Moseplejebogen - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Moseplejebogen - Naturstyrelsen

MOSEPLEJEBOGEN

Retningslinier for pleje af moser og enge

Udgivet af fredningsstyrelsen, 1985

Udarbejdet af cand. scient. Erik Vinther

Plantetegninger af Jens Chr. Schou

Omsiag: Ingalill Johansen lay out, Biofoto fotografier

3. oplag. lalt trykt 1 1.000 eks.

ISBN 87-503-6025--6

Pris 30 kr. md. moms

Forhandles gennem boghandlerne eller Statens Indkøb,

Bredgade 20, 1260 Kobenhavn K. Tlf. 01-929128

Henvendelse om rapporten rettes til

Fredningsstyrelsens 7. kontor

Amaliegade 13

1256 Kebenhavn K

Tlf. 01-119565


Forord

I forret 1984 udgav fredningsstyrelsen "Plejebogen, en

handbog i pleje af naturomrder og kulturlandskaber", der

bl.a. indeholder en oversigt over plejen af de forskellige,

danske naturtyper. Det er dog begrnset, hvor meget man i

selve Plejebogen har kunnet komme md p hver enkelt naturtype.

Under arbejdet med den blev det derfor besluttet, at

der skulle udarbejdes mere detaijerede beskrivelser af piejen

af de enkeite, danske naturtyper.

Moserne er vaigt som den første af de naturtyper, der skai

udarbejdes sâdanne retningsiinier for. Der er mange fredede

moseareaier, og de er uanset fredninger i vidt omfang truet

af tiigroning, vandstandsndringer i naboareaierne og andre

effekter af ndrede eiler bortfaidne driftsformer. Og mens

der efterhnden er dei ti1gngeiig viden og erfaringer med

piejen af f.eks. heder, er dette ikke i nr sainme grad tii

fidet for mosernes vedkommende.

Forfatteren, cand.scient. Erik Vinther er botanisk økoiog og

uddannet p Arhus Universitet med speciaie i tiigroning af

moser. Erik Vinther har haft arbejdspiads p Arhus amtskom

munes fredningsinspektorat, som har bistet bade fagiigt og

administrativt. Fredningsstyrelsen bringer amtskornmunen,

inspektoratet og specieit amtsfredningsinspektør Jørgen Bang

og cand.scient. Bernt Løjtnant sin bedste tak for denne vardifuide

hjip.

Fredningsstyreisen og forfatteren er interesserede i fra

amtskommunerne og andre brugere af Mosepiejebogen at fa

synspunkter vedrørende dens omfang, form og indhoid og ikke

mindst dens anvendeiighed ved pianigning af det praktiske

plejearbejde i moserne.

Fredningsstyreisen

juii 1985


INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 1

2. Anvendelse af termer. 3

2.1 Definition af "moser" og "enge" 3

2.1.1 Kr 4

2.2 Konklusion 14

3. Opdeling af højmoser og kr 15

3.1 Hojmoser 15

3.1.1 Sphagnum rubellum typen 15

3.1.2 Sphagnum magellanidum typen 15

3.2 Kr 15

3.2.1 Ekstremfattigkr 16

3.2.2 0vergangsfattigkr 18

3.2.3 0vergangsrigkr 21

3.2.4 Ekstremrigkr 26

4. Baggrund for pleje 31

4.1 Hejmoser . 31

4.1.1 Udbredelse 31

4.1.2 Ku1turindgrb - trusler 34

4.13 Stabilitet - vegetationsudvikling. 35

4.i.4 ie11iT . 4Q

4.1.5 M1stning og plejebehov 42

4.2 Kr 42

4.2.1 Udbredelse 42

4.2.2 kulturindgreb - trusler 44

side

4.2.1 Udbredelse 42’

‘_

4.2.2 Kulturindgreb - trusler 44

4.2.3 Stabilitet - vegetationsudvikling 54

4.2.4 Dyrelivet 60

4.2.5 M1stning og plejebehov 62

5. Plejemetoder 64

5.1 Engangsindgreb 64

5.1.1 Rydning af trer og buske 64

5.1.2 Afbrnding af vissent plantemateriale 68

5.1.3 Sláning 69

5.1.4 /tndring af grundvandstand 71

5.1.5 Jordbearbejdning 71

5.2 Kontinuerlig pleje 72

5.2.1 Grsning 72


5.2.2 S1ning 90

5.2.3 Efterrydning af trer og buske 100

5.2.4 Jordbearbejdning 100

5.3 Vaig af plejemetode 100

5.3.1 Igangstte1se af plejen 100

6. Retableringsmuligheder 102

6.1 Generelt 102

6.2 Højmoser 103

6.3 Kr 104

7. Opfølgning af plejen 105

7.1 Botaniske analysemetoder 105

7.1.1 Ud1gning af prøveflader 105

7.1.2 Dkningsgradsanalyser 107

7.1.3 Frekvensanalyser 108

7.1.4 0pt11ing af sj1dne planteartes individer 108

7.1.5 Vaig af metode 108

7.2 Analyser af dyrelivet 109

7.3 Vandstandsmálinger 109

8. Eksempler p plejeplaner 110

8.1 Langemosen ill

8.2 Kr ved Kjellerup Sc 120

8.3 Kr I Hcrret skov 137

8.4 Kr p Kongscre Hage ved Tved 151

Litteratur 161


1. INDLEDNINC

1.

Vore moser og enge herer nok til nogle af de meat interessante

plantesamfund herhjemme. De indeholder f.eks. 30 % af alle de

plantearter, sam af Lojtnant 1980 angives som forsvundne, sand-

synligvis forsvundne, truede eller srbare. Samtidig reprsente-

rer hejmoserne en vegetationstype, der har eksisteret i Danmark

I mindst 6000 r og udgcr dermed et uvurderligt f’orskningsobjekt.

De kulturskabte enge er yore meat artsrige plantesamfund. De er

prget af hcslt og/eller grsning gennem flere rhundreder og

fremstr s&ledes som levetide kulturhistoriske minder. De

naturligt dannede kr er derimod dynamiske, naturlige vegetations-

typer, der udvikies mod enten hejmose eller skov. Bdeengeneog de

naturligt dannede kr er s1edes ogs meget vsent1ige forsknings-

objekter til forste1se af vegetationsudviklingen.

Specielt I de sidste rtier er der I takt med 1andbrugsomlgningen

sket en markant antals- og area1mssig tilbagegang af de danske

marginaijorde og herunder ogs& maser og enge. Tilbagegangen har for

nogle vegetationstyper vTret s alvorlig, at mange af deres karak-

teristiske plantearter er I akut fare for at uddc I Danmark. Arsa-

gen til denne tilbagegang skal fcrst og frerumest scges I afvanding

* og opdyrkning af moser og enge samt I den tilgroning, der starter,

nr de gamle driftsformer ophcrer, og engene overlades til sig selv.

I lebet af nogle f r kan vegetationen fuldstndig andre karakter,

hvis ikke der sttes md med effektive plejeforanstaitninger.

Form1et med denne plejemonografi er at foretage en opdeling og be-

skrivelse af de f’orekommende mosetyper kapitel 2 og 3, at give en

forste1se for nedvendigheden af at pleje moser og enge kapitel 4

samt at angive retningslinier for brugen af’ forskellige plejemeto-

der kapitel 5. Endvidere er omtalt mulighederne for retablering

af en tidligere forekommende vegetationstype kapitel 6 og brugen

af forskellige analysemetoder til opfelgning af plejen kapitel 7.

Denne teoretiske gennemgang er eksemplificeret ved udarbejdelse af

plejeplaner for 4 konkrete lokaliteter, som alle er beliggende i Ar-

hus amt kapitel 8.

Den foreliggende rapport er resultatet af da. 4 mneders arbejde.

Det betyder selvfelgelig, at de fores1ede retningslinier for ple-

je ikke bygger p resultater fra egne plejeforscg. I det hele taget


2.

har egentlige kontrollerede plejeforsog kun fundet sted i me-

get ringe omfang, sá de fores1ede retningslinier bygger der-

for primrt pa litteraturstudier, teoretiske overvejelser, sam.-

taler med kolleger, kendskab til tidligere tiders driftaformer

bl.a. ved samtaler med ldre 1andmnd samt egne erfaringer med

pleje.

Af hensyn til en effektiv pleje af’ maser og enges plante- og dyre-

liv er det derfor vigtigt at fremskaffe veldokumenterede resul-

tater, der belyser effekten af de forskellige plejeindgreb. S..

danne resultater kan kun opns ved at gennemfcre analyser af

plante- og dyreliv bade fcr, under og efter, at plejeindgrebene

foretages. Efter nogle r vii det derefter vre muligt p bag-

grund af disse reslutater at f’oretage en revision af de forelig-

gende retningslinier.

De foreslede retningslinier for pleje af moser og enge omhandler

fcrst og fremmest bevaring af bestemte vegetationstyper og flo-

ristiske sjldenheder. Dyrelivet er behandlet betydeligt mere

kortfattet, og det skyldes primrt, at det er plantesamfunde-

ne, der udger basis for hele dyrelivet. Der er dog I rapporten

givet enkelte foreskrifter p, hvorledes der ved plejen kan tages

hensyn til bestemte dyregrupper.

Det er kiart, at en effektiv pleje ikke kun afhnger af en viden-

skabelig forste1se for vegetationsudviklingen i de enkelte plante-

samfund. Plejen involverer beslutninger af bade politikere, plan-

1ggere, administratorer samt af’ de folk, der aktivt udferer pleje-

arbejdet. I vdomráder, som i she andre ekosystemer, vil en ef-

fektiv pleje derfor kun kunne gennemfores ved koordinering og

nwrt samarbejde mellem de nvnte beslutningstagere.

Projektet er financieret af Fredningsstyrelsen og er udfcrt i

perioden fra 1.6. til 1.11.1981 p Amtsfredningskontoret I Arhus,

som venligt har stillet arbejdsplads samt alt ncdvendigt materiale

til rdighed.

Jeg takker kontorets personale for et godt og meget positivt sam-

arbejde. En sr1ig tak skal dog rettes til cand. scient. Bernt

Lcjtnant for inspirerende samtaler og gode rd samt for kommenta-

rer til manuskriptet.

Endvidere takkes lektor Simon L&grd, lektor Jergen Jensen cand.

shy. Poul Damgrd, cand. scient. Hans Ditlev og cand. scient.

Inger E. Vinther for deres kommentarer til manuskriptet.


2. ANVENDELSE AF TERMER.

3.

For der sker en omtale af plejeindgreb i vdomrder, er det vig-

tigt, at der foreligger en klasifIkation af de pgldende plan-

tesamfund.

Den danske terminologi inden for fugtigbundssamfund har dog i

de senere r vret noget forvirrende. Det skyldes, at der grad-

vist er sket et omsving fra brug af termer som f.eks. dyndeng,

terveeng, lavmose, som angivet af Mentz 1912, til en terminologi,

der blev introduceret i Sverige af Du Rietz ved forelsninger i

1942 Du Rietz 1949.

Menz’s 1912 terminologi bygger fcrst og fremmest p tcrvebun-

dens mTgtighed og indhold af organisk materiale, og fcrst der-

efter sker der en sekundr inddeling af plantesamfundene efter

vegetationssammenstningen. Den svenske terminologi er derimod

udelukkende baseret pa vegetationens sammenstning, hvilket let-

ter inddellngen betydeligt.

Hansen 1958 overstter den svenske terminologi til dansk; men

fcrst I 1970 giver Jensen 1970 en indgende opdeling og be-

skrivelse af forskellige danske fugtigbundssamfund ud fra den

svenske terminologi. Jensen’s 1970 opdeling er delvist bi-

beholdt I den foreliggende vejiedning.

I det folgende afsnit er det forscgt at give en yderligere prci-

sering af, hyilke kriterier der Ugger til grund for anvendelsen

af termerne "mose" og "eng", samt hvorledes "moser" og "enge" kan

vre opstet.

___l Definition af "moser" oq "eng&’.

En mose defineres i denne forbindelse som et 1ysbent, tcrvedan-

nende , f’erskvandspvirket plantesamfund.

Ud fra denne definition f’indes der 2 principielt forskellige mose-

typer: "Hcjmose" hvis vandtilfcrsel udelukkende foregr via ned-

bcren ombrogen vandtilfersel, og "kr" sam bade tilfcres vand

via grundvandet minerogen vandtilforsel og nedberen.

De to niosetyper er dog nrt knyttet til hinanden, idet hcjmoser

udvikles fra ker.

Bide kTr og hcjmoser er oprindeligt naturligt dannede plantesam-

fund. En 1andbrugsmssig udnyttelse af’ hovedparten af krene til

hcslt og /eller grsning har dog skabt ndrede konkurrenceforhold


4.

for de enkelte plantearter, hvorved der er opstáet relativt lavt-

voksende artsrige plantesamfund. Disse kulturskabte krsamfund be-

nvnes i daglig tale "enge". Ved drning, gcdskning, jordbehand-

ling og isning af fodergrsser mister lokaliteten fuldstndig sit

prg af kr og benvnes da "kultureng". Denne opplcjes og omlg-

ges med jvne mellemrum Jensen 1980.

I den resterende del af vejledningen dkker termen kr sâledes b-

de de naturligt dannede kr og de kulturbetingede enge figur 1,

mens "kulturengen" betragtes som agerjord..

K/ER

NATURLIGT DANNEDE KR r GRSNINGS- OG/ELLER

HØSLIETSPMJIRKEDE K/ER

= ENGE

Figur 1. Bt’üg af termerne "kr" og "eng".

2.1.1 Kr.

Dannelse.

Alt efter grundvandsforholdene kan kr forekomme sam topogene eller

soligene ker.

De topogene kr findes udvikiet I omrder med et hcjtliggende, re-

lativt plant grundvandsspejl, sledes at der i disse k2r ikke fore-

kommer stcrre horizontale grundvandsbevgelser. Topogene kr er

da tilknyttet terr2nlavninger f.eks. ved søer og er.

De soligene kr betegnes ofte vld og dannes i omrder med udsiven-

de grundvand. Soligene kr findes derfor hyppigst i kuperet terrn

p siden eller ved foden af bakkerne, hvor grundvandsspejlet og

jordoverfiaden skrer hinanden. Mange soligene kTr fremtrder som

hvlvede .

Der vil i alle saligene kr vre en ret kraftig vandbevge1se og

tit er fremsivningen af grundvand s star, at der dannes deciderede

afleb. P.g.a. det fremsivende grundvand er jordtemperaturen I kre-


5.

ne relativ konstant ret igennem. Figur 2 viser de to dannelses-

máder.

Figur 2. Skematisk aversigt over topogene a ag soligene b kr.

Nordiska Ministerrdet 1980.

Nogen klar botanisk adskillelse mellem de to former for vandmtning

er vanskelig at drage generelt, da de fleste krplanter er i stand

til at vokse under begge forhold. Artssammenstningen og artsdomi-

nansen vii dog i hvert enkelt tilflde give et vist indicium p

typen af vandrntning, og arter sam f.eks. Gui Stenbrk Saxifraga

hirculus samt mosserne Paiudelia squarrosa og Philonotis fontana -

findes udelukkende i soligene k2r.

Ofte kan der i et kromrde b&de vre partier med soligen vand-

mtning samt partier med topogen vandmtning.

2.1.1.2 Beskrivelse.

Kr har sam ovenfor nvnt en minerogen vandmtning i modstning til

hcjmosernes ombrogene vandmtning. Grnsen mellem disse to former

for vandmtning kan faststtes ud fra en kemisk analyse af jordvandets

indhold af calcium. I kr vii indholdet af calcium i jordvanddet gene-

relt vre sterre end 1 mg/i Witting 1947. Vrdierne udviser dog

store udsving, fra omkring 1 mg/i til over 100 mg/i, alt afhngig af

tcrvens indhoid af organisk stof, det underliggende uorganiske ma-

teriales beskaffenhed og grundvandsforholdene.

Sam botanisk adskiiielse meilem kr og hejmose kan benyttes Sphagnum

apicuiatum, Bukkeblad Menyanthes trifoiiata, Kragefod Potentilla

palustre, alle grsser med undtagelse af Bitop Molinia coerula

*samt de fieste star-arter med undtageise af Dynd-Star Carex ilmosa

ID


6.

og Trd-Star Carex iasiocarpa.

Et meget karakteristisk trek ved krenes vegetation er, at godt 96 %

af de plantearter, der hcrer hjemme I kr,er fierárige arter, og

hovedparten af disse er urter Jensen 1970.

P grundiag af vegetationen inddeies krene traditionelt i folgende

4 typer: ekstremfattigkr

overgangsfattigkr

overgangsrigkr

ekstremrigkr

Inddelingen foretages i praksis ved en rkke skillearter arter der

forekornmer i en rkke piantesamfund, men mangier i et bestemt sam-

fund. label 1 giver et overbiik over vegetationen i de A krtyper

i form af skillearter og karakteristisk forekommende arter se ka-

pitel 3.2 for yderligere opdeiing af krene. Sam supplement til

tabel 1 kan nvnes, at krene ofte er prget af en opvkst af buske

og trer. I fattigkrene er de hyppigste arter Dun-Birk Betula

pubescens, Vorte-Birk Betuia pendula, Krybende Pu Salix re-

pens, Øret P11 Salix aurita, Femhannet P11 Salix pentandre,

Gran Picea spp., Fyr Pinus spp. og Pors Myrica gale. I rig-

krene er Red-El Ainus giutinosa og Grã-.Pil Salix cinerea

nogle af de hyppigst forekommende arter.

De ovennvnte 4 krtyper indeholder hver isr bide topogene og so-

ligene former, sam igen kan forekomme som naturligt dannede kr og

kulturbetingede I

2.1.1.3 Naturiigt dannede kr.

De naturligt dannede kr er, scm navnet antyder, kr,hvis vegetation

og struktur ikke er betinget af kulturpvirkninger.

Sêdanne kr er idag ret sjldne og hyppigst findes de udviklet i

tiiknytning til seer lige inden for rersumpen eller ved at Sphagnum

har overvokset en se og dannet en "hngesk". Disse hngesk-iokali-

teter er oftest af ekstrem- elier overgangsfattigkr-typen. For de

naturligt dannede kr glder det, at de enten her vTret for besv2r-

lige at udnytte landbrugsmssigt meget blede eiler beliggende i ede

egne,eller ogs har vegetationen vret s sparsom, at en udnyttelse

ikke har kunnet betale sig. Krene har dog tit vret udsat for tcrve-

gravning i sterre eller mindre omfang se kapitel 4.2.2.1.


Tabel 1

HØSE -

7.

Karakteristiske arter : Hedelyng, Klokkelyng, Posmarinlyng, Tranebr, Revling,

e-Kni1, Srnalbladet Kni1d, Tue-Kogleaks , Hvid NfrØ,

Benbr, Rundbladet Soldug , Liden So, Lanq

bladet Soldug, Dynd-Star, Brun Nfr, &i1ter, Pors,

B1&top.

Skillearter rrod : Star-arter undtagen Dynd-Star og Trd-Star , Grser

højrrose undtagen B1top , Bukkeblad , Kragefod.

Karakteristiske arter : B1top, Dynd-Star, Trd-Star, N-Star , Aim. Star, Gr

tar, Tue-Kru1d, Smalbiadet Kni1d, Hvid NfrØ, B

Nfrø, anste, edyn, Klokkelyrig , anebr,

Po, Benbr, Rundbladet Soldug, Lanqbladet Solduq,

Liden Soldug, Bukkeblad, Krod, Tue-Kogleaks.

o’.E%NGsFATrIGR

Skillearter ITod : Plettet Gøgeurt , Kr-Tidse1 , Aim. Fredløs , Sup-K1trnfattigkr

1i.rgetarid , Top-Star.

Karakteristiske arter : Ovenr’.rrite skillearter samt ekstrnfattigkrets arter.

Destxlen : Hirse-Star, Hare-Star , Stjerne-Star , Lyse

Siv, Knop-Siv, Glanskapslet Siv, Fløj r, Hunde-

Hven, Dyridrokk, Eng-Viol , Torrrentil , Kr-Sner

I Trv1ekrone, se-Bunke, Kattesk ,Klokke-Ensian.

OVE1GSRIG -

Skillearter itcd : Skede-Star, K.r-Star , Krogr,-Star , MaGøgrt, B1overgangsfattigk.r

gr Siv, rtegr, Vild HØr, Lerurt, Kr-Høgeskg,

Vinget Perikon, Tvebo Bald.rian

Karakteristiske arter : Ovennvrite skillearter + Kr-Padderokke , Toradet Star,

Aim. Star, me-, GrA tar, Top-Star, Glanskaps

let Sly, Lyse-Siv, Knop-Siv, Aim. Rapgr , Eng-Papgr,

A.liii. ødurt, LAdden Dueurt, Hyldebladet Baidrian, Eng

ante, EnKae, likrod, An 1k,

Kxy]nde Lløs , Eng-Ka.rse , Kr, Strp-Kllinge

tand, Krrn, Mose-Bunke.

STRIGR

Skillearter nod : Rust-Ske , Sort Skie , Mvqblinst , Pukkelle, Langak

overgangsrigkret set Trâdstx,re, Sutp-Hu1le , Buthlorrstret Siv, 1et

Kodriver.

Karakteristiske arter : Ovennvnte skillearter saint overgangsrigk.reta arter.

suden : Bredbladet Kruld , KØdfaxvet GØgeurt , Vibefedt,

t’e1x Star, Loppe-Star , Blãgrøn Star , Fãblcinstret Kog

leaks, Avneknip1 top.

Tabel 1. Oversigt over karakteristisk forekommende plantearter

i hejmoser samt I de fire krtyper. De understregede arter betegnes

af Lejtnant og Worsee 1980 som sjldne, srbare eller:.:

truede.


2.1.1.4 Enge.

8.

Enge er, som fer nvnt, krtyper, som er skabt ved menneskets pa-

virkning. De fugtige enge kan saledes vre dannet ved slaning

eiler grsning af naturlige kTrsamfund eller ved fldning af

ei -/ ask-/ birk-/ pu - dominerende sumpskove med efterfeigende

sianing eller grsning. Figur 3 viser en skematisk danneise af eng-

samfund.

SKOV

lb

BUSK-

SAMFUND .

lb

NATURLICT

14J?:

UDVIKLET

K/ER hcs1t og/eller rsnin .

1’

So . ‘b_ _ _ _

Figur 3. Dannelse af enge ud fra naturligt udviklede ker. Engsamfundet

opretholdes uforandret ved en gentagen, ensartet udnytteise.

Delvis efter Vinther i980a.

I jernalderen skete de ferste permanente skovrydninger af bl.a.

elleskov, Jernieen muliggjorde p det tidspunkt hcslt, og krene

omdannedes til fugtige hesltenge Iversen 1967. Denne vegetations-

type har levet videre helt op til vort árhundrede, hvor udnytteisen

af omrderne ofte har vret en kombination af grsning og hoslt.

I dag er hcsltengen dog blevet meget sjlden, mens engomrader, der

udelukkende udnyttes til grsning, er ret almindelige.

De terrere enge er dannet ved rydning. af trw- og busksamfund pa

mere ter jordbund efterfulgt af grsning.

I det folgende omtales kun de fugtige enge, da disse er nrt be-

slgtede med naturflgt dannede kar. De terre enge benvnes ofte

overdrev.

Engenes plantesamfund afviger deivist fra de oprindelige krsam-

fund. Ved sláning og/eller grsning forhindres trer og buske i at

indvandre, ligesom grsser og planter, der kan tale kulturpavirk-

ningen,. far egede konkurrencemssige fordele frem for de cvrige

arter. Dette bevirker, at det oprindelige krsamfund ndres til at


9.

jndeholde en sterre del af arter, der taler afslaning og nedbid-

fling, samt arter, der pa anden made begunstiges af pavirkningen.

Af sadanne artsgrupper kan f.eks. nvnes lave iyskrvende plan-

ter figur 4 samt en- og toarige urter, hvis spiring begunsti-

ges af kreaturernes optrampning af jordbunden. Engene er derfor

generelt betydelig mere artsrlge og indeholder flere sjldne ar-

ter end de naturllgt dannede kr.

Figur 4. Eng-Viol er en sped fierarig plante, der kan trffes i de

fleste lysabne krtyper. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

En intensiv grsning eller en reiativ hyppig sianing eger hastig-

heden, hvormed plantesamfundene &ndres, Slning og grsning ndrer

dog ikke plantesamfundet pa samme made. Efter lngere tids ensartet

udnyttelse skabes en reiativt stabil vegetation.

Vegetationen i enge afhnger saledes bade af grundvandsforhold, jord-

bundsforhold, typen og graden af udnyttelse samt spredningsmulig-

hederne for forskellige piantearter.

En yderligere gennemgang af vegetationsudviklingen i enge er givet

i kapitel 4.2.3.

2.1.2 Hejmoser.

2.1.2.1. Dannelse.

Rejmoser kan udvikles I omrader med et relativt koligt klima med megen

.


10.

Selve danneisen af hcjmoser forudstter et fugtigt substrat, sam

er sa nringsfattigt, at torvemosserne kan etableres.

Ud fra disse forudstninger kan hojmoser dannes pa felgende to ma-

der Aaby 1980:

1. ved tiigroning af seer tilgroningsmoser

2. ved tervedanneise pa frit eksponeret nringsfattigt substrat,

hvor grundvandet er hojtiiggende forsumpningsmoser.

I begge tilflde dannes der forst krsamfund, sam senere udvikles

til hcjmoser.

Tilgroningsmosernes dannelse begyndte efter sidste istid, hvor de

opstaede smeltevandsscer begyndte at gro til. Denne tilgroningvar

en felge af en stadig ophobning af uorganisk og dedt organisk mate-

riale, hvorved en egentlig sevegetation efterhanden aflestes af en

rersump og senere af en krvegetation. Efterhanden sam terven fra

disse plantesamfund fyldte det oprindelige sebkken op, kom vandfor-

syningen til planterne I den tilgroede se mere og mere til at am-

fatte regnvand. Dette nedsatte den tilgngeiige nringsstofmngde,

hvilket begunstigede etableringen af de fieste Sphagnum-arter, som

efterhanden- dominerede bundvegetationen. Sphagnum er i stand til ved

kapillrvirkning at suge vand op til ca. 50 cm over det oprindelige

vandspeji :Cranlund 1932,. hvilket bevirker en yderiigere terveak-

kumulering. Nar tervemoslagets overfiade er ca. 50 cm over grund-

vandsspejlet, vii plantearterne saledes start set vre henvist til

at kiare sig med den nring, der findes i regnvandet ombrogen vand-

mtning, og en egentlig hejmose er dannet. Efterhanden som terveiaget

eges, sammenpresses de nedre lag, sa de til sidst bliver totalt vand-

standsende. Hcjmosen har da sit eget ombrogene grundvandssystem Dau

1829.

Ovenstaende dannelsesmade ses af figur 5.


11.

LAKE CONDITIONS RHEOTROPHIC

LVTTORAL VEGELATION

ENCROACHMENT

SWAMP COND$TIONS

-STANDING WATER

AMONG VEGETATION

1

11 JI1II,

MARSH CONDIT$ONS -:--:--::--

-SATURATED SEDIMENTS

NO STANDING WATER

/ OMBROTROPHIC

:w.’

RA

-

LAGG

Figur 5. Dannelse af hcjmose ud fra successionsforlebet sc-rersump-4kr-:.1hcjmose.

Endvidere sea en udvikling fra minerogen

rheotrophic til ombrogen ornbrotrophic vandtilfcrsei. Udvikling

mod hejmose sker under relativt nedbersrige klimaforhoid, mens der

under mere terre forhold sker en udvikling mod skov.

Wetzei 1975.

En anden form for tilgroningsmase forekommer i seer,

hvor et lag af Sphagnum kan vokse ud over seaverfiaden og efterhan-

den fyide heie seen op. Nar tervemoslagets overfiade er hvet tii

ca. 50 cm. over den tidligere seoverfiade, karakteriseres piante-

samfundet sam en hejmose. Figur 6 viser et sadant dannelsesforieb.

Forsumpningsmaser kan dannes i omrader, hvor hejtliggende grund-

vand forarsager en tervedanneise. pa nringsfattig jordbund kan

Sphagnum-arter etableres disrekte pa frit eksponeret substrat, mens

der pa de mere. nringsstofrige jorde ferst skal ske en vis akumu-

lering af tcrv.


12.

Figur 6. Dannelse af hojmose ud fra en nringsfattig so ved tilgroning

med Sphagnum. Der vii ferst dannes et fattigkr af hngesktypen, for

der udvikies en egentiig hejmose.

Wetzel 1975.

I felge Aaby 1980 er de estdanske hejmoser oat for Jylland nsten

alle opstaet ved tilgroning af seer. I den vestlige del af Danmark er

begge dannelsesformer reprsenterede. Forsumpningsmoserne er hypigst

forekommende i sandet eller svagt kuperet terrn Vest- og Nordjyiland,

men tilgroningsmoserne isr forekommer I bakket mornelandskab Ostjyi-

land.

2.1.2.2. Beskrivelse.

En idealiseret uforstyrret hejmose kan karakteriseres ved et svagt

hvlvet tervelegeme dannet af tervemos Sphagnum, og der kan udskilles

felgende tre hovedeiementer : Hejmosepianet, kantskrningen og laggen

figur 7.

Figur 7. Skematisk snit gennem en hejmose, der deis er dannet ved

tilgroning af en mindre so dels ved forsumpning. i=gytje, 2stagrorstory,

3=startorv, 4terv med stubbe af skovtrer, 5=ldre Sphagnumtory,

6=yngre Sphagnumterv. Midt pa mosen sea en hue so. Der bemrkes

hejmosens tre samfundstyper: "Laggen" a, "kantskoven" b

og "h0Jmoseplan&t" e

Delvis efter Asbirk et al 1973. -


13.

Hojmosepianet karakteriseres af den svagt hvlvede del af terve-

legemet, sam i flere af de vestdanske hejmoser bestar af en vekslen

meliem hojere, hyppigt dvrgbuskkldte tuer og lavere torvemos-

kldte hoijer Aaby l98o.

Hejmoseplanets vegetation er ret artsfattig og karaktriseres af kun

ca. 25 arter af hejere planter tabel 2, sam dog ikke udelukkende

er begrnset til hejmosen. Flere af de nvnte arter i tabel 2 fore-

kommer dog kun i kulturpavirkede hejmoser. 10-12 Sphagnum-arter fore-

kommer desuden almindeligt i hejmoser, og specielt felgende 4 arter er

hyppige: Sphagnum magellanicum, S. rubellum, S. cuspidatum og S. tenel-

lum. Endvidere er bladmosserne Hypnum cupressiforme, Aulacamnium pa-

lustre og Hylocomium schreberi, enkelte levermasser og Cladonia impexa

hyppigt forekommende arter Hansen 1969.

-

.

.

.

. .

-

*

.

.

Draved Kongemose 1

[JOe Vildmose 2

Store Vildmose 3

Storelung 4

Holmegaards Mose

5

Skidendam

6

Heclelyng 1 2 3 4 5 6

Klokkelyng 1 2 3 4 5

Rosmarinlyng

Tranebaer

Revling

1

1

1

2

2

2

3

3

3

4

4

4

5

5

5

6

6

TuekruId

Smaibladet KruId

Tuekogleaks

1

1

1

2

2

2

3

3

3

4

4

4

5

5

5

6

6

Hvid Nbfra

1 2 3 4

5 6

Benbraek

Rundbladet Soldug

Liden Soldug

1

1

1

2

2

2

3

3

3

4

4

5

5

6

Dyndstar

1 2 3

6

Brun Nbfrø

3

MuItebr

Langbladet Soldug

Pors

Blâtop

Blomstersiv

1

1

2

2

3

3

3

4

5

5

6

Dun-Birk

Eg

Fyr

Gran

Lark

Mosebøfle -

3

3

4 5

5

6

6

6

6

6

-

label 2. Oversigt over forekomsten af de hejere planter pa hojmoserne.

Arter, som er sat i parantes, er ikke genfundet I nyere

.

Asbirk et ai 1973.


14.

Kantskraningen udger tervelegemets smaile randomrade ofte kun f

m bredt, sam i V - Danmark har en iignende vegetation sam hejmose-

planet. I 0-Danmark har kantskraningen typisk en spredt bevoksning af

Dun-Birk Betula pubescens Aaby 1980 , sam udgor den sakaldte kantskov.

Kantskoven kan desuden indeholde Skov-Fyr Pinus sylvestris ag Red-Gran

Picea abies, hvoraf sidstnvnte trffes i kulturpavirkede hejmoser.

Laggen omgiver hejmosen og angiver den grnsezone, hvor det fra am-

givelserne indsivende minerogene vand modes med det nedsivende am-

brogene vand fra hojmosen. Laggen er iavere beiiggende og mere fug-

tig end hejmosepianet samt det udenforliggende omráde og karakteri-

seres a? planter fra forskellige krsamfund Hansen 1969.

2.2 Konkiusion.

Sam det sea af ovenstaende kan de fieste kr kiassificeres sam enge

p.g.a. den udbredte iandbrugsm2ssige udnyttelse. En sádan skelnen

mellem naturligt dannede kr og enge vii imidlertid vre meget van-

skeligt at gennemfore konsekvent I praksis, da der findes mange suc-

cessionsstadier i overgangen mellem de to typer. Ligeledes vil enge

under tilgroning let kunne forveksles med naturlige mere eller mind-

re trbevoksede kr. En sikker adskilleise vii i flere grnsetilflde

vre afhngig af oplysninger vedrorende den tidligere udnyttelse af

de pgldende omrder.

I den foreliggende vejiedning benyttes termen kr om aile grund-

vandsbetingede fugtigbundssamfund. Hvor det er muligt vil der dog

blive skeinet meilem de naturligt dannede kr og de kulturbetingede

enge, idet malstningen og plejevejledningen for deto naturty-

per sam oftest er vidt forskellige.


3. OPDELING AFHOJMOSER OG K/ER.

15.

I dette kapitel anvendes de I kapitel 2 definerede termer til at

prsentere de forskellige plantesamfund inden for hojmoser og kTr.

3.1 Hokmoser.

I Skandinavien findes 7 hovedtyper af hojmoser: Skovkldt hejmose,

koncentrisk hojmose, excentrisk hojmase, atiantisk hojmase, terrn-

dkkende hojmose, aapa-hojmose og palsas-hojmose Aaby 1980. De

danske hojmoser er alle af den koncentriske type, og Aaby 1980 skel-

ner mellem to undertyper, sam bade kan vre tilgronings- og/elier

forsumpningsmoser.

3.1.1 S.phagnum rubeilum typen.

Denne type findes kun udvikiet I Jylland og karakteriseres af en re-

lativ tor iagg, ingen kantskov og ingen trvkst pa hejmoseoverfia-

den. Overgangen fra lagg til hojmoseflade er jvn. Ofte sea et na-

turligt tue-heljesystem, hvor tuernes vegetation domineres af bi.a.

Hedelyng Caiiuna vulgaris og Kiokkeiyng Erica tetralix. Heijer-’

ne og den nederste del af tuerne domineres ferst og fremmest af Sphag-

num rubellum og S. magellanicum, men ogsa Smalbladet Kruld Erio._:.

phorum anguétifoliurri:erret almindeiig. Sphagnum papillosum, S-moile,

S-imbricatum,., enbrk Narthecium ossifragum og sandsynligvis p.g.a.

kulturpavirkning ogsa Pars Myrica gale kan forekomme pa hejmosef laden.

3.1,2 Sphagnum magellanicurn typen.

Denne type findes udvikiet I den estiige del af Danmark og karak-

teriseres af en vad og veiudviklet lagg, kantskov med aben birke-

vegetation og ingen trvkst pa hejmosefiaden. Tue-heljesystemet er

enten kunstigt, eller en af de to vegetationer er nsten eneradende

Aaby tif. - samtale 1981. Sphagnum magellanicum er hyppigere end

S. rubellum, og.Kiokkeiyng Erica tetralix er ikke sa fremtrdende

som i Sphagnum rubellum typen. Blomstersiv Scheuchzeria palustris

og Trad-Star Carex iasiocarpa er mere almindelige, og Sphagnum fus-

cum findes kun i Sphagnum magellanicum typen.

3.2 K&r.

Opdeiingen af kr I de 4 hovedtyper: Ekstremfattigkr, overgangs-

fattigkr, overgangsrigk2r og ekstremrigkr er en kopi af en opdeling,

sam bl.a. anvendtes af de svenske botanikere Waldheim ag Weimark 1943,

Witting 1947, 1948, 1949 ag Du Rietz 1949. Denne indeling er dog

I Sverige senere blevet modificeret pa forskellig made.


16.

En yderiigere opdeling inden for de 4 hovedtyper er I denne vejiedning

baseret pa beskrivelser af forskellige krsamfund foretaget af Mentz

1912, Böcher 1970, Jensen 1970, Havedstadsradet 1980, Ribe

Amtskommune 1980 samt egne erfaringer.

3. 2 . 1 Ekstrernfattigkar.

Ekstremfattigkr kan beskrives sam artsfattige krsamfund, hvor gras-

urtevegetationen hyppigst domineres af grsagtige planter, mens bund-

laget ofte udgores af torvemos-arter Sphagnum spp.. Krtypen har

fiere arter flles med hojmosen se tabel 1.

Ekstremfattigk&r findes udviklet I iavninger pa nringsfattig jord-

bund med hejtstaende grundvand ag har derfor sin hovedudbredelse i

Vest- og Midtjyliand vest for isens hovedopholdslinie. K&rtypen kan dog

trffes overalt i landet typisk I tilknytning til sandede morneaf1ej-

ringer. Folgende plantesamfund kan udskilles:

3 * 2 . 1 . iPors/Blatop-dornineret kr.

Plantesamfundet kan f.eks. findes i lavninger I hedeomrader og i

tilknytning tii oiigotrofe seer. I begge tilfide er kret ofte

omgivet af et blte af fugtig hede, der domineres af dvrgbuske

sam Klokkelyng Erica tetralix.ogMose-Belie Vaccinium uligionosum.

De dominerende

le figur 8.

arter er Bltop Molinia coerulea og Pars Myrica ga-

Figur 8. Pars er karakteristisk for fattigkr, hvor den ofte kan

vre blandt de dominerende plantearter. Tegning Jens Chr. Schou,

1982.


17.

Af andre arter kan nvnesBenbrkNarthesium assifragum, Tue-Kr-

uld Eriophorum vaginatum, Klokkelyng Erica tetraiix, Mase-Belle

Vaccinium uliginosum, Almindelig Star Carex nigra, H.irse-Star

Carex panicea, Smalbladet Kruld Eriophorum angustifolium og

Langbladet Soldug Drosera anglica. Ofte ses opvkst af Fyr Pinus

spp., Pil Salix spp. eller Birk Betula spp.

