altid spejder • Gildernes Højskole - Sct. Georgs Gilderne

sct.georg.dk

altid spejder • Gildernes Højskole - Sct. Georgs Gilderne

MEDLEMSBLAD

FOR

SCT. GEORGS

GILDERNE

I DANMARK

Sct. Georg

August

2010

77. ÅRGANG

Rummelighed

En gang spejder

- altid spejder

Gildernes Højskole

NUMMER

4


Landsgildeledelsen

Landsgildemester Lone Erkmann

Munkebanken 5, 4681 Herfølge

Tlf. 56 65 07 06

E-mail lgm@sct-georg.dk

Landsgildekansler Niels Rosenbom

Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå

Tlf. 49 25 36 03

E-mail lgk@sct-georg.dk

Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen

Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev

Tlf. 97 54 51 50

E-mail lgs@sct-georg.dk

International sekretær Anne Haastrup-Nielsen

Esrumvej 261, 3000 Helsingør

Tlf. 49 29 91 10

E-mail lgis@sct-georg.dk

Uddannelsessekretær Sten Frost

Baldursgade 65, 6700 Esbjerg

Tlf. 75 12 66 77

E-mail lgus@sct-georg.dk

PR-sekretær Kjeld Krabsen

Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg

Tlf. 86 53 81 88

E-mail lgpr@sct-georg.dk

Øvrige landsgildeadresser side 22-23

Redaktør af Sct. Georg

Ingrid Danstrup

Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft

Tlf. 40 11 92 49, fax 74 51 42 13

E-mail redaktionen@sct-georg.dk

Bladet udsendes 6 gange årligt:

10/2, 10/4, 10/6,

10/8, 10/10 og 10/12.

Deadline: Den 10. i måneden forud

SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:

Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K

Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51

Internet www.sct-georg.dk

E-mail kontoret@sct-georg.dk

Kontortid tirsdag og torsdag 10-12

Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift

Kontorleder Kirsten Christensen

Læs om …

Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280

Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter

2

Arrangementer på landsplan

5. september 2010

Danmarks Friluftsdag

18.-19. september 2010

GM-stævne,

Scandic Bygholm Park, Horsens

24. november 2010

Fredslyset føres rundt i Danmark

22.-23. januar 2011

Distriktsforum 2011,

Kursuscenter Svenstrupgaard, Korsør

Internationale arrangementer

3.-7. november 2010

Europakonference, Cypern

27. juli-7. august 2011

Verdensjamboree, Skåne

25.9.-2.10.2011

Verdenskonference,

Cernobbio (Como), Italien

Hvis du vil vide mere om de forskellige

arrangementer - så kontakt landsgildekontoret.

Nyt fra LGL ........................... 4

What’s on international .......... 5

Højskoleudvalget .................... 6

Rodbjerggaard .................... 9

Gilderne og de andre ............... 11

Fra gildebror til gildebror ....... 16

Opslagstavlen ......................... 21

Navnestof ............................... 22

Forsiden:

»Der Pfadfinder Gruss« i Grossarl.

Læs om det 42. Europæiske Gilde Forum på side 5.

Foto: Birgit Jønsson, 2. Hillerød Gilde


Rummelighed

Af Lone Erkmann, Landsgildemester

”Rummelighed, hvad vil det sige? Skal vi

rumme alt, hvad der kan krybe og kravle?”

Således skrev en gildebror til mig for nylig!

Selvfølgelig skal vi ikke det!

Vi skal stadig være en organisation, der består

af tidligere spejdere og andre, der vil gå ind

for gildebevægelsens idégrundlag og formål.

§ 2 Idegrundlag og formål

Sct. Georgs Gilderne i Danmark er en organisation,

der har sine rødder i spejderbevægelsen.

Medlemmerne tilstræber at leve efter spejder- og

gildeidealerne og omsætte disse til praksis.

Medlemmerne vil i fællesskab arbejde med personlig

udvikling, støtte spejderarbejdet og løse

humanitære og andre samfundsopgaver.

§ 2 er rummelig nok til både at omfatte Vintapperlaug,

Naturlaug, Gildernes Højskole,

gruppemøder, gildemøder, gildehaller, arbejde

med venskabsgilder og meget mere.

Indholdet i § 2 kan vi godt være tilfreds med

– måske har nogen lyst til at ændre på sproget.

Det må der så arbejdes med.

§ 5 Arbejdsform

Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål

og aktive deltagelse i arbejdet søges udviklet

gennem svend-, væbner- og riddertid.

a) Gildebrødre (svende) bør straks indtræde i

en gruppe. De kan efter 1 års gildetid og

skal normalt efter 2 år lade sig optage som

væbnere.

b) Gildebrødre, der har været væbnere i

mindst 5 år, eller som væbnere har været

gildeledelsesmedlemmer i mindst 1 år kan

optages som riddere.

Her er rummeligheden ikke stor. Den eneste

arbejdsform, der omtales er svende-, væbner-,

riddertid.

Ser vi på virkeligheden, er det jo en meget

lille del af vores arbejde, der omhandler de tre

trin. Vi kan ikke være tilfreds med indholdet

eller formen.

Vi tramper stier til gruppearbejde, gildemøder,

højskole, naturlaug, humanitære opgaver,

projektarbejde, ledelsesudvikling og

svende-, væbner- og riddertid. Vi benytter os

af mange forskellige arbejdsformer.

§ 5 kan slet ikke rumme vores virkelighed.

Der skal være en sti til svende-, væbner- og

riddertiden. Men der skal også være trampet

stier til alt det andet, der fylder i vores

gildeliv.

Vi må stramme § 5 op, så den beskriver, hvad

vi gør. I fællesskab arbejder vi med personlig

udvikling på mange forskellige niveauer og

måder. Vi ønsker at støtte spejderarbejdet og

løse humanitære og andre samfundsmæssige

opgaver og fremme international forståelse.

Hvis vi vil skabe større rummelighed med

hensyn til aktiviteter og arbejdsformer må

vi påtage os arbejdet med at formulere §

5, således at det klart fremgår, hvorledes

Gildebevægelsen støtter medlemmerne i det

praktiske arbejde med at efterleve gildelov og

gildeløfte.

Vi skal gøre det, vi siger vi gør!

3

Foto: Malene Erkmann


4

Nyt fra LGL

5. LGL møde 12.-13. juni

- i Odense

Af Niels Rosenbom, landsgildekansler

Dette 5. møde var planlagt som et kort møde

i tilslutning til LG-stævnet. Men da dette

jo måtte aflyses, blev mødet et helt weekendmøde.

Der blev således tid til en grundig gennemgang

af de lovforslag, som vi arbejder med.

På trods af kritik fra nogle gilder og distrikter

er der enighed om, at vi vil arbejde videre

med forslagene og skabe den nødvendige

rummelighed i gildebevægelsen. GM-kredsen

inviteres til at deltage i arbejdet med

hovedlinjerne på gildemesterstævnet og efterfølgende

medvirke i processen med den

endelige redigering.

Programmet for gildemesterstævnet blev gennemgået.

Rodbjerggaard; status er, at Gildecenterfonden

afventer svar fra Civilstyrelsen. Før svaret

foreligger, kan vi ikke komme videre med

salgsplanerne.

