TEMA: Uforglemmelige togrejser - De Berejstes Klub

MARTS 2007 / nR. 27
Globen
MedleMSblAd foR de beRejSTeS Klub
TEMA:
Uforglemmelige
togrejser

2 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007
TEMA
10 MiT rEjsEliv på skinnEr
Af Erik Pontoppidan
6
Togrejser gennem 50 år i Europa, Indien
og Sibirien.
14 dEn længsTE rEjsE
Af Simon Staun
Hop ombord når Simon tager klassikeren:
Den transsibiriske jernbane.
18 dET hårdE sædE i dET
rødE rigE
Af Jakob Øster
En rædselsnat med maveproblemer på
hard seat gennem Riget i Midten.
22 Tog Til TAgET
Af Svend Garbarsch
Følg Svend og Kurt på jomfruturen for
verdens højeste jernbane - himmelekspressen
til Lhasa.
36 MEd 15 kM i TiMEn gEnnEM
TEplAnTAgErnE
Af Søren Padkjær
Bag et gammelt faldefærdigt lokomotiv
gennem højlandet i Sri Lanka.
40 på skinnEr i dEn sibiriskE
dybfrysEr
Af Michael Rothenborg
Mission: Dokumentér den illegale
tømmerhugst i Sibirien.
49 En jErnbAnErEjsE
gEnnEM sudAn
Af Bertel Kristensen
Læs Bertels spændende historiske
beretning fra 1963.
26
52 MEd slowTrAin gEnnEM
bAnglAdEsh
Af Bjarne Lund Jensen
Med tog og færge gennem et af verdens
mest katastrofehærgede lande.
ArTiklEr
6 14 kg kokAin i En bus
Af Rasmus Krath
En røverhistorie om at blive tilbageholdt i
Paraguay efter et stort kokainfund.
26 urTidEns kæMpEr
Af Jakob Øster
Vilde bjerggorillaer på tæt hold i Rwanda
efter et hårdt trek op ad en stejl vulkan.
30 ET lAnd/En by -
MyAnMAr/yAngon
Af Lone og Michael Andersen
5 ting du må vide om Yangon - og en bil-
ledrejse rundt i Myanmar
32 shAnghAi - dEn nyE
frEMTidsby
Af Erik Pontoppidan
Virkelighedens svar på Blade Runner.
Tag med til én af verdens hurtigst
voksende byer.
44 hAvEn i dE sorTE bjErgE
Af Arne Runge
Et samfund som i de gode gamle dage.
Arne besøger Nagorno Karabach.
56 på frugTrov i hElvEdEs
forgård
Af Lars Munk
Welcome to the jungle. Lars forvilder sig
ind i det eventyrlige Darian Gap.
62 Top 10 - bEdsTE/værsTE indkøb
Af Jane Jacoby
Læs om spændende souvenirs fra fjerne
afkroge - og om de ting der skulle være
blevet på hylderne.
32
klubbEn
4 leder
Dette nummer af Globen er viet til beret-
ninger om uforglemmelige togrejser.
5 næste Tema
Mange eventyrlige beretninger starter
med at bjergene kalder. Hvordan har de
kaldt på dig?
9 klubtur
Succesen med den transsibiriske gen-
tages. Se hvordan du kan komme med
ombord.
25 sponsorer og medlemsrabatter
Se listen over hvilke fordele du som aktivt
eller passivt medlem kan opnå.
35 forside kandidater
Se de flotte fotos der var med i opløbet
om at komme på forsiden.
43 Afholdte dbk Arrangementer
Læs om de arrangementer der er afholdt
i klubregi de seneste 6 måneder.
55 Mødeaktiviteter 2006
Statistik over medlemsmøder i 2006 og
historisk.
55 dusører/priser
Se hvad der skal til for at score dusøren
for et af de få ubesøgte lande/territorier.
59 ny postadresse
DBK skifter postadresse.
60 konkurrence
De bedste artikler i konkurrencen: Min
værste transportoplevelse.
64 nye medlemmer
Se de sidste nye ansigter i klubben.
66 klubbens kontaktpersoner
40

Medlemsblad for De Berejstes Klub
Redaktion:
Jakob Øster (ansv.), Jon Berghof,
Per Allan Jensen, Gerner Thomsen
Adresser s. 66
Indsendelse:
Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til:
globen@berejst.dk
Tekst / fotos:
Medlemmer af De Berejstes Klub
Forsidefoto:
Ib Stejlborg
Damptog ved Bajkal søen, Rusland.
Fra DBK klubtur 2006.
Scan af billeder: Per Danielsen
Tryk:
Reklametryk Herning
Hollingholtvej 41
7451 Sunds
Oplag: 400
ISSN: 1603-1458
Deadline til næste nummer:
5. maj 2007
Tema: Bjerglande
Annoncer:
annoncer@berejst.dk
Medlemskab:
www.berejst.dk
Formand:
Søren Padkjær, adresse s. 66
De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt
stof og alle meninger, der kommer til udtryk i
bladet, er derfor skribentens synspunkter og
deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller
klubbens øvrige medlemmer.
INTRO Redaktørens forord
På skinner gennem
verden
Stå på i København og stå af i Vladivostok. eller i lhasa. Toget binder verden
sammen og bringer mennesker nærmere hinanden og har gjort det lige så længe,
at jernbanen har eksisteret. For mig er toget den foretrukne rejseform, fordi det,
samtidig med at være den mest behagelige, giver adgang til at studere landskabet,
der glider forbi og tid til at lære medpassagererne at kende.
Danmarks bedste klubblad kører på skinner. både i bogstavelig og i overført betydning.
Det er en stor fornøjelse at overtage et så flot og gennemarbejdet blad. En
stor tak til de tidligere redaktører, Jakob linaa og Pernille Föh, for med deres kæmpe
arbejde at bringe bladet derhen, hvor det er i dag. For dette nummer skal lyde en
kæmpe tak til Jon Berghof for det flotte layout. Og selvfølgelig en stor tak til de mange
ihærdige forfattere, der leverer underholdende og velskrevne artikler og flotte
billeder fra klodens fjerne egne til fornøjelse for alle os andre. Keep them coming.
Dette nummer byder på et væld af spændende artikler om togoplevelser. læs
Simon Stauns velskrevne artikel om hans lange rejse med den transsibiriske, tag
med Svend Garbarsch på jomfrutur med den nye himmelekspres til lhasa, tag
med når Michael Rothenborg tager toget gennem den sibiriske kummefryser for
at dokumentere illegal tømmerhugst og med bertel Kristensen på en fascinerende
tur gennem Sudan i 1963.
blandt de artikler, der ikke handler om tog, kan du læse Rasmus Kraths nervepirrende
beretning om at blive tilbageholdt i en bus i Paraguay efter et stort kokainfund.
Du kan læse om at komme helt tæt på verdens største gruppe af vilde
bjerggorillaer i Rwanda, og du kan læse om lars Munks eventyrlige oplevelser i en
af verdens mest sagnomspundne og ufremkommelige regioner ­ The Darian Gap.
God rejse og god fornøjelse med bladet.
Jakob Øster
NÆSTE TEMA
På toppen af verden - oplevelser
fra bjerglande
Mange eventyrlige beretninger starter med, at bjergene
kalder. nu har du chancen for at berette, hvordan
de har kaldt på dig. Har du prøvet kræfter med
sagnomspundne bjerge som K2, everest, Kilimanjaro
eller elbrus? Har du været på skiferie i alperne eller
vandret i Himalaya? eller er du måske faret vild på et
bjerg med et sjovt navn i Kirgisistan?
Hvad enten du har en god historie at fortælle, som
handler om at bestige bjerge, eller du har en anden
sjov eller underholdende beretning, der blot er foregået
i et bjergland, så hører vi meget gerne fra dig.
Redaktionen forsøger i størst muligt omfang at
sprede beretningerne, så der både kommer historier
fra de oplagte bjerglande i Himalaya og fra mere
eksotiske bjergegne som fx Centralasien, Sydamerika
og europa eller sjældent besøgte bjerglande, som fx
lesotho eller bhutan.
Send som altid gerne en mail inden du begynder
at skrive, især hvis du vælger at skrive om oplagte
destinationer som nepal og Tibet. Adressen for artikler
og spørgsmål er som altid: globen@berejst.dk.
Deadline for næste nummer er 5. maj.
Kommende temaer
September 2007: Stillehavet
(deadline 5. august)
december 2007: Sydamerika
(deadline 5. november)
Marts 2008: Verdens vilde dyr
(deadline 5. februar)
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007
Foto: Rasmus Krath

Rasmus Krath blev under en rejse i Paraguay fanget i en bus, hvor
politiet fandt 1 kilo ren kokain - til en værdi af over 10 millioner
kroner - på bussens toilet og satte alle passagerer under anklage i
løbet af noget, der endte med at blive en temmelig lang nat.
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007
14 Kg KoKAin
i en bus
TeksT og FoTo: Rasmus kRaTh
busstationen i Paraguays hovedstad,
Asunción, gør sig sine sidste krampe­
trækninger på denne varme og støvede
fredag eftermiddag, der er ved at kul­
minere i travlhed, motorlarm og latinsk
utålmodighed. Jeg sætter mig efter
mange timers lummer venten endelig
ind i en gammel Dodge bus, der trods
en gang ny maling ikke kan skjule, at
den allerede har kørt strækninger, der
sammenlagt må kunne nå mange gan­
ge rundt om jorden. Det er virkelig en
gammel bus, men jeg stoler alligevel på,
at den kan køre mig hele vejen herfra til
bolivia – en køretur på godt 1200 km.
langsomt fyldes bussen af mine kommende
sammensvorne – eller lidelsesfæller
­ alt afhængigt af, hvordan man
ser på det. og lidt efter humper den
gamle maskine muntert ud fra busstationen,
videre gennem Asunción by og
sætter kursen vestpå mod busksletteområdet
el Chaco og det smukke bolivia,
landet i hjertet af Sydamerika. Foran os
har vi en rejse, der hvis det går godt ­
14 kg ren kokain har en værdi på omkring 10 millioner kr.
på det danske marked. Som repræsentant for den “vestlige
verden” fik Rasmus lov at komme ind til politimesteren
og dokumentere fangsten af kokainen, der blev fordelt
i små poser til undersøgelse .
og det gør det sjældent ­ varer små 50
timer. og denne gang skal det åbenbart
gå helt galt.
el Chaco-sletten
Det er sidst på eftermiddagen, og som
bussen drøner ud af den store by med
alle dens jordveje og omkringliggende
slumkvarterer, opstår der en underfundig
rar stemning i det gamle køretøj. Én
passager har taget en guitar med, en
anden lidt rødvin, og så kører den ellers
på to og fire med liflig fællessang og
skåler flere timer ind i aftenen. Asfalten
er nu for længst erstattet af grus, eftermiddagssolen
blevet til solnedgang,
og bussen har efterhånden sneget sig
ind på et af Sydamerikas mest uspolerede
og øde landskaber, el Chaco­sletten
mellem Paraguay og bolivia. Her er
fladt som et durumbrød, varmt som ind
i helvede (op til +50°), og alt er gennemsyret
af en trøstesløs uendelighed,
kun krydret af sporadiske hårdføre buske,
der ufuldstændigt dækker over de
langstrakte sandjorde. Trods det stadig
mere ugæstfri landskab, der omgiver
os, er stemningen i bussen endnu høj,
og guitaristens fingre gløder opofrende
på strengene. Men kun en kort stund
endnu.
en knivspids efter solnedgang krydser
vores aldrende køretøj en af de få store
floder i El Chaco; en brun doven type,
der langsomt og uanfægtet bemægtiger
sig tropelandet på sin vej ud mod
Atlanterhavet i øst. På den anden side af
det mørke vand venter vores ulykke.
bussen stormes
Sekundet før chaufføren sætter sin lille
sydamerikanske fod på speederen, hopper
en ret grim paraguaysk politimand
ind foran bussen, hvor han hurtigt får
selskab af flere små brune mænd i alt
for store og slidte uniformer. Trods
det lidet autoritære udseende stormer
betjentene hurtigt og selvsikkert ind i
bussen og går hårdhændet i gang med
et af de mere grundige papir­ og bagage­check,
jeg har oplevet i min tid som
rejsende i Sydamerika. Alle passagerer
udspørges, og al bagage kommer under
hårdhændet behandling. Atmosfæren i
bussen er pludselig blevet temmelig alvorlig,
og ubehaget intensiveres yderligere,
da fire mørke militærfolk træder
ind i bussen med sorte blankpolerede
maskinpistoler hvilende på brystkassen
og skudklare patronbælter hængende
om halsen og hele vejen ned til fødderne,
hvor de rasler hen langs gulvet,
som mændene bevæger sig ned langs
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 7

Den gamle Dodge bus vi kørte i. Bussen kan
trods en gang ny maling ikke skjule, at den
allerede har kørt strækninger, der sammenlagt
må kunne nå mange gange rundt om jorden.
sæderne i bussen og skuler sultent på
os passagerer. Det er vitterligt et po­
liticheck, der vil noget det her, tænker
jeg, mens jeg bliver holdt op af en ma­
skinpistol og får gransket mit pas. Ret
ubehageligt, selvom det ofte er kutyme
på denne måde rundt om i det ikke altid
lige afslappede Sydamerika.
Politifolkene ender nede ved toilettet i
bunden af bussen, hvor noget lader til
at være helt galt. Toilettet i den paragu­
ayske bus virker tilsyneladende ikke, og
er i stedet fyldt op med store papkasser.
et væld af iltre ord, råb og gestikulationer
fyger nu op i bussen, og vi kan
alle se vores godmodige chauffør lukket
fuldstændigt inde blandt politifolk og
papkasser, hvor han forgæves forsøger
at forsvare sig mod en eller anden anklage,
som vi andre i bussen ikke kender
noget til endnu. Jeg opfanger nogle
spanske gloser så som ”hvem, hvorfra,
tilladelse...” mv., men kan ikke rigtigt
blive klog på sammenhængen. Jeg beroliger
mig med, at det nok bare er et af
de sædvanlige ”show­off´s” fra betjen­
tene, for hvem arbejdsdagene i det lidet
befærdede el Chaco godt kan blive temmelig
lange.
Automatvåben bliver
rettet imod os
Kort efter marcherer politifolkene abrupt
ud af bussen, og vi kører lidt for
hurtigt videre ind i den latinamerikanske
aften, som var vi på flugt fra et eller
andet. Guitaren i bussen er forstummet,
atmosfæren er uroligt uforløst, og
vores chauffør er tavs som en østers.
noget er galt, begynder jeg at forstå.
Rivravruskende galt.
Tyve minutter efter passerer vi en lille
landsby uden elektricitet, og mine bange
anelser bekræftes. bussen holder
ind foran den lokale politistation, hvor
op mod 15 bevæbnede politi­ og militærfolk
står klar til at tage imod os. På
ryggen af nogle af dem står der ”Policia
narcóticos”. Pis.
Klokken er nu halv elleve, busdøren åbnes,
og helvede bryder løs. en ad gangen
bliver vi brutalt ført ud af bussen
og stillet op ad muren til politistationen
med vores bagage foran os. en stribe
afsikrede automatvåben rettes imod os.
efterfølgende tømmer andre politifolk
bussen for alt, der kan bæres ud, inkl.
papkasserne på toilettet, og to politihunde
slippes savlende løs i den tomme
bus.
Imens vi passagerer udspørges nøje,
bliver vores bagage undersøgt til det
perfektionistiske. Jeg ser en betjent
tømme al min tandpasta ud på den røde
jord og skære tuben op. Samtidig arbejder
narko­betjentene i ly af mørket
med papkasserne inde i politistationen.
endnu har vi intet fået at vide om, hvorfor
vi er holdt op, men der er ingen tvivl
om, at politifolkene er på jagt efter noget
stort.
et rygte spredes
Tiden æder sig stille og uroligt ind i natten,
og månen har længe været det eneste
lys i landsbyen. Godt efter midnat
opstår pludseligt et rygte, der breder sig
som en steppebrand ned gemmen rækken
af os ængstelige passagerer; ”De
har fundet 14 kilo kokain i papkasserne,
og nu tror de, at det tilhører en af os!!!”.
Ikke lige den nyhed, man håber på, når
man står alene midt i Sydamerika, kun
taler et gebrokkent spansk og er løbet
tør for dollars til at bestikke med.
”14 kilo de cocaína”, lyder det igen og
igen ned gennem rækken, efterfulgt af
ord som ”familien”, ”livstidsfange” og
”dødsstraf”. Gode råd er dyre, resonerer
jeg nu ret frygtsomt og får diverse
avisoverskrifter ind på nethinden om
vesterlændinge, der er er blevet sat i
fængsel temmelig længe rundt omkring
i verden, ”for at statuere et eksempel”,
som det kan hedde sig fra diverse regeringer
og diktaturer.
Øjeblikket efter bliver vi alle beordret
ind i bussen, der nu har nedrullede gardiner.
I løbet af de næste tre timer sidder
vi der i det mørke bus­fængsel og
hentes skiftevis ind på politistationen
til yderligere og langt mere vidtgående
forhør om alt fra vores familierelationer
til uddannelse og politisk ståsted – samt
en grundig kropsvisitation i undertøj.
efterhånden som de forreste passagerer
kommer trætte tilbage til bussen ­ på
en gang blege i ansigtet, men samtidig
tydeligt lettede, fordi de umiddelbart er
gået fri af tiltale ­ strammes nettet om
os andre nede bagerst i den gamle bus.
Jeg er som en af de sidste endnu ikke
blevet hentet ind til forhør og frygter, at
det langt fra er et godt tegn. Den kolde
sved begynder at løbe.
1 kg kokain fundet
Kl. 04.10 sker der imidlertid noget
uventet. Alle passagerer kaldes ud af
bussen, selvom forhørene endnu ikke
er afsluttede. I døråbningen blændes
vi af et par kraftige generatordrevne
projektører, der er rettet mod bussen
og politistationen. et Tv­hold er tilsyneladende
ankommet i nattens mulm
og mørke. Kort efter træder en kraftig
politimand op på en improviseret talerstol,
bemægtiger sig gispende alles
fokus og erklærer med slet skjult stolthed,
at: ”der i netop hans politikreds
denne nat er gjort et mageløst fund af
ikke mindre end 14 kilo pure ren kokain.
Kokain, der var på vej mod gaderne i
USA og europa, hvor det ville kunne
sælges for adskillelige millioner dollars”.
Kameraerne snurrer, og nattens
få fremmødte tilskuerne måber. ”og vi
ved, hvem ejermanden er!!!”, gjalder
det fra talerstolen. et kølig vind løber
ind fra el Chaco´s vidder og risler ildevarslende
ned gennem os passagerer.
Hvad har de fundet ud af?
Som med et intuitivt teatralsk talent
holder politimanden en lang kunstpause,
før han glødende af nattens akku­
mulerede spænding råber afsløringen
ud i luften: ”Kokainen tilhører en paraguaysk
mand, der har tilknytning til
busstationen i Asuncíon og ikke er med
bussen. Der står en modtageradresse i
bolivia på papkasserne...” et kort øjeblik
står alt stille i den fugtige sydamerikanske
natteluft. Det eneste der høres
er lyden af uheldige moskito­myg, der
svitses ihjel på projektørernes varme
glødepærer. Sekunder efter krakelerer
stilheden højlydt i en forløsende strøm
af suk, gråd og glædesråb, i takt med,
at politimandens budskab går op for os
rejsende i bussen: Alle går fri af tiltale,
ingen skal i fængsel, ingen skal slås
ihjel. Glade passagerer omfavner hinanden,
nogle græder, andre jubler og andre
igen knækker sammen af træthed.
Jeg står lettet lidt for mig selv, skaffer
mig et glas velfortjent rødvin og tænker,
at Paraguay måske ikke helt har levet op
til forventningerne.
en sjælden fangst
også politifolkene er lettede. Det er efter
sigende sjældent, at så store portioner
kokain kommer forbi på disse kanter
i Paraguay – og endnu mere sjældent, at
det opdages. en slem stolthed er heller
ikke til at tage fejl af blandt især narkobetjentene,
der senere inviterer nogle
af os med ind på deres kontor, hvor al
Klubtur
Som mange af jer sikkert har hørt
om, gennemførte DbK i september
2006 en vellykket klubtur (med 8
deltagere) med udgangspunkt i turen
med den transsibiriske jernbane.
Vi brugte cirka tre uger på strækningen
Moskva­beijing, heraf 5­6
døgn i togene og resten på spændende
udflugter ved Bajkalsøen, i
Mongoliet og i beijing. Vi har holdt
flere - særdeles velbesøgte - foredrag
i Café Globen om denne rejse,
og hvis du er interesseret i detaljer
kan du jo tage et kig på DbK’s hjemmeside,
hvor du (under adressen
www.berejst.dk/02 /jernbane.
htm) kan se min detaljerede rejsebeskrivelse.
og hvorfor ikke gentage successen?
Der synes at være stor interesse for
denne tur, hvor det er rigtigt smart
kokainen står fremme i gennemsigtige
plasticposer, klar til at blive undersøgt
nøjere i nabobyen. De håber dermed at
kunne fastslå, hvor i Sydamerika kokainen
er produceret, og hvor dets videre
vej ud af kontinentet var tiltænkt af afsenderen.
Det gør dem klogere til næste
gang.
og der bliver nok en næste gang.
Sydamerika står for over 90% af verdens
kokainproduktion, og det er en af
de skygger, der bliver ved med at hænge
over det ellers charmerende kontinent.
Kokainen har dog samtidigt ­ lig så
meget andet i denne verden ­ to ben at
gå på, som det så ærligt pointeres sidst
på natten: ”Det er til amerikanerne eller
europæerne! Det er dem, der har brug
for det her mentale legetøj. Vi producerer
det bare, fordi vores regeringer
er fattige og ikke har midler til at forhindre
alle bønder i at dyrke coca´en på
deres marker.”, mumler den kraftige politimand
indædt ­ men tydeligt ­ længe
efter kameraerne er slukkede.
Vi andre har for længst smidt os i soveposerne
for at sove den sidste times
mørke væk, inden solen står op til en ny
dags oplevelser videre med bussen ind
over el Chaco i et fantastisk Sydamerika,
hvor alt kan ske.
at være nogle stykker sammen (specielt
hvis man kan samle 4, 8 eller
12 deltagere aht. togkupéerne), så vi
(dvs. primært Gerner Thomsen, på
vegne af Penguin Travel) har derfor
sammensat en ny klubtur, der løber
af stablen august 2007.
Alle klubmedlemmer (med brugbare
email­adresser, hvilket desværre
udelukker en del) skulle pr.
7. februar have modtaget en mail
med detaljerede oplysninger om
denne tur. Såfremt du ikke har
modtaget mailen, kan du gå ind på
DbK’s hjemmeside (under punktet
’Arrangementer’ eller evt. direkte
under adressen www.berejst.dk/
opslag/dbK_Transsib_2007.htm)
og læse om tilbuddet.
Per Allan Jensen
8 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

Mit rejseliv på skinner
TeksT og FoTo: eRik PonToPPidan
engang var toget det altdominerende transportmiddel i vores
del af verden, når man skulle på langfart. Hvis ikke man ligefrem
skulle til fremmede kontinenter, så brugte langt de fleste
europæere jernbanen, når de skulle til udlandet. det var kotyme
helt op til midten af 1 70-erne. luftfart før 1 0 var forbeholdt
eliten, for selv korte flyveture var dengang næsten ubetalelige
for flertallet. Flypassagerer i 1950-erne havde faktisk lidt af
en stjernestatus i offentligheden alene fordi de havde råd til at
benytte flyvemaskinen som transportmiddel.
10 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007
Som barn var jeg vild med tog og jern­
baner, og mit første drømmejob som
7­årig var at blive lokomotivfører. Det
blev dog ved mit elektriske Märklin­tog,
som jeg styrede suverænt i mange år på
sporene på masonitpladen i mit værelse
på Frederiksberg. Rigtig lokomotivfører
blev jeg aldrig, men til gengæld tror jeg
nok, at jeg har fået udlevet mit behov
som passager på lange og spændende
togrejser.
Hvordan beskriver man så sit rejseliv på
skinner i en kort artikel? Umiddelbart er
det en umulig opgave, men hvis det skal
have nogen som helst almen interesse,
må løsningen være at udvælge nogle af
de bedste togoplevelser gennem årene,
så det vil jeg gøre her.
efter samme model som den tidligere
føljeton “Rejsestafetten” i vores glimrende
klubblad, hvor man skrev om sine
10 bedste oplevelser i en bestemt kategori.
blot med den forskel, at jeg her vil
nøjes med at skrive om 3 af mine bedste
togoplevelser, som har haft afgørende
betydning for resten af mit liv! Det skal
Jernbanestationen i Varanasi (Benares) i
Nordindien, foråret 1969.
Damplokomotiv på hovedbanegården i Bombay
(Mumbai) i foråret 1969.
lige siges at rækkefølgen er kronologisk
og altså ikke er udtryk for en prioritering.
1. Ventimiglia, 1
Min første rigtige udlandsrejse gik med
tog til Ventimiglia i norditalien med tog i
sommeren 1959 sammen med mine forældre
og min farmor. Jeg glædede mig
vanvittigt til turen, og mine forventninger
blev ikke mindre af de mange fantastiske
historier, jeg havde fået fortalt
om bjerge, sovevogne, tunneller, varmt
klima og andet godt til stimulering af
fantasien.
Dengang var det helt almindeligt
med direkte, gennemkørende sovevogne
og liggevogne fra Københavns
Hovedbanegård til storbyer som f.eks.
Innsbruck, Rom og Paris ­ ja selv Moskva
kunne nås på et par døgn med direkte
sovevogn fra København.
en stor luksus i forhold til i dag, hvor
man skal skifte tog flere gange bare for
at komme til Italien. Desuden var jernbaner
dengang noget, man kunne høre,
føle og lugte i langt højere grad end i
nutidens syntetiske metalhylstre.
”Skandinavien­Italien ekspressen” med
vores sovevogn afgik ved 9­tiden
om morgenen fra Københavns Hovedbanegård
og kørte først gennem det
danske sommerland til Gedser. På det
tidspunkt var de nye MY­lokomotiver
netop sat i drift som afløsere for de
gamle damplokomotiver, og selv om de
støjede ad helvede til, så var de et af
flagskibene for teknikkens nye landvindinger
og et symbol på et Danmark på
vej mod bedre tider.
Fra Gedser gik det videre med færgen til
Grossenbrode – en gammel havn, som
i dag ligger tæt på det sted, hvor man
når det tyske fastland fra Femern­broen.
Derfra videre til Hamborg med et af
de store, tyske damplokomotiver, som
trods den ældgamle teknik kunne nå op
på imponerende hastigheder. Hvis man
som mig er jernbaneenthusiast, så var
det at køre med et damplokomotiv den
ultimative togoplevelse! Ingen maskine
kan som disse matche fornemmelsen af
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 11