Ved drning kan der dannes en meget ensartet Blatap Malinia coerulea

domineret vegetation.

3.2.1.2 Tue.-Kru1d-dornineret ker.

Plantesamfundet kan findes udviklet i lavninger I hedeomrader ofte am-

givet af Pors/Blatop samfundet. Endvidere kan samfundet udgore et sta-

dium i tilgroningen af tervegrave.

De dominerende arter er Tue-Kruld Eriophorum vaginatum figur 9 og

Sphagnum - arter samt ofte Trad-Star Carex lasiocarpa. Af ovrige fore-

kommende arter kan bi.a. nvnes Pars Myrica gale, Biatop Molinia

coerulea, Kiokkelyng Erica tetralix og Nab-Star Carex rostrata.

Figur 9. Tue-Kruid er almindelig bade i hejmoser og fattigkr og

kan i Vestjylland forekomme sam dominerende pianteart i ekstremfattigkr.

Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

3.2.1.3 Nwbfre-domineret kr.

Piantesamfundet kan indga pletvis i Pors/Blatop samfundet i de mere

fugtige omrader og kan ofte udgere et stadium i tilgraninaf terve-

grave eller optrampede drikkepladser for kvg.

De dominerede arter erBrunNbfre Rhynchospora fusca og Hvid Nab-

fre Rhynchospora alba. Af evrige arter kan nvnes Dvrg-Star Ca-


18.

rex oederi, Liden Soidug Drosera intermedia og Liden Siv Jun-

cus bulbosus.

3.2.1.4 Star-domineret samfund.

Dette plantesamfund findes udvikiet i tiiknytning til oiigatrofe

seer og omgives tit af det Pors/Blatop-daminerede samfund eller af

fugtig hede.

Af dominerende arter kan nvnes Trad-Star Carex lasiocarpa, Nab-

Star Carex rostrata, Sphagnum app., og til tider Dynd-Padderok

Equisetum fiuviatiie.

I evrigt kan samfundet indeholde arter sam Kragefod Potentilla

paiustre, Bukkeblad Menyanthes trifoiiata og Dusk-Fredles Lysi-

machia thyrsifiora.

Piantesamfundet kan oftest betragtes sam et naturligt udviklet kr.

3. 2.1. 5 Sph9num...dorninerethnqesk.

Piantesamfundet er opstaet ved at Sphagnum-arter er vokset ud over

en nringsfattig so, og efterhanden er sebekkenetfy1dt op.

Endvidere kan samfundet findes udviklet i laggzonen omkring hojmoser.

Af dominerende arter kan nvnes Sphagnum spp., Smaibladet Kruld Eria-

phorum angustifolium, Nab-Star Carex rostrata, Trad-Star Carex

iasiocarpa, og til tider Tranebr Oxycoccus paiustris, samt Tue-

Kruld Eriophorum vaginatum. I evrigt kan samfundet bl.a.indehalde.arte

som Bukkeblad Menyanthes trifoliata, Hvid Nbfro Rhynchospora alba,

Blatop Molinia coerulea, Hunde-Hvene Agrostis canina, Klokkelyng

Erica tetralix, Hedelyng Calluna vulgaris, Rundbiadet Soidug Dro-

sera rotundifolia, Kragefod Potentilla palustre, Dynd-Star Carex

ilmosa og Biomstersiv Scheuchzeria palustris.

Samfundet er et naturligt udviklet kr. .

3.2.2 0vergangsfattigkr. ;

0vergangsfattigkr kendetegnes af genereit storre artsrigdom end .*

ekstremfattigkr og med sterre indhald af tokimbladede urter. Bund-

laget domineres ofte af flere arter af Tervemos Sphagnum spp..

Krtypens karakteristiske arter samt skillearter mod ekstremfattig-

kr sea i. tabel 1.

0vergangsfattigkrene findes udviklet pa relativ nringsfattig jord-

bund og har lige sorn ekstremfattigkrene sin storste udbredelse i Vest-

og Midtjyliand. Felgende plantesamfund kan udskilles:


19.

.2.2.1 Pors/Blato..p-domineretkr.

Plantesamfundet findes udbredt i iavninger i hedeomrader, kilt-

lavninger samt langs de Midt- og Vestjyske adale bade med tapa-

gen og soiigen vandmtning. Sphagnum-arter kan mangle.

Af daminerende arter kan nvnes Biatop Molinia coerulea, Pars

Myrica gale og til tider Benbrk Narthecium ossifragum eiler

Tue-Kogleaks Trichaphorum ceaspitasum.

Af evrige forekommende arter kan bi.a. nvnes Katteskg Nardus

stricta, Tranebr Oxycoccus palustris, Tormentil Potentilia

erecta, Eng-Vioi Viola palustris,Hunde-Hvene Agrostis cani-

na, Aimindelig Star Carex niQra, Nb-Star Carex rostrata,

Hirse-Star Carex panicea, Stjerne-Star Carex echinata, Klokke-

lyng Erica tetralix, Hedeiyng Calluna vulgaris, Rundbladet

Soidug Drosera rotundifoiia,.Piettet Gegeurt Dactylorhiza ma-

culata ssp. maculata, figur 10, Kr-Tidsel Cirsium palustre, Klokke-

Ensian Gentiana pneurnonathe, Lyse-Siv Juncus effusus ag Vandnavle

Hydracotyle vulgaris.

Piantesamfundet har vret udnyttet til hoslt og/eller grsning og

blev ofte anvendt til "vandingseng" se kap. 4.2.2.3.

‘4.

Figur 10. Piettet Gogeurt er en af overgangsfattigkrets skiliearter

mod ekstremfattigkret. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.


20.

3.2.2.2 Lyse..Siv/Mose-Bunke-damineret ker.

Plantesamfundet kan findes i lavninger, omkring vandhuller, langs

sobredder ag vandleb pa nringsfattig bund. Krets udseende barer

prg af store tuedannende plantearter.

De dominerende arter kan vre Lyse-Siv Juncus effusus og Mase-

Bunke Deschampsia caespitosa med storre eiler mindre indslag af

Knap-Siv Juncus congiomeratus og BlatopMolinia coerulea. Af

evrige arter kan f.eks. nvnes Tormentil Potentilla erecta, Eng-

Viol Viola palustris, Trviekrone Lynchnis fios-cuculi, Hirse-

Star Carex panicea, Aimindelig Star Carex nigra, K&r-Snerre

Galium palustre og Vandnavie Hydrocotyle vuigaris.

Plantesamfundet har vret anvendt til grsning.

3.2.2.3 Lavtvoksende soiigene kr.

sadanne kr kan findes langs skrnterne af de Midt- og Vestjyske

adale samt ved faden af bakker I hedeomrader. Krene har oftest

en mere artsrig vegetation end de topogene kr.

De daminerende arter kan vre Sphagnum spp., Sump-Kl1ingetand

Lotus uliginosusfigur 11 og Smalbiadet Kruld Eriophorum

angustifoilum.

Figur 11. Hvor der er bevgeise I grundvandet, vil der I overgangsfattigkrene

ofte vre fo.rekomst af Benbrk ag/eller Sump-Kllingetand.

Tegning Jens Chr. Schou, 1982.


21.

Af ovrige arter kan bl.a. forekamme Benbrk Narthecium ossifragum,

Blátop Molinia coerulea, Almindelig Hvene Agrostis tenuis, Flejis-

gras Halcus lanatus, Katteskg Nardus stricta, Nab-Star Carex

rostrata, Stjerne-Star Carex echinata, Trv1ekrone Lychnis flos-

cuculi og Eng-Viol Viola palustris.

Samfundet har tidligere vret udnyttet til heslet og indgar idag

typisk i sterre grsningsarea1er.

3.2 . 2. 4 Sphagnum-damineret hnsk.

Piantesamfundet findes udviklet, hvor Sphagnum arter har opfyldt

en relativ nringsfattig so samt i tilknytning til hojmasers iagg

De dominerende arter kan vre Sphagnum spp., Smaibladet Kruid

Eriopharum angustifoiium og Tranebr Oxycocus palustris.

Af ovrige forekommende arter kan nvnes Aimindelig Star Carex nig-

ra, Dynd-Star Carex iimosa, Nab-Star Carex rostrata, Stjerne-

Star Carex echinata, Cra Star Carex canescens, Hirse-Star Ca-

rex panicea, Rundbladet Soidug Drosera rotundifolia, Trvie-

krone Lychnis fios-cuculi, Kr-Tidsel Circiumpalustre, Piettet

Gegeurt Dactylorhiza maculatum app. macuiatum oglarmentil Poten-

tilla erecta-.

Samfundet er et naturiigt udviklet kar.

3.2 .3 0vergangsrqkr.

Overgangsrigk2r har generelt et hejere artsantal end fattigk2rene

og et sterre indhoid af tokimbiadede urter.


22.

Antallet af Torvemosser Sphagnum spp. er ringe, og sigten apnar

kun meget sjident dominans I bundlaget. Derimod kan bladmosserne

ofte forekomme i store mngder.

Krtypens karakteristiske arter samt skiilearter mod overgangs-

fattigkrene sea I tabel 1.

0vergangsrigkrene findes hyppigst udviklet pa morneafiejringer,

hvor nringsstoflndhoidet er relativt stort,og har derfor den ster-

ste udbredelse est og nard for hovedstilstandsiinien under sidste

istid. Krtypen er den meat aimindelige I Danmark.

Folgende plantesamfund kan udskilles:

3.2.3.ilopogene kr med lavtvaksende vegetation.

Samfundet er generelt temmeiig artsrigt uden egentlige dominerende

arter. Af hyppigt forekammende arter kan nvnes Maj-Gogeurt Dactylor-

hiza majalis, Engblomme Trollius europeaus figur 12, Eng-Kabbe-

ieje Caitha palustris, Vild Her Linum catharticum, Engkarse Car-

damine pratensis spp. pratensis, Eng-Neilikerod Geum rivale, Al-

mindeli.g Brunelle Pruneila vuigaris, Krybende Lbeios Ajuga rep-

tans, Trvlekrone Lychnis fios-cuculi, Toradet Star Carex dis-

ticha, Almi.ndelig Star Carex nigra, Almindelig Rapgrs Poa tn-

vialis og Mose-Bunke Deschampsia caespitosa.

Figur 12. Engblomme en en af overgangsrigkrets skilleanter mod

fattigkrene og forekommer i kr, den benyttes til grsning og/

ellen heslt. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.


23.

Plantesamfundet han tidligere vret udnyttet tii hoslt ag/ellen

grsning ag udnyttes I dag nsten udelukkende sam grsningsarèai.

Ved drning ag gedskning kan den opsta grs-daminerede kuiturenge.

3.2.3.2 Topoqene kr dornineret af heaksende urter.

Denne krvegetatlan kan betegnes sam et tiigroningssamfund, sam er

udvikiet pa bekastning af en mere lavtvaksende, artsrig vegetation

sam felge af ophorende udnyttelse til grsning og/elier hes1et.

Af daminerende arter kan nvnes Aimindelig Mjedurt Fiiipenduia ul-

maria, Ladden Dueurt Epilobium hirsutum, Aimindelig Fredles

Lysimachia vulgaris, Star Nlde Unties dioeca, Hyldebiadet

Baidrian Valeriana sambucifolia, Tagror Phragmites austra-

us, Kr-Star Carex acutiformis elier Toradet Star Canex di-

sticha . Ofte danner nogle af ovenstaende arter en vegetation, den

bestár af en mosaik af ve1afgrnsede, nsten "rene" bestande.

Antailet af evnige forekommende arter en strkt afhngig af, hviiket

stadium tilgroningen befinder sig pa, men arter sam Eng-Kabbeleje

Caitha palustnis, Kr-Tidsel Cirsium palustre, Kal-Tidsei Cir-

siumo1eraceun, Angeilk Angelica syivestnis, Skov-Kogleaks Scm-

pus silvaticus og Almindelig Syre Rumex acetosa en hyppigt fore-

kommende arter. Endvidere prges vegetationen af begyndende opvkst

af vedplanter, sam f.eks. Red-El Alnus giutmnosa og Gra-Pil Sa-

lix cinerea.

Plantesamfundet en tidligere bievet udnyttet til hos1t og/eller

grsning, men liggen nu ubenyttet hen.

3.2.3.3 Mose-Bunke-domineret kr.

Den Mose-Bunke - dominerede krvegetation findes bade sam en arts-

rig og artsfattig type, hvor den artsfattige, den domineres strkt

af grsser, kan vre fremkommet ved drning og gedskning ellen sam

felge af opherende udnytteise. Den en en glidende ovengang meilem den

Mose-Bunke-dominenede og den Lyse-Siv/Mose-Bunke daminerede knvegeta-

tion 3.2.2.2.

Den dominerende planteart en Mose-Bunke Deschampsia caespitosa ofte

sammen med Aimindelig Rapgns Poa tniviaiis. Af ovrige fonekommende

anten kan bl.a. nvnes Lyse-Siv Juncus effusus, Airnindelig Syre

Rumex acetosa, Agen-Ranunkel Ranunculus anvensis, Aimindelig Rol-


24.

like Achiliea millefolium, Fiojlsgrs Halcus lanatus, Agen-

Tidsel Cinsium anvense, Angeiik Angeiica syiveatnis og Almin-

delig Mjodurt Filipendula ulmania.

Piantesamfundet han sandynligvis tidligene v2net udnyttet til

grsning ag/ellen hoslt, men udnyttes i dag udelukkende sam

grsningsaneal.

3.2.3.4. Topagene/saligene Star-Stan - darninerede kr.

Dette plantesamfund kan forekamme langs alob, ud mod seers rer-

sump samt I tilgraede eutnofe tervegrave.

Samfundet dominenes af en Ui flene af forskeilige store Stan-

arter sam f.eks. Top-Star Carex paniculata, Nikkende Star Ca-

rex acuta, Knippe-Stan Canex pseudocypenus, Tnindstnglet Stan

Canex diandna og Stiv Star Carex eiata. Endvidere kan fiere

af rersumpens plantearten fonekomme sam f.eks. Tagren Phnagmites

australia, Bredbiadet Dunhammen Typha iatifolium, Hvas Avneknip-

pe Cladium maniscus, Bittersød Natskygge Solanum dulcamana og

Svntevld Lycopuseurapaeus samt Kr-Tidsel Cirsium palustre,

Kn-Snenne Galium palustre, K2n-Dueurt Epilobium palustne og

Kr-Paddenok Equisetum palustre.

Nogle lakaliteter han sandsynlmgvis vret benyttet til heslet;

men idag udnyttes samfundet sjldent og da kun til gnsning.

3.2.3.5. Mosprjede saliciene ken.

Dette plantesamfund findes udviklet pa lokaliteter med udsivende

gnundvand og fremtnden ofte sam en hvlvet tenvemasse.

Plantesamfundet en antsnigt med et stort indsiag af lavtvoksende ur-.

ten og med et bunddkke, sam pnges af mange fonskellige bladmossen.

I knet kan den fonekomme arter med en udprget arktisk udbredelse

f.eks. Gui Stenbrk Saxifraga hirculus sam folge af krets konstante

iave vandtemperatun Jensen 1970.

Af daminenede arter kan nvnes BukkebladQ’lenyanthes tnifoliata, Dynd-

Paddenok Equisetum fluviatile, Sump-Kllingetand Lotus uligmnosus

samt fonekomst af bladmasser sam f.eks. Paludelia squarrosa og Philano-

tis fontana.

Anter sam Kn-Hogeskg Cnepis paludosa, Vinget Penikon Hypericum

tetnapterum, Kn-Tidsei Cinsium paiustne, Kr-Paddenok Equisetum

palustre, Leverurt Parnassia palustnis Figur 13, Hjentegrs

Briza media, Maj-Gegeurt Dactylanhiza majalis, Almindelig Mjodunt


25.

Fiiipendula ulmania og Biagra Sly Juncus infiexus en desuden

hyppigt .

Plantesamfundet en tidiigere sandsynligvis hyppigst bievet udnyt-

tet tll hoslt. I dag udnyttes samfundet til grsning I farbindelse

med dniften af tilstodende anealen.

Figun 13. Leverurt er en af’ ovengangsnigkrets skillearten mod

fattigkrene. Den fanekommer kun i de lysâbne kr, ved opvkst

af heje planteanten skygges den bont. Tegning Jens Chn. Schau,

1982.

3.2.3.6 Sa1iene kr med hojtvoksende vegetation.

I dette plantesamfund en antsantallet betydeiigt iavene end i de

mosprgede soligene ken, og vegetationen en hejere. Masdkket mang-

len ellen en kun spanadisk udvikiet.

De dominerende piantearten kan vane Dynd-Paddenok Equisetum fiuvia-

tile, Almindelig Mjodunt Fillpendula ulmania, Lyse-Siv Juncus

effusus og Top-Stan Carex paniculata.

Af evnige anten kan bl.a. nvnes Sump-Kllingetand Lotus uligi-

nasus, Kn-Tidsel Cirsium paiustne, Bukkeblad Menyanthes tnifolia-

ta,Kn-Hegeskg Crepis paludosa, Ladden Dueunt Epiiobium hinsutum,

Dunet Dueunt Epilobium panvifiorum og Vand-.Mynte Mentha aquatica


26.

samt vedpianterne Gra-Pil Salix cinerea, Dun-Birk Betula pen-

dula og Rod-El Alnus glutinasa.

Plantesamfundet kan opfattes sam et tiigroningssamfund dannet ud

fra det mospngede soligene samfund ved opherende udnyttelse.

Ekstremnigkn.

Ekstnemnigkrenes vegetation kanakterisenes af et hojt artsantal

ofte 20-30 arter pr m2, hvoni den aimindeligvis indgan fiene

ankideen, og bladmosser kan fonekamme i stone mngder. Torvedan-

nelsen en i de tapogene samfund sdvan1igvis ninge. Krtypens

karaktenistiske anter samt skilleanter mod ovengangsnigkret sea

i tabel 1.

Ekstnemnigknene findes udviklet pa kalknige morneafiejningen,

knidtafiejninger, den ligger nn jondovenfiaden, samt pa hvet

havbund,hvisdemanine aflejninger han et start indhold af skal-

len. Kntypen en denfor hovedsagelig begnnset til ost og nard

fan havedstilstandslinien. Krtypen en i dag sjlden,ag fiene

planteanten, som en karaktenistiske for disse kr, trues af ud-

.

Felgende plantesamfund kan * udskilies:

3.2.4.1 Topogene kn med 1avtvoksende_veqtation.

Plantesamfundet indeholden bade totalt og pr. m2 et meget hejt arts-

antal hyppigt med l-fiene sjldne ankideer.

Genenelt en den j.ngen egentlige daminerende planteanten, men fiere

-,bl.a. Blatop

planten/kan iakalt inden for plantesamfundet dominene mindre amra-

den. Den findes ofte et veludviklet mosdkke.

Piantesamfundet indehalden 1-flene af feigende arten: Sump-Huil2be

Epipactispalustnis, Mygblomst Lipanis ioeselii, Pukkeil2be

Henminium mananchis, Langakset Tradspone Gymnadenia conopsea,

Melet Kadniver Pnimula faninasa, Rust-Sk2ne Schoenus fennugineus,

Start Skne Schaenus nigricans figun 14 og Butblomstret Siv

Juncus subnodulosus.


27.

Figun 14. Sort Skne en en af- ekstremnigknets skilleanter mod

ovengangsnigkrene. Planten en sarbar I Danmark og findes kun

pa enkelte lokaliteten. Tegnlng Jens Chn. Schou, 1982.

.Af kanakteristisk forekammende arten kan bi.a. nvnes Vibefedt

Pinguicula vulganis, Kedfanvet Gogeurt Dactyionhiza incarnata

app. incarnata, Maj-Gegeurt Dactylonhiza majalis, Fabiamstnet

Kogleaks Scinpus quinqueflonus, Tveba Stan Carexdioica og

Knogn2b-Star Carex lepidocarpa. Endvidene trffes de fleste

af de arten, sam en beskrevet under ovengangsnigknene.

Piantesamfundet en tidligene blevet udnyttet tii hoslt ag/ellen

gnsning og udnyttes I dag som grsningsaneal.

3.2.4.2 Topagene kn medhjtvoksende vegetation.

Dette plantesamfund findes udvikiet pa tiisvarende lakaliteten sam

de topagene kn med lavtvaksende vegetation. Artsantaliet af dk-

fneede planter pn. m2 kan vaniene fra 1 til ca. 20, og et egentligt

mosdkke mangier ellen en kun sparadisk udvikiet.

Piantesamfundet kan oven sterns omnden dominenes af Butbiamstnet

Siv Juncus subnociulosus, Hvas Avneknipp& Cladium rnanlscus , Blatap

ellen Aimindelig’Mjodurt Filipendula ulmania. Endvidene kan den

fonekamme alle de anten, sam en nvnt under de topogene ekstnemnig-

kn med lavtvoksende vegetation.

Plantesamfundet er tidligeneblevet udnytter tii heslet og/eller

grsning, men sam fige af en opherende udnytteise en der sket en

tilgnaning med heje urter og evt. trer og buske. Dog kan samfund

dominenet af Hvas Avneknippe maske henregnes tii rester af pnimre

krsamfund.


28.

:E dag udnyttes samfundene kun til ekstensiv gnsning ellen ligger

ubenyttede hen.

3.2.4.3Mospnqede soliqenekn.

Dette piantesamfund findes udvikiet pa iokaliteten med fnemsiven-

de gnundvand og fnemtnden ofte sam en hvlvet torvemasse. Antal-

let af unteagtige arten en hejt, op til 30 pn. m2, og den findes et

veludvikiet mosdkke. Knenes indhald af pianteanter en start set

sammenfaldende med de mospngede saligene ovengangsnigkn, blot fin-

des den ydeniigere flonaelementer, sam indicener et hojt kalkindhold

I grundvandet.

Af dominerende anter kan nvnes Bukkeblad Menyanthes tnifoiiata;

men ofte han ingen enkeltanter udpnget daminans. Arter sam Vinget

Penikon Hypenicumtetnaptenum, Biagnon Stan Canex flacca, Hjer-

tegns Bniza media, Kr-Hegeskg Cnepis paludosa, Bnedbladet

Knu1d Eniopharum iatifolium, Kodfarvet Gogeunt Dactyiorhiza

incannata sap. incannata, Sump-Hullbe Epipactis palustnis

figur 15, Gui Stenbrk Saxifnaga hinculus, Maj-Gogeunt Dactylonhiza

majalis, Leverurt Pannassia palustre og Butblomstnet Siv

Juncus subnodulosussamt mosserne Paludelia squarrosum og Philono-

tis fontana kan hyppigt fonekomme i plantesamfundet.

Plantesamfundet en tidligene forst og fnemmest bievet udnyttet til

hoslt, mens det i dag benyttes til gnsning I fanbindelse med

dniften af tilstedende gnsningsarealen.

Figun 15. Sump-Hullbe en den meat almindelige onkide blandt

ekstremnigknets skillearten mod overgangsnigknene. Tegning

Jens Chn. Schau, 1982.


29.

3.2.4.4 Soligene kn med højtvaksende vegetation.

Plantesamfundet findes udvikiet pa tilsvanende iokaliteter sam de

mospngede soligene ekstnemnigkn. Antsantailet vanienen fra ganske

fa arten op til omkning 20 pn. m2, og et masdkke mangler ellen en

kun sporadisk udvikiet.

Daminenende anten kan vane Butbiomstnet Sly Juncus subnadulosus

figun 16, Top-Stan Canex paniculata, Aimindelig Mjodunt Fill-

pendula ulmania ag/ellen Dynd-Paddenok Equisetum fluviatile. Af

ovnigt fonekommende arten kan nvnes de samme sam unden de mospngede

soligene ekstremnigkn, men alt afhngig af de hojtvaksende artens

grad af daminans, kan fiene lave lyskrvende unter mangle. Endvidene

ses hyppigt opvkst af vedplanterne Vorte-Bink Betula pendula, og

Gra-Pil Salix cinenea samt andne pileanter.

Piantesamfundet en tidligene fonst og fnemmest blevet udnyttet til

heslt, mens det idag kun gnsses meget svagt ellen liggen ubenyt-

tet hen og kan of te betnagtes sam et tilgnaningssamfund.

Figun 16. Butblamstret Sly en den mest almindelige af ekstnemnigknets

skilleanten mod ovengangsnigknene. Anten en meget vital

og kan danne store sammenhngende bestande. Tegning Jens Chn.

Schau, 1982.


3.3 Sumpskove.

30.

De natunligt dannede kr samt enge, den iiggen ubenyttede hen, in-

vadenes gnadvist af vedpianten og kan i lobet af f an 7-15 an am-

omdannes til fonskeliige typen af knatsamfund se kapitel 4.2.3.

Disse plantesamfund kaldes sumpskove. Undenvegetationen I disse

sumpskove ndnes gnadvist fna at besta udelukkende af lysknvende

krplanten til en mere skyggetalende skovbundsvegetation med islet

af enkelte knp1anten, den dog sjident biamstnen.

Sumpskovene kan sâledes Ikke apdeles efter de skillearter, den blev

benyttet fon ken, men inddeies eften de dominenende tnanten i ty

penne:

a. Pilesump - med dominans af en til flere af arterne Gra-Pii

Saiix cinerea, Oret-Pil Salix aunita og Femhannet P11

Salix pentandra.

b. Birkesump - med daminans af Dun-Birk Betuia pubescens ag/ellen

Vonte-Bink Betula pendula.

c. Eliesump - med dominans af Red-El Alnus glutinasa.

d. Askesump - med daminans af Ask Fraxinus exelsion.

e. En kombination af flene af de ovennvnte arter samt indslag af

andre anten.

Ovengangen meilem kn og sumpskav en glidende.


4. BAGGRUND FOR PLEJE

31.

Ved enhver plejeopgave er det vigtigt forst at opstille en mâlst

ning far det pagldende plantesamfund far at fastsla hvilken til-

stand, den enskes bevaretigenskabt. En sadan malstning kombinenet

med kendskab til de enkelte masetypens opstaen, udbredelse, even-

tuelle tidligere udnyttelse, samfundsstnuktun, dynamik samt tnusienne

mad plantesamfundenes fontsatte eksistens muliggor dernst en vunde-

ning af piejebehovet.

_._i Hojrnoser.

4.1.1. Udbnedelse.

Opiysningen am antal og beliggenhed af hojmasen I 2ldne tid kan fin-

des i Thegersen i942.Disse oplysningen stammer fna Hedeselskabets

systematiske eng- og maseundersogelse, som en udfent I peniode 1919-

1941. Undersogeisens formal van at skaffe kendskab til de bnndsels-

nessouncer, den fandtes 1 de danske masen, og den en i den fonbindelse

medtaget aile moseanealer oven 5 ha, hvon tonvelaget en mere end 30 cm

tykt. Thegensen 1942 given ikke nagen entydig definition af hejma-

sen, men omtaien dem som iyngkldte og vnende udvikiede fna lavmosen

ken. Dette sandsynliggon, at de moser, sam Thogensen 1942 benvnen

hejmoser, agsa kan definenes sam hejmosen eften de knitenier, der an-

vendes I dénforeliggende plejemonognafi.

Aaby 1980 han pa baggrund af Thegersen 1942 opgjont antallet af

hejmosén, sam indgân I mosekompieksen stenne end 5 ha, til 668 1 1919.

Udbnedelsen af disse hojmoser en segt anskueliggjort pa figun 17. Fi-

gunen en fnemkommet ved en sammenstilling af negionale kant i Thogensen

1942, sam visen fonskellige mosetypers fonekamst.

I 1973 kendte man kun 7 hejmaser I Danrnank, mens den I dag kendes

ialt 29 lokaiiteten med fanekomst af hojmasevegetation. Blandt disse

lakaliteter en kun 13 stonne end 5 ha. I forbindelse med arntennes

§ 43 negistneninger en den dog hab am, at antallet af kendte hej-

moser eges. Figun 18 visen de nuvnende 29 kendte hejmoselokaliteter.

Hojmasen en en natuntype, den han eksistenet I Danmank I mindst 6000

an. Ud fna ovenstaende kan det imidlentid konstatenes, at antallet

af hojmasen en blevet knaftigt neducenet 1 lobet af de sidste antler.

Det en denfan ydenst vigtigt at sikne eksistensen af de nuvnende

hojmosen, saledes at natuntypens kanaktenistiske plante- og dyneliv

kan bevanes.


32.

Figun 17. Udbnedelse af hejmosen 1 1919, sam indgar I mosesamfund stenne

end 5 ha.

Fnemstiliet ud fra Thegensen 1942.


33.

Figun 18. Udbnedelse af alle nuv2nende kendte hejmoser.

Delvls fnemstillet ud fna Aaby 1980.


34.

l.2 Kultunindgneb - tnuslen.

Den stone aneai- og antalsmssige tilbagegang af de danske hejmosen

skyldes fonskellige kultunindgneb, og henunden kan tonvegnavning nok

betnagtes sam det indgneb, den han odeiagt de fieste hejmosen.

Tervegnavning I hejmoser til privat brndse1sforbrug har fundet sted

igennem arhundreden og kan dinekte spores tilbage til middeiaidenen

Asbink et ei 1973. Ogsa inden fon industnien en tony blevet anvendt

tii bnndsel. Asbink et ai 1973 angiven saledes, at dniften af

Holmegânds Glasvnk 1 penioden 1825 tii 1924 udelukkende van baseret

pa tony sam bnndsei. Denne tony blev hentet fna den nniiggende

Holmegands Mose.

Udnyttelsen af tony han genereit vnet meget svingende. Et typisk

eksempel henpa en penioden fra 1. tii 2. verdensknig, hvon den under

de to knige biev pnaduceret store mngden af tony, mens pnoduktionen

van betydeligt mindne i de mellemliggende an figun 19.

Milliarder Stk.

12

11

10

9

8

7

6

0IIk

5

4

3

2

Tørveproduktionen 1916-41.

1117181920 M3738394O41

Figun 19. Tonvepnaduktionen i Danmark fna 1916 til 1941.

Thegensen 1942.


35.

Idag forgar den stadig en industniei udnyttelse af tidligene el-

len stadig eksistenende hojmoser, idet den af tonven bade pnoducenes

bnndsel tenvebniketten ellen jondfonbedningsmiddei tonvesmuld

Med de madenne maskinen, den benyttes I dag, odelgges hejmasenne to-

talt, idet torvelaget simpelthen fjennes fuldstndigt.

Pnivat tonvegnavning fonegar i dag kun enkelte steden og da kun I

beskedent omfang. Flene steden kan den dog konstatenes en oget inte-

nesse for tonvegnavning, sikkent p.g.a. de stigende enengipniser.

Udover at tonvegravningen dinekte fjennen dele af hejmosenne, han

gnavningen ogs& en dnnende effekt, hvis vinkning afhnger af, hvor

dybt den graves se kapitel 4.1.3 ag 6.2 I aiie tilf1de oges has-

tigheden af hojmosens tilgnoning med trer.

Tonvegnavningen og dens folgen udgon i dag den stonste tnussel mod

hojmoserne.

Afvanding en Ugeledes et kultunindgneb, den han odeiagt betyde-

lige hojmoseanealer. Afvandningen en ofte sket I kambination med

torvegnavning, ag hejmoserne en denefter blevet omdannet til ager-

jond. I dag udger afvandning nppe nogen neel tnussel mod hejma-

senne; men indgnebet vii ligesom ton.vegnavning nesultere I en total

edeiggelse af plantesamfundet Asbink et al 1973.

Fânegrsning og tilplantning med nletren en Ugeledes potentiel-

ie truslen mod hojmoserne. Mentz 1912 a. 262 angiven, at afgns-

ningen pa hejmosenne kun forekom I meget begrnset omfang og heslt

formodentlig slet ikke. I mosernes udkant, hvor gnssen ag starer ud-

gjonde et beskedent gnundlag fan en udnytteise, van pavirkningen dog

.

I dag en den neelle tnussel fna fregrsning og tilplantning sand-

synligvis ret ninge.

De omtalte kuitunindgreb han kun destnuktive effekten pa hojmosen.

Hejmosenne en nemiig natuntyper, sam hverken I denes opstaen ellen

nuvrende eksistens en betinget af kultunmssige faktonen.

4.1.3 Stabilitet - vegtationsudvikiing.

Hvis den med stabilitet menes hastigheden, hvonmed et piantesamfund

ndres, en de ikke kuitunpavinkede hejmasen de mest stabile abne

fugtigbundssamfund, den findes.


36.

Fiene engelske forskere betnagten endog hojmosen sam et klimaks-

samfund slutstadiet I en vegetationsudvikling. Den findes I dag

fiene fonskellige teorien, den belysen vegetationsudviklingen I

.

Den fonste teoni, den omtales, folgen Hansen 1969 og forudst-

ten, at hojmasen han et tue-hoijesystem. Tilvksten af tonvemos

sken da for storstedeiens vedkommende i holjenne, saledes at disse

eftenhánden haves I fonhald til tuenne. Nan heijenne nan op i ni-

veau med den gamle lyngk1dte tuetop, gr denne oven I et fonsump-

ningsstadium. Det bevinken, at lyngen visnen, torvemas indvandnen,

og den dannes en helje, den hvor den for van tue, mens de tidlige-

ne hoijepartier langsomt omdannes tii tuer. En sadan udvikiing en

skitsenet pa figun 20 og giver ophav til en hojmasepnofil med

iinsestnuktun figur 21. Hojmasen siges at have et negenena-

tionskompleks Hansen 1969, Asbink et al 1973 S. 6.

TUE

6 Calluna-Cladonia-sarnfiuid

4

S Calluna-Sphagnum magellanicum-samfund

4 Eriophorum vaginatum-Sphagnum magellanicum-samfund

3 Rhynchospora ciba-Sphagnum tenellum-sarnfund

H0LJE +

2 Rhynchospora alba-samfund

+

1 Zygogonium-samfund

Figur 20. Eksempie pa vegetationsudvikiing i en hojmose med linsestruktur.

Tuesamfund og heijesamfund en adskilt af den stiplede

linie.

Hansen 1969.

I -

. TUE HØJLE TUE HOJLE TUE

Figun 21. Hojmoseprofi]. med linsestnuktun. pa ovenfladen ses 3

tuen og 2 holjer. Tueterven en sort., mens hoijetorven en lys.

Tuetonv og heijetenv veksien regelmssigt unden givne punkter

Hansen 1969.


37.

Den anden teoni folgen ligeledes Hansen 1969 og fonudstten igen,

at den findes et tue-heljesystem. I felge denne teoni en tuecentre-

nes og holjecentnenes placening nogenlunde kanstante gennem lange

tidsnum.Successionen fonegar kun i kontaktomnadenne mellem tue og

helje, hvilket han bevinket, at tue-hoijesystement udvikles i net-

ning af tuevegetation, hvis klimaet en Inde I en nelativ tor penio-

de, ellen mad hoijevegetation, hvis den indtrffen en fugtig klima-

peniode. Hvis tuerne bneden sig helt ud over heijenne som folge af

en ingere tids relativt tort kiima, afspejles dette I tonveprofi-

len sam et ensartet tonvelag - en nekunnensflade. I tilfide af,

at en ny fugtig peniode indtrffer, udvikles et nyt tue-heijesystem,

men tuennes og hoijennes centne opatan da uafhngigt af det tidli-

gene system.

En sadan vegetationsudvikling en skitseret pa figun 22 og giver

ophav til en hojmosepnofil med paddehatstnuktun figun 23..

I folge Hansen 1969 kan den bade fonekomme hojmasen med linse-

stnuktun og med paddehatstnuktur.

Aaby tif. samtale 1981 mener, at teonien, den fonen til en hoj-

mosepnofil med iinsestnuktun, en unealistisk, hvonimad teanien bag

I

4 Calluna-Eriophorum vaginacum-samfund

i

I

3

4+

Calluna-Sphagnum

magellanicum-samfund

TUE .

3’

+

Calluna-Sphagnum .

. . 2 Oxycoccus quadripetalus

Sphagnum magellanicum..

renellum-samfund . samfund

-

HØLJE

2’ Rhynchospora alba-

Sphagnum cuspidatum

Sphagnum tenellumsamfund

-

vi . V

1 Rhynchospora ciba-Sphagnum cuspidatum.samfund

Successionen ved Successionen ved

tuens sydvestside tuens nordøstside

Figur 22. Eksempel pa vegetationsudvikiing I en hojmose med paddehatstnuktun.

Tuesamfund og holjesamfund en adskilt af den punktenede

iinie.I venstre side af figuren sea vegetationsudviklingen

ved tuens sydvestnand, mens hojne side viser vegetationsudviklingen

ved tuens nondeâtnand. De fuldtoptrukne pile giden I penioden,

hvon tueaneaienne tiltagen i omfang tent kiima. De stiplede pile

glden I penioden, hvon holjerne bneden sig fugtigt klima.

Hansen 1969.

I

I

I


38.

sv TUE HOJLE TUE HOJLE TUE NO

Figun 23. Hojmosepnofil med paddehatstnuktur. pa ovenfiaden ses

3 tuen og 2 hoijen. Tuetonven en sor, ag hoijetonven en iys.

I visse niveauen 1 profilen han tuerne bnedt sig pa bekostning af

holjenne tent og varmt klima, mens forholdet en lige omvendt

I andne niveauer fugtigt og kaldt klirna. Hldningen af tuecentnene

mad Nø skyldes en storne tuevkst i denne netning, sam folge

af tuens skygge- og lvinkning. Ved RY ses en nekunnensfiade.

Hansen 1969.

paddehatsstnuktunen anses fan vnende deivis nigtig.

I Dnaved Mose han Aaby 1976 pavist, at tuenne han haft sarnme

placening I mere end 2500 an. I terre penioden han tuevegetationen

bnedt sig pa bekostning af hoijevegetationen, mens mere fugtige peni-

oden han haft den madsatte effekt. Den en hen saiedes tale am et

stabiit tue-heljesystem, hvad angar placeningen af tuennes og heijen-

nes centre.

Aaby tif. samtale 1981 menen, at tue-hoijesystemet en et fnast-

fnomen, sam skyldes en kombination af star fugtighed og en nelativ

lay tempenatur am vinteren. Vandet i torven udvides og presser mateniale

op I tuen, hvorpa tuevegetationen fan fste. Tue-holjepnocenten

afhnger pa den made af de klimatiske forhold; men den findes dog

flene steden ogsa kunstige hoijer I form af torvegnave.

Ifelge Aaby fIf. samtale 1981 findes den kun natunlige tue-heljesys-

temen i. omnaden med oceanisk klima, d.v.s., I de fieste jyske hojmosen.

I Aaby 1980 en angivet I hvilke hojmosen, den findes udvlklet tuehoije-

systemen.


39.

14 .

