Livet bag sløret - Benedicte Lange - e-bog 2011 - A4 PDF - Hjem

Gayani havde endelig fundet én, der ikke vendte det døve øre til. Som dansker i et
velfærdssamfund havde jeg aldrig været personligt involveret i den slags skæbner, så
jeg var rystet og grædefærdig over at blive direkte konfronteret med al denne ulykke i
dette lille menneske.
Jeg betalte Gayani ekstra for hendes ydelser, tog hende med til lægen og fik
ultralydsscannet hendes underliv, da hun stadig døjede med problemer, købte p-piller
og gav hende ris og aflagt tøj. Jeg lærte hende at skrive på computer, så vi kunne lave
et budget. Det så ikke godt ud. Gayani var bagud med mere end 12.000 kr. Da hun og
Danesh blev smidt ud af deres seneste opholdssted, tilbød jeg dem midlertidigt at
flytte ind hos os i vores såkaldte maids room, som vi brugte som gæsteværelse.
Vi betalte hendes gæld, reddede en lille familie i Sri Lanka fra at blive sat på gaden,
fuldtidsansatte hende som hushjælp og begyndte den tunge papirproces med at få
overført hendes opholdstilladelse fra den lokale sponsor til os. Det blev ordnet
gennem min mands sygehus. Danesh fik et job som kontor stik-i-rend dreng med
uniform. Lykken så ud til at vende for de to.
Det var lidt anstrengende at være to ekstra i hjemmet. Når vores børn brokkede sig
over, at de følte sig som gæster i eget hjem, irettesatte jeg dem med lange skarpe
foredrag om, at de slet ikke vidste, hvor godt de havde det; vi ville være nogle skarn,
hvis vi ikke kunne hjælpe andre i nød, vi som selv havde det så godt. Det var ingen
hemmelighed, at jeg selv begyndte at se frem til, at de skulle flytte ud.
En tidlig morgen, da jeg vendte hjem efter en lang morgengåtur med en veninde, var
der et stort postyr. Hele gaden var spærret af. Der var brandbiler og ambulancer, og
alle beboerne i vores D-blok stod nede på gaden; tyk, sort røg fyldte luften. Der var
udbrudt brand på 11. sal, og alle var blevet evakueret; flere stod og græd, for de
havde ikke fået deres hunde og katte med ud. Jeg begyndte at løbe rundt i mængden
25