Moseplejebogen

MOSEPLEJEBOGEN 

Retningslinier for pleje af moser og enge 

Udgivet af fredningsstyrelsen, 1985 

Udarbejdet af cand. scient. Erik Vinther 

Plantetegninger af Jens Chr. Schou 

Omsiag: Ingalill Johansen lay out, Biofoto fotografier 

3. oplag. lalt trykt 1 1.000 eks. 

ISBN 87-503-6025--6 

Pris 30 kr. md. moms 

Forhandles gennem boghandlerne eller Statens Indkøb, 

Bredgade 20, 1260 Kobenhavn K. Tlf. 01-929128 

Henvendelse om rapporten rettes til 

Fredningsstyrelsens 7. kontor 

Amaliegade 13 

1256 Kebenhavn K 

Tlf. 01-119565

Forord 

I forret 1984 udgav fredningsstyrelsen "Plejebogen, en 

handbog i pleje af naturomrder og kulturlandskaber", der 

bl.a. indeholder en oversigt over plejen af de forskellige, 

danske naturtyper. Det er dog begrnset, hvor meget man i 

selve Plejebogen har kunnet komme md p hver enkelt naturtype. 

Under arbejdet med den blev det derfor besluttet, at 

der skulle udarbejdes mere detaijerede beskrivelser af piejen 

af de enkeite, danske naturtyper. 

Moserne er vaigt som den første af de naturtyper, der skai 

udarbejdes sâdanne retningsiinier for. Der er mange fredede 

moseareaier, og de er uanset fredninger i vidt omfang truet 

af tiigroning, vandstandsndringer i naboareaierne og andre 

effekter af ndrede eiler bortfaidne driftsformer. Og mens 

der efterhnden er dei ti1gngeiig viden og erfaringer med 

piejen af f.eks. heder, er dette ikke i nr sainme grad tii 

fidet for mosernes vedkommende. 

Forfatteren, cand.scient. Erik Vinther er botanisk økoiog og 

uddannet p Arhus Universitet med speciaie i tiigroning af 

moser. Erik Vinther har haft arbejdspiads p Arhus amtskom 

munes fredningsinspektorat, som har bistet bade fagiigt og 

administrativt. Fredningsstyrelsen bringer amtskornmunen, 

inspektoratet og specieit amtsfredningsinspektør Jørgen Bang 

og cand.scient. Bernt Løjtnant sin bedste tak for denne vardifuide 

hjip. 

Fredningsstyreisen og forfatteren er interesserede i fra 

amtskommunerne og andre brugere af Mosepiejebogen at fa 

synspunkter vedrørende dens omfang, form og indhoid og ikke 

mindst dens anvendeiighed ved pianigning af det praktiske 

plejearbejde i moserne. 

Fredningsstyreisen 

juii 1985

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. Indledning 1 

2. Anvendelse af termer. 3 

2.1 Definition af "moser" og "enge" 3 

2.1.1 Kr 4 

2.2 Konklusion 14 

3. Opdeling af højmoser og kr 15 

3.1 Hojmoser 15 

3.1.1 Sphagnum rubellum typen 15 

3.1.2 Sphagnum magellanidum typen 15 

3.2 Kr 15 

3.2.1 Ekstremfattigkr 16 

3.2.2 0vergangsfattigkr 18 

3.2.3 0vergangsrigkr 21 

3.2.4 Ekstremrigkr 26 

4. Baggrund for pleje 31 

4.1 Hejmoser . 31 

4.1.1 Udbredelse 31 

4.1.2 Ku1turindgrb - trusler 34 

4.13 Stabilitet - vegetationsudvikling. 35 

4.i.4 ie11iT . 4Q 

4.1.5 M1stning og plejebehov 42 

4.2 Kr 42 

4.2.1 Udbredelse 42 

4.2.2 kulturindgreb - trusler 44 

side 

4.2.1 Udbredelse 42’ 

‘_ 

4.2.2 Kulturindgreb - trusler 44 

4.2.3 Stabilitet - vegetationsudvikling 54 

4.2.4 Dyrelivet 60 

4.2.5 M1stning og plejebehov 62 

5. Plejemetoder 64 

5.1 Engangsindgreb 64 

5.1.1 Rydning af trer og buske 64 

5.1.2 Afbrnding af vissent plantemateriale 68 

5.1.3 Sláning 69 

5.1.4 /tndring af grundvandstand 71 

5.1.5 Jordbearbejdning 71 

5.2 Kontinuerlig pleje 72 

5.2.1 Grsning 72

5.2.2 S1ning 90 

5.2.3 Efterrydning af trer og buske 100 

5.2.4 Jordbearbejdning 100 

5.3 Vaig af plejemetode 100 

5.3.1 Igangstte1se af plejen 100 

6. Retableringsmuligheder 102 

6.1 Generelt 102 

6.2 Højmoser 103 

6.3 Kr 104 

7. Opfølgning af plejen 105 

7.1 Botaniske analysemetoder 105 

7.1.1 Ud1gning af prøveflader 105 

7.1.2 Dkningsgradsanalyser 107 

7.1.3 Frekvensanalyser 108 

7.1.4 0pt11ing af sj1dne planteartes individer 108 

7.1.5 Vaig af metode 108 

7.2 Analyser af dyrelivet 109 

7.3 Vandstandsmálinger 109 

8. Eksempler p plejeplaner 110 

8.1 Langemosen ill 

8.2 Kr ved Kjellerup Sc 120 

8.3 Kr I Hcrret skov 137 

8.4 Kr p Kongscre Hage ved Tved 151 

Litteratur 161

1. INDLEDNINC 

1. 

Vore moser og enge herer nok til nogle af de meat interessante 

plantesamfund herhjemme. De indeholder f.eks. 30 % af alle de 

plantearter, sam af Lojtnant 1980 angives som forsvundne, sand- 

synligvis forsvundne, truede eller srbare. Samtidig reprsente- 

rer hejmoserne en vegetationstype, der har eksisteret i Danmark 

I mindst 6000 r og udgcr dermed et uvurderligt f’orskningsobjekt. 

De kulturskabte enge er yore meat artsrige plantesamfund. De er 

prget af hcslt og/eller grsning gennem flere rhundreder og 

fremstr s&ledes som levetide kulturhistoriske minder. De 

naturligt dannede kr er derimod dynamiske, naturlige vegetations- 

typer, der udvikies mod enten hejmose eller skov. Bdeengeneog de 

naturligt dannede kr er s1edes ogs meget vsent1ige forsknings- 

objekter til forste1se af vegetationsudviklingen. 

Specielt I de sidste rtier er der I takt med 1andbrugsomlgningen 

sket en markant antals- og area1mssig tilbagegang af de danske 

marginaijorde og herunder ogs& maser og enge. Tilbagegangen har for 

nogle vegetationstyper vTret s alvorlig, at mange af deres karak- 

teristiske plantearter er I akut fare for at uddc I Danmark. Arsa- 

gen til denne tilbagegang skal fcrst og frerumest scges I afvanding 

* og opdyrkning af moser og enge samt I den tilgroning, der starter, 

nr de gamle driftsformer ophcrer, og engene overlades til sig selv. 

I lebet af nogle f r kan vegetationen fuldstndig andre karakter, 

hvis ikke der sttes md med effektive plejeforanstaitninger. 

Form1et med denne plejemonografi er at foretage en opdeling og be- 

skrivelse af de f’orekommende mosetyper kapitel 2 og 3, at give en 

forste1se for nedvendigheden af at pleje moser og enge kapitel 4 

samt at angive retningslinier for brugen af’ forskellige plejemeto- 

der kapitel 5. Endvidere er omtalt mulighederne for retablering 

af en tidligere forekommende vegetationstype kapitel 6 og brugen 

af forskellige analysemetoder til opfelgning af plejen kapitel 7. 

Denne teoretiske gennemgang er eksemplificeret ved udarbejdelse af 

plejeplaner for 4 konkrete lokaliteter, som alle er beliggende i Ar- 

hus amt kapitel 8. 

Den foreliggende rapport er resultatet af da. 4 mneders arbejde. 

Det betyder selvfelgelig, at de fores1ede retningslinier for ple- 

je ikke bygger p resultater fra egne plejeforscg. I det hele taget

2. 

har egentlige kontrollerede plejeforsog kun fundet sted i me- 

get ringe omfang, sá de fores1ede retningslinier bygger der- 

for primrt pa litteraturstudier, teoretiske overvejelser, sam.- 

taler med kolleger, kendskab til tidligere tiders driftaformer 

bl.a. ved samtaler med ldre 1andmnd samt egne erfaringer med 

pleje. 

Af hensyn til en effektiv pleje af’ maser og enges plante- og dyre- 

liv er det derfor vigtigt at fremskaffe veldokumenterede resul- 

tater, der belyser effekten af de forskellige plejeindgreb. S.. 

danne resultater kan kun opns ved at gennemfcre analyser af 

plante- og dyreliv bade fcr, under og efter, at plejeindgrebene 

foretages. Efter nogle r vii det derefter vre muligt p bag- 

grund af disse reslutater at f’oretage en revision af de forelig- 

gende retningslinier. 

De foreslede retningslinier for pleje af moser og enge omhandler 

fcrst og fremmest bevaring af bestemte vegetationstyper og flo- 

ristiske sjldenheder. Dyrelivet er behandlet betydeligt mere 

kortfattet, og det skyldes primrt, at det er plantesamfunde- 

ne, der udger basis for hele dyrelivet. Der er dog I rapporten 

givet enkelte foreskrifter p, hvorledes der ved plejen kan tages 

hensyn til bestemte dyregrupper. 

Det er kiart, at en effektiv pleje ikke kun afhnger af en viden- 

skabelig forste1se for vegetationsudviklingen i de enkelte plante- 

samfund. Plejen involverer beslutninger af bade politikere, plan- 

1ggere, administratorer samt af’ de folk, der aktivt udferer pleje- 

arbejdet. I vdomráder, som i she andre ekosystemer, vil en ef- 

fektiv pleje derfor kun kunne gennemfores ved koordinering og 

nwrt samarbejde mellem de nvnte beslutningstagere. 

Projektet er financieret af Fredningsstyrelsen og er udfcrt i 

perioden fra 1.6. til 1.11.1981 p Amtsfredningskontoret I Arhus, 

som venligt har stillet arbejdsplads samt alt ncdvendigt materiale 

til rdighed. 

Jeg takker kontorets personale for et godt og meget positivt sam- 

arbejde. En sr1ig tak skal dog rettes til cand. scient. Bernt 

Lcjtnant for inspirerende samtaler og gode rd samt for kommenta- 

rer til manuskriptet. 

Endvidere takkes lektor Simon L&grd, lektor Jergen Jensen cand. 

shy. Poul Damgrd, cand. scient. Hans Ditlev og cand. scient. 

Inger E. Vinther for deres kommentarer til manuskriptet.

2. ANVENDELSE AF TERMER. 

3. 

For der sker en omtale af plejeindgreb i vdomrder, er det vig- 

tigt, at der foreligger en klasifIkation af de pgldende plan- 

tesamfund. 

Den danske terminologi inden for fugtigbundssamfund har dog i 

de senere r vret noget forvirrende. Det skyldes, at der grad- 

vist er sket et omsving fra brug af termer som f.eks. dyndeng, 

terveeng, lavmose, som angivet af Mentz 1912, til en terminologi, 

der blev introduceret i Sverige af Du Rietz ved forelsninger i 

1942 Du Rietz 1949. 

Menz’s 1912 terminologi bygger fcrst og fremmest p tcrvebun- 

dens mTgtighed og indhold af organisk materiale, og fcrst der- 

efter sker der en sekundr inddeling af plantesamfundene efter 

vegetationssammenstningen. Den svenske terminologi er derimod 

udelukkende baseret pa vegetationens sammenstning, hvilket let- 

ter inddellngen betydeligt. 

Hansen 1958 overstter den svenske terminologi til dansk; men 

fcrst I 1970 giver Jensen 1970 en indgende opdeling og be- 

skrivelse af forskellige danske fugtigbundssamfund ud fra den 

svenske terminologi. Jensen’s 1970 opdeling er delvist bi- 

beholdt I den foreliggende vejiedning. 

I det folgende afsnit er det forscgt at give en yderligere prci- 

sering af, hyilke kriterier der Ugger til grund for anvendelsen 

af termerne "mose" og "eng", samt hvorledes "moser" og "enge" kan 

vre opstet. 

___l Definition af "moser" oq "eng&’. 

En mose defineres i denne forbindelse som et 1ysbent, tcrvedan- 

nende , f’erskvandspvirket plantesamfund. 

Ud fra denne definition f’indes der 2 principielt forskellige mose- 

typer: "Hcjmose" hvis vandtilfcrsel udelukkende foregr via ned- 

bcren ombrogen vandtilfersel, og "kr" sam bade tilfcres vand 

via grundvandet minerogen vandtilforsel og nedberen. 

De to niosetyper er dog nrt knyttet til hinanden, idet hcjmoser 

udvikles fra ker. 

Bide kTr og hcjmoser er oprindeligt naturligt dannede plantesam- 

fund. En 1andbrugsmssig udnyttelse af’ hovedparten af krene til 

hcslt og /eller grsning har dog skabt ndrede konkurrenceforhold

4. 

for de enkelte plantearter, hvorved der er opstáet relativt lavt- 

voksende artsrige plantesamfund. Disse kulturskabte krsamfund be- 

nvnes i daglig tale "enge". Ved drning, gcdskning, jordbehand- 

ling og isning af fodergrsser mister lokaliteten fuldstndig sit 

prg af kr og benvnes da "kultureng". Denne opplcjes og omlg- 

ges med jvne mellemrum Jensen 1980. 

I den resterende del af vejledningen dkker termen kr sâledes b- 

de de naturligt dannede kr og de kulturbetingede enge figur 1, 

mens "kulturengen" betragtes som agerjord.. 

K/ER 

NATURLIGT DANNEDE KR r GRSNINGS- OG/ELLER 

HØSLIETSPMJIRKEDE K/ER 

= ENGE 

Figur 1. Bt’üg af termerne "kr" og "eng". 

2.1.1 Kr. 

Dannelse. 

Alt efter grundvandsforholdene kan kr forekomme sam topogene eller 

soligene ker. 

De topogene kr findes udvikiet I omrder med et hcjtliggende, re- 

lativt plant grundvandsspejl, sledes at der i disse k2r ikke fore- 

kommer stcrre horizontale grundvandsbevgelser. Topogene kr er 

da tilknyttet terr2nlavninger f.eks. ved søer og er. 

De soligene kr betegnes ofte vld og dannes i omrder med udsiven- 

de grundvand. Soligene kr findes derfor hyppigst i kuperet terrn 

p siden eller ved foden af bakkerne, hvor grundvandsspejlet og 

jordoverfiaden skrer hinanden. Mange soligene kTr fremtrder som 

hvlvede . 

Der vil i alle saligene kr vre en ret kraftig vandbevge1se og 

tit er fremsivningen af grundvand s star, at der dannes deciderede 

afleb. P.g.a. det fremsivende grundvand er jordtemperaturen I kre-

5. 

ne relativ konstant ret igennem. Figur 2 viser de to dannelses- 

máder. 

Figur 2. Skematisk aversigt over topogene a ag soligene b kr. 

Nordiska Ministerrdet 1980. 

Nogen klar botanisk adskillelse mellem de to former for vandmtning 

er vanskelig at drage generelt, da de fleste krplanter er i stand 

til at vokse under begge forhold. Artssammenstningen og artsdomi- 

nansen vii dog i hvert enkelt tilflde give et vist indicium p 

typen af vandrntning, og arter sam f.eks. Gui Stenbrk Saxifraga 

hirculus samt mosserne Paiudelia squarrosa og Philonotis fontana - 

findes udelukkende i soligene k2r. 

Ofte kan der i et kromrde b&de vre partier med soligen vand- 

mtning samt partier med topogen vandmtning. 

2.1.1.2 Beskrivelse. 

Kr har sam ovenfor nvnt en minerogen vandmtning i modstning til 

hcjmosernes ombrogene vandmtning. Grnsen mellem disse to former 

for vandmtning kan faststtes ud fra en kemisk analyse af jordvandets 

indhold af calcium. I kr vii indholdet af calcium i jordvanddet gene- 

relt vre sterre end 1 mg/i Witting 1947. Vrdierne udviser dog 

store udsving, fra omkring 1 mg/i til over 100 mg/i, alt afhngig af 

tcrvens indhoid af organisk stof, det underliggende uorganiske ma- 

teriales beskaffenhed og grundvandsforholdene. 

Sam botanisk adskiiielse meilem kr og hejmose kan benyttes Sphagnum 

apicuiatum, Bukkeblad Menyanthes trifoiiata, Kragefod Potentilla 

palustre, alle grsser med undtagelse af Bitop Molinia coerula 

*samt de fieste star-arter med undtageise af Dynd-Star Carex ilmosa 

ID

6. 

og Trd-Star Carex iasiocarpa. 

Et meget karakteristisk trek ved krenes vegetation er, at godt 96 % 

af de plantearter, der hcrer hjemme I kr,er fierárige arter, og 

hovedparten af disse er urter Jensen 1970. 

P grundiag af vegetationen inddeies krene traditionelt i folgende 

4 typer: ekstremfattigkr 

overgangsfattigkr 

overgangsrigkr 

ekstremrigkr 

Inddelingen foretages i praksis ved en rkke skillearter arter der 

forekornmer i en rkke piantesamfund, men mangier i et bestemt sam- 

fund. label 1 giver et overbiik over vegetationen i de A krtyper 

i form af skillearter og karakteristisk forekommende arter se ka- 

pitel 3.2 for yderligere opdeiing af krene. Sam supplement til 

tabel 1 kan nvnes, at krene ofte er prget af en opvkst af buske 

og trer. I fattigkrene er de hyppigste arter Dun-Birk Betula 

pubescens, Vorte-Birk Betuia pendula, Krybende Pu Salix re- 

pens, Øret P11 Salix aurita, Femhannet P11 Salix pentandre, 

Gran Picea spp., Fyr Pinus spp. og Pors Myrica gale. I rig- 

krene er Red-El Ainus giutinosa og Grã-.Pil Salix cinerea 

nogle af de hyppigst forekommende arter. 

De ovennvnte 4 krtyper indeholder hver isr bide topogene og so- 

ligene former, sam igen kan forekomme som naturligt dannede kr og 

kulturbetingede I 

2.1.1.3 Naturiigt dannede kr. 

De naturligt dannede kr er, scm navnet antyder, kr,hvis vegetation 

og struktur ikke er betinget af kulturpvirkninger. 

Sêdanne kr er idag ret sjldne og hyppigst findes de udviklet i 

tiiknytning til seer lige inden for rersumpen eller ved at Sphagnum 

har overvokset en se og dannet en "hngesk". Disse hngesk-iokali- 

teter er oftest af ekstrem- elier overgangsfattigkr-typen. For de 

naturligt dannede kr glder det, at de enten her vTret for besv2r- 

lige at udnytte landbrugsmssigt meget blede eiler beliggende i ede 

egne,eller ogs har vegetationen vret s sparsom, at en udnyttelse 

ikke har kunnet betale sig. Krene har dog tit vret udsat for tcrve- 

gravning i sterre eller mindre omfang se kapitel 4.2.2.1.

Tabel 1 

HØSE - 

7. 

Karakteristiske arter : Hedelyng, Klokkelyng, Posmarinlyng, Tranebr, Revling, 

e-Kni1, Srnalbladet Kni1d, Tue-Kogleaks , Hvid NfrØ, 

Benbr, Rundbladet Soldug , Liden So, Lanq 

bladet Soldug, Dynd-Star, Brun Nfr, &i1ter, Pors, 

B1&top. 

Skillearter rrod : Star-arter undtagen Dynd-Star og Trd-Star , Grser 

højrrose undtagen B1top , Bukkeblad , Kragefod. 

Karakteristiske arter : B1top, Dynd-Star, Trd-Star, N-Star , Aim. Star, Gr 

tar, Tue-Kru1d, Smalbiadet Kni1d, Hvid NfrØ, B 

Nfrø, anste, edyn, Klokkelyrig , anebr, 

Po, Benbr, Rundbladet Soldug, Lanqbladet Solduq, 

Liden Soldug, Bukkeblad, Krod, Tue-Kogleaks. 

o’.E%NGsFATrIGR 

Skillearter ITod : Plettet Gøgeurt , Kr-Tidse1 , Aim. Fredløs , Sup-K1trnfattigkr 

1i.rgetarid , Top-Star. 

Karakteristiske arter : Ovenr’.rrite skillearter samt ekstrnfattigkrets arter. 

Destxlen : Hirse-Star, Hare-Star , Stjerne-Star , Lyse 

Siv, Knop-Siv, Glanskapslet Siv, Fløj r, Hunde- 

Hven, Dyridrokk, Eng-Viol , Torrrentil , Kr-Sner 

I Trv1ekrone, se-Bunke, Kattesk ,Klokke-Ensian. 

OVE1GSRIG - 

Skillearter itcd : Skede-Star, K.r-Star , Krogr,-Star , MaGøgrt, B1overgangsfattigk.r 

gr Siv, rtegr, Vild HØr, Lerurt, Kr-Høgeskg, 

Vinget Perikon, Tvebo Bald.rian 

Karakteristiske arter : Ovennvrite skillearter + Kr-Padderokke , Toradet Star, 

Aim. Star, me-, GrA tar, Top-Star, Glanskaps 

let Sly, Lyse-Siv, Knop-Siv, Aim. Rapgr , Eng-Papgr, 

A.liii. ødurt, LAdden Dueurt, Hyldebladet Baidrian, Eng 

ante, EnKae, likrod, An 1k, 

Kxy]nde Lløs , Eng-Ka.rse , Kr, Strp-Kllinge 

tand, Krrn, Mose-Bunke. 

STRIGR 

Skillearter nod : Rust-Ske , Sort Skie , Mvqblinst , Pukkelle, Langak 

overgangsrigkret set Trâdstx,re, Sutp-Hu1le , Buthlorrstret Siv, 1et 

Kodriver. 

Karakteristiske arter : Ovennvnte skillearter saint overgangsrigk.reta arter. 

suden : Bredbladet Kruld , KØdfaxvet GØgeurt , Vibefedt, 

t’e1x Star, Loppe-Star , Blãgrøn Star , Fãblcinstret Kog 

leaks, Avneknip1 top. 

Tabel 1. Oversigt over karakteristisk forekommende plantearter 

i hejmoser samt I de fire krtyper. De understregede arter betegnes 

af Lejtnant og Worsee 1980 som sjldne, srbare eller:.: 

truede.

2.1.1.4 Enge. 

8. 

Enge er, som fer nvnt, krtyper, som er skabt ved menneskets pa- 

virkning. De fugtige enge kan saledes vre dannet ved slaning 

eiler grsning af naturlige kTrsamfund eller ved fldning af 

ei -/ ask-/ birk-/ pu - dominerende sumpskove med efterfeigende 

sianing eller grsning. Figur 3 viser en skematisk danneise af eng- 

samfund. 

SKOV 

lb 

BUSK- 

SAMFUND . 

lb 

NATURLICT 

14J?: 

UDVIKLET 

K/ER hcs1t og/eller rsnin . 

1’ 

So . ‘b_ _ _ _ 

Figur 3. Dannelse af enge ud fra naturligt udviklede ker. Engsamfundet 

opretholdes uforandret ved en gentagen, ensartet udnytteise. 

Delvis efter Vinther i980a. 

I jernalderen skete de ferste permanente skovrydninger af bl.a. 

elleskov, Jernieen muliggjorde p det tidspunkt hcslt, og krene 

omdannedes til fugtige hesltenge Iversen 1967. Denne vegetations- 

type har levet videre helt op til vort árhundrede, hvor udnytteisen 

af omrderne ofte har vret en kombination af grsning og hoslt. 

I dag er hcsltengen dog blevet meget sjlden, mens engomrader, der 

udelukkende udnyttes til grsning, er ret almindelige. 

De terrere enge er dannet ved rydning. af trw- og busksamfund pa 

mere ter jordbund efterfulgt af grsning. 

I det folgende omtales kun de fugtige enge, da disse er nrt be- 

slgtede med naturflgt dannede kar. De terre enge benvnes ofte 

overdrev. 

Engenes plantesamfund afviger deivist fra de oprindelige krsam- 

fund. Ved sláning og/eller grsning forhindres trer og buske i at 

indvandre, ligesom grsser og planter, der kan tale kulturpavirk- 

ningen,. far egede konkurrencemssige fordele frem for de cvrige 

arter. Dette bevirker, at det oprindelige krsamfund ndres til at

9. 

jndeholde en sterre del af arter, der taler afslaning og nedbid- 

fling, samt arter, der pa anden made begunstiges af pavirkningen. 

Af sadanne artsgrupper kan f.eks. nvnes lave iyskrvende plan- 

ter figur 4 samt en- og toarige urter, hvis spiring begunsti- 

ges af kreaturernes optrampning af jordbunden. Engene er derfor 

generelt betydelig mere artsrlge og indeholder flere sjldne ar- 

ter end de naturllgt dannede kr. 

Figur 4. Eng-Viol er en sped fierarig plante, der kan trffes i de 

fleste lysabne krtyper. Tegning Jens Chr. Schou, 1982. 

En intensiv grsning eller en reiativ hyppig sianing eger hastig- 

heden, hvormed plantesamfundene &ndres, Slning og grsning ndrer 

dog ikke plantesamfundet pa samme made. Efter lngere tids ensartet 

udnyttelse skabes en reiativt stabil vegetation. 

Vegetationen i enge afhnger saledes bade af grundvandsforhold, jord- 

bundsforhold, typen og graden af udnyttelse samt spredningsmulig- 

hederne for forskellige piantearter. 

En yderligere gennemgang af vegetationsudviklingen i enge er givet 

i kapitel 4.2.3. 

2.1.2 Hejmoser. 

2.1.2.1. Dannelse. 

Rejmoser kan udvikles I omrader med et relativt koligt klima med megen 

.

10. 

Selve danneisen af hcjmoser forudstter et fugtigt substrat, sam 

er sa nringsfattigt, at torvemosserne kan etableres. 

Ud fra disse forudstninger kan hojmoser dannes pa felgende to ma- 

der Aaby 1980: 

1. ved tiigroning af seer tilgroningsmoser 

2. ved tervedanneise pa frit eksponeret nringsfattigt substrat, 

hvor grundvandet er hojtiiggende forsumpningsmoser. 

I begge tilflde dannes der forst krsamfund, sam senere udvikles 

til hcjmoser. 

Tilgroningsmosernes dannelse begyndte efter sidste istid, hvor de 

opstaede smeltevandsscer begyndte at gro til. Denne tilgroningvar 

en felge af en stadig ophobning af uorganisk og dedt organisk mate- 

riale, hvorved en egentlig sevegetation efterhanden aflestes af en 

rersump og senere af en krvegetation. Efterhanden sam terven fra 

disse plantesamfund fyldte det oprindelige sebkken op, kom vandfor- 

syningen til planterne I den tilgroede se mere og mere til at am- 

fatte regnvand. Dette nedsatte den tilgngeiige nringsstofmngde, 

hvilket begunstigede etableringen af de fieste Sphagnum-arter, som 

efterhanden- dominerede bundvegetationen. Sphagnum er i stand til ved 

kapillrvirkning at suge vand op til ca. 50 cm over det oprindelige 

vandspeji :Cranlund 1932,. hvilket bevirker en yderiigere terveak- 

kumulering. Nar tervemoslagets overfiade er ca. 50 cm over grund- 

vandsspejlet, vii plantearterne saledes start set vre henvist til 

at kiare sig med den nring, der findes i regnvandet ombrogen vand- 

mtning, og en egentlig hejmose er dannet. Efterhanden som terveiaget 

eges, sammenpresses de nedre lag, sa de til sidst bliver totalt vand- 

standsende. Hcjmosen har da sit eget ombrogene grundvandssystem Dau 

1829. 

Ovenstaende dannelsesmade ses af figur 5.

11. 

LAKE CONDITIONS RHEOTROPHIC 

LVTTORAL VEGELATION 

ENCROACHMENT 

SWAMP COND$TIONS 

-STANDING WATER 

AMONG VEGETATION 

1 

11 JI1II, 

MARSH CONDIT$ONS -:--:--::-- 

-SATURATED SEDIMENTS 

NO STANDING WATER 

/ OMBROTROPHIC 

:w.’ 

RA 

- 

LAGG 

Figur 5. Dannelse af hcjmose ud fra successionsforlebet sc-rersump-4kr-:.1hcjmose. 

Endvidere sea en udvikling fra minerogen 

rheotrophic til ombrogen ornbrotrophic vandtilfcrsei. Udvikling 

mod hejmose sker under relativt nedbersrige klimaforhoid, mens der 

under mere terre forhold sker en udvikling mod skov. 

Wetzei 1975. 

En anden form for tilgroningsmase forekommer i seer, 

hvor et lag af Sphagnum kan vokse ud over seaverfiaden og efterhan- 

den fyide heie seen op. Nar tervemoslagets overfiade er hvet tii 

ca. 50 cm. over den tidligere seoverfiade, karakteriseres piante- 

samfundet sam en hejmose. Figur 6 viser et sadant dannelsesforieb. 

Forsumpningsmaser kan dannes i omrader, hvor hejtliggende grund- 

vand forarsager en tervedanneise. pa nringsfattig jordbund kan 

Sphagnum-arter etableres disrekte pa frit eksponeret substrat, mens 

der pa de mere. nringsstofrige jorde ferst skal ske en vis akumu- 

lering af tcrv.

12. 

Figur 6. Dannelse af hojmose ud fra en nringsfattig so ved tilgroning 

med Sphagnum. Der vii ferst dannes et fattigkr af hngesktypen, for 

der udvikies en egentiig hejmose. 

Wetzel 1975. 

I felge Aaby 1980 er de estdanske hejmoser oat for Jylland nsten 

alle opstaet ved tilgroning af seer. I den vestlige del af Danmark er 

begge dannelsesformer reprsenterede. Forsumpningsmoserne er hypigst 

forekommende i sandet eller svagt kuperet terrn Vest- og Nordjyiland, 

men tilgroningsmoserne isr forekommer I bakket mornelandskab Ostjyi- 

land. 

2.1.2.2. Beskrivelse. 

En idealiseret uforstyrret hejmose kan karakteriseres ved et svagt 

hvlvet tervelegeme dannet af tervemos Sphagnum, og der kan udskilles 

felgende tre hovedeiementer : Hejmosepianet, kantskrningen og laggen 

figur 7. 

Figur 7. Skematisk snit gennem en hejmose, der deis er dannet ved 

tilgroning af en mindre so dels ved forsumpning. i=gytje, 2stagrorstory, 

3=startorv, 4terv med stubbe af skovtrer, 5=ldre Sphagnumtory, 

6=yngre Sphagnumterv. Midt pa mosen sea en hue so. Der bemrkes 

hejmosens tre samfundstyper: "Laggen" a, "kantskoven" b 

og "h0Jmoseplan&t" e 

Delvis efter Asbirk et al 1973. -

13. 

Hojmosepianet karakteriseres af den svagt hvlvede del af terve- 

legemet, sam i flere af de vestdanske hejmoser bestar af en vekslen 

meliem hojere, hyppigt dvrgbuskkldte tuer og lavere torvemos- 

kldte hoijer Aaby l98o. 

Hejmoseplanets vegetation er ret artsfattig og karaktriseres af kun 

ca. 25 arter af hejere planter tabel 2, sam dog ikke udelukkende 

er begrnset til hejmosen. Flere af de nvnte arter i tabel 2 fore- 

kommer dog kun i kulturpavirkede hejmoser. 10-12 Sphagnum-arter fore- 

kommer desuden almindeligt i hejmoser, og specielt felgende 4 arter er 

hyppige: Sphagnum magellanicum, S. rubellum, S. cuspidatum og S. tenel- 

lum. Endvidere er bladmosserne Hypnum cupressiforme, Aulacamnium pa- 

lustre og Hylocomium schreberi, enkelte levermasser og Cladonia impexa 

hyppigt forekommende arter Hansen 1969. 

- 

. 

. 

. 

. . 

- 

* 

. 

. 

Draved Kongemose 1 

[JOe Vildmose 2 

Store Vildmose 3 

Storelung 4 

Holmegaards Mose 

5 

Skidendam 

6 

Heclelyng 1 2 3 4 5 6 

Klokkelyng 1 2 3 4 5 

Rosmarinlyng 

Tranebaer 

Revling 

1 

1 

1 

2 

2 

2 

3 

3 

3 

4 

4 

4 

5 

5 

5 

6 

6 

TuekruId 

Smaibladet KruId 

Tuekogleaks 

1 

1 

1 

2 

2 

2 

3 

3 

3 

4 

4 

4 

5 

5 

5 

6 

6 

Hvid Nbfra 

1 2 3 4 

5 6 

Benbraek 

Rundbladet Soldug 

Liden Soldug 

1 

1 

1 

2 

2 

2 

3 

3 

3 

4 

4 

5 

5 

6 

Dyndstar 

1 2 3 

6 

Brun Nbfrø 

3 

MuItebr 

Langbladet Soldug 

Pors 

Blâtop 

Blomstersiv 

1 

1 

2 

2 

3 

3 

3 

4 

5 

5 

6 

Dun-Birk 

Eg 

Fyr 

Gran 

Lark 

Mosebøfle - 

3 

3 

4 5 

5 

6 

6 

6 

6 

6 

- 

label 2. Oversigt over forekomsten af de hejere planter pa hojmoserne. 

Arter, som er sat i parantes, er ikke genfundet I nyere 

. 

Asbirk et ai 1973.

14. 

Kantskraningen udger tervelegemets smaile randomrade ofte kun f 

m bredt, sam i V - Danmark har en iignende vegetation sam hejmose- 

planet. I 0-Danmark har kantskraningen typisk en spredt bevoksning af 

Dun-Birk Betula pubescens Aaby 1980 , sam udgor den sakaldte kantskov. 

Kantskoven kan desuden indeholde Skov-Fyr Pinus sylvestris ag Red-Gran 

Picea abies, hvoraf sidstnvnte trffes i kulturpavirkede hejmoser. 

Laggen omgiver hejmosen og angiver den grnsezone, hvor det fra am- 

givelserne indsivende minerogene vand modes med det nedsivende am- 

brogene vand fra hojmosen. Laggen er iavere beiiggende og mere fug- 

tig end hejmosepianet samt det udenforliggende omráde og karakteri- 

seres a? planter fra forskellige krsamfund Hansen 1969. 

2.2 Konkiusion. 

Sam det sea af ovenstaende kan de fieste kr kiassificeres sam enge 

p.g.a. den udbredte iandbrugsm2ssige udnyttelse. En sádan skelnen 

mellem naturligt dannede kr og enge vii imidlertid vre meget van- 

skeligt at gennemfore konsekvent I praksis, da der findes mange suc- 

cessionsstadier i overgangen mellem de to typer. Ligeledes vil enge 

under tilgroning let kunne forveksles med naturlige mere eller mind- 

re trbevoksede kr. En sikker adskilleise vii i flere grnsetilflde 

vre afhngig af oplysninger vedrorende den tidligere udnyttelse af 

de pgldende omrder. 

I den foreliggende vejiedning benyttes termen kr om aile grund- 

vandsbetingede fugtigbundssamfund. Hvor det er muligt vil der dog 

blive skeinet meilem de naturligt dannede kr og de kulturbetingede 

enge, idet malstningen og plejevejledningen for deto naturty- 

per sam oftest er vidt forskellige.

3. OPDELING AFHOJMOSER OG K/ER. 

15. 

I dette kapitel anvendes de I kapitel 2 definerede termer til at 

prsentere de forskellige plantesamfund inden for hojmoser og kTr. 

3.1 Hokmoser. 

I Skandinavien findes 7 hovedtyper af hojmoser: Skovkldt hejmose, 

koncentrisk hojmose, excentrisk hojmase, atiantisk hojmase, terrn- 

dkkende hojmose, aapa-hojmose og palsas-hojmose Aaby 1980. De 

danske hojmoser er alle af den koncentriske type, og Aaby 1980 skel- 

ner mellem to undertyper, sam bade kan vre tilgronings- og/elier 

forsumpningsmoser. 

3.1.1 S.phagnum rubeilum typen. 

Denne type findes kun udvikiet I Jylland og karakteriseres af en re- 

lativ tor iagg, ingen kantskov og ingen trvkst pa hejmoseoverfia- 

den. Overgangen fra lagg til hojmoseflade er jvn. Ofte sea et na- 

turligt tue-heljesystem, hvor tuernes vegetation domineres af bi.a. 

Hedelyng Caiiuna vulgaris og Kiokkeiyng Erica tetralix. Heijer-’ 

ne og den nederste del af tuerne domineres ferst og fremmest af Sphag- 

num rubellum og S. magellanicum, men ogsa Smalbladet Kruld Erio._:. 

phorum anguétifoliurri:erret almindeiig. Sphagnum papillosum, S-moile, 

S-imbricatum,., enbrk Narthecium ossifragum og sandsynligvis p.g.a. 

kulturpavirkning ogsa Pars Myrica gale kan forekomme pa hejmosef laden. 

3.1,2 Sphagnum magellanicurn typen. 

Denne type findes udvikiet I den estiige del af Danmark og karak- 

teriseres af en vad og veiudviklet lagg, kantskov med aben birke- 

vegetation og ingen trvkst pa hejmosefiaden. Tue-heljesystemet er 

enten kunstigt, eller en af de to vegetationer er nsten eneradende 

Aaby tif. - samtale 1981. Sphagnum magellanicum er hyppigere end 

S. rubellum, og.Kiokkeiyng Erica tetralix er ikke sa fremtrdende 

som i Sphagnum rubellum typen. Blomstersiv Scheuchzeria palustris 

og Trad-Star Carex iasiocarpa er mere almindelige, og Sphagnum fus- 

cum findes kun i Sphagnum magellanicum typen. 

3.2 K&r. 

Opdeiingen af kr I de 4 hovedtyper: Ekstremfattigkr, overgangs- 

fattigkr, overgangsrigk2r og ekstremrigkr er en kopi af en opdeling, 

sam bl.a. anvendtes af de svenske botanikere Waldheim ag Weimark 1943, 

Witting 1947, 1948, 1949 ag Du Rietz 1949. Denne indeling er dog 

I Sverige senere blevet modificeret pa forskellig made.

16. 

En yderiigere opdeling inden for de 4 hovedtyper er I denne vejiedning 

baseret pa beskrivelser af forskellige krsamfund foretaget af Mentz 

1912, Böcher 1970, Jensen 1970, Havedstadsradet 1980, Ribe 

Amtskommune 1980 samt egne erfaringer. 

3. 2 . 1 Ekstrernfattigkar. 

Ekstremfattigkr kan beskrives sam artsfattige krsamfund, hvor gras- 

urtevegetationen hyppigst domineres af grsagtige planter, mens bund- 

laget ofte udgores af torvemos-arter Sphagnum spp.. Krtypen har 

fiere arter flles med hojmosen se tabel 1. 

Ekstremfattigk&r findes udviklet I iavninger pa nringsfattig jord- 

bund med hejtstaende grundvand ag har derfor sin hovedudbredelse i 

Vest- og Midtjyliand vest for isens hovedopholdslinie. K&rtypen kan dog 

trffes overalt i landet typisk I tilknytning til sandede morneaf1ej- 

ringer. Folgende plantesamfund kan udskilles: 

3 * 2 . 1 . iPors/Blatop-dornineret kr. 

Plantesamfundet kan f.eks. findes i lavninger I hedeomrader og i 

tilknytning tii oiigotrofe seer. I begge tilfide er kret ofte 

omgivet af et blte af fugtig hede, der domineres af dvrgbuske 

sam Klokkelyng Erica tetralix.ogMose-Belie Vaccinium uligionosum. 

De dominerende 

le figur 8. 

arter er Bltop Molinia coerulea og Pars Myrica ga- 

Figur 8. Pars er karakteristisk for fattigkr, hvor den ofte kan 

vre blandt de dominerende plantearter. Tegning Jens Chr. Schou, 

1982.

17. 

Af andre arter kan nvnesBenbrkNarthesium assifragum, Tue-Kr- 

uld Eriophorum vaginatum, Klokkelyng Erica tetraiix, Mase-Belle 

Vaccinium uliginosum, Almindelig Star Carex nigra, H.irse-Star 

Carex panicea, Smalbladet Kruld Eriophorum angustifolium og 

Langbladet Soldug Drosera anglica. Ofte ses opvkst af Fyr Pinus 

spp., Pil Salix spp. eller Birk Betula spp. 