“Jeg har altid tænkt, når jeg rejste,
at for mig ville idealet og kernen i
en rejsebeskrivelse være at sidde
på et tog og forsvinde ind i en
samtale mellem to fremmede. Det
at kunne sidde i et tilfældigt tog på
et tilfældigt kontinent og forstå,
hvad de sagde, så ville jeg være
tæt på en af menneskelivets hemmeligheder,
tættere end jeg ville
være, hvis jeg læste Spinozas og
Kierkegaards samlede værker”.
Forfatteren Carsten Jensen i et interview
om hans bog “Jeg har set
verden begynde” i Politiken søndag
den 26. oktober 1996.
kraft og energi, og de, der én gang har
kørt med et damptog, vil for altid læn­
ges tilbage!
Fra Hamborg gik det videre i røg og damp
mod syd gennem det store, nattemørke
Tyskland. Tidligt næste morgen nåede
vi til basel og kørte videre ned gennem
Schweiz. Jeg havde aldrig før set bjerge
i virkeligheden, og pludselig var de der
i fuld størrelse uden for togvinduet. De
magiske udsigter op til sneen og den
tavse gletscherverden, de brusende
floder og vandfald, de halsbrækkende
jernbanebroer, de store elektriske lokomotiver,
som elegant trak de meget
12 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007
lange togstammer gennem landskabet.
Den 15 kilometer lange Gotthard­tunnel,
som klimatisk set var skillelinien
mellem nord ­og Sydeuropa. Regn og
kølighed på den ene side og sol og varme
ved udgangen af tunnellen. Det hele
var bare fantastisk!
Mit allerførste indtryk af Italien, da vi
havde passeret grænsen, var det blændende
sollys og den kraftige, fugtige
varme, blandet med en gennemtrængende
lugt af hvidløg og mølkugler! efter
bjergene dukkede Posletten op som en
diametral modsætning til Alperne, med
et landskab så fladt som et stuegulv.
og efter Genova kom Rivieraen ved
Middelhavet. Flotte udsigter, smukke
byer med mange gamle huse, et utal af
tunneller og et imponerende og bjergrigt
bagland med et pragtfuldt klima.
Turen var en enorm oplevelse, især
togrejsen, som for mig blev et af dens
højdepunkter. Siden kom jeg til at rejse
med tog til Sydeuropa adskillige gange,
især på vej ned til sommerlige fjeldture
i Alperne, hvor jeg har vandret i hundredevis
af kilometer gennem årene i både
Frankrig, Schweiz, Italien og Østrig.
2. de indiske jernbaner, 1
10 år senere, i foråret 1969, rejste
jeg fra Københavns Hovedbanegård til
Kathmandu i nepal over land langs ”The
Hippie Trail”. Det meste af transporten
foregik med tog, men især de indiske
jernbaner var en grænseoverskridende
oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.
Menneskemylderet, det totale kaos på
stationerne, tesælgerne, nysgerrigheden,
stanken, støvet, de næsten kilometerlange
togstammer ­ for slet ikke
at tale om de gigantiske damplokomotiver,
som var enhver jernbaneenthusiasts
drøm! I Danmark forsvandt damplokomotiverne
stille og roligt i løbet af
1960­erne, men ikke i Indien. Det var
togrejser, der ville noget! Indien er jo
meget tæt befolket, og det virkede som
om store dele af landets indbyggere var
på evig rejse. Det var hårdt at rejse med
tog på tredje klasse i flere døgn, men
set i bakspejlet er det åbenbart lykkedes
mig at fortrænge alle de ubehagelige
oplevelser, for togrejserne i Indien
står i dag for mig som noget spændende
og eventyrligt. Mange måneder efter
hjemkomsten kørte oplevelserne, lydene
og lugtene rundt i hovedet på mig
igen og igen som en filmsløjfe.
Jeg var kørt gennem Indien med tog fra
byen Ferozepore ved den pakistanske
grænse, og nu nærmede jeg mig efterhånden
nepal! I Delhi steg jeg på
“Upper India express” og kørte videre
mod øst. Beundrede det flade, frugtbare
nordindiske landskab med marker, hestetrukne
kærrer og spredte træer, som
passerede forbi gennem de glasløse
gittervinduer på tredje klasse til akkompagnement
af lokomotivets fløjten.
Dundrede over adskillige jernbroer fra
den engelske kolonitid under en øredøvende
larm. Stod af toget i Agra for at
se det legendariske Taj Mahal, men selv
her i røgelsesduften fra dette utrolige
palads kunne man ikke undgå at høre
den evindelige fløjten fra de gigantiske
damplokomotiver. Dén lyd vil jeg aldrig
glemme, og den vil for mig altid være
forbundet med Indien.
. Moskva-beijing, 200
Det er lidt med den transsibiriske jernbane
som med muslimer og Mekka:
Alle, der elsker at rejse, drømmer om
i hvert fald én gang i deres liv at tage
med verdens længste jernbane ud over
den sibiriske tajga og lande et ikke nærmere
defineret sted i Centralasien eller
Fjernøsten. og selv om damplokomotiverne
er næsten væk og Rusland har
ændret sig enormt siden de hedengangne,
klassiske globetrottere skrev deres
medrivende bøger, så er det stadig en
stor oplevelse. Stol på det!
når man kører med tog i dagevis, får
man sjælen med. Man fornemmer jordklodens
enorme størrelse, når man efter
mange døgns uafbrudt togrejse når
frem til steder, man har drømt om i hele
sit liv. Den endeløse, sibiriske tajga,
bajkalsøen, Den Kinesiske Mur, beijing,
you name it. Steder, hvis beliggenhed
3 Fra togrejsen gennem vinterlandskabet på
den anatoliske højslette mellem Istanbul og
Erzurum i foråret 1969.
og afstand, man efterhånden er blevet
fortrolig med hjemme ved sin globus og
nu oplever i virkeligheden.
De lange togstammer på 14­17 vogne
på den transsibiriske jernbane udgør et
helt samfund i bevægelse. Derfor er det
på ingen måde kedeligt at køre i dagevis,
for et samfund har sin egen dynamik,
og der sker noget hele tiden. blandt
de hundredevis af mennesker, som er
med toget, på stationerne, i landskabet
uden for vinduet, i spisevognen. Modsat
en bus eller et fly kan man bevæge sig
rundt som man har lyst, og som turist
er det vidunderligt afslappende, at ens
valgmuligheder for en gangs skyld er
mere begrænsede end de plejer. Man
kan snakke med sine medpassagerer,
kigge ud af vinduet, læse en bog, spise,
stå af på stationerne og kigge på det
lokale folkeliv og købe ind i kioskerne
­ eller sove så længe man har lyst, for
der er ingen, der kræver noget af én.
Til gengæld kan man ikke fare rundt og
besøge en masse seværdigheder, som
man synes man bør se, og netop det
får én til at slappe ekstra meget af. når
man bor og sover i en togkupé og er på
vej, føler man sig fuldstændig isoleret
fra resten af verden på en eventyrlig
måde. Forventningen om kommende
oplevelser, de fremmede stemmer på
stationerne, den rytmiske lyd af skinner
og sporskifter ­ det hele giver én
fornemmelsen af at få verden ind under
huden på en helt anden måde, end hvis
man sætter sig op i et fly eller en bus.
Min togrejse til Kina var planlagt sammen
med en gruppe på i alt 8 deltagere fra De
berejstes Klub, og vi havde på alle måder
en fantastisk tur. efter 3 1/2 døgns
3Klar til afgang med den transsibiriske! Lokoføreren
bestiger det store elektriske lokomotiv
for at få gang i den meget lange togstamme.
Togrejsen mellem Guilin og Shanghai i Sydkina.
togrejse ankom vi til Irkutsk i Sibirien,
hvorfra nogle af os den følgende dag tog
ud til olkhon­øen ude i den legendariske
bajkalsø og andre tog på vandretur i bjergene
ved sydenden af søen. Jeg boede
3 dage på et lille guesthouse i en meget
særpræget landsby på olkhon, omgivet
af fantastisk natur. Andet stop på togrejsen
var Ulan bator i Mongoliet, som var
udgangspunkt for en hel uges rundrejse
i dette verdens tyndest befolkede land.
Den sidste del af togrejsen fra Ulan bator
til beijing tog cirka 1 1/2 døgn.
De fleste i gruppen rejste hjem fra
Beijing, men jeg tog videre med fly til
Guilin og Yangshuo i det sydlige Kina
sammen med Per Allan fra klubben. Den
allersidste del af turen inden vi fløj hjem
til Danmark var vi tilbage på skinnerne,
hvor vi kørte med toget fra Guilin til
Shanghai på cirka 30 timer.
fremtiden?
om jeg er blevet træt af at køre med
tog? På ingen måde! Jeg har stadig mod
på lange togrejser. Mit næste drømmeprojekt
er at fortsætte togrejsen
fra beijing til lhasa i Tibet med det nye
“himmeltog”, som flere rejsebureauer
allerede har døbt det. Især den nye
jernbane på over 1.000 kilometer gennem
Tibet skulle efter sigende være helt
fantastisk og rumme imponerende naturoplevelser.
Det er et projekt, som jeg
er sikker på vil lykkes i den nærmeste
fremtid!
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 1

1 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007
DEn l ængSTE
RE jSE
en måneds rejse med udgangspunkt i
vinterkolde Moskva gennem det snedækkede
Sibirien og uendeligt øde Mongoliet ned til
farverige Kina.
TeksT: simon sTaun og FoTo: Jakob ØsTeR
“Det er Tid ­ Høje Tid”. Sådan sagde
Alexander d. 3. i 1886, da startskuddet
til den 9289 km lange jernbanestræk­
ning fra Moskva til Vladivostok lød. Alle
togrejsers moder.
Af nogle kaldt en tilstand og ikke blot en
rejse. Vi mærker forventningerne kom­
me snigende, og om få timer kaster vi
os ud i det, der på forhånd kunne ligne
den uendelige rejse anno 2003.
Moskva en tirsdag aften. To timers
svedig kamp for at komme gennem
den propfyldte metro i myldretiden.
Medpassagererne er ikke just tilfredse
med vores 30 kilo oppakning pr. mand.
Der bliver ikke lagt fingre imellem, når
der med uforståelige, brovtende gloser
gøres opmærksom på, at vi fylder for
meget. Alt for meget. Men vi finder med
sveden haglende ned af kroppen frem til
endestationen med udsigt til det impo­
nerende Hotel leningrad. Vi lokaliserer
ventesalen og placerer os mellem sprit­
stive vodkasvampe og umanerligt fat­
tige familier fra provinsen.
Da jeg forsøger at smide sølvpapiret
væk fra aftensmaden, kommer en ældre
kvinde næsten tiggende for at overtage
det fedtede papir. Selv bundsjatten i vo­
res vandflasker kigges der længselsfuldt
efter fra flere sider. Ikke alle russere ri­
33 Driftige handelsmænd sælger varer direkte fra
toget.
3Toget kører forbi Sibiriens uendelige rækker af
birketræer.
Et kig fra bagerst i toget frem mod det lange
tog der snor sig gennem landskabet.
der åbenbart med på den økonomiske
bølge, der strømmer gennem landet.
en time før afgang kl. 22.03 ruller det
kinesiske tog ind på perronen. Med 20
vogne, hver bestående af ni kupéer til
fire personer, er det vel knapt 500 meter
langt. De kinesiske kontrollører tjekker
billetterne, og vi får som de første lov at
betræde de gulve, vi skal slide tynde de
næste 116 timer.
Hvor er danmark?
Kupéen er ganske nydelig. et tykt blåt
gulvtæppe, lyseblå veloursæder og
matchende brune gardiner! loft og
vægge er holdt i en neutral cremefarvet
stil, der vækker det bedste frem i indespærrede
mennesker.
Jeg tager øverste køje, da nielsen ikke
kan nå så langt med sine korte, om end
muskuløse ben. Sengepladsen virker rimelig
uden at være trang. Før afrejsen
jokede vi om, hvem der ville gøre os selskab:
en fed russisk handelsrejsende,
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 1

et kinesisk ægtepar eller et par mongolske
badenymfer. Det blev hverken eller.
Vi får nemlig selskab af prototypen på
en russisk husmor. Fåmælt og betuttet.
lidia fra orjenburg skal lukkes inde med
os de næste fem dage. Jeg føler næsten
medlidenhed med hende.
Hjem til manden
52­årige lidia Victorovna Manilo, som
der står i hendes tommetykke pas,
skal hjem til manden, der arbejder i
Mongoliet. Hun har været på familiebesøg
hos sønnen Stanislav, der gør tjeneste
i det russiske militær. Siden 1992
har hun boet i det golde naboland, mens
manden ernærer sig som mekaniker.
Hun er selv arbejdsløs og ikke ligefrem
den skarpeste pelshue i toget! Jeg forsøgte
ihærdigt at kommunikere med
hende på halvt tysk, halvt engelsk og
halvt tegnsprog.
­ We are from Denmark. Danemark,
danzska, danii ­ danish. Ingen respons.
Frem med landkortet, der viser den lille
plet på verdenskortet med en rød prik
omkring København.
­ See Copenhagen the capital. You know
H.C. Andersen, Søren Kirkegaard!!!
lidia forbliver modsat toget tavs. Hun
har ikke den fjerneste anelse om, hvor
vi stammer fra. Hendes bedste bud
kommer efter et kvarters eftertænksomhed,
da hun smilende siger: Sveda!
en lang tur bliver vi enige om.
Hun forholder sig da også forbavsende
roligt under turen. omhyggeligt placeret
i hjørnet i hendes bomuldsjoggingsæt,
et mørkegrønt hårnet og et par læsebriller
langt nede i ansigtet.
En station i Mongoliet.
unik natur
efter en solid nattesøvn vågner vi op til
et endeløst snelandskab og gnider os
selv i øjnene for at kapere det reflekterende
lys. Den første hele dag sidder vi
næsten tavse og suger landskabet ind
gennem de støvede ruder. Selv nielsen
klapper i længere perioder af gangen.
Det føles som en lang odyssé af maleriske
landskaber. Som en tur til månen,
hvor man ikke gør stop, men bare åbner
gabet og glubsk fortærer indtrykkene.
Slanke kronragede birketræer og mere
korpulente nåletræer lever side om side
de første 3000 km. Husene langs jernbanen
er ramponerede. Faldefærdige.
Kun enkelte skiller sig ud og virker malplacerede
med deres glade farver. De
står som enlige svaner i en kontinuerlig
hønsegård. Væltede telefonmaster
ligger overalt. Som kors ved glemte
gravsteder stikker de kun halvt op over
den frosne sneskorpe. Ingen har gidet
fjerne dem, og ingen kan sikkert huske,
hvornår de blev placeret langs den 9289
km lange jernbane.
lyden af den monotone rullen over svellerne
vænner vi os hurtigt til. Allerede
efter 20 timer lægger man ikke mærke
til bumpet, der kommer med samme
interval, som pulsslagene efter en tilpas
afkølet vodka. Heller ikke kulosen
bider så meget i næseborene længere.
Måske fordi de allerede er sodet til som
en overfyret kamin.
ulækre mongoler
Vi stopper i Perm og får strakt de stive
ben. Jeg får endelig fat på en cola light
og bliver så opløftet, at jeg forbarmer
mig over en usoigneret mand med stort
uplejet skæg, der i sin hullede jakke
ligner en undskyldning for sig selv. Jeg
giver ham 10 rupler, 2,5 kroner, og ser
de rødsprængte øjne lyse op. Det er
vodkatid.
På toget kommer vores nabo på besøg
i tide og utide. Ikke for at konversere,
men fordi han er så vodkaramt, at han
ikke kan tælle sig frem til den rigtige
dør. Allerede kl. 7.30 den ene morgen
kommer han daskende med en hel flaske
i armhulen. en skøn dag venter forude!
næste stop er i omsk, der har huset
store forfattere.
Dostojevskij skrev “levende begravet i
Sibirien” efter sit fængselsophold her og
Solsjenitsyn gjorde også holdt i byen på
vej til sit arbejdsophold i Kasakhstan.
Trafikken i modkørende retning tager
til. Store godstog læsset til bristepunktet
ved de store kulminer i Kuzbas­regionen
tordner forbi i et halvt døgn.
ultra white natur
Toilettet er nu blevet et kapitel for sig
selv. og hvis det stod til mig, et kapitel,
der gerne måtte rives ud. De østasiatiske
passagerer og i særdeleshed de
mongolske har endog et meget afslappet
forhold til hygiejne. De efterlader
uden anger enorme pøle af pis på såvel
bræt som gulv og modbydelige blodspytklatter
på kanten af håndvasken.
Selv nielsen må rynke på næsen, og det
siger vel egentlig mere end ord?
Husene langs jernbanen bliver sjældnere.
De ligner nu mere små spredte
kolonihavehuse. De fleste med overproportioneret
overetage, der kommer
Vasilij katedralen på den Røde
Plads i regnvejr.
Grundet forskellig skinnebredde skiftes hjul på grænsen
mellem Mongoliet og Kina.
til at ligne en bjørnehue af frønnet træ
i kæmpestørrelse. Mennesker er endnu
sjældnere gæster. Kun jernbanear­
bejderne i deres grønne uniformer og
genkendelige orange overtrækstrøjer
dukker op igen og igen. nåletræerne er
forsvundet. Tilbage står kun tilrimede
birketræer i det brændende, hvide lys.
Jeg anede ikke, at Sibirien var så lys.
Som om hele landskabet har fået en
ekstra tur med Ariel Ultra Whitening.
farvel til civilisationen
Kun i byområderne støder vi på snavs
i jernbanesporene, der hvor kulrester
og sne flyder sammen og bliver til grågrumsede
søer. På hver station fyldes
der kul ind i vognene, mens vi leder efter
sælgere, der godtager dollars. Det
sker ikke mere, og vi erkender, at vi nu
er langt fra civilisationens vante rammer.
Ideen om rejsen som en tilstand
holder stik. Turen, der tidsmæssigt svarer
til Aarhus­København 36 gange i
træk, føles ikke lang.
efterhånden mærker man ikke ændringerne
langs ruten. Man er blevet en
del af ruten. Man bliver et med togets
former, dets lyde og bevægelser. Som
en stor rullende symbiose, hvor højtråbende
skandinavere, berusede russere
og altid smilende kinesere giver hinanden
plads og respekt til at gennemføre
rejsen med så få humpler som muligt.
Sameksistens på hjul. Mongolerne
ved siden af spiller kort på 48. time.
Russerne drikker endnu. Vi sidder skiftevis
over samovarens kogende vand,
spiller kort og tilbringer resten af tiden
tavse af beundring med en udsigt til en
hvid verden i dvale.
når ord ikke slår til
5900 km. Selv birketræerne svigter os
nu. bakkerne er golde og himlen en
anelse klarere endnu. Kupéen er efterhånden
dækket af et tykt lag kulstøv,
der gnides ind i huden, aflejres i næseborene
og sætter sig i håndfladen som
sorte pletter på et landkort.
Vi når ved midnat grænsen i dette uendelige
land. Dollarsedlerne er blevet
godt gemt for tolderne i Adidassokkerne
og smilet ekstra bredt. Vi ryger uden
problemer igennem tolden og sidder
en time i ingenmandsland, før vi krydser
grænsen i et af verdens mest isolerede
områder. Temperaturen er næsten
ubærlig og dieselstanken fra de passerende
lastbiler kvælende.
De mongolske toldere i slidte og forvaskede
uniformer giver også grønt lys til
vores videre færd. efter 6000 km. sidder
jeg næsten med åndenød. Sentimental
over mødet med solopgangen over det
nordlige Mongoliets tundra. Jeg kan
knap kapere storheden i øjeblikket, og
måske er det denne følelse forældre har,
når de står med deres nyfødte barn. en
indre glæde, som kun de helt forstår.
Historien mest sagnomspundne togrejse
skal opleves. Det hersker der ingen
tvivl om. Det er et stykke historie i evig
bevægelse. Men det er en engangsfornøjelse.
Måske medmindre man skal på
bryllupsrejse i dobbeltkupe og ikke har
andet på programmet i fem døgn end at
tage forskud på de ægteskabelige fornøjelser.
endnu en rejse langs verdens
længste jernbane ville simpelthen fylde
for meget!
befriende bad
efter fem dage rammer de befriende
dråber huden og efterlader små snavsede
pletter på gulvet af det overdimensionerede
badekar. Vi er ankommet til
Hotel nassan’s i hovedstaden Ulan bator
og vasker os for første gang i seks dage.
nielsens boksershorts fylder det meste
af lejligheden. en kvalm stank blandet
godt op med humør og rejseånd. Vi er
nemlig på eventyr og allerede i morgen
dukker nye op, når turen går til den
dræbende kolde ørken i nordmongoliet.
1 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 17

