Forslag til Lokalplan nr. 509
Forslag til Lokalplan nr. 509
Forslag til Lokalplan nr. 509
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
PLAN, BYG OG MILJØ<br />
<strong>Forslag</strong> <strong>til</strong><br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>nr</strong>. <strong>509</strong><br />
For et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved<br />
Herslev<br />
<strong>Forslag</strong> <strong>til</strong> Tillæg <strong>nr</strong>. 2 <strong>til</strong> Høng Kommuneplan 2005-2016<br />
<strong>Forslag</strong>et er fremlagt fra den 8. juli 2008 <strong>til</strong> den 17. september 2008
Indhold<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>nr</strong>. <strong>509</strong><br />
for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg<br />
ved Herslev<br />
Om lokalplaner 4<br />
Indledning<br />
<strong>Lokalplan</strong>området 7<br />
Baggrund og formål 7<br />
Eksisterende forhold 8<br />
Redegørelse<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens indhold 10<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens forhold <strong>til</strong> anden planlægning 14<br />
Regionplan 16<br />
Kommuneplan 16<br />
Kommuneplan<strong>til</strong>læg 16<br />
Museumslov 16<br />
Miljøbeskyttelsesloven 16<br />
Miljøvurdering 16<br />
VVM-pligt 17<br />
Spildevand 17<br />
Jordforureningsloven 17<br />
Vandforsyningsplan 17<br />
El forsyning 18<br />
Tilladelse fra andre myndigheder 18<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens midlertidige retsvirkninger 19<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens bestemmelser<br />
§1 <strong>Lokalplan</strong>ens formål 20<br />
§2 Område og zonestatus 20<br />
§3 Områdets anvendelse 20<br />
§4 Udstykninger 20<br />
§5 Vej- og parkeringsforhold 20<br />
§6 Bebyggelsens omfang og placering 21<br />
§7 Bebyggelsens ydre fremtræden 21<br />
§8 Terræ<strong>nr</strong>egulering 21<br />
§9 Ubebyggede arealer, beplantning og hegn 22<br />
§10 Støjforhold 23<br />
§11 Forudsætning for ibrugtagning og ændret anvendelse 22<br />
§12 Landzone<strong>til</strong>ladelse/Bonuslokalplan 24<br />
§13 <strong>Lokalplan</strong>ens retsvirkninger 24<br />
Vedtagelsespåtegning 25<br />
Kortbilag 1 Matrikelkort 26<br />
Kortbilag 2 Administrationskort 28<br />
Kortbilag 3 Illustrationsplan 30<br />
Tillæg <strong>nr</strong>. 2 <strong>til</strong> Høng Kommuneplan 2005-2016<br />
Miljøvurdering<br />
Juni 2008<br />
Udarbejdet af Energinet.dk, COWI og Møller & Grønborg Arkitekter og<br />
planlæggere A/S i samarbejde med Kalundborg Kommune, Plan Byg<br />
& Miljø.
Om lokalplaner<br />
Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder<br />
for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk være en<br />
bydel, en lokalt afgrænset område og i nogle <strong>til</strong>fælde blot en<br />
enkelt ejendom.<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens indhold <strong>Lokalplan</strong>en fastsætter forskellige bindende bestemmelser for<br />
grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt<br />
om regulering af den fremtidige arealanvendelse og<br />
regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme.<br />
Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige<br />
institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se<br />
ud, eller om der eventuelt slet ikke må bebygges.<br />
4<br />
En lokalplan kan <strong>til</strong>lige indeholde bestemmelser om vej-, sti-<br />
og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage<br />
ny bebyggelse i brug. Det kan eksemplevis dreje sig om udført<br />
kloakering, <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong> fællesanlæg eller etablering af fælles<br />
opholds- og pakeringsarealer.<br />
Eksisterende lovlig anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse<br />
af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men<br />
hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre<br />
de eksisterende forhold må dette ikke ske i strid med lokalplanen.<br />
En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører<br />
handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se<br />
af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres.<br />
<strong>Lokalplan</strong>pligt Byrådet har pligt <strong>til</strong> at udarbejde en lokalplan inden et større<br />
byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten<br />
med denne pligt er at sikre større sammenhæng og offentlighedens<br />
kendskab <strong>til</strong> den kommunale planlægning. Overførsel<br />
af arealer fra landzone <strong>til</strong> byzone sker også ved en lokalplan.<br />
Derudover kan Byrådet skønne, at der er behov for at udarbejde<br />
en lokalplan for et givent område, fx for at løse nogle konkrete<br />
problemer.<br />
Forholdet <strong>til</strong> anden planlægning En lokalplan må naturligvis ikke være i strid med kommune- og<br />
regionplanlægningen.<br />
Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen<br />
kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen.<br />
Dette kan ske ved at udarbejde et <strong>til</strong>læg <strong>til</strong><br />
kommuneplanen. Kommuneplan<strong>til</strong>læg er også omfattet af en<br />
lovbestemt procedure.<br />
Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige<br />
bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven<br />
og planloven.<br />
Dispensation En lokalplan i byzone kan kun ændres ved, at der udarbejdes en<br />
ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation<br />
fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter,<br />
at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens<br />
bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod hovedprincipperne<br />
i planen.
Borgernes deltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske<br />
proces, der sikrer kommunens borgere indsigt og mulighed<br />
for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i<br />
kommunen.<br />
Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden<br />
planen kan vedtages endeligt af Byrådet.<br />
Tinglysning Når kommunen har vedtaget en <strong>Lokalplan</strong> bliver den tinglyst på<br />
de ejendomme, planen omfatter.<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens opbygning En lokalplan består oftest af tre dele: En redegørelse, en række<br />
bestemmelser og et sæt kortbilag og eventuelt andre bilag.<br />
Redegørelsen indeholder:<br />
- En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold<br />
- En beskrivelse af lokalplanens forhold <strong>til</strong> anden planlægning<br />
for området, relevant lovgivning samt miljøforhold,<br />
forsyning m.v. Hensigten er at beskrive forhold, der har<br />
indflydelse på udformningen af de efterfølgende<br />
bestemmelser.<br />
- En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger<br />
(lokalplanforslaget).<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad<br />
der er bindende for de ejendomme, planen gælder for og dermed,<br />
hvad der bliver tinglyst på de enkelte ejendomme. Det<br />
gælder lokalplanens formål, lokalplanens område, hvad ejendommene<br />
må anvendes <strong>til</strong>, bebyggelsesregulerende bestemmelser<br />
osv. samt lokalplanens retsvirkninger.<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens kortbilag understøtter og præciserer lokalplanens<br />
bestemmelser og findes bagest i lokalplanen.<br />
Lovgrundlag Proceduren for at vedtage en <strong>Lokalplan</strong> fremgår af lov om<br />
planlægning (Lovbkg. <strong>nr</strong>. 813 af 21. juni 2007 med eventuelle<br />
senere ændringer <strong>til</strong> forskriften).<br />
5
<strong>Lokalplan</strong>områdets beliggenhed<br />
Den planlagte jævnstrømsforbindelse<br />
mellem Fyn og Sjælland<br />
Indledning<br />
<strong>Lokalplan</strong>området<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>509</strong> omfatter et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med<br />
omformeranlæg nord for Herslev. <strong>Lokalplan</strong>området er på ca. 73<br />
ha, hvoraf de ca. 14 ha anvendes <strong>til</strong> stationsanlægget. Området<br />
ligger nord for Syvbækvej og øst for Bavnehøjvej på dele af matr.<br />
<strong>nr</strong>. 2a og 7a Herslev By, Finderup ved gården Højstrup.<br />
Sæbyvej<br />
2a<br />
Syvbækvej<br />
HØNG<br />
HERSLEV<br />
Baggrund og formål<br />
10d<br />
Baggrunden for lokalplanen er Regeringens Energistrategi 2025.<br />
Regeringen har anbefalet, at Energinet.dk indleder projektering af<br />
en elektrisk Storebæltsforbindelse med henblik på idriftsættelse i<br />
2010. Den elektriske Storebæltsforbindelse betyder, at der skal føres<br />
et kabel fra Fraugde på Fyn <strong>til</strong> Herslev på Sjælland. Forbindelsen<br />
etableres som jævnstrømsanlæg med en overførselskapacitet<br />
på 600 MW og med <strong>til</strong>hørende omformeranlæg på Fyn (Fraugde)<br />
og på Sjælland (Herslev).<br />
Landføring på Sjælland forventes at være i området nord for Mullerup<br />
Havn og kablet føres herfra frem <strong>til</strong> Herslev. Ved Herslev<br />
planlægges et 400 kV-stationsanlæg med omformeranlæg mellem<br />
eksisterende bæremaster på 400 kV-luftledningen fra Asnæs <strong>til</strong><br />
Bjæverskov.<br />
Formålet med lokalplanen er at muliggøre opførelse af et stationsanlæg<br />
med omformeranlæg.<br />
FRAUGDE<br />
Bavnehøjvej<br />
HØjStRUp<br />
7a<br />
<strong>Lokalplan</strong>området<br />
MULLERUp<br />
HERSLEV<br />
7
Landskabet omkring stationen<br />
Fotopunkter refererer <strong>til</strong> billeder<br />
næste side<br />
8<br />
Eksisterende forhold<br />
<strong>Lokalplan</strong>området ligger i et kuperet åbent landskab, der i dag<br />
anvendes <strong>til</strong> dyrkningsarealer. I forhold <strong>til</strong> stationsarealet stiger<br />
terrænet mod øst og falder mod vest. Mulighed for lange kig giver<br />
landskabet en åben karakter og det kan betegnes som et ”punktlandskab”,<br />
hvor bevoksning i området er begrænset <strong>til</strong> spredte<br />
løvtrægrupper omkring bebyggelse og kun få levende hegn.<br />
Herslev, Kulby og Bavnehøj danner små individuelle landsbymiljøer<br />
hvor imellem der ligger spredte gårdbebyggelser som solitære<br />
elementer.<br />
Den 4 længede gård Højstrup på matr. <strong>nr</strong>. 7a, på hvis jorder en del<br />
af stationsanlægget placeres, ses i landskabet som en traditionel<br />
fritliggende gård, hvor gårdens bevoksningen ses på stor afstand.<br />
Gården vurderes ikke at være bevaringsværdig og det er en forudsætning<br />
at gården nedrives.<br />
Den eksisterende 400 kV luftledning, som skal <strong>til</strong>sluttes den nye<br />
station, præger landskabet med master i 50-55 meters højde.<br />
Luftledningen løber i en forholdsvis lige linje, og hvor den er placeret<br />
i det åbne land, virker den mindre forstyrrende, end hvor den<br />
er placeret tæt på bebyggelse.<br />
Der findes kun få elementer af kulturhistorisk interesse i området.<br />
Indenfor lokalplanområdet er et lille vandhul, der er registreret<br />
som §3 område. Desuden går en del af beskyttelseslinjerne fra 2<br />
fortidsminder ind over lokalplanområdet. Selve stationsanlægget<br />
kommer dog ikke i berøring med §3 området og fortidsmindernes<br />
beskyttelseslinjer.<br />
Der er landbrugspligt på arealerne.<br />
De nærmeste naboer <strong>til</strong> den nye station er bebyggelsen ved Bavnehøjvej,<br />
(matr. <strong>nr</strong>.e. 6i, 6k og 6q) der ligger i en afstand af ca.<br />
400-500 m, fra midten af det tekniske anlæg samt bebyggelsen<br />
ved Herslev (matr. <strong>nr</strong>.e. 1a, 1b, 2a, 2b og 8n) der ligger i en afstand<br />
af ca. 500 m fra fra midten af det tekniske anlæg, se luftfoto<br />
side 10 og Illustrationsplan side 29.<br />
HØNG<br />
SæBy<br />
Kulturarvsareal<br />
Bavnehøjvej <strong>Lokalplan</strong>området<br />
Bavnehøj k25<br />
Foto 4<br />
Syvbækvej<br />
k25,5<br />
k30<br />
Kildegårdsvej<br />
Foto 1<br />
Foto 3<br />
Herslevvej<br />
HERSLEV<br />
Herslevgård<br />
Sorøvej<br />
Foto 2<br />
KULBy<br />
Eksisterende luftledning
Bavnehøj Stationsareal<br />
Herslev<br />
Herslevgård<br />
Foto 1 Eksisterende landskab set fra Herslevvejen mod nord. Afstand <strong>til</strong> det fremtidige stationsanlægs ven<strong>til</strong>hal er<br />
ca. 1,5 km.<br />
Herslev<br />
Hus ved Kildegårdsvej<br />
Foto 2 Eksisterende landskab set mod nordvest hvor Syvbækvej drejer mod syd <strong>til</strong> Kulby. Afstand <strong>til</strong> det fremtidige<br />
stationsanlægs ven<strong>til</strong>hal ca. 1,1 km.<br />
Foto 3 Eksisterende landskab set fra Herslev mod nordvest. Afstand <strong>til</strong> det fremtidige stationsanlægs ven<strong>til</strong>hal er<br />
ca. 500 m<br />
Højstrup<br />
Eksisterende landskabssituation<br />
Billederne herunder illustrerer hvordan lokalplanområdet ser ud i<br />
dag.<br />
Det fremtidige stationsareals placering<br />
Det fremtidige stationsareals placering<br />
Højstrup<br />
Det fremtidige stationsareals placering<br />
Foto 4 Eksisterende landskab set fra Syvbækvej mod nordøst, Bavnehøjvej ses <strong>til</strong> venstre i billedet. Afstand <strong>til</strong> det<br />
fremtidige stationsanlægs ven<strong>til</strong>hal er ca. 600 m.<br />
9
10<br />
Sæbyvej<br />
<strong>Lokalplan</strong>området og matrikler<br />
Snit gennem lokalplanområdet<br />
10b<br />
Bavnehøjvej<br />
6k<br />
Syvbækvej<br />
6g<br />
6k<br />
Snit<br />
6f<br />
Stationsområdet<br />
2a<br />
Bavnehøjgård<br />
Redegørelse<br />
Højstrup<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens indhold<br />
HERSLEV<br />
Kildegårdsvej<br />
<strong>Lokalplan</strong>området<br />
Anvendelse<br />
<strong>Lokalplan</strong>området skal rumme et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg<br />
der forbinder en ny kabellagt elektrisk Storebæltforbindelse<br />
med 400 kV-ledningsnettet over Sjælland.<br />
<strong>Lokalplan</strong>området opdeles i to områder, dels selve stationsområdet<br />
(rød afgrænsning) og dels et areal <strong>til</strong> en landskabelig bufferzone<br />
(blå afgrænsning), hvor der terræ<strong>nr</strong>eguleres og beplantes for at<br />
afskærme anlægget visuelt.<br />
I sin endelige udformning vil stationsanlægget i Herslev bestå af<br />
en ven<strong>til</strong>hal (omformeranlæg) med en højde på max 19 m med <strong>til</strong>knyttet<br />
servicebygning, stationsbygning i en højde på max. 8,5m,<br />
en lagerhal i en højde på max. 10m samt et koblingsanlæg.<br />
Ven<strong>til</strong>hal Eksisterende el-mast Terrænopbygning og beplantning Syvbækvej<br />
7a<br />
10d<br />
23<br />
22a
Illustration af stationsanlægget og<br />
den landskabelige bufferzone med<br />
rekreative anlæg<br />
Terræn og beplantning<br />
Stationsanlægget ønskes placeret lavt i landskabet. Derfor sikrer<br />
lokalplanen, at stationsarealet nedgraves og ikke må ligge højere<br />
end i kote 25,5. Den overvejende del af det omkringliggende terræn<br />
ligger i kote 30.<br />
Stationsarealet på de ca. 14 ha planeres i et eller flere niveauer.<br />
Da hele stationsarealet nedgraves, frigives en mængde overskydende<br />
jord. Sammen med jord, der fremkommer ved ændringer/<br />
omformning af eksisterende terræn, anvendes jorden <strong>til</strong> at udforme<br />
et bakket landskab omkring stationen som afskærmende<br />
foranstaltning. Bakkernes højde er størst mod sydvest og mod syd/<br />
sydøst, hvor behovet for afskærmning er størst.<br />
Det bakkede landskab skabes i overensstemmelse med det omliggende<br />
landskabs karakter – med store bløde bakker og små høje i<br />
landskabet.<br />
For yderligere at mindske indblikket <strong>til</strong> stationsområdet foreslås en<br />
beplantning af området, primært mellem stationsarealet og bakkerne<br />
– som en grøn bagkulisse for det bakkede landskab.<br />
Beplantningen varierer mellem skovplantning med skovbryn i de<br />
yderste rækker, lunde af lettere løvfældende træer og endelig<br />
overdrevskarakter med enkeltstående grupper i et græslandskab.<br />
Variationen i beplantningen <strong>til</strong>godeser også de forskellige behov<br />
for skærmning, således at der plantes højt og tæt (skov) hvor der<br />
er stort behov – og mere åbent og spredt (overdrev) hvor der er<br />
mindre behov for skærmning.<br />
Beplantningen vil bestå af egnskarakteristiske arter – både stedsegrønne<br />
og løvfældende arter. I samråd med det nære lokalsamfund<br />
skabes mulighed for aktiviteter i område II, primært <strong>til</strong>godeses<br />
stier <strong>til</strong> ridning, gå- og løbeture samt en primitiv mindre bane <strong>til</strong><br />
ridning og boldspil.<br />
Det eksisterende vandhul, der er registreret som §3 område efter<br />
naturbeskyttelsesloven skal bevares som biotop. Vandhullet påregnes<br />
udvidet som en del af landskabsplanen for området, hvilket vil<br />
forudslæætte dispensation fra naturbeskyttelsesloven.<br />
Bavnehøjvej<br />
Syvbækvej<br />
Stationsareal<br />
HERSLEV<br />
Snit vist på side 10<br />
Beplantning<br />
Terrænopbygning<br />
Landskabelig bufferzone<br />
Kildegårdsvej<br />
11
Stationsanlæggets bygninger<br />
12<br />
Koblingsanlæg<br />
Anlæggets udformning<br />
Stationsanlægget er et teknisk anlæg i det åbne land. Det skal<br />
opfattes som en samlet enhed, indrammet af en beplantet terrænopbygning.<br />
<strong>Lokalplan</strong>en giver mulighed for at opføre stationens tekniske bygninger<br />
dvs. ven<strong>til</strong>hal og lagerhal med en mørk grå stål/alu beklædning<br />
eller antra-zinc. Servicebygning og stationsbygning kan<br />
opføres af teglsten i mørke grå nuancer. Tagene på bygningerne<br />
kan udføres med sort/mørkegrå tagpap.<br />
Selve stationsarealet hegnes med trådhegn i henhold <strong>til</strong> Stærkstrømsbekendtgørelsen,<br />
der foreskriver en højde på mindst 1,80<br />
meter.<br />
Der opsættes belysning på master på selve stationsarealet. Belysningen<br />
anvendes kun i <strong>til</strong>fælde af reparation og lignende.<br />
Ven<strong>til</strong>hal med <strong>til</strong>knyttet servicebygning<br />
samt Transformer- og kølebygnng<br />
Lagerhal<br />
Stationsbygning<br />
Bygningerne vist på denne skitse er principielle og viderebearbejdes i detailfasen<br />
Adgangsvej
Vejforhold<br />
Der etableres en ny <strong>til</strong>kørselsvej <strong>til</strong> stationsanlægget fra Syvbækvej.<br />
Vejen anlægges som befæstet vej i en bredde af 6 m. Se illustrationsplan,<br />
Kortbilag <strong>nr</strong>. 3.<br />
Under anlægsarbejdet kan der forekomme enkelte tunge transporter,<br />
der vil foregå på særlige køreplader.<br />
Støjforhold<br />
De eksisterende højspændingsledninger og den kommende omformerstation<br />
udsender støj <strong>til</strong> omgivelserne.<br />
Højspændingsledninger udsender støj i form af en brummen og<br />
”knitren”, som i fugtigt vejr opleves tydeligere. Omformerstationer<br />
udsender støj fra forskellige anlægskomponenter samt kortvarige<br />
høje smæld, når komponenter kobles ind og ud.<br />
Omformerstationen skal i videst mulig omfang projekteres med<br />
anvendelse af støjreduktioner ved kilden suppleret med støjbegrænsende<br />
<strong>til</strong>tag i udbredelsesretningen på selve anlægget tæt på<br />
kilden.<br />
Omformeranlægget og de eksisterende luftledninger må ikke udsende<br />
støj, der overskrider gældende krav <strong>til</strong> udsendelse af støj,<br />
lavfrekvent støj og infralyd. 1), 2)<br />
Støjniveauet på boligers udearealer og facader må ikke overskride<br />
40 dB(A) (middelværdien over en halv time) i natperioden fra kl.<br />
22 - 07. Der kan forekomme impulslyd fra omformeranlægget ved<br />
<strong>til</strong>- og frakobling af komponenter samt hørbare toner, og efter en<br />
konkret vurdering af <strong>til</strong>synsmyndigheden kan der gives et <strong>til</strong>læg for<br />
dette på 5 dB(A) <strong>til</strong> målingerne, så de målte værdier skal overholde<br />
35 dB(A).<br />
Maksimalværdien for støj (impulsstøj) om natten må ikke overstige<br />
55 dB(A) (spidsværdien).<br />
Lavfrekvent støj (10-160 Hz) må ikke overstige 20 dB(A) om natten<br />
og 25 dB(A) om dagen indendørs ved nabo.<br />
Infralyd (5-20 Hz) må ikke overstige 85 dB (G) indendørs ved nabo<br />
både om natten og om dagen.<br />
Støjdæmpende foranstaltninger kan bl.a. ske i form af støjafskærmning<br />
i henhold <strong>til</strong> §6.<br />
Overholdelse af støj- og lydemissionerne skal dokumenteres efter<br />
ibrugtagning af omformeranlægget.<br />
Hvis en grænseværdi overskrides skal stationsejeren foretage nødvendige<br />
dæmpninger ved kilden og/eller ved ops<strong>til</strong>ling af støjskærme<br />
eller lignende støjbegrænsende foranstaltninger.<br />
1) Miljøstyrelsens vejledning <strong>nr</strong>. 5/1984: ”Ekstern støj fra virksomheder”.<br />
2) Miljøstyrelsens orientering <strong>nr</strong>. 9/1997: ”Lavfrekvent støj og infralyd i eksternt miljø”.<br />
13
Visualiseringspunkt fra Bavnehøjvej<br />
14<br />
Visualiseringer<br />
I forbindelse med placering af stationsanlægget er der udarbejdet<br />
en landskabelig vurdering med visualiseringer. Indholdet af denne<br />
er indarbejdet i Miljøvurderingen, der findes som bilag <strong>til</strong> lokalplanen.<br />
I Miljøvurderingen belyses stationsanlæggets visuelle påvirkning<br />
af landskabet og der foreslås afværgeforanstaltninger i form<br />
af terrænbearbejdning og beplantning.<br />
Der er foretaget visualisering fra 5 punkter, Sorøvej, Sæbyvej,<br />
Syvbækvej, Bavnehøjvej og Kildegårdsvej. Nedenstående visualisering<br />
er valgt vist i nærværende lokalplan, da det er en af de visualiseringer,<br />
der tydeligst viser stationsanlæggets opbygning samt<br />
de foreslåede terrænformationer og beplantning.<br />
Visualisering 04<br />
Stationsområde
Visualisering af stationen uden afskærmning<br />
Eksisterende mast<br />
<strong>Lokalplan</strong>området set fra Bavnehøjvej mod øst, eksisterende forhold<br />
Stationsanlægget<br />
Visualisering af stationen med den nye terrænopbygning og supplerende beplantning<br />
15
16<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens forhold <strong>til</strong> anden planlægning<br />
Regionplan<br />
I Regionplan for Vestsjællands Amt 2005 - 2016 er lokalplanområdet<br />
udpeget som det optimale område <strong>til</strong> en stationsplacering.<br />
Kommuneplan<br />
I Kommuneplan 2005 - 2016 for Høng Kommune er lokalplanområdet<br />
udlagt <strong>til</strong> anlægsområde for stationsanlæg.<br />
<strong>Lokalplan</strong>området er beliggende i rammeområde 3.L.1 Jo, hvor<br />
anlægs området er beskrevet som<br />
’ Ledningsanlæg m.m. Ifølge Regionplanen er der nord for Herslev<br />
reserveret et anlægsområde <strong>til</strong> en omformerstation samt reserveret<br />
areal <strong>til</strong> et 400 kV jordkabel fra Mullerup Strand <strong>til</strong> den eksisterende<br />
400 kV luftledning nord for Herslev.<br />
Kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
Som grundlag for udarbejdelse af <strong>Lokalplan</strong> <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> er der udarbejdet<br />
et <strong>til</strong>læg <strong>til</strong> Kommuneplanen, ’<strong>Forslag</strong> <strong>til</strong> Tillæg <strong>nr</strong>. 2 <strong>til</strong><br />
Kommuneplan 2005-2016 for Gammel Høng Kommune’. Tillægget<br />
indeholder bestemmelser om at en del af rammeområde 3.L.1.Jo<br />
overgår <strong>til</strong> rammeområde 3.E.1. <strong>Forslag</strong> <strong>til</strong> Kommuneplan<strong>til</strong>lægget<br />
er indeholdt i nærværende lokalplan.<br />
Museumsloven<br />
Inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet<br />
kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde<br />
udføres, i henhold <strong>til</strong> Museumslovens § 25 anmode Kalundborg og<br />
Omegns Historiske Museum om at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvorvidt arbejdet<br />
vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden<br />
for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil<br />
blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse.<br />
Bygherren er i kontakt med Kalundborg og Omegns Historiske Museum<br />
med henblik på koordinering af det videre arbejde.<br />
Miljøbeskyttelsesloven<br />
Med lokalplanens bestemmelser om støj, som følger Miljøstyrelsens<br />
vejledninger/orienteringer om ”Ekstern støj fra virksomheder”, <strong>nr</strong>.<br />
5/1984 og om ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne<br />
miljø”, <strong>nr</strong>. 9/1997 er der draget omsorg for, at miljøbeskyttelseslovens<br />
intentioner om forebyggelse og bekæmpelse af ulemper<br />
med hensyn <strong>til</strong> støj efterleves.<br />
Miljøvurdering<br />
Ifølge ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” (lov <strong>nr</strong>.<br />
316 af 5.5.2004) skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis et<br />
planforslag antages at ville få væsentlig indvirkning på miljøet.<br />
Kalundborg Kommune har gennemført en screening/scoping med<br />
henblik på at vurdere planforslagets sandsynlige væsentlige indvirkning<br />
på miljøet. I forbindelse med screeningen blev det vurderet,<br />
at kommuneplan<strong>til</strong>læggets og lokalplanens realisering kan<br />
have en potentiel væsentlig indvirkning på miljøet for så vidt angår<br />
støj i form af påvirkning henholdsvis inden- og udendørs i anlægs-<br />
og driftsfasen samt landskabelige og visuelle effekter. Som følge<br />
heraf er der gennemført og udarbejdet en miljøvurdering på disse<br />
emner.<br />
Miljøvurderingsprocessen er gennemført af COWI A/S i samarbejde<br />
med Møller & Grønborg A/S i august 2007 og i maj 2008.