Ved drning kan der dannes en meget ensartet Blatap Malinia coerulea 

domineret vegetation. 

3.2.1.2 Tue.-Kru1d-dornineret ker. 

Plantesamfundet kan findes udviklet i lavninger I hedeomrader ofte am- 

givet af Pors/Blatop samfundet. Endvidere kan samfundet udgore et sta- 

dium i tilgroningen af tervegrave. 

De dominerende arter er Tue-Kruld Eriophorum vaginatum figur 9 og 

Sphagnum - arter samt ofte Trad-Star Carex lasiocarpa. Af ovrige fore- 

kommende arter kan bi.a. nvnes Pars Myrica gale, Biatop Molinia 

coerulea, Kiokkelyng Erica tetralix og Nab-Star Carex rostrata. 

Figur 9. Tue-Kruid er almindelig bade i hejmoser og fattigkr og 

kan i Vestjylland forekomme sam dominerende pianteart i ekstremfattigkr. 

Tegning Jens Chr. Schou, 1982. 

3.2.1.3 Nwbfre-domineret kr. 

Piantesamfundet kan indga pletvis i Pors/Blatop samfundet i de mere 

fugtige omrader og kan ofte udgere et stadium i tilgraninaf terve- 

grave eller optrampede drikkepladser for kvg. 

De dominerede arter erBrunNbfre Rhynchospora fusca og Hvid Nab- 

fre Rhynchospora alba. Af evrige arter kan nvnes Dvrg-Star Ca-

18. 

rex oederi, Liden Soidug Drosera intermedia og Liden Siv Jun- 

cus bulbosus. 

3.2.1.4 Star-domineret samfund. 

Dette plantesamfund findes udvikiet i tiiknytning til oiigatrofe 

seer og omgives tit af det Pors/Blatop-daminerede samfund eller af 

fugtig hede. 

Af dominerende arter kan nvnes Trad-Star Carex lasiocarpa, Nab- 

Star Carex rostrata, Sphagnum app., og til tider Dynd-Padderok 

Equisetum fiuviatiie. 

I evrigt kan samfundet indeholde arter sam Kragefod Potentilla 

paiustre, Bukkeblad Menyanthes trifoiiata og Dusk-Fredles Lysi- 

machia thyrsifiora. 

Piantesamfundet kan oftest betragtes sam et naturligt udviklet kr. 

3. 2.1. 5 Sph9num...dorninerethnqesk. 

Piantesamfundet er opstaet ved at Sphagnum-arter er vokset ud over 

en nringsfattig so, og efterhanden er sebekkenetfy1dt op. 

Endvidere kan samfundet findes udviklet i laggzonen omkring hojmoser. 

Af dominerende arter kan nvnes Sphagnum spp., Smaibladet Kruld Eria- 

phorum angustifolium, Nab-Star Carex rostrata, Trad-Star Carex 

iasiocarpa, og til tider Tranebr Oxycoccus paiustris, samt Tue- 

Kruld Eriophorum vaginatum. I evrigt kan samfundet bl.a.indehalde.arte 

som Bukkeblad Menyanthes trifoliata, Hvid Nbfro Rhynchospora alba, 

Blatop Molinia coerulea, Hunde-Hvene Agrostis canina, Klokkelyng 

Erica tetralix, Hedelyng Calluna vulgaris, Rundbiadet Soidug Dro- 

sera rotundifolia, Kragefod Potentilla palustre, Dynd-Star Carex 

ilmosa og Biomstersiv Scheuchzeria palustris. 

Samfundet er et naturligt udviklet kr. . 

3.2.2 0vergangsfattigkr. ; 

0vergangsfattigkr kendetegnes af genereit storre artsrigdom end .* 

ekstremfattigkr og med sterre indhald af tokimbladede urter. Bund- 

laget domineres ofte af flere arter af Tervemos Sphagnum spp.. 

Krtypens karakteristiske arter samt skillearter mod ekstremfattig- 

kr sea i. tabel 1. 

0vergangsfattigkrene findes udviklet pa relativ nringsfattig jord- 

bund og har lige sorn ekstremfattigkrene sin storste udbredelse i Vest- 

og Midtjyliand. Felgende plantesamfund kan udskilles:

19. 

.2.2.1 Pors/Blato..p-domineretkr. 

Plantesamfundet findes udbredt i iavninger i hedeomrader, kilt- 

lavninger samt langs de Midt- og Vestjyske adale bade med tapa- 

gen og soiigen vandmtning. Sphagnum-arter kan mangle. 

Af daminerende arter kan nvnes Biatop Molinia coerulea, Pars 

Myrica gale og til tider Benbrk Narthecium ossifragum eiler 

Tue-Kogleaks Trichaphorum ceaspitasum. 

Af evrige forekommende arter kan bi.a. nvnes Katteskg Nardus 

stricta, Tranebr Oxycoccus palustris, Tormentil Potentilia 

erecta, Eng-Vioi Viola palustris,Hunde-Hvene Agrostis cani- 

na, Aimindelig Star Carex niQra, Nb-Star Carex rostrata, 

Hirse-Star Carex panicea, Stjerne-Star Carex echinata, Klokke- 

lyng Erica tetralix, Hedeiyng Calluna vulgaris, Rundbladet 

Soidug Drosera rotundifoiia,.Piettet Gegeurt Dactylorhiza ma- 

culata ssp. maculata, figur 10, Kr-Tidsel Cirsium palustre, Klokke- 

Ensian Gentiana pneurnonathe, Lyse-Siv Juncus effusus ag Vandnavle 

Hydracotyle vulgaris. 

Piantesamfundet har vret udnyttet til hoslt og/eller grsning og 

blev ofte anvendt til "vandingseng" se kap. 4.2.2.3. 

‘4. 

Figur 10. Piettet Gogeurt er en af overgangsfattigkrets skiliearter 

mod ekstremfattigkret. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

20. 

3.2.2.2 Lyse..Siv/Mose-Bunke-damineret ker. 

Plantesamfundet kan findes i lavninger, omkring vandhuller, langs 

sobredder ag vandleb pa nringsfattig bund. Krets udseende barer 

prg af store tuedannende plantearter. 

De dominerende arter kan vre Lyse-Siv Juncus effusus og Mase- 

Bunke Deschampsia caespitosa med storre eiler mindre indslag af 

Knap-Siv Juncus congiomeratus og BlatopMolinia coerulea. Af 

evrige arter kan f.eks. nvnes Tormentil Potentilla erecta, Eng- 

Viol Viola palustris, Trviekrone Lynchnis fios-cuculi, Hirse- 

Star Carex panicea, Aimindelig Star Carex nigra, K&r-Snerre 

Galium palustre og Vandnavie Hydrocotyle vuigaris. 

Plantesamfundet har vret anvendt til grsning. 

3.2.2.3 Lavtvoksende soiigene kr. 

sadanne kr kan findes langs skrnterne af de Midt- og Vestjyske 

adale samt ved faden af bakker I hedeomrader. Krene har oftest 

en mere artsrig vegetation end de topogene kr. 

De daminerende arter kan vre Sphagnum spp., Sump-Kl1ingetand 

Lotus uliginosusfigur 11 og Smalbiadet Kruld Eriophorum 

angustifoilum. 

Figur 11. Hvor der er bevgeise I grundvandet, vil der I overgangsfattigkrene 

ofte vre fo.rekomst af Benbrk ag/eller Sump-Kllingetand. 

Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

21. 

Af ovrige arter kan bl.a. forekamme Benbrk Narthecium ossifragum, 

Blátop Molinia coerulea, Almindelig Hvene Agrostis tenuis, Flejis- 

gras Halcus lanatus, Katteskg Nardus stricta, Nab-Star Carex 

rostrata, Stjerne-Star Carex echinata, Trv1ekrone Lychnis flos- 

cuculi og Eng-Viol Viola palustris. 

Samfundet har tidligere vret udnyttet til heslet og indgar idag 

typisk i sterre grsningsarea1er. 

3.2 . 2. 4 Sphagnum-damineret hnsk. 

Piantesamfundet findes udviklet, hvor Sphagnum arter har opfyldt 

en relativ nringsfattig so samt i tilknytning til hojmasers iagg 

De dominerende arter kan vre Sphagnum spp., Smaibladet Kruid 

Eriopharum angustifoiium og Tranebr Oxycocus palustris. 

Af ovrige forekommende arter kan nvnes Aimindelig Star Carex nig- 

ra, Dynd-Star Carex iimosa, Nab-Star Carex rostrata, Stjerne- 

Star Carex echinata, Cra Star Carex canescens, Hirse-Star Ca- 

rex panicea, Rundbladet Soidug Drosera rotundifolia, Trvie- 

krone Lychnis fios-cuculi, Kr-Tidsel Circiumpalustre, Piettet 

Gegeurt Dactylorhiza maculatum app. macuiatum oglarmentil Poten- 

tilla erecta-. 

Samfundet er et naturiigt udviklet kar. 

3.2 .3 0vergangsrqkr. 

Overgangsrigk2r har generelt et hejere artsantal end fattigk2rene 

og et sterre indhoid af tokimbiadede urter.

22. 

Antallet af Torvemosser Sphagnum spp. er ringe, og sigten apnar 

kun meget sjident dominans I bundlaget. Derimod kan bladmosserne 

ofte forekomme i store mngder. 

Krtypens karakteristiske arter samt skiilearter mod overgangs- 

fattigkrene sea I tabel 1. 

0vergangsrigkrene findes hyppigst udviklet pa morneafiejringer, 

hvor nringsstoflndhoidet er relativt stort,og har derfor den ster- 

ste udbredelse est og nard for hovedstilstandsiinien under sidste 

istid. Krtypen er den meat aimindelige I Danmark. 

Folgende plantesamfund kan udskilles: 

3.2.3.ilopogene kr med lavtvaksende vegetation. 

Samfundet er generelt temmeiig artsrigt uden egentlige dominerende 

arter. Af hyppigt forekammende arter kan nvnes Maj-Gogeurt Dactylor- 

hiza majalis, Engblomme Trollius europeaus figur 12, Eng-Kabbe- 

ieje Caitha palustris, Vild Her Linum catharticum, Engkarse Car- 

damine pratensis spp. pratensis, Eng-Neilikerod Geum rivale, Al- 

mindeli.g Brunelle Pruneila vuigaris, Krybende Lbeios Ajuga rep- 

tans, Trvlekrone Lychnis fios-cuculi, Toradet Star Carex dis- 

ticha, Almi.ndelig Star Carex nigra, Almindelig Rapgrs Poa tn- 

vialis og Mose-Bunke Deschampsia caespitosa. 

Figur 12. Engblomme en en af overgangsrigkrets skilleanter mod 

fattigkrene og forekommer i kr, den benyttes til grsning og/ 

ellen heslt. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

23. 

Plantesamfundet han tidligere vret udnyttet tii hoslt ag/ellen 

grsning ag udnyttes I dag nsten udelukkende sam grsningsarèai. 

Ved drning ag gedskning kan den opsta grs-daminerede kuiturenge. 

3.2.3.2 Topoqene kr dornineret af heaksende urter. 

Denne krvegetatlan kan betegnes sam et tiigroningssamfund, sam er 

udvikiet pa bekastning af en mere lavtvaksende, artsrig vegetation 

sam felge af ophorende udnyttelse til grsning og/elier hes1et. 

Af daminerende arter kan nvnes Aimindelig Mjedurt Fiiipenduia ul- 

maria, Ladden Dueurt Epilobium hirsutum, Aimindelig Fredles 

Lysimachia vulgaris, Star Nlde Unties dioeca, Hyldebiadet 

Baidrian Valeriana sambucifolia, Tagror Phragmites austra- 

us, Kr-Star Carex acutiformis elier Toradet Star Canex di- 

sticha . Ofte danner nogle af ovenstaende arter en vegetation, den 

bestár af en mosaik af ve1afgrnsede, nsten "rene" bestande. 

Antailet af evnige forekommende arter en strkt afhngig af, hviiket 

stadium tilgroningen befinder sig pa, men arter sam Eng-Kabbeleje 

Caitha palustnis, Kr-Tidsel Cirsium palustre, Kal-Tidsei Cir- 

siumo1eraceun, Angeilk Angelica syivestnis, Skov-Kogleaks Scm- 

pus silvaticus og Almindelig Syre Rumex acetosa en hyppigt fore- 

kommende arter. Endvidere prges vegetationen af begyndende opvkst 

af vedplanter, sam f.eks. Red-El Alnus giutmnosa og Gra-Pil Sa- 

lix cinerea. 

Plantesamfundet en tidligere bievet udnyttet til hos1t og/eller 

grsning, men liggen nu ubenyttet hen. 

3.2.3.3 Mose-Bunke-domineret kr. 

Den Mose-Bunke - dominerede krvegetation findes bade sam en arts- 

rig og artsfattig type, hvor den artsfattige, den domineres strkt 

af grsser, kan vre fremkommet ved drning og gedskning ellen sam 

felge af opherende udnytteise. Den en en glidende ovengang meilem den 

Mose-Bunke-dominenede og den Lyse-Siv/Mose-Bunke daminerede knvegeta- 

tion 3.2.2.2. 

Den dominerende planteart en Mose-Bunke Deschampsia caespitosa ofte 

sammen med Aimindelig Rapgns Poa tniviaiis. Af ovrige fonekommende 

anten kan bl.a. nvnes Lyse-Siv Juncus effusus, Airnindelig Syre 

Rumex acetosa, Agen-Ranunkel Ranunculus anvensis, Aimindelig Rol-

24. 

like Achiliea millefolium, Fiojlsgrs Halcus lanatus, Agen- 

Tidsel Cinsium anvense, Angeiik Angeiica syiveatnis og Almin- 

delig Mjodurt Filipendula ulmania. 

Piantesamfundet han sandynligvis tidligene v2net udnyttet til 

grsning ag/ellen hoslt, men udnyttes i dag udelukkende sam 

grsningsaneal. 

3.2.3.4. Topagene/saligene Star-Stan - darninerede kr. 

Dette plantesamfund kan forekamme langs alob, ud mod seers rer- 

sump samt I tilgraede eutnofe tervegrave. 

Samfundet dominenes af en Ui flene af forskeilige store Stan- 

arter sam f.eks. Top-Star Carex paniculata, Nikkende Star Ca- 

rex acuta, Knippe-Stan Canex pseudocypenus, Tnindstnglet Stan 

Canex diandna og Stiv Star Carex eiata. Endvidere kan fiere 

af rersumpens plantearten fonekomme sam f.eks. Tagren Phnagmites 

australia, Bredbiadet Dunhammen Typha iatifolium, Hvas Avneknip- 

pe Cladium maniscus, Bittersød Natskygge Solanum dulcamana og 

Svntevld Lycopuseurapaeus samt Kr-Tidsel Cirsium palustre, 

Kn-Snenne Galium palustre, K2n-Dueurt Epilobium palustne og 

Kr-Paddenok Equisetum palustre. 

Nogle lakaliteter han sandsynlmgvis vret benyttet til heslet; 

men idag udnyttes samfundet sjldent og da kun til gnsning. 

3.2.3.5. Mosprjede saliciene ken. 

Dette plantesamfund findes udviklet pa lokaliteter med udsivende 

gnundvand og fremtnden ofte sam en hvlvet tenvemasse. 

Plantesamfundet en antsnigt med et stort indsiag af lavtvoksende ur-. 

ten og med et bunddkke, sam pnges af mange fonskellige bladmossen. 

I knet kan den fonekomme arter med en udprget arktisk udbredelse 

f.eks. Gui Stenbrk Saxifraga hirculus sam folge af krets konstante 

iave vandtemperatun Jensen 1970. 

Af daminenede arter kan nvnes BukkebladQ’lenyanthes tnifoliata, Dynd- 

Paddenok Equisetum fluviatile, Sump-Kllingetand Lotus uligmnosus 

samt fonekomst af bladmasser sam f.eks. Paludelia squarrosa og Philano- 

tis fontana. 

Anter sam Kn-Hogeskg Cnepis paludosa, Vinget Penikon Hypericum 

tetnapterum, Kn-Tidsei Cinsium paiustne, Kr-Paddenok Equisetum 

palustre, Leverurt Parnassia palustnis Figur 13, Hjentegrs 

Briza media, Maj-Gegeurt Dactylanhiza majalis, Almindelig Mjodunt

25. 

Fiiipendula ulmania og Biagra Sly Juncus infiexus en desuden 

hyppigt . 

Plantesamfundet en tidiigere sandsynligvis hyppigst bievet udnyt- 

tet tll hoslt. I dag udnyttes samfundet til grsning I farbindelse 

med dniften af tilstodende anealen. 

Figun 13. Leverurt er en af’ ovengangsnigkrets skillearten mod 

fattigkrene. Den fanekommer kun i de lysâbne kr, ved opvkst 

af heje planteanten skygges den bont. Tegning Jens Chn. Schau, 

1982. 

3.2.3.6 Sa1iene kr med hojtvoksende vegetation. 

I dette plantesamfund en antsantallet betydeiigt iavene end i de 

mosprgede soligene ken, og vegetationen en hejere. Masdkket mang- 

len ellen en kun spanadisk udvikiet. 

De dominerende piantearten kan vane Dynd-Paddenok Equisetum fiuvia- 

tile, Almindelig Mjodunt Fillpendula ulmania, Lyse-Siv Juncus 

effusus og Top-Stan Carex paniculata. 

Af evnige anten kan bl.a. nvnes Sump-Kllingetand Lotus uligi- 

nasus, Kn-Tidsel Cirsium paiustne, Bukkeblad Menyanthes tnifolia- 

ta,Kn-Hegeskg Crepis paludosa, Ladden Dueunt Epiiobium hinsutum, 

Dunet Dueunt Epilobium panvifiorum og Vand-.Mynte Mentha aquatica

26. 

samt vedpianterne Gra-Pil Salix cinerea, Dun-Birk Betula pen- 

dula og Rod-El Alnus glutinasa. 

Plantesamfundet kan opfattes sam et tiigroningssamfund dannet ud 

fra det mospngede soligene samfund ved opherende udnyttelse. 

Ekstremnigkn. 

Ekstnemnigkrenes vegetation kanakterisenes af et hojt artsantal 

ofte 20-30 arter pr m2, hvoni den aimindeligvis indgan fiene 

ankideen, og bladmosser kan fonekamme i stone mngder. Torvedan- 

nelsen en i de tapogene samfund sdvan1igvis ninge. Krtypens 

karaktenistiske anter samt skilleanter mod ovengangsnigkret sea 

i tabel 1. 

Ekstnemnigknene findes udviklet pa kalknige morneafiejningen, 

knidtafiejninger, den ligger nn jondovenfiaden, samt pa hvet 

havbund,hvisdemanine aflejninger han et start indhold af skal- 

len. Kntypen en denfor hovedsagelig begnnset til ost og nard 

fan havedstilstandslinien. Krtypen en i dag sjlden,ag fiene 

planteanten, som en karaktenistiske for disse kr, trues af ud- 

. 

Felgende plantesamfund kan * udskilies: 

3.2.4.1 Topogene kn med 1avtvoksende_veqtation. 

Plantesamfundet indeholden bade totalt og pr. m2 et meget hejt arts- 

antal hyppigt med l-fiene sjldne ankideer. 

Genenelt en den j.ngen egentlige daminerende planteanten, men fiere 

-,bl.a. Blatop 

planten/kan iakalt inden for plantesamfundet dominene mindre amra- 

den. Den findes ofte et veludviklet mosdkke. 

Piantesamfundet indehalden 1-flene af feigende arten: Sump-Huil2be 

Epipactispalustnis, Mygblomst Lipanis ioeselii, Pukkeil2be 

Henminium mananchis, Langakset Tradspone Gymnadenia conopsea, 

Melet Kadniver Pnimula faninasa, Rust-Sk2ne Schoenus fennugineus, 

Start Skne Schaenus nigricans figun 14 og Butblomstret Siv 

Juncus subnodulosus.

27. 

Figun 14. Sort Skne en en af- ekstremnigknets skilleanter mod 

ovengangsnigkrene. Planten en sarbar I Danmark og findes kun 

pa enkelte lokaliteten. Tegnlng Jens Chn. Schou, 1982. 

.Af kanakteristisk forekammende arten kan bi.a. nvnes Vibefedt 

Pinguicula vulganis, Kedfanvet Gogeurt Dactyionhiza incarnata 

app. incarnata, Maj-Gegeurt Dactylonhiza majalis, Fabiamstnet 

Kogleaks Scinpus quinqueflonus, Tveba Stan Carexdioica og 

Knogn2b-Star Carex lepidocarpa. Endvidene trffes de fleste 

af de arten, sam en beskrevet under ovengangsnigknene. 

Piantesamfundet en tidligene blevet udnyttet tii hoslt ag/ellen 

gnsning og udnyttes I dag som grsningsaneal. 

3.2.4.2 Topagene kn medhjtvoksende vegetation. 

Dette plantesamfund findes udvikiet pa tiisvarende lakaliteten sam 

de topagene kn med lavtvaksende vegetation. Artsantaliet af dk- 

fneede planter pn. m2 kan vaniene fra 1 til ca. 20, og et egentligt 

mosdkke mangier ellen en kun sparadisk udvikiet. 

Piantesamfundet kan oven sterns omnden dominenes af Butbiamstnet 

Siv Juncus subnociulosus, Hvas Avneknipp& Cladium rnanlscus , Blatap 

ellen Aimindelig’Mjodurt Filipendula ulmania. Endvidene kan den 

fonekamme alle de anten, sam en nvnt under de topogene ekstnemnig- 

kn med lavtvoksende vegetation. 

Plantesamfundet er tidligeneblevet udnytter tii heslet og/eller 

grsning, men sam fige af en opherende udnytteise en der sket en 

tilgnaning med heje urter og evt. trer og buske. Dog kan samfund 

dominenet af Hvas Avneknippe maske henregnes tii rester af pnimre 

krsamfund.

28. 

:E dag udnyttes samfundene kun til ekstensiv gnsning ellen ligger 

ubenyttede hen. 

3.2.4.3Mospnqede soliqenekn. 

Dette piantesamfund findes udvikiet pa iokaliteten med fnemsiven- 

de gnundvand og fnemtnden ofte sam en hvlvet torvemasse. Antal- 

let af unteagtige arten en hejt, op til 30 pn. m2, og den findes et 

veludvikiet mosdkke. Knenes indhald af pianteanter en start set 

sammenfaldende med de mospngede saligene ovengangsnigkn, blot fin- 

des den ydeniigere flonaelementer, sam indicener et hojt kalkindhold 

I grundvandet. 

Af dominerende anter kan nvnes Bukkeblad Menyanthes tnifoiiata; 

men ofte han ingen enkeltanter udpnget daminans. Arter sam Vinget 

Penikon Hypenicumtetnaptenum, Biagnon Stan Canex flacca, Hjer- 

tegns Bniza media, Kr-Hegeskg Cnepis paludosa, Bnedbladet 

Knu1d Eniopharum iatifolium, Kodfarvet Gogeunt Dactyiorhiza 

incannata sap. incannata, Sump-Hullbe Epipactis palustnis 

figur 15, Gui Stenbrk Saxifnaga hinculus, Maj-Gogeunt Dactylonhiza 

majalis, Leverurt Pannassia palustre og Butblomstnet Siv 

Juncus subnodulosussamt mosserne Paludelia squarrosum og Philono- 

tis fontana kan hyppigt fonekomme i plantesamfundet. 

Plantesamfundet en tidligene forst og fnemmest bievet udnyttet til 

hoslt, mens det i dag benyttes til gnsning I fanbindelse med 

dniften af tilstedende gnsningsarealen. 

Figun 15. Sump-Hullbe en den meat almindelige onkide blandt 

ekstremnigknets skillearten mod overgangsnigknene. Tegning 

Jens Chn. Schau, 1982.

29. 

3.2.4.4 Soligene kn med højtvaksende vegetation. 

Plantesamfundet findes udvikiet pa tilsvanende iokaliteter sam de 

mospngede soligene ekstnemnigkn. Antsantailet vanienen fra ganske 

fa arten op til omkning 20 pn. m2, og et masdkke mangler ellen en 

kun sporadisk udvikiet. 

Daminenende anten kan vane Butbiomstnet Sly Juncus subnadulosus 

figun 16, Top-Stan Canex paniculata, Aimindelig Mjodunt Fill- 

pendula ulmania ag/ellen Dynd-Paddenok Equisetum fluviatile. Af 

ovnigt fonekommende arten kan nvnes de samme sam unden de mospngede 

soligene ekstremnigkn, men alt afhngig af de hojtvaksende artens 

grad af daminans, kan fiene lave lyskrvende unter mangle. Endvidene 

ses hyppigt opvkst af vedplanterne Vorte-Bink Betula pendula, og 

Gra-Pil Salix cinenea samt andne pileanter. 

Piantesamfundet en tidligene fonst og fnemmest blevet udnyttet til 

heslt, mens det idag kun gnsses meget svagt ellen liggen ubenyt- 

tet hen og kan of te betnagtes sam et tilgnaningssamfund. 

Figun 16. Butblamstret Sly en den mest almindelige af ekstnemnigknets 

skilleanten mod ovengangsnigknene. Anten en meget vital 

og kan danne store sammenhngende bestande. Tegning Jens Chn. 

Schau, 1982.

3.3 Sumpskove. 

30. 

De natunligt dannede kr samt enge, den iiggen ubenyttede hen, in- 

vadenes gnadvist af vedpianten og kan i lobet af f an 7-15 an am- 

omdannes til fonskeliige typen af knatsamfund se kapitel 4.2.3. 

Disse plantesamfund kaldes sumpskove. Undenvegetationen I disse 

sumpskove ndnes gnadvist fna at besta udelukkende af lysknvende 

krplanten til en mere skyggetalende skovbundsvegetation med islet 

af enkelte knp1anten, den dog sjident biamstnen. 

Sumpskovene kan sâledes Ikke apdeles efter de skillearter, den blev 

benyttet fon ken, men inddeies eften de dominenende tnanten i ty 

penne: 

a. Pilesump - med dominans af en til flere af arterne Gra-Pii 

Saiix cinerea, Oret-Pil Salix aunita og Femhannet P11 

Salix pentandra. 

b. Birkesump - med daminans af Dun-Birk Betuia pubescens ag/ellen 

Vonte-Bink Betula pendula. 

c. Eliesump - med dominans af Red-El Alnus glutinasa. 

d. Askesump - med daminans af Ask Fraxinus exelsion. 

e. En kombination af flene af de ovennvnte arter samt indslag af 

andre anten. 

Ovengangen meilem kn og sumpskav en glidende.

4. BAGGRUND FOR PLEJE 

31. 

Ved enhver plejeopgave er det vigtigt forst at opstille en mâlst 

ning far det pagldende plantesamfund far at fastsla hvilken til- 

stand, den enskes bevaretigenskabt. En sadan malstning kombinenet 

med kendskab til de enkelte masetypens opstaen, udbredelse, even- 

tuelle tidligere udnyttelse, samfundsstnuktun, dynamik samt tnusienne 

mad plantesamfundenes fontsatte eksistens muliggor dernst en vunde- 

ning af piejebehovet. 

_._i Hojrnoser. 

4.1.1. Udbnedelse. 

Opiysningen am antal og beliggenhed af hojmasen I 2ldne tid kan fin- 

des i Thegersen i942.Disse oplysningen stammer fna Hedeselskabets 

systematiske eng- og maseundersogelse, som en udfent I peniode 1919- 

1941. Undersogeisens formal van at skaffe kendskab til de bnndsels- 

nessouncer, den fandtes 1 de danske masen, og den en i den fonbindelse 

medtaget aile moseanealer oven 5 ha, hvon tonvelaget en mere end 30 cm 

tykt. Thegensen 1942 given ikke nagen entydig definition af hejma- 

sen, men omtaien dem som iyngkldte og vnende udvikiede fna lavmosen 

ken. Dette sandsynliggon, at de moser, sam Thogensen 1942 benvnen 

hejmoser, agsa kan definenes sam hejmosen eften de knitenier, der an- 

vendes I dénforeliggende plejemonognafi. 

Aaby 1980 han pa baggrund af Thegersen 1942 opgjont antallet af 

hejmosén, sam indgân I mosekompieksen stenne end 5 ha, til 668 1 1919. 

Udbnedelsen af disse hojmoser en segt anskueliggjort pa figun 17. Fi- 

gunen en fnemkommet ved en sammenstilling af negionale kant i Thogensen 

1942, sam visen fonskellige mosetypers fonekamst. 

I 1973 kendte man kun 7 hejmaser I Danrnank, mens den I dag kendes 

ialt 29 lokaiiteten med fanekomst af hojmasevegetation. Blandt disse 

lakaliteter en kun 13 stonne end 5 ha. I forbindelse med arntennes 

§ 43 negistneninger en den dog hab am, at antallet af kendte hej- 

moser eges. Figun 18 visen de nuvnende 29 kendte hejmoselokaliteter. 

Hojmasen en en natuntype, den han eksistenet I Danmank I mindst 6000 

an. Ud fna ovenstaende kan det imidlentid konstatenes, at antallet 

af hojmasen en blevet knaftigt neducenet 1 lobet af de sidste antler. 

Det en denfan ydenst vigtigt at sikne eksistensen af de nuvnende 

hojmosen, saledes at natuntypens kanaktenistiske plante- og dyneliv 

kan bevanes.

32. 

Figun 17. Udbnedelse af hejmosen 1 1919, sam indgar I mosesamfund stenne 

end 5 ha. 

Fnemstiliet ud fra Thegensen 1942.

33. 

Figun 18. Udbnedelse af alle nuv2nende kendte hejmoser. 

Delvls fnemstillet ud fna Aaby 1980.

34. 

l.2 Kultunindgneb - tnuslen. 

Den stone aneai- og antalsmssige tilbagegang af de danske hejmosen 

skyldes fonskellige kultunindgneb, og henunden kan tonvegnavning nok 

betnagtes sam det indgneb, den han odeiagt de fieste hejmosen. 

Tervegnavning I hejmoser til privat brndse1sforbrug har fundet sted 

igennem arhundreden og kan dinekte spores tilbage til middeiaidenen 

Asbink et ei 1973. Ogsa inden fon industnien en tony blevet anvendt 

tii bnndsel. Asbink et ai 1973 angiven saledes, at dniften af 

Holmegânds Glasvnk 1 penioden 1825 tii 1924 udelukkende van baseret 

pa tony sam bnndsei. Denne tony blev hentet fna den nniiggende 

Holmegands Mose. 

Udnyttelsen af tony han genereit vnet meget svingende. Et typisk 

eksempel henpa en penioden fra 1. tii 2. verdensknig, hvon den under 

de to knige biev pnaduceret store mngden af tony, mens pnoduktionen 

van betydeligt mindne i de mellemliggende an figun 19. 

Milliarder Stk. 

12 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

0IIk 

5 

4 

3 

2 

Tørveproduktionen 1916-41. 

1117181920 M3738394O41 

Figun 19. Tonvepnaduktionen i Danmark fna 1916 til 1941. 

Thegensen 1942.

35. 

Idag forgar den stadig en industniei udnyttelse af tidligene el- 

len stadig eksistenende hojmoser, idet den af tonven bade pnoducenes 

bnndsel tenvebniketten ellen jondfonbedningsmiddei tonvesmuld 

Med de madenne maskinen, den benyttes I dag, odelgges hejmasenne to- 

talt, idet torvelaget simpelthen fjennes fuldstndigt. 

Pnivat tonvegnavning fonegar i dag kun enkelte steden og da kun I 

beskedent omfang. Flene steden kan den dog konstatenes en oget inte- 

nesse for tonvegnavning, sikkent p.g.a. de stigende enengipniser. 

Udover at tonvegravningen dinekte fjennen dele af hejmosenne, han 

gnavningen ogs& en dnnende effekt, hvis vinkning afhnger af, hvor 

dybt den graves se kapitel 4.1.3 ag 6.2 I aiie tilf1de oges has- 

tigheden af hojmosens tilgnoning med trer. 

Tonvegnavningen og dens folgen udgon i dag den stonste tnussel mod 

hojmoserne. 

Afvanding en Ugeledes et kultunindgneb, den han odeiagt betyde- 

lige hojmoseanealer. Afvandningen en ofte sket I kambination med 

torvegnavning, ag hejmoserne en denefter blevet omdannet til ager- 

jond. I dag udger afvandning nppe nogen neel tnussel mod hejma- 

senne; men indgnebet vii ligesom ton.vegnavning nesultere I en total 

edeiggelse af plantesamfundet Asbink et al 1973. 

Fânegrsning og tilplantning med nletren en Ugeledes potentiel- 

ie truslen mod hojmoserne. Mentz 1912 a. 262 angiven, at afgns- 

ningen pa hejmosenne kun forekom I meget begrnset omfang og heslt 

formodentlig slet ikke. I mosernes udkant, hvor gnssen ag starer ud- 

gjonde et beskedent gnundlag fan en udnytteise, van pavirkningen dog 

. 

I dag en den neelle tnussel fna fregrsning og tilplantning sand- 

synligvis ret ninge. 

De omtalte kuitunindgreb han kun destnuktive effekten pa hojmosen. 

Hejmosenne en nemiig natuntyper, sam hverken I denes opstaen ellen 

nuvrende eksistens en betinget af kultunmssige faktonen. 

4.1.3 Stabilitet - vegtationsudvikiing. 

Hvis den med stabilitet menes hastigheden, hvonmed et piantesamfund 

ndres, en de ikke kuitunpavinkede hejmasen de mest stabile abne 

fugtigbundssamfund, den findes.

36. 

Fiene engelske forskere betnagten endog hojmosen sam et klimaks- 

samfund slutstadiet I en vegetationsudvikling. Den findes I dag 

fiene fonskellige teorien, den belysen vegetationsudviklingen I 

. 

Den fonste teoni, den omtales, folgen Hansen 1969 og forudst- 

ten, at hojmasen han et tue-hoijesystem. Tilvksten af tonvemos 

sken da for storstedeiens vedkommende i holjenne, saledes at disse 

eftenhánden haves I fonhald til tuenne. Nan heijenne nan op i ni- 

veau med den gamle lyngk1dte tuetop, gr denne oven I et fonsump- 

ningsstadium. Det bevinken, at lyngen visnen, torvemas indvandnen, 

og den dannes en helje, den hvor den for van tue, mens de tidlige- 

ne hoijepartier langsomt omdannes tii tuer. En sadan udvikiing en 

skitsenet pa figun 20 og giver ophav til en hojmasepnofil med 

iinsestnuktun figur 21. Hojmasen siges at have et negenena- 

tionskompleks Hansen 1969, Asbink et al 1973 S. 6. 

TUE 

6 Calluna-Cladonia-sarnfiuid 

4 

S Calluna-Sphagnum magellanicum-samfund 

4 Eriophorum vaginatum-Sphagnum magellanicum-samfund 

3 Rhynchospora ciba-Sphagnum tenellum-sarnfund 

H0LJE + 

2 Rhynchospora alba-samfund 

+ 

1 Zygogonium-samfund 

Figur 20. Eksempie pa vegetationsudvikiing i en hojmose med linsestruktur. 

Tuesamfund og heijesamfund en adskilt af den stiplede 

linie. 

Hansen 1969. 

I - 

. TUE HØJLE TUE HOJLE TUE 

Figun 21. Hojmoseprofi]. med linsestnuktun. pa ovenfladen ses 3 

tuen og 2 holjer. Tueterven en sort., mens hoijetorven en lys. 

Tuetonv og heijetenv veksien regelmssigt unden givne punkter 

Hansen 1969.

37. 

Den anden teoni folgen ligeledes Hansen 1969 og fonudstten igen, 

at den findes et tue-heljesystem. I felge denne teoni en tuecentre- 

nes og holjecentnenes placening nogenlunde kanstante gennem lange 

tidsnum.Successionen fonegar kun i kontaktomnadenne mellem tue og 

helje, hvilket han bevinket, at tue-hoijesystement udvikles i net- 

ning af tuevegetation, hvis klimaet en Inde I en nelativ tor penio- 

de, ellen mad hoijevegetation, hvis den indtrffen en fugtig klima- 

peniode. Hvis tuerne bneden sig helt ud over heijenne som folge af 

en ingere tids relativt tort kiima, afspejles dette I tonveprofi- 

len sam et ensartet tonvelag - en nekunnensflade. I tilfide af, 

at en ny fugtig peniode indtrffer, udvikles et nyt tue-heijesystem, 

men tuennes og hoijennes centne opatan da uafhngigt af det tidli- 

gene system. 

En sadan vegetationsudvikling en skitseret pa figun 22 og giver 

ophav til en hojmosepnofil med paddehatstnuktun figun 23.. 

I folge Hansen 1969 kan den bade fonekomme hojmasen med linse- 

stnuktun og med paddehatstnuktur. 

Aaby tif. samtale 1981 mener, at teonien, den fonen til en hoj- 

mosepnofil med iinsestnuktun, en unealistisk, hvonimad teanien bag 

I 

4 Calluna-Eriophorum vaginacum-samfund 

i 

I 

3 

4+ 

Calluna-Sphagnum 

magellanicum-samfund 

TUE . 

3’ 

+ 

Calluna-Sphagnum . 

. . 2 Oxycoccus quadripetalus 

Sphagnum magellanicum.. 

renellum-samfund . samfund 

- 

HØLJE 

2’ Rhynchospora alba- 

Sphagnum cuspidatum 

Sphagnum tenellumsamfund 

- 

vi . V 

1 Rhynchospora ciba-Sphagnum cuspidatum.samfund 

Successionen ved Successionen ved 

tuens sydvestside tuens nordøstside 

Figur 22. Eksempel pa vegetationsudvikiing I en hojmose med paddehatstnuktun. 

Tuesamfund og holjesamfund en adskilt af den punktenede 

iinie.I venstre side af figuren sea vegetationsudviklingen 

ved tuens sydvestnand, mens hojne side viser vegetationsudviklingen 

ved tuens nondeâtnand. De fuldtoptrukne pile giden I penioden, 

hvon tueaneaienne tiltagen i omfang tent kiima. De stiplede pile 

glden I penioden, hvon holjerne bneden sig fugtigt klima. 

Hansen 1969. 

I 

I 

I

38. 

sv TUE HOJLE TUE HOJLE TUE NO 

Figun 23. Hojmosepnofil med paddehatstnuktur. pa ovenfiaden ses 

3 tuen og 2 hoijen. Tuetonven en sor, ag hoijetonven en iys. 

I visse niveauen 1 profilen han tuerne bnedt sig pa bekostning af 

holjenne tent og varmt klima, mens forholdet en lige omvendt 

I andne niveauer fugtigt og kaldt klirna. Hldningen af tuecentnene 

mad Nø skyldes en storne tuevkst i denne netning, sam folge 

af tuens skygge- og lvinkning. Ved RY ses en nekunnensfiade. 

Hansen 1969. 

paddehatsstnuktunen anses fan vnende deivis nigtig. 

I Dnaved Mose han Aaby 1976 pavist, at tuenne han haft sarnme 

placening I mere end 2500 an. I terre penioden han tuevegetationen 

bnedt sig pa bekostning af hoijevegetationen, mens mere fugtige peni- 

oden han haft den madsatte effekt. Den en hen saiedes tale am et 

stabiit tue-heljesystem, hvad angar placeningen af tuennes og heijen- 

nes centre. 

Aaby tif. samtale 1981 menen, at tue-hoijesystemet en et fnast- 

fnomen, sam skyldes en kombination af star fugtighed og en nelativ 

lay tempenatur am vinteren. Vandet i torven udvides og presser mateniale 

op I tuen, hvorpa tuevegetationen fan fste. Tue-holjepnocenten 

afhnger pa den made af de klimatiske forhold; men den findes dog 

flene steden ogsa kunstige hoijer I form af torvegnave. 

Ifelge Aaby fIf. samtale 1981 findes den kun natunlige tue-heljesys- 

temen i. omnaden med oceanisk klima, d.v.s., I de fieste jyske hojmosen. 

I Aaby 1980 en angivet I hvilke hojmosen, den findes udvlklet tuehoije- 

systemen.

39. 

14 . 