TeksT og FoTo: Jakob ØsTeR
Det hårde sæde
i det røde rige
en røverhistorie om en rædselsfuld togtur på hard seat gennem riget i
midten. en beretning om alt for hårde sæder og alt for bløde maver. og
om mødet med de nysgerrige kinesere på de forskellige togklasser på
vores .000 kilometer lange tur rundt i Kina i 1 .
3 Et blik ned gennem en af de mange hard
sleeper vogne jeg kørte med. Her på strækningen
mellem Beijing og Xi’an.
En syg Tim under det hårde sæde på den
forfærdelige hard seat tur mellem Xi’an og
Chengdu.
uheld i bussen
’Fortæl ham, at hvis han ikke stopper
bussen nu, så skider jeg på sædet!’.
Anders er 21 år og fra Sverige. Han er
også temmelig bleg, og de rumlende
lyde fra hans tarmsystem overdøver
næsten bussens motors brølen. Vi er
fire unge skandinaviske knægte i tyver­
ne, der ­ efter at have mødt hinanden på
den transsibiriske jernbane ­ har fundet
sammen på denne rejse gennem Kina.
Uheldigvis for Anders er han, som den
første af os, ramt af folkesygdommen
blandt backpackere i Kina – en aldeles
ukontrollabel mave. Mickey fra Fyns land
har allerede to gange været oppe for på
hans vegne indtrængende at bede bus­
sens chauffør om at standse. Desværre
helt uden resultat. begge gange har interessen
fra de mærkelige udlændinge
med det uforståelige sprog blot fået
chaufføren til at lyse op i et kæmpe smil
efterfulgt af, at han nikkende og grinen­
de ufortrødent er kørt videre. nu må der
andre midler til. Mickey mander sig op,
tager fat i chaufføren og brøler, at han
skal stoppe. endelig, endelig forstår han
budskabet og hugger resolut bremserne
i. Anders er på alle måder presset og
haster ud af bussen, blot for at konstatere,
at der ikke er skyggen af et toilet i
miles omkreds. Vi er på en øde landevej
i udkanten af den forurenede og svært
industrialiserede storby Datong. I mangel
af bedre alternativer løber Anders
ned bag bussen, trækker bukserne ned
og skider på vejen. Først da han har fået
lukket for hanen, opdager han, at han
ikke er alene. I bussens bagrude ser han
37 gule og et par hvide grinende ansigter.
næsten alle passagerer er nået at
løbe ned bag i bussen for på nært hold at
kunne følge den underholdende forestilling.
Kinesere er nysgerrige mennesker,
og resten af turen foregår i højt humør
efter dette lille europæiske indslag.
uheld på hotellet
Men det skal blive endnu værre.
Halvanden time senere er vi næsten
nået hjem til hotellet, og Anders kæmper
igen med at holde sig. Da vi endelig
når hjem, stryger Anders direkte ned i
kælderen, hvor hotellets fællestoiletter
befinder sig. Da han næsten en time senere
endnu ikke er kommet op på værelset,
beslutter Tim, Mickeys fynske
ven, at gå ned og se, hvad pokker der
foregår. Da Tim vender tilbage til værelset
griner han, så tårerne triller, og han
kan næsten ikke få fortalt, hvad der er
sket. Det viser sig, at Anders godt nok
nåede ned til toilettet og ind på et af de
3 Om dagen på hard seat - mange passagerer er
stået af, og der er endelig tid til at rengøre det
beskidte gulv.
klassiske kinesiske toiletter. en bås med
et hul i gulvet. Desværre nåede han ikke
helt af få trukket bukserne ned, før et
voldsomt uvejr fra oven brød løs i alle
retninger. Resultatet blev, at han i tre
kvarter var hjælpeløst fanget på et fællestoilet
under tilsølede omstændigheder;
Efterladt med valget mellem at
vente på hjælp eller begive sig tre etager
op på værelset i bar røv. Han valgte
det første. Under den efterfølgende redningsaktion
bliver det foreslået at skære
boxershortsene af med en kniv. I stedet
falder valget dog på en gang højtryksspuling
med vandslange.
forskellige rejseformer
og hvad har så alt dette med tog at gøre,
tænker den dybsindige læser garanteret.
Ikke så meget, er svaret. Udover
det med maven. Det tjener nemlig som
en lille gruopvækkende forhistorie til
det, som artiklen egentlig handler om,
nemlig den mest rædselsfulde togtur af
dem alle – 27 timer med slow train på
hard seat gennem riget i midten.
Men først skal det lige understreges, at
vi skam også oplever gode togrejser i
Kina. Vores 5000 kilometer rundt i landet
foregår skiftevis på de forskellige
klasser med hard sleeper som den foretrukne
rejseform. billigt, bekvemt og en
god måde at komme i kontakt med kineserne.
Hard sleeper består af vogne med
et hav af båse med 2 gange 3 senge, der
hver er åbne i den ene ende og vender
ud mod en fælles gang. Med næsten
100 overnattende gæster i en enkelt
togvogn uden egentlige kupeer er der
næsten garanti for at komme i kontakt
med de nysgerrige og imødekommende
kinesere, der byder på sære, små æg i
glas og andre sjove specialiteter.
18 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 1

når vi ikke får billetter til hard sleeper,
vælger vi som regel soft seat eller soft
sleeper. Soft seat består af vogne med
ikke­rygning og bløde sæder og kræver
en reservation, der sikrer, at der rent
faktisk kun sidder en person på hvert
sæde. Det er lidt dyrere, men også en
fin måde at komme rundt på. Allerbedst
er soft sleeper – vogne med private luksuskupéer,
der er redt op. Der er kunstige
blomster på bordet, og en venlig
togsteward står til rådighed med tøfler,
varmt vand i en stor, rød samovar og
om aftenen en lille pakke med sæbe,
tandbørste og tandpasta.
Problematisk billetkøb
På stationen i Xi’an begår vi en fejl, da vi
skal købe vores billetter. I det herrens år
Temmelig spartansk landkøkken som ikke bør
besøges før lange togrejser.
1996 er der endnu ikke indført en særlig
luge til at betjene udlændinge. I stedet
stiller vi os i en af de almindelige køer
sammen med omkring tres kinesere. Vi
er der klokken 11. Den lille bitte billetluge
fortoner sig i det fjerne. Klokken to
minutter i tolv er vi nummer tre i køen.
næsten fremme. Slam siger det præcis
da klokken bliver tolv nul dut, og skodderne
bliver lukket i. ’Kom igen i morgen,
lugen lukker klokken 12, det står
der jo på det store skilt lige der’, siger
den formodentlig eneste stationsmedarbejder,
der kan engelsk, da vi endelig
har fundet ham. Fremragende service.
Måske så en ide at oversætte skiltet til
engelsk. næste dag kommer vi tidligt,
og vi når efter en times venten frem til
lugen, der har nogenlunde samme fysiske
dimensioner som en citronhalvmåne.
Den er også nogenlunde lige så nem at
kommunikere med. Ind med parløren. Vi
vil gerne købe en billet på hard sleeper
til Chengdu, står der. Damen bag lugen
skriver en dato to uger senere på et stykke
papir. Det går ikke. ’I morgen’, prøver
vi med parløren. ’Meyo Meyo’, siger damen
afvisende. Hvad så med soft seat
eller soft sleeper? ’Meyo ban far’, siger
damen. Ingen udvej. ’Zen Møban’ forsøger
vi os. Hvad kan der gøres? Damen
peger på symbolerne for Hard Seat og
derefter på symbolerne for i morgen. I
desperation slår vi til, og så står vi pludselig
dér. Fire knægte med fire billetter
til en 27 timers tur med slow train på
hard seat. Hurtigt gennes vi ud af køen
og ser to kinesere komme op at slås om,
hvis tur det efterfølgende er. Den ene
har stået længe i kø. Den anden har en
gave til billetdamen. Det er en flot gave.
en seddel med et blågrønt billede af et
3 Artiklens forfatter er nr. 3 fra højre. Nr. 2,3 og
4 fra venstre er Tim, Mickey og Anders. Aftenen
før den lange togtur på hard seat drikker vi
kinesisk øl til 2 kr. flasken.
bjerg og to arbejdende kammerater. Shi
Yuan står der i hjørnet. Ti Yuan. og vupti
lyser den gule dame op, selv om hun for
et øjeblik siden var sur som en citron, og
straks er det den glade givers tur. Måske
vi tilsvarende skulle have forsøgt med
bestikkelse – i hvert fald er vi endt med
de forkerte billetter.
en rædselsnat på hard seat
Dagen efter rumler Tims mave. en
rumlen, selv ikke et snedigt strategisk
træk som at forsøge at dræbe bakterierne
ved hjælp af herlig, billig kinesisk
Tsingtao pilsner, har kunnet afhjælpe.
Han ligner en, der har alvorlige tømmermænd.
Desværre er det mere alvorligt.
lige inden taxaen, der skal køre
os til stationen kommer, kaster Tim op.
Men det forhindrer ikke en 25­årig, der
skal erobre verden, i at tage af sted.
På perronen kaster han op igen. Så
stiger vi på toget. Først leder vi efter
nogle bedre pladser, og håber vi kan
betale os fra en opgradering. Men der
er udelukkende hard seat vogne i toget.
Vores vogn er 40 grader varm og lige
så tætbefolket som undergrundsbanen
i Tokyo i myldretiden. Vi finder vores
pladser kun for at konstatere, at det
med pladsreservationer går man ikke så
meget op i på hard seat. Det med kun
at sidde tre på hvert sæde ­ eller rettere
på hver bænk ­ går man heller ikke
så meget op i. Sæderne har ikke fået
deres navn ved et tilfælde, de er i særdeleshed
hårde og er nogenlunde lige
så magelige som en dansk park­bænk.
Dog med den undtagelse, at ryglænet
på en parkbænk som regel er tilbagelænet,
mens dette sæde er konstrueret
med en umagelig ret vinkel, som for
aldeles at fratage den rejsende muligheden
for en behagelig siddestilling.
Indledningsvis har dette dog ikke den
store betydning for flertallet af os, da
kun Anders foreløbig har fået tilkæmpet
sig en siddeplads. luften er tyk af røgen
fra billige kinesiske cigaretter. Hvor der
ikke er mennesker, er der bagage, der
med stor fantasi er proppet ind de besynderligste
steder. Gulvet flyder med
affald. en temmelig hård start på en alt
for lang togtur som knapt er begyndt.
Da toget endelig kører, brydes den stillestående
varme luft kærkomment af
en frisk brise gennem de faldefærdige
vinduer. Det er først, da vi har kørt en
halv time, og temperaturen er faldet til
noget, der leder tankerne hen imod en
kummefryser, at det går op for os, at
de halvåbne vinduer selvfølgelig sidder
fast, så de ikke kan lukkes. og sådan
fortsætter det. når vi om dagen stopper
alt for længe ved stationer, stiger temperaturen,
og vi føler os som snefnug i
helvede. når vi om natten kører, falder
temperaturen ned til marginalt over indlandsis.
Men det er ikke det værste. Tim
kaster stadig op. Ud gennem et af de
åbne vinduer. Kineserne betragter ham
blot opmærksomt og synes vist ikke,
det er specielt unormalt eller ulækkert.
Toilettet er konstant optaget. Først efter
tre timer bliver det ledigt, og Tim drister
sig derud. en kæmpe fejl. På vores tur
rundt i Kina besøger vi mange uhumske
toiletter, men intet som dette. Rummet
består bogstaveligt talt af en pyramide
af ekskrementer. en myretue af lort, der
rækker næsten en halv meter op i lokalet.
Stanken er frygtelig. Togets bevægelser
ukontrollable. Varmen ulidelig. Vi
opgiver toilettet, og Tim stiller sig tilbage
til sit vindue. Til sidst er han så træt
og syg, at han folder sin sovepose ud
på det beskidte gulv under et sæde og
prøver at sove der. Midt om natten har
han fået nok. ’Jeg står af’, proklamerer
han. Vi befinder os højt oppe i bjergene i
Shaanxi provinsen på vej mod Sichuan.
Vi leder febrilsk i lonely Planet, men der
er flere hundrede kilometer til den nærmeste
by. Vi aner ikke, hvor vi er; det er
midt om natten, og i de små byer taler
ingen engelsk, og vi ved, at her har hotellerne
ikke licens til at lade udlændinge
overnatte. Til sidst beslutter vi alligevel,
at Tim og Mickey skal stå af næste gang
toget standser, mens Anders og jeg kører
videre til Chengdu, hvor vi senere
alle kan mødes. Den næste station viser
sig dog at ligge mere end to timers
kørsel væk, og da har Tim heldigvis fået
det så meget bedre, at han har mod på
alligevel at fortsætte. Til tider stående
til tider siddende kæmper vi os gennem
resten af den forfærdelige nat med et
virvar af fremmede mennesker tæt omkring
os og uden at få megen søvn.
Sidste dag
næste dag i toget forløber heldigvis
bedre. Meget bedre. Mange står af og
tager deres habengut med sig, og alle
kan nu sikre sig en siddeplads. Vi piller
et backgammonspil frem fra rygsækken,
hvilket fluks tiltrækker, hvad
der minder om samtlige passagerer i
de omkringliggende 4 vogne. De synes,
det er et enormt spændende spil, selv
om de ikke aner, hvad det går ud på.
Vi svælger i opmærksomheden og føler
os som stjerner for en eftermiddag.
Talrige kinesere forsøger at kommunikere
med os, og selv om vi ikke fatter et
ord, bliver de ved og ved med grinende
at slynge kinesiske fraser i hovedet på
os. og har man først forsøgt sig med sit
’she she, ni pungjo’ ­ tak du er min ven
­ fra parløren kan vores venlige, nysgerrige
nye venner blive ved i timevis i sikker
forvisning om, at vi sikkert forstår
lidt af det, de siger, nu vi taler kinesisk.
Velmenende, men anstrengende. Selv
om det hele går lidt lettere i dag, er vi
stadig på hard seat i Kina, og nogle af
skikkene er en tand for mystiske. Der
hostes, harkes og spyttes dagen igennem
på gulvet, der også må tage i mod
Dårlig mave skyldes måske at madvarer hænger
udenfor i varmen.
store mængder affald, herunder sågar
afgnavede hove og knogler fra de grisetæer,
som ihærdige sælgere, der går
gennem toget, faldbyder.
Da toget endelig triller ind på perronen
i Chengdu, stavrer vi udmattede ud til
en taxa, der kører os til Traffic Hotel.
et temmelig luksuriøst hotel til 50
Yuan ­ omkring 40 kroner ­ pr. person.
betydeligt over de 16 kroner og 40 øre
jeg i gennemsnit bruger på hoteller pr.
nat i Kina, men tidspunktet er mere end
velvalgt. Vi går tidligt i seng og sover alle
som sten. Kun en enkelt gang bliver vi
vækket og må hjælpe stakkels Tim. Der
skal skiftes sengetøj. For sidste gang på
turen har han skidt i bukserne.
20 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 21

Tog Til TAgET
TeksT: svend gaRbaRsch
FoTo: kuRT Piczenik og svend gaRbaRsch
Med en beundringsværdig præcision – som dSb kunne lære ikke
så lidt af – sætter eksprestoget i gang fra lanzhou med kurs
mod lhasa lige i det minut, da stationsurets viser peger på hel,
og halvandet døgn senere kan Kurt og jeg indtegne os blandt de
cirka halvanden hundrede danskere, som takket være Albatros
Rejser har gennemført verdens højeste togtur. Albatros er eneste
rejsebureau i hele verden, der har fået tanken om at sende
turister med toget. Men nu er vinteren sat ind i Tibet og har gjort
det til en alt for kold oplevelse.
Kineserne er ved at svømme over af be­
gejstring over deres bedrift. Aldrig før
har nogen bygget en jernbane, der det
meste af vejen går i over 3.000 meters
højde, og så blev banen oven i købet
færdig et år før beregnet.
Toglinjen går gennem et terræn af bjer­
ge og sumpe, og mange steder går den
på permafrossen jord. Kineserne fryg­
ter, at tog med 16­20 vogne kan smelte
permafrosten alene ved vægtpåvirknin­
gen, så flere steder har de indbygget
kølelegemer under skinnerne.
Det højeste punkt på banen er statio­
nen Tanggula, som ligger i 5.072 me­
ters højde på grænsen til Tibet. Der må
være militære grunde til, at den ligger
der, for området er helt mennesketomt.
I modsætning til tidligere standser to­
get heller ikke ved stationen, men et
kort stykke derfra på et skiftespor, så
et godstog kan passere på den enspo­
22 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 2
rede bane.
Tre-fire gange undervejs ser vi, at
godstog har forkørselsret. Det afslører,
at banen ikke fortrinsvis er bygget for
passagertransport, men for gods. Den
skal forstærke den grove udnyttelse af
Tibets naturrigdomme, som kineserne
begyndte efter deres besættelse af
Tibet for nøjagtig et halvt århundrede
siden. Meget afslørende har de da også
på kinesisk givet landet et navn, der i
oversættelse lyder: De vestlige lagre.
Ilt til svage lunger
Shangri la­ekspressen, som toget kal­
des, er delt i tre klasser: Første, som
kaldes soft sleeper, og hvor turen til
lhasa koster 900 yuan (675 kr.), hard
sleeper, hvor turen koster 4­500 yuan
(300­375 kr.) og siddeplads 200 yuan
(150 kr.).
Det er umuligt for en gruppe at få plads
på soft sleeper, men måske kan nogle
få individuelle rejsende slippe ind. Disse
vogne er stort set fuldt besat af officerer
og embedsmænd, der lader ”folket”
betale turen som et frynsegode.
Forskellen mellem soft og hard sleeper
er, at der er fire mand pr. kupé i soft,
men seks i hard, at de har gardin for
kupeen i soft, og at soft har et europæisk
toilet i den ene ende af vognen. På
hard er kupeen helt åben ud til gangen
uden hverken dør eller gardin, men til
gengæld er der låst af mellem klasserne,
når toget holder ved en station og
om natten. På tredje klasse er nydeligt
bløde bænke, polstret med blå velour,
som er oversået med et farverigt blomstermønster.
Vort tog består af to soft sleeper vogne
med 68 passagerer, seks hard sleeper
vogne med 214 passagerer, en spisevogn
og syv siddevogne med 528 pas­

Kineserne har drømt om denne toglinje lige siden revolutionen for 100 år
siden. Mao Tsetung fik ligefrem ekspertundersøgt tanken, men først nu
havde man den nødvendige teknologi og kapital til at gennemføre projektet.
Arbejdet har taget fire år og har kostet cirka 25 mia kr. (Storebæltsbroen
kostede ca. 15 mia).
sagerer, tilsammen godt 800 passagerer.
Toget stopper ved seks stationer
under turen.
når toget for alvor stævner op i højderne,
bliver togets udluftningsvinduer aflåst,
og der tilføres ekstra ilt for at støtte
de svage lavlandslunger. I både kupeer
og gange er også iltudtag, hvor folk,
der føler sig svimle eller svækkede, kan
få direkte ilt ved en plastslange i næsen.
Man kan også risikere højdesyge.
Det rammer helt uventet. To­tre i vores
gruppe på 24 blev syge af højden.
På de højeste strækninger trækkes toget
af hele tre lokomotiver – resten af
tiden af et eller to.
Rift om billetterne
Den overfyldte ventesal i lanzhou viste,
at der er stor interesse for toget. Her
mødtes en etnisk broget skare, der dog
især var domineret af tibetanere, mange
i farverige folkedragter.
Man skal bestille billetter lang tid i forvejen,
for der er rift om dem. Først en
halv snes dage før togafgang kan man få
at vide, om der et plads på soft sleeper,
og hvis man ikke for en sikkerheds skyld
bestiller på hard sleeper, risikerer man
slet ikke at komme i sovevogn.
Himmelekspressen, som toget også
kaldes, afgår i retning mod lhasa hver
anden dag, og i dagene ind imellem i
modsat retning. Hvis man er bidt af togrejser,
kan man køre helt fra beijing,
men hvis man vil nyde det med måde,
er et godt udgangspunkt lanzhou, der
ligger i 1600 meters højde og er hovedstaden
i Gansu­provinsen. For først
efter dette punkt begynder banen for
alvor at stige.
Man kører et stykke langs Den gule Flod.
Men snart er man oppe i bjergene, der
bliver mere og mere snedækkede. en
del af togturen går gennem Kekexili naturreservatet,
hvor der er rig lejlighed til
at se den tibetanske antilope, vildæsler
og geder samt rovfugle. Der skulle være
hele 230 dyrearter i reservatet, der har
samme størrelse som Danmark.
”Gaven” til tibetanerne
blandt tibetanere, der studerer eller arbejder
uden for Tibet, er der naturligvis
glæde over toget, som betyder, at de
kan være hjemme på under to døgn og
Tibetanere i deres farverige dragter venter på
toget. Blandt tibetanerne der studerer eller arbejder
udenfor Tibet er der glæde over toget, da det betyder
at de nu kan være hjemme på under 2 døgn.
for en billigere pris end bussen, som er
fire-fem dage om turen.
For godstransporten er det et endnu
større fremskridt. lastbiler er om sommeren
fem dage om turen fra lhasa til
beijing, om vinteren tager sådan en tur
mindst syv dage.
Men kinesernes ”gave” til tibetanerne,
som jernbanen kaldes, er givet med en
bagtanke. Jernbaneledelsen forventer,
at man i løbet af få år vil kunne transportere
mineraler som jern, kobber
og krom på 560.000 tons årligt ud af
Tibet.
Allerede i dag ser man, hvordan hankineserne
har sat sig på lhasa. Ved de
store turistseværdigheder er de fleste
af boderne og forretningerne kinesiske,
og selv om de reklamerer med Ӿgte,
tibetansk kunsthåndværk”, ser man
tydeligt, at varerne er importeret fra
nepal eller Indien.
lokale iagttagere frygter også, at turiststrømmen,
der allerede er vokset
i banens nu 3­4 måneders levetid, vil
Sponsorer og medlemsrabatter
Intet er mere ærgerligt, end at betale for meget for
tingene. Særligt når man tænker på, at penge oftest
er noget man tjener på et tidspunkt, hvor man ellers
kunne have rejst. Glem derfor ikke, at dit medlemskab
af DbK giver rabatter hos en række af vores sponsorer:
• Friluftsland: 15% rabat på næsten alle ikke­
nedsatte varer.
• Scanvik books: 25% rabat på rejsebøger og kort.
• Rejseklinikken i Charlottenlund: 15% rabat
på vaccinationer.
• Udlandsvaccinationen på Skejby Sygehus:
10% rabat på vaccinationer.
• Penguin Travel: 10% rabat på rejser (dog med
undtagelser, se www.berejst.dk)
• Café Globen: 5 kr. pr. genstand.
• Gouda Rejseforsikring: 33% rabat på rejseforsikringer
(obS! Kun for aktive medlemmer).
blive så massiv, at den truer seværdighederne
med nedslidning.
Det storslåede 13 etager og 117 meter
høje Potala­palads er bygget på et fundament
af sten og træbjælker. Vægge
og mure består af træ, strå og mudder,
og byggematerialerne har svært ved at
klare presset fra de 370.000 turister og
70.000 pilgrimme, der besøgte det allerede
sidste år. Flere tusinde af paladsets
vægmalerier er begyndte at revne,
og takket være Kulturrevolutionens udskejelser
besidder tibetanernes lokale
De nævnte rabatter gælder såvel aktive som passive
medlemmer, bortset fra rabatten hos Gouda. Ved køb
hos Friluftsland og Udlandsvaccinationen skal medlems­
kort forevises – de øvrige steder er det nok at oplyse
navn og medlemsnummer.
Jeres sponsoransvarlige forsøger løbende at være på
udkig efter nye sponsorer, som kan tænkes at være
interesseret i at yde rabat til klubbens medlemmer. Men
i sådanne sager kan det være en fordel at have foden
indenfor et eller andet sted, så hvis din onkel er ejer af
en hotelkæde, eller du har været til cocktailparty med
direktionen hos lufthansa, så er du mere end velkommen
til at kontakte undertegnede.
en oversigt over medlemsrabatterne (inkl. kontaktadresser)
findes på www.berejst.dk
Gerner Thomsen
håndværkere ikke længere de færdigheder,
der skal til for at reparere dem.
Den bedste løsning, paladsledelsen har
kunnet komme op med, er at forhøje
entreen til 100 yuan (75 kr.), at søge
at rationere besøgstallet pr. dag og at
bede turistguiderne om at gøre turistgruppernes
besøg så korte som muligt.
Der er ingen tvivl om, at Tibet er under
hastig forandring, så man må med H.
C. Andersen sige: ”Skynd dig kom, om
føje år...”.
2 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 2

Urtidens kæmper
I Parc nationals des Volcans i Rwanda lever en stor del af verdens få
tilbageværende bjerggorillaer. Tag med på et hårdt trek i den våde regnskov
i et vulkanområde præget af krige, rebeller og krybskytter. og hør om
mødet med Susa-gruppen, den største nulevende flok af disse enorme
menneskeaber.
den frygtelige vulkan
Gennem den mørke tætte jungle siler
regnen ned. De smalle stier snor sig op
og op igennem den bevoksede regnskov
og det stikkende krat. Regnen har pisket
ned i over en time, mens vi på mudrede
stier har tilbagelagt knap to hundrede
højdemeter. nu er vi nået op i 3400 meters
højde. Siden tidligt i morges har vi
fulgt med vores fire maskingeværbevæbnede
vagter op ad denne frygtelige
vulkan. Gennem beplantede marker og
en lys tæt bambusskov med tusindvis af
bambusstænger, der rækker mod himlen,
er vi nået ind i junglen. området
’Parc nationals Des Volcans’ er plettet
med vulkaner, og vi er ­ i vores jagt efter
Susa­gruppen, verdens største kendte
flok af bjergorillaer - på vej op ad den
højeste vulkan i området. Såvel foran
som bag vores gruppe på fem vesterlændinge
går vagter med tunge maskingeværer.
De behårede kæmper vi er på
udkig efter kan være svære at finde, da
de bevæger sig op og ned af vulkanen for
at finde føde. Sandsynligvis gemmer de
sig et sted i mellem 3600 og 4000 meters
højde. Som vi når højere op sluger
junglen os. Stien forsvinder og afløses
af et tilgroet spor med stikkende slyngstængler
og kæmpestore blade, som vi
med machetter må hugge os igennem.
Regnskoven lever op til sit navn og viser
sig fra sin værste side. Det vælter
ned med vand, der forvandler det stejle
Bjerggorillaer i Rwanda
underlag til et glat miskmask af mudder
og blade. Vi er drivvåde, men tvinger os
frem og op gennem den bidende kolde
luft og den piskende regn. De af os, der
har været så dumme ikke at medbringe
handsker, får revet vore forfrosne
hænder til blods på de evigt stikkende
planter. Men med forventningen om at
se regnskovens kæmper forsøger vi at
holde modet oppe, mens vi tænker en
million tanker: Finder vi dem? Hvordan
vil det blive at stå ansigt til ansigt med
en gorilla? Gemmer gorillaer sig når det
regner? Hvor tæt på kan vi komme?
Der gives kun tilladelse til maksimalt
otte personer om dagen til dette trek.
Giver man op undervejs får man hverken
pengene tilbage eller et nyt forsøg,
og da denne indtil videre ikke synderligt
behagelige ekspedition har sat os
hver især 2500 kroner tilbage, er det at
give op ikke det der står allerøverst på
dagsordenen. Ikke desto mindre begynder
trætheden at melde sig og ekspeditionens
ældste deltager ­ en italiensk
dame på omkring fyrre ­ er tæt på at
give op. Regnen, kulden, bevoksningen,
højden og selvfølgelig det faktum, at
det bliver ved at gå stejlt opad tærer på
kræfterne. bedre bliver det ikke af, at vi
ikke ved hvor højt oppe bæsterne gemmer
sig, men kun at de dagen før, hvor
halvdelen af deltagerne måtte opgive
undervejs, befandt sig helt oppe i 4000
meters højde. Det er da den forløsende
melding kommer over radioen. ’They
are coming down!’ siger vores guide
med et kæmpe smil. Højere oppe på
vulkanen har klappere lokaliseret gruppen
af gorillaer, der i deres søgen efter
føde har været så elskværdige at bevæge
sig trehundrede højdemeter ned
i mod os siden i går. De er mellem to og
tre hundrede højdemeter over os nu får
vi at vide at ’vi er der om små to timer’.
Gennemstrømmet af forventningens
glæde får Mama Italia og vi andre vores
anden luft og bevæger os hastigt videre
op. en time senere holder det endelig op
med at regne, og humøret stiger yderligere,
da vi lidt senere for første gang
hen over trækronerne kan høre det, vi
tror er gorillabrøl, men som viser sig at
være klapperne, der råber for at vi kan
lokalisere deres position.
Da vi endelig når op til klapperne, og
får skiftet vores våde tøj, går de fleste
af os i gang med at gøre vores fotoudstyr
klar. Mine fingre er så kolde, at jeg
må opgive at skifte objektiv, og kun
med nød og næppe har jeg følelse nok i
fingeren til at kunne trykke udløseren i
bund. Susa­gruppen er under hundrede
meter fra os, og med bankende hjerter
går vi imod den. Vi får at vide, at gorillaer
er vegetarer, og at vi ikke skal være
bange for dem. Dog skal vi holde os i en
afstand på mindst ni meter til dem med
TeksT og FoTo: Jakob ØsTeR
mindre – som det betryggende bliver
formuleret ­ gorillaerne selv vælger at
komme hen til os.
I disen blandt
regnskovens kæmper
Den første gorilla vi møder er ikke
i nærheden af at være ni meter væk.
Vores spor i krattet leder os lige forbi
en lille krathule, hvor en gorillaunge,
som er omkring en meter høj, gemmer
sig. Med sine enorme brune øjne og sit
pjuskede, sorte, krøllede hår ligner den
på en gang et urtidsuhyre og en kæmpestor
blød bamse. Den er rolig og imødekommende.
Den udstråler intelligens,
og vi står med den sære fornemmelse
af at stå overfor noget som er mere
menneske end dyr. Det er en uforklarlig
anderledes og meget stærk oplevelse
af kontakt. lidt længere fremme stopper
vi på et lille plateau med udsigt over
en lysning, hvor hovedparten af flokken
befinder sig. Det forunderlige syn af omkring
20 vilde bjerggorillaer møder os. I
midten står en af de fire ledergorillaer,
en enorm silverback, og skuer ud over
flokken. Så gaber den og blotter sine
frygtindgydende sylespidse tænder.
Rundt omkring leger ungerne, hannerne
trommer sig på brystet og river træer
op med rode, hunnerne piller lus ud af
deres unger, og kæmpe sorte uldtotter
svinger sig fra gren til gren. At der ti
femten meter væk står en gruppe mennesker
og glor på dem, påvirker tilsyneladende
ikke flokken. Det er en uvirkelig
og totalt betagende oplevelse. De
største hanner er over tre meter høje,
men kun sjældent rejser de sig op på
bagbenene i deres fulde højde. For det
meste lunter de rundt på alle fire, med
deres karakteristiske æggeformede hoved
tronende op over deres mægtige
skuldre.
Der er strenge regler om, at besøgstiden
på maksimalt en time skal overholdes,
2 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 27

