Udkast til miljøgodkendelse - Vesthimmerlands Kommune

vesthimmerland.dk

Udkast til miljøgodkendelse - Vesthimmerlands Kommune

________

Udkast

Miljøgodkendelse

af husdyrbrug

Soldalsgård

Aarsvej 44

9670 Løgstør

Godkendelsesdato:

xx. august 2013


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Indholdsfortegnelse

1 Afgørelse ...................................................................................................................... 3

2 Sammendrag ............................................................................................................... 4

3 Vilkår ........................................................................................................................... 5

3.1 Generelle forhold ......................................................................................................................5

3.2 Anlæg ..........................................................................................................................................6

3.3 Arealer ........................................................................................................................................8

3.4 Bedst tilgængelige teknik ..........................................................................................................8

3.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol ............................................................................................. 10

3.6 Ophør ...................................................................................................................................... 11

4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering ....................................................................... 12

4.1 Generelle forhold ................................................................................................................... 12

4.2 Anlæg ....................................................................................................................................... 13

4.3 Arealer ..................................................................................................................................... 20

4.4 Bedst tilgængelige teknologi (BAT) ..................................................................................... 23

4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol ............................................................................................ 25

4.6 Alternativer ............................................................................................................................. 27

4.7 Ophør ...................................................................................................................................... 27

5 Øvrige oplysninger: .................................................................................................... 28

5.1 Andre tilladelser ..................................................................................................................... 28

5.2 Retsbeskyttelse ....................................................................................................................... 28

5.3 Offentliggørelse...................................................................................................................... 28

5.4 Tilsynsmyndighed .................................................................................................................. 28

5.5 Klage og søgsmål ................................................................................................................... 28

5.6 Underretning .......................................................................................................................... 29

6 Bilagsliste ................................................................................................................... 29

2

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

1 Afgørelse

Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til husdyrbruget efter § 12 i

husdyrbrugloven 1 til at udvide besætningen på Aarsvej 44, 9670 Løgstør.

Godkendelsen omfatter

Godkendelsen omfatter anlægget på Aarsvej 44 på matr. nr. 6o, Brøndum By, Skarp Salling.

Herunder omfattes ejede og forpagtede arealer under ejendommen.

Der meddeles dispensation til at opføre den nye staldbygning inkl. foderlade 10 meter fra

naboskel og 4 meter til privat fællesvej.

Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser – også selv om

disse regler måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse.

Godkendelsen bortfalder, hvis projektet ikke er påbegyndt inden 2 år fra denne afgørelses

meddelelse.

Vurdering

Vesthimmerlands Kommune vurderer, at udvidelsen af dyreholdet fra 162 DE til 478 DE i

smågrise og slagtesvin, ikke vil medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger, når de anførte

vilkår overholdes. Kommunen vurderer i øvrigt, at husdyrbruget kan drives på en måde, som er

forenelig med hensynet til omgivelserne.

Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i

som uden for Natura 2000 områder. På baggrund af den eksisterende viden om arternes

udbredelse vurderes det derfor, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for plante- og

dyrearter.

Ansøgningsmaterialet er gennemgået, vurderet og fundet tilfredsstillende i forhold til

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3.

Vesthimmerlands Kommune

D. 12. juni 2013

Bente Nors

agronom

1 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20/12/2006).

2 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31.03.2009

3

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

2 Sammendrag

Mads Højgaard ønsker at udvide svinebesætningen på Aarsvej 44 fra 162 DE til 478 DE.

Svinestalden forlænges tilsvarende og der opføres ny gyllebeholder, foderlade og to stålsiloer.

Til ejendommen hører et udspredningsareal på 118 ha.

Ejendommen skal indgå i samarbejde med det kommende biogasanlæg i Nørager. Det er

planlagt at der skal foretages separering af gylle og ca. 2/3 af ejendommens husdyrgødning skal

afsættes til biogasanlægget samt til to lokale aftagere.

Ud over en FRATS-produktion, er der lavet beregninger på henholdsvis en produktion 411 DE

i smågrise og 474 DE i slagtesvin. Denne fleksibilitet er bygget ind i miljøgodkendelsen.

For at leve op til miljøgodkendelseslovens krav til at begrænse belastningen af miljøet vil Mads

Højgaard sætte fast overdækning på gylletankene. Der etableres gyllekøling i de nye staldafsnit.

Der er valgt at optimere foderets indhold af råprotein til slagtesvin. Ved en smågriseproduktion

anvendes benzoesyre i foderet. Det er endvidere valgt at anvende et sædskifte med 10 %

frøgræsareal eller øget andel af efterafgrøder.

Vesthimmerlands Kommune vurderer, at den beskrevne udvidelse af svinebruget med de

projekttilpasninger, der er foretaget, og vilkår, der er stillet, ikke medfører væsentlige

miljømæssige påvirkninger, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet på en måde, som er

forenelig med hensynet til omgivelserne.

4

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

3 Vilkår

3.1 Generelle forhold

Drift og indretning

1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger,

der er givet til kommunen (projektbeskrivelsen og ansøgningsskema nr. 20153 ver. 5, 20578

ver.4 eller 20579 ver.4) samt i overensstemmelse med godkendelsens vilkår.

2. Arealerne omkring bygningerne skal holdes ryddelige og fri for affald.

Årsproduktion - staldbelægning

3. Husdyrholdets sammensætning og staldindretningen skal følge én af de tre planer, der er

beskrevet herunder:

Husdyrproduktion ifølge skema 20153 (Smågrise og FRATS)

Antal prod. Dyrehold Staldtype Sti-

22.100

13.010

Smågrise (7,3-32 kg)

Slagtesvin (32-108 kg)

To-klimast. delvis

spaltegulv

Delvis spaltegulv, 25-49

% fast gulv

5

13.10.2011 Version 7 bno

pladser

2.978

2.779

Eller:

Husdyrproduktion ifølge skema 20578 (Smågrise)

Antal prod. Dyrehold Staldtype Sti-

82.200 Smågrise (7,3-32 kg)

To-klimast. delvis

spaltegulv

pladser

Eller:

Husdyrproduktion ifølge skema 20579 (Slagtesvin)

Antal prod. Dyrehold Staldtype Sti-

16.775 Slagtesvin (32-108 kg)

Delvis spaltegulv, 25-49

% fast gulv

Der kan kun følges én produktionsplan af gangen.

Total

vægt, kg

58.518

194.530

DE

110,5

367,9

253.048 478,4

Total

vægt, kg

DE

11.360 223.224 411,0

pladser

Total

vægt, kg

DE

3.647 255.290 474,4

4. Den samlede vægt af svin på stald på en gang må ikke overstige de angivne totalvægte

angivet i overstående skema.

5. Mindst 60 % af produktionen skal ske i den nye stald, der har størst afstand fra Brøndum

og via gyllekøling har mindst ammoniaktab.


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

6. Afgangsvægten på smågrise må varierer mellem 30 og 34 kg, så længe det samlede antal DE

for smågrisene ikke overstiges, ifølge vilkår 3. Andre variationer skal forinden godkendes af

kommunen.

7. Afgangsvægten på slagtesvinene må varierer mellem 103 og 113 kg, så længe det samlede

antal DE for slagtesvinene ikke overstiges, ifølge vilkår 3. Andre variationer skal forinden

godkendes af kommunen.

8. Kommunen skal informeres forud for, der sker skift mellem smågrise (skema nr. 20578) og

de to øvrige to produktionsplaner (skema nr. 20153 og 20579).

Information og ændringer på virksomheden

9. Ændringer i ejerforhold og den ansvarlige for driften skal meddeles til kommunen.

10. Den driftsansvarlige skal underrette tilsynsmyndigheden om besætningens størrelse og

sammensætning pr. x. august 2016.

3.2 Anlæg

Opbevaring af husdyrgødning og ensilage

11. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9

måneder til rådighed for husdyrbruget. Er opbevaringskapaciteten sikret gennem løbende

afsætning til et biogasanlæg skal dette kunne dokumenteres ved en plan for afsætningen

(F.eks. en lagerberegning fra ejendommens markbog).

Spildevand

12. Spildevand fra vask af stalde, inventar og andre staldremedier skal afledes til gyllebeholder.

Håndtering af husdyrgødning

13. Såfremt der skal ske gylleseparation på ejendommen ved et mobilt anlæg, skal det ske på

fast plads med afløb til gyllebeholder.

14. Væskefraktion fra gylleseparering skal opbevares i gyllebeholder med fast overdækning.

15. Fraktioner med højt tørstofindhold skal opbevares som fast husdyrgødning og holdes

overdækket med tætsluttende låg, plastik eller tilsvarende.

Transport af husdyrgødning mv.

16. Transport af gylle skal ske ad rute, som fremgår af bilag 4.

17. Transport af gylle og gennem Brøndum må kun foregå mandag til fredag mellem 07.00 og

22.00 samt lørdage mellem 07.00 og 14.00.

18. Transport af gylle til biogasanlægget (eller aftalearealer over 10 km væk) skal ske med lastbil

eller gyllevogn uden udspredningsudstyr.

6

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Lugt

19. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes til at

være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen kan

kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for

afhjælpende foranstaltninger.

Støv

20. Transport på grusveje skal ske på en måde, som begrænser støvgener for omboende.

Støj

21. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende

værdier:


Mandag – fredag

7 – 18

Lørdag 7 - 14

7

13.10.2011 Version 7 bno

Mandag – fredag

18 – 22

Lørdag 14 – 22

Søn- og helligdage

7 – 22

Alle dage

22 – 7

Støjgrænse 55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A)

Referencetidsrum

(det mest støjbelastede

tidsrum på X timer)

8 timer 1 time ½ time

Maksimal værdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A).

22. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis

tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene

kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller

kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles

nordiske beregningsmodel for industristøj.

Skadedyr

23. Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i

overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium.

24. Der skal til enhver tid være opsat bekæmpelsesstationer for rotter eller lignende på

ejendommen efter aftale med autoriseret bekæmpelsesfirma.

Uheld eller risici

25. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig

at anmelde dette til Alarmcentralen på 112 og følgende straks at underrette

Tilsynsmyndigheden, Vesthimmerlands Kommune Miljøafdeling 99 66 70 00.

26. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, der fortæller, hvornår og

hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende

miljø. Beredskabsplanen skal til enhver tid som minimum indeholde:


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet

og begrænse udbredelsen.

Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres

og hvordan.

Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer

og vandløb mm.

En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med

kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling

af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser på det eksterne miljø.

27. Planen skal være udarbejdet senest 2 år efter godkendelsen er meddelt, og skal løbende

revideres og gennemgås sammen med tilsynsmyndigheden ved det ordinære tilsyn.

3.3 Arealer

28. Sædskiftevilkår ved FRATS-produktion (it-skema 20153).

Frøgræs skal indgå i sædskiftet med mere end 10 % af arealet.

Alternativ: Bedriften kan vælge at anvende 22 % efterafgrøder ud over det til enhver tid

lovpligtige krav. (Disse efterafgrøder følger de samme regler, som gælder for de lovpligtige

efterafgrøder).

Sædskiftevilkår ved smågrise-produktion (it-skema 20578).

Frøgræs skal indgå i sædskiftet med mere end 10 % af arealet, samt 1 % efterafgrøder.

Alternativ: Bedriften kan vælge at anvende 25 % efterafgrøder ud over det til enhver tid

lovpligtige krav. (Disse efterafgrøder følger de samme regler, som gælder for de lovpligtige

efterafgrøder).

Sædskiftevilkår ved slagtesvineproduktion (it-skema 20579).

Frøgræs skal indgå i sædskiftet med mere end 10 % af arealet.

Alternativ: Bedriften kan vælge at anvende 19 % efterafgrøder ud over det til enhver tid

lovpligtige krav. (Disse efterafgrøder følger de samme regler, som gælder for de lovpligtige

efterafgrøder).

29. Udnyttelsesprocenten for kvælstof i væskefraktionen fra gylleseparering, skal som

minimum sættes til 81 %.

3.4 Bedst tilgængelige teknik

Staldinventar- og drift

30. I stalden skal stierne indrettes med mellem 25 og 50 % fast gulv. Det resterende areal i

stierne skal være spaltegulv.

Gyllekøling

31. Gyllekanalerne i staldafsnit 1.1.2 - i alt 255,5 m 2 - skal forsynes med køleslanger, der

forbindes med en varmepumpe.

32. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst 25.291 kWh (≈ 11,3 W/m 2 ). Ved

ren smågriseproduktion (skema 20578) skal der leveres en årlig køleydelse på mindst 62.445

kWh (≈ 27,9 W/m 2 ).

8

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

33. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal

være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse

målt i KWh.

34. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en

sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget.

Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.

35. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens

vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.

Fodring

36. Der skal anvendes fasefodring.

37. Foderet skal tilsættes fytase, svarende minimum til producentens anbefalede dosis med

tilsvarende reduktion af fosfor i foderet.

38. Fodervilkår ved FRATS-produktion (it-skema 20153).

Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal

producerede slagtesvin skal være mindre end 37.794 kg N pr. år.

Fodervilkår ved slagtesvine-produktionen (it-skema 20579):

Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal

producerede slagtesvin skal være mindre end 48.272 kg N pr. år.

”N ab dyr pr. slagtesvin” beregnes ud fra følgende ligning:

N ab dyr pr. slagtesvin =

(( afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv / 6250)

– ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst),

hvor afgangsvægt = slagtevægt x 1,31.

Fodervilkår ved smågrise-produktionen (it-skema 20578):

Foder til smågrise skal tilsættes 5 gram benzoesyre pr. kg foder.

Husdyrgødning

39. Begge gyllebeholdere skal have fast overdækning.

40. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af

gylle.

Ressourceforbrug

41. Bedriften skal gennemgås af energikonsulent i forbindelse med planlægningen af byggeriet

og igen 7 år efter, at der er meddelt godkendelse.

42. Den mekaniske ventilation i den eksisterende stald skal vedligeholdes og rengøres (efter

hvert hold grise) således, at det altid fungerer optimalt, og der ikke bruges energi på

unødigt ventilation.

9

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

43. Drikkevandsinstallationer skal rengøres jævnligt for at undgå spild.

Tilsyn, kontrol og egenkontrol

44. Skift mellem de tre produktionsformer skal fremgå tydeligt af et skema/kalender eller lign. i

logbog. Det skal være klart for både driftsansvarlige og kommunens kontrollant at afgøre

hvilken periode, der har været produceret FRATS, slagtesvin eller smågrise.

45. På samme måde skal opgørelse af gyllekøleanlæggets køleeffekt (kWh), samt data til

produktionskontrollen, være opgjort på en måde, så det er muligt at kontrollere hver enkelt

periode for sig.

Egenkontrol af gyllekøling

46. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller

tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt.

Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende:

- afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt

sikkerhedsanordningen

- kontrol af kølekredsens ydelse.

47. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed.

Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end 5

hverdage.

48. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige

kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem

år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Dokumentation af fodring

49. Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå;

- antal producerede dyr

- gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt)

- foderforbrug pr. kg tilvækst

- det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FEsv i foderblandingerne.

50. N ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes

for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år (for

eksempel 2012) til 15. februar i år (for eksempel 2014). – Dog, har en produktion af

FRATS+smågrise varet i kun 9 mdr., hvorefter der skiftes til slagtesvineproduktion, da

opgøres denne 9 måneders periode for sig.

51. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned eller hver gang

foderblandingerne ændres, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder.

10

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

52. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle

blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på

tilsynsmyndighedens forlangende.

Ressourceforbrug

53. De udarbejdede rapporter fra energikonsulent skal opbevares i 3 år og forevises

kommunen på forlangende.

54. Tidspunkter for vedligehold af ventilation og drikkevandsinstallationer skal noteres på

tjekskema eller i logbog.

3.6 Ophør

55. Ved ophør af virksomheden skal stalde og opbevaringsanlæg tømmes for husdyrgødning

og anvendes i overensstemmelse med husdyrbekendtgørelsen.

11

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering

Historik

Svinebesætningen er tidligere udflyttet fra Aalborgvej 153 i Brøndum. Aalborgvej 153 har i

februar 2003 gennem en screeningsafgørelse fra Nordjyllands Amt fået tilladelse til at udvidelse

fra svinebesætningen fra 66 DE til 163,3 DE.

Løgstør Kommune meddelte april 2003 landzonetilladelse til opførelse af stald, gyllebeholder

samt 4 siloer på ejendommens matr. nr. 6o Brøndum By, Skarp Salling, beliggende Aalborgvej

67. (Adressen er senere ændret til Aarsvej 44).

I november 2010 Vesthimmerlands Kommune har modtaget ansøgning om udvidelse af

svinebesætningen på Aarsvej 44 til 491,4 DE og opførelse af ny svinestald, foderlade, silo og

gyllebeholder.

Vesthimmerlands har endvidere for Aarsvej 44 modtaget en anmeldelse om ”fulde stalde” efter

den nye anmeldeordning 3 , som er færdigbehandlet inden nærværende afgørelse.

4.1 Generelle forhold

Det er vigtigt, at den ansvarlige for driften til enhver tid har en god kontakt med kommunen

som tilsynsmyndighed. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i

forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen

vurderer så, om det kan ske inden for godkendelsens rammer. Medarbejderne skal være bekendt

med indholdet i nærværende godkendelse og løbende underrettes om og medvirke til

miljømæssige forbedringer af bedriften.

Husdyrgødningsaftaler

Der er planlagt en afsætning af husdyrgødning til enkelte naboarealer og til Nørager Bio- og

Miljøanlæg. Biogasanlægget er endnu ikke i drift. Da husdyrtrykket i Vesthimmerlands

Kommune generelt er stigende er det nødvendigt, at også arealer uden for bedriften, der skal

aftage husdyrgødning herfra, skal godkendes. Kun herigennem kan det sikres den øgede

produktion på bedriften ikke belaster Natura 2000 områder i Limfjorden.

Fleksibilitet i dyrehold

Med ansøgningen er indsendt beregninger for tre mulige produktioner på ejendommen:

A. Produktion af 9.090 smågrise + 13.010 FRATS (skema nr. 20153) svarende til 478,4 DE

B. Produktion af 82.200 smågrise (skema nr. 20578) svarende til 411,0 DE

C. Produktion af 16.775 slagtesvin (skema nr. 20579) svarende til 474,4 DE

Mads Højgaard ønsker mulighed for at kunne skifte mellem produktionerne for at kunne

tilpasse sig markedet.

3 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Bek. nr. 291 af

06/04/2011).

12

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Det er for de tre beregninger sikret at lugtgeneafstande og grænser for ammoniakemission fra

anlægget kan overholdes. Det vurderes at denne fleksibilitet i dyreholdet kan tillades uden risiko

for omgivelserne.

Bedriftens tilladte dyrehold er angivet i vilkår nr. 3. Det er antallet af producerede dyr og ikke

antal dyreenheder (DE), der angiver den maksimale grænse for dyreholdet. Efterfølgende

ændringer til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 4 m.h.t. beregningen af DE ændrer således ikke på

godkendt dyrehold.

Tidsplan

Det tillades at ændringerne på Aarsvej 44 gennemføres over 3 år efter den skitserede plan:

År 1: Indhentning af tilbud på byggeri, leveringskontrakt og udarbejdelse af tegninger

År 2: Opstart af byggeri

År 3: Færdiggørelse af byggeri – dyrehold sættes ind til max. DE

4.2 Anlæg

Bygninger og opbevaringsanlæg

Eksisterende svinestald og gyllebeholder er opført i 2004. Nuværende anlæg er således

forholdsvis nyt og velfungerende. Nuværende stald er indrettet med 4 adskilte staldafsnit.

Stierne er indrettet med delvis spaltegulv med 40 % fast gulv og 60 % spalteareal. Mads

Højgaard vil lave en tilbygning med samme staldsystem. Den nye tilbygning bliver 1/3 længere

end den eksisterende, således at der bliver 6 nye staldafsnit.

Beregningerne er lavet, så lugtgeneafstand til Brøndum netop er overholdt, når det drejer sig om

smågrise+FRATS-scenariet. Det er derfor vigtigt, at ikke mere end 40 % af den maksimale

produktion placeres i den første stald, der er tættest på Brøndum. Da der endvidere etableres

teknologi til reduktion af ammoniaktab i form af gyllekøling i den nye stald, vil der være mindst

ammoniaktab herfra. For at forudsætningerne for beregningerne skal være overholdt(m.h.t.

BAT), skal minimum 60 % af produktionen ske her.

I forbindelse med udvidelsen skal der opføres en ny gyllebeholder på 3750 m 3 . Med nuværende

kapacitet vil der være en opbevaringskapacitet på 5,4 måneder. Mads Højgaard forventer at

kunne afsætte godt halvdelen af husdyrgødningen til Nørager Bio- og Miljøanlæg (der endnu

ikke er i drift). Han forventer ved en løbende afsætning at kunne have tilstrækkelig

opbevaringskapacitet. Hvis kommunens krav om en opbevaringskapacitet på 9 måneder ikke er

opfyldt skal der foreligge skriftlige aftaler om opbevaringskapacitet. Når levering til

biogasanlægget er i gang, bør der ligge anden dokumentation for at opbevaringskapaciteten kan

opfyldet. F.eks. en lagerberegning fra ejendommens markbog.

Ved udvidelsen bliver det rentabelt at blande foderet på bedriften. Den planlagte foderlade skal

indeholde foderanlæg og der er planlagt at opføre en stor stålsilo (amerikaner silo) til opbevaring

af korn. Foderet blandes af korn samt indkøbte råvare (soja, mineraler, vitaminer m.m. ). Der er

angivet to placeringer af foderladen på beliggenhedsplanen bilag 3.

4 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr.

1695 af 19/12/2006)

13

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Beliggenhed

Minimumsafstandskrav på 50 m ved en etablering, udvidelse eller ændring af anlægget til

nabobeboelse, byzone, sommerhusområde og områder i landzonen, der er udlagt til beboelse

eller rekreativt formål, er overholdt. Fra den nye gyllebeholder vil der være ca. 220 m til

nærmeste nabobeboelse på Aalborgvej 74.

Anlægget er placeret mere end 300 m fra § 7-beskyttede naturtyper.

Ved etablering af den ny stald og gyllebeholder følgende afstandskrav i § 8 overholdes:

Ikke-almene

vandforsyningsanlæg

Afstandskrav (m)

14

13.10.2011 Version 7 bno

Aktuel

afstand (m)

Ny stald

Aktuel

afstand (m)

Ny gyllebeholder

25 230 190

Almene vandforsyningsanlæg 50 667 640

Vandløb, dræn og søer

Offentlige vej og privat

fællesvej

15

(for gyllebeholder; 100 m)

880 890

15 4 54

Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25 >25

Beboelse på samme ejendom 15 1070 1040

Naboskel 30 10 60

For staldbygningen er der søgt dispensation fra afstandskrav til privat fællesvej og til naboskel.

I miljøgodkendekendelsen dispenseres der fra afstandskrav til at lægge staldbygningen 4 m fra en

privat fællesvej, der forløber langs markskellet mod syd og evt. har været adgang til mat. 6c. Det

fremgår af luftfoto langt tilbage, at vejen har været nedlagt tilbage til 60’erne. Charlotte

Leonhard Jensen, der ejer arealet, har adgang fra Møllevej.

Der gives ligeledes dispensation fra afstandskrav til at opføre staldbygningen 10 m fra naboskel

mod syd til arealer ejet af Kornum Østergård ApS, Aalborgvej 55. I forhold til arealer ejet af

Gunnar Holm Sørensen, Møllevej 28 dispenseres til 23 m. Der er skønnet at placeringen ikke

giver gener for ejer af naboarealerne, da der er tale om dyrkede arealer og der er over 300 m til

beboelsen på Møllevej 28.

Øvrige afstandskrav i § 8 anses for værende opfyldt.

Landskabelige hensyn

Ejendommen består af to bygningssæt. Stuehus, maskinhus og ældre driftsbygninger, hvor der

ikke længere er produktion, er beliggende på Aalborgvej 153 i landsbyen Brøndum i den

nordlige del af kommunen. Staldanlæg, fodersiloer og gyllebeholder på Aarsvej 44 ligger i det

åbne land med spredt bebyggelse, vest for Brøndum. Det vurderes at staldanlægget på Aarsvej

44 kan betragtes som ejendommens ’hidtidige bebyggelsesareal’ i og med Løgstør Kommune i

2003 har givet landzonetilladelse til at placere en væsentlig del af ejendommens bygningsmasse


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

og produktion her i det åbne land. Det må være naturligt, at opføre den nye stald i tilknytning

hertil.

Den nye staldbygning, gyllebeholder, foderlade og silo planlægges opført i umiddelbart

tilknytning til det eksisterende. Det er således ikke nødvendigt at give landzonetilladelse til de

nye anlæg. Der er endvidere truffet aftale om at Mads Højgaard planter læhegn hele vejen rundt

om det bebyggede areal, hvilket vil skærme for indsyn og give et samlet helhedsindtryk.

Anlægget ligger i fjernbeskyttelseszone til Næsborg Kirke. Det er vurderet at udvidelsen på

ejendommen ikke vil forstyrre indsynet til kirken. Viborg Stiftsøvrighed er hørt i sagen og har

ikke haft indsigelser mod udvidelsen.