Hansen 1969 han ved C - datening i Dnaved Mose bestemt den gen- 

nemsnitlige tenveti1vkst til 0,64 mm am aret. Samme sted han Aaby 

1975 bestemt en nettotiivkst pa meiiem 0,16 og 0,80 mm am anet, 

hvilket en inden fan den narmale vaniation fan nondeunopiske hoj- 

maser. Denne tiivkst han fan fiere af vane hejmosen fanegaet gennem 

nagle tusinde an I takt med en cykilsk vegetationsudvikilng, d.v.s. 

at den ubenente hojmase pa langt sigt han vnet meget stabii. 

I feige Granlund 132 vii der imidlentid vane en ovne grnse 

for en hojmoses vekst. Denne grnse bestemmes af en kombinatian af 

middeinedber, fondampning og afstromning pa den pagldende lokali- 

tet, og nan gnnsen en naet,dannes en nen tuevegetation - et stag- 

nationskompieks, sam i felge Asbink et al 1973 s.6 eftenhanden.: 

omdannes til birkeskov. Granlunds 1932 ideen en dog ifoige Aaby 

tlf. samtale 1981 udeiukkende pavist for svenske hojmosen uden 

natunlige tue-heijesystemen. 

Hvonvidt den i uforstynnede danske hojmosen sken en meget langsam, men 

dog netningsbestemt succession hen imod birkeskov,en umuligt at 

afgore med sikkenhed. Det kan dog konstateres, at ved menneskeiige 

indgneb sa sam tonvegnavning og afvanding sken den huntigt store 

ndringer i vegetationen... De to former for indgreb fonánsagen nem- 

iig en generel vandstandssnkning i mosen, hvorved nedbrydningen af 

det ovenste tonveiag accelenenes, og den frigeres nningsstoffen. 

Mentz 1912 s. 261beskniver,, hvonledes tonvemossenne efterhn- 

den fortnnges, mens dv2rgbuske og specielt Hedeiyng Calluna 

vuiganis fan stedse storne dominans. Etableningen af tnen og buske 

favonisenes iigeiedes, og birkeskoven vil I de fleste tilflde ne- 

pnsentene slutstadiet fan den kulturpavinkede hojmase. Tnenne vii 

med denes store fordampning seiv medvinke til en ydenligere udter- 

ring af det evenste tervelag. Bundvegetationen i binkeskoven vii 

oftest domineres af Biátop Moiinia caenulea, den bedre talen skyg- 

gepavinkningen fna trenne end f.eks. Hedelyng Cailuna vulganis. 

Ud oven tenvegravningens geneneile snkning af vandstanden I hej- 

moser afhnger vegetationsudvikiingen I de enkelte tonvegnave af, 

hvor dybt gravningen en fonetaget. Det han nemlig afgonende betydning, 

hvonvidt man ved gnavningen gennemtnngen det vandstandsende 

tonvelag og nn ned til det egentiige minenogene grundvand Asbink 

et al 1973 s. 27. Ved torvegnavning kan den saledes vane mulighed

40. 

fan at skabe bade nelativt nningsnige og nnIngsfattige vandhul- 

len, den eftenhánden gnon til og omdannes tii henholdsvis nigkn 

og fattigkn. Disse kn kan da invadenes af forskellige vedplanten. 

44.4 Dynelivet 

Zoologisk set en hojmosen net danligt undensogt, ag dynelivet be- 

lyses denfon net ovenfiadisk. 

Asbink et al 1973 a. 110-113 gon status oven fundne myre- og 

fuglearten i henhoidsvis 3 og 4 danske hojmoser tabel 3 og 4. 

Draved Kongsmose 

LiVe Vildmose 

Storelung 

Myrmica Iaevinodis Nyl. 

M. ruginodis Nyl. 

Formica picea Nyl. 

Leptothorax M acervorum 

Lasius niger L. 

LflavuaF. 

Formica exsecta Nyl. 

F. uralensie Ruzsky. 

F. fusca L. 

Lasius fuliginosus Latr. 

Formica pressilabris Nyl. 

F. rufa L. - 

Myrmica lobicornia Nyl. 

Formica sanguinea Latr. 

Tetramorium caespitum L. 

- . - Myrmica scabrinodis Nyl. 

F. 

. 

. 

1 

1 

1 

1 

I 

I 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

3 

3 

3 

3 

3 

3 

3 

2 

2 

2 

2 3 

label 3. Oversigt over fund af myreanten pa 3 danske hojmasen. 

Asbirk et al 1973 

2 

2 

2 

3

41. 

LIIIe Vlldmose 1 

Store Vildmose 2 

Storelung 3 

Holmegeards Mose 4 

Gráand 1 4 

Krikand I 2 4 

Atlingand 1 

Skeand 1 

Urfugi I 2a 

Trane 1 

Rørhøne 1 

HjejIe ib - 

Dobbeltbekkasin 2c 4c 

Storspove 1 2 

Tinksmed 1 

Brushane 1 2a 

Httemáge 1 

Gøg - I 2 3 4 

Mosehornugle 1 

SangIrke 1 2 3 

Solsort . 4 

Bynkefugi . 4 

Havesanger 3 4 

Tornsanger 3 4 

Løvsanger 3 4 

Engpiber 1 2 

Skovpiber , ‘ 

3 4 

Dompap 3 4 

Gulspurv 3 4 

Rerspurv 3 

a: Urfuglen 09 Brushanen liar før I tiden før 1 920’erne ynglet pa 

Store Vlldmose Kristensen, 1945. a. 219. men deres nuveerende 

status kendes ikke med sikkerhed. 

b: Hjejlen har far i tiden ynglet pa Lille Vildmose, men er nu forsvundet 

herfra som ynglefugi. 

c: Dobbeitbekkaslnen er set I parringsflugt over højmosefladerne 

pa Store Vlidmoee og Holmegaards Mose. men arten kan mãske 

have ynglet I de tllstøciende biotoper. 

label A. Oversigt oven yngiefugle p 4 danske hojmosen. 

Asbirk et al 1973. 

For fuglenes vedkommende tabel 4 en Liile Viidmase ag tii dels 

Stare Vildmose ene am at repnsentene den fuglefauna, den en karakt.enistisk 

for den abne hejmosefiade, idet artsantallet dominenes 

af ande- og vadefugle. I de stnkt kultunpavirkede hojmosen som f. 

eks. Stonelung‘ og Holmegárds Mose han opvksten af vedplanten be- 

virket, at fuglefaunaen totalt dominenes bade ants- og antalsmssigt 

af spunvefugle. 

Fansog med rydning af tnTopvkst pa Stonelung han vist, at stonnel- 

sen af spurvefugienes papuiationen ikke pavinkes nvnevndigt. Fugle- 

ne fiyttede blot denes tennitanien til trenne I nanden af hejmosen 

Asbink i975.

42. 

Efter nydningen ynglede 5anglnken i mosen en enkelt sson Asbirk 

1975. Dette kan betnagtes sam et positivt nesultat af nydningen., 

idet Sanglnken en enaimindelig forekammende ant pa destore b- 

ne hejmasen Asbink et al 1973. 

Af ovnige dyneanten, den en kanaktenlstiske for hojmosen, nvnen 

Asbink et al 1973 s. 52 sommenfugieantenne Engnandoje Coeno- 

nympha tullia, Mosepenlemonsommenfugl Bolonia sifanica, Mase- 

biafugl Lycaenopsis angiolus og Violet biafugl Vacciniina op- 

tiiete, den alle en knyttede til fonskellige hojmoseplanten. 

Disse sommenfugleanten vii selvfolgeiig ogsa fonsvinde, hvis hoj- 

mosen udvikles til et bint

43. 

lede af den tidligene og nuvnende udbredeise af ekstnemnigkn via 

oplysninger am fonekomsten af nogle plantearter, den en skille- og 

ledeanten fan netop disse kn figur 24. Metoden angiven dog kun 

en del af de danske ekstnemnigkn, da den ikke foneliggen oplys- 

ningen am udbnedelsen af alle ekstnemnigknets skilleanten mad oven- 

gangsnigknet. De fremkomne nesultaten afspejien derfon mere den 

pnocentvise tilbagegang af ekstremnigkn end deres faktiske udbne. 

delse. 

12. 

Figur 24. Onkideenne Mygblomst V, Pukkellbe V og Langakset 

lnadspane E samt halvgnsset Rust-Skne E en skiile- og ledeanter 

for ekstremnigknene. De 4 anter en ailesarbare V ellen 

truede E iDanmark. Tegningen Jens Chr. Schou,1982.

44. 

lii belysning af ekstnemnigknenes tilbagegang en den kanstnuenet 

kont, den visen lokaliteter med fanekomst af 1 ellen fiene af fol- 

gende anter 1 Mygblamst Lipanis Loeselli, Langakset Tnádspore 

Gymnadenla conapsea, Pukkeiibe Henminium manonchis ag Rust-Sk- 

ne Schoenus fennugineus henholdsvis for og eften 1950 figun 25. 

Figun 25 visen et fald I iokaiiteten indeholdende mindst 1 af de 4 

planteanten fna 207 tii 33, hvilket svarer til et fald pa 84 %. Reelt 

en dette fald dog endnu stonne , idet den botaniske viden am Danmank en 

oget betydeligt de senene an. De 2ldre aplysningen am fund af de 4 

planter en denfor strkt undenrepnsentenet. Denne mankante tilbage- 

gang ma anses fan at vre nepnsentativ for den genenelle udvikiing 

inden for de danske ekstremnigkn. Den en saledes vinkelig gnund til 

at gone en meget knaftig indsats for at bevane she de nuvnende lo- 

kaiiteten med ekstnemnigknvegetation I Danmank. 

De soligene nigkn repnTsenterer en anden nelativ velafgnnset en- 

hed. Disse kr kan dog henfenes til enten ovengangsnigkr ellen 

ekstremnigkr alt afhngig af kalkindhaldet I det fnemsivende vand. 

En art sam Gui Stenbnk Saxifraga hirculus en udelukkende knyttet 

til soligene nigkr, og dens fonekomst for og eften 1950 figur 261. 

kan derved give et vist billede af den generelle udviklinginden 

for denne krtype. Det sea af figunen, at den en sket et fald I an- 

tallet af iokaiiteten med fonekomst af Gui Stenbrk Saxifnaga hincu- 

ius fna 98 tii 22 svanende til et fald pa 76 %. Ogsa fan denne kn- 

type en det nodvendig med en malrettet indsats, hvis kntypen skai 

kunne bevanes i Danmark. Gui Stenbnk en vist pa figun 27. 

Disse to krtypers tiibagegang I Danmark en sandsynligvis ikke 

enestende inden fan de danske kramnaden, men nepnsenterer an 

tagelig den geneneile tendens. Ansagen til denne tilbagegang be- 

lyses i de felgende kapitien 4.2.2 og 4.2.3. 

A.2.2 Kultunindgneb - tnuslen. 

Kr en gennem fiene anhundneden blevet pavinket af mennesket pa 

mange fonskellige maden, f.eks. ved tonvegnavning, afvanding og 

godskning, engvanding, gnsning, hos1t, tilplantning ag opfyid- 

ning. Fiene af disse indgreb han udgjont ag udgon stadig tnuslen 

mod knenes eksistens, mens andne .indgneb en vsentlige faktonen 

fan opnetholdeisen af bestemte vegetationstypen. I sidstnvnte 

tilfide vii en ophorende udnytteise denfon udgone en tnussel mad 

den fonekommende vegetation.

Fund for 1950 

cr 

Figur 25. Lokaliteten med forekomst af mindst en af arterne Mygblomst L 

loeselil, Langakset Tradspore Gymnadenia conopsea, Pukke11be Hermin 

chis ellen Rust-Skane Schoenus ferrugineus for 1950 og efter 1950. 

Kortene en konstruenet ud fra Lejtnant og Worsee 1977a, 1977b og 1977

Figur 26. 

hirculus 

Lojtnant 

Fund for 1950 

Lokaliteter med forekomst af Gui Stenbrk Saxi 

for 1950 og efter 1950. 

og Worsee 1978.

47. 

Figun 27. Gui Stenbrk en ledeant fan de sailgene nigkn. Anten er 

sanbar I Danmark. Tegning Jens Chn. Schou, 1982. 

I kapitei 4.1.1 og 4.2.1 blev det konstatenet, at hejmaserne, 

ekstremnigknene samt de soligene nigkn antaismssigt en gaet 

mankant tilbage. At denne tilbagegang en genenel fan maser og 

enge ses af figur 28, sam visen et eksempel pa den anealmssige 

udvlkilng af disse natuntyper I et omnade pa Fyn. 

Ansagen til denne meget fonunoligende udvikiing skyides fiene af 

de fernevnte kultunindgreb, ag den vii I det feigende blive rede- 

gjort far effekten ag baggrunden for disse indgneb. 

Torvegravninq 

Kn en lige som hejmoser tenvedannende plantesamfund, hvon den 

tidligene I ston udstnkning en gnavet tony bade til pnivat og 

industnielt bnndselsfonbnug. 

Tonvegnavningens effekt pa et krsamfund afhngen bl.a. af det 

afgnavede aneals storrelse i fonhoid til krets samlede stonrelse, 

dybden af gnavene samt efterbehandlingen af torvegravene. Gene- 

nelt edelgges den del af knet, hvan den graves; men ogsá de til- 

stedende omnaden benones, da tonvegnavene han en via dnnende effekt. 

Hvor stan denne drningseffekt vii vre, afhngen bl.a. af tonvens 

hydnauliske ledningsevne gennemtnngelighed fan vand samt gnave- 

nes piacening, aneal og dybde. Eften gnavnlngens apher sken den 

ojeblikkelig en begyndende genvkst af torvegnavene Mentz 1912 

S. 117 og 150. Hvonvidt den opnindelige vegetation kan genskabes,

48. 

og hvor huntigt det I givet fald vii ske, en umuligt at forudsige. 

Det vii bl.a. afhnge af, hviike anten, den han muiighed far at 

etablenes, samt afstandene til potentielie spredningskiider. 

Figun 28. Udbredeisen af enge ogkn pnikket signatun 

Vindinge a ag Ladegands a pa Fyn I an ca. 1800 og 1973. 

kanstnuenet ud fna udskiftningskant fna amkning an 1800 

1:25000, 1312 I Nø. Maiestaksfanhoidene en ca 1:65000. 

âr 1800 

1" âr 1973 

omkring 

Figunen en 

og GI-kort 

Det sea af figunen, at engene ag knene aneaimssigt en gaet strkt 

tilbage, ag samtidig en det sammenhngende netvnk af vadamnader 

spiittet op I mindne ag mene isaierede lokaiiteten. Henved en ovenlevelsesmulighedenne 

fan vadamnadernes plante- ag dyneanten genereit 

bievet fanninget. 

a

49. 

lonvegravning han edelagt mange kromnaden. I dag en den pnivate 

torvegnavning dog pnaktisk taget ophont, mens den stadig fonegan 

en vis industniel pnoduktion af tonvebnlketten og Sphagnum til 

jondfonbedningsmiddel. I dag udgon tonvegnavning denfon kun en 

tnussei mad de tenvemosdannede ekstnemfattigkn og ovengangs- 

fattigkn af hngesktypen, da disse nelativt let vil kunne ud- 

nyttes Thogersen 1942 a. XI. 

4.2.2.2Afvandingog gedskning. 

Afvanding af knene med det formal at forbedne hokvaiiteten ei- 

len med henblik pa en senene opdynkning ellen tilpiantning med 

tnen en nok det kultunindgreb, den han edelagt de fieste ken, 

idet afvanding kan foretages I alle krtypen. Afvanding af kn 

kan typisk besta I gnavning af dnningskanalen I seive knomrá- 

det; men ogsa genenelle vandstandssnkninger i fonbindeise med 

udnetning ag iegu1ening af aleb samt fonskeiiige fonmen fan 

vandindvinding vinken ode1ggende pa krenes plante- og dyneiiv. 

Afvanding af at kr eftenfelges ofte af en godningstilforsei, 

hvilket bevirker, at grsser sam f.eks. Mose-Bunke Descham- 

psia caespitosa, Rod.-Svingel Festuca rubra, Fiejisgrs Ho1- 

cus lanatus, Eng-RapgrTs Poa pratensis SSp. pnatensis og Vel- 

lugtende Gulaks Anthoxanthum odoratum fnemmes, mens haivgns- 

serne fontrnges Mentz 1912 s. 115, Mentz 1917 a. 9. 

Larson 1976 a. 41 og Duffey et al 1974 s. 201-202 ansen kvl- 

stofgodning for at have de alvanligste effekter p k2nfionaen. 

Artsantallet falden, og arter sam Aimindelig Reilike Achilles mu- 

lefolium, Horse-Tidsel Cinsium vuigare, Mlkebette Taraxacum 

sp., Aimindelig Syre Rumex acetosa, Gnsbiadet Fiadstjerne 

Stellania gnaminea samt ovennvnte gnssen begunstiges, mensbi.a. 

alle onkideer udkankurnenes og fonsvinden se endvidene kapitei 

5.2.1.5.4. 

pa denne made en mange knsamfund bi.a. iangs de midt- og vest- 

jyske alob bievet edelagt og omdannet til "kuitunenge" Mentz 

1912 S. 17, Stnuckmann et ai 1943 s. 77. 

Afvanding han dag ofte vist sig pa iangt sigt at vane en bekoste- 

hg og besvnlig affne. Ikke blat en den i fiene midt- og vest-

50. 

jyske omnaden sket en intensivenet akkenfanunening, sam foige af 

snkning af gnundvandsspejlet; men det vii ofte ogsa vane nedven- 

digt hele tiden at udbedne dnningen, specielt hvis den en tale 

am kn med et nelativt tykt tonvelag. Det skyides, at iittiigan- 

gen ved vandstandssnkning oges, hvonved nedbnydningen af det anga- 

niske mateniale accelenenes. Torven synken denfon sammen, ag gnund- 

vandet fan relativt huntigt atten kontakt med jandoverfiaden. Det 

han vret iettest at afvande de knamnaden med et tyndt tonvelag 

som f.eks. fiene ekstremnIgkn Jensen 1970 a. 382, og denne kn- 

type er da ogsa gaet strkt tiibage se figun 25. 

Afvanding og gedskning af kr betyden, at den kanaktenistiske ye- 

getation uigenkaldeiigt edeigges. Da det stadig en muligt at gennemfene 

visse afvandingsprajekten tnads sknpede regien fna myndighedennes 

side, udgor dette indgneb i dag en stor trussei mod 

vane kramrden. 

4.2.2.3 Engvandinq. 

Knamraden iangs vandlob biev ofte udnyttet til "vandingseng&’ 

Mentz 1912 a. 17. Ved hjip af kanaisystemen, dmningen og siuser 

kunne vandstanden neguieres og eften hos1t og grsning blev anealenne 

ovensvemmet med âvand Baker 1937, Sheaii 197i, Larssan 1976 

S. 13-14. Denne oversvommeise skete am vintenen, og engene biev da 

tilfert nningsstoffer stammende fra det anganiske og uongansiske 

mateniaie, den transponteredes af avandet. Endvidene blev engvan- 

dingen benyttet sam et avennislingssystem I vkstssonen, saledes 

at engene altid van sikret mod udtonning Buttenschon 1981. 

Fna jennaldenen og fnem til udskiftningen han vandingsengene sand- 

synligvis udgjont en meget vigtig forudstning fan befaikningens 

eksistens Lansson 1976 a. 14. I dag en disse vandingsenge me- 

get sjldne, men kan dog stadig sea ved Gram A og Celsa, og lange 

mange stenne aer specielt i Vestjylland findes den fiene mere ei- 

len mindne intakte engvandingskanaien Buttenschon 1981. 

4.2.2.4 Gnsninpg hes1t. 

Udnytteisen af kn og andre vadomnaden til hoslt fik fonst I 

jennaldenen en fnemtndende noile I folkehushoidningen. Det

51. 

kyides, at mennesket fonst pa dette tidspunkt van i stand til at 

lave tiistikkeiigt gode sianingsnedskaben Ivensen 1967, Lanssan 

1976 S. 13. Gnsning af kn en denimad fonetaget, lige siden be- 

foikningen anskaffede sig husdyn og biev mere bafaste Lansson 

1976 a. 13. 

Langt de fieste eksistenende kn han vnet udnyttet ellen udnyttes 

stadig til gnsning ag/ellen hesit Mentz i9i2, men maden, hvor- 

pa de han vnet anvendt, han vanieret meget alt eften kntypen 

og traditionen I de enkeite egne. 

"Grsmosen" topogene k2n med daminans af gras og unten biev normalt 

. benyttet til hesit, sam regel kun 1 gang aniigt og denefter til 

gn2sning Mentz 1917 s. 9. Dette monster genfindes I fiere lande 

bl.a. I Svenige Lansson 1976 s. 14-15 og I England Duffey et al 

1974 5. 31. Mentz 1912 s. 76 omtaler dog, at "Deschampsia caespitosa 

Mose-Bunke-engen" ofte biev siaet 2 gange ânligt, hvorefter 

afgrsning fandt sted. Andre "grsmosen" blev udeiukkende 

andvendt til afgnsning og fik eftenhanden et meget stont antal 

stende tuen p.g.a. kneatunernes nedtnampning af den blede jardbund 

meliem tuedannende arter sam Blâtop Moiinia caeruiea, Mose- 

Bunke Deschampsia caespitosa, Lyse-Siv Juncus effusus, Knap-Siv 

Juncus conglomeratus, Top-Star Carex paniculata og Katteskg 

Nardus stnicta. P&-tuerne kunne der etabieres vedpianten. 

I tilfide af meget fugtige n Mentz 1912 a. 113 ellen I meget 

blede krsamfund Ivensen 1967 benyttedes engene udeiukkende til 

hosit af fnygt for, at kneatunenne skulle optrde jondbunden. 

Om "vldmosen" soligene kr skniven Mentz 1912 a. 188 genenelt: 

U.. man han vei bjrget den fanhaldsvis tanvelige Afgnode ...‘, 

d.v.s. at udnyttelsen overvejende en fonegaet ved heslt. Ferst ved 

tiistnkkeiig afvanding aftagen mngden af massen, og gnsvegetationen 

buyer da dominenende. I s faid udnyttes masen sorn aimindelig 

"iavmose" Mentz i9l2 a. 11 d.s.v. fonst hosit eftenfuigt af gns- 

ning. 

P.g.a. de soligene kns neiativ ninge udstnknIng og ofte direkte 

tilknytning tii andre kntypen en det dog nimeilgt at antage, at de 

ofte blot en indgaet i den aimindelige dnift af de tilstodende kr.

52. 

Tidspunktet for slaningen af knene han givet vanienet en del 

inden fan peniaden fra begyndelsen af juli til midten af august 

alt eften de enkelte iokaiitetes gnundvandsfonhoid og evnlge udnyt- 

teise Larssan 1976 a. 36, og s. 69, Mentz 1912, pens. samtaien 

med landmnd 1980-81. 

De egentlige hngesk-iokaliteten dannet af Sphagnum spp. en 

sandsynligvis de eneste kntyper, sam ikke han kunnet udnyttes 

til gn2sning og kun I ninge omfang til hoslt. Det skyldes dels 

den biode torvebund samt det meget sparsomme indhaid af gns- 

sen og unter. 

I de senene an han landbnugsomlgningen fra sma biandingsbnug 

tul stone specialisenede bnug med en dentil horende oget meka- 

nisening bevinket, at udnyttelsen af de ofte net sma knomnaden 

til gnsning ag/ellen hoslt ikke mere en rentabel. En af ansagenne 

til den manglende nentabiiitet en den begyndende indforsel 

og brug af kunstgdning I siutningen af 1800 tallet se figun 29. 

Dette medferte, at markernes pnoduktion kunne oges, ag agenjonden 

overtog da engenes tidiigere noile som pnoducent af kneatunernes 

fader Larsson 1976 s. 16. Ogsa muligheden fan kob af fadenstof- 

pillen samt et faldende antal af grssende dyn fonmindskede engenes 

centrale nolie I iandbnuget Vinthen 1980 a. De tidligene sa inten- 

sivt udnyttede vadamnaden, sam engang varuhyne vigtige til sikning 

af husdynenes vinterfoder, omdannes da enten til kultunenge ved 

dnning, godskning og isning af kultungnssen, tilpiantes med 

tnen ellen opdynkes. I de fieste tiifide fan mindre amnader dog by 

til at ligge ubenyttede hen, hvonved den sken en tilgnoning og denmed 

en ndning af piantesamfundene Vinther 1980 a. Denne tiignoning 

udgen en stan tnussel mod de nestenende engsamfund, men ogsa 

vegetationsudviklingen i de natuniigt dannede kn udgon en tnussel 

mod de iysãbne trlose knsamfund. 

4.2.2.5 Opfyldning og andre indgreb. 

Hovedstadsnadet 1980 og Ribe Amtskommune 1980 han I denes § 43 

negistnenlngen konstatenet, at en del moseomnaden desuden tnues 

af opfyidning med affald, etablening af andedamme og lignende samt 

bebyggelse.

1000 t 

53. 

----N I 

-P II 

---*K I 

300- II 

200- ‘ 

100 

igbo 19’20 . 

I 

!i 

I, 

Ii 

1 

I//Il 

1960 

___1g’8o 

Figun 29. Fonbrug af handeisgedning nene staffer I Danmank. 

Vinthen i980b. 

Sarnmenfatni 

Hovedstadsndet 1980 han ud fna 620 negistnenede knomnaden 

opstiilet en pnocentvis fandeling af tnusienne mad knene figun 

30. 

Af figunen sea, at tiignoning en konstatenet i 61 % af lakalitetenne, 

ag udgen saledes iangt den stonste. dinekte tnussei mod knomna- 

denne. Tilgnoning vii pa 1ngere sigt ve en patentiel tnussei mod 

able knsamfund. 

___ig.o 

L

1O 

54. 

O3 O3 

. O CD 

p 

e.c D 

_J c1 Q 0 

p p, 

. c+DCn 

I.. 

0 

Q "OD 

°° 

o 

Figun 30. Pnocentvis fondeling af kanstatenede tnuslen for ialt 

620 besegte iokaliteten. 

Hovedstadsradet 1980. 

4.2.3 Stabilitet - vegetationsudvikiing. 

Sam det fnemgan af kapitel 2.1.1 vii den vane to pnincipieit fan- 

skellige successionsfonlob I krsamfund: 

1. Natuniig vegetatiansudvikling 

2 . Kuiturbetinget vegetatiansudvikling 

Den natunlige vegetatiansudvikling bestemmes udelukkende af kiima, 

jondbund, eksponening, spredningsmuiigheden o.a. Denne succession 

kan begynde ud fna en so sam gnadvist omdannes til nersump ved op- 

hobning af onganisk mateniale stammende fna dede planter og dyn. 

Nan akkumuleningen af det onganiske mateniale han hvet bunden op 

til vandovenfladen, kan krplantenne kalonisere iakaliteten, hvon- 

ved der dannes et knsamfund. Ved ydenligene hvning af tonveovenfladen 

kan fanskellige buske kolonisere omradet, ag busksamfundet 

afloses til sidst af skov, sam udgor et relativt stabilt plantesam- 

fund - klimakssamfundet. Denne vegetatiansudvikling en noje besknevet 

af bl.a. Clements 1916 og Tansley 1949. Sidstnvnte mener 

dog ogsa, at hejmasen kan danne det stabile klimakssamfund i ned- 

bonsnige omnader. Figur 31 viser Tansleys 1949 opfattelse af.:de 

natunlige vegetationsfoniob I relation til klimatiske fonhald samt 

tilfonslen af uonganisk mateniale. 

Walker 1970 gan endnu videne og menen ud fna undensegeisen foretaget 

I England, at aiie topagene ken, den ikke tilferes uonganisk 

mateniale, udvikies hen imod hojmose enten dinekte ellen med et 

buskstadium sam meiiemled. I Danmank vii udviklingen I de fleste 

kn sandsynligvis ga mod skov, og kun de egentlige fattigkn af 

hnges2ktypen udvikies antageiigt mad hojmose.

£‘treTrgE: . . £ubpcea 

4tLa;; Ci2rngte C e a . C t t. tr, n ‘ 

Blank.ct Qba1Je4 Aos Querce 

A4asyot&g orBoy 

robon 

H ,1 ---t 

t:j I A1riu A&ie.t 

I ? Beda g1to 

I 4 t 

1& 1j14o1ina b SaLtarn . SaLLtam 

Ij b1 Myrz.ca atrocther&ze LU5UPC4J2 etc. Car 

t? I Sajrnum transitory 

I t 1- 

iI Mo/LJwa I 41 Fcn je Fe,1 cii 

Fen wit/iM,&nia .wLthout Mc1ni etc 

AC r . 

wa.ftr etc. 

poor3i’ - 

ah.ccnt 

Figur 3i. Oversigt over natunlige vegetationsfonlob I vardomrader 

til klima og tilforsel af uorganisk mateniale silting. 

Tansley 1949.

56. 

Walken 1970 han ved hjlp af 14 C-analyser af tony fna hoj- 

moseprafilen sogt at bestemme hastigheden af den natuniige vege- 

tationsudvikiing. Ud fna disse undensogeisen vanen knstadIet ge- 

nenelt mere end 500 an; men henudfna kan det ikke sluttes, at en 

natunlig dannet knvegetation en neiativ stabil. Det skyides den 

stadige hvning af knets tonveavenfiade, sam i felge Walken 

1970 en meliem 0,1 og 1,0 mm am aret, hvilket bevinker, at 

konkunnenceforhaldene meiiem de enkelte pianteanten til stadighed 

ndnes. 

Den kultunbetingede vegetationsudvikling kan illustnenes ved, at 

den pabegyndes en landbnugsmssig udnyttelse af et kn f.eks. ved 

gnsning ellen hosl2t. Buskenes invasion vii denmed fonhindnes, 

torvepnoduktionen mindakes, og samtidig skabes den heit nye kon- 

kunnencemssige fonhald meliem knets pianteanter. 

De arten, den enten tlen eller ved deres vkstfonm undgán afbid- 

ning og nedklipning, fan konkurnencemssige fondeleovenfar andre 

anten. Dette bevinker, at plantesamfundet 2ndres til at indehoide 

en sterne prccentdel af de konkunnencestnke anten, og den dannes 

et engsamfund figun 3. Hastigheden og máden,hvorpâ 2ndningen 

sker, afhngen bl.a. af sl&ningsfnekvensen Gadwin 1929 a, sia- 

ningshojden, sianingstidspunktet og gnsningstrykket. En konstant 

gn2sningellenheslaning af et knsamfund vii I felge Godwin 1929 b 

nesuitene I en "afbojet succession",. den kan na et iigevgtspunkt, 

som en afhngig af den virkende fakton. D.v.s. at ved en kanstant 

ensantet pavinkning af et natunligt dannet kn kan den skabes et 

engsamfund med en .relativ stabil vegetation. Stabiliteten opret 

holdes dog kun, hvis kubtunpavi.nkningen bibeholdes ufarandnet. En- 

hven ndning I dniften bevinken, at konkunrenceforhaldene i plantesamfundet 

forskydes, og der vil ske en udvikling henimaden ny iige- 

vgt, ved at nagie arters hyppighed agdaminansoges, og andrea mind- 

skes. Eventuelt kan nye anten etabienes, ellen andre udkonkurenes. 

Kultunindgrebet kan faktisk siges at udgone en okabogisk fakton, 

den pa lige fad med de natunlige miljofaktonen en medbestemmende 

fan vegetatianens udseende. Det en ikke muligt geneneit at forud- 

sige hastigheden og amfanget af sadanne udviklingen, idet faktonen

57. 

sam omfanget af ndningen I dniftsfonm, fugtighedsfanhald, afstand 

til nrmeste spnedningskiide, arten og mngden af grssende dyn, 

gnsningspeniaden , slaningshojde , slaningstidspunkt , sianings- 

fnekvens og nningsstofindhaidet I jondbunden able pavinken vege- 

tationsudvikiingen. 

Ved totait ophon af ingere tids kultunpavinkning vil den ske sa 

store og piudseiige 2ndningen i kankunenceforhaldene I pbantesam- 

fundet, at vegetationsudviklingen fonegar meget hurtigt. 

Steen 1958 S. 51 beskniver den fonste ndning af vegetationen sam 

vrende af kvantitativ kanakter. De daminenende antens dkningsgrad 

mindskes, mens andre arter, sam tidiigene kun van spredt fore- 

kommende, far oget udbnedeise. Vegetationen kan fnit vakse op, ag 

ved vegetationspeniodens slutning ovenferes den visne vegetation 

til jordbunden, og den dannes et fonnelag. Dette fonnelag begunsti- 

gen hejtvaksende urten, og gn2siignende planter, mens iavtvoksende 

planter og mosser fan dnligene vkstbetindeisen sam felge af det 

skyggende lag af vissent plantemateriale. Nste tnin I udviklingen 

en af kvalitativ karakten, idet den sker en dinekte ndning af arts- 

forekomsten. Antaliet af arten neduceres markant, samtidig med at en 

en’ ellen flere hejtvoksende anter opnar daminans. En sâdan spontan 

vegetationsforandning sam felge af ndrede, aftagende ellen ophenen- 

de kuiturpâvinkninger defineres af Larason 1975 sam tilgroning. 

Den typiske tiignoning af kn udgønes af høje unten og buske. Hvilke 

anten, den en tale am, afhngen I haj grad af de enkelte kntypers 

nningsstatus, fugtighedsforhold, omgiveisernes vegetation samt delvis 

den tidligene dniftsform. Blahdt de typiske tilgnoningsarten I 

overgangsnigkr kan nvnes heje bestandsdannende anten sam Ladden 

Dueurt Epilobium hinsutum, Stan Nlde Urtica dioeca, Tagner . 

Phragmites austnalis, Almindelig Mjodurt Fiiipendula ulmania, 

Toradet Stan Carex disticha, Ken-Star Canexacutifanmis, Aimindelig 

Fredies Lysimachia vuiganis samt enkeltstaende anten som 

Angelik Angelica syivestnis, Kr-Tidsei Cinsium palustne og 

Kal-Tidsel Cinsium olenaceum. Disse hoje anten findes sam regel 

spansamt og som iave individen i engsamfundene; men ved ophenende 

udnyttelse sken den en knaftig opvkst af ovennvnte anter.

58. 

Denne opvkst sken pa bekostning af lavere unter som f.eks. Maj- 

Gogeurt Dactyionhiza majalis figun 32, Trviekrane Lychnis 

fbos-cucuii, Engbiomme Tnoiiius eunopaeus, Almindeiig Skjold- 

drager Scuteliania galeniculata, Vinget Penikon Hypenicum tetna- 

pterum og mange andre heniblandt fbere onkideen, den skygges bart 

bade sam folge af de hoje unters vkst og det ttte fennelag Reg- 

nell 1979, Vinthen 1980 a. 

Figur 32. Maj-Gogeurt en en af de anten I nigk2rene, den skygges 

bant ved opvkst af heje planter. Tegning Jens Chn. Schou, 1982. 

Hvis n sdan tilstand med dominans af heje bestandsdannende 

unter forst en etablenet, kan den videne udvikiing mad busksam- 

fund fonsinkes I vsentiig grad, fordi heiler ikke froplanten 

af tnen ag buske kan kiare sig I den ttte skygge Vinther 1983. 

Af vedplanter, den typisk danner buskstadiet, kan nvnes Gna- 

P11 Salix cinenea, øret P11 Salix aunita, Femhannet P11 Sa- 

lix pentandra, Pans Mynica gale, Dun-Bink Betula pubescens, 

Vonte-Birk Betula penduia, Fyr Pinus app., Hvid-Gnan Picea 

giauca ogRed-El Alnus glutinasa. Hvilke anter, den vii kolo- 

nisene en bestemt iokaiitet, afhnger igen af lakabitetens nnings- 

status ag gnundvandsfanhoid samt af spnedningsmulIqheden for de

59. 

ovennvnte arten. I able tiifide vii vedpiantebevaksningen 

skabe ndningen I jondbundsforhaldene, iysforholdene og gnund- 

vandsstanden Godwin 1936, Tanrant og Miller 1963, Stalfeidt 

1965 S. 43-44, Eiveland 1976 s. 133, Larsson 1976, lunnen et 

al. 1976, Regneil 1979, Vinther 1980 b s. 173, a. 183, s. 230. 

Disse ndningen bevirker, at knvegetationen delvis udkonkurreres 

af mere skyggetalende skovbundsplanter. Det typiske til- 

gnoningsforleb af en eng eften opherende udnyttelse en vist 

skematisk pa figur 33. 

GRIESNING OG/ELLER HØSL.T 

tave urter - mange arter 

OPHØRENOE UONYTTELSE - BEGYNOENDE TILGRONING 

S SENERE TILGRONINI3SSTAOIUM 

iit11cL 

haje urter - ferre arter 

busksamfund med nye arter 

1 

Figur 33. Typisk tilgnoningsfonlob af en eng ved ophenende udnyt- 

. 

Vinthen 1980 a. 

Hastigheden hvonmed en eng gror til ved ophorende udnytteise en 

meget haj. Det ovenfor omtaite stadium med heje urter kan I over- 

gangsnigkn eksempelvls ns efter 7 an Vinthen 1980 b, s. 161- 

174 og 15 r Regnell 1979. 

Buskstadiet kan I flere tilflde nas eften bare 10 an Larssan 

1976 s. 52, Tyler 1969 5. 80, men hastigheden vii dog vane forskellig 

pa de enkeite iokaliteter. 

Genereit glden dog, at tilgraningen fonegar hurtigst umiddelbant 

eften opherende udnyttelse. Tilgroningshastigheden aftagen efter 

et stykke tid, og et successionsstadium dominenet af heje unten

60. 

med enkeite buske vii forekomme gennem en bngene peniode. Nan 

buskvegetationen han naet et vist udviklingsstadium, kan denne 

neiativt huntigt omdannes til en egentlig skovvegetatIon Larson 

1976 S. 53 eksempeivist eften 30 an Regneli 1974 s. 37. 

4.2.4 yneiivet. 

Dyreiivet I de forskeilige knsamfund en kun I ninge amfang blevet 

undersegt og specielt en entomalag.isk undensogelse Sf forskellige 

typen af vadamrader en strkt páknvet. Ud fra de store fanskelie 

I knenes vegetation og struktun vii den dog ogsa vre stone forskelle 

I k&nenes faunasammenstning. 

I det folgende omtales naglef gennere1ietnk vedrenende knenes 

indhold af insekter og fugle. 

Knenes vegetationssammenstning en i haj grad bestemmende for 

fonekomsten af insekten. Mange insekten en saledes knyttede dinek- 

te til 1 ellen fiene piantearten, f.eks. ved at enten lanverne 

ellen de fuldtudviklede insekter udnytter pianten/erne sam fode- 

kilde Lynebang 1970. D.v.s. at disse insektens forekomst pa en 

knlokaiitet I hej grad afhnger af, om denne/disse planteanten er 

. 

Vegetationens struktur en Ugeiedes en faktor, den han stan betyd- 

ning fan faunasammenstningen. I en hej tt urtevegetation vii den 

saledes vane betydeiige forskeile i tempenatun, fugtigheds-, lys- 

ag vindforhold ved henhoidsvis jordaverfiaden, midt I vegetationen 

og ovenst oppe I vegetationen. Dette nesulteren I sa vidt forskel- 

lige ievevilkâr, at mange forskellige insekten kan f denes fysiske 

rniljeknav . 

I de natuniigt udviklede knsamfund samt I enge under tilgnoning 

en den dannet et lag af vissent piantemateniale. I dette lag en den 

ideeile betingelsen for bl.a. spninghaler og miden samt fbene arter 

af rovbiller Lynebong 1970. 

I den grssede, nebativt iavtvaksende engvegetatian findes den ikke 

en sa udpnget lagdeling I de fysiske fonhoid, sam I den hojtvaksende 

vegetation, og samtidig en fenne laget kun meget svagt udvikiet. Den- 

imod en antailet af pianteanten betydeiigt storre end i den hojt-

61. 

vaksende urtevegetation. Det en denfor klant, at engene han en 

insektfauna, den en fonskeiiig fna den, den findes I tilgnoede 

enge ag i de natunligt udviklede kr. Lynebong 1970 nvnen, at 

enge, den gnsses af kneatunen fra det tidlige fonan, han en nelativ 

artsfattig fauna, og undensegeiser fnaovendnev pa kaikholdig jond- 

bund viser, at Jo hejere vegetationen en Jo flene anter og mdlvi- 

den, kan den appebne Duffey et al 1974 s. la6. Dette betyder dog 

ikke, at faunaen I den hejtvaksende vegetation en mere interessant, 

tvntlmod kan de iavtvoksende enge indeholde fiene nelativt sjldne 

insekten, fondi disse en knyttet til l-flere af engenes kanaktenis- 

tiske, men nu sjidne piantearter. 