VVM-pligt<br />
Det tidligere Vestsjællands Amt har vurderet, at stationsanlægget<br />
ikke er VVM-pligtig.<br />
Denne afgørelse er indklaget for Naturklagenævnet, der i sin afgørelse<br />
af 23. august 2007 anfører ’at nævnet ikke finder, at det må<br />
antages, at anlægget vil bevirke en væsentlig indvirken på miljøet<br />
og udløse krav om <strong>til</strong>vejebringelse af en VVM-redegørelse. Det er<br />
herved bl.a. lagt <strong>til</strong> grund, at de vejledende grænseværdier for støj<br />
er forudsat overholdt’.<br />
Internationale naturbeskyttelsesområder<br />
Det er konkluderet i medfølgende miljøvurdering, at stationsanlægget<br />
som lokalplanen åbner mulighed for at realiserere, ikke vil<br />
have en skadelig påvirkning af arter i udpegningsgrundlaget for<br />
Natura 2000-område <strong>nr</strong>. 157 i og omkring Tissø, herunder fuglebeskyttelsesområdet.<br />
Til grund herfor lægges især, at der ikke etableres nye luftledninger<br />
eller ledninger uden for eksisterende bæremaster, samt at<br />
arealinddragelsen alene ikke vil medføre forringede fødesøgningsforhold<br />
for de arter af svaner og gæs, der optræder i udpegningsgrundlaget.<br />
Lavfrekvent støj synes ikke - på bagrund af erfaringer fra vindmøller<br />
- at skræmme fugle væk eller på anden måde forstyrre deres<br />
adfærd og optræden. Fuglene ser ud <strong>til</strong> at vænne sig <strong>til</strong> støjende<br />
anlæg. På baggrund af ovenstående vurderes det, at lavfrekvent<br />
støj fra transformerstationen ikke vil have nogen målbar effekt<br />
på forekomsten og adfærden af rastende og fødesøgende fugle i<br />
området.<br />
Der henvises i øvrigt <strong>til</strong> Miljøvurderingen.<br />
Spildevand<br />
Rensning af spildevand skal overholde de for området gældende<br />
rensningskrav (renseklasser), jf. Region for Vestsjællands Amt, nu<br />
Landsplandirektiv.<br />
Husspildevandet opsamles og tømmes jf. kommunes tømningsordning.<br />
Alle hustanke for spildevand uden for kloakerede områder er<br />
omfattet af kommunens tømningsordning, og skal tømmes mindst<br />
1 gang årligt. Afledning af tagvand og vand fra befæstede arealer<br />
vil ske via nedsivning og skal godkendes af kommune jf. miljøbeskyttelsesloven<br />
Jordforureningsloven<br />
Der er ikke oplysninger om kendte jordforureninger i lokalplanområdet.<br />
Såfremt der påtræffes jordforurening vil håndtering,<br />
herunder bortskaffelse, genanvendelse m.v. ske efter gældende<br />
lovgivning jf. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland<br />
revideret 20. april 2006 og Lov om jordforurening <strong>nr</strong>. 370 af<br />
02/06/1999.<br />
Vandforsyningsplan<br />
I/S Høng Vandværk har forsyningsledninger i Syvbækvej og Bavnehøjvej.<br />
Jf. bekendtgørelse lov om vandforsyning §49: Kan en ejendom<br />
forsynes med vand fra en forsyningsledning, som et alment vandforsyningsanlæg<br />
har ført forbi ejendommen, har ejendommens<br />
ejer ret <strong>til</strong> at få vand <strong>til</strong> almindelig brug nedlagt i ejendommen.<br />
Dette gælder også anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand<br />
i mindre omfang jf. Vejledning 4/2002 normalregulativ for kommunale<br />
vandforsyninger<br />
17
18<br />
El forsyning<br />
Af hensyn <strong>til</strong> drift af omformeranlægget skal der etableres en sikker<br />
elforsyning. Det <strong>til</strong>stræbes, at etablere 2 uafhængige 10kV<br />
forbindelser der forsynes fra 2 forskellige 50/10kV transformere<br />
i SEAS-NVE’s eksisterende distributionsnet. På stationsområdet<br />
etableres 10/0,4kV transformere med <strong>til</strong>hørende koblingsanlæg.<br />
Hvis der ikke kan etableres en <strong>til</strong>strækkelig sikker elforsyning, kan<br />
der etableres en dieselgenerator med <strong>til</strong>hørende dieselolietank.<br />
Dieselgeneratoren anvendes kun i <strong>til</strong>fælde af svigtende 10kV-forsyning<br />
samt ved testkørsel en gang om måneden af ca. 1 times<br />
varighed.<br />
Tilladelse fra andre myndigheder<br />
Naturbeskyttelsesloven<br />
I lokalplanområdet er der et vandhul der er registreret som §3 område.<br />
Vandhullet berøres ikke af stationsanlægget og kan bibeholdes<br />
eller evt. udvides, hvilket så vil kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven.<br />
Landbrugsloven<br />
Der er landbrugspligt på lokalplanområdet. Der må derfor ikke<br />
foretages ændringer af eksisterende forhold før Jordbrugskommissionen<br />
Region Sjælland har godkendt, at landbrugspligten ophæves<br />
for lokalplanområdet. Jf. Landbrugslovens §5. Ophævelsen<br />
sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af<br />
udstykning <strong>til</strong> stationsanlæg. Forinden udstykningen kan ske, skal<br />
Jordbrugskommissionen imidlertid give <strong>til</strong>ladelse her<strong>til</strong>. Jordbrugskommissionen<br />
har meddelt <strong>til</strong>ladelse under forudsætning af den<br />
endelige vedtagelse af lokalplanen.<br />
Byggeloven<br />
Bygge- og anlægsarbejder må ikke påbegyndes, før Kommunalbestyrelsen<br />
har meddelt <strong>til</strong>ladelse i henhold <strong>til</strong> byggeloven.<br />
Bonuslokalplan<br />
<strong>Lokalplan</strong>en er en bonuslokalplan, hvilket betyder at lokalplanen<br />
erstatter den landzone<strong>til</strong>ladelse der er nødvendig for etablering af<br />
stationen.
Kalundborg Kommune<br />
<strong>Lokalplan</strong> <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg<br />
med omformeranlæg ved Herslev<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens midlertidige retsvirkninger<br />
Ind<strong>til</strong> forslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort af<br />
Kommunalbestyrelsen, må ejendomme, der er omfattet af forslaget,<br />
ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige<br />
plan.<br />
Der gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning,<br />
bebyggelse og ændring af anvendelsen.<br />
Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte<br />
som hid<strong>til</strong>.<br />
Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet,<br />
kan Kommunalbestyrelsen under visse forudsætninger give <strong>til</strong>ladelse<br />
<strong>til</strong> udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget.<br />
Disse midlertidige retsvirkninger gælder kun fra datoen for forslagets<br />
offentliggørelse og ind<strong>til</strong> forslaget er endeligt vedtaget og offentligt<br />
bekendtgjort, dog højest et år efter offentliggørelsen.<br />
For så vidt angår planens endelige retsvirkninger henvises <strong>til</strong> planens<br />
bestemmelser herom.<br />
Indsigelsesfrist<br />
For fremsættelse af indsigelser mod, ændringsforslag eller<br />
bemærkninger <strong>til</strong> lokalplanforslaget, har Kalundborg Kommune<br />
fastsat en frist på 10 uger, jf. Lov om planlægning, § 23. <strong>Forslag</strong>et er<br />
fremlagt i perioden 8. juli 2008 <strong>til</strong> den 17. september 2008. Indsigelser<br />
skal således være Plan Byg & Miljø i hænde senest den 17. september<br />
2008, hvorefter Kommunalbestyrelsen vil tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> sagen.<br />
19
<strong>Lokalplan</strong>ens bestemmelser<br />
§1 <strong>Lokalplan</strong>ens formål<br />
1.1 Formålet med lokalplanen er:<br />
- at muliggøre opførelse af et 400kV stationsanlæg med<br />
omformeranlæg<br />
- at sikre, at stationsanlæggets indpasning optimeres ved<br />
terræ<strong>nr</strong>egulering og beplantning i en landskabelig<br />
bufferzone.<br />
§2 Område og zonestatus<br />
2.1 <strong>Lokalplan</strong>en afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter<br />
matr. 7a og del af matr. <strong>nr</strong>. 2a Herslev by, Finderup.<br />
<strong>Lokalplan</strong>en omfatter desuden alle parceller der efter den<br />
01.09.2007 udstykkes fra de nævnte ejendomme.<br />
2.2 <strong>Lokalplan</strong>området opdeles i områderne I og II som vist på<br />
Administrationskortet, Kortbilag <strong>nr</strong>. 2.<br />
2.3 <strong>Lokalplan</strong>området ligger i landzone, og forbliver i landzone.<br />
§3 Områdets anvendelse<br />
3.1 Område I må kun anvendes <strong>til</strong> et stationsanlæg med <strong>til</strong>hørende<br />
bygninger og vejadgange.<br />
3.2 Område II må kun anvendes <strong>til</strong> landskabelig bufferzone med<br />
terrænopbygning og afskærmende beplantning med mulighed<br />
for indpasning af gang- og ridestier samt primitiv mindre<br />
bane <strong>til</strong> boldspil/ridning. Desuden vejadgang <strong>til</strong> Område I.<br />
I omfådet findes eksisterende højspændingsmaster.<br />
§4 Udstykninger<br />
4.1 Der må ikke foretages udstykning i strid med lokalplanens<br />
formål.<br />
§5 Vej- og parkeringsforhold<br />
5.1 Der udlægges areal <strong>til</strong> en 6 m bred ny asfaltbelagt vejadgang<br />
fra Syvbækvej. Se Administrationskortet, Kortbilag 2 og Illustrationsplan<br />
Kortbilag 3.<br />
5.2 Der udlægges areal <strong>til</strong> 10 parkeringspladser ved stationsbygningen,<br />
som vist på Kortbilag 2 og 3.<br />
5.3 Der skal sikres vende- og aflæsningsplads for lastbiler på<br />
stationsarealet.<br />
5.4 Ud over færdsel på adgangsvej, nævnt i 5.1 samt færdsel i<br />
forbindelse med drift og vedligeholdelse af stationsanlægget<br />
og Område II, må der ikke være motoriseret færdsel i Område<br />
II.<br />
20
21<br />
§6 Bebyggelsens omfang og placering<br />
Område I<br />
6.1 Der kan kun opføres bygninger, der er nødvendige for driften<br />
af stationsanlægget.<br />
6.2 Bygninger og anlæg skal placeres som vist på Kortbilag 2, og<br />
gives en udstrækning og højde der ikke overstiger følgende:<br />
Servicebygning<br />
400 m2 i grundplan, og en bygningshøjde på 8,5 m<br />
Stationsbygning<br />
450 m2 i grundplan, og en bygningshøjde på 8,5 m<br />
Lagerhal<br />
650 m2 i grundplan, og en bygningshøjde på 10 m<br />
Ven<strong>til</strong>hal<br />
750 m2 i grundplan, og en højde på 19 m.<br />
Transformer- og kølerbygning<br />
500 m2 i grundplan og en bygningshøjde på 10 m<br />
Højden måles fra kote 25,5 eller derunder.<br />
6.3 Bygninger udføres med ”flade” tage, så bygningerne opnår<br />
en afklaret geometrisk form og en god bygningsmæssig samhørighed.<br />
Transformerinddækningerne, på siden af ven<strong>til</strong>hallen (på<br />
vestsiden, der vender mod koblingsanlægget), skal udføres<br />
med ensidig hældning og facader som beskrevet under §8.7,<br />
dog med lamelkonstruktion ved køleanlægget.<br />
6.4 Der kan opføres støjvæg eller lignende <strong>til</strong> dæmpning af støj<br />
fra enkeltkomponenter.<br />
Område II<br />
6.5 Der må ikke opføres bygninger i området.<br />
6.6 Gården Højstrup kan nedrives.<br />
§7 Bebyggelsens ydre fremtræden<br />
7.1 Bygninger skal gives et udseende der afspejler det tekniske<br />
anlæg de er en del af.<br />
7.2 Bygningernes ydersider skal udføres af zinkpatinerede stålplader,<br />
jalousiriste (ven<strong>til</strong>ation). Servicebygning og Stationsbygning<br />
kan udføres i teglsten i en mørkegrå farve, der<br />
<strong>til</strong>passer sig landskabet.<br />
7.3 Vinduer, døre og porte udføres i antrizit grå (RAL 7016) aluminimum.<br />
7.4 Tage dækkes med mørkegrå tagpap med indbygget fald (iht.<br />
normerne). Kronekanter (stern) fremtræder vandret. Tagdækning<br />
over transformere (støjdæmpende) udføres med<br />
varierende hældning.<br />
7.5 Eventuelle støjdæmpende foranstaltninger (jf. § 6.4) skal udføres<br />
med facader som bygningeskompleksets murede facader<br />
eller stålfacader.<br />
7.6 Der må ikke anvendes blanke og reflekterende materialer.
§8 Terræ<strong>nr</strong>egulering<br />
Område I<br />
8.1 Område I nedgraves <strong>til</strong> et eller flere plane niveauer. Områdets<br />
højeste kote må ikke overstige kote 25,5.<br />
8.2 Område II*<br />
Indenfor Område II skal der etableres terrænformationer/<br />
bakker som vist på Administrationskortet, Kortbilag 2, og Illustrationsplanen,<br />
Kortbilag 3.<br />
Bakkerne kan maximalt gives følgende højder målt fra eksisterende<br />
terræn.<br />
Bakker benævnt A: 7,5 m<br />
Bakker benævnt B: 5 m<br />
8.3 Skråningsanlæg som omkranser Område I skal udføres som<br />
tekniske skråninger med anlæg 1:2,5.<br />
8.4 Skråningsanlæg på bakkerne i Område II kan maximalt gives<br />
en hældning på 1:6.<br />
8.5 Ud over terrænformationer nævnt i 8.2 kan der foregå terræ<strong>nr</strong>egulering<br />
+- 0,5 m.<br />
§9 Ubebyggede arealer, beplantning og hegn<br />
9.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstning eller<br />
lignende gives et ordentligt og rydeligt udseende.<br />
9.2 Omkring stationsanlægget skal der plantes indenfor de på<br />
Administrationskortet, Kortbilag 2, og Illustrationsplanen,<br />
Kortbilag 3 viste områder.<br />
9.3 Beplantningen inddeles i 3 kategorier, som benævnes Skov,<br />
Lund og Overdrev.<br />
Skov<br />
Indenfor arealet angivet som Skov skal plantes egnstypiske<br />
træer og buske med stedsegrønne og (overvejende) løvfældende<br />
arter. Skovplantningen skal bestå af lind, bøg, ahorn,<br />
kastanie, fyr o. lign. Skovbryn kan bestå af fuglekirsebær,<br />
fjeldribs, slåen, syren, tjørn, kvæde, skovæble , enebær o.<br />
lign.<br />
Lund<br />
Indenfor arealet angivet som Lund skal plantes eg, birk, pil,<br />
ask o.lign. Der kan også plantes løvfældende buske, som<br />
giver karakter <strong>til</strong> lundens træplantning.<br />
Overdrev<br />
Indenfor arealet angivet som Overdrev skal plantes små<br />
grupper eller solitære træer såsom eg spredt i et åbent græsningslandskab.<br />
Der kan plantes mindre grupper af løvfældende<br />
buske, såsom tjørn.<br />
9.4 Beplantningen skal ved pleje og beskæring holdes tæt og i<br />
fuld højde.<br />
*Fodnote 1: Jord <strong>til</strong> udformning af bakkerne fremkommer ved udgravning <strong>til</strong> stationsarealet samt mindre terræ<strong>nr</strong>eguleringer i<br />
området.<br />
22
23<br />
9.5 Der skal, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen, udføres hegning<br />
med trådhegn omkring Område I, se Kortbilag 2.<br />
9.6 Eventuel hegning af en mindre ridebane og græsningsarealer<br />
skal gives et udtryk der falder naturligt ind i området. F.eks.<br />
rafter uden malerbehandking og trådhegn suppleret med beplantning<br />
Belægning på ridebane kan udføres med overflade af grus,<br />
stenmel eller lignende.<br />
§10 Støjforhold<br />
10.1 Omformeranlægget og de eksisterende luftledninger må ikke<br />
udsende støj, der overskrider gældende krav <strong>til</strong> udsendelse af<br />
støj, lavfrekvent støj og infralyd. 1), 2)<br />
Støjniveauet på boligers udearealer og facader må ikke<br />
overskride 40 dB(A) (middelværdien over en halv time) i<br />
natperioden fra kl. 22 - 07. Der kan forekomme impulslyd<br />
fra omformeranlægget ved <strong>til</strong>- og frakobling af komponenter<br />
samt hørbare toner, og efter en konkret vurdering af <strong>til</strong>synsmyndigheden<br />
kan der gives et <strong>til</strong>læg for dette på 5 dB(A) <strong>til</strong><br />
målingerne, så de målte værdier skal overholde 35 dB(A).<br />
Maksimalværdien for støj (impulsstøj) om natten må ikke<br />
overstige 55 dB(A) (spidsværdien).<br />
Lavfrekvent støj (10-160 Hz) må ikke overstige 20 dB(A) om<br />
natten og 25 dB(A) om dagen indendørs ved nabo.<br />
Infralyd (5-20 Hz) må ikke overstige 85 dB (G) indendørs ved<br />
nabo både om natten og om dagen.<br />
Støjdæmpende foranstaltninger kan bl.a. ske i form af<br />
støjafskærm¬ning i henhold <strong>til</strong> §6.<br />
Overholdelse af støj- og lydemissionerne skal dokumenteres<br />
efter ibrugtagning af omformeranlægget.<br />
Hvis en grænseværdi overskrides skal stationsejeren foretage<br />
nødvendige dæmpninger ved kilden og/eller ved ops<strong>til</strong>ling af<br />
støjskærme eller lignende støjbegrænsende foranstaltninger.<br />
§11 Forudsætning for ibrugtagning og ændret<br />
anvendelse<br />
11.1 Afskærmende beplantninger og terrænopbygninger jf. §9 skal<br />
være etableret inden stationanlæggets idriftsættelse. (*Se<br />
Fodnote 2)<br />
11.2 Transformerstationens tekniske anlæg skal være indhegnet i<br />
henhold <strong>til</strong> stærkstrømsbekendtgørelsen.<br />
*Fodnote 2: Såfremt anlægget ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af bebyggelsen, vil det efter konkret<br />
vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelserne. evt. mod sikkerhedss<strong>til</strong>lelse for anlæg af arealerne inden<br />
fore rimelig tid.