Hansen 1969 han ved C - datening i Dnaved Mose bestemt den gen-

nemsnitlige tenveti1vkst til 0,64 mm am aret. Samme sted han Aaby

1975 bestemt en nettotiivkst pa meiiem 0,16 og 0,80 mm am anet,

hvilket en inden fan den narmale vaniation fan nondeunopiske hoj-

maser. Denne tiivkst han fan fiere af vane hejmosen fanegaet gennem

nagle tusinde an I takt med en cykilsk vegetationsudvikilng, d.v.s.

at den ubenente hojmase pa langt sigt han vnet meget stabii.

I feige Granlund 132 vii der imidlentid vane en ovne grnse

for en hojmoses vekst. Denne grnse bestemmes af en kombinatian af

middeinedber, fondampning og afstromning pa den pagldende lokali-

tet, og nan gnnsen en naet,dannes en nen tuevegetation - et stag-

nationskompieks, sam i felge Asbink et al 1973 s.6 eftenhanden.:

omdannes til birkeskov. Granlunds 1932 ideen en dog ifoige Aaby

tlf. samtale 1981 udeiukkende pavist for svenske hojmosen uden

natunlige tue-heijesystemen.

Hvonvidt den i uforstynnede danske hojmosen sken en meget langsam, men

dog netningsbestemt succession hen imod birkeskov,en umuligt at

afgore med sikkenhed. Det kan dog konstateres, at ved menneskeiige

indgneb sa sam tonvegnavning og afvanding sken den huntigt store

ndringer i vegetationen... De to former for indgreb fonánsagen nem-

iig en generel vandstandssnkning i mosen, hvorved nedbrydningen af

det ovenste tonveiag accelenenes, og den frigeres nningsstoffen.

Mentz 1912 s. 261beskniver,, hvonledes tonvemossenne efterhn-

den fortnnges, mens dv2rgbuske og specielt Hedeiyng Calluna

vuiganis fan stedse storne dominans. Etableningen af tnen og buske

favonisenes iigeiedes, og birkeskoven vil I de fleste tilflde ne-

pnsentene slutstadiet fan den kulturpavinkede hojmase. Tnenne vii

med denes store fordampning seiv medvinke til en ydenligere udter-

ring af det evenste tervelag. Bundvegetationen i binkeskoven vii

oftest domineres af Biátop Moiinia caenulea, den bedre talen skyg-

gepavinkningen fna trenne end f.eks. Hedelyng Cailuna vulganis.

Ud oven tenvegravningens geneneile snkning af vandstanden I hej-

moser afhnger vegetationsudvikiingen I de enkelte tonvegnave af,

hvor dybt gravningen en fonetaget. Det han nemlig afgonende betydning,

hvonvidt man ved gnavningen gennemtnngen det vandstandsende

tonvelag og nn ned til det egentiige minenogene grundvand Asbink

et al 1973 s. 27. Ved torvegnavning kan den saledes vane mulighed


40.

fan at skabe bade nelativt nningsnige og nnIngsfattige vandhul-

len, den eftenhánden gnon til og omdannes tii henholdsvis nigkn

og fattigkn. Disse kn kan da invadenes af forskellige vedplanten.

44.4 Dynelivet

Zoologisk set en hojmosen net danligt undensogt, ag dynelivet be-

lyses denfon net ovenfiadisk.

Asbink et al 1973 a. 110-113 gon status oven fundne myre- og

fuglearten i henhoidsvis 3 og 4 danske hojmoser tabel 3 og 4.

Draved Kongsmose

LiVe Vildmose

Storelung

Myrmica Iaevinodis Nyl.

M. ruginodis Nyl.

Formica picea Nyl.

Leptothorax M acervorum

Lasius niger L.

LflavuaF.

Formica exsecta Nyl.

F. uralensie Ruzsky.

F. fusca L.

Lasius fuliginosus Latr.

Formica pressilabris Nyl.

F. rufa L. -

Myrmica lobicornia Nyl.

Formica sanguinea Latr.

Tetramorium caespitum L.

- . - Myrmica scabrinodis Nyl.

F.

.

.

1

1

1

1

I

I

1

1

1

1

1

1

2

2

2

2

2

2

2

3

3

3

3

3

3

3

2

2

2

2 3

label 3. Oversigt over fund af myreanten pa 3 danske hojmasen.

Asbirk et al 1973

2

2

2

3


41.

LIIIe Vlldmose 1

Store Vildmose 2

Storelung 3

Holmegeards Mose 4

Gráand 1 4

Krikand I 2 4

Atlingand 1

Skeand 1

Urfugi I 2a

Trane 1

Rørhøne 1

HjejIe ib -

Dobbeltbekkasin 2c 4c

Storspove 1 2

Tinksmed 1

Brushane 1 2a

Httemáge 1

Gøg - I 2 3 4

Mosehornugle 1

SangIrke 1 2 3

Solsort . 4

Bynkefugi . 4

Havesanger 3 4

Tornsanger 3 4

Løvsanger 3 4

Engpiber 1 2

Skovpiber , ‘

3 4

Dompap 3 4

Gulspurv 3 4

Rerspurv 3

a: Urfuglen 09 Brushanen liar før I tiden før 1 920’erne ynglet pa

Store Vlldmose Kristensen, 1945. a. 219. men deres nuveerende

status kendes ikke med sikkerhed.

b: Hjejlen har far i tiden ynglet pa Lille Vildmose, men er nu forsvundet

herfra som ynglefugi.

c: Dobbeitbekkaslnen er set I parringsflugt over højmosefladerne

pa Store Vlidmoee og Holmegaards Mose. men arten kan mãske

have ynglet I de tllstøciende biotoper.

label A. Oversigt oven yngiefugle p 4 danske hojmosen.

Asbirk et al 1973.

For fuglenes vedkommende tabel 4 en Liile Viidmase ag tii dels

Stare Vildmose ene am at repnsentene den fuglefauna, den en karakt.enistisk

for den abne hejmosefiade, idet artsantallet dominenes

af ande- og vadefugle. I de stnkt kultunpavirkede hojmosen som f.

eks. Stonelung‘ og Holmegárds Mose han opvksten af vedplanten be-

virket, at fuglefaunaen totalt dominenes bade ants- og antalsmssigt

af spunvefugle.

Fansog med rydning af tnTopvkst pa Stonelung han vist, at stonnel-

sen af spurvefugienes papuiationen ikke pavinkes nvnevndigt. Fugle-

ne fiyttede blot denes tennitanien til trenne I nanden af hejmosen

Asbink i975.


42.

Efter nydningen ynglede 5anglnken i mosen en enkelt sson Asbirk

1975. Dette kan betnagtes sam et positivt nesultat af nydningen.,

idet Sanglnken en enaimindelig forekammende ant pa destore b-

ne hejmasen Asbink et al 1973.

Af ovnige dyneanten, den en kanaktenlstiske for hojmosen, nvnen

Asbink et al 1973 s. 52 sommenfugieantenne Engnandoje Coeno-

nympha tullia, Mosepenlemonsommenfugl Bolonia sifanica, Mase-

biafugl Lycaenopsis angiolus og Violet biafugl Vacciniina op-

tiiete, den alle en knyttede til fonskellige hojmoseplanten.

Disse sommenfugleanten vii selvfolgeiig ogsa fonsvinde, hvis hoj-

mosen udvikles til et bint


43.

lede af den tidligene og nuvnende udbredeise af ekstnemnigkn via

oplysninger am fonekomsten af nogle plantearter, den en skille- og

ledeanten fan netop disse kn figur 24. Metoden angiven dog kun

en del af de danske ekstnemnigkn, da den ikke foneliggen oplys-

ningen am udbnedelsen af alle ekstnemnigknets skilleanten mad oven-

gangsnigknet. De fremkomne nesultaten afspejien derfon mere den

pnocentvise tilbagegang af ekstremnigkn end deres faktiske udbne.

delse.

12.

Figur 24. Onkideenne Mygblomst V, Pukkellbe V og Langakset

lnadspane E samt halvgnsset Rust-Skne E en skiile- og ledeanter

for ekstremnigknene. De 4 anter en ailesarbare V ellen

truede E iDanmark. Tegningen Jens Chr. Schou,1982.


44.

lii belysning af ekstnemnigknenes tilbagegang en den kanstnuenet

kont, den visen lokaliteter med fanekomst af 1 ellen fiene af fol-

gende anter 1 Mygblamst Lipanis Loeselli, Langakset Tnádspore

Gymnadenla conapsea, Pukkeiibe Henminium manonchis ag Rust-Sk-

ne Schoenus fennugineus henholdsvis for og eften 1950 figun 25.

Figun 25 visen et fald I iokaiiteten indeholdende mindst 1 af de 4

planteanten fna 207 tii 33, hvilket svarer til et fald pa 84 %. Reelt

en dette fald dog endnu stonne , idet den botaniske viden am Danmank en

oget betydeligt de senene an. De 2ldre aplysningen am fund af de 4

planter en denfor strkt undenrepnsentenet. Denne mankante tilbage-

gang ma anses fan at vre nepnsentativ for den genenelle udvikiing

inden for de danske ekstremnigkn. Den en saledes vinkelig gnund til

at gone en meget knaftig indsats for at bevane she de nuvnende lo-

kaiiteten med ekstnemnigknvegetation I Danmank.

De soligene nigkn repnTsenterer en anden nelativ velafgnnset en-

hed. Disse kr kan dog henfenes til enten ovengangsnigkr ellen

ekstremnigkr alt afhngig af kalkindhaldet I det fnemsivende vand.

En art sam Gui Stenbnk Saxifraga hirculus en udelukkende knyttet

til soligene nigkr, og dens fonekomst for og eften 1950 figur 261.

kan derved give et vist billede af den generelle udviklinginden

for denne krtype. Det sea af figunen, at den en sket et fald I an-

tallet af iokaiiteten med fonekomst af Gui Stenbrk Saxifnaga hincu-

ius fna 98 tii 22 svanende til et fald pa 76 %. Ogsa fan denne kn-

type en det nodvendig med en malrettet indsats, hvis kntypen skai

kunne bevanes i Danmark. Gui Stenbnk en vist pa figun 27.

Disse to krtypers tiibagegang I Danmark en sandsynligvis ikke

enestende inden fan de danske kramnaden, men nepnsenterer an

tagelig den geneneile tendens. Ansagen til denne tilbagegang be-

lyses i de felgende kapitien 4.2.2 og 4.2.3.

A.2.2 Kultunindgneb - tnuslen.

Kr en gennem fiene anhundneden blevet pavinket af mennesket pa

mange fonskellige maden, f.eks. ved tonvegnavning, afvanding og

godskning, engvanding, gnsning, hos1t, tilplantning ag opfyid-

ning. Fiene af disse indgreb han udgjont ag udgon stadig tnuslen

mod knenes eksistens, mens andne .indgneb en vsentlige faktonen

fan opnetholdeisen af bestemte vegetationstypen. I sidstnvnte

tilfide vii en ophorende udnytteise denfon udgone en tnussel mad

den fonekommende vegetation.


Fund for 1950

cr

Figur 25. Lokaliteten med forekomst af mindst en af arterne Mygblomst L

loeselil, Langakset Tradspore Gymnadenia conopsea, Pukke11be Hermin

chis ellen Rust-Skane Schoenus ferrugineus for 1950 og efter 1950.

Kortene en konstruenet ud fra Lejtnant og Worsee 1977a, 1977b og 1977


Figur 26.

hirculus

Lojtnant

Fund for 1950

Lokaliteter med forekomst af Gui Stenbrk Saxi

for 1950 og efter 1950.

og Worsee 1978.


47.

Figun 27. Gui Stenbrk en ledeant fan de sailgene nigkn. Anten er

sanbar I Danmark. Tegning Jens Chn. Schou, 1982.

I kapitei 4.1.1 og 4.2.1 blev det konstatenet, at hejmaserne,

ekstremnigknene samt de soligene nigkn antaismssigt en gaet

mankant tilbage. At denne tilbagegang en genenel fan maser og

enge ses af figur 28, sam visen et eksempel pa den anealmssige

udvlkilng af disse natuntyper I et omnade pa Fyn.

Ansagen til denne meget fonunoligende udvikiing skyides fiene af

de fernevnte kultunindgreb, ag den vii I det feigende blive rede-

gjort far effekten ag baggrunden for disse indgneb.

Torvegravninq

Kn en lige som hejmoser tenvedannende plantesamfund, hvon den

tidligene I ston udstnkning en gnavet tony bade til pnivat og

industnielt bnndselsfonbnug.

Tonvegnavningens effekt pa et krsamfund afhngen bl.a. af det

afgnavede aneals storrelse i fonhoid til krets samlede stonrelse,

dybden af gnavene samt efterbehandlingen af torvegravene. Gene-

nelt edelgges den del af knet, hvan den graves; men ogsá de til-

stedende omnaden benones, da tonvegnavene han en via dnnende effekt.

Hvor stan denne drningseffekt vii vre, afhngen bl.a. af tonvens

hydnauliske ledningsevne gennemtnngelighed fan vand samt gnave-

nes piacening, aneal og dybde. Eften gnavnlngens apher sken den

ojeblikkelig en begyndende genvkst af torvegnavene Mentz 1912

S. 117 og 150. Hvonvidt den opnindelige vegetation kan genskabes,


48.

og hvor huntigt det I givet fald vii ske, en umuligt at forudsige.

Det vii bl.a. afhnge af, hviike anten, den han muiighed far at

etablenes, samt afstandene til potentielie spredningskiider.

Figun 28. Udbredeisen af enge ogkn pnikket signatun

Vindinge a ag Ladegands a pa Fyn I an ca. 1800 og 1973.

kanstnuenet ud fna udskiftningskant fna amkning an 1800

1:25000, 1312 I Nø. Maiestaksfanhoidene en ca 1:65000.

âr 1800

1" âr 1973

omkring

Figunen en

og GI-kort

Det sea af figunen, at engene ag knene aneaimssigt en gaet strkt

tilbage, ag samtidig en det sammenhngende netvnk af vadamnader

spiittet op I mindne ag mene isaierede lokaiiteten. Henved en ovenlevelsesmulighedenne

fan vadamnadernes plante- ag dyneanten genereit

bievet fanninget.

a


49.

lonvegravning han edelagt mange kromnaden. I dag en den pnivate

torvegnavning dog pnaktisk taget ophont, mens den stadig fonegan

en vis industniel pnoduktion af tonvebnlketten og Sphagnum til

jondfonbedningsmiddel. I dag udgon tonvegnavning denfon kun en

tnussei mad de tenvemosdannede ekstnemfattigkn og ovengangs-

fattigkn af hngesktypen, da disse nelativt let vil kunne ud-

nyttes Thogersen 1942 a. XI.

4.2.2.2Afvandingog gedskning.

Afvanding af knene med det formal at forbedne hokvaiiteten ei-

len med henblik pa en senene opdynkning ellen tilpiantning med

tnen en nok det kultunindgreb, den han edelagt de fieste ken,

idet afvanding kan foretages I alle krtypen. Afvanding af kn

kan typisk besta I gnavning af dnningskanalen I seive knomrá-

det; men ogsa genenelle vandstandssnkninger i fonbindeise med

udnetning ag iegu1ening af aleb samt fonskeiiige fonmen fan

vandindvinding vinken ode1ggende pa krenes plante- og dyneiiv.

Afvanding af at kr eftenfelges ofte af en godningstilforsei,

hvilket bevirker, at grsser sam f.eks. Mose-Bunke Descham-

psia caespitosa, Rod.-Svingel Festuca rubra, Fiejisgrs Ho1-

cus lanatus, Eng-RapgrTs Poa pratensis SSp. pnatensis og Vel-

lugtende Gulaks Anthoxanthum odoratum fnemmes, mens haivgns-

serne fontrnges Mentz 1912 s. 115, Mentz 1917 a. 9.

Larson 1976 a. 41 og Duffey et al 1974 s. 201-202 ansen kvl-

stofgodning for at have de alvanligste effekter p k2nfionaen.

Artsantallet falden, og arter sam Aimindelig Reilike Achilles mu-

lefolium, Horse-Tidsel Cinsium vuigare, Mlkebette Taraxacum

sp., Aimindelig Syre Rumex acetosa, Gnsbiadet Fiadstjerne

Stellania gnaminea samt ovennvnte gnssen begunstiges, mensbi.a.

alle onkideer udkankurnenes og fonsvinden se endvidene kapitei

5.2.1.5.4.

pa denne made en mange knsamfund bi.a. iangs de midt- og vest-

jyske alob bievet edelagt og omdannet til "kuitunenge" Mentz

1912 S. 17, Stnuckmann et ai 1943 s. 77.

Afvanding han dag ofte vist sig pa iangt sigt at vane en bekoste-

hg og besvnlig affne. Ikke blat en den i fiene midt- og vest-


50.

jyske omnaden sket en intensivenet akkenfanunening, sam foige af

snkning af gnundvandsspejlet; men det vii ofte ogsa vane nedven-

digt hele tiden at udbedne dnningen, specielt hvis den en tale

am kn med et nelativt tykt tonvelag. Det skyides, at iittiigan-

gen ved vandstandssnkning oges, hvonved nedbnydningen af det anga-

niske mateniale accelenenes. Torven synken denfon sammen, ag gnund-

vandet fan relativt huntigt atten kontakt med jandoverfiaden. Det

han vret iettest at afvande de knamnaden med et tyndt tonvelag

som f.eks. fiene ekstremnIgkn Jensen 1970 a. 382, og denne kn-

type er da ogsa gaet strkt tiibage se figun 25.

Afvanding og gedskning af kr betyden, at den kanaktenistiske ye-

getation uigenkaldeiigt edeigges. Da det stadig en muligt at gennemfene

visse afvandingsprajekten tnads sknpede regien fna myndighedennes

side, udgor dette indgneb i dag en stor trussei mod

vane kramrden.

4.2.2.3 Engvandinq.

Knamraden iangs vandlob biev ofte udnyttet til "vandingseng&’

Mentz 1912 a. 17. Ved hjip af kanaisystemen, dmningen og siuser

kunne vandstanden neguieres og eften hos1t og grsning blev anealenne

ovensvemmet med âvand Baker 1937, Sheaii 197i, Larssan 1976

S. 13-14. Denne oversvommeise skete am vintenen, og engene biev da

tilfert nningsstoffer stammende fra det anganiske og uongansiske

mateniaie, den transponteredes af avandet. Endvidene blev engvan-

dingen benyttet sam et avennislingssystem I vkstssonen, saledes

at engene altid van sikret mod udtonning Buttenschon 1981.

Fna jennaldenen og fnem til udskiftningen han vandingsengene sand-

synligvis udgjont en meget vigtig forudstning fan befaikningens

eksistens Lansson 1976 a. 14. I dag en disse vandingsenge me-

get sjldne, men kan dog stadig sea ved Gram A og Celsa, og lange

mange stenne aer specielt i Vestjylland findes den fiene mere ei-

len mindne intakte engvandingskanaien Buttenschon 1981.

4.2.2.4 Gnsninpg hes1t.

Udnytteisen af kn og andre vadomnaden til hoslt fik fonst I

jennaldenen en fnemtndende noile I folkehushoidningen. Det


51.

kyides, at mennesket fonst pa dette tidspunkt van i stand til at

lave tiistikkeiigt gode sianingsnedskaben Ivensen 1967, Lanssan

1976 S. 13. Gnsning af kn en denimad fonetaget, lige siden be-

foikningen anskaffede sig husdyn og biev mere bafaste Lansson

1976 a. 13.

Langt de fieste eksistenende kn han vnet udnyttet ellen udnyttes

stadig til gnsning ag/ellen hesit Mentz i9i2, men maden, hvor-

pa de han vnet anvendt, han vanieret meget alt eften kntypen

og traditionen I de enkeite egne.

"Grsmosen" topogene k2n med daminans af gras og unten biev normalt

. benyttet til hesit, sam regel kun 1 gang aniigt og denefter til

gn2sning Mentz 1917 s. 9. Dette monster genfindes I fiere lande

bl.a. I Svenige Lansson 1976 s. 14-15 og I England Duffey et al

1974 5. 31. Mentz 1912 s. 76 omtaler dog, at "Deschampsia caespitosa

Mose-Bunke-engen" ofte biev siaet 2 gange ânligt, hvorefter

afgrsning fandt sted. Andre "grsmosen" blev udeiukkende

andvendt til afgnsning og fik eftenhanden et meget stont antal

stende tuen p.g.a. kneatunernes nedtnampning af den blede jardbund

meliem tuedannende arter sam Blâtop Moiinia caeruiea, Mose-

Bunke Deschampsia caespitosa, Lyse-Siv Juncus effusus, Knap-Siv

Juncus conglomeratus, Top-Star Carex paniculata og Katteskg

Nardus stnicta. P&-tuerne kunne der etabieres vedpianten.

I tilfide af meget fugtige n Mentz 1912 a. 113 ellen I meget

blede krsamfund Ivensen 1967 benyttedes engene udeiukkende til

hosit af fnygt for, at kneatunenne skulle optrde jondbunden.

Om "vldmosen" soligene kr skniven Mentz 1912 a. 188 genenelt:

U.. man han vei bjrget den fanhaldsvis tanvelige Afgnode ...‘,

d.v.s. at udnyttelsen overvejende en fonegaet ved heslt. Ferst ved

tiistnkkeiig afvanding aftagen mngden af massen, og gnsvegetationen

buyer da dominenende. I s faid udnyttes masen sorn aimindelig

"iavmose" Mentz i9l2 a. 11 d.s.v. fonst hosit eftenfuigt af gns-

ning.

P.g.a. de soligene kns neiativ ninge udstnknIng og ofte direkte

tilknytning tii andre kntypen en det dog nimeilgt at antage, at de

ofte blot en indgaet i den aimindelige dnift af de tilstodende kr.


52.

Tidspunktet for slaningen af knene han givet vanienet en del

inden fan peniaden fra begyndelsen af juli til midten af august

alt eften de enkelte iokaiitetes gnundvandsfonhoid og evnlge udnyt-

teise Larssan 1976 a. 36, og s. 69, Mentz 1912, pens. samtaien

med landmnd 1980-81.

De egentlige hngesk-iokaliteten dannet af Sphagnum spp. en

sandsynligvis de eneste kntyper, sam ikke han kunnet udnyttes

til gn2sning og kun I ninge omfang til hoslt. Det skyldes dels

den biode torvebund samt det meget sparsomme indhaid af gns-

sen og unter.

I de senene an han landbnugsomlgningen fra sma biandingsbnug

tul stone specialisenede bnug med en dentil horende oget meka-

nisening bevinket, at udnyttelsen af de ofte net sma knomnaden

til gnsning ag/ellen hoslt ikke mere en rentabel. En af ansagenne

til den manglende nentabiiitet en den begyndende indforsel

og brug af kunstgdning I siutningen af 1800 tallet se figun 29.

Dette medferte, at markernes pnoduktion kunne oges, ag agenjonden

overtog da engenes tidiigere noile som pnoducent af kneatunernes

fader Larsson 1976 s. 16. Ogsa muligheden fan kob af fadenstof-

pillen samt et faldende antal af grssende dyn fonmindskede engenes

centrale nolie I iandbnuget Vinthen 1980 a. De tidligene sa inten-

sivt udnyttede vadamnaden, sam engang varuhyne vigtige til sikning

af husdynenes vinterfoder, omdannes da enten til kultunenge ved

dnning, godskning og isning af kultungnssen, tilpiantes med

tnen ellen opdynkes. I de fieste tiifide fan mindre amnader dog by

til at ligge ubenyttede hen, hvonved den sken en tilgnoning og denmed

en ndning af piantesamfundene Vinther 1980 a. Denne tiignoning

udgen en stan tnussel mod de nestenende engsamfund, men ogsa

vegetationsudviklingen i de natuniigt dannede kn udgon en tnussel

mod de iysãbne trlose knsamfund.

4.2.2.5 Opfyldning og andre indgreb.

Hovedstadsnadet 1980 og Ribe Amtskommune 1980 han I denes § 43

negistnenlngen konstatenet, at en del moseomnaden desuden tnues

af opfyidning med affald, etablening af andedamme og lignende samt

bebyggelse.


1000 t

53.

----N I

-P II

---*K I

300- II

200- ‘

100

igbo 19’20 .

I

!i

I,

Ii

1

I//Il

1960

___1g’8o

Figun 29. Fonbrug af handeisgedning nene staffer I Danmank.

Vinthen i980b.

Sarnmenfatni

Hovedstadsndet 1980 han ud fna 620 negistnenede knomnaden

opstiilet en pnocentvis fandeling af tnusienne mad knene figun

30.

Af figunen sea, at tiignoning en konstatenet i 61 % af lakalitetenne,

ag udgen saledes iangt den stonste. dinekte tnussei mod knomna-

denne. Tilgnoning vii pa 1ngere sigt ve en patentiel tnussei mod

able knsamfund.

___ig.o

L


1O

54.

O3 O3

. O CD

p

e.c D

_J c1 Q 0

p p,

. c+DCn

I..

0

Q "OD

°°

o

Figun 30. Pnocentvis fondeling af kanstatenede tnuslen for ialt

620 besegte iokaliteten.

Hovedstadsradet 1980.

4.2.3 Stabilitet - vegetationsudvikiing.

Sam det fnemgan af kapitel 2.1.1 vii den vane to pnincipieit fan-

skellige successionsfonlob I krsamfund:

1. Natuniig vegetatiansudvikling

2 . Kuiturbetinget vegetatiansudvikling

Den natunlige vegetatiansudvikling bestemmes udelukkende af kiima,

jondbund, eksponening, spredningsmuiigheden o.a. Denne succession

kan begynde ud fna en so sam gnadvist omdannes til nersump ved op-

hobning af onganisk mateniale stammende fna dede planter og dyn.

Nan akkumuleningen af det onganiske mateniale han hvet bunden op

til vandovenfladen, kan krplantenne kalonisere iakaliteten, hvon-

ved der dannes et knsamfund. Ved ydenligene hvning af tonveovenfladen

kan fanskellige buske kolonisere omradet, ag busksamfundet

afloses til sidst af skov, sam udgor et relativt stabilt plantesam-

fund - klimakssamfundet. Denne vegetatiansudvikling en noje besknevet

af bl.a. Clements 1916 og Tansley 1949. Sidstnvnte mener

dog ogsa, at hejmasen kan danne det stabile klimakssamfund i ned-

bonsnige omnader. Figur 31 viser Tansleys 1949 opfattelse af.:de

natunlige vegetationsfoniob I relation til klimatiske fonhald samt

tilfonslen af uonganisk mateniale.

Walker 1970 gan endnu videne og menen ud fna undensegeisen foretaget

I England, at aiie topagene ken, den ikke tilferes uonganisk

mateniale, udvikies hen imod hojmose enten dinekte ellen med et

buskstadium sam meiiemled. I Danmank vii udviklingen I de fleste

kn sandsynligvis ga mod skov, og kun de egentlige fattigkn af

hnges2ktypen udvikies antageiigt mad hojmose.


£‘treTrgE: . . £ubpcea

4tLa;; Ci2rngte C e a . C t t. tr, n ‘

Blank.ct Qba1Je4 Aos Querce

A4asyot&g orBoy

robon

H ,1 ---t

t:j I A1riu A&ie.t

I ? Beda g1to

I 4 t

1& 1j14o1ina b SaLtarn . SaLLtam

Ij b1 Myrz.ca atrocther&ze LU5UPC4J2 etc. Car

t? I Sajrnum transitory

I t 1-

iI Mo/LJwa I 41 Fcn je Fe,1 cii

Fen wit/iM,&nia .wLthout Mc1ni etc

AC r .

wa.ftr etc.

poor3i’ -

ah.ccnt

Figur 3i. Oversigt over natunlige vegetationsfonlob I vardomrader

til klima og tilforsel af uorganisk mateniale silting.

Tansley 1949.


56.

Walken 1970 han ved hjlp af 14 C-analyser af tony fna hoj-

moseprafilen sogt at bestemme hastigheden af den natuniige vege-

tationsudvikiing. Ud fna disse undensogeisen vanen knstadIet ge-

nenelt mere end 500 an; men henudfna kan det ikke sluttes, at en

natunlig dannet knvegetation en neiativ stabil. Det skyides den

stadige hvning af knets tonveavenfiade, sam i felge Walken

1970 en meliem 0,1 og 1,0 mm am aret, hvilket bevinker, at

konkunnenceforhaldene meiiem de enkelte pianteanten til stadighed

ndnes.

Den kultunbetingede vegetationsudvikling kan illustnenes ved, at

den pabegyndes en landbnugsmssig udnyttelse af et kn f.eks. ved

gnsning ellen hosl2t. Buskenes invasion vii denmed fonhindnes,

torvepnoduktionen mindakes, og samtidig skabes den heit nye kon-

kunnencemssige fonhald meliem knets pianteanter.

De arten, den enten tlen eller ved deres vkstfonm undgán afbid-

ning og nedklipning, fan konkurnencemssige fondeleovenfar andre

anten. Dette bevinker, at plantesamfundet 2ndres til at indehoide

en sterne prccentdel af de konkunnencestnke anten, og den dannes

et engsamfund figun 3. Hastigheden og máden,hvorpâ 2ndningen

sker, afhngen bl.a. af sl&ningsfnekvensen Gadwin 1929 a, sia-

ningshojden, sianingstidspunktet og gnsningstrykket. En konstant

gn2sningellenheslaning af et knsamfund vii I felge Godwin 1929 b

nesuitene I en "afbojet succession",. den kan na et iigevgtspunkt,

som en afhngig af den virkende fakton. D.v.s. at ved en kanstant

ensantet pavinkning af et natunligt dannet kn kan den skabes et

engsamfund med en .relativ stabil vegetation. Stabiliteten opret

holdes dog kun, hvis kubtunpavi.nkningen bibeholdes ufarandnet. En-

hven ndning I dniften bevinken, at konkunrenceforhaldene i plantesamfundet

forskydes, og der vil ske en udvikling henimaden ny iige-

vgt, ved at nagie arters hyppighed agdaminansoges, og andrea mind-

skes. Eventuelt kan nye anten etabienes, ellen andre udkonkurenes.

Kultunindgrebet kan faktisk siges at udgone en okabogisk fakton,

den pa lige fad med de natunlige miljofaktonen en medbestemmende

fan vegetatianens udseende. Det en ikke muligt geneneit at forud-

sige hastigheden og amfanget af sadanne udviklingen, idet faktonen


57.

sam omfanget af ndningen I dniftsfonm, fugtighedsfanhald, afstand

til nrmeste spnedningskiide, arten og mngden af grssende dyn,

gnsningspeniaden , slaningshojde , slaningstidspunkt , sianings-

fnekvens og nningsstofindhaidet I jondbunden able pavinken vege-

tationsudvikiingen.

Ved totait ophon af ingere tids kultunpavinkning vil den ske sa

store og piudseiige 2ndningen i kankunenceforhaldene I pbantesam-

fundet, at vegetationsudviklingen fonegar meget hurtigt.

Steen 1958 S. 51 beskniver den fonste ndning af vegetationen sam

vrende af kvantitativ kanakter. De daminenende antens dkningsgrad

mindskes, mens andre arter, sam tidiigene kun van spredt fore-

kommende, far oget udbnedeise. Vegetationen kan fnit vakse op, ag

ved vegetationspeniodens slutning ovenferes den visne vegetation

til jordbunden, og den dannes et fonnelag. Dette fonnelag begunsti-

gen hejtvaksende urten, og gn2siignende planter, mens iavtvoksende

planter og mosser fan dnligene vkstbetindeisen sam felge af det

skyggende lag af vissent plantemateriale. Nste tnin I udviklingen

en af kvalitativ karakten, idet den sker en dinekte ndning af arts-

forekomsten. Antaliet af arten neduceres markant, samtidig med at en

en’ ellen flere hejtvoksende anter opnar daminans. En sâdan spontan

vegetationsforandning sam felge af ndrede, aftagende ellen ophenen-

de kuiturpâvinkninger defineres af Larason 1975 sam tilgroning.

Den typiske tiignoning af kn udgønes af høje unten og buske. Hvilke

anten, den en tale am, afhngen I haj grad af de enkelte kntypers

nningsstatus, fugtighedsforhold, omgiveisernes vegetation samt delvis

den tidligene dniftsform. Blahdt de typiske tilgnoningsarten I

overgangsnigkr kan nvnes heje bestandsdannende anten sam Ladden

Dueurt Epilobium hinsutum, Stan Nlde Urtica dioeca, Tagner .

Phragmites austnalis, Almindelig Mjodurt Fiiipendula ulmania,

Toradet Stan Carex disticha, Ken-Star Canexacutifanmis, Aimindelig

Fredies Lysimachia vuiganis samt enkeltstaende anten som

Angelik Angelica syivestnis, Kr-Tidsei Cinsium palustne og

Kal-Tidsel Cinsium olenaceum. Disse hoje anten findes sam regel

spansamt og som iave individen i engsamfundene; men ved ophenende

udnyttelse sken den en knaftig opvkst af ovennvnte anter.


58.

Denne opvkst sken pa bekostning af lavere unter som f.eks. Maj-

Gogeurt Dactyionhiza majalis figun 32, Trviekrane Lychnis

fbos-cucuii, Engbiomme Tnoiiius eunopaeus, Almindeiig Skjold-

drager Scuteliania galeniculata, Vinget Penikon Hypenicum tetna-

pterum og mange andre heniblandt fbere onkideen, den skygges bart

bade sam folge af de hoje unters vkst og det ttte fennelag Reg-

nell 1979, Vinthen 1980 a.

Figur 32. Maj-Gogeurt en en af de anten I nigk2rene, den skygges

bant ved opvkst af heje planter. Tegning Jens Chn. Schou, 1982.

Hvis n sdan tilstand med dominans af heje bestandsdannende

unter forst en etablenet, kan den videne udvikiing mad busksam-

fund fonsinkes I vsentiig grad, fordi heiler ikke froplanten

af tnen ag buske kan kiare sig I den ttte skygge Vinther 1983.

Af vedplanter, den typisk danner buskstadiet, kan nvnes Gna-

P11 Salix cinenea, øret P11 Salix aunita, Femhannet P11 Sa-

lix pentandra, Pans Mynica gale, Dun-Bink Betula pubescens,

Vonte-Birk Betula penduia, Fyr Pinus app., Hvid-Gnan Picea

giauca ogRed-El Alnus glutinasa. Hvilke anter, den vii kolo-

nisene en bestemt iokaiitet, afhnger igen af lakabitetens nnings-

status ag gnundvandsfanhoid samt af spnedningsmulIqheden for de


59.

ovennvnte arten. I able tiifide vii vedpiantebevaksningen

skabe ndningen I jondbundsforhaldene, iysforholdene og gnund-

vandsstanden Godwin 1936, Tanrant og Miller 1963, Stalfeidt

1965 S. 43-44, Eiveland 1976 s. 133, Larsson 1976, lunnen et

al. 1976, Regneil 1979, Vinther 1980 b s. 173, a. 183, s. 230.

Disse ndningen bevirker, at knvegetationen delvis udkonkurreres

af mere skyggetalende skovbundsplanter. Det typiske til-

gnoningsforleb af en eng eften opherende udnyttelse en vist

skematisk pa figur 33.

GRIESNING OG/ELLER HØSL.T

tave urter - mange arter

OPHØRENOE UONYTTELSE - BEGYNOENDE TILGRONING

S SENERE TILGRONINI3SSTAOIUM

iit11cL

haje urter - ferre arter

busksamfund med nye arter

1

Figur 33. Typisk tilgnoningsfonlob af en eng ved ophenende udnyt-

.

Vinthen 1980 a.

Hastigheden hvonmed en eng gror til ved ophorende udnytteise en

meget haj. Det ovenfor omtaite stadium med heje urter kan I over-

gangsnigkn eksempelvls ns efter 7 an Vinthen 1980 b, s. 161-

174 og 15 r Regnell 1979.

Buskstadiet kan I flere tilflde nas eften bare 10 an Larssan

1976 s. 52, Tyler 1969 5. 80, men hastigheden vii dog vane forskellig

pa de enkeite iokaliteter.

Genereit glden dog, at tilgraningen fonegar hurtigst umiddelbant

eften opherende udnyttelse. Tilgroningshastigheden aftagen efter

et stykke tid, og et successionsstadium dominenet af heje unten


60.

med enkeite buske vii forekomme gennem en bngene peniode. Nan

buskvegetationen han naet et vist udviklingsstadium, kan denne

neiativt huntigt omdannes til en egentlig skovvegetatIon Larson

1976 S. 53 eksempeivist eften 30 an Regneli 1974 s. 37.

4.2.4 yneiivet.

Dyreiivet I de forskeilige knsamfund en kun I ninge amfang blevet

undersegt og specielt en entomalag.isk undensogelse Sf forskellige

typen af vadamrader en strkt páknvet. Ud fra de store fanskelie

I knenes vegetation og struktun vii den dog ogsa vre stone forskelle

I k&nenes faunasammenstning.

I det folgende omtales naglef gennere1ietnk vedrenende knenes

indhold af insekter og fugle.

Knenes vegetationssammenstning en i haj grad bestemmende for

fonekomsten af insekten. Mange insekten en saledes knyttede dinek-

te til 1 ellen fiene piantearten, f.eks. ved at enten lanverne

ellen de fuldtudviklede insekter udnytter pianten/erne sam fode-

kilde Lynebang 1970. D.v.s. at disse insektens forekomst pa en

knlokaiitet I hej grad afhnger af, om denne/disse planteanten er

.

Vegetationens struktur en Ugeiedes en faktor, den han stan betyd-

ning fan faunasammenstningen. I en hej tt urtevegetation vii den

saledes vane betydeiige forskeile i tempenatun, fugtigheds-, lys-

ag vindforhold ved henhoidsvis jordaverfiaden, midt I vegetationen

og ovenst oppe I vegetationen. Dette nesulteren I sa vidt forskel-

lige ievevilkâr, at mange forskellige insekten kan f denes fysiske

rniljeknav .

I de natuniigt udviklede knsamfund samt I enge under tilgnoning

en den dannet et lag af vissent piantemateniale. I dette lag en den

ideeile betingelsen for bl.a. spninghaler og miden samt fbene arter

af rovbiller Lynebong 1970.

I den grssede, nebativt iavtvaksende engvegetatian findes den ikke

en sa udpnget lagdeling I de fysiske fonhoid, sam I den hojtvaksende

vegetation, og samtidig en fenne laget kun meget svagt udvikiet. Den-

imod en antailet af pianteanten betydeiigt storre end i den hojt-


61.

vaksende urtevegetation. Det en denfor klant, at engene han en

insektfauna, den en fonskeiiig fna den, den findes I tilgnoede

enge ag i de natunligt udviklede kr. Lynebong 1970 nvnen, at

enge, den gnsses af kneatunen fra det tidlige fonan, han en nelativ

artsfattig fauna, og undensegeiser fnaovendnev pa kaikholdig jond-

bund viser, at Jo hejere vegetationen en Jo flene anter og mdlvi-

den, kan den appebne Duffey et al 1974 s. la6. Dette betyder dog

ikke, at faunaen I den hejtvaksende vegetation en mere interessant,

tvntlmod kan de iavtvoksende enge indeholde fiene nelativt sjldne

insekten, fondi disse en knyttet til l-flere af engenes kanaktenis-

tiske, men nu sjidne piantearter.

