KF-Bladet foråret 2012 - Konservative Folkeparti

konservative.dk

KF-Bladet foråret 2012 - Konservative Folkeparti

KF-BLADET

M e d l e m s b l a d f o r K o n s e r v a t i v e i K ø b e n h a v n

Nr. 1 - Juni 2012 - Årgang 131 - Udgivet siden 1881

Lars Barfoed:

En konservativ

forpligtelse!

Leder side 2

Formandsordet side 3

Konservative sejre på stribe side 6

50 års medlemsskab af KKV side 8

Frivillighed til debat side 11

Velfærdstatens bedrag side 12

Landsråd hos KS side 13

Kommunalvalg 2013 side 14

Kunstbesøg på Christiansborg side 15

Europa må vise at de kan side 17

Afskaf arveafgiften side 18

Arrangementer side 20


Leder

2

KF-BLADET

Politikudviklingen er i fuld gang i partiet, og det er min klare oplevelse, at der er

rigtig mange gode ideer på tegnebrættet, der søger ind til noget af det fundamentale

i at være konservativ. Jeg oplever, at der hos mange af debattørerne er

et ønske om mere principfasthed i den konservative politik, uanset om det er folketingsgruppen

eller medlemmer af landets kommunalbestyrelser. I bund og

grund handler det om, at vi ikke skal sælge vores sjæl i kompromisset eller indflydelsens

navn og at alle beslutninger, aftaler og afstemninger skal kunne finde

rod i vores basale værdier. Det ikke nok, at der skal være en rod, vores politikere

skal også kunne fortælle i klare vendinger hvad det er for en rod. Konservative

stemmer der arbejder er et glimrende princip, men vi skal huske, at en stemme

imod de andre partiers ukonservative tosserier også er en konservativ stemme på

arbejde. Også her er det nødvendigt, at vi får fortalt vidt og bredt om hvad det er

for en konservativ rod vi arbejder ud fra.

Desværre har vi haft nogle kedelige sager omkring ekspropriationer ude i kommunerne,

som kan være svære at forklare med en rodfæstet konservatisme.

Alligevel er det sket i en konservativ ledet kommune i Høje Taastrup hvor privat

jord blev ekspropriet for derefter at blive solgt til et privat firma. I Roskilde bidrog

de konservative til at en jordejer fik eksproprieret sin jord op til kommunens område,

hvor Roskildefestivalen bliver afholdt. Der er selvfølgelig en lang række

omstændigheder og faktuelle vinkler på begge sager, men fælles for dem er, at

almenvellets interesser bliver gradbøjet og beskåret så ethvert princip forsvinder.

I Roskilde var ejeren villig til at sælge sin meget eftertragtede jord til en pris, der

normalt handles for i byerne; altså ikke nogen uhørt pris. Men det faldt ikke i

kommunens kram, som i stedet eksproprierede jorden og giver manden en

erstatning svarende til prisen på ligegyldigt landbrugsjord i omegnen.

Brud på ejendomsretten er en ganske alvorlig sag, som kun bør bruges i nødsituationer,

når der ikke er anden udvej for almenvellet. At kommunen ikke kan

finde ud af at prutte ordentlig om prisen er ikke en nødsituation. Markedsprisen

er trods alt altid den pris en køber og en sælger kan blive enige om, og hverken

mere eller mindre.

Eksemplerne viser bare hvor let det er at falde i lavpraktiske politiske løsninger i

hverdagen når de grundlæggede konservative principper ikke er klare nok. Det

kan utvivlsomt være svært at stå for skud, når ens venstreorienterede kolleger

mener kommunen skal spare en masse penge ved at krænke nogle få borgeres

ejendomsret. Men principfasthed i modgang giver altid respekt, og det er trods

alt vores konservative sjæl der er på spil.

Hilsen

Kian Schmücker Conteh

Redaktør

PS: "Har du en smartphone kan du finde Lars

Lindskovs forsvar for ekspropriationssagen fra

Roskilde ved at scanne denne kode."

KF-BLADET

Udgiver:

Konservative i København

Christiansborg

Redaktionen:

Kian Schmücker (ansvh.redaktør)

Allan Overgaard

Redaktionens e-mail:

kbh@konservative.dk

Layout, dtp og tryk:

SIDECOM, tlf. 2167 0333

Oplag: 900

Benyt

Vælgerforeningens hjemmeside

www.konservative.dk/kbh

- her kan du finde aktuelle nyheder,

datoer for møder og meget mere.

Hvis du skrifter e-mailadresse

bedes du meddele det til

medlem@konservative.dk


Formandsord

Af Andreas Boisen

Formand for Københavns Konservative

Vælgerforening

Som jeg nævnte på generalforsamlingen

tidligere på året, så vil 2012

komme til at bære præg af de første

indledende trin i forhold til kommunalvalgkampen

næste år, men året vil

også handle om politikudvikling og

partistruktur oveni de almindelige

ting, som vi tilbyder i løbet af et foreningsår.

Hovedbestyrelsen besluttede på det første

møde efter generalforsamlingen, at

vi vil indstille en spidskandidat til kommunalvalget

2013 på hovedbestyrelsesmødet

før sommerferien og afholde

opstillingsmøde i starten af september.

På den måde sikrer vi, at arbejdet med

kampagneplanlægningen kan komme i

gang samtidigt med, at vi viser omverdenen,

at vi er klar til næste valgkamp.

Alle medlemmer af vælgerforeningen

samt medlemmer af Konservativ

Ungdom og Konservative Studerende

som bor i Københavns Kommune vil

blive indkaldt til opstillingsmødet.

Det er også i september – den 8. – vi

afholder vores politiske seminar, hvor de

grupper, som blev oprettet i november

måned, kommer med deres bud på,

hvad vores politiske budskaber skal være

indenfor de forskellige politikområder.

Jeg har modtaget midtvejsorientering fra

de fleste grupper, det ser lovende ud –

rent faktisk har arbejdet medført, at

nogle medlemmer er gået sammen om

at oprette permanente grupper. Det er

dejligt at opleve et sådant engagement!

I perioden fra september til 1. januar vil

en redaktionsgruppe renskrive oplæggene,

således at det fremstår stringent og

salgsklart. I den proces vil vi også søge

at inddrage ressourcer indenfor kommunikation,

så oplægget bliver godt formuleret.

Henover foråret er vi fortsat med at gennemføre

interview af kandidater til kommunalvalget.

Dette arbejde vil fortsætte

resten af året med henblik på, at vi kan

KF-BLADET

opstille resten af vores liste til kommunalvalget

i forbindelse med vælgerforeningens

generalforsamling i februar

2013.

Men for, at vores kandidater ikke bliver

kastet for løverne uden harnisk, vil vi

gennemføre uddannelse af kandidaterne,

således at de kan skrive læserbreve,

pressemeddelelser, deltage i debatter,

møde vælgerne på gaden med mere.

Samtidigt er vi ved at se på, om vi skal

have gennemført en uddannelse af

vores organisatoriske tillidsfolk, herunder

om vi skal have genopfrisket nogle

tidligere indlærte færdigheder.

Begge disse uddannelsesprogrammer vil

formentligt ske i ramme af regionsforeningen,

hvorved vælgerforeningerne fra

hele region Hovedstaden bliver inviteret

med. Det vil skabe volumen og gerne

sprede omkostningerne på flere.

Som du kan se, er der gang i en masse

ting allerede nu, og tempoet bliver sat

op i løbet af 2012 og hele vejen frem

mod kommunalvalget i november

måned næste år. Der er plads til flere på

toget – enten som kandidat, som underviser

eller som deltager i valgkampen!

Du skal derfor ikke holde dig tilbage,

hvis du synes du kan bidrage, men kontakte

vælgerforeningen på kbh@konservative.dk

Jeg håber at se mange medlemmer til

vores aktiviteter, hvad enten det er

København til debat, Grundlovsmøde

eller Byvandring!

3


Vi lever på mange måder i en ny tid,

der kræver nye svar og ny politik. Vi

står over for store og spændende

udfordringer, hvor vi har behov for at

stå sammen, skabe fremgang og opnå

konservativ indflydelse på alle politiske

niveauer. De udfordringer, der

møder Danmark i dag og årene foran

os, er af en anden karakter end for blot

10 år siden. Derfor kræver det nye politiske

svar.

4

KF-BLADET

En konservativ

forpligtelse!

Af: Lars Barfoed, partiformand

Ordene ny og konservativ er ikke hinandens

modsætninger. Vi har tværtimod

behov for a udvikle ny politik som nye

svar, hvis vi skal bevare og styrke de

grundlæggende konservative værdier i

vores samfund. Danmark har mere end

nogensinde behov for, at vi konservative

præger udviklingen af vores samfund,

hvis vi skal bringe et bedre samfund

videre til vores børn og børnebørn.

Det er tilsyneladende ikke en opgave,

som den siddende regering har tænkt sig

at løfte. For os, der tror på mere frihed og

privat ansvar, bedre vilkår for det private

initiativ og et stærkere nationalt fællesskab,

så går det den forkerte vej.

