Mål og visioner for arbejdet i 2010 Samt evalueringen af 2009

institutionen.galaxen.dk

Mål og visioner for arbejdet i 2010 Samt evalueringen af 2009

Mål og visioner for arbejdet i 2010

Samt evalueringen af 2009

Børne Kultur Institution

GALAXEN

Øresundsvej 10A

Københavns Kommunes

2300 København S


UDVIKLINGSDELEN 2010 ......................................................................................................................................................... 4

Reggio Emilia filosofien ............................................................................................................................................ 4

Historiefortælling .......................................................................................................................................................... 7

De grønne spirer 2010 .............................................................................................................................................. 8

Handleplan for Grønne spirer. ............................................................................................................................. 9

Tema: Besøg din genbrugsplads ...................................................................................................................... 13

Nyttehaver til forældre og børn ..................................................................................................................................... 13

Kalmar ¤ København samarbejdet ................................................................................................................. 15

Madordningen i København ............................................................................................................................................. 17

Galaxens sundhedspolitik ..................................................................................................................................... 17

At arbejde med vuggestuebørn ........................................................................................................................ 18

Gode mål .......................................................................................................................................................................... 18

Gruppernes Lære- og Perspektivplanen 2010 ...................................................................................................................... 19

Vuggestuerne ................................................................................................................................................................ 19

Børnehaverne ................................................................................................................................................................ 20

Bestyrelsen .......................................................................................................................................................................... 24

Satsområder: ................................................................................................................................................................ 24

PERSONALEUDVIKLINGEN ............................................................................................................................................ 26

Kompetenceudvikling............................................................................................................................................... 26

Satsområder: ................................................................................................................................................................ 27

Arbejdsbetingelser ..................................................................................................................................................... 27

Pædagogiske planlægningsdage: .................................................................................................................... 27

EVALUERING 2009 .................................................................................................................................................................. 28

”Kørekort” til ZOO ...................................................................................................................................................... 28

Vedvarende energiformer i relation til de grønne spirer og klima situationen generelt. ................................. 28

Evaluering af ” Projekt fugle.” 2009 .............................................................................................................. 30

Bliver det så de sidste pædagogiske planlægningsdage på hverdage? ..................................................................... 34

Galaxen og Læsepolitikken .................................................................................................................................. 34

Børnene og 1. hjælp ................................................................................................................................................. 34

BØRNEGRUPPERNES EVALUERING ................................................................................................................................... 34

Vuggestuerne ................................................................................................................................................................ 34

Evaluering af fokuspunktet 2009 ..................................................................................................................... 34

Børnehaverne: ............................................................................................................................................................. 39

Arbejdet med flersprogede børn ...................................................................................................................... 45

Sprog Leg Læring ....................................................................................................................................................... 47

Børnemiljøloven........................................................................................................................................................... 50

2


Åbningstid ved mærkedage 2010:

Københavns kommune har ved begyndelsen af 2009 vedtaget et sæt nye regler for dage hvor

institutionerne kan holde lukket.

Fra før 10 lukkedage (forårsaget af en nedskæring i år 2001) er der nu ydet økonomisk

kompensation, så vi fra 2009 kan holde 9 dage lukkede om året. Ud fra bestemte betingelser og

ikke på almindelige hverdage som er tidligere kendt her i Galaxen.

Det betyder, at vi sammen med forældrebestyrelsen skal revurdere lukkedagene men foreløbig

ligger disse dage fast. I vil senere modtage beskeden for de sidste 2 dage.

Lukkedage 2009:

19 .Marts Personaledag, lukket

19. November, Personaledag, lukket

24. december

27 – 31. december, lukket

1. april Galaxens 16 års fødselsdag

14. Maj (dagen efter Kr. Himmelfart), lukket

3


UDVIKLINGSDELEN 2010

Overordnet tema 2010: Barnet, Relationer, Refleksionen, Evalueringen og

Fortællingen

Anerkendne Relationer

Reggio Emilia

filisofien

Reggio Emilia filosofien

De mange Intelligenser

Fortællingen som

Evaluerings- og

dokumentationsmetode

2010 fokus på, Refleksionen og Dokumentationen og Evalueringen

At fordybe sig og være i fred en tid, få ro til at fordybe sig hvis noget fanger børnenes

opmærksomhed, det kræver at miljøet er indrettet til børnene. At tale om rummet som den

tredje pædagog handler også om denne mulighed. Der er et tidsperspektiv i det.

Institutionerne, hvor børnene skal leve cirka til de kommer i skole, er så lidt disponerede til at

gribe den tid. De få kvadratmetre, samt måden de indrettes på har betydning. Der er mange

brud. Hvis man skal spise, så skal der ryddes op og ryddes væk først. Det bryder læring og

tankerækker og børnenes mulighed for at fortsætte tankegangen.

Derfor er miljøet og indretningen vigtigt for disse pædagoger, sådan at børnene ikke mister

muligheden for fordybelse og for at finde muligheder og udfordringer i rummet.

4


TEMA OG PROJEKT

I børnehaven udvikles demokratiet.

Det er her børnene lærer. De lærer ting alene eller sammen med andre.

Det er vigtigt, at den voxne lytter og skriver ned, hvad børnene siger. På denne måde er det

nemt flere dage efter at genoptage snakken, for ”papiret” kan huske, hvad der blev talt om.

TEMA : begrebet tema ses som noget, der kan vare i lang tid, og indbygget i temaet kan der

være forskellige PROJEKTER. Der sker en PROCES, hvor noget forandres eller udvikles.

TEMA PROJEKT

Planlagt i forvejen af den voxne

Barnet efterligner/vi fylder på ,

Pædagogen er formidler.

Planlægger og ordner alt

Alle gør det samme

Bygger på nysgerrighed og lytten til børnenes

tanker og spørgsmål

Barnet konstruerer egen kundskab i relation til

materialer, miljø

Pædagogen er medforsker og lytter og gør

sammen med børnene

Forskellige børn gør forskellige ting på

forskellig måde

Vi taler om … Vi taler med og til

Vi observerer for at se,

Pædagogisk dokumentation

om de har nået målet

Man kan anskue barnet på to måder :

1 : Barnet som kundskabs – og kulturefterligner.

Et traditionelt tema og projekt, hvor det er den voxne, som vælger og finder ting frem.

2 : Barnet som kundskabs – og kulturskaber.

Barnet viser selv, hvad det ved. Her får dokumentationen og refleksionen stor betydning.

DOKUMENTATION :

Det som adskiller dokumentation fra pædagogisk dokumentation, er måden dokumentationen

anvendes på.

Pædagogisk dokumentation er en måde at forholde sig til barnet på og en form for

kommunikation.

5


Hvordan tilgodeser man alles interesser ? Kan man det ?

Man skal som pædagog ikke kun dyrke den enkeltes interesser. Hvis barnet skal lære

demokratiet, er det vigtigt at brede det ud til …hvad er vores interesser ?

Det er utrolig afhængigt af pædagogens indstilling. Der skal opstå ”noget” i mødet med børnene.

Det kan derfor være en god ide, at se på de voxnes interesser, når man fordeler arbejdsopgaver,

for der vil være en klar forskel, hvis den voxne på forhånd brænder for området …. men

brændingen kan også opstå i mødet !!

Børn bygger/skaber sin forståelse af verden og under tiden bygger/skaber de også verden

mellem hinanden.

Når vi arbejder med projekter, er det også vigtigt at have focus på, hvad vi som voxne vil lægge

til, så vi ikke bare bliver passive tilskuere til børnenes ideer.

Den voxne skal tage ansvar for indholdet. Pædagogen skal lytte og observere og så finde ud af,

hvor vægten skal ligge.

Hvis man vælger et fælles tema …f.eks. EN PLADS … er det vigtigt, at de voxne først diskuterer

begrebet.

Hvad er en plads ? Skal vi focusere på den samme plads ? Hvor tror vi forløbet fører hen ? Skal vi

ændre inde/ude miljøet under temaet ? Skal vi bruge nye materialer ?

Ved fordybelse i længere tid skaber barnet egne begreber. De leger med begreberne og skaber

nye ting ex. et lystog under temaet om lys.

Barnet lærer bedst – ikke gennem en éngangshændelse eller ved at den voxne fortæller, hvordan

det er – men gennem variation og om og om igen. Man kan i gentagelsen godt variere og vælge

lidt forskellige retninger med forskellige mødepunkter, men overordnet er det det samme.

RUTINER :

Rutinesituationer giver meget læring til især små børn. Den voxne skal skabe rammer, som gør

det tydeligt og nemt for barnet.

Det kan f.eks. være ved at sætte billeder på kasserne, så barnet nemt kan ryde op eller ved at

sætte skraldespanden ved siden af afrydningsvognen. Ved at klare opgaven oplever barnet, at jeg

er én, som kan noget.

I dag i Galaxen:

Man må stillle spørgsmålet: Hvordan Bygger Barnet Sin Verden?

Hvorfor et fællestema

Vi tager ansvar for indholdet

Et fællestema kan give et kollegialt fællesinteresse

Fællestema:

- Fællessamtaler og opstille hypoteser (Hvad tror vi at der kan ske)

- Ved hjælp af spørgsmål

- Vi rummer de forskellige veje processen kunne tage

- Hvilke tilpasninger i miljøet behøver vi

- Hvilke materialer

- Fælles oplæg til pædagogerne

Vigtigheden af forberedelsen:

- Fælles observations spørgsmål, f.eks. hvordan ser barnet lyset inde eller ude

- Er der et positivt møde eller negativt møde med barnet

6


At lytte er et absolut kardinalpunkt.

De voksne skal lytte, og de skal stille spørgsmål snarere end give svar. Ofte er traditionel dokumentation

historier om børn, fx en tur, hvor børnene gør det og det. I Reggio Emilia filosofien spørger man børnene, hvad

de fik ud af turen, og så får man en helt anden fortælling ud af det.

Den handler fx om, hvad børnene mener om myrernes liv, og om hvorfor bladene har forskellige størrelser, og

om hvordan vi hjemme gør dem endnu større på overheadprojektoren, Vi skal se børns læring og støtte deres

udforskning, bl.a. ved at tilføre materialer og midler, som hjælper dem, materialer som er uventede og

brugbare. Ikke for at give børnene svar, men for at de kan opdage.

I denne pædagogik handler det ikke om at forenkle perspektiverne, det handler tværtimod om at komplicere

dem. Om at vi tager flere aspekter ind for at belyse noget.

Jo flere fagligheder man inddrager, jo flere perspektiver og jo flere muligheder. Netop nu har vi læringsstile,

hvor individualiteten har meget plads, men vi eksisterer også i en sammenhæng, og derfor er det vigtigt at få

åbnet op og få skabt flere muligheder.

Vi synes det er spændende med den sammensathed og sammenhæng, som denne pædagogik gør så meget ud

af. Man er ikke bange for at forbinde mange forskellige områder og lade dem befrugte hinanden, fx kunst og

helt andre områder, for på den måde finde ud af hvordan verden hænger sammen.

Historiefortælling

I den daglige praksis gør vi meget ud af - og lægger stor vægt på stimulering af børnenes

sproglige udvikling. Dialogen, samtalen er med til at styrke barnets forståelse af sig selv og sine

omgivelser. Det lærer konstant nye ord, begreber som bliver mere og mere betydningsfulde for

barnet i dets relationer og erfaringsudvikling til andre børn og voksne.

Højtlæsning af enten eventyr, rim og remser eller en god historie er et vigtigt middel (redskab) i

stimulering af sproget hos børnene i Galaxen. Her får barnet en personlig oplevelse gennem tekst

og billeder hvor det skal være koncentreret, lyttende og forholde sig til den oplæste tekst og

billeder. Barnet oplever også en tæthed og nærhed med den voksne.

Ofte vil børn gerne have de samme historier læst højt, op til flere gange. Det kan virke lidt

kedeligt for den voksne at skulle læse dem mange gange, men for barnet er det anderledes.

Det erfarer efter at have hørt historien tilstrækkelig mange gange, at det selv pludselig er i stand

til at "læse" disse bøger. Gennem det visuelle i bogen kan barnet gengive teksten med egne ord.

Barnet oplever at det mestrer genfortællingen i en større eller mindre udstrækning, og at det kan

gengive historien ikke kun for sig selv, men ogfor andre.

Vi vil bruge historiefortællingen til at skabe personlige eventyr, hvor den voksne selv digter en

fortælling ud fra hverdagens begivenheder.

Denne form gør eventyret og fortællingen mere nærværende. Formen kan også benyttes til

konfliktløsning idet fortællingens personer kan indgå i en historie der kan skabe relation til en

konkret hændelse / konflikt.

Gennem fortællingen kan børnene opstille løsningsmodeller eller genkende situationer.

7


De grønne spirer 2010

Fælles engagement i naturen skaber rødder og identitet. Herigennem videregives en kulturarv, på

hvilken visioner om fremtiden kan bygges. Udeliv og naturoplevelser har således på mange

måder betydning for almen dannelse og udvikling af personlige, kulturelle og sociale værdier.

