REGNSKAB BERETNING2012 - Vestegnens Brandvæsen

vestbrand.dk

REGNSKAB BERETNING2012 - Vestegnens Brandvæsen

REGNSKAB

BERETNING2012

Side 1

VESTEGNENS

BRANDVÆSEN


2012 blev året, hvor Vestegnens Brandvæsen

byggede videre på det fundament, som blev

grundlagt i 2011, hvor en række strategiske

beslutninger betød store mærkbare ændringer

for organisationen, så Vestegnens Brandvæsen

fortsat er levedygtigt med en effektiv drift. Det

har været en turbulent tid, men ved fælles hjælp

er vi kommet langt på vejen mod et endnu bedre

og billigere Vestegnens Brandvæsen, som leverer

professionelle indsatser for borgere og erhvervsliv.

Kerneydelsen; brand, redning og miljø har været

grundstenen i vores arbejde i 2012 og skal fortsat

være det strategiske pejlemærke fremadrettet.

Vestegnens Brandvæsen opnåede i 2012 en effektivisering

af administrationen, så vi nu er i mål

med en effektiv budgettering og økonomistyring,

der sikrer os overblik og tæt opfølgning.

Vi har i 2012 haft et succesfyldt samarbejde

med Københavns Brandvæsen og Københavns

Vestegns Politi. Københavns Brandvæsen har leveret,

så alle aftaler blev overholdt. Derfor har vi

nu fornyet vores aftaler med Københavns Brandvæsen.

Københavns Vestegns Politi har sikret

god indsatsledelse og koordinering af de mere

komplicerede opgaver.

Forord fra bestyrelsesformanden

Side 2

Stærk koordinering har været nøgleordet samarbejdspartnerne

imellem i 2012.

Særligt har krævende indsatser, som brandene på

Avedøreværket og Engager vist, hvorledes vi er

gode til at samarbejde, når det er nødvendigt. Vi

har ligeledes overholdt vores responstider yderst

tilfredsstillende.

Der skal derfor lyde en stor tak til mandskab og

ledere for i 2012 at have udvist stor fleksibilitet,

korpsånd og ansvarlighed.

Dette års succesfulde samarbejde lover godt for

fremtiden. En fremtid, hvor det fortsat vil være

nødvendigt, at vi har fokus på effektiviteten i

vores arbejdsgange. Vi ved at Deloitteanalysen,

som blev gennemført på landsplan i 2012, resulterede

i en arbejdsgruppe, som i 2013 vil komme

med en rapport med forslag til den fremtidige

kommunale organisering af beredskabet. Vi skal

fortsætte den gode udvikling, så vi på bedste vis

kan matche de tiltag, som eventuelt måtte komme

her.

Jeg glæder mig til et fortsat samarbejde i 2013.

Med venlig hilsen

Jens Mikkelsen

Bestyrelsesformand

Vestegnens Brandvæsen I/S


Side 3

Indholdsfortegnelse

Bestyrelsesformand – Forord .....................................................................................................2

Bestyrelsen 2012 .......................................................................................................................4

Regnskab.................................................................................................................................. .5

Selskabsoplysninger.................................................................................................... .5

Påtegninger............................................................................................................... ..6

Ledelsens årsberetning.............................................................................................. 10

Anvendt regnskabspraksis........................................................................................ .13

Driftsregnskab........................................................................................... ...............17

Balance.................................................................................................................... .19

Pengestrømsopgørelse.............................................................................................. .20

Noter til driftsregnskab og balance.......................................................................... .21

Udrykningsstatistik.............................................................................. ...................................28

Hjemmesidestatistik ................................................................................................................31

Trivselsundersøgelsen................................................................................................................34

Kursusafdelingen .....................................................................................................................35

Arbejdsmiljøorganisation .........................................................................................................37

SINE kommunikation .............................................................................................................40

Centralværkstedet ....................................................................................................................43

Bygninger inkl. forbrugsstatistik ..............................................................................................46

Øvelser & uddannelse .............................................................................................................50

Indsats på Avedøreværket - Tidslinje ........................................................................................54

Indsats på Avedøreværket - Viceberedskabschef Peter Dræbye...................................................57

Projekt ”Gennem Ild og Vand” ................................................................................................63

Berlin - international konkurrence...........................................................................................66

2012 i billeder .........................................................................................................................68

Tak til ......................................................................................................................................72

Redaktionssiden ......................................................................................................................73


Bestyrelsen 2012

Fra venstre ses Bestyrelsesformand Jens Mikkelsen, suppleant Finn Aaberg,

bestyrelsesmedlem Brian Palmund samt suppleant Pia Brandt Halling.

Fra venstre ses bestyrelsesmedlem Ib Terp, suppleant Eva Roed,

bestyrelsesmedlem Ole Valsgaard Hansen, suppleant Inge-Lise Juel Hansen

Fra venstre ses bestyrelsesmedlem Jan Due, suppleant Per Hansen,

bestyrelsesmedlem Flemming Ørhem, suppleant Ove Bjerregaard-Madsen

Fra venstre ses bestyrelsesmedlem Carsten Jelund, suppleant Steen Ørskov

Larsen, bestyrelsesmedlem Gert Krogstad-Nielsen samt suppleant Arne Bech

Fra venstre ses bestyrelsesmedlem Michel Berg, suppleant Steen Skriver

Rasmussen, bestyrelsesmedlem Anne-Marie Linneboe, suppleant Svend Erik

Pedersen

Side 4


Selskabsoplysninger

Selskab Vestegnens Brandvæsen I/S

Bryggergårdsvej 3

2600 Glostrup

Telefon: 43 96 08 14

Hjemmeside: www.vestbrand.dk

E-mail: vestbrand@vestbrand.dk

Hjemsted: Glostrup

Regnskabsår: 1. januar – 31. december 2012

Bestyrelse Jens Mikkelsen, formand, Albertslund Kommune

Brian Palmund, Albertslund Kommune

Ib Terp, Brøndby Kommune

Ole Valsgaard Hansen, Brøndby Kommune

Jan Due, Glostrup Kommune

Flemming Ørhem, Glostrup Kommune

Carsten Jelund, næstformand, Hvidovre Kommune

Gert Krogstad-Nielsen, Hvidovre Kommune

Michel Berg, Rødovre Kommune

Anne-Marie Linneboe, Rødovre Kommune

Ledelse Poul Poulsen, Brandchef

Revision BDO Kommunernes Revision

Godkendt revisionsaktieselskab

Ringstedvej 18, st.th.

4000 Roskilde

Side 5

Regnskab 2012


Ledelsens påtegning

Undertegnede har dags dato aflagt årsregnskab for 2012 for Vestegnens Brandvæsen I/S.

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse

med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og

Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

Fra 2010 er det frivilligt at udarbejde omkostningsregnskab. I regnskabet for 2012 er omkostningsregnskabet

udarbejdet.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et

retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske

resultat.

Glostrup, d. 23. april 2013

Brandchef

Side 6


Bestyrelsens påtegning

Bestyrelsen for Vestegnens Brandvæsen I/S har i dag behandlet og vedtaget årsregnskabet

for regnskabsåret 2012.

Glostrup, den 23. april 2013

Jens Mikkelsen, formand Brian Palmund

Carsten Jelund, næstformand Gert Krogstad-Nielsen

Ib Terp Ole Valsgaard Hansen

Michel Berg Anne-Marie Linneboe

Jan Due Flemming Ørhem

Side 7


Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors erklæringer

Til interessenterne i Vestegnens Brandvæsen I/S

Påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for Vestegnens Brandvæsen I/S for perioden 1. januar til 31.

december 2012, der omfatter, anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse (udgiftsregnskab

og omkostningsregnskab), balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet er udarbejdet

efter Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i over-

ensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Ledelsen har

endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et

årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt

valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn,

som er rimelige efter omstændighederne.

Her ud over er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi

har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere

krav ifølge dansk revisorlovgivning og god offentlig revisionsskik jf. Lov om kommunernes

styrelse. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at

opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og

oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering,

herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyl-

des besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant

for interessentskabets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet

hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

at udtrykke en konklusion om effektiviteten af interessentskabets interne kontrol. En revision

omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens

regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet.

Side 8


Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange

og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet,

er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af interessentskabets

aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af inter-

essentskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december

2012 i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser.

Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne

kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Supplerende oplysning om forståelse af revisionen

Vestegnens Brandvæsen I/S har i overensstemmelse med Lov om kommunernes styrelse

som sammenligningstal i regnskabsopgørelsen (udgiftsregnskab) for regnskabsåret

2012 medtaget det af bestyrelsen godkendte resultatbudget for 2012. Disse sammenligningstal

har ikke været underlagt revision.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har gennemlæst årsberetningen (side 10-12). Vi har ikke foretaget yderligere handlinger

i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores

opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Roskilde, den 23. april 2013

BDO Kommunernes Revision

Godkendt revisionsaktieselskab

Verni Jensen

Registreret revisor

Side 9


Ledelsens årsberetning

Vision/mission

Det er vores mål at være et af Danmarks bedste brandvæsener – en servicepartner for

kommunerne.

På beredskabsområdet betyder det, at:

• VB udfører brand- og redningsopgaver for ejerkommunerne

• VB, i samarbejde med de lokale beredskabsmyndigheder, vil sikre høj kvalitet i

opgaveløsningen

• VB lever op til alle centralt fastsatte lovkrav

• VB vil, via ODIN, levere valid statistik

• VB sikrer et højt fagligt niveau gennem uddannelse, intern og ekstern øvelsesaktivitet

• VB vil levere et effektivt brandvæsen af høj kvalitet

• VB's opgaveløsning samlet set har det formål at sikre borgernes tryghed og velfærd

På serviceområdet betyder det, at:

• VB leverer viden, sikkerhed og service til borgere og virksomheder –

offentlige som private

• VB vil arbejde for, at borgere og virksomheder får større kendskab og forståelse for

sikkerhedsrelaterede produkter

• VB vil være en aktiv partner, der er med til at sikre den enkelte borgers sikkerhed og

tryghed

Det betyder for borgerne:

• Sikker service

• Tryghed for den enkelte

• Overholdelse af responstider

Brandvæsen til tiden

• Effektiv/rationel drift

Det betyder for personalet:

• Bevare VB som en attraktiv arbejdsplads

• Fastholde/udvikle personalet

• Sikre ledelsesgrundlaget

• Sikre personalepolitikken

Side 10


Årets væsentligste begivenheder

Året 2012 har været præget af stor fokus på skiftet fra egenproduktion af vagtcentral og

deltidsstyrke på station Glostrup, til et samarbejde med KBH BV omkring vagtcentral,

samt levering af 3. og 4. slukningstog.

Der blev afholdt driftsmøder med KBH BV omkring samarbejdet vedr. vagtcentral/alarmcentral

samt 3. og 4. slukningstog. Som repræsentant for myndighedsgruppen deltog

viceberedskabschef Peter Dræbye. Formålet med møderne har været at sikre, at de aftalte

kvalitetsmål overholdes. Den udrykningsstatistik, der anvendes til at sikre responstidskravet

overholdes i forhold til kravene i den Risikobaserede Dimensionering, fremkommer af det

statistiske materiale KBH BV leverer til VB. Efterfølgende udarbejder VB statistisk materiale

til bestyrelsen og andre interessenter.

På vegne af VB forhandlede formanden for koordinationsgruppen Anders Thanning

(Hvidovre Kommune) en tilpasning af aftalen med KBH BV vedr. vagtcentralydelsen samt

3. og 4. slukningstog. Aftalen blev underskrevet på et møde med KBH BV beredskabschef

den 10. december 2012. På mødet deltog fra VB: bestyrelsesformanden, formanden for

koordinationsgruppen og brandchefen.

Firmaet ENALYZER gennemførte for VB en trivselsundersøgelse i efteråret 2012. Formålet

var at få et billede af trivslen i brandvæsenet. Resultatet viste trivslen generelt var i orden.