LGUS fortalte om arbejdet i DUS-kredsen

med henblik på Friluftsdagen. LGL værdsatte

arbejdet og håber på, at det vil medvirke til

succeser rundt om i landet.

Håndbog for gildeledelser er stort set færdig,

der mangler to afsnit. Håndbogen blev

godkendt og lægges snarest ud på hjemmesiden.

LGUS fremlagde tanker om vores arbejde

med den personlige udvikling, og herunder

en revision af vores S/V/R trin. LGUS blev

bedt om at arbejde videre med sagen.

LGS gennemgik vores periodiserede budget

og regnskab. Det blev med tilfredshed konstateret,

at vi ikke har rørt budgetloftet.

LGIS orienterede fra UNICEFs årsmøde.

LGK konstaterede, at der var kommet

een reaktion på opfordringen i Infobrev

nr. 4 om at deltage i et netværk omkring

spejderkontakt.

Alle ansøgninger til Sct. Georgs Gildernes

Hjælpefond blev afslået.

Næste møde (6. LGL-møde) er 7.-8. august

på Bygholm Parkhotel, som også er rammen

for gildemesterstævnet.


What’s on international …

En gang spejder - altid spejder

- einmal Pfadfinder - immer Pfadfinder

Af Birgit Jønsson, 2. Hillerød gilde

Som GIM i nogle år og nu som DIS blev jeg

opmærksom på behovet for at få mere kendskab

til det internationale arbejde og fællesskab

landene imellem.

Derfor deltog jeg som førstegangsdeltager i

det 42. Europæiske Gilde Forum i ugen 19.

– 26. juni 2010 i Grossarl i Østrig.

Grossarl ligger i Salzburgland nær St.

Johann in Pongau, ca. 60 km. syd for Salzburg.

En by ca. 900 meter over havet med

6000 indbyggere og med rigtig mange

vinterturister. Der er mange hoteller, men

jeg observerede ikke én reel souvenirbutik,

hvilket betyder, at byen forsøger at beholde

den oprindelige og lokalsamfundsmæssige

opbygning. Byen syntes således at modtage

os med megen varme og gæstfrihed.

Der var omkring 200 deltagere fra 15 europæiske

lande (og én australier, som har

været med i mange år). Ved indtjekningen

fik alle udleveret skilt med navn, hjemlandets

flag og med bemærkning om, hvilke(t) sprog

man mere eller mindre beherskede. Dette

gjorde kommunikationen ulig nemmere.

Endvidere fik vi om halsen et badge, der viste,

at man var en del af gruppen.

Jeg havde inden afrejsen fået nogen orientering

af LGIS Anne Haastrup-Nielsen, som

grundet Kiss og Erik Messmanns afbud, var

Danmarks delegationsleder, og det var således

med positiv forventning jeg tog af sted.

Bortset fra at jeg havde fået af vide, at det ikke

var en guidet turisttur man kunne deltage på,

så må jeg konstatere, at det var et program, der

i den grad opfyldte alle mine forventninger,

og det var så bare op til mig selv at udvælge,

hvad jeg fandt mest interessant af udflugter,

vandreture, informationsaftener og underho

ldningsarrangementer.

Jeg kunne fylde flere sider her i Sct. Georg

med beskrivelser af disse aktiviteter af såvel

det gilderelaterede samvær som de natur- og

kulturrelaterede oplevelser, jeg fik.

Det er ikke hensigten med dette indlæg, men

kun kort at beskrive en førstegangsdeltagelse

i dette storslåede arrangement.

Så hermed er en god oplevelse givet videre, og

jeg kan kun opfordre alle til at deltage i det

43. Europæiske Gilde Forum, der finder sted

i tiden den 18. - 25. juni 2011 i Grossarl.

5

Fotos: Birgit Jønsson


Hermed indbyder Højskolegruppen til den

sjette højskolesæson.

Højskolesæsonen starter den 1. oktober 2010

med afslutning den 1. maj 2011 og indeholder

tankevækkende og provokerende oplæg, debat,

brevudvekslinger med partnergrupper og

en helstøbt højskoleweekend.

Denne gang zoomer vi fra det brede fællesskab

til det nære fællesskab, og temaet er derfor

Du og jeg

I overvejelserne frem til denne højskolesæson har vi blandt andet talt om, at i den digitale

verden er tingene meget anderledes end for ganske få år siden. Vi har ekstreme muligheder for

at stifte bekendtskab med det globale samfund og dets beboere.

Viden om vor næste og hans/hendes livsbetingelser, udfordringer, kulturmønstre og udtryksmuligheder

er ikke et spørgsmål om teknisk mulighed for at tilegne sig viden, men alene

vores egen tilskyndelse og nysgerrighed for at opnå viden …..

og, hvad har det ført med sig?

Blander vi os positivt i hinandens gøren og laden, eller bygger vi bolværker for ikke

at miste integritet?

Har vores tolerancetærskler fået andre højder?

Er du og jeg part i et fællesskab, eller hytter vi vort eget skind?

Er vi ved at ophæve fællesskabsværdier og kræve vor egen ret til at fylde hele billedet?

Hvordan sørger vi for, at vi alle tillægges den samme værdi som menneske?

Hvordan passer vi godt på hinanden? Hvem træder til, når vi ikke magter det?

Flere spørgsmål kommer til - det kan slet ikke undgås!

I Sct. Georg, juninummeret, præsenterede vi triumviratet, nemlig:

Tidligere biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt, som skriver det første debatoplæg. Sendes

ud til højskoledeltagerne ca. 1. oktober 2010.

Historiker og forfatter Henrik Jensen skriver andet oplæg, som udsendes ca. 1. december

2010.

Overlæge Ole Johannes Hartling skriver det tredie debatoplæg, som udsendes ca. 1. marts

2011.

De tre oplægsgivere vil med tre forskellige og skæve vinkler angribe temaet, og der er ingen tvivl

om, at der vil blive provokeret til gode debatter.

6

Højskoleudvalget

Gildernes Højskole 2010 / 2011

Fra Højskolegruppen v/Margrethe Gybel og Sten Frost

Foto: Erik Brig Jensen


Gildernes Højskole

Højskolegruppen har

et godt tilbud til dig

Artikellæsning i din egen

lænestol

Diskussion i din egen

højskolegruppe

Diskussion med en

partnergruppe

Foredrag på Gildernes

Højskole

Debat på Gildernes

Højskole

Film på Gildernes

Højskole

Samtale på Gildernes

Højskole

Samvær på Gildernes

Højskole

Ønsker du dig mere på

Gildernes Højskole, så

føj til listen - næsten alt

forefindes nemlig i

Gildernes Højskole

Den rette højskole

med de skæve vinkler

Klip kuponen ud eller tag en

fotokopi.

Send kuponen med tilmelding,

så den er landsgildekontoret

i hænde senest den

15. september.

Husk overførsel pr. giro eller

bank skal indeholde afsendernavn.

Ideen i højskoleforløbet er, at de skriftlige oplæg

debatteres i grupper, og gruppernes kommentarer/

konklusioner udveksles skriftligt med partnergrupper et

andet sted i landet.

Der afsluttes med en weekend den 29. april - 1. maj

2011 i et rigtig godt højskolemiljø - Rødding Højskole,

hvor deltagerne mødes med hinanden og forfatterne til

oplæggene. Fredag aften vil være dedikeret til møde med

partnergrupperne. Lørdag er den store foredragsdag,

og søndag afslutter vi med indledningsforedrag til den

kommende højskolesæson og til slut en frokost.