Det planlagte byggeri ligger uden for kystområder og værdifulde kulturmiljøer samt områder

med særlig landskabelig værdi og område udpeget som lavbundsareal.

Det ligger ligeledes uden for kirke-, skov-, sø, å- og strandbeskyttelseslinje. Det ligger ligeledes

uden for fredede fortidsminder samt beskyttet natur og diger.

Anlægget og det nye byggeri ligger i et område, der efter Kommuneplanen er jordbrugsområde

og uden for planlægningsområder, hvor der tages særlige naturhensyn.

Placeringen af bygningerne som ansøgt kan accepteres af kommunen.

Spildevand og overfladevand

Al rengøring af inventar, foderrekvisitter og lign. fra produktionen foregår i stalden og

spildevand ledes til gyllekanal. Regnvand fra taget ledes til faskiner. Der er ingen befæstede

arealer. Aarsvej 44 eller Aalborgvej ligger ikke i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Afledning af spildevand og overfladevand vurderes at være tilfredsstillende.

Affald

Affald skal så vidt muligt bortskaffes løbende og må ved oplag på ejendommen ikke være til

gene for miljø og omkringboende. Det vurderes muligt for driften af ejendommen.

De beskrevne forhold om affald, herunder opbevaring og bortskaffelse er i øvrigt vurderet

tilfredsstillende. Opbevaring af døde dyr vurderes ligeledes at være tilfredsstillende.

Olie og andre hjælpestoffer

Opbevaring af olie og kemikalier sker på Aalborgvej 153. Der opbevares kun fyringsolie på

Aarsvej 44.

Uheld og risicis

På en landbrugsbedrift er der mange muligheder for små og større uheld, og det er kommunens

opfattelse, at en beredskabsplan kan være til stor hjælp, hvis uheldet skulle være ude. I

forbindelse med nærværende ansøgning er der derfor udarbejdet en beredskabsplan, der

beskriver hvad der skal gøres, når uheldet er ude. Planen bør være et aktivt led i bedriften og bør

gennemgås mindst en gang om året og vil også blive gennemgået i forbindelse med kommunens

tilsyn på bedriften. Medarbejderne bør indgå aktivt i denne proces.

15

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Gener fra husdyrbruget

Transportgener

Antallet af transporter af foder og dyr til og fra ejendommen vil være næsten uændret efter

udvidelsen. Indkøb af fuldfoderblandinger erstattes af indkøbt soja. Opbevaring af egen avl af

korn flyttes fra Aalborgvej 153 til Aarsvej 44 hvilket evt. vil flytte lidt transport væk fra

Brøndum i høst.

Med udvidelsen øges produktionen af husdyrgødning imidlertid til ca. det tredobbelte. Hvis

biogasanlægget i Nørager kommer i gang som planlagt, er det planen at der skal ske en

separering af gylle ved et mobilt anlæg på Aarsvej 44. Fiberfraktionen (10 % af rumfanget)

transporteres til biogasanlægget og ca. halvdelen af væskefraktionen (45 %) leveres til Nørager

Biogas- og Miljøanlæg. Der er en transportvej på ca. 36 km. Der stilles i miljøgodkendelsen

vilkår om, at denne transport forbi Aars sker med lastbil for at begrænse gener.

Miljøgodkendelsen åbner dog også mulighed for at den overskydende husdyrgødningsmængde

kan afsættes via nye gylleaftaler. Vælges dette er det nødvendigt at kommunen først godkender

de nye aftalearealer, herunder foretager en vurdering af transportveje.

Den resterende mængde husdyrgødning udbringes på bedriftens arealer. Flere udbringningsarealer

ligger på den anden side af Brøndum, der ikke er byzone, men transporterne går her forbi

flere beboelser, der ligger under 50 m fra vejen. Her kan transporten være til nogen gene.

For at begrænse transportgener er der indsat vilkår for transport af husdyrgødning gennem

Brøndum i godkendelsen. Der henstilles til at øvrige transporter af husdyrgødning så vidt muligt

også overholder de anførte tidsrum. Af ansøgningen fremgår det, at man er opmærksom på

hensynet til de omkringboende.

Ved trafik med landbrugsmaskiner fra mark til offentlig vej er det endvidere vigtigt, at der er

fokus på renholdelse af vejen.

Lugt

Lugt fra et svinebrug hidrører primært fra staldanlægget. Lugtgener kan bl.a. begrænses ved

hyppig og grundig rengøring. For at sikre naboer mod væsentlige lugtgener skal miljøgodkendte

husdyrbrug overholde lugtgeneafstande beregnet i it-ansøgningen.

Lugtgeneafstande fremgår af it-ansøgningen for henholdsvis byzone, samlet bebyggelse på

landet og enkeltboliger på landet uden landbrugspligt. De beregnede lugtgeneafstande ved tre

scenarier er sammenstillet i skemaet herunder. Den aktuelle afstand er målt fra centrum af

staldene.

16

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Produktionsplan

(scenarie)

Områdetype

Enkelt bolig uden

landbrugspligt

Ukorrigeret geneafstand* (m)

Samlet bebyggelse Byzone

FRATS-produktion 259 (Ny) 560 (Ny) 740 (Ny)

Smågriseproduktion 215 (Ny) 523 (Ny) 719 (Ny)

Slagtesvinsproduktion 270 (Ny) 556 (Ny) 727 (Ny)

Aktuel afstand til

nærmeste

290 m til

Aalborgvej 74

*) Beregningsmetode, FMk eller Ny, er vist i parentes

562 m til Aalborgvej

106 i Brøndum

17

13.10.2011 Version 7 bno

2800 m til Løgstør

Lugtgeneafstande til by, samlet bebyggelse og enkeltbolig på landet kan netop overholdtes ved

de valgte antal smågrise/slagtesvin i de tre produktionsplaner. Lugtgeneafstandene er den faktor

der sætter begrænsningen for produktionen på stedet.

Lugtgeneafstandene er beregnet ud fra svinenes gennemsnitsvægt og antal stipladser.

Produktionen hos Mads Højgaard forløber kontinuerligt, ved at der løbende sættes nye grise ind.

Det bør derfor ikke være et problem, at der regnes i gennemsnitsvægte. For yderligere at sikre

naboer mod, at der periodevis skal opstå væsentlige lugtgener, er der i godkendelsen sat vilkår

om maksimum for den samlede vægt af svin på stald på en gang. Herigennem vurderes det ikke

at give væsentlige lugtgener for de nærmest boende.

Gylleseparering: Ifølge Miljøstyrelsens teknologiblade om gylleseparering, kan der forekomme

lugt fra selve skruepressen under driften. Styrken heraf er ukendt, men man vurderer den dog til

at være relativt lille i forhold til det samlede lugtbidrag fra anlægget (stald og lager). Ligeledes kan

øget omrøring af fortanken give anledning til øgede lugtgener. Udbringningen af

væskefraktionen i marken giver dog færre lugtgener. Kommunens vurdering er, at for de fleste

naboer til ejendommen må gyllesepareringen i forhold til ingen separering betyde færre

lugtgener.

Støv

Transport til og fra ejendommen vil øges lidt med det udvidede dyrehold og hermed evt.

støvgener fra grusvejen. Der er allerede fokus på at begrænse støvgener på ejendommen. De

gode hensigter er fastholdt med vilkår. Det vurderes at støvgener vil være på et acceptabelt

niveau.

Støj

Væsentligste støjgener forekommer fra ventilationsanlæg og korntørring. Korntørringen flyttes

fra Aalborgvej 153 ud på Aarsvej 44 og således længere væk fra samlet bebyggelse i Brøndum.

Der må dog forventes lidt mere støj fra bygninger på Aarsvej 44. Med den større afstand til

naboer her, skønnes dette dog ikke at give væsentlige gener for naboer. Anlægget skal overholde

grænser for industristøj.

Lys

Det vurderes, at gener fra udendørsbelysning og stald vil være begrænset. Etablering af læhegn

rundt om ejendommen vil medvirke til at begrænse lysgener.


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Skadedyr

God orden samt tiltag mod fluer og rotte på ejendommen sikre at gener fra skadedyr begrænses.

For at fastholde de gode tiltag er der i godkendelsen givet vilkår om bekæmpelsesstationer for

rotter og fluebekæmpelse ifølge retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium.

Ammoniakfordampning

Den eksisterende stald er indrettet med delvis spaltegulv, hvilket Mads Højgaard også ønsker at

anvende i den nye stald. Dette svarer til referencestaldsystem ifølge Hudyrbrugloven. For at leve

op til det generelle krav om 25 % reduktion af ammoniak, samt og krav om at anvende bedste

tilgængelige teknologi (BAT), har han valgt at have fast overdækning på gylletanke, samt at

etablere gyllekøling i den nye del af stalden.

Det har yderligere været nødvendigt at reduceret protein i foder ved slagtesvin ved FRATS- og

slagtesvineproduktionen for at nå BAT-kravet (emissionsgrænseværdierne). Ved

produktionsplanen med smågrise skal der tilsættes benzoesyre til foderet for at kunne opnå det

generelle krav på 25 %’s reduktion af ammoniak.

Det fremgår af it-ansøgningen, at udvidelsen kan foretages med en meremission på 3292 kg

N/år for FRATS-produktionen - det scenarie, der har størst ammoniakemission. Der er herefter

en samlet emission fra anlægget på 5988 kg NH 3-N/år.

Emissionen for de tre scenarier fremgår af følgende skema:

Produktionsplan

(scenarie)

Ammoniakemission ved ansøgt drift

Kg/N pr. år

Mer-emission

18

13.10.2011 Version 7 bno

Samlet emission

FRATS+smågrise 478 DE 3267 5988

Smågrise 411 DE 2401 5123

Slagtesvin 474 DE 2977 5599

Naturvurdering

Kommunen har beregnet overslag på den ammoniakafsætning, der sker til nærliggende natur;

dels den samlede afsætning fra anlægget (total deposition) og den forøgelse, der sker ved

udvidelsen husdyrholdet på ejendommen (merdeposition). Det er den højeste emission ved

FRATS-produktionen, der er anvendt i beregningen. Der er langt fra ejendommens anlæg til

beskyttet natur og den beregnede påvirkning af ammoniak fra anlægget til naturpunkter er meget

lav. Se skemaet nedenfor samt kortbilag x og y vedr. naturpunkter. (Beregnet i SimpelDep ≈

husdyrgodkendelse.dk’s gamle beregningsmotor).


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Naturpunkt

Naturområde

Lovmæssig

beskyttelse

Afstand

(m)

19

13.10.2011 Version 7 bno

Retning

fra

anlægget

Merdeposition

Kg/N ha år

Tot.

deposition

Kg/N ha år

1 Sø Naturbe. lov 5 § 3 850 Ø 0,14 0,2

2 Overdrev Naturbe. lov § 3 2150 V 0,07 0,11

3

Eng Naturbe. lov § 3 1350 V 0,16 0,3

4 Overdrev Husd.b.lov1 § 7 1920 N 0,07 0,12

5

Strandeng ved

Løgstør

Natura 2000

Bredning

6 3800 NØ 0,018 0,03

6

Vindblæs

Hede

Natura 2000 4600 SSV 0,007 0,01

7 Oudrup Hede Natura 2000 5100 SV 0,015 0,03

Baggrundsbelastningen i området er mellem 13, 7 og 14,2 kg N/ha/år.

Tålegrænse

Kg N/ha/år

Sure overdrev Kalkoverdrev Enge Søer

10-20 15-25 15-25 -*

*Mange søer er eutrofieret som følge af næringsstoptilførsel fra andre kilder.

1) Nærmeste naturområder er to søer ca. 800 m vest for stalden. Den ene sø ligger i dyrket

mark, den anden i et lille græsareal mellem tre veje. Der er ingen registreringer fra søerne.

Totaldeposition til søerne er beregnet til 0,2 kg N/ha/år.

2) Overdrev ca. 2300 m øst for stalden er et veludviklet overdrev. Artssammensætningen gør, at

naturtypen kan betegnes som habitatnaturtypen, surt overdrev (6230). På lokaliteten findes arter

som humle-sneglebælg, liden klokke, håret høgeurt, almindelig pimpinelle, knold-ranunkel, fåresvingel,

gul-snerre og kornet-stenbræk. Totaldepositionen til overdrevet er beregnet til 0,11 kg

N/ha/år.

4) Nærmeste naturtype omfattet af § 7 er et overdrev i Næsborg ca. 2 km nord for stalden.