Men der er på flere områder plads til forbedring. Brandchefen og vicebrandchefen tog

rundt og talte med alle otte vagthold inkl. erstatningsroden for at få uddybet og indsamlet

deres anbefalinger til forbedringer af trivslen. Der skal rettes en stor tak til alle medarbejderne,

som gik ind i processen med stort engagement.

Der er gennemført i alt 57 MUS/LUS samtaler. Ud fra resultatet er der udarbejdet hand-

lingsplaner for den enkeltes fortsatte udvikling. Der vil fremadrettet blive arbejdet med

resultatet af trivselsundersøgelsen på MUS/LUS samtalerne.

Der har været arbejdet med restancelisten. Det er lykkedes Tina Vindfeldt at nedbringe

restancerne til kun at være fra 2012. Ved et systematisk opfølgningsarbejde er alle restancer

fra 2008 og frem til og med 2011 bragt i orden.

I et samarbejde med myndighedsgruppen har vi arbejdet med at købe en ny vandtankvogn.

Ved årsskiftet 2012/2013 er der forelagt et fuldt færdigt projekt, hvor der har været taget

hensyn til alle interesser vedr. køretøjet. Ikke mindst mandskabets ønsker til opbygning er

blevet opfyldt.

Side 11


I 2012 har et af de store fokusområder været de lovpligtige øvelser.

Beredskabsstyrelsen udsendte de overordnede retningslinier og brandvæsenets dygtige instruktørgruppe

har så gennemført øvelserne. Det har betydet øvelser med høj faglighed og spændende

udfordringer for mandskabet. Året har også været præget af mange ekstraøvelser. Der er

i organisationen en forståelse for at træne hårdt og målrettet.

Samarbejdet i samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøgruppen har fungeret godt.

Der har været flere store indsatser i 2012. Her bør specielt nævnes branden på Avedøreværket.

En brand/indsats som varede i næsten 14 dage. Her er det på sin plads at rose mandskabet

og myndighedsgruppen for et flot samarbejde.

Mekanikergruppen har igen udført et stort arbejde med vedligeholdelse af vognparken. Et

arbejde, som har en direkte positiv påvirkning af økonomien i VB.

Projekt ”Gennem Ild og Vand” er også i 2012 gennemført med en gruppe unge mennesker.

Det er en fornøjelse at møde de unge og ved selvsyn overvære, hvordan deres samarbejde og

selvværd udvikles i den uge, de er tilknyttet brandvæsenet. De dygtige instruktører leverer et

meget flot stykke arbejde; til stor gavn for de unge mennesker.

Side 12


Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Vestegnens Brandvæsen I/S er en fælleskommunal virksomhed oprettet efter styrelseslovens

§ 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer,

der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

Opgaverne i Vestegnens Brandvæsen I/S er opdelt i myndighedsopgaver og serviceydelser,

hvor den primære opgave er at slukke brande, udføre redningsopgaver og standse forurenings-

uheld m.m. i forbindelse med alarmopkald.

God bogføringsskik

Selskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik

og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.

Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for

Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt.

Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser

af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer

til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation,

oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.

Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som foregående år.

Driftsregnskab

Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger

Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet.

Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det

regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for selskabet inden

udløbet af supplementsperioden, der slutter medio februar i det nye regnskabsår.

Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes.

I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er

anskaffet eller endelig færdigopført og klar til anvendelse.

Præsentation i udgifts- og omkostningsregnskabet

Det udgiftsbaserede regnskabs primære funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med

budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper.

Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret af årsregnskabsloven, og er opgjort

efter omkostningsbaserede principper. Regnskabet indeholder således blandt andet også

afskrivninger på selskabets aktiver.

Fra 2010 er det frivilligt i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriet at udarbejde omkostningsregnskaber.

Vestegnens Brandvæsen I/S har medtaget omkostningsregnskabet i regnskab

2012.

Side 13


Bemærkninger til regnskabet

Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger,

navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

Der skal også udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse

mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved

bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret.

Balancen

Præsentation af balancen

Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret

og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.

Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.

Materielle anlægsaktiver

Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid.

Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v.

Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk

indhentede tingbogsattester.

Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og

registreres således ikke i anlægskartoteket.

Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til

kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det

tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en

væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over

den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets

levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.

Grunde og bygninger

Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for

ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007.

Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af

afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.

Levetider er fastlagt til følgende:

Bygninger 30 år

De store sprøjter m.m. 10 år

Biler 5 år

IT-udstyr 5 år

Side 14


Finansielt leasede anlægsaktiver

Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Vestegnens Brandvæsen I/S har alle væsentlige

risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og

indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv

eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger.

Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af

aktiv.

Vestegnens Brandvæsen I/S har ikke noget, der er leaset.

Immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o. lign.

anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode.

Vestegnens Brandvæsen I/S har ikke p.t. nogen immaterielle aktiver, der skal registreres.

Omsætningsaktiver - tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender, og vedrører

udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Kortfristet tilgodehavende fra Glostrup Kommune optages med restværdien på balancetidspunktet.

Omsætningsaktiver - værdipapirer

Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes

til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer

indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen.

Vestegnens Brandvæsen I/S har ingen værdipapirer.

Likvide beholdninger

Vestegnens Brandvæsen I/S har ingen likvide beholdninger, alle ind- og udbetalinger foregår via

Glostrup Kommune, der er regnskabsførende.

Egenkapital

Det er interessenternes intention, at selskabet skal hvile i sig selv, hvorfor årets resultat fra selskabets

forskellige aktiviteter alene tillægges/fradrages selskabets egenkapital for herigennem at holde

regnskab med, at forbrugerne på sigt kun betaler for de omkostninger, som vedrører de enkelte

opgaver.

Side 15


Hensatte forpligtelser

Forpligtigelser indregnes i balancen, når selskabet på balancedagen har en retslig eller faktisk

forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen

heraf vil medføre et træk på selskabets økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig

beløbsmæssig måling af forpligtigelsen.

Vestegnens Brandvæsen I/S har kun forpligtelser i form af skyldige feriepenge.

Årets ændring i forpligtelserne er omkostningsregistreret på driften.

Langfristede gældsforpligtelser

Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på

balancetidspunktet.

Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes

i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens

løbetid i resultatopgørelsen.

Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden

gæld, måles til nominel værdi.

Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret.

Kortfristet gæld

Kortfristet gæld til Glostrup Kommune optages med restværdien på balancetidspunktet.

Vestegnens Brandvæsen I/S indregner sin feriepengeforpligtelse under den kortfristede gæld.

Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum,

feriedage og særlige feriedage.

Ændringen i feriepengeforpligtelsen fra primo til ultimo er indregnet i omkostningsregnskabet.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er

anvendt til.

Opgørelsen viser selskabets pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansie-

rings-aktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo.

Noter til driftsregnskab og balance

Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige

forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om

noteoplysning/regnskabsbemærkning.

Side 16


Driftsregnskab

Noter Regnskabsopgørelse i kr. Budget Regnskab

1+2 Udgiftsregnskab 2012 2012

Indtægter

3 Myndighedsopgaver -5.754.900 -6.328.161

4 Vagtcentral -141.200 -146.400

5 Serviceydelser -2.078.300 -1.663.356

Interessentkommunernes andele -26.596.096 -26.596.096

Indtægter i alt -34.570.496 -34.734.013

Udgifter

3 Myndighedsopgaver 32.221.500 32.505.835

4 Vagtcentral 40.300 81.922

5 Serviceydelser 833.200 625.717

Udgifter i alt 33.095.000 33.213.474

6 Renter, netto 541.400 394.944

Tab i forbindelse med restanter 0 23.945

Udgiftsregnskabets resultat -934.096 -1.101.650

Side 17


Noter Regnskabsopgørelse i kr. Regnskab Regnskab

1 Omkostningsregnskab 2012 2011

Indtægter

Myndighedsopgaver -6.328.161 -2.475.583

Vagtcentral -146.400 -4.464.751

Serviceydelser -1.663.356 -2.213.978

Interessentkommunernes andele -26.596.096 -30.656.994

Indtægter i alt -34.734.013 -39.811.306

Udgifter

Myndighedsopgaver 33.125.748 32.455.586

Vagtcentral 81.922 2.044.363

Serviceydelser 625.717 914.601

Udgifter i alt 33.833.387 35.414.550

Renter, netto 394.944 482.439

Tab i forb.m. restanter 23.945 0

Del af overskud fra 2010

udbetales til interessenterne 245.507

Den sidste udlodning i forb. m.

salg af Kommuneforsikring -42.430

Omkostningsregnsk. resultat -481.737 -3.711.240

Side 18


Balance

Noter Balance i kr. Ultimosaldo Ultimosaldo

2012 2011

AKTIVER

Anlægsaktiver:

Materielle anlægsaktiver:

Hvidovre brandstation 10.225.332 10.621.884

Diverse køretøjer 1.093.942 1.073.827

7 Anlægsaktiver i alt 11.319.274 11.695.711

Omsætningsaktiver:

Tilgodehavender:

Restancer 2.956.790 2.565.718

8 Mellemregning Glostrup Kommune 4.270.964 4.457.811

Omsætningsaktiver ialt 7.227.754 7.023.529

AKTIVER I ALT 18.547.028 18.719.240

PASSIVER

9 Egenkapital 2.682.531 2.200.794

10 Langfristede gældsforpligtelser, restgæld på lån 12.015.667 12.913.092

Kortfristede gældsforpligtelser, skyldige feriepenge 3.848.830 3.605.354

Gældsforpligtelser ialt 15.864.497 16.518.446

PASSIVER I ALT 18.547.028 18.719.240

Side 19


Pengestrømsopgørelse

I kr. Regnskab Regnskab

2012 2011

Årets nettoomkostninger årsregnskabet 25.695.470 26.260.238

Aktiverede anskaffelser 326.438

Afskrivninger -702.875 -686.553

Skyldige feriepenge -243.476 97.229

Renter, netto 394.944 482.439

I alt fra årets resultat 25.470.501 26.153.353

Tab i forb.m. restanter 23.945 0

Den sidste udlodning i forb.m. salg af

Kommuneforsikring 0 -42.430

Interessenternes a’contobetaling -26.596.096 -30.656.994

I alt (årets resultat) -1.101.650 -4.546.071

Afdrag på lån 897.425 824.919

Overført overskud -7.023.529 -3.302.377

I alt (årets overskud) -7.227.754 -7.023.529

Side 20


Noter til driftsregnskab og balance

Note 1

Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse

Side 21

2012 2011

Årets resultat fra omkostningsregnskabet -481.737 -3.711.240

Aktiverede anskaffelser 326.438 0

Afskrivninger -702.875 -686.553

Skyldige feriepenge -243.476 97.229

Årets resultat fra udgiftsregnskabet -1.101.650 -4.300.564

Note 2

Udvikling i forudsætninger i forhold til budget

På grund af konsulentundersøgelsen ”Opkvalificering af budgetmateriale” er det vedtagne

budget for 2012 omplaceret til andre konti. Derfor sammenholdes regnskab 2012 med

korrigeret budget 2012 i forbindelse med bemærkningerne.

Årets udgiftsbaserede resultat i forhold til budget viser et overskud på 167.554 kr. Som følge

af ovennævnte omplaceringer blev der afsat et forventet overskud i 2012 på ca. 76.000 kr.

Akkumuleret overskud udgør i alt 7.227.754 kr., hvoraf 7.023.529 kr. stammer fra tidligere

år.