så efter at vi i en halv time fascineret
har betragtet hovedparten af gorillaer­
ne i lysningen, skynder vi os videre på
jagt i junglen efter resten af flokken. På
ganske tæt hold passerer vores spor en
mor og dens unge. Men denne gang me­
ner den beskyttende mor, at vi og vores
kameraer er kommet en tand for tæt
på, så de lunter videre. På vej forbi os
tager moren pludselig et skridt til siden
hen imod mig og sætter et formanende
dask med sin behårede hånd sikkert ind
på mit lår. Hun er virker ikke specielt
ophidset, er bare lige henne for at mar­
kere, at så er det godt kammerat, her
bestemmer Mor!
Vores guide leder os videre ned ad bjer­
get i vores søgen. Vi halvt går, halvt
kravler over våde grene, blade og krat
og prøver at undgå at falde igennem de
mange huller i den bevoksede under­
skov. Da går det op for os, at vi har føl­
geskab af en temmelig stor silverback.
Hver af de fire silverbacks er leder af
en undergruppe på omkring ti gorillaer,
og uforvarende har vi øjensynligt fået
placeret os mellem denne silverback og
resten af hans gruppe. Det er det store
og temmelig vildt udseende dyr ikke
helt tilfreds med, hvorfor den mægtige
kolos nu med hastige skridt og en noget
ophidset attitude vinder ind på os.
Da det ellers sikkert velmenende men
ret monsterlignende dyr er bare fem
meter bag os, begynder vi at løbe. Vi
har ellers fået at vide, at man aldrig
må løbe væk fra en sur gorilla, men al­
ternativerne synes lidt svære at få øje
på. Så griber guiden heldigvis ind. Han
løber hen og griber fat i os og råber.
’Stå stille. Ind til siden. nu!’ Som sagt
så gjort, og mens guiden beskyttende
trykker os ind mod buskadset, passerer
den enorme ophidsede han så tæt
forbi os på stien, at hvis nogen turde, så
kunne man have rørt ved den, og så tæt
3 Gorillaer er legesyge væsener der elsker at
tromme på brystet og hygge sig med benene
oppe.
på at ingen af os tør pege vores kameralinser
op mod dyret for ikke at risikere
at provokere kæmpen.
Turen dertil
’er du sikker på, at du hverken har visum
eller et letter of invitation?’ lyder
det strikst fra den smukke sorte dame
med de struttende runde former. Flere
steder sidder hendes nystrøgne uniform,
der signalerer, at hun tilhører immigrationspolitiet,
så stramt, at den ligner
noget der snart må sprænges. Mens
jeg forsøger at lade være med at kigge
ned i hendes dybe kavalergang, gentager
jeg, at jeg ikke har nogle af delene.
Jeg er den eneste, der er tilbage i immigrationskøen
i Kigalis ikke ligefrem
overrendte internationale lufthavn. På
etagen nedenunder kan jeg se min rygsæk,
for længst forladt af hovedfeltet,
tage endnu en ensom runde på transportbåndet.
Jeg gentager for gud ved
hvilken gang, at Kenya Airways, som
solgte mig billetten i nairobi, forsikrede
mig om, at jeg kunne få visum ved ankomst
til Rwanda. efter nogen tids parlamenteren
med chefen for immigrationspolitiets
tør den kønne struttende
dame endelig op og udsteder mig ­ formedelst
et gebyr på 60$ ­ et visum.
Jeg får lufthavnstaxaen ­ som selvfølgelig
koster ti gange så meget som en
bytaxa, fordi den er eksklusiv nok til at
betjene byens internationale lufthavn
­ til at køre mig direkte til turistkontoret
med det mundrette navn: oRTPn
- L’Office Rwandais du Tourisme et des
Parcs nationaux.
Der er kun omkring 700 bjerggorillaer
tilbage i verden. Alle lever de i det vulkanske
højland nær grænserne mellem
Rwanda, Uganda og Congo. Gorillaerne
er stærkt udrydningstruede og lever i
et område plaget af krige og krybskytteri.
Vil man se kæmperne, står valget
- grundet krigen i Congo - for de fleste
mellem Rwanda og Uganda. Rwanda
har dog nogle klare fordele. Flest gorillaer
i større grupper, flottere natur
samt at man ved personligt fremmøde
hos oRTPn i Kigali efter sigende skulle
kunne få en trekking permit i løbet af
2­3 dage. Med let bankende hjerte står
jeg derfor nu ved skranken og kigger
endnu en sort uniformeret dame af ikke
ubetragtelig størrelse i øjnene. Hendes
energiniveau ligger omtrent på højde
med et fladt batteri, men med møje og
besvær får hun slået op på den ikke helt
nutidige computer, og finder frem til en
permit til tre dage senere. ’Du skal være
i Kinigi på mandag klokken syv’, siger
hun og tilføjer, ’og du skal selv sørge for
at finde en chauffør med en bil, der kan
være til rådighed hele dagen’.
Kinigi viser sig ved et kig på kortet at
være en lillebitte landsby højt oppe i det
ufremkommelige terræn i Parc nationals
des Volcans. Før jeg kan begive mig mod
Kinigi, må jeg dog først opholde mig en
nat på det snuskede hotel Gloria, i den
fattige og kaotiske hovedstad Kigali.
Da vinduerne på mit værelse ikke kan
lukkes, vælger jeg at forsøge at spraye
de mange myg ihjel ved hjælp af rundhåndede
mængder af den dåse ’instant
KIll’ som hotellet elskværdigt har stillet
til rådighed ovre i hjørnet. effekten
lader ikke vente længe på sig. Muligvis
er midlet noget, der har til hensigt at
dræbe myggene ved kvælning, for i timevis
synes al ilt at være suget ud af
rummet, og vejrtrækningsmulighederne
er stærkt reducerede. Det viser sig dog
at være held i uheld, for det er da jeg
sidder i ufrivilligt eksil i hotellets fællesområde,
der er lækkert indrettet med 3
skæve plastikstole og et alt for lavt beskidt
plastikbord, at jeg møder Pramod
og Pria, et par flinke indere fra London,
der også har fået permits til gorillaerne
til mandag. De ved lige så lidt som jeg
hvordan de skal nå til Kinigi, der ligger
langt oppe i bjergene, og være der klokken
syv om morgenen, så vi beslutter
os for at følges ad og sammen arrangere
de praktiske formaliteter. Tidligt
næste morgen tager vi et krampagtigt
Bagerst beskytter de armerede vagter Mama Italia mfl.
på vores vej gennem en bambusskov på vej op mod den
tætte jungle.
overfyldt lille skrammel af en minibus
mod Ruhengeri, der er den by, der ligger
Kinigi nærmest. Det viser sig, at denne
dag er en national helligdag i Rwanda,
og regeringen har pålagt befolkningen
at deltage i fællesarbejde med at forskønne
veje, pladser og offentlige bygninger,
så langs store dele af ruten står
folk, unge og gamle, mænd, kvinder og
børn og luger og hakker med primitive
redskaber. I Ruhengeri finder vi et hotel
med rindende vand og elektricitet. Dog
rinder vandet kun nogle gange, og det
er også så som så med elektriciteten.
Vi provianterer til trekket og organiserer
på det lokale oRTPn­kontor en bil
med chauffør til Kinigi til dagen efter.
Selvfølgelig viser det sig, at min reservation
er forsvundet på dens vej fra
computeren i Kigali til mændenes håndskrevne
papirlister her, men det bliver
der rettet op på. Vi er meget opsatte på
at se Susa­gruppen. Med 35 gorillaer er
det den største gruppe, men også den
af de 4 grupper, der bor højst på vul­
kanen og den suverænt mest krævende
at komme op til. Desværre kan man
ikke reservere, at man vil til en bestemt
gruppe ­ man kan kun møde tidligt op i
Kinigi og håbe at man får den ønskede
tur.
Klokken 06.00 om morgenen bliver
vi hentet af vores chauffør Charles.
I hans gamle pick­up truck snor vi os
omgivet af morgendisen og med udsigten
til 3 spektakulære vulkaner op ad
hullede grusveje mod Kinigi. Det viser
sig ved ankomsten, at kun fem personer
har mod på at gå til Susa­gruppen.
egentlig skal hver gruppe bestå af otte
personer, men da Susa­gruppen dagen
før befandt sig så højt oppe på bjerget,
at mange måtte opgive på halvvejen,
får folk lov til i stedet at gå til de andre
grupper. Guiderne prøver at overtale os
til også at droppe Susa­gruppen, men vi
insisterer og får lov. Forude venter et af
vores livs største eventyr. opstigningen
kan begynde.
28 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 2

ting du ifølge lone
og Michael Andersen
skal vide om Yangon
1 2 3 4
Shwedagon
Myanmars største buddhistiske
helligdom er
Shwedagon Pagoden.
Den store, klokkeformede
stupa er 96
meter høj og beklædt
med ægte guld. Der
er utallige templer og
pagoder i det store
tempelområde og en
livlig aktivitet med glatragede
munke, nonner
i lyserøde klæder og
barfodede burmesere
på vej til et tempel med
offergaver i form af
blomster og røgelse.
YANGON
buddha
buddhismen er allestedsværende
i Myanmar.
Ikke mindst i
Yangon, hvor du finder
Chaukhtatgyi Paya, der
er 72 meter lang og
en af verdens største
liggende buddhaer. Man
føler sig meget lille,
når man står og kigger
op på de gigantiske
fodsåler, der er smukt
dekorerede. Gratis
entré.
Transport
Vær forberedt på, at
infrastrukturen er i temmelig
dårlig forfatning i
Myanmar. busser og tog
er udslidte og overfyldte
– men meget billige at
benytte. De fleste veje
har kun stiftet et sporadisk
bekendtskab med
asfalt, så på de længste
strækninger anbefaler
vi at tage en indenrigsflyvning
med Air Bagan,
Air Mandalay eller Yangon
Airways, der alle har
et godt ry.
Atmosfæren
Yangon er et unikt
møde mellem før og
nu. Pulsen er rolig,
smilene sidder løst, og
overalt mødes du af
eksotiske lugte fra de
mange gadekøkkener.
livet leves på gaden.
Trafikken er begrænset,
og derfor er det oplagt
at gå rundt til fods og
opleve, hvordan livet
udspilles på fortove,
pladser og gadehjørner.
Det er forbudt at dytte
indenfor bygrænsen,
hvilket bidrager
væsentligt til den fredelige
stemning.
5Gadekøkkenet
Yangons gadekøkken er
i særklasse. Det er her
man bedst smager på
Myanmar – om det skal
være det lokale bamar
eller Shan køkken, over
indiske specialiteter til
kinesisk gastronomi.
Hjørnet omkring 32th
St. og Sule Paya er godt
for nudelretter. Du kan
nemt spise dig mæt for
fem kroner – og selskabet
af lokale burmesere
er hyggeligt og imødekommende.
Børn
Det er umuligt ikke at blive
charmeret af de skønne
børn i Myanmar.
Inle Lake
Den smukke sø, hvor fiskerne
balancerer elegant på
ét ben i trækanoen.
Munkene
I Myanmar går alle gode
buddhistiske mænd i
kloster for en periode.
0 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. nr. 27 27 / / Marts 2007 2007 1
Bagan
bagan er et af verdens
store arkæologiske vidundere
og fredet af Unesco.
Solen
MYANMAR
Solbeskyttelse med en gul,
økologisk solcreme, der
består af bark og vand.
Marked
Der købes, sælges, sladres
og drikkes thé på spændende
markeder i landet.
Smil
befolkningen er rige på
smil og imødekommende
overfor vesterlændinge.
Frodighed
Glæd dig til at forkæle dine
smagsløg med eksotisk
frugt og grøntsager.
Blomster
Vidunderlige farver. Køb en
stor buket på markedet for
et par kroner.

TeksT: eRik PonToPPidan
FoTo: PeR allan Jensen og eRik PonToPPidan
Hvis man kommer til Shanghai med fly,
mærker man det allerede ved ankomsten
til den nye, smukke og hypermoderne
Pudong­lufthavn. efter landingen
kan man vælge mellem at tage en taxa
ind til byen eller benytte det nye Maglev
magnettog, der med 430 kilometer i timen
drøner de 30 kilometer ind til byens
metronet. Toget har kostet 7 milliarder
kroner at bygge, og det er kun et af de
mange eksempler på de enorme ambitioner
og forventninger, der er knyttet
til fremtidens Kina.
Shanghai er en af de hurtigst voksende
byer i verden. Den er på størrelse med
Sjælland, har cirka 17 millioner ind­
Shanghai
den nye fremtidsby
byggere og er nærmest en blanding af
Manhattan, Singapore, Tivoli og noget
fra en science fiction-film. Økonomien
er 16­doblet i løbet af 15 år, og resultatet
er til at få øje på. Titusinder af
højhuse er skudt op ­ nogle af dem i
områder, hvor der i 1990 ikke var andet
end marker med ris og grøntsager.
og byens nye skyline er utrolig. et af de
store tilløbsstykker er blevet den lange
flodpromenade “The Bund” i byens centrum,
og ovre på den modsatte side ­ i
Pudong­området ­ skyder de mest surrealistiske
bygninger i vejret. en af dem
er Shanghais nye vartegn “orientens
Perle”, hvor to store glaskugler i forskellig
højde funkler som gigantiske glober
Metropolis og blade Runner - det er bare
et par eksempler på gamle science fiction
- film fra forrige århundrede, der skildrer en
surrealistisk fremtidsversion af en storby efter
årtusindeskiftet. og hvis vi taler om Shanghai
i Kina, så er virkeligheden fuldt på højde med
fantasien.
på nattehimlen. Det stod færdigt i 1994
og er med sine 468 meter Asiens høje­
ste tårn. om aftenen udsender kuglerne
et diskoteklignende lys i jadegrønt, sølv­
hvidt og violet. Man kan komme derop
med en dobbeltdækker­elevator, som
stiger 7 meter i sekundet. Hvis man har
set Steven Spielbergs film “Nærkontakt
af 3. Grad”, så har denne konstruktion
en vis lighed med det enorme rumskib,
der kommer for at hente e.T. i slutningen
af filmen!
og for nu at blive i samme område og
samme genre, så ligger Kinas højeste
­ og verdens fjerdehøjeste ­ bygning (i
2006) lige i nærheden. Jinmao­tårnet,
som det hedder (420 meter), er også
en surrealistisk fantasi at besøge. Der
er 87 etager, og de øverste 30 etager
fungerer som luksushotellet Hyatt.
Heroppe er skyskraberen hul indeni i 30
etagers højde. Hotelgæsterne kommer
ind i deres værelser gennem 30 cirkulære,
åbne svalegange, som vender ind
mod et gigantisk, hult cylinderformet
atrium. Man kan kigge ned i den enorme
cylinder oppe fra platformen på toppen.
Helt utroligt! Allerøverst oppe ligger
verdens højeste bar “Cloud 9” på 87.
etage ­ et yderst eksklusivt sted, hvis
man skal dømme efter én af tjenerne i
bygningen, da vi spurgte efter elevatoren
derop. Han kiggede på vores shorts
og sandaler og svarede: “It’s not safe
for you to go there”. Det var det tætteste
han turde komme på budskabet om,
at vores påklædning ikke levede op til
standarden!
Kinesernes smag er meget kitchet. De
elsker laserlys og farver, og det finder
man masser af steder i de større byer:
Plastikpalmer badet i blåt lys, laserkanoner
på nattehimlen, roterende diskolamper
og lignende. nogen ville nok
bruge det nudanske ord tivolisering. et
ekstremt eksempel på dette finder man i
den såkaldte “bund Sightseeing Tunnel”,
som går under Huangpu-floden mellem
“The bund” og Pudong­kvarteret. Man
stiger ind i en lille togvogn, som kører
33 Shanghais nye skyline set fra “The Bund”.
Mange af skyskraberne ligger i områder, hvor
der i 1990 ikke var andet end marker med ris
og grøntsager.
3Shanghais skyline by night. I de tidlige aftentimer
udsender kuglerne på “Orientens Perle” et
diskoteklignende lys i jadegrønt, sølvhvidt og
violet.
Shanghai by night: Gågaden Nanjing Donglu er
om aftenen et blændende lyshav af reklamer.
gennem en lang tunnel fyldt med kulørte
lamper, billeder, laserlys og lydeffekter.
en slags visualiseret tidsmaskine
eller måske en ny udgave af den hedengangne
blå Vogn i Tivoli for dem, der er
gamle nok til at huske den.
Gå en tur langs flodpromenaden i de
tidlige, mørke aftentimer, og du vil opleve
et lysshow uden sidestykke. Flere
af skyskraberne ovre i Pudong bliver
om aftenen omdannet til gigantiske billedskærme,
hvor der vises reklamefilm
»Shanghai er en af de hurtigst voksende byer
i verden. den er på størrelse med Sjælland og
har cirka 17 millioner indbyggere.«
i alle afskygninger, og ude på floden
sejler der små både rundt med det ene
formål at vise reklamefilm på enorme
fladskærme, der er monteret på dækket.
Mao må rotere i sin grav!
eller gå ned mod Folkets Plads (Renmin
Square) tidligt på aftenen ad nanjing
Donglu, som er Shanghais svar på gåga­
2 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

den langs Strøget i København ­ en mis­
visende sammenligning i øvrigt, efter­
som Strøget i forhold til Shanghai svarer
nogenlunde til gågaden i Ringkøbing
en mandag aften klokken 23! nanjing
Donglu er tæt pakket med mennesker
både om dagen og i de tidlige aftentimer,
og efter mørkets frembrud er der
et lyshav af reklamer uden sidestykke.
det gamle Shanghai
nogle af de gamle beboelseskvarterer
i Shanghai eksisterer endnu, men hvor
lang tid er svært at sige. bulldozerne
jævner kvarter efter kvarter med jor­
den, og i stedet for bygges der nye, moderne
lejligheder og grønne parker. Men
i de gamle, tæt­lave bebyggelser vasker
man stadig tøj på gaden, og husene
er ofte dårligt vedligeholdt, med masser
af mennesker på få kvadratmeter
»Strøget i forhold til Shanghai svarer
nogenlunde til gågaden i Ringkøbing en mandag
aften klokken 2 .«
og fælles toiletter. besøg også basar­
kvarteret omkring Yuyuan­haven. Det
er ikke gammelt, men nyopført i arki­
tektur efter Ming­ og Qing­dynastierne,
med gråt tag og tagskæg, hvide huse
og røde søjler. Her er der i hundredvis
af små forretninger, tehuse, restauran­
ter og snackbarer, og det vrimler med
mennesker.
Til allersidst: Kig ind i Shanghais
Udstilling for byplanlægning, som ligger
i et stort hus i udkanten af Renminpladsen.
nedtællingen er i fuld gang til
expo 2010 i Shanghai, og der er mange
flotte udstillinger, som fortæller om de
ambitiøse planer, blandt andet en gigantisk
model af byen, som den vil se ud i
2020. en anden og utrolig spændende
“forlystelse” her en fantastisk film, der
vises på en 360 grader skærm på væggen
i et cirkelformet rum, hvorfra man
virtuelt svæver rundt mellem broer og
3 Kunst på Folkets Plads (Renmin Square) i det
centrale Shanghai.
3Udsigt fra toppen af Jinmao-tårnet. Fra
udsigtsplatformen kan man også kigge ned
i bygningens indre gennem en glasrude. De
øverste 30 etager er indrettet som luksushotellet
Hyatt.
Ude på floden sejler der små både rundt med
det ene formål at vise reklamefilm på enorme
fladskærme, der er monteret på dækket. Mao
må rotere i sin grav.
motorveje og bliver præsenteret for de
eksisterende og kommende vidundere.
Vores besøg i Shanghai var afslutningen
på en fantastisk rejse i efteråret 2006
med den transsibiriske og den transmongolske
jernbane fra Moskva til Kina.
Turen var et specialarrangement for 8
medlemmer af De berejstes Klub, og
undervejs gjorde vi ophold flere steder:
Først ved bajkalsøen i Sibirien, hvor
nogle tog på vandretur, mens andre boede
nogle dage på en meget naturskøn
ø ude i søen. Andet stop var i Mongoliet,
hvor vi stod af i hovedstaden Ulan bator
og kørte rundt med 4­hjulstrækkere
i en uge på stepperne og i Gobi­ørkenen.
Togrejsen sluttede i beijing i Kina,
hvorfra 2 af os fortsatte sydpå med fly
til Guilin i det sydlige Kina og derfra videre
med båd til den vidunderlige by
Yangshuo, cirka 80 kilometer derfra.
Til allersidst stod vi endnu engang på
toget, denne gang i Guilin, og kørte til
Shanghai på 30 timer. Vi havde bestilt
et værelse i centrum af storbyen på et
perfekt beliggende luksushotel, og da
vi nåede frem, fik vi en uventet “opgradering”,
så vi for samme pris (ca.
600 kroner pr. døgn) kom til at bo i en
“executive Suite” ­ en yderst luksuriøs
lejlighed med alle faciliteter. Slet ikke så
ringe endda!
FORSIDE KANDIDATER
Vinter på station i Danmark
Foto: René Strandbygaard, DSB
Håndmalet skilt, Cuba
Foto: Per Danielsen
”Billedet på forsiden af dette blad er udvalgt blandt mange indsendte togmotiver.
Det har været et svært valg blandt mange rigtig gode billeder. Her på siden
kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet.”
Damptog, Zimbabwe
Foto: Jakob Øster
Metroen i Budapest
Foto: Jesper Kiby Denborg
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

med 15 km i timen
gennem teplantagerne
en lang rejse med et overfyldt tog på 2.
klasse uden pladsreservation kan godt
blive ubekvem, men den kan også gå hen
og blive til en stor oplevelse.
TeksT og FoTo: sØRen PadkJæR
Kandy er en charmerende gammel kon-
geby, der ligger lige inden højlandet
i det centrale Sri Lanka begynder at
blive rigtig højt. Efter et par dage med
god mad og bl.a. et interessant besøg
i det lokale tempel, hvor Buddhas tand
opbevares, gik turen videre mod høj-
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 7
landet.
Toget har en såkaldt panoramavogn på
1. klasse, men da der kun er 4 plad­
ser til rejsende fra Kandy, var disse for
længst udsolgt, så jeg fik en 2. klasses
billet. efter en kort køretur med et bumletog
kom vi til en anden station, hvor
”højlandstoget” ventede. Her var der
trængsel og et mylder af mennesker,
som gjorde det vanskeligt at komme
igennem med en stor rygsæk. både siddepladser
og det meste af gangarealerne
var optaget, så jeg steg på restau­
rationsvognen, hvor der var lidt mindre
trængsel.
Restaurationsvognen
Den lignede et gammelt østeuropæisk
cafeteria, og i midten var der et lille rum
på ca. 6 m2, hvorfra der solgtes mine­
33 Der mangler tydeligvis nogle bolte i svellerne over
denne bro, så den ene skinne ved samlingen ikke er
helt på sin plads. Heldigvis er der nogle solide planker
fra tidligere uheld, så det lykkes at få toget bragt
flot igen.
3Passagererne er ved hånden til at give gode råd om
hvordan man får et tonstungt lokomotiv tilbage på
sporet.
Mens vi venter på at få toget op på skinnerne igen,
er det populært at fotografere især mødre med småbørn
- de elsker at se sig selv på digital kameraets
skærm.
Kæmpe områder i højlandet er dækket af teplantager,
hvor tamilske kvinder 10 timer om dagen, 6 dage
om ugen plukker topskuddene. Løn: 15 kr. per dag.
ralvand, kiks og te, og som også viste
sig at være køkken med et gasblus og
en gammel primus. Selvom der arbejde
»Til gengæld var landskabet grønt og flot,
og inden længe begyndte teplantagerne at
dominere.«
4­5 mand derinde, så var det som en
oase, og flinke som de er, blev jeg hur­
tigt inviteret indenfor og budt en plads
på kassen med potter og pander. Den
stod lige ved en åben dør, så der var
formentlig bedre udsigt end fra panora­
mavognen.