11.3 Det er en forudsætning for ibrugtagnings<strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> stationsanlægget<br />
og eventuel udbygning af denne, at det eftervises,<br />
at anlægget som helhed ikke påfører omgivende beboelser<br />
udendørs opholdsarealer støj i henhold <strong>til</strong> §9 stk. 1.<br />
11.4 Overstiger støjniveauet iht. §9.1 skal der inden ibrugtagning<br />
etableres støjdæmpende foranstaltninger. Er den beregnende<br />
støj 38-40 dB(A) skal der senest 2 måneder efter idriftsættelsen<br />
foretages en støjmåling, for at sikre at støjen ikke overstiger<br />
40 dB(A).<br />
§ 12 Landzone<strong>til</strong>ladelse/Bonuslokalplan<br />
12.1 Nærværende lokalplans bestemmelser erstatter landzone<strong>til</strong>ladelser<br />
(efter planlovens § 35, stk. 1) vedrørende udstykning,<br />
byggeri eller ændret anvendelse, forudsat at det ansøgte<br />
udtrykkeligt er i overensstemmelsen med og <strong>til</strong>ladt i henhold<br />
<strong>til</strong> lokalplanens bestemmelser (jævnfør planlovens § 36, stk<br />
1, <strong>nr</strong>. 5).<br />
§ 13 <strong>Lokalplan</strong>ens retsvirkninger<br />
13.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må<br />
ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges<br />
og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.<br />
<strong>Lokalplan</strong>en medfører ikke i sig selv pligt <strong>til</strong> at<br />
udføre den bebyggelse m.v., der er indeholdt i planen. Ligeledes<br />
må eksisterende, lovlige forhold fortsætte som hid<strong>til</strong>.<br />
Ved ændring af anvendelsen af bygninger eller ubebyggede<br />
arealer, ved opførelse af ny bebyggelse eller nye anlæg og<br />
ved større om- og <strong>til</strong>bygninger træder lokalplanen i kraft over<br />
for den enkelte, jvf. Planlovens § 18.<br />
13.2 Fravigelser fra planen, dispensation<br />
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at meddele dispensation<br />
fra lokalplanens bestemmelser, medmindre der er tale<br />
om fravigelser, der vil stride mod principperne i planen. Sådanne<br />
fravigelser kan kun gennemføres ved en ny lokalplan<br />
(Planlovens §19).<br />
Som hovedregel kan Kommunalbestyrelsen først meddele<br />
dispensation efter, at Kommunalbestyrelsen ved orientering<br />
af naboer mfl. har givet disse mulighed for at udtale sig om<br />
dispensationsønsket (Planlovens § 20).<br />
13.3 Ekspropriation<br />
Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere private ejendomme<br />
eller private rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen<br />
er nødvendig for at sikre virkeliggørelsen af en lokalplan<br />
(Planlovens § 47).<br />
13.4 Erstatning<br />
Ejeren af en privat ejendom, der udlægges <strong>til</strong> offentligt formål,<br />
kan forlange ejendommen overtaget af kommunen mod<br />
erstatning, når ejendommen ikke længere kan udnyttes på<br />
en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den<br />
faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme. (Planlovens<br />
§ 48)<br />
24
5o<br />
5h<br />
6b<br />
6r<br />
6q<br />
6k<br />
l 1a<br />
c<br />
Sæby By, Sæby<br />
2a<br />
b<br />
6k<br />
6i<br />
6f<br />
6g<br />
3c<br />
2a<br />
3ek<br />
<strong>Lokalplan</strong>ens afgrænsning<br />
2 a Matrikelnummer<br />
Ejerlavsgrænse<br />
2b 8n<br />
1b<br />
3af<br />
d Gade<br />
7a<br />
c<br />
10d<br />
23<br />
Herslev By, Finderup<br />
Ruds Vedby By, Ruds Vedby<br />
8f<br />
22a<br />
Herslev By, Finderup<br />
8d<br />
f<br />
8c<br />
9b<br />
b<br />
9e<br />
Mål ca. 1:10.000<br />
Kortbilag 1 Matrikelkort<br />
26
Bavnehøj<br />
k 25,5<br />
Reservation for<br />
mulig udvidelse<br />
Mål ca. 1:7.500<br />
<strong>Lokalplan</strong>område og delområdegrænse jvf. §2<br />
A<br />
B<br />
A<br />
§ 3<br />
oMRåDE<br />
0 100 200 300 400 m<br />
Byggefelt jvf. §6, stk. 2<br />
Terrænopbygning i max. 7,5 m, jvf. §9 stk. 3<br />
Terrænopbygning i max. 5 m, jvf. §9 stk. 3<br />
Trådhegn jvf. §8, stk. 5<br />
Fortidsminde<br />
B<br />
B<br />
B<br />
B<br />
Område I<br />
B<br />
Område II<br />
A<br />
B<br />
Beplantning jvf. §9<br />
Skov<br />
Lund<br />
Overdrev<br />
Kortbilag 2 Administrationskort<br />
28
Bavnehøjvej<br />
Syvbækvej<br />
områdegrænse<br />
0 100 200 300 400 m<br />
Mål ca. 1:7.500<br />
Snit mellem stationsarealet og Syvbækvej<br />
Stationsområde<br />
HERSLEV<br />
Beplantning<br />
terrænformationer<br />
Landskabelig bufferzone<br />
Kildegårdsvej<br />
Beplantning jvf. §9<br />
Skov<br />
Lund<br />
Overdrev<br />
Stationsareal Terrænopbygning Syvbækvej<br />
Kortbilag 3 Illustrationsplan<br />
30
31<br />
KALUNDBORG KOMMUNE<br />
<strong>Forslag</strong> <strong>til</strong> Tillæg <strong>nr</strong>. 2<br />
<strong>til</strong> Kommuneplan 2005-2016 for Gammel Høng<br />
Kommune<br />
Tillægget omfatter de markerede arealer som vist på <strong>til</strong>hørende<br />
kortbilag.<br />
Tillæggets arealer er beliggende i landzone.<br />
Baggrunden for udarbejdelse af <strong>til</strong>lægget <strong>til</strong> Kommuneplan 2005<br />
- 2016 for Gammel Høng Kommune er, at der i forbindelse med<br />
udarbejdelse af en ny lokalplan (lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et areal <strong>til</strong><br />
et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev), skal<br />
udarbejdes rammebestemmelser for området.<br />
I Hovedstruktur i Kommuneplan 2005 - 2016 for Gammel Høng<br />
Kommune er området udlagt <strong>til</strong> ’Afgrænset anlægsområde’.<br />
Tillægget omfatter en del af rammeområde 3.L.1.jo i Kommuneplan<br />
2005-2016 for Gammel Høng Kommune. Det nye område<br />
benævnes 3.E.3.<br />
Udarbejdet i forbindelse med <strong>Lokalplan</strong> <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et<br />
400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev<br />
<strong>Forslag</strong> <strong>til</strong> Tillæg <strong>nr</strong>. 2<br />
For området fastsættes følgende rammebestemmelser for indhold i<br />
lokalplanlægning:<br />
Anvendelse<br />
Højspændingsstationsanlæg, landskabelig bufferzone med terrænformationer<br />
samt beplantning, stianlæg m.v..<br />
Bebyggelsens art<br />
Højspændingsstationsanlæg med <strong>til</strong>hørende tekniske anlæg<br />
Bebyggelsens omfang og placering<br />
I området kan opføres de for stationsanlægget nødvendige bygningsværker<br />
med:<br />
Højde over terræn<br />
Lynfangsmaster: 25 m<br />
Ven<strong>til</strong>hal: 19 m<br />
Lagerhal: 10 m<br />
Galger: 18 m<br />
Terræn og beplantning<br />
Anlægget skal indpasses i landskabet, f.eks. ved indbygning,<br />
nedgravning, terræ<strong>nr</strong>egulering samt beplantnning.<br />
Zoneforhold<br />
Landzone
Kalundborg Kommune<br />
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong><br />
lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et<br />
område <strong>til</strong> et 400 kV<br />
stationsanlæg med omformeranlæg<br />
ved Herslev<br />
Miljørapport<br />
Maj 2008
Dokument <strong>nr</strong>. P-66553-A-1<br />
Revision <strong>nr</strong>. 3<br />
Udgivelsesdato 26.05.2008<br />
Kalundborg Kommune<br />
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong><br />
lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et<br />
område <strong>til</strong> et 400 kV<br />
stationsanlæg med omformeranlæg<br />
ved Herslev<br />
Miljørapport<br />
Maj 2008<br />
Udarbejdet JAH, JNIR, SBJ<br />
Visualiseringer: Møller & Grønborg.<br />
Kontrolleret NEF,JVM, SLA<br />
Godkendt NEF<br />
COWI A/S<br />
Parallelvej 2<br />
2800 Kongens Lyngby<br />
Telefon 45 97 22 11<br />
Telefax 45 97 22 12<br />
www.cowi.dk
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 1<br />
Indholdsfortegnelse<br />
1 Sammenfatning 3<br />
1.1 Resumé 3<br />
1.2 Konklusioner 4<br />
2 Baggrund 5<br />
2.1 Planmæssig baggrund 5<br />
2.2 Projektmæssig baggrund 5<br />
2.3 Alternative placeringer 8<br />
2.4 Eksisterende forhold 9<br />
3 Afgrænsning af miljøvurdering 11<br />
3.1 Resultater fra screening af lokalplan 11<br />
3.2 Elektriske og magnetiske felter 12<br />
3.3 EF-Fuglebeskyttelsesområde <strong>nr</strong>. 100 12<br />
3.4 Lavfrekvent støj 16<br />
4 Støj 18<br />
4.1 Metode 18<br />
4.2 Eksisterende forhold 18<br />
4.3 Miljøvurdering 19<br />
5 Landskabelige og visuelle effekter 22<br />
5.1 Metode 22<br />
5.2 Eksisterende forhold 22<br />
5.3 Miljøvurdering 25<br />
6 Afværgeforanstaltninger og overvågning 29<br />
6.1 Støj 29<br />
6.2 Landskabelige og visuelle effekter 29<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 2<br />
Bilagsliste<br />
Nr. 1 Screening af <strong>Lokalplan</strong> <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> - Udfyldt checkliste<br />
Nr. 2 Energinet.dk notat: Placering af omformerstation og kabeltracé<br />
Nr. 3 Møller og Grønborg: Landskabsplan og visualiseringer, september 2007<br />
Nr. 4 Kalundborg Kommune: Notat om placering af omformerstation på<br />
Asnæs, marts 2008.<br />
Nr. 5 Møller & Grønborg: Revurdering af afværgeforanstaltninger (planforslag<br />
B), marts 2008<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 3<br />
1 Sammenfatning<br />
1.1 Resumé<br />
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg<br />
med omformeranlæg umiddelbart nordvest for Herslev er udført af<br />
COWI A/S for Kalundborg Kommune i perioden 13. - 24. august 2007 og senere<br />
suppleret i april og maj 2008 med en vurdering i forhold <strong>til</strong> Natura 2000beskyttelsesinteresserne.<br />
Landskabsplan og 3D visualiseringer, herunder landskabelige<br />
og visuelle vurderinger, er udført af Møller og Grønborg arkitekter og<br />
planlæggere AS.<br />
Miljøvurderingen er udført i henhold <strong>til</strong> Lov om miljøvurdering af planer og<br />
programmer (Lovbekendtgørelse <strong>nr</strong>. 1398 af 22. oktober 2007). Formålet er at<br />
belyse de sandsynlige væsentlige miljømæssige konsekvenser ved vedtagelsen<br />
af <strong>Lokalplan</strong> <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> og <strong>til</strong>hørende Kommuneplan<strong>til</strong>læg.<br />
De sandsynlige væsentligste miljømæssige problems<strong>til</strong>linger er identificeret<br />
efter en grundig screening og prioritering af alle relevante miljøparametre og de<br />
to væsentligste parametre vurderes at være:<br />
• Støjpåvirkning fra anlægs- og driftsfasen<br />
• Landskabelig og visuel påvirkning<br />
Elektriske og magnetiske felter fra det nye anlæg er vurderet ikke at have en<br />
sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet. På baggrund af de mange bemærkninger<br />
og spørgsmål <strong>til</strong> emnet på det offentlige møde d. 29. maj 2007 er det alligevel<br />
valgt kort at diskutere emnet i miljøvurderingen samt redegøre for,<br />
hvorfor emnet ikke er vurderet som en sandsynlig væsentlig miljøparameter.<br />
Som et resultat af informationsmøder i maj 2007 og april 2008 og debatten om<br />
anlæggets visuelle miljøpåvirkninger har Energinet.dk udarbejdet et forslag for<br />
stationsanlægget, som tager højde for kommentarerne.<br />
Stationsanlægget er vurderet <strong>til</strong> ikke at have en sandsynlig væsentlig indvirkning<br />
på EF-Fuglebeskyttelsesområde <strong>nr</strong>. 100 ”Tissø, Åmose og Hallenslev Mose”,<br />
der samtidig er udpeget som EF-habitatområde <strong>nr</strong>. 138 ” Åmose, Tissø,<br />
Halleby Å og Flasken”. Emnet er imidlertid valgt medtaget i miljøvurderingen<br />
med henblik på at give en fyldestgørende redegørelse for, hvorfor anlægget ik-<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 4<br />
ke vurderes at have en væsentligt skadelig indvirkning på dette internationalt<br />
beskyttede område.<br />
Stationsanlæggets udsendelse af lavfrekvent støj og dennes eventuelle påvirkning<br />
af Natura-2000 området er på anmodning fra Kalundborg Kommune <strong>til</strong>lige<br />
medtaget i miljøvurderingen for at gøre den fyldestgørende. Det vurderes, at<br />
lavfrekvent støj fra transformatorstationen ikke vil have nogen målbar effekt på<br />
forekomsten og adfærden af rastende og fødesøgende fugle i området.<br />
1.2 Konklusioner<br />
Planlægningen og projekteringen af stationsanlægget har ikke kunne støtte sig<br />
<strong>til</strong> en kommunal miljømålsætning, fordi en sådan ikke fandtes i den gamle<br />
Høng Kommune. Som overordnet miljømålsætning har Energinet.dk derfor arbejdet<br />
på dels at eliminere støjudsendelsen ved kilden (fra anlæggets komponenter)<br />
eller reducere dens spredning mest muligt, dels at eliminere eller reducere<br />
den visuelle påvirkning af stationen mest muligt.<br />
0-alternativet, som er landskabet som det ville se ud eller hvad støjniveauet<br />
ville være, hvis ikke lokalplanforslaget gennemføres i Herslev, vurderes identisk<br />
med de nuværende forhold. Der vil næppe ske større ændringer i fremtiden,<br />
som vil påvirke landskabets udseende eller støjniveauet væsentligt.<br />
Vurderingen af 0-alternativet for Herslev løsningen bliver derfor stort set enslydende<br />
med vurderingen af de nuværende forhold.<br />
Stationsanlæggets støjmæssige påvirkning af omgivelserne vurderes <strong>til</strong> at være<br />
indenfor de af Miljøstyrelsen fastlagte grænser. I projekteringen af anlægget er<br />
der indarbejdet støjdæmpende foranstaltninger på og omkring støjkilderne.<br />
Den valgte kombinationsløsning med en 2 meters nedgravning af stationsanlægget,<br />
etablering af små bakker og supplerende afskærmning <strong>til</strong> afhjælpning af<br />
stationsanlæggets synlighed uden for lokalplanområdet vurderes at resultere i<br />
en forholdsvis begrænset ændring i landskabets oprindelige udformning og karakter.<br />
Løsningen sikrer samtidig at stationsanlægget afskærmes i de væsentligste<br />
indsynspunkter set fra beboelsesejendommene. De planlagte muligheder for<br />
etablering af rekreative områder vil gøre området mere attraktivt.<br />
I anlægsfasen må der forventes en vis støj- og støvpåvirkning ved nærmeste<br />
boliger på grund af mange jordtransporter.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 5<br />
2 Baggrund<br />
Planer og programmer, herunder lokalplaner som antages at kunne få en væsentlig<br />
indvirkning på miljøet, skal ifølge Lov om miljøvurdering af planer og<br />
program (Lovbekendtgørelse <strong>nr</strong>. 1398 af 22. oktober 2007) miljøvurderes af<br />
den ansvarlige myndighed.<br />
2.1 Planmæssig baggrund<br />
I forbindelse med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse (en ny<br />
jævnstrømsforbindelse med kabel) vil Energinet.dk opføre et 400 kV stationsanlæg<br />
med omformeranlæg og landskabelig bufferzone med blandt andet terrænopbygning<br />
og beplantning umiddelbart nord-vest for Herslev. <strong>Forslag</strong> <strong>til</strong><br />
lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong>, samt <strong>Forslag</strong> <strong>til</strong> <strong>til</strong>læg <strong>nr</strong>. 2 <strong>til</strong> Høng Kommuneplan 2005-<br />
2016 med nyt rammeområde 3.L.1 (a) er udarbejdet <strong>til</strong> dette formål.<br />
Området omkring Herslev er i Regionplan for Vestsjællands Amt 2005-2016<br />
blandt flere alternativer udpeget som det mest optimale <strong>til</strong> en stationsplacering.<br />
I Høng Kommuneplan 2005-2016 er lokalplanområdet udlagt <strong>til</strong> anlægsområde<br />
for et stationsanlæg.<br />
2.2 Projektmæssig baggrund<br />
Baggrunden for etablering af et 400 kV-stationsanlæg med omformeranlæg ved<br />
Herslev er Regeringens Energistrategi 2025, hvor det er anbefalet, at Energinet.dk<br />
indleder projektering af en elektrisk Storebæltsforbindelse med henblik<br />
på idriftssættelse i 2010. Den elektriske Storebæltsforbindelse betyder, at der<br />
skal føres et jordkabel fra Fraugde på Fyn <strong>til</strong> Herslev på Sjælland. Forbindelsen<br />
etableres som jævnstrømsanlæg med en overførselskapacitet på 600MW og<br />
med <strong>til</strong>hørende omformeranlæg på Fyn (Fraugde) og på Sjælland (Herslev).<br />
Ilanføring på Sjælland forventes at være i området nord for Mullerup Havn og<br />
kablet føres herfra frem <strong>til</strong> Herslev.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 6<br />
Figur 2.1. Den planlagte jævnstrømsforbindelse mellem Fyn og Sjælland<br />
<strong>Lokalplan</strong>området, der er på ca. 73 ha, opdeles i to områder: et <strong>til</strong> stationsområdet<br />
(område I) og et areal <strong>til</strong> en landskabelig bufferzone (område II), hvor der<br />
terræ<strong>nr</strong>eguleres og beplantes for at afskærme anlægget visuelt, og desuden skabe<br />
rekreative <strong>til</strong>tag som skal <strong>til</strong>godese det nære lokalsamfund. Stationsområdet<br />
er ca. 14 ha.<br />
En eksisterende luftledning, som løber igennem lokalplanområdet, skal kobles<br />
<strong>til</strong> stationsanlægget. Den eksisterende luftledning med spændingsniveau på 400<br />
kV, er ophængt på 50-55 m høje master. Den nye station placeres imellem to<br />
bæremaster på den eksisterende luftledning.<br />
I figur 2.2 vises en illustration af stationsanlægget og den landskabelige bufferzoneog<br />
den eksisterende luftlednings placering i forhold <strong>til</strong> lokalplanområdet.<br />
Afgrænsningen er markeret med den stiplede afgrænsning. I figuren ses stationsarealet<br />
og beplantningszone. De eksisterende bæremaster er ikke angivet på<br />
kortet.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 7<br />
Figur 2.2. <strong>Lokalplan</strong>område <strong>til</strong> stationsområde, beplantning og luftledning.<br />
Stationsanlægget vil bestå af et koblingsanlæg, en stationsbygning med en bygningshøjde<br />
på max. 8,5 m, en lagerhal i en højde på max. 10 m samt en ven<strong>til</strong>hal<br />
(omformeranlæg) med en højde på max. 19 m (oprindelig 25 m). Som det<br />
fremgår af figur 2.3 er der i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> ven<strong>til</strong>hallen en servicebygning med<br />
en bygningshøjde på 8,5 m samt en transformer- og kølerbygning med en bygningshøjde<br />
på 10 m.<br />
Figur 2.3. Ven<strong>til</strong>hallen med <strong>til</strong>hørende servicebygning samt transformer- og<br />
kølerbygning<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 8<br />
Stationsindretningen for det valgte planforslag er vist i figur 2.4.<br />
Figur 2.4. Indretning af stationsanlæg.<br />
Stationen bliver placeret lavt i landskabet og må ikke ligge højere end kote<br />
25,5. Overskydende jord fra planeringsarbejdet benyttes <strong>til</strong> afskærmende terrænopbygning.<br />
Terrænopbygningen suppleres med beplantning, hvilket yderligere<br />
vil mindske indblikket <strong>til</strong> stationsområdet.<br />
Stationsarealet indhegnes i henhold <strong>til</strong> Stærkstrømsbekendtgørelsen.<br />
2.3 Alternative placeringer<br />
Energinet.dk har efter afholdelsen af borgerinformationsmødet i maj 2007 foretaget<br />
sammenlignende vurderinger af fire alternative forslag <strong>til</strong> placering af stationsanlægget.<br />
De vurderede alternativer er:<br />
- Ved Herslev<br />
- Vest for Asnæsværket<br />
- Syd for Asnæsværket<br />
- Øst for Kalundborg i industriområde.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 9<br />
Alternativerne er vurderet i forhold <strong>til</strong> tre parametre: Teknik, miljø og økonomi.<br />
Undersøgelsen er rapporteret i et notat, hvoraf det fremgår, at den planlagte<br />
placering ved Herslev for alle parametre er den mest optimale placering. Notatet<br />
er vedlagt som bilag 2.<br />
Gennemgangen af de fire alternativer viser, at Herslev løsningen er den bedste,<br />
billigste og mest miljøvenlige set i forhold <strong>til</strong> de vurderede parametre. Herslev<br />
løsningen findes især optimal, specielt hvad angår stationens placering i forhold<br />
<strong>til</strong> de væsentligste miljøforhold (støj- og landskabsmæssige påvirkninger).<br />
I notatet fremhæves <strong>til</strong>lige at planlægningsarbejdet allerede fra 90-erne har fokuseret<br />
på Herslev løsningen og at ingen planmyndigheder i forløbet har rejst<br />
spørgsmål <strong>til</strong> placeringen.<br />
Kalundborg Kommune har efterfølgende udarbejdet et notat om placering af<br />
omformerstation på Asnæs, jf. bilag 4, <strong>til</strong> nærmere belysning af placering af<br />
omformerstationen i <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> eksisterende industrianlæg på Asnæs med<br />
henblik på etablering af industriel klyngedannelse.<br />
Notatets konklusion er, at det med udgangspunkt i såvel eksisterende anvendelser<br />
af arealer, beredskabsmæssige forhold samt sikkerhedszoner og gældende<br />
planforhold må konkluderes, at ingen af de ops<strong>til</strong>lede alternativer udgør reelle<br />
placeringsmuligheder for en omformerstation, idet samtlige placeringer vil være<br />
i konflikt med op <strong>til</strong> flere afgørende begrænsninger på én gang.<br />
2.4 Eksisterende forhold<br />
Planområdet for det nye stationsanlæg ligger nordvest for Herslev, nord for<br />
Syvbækvej og øst for Baunehøj. Området dækker dele af matr. <strong>nr</strong>. 2a og 7a<br />
Herslev By, Finderup.<br />
I figur 2.4 ses afgrænsningen af lokalplanområdet.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 10<br />
Figur 2.4. <strong>Lokalplan</strong>området.<br />
Stationsanlægget placeres i et lettere kuperet åbent landskab, der anvendes <strong>til</strong><br />
dyrkningsarealer med landbrugspligt. Landskabet præges i dag af den eksisterende<br />
400 kV-luftledning på 50-55 m høje master. Den eksisterende luftledning<br />
<strong>til</strong>sluttes den nye station.<br />
De nærmeste naboer <strong>til</strong> den nye station er boligbebyggelsen ved Bavnehøjvej,<br />
der ligger i en afstand af ca. 400-500 m, fra midten af det tekniske anlæg samt<br />