Note 3 - Myndighedsopgaver

Personaleudgifter

Kontoen viser et mindre forbrug på 41.673 kr. Kontoen faste lønninger viser et merforbrug på

144.333 kr., hvilket skyldes et vikariat pga. en skadet medarbejder. Kontoen indsatsledertillæg

viser et mindre forbrug på 40.477 kr. Kontoen overarbejde viser et mindre forbrug på 97.558 kr.,

hvilket skyldes et stort fokus på arbejdstilrettelæggelse. Kontoen dagpengeindtægter viser en merindtægt

på 75.216 kr., hvilket skyldes langtidsskadet medarbejder. Kontoen uddannelse viser et

mindre forbrug på 35.882 kr., hvilket skyldes aflyste kurser. Kontoen øvrige personaleudgifter viser

et merforbrug på 63.140 kr., hvilket skyldes dels udgifter til AER og EAS, der ikke var budgetteret

med, dels at lægeaftalen er dyrere end budgetteret og 4 kvt. 2011 er bogført i regnskabsår 2012.

Station Glostrup

Kontoen viser et mindre forbrug på 36.278 kr.

Station Hvidovre

Kontoen viser et merforbrug på 100.434 kr., hvilket især skyldes øgede omkostninger på ejendommen

på 81.305 kr., heraf forøgede varmeomkostninger på 44.127 kr.

Administrationen

Kontoen viser et mindre forbrug på 117.827 kr., hvilket især kan henføres til et mindre forbrug

på kontoen andet. Her er der budgetteret med 300.000 kr., hvoraf de 200.000 kr. var afsat med

henblik på finansiering af konsulentydelser i regi af koordineringsgruppen, jfr. bestyrelsesreferatet

fra 2. maj 2011. Der er brugt ca. 130.000 kr. til BDO for opkvalificering af budgetmateriale samt

ca. 44.000 kr. til trivselsundersøgelsen.

Rullende materiel, anskaffelser

Kontoen viser et forbrug på netto 231.438 kr., hvilket skyldes køb af ny indsatslederbil P2 samt

salg af I2.

Rullende materiel, vedligeholdelse

Kontoen viser et merforbrug på 33.243 kr., hvilket især kan henføres til større forbrug af benzin

og olie.

Materiel til brand og redning

Kontoen viser et merforbrug på 68.423 kr., hvilket skyldes udskiftning af ødelagt udstyr.

Side 22


Myndighedspåkrævede brand- og sikkerhedsvagter

Kontoen viser en nettomindreindtægt på 34.989 kr., hvilket skyldes mindre aktivitet på

området.

Miljøbeskyttelse

Kontoen viser en nettomindreindtægt på 25.768 kr., hvilket skyldes mindre aktivitet på

området.

Brandmeldeanlæg

Kontoen viser en merindtægt på 602.554 kr., hvilket skyldes myndighedsgruppen har opsat

flere krævet anlæg i slukningsdistriktet.

Andel i administrationsudgifter

Kontoen viser et merforbrug på 42.476 kr., hvilket skyldes at den nye administrationsaftale

(ændret betaling) først træder i kraft i 2013.

Renter af prioritetsgæld

Kontoen viser et mindre forbrug på 127.424 kr., hvilket skyldes omlægning af lånet.

Note 4 - Vagtcentral

Kontoen viser et merforbrug på 36.422 kr., hvilket skyldes affødte omkostninger efter lukningen.

Kontoen bortfalder i 2013.

Note 5 - Serviceydelser

Kontoen viser totalt en nettomindreindtægt på 207.460 kr., hvilket skyldes den generelle

afmatning i samfundet. Nedenfor er der bemærkninger på nogle af områderne under serviceydelser.

Kursusvirksomhed.

I forhold til budgettet ses en nettomindreindtægt på 249.892 kr., der kan henføres til færre

afholdte kurser end forventet.

Side 23


Brand og sikkerhedsvagter (ikke myndighedspåkrævede)

Kontoen viser en nettomerindtægt på 34.702 kr., hvilket skyldes øget aktivitet på området.

Servicering af røgdykkerudstyr og masker

Kontoen viser en nettomerindtægt på 32.830 kr., hvilket skyldes øget aktivitet på området.

Udlejning og eftersyn af brandmateriel

Kontoen viser en nettomindreindtægt på 42.341 kr., hvilket skyldes mindre aktivitet på

området.

Lejeindtægter

Kontoen viser en merindtægt på 25.990 kr., hvilket skyldes at kontoen ikke mere afmomses.

Kontoen dækker udlejning af mobilmast og Regionens lægevogn.

Note 6

Fra 2011 er der indført renteberegning af det løbende mellemværende mellem brandvæsenet

og Glostrup kommune. For 2012 er der beregnet og bogført en renteindtægt til brandvæsenet

på 19.032 kr.

Side 24


Note 7

Anlægsnote for Vestegnens Brandvæsen I/S

Oversigt over værdien af de samlede anlægsaktiver i regnskab 2012

Grunde og byg- Tekniske anlæg Inventar, IT-uds- I alt

ningertyr

m.v.

Kostpris pr. 1/1-12 13.794.300 11.909.008 0 25.703.308

Tilgang 0 326.438 0 326.438

Afgang 0 0 0 0

Kostpris pr. 31/12-12 13.794.300 12.235.446 0 26.029.746

Ned- og afskrivninger

pr. 1/1-12

3.172.416 10.835.181 0 14.007.597

Årets afskrivninger 396.552 306.323 0 702.875

Afgang af afskrivninger

0 0 0 0

Ned- og afskriv-ninger

pr. 31/12-12

3.568.968 11.141.504 0 14.710.472

Regnskabsmæssig

værdi pr. 31/12-12

10.225.332 1.093.942 0 11.319.274

Afskrives over 30 år 5-10 år

Note A

Vedrørende ”grunde og bygninger” er det kun bygninger, der afskrives. Der afskrives ikke på

grunde.

Note B

Ved ejendomsvurderingen 2012 for brandstationen i Hvidovre udgør ejendomsværdien 13.300.000

kr. og grundværdien 2.024.000 kr.

Side 25


Note 8

Mellemregning Glostrup Kommune

Tilgodehavende restancer 2.956.790 kr.

Akkumuleret overskud -7.227.754 kr.

I alt -4.270.964 kr.

I ovennævnte ”tilgodehavende restancer” er indeholdt et beløb på ca. 242.000 kr., der

vedrører årene 2010-2012. Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt der er tale om et tab, der

skal overføres til Vestegnens Brandvæsen, om der er en fejl i debitorsystemet eller om det

rent faktisk er et tilgodehavende, der endnu ikke er betalt. Forholdet vil blive undersøgt i

løbet af 2013.

Note 9

Egenkapitalen ultimo 2011 2.200.794 kr.

Årets resultat 481.737 kr.

Egenkapitalen ultimo 2012 2.682.531 kr.

Note 10

Pr. 29. juni 2012 er lånet fra 1998 vedr. brandstationen i Hvidovre konverteret til et nyt

lån. Hovedstolen på det nye lån er på ca. 12,5 mio.kr.

I 2012 er der betalt afdrag på de to lån med i alt 897.425 kr. mod budgetteret 858.250

kr. I 2012 er der betalt renteudgifter på i alt 413.976 kr., der var budgetteret med

541.400 kr.

Note 11

Den opsamlede afspadseringssaldo udgør 2.451 timer pr. 31. december 2012.

Note 12

Kommuneforsikring er blevet solgt for 2 mia.kr. Vestegnens Brandvæsens andel er på

0,04757%. I 2008 er der modtaget 945.538 kr. Den afsluttende udlodning er sket i

2011 og Vestegnens Brandvæsen har modtaget 42.430 kr.

Side 26


Note 13

Et selskabs indre værdi er egenkapitalen. Interessentkommunerne skal indregne deres andel af

Vestegnens Brandvæsens indre værdi i deres balance. Den indre værdi fordeles mellem inter-

essenterne efter indbyggertal:

Kommune Befolkningstal Andel af egenkapitalen

pr. 1/7-12: i % i kr.

Albertslund 27.834 16 434.701

Brøndby 34.106 20 532.655

Glostrup 21.757 13 339.793

Hvidovre 50.960 30 795.874

Rødovre 37.106 21 579.508

171.763 100 2.682.531

Side 27


1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

704

947

Blinde/Falske

Side 28

Udrykningsstatistik

Antal udrykninger 1.1.2012 til 31.12.2012. Fordelt på fem kommuner + sekundære

Kilde: Redningsberedskabets Statistikbank

Reelle

Samlet antal

udrykninger i alle

fem kommuner

ialt 1651.

500

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre andre

blind/falsk 99 180 157 203 62 3

reel 154 221 131 260 160 21

antal alarmer 253 401 288 463 222 24


Vestegnens Brandvæsen har kørt assistance til følgende kommuner

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Side 29

Udrykningsstatistik

Ballerup Gladsaxe Herlev Tåstrup Vallensbæk Tårnby København

Antal 2 1 2 3 9 2 5

Vestegnens Brandvæsen har modtaget assistance fra følgende kommuner

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Tåstrup Ballerup København

Antal 3 1 19


www.vestbrand.dk

Vores hjemmesidestatistik for 2012 tager udgangspunkt

i de mange brugere henover en sammenligningsperiode

for de sidste fire år.

Det stigende antal besøg på hjemmesiden kan være

en øget interesse for Vestegnens Brandvæsen samt en

øget interesse for de mange opdaterede nyheder, som

løbende præger hjemmesiden.

En ikke uvæsentlig detalje for de ca. 55.000 besøgende,

som benytter siden via mobile enheder, er at

ændringer i samfundets adfærdsmønster nu også slår

igennem hos Vestegnens Brandvæsen. Det være sig

smartphones og tablets – brandvæsenet er nødt til at

være digitalt med på mærkerne for at kunne præstere

i forhold til den øgede tilgang af flere og nye kommunikationsplatforme

samtidigt med, at vi bibeholder

en brugervenlig, enkel og visuel flade.

I Vestegnens Brandvæsen har vi en holdning til, at

hjemmesiden til enhver tid skal fastholde sin troværdighed,

hvorfor vi løbende opdaterer hele døgnet i

forhold til udrykningsrapporter, nyheder og anden

faglig information, som brugerne frit kan få adgang

til.

Et vigtigt redskab for de vagthavende brandmestre i

udfyldelsen af hjemmesiden er et sæt retningslinjer,

som i detaljer beskriver hvordan bl.a. ordlyden for

udrykningen skal stå. Dette for at tilsikre, at brugerne

til enhver tid bliver mødt af en faglig høj standard på

hjemmesiden.

Efter lukningen af brandvæsenets vagtcentral den

31. december 2011 er hjemmesiden blevet vores nye

primære medieplatform i forhold til orientering ud

af huset om døgnets udrykninger og andre nyheder i

brandvæsenet.

Side 31

Hjemmesidestatistik


Antal besøgende 2009-2012

180000

160000

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

årets travleste dag

Den dag i 2012, hvor hjemmesiden var mest

besøgt, var den 30.oktober med 1.030 besøg på

et døgn. Baggrunden kan skyldes branden hos

Globus Wine på Engager i Brøndby Kommune.

Gennemsnitligt antal besøgende pr. døgn; 2009-2012

500

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

0

374

136570

395

Side 32

144483

Hjemmesidestatistik

412

150357

2009 2010 2011 2012

2009 2010 2011 2012

461

168407


Samarbejdsudvalget blev i 2011 enige om at tiden

var moden til at gennemføre en trivselsundersøgelse

i brandvæsenet. Efter at have afsøgt markedet,

optog vi samarbejde med ENELYZER, som er

et firma der har stor erfaring i samarbejdet med

offentlige organisationer. Den umiddelbart største

bekymring gik på, om kollegerne ville have tillid

til at processen var anonym.

Der var enighed om, at resultatet af trivselsundersøgelsen

skulle præsenteres for kollegerne på en

måde, der ville være med til at forstærke samarbejdet

og ejerskabet i organisationen.

Efter adskillige møder fik vi udarbejdet de spørgsmål,

der kunne anvendes til at skabe klarhed over

udfordringerne i brandvæsenet; og samtidig skabe

et grundlag for de beslutninger der skulle tages for

at udvikle samarbejdet og organisationen.

Processen blev sat i værk ved at samarbejdsudvalgets

medlemmer argumenterede i alle fora for

vigtigheden af, at alle medarbejdere deltog aktivt i

analysen.