Det viste sig at være en rigtig god plads,
og jeg blev naturligvis konstant tilbudt
te med varm mælk. Selvom personalets
engelskkundskaber var en smule mangelfulde,
så blev det en hyggelig tur, da
disse rare mennesker slet ikke er uden
humor. Desuden havde jeg medbragt
nødforsyninger i form af pulversuppe og
tørret pasta, da jeg ikke ville risikere en
slankekur, som jeg oplevede i ørkenen i
Indien for 2 år siden. Jeg havde dog for
længst fundet ud af, at det var der ingen
risiko for i Sri lanka, så vi byttede lidt.
Teplukkerne
Der var god tid til det hele, for når jeg
tog tid mellem kilometerstenene kom
jeg frem til, at gennemsnitshastigheden
må have været omkring 15 km/t.
Udsigterne var fantastiske, selvom det
stadig var en smule diset efter nogle
dages regnvejr. Til gengæld var landskabet
grønt og flot, og inden længe begyndte
teplantagerne at dominere. Der
var dog ingen teplukkere, hvilket jeg senere
fandt ud af skyldtes en strejke for
at få noget mere i løn. Strejken ophørte
to dage efter, og lønnen blev sat op med
et par kroner til 15 kr. om dagen, forudsat
man opfylder produktionsmålene
jeg mødte meget få vestlige turister, men en hel del lokale,
der holdt ferie omkring nytår. Mange bad mig om at tage
et billede af den samlede familie - og her bliver der så gjort
gengæld, hvor jeg er fotograferet foran den udhuggede
Buddha ved Dowa templet.
og arbejder 10 timer om dagen, 6 dage
om ugen uanset vejret! Hertil kommer
dog fri bolig, læge og skole til børnene,
og der er ligefrem nogen der synes, at
disse teplukkere er godt stillet!
Afsporing
lige efter et kort ophold på en lille sta­
»Strejken ophørte to dage efter, og lønnen blev
sat op med et par kroner til 1 kr. om dagen«
tion, og hvor toget således endnu ikke
var kommet op på ”topfarten”, holdt
det pludseligt helt stille. Med den fine
Ved et buddhistisk tempel løb jeg over
en spisesal for de unge munke, hvor
jeg blev inviteret med til bords. Her går
drengene gennem byen.
udsigtsplads så jeg, at en del af passagererne
gik ud af toget hen mod den
forreste del. Jeg afsikrede kameraet og
fulgte efter, og det viste sig, at lokomotivet
befandt sig midt på en lille bro over
en flodkløft, og at det åbenbart var gledet
af skinnerne – eller rettere sagt var
en skinnesammenføjning på broen vist
gået løs. Tilsyneladende ikke for første
gang, for der lå en del godt brugte planker
på broen, og med dem som opklodsning
lykkedes det efter en times tid at få
toget tilbage på skinnerne.
Hen på formiddagen begyndte forberedelserne
til middagen. Der blev hakket
løg på disken, knust hvidløg med en
(tom) flaske arak og snittet små tørrede
fisk. Det blev stegt i kokosolie, tilsat en
god håndfuld chili og karrykryderier, og
sammen med en stor gryde ris blev dette
til en lækker frokost. Senere blev den
overskydende stegte løg tilsat lidt mere
chili og derefter smurt på nogle tommetykke
brødskiver for at blive solgt som
sandwich.
Det varede således godt 6 timer at tilbagelægge
turen til nuwara eliya, der i
luftlinie ligger ca. 40 km fra Kandy. Vi er
så også kommet op i ca. 1900 m højde,
og om aftenen blev det så køligt, at de
tændte op i pejsen på hotellet!
Det havde været en indholdsrig togrejse,
og da jeg et par dage efter skulle videre
til den modsatte ende af højlandet,
gik jeg direkte ind i restaurationsvognen
og fik plads på grydekassen.
oM REjSEn:
Tidspunkt: 15. december 2006 – 4. januar 2007
Ved et hindu tempel er menigheden i
gang med en to måneders faste, som
forberedelse for en pilgrimsrejse til det
sydlige Indien.
Hvordan: Med KlM fra Hamburg til Amsterdam og derefter non-stop med Martinair til Colombo, i alt 13 timers rejsetid på udrejsen.
Hjemrejsen tog lidt længere, da vi fløj via Maldiverne, hvor der indtraf en forsinkelse.
Uroligheder: Vi hører jævnligt om bomber og kampe med de tamilske tigre, men på min rundrejse var alt roligt og alle – tamilere, singhalesere,
muslimer og andre – var meget venlige mod mig og mod hinanden. Der var dog noget militær i den østlige del af landet og i Colombo.
Bortset fra Colombo og galle så jeg stort set ingen turister, og de fleste steder var jeg eneste udlænding på hotellerne.
Rejseland: Sri lanka er et meget let og meget behageligt land at rejse i: Busserne er effektive, der er sjældent ventetid – og de er ekstremt
billige (ca. 1-2 kr. pr. times kørsel). Befolkningen er overalt meget venlig og gæstfri, de fleste taler lidt engelsk, og man behøver som regel
kun at sige pænt nej tak et par gange til diverse sælgere for at få lov at gå i fred. Maden er herlig (hvis man da kan lide ris og karry, der findes
i masser af varianter), hygiejnen er god og priserne latterligt lave (6 kr. for en stor tallerken med ris plus forskellige grøntsager og kylling
i karry). Desuden et væld af solmodne tropiske frugter. Hotellerne i budgetklassen (50 – 100 kr.) er generelt pæne og rene. Øen er forholdsvis
ren de fleste steder, og man ser slet ikke de mængder af affald, plastflasker mm, som skæmmer mange andre eksotiske områder.
Seværdigheder: Denne lille ø på ca. 1½ gange Danmarks størrelse har næsten alt: Store områder med kulturminder fra sofistikerede 2400
år gamle kongeriger, nationalparker og jungler med varieret dyreliv, masser af plads på de mange palmestrande, gode surfing områder,
livlige fiskelandsbyer, tempererede byer i højlandet med præg fra kolonitiden, templer, udgravning af ædelstene – og først og sidst en behagelig
og venlig befolkning.
8 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

Vodka bringer folk sammen og kan lindre kulden i Sibiriens
ekstreme klima. Men for en dansker virker det nu stadig
logisk at retur-deportere det meste af befolkningen til andre
dele af Rusland.
På skinner i den
sibiriske dybfryser
Mange berejste har drukket vodka i
tandglas og spist syltede agurker på
den transsibiriske jernbane. Men det
kan være en endnu større oplevelse at
tage jernbanen på langs ­ altså nordsyd
­ i selskab med russiske tømmerfolk
og en snushane fra provinsstyret,
der tjekker, at gæsterne ikke får noget
forkert at se.
Det fandt jeg ud af, da jeg i november
2003 var udsendt til Krasnojarsk­provinsen
i Rusland i en uges tid af dagbladet
Politiken.
Målet var at følge WWF Verdensnaturfondens
bestræbelser på at hjælpe
russerne med at dæmme op for den
voldsomme tømmerhugst i Sibirien, der
huser næsten en femtedel af verdens
skove. Med os havde vi lokale WWF­folk,
lokale tømmereksperter og en lokal topembedsmand,
der af os danskere hurtigt
blev døbt Korrupt-kin, fordi han fik
positiv særbehandling overalt.
Arrangøren af turen var en lille lokal
mand med stor pelshue, der hurtigt blev
døbt ‘Den Sibiriske Tumling’, fordi han
væltede rundt mellem eksperter, poli­
tikere og tømmerbaroner, uden at der
rigtig kom noget ud af det.
Tumlingen forsikrede os om, at det eneste
sted at se tømmerhugst på denne
årstid var ved jernbanens nordlige endestation
lesosibirsk. Den eneste måde
at komme frem på var med bumletog.
og det eneste sted, der var plads, var
på 3. klasse.
fra bihulebetændelse
til vodkasauna
Det var billigt, men ikke specielt komfortabelt.
nattogsturen kostede 35 kroner,
men det sneede så kraftigt ind ad
det lukkede vindue, at fotografen fik
bihulebetændelse. og man forstod til
fulde, hvorfor togstewardessen havde
pelshue på.
På tilbagevejen lykkedes det at blive
opgraderet til 2. klasse, og her var togstewardessen
barhovedet og med en
nydelig uniform. Til gengæld var temperaturen
i kupeen over 30 grader, og
der var ingen udluftning overhovedet.
Så kan otte russere ­ et par af dem i netundertrøje
­ og tre danskere altså lugte
temmelig grumt.
TeksT: michael RoThenboRg
FoTo: moRTen langkilde/PoliTiken
33 Kaffemutter på 2. klasse. Barhovedet, med
nydelig uniform og udstyret i orden. Men
tankerne gik alligevel til DSB’s togstewardesser
derhjemme.
3Godmorgen til Lesosibirsk. Med søvn i øjnene,
der frøs til is i de 30 minusgrader.
Krasnojarsk-Lesosibirsk - der er altså noget
eksotisk over de russiske bogstaver.
Men det var der råd for: Vodka. og syltede
agurker. Igen. Vi havde drukket
tæt i lesosibirsk, fordi man i Sibirien
bliver budt på vodka, som vi i Danmark
byder på kaffe. og russerne havde taget
et par håndfulde lokale flasker med
på toget ­ de kostede cirka 10 kroner
stykket, men smagte af langt mere end
Smirnoff, Absolut og alle de andre metervarer.
Vi danskere havde efterhånden
konstateret, at det var så ren en spiritus
­ og så lidt vanddrivende ­ at der stort
set ikke var nogen tømmermænd. og
heller ikke nogen trang til at skulle op
og tisse om natten. Fantastisk drik.
Så et par flasker vodka kom på bordet.
og pludselig blev samtalen meget hyggeligere,
som de siger i ølreklamerne.
Vi danskere skulle svare på, hvilke tre
markante russere vi ville fremhæve
på hvert sit felt. og scorede mange
point, da vi ud over Mikhail Gorbatjov
og Jurij Gagarin nævnte lev Yashin,
Sovjetunionens legendariske fodboldmålmand
i 1960’erne og 1970’erne.
Russerne havde mere besvær med at
nævne markante danskere, men fik ved
fælles hjælp kæmpet sig frem til H.C.
0 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 1

Andersen, Den lille Havfrue og laudrup
­ vi fandt aldrig ud af, om det var Michael
eller brian.
for koldt og uegnet for
mennesker
Så gik diskussionen på den nye bog om
Sibirien, som havde skabt meget debat,
både i Rusland og Vesten: ‘The Siberian
Curse. How Communist Planners left
Russia out in the Cold’. bogen er skrevet
af de to amerikanske forskere Fiona Hill
og Clifford Gaddy, der peger på, at der
slet ikke burde bo andre mennesker i de
ekstreme kuldegrader end dem, der arbejder
direkte med at udvinde gas, olie
tømmer, nikkel, guld og andre råstoffer
og mineraler. og at Sibiriens indbyggertal
kun er kravlet op på 30 millioner, fordi
zaren og kommunisterne deporterede
politiske modstandere derud.
Hill og Gaddy foreslår, at hovedparten
af indbyggerne på Sibirens 13 millioner
kvadratkilometer flytter til mere civiliserede
egne, fordi de store afstande,
de outrerede kuldegrader og de mange
gammeldags fabrikker med enormt
energiforbrug betyder leveomkostninger,
der er fire gange så store som i resten
af Rusland. Vi danskere kunne absolut
godt se, hvad de mente. Vi var selv
landet i Krasnojarsk i 33 graders kulde
og var tjekket ind på relativt pænt ­ og
meget hedt ­ hotel til cirka 250 kroner
per værelse. næppe ret meget mere,
end hvad der blev brugt på at varme
rummene op til saunagrader.
Men selv om sibirierne næsten brokker
sig lige så meget over vejret, som vi gør
her i Danmark ­ og har mere grund til
det end os ­ kan mange af dem egentlig
faktisk godt lide de ekstreme temperaturer:
»Det er først ved minus 25 grader,
at jeg begynder at føle mig rigtig
godt tilpas«, sagde en af de lokale tømmerfolk
i kupeen. og det var ikke bare
typisk russer­pral. Han gik tit barhovedet,
når vi andre havde istapper i næsehår
og øjenbryn, og følte, at kulden
havde bidt sig fast om vores knogler.
Den sibiriske tumling var derimod aldrig
rigtig blevet dus med kulden. Men selv
om han var efterkommer af tyskere, der
under Anden Verdenskrig blev flyttet
fra europæisk Rusland af Stalin, afviste
også han kategorisk tanken om returdeportering.
Øst vest, Sibirien bedst
Han så simpelthen ikke det, vi danskere
så: Den tunge smog over de beskidte
betonbygninger i den gamle plutoniumaffaldsby,
Krasnojarsk. Den ulideligt
Seriøs vodkahygge i kupeen. Det er artiklens
godt beduggede forfatter længst til højre, Korrupt-kin
i undertrøjen og den sibiriske tumling
bagved.
lange afstand til strande og bølger ­
Krasnojarsk er en af de byer i verden,
der ligger længst fra havet. Den ensformige
mad med kød, kød og atter kød
med smeltet papost over. og det vanvittige
ressourceforbrug.
næh, han så endeløse skove af fyrretræer
med søer og bjerge, klædt i tusindvis
af forskellige formationer af is
og sne. og han så det sted, hvor hans
kone var, og hans børn legede.
»Her er smukt ­ på en særlig måde ­
både den lange hvide vinter og de tre
måneders sommer, hvor alt bliver grønt.
og det er jo vores hjem«, sagde tumlingen,
som hev det ene foto efter det andet
frem af konen, børnene og naturen.
og som efterhånden blev helt våd i øjnene
af vodkaen og tanken om at skulle
forlade den sibiriske dybfryser.
Han gik ud som nummer to efter Korruptkin,
der som sædvanlig havde fået mere
end os andre, og i øvrigt var blevet meget
træt af at holde øje med, om nogen
nu sagde noget, der gik imod systemet.
nogle af tømmerfolkene delte vodka til
den lyse morgen, men vi danskere dejsede
om kort efter, og vågnede først,
da toget tøffede ind i Krasnojarsk. Uden
tømmermænd og uden at skulle tisse
særlig meget. Fantastisk drik.
lige udenfor banegården mødte vi en
repræsentant for en dansk trækoncern,
Afholdte DBK-arrangementer
18. AuGuST lagde ole egholm end­
nu en gang hus til et medlemsmøde
i Herlev, og 25 medlemmer var mødt
op for at høre Rasmus Krath fortælle
om sin autorickshaw­tur.
2 . AuGuST var der grill­ og hyggeaften
i Inge Andersen kolonihavehus i
Viby, hvor 8 medlemmer var mødt op.
18. SePTeMbeR underholdte Kaj
Heydorn 14 medlemmer om klubturen
til Sarawak, og det foregik hos
lene og Ulrik ebbe i Greve.
2 . SePTeMbeR var 21 medlemmer
på besøg i et buddhisttempel i Tilst.
18. oKTobeR var 26 medlemmer
mødt op i Café Globen for at høre
aftenens dobbelt­foredrag. Først fortalte
Arne Runge om sine oplevelser
i Armenien og Georgien, og bagefter
fortalte Jens Magnild om sin super­
der fortalte, at vi kunne have undgået to
ubekvemme nætter i tog og bare være
kørt med dem ud og se på tømmerhugst
på en tre timers-tur i firehjulstrækker.
Tumlingen havde igen bevist sin ineffektivitet.
Men skidt: hvis vi havde taget bilen, havde
vi ikke set lesosibirsk, der med sine
træhuse med blågrønne og pink skod­
luksus­jubilæumstur Jorden rundt
med Spies.
22. oKTobeR var esther Jensen i
Holstebro både vært og underholder,
og 16 medlemmer hørte om
Swaziland.
18. noVeMbeR var turen så kommet
til den årlige generalforsamling
+ julefest, der trak 42 deltagere til
Århus Universitet.
2 . noVeMbeR hørte 14 medlemmer
Jakob Øster fortælle om
sin lange rejse gennem Syd­ og
nordamerika. Mødet foregik hos elsa
Ranzau på Vesterbro.
8. deCeMbeR var John lau fra
Århus såvel vært som underholder
for et arrangement med 12 deltagere,
der lod sig underholde med fortællinger
om vandreture i Himalaya.
der mest af alt lignede en technicolorudgave
af Charlie Chaplins ‘Guldfeber’.
Vi havde ikke overnattet i byen, som
næsten overalt lugtede af friskkløvet
træ. og vi havde slet ikke kunnet fortælle
folk derhjemme om vodkahyggen
på skinnerne med tumlingen og
Korrupt­kin.
18. deCeMbeR afholdtes årets sidste
møde. 20 medlemmer var mødt
op hos Søren bonde på Frederiksberg
for at høre årets Folkersenpris­modtager
Gerner Thomsen fortælle om
sin vanvittige maraton­cykeltur gennem
Rusland og Mongoliet.
18. jAnuAR var der møde i Kbh. n.
hos Henning Andersen, hvor Claus
Qvist fortalte om Somalia og eritrea.
1 . jAnuAR var 20 medlemmer
samlet hos erik Futtrup i Århus for at
høre niels Iversen fortælle om sine
oplevelser på Madagaskar.
. febRuAR var 31 personer (aktive
og passive medlemmer samt gæster)
samlet til hyggeaften med eksotisk
buffet i Café Globen.
Per Allan Jensen
2 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

Haven
TeksT og FoTo: aRne Runge
i de sorte bjerge
Hvis du savner de gode gamle dage, hvor folk havde tid til hinanden og hvor
folk bekymrede sig om hinanden, hvor man var glade for at kunne dele det
lidt man havde, og hvor børn og unge mennesker rejste sig op i bussen
og tilbød deres pladser til de ældre og svagelige, så findes der et sted i
Kaukasus, hvor du stadig kan genopleve dette.
3 Gandzasarklostret ligger på en knap 4.000
meter høj bjergtop.
Bjergene i Nagorno Karabakh er meget høje,
ofte 4.000 meter .
Gemt inde i de sorte bjerge, midt imel­
lem de to tidligere sovjetstater Armenien
og Azerbaijan, ligger der et lille selvud­
råbt land, som ­ oversat fra lokalsproget
­ hedder ”Haven i de Sorte bjerge”. I
August 2006 besøgte jeg dette lille mi­
niputland, hvor jeg hørte om krigen for
selvstændighed set med lokale øjne.
Jeg spiste, sov og drak vodka med disse
hjertelige bjergmennesker, der ikke har
meget at give af, men alligevel giver det
de har og ofte lidt mere.
Meget få taler engelsk, så hvis man ­ på
hovedgaden i hovedstaden Stepanakert
­ spørger en lokal om noget så simpelt
som hvor busstationen ligger, kan det
hurtigt udarte sig til et møde med de
fleste af byens indbyggere. Selv om
man forsøger sig på gebrokken rus­
sisk, som er det eneste fremmedsprog
de kender, så forstår de ofte ikke hvad
man siger. Måske fordi de ikke forventer
det er russisk man forsøger at tale. Vent
her, siger de med kropssprog, og så går
de ind i den nærmeste butik og spørger
om nogen taler engelsk. Det gør ingen,
så de forsætter med at spørge i andre
butikker og alle som går forbi på gaden,
som igen spørger alle de ser. De vil så
gerne hjælpe, og de stopper ikke, før de
er sikre på, at man har det godt og har
fået løst sit problem.
en aften kørte den offentlige minibus
mig helt hjem til den lille bondegård,
hvor jeg boede, to gader udenfor dens
rute. Jeg forsøgte bare at bede ham
stoppe i nærheden af vejen hvor jeg
boede, men nej. Det var mørkt, og de
var ikke sikre på, at jeg havde forstået
hvad de fortalte mig, så de ville være
helt sikre på jeg fandt hjem. Det var
chaufføren i samråd med alle passagererne,
der stod bag. Det kunne man se
på deres ansigter. Jeg sagde ‘spasiba’
og vinkede til chaufføren, da bussen
kørte. Alle passagererne i bussen vinkede
tilbage.
På vej ind til byen næste morgen stoppede
bussen fem minutter, så fru olsen,
eller hvad de nu hedder her i bjergene,
lige kunne gå ind i en butik og købe
blomster med til sin gamle mor. Man
skal lige vænne sig til, at ingen har
travlt her. Alle har god tid, og alle er
nysgerrige og bliver meget glade, hvis
man henvender sig til dem. Desværre
taler meget få engelsk, men de findes.
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