Overdrevet er på det høje tørre parti et kalkoverdrev (6210) og de lidt lavere liggende arealer

surt overdrev (6230). Af arter kan nævnes: almindelig knopurt, dunet vejbred, gul snerre, liden

klokke og håret høgeurt. Totaldepositionen er beregnet til 0,12 kg N/ha/år.

3) Højeste totalbelastning fra stalden til en naturtype er til engen 1350 m øst for stalden. Den får

en totaldeposition beregnet til 0,3 kg N/ha/år.

Der er inden for en radius på 1000 m fra stalden ikke registreret bilag IV, sjældne, fredede eller

ansvarsarter. Det ser heller ikke ud til, at der inden for 1000 m er egnede levesteder for nogen af

disse arter. 800-1400 m vest for stalden er 4 søer. De kan være ynglesteder for salamandre, frøer

eller tudser, men der er ikke egnede levesteder i nærheden af søerne. Der kan leve flagermus i de

høje træer ved ejendommene Aalborgvej 50, 54 og 55, men der er ikke egnede fourageringsteder

i nærheden.

5 Lov om naturbeskyttelse (Lov nr. 749 af 21/06/2007)

6 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter (Bek. nr. 408 af 01/05/2007)


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

5) Nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 3,7 km mod nordvest. Habitatområde nr. 16:

Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Fuglebeskyttelsesområde nr. 12: Løgstør Bredning,

Livø, Feggesund og Skarrehage.

Kommunens naturafdeling vurderer, at udvidelsen ikke vil få væsentlig negativ effekt på

naturtyperne, Natura 2000 området, eventuelle bilag IV arter eller deres levesteder.

Nabokommune

Staldanlægget er beliggende 3,8 km fra Aalborg Kommunes grænse. Et enkelt areal grænser dog

op til Aalborg Kommune. Det er vurderet, at afstanden til naturarealer i nabokommunen er så

stor, at der ikke forekommer nævneværdig påvirkning med ammoniak. Alle udbringningsarealer

er beliggende i Vesthimmerlands Kommune. Nabokommuner er af den grund ikke hørt i sagen.

4.3 Arealer

Ejendommens ejede og lejede arealer udgør 118,43 ha. Der indgår desuden 60,65 ha med

husdyrgødningsaftaler. Arealerne er beliggende omkring Brøndum. Enkelte marker er dog

beliggende syd for Kornum (afstand fra anlæg ca. 3 km) og enkelte marker er beliggende øst for

Brøndum i Nørrekær Enge (afstand fra anlæg ca. 4 – 5 km).

Ingen af udspredningsarealerne er omfattet af naturbeskyttelse. Der er heller ikke sammenfald

med beskyttede diger eller fredede fortidsminder.

Ingen af arealerne grænser op til følsom natur. Afstanden fra ejendommens udspredningsarealer

til Natura 2000 og ammoniakfølsom natur beskyttet efter § 7 i Husdyrbrugloven 1 er over 1000

m. Driften af arealerne vil derfor ikke kunne påvirke disse naturområder med næringsstoffer.

Husdyrgødning

Der indgår to aftaler om afsætning af husdyrgødning. Aftalearealerne ligger indenfor 2 km til

anlægget. Det er nødvendigt, at aftagere har en miljøgodkendelse af deres arealer, inden de

modtager af husdyrgødning fra anlægget. En godkendelse af arealerne er nødvendig, da de ligger

i et område, der afvander til sårbare områder i Limfjorden og hvor husdyrtrykket samtidig er

stigende.

Den mængde husdyrgødning, der overstiger harmonikravet på maksimalt 1,4 DE/ha skal

afsættes til de to aftagere af husdyrgødning samt til Nørager Bio- og Miljøanlæg. 165,79 DE

anvendes på ejendommens ejede og forpagtede arealer. Indholdet af N og P varierer lidt

afhængigt af om der produceres FRATS-grise, smågrise eller slagtesvin på ejendommen. Data fra

de tre it-beregninger er samlet i følgende skema. Skemaet viser den samlede mængde kvælstof og

fosfor, der er til rådighed for ejede/lejede arealer ved de tre scenarier:

20

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Produktionsplan

(scenarie)

Svinegylle (uforarbejdet) til rådighed for ejede og lejede arealer

Kvælstof

kg i alt (kg/ha)

21

13.10.2011 Version 7 bno

Fosfor

kg i alt (kg/ha)

FRATS+smågrise 16.804 (142) 3.513 (29,7)

Antal DE

165,79

Smågrise 18.274 (154) 4.676 (39,2) 165,79

Slagtesvin 15.687 (132) 3.164 (26,7) 165,79

Væskefraktion fra

gylleseparering

19896 (168) - 165,79

Der er i beregningerne regnet med uforarbejdet svinegylle. Det er pt. ikke muligt at regne på

forarbejdet husdyrgødning i Miljøstyrelsens internetbaserede ansøgningssystem. Ved Nørager

Bio- og Miljøanlæg er planen dog, at der skal ske en fraktionering af gyllen. Fiberfraktionen og

ca. halvdelen af væskefraktionen afsættes til biogasanlægget og aftalearealerne.

Ved fraktionering vil det være væskefraktionen fra fraktioneringen, der bliver anvendt på ejede

og forpagtede arealer. Ifølge gødningsreglerne er det ved forarbejdning af husdyrgødning tilladt,

at lade op til 120 kg N pr. DE indgå i en af fraktionerne. D.v.s. der kan tildeles op til 168 kg

N/ha med væskefraktionen, når de generelle gødningsregler følges. (Vist i grå felt i overstående

skema). Det er kommunens vurdering, at der ikke vil være større tab af N fra arealerne, når N i

væskefraktionen udnyttes med mindst 81 %. (Ifølge de generelle gødningsregler er der en

udnyttelsesprocent på 75 % for uforarbejdet svinegylle. Teoretisk set bliver 35 kg, 39 kg og 33

kg af husdyrgødningens indhold af N ikke udnyttet ved henholdsvis FRATS+smågrise, smågrise

og slagtesvineproduktion. Sættes udnyttelsesprocenten til 81 % ved væskefraktionen er den

uudnyttede mængde kun 32 kg/ha).

Næringsstoffer til overfladevand.

En eventuel påvirkning af Limfjorden fra husdyrbruget, herunder Natura 2000 områder i

Limfjorden, ville være en generel eutrofiering via udledning af næringsstofferne kvælstof og

fosfor. Det vurderes, at der ikke vil være andre påvirkningsmuligheder.

Kvælstof

Udbringningsarealerne afvander via Dybvad Å til Aggersund (øst for Aggersundbroen) som

ifølge Husdyrgodkendelsesloven betragtes som et mindre kvælstofsårbart område i Limfjorden,

hvor der er flere Natura 2000 områder (Området arealerne ligger i er klassificeret som

nitratklasse 0 og 1). I hele oplandet for Nibe-Gjøl Bredning, herunder Aggersund (øst for

Aggersundbroen) har husdyrtrykket været stigende fra 2007 til 2012 (usikker tendens).

En mindre del af udbringningsarealerne (mark 6-0, 7-0 m.f.) afvander via Smak Mølleå til

Løgstør Bredning, som ifølge Husdyrgodkendelsesloven betragtes som et meget kvælstofsårbart

Natura 2000 område i Limfjorden. (Området er klassificeret som nitratklasse 3). Løgstør

Bredning er en del af EU-habitatområde nr. 16. I oplandet for Løgstør Bredning har

husdyrtrykket været stigende fra 2007 til 2012 (usikker tendens).

Der udbringes husdyrgødning fra 1,4 dyreenheder (DE) pr. ha. Af ansøgningsmaterialet

fremgår det, at der vil blive anvendt et frøavlssædskifte (S6) + 1 % efterafgrøder. Der er

alternativt regnet på sædskifte med 22 % ekstra efterafgrøder (henholdsvis 25 % og 19 % ved


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

henholdsvis smågrise- og slagtesvinescenarierne). Begge tiltag sikrer ifølge beregninger i

husdyrgodkendelse.dk, at den samlede udvaskning af kvælstof fra rodzonen reduceres fra et

niveau, der svarer til udbringning af husdyrgødning med 1,4 DE/ha ned til et niveau, der ligger

noget under det maksimale dyretryk på 1,24 DE/ha. Miljøgodkendelsen overholder således

Husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens beskyttelsesniveau for kvælstofudvaskning i forhold til

nitratklasser m.v. er således også overholdt.

Der er beregnet kvælstofudvaskning for følgende kombinationer af afgrøder og husdyrscenarier:

Skema 20153 FRATS + smågrise frøgræssædskifte 49,1 kg N/ha

Skema 20153 FRATS + smågrise 22 % efterafgrøder 49,3 kg N/ha

Skema 20153 Smågrise frøgræssædskifte + 1 % efterafgrøde: 48,4 kg N/ha

Skema 20153 Smågrise 25 % efterafgrøde: 49,4 kg N/ha

Skema 20153 Slagtesvin frøgræssædskifte: 48,7 kg N/ha

Skema 20153 Slagtesvin 19 % efterafgrøde: 49,4 kg N/ha

Med de valgte tiltag er udvaskningen væsentligt mindre end udvaskningen fra et handelsgødet

sædskifte på de samme jordtyper, der er beregnet til 48,4 kg N/ha. I forhold til et handelsgødet

sædskifte medfører husdyrbruget altså ikke et ekstra bidrag, der kan tilskrives husdyrgødning.

Husdyrbruget medfører således hverken i sig selv eller i kumulation med andre husdyrbrug en

påvirkning af Limfjorden. Udvaskningsberegningerne fremgår af bilag 9a – 9g.

Fosfor

Løgstør Bredning betragtes ifølge Husdyrgodkendelsesloven endvidere som et område, der er

overbelastet med fosfor. Derfor skal det sikres, at udledning af fosfor ikke vil påvirke området

væsentligt. En eventuel påvirkning er vurderet i forhold til hele oplandet for Løgstør Bredning

(Natura 2000 afgrænsningen).

Ca. 1/6 af arealet (markerne 6-0, 7-0 a og b) ligger i et område der afvander til Løgstør

Bredning. De ligger dog i område med sandjord på højbund, der har lav risiko for udledning af

fosfor (fosforklasse 0). Der er heller ikke skrånende arealer eller andre forhold, der medfører

stor risiko for udledning af fosfor.

De øvrige arealer afvander til Aggersund. Aggersund (øst for Aggersundbroen) betragtes som et

mindre sårbart Natura 2000 område i forhold til fosfor og området er klassificeret som

fosforklasse 0. Det vurderes på den baggrund, at udledning af fosfor fra bedriftens arealer

samlet set vil være lav og ikke vil være nævneværdigt forskellig fra udvaskningen fra et

handelsgødet planteavlssædskifte.

Ifølge det seneste udkast af ”Vandplan for Limfjorden” skal udledningen af kvælstof til

Limfjorden nedbringes med 1911 ton i forhold til den forventede udledning i 2015 på 10.844

tons pr. år. I den forventede udledning i 2015 er indregnet allerede implementerede tiltag,

herunder Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau via nitratklassificeringen. For fosfor er

der ikke anført konkrete reduktionskrav. Den yderligere nedbringelse af kvælstof og fosfor skal

ske ved tiltag, som er uafhængige af godkendelsen af det enkelte husdyrbrug. Disse yderligere

tiltag vil komme til at fremgå af de endelige handleplaner for Limfjorden, og vil komme til at

omfatte områdebestemte efterafgrøder, 10 meter bræmmer og vådområder m.v.

22

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Det vurderes derfor samlet, at det er sikret, at påvirkning med kvælstof og fosfor til

overfladevand ikke overskrider lovens beskyttelsesniveau for de beskrevne arealer. Det vurderes

endvidere som tilstrækkeligt til at sikre, at Natura 2000 områder i Limfjorden ikke påvirkes.

Nitrat til grundvand

En del af mark 3-0 er indvindingsopland til Brøndum Vandværk, der er nitratfølsomt

indvindingsområde(NFI). Vandværkets boring har i mere end 20 år leveret vand med

overskridelser af drikkevandskravet for nitrat (50 mg/l) og er på vej til at blive taget ud af drift.

Der vil blive etableret en ny boring lidt sydligere, men indvindingsområdet hertil er endnu

ukendt. Andre af ejendommens arealer kan blive berørt, men da det endnu er ukendt, er der

valgt ikke at stille særlige krav til enkelte arealer.

Med det valgte tiltag med frøgræssædskifte falder udvaskningen fra rodzonen (fra mark 3-0) med

7 mg/l til 52 mg/l. Ved 25 % ekstra efterafgrøder falder udvaskningen til 50 mg/l.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for grundvand er således overholdt.

Kommunen har endnu ikke en indsatsplan m.h.t. grundvand for området.