Beskæftigelsesministeren taler om pligter

og rettigheder, mens hun gør det mindre

attraktivt at tage sig et arbejde. De

Radikale vil udvande vores arv og traditioner

og gøre Danmark til et kulturrelativt

feriemål. Og regeringens skatte- og afgiftspolitik

vil eksportere danske arbejdspladser

i en hidtidig uset hastighed.

Derfor har vi en opgave over for vores

børn og børnebørn ved at sikre et konservativt

præg på udviklingen af Danmark.

Frihed, ansvar, privat initiativ og fællesskab

er ikke bare tomme ord eller

selvfølgeligheder. Det er blodigt alvor.

Men når man ser, hvordan regeringen

systematisk tager ansvar væk fra borgerne,

indskrænker borgernes frihed og

nedbryder vores institutioner, så bliver det

pludselig vedkommende og relevant for

mange danskere. Det er vores fælles

opgave at påpege vores uenighed begrundet

i konservative værdier.

Siden regeringen stod ud af det sorte tårn

med et alle tiders tykkeste regeringsgrundlag

– tykkeste tryksag og tykkeste

løftebrud – har den kommende skattereform

været regeringens kronjuvel. Vi

møder selvsagt op til forhandlingerne,

men lad det være ganske klart; vi indgår

ikke i en aftale, der blot er en skatteomlægning.

Verdens højeste skattetryk skal

ned. Jeg ønsker at præge Danmark i en

retning, hvor flere skal forsørge sig selv,

hvor vi målretter offentlige ydelser mere

til de udsatte, og hvor det kan betale sig

at gøre en indsats. Vi går derfor til forhandlingerne

med det formål at sænke skatten

og det samlede skattetryk.

Der er flere eksempler på, at regeringen

systematisk flytter ansvaret væk


fra borgerne og over til staten. Nu skal

det eksempelvis være politikernes opgave

at bestemme, hvem der skal sidde i virksomhedernes

bestyrelser. Og det er politikerne,

der bedst ved, hvem der skal tage

barsel i familierne. Og købmanden skal

gemme cigaretterne væk, så kunderne

ikke kan se dem og vil blive fristet til at

købe dem. Det må borgerne, virksomhederne

og familierne selv tage ansvar

for, og derfor er det er en umyndiggørelse,

der strider mod grundlæggende

konservative værdier.

Det er udtryk for, at der mere end nogen

siden er behov for Det Konservative

Folkeparti, for vi favner både de

økonomiske og de værdipolitiske udfordringer.

Vi løste i VK-regeringen nogle

meget store problemer i forhold til

udlændingepolitikken, men vi har i

Danmark stadig et værdipolitisk efterslæb,

hvor personlig frihed og ansvar, det

private initiativ og vores fælles nationale

værdier stadig møder politiske barrierer.

Vi har arbejdet hårdt og længe i folket-

Nyhedsblade og magasiner til virksomheder,

organisationer og foreninger!


SIDECOM samarbejder med

trykkerier der leverer tryk -

sager til virksomheder,

organisationer og foreninger


SIDECOM sørger for, at

reklamerne får den pris,

kvalitet og levering der står

mål med forventningerne.

KF-BLADET

ingsgruppen på at udvikle de politiske

forslag, der skal tegne den politiske platform.

Og vores politiske kurs er lagt af Det

konservative Kompas, som skal sikre

sammenhæng og konsekvens. Her

understreger vi de værdier, der er

bærende for vores politiske arbejde –

nemlig frihed og ansvar, privat initiativ og

nationale værdier. På det grundlag er vi

nu gået i gang med at fremlægge

konkrete konservative udspil. Lad mig

nævne nogle af dem, vi har markedsført.

Vi vil afskaffe arveafgiften – fordi det skal

kunne betale sig at spare op.

Vi vil målrette kontanthjælpen til de mest

udsatte – fordi flere skal være selvforsørgende.

Vi vil styrke læreruddannelsen fagligt og

indføre adgangsbegrænsning

Vi vil afskaffe topskatten – så der er bedre

vilkår for det personlige initiativ.

Vi vil tage bedre hånd om unge psykisk


SIDECOM producerer alt,

lige fra visitkort, web,

annoncer og brochurer til

kataloger.

syge – for vi har et ansvar for de udsatte i

samfundet.

Vi vil straffe indbrudstyveri hårdere – for

det er et dybt krænkende overgreb på

andre mennesker at bryde ind i deres

hjem.

Vi er gået hårdt ind i den værdipolitiske

debat om blandt andet Dannebrog og

kirken – for vi skal styrke de nationale

værdier og kultur.

Det er min politiske vision, at vi skal efterlade

et bedre samfund til vores børn og

børnebørn – det er forpligtelsen i den konservative

generationskontrakt. Vores børn

skal opleve mere frihed for deres udfoldelse

og mere ansvar for deres tilværelse.

De skal opleve at blive belønnet for deres

personlige initiativ. Og de skal forandre

samfundet med respekt for de værdier og

fællesskaber, der er bygget op gennem

generationer. Men det kræver alt sammen,

at Det Konservative Folkeparti får

fremgang og indflydelse, så vi kan realisere

de visioner, vi har for vores samfund.

SIDECOM udarbejder og producerer

nyhedsblade, magasiner til organisationer

og foreninger til konkurrencedygtige

priser.

Ehlersvej 11 - 2900 Hellerup - Tlf. 21 67 03 33

info@sidecom.dk - www.sidecom.dk

5


Op til påske havde vi i Borger -

repræsentationen en bunden opgave:

I skal bruge 825 mio. kr. inden ugen

er omme. Umiddelbart er det ikke

nogen konservativ ønskeopgave, for

vi mener ikke, at der er pligt til at

bruge borgernes penge. Pengene

skal tilbage til borgerne.

Pengene er dels overskud fra 2011-regnskabet

og dels indtægter fra salg af

kommunalt el-net. Ikke en gang

Venstre bakkede op om, at penge

skulle tilbage til københavnerne. Derfor

måtte vi konservative sikre, at pengene

bliver brugt på kommunale kerneydelser

og ikke på tant og fjas.

Forhandlingsforløbet

Selve forhandlingsforløbet var yderst

mærkværdigt. De første dage kørte

forhandlingerne i tomgang med overborgmesteren

som leder af forhandlingerne.

Der var ikke meget fremdrift

– snarere små hop på stedet.

Overborgmesteren var ikke særlig fleksibel

og var ikke lydhør overfor meget

andet end socialdemokratiske ønsker.

6

KF-BLADET

Konservative sejre på stribe

Af Jakob Næsager

Medlem af BR

Overborgmesteren sat ud af spillet

Som ugen skred frem, mødtes

partierne uden om socialdemokraterne,

og faktisk lykkedes det os at blive enige

udenom S. Det betød, at det forhandlingsforløbet

gik ind i slutfasen, så

havde VKO indgået en aftale med de

radikale, Socialistisk Folkeparti og LA.

Overborgmesteren var med andre ord

sat ud af spillet. Først da vi andre

havde indgået en aftale om pengenes

fordeling, fik overborgmesteren tilbud

om at tilslutte sig aftalen.

Overborgmesteren var kun borgmester

af navn, og havde ikke indflydelse på

fordelingen af det store beløb. Vi konservative

sad centralt i forhandlingerne,

hvor overborgmesteren reelt var kørt ud

på et sidespor. Det varsler godt for

fremtiden.

Vi konservative kunne forlade forhandlingsbordet

med en række konservative

sejre:

Tvangsferie er fortid

Vi fik fjernet den tvungne sommerlukning

af daginstitutionerne. Det er en stor

sejr, for nu er det forældrene og ikke

kommunen, der bestemmer, hvornår

familierne skal holde ferie. Desuden

giver det større fleksibilitet på arbejdsmarkedet,

at ingen tvinges til at holde

ferie på bestemte tidspunkter. Det må

aldrig igen blive kommunen, der dikterer,

hvornår den enkelte familie skal

holde fri.

Flere parkeringspladser

Vi fik afsat 60 mio. kr. til flere parkeringspladser,

bl.a. til et parkeringshus i

Indre By, og et parkeringshus et andet

sted i byen, som endnu ikke er placeret.

København har solgt flere parkeringslicenser

end der er parkeringspladser,

så når kommunen har

modtaget betaling for parkering, skal

kommunen også levere modydelsen i

form af parkeringspladser.

Flere idrætsfaciliteter

I København står børn på venteliste for

at komme til at spille fodbold i klub,

fordi der mangler faciliteter og baner.

Det bliver der nu gjort noget ved. Der

kommer en kunstgræsbane i Husum og

én ved Heklepark på Amager.

Derudover bygges en ny idrætshal ved

en af byens skoler. Sundby Kajakklub

får desuden et nyt klubhus.