bebyggelsen ved Herslev der ligger i en afstand af ca. 500 m fra midten af det<br />
tekniske anlæg.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 11<br />
3 Afgrænsning af miljøvurdering<br />
3.1 Resultater fra screening af lokalplan<br />
Kalundborg Kommune har foretaget en screening og scoping af lokalplan <strong>nr</strong>.<br />
<strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV-stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev<br />
og forslag <strong>til</strong> <strong>til</strong>læg <strong>nr</strong>. 2 <strong>til</strong> Kommuneplan (Høng Kommune 2005-2016) med<br />
henblik på kommuneplan<strong>til</strong>læggets og lokalplanens sandsynlige væsentlige<br />
indvirkning på miljøet. Formålet var at undersøge, om lokalplanen og kommuneplan<strong>til</strong>læg<br />
kan få væsentlig indvirkning på miljøet og i så fald udpege de miljøparametre,<br />
som skal medtages i miljøvurderingen.<br />
Screeningen, der blev foretaget af planforslag A, er gennemført ved hjælp af en<br />
omfattende checkliste <strong>til</strong> miljøvurdering af lokalplaner. Den anvendte checkliste<br />
og resultaterne fra screeningen er medtaget i bilag <strong>nr</strong>. 1.<br />
En række miljøparametre er vurderet i forhold <strong>til</strong>, om de er relevante i det aktuelle<br />
lokalplanforslag og i så fald i forhold <strong>til</strong> deres eventuelle negative, positive<br />
eller neutrale påvirkning. Alle vurderinger er markeret ved afkrydsninger i<br />
checklisten.<br />
Resultaterne fra den indledende screening og scoping viste, at syv miljøparametre<br />
vurderes at kunne have en negativ påvirkning, hvoraf kun to fandtes at<br />
have en væsentlig indvirkning på miljøet:<br />
• Støjpåvirkning fra anlægs- og driftsfasen<br />
• Landskabelige og visuelle påvirkninger<br />
Resultaterne af screeningen og scoping forslaget har i perioden fra den 7. maj<br />
2007 <strong>til</strong> den 4. juni 2007 været i høring hos Sikkerhedsstyrelsen, Energistyrelsen,<br />
Region Sjælland, Miljøcenter Roskilde, Skov- og Naturstyrelsen, Kalundborg<br />
og Omegns Museum, Jordbrugskommissionen, Slagelse Kommune, Sorø<br />
Kommune, DOF-Vestsjælland samt internt i Kalundborg Kommune. Der er ud<br />
over en opfordring fra DOF-Vestsjælland ikke modtaget bemærkninger, der<br />
giver anledning <strong>til</strong> at ændre på screeningens konklusion. DOF-Vestsjælland har<br />
opfordret Kalundborg Kommune <strong>til</strong> at medtage en vurdering af anlæggets eventuelle<br />
skadelige påvirkning på EF-Fuglebeskyttelsesområde <strong>nr</strong>. 100 ”Tissø,<br />
Åmose og Hallenslev Mose”. Anmodningen er imødekommet, og Kalundborg<br />
Kommune har <strong>til</strong>lige ønsket medtaget en vurdering af om udsendelsen af lav-<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 12<br />
frekvent støj kunne tænkes at påvirke Natura-2000 området. Begge vurderinger<br />
er indeholdt i denne reviderede udgave af miljøvurderingen.<br />
De fleste miljøparametre i screeningen blev enten vurderet at have en neutral<br />
påvirkning eller fandtes "ikke relevante".<br />
To miljøparametre blev vurderet at have en positiv indvirkning. Den afskærmende<br />
beplantning vil fungere som et nyt skjul og fourageringsområde for områdets<br />
dyreliv. Afviklingen af landbrugsproduktionen vil reducere risikoen for<br />
forurening af grundvandsressourcen og kan forbedre kvaliteten af §3 vandhullet.<br />
3.2 Elektriske og magnetiske felter<br />
Screeningen har ikke forholdt sig <strong>til</strong> elektriske og magnetiske felter omkring<br />
stationsanlægget. Det skyldes, at lokalplanen og den nye transformatorstation<br />
ikke vil forøge niveauet af magnetfelter væsentligt. Niveauet fra højspændingsledningen<br />
er i dag betydeligt større end det nye bidrag stationsanlægget vil bidrage<br />
med.<br />
På baggrund af de indkomne bemærkninger og de mange spørgsmål <strong>til</strong> dette<br />
emne ved det offentlige møde d. 29. maj 2007 om lokalplanen er det alligevel<br />
valgt kort at diskutere emnet i miljøvurderingen.<br />
Der er elektriske og magnetiske felter tæt på alle forsyningsanlæg. Det vil sige<br />
transformere, luftledninger og jordkabler.<br />
Magnetiske vekselstrømsfelter findes især omkring vekselstrøms luftledninger,<br />
som f.eks. den eksisterende luftledning. Niveauerne omkring jævnstrømsledninger<br />
og stationer, som dem der er indeholdt i lokalplanen, er meget små.<br />
Det bekræftes af orienterende målinger af magnetfeltets størrelse ved skel <strong>til</strong> et<br />
transformeranlæg foretaget i Hovedstadsområdet, som viste værdier på niveau<br />
med eller lidt over niveauet i en moderne husholdning. De målte værdier var<br />
<strong>til</strong>lige under de grænseværdier, der anvendes for boliger i Sverige og Norge. 1<br />
<strong>Lokalplan</strong>en og den nye transformerstation vil således ikke forøge niveauet af<br />
magnetfelter væsentligt, fordi niveauet i dag er betydeligt større end det nye<br />
bidrag stationen vil bidrage med. Magnetiske felter vil derfor ikke blive diskuteret<br />
yderligere i miljøvurderingen.<br />
3.3 EF-Fuglebeskyttelsesområde <strong>nr</strong>. 100<br />
Vest og nord for lokalplanområdet i en afstand af ca. 1,3 km eller mere er der<br />
udpeget et internationalt naturbeskyttelsesområde, et Natura 2000-område. Området<br />
omfatter både EF-fuglebeskyttelsesområde <strong>nr</strong>. 100 ”Tissø, Åmose og Hal-<br />
1 Intern COWI rapport for privat klient, 29. juni, 2006.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 13<br />
lenslev Mose” og EF-habitatområde <strong>nr</strong>. 138 ” Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken”.<br />
Området er udpeget for at beskytte arter og naturtyper, der er vurderet som værende<br />
af fællesskabsbetydning. Udpegningsgrundlaget kan ses i Tabel 3-1 og<br />
Tabel 3-2.<br />
Tabel 3-1 Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde <strong>nr</strong>. 100 og EFhabitatområde<br />
<strong>nr</strong>. 138. Udpegningsgrundlaget er både det, som området<br />
allerede er udpeget for at beskytte, samt arter og naturtyper, der siden<br />
hen også er fundet i området. By-. og Landskabsstyrelsen har derfor<br />
udsendt det udvidede udpegningsgrundlag for alle de danske Natura<br />
2000-områder her i marts-april 2008. Ifølge styrelsen skal vurderinger<br />
ifht. planer, programmer og projekter sættes i forhold <strong>til</strong> det udpegningsgrundlag,<br />
som nu er sendt i høring.<br />
1149 Pigsmerling (Cobitis taenia )<br />
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)<br />
1355 Odder (Lutra lutra)<br />
1130 Flodmundinger<br />
1150 * Kystlaguner og strandsøer<br />
1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder<br />
og sand<br />
1330 Strandenge<br />
2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)<br />
3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden<br />
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger<br />
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks<br />
3260 Vandløb med vandplanter<br />
4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Ny<br />
6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Ny<br />
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)<br />
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund<br />
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop<br />
7230 Rigkær<br />
9130 Bøgeskove på muldbund<br />
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ny<br />
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld<br />
.<br />
Ny
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 14<br />
Tabel 3-2 Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde <strong>nr</strong>. 100.<br />
Ynglefugle Trækfugle<br />
Rørdrum Sangsvane<br />
Havørn<br />
Pibesvane<br />
Fiskeørn Fiskeørn<br />
Rørhøg<br />
Brushane<br />
Dværgterne<br />
Grågås<br />
Sædgås<br />
Bekendtgørelse <strong>nr</strong>. 408 af 1.maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale<br />
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter kræver, at<br />
medlemsstaterne sikrer en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper,<br />
der er udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne. Det betyder, at der ikke<br />
må ske påvirkninger, der kan true bestande af arter eller naturtyper, der er en<br />
del af udpegningsgrundlaget. Der<strong>til</strong> er der en særlig streng beskyttelse af et udvalg<br />
af dyrearter og deres yngle- og rasteområder. Bilag IV-arter er beskyttet,<br />
uanset om de forekommer i beskyttede naturområder eller uden for disse.<br />
Der skal endvidere ikke kunne drages nogen rimelig videnskabelig tvivl om,<br />
hvorvidt en gunstig bevarings<strong>til</strong>stand for arter og naturtyper kan opretholdes i<br />
det område, som er udpeget for at beskytte dem. Dette skal dokumenteres med<br />
den bedst <strong>til</strong>gængelig viden om arter og naturtypernes krav <strong>til</strong> levesteder og<br />
sårbarhed over for påvirkninger.<br />
Vurderingen af, om en plan eller et projekt kan påvirke udpegningsgrundlaget<br />
for et Natura 2000-område, skal ske for aktiviteter både inden for området og<br />
for aktiviteter, der kan påvirke ind i området. Så selv om lokalplanområdet ligger<br />
uden for selve det beskyttede område, skal det vurderes, om fugle i udpegningsgrundlaget,<br />
der bevæger sig rundt i landskabet, kan blive påvirket negativt<br />
af planerne, så de har sværere ved at opnå gunstig bevaringsstatus.<br />
Man kan desuden i de kommende naturplaner jf. miljømålsloven gå ind og<br />
ændre på evt. negative påvirkninger i området, hvis de truer en gunstig bevaringsstatus<br />
for et Natura 2000-område i forhold <strong>til</strong> de mål, som ops<strong>til</strong>les for området<br />
i den kommende naturplan. Disse mål og evt. forslag <strong>til</strong> ændringer i områderne<br />
mht. drift, eksisterende anlæg m.v. er netop under udarbejdelse i de<br />
statslige miljøcentre.<br />
Natura 2000-konsekvensvurdering af lokalplanen<br />
Generelt udgør luftledninger en risiko for større og tunge fugle, der ikke tidsnok<br />
kan se ledningerne på baggrund af landskabet. Fuglene har svært ved at<br />
undvige, og for nogle arter af svaner, traner og gæs er det en betydelig del af<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 15<br />
dødeligheden, som skyldes kollision med luftledninger. Luftledninger kan også<br />
være et problem for nattrækkende større fugle som natravn og blishøne.<br />
Det nye stationsanlæg placeres imidlertid imellem de 2 eksisterende bæremaster,<br />
<strong>nr</strong>. 63 og 64, og anlægget forbindes med den elektriske Storebæltsforbindelse<br />
via jordkabler. Der etableres således ikke nye luftledninger uden for området<br />
imellem de 2 eksisterende bæremaster.<br />
Den valgte statiosndisponering (planforslag B), som er et mere kompakt anlæg,<br />
vil have mindst mulig fremtoning under bæremasterne.<br />
På trods af afstanden <strong>til</strong> EF-Fuglebeskyttelsesområdet på knapt godt 1,3 km kan<br />
der forekomme flokke af sangsvaner, grågæs og sædgæs på markerne i området<br />
omkring stationsanlægget. Såvel svaner som gæs søger gerne føde på dyrkede<br />
marker i omegnen af større vådområder, ligesom de foretager flytninger mellem<br />
egnede fødesøgningsområder omkring fuglebeskyttelsesområdet. Der foreligger<br />
ingen optegnelser om disse arters <strong>til</strong>stedeværelse på markerne inden for projektområdet<br />
eller i dettes umiddelbare nærhed, men hele området syd for EF-<br />
Fuglebeskyttelsesområdet omkring Sæby er kendt for i perioder at huse fødesøgende<br />
svaner og gæs i vinterhalvåret.<br />
Det er derfor sandsynligt, at der også i projektområdets umiddelbare nærhed<br />
kan forekomme flokke af de arter af svaner og gæs, der indgår i udpegningsgrundlaget<br />
for EF-Fuglebeskyttelsesområdet.<br />
Vurderingen af, hvad det nye stationsanlæg vil kunne betyde for forekomsten af<br />
disse arter - og dermed for deres beskyttelsesstatus, er i det følgende baseret på<br />
det forhold, at der ikke vil blive etableret nye luftledninger. Den miljømæssige<br />
effekt af det nye stationsanlæg vil i denne sammenhæng således alene forårsages<br />
af den arealinddragelse, det nye stationsanlæg vil medføre. Kollisionsrisikoen<br />
er derfor stort set uændret, og det må antages, at fuglenes forekomst og<br />
adfærd i området - herunder deres flyvehyppighed og flyvehøjde - ikke vil blive<br />
målbart ændret som følge af etableringen af stationsanlægget.<br />
Arealinddragelsen vil næppe have en målbar effekt på forekomsten af fødesøgende<br />
svaner og gæs i området. Området er så vidt vides ikke et af kerneområderne<br />
for svaners og gæs fødesøgning uden for EF-Fuglebeskyttelsesområdet -<br />
disse ligger væsentligt tættere på Tissø (markerne umiddelbart nord, vest og øst<br />
for Sæby). Det vurderes derfor, at alternative fødesøgningslokaliteter i nærområdet<br />
forekommer i et omfang, der ikke efterlader en mærkbar påvirkning af<br />
svaners og gæs adfærd i området.<br />
Svaner og gæs er i området og omkring EF-Fuglebeskyttelsesområdet kendt for<br />
at foretage regelmæssige flytninger mellem dette fuglebeskyttelsesområde og<br />
vådområder og marker ved Storebæltskysten mod vest. Stationsanlægget er beliggende<br />
øst og syd for de væsentligste fødesøgningsområder i området omkring<br />
Tissø, og der er derfor blot en helt ubetydelig risiko for, at stationsanlægget<br />
i opførelsesfasen og under drift vil have nogen effekt på dette lokale fugletræk.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 16<br />
Samlet vurderes det derfor, at det ikke er sandsynligt, at det planlage stationsanlæg<br />
vil have en skadelig påvirkning af arter i udpegningsgrundlaget i og omkring<br />
fuglebeskyttelsesområdet. Til grund herfor lægges især, at der ikke etableres<br />
nye luftledninger eller ledninger uden for eksisterende bæremaster, samt<br />
at arealinddragelsen alene ikke vil medføre forringede fødesøgningsforhold for<br />
de arter af svaner og gæs, der optræder i udpegningsgrundlaget.<br />
Figur 3.1 Kort over lokalplanområdet og EF-fuglebeskyttelsesområdet, som ses<br />
at ligge i en afstand på ca. 1,3 km fra hinanden.<br />
3.4 Lavfrekvent støj<br />
Kalunborg Kommune har anmodet om, at transformerstationens udsendelse af lavfrekvent<br />
støj <strong>til</strong>lige medtages i miljøvurderingerne, således at der sker en fyldestgørende<br />
vurdering af eventuelle påvirkninger af Natura-2000 området.<br />
Transformerstationer udsender lavfrekvent støj (10-160 Hz), som opfattes af det<br />
menneskelige øre på samme måde som fjern trafikstøj. Tæt ved en station er lydstyrken<br />
højest og den aftager med afstanden, dog langsommere end støj.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 17<br />
Der foreligger ingen undersøgelser om effekten af lavfrekvent støj fra transformatorstationer<br />
på forekomsten af rastende fugle. Vindmøller udsender ligeledes lavfrekvent<br />
støj, men det har ikke været muligt at påvise direkte effekter af støjen på<br />
forekomsten af fugle i møllers nærhed. Det er påvist, at fugle synger i et højere toneleje,<br />
hvis de lever i et miljø med udpræget lavfrekvent støj. Vedvarende, ensartet<br />
støj synes dog ikke at skræmme fugle væk eller på anden måde forstyrre deres adfærd<br />
og optræden. Fuglene ser ud <strong>til</strong> at vænne sig <strong>til</strong> støjende anlæg.<br />
På baggrund af ovenstående vurderes det, at lavfrekvent støj fra transformatorstationen<br />
ikke vil have nogen målbar effekt på forekomsten og adfærden af rastende og<br />
fødesøgende fugle i området. Det vurderes, at den momentane støj udsendt fra passerende<br />
køretøjer og markarbejde kan medføre større påvirkninger - men næppe på<br />
nogen måde kritiske i forhold <strong>til</strong> fugle, der er inkluderet i udpegningsgrundlaget for<br />
det nærliggende EF-fuglebeskyttelsesområde.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 18<br />
4 Støj<br />
4.1 Metode<br />
Miljøvurderingerne i dette afsnit er foretaget som relative vurderinger ved<br />
sammenligninger imellem miljøvurderingen af de eksisterende forhold i området<br />
og miljøpåvirkningerne fra forholdene som de er beskrevet i lokalplanen og<br />
som de forventes at blive i fremtiden.<br />
Det skyldes, at 0-alternativet, som er støjniveauet som det ville være, hvis ikke<br />
lokalplanforslaget gennemføres i Herslev, vurderes identisk med de nuværende<br />
forhold. Der vil næppe ske større ændringer i fremtiden, som vil ændre støjniveauet<br />
væsentligt. Vurderingen af 0-alternativet for Herslev løsningen bliver<br />
derfor stort set enslydende med vurderingen af de nuværende forhold.<br />
De støjmæssige gener fra den planlagte omformerstation er beregnet af Siemens<br />
og beregningsresultaterne er vist i et støjudbredelseskort. 2 I beregningerne<br />
er alle betydelige støjkilder i både jævnstrømsdelen og vekselstrømsdelen af<br />
omformerstationen medtaget. De enkelte komponenter, der udsender støj, er i<br />
beregningerne medtaget baseret på Siemens årelange erfaring med disse komponenter,<br />
som Siemens producerer. Herunder er der taget højde for de foranstaltninger,<br />
som Siemens foreslår taget i anvendelse for at nedbringe støjen.<br />
Beregningsresultaterne er sammenlignet med Miljøstyrelsens ops<strong>til</strong>lede støjgrænser<br />
ved boliger nærmest ved stationsområdet. Desuden vurderes de af<br />
Siemens foreslåede foranstaltninger <strong>til</strong> nedbringelse af støjniveauet.<br />
4.2 Eksisterende forhold<br />
Det formodes at området er præget af almindelig forekommende støj i åbent<br />
land såsom kørsel med landbrugsredskaber, staldven<strong>til</strong>atorer og kompressoranlæg<br />
nær gårdejendomme. Desuden vil der forekomme støj fra vejtrafik på vejene.<br />
2 Beregningerne er foretaget på baggrund af planforslag A<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 19<br />
4.3 Miljøvurdering<br />
Efter kommuneplanens og lokalplanens bestemmelser gives der mulighed for,<br />
at der i lokalplanområdet kan etableres et stationsanlæg. Stationsanlægget kan<br />
medføre en miljømæssig påvirkning af omgivelserne.<br />
Stationsanlægget i Herslev vil generere støj og lokalplanen fastsætter en grænse<br />
for, hvor meget anlægget må støje. Bestemmelserne svarer <strong>til</strong> angivelserne i<br />
Miljøministeriets vejledning 3 , der anbefaler, at støjniveauet på boligers udearealer<br />
ikke må overstige 40 dB(A) i de mest kritiske perioder som fx natperioden.<br />
Desuden skal anlægget overholde Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier<br />
for lavfrekvent støj og infralyd 4 .<br />
Den af Siemens beregnede støj fra stationsanlægget inkl. foranstaltninger er<br />
angivet på udbredelseskortet figur 4.2 for planforslag A.<br />
3 Miljøstyrelsens vejledning <strong>nr</strong> 5/1984: 'Ekstern støj fra virksomheder'<br />
4 Beskrevet i Miljøstyrelsens orientering <strong>nr</strong>. 9/1997 'Lavfrekvent støj og infralyd i eksternt<br />
miljø'<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 20<br />
Figur 4.1 Oversigtskort over støjkilder ved stationsanlægget med omtrentlig angivelse<br />
af lokalplansgrænsen (Siemens)<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
-100<br />
-200<br />
-300<br />
-400<br />
-500<br />
-600<br />
-1000<br />
27<br />
Baekkevigard2<br />
-1000<br />
-900<br />
-900<br />
-800<br />
> 25.0 dB<br />
> 30.0 dB<br />
> 35.0 dB<br />
> 40.0 dB<br />
> 45.0 dB<br />
> 50.0 dB<br />
> 55.0 dB<br />
> 60.0 dB<br />
> 65.0 dB<br />
> 70.0 dB<br />
> 75.0 dB<br />
28<br />
-800<br />
-700<br />
-700<br />
-600<br />
Baekkevigard1<br />
-600<br />
-500<br />
-500<br />
-400<br />
-400<br />
-300<br />
CONTROL<br />
DC-YAR D<br />
VALVEHALL<br />
OIL SUMP<br />
PLC -FILTER<br />
FI WATER RE FI GHTI TANK N<br />
-300<br />
FIRE PUMP FIGHTIN HO USE<br />
SPARE<br />
MOOTHING REACTO<br />
AC-FILTER<br />
PARE TRANSFORME<br />
-200<br />
AC-FILTER<br />
28<br />
AC-FILTER<br />
AC-FILTER<br />
-200<br />
-100<br />
Herslev2<br />
Figur 4.2 Støjudbredelseskort (Siemens)<br />
33<br />
-100<br />
0<br />
0<br />
30<br />
100<br />
Herslev1<br />
Bavnehoj<br />
100<br />
200<br />
200<br />
300<br />
27<br />
300<br />
400<br />
Oragergard<br />
I figur 4.1 er angivet alle typer af støjkilder (f.eks. punkt, linie eller arealkilder),<br />
støjdæmpende bygninger, lokalplanområdet og de nærmeste beboelser. I figur<br />
4.2 findes de beregnede støjniveauer, som opgives som intervaller. Beboelserne<br />
er indtegnet på kortet, således at det er muligt direkte at aflæse støjniveauet for<br />
hver enkelt bolig. Det bemærkes, at støjniveauerne falder med afstanden <strong>til</strong> kilderne.<br />
Det fremgår af beregningen, at ingen bolig i omgivelserne vil blive belastet<br />
over den angivne støjgrænse. Det beregnede støjbidrag for den mest belastede<br />
bolig "Bavnehøj" er på 33 dB(A), hvilket under normale omstændigheder ikke<br />
vil være hørbart over den generelle baggrundsstøj.<br />
Omformerstationer vil <strong>til</strong>lige udsende nogle kortvarige høje kliklyde, når afbrydere<br />
kobles ind og ud. Det kaldes impulslyd.<br />
Støjniveauet på boligers udearealer og facader må ikke overskride 40 dB(A) i<br />
natperioden fra kl. 22 - 07. Der kan forekomme impulslyd fra omformeranlægget<br />
ved <strong>til</strong>- og frakobling af komponenter samt hørbare toner, og efter en konkret<br />
vurdering af <strong>til</strong>synsmyndigheden kan der gives et <strong>til</strong>læg for dette på 5<br />
dB(A) <strong>til</strong> målingerne, så de målte værdier skal overholde 35 dB(A).<br />
400<br />
500<br />
500<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
-100<br />
-200<br />