Hvem kan modstå denne fristelse til at debattere, høre

gode foredrag, give sin mening til kende og i det hele

taget være med i et godt samvær?

Ægtefæller, der ikke er gildemedlemmer, er meget

velkomne til at deltage.

Der er mulighed for, enten som enkeltperson eller som

en gruppe, at deltage i højskoleforløbet uden at deltage i

den afsluttende weekend. Deltagelse på denne måde kan

være med eller uden partnergruppe.

Tilmelding til Gildernes Højskole

Tilmelding kan foretages enkeltvis eller gruppevis.

Ønsker man at deltage alene, finder Højskolegruppen

deltagere i nærheden, som man kan kobles med, hvis der

er ønske om det.

Kapaciteten i weekenden er 175 deltagere. Det er derfor

nødvendigt at anvende først-til-mølle princippet. Ingen

har på forhånd haft mulighed for at tilmelde sig.

Brug tilmeldingskuponen fra Sct. Georg. Kuponen

findes også elektronisk på hjemmesiden i fanebladet

Aktiviteter og laug - højskolen. Eller send en mail. Hvis

der anvendes mail, så skal denne indeholde de samme

oplysninger, som indgår i kuponen på næste side.

Er der særlige forhold, som Højskolegruppen skal tage

hensyn til, så vedhæft en seddel eller skriv det i mailen.

Det kan være et særligt ønske om gruppedannelse eller

kobling til partnergruppe.

Mere praktiske forhold i forbindelse med transport

og indkvartering, vil vi håndtere, når deltagerlisten er

udarbejdet, og grupperne er dannet.

Af kapacitetsgrunde er det sådan, at vi indkvarteres på

dobbeltværelser. Kun i helt ekstraordinære tilfælde kan

der ydes enkeltværelse.

7


Pris og betaling

Prisen for deltagelse i Gildernes Højskole er 1.950 kr.

Prisen inkluderer oplæg og weekend, dog ikke drikkevarer til måltider, transport og linned.

Transport fra og til Vejen Station/Rødding Højskole er dog inkluderet.

Beløbet betales med 450 kr. ved tilmeldingen og med 500 kr. ved udsendelsen af hvert af de

tre oplæg.

Ved ønske om deltagelse uden den afsluttende weekend, skal der ikke bruges tilmeldingsblanket,

men send i stedet et brev eller en mail til landsgildekontoret.

Prisen for deltagelse i Gildernes Højskole uden deltagelse i den afsluttende weekend er 550 kr.

Startbeløbet betales senest den 15. september sammen med tilmeldingen.

De tre oplæg vedlægges girokort, som skal være indbetalt senest månedsdagen efter modtagelsen.

Tilmelding er bindende.

Læs mere på Sct. Georgs Gildernes hjemmeside www.sct-georg.dk, hvor der findes et

faneblad med Gildernes Højskole, ligesom der er debatmulighed i Gildernes Debatforum på

hjemmesiden.

Tilmeldingsblanket Gildernes Højskole 2010/2011

8

Navn

Adresse

Postnr. og by

Gilde

Telefon

Mail-adresse

Tilmelding alene, i gruppe sammensat af KU

Indbetalt startgebyr 450 kr.

Tilmeldt som gruppe / antal medlemmer

Indbetalt startgebyr for gruppe = antal * 450 kr.

Sæt X

Antal

Startgebyr er Sæt X

Vedlagt i check

Indbetalt på girokonto 6 00 13 51

Indbetalt i Danske Bank, reg. 4180 kto. 4180 213791

Tilmelding er bindende

Deltager i gruppe med (navn og gilde):

NB: Der skal udfyldes og indsendes tilmeldingskupon for hvert enkelt medlem.


Foto: Ingrid Danstrup

Rodbjerggaard

BB Træf 2010 på Rodbjerggaard

- et tilbud til bedsteforældre/oldeforældre og børnebørn/oldebørn

Vi vil tilrettelægge dagene med forskellige

aktiviteter såvel indendørs som

ude.

Hvad det er, vil vi lade være en

hemmelighed, men vi lover, at vi nok

skal få det sjovt. Aktiviteterne vil blive

tilrettelagt, når vi ved, hvor gamle

deltagerne er.

Der vil også være plads til egne ideer.

Vi vil dog gøre opmærksom på, at aktiviteterne

er baseret på, at alle - både

børn og voksne - deltager af hensyn til

fællesskabet.

Ankomst mandag den 18. oktober 2010 kl.12, hvor medbragt frokost nydes.

Afrejse torsdag den 21. oktober 2010 efter frokost og oprydning.

Pris: Voksne 600 kr., børn under 12 år 500 kr.

Tilmelding senest den 1. oktober 2010 til

Else Sudergaard, Elmegade 29, 5500 Middelfart, tlf. 64 41 88 35, else-harry@sudergaard.dk

Ved tilmeldingen skal vi vide navn, adresse og email-adresse, antal voksne samt antal børn og

deres alder.

Tilmeldingen er bindende. Først til mølle princippet gælder, da pladserne er begrænset.

Besked om betalingen samt deltagerliste tilsendes direkte til de tilmeldte.

På gensyn på BB- Træf 2010, Rodbjerggaards Venner

9


Foto: Pia Matthiessen

10

Gilderne og de andre

Åbent hus i naturen den 12. september

Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet inviterer børnefamilier på naturoplevelser

på Naturens Dag, søndag den 12. september. Formålet er at bringe børn tættere

på naturen, da børn i dag bruger halvt så meget tid i naturen som deres bedsteforældre

gjorde, da de var børn.

Hør kronhjorten brøle, rid på en islænder,

byg en hule i et træ eller fang en fisk. Det

er bare nogle af de oplevelser, børnefamilier

kan få på Naturens Dag, søndag den 12.

september. Her åbner Danmarks Naturfredningsforening

og Friluftsrådet naturen

i hele landet med guidede oplevelser i

børnehøjde og hjælper samtidig familierne

med ideer til naturoplevelser på egen hånd.

”Formålet med dagen er at få børn ud i

naturen – for børnenes og naturens skyld.

Børn, der opholder sig i naturen, er sundere,

gladere og mere fantasifulde. De har også

bedre mulighed for at vokse op som ansvarlige

voksne, der benytter og beskytter naturen,”

siger Ida Kryger, konsulent i Friluftsrådet.

Børn er mindre i naturen

En Gallupundersøgelse fra efteråret 2009 viser,

at børns dagligdag har ændret sig markant

de seneste år. I dag er børn kun halvt så meget

i naturen, som deres bedsteforældre var, da de

var børn.

”Bedsteforældregenerationen var ude i naturen

mange gange om ugen og havde frihed

og fritid til at opdage naturen på egen hånd.

Siden er der sket et voldsomt fald i den tid,

børn opholder sig i naturen. Børns hverdag

er i dag mere travl, overvåget og skemalagt

end nogensinde før, og børn bruger en stor

del af deres fritid på elektroniske medier

og organiserede aktiviteter frem for at lege

i og opleve naturen,” forklarer Ole Laursen,

leder af Børn og Unge i Danmarks

Naturfredningsforening.