4.4 Bedst tilgængelige teknologi (BAT)

Når der søges om udvidelse af et husdyrbrug, skal det ifølge Husdyrbrugloven sikres at ansøger

har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved

anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.

Ammoniaktab fra stald og lager

Især ammoniakemission fra stald og lager ses som et miljøproblem, idet det bidrager til en højere

baggrundsbelastning af ammoniak fra luften, der påvirker kvælstoffattig natur i negativ retning.

Flere tekniske og fodringsmæssige løsninger er valgt i det ansøgte projekt, for at reducere

ammoniaktab fra anlægget.

Kravet til den reduktion af ammoniak fra stald og lager, der skal opnås gennem anvendelse af

BAT følger Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af

den bedste tilgængelige teknik (BAT)”. Beregningen findes som bilag 6. Emissionsgrænseværdierne

er beregnet til 6001 kg N, 5810 kg N og 5708 kg N for henholdsvis FRATS-,

smågrise- og slagtesvins-produktionen.

Emissionsgrænseværdierne er opnået gennem at etablere gyllekøling i den nye stald, fast

overdækning på begge gylletanke og fodertiltag. Effekten af de enkelte tiltag (fra itberegningerne)

er sammenstillet i følgende skema:

Produktionsplan

(scenarie)

Gyllekøling i

ny stald

Effekt af tiltag (kg N/år)

Fast overdækning

af

gyllebeholdere

23

13.10.2011 Version 7 bno

Råprotein til

slagtesvin

Benzoesyre

til smågrise

FRATS-produktion 451 468 1124 -

Smågriseproduktion 974 527 - 1088

Slagtesvinsproduktion 453 423 1451 -


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Staldsystem

I den nye stald har Mads Højgaard valgt staldsystem med 40 % fast gulv, som i den eksisterende

stald. Det svarer til referencestaldsystem efter bekendtgørelsen. 2 Til slagtesvin og smågrise har

staldsystemer med 50-75 % fast gulv efter normerne den laveste ammoniakfordampning og

bliver betragtet som BAT. Mads Højgaard har derfor måttet finde en reduktion af ammoniak

andre steder. Staldsystemet er valgt med den begrundelse at det er mere driftssikkert med

mindre risiko for svineri.

Husdyrgødningslager

Mads Højgaard har valgt at sætte fast overdækning på den nye gylletank. Der er allerede fast

overdækning på den eksisterende tank.

Fodring

Ved de to scenarier med FRATS-produktion og slagtesvinsproduktion er der valgt at reducere

indholdet af råprotein i foderet til slagtesvin. Ved scenariet med smågriseproduktion er

tilsætning af benzoesyre valgt som fodertiltag.

Ved den øgede produktion bliver der etableret et foderblandeanlæg. Herved er der bedre

mulighed for foderoptimering gennem hele grisens levetid.

Gyllekøling

I den nye stald etableres gyllekøling. Effekten på ammoniakemission afhænger af anlæggets

køleeffekt. Af it-beregningerne fremgår at der er valgt en ammoniakeffekt på 10,8 % for

FRATS- og slagtesvinescenariet. For smågriseproduktionen er det nødvendigt med en

køleeffekt, der er omkring dobbelt så stor som ved de to øvrige scenarier, således at 24,8 %

ammoniakeffekt opnås. For smågriseproduktionen er det ikke BAT-krav til ammoniak der sætter

grænsen, men det lovens generelle krav om en reduktion på 25 %.

Fosfor

Tilførsel af fosfor til arealerne udover afgrødernes behov anses for uheldigt, da risikoen for tab

til vandmiljøet øges ved en fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden.

Ved anvendelse af den uforarbejdede svinegylle på ejendommens arealer vil der være et

overskud omkring 15 kg P/ha pr. år, hvis produktionen baseres alene på smågrise. Ved en

FRATS- eller slagtesvinsproduktion er overskuddet væsentlig mindre (5 og 2 kg P/ha pr. år).

Dette bør dog ikke være et problem, her hvor risikoen for udvaskning er lav. Fasefodring og

tilsætning af fytase til foderet, kan reducere fosforindholdet i husdyrgødningen.

Ved gyllefraktionering sker der en opkoncentrering af fosfor i fiberfraktionen. Under

forudsætning af at fiberfraktionen afsættes og det kun er væskefraktionen, der anvendelse på

arealerne, vil den årlige tilførslen til af fosfor være på 16 kg ved FRATS, 13 kg ved smågrise og x

kg ved slagtesvinsproduktionen. Det vil normalt betyde underskud af fosfor på markniveau og

behov for tilførsel af fosfor via handelsgødning.

24

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Nitrat

Udbringning af husdyrgødning er efter husdyrgødningsbekendtgørelsen 7 stærkt reguleret m.h.t.

udbringningsmetoder, afgrødebevoksning og tid på året. Denne lov skærpes gradvist

efterhånden som bedre metoder vinder indpas i landbruget. Landbruget er således på dette

område i forvejen stærkt holdt oppe på at leve op til den bedste tilgængelige teknik. Det

vurderes at man ved at følge de generelle regler på området lever op til BAT.

Forbrug af vand og energi

Energi- og vandbesparende tiltag er tænkt ind i projektet. Bl.a. skal varme fra gyllekøling

udnyttes til opvarmning af hvilearealerne i stalden. Herved spares strøm og varme. El til

ventilationsanlægget skønnes at være en betydelig post og der stilles krav om rengøring og

vedligehold. Der er i godkendelsen endvidere stillet vilkår om at få ejendommen gennemgået af

energikonsulent for at vurdere hvilke energibesparende tiltag, der kan iværksættes. Det skønnes

at der herved kan opnås besparelser.

Genbrug af tagvand til iblødsætning af stalde før vask, samt anvendelse af højtryksrenser til

vask, reducere forbruget af rent grundvand. Jævnligt vedligehold af drikkevandsinstallationer og

opfølgning ved logbog/tjekskema er sat som vilkår.

Det vurderes at projektet herigennem lever op til BAT m.h.t. vand- og energiforbrug.

Management

Det vurderes, at man med de ledelsesredskaber, der anvendes, lever op til nutidens krav til en

moderne produktion.

Samlet BAT - vurdering

Vesthimmerlands Kommune vurderer, at driften med de stillede vilkår og med henvisning til

BAT- redegørelsen og projektbeskrivelsen(bilag 2) lever op til BAT.

4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol

Bedriften og vilkårene i denne miljøgodkendelse vil løbende og mindst hvert 3. år ved tilsyn

blive gennemgået af tilsynsmyndighederne sammen med ejeren. Sker der uregelmæssigheder, der

har en betydende indvirkning på omgivelserne, kontaktes tilsynsmyndighederne.

Gyllekøling

Gyllekøling er et væsentligt tiltag for at nedsætte ammoniaktab fra anlægget. Det er derfor vigtigt

at driften af anlægget og evt. kan dokumenteres ved kommunens tilsyn. Driftsstop i 5 dage,

betyder et tab på 13 kg N (ved smågriseproduktion). Kan anlægget ikke komme i drift inde for

denne tidsfrist, bør kommunen kontaktes.

Fodring

Som fodertiltag er valgt at reducere indholdet af råprotein i foderet til slagtesvin til 147,7

g/FEsv. For at give fleksibilitet og mulighed for at rette op ved sygdom og lignende, bliver dette

reguleret i miljøgodkendelsen ved en sammenvejning af faktorerne i nedenstående skema.

7 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning og ensilage m.v. (BEK

nr. 1695 af 19/12/2006)

25

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Faktor

26

13.10.2011 Version 7 bno

Produktionsplan (scenarie)

FRATS, herunder

Slagtesvin

Slagtesvin

Antal producerede slagtesvin 13.010 16.775

Indgangsvægt 32 32

Afgangsvægt 108 108

FEsv pr. kg tilvækst 2,87* 2,87*

Gram råprotein pr. FEsv 147,7 147,7

kg N ab dyr pr. slagtesvin 2,91 2,91

Max. kg N ab dyr for anlægget

* 2005/06 normtal

Beregning af N ab dyr for anlægget:

37.794

48.732

Ud fra de nævnte faktorer beregnes kg N ab dyr. (Det er den mængde kvælstof, som dyrene teoretisk

udskiller).

”N ab dyr pr. slagtesvin” beregnes ud fra følgende ligning:

N ab dyr pr. slagtesvin =

(( afgangsvægt – indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv / 6250)

– ((afgangsvægt – indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)

For at kunne dokumentere at fodernormerne overholdes, er det nødvendigt, at der laves

produktionskontrol på ejendommen.

Dokumentation for beregningen af N ab dyr pr dyr følger reglerne for type 2 korrektion i

gødningsregnskabet. Dvs. dokumentationen skal mindst dække en sammenhængende periode på

350 dage (i perioden 15. september år 1 (fx 2009) til 15. februar år 3 (fx 2011). Det skal som

hovedregel være i form af produktionskontrol og logbog over de anvendte foderblandinger.

Fremgår foderets indhold af råprotein ikke, men er indholdet af kvælstof (N) angivet, så kan

foderets indhold af råprotein udregnes ved at gange indholdet af N med 6,25. Ved blanding og

udfodring af foder på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein

ikke fremgår af medfølgende deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr.

foderenhed anvendes, jf. standardværdier for svin ifølge vejledning til gødningsregnskab.

Standardværdier findes også på Videncenter for Svineproduktions hjemmeside. For byg og

hvede anvendes analyser fra årets høst i det relevante år, som angivet i vejledningen til

gødningsregnskabet.


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

4.6 Alternativer

Alternative placeringer af stald er beskrevet i ansøgningen. Den planlagte placering i forbindelse

med det eksisterende anlæg på Aarsvej 44 vurderes af kommunen at være hensigtsmæssig i

forhold til naboer. Det sidste alternativ er uændret drift. Den nuværende drift forventes ikke at

være økonomisk rentabel i længden.

4.7 Ophør

De beskrevne tiltag med rengøring af stalde, tømning af gødningsopbevaringsanlæg, fjernelse af

bygninger m.v. ved ophør af produktionen er vurderet til at være tilfredsstillende.

27

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

5 Øvrige oplysninger:

5.1 Andre tilladelser

Denne miljøgodkendelse omhandler kun godkendelse efter miljølovgivningen. Anmeldelse og

godkendelse efter f. eks. byggelovgivningen er ikke omfattet heraf, evt. byggeri og ændringer skal

derfor anmeldes særskilt med tilhørende nødvendige beskrivelser og tegningsmaterialer.

5.2 Retsbeskyttelse

Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog under særlige

omstændigheder ændres inden efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 40

stk. 2.

Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse

mv. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første

regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år.

5.3 Offentliggørelse

Projektet har været i forhøring i 3 uger. Dette er sket gennem annoncering i lokalaviserne i uge

12 - 2011. Vesthimmerlands Kommune har ikke modtaget bemærkninger i den forbindelse med

denne tidlige høringsperiode.

Udkastet vil være i høring hos ansøger, naboer og bortforpagtere i 6 uger i perioden 12-06-13 til

24-07-13. Indkommet bemærkninger til udkastet vil blive vurderet og i fornødent omfang

indarbejdet i godkendelsen.

5.4 Tilsynsmyndighed

Vesthimmerlands Kommune er tilsynsmyndighed og har ret og pligt til, på et hvert tidspunkt at

kontrollere, at ovennævnte vilkår og forudsætninger i miljøgodkendelsen overholdes.

5.5 Klage og søgsmål

Du kan klage over kommunens afgørelse indtil 4 uger efter modtagelse. Alle, der har væsentlig

individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer kan klage over

kommunens afgørelse. Hvis vi modtager en klage, vil du blive orienteret.

Klagen skal være skriftlig og sendes til kommunen, som videresender klagen til Natur- og

miljøklagenævnet. Vi skal have modtaget klagen senest d. dd. måned 2013 kl. 15.30.

Det kan være belagt med gebyr at klage. Reglerne om dette fremgår af Natur- og

Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.

Hvis Kommunens afgørelse ønskes afprøvet ved en domstol, skal et evt. sagsanlæg i henhold til

loven være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt.

Vi gør opmærksom på, at du, som part i sagen, har ret til fuld aktindsigt.