Skolerenovering

Der er langt en plan så alle kommunens

skoler totalrenoveres, og med

den aktuelle aftaler er vi meget tæt på

at nå målet. Vi har rigtig mange gamle

skoler i København, og en del af dem

udvides pga. stigende børnetal. For at

sikre at alle børn har ordentlige skoler,

så totalrenoveres alle kommunens

skoler. De sidste skoler forventes renoveret

med budgettet for 2013, og så

skulle vi være i mål med moderne skoler

til alle kommunens børn. I forvejen

er vi i gang med en renovering af alle

kommunens idrætsfaciliteter – de sidste

renoveringer skulle være færdige

ved udgangen af 2012.

Straks-aktivering af unge ledige

Vi konservative har ønsket, at alle skal

arbejde for deres kontanthjælp. Nu

begynder vi med de yngste, så alle

unge ledige, der søger kontakthjælp,

straks sendes ud for at gøre gavn for

deres penge. Der er mange nyttige

opgaver at sætte de ledige til. Byens

gader og stræder trænger til en ekstra

hånd, byens parker kunne også godt

bruge ekstra hænder, og endelig kunne

det være en mulighed, at nogle af de

ledige kunne gå en tur med nogle af de

gamle og handicappede, som ikke kan

komme ud ved egen hjælp. Straksaktiveringen

har også den fordel, at

dem, der ikke har behov for deres kontanthjælp

næppe møder op i

Jobcentrene, hvis de straks sendes ud

for at gøre nytte.


Fortovs-skat ophæves

Restauratører skal betale en skat til

kommunen, hvis de har fortovsservering.

Denne skat er nu suspenderet året

ud for at se, om det kan øge omsætningen

og antallet af arbejdspladser i

byen.

Nyhavn forlænges

Gågaden i Nyhavn forlænges, så den

ikke længere stopper ved Toldbodgade,

men fremover skal fortsætte helt ned

til havnen og Skuespilhuset. Det øger

forhåbentlig antallet af restauranter i

Nyhavn, og dermed antallet af arbejdspladser

og omsætningen i byen.

Sociale boliger

Socialforvaltningen har en række

såkaldte enkeltmandsprojekter, hvor de

har mandsopdækning af farlige og

særligt vanskelige borgere med sociale

problemer. Mange af disse enkeltmandsprojekter

samles, så borgerne

får mere tidssvarende boliger, og så

kommunen kan spare nogle driftspenge,

bl.a. ved at begrænse antallet

af nattevagter.

Vi fik mange konservative trofæer i

løbet af forhandlingsforløbet. Det er

godt for københavnerne og for Det

Konservative Folkeparti. Vi fik ryddet

godt og grundigt op i mange års dårlig

drift og manglende vedligeholdelse, så

vi fremover kan være kommunens

bygninger bekendt. Vi fik væsentligt

større indflydelse, end vore fire mandater

berettigede til. Ved at spille vores

”kort” godt og klogt, fik vi manifesteret

Det Konservative Folkeparti er stærkt

og formår at opnå store sejre.

KF-BLADET

7


KF-BLADET

50 å̈rs medlemsskab af KKV

Her er lidt af mit liv også det konser -

vative. Masser af frivilligt og ulønnet

arbejde hele mit liv.

Jeg er født på Frederiksberg, hvor mine

forældre boede i Fuglekvarteret og min

far havde en mindre virksomhed, hvor

han bl.a. som underleverandør til

”Radio Bella” lavede dele til radioapparaterne,

som vi har set i Krøniken.

Siden flyttede vi til en tidligere gård i

Rødovre, som dengang nærmest var

en ”landsby”, hvor der endnu kun var

hjulspor ned gennem Hvidovrevej og

træer i siden. Den gl. staldbygning blev

lavet om til fabrik, og fra 1934 lavede

min far alle mulige ting, som han bl.a.

selv opfandt. Den primære opgave, var

at han lavede spejlholdere til badeværelsesspejle,

som blev sat i stor produktion.

De blev lavet i rustfrit stål.

Desværre havde han ikke råd til at

patentere ideen, så en del år senere,

kom der nogle vist nok tyske på

markedet. Han fremstillede bl.a. til

grossister skeer, gafler, askebægre og

dele til projektører til filmindu strien og

ophæng til blodtransfusionsflasker.

Min søster og jeg havde, når vi kom fra

skole, den opgave at lægge disse spejl -

holdere i æsker, så de var klar til for -

sendelse. Da krigen kom, kunne man

ikke længere få rustfrit stål, og nogle af

de mange genstande kunne laves i

andet materiale og derefter forkromes

eller fornikles. Det var nok ikke særligt

sundt.

8

Af

Lis Sökvist

Bespisning af frihedskæmpere og internerede værnemagere efter befrielsen.

Mine forældre var konservative og da

jeg blev 18 år meldte min far også mig

ind i partiet.

Jeg begyndte i forsikringsselskabet

Codan i begyndelsen af 1945 og cyklede

fra Rødovre til St. Kongensgade. Der var

under Direktør Herman Zobel, Peters

far, som uddelte bolcher, når man var

inde hos ham og skulle have underskrifter.

En meget flink mand.

Med mine forældres tilladelse, da jeg

endnu ikke var fyldt 18 år, kom jeg ind

i Lottekorpset, som senere kom til at

hedde DKB, Danske Kvinder

Beredskab, og her blev jeg efter krigens

ophør uddannet af civilforsvarskorpset

til både førstehjælpstjeneste, (instruktør)

brandslukning, ved at kravle

udvendig op i et tårn til 2,´sal, feltforplejning

m.m. Undervisningen foregik

på Bernstorff Slot. Men lige efter krigen,

hvor man arresterede flere

danskere, som man mente, havde

samarbejdet med tyskerne, blev de

hentet og indkvarteret på forskellige

skoler i København, bl.a. den ny skole i

Rødovre, Hendriksholm skole, indtil

deres sag kom for. Det var bl.a. vor

opgave at lave mad og ”smørrebrød”,

med meget tykke skiver til de mange

internerede og de modstandsfolk, som

var med til for at passe på dem. Som

Unglotte og aktiv, fik jeg lov til at komme

med på Damhuskroen og lave mad, da

Lis Søkvist i Lotte-uniform

www.kbh.kons


englænderne kom til København. Så var

det et stop til forplejning af soldaterne

inden de kørte videre. Her fik jeg en del

af en faldskærm, som min mor syede

en sommerkjole til mig.

I den tid, vore landsmænd var

interneret på skolen, fik vi besøg af

dronning Ingrid, som fulgte med i,

hvordan dagen forløb. Det var jo en stor

ære for os.

Ved krigens slutning og derefter

sørgede Røde Kors for, at vores

landsmænd, som havde siddet i koncentrationslejre,

kom tilbage til

Danmark. Senere hen tede Røde kors

udenlandske børn, fra Polen, Frankrig,

Ungarn m fl. lande, til Danmark for et

tre måneders rekreationsophold med

god pleje og for at blive lægeundersøgt.

Børnene blev samlet op i de

forskellige lande af Røde Kors og sendt

i tog til den danske grænse. Her blev

alle børnene samlet i Frøslevlejren =

Padborglejren og indlogeret i

barakkerne i køjesenge. De stod så

tæt, at vi hjælpere måtte kravle op til

dem fra benenden, når de skulle

trøstes. Her var læger, sygeplejersker

og registreringspersonale og os fra

DKB / Lottekorpset, således at hvert

barn blev registreret og indskrevet til

hver sin værtsfamilie fordelt i hele

Danmark. De blev også med en kam

afluset, så værtsfamilierne ikke skulle

blive smittet. Min opgave var

udelukkende at tage mig af børnene,

lege med dem, trøste dem og sørge

for, de havde det godt i de 3 dage, det

varede. Så gik toget mod nord og øst

og børnene blev afleveret undervejs.

Min mulighed for at deltage i disse

transporter af 3 dages varighed var, at

jeg fik lov til at opdele min sommerferie

fra Ingeniørforeningen. Som en slags

erkendtlighed for dette arbejde, blev jeg

tilbudt at komme med Rødekors/Red

Barnet i bus til Nordtyskland, hvor vi fra

de enkelte hjem skulle samle børnene

op og så igen gennem karantænen. Det

synes jeg var både spændende og

meget deprimerende, at se hvordan

landet var blevet ødelagt.

Cheferne fra DKB var dengang fru

ervative.dk

KF-BLADET

Tysk flygtningebarn trøstes i Padborg-lejren efter

Anden Verdenskrig.

Grothie Smidt og fru Saxild, hvis mand

var direktør i Kampmann Kjerulf &

Saxild og for os unge var det fru Nina

Suenson, gift med.en flådeofficer.

Unglotterne var samlet for hele

Storkøbenhavn og heriblandt var prinsesse

Elisabeth. Vi alle modtog undervisning

i at pleje af syge, lærte førstehjælp,

ekcersits og lyde ordrer samt

retorik af daværende folke tingsmedlem

Ole Bjørn Kraft.

Efter krigen og FNs tilblivelse, blev der

på FN-dagen hvert år opstillet alle

nationers flag på Rådhuspladsen, - et

meget imponerende syn og med to

repræsentanter fra mange forskellige

foreninger bl.a. UKB. holdt vagt.