-300<br />
-400<br />
-500<br />
-600<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 21<br />
Maksimalværdien for støj (impulsstøj) om natten må ikke overstige 55 dB(A).<br />
Såfremt et bidrag på 5 dB skal medregnes, vil det beregnede støjbidrag ved<br />
nærmeste nabo stadig ligge under den anbefalede støjgrænse om natten.<br />
Selv om alle støjkrav overholdes, vil der kunne opleves støj for eksempel i<br />
form af brummen og "knitren" fra stationsanlægget, som i perioder med fugtigt<br />
vejr vil kunne erkendes tydeligere. Denne støj forekommer allerede nu fra de<br />
eksisterende højspændingsledninger. Hvis en grænseværdi overskrides er stationsejeren<br />
forpligtet <strong>til</strong> at foretage en dæmpning af støjen med støjskærme eller<br />
lignende dæmpning af enkeltkomponenter.<br />
Transformerne består af kobberviklinger, der er viklet på en jernkerne, og når<br />
der sendes strøm igennem viklingerne, opstår der vibrationer i jernkernen. Dette<br />
giver en dyb brummende lyd med en frekvens på 100Hz, og dette er den væsentligste<br />
kilde <strong>til</strong> lavfrekvent støj.<br />
Der er ikke nogen støjkilder i omformeranlægget, der giver anledning <strong>til</strong> generering<br />
af infralyd.<br />
Leverandøren af omformeranlægget har vurderet, på baggrund af erfaringer<br />
med <strong>til</strong>svarende anlæg, at niveauet for lavfrekvent støj inde i bygningerne hos<br />
naboerne højst er 17dB(A).<br />
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj (10 - 160Hz) er<br />
20dB(A) aften/nat og 25dB(A) om dagen. Vejledende grænseværdier for infralyd<br />
(0-20Hz) er 85dB(G) både dag og nat.<br />
På baggrund af den foreliggende viden er der således intet der tyder på, at lavfrekvent<br />
støj og infralyd vil kunne medføre problemer for de <strong>til</strong>stødende naboer.<br />
Afskærmning af lavfrekvent støj og infralyd er i praksis meget vanskeligt, så<br />
hvis grænseværdierne mod forventning skulle vise sig at være overskredet hos<br />
naboerne, vil det være nødvendigt at foretage detailmålinger for at fastslå kilden,<br />
og så dæmpe denne.<br />
I anlægsfasen vil der i perioder forekomme trafik med tunge køretøjer, der vil<br />
kunne give støjmæssige gener for især beboerne tæt ved den nye <strong>til</strong>kørselsvej.<br />
Derudover vil der i perioder forekomme støj fra de entreprenørmaskiner, der<br />
anvendes bl.a. <strong>til</strong> jordbearbejdning, støbning m.v. og støv vil kunne udsendes i<br />
tørre perioder.<br />
Efter anlægsfasen vil der kun være trafik <strong>til</strong> anlægget i forbindelse med <strong>til</strong>syn<br />
og vedligeholdelse, hvilket støjmæssigt kun vil påvirke området ubetydeligt.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 22<br />
5 Landskabelige og visuelle effekter<br />
5.1 Metode<br />
Miljøvurderingerne i denne afsnit er foretaget som relative vurderinger ved<br />
sammenligninger imellem miljøvurderingen af de eksisterende forhold i området<br />
og miljøpåvirkningerne fra forholdene som de er beskrevet i lokalplanen og<br />
som de forventes at blive i fremtiden.<br />
Det skyldes, at 0-alternativet, som er landskabet som det ville se ud, hvis ikke<br />
lokalplanforslaget gennemføres i Herslev, vurderes identisk med de nuværende<br />
forhold. Der vil næppe ske større ændringer i fremtiden, som vil påvirke landskabets<br />
udseende væsentligt. Vurderingen af 0-alternativet for Herslev løsningen<br />
bliver derfor stort set enslydende med vurderingen af de nuværende forhold.<br />
De landskabelige og visuelle påvirkninger af etableringen af stationsanlægget<br />
er visualiseret <strong>til</strong> brug for planlægningsarbejdet. Der tages udgangspunkt i de<br />
eksisterende forhold og ved hjælp af visualiseringer vurderes de miljømæssige<br />
påvirkninger af de planlagte udformninger og det undersøges hvorledes anlægget<br />
og dets dele bedst indplaceres i landskabet. Tilsvarende vurderes det hvorledes<br />
de landskabsmæssige og visuelle påvirkninger af anlægget kan begrænses<br />
via afskærmende landskabsbearbejdning og beplantning.<br />
En overordnet miljøvurdering foretages <strong>til</strong>lige af de forskellige alternative og<br />
afhjælpende forslag, som har været diskuteret i hele planforløbet.<br />
Landskabsplan og 3D visualiseringer, som findes i bilag <strong>nr</strong>. 3, er udført af Møller<br />
og Grønborg arkitekter og planlæggere AS. Herudover har Møller og Grønborg<br />
Arkitekter udarbejdet en revurdering af afværgeforanstaltninger <strong>til</strong> planforslag<br />
B. Revurderingen. som findes i bilag 5, præsenterer tre forskellige løsningsforslag<br />
<strong>til</strong> afværgeforanstaltninger. Uddrag af udførte visualiseringer er<br />
medtaget i miljørapporten.<br />
5.2 Eksisterende forhold<br />
<strong>Lokalplan</strong>området ligger i et lettere kuperet område med flere små-høje. I forhold<br />
<strong>til</strong> stationsområdet stiger terrænet mod øst og falder mod vest, hvilket giver<br />
udsyn i den vestlige retning med et langt kik ud over landskabet.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 23<br />
Området er udlagt <strong>til</strong> og anvendes som dyrkningsarealer. Bevoksningen i området<br />
er begrænset og den er koncentreret omkring bebyggelser. Bevoksningen<br />
består af spredte løvtræsgrupper. Der er få levende hegn.<br />
Figur 5.1 viser visualiseringer af det fremtidige stationsanlægs placering i den<br />
eksisterende landskabssituation og set fra fire forskellige punkter udenfor lokalplanområde:<br />
Sorøvej, Sæbyvej, Syvbækvej og Kildegårdsvej. Formålet er at<br />
belyse, hvorledes stationsanlægget vil blive indpasset i landskabet set ud fra<br />
punkter nær bebyggelser og på vejene omkring disse. Afstandene <strong>til</strong> det fremtidige<br />
stationsanlæg varierer fra 500 m <strong>til</strong> 1,5 km. Fotopunkterne vises på et kort<br />
i figur 5.2.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 24<br />
Figur 5.1. Landskabet set fra fire forskellige fotopunkter i området.<br />
Landskabet præges - som det fremgår af fotografierne - i dag hovedsageligt af<br />
den eksisterende 400 kV luftledning med 50-55 m høje bæremaster. Den eksisterende<br />
luftledning, som skal <strong>til</strong>sluttes den nye station, løber i en forholdsvis<br />
lige linie.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 25<br />
Figur 5.2. Fotopunkter for billederne i figur 5.1.<br />
5.3 Miljøvurdering<br />
Ved hjælp af sammenligninger af fotos af landskabet før etablering af stationsanlægget<br />
med 3D visualiseringer af stations fremtoning efter etableringen er det<br />
muligt at vurdere stationens landskabsmæssige og visuelle fremtoning.<br />
Igennem hele planprocessen har der været arbejdet med afhjælpning og minimering<br />
af stationens landskabsmæssige og visuelle effekt og der er taget omfattende<br />
hensyn <strong>til</strong> bemærkninger og forslag fra områdets beboere og fra kommunen.<br />
Der er afholdt to borgermøder og en række møder med Kalundborg Kommune.<br />
I forlængelse af borgermødet den 14. april 2008 i Sæby Forsamlingshus<br />
har borgerne i Herslev nedsat en borgergruppe bestående af 6 personer. Borgergruppen<br />
skal varetage borgernes interesser og ønsker i forbindelse med afværgeforanstaltninger<br />
og aktiviteter for lokalplanområdet. Der har ind<strong>til</strong> nu været<br />
afholdt 2 møder mellem Kalundborg Kommune, borgergruppen og Energinet.dk.<br />
Indledningsvis blev der arbejdet med 2 planløsninger, hvori anlæggets design<br />
og udseende blev forbedret og forskellige beplantningsløsninger har været<br />
fremlagt og diskuteret. I den videre proces er der arbejdet videre med planforslag<br />
B.<br />
Bestræbelserne for at eliminere og minimere synligheden af stationsanlægget i<br />
landskabet har således resulteret i en række afhjælpende foranstaltninger, såsom:<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 26<br />
• at højden på ven<strong>til</strong>halen er reduceret<br />
• at anlægget bygninger er blevet samlet<br />
• at bygningerne har fået flade og mindre synlige tage<br />
• at koblingsanlægget har fået færre og lavere galger<br />
• at kondensatorernes højde er reduceret<br />
• at stationsanlægget bliver sænket minimum 2 meter ned i landskabet i<br />
forhold <strong>til</strong> den gennemsnitlige højde på stationsarealet.<br />
Udfordringen har primært bestået i på den ene side at imødekomme beboernes<br />
ønske om en total afskærmning af anlægget i landskabsbilledet og på den anden<br />
side foretage indgreb i landskabet så skånsomt som muligt og for således at bevare<br />
landskabets oprindelige karakter og udformning..<br />
En kombineret løsning med terrænbearbejdning, en mindre nedgravning og<br />
etablering af små bakker suppleret med beplantning har fundet <strong>til</strong>slutning<br />
blandt Kalundborg Kommune, borgergruppen samt Energinet.dk.<br />
Denne udformning giver ligeledes gode muligheder for at indrette rekreative<br />
<strong>til</strong>tag i området efter etablering af stationsanlægget.<br />
I figur 5.3 vises lokalplanområdet som det ser ud i dag, uden afskærmning og<br />
med terrænopbygning og supplerende beplantning.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 27<br />
Figur 5.3. <strong>Lokalplan</strong>området før og efter etablering af stationsanlægget med og<br />
uden afskærmning.<br />
Til brug for den endelige placering og udformning af små afskærmende bakker,<br />
er det udført undersøgelser af behovet for afskærmning i forskellige retninger<br />
og afstande fra anlægget (Møller og Grønborg). Det vurderes, at der er etableret<br />
et solidt grundlag for endeligt at udforme afskærmningen med behørig hensyn-<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 28<br />
tagen <strong>til</strong> små-højenes maksimale højder (maksimalt 7,5 m) og hældninger, således<br />
at den i sin endelige udformning kan komme <strong>til</strong> at ligne det eksisterende<br />
landskabelige træk.<br />
En analyse af mulighederne for yderligere nedgravning af stationsanlægget er<br />
foretaget. Vurderet ud fra hydrogeologiske, grundvandsmæssige, økonomiske<br />
og ikke mindst forsyningssikkerhedsmæssige hensyn vurderes den kombinerede<br />
afskærmningsløsning med 2 meters nedgravning (<strong>til</strong> kote 25,5) som det mest<br />
hensigtsmæssige kompromis, også fordi løsningen vurderes <strong>til</strong> at have den<br />
mindste miljøpåvirkning.<br />
Den valgte løsning har den fordel af terrænbearbejdning og nedgravning sikrer<br />
at væsentlige dele af stationsanlægget vil blive afskærmet fra starten. Beplantningen<br />
vil vokse op med årene og først efter nogle år vil de fleste dele af stationsanlægget<br />
blive skjult.<br />
Det anbefales, at der arbejdes videre med de beplantningsløsninger, som i omfang<br />
og udstrækning er mindre end de første forslag, der i forsøget på at skjule<br />
så meget som muligt, virkede meget kompakte og fremmedartede i landsbilledet.<br />
Den valgte kombinationsløsning vurderes at resultere i forholdsvis begrænsede<br />
ændringer i landskabets udformning og karakter og den medvirker samtidig <strong>til</strong><br />
at stationsanlægget afskærmes i de væsentligste indsynspunkter set fra nærmeste<br />
beboelser. De planlagte muligheder for etablering af rekreative områder vil<br />
<strong>til</strong>lige gøre området mere attraktivt.<br />
Materialerne <strong>til</strong> bygningernes ydersider bliver valgt i mørkegrå nuancer, således<br />
at bygningerne bedst <strong>til</strong>passes <strong>til</strong> landskabet. <strong>Lokalplan</strong>forslaget indeholder<br />
meget præcise krav <strong>til</strong> materialevalg og bygningernes fremtoning, hvilket vil<br />
sikre, det ønskede udseende.<br />
Blanke og reflekterende materialer vil ikke blive anvendt. Det vurderes, at der<br />
ved dette valg af materialer og farver gøres muligt at begrænse fremtoningen af<br />
bygningerne mest muligt, hvilket får stor betydning i de første år efter etableringen<br />
af anlægget, ind<strong>til</strong> beplantningen når sin sluthøjde.<br />
Stationsarealets master vil blive forsynet med belysning, der kun vil blive brugt<br />
i <strong>til</strong>fælde af reparation og lignende. Miljøpåvirkningen herfra vurderes at være<br />
minimal.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 29<br />
6 Afværgeforanstaltninger og overvågning<br />
6.1 Støj<br />
Afhjælpende foranstaltninger<br />
Leverandøren af anlægget har indtænkt akustisk dæmpning i projekteringen og<br />
konfigurationen af stationsanlægget. De lyddæmpende foranstaltninger består<br />
hovedsagligt af indeslutning og afskærmning af de enkelte støjkilder. Støjen fra<br />
de væsentligste støjende kilder i anlægget bliver på denne måde dæmpet 10-20<br />
dB.<br />
Leverandøren har foretaget vurdering af placeringen af de enkelte dele af anlægget<br />
i planområdet i forhold <strong>til</strong> støjpåvirkning. Anlægget etableres med vibrationsdæmpende<br />
foranstaltninger således at vibrationer og lavfrekvent støj<br />
nedbringes <strong>til</strong> et minimum.<br />
Overvågning<br />
Der vil, efter at anlægget er opført, blive udført støjmålinger af en uvildig tredje<br />
part, som skal dokumentere at anlægget ikke giver støjpåvirkninger, der overskrider<br />
Miljøstyrelsens støjgrænser. Anlægget er ikke færdigt, førend det med<br />
målinger kan dokumenteres, at støjgrænserne overholdes.<br />
Da det ikke er muligt at beregne udbredelsen af infralyd forbeholder Kalundborg<br />
Kommune sig retten <strong>til</strong> at kræve målinger udført, såfremt der rapporteres<br />
om støjproblemer af lavfrekvent karakter. Målinger skal i så fald udføres indendørs<br />
i nærliggende boliger i henhold <strong>til</strong> Miljøstyrelsens anvisninger.<br />
6.2 Landskabelige og visuelle effekter<br />
Afhjælpende foranstaltninger<br />
En lang række afværgeforanstaltninger er igennem planprocessen blevet indarbejdet,<br />
således at stationsanlægget er blevet mindre og mere kompakt.<br />
Stationsanlægget graves 2 m ned i landskabet, der bygges små-høje der hvor<br />
indsynet er størst og der beplantes supplerende for at afskærme anlægget mest<br />
muligt.<br />
.
Miljøvurdering af forslag <strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. <strong>509</strong> for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev 30<br />
Materialerne <strong>til</strong> ydervægge vælges i mørkegrå farver for bedre at indpasse bygningerne<br />
i omgivelserne.<br />
Overvågning<br />
Der vurderes ikke at være behov for overvågning af de landskabsmæssige og<br />
visuelle påvirkninger. Dog bør det løbende sikres at beplantningen har optimale<br />
vækstbetingelser, at den vokser som planlagt og at beplantningen ikke kommer<br />
for tæt på vandhullet.<br />
Energinet.dk vil - som ved <strong>til</strong>svarende anlæg - indgå en aftale med et eksternt<br />
firma <strong>til</strong> at gennemføre plejeplanen. Hermed sikres den bedste overvågning af<br />
beplantningen.<br />
.
Miljøvurdering<br />
<strong>Forslag</strong> <strong>til</strong> Tillæg 2 <strong>til</strong> Kommuneplan 2005 – 2016 (Høng Kommune) og <strong>Forslag</strong> <strong>til</strong><br />
lokalplan <strong>nr</strong>. 76 for et område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved<br />
Herslev<br />
Checkliste <strong>til</strong> miljøvurdering af lokalplaner<br />
Læsevejledning<br />
Lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft den 21. juli 2004 (lov <strong>nr</strong>. 316 af 5.5.2004). Denne<br />
indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig<br />
indvirkning på miljøet.<br />
Ved miljøvurdering af lokalplaner anvendes nærværende tjekliste. Fremgangsmåden er beskrevet nedenfor.<br />
Step 1 – Indledende screening:<br />
Indledningsvis undersøges det om lokalplanen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området, omfattet af lokalplanen,<br />
er beliggende indenfor eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde.<br />
Er en af disse to betingelser opfyldt skal der gennemføres en miljøvurdering (gå videre <strong>til</strong> step 2 – scoping).<br />
Er disse to betingelser ikke opfyldt, vurderes det, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i det<br />
hele taget (gå <strong>til</strong> step 2 – screening).<br />
Step 2 – Planens indvirkning på miljøet (scoping/screening):<br />
Tjeklisten omfatter de miljøparametre, der typisk skal tages i betragtning ved en miljøvurdering. For hver enkel<br />
parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter.<br />
Skal der jf. step 1 foretages en miljøvurdering, anvendes tjeklisten som en afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen<br />
(scoping). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ<br />
indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering.<br />
Skal der jf. step 1 foretages en screening af, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i det hele<br />
taget, anvendes tjeklisten som et screeningsværktøj. Hvis én eller flere miljøparametre vurderes at blive påvirket<br />
ved gennemførelse af lokalplanen, skal der foretages en miljøvurdering. I dette <strong>til</strong>fælde vil den udfyldte tjekliste<br />
direkte kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen.<br />
Indledende screening (step 1)<br />
Planen er omfattet af lovens (<strong>nr</strong>. 316 af<br />
5.5.2004) bilag 3 og/eller 4<br />
Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde<br />
væsentligt<br />
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Negativ indvirkning<br />
Ja<br />
Neutral indvirkning<br />
Nej<br />
Bemærkninger<br />
x <strong>Lokalplan</strong>en for stationsanlægget er ikke omfattet<br />
af lov om miljøvurdering af planer og<br />
programmer.<br />
x<br />
relevant<br />
Ikke<br />
Miljøparametre<br />
Befolkning og sundhed<br />
Indendørs støjpåvirkning x Stationsanlægget i Herslev vil generere støj og<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
1
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Miljøparametre Ikke relevant<br />
Sundheds<strong>til</strong>stand x<br />
Svage grupper (f.eks. handicappede) x<br />
Friluftsliv/rekreative interesser x<br />
Begrænsninger og gener overfor befolkningen<br />
Negativ indvirkning<br />
Neutral indvirkning<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
også støj af lavfrekvent karakter, som transmitteres<br />
over større afstande end den (almindelige)<br />
bredspektrede støj. Stationsanlægget skal<br />
overholde miljøstyrel-sens anbefalede grænseværdier<br />
for lavfrekvent støj og infralyd ”Lavfrekvent<br />
støj, infralyd og vibrationer i eksternt<br />
miljø Nr. 9 1997”. Grænseværdien for lavfrekvent<br />
støj (10-160 Hz) er 20 dB(A) om natten<br />
og 25 dB(A) om dagen indendørs ved nabo.<br />
Grænseværdien for infralydniveau (5-20 Hz) er<br />
85 dB (G) indendørs ved nabo hele døgnet.<br />
Hvis grænseværdien overskrides, er stationsejerne<br />
forpligtet <strong>til</strong> at foretage en dæmpning af<br />
støjen, og dette vil kunne ske ved eksempelvis<br />
opsætning af støttemure eller lignende <strong>til</strong><br />
dæmpning af støj fra enkeltkomponenter.<br />
x Områdets beboere og brugere vil med stor<br />
sandsynlighed opleve lokalplanområdet med<br />
stationsanlægget som et ”fremmed” teknisk<br />
anlæg bl.a. fordi master og dele af bygningerne<br />
fra stationsanlægget vil være synlige, om end<br />
beplantningen omkring giver nogen afskærmning.<br />
Den væsentligste gene fra stationsanlægget<br />
vil være støjgener i drifts- og anlægsfasen.<br />
Biologisk mangfoldighed (Flora og fauna)<br />
Dyreliv x Den afskærmende beplantning vil kunne fungere<br />
som skjul og fourageringsområde for området<br />
dyreliv bl.a. råvildt, harer m.v.<br />
Planteliv x<br />
Sjældne, udryddelsestruede el. fredede<br />
dyr, planter el. naturtyper<br />
x<br />
Eventuelle nærliggende naturbeskyttelses-<br />
og fuglebeskyttelsesområder<br />
x<br />
Habitat-områder x<br />
Spredningskorridorer x<br />
Naturbeskyttelse jf. § 3 x Et vandhul beskyttet af naturbeskyttelsesloven<br />
§ 3 findes inden for lokalplanområdet. Vandhullet<br />
planlægges at indgå i forbindelse med beplantningsplanen<br />
som naturområde og der<br />
forventes ingen påvirkning af området. Der skal<br />
indhentes dispensation fra naturbeskyttelsesloven,<br />
såfremt §3-området ændres eller berøres.<br />
2
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Negativ indvirkning<br />
Neutral indvirkning<br />
relevant<br />
Ikke<br />
Miljøparametre<br />
Grønne områder x<br />
Skovrejsning/skovnedlæggelse x<br />
Fredning<br />
Landskab og jordbund<br />
x<br />
Landskabelig værdi x Det nye stationsanlæg ved Herslev bliver placeret<br />
i et åbent og lettere kuperet landbrugslandskab,<br />
karakteriseret ved mindre landsbybebyggelser<br />
samt spredte gårde omgivet af<br />
spar-som beplantning og få levende hegn og<br />
vildt-remiser.<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
Området er jordbrugsområde, der i regionplanen<br />
er udpeget som "særlig værdifulde landbrugsområder<br />
" og som hovedregel er forbeholdt<br />
jordbrugserhvervet.<br />
(Der er udarbejdet en ”Landskabsplan og Visualiseringer”<br />
i forbindelse med <strong>Lokalplan</strong>forslaget<br />
Uddrag herfra behandles i afsnittet ”Visuel<br />
effekt”, hvor anlæggets visuelle påvirkning af<br />
landskabet beskrives.)<br />
Geologiske særpræg x<br />
Jordforurening x Der er kommunen bekendt ikke konstateret<br />
forurening på de ejendomme, der indgår i lokalplanområdet.<br />
Såfremt der påtræffes jordforurening<br />
vil håndtering, herunder bortskaffelse,<br />
genanvendelse m.v. ske efter gældende lovgivning.<br />
Risiko for forurening x Der forventes ikke genereret jordforurening<br />