Shushi ser smuk ud på afstand med
katedralen i baggrunden.
Og hvis du ikke finder dem, skal de nok
finde dig. Alle der bare taler ganske lidt
engelsk vil meget gerne praktisere dét
de kan og lære lidt mere.
Visum på et stykke papir
Jeg fik et fem-dages visum på Karabakhs
”ambassade” i Yerevan, hovedstaden
i Armenien, som er den eneste myn­
dighed, der udsteder visa til nagorno
Karabakh. Den søde unge pige, der tog
imod mig, fortalte mig stolt om sit land.
Men husk, sagde hun, at hvis du har et
stempel fra nagorno Karabakh i dit pas,
kan du ikke komme ind i Azerbaijan, så
hvis du vil, kan du godt få visaet på et
stykke papir. Jeg havde allerede besøgt
Azerbaijan, Georgien og Armenien, og
det var faktisk den sidste tomme side
i passet, så jeg bad hende bare sætte
visumet ind, passet skulle alligevel fornyes,
når jeg kom hjem.
nagorno Karabakh er en lille kristen udbryderprovins,
der har været så gruelig
meget ondt igennem i forsøget på at
opnå selvstændighed fra det muslimske
Azerbaijan. Kort tid efter Sovjetunionens
sammenbrud påbegyndte provinsen
nagorno Karabakh, der på det tidspunkt
var en del af Azerbaijan, men overvejende
beboet af armenier, sin kamp for
selvstændighed. Med hjælp fra Armenien
sejrede Karabakh og er i dag i realiteten
en armensk provins med selvstyre,
med egen præsident, regering og flag.
Provinsen er fyldt med ældgamle kirker
og klostre, som ofte ligger på høje
bjergtoppe og derfor næsten er umulige
at komme tæt på. I øvrigt kan det være
temmelig farligt at forlade hovedvejene,
for der ligger stadig miner spredt
ud over landet nu ti år efter krigen. og
så er krigen faktisk slet ikke slut, der
er bare indgået våbenhvile. Azerbaijan
kræver stadig provinsen tilbage.
Homestay på en bondegård
Velkommen til Karabakh, sagde Valodia
på russisk, har du lyst til et bad før middagsmaden?
Det havde jeg bestemt.
Der var fem og fyrre grader varmt, og
den seks timer lange tur i den overfyldte
minibus fra Yerevan i Armenien havde
været vild og voldsom bjergkørsel med
hårnålesving, næsten hele vejen. Ti minutter,
sagde Valodia, og gik ind i badeværelset
for at tænde op i brændefyret
til et varmt bad. Samtidig gik hans kone
Anahit i gang med at dække middagsbordet.
Valodia og Anahit havde et såkaldt
homestay på deres lille bondegård
i udkanten af Stepanakert og var måske
bekendte af den søde pige, der udstedte
visa i Yerevan. Det var nemlig hende,
der havde ordnet dette homestay for
mig. Det kostede en halvtresser pr. dag,
inklusiv halvpension, naturligvis med
vodka. en god base til at opleve republikken
nagorno Karabakh, et land jeg end
ikke kendte eksistensen af, før jeg helt
tilfældigt kom forbi.
Romeo og julia
Morgenen efter tog jeg en tilfældig minibus
til landsbyen Materkert. Ikke fordi
jeg havde noget specielt ønske om netop
at komme til Materkert, jeg vidste
ikke engang, hvor byen lå, men det var
den eneste minibus, der var tilbage på
busstationen, de andre var kørt. Hvor
mange timer varer turen, spurgte jeg på
russisk, fire timer, svarede de. Så skulle
jeg jo nok kunne nå tilbage før mørket
falder på, tænkte jeg, og tog med.
I bussen tjekkede jeg kortet og så, at
byen lå helt nordpå, tæt på grænsen til
Azerbaijan. Folk i minibussen kikkede
meget interesseret på mig, men der
var desværre ingen i bussen, der kunne
andet end armensk og russisk. efter at
mine få russiske høflighedsord var sluppet
op, kneb det lidt med forståelsen.
efter en lang snak havde de lagt en plan
for, hvordan de kunne hjælpe mig. Det
kunne man se på deres ansigter. Der var
faktisk en mand i bussen, der kunne lige
så mange tyske ord, som jeg kunne russiske,
så ham snakkede jeg mest med,
han virkede lidt nærmere min kultur end
de andre. Han hed Armen og var skulptør.
Han havde i mange år boet og studeret
i Moskva, men var nu hjemme på ferie i
Karabakh for at besøge sin familie. og
familien boede i Materkert. Da vi nåede
frem, gik vi i samlet flok hen til kirken for
at snakke med Vasilie, byens præst. Han
var godt nok i gang med en messe, så vi
gik lige ind og vinkede til ham og ventede
så udenfor. Da messen var slut, kom
præsten ud og kyssede os alle sammen
to gange, en gang på hver kind. nej, han
talte desværre hverken tysk eller engelsk,
som buspassagererne havde troet,
men Julia er hjemme fra universitetet,
sagde han. Selvfølgelig, tænkte de.
Det kunne man se på deres ansigter. Så
foresatte optoget, og vi gik alle, stadig
i samlet flok, gennem hele byen og hen
til Julias forældres hus. Julia, Julia, Julia,
råbte de, og et øjeblik efter kom Julia
ud. Good morning, how are you, spurgte
hun på fejlfrit engelsk, can I help you.
Jeg følte mig som Romeo.
Julia var toogtyve år og studerede engelsk
på universitetet i Stepanakert.
nu havde hun sommerferie fra universitetet
og havde ikke talt engelsk i over
en måned, så det varede et par minutter,
inden hun havde omstillet hjer­
Forfatteren og Julia som studerede engelsk
på universitetet i Stepanakert.
nen til igen at tale engelsk. Så gik det
strålende, bortset fra at hendes viden
om vesterlændinge tydeligvis kom fra
bøger og bestemt ikke fra mødet med
mennesker vestfra. Hun fortalte mig
glædestrålende om, hvor heldig hun
havde været, at jeg kom forbi. Hendes
kæreste, som osse studerede engelsk,
havde nogle uger tidligere mødt en engelsk
pige, som han havde vist rundt i
Stepanakert, samtidig med at han praktiserede
sit engelske. I was very envy
on him, sagde hun. Først troede jeg at
hun mente jaloux, fordi kæresten havde
været sammen med en anden pige, men
det var ikke jalousi, det var misundelse
det drejede om. bare det var mig, der
havde mødt én man kunne tale engelsk
med, tænkte hun. Men det havde hun
nu. Så Julia var glad. og jeg var glad. Vi
gik rundt i den lille landsby i flere timer,
mens Julia fortalte om byen, landet, sig
selv, krigen og sit universitet. Da vi
skiltes sagde hun tusinde tak fordi jeg
har mødt dig, I’m so happy. Så er det
man skulle have været tyve år.
barbecue - med hjemmelavet
vin, vodka og bihonning
Da vi kom tilbage til kirken hold
Armen og ventede i sin svogers brune
Mercedes. essen meine mutter, sagde
han. Vi kørte ud til hans forældres hus,
som lå lidt udenfor byen. Der boede
fire generationer i huset. Bedstemoren
på fire og halvfems var med i det hele.
Forældrene var begge pensionerede
læger, faren øjenkirurg og moren anæstesilæge.
Armens to søstre og deres
mænd, hvoraf den ene ejede merceren
som Armen havde lånt, boede osse i huset
med deres tilsammen fem børn.
Vi skulle have barbecue. Spydene med
svinekød lå allerede på grillen og skulle
bare vendes engang imellem. Det ordnede
Armen, mens hans søstre og svogre
dækkede bordet med grøntsager og salat
fra haven, hjemmelavet frugtvodka,
hjemmelavet vin, hjemmelavet bihonning
og en hjemmelavet mælkedrik, der
hed tan. Tan smagte rigtig godt og var
en vidundermedicin mod tømmermænd,
fortalte de. Den kunne jeg godt have
brugt den næste morgen. Imens alle var
i gang med at lave mad og dække bord
viste Armens far mig stolt sin have. Der
var frugttræer med frugter jeg aldrig før
havde set og langt mindre kendte navnene
på. og så var der bistader. Masser
af bistader, farens store lidenskab. Han
fortalte stolt om sine bier, men det kneb
med at forstå hvad han sagde, da alt var
på russisk.
Børnene var helt vilde med Hotel Titanic – vi
andre ville nok kalde det kitsch.
Det er vores kultur, fortalte Armen, altid
at udbringe en skål for et eller andet
før man drikker. Faren startede med
at udbringe en toast for Danmark, mig
og min familie. Så drak vi et stort glas
hjemmelavet frugtvodka i et drag. Den
var fan’me stærk. Den smagte lidt hen
af Slivowich, en østeuropæisk blommebrændevin
jeg har prøvet flere gange.
Så var det min tur, fortalte de, til at udbring
en toast. Selvfølgelig udbragte jeg
en toast for det lille land Karabakh, med
håb om, at de vil opnå vedvarende selvstændighed
og leve i fred med deres naboer
og i øvrigt en tak for invitationen
til at deltage i deres familiefrokost. ned
med et glas mere. Sådan blev det ved i
flere timer. Alle ville udbringe en skål for
et eller andet. og jeg blev mere og mere
svimmel. Så var festen forbi, nu skulle
vi ud og se landet. Merceren blev skiftet
ud med en jeep, og derud af gik det. Vi
var fire i bilen, Armen, hans ene søster
og svoger og mig, sagde hunden.
Gandzasar-klostret
og hotel Titanic
Gandzasar Monastery, skattebjergets
kloster, blev indviet i 1216 af Melik Jalal­
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 7

Dolan, og skulle blandt andet bruges til
begravelse af områdets ledere. Det var
fuldt af skulpturer. På den ene væg så
man Jomfru Maria med Jesusbarnet. På
en anden Maria, Jesus og Johannes dø­
beren, knælende i bøn med udstrakte
hænder. Jeg fik hele historien af Armen,
som jo var skulptør og faktisk havde
fremstillet skulpturer til flere kirker i
landet, blandt andet til Katedralen i
Shushi, landets tidligere hovedstad.
På vejen forstod jeg, hvorfor vi havde
skiftet merceren ud med jeepen, som
var firehjulstrukken. Vejene var stadig
ødelagte af krigen, med store huller der
ofte var umuligt at køre udenom. På
vejen kom vi forbi et mærkeligt hotel.
Hotel Titanic hed det. Det var bygget
som et skib og lå i et meget naturskønt
område ned til en flod. Der var masser
af børn, og børnene elskede det, lige­
som børn elsker Mc Donald.
Aghdam – den forbudte by
Min tilladelse ­ fra Ministry of foreign
Affairs i Stepanakert ­ til at rejse rundt
i nagorno Karabakh tillod ikke et besøg
i Aghdam. Alligevel lykkedes det mig i
det mindste at køre igennem byen sam­
men med Armen og hans familie. Jeg så
mange forladte landsbyer i Karabakh,
men ingen så forladt som denne tidli­
gere storby. byen blev erobret af den
armenske hær i 1994, plyndret og
brændt ned for at undgå, at azerbaija­
nerne kom tilbage. Smadrede huse
og ødelagte tårne sås i det fjerne, da
vi nærmede os. Aghdam var en spø­
gelsesby. Gaderne var hullede, og der
voksede små træer og buske i hullerne.
3 Armens far var meget stolt af sine bistader.
bombekraterne var blevet til små søer.
Husene var fuldstændig smadrede, og
mange var brændt ned. Professionelle
klunsere fra Stepanakert havde scoret
alt fra kobberkabler til badeværelse-fit­
tings. byen var ligeså død som Pompeji.
Frontlinien mellem armenske og azer­
baijanske styrker strakte sig nord­syd
lige udenfor byens østlige grænse. Der
var soldaterlejre rundt om i byen og
Armens, og hans svoger kendte flere af
soldaterne, som fik et par kys på kin­
derne, når vi mødte dem. Ingen tjek­
kede mine papirer.
fængselsfangerne hjalp
med at slukkede skovbrand
Shushi, den tidligere hovedstad, lig­
ger på et plateau ni kilometer fra
Stepanakert, med høje mure og et fan­
tastisk view over det centrale Karabakh.
byen som før krigen overvejende var
beboet af azerbaijanere, blev erobret
ved et overvældende natangreb den
femte maj 1993, et vendepunkt i konflikten.
Før krigen var befolkningen på
godt og vel fem og tyve tusinde, med
azerbaijansk overtal. I dag bor der under
femtusinde. Krigsskaderne ses øjeblikkeligt,
når man kører ind i byen.
Halvødelagte lejlighedskomplekser og
huse i ruiner, et melankolsk sted, med
kun få tegn på liv. en storby reduceret til
F A K T A
fly:
Aeroflot, via Moskva til Yerevan.
Returbillet ca. 4.500 kroner.
lufthansa, via Frankfurt til Yerevan.
Returbillet ca. 5.000 kroner.
busser:
Fra Yerevan går der minibusser til
Stepanakert, hovedstaden i nagorno
Karabakh ­ 6 Timer ­ 50 kroner.
Visa:
I Yerevan kan man få Armenien­visum
i lufthavnen for 30 dollars.
nagorno Karabakhs ”ambassade” i
Yerevan udsteder visum samme
dag for elleve tusinde dram, ca. hundrede
og halvtreds kroner.
overnatning:
Hoteller, hostels og homestay fra
40 kroner per nat. Transport tog,
en næsten forladt landsby. Det var ikke
første gang, at byen, som engang var et
skinnende eksempel på kulturel samarbejde
mellem armensk og azerbaijansk
kultur, blev ødelagt og smadret. 1918
indtog tyrkerne byen og dræbte mere
end halvdelen af dens indbyggere. et
folkedrab som Tyrkiet stadig benægter.
Hvert år i september afholdes en festival,
som et forsøg på at bringe noget liv
tilbage til byen.
Katedralen i Shushi er for nylig blevet
renoveret, mens de to moskeer stadig
ligger i ruiner. lige overfor katedralen
ligger Hotel Shushi, som er ejet af et
amerikanske ægtepar fra los Angeles.
Jeg besøgte hotellet, og blev straks
budt på kaffe af fruen. Ved bordet sad
to schweiziske læger, der var medlem
af en kristen organisation, som hjalp
kristne rundt omkring i verden, når de
havde problemer med myndighederne
eller andre trosretninger. For enden af
bordet sad Sergio, som var oberst i landets
hær. Han fortalte mig en god historie
som her til slut lige skal fortælles
videre. Dagen før, fortalte han, var der
en alvorlig skovbrand lige udenfor byen.
brandvæsenet, militæret og politiet
kæmpede forgæves med at slukke ilden
i flere timer, de var for få. Så lukkede
man alle fangerne ud af byens fængsel
og bad dem om hjælp. Det lykkedes til
sidst at slukke ilden, og fangerne gik
stille og roligt tilbage til fængslet. Alle
kom tilbage, ingen var flygtet.
bus, minibus, marshrutka, er meget
billige.
Måltider:
Restaurationer med spændende
lokale retter er osse meget billige.
Hamburger fire kroner - hovedret 12
kroner ­ øl 5 kroner.
Spiritus:
Kiosker sælger vodka og brandy til 7
kroner for en liter.
bedste tid:
Skal man afsted skal man overveje
hvornår man vil rejse. Den bedste
tid at rejse på er forår og efterår
­ det er meget varmt om sommeren
(i august måned var det ca. 45
grader).
En jernbanerejse gennem Sudan
AUgUST 1963
1 var året, hvor den opstand begyndte, som 0 år senere skulle befri
eritrea fra det ethiopiske overherredømme og gøre den tidligere italienske
koloni til en selvstændig stat. Artiklen skildrer en rejse med toget de 1000
kilometer fra eritrea til egypten gennem den nordøstlige del af Sudan,
Afrikas største land, regnet efter arealstørrelse. Blodige konflikter har
gennem mange år hærget den sydlige del af det kæmpestore land og hærger
stadigvæk i darfur. Men som førstegangsrejsende uden for europa kan jeg
ikke forestille mig, at man noget sted kunne have følt sig i mere sikre, trygge
og gode hænder end her.
Tessenei, eritrea, . nahase
1 / . august 1 .
Allerede klokken halv ni holder bussen
til Kassala henne på piazza’en.
Passagererne har indskibet sig, og tilsyneladende
er den proppet til sidste
kubikcentimeter. efter nogle startvanskeligheder
går det strygende ud af
byen, i første omgang til toldstationen,
en gul italiensk villa, omgivet af en hønsegårdslignende
indhegning. Vi kører
TeksT, FoTo og Tegning:
beRTel kRisTensen
ind i hønsegården, lågen bliver stænget,
og alle stiger ud, hvorefter der er
toldeftersyn. Toldkontrollen går grundig
til værks, og hele pladsen er snart et
helt ustyrligt rod. Inde i et lille, hvidkalket
lokale med Haile Selassie på væggen
er der paskontrol, folk finder store
lasede stykker papir med foto og en
masse flotte stempler op af lommerne,
glatter dem ud og får dem forsynet med
et stempel mere. Toldbetjenten skriver
omhyggeligt med kuglepen datoen 3/12
1955, hvortil man er nået ifølge den
ethiopiske tidsregning.
efter et par timer er man igen startklar,
og turen går nordud mod den sudanesiske
grænse. Mod nordvest rager det
stejle, takkede, 800 m høje Kassalafjeld
frem af varmedisen. efter 36 km
er vi nået til den ethiopiske grænsepost,
hvor der skiftes bus, og vi kører nogle
8 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

hundrede meter gennem et ørkenagtigt
landskab over til den sudanesiske post.
Grænsen er ikke afmærket i landskabet,
og ganske umærkeligt passerer vi fra
1955 ind i 1963, men får dog en time
forærende. Hele skaren myldrer ud for
tredie gang, og så er der vaccination
fra en ende af. efter ialt 58 km når vi
bomuldsbyen Kassala, hvor sudanesiske
toldbetjente tager imod, iført khaki­shorts
og mørkeblå, bredskyggede
hatte, der får dem til at ligne store spejderdrenge.
For enden af en lang allé 3 km vest for
Kasala ligger byens banegård, hvorfra
det ugentlige tog skal afgå nordpå til
Haiya og Atbara ved 19­tiden. Imidlertid
er det blevet mindst 12 timer forsinket
på grund af regnvejr sydpå. Togene i
Sudan kører ikke, når det regner kraftigt,
og årsagen er simpelt hen, at der
ikke er ballast under banelegemet, og
at man derfor kan risikere, at det vanddrukne
sand under togets vægt skrider
bort mellem svellerne, ud i de render,
regnvandet har gravet på begge sider af
banen. De rejsende anvises sovepladser
i kupéerne i en jernbanevogn på baneterrænet.
en stor og meget korpulent
eritreaner får anvist bænken overfor
min. Med megen møje får han sig anbragt
på langs på bænken, men falder
dog hurtigt til ro. når eritreaneren ikke
snorker, kan man høre cikadernes sang
og hyænernes tuden udenfor. nogle
gange i løbet af natten slipper han en
vind, så det brager i træværket.
10. august
Klokken er halv seks, da eritreaneren
vækker mig og spørger, om jeg vil med
hen og have the. Solen er lige stået op,
og luften er dejlig sval. Henne i de lange
bazarbygninger er man ved at åbne, og
thehusene har allerede god søgning.
eritreaneren er morgengnaven, og
mens han sidder og drikker te, kalder
han på en af pigerne og pudser næsen
i et hjørne af hendes hvide shamma.
Såret og rasende flår hun klædningsstykket
til sig. Da han bagefter er rundt
i basaren for at forsyne sig til rejsen, er
der ingenting, der er ham tilpas.
Ved 10­tiden kommer toget sydfra,
vores vogn rangeres ind, og snart er
vi på vej nordpå ad ”bomuldsbanen”
fra 1920’erne. Kassala, dervish­krigernes
gamle by, forsvinder bagude.
Eritreaneren får åbnet for en flaske sudanesisk
sherry fra en græker i Khartoum.
De øvrige rejsende i kupéen betakker
sig for tilbudet om at få en tår med, men
han kan også godt drikke det selv. efter
halvanden time er flasken tom, og da
konduktøren kommer, sætter han den
tomme flaske hen foran mig. Dernæst
finder han en lang fløjte, der ligner et
stykke vandrør, frem og begynder at
spille vemodige melodier. Ind i mellem
tager han sig en portion snus, der hver
gang efterfølges af kraftige nyseanfald.
Ved en af de første stationer stiger han
af med sin kuffert fyldt med køkkenredskaber
af plastic, som han uden held har
forsøgt at afsætte til sine medrejsende.
Skyggerne fra telefonpælene er skrumpet
ind til det bare ingenting, det er
middag. Hvor det har regnet fornylig,
er ørkensandet dækket af et forårsgrønt
græstæppe og akacierne med
deres lange, hvide torne står med lysegrønne
knopper. Vi standser ved stationer
med mærkelige navne, Matatib,
Hadaliya, Umadam, eriba, Ungwatiri, og
mærkelige ser de nomader ud, der bor
i skindteltene mellem de spredte træer
og står i småskarer på stationerne.
Deres påklædning består af et stykke
tøj, en ferda draperet omkring kroppen,
og hårgrænsen er markeret af ”dread­
locks”, der ligner klunkerne på en plydssofa
fra forrige århundredeskifte. Midt i
den sorte hårpragt er der anbragt nogle
nydeligt udskårne pinde eller kamme af
træ.
en af de rejsende i kupéen, en egypter,
er på vej hjem for at pleje et par brækkede
ribben, som han fortæller, at han
kan takke politiet i Asmara for. ”You
only come for politics. nasser sent you
here.”, havde de sagt, og udvist ham
som uønsket. Iøvrigt var ethiopere efter
hans mening skrækkeligt umoralske,
selv de små drenge havde, i håb om en
”bakshish”, tilbudt at skaffe ham købedamer.
Vi har kørt ca. 300 km og er på
vej fra sletten op i bjergene langs
Rødehavskysten, da mørket falder på.
endnu tre kvarter efter solnedgang
flammer hele den ene himmelhalvdel i
et mærkeligt rødt brandskær, snart er
det væk, og i sydvest flænges himmelen
nu og da af fjerne lyn. Mellem ørkennattens
klare stjerner falder Sankt laurentii
tårer med få sekunders mellemrum.
Ved 22­ tiden når vi Haiya junction, et af
denne jords mere gudsforladte steder,
med det ene spor ved siden af det andet
i ørkensandet og lange rækker af lysmaster.
Magre katte lister rundt mellem
togstammerne. De må næsten være
i familie med stamformen til såvel de
europæiske, som de afrikanske og alverdens
andre tamkatte, en stamform,
som er hjemmehørende her. Hen på
natten kommer toget op fra Port Sudan,
vores vogne rangeres ind, og vi kører
videre vestpå mod nilen.
11. august
Klokken kvart i fem er det begyndt at
lysne. Den nøgne sandørken ligger jævn
som et gulv og fremtræder i det tidlige
morgenlys fuldstændig askegrå, akkurat
som det støv, der fyger ind i vognen
og lægger sig på alt og alle. Til beskyttelse
trækkes nogle jalousi­rammer
op for vinduesåbningerne, det hjælper
også lidt, men hver gang toget kommer
ind i en kurve, falder de ned igen under
stor larm.
Kl. 7 er vi i Atbara. Velgørende er det
at se perronernes bede af smukke, røde
kannaer og først og fremmest vandkummerne,
hvortil folk myldrer, så snart toget
holder, for at skylle støvet af sig, og
mødrene tillige for at gøre deres småbørn
i stand. banegårdsbuffet’en, hvor
der sælges runde, flade brød, the og
overmodne bananer, har stor tilstrømning.
efter 8½ times ophold i Atbara,
hvor termometeret når op på 43 grader,
er der ved halvfiretiden afgang til Wadi
Halfa, hvortil der kører tog 3 gange om
ugen. På den første strækning er der
helt fyldt op på 4. klasse. bagagen er
anbragt mellem de grønmalede tremmebænke,
hvor passagererne sidder
på hug. Kun en primus og statussymbolet,
transsistorradioen, har man ved
siden af sig på sædet. I den ene ende
af vognen står vandkrukken, hvorfra
hver gruppe af rejsende henter vand i
deres egne skåle, som så går på omgang.
I den anden ende af vognen er der
et lille aflukke med et stort hul i gulvet.
Det kræver koncentration ikke at falde
ud gennem hullet under besøg derude,
men er dog nok mindre ubekvemt, end
det må have været for den, der havde
efterladt skoaftryk på wc­brædtet i en
af de egyptiske baners ungarsk byggede
jernbanevogne. Vi kører langs med
nilen i nogen afstand. Mellem jernbanen
og de frodige marker langs floden ligger
landsbyerne, til højre ind mod ørkenen
ligger kun kirkegårde og fodboldbaner.
Hist og her langs banelinien ligger skeletter
af køer og æsler, der ikke i tide er
kommet af vejen for diesellokomotivet,
og ved byerne sidder gribbene ligefrem
i telefonpælene og venter på at toget
skal komme og servere aftensmaden.
I berber gøres en halv times ophold,
for at de rejsende kan proviantere til
aftensmåltidet. Med en bulet thekedel
i den ene hånd og en spand vand
til de brugte glas i den anden kommer
små piger og sælger the langs toget,
et glas meget varm, stærk sød the for
1 piaster, 17 øre. nogle sælger også
kaffe fra små buttede lerkander. Andre
sælger falafler i kræmmerhuse, foldet
af sider fra ”Göteborgs Handels­ och
Sjöfartstidning” eller ”Jyllandsposten”
(det var mange år før de bragte tegninger
af profeten!). nord for berber går
jernbanen på en hylde hugget ud i en
klippevæg langs nilen. Kl. 18.12 går solen
ned mellem den 5. katarakts utallige
klippeøer. De rejsende holder efter tur
bøn på forperronen med ansigtet mod
Mekka.
12. august
endnu en morgen i toget midt ude i ørkenen.
Det støver stadig. For hver 18 telefonpæle
står et kilometermærke. når
vi har kørt 10 km er der gået et kvarter,
og hver gang der er gået 3 kvarter, holder
vi ved en af stationerne, der her har
numre fra 1 til 10. Foran en station holder
en landrover med 4 newzealændere.
Jernbanestationerne fungerer også
som vand­ og proviantstationer for den
sparsomme landevejstrafik, der følger
jernbanen gennem ørkenen. også på
station nr. 4 midt ude i ørkenen sælges
der the langs toget, og da det er morgen,
er det the med mælkepulver i.
Klokken halv tolv er vi i Wadi Halfa,
hvor der er ophold på halvanden time,
indtil floddamperen til Shellal i Egypten
sejler. På den lille restaurant, som jeg
kender fra udturen, kan der vælges
mellem spejlæg og brune bønner til 4
piastre og stegt fisk med rå løg og små
grønne citroner til 10 piastre. Der serveres
ude på en lukket gårdsplads, der
til beskyttelse mod solen er overdækket
med halmmåtter, kattenes yndlingsopholdssted
om aftenen. I traktementet
indgår en øsefuld vand fra en af de tre
lerkukker henne under halvtaget, hvor
fem blikøser, fremstillet af tørmælksdåser,
hænger på hvert sit søm på et langt
bræt.
Ad en bred rampe går man direkte fra
den mudrede flodbred ombord i Sudan
Railways’ store hvidmalede floddamper,
til hvis sider der er fortøjet to mindre
pramme for dækspassagerer. Den
store båd i midten rummer spisesalon
og sovekahytter og er forbeholdt 1. og
2. klasses passagerer. Klokken halv to
bliver landgangen taget, og med strømmen
sejler vi nordpå. Alt for hurtigt
forsvinder Wadi Halfa agterude, en by,
som man i hvert fald ved, at man aldrig
skal se mere. Den hvide minaret,
de gule huse med træbalkonerne langs
”the embankment”, hvor folk går tur i
mørkningen, flodbrinkerne med daddelpalmerne
og de primitive, knirkende
øseværker, alt dette har, siden Assuandæmningen
blev fuldført, ligget under
mange meter vand.
På styrbords side passerer vi middelalderlige
klosterruiner og gamle egyptiske
tempelruiner, hvor vores dronning
som ung studerende deltog i arkæologiske
udgravninger. Snart er vi i egypten,
og ved 16­ tiden lægger vi til ved Abu
Simbel, hvor der er afsat 20 minutter
til besøget i klippetemplet med de
4 Ramsesstatuer. Forude venter luxor
og Cairo med pyramiderne­ og båden til
europa fra Alexandria.
0 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 1