På morgenbriefingerne tog vagthavende emnet op

og var med til at facilitere processen.

Da resultatet forelå, blev det samlede samarbejdsudvalg

orienteret om resultatet af en konsulent

fra ENELYZER. Efterfølgende besluttede vi at

iværksætte en proces, hvor vi valgte tre specifikke

problemstillinger ud, og opsatte seks præcise

udviklingsområder. Den del af processen foregik

ved at brandchef og vicebrandchef tog rundt på

alle otte vagthold, og i samarbejde med dem fik

Side 34

Trivselsundersøgelsen

vi gennemført et forløb, hvor brandfolkene i små

arbejdsgrupper, med blandet personalesammensætning,

udarbejdede konkrete forslag til forbedringer.

Et af de temaer, der var gennemgående, var ønsket

om mere træning/øvelse. På det område er

der allerede iværksat flere tiltag i samarbejde med

underbrandmestrene.

Et andet udviklingspunkt var i forhold til brandmestergruppen.

Derfor er det aftalt fra maj måned

2013 at alle brandmestrene er på faste hold. Dette

for at sikre et større ejerskab og et bedre fællesskab

imellem brandfolkene og brandmesteren.

I forhold til brandchefen og vicebrandchefens

synlighed tilstræbes det, at de begge møder ind på

stationerne på hverdage.

Fremadrettet skal trivselsundersøgelsens resultat

indgå i de kommende MUS/LUS samtaler, som

starter igen i maj 2013.


Kursusafdelingen har også i 2012 kunnet mærke

en afmatning på efterspørgslen efter kurser.

Denne udvikling er fortsat fra 2011, der også var

præget af vigende efterspørgsel. Vi har også i år

kunnet mærke en øgning i aflysninger af kurser.

Det må understreges, at denne afmatning vurderes

ganske naturlig, hvis man ser på den generelle

økonomiske situation i samfundet. Dette til trods

har der stadig været et fornuftigt aktivitetsniveau i

VB’s kursusafdeling.

Vi har for at imødegå denne afmatning i 2012

iværksat nogle tiltag i kursusafdelingen med henblik

på at minimere tilbagegangen i kursussalget.

Dette er gjort ved at dedikere ressourcer til systematisk

opfølgning på tidligere kunder ift. bl.a.

vedligeholdelsesuddannelser i førstehjælp.

Derudover er det planen i 2013 at rette et særligt

fokus mod skoler og institutioner i vores fem ejerkommuner.

Afholdte kurser 2012

0%

47%

11%

11%

0% 2%

11%

1%

13%

4%

Side 35

Kursusafdelingen

VB tilbyder kurser i Elementær Brandbekæmpelse

Tyngden i kurser har særligt ligget på Elementær

Brandbekæmpelse.

Indgangsvinklen til vores kursusafdeling er stadig:

www.vestbrand.dk/courses/ eller på mail:

kursus@vestbrand.dk

Kursusafdelingen vil slutteligt gerne takke vores

mange samarbejdspartnere for et godt 2012, og

vi håber og glæder os til at se mange af jer tilbage

igen i 2013.

Førstehjælp 12 timer

Førstehjælp vedligeholdelse

Førstehjælp til børn

Førstehjælp i børnehøjde

Førstehjælpmoduler

Hjertestarterkursus

Førstehjælp oplæg

Elementær Brandbekæmpelse (EB)

Virksomhedstilpasset EB

Apparatbrugerkursus


Mødeaktivitet

For at opretholde et professionelt niveau på arbejdsmiljøområdet,

så har brandvæsenet valgt at afholde

fire møder om året, hvor indkomne forslag samt

nye tiltag kan drøftes i et lukket forum inden at det

meldes ud til hele organisationen.

Fokus og forkant

Som noget helt nyt valgte vi i 2012 at udvide et af

møderne, hvor overskriften var ”arbejdsmiljødrøftelse”

Tanken med denne nye agenda var at rette fokus på

et særligt emne i brandvæsenet. Et potentielt emne,

hvor AMO kan vælge at gå mere i dybden og holde

fokus på evt. udfordringer. I 2012 faldt valget på

”det psykiske arbejdsmiljø”, hvor fokus blev rettet

specielt mod brandfolkenes arbejde i højden, i vandet

samt i røgdykkernes indsatsmiljø ved brand.

Information om ny branchevejledninger blev ligeledes

vendt på møderne sidste år. Her blev fokus specifikt

rettet mod vejledningen ”Personligt beskyttelsesudstyr

til brug ved brand og redningsindsatser”.

Dette på baggrund af et par hændelser sidste år,

specielt ved røgdykkerøvelsen i Korsør, hvor et

par medarbejdere oplevede at de måtte trække sig

tilbage fra en indsats, fordi den ekstreme varme

trængte gennem brandhandskerne. Dette til trods

for at brandhandskerne var godkendt efter gældende

EU-norm.

AMO sørgede, som en konsekvens heraf, for at en

ny type brandhandske blev hjemtaget på prøve.

Side 37

Arbejdsmiljøorganisation

Disse forventes, hvis erfaringer/tilbagemeldinger ellers

er positive, at blive implementeret fremadrettet.

Som en direkte konsekvens af kendte hændelser ved

andre brandvæsener, hvor der er blevet konstateret

fejl på en eller flere kompositflasker til røgdykning,

så har Vestegnens Brandvæsen valgt at være på

forkant og få sendt en af vore kompositflasker til

stikprøvekontrol. Dette for at få 100 procent vished

om flaskens sikkerhed nu også var i top.

Konklusion – der blev ikke fundet fejl på denne

type flaske, som Vestegnens Brandvæsen bruger til

røgdykning.


Arbejdspladsvurdering - APV

Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) - fordelt på fem medlemmer

I 2012 blev bygningerne og køretøjer på begge stationer

gennemgået fra A-Z , hvor der blev udfyldt

vurderingsskemaer for alle lokaler, arbejdsstationer,

køretøjer osv. Udelukkende med henblik på forbedringer

af arbejdsmiljøet samt løsningsorienterede

forslag til netop disse forbedringer.

Med samme fremgangsmåde bliver brandvæsenets

værktøj og maskiner gennemgået af vore egne fagligt

dygtige brandfolk. Dette gøres én gang årligt og

naturligvis repareres defekte emner løbende henover

over året.

Kræftomtale i medierne

Der har i 2012 været del fokus i medierne omkring

en potentiel sammenhæng mellem jobbet som

brandmand og den øgede risiko for at få forskellige

former for kræft.

Emnet blev naturligt taget op i AMO-regi, hvilket

udmøntede sig i nogle konstruktive beslutninger

for at højne arbejdsmiljøet akut. Dette blandt

andet for at mindske påvirkningen på stationerne i

forhold til de mange skadelige partikler, som sidder

i både branddragt og udstyr efter direkte indsats i et

røgfyldt miljø, når man kommer retur til stationen.

Side 38

Forebyggende

Det første forebyggende tiltag i 2012 var indkøb af

specielle vandopløselige vaskeposer, som røgdykkeren

kan lægge sin beskidte branddragt ned i allerede

ude på brandstedet. Denne plastikpose er opløselig

ved 60 grader, hvorfor yderligere berøring af branddragten

undgås, når den lægges i vaskemaskinen.

Derudover er der blevet opsat luftrensere i de urene

områder på begge stationer, som det er nævnt

andetsteds i beretningen. Det har været en succes at

få renset luften i de urene områder og på den baggrund

vil der permanent blive monteret luftrensere i

begge vore to førstesprøjter i løbet af 2013.

Slutteligt opfordrer AMO indsatte røgdykkere til at

lade deres branddragter gennemblæse foran overtryksventilatoren

ude på brandstedet inden hjemkørsel.

Dette for at minimere afgasning af skadelige

partikler fra branddragter, som har været indsat i et

røgfyldt miljø.


Implementering afsluttet

Den spændende proces med implementeringen

af SINE i Vestegnens Brandvæsen er nu afsluttet

således at vi har fået en fremtidssikret kommunikationsplatform

til stor gavn for brugerne.

Dette betyder at både fastmonterede og håndholdte

SINE-terminaler er fordelt på køretøjer,

røgdykkere, holdledere og indsatsledere. Ligeledes

er der monteret talegarniture i holdledernes

og røgdykkernes indsatshjelme, så kommunikationen

kunne optimeres yderligere bl.a. under

indsats, hvor en tydelig kommunikation kan

være livsvigtig mellem røgdykkerne samt mellem

holdleder og røgdykker.

Investering

Den sidste investering i denne fremtidssikrede

proces var indkøbet af seks styk ATEX-terminaler

til kemikalieberedskabet i forbindelse med

kemikalieuheld.

Udfordringen ved disse uheld var dog at kemidykkeren

ikke havde nogen mulighed for

at bære denne ATEX-terminal på sig under

kemikaliedragten.

Side 40

SINEkommunikation

Dertil har vi indkøbt bæreseler, som er skræddersyet

til denne terminal og som bæres beskyttet

under kemikaliedragten. Som supplement til

denne ATEX-terminal er der indkøbt øremikrofon,

som tillader at ”tale gennem øret”, således at

talekvaliteten ikke forringes af røgdykkerudstyret.

Terminalerne er placeret på vore førstesprøjter

M1 og M2, da disse køretøjer altid vil være

til stede ved en kemikalieindsats.

Fremtiden

Tilbage står stadig en stor udfordring med at få

den fulde dækning forbedret i diverse betonbygninger

i vores udrykningsområde, hvor kommunikationen

mellem indsatsleder og holdleder

kan være mangelfuld grundet dårlig eller helt

manglende dækning for SINE-nettet.

I forhold til en af de innovative fremtidsudsigter

– beskrevet i Beretning og Regnskab 2011 – så

arbejdes der på at få GPS-logget kommunernes

brandhaner, som vil kunne betyde at hele

brandhanenettet kan ses på terminal-skærmen i

vores køretøjer. Denne funktion vil være et godt

redskab for brandvæsenet i forbindelse med

brand, hvor der evt. skal bruges en brandhane

eller to. Endvidere vil dette redskab betyde at

brandvæsenet hele tiden er 100 procent opdateret

i forhold til hvilke brandhaner, som er ude af

drift og med denne nyttige viden kan søge

alternativ vandforsyning ved indsats.


Det forældede analogsignal forventes endeligt

udfaset af Alarmcentralen i København i 2013.

Indtil da modtager vi stadig både det analog- og

digitalsignal ved alarm. Det digitale signal er

den nyeste og sikreste teknologi, da den umiddelbart

ikke kan aflyttes af andre end dem, som

er godkendt af Dansk BeredskabsKommunikation.

På baggrund af lukningen af vores deltidsstyrke

i 2011, så blev det i 2012 besluttet i Beredskabsforum

– Vestegnen at det gav god mening at

afskaffe de daglige prøvealarmer kl. 0800 og kl.

1800 til Vestegnens Brandvæsen. Disse prøvealarmer

var et levn fra deltidstiden, som skulle

tilsikre at deltidsstyrkens analoge alarmmodtagere

fik de tilsendte alarmer i hele deres vagtperiode.

Hvad er ATEX?

ATEX produkt certificering (eller EF-typeafprøvning)

er kontrollen på design specifikationen

af et produkt i forhold til en række relevante

standarder, der i henhold til direktivet.

Det indebærer en grundig proces med undersøgelse,

afprøvning og vurdering af udstyr beregnet

til brug i potentielt farlige områder, med

det endelige resultat bliver spørgsmålet om en

ATEX og en rapport bekræfter og godtgør, at

produktet er sikkert at bruge (inden for visse parametre)

inden for eksplosionsfarlig atmosfære.

Side 41

SINEkommunikation

Dansk BeredskabsKommunikation

Dansk BeredskabsKommunikation leverer to

dele af SINE-systemets tre delelementer. Dansk

BeredskabsKommunikation leverer nettet og

terminalerne til SINE, mens den danske virksomhed

Terma leverer kontrolrumssoftwaren.