I 2010 vil vi arbejde på, at Galaxen som helhed kan få det grønne miljøflag fra friluftsrådet. Efter

et år med satsområdet i Cassiopeia vil vi nu arbejde i hele institutionen med temaerne der er

opstillet i friluftsrådet. Det betyder, at der også vil ske ændringer i Galaxens indretning og

herunder etablering af et kompostanlæg, affalds sortering samt målrettet arbejde i forhold til

naturen og de dyr der befolker den,

Grønne Spirers Kriterier

Alle kan arbejde med Grønne Spirers materiale og lade sig inspirere til en grønnere hverdag med

flere natur- og miljøaktiviteter og mere udeliv.

For at få lov til at hejse Det Grønne Spire flag og modtage Diplomet, er der dog nogle kriterier

der skal opfyldes.

Flag og Diplom gælder i ét år, hvorpå kriterierne atter skal opfyldes, for at institutionen kan hejse

næste års flag.

8


For at hejse Spirer flaget og modtager Spirer diplomet skal vi opfylde følgende kriterier:

1) Institutionen skal lave en grøn handleplan

2) To af de ansatte skal deltage i Spirerkurset

3a) Børn og voksne skal sammen gennemføre to temaforløb udfra aktivitetsarkene eller

3b) Institutionen skal gennemføre et eller flere selvvalgte natur/miljøprojekter

4) I skal fortælle om jeres arbejde til os og til andre

Handleplan for Grønne spirer.

Efter at have arbejdet med forskellige temaer i udflytterdelen Cassiopeia og i Galaxen på Amager,

har vi i år valgt et fælles tema for begge afdelinger :

GRØN BØRNEHAVE - focus på genbrug.

Vi har valgt en gruppe på 23 af vores børnehavebørn, som skal være primus motor for temaet

sammen med 3 pædagoger. Det er en gruppe sammensat på tværs af de 3 børnehavegrupper,

ligesom de voxne også kommer fra de 3 respektive grupper. Det skulle åbne mulighed for, at vi

når bredt ud i huset og i forældregruppen.

Det er nemlig meningen, at børnene sammen med den voxne, skal tilbage i deres respektive

grupper og formidle videre til resten af gruppen.

Vi er så småt gået i gang med at tale om genbrug og genbruge sammen med børnene. Vi har

som en fortsættelse af vores fugleprojekt sidste år, f.ex. genbrugt vores juletræer til fugleskjul og

ly ved at hænge dem omvendt på legepladsen og vi har brugt grankogler og kokosnøddeskaller til

at komme fuglefoder i.

Tomme mælkekartoner er blevet brugt til at fryse vand i, og ved at komme frugtfarve i, har vi

leget med de flotteste isterninger.

Vi har papiropsamling på den enkelte stue, hvor overskudspapir fra tegninger og klip samles i en

kasse og videre i papirgenbrugscontaineren....en container som børnene elsker at "fodre". Det

samme gælder for pap.

I april har vi så valgt virkelig at sætte focus på genbrug med den ovennævnte børne - og

voxengruppe.

For allerede fra starten at inddrage forældrene, skal hvert barn til start dagen for projektet

medbringe 5 genbrugsting hjemmefra.

Vi vil have base i vores fællesrum, så alle forældre og børn i institutionen bliver opmærksomme

på, hvad vi laver, og vi vil selvfølgelig også i både skrift og billeder informere forældrene .

Det specifikke program for de 3 uger er vedlagt som bilag.

9


Vi vil så arbejde videre i de 3 grupper med de udvalgte børn som formidlere. På den måde håber

og tror vi, at de vil få et større ansvar og føle ejerskab af projektet, som nu ikke længere skal

være et projekt men en integreret del af hverdagen.

Det er så blevet forår for alvor, og vi er i gang i haven. Her vil også komposten komme ind i

billedet.

Hver sommer har vi et bestemt tema. I år vil det være vand, for på den måde kan vi arbejde

videre med genbrug og miljø. Vi vil opsamle regnvand, måle hvor meget vand vi bruger i

forskellige sammenhænge, besøge vandværkstedet og meget mere. Alt efter børnenes alder

skulle de gerne på en viden om og en forståelse for vandets betydning og nødvendigheden af at

passe på jordens ressourcer.

Samarbejde med folk udefra :

Som allerede nævnt spiller forældrene en stor rolle, hvis det enkelte barn skal blive mere miljø

bevidst.

Vi vil derfor gennem hele året inddrage forældrene aktivt. Vi vil beskrive for dem, hvad vi skal

arbejde med i børnehaven og også beskrive, hvad vores forventninger til deres deltagelse er.

De skal f.ex. til opstarten af projektet i april sammen med deres barn finde 5 ting frem hjemme,

som barnet kan tage med i børnehaven.

Vi vil opsætte batteriopsamlingskasser i institutionen, så børnene sammen med deres forældre

kan aflevere batterier.

Vi vil besøge nogle af børnenes hjem og se, hvordan der genbruges f.ex. storskraldsrum,

kompostbunker, regnvandsopsamling m.m.

Vi vil også besøge arbejdspladser, for at se, hvad man gør der.

Vi vil sammen med børnene samle ting i børnehaven og gå over og aflevere dem til den

nærliggende genbrugsbutik. Det samme vil vi gøre med genbrugspladsen.

Vi vil i løbet af sommeren i samarbejde med bestyrelsen arrangere et loppemarked for hele

institutionen, hvor man kan sælge og bytte ting.

Vi vil besøge Amagerforbrændingen og senere vandværkstedet.

Vi vil udveksle ideer og erfaringer med vores

venskabsinstitution i Kalmar i Sverige, som

arbejder med samme emne.

10


Målet er :

at både børn, pædagoger og forældre bliver mere miljøbevidste.

Vi vil, når året er omme, se på om vi nåede alle de aktiviteter, vi havde planlagt eller om nogle af

disse aktiviteter evt. blev afløst af andre, da vi jo som udgangspunkt gør meget ud af at lytte til

børnene og inddrage dem i processen.

Vi vil se, om vi har fået indarbejdet nye rutiner i.f.t. at spare på vandet ved håndvask, vande

blomster med overskudsvand fra frokost, samle regnvand, komme ting i komposten, bruge

genbrugsmaterialer i de kreative processer , genbruge papiret ved f.ex. at lave små bøger af

kasseret papir og bruge mindre stykker papir, hvor det kan lade sig gøre. ( hvis de små skal øve

sig i at klippe

Overskrift på

projektet:

Grøn børnehave – fokus på genbrug

Hvad er målet? - Målet er at bevidstgøre børnene om genbrugens muligheder og

få en forståelse for hvorfor og hvad vi kan bruge genbrug til.

- Vi vil endvidere kigge på børnenes relationer og sammensætte

børnegruppen af børn på samme alder på tværs af de tre

børnehavegruppe i Galaxen og Cassiopeia, således at der er

mulighed for at opstå nye venskaber.

-

Metoder: - Vi vil starte forløbet med at mødes med børnegruppen og

snakke med dem om emnet, derved tilgodeser vi børnenes

forståelse og interesser for emnet. Vi vil efterfølgende bruge de

erfaringer børnene giver os til at udforme den endelige

handleplan. Vi vil dog lave en råskitse, se tids- og handleplan.

- Vi vil snakke om genbrug og søge viden gennem relevant

litteratur.

- Vi vil kigge på hvad vi kan lave ud af genbrugs materialer og

skabe en fortælling ud fra produktet.

- Vi vil samle genbrugs materialer i børnehaven og bede børnene

om også at tage genbrugs ting med hjemme fra.

- Vi vil besøge en genbrugsstation

11


Tids- og

handleplan:

- Mandag d. 19. April – Vi mødes med gruppen og snakker om

projektet. Vi er i Galaxen alle dage og bruger det store rum

samt værkstedet.

- Mandag d. 26 - Tirsdag d. 27. - Torsdag d. 29. April –

Arbejder vi med genbrugs materialer og ser hvad vi kan skabe.

Bruger børnenes ideer..

- Onsdag d. 28 Vi besøger genbrugspladsen.

- Mandag d. 3 – fredag d. 7. Maj Vi arbejder med fortælling og

bruger vores genbrugsprodukt som kilde. Vi er i Galaxen og

bruger værkstedet samt det store rum.

- Fredag d. 7. Maj – Vi afslutter og fremlægger evt. for

forældrene.

Omdrejningspunkt: Vores tanke er at vi igennem projektet skal komme omkring kompost,

genbrug af affald, papirgenbrug og hvor kommer affaldet fra.

Børn: 23 børn, 7-8 fra hver stue. Børnenes alder er 4- 5 år

Midtvejsevaluering.

Har vi skabt

rammerne og

hvordan kan vi se

at vi har nået

målene?

Vi vil skrive dagbog og evaluerer efter hver projekt dag, samt snakke

sammen børn som voksne om dagen forløb. Vi er åbne overfor

ændringer i projektet undervejs.

Dokumentation: - Skrive dagbog.

- Lave fortælling.

- Arbejde med børnenes bøger.

- Lave et genbrugs produkt.

- Indsende handleplan til grønne spire

- .

Evaluering: Vi vil evaluere til sidst ved at kigge tilbage på projektet bla. Via

dagbogen, produktet samt børn og forældres respons. Vi vil høre

børnene hvad de fik ud af projektet.

Efter projektet: Vi vil se på og støtte op om eventuelle venskaber, samt børnenes

interesse for at arbejde videre med genbrug på de enkelte stuer og

arbejde videre med emnet vand.

Vi er i Galaxen under hele projektet og bruger det store rum og værkstedet. Vi arbejder i

grupperne om formiddagen og vi går på vores egen stuer om eftermiddagen. Cassiopeia børn og

voksne fordeler sig på stuerne eller går på værkstedet. Skemaet vil blive det samme som

normalt, der laves dog nye tider for Mie og Mia, så de kan være med i hele projektet og har

nogen kortere dage og ingen fridage. Cassiopeia har min. to faste voksne, samt max. 20 børn

hverdag og klarer sig efter aftale med det under projektet.

12


Tema: Besøg din genbrugsplads

Beskrivelse

Besøget tager udgangspunkt i affald, som eleverne har med. Besøget er lavet som en

affaldssorteringsleg, hvor eleverne i to hold ''dyster'' mod hinanden. I legen tilegner de sig viden

om affald og genbrug og kommer rundt på genbrugspladsen. Til sidst er der opsamling på læring

og egen adfærd, hvor eleverne tipper en tipskupon rigtig.

Formål

Målet er at give eleverne en viden om, at affald er en ressource, der skal udnyttes optimalt og

derfor skal sorteres. Eleverne opnår også en viden om, hvad der sker med affaldet efter, at det er

afleveret på genbrugspladsen.

Forberedelse

Vi sender et forberedelsessæt med containere og klippeark. Eleverne kan tegne og male samt

klippe figurerne ud af arket, hvorefter eleverne kan sortere figurerne op i containerne. Vejledning

medfølger.

Nyttehaver til forældre og børn

Galaxen på Øresundsvej er en institution i byen med bl.a. børn og familier i lejligheder kan det

umiddelbart være svært at se naturen og de ting, der sker i naturen, i dagligdagen.

Vi vil gennem det næste år arbejde målrettet med at synliggøre naturen i form af nyttehaver med

dyrkning af grøntsager til familierne.

Primærgruppen er en gruppe på 20 børnehavebørn i alderen 3-6 år, hvor 2 familier skal deles om

et jordlod og være ansvarlig overfor hinanden at det passet gennem hele året.

Udgangspunktet vil være et stykke jord vi har fået stillet til rådighed på vores nabogrund

BAGGRUND / HVORFOR?

Vi startede faktisk allerede i 2009 at udlægge et stykke jord i på vuggestuens og børnehavens

legepladser som køkkenhave. Interessen fra familierne blev store under hele processen og

afstedkom mange interessante spørgsmål; såsom ”bare vi også havde muligheden”. & ”Det er

godt, at de kan se, at det ikke bare kommer fra supermarkedet”.

Selvom det var relative små områder var udbyttet stort og arbejdet blev fulgt meget aktivt med

børnene.

PROJEKT NYTTEHAVER:

Vi vil derfor her i vintermånederne 2009 starte med at have fokus arealet. Primært de familier der

først melder sig.

Området skal i løbet af vinteren klargøres, da det i dag er et græsareal. Dele af græsarealet skal

benyttes som sti og gangareal i mellem jordlodderne.

13


MÅLET MED FORLØBET:

Det primære mål for denne børne og forældregruppe, som ikke tidligere specielt har haft focus på

naturen og grøntsager, der vokser i den, er at de skal få øjnene op for, at der er muligheder uden

for vinduet…. også i byen.

De skal lære de mest almindelige grøntsager at kende. De skal se dem i naturen, finde ud af,

hvad de bruges til og lave mad af dem.

Kompostering og ingen brug af kunst gødning og sprøjtemidler vil være betingelserne for

havernes eksistens. Det vil indføre deltagerne i en forståelse af de muligheder alternative

metoder medfører

Først og fremmest skal vi som voksne inspirere dem til nysgerrighed, undren, forundring, større

viden og glæde ved den natur, der omgiver dem. Ved at være med til at skabe områder til

dyrkning af grøntsager og kompostering kan de også opnå en bevidsthed om deres betydning for

at naturen har det godt.