Ud med institutionerne

Ud over at åbne naturen for børn og deres

familier på Naturens Dag, inviterer de to foreninger

børn ud i naturen med deres skoler

og institutioner i ugen op til Naturens Dag.

Det sker med en inspirationspakke, som institutionerne

og skolerne kan rekvirere gratis.


Foto: Ingrid Danstrup

”Vi forældre har hovedansvaret for at få vores

børn ud i naturen, men børnene tilbringer

en meget stor del af deres tid i skoler og

institutioner, og derfor vil vi også gerne hjælpe

landets lærere og pædagoger til at afholde en

Naturens Dag med børnene. Naturen er et

fantastisk læringsmiljø og verdens største

legeplads,” slutter Ole Laursen.

Find en oplevelse i børnehøjde på

www.naturensdag.dk og deltag i en konkurrence

om et gavekort på 10.000 kr. til en

naturrejse.

Mere information:

www.naturensdag.dk

Danmarks Naturfredningsforening

Ole Laursen, leder af Børn og Unge,

e-mail: ola@dn.dk

mobil: 23 44 12 19

Louise Elver, kampagneleder,

e-mail: lel@dn.dk

mobil: 20 40 51 71

Friluftsrådet

Ida Kryger, konsulent,

e-mail: ikr@friluftsraadet.dk

telefon: 33 28 04 28

Marie Staun, konsulent,

e-mail: mas@friluftsraadet.dk

telefon: 33 28 04 36

Fakta:

Naturens Dag er Danmarks

Naturfredningsforening og

Friluftsrådets årlige mærkedag for

naturoplevelser den anden søndag i

september - i år den 12. september

Temaet for Naturens Dag i 2010 er

børns naturoplevelser

En Gallupundersøgelse af tre

generationers oplevelser i den danske

natur viser, at børn i dag bruger

naturen halvt så meget, som deres

bedsteforældre gjorde, da de var børn

Det er først og fremmest forældrenes

prioriteringer, der bestemmer, hvor

meget børnene kommer ud i deres

fritid - både alene og sammen med

familien. Andre hindringer, for at børn

kommer ud, er, at børn vælger

elektroniske medier som computer,

tv og spilkonsoller frem for oplevelser

i naturen. Desuden er børnene meget i

institutionerne. Forældrene angiver

også, at de mangler tid og nedprioriterer

oplevelser i naturen, og at deres

børn går til mange organiserede

aktiviteter. Moderne forældre føler

derudover et stigende behov for at

overvåge børnene.

Udlejningspriser for gilder/distrikter

Sommeren er over os.

Hvad med at leje Rodbjerggaard?

Prisen er 50 kr. pr. gildebror pr. nat,

min. 1.000 kr. pr. nat + forbrug

Altså min. 2.000 kr. for en weekend

med 2 overnatninger + forbrug.

Henvendelse til landsgildekontoret

tlf. 33 32 27 33 eller kontoret@sct-georg.dk

11


Tydal i sommertøj

Af Tim Riediger, Dansk Spejderkorps Sydslesvig

Der findes et sted i Sydslesvig, hvis skønhed

næsten kan slå benene væk under en, når man

bevæger sig mellem de dybgrønne skove, de

frodige enge langs Trenens klare vand.

Her sker til sommerferiens start noget, man

kun oplever få steder i denne verden. Skønt

naturen er midt i sin sommerglæde, er stedet

alligevel i en slags forårsdvale.

Men så starter menneskernes sommerferie,

og pludselig forandrer sig naturen markant.

Små mennesker med tørklæder om halsene

bosætter sig midt i naturen. Tydal er blevet

beriget med en yderligere dyreart: spejdere.

Flittige som myrer starter de at forandre

12

naturen: telte bliver rejst imellem træerne, store

raftekonstruktioner prøver at overtrumfe

træerne samtidig med, at en sær lugt fra lejrbålene

gennemtrænger hele stedet.

Nogle af spejderne ses for første gang på stedet,

det er dem, der virker lidt desorienterede i

starten. Nogle farer endda vild på området.

Det er ikke fordi spejderne har dårlige sanser,

men fordi Tydals grund er på hele 75 hektar.

Et så stort areal giver plads til udfoldelse.

Spejdere, der hyppigt er ude på stedet, opdager

stadigvæk hjørner, som de ikke har

opdaget før. Andre steder er så godt gemt

væk, at man føler sig

som opdagelsesrejsende,

for her kan der ikke have

været mennesker før.

Fascinerende er, at kendte

steder i de sidste år har

gennemgået markante forandringer.


Tydal har nu i en årrække haft samarbejde

med kommunen med omtrent 30 langtidsarbejdsløse

under 25 år. De unge bliver kvalificeret

igennem meningsfyldt arbejde. Arbejdet

er ikke kun et beskæftigelsesprojekt, men

resulterer i produkter, som alle involverede

med stolthed gerne viser til andre: en stor apotekerhave,

insekthoteller, samt tre natur- og

sansestier med en samlet længde på 10 km.

De mange skove på spejdergårdens område

bliver plejet, gamle træer bliver fældet, nye

bliver plantet. Ikke alle træstammer ender

som opfyringsmiddel under spejdernes

gryder, men som kunstværker. En gruppe

arbejdsløse har masseproduceret skilte med

korpslogo, som nu markerer vandrestierne.

Andre stammer bliver til legeredskaber på

naturlegepladsen eller bliver til fantasifulde

bænke. Der siges, at der et eller andet sted på

Tydal snart vil kunne mødes en troldfamilie,

som er ved at finde sig en hule som bopæl.

Men Tydal er selvfølgelig flottest i realiteten.

Enhver oplever stedet på en anden måde - og

oplever andre eventyr. Hvilke eventyr mon

der venter på dig?

Tydal

Tydal tilhører Dansk Spejderkorps

Sydslesvig og fungerer

dels som korpsets samlingssted, dels

som et mødested for spejdere fra nord og

syd, for lejrskoler og foreninger.

Tydal ligger i den naturfredede Trenedal

i Eggebek sogn og er på ca. 75 ha. jord

- umiddelbarat syd for den dansk-tyske

grænse.

Tydal er en gammel udflyttergård fra 1863

fra den gamle Tydal-landsby, der lå ved

Angelbo-vejens vadested over Trenen. De

gamle bygninger blev dels nedrevet og

genopført dels restaureret, således at byggestilen

fra 1863 blev bevaret.

Tydal har:

En hovedbygning med max. 41 sengepladser.

4 hytter med max. 36 sengepladser.

Opholdsrum, køkken, toiletter og bad.

Efter aftale: undervisningslokaler.

Lejrpladser til op til 800 deltagere.

Selvforplejning

13

Fotos: Tim Riediger


Foto: Malene Erkmann

Børn og nye medier

Af Malene Erkmann, Børns Vilkår

Jonas går i niende klasse og har lige fået en

ny mobiltelefon. På vej til klassefest stopper

Jonas’ mor ham og beder ham lade den dyre

mobiltelefon blive hjemme. Han vil både

blive bragt og hentet og får ikke brug for

telefonen. Modvilligt lader Jonas mobilen

blive hjemme, sætter håret og tager af sted.

Da han kommer hjem hænger Jonas med

hovedet. ”Var det ikke en god fest?” spørger

hans mor. Festen var god nok, men Jonas

kunne ikke byde pigerne op til dans uden sin

mobiltelefon. ”Når vi er til fest, sender vi en

sms og spørger, om pigerne vil danse. Så gør

det ikke så meget, hvis de siger nej”.