Nettet er infrastrukturen til terminalerne i

SINE-systemet. Det består af basisstationer og

radioantenner, der sikrer dækning i hele landet

og af digitale omstillingscentraler, så beredskabet

er sikret bedst mulige vilkår for at nå de

personer, det skal have kontakt til i nødsituationer

og daglige arbejdssammenhænge.

Dansk BeredskabsKommunikation overvåger

driften af nettet 24 timer i døgnet, alle 365 dage

om året.


Status på brandvæsenets rullende materiel er i

skrivende stund ni lastvogne og seks personbiler.

Det overordnede mål for disse køretøjer er at

holde dem kørende døgnet rundt efter en ret

simpel målsætning.

”Alt hvad der kan laves på VB´s eget værksted

skal laves af vores egne mekanikere”.

Køretøjerne skal endvidere være ude af drift i

kortest mulige tid. Indkøb af reservedele skal

ske hos de leverandører, hvor størst mulig rabat

er opnået.

De samme leverandører skal sikre en hurtig

leverance af reservedele til døren.

Udskiftning af rullende materiel.

Vores gamle selvbyggede vandtankvogn fra

1983 – V2 (station Hvidovre) bliver det næste

køretøj, som står til udskiftning. Gældende

EU- regler for indkøb af materiel over 500.000

kroner, gør dog at vi skal udfærdige et udbudsmateriale

på et chassis (undervogn og førerhus)

og dernæst et udbudsmateriale på en opbygning

af resten af køretøjet, som vandtank og materielkasse.

Processen

En styregruppe bestående af beredskabschefer

og beredskabsinspektører fra de fem ejerkommuner

(myndighedsgruppen) samt brandchef

Poul Poulsen, vicebrandchef Rasmus T. Otte og

brandmester Mads Bak Petersen er nedsat for

udarbejdelse af dette udbud.

Myndighedsgruppen havde på forhånd fastlagt

Side 43

Centralværkstedet

krav om vandmængde og materiel på den nye

vandtankvogn. Dette med udgangspunkt i den

risikobaserede dimensionering, som beskriver

hvor meget vand og materiel det nye køretøj

skal kunne fremføre.

”For at opnå det bedste resultat i denne

udbudsproces, så har mandskabet i brandvæsenet

løbende haft mulighed for at komme

med konstruktive input og ønsker til bl.a.

opbygning.”

Materieludvalget

Internt i brandvæsenet har vi et materieludvalg

bestående af repræsentanter fra de forskellige

medarbejdergrupper. Arbejdet med de første

krav og specifikationer til køretøjet og derefter

udfærdigelse af udbudsmaterialet på chassisrammen

blev færdiggjort december 2012.

I januar 2013 skal der vælges et chassis ud fra

de indkomne tilbud. Herefter skal der så udfærdiges

et nyt udbud på opbygningen, som skal

oven på chassiset. Den nye vandtankvogn V2

forventes at blive sat i drift og dermed udrykningsklar

inden udgangen af 2013.


Beskrivelse af køretøj

Det nye køretøj skal være en kombineret

vandtankvogn/rednings- og miljøvogn. Ved at

anvende denne kombinerede opbygning kan

man spare et køretøj væk. Vandtankvognen skal

medbringe 6000 liter vand mod de 12 000 liter,

som vores gamle vandtankvogn medbringer.

Til gengæld kommer den nye vandtankvogn til

at medbringe ”bananbåd” til overfladeredning,

platform til tung redning, absol til forureningsbekæmpelse,

kemikaliedragter, afspærringsmateriel

til bl.a. motorveje og en masse andet specialudstyr,

som er medvirkende til at Vestegnens

Brandvæsen også i fremtiden kan løse de mange

forskelligartede opgaver, som vi hele tiden bliver

udfordret på.

Side 44

Vores gamle vandtankvogn kan ”kun” levere

vand til ildebrande. Den nye vandtankvogn

bliver et to-akslet chassis med stor motorkraft,

så den kan komme hurtigt rundt i hele slukningsområdet.

Samarbejdet mellem myndighedsgruppen

og Vestegnens Brandvæsen har

været fortrinligt omkring processen med dette

nye kombi-køretøj, som i daglig tale kommer til

at hedde V2.

Nyindkøb i 2012

Vi har indkøbt en ny indsatslederbil, som

erstatning for den gamle VW Passat fra 2005,

som blev påkørt voldsomt under indsats på

motorvejen, i slutningen af 2011. Dommen

fra taksatoren var klokkeklar - totalskadet. På

denne baggrund blev der indkøbt en ny Volvo

XC60 i efteråret 2012. Den er nu ved at blive

bygget op med terminaler og udrykningsblink

på radioværkstedet i København. Hvorefter den

bliver stafferet i foråret 2013. I skrivende stund

er den sat i drift.

På materielsiden er der indkøbt en ny springpude

til begge stationer. Den nye springpude

pumpes op med trykluft i stedet for den gamle

type, som skulle håndpumpes. Det bevirker at

brandfolkene ikke fysisk skal holde springpuden

under dem, der eventuelt skal hoppe ned i den,

hvilket øger arbejdsmiljøet og mandskabets

sikkerhed betydeligt for denne type indsatser i

forhold til den potentielle fare for at få personer

i hovedet. Slutteligt er der indkøbt nye generatorer

til begge førstesprøjter til brug for bl.a.

produktion af strøm til lys på brand- og skadestederne.


Værkstedsansvarlig

I forhold til skader på køretøjerne har 2012 væ-

ret et godt år uden de større uheld og skader og

værd at bemærke at der ingen skader var under

udrykning. I januar 2012 kom en civil billist i

lidt for tæt nærkontakt med vores automobilsprøjte

M2 på vej hjem fra en udrykning – gudskelov

kun med mindre materiel skade til følge.

I september gik en adgangsbom ned i forruden

på redningslift S2 ved indkørsel til et firma.

Slutteligt er der påkørt et par sidespejle på station

Glostrup under garagering af køretøjerne.

Ved en opsummering af disse mindre skader, så

må vi konstatere at det er lykkedes vores brandfolk

at køre 1651 alarmer i 2012 uden at de store

skader er indtruffet – Stor ros til mandskabet for

dette. Den flotte og fornuftige kørsel med vore

udrykningskøretøjer er hele tiden med til at

holde driftsudgifterne nede på materiellet.

På vores værksted har de mekanikeruddannede

brandfolk igen gjort en kæmpe indsats med at

holde vognparken i Vestegnens Brandvæsen kørende

24/7. Der bliver lagt mange mandetimer

på værkstedet med diverse reparationer, service

og synsklargøring.

For at synliggøre besparelsen ved at brandvæ-

senet bruger egne mekanikere til en stor del af

reparationerne, så koster én værkstedstime på et

Side 45

autoriseret lastvognsværksted i Storkøbenhavn

mellem 550 og 750 kroner i timen - Så for

hver en værkstedstime på brandvæsenets eget

værksted er 550-750 kroner sparet - og dette er i

sidste ende sparede skattekroner for borgerne..


Glostrup brandstation gennemgår løbende de

små akutte renoveringer i takt med at udfor-

dringerne opstår. Vi har i 2012 haft en større

fokus på blandt andet vores gulv og udkørsler i

udrykningsgaragen, som trænger til en gennemgribende

renovering kva den konstante belastning

fra bl.a. vognparken. Udkørslerne ved

portene var smuldret væk grundet alder, frost og

belastningen fra vore tonstunge køretøjer.

For at nedbringe omkostningerne ved renovering

af dette, så har brandvæsenets egne håndværkere

foretaget denne renovering med kun

materialerne, som en direkte udgift.

Fokus på at holde driftsomkostningerne nede

er i sig selv et mål, hvilket blandt andet afspejler

sig i de mange enkelte vedligeholdelsesopgaver

på begge stationer. Station Hvidovre har brugt

egne håndværker til bl.a. afkalkning af en stor

varmtvandsbeholder samt udskiftning af anoder

i beholderen – en opgave, som før blev udført af

eksternt vvs-firma gennem en serviceaftale.

Vores vedholdende fokus på at holde driftsudgifterne

nede gjorde ligeledes at vi i 2012 foretog

et pristjek på rengøringen af vore to brandstationer

på den del af rengøringen, som foretages

Bygninger Vestegnens Brandvæsen

Side 46

af eksternt firma. Tilbud fra nuværende firma

samt fra to andre blev indhentet. Slutresultatet

blev, at vi sparede ca. 20 procent på rengøringen

og bibeholdte den samme rengøringsleverandør.

Endvidere gør brandvæsenets egne elektrikere

løbende – som nævnt i Beretning og regnskab

2011 - et stort og flot benarbejde i forhold til at

beregne effekten på udskiftning af vores gamle

belysning til nye og energibesparende enheder

samt hvilken økonomisk gevinst der måtte være

på sådanne ”grønne” investeringer.

Bygningsansvarlig

Mandskabet heriblandt vore egne fagligt dygtige

håndværkere – mureren, elektrikeren, tømreren,

mekanikeren eller havemanden - yder i døgnets

24 timer en kæmpe indsats med at holde begge

brandstationer kørende mellem de mange alarmer

og andre serviceopgaver, som blandt andet tilsyn af

brandmateriel og brandhanekørsel.

Om det gælder rengøring, vedligeholdelse, renoveringer

eller udførelse af nye tiltag, så er motivationen

stadig stor og der bydes inspirerende ind med

innovative løsninger for en konstant forbedring af

vores i forvejen gode arbejdsplads.

.


Forbrugsstatistik 2012 for begge stationer

kwh

km3

km3

12000

10000

8000

6000

4000

2000

70

60

50

40

30

20

10

0

0

10000

9000

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

EL

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

måned

Vand

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Måned

Gas

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

måned

Side 47

Hvidovre

Glostrup

Hvidovre

Glostrup

Hvidovre

Glostrup


km3 km3 kWh

Forbrugsstatistik 2008 - 2012 for begge stationer

100000

90000

80000

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

800

700

600

500

400

300

200

100

0

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

0

2008 2009 2010 2011 2012

2008 2009 2010 2011 2012

2008 2009 2010 2011 2012

Side 48

EL

GAS

Hvidovre

Glostrup

VAND

Hvidovre

Glostrup

Hvidovre

Glostrup


Renere luft på brandstationerne

Arbejdsmiljøet på begge stationer er løbende i

søgelyset gennem vores arbejdsmiljørepræsentanter

og med tanke på mediernes dækning af

den mulige kræftrisiko for brandfolk, så har

Vestegnen Brandvæsen taget initiativ til at få

renere luft på begge stationer. Om der måske

er en beviselig sammenhæng mellem brandbekæmpelse

og risikoen for at udvikle visse former

for kræft er indtil videre ikke muligt at bevise

for forskerne, men risikoen og uvisheden for

brandfolk er til stede.

På denne baggrund iværksatte brandvæsenet –

som nævnt - indhentelse af tilbud på luftrensere.

Valget faldt på en luftrenser model Air Manager,

som renser luften i forurenede områder -

blandt andet i området, hvor vi opbevarer vores

beskidte branddragter - så effektivt at luftkvaliteten

matcher kravene til luften i et laboratorie.

Disse luftrensere giver 99.99999999 % ren

luftkvalitet (virusfjernelse), hvilket bevirker at vi

gør noget aktivt i forhold til at formindske kræft

risikoen samtidigt med at vi vasker vores branddragter,

når vi har været i indsat i en regulær

ildløs.

”Brandindsatser i et varmt miljø udvikler en

masse skadelige stoffer, som er under mistanke

for at kunne udvikle kræft hos brandfolk.”

Derudover så har brandvæsenet iværksat et

forsøg med placering af en luftrenser i vores

førstesprøjte M1 for at se om det også kan fjerne

de skadelige stoffer og ikke mindst lugtgenerne

fra køretøjernes kabiner.