I knlakaliteter en fuglene nok den dynegruppe, den en bedst undersegt.

I felge Larsson 1976 s.59 en vegetationens stnuktun I v-

sentlig hojere grad bestemmende fan en lokalitets fuglebiv end vege-

tationens artssammenstning. Karakterfugiene pa de grssede ellen

slede enge en vadefugle sam VIbe Vanellus vanellus, Dabbeltbek-

kasin Gallinagogaibinaga,og Rodben Tninga totanus samt arterne

Gui Vipstjert Motacilla flays ag Sanginke Alanda anvensis Lana-

son 1976 a. 56-59. I de tilgroede enge samt I de natuniigt udviklede

kr dominenes fuglefaunaen denimod af sangene og andre spunve-

fugle.

Pa figun 34 gives et skematisk avenbiik af 2ndningen af fugiefaunaen

ved en tilgroningsproces fra eng tilbusksamfund.

I fonhold til engsamfundet en vegetationen I busksamfundet betydelig

mere iagdelt. Det betyden, at fiere fugleanter kan fâ opfyldt deres

miljeknav, og busksamfundet indeholder denfon generelt flene ynglende

fuglearter end engsamfundet. Sam omtalt under krenes insektfauna en

en stenre artsdiversitet dog ikke altid at fonetrkke, idet engene

udgen yngie- founagenings- og nastebokaliteten fan flene fuglear-

ter, den en i kraftig tiibagegang hen i landet.


-S - - --

?% ‘/

Kreatun*fgr*sset fugtig eag

62.

Ikk.-ynglende S1eri. . DruIr Dobhi11 Bekkisin

arter

Ynglende

arter

Tiignoning

‘ibe, Dobbelt BkLisin. Rødbn

Gui ‘ipstjrL

4.2.5 Maistnmn ogpiejebehoy

r-

1

Gres og

urtevegetatiun

[kcfugI. Engpiber

Rorspurv

L_____

Urtevegetatiofl og

GneshoppeSaflger, Sivsanger. Ker

sanger. Rørspurv, Nattergal, Løv

sanger. Tornsanger

Figun 34. Udvikling af fuglelivet ved tilgnoning af et engsamfund

Fremstiliet ud fra Ferdinand 1980.

Hvis malstningen fan de natuniigt dannede kn en at fasthaide ken-

stadiet, vii disse plantesainfund have et start piejebehav. Piejen

vii I sa faid typlsk besta I en slaning af vegetationen uden far

vkstssonen ca. hvert 3. - 5. an samt en eftennydning af opvak-

sende vedpianten. Eiidvldere kan det vane nedvendigt at sikne ken-

enes gnundvandsstand. a visse iokaiiteten f.eks. tonvemosdannede

hngesk-fattigkn vii slaning aftest vane unodvendig. En maist-

fling am natuniig vegetationsudvikling knever denimad ingen pleje.

4

- . -, . , - ‘?/

1" , "

Engene en hypplgst fnedet med det formal at bevane en lavtvaksende

ag ofte antsnig vegetation. En sadan maistning giver et stort pieje-.

behov, da vegetatiansudvIkilngen ved ophenende ellen ndnet udnyt-

teise fonegan meget hurtigt se kapitei 4.2.3. Plejen vii oftest

besta I hesit og/elien gnsning alt efter hvilken tidilgene ud-

nytteise, den forte tii det enskvndlge piantesamfund, samt hvilke

pnaktiske og ekanomiske midlen, den en til radighed. Endvidere kan

en eftennydning af vedpianter hvert 3.-5. an samt en sikning af enge-

nes hoje gnundvandstand ofte vre nedvendige indgneb. I ti1fide af,

at tiignoningen aiierede en ret fnernskneden, skai den forst ske en


63.

rydning af tnen og buske eventuelt eftenfuigt af en sianing ag/

ellen en afbnndning af en del af vegetationen.

Tit vii den fonekomme konfliktsltuationen, hvon en pleje, den en

gunstig for genskabelse af en bestemt vegetationstype, vii vane

direkte skadelig far en sjlden plante- ellen dyreart, sam en

hjemmehorende I et andet successiansstadium. I sa faid ma den i

hvent enkeit ti1fide noje vurderes, hvad den ben pnionitenes he-

jest, ellen am det en muiigt at tilgadese begge intenessen pa en

tlifnedsstiibende made. Lesningen vii I mange tilfide vane en farm

fan masaikpleje, hvor den apnethaldes flene fanskelilge successions-

stadien inden for omradet.


5. PLEJEMETOLER

64.

Fenst i de seneste an en det blevet aiment erkendt, at pleje

af enge og moser en nedvendig for at bevare dem.

En sadan pleje kan enten have til formal at:

1 fasthalde en natunlig opstaet vegetation pa et bestemt

udvikilngsstadium,

2 fasthoide en kuitunbetinget vegetationstype,

3 genskabe og senene fastholde en bestemt vegetationstype.

Lette faretages ved indgneb bade I en natunlig vegetations-

udvikilng og I en tilgnonlng betinget enten af kultunindgneb

f.eks. tenvegnavning I hejmasen ellen af en ndnet/apherende

udnyttelse f.eks. ved aphenende gnsning I et engsamfund.

4 bevare en sjlden plante ellen dyneant.

Hviike metaden, den en anvendebige, vii I hvent enkelt tilf1de af-

hnge af fonmalet med plejen samt kendskab tib plantesamfundets op-

staen og eventuebie tidbigene udnyttelse.

De metoden, den anvendes til pleje af enge og moser, hyggen for det

meste kun pa et genenelt kendskab til tidiigene tidens bandbrugs-

mssige drift, tearetiske avenvejelsen og ikke dakumentenede en-

faningen. Kun I meget begnnset amfang en den gennemfont egentlige

piejefonsog ellen blot en nlmeiig negistrening af de enkeite metoders

piejeeffekter. De f fonseg, den en udfent, stammer havedsageiigt fra

Svenige og England.

Plejemetadenne kan opdeles I 2 pnincipieit fonskeilige typer:

1. Engangsindgneb

2. Kontinuenbig pleje

5.1. Engangsindreb.

Engangsindgneb betegner indgneb, den han til formal at fanberede

den kantinuenlige pleje. Dvs. at engangslndgrebene benyttes sam fenste

fase I en retabiening af et amrade.

Af engangsindgreb kan nvnes feigende:

5.1.1 Rydning af tnen obuske

Dette Indgneb kan foretages I sue masetyper, hvor malstnIngen en

at genskabe et tnfnit piantesamfund.


_._l.l.l. Metade

65.

I mindne amnader kan indgnebet udfones ved en total rydning af

able tner og buske pa en gang, mens storre bokaliteter ben ryd-

des aver en flenanig peniade. En sadan tninvis rydning kan vre be-

grundet I rent nesaurcemsslge ag ekonamiske farhold, iigesom indgre-

bet vinken mindre voidsom set ud fra en stetisk ag blologisk vun-

den ing.

Den tninvise rydning kan ske ved en udtynding ellen ved at fanetage

en fuldstndIg rydning af delomnaden. I begge tIlfide ben Indgnebet

vane afsiuttet I bebet af ca. 3-5 an. Udtyndingsmetoden en nak mest

benettiget I en ldne tt opvkst, saledes at iysstillingen fonegar

gradvist, men derudaver vii en total rydnlng I debamnaden nonmalt

vre at fonetnkke. Ved denne metode ryddes de meat vndifulde ellen

mest tnuede anealen ferst.

I farbindelse med nydning af sterne amnader kan den eventuelt eften-

bades nagle klyngen af trTer og buske sam fnisted fan det plante-

og dyneliv, den en tiiknyttet tilgron-ingsstadiet. En sádan hensyntagen

kan foretages ved at beholde buskvegetationen ud mad en e-

ventuelt amkransende skov. P denne made vii den ogsâ fonekomme en

glidende overgang mellem vegetationstypenne kr-busksamfund - skov

Elveland 1975.

pa de fleste lokaiiteten en det nedvendigt at foretage rydningen

manuelt motonsav, okse, knive, oprykning af mindre tren og bus-

ke med nod figun 35.

_::Jea-

.

-

TJØRNEKNIV RYDDEKNIV ni. 402

Ingde 70 cm, vagt 700 g kr. 101 50 ekstra skaft kr. 45,00

CANADISK ILTIS OKSE nr. 2002

Ingde 69 cm, vgt m. skaft 1600 gram PARTNER P 70

Nr. 2002 m. skaft og gbes.kytrer kr. 131.30 Med 15" svrd kr. 3220,00

Ekstra skaft, Hickory kr. 38,00 Med 18 svrd kr. 3280,00

Figun 35. Eksemplen pa manuelt nydningsmateniale.

Dansk Skavkontor 1980.


66.

En sadan manuel nydning han den fandel at vre seiektiv, hvanved

sjidne arten kan spares, ligesom skaderne pa tervebunden minimeres

Duffey et ai, 1974 a. 218. I meget "biede" hngeskiokaiIteter,

hejmasen og soligene kr E


5.l.l.2.Tidspunkt

67.

Ifelge Elveland 1975 vii en rydning af vedplanter lige fer

denes blade en fuidt udviklede resultere I det mindste antal

af efterfelgende stedskud. Arsagen hertil en, at vedplantenne

pa dette tidspunkt han apbnugt den oplagsnning, der fandtes

I redderne, og fotasyntesen har endnu ikke produceret snlig

meget nyt organisk stof. Set ud fra dette synspunkt ben en nyd-

fling faretages engang I maj. En sadan forsommerrydning ben dog

kun avenvejes I mindre amnader med relativt f trer og buske.

I sterre omrader ben hensynet til fred i dyrenes yngleperiade

geneneit pnioniteres hejere end de egede amkostningen I farm af et

stenne antal stub- ag radskud, og rydningen ben derfor finde

sted I vmntenhaivanet. Desuden en fugtigbundssamfundenes breevne

modstand mod nedsbidning og aptnampning af jardbund og piante-

dkke stonst I vmnterhalvaret, specielt hvis tervebunden en

frassen ag dkket af sne Lejtnant 1982.

5.1.1.3. Stubhojde ‘

Antaliet af efterfolgende stubskud en omvendt praportianait med

stubhojden Eiveland 1975. Lange stubbe vii derfor give de far-

reste stubskud. Hvis rydningen skal eftenfolges af slaning, en det

dog vigtigt, at stubbene buyer sa korte sam muligt. Set ud fra et

stetisk synspunkt vii konte stubbe ligeledes vre at fanetrkke.

5.1.1.4. Behandling af materialet

Den ryddede trvkst skal fjernes fra amnadet sa hurtigt sam muiigt

ag heIst pa en sadan made, at urtevegetationen skanes meat muiigt.

Eventuelt gavntr kan maske slges, mens det evnige kan flishugges

ag slges ellen brndes, depaneres i omkningliggende skov ellen ke-

res bart. En bnnding ben I videst mulig amfang ikke udferes I det

ryddede omrade og aidnig I hejmoser pa grund af faren far tenvebrand,

oget gedningstilfersei og lokal edeiggelse af piante- ag dyreiiv.

Hvis bnnding pa stedet en den eneste muilge leaning, kan seive af-

brndingen foretages efter felgende retningsiinier givet af Eiveland

1975:


68.

Bnndingen foretages i vinterhalvanet bedat I penioden 1/11-1/3

og uden for de meat bevaningsvrdige omnader. Det ryddede mateniale

stakkes i sa fa heje stakke sam muiigt, hvorefter iiden "fodres"

kontinueniigt, saledes at brndingsstedets areai minimeres. End-

videre faretages afbrndingen sa langt nedstrems I knet sam mu-

ilgt fan at mindske tllfersben af nn’ingsstoffer. Efter afbrndin-

gen ben aske og deivis afbnndte grene samies sammen ag depaneres I

I en amkningiiggende skov ellen graves ned. pa Brandpietten kan det

everste tervelag a-2a cm vendes med en spade, saledes at den

brndte averflade vender nedad. Ved en sadan gravning feres api-

ningsdygtige fro op I overfladen. Omradet trampes til, hvilket let-

ten planternes indvandning.

Hvis det en muligt, ben afbrndingen dog udferes pa transportable

metaiplader pa hoje ben Tyler 1981 a. 62.

5.1.1.5. Kemisk bekmpelse

Den findes forskeliige kemiake metader til bekmpelse af trapvkst;

men disse metader bor ikke anvendes I plejesammenhng, da en eventuel

nedbnydning af de anvendte staffer tager forholdsmssig lang tid I de

ofte vandmttede jorder.. Hvis den alligevel anvendes kemisk bekm-

peise, ben midlerne benyttes med den storste omhu og kun paferes

p selve stodfladerne uden at komme i direkte kantakt med anden

vegetation.

5.1.1.6 Effekt

En rydning af vedpianten pavirker plantesamfundet pa felgende mader:

1 Lysmngden til untelaget eges 2 Grundvandstanden haves, fordi

trerne en mere vandfanbrugende end urterne 3 Nedbrydningahaatig-

heden af det organiske ataf nedsttes p grund af den hvede grund-

vandsatand. Disse ndninger bevirker, at krpianterne far bedre liva-

betingelaer. -

5.1.2. Afbrnding af vissent plantematenlale.

Afbrnding kan benyttes sam plejeindgreb i forseg pa at genskabe

et engsamfund ud fra et tilgroningssamfund, hvor den findes en del

aphabet vissent plantemateniale. En sadan afbrnding fjenner ikke

blot det visne plantematenlale, men bevirker agsa et eget indhoid

af nningsataffer I den vegetation, den skyder op. Vegetationen

faretrkkea da I hojere grad af graaende dyn, sam ved tramp og af-

bidning dereften holder vegetationen pa et lavtvaksende stadium


69 .

-Larsaon 1976 a. 47. Afbrnding akal aitid efterfelges af gra- -

ning ellen heslt far at fasthalde den enakede tilstand. Gentagne

afbrndinger af samme omnade ben undgas, da langtidseffektenne kan

vre skadelige far insekten, jondfauna, vegetation og jondbunds-

farhold.

5.1.2.1. Metode

Den findes to forakellige afbrndingsmetader: Modvindabrnding ag

medvindabrnding .

En madvindsbnnding bevirker en hej temperatur ved jardoverfladen

ag giver en mere fuldstndig afbnnding af et amnade. Den hoje

temperatur kan dog akade enkelte vkater Larsson 1976 a. 77.

En medvindsbnnding giver en hurtig og afavidende afbnnding, hvor

kun det meat terre mateniabe bnnden af. Temperaturen ved jordbun-

den bliven derfon ikke anlig hoj Larssan 1976 a. 77. I kr ben

den kun anvendes medvindsbnnding, da nisikaen for tervebnand ved

denne afbrndingsmetode en minimal, ligesom temperaturen sjident

bliver.?,ahj,at plante- og dyrelivet skades. -

Uanset vaig af metode ben afbrndingen fonetages udenfor vkst- og

ynglessonen, dvs. I penioden 1/11-1/3. ..

5 I 1 . 2 . 2 . Sikkerhedsfonanstaltninger

For den pabegyndes en afbrnding, skal folgende farudstninger vre

opfyldt: 1. Matenialet akal vre nimeligt tent, 2. Vindhastigheden

ben ikke vane aver 8 m/s, 3. Vinden ma ikke blase i retning af be-

baeise ellen ietantndelig skav, 4. Der skai etabieres brandblter

I en bredde af 5-10 m ved fjernelse af brandbart mateniale, 5. Den

skal vre tilstrkkeligt med mandskab fansynet med siukningsmateniel,

6. Brandmyndighederne skab vre kantaktet i fonvejen.

5.1.3 slaning

Sianing sam engangaindgneb kan benyttea ved restaunening af et

engstadium ud fra et tiigraningssamfund, hvis den efterfelgende

kantinuenlige pieje skal besta af grsning. Ved sianing af den heje

urtevegetation lettes dynenes adgang til omnadet. Endvidere begunsti-

-gea apvksten af grsningsarter, sam faretnkkes af dynene Regneli


70.

.975, Tyler 1975. Dyrene opsogen dermed I stigende grad de sla-

ede omnaden og holder de hoje urten nede ved afbidning ag tramp.

5.1.3.1. Metade

sianingen vii i de fieste kr kun kunne udfores manuelt, d.v.s.

med be, "buskrydder" figur 36, ellen fanskellige typer af motor-

drevne handslaningsmaskinen sam f.eks. en "Alien Scythe" ellen en

"Flymo" Duffey et al. 1974 a. 196. Sidstnvnte angives at kunne

ala 0,4 ha overdnevsvegetation pa 1 dag. En "fingenklippen" af men-

ket "Holder" han vist sig at vane meget effektiv. Stonre slânings-

maskinen fastspndt traktoner en vanskelige at benytte I vadomna-

den, da de let odelggertorvebunden. En speciaibygget Seiga amfi-

bie - nenhostningsmaskine med meget brede hjul, som nvnt I Fred-

ningsstyrelsen 1978, a. 31 ellen andre speci.albyggede traktorer

med brede hjul og pamantenet en sianingsmaskmne se Sandell 1978

kan dog sandsynligvis benyttes.

Specielt i storre sammenhngende kromrader vii de maskineiie ala-

ningsmetoder kunne anvendes med fordel, mens manuel slaning en bedat

og billigst I mindre og ofte avert tilgngelige lokabiteter. Ved ma-

nuel slaning en den desuden muiighed far at udove en via aebektion,

saledes at sjldne arter kan spares, mens det med de aterre maski-

nelle metaden ikkeen muligtat tage sadanne hensyn.

--------- I.E nr. 37

24" blad kr. 151,75

LESKAFT, redi. stI, vgt 1700 g, nr. 96

LESTRYGER nr. 98 I stk.

mm. io stk.

KULTUR.LE nr. 755

komplet m. stMrorsskaft

bIadIngde 40 cm, vgt

2,1 kg. nr. 755 kr. 353,00

Ekstra blad nr. 755 B

kr. 258,50

Ekstra knlv nr. 755-K

kr. 40,10

kr. 60,80

kr. 4,55

kr. 4,00

Figur 36. Eksempben pa manuelt sbaningsmateniale.

Dansk Skavkantor 1980.

BUSKRVDDER

Partner B 400

kr. 3.290,00 mcI- 1 klinge

Buskryddaren kan leveres med 2 typer

kllnge.

173-A: savtandet klinge . . kr. 108,00

173-B: skovltandet kllnge. . kr. 108,00

Grs.snorehoved kr. 248,00

Ved bestilling af klinger til andre fa.

brikater - opgiv hulstarrelse.


5.1.3.2. Tidspunkt

71.

Eften en eventuel nydning af vedplanter udferea slaningen af der

heje untvegetation omkning 1/7, hvarefter dyrene iukkes ud pa

amradet ca. 1 uge efter.

En sadan abaning en kun pakrvet I omnaden, den en aa fugtige, at

det ikke en muligt at stte dyrene ud I omnadet fra begyndelsen af

graningsasonen.

5.1.4./Endning af grundvandstand

Dette indgreb kan fonetages ved restaurening af hejmaser og kr,

hvar vandstanden en anket sam felge af drning. Det meat enkie

indgreb bestar i en apfyldning ellen opstemning af forekommende

dnningskanaler; men ogsa mere avancerede indgreb sam vending af

drn ellen oppumpning af grundvand fra dybeneliggende vandfarende

lag kan I enkelte ti1flde overvejes dog aidnig I farbindelae med

hejmoser ellen ekstnemfattigkr.

Endvidene kan en midlertid hvning af grundvandstanden benyttea til :

at kvle en opvkst af vedpianter.. Indgrebet kan f.eks. udfenes I

moseomrader beliggende I tilknytning til en so ved at indstte

et stigbord I aflobet fra soen. a denne made kan hojden af seens

vandavenflade ag dermed grundvandsstanden i de omkningliggende amnader

reguleres. Et s&dant indgreb kan dog kun udfones pa et fatal

af iokaliteter.

Ved hvning af grundvandatanden kan den dog let apsta konflikt melbem

landbrugsintenessen ag onsket am bevaning af vadamnader Jensen

1978.

Opnensning af eventuelt farekommende aflob fra et maseamrade kan

kun komme pa tale, hvis omradeta udvikling gan mad atadig fugtigene

forhald Elveiand 1975 a. 70 og bont fna det onskede plantesamfund.

5.1.5. JOrdbearbejdning

Sam engangsindgreb i et tilgraningsaamfund kan indgrebet beata I

en sammennivning af viasent plantematenialeHEiveland 1975, s. 68.

Tidspunktet fan indgrebet en omkning januar-inarts. Indgrebet en-

statten da deivist afbrnding. I iakaiiteter, hvan sianing skal an-


72.

vendes til kontinuenlig pleje, han indgrebet ingen mening, da

det visne matenlale I sa fald aibigevel fjernes under sammenniv-

ningen af det afsbaede.

Af andre indgreb L


73.

tionens gennemsnitlige hojde. Da grasende dyr en mere ellen mindre

seiektive I derea grsning, pavmrkes vegetationen pa en uensartet

made Tamm 1956. Stikkende, ildeamagende, giftige, svnt tilgnge-

lige ellen grsningstalende arter favoriserea aaledes under en

grsnlng pa bekoatning af de ovnige anten.

Ved pabegyndelse af gnsning I et keromrade under tilgroning vil

mngden af ophobet vissent plantemateniale hurtigt blive reduceret.

Det akyides, at de visne plantedele ved nedtrampning bninges i kon-

takt med jondoverfiaden, hvarved den aken en huntigere nedbnydning

af matenialet.

Tnampet og de ovnige pavmrkninger ved dyrenes fremtrngen kan apedi-..

elt vinke ode1ggende pa. nagle planters 1ev, stngler, knopper og

andre tilvkatpunkter, nhizomen og radsystemer. Derved forninges dis-

se vksters assimilation, nningstranaport og formening. Desuden be-

virker trampet en forttning af jardbundens everste lag, hvorved

jordbundens porestenrelsesfondeling ndres. Ved dyrenes tramp kan

den endvidere ake brud pa vegetationsdkket, saledes at tervebunden

blottes. Dette skaben forbednede spinings- og etableningsmuligheder

for en&nige piantearten, den udelukkende fonmeres ved fre Penssan

1977 samt for andre lysknTvende planter. Endvidene sker den en

spredning af fro via dyrenes klove og pebs.

Ved dyrenes faste godning og unin tiifones piantesamfundet lokalt

hoje koncentratianer af nningsstoffer. Den faste gedning kan I be-

gyndelsen delvist kvle den undenliggende vegetation, men derefter

sea en kraftig opvkst af isr grsser og kiover Norman ag Green

1958. Da dynene undgán fodesogning I op til 13-18 maneder amkning

egne godningasteder Norman ag Green 1958, apatar den en mosaik af

hoj og lay vegetation. I omrader, den kun pavinkes af unin, aker den

denimod Ikke grsningsvgnIng. Dyrenes gedning kan indehaide en del

ufordojede fro, og den aker saledea en freapredning af visae plante-

arter, bigesom godningskbatterne han en vigtig funktion sam spinings-.

bede fan Isr enanige planter. Trods den pletvise gedningstilforsel

bevirken grsningen, at den netto sken en fjennelse af nningsstof-

fer fra plantesamfundet.


74.

Gnsningseffekten vanieren dog for de farskelbige dyrearten sam fob-

ge af fonskelie melbem dyrenes gnsningspreference hvilke plantear-

ten dynene faretnkken at grsse, gnsningsvaner og grad af optrd-

fling af vegetationen se bi.a. Olason 1975 a, Pehrsson 1977, Butten-

schon og Buttenschon 1978, Buttenschon 1980 a. 22-23. I tabeb 5 en

opsummenet nagle af de vigtigste grsningsvaner has far, kvg og

heste. Det sea heraf, at kneatuner en bedst egnet til gnsningsple-

je I vadomrader. De en at fonetnTkke frem fan heste og fan, fordi

heste lettere tnder vegetatiansdkket I stykken Buttenschon 1980,

og fordi farene i meget hoj grad undvigen at grsse I fugtige omra-

den Olsson 1975 b, Pehrsson 1977. Desuden en det ofte kun praktisk

muligt at benytte kvg til landskabspleje I sterre omfang pa

grund af problemen med anskaffelse af heste og far.

Ved et gnsningssamspil mellem kreatuner og fan ellen meilem knea-

tuner ag heste udnyttesomnadetbedne, bi.a. fardi fan og heste ger-

ne gnssen omnader med kneaturernes ekstrementer Pehnssan 1977,

Olsson 1975b, og plejeeffekten vii I de fleste tilfide forbednes.

I vdomnaden vii den optimale gnsningspleje denfar besta af ungkneaturen

af m1kekvg evt. suppieret med enkelte heste ag da

gerne panier, da disse kun I mindre omfang trden vegetationen I

stykker. Ofte en det dog kun muligt at skaffe ungkneatuner. Disse

kan I 5-6 manedens alderen ernnes udelukkende ved grsning uden

tilskudsfoden Fnycklund et al 1975 a. 62.

5.2.1.2. Gnsningseffekt

Gnsning kan I pnincippet opfattes sam en ekaiogisk fakton pê

iinie med de natunlige miljefaktaren sam f.eks. klima og jord-

.

Indstning af grsning I et plantesamfund, sam ikke tidiigere ellen

sam ikke I lang tid han vret grsningspavmrket, en denfon et meget

start indgreb, sam i hoj grad ndner vegetationens sammenstning.

Ifelge Steen 1958, a. 48-49 vii den ferst ske en kvantitativ forskydning

af samfundets arter. De dominerende hejtvaksende arter

vii aftage I betydning og afioses af andre arter, sam tidligene


KVJG

HESTE

FAR

GRhSNINGS-

SELEKTIVITET

lay

hoj

meget

hoj

GRJSNING ÀY VEDPLANTER

omfang foretrukne

arter

mindre pu

eg

rem

asp

stort pu

asp

ron

eg

meget asp

stort pu

ron

SLITAGE PA

VEGETATIONEN

mindre

stor

mindst

Tabel 5. Oversigt over nogle af de vigtigste graesningsvaner hos kv

.

VRA

RJD

EG

ME


76.

bbot forekom I begrnset mngde. Desuden vii den ske ndnInger I

de mindre domlnerende arters Indbyrdes forekomst.

Dernst vii den efter et stykke tid ske en kvalitativ farskydning

af artssammenstnIngen, hvonved nogle af de apnindeligt forekommen-

de arter foravinder, og nye dukker op Steen 1958 a. 49. Hvar hun-

tigt dette sker, afhngen bi.a. af grsningstrykket, plantesamfun-

det og afstanden til spredningskilder. Denne forskydning vil til-

sidst ophone, og den opstar en fly ligevgt I artssammenstningen

og dominans. Denne antssammenstning indeholder flere lavtvoksende

urter. Fonudstningen for at denne ligevgt kan etabieres en dog,

at grsningstnykket en reiativt konstant fra an til an, i madsat

faid vii vegetationen til stadighed ndnes.

Denne ligevgtsteani ma dog ikke tages alt for bagstaveligt, idet

vegetatIonssammenstningen ogsa bestemmes af andre faktaner. lEnd-

ringer I disse f’aktanen kan derfon agsa resuitene I ndningen I

den forekammende vegetation.

Steen 1958 a. 41 nvner, at gnsning han en farm for dabbelteffekt

p& vegetationen, idet gnsning med en via intensitet giver et "flonistisk

optimum" maksimalt antal arter. Undersknides dette gras-

ningstryk, mindakes artsantaiiet sam folge af en begyndende til-

gnaning, og oges grsningstnykket, sker den ligeledes en neduktion

af artsantalIet, men nu sam feige af seive grsningen tat afbith.

ning, optrampning af torvebunden, star gedningspavirkning. Det

flonistiske optimum vii ofte vre identisk med den ud fra et fred-

ningsmssigt synspunkt onskvndige .

I strkt gnsningspavirkede areaier vii gnnIngen ofte vre den

vigtigste miijofakton, ag vegetationen indehoider da en star del

af de anter, sam angives I tabel 6.


Geurn rivale

Polentilla anserina

Ranunculus reperzs

Agroslis canina

, stolonifera

Acliillea millefolizzm

Aichemilla glaucescens

, pastoralis

Campanula rotundifolia

Gatium boreale -‘

verum

Ilieracium auricula

LaIhrus pratensis

Leonlodon aulumnalis

Potentilla erecta

Prunella oulgaris

ltanunculüs acris

Runzex acetosa

Slellaria graminea

Succisa pratensis

Taraxacum spp. Vulgaria

77.

Blysmus cornpressus

Carex fusca

, panicea

Juncus conipressus

Sesleria coerulea

Trifoliurn repens

Veronica charnaedrs

Vicia cracca

Agrostis tenuis

Anthoxanthurn odoraluni

Deschampsia caespitosa

Fesluca Ovina

rubra

Luzula campestris

Poa pratensis up. eupratensis

Cliniacjwn dendroides

Eurhynchjum distans

Hjjlocomjun splendens

Mnium allme

Rlqjtidiadelphus squarrosus

Thzzjdjizm philiberti

label 6. Plantearter den hyppigst farekommer i net hardt grssede

engomnader.

Steen 1954.


78.

Hovedpanten af disse anter en enten iavtvaksende, mattedannen-

de, rosetplanteneilen tuedannende urter samt gnssen, som ved

deres vkstform taler ellen undgar grsningen. De nvnte anter

en desuden I ston udstrkning almindelige, konkurrencesvage,

ofte kv1stofbegunstigede arter med en star geografisk udbredeise.

Ifolge Tamm 1956 og Lansson 1976, a. 72 begunstiger gnsning

pnimnt grssen fnem for bredbladede urten.

Sam det fremgar af ovenstaende, en grsning ofte en forudstning

for et hojt artantal og herunder indhald af flonistiske sjldenheden.

Ifelge Steen 1958, a. 43 udger de fionistiske sjldenheden

i grssede kn dog ofte reiikter fra en tidligene peniode

med hoslt.

Gnsningen han i disse tilfide delvist kunnet erstatte sianin-

gen, og artenne han avenlevet, selvom miljofarhaidene ikke iangene

en ensartede. Forudstningen en dog, at gnsningstrykket

en af "middel" styrke, og at den Ikke fonetages nagen form for

gedskning Steen 1958, a. 43.

Faststte1se af grsningstrykket en derfor af meget star betydning

vJ pieje af kr.

5 .2.1 .3. Grsningstyj

I forbindeise med faststtelse af gnsningstrykket antal dyn pn.

ha I et givet tidsrum med henblik pa pieje af et kromrade ma

den tages hensyn til faktoren sam:

Kneatunennes race og aider, grsningspenioden, plantesamfundets

pnimrproduktion, kreaturernes udnyttelse af vegetationen, nnings-

indholdet i vkstenne samt optrdningsfanen gnundvandsfonholdene.

Det sea af figur 37, at den stenste ti1vkst i plantesamfundet forekommer

I forsommeren, et fanhoid den dog ikke en g1dende I de meat

fugtige kr. I disae plantesamfund skal datoangivelserne pa x-akaen

sandsynligvis farskydes ca /2 - 1 maned mod venstre, saledes at den

makslmale tilvkst sker i juni.


Retat iv

energi -

mängd

79.

Figun 37. Forholdet mellem grsningsdyrets nningabehov og plantesamfundets

pnimrporduktion I lobet af en vkstssan.

Kommitten for ekonomiak landskapsvard 1975.

Det sknaverende omnade pa figuren angiven, at ti1vksten af vegetationen

overstigen de gnssende dyrs energibehov, mens det punkte-

rede omnade angiver, at dyrenes behov overstiger vegetatianstil-

vksten.

Ved pieje med grssende dyn kan den akelnea mellem forakellige

grsningsmetoder sam f.eks. kontinuerlig grsning, natationagna-

ning og stnibegnsning se f.eks. Kommittén for ekonomisk landskabsvárd

1975 og Kydd 1964; men ifelge Kydd 1964 en den Ingen

afgerende fonskel pa effekten af de forskellige systemer.

Den meat simple, biliigste og praktisk gennemfenlige metode til

grsningspieje af kr en kontinuenlig grsning. Dvs. at den opret-

holdes et ensartet antal grssende dyn I hele omradet I bebet af

grsningsssonen.

a denne made kan et overskud af pnim2nproduktian tidligt pa ssonen

se figur 37 udnyttes pa pa et senere tidspunkt. Metoden

Indebren dog en nisiko fan, at vegetationen enkelte steder kan blive

for hoj og blive af sa danlig grsningsvrdi, at kneatunerne vrager

den Sten at al 1972.

Djurets behov

1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 Datum

Ved faststtelse af grsningstnykket pa de enkelte bakaliteter en

det vigtigt at have kendakab til det gnaningstryk, som skabte det


80.

pagldende plantesamfund. Hvis disse oplysningen foneligger,

vil en pieje med et tilsvanende grsningstryk vre at fore-

.

Hvis den ikke foreiigger sadanne oplysninger, ellen hvis gras-

ningen en planiagt til at skulle aflese en slaning, faststtes

grsningstnykket ud fra teoretiake avervejelsen samt generelle

erfaringen.

Ud fra overvejelser angaende dyrenes udnyttelse af vegetationen

deres dagiige behov tii vedligehaldelse og praduktion samt plantesamfundenea

omtrentlige pnimnproduktion faa felgende vrdier for

antai dyn pr. ha Buttenschen 1981:

Naturtype Antal ungkneaturer Antal fan

Nningsfattig 1,0 - 1,5 4,0 - 6,0

sun eng

fattigk2r

Nningsnig eng 2,5 - 4,0 10 - 16

nigkr ‘

Ud fra egne erfaringen med gnsningstryk og med hensyntagen til

optndningsfaren og grsningspeniodens lngde kan de ovennvnte

vrdien udapecificeres lidt nrmere tabel 7.

Ekstremfattigkn

Overgangsfattigkr

0vengangsnigkn

Ekatremrigkr

Kntype Antal ungkneatuner pr. ha

1,0 - 1,5

1,5 - 2,0

ca. 2,0

2,0 - 3,0

label 7. Forsiag tii gnsningstryk I topogene kr, den ikke han

karakten af hngesk.

Disse vndien glder for en gnsningapeniode med start fra Ca. 15.5.-

1.6. sam anbefalet af Larssan 1976, a. 39 og Jensen 1978 og afslutning

ca. i.9.-i5.9. Af hensyn til yngiende vadefugle ken det ovenvejes,

at grsningen pabegynder noget senere se kapitel 5.2.1.4.


81.

De anbefalede vndier kan dog vaniene betydebig fra an tib an alt

efter de klimatiske forhold Specielt i begyndelsen og slut-

ningen af gnsnIngaperIoden kan den vre fare far optrampning af

torvebunden, sa justerlngen af grsnIngstrykket kan blive nod-

.

Ved vabg af gn2sningstryk kan den dog let apatâ et problem med opv2kst

af trer og buske, idet et "middel" gnsningstryk, sam en

onskvrdig for fastholdelse af en artsnig urtevegetatian, ofte be-

gunstiger etableningen af vedpbanten Mc Vean 1953, Regnell 1979,

Vinthen 1983. Et hardene grsningstnyk kan sandsynligvis holde

vedpiantens stedskud og freplanter nede; men aamtidig vii den vre

stan fare far ovengrsning af urtevegetatianen Vinther 1983. Den-

ved kan planteaamfundet ndres til kun at Indehoide de meat gns-

ningstalende arter.

Figur 38 viser grsningstrykket I relation til det "fionistiake

optimum" aamt etablening af vedplanten. Hvis det teoretiske gras-

ningstnyk, sam giver ophav til det "fionistiske optimum" kaldes x1,

ag det grsningstryk, sam tiilader den maksimale tretab1ening,

kaldes x2, vii det I plejesammenhng vane vigtigt at kende fonhol-

det x1:x2. Hvis x1>’x2 ellen x1x2 vii en pleje med grsnings-

trykket x1 pnoducere en relativ stabil vegetation, den en meget

artanig. Hvis x1 og x2 denimod en af samme stenrelse, vii den med

et gnsningstryk pa x1 hurtigt ske en invasion af vedplanter i

kromndet. I aldstnvnte tilflde ben slaning overvejea sam al-

ternativ til grsning, ellen det vii vane nedvendigt at foretage

en manuel rydning af de opvoksende vedpianten hvert 3. - 5. an

Vinther 1983. Farseg med fastatte1se af x1 og x2 i de fonakel-

lige knsamfund vii vre meget enskelige.


!

a

82.

.X2 grazing intensity grazing intensity

Flgun 38. Forholdet mellem grsningstryk og h.h.v. etabiening af

vedplanter a og antal af planteanter b. x1 ag x, reprsenteren

de grsningstryk, den faransager h.h.v. det "fionistiske

optimum" makslmale antal anten og Invasionen af det maksimale

antal af vedplanter.

: Vinther 1983.

*:


5.2.1.4. Henayn til dyrelivet

83.

Ved vegetatianapleje med grssende dyr kan den med enkle midler ta-

ges hensyn til det dyneliv, den en tilknyttet de bavtvoksende eng-

samfund.

I det folgende gives eksemplen pa, hvonledes yngie- og fourage-

ningsmulighedenne for de grasede engea mest kanaktenistlske fugle-

gruppe - vadefuglene - kan begunstiges.

For fuglelivet betyden vegetationens struktur vsentlig mere end

vegetationena artssammenstning Larsson 1976, a. 59. For at opfyl-

de de fleate vadefugies knav til den plejede iokaiitet skal hele am-

ndet vane fri for tner og buake; seiv enkeite fnitstaende pilebuske

kan vinke hmmende pa mange anter Larssson 1976, a. 60 og ben

derfon fjernes.

Farekomst af tuen i vegetationen ag omraden med vnaget vegetation

udgor endvidene en fonudstning for fiere vadefugles ynglemuligheder

Larson 1976, 5. 61.

Tuedanneisen fonegar normalt ved et middel - hejt grsningstryk

aitafhngig af grundvandsforholdene, mens omrden med vnaget vege-

tation kan skabes ved et middel gnsningstryk med kneaturen uden

auppierende gnsning med heste ellen far. Forekomsten af tuer ag

vraget vegetation kan dog let vre I modstnid med den botaniske

m1stning. Det ben derfor i hvert enkeit tiif1de vurderes meget

noje I hvon hej grad vkstbetingelserne for eventuelie sj1dne

planter fanninges for at give vadefuglene optimale yngiemuligheden.