Historien viser, at børn og unge bruger

mobiltelefonen på nye og overraskende måder

til at skabe og vedligeholde netværket til

deres kammerater. Børn og unge skelner ikke

mellem det, de gør på skærmen og det, de gør

i virkeligheden.

I et andet tilfælde brugte en 10-årig pige på

kort tid mere end 1.500 kroner på at købe

virtuelt hø til sine virtuelle heste på Habbo

Hotel. Habbo Hotel er en hjemmeside, hvor

børn og unge mødes for at chatte og spille.

Du får din egen figur, som du kan indrette

en lille verden til på Habbo Hotel. Du kan

købe møbler og fx heste, som du kan fylde din

verden med. Men ikke alt er gratis. Fx viste

halm til hesten sig at være meget dyrt. Pigen

havde nemlig betalt med sin mobiltelefon og

14

de 1.500 kroner blev betalt over regningen

hos telefonselskabet. Egentlig har hun brugt

1500 kroner på at købe noget, der ikke

findes, men i hendes virtuelle univers findes

både heste og hø. De er med til at skabe

hendes online verden og give hende en profil

i forhold til sine online venner.

Der er som hovedregel to måder ens børn

og børnebørn kan ”komme til” at bruge

penge på internettet. Enten ved hjælp af

et kreditkort eller ved hjælp af mobilen.

Mobilen kan nemlig bruges til at sende

”overtakserede sms’er”. En sms kan fx være

overtakseret med 100 kroner, som så kan

bruges til at betale for varer eller services på

internettet. Det skal dog tydeligt fremgå, at

der er tale om en overtakseret sms. Kik derfor

med, når dit barn eller barnebarn finder et

nummer og sender en sms.

Det er vigtigt at kunne skabe sig selv på

nettet. Man skal ikke kun kunne fortælle,

hvem man er, man skal kunne vise det. Man

kan f.eks. vise det ved at lave en liste over ens

favoritmusik, ved at vise hvilke grupper man

er medlem af og især ved at vise, hvem man er

venner med. Man kan også skabe sig selv en

profil ved at være rigtig god til at finde sjove

videoklip på siden YouTube eller ved at have

den bedste samling af gode link til andre sider

på internettet.


Børn og unge skal derfor mestre mange

kompetencer. De skal kunne navigere i de

mange sider på nettet, de skal kunne redigere

musik, billeder og video, og de skal være

bevidste om, hvilke signaler de sender til

andre på nettet. Endelig skal de være gode til

at beskytte sig selv.

Når børn og unge er på nettet, har de pludselig

fået et verdensomspændende publikum. Det

er helt anderledes, end at skrive sedler til

hinanden i klasseværelset. Her skriver man på

en gigantisk opslagstavle, som hele verden kan

se, og hvor opslag kan være næsten umulige

at tage ned igen. Den absolut vigtigste regel

man skal lære sine børn og børnebørn er, at

man aldrig skal møde en ven fra internettet

alene første gang. Mind dem om at de altid

skal tage en ven med, give de voksne besked

og sørge for at mødes på et offentligt sted fx

et bibliotek eller en cafe.

Mobiltelefoner og computere har gjort det

nemt at være online hele tiden og dermed i

kontakt med sine venner hele tiden. Det har

både fordele og ulemper. På mange måder

lever nutidens børn og unge, som man gjorde

i landsbysamfundene i gamle dage: der er

altid en hjælpende hånd i nærheden, men til

gengæld ved alle alt, om alle!

Ud i det grønne

Af Niels Oluf Andersen, Sct. Georgs Gildet i Hirtshals

De grønne Pigespejdere her i Hirtshals bad os

om hjælp til afslutning på fødselsdagsstafet en

søndag i juni.

Vi sagde selvfølgelig ja tak og planlagde to

opgaver. De ældste spejderes opgave gik ud

på at rense, tilberede og spise friskfangede

makrel. De små lavede collager af flade sten

opsamlet på stranden. Pigerne gik friske til

opgaverne og alt forløb med succes. Mens

vi ventede på de grillede fisk blev der sunget

spejdersange.

Det hele foregik i klitterne neden for Hirtshals

Fyr i skønt solskin og lidt vind. Vi ca. 15 gildebrødre

havde også nogle gode timer med de

engagerede spejderpiger.

Gode link:

Medierådet for børn og unge:

www.medieraadet.dk

Facebook: www.facebook.com

Bogen Børn og nye medier fra Børns Vilkår:

bornsvilkaar.webhotel.net/catalog/

Fra landsgildekontoret til

gildeledelserne

Ved indrapportering af ændringer vedrørende

gildebrødre (nye, udmeldte, døde,

adresseændring, s-v-r, jubilæer, osv.)

kan den hidtidige papirrapport stadig

benyttes, men der er også mulighed for at

gildekanslerne kan indrapportere direkte

via mail til kontoret@sct-georg.dk, blot

skal kanslerne her huske, at enhver rapportering

skal afsluttes med at angive gildets

medlemstal.

Vedrørende personjubilæer, som skal markeres,

beder vi kanslerne om hjælp, hvis

personen undervejs har været udmeldt.

Ved udmeldelse har vi ikke mulighed for

automatisk at finde en jubilar, og i disse

tilfælde, må gildekanslerne indrapportere

til os.

Til en duft af grillede makrel.

15

Foto: Niels Oluf Andersen


Foto: Vejle Museum

Vores snart 43 år gamle Sct. Georgs gilde er

på ca. tyve personer, undertiden lidt fle-re,

enkelte gange lidt færre. Vi er opdelt i tre

grupper, har et tværgående vandrelaug.

Vi gennemfører forskellige gildearbejder

også uden for gildet, ligesom vi selvfølgelig

medvirker i arbejdet i vores distrikt.

Upåvirket af vekslende opfattelser har vi altid

afholdt vores gildehaller lige efter bogen.

Det giver os den gode fornemmelse af noget

stadigt og for os vedkommende.

En lille afvigelse/forbedring har vi dog for

nylig indført: Vi sidder nu i en halvcirkel

omkring højsædet - endda med et lille bord

(kendt fra ridderhallen) med et par lys

(lejrbål) i midten. Det giver større nærvær for

den enkelte og for den fælles oplevelse.

16

Fra gildebror til gildebror

Gruppearbejde - spændende broer

Af gruppe 1, Greve-Solrødgildet

Ravningbroen over Vejle Ådal

Inspireret af de nye pengesedler med gennemgang

af danske broer, har brobygning været

emnet i vores gruppe. (Hver enkelt gruppe

vælger deres eget emne til sæsonens møder.)

Der blev lagt ud med den helt betagende,

svimlende høje Le viaduct de Millau, der er

opført i Aveyron i Sydfrankrig og indviet (før

tid) i 2004 af præsident Chirac (ligger ved

afslutningen af motorvej A75 ved Tarndalen).

Et umådeligt vanskeligt terræn med dybe

kløfter og hårde klimatiske betingelser.

Broens konstruktion brød med verdensrekorder:

To af bropillerne (244 og 221

meter) er de højeste i verden og brovejsdækket

verdens højeste med dets 270 meter over

Tarnfloden. Broen er dobbelt så høj som

Europabrücke i Østrig. Vejbanen der vejer

36.000 tons, er 2,4 km. lang og holdes udover

kablerne på plads ved hydraulisk hjælp.