FORÆLDRENE :

Ved at dokumentere og gøre de øvrige forældre og børn interesserede. Vi vil sammen med de

familier, der har nyttehave, og på den måde gøre sin interesse og viden synlig i familien og

forhåbentlig inspirere til at familien sammen bliver mere bevidste om naturens muligheder – lige

uden for vinduet.

Dyrkning af haver har også mange danske traditioner, så vi vil forsøge at introducere familierne i

dem, bl.a. et høstgilde og jule traditionerne

ANDRE PLANTER.

Vi vil primært fokusere på grøntsager, men vi vil også se på, hvad der ellers er af muligheder for

dyrkning.

Hvad med planterne … Hvad er det for nogle planter der vokser i de forskellige nyttehaver? Hvad

sker der med dem henholdsvis om foråret – sommeren – efteråret og vinteren og hvorfor?

Hvordan påvirker vi mennesker naturen? Her vil vi se på børnenes måde at møde naturen på.

Hvilken betydning har deres adfærd for naturens gang? Kan de påvirke naturen og i så fald

hvordan?

Vores primære mål vil være at give børnene en øget bevidsthed omkring naturen lige uden for

deres vinduer. At der selv på en lille plet kan være liv og ske spændende og forunderlige ting.

Det er vigtigt at børnene kommer til at undre sig og glæde sig og sammen får nogle gode

oplevelser ude i naturen.

Den voksne er primus motor og det er den voksnes opgave at åbne børnenes øjne samtidig med

at den voksne lytter til, hvad barnet bidrager med af tanker, viden og ideer.

14


Kalmar ¤ København samarbejdet

Pædagogisk kvalitets udvikling af personen pædagogen

Gennem samarbejdet mellem Lokomotivet, Ringdansen og Trollet i Kalmar og Galaxen i

København og Jersie.

Hovedformålet er, at udvikle den pædagogiske tænkning og praksis

Samarbejdet vil have sit omdrejningspunk i Børn og Miljø i Danmark via Friluftsrådets projekt

Grønt flag og i Kalmar gennem projektet Hold Sverige Rent, Grønt flag.

Betingelserne for at deltage i de forskellige organisationer er forskellige, da der i Sverige er sat

forskellige mål op fra organisationen for at deltage modsat i Danmark, hvor det er den enkelte

deltager der gennem de principper der er i Friluftsrådet selv danner sine projekter eller temaer.

Med udgangspunkt i Birgitte Kennedys oplæg den 12. november i Malmö forholder vi os til den

definition der er på projekter og temaer og herunder pædagogens rolle.

Samarbejdsfladen vil være:

Pædagogen

- Fokus på det pædagogiske indhold i processerne i temaerne

- Fokus på den enkelte pædagogs arbejdsmetoder

- Fokus på indholdet i det arbejde pædagogen udfører

- Fokus på faglig pædagogisk udvikling af den enkelte deltagende pædagog

- Fokus på uddannelse af pædagogen i forskellige metoder

Pædagogiske refleksioner:

Pædagogerne i København og Kalmar deler hinandens;

1. overvejelser, mål og refleksioner med henblik på at diskutere:

o Arbejdsmetoder

o Dokumentationsmetoder

o Evalueringsmetoder

o Målsætnings metoder

o Inddragelsen af børnene tilblivelsen af temaer

2. Erfaringer gennem eksisterende arbejde

o Tidligere erfaringer med arbejdet om børn og miljø

o Tidligere erfaringer med dokumentation og refleksion

o Tidligere erfaringer med undervisningsindhold i de forskellige organisationer.

Gennem oprettelse af netværker:

1. Pædagogerne i de forskellige afdelinger og institutioner danner relationer

o Gennem mail

o Gennem skype med kamera

o Gennem digitale billeder og videoer

o Gennem møder med hinanden i de respektive institutioner.

o Gennem et arbejdspladsbytte på op til 1 uges varighed

15


Muligheden for at arbejde i hinandens institutioner bygger på de positive erfaringer vi gjorde

tilbage i 1995 – 1998 i Kalmar unions samarbejdet.

En kvalitet vi aldrig skriftlig reflekterede over og formulerede i evakueringen.

For gennemsigtighedens skyld dannes der på de enkelte institutioner tovholdere, der er

koordinatorer for projektet

Fællestema kunne være: Livsstil og sundhed / Livstil och Hälsa.

Temaet ligger i den svenske beskrivelse og i vores læreplan i Galaxen om udarbejdelse af en

sundhedpolitik.

- Deltagelsen i arbejdet forudsætter, at der skal skrives ned i forhold til de arbejdsopgaver

vi stiller hinanden.

- Der skal udarbejders pædagogiske projektmål og pædagogiske evalueringer

- Der skal arbejdes med en forforståelse af de forskellige kulturelle arbejdsmetoder og

overvejelser.

- Der skal afsættes mulighed for besøg og arbejde hos hinanden.

Da det er den pædagogiske proces og børnene som medaktører i projektet er der ikke på forhånd

opsat en procesbeskrivelse, men det er vigtigt, at den/ de deltagende pædagoger

forhåndsreflekterer over begrebet

Projektet har inegn slutdato men skal ses som en mulighed for at vi fra 2010 bygger vores filiosfi

udvikling gennem samarbejdet med institutionerne i Kalmar.

Hvilket betyder, at processerne i projekterne eller temarene vil danne nye samarbejdsområder og

muligheder.

De forskellige institutioner stilles de faglige kompetencer og viden sig til rådighed for hele

personalegruppen. Et mål kunne være en fælles pædagogisk weekend i Kalmar og København

med en fælles oplægsholder til efterfølgende diskussion og drøftelse.

De enkelte institutioners ledelser har det overordnede ansvar ogfor økonomien i projektet,

herunder at søge midler til projektet.

Hvis projektet udvikles til flere institutioner gæller de opstillede mål og betingelser som

udgangspunkt.

Opsamling og Evalueringen sker hvert år med henblik på, at tovholdernes arbejde kan defineres

efterfølgende.

16


Madordningen i København

Efteråret 2009 brugte vi meget tid på at forberede indførelsen af madordningen i børnehaverne.

Udfordringen bestod mest i, at finde frem til en kostsammensætning og en arbejdsmetode på

Øresundsvej hvor køkkenet er med i en ombygningsplan, så det kan tilgodese 80 børns

madlavning, i et 16 år gammelt køkken bygget til 36 vuggestuebørns kost.

Kostsammensætningen på Øresundsvej kan følge den vi i forvejen praktiserer med

vuggestuebørnene.

I udflytterbørnehaven bestod øvelsen i, at et køkken der ikke var bygget til madlavning, skulle

praktisere Begrænset Madlavning.

Vi kom rigtig godt fra start begge steder og rutinerne er nu tilpasset mulighederne.

Forældregruppens umiddelbare tilbagemelding er meget positiv.

Galaxens sundhedspolitik

På opfordring fra Forældrebestyrelsen på deres konference dag i Januar omformuler vi vores

sukkerpolitik til en egentlig sundhedspolitik. Den bør som minimum indeholde;

- Motion og bevægelse

- Kost

Måltidet

- Sukker

- Livsstil

- Kroppen

17


En Sydafrikansk legende fortæller, at alle nyfødte børn fødes med sit hjerte i

At hånden. arbejde Således med går vuggestuebørn

barnet rundt til forskellige voksne for at vise sit hjerte frem.

Men hver gang barnet møder en falsk eller utroværdig voksen falder hjertet til

jorden. Her samler barnet det op gang på gang. Barnet støver hjertet af gang på

Gode gang, mål men det får skrammer og ridser hver gang.

18


Gruppernes Lære- og Perspektivplanen 2010

Vuggestuerne

Overskrift

På Tema punktet

Hvad er målet

Metoder

Midtvejsevaluering, Har

vi skabt rammerne?

Hvordan kan vi se at vi

har nået målene?

Dokumentation,

hvordan kan vi

dokumentere at vi har

nået målet/ hvilke dele

har vi nået

Evaluering, hvordan

skal evalueringen

foregå? Hvordan kan vi

sikre at evalueringen

kan bruges

fremadrettet? Hvad vil

vi fastholde og hvad vil

vi ændre? Hvad nåede

vi udover det

målsatte?

Hvad lærte vi?

Hvad kan vi arbejde

videre med?

De 9 intelligenser

Hvor optræder de?

Forældrene / hjemmet

Hvad forventer vi af

forældrenes opfølgning

på fokuspunktet der

hjemme.

Fremover vil der være fællesplaner for:

Årstiderne

1. Vuggestuerne

2. Børnehaverne

At børnene får et kendskab til årstidernes skifte

Hvad sker der med naturen – konsekvenserne af fx meget sol

Hvordan påvirker årstiderne dyrene

Ture ud af huset og i nærmiljøet

Gøre brug af naturen

Biblioteket

Følge årets traditioner

Skal gerne ske når årstiderne skifter

Billeder

Fortællinger

Dagbogen

Glasmontren

Drejeskive med årstiderne i det store rum

Musiske: Vi vil inddrage musik og sang.

Sproglige: Vi vil sætte ord på alt hvad vi gør.

Personlige: Vi vil styrke deres individualitet.

Social: Vi vil styrke deres sociale kompetencer.

Kropslige: Vi vil styrke deres motoriske færdigheder.

Rummelige: Vi vil være kreative.

Logiske: Vi vil finde de logiske løsninger.

Naturalistiske: Vi vil bruge naturen.

Anerkendende relationer: Vi vil være anerkendende overfor det

enkelte barn.

At de er positive følger op på de projekter der er i gang, samt støtter

op om dem hjemme.

At der støttes op om de spirende venskaber hjemme, ved at invitere

venner fra gruppen med hjem

19


TEMA2010

Børnehaverne

Overskrift

På Tema punktet

Hvad er målet

Uden hinanden ....

- Sociale relationer på tværs af børnehaverne.

- At skabe venskaber på tværs.

- At lave fælles projekter og temaer.

- At sætte focus på de sociale relationer børnene imellem og barn/voxen

relationen - primært på stuen men også på tværs af

børnehavegrupperne.

- At det enkelte barn føler sig set og værdsat og får mulighed for at

udvikle selvbevidsthed, selvtillid og selvværd. Gennem at blive "set" af

andre - anerkendt som den man er - bliver mennesket til en person.

Dette er forudsætningen for at kunne indgå i positive sociale relationer.

- Selvudvikling og social udvikling går således hånd i hånd.

- At alle børn skal opleve at have mindst èn ven. Venner er lig med gode

oplevelser, men et venskab er også en øvelse i at være sammen med

andre og tilpasse sig.

20


Metoder

- Venskabsdage og temadage på tværs hvor vi laver noget fælles hvor

børnene føler sig trygge og hvor de trives. Aldersopdelte.

- At lave rytmik, krop og bevægelse på tværs.

- At have fælles sang om fredagen.

- At finde fælles temaer og projekter hvor der er fokus på de sociale

relationer og deres indbyrdes samarbejde.

- Anerkendende relationer.

- Igennem de 9 intelligenser og barnets alsidige udvikling.

Vi vil fokusere på børnenes rollelege, se hvad der rører sig i legene – og hvor vi

eventuelt kan gå ind og støtte børn, som har svært ved at være/blive i legen. I

de forskellige projekter, som opstår i løbet af året, vil vi ligeledes have en

opmærksomhed på de sociale kompetencer og styrkelse heraf.

I hverdagen vil vi gå ind og styrke det enkelte barns selvfølelse. Vi vil stille

relevante krav, som svarer til barnets udvikling. Det betyder, at vi i mange

sammenhænge vil arbejde i mindre grupper i forhold til alder, udvikling,

interesser, køn, venskaber og mulighed for nye venskaber.

Vi vil arbejde med anerkendende relationer, som en nødvendig forudsætning

for, at barnet er i stand til at udvikle en positiv opfattelse af sig selv og empati i

forhold til andre børn.

Vi vil lave projekter på tværs af de 3 børnehavegrupper for at barnet kan opleve

sig selv i nye sammenhænge og få mulighed for at indgå nye relationer.

I alle projekter i årets løb vil vi ind tænke focuspunktet.

Legen spiller en central rolle for børnehavebarnets udvikling af sociale

relationer. Vi vil som voxne gå aktivt ind i at støtte legen. Vi vil skabe legerum,

hvor børnene kan lege uforstyrret. Vi vil komme med input til legen i form af

legematerialer og inspiration ude fra som f.ex. ture eller fortællinger. Vi vil være

aktive, når der opstår konflikter i legen, så børnene lærer at sætte ord på

følelser og løse konflikten på en konstruktiv, fremadrettet måde, så de kan lege

videre i stedet for at opgive og søge en ny leg." Kæmpe i stedet for at opgive."

Sproget er en vigtig del af rollelegen, og vi vil derfor i hverdagen arbejde bevidst

med sprog og begreber gennem læsning, fortælling, drama, sang og rytmik, og

gå ind og hjælpe barnet med at sætte ord på svære følelser f.ex. i konflikter

med andre børn.

Vi vil arbejde med den alsidige personlighed gennem de 9 intelligenser, og

tilrettelægge aktiviteter i hverdagen, som tilgodeser alle 9 områder. Kultur og

kreativitet vil være omdrejningspunktet.

21


Midtvejsevaluering, Har

vi skabt rammerne?