28

13.10.2011 Version 7 bno


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

5.6 Underretning

Ejer: Mads Højgaard, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Konsulent: Tina Madsen, tim@agrinord.dk

Ejere af forpagtede arealer:

Anna Zielinska Tolstrupvej 24 9670 Løgstør

Bent Holmgård Bjørumsletvej 30 9670 Løgstør

Charlotte Leonhard Jensen Aarsvej 40 9670 Løgstør

Henrik Hjort Knudsen Povtrupvej 30 9670 Løgstør

Niels Peter Vejby Nielsen Aalborgvej 125 9670 Løgstør

Aftaleparter:

Bent Haaning Kornumvej 55 9670 Løgstør

Hans Peter Holm Sørensen Aalborgvej 152 9670 Løgstør

Godkendelsen er endvidere jfr. generelle bestemmelser i loven sendt til:

Naturstyrelsen, Aalborg nst@nst.dk

Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk

DN Vesthimmerland vesthimmerland@dn.dk

Sundhedsstyrelsen, Nordjylland nord@sst.dk

Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk

Dansk Ornitologisk Forening natur@dof.dk

DOF – Nordjylland vesthimmerland@dof.dk

Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk

Ferskvandsfiskeriforening nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk

6 Bilagsliste

Bilag 1 Registreringsblad

Bilag 2 Projektbeskrivelse

Bilag 3 Beliggenhedsplan

Bilag 4 Udspredningsarealer med transportveje

Bilag 5 Beskyttet natur (3 §) nær anlægget

Bilag 6 Natura 2000 nær anlægget

Bilag 7a – 7c Beregning af emissionsgrænseværdier for ammoniak

Bilag 8 Indkomne bemærkninger

Bilag 9a IT ansøgningen

Bilag 9b – 9g Scenarieberegninger for afgrødetiltag (ikke medtaget på hjemmesiden – kan

rekvireres)

29

13.10.2011 Version 7 bno


Bilag 1 Registreringsblad

Titel Miljøgodkendelse - Sag: 10/36663

Godkendelsesdato xx. august 2013

Husdyrbrugets navn Soldalsgård

Adresse Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Husdyrbrugets ejere Mads Højgaard, Aalborgvej 153, Brøndum, 9670 Løgstør

CVR-nr. og evt. p-nr. 28177151

CHR-nr. 110984

Matr. Nr. 6o, Brøndum By, Skarp Salling

Telefon og E-mail 20911212, mdoss74@msn.com

Ansøger Mads Højgaard, Aalborgvej 153, Brøndum, 9670 Løgstør

Ansøgers konsulent Tina Madsen, Agri Nord

Tilsynsmyndighed Vesthimmerlands Kommune

Udarbejdet af Bente Nors

Kontrolleret af: Flemming Andersen


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Bilag 5 Beskyttet natur (§ 3)

Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3

For beskyttede natur typer gælder, at der ikke må foretages ændringer

af tilstanden.

Beskyttede overdrev og ferske enge er udpeget i 1992. Å-bræmmer er

ligeledes fredet i 1992. Fredning af åer, moser, søer og heder kan gå

længere tilbage.

1 : Naturpunkt – henviser til tabel vedrørende ammoniakdeposition (afsnit om ammoniak fra

anlæg).

31

09.08.2011 Version 5 - llb


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Bilag 6 Natura 2000 områder

1 : Naturpunkt – henviser til tabel vedrørende ammoniakdeposition (afsnit om ammoniak fra

anlæg).

32

09.08.2011 Version 5 - llb


Udkast til miljøgodkendelse for Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, Brøndum, 9670 Løgstør

Bilag 8 Indkomne bemærkninger

Fra: Viborg Stift [mailto:KMVIB@KM.DK]

Sendt: 12. juni 2012 08:12

Til: Bente Nors. Natur og Miljø

Emne: Vedr. høring om udvidelse af svinebrug i fjernbeskyttelseszone til Næsborg Kirke 10/36663

Kære Bente Nors,

Stiftet har nu haft sagen i høring hos menighedsråd og provstiudvalg.

På baggrund af deres tilbagemeldinger har vi ingen indsigelser mod udvidelsen.

Med venlig hilsen

Dorthe Kristensen Høgh

Assistent

VIBORG STIFT

Tlf. 86 62 09 11 / 87 26 21 71 (Direkte)

kmvib@km.dk / www.viborgstift.dk

33

09.08.2011 Version 5 - llb


Projektbeskrivelse

og

oplysninger til IT-ansøgning

for

Soldalsgård

Mads Højgaard

Aarsvej 44

9670 Løgstør

Version 5.

01. juni 2013


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................

1 Resumé og samlet vurdering ......................................................................................

1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse ............................................................................................

1.2 ikke teknisk resumé .....................................................................................................................

2 Generelle forhold ............................................................................................................

2.1 Beskrivelse af husdyrbruget .....................................................................................................

2.2 Meddelelsespligt – anlæg, arealer, ejerforhold .................................................................

2.3 Gyldighed .........................................................................................................................................

3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold .......................................

3.1 Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. ....................................................................

3.2 Placering i landskabet .................................................................................................................

4 Husdyrhold, staldanlæg og drift ................................................................................

4.1 Husdyrhold og staldindretning .................................................................................................

4.2 Ventilation ........................................................................................................................................

4.3 Fodring ..............................................................................................................................................

4.4 Ensilage ........................................................................................................................................... 1

4.5 Energi- og vandforbrug ............................................................................................................. 1

4.6 Spildevand herunder regnvand .............................................................................................. 1

4.7 Affald ................................................................................................................................................. 1

4.8 Råvarer og hjælpestoffer .......................................................................................................... 1

4.9 Driftsforstyrrelser eller uheld .................................................................................................. 1

5 Gødningsproduktion og -håndtering ........................................................................

5.1 Gødningstyper og mængder .................................................................................................... 1

5.2 Flydende husdyrgødning ........................................................................................................... 1

5.3 Gylleforsuring ................................................................................................................................ 1

5.4 Luftvasker ....................................................................................................................................... 1

5.5 Gylleseparering ............................................................................................................................. 1

1


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

5.6 Gyllekøling ...................................................................................................................................... 2

5.7 Fast gødning inkl. dybstrøelse ................................................................................................ 2

5.8 Anden organisk gødning ............................................................................................................ 2

6 Forurening og gener fra husdyrbruget ...................................................................

6.1 Ammoniak og natur .................................................................................................................... 2

6.2 Lugt ................................................................................................................................................... 2

6.3 Fluer og skadedyr ........................................................................................................................ 2

6.4 Transport ......................................................................................................................................... 2

6.5 Støj fra anlægget og maskiner ............................................................................................... 2

6.6 Støv fra anlæg og maskiner .................................................................................................... 2

6.7 Lys ..................................................................................................................................................... 2

7 Påvirkning fra arealerne ..............................................................................................

7.1 Udbringningsarealerne ............................................................................................................... 2

7.2 Påvirkninger af søer og vandløb ............................................................................................ 2

7.3 Kvælstof og fosfor til fjord & hav........................................................................................... 2

7.4 Påvirkning af arter med særligt strenge Beskyttelseskrav (Bilag IV

arter) 29

7.5 Kvælstof til grundvand............................................................................................................... 2

8 Bedste tilgængelige teknik (BAT) .............................................................................

9 Alternative løsninger og 0-alternativet ..................................................................

9.1 Alternative løsninger ................................................................................................................... 3

9.2 0-alternativ ..................................................................................................................................... 3

10 Husdyrbrugets ophør.....................................................................................................

11 Egenkontrol og dokumentation .................................................................................

12 Bilag .....................................................................................................................................

2


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING

1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE

Mads Højgaard, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør, søger hermed om i

henhold til lov nr. 1572 af 20. december 2006, at få miljøgodkendt husdyrbruget

på adressen Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør med de til bedriften

tilhørende arealer. Mads Højgaard har bopælsadresse på Aalborgvej 153, 9670

Løgstør

Ansøgningen og beregningerne er udført i det elektroniske ansøgningssystem på

www.husdyrgodkendelse.dk, interface version 4.0.6, uploadet 26. november

2008, FarmN version 3.2, beregningsmotor 4.4, skemanr. 20153.

1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ

Mads Højgaard driver og ejer svineproduktionen på Soldalsgård, Aarsvej 44,

9670 Løgstør, i Vesthimmerlands Kommune. Den nuværende produktion er

godkendt til 163,3 DE, fordelt på 5.612 smågrise og 4.814 slagtesvin til 107 kg.

Der ønskes en udvidelse af smågrise og slagtesvin. Fordelingen af de enkelte

dyregrupper vil variere mellem tre scenarier for at produktionen kan optimeres

alt efter leverancemuligheder. Der er foretaget ”Worst case-beregninger” for alle

scenarier, således at lugtgenekrav og ammoniakfordampningskrav alle er opfyldt

ved alle produktionstyperne:

411 DE fordelt på 82.200 stk. Smågrise.

478,39 DE fordelt på 13.010 stk. FRATS grise.

462,88 DE fordelt på 16.775 stk. Slagtesvin.

Udvidelsen omfatter at der opføres stald, foderlade, 2 stk amerikanersilo og

gyllebeholder.

Der er foretaget projekttilpasninger indenfor fodring, gyllekøling og telt på

gyllebeholder for at opfylde krav om reduceret ammoniakfordampning fra

anlægget.

Der er foretaget projekttilpasninger indenfor ændret sædskifte og ekstra

efterafgrøder ud over de lovpligtige, for at sikre at der ikke sker en øget

udvaskning af kvælstof og fosfor til overfladevand og grundvand.

Beregninger foretaget på baggrund af ovenstående projekttilpasninger gennem

www.husdyrgodkendelse.dk resulterer i, at kravene om hensyn til natur og miljø

overholdes. Beregninger viser ligeledes at lugtgenerne fra den ansøgte

produktion ikke vurderes at påvirke omkringboende væsentligt.

3


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Den ansøgte udvidelse opfylder således de krav, der er fastlagt i lov om

miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 1 .

2 GENERELLE FORHOLD

2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET

Ansøgningen om godkendelse omfatter de landbrugsmæssige aktiviteter på

ejendommen Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør. Mads Højgaard ønsker at

udvide den nuværende besætning på 4850 FRATS grise til de førnævnte

scenarier (præcisering af husdyrholdets størrelse og afvigelser ses af fremgår af

afsnit 4.1)

2.2 MEDDELELSESPLIGT – ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD

Mads Højgaard er bekendt med, at udskiftning af arealer kræver, at

kommunen underrettes.

2.3 GYLDIGHED

Mads Højgaard ønsker at have tre år til at udnytte miljøgodkendelsen efter, at

kommunens endelige godkendelse er givet. Det skyldes bl.a. følgende forhold:

1) Hvis den endelige miljøgodkendelse og byggetilladelse foreligger sidst på

året, vil man formodentlig ikke kunne få bygget før foråret.

2) Der er en vis sandsynlighed for, at byggeriet ikke kan påbegyndes straks

efter den endelige godkendelse er givet. Det er således forventeligt, at

håndværkerne har andre byggeprojekter, der først skal færdiggøres eller

passes ind i planlægningen af det ønskede byggeri.

3) Byggeriet i sig selv tager mellem tre og ni måneder, da det omfatter stalde,

gylletanke, befæstede arealer/veje samt læbeplantning etc.

4) Grundet byggeriets størrelse har flere landmænd det bedst med at selv

kunne overskue processen, dvs. at dele den ud over flere år. Andre hjælper

selv med til byggeriet, hvorved det naturligt tager længere tid. Slutteligt er

der også et økonomisk aspekt i det for enkelte.

5) Til en produktion af denne størrelse, kræves der også en stor og stabil

leverandør af grise. Denne leverandør har ligeledes brug for en vis tid til at

opbygge en volumen der matcher ansøgers. Grundet smitterisiko indkøbes

der helst kun fra en enkelt besætning – afvigelser kan dog forekomme.

1 Lov nr. 1572 af 20/12/2006

4


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Mads Højgaard forventer, at udvidelsen i hovedtræk kommer til at forløbe

således:

År 1: Indhentning af tilbud på byggeri, leveringskontrakt og udarbejdelse af

tegninger

År 2: Opstart af byggeri

År 3: Færdiggørelse af byggeri – dyrehold sættes ind til max. DE

3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE

FORHOLD

3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV.

Husdyrbruget er placeret i landzone, med ca. 290 meter til nærmeste beboelse,

der ligger nordvest for de nye staldbygninger. Denne bebyggelse er også

nærmeste nabo uden landbrugspligt. Nærmeste område, som er udlagt til

boligområde (samlet bebyggelse) er Brøndum, der er beliggende ca. 550 meter

nordøst for ejendommens anlæg. Der er 2,7 kilometer til nærmeste byzone,

Løgstør.

I øvrigt skal der i henhold til lovens 2 § 8 redegøres for en række afstande, som

vist i tabellen nedenfor.

Tabel 3.1 Afstandskrav og faktiske afstande i forhold til det planlagte byggeri.