Det en meget vigtigt for vadefuglenes fonunageningsmuligheden,.at

gnsningen af enge, den stoden op til abne vandfiader, foregan helt

ud til vandkanten figur 39. Den vegetationsfattige zone, den dannes

mellem land ag vand, udger et godt fourrageningsomr&de for de

fleste vadefugie og ma betragtes sam en af fonudsetningerne for et

vanieret fugleiiv Larssan 1976, a. 60, 71-72 Ved pleje omknIng

vandhullen, seer og bangs aiob vii et omrade fungere optimalt sam

fuglelokalitet, hvis fordelingen mellem biatopstyperne vandaneal,

rersump og eng en ca. 1/3 til hven Ferdinand 1980, s. 274. FIgur

40 viser 2 eksemplen pa pleje efter disse faraknifter. Ved grasning

helt ned til bredden af seer og vandlob kan den dog opsta


84.

fare for forunening og nedtrampning af brinker. Afgrnsning af

grsningsfolden ben denfon avenvejes noje I hvert enkelt tilfide.

BETAD STRANDZON

OBETAD STRANOZON

Figur 39. Grsaet og ugnsset vegetationszane ved overgangen mellem

eng og vandomrâde.

Lanssan 1976.

Da vadefugiene en jordrugende, en deres reder, g ag unger ret

udsatte far kreaturernes tramp. Grsningspeniodens start ben den-

for faststtes saledes, at odeiggelsenne buyer mindst mulige

kombineret med, at vegetationen ikke buyer for hej. Ud fra disse

betragtningen vii en grsning med begyndelse ca. l.6.-iO.6. vre

at foretrkke Larasan 1976, a. 72. Dette tidspunkt giden for

Skne, men kan sandsynligvis ogsa overforea til danske forhoid.

Hvoniedes, den ved pleje med grssende dyn kan tages hensyn til ov-

nige dyregnuppen, en endnu vanskeligt at afgore.


4.


B

A

85.

Flgun 40. 2 eksemplarer pa grsningsplejeomkning et vandhul og

langs en a. øverst A dominerer den naturlige vegetation, og nedenst

B en den kreaturgrsning bangs en del af bredden. Ved grasfling

helt ned til bredden foroges fonunageningsmulighedenne far bl.a.

vadefugle og nder.

Ferdinand 1980.


86.

5.2.1.5. Praktiske ag ekonomiske prablemen. -

Grasningspieje I fredede knamraden nummer en rkke pnaktiske og

ekanamiske .

5.2.1.5.1. Anskaffebseafdyrene.

Den ferste fonudstning for gennemforeise af plejen en, at den

kan skaffes et tilstrkkeligt antai dyr. I stats- amts- el

len kommunalt ejede omnaden kan amnaderne stlbies gratis ellen

meget billigt til radighed for omkningboende landmnd mod gnsningspligt

med et nnmere fastsat antal dyr. Det fastiagte an-

tal dyr skal dog lobende kunne reguleres. Eventuelt kan amt ellen

statsskovvsenet vre behjlpeiig med opstilling af hegn. Prabiemet

med anakaffelse af dyr fna private landmnd kan eventuebt loses

ved at halde "amtskoer" ellen "statskoer". Disse kan da sttes md,

hvar den en akut behov for pleje.

Forsog pa overdrev han vist, at en kodkvgspraduktion kan genes

nentabel i stare sammenhngende arealer Stenbk et al 1980. Den

en savidt vides ikke foretaget lignende forsog I vadamnaden; men

et stonstiiet statsligt ellen amtsligt kvghold vil maske pa lngere

sigt vre den billigste, form fan pleje med gnssende dyr.

I pnivatejede fredede kn vii den bedste loaning vre at lade de enkelte

ejene af omnaderne serge for en fortsat afgrsning. Denne afgnsning

ben I she nye fredningskendelsen Ideelt set fastlgges

ved et bestemt antal dyr med mulighed for lobende at kunne

justene dette antal. Eventuelt kan den suppleres med slaning.

Ved samarbejdsvanskeligheder med ejeren, hvis ejenen ikke nader over

det tiistnkkelige antal dyn, ellen hvis grsning ikke bngene en

rentabelt for ejenen, ma de amtsiige myndigheder gnibe md. De kan

sa foretage sig et ellen flene af folgende sknidt:

1 vre behjlpelig med opstning ag neparening af hegn 2 fonpagte

ellen kobe arealet og derefter stille dette til nadighed for am-

kningboende landmnd til grsning mad en billig leje ellen gratis

3 udfone slaning sam supplement ellen eneste pleje.


5.2.1.5.2. Indhegning

87.

lii hegning for ungkreatunen en det tilstnkkeligt at benytte et

totthdet hegn Buttenschen 1981 med glatte, stromferende trade.

Afstanden mellem he.gnsstolperne ben vre ca. 4m.Den everate trad

bor vre i en hojde af ca. 100 cm og den nedenste ca. 60 cm oven

jordovenfladen. Ovnige hegnatypen til ungkreatuner og malkekoer

vises pa figur 41, og omkostningenne til de viste hegnstyper angiyes

i tabel 8. Indhegning til heste knven generelt svnere hegns-

stolpen og hejene hegn. Hegnet kan afstives med vandrette stolper.

Hvon en enkelt hest gn i samme indhegning som kneatunerne, en det

dog ikke nedvendig med opstning af andet end kneaturhegn, blot den

en nigeiigt fader og hyppige tilsyn.

0pstning af hegn kan evnetuelt udfenes som beskftigelsesarbejde

for unge anbejdsiese.

5*4. 1 , 5 .3. Parasitproblemer.

I k2r og andre fugtigbundssamfund en de gnssende dyn snligt ud-

satte for parasitangreb samt andre sygdomme. Fn og kvg en mere

udsatte end heste Bjunholm 1978. Af panasitter pa kreaturen kan

nvnes Ostentagla ostertagi, levenikte, og lungearm. Endvidere kan

yverbetnde1se forekomme has keen og kvier.

Fan angnibes dels af panasitterne Ostertagia, Nematodirus og Moniezia,

mens fodrd kan angribe alle grssende dyr I vadomr&den.

Sygdommene en nrmene beskrevet af Kommittên for ekonomisk landskapsyard

1975, s. 59-60 og af Buttenschon 1981.

Det en dog muligt at fonebygge og behandie disse sygdomme uden

nvnevrdige ekonomiske tab. Sam en generel negel ved fonebyggelse

af panasitangreb en det vigtigt aldnig at lade ldne dyr grsse pa

anealen, sam senere skal benyttes af kaive, den pabegynder deres

ferste gnsningssson Fnycklund etab.l975. Ydenligene oplysninger

om forebyggende og helbnedende midler fs I Buttenschen 1981, Kom-

mitten for ekonomisk iandskapsvard 1975, a. 59 - 60 samt Steen et

al. 1972, S. 18-20.

5.2.1 .5.4. GedskninQ.

I fnedningskendelser en den ofte pnoblemer ved faststtelse af

gedskningsbestemmelser. Hvis landmndene skal foretage en gns-

nlngsdnift af et fredet vadomrade, vil de sdvanligvIs vre inte-

nesserede I at gedske for at oge gr2sningsudbyttet. En sadan egning


Yttersiangsel.

A. 2 taggiradar, övre el

förande. 4 m mellan

siolparna.

B. 3 taggiradar. 4 m me!

lan stolparna.

C. 2 taggtrôdar + slana.

3 m mellan stolparna.

Valigata:

D. 2 sldta trJdar, övre el

förande. 5 m mellan

stolparna.

lnnerstangseL

E. 1 skit trad, elforande.

8 m mellan stolparna.

F. 1 :aggtrad, elförande.

6 m mellan stolparna.

G. 2 taggtrâdar.

6 m mellan stolparna.

#‘-*

M_4 Jr 4- ‘-

.1I._ .. . . S j

L

-i;:

L

- - -

.11

- - n-

t]I

100

I 60

110

80

50

ii’ i:

-... " ‘5- M. Sb’ . t *

L .- - a-.

J1__ab__ if lE t

50

100

60

‘- 80

80

- 100

Figun 41. Forskellige hegnatyper til kreaturer.

Fryckiund et a! 1975.

:

60

Siolpar

a pris,

Typ kr

anlägg-

ningskostnad,

kr

slanor

aniägg-

ningskostnad,

kr

Obehandlade siolpar, varaktighet 4 dr

A 3,00 78 55

B 3,00 78 81

C 3,00 102 504

D 3,00 63 92

E 2,25 29 17

F 3,00 51 28

0 3,00 51 54

Tryckimpregnerade stolpar, varaktigh

A 5,50 143 55

B 5,50 143 81

C 5,50 187 504

D 5,50 116 92

E 4,50 59 17

F 5,50 94 28

0 5,50 94 54

label 8. Omkostningerne

viste hegnstyper. Pniser

I svenske kr.

Frycklund et al 1975.


89

sken af 2 ârsager. For det fonste stiger vegetatIonens prirnnproduk-

tion, og for det andet ndnes den flonistiske sammenstning af vegetationen,

saledes at de bedste grsningsarten gnsser fnemmes, og

"ukrudtet" mlndskes Duffey etal 1974, a. 201.

Fonskellige forseg han belyst effekten af gedningstilfensel herunden

specielt tilfonsel af kvlstof. Steen et al 1972 s. 11 han pa-

vist en stigning I pnimrproduktionen I kr pa ca. 10 kg. terstof/ha

ved en gedningstilforsel med 1 kg kvlstofgedning/ha.

En "normal" tilfersel af uorganisk kvlstof pa meliem 700 og 1000

kvistofenheder/ha pr. an vii huntigt, og ofte indenfon 2-3 an

nesultere i en gnsdomineret vegetation, sam ofte kun bestâr af 1-3

arten Duffey et al, 1974 s. 173 ‘og 201. En sdan vegetation en

uden botanisk interesse.

Resultater opnaet af Davies 1969 viser, at en tilfersel af staldgedning

ca. 20 tons/ha pr. an i 7 n han en tilsvarende effekt som

nen kvistofgodningNH42 SO4, idet grssennes procentvise dkning

eges kraftigt pa bekostning af unterne.

Steen 1954 a. 68-74 han udfent et l2-anigt godskningsfonseg I en

vegetation, den apnden fra ovendnevsgetation tii en fugtlg Mace-

Bunke Deschampsia caespltosa - vegetation. Heie fonaegsomnadet

blev afgrsset. Resultatenne fna dette gedsknlngsforsog visen, at

effekten af kvlstof kunstgodning pa vegetationen en meget afhn-

gig af, hvilken form det tilferes pa.

En tilfersel af 800 kg kalksalpeter Ca NO32 pr. ha am anet gay

saledeskunen svag ndning af artssammenstningen og bevirkede sam-

tidig en svag stigning i jordbundens pH. En tilfensel af kvlstof

som amonlumsubfat NH42 SO4 I en mngde af 600 kg/ha pr. an,

resulterede denimod I en meget gennemgnibende ndning af flaraen

med en neduktion af artsantallet pa ca. 65%. Mossenne forsvandt

fuldstndIgt, untennes antal faidt fra 19 til 3, og gnssenne Al-

mindelig Hvene Agnostic tenuis og Mose-Bunke Deschampsia caespitosa

fik udpnget dominans. Endvidere faldt jondbundens pH fra

5,3 til 3,9.

Selvom tiiforslen af kvlstof i form af kalksaltpeter i ovennvnte

fosog kun havde en ninge effekt pa vegetationen, en dat vIgtigt at


90.

sla fast, at den pagbdende vegetation i forvejen udebukkende bestod

af uhyre almindelige anter, den en karaktenistlske fan lokall-

teten med et meget hojt grsningstryk. Da grsning ved et hojt

grsningstryk ofte en den mest betydende miljefaktor Steen 1956,

S. 116, en dette sandsynllgvis ansagen tii den beskedne vegetationsndning

ved tilforsien af kalksaltpeter.

En godningstilforsel pa meget fugtige omraden han ifeige Lareson

1976 5. 41 kun en ninge effekt. Mose-Bunke Deschampsia caespitosa

begunstiges en smule, men en eget produktion ellen forbedning

af gnsningen en den ikke tale om.

Ovenst&ende resultater viser, at i fnedede kr savel som i andre

grsningsanealen, som plejes ved gnsning ellen heslt pa grund

af deres bataniske vrdIer, ma udbyttet I form af he ellen

tilvkst hoc kreatuner betnagtes sam noget sekundrt i for-

hold til de biologiske intenesser.

Ved gnsning ellen hosit vii den fjennes nningsstoffen fra

plantesamfundet. Den vii dog i en via udstrkning ske en en-

statning af disae nningsstoffer via dyrenes ekstrementer, nedben,

grundvand, oversvemmelser og kv1stoffikserende planter. Hvarvidt

den sker en nettofnafonsel af nningsstoffer en dog vanskelig at

afgore genenelt, men sandsynligvis vil det forekomme I kr, den

plejes ved sianing 1-2 gange aniigt se kapitel 5.2.2.4. Gedskfling

af k2r i plejesammenhng ben derfar undgas, indtll problem-

stiilingen en bedre klariagt.

Det en derfor enskeligt, at den etableres forseg, den bebyser

tenvebundens indhold af nningsstaffer, dens mgtighed samt ef-

fekten af godningstyper og disses koncentratianen pa artssammenstningen

I forskeliige krtyper, den plejes ved heslt elier et

maderat .

5.2.2. Slni

slaning kan sam kontinueniig piejemetode benyttes til genskabelse

ag/ellen fasthaldelse af engsamfund samt opnethaldelse af natur-

ligt dannede kr.

5.2.2.1. S1aningensPavinknmn p vegetationen.

Slaning en betydeiig mindre selektiv end gnsning, idet alle plan-

ten, sam en hejene end slaningahojden, vii pavirkes.


91.

Denne pavirkning bestar I fjernelse af plantevv, og alt eften

de enkelte planteantens monfologiske udviklingsstadlum pa sla-

nlngstidapunktet fjernes felgende plantedele:

1. Vissent plantemateniale

2. Fotosyntetisenende p1antevv

3. Fertile skuddele

Planter, sam pa sianingstidspunktet allenede han fuldendt biomst-

ring og frestning og fremstar corn mere ellen mindre visne mdi-

ylder, pavmnkes kun I ninge grad af en slning. Denlmod vii arten,

den fraferes fotosyntetisenende plantevv ag/ellen fertile

skuddele, pavmnkes i betydelig storne grad.

Arter, sam ved deres vkstfonm enten undgn ellen tâler slaning,

pavirkes minimalt.

Udover de enkelte plantearten pavmrker sláningen ogsa plantesamfundet

sam helhed, idet den fjennes en del nningstoffer via

det afslaede mateniale Tamm 1956, iige som ophabningen af for-

ne vissent plantemateriale mindskes Larsson 1976 s. 35.

-.

2 * 2 . 2.Sláningseffekt.

Den flonistiske sammenstning I hesltenge en prImrt et resul-

tat af’, hvanledes sinIngen en blevet udfert I tidens lob, idet

den natuniige selektion har begunstiget de arter, corn en tilpas-

set tii de forskeilige slaningsmetoder. D.v.s. at en star del af

de forekomrnende anter producerer det maksimale biadareal tidligt

pa aret og fuidender biornstning, frestning og fnospredning for

slaningen foregar Duffey et ai 1974, a. 192. Arten med en sen

opv2kst og blornstning sam f..eks. Levenunt Parnassia palustnis

begunstiges dog ogsa af en slaning,der han fundet sted tidligere

pa aret. Andre artersorn f.eks. Tnvlekrone Lychnis flos-cucuii

og Bidende Ranunkeb Ranunculus acnis en narrnabt I stand til at

bbornstre to gange pa et an Duffey et al 1974, a. 192 og begunstiges

derfor ligeledes af en slanlng.

Slanlngseffekten afhnger pnirnrt af felgende 3 faktorer:

1 . slanmngstldspunktet

2. Slanmngshejden

3. sianingsfnekvensen


92.

Slaningstidspunktet en en meget vigtig faktor fan flora og

vegetatlonsudvikiIngen. Vedslanlng sidst I juli. - ferst I

august han de fleste knplanten blornstret og sat fre. En tidligere

slaning vii derfor f katastrofale folger for mange arters

konkurrence- og spredningsrnuligheder Lansson 1976 s. 36.

Figun 42 giver et eksempel pa 2ndning af biomasse og fnologi

udseende i lebet af en vkstsson has 6 piantearter den en

hjemrneherende i enge.

.

80

Apr May .Kin JiJy Aug Sept Oct Nov Dec

4

, , , , 5

nun Fbwer r:IFk,..erig r-nts

LLWJ -- buck ‘eaves

Figur 42. /Endrlng af biomasse og fnologi udseende I

lebet af en vkstsson has typiske engplanter sam 1.

Almindeiig Star Canex nigra, 2. Hinse-Stan Carex

panicea, 3. Moae-Bunke Deschampsia caespitosa,

4. Red Svingel Festuca nubra, 5. Bidende Ranunkel

Ranunculus acnis og 6. Eng-Rapgrs Poe pratensis.

Duffey et al 1974.

1+2

3

1

6


93.

Det sea af flgunen, at en sianing pr. 1/8 vii tiliade Aim. Stan,

Canex nigra og Hirse- Star Carex panicea at fuldende blomatning

og frostning, mens Mose-Bunke Deschampsia Caespitosa., Rod Svingel

Festuca rubra ag Eng-Rapgra Poa pratensis Ikke fan mulighed

for at stte fro. pa ingere aigt vii en sianing d. 1/8 saledes

begunstige de to Canex-arter samt andre tidiigtblarnstrende planter

frem for de 3 gnsser og andre sentbiomstrende anter. Denne beguns-

tigelse skyldes bade de tidligtblomstnende artens mulighed fan re-

generation ved fro Larason 1976, a. 7o, men ogsa en genenel svk-

keise af de sentblomstrende arters vkst.

Det en dette f’aktum, den udnyttes ved pleje af knomraden. Ved at

vige et besternt slaningstidspunkt ken man bestemme hvilke arts-

gruppen, den skal begunstiges, og hvilke, den skal svkkes. Ved

sianing uden for vkstssonen kan den denirnod tearetisk set op-

netholdes en status quo i planternes konkurrenceforhold ved at far-

hindre en torveakkumulening.

Slaningshojden en iigeledes af star betydning for hvilke enter,

den spares og denmed begunstiges ved en slaning, ag hvilke arter

den svkkes. Ved en "normal" slaningshojde pa 5-la cm over jardov-

enfladen Elveland 1975, a. 24 begunstiges kun de lavestvoksende

urterog haivgrsser samt de knybende grssen. I plejesarnmenhng en

det denfor vigtigt at have kendskab til hver enkelt lakalitets md-

hold af sjldne arter samt disses udvikiingsstadium pa slaningatids-

punktet. Ud fra et sadant kendskab kan slaningshejden derefter fast-

lgges.

slaningsfrekvensen en ifolge Godwin 1929 a en vsentlig faktor til

regulening af et knsamfunds vegetationsudvikIing. Jo hyppigere et

samfund alas, desta hurtigene fonegan vegetatiansudvikiingen mod et

slaningsbetinget I

Dette forhald ken benyttes ved pleje af tilgroede engsamfund. Lana-

son 1976 a. 66 angiver saledes slaning 2 gange am aret tilpieje

af engaarnfund under tilgnoning med Almindelig Mjedurt Fllipendula

ulmania ..


94.

Generelt han slaning folgende effekt pa vegetatianen:

1. Antaiiet af unter ag det totaie antal enter en betyde-

hg hojene i slaede amrader end i upavmrkede Lanssan

1976 a. 36.

2. Sammenlignet med gnsning begunstiger slaning I hejere

grad unten frem fan gnasen Tarnm 1956, Lansson 1976,

S. 39.

3. Slaede amrader en genenelt mere stabile end grssede.

Denne stabilitet en sandsyniigvis en konsekvens af en

hand kankurrence meilem pianterne am iys, vand og n-

ningsstoffer. Det bevinker, at de allenede etablenede

planter favonisenes i fonhald til etablening og opvkat

af’ fnopianter Tamm 1956.

4. Siaede omnaderer ret jvne og mangier start set tue-

dannelser Larsson 1976 s.36.

5. Slaning hindner ef’fektivt etabiening af vedplanter

Larsson 1976, a. 37.

5. 2.2.3. sianing af krsamfund.

Nan slaning anvendes til kontinuenlig pieje af kr skal slaningsme-

taden i hvert enkelt tiiflde tilpasses efter den kntype, den skal

piejes, farekarnst af sjldne arter samt hvor iangt en eventuel til-

graning en fremskreden. Denne tilpasning foretages ved at vaniene

sianingstidspunktet, slaningshejden og sianingsfrekvensen.

5.2.2.3.1. Ene.

Ma1stningen far engene vii i de fieste tilf1de vane at genskabe/

bevare en iavtvoksende antsnig vegetation, sam afte indeholder 1-

f’iene sjldne plantearter.

Da den findes rneget f erfaninger m.h.t. de enkelte planteartena re-

aktian pa gnsning og alaning, ben de lakaiiteten, den en udfonmet

af hoait, piejes ved slaning I samme farm og udstrkning corn tid-

ligere. Hvis sadanne aplysninger mangler fan en konkret lokalitet,

ellen hvis slaning af praktiske ag/ellen okanamiske hensyn skal

erstatte grsning corn pleje, kan sianingsmetoden faststtes ud fna


95.

generel kendskab til tidligene iandbrugsrnssig drift se kap. 4.2.2.4.

samtidig med, at der tages srskilt hensyn til eventuelt fonekommende

sjldne arten.

Ill vedligeholdelse af et erigsamfund ken slaningstIdspunktet far-

sogsvis sttes til Ca. 1/8. Dette sikner, at de fleste lavtvok-

sende unten han blanistret og sat fre, og slaningen her idette tilflde

til formal at fasthalde de eksisterende konkurrenceforhold I

plantesarnfundet

Ved fonekomst af sentblomstrende sj1dne enter ben slanlngshejden

indstilles saiedes, at disse anten spares, ellen det ken ovenvejes

at ala lokaliteten en maried senere, eller tidligere.

HvIs lokalitéten pnges af hejtvoksende ajldne arten f.eks. But-

biamstnet Sly Juncus subnodulosus med indsiag af lavtvoksende

ajldne anter f.eks. Mygblomst kipanis ioeselii, kan lokaliteten

pnimnt plejes med gnsning,og slaning ben kun udferes ca. hvent 3-5

an sam supiement se piejeplan for ekstnernnigkn ved Tved.

slaningsfnekvensen ben tilpasses tiignoningshastigheden I de enkelte

engsarnfund. Generelt foneliggen den meget f oplysninger am disse

tiignaningshastigheder, men den findes eksempler pa meget hurtige ye-

getationsndninger I overgangsnigkr Regnell 1979, Winther l98o b

ag I ekatnernnigkr Tyler 1975. Hvad angar fattigkrene fanegan ye-

getationsudviklingen I gns/urte vegetationen sandsyniigvis noget

langsarnmere end I nigknene. Den findes dog sa vidt vides ingen un

densegelser, den belyser dette forhold.

Lanssan 1976 s. 7o anbefaier genenelt slaning 1 gang am anet, mens

Elveland 1978, a. 74 mener, at en slaning hvert 2. an oftest vil

vre tiistnkkeligt til vedllgeholdeiae af plantesamfundene. Fonele-

bigt kan det fonsegsvis anbefales at sla engaamfundene af felgende

krtyper 1 gang am aret:

1. Tapagene overgangsfattIgkn, sam Ikke en af hngesk-typen.

2. 0verganganigkr.

3. EkstremrIgkr.

Denimad vii det sandaynllgvls vre tilstrkkeiigt at ala felgende

krtyper hvert 2. an.

1. Topagene ekstnemfattigkr, sam ikke en af hngesk-typen.

2. SolIgene ovengangafattigkr.


96.

Vegetatianen I ekstnemfattigkr og overgangsfattigkr afhange-

sk-typen en ikke betinget af nogen Udnyttelse ag aptrder derfor

ikke sam engsamfund.

Hvis den en tale omrestaureq afengsamfundunder tilgroning

med hejtvoksende unter, vii en sianing 2 gange am anet ca. 1/7 og

15/9 kunne benyttes tli en dinekte bekmpeise af disse urter. Den

ne alaning ben fonsegavis kun udferes I et an, hvoneften den fort-

sttes med slânlng 1 gang am aret ca. 1/8.

. 2 . Natur1tudviklede krsamfund

Maistnmngen for disse plantesamfund vil ofte vane en natunilg ye-

getationsudvikling, og i aa fald akal disse kr selvfelgelig ikke

piejes ved slaning.

Hvis malstningen denimod en at bevane et bestemt plantesamfund,

ken slaning forsogsvis udferes uden fan vkstssonen omkring

15/la - 1/il hven 2. - 5. an. Ved denne slaning soges at hindre en

ydenligere tonveakkumulening, saiedes at de fonekommende konkunnen-

cefonhold I plantesamfundet teoretiak set hoides konstante.

5. 2. 2. 3. 3. Redskaben

Redakabenne den benyttea til sianing af krsamfund en gennemgaet I

kapitel 5.1.3.1.

Z4B.ebandlinqaf det afslãede mateniale

Hvis det afslaede mateniale fan by at blive liggende vil

1 materialeta f’yslske skygningseffekt pavinke

‘ den undeniiggende vegetation,

2 matenIalets nringsataffer tilbagefenes til

jandbunden.

Duffey et al. 1974 s. 195 beskniven, at et lag af afslaet

plantemateniaie bevlnker, at den underliggende vegetation guinea

og eventuelt den. Hvia det afslaede mateniale denimod fjernes, vii

den ske en fjennelse af nningsstaffer fra plantesamfundet.

Hvorvidt den natunligt sker en fuidatndig eratatning af de frafer-

te naringsstaffer se kapitel 5.2.1.5.4., hvor store mngder


97.

nningastaffer den skal fjernes, for vegetatlonen pavlrkes, ag hvar-

dan vegetationen evt. pavinkes ved en udarmning af jandbunden, en

start set ukendte.

Erlkason et al 1976 kan dog fremvlse resuitaten fra et 2a’anigt

foraeg med sianing, sam delvlst kan bebyse prablemet. Sianingen

biev udfert 2 gange am anet pa en eng, sam tidlIgere van blevet

grsset I flere hundnede an. Engens jordbund bestod stedvis af sand-

jard og stedvis lerjard, og begge disse jarclbundstypers indhold af

nningsstoffen blev sammenlignet med et neferenceomnade, der fik

lay. atgro til.

Jandbundens a-la cm. dybde indhaid af nningsstaffer i. det slaede

areal fnemvIste folgende pnocentvise forskelle I farhold tll det

upavirkede aneal:

Sandjard Lerjord

TatalN ÷ 7% ÷ 5%

TotalC + 2% + 2%

TatalP +12% ÷ 5%

TotalK ÷ 5% ÷23%

Lettiigngelig P + 12 % ÷ 28 %

LettI1gngeiig K ÷ 45 % 33 %

Lettilgngelig Ca ÷ ia % + 7 %

Lettilgnge1Ig Mg ÷ 12 % + 19 %

Dette tab af nningsstaffer kommer dog kun delvist til udtryk I

heproduktionen figur 43. Af figur 43 ses en svag nedadgaende

tendens I heproduktianen pa sandjard dominans af Fare-Svingel

Festuca avlna, mensen sadan tendena ikke kan spores pa len-

jonden daminana af Aimindelig Hvene Agnostic tenuis med hyppig

forekamst af Mase-Bunke Deschampsia caespitosa, Arsagen til den

manglende nedgang i produktionen pa lerjord skyldes dog sandsynilgvia

en stonne udgangspulje af nningsstoffen I jondbunden, samt

en naget hojene gnundvandsstand.

Ovenstaende fonsog han desvnre Ikke behandlet vegetationens even-

tuelle kvalitative ndninger sam felge af nningsstoftabet. Teore-

tick set ken det vise slg at vre nodvendigt at tllfere godning

I en ellen anden farm tli et piantesamfund, den udsttes for en an-

hg slaning. Sam nvnt i kapitei 5.2.1.5.4. vii en "normal" god-

nIngsmngde tilfert iform af kunstgodnlng ag staidgednlng dog ne-

suitere I en ndnIng af iegetatianssammenstningen.


T k/ho.

1000 -1&I

9

7

S

lj

3

.1

I

too-W

7

S

V

3

‘I

I

98.

SNDJOR.D

LELJOLD

rA/Arvr

. I

I

S

S t *,

1q5u I

‘V

U I I

I, , I,, od

/s,

‘:‘ ‘ *‘ ‘-‘ . ‘.75

GJsI.,’

sk,t

k

Figun 43. Udbyttet af ho I en peniode over 20 an I en gedsket

og Ikke gedsket Fare-Svingel Festuca ovine - vegetation p

sandjord overst samt I en godsket. og ikke gedsket Almindelig

Hvene Agrastis tenuis - Mase-Bunke Deachampsia caespitosa -

vegetation p lenjard nederst.

Eniksson et ai 1976.


99.

Forsog fra en averdrevsvegetation viser, at en tilbagefensel til

plantesamfundet af det slaede matenlale I torret og findelt form

ikke pavlnker artsammenstningen Duffey et al 1974, s. 195-196.

Denne metode en dog bade tids- og arbejdsknvende.

Slaning med en slagleklippen bevirker en ojeblikelig findellng

af piantematenielet, som derved buyer let nedbrydeligt og ikke

bevinker nogen tonveakkumulening Larson 1976 s. 79. Hvanvidt

denne metode ndrer vegetationssammenstningen vides dog ikke.

Ved at lade et omnade ligge unert hen f.eks. hvert 4 an ken den

ske en via erstatning fan et eventuelt tab af nningsstoffer, oçj

endelig ken en begrnset tilfensel af staidgedning ellen kunst-

gedning evt. komme pa tale.

Eridnu en det dog umuligt at give retningslinier far en sadan tilfersei,

idet nodvendIgheden af disse erstatnlnger sandsynligvis vaniener fan de

fonskellige kntypen. Forseg pa dette felt en meget onskelige.

Indtil videne ma det derfon anbefales, at det afslede mateniale fjennes

fra det plejede omrade og slges, bnndes, deponeres ellen korea bont.

Fjerneisen af matenialet ben ske inden far 3-4 dage eften afslaningen.

Hvis en fjernelse af matenialet ikke en gennemfoniig af praktiske ellen

ekonomiske ansager, kan det br2ndes pa iokaiiteten efter retningslinier

givet I kapitel 5.1.1.4.

C 5.2.2.5 . Prat oçkonomiake,prob1emer

Pieje af fredec[e kzeromrader ved slning giver generelt betydelig frne

praktiske pnablemerendpleje med grssende dyn. Denimod ken den let op-

sta ekonomiske problemer, specielt ved pleje af atenre knomrader. Ved

siáning af stonre omrader vii manuel alaning vane en nsten uoverkammeiIg

opgave, selv am sianingen eventuelt kan udfones I forbindelse med arbejds-

ieshedspnojekter. Keb af en avanceret slaningsmaakmne vii derfor ofte vane

en nedvendig inveatening, sam dog sandsynligvis virkelig kan betale sIg.

Med hensyn til pnoblemer vedrerende gedakning er disse behandlet i kap-

itel 5.2.1.5.4. og 5.2.2.4.


100.

5.2.3. Efterr,ydni.ng af trerog buske

I tiifide af opvkst af buske og tnen fropianter, rodskud, stubskud er

detnodvendigt at foretage en efterrydning af vedplanterne ca. hvent 3. -

5. an. Rydningen fanegar manuelt ellen maskineit alt efter farholdene se

kapitel 5.1.1..

Denne form for rydning en aktuel I alle mosetyper, den ikke plejes kontinu-

erligt ved slaning. Hvis den en tale om nodskud fra Bvneasp Populus tnemula,

kan den farsogsvis proves med slaning 3-4 gange om anet. Det bedste

tidspunkt for nydningen en lige eften lovspning se afsnit 5.1.1.2.,

men en efterrydning pa dette tidspunkt ben kun udfenes manuelt af henayn

til det forekammende dyrellv. Maskinelle metader ben kun anvendes I yIn-

terhalyaret og heist I peniader, hvar tervejarden en bundfrossen.

5 .2.4 . .Jordbearbej dnin.g

DIsse indgreb kan fanetagea pa lokallteter hvar den ideelie pleje en gras-

nlng, men hvon gnssende dyr ikke kan fremskaffes, og siáning derfor enstatter

grsning. Ved at vende torven ellen hakke I jandbunden kan dyrenes

tramp simuienes Elveiand 1975. s. 68. Tldspunktet kan vane cc. rnidt

I maj maned Elveland 1975, a. 67. Metoden en dog meget tidskrvende og

vndien af den noget tvivlsom. Hvis indgnebene fonetagea, ben det kun vre

pa fonaegsbasis, da iangtidseffekterne en ukendte.

afpljernetoder .

Vaig af plejemetoder skal I hvent enkelt tiifide tnffes ud fra det hay-

edaynapunkt at opfylde maistningen for omradet pa bedst mulige made. Det-

te gores ud fna en vurdening af vegetationstypena opataen, artssammenst-

ning, sanbarhed, eventuelle tIdligere udnytteise, tilgnoningsstadiet, ba-

kailtetens fugtighedsforhoid og stornelsen. Endvidene ben den tages meat

muligt hensyn til lokalitetens dyreiiv. Dernst ma det vundenes, am den ide-

elie pieje en pnaktisk gennemfonlig inden for de rammer, den gives af ejer-

farhoid og de praktiake og ekonamiske midler, den en til radighed. Det en-

delige vaig af plejemetode vii aaiedes afte blive et kompromis, men bade

den ideelle metode og den vaigte metode ben angives I plejeplanen. De unik-

ke maaeamraden ben dog altid plejes efter de ideelle metoder.

Vaig af piejemetode ben ikke vre bindende far lakalIteten. Det ben hele

tIden vane muligt at kunne juatene plejen, eftenhanden sam den genes nye

erfaninger.


5.3.1. Igangrttelse af plejen

:ina.

Igangsttelsen af plejefonanstaitningenne beatemmes ud fra lokalitetens pie-

jebehov,som igen vundenes ud fna omnadets malstnIng, hastigheden af vege-

tationsndninger,omfanget af tilgnoning aamt iakalitetens videnskabeiige,

histoniske, nekneative, undenvIsningsmssige og stetiske interesse. Den

ken opatillea felgende tnetnins-skala Regneli 1975, s. 17tii pnianite-

ring ef Igangatteise af plejen:

1. Meget pnessenende. Indgrebene ben fonetages

inden far de nste 1-2 an.

2. Pressenende. Indgrebene ben foretages indenfon

3-5 an.

3. Mindne pnessenende. Indgrebene kan fonetages

ved passende lejlighed. Dog inden for

boar.

For den fanetages nogetpiejeindgreb, en det dog vigtigt, at den fareliggen

en plejepian far bokaiiteten, henunden ogsa vegetationsanalyser og evnige

besknivelser af lokaliteten.


6 . RETABLERINGSMULIGHEDER

6.1 Generelt.

102.

Den findes idag kun meget f resultater, den belysen muligheden

for at gnibe md I en vegetationsudvikiing ag genskabe et tid-

ligene udvikiingsstadium. I de tilf1de, hvor en egentlig pleje en

sat igang, en den ikke faretaget analyser for ag efter plejen, og

resuitatet en udelukkende basenet pa subjektive sken.

Genenelt vii mullgheden for retablening afhnge af, hvor langt

fremskreden tilgraningen en kommet. Hvis piantearterne fna

det enskvwrdige udviklingsstadium stadig en til stede, vii

mulighederne for netablening af vegetationstypen vre nelativt

gode Regneli 1976. Arternes populationsstenrelser antal individer

Sf de enkelte arter kan dog i lobet af tilgroningspnocessen vre

faldet til sa knitiske nlveauen, hvar naturlige bestandssving-

finger ken bevirke, at nogle af disse enter udder pa lokaliteten.

Hvor stor en arts bestand skal vane for at kunne neproducene sig

selv kendes ikke; men den svinger sandsynligvis fna ant tii art.

Det en derfor vigtigt, at den ejeblikkeiig pabegyndes en mãlrettet

pleje af et ornrade under begyndende tilgroning, hvia mal-

stningen en at bevane det fonegêende vegetationsstadiums plante-

og dyrearter.

I tilflde af at en planteart en fansvundet fna en lokalitet, kan

det dog stadig vre muligt at genskabe en population, enten hvis

den findes spiningsdygtige fro fra den pagldende ant i jondbunden,

ellen hvis den findes andre lokaiiteter i nnheden, hvorfra

den eventuelt kan ske en spredning.

Hvan lange plantennes fro en i stand til at bevere spiningsevnen I

en fugtig tonvejord kendea ikke, og forseg til beiysning af dette

en meget enskelige, idet man da yule have netningslinier for, hvor

akut plejefonanstaitningenne vii vane far de enkelte vegetatians-

typer.

De nonmale og maksimale spnedningsafstande samt spredningamaden for

de enkebte arter en iigeledes faktarer af meget stor betydning ved

vundening af muligheden for at retabbene en bestemt vegetatlonsty-

pe med able dens karaktenistiske arter. Kendskab tib isr plantear-

ters spredningsafstande en dog kun meget sparadisk.


103.

I aile tiifide en det dog en forudstning, at den ved pieje

en genakabt en habitat, hvani det en muiigt far de pagldende

arten at etabieres og reproducenes. Spergsmabet, am man skab

"hjlpe" udviklingen ved at genskabe en artspapuiation ved udsaning

af fno ellen udplantnlng af individen fra en tilsvarende

population fra en nrbiggende lokabitet, fartjenen en del over-

vejelser ag dIskusaioner.

Sam det sea af ovenstaende, kendes den i dag intet kankret til

effekten af pbejelndgreb I et tilgroningsatadium. Det vil den-

for vre ef star vigtighed at foretage vegetatianaanaiyser for

og efter plejen, saledes at den ken akabes et enfaningsgrundlag,

den hvllen pa objektive data.

6.2 Hojmosen

Graniund 1932 han paviat en noje kanrelation meliem stagne-

rende hojmasers rendpnafil og omnadeta middeinedbon. Ved at md-

tegne aadanne indealpnofiler og sammenligne disae med de ekaakte

profiler fan de enkelte hojmaser, ken det saledes afgonea, am det

en muligt for en naget apgnavet hojmaaeflade at regenereres As-

blnk et al 1973. Figun 44 vIsen idealpnofIler for atagnerede

hojmosen ved fanakellige nedborvrdier.

cm

100

50

0

I

I

I

I

I

I

I

F’

I

I

I

1

I

I

/

‘I

I

I

I

I

I

/

I

I

/

100 m

Flgur 44. Ekaempel pa randprafiiaf en hojmose Haimegaards Mose

fonsynet med idealpnafiler fan stagnerede hojmaser ved farskellige

nedborsvrdien. I hejmoaena randpnofii sea to torvegrave. ‘

Asbink et al 1973


104-.