Hvordan kan vi se at vi

har nået målene?

Dokumentation,

hvordan kan vi

dokumentere at vi har

nået målet/ hvilke dele

har vi nået

Vi vil bruge dokumentation i form af billeder, iagttagelse og fortælling og

barnets bog, så barnet , forældrene, de andre børn og de andre børns forældre

får mulighed for at " se" både sit eget og de andre børn. Forældrene spiller en

væsentlig rolle for det sociale klima i gruppen, og vi vil inddrage dem så meget

som muligt.

Vi vil lave en form for dokumentationsvæg, hvor vi løbende kan samle

dokumentation, der omhandler focuspunktet. Væggen skal også være med til at

synliggøre vores arbejde og være et arbejdsredskab, når vi evaluerer.

Vi vil afprøve " Fri for mobberi".

Vi vil evaluere det på vores stuemøder og på børnehavemøder. Vi vil se på

antallet af konflikter og børnenes evne til selv at løse konflikter/undgå de vokser

sig store.

Vi vil se om børnene har fået nye venner og er de i stand til at indgå i nye

relationer på stuen og på tværs af børnehavegrupper.

På børnehavemødet efter sommerferien skal hver gruppe medbringe mindst 3

former for dokumentation, som viser hvordan, de har arbejdet med emnet.

Vi vil se på rummet og se, om der rent faktisk er skabt rum til legen - både ude

og inde og evaluere legene...leger de ? hvad leger de ? er der skabt nye

venskaber ?

Vi vil interviewe det enkelte barn i forhold til venskaber.

Vi vil se på, om der er nogle børn, som har brug for extra støtte. Vi vil

igangsætte tiltag, så også disse børn får mulighed for at nå målet.

Vi vil evaluere den voxnes rolle i forhold til anerkendende relationer.

Igennem børnenes egne fortællinger, foto, hverdagens observationer og

fokusobservationer. At lave interview med barn/børn med hensyn til deres

venskaber og deres venner og med hensyn til hvordan de trives i gruppen.

Vi vil bruge iagttagelse og fortælling, billeder og barnets egne udtryk til at

dokumentere sociale relationer i hverdagen, legen og mere planlagte aktiviteter

og temaer.

Vi vil i de forskellige aktiviteter se på de 9 intelligenser. Er vi nået hele vejen

rundt ?

I forhold til forældrene vil vi i hverdagen gøre meget ud af at forklare og

dokumentere, hvorfor vi gør som vi gør, og hvad det er, der rent faktisk sker i de

forskellige sammenhænge, hvor børnene er sammen.

22


Evaluering, hvordan

skal evalueringen

foregå? Hvordan kan vi

sikre at evalueringen

kan bruges

fremadrettet? Hvad vil

vi fastholde og hvad vil

vi ændre? Hvad nåede

vi udover det

målsatte?

Hvad lærte vi?

Hvad kan vi arbejde

videre med?

De 9 intelligenser

Hvor optræder de?

Trivsel og tryghed

Vi ser begreberne

indgå:

Til stuemøder og til børnehavemøder vil evalueringen foregå.

Igennem de forskellige temaer og projekter vil vi se om de 9 intelligenser

optræder.

Evalueringen foregår både i den enkelte gruppe og i de 3 børnehavegrupper på

tværs.

At arbejde med de sociale relationer i børnehaven er en kontinuerlig proces,

som starter, når barnet kommer som 3-årig og slutter, når de forlader os som 5-

6 årige. Der vil derfor altid være en fremadrettethed i takt med barnets

udvikling.

Vi skal se på metoderne. F.ex. "Fri for mobberi". Er det en metode, som vi synes

har relevans for os. Det samme gælder for anerkendende relationer og

iagttagelse og fortælling.

Ved løbende at dokumentere og evaluere har vi ved slutningen af året et klart

billede af, hvad der har været godt og hvilke tiltag, som har været mindre gode.

En børnegruppe er en dynamisk enhed, og det er derfor svært at forudse,

hvordan den udvikler sig, men vi kan se, om de tiltag vi har gjort, synes at have

en effekt ved f.ex. at se på, om alle har en ven og se på længde og indhold i

legene.

Vi vil ved at se på forskellige aktiviteter se, om vi kommer rundt om alle 9

intelligenser.

Da dette er et fælles focuspunkt for alle 3 børnehavegrupper, er vi

opmærksomme på, at stuerne både arbejder på tværs og individuelt i den

enkelte gruppe.

Det kan betyde, at vi i de enkelte grupper lægger vægt på forskellige ting i

forhold til børnegruppens sammensætning og hvad der rører sig i gruppen.

Der vil derfor både være en evaluering for den enkelte gruppe og en fælles for

alle 3 børnehavegrupper.

Igennem de forskellige aktiviteter som er genkendelige for børnene i hverdagen

og hvor de føler og oplever tryghed hvilket betyder, at barnet trives sammen

med sine venner og de voksne de er med.

Ved at arbejde med anerkendende relationer og lave mange ting sammen med

børnene, skulle vi gerne opleve, at barnet føler sig tryg i forhold til den voxne og

kommer til den voxne, når det har brug for hjælp og er opsøgende på kontakt.

At have en ven betyder at vælge og ville hinanden. Venner har stor betydning

for barnet i børnehavealderen, og at have venner er vigtigt for barnets sociale

udvikling.

At barnet udviser trivsel og tryghed må derfor afspejle sig i, om det er i stand til

at bygge venskaber og indgå i sociale sammenhænge.

Forældrenes oplevelse af børnehaven er alfa og omega for barnets trivsel i

hverdagen. Det er derfor vigtigt, at vi på en positiv måde er i stand til at bygge

bro mellem barnets to verdener.

23


Bestyrelsen

Indhold:

Bestyrelses indsigt og viden danner grundlag for en aktiv medleven i institutionens hverdag og

udvikling. Bestyrelsen er ansvarlig for, at deres egne beslutninger føres ud i livet.

Satsområder:

Vi vil arbejde på en større synlighed

o Forældre skal vide på forhånd, hvad det betyder at gå ind i bestyrelsen,

heldagsmøder

o Kvartalsbrev fra bestyrelsen til forældrene

o Sætter det i værk på næste bestyrelsesmøde

Vi vil undersøge hvilke kompetenceområder i forældregruppen

o Eksempel: ide bank udarbejdes på bestyrelsesmødet,

o Inddrage mange ressourcer fra alle børnenes forældre

Vi vil forsøge at afholde skoleinformations aften med skolebørn

Vi vil understøtte udviklingen for børn og personale

o Understøtte personaleudviklingen i stedet for at fokusere på nedskæringer

o Understøtte den politiske proces

Vi vil arbejde på at Søskende garanti genindføres for institutionerne i København

Konstruktiv understøtte den politiske proces

o Ventelisten, finde pladser i området gennem dialogen med kommunen

o Ved udvidelsen af institutionen skal indgå i den pædagogiske filosofi i forhold til

udvidelsen

Indgå i processen i Galaxens overgang fra dagtilbud til Børne Kultur institution

Vi arbejde sammen om at sukkerpolitikken erstattes af en sundhedspolitik og kostpolitik

og bevægelse, skabe nuancer

24


Vi vil fortsat arbejde på at en

Digitalisering af kommunikationen fra

institutionen til forældrene kan

indføres Evaluering af Den

Pædagogiske Lære- og

Perspektivplan.

På Bestyrelsesmødet i februar måned

evalueres årsplanen.

Ud fra de valgte fokusområder for de

8 forskellige grupper fremlægges

dokumentation for, at

fokusområderne er behandlet og

hvilken status og resultater der er

opnået.

Om målet er opfyldt og nye

fokusområder findes eller eksisterende fokusbeskrivelse fortsætter til næste år

25


PERSONALEUDVIKLINGEN

Personalesamarbejde:

Københavns kommune: "Igennem mange år har ledere og medarbejdere på arbejdspladser i

Københavns Kommune udviklet spændende idéer og skabt fornyelse. Nogle initiativer er taget fra

centralt hold, andre initiativer er udviklet lokalt, simpelthen fordi der var nytænkende folk, der

kunne og turde.

Nu er der skabt et fælles udgangspunkt for at støtte fornyelserne.

I det fælles udgangspunkt for udvikling ligger en tillid til, at folk kommer på arbejde

for at gøre det godt. Og en opfattelse af, at medarbejderne i højere grad selv skal

træffe de nødvendige beslutninger som en naturlig del af arbejdet.

Der skal være spillerum for kreativitet og initiativ.

I udgangspunktet ligger også en opfattelse af, at den enkelte børnehave, skole,

afdeling osv. skal arbejde for at opfylde de særlige ønsker, deres brugere har. Derfor

skal den enkelte virksomhed have mulighed for at reagere på egen hånd og at sætte

ting i værk."

Personalets samarbejde, viden og uddannelse er grundlæggende betingelser for at kunne drage

omsorg for en tryg og alsidig hverdag for børnene i institutionen.

Kompetenceudvikling

I perioden vil vi udvikle et kompetenceudviklingssystem, som tager udgangspunkt i den enkelte

medarbejders situation og behov. På personalemøder og seminarer trænes i formidling, ved at

medarbejderne skal fremlægge deres erfaringer og oplevelser fra kurser eller lignende de har

deltaget i, for det øvrige personale.

Der er og har været flere projekter i gang i Galaxen. Disse er i høj grad medvirkende til en samlet

kompetenceforøgelse i institutionen.

Forældre workshop mødet med de 5 forskellige temaer, hvor personalet underviste, er et rigtigt

godt eksempel på et projekt, som har styrket den samlede kompetence.

Der skal i denne periode arbejdes mere systematisk med kompetenceudvikling. En klart

beskrevet politik og en nedskrivning af de eksisterende målsætninger i målbare mål vil give et

bedre overblik over området.

Vi vil udarbejde metoder til, hvorledes medarbejdernes og institutionens behov beskrives og

registreres.


Der bliver i perioden taget stilling til og beskrive, hvordan arbejdet med projekter skal indgå i

kompetenceudviklingen.

Her vil vi bruge medarbejderudviklings-samtaler som et værktøj til definering af medarbejderens

behov i forhold til personlig udvikling, ligesom medarbejderudviklings-samtaler vil kunne bruges

til at lave aftaler med medarbejderne om kompetenceudvikling i forhold til institutionens behov.

Satsområder:

Pædagogiske diskussions temaaftener for uddannede

Fokus på anden uddannelse af pædagogmedhjælperne

Computerens muligheder

Historiefortælling af børn og voksne

Reggio Emilia filosofien

Dokumentation

Samarbejde mellem vuggestuerne og børnehaverne

Kursus og efteruddannelse

Kreative dag

Arbejdsbetingelser

I 2010 vil vi sætte fokus på personalets arbejdsbetingelser, set i lyset af de øgede krav

der er til vores fag. Krav der er stillet løbende, men uden de nødvendige tilførte

ressourcer.

Det er gennem de eksterne og interne faglige krav og forventninger der stilles, at

pædagogen kan opleve sig utilstrækkelig i forskellige situationer.

Pædagogens personlighed og pædagogen som fag person er to forbundne betingelser. Det

betyder, at hvis pædagogen på faglige områder ikke føler at hun kan opfylde det hun

ønsker og modtager negativ kritik, ja så er det også et angreb på personen pædagogen.

Modsat er det også gældende, når arbejdet fungerer og der modtages positiv kritik, ja så

er personen pædagogen også modtager for denne oplevelse.

Pædagogiske planlægningsdage:

Vi vil her det sidste år det er tilladt fordybe os på hverdage med følgende emner

19. Marts.

1. Den kontraktsatte institution om kontraktstyring af institutionerne i Københavns kommune.

2. Pædagogisk planlægningsarbejde for 2010

19. November: Anerkendne sociale relationer

Implementering af kontrakten

27


EVALUERING 2009

Vi har i 2009 arbejdet med en fordybelse og udvidelse Reggio Emilia Filosofien temaer og

områder:

Reggio Emilia og Ude miljøet

Den Pædagogiske Dokumentation

Pædagogikkens nye krav til Indretningen

Samarbejdet med Trollet i Kalmar

”Kørekort” til ZOO

Vi har fået uddannet 2 pædagoger i zoologisk haves skoletjeneste så de nu har ret til at bruge

skoletjenesten sammen med børn fra Galaxen. De kan selv tilrettelægge et pædagogisk forløb i

Zoologisk have.

De Grønne Spirer

I november 2009 modtog vi for3. gang De Grønne Spirers Miljøflag, i Cassiopeia og

Øresundsvej.

Cassiopeia 2009

Vedvarende energiformer i relation til de grønne spirer og klima situationen

generelt.

Miljøarbejde og små børn hænger fint

sammen. Børne Kultur institution Galaxens

udflytter afdeling Cassiopeia har arbejdet

målrettet med at gøre et komplekst begreb

som ’Vedvarende Energi’ konkret for

børnene.

Målet

Børn og voksne skal forsøge sig frem og

sammen blive klogere på energi og

vedvarende energiformer.


Vi udviklede vindmøller, opsætte solceller, måle temperatur, fik en elpærer til at lyse, forbandt en motor til et

lille ledningsnet. Fik en mølle til at dreje ved hjælp af vind og damp.