Side 49

Fremtiden

Handlingsplaner for begge stationer bliver en

realitet i 2013, hvor fremtidsmål vil blive præcist

defineret i en detailplan indenfor de udstukne

økonomiske rammer. En grøn vision for brandvæsenet

vil også blive en realitet i 2013.

I forhold til tilstandsrapporten for station

Glostrup, som blev udarbejdet i 2010, bør der

foretages en ekstern risikovurdering af rørkanal

under gulv, som skal udføres grundet potentiel

fare for sammenstyrtning af kanalvæggen i

udrykningsgaragens fundament.

Ligeledes bør en ekstern vurdering af gårdspladsen

for garagerne foretages – belægningen er

meget medtaget grundet den ekstreme belastning

fra køretøjerne samt det faktum at gårdspladsen

angiveligt ligger på gammel mosebund,

hvilket får belægningen til at synke med potentiel

fare for sammenstyrtning af eksisterende

kloakering.

Disse renoveringstiltag vil dog blive forholdsvis

omkostningstunge for brandvæsenet.

Et værktøj for synliggørelse af de daglige vedligeholdelsesopgaver

på begge stationer vil være

indførelse af aktivitetslister, som udarbejdes to

til tre gange om året af den bygningsansvarlige

på begge stationer. Således får mandskabet,

gennem vagthavende brandmester, mulighed

for at kunne følge med i bygninger og områders

ve og vel samt hvilke opgaver, som skal udføres i

hverdagen.


Uddannelsesaktivitet - herunder øvelser

I forhold til beretningen 2011, så er de lovmæssige

krav til vedligeholdelsesuddannelse

af brandmandskabet samt deres kompetencer

uforandret.

”Forsvarsministeriet skal fastsætte reglerne for uddannelse

af redningsberedskabets personel, og det er

Beredskabsstyrelsen, som fastsætter indholdet af og

bestemmelser for gennemførelsen for uddannelserne

i redningsberedskabet. Dette for at uddannelserne

i redningsberedskabet medvirker til at øge samfundets

robusthed og evne til at håndtere brand,

ulykker og katastrofer.”

Ansvaret for afholdelse af disse lovpligtige vedligeholdelsesuddannelser

ligger lokalt hos underbrandmestergruppen

i brandvæsenet. For at

opnå en større ensartethed og kontinuitet i øvelsesplanlægningen

har vi i Vestegnens Brandvæsen

valgt at oprette en uddannelsesgruppe på

fire underbrandmestre, som fremadrettet har

ansvaret for planlægningen af samtlige øvelser.

Side 50

Øvelser uddannelse

De lovpligtige øvelser i 2012 har bestået af

følgende:

1. Røgdykkerøvelse, hvor fokus var øget

på mandskabets færdigheder forbindelse

med særlige farer i et varmt indsatsmiljø

2. Faldsikring og arbejde på skråflader

3. Håndtering af tilskadekomne

4. Frigørelse af fastklemte fra et køretøj i

en kompleks og uvant situation

5. Redning af klasse 1 personer ved brug

af stiger og springpuder samt slange

udlægninger

6. CRBN beredskab - Forkortelserne er

engelske og bruges om kemiske

(Chemical), biologiske (Biological),

radiologiske (Radiological), nukleare

(Nuclear) og eksplosivstofspecialiserede

(Explosives) ekspertberedskaber

7. Fastklemte i maskiner og produktions

anlæg

8. Kemikalieuheld

9. Lokalkendskab samt virksomhedsbesøg

10. Øvelse i SINE kommunikation

11. Fuldskala øvelse

12. Røgdykkerøvelse – overtændinger


Røgdykkerøvelsen

RESC - Rednings- og Sikkerhedscenter i Korsør

dannede i september og oktober måned rammen

om årets praktiske røgdykkerøvelser for

samtlige brandfolk i brandvæsenet.

Øvelserne forløb henover fem hverdage og blev

afviklet på to øvelsesobjekter, som var ”skibet”

samt brandhus i tre plan.

”RESC er et videnscenter med certificerede uddannelser

indenfor forebyggelse og sikkerhed.”

Formålet med disse øvelser var at genopfriske

røgdykkerens viden og færdigheder i forbindelse

med overtændinger og overhængende fare for

overtændinger. Ligeledes blev der intenst trænet

og genopfrisket færdigheder hos den enkelte

røgdykker; med fokus på korrekt indtrængning

i bygning og rum, eftersøgning af en ”klasse

1”- person i et røgfyldt lokale samt træning i

fjernelse af røggasser gennem naturlig

ventilation af bygning.

Der blev yderligere trænet i intern kommunikation

mellem holdleder og røgdykkerhold ved

brug af vore SINE terminaler, sporbevaring

samt de særlige indsatsforhold, som gør sig gældende

ved en skibsbrand.

Det var fem lærerige øvelsesdage og alle brandmænd

gennemførte øvelserne med tilfredsstillende

resultat.

.

Side 51


Kompetenceudvikling

En opfølgning på kompetenceudviklingen i

2012 var at få påbegyndt videreuddannelsen

af de resterende underbrandmestre på kurset

”Holdlederen som teknisk leder”.

Formålet med dette kursus på Beredskabsstyrelsens

uddannelsescenter i Tinglev er at bibringe

den viden og de færdigheder hos tidligere

uddannede holdledere, der sætter dem i stand

til at iværksætte og gennemføre en forsvarlig

afhjælpende indsats på et skadested, hvor det

vurderes, at der ikke er behov for tilkaldelse af

en indsatsleder.

Indhold

• Teknisk ledelse af indsatsen –

herunder situationsbedømmelse

• Vurdering af behov for tilkald af ISL

BRAND, tilkald af yderligere

assistance og rekognoscering

• Akutte uheld med farlige stoffer

• Samarbejde med ISL POLITI

• Samarbejde med Regions

ambulancetjeneste

• Overdragelse af ledelsen til tilkaldt

ISL BRAND

• Teoretiske og taktiske øvelser

Forudsætninger for at komme på dette kursus

er at kursisten tidligere har erhvervet Funktionsuddannelse

Brand eller Funktionsuddannelse

Indsats og Holdleder Brand. Det forudsættes

endvidere, at den pågældende er vurderet egnet

til at varetage den tekniske ledelse af indsatsen

på et skadested, jf. Bekendtgørelse om risikobaseret

kommunalt redningsberedskab.

Side 52

Øvelser uddannelse

Virksomhedsbesøg

Med nedlæggelsen af deltidsstyrken den 31.

december 2011 og den efterfølgende sammenlægning

af udrykningsområdet i de fem kommuner,

så opstod behovet for en dybere indsigt

i forholdene på specifikke objekter. Dette

afstedkom at begge stationer i januar måned

2012 foretog en planlagt tur for visuelt at tilse

de objekter, som kunne have brandvæsenets interesse

set i forhold til bl.a. adgangsveje, stigrør,

brandhaner og objektets kompleksitet.

Derudover har station Hvidovre i 2012 foretaget

planlagte virksomhedsbesøg hos Vestforbrænding

A/S, Dansk Avis Tryk og Glostrup

Hospital. Virksomhedsbesøg hos Vridsløselille

Statsfængsel, Anstalten ved Herstedvester,

Glostrup Shopping Center, Hvidovre Hospital

og Avedøreværket ligger i støbeskeen for 2013/

2014.

Nødbehandler

Brugen af nødbehandlere i Vestegnens Brandvæsen

er for alvor slået igennem i 2012, hvor

de har været indsat i forbindelse med bl.a.

færdselsuheld, brande og anden tilskadekomst

hele 50 gange i 2012. Nødbehandlerne bruges i

førsteindsatsen i forhold til tilskadekomne inden

at sundhedsfagligt personale fra Region Hovedstaden

kan overtage patienten.

Hvad er en nødbeHandler

En nødbehandler i Vestegnens Brandvæsen

er en brandmand, som har gennemgået uddannelsen

”Nødbehandler” samt førstehjælp

på højt niveau, så han derigennem kan yde

.

udvidet førstehjælp.


Indsats - Avedøreværket, Hammerholmen

50, 2650 Hvidovre

Alarm: Søndag den 12. august 2012, kl.

11.39 – bygningsbrand, mange 112-meldinger.

Afsendt: hovedvagthavende indsatsleder, bagvagthavende

indsatsleder samt to slukningstog, i

alt 1+1+2+10 (P8+P9+M1+M2+S1+S2).

Skadested: Avedøreværket – transportbånd ved

træpilleanlæg.

Årsag: Ukendt.

Situation: Overtændte transportbånd i 30-40

meters højde og 80 meters længde. To træpillesiloer

med henholdsvis 45.000 og 100.000

kubikmeter træpiller er truet af branden fra

transportbåndene.

Indsatsordre: Stands brandspredningen til den

store og lille silo.

Hvad udført: Førsteindsat med de første fire

slukningsstog. Hvidovre: Vand fra vandkanon

fra 32 meter lift (vandkanonydelse 2300 l/min.).

Vandforsyning fra åbent vand.

Side 54

Avedøreværket Tidslinje

Glostrup: Vand fra vandkanon fra 30 meter

drejestige (vandkanonydelse 800 l/min.). Vandforsyning

fra brandhane. Dæmningen: Vand fra

vandkanon fra 30 meter drejestige (vandkanon-

ydelse 800 l/min.). Vandforsyning fra brandhane.

Tomsgården: Vand fra vandkanon fra 30

meter drejestige (vandkanonydelse 800 l/min.).

Vandforsyning fra brandhane.


To røgdykkerhold indsat hver med et C-rør på

toppen af hver silo.

To røgdykkerhold indsat med hver et C-rør til

afslukning af træpiller i lille silo.

Et røgdykkerhold indsat med et C-rør til sikring

af fordamperanlæg.

Der oprettes KST med LKM.

Der udsendes en beredskabsmeddelelse via DR.

Beredskabsstyrelsens støttepunkt i Greve rekvireres

til opsætning af lys og fyldning af trykflasker.

Beredskabsstyrelsen Sjælland rekvireres med en

supplerende slukningsenhed for afløsning og

afslukning af træpiller mv.

Beredskabsstyrelsen Hedehusene rekvireres til

forplejning.

Beredskabet i Hvidovre Kommune orienteres og

rekvireres til KST.

Branden i transportbåndene slukkes, og der

konstateres kraftig brand i ma-skinhus og

træpiller i den lille silo, samt mindre ildreder i

toppen af træpillerne i den store silo.

Den lille silo forsøges slukket med vand og

skum samt udtømt med dozer.

Den store silo forsøges slukket med en mindre

mængde vand samt inertiseret med N2 samt

Co2.

Side 55

Avedøreværket Tidslinje

BMS rekvireres med kraner mv. for sikring af

skadestedet.

Professor i betonkonstruktioner fra DTU rekvi-

reres for vurdering af den lille silos bæreevne

mv. pga. fare for sammenstyrtning.

Indsatsen overgår herefter til en længerevarende

tømnings- og slukningsindsats der involverer

mange forskellige parter.

Den lille silo udtømmes med dozer og efterslukkes.

Den store silo inertiseres kontinuerligt med N2

og Co2 samt overvåges ved løbende temperatur-

og gasmåling af det indvendige miljø.

Det aftales imellem Københavns Vestegns Politi

og Beredskabet i Hvidovre Kommune, at der

afholdes et koordinerende møde i KST hver dag

kl. 10.00 med deltagelse af alle relevante interessenter.

Det aftales imellem Københavns Vestegns Politi

og Beredskabet i Hvidovre Kommune, at hele

set-uppet (den akutte indsats) med KST, indsatsstyrker

fra politiet og redningsberedskabet

med indsats i henhold til REFIL’en opretholdes

så længe der er brand eller brandkendetegn i

træpiller / træpillesiloer m.v.

Indsatsen koordineres imellem Københavns

Vestegns Politi, Dong Energy A/S og Beredskabet

i Hvidovre Kommune.