som følge af stationsanlægget.<br />
Jordhåndtering/flytning x I forbindelse med anlæg af stationsanlægget vil<br />
der ske udgravning af jord med henblik på en<br />
placering af stationsanlægget så lavt som muligt<br />
i terrænet og dermed begrænse anlæggets<br />
visuelle effekt. Den udgravede jord håndteres<br />
inden for lokalplanområdet, idet jorden anvendes<br />
<strong>til</strong> terrænopbygning med efterfølgende<br />
beplantning også med henblik på at begrænse<br />
stationsanlæggets visuelle effekt.<br />
Vand<br />
Overfladevand, herunder påvirkning<br />
af vandløb og vådområder<br />
x Regnvand fra transformergrube afledes via en<br />
olieudskiller sammen med det øvrige overfladevand<br />
via rørledning <strong>til</strong> Syvbæk/Duemoserenden.<br />
Vandløbet er målsat B0, dvs. basismålsætning,<br />
der skal rumme et alsidigt plante-<br />
3
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Miljøparametre Ikke relevant<br />
Negativ indvirkning<br />
Neutral indvirkning<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
og dyreliv, men uden fisk.<br />
Der etableres en olieudskiller i forbindelse med<br />
transformergruben. Denne <strong>til</strong>ses og tømmes<br />
regelmæssigt.<br />
Afledning af vand fra tage og befæstede arealer<br />
og regnvand fra transformergrube vurderes<br />
ikke at medføre påvirkninger af Syvbækken/Duemoserendens<br />
vandkvalitet.<br />
Udledning af spildevand x I anlægsfasen vil afledning af sanitært spildevand<br />
fra en eventuel skurby/mandskabsvogne<br />
blive bortskaffet <strong>til</strong> rensningsanlæg og overfladevand<br />
fra skurene afledes <strong>til</strong> Syvbæksrenden.<br />
Da stationsanlægget under drift ikke er bemandet,<br />
vil der maksimalt være spildevand fra et<br />
par toiletter, vask samt nødbruser. Spildevandet<br />
samles i en tank, der tømmes i overensstemmelse<br />
med kommunens tømningsordning.<br />
Afledning/tømning af husspildevand vurderes<br />
at være af samme størrelsesorden eller mindre<br />
end fra fx en gård, og forholdene vurderes således<br />
ikke at blive ændret med stationsanlægget.<br />
Grundvandsforhold x <strong>Lokalplan</strong>området ligger indenfor et område<br />
med drikkevandsinteresser jf. Regionplan 2005<br />
– 2016 for Vestsjællands Amt.<br />
Risiko for forurening af grundvandsressourcen<br />
Vestsjællands Amt har i forbindelse med regionplanen<br />
vurderet, at det reserverede areal <strong>til</strong><br />
stationsanlægget er det mest hensigtsmæssige<br />
ud fra alle hensyn og der er således ikke regionplanmæssige<br />
konflikter med lokalplanområdet,<br />
herunder etablering af stationsanlægget.<br />
x <strong>Lokalplan</strong>området er beliggende i et område<br />
med drikkevandsinteresser og her kan arealanvendelsen<br />
ændres efter en konkret vurdering af<br />
risikoen for forurening af grundvandet jf. ovenfor.<br />
Idet alt overfladevand afledes <strong>til</strong> Syvbækken/<br />
Duemoserenden og spildevandet opsamles i<br />
tank og er omfattes af kommunens tømningsordning,<br />
vil der ikke være nedsivning af vand<br />
og forurenende stoffer, der kan påvirke grund-<br />
4
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Miljøparametre Ikke relevant<br />
Luft<br />
Luftforurening (støv og andre emissioner)<br />
Emissioner fra eventuel trafik <strong>til</strong> og fra<br />
området<br />
Negativ indvirkning<br />
Neutral indvirkning<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
vandsressourcen.<br />
x I anlægsfasen på ca. 2 år vil anvendelse af<br />
entreprenørmaskinel i perioder give anledning<br />
<strong>til</strong> luftforurening i form af udstødningsgasser<br />
indeholdende kultveilte, kulbrinter, kvælstofilter,<br />
svovldioxid, sodpartikler og kulilte. Desuden vil<br />
der ske emission af støv fra støvende materialer<br />
og ved gravearbejder. Da stationsanlægget<br />
er beliggende i åbent terræn, vil spredningen af<br />
luftforureningen være god. Det vurderes derfor,<br />
at emissionen fra anlægsarbejderne ikke vil<br />
give anledning <strong>til</strong> miljømæssige gener.<br />
I driftsfasen kan etableres en dieselgenerator<br />
med <strong>til</strong>hørende dieselolietank for at sikre en<br />
<strong>til</strong>strækkelig elforsyning. Dieselgeneratoren<br />
anvendes kun i <strong>til</strong>fælde af svigtende 10kVforsyning<br />
samt ved testkørsel en gang om måneden<br />
af ca. 1 times varighed. Der vil i denne<br />
forbindelse være emissioner fra dieselgeneratoren,<br />
men de forurenende stoffer vurderes<br />
ikke at give anledning <strong>til</strong> miljømæssige gener<br />
bl.a. på grund af god spredning i det åbne land.<br />
Der vil ikke være støv fra stationsanlægget i<br />
driftsfasen.<br />
x I anlægsfasen vil der være emissioner fra trafik<br />
<strong>til</strong> og fra lokalplansområdet. Da stationsanlægget<br />
er beliggende i åbent terræn, vil spredningen<br />
af luftforureningen fra trafik <strong>til</strong> og fra området<br />
være god. Det vurderes derfor, at emissionen<br />
fra anlægsarbejderne ikke vil give anledning<br />
<strong>til</strong> miljømæssige gener.<br />
I driftsfasen forventes emissioner fra biltrafikken<br />
<strong>til</strong> og fra lokalplanområdet at være af en<br />
mindre størrelsesorden end med landbrugsdrift.<br />
Støj<br />
Støj x Efter kommuneplanens og lokalplanens bestemmelser<br />
gives der mulighed for, at der i<br />
lokalplanområdet kan etableres et stationsanlæg,<br />
som kan medføre en miljømæssig påvirkning<br />
af omgivelserne.<br />
Stationsanlægget i Herslev vil generere støj og<br />
5
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Miljøparametre Ikke relevant<br />
Negativ indvirkning<br />
Neutral indvirkning<br />
Vibrationer x<br />
Trafik<br />
Trafikafvikling/belastning x<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
også støj af lavfrekvent karakter, som transmitteres<br />
over større afstande end den (almindelige)<br />
bredspektrede støj.<br />
<strong>Lokalplan</strong>en fastsætter en grænse for, hvor<br />
meget stationsanlægget må støje og det er i<br />
den forbindelse valgt at følge bestemmelserne i<br />
Miljøministeriets vejledning om ’Ekstern støj fra<br />
virksomheder’ om at støjen på boligers udearealer<br />
ikke må overstige 40 dB(A).<br />
Stationsanlægget skal desuden overholde miljøstyrelsens<br />
anbefalede grænseværdier for<br />
lavfrekvent støj og infralyd ”Lavfrekvent støj,<br />
infralyd og vibrationer i eksternt miljø Nr. 9<br />
1997”. Grænseværdien for lavfrekvent støj (10-<br />
160 Hz) er 20 dB(A) om natten og 25 dB(A) om<br />
dagen indendørs ved nabo. Grænseværdien<br />
for infralydniveau (5-20 Hz) er 85 dB (G) indendørs<br />
ved nabo hele døgnet.<br />
Selv om alle støjkrav overholdes vil der kunne<br />
opleves støj fx i form af ”knitren” fra stationsanlægget,<br />
som i perioder med fugtigt vejr vil kunne<br />
erkendes tydeligere. Denne støj forekommer<br />
allerede nu fra de eksisterende højspændingsledninger.<br />
Hvis en grænseværdi overskrides<br />
er stationsejeren forpligtet <strong>til</strong> at foretage en<br />
dæmpning af støjen, og dette vil kunne ske ved<br />
opsætning af støjmure eller lignende <strong>til</strong> dæmpning<br />
af enkeltkomponenter.<br />
I anlægsfasen, der varer ca. 2 år, vil der være<br />
øget trafik i området med transport af byggematerialer,<br />
mastedele og mandskab. Der vil<br />
lejlighedsvis være tunge køretøjer (fx blokvogne,<br />
kraner og betonkanoner). I hele anlægsfasen<br />
vil der i nødvendigt omfang blive udlagt<br />
køreplader.<br />
Efter etablering af stationsanlægget vil der kun<br />
være trafik i forbindelse med <strong>til</strong>syn og vedligeholdelse<br />
af stationsanlægget og trafikadgang<br />
vil ske via Bavnehøjvej.<br />
Støj x <strong>Lokalplan</strong>ens vedtagelse og realisering vil medføre<br />
en mindre stigning i trafikbelastningen i<br />
anlægsfasen, der forventes at vare ca. 2 år og<br />
6
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Miljøparametre Ikke relevant<br />
Negativ indvirkning<br />
Neutral indvirkning<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
der vil i denne periode kunne opleves trafik,<br />
herunder i perioder trafik med tunge køretøjer,<br />
der vil kunne give anledning <strong>til</strong> dels trafikale<br />
gener og dels støjmæssige gener for især beboerne<br />
på Bavnehøjvej, langs Syvbækvej og i<br />
den nordlige del af Herslev. Derudover vil der i<br />
perioder være støj fra de entreprenørmaskiner,<br />
der anvendes bl.a. <strong>til</strong> jordbearbejdning, støbning<br />
m.v.<br />
I driftsfasen forventes trafikken kun at stamme<br />
fra <strong>til</strong>syn og vedligeholdelse af anlægget og<br />
omfanget af trafikale gener og støj vil være<br />
meget begrænset. Adgang <strong>til</strong> stationsanlægget<br />
vil ske ad Bavnehøjvej.<br />
Energiforbrug x Anlægsfasen varer ca. 2 år og medfører i perioder<br />
en del tung trafik, kørsel med entreprenørudstyr<br />
m.v. Dette vil medføre et øget energiforbrug<br />
i form af drivmidler i forhold <strong>til</strong> eksisterende<br />
forhold.<br />
I driftsfasen derimod vil energiforbruget i form<br />
af drivmidler være meget lille i forhold <strong>til</strong> eksisterende<br />
forhold.<br />
Sikkerhed x<br />
Risiko for ulykker x<br />
Klimatiske faktorer<br />
Eventuel påvirkning af klima x<br />
Kulturarv<br />
Kulturhistoriske værdier x På naboarealet ved Bavnehøjvej, findes fortidsmindet<br />
Bavnehøj, der er en rundhøj fra<br />
Yngre Sten- eller Bronzealder. Fortidsmindet er<br />
omkranset af en 100 m beskyttelseslinje jf.<br />
naturbeskyttelsesloven. Beskyttelsesinteresserne<br />
kommer ikke i konflikt med selve anlægget,<br />
men vil dog blive berørt af de anlægs- og<br />
driftsmæssige aktiviteter bl.a. i form af beplantningsplanen<br />
og dette vil kræve indhentning af<br />
dispensation. Det vurderes ikke, at stationsanlægget<br />
i væsentligt grad påvirker den visuelle<br />
oplevelse af Bavnehøj, da der mellem lokalplanområdet<br />
og Bavnehøj er opført bebyggelse.<br />
Kalundborg og Omegns Historiske Museum er<br />
blevet anmodet om at tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong>, hvorvidt<br />
arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder og<br />
7
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Miljøparametre Ikke relevant<br />
Kirker x<br />
Fredede eller bevaringsværdige bygninger<br />
Negativ indvirkning<br />
Neutral indvirkning<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
der kan i henhold <strong>til</strong> museumslovens § 26<br />
eventuel gennemføres arkæologiske forundersøgelser<br />
således, at eventuelle nye fund kan<br />
blive registreret inden anlæg. Det skal bemærkes,<br />
at såfremt der findes spor af fortidsminder<br />
under jordarbejderne, skal anlægsarbejdet<br />
straks standses, og fundet skal anmeldes <strong>til</strong><br />
Kalundborg og Omegns Historiske Museum jf.<br />
museumsloven § 27 stk. 2.<br />
x Gården ”Højstrup” ligger inden for lokalplanområdet<br />
og forventes efter opkøb at blive revet<br />
ned i forbindelse med etablering af stationsanlægget.<br />
Gårdens bygninger er ikke bevaringsværdige<br />
eller fredede.<br />
Ressourcer og affald<br />
Arealforbrug x Arealet, der udgør ca. 39 ha, er udlagt <strong>til</strong> landbrugsformål,<br />
heraf inddrages ca. 14 ha <strong>til</strong> selve<br />
stationsanlægget. Det øvrige areal udlægges<br />
som en bufferzone og der beplantes omkring<br />
stationsanlægget jf. beplantningsplanen.<br />
Jordbrugskommissionen skal give <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong><br />
ophævelse af landbrugspligten.<br />
Energiforbrug x Stationsanlægget vil i driftsfasen ikke have et<br />
energiforbrug, der forventes at være større end<br />
der tidligere har været med landbrugsdrift. Udover<br />
almindeligt el-forbrug vil der være en dieselgenerator<br />
med <strong>til</strong>hørende dieselolietank, der<br />
skal kun anvendes i <strong>til</strong>fælde af svigtende 10kVforsyning<br />
og ved testkørsel en gang om måneden<br />
af ca. 1 times varighed. Det forventes, at<br />
driften af stationen i videst muligt omfang følger<br />
kommunens anbefalinger (Agenda 21) med<br />
hensyn <strong>til</strong> bl.a. reduktion af miljøbelastning og<br />
styring af energiforbrug.<br />
Vandforbrug x Stationens forbrug af ressourcer, herunder<br />
vand forventes at blive af samme størrelsesorden<br />
som ved landbrugsdrift, idet stationen ikke<br />
er bemandet. Det forventes, at drift af stationen<br />
følger kommunens anbefalinger (Agenda 21)<br />
med hensyn <strong>til</strong> bl.a. reduktion af miljøbelastning<br />
og vandforbrug.<br />
Produkter, materialer, råstoffer x Det forventes, at etablering af stationen i lokal-<br />
8
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Miljøparametre Ikke relevant<br />
Negativ indvirkning<br />
Neutral indvirkning<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
planområdet følger kommunens anbefalinger<br />
(Agenda 21) med hensyn <strong>til</strong> bl.a. reduktion af<br />
miljøbelastning, affaldshåndtering, genanvendelse,<br />
styring af energi og vandforbrug.<br />
Kemikalier, miljøfremmede stoffer x Etablering af stationen i lokalplanområdet følger<br />
kommunens anbefalinger (Agenda 21) med<br />
hensyn <strong>til</strong> bl.a. reduktion af miljøbelastning,<br />
affaldshåndtering, genanvendelse, styring af<br />
energi og vandforbrug.<br />
Affald, genanvendelse x Mængden af affald i anlægsfasen vil bestå af<br />
forskellige former for byggeaffald, men ved<br />
etablering af stationsanlægget vil kommunens<br />
anbefalinger (Agenda 21) med hensyn <strong>til</strong> bl.a.<br />
reduktion af miljøbelastning, affaldshåndtering,<br />
herunder sortering og genanvendelse blive<br />
fulgt.<br />
Visuel effekt<br />
Arkitektonisk udtryk x Der er tale om et teknisk højspændingsanlæg,<br />
domineret af en ven<strong>til</strong>hal, der ikke må overstige<br />
en højde på 25 meter. Derudover består anlægget<br />
af et koblingsanlæg med master på<br />
mellem 25 og 27 meter i højden, en servicebygning<br />
med en højde på. 8,5 meter samt en<br />
lagerhal på under 10 meter i højden. Anlægget<br />
omkranses af et trådhegn. Anlægget er placeret<br />
under og mellem 2 eksisterende 50 – 55 m<br />
høje 400 kV-højspændingsmaster.<br />
Sårbarhed<br />
Områdets åbne karakter betyder, at man mange<br />
steder har brede og uforstyrrede kig i landskabet.<br />
Samtidig er landskabet karakteriseret<br />
ved relativt store marker og sparsom bebyggelse,<br />
hvilket betyder, at det bedre kan rumme<br />
store anlæg. Området indeholder allerede tekniske<br />
elementer i form af et forløb af højspændingsmaster<br />
på ca. 50 m højde, hvilket kan<br />
betragtes som en negativ påvirkning. Den nuværende<br />
anvendelse som landbrugsareal indebærer,<br />
at der er placeret andre større bygninger<br />
i det åbne land. Området er derfor allerede<br />
påvirket af tekniske anlæg, om end omformerstationen<br />
bliver af en anden karakter end<br />
de nuværende landbrugsbygninger.<br />
Disse faktorer taget i betragtning, vurderes<br />
området at være mindre sårbart over for place-<br />
9
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Miljøparametre Ikke relevant<br />
Negativ indvirkning<br />
Neutral indvirkning<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
ring af nye tekniske anlæg.<br />
Afværgeforanstaltninger:<br />
For at nedtone den visuelle påvirkning <strong>til</strong>passes<br />
stationsanlægget i terrænet. Anlægget må ikke<br />
placeres højere end i kote 27,5, der er den<br />
nuværende kote på størstedelen af det eksisterende<br />
terræn. Den overskydende jord fra anlægsarbejdet<br />
anvendes i en afskærmende terrænopbygning,<br />
primært mod syd og vest.<br />
Udover terrænbearbejdningen, vil etablering af<br />
forskellige beplantninger yderligere sløre anlægget.<br />
Beplantningen omkring stationsanlægget,<br />
giver en afgrænsning i forhold <strong>til</strong> de <strong>til</strong>stødende<br />
områder og bebyggelser. Det skal dog<br />
bemærkes, at valget af løvfældende arter vil<br />
betyde en øget synlighed af anlægget i vinterperioden.<br />
Ændringer på kort og langt sigt:<br />
På kort sigt vil anlægget have en markant effekt<br />
på oplevelsen af landskabet, men på længere<br />
sigt i løbet af 5-10 år vil beplantningen<br />
være nået en højde på ca. 8 meter, hvorved<br />
påvirkningen nedtones. Efter 15-20 år vil beplantningen<br />
stort set skjule anlægget. Derimod<br />
vil de ugenerede udsyn i landskabet permanent<br />
blive påvirket ved etablering af anlægget.<br />
Lys og/eller refleksioner x Der opsættes belysning på master på selve<br />
stationsarealet. Belysningen anvendes kun i<br />
<strong>til</strong>fælde af reparation og lignende.<br />
Sikkerhed<br />
Kriminalitet x Selve stationsarealet vil blive hegnet med trådhegn<br />
i henhold <strong>til</strong> Stærkstrømsbekendtgørelsen,<br />
der foreskriver en højde på minimum 1,80<br />
meter.<br />
Brand, eksplosion, giftpåvirkning x<br />
Socioøkonomiske effekter<br />
Påvirkning af sociale forhold x<br />
Påvirkning af erhvervsliv x Der er jordbrugsinteresser (værdifuldt landbrugsområde),<br />
og disse skal principielt friholdes<br />
for andre aktiviteter. Der er interesseområder<br />
for sand, grus, sten og ler (området er del<br />
af arealreservationen i regionplan), hvor det<br />
gælder, at der ikke må planlægges eller træffes<br />
10
Screening/scoping (step 2)<br />
(Planens indvirkning på miljøet)<br />
Miljøparametre Ikke relevant<br />
Negativ indvirkning<br />
Neutral indvirkning<br />
Positiv indvirkning<br />
Bemærkninger<br />
afgørelser i strid med Regionplan 2005-2016.<br />
Det forudsættes, at der sker ophævelse af<br />
landbrugspligten fra jordbrugskommissionen.<br />
<strong>Lokalplan</strong>området er beliggende i landzone,<br />
hvor nuværende landbrugsjord og -bygninger<br />
inddrages <strong>til</strong> teknisk anlæg med stationsanlæg.<br />
Arealreservationen <strong>til</strong> stationsanlægget indgår i<br />
Vestsjællands Amts Regionplan og det er her<br />
vurderet, at det reserverede område er det<br />
mest hensigtsmæssige ud fra alle hensyn og<br />
der er således hverken regionplanmæssige<br />
eller kommuneplanmæssige konflikter med<br />
lokalplanområdet og etablering af stationsanlægget.<br />
Arealreservationen <strong>til</strong> 400 kV stationsanlæg<br />
med omformeranlæg er også medtaget i<br />
Høng Kommuneplan (2005 – 2016).<br />
Den ændrede arealanvendelse er således ikke<br />
i konflikt med øvrige planforhold. Området skal<br />
dog udlægges som rammeområde ved et <strong>til</strong>læg<br />
<strong>til</strong> kommuneplanen.<br />
Der forudsættes en ophævelse af landbrugspligten<br />
på området fra jordbrugskommissionen.<br />
Konklusion<br />
På baggrund af screeningen af <strong>Forslag</strong> <strong>til</strong> <strong>til</strong>læg 2 <strong>til</strong> Kommuneplan 2005-2016 (Høng Kommune) og <strong>Forslag</strong><br />
<strong>til</strong> lokalplan <strong>nr</strong>. 76 for område <strong>til</strong> et 400 kV stationsanlæg med omformeranlæg ved Herslev vurderes det<br />
umiddelbart, at planforslagene vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet for så vidt angår:.<br />
• Støj i form af påvirkning hhv. indendørs og udendørs og i anlægs- såvel som driftsfasen,<br />
• Landskabelige og visuelle effekter.<br />
Det vurdres på denne baggrund, at der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering på disse parametre.<br />
11
Til<br />
Placering af omformerstation og kabeltracé på Sjælland<br />
1. Indledning<br />
Notatet sammenligner kort fire placeringer af den elektriske Storebæltforbindelses<br />
omformerstation på Sjælland. I sammenligningen medtages miljø, teknik og<br />
økonomi. Baggrunden for notatet er, at der på borgerinformationsmødet i Herslev<br />
29. maj 2007 blev rejst tvivl om valget af Herslev som den bedste placering<br />
af omformerstationen. På mødet blev det således foreslået at placere omformerstationen<br />
tættere på Asnæsværket ved Kalundborg.<br />
2. Generelt<br />
Valget af Herslev som bedste placering for omformerstationen blev foretaget i<br />
forbindelse med udarbejdelsen af regionplanen for Vestsjællands Amt midt i<br />
90’erne. Placeringen er endvidere indarbejdet i kommuneplanen for Høng<br />
Kommune, der blev en del af Kalundborg kommune per 1. januar 2007 som et<br />
led i strukturreformen. Placeringen er videreført i regionplan 2005-2016, som i<br />
forbindelse med strukturreformens gennemførelse blev ophøjet <strong>til</strong> landsplandirektiv.<br />
Regeringens energistrategi 2025 fra 2005, der er baseret på det energipolitiske<br />
forlig fra marts 2003 førte <strong>til</strong>, at Transport og Energiministeren rettede henvendelse<br />
<strong>til</strong> Energinet.dk om at indhente de nødvendige <strong>til</strong>ladelser <strong>til</strong> at etablere en<br />
elektrisk Storebæltsforbindelse. I den forbindelse anmodede Energinet.dk Vestsjællands<br />
amt 10. april 2006 om at starte arealplanlægningen for den del af<br />
forbindelsen, som skal placeres på Sjælland. Efter endt sagsbehandling annoncerede<br />
Vestsjællands amt 19. september 2006, at placeringen af omformerstationen<br />
ved Herslev som beskrevet i regionplan 2005-2016 fastholdes, og at der<br />
ikke skal gennemføres VVM for anlægget.<br />
Efterfølgende rettede Energinet.dk henvendelse <strong>til</strong> Høng kommune, for at få<br />
igangsat den videre arealplanlægning i kommunen. Der blev i den forbindelse<br />
udarbejdet forslag <strong>til</strong> lokalplan for området ved Herslev, men forslaget blev af<br />