Et tre meter højt læhegn hele vejen gør, at

man trods rusk og storm kan køre ubesværet

over broen, noget man undertiden godt

kunne have tænkt sig, når man kører

over vores Storebæltsbro. Og prisen: 294

millioner Euro. Et besøg værd og kommer

man nordfra, har man bagefter kun 100 km

til Middelhavet.

Nå, et par af os løste gruppeopgaven dels ved

at kopiere gode gamle sider om broer fra det

ærværdige Salmonsens Leksikon. Sjovt og

spændende at dykke ned i gamle billeder

og beskrivelser (Salmonsen er stadig god

og grundig). Dels ved med blyant og papir

at belære os om de forskellige metoder for

moderne brobygning. Napoleon havde en

smart måde at forcere mindre overgange.

Hans soldater kunne udlægge lange brædder,

og med at trekantbræddelåse uden søm

kunne disse fastholdes i den ene side. (Jeg

forstod det vist ikke helt; men over kom hans

krigsfolk jo).

Aldrig har land, vand og bro klædt hinanden

så smukt, som det er tilfældet med vores

Lillebæltsbro. Dens enkelt opfattelige konstruktion

(træk- og trykstænger) fremhæver

skønheden i landskabet deromkring (og så er

broen lige netop lige så gammel som mig).

Der var ellers bøvl nok, dengang den skulle

bygges. Statsbanerne ønskede en jernbanebro

og syntes ikke, man også ville bygge for

bilerne - for konkurrenterne. ”De par biler


Foto: Jesper Matthiessen

kunne man jo bare tage med på en af jernbanens

fladvogne!”

Den samme opfattelse kom i øvrigt frem igen,

da Lillebæltsforbindelsen skulle planlægges.

Dér ønskede man sig først en jernbanebro.

Påbegyndt i 1927 og færdig i 1935. Strejker

ind imellem, da broarbejderne (børsterne)

frygtede anvendelsen af nymodens gravemaskiner,

betonblandere, tipvognsspor og meget

andet, der i deres øjne tog arbejdet fra dem.

Så var der de ekstremt store vanddybder og

den stærke strøm, at tage hensyn til.

De enorme sænkekasser, der blev anvendt (á

6.000 tons og 17 meter høje) blev bugseret

på plads og stablet på bunden. De var meget

ubehagelige at arbejde i (samlet højde på 35

meter og meget lidt luft dernede.) Kasserne

blev siden fyldt med beton og blev broens

fundamenter. Jernbetonbuer på Fyns- og

Jyllandssiden, 4 bropiller midt i strømmen og

en 82,5 meter lang overbygning i 33 meters

højde, så skibe kunne sejle derunder.

Men færdig blev den, indviet med de røde

lyntog, dannebrogsflag og smukke taler. Og

stadig en fryd for øje og for forbipasserende.

Povlsbro på Hærvejen

At bygge en bro er jo den opgave, at komme

fra A til B uden at få våde fødder og uden at

skulle kravle langt ned, hen langs bunden og

hele vejen op igen. Den opgave har vi også

løst mange gange her i Danmark.

Her skal blot nævnes nogle af de helt gamle,

dem man træffer på, når man følger Hærvejen

op gennem Jylland. I Sønderjylland, de

kendte Immervad Bro, Povlsbro og Gejlaa

Bro. Alle bygget med kampesten med store

tilhugne granitpæle og granitplanker op til 4

meters længde.

Gejlaa bro på Hærvejen

Mest betagende (og vi har besøgt den på en

gildetur) er nok Ravningbroen over Vejle

Ådal. Glemt og overdækket i næsten 1000

år, dukkede den i 1972 frem igen delvist

udgravet af Nationalmuseet. Bygget - hold

fast - af Harald Blåtand i 979/80 ca. 10 km.

fra hans kongsborg i Jelling. 760 meter lang

og 5 meter bred med 280 brofag båret af

egestolper. Indtil Lillebæltsbroen kom, var

Ravningbroen Danmarks længste bro!

Der blev anvendt over 1100 store egetræer,

der skulle fældes i området, tilhugges,

transporteres og placeres i bygværket. Et

imponerende ingeniørarbejde. Tilsyneladende

blev broen kun anvendt i 5 år! Måske fordi

man senere fandt et nemmere vadested over

ådalen; men den ligger her altså endnu i dag

og er absolut et spændende besøg værd.

Gruppen mangler endnu vores to store broer,

den over Øresund og den over Storebælt.

Jeg husker tidligere tiders togrejse fra København

til Korsør, kufferten i hånden og om

bord på færgen. Færgekaffe (jo, indrøm, vi

savner den stadig), mågefodring, af igen i

Nyborg og i løb for at finde en plads i toget

derovre.

Det er jo fagre nye verden med de broer

- uanset, hvornår de er fra.

17

Foto: Jesper Matthiessen


Foto: Ingrid Danstrup

Også en slags gruppearbejde

Af Ingrid Danstrup, redaktør

Det kunne ligne et gruppearrangement - og

det kunne det også lige så godt have været.

Fire gildebrødre fra Vojens gildet - endog fra

samme gruppe - tog ud i det grønne for at

nyde det danske sommerland sammen med

en gammel oldefar, som trængte til at blive

luftet efter længere tids rekonvalescens. Og så

skulle vi jo naturligvis både have noget godt

at spise og besøge de lokale seværdigheder.

Vi havde valgt at lægge turen op langs vestkysten,

hvorfor det var nærliggende også at

dreje ind ved skiltet mod Vedersø Præstegård,

for hvem har ikke hørt om Kaj Munk.

Desværre var der lukket, da vi kom, men

så kunne vi da studere den spændende nyopførte

museumsbygning og gå en tur rundt

om den. Også præstegården kunne vi studere

- om end udefra.

Vores to mænd forsvandt pludselig - de havde

fået øje på en gammel Ford 29, der stod i en

carport i en af præstegårdens lader, men det

fandt vi først ud af lidt senere.

Til vores store forbavselse blev vi nemlig budt

på rundtur i præstegården - bare os. Og det

af den daglige leder Lisbeth Lunde Lauridsen

- som hun dog kunne fortælle. Stedet var først

for nylig blevet åbnet for offentligheden.

Den gamle bil i laden var Kaj Munks Ford

29, som museet havde fået lov at låne,

hvorfor man havde besluttet, at den var

bedst beskyttet ved at komme ind i den nye

museumsbygning.

18

Nu viste sig, at vores mænd var blevet shanghajet

til at assistere to af Ringkøbing-Skjerns

Museers folk med at få bilen sikkert i hus.

Måske var der ikke taget højde for denne

transaktion, da bygningen blev projekteret.

Dørene i den ene ende af bygningen måtte

demonteres - nu var åbningen 2 gange 12 mm

bredere end bilen. Hvor svært kan det være?

Der blev lavet en rampe, hvorefter bilen

ganske langsom blev trillet gennem åbningen,

mens der blev holdt et vagtsomt øje med, at

bilen ikke fik den mindste ridse.

Det blev en lidt anderledes museumstur, som

vi næppe glemmer igen.