Desuden var der et arrangement på

Rådhuset for indbudte. Og ved en af

disse lejligheder, var jeg den heldige

lotte, som fik lov til at overrække dronning

Ingrid blomster, da hun blev modtaget

på Rådhuset.

Medens jeg var i DKB, var der efter krigen

pludselig mangel på sygeplejersker,

og man opfordrede kvinder til at

melde sig som sygehjælpere. Jeg kom i

uddannelse på Gentofte amtssygehus,

og kurserne bestod bl.a. i at gå med på

stuegang og høre, hvad der skulle ske

med patienterne og ellers gå til hånde

efter sygeplejerskernes ordre. Ind

imellem kunne det være lidt hårdt for

en ung pige lige at se på en læge

trække en dræn ud af en ung piges

bryst eller rydde op efter en, som ikke

havde nået toilettet. Men ellers var det

også sengeredning. På grund af mit

job, havde jeg kun weekend- og aftenvagter.

I løbet af de mange år foreslog jeg midt

i halvfjerdserne, da der skulle være

menighedsrådsvalg, at det da var en

god idé, at der også sad konservative i

rådet, ellers var hovedparten social -

demokrater, og da jeg kom med

forslaget, måtte jeg stille op til

afstemningsvalg og vandt to gange og

kom til at sidde i 8 år, hvor af de knapt

fire som kirkeværge.

Mens vore børn gik i skole, stillede jeg

et år op til skolenævnet, som det hed

den gang, for her savnede jeg også

konservative og blev valgt. Det blev til

8 år også og med et rigtigt sejt afstemningsvalg

med valgmateriale. Jeg var

formand i nogle år og var så heldig, at

skolen havde 50 års jubilæum, som jeg

var med til at arrangere og festliggøre.

Da jeg kom i skolenævnet i 1972 blev

jeg medlem af den konservative skolegruppe

og skolebestyrelse, bestående

af politikere i uddannelsesudvalg,

skoleinspektører, skolelærere og os

forældre, og man indkaldte så alle konservative

nævnsmedlemmer til orienterende

møder om skolepolitik. Da formanden

Lise Larsen døde i 1982 overtog

jeg formandsposten og gruppen

eksisterede i næsten 30 år, hvor vi

havde et flot 25 års jubilæum med

bl.a. Torben Rechendorff. Vi havde

mange seriøse møder med både kommunal-

og folketingspolitikere, som

Gerda og Eva Møller, borgmester

Nebelong og Ole Hentzen m.fl. og ikke

at forglemme Bertel Haarder. Samme

år blev jeg valgt ind i Københavns

hoved bestyrelse. Det er i år 30 år.

I 1970 var jeg med til at stifte en ny

forening for ældre mennesker:

Fællesrådet for omsorgsarbejde.

Der blev dannet et repræsentantskab

af alle de politiske partier og en del

9


foreninger og her bliver den dag i dag

lavet mange forskellige kurser: sprog,

sy, håndarbejde, kortspil m.m. og der

arrangeres udflugter, ture og rejser i ind

og udland for de ældre medlemmer. De

har adresse to steder i vort område.

Her var jeg i begyndelsen nogle år

kasserer og jeg er stadig i repræsentantskabet

og er valgt som revisor. Der

betales et kontingent, men kommunen

støtter også.

År senere fik jeg fra Thustrup Hansen

en opfordring til at træde ind i Kræftens

Bekæmpelse som distriktsleder her i

Brønshøj, og vi samlede mange penge

ind og var som oftest på det højeste

indsamlingsbeløb blandt de københavnske

kredse. Dengang sad foruden

Thustrup, Anker Jørgensens nu afdøde

hustru Ingrid og Grete Henius.

Jeg var med til at igangsætte Brønshøj

Musikfond til afholdelse af Bellahøj

Kræmmermarked for at få penge til at

gøre bydelen hyggeligere ved at arrangere

musik over hele bydelen i årets

løb. Det var bl.a. sammen med Leif

Petersen og tidl. hospitalsborgmester

Jørgen Frederiksen. Her var jeg regn -

skabsfører i 12 år, indtil vi overdrog

foreningen til idrætsforeningerne.

Vi havde pænt mange medlemmer i

7´kreds, og vi har afholdt mange

debataftener med gode politikere

under seneste formand Ebba Nielsen.

Efter hende overtog jeg så formands -

posten i 7´kreds i 1987 og har sammen

med vores skiftende bestyrelser

arrangeret mange møder med skiftende

taler, som f. eks. Knud Thestrup,

Hans Engel, Knud Erik Kirkegård, Helle

Sjelle, Lene Espersen, Helge Adam

Møller, Eva Møller og m.a. Vi har

været på mange virksomhedsbesøg som

f. eks. Lundbeck, Radiometer, Ferring,

Novo, Thrane & Thrane, Barsebäck,

Den Danske Bank og Operaen for at

nævne nogle af dem. og har haft

julekomsammen og i øvrigt samarbej -

det både med de gamle 15` og

5´kredse.

10

KF-BLADET

Alt imens har jeg siden Det Bedste

været medarbejdende hustru og været

forretningsfører i min mands el-virksomhed

med både en forretning og en

håndværksafdeling og passet to børn

og været med i foreningen for Aktive

kvinder/ Mesters kone i 24 år.

Jeg har deltaget aktivt i alle valghandlinger

både som tilforordnet, indsamling

af brevstemmer og uddeling af

valg materiale og opsætning af

plakater, - også i masterne - og har to

gange været opstillet til BR, første

gang trak jeg mig igen, da jeg blev

bange for min mands kunder og næste

gang blev jeg 1´ste suppleant og kom

ind i 1½ år, p.g.a. en andens graviditet.

Den gang fik vi ingen penge til opstilling,

det måtte man selv betale, så en

mandlig kandidat og jeg lavede vor

egen fælles, idet vi kunne få den

gul/grønne C-plakat gratis, så vi fik

klistret begge vore billeder op på

plakaten og skrev et slogan forneden

og hængte dem op. Det gav mig en

1ste´suppleantplads.

I firserne fandt Dansk arbejdsgiverforening

og LO ud af, at det var en god

ide, at man kom ud på skolerne i de

sidste klassetrin og fortalte eleverne

lidt om overgangen til erhvervslivet,

hvordan man kom i kontakt med dem,

hvordan man skulle forholde sig. Da

min mand ikke havde tid, gjorde jeg

det. Både det at fortælle børnene,

hvordan man forsøger at finde en læreplads,

skriver ansøgninger og hvordan

man kommer ind til en arbejdsgiver. De

fik både informationer og små opgaver

inden for de enkelte fag. Her var jeg

ude 3-4 gange om året på forskellige

skoler i 3-4 år.

Jeg har været domsmand og især

nævning i 33 år, og hver gang på nær

én, tilfældigt været valgt som formand.

Siddet i Handelsforeningens bestyrelse

og været ene om at indsamle penge, så

vi i vor ende af Vanløse kunne få et stort

juletræ på gaden med stor festivitas ved

tændingen. Brandbiler, brandmænd,

godteposer med frugt, også gløgg og

brunkager til de voksne og borgmester

Thustrup Hansen til at holde talen og

tænde træet. Det gjorde jeg i 15 år.

Jeg har altid dyrket lidt motion, og

elsker at danse, har været ret så

dygtig, passer have og børnebørn og

skriver mange sange og en gang

imellem læserbreve. Jeg har siddet i

vor egen grundejerforenings bestyrelse

også som kasserer og sidder nu i en

paraplyforenings bestyrelse.

Fra midt i halvfjerdserne blev jeg valgt

ind på det konservative mandat i

Lokalrådet i Brønshøj-Husum-Tingbjerg

dels som sekretær dels som næstformand

indtil det blev nedlagt i 2010.

I den tid fik vi moderniseret vore torve,

og da man ikke gav os nogen blomster

til Husum torv, søgte jeg som medlem

af Lokalrådet om et beløb til hos kommunen

om at få 6 blomsterkummer til

torvet. Jeg fik ¾ af udgifterne dækket

og måtte selv ud og finde resten og

vedligeholdelsen af både nye blomster

hen ad vejen og vandingen måtte jeg

selv klare. Og det gør jeg stadig.

Da Lokaludvalgene så blev oprettet

over en firårig periode, blev vi i

Brønshøj etableret 2009 og jeg blev

valgt ind og sidder her i både Kultur- og

Byudviklingsudvalget og har siddet i et

par ad hoc udvalg også. Så der er

stadig mange møder Og som nogen

ved, er jeg altså stadig indtil i dag formand

for 7´kreds med de møder, det

kræver og hovedbestyrelsen

Jeg har altid keret mig om mennesker

og vort samfund, og tolererer ikke godt

uretfærdighed og usandhed. Frivillige

og ulønnet jobs har jeg haft gennem

hele mit liv.


Frivillighed til debat

Susanne Møller,

medlem af BR

i ser gerne at borgerne er frivillige og

hjælper til i samfundet. Men hvilken

politik skal understøtte frivilligheden

og hvornår er man frivillig?