I knlakaliteter en fuglene nok den dynegruppe, den en bedst undersegt. 

I felge Larsson 1976 s.59 en vegetationens stnuktun I v- 

sentlig hojere grad bestemmende fan en lokalitets fuglebiv end vege- 

tationens artssammenstning. Karakterfugiene pa de grssede ellen 

slede enge en vadefugle sam VIbe Vanellus vanellus, Dabbeltbek- 

kasin Gallinagogaibinaga,og Rodben Tninga totanus samt arterne 

Gui Vipstjert Motacilla flays ag Sanginke Alanda anvensis Lana- 

son 1976 a. 56-59. I de tilgroede enge samt I de natuniigt udviklede 

kr dominenes fuglefaunaen denimod af sangene og andre spunve- 

fugle. 

Pa figun 34 gives et skematisk avenbiik af 2ndningen af fugiefaunaen 

ved en tilgroningsproces fra eng tilbusksamfund. 

I fonhold til engsamfundet en vegetationen I busksamfundet betydelig 

mere iagdelt. Det betyden, at fiere fugleanter kan fâ opfyldt deres 

miljeknav, og busksamfundet indeholder denfon generelt flene ynglende 

fuglearter end engsamfundet. Sam omtalt under krenes insektfauna en 

en stenre artsdiversitet dog ikke altid at fonetrkke, idet engene 

udgen yngie- founagenings- og nastebokaliteten fan flene fuglear- 

ter, den en i kraftig tiibagegang hen i landet.

-S - - -- 

?% ‘/ 

Kreatun*fgr*sset fugtig eag 

62. 

Ikk.-ynglende S1eri. . DruIr Dobhi11 Bekkisin 

arter 

Ynglende 

arter 

Tiignoning 

‘ibe, Dobbelt BkLisin. Rødbn 

Gui ‘ipstjrL 

4.2.5 Maistnmn ogpiejebehoy 

r- 

1 

Gres og 

urtevegetatiun 

[kcfugI. Engpiber 

Rorspurv 

L_____ 

Urtevegetatiofl og 

GneshoppeSaflger, Sivsanger. Ker 

sanger. Rørspurv, Nattergal, Løv 

sanger. Tornsanger 

Figun 34. Udvikling af fuglelivet ved tilgnoning af et engsamfund 

Fremstiliet ud fra Ferdinand 1980. 

Hvis malstningen fan de natuniigt dannede kn en at fasthaide ken- 

stadiet, vii disse plantesainfund have et start piejebehav. Piejen 

vii I sa faid typlsk besta I en slaning af vegetationen uden far 

vkstssonen ca. hvert 3. - 5. an samt en eftennydning af opvak- 

sende vedpianten. Eiidvldere kan det vane nedvendigt at sikne ken- 

enes gnundvandsstand. a visse iokaiiteten f.eks. tonvemosdannede 

hngesk-fattigkn vii slaning aftest vane unodvendig. En maist- 

fling am natuniig vegetationsudvikling knever denimad ingen pleje. 

4 

- . -, . , - ‘?/ 

1" , " 

Engene en hypplgst fnedet med det formal at bevane en lavtvaksende 

ag ofte antsnig vegetation. En sadan maistning giver et stort pieje-. 

behov, da vegetatiansudvIkilngen ved ophenende ellen ndnet udnyt- 

teise fonegan meget hurtigt se kapitei 4.2.3. Plejen vii oftest 

besta I hesit og/elien gnsning alt efter hvilken tidilgene ud- 

nytteise, den forte tii det enskvndlge piantesamfund, samt hvilke 

pnaktiske og ekanomiske midlen, den en til radighed. Endvidere kan 

en eftennydning af vedpianter hvert 3.-5. an samt en sikning af enge- 

nes hoje gnundvandstand ofte vre nedvendige indgneb. I ti1fide af, 

at tiignoningen aiierede en ret fnernskneden, skai den forst ske en

63. 

rydning af tnen og buske eventuelt eftenfuigt af en sianing ag/ 

ellen en afbnndning af en del af vegetationen. 

Tit vii den fonekomme konfliktsltuationen, hvon en pleje, den en 

gunstig for genskabelse af en bestemt vegetationstype, vii vane 

direkte skadelig far en sjlden plante- ellen dyreart, sam en 

hjemmehorende I et andet successiansstadium. I sa faid ma den i 

hvent enkeit ti1fide noje vurderes, hvad den ben pnionitenes he- 

jest, ellen am det en muiigt at tilgadese begge intenessen pa en 

tlifnedsstiibende made. Lesningen vii I mange tilfide vane en farm 

fan masaikpleje, hvor den apnethaldes flene fanskelilge successions- 

stadien inden for omradet.

5. PLEJEMETOLER 

64. 

Fenst i de seneste an en det blevet aiment erkendt, at pleje 

af enge og moser en nedvendig for at bevare dem. 

En sadan pleje kan enten have til formal at: 

1 fasthalde en natunlig opstaet vegetation pa et bestemt 

udvikilngsstadium, 

2 fasthoide en kuitunbetinget vegetationstype, 

3 genskabe og senene fastholde en bestemt vegetationstype. 

Lette faretages ved indgneb bade I en natunlig vegetations- 

udvikilng og I en tilgnonlng betinget enten af kultunindgneb 

f.eks. tenvegnavning I hejmasen ellen af en ndnet/apherende 

udnyttelse f.eks. ved aphenende gnsning I et engsamfund. 

4 bevare en sjlden plante ellen dyneant. 

Hviike metaden, den en anvendebige, vii I hvent enkelt tilf1de af- 

hnge af fonmalet med plejen samt kendskab tib plantesamfundets op- 

staen og eventuebie tidbigene udnyttelse. 

De metoden, den anvendes til pleje af enge og moser, hyggen for det 

meste kun pa et genenelt kendskab til tidiigene tidens bandbrugs- 

mssige drift, tearetiske avenvejelsen og ikke dakumentenede en- 

faningen. Kun I meget begnnset amfang en den gennemfont egentlige 

piejefonsog ellen blot en nlmeiig negistrening af de enkeite metoders 

piejeeffekter. De f fonseg, den en udfent, stammer havedsageiigt fra 

Svenige og England. 

Plejemetadenne kan opdeles I 2 pnincipieit fonskeilige typer: 

1. Engangsindgneb 

2. Kontinuenbig pleje 

5.1. Engangsindreb. 

Engangsindgneb betegner indgneb, den han til formal at fanberede 

den kantinuenlige pleje. Dvs. at engangslndgrebene benyttes sam fenste 

fase I en retabiening af et amrade. 

Af engangsindgreb kan nvnes feigende: 

5.1.1 Rydning af tnen obuske 

Dette Indgneb kan foretages I sue masetyper, hvor malstnIngen en 

at genskabe et tnfnit piantesamfund.

_._l.l.l. Metade 

65. 

I mindne amnader kan indgnebet udfones ved en total rydning af 

able tner og buske pa en gang, mens storre bokaliteter ben ryd- 

des aver en flenanig peniade. En sadan tninvis rydning kan vre be- 

grundet I rent nesaurcemsslge ag ekonamiske farhold, iigesom indgre- 

bet vinken mindre voidsom set ud fra en stetisk ag blologisk vun- 

den ing. 

Den tninvise rydning kan ske ved en udtynding ellen ved at fanetage 

en fuldstndIg rydning af delomnaden. I begge tIlfide ben Indgnebet 

vane afsiuttet I bebet af ca. 3-5 an. Udtyndingsmetoden en nak mest 

benettiget I en ldne tt opvkst, saledes at iysstillingen fonegar 

gradvist, men derudaver vii en total rydnlng I debamnaden nonmalt 

vre at fonetnkke. Ved denne metode ryddes de meat vndifulde ellen 

mest tnuede anealen ferst. 

I farbindelse med nydning af sterne amnader kan den eventuelt eften- 

bades nagle klyngen af trTer og buske sam fnisted fan det plante- 

og dyneliv, den en tiiknyttet tilgron-ingsstadiet. En sádan hensyntagen 

kan foretages ved at beholde buskvegetationen ud mad en e- 

ventuelt amkransende skov. P denne made vii den ogsâ fonekomme en 

glidende overgang mellem vegetationstypenne kr-busksamfund - skov 

Elveland 1975. 

pa de fleste lokaiiteten en det nedvendigt at foretage rydningen 

manuelt motonsav, okse, knive, oprykning af mindre tren og bus- 

ke med nod figun 35. 

_::Jea- 

. 

- 

TJØRNEKNIV RYDDEKNIV ni. 402 

Ingde 70 cm, vagt 700 g kr. 101 50 ekstra skaft kr. 45,00 

CANADISK ILTIS OKSE nr. 2002 

Ingde 69 cm, vgt m. skaft 1600 gram PARTNER P 70 

Nr. 2002 m. skaft og gbes.kytrer kr. 131.30 Med 15" svrd kr. 3220,00 

Ekstra skaft, Hickory kr. 38,00 Med 18 svrd kr. 3280,00 

Figun 35. Eksemplen pa manuelt nydningsmateniale. 

Dansk Skavkontor 1980.

66. 

En sadan manuel nydning han den fandel at vre seiektiv, hvanved 

sjidne arten kan spares, ligesom skaderne pa tervebunden minimeres 

Duffey et ai, 1974 a. 218. I meget "biede" hngeskiokaiIteter, 

hejmasen og soligene kr E

5.l.l.2.Tidspunkt 

67. 

Ifelge Elveland 1975 vii en rydning af vedplanter lige fer 

denes blade en fuidt udviklede resultere I det mindste antal 

af efterfelgende stedskud. Arsagen hertil en, at vedplantenne 

pa dette tidspunkt han apbnugt den oplagsnning, der fandtes 

I redderne, og fotasyntesen har endnu ikke produceret snlig 

meget nyt organisk stof. Set ud fra dette synspunkt ben en nyd- 

fling faretages engang I maj. En sadan forsommerrydning ben dog 

kun avenvejes I mindre amnader med relativt f trer og buske. 

I sterre omrader ben hensynet til fred i dyrenes yngleperiade 

geneneit pnioniteres hejere end de egede amkostningen I farm af et 

stenne antal stub- ag radskud, og rydningen ben derfor finde 

sted I vmntenhaivanet. Desuden en fugtigbundssamfundenes breevne 

modstand mod nedsbidning og aptnampning af jardbund og piante- 

dkke stonst I vmnterhalvaret, specielt hvis tervebunden en 

frassen ag dkket af sne Lejtnant 1982. 

5.1.1.3. Stubhojde ‘ 

Antaliet af efterfolgende stubskud en omvendt praportianait med 

stubhojden Eiveland 1975. Lange stubbe vii derfor give de far- 

reste stubskud. Hvis rydningen skal eftenfolges af slaning, en det 

dog vigtigt, at stubbene buyer sa korte sam muligt. Set ud fra et 

stetisk synspunkt vii konte stubbe ligeledes vre at fanetrkke. 

5.1.1.4. Behandling af materialet 

Den ryddede trvkst skal fjernes fra amnadet sa hurtigt sam muiigt 

ag heIst pa en sadan made, at urtevegetationen skanes meat muiigt. 

Eventuelt gavntr kan maske slges, mens det evnige kan flishugges 

ag slges ellen brndes, depaneres i omkningliggende skov ellen ke- 

res bart. En bnnding ben I videst mulig amfang ikke udferes I det 

ryddede omrade og aidnig I hejmoser pa grund af faren far tenvebrand, 

oget gedningstilfersei og lokal edeiggelse af piante- ag dyreiiv. 

Hvis bnnding pa stedet en den eneste muilge leaning, kan seive af- 

brndingen foretages efter felgende retningsiinier givet af Eiveland 

1975:

68. 

Bnndingen foretages i vinterhalvanet bedat I penioden 1/11-1/3 

og uden for de meat bevaningsvrdige omnader. Det ryddede mateniale 

stakkes i sa fa heje stakke sam muiigt, hvorefter iiden "fodres" 

kontinueniigt, saledes at brndingsstedets areai minimeres. End- 

videre faretages afbrndingen sa langt nedstrems I knet sam mu- 

ilgt fan at mindske tllfersben af nn’ingsstoffer. Efter afbrndin- 

gen ben aske og deivis afbnndte grene samies sammen ag depaneres I 

I en amkningiiggende skov ellen graves ned. pa Brandpietten kan det 

everste tervelag a-2a cm vendes med en spade, saledes at den 

brndte averflade vender nedad. Ved en sadan gravning feres api- 

ningsdygtige fro op I overfladen. Omradet trampes til, hvilket let- 

ten planternes indvandning. 

Hvis det en muligt, ben afbrndingen dog udferes pa transportable 

metaiplader pa hoje ben Tyler 1981 a. 62. 

5.1.1.5. Kemisk bekmpelse 

Den findes forskeliige kemiake metader til bekmpelse af trapvkst; 

men disse metader bor ikke anvendes I plejesammenhng, da en eventuel 

nedbnydning af de anvendte staffer tager forholdsmssig lang tid I de 

ofte vandmttede jorder.. Hvis den alligevel anvendes kemisk bekm- 

peise, ben midlerne benyttes med den storste omhu og kun paferes 

p selve stodfladerne uden at komme i direkte kantakt med anden 

vegetation. 

5.1.1.6 Effekt 

En rydning af vedpianten pavirker plantesamfundet pa felgende mader: 

1 Lysmngden til untelaget eges 2 Grundvandstanden haves, fordi 

trerne en mere vandfanbrugende end urterne 3 Nedbrydningahaatig- 

heden af det organiske ataf nedsttes p grund af den hvede grund- 

vandsatand. Disse ndninger bevirker, at krpianterne far bedre liva- 

betingelaer. - 

5.1.2. Afbrnding af vissent plantematenlale. 

Afbrnding kan benyttes sam plejeindgreb i forseg pa at genskabe 

et engsamfund ud fra et tilgroningssamfund, hvor den findes en del 

aphabet vissent plantemateniale. En sadan afbrnding fjenner ikke 

blot det visne plantematenlale, men bevirker agsa et eget indhoid 

af nningsataffer I den vegetation, den skyder op. Vegetationen 

faretrkkea da I hojere grad af graaende dyn, sam ved tramp og af- 

bidning dereften holder vegetationen pa et lavtvaksende stadium

69 . 

-Larsaon 1976 a. 47. Afbrnding akal aitid efterfelges af gra- - 

ning ellen heslt far at fasthalde den enakede tilstand. Gentagne 

afbrndinger af samme omnade ben undgas, da langtidseffektenne kan 

vre skadelige far insekten, jondfauna, vegetation og jondbunds- 

farhold. 

5.1.2.1. Metode 

Den findes to forakellige afbrndingsmetader: Modvindabrnding ag 

medvindabrnding . 

En madvindsbnnding bevirker en hej temperatur ved jardoverfladen 

ag giver en mere fuldstndig afbnnding af et amnade. Den hoje 

temperatur kan dog akade enkelte vkater Larsson 1976 a. 77. 

En medvindsbnnding giver en hurtig og afavidende afbnnding, hvor 

kun det meat terre mateniabe bnnden af. Temperaturen ved jordbun- 

den bliven derfon ikke anlig hoj Larssan 1976 a. 77. I kr ben 

den kun anvendes medvindsbnnding, da nisikaen for tervebnand ved 

denne afbrndingsmetode en minimal, ligesom temperaturen sjident 

bliver.?,ahj,at plante- og dyrelivet skades. - 

Uanset vaig af metode ben afbrndingen fonetages udenfor vkst- og 

ynglessonen, dvs. I penioden 1/11-1/3. .. 

5 I 1 . 2 . 2 . Sikkerhedsfonanstaltninger 

For den pabegyndes en afbrnding, skal folgende farudstninger vre 

opfyldt: 1. Matenialet akal vre nimeligt tent, 2. Vindhastigheden 

ben ikke vane aver 8 m/s, 3. Vinden ma ikke blase i retning af be- 

baeise ellen ietantndelig skav, 4. Der skai etabieres brandblter 

I en bredde af 5-10 m ved fjernelse af brandbart mateniale, 5. Den 

skal vre tilstrkkeligt med mandskab fansynet med siukningsmateniel, 

6. Brandmyndighederne skab vre kantaktet i fonvejen. 

5.1.3 slaning 

Sianing sam engangaindgneb kan benyttea ved restaunening af et 

engstadium ud fra et tiigraningssamfund, hvis den efterfelgende 

kantinuenlige pieje skal besta af grsning. Ved sianing af den heje 

urtevegetation lettes dynenes adgang til omnadet. Endvidere begunsti- 

-gea apvksten af grsningsarter, sam faretnkkes af dynene Regneli

70. 

.975, Tyler 1975. Dyrene opsogen dermed I stigende grad de sla- 

ede omnaden og holder de hoje urten nede ved afbidning ag tramp. 

5.1.3.1. Metade 

sianingen vii i de fieste kr kun kunne udfores manuelt, d.v.s. 

med be, "buskrydder" figur 36, ellen fanskellige typer af motor- 

drevne handslaningsmaskinen sam f.eks. en "Alien Scythe" ellen en 

"Flymo" Duffey et al. 1974 a. 196. Sidstnvnte angives at kunne 

ala 0,4 ha overdnevsvegetation pa 1 dag. En "fingenklippen" af men- 

ket "Holder" han vist sig at vane meget effektiv. Stonre slânings- 

maskinen fastspndt traktoner en vanskelige at benytte I vadomna- 

den, da de let odelggertorvebunden. En speciaibygget Seiga amfi- 

bie - nenhostningsmaskine med meget brede hjul, som nvnt I Fred- 

ningsstyrelsen 1978, a. 31 ellen andre speci.albyggede traktorer 

med brede hjul og pamantenet en sianingsmaskmne se Sandell 1978 

kan dog sandsynligvis benyttes. 

Specielt i storre sammenhngende kromrader vii de maskineiie ala- 

ningsmetoder kunne anvendes med fordel, mens manuel slaning en bedat 

og billigst I mindre og ofte avert tilgngelige lokabiteter. Ved ma- 

nuel slaning en den desuden muiighed far at udove en via aebektion, 

saledes at sjldne arter kan spares, mens det med de aterre maski- 

nelle metaden ikkeen muligtat tage sadanne hensyn. 

--------- I.E nr. 37 

24" blad kr. 151,75 

LESKAFT, redi. stI, vgt 1700 g, nr. 96 

LESTRYGER nr. 98 I stk. 

mm. io stk. 

KULTUR.LE nr. 755 

komplet m. stMrorsskaft 

bIadIngde 40 cm, vgt 

2,1 kg. nr. 755 kr. 353,00 

Ekstra blad nr. 755 B 

kr. 258,50 

Ekstra knlv nr. 755-K 

kr. 40,10 

kr. 60,80 

kr. 4,55 

kr. 4,00 

Figur 36. Eksempben pa manuelt sbaningsmateniale. 

Dansk Skavkantor 1980. 

BUSKRVDDER 

Partner B 400 

kr. 3.290,00 mcI- 1 klinge 

Buskryddaren kan leveres med 2 typer 

kllnge. 

173-A: savtandet klinge . . kr. 108,00 

173-B: skovltandet kllnge. . kr. 108,00 

Grs.snorehoved kr. 248,00 

Ved bestilling af klinger til andre fa. 

brikater - opgiv hulstarrelse.

5.1.3.2. Tidspunkt 

71. 

Eften en eventuel nydning af vedplanter udferea slaningen af der 

heje untvegetation omkning 1/7, hvarefter dyrene iukkes ud pa 

amradet ca. 1 uge efter. 

En sadan abaning en kun pakrvet I omnaden, den en aa fugtige, at 

det ikke en muligt at stte dyrene ud I omnadet fra begyndelsen af 

graningsasonen. 

5.1.4./Endning af grundvandstand 

Dette indgreb kan fonetages ved restaurening af hejmaser og kr, 

hvar vandstanden en anket sam felge af drning. Det meat enkie 

indgreb bestar i en apfyldning ellen opstemning af forekommende 

dnningskanaler; men ogsa mere avancerede indgreb sam vending af 

drn ellen oppumpning af grundvand fra dybeneliggende vandfarende 

lag kan I enkelte ti1flde overvejes dog aidnig I farbindelae med 

hejmoser ellen ekstnemfattigkr. 

Endvidene kan en midlertid hvning af grundvandstanden benyttea til : 

at kvle en opvkst af vedpianter.. Indgrebet kan f.eks. udfenes I 

moseomrader beliggende I tilknytning til en so ved at indstte 

et stigbord I aflobet fra soen. a denne made kan hojden af seens 

vandavenflade ag dermed grundvandsstanden i de omkningliggende amnader 

reguleres. Et s&dant indgreb kan dog kun udfones pa et fatal 

af iokaliteter. 

Ved hvning af grundvandatanden kan den dog let apsta konflikt melbem 

landbrugsintenessen ag onsket am bevaning af vadamnader Jensen 

1978. 

Opnensning af eventuelt farekommende aflob fra et maseamrade kan 

kun komme pa tale, hvis omradeta udvikling gan mad atadig fugtigene 

forhald Elveiand 1975 a. 70 og bont fna det onskede plantesamfund. 

5.1.5. JOrdbearbejdning 

Sam engangsindgreb i et tilgraningsaamfund kan indgrebet beata I 

en sammennivning af viasent plantematenialeHEiveland 1975, s. 68. 

Tidspunktet fan indgrebet en omkning januar-inarts. Indgrebet en- 

statten da deivist afbrnding. I iakaiiteter, hvan sianing skal an-

72. 

vendes til kontinuenlig pleje, han indgrebet ingen mening, da 

det visne matenlale I sa fald aibigevel fjernes under sammenniv- 

ningen af det afsbaede. 

Af andre indgreb L

73. 

tionens gennemsnitlige hojde. Da grasende dyr en mere ellen mindre 

seiektive I derea grsning, pavmrkes vegetationen pa en uensartet 

made Tamm 1956. Stikkende, ildeamagende, giftige, svnt tilgnge- 

lige ellen grsningstalende arter favoriserea aaledes under en 

grsnlng pa bekoatning af de ovnige anten. 

Ved pabegyndelse af gnsning I et keromrade under tilgroning vil 

mngden af ophobet vissent plantemateniale hurtigt blive reduceret. 

Det akyides, at de visne plantedele ved nedtrampning bninges i kon- 

takt med jondoverfiaden, hvarved den aken en huntigere nedbnydning 

af matenialet. 

Tnampet og de ovnige pavmrkninger ved dyrenes fremtrngen kan apedi-.. 

elt vinke ode1ggende pa. nagle planters 1ev, stngler, knopper og 

andre tilvkatpunkter, nhizomen og radsystemer. Derved forninges dis- 

se vksters assimilation, nningstranaport og formening. Desuden be- 

virker trampet en forttning af jardbundens everste lag, hvorved 

jordbundens porestenrelsesfondeling ndres. Ved dyrenes tramp kan 

den endvidere ake brud pa vegetationsdkket, saledes at tervebunden 

blottes. Dette skaben forbednede spinings- og etableningsmuligheder 

for en&nige piantearten, den udelukkende fonmeres ved fre Penssan 

1977 samt for andre lysknTvende planter. Endvidene sker den en 

spredning af fro via dyrenes klove og pebs. 

Ved dyrenes faste godning og unin tiifones piantesamfundet lokalt 

hoje koncentratianer af nningsstoffer. Den faste gedning kan I be- 

gyndelsen delvist kvle den undenliggende vegetation, men derefter 

sea en kraftig opvkst af isr grsser og kiover Norman ag Green 

1958. Da dynene undgán fodesogning I op til 13-18 maneder amkning 

egne godningasteder Norman ag Green 1958, apatar den en mosaik af 

hoj og lay vegetation. I omrader, den kun pavinkes af unin, aker den 

denimod Ikke grsningsvgnIng. Dyrenes gedning kan indehaide en del 

ufordojede fro, og den aker saledea en freapredning af visae plante- 

arter, bigesom godningskbatterne han en vigtig funktion sam spinings-. 

bede fan Isr enanige planter. Trods den pletvise gedningstilforsel 

bevirken grsningen, at den netto sken en fjennelse af nningsstof- 

fer fra plantesamfundet.

74. 

Gnsningseffekten vanieren dog for de farskelbige dyrearten sam fob- 

ge af fonskelie melbem dyrenes gnsningspreference hvilke plantear- 

ten dynene faretnkken at grsse, gnsningsvaner og grad af optrd- 

fling af vegetationen se bi.a. Olason 1975 a, Pehrsson 1977, Butten- 

schon og Buttenschon 1978, Buttenschon 1980 a. 22-23. I tabeb 5 en 

opsummenet nagle af de vigtigste grsningsvaner has far, kvg og 

heste. Det sea heraf, at kneatuner en bedst egnet til gnsningsple- 

je I vadomrader. De en at fonetnTkke frem fan heste og fan, fordi 

heste lettere tnder vegetatiansdkket I stykken Buttenschon 1980, 

og fordi farene i meget hoj grad undvigen at grsse I fugtige omra- 

den Olsson 1975 b, Pehrsson 1977. Desuden en det ofte kun praktisk 

muligt at benytte kvg til landskabspleje I sterre omfang pa 

grund af problemen med anskaffelse af heste og far. 

Ved et gnsningssamspil mellem kreatuner og fan ellen meilem knea- 

tuner ag heste udnyttesomnadetbedne, bi.a. fardi fan og heste ger- 

ne gnssen omnader med kneaturernes ekstrementer Pehnssan 1977, 

Olsson 1975b, og plejeeffekten vii I de fleste tilfide forbednes. 

I vdomnaden vii den optimale gnsningspleje denfar besta af ungkneaturen 

af m1kekvg evt. suppieret med enkelte heste ag da 

gerne panier, da disse kun I mindre omfang trden vegetationen I 

stykker. Ofte en det dog kun muligt at skaffe ungkneatuner. Disse 

kan I 5-6 manedens alderen ernnes udelukkende ved grsning uden 

tilskudsfoden Fnycklund et al 1975 a. 62. 

5.2.1.2. Gnsningseffekt 

Gnsning kan I pnincippet opfattes sam en ekaiogisk fakton pê 

iinie med de natunlige miljefaktaren sam f.eks. klima og jord- 

. 

Indstning af grsning I et plantesamfund, sam ikke tidiigere ellen 

sam ikke I lang tid han vret grsningspavmrket, en denfon et meget 

start indgreb, sam i hoj grad ndner vegetationens sammenstning. 

Ifelge Steen 1958, a. 48-49 vii den ferst ske en kvantitativ forskydning 

af samfundets arter. De dominerende hejtvaksende arter 

vii aftage I betydning og afioses af andre arter, sam tidligene

KVJG 

HESTE 

FAR 

GRhSNINGS- 

SELEKTIVITET 

lay 

hoj 

meget 

hoj 

GRJSNING ÀY VEDPLANTER 

omfang foretrukne 

arter 

mindre pu 

eg 

rem 

asp 

stort pu 

asp 

ron 

eg 

meget asp 

stort pu 

ron 

SLITAGE PA 

VEGETATIONEN 

mindre 

stor 

mindst 

Tabel 5. Oversigt over nogle af de vigtigste graesningsvaner hos kv 

. 

VRA 

RJD 

EG 

ME

76. 

bbot forekom I begrnset mngde. Desuden vii den ske ndnInger I 

de mindre domlnerende arters Indbyrdes forekomst. 

Dernst vii den efter et stykke tid ske en kvalitativ farskydning 

af artssammenstnIngen, hvonved nogle af de apnindeligt forekommen- 

de arter foravinder, og nye dukker op Steen 1958 a. 49. Hvar hun- 

tigt dette sker, afhngen bi.a. af grsningstrykket, plantesamfun- 

det og afstanden til spredningskilder. Denne forskydning vil til- 

sidst ophone, og den opstar en fly ligevgt I artssammenstningen 

og dominans. Denne antssammenstning indeholder flere lavtvoksende 

urter. Fonudstningen for at denne ligevgt kan etabieres en dog, 

at grsningstnykket en reiativt konstant fra an til an, i madsat 

faid vii vegetationen til stadighed ndnes. 

Denne ligevgtsteani ma dog ikke tages alt for bagstaveligt, idet 

vegetatIonssammenstningen ogsa bestemmes af andre faktaner. lEnd- 

ringer I disse f’aktanen kan derfon agsa resuitene I ndningen I 

den forekammende vegetation. 

Steen 1958 a. 41 nvner, at gnsning han en farm for dabbelteffekt 

p& vegetationen, idet gnsning med en via intensitet giver et "flonistisk 

optimum" maksimalt antal arter. Undersknides dette gras- 

ningstryk, mindakes artsantaiiet sam folge af en begyndende til- 

gnaning, og oges grsningstnykket, sker den ligeledes en neduktion 

af artsantalIet, men nu sam feige af seive grsningen tat afbith. 

ning, optrampning af torvebunden, star gedningspavirkning. Det 

flonistiske optimum vii ofte vre identisk med den ud fra et fred- 

ningsmssigt synspunkt onskvndige . 

I strkt gnsningspavirkede areaier vii gnnIngen ofte vre den 

vigtigste miijofakton, ag vegetationen indehoider da en star del 

af de anter, sam angives I tabel 6.

Geurn rivale 

Polentilla anserina 

Ranunculus reperzs 

Agroslis canina 

, stolonifera 

Acliillea millefolizzm 

Aichemilla glaucescens 

, pastoralis 

Campanula rotundifolia 

Gatium boreale -‘ 

verum 

Ilieracium auricula 

LaIhrus pratensis 

Leonlodon aulumnalis 

Potentilla erecta 

Prunella oulgaris 

ltanunculüs acris 

Runzex acetosa 

Slellaria graminea 

Succisa pratensis 

Taraxacum spp. Vulgaria 

77. 

Blysmus cornpressus 

Carex fusca 

, panicea 

Juncus conipressus 

Sesleria coerulea 

Trifoliurn repens 

Veronica charnaedrs 

Vicia cracca 

Agrostis tenuis 

Anthoxanthurn odoraluni 

Deschampsia caespitosa 

Fesluca Ovina 

rubra 

Luzula campestris 

Poa pratensis up. eupratensis 

Cliniacjwn dendroides 

Eurhynchjum distans 

Hjjlocomjun splendens 

Mnium allme 

Rlqjtidiadelphus squarrosus 

Thzzjdjizm philiberti 

label 6. Plantearter den hyppigst farekommer i net hardt grssede 

engomnader. 

Steen 1954.

78. 

Hovedpanten af disse anter en enten iavtvaksende, mattedannen- 

de, rosetplanteneilen tuedannende urter samt gnssen, som ved 

deres vkstform taler ellen undgar grsningen. De nvnte anter 

en desuden I ston udstrkning almindelige, konkurrencesvage, 

ofte kv1stofbegunstigede arter med en star geografisk udbredeise. 

Ifolge Tamm 1956 og Lansson 1976, a. 72 begunstiger gnsning 

pnimnt grssen fnem for bredbladede urten. 

Sam det fremgar af ovenstaende, en grsning ofte en forudstning 

for et hojt artantal og herunder indhald af flonistiske sjldenheden. 

Ifelge Steen 1958, a. 43 udger de fionistiske sjldenheden 

i grssede kn dog ofte reiikter fra en tidligene peniode 

med hoslt. 

Gnsningen han i disse tilfide delvist kunnet erstatte sianin- 

gen, og artenne han avenlevet, selvom miljofarhaidene ikke iangene 

en ensartede. Forudstningen en dog, at gnsningstrykket 

en af "middel" styrke, og at den Ikke fonetages nagen form for 

gedskning Steen 1958, a. 43. 

Faststte1se af grsningstrykket en derfor af meget star betydning 

vJ pieje af kr. 

5 .2.1 .3. Grsningstyj 

I forbindeise med faststtelse af gnsningstrykket antal dyn pn. 

ha I et givet tidsrum med henblik pa pieje af et kromrade ma 

den tages hensyn til faktoren sam: 

Kneatunennes race og aider, grsningspenioden, plantesamfundets 

pnimrproduktion, kreaturernes udnyttelse af vegetationen, nnings- 

indholdet i vkstenne samt optrdningsfanen gnundvandsfonholdene. 

Det sea af figur 37, at den stenste ti1vkst i plantesamfundet forekommer 

I forsommeren, et fanhoid den dog ikke en g1dende I de meat 

fugtige kr. I disae plantesamfund skal datoangivelserne pa x-akaen 

sandsynligvis farskydes ca /2 - 1 maned mod venstre, saledes at den 

makslmale tilvkst sker i juni.

Retat iv 

energi - 

mängd 

79. 

Figun 37. Forholdet mellem grsningsdyrets nningabehov og plantesamfundets 

pnimrporduktion I lobet af en vkstssan. 

Kommitten for ekonomiak landskapsvard 1975. 

Det sknaverende omnade pa figuren angiven, at ti1vksten af vegetationen 

overstigen de gnssende dyrs energibehov, mens det punkte- 

rede omnade angiver, at dyrenes behov overstiger vegetatianstil- 

vksten. 

Ved pieje med grssende dyn kan den akelnea mellem forakellige 

grsningsmetoder sam f.eks. kontinuerlig grsning, natationagna- 

ning og stnibegnsning se f.eks. Kommittén for ekonomisk landskabsvárd 

1975 og Kydd 1964; men ifelge Kydd 1964 en den Ingen 

afgerende fonskel pa effekten af de forskellige systemer. 

Den meat simple, biliigste og praktisk gennemfenlige metode til 

grsningspieje af kr en kontinuenlig grsning. Dvs. at den opret- 

holdes et ensartet antal grssende dyn I hele omradet I bebet af 

grsningsssonen. 

a denne made kan et overskud af pnim2nproduktian tidligt pa ssonen 

se figur 37 udnyttes pa pa et senere tidspunkt. Metoden 

Indebren dog en nisiko fan, at vegetationen enkelte steder kan blive 

for hoj og blive af sa danlig grsningsvrdi, at kneatunerne vrager 

den Sten at al 1972. 

Djurets behov 

1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 Datum 

Ved faststtelse af grsningstnykket pa de enkelte bakaliteter en 

det vigtigt at have kendakab til det gnaningstryk, som skabte det

80. 

pagldende plantesamfund. Hvis disse oplysningen foneligger, 

vil en pieje med et tilsvanende grsningstryk vre at fore- 

. 

Hvis den ikke foreiigger sadanne oplysninger, ellen hvis gras- 

ningen en planiagt til at skulle aflese en slaning, faststtes 

grsningstnykket ud fra teoretiake avervejelsen samt generelle 

erfaringen. 

Ud fra overvejelser angaende dyrenes udnyttelse af vegetationen 

deres dagiige behov tii vedligehaldelse og praduktion samt plantesamfundenea 

omtrentlige pnimnproduktion faa felgende vrdier for 

antai dyn pr. ha Buttenschen 1981: 

Naturtype Antal ungkneaturer Antal fan 

Nningsfattig 1,0 - 1,5 4,0 - 6,0 

sun eng 

fattigk2r 

Nningsnig eng 2,5 - 4,0 10 - 16 

nigkr ‘ 

Ud fra egne erfaringen med gnsningstryk og med hensyntagen til 

optndningsfaren og grsningspeniodens lngde kan de ovennvnte 

vrdien udapecificeres lidt nrmere tabel 7. 

Ekstremfattigkn 

Overgangsfattigkr 

0vengangsnigkn 

Ekatremrigkr 

Kntype Antal ungkneatuner pr. ha 

1,0 - 1,5 

1,5 - 2,0 

ca. 2,0 

2,0 - 3,0 

label 7. Forsiag tii gnsningstryk I topogene kr, den ikke han 

karakten af hngesk. 

Disse vndien glder for en gnsningapeniode med start fra Ca. 15.5.- 

1.6. sam anbefalet af Larssan 1976, a. 39 og Jensen 1978 og afslutning 

ca. i.9.-i5.9. Af hensyn til yngiende vadefugle ken det ovenvejes, 

at grsningen pabegynder noget senere se kapitel 5.2.1.4.

81. 

De anbefalede vndier kan dog vaniene betydebig fra an tib an alt 

efter de klimatiske forhold Specielt i begyndelsen og slut- 

ningen af gnsnIngaperIoden kan den vre fare far optrampning af 

torvebunden, sa justerlngen af grsnIngstrykket kan blive nod- 

. 

Ved vabg af gn2sningstryk kan den dog let apatâ et problem med opv2kst 

af trer og buske, idet et "middel" gnsningstryk, sam en 

onskvrdig for fastholdelse af en artsnig urtevegetatian, ofte be- 

gunstiger etableningen af vedpbanten Mc Vean 1953, Regnell 1979, 

Vinthen 1983. Et hardene grsningstnyk kan sandsynligvis holde 

vedpiantens stedskud og freplanter nede; men aamtidig vii den vre 

stan fare far ovengrsning af urtevegetatianen Vinther 1983. Den- 

ved kan planteaamfundet ndres til kun at Indehoide de meat gns- 

ningstalende arter. 

Figur 38 viser grsningstrykket I relation til det "fionistiake 

optimum" aamt etablening af vedplanten. Hvis det teoretiske gras- 

ningstnyk, sam giver ophav til det "fionistiske optimum" kaldes x1, 

ag det grsningstryk, sam tiilader den maksimale tretab1ening, 

kaldes x2, vii det I plejesammenhng vane vigtigt at kende fonhol- 

det x1:x2. Hvis x1>’x2 ellen x1x2 vii en pleje med grsnings- 

trykket x1 pnoducere en relativ stabil vegetation, den en meget 

artanig. Hvis x1 og x2 denimod en af samme stenrelse, vii den med 

et gnsningstryk pa x1 hurtigt ske en invasion af vedplanter i 

kromndet. I aldstnvnte tilflde ben slaning overvejea sam al- 

ternativ til grsning, ellen det vii vane nedvendigt at foretage 

en manuel rydning af de opvoksende vedpianten hvert 3. - 5. an 

Vinther 1983. Farseg med fastatte1se af x1 og x2 i de fonakel- 

lige knsamfund vii vre meget enskelige.

! 

a 

82. 

.X2 grazing intensity grazing intensity 

Flgun 38. Forholdet mellem grsningstryk og h.h.v. etabiening af 

vedplanter a og antal af planteanter b. x1 ag x, reprsenteren 

de grsningstryk, den faransager h.h.v. det "fionistiske 

optimum" makslmale antal anten og Invasionen af det maksimale 

antal af vedplanter. 

: Vinther 1983. 

*:

5.2.1.4. Henayn til dyrelivet 

83. 

Ved vegetatianapleje med grssende dyr kan den med enkle midler ta- 

ges hensyn til det dyneliv, den en tilknyttet de bavtvoksende eng- 

samfund. 

I det folgende gives eksemplen pa, hvonledes yngie- og fourage- 

ningsmulighedenne for de grasede engea mest kanaktenistlske fugle- 

gruppe - vadefuglene - kan begunstiges. 

For fuglelivet betyden vegetationens struktur vsentlig mere end 

vegetationena artssammenstning Larsson 1976, a. 59. For at opfyl- 

de de fleate vadefugies knav til den plejede iokaiitet skal hele am- 

ndet vane fri for tner og buake; seiv enkeite fnitstaende pilebuske 

kan vinke hmmende pa mange anter Larssson 1976, a. 60 og ben 

derfon fjernes. 

Farekomst af tuen i vegetationen ag omraden med vnaget vegetation 

udgor endvidene en fonudstning for fiere vadefugles ynglemuligheder 

Larson 1976, 5. 61. 

Tuedanneisen fonegar normalt ved et middel - hejt grsningstryk 

aitafhngig af grundvandsforholdene, mens omrden med vnaget vege- 

tation kan skabes ved et middel gnsningstryk med kneaturen uden 

auppierende gnsning med heste ellen far. Forekomsten af tuer ag 

vraget vegetation kan dog let vre I modstnid med den botaniske 

m1stning. Det ben derfor i hvert enkeit tiif1de vurderes meget 

noje I hvon hej grad vkstbetingelserne for eventuelie sj1dne 

planter fanninges for at give vadefuglene optimale yngiemuligheden. 