Vi startede blidt i maj måned for hele gruppen.

I juni havde vi et 3 ugers projekt med mellemgruppen, den gruppe der bliver de store efter sommerferien.

Med billeder, beskrivelser og pædagogisk fortælling.

Børnene fortalte resten af gruppen, til samlingen, hvad de har lært.

Udstilling af vores forsøg i Cassiopeia, denne udstilling var klar til den årlige fællesspisning i Cassiopeia.

De mange intelligenser og læreplansmålet

Mange intelligenser og læreplanens områder var i spil når vi satte

projektet i gang, idet projektet tog udgangspunkt i børnenes

kompetencer og samspillet børn/voksne imellem.

Den naturalistiske: børnene arbejdede ude med naturens

kræfter, vi brugte de 4 elementer vand, ild, luft og vand i løbet af

projektet.

Den matematiske/logisk: lærte at forstå en arbejdstegning og

kunne konstruere efter den.

Tænke og prøvede sig frem til mulige løsninger fx ved forsøg med

ledningsnet.

Den rumlige: Børnene dannede sig en fornemmelse af modellen.

Tegnede nye arbejdstegninger.

Den sproglige: der kom helt nye ord og vendinger som børnene tog til sig, begreber som de vil bruge når de

undre sig, har fået gode ideer eller vil forklare sig.

Den personlige: børnene tilegnede sig ny viden. En viden de selv har været med til at bevise, hvilket giver en

vis sikkerhed/overbevisning i deres argumentation.

Den sociale: der forekom samarbejde på tværs af vante grupper/relationer. Projektet fremmede

fællesskabsfølelsen.

Vi vil brugte de anerkendende relationer ved hele tiden at lytte til børnenes ideer og forslag og brugte det som

inspiration.

Forældrene

Vi har en meget opmærksom og interesseret forældregruppe – vi modtog også ved dette fokuspunkt fra

forældrene rigtig mange gode ideer, viden også med dem selv deltager som undervisere. Vi oplevede, at maget

29


af den erfaring børnene fik blev brugt i de forskellige hjem. Vi opledede en interesse fra forældrene ved at de

fandt og investerede i forskellige materialer og dele som var anvendelige i projektet.

Vi nåede målet

Energi er et komplekst begreb, men det kan konkretiseres, så både vuggestuebørn og børnehavebørn kan

arbejde med det og få en fornemmelse af, hvad der sker. Vi har udviklet vindmøller, fået dem til at dreje med

vind eller damp, opsat solceller, målt temperatur, fået en elpære til at lyse og forbundet en motor til et lille

ledningsnet. Børn og voksne har forsøgt sig frem og er sammen blevet klogere på energi og vedvarende

energiformer.

Øresundsvej 2009:

Evaluering af ” Projekt fugle.” 2009

Vi har nu i et halvt år haft fokus på fugle og arbejdet med emnet på rigtig mange fronter…

Vi har primært valgt at koncentrere os om solsort, musvit og blåmejse, men har selvfølgelig også snakket om

andre fugle, når de er dukket op.

Vi vil her ridse op, hvad vi bl.a. har arbejdet med :

FUGLE PÅ LEGEPLADSEN : Vi blev inspireret til at fordybe os i fugle, fordi vi havde et foderbræt på legepladsen.

Her startede vi med at fodre og så, at der med det samme kom fugle. Så hængte vi også en lammeknogle op,

og det kunne blåmejsen godt lide.

I bedste ”DR DERUDE ” stil satte vi et video camera op inde på

vores stue, så vi kunne filme fuglene, når de spiste. Det gav

mulighed for at zoome ind og komme virkelig tæt på fuglene.

Vi kunne se, hvordan musvitten holdt solsikkekernerne med

sine kløer, når den spiste og spyttede skallerne ud ..

Her var mange af forældrene også ivrige kiggere, når de kom

for at hente deres børn.

Og hvordan ser man så forskel på musvit og blåmejse ?

Vi tog billeder af dem på foderbrættet og hængte op på stue.

Nogle af de ældste børn tegnede også fugle.

Vi læste ogforskellige bøger, så vi også blev klogere på

deres levevis generelt.

OBS - NATUR : Vi var med i OBS-NATUR`s fugletælling.

Det var også med til at øge børnenes bevidsthed om, hvordan henholdsvis musvit og blåmejse ser ud …og her

dukkede solsorten også op, og blev en interessant fugl, for den var der også flere børn, som kendte hjemme

fra deres haver.

30


Vi formidlede også denne mulighed til forældrene og flere forældre var på hjemme sammen med deres børn.

FUGLE- KOM OG KIG : Et forløb fra ” Naturvidenskab i børnehøjde” ( Københavns kommune). Her fik vi

mulighed for sammen med andre børnehaver at sætte focus på fugle. Der var forskellige forløb, hvor vi skulle

finde forskellige ting i naturen …fugle ..foder (hvem spiser hvad), reder m.m.

Her fik vi den ene gang træ til at bygge et forderbræt og den følgende gang træ til en redekasse, og det lavede

vi sammen med børnene hjemme på vores værksted.

FODER : Inspireret af nogle af de ideer, vi havde fået, lavede vi sammen med børnene ”fyldte grankogler”.

Det var en spændende og fedtet opgave at dyppe de store kogler i foderblandingen.

På legepladsen har vi et udgået lille grantræ, og det blev omdøbt til fuglenes træ. Her hængte vi mange af

grankoglerne ..og andre blev fordelt i de andre træer på legepladsen.

Solsorten var jo også dukket op i vores bevidsthed, og børnene havde i ”Fugle-kom og kig” forløbet fundet ud

af, at solsorten spiste æbler…og de måtte gerne ligge på jorden. Der blev nu lagt æbler ud – og ja, solsorten

kom og spiste.

LEGEPLADSEN : At se på legepladsen som et

sted for fugle, var en del af vores handleplan.

Hvordan lever fuglene ? Hvad kan de godt

lide ? Det var nogle af de spørgsmål vi

sammen med børnene prøvede at finde svar

på.

Fuglene lever i træer og buske. Træer har vi

nogen af, men vi fandt også ud af, at nogle

fugle kan lide grenbunker.

Vi var rundt og samle visne grene rundt

omkring og et gammelt juletræ.Vi fandt et

hjørne ved det store træ, hvor vi kunne

smide grenene.

Nogle af dem måtte vi også save. Vi satte også et hegn rundt om, for

de mindste børn ville rigtig gerne bruge grenene i deres leg.

Vi havde næsten heller ingen stedsegrønne planter, så sammen med

nogle af børnene tog vi på planteskolen og købte nogle planter, som

vi sammen plantede på legepladsen.

Til efteråret skal vi nok plante lidt mere …..

Vand er også vigtigt for fuglene, så vi lavede et fuglebad i ler. For at

lokke fuglene, lavede et par af børnene nogle regnorme i ler, som vi

satte fast på fuglebadet.

Vi har også etableret en køkkenhave. Ikke specielt for fuglenes skyld,

men vi har faktisk fundet ud af, at fuglene også godt kan lide at sidde i

køkkenhaven …især solsorten.

31


FORÆLDRENES ROLLE : Mange af forældrene har undervejs været meget aktive og interesserede, og der er

blevet talt om fugle i mange af familierne. Nogle familier var også deltagere i Obs-natur.

Èn af vores forældre har en redekasse med camera. Det var så heldigt, at der flyttede en blåmejsefamilie ind i

kassen. Hun har optaget hele forløbet og brændt det på en cd, så vi kan se, hvad der er foregået.

En anden forælder arbejder i skoven og kunne skaffe skiver af en træstamme til os. Så i stedet for at lave

foderhus sammen med børnene, lavede børnene et foderbrædt, som de kunne tage med hjem. Nogle kom op

og hænge i haven og andre på altanen.

BARNET ER AKTIV I PROCESSEN : Børn lærer på mange forskellige måder. – det ved vi fra vores arbejde med

de forskellige intelligenser. Vi har derfor arbejdet med fuglene på mange forskellige måder, hvor børnene har

været aktive deltagere.

De har arbejdet på værkstedet. Bygget redekasse og lavet fodrebræt. Her blev der virkelig trænet i at slå søm i.

Vi har savet grene og blandet fuglefoder og dyppet kogler.

Vi har lavet drama og leget fugle. Været et æg, en

fugleunge, en fuglemoder o.s.v.

En dag i Cassiopeia legede en gruppe af os fugle. Vi fandt

materialer og byggede rede. Vi fløj rundt efter mad, og

moderen lå oven på sine unger og varmede dem.

Vi har kigget på reder. En solsorterede fra Jyttes skur, og

den rede, der var i fuglekassen. Hvordan var de bygget op

? Vi samlede grene og visne blade og andre ting på

legepladsen og byggede reder. Rederne kom op i et afsavet

træ på stuen….og vi lavede æg og kom i.

Vi har lavet 2 store plancher, som fortæller om musvittens

og solsortens liv. Børnene har tegnet og skrevet og klippet

ting ud.

Vi købte en træ solsort og med tykke grafitstifter tegnede alle børnene en solsort.

Vi har farvet kopier af fugle, som vi fik i ” Fugle-kom og

kig” forløbet. Her var både hanner og hunner, og vi

snakkede om forskellene …og hvorfor.

Vi har læst forskellige bøger, kigget i fuglebøger og

nettet, lyttet til fuglestemmer og fortalt historier.

Et enkelt barn, som virkelig har været opslugt af det

med fuglene, byggede en dag en fuglerede og fugle af

lego !!

32


Undervejs fik vi fra vores forælder, som arbejder i skoven, mulighed for at få en fasan. Den dissekerede vi, så vi

kunne se på de forskellige dele. Næbbet, tungen, spiserøret, kråsen …og vi kunne se, at den havde spist korn.

Vi har kogt kraniet og sat det op sammen med fødder og vingerne har vi også gemt.

HVAD SKAL DER VIDERE SKE ?

At se på fugle og fordybe sig i fuglenes liver noget, som vil leve videre hos os. Mange af børnene er meget

interesserede, og da de har været aktive deltagere i processen med at lave fodrebræt og foder, redekasse og

været med til at plante og vande, så har de også et forhold til tingene. De er åbne og interesserede, og vi

voxne er også interesserede og går forrest med vores entusiasme. Det har helt afgjort en stor betydning.

Vi skal arbejde videre med legepladsen. Vi vil frem over satse på at inddrage børnene endnu mere, så de på

skift får ansvar for at fylde vand i fuglebadet, købe frø og komme dem på foderbræt. At være med til at gøre

noget så fuglene har et godt sted at være.

Vi vil også bruge de forskellige naturområder vi har her i nær miljøet, fælled, Naturværkstedet på

Kløvermarken, Naturcenter Vestamager, stranden og så selvfølgelig vores legeplads.

Efter sommeren skal to af vores vuggestuepædagoger på kursus, og så vil vi udarbejde en samlet plan for hele

Galaxen, som bl.a. vil includere noget omkring kompostering.

33


Bliver det så de sidste pædagogiske planlægningsdage på hverdage?

Det er sikkert, at personaleudviklingen ikke stopper fordi det er politisk bestemt, at vores

mulighed for at gøre det i arbejdstiden ikke længere er til stede. Men på nuværende tidspunkt er

det for tidligt at sige hvornår og hvordan det skal foregå. Det er et tema på vores sidste

personaleudviklingsdag i november måned 2010.

Med indførelsen af kontraktstyringen af institutionerne og det evalueringsarbejde der skal

dokumentere opfyldelsen er pædagogiske planlægnings og evalueringsdage en nørvendighed.

Men det er også en prioritering fra vores side, hvor meget vil bruge af dage hvor vores egne

familier må lide afsavn.

Galaxen og Læsepolitikken

Vi har som institution, deltaget i udformningen af den Københavnske Læseplan for 0 – 18

års området. Vi har deltaget i den gruppe der skulle udarbejde en læsepolitik for 0 – 6 års

området. Det blev en langvarig proces, men det ar vigtigt at tage den fornødne tid, da

Læsepolitikken får en afgørende indflydelse på hverdagen i institutionerne.

Børnene og 1. hjælp

Vi har nu afholdt 3 førstehjælps kurser for børn, på 3 år. Vores erfaringer er mange og meget

positive. Vi havde tidligere skrevet, at vi ville vurdere effekten og omfanget efter 3 år. Vi må sige,

at resultaterne og tilbagemeldingerne fra forældrene og børnene er så positive, at vi vil

indarbejde det som en fast årlig tilbagevende begivenhed i Galaxen.

BØRNEGRUPPERNES EVALUERING

Vuggestuerne

Evaluering af fokuspunktet 2009

Månestuen

Målet var:

Sociale kompetence

Vi arbejdede frem mod målet

ved at:

Målet var at styrke børnenes indbyrdes relationer og

indlevelsesevne (empati).

At skabe venskaber og styrke børnene i konfliktløsning.

Ved vores daglige morgensamling har vi haft fokus på hinanden. Vi

har startet samlingen med navnesang og snakket om hvilke venner

der ikke var kommet endnu.

Vi har haft projekter som har styrket venskaber som allerede var

etableret og projekter som har været med til at skabe nye

relationer.