I København har et forvaltningsoplæg fra

Kultur og Fritidsforvaltningen været til

høring. Det går meget kort på, at man

ønsker at fremme frivilligheden og derfor

ønsker at samle ansatte, der arbejder

med frivillighedsområdet i de forskellige

forvaltninger, i Kultur og Fritids -

forvaltningen. Det kaldes ӏn indgang til

frivillighed”.

Vi har talt imod det konkrete forslag,

da vi mener der er tale om yderligere

bureau kratisering. Vi har anbefalet

koordinerende møder i stedet, da der er

stor forskel på at være frivillig for socialt

udsatte, på plejehjem og frivillig i idrætsforeninger.

Til gengæld ønsker vi øget

fokus på frivillighed i vores samfund.

Hvad enten man er frivillig for socialt

udsatte, på plejehjem eller vi taler om

borgere i civilsamfundet som hjælper

med stort og småt, yder man en værdifuld

indsats. I ældrekommissionens rapport

kan man se, hvor udbredt det

allerede er på plejehjemsområdet.

Vores udbredte velfærdssamfund har

gjort, at civilsamfundet er gået i dvale. Vi

er nødt til at ændre kurs og fordomsfrit

tale om, hvordan vi understøtter de frivillige,

så vi igen får skabt og øget den

værdi i samfundet. Det nedgøres ofte af

KF-BLADET

De Konservative i København ønsker øget fokus på frivillighed i vores samfund.

venstrefløjen med ordet ”hattedamer”.

Men det er langsomt ved at gå op for

selv Socialdemokraterne, at vi bliver nødt

til at tænke frivillighed ind i vores samfundsløsninger.

Der findes allerede meget engagerede

kræfter i de frivillige foreninger. Jeg har

den glæde at møde nogle af dem i kontaktudvalget

for frivilligt socialt arbejde.

Her lytter jeg til, hvad der skal til for at

fremme frivillighed. Jeg er ikke i tvivl om,

at det skaber meget værdi at investere i

frivillighedscentre. Foreninger der får

lokalestøtte og støtte til nogle få ansatte

kan skabe meget værdi i vores samfund.

På studietur i USA i Silicon Valley

besøgte vi et dagcenter for ældre medborgere.

Der var få ansatte på centret og

dertil et stort korps af frivillige. Man

havde også frivillige til at køre mad ud til

de ældre. Blandt de ansatte var en

udpeget til udelukkende til at koordinere

de frivillige. Frivillige der meldte sig kom

igennem en godkendelsesprocedure, så

de var sikre på de mennesker, de sendte

ud til deres svage ældre. De frivillige, der

kom der, var stolte af det de lavede.

Glæden ved at hjælpe til og selv få et

netværk skaber værdi og giver mening..

De havde på centret også mange studerende.

I USA optages man ikke på en

videregående uddannelse uden man på

sit CV kan vise, man har været frivillig.

Jeg spurgte til opgaverne. De frivillige

kom og hjalp med aktiviteterne på

stedet, serverede kaffe, ryddede op og

lignende. Vedrørende aktiviteter kunne

det være sang og musik, foredrag og

andet. Der var ansatte til at tage sig af

hjælp til personlig pleje, toiletbesøg

o.lign.

Vi skal heller ikke glemme de mange frivillige,

der i foreningslivet engagerer sig og

får foreninger og klubliv op at stå. Et

eksempel er fodboldklubber, der ikke ville

kunne drives og skabe værdi for de

mange børn, unge og voksne der spiller

fodbold uden frivillige.

Lad frivilligheden opstå lokalt og i de fri -

villige organisationer, det skal ikke kommunaliseres.

Frivillighed skal forankres

lokalt, men vi skal anerkende, at der er

brug for ansatte koordinatorer.

11


Vores land og vores velstand er et produkt

af mange generations flid, kamp,

og ofringer, i håb om en bedre fremtid

for dem selv og deres børn. Der var en

gang, hvor man stolt satte pligt før

ret, og gjorde sit arbejde med stolthed.

Og efter at have tørret sveden af

panden, så kunne man glæde sig over

at størstedelen sit arbejdes frugt tilfaldt

en selv, til gavn for sig og sine.

Det både var og er en fornuftig måde

at indrette et samfund på. Så fornuftig,

at det har udkonkurreret alle alternative

samfundsindretninger som vi

mennesker har pint hinanden med

gennem tiden. Og det er netop her

hvor friheden spiller ind.

Den engelske filosof John Locke definerede

frihed, som borgernes retssikkerhed

og sikring af deres private ejendomsret.

For den private ejendomsret giver mennesket

lyst til at forbedre sin egen situation.

Den giver lyst til at skabe og knokle,

og sikrer, at resultatet kan gå i arv til

næste generation. Det er giver mulighed

for at gøre en forskel, og arbejde for en

bedre verden for den fremtidige generation

– alt det som den private ejendomsrets

modstandere også hævder at

kæmpe for, selvom de i virkeligheden gør

det stik modsatte. Retssikkerheden er

borgerens garanti for et trygt og retfærdigt

samfund. Et samfund hvor man ikke

skal sove med ét øje åbent, for at sikre

sig mod tyve i natten. Og så betyder det

KF-BLADET

Velfærdsstatens bedrag

12

Af Jakob Høppermann,

formand for

Konservativ Ungdom i

København

også en respekt for naboens ejendomsret,

som er nødvendig for at sikre et stabilt

samfund.

Begge principper overtrædes i den grad i

dagens Danmark. Størstedelen af de

arbejdende danskere afleverer det meste

af deres løn til det staten, for så at få lidt

igen, i form af småbeløb til bolig og børn,

hvilket skaber afhængighed – ikke af

arbejdet, men af det offentlige. En

afhængighed som ofte forveksles med

fattigdom. De penge der så bliver tilbage,

bliver yderligere beskattet når de bruges

på forbrug. I supermarkedet er

mange valg taget for os gennem høje

afgifter, og det hele fordyres med moms,

som er en skat alle danskere mærker i

det daglige. Og flere danske familier

lever i frygt for ekspropriation, til formål

som på ingen måde siges at tjene almenvellet,

men blot er til for at få en borgmesters

lokalplanskabale til at gå op, og

sikre det personlige stemmetal ved

næste valg.

For at sikre et frit Danmark, er vi selv

nødt til at gøre os fri for detailstyringen,

og indrette os sådan, at vort samfund

John Locke (1632 – 1704)

belønner det private initiativ. Og det

gøres lettest, ved at det offentlige træder

til side. Og skal vor velstand fortsat være

på samme niveau i fremtiden, så må vi

ikke gå på kompromis med vores velkendte

mærkesag, skatten, som fortsat

er alt, alt for høj. Mener man det modsatte,

så kan jeg fristes til at spørge: Hvis

det er tyveri at tage 100% af en persons

ejendom, hvad er det så når man tager

80%?

Giv et bidrag

– og hjælp os med at ryste de røde!

Vi har et vigtigt kommunalvalg foran os i efteråret 2013 og vi er allerede startet med de

politiske kampe på Rådhuset, for at gøre København til en bedre by. Senest ved budgetoverførelsessagen,

hvor vi fik afskaffet lukkedagene i daginstitutionerne og skaffet flere

parkeringspladser. Men en valgkamp er ikke gratis, så din støtte er meget velkommen!

Du kan støtte kampen for et mere konservativt København ved at donere penge til valgkampen

– pengene vil indgå i partiets valgkamp og ikke blive brugt på andre formål.

Bidrag kan overføres til vores konto i Danske Bank: Reg.nr. 3113 Konto: 31 13 39 44 55

Lovgivningen gør, at donationer på mere end kr. 20.000 ikke må være anonyme.


KF-BLADET

Landsråd hos de

Konservative Studerende

Af

Andreas Teckemeier

Konservative

Studerende

Foråret er tiden for generalforsamlinger

og landsråd i partiets ungdomsorganer,

og 2012 var ikke nogen undtagelse.

Lørdag d.10 marts var der

landsråd i Konservative Studerendes

Landsorgani sation, og Københavns

Konservative Studerende havde glæden

af at være værter.

Landsrådet blev afholdt i flotte omgivelser

i Alexandersalen på den gamle

del af Københavns Universitet, der til

dagligt huser det juridiske fakultet.

Repræsentanter for alle landets afdelinger

var mødt op for at afgøre både

den organisatoriske linie for det nye år,

og foreningens helt nye politiske program.

Landsrådet var i år særdeles vigtigt

rent politisk, da KSL har valgt at fornye

hele sit politiske program, og derved

lade hele det tidligere program bortfalde.

Heldigvis er det nye politiske program

en stensættelse af det vi i Konservative

Studerende betragter som stærke konservative

værdier, både for universiteterne

og for vores samfund.

I Konservative Studerende ønsker vi et

opgør med masseuniversiteterne, og er

bekymrede for den manglende an -

svars følelse og klientliggørelse, som

finder sted på universiteterne, ligesom

den gør mange andre steder i samfundet.