Kaj Munk var sognepræst i Vedersø fra

1924 til 1944. Han blev født i Maribo

på Lolland den 13. januar 1898. Kun to

år gammel, mister han sin far, og som

femårig dør hans mor. Kaj blev adopteret

af Marie og Peter Munk, der drev et lille

landbrug ved Opager Skov. Herved får

han navnet Munk.

Marie Munk kunne se Kaj Munks evner

- ”Han skal være præst”, sagde hun til

Kajs lærer. Marie var en stærk kvinde, som

forstod at sætte sin vilje igennem. I 1924

er han færdig med teologistudiet og ser en

annonce, hvor præstestillingen i Vedersø

er opslået. Han søger denne stilling, selv

om det var langt fra Lolland, hvor Marie

og Peter ellers havde håbet, han havde fået

embede.

Kaj Munk forbliver præst i Vedersø til

sin død 4. januar 1944, hvor han bliver

henrettet af den tyske besættelsesmagt

for den ånd og livskraft han gav modstandskampen

i Danmark under besættelsen.

Kaj Munk var udover præst bl.a.

også digter og dramatiker. Han er til dags

dato den mest opsatte danske dramatiker

i Norden. Hans skuespil Ordet er

kommet med i den danske kulturkanon

for scenekunst. Ordet blev opført med

autentiske effekter på en friluftsscene i

præstegårdens have denne sommer.

Kilde: www.levendehistorie.dk


Når jeg kigger på gildeloven -

af LGPR Kjeld Krabsen, og LGUS Sten Frost

Når vi blander vores handlingsplan og vores

gildelov, så er der tre pinde i gildeloven der

træder frem i første række.

Det er:

At have respekt for det, der har værdi for

andre

At være venlig og forstående over for

andre

At gøre livet gladere og lysere for andre

Vi har med handlingsplan 2009 – 2011

vedtaget et ønske om, at udvikle gilderne så

flere ønsker at deltage, og vi bliver en naturlig

fortsættelse af spejdertiden.

Hvis det skal lykkes, så skal vi efter vores

mening tillade andre aktiviteter og arbejdsformer

end dem, der er normale i de nuværende

gilder.

Vi skal følge vores gildelov og have respekt

for dem, der vil gøre det anderledes. Vi skal

være venlige og forstående og give plads til

dem, som vil arbejde for vores idegrundlag

og formål. Så kan vi måske opnå, at deres liv

bliver gladere og lysere.

Vi skal give plads til gilder:

- der har specialiseret sig med særlige

aktiviteter, eksempelvis aktiviteter på vandet,

træ- og bjergklatring eller naturaktiviteter.

- der ser hjælp til en lokal spejdergruppe

som deres vigtigste aktivitet.

- der bruger andre metoder end

svend - væbner - ridder som deres

arbejdsform.

- der bruger andre mødeformer end

gildehaller.

- der er opdelt i grupper efter interesse,

og hvor den enkelte kan være med i flere

grupper.

- der bruger andre betegnelser end mester,

kansler og skatmester for gildets ledelse.

Det vigtigste er, at vi i gildet arbejder i

fællesskab med personlig udvikling, at vi

støtter spejderarbejdet og løser humanitære

og andre samfundsopgaver.

Men fælles for alle er vores gildelov og

gildeløfte. Det er netop her, vi har beskrevet

vore værdier.

Vores arbejdsform skal give støtte til gildets

medlemmer i det praktiske arbejde med at

efterleve gildeløftet og gildernes formål.

Vi er nødt til at være rummelige. Vi er nødt til

at give plads og opmærksomhed, da næppe to

gilder har de samme vilkår og udfordringer:

- Nogle gilder er ret nye, andre er

gamle. Arbejdsformer og mødeformer er

sandsynligvis

forskellige, men tilpasset gildet.

- Nogle gilder er små, andre er store. Også

her tilpasses efter forholdene.

- Nogle gilder er i vækst, andre i tilbagegang.

Hos nogen tilpasses efter forholdene, hos

andre kniber det måske.

I dette at give plads skal accept af forskellighed

være i fokus.

Det skal være på sin plads at arbejde med vore

værdier i forskellige rammer.

Nogen vil gerne ud i det fri, lugte godt af

bål og nyde naturen. Inviterer måske en

spejderleder eller en spejderforælder på besøg

i gildet.

Andre vil samle sig i interessegrupper for at

opnå nye færdigheder og viden. Inviterer

måske naboen eller kollegaen på besøg i

gildet.

Andre igen vil fastholde og forfine vore

traditionelle mødeformer i gildehallen.

Nyder at være fri for at invitere og at skulle

være vært.

Alt dette kan sagtens finde sted samtidigt.

Der er ikke noget, der er finere eller vigtigere

end andet.

Der er helt sikkert en skatkiste med det

19


kosteligste indhold i hvert gilde. De gode

ideer, der ustandseligt og engageret dukker

op, er lagt omhyggeligt i kisten med

mærkesedler: “Det har vi prøvet før”, “Det

er for anstrengende”, “Tænk, hvis nogen

opdagede os”. Slå låsen af kisten.

Hvis vort mål er at holde bevægelsen i

bevægelse, så skal vi til stadighed se til, at

organisationen er smidig og elastisk nok til,

at nye ideer og traditioner kan trives med lige

stort værd.

Forudsætningen er dog det grundlæggende, at

vi er rummelige, at vi giver plads til hinanden,

og at vi hver især gør vort bedste for

- at have respekt for det, der har værdi for

andre

- at være venlig og forstående over for andre

- at gøre livet lysere og gladere for andre.

20

Annoncering i Sct. Georg

Retningslinier for annoncering

i Sct. Georg samt priser

se

Sct. Georg nr. 3.2010 side 18

Træskomandens Hus

Hyggeligt vinkelhus på ca. 65m².

Flot natur, fossiljagt, kystfiskeri

og ikke mindst vort gode øl.

Restaureret i ’02, med stue/køkken,

opholds- og spiseplads.

Pris pr. uge 3.000 kr.

Lars Nyborg, Stenøre 13, 7884 Fur

Tlf. 97 59 59 99

lars.nyborg@energimail.dk

Narkolauget

Af Ebbe Kaysen, Formand for Narkolauget

Tak til alle de gilder der har støttet eller svaret

på vores opfordring om at støtte Narkolauget

økonomisk. Der er kommet 11.500 kr. ind

på vores konto (0144-8565641957) til nu.

Nogle gilder har spurgt til vores arbejde. Vi er

ved at lave et link til vores hjemmeside, som

vil fortælle, hvad der sker eller er sket.

Det, gilderne kan hjælpe os med, er at være

med til at skabe kontakt til spejdere, skoler,

ungdomsskoler, efterskoler eller privatskoler.

Hvis der er nogen, som er interesseret i at

være med i vores arbejde med information

om narkomisbrug, vil jeg gerne have en email.

Vi mangler især kontakter i Midt- og

Nordjylland samt på Sjælland.

Det positive ved vores arbejde er, når vi år

efter år kommer på den samme skole, vi har

skoler hvor vi er kommet i 11 år.

e-mail: bente.ebbe.kaysen@mail.tele.dk

Vor ild er tændt

for kampen mod narkotika

Hvordan opfatter du begrebet

Rummelighed?

Vi vil gerne lave endnu

et roll-up display

denne gang med temaet

Rummelighed

Giv dit besyv med og lad os se, hvordan

du

ser begrebet illustreret.