34


Vores konklusion i forhold til

målet,

Nåede vi det og hvordan, eller

Nåede vi det ikke og hvorfor

Hvad betød det for barnet /

børnegruppen

Hvordan kan I definere Trivsel og

tryghed i fokuspunktet

I vores ugentlige rytmik har vi også haft fokus på hinanden og har

haft flere sange hvor vi f.eks. holdt hinanden i hånden (også holde

dem som normalt ikke er sammen).

Om mandagen har nogle af vores børn også deltaget i hele

vuggestuens ”påtværsgruppe”, som alle tre vuggestuer er gået

sammen om at lave, for at skabe venskaber på tværs af de tre

stuer.

Målet har været konkret og lige til at gå til. I de daglige rutiner har

børnene været gode til at hjælpe hinanden og vente på hinanden,

og i alle vores projekter har børnenes sociale kompetence haft

fokus, hvad enten det har været hovedfokus eller spillet en mindre

rolle.

Vi synes vores børn er blevet meget opmærksomme på hinanden.

De viser hinanden stor empati og hjælpsomhed. F.eks. hvis et barn

har slået sig, spørger de hinanden om de ”er ok?”, og giver og

gerne hinanden et trøstekram.

Børnene er rigtig glade for at komme i vuggestue og være sammen

med deres venner. Det er helt tydeligt at se, og det er også hvad

forældrene fortæller os.

Børnene snakker meget om hinanden der hjemme, og de er rigtig

glade for at besøge hinanden udenfor vuggestuen også.

Det giver børnene en rigtig stor tryghed og trivsel at være sammen

med gode venner. I nogle tilfælde har der været en meget synlig

forskel, hvor nogle børn går fra slet ikke at være med til at synge og

lave fagter til sangene. Men når de har set at deres venner var

med, har de mindre deltagende børn også turde være med.

Vi har især set en større trivsel hos børnene når de har været

sammen med deres gode venner fra stuen.

35


Månestuen

Målet var:

Kropslige kompetence

Vi arbejdede frem mod målet

ved at:

Vores konklusion i forhold til

målet,

Nåede vi det og hvordan, eller

Nåede vi det ikke og hvorfor

Hvad betød det for barnet /

børnegruppen

Hvordan kan I definere Trivsel og

tryghed i fokuspunktet

Målet var at arbejde med børnenes kropslige kompetencer;

- at give børnene en forståelse omkring de kropslige begreber –

både verbalt og nonverbalt,

- at blive fortrolig med kroppen – hvad kan jeg med min krop?

Vi har, gennem hele året, haft en fast ugentlig dag med sang og

rytmik. Gennem sange med fagter, sanglege og dialog med

børnene har vi lært en masse om at bruge kroppen. Vi har haft

”gymnastikredskaber” fremme til udfordring for børnenes balanceevne

og anden fortrolighed med kroppen.

I daglige tøj-situationer har børnene selv fundet deres hænder,

fødder, hovede osv. når de skulle tage tøjet af og på.

Vores ribbe på stuen har været brugt flittigt af børnene til at kravle

op og ned, og til at hoppe fra.

Det er tydeligt, at børnene har fået rigtig godt styr på hvor de

forskellige kropsdele sidder, og hvad man kan bruge f.eks. sine

hænder, fødder, ben, hovede osv. til.

De er blevet meget bevidste om hvad kroppen kan. Dette ses især i

forbindelse med vores samlinger og rytmik, når vi synger og

snakker om hvad kroppen kan, og hvor på kroppen de forskellige

dele sidder.

Vi synes vi har nået meget langt med dette fokuspunkt, men det er

noget vi fortsat vil arbejde videre med og udvikle.

Det er fortsat en stor del af vores samlinger og ugentlige rytmik, og

børnene viser stor interesse.

Udover de daglige situationer og faste samlinger, har vi også haft

nogle projekter og ture som har understøttet børnenes kropslige

kompetencer. Vi har bl.a. været på tur med nogle af børnene i

Cassiopeia og på børnehavens legeplads, hvor der var nye

udfordringer for børnene og deres fysiske udfoldelser.

Børnene har fået kendskab til sin krop, og kan sætte ord på de

forskellige dele af kroppen.

De er blevet rigtig glade for at bruge deres kroppe, bl.a. til at danse,

kravle, løbe, tumle osv.

Det giver børnene en selvsikkerhed og tro på sig selv når de

opdager hvad de kan med deres krop. Det giver dem en tryghed

når de ser, at de kan det samme som de andre børn og en trivsel

når de sammen kan gøre kropsligt udfordrende ting, og hjælpes ad

hvis det er svært.

36


Stuens Navn

Målet var:

Solstuen

Vi arbejdede frem mod målet

ved at:

Vores konklusion i forhold til

målet,

Nåede vi det og hvordan, eller

Nåede vi det ikke og hvorfor

Hvad betød det for barnet /

børnegruppen

Hvordan kan I definere Trivsel og

tryghed i fokuspunktet

Da vi skulle skrive vores fokuspunkter var vi klar over at vi

i løbet af sommeren ville få en næsten ny børnegruppe, så

derfor valgte vi at et af vores fokuspunkter skulle være

socialkompetencer. Målet var at skabe gode positive

relationer mellem børnene, samt skabe rum for venskaber,

empati og have mulighed for at give udtryk for egne følelser

og aflæse og respekter andres følelser og grænser.

Vi ønskede at nå målet ved at skabe klare regler, rammer og

grænser på stuen. Dette blev der arbejdet med i morgensamlingen,

Spise og puttesituationerne, garderoben, Plads til legen på stuen,

hvor i det enkelte barn kunne udforske egne og andres grænser og

udvikle deres venskaber. I arbejdet med at lære at udvise empati

og forståelse for andre har vi arbejdet med Sigurd mus som

kommer på besøg og lære børnene om hvordan man er sammen.

Vi synes vi er nået langt, men der er stadig noget at arbejde med.

Der er få konflikter blandt børnene og de er generelt

opmærksomme og omsorgsfulde over for hinanden. Vi kan også se

at der er opstået mange venskaber og børnene er gode til at

rumme hinandens forskelligheder og de leger også på tværs af

aldersgrupperne.

Vi er nået rigtig langt med de sociale kompetencer, men da sociale

kompetencer er så stor af betydning for børns liv sammen, er det

noget som vi synes er vigtigt at have fokus på og arbejde med i det

pædagogiske arbejde fremadrettet.

De sociale kompetencer betød for vores børnegruppe at der blev

dannet venskaber, det gav tryghed, selvværd og selvtillid.

Det er vigtigt at kende regler og rammer på stuen, da det er med til

at skabe trivsel og tryghed.

37


Stuens Navn

Målet var:

Fællesfokuspunkt for

vuggestuen

Vi arbejdede frem mod målet

ved at:

Vores konklusion i forhold til

målet,

Nåede vi det og hvordan, eller

Nåede vi det ikke og hvorfor

Hvad betød det for barnet /

børnegruppen

Hvordan kan I definere Trivsel

og tryghed i fokuspunktet

At styrke de 2 åriges venskaber og særlige sociale

kompetencer på tværs af vuggestuegrupperne, så vi

får set og benyttet det enkelte barns styrkesider i

forhold til resten af gruppen.

Mødes én gang om ugen i det store rum til sang og

bevægelse. For det meste med de samme børn og voksne

Meningen var, at vi hver mandag, skulle have lavet forskellige

aktiviteter – både i og ude af huset. Børnenes interesse lå dog i

rytmik i det store rum, så vi endte med at have dette på som fast

aktivitet i hele perioden.

Næste gang vil vi dog vælge at lave gruppen to gange ugentligt og

vi vil ikke vælge mandag, da det er en forvirrende dag, hvor

børnene kommer tilbage efter weekend, ferie o.lign.

Vi opnåede at nogle børn udviklede sociale relationer med børn fra

de andre stuer. De brugte alle sig selv motorisk og sprogligt, da de

både valgte sange, sang med og dansede. Der var dog også en

voksenstyret del.

Vi lavede ingen andre aktiviteter i denne periode, da børnenes

interesse lå i rytmikken.

Vi så flere af de stille børn, som blev motiveret til at vælge sange,

danse og synge med. De lærte om kroppen – hvad hedder de

forskellige kropsdele og hvor sidder de? De udviklede venskaber

med børn fra de andre stuer, som har holdt ved siden.

På grund af genkendeligheden ved de samme børn og det samme

sangvalg i den voksenstyrede del, var børnene trygge og glade.

38


Børnehaverne:

Stuens Navn

Målet var:

Stjernestuen

Vi arbejdede frem mod målet

ved at:

Vores konklusion i forhold til

målet,

Nåede vi det og hvordan, eller

Nåede vi det ikke og hvorfor

Hvad betød det for barnet /

børnegruppen

Hvordan kan I definere Trivsel og

tryghed i fokuspunktet

Sociale kompetencer

At bruge samlinger hvor fokus var på soc. relationer indbyrdes ved

at tale om venskaber (hvad er en god/dårlig ven). Vi har lavet

forskellige temaer og projekter, rytmik, fælleslege, teater og har

observeret rollelege hvor fokus var på at udvikle/styrke/støtte soc.

kompetence. Vi har dokumenteret via fotos, observationer og

forældrebog.

Vi kan konkludere, at børnene blev bedre til at lege og være

sammen med hinanden. Der har ikke været så mange konflikter

indbyrdes og de konflikter der opstod, kunne de med lidt voksens

hjælp, selv klare. Igennem de temaer og projekter som vi har lavet,

viste børnene evne til at samarbejde med hinanden. Det er en lang

proces som ikke er afsluttet endnu og vi vil forsætte at arbejde

videre med de sociale relationer.

Vi kan se en udvikling som peger i den retning at børnene blev

bedre til selv at håndtere konflikterne, bedre til at tage hensyn til

hinanden, bedre til at lytte til hinanden. Et eksempel fra en vinter

tur viser det. Olle og Oscar ville gerne rutsje på sneglerutsjebanen

på Bredegrund. Olle er usikker ved at bevæge sig højt oppe fordi

der er sne og det går op af bakke. Han kalder på Oscar og siger

”Hold mig i hånden”. Oscar går tilbage og giver ham hånden og

sammen går det til sneglerutsjebanen. Denne observation viser, at

børnene er i stand til at hjælpe hinanden og at de selv søger hjælp

hos sine venner. Hvilket har været et vigtigt mål for os.

Det giver barnet et bedre selvværd og selvtillid, dvs. det giver

barnet tro på sig selv at det kan noget som fx at hjælpe de andre.

Det giver gruppefølelse i børnegruppen, dvs. at barnet/børnene

kan mærke at der er brug for dem og deres kompetencer. Det giver

tryghed til børnene, at de ved at der er voksne og børn man kan

bruge i forskellige situationer.

Igennem de forskellige aktiviteter som er genkendelige for børnene

i hverdagen og hvor de føler og oplever tryghed hvilket betyder, at

barnet trives sammen med sine venner og de voksne de er med.

39


Stuens Navn

Målet var:

Pluto

Vi arbejdede frem mod målet

ved at:

At lære børene noget om sig selv, og andre

Både i forhold til ”selvet” og det fysiske.

Målet er at gøre det enkelte barn mere bevidst om sig selv

som person. Målet er at gøre børene bevidste om, hvad der

sker inde i deres krop- herunder også sanserne.

Hvem er jeg, hvad kan jeg/hvad kan jeg ikke. At forstå og

have styr på sig selv danner udgangspunkt for at forstå

andre.

Ved at arbejde med forskellige projekter, og gennem daglige

aktiviteter.

Tema gruppe på tværs: ”mig selv” ”eventyr” ”Cirkus” og OL

BLÅ GRUPPE UGE 13 OG 14 2009.

I disse 2 uger arbejdede de 23 ældste børn med ”MIG SELV”.

Målet var at alle børn i løbet af de 2 uger skulle blive klogere på sig

selv – og de andre. Når man er på vej ud af børnehaven og på vej

på fritidshjem og skole, hvor man som barn skal ud og møde nye

børn og voxne, så er det vigtigt at vide noget om sig selv – men det

er også vigtigt at få øjnene op for, at andre måske tænker

anderledes end mig eller måske på nogle punkter tænker ligesom

mig. Det kan man kun blive klogere på ved at få mulighed for at

møde andre i en kontekst, som giver mulighed for at lufte

meninger og synspunkter og som giver mulighed for, at møde

nogen, som man ikke kender fra hverdagen.

Her var børnene sammen fra de 3 børnehavegrupper. Vi startede

dagen med et fælles møde, hvor vi lavede forskellige lege og

snakkede om dagen. De voxne havde på forhånd inddelt børnene i

mindre grupper på tværs af venskaber, for at give børnene nogle

redskaber til at skabe nye kontakter og for at give de få børn, som

skal gå i skole sammen mulighed for at møde hinanden og lære

hinanden at kende.

Et af vores mål var, at hvert barn, når ugerne var gået, skulle have

en plakat, som fortalte noget om lige præcis, det barn. En plakat,

hvor et malet selvportræt var et must, men ellers op til den

enkeltes fantasi og udtryk at beskrive sig selv.

De voxne havde sat nogle spørgsmål op, som vi spurgte ind til :

”Hvad kan du godt lide ? Hvad kan du ikke lide ? Hvad er du god til

? Hvad er du ikke så god til ?