Det er essentielt at de studerende

føler et ansvar for deres uddannelse, og

at de får den nødvendige frihed til at

føle et sådant ansvar.

For at støtte denne process, ønsker

Konservative Studerende blandt andet

at omlægge den eksisterende SU-ordning

til en låneordning, så hver studerende

selv får mulighed for at afgøre

hvor meget støtte de har behov for i

forbindelse med deres studier.

Overskuddet fra en sådan omlægning

bør gå til at forbedre niveauet på universiteterne.

Foto: Christoffer Regild

Universiteterne bør i fremtiden i højere

grad fokusere på at skabe 'frihed til flid'

for de studerende. Særligt motiverede

og talentfulde studerende bør ikke holdes

tilbage af rigide studieordninger,

men bør i stedet have mulighed for at

engagere sig og bidrage til universitetet

og forskningen i højere grad en andre

studerende.

Det er vigtigt for Konservative

Studerende, at man sikrer kvaliteten på

universiteterne, ved at ansætte og

udpege personale efter evner og meritter,

og ikke efter betydningsløse kriterier

som køn eller etnicitet. KS stiller sig

derfor imod indførsel af en hver slags

kvoter på universiteterne, der understøtter

at uvæsentlige kriterier bliver

lagt til grund for udvælgelsen af kandidater.

Organisatorisk forpligtede medlemsforeningerne

og forretningsudvalget sig til

det kommende år at arbejde hen imod

at blive støtteberettigede hos dansk

ungdoms fællesråd, hvilket vil sikre foreningen

økonomisk grundlag for fortsat

vækst. Væsentligst for denne målsætning

er at opnå 300 betalende medlemmer

i alderen 18-30 år.

Københavns Konservative Studerende

byder også varmt velkommen til den

nye formand Maria Svejdal, næstformand

Peter Hedegaard-Degn, og de

tre nye forretningsudvalgsmedlemmer

Mikkel Rosenvold, Andreas Teckemeier

og Trine Imer Kappel.

Årets landsråd havde også gode input

udefra, idet vi havde glæden af at have

Mai Henriksen og Rasmus Jarlov med

til at komme med oplæg til debat i

løbet af landsrådet. Samtidig havde vi

glæden af at byde Lasse Bork Schmidt

velkommen som festtaler til landsrådsmiddagen

samme aften.

Alt i alt tegner landsrådet begyndelsen

på et godt år for Konservative

Studerende, hvor der er skabt rum for

både politisk og organisatorisk vækst.

13


Den 19. november næste år skal vi

igen afholde kommunalvalg i

Danmark. Og især for os konservative

er der tale om et vigtigt valg –

ikke kun her i København, hvor vi

gerne skulle styrke kampen mod det

socialdemokratiske betonstyre på

Rådhuset, men også for partiet på

landsplan. Det er nemlig første gang

vi skal møde vælgerne efter

Folketingsvalget, et valg hvor det

gik så grueligt galt.

Vi skal derfor forsøge, både at rette

blikket bagud for at undgå en gentagelse

af de samme fejl, og se fremad

for ikke at lade valgnederlaget kue os.

Og når jeg ser rundt i det konservative

landskab er der mange gode tegn på,

at vi nok skal lykkes. Også i

København!

14

KF-BLADET

Kommunalvalg 2013

Af Andreas Boisen

Formand for

Københavns

Konservative

Vælgerforening

Socialdemokratiet på Københavns

Rådhus er for tiden meget presset – de

har et dårligt forhold til stort set alle

andre partier, herunder især

Socialistisk Folkeparti og De Radikale.

Det giver gode muligheder for, at vi

som konservative får stor indflydelse

på politikken. Det så vi allerede i

forbindelse med forårets lidt turbulente

forhandlinger om budgetoverførslerne

fra 2011, og jeg ser derfor med glæde

frem til efterårets budgetforhandlinger

for 2013. De borgerlige partier står

stærkt samlet – med en naturlig

respekt for hinandens politiske baggrunde

– og imens skændes

Socialdemokratiet og et presset

Socialistisk Folkeparti.

Men vi kan ikke få fremgang ved kommunalvalget

alene fordi de andre partier

gør det dårligt – det kræver også en

stor indsats af os selv, og af os alle

sammen. Socialdemokratiet og

Socialistisk Folkeparti her nogle store

modstandere, ikke mindst her i

København hvor de har en effektiv partiorganisation

og et tæt forhold til

pengemændene i fagbevægelse. Det

så vi ved sidste kommunalvalg og vi ser

nok det samme ved det kommende

kommunalvalg.

Nu hvor der er tale om et skæbnevalg

er det vigtigt, at vi får sat det rigtige

hold af kandidater, for det er holdet

som skal være drivkraften i valgkampen.

Men de skal ikke stå alene, vi andre

har også en forpligtelse til at støtte op

om dem og hjælpe på de måder, vi

hver især nu engang bedst kan det.

Arbejdet som kandidat er hårdt og det

er allerede startet nu – jeg ser flere og

flere konservative læserbreve i aviserne

og politisk debat på vores facebookside.

Og det er godt! Men der kommer

mere af det endnu, især fordi vi planlægger

at gennemføre en række

uddannelser af alle de medlemmer

som har lyst. Det skal give de interesserede

kompetencer til at skrive

gode læserbreve, pressemeddelelser,

deltage i debatter, møde vælgerne på

gaden og andre ting, som er gode at

kunne i forbindelse med en valgkamp.

Men også dem som ikke har en kandidat

i maven er meget velkomne, for vi

konservative skulle gerne have så

mange ambassadører som muligt – og

jeg tror det er lettere at få tiltrukket en

ny konservativ vælger via personlige

forbindelser, end via en nok så god

valg kamp.

Hvis alle foreningens medlemmer får

overtalt bare 10 til at stemme konservativt

ved kommunalvalget, ja så er vi

nået langt. Og jeg tror, at de fleste af

os kender mindst 10 personer i

Københavns Kommune, som vi kan

overtale til at sætte krydset hos os.

Jeg glæder mig til den kommende valgkamp,

og vi er – som I allerede ved –

godt i gang med kandidatinterviews og

afholder det første opstillingsmøde her

i september måned. I vil alle blive indkaldt

til dette møde, hvor alle medlemmerne

har stemmeret.


Mandag d. 6. Februar inviterede

Bjarne Andersson, formand for 3.

Kreds, konservative medlemmer i

København til kunstbesøg på

Christiansborg. Det blev en særdeles

munter og interessant aften,

med anekdoter og ”røverhistorier”

fra ny- og gammel tid. Vores belevne

vært (Torben Schubert), har mere

end 40 års erfaringer fra Christians -

borg. Erfaringer som han med mild

og gavmild hånd delte med os alle.

Det blev til mere en 150 minutters

kunstjagt fra den øverste top til dybe

kælder!

”Kunst er ikke et spørgsmål om, hvad

KF-BLADET

Kunstbesøg på Christiansborg

Af

Mette-Katrine Ejby

Buch, 3. kreds

man selv kan se, men hvad man kan få

andre til at se.” Edgar Degas

Man ku’ næsten tro, at det var Torben

Schuberts egne ord. Go’ mad og godt

selskab er et udmærket udgangspunkt

for en go’ aften. Og det var lige præcis

sådan, kunstbesøget på Christiansborg

blev indledt i Snapsetinget. Der var

fuld tilslutning (35 deltagere) til arrangementet

og efter en dejlig middag,

begav vi os ud på kunstjagt.

Vi startede på 2. sal, hvor flere

udvalgsværelser ligger placeret. Vi så

alt fra Per Kirkebys malerier i

Udenrigspolitisk Nævn, malerier af fiskere

(ved Udvalget for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri) til moderne fotokunst

i Trafikudvalget. Vi forsatte til

gruppeværelserne og så selvfølgelig

(blandt andre) De Konservatives gruppeværelse

med moderne spejlkunst og

go’ udsigt over Nationalbanken.

Andre tour-punkter:

Folketingssalen, hvor Torben Schubert

samtidig underholdt en gruppe SDU’er

og en justitsminister

Om Tårnet vil jeg nøjes med at sige:

det var højt, imponerende, koldt og en

fantastisk oplevelse!

Provianthuset

Vandresalen

Samtaleværelset

Vi sluttede af med portrætterne af landets

tidligere statsministre. I

Landstingssalen gav vi en stor salut til

vores guide. Torben Schuberts viden,

entusiasme og facon smittede af på os

alle, og selvom vi var møre med ømme

fødder kunne ha’ taget en time mere –

mindst

Tak for en fantastisk god aften, til både

vært & guide.

FAKTA FRA WWW.FT.DK

Udvalgsmøder er som hovedregel lukkede

og foregår i faste udvalgsværelser

på Christiansborgs 2. sal. Men da der

findes 24 udvalg, må nogle af dem

dele et lokale.

Fortsætter næste side

15


Finansudvalget, der er et af de ældste

udvalg i Folketinget, har dog sit eget

udvalgsværelse. Det ligger på 2. sal

lige under Christiansborgs tårn.