Med slowtrain gennem
Bangladesh - 1983
­ Yes, it´s a big river, Jamuna River...
Min matematiske ven (en ung mand,
der ­ efter at jeg har indrømmet at
være matematiklærer ­ ustandselig har
plaget mig med tredjegradsligninger
og andre indviklede opgaver, som han
åbenbart selv behersker) bekræfter min
forbløffelse over, hvor lang tid det tager
at komme over floden.
Jeg har sejlet på næsten alle de store
floder i verden, men aldrig før har jeg
været hele tre timer om bare at krydse
en flod. Og hvem kender egentlig
Jamunafloden? Der er næppe mange,
som overhovedet har hørt om dens eksistens!
Forklaringen er dog den simple, at navnet
Jamuna kun betegner et bestemt
stykke af den pågældende vandvej. Helt
Tag med på en rejse over land og vand med
gamle tog og en gammel færge gennem et af
verdens mest katastrofehærgede lande.
TeksT og FoTo: bJaRne lund-Jensen
præcist er der tale om hovedåren i det
vældige Ganges­brahmaputra delta.
og når det tog hele tre timer at sejle
over, skyldes det også, at man ikke
kunne sejle lige over, men var nødt til
at sejle uden om en mængde øer i floden.
Desuden var færgen ikke specielt
moderne, den var blot ­ som alle andre
transportmidler i bangladesh ­ utrolig
overfyldt. Ikke noget under, at ca. halvdelen
af de alvorligste skibskatastrofer i
verden sker netop i bangladesh.
Tog frem for bus
Jeg havde startet min rejse i hovedstaden
Dhaka, og det var mit mål at rejse
fra bangladesh over landjorden gennem
Indien til Karachi i Pakistan.
Jeg kunne have rejst videre med bus
til Jessore tæt ved den indiske grænse.
Det ville have kunnet gøres på 7­8 timer,
men jeg synes det var mere spændende
at tage med toget, også selv om
man skulle køre en lang omvej nordover,
skifte til færgen, og så køre sydpå igen
med et tog, som ventede på den anden
side af Jamunafloden. Alt i alt en rejse,
der efter planen ville tage ca.18­20 timer,
men som af uforudsete årsager
kom til at tage mere end et døgn!
Jeg var taget af sted fra Dhaka aftenen
før og havde tilsyneladende en kupé
med tilhørende toilet helt for mig selv.
Til gengæld var toget indrettet så der
ikke var nogen gennemgang til de andre
vogne eller blot til de andre kupéer. Man
kunne således ikke komme til andre
dele af toget uden at stige helt ud. Der
var dog udgang i begge sider af kupéen.
Indretningen var meget kunstfærdig
og stammede helt tydeligt fra kolonitiden,
og der var næppe gjort noget som
helst for at ændre det siden da. Hvilket
i sagens natur betød, at alt var utrolig
nedslidt.
en brat opvågnen
Jeg lagde mig på sengen i håb om at
få en god nats søvn. Men pludselig blev
jeg vækket. Tre små bengalere indhyllet
i store tæpper stirrede på mig. De
ville også godt have plads. Så var det
slut med at kunne ligge ned, men efter
nogen tid lykkedes det mig dog at falde
i søvne igen.
Da jeg vågnede, holdt toget stille. Det
var så småt ved at blive lyst. Jeg var
noget omtumlet og blev helt forvirret.
Spurgte de tre lokale, om vi var
nået frem til floden. De nikkede, og jeg
2 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

Sædet i denne 1. klasses kupé kunne ikke
holde til en tung dansker. Jeg blev dog aldrig
stillet til regnskab for mit uheld. Det blev modtaget
med et skuldertræk.
skyndte mig ud. Jeg styrtede rundt på
stationen, og toget var lige ved at køre
igen, inden jeg opdagede, at jeg slet
ikke skulle have været ud. enten havde
de tre i toget ikke anet hvad jeg spurgte
om, eller også ville de gerne have lidt
mere plads!
Nu gjaldt det om at finde den rigtige
kupé igen. Jeg havde nemlig pladsbillet
(det skulle man have, når man ­ som jeg
­ rejste på noget, der blev betegnet som
1. klasse.)
Med lidt hjælp fra en togfunktionær
fandt jeg det dog i sidste sekund, og da
jeg stakåndet satte mig på plads igen,
kiggede jeg misbilligende på mine tre
ledsagere, der blot så undrende på mig.
Det var nu ikke fordi de ikke forstod engelsk.
Jeg havde allerede fået snakket
lidt med dem. De havde fortalt, at der
netop var sket en forfærdelig togkata­
strofe i den nordlige del af landet. Flere
hundrede ­ ja måske tusind mennesker
var blevet dræbt, fortalte de. Det var
årets største katastrofe.
Med færge over floden
Hvor omfattende ulykken virkelig var, fik
jeg aldrig opklaret, men for mig betød
den omfattende forsinkelser i togdriften
under min videre færd mod Jessore.
Floden nåede vi ud til mens det endnu
var tidlig morgen. Det vrimlede med
mennesker, som bar store sække og
andre tunge genstande på hovedet, til
og fra skibe, store som små, eller bare
langs med floden. Alle syntes at bære
en større byrde.
Færgen var ikke særlig stor. Slet ikke
når man ser det i forhold til antallet af
passagerer. Det var her jeg kom i snak
med en ung mand, som viste utrolig
flair for komplicerede matematiske ud­
På vej over Jamuna-floden.
regninger. Til sidst fik jeg dog lukket
munden på ham med nogle kombinatorik­opgaver,
som han slet ikke kunne
overskue.
Hovsa!
Vejret var roligt og vi nåede velbeholdne
til den anden flodbred. Rejsen fortsatte
med et nyt tog, hvor vognene var mere
almindelige. Jeg satte mig atter ind i
en 1. klasses kupé (der var ellers også
både 2. og 3. klasse i toget), men fik sat
mig lidt for tungt i sædet, i hvert fald
brød det straks sammen under mig!
Afgangen var væsentlig forsinket, og
jeg måtte senere skifte til et nyt tog
og vente fire timer i en lille by, hvilket
alt sammen skyldtes den tidligere omtalte
togkatastrofe. At det virkelig var
en ulykke af dimensioner understregedes
af, at der blev sendt et ekstratog
med nødforsyninger nordpå. Dette var
naturligvis den væsentlige årsag til den
forsinkelse jeg blev udsat for.
Først lidt ud på natten nåede jeg frem
til Jessore. Det sidste stykke vej fulgtes
jeg med en forretningsmand, endda på
luksusklasse, hvilket vi måtte betale lidt
ekstra for. Han havde faktisk lovet mig,
at jeg kunne overnatte i hans hjem når
vi nåede frem, men eftersom vi ankom
væsentlig senere end beregnet, havde
han alligevel ombestemt sig. Han ville
ikke byde sin kone at komme slæbende
med en fremmed mand så sent. Til
gengæld hjalp han mig med at finde et
hotel.
næste morgen gik rejsen videre til
Calcutta i Indien. Men det er en helt anden
historie.
Da jeg senere vendte hjem til Danmark,
gik jeg på biblioteket for at finde oplysninger
om togkatastrofen. Jeg kiggede
i såvel danske som udenlandske aviser
fra den pågældende periode. Ingen steder
fandt jeg blot den mindste notits.
KLUB UNDERSØGELSE
Mødeaktiviteter 2006
Der blev i løbet af 2006 afholdt i alt 21
møder, med deltagelse af fra 8 til 43 deltagere
(sidstnævnte til årets julefest på
Århus Universitet). I alt 110 af klubbens
medlemmer deltog i et eller flere møder,
hvilket ­ overraskende nok ­ er en lille
nedgang i forhold til sidste år, på trods
af en voldsom stigning af medlemstallet.
Ved udgangen af 2006 var vi 240
medlemmer, så omregnet til procent
betyder det, at 46% af medlemmerne
har deltaget i et eller flere møder.
deltagere:
Titlen som årets flittigst mødedeltager
tilfalder atter en gang undertegnede selv
(12 møder) efterfulgt af Kira leisau (10
møder), og herefter følger niels Iversen,
ewa bylinska og erik Pontoppidan (9
møder).
lokaliteter: De 21 møder var geografisk
fordelt med 12 i HT-området og
9 i Jylland.
Indhold: Der har været 1 ’hyggemøde’
uden speciel underholdning, 3 specialmøder
(World Run, billund lufthavn og
buddhisttempel), 1 jubilæumsweekend,
1 generalforsamling + julefrokost og 15
almindelige møder.
Værter:
Af årets 21 arrangementer blev de 3
afholdt i Café Globen og de resterende
18 hos 17 forskellige værter (kun ole
egholm måtte lægge hus til 2 gange).
foredragsholdere:
Selvforsyningsgraden er stadig høj, idet
vi kun på 1 møde har benyttet ekster­
ne kræfter (World Run v. Jesper Kenn
olsen).
bemærkning:
Igen i år har den reelle mødeaktivitet
(specielt i Københavns­området) været
betydeligt højere end tallene antyder,
da der har været afholdt et stort antal
arrangementer (med offentlig adgang) i
Café Globen. Her har i årets løb været
afholdt ikke mindre end 128 arrangementer
(heraf de 50 med klubmedlemmer
som underholdere/ansvarlige).
Per Allan Jensen
2001 2002 200 200 200 200
Antal møder 24 21 24 25 30 23
Medlemmer ultimo 112 110 129 150 194 240
forsk. deltagere *) 71 (63%) 68 (62%) 83 (64%) 91 (61%) 113 (58%) 110 (46%)
Gns. deltagerantal 12 15 15 17 16 17
*) Antal medlemmer (og % ud af samtlige), der har deltaget i 1 eller flere møder.
Dusører/priser:
Medlemmerne i De Berejstes Klub har
i 2007 mulighed for at vinde følgende
dusører/priser:
lande: 2000 kr. pr. hidtil ubesøgt
land. Der er efterhånden kun ét tilbage,
nemlig Vatikanet. Da der ingen
ordinære overnatningsmuligheder
findes, lægges der vægt på, at man
kan sandsynliggøre 24 timers ophold
på området.
Territorier: 1000 kr. pr. hidtil ubesøgt
territorium. Der er følgende 5
territorier, som ikke har været besøgt:
Abkhazien, Ascension (br),
Cocos­Island (Aus), Tokelau (nZ)
samt Turk & Caicos (br).
Højde: 2000 kr. for at slå højderekorden,
der pt indehaves af Martin Anker
nielsen (141) og lars Hansen (167),
Pik lenin med 7.134 m.
folkersenprisen: 2000 kr til det
medlem, der bedst skønnes at rejse
og opleve i Folkersens ånd. Alle kan
indstille kandidater til denne pris,
men modtageren afgøres af klubbens
formand samt sidste års prismodtager.
et medlem kan max. modtage dusører
for to lande/territorier/højder
inden for samme kalenderår.
endvidere er det en betingelse for
at modtage én af ovennævnte dusører
(dog undtagen Folkersen­prisen)
at man efterfølgende holder et (lysbilled­)
foredrag på et medlemsmøde,
hvor man fortæller om sin præstation.
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

På FRUgTRoV
i HElVEDES FoRgåRD
“Hvorfor er du her”?. “Hvad vil du”? “er du turist”? “Hvordan er
du kommet hertil”? jeg sad til forhør ved regnskovsindianernes
ældreråd i landsbyen Mogue midt i darien, Panama, og
blev udspurgt om både det ene og det andet. Snart stillede
ældrerådet spørgsmål på spansk, snart konfererede de indbyrdes
på lokalsproget, beda. de skulle lige sikre sig, at jeg nu også
var en ok fyr, så de kunne give mig tilladelse til at opholde mig
i landsbyen og tilladelse til at overnatte i høvdingens hus. Men
darien var langt mere end et besøg ved indianerne i
Mogue... darien var en rejse i et multikulturelt område,
med en vild, vild natur...Welcome to the jungle.
TeksT og FoTo: laRs munk
Mission:”Transport Panama
City - darien”
”Hvor pokker er den bus?” Med eder og
forbandelser som den primære sprogbrug
vadede jeg frustreret rundt på en
mudret busholdeplads i Panama City.
Jeg var på jagt efter en bestemt bus,
der efter sigende skulle have mod på at
tage kampen op med mudder og søle i
bestræbelserne på at nå Dariens hovedstad
Yaviza. Det virkede dog som om,
at bussen allerede havde opgivet den
ulige kamp og ladet sig pensionere, for
der var ikke skyggen af noget som helst
transportmiddel med noget Yaviza­skilt.
Damn. Men ok ­ vejret havde gjort vejen
ubrugelig de sidste hundrede kilometer
ned til Yaviza, så bussen kunne lige så
godt opgive på forhånd.
Som nævnt befandt jeg mig i Panama
City, og hvad var da mere nærliggende
end at drøne lidt rundt i Darien ­ et
ufremkommeligt og vildt jungleområde
mellem Panama og Colombia ­ alias de
hårde stoffers motorvej mellem syd og
nord? Jeg havde læst, at der eksisterede
et interessant kulturmiks af Kuna­ og
Chocoindianere, afronegre og mestizo
(blanding mellem spanske og indianske
efterkommere), der hver især levede i
isolerede landsbyer i dette skræmmende,
utæmmede og drønhede vildnis.
Den rige kultur var dog på dramatisk vis
suppleret med uanede mængder af lyssky
personer, som huserede i junglen:
Den colombianske guerilla, smuglere
og gemene banditter, der ­ kombineret
med den barske natur ­ havde givet anledning
til Dariens kælenavn: Helvedes
Forgård. Det lød for godt ­ jeg var tændt.
Der var bare lige det lille ”men”, at jeg
altså befandt mig i Panama City uden
mulighed for transport dertil.
Via min fortid som nationalparkbetjent
i Costa Rica var jeg vel vidende om, at
parkbetjente bevæger sig overalt i landet,
så jeg forsøge at få et lift med den
Panamanske nationalparkadministration
AnCon. I AnCon­hovedkvarteret stødte
jeg på fyren omar, og en halv dag
senere sad jeg i et lille propelfly svævende
over Dariens grønne tag ­ eventyret
kunne tage sin start.
I noget der mindede om et kontrolleret
styrt smed piloten flyet på en beskeden
stribe asfalt midt i junglen, og en halv
time efter ”landingen” rystede mine følgesvende,
mine nyrer og jeg selv af sted
på ladet af en gammel udslidt pickup.
Men hvem var følgesvendene i grunden,
og hvad skulle de i Darien? Vi har den før
omtalte nationalparkbetjent omar ­ en
lang fyr, der fungerede som Ancon­repræsentant
på turen. Herudover har vi
et par costaricanske biologer ­ Carlos og
Marvin ­ som var den egentlige årsag til,
at jeg var ombord på flyet. Biologerne
skulle på ekspedition i junglen i deres
søgen efter ”bredbladede mahognitræer”
(spansk: Caoba, latin: Swietenia
Macrophylla). På grund af intensiv skovhugst
er træsorten truet, så i flere latinamerikanske
lande arbejdes der på
at dyrke disse træer i plantager med
udplantning i nationalparker som formål.
Biologerne var i Darien for at finde
blade, der skulle anvendes til yderlige­
re forskning, og frugter, hvis frø skulle
bruges i plantager. Jeg skulle bare have
et lift, men eftersom jeg langsomt var
blevet viklet ind i ekspeditionen, kunne
jeg lige så godt melde sig som ekspeditionsassistent.
Vores destination ­ landsbyen Quintin
(beboet af cirka 150 mestizoer) ­ var
let at finde, thi den lå for enden af den
humplede jordvej, hvor den udgjorde
det perfekte udgangspunkt for ekspeditionen.
Her stillede vores vært og guide
­ den evigglade Don Pepe ­ hængekøjer
til rådighed under sit palmebladstag.
jungle buggie
Dagen efter vores ankomst kastede vi
os ud i den første dagsvandring. Vi fik et
friskt afsæt til turen via en morgendukkert
i den lokale flod, hvorefter vi kækt
tog hul på dagens strabadser. byen vågnede
op med os, så på vores vej ind og
ud mellem træhusene så vi røgen stige
til vejrs fra palmebladstagene over de
åbne ildsteder, alt i mens høns, ænder,
kyllinger, grise og hunde rystede morgentrætheden
af sig ­ livets gang tog
atter sin start.
Kvægfarmere havde ryddet junglen omkring
vejen for at få plads til at dyrke
saftige entrecote­steaks, og derfor
dominerede komarker det omkringliggende
terræn. Før vi kom ud til den
egentlige jungle, skulle vi således vade
ud over smattede stier og i mandshøjt
græs, hvor vi af og til stødte på nogle
af de lokale vilddyr, langhornede køer,
der ­ som om de lå på lur ­ pludselig
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 7

dukkede op ud af det rene ingenting.
efter en times tid gjorde vi vores entré
i junglen. Farvestrålende papegøjer
og tukaner fløj over vore hoveder, mens
vi kæmpede os op og ned ad stejle og
mudrede skråninger, hvor macheterne
arbejdede på akkord for at fjerne lianer,
grene og lumsk krat.
efter et par timers vandring fandt vi endelig
et mahognitræ. en lokal hjælper
(Tutu) drønede op ad stammen og forsvandt
op blandt træets grene, og snart
begyndte bladene at drysse omkring os.
biologerne var helt ustyrlige, ikke mindst
fordi træet rent faktisk bar frugter, men
pludselig vendte stemning - vi fik uventet
besøg. Pepe, der stod lige foran mig,
sprang pludselig en meter i vejret, udbrød
”hijueputa” (som bestemt ikke er et
kønt ord) og svingede macheten et par
gange. Resultat: en død slange: bothrops
Asper (latin: Teruopelo) ­ et ubehageligt
bekendtskab og en yderst giftig fætter,
med fatale konsekvenser, hvis kræet bider
fra sig. Slangen var forholdsvis lille
­ halvanden meter lang ­ men godt tyk
og havde et par vel dimensionerede bisser
i undermunden.
Det blev til fire trekkingture på lige
så mange dage: Vi vandrede i tørt og
barskt terræn, med solens ubarmhjertige
stråler konstant brændende ind i huden.
Vi gik i lavbundede floder og drak
af det friske vand. Vi fik de smukkeste
udsigter over skoven med dens talrige
floder og med mægtige skyindsvøbte
bjerge, vadede i tropiske regnskyl med
mudder og søle til knæene, kæmpede
os vej i ugæstfri jungle, hvor tornebesatte
grene flåede huden op på armene,
og hvor myggene grådigt sugede løs af
mit danske blod. Vi begav os af sted i
de tidlige morgenstunder og så den
elverhøjsagtige tåge lette fra de mange
dale, vi så store rovfugle kredse højt
over træernes toppe, vi så aber, firben,
leguaner, sære insekter og larver, sorte
frøer med grønne pletter, sommerfugle
i prægtige farver, sten med fordybninger,
som indianere brugte til maling af
mel osv., osv. Se det var rigtig regnskovsvandring:
barskt og råt ­ smukt og
euforiserende ­ ren guf for sanserne.
Sidste aften skete det, der var blevet lagt
op til i et par dage: Krigsmaling af den hvide
mand. Tutus kone ­ en Chocoindianer
­ var kunstneren. Hun rev en Jagua frugt
og blandede frugtkødet med en smule
vand. Herefter pressede hun frugtkødet
tørt for vand, smed frugtkødet væk, og
vupti ­ så havde hun produceret den nydeligste
sorte maling. Hun fandt en passende
pind og smurte den tynde maling
i mit ansigt, på armene, på benene og
på ryggen. nu er det ikke spejle, de har
flest af i Quintin, så jeg anede intet om,
hvordan jeg egentlig så ud i hovedet,
men de lokale nikkede ­ omend med en
vis fnisen ­ anerkendende af mesterværket.
Jeg var klar til krig ­ nabostammen
kunne bare komme an.
Efter Quintin gik turen til en flod, hvor
vi hoppede i en dugout og sejlede til
landsbyen Punta Alegre (med cirka
500 indbyggere). befolkningen i Punta
Alegre er Afronegere og således meget
forskellige fra indbyggerne i Quintin. At
der kom en hvid mand til byen, var en
begivenhed i sig selv, men at han ligefrem
var iført krigsmaling var dog temmelig
usædvanligt.
en enkelt dagstur i området omkring
Punta Alegre blev det til, før jeg tog afsked
med biologerne og omar. De havde
opnået, hvad de ville, så de returnerede
til Panamá City, og jeg blev overladt
til en lokal familie. Ren luksus - jeg fik
mit eget lille hus. om aftenen festede
byen. Jeg husker ikke præcist, hvad der
egentlig skete, men dagen efter var folk
utroligt venlige ­ også folk, som jeg (vist
nok) aldrig havde set før. Rygterne gik
hurtigt, og pludselig var jeg et kendt
ansigt i byen ­ ikke bare en sær hvid
mand, man absolut skulle stirre efter.
Regnskovsindianere -
et besøg hos høvdingen
emiliano
en tidlig morgen, hvor tågen lettede og
spredte sig som et silkeagtigt gardin for
solens spæde morgenstråler, og hvor
den stille vandoverflade kogte af springende
småsardiner, drog en kammerat
(Diego) fra Punta Alegre og jeg op ad
Mogúefolden, med indianerlandsbyen
af samme navn som destination. Før vi
svingede dugouten ind mod flodmundingen
havde vi rundet en lille fiskekutter
og forsynet os med fisk - det er altid
godt at bringe gaver (en form for korruptionsmiddel)
med sig sådanne steder. Vi
drønede op ad junglefloden, ind og ud
mellem væltede træstammer og rundt i
skarpe sving, og efter en halv times sejlads
­ hvor vi i øvrigt havde en indianer
i kano på træk - snævredes floden ind
og blev lavvandet. Vi lagde skuden op
på flodbredden og begav os af sted til
fods, og efter et kvarters skovvandring
gjorde vi vores entré i landsbyen.
Diego var et kendt ansigt i Mogue, så
straks efter vores ankomst begyndte
folk at flokkes om os, og hurtigt blev luften
tyk af nysgerrige stemmer: ”Hvad er
han for en? Hvad vil han her? Hvorfor er
han malet? Haha, det er godt nok grimt
­ det må være naboerne” ­ latteren ville
ingen ende tage. Men ellers var de nu
meget søde, og det var helt tydeligt, at
der blev delt tonsvis af street­respect
ud. Vi blev ført til landsbyens højborg ­
en pælehytte med palmebladstag ­ hvor
emiliano, byens casigue (høvding), boede.
I egen venlig person stod emiliano
klar til modtagelse, men også han skulle
lige kommentere skilderierne på min
krop: ”Den ville have været langt flottere,
hvis det var Mogues kunstnere,
der havde udfoldet sig”, grinede han.
”ok ­ amigo. Det er nogle år siden, der
sidst har været en hvid mand på besøg
her. Derfor skal vi lige have kaldt rådet
sammen, så vi kan finde ud af, hvad dit
formål hos os er, og om du kan overnatte
her. lad rådet samles”.
landsbyens mænd arbejdede det meste
af dagen i junglen, så der gik nogle timer,
før rådet var samlet. I mellemtiden
gik jeg på opdagelse i landsbyen og fik
en sludder med de lokale. landsbyens
huse var det lokale svar på lind og
Risø typehuse, nemlig temmelig ens.
emilianos hytte stod på et par meters
høje pæle, og adgang til hytten foregik
via en træstamme med tilhuggede
”fodtrin”. et ”køkkenalrum” udgjorde
hyttens eneste rum, hvor der i den ene
ende var et ildsted, som simpelthen bestod
af tre lange træstammer, der lå på
en plade på gulvet. et bord, en bænk,
et par stole, lidt køkkengrej og et par
hængekøjer udgjorde rummets øvrige
indretning. Sådan så emilianos ”slot”
ud ­ og sådan så de øvrige hytter stort
set også ud. bortset fra gryderne var
alt fremstillet af materialer fra den omkringliggende
natur.
Hen under aften blev der afholdt råd,
hvilket var en interessant og fascinerende
oplevelse. når jeg skulle svare
på spørgsmål foregik ”afhøringen” på
spansk, mens rådets interne drøftelser
foregik på det lokale sprog ­ beda. Jeg
forklarede, at jeg havde et stort ønske
om at besøge landsbyen, idet jeg
var superinteresseret i at få et indblik i
regnskovsindianernes liv, og at jeg i øvrigt
var involveret i beskyttelse af regnskoven
og i kampene for indianernes
rettigheder. Det kunne de lide at høre,
så efter en times sludderen frem og tilbage
bød emiliano mig velkommen som
overnattende gæst i hans hytte. Det var
vildt surrealistisk at være genstand for
debat på et indianermøde og så oven i
købet være i stand til at kommunikere
med dem ­ det havde jeg alligevel aldrig
turde drømme om. Aftenen gik med be­
ny postadresse
DbK har skiftet postadresse til:
de berejstes Klub
c/o Café Globen
Turesensgade 2b
dK-1 8 København K
Alle postkort skal fra dags dato
sendes til denne adresse. Der trykkes
ikke klistermærker til medlem­
søg hos forskellige folk i landsbyen, som
alle var meget optaget af at vise deres
familie, hytte og håndværk frem, men
ellers skete der ikke det helt vilde. Hen
under natten var vi tilbage i emilianos
hus, hvor vi lagde os til at sove på gulvet.
efter en nat, hvor uvejr med regn,
lyn og torden bølgende hen over byen,
vågnede jeg op til fuglefløjt og knitren
fra det flammende bål, der tegnede
store skygger af inventaret i den dunkle
og stille morgenstund ­ det var morgen
hos regnskovsindianerne i landsbyen
Mogue, og jeg vågnede med dem. en
gammel drøm var gået i opfyldelse.
merne med den nye adresse, men
der fremsendes medlemskort med
den nye adresse. HUSK at medbringe
medlemskortet eller notere adressen
før du næste gang tager på rejse,
så du kan få dokumenteret dine
erobringer.
Bestyrelsen i DBK
8 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

