Se mere her - Nakskov Fjord

More documents

Recommendations

Info

l - sgei Harer til kurveblomst-familien. Flerarig urt. Der findes mange arter af hageurt, men Haret Hageurt er nem at kende, da planten er ganske lav og meget harklædt pi de gragranne blade. Blomsterne har en smuk citrongul farve. Planten blomster i maj-juni og kun, nar solen skinner, sa det er om at være heldig med vejret. Haret Hageurt breder sig bade ved vindbarne fra og udlabere. Pa Enehaje stader man saledes nogle steder pa et helt tæppe af Haret Hageurt. Det er enkelte planter, der ved hjælp af udlabere, er blevet 3-4 meter i diameter. Planten er meget almindelig i hele landet p2 urre, sandede marker og strandoverdrev. Ved Nakskov Fjord vokser Haret Hageurt pa Enehaje og Albuen. Tætblomstret Hindebæger: Harer til Hindebægerfamilien. Flerarig urt. En slægtning er Engelskgræs. Vokser p3 den nedre, salte del af strandenge. Altsa strandenge der nogle gange hvert Ar oversvammes af hajvande. Arten findes især langs de sydastdanske kyster, men er temmelig sjælden. Blomstrer i juli til september med talrige, sma, bla blomster, der sidder i store halvskærme. En meget smuk plante, der nogle steder er truet p2 grund af indsamling til dekorationsbrug. Planten er en regional interesseart. Det vil sige, at den ikke star p8 amtets lister over truede eller sarbare arter, men er vigtig at bevare, fordi den er sjælden i Danmark. b ;u1 Snerre: Harer til Krapfamilien. Flerarig urt med vandret krybende og vidt forgrenet jordstængel. Træffes ofte p3 urre og sandede arealer bade inde i landet og ved kysten. De smil gule blomster, der sidder i tætte toppe, er stærkt duftende. Bladene er naleagtige. Blomstringen finder sted midt i juli. Ofte stader man p2 en lysegul variant, der kaldes for Bleggul Snerre. Det er en krydsning mellem gul og den nærtstaende Hvide Snerre. Gul Snerre kaldes ogsa for Jomfru Marias Sengehalm, da den har været anvendt i barselssengen. Plantens duft og virkning i urret tilstand skyldes stoffet kumarin, som har en svag giftvirkning, der maske kunne holde bakterier og andet kryb i sengehalmen i ro. P3 Albuen er Gul Snerre udbredt. Sand-Hjælme, 0sterss-Hjælme og Marehalm: Harer til græsfamilien. Flerarige. De to arter af Hjæl- me og Marehalm, der vokser pa diget og i klitten, for- veksles ofte og kaldes under ét for Marehalm. Pa Lol- lands sydkyst er Sand-Hjælme den mest udbredte. Den kendes p3 sine gragranne blade, der under tarke rulles sammen for at beskytte planten mod udtarring. Sand-Hjælme har desuden blade, lysegranne, senere gulhvide blomsterstande. 0stersa-Hjælme vokser kun hist og her og kendes fra Sand-Hjælme ved, at dens blomsterstande er brunlige. Marehalm har stive blagra blade og en langt grovere blomster- stand end Hjælme. Marehalm vokser som regel længere tilbage i klitten end Hjælme, da den trives bedst i mere næringsrigt sand. Planten beskytter sig mod udtarring ved et gra- blAt lag af voks og kisel uden p2 bladene. Pil billedet ses Sand-Hjælme. . .dA -! , < 7
Harer til kurveblomst-familien. Flerarig urt. Alm. Kongepen kan pa afstand minde lidt om en mælkebatte, men blomsterstænglerne er op til 30-40 cm haje. Stænglerne udspringer fra en tæt bladroset. De gule blomster ses periodevis i juni-august. Det vides ikke med sikkerhed, hvor plantens ejendommelige navn stammer fra. Sandsyn- ligvis skyldes det den afblomstrede frastand, der kan minde om en pen. Kongepen er meget almindelig pa urre, sandede marker, mellem klitter og p3 strandoverdrev. P3 Enehaje har planten de senere Ar bredt sig flit- tigt p3 de sandede marker. Enkelte dage er aen faktisk helt gul af blomstrende Kongepen, men som ved Haret Hageurt skal man være heldig, for de blomstrer kun i solskin. Soleje-Alant: Harer til kurveblomst-familien. To-arig til flerarig urt. Blomstrer juli-september, hvidfiltedefharede blade. Vokser pa enge og overdrev samt pA diger og digegrave; næsten altid nær kysten. Storstrams Amt antages at være denne sydligt udbredte arts vigtigste omrade i landet. Solaje-Alant er i langsom tilbagegang, fordi den har svært ved at klare sig p3 strandenge uden græsning. Den er dog for nylig fundet et par steder ved Nakskov Fjord. Blomsterne tiltræk- ker store mængder sommerfugle. Strandenge gror ofte til med Tagrar, der udkon- kurrerer Solnje-Alant. En meget surre slægtning Læge-Alant er en gammeldags haveplante. Engelskgræs: Harer til Hindebæger-familien. Flerarig urt med en ret tyk pælerod, der nar langt ned i jorden. Blomstrer især i maj med spredt efterblomstring sommeren igennem. De lyserade blomster sidder i runde kugler pa 10-20 cm haje stæng- ler. Trives især p& urre og sandede strandenge. En nærtstdende variant ses desuden langs veje inde i landet. Her trives den glimrende i vejkanten, fordi den kan klare at vokse i jorden, der er pavirket af vejsaltet. Planten er meget almindelig i hele landet og har mange lokale kælenavne. P3 Albuen kaldes den "bradblomst", da man siger blomsterne dufter som nybagt brad. Kommer man til Albuen omkring den 15.-20. maj er der næsten radt over det hele af blomstrende Engelskgræs. Tagrer: Planten harer til græs-familien. Tagrnr er almindelig og bestandsdannende overalt i landet ved sner og vandhuller, p2 strandenge og kyster med læ. Tagrar kan blive op til 4 m haj og er den surste danske græsart. Planten er flerarig og breder sig med krybende, underjordiske jordstængler. Nar strandenge bliver græsset, spiser dyrene gerne de unge, sade skud af tagrarene med det resultat, at engen holdes Aben. Det er vadefuglene glade for. Hvis der ikke er græsning pa en strandeng, vokser den helt til med . tagrar i Iabet af kort tid. Det er fa vilde dyr, der har glade af en skov af tagrar. Men visse sangfugle, skægmejsen og rardrum er tilpassede rarskoven.
Page 1: FJORDENS PLANTER Rejnfan: Harer til

Se mere her - Nakskov Fjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?