Den akutte indsats strækker sig frem til fredag

den 24. august 2012, kl. 14.30, hvorefter Dong

Energy A/S overtager ansvaret for skadestedet

og KST nedlægges.

Dong Energy A/S foretager efterfølgende og

efter aftale med deres forsikringsselskab en

”forstærket” normaltømning af store silo. Beredskabsstyrelsen

Sjælland indkøbes efter aftale

med Beredskabet i Hvidovre Kommune, til

assistance med mandskab og udstyr.

Assisterende beredskaber:

Beredskabsstyrelsen Sjælland,

Beredskabsstyrelsens Støttepunkt i Greve, Beredskabsstyrelsen

Hedehusene, Kemisk Beredskab

og Greve Brandvæsen.

Beredskabet i Hvidovre Kommune har i samarbejde

med Alarmcentralen sikret, at der ved

enhver alarmer fra Avedøreværket, i tømningsperioden

for den store silo, afsendes mindst to

indsatsledere og to slukningstog. Beredskabsstyrelsen

Sjælland har udarbejdet en særskilt

beredskabsplan og udrykningssammensætning

gældende for alarmer til Avedøreværket.

.

Side 56

Avedøreværket Tidslinje


Måske den mest komplekse, risikofyldte og langvarige

indsats i mange år i Hvidovre Kommune.

En af de senere års mest komplekse, risikofyldte og

langvarige indsatser i Hvidovre Kommune er gået

ubemærket hen over de fleste. Branden på Avedøreværket

var hverken banal eller hurtigt slukket,

og både risiko, indsats og skade kunne være blevet

langt værre, hvis vejret havde været en modspiller

i stedet for medspiller. Konsekvenserne af en tilsvarende

hændelse midt i en snestorm kunne have

været katastrofale.

Heldigvis har det fortrinsvis været tørvejr uden

meget blæst.

Søndag middag den 12. august opdagede nogle

medarbejdere på Avedøreværket i Hvidovre Kommune

røg fra et transportbånd med træpiller i 30

meters højde. De slog øjeblikkelig alarm til 112,

og Alarmcentralen sendte straks to slukningstog

fra Vestegnens Brandvæsen.

En “banal” brand i lidt træpiller lyder ikke af

meget, men banaliteten blev hurtigt pillet væk og

erstattet af det ene risikomoment og dilemma efter

det andet:

Det havde man ikke forudset.

Viceberedskabschef

Peter Dræbye

Side 57

Avedøreværket indsats

Transportbåndet forbandt nogle gigantiske lagre,

hvoraf det største er 50 meter højt, rummer

100.000 kubikmeter og er et af de største af sin

slags i verden. Under projekteringen var den

største bekymring selvantændelse inde i lageret, og

vigtigste beredskab var derfor et stort lager af inert

gas, som kunne pumpes ind i tanken og fortrænge

ilten.

Ingen havde imidlertid forestillet sig, at ilden

kunne komme oppefra via transportbåndet, der

kommer med friske træpiller fra en stadig strøm af

125 skibe. Det gjorde det også den 12. august.

.

Ingen branddør

Transportbåndet var et gummibånd i en fem

meter bred, overdækket konstruktion, der benyttes

overalt i verden, fx i Rotterdam, hvor der er

enorme modtagefaciliteter til træpiller efter samme

princip.


.

Båndet førte direkte ind i toppen af de runde

højlagre, der næppe kan kaldes siloer, selv om de

er runde. Der var ingen form for branddør eller

anden mulighed for at lukke af fra båndet og

ind til siloen, og da branden blev opdaget, kan

båndet allerede have sendt brændende træpiller

ind i toppen af lageret.

Under alle omstændigheder lykkedes det ikke at

begrænse ilden til træpillerne på transportbåndet.

Risiko for eksplosion

Enhver indsats skulle nu nøje overvejes i forhold

til eksplosionsfare.

Selv om der kun var ild i toppen af det lille højlager,

udgjorde slukningen en særlig risiko.

Vand på et ulmende bjerg af træpiller kunne

hvirvle masser af træstøv op i luften med

efterfølgende risiko for, at det antændtes til en

kæmpe støvgas-eksplosion. Følgerne ville være

uoverskuelige, og de tykke betonvægge ville

ikke kunne modstå trykket.

En sådan eksplosion i det store højlager ville

muligvis endda kunne skade selve kraftværket

400 meter væk.

Side 58

Avedøreværket indsats

Ikke ild i det store lager - næsten

Heldigvis blev træpillerne den dag kørt ind i det

lille højlager på 45.000 kubikmeter, og ud over

et forsøg på at slukke ilden på transportbåndet i

30 meters højde, blev der sat alt ind på at holde

ilden ude af det store lager, der er mindre end to

år gammelt. Det lykkedes – næsten.

Ved en inspektion blev der i toppen af siloen

opdaget glødende områder, som det lykkedes at

slukke med forholdsvis små mængder vand.

Kraftværket og dermed forsyningssikkerheden

var dermed ikke truet.

Farligt vand

Vand ville også kunne starte en bio-proces, så

træpillerne begyndte at varme og selvantænde

steder, der ikke allerede brændte.

Samtidig har vand en særdeles uheldig virkning

på træpiller. Hvis de tørre træpiller får vand

nok, kan de udvide sig til det femdobbelte. Det

kunne presse siderne ud, så hele lagerkonstruktionen

kollapsede.


Varme svækker beton

Det “lille” højlager på 45.000 kubikmeter stod

ikke til at redde, og efterhånden som ilden langsomt

åd sig ned i træpillerne, ville den kraftige

varme svække betonvæggene.

Tilmed vil betonens styrke forringes i op til en

uge efter, at den er kølet ned, og risikoen for en

kollaps af bygningen var ikke kun teoretisk.

Eneste udvej var hurtigst muligt at tømme

lageret nedefra med dozere og lægge træpillerne

udenfor i nogle store miler.

Ti mand fra beredskabsstyrelsen slukkede samtidig

træpillerne med vand fra to vandkanoner

og tre C-rør.

Gassen er ikke giftig, men …

Værkets eget lager af inerte gasser – nitrogen

og CO2 – blev hurtigt brugt op i den første,

forebyggende indsats, og nye forsyninger skulle

hentes i tankvogne fra bl.a. Sverige.

Gasserne er ikke en naturlig del af atmosfærisk

luft og ikke i sig selv giftige, men et stort udslip

i et lukket rum ville øjeblikkelig fortrænge al ilt,

så mennesker blev kvalt.

Det betød, at transporten over – og især under –

Øresund skulle foregå om natten, hvor tunnelen

kunne lukkes af for anden trafik.

Med andre ord en særlig logistikopgave løst af

Københavns Vestegns Politi.

Side 59

Avedøreværket indsats

DONG krav skulle overholdes

DONG er kendt for sin fokus på sikkerhed,

og selv om brandfolk og andre udefra kommer

for at hjælpe med en indsats og har sikkerhed

i rygraden, skal DONGs egne sikkerhedskrav

opfyldes.

Brandfolk er vant til hjelme og sikkerhedssko,

men på Avedøreværket er sikkerhedsbriller også

et standardkrav til alle uden undtagelse, så dem

blev der udleveret masser af.

Dog måtte der de allerførste dage ses bort fra

DONGs krav til et særligt sikkerhedskursus for

enhver, der kommer ind på værket.

Hvordan kommer man væk?

Avedøreværket ligger i det sydøstlige hjørne af

Avedøre Holme og ud mod Køge Bugt. Værket

hører under Seveso-II direktiver, fordi det har

et lager på 80 tons ammoniak, der benyttes til

røggasrensning.

DONG har derfor skarpe beredskabsplaner til

brug i tilfælde af et ammoniakuheld, og de blev

nu omskrevet til en interimistisk varslingsprocedure

og særlig evakueringsplan, hvis et eventuelt

ammoniakudslip skulle drive over indsatsområdet.

Planen indeholdt bl.a. evakuering med

redningsbåde fra værkets havnekaj.


Selv forsvaret blev tilkaldt

Lang indsats med store styrker fra alle niveauer

af beredskabet. Gnidningsfrit samarbejde, klare

aftaler og entydig ledelse sikrede en god indsats.

Alle niveauer i redningsberedskabet – og lidt til

– har været med i indsatsen på Avedøreværket,

inklusiv forsvaret, der bidrog med en helikopter,

da brandens omfang skulle fastslås.

Den akutte indsats varede to uger, hvor branden

krævede et usædvanligt forbrug af materiel og

folk og pressede beredskabet til det yderste.

Allerede det første døgn voksede styrken til et

halvt hundrede mand fordelt på egentlige

brandfolk, folk fra Beredskabsstyrelsen,

DONGs egne folk og en særlig styrke af kranfolk

m.v. fra flere entreprenører. Til tider holdt

en ambulance standby på værket, og naturligvis

var politiet på stedet både ledelsesmæssigt, til at

sørge for afspærring og ikke mindst til at eskortere

tankvogne med inert gasser.

De første par uger var styrken på minimum 25

beredskabsfolk i døgndrift og i perioder op til

60 mand.

Alene Beredskabsstyrelsen har opgjort sin del

til 8.500 mandetimer de første to uger. Det er

så stor en indsats, at alle styrelsens centre på

skift har leveret mandskab for ikke at tappe de

enkelte helt for energi.

.

Side 60

Avedøreværket indsats

Hele Storkøbenhavn var med

De to slukningstog fra Vestegnens Brandvæsen,

der blev sat ind ved førsteindsatsen, blev hurtigt

suppleret med yderligere to slukningstog fra Københavns

Brandvæsen, samt af et slukningstog

fra Beredskabsstyrelsens center i Næstved.

Støttepunkt Greve sørgede for lys, og styrelsens

Frivilligcenter i Hedehusene stod for forplejning,

når DONGs egen kantine havde lukket.

De 3-4 drejestiger, der har været i brug, kom

både fra Vestegnens Brandvæsen og fra forskellige

brandvæsener i Storkøbenhavn. Her

har kommunerne en fælles aftale om at hjælpe

hinanden uden bagefter at sende en regning.

Dette er ikke uvæsentligt for de fem kommuner

bag Vestegnens Brandvæsen, heriblandt Hvidovre,

der ikke risikerer efterfølgende at få en stor

regning for hjælpen udefra.


Når sidste glød er slukket

Ved visse indsatser kan redningsberedskabet

skrive en regning for fx oprydning, og for ikke

bagefter at skulle diskutere, om og hvornår

beredskaberne ville kunne sende en regning, er

der tidligt i indsatsen lavet en klar aftale med

DONG og selskabets forsikringsselskab:

Brandvæsenerne har en forpligtelse til at slukke,

og det er gratis for DONG, men i det øjeblik

den sidste glød er slukket, vil en indsats blive

betragtet som en entreprenøropgave med mulighed

for at sende regningen videre.

Det daglige beredskab kan ikke lukke

- Ved så store indsatser er det uvurderligt, at

indsatslederen på stedet ikke selv skal kontakte

kolleger og entreprenører hver gang, der er

behov for hjælp. Hele den del har Alarmcentralen

hos Københavns Brandvæsen klaret yderst

professionelt.

- Det er også Alarmcentralen, der har disponeret

køretøjer og sørget for, at Vestegnens fem

kommuner stadig kunne få slukket brande og

reddet fastklemte mennesker ud af havarerede

biler, selv om Avedøreværket krævede alt det

lokale mandskab.

- Hele det daglige beredskab skal jo stadig fungere,

når vi har en kæmpeindsats.

Ledelsen ligger fast

Uanset, hvor mange niveauer af beredskabet,

der deltager i en indsats, ligger ansvaret for

brand og redning alene hos den vagthavende

indsatsleder.

Den 12. august var Rødovres viceberedskabschef,

Horst Gregor Nielsen, vagthavende

Side 61

indsatsleder i Hvidovre, Rødovre, Glostrup,

Albertslund og Brøndby. Bagvagten lå hos

beredskabschef Peter Seloy, Albertslund. Det

var derfor alene de to, der havde ansvaret for

førsteindsatsen.