aF henRik skov nygaaRd
Winston Churchill sagde engang: ”There
is nothing more exhilarating than to
be shot at without result.”. På samme
måde har jeg det med min værste trans­
portoplevelse. Fantastisk spændende og
oprivende mens den varede, og en god
historie bagefter. oplevelsen startede
med, at en kammerat og jeg var fulde
af begejstring efter at have sejlet ned af
floden ved Bukit Lawang i det nordlige
Sumatra i vores lånte baderinge.
Det havde været en forrygende tur, vi
havde set masser af dyr og nydt lyden
af floden, der rislede beroligende under
os. Vi gik land ved en bro, og ventede
på, at der skulle komme en bemo (indonesisk
taxa), der kunne køre os tilbage
til udgangspunktet for dagens eventyr.
Vi stod midt i den herlige grønne regnskov,
og vejens sorte asfalt var den
eneste farvemæssige kontrast (udover
mine hvide og vandrynkede ben). Kort
tid efter kom der en lille hvid bemo susende
rundt om hjørnet og standsede,
så vi kunne komme med.
bemoen var fyldt godt op i vores øjne,
men fyldt er et relativt begreb, og da
indoneserne har lært at de er nødt til at
tage ansvar for at klare sig selv, fandt de
hurtigt en løsning. Indonesernes evne
til at tage ansvar har de uden tvivl lært
af landets tidligere diktator Suharto, der
var fantastisk til at tage ansvar for, at
han selv blev rig på andres bekostning.
løsningen blev selvfølgelig at smide baderingene
ind i bemoen og få de 2 høje
gutter til at sætte sig op på taget. Det
var en super plan, den var vi med på.
Det var muligt at se meget mere oppe
fra taget, og vi ville blive tørre meget
hurtigere. Inde i bemoen kunne vi se 7
glade mørke ansigter med store hvide
smil. om det var ramadanen, eller det
var de 2 hvide makkere, der forsøgte at
KonKURREnCE:
”Min værste
transportoplevelse”
Redaktionen har på baggrund af de indsendte artikler til dette nummers konkurrence
om medlemmernes bedste beskrivelse af en slem transportoplevelse hermed fornøjelsen
af at præsentere de to bedste artikler.
Med bemo i badeshorts
En uskyldig start i badering, endte med
en oplevelse der fik blodet til at bruse som
vandet i floden. Foto: Henrik Nygaard
kravle op på taget af bemoen, de hyggede
sig med skal jeg lade være usagt,
men det har uden tvivl set sjovt ud.
Vel oppe på taget satte den indonesiske
chauffør i gang, og lige her opdagede vi,
at biltag og våde badeshorts er en ret
ringe kombination. Doh. Heldigvis var
der et bemo­skilt på taget af bilen lavet i
plastic, og det var endda popnittet fast,
det var alle tiders håndtag. Chaufføren
var tydeligvis bange for alle de uheld,
der sker i trafikken, og forsøgte derfor
af alle kræfter at minimere den tid
han brugte på vejene. Han kørte med
andre ord temmelig hurtigt. Vi klamrede
os til bemoskiltet og kunne med
fugtige håndflader (et øjeblik troede jeg
mine hænder græd, så våde var de) se
det første sving nærme sig. Vi lænede
kroppen i samme retning som svinget,
præcis som når man kører motorcykel,
og holdt godt fast i bemoskiltet. Skiltet
begyndte at give sig lidt, og vi bad nu til,
at manden med popnitterne ikke havde
haft en dårlig dag. Vi hamrede vores
fødder i taget for at gøre chaufføren opmærksom
på, at vi var ved at falde af,
og ville have ham til at køre langsommere.
Det opmuntrede ham blot, og han
synes at tolke det som: ”Øj, hvor kører
du godt, vil du ikke give den max gas?”
Her ville det have været rart at kunne
noget indonesisk, så vi kunne udnytte
hans behagesyge til noget positivt.
Med endnu mere fart nærmede vi os et
sving mere, det popnittede skilt gav nu
for alvor efter, og vores råb og spark i
taget virkede stadig modsat hensigten.
Et par fingre ned under bemo-skiltet og
en arm ud og holde fat på bilens vinduer.
Kroppen skred langsomt ud mod
siden af bilen, men heldigvis stod der
en dame rundt om hjørnet, der skulle
med. Fyldt er heldigvis et relativt begreb
i Indonesien, så han stoppede og
ville tage damen op. lynhurtigt hoppede
vi ned på jorden, betalte manden og gik
de sidste kilometer tilbage mod bulit
lawang med svuppende sko og lugtende
af flodvand og koldsved.
Ahh, sikke en mindeværdig dag. Vi mærkede
at vi levede og fik banket pulsen i
vejret. Det er dejligt med lidt drama, så
der er en historie at fortælle på den lokale
bodega.
Henrik Skov Nygaard
vil få tilsendt fotobogen
”Lonely Planet - Et folk”
for hans sjove vinderartikel.
aF ewa bylinska
Strabadser i ørkenen
Klokken fem om morgen bliver vi vækket
af hotelvagter. natten er stadigvæk
sort. I en stor gruppe følger vi en smal
sti langs en palmelund. Pludselig ud af
intetheden dukker hvide spøgelser op.
Det er beduiner i deres lange hvide klæder,
som jager efter charterturister. På
en plads ligger der hundredvis af kameler.
nogle af beduinerne springer hen til
min ven, min søn og til mig og river os
hver til sig. Jeg opgiver næsten kampen
omgående, men husker på ikke at slippe
min 6­årige Tomas’ hånd. Det ligner en
dramatisk filmscene. Vil den ende med
bortførelse? Jeg har tabt min rejseledsager
Palle af syne. Han har ikke en
gang reageret på, at jeg var forsvundet
med barnet.
Vores ivrige beduin ejer tre kameler.
Selvom alle andre børn foretrækker at
ride sammen med deres mor eller far,
vil min Tomas have en kamel for sig selv.
beduinen opfylder hans ønske og sætter
ham på den mindste kamel. Jeg får
den middelstore, hvorimod han til den
tredjestørste kamel har kapret en omfangsrig
dansk kvinde. I takt med det
mystiske signal blandet med vilde råb
begynder kamelerne langsomt at rejse
sig. Først deres bagdele. Jeg føler mig
med det samme, som om jeg befinder
mig på en glidebane. Derefter, endnu
langsommere, løfter den forreste del af
kamelens krop sig op. På trods af at alle
dens bevægelser er meget harmoniske,
gyser jeg ved tanken om rideturen, fordi
mine ben hænger så langt fra jorden.
Jeg sidder stiv på en enorm madras,
som er anbragt på mit dyrs ujævne ryg,
holder krampagtigt i et trærækværk og
føler, at mit hjerte sidder oppe i halsen.
Majestætisk bevæger vi os af sted. Dvs.
kun kamelen bevæger sig majæstetisk,
mens jeg hopper på dens ryg som en
kludedukke. Ved siden af mig ser jeg
Tomas’ lykkelige øjne. Han befinder sig
i den syvende himmel. På en anden side
rider den store danske kvinde med et
udtryksløst ansigt. Tomas’ lille kamel,
som går så tæt, at den næsten støder
med sit hoved mod mit dyr, er blevet
glad for min ecco­sandal (måske er den
lavet af kamelskind?) og tygger den ivrigt
hele tiden med sine store tænder.
Midt i min angst ved dette usædvanlige
transportmiddel tænker jeg på, hvem
jeg skal skælde ud: beduinen, Tomas
eller den frække kamel, som æder min
sandal. Jeg er bange for at sparke dyret
i dens grådige mule af skræk for, at den
skulle løbe væk med mit barn. Jeg bider
tænderne sammen og prøver at holde
balancen på min flyvende madras.
Det er blevet lidt lysere. Vi nærmer os
ørkenen. I horisonten ses grænseløse
hvide, bølgende sandklitter så langt
som øjet rækker. Jeg har ondt i mine
hænder, kan ikke mærke min ryg, min
bagdel er øm og min sandal næsten
væk. Med stor respekt tænker jeg på
nÆSTe KonKuRRenCe
”En uforglemmelig overnatning på rejsen”
Klar til afgang med ørkenens umagelige skibe.
Foto: Jakob Øster
karavaner, som igennem århundrede
krydsede Sahara. Har araberne numser
af stål? endelig efter en times tur stopper
vores kameler.
På et bestemt tegn lægger de sig ned.
Med den største fornøjelse forlader jeg
mit dyrs ryg og kravler på alle fire igennem
den største ”sandkasse”. I horisonten
ses den første røde sols kontur.
lynhurtigt dukker den som en kæmpestor
rød gasballon op og placerer sig på
himmelen. endnu hurtigere skifter den
farve. Den røde og mørkeorange nuance
forandrer sig til blændende ægte guld.
Ørkenen vækkes til liv. De små ræve,
som er ført af mørke tunesiske børn i
en lang snor, forsøger at grave sig ned i
sandet. Glimtende biller bestiger i sved
og møjsomhed store sandbakker. Jeg
kigger uroligt rundt omkring mig. Mon
der ikke kryber nogle skorpioner i min
nærhed? efter en lille morgenmad serveret
i naturen vender vi tilbage til vores
”ørkenheste”. Mit ridetraume vender
tilbage. Jeg overtaler vores beduin til, at
jeg vil gå gennem ørkenen ved siden af
ham og sammen med ham holde hans
tre kameler i snoren. ”Min Allah har givet
mig to ben, så jeg vil bruge dem”,
forklarer jeg til ham.
Konkurrence: bedste indsendte artikel vinder. overnatningen kan enten
være en speciel hoteloplevelse, hjemme hos lokale eller på et offentligt sted.
Artikler vurderes alene på tekst, men send meget gerne ét billede med der
kan illustrere artiklen. Artikler til konkurrencen max må fylde 4.000 tegn.
Præmie: lonely Planet fotobog: one Planet
0 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 1

1. Muddermaske
For snart mange år siden var jeg på ferie
i Israel – og når man er det, så er
det meget naturligt at man slår et smut
omkring Det Døde Hav for at få sig en
”dukkert”, få en omgang kurbehandling
eller hvad de nu ellers kan byde på. I
dette område var de meget kendt for
deres muddermasker, som med sine mineraler
skulle have en helt exceptionel
virkning på huden. Så sådan en fætter
skulle jeg da uden tvivl eje. Problemet
er bare, at når posen stadig ligger i ens
køleskab 10 år efter man er kommet
ToP 10
bedste/værste indkøb
Hvordan kan det være, at man altid får sådan en stærk og overvældende trang til at købe forskellige
souvenirs med hjem fra de lande og steder, man har været? Selvfølgelig fordi mindet
om rejsen holder i lang tid efter, at man er kommet hjem under vante himmelstrøg – og når
så tingen tages frem, er der mulighed for at drømme sig tilbage en stund. Det er jo herligt,
men ærligt talt…hvad skal man stille op med de underlige genstande, som nogle gange bringes
med hjem i rygsækken? I det øjeblik hvor købet fandt sted, var det det vidunderligste køb man
kunne forestille sig, og man kan simpelthen ikke trækkes væk fra gadesælgeren, før handlen
er i hus, men ofte når den største eufori har lagt sig og der er gået nogle måneder, så står
man med små ubrugelige dimsedutter i hånden og tænker - hvad havde jeg dog gang i? Til
trods for mindre heldige indkøb er der dog også nogle gode imellem – og uanset om det er et
godt eller et skidt køb, så vækker de alle sammen søde minder.
TeksT og FoTo: Jane Jacoby
hjem fra rejsen, så kan det diskuteres,
hvor god en effekt mudderet har – og
om det stadig kan gøre sin virkning.
2. Små figurer fra nær og
fjern
Jeg har en forkærlighed for små figurer.
Det er så hyggeligt at bringe sådan
nogle små souvenirer med sig hjem, og
så fylder de jo ingenting i tasken, så det
er oven i købet også
praktisk. Så hvorfor lade være med at
købe disse små herlige figurer? I min
vindueskarm står der i øjeblikket en
guldlama, to figurer af Tut Ank Amon,
en pyramide spækket med hieroglyffer
og en lille trojansk hest fra Italien. Men
hvordan mon min vindueskarm kommer
til at se ud om 10 år?
3. Fotografier
At tage billeder er for mig den bedste
souvenir og det bedste minde jeg kan
ønske mig. Fotografier indfanger virkelig
den følelse man havde, da man
var på netop dette sted. På
en væg i min
lejlighed hænger flere forstørrede bille­
der af nogle af de bedste shots, som jeg
har taget i gennem tiden. Jeg kan blive
ved med at se på dem og drømme mig
tilbage. Uforglemmeligt!
. Kænguruskilt
Dette er vist en klassiker at købe, når
man er i Australien. et gult vejskilt, hvor
der er afbilledet en kænguru, da der er
mulighed for at dette pudsige dyr pludselig
kan finde på at krydse vejen. Men
hvad skal man egentlig stille op med et
gult vejskilt, når Danmarks grænse nås?
. farvestrålende klæder
når man først er kommet i gang med at
købe ind, så kan man jo lige så godt gøre
det ordentligt. Jeg var i la Paz med rygsæk
sidste sommer og var dybt fascineret
af de små kvinder med bowlerhatte
og deres farvestrålende klæder, hvori
de enten fragtede deres indkøb fra markedet
eller deres børn. Jeg gik ind i den
første og bedste butik og begyndte at
vælge de smukke tæpper ud. Problemet
var bare, at der var så fantastisk mange
flotte farver, at det var svært at vælge.
og hvad kan man ikke stille op med sådan
et smukt klæde? Det kan bruges til
vægdekoration, sengetæppe, dug, underlag
når der skal spilles poker, blot
det er grønt og meget mere. Jeg kunne
blive ved – men det endte vist med, at
jeg kom hjem med en 10 stykker – og 5
af dem ligger stadig ubrugte hen.
. Huer og handsker
fra lamaen
når man er i Peru, så er det første dyr
der tænkes på en lama. Det er jo et fantastisk
dyr, og dens uld er også i top.
Jeg anskaffede mig derfor adskillige
huer og handsker af lamauld, da jeg
var i Peru. Desværre er disse allerede
ved at være så slidte, at jeg overvejer
at tage tilbage og anskaffe mig nogle
flere. Det skal jo helst være autentisk!
7. Tørklæder fra verdens
lande
Shoppinggenet kan komme op i enhver
kvinde, når man træder ind på et marked,
som er fyldt til randen med kopivarer,
bluser, bukser, smykker, cd’er og ikke
mindst tørklæder. og så er det oven i købet
nogle suveræne kup man kan gøre,
alt er så billigt – og man skulle være et
skarn, hvis man ikke fyldte posen helt
op. Sådan har jeg det i hvert fald! Jeg
har efterhånden, på grund af dette gen,
fået anskaffet mig en betydelig mængde
tørklæder. Så jeg har noget til enhver lejlighed,
og jeg låner også gladelig ud, da
jeg har i overtal af dejlige tørklæder.
8. Maté
Første gang jeg smagte Maté var sidste
sommer i Argentina. Maté er ­ for dem
der ikke ved det ­ en Argentinsk nationaldrik
og er en slags urtete. når Maté
drikkes, er det en social begivenhed, da
man som regel kun har et krus, og dette
går så på omgang blandt Maté­drikkerne.
Mit første møde med teen blev
ikke ligesom jeg havde håbet og glædet
mig til, da det jo så hyggeligt ud,
imens kruset gik på omgang. Puhaaaa!
Matén smagte jo afskyeligt, så jeg ved
ikke, hvilken tanke der gik igennem mit
hoved, da jeg bestemte mig for at købe
Maté­krus med hjem til Danmark. De
står dog i mit skab, men der er temmelig
stor sandsynlighed for, at de bliver
stående, og at jeg aldrig nogen sinde i
resten af mit liv vil få dem brugt.
. Krydderier
elsker at gå på markedet og dufte til
alle de forskellige krydderier og beun­
dre deres smukke kraftige farver. og
selvfølgelig bliver der også købt flere
små finurlige poser med hjem til køkkenet.
Der er dog bare den bagdel,
at nogle af de købte krydderier er så
specielle, at jeg ikke kan huske, hvad
det er jeg har anskaffet mig – og derfor
får jeg dem ikke brugt i madlavningen.
10. Tasker
noget som jeg bare ikke kan gå forbi
uden at stoppe op og mange gange købe
­ er tasker. Det er i alle afskygninger.
Det sjove er, at når man er et sted og
alle render rundt med en bestemt ting,
så synes man at det er smart – og derfor
bør man også selv eje denne genstand.
Mange gange falmer glæden dog
ved denne ting, når man vender hjem,
da man finder ud af, at den egentlig var
moderne i starten af 80’erne, hvorfor
tasken hurtigt bliver gemt væk nederst
i skabet. Seneste køb har været en taske
af kamelskind erhvervet i egypten
– og den bruger jeg stadig dagligt. Så
heldigvis kan man ikke sige, at alle køb
skyndsomt gemmes væk.
2 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

nye medlemmer
1: birthe Malmos
Mine rejseerfaringer startede på
camping i europa med mine forældre.
Dernæst som meget ung i arbejdslejr
i Frankrig, ­ så i kibbutz i Israel, og
efter at have besøgt en veninde, som
var u­landsfrivillig i Zambia, blev jeg
total bidt at Afrika. Jeg kom hjem
og stiftede familie og startede på
ergoterapeutuddannelsen. Så stod
den på hjemmelavet campingbus med
børnene rundt i europa. De sidste år
er jeg rejst til eksotiske rejsemål som
Indien, Venezuela og Jordan samt
Vest­ og nordafrika.
: Søren lauridsen
Jeg nåede aldrig at blive vaccineret
mod rejsefeber, som for mit vedkommende
brød ud i 1974, efter
gymnasiet. Jeg har været radiograf
med ultimative muligheder for orlov/
arbejde/rejser ud i den vide verden.
Desuden har jeg arbejdet for DISrejser
i Kupeen, været rejseleder for
Albatros og skrevet rejsebøger på
Politikens forlag (nepal, Indien og
drabelige bornholm). Desuden er jeg
freelance fotograf og har lavet flere
foto­bøger. At rejse er at blive klogere
(håber jeg)!
: Tanita Hjort Sode
Jeg er født i 1997, og min første
lange rejse gik til Seychellerne, da
jeg var 9 mdr. gammel, fordi min far
fik masser af skattepenge retur. Mine
yndlingssteder har været Jamaica,
Canada, Hawaii, Kina og Japan. Jeg har
brugt ca. 1 år af mit liv på at rejse med
mine forældre. Det er en dejlig måde
at være sammen med familien på. Jeg
har nu været i næsten 50 lande, og
min helt store drøm er at komme til
Ægypten og se pyramiderne og alle de
andre gamle farao steder.
7 Christian dobrzanski
Født i København i ‘77, opvokset på
Frederiksberg, bosat på nørrebro. Fik
muligheden for et års sprogskoleophold
i Sydney efter gymnasietiden, og
har siden da ikke kunnet lade være
med at udfylde min tætpakkede fritid
med rejser til nær og fjern. I tidens
løb er det blevet til flere længere
besøg i Sydøstasien, hvor den
imødekommende kultur, pragtfulde
natur og det dejlige klima evigt
drager. Jeg læser til læge, og min fritid
bruger jeg til klatring, dans og som
dykkerinstruktør.
2: Henri Madsen
Jeg er født i 1953. efter realeksamen
var jeg ti år ved militæret med
udstationeringer med bl.a. Fn. blev
derefter ansat i finansverdenen, nok
ikke så meget fordi jeg var god til at
regne, men mere fordi jeg var god til
at regne den ud. Som 40­årig kunne
jeg gøre mig fri af de økonomiske
stavnsbånd, som de fleste mennesker
lever med. Med alt betalt og penge på
bogen sagde jeg pænt tak og farvel.
Siden har jeg kun været hjemme, når
huset skulle have Pinotex.
: Alina Hjort Sode
Jeg er født i 1995 og startede min
første rejse, blot 14 dage gammel,
1000 km. syd for den tyske grænse
i en lastbil. Som 6­årig tog jeg med
mine forældre og lillesøster på min
hidtil længste rejse, 4 mdr. fortrinsvis
på øhop i Caribien og Stillehavet.
Jeg har nu rundet 50 lande, og mine
største oplevelser har været Hawaii,
Japan, Kina, og den Transsibiriske
jernbane. Mit største rejseønske er at
komme på safari i Afrika og Indien og
se løver, leoparder og tigre.
: lukas nørgaard
Jeg er årgang 2001, hvorfor mine
rejseaktiviteter ifølge sagens natur
er foregået med mor og far, der
også er medlemmer i klubben.
”erhvervskarrieren” er til at overskue
­ jeg går i børnehave i birkerød. For mig
er specielt oplevelser med dyr et hit. Vi
taler tit om vores elefanttur i Thailands
jungle eller om vort møde med bjørnene
i det nordøstlige USA. Jeg skulle 28
lande igennem før jeg fik mit eget pas.
Men da land nr. 29 var USA, måtte Mor
og Far endelig til lommerne.
8: britta Mejer Kristensen
Hurra, nu kan jeg ændre status fra
passivt til “rigtigt” medlem med 38
lande (jeg er født i 1969). Jeg elsker
at opleve nye steder, kulturer og ikke
mindst mennesker, som altid fascinerer
mig meget. Stilfulde japanere,
fyldige amerikanere, charmerende
cambodianere, dansende cubanere,
reserverede russere, farvestrålende
guatemalesere, smilende tamilere
og sådan kan man jo blive ved. I mit
arbejde rejser jeg også en del og får
trænet både det engelske og spanske.
: Michael josiassen
De udlandsophold jeg har haft har
været ret forskellige. ofte har der
været arbejde forbundet med opholdene.
Fra 2­ugers arbejdslejre i
Østeuropa til 8 måneders arbejde i
london. Der har også været et enkelt
studieophold, men oftest har det været
“rene” rygsæksrejser. Da min primære
grund til at rejse nok er ønsket om at
møde mennesker – lokale og andre
rejsende – har jeg altid rejst langsomt.
Mad er blevet lidt en hobby, og gode
restauranter på rejsen vægtes højt.
1: Marie breum
Jeg er uddannet geograf og
antropolog, så der skulle være
potentiale for rejseaktivitet. Der har
aldrig været et vendepunkt i mit liv,
hvorefter det stod klart, at jeg ville
bruge mit liv som berejst. Jeg har vist
bare altid rejst meget. Undfanget på
en walisisk sommerferie; Disneyland,
Florida som 2-årig; Mocambique i de
første skoleår; Østtyskland som 12årig;
teenager i Nova Scotia; Tyrkiet
da jeg var 18; Tahiti 21; Mexico 22;
Marokko 25; Skotland 28; og en hel
masse ind imellem.
: Pernille Maria Wodskou
Hvad gør man, når man vil af sted,
men ikke har ret mange penge på
børneopsparingen? Man bliver au pair.
Turen gik til Potomac, Maryland. Så var
det sket. Jeg var blevet afhængig af
at rejse. Siden blev jeg sygeplejerske
og har været på fantastiske rejser
med min mand i mange lande. Vi
har bl.a. reddet på kameler i Sahara,
cyklet i Thailand og vandret i Chile,
og senest været i Marokko med vores
4 mdr. gamle søn, der nær var blevet
adopteret af en berber­kvinde.
0: james dahringer
Født 1960 Michigan, USA, har boet
i Danmark siden 1991. Uddannet
erhvervsdykker. I 1996 tog jeg på
en jordomrejse, som bragte mig til
europa, Afrika, og Asien, og siden har
jeg været på mange kortvarige rejser.
blandt mine highlights har været
synet af bjerggorillaer i Zaire, toppen
af Kilimanjaro og Ararat, og den
Transsibiriske jernbane fra Moskva til
beijing.
2: ebbe nordbo
Som barn rejste jeg med mine forældre
og søskende igennem europa
for at vandre i bjerge, bade i skumle
bjergsøer og bække og beundre talløse
historiske monumenter og bygninger.
Ture på egne ben startede fra mit 14.
år, hvor jeg påbegyndte mange somres
tomlen europa tyndt. Derefter Asien
rundt. Så den herlige epoke: at rejse
med mine børn. og 3­4 års arbejde i
Tanzania. De senere år har jeg udvidet
horisonten vestover med rejser i Syd­
og nordamerika.
: lars-Terje Øland lysemose
Uddannet på Aalborg Universitet og
Danmarks Journalisthøjskole, og har
studeret fred, konflikt og internationale
relationer på Malmö Högskola. Har
arbejdet for næsten alle store danske
dagblade. Ud & se: elsker nye
rejseeventyr. Har qua mit job været
udsendt til forskellige konflikter i f.eks.
Tjetjenien, Moldova, Serbien, Myanmar,
Østtimor og Indonesien og ofte været
hjemmefra i flere måneder ad gangen.
Har været bosat i USA, Holland og
Grønland og bor nu i Sverige.
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007 GLOBEN nr. 27 / Marts 2007

Klubbens kontaktpersoner
GLOBEN nr. 27 / Marts 2007
Søren Padkjær
info@berejst.dk
Skovagervej 22
8850 Bjerringbro
Tel. 86 68 36 63
Formand
Jakob Øster
globen@berejst.dk
Stefansgade 51b, 1tv
2200 København N
Tel. 35 83 42 23
Globen, ansv. redaktør
Per Danielsen
kasserer@berejst.dk
Rørholmsgade 7A, 5
1352 København K
Tel. 33 13 56 18
Kasserer
Gerner Thomsen
annoncer@berejst.dk
Marathonvej 21, 1.-5
2300 København
Tel. 3259 6095
PR-ansvarlig
Sponsorer
Jakob Linaa
toastmaster-west@berejst.dk
Katrinebjergvej 67, 2. th
8200 Århus N
Tel. 2086 7777
Toastmaster vest
Nikolaj Witte
nw@berejst.dk
Skt. Annagade 32
8000 Århus C
Tel. 86 18 11 36
22 79 03 84
- Marts 2007
Niels Iversen
webmaster@berejst.dk
Grøfthøjparken 162, 2.mf.
8260 Viby J
Tel. 86 28 18 56
Webmaster
Kirsten Kjærsgaard
nytmedlem@berejst.dk
Møllestien 34
8000 Århus C
Tel. 86 20 91 33
Medlemskontakter
Kira Leisau
kiraleisau@gmail.com
Lyøvej 21, 2tv
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 87 48 04
2633 2709
Sekretær
Lars K. Munk
toastmaster-east@berejst.dk
Smedetoften 24, 1. th
2400 København NV
Tel. 3834 8980
Toastmaster Øst
Per Allan Jensen
globen@berejst.dk
Bernhard Bangs Allé 51A, 2th
2000 København F
Tlf: 38 10 10 78
Jon Berghof
jonberghof@gmail.com
Brårupvej 145 E
7800 Skive
Tel. 20 68 55 16
Globen, grafisk design