Det en meget vigtigt for vadefuglenes fonunageningsmuligheden,.at 

gnsningen af enge, den stoden op til abne vandfiader, foregan helt 

ud til vandkanten figur 39. Den vegetationsfattige zone, den dannes 

mellem land ag vand, udger et godt fourrageningsomr&de for de 

fleste vadefugie og ma betragtes sam en af fonudsetningerne for et 

vanieret fugleiiv Larssan 1976, a. 60, 71-72 Ved pleje omknIng 

vandhullen, seer og bangs aiob vii et omrade fungere optimalt sam 

fuglelokalitet, hvis fordelingen mellem biatopstyperne vandaneal, 

rersump og eng en ca. 1/3 til hven Ferdinand 1980, s. 274. FIgur 

40 viser 2 eksemplen pa pleje efter disse faraknifter. Ved grasning 

helt ned til bredden af seer og vandlob kan den dog opsta

84. 

fare for forunening og nedtrampning af brinker. Afgrnsning af 

grsningsfolden ben denfon avenvejes noje I hvert enkelt tilfide. 

BETAD STRANDZON 

OBETAD STRANOZON 

Figur 39. Grsaet og ugnsset vegetationszane ved overgangen mellem 

eng og vandomrâde. 

Lanssan 1976. 

Da vadefugiene en jordrugende, en deres reder, g ag unger ret 

udsatte far kreaturernes tramp. Grsningspeniodens start ben den- 

for faststtes saledes, at odeiggelsenne buyer mindst mulige 

kombineret med, at vegetationen ikke buyer for hej. Ud fra disse 

betragtningen vii en grsning med begyndelse ca. l.6.-iO.6. vre 

at foretrkke Larasan 1976, a. 72. Dette tidspunkt giden for 

Skne, men kan sandsynligvis ogsa overforea til danske forhoid. 

Hvoniedes, den ved pleje med grssende dyn kan tages hensyn til ov- 

nige dyregnuppen, en endnu vanskeligt at afgore. 

‘ 

4.

B 

A 

85. 

Flgun 40. 2 eksemplarer pa grsningsplejeomkning et vandhul og 

langs en a. øverst A dominerer den naturlige vegetation, og nedenst 

B en den kreaturgrsning bangs en del af bredden. Ved grasfling 

helt ned til bredden foroges fonunageningsmulighedenne far bl.a. 

vadefugle og nder. 

Ferdinand 1980.

86. 

5.2.1.5. Praktiske ag ekonomiske prablemen. - 

Grasningspieje I fredede knamraden nummer en rkke pnaktiske og 

ekanamiske . 

5.2.1.5.1. Anskaffebseafdyrene. 

Den ferste fonudstning for gennemforeise af plejen en, at den 

kan skaffes et tilstrkkeligt antai dyr. I stats- amts- el 

len kommunalt ejede omnaden kan amnaderne stlbies gratis ellen 

meget billigt til radighed for omkningboende landmnd mod gnsningspligt 

med et nnmere fastsat antal dyr. Det fastiagte an- 

tal dyr skal dog lobende kunne reguleres. Eventuelt kan amt ellen 

statsskovvsenet vre behjlpeiig med opstilling af hegn. Prabiemet 

med anakaffelse af dyr fna private landmnd kan eventuebt loses 

ved at halde "amtskoer" ellen "statskoer". Disse kan da sttes md, 

hvar den en akut behov for pleje. 

Forsog pa overdrev han vist, at en kodkvgspraduktion kan genes 

nentabel i stare sammenhngende arealer Stenbk et al 1980. Den 

en savidt vides ikke foretaget lignende forsog I vadamnaden; men 

et stonstiiet statsligt ellen amtsligt kvghold vil maske pa lngere 

sigt vre den billigste, form fan pleje med gnssende dyr. 

I pnivatejede fredede kn vii den bedste loaning vre at lade de enkelte 

ejene af omnaderne serge for en fortsat afgrsning. Denne afgnsning 

ben I she nye fredningskendelsen Ideelt set fastlgges 

ved et bestemt antal dyr med mulighed for lobende at kunne 

justene dette antal. Eventuelt kan den suppleres med slaning. 

Ved samarbejdsvanskeligheder med ejeren, hvis ejenen ikke nader over 

det tiistnkkelige antal dyn, ellen hvis grsning ikke bngene en 

rentabelt for ejenen, ma de amtsiige myndigheder gnibe md. De kan 

sa foretage sig et ellen flene af folgende sknidt: 

1 vre behjlpelig med opstning ag neparening af hegn 2 fonpagte 

ellen kobe arealet og derefter stille dette til nadighed for am- 

kningboende landmnd til grsning mad en billig leje ellen gratis 

3 udfone slaning sam supplement ellen eneste pleje.

5.2.1.5.2. Indhegning 

87. 

lii hegning for ungkreatunen en det tilstnkkeligt at benytte et 

totthdet hegn Buttenschen 1981 med glatte, stromferende trade. 

Afstanden mellem he.gnsstolperne ben vre ca. 4m.Den everate trad 

bor vre i en hojde af ca. 100 cm og den nedenste ca. 60 cm oven 

jordovenfladen. Ovnige hegnatypen til ungkreatuner og malkekoer 

vises pa figur 41, og omkostningenne til de viste hegnstyper angiyes 

i tabel 8. Indhegning til heste knven generelt svnere hegns- 

stolpen og hejene hegn. Hegnet kan afstives med vandrette stolper. 

Hvon en enkelt hest gn i samme indhegning som kneatunerne, en det 

dog ikke nedvendig med opstning af andet end kneaturhegn, blot den 

en nigeiigt fader og hyppige tilsyn. 

0pstning af hegn kan evnetuelt udfenes som beskftigelsesarbejde 

for unge anbejdsiese. 

5*4. 1 , 5 .3. Parasitproblemer. 

I k2r og andre fugtigbundssamfund en de gnssende dyn snligt ud- 

satte for parasitangreb samt andre sygdomme. Fn og kvg en mere 

udsatte end heste Bjunholm 1978. Af panasitter pa kreaturen kan 

nvnes Ostentagla ostertagi, levenikte, og lungearm. Endvidere kan 

yverbetnde1se forekomme has keen og kvier. 

Fan angnibes dels af panasitterne Ostertagia, Nematodirus og Moniezia, 

mens fodrd kan angribe alle grssende dyr I vadomr&den. 

Sygdommene en nrmene beskrevet af Kommittên for ekonomisk landskapsyard 

1975, s. 59-60 og af Buttenschon 1981. 

Det en dog muligt at fonebygge og behandie disse sygdomme uden 

nvnevrdige ekonomiske tab. Sam en generel negel ved fonebyggelse 

af panasitangreb en det vigtigt aldnig at lade ldne dyr grsse pa 

anealen, sam senere skal benyttes af kaive, den pabegynder deres 

ferste gnsningssson Fnycklund etab.l975. Ydenligene oplysninger 

om forebyggende og helbnedende midler fs I Buttenschen 1981, Kom- 

mitten for ekonomisk iandskapsvard 1975, a. 59 - 60 samt Steen et 

al. 1972, S. 18-20. 

5.2.1 .5.4. GedskninQ. 

I fnedningskendelser en den ofte pnoblemer ved faststtelse af 

gedskningsbestemmelser. Hvis landmndene skal foretage en gns- 

nlngsdnift af et fredet vadomrade, vil de sdvanligvIs vre inte- 

nesserede I at gedske for at oge gr2sningsudbyttet. En sadan egning

Yttersiangsel. 

A. 2 taggiradar, övre el 

förande. 4 m mellan 

siolparna. 

B. 3 taggiradar. 4 m me! 

lan stolparna. 

C. 2 taggtrôdar + slana. 

3 m mellan stolparna. 

Valigata: 

D. 2 sldta trJdar, övre el 

förande. 5 m mellan 

stolparna. 

lnnerstangseL 

E. 1 skit trad, elforande. 


F. 1 :aggtrad, elförande. 


G. 2 taggtrâdar. 


#‘-* 

M_4 Jr 4- ‘- 

.1I._ .. . . S j 

L 

-i;: 

L 

- - - 

.11 

- - n- 

t]I 

100 

I 60 

110 

80 

50 

ii’ i: 

-... " ‘5- M. Sb’ . t * 

L .- - a-. 

J1__ab__ if lE t 

50 

100 

60 

‘- 80 

80 

- 100 

Figun 41. Forskellige hegnatyper til kreaturer. 

Fryckiund et a! 1975. 

: 

60 

Siolpar 

a pris, 

Typ kr 

anlägg- 

ningskostnad, 

kr 

slanor 

aniägg- 

ningskostnad, 

kr 

Obehandlade siolpar, varaktighet 4 dr 

A 3,00 78 55 

B 3,00 78 81 

C 3,00 102 504 

D 3,00 63 92 

E 2,25 29 17 

F 3,00 51 28 

0 3,00 51 54 

Tryckimpregnerade stolpar, varaktigh 

A 5,50 143 55 

B 5,50 143 81 

C 5,50 187 504 

D 5,50 116 92 

E 4,50 59 17 

F 5,50 94 28 

0 5,50 94 54 

label 8. Omkostningerne 

viste hegnstyper. Pniser 

I svenske kr. 

Frycklund et al 1975.

89 

sken af 2 ârsager. For det fonste stiger vegetatIonens prirnnproduk- 

tion, og for det andet ndnes den flonistiske sammenstning af vegetationen, 

saledes at de bedste grsningsarten gnsser fnemmes, og 

"ukrudtet" mlndskes Duffey etal 1974, a. 201. 

Fonskellige forseg han belyst effekten af gedningstilfensel herunden 

specielt tilfonsel af kvlstof. Steen et al 1972 s. 11 han pa- 

vist en stigning I pnimrproduktionen I kr pa ca. 10 kg. terstof/ha 

ved en gedningstilforsel med 1 kg kvlstofgedning/ha. 

En "normal" tilfersel af uorganisk kvlstof pa meliem 700 og 1000 

kvistofenheder/ha pr. an vii huntigt, og ofte indenfon 2-3 an 

nesultere i en gnsdomineret vegetation, sam ofte kun bestâr af 1-3 

arten Duffey et al, 1974 s. 173 ‘og 201. En sdan vegetation en 

uden botanisk interesse. 

Resultater opnaet af Davies 1969 viser, at en tilfersel af staldgedning 

ca. 20 tons/ha pr. an i 7 n han en tilsvarende effekt som 

nen kvistofgodningNH42 SO4, idet grssennes procentvise dkning 

eges kraftigt pa bekostning af unterne. 

Steen 1954 a. 68-74 han udfent et l2-anigt godskningsfonseg I en 

vegetation, den apnden fra ovendnevsgetation tii en fugtlg Mace- 

Bunke Deschampsia caespltosa - vegetation. Heie fonaegsomnadet 

blev afgrsset. Resultatenne fna dette gedsknlngsforsog visen, at 

effekten af kvlstof kunstgodning pa vegetationen en meget afhn- 

gig af, hvilken form det tilferes pa. 

En tilfersel af 800 kg kalksalpeter Ca NO32 pr. ha am anet gay 

saledeskunen svag ndning af artssammenstningen og bevirkede sam- 

tidig en svag stigning i jordbundens pH. En tilfensel af kvlstof 

som amonlumsubfat NH42 SO4 I en mngde af 600 kg/ha pr. an, 

resulterede denimod I en meget gennemgnibende ndning af flaraen 

med en neduktion af artsantallet pa ca. 65%. Mossenne forsvandt 

fuldstndIgt, untennes antal faidt fra 19 til 3, og gnssenne Al- 

mindelig Hvene Agnostic tenuis og Mose-Bunke Deschampsia caespitosa 

fik udpnget dominans. Endvidere faldt jondbundens pH fra 

5,3 til 3,9. 

Selvom tiiforslen af kvlstof i form af kalksaltpeter i ovennvnte 

fosog kun havde en ninge effekt pa vegetationen, en dat vIgtigt at

90. 

sla fast, at den pagbdende vegetation i forvejen udebukkende bestod 

af uhyre almindelige anter, den en karaktenistlske fan lokall- 

teten med et meget hojt grsningstryk. Da grsning ved et hojt 

grsningstryk ofte en den mest betydende miljefaktor Steen 1956, 

S. 116, en dette sandsynllgvis ansagen tii den beskedne vegetationsndning 

ved tilforsien af kalksaltpeter. 

En godningstilforsel pa meget fugtige omraden han ifeige Lareson 

1976 5. 41 kun en ninge effekt. Mose-Bunke Deschampsia caespitosa 

begunstiges en smule, men en eget produktion ellen forbedning 

af gnsningen en den ikke tale om. 

Ovenst&ende resultater viser, at i fnedede kr savel som i andre 

grsningsanealen, som plejes ved gnsning ellen heslt pa grund 

af deres bataniske vrdIer, ma udbyttet I form af he ellen 

tilvkst hoc kreatuner betnagtes sam noget sekundrt i for- 

hold til de biologiske intenesser. 

Ved gnsning ellen hosit vii den fjennes nningsstoffen fra 

plantesamfundet. Den vii dog i en via udstrkning ske en en- 

statning af disae nningsstoffer via dyrenes ekstrementer, nedben, 

grundvand, oversvemmelser og kv1stoffikserende planter. Hvarvidt 

den sker en nettofnafonsel af nningsstoffer en dog vanskelig at 

afgore genenelt, men sandsynligvis vil det forekomme I kr, den 

plejes ved sianing 1-2 gange aniigt se kapitel 5.2.2.4. Gedskfling 

af k2r i plejesammenhng ben derfar undgas, indtll problem- 

stiilingen en bedre klariagt. 

Det en derfor enskeligt, at den etableres forseg, den bebyser 

tenvebundens indhold af nningsstaffer, dens mgtighed samt ef- 

fekten af godningstyper og disses koncentratianen pa artssammenstningen 

I forskeliige krtyper, den plejes ved heslt elier et 

maderat . 

5.2.2. Slni 

slaning kan sam kontinueniig piejemetode benyttes til genskabelse 

ag/ellen fasthaldelse af engsamfund samt opnethaldelse af natur- 

ligt dannede kr. 

5.2.2.1. S1aningensPavinknmn p vegetationen. 

Slaning en betydeiig mindre selektiv end gnsning, idet alle plan- 

ten, sam en hejene end slaningahojden, vii pavirkes.

91. 

Denne pavirkning bestar I fjernelse af plantevv, og alt eften 

de enkelte planteantens monfologiske udviklingsstadlum pa sla- 

nlngstidapunktet fjernes felgende plantedele: 

1. Vissent plantemateniale 

2. Fotosyntetisenende p1antevv 

3. Fertile skuddele 

Planter, sam pa sianingstidspunktet allenede han fuldendt biomst- 

ring og frestning og fremstar corn mere ellen mindre visne mdi- 

ylder, pavmnkes kun I ninge grad af en slning. Denlmod vii arten, 

den fraferes fotosyntetisenende plantevv ag/ellen fertile 

skuddele, pavmnkes i betydelig storne grad. 

Arter, sam ved deres vkstfonm enten undgn ellen tâler slaning, 

pavirkes minimalt. 

Udover de enkelte plantearten pavmrker sláningen ogsa plantesamfundet 

sam helhed, idet den fjennes en del nningstoffer via 

det afslaede mateniale Tamm 1956, iige som ophabningen af for- 

ne vissent plantemateriale mindskes Larsson 1976 s. 35. 

-. 

2 * 2 . 2.Sláningseffekt. 

Den flonistiske sammenstning I hesltenge en prImrt et resul- 

tat af’, hvanledes sinIngen en blevet udfert I tidens lob, idet 

den natuniige selektion har begunstiget de arter, corn en tilpas- 

set tii de forskeilige slaningsmetoder. D.v.s. at en star del af 

de forekomrnende anter producerer det maksimale biadareal tidligt 

pa aret og fuidender biornstning, frestning og fnospredning for 

slaningen foregar Duffey et ai 1974, a. 192. Arten med en sen 

opv2kst og blornstning sam f..eks. Levenunt Parnassia palustnis 

begunstiges dog ogsa af en slaning,der han fundet sted tidligere 

pa aret. Andre artersorn f.eks. Tnvlekrone Lychnis flos-cucuii 

og Bidende Ranunkeb Ranunculus acnis en narrnabt I stand til at 

bbornstre to gange pa et an Duffey et al 1974, a. 192 og begunstiges 

derfor ligeledes af en slanlng. 

Slanlngseffekten afhnger pnirnrt af felgende 3 faktorer: 

1 . slanmngstldspunktet 

2. Slanmngshejden 

3. sianingsfnekvensen

92. 

Slaningstidspunktet en en meget vigtig faktor fan flora og 

vegetatlonsudvikiIngen. Vedslanlng sidst I juli. - ferst I 

august han de fleste knplanten blornstret og sat fre. En tidligere 

slaning vii derfor f katastrofale folger for mange arters 

konkurrence- og spredningsrnuligheder Lansson 1976 s. 36. 

Figun 42 giver et eksempel pa 2ndning af biomasse og fnologi 

udseende i lebet af en vkstsson has 6 piantearter den en 

hjemrneherende i enge. 

. 

80 

Apr May .Kin JiJy Aug Sept Oct Nov Dec 

4 

, , , , 5 

nun Fbwer r:IFk,..erig r-nts 

LLWJ -- buck ‘eaves 

Figur 42. /Endrlng af biomasse og fnologi udseende I 

lebet af en vkstsson has typiske engplanter sam 1. 

Almindeiig Star Canex nigra, 2. Hinse-Stan Carex 

panicea, 3. Moae-Bunke Deschampsia caespitosa, 

4. Red Svingel Festuca nubra, 5. Bidende Ranunkel 

Ranunculus acnis og 6. Eng-Rapgrs Poe pratensis. 

Duffey et al 1974. 

1+2 

3 

1 

6

93. 

Det sea af flgunen, at en sianing pr. 1/8 vii tiliade Aim. Stan, 

Canex nigra og Hirse- Star Carex panicea at fuldende blomatning 

og frostning, mens Mose-Bunke Deschampsia Caespitosa., Rod Svingel 

Festuca rubra ag Eng-Rapgra Poa pratensis Ikke fan mulighed 

for at stte fro. pa ingere aigt vii en sianing d. 1/8 saledes 

begunstige de to Canex-arter samt andre tidiigtblarnstrende planter 

frem for de 3 gnsser og andre sentbiomstrende anter. Denne beguns- 

tigelse skyldes bade de tidligtblomstnende artens mulighed fan re- 

generation ved fro Larason 1976, a. 7o, men ogsa en genenel svk- 

keise af de sentblomstrende arters vkst. 

Det en dette f’aktum, den udnyttes ved pleje af knomraden. Ved at 

vige et besternt slaningstidspunkt ken man bestemme hvilke arts- 

gruppen, den skal begunstiges, og hvilke, den skal svkkes. Ved 

sianing uden for vkstssonen kan den denirnod tearetisk set op- 

netholdes en status quo i planternes konkurrenceforhold ved at far- 

hindre en torveakkumulening. 

Slaningshojden en iigeledes af star betydning for hvilke enter, 

den spares og denmed begunstiges ved en slaning, ag hvilke arter 

den svkkes. Ved en "normal" slaningshojde pa 5-la cm over jardov- 

enfladen Elveland 1975, a. 24 begunstiges kun de lavestvoksende 

urterog haivgrsser samt de knybende grssen. I plejesarnmenhng en 

det denfor vigtigt at have kendskab til hver enkelt lakalitets md- 

hold af sjldne arter samt disses udvikiingsstadium pa slaningatids- 

punktet. Ud fra et sadant kendskab kan slaningshejden derefter fast- 

lgges. 

slaningsfrekvensen en ifolge Godwin 1929 a en vsentlig faktor til 

regulening af et knsamfunds vegetationsudvikIing. Jo hyppigere et 

samfund alas, desta hurtigene fonegan vegetatiansudvikiingen mod et 

slaningsbetinget I 

Dette forhald ken benyttes ved pleje af tilgroede engsamfund. Lana- 

son 1976 a. 66 angiver saledes slaning 2 gange am aret tilpieje 

af engaarnfund under tilgnoning med Almindelig Mjedurt Fllipendula 

ulmania ..

94. 

Generelt han slaning folgende effekt pa vegetatianen: 

1. Antaiiet af unter ag det totaie antal enter en betyde- 

hg hojene i slaede amrader end i upavmrkede Lanssan 

1976 a. 36. 

2. Sammenlignet med gnsning begunstiger slaning I hejere 

grad unten frem fan gnasen Tarnm 1956, Lansson 1976, 

S. 39. 

3. Slaede amrader en genenelt mere stabile end grssede. 

Denne stabilitet en sandsyniigvis en konsekvens af en 

hand kankurrence meilem pianterne am iys, vand og n- 

ningsstoffer. Det bevinker, at de allenede etablenede 

planter favonisenes i fonhald til etablening og opvkat 

af’ fnopianter Tamm 1956. 

4. Siaede omnaderer ret jvne og mangier start set tue- 

dannelser Larsson 1976 s.36. 

5. Slaning hindner ef’fektivt etabiening af vedplanter 

Larsson 1976, a. 37. 

5. 2.2.3. sianing af krsamfund. 

Nan slaning anvendes til kontinuenlig pieje af kr skal slaningsme- 

taden i hvert enkelt tiiflde tilpasses efter den kntype, den skal 

piejes, farekarnst af sjldne arter samt hvor iangt en eventuel til- 

graning en fremskreden. Denne tilpasning foretages ved at vaniene 

sianingstidspunktet, slaningshejden og sianingsfrekvensen. 

5.2.2.3.1. Ene. 

Ma1stningen far engene vii i de fieste tilf1de vane at genskabe/ 

bevare en iavtvoksende antsnig vegetation, sam afte indeholder 1- 

f’iene sjldne plantearter. 

Da den findes rneget f erfaninger m.h.t. de enkelte planteartena re- 

aktian pa gnsning og alaning, ben de lakaiiteten, den en udfonmet 

af hoait, piejes ved slaning I samme farm og udstrkning corn tid- 

ligere. Hvis sadanne aplysninger mangler fan en konkret lokalitet, 

ellen hvis slaning af praktiske ag/ellen okanamiske hensyn skal 

erstatte grsning corn pleje, kan sianingsmetoden faststtes ud fna

95. 

generel kendskab til tidligene iandbrugsrnssig drift se kap. 4.2.2.4. 

samtidig med, at der tages srskilt hensyn til eventuelt fonekommende 

sjldne arten. 

Ill vedligeholdelse af et erigsamfund ken slaningstIdspunktet far- 

sogsvis sttes til Ca. 1/8. Dette sikner, at de fleste lavtvok- 

sende unten han blanistret og sat fre, og slaningen her idette tilflde 

til formal at fasthalde de eksisterende konkurrenceforhold I 

plantesarnfundet 

Ved fonekomst af sentblomstrende sj1dne enter ben slanlngshejden 

indstilles saiedes, at disse anten spares, ellen det ken ovenvejes 

at ala lokaliteten en maried senere, eller tidligere. 

HvIs lokalitéten pnges af hejtvoksende ajldne arten f.eks. But- 

biamstnet Sly Juncus subnodulosus med indsiag af lavtvoksende 

ajldne anter f.eks. Mygblomst kipanis ioeselii, kan lokaliteten 

pnimnt plejes med gnsning,og slaning ben kun udferes ca. hvent 3-5 

an sam supiement se piejeplan for ekstnernnigkn ved Tved. 

slaningsfnekvensen ben tilpasses tiignoningshastigheden I de enkelte 

engsarnfund. Generelt foneliggen den meget f oplysninger am disse 

tiignaningshastigheder, men den findes eksempler pa meget hurtige ye- 

getationsndninger I overgangsnigkr Regnell 1979, Winther l98o b 

ag I ekatnernnigkr Tyler 1975. Hvad angar fattigkrene fanegan ye- 

getationsudviklingen I gns/urte vegetationen sandsyniigvis noget 

langsarnmere end I nigknene. Den findes dog sa vidt vides ingen un 

densegelser, den belyser dette forhold. 

Lanssan 1976 s. 7o anbefaier genenelt slaning 1 gang am anet, mens 

Elveland 1978, a. 74 mener, at en slaning hvert 2. an oftest vil 

vre tiistnkkeligt til vedllgeholdeiae af plantesamfundene. Fonele- 

bigt kan det fonsegsvis anbefales at sla engaamfundene af felgende 

krtyper 1 gang am aret: 

1. Tapagene overgangsfattIgkn, sam Ikke en af hngesk-typen. 

2. 0verganganigkr. 

3. EkstremrIgkr. 

Denimad vii det sandaynllgvls vre tilstrkkeiigt at ala felgende 

krtyper hvert 2. an. 

1. Topagene ekstnemfattigkr, sam ikke en af hngesk-typen. 

2. SolIgene ovengangafattigkr.

96. 

Vegetatianen I ekstnemfattigkr og overgangsfattigkr afhange- 

sk-typen en ikke betinget af nogen Udnyttelse ag aptrder derfor 

ikke sam engsamfund. 

Hvis den en tale omrestaureq afengsamfundunder tilgroning 

med hejtvoksende unter, vii en sianing 2 gange am anet ca. 1/7 og 

15/9 kunne benyttes tli en dinekte bekmpeise af disse urter. Den 

ne alaning ben fonsegavis kun udferes I et an, hvoneften den fort- 

sttes med slânlng 1 gang am aret ca. 1/8. 

. 2 . Natur1tudviklede krsamfund 

Maistnmngen for disse plantesamfund vil ofte vane en natunilg ye- 

getationsudvikling, og i aa fald akal disse kr selvfelgelig ikke 

piejes ved slaning. 

Hvis malstningen denimod en at bevane et bestemt plantesamfund, 

ken slaning forsogsvis udferes uden fan vkstssonen omkring 

15/la - 1/il hven 2. - 5. an. Ved denne slaning soges at hindre en 

ydenligere tonveakkumulening, saiedes at de fonekommende konkunnen- 

cefonhold I plantesamfundet teoretiak set hoides konstante. 

5. 2. 2. 3. 3. Redskaben 

Redakabenne den benyttea til sianing af krsamfund en gennemgaet I 

kapitel 5.1.3.1. 

Z4B.ebandlinqaf det afslãede mateniale 

Hvis det afslaede mateniale fan by at blive liggende vil 

1 materialeta f’yslske skygningseffekt pavinke 

‘ den undeniiggende vegetation, 

2 matenIalets nringsataffer tilbagefenes til 

jandbunden. 

Duffey et al. 1974 s. 195 beskniven, at et lag af afslaet 

plantemateniaie bevlnker, at den underliggende vegetation guinea 

og eventuelt den. Hvia det afslaede mateniale denimod fjernes, vii 

den ske en fjennelse af nningsstaffer fra plantesamfundet. 

Hvorvidt den natunligt sker en fuidatndig eratatning af de frafer- 

te naringsstaffer se kapitel 5.2.1.5.4., hvor store mngder

97. 

nningastaffer den skal fjernes, for vegetatlonen pavlrkes, ag hvar- 

dan vegetationen evt. pavinkes ved en udarmning af jandbunden, en 

start set ukendte. 

Erlkason et al 1976 kan dog fremvlse resuitaten fra et 2a’anigt 

foraeg med sianing, sam delvlst kan bebyse prablemet. Sianingen 

biev udfert 2 gange am anet pa en eng, sam tidlIgere van blevet 

grsset I flere hundnede an. Engens jordbund bestod stedvis af sand- 

jard og stedvis lerjard, og begge disse jarclbundstypers indhold af 

nningsstoffen blev sammenlignet med et neferenceomnade, der fik 

lay. atgro til. 

Jandbundens a-la cm. dybde indhaid af nningsstaffer i. det slaede 

areal fnemvIste folgende pnocentvise forskelle I farhold tll det 

upavirkede aneal: 

Sandjard Lerjord 

TatalN ÷ 7% ÷ 5% 

TotalC + 2% + 2% 

TatalP +12% ÷ 5% 

TotalK ÷ 5% ÷23% 

Lettiigngelig P + 12 % ÷ 28 % 

LettI1gngeiig K ÷ 45 % 33 % 

Lettilgngelig Ca ÷ ia % + 7 % 

Lettilgnge1Ig Mg ÷ 12 % + 19 % 

Dette tab af nningsstaffer kommer dog kun delvist til udtryk I 

heproduktionen figur 43. Af figur 43 ses en svag nedadgaende 

tendens I heproduktianen pa sandjard dominans af Fare-Svingel 

Festuca avlna, mensen sadan tendena ikke kan spores pa len- 

jonden daminana af Aimindelig Hvene Agnostic tenuis med hyppig 

forekamst af Mase-Bunke Deschampsia caespitosa, Arsagen til den 

manglende nedgang i produktionen pa lerjord skyldes dog sandsynilgvia 

en stonne udgangspulje af nningsstoffen I jondbunden, samt 

en naget hojene gnundvandsstand. 

Ovenstaende fonsog han desvnre Ikke behandlet vegetationens even- 

tuelle kvalitative ndninger sam felge af nningsstoftabet. Teore- 

tick set ken det vise slg at vre nodvendigt at tllfere godning 

I en ellen anden farm tli et piantesamfund, den udsttes for en an- 

hg slaning. Sam nvnt i kapitei 5.2.1.5.4. vii en "normal" god- 

nIngsmngde tilfert iform af kunstgodnlng ag staidgednlng dog ne- 

suitere I en ndnIng af iegetatianssammenstningen.

T k/ho. 

1000 -1&I 

9 

7 

S 

lj 

3 

.1 

I 

too-W 

7 

S 

V 

3 

‘I 

I 

98. 

SNDJOR.D 

LELJOLD 

rA/Arvr 

. I 

I 

S 

S t *, 

1q5u I 

‘V 

U I I 

I, , I,, od 

/s, 

‘:‘ ‘ *‘ ‘-‘ . ‘.75 

GJsI.,’ 

sk,t 

k 

Figun 43. Udbyttet af ho I en peniode over 20 an I en gedsket 

og Ikke gedsket Fare-Svingel Festuca ovine - vegetation p 

sandjord overst samt I en godsket. og ikke gedsket Almindelig 

Hvene Agrastis tenuis - Mase-Bunke Deachampsia caespitosa - 

vegetation p lenjard nederst. 

Eniksson et ai 1976.

99. 

Forsog fra en averdrevsvegetation viser, at en tilbagefensel til 

plantesamfundet af det slaede matenlale I torret og findelt form 

ikke pavlnker artsammenstningen Duffey et al 1974, s. 195-196. 

Denne metode en dog bade tids- og arbejdsknvende. 

Slaning med en slagleklippen bevirker en ojeblikelig findellng 

af piantematenielet, som derved buyer let nedbrydeligt og ikke 

bevinker nogen tonveakkumulening Larson 1976 s. 79. Hvanvidt 

denne metode ndrer vegetationssammenstningen vides dog ikke. 

Ved at lade et omnade ligge unert hen f.eks. hvert 4 an ken den 

ske en via erstatning fan et eventuelt tab af nningsstoffer, oçj 

endelig ken en begrnset tilfensel af staidgedning ellen kunst- 

gedning evt. komme pa tale. 

Eridnu en det dog umuligt at give retningslinier far en sadan tilfersei, 

idet nodvendIgheden af disse erstatnlnger sandsynligvis vaniener fan de 

fonskellige kntypen. Forseg pa dette felt en meget onskelige. 

Indtil videne ma det derfon anbefales, at det afslede mateniale fjennes 

fra det plejede omrade og slges, bnndes, deponeres ellen korea bont. 

Fjerneisen af matenialet ben ske inden far 3-4 dage eften afslaningen. 

Hvis en fjernelse af matenialet ikke en gennemfoniig af praktiske ellen 

ekonomiske ansager, kan det br2ndes pa iokaiiteten efter retningslinier 

givet I kapitel 5.1.1.4. 

C 5.2.2.5 . Prat oçkonomiake,prob1emer 

Pieje af fredec[e kzeromrader ved slning giver generelt betydelig frne 

praktiske pnablemerendpleje med grssende dyn. Denimod ken den let op- 

sta ekonomiske problemer, specielt ved pleje af atenre knomrader. Ved 

siáning af stonre omrader vii manuel alaning vane en nsten uoverkammeiIg 

opgave, selv am sianingen eventuelt kan udfones I forbindelse med arbejds- 

ieshedspnojekter. Keb af en avanceret slaningsmaakmne vii derfor ofte vane 

en nedvendig inveatening, sam dog sandsynligvis virkelig kan betale sIg. 

Med hensyn til pnoblemer vedrerende gedakning er disse behandlet i kap- 

itel 5.2.1.5.4. og 5.2.2.4.

100. 

5.2.3. Efterr,ydni.ng af trerog buske 

I tiifide af opvkst af buske og tnen fropianter, rodskud, stubskud er 

detnodvendigt at foretage en efterrydning af vedplanterne ca. hvent 3. - 

5. an. Rydningen fanegar manuelt ellen maskineit alt efter farholdene se 

kapitel 5.1.1.. 

Denne form for rydning en aktuel I alle mosetyper, den ikke plejes kontinu- 

erligt ved slaning. Hvis den en tale om nodskud fra Bvneasp Populus tnemula, 

kan den farsogsvis proves med slaning 3-4 gange om anet. Det bedste 

tidspunkt for nydningen en lige eften lovspning se afsnit 5.1.1.2., 

men en efterrydning pa dette tidspunkt ben kun udfenes manuelt af henayn 

til det forekammende dyrellv. Maskinelle metader ben kun anvendes I yIn- 

terhalyaret og heist I peniader, hvar tervejarden en bundfrossen. 

5 .2.4 . .Jordbearbej dnin.g 

DIsse indgreb kan fanetagea pa lokallteter hvar den ideelie pleje en gras- 

nlng, men hvon gnssende dyr ikke kan fremskaffes, og siáning derfor enstatter 

grsning. Ved at vende torven ellen hakke I jandbunden kan dyrenes 

tramp simuienes Elveiand 1975. s. 68. Tldspunktet kan vane cc. rnidt 

I maj maned Elveland 1975, a. 67. Metoden en dog meget tidskrvende og 

vndien af den noget tvivlsom. Hvis indgnebene fonetagea, ben det kun vre 

pa fonaegsbasis, da iangtidseffekterne en ukendte. 

afpljernetoder . 

Vaig af plejemetoder skal I hvent enkelt tiifide tnffes ud fra det hay- 

edaynapunkt at opfylde maistningen for omradet pa bedst mulige made. Det- 

te gores ud fna en vurdening af vegetationstypena opataen, artssammenst- 

ning, sanbarhed, eventuelle tIdligere udnytteise, tilgnoningsstadiet, ba- 

kailtetens fugtighedsforhoid og stornelsen. Endvidene ben den tages meat 

muligt hensyn til lokalitetens dyreiiv. Dernst ma det vundenes, am den ide- 

elie pieje en pnaktisk gennemfonlig inden for de rammer, den gives af ejer- 

farhoid og de praktiake og ekonamiske midler, den en til radighed. Det en- 

delige vaig af plejemetode vii aaiedes afte blive et kompromis, men bade 

den ideelle metode og den vaigte metode ben angives I plejeplanen. De unik- 

ke maaeamraden ben dog altid plejes efter de ideelle metoder. 

Vaig af piejemetode ben ikke vre bindende far lakalIteten. Det ben hele 

tIden vane muligt at kunne juatene plejen, eftenhanden sam den genes nye 

erfaninger.

5.3.1. Igangrttelse af plejen 

:ina. 

Igangsttelsen af plejefonanstaitningenne beatemmes ud fra lokalitetens pie- 

jebehov,som igen vundenes ud fna omnadets malstnIng, hastigheden af vege- 

tationsndninger,omfanget af tilgnoning aamt iakalitetens videnskabeiige, 

histoniske, nekneative, undenvIsningsmssige og stetiske interesse. Den 

ken opatillea felgende tnetnins-skala Regneli 1975, s. 17tii pnianite- 

ring ef Igangatteise af plejen: 

1. Meget pnessenende. Indgrebene ben fonetages 

inden far de nste 1-2 an. 

2. Pressenende. Indgrebene ben foretages indenfon 

3-5 an. 

3. Mindne pnessenende. Indgrebene kan fonetages 

ved passende lejlighed. Dog inden for 

boar. 

For den fanetages nogetpiejeindgreb, en det dog vigtigt, at den fareliggen 

en plejepian far bokaiiteten, henunden ogsa vegetationsanalyser og evnige 

besknivelser af lokaliteten.

6 . RETABLERINGSMULIGHEDER 

6.1 Generelt. 

102. 

Den findes idag kun meget f resultater, den belysen muligheden 

for at gnibe md I en vegetationsudvikiing ag genskabe et tid- 

ligene udvikiingsstadium. I de tilf1de, hvor en egentlig pleje en 

sat igang, en den ikke faretaget analyser for ag efter plejen, og 

resuitatet en udelukkende basenet pa subjektive sken. 

Genenelt vii mullgheden for retablening afhnge af, hvor langt 

fremskreden tilgraningen en kommet. Hvis piantearterne fna 

det enskvwrdige udviklingsstadium stadig en til stede, vii 

mulighederne for netablening af vegetationstypen vre nelativt 

gode Regneli 1976. Arternes populationsstenrelser antal individer 

Sf de enkelte arter kan dog i lobet af tilgroningspnocessen vre 

faldet til sa knitiske nlveauen, hvar naturlige bestandssving- 

finger ken bevirke, at nogle af disse enter udder pa lokaliteten. 

Hvor stor en arts bestand skal vane for at kunne neproducene sig 

selv kendes ikke; men den svinger sandsynligvis fna ant tii art. 

Det en derfor vigtigt, at den ejeblikkeiig pabegyndes en mãlrettet 

pleje af et ornrade under begyndende tilgroning, hvia mal- 

stningen en at bevane det fonegêende vegetationsstadiums plante- 

og dyrearter. 

I tilflde af at en planteart en fansvundet fna en lokalitet, kan 

det dog stadig vre muligt at genskabe en population, enten hvis 

den findes spiningsdygtige fro fra den pagldende ant i jondbunden, 

ellen hvis den findes andre lokaiiteter i nnheden, hvorfra 

den eventuelt kan ske en spredning. 

Hvan lange plantennes fro en i stand til at bevere spiningsevnen I 

en fugtig tonvejord kendea ikke, og forseg til beiysning af dette 

en meget enskelige, idet man da yule have netningslinier for, hvor 

akut plejefonanstaitningenne vii vane far de enkelte vegetatians- 

typer. 

De nonmale og maksimale spnedningsafstande samt spredningamaden for 

de enkebte arter en iigeledes faktarer af meget stor betydning ved 

vundening af muligheden for at retabbene en bestemt vegetatlonsty- 

pe med able dens karaktenistiske arter. Kendskab tib isr plantear- 

ters spredningsafstande en dog kun meget sparadisk.

103. 

I aile tiifide en det dog en forudstning, at den ved pieje 

en genakabt en habitat, hvani det en muiigt far de pagldende 

arten at etabieres og reproducenes. Spergsmabet, am man skab 

"hjlpe" udviklingen ved at genskabe en artspapuiation ved udsaning 

af fno ellen udplantnlng af individen fra en tilsvarende 

population fra en nrbiggende lokabitet, fartjenen en del over- 

vejelser ag dIskusaioner. 

Sam det sea af ovenstaende, kendes den i dag intet kankret til 

effekten af pbejelndgreb I et tilgroningsatadium. Det vil den- 

for vre ef star vigtighed at foretage vegetatianaanaiyser for 

og efter plejen, saledes at den ken akabes et enfaningsgrundlag, 

den hvllen pa objektive data. 

6.2 Hojmosen 

Graniund 1932 han paviat en noje kanrelation meliem stagne- 

rende hojmasers rendpnafil og omnadeta middeinedbon. Ved at md- 

tegne aadanne indealpnofiler og sammenligne disae med de ekaakte 

profiler fan de enkelte hojmaser, ken det saledes afgonea, am det 

en muligt for en naget apgnavet hojmaaeflade at regenereres As- 

blnk et al 1973. Figun 44 vIsen idealpnofIler for atagnerede 

hojmosen ved fanakellige nedborvrdier. 

cm 

100 

50 

0 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

I 

F’ 

I 

I 

I 

1 

I 

I 

/ 

‘I 

I 

I 

I 

I 

I 

/ 

I 

I 

/ 

100 m 

Flgur 44. Ekaempel pa randprafiiaf en hojmose Haimegaards Mose 

fonsynet med idealpnafiler fan stagnerede hojmaser ved farskellige 

nedborsvrdien. I hejmoaena randpnofii sea to torvegrave. ‘ 

Asbink et al 1973

104-. 