En farudstninq fan en regenerening af hejmasen en dog, at det

vandstandsende tenvelag stadig en intakt, eblens ma dette ferst

genskabes Aabink et al. 1973. En rydnlng af en eventuel op-

vkst af vedplanter vii ligeledes vane en farudstning for

genakabelse af hejmasevegetationen. Endvidere ma det papeges, at

sadanne Idealprafllen kun en blevet pavist far hejmoser uden et natunligt

tue - heijesystem se kepitel 4.1.3.

6.3 Kr

Hvad engar mulighederne for retabbening af de netunligt dannede

kn samt engasamfundene henviaes til de genenelle betregtningen i

afanit 6.1. Det en dog en forste fonudatning, at lakalitetena

grundvandsatand stadig en nn jandavenfladen.


7. OPFØLCNING AF PLEJEN,

105.

Ved opfolgnlng af plejen menea en registrening af plejeeffekten,

saledes at det en mulIgt at vundene, om den anvendte plejemetode

skal justenes. Enhven justening af en plejemetode ben i hvert

enkeit tilflde bygge pa anaiysenesuitater I atedet for subjektive

skon. Sadanne resuitaten kan kun fremskaffes ved at foretage ana-

lyser af en lokalitet, bade for og efter plejeindgrebet sttes md,

og det ben vre en regel snarene end en undtagelse, at enhver piejeplan

en farsynet med sãdanne undersogeisen. Specleit I masesamfund

fareligger den et akut behav for registnening af de fonskelli-

ge piejemetoders effekter. Ved opfolgning af plejen vii det for

hven lokalitet vre nimeligt at fokusere pa de vrdier, den han begnundet

en fredning samt pa den tilstand, corn plejen enten skal

vedilgehaide, genakabe ellen modvirke.

Da de fleste kr- og hojmoselokaliteter pnImrt en fredet p.g.a.

botaniske vndier, og da vegetationen udgen grundlaget fan dynellvet,

vil den I det felgende fenst og fremmest bilve beskrevet

nogle botaniske analysemetoder, sam en anvendelIge I masesamfund.

Endvldene amtales kant analyser af andre fonhald, og den henvises

iovnigt til apslagsvrker.

74 Botaniske analysemetoder

Som indledning til enhven botanisk analyse ben den udanbejdes en

artsliste far lokaliteten. Dernst bor lokalItetens fanskeliige

vegetationstyper besknives og indtegnes pa et kant. Besknlveiserne

kan evt. ledsages af fotognafien.

1.1.1 af prevef’lader

De egentlige analyser skal udferes pa penmanente preveflader de

samme flader analysenes an efter an, hvla areal ken vaniere alt

efter hviiken metode, der benyttea.

I hver vegetatianstype ken den udigges 5-10 provefbader "at ran-

dam" udlagt I et koordinatsystem eften en tabel aver tilfbdige

tab. Ud fra analyseresuitatenne ken den for nogle metodens ved-

kammende derefter udregnes en form far "mIddebvrdi" for hver af

de fonekommende arter, ag disse vrdIer sammenllgnes sa for og

eften plejelndgrebet.


106.

Et alternativ vll vane at ud1gge en tnansekt en rkke af pro-

veflader tvrs igennem flere vegetationstypen. De dominenende

ellen sjldne enters fondeling langa tnansekten ken da frematil-

les gnafisk, og sammenlignes for og efter plajeindgnebet.

Figun 45 visen eksemplen pa de to typer af udlgning af preve-

flader.

Figur 45. Eksemplen p udlgning af provefalder I 3 vegetatians

typer.

pa hven lokaiitet ben den ideelt set udlgges en 0-parcel amrade

den ikke plejes, sam analyseres pa lige fod med de ud-

skiite vegetatianstyper. a grund af kranea1ernes ofte ringe

stennelae og inhomogene vegetation vii en 0-parcel dog tit vre

uensket ellen en uden verdi. Det ben vurderes I hvert enkelt til-

flde.

Udigning "at random" transekt

Den ken skelnes meilem 3 pnincipielt fonskeilige anaiysemetaden:

1 Dkningsgnadsenalyser, hvar de enkelte planteartens

dkning vinkelrette projektlon af planterne pa jord-

ovenfladen I hvert provefelt enten vurderes ellen be-

regnes. Resultaterne giver et ojebliksbillede af de

enkelte planteartera dominana I plantesamfundet.

2 Frekvensanaiyser, hvan det blat afgores hvilke arter,

den er rodfstet Indenfor hver enkelt pneveflade. Re-


107.

sultaterne giver et billede af arternes hyppighed I

plantesamfundet.

3 0ptlning af sjldne pianteantens indivlder.

.7 . 1. 2 DkningsQradsanalysen

Den subjektive type af dkningsgnadsenalyse

hven enkelt forekommende plantearts dkning

ag der benyttes ofte en af felgende skalaer

A.

Huit-Sernanden-

Du Rietz

x : 0 - 025%

1 = 0,25 - 6,25%

2 6,25 - 12,5%

3 12,5 - 25%

4 25 - 50%

5 : 50 -100%

Ved ud1gning af permanente pneveflader "at random" ken det for-

svares at beaknive vegetationen ved gennemsnittet af de enkelte

plantearters dkning ved benytteise af skala C, idet denne en

tilnnmeisesvia iiner. Denimod ken alle tne metoden benyttes pa

iige fad, hvis der foretages en analyse eften en tnansekt.

De tre metoden tager praktisk taget lige lang tld at udfere, og den

opereres oftest med proveflader pa lxi m2 ellen 2x2 m2. Metodenne

en bade velegnet I hej og lay vegetation.

LIndquist-dknIngsgnadsanalyaen en mere objektlv, han en hejene

detaljeningsgrad ag en derfar I stand til at kunne negistnere

mindre ndninger I plantearternes dkning end de avenstaende meta-

den.

B.

Bnaun- Blanquet

x : 0-

1 = 1-

2 5--

3 25-

4 50-

5 : 75-

g&r ud pa

inden for

corn vises

C.

,0’

..L,o 1/2 ‘

ID

5%

1 °‘

/0

°‘

0

2

25% 5 10

0I

/ 50%

1O

20

°‘

/0

0’

,o

75% 30 °‘

10

100%

Tabel 9. Eksempel pa 3 skalaen, sam alie kan

subjektive dkningsgradsanalyser.

x

40

5O

60

70

80

90

iOU

at vundene

prove feltet,

pa tabel 9.

°‘

/0

°‘

/0

% °‘

0

°‘

/0

°‘

/0

°‘

/0

benyttes ved


108.

alySeapparatet bestar af en ramme pa lxl m2 + en 1 m lang tvnsteng

med 10 stykken atâltnèd hver med en Indbyrdes afstand pa

10 cm. Tvnstangen piacerea I rammen I en afatand af 5 cm fra

den ene side, og det naterea hvilke plantearten, hver af de 10

staltrade berorer. Dernst flyttes tvrstangen 10 cm, og den sam-

me procedure gentages lalt 10 gange.

Ved at opsummere hvon mange gange en art en blevet berert f.eks.

x-gange facet udtryk for artena dknIngsgrad I dette lxi m felt

I 0/ .x ,o

Lindqulst-metoden en ideel bade til beskniveise af en vegetations-

type og ved undensogelse langs en tnansekt. Af ulemper kan nvnes,

at metoden en mere arbejdskn2vende end de evnige dkningsgrads-

analyser, og metoden en kun envendelig I relativ lay vegetation

under ca. 50 cm.

7 * 1 . 3Frekvensanaiyser

Frekvensanalyser benyttes kun til kanaktenistik af en vegetatians-

type og en uanvendelig ved analyse efter en transekt. Nanmalt be-

nyttes Raunkira enalysemetode hvon cirkler pa 1/10 rn2 udlgges

sam provefladen, og det nateres hvilke arter, den en radfstet

Indenfar hven af de udlagte cirkler..

Hvis en art f’indes I x-cinkler I en vegetationstype, og den totalt

I vegetationatypen en udlagt y-cirklen far anten en frekvens pa

. . 100 %. y ben mindst vane 10. Frekvensen fortller noget am skudttheden

af de enkelte arter. Metoden kan anvendes I bade hoj og

isv vegetation, den en huntig at udfere, men given genenelt ikke

sa gade infonmationen som dkningsgradsanalysen.

7.1.4 Qpt1ling af sjldne planteantes individer

Denne metode ken benyttes hvis lakaliteten indehalder neiativ f

individer af 1 ellen flene meget sjldne plantearter. Vurdening af

reaultaterne ken ofte vre problematlsk, da den ken Indtrffe atone

natunllge bestandssvignlnger se eks. fra Elveiand 1978 s. 69-70.

7.1.5 Valgaf metade

Hvilken metode, den ben benyttes, vii aeivfelgelig vaniere alt efter

‘ plantesamfundets udseende aamt de ekanomlske rammer. Ideelt set ben


109.

Lindquist-dkningsgradsanalyse dog benyttea, hvor det en pnak- -

tisk muligt vegetatianen lavene end ca. 50 cm. Metoden en den

meat objektive og sikneste ag tilleder en umiddelber beregnlng

af gennemanitsvndier. Desuden en metoden ikke I samme grad som

de evnige dkningsgradsanalyser afhngig af, at den samme person

udforen alle malingenne. 0pt1ling af indlvider ben kun blive aktu-

et sam en suppieningtilen af de evnige analyser.

I ovnigt henvisea til Mueller-Dombais ag Elienberg 1974, Chap-

man 1976 og Duffey et al. 1974 for ydenligene oplysningen am

vegetetionsanalyser.

7.2 Analyser af dyrelivet

Sêdanne analyser borisr udfenes pa rnoselokaliteten, sam pnimrt

en fnedet ud fra faunamssige vndien,eller corn ievnlgt indeholder

en speciel fauna. Disse analyser bar dog udfores sammen med vegeta-

tionanalyser. P.g.a. de mange forskellige analysemetoden til forskel-

lige dyneanter omtales ikke eksakte metoden, men .henvises til South-

wood 1966, Duffey et al 1974, Asbink 1975, Enemar 1959 samt

nefenencen den.

7 . 3 . vandstandsmalinqer

I fonbindelse med pleje af vadomnader en gnundvandsstandens hejde

af ovenondentlig star betydning, idet en hoj grundvandsstand en

den fenste fonudstning for bevaning af et vadomnade. Det en den-

for vigtigt bade at kunne feige piejeindgrebenes effekt pa grund-

vandsstandena svlngningen, men ogsâ effekten af eventuelle dnn-

ingen af omkningiiggende landbrugsjarder kan saledes registreres.

lii mâiing af grundvandssvingnlngenne ken den benyttes plastrer

med en diameter pa ca 6 cm. Renene skai vre nigeiigt fansynet

med huller ellen slidser, og ronenea ingde ken vre mellem 1 og

11/2 m alt efter de enkelte lokalitetens grundvandafanhold. Ned-

atning af rorene kan forega ved hjlp af et sneglebor, saledes

at torve- og jondbundena apnindelige struktur bevares.

Rorenea overate kant ben vane ce 5-10 cm over jordoverfiaden ag

farsynes med lag, sa inaekter ag mindre pattedyr ikke falder den.

Maling ef grundvandets fstand tii jordoverfladen foretegea en gang

hver maned f.eks. ved nedsnkning af en karkprap.


8.EKSEMPLER PA PLEJEPLANER.

110.

Sam eksempel pa en pnaktisk anvendelse af de I kapitel 5 nvnte

retningslinier for pleje en den udarbejdet plejeplaner for 4 kr

5. Arhus amt figun 46.

Figur 46. Placening af de 4 knlokaiiteten I Anhus amt.

l=Langemosen. 2Knamrade vest fan Kjelierup Se. 3=Kr

I Hornet Skov. 4Kn pa Kongsere Hage ved Tved.


ill.

Disse plejeplanen viiforhabentiigblive udfont, samtidig med at

den gennemfores vegetationsanalysen bade for og efter piejeind-

grebene. a baggrund af disse analysenesultaten kan den lebende

foretages eventuelle justeningen Sf plejen pa de enkeite lokali-

teter, og I lebet af fâ an vii den fnemkomme resultaten, den kan

bidrage til en eget forsteise af de enkelte plejeindgrebs effek-

ten p forskellige vegetationstyper. Sammenhaldt med andre resul-

tater fra lignende plejeopgaver i andre amten vii den efterhnden

skabes en baggrund far en revision af de foneliggende retnings-

linien for pieje af enge ag moser.

8.1 Langemosen

8. 1 * 1 Sammenfatnin

Langemosen en et ca 2 ha. stort ekstremfattIgkr beliggende I et

dedishul I Mals Bjerge. Kret en dannet sam en hngesk af Torve-

mos Sphagnum og indeholder flere plantearten typisk for hejmosen.

Krets eksistena trues idag af tilgroning med ferst og fremmest

Dun-Birk Betula pubescans og Gr-Pi1 Salix cinenea.

8. 1 . 2 Lokalitetsbeskniveise

8.1.2.1 Status

Kret en statsejet og udger en del af et ca 800 ha start omrade

I Mols Bjerge, sam en under fredning.

8.1.2.2 Beliggnhed og sterrelse

Knet en beliggende I Mois Bjerge cc 2 km syd for Femmelien og

ca 900 m sydvest far Strandkr i Ebeltoft kommune, Arhus amt

f’igun 47. Det en ca 450 m . langt, 10-100 m bredt og udgen ca

2 he. pa kant 1 : 25000 1315 II SV Ronde han kret UIM koardinatenne

597000 mE, 6232300 mN.

8.1.2.3 Tapognafi, geolagl ag hydnalcgl

Kret liggen I et dodishul I sandede monneafiejningen. Dodiahul-

let han sandsyniigvia engang vnet en so, sam efterhanden en ble-

vet avenvokset og apfyidt af Tonvemas Sphagnum. Langs knets

eatlige og vestiige afgrnsning findes en 1-2 m bred vandfyldt


Figur 47. Langemosena beliggenhed I Mola Bjenge.

C

I..

U


113.

‘ane, sam dog i den nondlige ends af kret en betydelig bnedene;

Denne zone kan sidestilles med hojmosens "lagg".

8.1.3 Anvendelse for og flu

Malebondskont fra 1952 visen tonvegravningssignatun; ud oven

tenvegravning han k2ret sandsynligvis ikke vret udnyttet p

anden made p.g.a. den meget blede tervebund og spansomme plante-

vkst.

8.1.4 Vegetation

8.1.4,1 Metode

Sam basiskant til angivelse af vegetationstyperne en anvendt fly-

fata fna 12/5 1979 1 málestoksforholdet 1 : loooo. Dette en fan-

stonnet op tii 1: 2ooo, hvonpa de enkeite vegetatianstypen en

skitseret. Udbnedelsen af vedpiantevegetationen en optegnet direkte

ud fra det forstonrede flyfoto, mens untevegetationen en angivet p

baggrund af opmálingen foretaget under 2 besigtigelser af kret

d. 22/6 og 30/7 1981. De enkelte vegetatiOnstypens daminerende og

karaktenistiske arter en noteret, og den en udfrdiget en antsliate

for knets hojere planteanter tabel 10.

Navngivningen af piantearterne folgen Hansen 1981.

Agrostis caniria

Betuia penduia

Betula .pubescens

Calluna vulganis

Canex caneacens

Canex lasiocanpa

Carex nigra

Canex rostrata

Deachampaia flexuosa

Drosena notundifolia

Lryoptenis canthusiana

Enica tetnalix

Eriophorum anguatifolia

Eniophorum vaginatum

Franguba alnus

Juncus effusus

Menyanthes trifoilata

Molinia coerula

Oxycoccus palustnls

Picea abies

Pinus ayivestnis

Potentilia pabuatnis

Quencus robur

Salix cinenea

Typha latifolia

label 10. Forekomst af hojere plantearter i Langemosen.


I

0

8.l.2 Vegetationstyp

114.

Den ken udskIllea folgende vegetatianstypen figun 48:

1. Vedplentevegetatian med dominana af Dun-Bink Betula pubes-

cens og Gra-Pil Saiix cinerea.

2. Aben hngeak-vegetatian med dominans af Trad-Stan Canex

lasiocarpa og Sphagnum recurvum.

3. Aben hngesk-vegetatian med dominans af Sphagnum necurvum.

I

lOOm

EII SALIX CINEREA cPA PIL- BE’roL

pUBEscnis- vE’r?TIctsJ

C1..REX LASI0CZRPA TR4D-STAR-

VEGETATION

LIJ SPHAGIUM SPP. - VEATI0N

Figur 48. Forekomst og udbredelse af vegetationstyper i Langemosen.


vegetation.

115.

Dun-Bink Betula pubeacens - Gná-Pil Salix cInerea -

Denne vedplantevegetation forekommer i 2 typen I kret:

a. En blandingstype langs randen af kret,hvon Dun-Bink Betula

pubescens og Gra-Pil Salix cinerea forekommen med ston

. .hyppighed, men hvorogsá arter sam brat Frangula alnus

og Vorte-Birk Betula pendula han spredt fonekomst. Under-

vegetationen bestár bl.a. af anten sam Knagefod Potentilla

palustnis, Bukkebiad Menyanthes tnifoiiata, Nab-Stan

Carex rostrata, Lyse-Siv Juncus effusus, Smalbladet Mange-

iev Dnyoptenis carthusiana, Hunde-Hvene Agrastis canine

og Bnedbladet Dunhammer Typha latifolia. Denne vegetation

ken betnagtes corn en form for "lagg"-zone.

b. a selve hngeskken bestar vedplantevegetatianen nsten udelukkende

af Dun-Birk Betula pubescens med en ringe fonekomst

af Gná-Pil Salix cinenea og Vonte-Birk Betula pendula.

Undenvegetationen en start set Identisk med anterne pa den

abne hngesk, da binkeknattene stadig en ret lysabne.

ad 2. ln&d-Star Carex iaaiocanpa-vegetetlan.

Denne vegetatianstype findes kun pa et enkelt velafgrnset mindre

omnade. Vegetatianen domlnerea af Tnad-Stan Carex lasiocarpa

med en mindne fanekomst af Smalbladet Knuld EnIophorum angusti-

folla. Bunddkket daminerea af Sphagnum necunvum.

ad 3. Sphagnum recurvum-vegetatian.

Denne vegetationstype karakteriseres af en total dominans af

Sphagnum recurvum, sam pietvis en eneste fonekommende art. Af de

hejere pl.antearter kan nvnes fiene karakterlstiske hejmosearter

sam f.eks. Rundbiadet Soldug Lrosera rotundifolia, Klokkelyng

Enica tetralix, Hedelyng Cailuna vulganis, Tnanebr Oxycoccus


116.

paluatnis, Tue-Kruld Eniophorum vaginatum og Smalbladet Kr-

uld Eniophorum angustifolia, sam pletvis en dominerende. End-

videre sea spredt fonekomst af Bukkeblad Menyanthes tnifoliata,

Knegefod Patentilla paluatnis, Nb-Ster Canex noatnata Bi-

tap Molinia coenulea, Almlndelig Stan Canex nigra og lnad-

Star Canex lasiocarpa. Flere steder sea begyndende opvkst af

vedplanter sam Dun-Birk Betula pubescens, Vonte-Birk Betuia

. .‘ . pendula, Stilk-Eg Quencus robun Red-Gran Picea abies og

Bjeng-Fyn Pinus mugo.

Ud fra ovenstaende kanaktenlsenes bokaliteten sam et ekstremfattigkn

af hngeaktypen. Vegetationen en ikke et resuitat af

en langvanlg kultunpavmnkning, men denimod fnemkommet ved en vege

tatlonsudvikllng, sam kun I ninge omfeng han vret pavmnket af ten-

vegnavning.

8.1.4.3 Flare

Langemosen indeholder ingen enter, sam af Lejtnant og Wonaee 1977

ellen Lejtnant 1980 klaaaificenes corn sjidne, sanbare ellen true-

de. Anten sam Tnanebn Oxycoccua paluatnia, Tue-Knuid Eniophorum

vaginatum, Kiakkelyng Enica tetraiix, Rundbbadet Soidug Drosera

notundifolia og lrad-Star Carex lasiocarpa en dog nelativt sjidne

I Ostjyllend, da ekstnemfattIgkn I det hele taget en en sjiden

vegetationstype I denne del af lendet.

8.1.4.4 VeqetationsudvIkiin

Langemasen en idag under knaftig tilgroning med fenst og fremmest

Bink Betula pubescens og B. Pendula og Gra-Pib Selix cinerea.

Specielt I den sydiige del af knet en binkeknattet ved at lukke

heit sammen; men endnu barer bundvegetationen ikke prg af dette.

Hvis vegetationsudviklingen far lay at fartstte, vii lokaliteten

sandsynligvls indenfon de nste 20-30 an vre omdannet til et birke-

knat med indsiag a’f Pu Salix spp. og brat Frangula ainus og

med en undervegetation, sam domineres af bl.a. Biatop Moiinia coe-

rules. Artersom lrad-Star Canex lasiocarpa, Rundbladet Soldug

Dnosera notundifolla, Tranebr Oxycoccus palustnis og Klokkelyng

Enica tetralix vii denimod aftage i hyppighed og maske helt for-

svinde.


E3.I.5 Dynelivet

ii7.

Pa de 2 besigtigelsen blev den ikke iagttaget yngiende fugle, pat-

tedyr, krybdyn ellen padder, men tr- ag buskvegetatianen ma dog vre

tilholdssted far mange smafugle, og den en basis for fonekomst af

sjldne Insekten.

8.1.6. Forsleg tiLpleje af lokaliteten

8.1.6.1 Malatning

Malstningen far Langemosen en at bevane den abne hnqesk med de

mange hejmose-anter.

8.1.6.2 Plejebehov

Langemosen han pa reglonalt plan stan bevaningsvndi, men trues af

tilgnoning med vedpienten. Det en derfon nedvendigt at ivnkstte

plejefarenstaltninger senest inden for de nste 3-5 an.

8.1.6.3 P1ejeindqneb

I Buttenschen 1980 amtales pieje af Langemosen. Dette plejeforslag

felges start set I det nedenataende, men udapecificenes dog

I noget hejéne grad.

8.1.6.3.1 Engngsindq

I foige Buttenschon 1980 a. 41 skal plantagen nond for Langemosen

nyddes, og den skai ske enlysatilling afSkov-Fyn Pinus syivestnis -

plantningen oat for masen, hvonefter begge anealen overgan tii gnsfling.

Dette vii sandsynllgvis bevirke en eget udvasknlng af nnings-

staffer ud i den meget nningsfattige mase, hvilket ken resultere i

en uonsket vegetationsudvikling. En sadan udvikling ken dog sand-

synligvis fonhindrea ved at bevane en del af det omknanaende birke-

knat, den sa fungener sam et slags nningsstoffiiter. Al anden tne-

vkat pa ag iangs randen af masen ben ryddes.

Langemasen en ekstremt felsom over for tramp, ag hvert fodspon efter-

lades I det blode Sphagnum-dkke sam 5-15 cm dybe huller. I fan-

bindeise med nydningen af trvksten en det denfar nedvendigt at

trffe fonanstaltninger, den nedstter aptrdnIngen. Dette kan bl.a.

ske ved at foretage nydningen under en langvanig peniode medhàndfrost og

farber overflade af is. Hvis en sadan vejnsituatian ikke forekommer,


118.

ken den eventuelt etablenes en slags "hovedstier" pa mosen ved

hjlp af brdder, den underatettes af pale, som drives ned gennem

tenvelaget og fastgenea I bunden af mosen. Hvis tenvelaget en for

tykt tii dette, ken den blot ske en udlgning ef nogle brede bnd-

den. Fra disse hovedstien kan man sa ga ud til de enkelte tren,

flde dem, slbe/bre dem den karteste vej hen til en af hoved-

stlenne, og henpa slbe tnerne bont fra masen. a denne made

sikres, at sa store omraden af macen sam muiigt kan vane ufon-

atyrrede.

Den amtalte rydning bon under alle omstndigheden fonega am yin-

tenen inden for et sa snvent tidaintenval cam muiigt og udeluk-

kende manuelt. Kerael med meskinen en umulig.

Af rydningamateniale ken benyttes motonaav til de f atenre trer

samt nydningsknive til de mindre. De mindate tnen ken nykkea op

med rod eller klippes af med grensaks. Alle fldningen ben fonetages

sa tt ved tonveoverfiaden som muilgt. De fldede tren fjernes fra

lokalite ten.

8.1.6.3.2 KantInueniiq plje

Den kontinuenlige pleje bestar I efternydning af vedplanter. Dette

ken foretages ca. hvent 3.-5. an, men jo stenne intenvalier, den en

imeliem nydningerne, desto mere besvniig og tIdsknvende vii de

vane.

Det skennes ikke at vane nodvendigt med en egentlig pleje af urte-

og mosvegetationen, idet udviklingen sandsynligvis gar I netning af

en hejmose, hvis tnvksten hindnes I at etablenes.

8.1.7 0pfelgnirq oQkontnoi af plejen.

For piejelndgnebene foretages, ben den udferes vegetationsanalyser

dkningsgnadsanalyser og antslister I de udskiite plantesamfund.

Disae analyser udferes p permanente prevefelter, ag feiges op

hvert 2-3 an, saledes at det en muligt at felge effekten af piejen.

8.1.8 Tilqngelighed ag oplysnirig

IL brochuner over Molsfredningen samt I Minimuseet ved Molaknaen

ken publikum aplyses am krets okologl, aanbanhed, sjldenhed og


119.

dannelse. Selv am kret en net felsomt oven far tramp, en den antegelig

ingen fare fan, at det overbelastes med besogende, idet

det en meget blodt og svnt tilgngeligt.


Kr ved Kjllenup So

8.2.1 Sammenjpjn

120.

Knet vest fan Kjelienup So han en stonnelse pa ca. 16 he og udger

en macelk af fiere farskeiiige kntypen.

Knet en sandsynlIgvis tidiigere blevet udnyttet til heslt, men

fonat fne 1930 kendes omradets udnyttelse med sikkenhed. Fna 1930

til 1955 han den vnet en via grsnIng I knet, og op til 1960 han

det vret udsat fan anlige vandstendssvingningen sam felge ef op-

stemning af seen i fonbindelse med udnyttelse af vandkraft.

Den ophonende udnyttelse ef omrdet en sandsynligvis ansag til den

meget kraftige opvkst af vedplanten specielt af P11 Salix spp.

og Bink Betula app.., den I dag pnger knet. Endnu findes den en

del abne pantier med flere meget ajldne plantearten; men ejeblik-

keiige plejefonanstaitningen en nodvendige fan at bevane den sjldne

ag snpngede flora.

8 . 2 .2Lokaiitetsbesknivelse

8.2.2.1 Status

Knet en prlvatejet ag honen under Kjellenup Hovedgard. Lakali-

teten en ikke fredet.

.-. 2. 2 .2 Beiiqgenhed a atorre ice

Knet en beiiggende vest fan Kjellenup So I Manager kammune, Anhus

amt figun 49 og han et aneal pa Ca. 16 ha. pa kant 1:25000, 1315

IV NV Spentnup han iakallteten UTM-kaardinatenne 560400 - 561000

mE, 6273400 - 6274000 mN.


121.

Figur 49. Udsnit ef kant 1:25000, 1315 IV NV Spentrup visende

beliggenheden ef kret ved Kjellenup So.


KJ ELLERUP

122.

[pppflnafi , ealagi og hydnolo4

Knet liggen I Katdal, som en en mindne sidedal til den stone eat-

vestgaende tunneldal - Glavdal. Det omkningliggende landskab ud-

genes ef sandede monneflejningen.

Lokaliteten gennemsknes af et V-ø gende tilieb til Kjellenup So

semt af 3 parailelle NV-Sø gaende dnnIngskanaien, hvonaf de to

vestligst beliggende en gnoet fuldstndIg til. Kret her en ster-

ste niveeufonskel p ce. 22 m, ag bade den sydlige og nondllge

del af kret hldenindrnod det VØ gaende tilleb til Kjellenup So.

Fna delsiden udspningen flere kilden, og krets hldning muliggen

en yis honizontal bev2gelse af grundvandet. Figur 50 visen et N-S

gaende tvranit af lokaliteten.

PROFILES SCALE ‘1 : 1200 ‘ * 8m

DECLINE OF RHEOTROPHIC

ZONE: CIfl/

Figun 50. N-S gaende pnofii af knet ved Kjellenup Se, sam visen

tenvelegets cant signatun tykkeise og hldnIng samt undengrunden

menmonenet signatun.

Wenncke 1980 a. 245.

8 . 2 .3 Anvendelse for oqy

Et matnikelkant fre penioden 1818 - 1833 viser en opdellng ef kret

I fbene parceller. Dette Indicerer at amradet sandsynligvis en ble-

vet udnyttet i farm af hesit. En sikken viden am dette knven dog

en udsknift fne "Eng- ag gnanIngaprotokollen". De til nâdlghed

vrende skniftllge apiysningen am tidiigene envendelse af kret gar

tiibage til 1930 og stammer fna den tidligene ejen ef Kjeblenup Card,

C. Neergaard-Petersen.


L23.

Ina 1930 til l955har den fonegaet en vis afgrsning ef knet

hvonimod.heslt ikke han vnet praktiseret I dette tidsnum el-

len senene. Grsningen han dog ikke heft snlig stan betydning,

da omrdet van for bledt.

Op til 1960 han seen, og dermed ogsa det omkningliggende af-

stnemningsomrade, vret pavinket af anlige vandstandssvingnin-

ger corn folge af’ udnyttelse àf vandknaft fre seen. Hejden af

seens vandavenflade blev reguleret ved hj1p af et stigbond ved

aflebet fna seen. Denne udnyttelse af vandknaften han sandsyniigvis

vwret praktisenet langt tilbage I tiden,og krets vegetation en

saledes udformet af bl.a. denne form for udnyttelse. Den nordlig-

ste del af omrdet blev drnet I 1944-45, og I samme tidsnum blev

den gnavet tony i kreta vestligste del.

8.2.4 Veetation

8.2.4.1 Metode

Sam basiskont tii angivelse af vegetatiantyperne en anvendt flyfoto

fna 5. maj 1980 1 mâlestokfonholdet 1:10000. Dette en fan-

stenret op til 1:3333, hvonefter de enkelte vegetationstyper en

skitsenet pa kontet.

Udbnedelsen af vedpiantevegetationen en optegnet dlnekte ud fra

det forsterrede flyfoto, mens untevegetationen en angivet pa

baggnund af 2 beseg pa lokaiiteten h.h.v. den 25.6. og 29.8. 1981.

P gnund af den twtte opvkst af tren og buske og denaf folgende

meget d&nlige ovensigtsfonhold p& lokallteten skal efgnnsningenne

af de fonskellige vegetatianstypen tages med endel fanbehoid.

Vegetationstypernes dominerende og karaktenistiske planteanter en

notenet, og desuden vedlgges en planteliste for hele knet tabelll..

Listen en pnimrt udanbejdet af Jens Chn. Schou ag Bennt Lojtnant.

Angivelsen af de farskeilige torvemos-anter benon pa apiysnlngen

fna Esbenn Wanncke.

$.2.4.2. Veqetatlonstyper.

Kret udgores af en mosalk ef fonskellige krtypen, ag det en

fonsogt pnimnt at udskiile disae hojere vegetetionsenheden. I den-

ne fanblndelse en det dog kun muiigt at behandle de mere lysabne


124.

omnaden, hvon den kun en en neletiv spredt opvkst af vedplanter.

Pentien, der kiant dominerea af vedpienten, henfenes til sumpskav.

Felgende vegetatlontyper en blevet udakilt figun 51:

1. Ekstremfattigkn ef hngesk-typen

2. Ovengangsfattigk2n ef hnges2k-typen

3 . 0vergangsfattigkn

4. 0vergangsnigkr

5. Mospnget saligent ekstnemnigkn

6. Sumpskov

ad 1. Ekstrernfattigkr af hngesk-typen.

I denne samfundstype udgores bunddkket af Sphagnum spp. Af hejene

planter en Tranebr Oxycoccus palustnis iokalt daminerende, og

den sea endvidene bl.a. Tue-Kruld Eniophonum vaginetum, Knagefad

Potentille palustnis, Bukkeblad Menyanthea tnifoliata og

Tnad-Sten Carex lasiocanpe. Kntypen prges I pantiet syd for

Kjellerup So af opvkst af Dun-Bink Betuia pubescens. I ekstnem-

fattigknet nond far seen findes kun ninge opvkst af vedplenter,

og amrãdet indeholdenen god bestand af Dynd-Star Carex limosa.

.e4 2. 0vengangsfattigkn af hngesk typen.

Hen udgeresbunddkketogsa af Sphagnum app. Artsantallet en reiatlvt

start med 29 hejere pianteanten, henaf 9 buske og tren og 8 stan-

enter, deniblandt Dynd-StarCanex limosa. Desuden findes den meget

sj1dne Liden Knuid Tnichophonum alpinum. Af ovnige enter kan

bl.a. nvnes Tonmentil Potentilla erects, Rundbladet Soidug Dna-

sena natundifolia, Kedfanvet Gegeurt Dactylorhiza incarnata asp.

incennata, Plettet Gogeunt Dactylonhiza maculate ssp. maculate,

Kn-TIdsel Cinsium palustne og Revling Empetnum nignum. Kr-

typen pnges overalt af apvkst af Dun-Birk Betuie pubescens.

ad 3. 0vengangsfattIgkn.

De evnlge partien med overgangsfattigkr findes I to omrader, den

bner png ef henholdsvIs soligen og topogen vandmtning. I omra-

det, hvar den saiigene vandmtning en fnemhenskende det sydligste

amnade, bestar vegetatlanens bunddkke ovenvejende ef Sphagnum spp.


Achillea millefoliu.m

Agrostis canina

stolonif era

tenuis

Anemone nemorosa

Anthoxanthum odoratum

Anthriscus silvestris

125.

ARTSLISTE FRA K&RET VED KJELLERUP Sø

Betula pendula

pubescens

Briza media

Calamagrostis stricta

Calluna vulgaris

Caitha palustris

Carex acutiformis

appropinquata

caespitosa

cane scens

d iandra

dioeca

disticha

echinata

elata

elongata

flacca

lasiocarpa

lep id ocarpa

leporina

limo sa

nigra

nigra var. recta

palle scens

panicea

paniculata

pulicaris

riparia

rostrata

Cerastium fontanum SSP. triviale

Cirsium e.

oleraceum

palustre

Comarum palustre

Crepis paludosa

Cynosurus cristatus

Dactylorhiza incarnata SSP. incarnata

maculata SSp. maculata

Deschampsia caespitosa

flexuosa

Drosera rotundifolia

Dryopteris carthusiana

cristata

d ilatata

filix-ma a

Empetrum nigrum

Epilobium hirsutum

montanum

palustre

Epipactis palustris

Equisetuxn fluviatile

palustre

Eriophorum angust if olium

vaginatum

Festuca ovina

rubra

Filipendula ulrnaria

Frangula alnu.s

Galeopsis bifida

Galiu.m aparine

boreale

palustre

uliginosus

verum

Genista anglica

Geum rivale

Helictotrichon pratense

pube scens

Hieracium pilosella

Holcus lanatus

Hydrocharis morsus-ranae

Juncus conglomeratus

effusus

Knautia arvensis

Lathyrus montanus

pratensis

Lemna minor ..

Leontodon autumnalis

Lotus uliginosus

Luzula campestriff

mult iflora

Lychnis flos-cuculi

Lysimachia thyrsiflorus

Mentha sp.

Menyanthes trifoliata

Molinia coerulea

Myosotis palustris

Nasturtium microphyllum

Oxycoccus palustris

Phragmite a australia

Picea abies

glauca

Plantago lanceolata

major

Poa trivialis

Potentilla anserina

erecta

Pyrola rotundifolia ssp.rotundifolia

Querqus robur

Ranunculus acris

flammula

lingua

repens

Ribes rubrum

Rubus idaeus

Rumex acetosa

acetosa sap . hydrophilus

crispus

hydrolap athum

Salix aurita

cinerea


Salix hastata

pentandra

repens

Saxifraga hirculus

Scutellaria galericulata

Sium latifolium

Solanum dulcamara

Sorbus aucuparia

Stellaria palustris

Succisa pratensis

Taraxacum sp

Thelypteris palustris

Trichophorum alp mum

Trifolium medium

Mosser

Aulacomnium palustre

Brachythecium rivulare

Bryum pseudotriquetrum

Calliergonella cuspidata

Calliergon giganteum

stramineum

Campyliu.m stellatum

Climacium dendroides

Dricranum bonjeanii

Drepanocládus vernicosus

Marchantia polymorpha

Palud ella squarrosa

Philonotis fontana

Plagiomniu.m ellipticum

undulatum

Pleurozium schre’beri

Polytricum commune

Rhytidiadelphus squarrosus

Sphagnum cuspidatum

flmbriatum

nemo reum

palustre

re curvum

rubellu.m

subnitens

teres

warnstorf ii

Tomentypnum nitens

126.

Trifolium pratense

Trigloenin palustre

Trollius eu.ropaeus

Typha latifolia

Urtica dioeca

Vacciniuin myrtilus

Valeriana sambucifolia

Veronica anagallis-aquatica

beccabunga

Veronica chamaedrys

Vicia cracca

sativa SSp . angustifolia

Viola epipsila

palustri s

label lb. Registrerede karspareplanter og mosser I kret ved Kjellenup

So. For karspaneplanternes vedkammende er listen primrt udanbejdet

af Jens Chr. Schou og Bernt Lejtnant, mens angivebsen af mosserne

stammer fra oplysninger i Warncke 1980 samt fra Warncke personlig

samtale 1981.


I"

127.

200

sø + STØRSTE TILLØB

RøRStp

TR- BtJSKVEGETATION

EKSTREMRIGR

OVERGANGSRIGKJR

OVERGANGSFATTIGR NED H0JE URTER

OVERGANGSFATTIGJR AF IiIENGESK.TYPEN

EKSTREATTIGKR AF ILNGESK...TYPEN

Figur 51. Udbredelsen

Sf

af

de

vegetatianstyp

enkelte typer

Afgrnsninger5

akal dog tages med nogen forbehold.


128.

.og untevegetationen indehalder arten sam f.eks. Sump-Kllinge-

tend Lotus uliginosus, Eng-Viol Viola palustnis, Tonmentil

Potentilie erecta, Knagefad Patentilla palustnis, Almindellg

Mjodunt Filipendula uimania, Tagron Phnagmites austnalis,

den sjldne Tue-Star Cerex caespitosa og Top-Stan Canex panicu-

late. Omradet bnen knaftlgt png af apvokaende Dun-Birk Betula

pubescena og Gna-Pii Salix cinerea.