Oprindelig var udvalgsværelset en

modtagelsessal i kongens private lejlighed,

som dog aldrig blev taget i brug af

kongehuset.

Den store hal i midten af Provianthuset er

udsmykket med et dekorativt gulv i bl.a.

marmor, granit, terrazzo, metaller, kobber

og forskellige træsorter samt ”Det gyldne

Pi” – et siddemøbel udført af Bjørn

Nørgaard.

I Provianthusets foyer og hallen i stueetagen

blev sløret i 2004 løftet for en omfattende

udsmykning af billedkunstneren

Hans Christian Rylander. Udsmykningen

var en gave fra Statens Kunstfond.

16

KF-BLADET

Statsministerportrætterne

Foran Landstingssalen hænger 14 portrætter

af Danmarks tidligere statsministre

fra Thorvald Stauning, der blev

statsminister i 1924, til Poul Nyrup

Rasmussen, der var statsminister

1993-2001. En statsministers portræt

bliver først hængt op, når vedkommende

ikke længere kan komme på tale til

posten, f.eks. hvis han eller hun forlader

dansk politik eller træder tilbage

som formand for sit parti.

Statsministrene har selv valgt portrætkunstneren,

og derfor er de 14 portrætter

meget forskellige i deres stilarter.

Landstingssalen blev opført og indrettet

til Landstinget, der tog den i brug i

1918. Landstinget var frem til grundlovsændringen

i 1953 det ene af de to

kamre, der udgjorde det danske parlament,

”Rigsdagen”. Det andet kammer

var Folketinget. Landstingssalen er placeret

ud mod ridebanen, modsat

Folketingssalen. Salen er holdt helt i

hvidt og står i skarp kontrast til

Folketingssalens tunge egetræsvægge.

I dag bruges Landstingssalen primært

til større møder og konferencer.


KF-BLADET

Europa må vise at de kan!

Af

Per Stig Møller

Medl. af Folketinget

Den 8. maj sluttede Anden Verdens -

krig. Europa lå i ruiner. Millioner og

atter millioner af soldater og civile

var dræbt. Europas landbrug var i

knæ. Fødevaremangel og arbejdsløshed

hærgede. Jerntæppet sænkede

sig ned gennem Europa. Hvornår

ville en ny krig bryde ud?

I denne tragiske og håbløse situation

gav fremsynede mænd sig til at tænke

nyt med en fast vilje til at indgå de alliancer

og aftaler, som ville forhindre nye

opgør mellem Frankrig og Tyskland.

Samtidig gav vestlige politikere sig til

at skabe organer, der skulle sikre vore

skrøbelige demokratier; thi alt for skrøbelige

havde de jo i trediverne vist sig

at være.

Al denne nytænkning førte til skabelsen

af Kul- og Stålunionen, som

skulle sikre freden mellem Frankrig og

Tyskland. Til dannelsen af NATO til sikring

af Vesteuropa mod en sovjetisk

invasion. Til oprettelsen af Europarådet

til forankring af demokratierne og

beskyttelse samt udvidelse af

Menneskerettighederne. Dertil kom

naturligvis oprettelsen af FN, som vi

straks blev budt med i pgra modstandsbevægelsens

indsats, de økonomiske

Bretton Woods-institutioner, der

skulle forhindre en gentagelse af

30`ernes økonomiske kriser, samt den

amerikanske Marshall-hjælp til genrejsning

af Europa.

Kul- og stålunionen udviklede sig til, at

seks lande oprettede EF, først og fremmest

for at få gang i landbruget og

gøre Europa selvforsynende med fødevarer.

Dernæst med henblik på at binde

landene sammen på stadig flere områder

i takt med, at tiden blev moden

dertil og erfaringerne tilsagde et nærmere

samarbejde. Man gik frem efter

"Lego-princippet". Det er nu blevet til

EU med 27 lande, som snart bliver til

28 og med tiden sikert endnu flere.

EU er den største politiske succes i

Europas historie. EU har sikret den

fred, som EF blev skabt for at fastholde.

EU har bundet de europæiske

befolkninger sammen og skabt en

vækst og beskæftigelse i EU-området,

som havde været umulig uden EU. EU

har gjort livet for europæerne på tværs

af grænserne meget lettere inden for

talrige hverdags-områder, uden vi

egentlig tænker over og bemærker, at

lettelserne skyldes beslutninger i EU.

Og alligevel står EU midt i en krise, som

kan vise sig at blive eksistentiel.

Valgene i Frankrig og Grækenland blev i

høj grad ført på anti-EU-platforme.

Befolkningerne beskylder EU og euroen

for at forværre forholdene for dem,

skønt de havde været endnu værre

stedt uden EU og euroen. Derfor har

finansverdenen og markederne naturligvis

også reageret negativt på valgene.

Når borgerne ikke selv har tilllid, hvorfor

skulle investorerne så have det?

Vi risikerer nu en meget bumlet tur på

vejen frem mod nye løsninger.

Rentestigninger, fald i aktiekurserne,

stigende arbejdsløshed. Og er det så

EU`s skyld? Nej, det er de europæiske

vælgere, som har valgt det. EU er løsningen,

ikke problemet.

Vi kan opstille modprøven. Hvad ville

være sket under finanskrisen uden EU?

Ja, da havde hvert enkelt kriseramt land

forsøgt at devaluere sig ud af krisen for

at skubbe regningen videre til naboen,

som havde beskyttet sig ved at devaluere

endnu mere og så fremdeles. Til

sidst var hele molevitten endt på bunden

af den sorte gryde med alle de

kalamiteter, dette ville medføre inden i

og mellem landene.

Europa må bestå prøven og vise, at

Europa kan fungere og finde løsninger

til fælles gavn. Vi må sikre, at vi hverken

sender ubetalte regninger videre til

hinanden, som sket er, eller smider den

i børneværelset, som er det letteste. Vi

må bringe orden i de forbundne ildebrands-huse.

Vi må gennemføre de

reformer, som forhindrer eller begrænser

en ny finanskrise, og som punkterer

finansverdenens balloner, før de bliver

for store. Vi må gennemføre de reformer,

som gør det lettere at skabe virksomheder,

nye produkter og nye

arbejdspladser. Vi må investere i

uddannelse og forskning. Det har vi

sagt i årevis til hinanden, men nu skal

det gøres, ellers ender Europa på

bistand hos de nye globale spillere. Og

alt dette må vi gøre koordineret, kriseog

fremtidsbevidst. Og det eneste fælles

organ, vi har hertil, er EU.

Det er nu, der er brug for folk af

samme kaliber som dem, der på krigens

ruiner skabte det indbyrdes forpligtende,

fremtidsbevidste og demokratiske

organ, som EU er - og skal forblive.

17


Hvert år indkasserer staten samlet

op mod 3,8 mia. kr. i afgift på de

knap 60.000 mennesker, der årligt

dør i Danmark. Men det var ikke nok

for regeringen, som i længere tid har

arbejdet med planer om at øge arveafgiften.

En usympatisk tanke, at

børn og børnebørn skal betale endnu

mere til staten, når de arver deres

forældre og bedsteforældre.

Arveafgiften indebærer en dobbeltbeskatning

af familien

For Det Konservative Folkeparti er

familien en bærende institution i samfundet

– familien er udgangspunktet,

og det er herfra de vigtigste værdier og

bånd skabes fra generation til generation.

Derfor er det hverken hensigtsmæssig

eller retfærdigt, at staten blander

sig i det generationsbånd, en arv

også er. Og så er der desuden også tale

om værdier, der allerede er beskattet

mindst én gang. Det Konservative

Folkeparti har derfor klart sagt nej til

regeringens planer, der indtil videre er

lagt i skuffen på grund af massiv folkelig

modstand.

Men kampen om arveafgiften stopper

ikke her. For i Det Konservative

Folkeparti vil vi helt af med den.

En forhøjet arveafgift reducerer den

private opsparing

For en socialist giver arveafgiften – og

18

KF-BLADET

Et farvel til arveafgiften vil

medføre større retfærdighed og

flere arbejdspladser!

Af Benedikte Kiær,

politisk gruppeordfører,

medl. af Folketinget

en endnu højere arveafgift - rigtig god

mening. Det er nemlig vejen mod den

hede drøm om et samfund, hvor ingen

har mere end andre. Og drømmen om,

at staten overtager familiens og individets

ansvar og mulighed for at tage

vare på eget liv. Ikke overraskende

meldte Enhedslisten sig hurtigt på

banen med opbakning til regeringens

planer om en højere arveafgift, ligesom

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hurtigt

støttede op med en helt konkret

model for, hvordan staten kan hive

endnu flere penge op af de efterladtes

lommer. En analyse foretaget af selvsamme

Arbejderbevægelsens Erhvervs -

råd har nemlig tidligere vist, at arv fordeler

sig ulige, og rådets løsning var

derfor en progressiv beskatning af

arven.