En farudstninq fan en regenerening af hejmasen en dog, at det 

vandstandsende tenvelag stadig en intakt, eblens ma dette ferst 

genskabes Aabink et al. 1973. En rydnlng af en eventuel op- 

vkst af vedplanter vii ligeledes vane en farudstning for 

genakabelse af hejmasevegetationen. Endvidere ma det papeges, at 

sadanne Idealprafllen kun en blevet pavist far hejmoser uden et natunligt 

tue - heijesystem se kepitel 4.1.3. 

6.3 Kr 

Hvad engar mulighederne for retabbening af de netunligt dannede 

kn samt engasamfundene henviaes til de genenelle betregtningen i 

afanit 6.1. Det en dog en forste fonudatning, at lakalitetena 

grundvandsatand stadig en nn jandavenfladen.

7. OPFØLCNING AF PLEJEN, 

105. 

Ved opfolgnlng af plejen menea en registrening af plejeeffekten, 

saledes at det en mulIgt at vundene, om den anvendte plejemetode 

skal justenes. Enhven justening af en plejemetode ben i hvert 

enkeit tilflde bygge pa anaiysenesuitater I atedet for subjektive 

skon. Sadanne resuitaten kan kun fremskaffes ved at foretage ana- 

lyser af en lokalitet, bade for og efter plejeindgrebet sttes md, 

og det ben vre en regel snarene end en undtagelse, at enhver piejeplan 

en farsynet med sãdanne undersogeisen. Specleit I masesamfund 

fareligger den et akut behav for registnening af de fonskelli- 

ge piejemetoders effekter. Ved opfolgning af plejen vii det for 

hven lokalitet vre nimeligt at fokusere pa de vrdier, den han begnundet 

en fredning samt pa den tilstand, corn plejen enten skal 

vedilgehaide, genakabe ellen modvirke. 

Da de fleste kr- og hojmoselokaliteter pnImrt en fredet p.g.a. 

botaniske vndier, og da vegetationen udgen grundlaget fan dynellvet, 

vil den I det felgende fenst og fremmest bilve beskrevet 

nogle botaniske analysemetoder, sam en anvendelIge I masesamfund. 

Endvldene amtales kant analyser af andre fonhald, og den henvises 

iovnigt til apslagsvrker. 

74 Botaniske analysemetoder 

Som indledning til enhven botanisk analyse ben den udanbejdes en 

artsliste far lokaliteten. Dernst bor lokalItetens fanskeliige 

vegetationstyper besknives og indtegnes pa et kant. Besknlveiserne 

kan evt. ledsages af fotognafien. 

1.1.1 af prevef’lader 

De egentlige analyser skal udferes pa penmanente preveflader de 

samme flader analysenes an efter an, hvla areal ken vaniere alt 

efter hviiken metode, der benyttea. 

I hver vegetatianstype ken den udigges 5-10 provefbader "at ran- 

dam" udlagt I et koordinatsystem eften en tabel aver tilfbdige 

tab. Ud fra analyseresuitatenne ken den for nogle metodens ved- 

kammende derefter udregnes en form far "mIddebvrdi" for hver af 

de fonekommende arter, ag disse vrdIer sammenllgnes sa for og 

eften plejelndgrebet.

106. 

Et alternativ vll vane at ud1gge en tnansekt en rkke af pro- 

veflader tvrs igennem flere vegetationstypen. De dominenende 

ellen sjldne enters fondeling langa tnansekten ken da frematil- 

les gnafisk, og sammenlignes for og efter plajeindgnebet. 

Figun 45 visen eksemplen pa de to typer af udlgning af preve- 

flader. 

Figur 45. Eksemplen p udlgning af provefalder I 3 vegetatians 

typer. 

pa hven lokaiitet ben den ideelt set udlgges en 0-parcel amrade 

den ikke plejes, sam analyseres pa lige fod med de ud- 

skiite vegetatianstyper. a grund af kranea1ernes ofte ringe 

stennelae og inhomogene vegetation vii en 0-parcel dog tit vre 

uensket ellen en uden verdi. Det ben vurderes I hvert enkelt til- 

flde. 

Udigning "at random" transekt 

Den ken skelnes meilem 3 pnincipielt fonskeilige anaiysemetaden: 

1 Dkningsgnadsenalyser, hvar de enkelte planteartens 

dkning vinkelrette projektlon af planterne pa jord- 

ovenfladen I hvert provefelt enten vurderes ellen be- 

regnes. Resultaterne giver et ojebliksbillede af de 

enkelte planteartera dominana I plantesamfundet. 

2 Frekvensanaiyser, hvan det blat afgores hvilke arter, 

den er rodfstet Indenfor hver enkelt pneveflade. Re-

107. 

sultaterne giver et billede af arternes hyppighed I 

plantesamfundet. 

3 0ptlning af sjldne pianteantens indivlder. 

.7 . 1. 2 DkningsQradsanalysen 

Den subjektive type af dkningsgnadsenalyse 

hven enkelt forekommende plantearts dkning 

ag der benyttes ofte en af felgende skalaer 

A. 

Huit-Sernanden- 

Du Rietz 

x : 0 - 025% 

1 = 0,25 - 6,25% 

2 6,25 - 12,5% 

3 12,5 - 25% 

4 25 - 50% 

5 : 50 -100% 

Ved ud1gning af permanente pneveflader "at random" ken det for- 

svares at beaknive vegetationen ved gennemsnittet af de enkelte 

plantearters dkning ved benytteise af skala C, idet denne en 

tilnnmeisesvia iiner. Denimod ken alle tne metoden benyttes pa 

iige fad, hvis der foretages en analyse eften en tnansekt. 

De tre metoden tager praktisk taget lige lang tld at udfere, og den 

opereres oftest med proveflader pa lxi m2 ellen 2x2 m2. Metodenne 

en bade velegnet I hej og lay vegetation. 

LIndquist-dknIngsgnadsanalyaen en mere objektlv, han en hejene 

detaljeningsgrad ag en derfar I stand til at kunne negistnere 

mindre ndninger I plantearternes dkning end de avenstaende meta- 

den. 

B. 

Bnaun- Blanquet 

x : 0- 

1 = 1- 

2 5-- 

3 25- 

4 50- 

5 : 75- 

g&r ud pa 

inden for 

corn vises 

C. 

,0’ 

..L,o 1/2 ‘ 

ID 

5% 

1 °‘ 

/0 

°‘ 

0 

2 

25% 5 10 

0I 

/ 50% 

1O 

20 

°‘ 

/0 

0’ 

,o 

75% 30 °‘ 

10 

100% 

Tabel 9. Eksempel pa 3 skalaen, sam alie kan 

subjektive dkningsgradsanalyser. 

x 

40 

5O 

60 

70 

80 

90 

iOU 

at vundene 

prove feltet, 

pa tabel 9. 

°‘ 

/0 

°‘ 

/0 

% °‘ 

0 

°‘ 

/0 

°‘ 

/0 

°‘ 

/0 

benyttes ved

108. 

alySeapparatet bestar af en ramme pa lxl m2 + en 1 m lang tvnsteng 

med 10 stykken atâltnèd hver med en Indbyrdes afstand pa 

10 cm. Tvnstangen piacerea I rammen I en afatand af 5 cm fra 

den ene side, og det naterea hvilke plantearten, hver af de 10 

staltrade berorer. Dernst flyttes tvrstangen 10 cm, og den sam- 

me procedure gentages lalt 10 gange. 

Ved at opsummere hvon mange gange en art en blevet berert f.eks. 

x-gange facet udtryk for artena dknIngsgrad I dette lxi m felt 

I 0/ .x ,o 

Lindqulst-metoden en ideel bade til beskniveise af en vegetations- 

type og ved undensogelse langs en tnansekt. Af ulemper kan nvnes, 

at metoden en mere arbejdskn2vende end de evnige dkningsgrads- 

analyser, og metoden en kun envendelig I relativ lay vegetation 

under ca. 50 cm. 

7 * 1 . 3Frekvensanaiyser 

Frekvensanalyser benyttes kun til kanaktenistik af en vegetatians- 

type og en uanvendelig ved analyse efter en transekt. Nanmalt be- 

nyttes Raunkira enalysemetode hvon cirkler pa 1/10 rn2 udlgges 

sam provefladen, og det nateres hvilke arter, den en radfstet 

Indenfar hven af de udlagte cirkler.. 

Hvis en art f’indes I x-cinkler I en vegetationstype, og den totalt 

I vegetationatypen en udlagt y-cirklen far anten en frekvens pa 

. . 100 %. y ben mindst vane 10. Frekvensen fortller noget am skudttheden 

af de enkelte arter. Metoden kan anvendes I bade hoj og 

isv vegetation, den en huntig at udfere, men given genenelt ikke 

sa gade infonmationen som dkningsgradsanalysen. 

7.1.4 Qpt1ling af sjldne planteantes individer 

Denne metode ken benyttes hvis lakaliteten indehalder neiativ f 

individer af 1 ellen flene meget sjldne plantearter. Vurdening af 

reaultaterne ken ofte vre problematlsk, da den ken Indtrffe atone 

natunllge bestandssvignlnger se eks. fra Elveiand 1978 s. 69-70. 

7.1.5 Valgaf metade 

Hvilken metode, den ben benyttes, vii aeivfelgelig vaniere alt efter 

‘ plantesamfundets udseende aamt de ekanomlske rammer. Ideelt set ben

109. 

Lindquist-dkningsgradsanalyse dog benyttea, hvor det en pnak- - 

tisk muligt vegetatianen lavene end ca. 50 cm. Metoden en den 

meat objektive og sikneste ag tilleder en umiddelber beregnlng 

af gennemanitsvndier. Desuden en metoden ikke I samme grad som 

de evnige dkningsgradsanalyser afhngig af, at den samme person 

udforen alle malingenne. 0pt1ling af indlvider ben kun blive aktu- 

et sam en suppieningtilen af de evnige analyser. 

I ovnigt henvisea til Mueller-Dombais ag Elienberg 1974, Chap- 

man 1976 og Duffey et al. 1974 for ydenligene oplysningen am 

vegetetionsanalyser. 

7.2 Analyser af dyrelivet 

Sêdanne analyser borisr udfenes pa rnoselokaliteten, sam pnimrt 

en fnedet ud fra faunamssige vndien,eller corn ievnlgt indeholder 

en speciel fauna. Disse analyser bar dog udfores sammen med vegeta- 

tionanalyser. P.g.a. de mange forskellige analysemetoden til forskel- 

lige dyneanter omtales ikke eksakte metoden, men .henvises til South- 

wood 1966, Duffey et al 1974, Asbink 1975, Enemar 1959 samt 

nefenencen den. 

7 . 3 . vandstandsmalinqer 

I fonbindelse med pleje af vadomnader en gnundvandsstandens hejde 

af ovenondentlig star betydning, idet en hoj grundvandsstand en 

den fenste fonudstning for bevaning af et vadomnade. Det en den- 

for vigtigt bade at kunne feige piejeindgrebenes effekt pa grund- 

vandsstandena svlngningen, men ogsâ effekten af eventuelle dnn- 

ingen af omkningiiggende landbrugsjarder kan saledes registreres. 

lii mâiing af grundvandssvingnlngenne ken den benyttes plastrer 

med en diameter pa ca 6 cm. Renene skai vre nigeiigt fansynet 

med huller ellen slidser, og ronenea ingde ken vre mellem 1 og 

11/2 m alt efter de enkelte lokalitetens grundvandafanhold. Ned- 

atning af rorene kan forega ved hjlp af et sneglebor, saledes 

at torve- og jondbundena apnindelige struktur bevares. 

Rorenea overate kant ben vane ce 5-10 cm over jordoverfiaden ag 

farsynes med lag, sa inaekter ag mindre pattedyr ikke falder den. 

Maling ef grundvandets fstand tii jordoverfladen foretegea en gang 

hver maned f.eks. ved nedsnkning af en karkprap.

8.EKSEMPLER PA PLEJEPLANER. 

110. 

Sam eksempel pa en pnaktisk anvendelse af de I kapitel 5 nvnte 

retningslinier for pleje en den udarbejdet plejeplaner for 4 kr 

5. Arhus amt figun 46. 

Figur 46. Placening af de 4 knlokaiiteten I Anhus amt. 

l=Langemosen. 2Knamrade vest fan Kjelierup Se. 3=Kr 

I Hornet Skov. 4Kn pa Kongsere Hage ved Tved.

ill. 

Disse plejeplanen viiforhabentiigblive udfont, samtidig med at 

den gennemfores vegetationsanalysen bade for og efter piejeind- 

grebene. a baggrund af disse analysenesultaten kan den lebende 

foretages eventuelle justeningen Sf plejen pa de enkeite lokali- 

teter, og I lebet af fâ an vii den fnemkomme resultaten, den kan 

bidrage til en eget forsteise af de enkelte plejeindgrebs effek- 

ten p forskellige vegetationstyper. Sammenhaldt med andre resul- 

tater fra lignende plejeopgaver i andre amten vii den efterhnden 

skabes en baggrund far en revision af de foneliggende retnings- 

linien for pieje af enge ag moser. 

8.1 Langemosen 

8. 1 * 1 Sammenfatnin 

Langemosen en et ca 2 ha. stort ekstremfattIgkr beliggende I et 

dedishul I Mals Bjerge. Kret en dannet sam en hngesk af Torve- 

mos Sphagnum og indeholder flere plantearten typisk for hejmosen. 

Krets eksistena trues idag af tilgroning med ferst og fremmest 

Dun-Birk Betula pubescans og Gr-Pi1 Salix cinenea. 

8. 1 . 2 Lokalitetsbeskniveise 

8.1.2.1 Status 

Kret en statsejet og udger en del af et ca 800 ha start omrade 

I Mols Bjerge, sam en under fredning. 

8.1.2.2 Beliggnhed og sterrelse 

Knet en beliggende I Mois Bjerge cc 2 km syd for Femmelien og 

ca 900 m sydvest far Strandkr i Ebeltoft kommune, Arhus amt 

f’igun 47. Det en ca 450 m . langt, 10-100 m bredt og udgen ca 

2 he. pa kant 1 : 25000 1315 II SV Ronde han kret UIM koardinatenne 

597000 mE, 6232300 mN. 

8.1.2.3 Tapognafi, geolagl ag hydnalcgl 

Kret liggen I et dodishul I sandede monneafiejningen. Dodiahul- 

let han sandsyniigvia engang vnet en so, sam efterhanden en ble- 

vet avenvokset og apfyidt af Tonvemas Sphagnum. Langs knets 

eatlige og vestiige afgrnsning findes en 1-2 m bred vandfyldt

Figur 47. Langemosena beliggenhed I Mola Bjenge. 

C 

I.. 

U

113. 

‘ane, sam dog i den nondlige ends af kret en betydelig bnedene; 

Denne zone kan sidestilles med hojmosens "lagg". 

8.1.3 Anvendelse for og flu 

Malebondskont fra 1952 visen tonvegravningssignatun; ud oven 

tenvegravning han k2ret sandsynligvis ikke vret udnyttet p 

anden made p.g.a. den meget blede tervebund og spansomme plante- 

vkst. 

8.1.4 Vegetation 

8.1.4,1 Metode 

Sam basiskant til angivelse af vegetationstyperne en anvendt fly- 

fata fna 12/5 1979 1 málestoksforholdet 1 : loooo. Dette en fan- 

stonnet op tii 1: 2ooo, hvonpa de enkeite vegetatianstypen en 

skitseret. Udbnedelsen af vedpiantevegetationen en optegnet direkte 

ud fra det forstonrede flyfoto, mens untevegetationen en angivet p 

baggrund af opmálingen foretaget under 2 besigtigelser af kret 

d. 22/6 og 30/7 1981. De enkelte vegetatiOnstypens daminerende og 

karaktenistiske arter en noteret, og den en udfrdiget en antsliate 

for knets hojere planteanter tabel 10. 

Navngivningen af piantearterne folgen Hansen 1981. 

Agrostis caniria 

Betuia penduia 

Betula .pubescens 

Calluna vulganis 

Canex caneacens 

Canex lasiocanpa 

Carex nigra 

Canex rostrata 

Deachampaia flexuosa 

Drosena notundifolia 

Lryoptenis canthusiana 

Enica tetnalix 

Eriophorum anguatifolia 

Eniophorum vaginatum 

Franguba alnus 

Juncus effusus 

Menyanthes trifoilata 

Molinia coerula 

Oxycoccus palustnls 

Picea abies 

Pinus ayivestnis 

Potentilia pabuatnis 

Quencus robur 

Salix cinenea 

Typha latifolia 

label 10. Forekomst af hojere plantearter i Langemosen.

I 

0 

8.l.2 Vegetationstyp 

114. 

Den ken udskIllea folgende vegetatianstypen figun 48: 

1. Vedplentevegetatian med dominana af Dun-Bink Betula pubes- 

cens og Gra-Pil Saiix cinerea. 

2. Aben hngeak-vegetatian med dominans af Trad-Stan Canex 

lasiocarpa og Sphagnum recurvum. 

3. Aben hngesk-vegetatian med dominans af Sphagnum necurvum. 

I 

lOOm 

EII SALIX CINEREA cPA PIL- BE’roL 

pUBEscnis- vE’r?TIctsJ 

C1..REX LASI0CZRPA TR4D-STAR- 

VEGETATION 

LIJ SPHAGIUM SPP. - VEATI0N 

Figur 48. Forekomst og udbredelse af vegetationstyper i Langemosen.

vegetation. 

115. 

Dun-Bink Betula pubeacens - Gná-Pil Salix cInerea - 

Denne vedplantevegetation forekommer i 2 typen I kret: 

a. En blandingstype langs randen af kret,hvon Dun-Bink Betula 

pubescens og Gra-Pil Salix cinerea forekommen med ston 

. .hyppighed, men hvorogsá arter sam brat Frangula alnus 

og Vorte-Birk Betula pendula han spredt fonekomst. Under- 

vegetationen bestár bl.a. af anten sam Knagefod Potentilla 

palustnis, Bukkebiad Menyanthes tnifoiiata, Nab-Stan 

Carex rostrata, Lyse-Siv Juncus effusus, Smalbladet Mange- 

iev Dnyoptenis carthusiana, Hunde-Hvene Agrastis canine 

og Bnedbladet Dunhammer Typha latifolia. Denne vegetation 

ken betnagtes corn en form for "lagg"-zone. 

b. a selve hngeskken bestar vedplantevegetatianen nsten udelukkende 

af Dun-Birk Betula pubescens med en ringe fonekomst 

af Gná-Pil Salix cinenea og Vonte-Birk Betula pendula. 

Undenvegetationen en start set Identisk med anterne pa den 

abne hngesk, da binkeknattene stadig en ret lysabne. 

ad 2. ln&d-Star Carex iaaiocanpa-vegetetlan. 

Denne vegetatianstype findes kun pa et enkelt velafgrnset mindre 

omnade. Vegetatianen domlnerea af Tnad-Stan Carex lasiocarpa 

med en mindne fanekomst af Smalbladet Knuld EnIophorum angusti- 

folla. Bunddkket daminerea af Sphagnum necunvum. 

ad 3. Sphagnum recurvum-vegetatian. 

Denne vegetationstype karakteriseres af en total dominans af 

Sphagnum recurvum, sam pietvis en eneste fonekommende art. Af de 

hejere pl.antearter kan nvnes fiene karakterlstiske hejmosearter 

sam f.eks. Rundbiadet Soldug Lrosera rotundifolia, Klokkelyng 

Enica tetralix, Hedelyng Cailuna vulganis, Tnanebr Oxycoccus

116. 

paluatnis, Tue-Kruld Eniophorum vaginatum og Smalbladet Kr- 

uld Eniophorum angustifolia, sam pletvis en dominerende. End- 

videre sea spredt fonekomst af Bukkeblad Menyanthes tnifoliata, 

Knegefod Patentilla paluatnis, Nb-Ster Canex noatnata Bi- 

tap Molinia coenulea, Almlndelig Stan Canex nigra og lnad- 

Star Canex lasiocarpa. Flere steder sea begyndende opvkst af 

vedplanter sam Dun-Birk Betula pubescens, Vonte-Birk Betuia 

. .‘ . pendula, Stilk-Eg Quencus robun Red-Gran Picea abies og 

Bjeng-Fyn Pinus mugo. 

Ud fra ovenstaende kanaktenlsenes bokaliteten sam et ekstremfattigkn 

af hngeaktypen. Vegetationen en ikke et resuitat af 

en langvanlg kultunpavmnkning, men denimod fnemkommet ved en vege 

tatlonsudvikllng, sam kun I ninge omfeng han vret pavmnket af ten- 

vegnavning. 

8.1.4.3 Flare 

Langemosen indeholder ingen enter, sam af Lejtnant og Wonaee 1977 

ellen Lejtnant 1980 klaaaificenes corn sjidne, sanbare ellen true- 

de. Anten sam Tnanebn Oxycoccua paluatnia, Tue-Knuid Eniophorum 

vaginatum, Kiakkelyng Enica tetraiix, Rundbbadet Soidug Drosera 

notundifolia og lrad-Star Carex lasiocarpa en dog nelativt sjidne 

I Ostjyllend, da ekstnemfattIgkn I det hele taget en en sjiden 

vegetationstype I denne del af lendet. 

8.1.4.4 VeqetationsudvIkiin 

Langemasen en idag under knaftig tilgroning med fenst og fremmest 

Bink Betula pubescens og B. Pendula og Gra-Pib Selix cinerea. 

Specielt I den sydiige del af knet en binkeknattet ved at lukke 

heit sammen; men endnu barer bundvegetationen ikke prg af dette. 

Hvis vegetationsudviklingen far lay at fartstte, vii lokaliteten 

sandsynligvls indenfon de nste 20-30 an vre omdannet til et birke- 

knat med indsiag a’f Pu Salix spp. og brat Frangula ainus og 

med en undervegetation, sam domineres af bl.a. Biatop Moiinia coe- 

rules. Artersom lrad-Star Canex lasiocarpa, Rundbladet Soldug 

Dnosera notundifolla, Tranebr Oxycoccus palustnis og Klokkelyng 

Enica tetralix vii denimod aftage i hyppighed og maske helt for- 

svinde.

E3.I.5 Dynelivet 

ii7. 

Pa de 2 besigtigelsen blev den ikke iagttaget yngiende fugle, pat- 

tedyr, krybdyn ellen padder, men tr- ag buskvegetatianen ma dog vre 

tilholdssted far mange smafugle, og den en basis for fonekomst af 

sjldne Insekten. 

8.1.6. Forsleg tiLpleje af lokaliteten 

8.1.6.1 Malatning 

Malstningen far Langemosen en at bevane den abne hnqesk med de 

mange hejmose-anter. 

8.1.6.2 Plejebehov 

Langemosen han pa reglonalt plan stan bevaningsvndi, men trues af 

tilgnoning med vedpienten. Det en derfon nedvendigt at ivnkstte 

plejefarenstaltninger senest inden for de nste 3-5 an. 

8.1.6.3 P1ejeindqneb 

I Buttenschen 1980 amtales pieje af Langemosen. Dette plejeforslag 

felges start set I det nedenataende, men udapecificenes dog 

I noget hejéne grad. 

8.1.6.3.1 Engngsindq 

I foige Buttenschon 1980 a. 41 skal plantagen nond for Langemosen 

nyddes, og den skai ske enlysatilling afSkov-Fyn Pinus syivestnis - 

plantningen oat for masen, hvonefter begge anealen overgan tii gnsfling. 

Dette vii sandsynllgvis bevirke en eget udvasknlng af nnings- 

staffer ud i den meget nningsfattige mase, hvilket ken resultere i 

en uonsket vegetationsudvikling. En sadan udvikling ken dog sand- 

synligvis fonhindrea ved at bevane en del af det omknanaende birke- 

knat, den sa fungener sam et slags nningsstoffiiter. Al anden tne- 

vkat pa ag iangs randen af masen ben ryddes. 

Langemasen en ekstremt felsom over for tramp, ag hvert fodspon efter- 

lades I det blode Sphagnum-dkke sam 5-15 cm dybe huller. I fan- 

bindeise med nydningen af trvksten en det denfar nedvendigt at 

trffe fonanstaltninger, den nedstter aptrdnIngen. Dette kan bl.a. 

ske ved at foretage nydningen under en langvanig peniode medhàndfrost og 

farber overflade af is. Hvis en sadan vejnsituatian ikke forekommer,

118. 

ken den eventuelt etablenes en slags "hovedstier" pa mosen ved 

hjlp af brdder, den underatettes af pale, som drives ned gennem 

tenvelaget og fastgenea I bunden af mosen. Hvis tenvelaget en for 

tykt tii dette, ken den blot ske en udlgning ef nogle brede bnd- 

den. Fra disse hovedstien kan man sa ga ud til de enkelte tren, 

flde dem, slbe/bre dem den karteste vej hen til en af hoved- 

stlenne, og henpa slbe tnerne bont fra masen. a denne made 

sikres, at sa store omraden af macen sam muiigt kan vane ufon- 

atyrrede. 

Den amtalte rydning bon under alle omstndigheden fonega am yin- 

tenen inden for et sa snvent tidaintenval cam muiigt og udeluk- 

kende manuelt. Kerael med meskinen en umulig. 

Af rydningamateniale ken benyttes motonaav til de f atenre trer 

samt nydningsknive til de mindre. De mindate tnen ken nykkea op 

med rod eller klippes af med grensaks. Alle fldningen ben fonetages 

sa tt ved tonveoverfiaden som muilgt. De fldede tren fjernes fra 

lokalite ten. 

8.1.6.3.2 KantInueniiq plje 

Den kontinuenlige pleje bestar I efternydning af vedplanter. Dette 

ken foretages ca. hvent 3.-5. an, men jo stenne intenvalier, den en 

imeliem nydningerne, desto mere besvniig og tIdsknvende vii de 

vane. 

Det skennes ikke at vane nodvendigt med en egentlig pleje af urte- 

og mosvegetationen, idet udviklingen sandsynligvis gar I netning af 

en hejmose, hvis tnvksten hindnes I at etablenes. 

8.1.7 0pfelgnirq oQkontnoi af plejen. 

For piejelndgnebene foretages, ben den udferes vegetationsanalyser 

dkningsgnadsanalyser og antslister I de udskiite plantesamfund. 

Disae analyser udferes p permanente prevefelter, ag feiges op 

hvert 2-3 an, saledes at det en muligt at felge effekten af piejen. 

8.1.8 Tilqngelighed ag oplysnirig 

IL brochuner over Molsfredningen samt I Minimuseet ved Molaknaen 

ken publikum aplyses am krets okologl, aanbanhed, sjldenhed og

119. 

dannelse. Selv am kret en net felsomt oven far tramp, en den antegelig 

ingen fare fan, at det overbelastes med besogende, idet 

det en meget blodt og svnt tilgngeligt.

Kr ved Kjllenup So 

8.2.1 Sammenjpjn 

120. 

Knet vest fan Kjelienup So han en stonnelse pa ca. 16 he og udger 

en macelk af fiere farskeiiige kntypen. 

Knet en sandsynlIgvis tidiigere blevet udnyttet til heslt, men 

fonat fne 1930 kendes omradets udnyttelse med sikkenhed. Fna 1930 

til 1955 han den vnet en via grsnIng I knet, og op til 1960 han 

det vret udsat fan anlige vandstendssvingningen sam felge ef op- 

stemning af seen i fonbindelse med udnyttelse af vandkraft. 

Den ophonende udnyttelse ef omrdet en sandsynligvis ansag til den 

meget kraftige opvkst af vedplanten specielt af P11 Salix spp. 

og Bink Betula app.., den I dag pnger knet. Endnu findes den en 

del abne pantier med flere meget ajldne plantearten; men ejeblik- 

keiige plejefonanstaitningen en nodvendige fan at bevane den sjldne 

ag snpngede flora. 

8 . 2 .2Lokaiitetsbesknivelse 


Knet en prlvatejet ag honen under Kjellenup Hovedgard. Lakali- 

teten en ikke fredet. 

.-. 2. 2 .2 Beiiqgenhed a atorre ice 

Knet en beiiggende vest fan Kjellenup So I Manager kammune, Anhus 

amt figun 49 og han et aneal pa Ca. 16 ha. pa kant 1:25000, 1315 

IV NV Spentnup han iakallteten UTM-kaardinatenne 560400 - 561000 

mE, 6273400 - 6274000 mN.

121. 

Figur 49. Udsnit ef kant 1:25000, 1315 IV NV Spentrup visende 

beliggenheden ef kret ved Kjellenup So.

KJ ELLERUP 

122. 

[pppflnafi , ealagi og hydnolo4 

Knet liggen I Katdal, som en en mindne sidedal til den stone eat- 

vestgaende tunneldal - Glavdal. Det omkningliggende landskab ud- 

genes ef sandede monneflejningen. 

Lokaliteten gennemsknes af et V-ø gende tilieb til Kjellenup So 

semt af 3 parailelle NV-Sø gaende dnnIngskanaien, hvonaf de to 

vestligst beliggende en gnoet fuldstndIg til. Kret her en ster- 

ste niveeufonskel p ce. 22 m, ag bade den sydlige og nondllge 

del af kret hldenindrnod det VØ gaende tilleb til Kjellenup So. 

Fna delsiden udspningen flere kilden, og krets hldning muliggen 

en yis honizontal bev2gelse af grundvandet. Figur 50 visen et N-S 

gaende tvranit af lokaliteten. 

PROFILES SCALE ‘1 : 1200 ‘ * 8m 

DECLINE OF RHEOTROPHIC 

ZONE: CIfl/ 

Figun 50. N-S gaende pnofii af knet ved Kjellenup Se, sam visen 

tenvelegets cant signatun tykkeise og hldnIng samt undengrunden 

menmonenet signatun. 

Wenncke 1980 a. 245. 

8 . 2 .3 Anvendelse for oqy 

Et matnikelkant fre penioden 1818 - 1833 viser en opdellng ef kret 

I fbene parceller. Dette Indicerer at amradet sandsynligvis en ble- 

vet udnyttet i farm af hesit. En sikken viden am dette knven dog 

en udsknift fne "Eng- ag gnanIngaprotokollen". De til nâdlghed 

vrende skniftllge apiysningen am tidiigene envendelse af kret gar 

tiibage til 1930 og stammer fna den tidligene ejen ef Kjeblenup Card, 

C. Neergaard-Petersen.

L23. 

Ina 1930 til l955har den fonegaet en vis afgrsning ef knet 

hvonimod.heslt ikke han vnet praktiseret I dette tidsnum el- 

len senene. Grsningen han dog ikke heft snlig stan betydning, 

da omrdet van for bledt. 

Op til 1960 han seen, og dermed ogsa det omkningliggende af- 

stnemningsomrade, vret pavinket af anlige vandstandssvingnin- 

ger corn folge af’ udnyttelse àf vandknaft fre seen. Hejden af 

seens vandavenflade blev reguleret ved hj1p af et stigbond ved 

aflebet fna seen. Denne udnyttelse af vandknaften han sandsyniigvis 

vwret praktisenet langt tilbage I tiden,og krets vegetation en 

saledes udformet af bl.a. denne form for udnyttelse. Den nordlig- 

ste del af omrdet blev drnet I 1944-45, og I samme tidsnum blev 

den gnavet tony i kreta vestligste del. 

8.2.4 Veetation 

8.2.4.1 Metode 

Sam basiskont tii angivelse af vegetatiantyperne en anvendt flyfoto 

fna 5. maj 1980 1 mâlestokfonholdet 1:10000. Dette en fan- 

stenret op til 1:3333, hvonefter de enkelte vegetationstyper en 

skitsenet pa kontet. 

Udbnedelsen af vedpiantevegetationen en optegnet dlnekte ud fra 

det forsterrede flyfoto, mens untevegetationen en angivet pa 

baggnund af 2 beseg pa lokaiiteten h.h.v. den 25.6. og 29.8. 1981. 

P gnund af den twtte opvkst af tren og buske og denaf folgende 

meget d&nlige ovensigtsfonhold p& lokallteten skal efgnnsningenne 

af de fonskellige vegetatianstypen tages med endel fanbehoid. 

Vegetationstypernes dominerende og karaktenistiske planteanter en 

notenet, og desuden vedlgges en planteliste for hele knet tabelll.. 

Listen en pnimrt udanbejdet af Jens Chn. Schou ag Bennt Lojtnant. 

Angivelsen af de farskeilige torvemos-anter benon pa apiysnlngen 

fna Esbenn Wanncke. 

$.2.4.2. Veqetatlonstyper. 

Kret udgores af en mosalk ef fonskellige krtypen, ag det en 

fonsogt pnimnt at udskiile disae hojere vegetetionsenheden. I den- 

ne fanblndelse en det dog kun muiigt at behandle de mere lysabne

124. 

omnaden, hvon den kun en en neletiv spredt opvkst af vedplanter. 

Pentien, der kiant dominerea af vedpienten, henfenes til sumpskav. 

Felgende vegetatlontyper en blevet udakilt figun 51: 

1. Ekstremfattigkn ef hngesk-typen 

2. Ovengangsfattigk2n ef hnges2k-typen 

3 . 0vergangsfattigkn 

4. 0vergangsnigkr 

5. Mospnget saligent ekstnemnigkn 

6. Sumpskov 

ad 1. Ekstrernfattigkr af hngesk-typen. 

I denne samfundstype udgores bunddkket af Sphagnum spp. Af hejene 

planter en Tranebr Oxycoccus palustnis iokalt daminerende, og 

den sea endvidene bl.a. Tue-Kruld Eniophonum vaginetum, Knagefad 

Potentille palustnis, Bukkeblad Menyanthea tnifoliata og 

Tnad-Sten Carex lasiocanpe. Kntypen prges I pantiet syd for 

Kjellerup So af opvkst af Dun-Bink Betuia pubescens. I ekstnem- 

fattigknet nond far seen findes kun ninge opvkst af vedplenter, 

og amrãdet indeholdenen god bestand af Dynd-Star Carex limosa. 

.e4 2. 0vengangsfattigkn af hngesk typen. 

Hen udgeresbunddkketogsa af Sphagnum app. Artsantallet en reiatlvt 

start med 29 hejere pianteanten, henaf 9 buske og tren og 8 stan- 

enter, deniblandt Dynd-StarCanex limosa. Desuden findes den meget 

sj1dne Liden Knuid Tnichophonum alpinum. Af ovnige enter kan 

bl.a. nvnes Tonmentil Potentilla erects, Rundbladet Soidug Dna- 

sena natundifolia, Kedfanvet Gegeurt Dactylorhiza incarnata asp. 

incennata, Plettet Gogeunt Dactylonhiza maculate ssp. maculate, 

Kn-TIdsel Cinsium palustne og Revling Empetnum nignum. Kr- 

typen pnges overalt af apvkst af Dun-Birk Betuie pubescens. 

ad 3. 0vengangsfattIgkn. 

De evnlge partien med overgangsfattigkr findes I to omrader, den 

bner png ef henholdsvIs soligen og topogen vandmtning. I omra- 

det, hvar den saiigene vandmtning en fnemhenskende det sydligste 

amnade, bestar vegetatlanens bunddkke ovenvejende ef Sphagnum spp.

Achillea millefoliu.m 

Agrostis canina 

stolonif era 

tenuis 

Anemone nemorosa 

Anthoxanthum odoratum 

Anthriscus silvestris 

125. 

ARTSLISTE FRA K&RET VED KJELLERUP Sø 

Betula pendula 

pubescens 

Briza media 

Calamagrostis stricta 

Calluna vulgaris 

Caitha palustris 

Carex acutiformis 

appropinquata 

caespitosa 

cane scens 

d iandra 

dioeca 

disticha 

echinata 

elata 

elongata 

flacca 

lasiocarpa 

lep id ocarpa 

leporina 

limo sa 

nigra 

nigra var. recta 

palle scens 

panicea 

paniculata 

pulicaris 

riparia 

rostrata 

Cerastium fontanum SSP. triviale 

Cirsium e. 

oleraceum 

palustre 

Comarum palustre 

Crepis paludosa 

Cynosurus cristatus 

Dactylorhiza incarnata SSP. incarnata 

maculata SSp. maculata 

Deschampsia caespitosa 

flexuosa 

Drosera rotundifolia 

Dryopteris carthusiana 

cristata 

d ilatata 

filix-ma a 

Empetrum nigrum 

Epilobium hirsutum 

montanum 

palustre 

Epipactis palustris 

Equisetuxn fluviatile 

palustre 

Eriophorum angust if olium 

vaginatum 

Festuca ovina 

rubra 

Filipendula ulrnaria 

Frangula alnu.s 

Galeopsis bifida 

Galiu.m aparine 

boreale 

palustre 

uliginosus 

verum 

Genista anglica 

Geum rivale 

Helictotrichon pratense 

pube scens 

Hieracium pilosella 

Holcus lanatus 

Hydrocharis morsus-ranae 

Juncus conglomeratus 

effusus 

Knautia arvensis 

Lathyrus montanus 

pratensis 

Lemna minor .. 

Leontodon autumnalis 

Lotus uliginosus 

Luzula campestriff 

mult iflora 

Lychnis flos-cuculi 

Lysimachia thyrsiflorus 

Mentha sp. 

Menyanthes trifoliata 

Molinia coerulea 

Myosotis palustris 

Nasturtium microphyllum 

Oxycoccus palustris 

Phragmite a australia 

Picea abies 

glauca 

Plantago lanceolata 

major 

Poa trivialis 

Potentilla anserina 

erecta 

Pyrola rotundifolia ssp.rotundifolia 

Querqus robur 

Ranunculus acris 

flammula 

lingua 

repens 

Ribes rubrum 

Rubus idaeus 

Rumex acetosa 

acetosa sap . hydrophilus 

crispus 

hydrolap athum 

Salix aurita 

cinerea

Salix hastata 

pentandra 

repens 

Saxifraga hirculus 

Scutellaria galericulata 

Sium latifolium 

Solanum dulcamara 

Sorbus aucuparia 

Stellaria palustris 


Taraxacum sp 

Thelypteris palustris 

Trichophorum alp mum 

Trifolium medium 

Mosser 

Aulacomnium palustre 

Brachythecium rivulare 

Bryum pseudotriquetrum 

Calliergonella cuspidata 

Calliergon giganteum 

stramineum 

Campyliu.m stellatum 

Climacium dendroides 

Dricranum bonjeanii 

Drepanocládus vernicosus 

Marchantia polymorpha 

Palud ella squarrosa 

Philonotis fontana 

Plagiomniu.m ellipticum 

undulatum 

Pleurozium schre’beri 

Polytricum commune 

Rhytidiadelphus squarrosus 

Sphagnum cuspidatum 

flmbriatum 

nemo reum 

palustre 

re curvum 

rubellu.m 

subnitens 

teres 

warnstorf ii 

Tomentypnum nitens 

126. 

Trifolium pratense 

Trigloenin palustre 

Trollius eu.ropaeus 

Typha latifolia 

Urtica dioeca 

Vacciniuin myrtilus 

Valeriana sambucifolia 

Veronica anagallis-aquatica 

beccabunga 

Veronica chamaedrys 

Vicia cracca 

sativa SSp . angustifolia 

Viola epipsila 

palustri s 

label lb. Registrerede karspareplanter og mosser I kret ved Kjellenup 

So. For karspaneplanternes vedkammende er listen primrt udanbejdet 

af Jens Chr. Schou og Bernt Lejtnant, mens angivebsen af mosserne 

stammer fra oplysninger i Warncke 1980 samt fra Warncke personlig 

samtale 1981.

I" 

127. 

200 

sø + STØRSTE TILLØB 

RøRStp 

TR- BtJSKVEGETATION 

EKSTREMRIGR 

OVERGANGSRIGKJR 

OVERGANGSFATTIGR NED H0JE URTER 

OVERGANGSFATTIGJR AF IiIENGESK.TYPEN 

EKSTREATTIGKR AF ILNGESK...TYPEN 

Figur 51. Udbredelsen 

Sf 

af 

de 

vegetatianstyp 

enkelte typer 

Afgrnsninger5 

akal dog tages med nogen forbehold.