40


I forløbet sad børnene i en mindre gruppe, og det kom der mange

spændende snakke ud af. For at blive klogere på sig selv er man

nødt til at spejle sig i andre.

Det var i høj grad den proces børnene var igennem. Når den voxne

spurgte ind til tingene eller når de andre børn bragte ting på banen.

Stor var glæden f.ex, da 2 børn opdagede, at de kunne lide det

samme. Nemlig at stå på rulleskøjter, men de havde aldrig rullet

sammen.

De talte nu om muligheden for at besøge hinanden og rulle. På den

måde fik vi også taget hul på, hvordan man kan få nye venner. Det

havde børnene mange bud på – og mange erfaringer med, da

mange af dem går til forskellige aktiviteter i deres fritid, og på den

måde allerede har prøvet at skabe nye kontakter.

At lære at bruge hinandens erfaringer og viden er et godt redskab

at have med. Man kan ikke være god til alting, men ved at hjælpe

hinanden og bruge hinandens styrker, kan man nå langt. Det giver

selvværd og en følelse af at høre til og have værdi i fællesskabet.

At lege fælles regellege er også en måde at lære sig selv og andre at

kende på, og det var den anden del af vores mål med gruppen.

Gennem forskellige lege, som de voxne bragte på bane – nogen

nye, andre kendte – fik de også prøvet egne og andres grænser af.

Her var det måske de børn, som ikke var så gode til f.eks at tegne,

som var hurtige til at løbe.

Børnene fik et bredere billede af hinanden. Endelig var der al den

uformelle tid – legen, hyggen ved bålet, historiefortælling og

oplæsning og snakken. Her søgte mange af børnene tilbage til de

”gamle” venner, og det gav også en tryghed i et par uger, hvor de

faste rammer blev brudt.

Afrikansk dans. Børnekultur huset

Haven: Det har været et projekt, hvor alle har, kunne deltage. Vi er

startet ud med at tale om, hvad er det vi skal plante i vores have.

Der er blevet målt op til hvor meget hegn skal vi bruge, Vi har gjort

jorden klar, så vi kunne komme frø i jorden, se det komme op ad

jorden, fjerne ukrudt.... det at kunne se hvad er det der sker, hvor

meget vokser de ting vi har sået,det har været en proces, hvor der

er blevet studeret. Det store øjeblik har været da vi kunne høste &

for derefter, lave en middag af egne råvare.

Det at være med til at dyrke noget, for sener at kunne spise det.

Har været med til at der, blevet udvist stor interesse for også at så

noget derhjemme, det være sig tomater, jordbær.

41


Mig og min krop: En spontan ide opstår. Sidder med de store børn

inde på stuen, hvor vi så begynder at tale om hvordan er det

endeligt vi ser ud, både uden på & inde i. vi taler om at vi vil tegne

hinanden, så vi for en makker, som vi er sammen med i hele

projektet.

Vi bruger bøger & hinanden til at finde ud af hvordan er det vi ser

ud. Vi tegner en stor krop, hvor v i så satte en de indre organer ind,

& her fik de kreative ideer frit løb, der blev brugt mange forskellige

materialer & her brugte de igen hinanden rigtigt meget & bøgerne.

Vi lavede også en krop hvor vi satte de ydre ting på, & her var igen

sammen om hvordan er det vi ser ud & hvor sidder det.. Vi talte

om, hvilket mad der er sundt, & vi kiggede i bøger & fik talt hvad

der et sundt & ikke sundt, Især var de meget opmærksomme at vi

her i Galaxen , ikke må få noget med sukker i, men når de kommer

hjem må de nemlig gerne få sukker.

Mig og min familie

Grønne spirer (hvad er min rolle i forhold til naturen

Biologisk værksted ZOO

Følelser: Jeg arbejdede med følelser gennem dialogiske

fortællinger, hvor jeg stimulerede børnenes sprog og hjalp dem

med at udtrykke sine følelser, og sætte ord på hvad de følte.

Gennem forskellige historier der blev formidlet i fortællinger,

inddragede jeg børnene som aktive medspillere.

I den dialogiske fortælling er barnet ikke passivt lyttende, men det

bliver til gengæld en aktiv medspiller ved at leve sig ind i historien,

men også at være en aktiv del af fortællingen. dette skaber og

rum for børnenes fantasi, nysgerrighed og indlevningsevne.

De kan gennem samarbejde med andre børn skabe forestillinger ud

fra en fortælling, men også udvide deres videnskabelige tankegang.

Til fortælling brugte jeg dukker som forældrene har lavet og

dukkerne forestillede følelse som: vrede, sorg og glæde.

Jeg har stillet åbne spørgsmål til historien der omhandlede

følelser. Når jeg inddragedekroppen i historien styrkedes barnets

sprog ved at barnet satte ord på følelserne og udtrykte dem

kropsligt.

De kunne derfor kropsligt udtrykke deres følelser hvis de fx var

kede af det, hvordan man så ud når man var ked af det, hvilke ord

man brugte, ansigtsudtryk og mimik, hvordan bevægede de sig,

hvad gjorde kroppen, hænderne, fødderne etc.?

42


Vores konklusion i forhold til

målet,

Nåede vi det og hvordan, eller

Nåede vi det ikke og hvorfor

Hvad betød det for barnet /

børnegruppen

Hvordan kan I definere Trivsel og

tryghed i fokuspunktet

Børnene brugte fantasi og trænede deres koncentrationsevne. Jeg

arbejdede med forskellige emner som venskaber, følelser. Dialogen

giver mulighed for en dybere refleksion og forståelse af følelser,

relationer, ord og begreber.

I hverdagen er det ....... toilet .... garderobe ... legen...

Spiser...legepladsen... ture.... samlingen.... sociale relationer i

hverdagen.

Vi har været rundt om emnet på mange forskellige måder, for at til

gode at se alle børn.

Børene er blevet bevidst om hvad de er gode til og måske ikke er

gode til, og er blevet i stand til at give og modtage hjælp, og de er

blevet gode til at lytte til hinanden. De har prøvet sig selv af, i en

masse forskellige sammenhænge.

Vi har nået de ting, som vi havde planlagt, Og vi er blevet

inspireret, til nye tiltag, ved at iagttage og lytte til børene.

Det har haft den betydning for det enkelt barn, & børnegruppen

som helhed, er der kommet en viden omkring mange ting, på grund

af de temaer & projekter vi har arbejdet med på stuen. Vi høre tit

om de ting vi har arbejdet med på stuen, det kan komme til udtryk

hvis vi sidder & tegner ”det var lige som dengang vi havde om

fuglene.

Det kan også komme udtryk hvis vi sidder & taler sammen i

samlingen, der kan de reflektere over nogle af de ting vi har

arbejdet men. Det betyder så at de bliver stolte over de mange ting

de pludselig kan & forstår.

Vi kan se det igennem de lege de leger, der har været f.eks. været

muldvarper & regnorme.

Den måde vi kan definere trivsel & tryghed, er den måde vi har

arbejdet på, hvor barnet er sat i centrum, hvor de har fået lov til at

være med i de forskellige arbejdes processer, & på den måde har

styrket deres selvværd, for på den måde kan de se deres egne

styrker & svagheder. Det at vi som voksne går Ind & anerkender

børene, så de kan føle sig trykke, & de har lyst til at komme her på

Pluto stuen, & være en del af fællesskabet.

Det er her også vigtigt at vi har en forælder gruppe, som støtter

deres børn, & deres venskaber, & bakker op omkring i ting vi laver

på stuen.

43


Stuens Navn

Målet var:

Fokuspunkt for

Cassiopeia

Vi arbejdede frem mod målet

ved at:

Vores konklusion i forhold til

målet,

Nåede vi det og hvordan, eller

Nåede vi det ikke og hvorfor

Hvad betød det for barnet /

børnegruppen

Hvordan kan I definere Trivsel

og tryghed i fokuspunktet

At børnene fik kendskab til hvad vedvarende energiformer er for

noget og bruges til. Dette også i forhold til de grønne spirer.

Vi startede ud med vedvarende energi og tidligt i forløbet fandt vi

ud af at vi ville fordybe os i vindenergien, primært vindmøller.

At børnene tegnede, vi læste og fortalte, alle lavede papir

vindmøller, alle lavede en dampmølle ud af en dåse,

cykelvindmøllen til at have på legepladsen, på vores tur så vi en

rigtig vindmølle, på Naturcentret Vestamager var vi inde at se deres

udstilling om ”Balance i naturen”. Vi så 2 forskellige vindmøller som

de selv havde bygget og vi sluttede af med at se hvor meget strøm

der kan komme ud af små solpaneler.

Børnene lavede det vi bad dem om men det var ikke en vild

interesse hos børnene om at lære mere eller stille dybdegående

spørgsmål. Vi formåede ikke at gøre det på en måde så der kom

mere ud af projektet.

Vi nåede det mål vi havde om at introducerede børnene til

vindenergi, men der kom ikke flow i projektet så vi nåede ikke

længere end det planlagte.

Vi voksne var ikke helt til stede i projekteforløbet og så så ikke de

små signaler børnene nok har givet os.

Børnene var meget optaget af selv at blive færdig ved tegnebordet.

De var derimod rigtig gode til at hjælpe hinanden og komme med

gode forslag da vi lavede vindmøllen af cykelhjulet og der efter

legede med det.

Vi havde valgt at lave projektet med de børn der lige var blevet de

største på stuen. Der kom en større bevidsthed blandt børnene om

hvem der var i gruppen og det har givet børnene stor tryghed og

god trivsel i gruppen.

44


Arbejdet med flersprogede børn

Vuggestuen

Solen

Områder hvor vi

specifik har

målrettet arbejdet

Steder hvor vi har

indrettet til at

inspirere og

understøtte

Andet

Delfinen

Områder hvor vi

specifik har

målrettet arbejdet

Steder hvor vi har

indrettet til at

inspirere og

understøtte

Andet

Månen

Områder hvor vi

specifik har

målrettet arbejdet

Steder hvor vi har

indrettet til at

inspirere og

understøtte

Andet

Vi har generelt arbejdet med den sproglige udvikling, samt

sprogforståelse gennem rytmik, læst bøger, samling, sange, rim

og remser.

Vi har inspireret og understøttet den sproglige udvikling ved at

indrette stuen som d 3 pædagog. Bla. Madrassen til at, læse og

tumle på, dukkekrogen, det nye legeområde, hvor der er plads

til konstruktions lege og fordybelse.

Vi er opmærksomme på vores tosprogede og hjælper dem med

at benævne begreber

Højtlæsning

Vi har indrettet så legetøj, bøger og sproglige begreber er

synlige og mulige for at skabe en tilegnelse.

Vores dokumentation i bøger og plancer understøtter sprogets

begreb

Vi har ikke specifikt arbejdet målrettet med de flersprogede børn,

men de er blevet tænkt ind i de samme aktiviteter som resten af

stuens børn. De har deltaget i de samme projekter og temaer og

daglige aktiviteter. De har fået støtte og hjælp i de daglige

aktiviteter.

Vi ser ”Månen” som et inspirerende sted for de flersprogede børn,

hvor der findes forskellige dokumentationer på væggene og

mulighed for alle slags lege og aktiviteter.

Vi lavede en ”julesang-kuffert”, som kunne leges med, fortælle en

jule historie og synges. Og her var det et bevidst mål at lære

nogle af sprogets mange begreber.

Vi arbejdede f.eks. med eventyret om ”De tre Bukke Bruse”, hvor

kroppen og sanserne blev involveret. Eventyret blev læst, der var

ture for at finde broen og gedderne, der blev arbejdet i ler, malet

figurer og leget sig ind i eventyret.

45


Børnehaven

Cassiopeia

Områder hvor vi

specifik har

målrettet arbejdet

Steder hvor vi har

indrettet til at

inspirere og

understøtte

Andet

Pluto

Områder hvor vi

specifik har

målrettet

arbejdet

Steder hvor vi har

indrettet til at

inspirere og

understøtte

Andet

Stjernen

Områder hvor vi

specifik har

målrettet

arbejdet

Steder hvor vi

har indrettet til

at inspirere og

understøtte

Ved vores daglige læsning, ved vores samling og i vores

naturværksted.

Vi læser med alle børn en gang om dagen og nogle gange og

til samling.

Børnene fortæller om deres oplevelser.

I vores naturværksted er der mange ting fra naturen, plancher

med dyr og bøger. Dette rum er inspirende for børnene.

Vi har også en plakat med alfabetet.

Vores badeværelse har vi indrettet som et hav, der er og

meget at undersøge og tale om.

Vores vægge er dekoreret med flotte fantasi malerier, som ofte

giver anledning til snak mellem børnene og mellem børn og

voksne.

Arbejde i mindre grupper, hvor den voxne kan støtte det enkelte

barn. Læsegrupper efter alder og niveau. Ture i små grupper som

f.ex til biblioteket, på museer eller i naturen

Forskellige fordybelsesområder – spil/puslespil, bøger, forskelligt

legetøj og materialer som kan understøtte legen

Materialer, som den voxne kan tage frem, og arbejde specifikt

med det enkelte barn

Sprogtest ved hjælp af sprogkuffert, sprogstimulering

Det kreative rum hvor der sættes ord på tegninger, billeder,

spille spil, billedlotteri. Dagligdagssnak i spisesituationer, i

garderoben, sanglege.

