B L A D E T B L A D E T - Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

kommunen over skolelederens
konkrete afgørelser om støtte til
den enkelte elev. Derfor kan en
kommune stille og roligt skære ned
på skolernes budgetter og samtidig
slippe for en masse forældreklager.
Og det er der også mange kommuner
der gør.
Inklusion
Formålet med skolereformen er at
skabe mere inklusion i folkeskolen.
Eller med andre ord: At færre
børn skal udskilles af de almindelige
klasser i folkeskolen. Hvad
kan skolen og lærerne så gøre for
at inkludere de mange børn, som
tidligere fik specialundervisning?
I loven er der nævnt 2 redskaber:
Undervisningsdifferentiering og
holddannelse.
Undervisningsdifferentiering
betyder, at »undervisningen skal
varieres, så den svarer til den
enkelte elevs behov og forudsætninger.«
Det står i Lov om folkeskolen,
og er derfor en pligt for alle
skoler og alle lærere. Der står også
i loven, at skolens leder skal holde
øje med at det finder sted (§18,
stk.1 og 2).
I praksis betyder det, at hele
klassen skal undervises i samme
emner, men at læreren skal planlægge
sin undervisning sådan, at
alle elever bliver udfordret tilstrækkeligt
og kan deltage med
udbytte. Det kan læreren gøre
ved at eleverne fx læser i forskellige
bøger, arbejde med forskellige
opgaver og har forskelligt hjemmearbejde
for. Undervisningsdifferentiering
gælder alle fag og alle
emner i skolen!
Når forældrene er i dialog med
skolen, skal de altså være klar
over, at undervisningsdifferentiering
er et must i skolen, og ikke
noget de skal bede pænt om!
Holddannelse betyder, at skolen
kan organisere undervisningen
i hold inden for den enkelte
klasse eller på tværs af klasser
og klassetrin. Man kan indrette
holdene efter elevernes niveau i
18
Ordblindebladet 1 · 2013
Ordblindhed og inklusion
fx dansk og på den måde fx tilgodese
elever, der skal have særlig
læse- og skriveundervisning.
Holddannelse giver mange pædagogiske
fordele for elever med
ordblindhed, men de fleste skolers
muligheder for holddannelse er
begrænsede – igen på grund af
økonomien.
Hvorfor er undervisningsdifferentiering
ikke nok for ordblinde
elever?
Undervisningen i et fag på et
klassetrin følger fælles mål og er
blandt andet baseret på hvad elever
normalt kan læse på klassetrinnet.
Når et barn med ordblindhed fx er
nået til 4. klasse og stadig ikke har
fået rigtig gang i læseudviklingen,
er barnet derfor kommet på dobbelt
arbejde:
– for det første skal den ordblinde
stadig arbejde med den basale
læse- og skriveindlæring. Et hårdt
og slidsomt arbejde, som stiller
store krav til eleven, lærerne og
forældrene.
– for det andet skal den ordblinde
arbejde med de fag og emner der
hører til klassetrinnet, og tilegne
sig den samme viden som klassens
øvrige elever.
Det er ikke nok at give eleven ithjælpemidler.
I praksis er det altid
langsommere og mere besværligt
at læse og skrive med it-støtte. Og
it-støtten hjælper ikke på behovet
for grundlæggende læseundervisning.
Undervisningsdifferentiering og
holddannelse kan heller ikke hjælpe
den ordblinde med at løse begge
problemer. Arbejdet med læse- og
skriveindlæringen kræver særlig
tilrettelagt undervisning ved siden
af den øvrige undervisning. Ofte
breder problemerne sig til andre
fag, typisk matematik og engelsk,
hvor der også er behov for støtte.
Derfor har ordblinde elever
brug for særligt tilrettelagt undervisning!
Denne opgave skal skolen stadig
løse, men det er tydeligt, at det
bliver mere og mere vanskeligt for
forældrene at trænge igennem, hvis
skolen ikke selv tager initiativ og
vil bruge de nødvendige ressourcer.
Hvad kan forældrene gøre?
Forældrene er næsten altid de første,
som bliver opmærksomme på
deres barns vanskeligheder. Især
forældre, der selv er ordblinde og
har deres egne skoleerfaringer at
trække på. Derfor kan forældrene
være på forkant i forhold til skolen
og tage en dialog med lærerne.
De kan fortælle om de tegn de
ser derhjemme, om besværet med
lektierne, osv. Det skal være så
tidligt som muligt. Det er også
vigtigt at fortælle, om der er ordblindhed
i familien. Børn er gode
til at skjule problemet i skolen
ved fx at lære udenad, og læreren
har ikke altid set de samme tegn
tidligt nok.
Forældrene kan sørge for, at lærerne
bliver mere opmærksomme
på barnet, tager mere hensyn i
forhold til hjemmearbejde, differentierer
opgaverne osv, men på et
tidspunkt er det ikke tilstrækkeligt
og skolens leder må ind i billedet.
Hvis klasselæreren ikke kan komme
igennem, må forældrene være
med til at presse på. Skolens leder
kan sørge for at det bliver foretaget
en individuel læseundersøgelse.
Enten har skolen selv en læsespecialist,
eller man kan trække på
specialister hos PPR. Hvis skolens
leder ikke vil være med til at gøre
noget, kan forældrene selv henvende
sig til PPR med den begrundelse,
at de er alvorligt bekymrede
for barnets skolegang.
En individuel læseundersøgelse
vil vise, hvilke former for læse-,
skrive- og stavevanskeligheder
barnet har. Den vil også vise noget
om barnets potentialer for indlæring,
og hvordan der skal arbejdes
med vanskelighederne. Den er
grundlaget for at vurdere, hvilken
støtte barnet skal have, og hvor
meget.