Så hvis du har et billede, vi må låne,

så send det til

foto@sct-georg.dk

Husk at dokumentere rettigheden

til billedet.

med gildehilsen PR-udvalget


Opslagstavlen

Program for 2. halvår 2010

Søndag 22. august

Abildå Brunkulsleje og Skovbjerg

Bakkeø

Søndag 12. september

Gl. Rye med Galgebakken og Sct.

Sørens Kilde

Søndag 3. oktober

Området omkring Rørbæk Sø

Søndag 31. oktober

Silkeborg Vesterskov

Tirsdag 16. november

Planlægningsmøde

Søndag 5. december

Juletur ved Vrads

Gildetelegram

Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00

Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00

Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00

3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia

Minna Sandahl Christensen

Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia

Tlf. 75 94 25 32

Lørdag den 22. januar 2011

Årsmøde i Paradislejren

Kontakt Leif Stilling

tlf. 86 63 87 29, mail stilling@c.dk

Se også www.naturlaug.dk

Prag

To lejligheder (2 – 5 personer) udlejes i

lille landsby lige nord for Prags

kommunegrænse.

Fra 1.600 kr. pr. uge alt inkl.

For nærmere information

tlf. 75 94 16 80.

LÆSØ, Vesterø

Sommerhus på lyngklædt grund nær

strand udlejes -

også i halve uger (lang weekend /kort

uge)

Se beskrivelse www.klokkeblomstvej.dk

Program for 2. halvår 2010

Lørdag 21. august

Vandring ved Unewatt/Flensborg Fjord

Søndag 12. september

Vandretur i Gråstenskovene

Lørdag 9. oktober

Rundt om Haderslev Dam

Søndag 21. november

Vandretur i Jels

Onsdag 15. december

(eftermiddagstur)

Juletur i Bredeådal

Lørdag 29. januar

Årsmøde på Fladhøjskolen

Kontakt Troels og Kirsten Olesen

tlf. 74 68 53 43, www. naturlaug.dk

21


65 år

60 år

50 år

Internationalt udvalg (IU)

Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)

Anne Marie Hansen

Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten

Tlf. 35 10 05 30, annemarie.hansen@gmail.com

Jytte M. Vester

Nordhackstedter Str. 9, D-24980 Schafflund, Tyskland

Tlf. +49 46 39 10 53, jytte-v@arcor.de

PR-udvalget (PR)

Formand Kjeld Krabsen (LGPR)

Ole Rafn Petersen

Grønskiftet 31, 3400 Hillerød

Tlf. 48 26 72 11, olerafn@dk-online.dk

Svea Brüsshaver

Molsvej 61, 8410 Rønde

Tlf. 30 33 37 80, svea68@live.dk

Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg)

Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)

22

Gildejubilæer

75 års gildejubilæum

1. Randers 13-09-2010

1. Slagelse 19-10-2010

25 års gildejubilæum

Arrenæs gildet, 2. Frederiksværk 18-09-2010

Jubilæer

40 år

25 år

Kursusudvalget (KU)

Formand Sten Frost (LGUS)

Jeanette Pilt Ulriksen

Birkevej 14, 8660 Skanderborg

Tlf. 62 62 58 62,

Iben Sahl

Åvangen 80, 8444 Balle

Tlf. 86 36 41 36, iben-sahl@hotmail.com

Sct. Georgs Fonden

Sct. Georgs Fonden,

Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde

www.sctgeorgsfonden.dk

Formand Johan Evensen

Neptunvej 8, 6800 Varde

Tlf. 29 63 57 93

johan.evensen@email.dk

Lone Erkmann (LGM)

Good-Turn Mærket

Formand Jørn Andersen

Sølystvej 81, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 80 30 86

la.ja@mail.tele.dk

Kjeld Krabsen (LGPR)


Nye gildebrødre

Hadsten

3. Kolding

Nordborg

Frimærkebanken

Frimærkebanken

Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J.

Tlf. 86 72 00 40

info@frimaerkebanken.dk

’Bankdirektør’ Nils Liljeberg

Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@privat.dk

Paula Mikkelsen (LGS)

Gildecenter Rodbjerggaard

Gildecenter Rodbjerggaard

Vorkvej 73, 6040 Egtved

www.rodbjerggaard.dk

Kontaktperson Else Sudergaard

Elmegade 29, 5500 Middelfart

Tlf. 64 41 88 35

else-harry@sudergaard.dk

Paula Mikkelsen (LGS)

Friluftsrådet

Ingvar Frier, Hjortfølgegård,

Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup

Tlf. 55 56 16 17

Lone Erkmann (LGM)

Udsendt fra landsgildekontoret indtil den

30.6.2010:

26.5.2010

Udsendt med mail til DUS og DGM

DUS info og Idekatalog vedr. Friluftsdagen

17.6.2010

Udsendt med mail og post til alle distriktsog

gildeledelsesmedlemmer

Indlæg til Sct. Georg

Fredslyset

Koordinator Kiss Messmann, Græsvangen 20,

9800 Hjørring

Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40

messmann@stofanet.dk

Dansk Flygtningehjælp

Lone Erkmann (LGM)

Bloddonorerne

Jørgen Jakobsen, Hobro

Niels Rosenbom (LGK)

UNICEF Danmark

Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)

Hartvig Møllers Efterskole

Holger Dahl, Hillerød

Niels Rosenbom (LGK)

SOS-Børnebyerne

Paula Mikkelsen (LGS)

Danmarks-Samfundet

Johan Evensen, Varde

Paula Mikkelsen (LGS)

Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden.

23


Danmarks Friluftsdag

- den 5. september 2010

Ild - Jord - Luft - Vand

Projektet Danmarks Friluftsdag den 5. september 2010

er en del af den handlingsplan, der blev besluttet på Landsgildetinget

i Aalborg i september 2009.

Dragedagen i september 2007 blev en god og sjov dag, og

der er fæstnet mange gode minder for børn i alle aldre.

Friluftsdagen i september 2010 kan på samme måde få plads

i arkivet for gode oplevelser.

Distrikternes uddannelsessekretærer - DUS - har i fire temagrupper

udarbejdet et idékatalog med inspiration til friluftsaktiviteter.

Idékataloget ligger nu klar til brug. Der er i alt 48 sjove ideer.

Nogle opgaver skal løses alene og med tungen lige i munden.

Andre opgaver skal løses i fællesskab, hvor koordination og

samarbejde er i højsædet. Fælles for alle opgaver er dog, at der

er masser af udfordring til børn i alle aldre og alle køn.

Lad Friluftsdagen være optakten til en indbydelse til de

spejdere, spejderforældre og andre, der kan lide at være udendørs.

De spejderforældre, der onsdag efter onsdag trofast kører deres

ønskebørn til spejdermøde, fortjener en fridag, hvor der

serveres elendig kaffe på trangia, hjemmebagt ovnbrød med

sort skorpe, små bitte fisk i folie og en tur i luftgynge.

Gør noget godt ud af Friluftsdagen, og brug idékataloget

til inspiration. Luk dig ind på gildernes hjemmeside med

medlemslogin, og i rullegardinet Gildeservice / downloads

finder du idékataloget.

Kursusudvalget og distrikternes DUS’er ønsker alle en

stjernedag den 5. september.

More magazines by this user
Similar magazines