Ikke-almene

vandforsyningsanlæg

Afstandskrav (m) Aktuel afstand (m)

Min. 25 Mere end 25 m

Almene vandforsyningsanlæg Min. 50 610

Vandløb, herunder dræn og søer Min. 15 820

Offentlig vej og privat fællesvej Min. 15 317 (10 m)

Levnedsmiddelvirksomhed Min. 25 Mere end 25

Beboelse på samme ejendom Min. 15 Ingen beboelse

Naboskel Min. 30 10*

*Vejen er ikke eksisterende. ** Der er tale om en eksisterende byggeri, som forlænges og der anmodes

hermed om dispensation fra afstandskravet til skel, idet byggeriet er placeret i det åbne landskab uden

umiddelbare naboer. Naboskellet grænser op til store åbne marker og vil derfor ikke udgøre nogen visuel gene

for en nær nabo. Der er desuden tale om en koteforskel på ca. 5 m, hvis tilbygningen skulle placeres længere

væk fra den nuværende stald.

Det ansøgte anlægs placering inklusiv det projekterede byggeri er vurderet i

forhold til en række bygge- og beskyttelseslinjer, hvilket der er redegjort for i

Bilag 9 vedr. arealinfokonflikt.

2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20/12 2006

5


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Der søges dispensation for afstand til fælles privat vej og naboskel i en separat

ansøgning. Den private fællesvej har dog været nedlagt i en lang årrække, men

den er dog ikke fjernet i tinglysningsbogen.

Det lokale kulturhistoriske museum, Vesthimmerlands Museum 3 , er underrettet

om det planlagte byggeri med henblik på en vurdering af, om der kan være

fortidsminder inden for byggefeltet.

3.2 PLACERING I LANDSKABET

Der er tale om en eksisterende bedrift, som er beliggende i det åbne land i et

område med spredt bebyggelse. I forbindelsen med udvidelsen skal den

eksisterende stald forlænges mod vest, således at bygningsmassen fremstår

som en helhed. Nord for den eksisterende bygning skal den nye gyllebeholder

placeres lige vest for den eksisterende. Se i øvrigt bilag 2 for mere info.

Terrænet omkring ejendommen er lettere kuperet. Området er præget af

dyrkede marker med spredte småbiotoper uden vandløb, søer eller skov i

umiddelbar nærhed.

Beskyttet § 3-natur og Natura 2000

Der er stort set ingen vejledende § 3-upegninger i nærheden af stalden.

Nærmeste vejledende udpegning nær ejendommen er en sø beliggende ca. 900

meter syd/vest for de eksisterende bygninger. Inden for en afstand af 1000

meter fra ejendommen ligger der kun den føromtalte sø sydvest for anlægget.

Et vejledende § 3-udpeget overdrev (større end 2,5 ha) er placeret ca. 1150

meter i sydøstlig retning. Der er ingen moser, åer, heder eller andet § 3- og 7natur

i nærheden af anlægget.

Nærmeste § 7-område ligger 2 km mod nord. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1

vedr. ammoniakfordampning.

4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT

4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING

Den nuværende produktion er godkendt til 161,7 DE, fordelt på 5.612 smågrise

og 4.814 slagtesvin til 107 kg. Der ønskes en udvidelse til et fleksibelt dyrehold,

som vil kunne fordele sig på de tre følgende scenarier:

Scenarie a: 411 DE fordelt på 82.200 stk. Smågrise.

Scenarie b: 478,39 DE fordelt på 22.100 stk. smågrise og 13.010 stk.

slagtesvin.

Scenarie c: 474,36 DE 16.775 slagtesvin til 108 kg.

3 Vesthimmerlands Museum, Søndergade 44, 9600 Aars, mail@museumscenteraars.dk

6


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Der er lavet ”Worst case” konsekvensberegninger på alle tre scenarier igennem

Miljøstyrelsens ansøgningssystem 4 for at sikre, at alle krav er opfyldt i fht. lugt,

ammoniak og udledning fra arealerne.

Husdyrholdets størrelse efter udvidelsen, fordelt på stalde, stipladser og

staldsystemer. Numrene på staldafsnittene refererer til IT-ansøgningssystemet.

DYREHOLD OG STALDTYPE

FOR ANSØGT DRIFT

Staldafsnit

nr.

Vægt-

/aldersgrænser

i

kg

Antal

årsdyr

Stipladser DE

Smågrise 1.1.1. 7,3-32 32.880 4.504 164,4

Smågrise 1.1.2. 7,3-32 49.320 6.756 246,6

Dyreenheder i alt 411,00

Tabel 4.1: Scenarie a

DYREHOLD OG STALDTYPE

FOR ANSØGT DRIFT

Smågrise

Slagtesvin

Smågrise

Slagtesvin

Staldafsnit

nr.

Vægt-

/aldersgrænser

i

kg

1.1.1. 7,3-108

1.1.2. 7,3-108

Antal

årsdyr

8.840

+5.200

13.260

+7.810

Stipladser DE

1.191

+1.111

1.787

+1.668

191,24

287,15

Dyreenheder i alt 478,39

Tabel 4.2: Scenarie b

DYREHOLD OG STALDTYPE

FOR ANSØGT DRIFT

Staldafsnit

nr.

Vægt-

/aldersgrænser

i

kg

Antal

årsdyr

Stipladser DE

Slagtesvin 1.1.1. 32-108 6.710 1.459 189,74

Slagtesvin 1.1.2. 32-108 10.665 2.188 284,62

Dyreenheder i alt 474,36

Tabel 4.2: Scenarie c

Udvidelsen kræver en tilbygning identisk med den eksisterende stald i

materialevalg og højde. Stalden bygges dog 1/3 del større således at 2/5 af

produktionen efter udvidelse sker i eksisterende bygning, stald 1.1.1 (ST-62578)

og 3/5 af produktionen sker i den nye stald, stald 1.1.2 (ST-62579).

4 Skema nr. 20153, 20578 og 20579.

7


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

I forlængelse af stalden bygges en foderlade. Foderladen vil blive placeret

mellem den eksisterende og nye stald. Der er dog ikke indregnet en foderlade

ved beregningerne af lugtgeneafstanden. Staldbygningen er således indsat med

værst tænkelige placering.

Alle tre dyregrupper kan gå på én og samme gulvtype; delvist spaltegulv med

mulighed for to-klima indretning. Ændringen fra slagtesvin til smågrise i stierne

er en overdækning i en del af stien.

I det følgende er de enkelte bygninger på ejendommen beskrevet.

BAT

Mads Højgaard vil i øvrigt henlede opmærksomheden på flg. forhold:

Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er

bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne.

Der følges løbende op på udviklingen på staldsystemer der giver den

mindst mulige miljøbelastning.

Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der

tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive

indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til

nutidens miljøkrav.

Sigtet med anlægget er at der ud fra et proportionalitetssynspunkt

konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør anlægget til en

fremtidssikret virksomhed.

Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er

foretaget med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der

giver det største miljøhensyn.

Fravalg af BAT

Til slagtesvinene er to tredjedele fast gulv er fravalgt ud fra risikoen for svineri i

stierne. I farestalde og normalt også smågrisestalde kan man få en stor andel af

fast gulv til at fungere uden svineri. I slagtesvinestalde er problemstillingen, at

man dags dato ikke kan give garanti for, at det kan fungere uden svineri i

specielt sommerperioden. Der er dog store variationer i praksis, hvor nogle

svineproducenter har større succes med at holde stien fri for svineri end andre.

Gulvtypen kan under alle omstændigheder ikke betegnes som driftssikker – det

understøttes også i BAT-bladet for gulvtyper.

4.2 VENTILATION

Både den eksisterende stald og tilbygningen har ventilationsanlæg af typen

Combi-Diffust undertryk.

8


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Der er på den eksisterende bygning skorstene med en højde på ca. 1,5 m til

udsugning placeret i kip jævnt fordelt hen over tagfladen og indsugningsventiler

spredt ud over loftet inde i stalden. Sidstnævnte er dog ikke synlige udefra.

Der er ikke overdækning på ventilationsskorstenene, hvorved luften kastes mere

lige op.

På den nye bygning vil ventilationen enten blive lig den eksisterende eller

med delvis gulvudsugning. Synsmæssigt vil der ingen forskel være.

Ventilationsanlægget er fuldautomatisk reguleret og der er monteret alarmanlæg

der automatisk lukker op for spjældene i tilfælde af strømsvigt.

BAT

BAT for svinestalde er at reducere energiforbruget ved at gøre alt det følgende:

• optimering af udformningen af ventilationssystemet i hver stald for at

tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om

vinteren.

• undgå modstand i ventilationssystemer gennem hyppigt eftersyn og

rengøring af luftkanaler og fans

Efter hvert hold svin vaskes ventilatoren i staldafsnittene sammen med det

øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge

strømforbruget.

Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at

ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og elforbruget.

4.3 FODRING

Foderanlægget skal ved FRATS-produktion kunne håndtere tre foderblandinger

Det vil derfor i denne produktion være oplagt at fodre med de mest

hensigtsmæssige blandinger indenfor de enkelte vægtintervaller uanset hvilket

scenarie der produceres efter.

Hvor vidt foderanlægget er tør- eller vådfodring er endnu ikke fastlagt. Foderet

vil dog være hjemmeblandet.

Foderet opbevares i foderlade samt i udendørs siloer. Fodersiloen er integreret i

staldbyggeriet. Der er allerede i dag udendørs siloer til indkøbte fodermidler.

Derudover skal der opføres to amerikanersiloer på 14 meter i diameter og 14

meter i højden. Siloerne vil blive opført øst for gylletankene.

BAT

BREF-dokumentets resumé fremhæver flg.:

Med hensyn til fosfor, er det basis for BAT at fodre dyr (fjerkræ eller svin) med

9


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

successiv foder (fasefodring) med lavere samlet fosforindhold. I dette foder skal

der bruges højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase med henblik

på at garantere et tilstrækkeligt indhold af fordøjeligt fosfor.

I alle tre scenarier gælder følgende:

Scenarie a:

Der er foretaget fodringstiltag for at opfylde ammoniakreduktionskravet.

Der kan anvendes op til tre foderblandinger i produktionsperioden.

Der anvendes fytasetilsætning

Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse

af nyeste viden inden for svinefodring

Der udarbejdes effektivitetsrapport

Der tilsættes 5 g benzoesyre pr. FE til smågrisene. Tiltaget øger fordøjeligheden

hos grisene, og er dermed med til at reducerer ammoniakfordampningen fra

stalden. I Danmark er der gennemført tre forsøg for at fastlægge effekten af

benzoesyre på tilvækst og foderudnyttelse hos smågrise. I gennemsnit har

effekten været ca. 3 % forbedret foderudnyttelse og 8-10 procent højere

tilvækst. Når man regner med aktuelle prisrelationer for foder og smågrise, kan

anvendelsen af benzoesyre stort set være økonomisk neutralt til smågrise – det

er dog ikke altid sikkert.

Scenarie b og c:

Der er indregnet fodringstiltag svarende til en fodring med 2,87 FE/kg tilvækst

og 147,7 g råprotein/FE. Ingen tilsætning af benzoesyre.

4.4 ENSILAGE

Ingen ensilage på ejendommen.

4.5 ENERGI- OG VANDFORBRUG

Energi

Elektricitet anvendes til ventilation, udfodring, gyllepumpning samt belysning.

Bedriftens årlige elforbrug til gårdens drift forventes at stige fra:

Smågrise: 106.920 kWh til 822.000 kWh.

FRATS: 106.920 kWh til 377.000 kWh.

Slagtesvin: 106.920 kWh til 189.720 kWh.

Efter udvidelsen forventes elforbruget at stige ud over de beregnede normtal,

da der vil blive anvendt gyllekøling i den nye stald. Til gengæld falder forbruget

af fyringsolie til nul, da det forventes, at en del af den indvundne varme

10


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

genbruges til at opvarme staldene når grisene er små, samt i kolde perioder.

Fyringsolien vil herefter kun blive anvendt, såfremt varmen fra

gyllekølingsanlægget ikke er tilstrækkelig eller svigter i en periode.

Ansøger har en vindmølle, men al strømmen sælges til el-selskabet og den

mængde, der bliver behov for i ansøgt drift købes tilbage igen.

Tabel 4.1 Energiforbrug for hvert af de tre mulige scenarier baseret på normtal.

(beregnet forbrug u/gyllekøling) Nudrift Efter udvidelse

Smågrise 106.920 kWh 822.000 kWh

FRATS 106.920 kWh 377.000 kWh

Slagtesvin 106.920 kWh 189.720 kWh

Energibesparende foranstaltninger:

På ejendommen minimeres elforbruget ved at:

Der er lavet en energirapport.

Der er opsat lysstofrør og sparepærer hvor det er muligt i staldene.