administrative årsager ikke behandlet af Høng kommunalråd inden sagen per 1.<br />
januar 2007 overgik <strong>til</strong> Kalundborg.<br />
Dok.løbe<strong>nr</strong>. 159372/07 Jan Havsager 1/6<br />
26. maj 2008<br />
JHA/jha
Der blev på intet tidspunkt i denne myndighedsbehandling fremsat ønsker eller<br />
forslag fra de involverede planmyndigheder om andre placeringer af omformer-<br />
stationen end den planlagte placering i Herslev.<br />
Energinet.dk har på basis heraf fortsat projekteringen af anlægget og har føl-<br />
gende afholdt udbud af hovedkomponenter som kabler og omformeranlæg.<br />
Transport og Energiministeren fremsendte 2. april 2007 <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> Energinet.dk<br />
vedr. opføring af den elektriske Storebæltsforbindelse. Tilladelsen lægger<br />
vægt på forventet idriftsættelse i år 2010, og <strong>til</strong>ladelsen er således givet på<br />
vilkår om at anlægsarbejdet skal være igangsat senest i år 2010 og <strong>til</strong>endebragt<br />
inden udløbet af år 2012. Endvidere skal en ændret placering af omformerstationer<br />
og væsentlig ændrede omkostninger <strong>til</strong> etablering af projektet godkendes<br />
af ministeren.<br />
Energinet.dk har i maj 2007 indgået kontrakter om køb og levering af omformeranlæg,<br />
søkabel og landkabel svarende <strong>til</strong> en placering i Herslev. En væsentlig<br />
ændring af placeringen af omformerstationen vil give anledning <strong>til</strong> både forsinkelse<br />
og <strong>til</strong> fordyrelse af anlægget. Forsinkelse vil opstå, fordi der skal gennemføres<br />
fornyet myndighedsbehandling af både areal <strong>til</strong> Stationsanlæg og <strong>til</strong><br />
kabeltracé og fordi der skal genforhandles kabelkontrakter. Fordyrelse af projektet<br />
vil forekomme på grund af ændrede kabellængder og ved eventuelt krav<br />
om kompakt gas isoleret 400 kV koblingsanlæg.<br />
Der er siden valg af placeringen i Herslev kommet øget fokus på beredskab.<br />
Energistyrelsen, der udøver opgaver og beføjelser i henhold <strong>til</strong> beredskabsloven<br />
(LBK <strong>nr</strong>. 137 af 1. marts 2004) for så vidt angår energiområdet, har således<br />
gennemført en sårbarhedsanalyse af det danske energiforsyningssystem. En<br />
meget vigtig del af beredskabet for elforsyningen er, at mindske konsekvenserne<br />
af hændelser i anlæg med stor betydning for forsyningssikkerheden. Derfor<br />
bør flere vigtige anlæg ikke placeres så tæt sammen, at det øger risikoen for<br />
forsyningssvigt som konsekvens af samme hændelse. Dette er opfyldt ved valget<br />
af Herslev som placering for omformerstationen, hvorimod en placering<br />
f.eks. tæt på Asnæsværket og Statoils olieraffinaderi ikke er så hensigtsmæssig<br />
i beredskabsmæssig sammenhæng.<br />
Energinet.dk har beregnet den samfundsmæssige gevinst ved etablering af den<br />
elektriske Storebæltsforbindelse kan udgøre ca. 280 mio. kr. årligt. En forsinkelse<br />
af anlægget vil derfor medføre betydelige tab for det danske samfund.<br />
3. Sammenligning af placeringer<br />
I notatet gennemgås fire placeringer. De fire placeringer er:<br />
1. Den planlagte placering ved Herslev.<br />
2. En placering umiddelbart vest for Asnæsværket, hvor der foreligger<br />
planer for udvidelse af havneområdet.<br />
3. Umiddelbart syd for Asnæsværket, lige vest for Statoil raffinaderiet.<br />
4. Lige øst for Kalundborg i industriområde.<br />
Dok.løbe<strong>nr</strong>. 159372/07 Jan Havsager 2/6
3.1 Teknik<br />
3.1.1 Placering 1. Herslev<br />
Omformerstationen udføres som en luftisoleret vekselstrømsstation umiddelbart<br />
under de eksisterende 400 kV luftledninger. Der skal derfor ikke ændres på<br />
luftledningsføringen, hvilket betyder der ikke skal etableres nye kraftige master<br />
uden for stationsområdet. Selve vekselstrømsstationen vil blive konstrueret<br />
med mest mulig hensyntagen <strong>til</strong> den visuelle påvirkning. Omformeranlægget<br />
placeres i en bygning, der ikke bliver over 20 meter høj.<br />
3.1.2 Placering 2. Umiddelbart vest for Asnæsværket<br />
Omformerstation skal <strong>til</strong>sluttes 400 kV ledningerne, som ikke er <strong>til</strong> stede vest<br />
for Asnæsværket. Det vil derfor være nødvendigt at etablere en 400 vekselstrømsforbindelse<br />
mellem omformerstationen og det eksisterende 400 kV system.<br />
Uanset om der anvendes kabler eller luftledninger, så skal der foretages<br />
betydelige udvidelser af den gas isolerede 400 kV station på Asnæsværket ud<br />
over de koblingsanlæg, der skal være på omformerstationen.<br />
Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om der er <strong>til</strong>strækkelig plads <strong>til</strong> udvidelsen<br />
på Asnæsværkets 400 kV koblingsstation, eller om der også skal indkøbes<br />
areal her<strong>til</strong>. Baseret på en foreløbig vurdering, så vil en udvidelse af den<br />
gasisolerede 400 kV koblingsstation på Asnæsværket indebære, at der skal<br />
flyttes/ombygges en række eksisterende anlæg, herunder de to 400 kV luftledninger,<br />
som er forbundet <strong>til</strong> anlægget, for at give plads <strong>til</strong> <strong>til</strong>slutningen af forbindelser<br />
<strong>til</strong> omformerstationen.<br />
3.1.3 Placering 3. Syd for Asnæsværket<br />
Omformerstation skal <strong>til</strong>sluttes 400 kV ledningerne, som føres ud fra<br />
Asnæsværket. Der er meget begrænset plads her<strong>til</strong> umiddelbart uden for<br />
Asnæsværket og vest for Statoils olieraffinaderi. Det vil sandsynligvis kræve<br />
kabellægning af det parallelt førte 132 kV luftledningssystem. Endvidere kan<br />
den trange plads <strong>til</strong> stationen muligvis kræve, at 400 kV koblingsanlægget udføres<br />
som gas isoleret kompakt anlæg. Bortset fra dette vil stationen kunne udføres<br />
på samme måde som den planlagte station i Herslev. Placeres stationen<br />
længere mod syd, umiddelbart syd for Statoils olieraffinaderi kan stationen udføres<br />
teknisk på samme måde som den planlagte station i Herslev. Det skal dog<br />
sikres, at 300 meter sikkerhedszonen omkring Statoils olieraffinaderi respekteres.<br />
3.1.4 Placering 4. Øst for Kalundborg<br />
Der er ingen 400 kV ledninger i området. Omformerstation skal derfor <strong>til</strong>sluttes<br />
med nye 400 kV forbindelser, der skal føres fra de eksisterende 400 kV luftledninger<br />
syd for Kalundborg. De eksisterende luftledninger skal endvidere afbrydes<br />
og der skal etableres kraftige knæk-master og eventuelt kabelmaster, der<br />
hvor ledningerne skal drejes op imod omformerstationen. Det vides ikke på<br />
nuværende tidspunkt, om der er <strong>til</strong>strækkelig plads <strong>til</strong> omformerstationen i industriområdet,<br />
eller om det er i konflikt med andre planer for området. Det<br />
vides heller ikke, om der findes en egnet tracé <strong>til</strong> fremføring af de nye 400 kV<br />
forbindelser.<br />
Dok.løbe<strong>nr</strong>. 159372/07 Jan Havsager 3/6
Omformerstationen kan udføres, hvis der er <strong>til</strong>strækkeligt plads, som den planlagte<br />
omformerstation i Herslev. I modsat fald skal 400 kV koblingsanlægget<br />
udføres som et kompakt gas isoleret anlæg.<br />
3.2 Miljøforhold<br />
3.2.1 Placering 1. Herslev<br />
Den valgte placering ligger relativt lavt (kote 27,5), og dette vil medvirke <strong>til</strong> at<br />
begrænse den visuelle påvirkning i landskabet. Denne virkning kan forstærkes<br />
ved at anvende materiale fra jordarbejderne i stationsarealet <strong>til</strong> at etablering af<br />
jordvolde. Endvidere vil det være muligt i høj grad at skjule omformerstationen<br />
ved beplantning rundt om stationen.<br />
Placeringen af anlægget er foretaget således at der er længst mulig afstand <strong>til</strong><br />
nærmeste nabo. Dette er medvirkende <strong>til</strong> at sikre mindst mulig støjgene fra<br />
anlægget. I alle <strong>til</strong>fælde vil Energinet.dk sikre, at de anbefalede støjgrænser<br />
ikke overskrides (35 dB).<br />
Det anses for vanskeligt at finde anden placering ved 400 kV ledningerne i<br />
Vestsjælland, der bedre <strong>til</strong>godeser de ovennævnte forhold, hvilket var en væsentlig<br />
årsag <strong>til</strong>, at Vestsjællands amt valgte placeringen i Herslev ud af de oprindeligt<br />
13 foreslåede placeringer mellem Asnæsværket og et industriområde<br />
ved Dianalund.<br />
Der vil lokalt på det planlagte stationsområde forekomme forøgede magnetfelter<br />
fra de planlagte installationer. Anlægget giver dog ikke anledning <strong>til</strong> øgede<br />
magnetfelter fra vekselstrømsanlæggene uden for stationsanlægget og dermed<br />
hos naboerne <strong>til</strong> anlægget på grund af afstanden <strong>til</strong> anlægget. Stationen vil<br />
endvidere blive sikret mod uvedkommende adgang, således at ingen uforvarende<br />
kan blive udsat for magnetfelter fra anlægget.<br />
3.2.2 Placering 2. Umiddelbart vest for Asnæsværket<br />
Området er i landsplandirektivet udlagt som beskyttelsesområde, landareal og<br />
med <strong>til</strong>føjelsen besøgsområde. Området er endvidere omfattet af kystbeskyttelseszonen.<br />
Der er også en gravhøj i arealet.<br />
Afhængigt af krav <strong>til</strong> randbeplantning for at skjule anlægget vil det kræve et<br />
areal på 12-14 hektar plus arealet <strong>til</strong> randbeplantningen, og det vides ikke på<br />
nuværende tidspunkt, om der er konflikt med andre planer for området.<br />
Med hensyn <strong>til</strong> støj gælder samme vilkår som ved placeringen i Herslev. placeres<br />
anlægget ved Asnæsværket vil omformerstationen give et beskedent støjbidrag<br />
i besøgsområdet og ved nærmeste nabo.<br />
Rent visuelt vil omformerstationen ikke syne betydelig sammenholdt med de<br />
største bygninger på Asnæsværket, men det vil bringe de industrielle anlæg<br />
tættere på besøgsområdet.<br />
3.2.3 Placering 3. Syd for Asnæsværket<br />
Området er i landsplandirektivet udlagt som beskyttelsesområde, landareal og<br />
med <strong>til</strong>føjelsen besøgsområde. Området er endvidere omfattet af kystbeskyttelseszonen.<br />
Dok.løbe<strong>nr</strong>. 159372/07 Jan Havsager 4/6
Afhængigt af krav <strong>til</strong> randbeplantning for at skjule anlægget vil det kræve et<br />
areal på 12-14 hektar plus arealet <strong>til</strong> randbeplantningen, så det vides ikke på<br />
nuværende tidspunkt, om der er konflikt med andre planer for området.<br />
Med hensyn <strong>til</strong> støj gælder samme vilkår som ved placeringen i Herslev. placeres<br />
anlægget ved Asnæsværket vil omformerstationen give et beskedent støjbidrag<br />
i besøgsområdet og ved nærmeste nabo.<br />
Rent visuelt vil omformerstationen ikke syne betydelig sammenholdt med de<br />
største bygninger på Asnæsværket, men det vil bringe de industrielle anlæg<br />
tættere på besøgsområdet.<br />
3.2.4 Placering 4. Øst for Kalundborg<br />
Området er byzone. Der er imidlertid ingen 400 kV <strong>til</strong>slutningsmuligheder, hvorfor<br />
det kræver fremførelse af 400 kV forbindelser <strong>til</strong> området. Dette kan muligvis<br />
kræve et landsplandirektiv, hvilket vil forsinke projektet væsentligt.<br />
Afhængigt af krav <strong>til</strong> randbeplantning for at skjule anlægget vil det kræve et<br />
areal på 12-14 hektar plus arealet <strong>til</strong> randbeplantningen, så det vides ikke på<br />
nuværende tidspunkt, om der er konflikt med andre planer for området.<br />
Med hensyn <strong>til</strong> støj gælder samme vilkår som ved placeringen i Herslev. placeres<br />
anlægget ved Kalundborg vil omformerstationen give et beskedent støjbidrag<br />
i besøgsområdet og ved nærmeste nabo.<br />
Rent visuelt vil omformerstationen være markant sammenholdt med de største<br />
bygninger i området.<br />
3.3 Økonomi<br />
3.3.1 Placering 1. Herslev<br />
Den samlede omkostning for etablering af den elektriske Storebæltsforbindelse<br />
er budgetteret <strong>til</strong> ca. 1,29 mia. kr., forudsat omformerstationen på Sjælland<br />
placeres i Herslev.<br />
3.3.2 Placering 2. Vest for Asnæsværket<br />
Selve omformerstationen vil sandsynligvis koste det samme som ved placeringen<br />
i Herslev. 400 kV koblingsstationen skal, hvis der er mindre areal <strong>til</strong> rådighed<br />
udføres som et gas isoleret anlæg. Der<strong>til</strong> kommer udbygning af det gas<br />
isolerede 400 kV anlæg på Asnæsværket og en ledningsforbindelse mellem de<br />
to anlæg. Længden af søkablet mellem Fyn og Sjælland bliver større, eller også<br />
skal der etableres et nyt og længere landkabeltracé mellem Mullerup og omformeranlægget.<br />
I begge <strong>til</strong>fælde vil det medføre en fordyrelse af anlægget. Ud<br />
over fordyrelsen, så vil det medføre en væsentlig forsinkelse af projektet.<br />
3.3.3 Placering 3. Syd for Asnæsværket<br />
Selve omformerstationen vil sandsynligvis koste det samme som ved placeringen<br />
i Herslev. 400 kV koblingsstationen skal, hvis der er mindre areal <strong>til</strong> rådighed<br />
udføres som et gas isoleret anlæg. Der<strong>til</strong> kommer eventuelle ombygninger<br />
af 400 kV anlæg på Asnæsværket, muligvis kabellægning af en del luftledninger.<br />
Længden af søkablet mellem Fyn og Sjælland bliver større, eller også skal<br />
der etableres et nyt og længere landkabeltracé mellem Mullerup og omformer-<br />
Dok.løbe<strong>nr</strong>. 159372/07 Jan Havsager 5/6
anlægget. I begge <strong>til</strong>fælde vil det medføre en fordyrelse af anlægget. Ud over<br />
fordyrelsen, så vil det medføre en væsentlig forsinkelse af projektet.<br />
3.3.4 Placering 4. Øst for Kalundborg<br />
Selve omformerstationen vil sandsynligvis koste det samme som ved placeringen<br />
i Herslev. 400 kV koblingsstationen skal, hvis der er mindre areal <strong>til</strong> rådighed<br />
udføres som et gas isoleret anlæg. Der<strong>til</strong> kommer udbygning med en ny<br />
400 kV forbindelse fra de eksisterende luftledninger syd for Kalundborg <strong>til</strong> omformerstationen,<br />
hvilket vil fordyre projektet. Længden af søkablet mellem Fyn<br />
og Sjælland bliver større, eller også skal der etableres et nyt og længere landkabeltracé<br />
mellem Mullerup og omformeranlægget. I begge <strong>til</strong>fælde vil det medføre<br />
en fordyrelse af anlægget. Ud over fordyrelsen, så vil det medføre en væsentlig<br />
forsinkelse af projektet.<br />
Dok.løbe<strong>nr</strong>. 159372/07 Jan Havsager 6/6
N Y 4 0 0 K V T R A N S F O R M E R S T A T I O N V E D H E R S L E V<br />
VURDERING AF STATIONSDISPONERING FORSLAG A OG B. JULI 2007 - REVIDERET SEPTEMBER 2007
2<br />
2<br />
NY 400 KV TRANSFORMERSTATION VED HERSLEV<br />
Ny 400 kV transformerstation ved Herslev<br />
VURDERING AF STATIONSDISPONERING<br />
FORSLAG A OG B.<br />
JULI 2007 - Revideret AUGUST 2007<br />
Udarbejdet for Energinet.dk af<br />
Møller & Grønborg, Arkitekter og planlæggere AS<br />
KM kort © Kort- & Matrikelstyrelsens<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Landskabsplan fra 2006<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
INDHOLD OG FORORD<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Forord<br />
En ny jævnstrømforbindelse med kabel fra Fraugde<br />
på Fyn <strong>til</strong> Herslev på Sjælland indebærer opførelsen<br />
af et nyt 400 kV-stationsanlæg. Stationsanlægget<br />
placeres på et areal på ca. 14 ha i et<br />
bakket terræn umiddelbart nordvest for landsbyen<br />
Herslev. I den forbindelse blev der i sommeren<br />
2006 udarbejdet en landskabsanalyse med<br />
forslag <strong>til</strong> indpasning af stationen i landskabet,<br />
herunder forslag <strong>til</strong> beplantning og visualiseringer<br />
der illustrerer den fremtidige situation.<br />
REDEGØRELSE<br />
Planforslag A 3<br />
Planforslag B 3<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Den reviderede Stations- og landskabsplan 2007<br />
I foråret 2007 har Kalundborg Kommune afholdt<br />
en debatperiode hvor borgerne er orienteret om<br />
stationsanlægget (jvf.Lov om planlægning §<br />
23c).<br />
I debatperioden indkom bemærkninger der har<br />
medført justeringer i landskabsplanen. Desuden<br />
er Energinets planer for stationen videreudviklet,<br />
og der er arbejdet med at forenkle anlægget så<br />
den visuelle påvirkning mindskes.<br />
Dette hæfte omhandler det oprindelige forslag der<br />
har været debateret (<strong>Forslag</strong> A) og et nyt forslag<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
VISUALISERINGER<br />
Visualisering 1 4<br />
Visualisering 2 5<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
(<strong>Forslag</strong> B) <strong>til</strong> stationsarealets indretning samt<br />
disponering af tekniske elementer, bygningers<br />
placering, adgangsvej mv. indenfor stationsarealets<br />
indhegning.<br />
De 2 forslag er beskrevet og illustreret. For at<br />
illustrere stationsanlæggets påvirkning på omgivelserne<br />
er der udarbejdet 3D visualiseringer<br />
indarbejdet på foto fra udvalgte punkter, af henholdsvis<br />
<strong>Forslag</strong> A og <strong>Forslag</strong> B.<br />
Hæftet afsluttes med en sammenfattende vurdering<br />
af de 2 forslag.<br />
I den reviderede landskabsplan er afgrænsningen<br />
af den afskærmende beplantning udformet<br />
mindre markant. Desuden er den foreslåede beplantning<br />
ved Bavnehøjvej og ved Herslev gjort<br />
mere åben, så den både afskærmer stationen,<br />
men samtidig giver mulighed for at opleve fælledarealet<br />
mellem stationen og Syvbækvej.<br />
SAMMENFATTENDE VURDERING<br />
Sammenfatning 5
Parkering<br />
Koblingsanlæg<br />
Stationsbygning Vej<br />
Midterste galgesæt Ven<strong>til</strong>hal<br />
Planforslag A, Isometrisk afbildning Planforslag B, Isometrisk afbildning<br />
400 kV stationsanlæg med<br />
omformeranlæg<br />
Stationsanlægget består af følgende hovedelementer;<br />
koblingsanlæg, stationsbygning med<br />
parkering, ven<strong>til</strong>hal med <strong>til</strong>knyttet servicebygning<br />
og lagerbygning. Alle stationens elementer<br />
er placeret på en plan hovedsagelig græsbeklædt<br />
flade og omkranset af et sammenhængende<br />
trådhegn.<br />
Anlægget er udformet som en stram geometrisk<br />
retvinklet plan.<br />
Lagerbygning<br />
<strong>Forslag</strong> A<br />
Adgang <strong>til</strong> stationen sker fra øst via den eksisterende<br />
Bavnehøjvej.<br />
Stationsbygningen med foranliggende parkering<br />
er placeret tæt ved adgangen <strong>til</strong> stationen. Fra<br />
stationsbygningen føres adgangsvejen i lige linie<br />
mod øst. frem <strong>til</strong> ven<strong>til</strong>hal og lagerbygning. Begge<br />
bygninger er placeret vinkelret <strong>til</strong> vejen og i god<br />
afstand <strong>til</strong> stationsbygningen. Koblingsanlægget<br />
er placeret delvis under og parallelt med eksisterende<br />
400 kV-ledning og vejen.<br />
Koblingsanlæg<br />
ELEKTRISK STOREBÆLTSFORBINDELSE 3<br />
Midterste galgesæt Ven<strong>til</strong>hal Stationsbygning Lagerbygning Vej<br />
<strong>Forslag</strong> B<br />
Adgang <strong>til</strong> stationen sker fra ny vej fra syd, der<br />
<strong>til</strong>sluttes Syvbækvej. Vejen føres ind på stationsarealets<br />
sydvestlige hjørne og føres langs det<br />
vestlige hegn frem <strong>til</strong> stationsbygningen. Stationsbygning<br />
er placeret i umiddelbar nærhed <strong>til</strong><br />
ven<strong>til</strong>hal og lagerbygning. Ven<strong>til</strong>hallen er ændret,<br />
da Energinet nu er længere fremme i planlægningen<br />
af anlægget. Koblingsanlægget er reduceret<br />
i størrelse. Midterste galgesæt er konstruktivt forstærket,<br />
således at 2 sæt galger kan og er fjernet.<br />
3
4<br />
4<br />
NY 400 KV TRANSFORMERSTATION VED HERSLEV<br />
<strong>Forslag</strong> A<br />
Fra Kildegårdsvej er<br />
der indsyn <strong>til</strong> stationen<br />
mellem to bakker.<br />
På grund af lavningen<br />
i terrænet ses<br />
stationen tydeligt.<br />
Ven<strong>til</strong>hallen med en<br />
højde på ca. 20 m.<br />
syner markant i landskabet.<br />
Billedet er zoomet ind,<br />
dvs. fra Kildegårdsvej<br />
opleves stationen på<br />
længere afstand end<br />
vist.<br />
En afværgende beplantning<br />
sammen<br />
med den foreslåede<br />
terrænbearbejdning<br />
vil efter 5-10 år minimere<br />
indsynet <strong>til</strong> stationsanlægget.<br />
Planforslag A<br />
Planforslag A<br />
<br />
Syvbækvej<br />
Visualisering af nyt stationsanlæg uden beplantning<br />
Visualisering af nyt stationsanlæg med afværgende beplantning efter 5-10 år<br />
Kildegårdsvej<br />
Visualiseringspunkter<br />
<strong>Forslag</strong> B<br />
I forhold <strong>til</strong> <strong>Forslag</strong> A<br />
er koblingsanlægget<br />
reduceret i højde og<br />
antal. Midterste galgesæt<br />
er konstruktivt<br />
forstærket, således at<br />
2 sæt galger har kunnet<br />
fjernes.<br />
En afværgende beplantning<br />
sammen<br />
med den foreslåede<br />
terrænbearbejdning<br />
vil efter 5-10 år minimere<br />
indsynet <strong>til</strong> stationsanlægget.<br />
Planforslag B<br />
Planforslag B<br />
Visualisering af nyt stationsanlæg uden beplantning<br />
Visualisering af nyt stationsanlæg med afværgende beplantning efter 5-10 år
<strong>Forslag</strong> A set fra Syvbækvej<br />
hvor der uden<br />
terrænbearbejdning<br />
og afværgende beplantning,<br />
vil være frit<br />
indsyn <strong>til</strong> stationsanlægget<br />
<strong>Forslag</strong> B<br />
I forhold <strong>til</strong> <strong>Forslag</strong> A<br />
synes det reducerede<br />
koblingsanlæg mindre<br />
markant..<br />
ELEKTRISK STOREBÆLTSFORBINDELSE 5<br />
Planforslag A Visualisering af nyt stationsanlæg uden beplantning<br />
Planforslag B<br />
Visualisering af nyt stationsanlæg uden beplantning<br />