En socialist vil mene, at det smukke

ved denne løsning er, at den ikke påvirker

vores villighed til at arbejde, og derfor

er der ingen negative konsekvenser

for samfundsøkonomien. Men heri

tager han/hun helt fejl. Det er nemlig

lige det, der er, for arveafgiften påvirker

- som alle andre skatter og afgifter -

vores adfærd. Og en forhøjelse heraf vil

derfor have en endnu større negativ

effekt, fordi den vil reducere vores lyst

til at spare op.

Afskaffelse af afgiften vil medføre

mange nye arbejdspladser

I 2004 afskaffede Sverige arveafgiften

blandt andet ud fra et ønske om at

lette vilkårene for generationsskifte i

virksomhederne. Tanken var, at frem

for at binde kapital og likviditet i arveafgift

til staten, så skulle de familieejede

virksomheder og landbrugene bruge

deres penge med henblik på at skabe

vækst.

Lad os importere denne tanke til

Danmark. Vi er beriget af titusindvis af

danske familieejede virksomheder og

landbrug, som ikke kun betaler alle

mulige skatter og afgifter men som

også sikrer arbejdspladser i hele landet.

Særligt i provinsen har disse arbejdspladser

en stor betydning.

Et farvel til arveafgiften vil give plads

til, at der kan bruges flere penge på

investeringer, hvilket erhvervslivet sukker

efter, herunder i ny teknologi og

forskning, så vi kan blive dygtigere og

mere effektive. Dette vil medføre nye

arbejdspladser og dermed vækst, så et

farvel til arveafgiften er ikke kun

anstændigt men også en god forretning

for Danmark.


Hvorfor booste

Europagten er ikke konservativ økonomisk

politik. Det ved David Cameron i

Downing Street 10 og det ved

Tjekkiets borgerlige chef-tandem,

præsident Vaclav Klaus og borgerdemokrat

Petr Necas, statsministeren.

Derfor har de betakket sig europagten,

der i Bryssel og blandt eftersnakkerne

på Christiansborg (inklusive partiet)

også er kendt som finanspagten.

Uden tilføjelsen ’euro’ lyder det nemlig

knapt så farligt. Men den officielle

overskrift er nu engang (bemærk, at

der på Folketingets hjemmeside kun

henvises til en engelsk udgave):

“Treaty on Stability, Coordination and

Governance in the Economic and

Monetary Union”. Fordi: Europagten

handler om den monetære union. Den

handler om euroen. Og således handler

det i bund og grund om Tyskland og

det tyske marked. Ikke om

Storbritannien, Tjekkiet, Grækenland,

Portugal, og de enkelte lande i

Europa.

Lad mig fluks foretage en sammenligning:

Grækenland: Bundet på hænder og

fødder af euroen: Nul mulighed for devaluering,

dvs. nul mulighed for en faktisk

revitalisering af den græske økonomi.

Gælden stiger, renterne løber til, og

købekraften formindskes, efterhånden

som de andre økonomiske midler, den

græske regering har tilbage, udhuler lønninger

og offentlige ydelser. Til hvis fordel

KF-BLADET

Tyskland, når man

kan redde sig selv?

Af: Rasmus H.C.

Dreyer, ph.d.-stipendiat

ikirkehistorie.

er en sådan amputeret økonomisk politik?

Svar: De til Grækenland eksporterende

lande. Hvem eksporterer?

Tyskland. Så hvorfor give det græske

marked anledning til at mindske importen?

Det ville jo godt nok gavne grækernes

egen økonomi, men jo skade importen…

Andet led i sammenligningen: Island. De

står udenfor EU, hvilket ikke er det afgørende

i denne sammenhæng, snarere, at

de har været i en med Grækenland

sammenfaldende situation, men ikke er

med i euroen: Kronen blev nedskrevet,

gælden reduceret og økonomien forbedret.

Ja, der har været og er krise i Island,

men selv ikke en så grandios gang varm

luft som det islandske erhvervs- og bankeventyr

formåede at vælte den spinkle

330.000-tals nation. Og så den islandske

præsident Ólafur Ragnar Grímsson

ikke rigtig, da han nedlagde veto mod

den socialdemokratiske islandske regerings

plan om at indgå en fast aftale med

Holland og Storbritannien om tilbagebetalingen

af Icesave-gælden, et privat

udestående med de to lande? Jo, da. For

en sådan ubrydelig aftale ville netop

binde den islandske økonomi til briternes

og hollændernes forgodtbefindende:

85.000 kr. per islandsk hoved var deres

krav. Med nedjusteringen og den selvstændige

økonomiske ageren er Island

på vej tilbage. De reddede sig selv, og lod

de, der ikke var i nød, undgælde.

Retfærdigt og god, konservativ økonomisk

politik.

Men hvorfor er det ikke konservativ politik

at være med i europagten? Er det ikke

netop det mest ansvarlige at få del i den

påståede ”tryghed og sikkerhed”, som

statsminister Thorning har lovet med

pagten? Oven i købet noget, der ”vil

være godt for Danmark”, læs: Hvis ikke,

vil det være skadeligt. Men, så sig mig

lige, hvem der tager skade af at stå

udenfor? Ja, sig mig lige, hvorfor vi skal

hjælpe Tysklands vækst og BNP yderligere

i vejret? På den vis er europagten

virkelig konservativ i sin formummede

tyske protektionisme, men det er altså

ingen sand konservatisme til gavn for

fællesskabet, landene eller befolkningerne.

Af de 25 europagtslande reduceres

de 24 til klakør-lande og statister i et

mummespil, hvor hele omdrejningspunktet

bliver en fastholdelse af Tysklands

eksportmarkeder i et afhængighedsforhold,

de aldrig kan slippe ud af (derfor

burde vi velsagtens stemme om pagten

også…), endda kan straffes for, og tilmed

må landene opgive endnu et instrument

i den økonomiske værktøjskasse, stimuleringen

af den nationale økonomi gennem

budgetunderskud. Dét er netop,

hvad Geert Wilders i Holland har ladet

den liberale Mark Rutte regering falde

på: At Bryssel, og det vil altså i økonomisk-finansiel

henseende sige Tyskland,

ikke skal diktere, hvordan man bedst klarerer

krisens skær og kommer økonomisk

på fode.

Lad pengene blive i Grækenland, i Island,

i Holland, og også gerne i Danmark. Dog

øjensynligt ikke ifølge vort eget parti…

Thi de er med på Merkel, Thorning og

Ruttes plan. Hvorfor man bare fromt må

håbe, at formand Barfoed ikke får

Thorning eller senere Løkke med på bagtanken

ved det hele: Dansk deltagelse i

euroen. For det er netop vores mulighed

for at føre en selvstændig og fuldt ud

uafhængig økonomisk politik, der gør os

til et attraktivt og stadig stabilt land at

investere i. Ja, derfor kan selv en liberal

professor i økonomi som Paul Krugman

fra Princeton-universitetet ovre i staterne

stadig sige: ”There is something not rotten

in the state of Denmark”: Nemlig den

selvstændige krone. Ja, ligesom det selvstændige

pund og de selvstændige

islandske og tjekkiske kroner. Det må da

alt andet lige være konservativt at hytte

sig og sine og ikke den tyske vækst. For i

økonomien vokser noget kun på bekostning

af andre…

19


Afsender

Konservative i København

Christiansborg

Returneres ved vedvarende adresseændring

Kommende arrangementer

Grundlovsmøde - 5. juni klokken 10:45 på Kastellet

Årets Grundlovsmøde finder, traditionen tro, sted på Kastellet i København. I år

starter vi tidligere, da vi indleder dagen med kransenedlæggelse ved monumentet

over Danmarks Internationale Indsats. Derefter vil der være taler af MF Per Stig

Møller, Gruppeformand på Københavns Rådhus Mogens Lønborg og medlem af

Københavns Borgerrepræsentation Jakob Næsager.

Det vil være muligt at købe øl og sodavand i løbet af arrangementet.

Vi starter klokken 10:45 med kransenedlæggelsen.

3. kreds indbyder til byvandring i København den 14. juni kl. 19.00

Vi starter ved statuen af Københavns grundlægger Absalon, ved Højbro Plads, og

derefter gar turen gennem Minefeltet til Holmens Kanal med dens historie om

flade og finanser - hernæst krydser vi Magtens Ø, Slotsholmen - med historier fra

bl.a. En Kongelig Affære. Til sidst gar vi ind i den gamle by og dens gader og

stræder, der skifter navn nærmest pa hvert hjørne.

Det er en tur i en levende by, hvor historien møder os i sommeraftenen.

Vi mødes ved Højbro Plads ved statuen af Absalon klokken 19:00, og herefter vil

vi sammen med guide Paul Hartvigson begive os ud pa gaturen som varer ca. halvanden

time.

Deltagergebyret bliver 50 kr. pr. person og tilmelding sker til Anne Hansen pa mail:

Anne.hansen@email.dk. Tilmelding skal ske senest den. 10. juni.

Politisk seminar - 8. september

Opstillingsmøde - september

Det Konservative Folkepartis Landsråd - 29. - 30. september i Herning

More magazines by this user
Similar magazines