128. 

.og untevegetationen indehalder arten sam f.eks. Sump-Kllinge- 

tend Lotus uliginosus, Eng-Viol Viola palustnis, Tonmentil 

Potentilie erecta, Knagefad Patentilla palustnis, Almindellg 

Mjodunt Filipendula uimania, Tagron Phnagmites austnalis, 

den sjldne Tue-Star Cerex caespitosa og Top-Stan Canex panicu- 

late. Omradet bnen knaftlgt png af apvokaende Dun-Birk Betula 

pubescena og Gna-Pii Salix cinerea. 

I omnadet med ovenvejende tapogen vandmtning udgenes bunddk 

ket delvlst af Sphagnum app. Grs/untevegetetionen indeholder 

bl.a. enter corn Mose-Bunke Deschampsia caespitosa, Top-Stan 

Carex paniculata, Plettet gegeunt Dactylonhiza maculata asp. 

maculate og Tormentil Potentilla erecta. Dette omrade prges 

iigeledes af apvkst af isr Gna-Pii Salix cinenea samt Dun- 

Bink Betula pubescens. Lokalt dannen Tagner Phragmites austra- 

us stone beatande. 

Ad 4. 0vengangsnigkr. 

a den sydlige side af tillobet til Kjellenup So findes et mindne 

velafgnnaet soiigent averganganigkn, som dog en under meget 

knaftig tiignoning med Gna-Pii Salix cIneree og Bink Betula 

pubescens og B. pendula. Af evnige enter kan bl.a. nvnes Tue- 

Star Canex caespitosa, som stedvis en dominerende, Top-Stan 

Carex panicuiete, Kn-Hegeskg Cnepis paludosa, Kr-Tidsel 

Cinsium paluatne, Star Nlde Unties dioeca, Tykbladet Itnenpnis 

Veronica beccabunga og Almindelig Mjodunt Filipendula ulmania. 

a den nordlige side af tillebet findes et start amnade, den ken 

kiessificenes sam overgangsnigkn. Nogle steden en den tydelig 

saligen vandmtning; men nogen egentlig efgnnsning ef disse omrader 

en vanskelig at drage pa gnund af en meget afvekslende vegetation. 

Omnadets fonskeliige vegetatlonatypen amtaies denfor med en naget 

diffus stedsbesknlveise. 

Omnadets sydvestllgste del indeholden tnods apvkst af P11 Selix 

clnenea, S. aunts, S. pentandra og Birk Betuia pubescens, 

B. pendula en reletlv lavtvoksende og meget antsrig vegetation.

129. 

Den en dog en begyndende opvkst af heje unten. Af kanaktenis- 

tiske enter ken nvnes Engbiomme Trolliua eurapaeus, Tue-Stan 

Canex caespitasa, Blagron Stan Carex flacca, Knognb-Stan 

Carex lepidocanpa,Hjentegrs Bniza media, Spyd-pil Salix 

hastata, Kn-Hegeskg Crepis paludosa, Tnenervet Snenne 

Calium boneale, Levenunt Pannassia palustnis, Tnvleknone 

Lychnis flos-cuculi, Eng-Nellikerod Geum nivale, Almindelig 

Mjedurt Filipendula ulmania, Blatop Molinia coerulea, Tonadet 

Stan Canex disticha ag Top-Stan Canex paniculata.. I den vest- 

lige del af amradet med ovengangsnigkn supplenes den ovennvnte 

iavtvoksende artsnige vegetation med enter som Loppe-Star Canex 

pulicanis og Plettet Gogeunt Dactylonhiza maculate ssp. macu- 

iata, og den ken iagttages en del mindre tuedannelsen. Disse tuen 

indehoiden en ret udpnget sunbunda/tonbunds flora, med f eks Hedelyng 

Calluna vulgenis, Bi&bn Vaccinium myrtillus, Tranebn Oxyco- 

cus palustnis,Hvid Anemone Anemone nemonosa, Fare-Svingel 

Festuca ovine ag Hanet Hogeurt Hienacium piloseila. Vegeta- 

tionen trues endnu ikke af apvkst af heje urter, men denimod af 

ôpvoksendevedplanten. - 

Den nordligste del af ovengangsnigknet dominenes af opvkst af 

hejtvoksende anter som Aimindelig Mjodunt Filipendula ulmanla, 

Ken-Star Carex acutifonmis, Kal-Tidsel Cinsium aleraceum og 

Mose-Bunke Deschampsia caespitose. Vegetationen en farhaldsvis 

entsfattig, men indehoiden dog stadig en net god bestend af Engbiomme 

Troliius eunopaeus. 

_ci 5. Mosprget soligent ekstnemnigkn. 

Denne vegetatianstype findes udvikiet pa ca. 100-200 m2 I den 

nandlige del af omnadet og en nok lokalitetens sterste bataniske 

sevrdighed. 

Vegetationens bunddkke udgones fan en stan del af forskeillge 

mossen, heniblandt Paludeila squanrosa. Af kensponeplanten ken 

bl.a. nvnes Gui Stenbnk Sexlfnage hincuius, Sump-Huilbe 

Epipactis paiustnis, Levenunt Pennassia palustnis, Hjentegrs 

Bniza media, Sump-Kllingetand Lotus uliginosus, Rundbladet

130. 

Soldug Drasena ratundifoiia, Plettet Gegeurt Dactylonhiza 

maculata sap. maculate, Kr-Tidsel Cinsium palustnis og 

Sump-Snenne Calium uliginosum. I omradet see spnedt apvkst ef 

specielt Cra-Pil Salix cinerea. 

ad. 6. Sumpskov 

I Kjellenup kret findes den flere veludviklede sumpskove. Syd 

for seen, I knets ostligste ende ses et eilekrat, hvis dominenende 

ant en Rod-El Alnus giutinosa. Grs/unte-vegetatianen indéholden 

bi.e. Almindelig Mjodunt Filipendula ulmania og Mose-Bunke Des- 

champsia caespitosa. 

Mod vest afloses Rod-El Alnus glutinosa eftenhanden af Bink 

Betuie pubescens, B. pendula og Cna-Pml Saiix cinerea med 

spnedt fonekomst af Tonst Franguie sinus og fiene pilearten. 

Denne typeTaf:urnpskav med daminans af P11 ag Birk eniangt den 

meat udbnedte I kret. 

Cn2s-urtelaget en godt pa vej tii at miste de mere 1yskrvende an- 

ten, saledes sec flere steden dode tuer af Tap-Stan Cenex panlcu- 

leta. Vegetationen indeholden bl.a. enter som Kn-Mangeiov Thelyptenis 

palustnis, Butfinnet Mangeiev Dryoptenis cniatata, Almindelig 

Mangelev Dnyoptenis filix-mas, Smalbiadet Mangeiov Dry- 

optenis canthusiana, Aimindelig Rapgrs Poe tnivialic, Alminde- 

hg Mjodunt Filipendula ulmania, Eng-Kabbeleje Caitha paiustnis, 

Dusk-Fnedios Lysimachia thynsiflona, Langbladet Ranunkel Ranun- 

culus lingua og DyndPaddenok Equisetum fluviatile. 

a den nordlige side af tillobet ses omnden med store enkeltstaende 

pilebuske. 

Sammenfettende ken det ud fra ovennvnte konkludenea, at knet 

ved Kjeilenup So udgones ef en mosaik ef fonskeliige kntyper, 

sam spnden lige fra ekatnemfattigkn til ekstremrigkn, og fre 

saligen tIl topogen vandmtnIng. 

8.2.4.3. Flora 

Lokaliteten indeholden folgende 4 plantearten, sam lfoige Lojtnant 

1980, kanakteniseres sam sanbane I Denmark:

131. 

Tonve-Viol VIola epipsila 

Cub Stenbnk Saxifnaga hinculus 

Llden Knuid Tnichophanum alpinum 

Moae-Vintergren Pyrola natundifolia sap. rotundifoiia 

Endvidere en Tue-Stan Canex caespitosa af Lejtnant og Wonsee 

1977 a angivet sam sarban, mens arten I dag "kun" kiasslfi- 

cenes corn sjlden Lojtnant 1980. Endvidene betnagtes Spyd-Pil 

Salix hastata og Dynd-Stan Canex limosa cam sjbdne Lejtnant og 

Worse 1977 a. 

Mosserne findes ikke kiassificeret p en tilsvarende made, men en art 

sam Paludella squarrosa findes kun pa et meget begnnset antal lake- 

ilteter I Denmark. 

Ud oven de avennvnte anten, indeholder kret adskiiiige andre plan- 

teanter, den i dag en i hastig tilbagegang overalt i landet. 

8.2.4.4 Vegetationsudvikling 

Ved sammenligning af kant tegnet ud fra flyfoto fna henholdsvis 

31.3.1965 ag 5.5.1980 figun 52 kan det konstatenes, at det for- 

hen sa abne knomnade han undengaet en kraftig tiignoning med ved- 

planter. Arsagen tib denne tilgroning en sandsynligvis en kombina- 

tian af den aphorende grsning samt den aphonende anuge vend- 

atandshvning I fonbindelse med benytteisen af vandmellen. - 

Tilgnaningspnocessen fonløben stadig huntigt, idet den ved beseg pa 

bokeiiteten i 1981 fandtes mngden af nyetablenede vedplanten. I dag 

ken store dele af ornr&det henfenes til fonskeliige typer af sump- 

skove Bmnkesump, Ellesump, Pilesump, og hvia udviklingen fan by 

til at fantstte, vii hele lokaliteten sandsynligvis inden fan de 

nste 15-20 an fuldstndig vane omdannet tib sumpskav. Denved vll 

bokabitetens mange bataniske sjldenheder udde pa grund af skygnings- 

effekten fra vedplantenne, og den lysabne krflona omdannes tll 

en skavbundsfbana. 

Den nuvrende grs-urtevegetetion barer llgeledes png af at vane 

under tllgraning med hojtvakaende unter. Dette en speclebt tilfl- 

det I den nondlige del af overgangsnigknet, hvor Almindelig Mjedurt 

Filipendula ulmarle er damlnenende.

0 

L-j 

200m 


TR- OG BUSKVEGETATION 

GRAS- URTEVEGETATION 

ELLER RØRSUMP 

0 200rn 


TR- OG BUSKVEGETATION 

GRIES- URTEVEGETATION 

ELLER RØRSUMP 

132. 

Figur 52. Udvikling af vedplant.evegetationen fna 1965 til 1980. 

Kantene en udtegnet direkte fra farsterrede flyfota. 

N 

1965 

1980

8.2.5,yneiivet 

133. 

Den en ikke fanetaget nogen egentlige undersegelser af bokalltetens 

dyneliv. pa de to besigtIgelsesdage bbev den dog iagttaget felgende 

fugleanten: Ringdue Calumbe paiambus, Fiskehejre Ardea cinenea 

og 2 svemmende Gnags Ansen ensen, I tillebet til seen. Endvidere 

indehoiden lakaiiteten mange arten af smfugie. 

I farbindelse med det soligene ekstremnIgkn findes den en 

meget antsnig svinrefluefauna Tarp Pedensen 1981, samt antagelig 

agsa genenelt en antsnig rentvandsfauna. 

8.2.6 Fonsiag tilpiejeaf lokaiiteten 

8.2.6.1 Malstning 

Malstningen for omradet en at genskabe og fastholde det lysâbne 

piantesamfund p en sádan made, at vkstbetingeisenne for krets 

sjldne og antsnige flora siknes. 


Kret han pa netionalt plan star fnednIngsvndi, men trues alvonblgt 

af en kneftig tilgnoning, den I lebet af f an vii kunne omdanne 

bokaliteten til et botanisk setlidetintenesaant omnde. Plejebehovet 

en denfan meget start, ag plejen ben ivrksttes inden for de nste 

1-2 an. 

.2..6.3 Plejeindq 

Sam plejefonantabtnIng anbefales felgende indgneb: 

8.2.6.3.1 Epgengsindgreb 

Samengangsindgnebanbefales fidning ef de fleste tner ag buske. 

Syd for seen, i knets ostbigste ende bevares dog et ellekrat, og 

bangs hebe knets sydllge del bevanes en rend ef det nu net udbnedte 

binkekrat fontninsvis pa akraningen ned tll selve kret. Dette sikrer 

et nefuglum for buskstadiets flare ag fauna, ligeaom vedplantenne ken 

optage en del ef de nnIngsstaffer, den udvaskes fna den ovenllggende 

mark. I selve knamnadet ben endvidere akanes den sjldne Spyd-Pil 

Salix hastata, samt enkeite stenne individen af Gná-Pi1 Salix cine- 

rea. De evnige tren og buske f1des, En sadan rydnlng vii givet 

have krets gnundvandstand, og derved vanskelIggere ydenligere ap- 

vkst af vedplanten.

134. 

a grund af amnadets stennelae vib det vre nodvendigt, at nydnin- 

gen sken oven 2-3 an. Rydningen ben i sa faid pabegyndes I de meat 

bevanIngavndige amnaden, sam trues meat af tn- og buskapvkst, 

d.v.a., at pantien med ekatnemnigkr, ekstremfattigkn, antsnige 

ovengengsnigkn og amnaden med sanbaneag sjbdne planteanten nyddes 

fonst. 

Tidspunktet fan nydningen skal vane I penioden fna Ca. 1. december 

1. marts. Specleit I hngeskvegetatIan ben nydningen kun forega 

I peniader, hvan tenvebunden en fnossen, idet denne en meget febsam 

oven fan aptndning. Rydningen udferea manuelt med motansav, ekse 

ellen nydningsknlv, og det tilstnwbesat gene stubbene sa korte corn 

muiigt da den kontinuenlige pieje bon forega ved sláning. 

8.2.6.3.2 Kontinuenbig pieje 

Kret plejes ideebt ved alaning, bade af pnaktiske og ekanamiske 

hensyn, og fondi dele af kret ikke t&ler en gnsning hngesk- 

lokaiiteterne. 

Eften en nydning af vedplantenne ken krpantiet nord fan tiibobet til 

seen, avengangsfattigknet med hejtvoksende anter, samt ovengangsnlg- 

knet syd fan soens tilleb siaes, det fenste an ca. 1.7. Denne slaning 

ken denefter fonsogsvis erstattes af sianing 1 gang om anet ce. 15.9. 

I 3 an, for deneften at udelade slãningen det 5. an. Det nebatlvt sene 

alaningatidspunkt skyldea hensynet tll aentblomatnende sjldne enter 

sam Gui Stenbnk Sexlfnaga hincubus og Sump-Huilbe Epipactis pabu- 

stnis. Hvis Almindeblg Mjedunt Filipendula ulmania ellen andre heje 

unten begynden at bnede slg, ken pentier med dominans af disse enter 

siaes ca. 1.7 og igen den 15.9 1 forbindelse med den geneneble sbaning 

ef omnadet. Slaningshejden ben tIlstnbes at vane 10-15 cm. Denne 

dobbebtslaning udforea forsegsvls kun 1 an. Efter 5 an ben plejen 

tages op til revision. 

0vergangsfattigknet af hngesk-typen samt pantienne med ekstnem- 

fattigkn beheven sandsynllgvls ikke at blive slaet. 

Al sJ.aning skab udfenes manuebt be, "busknydden" ellen iette handabânlngsmaakinen. 

Det afslaede materlale ken f lay til at terre i 

nogbe f dege, hvoneften det sambes sammen og enten bnndes, korea 

bant ellen siges tib eventuelt intenessenede landmnd.

135. 

slanmng ken eventuelt enstattes af grsning I de knpartier, 

den ikke han kanakten af hngesk. Grsningstnykket pa omnadet 

nand fan tiilobet tll seen ken da farsegsvis sttes til ca. 8 

ungkreatunen, og 1-2 af disse kan eventuelt enstattes af heste. 

Grsningspenioden ken foneiebig sttes til 15.6-1.10. 

I tilflde af pleje med gnssende dyr ben omndet indeholdende 

ekstnemnigkn foiges meget neje. 

Det vii sandsyniigvis vre nedvendigt med en efternydnlng af ved- 

planter hvert3.-5.àn pa de amraden, den ikke piejes ved sb&ning. 

Denne eftenrydning udfones manuelt I vinterhalvret. 

I stedet fan eftennydning ken vandatanden I seen fonsogsvis haves 

med regeimssige mellemrum ved at have stigbordshejden ved seens 

afleb. Dette bevirker, at knets grundvandstand ligeledes haves, 

og sadanne vandstandssvingningen han ifolge Wanncke 1980 a. 242 

tidligere forhindnet opvkst af tner og buske. 

8.2.7 Pnaktiske og ekonomlske problemen 

Knet en corn tidilgere nvnt ikke fnedet. Bde Danmanks Natur- 

fredningsforening og Amtsfnedningskontoret I Anhus en dog opmnk- 

somme pa knets stone botaniske vndien og den meget stone tnussel, 

sam tilgroningen udger. En eventuel fredningssag ken sandsyniigvia 

vane nogie an, og plejen ben derfor seges igangsat ejeblikkeligt I 

samanbejde med ejenen. 

8.2.7.1 Codskning ag dnninq 

Hebe knet skal fniholdes far gedskning, og de 1dne dnningskanalen 

ben f by tlb at gno tii. Den ma ikke ske ydenligene dnning af 

knet. Et fanbud mad gedskning ef marken beliggende I Daisgande 

Dale nond for kret ken maske undgas ved at lade en 5-10 m bred 

bnmme af heje urten bllve staende op mod manken. De heje unten 

vll sa aptege en star del af de nningsstaffen, den udveskes fna 

manken. Denne bnmme ben dog slaes hvent 2. an ca. 15.9, ag det skal 

fanhindres, at de heje unten breden sig ydenllgene. 

I fanbindelse med en eventuel fnedning ef omnadet ken den ovenvejes 

et fonbud mod et eksistenende andeapdnt I den nondvestiige del af

136. 

soen, da gedningstibfersben kan pavmrke de omgivende fattigkn. 

8.2.8 0pfobgnin agkontrob af piejen 

For piejeindgnebene ivrksttes ben den udfonea 5-10 vegetationsanabysen 

Lindquist dkningsgnads analyse pa permanente fansegsfbaden 

I pantiet med ekstnemnigkn, den nandiigste del af avengangsnigknet, 

I ekstnemfattigknet beliggende syd fan seen samt i 1-2 busksamfund. 

Analyserne udfones sidst I juii - fenst I august ag udferes pa til- 

svanende made de eftenfolgende an. Endvidene en det nedvendigt, at 

gnundvandstenden løbende kontrollenes, hvls piejen omfatten hvning 

af grundvandet. Det en denfor nedvendigt at nedgnave nogle ca. 

1 m lange plastrer med en diameter pa f.eks. 6 cm. Renene nedsttes 

med et bon, saledes at jandbundastnukturen bevanea. Vandstandsmab- 

ingenne udfenes 1 gang am maneden. For ekstnemnlgknet findec den 

albenede nesultater af vandstandsmaiinger i Wanncke 1980. 

pa gnundlag af nesultaten fra sdanne analyser kan piejen af knet 

eventuelt justenes, hvis malstningen fan amnadet ikke opfybdes. 

8.2.9Tiingelighed oq opbysninq 

Knet indehaiden som nvnt flere meget sjldne plenteanten, og da 

hngesk-lokailteterne samt ekstremnigkret en net sarbane overfar 

optrdning, ben kret, hvls det fnedea, fniholdea for alt for mange 

beaegende. Pnoblemet loses dog aancaynligvis af sig selv, da knet 

er svrt tilgngeligt og aa fugtigt, at kun et fatal specielt 

Intenessenede vii opsege lokaiiteten.

Kn I Hornet skov 

8.3.1 Sammenfatnq 

137. 

Knet I Hornet Skov en et ca. 4 ha start avergangsnigkn beliggen- 

de ca. 8,5 km. syd for Arhus. Kret han til og med 1972 vnet ud- 

nyttet til grsning og fremstod I folge en billedsenie fra 1968 til 

1971 dengang som et lavtvoksende artsnigt engsamfund. I dag udgenes 

vegetetionen af en mosaik af forskellige tilgnoningssamfund, og lo- 

kabiteten en under udvikiing hen imod et busksamfundmedheje urten. 

Endnu indeholden kret relativt sjldne planteanter; men den vii 

entagelig kun ga kant tid, for lokaliteten mister sin interessante 

flora, hvis den ikke ejeblikkelig fonetages piejefaranstaitninger. 

Lokalitetsbesknivelse 


Lokaiiteten en ikke fnedet, men han siden 1973 tilhert Arhus Kom 

mune. 

8.3.2.2 Beliqgenhed og storrelse 

Knet en beliggende I Hornet Skov ca. 8,5 km. syd for Arhus I Anhus 

Kommune, Anhus Amt figur 53. Det han et aneai pa ca. 4 ha, en 260 m 

langt og mellem 136 m ag 240 m bredt. a kant 1:25.000, 1314 IV SO 

Mailing han bokaliteten UTM-koondinatenne 574500 mE, 6216000 mN. 

8.3.2.3 Tppoqnafi, gea1oi ag hydrologi 

Knet en beliggende I en bavning i et kupenet manneiandskeb, hvar 

morneafiejningenne kanaktenisenes af et hejt ienindhold og fanekomst 

af en del stare sten. Lokailteten gennemsknes af en nand-syd gaende 

kanai, den vinker sam opsamlingskanal for et drningssystem I Hornet 

Skav. I bokabitetens aydiige ende sec endvidene flene mlndne dnnIngskenaben 

vinkebret pa hovedkanalen. 

Lokaliteten hlden mod ayd og fra bade eat og vest md mad haved- 

kenelen med en stonste nlveaufonskel pa ca. 5 m. Knets gnundvend- 

stand en pa alle tidspunkten af anet neletIv hoj 0-60cm. fre 

Den heje gnundvendstand hen bevlnket danneisen af en jandbundstype, 

den benvnes "gley".

138. 

Figun 53. Beiiggenhed af Kret I Hornet Skav.

139. 

: omnadets nondiige del udspninger en mIndre kiide, og I den eat- 

lige ende af knet findes en egentlig v1dzone med en hv1vet 

tenvemasse. 

8.3.3 Anvendelse for o nu 

Videnskabennes Seiskabs kant fra 1787 visen lokaliteten sam et tn- 

fnit moseomrde. Denne tiistand fnemgân ogsa af malebordsblad 

1 : 20.000, Mailing fna 1860. Dette indiceren, at bokallteten tidligene 

en blevet udnyttet enten til grasning ellen til hesit. 

De mundtiige opiysninger am lokalitetens anvendelse gan tilbage 

til 1925 se tabel 12. Det ses af tabel 12, at lokaliteten fra 

Peniode GnsnIngaintensItet 

1925-1948 ca 15 keen 

1950-1960 ca 6 far 

1961-1966 unegelmssig gnsning 

herunden 2 an uden 

grsnIng 

1967-1971 4 panien + 3 ungkreetuner 

1972 3 ungkneaturen 

1973-1981 ingen gnsning 

label 12. lidligere udnyttelse af lokabiteten. 

Eften Vinthen 1983. 

1925 og sandsynblgvIs ogsa tidligene en blevet udnyttet tlb 

gnsnIng med fanskeliige gnsningsintensiteten. Disse opiyaningen 

stemmer pnimnt fra den tidligere gardejen Anne Nielsen, sam i pe- 

nloden 1967-71 havde lejet engen tib gnsning. 

1972 en det sidste an med gnssende dyn, og fra dette tidspunkt ag 

frem tIl flu kendes udvikbingen ag udnyttebsen af bokalIteten fra 

‘pensanlige besog og fra fatognafIen taget af Kaj Halbeng.

140. 

I 1973 aventog Anhus Kommune lokaliteten ved kob af henneganden 

Vilhelmsbong ag dennea jardbesiddelser. Samme an blev dnnings- 

kanalenne i Hornet Skov og langs med engen desvnne kneftig ud- 

dybet, hvonimod kanalenne i selve engen fanblev ubenente. 

8.3.4 Veqetation 


Som basiskont en anvendt flyfato 1 : 10.000 fra 1976. Dette en 

senene farstonret op, hvoreften de enkelte vegetatianstyper en md- 

tegnet p& kontet p baggrund af opmaiinger pa lokaliteten. Vege- 

tetionstypennes dominerende og karaktenistiske planteanten en no- 

tenet, ag den en udarbejdet en artsliste for heie k2net tebeb 13. 

Navngivningen af planteanten felgen Hansen 1981. 

8.3.4.2 Vegetatianstyper - 

Den udskilles foigende vegetationstyper: 

1. Buck- ag/ellen trdamInenede samfund.. 

2. Fonékélllge tilgnoningssamfund dominenet af hoje anter. 

3. Mase-Bunke Deschampsia.caespitasa - samfund. 

4. Fonskellige levtvoksende gns-untesamfund med begyndende 

tibgroning. 

Ad .1. De buck- ag/ellen trdomInenede semfund bestan ovenvejende 

af Rod-El Ainus giutinosa - krat med en bundvegetatlon af bb.a. 

Almindelig Rapgna Poa tniviaiis samt opvkst af Aharn Acer 

pseudoplatanus ag Ask Fnaxinus excelsior. 

Af andre samfundstypen ken nvnes Slaen Pnunus spinasa - knat, 

apvkst af GraPoppeb Papulus >< canescens samt enkeltstáende mdlviden 

af Gra-Pil Salix cinenee, Stilk-Eg Quencus nabun og Hvid- 

tjenn Crateagus sp.. 

Tllgnoningssamfundene daminenes ofte af en enkelt ant, og 

felgende typen ken udskilles: 

a. Abmlndelig Mjedunt Flilpendula ulmanla - samfund 

b. Ladden Dueunt Epliobium hinsutum - samfund 

C. Kn-Star Carex acutifanmls - aamfund 

d. Stan Nlde Untica diaeca - samfund

Floraliste. 

Acer platanoides 

A. pseudoplatanus 

A.nus glutinosa 

Corylus avellana 

Crataegus laevigata 

Fagus silvatica 

Fraxinus excelsior 

Lonicera periclymenum 

Populus x canescens 

Prunus spinosa 

Quercus robur 

Rosa canina 

Salix cinerea 

Achillea millefolium 

A. ptarmica 

Agrostis gigantea 

A. tenuis 

Ajuga reptans 

Alchemilla vulgaris 

Alopecurus geniculatus 

A. pratensis 

Anemone nemorosa 

A. ranunculoides 

Angelica silvestris 

Anthoxanthum odoratum 

Asperula odorata 

Baldingera arundinacea 

Bellis perennis 

Briza media 

Caitha palustris 

Cardamine amara 

C. pratensis 

Carex acutiformis 

C. canescens 

C. disticha 

C. echinata 

C. flacca 

C. 

hirta 

C. hostiana 

C. leporifla 

141. 

Carex nigra 

a. panicea 

C. paniculata 

C. 

remota 

C. silvatica 

Centaurea jac.ea 

Cerastium fontanum 

C. semidecandrum 

Chrysoplenium alternifolium 

C. oppositifollum 

Circaea lutetiana 

Cirsium arvense 

C. oleraceum 

C. palustre 

C. vulgare 

Comarum palustre 

Crepis paludosa 

Cynosurus cristatus 

Dactylis glomerata 

Dactylorhiza majalis 

DeschamTh caespitosa 

Epilobium hirsutum 

E. palustre 

E. parviflorum 

Fpipactis helleborine 

Fctuiseturn arvense 

F. fluviatile 

E. palustre 

Eriophorum angustifolium 

Eupatorium cannahizw.ni 

Pestuca pratense 

F. rubra 

Ficaria verna 

Filipendula ulmaria 

Fragaria viridis 

Gagea lutea 

Galeopsis tetrahit 

Galium aparine 

G. 

palustre 

Geranium robertianum 

Geurn rivale 

Glechoma hederacea

Glyceria fluitans 

Holcus lanatus 

Hypericum hirsutum 

H. maculatum 

H. perforatum 

H. tetrapterum 

Juncus articulatus 

J. conglomeratus 

J. effusus 

J. inflexus 

Lathyrus pratens is 

Leontodon autumnalis 

Lotus corniculatus 

L. uliginosus 

Luzula campestris 

Lychnis flos-’cuculi 

Lycopus europaeus 

Lysimachia nummularia 

L. vulgaris 

Lythrum salicaria 

Medicago lupulina 

Melandrium rubruin 

I’entha aqüatica 

M. arvensis 

Menyanthes trifoliata 

Miliurn effusum 

Myosotis palustris 

Parnassja palustris 

Phleum pratense 

Phragmites australis 

Plantago lanceolata 

p. major 

Platanthera chiorantha 

Poa annua 

p. pratensis 

p. trivialis 

Polygonum persicaria 

Potentilla anserina 

Primula veris 

Prunella vulgaris 

142. 

Ranunculus acris 

R. auricomus 

R. repens 

Rumex acetosa 

R. crispus 

R. sanguineus 

Saxifraga granulata 

Scirpus compressus 

S. silvaticus 

Scrophularia nodosa 

Scutellaria galericulata 

Slum erectum 

Solanurn dulcamara 

Sparganiurn erecturn 

S. simplex . 

Stellaria alsine 

S. graminea 

A. holostea 

S. palustris 


Taraxacum vulgare 

Torilis japonica 

Trifolium pratense 

T. repens 

Triglochin palustris 

Trollius europaeus 

Urtica dioeca 

Valeriana dioica 

V. sambucifoija 

Veronica beccabunga 

V. chamaedrys 

V. montana 

V. officinaljs 

V. serpyllifolia 

Vicia cracca 

V. sepium 

Viola rivinjana 

label 13. Fonekornst af hejere planteanten I kret i Hornet Skov. 

Vinther 1980 b.

143. 

e. Tonadet-Stan Carex disticha - samfund 

f. Biandingssamfund bestaende af Tagner Phnagmites austnelis, 

Almindelig Mjedunt Filipendula ulmaria, Ladden Due- 

unt Epilobium hirsutum og Skov-Kogleaks Scirpus silvaticus. 

g. Biandingssamfund bestaende af Almindelig Mjodunt Filipendula 

ulmania, Ldden Dueurt Epilobium hinsutum, Rengrs Baidingera 

arundinacee, Kâl-Tidsel Cirsium oieraceum, Vand-Mynte 

Mentha equetica, Lay Ranunkei Ranuncuius nepens, Smalbiadet 

Mnke Slum erectum, Eng-Fonglemmigej Myosotls pabustnia, 

Lyse-Siv Juncus effusus, Biagra Siv Juncus infiexus. 

Desuden forekommer den mindre omnden, hvon enter sam Almindeiig Fred- 

los Lysimachia vulganis, Kn-Tidse1 Cirsium palustris, Kal-Tidsel 

Cirsium aleraceum, Angelik AngelIca silvestnis Hyldebladet 

Baldnian Valeriana sambucifolia og Tagrer Phragmites australis op- 

trden med stan hyppighed. 

I disse tiignoningssamfund en indsiaget af lavere unten meget spansomt, 

men ofte sea spredt fonekomst af Sump-Kilingetand Lotus ubiglnosus, 

Abmindelig Rapgra Poe tnivialis og Lay Ranunkel Ranuncubus nepens. 

Ad 3. Mase-Bunke Leschampsia ceespltosa - samfundet en et udprget 

gnsdominenet plantesamfund med lokab fonekomst af Eng-Rottehaie 

Fhleum pretense, Eng-Rvehabe Alopecurus pratensis, Fbejlsgns 

Halcus ianatua, Abmindellg Hvene Agnastis tenuis, Red-Svingel 

Festuca nubra og Er-Svingel Festuca pretense. 

Plantesamfundet kan stadig vane reiativt antsnigt indehoidende lavt- 

voksende enter sam Hjentegrs Bniza media, Ljvelsbid Succisa pra- 

tends, Aimindelig Levefod Aichemllia vulganis, Gui Fladblg Let- 

hynus pretends, Kn-Fladatjenne Stellanla pabuatnis, Tonmentli 

Patentilla erecta og Lâdden Penikurn Hypenicurn hirsutum. 

Ad 4. De iavtvoksende grs-untesernfund en elle under begyndende 

tilgroning med en ellen flene af de fernvnte hejtvoksende enter. 

Den en udskilt felgende sarnfundstypen: 

a. Vldprget samfund med star artsnigdom. Lette sarnfund er 

bakalitetens mest bevaningsvrdige. Let domlneres af Bukke-

144. 

bled Menyanthes tnifollata og Indehaider enter sam Maj- 

Gegeunt Dactybonhiza majaiis, Blagnen Stan Carex flacca, 

Skede-Stan Canex hostiena Huiknavet Kodrlver Pnimuia 

venic, Levenunt Pannassie paiustnis, Fledtrykt Kogleaks 

Bbysmua campnesua, Tvebo Biadnlan Vabenlana dloica, 

Hjentegns Bniza media, Vinget Penikum Hypenicum tetna- 

ptenum, Bbagra Sly Juncus inflexus og Glanskapsbet Sly 

Juncus anticuiatus. 

Samfundet trues dog overabt af tibgnoning med Tagnen Phnag 

mites auatralls og Ladden Dueunt Epllobiurn hinsutum. 

b. Artsnigt gns-untesemfund med begyndende tlbgnonlng. Semfundet 

domlnenea af Sump-K11ingetand Lotus uliglnosus med fore- 

komst af bl.a. Abmlndebig Star Canex nlgna, Lay Ranunkeb 

Ranuncubus nepens, Lyse-Siv Juncus effesus, Kn-Snenne 

Gallum pabustnis, Dynd-Peddenok Equlsetum fbuviatiie, 

Blagna Sly Juncusinfbexus og pletvls apvkst af Aimlndellg 

Mjedunt Filipendula ulmania, Abmindelig Fredles Lysimechla 

vubganls, Skov-Kogbeaks Scinpus slivaticus, Kr-Tidsel 

Cinslum pelustnia og Angelik Angelica sylvestrls. 

c. Antsfattlgt untesamfund. 

Bundvegetatianen udgones msten udelukkende af Lay Ranunkel 

Ranuncubus nepens, mens den lldt hejene vegetation Indehol 

den spnedt fonekamat af HyldebladetBaidnian Valenlane sam- 

bucifolla og Eng-Kabbebeje Caitha palustnls. 

Udbnedelsen af de enkelte vegetatlonatypen sec pa flgun 54. 

Ud fna ovennvnte vegetatlonstypen ken kret kanaktenlseres sam et 

overgangsnigkn, sam bade Indehobden partler med tapogen og sallgen 

vandmtning samt iavtvoksende og hojtvoksende vegetetionstypen. 

8.3.4.3 Flare 

0vergangsnlgknet indeholden ingen plantearten, sam af Lejtnant og 

Wonsee 1977 ellen Lojtnant 1980 klassif’icenes som sjldne, sarba 

re ellen truede. Anten corn Skede-Stan Cerex hostlane, Blagnen Stan 

Carex flecca, Engblomme lnollius europeeus, Leverunt Parnassia 

palustnis, Maj-Gogeurt Dactylonhiza majalis , Skov-Gogelllje Pie-

0 

*ot 

II I I I, 

TR?E- OG BUSK- VEGEThTION 

FILIPENDUL UT2RIA MM. 

MJØDtJRr- vEGrTIa 

EPILOBIUM HIRSUTUM LADDEr 

DUEURT - VEGTION 

CA.RD ACUTIPORffS K1ER- 

STAR - VE2TATI 

CAREX DISTICHA ‘IORADET 

STAR - VEGELTION 

145.. 

URICk DIOEX2A S[OR NDE - VEThTION 

PH1WMETES AUSTRPLIS TAGRØR - FILIPENDUL ULI4RIA MM. M3ØDUR1 - 

SCIRPUS SIL’ThTICUS SKOV-KOG[EKS - VEGErITION 

FILIPENDUL7 tJr2BTh AtM. MJØDURP - EPILOBIUM HIRStYflJM LADDEI 

DtJEURP- RNUNCULUS REPS LV PANUNI- VEGEThTION 

DESCHAMPSIA CPESPIEO&k MDSE-BtJNKE- VEGDTION 

LVWOKSENDE ARTSRIG VETJTIc SOLIGEN VANDM7TNING 

LGTUS ULIGINOSUS SUMP-KALLINGETAND- CRD DISTICRk TORTDET 

STAR- VEGETATION 

RANUNCtJLUS REPENS LV RANUNKL - CALTHA PALUSTRIS EI’JG-KAEBEILEJE - 

VALERThNA SPMBUCIFOLIA HX’LDEBLTDFr BLDRIAN - 7EGET1TI 

Figun 54. Fonekomat og udbnedelse af vegetationstypen I knet 

I Hornet Skov. 

N

146. 

tanthera chionantha, Ladden Penlkurn Hypenicurn hinsutum og 

Vinget Penikurn Hypenicurn tetraptenum en dog I dag ovenait I 

landet i hastig tilbagegang. 

8.3.4.4 Vegetatlonsudvikllng 

Lokeliteten en under knaftlg tiignonlng med buske, tnen og 

heje urten. Denne tlignoning begyndte I 1973, hvon gnsningen 

ef ornradet ophente, og kun enkeite steden I knet ses endnu 

lavtvoksende artsnige pantien. 

Det lavtvoksende engsamfund, den bbev fasthobdt under grsnlngen, 

kendes fra flene fotognafien af lokailteten fna penioden 1968-72. 

a et af fotognefienne kan den iagttagea en star beatand af Maj- 

Gegeunt Dactylonhi.za mejalis pa et sted, den I dag dominenes 

af fanakelbige tilgnaningsanten, og kun ganske enkelte Mej-Gege- 

unten Dactylonhiza majaiia findea i dag mebbem de heje unten. 

Hvia denne vegetationaudvlklingfan by tlb at fontatte, vii 

bokaliteten meget huntlgt og sandsynllgvls Inden fan de nste 5 

an fuldstndig omdannes til et hejtvaksende, antsfattlgt unte 

samfund med spnedte buake. Den videne vegetatlonsudvlkling vli 

fore tii at busksamfund daminenet af Red-El Ainus glutmnasa 

og Gna-Pil Sabix cinenea. 

8.3.5 Dynebivet 

Lokabiteten indehaiden mange ynglende smafuglearten I de fan- 

skeilige tn- og busksarnfund og I den heje untevegetation, lige- 

sam Fasan Phaslanus colchicus hypplgt tnffes ynglende. Knet 

fungeren ligeiedes sam faunagenings- og ynglested for radynagnv. 

8.3.6. -- Farsiag tib pieje af bakaliteten 

8.3.6.1 Malstning 

Ma1stnlngen for ornnadet en at genskebe og festholde det leve, 

artsnlge engsernfund, den fandtes, da omradet blev udnyttet til 

gnsnlng. 


Kret han pa lokalt plan stor bevaningsvrdi, men trues alvanllgt 

af en kraftlg tllgnoning, den I lobet af f& an vii odelgge plante-

147. 

samfundet. Det en derfon nedvendIgt, at ivnkstte plejefaran- 

staltningen inden fan 1-2 an, hvis maiatningen skab kunne op- 

fyldes. 

8.3.6.3 Plejelndgneb 

Sam pbejefonantaltnInger ken febgende anbefaies: 

8.3.6.3.1 Engangsindgreb 

Det meste af vedplantevegetationen ben fides ae flgur 55 

henunden albe Rod-El Alnua glutinosa, og Gra-Poppel Popubus x 

canescens. 

De to slaen Pnunus spmnosa - krat I den nondllge og estlige 

del af lokaliteten ben dog bevanes, da de dannen en glidende 

avengang til den bagved liggende skov samt fungener sam yngle- 

sted for fanakellige amafugle. De tne tjennebuake vest fan 

hovedkanalen ben ogsa spares, idet de ikke nepnsenteren nogen 

tilgnoningstnussel, og fondi de bidneger til at give lokabi- 

teten png af et gnsningaaneab. Et sterne egetn I den nond- 

veatlige del af knet ben ilgeledes bevanes ud fra avennvnte 

hensyn. 

lidspunktet for fbdnlng af trenne akal vane uden fon dyrenes 

ynglesson, d.v.s. I penioden fna Ca. 1. okt. tll 1. marts. De 

fldede tnen og buake fjennes fra omnadet og ken eventuelt 

bnndes, fbishuggea ellen abgea corn gavntn og bnndcei. 

Rdningen foretages manuelt. 

Omnadet ken I iobet af vintenhabyanet evt. afbnndes for vlssent 

plantematenlale, da dette vinken skyggende for de lave unten. 