I omnadet med ovenvejende tapogen vandmtning udgenes bunddk

ket delvlst af Sphagnum app. Grs/untevegetetionen indeholder

bl.a. enter corn Mose-Bunke Deschampsia caespitosa, Top-Stan

Carex paniculata, Plettet gegeunt Dactylonhiza maculata asp.

maculate og Tormentil Potentilla erecta. Dette omrade prges

iigeledes af apvkst af isr Gna-Pii Salix cinenea samt Dun-

Bink Betula pubescens. Lokalt dannen Tagner Phragmites austra-

us stone beatande.

Ad 4. 0vengangsnigkr.

a den sydlige side af tillobet til Kjellenup So findes et mindne

velafgnnaet soiigent averganganigkn, som dog en under meget

knaftig tiignoning med Gna-Pii Salix cIneree og Bink Betula

pubescens og B. pendula. Af evnige enter kan bl.a. nvnes Tue-

Star Canex caespitosa, som stedvis en dominerende, Top-Stan

Carex panicuiete, Kn-Hegeskg Cnepis paludosa, Kr-Tidsel

Cinsium paluatne, Star Nlde Unties dioeca, Tykbladet Itnenpnis

Veronica beccabunga og Almindelig Mjodunt Filipendula ulmania.

a den nordlige side af tillebet findes et start amnade, den ken

kiessificenes sam overgangsnigkn. Nogle steden en den tydelig

saligen vandmtning; men nogen egentlig efgnnsning ef disse omrader

en vanskelig at drage pa gnund af en meget afvekslende vegetation.

Omnadets fonskeliige vegetatlonatypen amtaies denfor med en naget

diffus stedsbesknlveise.

Omnadets sydvestllgste del indeholden tnods apvkst af P11 Selix

clnenea, S. aunts, S. pentandra og Birk Betuia pubescens,

B. pendula en reletlv lavtvoksende og meget antsrig vegetation.


129.

Den en dog en begyndende opvkst af heje unten. Af kanaktenis-

tiske enter ken nvnes Engbiomme Trolliua eurapaeus, Tue-Stan

Canex caespitasa, Blagron Stan Carex flacca, Knognb-Stan

Carex lepidocanpa,Hjentegrs Bniza media, Spyd-pil Salix

hastata, Kn-Hegeskg Crepis paludosa, Tnenervet Snenne

Calium boneale, Levenunt Pannassia palustnis, Tnvleknone

Lychnis flos-cuculi, Eng-Nellikerod Geum nivale, Almindelig

Mjedurt Filipendula ulmania, Blatop Molinia coerulea, Tonadet

Stan Canex disticha ag Top-Stan Canex paniculata.. I den vest-

lige del af amradet med ovengangsnigkn supplenes den ovennvnte

iavtvoksende artsnige vegetation med enter som Loppe-Star Canex

pulicanis og Plettet Gogeunt Dactylonhiza maculate ssp. macu-

iata, og den ken iagttages en del mindre tuedannelsen. Disse tuen

indehoiden en ret udpnget sunbunda/tonbunds flora, med f eks Hedelyng

Calluna vulgenis, Bi&bn Vaccinium myrtillus, Tranebn Oxyco-

cus palustnis,Hvid Anemone Anemone nemonosa, Fare-Svingel

Festuca ovine ag Hanet Hogeurt Hienacium piloseila. Vegeta-

tionen trues endnu ikke af apvkst af heje urter, men denimod af

ôpvoksendevedplanten. -

Den nordligste del af ovengangsnigknet dominenes af opvkst af

hejtvoksende anter som Aimindelig Mjodunt Filipendula ulmanla,

Ken-Star Carex acutifonmis, Kal-Tidsel Cinsium aleraceum og

Mose-Bunke Deschampsia caespitose. Vegetationen en farhaldsvis

entsfattig, men indehoiden dog stadig en net god bestend af Engbiomme

Troliius eunopaeus.

_ci 5. Mosprget soligent ekstnemnigkn.

Denne vegetatianstype findes udvikiet pa ca. 100-200 m2 I den

nandlige del af omnadet og en nok lokalitetens sterste bataniske

sevrdighed.

Vegetationens bunddkke udgones fan en stan del af forskeillge

mossen, heniblandt Paludeila squanrosa. Af kensponeplanten ken

bl.a. nvnes Gui Stenbnk Sexlfnage hincuius, Sump-Huilbe

Epipactis paiustnis, Levenunt Pennassia palustnis, Hjentegrs

Bniza media, Sump-Kllingetand Lotus uliginosus, Rundbladet


130.

Soldug Drasena ratundifoiia, Plettet Gegeurt Dactylonhiza

maculata sap. maculate, Kr-Tidsel Cinsium palustnis og

Sump-Snenne Calium uliginosum. I omradet see spnedt apvkst ef

specielt Cra-Pil Salix cinerea.

ad. 6. Sumpskov

I Kjellenup kret findes den flere veludviklede sumpskove. Syd

for seen, I knets ostligste ende ses et eilekrat, hvis dominenende

ant en Rod-El Alnus giutinosa. Grs/unte-vegetatianen indéholden

bi.e. Almindelig Mjodunt Filipendula ulmania og Mose-Bunke Des-

champsia caespitosa.

Mod vest afloses Rod-El Alnus glutinosa eftenhanden af Bink

Betuie pubescens, B. pendula og Cna-Pml Saiix cinerea med

spnedt fonekomst af Tonst Franguie sinus og fiene pilearten.

Denne typeTaf:urnpskav med daminans af P11 ag Birk eniangt den

meat udbnedte I kret.

Cn2s-urtelaget en godt pa vej tii at miste de mere 1yskrvende an-

ten, saledes sec flere steden dode tuer af Tap-Stan Cenex panlcu-

leta. Vegetationen indeholden bl.a. enter som Kn-Mangeiov Thelyptenis

palustnis, Butfinnet Mangeiev Dryoptenis cniatata, Almindelig

Mangelev Dnyoptenis filix-mas, Smalbiadet Mangeiov Dry-

optenis canthusiana, Aimindelig Rapgrs Poe tnivialic, Alminde-

hg Mjodunt Filipendula ulmania, Eng-Kabbeleje Caitha paiustnis,

Dusk-Fnedios Lysimachia thynsiflona, Langbladet Ranunkel Ranun-

culus lingua og DyndPaddenok Equisetum fluviatile.

a den nordlige side af tillobet ses omnden med store enkeltstaende

pilebuske.

Sammenfettende ken det ud fra ovennvnte konkludenea, at knet

ved Kjeilenup So udgones ef en mosaik ef fonskeliige kntyper,

sam spnden lige fra ekatnemfattigkn til ekstremrigkn, og fre

saligen tIl topogen vandmtnIng.

8.2.4.3. Flora

Lokaliteten indeholden folgende 4 plantearten, sam lfoige Lojtnant

1980, kanakteniseres sam sanbane I Denmark:


131.

Tonve-Viol VIola epipsila

Cub Stenbnk Saxifnaga hinculus

Llden Knuid Tnichophanum alpinum

Moae-Vintergren Pyrola natundifolia sap. rotundifoiia

Endvidere en Tue-Stan Canex caespitosa af Lejtnant og Wonsee

1977 a angivet sam sarban, mens arten I dag "kun" kiasslfi-

cenes corn sjlden Lojtnant 1980. Endvidene betnagtes Spyd-Pil

Salix hastata og Dynd-Stan Canex limosa cam sjbdne Lejtnant og

Worse 1977 a.

Mosserne findes ikke kiassificeret p en tilsvarende made, men en art

sam Paludella squarrosa findes kun pa et meget begnnset antal lake-

ilteter I Denmark.

Ud oven de avennvnte anten, indeholder kret adskiiiige andre plan-

teanter, den i dag en i hastig tilbagegang overalt i landet.

8.2.4.4 Vegetationsudvikling

Ved sammenligning af kant tegnet ud fra flyfoto fna henholdsvis

31.3.1965 ag 5.5.1980 figun 52 kan det konstatenes, at det for-

hen sa abne knomnade han undengaet en kraftig tiignoning med ved-

planter. Arsagen tib denne tilgroning en sandsynligvis en kombina-

tian af den aphorende grsning samt den aphonende anuge vend-

atandshvning I fonbindelse med benytteisen af vandmellen. -

Tilgnaningspnocessen fonløben stadig huntigt, idet den ved beseg pa

bokeiiteten i 1981 fandtes mngden af nyetablenede vedplanten. I dag

ken store dele af ornr&det henfenes til fonskeliige typer af sump-

skove Bmnkesump, Ellesump, Pilesump, og hvia udviklingen fan by

til at fantstte, vii hele lokaliteten sandsynligvis inden fan de

nste 15-20 an fuldstndig vane omdannet tib sumpskav. Denved vll

bokabitetens mange bataniske sjldenheder udde pa grund af skygnings-

effekten fra vedplantenne, og den lysabne krflona omdannes tll

en skavbundsfbana.

Den nuvrende grs-urtevegetetion barer llgeledes png af at vane

under tllgraning med hojtvakaende unter. Dette en speclebt tilfl-

det I den nondlige del af overgangsnigknet, hvor Almindelig Mjedurt

Filipendula ulmarle er damlnenende.


0

L-j

200m

sø + STØRSTE TILLØB

TR- OG BUSKVEGETATION

GRAS- URTEVEGETATION

ELLER RØRSUMP

0 200rn

sø + STØRSTE TILLØB

TR- OG BUSKVEGETATION

GRIES- URTEVEGETATION

ELLER RØRSUMP

132.

Figur 52. Udvikling af vedplant.evegetationen fna 1965 til 1980.

Kantene en udtegnet direkte fra farsterrede flyfota.

N

1965

1980


8.2.5,yneiivet

133.

Den en ikke fanetaget nogen egentlige undersegelser af bokalltetens

dyneliv. pa de to besigtIgelsesdage bbev den dog iagttaget felgende

fugleanten: Ringdue Calumbe paiambus, Fiskehejre Ardea cinenea

og 2 svemmende Gnags Ansen ensen, I tillebet til seen. Endvidere

indehoiden lakaiiteten mange arten af smfugie.

I farbindelse med det soligene ekstremnIgkn findes den en

meget antsnig svinrefluefauna Tarp Pedensen 1981, samt antagelig

agsa genenelt en antsnig rentvandsfauna.

8.2.6 Fonsiag tilpiejeaf lokaiiteten

8.2.6.1 Malstning

Malstningen for omradet en at genskabe og fastholde det lysâbne

piantesamfund p en sádan made, at vkstbetingeisenne for krets

sjldne og antsnige flora siknes.

8.2.4.2 Plejebehov

Kret han pa netionalt plan star fnednIngsvndi, men trues alvonblgt

af en kneftig tilgnoning, den I lebet af f an vii kunne omdanne

bokaliteten til et botanisk setlidetintenesaant omnde. Plejebehovet

en denfan meget start, ag plejen ben ivrksttes inden for de nste

1-2 an.

.2..6.3 Plejeindq

Sam plejefonantabtnIng anbefales felgende indgneb:

8.2.6.3.1 Epgengsindgreb

Samengangsindgnebanbefales fidning ef de fleste tner ag buske.

Syd for seen, i knets ostbigste ende bevares dog et ellekrat, og

bangs hebe knets sydllge del bevanes en rend ef det nu net udbnedte

binkekrat fontninsvis pa akraningen ned tll selve kret. Dette sikrer

et nefuglum for buskstadiets flare ag fauna, ligeaom vedplantenne ken

optage en del ef de nnIngsstaffer, den udvaskes fna den ovenllggende

mark. I selve knamnadet ben endvidere akanes den sjldne Spyd-Pil

Salix hastata, samt enkeite stenne individen af Gná-Pi1 Salix cine-

rea. De evnige tren og buske f1des, En sadan rydnlng vii givet

have krets gnundvandstand, og derved vanskelIggere ydenligere ap-

vkst af vedplanten.


134.

a grund af amnadets stennelae vib det vre nodvendigt, at nydnin-

gen sken oven 2-3 an. Rydningen ben i sa faid pabegyndes I de meat

bevanIngavndige amnaden, sam trues meat af tn- og buskapvkst,

d.v.a., at pantien med ekatnemnigkr, ekstremfattigkn, antsnige

ovengengsnigkn og amnaden med sanbaneag sjbdne planteanten nyddes

fonst.

Tidspunktet fan nydningen skal vane I penioden fna Ca. 1. december

1. marts. Specleit I hngeskvegetatIan ben nydningen kun forega

I peniader, hvan tenvebunden en fnossen, idet denne en meget febsam

oven fan aptndning. Rydningen udferea manuelt med motansav, ekse

ellen nydningsknlv, og det tilstnwbesat gene stubbene sa korte corn

muiigt da den kontinuenlige pieje bon forega ved sláning.

8.2.6.3.2 Kontinuenbig pieje

Kret plejes ideebt ved alaning, bade af pnaktiske og ekanamiske

hensyn, og fondi dele af kret ikke t&ler en gnsning hngesk-

lokaiiteterne.

Eften en nydning af vedplantenne ken krpantiet nord fan tiibobet til

seen, avengangsfattigknet med hejtvoksende anter, samt ovengangsnlg-

knet syd fan soens tilleb siaes, det fenste an ca. 1.7. Denne slaning

ken denefter fonsogsvis erstattes af sianing 1 gang om anet ce. 15.9.

I 3 an, for deneften at udelade slãningen det 5. an. Det nebatlvt sene

alaningatidspunkt skyldea hensynet tll aentblomatnende sjldne enter

sam Gui Stenbnk Sexlfnaga hincubus og Sump-Huilbe Epipactis pabu-

stnis. Hvis Almindeblg Mjedunt Filipendula ulmania ellen andre heje

unten begynden at bnede slg, ken pentier med dominans af disse enter

siaes ca. 1.7 og igen den 15.9 1 forbindelse med den geneneble sbaning

ef omnadet. Slaningshejden ben tIlstnbes at vane 10-15 cm. Denne

dobbebtslaning udforea forsegsvls kun 1 an. Efter 5 an ben plejen

tages op til revision.

0vergangsfattigknet af hngesk-typen samt pantienne med ekstnem-

fattigkn beheven sandsynllgvls ikke at blive slaet.

Al sJ.aning skab udfenes manuebt be, "busknydden" ellen iette handabânlngsmaakinen.

Det afslaede materlale ken f lay til at terre i

nogbe f dege, hvoneften det sambes sammen og enten bnndes, korea

bant ellen siges tib eventuelt intenessenede landmnd.


135.

slanmng ken eventuelt enstattes af grsning I de knpartier,

den ikke han kanakten af hngesk. Grsningstnykket pa omnadet

nand fan tiilobet tll seen ken da farsegsvis sttes til ca. 8

ungkreatunen, og 1-2 af disse kan eventuelt enstattes af heste.

Grsningspenioden ken foneiebig sttes til 15.6-1.10.

I tilflde af pleje med gnssende dyr ben omndet indeholdende

ekstnemnigkn foiges meget neje.

Det vii sandsyniigvis vre nedvendigt med en efternydnlng af ved-

planter hvert3.-5.àn pa de amraden, den ikke piejes ved sb&ning.

Denne eftenrydning udfones manuelt I vinterhalvret.

I stedet fan eftennydning ken vandatanden I seen fonsogsvis haves

med regeimssige mellemrum ved at have stigbordshejden ved seens

afleb. Dette bevirker, at knets grundvandstand ligeledes haves,

og sadanne vandstandssvingningen han ifolge Wanncke 1980 a. 242

tidligere forhindnet opvkst af tner og buske.

8.2.7 Pnaktiske og ekonomlske problemen

Knet en corn tidilgere nvnt ikke fnedet. Bde Danmanks Natur-

fredningsforening og Amtsfnedningskontoret I Anhus en dog opmnk-

somme pa knets stone botaniske vndien og den meget stone tnussel,

sam tilgroningen udger. En eventuel fredningssag ken sandsyniigvia

vane nogie an, og plejen ben derfor seges igangsat ejeblikkeligt I

samanbejde med ejenen.

8.2.7.1 Codskning ag dnninq

Hebe knet skal fniholdes far gedskning, og de 1dne dnningskanalen

ben f by tlb at gno tii. Den ma ikke ske ydenligene dnning af

knet. Et fanbud mad gedskning ef marken beliggende I Daisgande

Dale nond for kret ken maske undgas ved at lade en 5-10 m bred

bnmme af heje urten bllve staende op mod manken. De heje unten

vll sa aptege en star del af de nningsstaffen, den udveskes fna

manken. Denne bnmme ben dog slaes hvent 2. an ca. 15.9, ag det skal

fanhindres, at de heje unten breden sig ydenllgene.

I fanbindelse med en eventuel fnedning ef omnadet ken den ovenvejes

et fonbud mod et eksistenende andeapdnt I den nondvestiige del af


136.

soen, da gedningstibfersben kan pavmrke de omgivende fattigkn.

8.2.8 0pfobgnin agkontrob af piejen

For piejeindgnebene ivrksttes ben den udfonea 5-10 vegetationsanabysen

Lindquist dkningsgnads analyse pa permanente fansegsfbaden

I pantiet med ekstnemnigkn, den nandiigste del af avengangsnigknet,

I ekstnemfattigknet beliggende syd fan seen samt i 1-2 busksamfund.

Analyserne udfones sidst I juii - fenst I august ag udferes pa til-

svanende made de eftenfolgende an. Endvidene en det nedvendigt, at

gnundvandstenden løbende kontrollenes, hvls piejen omfatten hvning

af grundvandet. Det en denfor nedvendigt at nedgnave nogle ca.

1 m lange plastrer med en diameter pa f.eks. 6 cm. Renene nedsttes

med et bon, saledes at jandbundastnukturen bevanea. Vandstandsmab-

ingenne udfenes 1 gang am maneden. For ekstnemnlgknet findec den

albenede nesultater af vandstandsmaiinger i Wanncke 1980.

pa gnundlag af nesultaten fra sdanne analyser kan piejen af knet

eventuelt justenes, hvis malstningen fan amnadet ikke opfybdes.

8.2.9Tiingelighed oq opbysninq

Knet indehaiden som nvnt flere meget sjldne plenteanten, og da

hngesk-lokailteterne samt ekstremnigkret en net sarbane overfar

optrdning, ben kret, hvls det fnedea, fniholdea for alt for mange

beaegende. Pnoblemet loses dog aancaynligvis af sig selv, da knet

er svrt tilgngeligt og aa fugtigt, at kun et fatal specielt

Intenessenede vii opsege lokaiiteten.


Kn I Hornet skov

8.3.1 Sammenfatnq

137.

Knet I Hornet Skov en et ca. 4 ha start avergangsnigkn beliggen-

de ca. 8,5 km. syd for Arhus. Kret han til og med 1972 vnet ud-

nyttet til grsning og fremstod I folge en billedsenie fra 1968 til

1971 dengang som et lavtvoksende artsnigt engsamfund. I dag udgenes

vegetetionen af en mosaik af forskellige tilgnoningssamfund, og lo-

kabiteten en under udvikiing hen imod et busksamfundmedheje urten.

Endnu indeholden kret relativt sjldne planteanter; men den vii

entagelig kun ga kant tid, for lokaliteten mister sin interessante

flora, hvis den ikke ejeblikkelig fonetages piejefaranstaitninger.

Lokalitetsbesknivelse

8.3.2.1 Status

Lokaiiteten en ikke fnedet, men han siden 1973 tilhert Arhus Kom

mune.

8.3.2.2 Beliqgenhed og storrelse

Knet en beliggende I Hornet Skov ca. 8,5 km. syd for Arhus I Anhus

Kommune, Anhus Amt figur 53. Det han et aneai pa ca. 4 ha, en 260 m

langt og mellem 136 m ag 240 m bredt. a kant 1:25.000, 1314 IV SO

Mailing han bokaliteten UTM-koondinatenne 574500 mE, 6216000 mN.

8.3.2.3 Tppoqnafi, gea1oi ag hydrologi

Knet en beliggende I en bavning i et kupenet manneiandskeb, hvar

morneafiejningenne kanaktenisenes af et hejt ienindhold og fanekomst

af en del stare sten. Lokailteten gennemsknes af en nand-syd gaende

kanai, den vinker sam opsamlingskanal for et drningssystem I Hornet

Skav. I bokabitetens aydiige ende sec endvidene flene mlndne dnnIngskenaben

vinkebret pa hovedkanalen.

Lokaliteten hlden mod ayd og fra bade eat og vest md mad haved-

kenelen med en stonste nlveaufonskel pa ca. 5 m. Knets gnundvend-

stand en pa alle tidspunkten af anet neletIv hoj 0-60cm. fre

Den heje gnundvendstand hen bevlnket danneisen af en jandbundstype,

den benvnes "gley".


138.

Figun 53. Beiiggenhed af Kret I Hornet Skav.


139.

: omnadets nondiige del udspninger en mIndre kiide, og I den eat-

lige ende af knet findes en egentlig v1dzone med en hv1vet

tenvemasse.

8.3.3 Anvendelse for o nu

Videnskabennes Seiskabs kant fra 1787 visen lokaliteten sam et tn-

fnit moseomrde. Denne tiistand fnemgân ogsa af malebordsblad

1 : 20.000, Mailing fna 1860. Dette indiceren, at bokallteten tidligene

en blevet udnyttet enten til grasning ellen til hesit.

De mundtiige opiysninger am lokalitetens anvendelse gan tilbage

til 1925 se tabel 12. Det ses af tabel 12, at lokaliteten fra

Peniode GnsnIngaintensItet

1925-1948 ca 15 keen

1950-1960 ca 6 far

1961-1966 unegelmssig gnsning

herunden 2 an uden

grsnIng

1967-1971 4 panien + 3 ungkreetuner

1972 3 ungkneaturen

1973-1981 ingen gnsning

label 12. lidligere udnyttelse af lokabiteten.

Eften Vinthen 1983.

1925 og sandsynblgvIs ogsa tidligene en blevet udnyttet tlb

gnsnIng med fanskeliige gnsningsintensiteten. Disse opiyaningen

stemmer pnimnt fra den tidligere gardejen Anne Nielsen, sam i pe-

nloden 1967-71 havde lejet engen tib gnsning.

1972 en det sidste an med gnssende dyn, og fra dette tidspunkt ag

frem tIl flu kendes udvikbingen ag udnyttebsen af bokalIteten fra

‘pensanlige besog og fra fatognafIen taget af Kaj Halbeng.


140.

I 1973 aventog Anhus Kommune lokaliteten ved kob af henneganden

Vilhelmsbong ag dennea jardbesiddelser. Samme an blev dnnings-

kanalenne i Hornet Skov og langs med engen desvnne kneftig ud-

dybet, hvonimod kanalenne i selve engen fanblev ubenente.

8.3.4 Veqetation

8.3.4.1 Metode

Som basiskont en anvendt flyfato 1 : 10.000 fra 1976. Dette en

senene farstonret op, hvoreften de enkelte vegetatianstyper en md-

tegnet p& kontet p baggrund af opmaiinger pa lokaliteten. Vege-

tetionstypennes dominerende og karaktenistiske planteanten en no-

tenet, ag den en udarbejdet en artsliste for heie k2net tebeb 13.

Navngivningen af planteanten felgen Hansen 1981.

8.3.4.2 Vegetatianstyper -

Den udskilles foigende vegetationstyper:

1. Buck- ag/ellen trdamInenede samfund..

2. Fonékélllge tilgnoningssamfund dominenet af hoje anter.

3. Mase-Bunke Deschampsia.caespitasa - samfund.

4. Fonskellige levtvoksende gns-untesamfund med begyndende

tibgroning.

Ad .1. De buck- ag/ellen trdomInenede semfund bestan ovenvejende

af Rod-El Ainus giutinosa - krat med en bundvegetatlon af bb.a.

Almindelig Rapgna Poa tniviaiis samt opvkst af Aharn Acer

pseudoplatanus ag Ask Fnaxinus excelsior.

Af andre samfundstypen ken nvnes Slaen Pnunus spinasa - knat,

apvkst af GraPoppeb Papulus >< canescens samt enkeltstáende mdlviden

af Gra-Pil Salix cinenee, Stilk-Eg Quencus nabun og Hvid-

tjenn Crateagus sp..

Tllgnoningssamfundene daminenes ofte af en enkelt ant, og

felgende typen ken udskilles:

a. Abmlndelig Mjedunt Flilpendula ulmanla - samfund

b. Ladden Dueunt Epliobium hinsutum - samfund

C. Kn-Star Carex acutifanmls - aamfund

d. Stan Nlde Untica diaeca - samfund


Floraliste.

Acer platanoides

A. pseudoplatanus

A.nus glutinosa

Corylus avellana

Crataegus laevigata

Fagus silvatica

Fraxinus excelsior

Lonicera periclymenum

Populus x canescens

Prunus spinosa

Quercus robur

Rosa canina

Salix cinerea

Achillea millefolium

A. ptarmica

Agrostis gigantea

A. tenuis

Ajuga reptans

Alchemilla vulgaris

Alopecurus geniculatus

A. pratensis

Anemone nemorosa

A. ranunculoides

Angelica silvestris

Anthoxanthum odoratum

Asperula odorata

Baldingera arundinacea

Bellis perennis

Briza media

Caitha palustris

Cardamine amara

C. pratensis

Carex acutiformis

C. canescens

C. disticha

C. echinata

C. flacca

C.

hirta

C. hostiana

C. leporifla

141.

Carex nigra

a. panicea

C. paniculata

C.

remota

C. silvatica

Centaurea jac.ea

Cerastium fontanum

C. semidecandrum

Chrysoplenium alternifolium

C. oppositifollum

Circaea lutetiana

Cirsium arvense

C. oleraceum

C. palustre

C. vulgare

Comarum palustre

Crepis paludosa

Cynosurus cristatus

Dactylis glomerata

Dactylorhiza majalis

DeschamTh caespitosa

Epilobium hirsutum

E. palustre

E. parviflorum

Fpipactis helleborine

Fctuiseturn arvense

F. fluviatile

E. palustre

Eriophorum angustifolium

Eupatorium cannahizw.ni

Pestuca pratense

F. rubra

Ficaria verna

Filipendula ulmaria

Fragaria viridis

Gagea lutea

Galeopsis tetrahit

Galium aparine

G.

palustre

Geranium robertianum

Geurn rivale

Glechoma hederacea


Glyceria fluitans

Holcus lanatus

Hypericum hirsutum

H. maculatum

H. perforatum

H. tetrapterum

Juncus articulatus

J. conglomeratus

J. effusus

J. inflexus

Lathyrus pratens is

Leontodon autumnalis

Lotus corniculatus

L. uliginosus

Luzula campestris

Lychnis flos-’cuculi

Lycopus europaeus

Lysimachia nummularia

L. vulgaris

Lythrum salicaria

Medicago lupulina

Melandrium rubruin

I’entha aqüatica

M. arvensis

Menyanthes trifoliata

Miliurn effusum

Myosotis palustris

Parnassja palustris

Phleum pratense

Phragmites australis

Plantago lanceolata

p. major

Platanthera chiorantha

Poa annua

p. pratensis

p. trivialis

Polygonum persicaria

Potentilla anserina

Primula veris

Prunella vulgaris

142.

Ranunculus acris

R. auricomus

R. repens

Rumex acetosa

R. crispus

R. sanguineus

Saxifraga granulata

Scirpus compressus

S. silvaticus

Scrophularia nodosa

Scutellaria galericulata

Slum erectum

Solanurn dulcamara

Sparganiurn erecturn

S. simplex .

Stellaria alsine

S. graminea

A. holostea

S. palustris

Succisa pratensis

Taraxacum vulgare

Torilis japonica

Trifolium pratense

T. repens

Triglochin palustris

Trollius europaeus

Urtica dioeca

Valeriana dioica

V. sambucifoija

Veronica beccabunga

V. chamaedrys

V. montana

V. officinaljs

V. serpyllifolia

Vicia cracca

V. sepium

Viola rivinjana

label 13. Fonekornst af hejere planteanten I kret i Hornet Skov.

Vinther 1980 b.


143.

e. Tonadet-Stan Carex disticha - samfund

f. Biandingssamfund bestaende af Tagner Phnagmites austnelis,

Almindelig Mjedunt Filipendula ulmaria, Ladden Due-

unt Epilobium hirsutum og Skov-Kogleaks Scirpus silvaticus.

g. Biandingssamfund bestaende af Almindelig Mjodunt Filipendula

ulmania, Ldden Dueurt Epilobium hinsutum, Rengrs Baidingera

arundinacee, Kâl-Tidsel Cirsium oieraceum, Vand-Mynte

Mentha equetica, Lay Ranunkei Ranuncuius nepens, Smalbiadet

Mnke Slum erectum, Eng-Fonglemmigej Myosotls pabustnia,

Lyse-Siv Juncus effusus, Biagra Siv Juncus infiexus.

Desuden forekommer den mindre omnden, hvon enter sam Almindeiig Fred-

los Lysimachia vulganis, Kn-Tidse1 Cirsium palustris, Kal-Tidsel

Cirsium aleraceum, Angelik AngelIca silvestnis Hyldebladet

Baldnian Valeriana sambucifolia og Tagrer Phragmites australis op-

trden med stan hyppighed.

I disse tiignoningssamfund en indsiaget af lavere unten meget spansomt,

men ofte sea spredt fonekomst af Sump-Kilingetand Lotus ubiglnosus,

Abmindelig Rapgra Poe tnivialis og Lay Ranunkel Ranuncubus nepens.

Ad 3. Mase-Bunke Leschampsia ceespltosa - samfundet en et udprget

gnsdominenet plantesamfund med lokab fonekomst af Eng-Rottehaie

Fhleum pretense, Eng-Rvehabe Alopecurus pratensis, Fbejlsgns

Halcus ianatua, Abmindellg Hvene Agnastis tenuis, Red-Svingel

Festuca nubra og Er-Svingel Festuca pretense.

Plantesamfundet kan stadig vane reiativt antsnigt indehoidende lavt-

voksende enter sam Hjentegrs Bniza media, Ljvelsbid Succisa pra-

tends, Aimindelig Levefod Aichemllia vulganis, Gui Fladblg Let-

hynus pretends, Kn-Fladatjenne Stellanla pabuatnis, Tonmentli

Patentilla erecta og Lâdden Penikurn Hypenicurn hirsutum.

Ad 4. De iavtvoksende grs-untesernfund en elle under begyndende

tilgroning med en ellen flene af de fernvnte hejtvoksende enter.

Den en udskilt felgende sarnfundstypen:

a. Vldprget samfund med star artsnigdom. Lette sarnfund er

bakalitetens mest bevaningsvrdige. Let domlneres af Bukke-


144.

bled Menyanthes tnifollata og Indehaider enter sam Maj-

Gegeunt Dactybonhiza majaiis, Blagnen Stan Carex flacca,

Skede-Stan Canex hostiena Huiknavet Kodrlver Pnimuia

venic, Levenunt Pannassie paiustnis, Fledtrykt Kogleaks

Bbysmua campnesua, Tvebo Biadnlan Vabenlana dloica,

Hjentegns Bniza media, Vinget Penikum Hypenicum tetna-

ptenum, Bbagra Sly Juncus inflexus og Glanskapsbet Sly

Juncus anticuiatus.

Samfundet trues dog overabt af tibgnoning med Tagnen Phnag

mites auatralls og Ladden Dueunt Epllobiurn hinsutum.

b. Artsnigt gns-untesemfund med begyndende tlbgnonlng. Semfundet

domlnenea af Sump-K11ingetand Lotus uliglnosus med fore-

komst af bl.a. Abmlndebig Star Canex nlgna, Lay Ranunkeb

Ranuncubus nepens, Lyse-Siv Juncus effesus, Kn-Snenne

Gallum pabustnis, Dynd-Peddenok Equlsetum fbuviatiie,

Blagna Sly Juncusinfbexus og pletvls apvkst af Aimlndellg

Mjedunt Filipendula ulmania, Abmindelig Fredles Lysimechla

vubganls, Skov-Kogbeaks Scinpus slivaticus, Kr-Tidsel

Cinslum pelustnia og Angelik Angelica sylvestrls.

c. Antsfattlgt untesamfund.

Bundvegetatianen udgones msten udelukkende af Lay Ranunkel

Ranuncubus nepens, mens den lldt hejene vegetation Indehol

den spnedt fonekamat af HyldebladetBaidnian Valenlane sam-

bucifolla og Eng-Kabbebeje Caitha palustnls.

Udbnedelsen af de enkelte vegetatlonatypen sec pa flgun 54.

Ud fna ovennvnte vegetatlonstypen ken kret kanaktenlseres sam et

overgangsnigkn, sam bade Indehobden partler med tapogen og sallgen

vandmtning samt iavtvoksende og hojtvoksende vegetetionstypen.

8.3.4.3 Flare

0vergangsnlgknet indeholden ingen plantearten, sam af Lejtnant og

Wonsee 1977 ellen Lojtnant 1980 klassif’icenes som sjldne, sarba

re ellen truede. Anten corn Skede-Stan Cerex hostlane, Blagnen Stan

Carex flecca, Engblomme lnollius europeeus, Leverunt Parnassia

palustnis, Maj-Gogeurt Dactylonhiza majalis , Skov-Gogelllje Pie-


0

*ot

II I I I,

TR?E- OG BUSK- VEGEThTION

FILIPENDUL UT2RIA MM.

MJØDtJRr- vEGrTIa

EPILOBIUM HIRSUTUM LADDEr

DUEURT - VEGTION

CA.RD ACUTIPORffS K1ER-

STAR - VE2TATI

CAREX DISTICHA ‘IORADET

STAR - VEGELTION

145..

URICk DIOEX2A S[OR NDE - VEThTION

PH1WMETES AUSTRPLIS TAGRØR - FILIPENDUL ULI4RIA MM. M3ØDUR1 -

SCIRPUS SIL’ThTICUS SKOV-KOG[EKS - VEGErITION

FILIPENDUL7 tJr2BTh AtM. MJØDURP - EPILOBIUM HIRStYflJM LADDEI

DtJEURP- RNUNCULUS REPS LV PANUNI- VEGEThTION

DESCHAMPSIA CPESPIEO&k MDSE-BtJNKE- VEGDTION

LVWOKSENDE ARTSRIG VETJTIc SOLIGEN VANDM7TNING

LGTUS ULIGINOSUS SUMP-KALLINGETAND- CRD DISTICRk TORTDET

STAR- VEGETATION

RANUNCtJLUS REPENS LV RANUNKL - CALTHA PALUSTRIS EI’JG-KAEBEILEJE -

VALERThNA SPMBUCIFOLIA HX’LDEBLTDFr BLDRIAN - 7EGET1TI

Figun 54. Fonekomat og udbnedelse af vegetationstypen I knet

I Hornet Skov.

N


146.

tanthera chionantha, Ladden Penlkurn Hypenicurn hinsutum og

Vinget Penikurn Hypenicurn tetraptenum en dog I dag ovenait I

landet i hastig tilbagegang.

8.3.4.4 Vegetatlonsudvikllng

Lokeliteten en under knaftlg tiignonlng med buske, tnen og

heje urten. Denne tlignoning begyndte I 1973, hvon gnsningen

ef ornradet ophente, og kun enkeite steden I knet ses endnu

lavtvoksende artsnige pantien.

Det lavtvoksende engsamfund, den bbev fasthobdt under grsnlngen,

kendes fra flene fotognafien af lokailteten fna penioden 1968-72.

a et af fotognefienne kan den iagttagea en star beatand af Maj-

Gegeunt Dactylonhi.za mejalis pa et sted, den I dag dominenes

af fanakelbige tilgnaningsanten, og kun ganske enkelte Mej-Gege-

unten Dactylonhiza majaiia findea i dag mebbem de heje unten.

Hvia denne vegetationaudvlklingfan by tlb at fontatte, vii

bokaliteten meget huntlgt og sandsynllgvls Inden fan de nste 5

an fuldstndig omdannes til et hejtvaksende, antsfattlgt unte

samfund med spnedte buake. Den videne vegetatlonsudvlkling vli

fore tii at busksamfund daminenet af Red-El Ainus glutmnasa

og Gna-Pil Sabix cinenea.

8.3.5 Dynebivet

Lokabiteten indehaiden mange ynglende smafuglearten I de fan-

skeilige tn- og busksarnfund og I den heje untevegetation, lige-

sam Fasan Phaslanus colchicus hypplgt tnffes ynglende. Knet

fungeren ligeiedes sam faunagenings- og ynglested for radynagnv.

8.3.6. -- Farsiag tib pieje af bakaliteten

8.3.6.1 Malstning

Ma1stnlngen for ornnadet en at genskebe og festholde det leve,

artsnlge engsernfund, den fandtes, da omradet blev udnyttet til

gnsnlng.

8.3.6.2 Plejebehov

Kret han pa lokalt plan stor bevaningsvrdi, men trues alvanllgt

af en kraftlg tllgnoning, den I lobet af f& an vii odelgge plante-


147.

samfundet. Det en derfon nedvendIgt, at ivnkstte plejefaran-

staltningen inden fan 1-2 an, hvis maiatningen skab kunne op-

fyldes.

8.3.6.3 Plejelndgneb

Sam pbejefonantaltnInger ken febgende anbefaies:

8.3.6.3.1 Engangsindgreb

Det meste af vedplantevegetationen ben fides ae flgur 55

henunden albe Rod-El Alnua glutinosa, og Gra-Poppel Popubus x

canescens.

De to slaen Pnunus spmnosa - krat I den nondllge og estlige

del af lokaliteten ben dog bevanes, da de dannen en glidende

avengang til den bagved liggende skov samt fungener sam yngle-

sted for fanakellige amafugle. De tne tjennebuake vest fan

hovedkanalen ben ogsa spares, idet de ikke nepnsenteren nogen

tilgnoningstnussel, og fondi de bidneger til at give lokabi-

teten png af et gnsningaaneab. Et sterne egetn I den nond-

veatlige del af knet ben ilgeledes bevanes ud fra avennvnte

hensyn.

lidspunktet for fbdnlng af trenne akal vane uden fon dyrenes

ynglesson, d.v.s. I penioden fna Ca. 1. okt. tll 1. marts. De

fldede tnen og buake fjennes fra omnadet og ken eventuelt

bnndes, fbishuggea ellen abgea corn gavntn og bnndcei.

Rdningen foretages manuelt.

Omnadet ken I iobet af vintenhabyanet evt. afbnndes for vlssent

plantematenlale, da dette vinken skyggende for de lave unten.