Vurdering <strong>Forslag</strong> A<br />
Sammenfattende vurdering af<br />
<strong>Forslag</strong> A og B<br />
Set ud fra en samlet arkitektonisk, landskabelig<br />
og æstetisk vurdering, er <strong>Forslag</strong> B at foretrække.<br />
Det reducerede Koblingsanlæg, med færre<br />
sæt galger og lavere højder, vil sammen med<br />
en mindsket Ven<strong>til</strong>hal og samling af anlæggets<br />
Fordele:<br />
Eksisterende vejadgang via Bavnehøjvej, fastholder<br />
nuværende vejstruktur i området.<br />
Ulemper:<br />
Bygninger på stationsarealet ligger spredt og vil<br />
samlet set give et mere rodet billede.<br />
bygninger, medføre at stationens visuelle påvirkning<br />
på omgivelserne bliver mindre.<br />
Det vurderes samtidig, at ny vej med <strong>til</strong>slutning <strong>til</strong><br />
Syvbækvej, vil kunne indpasses i landskabet.<br />
Med gennemførelse af en landskabelig indpasning<br />
af stationen, kan der skabes gode visuelle<br />
afværgeforanstaltninger. Terrænbearbejdning og<br />
beplantning omkring stationsarealet, vil sløre ind-<br />
kig <strong>til</strong> stationen og over tid mindske de visuelle<br />
gener betydeligt.<br />
De forskellige tekniske bygninger på stationsarealet<br />
bør udformes så de er i indbyrdes harmoni,<br />
og i harmoni med det tekniske anlæg de er en<br />
del af, således at det samlede billede af stationen<br />
fremstår som en helhed.<br />
Vurdering <strong>Forslag</strong> B<br />
Fordele:<br />
Bygninger på stationsarealet ligger samlet og giver<br />
et mere sammenhængende billede.<br />
Koblingsanlægget er reduceret i højden og med<br />
færre sæt galger, hvilket visuelt gør anlægget<br />
mindre markant tæt på og særligt væsentligt når<br />
det ses på afstand.<br />
Ulemper:<br />
Der etableres ny vejadgang fra Syvbækvej, der<br />
skal indpasses i området.<br />
5
sTATION hErslEv<br />
REVURDERING AF AFVÆRGEFORANSTALTNINGER FOR NY 400 KV TRANSFORMERSTATION MED OMFORMERANLÆG VED HERSLEV MARTS 2008
0<br />
indhold<br />
1<br />
kOrTlægNINg<br />
I det efterfølgende afsnit vises en serie<br />
kort, som diagrammatisk illustrerer den<br />
visuelle følsomhed i området.<br />
det kortlægges hvorledes den eksisterende<br />
topografi (og i mindre grad den eksisterende<br />
beplantning) i sig selv danner<br />
afværge for den fremtidige transformerstation.<br />
Nærområdet og fjernområdets sigtelinier <strong>til</strong><br />
stationen kortlægges. I fjernområdet registeres<br />
mindre bebyggelser som landsbyer<br />
samt hovedtrafikårer, mens de enkelte<br />
bygninger der påvirkes visuelt også registreres<br />
i nærområdet.<br />
dette arbejde danner en form for grundkort<br />
for den videre skitsering af løsningsforslag<br />
<strong>til</strong> afværgeforanstaltningerne.<br />
grundkortet graddeler behovet for visuel<br />
afværge fra;<br />
- mindre behov hvor primært den eksisterende<br />
topografi danner visuel afværge <strong>til</strong><br />
- stort behov hvor hverken det eksisterende<br />
terræn eller beplantning danner<br />
nogen form for afværge og hvor der er<br />
direkte indkig fra eksistende bebyggelse<br />
<strong>til</strong> den fremtidige station.<br />
2<br />
rEdskAbEr TIl AfværgE<br />
Afsnittet beskriver forskellige typer redskaber<br />
som kan anvendes som afværgeforanstaltning<br />
for den fremtidige transformerstation.<br />
disse inddeles i Fysisk afværge (skærmning)<br />
og Aktivering.<br />
- den fysiske afværge forstås som den<br />
konkrete afværge i form af beplantning<br />
eller terrænbearbejdning som skærmer<br />
anlægget for omverdenen.<br />
- Aktivering er forslag <strong>til</strong> en række aktiviteter<br />
som <strong>til</strong>føres området omkring transformerstationen<br />
og som derved giver<br />
ny identitet og en anden brugbarhed af<br />
stedet.<br />
Traditionelt ønskes den landskabelige<br />
udformning af afværgeforanstaltningerne<br />
meget tro mod det stedslige landskab. I<br />
dette forslag ønskes et anderledes bud på<br />
afværge, hvorfor redskaberne inddeles i to<br />
kategorier- hhv en naturlig og en kunstig<br />
<strong>til</strong>gang. den naturlige forstås som en landskabelig<br />
bearbejdning som er forventet<br />
ift. det eksisterende landskab, hvorimod<br />
den kunstige repræsenterer en uventet og<br />
måske overgjort <strong>til</strong>gang og bearbejdning,<br />
som <strong>til</strong>fører stedet en ny identitet.<br />
3løsNINgsfOrslAg<br />
I sidste afsnit præsenteres tre løsningsforslag<br />
hhv skOvEN, MIkAdO og hErslEv<br />
bAkkEr.<br />
hovedanslaget i forslag A/ skOvEN er<br />
plantning af træer i et grid-system omkring<br />
hele det fremtidige anlæg, men hvor<br />
plantetætheden varierer efter behov for<br />
skærmning.<br />
I forslag b/MIkAdO er der strøet en række<br />
læhegn ud over projektområdet som mikadopinde<br />
placeret strategisk ift. behovet<br />
for afskærmning. Terrænnet er moderat<br />
topografisk bearbejdet, så beplantning<br />
og terræn <strong>til</strong>sammen udgør den visuelle<br />
afskærmning.<br />
hovedanslaget i forslag C/hErslEv bAkkEr<br />
er udformningen af et meget kuperet<br />
landskab omkring den fremtidige station.<br />
her udgør terrænbehandlingen overvejende<br />
den visuelle afskærmning. Enkelte<br />
steder plantes grupper af træer som understreger<br />
de stejle bakkeformationer.<br />
Alle tre forslag inkorperer forslag om et<br />
rekreativt stisystem hvor<strong>til</strong> der knytter sig<br />
opholds- og aktivitetspladser. der gives<br />
forskellige bud på disse aktiviteter vekslende<br />
fra en mere ”naturlig” brug af stedet<br />
<strong>til</strong> en mere actionpræget.<br />
Med fordel kunne disse pladser også<br />
udlægges med et ikke-fastsat og åbent<br />
program, som kunne afgøres vha borgerinddragelse.<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
2
1kortlægning<br />
AfgræNsNINg Og rEsTrIkTIONEr<br />
lokalplanområde<br />
Matrikelgrænser<br />
særlig afgrænsning<br />
beskyttelseslinie<br />
Projektområde<br />
Projektområde med restriktioner<br />
<br />
<br />
afgrænsning og restriktioner<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
3
1kortlægning<br />
sTATIONENs vIsuEllE frEMTrædEN<br />
I NærOMrådET Og bEhOv<br />
fOr skærMNINg<br />
Tydelig fremtræden<br />
Mindre tydelig fremtræden<br />
Ingen fremtræden<br />
særligt behov for skærmning<br />
behov for skærmning<br />
Mindre behov for skærmning<br />
sIgTElINIEr / NærOMrådE<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
4
1kortlægning<br />
EksIsTErENdE AfskærMNINg<br />
I NærOMrådET;<br />
PrIMærT TOPOgrAfI Og I<br />
MINdrE grAd bEPlANTNINg<br />
Afskærmende topografi<br />
Afskærmer ikke<br />
Afskærmer delvist<br />
Afskærmer meget<br />
EksIsTErENdE AfskærMNINg / NærOMrådE<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
5
1kortlægning<br />
Illustrationen viser behov for skærmning<br />
ift. sigtelinier (inderste ring) og<br />
eksisterende faktorer som afskærmer<br />
(yderste ring).<br />
sAMlET bEhOv fOr<br />
AfskærMNINg I NærOMrådET<br />
Projektområde<br />
Projektområde med restriktioner<br />
stort behov for skærmning<br />
behov for skærmning<br />
Mindre behov for skærmning<br />
behov for skærmning / nærområde<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
6
1kortlægning<br />
kOrT sOM bEskrIvEr dET sAMlEdE<br />
bEhOv fOr AfskærMNINg<br />
I fjErNOMrådET.<br />
sTATIONENs vIsuEllE frEMTrædEN<br />
I fjErNOMrådET sAMT dEN<br />
AfskærMENdE vIrkNINg Af dEN<br />
EksIsTErENdE TOPOgrAfI Og<br />
bEPlANTNINg.<br />
Afskærmende topografi<br />
Tydelig fremtræden<br />
Mindre tydelig fremtræden<br />
Ingen fremtræden<br />
særligt behov for skærmning<br />
behov for skærmning<br />
Mindre behov for skærmning<br />
bEhOv fOr skærMNINg / fjErNOMrådE<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
7
1kortlægning<br />
bEhOv fOr skærMNINg<br />
Nær- og fjernområde<br />
Projektområde<br />
Projektområde med restriktioner<br />
stort behov for skærmning<br />
behov for skærmning<br />
Mindre behov for skærmning<br />
fjernområde<br />
Nærområde<br />
grundkort<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
8
2<br />
redskaber <strong>til</strong> afværge<br />
BEPLANTNING; NATURLIG;<br />
KUNSTIG;<br />
• Skoven som beplantet masse omkring<br />
stationen<br />
• Grupper af beplantning<br />
• Læhegn; repræsenterer <strong>til</strong> en naturlig<br />
anvendelse af beplantning, men kan<br />
både anvendes naturlig -<br />
- eller i en mere ops<strong>til</strong>let kompositorisk<br />
form som kun henter sin idé fra en naturlig<br />
oprindelse.<br />
• Grønne vægge<br />
fysIsk AfværgE / bEPlANTNINg<br />
• Plantninger i formationer eller kompositioner<br />
med formål at skabe en ny rumlighed<br />
på stedet<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
9
2<br />
redskaber <strong>til</strong> afværge<br />
TERRÆN; NATURLIG;<br />
KUNSTIG;<br />
• Bløde, bakkede, langstrakte former<br />
• ”Gravhøje”<br />
• Volde eller fæstningsanlæg<br />
• Det meget formede landskab<br />
• Nedsænket niveau<br />
fysIsk AfværgE / TErræN<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
10
2<br />
redskaber <strong>til</strong> afværge<br />
AKTIVITETER; NATURLIG;<br />
KUNSTIG;<br />
• Løberuter<br />
• Ridestier<br />
• Bio-område for naturfolk<br />
• Børneskov og skolehaver<br />
• Actionpark Herslev med offroad-bane,<br />
paintball etc<br />
• Naturlegeplads<br />
• Klatrepark, teambuilding etc.<br />
AkTIvErINg<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
11
3<br />
løsningsmodeller<br />
sæbyvej<br />
syvbækvej<br />
skovsøen<br />
Naturlegeplads<br />
herslev<br />
skovstier<br />
shelter<br />
kildegårdsvej<br />
fOrslAg A / skOvEN<br />
rEvurdErINg Af AfværgE TIl sTATION hErslEv<br />
12
3<br />
løsningsmodeller<br />
fra tæt skov <strong>til</strong> åbent, bakket landskab med solitærtræer eller mindre grupper.<br />
forslag a / skoven set i forhold <strong>til</strong> behov for skærmning<br />
BePlantning<br />
gradueret beplantning, der går fra helt tæt<br />
skov, <strong>til</strong> mere lysåben skov og endelig <strong>til</strong> en<br />
mere spredt beplantning med grupper af<br />
træer i det åbne landskab.<br />
Planterne er placeret i et grid, men varierer<br />
i tæthed <strong>til</strong>passet de faktiske behov for<br />
afskærmning.<br />
der anvendes forskellige typer af beplantning,<br />
både stedsegrøn og løvtræer.<br />
differentieringen i tæthed giver mulighed for<br />
forskellige oplevelser når man bevæger sig i<br />
skoven, men også når anlægget opleves fra<br />
afstand.<br />
skovplantning er ikke kendetegnende for<br />
dette landskab, som er et åben landskab<br />
med meget spredt beplanting.<br />
toPografi<br />
den landskabelige topografi fremstår uændret<br />
i forhold <strong>til</strong> nuværende forhold<br />
da beplantningen <strong>til</strong> fulde afskærmer anlægget<br />
er der ikke behov for yderligere terrænbearbejdning<br />
som afskærmende effekt.<br />
det vurderes også at en bearbejdning af<br />
landskabet topografisk vil sløre hovedanslaget.<br />
aktivitet<br />
der lægges to stiruter ind i skoven, og i<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> disse anlægges flere aktivitets-<br />
og opholdspladser forskellige steder i<br />
skoven;<br />
- opholdssted omkring skovsøen i den tætte<br />
skov,<br />
- naturlegeplads i den lysåbne skov.<br />
- shelter eller udsigtspost i det åbne kuperede<br />
landskab mod nordvest hvor beplantningen<br />
bliver mere spredt.<br />
forslag a / skoven<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
13
3<br />
løsningsmodeller<br />
forslag a / skoven<br />
visualisering set fra kildegårdsvej<br />
visualisering af stationen<br />
visualisering af stationen med skovbeplantning.<br />
Beplantningen er ca. 15 m høj.<br />
det svarer <strong>til</strong> 20 års vækst.<br />
fotostandpunkt<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
14
3 visualisering<br />
løsningsmodeller<br />
forslag a / skoven<br />
visualisering set fra Bavnehøjvej<br />
af stationen<br />
visualisering af stationen med skovbeplantning.<br />
Beplantningen er ca. 15 m høj.<br />
det svarer <strong>til</strong> 20 års vækst.<br />
fotostandpunkt<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
15
3 visualisering<br />
løsningsmodeller<br />
forslag a / skoven<br />
visualisering set fra syvBækvej<br />
af stationen<br />
visualisering af stationen med skovbeplantning.<br />
Beplantningen er ca. 15 m høj.<br />
det svarer <strong>til</strong> 20 års vækst.<br />
fotostandpunkt<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
16
3<br />
løsningsmodeller<br />
sæbyvej<br />
syvbækvej<br />
søen<br />
udendørsgym<br />
gangstien<br />
spejderhytte<br />
herslev<br />
udsigtspost med<br />
grillplads<br />
aktivitetsstien<br />
kildegårdsvej<br />
forslag B / mikado<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
17
3<br />
løsningsmodeller<br />
læhegnene som bliver målestok for stedets topografi.<br />
forslag B / mikado set ift behov for skærmning<br />
BePlantning<br />
et par gode håndfulde læhegn strøes ud<br />
på projektområdet. læhegnene er placeret<br />
strategisk ift behovet for skærmning. de<br />
er et fleksibelt redskab der nemt kan <strong>til</strong>godese<br />
den enkeltes behov, fx at der ønskes<br />
skærmning <strong>til</strong> anlægget tæt på men samtidig<br />
udsigt over landskabet.<br />
det landskabelige udtryk er stærkt og<br />
særegent, og søger i højere grad at give en<br />
ny oplevelsesmæssig dimension <strong>til</strong> transformeranlægget<br />
end at indpasse det tekniske<br />
anlæg nænsomt i landskabet. læhegnene<br />
kunne variere i højde og artssammensætning<br />
for at <strong>til</strong>godese dyreliv og oplevelsen<br />
når man færdes på stedet.<br />
toPografi<br />
den eksisterende topografi gives en moderat<br />
bearbejdning i en udformning som svarer<br />
<strong>til</strong> den stedslige topografi. tranformeranlægget<br />
placeres i kote 25,5 - mens kote 30<br />
og 32,5 trækkes omkring stationen, så de<br />
nederste 5 m dækkes ved hjælp af topografien.<br />
herved dækkes en del af den rodede<br />
bund, mens de store master og bygningsanlæg<br />
stadig vil være synlige (hvis der ingen<br />
beplantning var).<br />
en moderat bearbejdning som denne<br />
ændrer ikke ved det samlede indtryk af den<br />
landskabelige topografi.<br />
aktivitet<br />
der lægges to stiruter ind i skoven, som repræsenterer<br />
hhv en alm gangsti og en mere<br />
udfordrende aktivitetssti. der anlægges aktivitets-<br />
og opholdspladser i <strong>til</strong>knytning her<strong>til</strong>;<br />
- opholdsplads omkring søen<br />
- spejderhytte i umiddelbat nærhed af<br />
landsbyen hersted og med relativ nem<br />
vejadgang<br />
- udsigtspost med grill- og bålplads på det<br />
kuperede landskab mod nordvest<br />
- og en udendørs gym som sætter pulsen i<br />
vejret på løberuten.<br />
forslag B / mikado<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
18
3<br />
løsningsmodeller<br />
forslag B / mikado<br />
visualisering set fra kildegårdsvej<br />
visualisering af stationen<br />
visualisering af stationen med ’mikado’.<br />
Beplantningen er ca. 8 m høj.<br />
det svarer <strong>til</strong> 10 års vækst.<br />
fotostandpunkt<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
19
3 visualisering<br />
løsningsmodeller<br />
forslag B / mikado<br />
visualisering set fra Bavnehøjvej<br />
af stationen<br />
visualisering af stationen med ’mikado*.<br />
Beplantningen er ca. 8 m høj.<br />
det svarer <strong>til</strong> 10 års vækst.<br />
fotostandpunkt<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
20
3<br />
løsningsmodeller<br />
forslag B / mikado<br />
visualisering set fra syvBækvej<br />
visualisering af stationen<br />
visualisering af stationen med ’mikado*.<br />
Beplantningen er ca. 8 m høj.<br />
det svarer <strong>til</strong> 10 års vækst.<br />
fotostandpunkt<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
21
3<br />
løsningsmodeller<br />
sæbyvej<br />
syvbækvej<br />
40<br />
søen<br />
37.5<br />
37.5<br />
35<br />
40<br />
27.5<br />
42.5<br />
herslev<br />
37.5<br />
35<br />
gangstien<br />
aktivitetsstien<br />
forslag C / herslev Bakker<br />
kildegårdsvej<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
22
3<br />
løsningsmodeller<br />
et meget formet og bakket landskab - placering af træer mellem bakkerne - og lyngtæppe<br />
forslag C / herslev Bakker set ift behov for skærmning<br />
BePlantning<br />
enkelte udvalgte bakketoppe beplantes<br />
med grupper af hhv nåletræer og løvtræer.<br />
dette for at give yderligere afskærmning for<br />
de højeste dele af transformerstationen hvor<br />
der er særligt behov for afskærmning, jvf.<br />
illustrationen <strong>til</strong> venstre.<br />
På bakketoppene mod nordøst hvor herslev<br />
Bakker møder det eksist. åbne bløde landskab<br />
plantes enkelte bakketoppe med lyng.<br />
som en ring omkring stationens indre<br />
afgrænsning plantes et tæt levende hegn i<br />
10-15 m. højde, hvorved der gives sikkerhed<br />
for at den rodede bund på transformeranlægget<br />
er dækket fra alle synsvinkler - også<br />
når man som besøgende færdes i bakkerne.<br />
toPografi<br />
terrænnet omkring den fremtidige station<br />
ændres markant <strong>til</strong> et meget bakket landskab.<br />
udformning af det nye landskab henter<br />
inspiration fra det eksisterende landskab<br />
men i et meget overgjort udtryk. Bakkerne<br />
er meget stejlere og mindre i omfang. derfor<br />
vil det nye landskab fremstå markant anderledes<br />
og tydeligvis kunstig-skabt. sammen<br />
med aktiviteterne eller anvendelsen<br />
af herslev bakker vil området få en helt ny<br />
identitet.<br />
Bakkerne er placeret strategisk ift. behovet<br />
for afskærmning. der gives 100 % afskærmning<br />
fra første dag i modsætning <strong>til</strong> beplantning,<br />
som først når fuld afskærmende<br />
virkning efter 20-30 år.<br />
aktivitet<br />
der lægges to stiruter ind i området, som repræsenterer<br />
hhv en alm gangsti og en mere<br />
udfordrende aktivitetssti. gangstien lægger<br />
sig på ydersiden og ”i læ” af bakkerne,<br />
hvorimod aktivitetsstien snarere ”trodser”<br />
bakkerne. der anlægges aktivitets- og opholdspladser<br />
forskellige steder i <strong>til</strong>knytning<br />
<strong>til</strong> stierne.<br />
opholdspladsernes program kunne være<br />
mere ”action-prægede” såsom klatrebane,<br />
rapelling på bakkeskråning osv.<br />
forslag C / herslev Bakker<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
23
3<br />
løsningsmodeller<br />
forslag C / Bakke<br />
visualisering set fra kildegårdsvej<br />
visualisering af stationen<br />
visualisering af stationen med bakker<br />
fotostandpunkt<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
24
3<br />
løsningsmodeller<br />
forslag C / Bakke<br />
visualisering set fra Bavnegårdsvej<br />
visualisering af stationen<br />
visualisering af stationen med bakker<br />
fotostandpunkt<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
25
3 visualisering<br />
løsningsmodeller<br />
forslag C / Bakke<br />
visualisering set fra syvBækvej<br />
af stationen<br />
visualisering af stationen med bakker<br />
fotostandpunkt<br />
revurdering af afværge <strong>til</strong> station herslev<br />
26
sammendrag<br />
skoven, mikado og Bakker er 3<br />
selvstændige forslag <strong>til</strong> afværgeforanstaltninger<br />
for en ny transformerstation ved<br />
herslev.<br />
det kan tænkes at kombinere elementer<br />
fra to forslag, dog vil forslagene landskabeligt<br />
og konceptuelt stå stærkest, som de<br />
er vist i dette dokument.<br />
SKOVEN<br />
en skovbeplantning vil opbløde oplevelsen<br />
af det tekniske anlæg.<br />
virkemidlet er sløring med dybde, fremfor<br />
en massiv grøn mur.<br />
forslaget er den mest direkte oversættelse<br />
af skærmningsbehovet.<br />
en sammenhængende beplantning af<br />
dette omfang skaber en situation, som ikke<br />
findes i den nærmeste omkreds.<br />
MIKADO<br />
strategisk placerede markhegn og<br />
trærækker, vil i lighed med skovplantning<br />
opbløde oplevelsen af stationsanlægget.<br />
hegn og rækker er placeret således at<br />
de skærmer af for stationen, men <strong>til</strong>lader<br />
lange kig langs beplantningen.<br />
de lange kig langs hegnene opretholder<br />
en åbenhed i området.<br />
forslaget skaber landskabsrum af forskellig<br />
størrelse og dybde mellem hegnene.<br />
BAKKER<br />
en landskabsbearbejdning, hvor selve terrænet<br />
fra dag 1. skjuler stationsanlægget.<br />
Bakkerne er placeret således, at de yder<br />
en høj grad af afskærming for de steder,<br />
som har det største behov.<br />
Bakkerne suppleres af en pletvis beplantning,<br />
som ”lukker hullerne” mellem bakkerne.<br />
forslaget er i forhold <strong>til</strong> de andre to et<br />
indgreb af mindre omfang.<br />
Tidshorisont<br />
tidshorisonten i dette forslag er den længste.<br />
der vil gå lang tid inden træerne har<br />
en størrelse, der vil få det <strong>til</strong> at fremtræde<br />
som skov og en <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende sløring er<br />
opnået.<br />
Tidshorisont<br />
der vil gå lang tid inden beplantningen<br />
har en størrelse, der vil skærme af for<br />
stationsanlægget. tidshorisonten er dog<br />
kortere end ved forslaget ”skoven”, da<br />
beplantningen i dette forslag allerede i en<br />
lavere højde fremtræder som markhegn<br />
eller trærækker.<br />
Tidshorisont<br />
dér hvor behovet er størst, vil bakkerne<br />
skærme af for anlægget fra dag 1. den<br />
supplerende beplantning har den samme<br />
tidshorisont som i forslaget ”mikado”.<br />
sammenlagt har dette forslag langt den<br />
bedste tidshorisont.
WWW.KALUNDBORG.DK
Change language