8.3.6.3.2 Kantlnuenlig piee 

Sam kantinuenlig pieje enbefales gnsning med 3-4 ungkreaturer + 

3-4 ponier, da dette gnsningstnyk han vnet medvirkende tib ud- 

farmningen af det onskvndige plantesarnfund, den fandtes I be- 

gyncielsen af l970’erne. Hvls det ikke en muligt at anskaffe 

ponler, ken gnsnlngstnykket fonsegsvis sttes til 8 ungkreaturen. 

lungene dyn vii antageily tnde tervebunden op. Grsningspenioden 

ken vre 10/6 - 1/10; men specieit I peniadens begyndeise ag slut- 

fling skai man vane opmrksom pa, at overgrsnlng og optnampnlng 

ken forekomme.

- BEVOKSNING SOM BØR 

BEVOKSNING SOM BØR BEVARES 

148. 

Figun 55. Rydningspien for kret i Hornet Skoy.

149. 

Hvis det forealaede gnsningstnyk en utllstnkke1igt til at gen- 

skabe og festholde det onskvrdIge planteaamfund, ken antaliet af 

ungkneaturen oges, ellen den kan supplenea med slanlng. Hvis gns- 

nlngstnykket denimod han den onskvrdige effekt pa untesamfundet, 

men en utilstnkkeiigt til at hoide opvkst ef vedplanten nede, 

bon de apvoksende vedplanter fjernea manuelt ca. hvent 3. - 5. an. 

Hvis det ikke en muligt at skaffe gnsaende dyn, kan gnsningen 

nstattes med slaning. Det fonste an siaes omnadet to gange an- 

JJ.gt ca. 1/7 og 15/9. De eftenfelgende an faretages slaningeo 

forsegsvis en gang am ànet ca. 1/8. Efter enhven alaning fjennea 

det afslaede rnateniale. Slaningen ken pa denne lokelitet kun ud 

fenes manuelt ellen med meget let mateniale ie, "busknydden" 

ellen fanskellige former fan handslaningsmaskmnen, da tungene 

maskiner enten vil sidde fast ellen lave dybe hjubspon I den 

blede tenvebund. 

Praktiske pgokonomiske pnabiernen 

Gnsning vii nok I lngden vane den bibligate form for pieje. 

Dynene ken sandsyniigvis skeffes fra de omknlngiiggende 

garde, den I sa tibflde ben f stiblet areaiet til 

nadighed fan et bestemt antal dyn mod gnsningapbigt. Den dag- 

ilge koritnol med dynene ken fonetages af de pagldende ejene, 

mens granlngstnykket lobende kantnoiienes af de anavanlige 

myndigheden. 

Omnadet en sam nvnt ikke fnedet; men det burde vane mullgt for 

amtet, at f en aftale I stand med Anhus Kammune vednenende pie- 

je af omnadet. 

0pstning af hegn ellen udferelse af slaning ken enten fonetages 

af Anhus Kommune I fonbindelse med ungdomsarbejdsleshedsprojekten 

ellen ef Arntsfnedningskontanets pbejeafdeling. 

slanlngsanbejdet vundenes tii at kunne udfenes pace. 72-b uge af 

2 mend ved manuel slaning. 

8.3.7.1 Gedsknlng og dnnlng 

Drningskanalenne ma lkke uddybes, og enhven farm for gedsknlng 

skel undgas.

4. 

8.3.8 0pfelqning af plejen 

150. 

Effekten af piejen ben lebende negistnenes, saledes at pleje- 

planen am nodvendigt ken justenes. En sadan registrening udfores 

ved at udfene vegetetionsanalyaen for plejeindgnebene og sammen- 

ligne med tilsvanende analyser, sam fonetages i anene eften, at 

plejen en ivnksat. Analyaenne for plejeindgnebene en allerede 

udfont sam dkningsgnandsanaiysen Vinthen 1980 c, upubllcerede 

data. Endvidere findea den en del nesultater fna maling af k- 

nets grundvanclstand I Vinthen 1980 b. En negistnening af pie- 

jens effekt pa gnundvandsfonhoidene en denfon nnliggende og ken 

udfenea ved 1 manedlig maling af dybden til grundvandet I de alie- 

nede eksiatenende nedgnavede ron. 

I fonbindelse med en eventuel afgnsning af lokaliteten ben den 

vre tilayn ca. 1 gang am maneden til vundening af gnsningstnyk- 

ket. 

8.3.9 Tiigngelighed ag oplysning 

Knet han lokait stan bevaningavrdi bade p.g.a. dets stone ants- 

nlgdom af planter med flene nelativt sjldne enter og p.g.a. dets 

meget smukke og uadvanllge beliggenhed midt I en skav. Hornet 

Skov en kommunalt ejet og besoges af et nelatlvt start antab men- 

nesken, og da knet kun i enkelte pantler en canbent oven for 

tramp, ken den I fonbindeiae med plejen af bokaiiteten opsttes 

infanmatlonstavien. Dette vii aandsynligvis ikke fore tii en aver- 

belastning af amnadet m.h.t. besogende p.g.a. indhegningen og de 

net fugtige fanhoid.

151. 

2.4 Kr p Kangsene Rage ved Tved 

8.4.1 Sammenfatning 

Knet pa den fnedede Kongsone Hage ved Tved omfatten bl.a. et 

ekstnemnigkn pa godt ha, som en beliggende I en ca l4 ha 

star lndhegning. I indhegningen gnssede I 1981 2 ungkneatunen 

I modstning til 1980, hvon den van 3. Et graningstnyk af den- 

ne stennebsesanden hen candsynligvis vnet aprethoidt gennem 

flene an. EkstnemnIgknet, den en unikt fan Anhus Amt, domine- 

nes ef Butbiamstnet Sly Juncus subnoduiosua. Denne planteart 

en i sig selv net sjlden; men knets vinkelige sevndIghed en 

den meget ajidne onkide Mygblomst Lipanis loeaelii, sam hen 

fanekommen I en nelativ god bestand sammenlignet med ovnige danske 

lokallteter. pa ingene slgt kan Mygblomst Lipanis loesebil 

aamt knets ovnige lavtvoksende anten trues ef skygning fre But- 

blomstret Siv Juncus subnoduiosua. Den ben denfon tnffea yden- 

ligere plejefananstaltningen, og udvikbingen af knet ben folges 

meget neje. 

8.4.2 Lokailtetabesknivelse 


Knet en pnivatejet og amfattet af fnedningen af Kongaore Hage 

ved fnednlngsafgonelse d. 13/3 1981. 

8.4.2.2 Beiiggenhed ag stonnelse - 

Knet en beliggende pa Kangsone Hage i den sydlige del af Knebeb 

Vig, ca 1/ 

km nondost for Tved I Ebeltoft Kommune, Anhus Amt, fi- 

gun 56. Selve knet en pa godt 4 ha,mellem 6 og 70 m bnedt og 

170 m langt og Indgan I en ca l ha star indhegning. pa kont 

1 : 25000, 1314 I NV Helgens han iokailteten UTM-koordlnatenne 

590300 mE, 6229500 mN. 

8.4.2.3 Topografi, geabagl ag hydrobagl 

Kret en beliggende pa hvet havbund urniddeibant neden for en 

knatbevokset iitaninaaknnt, hvon den fnemsiven gnundvand Wansee 

1979. Denne fnemslvnlng kombinenet med et hojt kalklndhold i jond- 

bunden stammende fra aflejnede muslingeskallen betlngen knets kalk-

152 

pngede vegetatIon. Mod havet afgnnses kret af en bred, 1ev 

stnandvold, corn bevlnken, at det fnemsivende gnundvand opstern- 

mes. Dette hen fonansaget knets udfonrnning. Aflobet fra knet 

foregan gennem en greft, den afgnnsen bokaliteten mod vest samt 

et mindne diffuat afleb I den ostlige del af knet. 

Flgun 56. Beblggenhed af knet ved Tyed.

2.4.3 Anvendelse for pg nu 

i53 

Ved en besigtigelse af knet d. 31/7 1980 blev den l/ ha stone 

indhegning gnwaset af 3 ungkneatuner, mens den ved besigtlgelaen 

d. 22/6 1981 grasede 2 ungkneetunen, aom bestemt i fnedningaafge- 

nelsen. Ifolge Wonsee tif. samtaie 1981 han grsningstnykket de 

sidste 6 an vnet af ovenstaende atennelsesonden, og sandsynligvls 

han den tidligene udnyttelse ogsa bestaet af en bet gnsning, ma- 

ske kombinenet med hos1t. Hvis knomnadet ikke hevde vnet ud- 

nyttet, van den sandsynligvia idag en knaftig domlnans af hejt- 

voksende urter med spnedt indsiag ef Pu Salix app.. Havedpan- 

ten af de lavtvoksende unten yule denimod vre fonsvundet. 

8.4.4 Vegetation 


Sam basiskont til angivelse af vegetationstypenne en anvendt et 

kontbilag tii kendelsen afaegt af fnednlngsnvnet for Arhus amts 

nOndlige fnedningskneds. Kontet en i malestoksfonhoidet 1 : 4000 

og udfndIget pa grundlag af matnikelkont samt luftfoto fna 1971. 

Den i ha stone indhegning matnlkeb 23 a lndehabdendeknet en 

deneften forstennet op tib 1 : 2000. 

Vegetationstyperne en indtegnet pa kortet pa baggnund af opmal- 

ninger udfent i feiten. Opmalingenne en fonetaget d. 22/6 1981 

med rnaleband, og p.g.a. lokalltetena beakedne stonreise samt de 

gode avenslgtsforhold en placeningen af vegetationatypenne pa 

kontet net nejagtige. De enkelte vegetatlonstypers dominenende 

og kanaktenisticke anten en natenet; men en fuldatndlg antsliste 

for hele lokaiiteten en ikke udfndiget, da den allenede fanellg- 

gen ufenlige artslister I forbindelse med fnedningen af omnadet. 

8.4.4.2 Vegetationstyper 

Den en udskilt folgende vegetatlanstypen flgun 57: 

1 . Saltpavlrket avendre vsvegetatian. 

2. Ekstne"igkrvegetation sam ef’ten dominenende plantearter 

ken underopdeles I:

TTT8 pAJ,Jpusn ‘TA.ieo wnieJ uawwa> ‘TpIeJs5 snoun TT.LIBH 

ouaiiie ,je so.ioulwap öa osst6peu [eq 5a S>jAq .ia pi .10 

uauarco5aA ‘PTOAPUeJS 0JPT us d apuañöaq UOTW060ASA0.1P.18AO 

us sapulj uss, paw pn au6oq 5a usuaB050AJ>1 wspaj .[pLt 

uaqe4a6oA - rTd-.1 eo.iaup xp,e q 

uar4eca6aAsAa.1p.1aAa 0S>OAGqBJ>j 5 

:r saopda ue> was punjwese>j 1’ 

uaqeco5oA - o>unuej Ael sueda.1 snnsunusj c 

uotes6an - Ars 

snsanpouqns snounc - iecS-dal eeTnoTued X0.193 

UaTBe6aA - Ats .15T8 snxa[jur snounc 

.uaqea5aA - Als snsonpauqns snounc 

peAj pan 

adsuoqwaban e asapaiqpn 5a Swa>aoj .Lç 6TJ 

IMr.Xai-Ciid v viauaNI3 xIIvs 

JDLwJ.DsA-S/aIGE:aAO J2SIOt25LVD 

DIEV.LXffA-12DNflMVI A’I SNda S1TIf]ZDNflNVI 

tDI1w1LxaA- AIS aaiswoiame snscnncons SOONC1C 

tDIJW2XA 

-MS iaiSWoMJfla SUSO1C1COtEflS sUDNnf-UVJS-dQL VLWrQOIINa xan 

NOIJiVJ20A- AIS V’I SU1NI SUONfl2 

NoIIvJA-SAaIGE:o .1.TIAY&1IIVS 

I 17cr 

*0 

VMV = 

mliii 

UZOOT OS 0

155. 

perennia , Lay Ranunkel Ranunculus repens, Almindebig Kamgns 

Cynanunus cnistetus og Almindelig Repgns Poe tnlvlalis. Denne 

antasemmenstning tyder pa en del saltpavmrknlng. Uden for hegnet 

ud mad kysten dominerer Tagnor Phnagmitea austrails I den oath- 

ge ende, mens den mod vest findes en kneftig opvkst af Annelgrs 

Pucclneiiia ap.. 

M 

2. Den centrals del af indhegningen bestan avenvejende af en 

vegetation, den totalt domineres af Butbbomstret Sly Juncus subnadulaaus. 

lii denne vegetation knytten sig en srbIg botenisk 

interesse. Vegetationen fnemtrder rebativt hejtvaksende, ag selv 

am kneatunenne han fri adgang tii hele omnadet, grasses det Ikke I 

nvnevndig grad, sendsyniigvis ford! kneeturenne ikke ynden at 

grsse den dominerende planteart. Det fonklarer, hvanfar den sea 

en spredt ophabning af vissent pbantemateniale. Enkelte steden 

ses dog en del afbidte stngien af Butbbamstnet Siv Juncus subnadulosus, 

og I hele omnadet sec spar eften dynene. Vegetatianen 

en meget antsnig, og den forekammen spnedte Individer af bb.a. 

Maj-Gogeunt Dectybarhiza majalia, Kedfarvet Gogeunt Dactylor- 

hiza Incarnate asp. incarnate, Sump-Huii2be Epipactis palust- 

nis, Kn-Hogeskg Cnepis paludosa, Bredbledet Kruld Eniapharum 

iatifalium, Trvleknone Lychnis fios-cuculi, Tagner Phneg- 

mites austnalis og AbmindeiigMjedunt Fiiipendula ulmania. 

De to sidstnvnte anter fnemstan dog kun sam lavtvakaende Ikke 

blomstrende individen. Hvon Butblamstret Sly Juncua aubnodulosus 

ikke star alt for tat, bestar undenvegetationen af for- 

akehlige mosser, og hen kan lavtvakaende enter sam Mygblomst 

Lipanis baeselii, Vibefedt Pinguicuia vulganis, Blagnon 

Star Carex fiacca, Eng-Trabdunt Pediculanis palustnis, VIld 

Hen Linum catharticum og Vinget Penikan Hypenicum tetnapterum 

findes I ret gade beatande. I den sydlige del af vegetationen 

sec spnedt apvkst af Cna-Pil Salix cinenea, sam dog 

I nogen grad bides ef kneatunenne. 

I den nardvestlige del ef knet findes et ca 8 m bredt ag 12 m 

lengt amnade, derdamineres ef Blâgná Siv Juncus inflexus I 

fonening med Almindeiig Stan Carex nigra, Tonadet-Star

:. 156. 

Canex çlistiche, Bredbledet Knuld Eniopharum betifabium og 

Fablamatnet Kagleaks Eleochanis qulnqueflana. 

Den estligate del af knet udgones ef en ca 13 m bang og meliem 

2 ag 6 m bred zone, sam daminenes af store tuen af Tap-Stan 

Carex paniculate ibiandet enkeite individer ef Butbbamstret 

Sly Juncua subnodulasus. GrTaningen farekammer at vre me- 

get sparsom I dette omnade. 

Sam helhed ken k2ret klassiflcenes sam et ekstremnigkr med 

hojtvoksende vegetation, cam bade pavmrkes ef sobigen ag tapaen 

vandmtning. 

Ad 3. Meliem litonInesknntens ttabuttende knatvegetation og 

knet findes en overgangszone med en stnkt nedgrsset vegetation ag 

spredt apvkst af vedplanter. Vegetatianen akifter fne nelativ 

ton nrmest sknnten til temmelig fugtig lige for den egentlige 

krvegetetion. Ovenait domineres urtevegetationen af Lay Ranunkel 

Renunculus repens, ag deauden fanekammer enter sam Mace- 

Bunke Deschampsia caespitase, Tusindfnyd Bellis perennia, 

Almindelig Repgns Poa tnivialis, Almindelig Kamgrs Cynosu- 

nus cnistatus og Almindelig Rajgrs Lolium perrenne.Af ved- 

planter ken nvnes Engniflet Hvidtjorn Crataegus managyna, 

Siidig Hunde-Roae Rosa canine ag Gra-Pil Salix cinenea. 

Ad4. Litaninaskrnten en helt d2kket af tnen og buske sam 

Engniflet Hvidtjorn Crataegus monogyna, Siidig Hunde-Raae Rosa 

canine, Almindeiig Hyld Sambucua nigne og Cra-Pii Salix cine- 

nea. 

I seive vidzonen findes et ce. 10 m bredt ag 15 m langt pilekrat 

beataende af Gn-Pil Salix cinenea. Undenvegetationen bestar 

af hejtvoksende enter sam bl.a. Aimindelig Mjodurt Filipendula 

ulmania med blomstrende skud, Stan Nide Urtica dioeca, Hjarte- 

treat Eupatonium cannabinum og Vand-Mynte Mentha aquatica. 

8.4.4.3 Flora 

Da ekstnemnigkr I deg en en sjlden vegetationstype, en ails 

kntypensskiileanter mod overgangsnigknet mere ellen mindre

157. 

sjbdne. Knet ved Tved indeholden bl.a. Mygblomst Lipanis be- 

seiii, den af Lejtnant 1980 karaktenisenes sam sanben I Denmark. 

Af andre mere ellen mindne sj1dne enter kan nvne Tvebo Stan 

Canex dioece, Kedfarvet Gegeunt Dactylorhiza incannata asp. 

incarnate, Sump-Huiibe Epipactis paiustnis, Bnedbledet Kenubd 

Eniopharum latifolium, Butbiomstnet Sly Juncus subnodu- 

locus ag Vibefedt Pinguicula vuiganis, den aile en karakteni- 

stiske for ekstremnigk2n. Vibefedt Pinguicuia vuiganis og lyeba-Stan 

Carex dioeca ken dog ags optnde i fattigkr. 

8.4.4.4 Veetationsudvikling 

Ekstremnigkret ved Tved er lige sam de fieste evnige kn I Dan- 

- mark strkt kulturpvinket. Ved grsningsopher vii den denfon 

ske en vegetationsudvikllng, sam sandsynbigvis vii besta I en ud- 

bredeise af piiekrattet samt en opvkst af tilgroningsarten sam 

bl.a. Almindelig Mjodunt Filipendula ulmaria, Tagner Phragmites 

austnalls og Angelik Angelica sylvestnis. I begyndelsen vii den 

dog antagélig ags& ske en egning af Butblomstret Sly’s Juncus 

subnodulosus dkningsgnad. Denne udvikiing vii bevirke, at vegetatianen 

buyer hejere samtldig med, at den sken en eget ophobnlng 

af vissent plantemateniale. I lebet af f an vil den lavt- 

voksende vegetation med bl.a. Mygbiomst Lipanls ioeselil, Sump- 

Hulibe Epipactis paiustnis, Vibefedt Pinguicula vulganIs, Kod- 

vanvet Gogeunt Dactylonhiza incarnate sap. incannata ag Maj- 

Gegeunt Dactylonhiza majalis derfon blive kvait, lige sam But- 

blomstnet Siv Juncus subnodulosus sandsyniigvis.ogsâ eftenhan- 

den bortskygges af de heje enter jvf. Tyler 1981 a. 70, 

Oen nuvnende pleje en sandsynllgvla tllatnkkehig tlb at forhindre 

opvkst af et pileknat. Grsningen kan dog nppe farhindre, 

at Butbbamatnet Sly Juncus subnodulosus vii brede sig og for- 

tnnge Mygbbamst Lipanls beoaebil og andre bavtvokaende enter. 

8.4.5 Dynelivet 

Den en Ikke fonetaget nogen syatematisk undensegelse af knets 

dynellv. Det ttte knat pa hItaninasknnten en dog sandsynllgvis

158 . 

tiiholdssted fan mange smafugle, ligesam det iavvandede kystomnade 

given gode betingeisen for fouragereDde vadefugbe. 

8.4.6 Farslag tib ple,e af iokaiIteten 

8.4.6.1 Mâlstning 

Maistningen fan omnêdet en at bevere kret I en scian tilatand, 

at det kanaktenistiske plantesamfund ikke iiden skade fnednlngs- 

afgerelsen af Fnedningsnvnet fan Anhus amts nondlige frednings- 

kneds fna 13/3 1981. Denne malstning indebrer saledes, at 

Butblomstnet Sly Juncus subnodulosus - vegetatianen med aile 

de sjldne enter skai bevares. 

4.6.2 Plejebehov 

Knet en unikt for Anhus Amt og af stan beveningsvrdl pa lands- 

basis. Det piejes ellenede ved grsning; men da denne pleje sandsyniigvis 

ikke en tilstrkkeiig til p& lngere sigt at sikne 

tilstedevnebsen af Mygbiomst Lipanis loeselil, ben den lgangsttes 

en suppienende pleje inden fan de nste 1-2 an. 

E3.4.6.3 Plejeindçjneb 

8 . 4 . 6 .3 . lEnangsindgneb 

0pvksten ef Pil Salix app. holdes nlmellgt nede af kreatuner- 

ne, sa pa nuvrende tidspunkt en en rydning af vedplantenne ikke 

presserende. Udviklingen af piiekrettet ben dog foiges neje, og 

i ti1flde af en udvidelse af krattet ben hele knet op tib fo- 

den af litaninasknnten nyddes fan vedplanten. En sádan nydning 

skel forega am vintenen, og det nyddede mateniele kan f.eks. 

bn2ndes nede pa stnanden. Den nuv2nende Indhegning ken udmnket 

bibeholdes;men af hensyn til vadefugbene ben en fbytning af heg- 

net heit ned tll sendstrenden avervejes. Ved en sadan fiytning 

fonbedres vadefuglenes founageningamuligheden betydebigt, idet 

kneatunenne sa vib fnihalde omnadet ned til vandet fan hoj ye- 

getation. 

.4.6.3.2 Kontinuenllg pbeje 

Regneib 1976 s. 30, ex. Lundqulst 1963 s. 504 angiven, at Myg- 

blomst Lipenis loecelii begunstlges af en svag gnsnlng.

159... 

I fnedningskendelsen anfenes, at den I indhegningen matnikel 

23 a hejst ma gnsse 2 ungkneetunen. Dette makaimale gnsnings-:tnyk 

farekommen nimellgt ud fra aptrdningsfenen I knamnadet 

samt ud fra den strkt nedbidte omgivende vegetation. Grsning 

elene en dog nppe ti1strkkelig til at hindre, at bl.a. Mygblamst 

Lipenis laeselii ken bevares p lokaliteten. 

Tyler 1981 s. 70 angiven, at Juncus subnoduiosus-Juncus inflexus 

Butblomstret Sly- B1agr Sly - samfundet en meget vitalt 

og I hej grad taien de fonskeiilge plejemetoder. Samfundet talen 

agsa m nogen grad at ligge upavmnket hen. Hojurtvegetatlanen 

betegnes sam den stenste tnussel mad dette plantesamfund; men 

denne tnussel kan afv2rges ved aining. 

Ud fre det ovenstende vii en svag gnsning kombinenet med ale- 

nlng sandsynligvis kunne bevirke, at bestanden af Mygblomst 

Llpanla loeselli oprethabdes samtidlg med, at Butblomstnet Sly 

Juncus subnaduboua - vegetationen bade begnnsea tib den nu- 

vrende udbnedelse og fnlholdes far Indtrngénde hejtvaksende 

unten. Det fanesbáes denfan, at den cam anfert I fnednlngskendeb- 

sen skal vane 2 ungkreaturen I indhegningen. Desuden ben omnádet 

med domlnans af Butblomstret Sly Juncus subnodulosus siees med 

le, busknydder elben handsbenmngsmeskmne fansogsvis hvent 3. an 

med eftenfolgende fjernelse af det afsiàede mateniabe. Sienlngen 

ken fonsegsvla fonetages amkning 15/9 af henayn tib sentbbomstne- 

de enter sam Sump-Hul1be Eplpactis pelustrls, og sbanlngahej- 

den skal vre 10-15 cm, sabedes at de lavtvoksende enter skades 

mlndst muligt. 

Opfolgninq afpbeien 

For den lvnkattes aupplenende pbejelndgreb, ben den udfones 

vegetetlonsanabysen dknlngsgnadsana1ysen, optlllng af Myg- 

biomat Lipanla laeselii populatlonen og antslisten I de ud- 

sklbte piantesemfund. Dlsse analyser udfenes I permanente felten 

og foiges op hvent an pa samme ânstld, helst inden for 1-2 

ugers nojagtighed, saledes at pbejeeffekten ken besknives. Det 

vi aebedes vre muligt at faretage modifiketlonen ef plejepla- 

nen ud fna konknete nesubtaten.

160 . 

8.4.8 Tilgnge]4qhed og opbysnlpq 

Knet en unikt for Anhus Amt og af meget star fnedningsmsslg 

vndi pa iandsbasis. Da omnadet samtidlg en af meget ninge 

stennelse og iokalt ret sarbant oven for optrdnIng, ben den 

ikke genes noget srskilt fan at lokke besegende dentii.

Llttenatun. 

161. 

Aeby, B., 1976: Cyclic climatic variations in climate oven the pact 

5500 yr reflected in raised bogs. Nature vol. 263, no. 5575:281-284. 

Aaby, B., 1980: Status oven danske hejmosen. I: H.S. Melien & 

C.H.Ovesen ned: Status oven den danske plante- ag dyne- 

venden: 171-178. Fredningsstyrelsen. Kobenhavn. 

Aaby, B. & H. Tauben, 1975: Rates of peat formation In relation to 

degree of humification and local environment, as shown by studies 

of a raised bog in Denmark. Boneas 4 1975: 1 - 17. 

Asbink, S., 1975: Effekt af tnrydning pa fugiebestenden pa 

hejmosen Stonelung, Fyn. Dansk OnnltalOgisk FonenlhgsTlds- 

sknlft 69: 111-117. 

Asbirk, S., U. Bertelsen, S.E. Engelbol & H.P. Lonenzen, 1973: 

En naturhlstorlsk undersogelse af hejmoserne Halmegenda Mace, 

Stanelung og Skidendam. Meddelelsen am denske natunlokailte- 

ten 6. Natur og Ungdom. Kebenhavn. 

Baker, H., 1937: Alluvial meadows: A comparativ study of grazed 

and mown meadows. J. Ecai. 25: 408-420. 

Bjurholm, P., 1978: Hnsyn till djunlivet vid praktisk vend 

av odlingaiandskapet.SNV, Sektlonen for faunavard achjakt. 

Buttenschen, R.M., 1980: Mols Bjenge piejepian. Anhus amtskam 

mune - Amtsfredningskontoret. Anhus. 

Buttenschen, R.M., 1984: Plejemetoden og drlftsfonmen. I: Pleje 

bagen: 27-52. Piejegruppen-Fredningsstyreisen. Kebenhavn. 

Buttenschon, J. & R.M. Buttenschen, 1978: The effect of browsing 

by cattle and sheep an trees and bushes. Nature Jutiandica 20: 

79-94. 

Bochen, T.W., 1970: Hedens vegetation og flora. I: Danmanka Na- 

tun 7: 118 - 191. Kobenhavn. 

Chapman, S.B., 1976: Methods in plant ecology. Oxford. 

Clements, F.E., 1916: Plant succession. Washington. 

Dansk Skovkantan, 1980: Ketalog. Nstved. 

DavIes, H.T., 1969: ManurIng of meadows in the Pennines. Expl. 

Husb. 18: 8-24. 

Duffey, E., M.G. Morris, J. Sheail, L.K. Wend, D.A. Wells & T.C.E. 

Wells, 1974: Grassland ecology and wIldlife management. London.

62. 

Du Rletz, G.E., 1949: Huvudenheten och huvudgnnsen I svensk 

mynvegetation. Svensk Bat. Tidskn. 43: 274-309. 

Elveland, J., 1975: Rlkkänn i Nonland. Natunvardaproblem ach sköt- 

selaspecten. Statens Natunvardsvenk. PM 619. Some 

Elveland, J., 1976: Myrar pa Stanön vid Nonnbottenkusten. Wahien- 

bergia 3. 

Elveland, J., 1978: Skötsel av nornindska nikkänn. Studier ev 

vegetationsförndningar vid oilka skotselatgnder ach annan 

pavenkan. Statens Natunvandsvenk. PM 1007. Seine. 

Enemar, A., 1959: On the determination of the size and composition 

of a passerine bind population during the breeding season, a 

methodological study. van Fage1vnld, suppi. 2. 

Eniksson, B., K. - A.. Kvist, E. Steen & A. Winen, 1976: Ekala- 

giska atenverknmngar av bete, slatter och fnldlysning I tjugo- 

anige fältförsök. I: Gjengnoning av kulturmank. As. 

Ferdinand, L., 1980: Fuglene I landskabet. Kobenhavn. 

Fnedningsstyneisen, 1978: Beskyt vane vadomnaden. Kebenhavn. 

Frycklund, C., N. Jönsson, C. Matzon & S. Sanne, 1975: Stängcei. 

Praktisk Lantbnuk 21. Helsingbong. 

Godwin,H., b929a: The sedge and lItter of Wicken Fen. J. Ecol. 17: 

148-160. 

Godwin, H., 1929 b: The sub-climax end deflected successIon. J. 

Ecab. 17: 144-147. 

Godwin, H., 1936: Studies in the ecology of Wicken Fen. III. The 

establishment and development of fen scrub cern. J. Ecol. 24: 

82-116. 

Granlund, E., 1932: De svenska högmoasannas geobogl. Sven. Geob. 

Unders. Afh. Sen. C 373. Arsbak 26 1. 

Hansen, B., 1958: Radensig ken. Bat. Tidsskn. 54: 126-159.

163. 

Hansen, B., 1969: Hojmosen. I: Danmanks Natun 5: 473488. Kebenhavn. 

Hansen, K. Red., 1981: Dansk feltflora. Kebenhavn. 

Havedstadsnadet, 1980: Seen og moser I Hovedatadanegionen. Fore- 

iobig status i9SO Kebenhavn. . 

Iversen, J., 1967: Natunena udvikling siden sldste istid. I: Dan- 

marks Natun 1: 345-445. Kobenhavn. 

Jensen, J., 1970 Engene. Fattlgknog nigkn. I: Denmanka Natun 

7: 365-394. Kebenhavn. 

Jensen, 3., 1978: Plejeproblemen I nigkr. I: Drift og pleje af 

vade amnaden i de Nondiske iende. Reports from the Botanical 

- .- 

Institute, University of Aarhus 3: 40-51. Kebenhavn. 

Jensen, J., l98O:Danakeknmosers vegetationsudvikling under for- 

skeliige kultunpavmrkningen. I: Status oven den danake pbanteog 

dyreverden: 167-170. Fredningastyrelsen. Kobenhavn. 

Kommitten for ekanomisk landskapsvand, 1975: Det igenvxande ad- 

iingslandskapet. Problem och lösninger I landskapsvánden. 

Statens Naturyandsvenk . Stockholm. 

Kydd, D.D., 1964: The effect of different systems of cattle gre- 

zing on the botanical composition of permanent dawniand pas- 

tune. 3. Ecol. 52: 139-149. 

Lansaon, A., 1976: Den sydsvenska fuktängén. Vegetation, dynamik 

ach skötsel. Medd. Avd. Ecol. Bat., Lund 31. 

Lansson, B.M.P., 1975: Vegetation och mankanvändlng I ett historisk 

penspektiv. I: Cjengnoning av kubtunmank. As. 

Lynebang, L., 1970: Engens dyreiiv. I: Denmanks Natun 7: 4o4-4l5. 

Kobenhevn. 

Lejtnent, B., 1980: Status aver den danske flare. I: H.S. Meilen 

& C.H. Ovesen red: Status oven den danske plante- og dyne- 

verden: 327-340. Fnednlngsstyrelsen. Kebenhavn.

164. 

Lejtnant, B. Red., 1982: Netunomnadernes sanbarhed. Breevne og 

foisomhed aver fan nekreativt brug. AbenraI tryk. 

Lejtnant, B. & E.Worsoe, 1977a: Fonelebig status oven den danske 

flora. Rep. Bat. Inst. Univ. Aanhus 2. Anhus. 

Lejtnant, B. & E. Wonaoe, 1977b: Tnuede danske planter 4. Schoe- 

nus fennugineus. Unt 1977 4: 105-107. 

Lejtnant, B. & E. Wonsee, 1977c: Tnuede og sarbane danske ken- 

planter 5 ag 6. Najas marina, HenminIum monarchic. Flora 

ag Fauna 83: 51-56. 

Lejtnant, B. & E. Wansee, 1978: Tnuede denske planter 7. Saxifnaga 

hinculus. URT 1978 3: 85-89. 

Mc Vean, D.N.,. 1953: Biological flora of the British Isles. 

Alnus. 3. Ecoi. 41: 447-466. 

Mentz, A. , 1912: Studier oven danske macens necente vegetation. 

Kobenhavn. 

Mentz, A., 1917: Macen og Enge I Denmark. Viborg. 

Muelien-Dombols, D. & H. Ellenberg, 1974: Aims and methods of 

vegetation ecology. New Yank. 

Nordiske Ministennedet, 1980: Vegetationstyper. Lund. 

Norman, M.J.T. & 3.0. Green, 1958: The local Influence of cattle 

dung upon the yield and botanical composition of permanent 

pasture. J. Br. Grassid. Sac. 13: 39-45. 

Olsson, C., i975e: Invenkan av betnlng och annan skötsel pa hagmankars 

vegetation. Svensk Bat. Tidsskr. 69: 393-404. 

Obssan, G., l975b: Vanför höjen sambete fan-not avkastningen av 

en betesmenk. Farskotsel 6: 13-19. 

Pehrsson, I., 1977: Beteseffekter av alike djunslag. Avd. F. Ekol. 

Milj ovard , Lantbnukshogskalan , Uppsala. 

Regneil, G., 1974: Natunvandsundensokning av Benesteds backer. 

Meddn. Avd. Ekal. Bat., Lund 2 5.

165. 

Regnell, C., 1975: Dyngets Natunnesenvat. Meddn. Avd. Ekol. Bat., 

Lund 8. 

Regneil,G., 1979: Vegetatiansfönandninger vid upphörande bete I 

en skansk kalkfuktäng. Utvändening -och tolkningsmöjiigheten 

med datateknik. Svensk Bat. Tidsskr. 73 2. 

Ribe Amtskommune, 1980: Registrening af vegetationsforholdene 

ved se- og moselokeliteten I Ribe Amt. Fonelebig rapport. 

Ribe. 

Sheail, 3., 1971: The formation and maintenance of water-meadows 

in Hampéhine, England, Blob. Cansenv. 32: 101-106. 

Sondeli, 3., 1978: Maskinutveckling for vegetationskontroi I 

vatmank. Statens Naturverdsverk, PM 1042. Some. 

Southwood, T.R.E., 1966: Ecological methods. London. 

Steen, E., 1954: Vegetation och mark I en uppländsk beteshage med 

- 

anskild hnsyn tIb betesganges inverkan. Statens Jandbnugs- 

försök, Meddei. 49. Stockholm. 

Steen, E., 1956: Undensökningar oven betningens Inflytande I tne 

natunbeten. Statens jondbnuksförsök Meddeb. 74. Stockholm. 

Steen, E., 1958: Betesinflytelsen I svensk vegetation. Stetena 

Jondbruksfönsök Meddel. 89. Uppsala. 

Steen, E., C. Matzan & C. Svensson, 1972: Landskapsverd med betesdjur. 

Menk-Vxten 43. 

Stenbk, B., B.B. Andersen & A. Bulow-’Olsen, 1980: Ammekoen og 

landskabspleje. 494. Berething fra Statens Husdynsbnugsfan- 

sog. 

Stnuckmenn, E., K. Jessen & F. Hjenl-Hansen Red., 1943: De danske 

Heder, deres Natun ag Fantidsminden, Faikebiv og Kultur 

I-Il. Danmanks Natunfnedningsfarening ag Det Danske Hede- 

selakab. 

Stalfelt, M.G., 1965: Vxtekalagi. Stockholm.

.e:tBp epa.1asçqndfl 

*Ao>1S I .1>1 ei .1ask[euespe.16s6utu>1Q :00861 ‘] ‘Jaqur/ 

‘ars.1oATufl snq 

-Jv ‘nqsu >1sTuetO8 B.IJ Iadd9.10T9ToGdS wnpncssuassaoons 

:ij punqp.1a 6a puesspuenpun.16 ‘uaTBa6en JG5UT.IpU apuo6 

-TOJ.1040 pOW Sfll4JV pOA AO>S 0.1.1OH I 6uo OSSJ6 0z[0611pT:I us 

d uqiaej esauqnö snutv 5UT.1pUBAPUI :q0961 ‘ ‘Jaqu 

. 0T 

-66 17 0861 flIfl pUnjWes opanIj .J ña a6uj O96T ‘3 ‘.1aqu 

.z eoruea eztadO u0T48050A pus e.iarj ii smap 

-Bow o.iaqS-eas ope ja iOaiaos aq UT :6961 ‘o ‘.1aT1 

ATUfl spuni ‘.:isuI aa4x .Uppew U0ptW8.1J .Ic 

*>1’’4 I L17 

-w>1s qoa PT4 ua6uö PAH .J.1>1>1TB>1 e>isUonspics :96T ‘3 ‘.18T’l 

- 

‘6 £ Pun-i ‘*4O8 .10>13 ‘P1W uppow ueidstaso>s 

qoa 5utUn.1saqsuaes6af .1z>pTe> sdn.1Q :L6T ‘3 ‘.18T/1 

17L6-96 :179 *rooj 

.C e.1qn.1 snuj .1apl9 P8.1 .3° PJ8 8 UT 6uTT33 pus uope 

-nwnooe uat4nu T8.IOUTW :9L61 ‘TosseD dS V 9103 .jJ ‘C ‘.10U.Ifll 

6UT110C 1adde.1 

S6TS.10Aa 6q0fa.1aj puep .1ap.1woap[p aScnpn 17[ pan 

aeprqd.1i ‘e.104dTa U0eUne4-anTJa.1.1TAS :1861 ‘ ‘uos.1oped diaj 

6.1oqç/ ‘.1as[060s.1apunasaw 5a -5ua asTewasis 

scaqesasopo 0 6Utu4a.108 *.1osaW S>.18WUBG :Z176[ ‘.J U0S.180j 

17ZTcZ : W’rj OO .°S ITaS oa.Id .11J5815 

-naa PUS .IOPTB pai jo Uot8UeTd e qeauaq Uaöa.1Tu 1108 U9 

.19BW otueOJa JO uaqcnwnoo :ç9{ ‘10111W *JJ ‘ *J. ‘U8.1.1Bj 

uatea6an .10q4 PUS SPUSISI 0t.J :61761 ‘oi ‘XG1SUBj 

LcT1717T : SO>f[0 mapsaw-Xeq .IOW.IOJ e ja UOflOOS 

U11aw pus paZS.16 c U UOTS050A ja uaqçsadwa3 9c61 ‘.0.3 ‘WWSI 

.

167. 

Vinthen, E., 1983: Invasion of Alnus glutinasa L. Gaertn. in a 

former grazed meadow in relation to different grazing inten- 

cities. Bioi. Conserv. 25: 75-89. 

Waldheim, S. & H. Welmarck, l943:.Skanes myrtypen. Bat. Noticen 1. 

Walker, D., 1970: Direction and rate in same British post glacial 

hydrosenes. I: D. Walker & R.G. West Eds: Studies In the vege- 

tationaihistoryof the British Isles: 117-139. Cambridge. 

Warncke, E., 1980: Spring areas. Ecology, vegetation and comments 

an similarity coefficients applied to plant communities. Hal- 

antic Ecol. 3 4: 233-333. 

Wetzel, R.C., 1975: Limnology. Philadelphia. 

Witting, M., 1947: Katjonbestëmningan i myrvatten. Bat. Notisen 

4. 

Witting, M., 1948: Preiiminnt meddelande am fortsatte katjonbe- 

sthmningar I myrvatten, sammaren 1947. Svensk Bot. Tidsskr. 

42: 116-134. 

Witting, M., 1949: Kalclumhaiten I nagna Nordsvenska mynvatten. 

Svensk Bat. Tidsskn. 43: 715-739. 

Warsee, E., 1979: Ekatnemnigkr. Markmose Bra. URT 1979 1: 16 

20.

Moseplejebogen - Naturstyrelsen

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Moseplejebogen - Naturstyrelsen

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?