For at sikre en gennemgående og overordnet

ledelse blev der nedsat en fast stab der mødtes

hver dag kl. 10.00 i KST. Staben bestod af politiinspektør

Michael Kristiansen - Københavns

Vestegns Politi og viceberedskabschef Peter

Dræbye - Beredskabet i Hvidovre Kommune.

Ros til samarbejdet

Alle deltagere i indsatsen på Avedøreværket har

kun haft ros til samarbejdet mellem de forskellige

beredskaber såvel som de private entreprenører,

der blev tilkaldt.

Resultatet skyldes både en høj grad af professionalisme

hos alle og en entydig fordeling af

ansvar og opgaver.

.

Avedøreværket indsats


Endnu engang har brandvæsenet været tovholder

og vært for det sociale brobygningsprojekt ”Gennem

Ild og Vand”, som er et samarbejde mellem

Albertslund kommune, Ungdomsskolen og SSP.

Projektet har tidligere været præcist beskrevet

i Beretning 2011, men en kort beskrivelse er at

projektet er et tilbud til unge mennesker i alderen

13-16 år fra Albertslund kommune, som blandt

andet har til formål at bygge bro mellem de

unge i Albertslund og Vestegnens Brandvæsen.

Udgangspunktet har hele tiden været at give de

unge en masse positive oplevelser og anderledes

udfordringer – udfordringer, hvor de bogstaveligt

talt skulle gå ”gennem ild og vand”. Projektet

har været medvirkende til at styrke de unges

personlige kompetencer og udvikling. Projektet

blev afholdt henover fem hverdage under direkte

ledelse af instruktører fra Vestegnens Brandvæsen,

som et modstykke til almindelig skolegang i

denne projektuge.

Side 63

Projekt Gennem Ild og Vand

Instruktør på projektet - Brandmand Said

Koulij fortæller:

Vi startede mandag morgen kl. 0730, hvor

Vestegnens Brandvæsen hentede de unge brandkadetter

på deres hjemadresse. Efterfølgende var

der fælles morgenmad på brandstationen med introduktion

og velkomst. Her var mulighed for et

nærmere kendskab til både instruktørerne og de

unge indbyrdes. Samtidigt fik brandkadetterne

også indblik i brandvæsenets opbygning, historie

og organisation.

Derefter blev de iklædt deres mundering og

indsatstøj, hvorefter vi gik til gennemgang af og

undervisning i brugen af et røgdykkerapparat.

Da eleverne var blevet ”superbrugere” på apparattilvænning

fik de en gennemgang af automobil-

sprøjten, vandtankvognen, drejestigen og miljøkøretøjet

samt et dybere indblik i køretøjernes

materiel.

Sidst på dagen var der opsummering af de mange

nye indtryk fra den lange første dag. Slutteligt

blev eleverne kørt hjem af brandvæsenet med

aftalen om at vi den efterfølgende dag havde

et samlingspunkt, hvor alle skulle være præcis

kl.07.30 klar til afhentning.


Så blev det tirsdag og brandkadetterne havde

førstehjælp i de først par timer, skarpt efterfulgt

af en introduktion til frigørelse ved færdselsuheld

samt praktisk øvelse. Det meste af dagen gik med

frigørelse og en masse læring. Som dagen før blev

dagen gennemgået med eleverne inden at man

skiltes for at holde fri.

Onsdag stod der igen førstehjælp på skemaet efterfulgt

af slangeudlægninger med B/C - udlæg og

HT. Onsdagen stod på overnatning på Hvidovre

brandstation, hvor brandkadetterne skulle lave

aftensmad og dyrke socialt samvær. Instruktørerne

havde planlagt en opgave, som brandkadetterne

ikke vidste noget om. De skulle nemlig ”vækkes”

ved en planlagt ”alarm”, hvor de så blev kørt ud til

Furesø for at bygge en tømmerflåde.

Målet var klart - Tømmerflåden skulle kunne sejle

over på den anden side af søen. Brandkadetterne

blev opdelt i to hold, som skulle vise at de kunne

samarbejde og hjælpe hinanden. Denne opgave

blev en positiv oplevelse for alle, da det viste sig at

deres sammenhold og samarbejde på tværs blev en

succes. Et regulært boost for selvtilliden.

Torsdag skulle brandkadetterne til Beredskabsstyrelsens

Center Hedehusene, hvor vi havde lejet

os ind på deres øvelsesområde med det formål at

brandkadetterne kunne omsætte teori til praksis

indenfor brandslukning.

Side 64

De varme indsatsøvelser bestod af en bilbrand og

ild i træoplag, hvor de skulle slukke brand på samme

måde, som brandvæsenet gør det i en skarp situation.

Scenen var sat og brandkadetterne ankom

i en rigtig brandbil og med det helt rigtige udstyr

til disse brande for at slukke som røgdykkere.

En demonstration af hvad der sker hvis man kommer

vand på brændende olie fik brandkadetterne

forevist og resultatet udeblev ikke – en kæmpe

flamme slog ud fra en bygning, som var egnet

til formålet. De fik syn for sagen - dog på sikker

afstand.

.


Den sidste øvelse i Hedehusene foregik med

kold røg, hvor brandkadetterne fik et virkelighedstro

indblik i et mørkt og krævende indsatsmiljø,

som ligner det man oplever i en rigtig

ildebrand og hvor man er hæmmet på synet.

Fredag var afslutningen på projektugen og

startede med en gennemgang af ugen, som gik

baseret på oplevelser og erfaringer samt en sidste

lektion om brandsikkerhed i hjemmet. Herefter

blev tiden konstruktivt brugt på forberedelse til

den store afslutning på projektugen, hvor familie,

venner og klassekammerater var indbudt til

at se bl.a. en opvisning i frigørelse af en patient

fra et forulykket køretøj foretaget af brandkadetterne.

Side 65

Ingen tvivl om drengene var mere spændte på at

vise de indbudte samt formanden for brandvæsenets

bestyrelse – Jens Mikkelsen, hvad de havde

lært. Naturligvis kom tvivlen alle drengene

til gode, da hele opvisningen gik som planlagt

og projektugen kunne sluttes med Jens Mikkelsens

overrækkelse af et officielt ”Gennem Ild og

Vand” diplom til drengene.


For første gang havde to friske brandfolk fra

Vestegnens Brandvæsen meldt sig til den fysisk

udfordrende internationale brandmandskonkurrence

Berlin Firefighter Stairrun, som fandt sted

den 21. april 2012 på brandtrapperne i hotel Park

Inn ved Berlin Alexanderplatz i Tyskland.

Denne hårde udfordring er for alle brand- og

politifolk i Europa og går ud på at den enkelte

brandmand/politimand, iført røgdykkerudstyr,

skal gennemføre 39 etager eller 770 trin i højden

og dette på den bedste tid. Hele konceptet er ikke

mere end et par år gammelt, men har til gengæld

hurtigt vokset sig til et stort tilløbsstykke, hvor

flere nationer fra hele Europa deltager.

Ideen om deltagelse fra Vestegnens Brandvæsen

blev født i sommeren 2011, da vores to brandfolk

blev bekendt med arrangementet gennem idrætsforeningen

i Kbh. Brandvæsen (BI) og næsten

ikke kunne modstå at vise stor interesse for udfordringen.

Danmark stillede i alt med tre hold af to

mand til løbet. To deltagere fra Vestegnen Brandvæsen,

to fra Tårnby Brandvæsen samt to brandfolk

fra København var tilmeldt konkurrencen.

Berlin - international konkurrence

Side 66

Følelsen af at dette er et kæmpe tilløbsstykke

kunne man hurtigt mærke, når man nærmede sig

Berlin Alexanderplatz - Den massive mediedækning

og de ca. tilmeldte 300 hold, som gjorde sig

klar til start blandt sækkepiber og brandbiler fra

Berlins Brandvæsen. Et særdeles flot syn og arrangement,

der er sat sammen af mange frivillige

medhjælpere samt førstehjælpere – en følelse, som

fuldt ud levede op til forventningerne.

Løbet skal gennemføres med fuldt brandmandsudstyr

på. I praksis betyder dette med branddragt,

brandstøvler, hjelm og røgdykkerapparat

- altså en ekstra belastning på ca. 20-25 kg. Det

eneste korps, som må gennemføre uden røgdykker

apparat er politiet, da det naturligt ikke er en del

af deres daglige udrustning.


Den store udfordring startede med et kort løb fra

startfeltet på Berlin Alexanderplatz over til hotellets

foyer, og så videre op til 39. etage - 770 trin

eller ca. 110 meter lodret op. Et flot løb, når man

udfordret når toppen og endelig kan nyde udsigten

over til radiotårnet samt til resten af Berlins

moderne skyline.

At det er fysisk krævende og et meget hårdt løb

kommer man ikke uden om, så derfor måtte

der kæmpes i forskellige klasser - lige fra unge

brandfolk til de ældre, fra damer til mænd og i

mix. Derfor lå der en del forberedelse og mange

aftentimers fysisk træning forud for denne udfordring

og hvad var mere naturligt end at træne på

brandtrapperne i Domus Vista på Frederiksberg

og en enkelt gang i kontroltårnet i Københavns

Lufthavn i Kastrup.

Begge brandfolk fra Vestegnens Brandvæsen

gennemførte flot denne udfordring og er allerede i

fuldt sving med at stable et nyt hold brandfolk fra

Vestegnens Brandvæsen på benene for at gennemføre

Berlin Firefigther Stairrun 2013 sammen med

andre ligestillede fra hele Europa.

Berlin - international konkurrence

Side 67


Fredag var den ugedag, hvor der sammenlagt

blev kørt flest alarmer - i alt 262.

Søndag var den ugedag, hvor der sammenlagt

blev kørt færrest alarmer - i alt 204.

Side 68

Billeder år2012


Side 69

September var den måned, hvor der

blev kørt flest alarmer - i alt 172.

April var den måned, hvor der blev

kørt færrest alarmer - i alt 103.


Side 70

Udrykninger i tidsrummet kl.

00.00 til 06.00 - i alt 195 alarmer


Side 71

Den 29 var den månedsdag på året, hvor

der blev kørt flest alarmer - i alt 68.

Den 31. var den månedsdag, hvor der

blev kørt færrest alarmer - i alt 36.


Tak til følgende personer for deres skriftlige indlæg eller medvirken til Regnskab og Beretning 2012

fra Vestegnens Brandvæsen:

Bestyrelsesformand Jens Mikkelsen

Brandchef Poul A. Poulsen

Økonomisk Konsulent - Glostrup Kommune - Susanne Nissen

Vicebrandchef Rasmus T. Otte

Brandmester Bjarne Pedersen

Brandmester Steen F. Hansen

Brandmester Lars Thomsen

Brandmester Henrik Dahl

Brandmester Henrik Vang Olesen

Brandmester Mads Bak Pedersen

Brandmester Kim E. Lundstrøm

Underbrandmester Martin Navntoft

Underbrandmester Thomas B. Jakobsen

Brandmand Kim Schjeltved

Brandmand Benjamin Gullev

Brandmand Jens Kempf

Brandmand Said Koulij

Brandmandskabet for løbende inspiration og medspil

Side 72

TAKsiden


Ansvarshavende redaktør og layout:

Brandmester Henrik Vang Olesen

hvo@vestbrand.dk

Rådgivning om design og kommunikation:

Konsulent Jan René Strojek

jan@strojek.dk

Fotografer:

Kenneth Meyer – Mathias Øgendal

Michael Højgaard - Bjørn L. Nielsen

Carl-Johan Semler - Brandmandskabet på begge stationer

Godkendelse:

Brandchef Poul A. Poulsen

pp@vestbrand.dk

Side 73

Redaktions siden

På gensyn i

Beretning 2013

More magazines by this user
Similar magazines