46


Sprog Leg Læring

Vuggestuen

Solen

Musiske og

kreative

oplevelser der

styrker barnets

sproglige

udvikling

Litteratur børnene

er blevet

introduceret for

Områder der er

ændret for at

skabe inspiration

for bogstaver.

Delfinen

Musiske og

kreative

oplevelser der

styrker barnets

sproglige

udvikling

Litteratur børnene

er blevet

introduceret for

Områder der er

ændret for at

skabe inspiration

for bogstaver.

Vi har arbejdet med rytmik, samling om morgen, høre

musik og danser i eventyrrummet.

Vi har gennem krokodille/ abeog fiske projekt bla,

arbejdet meget med det kreative.

Eksempel lavet ler, malet, klippeklistret, flamingo,

tegnet, samlet ting i naturen og fået inspiration gennem

ture til f.eks zoo, danmarks akvarium, kirkegården,

skoven, Anne-Britts have, stranden og nærområdet.

Vi har købt og lånt bøger ud fra børnenes interesser og til

de forskellige projekter. Vores sang bog, prinsesse

bøgerne, pip ungerne, egne dokumentations bøger og

barnets bog har skabt stor interesse for historielæsning

og fortælling.

Rytmik, morgensamling med sang, maling hvor vi sætter

ord på farverne, godnatsang

Peter Pedal, Lotte/Totte, Pippi, bøger om biler,

Ingen men vi leger med træbogstaverne i

middagsstunden

47


Månen

Musiske og kreative

oplevelser der

styrker barnets

sproglige udvikling

Litteratur børnene

er blevet

introduceret for

Områder der er

ændret for at skabe

inspiration for

bogstaver.

Børnehaven

Cassiopeia

Musiske og kreative

oplevelser der

styrker barnets

sproglige udvikling

Litteratur børnene

er blevet

introduceret for

Områder der er

ændret for at skabe

inspiration for

bogstaver.

Vi har samling 2 gange om dagen, i forbindelse med frugt og

eftermiddags mad, hvor vi synger sange med fagter til. Og her

kan vi også gøre brug af en ”sangkurv”, hvor der ligger

forskellige figurer i, som hver repræsenterer en sang – dette

for bl.a. at støtte de børn som endnu ikke har et verbalt sprog.

Vi har også lavet fine edderkopper, som så kan inspirere til

sangen om den Lille Peter Edderkop.

Vi laver rytmik, krop og bevægelse, hvor sprog, leg og

handlinger kobles sammen.

Børnene har fået højtlæsning af forskellige småbørnslitteratur

og det er bl.a. blevet til et projekt omkring eventyret om ”De

tre Bukke Bruse”. Børnene er blevet involveret i dialogen og

samtalen omkring det der sker i forskellige billedbøger.

Børnene har let adgang til bøger, for selv at kunne fordybe sig

eller få læst højt.

Vi har haft et musikforløb hvor alle børn deltog på skift i mindre

grupper.

Vi synger et par gange om ugen og læser hver dag.

Vi har også lavet et projekt om dyr hvor de 4 og 5 årige lavede

en planche hvor de selv skrev på.

De 3 årige fortalte om deres egerntegninger og musefamilier til

resten af gruppen med støtte fra en voksen.

Børnene fortæller om deres ferier eller andre spændende ting

hjemmefra til vores samling.

Faglitteratur i forbindelse med vores projekter både om

nedbrydning i naturen, steder og dyr.

Hver dag læser vi en skønlitteratur på 2 niveauer (for de 3 årige

og for de 4-6 årige).

Til jul læser vi i de 2 grupper og en fælles julehistorie.

Vi har skiftet alle vores billeder ud med sedler med børnenes

navne. Navnene står skrevet med bogstaver både ved deres tøj

og støvler, skufferne og på tallerknerne når pladsen skal findes

inden frokost.

48


Pluto

Musiske og kreative

oplevelser der

styrker barnets

sproglige udvikling

Litteratur børnene

er blevet

introduceret for

Områder der er

ændret for at skabe

inspiration for

bogstaver.

Stjernen

Musiske og

kreative

oplevelser der

styrker barnets

sproglige

udvikling

Litteratur børnene

er blevet

introduceret for

Områder der er

ændret for at

skabe inspiration

for bogstaver.

Forskellige projekter, hvor barnet har kunnet fordybe sig.

Opdeling i mindre grupper, hvor det enkelte barn har mulighed

for at komme på banen. Det kan være fortælling ledsaget af

drama, det kan være at sidde og tale sammen mens man laver

ler, perler, tegner eller maler, sanglege og andre voxenstyrede

lege, spil, synge….

Mange forskellige slags. Vi har opdelt børnene i 2 grupper efter

alder og udviklingsniveau og det giver mulighed for mere

målrettet at præsentere litteratur for børnene.

Vi har læst eventyr, rim og remser, selv fortalt, læst bøger om

dyr og andre faktuelle bøger, bøger uden billeder og med mange

kapitler for de ældste, det samme eventyr i forskellige

versioner…. meget forskelligt.

Vi har skrevet i dagbogen, hvilke bøger, vi læser, så forældrene

kan følge med og måske blive inspireret. Enkelte forældre har

også lånt en bog med hjem, som deres barn har været optaget

af.

Der er et læsehjørne med bøger og en sofa, hvor man kan sidde

og læse. Det gør børnene ofte.

Fordybelsesrummet, hvor der primært vil være bøger med

faktuelt indhold.

Vi er ved at indrette en inspirationsvæg med bogstaver og tal i

forbindelse med det kreative bord.

Vi gør meget ud af at se bogstaver og deres lyde, som en

integreret del af hverdagens aktiviteter.

Til samlingen synger vi meget og i december synger vi nissesange

hver dag. Sanglege, rytmik, rim og remser, drama/teater.

Litteratur for børn på de forskellige alderstrin. I december læser vi

Findus, Julekamaraterne, Snøvsen af Benny Andersen,

Nissemaskinen …

I samlingen bruger vi tavlen når vi snakker om bogstaverne, i

borddækningssituation snakker vi om fx hvem starter med A, i

atelie har vi en plade med bogstaverne, store børn leger skole.

49


Børnemiljøloven

Vuggestuen

Solen

Det fysiske

De fysiske

rammer inde

som ude

Det psykiske

Børnenes trivsel

med hinanden

og de voksne

Det æstetiske

Hvordan

påvirker

omgivelserne

børnene

Månen

Det fysiske

De fysiske

rammer inde

som ude

Det psykiske

Børnenes trivsel

med hinanden

og de voksne

Det æstetiske

Hvordan

påvirker

omgivelserne

børnene

Vi har forbedret de fysiske rammer ved at strukturere og ændret

indretningen på stuen.

Vi har indrettet stuen så der er skabt flere rum i rummet, for at

mindske konfliktområderne. Hvilket i høj grad har skabt bedre

trivsel for både børn og voksne.

Vi har ændret det æstetiske på stuen ved at male, skabt orden i

legetøjet, gjort det tilgængeligt for børnene og synliggjort det ved

billedere. Desuden har vi flyttet alt unødvendigt og udvalgt

bestemte dokumentations områder.

Vi har indrettet os på Månen, så det er let for børnene at blive

inspireret til leg og fysisk aktivitet. Der er små lege-områder, biler,

dukkekroge, ribbe og stor madras til tumleleg.

Netop de lidt mere afgrænsede legeområder, gør at børnene kan

lege i små grupper og dermed styrke venskaber. Samtidig

mindsker det eventuelle konflikter.

Vi dokumenterer på væggene, så det inspirerer til dialog mellem

børnene og mellem voksen og barn. Vi sørger for at billeder mv. er

i børnehøjde netop så børnene kan se, røre og fortælle om det de

ser.

50


Delfinen

Det fysiske

De fysiske

rammer inde som

ude

Det psykiske

Børnenes trivsel

med hinanden og

de voksne

Det æstetiske

Hvordan påvirker

omgivelserne

børnene

Børnehaven

Cassiopeia

Det fysiske

De fysiske rammer

inde som ud

Det psykiske

Børnenes trivsel

med hinanden og

de voksne

Vi glæder os til at få inddraget krybberummet så de fysiske rammer

indendørs bliver større. Desuden mangler der udluftning på

badeværelset

Hvis der er konflikter er det især pga. pladsmangel men ellers synes

vi at børnene trives godt med hinanden og har dannet relationer

De er opmærksomme på dokumentationen i rummet og er gode til at

tale om dem.

De fysiske rammer ude er gode, der er mange forskellige lege

muligheder: Sandkassen, beholder til opsamling af regnvand som

børnene leger med, pileskoven, klatretræer og stort et fællesareal

med vildt græs og et par jordhøje.

Desuden er der læringsmiljø ”fra jord til bord” i forbindelse med

nyttehaven og bålpladsen. Læring i forhold til alverdens krible krable

dyr, to kaniner og høns.

De fysiske rammer inde er indrettet optimalt med et kreativt

værksted, dukkekrog, naturværksted, konstruktionsrum, fællesrum

med spil og bøger, stort puderum på loftet. Desuden er inventar og

kasser med legetøj på hjul, hvilket gør det muligt hurtigt at ændre

indretningen i forhold til aktiviteten.

Gennem vores daglige planlægning tages der individuel hensyn til det

enkelte barn og der justeres i forhold til legerelationer og barnets

sociale udvikling. Vi deler børnegruppen op efter alder eller relationer

og andre gange efter hvad der kan styrke nye relationer og andre

gange tager vi børnene med på råd. Vi lægger stor vægt på gensidig

respekt og gerne med en humoristisk vinkel.

Nogle få børn giver udtryk for at de helst vil lege inde, hvilket har fået

os til at tænke over hvilke aktiviteter, der kunne gøre det mere

spændende for netop disse børn at komme ud på legepladsen. De

næste projekter vil derfor tage hensyn til dette.

Det ene bliver et langvarigt projekt med at lave rollespilsvåben med

alle børnene og efterfølgende have en uge med rollespil. Dernæst vil

vi i gang med at støbe en cement bilbane i den bagerste del af

legepladsen. Løbende skal det blive muligt for børnene at benytte

udetræværkstedet.

51


Det æstetiske

Hvordan påvirker

omgivelserne

børnene

Pluto

Det fysiske

De fysiske

rammer inde som

ude

Det psykiske

Børnenes trivsel

med hinanden og

de voksne

Det æstetiske

Hvordan påvirker

omgivelserne

børnene

Stjernen

Det fysiske

De fysiske

rammer inde som

ude

Det psykiske

Børnenes trivsel

med hinanden og

de voksne

Det æstetiske

Hvordan påvirker

omgivelserne

børnene

Det er vores indtryk at pga. vores opdeling af børn og de mange

legemuligheder de har, undgår vi mange konflikter.

Det er vigtigt for os, at de børn der er inde er i mindre grupper og er i

gang med konstruktive lege eller aktiviteter, ligesom det er vigtigt at

børnene selv kan starte en leg/aktivitet uden voksenhjælp.

Vi kan høre på børnenes samtaler at vægmalerierne giver positiv

inspiration.

Arbejde med rummet som den 3. Pædagog, skabe rum, så børnene har

mulighed for ro og fordybelse. Forskellige legemuligheder.

Det betyder i hverdagen en planlægning, så der det meste af dagen er

børn ude af det faste grupperum, da der med 25 mennesker i rummet

ikke er rart at være hverken fysisk eller psykisk.

Det er den voxnes opgave at skabe et miljø, hvor alle trives. Det vil i

praxis sige, at der er nogle rammer for, hvordan man er sammen.

At trives betyder også, at man blive anerkendt og mødt, som det

menneske, man er.

Det betyder også, at man gennem anerkendelsen og det daglige

pædagogiske arbejde, bliver bevidst om egen og andres værdi og

bringes til en forståelse for andre mennesker – empati.

At man som barn har sociale relationer og oplever at have venner.

Omgivelserne signalerer mange ting … hvilke muligheder er der, hvem

lever her, passes der på tingene, er der tilgængelige materialer, hvad

er det for materialer, har jeg mulighed for at lege, hvad er der på

væggene, kan jeg se mig selv som en del af dette rum ???

Vi arbejder med farver, sanseindtryk, lyde, lys, billeder, tæpper på

gulvet, legemuligheder, fordybning o.s.v.

Vi laver rum i rummet, små hjørner som inviterer til forskellige lege og

til fordybelse.

Børnene trives godt med hinanden og de voksne på stuen. De skaber

venskaber imellem og gode lege. Vi har placeret møblerne ift. legetøjet

så legen ikke bliver forstyrret og derved opstår mindre konflikter

børnene imellem.

Børnene er inspireret af de små hjørner på stuen hvor de videreudvikler

deres fantasi. I atelie hænger vi børns tegninger op på væggene så de

bliver inspireret af. Vi bruger dokumentation i børnenes højde som har

påvirkning på børnene. Vi har sorteret tingene efter farve så børnene

kan få en æstetisk oplevelse.

52

More magazines by this user
Similar magazines