8.3.6.3.2 Kantlnuenlig piee

Sam kantinuenlig pieje enbefales gnsning med 3-4 ungkreaturer +

3-4 ponier, da dette gnsningstnyk han vnet medvirkende tib ud-

farmningen af det onskvndige plantesarnfund, den fandtes I be-

gyncielsen af l970’erne. Hvls det ikke en muligt at anskaffe

ponler, ken gnsnlngstnykket fonsegsvis sttes til 8 ungkreaturen.

lungene dyn vii antageily tnde tervebunden op. Grsningspenioden

ken vre 10/6 - 1/10; men specieit I peniadens begyndeise ag slut-

fling skai man vane opmrksom pa, at overgrsnlng og optnampnlng

ken forekomme.


- BEVOKSNING SOM BØR

BEVOKSNING SOM BØR BEVARES

148.

Figun 55. Rydningspien for kret i Hornet Skoy.


149.

Hvis det forealaede gnsningstnyk en utllstnkke1igt til at gen-

skabe og festholde det onskvrdIge planteaamfund, ken antaliet af

ungkneaturen oges, ellen den kan supplenea med slanlng. Hvis gns-

nlngstnykket denimod han den onskvrdige effekt pa untesamfundet,

men en utilstnkkeiigt til at hoide opvkst ef vedplanten nede,

bon de apvoksende vedplanter fjernea manuelt ca. hvent 3. - 5. an.

Hvis det ikke en muligt at skaffe gnsaende dyn, kan gnsningen

nstattes med slaning. Det fonste an siaes omnadet to gange an-

JJ.gt ca. 1/7 og 15/9. De eftenfelgende an faretages slaningeo

forsegsvis en gang am ànet ca. 1/8. Efter enhven alaning fjennea

det afslaede rnateniale. Slaningen ken pa denne lokelitet kun ud

fenes manuelt ellen med meget let mateniale ie, "busknydden"

ellen fanskellige former fan handslaningsmaskmnen, da tungene

maskiner enten vil sidde fast ellen lave dybe hjubspon I den

blede tenvebund.

Praktiske pgokonomiske pnabiernen

Gnsning vii nok I lngden vane den bibligate form for pieje.

Dynene ken sandsyniigvis skeffes fra de omknlngiiggende

garde, den I sa tibflde ben f stiblet areaiet til

nadighed fan et bestemt antal dyn mod gnsningapbigt. Den dag-

ilge koritnol med dynene ken fonetages af de pagldende ejene,

mens granlngstnykket lobende kantnoiienes af de anavanlige

myndigheden.

Omnadet en sam nvnt ikke fnedet; men det burde vane mullgt for

amtet, at f en aftale I stand med Anhus Kammune vednenende pie-

je af omnadet.

0pstning af hegn ellen udferelse af slaning ken enten fonetages

af Anhus Kommune I fonbindelse med ungdomsarbejdsleshedsprojekten

ellen ef Arntsfnedningskontanets pbejeafdeling.

slanlngsanbejdet vundenes tii at kunne udfenes pace. 72-b uge af

2 mend ved manuel slaning.

8.3.7.1 Gedsknlng og dnnlng

Drningskanalenne ma lkke uddybes, og enhven farm for gedsknlng

skel undgas.


4.

8.3.8 0pfelqning af plejen

150.

Effekten af piejen ben lebende negistnenes, saledes at pleje-

planen am nodvendigt ken justenes. En sadan registrening udfores

ved at udfene vegetetionsanalyaen for plejeindgnebene og sammen-

ligne med tilsvanende analyser, sam fonetages i anene eften, at

plejen en ivnksat. Analyaenne for plejeindgnebene en allerede

udfont sam dkningsgnandsanaiysen Vinthen 1980 c, upubllcerede

data. Endvidere findea den en del nesultater fna maling af k-

nets grundvanclstand I Vinthen 1980 b. En negistnening af pie-

jens effekt pa gnundvandsfonhoidene en denfon nnliggende og ken

udfenea ved 1 manedlig maling af dybden til grundvandet I de alie-

nede eksiatenende nedgnavede ron.

I fonbindelse med en eventuel afgnsning af lokaliteten ben den

vre tilayn ca. 1 gang am maneden til vundening af gnsningstnyk-

ket.

8.3.9 Tiigngelighed ag oplysning

Knet han lokait stan bevaningavrdi bade p.g.a. dets stone ants-

nlgdom af planter med flene nelativt sjldne enter og p.g.a. dets

meget smukke og uadvanllge beliggenhed midt I en skav. Hornet

Skov en kommunalt ejet og besoges af et nelatlvt start antab men-

nesken, og da knet kun i enkelte pantler en canbent oven for

tramp, ken den I fonbindeiae med plejen af bokaiiteten opsttes

infanmatlonstavien. Dette vii aandsynligvis ikke fore tii en aver-

belastning af amnadet m.h.t. besogende p.g.a. indhegningen og de

net fugtige fanhoid.


151.

2.4 Kr p Kangsene Rage ved Tved

8.4.1 Sammenfatning

Knet pa den fnedede Kongsone Hage ved Tved omfatten bl.a. et

ekstnemnigkn pa godt ha, som en beliggende I en ca l4 ha

star lndhegning. I indhegningen gnssede I 1981 2 ungkneatunen

I modstning til 1980, hvon den van 3. Et graningstnyk af den-

ne stennebsesanden hen candsynligvis vnet aprethoidt gennem

flene an. EkstnemnIgknet, den en unikt fan Anhus Amt, domine-

nes ef Butbiamstnet Sly Juncus subnoduiosua. Denne planteart

en i sig selv net sjlden; men knets vinkelige sevndIghed en

den meget ajidne onkide Mygblomst Lipanis loeaelii, sam hen

fanekommen I en nelativ god bestand sammenlignet med ovnige danske

lokallteter. pa ingene slgt kan Mygblomst Lipanis loesebil

aamt knets ovnige lavtvoksende anten trues ef skygning fre But-

blomstret Siv Juncus subnoduiosua. Den ben denfon tnffea yden-

ligere plejefananstaltningen, og udvikbingen af knet ben folges

meget neje.

8.4.2 Lokailtetabesknivelse

8.4.2.1 Status

Knet en pnivatejet og amfattet af fnedningen af Kongaore Hage

ved fnednlngsafgonelse d. 13/3 1981.

8.4.2.2 Beiiggenhed ag stonnelse -

Knet en beliggende pa Kangsone Hage i den sydlige del af Knebeb

Vig, ca 1/

km nondost for Tved I Ebeltoft Kommune, Anhus Amt, fi-

gun 56. Selve knet en pa godt 4 ha,mellem 6 og 70 m bnedt og

170 m langt og Indgan I en ca l ha star indhegning. pa kont

1 : 25000, 1314 I NV Helgens han iokailteten UTM-koordlnatenne

590300 mE, 6229500 mN.

8.4.2.3 Topografi, geabagl ag hydrobagl

Kret en beliggende pa hvet havbund urniddeibant neden for en

knatbevokset iitaninaaknnt, hvon den fnemsiven gnundvand Wansee

1979. Denne fnemslvnlng kombinenet med et hojt kalklndhold i jond-

bunden stammende fra aflejnede muslingeskallen betlngen knets kalk-


152

pngede vegetatIon. Mod havet afgnnses kret af en bred, 1ev

stnandvold, corn bevlnken, at det fnemsivende gnundvand opstern-

mes. Dette hen fonansaget knets udfonrnning. Aflobet fra knet

foregan gennem en greft, den afgnnsen bokaliteten mod vest samt

et mindne diffuat afleb I den ostlige del af knet.

Flgun 56. Beblggenhed af knet ved Tyed.


2.4.3 Anvendelse for pg nu

i53

Ved en besigtigelse af knet d. 31/7 1980 blev den l/ ha stone

indhegning gnwaset af 3 ungkneatuner, mens den ved besigtlgelaen

d. 22/6 1981 grasede 2 ungkneetunen, aom bestemt i fnedningaafge-

nelsen. Ifolge Wonsee tif. samtaie 1981 han grsningstnykket de

sidste 6 an vnet af ovenstaende atennelsesonden, og sandsynligvls

han den tidligene udnyttelse ogsa bestaet af en bet gnsning, ma-

ske kombinenet med hos1t. Hvis knomnadet ikke hevde vnet ud-

nyttet, van den sandsynligvia idag en knaftig domlnans af hejt-

voksende urter med spnedt indsiag ef Pu Salix app.. Havedpan-

ten af de lavtvoksende unten yule denimod vre fonsvundet.

8.4.4 Vegetation

8.4.4.1 Metode

Sam basiskont til angivelse af vegetationstypenne en anvendt et

kontbilag tii kendelsen afaegt af fnednlngsnvnet for Arhus amts

nOndlige fnedningskneds. Kontet en i malestoksfonhoidet 1 : 4000

og udfndIget pa grundlag af matnikelkont samt luftfoto fna 1971.

Den i ha stone indhegning matnlkeb 23 a lndehabdendeknet en

deneften forstennet op tib 1 : 2000.

Vegetationstyperne en indtegnet pa kortet pa baggnund af opmal-

ninger udfent i feiten. Opmalingenne en fonetaget d. 22/6 1981

med rnaleband, og p.g.a. lokalltetena beakedne stonreise samt de

gode avenslgtsforhold en placeningen af vegetationatypenne pa

kontet net nejagtige. De enkelte vegetatlonstypers dominenende

og kanaktenisticke anten en natenet; men en fuldatndlg antsliste

for hele lokaiiteten en ikke udfndiget, da den allenede fanellg-

gen ufenlige artslister I forbindelse med fnedningen af omnadet.

8.4.4.2 Vegetationstyper

Den en udskilt folgende vegetatlanstypen flgun 57:

1 . Saltpavlrket avendre vsvegetatian.

2. Ekstne"igkrvegetation sam ef’ten dominenende plantearter

ken underopdeles I:


TTT8 pAJ,Jpusn ‘TA.ieo wnieJ uawwa> ‘TpIeJs5 snoun TT.LIBH

ouaiiie ,je so.ioulwap öa osst6peu [eq 5a S>jAq .ia pi .10

uauarco5aA ‘PTOAPUeJS 0JPT us d apuañöaq UOTW060ASA0.1P.18AO

us sapulj uss, paw pn au6oq 5a usuaB050AJ>1 wspaj .[pLt

uaqe4a6oA - rTd-.1 eo.iaup xp,e q

uar4eca6aAsAa.1p.1aAa 0S>OAGqBJ>j 5

:r saopda ue> was punjwese>j 1’

uaqeco5oA - o>unuej Ael sueda.1 snnsunusj c

uotes6an - Ars

snsanpouqns snounc - iecS-dal eeTnoTued X0.193

UaTBe6aA - Ats .15T8 snxa[jur snounc

.uaqea5aA - Als snsonpauqns snounc

peAj pan

adsuoqwaban e asapaiqpn 5a Swa>aoj .Lç 6TJ

IMr.Xai-Ciid v viauaNI3 xIIvs

JDLwJ.DsA-S/aIGE:aAO J2SIOt25LVD

DIEV.LXffA-12DNflMVI A’I SNda S1TIf]ZDNflNVI

tDI1w1LxaA- AIS aaiswoiame snscnncons SOONC1C

tDIJW2XA

-MS iaiSWoMJfla SUSO1C1COtEflS sUDNnf-UVJS-dQL VLWrQOIINa xan

NOIJiVJ20A- AIS V’I SU1NI SUONfl2

NoIIvJA-SAaIGE:o .1.TIAY&1IIVS

I 17cr

*0

VMV =

mliii

UZOOT OS 0


155.

perennia , Lay Ranunkel Ranunculus repens, Almindebig Kamgns

Cynanunus cnistetus og Almindelig Repgns Poe tnlvlalis. Denne

antasemmenstning tyder pa en del saltpavmrknlng. Uden for hegnet

ud mad kysten dominerer Tagnor Phnagmitea austrails I den oath-

ge ende, mens den mod vest findes en kneftig opvkst af Annelgrs

Pucclneiiia ap..

M

2. Den centrals del af indhegningen bestan avenvejende af en

vegetation, den totalt domineres af Butbbomstret Sly Juncus subnadulaaus.

lii denne vegetation knytten sig en srbIg botenisk

interesse. Vegetationen fnemtrder rebativt hejtvaksende, ag selv

am kneatunenne han fri adgang tii hele omnadet, grasses det Ikke I

nvnevndig grad, sendsyniigvis ford! kneeturenne ikke ynden at

grsse den dominerende planteart. Det fonklarer, hvanfar den sea

en spredt ophabning af vissent pbantemateniale. Enkelte steden

ses dog en del afbidte stngien af Butbbamstnet Siv Juncus subnadulosus,

og I hele omnadet sec spar eften dynene. Vegetatianen

en meget antsnig, og den forekammen spnedte Individer af bb.a.

Maj-Gogeunt Dectybarhiza majalia, Kedfarvet Gogeunt Dactylor-

hiza Incarnate asp. incarnate, Sump-Huii2be Epipactis palust-

nis, Kn-Hogeskg Cnepis paludosa, Bredbledet Kruld Eniapharum

iatifalium, Trvleknone Lychnis fios-cuculi, Tagner Phneg-

mites austnalis og AbmindeiigMjedunt Fiiipendula ulmania.

De to sidstnvnte anter fnemstan dog kun sam lavtvakaende Ikke

blomstrende individen. Hvon Butblamstret Sly Juncua aubnodulosus

ikke star alt for tat, bestar undenvegetationen af for-

akehlige mosser, og hen kan lavtvakaende enter sam Mygblomst

Lipanis baeselii, Vibefedt Pinguicuia vulganis, Blagnon

Star Carex fiacca, Eng-Trabdunt Pediculanis palustnis, VIld

Hen Linum catharticum og Vinget Penikan Hypenicum tetnapterum

findes I ret gade beatande. I den sydlige del af vegetationen

sec spnedt apvkst af Cna-Pil Salix cinenea, sam dog

I nogen grad bides ef kneatunenne.

I den nardvestlige del ef knet findes et ca 8 m bredt ag 12 m

lengt amnade, derdamineres ef Blâgná Siv Juncus inflexus I

fonening med Almindeiig Stan Carex nigra, Tonadet-Star


:. 156.

Canex çlistiche, Bredbledet Knuld Eniopharum betifabium og

Fablamatnet Kagleaks Eleochanis qulnqueflana.

Den estligate del af knet udgones ef en ca 13 m bang og meliem

2 ag 6 m bred zone, sam daminenes af store tuen af Tap-Stan

Carex paniculate ibiandet enkeite individer ef Butbbamstret

Sly Juncua subnodulasus. GrTaningen farekammer at vre me-

get sparsom I dette omnade.

Sam helhed ken k2ret klassiflcenes sam et ekstremnigkr med

hojtvoksende vegetation, cam bade pavmrkes ef sobigen ag tapaen

vandmtning.

Ad 3. Meliem litonInesknntens ttabuttende knatvegetation og

knet findes en overgangszone med en stnkt nedgrsset vegetation ag

spredt apvkst af vedplanter. Vegetatianen akifter fne nelativ

ton nrmest sknnten til temmelig fugtig lige for den egentlige

krvegetetion. Ovenait domineres urtevegetationen af Lay Ranunkel

Renunculus repens, ag deauden fanekammer enter sam Mace-

Bunke Deschampsia caespitase, Tusindfnyd Bellis perennia,

Almindelig Repgns Poa tnivialis, Almindelig Kamgrs Cynosu-

nus cnistatus og Almindelig Rajgrs Lolium perrenne.Af ved-

planter ken nvnes Engniflet Hvidtjorn Crataegus managyna,

Siidig Hunde-Roae Rosa canine ag Gra-Pil Salix cinenea.

Ad4. Litaninaskrnten en helt d2kket af tnen og buske sam

Engniflet Hvidtjorn Crataegus monogyna, Siidig Hunde-Raae Rosa

canine, Almindeiig Hyld Sambucua nigne og Cra-Pii Salix cine-

nea.

I seive vidzonen findes et ce. 10 m bredt ag 15 m langt pilekrat

beataende af Gn-Pil Salix cinenea. Undenvegetationen bestar

af hejtvoksende enter sam bl.a. Aimindelig Mjodurt Filipendula

ulmania med blomstrende skud, Stan Nide Urtica dioeca, Hjarte-

treat Eupatonium cannabinum og Vand-Mynte Mentha aquatica.

8.4.4.3 Flora

Da ekstnemnigkr I deg en en sjlden vegetationstype, en ails

kntypensskiileanter mod overgangsnigknet mere ellen mindre


157.

sjbdne. Knet ved Tved indeholden bl.a. Mygblomst Lipanis be-

seiii, den af Lejtnant 1980 karaktenisenes sam sanben I Denmark.

Af andre mere ellen mindne sj1dne enter kan nvne Tvebo Stan

Canex dioece, Kedfarvet Gegeunt Dactylorhiza incannata asp.

incarnate, Sump-Huiibe Epipactis paiustnis, Bnedbledet Kenubd

Eniopharum latifolium, Butbiomstnet Sly Juncus subnodu-

locus ag Vibefedt Pinguicula vuiganis, den aile en karakteni-

stiske for ekstremnigk2n. Vibefedt Pinguicuia vuiganis og lyeba-Stan

Carex dioeca ken dog ags optnde i fattigkr.

8.4.4.4 Veetationsudvikling

Ekstremnigkret ved Tved er lige sam de fieste evnige kn I Dan-

- mark strkt kulturpvinket. Ved grsningsopher vii den denfon

ske en vegetationsudvikllng, sam sandsynbigvis vii besta I en ud-

bredeise af piiekrattet samt en opvkst af tilgroningsarten sam

bl.a. Almindelig Mjodunt Filipendula ulmaria, Tagner Phragmites

austnalls og Angelik Angelica sylvestnis. I begyndelsen vii den

dog antagélig ags& ske en egning af Butblomstret Sly’s Juncus

subnodulosus dkningsgnad. Denne udvikiing vii bevirke, at vegetatianen

buyer hejere samtldig med, at den sken en eget ophobnlng

af vissent plantemateniale. I lebet af f an vil den lavt-

voksende vegetation med bl.a. Mygbiomst Lipanls ioeselil, Sump-

Hulibe Epipactis paiustnis, Vibefedt Pinguicula vulganIs, Kod-

vanvet Gogeunt Dactylonhiza incarnate sap. incannata ag Maj-

Gegeunt Dactylonhiza majalis derfon blive kvait, lige sam But-

blomstnet Siv Juncus subnodulosus sandsyniigvis.ogsâ eftenhan-

den bortskygges af de heje enter jvf. Tyler 1981 a. 70,

Oen nuvnende pleje en sandsynllgvla tllatnkkehig tlb at forhindre

opvkst af et pileknat. Grsningen kan dog nppe farhindre,

at Butbbamatnet Sly Juncus subnodulosus vii brede sig og for-

tnnge Mygbbamst Lipanls beoaebil og andre bavtvokaende enter.

8.4.5 Dynelivet

Den en Ikke fonetaget nogen syatematisk undensegelse af knets

dynellv. Det ttte knat pa hItaninasknnten en dog sandsynllgvis


158 .

tiiholdssted fan mange smafugle, ligesam det iavvandede kystomnade

given gode betingeisen for fouragereDde vadefugbe.

8.4.6 Farslag tib ple,e af iokaiIteten

8.4.6.1 Mâlstning

Maistningen fan omnêdet en at bevere kret I en scian tilatand,

at det kanaktenistiske plantesamfund ikke iiden skade fnednlngs-

afgerelsen af Fnedningsnvnet fan Anhus amts nondlige frednings-

kneds fna 13/3 1981. Denne malstning indebrer saledes, at

Butblomstnet Sly Juncus subnodulosus - vegetatianen med aile

de sjldne enter skai bevares.

4.6.2 Plejebehov

Knet en unikt for Anhus Amt og af stan beveningsvrdl pa lands-

basis. Det piejes ellenede ved grsning; men da denne pleje sandsyniigvis

ikke en tilstrkkeiig til p& lngere sigt at sikne

tilstedevnebsen af Mygbiomst Lipanis loeselil, ben den lgangsttes

en suppienende pleje inden fan de nste 1-2 an.

E3.4.6.3 Plejeindçjneb

8 . 4 . 6 .3 . lEnangsindgneb

0pvksten ef Pil Salix app. holdes nlmellgt nede af kreatuner-

ne, sa pa nuvrende tidspunkt en en rydning af vedplantenne ikke

presserende. Udviklingen af piiekrettet ben dog foiges neje, og

i ti1flde af en udvidelse af krattet ben hele knet op tib fo-

den af litaninasknnten nyddes fan vedplanten. En sádan nydning

skel forega am vintenen, og det nyddede mateniele kan f.eks.

bn2ndes nede pa stnanden. Den nuv2nende Indhegning ken udmnket

bibeholdes;men af hensyn til vadefugbene ben en fbytning af heg-

net heit ned tll sendstrenden avervejes. Ved en sadan fiytning

fonbedres vadefuglenes founageningamuligheden betydebigt, idet

kneatunenne sa vib fnihalde omnadet ned til vandet fan hoj ye-

getation.

.4.6.3.2 Kontinuenllg pbeje

Regneib 1976 s. 30, ex. Lundqulst 1963 s. 504 angiven, at Myg-

blomst Lipenis loecelii begunstlges af en svag gnsnlng.


159...

I fnedningskendelsen anfenes, at den I indhegningen matnikel

23 a hejst ma gnsse 2 ungkneetunen. Dette makaimale gnsnings-:tnyk

farekommen nimellgt ud fra aptrdningsfenen I knamnadet

samt ud fra den strkt nedbidte omgivende vegetation. Grsning

elene en dog nppe ti1strkkelig til at hindre, at bl.a. Mygblamst

Lipenis laeselii ken bevares p lokaliteten.

Tyler 1981 s. 70 angiven, at Juncus subnoduiosus-Juncus inflexus

Butblomstret Sly- B1agr Sly - samfundet en meget vitalt

og I hej grad taien de fonskeiilge plejemetoder. Samfundet talen

agsa m nogen grad at ligge upavmnket hen. Hojurtvegetatlanen

betegnes sam den stenste tnussel mad dette plantesamfund; men

denne tnussel kan afv2rges ved aining.

Ud fre det ovenstende vii en svag gnsning kombinenet med ale-

nlng sandsynligvis kunne bevirke, at bestanden af Mygblomst

Llpanla loeselli oprethabdes samtidlg med, at Butblomstnet Sly

Juncus subnaduboua - vegetationen bade begnnsea tib den nu-

vrende udbnedelse og fnlholdes far Indtrngénde hejtvaksende

unten. Det fanesbáes denfan, at den cam anfert I fnednlngskendeb-

sen skal vane 2 ungkreaturen I indhegningen. Desuden ben omnádet

med domlnans af Butblomstret Sly Juncus subnodulosus siees med

le, busknydder elben handsbenmngsmeskmne fansogsvis hvent 3. an

med eftenfolgende fjernelse af det afsiàede mateniabe. Sienlngen

ken fonsegsvla fonetages amkning 15/9 af henayn tib sentbbomstne-

de enter sam Sump-Hul1be Eplpactis pelustrls, og sbanlngahej-

den skal vre 10-15 cm, sabedes at de lavtvoksende enter skades

mlndst muligt.

Opfolgninq afpbeien

For den lvnkattes aupplenende pbejelndgreb, ben den udfones

vegetetlonsanabysen dknlngsgnadsana1ysen, optlllng af Myg-

biomat Lipanla laeselii populatlonen og antslisten I de ud-

sklbte piantesemfund. Dlsse analyser udfenes I permanente felten

og foiges op hvent an pa samme ânstld, helst inden for 1-2

ugers nojagtighed, saledes at pbejeeffekten ken besknives. Det

vi aebedes vre muligt at faretage modifiketlonen ef plejepla-

nen ud fna konknete nesubtaten.


160 .

8.4.8 Tilgnge]4qhed og opbysnlpq

Knet en unikt for Anhus Amt og af meget star fnedningsmsslg

vndi pa iandsbasis. Da omnadet samtidlg en af meget ninge

stennelse og iokalt ret sarbant oven for optrdnIng, ben den

ikke genes noget srskilt fan at lokke besegende dentii.


Llttenatun.

161.

Aeby, B., 1976: Cyclic climatic variations in climate oven the pact

5500 yr reflected in raised bogs. Nature vol. 263, no. 5575:281-284.

Aaby, B., 1980: Status oven danske hejmosen. I: H.S. Melien &

C.H.Ovesen ned: Status oven den danske plante- ag dyne-

venden: 171-178. Fredningsstyrelsen. Kobenhavn.

Aaby, B. & H. Tauben, 1975: Rates of peat formation In relation to

degree of humification and local environment, as shown by studies

of a raised bog in Denmark. Boneas 4 1975: 1 - 17.

Asbink, S., 1975: Effekt af tnrydning pa fugiebestenden pa

hejmosen Stonelung, Fyn. Dansk OnnltalOgisk FonenlhgsTlds-

sknlft 69: 111-117.

Asbirk, S., U. Bertelsen, S.E. Engelbol & H.P. Lonenzen, 1973:

En naturhlstorlsk undersogelse af hejmoserne Halmegenda Mace,

Stanelung og Skidendam. Meddelelsen am denske natunlokailte-

ten 6. Natur og Ungdom. Kebenhavn.

Baker, H., 1937: Alluvial meadows: A comparativ study of grazed

and mown meadows. J. Ecai. 25: 408-420.

Bjurholm, P., 1978: Hnsyn till djunlivet vid praktisk vend

av odlingaiandskapet.SNV, Sektlonen for faunavard achjakt.

Buttenschen, R.M., 1980: Mols Bjenge piejepian. Anhus amtskam

mune - Amtsfredningskontoret. Anhus.

Buttenschen, R.M., 1984: Plejemetoden og drlftsfonmen. I: Pleje

bagen: 27-52. Piejegruppen-Fredningsstyreisen. Kebenhavn.

Buttenschon, J. & R.M. Buttenschen, 1978: The effect of browsing

by cattle and sheep an trees and bushes. Nature Jutiandica 20:

79-94.

Bochen, T.W., 1970: Hedens vegetation og flora. I: Danmanka Na-

tun 7: 118 - 191. Kobenhavn.

Chapman, S.B., 1976: Methods in plant ecology. Oxford.

Clements, F.E., 1916: Plant succession. Washington.

Dansk Skovkantan, 1980: Ketalog. Nstved.

DavIes, H.T., 1969: ManurIng of meadows in the Pennines. Expl.

Husb. 18: 8-24.

Duffey, E., M.G. Morris, J. Sheail, L.K. Wend, D.A. Wells & T.C.E.

Wells, 1974: Grassland ecology and wIldlife management. London.


62.

Du Rletz, G.E., 1949: Huvudenheten och huvudgnnsen I svensk

mynvegetation. Svensk Bat. Tidskn. 43: 274-309.

Elveland, J., 1975: Rlkkänn i Nonland. Natunvardaproblem ach sköt-

selaspecten. Statens Natunvardsvenk. PM 619. Some

Elveland, J., 1976: Myrar pa Stanön vid Nonnbottenkusten. Wahien-

bergia 3.

Elveland, J., 1978: Skötsel av nornindska nikkänn. Studier ev

vegetationsförndningar vid oilka skotselatgnder ach annan

pavenkan. Statens Natunvandsvenk. PM 1007. Seine.

Enemar, A., 1959: On the determination of the size and composition

of a passerine bind population during the breeding season, a

methodological study. van Fage1vnld, suppi. 2.

Eniksson, B., K. - A.. Kvist, E. Steen & A. Winen, 1976: Ekala-

giska atenverknmngar av bete, slatter och fnldlysning I tjugo-

anige fältförsök. I: Gjengnoning av kulturmank. As.

Ferdinand, L., 1980: Fuglene I landskabet. Kobenhavn.

Fnedningsstyneisen, 1978: Beskyt vane vadomnaden. Kebenhavn.

Frycklund, C., N. Jönsson, C. Matzon & S. Sanne, 1975: Stängcei.

Praktisk Lantbnuk 21. Helsingbong.

Godwin,H., b929a: The sedge and lItter of Wicken Fen. J. Ecol. 17:

148-160.

Godwin, H., 1929 b: The sub-climax end deflected successIon. J.

Ecab. 17: 144-147.

Godwin, H., 1936: Studies in the ecology of Wicken Fen. III. The

establishment and development of fen scrub cern. J. Ecol. 24:

82-116.

Granlund, E., 1932: De svenska högmoasannas geobogl. Sven. Geob.

Unders. Afh. Sen. C 373. Arsbak 26 1.

Hansen, B., 1958: Radensig ken. Bat. Tidsskn. 54: 126-159.


163.

Hansen, B., 1969: Hojmosen. I: Danmanks Natun 5: 473488. Kebenhavn.

Hansen, K. Red., 1981: Dansk feltflora. Kebenhavn.

Havedstadsnadet, 1980: Seen og moser I Hovedatadanegionen. Fore-

iobig status i9SO Kebenhavn. .

Iversen, J., 1967: Natunena udvikling siden sldste istid. I: Dan-

marks Natun 1: 345-445. Kobenhavn.

Jensen, J., 1970 Engene. Fattlgknog nigkn. I: Denmanka Natun

7: 365-394. Kebenhavn.

Jensen, 3., 1978: Plejeproblemen I nigkr. I: Drift og pleje af

vade amnaden i de Nondiske iende. Reports from the Botanical

- .-

Institute, University of Aarhus 3: 40-51. Kebenhavn.

Jensen, J., l98O:Danakeknmosers vegetationsudvikling under for-

skeliige kultunpavmrkningen. I: Status oven den danake pbanteog

dyreverden: 167-170. Fredningastyrelsen. Kobenhavn.

Kommitten for ekanomisk landskapsvand, 1975: Det igenvxande ad-

iingslandskapet. Problem och lösninger I landskapsvánden.

Statens Naturyandsvenk . Stockholm.

Kydd, D.D., 1964: The effect of different systems of cattle gre-

zing on the botanical composition of permanent dawniand pas-

tune. 3. Ecol. 52: 139-149.

Lansaon, A., 1976: Den sydsvenska fuktängén. Vegetation, dynamik

ach skötsel. Medd. Avd. Ecol. Bat., Lund 31.

Lansson, B.M.P., 1975: Vegetation och mankanvändlng I ett historisk

penspektiv. I: Cjengnoning av kubtunmank. As.

Lynebang, L., 1970: Engens dyreiiv. I: Denmanks Natun 7: 4o4-4l5.

Kobenhevn.

Lejtnent, B., 1980: Status aver den danske flare. I: H.S. Meilen

& C.H. Ovesen red: Status oven den danske plante- og dyne-

verden: 327-340. Fnednlngsstyrelsen. Kebenhavn.


164.

Lejtnant, B. Red., 1982: Netunomnadernes sanbarhed. Breevne og

foisomhed aver fan nekreativt brug. AbenraI tryk.

Lejtnant, B. & E.Worsoe, 1977a: Fonelebig status oven den danske

flora. Rep. Bat. Inst. Univ. Aanhus 2. Anhus.

Lejtnant, B. & E. Wonaoe, 1977b: Tnuede danske planter 4. Schoe-

nus fennugineus. Unt 1977 4: 105-107.

Lejtnant, B. & E. Wonsee, 1977c: Tnuede og sarbane danske ken-

planter 5 ag 6. Najas marina, HenminIum monarchic. Flora

ag Fauna 83: 51-56.

Lejtnant, B. & E. Wansee, 1978: Tnuede denske planter 7. Saxifnaga

hinculus. URT 1978 3: 85-89.

Mc Vean, D.N.,. 1953: Biological flora of the British Isles.

Alnus. 3. Ecoi. 41: 447-466.

Mentz, A. , 1912: Studier oven danske macens necente vegetation.

Kobenhavn.

Mentz, A., 1917: Macen og Enge I Denmark. Viborg.

Muelien-Dombols, D. & H. Ellenberg, 1974: Aims and methods of

vegetation ecology. New Yank.

Nordiske Ministennedet, 1980: Vegetationstyper. Lund.

Norman, M.J.T. & 3.0. Green, 1958: The local Influence of cattle

dung upon the yield and botanical composition of permanent

pasture. J. Br. Grassid. Sac. 13: 39-45.

Olsson, C., i975e: Invenkan av betnlng och annan skötsel pa hagmankars

vegetation. Svensk Bat. Tidsskr. 69: 393-404.

Obssan, G., l975b: Vanför höjen sambete fan-not avkastningen av

en betesmenk. Farskotsel 6: 13-19.

Pehrsson, I., 1977: Beteseffekter av alike djunslag. Avd. F. Ekol.

Milj ovard , Lantbnukshogskalan , Uppsala.

Regneil, G., 1974: Natunvandsundensokning av Benesteds backer.

Meddn. Avd. Ekal. Bat., Lund 2 5.


165.

Regnell, C., 1975: Dyngets Natunnesenvat. Meddn. Avd. Ekol. Bat.,

Lund 8.

Regneil,G., 1979: Vegetatiansfönandninger vid upphörande bete I

en skansk kalkfuktäng. Utvändening -och tolkningsmöjiigheten

med datateknik. Svensk Bat. Tidsskr. 73 2.

Ribe Amtskommune, 1980: Registrening af vegetationsforholdene

ved se- og moselokeliteten I Ribe Amt. Fonelebig rapport.

Ribe.

Sheail, 3., 1971: The formation and maintenance of water-meadows

in Hampéhine, England, Blob. Cansenv. 32: 101-106.

Sondeli, 3., 1978: Maskinutveckling for vegetationskontroi I

vatmank. Statens Naturverdsverk, PM 1042. Some.

Southwood, T.R.E., 1966: Ecological methods. London.

Steen, E., 1954: Vegetation och mark I en uppländsk beteshage med

-

anskild hnsyn tIb betesganges inverkan. Statens Jandbnugs-

försök, Meddei. 49. Stockholm.

Steen, E., 1956: Undensökningar oven betningens Inflytande I tne

natunbeten. Statens jondbnuksförsök Meddeb. 74. Stockholm.

Steen, E., 1958: Betesinflytelsen I svensk vegetation. Stetena

Jondbruksfönsök Meddel. 89. Uppsala.

Steen, E., C. Matzan & C. Svensson, 1972: Landskapsverd med betesdjur.

Menk-Vxten 43.

Stenbk, B., B.B. Andersen & A. Bulow-’Olsen, 1980: Ammekoen og

landskabspleje. 494. Berething fra Statens Husdynsbnugsfan-

sog.

Stnuckmenn, E., K. Jessen & F. Hjenl-Hansen Red., 1943: De danske

Heder, deres Natun ag Fantidsminden, Faikebiv og Kultur

I-Il. Danmanks Natunfnedningsfarening ag Det Danske Hede-

selakab.

Stalfelt, M.G., 1965: Vxtekalagi. Stockholm.


.e:tBp epa.1asçqndfl

*Ao>1S I .1>1 ei .1ask[euespe.16s6utu>1Q :00861 ‘] ‘Jaqur/

‘ars.1oATufl snq

-Jv ‘nqsu >1sTuetO8 B.IJ Iadd9.10T9ToGdS wnpncssuassaoons

:ij punqp.1a 6a puesspuenpun.16 ‘uaTBa6en JG5UT.IpU apuo6

-TOJ.1040 pOW Sfll4JV pOA AO>S 0.1.1OH I 6uo OSSJ6 0z[0611pT:I us

d uqiaej esauqnö snutv 5UT.1pUBAPUI :q0961 ‘ ‘Jaqu

. 0T

-66 17 0861 flIfl pUnjWes opanIj .J ña a6uj O96T ‘3 ‘.1aqu

.z eoruea eztadO u0T48050A pus e.iarj ii smap

-Bow o.iaqS-eas ope ja iOaiaos aq UT :6961 ‘o ‘.1aT1

ATUfl spuni ‘.:isuI aa4x .Uppew U0ptW8.1J .Ic

*>1’’4 I L17

-w>1s qoa PT4 ua6uö PAH .J.1>1>1TB>1 e>isUonspics :96T ‘3 ‘.18T’l

-

‘6 £ Pun-i ‘*4O8 .10>13 ‘P1W uppow ueidstaso>s

qoa 5utUn.1saqsuaes6af .1z>pTe> sdn.1Q :L6T ‘3 ‘.18T/1

17L6-96 :179 *rooj

.C e.1qn.1 snuj .1apl9 P8.1 .3° PJ8 8 UT 6uTT33 pus uope

-nwnooe uat4nu T8.IOUTW :9L61 ‘TosseD dS V 9103 .jJ ‘C ‘.10U.Ifll

6UT110C 1adde.1

S6TS.10Aa 6q0fa.1aj puep .1ap.1woap[p aScnpn 17[ pan

aeprqd.1i ‘e.104dTa U0eUne4-anTJa.1.1TAS :1861 ‘ ‘uos.1oped diaj

6.1oqç/ ‘.1as[060s.1apunasaw 5a -5ua asTewasis

scaqesasopo 0 6Utu4a.108 *.1osaW S>.18WUBG :Z176[ ‘.J U0S.180j

17ZTcZ : W’rj OO .°S ITaS oa.Id .11J5815

-naa PUS .IOPTB pai jo Uot8UeTd e qeauaq Uaöa.1Tu 1108 U9

.19BW otueOJa JO uaqcnwnoo :ç9{ ‘10111W *JJ ‘ *J. ‘U8.1.1Bj

uatea6an .10q4 PUS SPUSISI 0t.J :61761 ‘oi ‘XG1SUBj

LcT1717T : SO>f[0 mapsaw-Xeq .IOW.IOJ e ja UOflOOS

U11aw pus paZS.16 c U UOTS050A ja uaqçsadwa3 9c61 ‘.0.3 ‘WWSI

.


167.

Vinthen, E., 1983: Invasion of Alnus glutinasa L. Gaertn. in a

former grazed meadow in relation to different grazing inten-

cities. Bioi. Conserv. 25: 75-89.

Waldheim, S. & H. Welmarck, l943:.Skanes myrtypen. Bat. Noticen 1.

Walker, D., 1970: Direction and rate in same British post glacial

hydrosenes. I: D. Walker & R.G. West Eds: Studies In the vege-

tationaihistoryof the British Isles: 117-139. Cambridge.

Warncke, E., 1980: Spring areas. Ecology, vegetation and comments

an similarity coefficients applied to plant communities. Hal-

antic Ecol. 3 4: 233-333.

Wetzel, R.C., 1975: Limnology. Philadelphia.

Witting, M., 1947: Katjonbestëmningan i myrvatten. Bat. Notisen

4.

Witting, M., 1948: Preiiminnt meddelande am fortsatte katjonbe-

sthmningar I myrvatten, sammaren 1947. Svensk Bot. Tidsskr.

42: 116-134.

Witting, M., 1949: Kalclumhaiten I nagna Nordsvenska mynvatten.

Svensk Bat. Tidsskn. 43: 715-739.

Warsee, E., 1979: Ekatnemnigkr. Markmose Bra. URT 1979 1: 16

20.

More magazines by this user
Similar magazines