Genanvendelse af varme fra gyllekøling - bruges til opvarmning af

hvilearealerne i staldene.

Foderblandingsanlæg med lavt energiforbrug

Automatisk styret belysning med timere i staldene samt fotoceller styret

lys udendørs.

Pumper med lavt energiforbrug

God og vedligeholdt isolering af stalde

Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer

Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er

indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer

energiforbruget.

Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som

sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i

staldene og el-forbruget.

I staldene er der combi-diffus ventilation. Der er p.t. ikke planer om at

udskifte ventilationen i de øvrige stalde. Bliver der behov for det, vil der

blive valgt et strømbesparende system, såfremt det er foreneligt med

ventilationsbehovet i stalden. Efter hvert hold svin vaskes ventilatoren i

staldafsnittene sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes

snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget.

Se evt. www.lr.dk/energirapport

Vand

Stalden forsynes af vand fra Brøndum vandværk. Vandforbruget er

beregnet ud fra normværdier og er vist i tabel 4.3, 4.4 og 4.5.

11


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Markmaskiner hører hjemme på anden ejendom, derfor ingen vaskevand til

maskiner.

Tabel 4.2 Beregnet vandforbrug før udvidelsen pr. produceret dyr (m 3 ).

Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i DJF-rapport nr. 36.

Nudrift Antal

Drikkevand, m 3

Drikkevandsspild, m 3

Vaskevand, m 3

Norm Forbrug Norm Forbrug Norm Forbrug

Årssøer 0 4,89 0 0 0 0,34 0

Smågrise 4860 0,117 569 0,015 73 0,02 97

Slagtesvin 4860 0,459 2.231 0,075 365 0,025 122

Sub total 2.799 437 219

Total 3.455

Tabel 4.2: Smågrise; Beregnet vandforbrug efter udvidelsen pr. produceret dyr

(m 3 ). Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i DJF-rapport nr. 36.

Efter Antal

Drikkevand, m 3

Drikkevandsspild, m 3

Vaskevand, m 3

Norm Forbrug Norm Forbrug Norm Forbrug

Årssøer 0 4,89 0 0 0 0,34 0

Smågrise 82200 0,117 9617,4 0,015 1233 0,02 1644

Slagtesvin 0 0,459 0 0,075 0 0,025 0

Sub total 9617,4 1233 1644

Total 12494,4

Tabel 4.3: FRATS; Beregnet vandforbrug efter udvidelsen pr. produceret dyr (m 3 ).

Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i DJF-rapport nr. 36.

Efter Antal

Drikkevand, m 3

Drikkevandsspild, m 3

Vaskevand, m 3

Norm Forbrug Norm Forbrug Norm Forbrug

Årssøer 0 4,89 0 0 0 0,34 0

Smågrise 22100 0,117 2585,7 0,015 331,5 0,02 442

Slagtesvin 13010 0,459 5971,59 0,075 975,75 0,025 325,25

Sub total 8557,29 1307,25 767,25

Total 10631,79

12


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Tabel 4.4: Slagtesvin; Beregnet vandforbrug efter udvidelsen pr. produceret dyr

(m 3 ). Beregningerne er foretaget pba. normtal angivet i DJF-rapport nr. 36.

Efter Antal

Drikkevand, m 3

Norm Forbrug Norm Forbrug Norm Forbrug

Årssøer 0 4,89 0 0 0 0,34 0

Smågrise 0 0,117 0 0,015 0 0,02 0

Slagtesvin 16775 0,459 7699,725 0,075 1258,125 0,025 419,375

Sub total 7699,725 1258,125 419,375

Total 9377,225

Vandbesparende foranstaltninger:

Drikkevandsspild, m 3

Vaskevand, m 3

Ifølge BREF-dokumentet er det BAT at reducere vandforbruget ved at finde en

balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt.

Mads Højgaard lever op til BAT mht. vandforbrug på følgende punkter:

Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå

spild

Daglig eftersyn af vandkopper/ventiler samt kar.

Genanvendelse af tagvand til iblødsætning af stalde før vask.

Få eller ingen drikkeventiler uden opsamling af spild, fx ved at ventilerne

sidder over fodertruget og derved er integreret i foderautomaten.

Iblødsætning og vask med højtryksrenser - hvorefter staldene vaskes med

højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med

højtryksrenser er vandbesparende.

Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med

henblik på at undgå spild.

Vandforbruget registreres eller tjekkes løbende.

Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt.

Rørsamlinger er synlige

4.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND

Spildevand fra produktionen udgøres af vand fra rengøring af stalde. Mængden

af spildevand øges ikke væsentligt efter udvidelsen. Spildevandet ledes til

gyllebeholder. Der er ingen befæstede arealer omkring staldene. Tagvandet

opsamles og genanvendes til iblødsætning af stalde før vask.

Ejendommens vandforbrug er vist i afsnit 4.5.

Sanitært spildevand fra stalde ledes til septiktank og derfra til nedsivningsanlæg.

13


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Sprøjtning håndteres fra anden ejendom.

4.7 AFFALD

Klinisk risikoaffald i form af medicin glas og rester samt kanyler afleveres til

Reno Vest. Opbevares i separat rum i stalden – se bygningsoversigten.

Der er ikke de store mængder affald ved den daglige drift i stalden, da foder

kommer i løs vægt. Der vil dog være mindre mængder af papir og pap.

Ejendommens mængder og

håndtering af affald.EAK – koder

16 01 03 Udtjente dæk -

16 01 17 Jernholdigt metal -

16 01 18 Ikke jernholdigt metal -

16 01 19 Plast -

16 01 20 Glas -

16 01 06 Blyakkumulatorer -

13 02 04 Mineralsk ikke chlorede

motor, gear og smøreolier

16 01 07 Oliefiltre -

02 01 09

Landbrugskemikalieaffald

15 01 01 Papir og pap -

emballage

Mængde Opbevaring Bortskaffelse

-

-

100 kg Affaldsposer

Spraydåser 100 kg Affaldsposer

Klinisk risikoaffald (medicinglas

og -rester samt kanyler)

Landbrugsplastic

Rengjorte kemikaliedunke

- Leverandør

-

-

-

-

-

Værksted

Produkthandel

Produkthandel

Kommunens genbrugsplads

Kommunens genbrugsplads

Kommunens genbrugsplads

- Kommunens genbrugsplads

Værksted

- Kommunens genbrugsplads

-

Værksted

Kommunens genbrugsplads

Leverandør

Afleveres til Reno Vest

Afleveres til Reno Vest

200 kg Kanyler i spand Afleveres til Reno Vest

-

-

- Kommunens genbrugsplads

- Dagrenovation

Byggeaffald - - Entreprenør

Husholdningsaffald - - Dagrenovation

Brændbart affald 50 kg Affaldsposer Afleveres til Reno Vest

Tabel 4.4 Ejendommens produktion af affald.

Al sprøjtning håndteres fra anden ejendom. Andet affald opsamles og opbevares

på bedriften inden det afleveres til behørig modtagestation.

14


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Døde dyr (EAK-kode 02 01 02)

Døde dyr placeres på et befæstet og afdækket areal i henhold til

bekendtgørelsen 5 om opbevaring af døde dyr (se Bilag 3). Dyrene skal hæves

over jorden, typisk på en udtjent spalte/palle. En eventuel overdækning 6 skal

være fast, fx i form af en kadaverkappe. De tilmeldes destruktionsanstalt inden

for et døgn. Dyrene opbevares i henhold til bekendtgørelsen i skygge og på en

placering, der ligger i passende afstand fra offentlig vej. Smågrise placeres i en

container.

EAK-kode 020109 Landbrugskemikalieaffald

05.12 Sprøjtemiddelsrester og emballage opbevares på anden ejendom.

05.13 Lægemiddelsrester opbevares i staldbygningen. Brugte kanyler opbevares

i kanylespand. Affaldet afleveres til Reno Vest.

EAK-kode 050105 Oliespild: der anvendes ikke fyringsolie i ansøgt drift.

06.00 Spildolie opbevares i tønder i maskinhus på anden ejendom.

4.8 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER

Korn, tilskudsfoder og sojaskrå opbevares i siloer. Der anvendes omkring 2500

tons korn om året. Mineraler opbevares som pallevarer i lade. Der kan

forekomme støv ved håndtering af foder.

Placering af siloer er angivet på oversigtstegning.

5

Bkg. om opbevaring af døde dyr, nr. 439 af 11/5-07

6

Bekendtgørelsen stiller ikke krav om overdækning, men kun, at evt. overdækning skal være fast. Ifølge

DAKAs hjemmeside kan overdækning ske med specialpresenning med rør i siderne. Denne kan ikke flyve væk

og sprede smitte. Se evt. http://www.dakabio-industries.dk/page536.asp

15


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

4.9 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD

Tabel 4.3 Typer og håndtering af driftsforstyrrelser på ejendommen.

Type Forebyggende foranstaltninger Akut håndtering af uheld

Gylleudslip

Strømsvigt

Der er tilbageløb på gyllevognen

Der er ikke fast pumpe på

gyllebeholderen

Gyllebeholdere tilses jævnligt og

bliver kontrolleret hver 10. år.

Nødgenerator på ansøgers anden

ejendom

Nød-opluk i alle staldafsnit

Automatisk opkald til ejers mobiltelefon

ved strømsvigt

Inddæmning af gylle forsøges

Alarmberedskab underrettes

Tilsynsmyndighederne

underrettes

Nødgenerator hentes

Døre m.v. åbnes

Evt. overbrusning af dyr

Sker der uheld der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil

alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske

Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der er udarbejdet en beredskabsplan

for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften bliver

vejledt i beredskabsplanen, der er vedlagt som Bilag 8.

16


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING

5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER

Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af

husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P

fremgår af IT-ansøgningsskemaet.

5.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING

Tabel 5.1 Opbevaring af flydende husdyrgødning på ejendommen. Numrene på

gyllebeholderne refererer til numrene i IT-ansøgningsskemaet og Bilag 2.

Beholder

Beholder

nr.

Kapacitet

(m 3 )

Dimension,

m

(højde

over og

under

jorden)

Byggeår

Kontrolår

Overdækning

Pumpesystem

fra

beholder

til

gyllevogn

Gyllebeholder 1.1.3. 2500 2 + 2 2004 2014 Ja Suges

Gyllebeholder 1.1.4. 3750 2 + 2 - - Ja Suges

Kanaler (nu) 500

Kanaler

(efter)

700

I alt 7450

Den nye gylletank er med keglebund. En gylletank med keglebund kan rumme

mere ved den samme diameter. Visuelt er den nye gyllebeholder derfor ikke

væsentlig større end den eksisterende beholder på trods af rumfangsforskellen.

Ved smågriseproduktionen er der en gødningsmængde på 11.262 m3.

Overdækning af lageret reducerer med 10 % til 10.136 m3. Der er således en

kapacitet på over 8,8 mdr. 9 mdr. opbevaringskapacitet kræver 7.610 m3 lager.

Såfremt dette scenarie vælges skal der enten ske en afsætning løbende til

biogasanlæg eller der skal lejes 160 m3 kapacitet i en anden lagertank.

Ved fratsproduktionen er der en gødningsmængde på 9.095 m3. Overdækning af

lageret reducerer med 10 % til 8.186 m3. Der er således en kapacitet på 10,9

mdr.

17


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Ved slagtesvineproduktionen er der en gødningsmængde på 8.700 m3.

Overdækning af lageret reducerer med 10 % til 6.854 m3. Der er således en

kapacitet på over 10,2 mdr.

Beregning af normproduktionen er vedlagt som bilag 6.

BAT

Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder at planlægge gødning af

markerne korrekt. Det er således også BAT at udforme lagringsfaciliteterne for

svinegødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller

tilførsel på markerne kan udføres 7 . Mads Højgaard har tilstrækkelig

opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht.

opbevaring af flydende husdyrgødning. Driften og indretningen af bedriften lever

således op til BAT ved:

At den flydende husdyrgødning opbevares i en stabil beholder, der kan

modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger

At beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring

At beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og

vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år

At der først sker omrøring af gyllebeholderen kort tid før beholderen skal

tømmes f.eks. ved udspredning.

At der bruges dobbelte ventiler til alle ventiludgange fra lageret

At beholderen dækkes ved at bruge et fast låg, tag eller en teltstruktur –

sidstnævnte gør sig gældende i denne ansøgning.

Overdækning af gyllebeholder, som ansøger etablerer, har derudover den

sideeffekt, at der kan spares diesel til udkørsel på marken, da der er et mindre

volumen i gyllebeholderen.

Den gennerelle lovgivning i danmark er BAT for opbevaring af husdyrgødning.

Praksis vedr. udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på

nedenstående punkter. Det er således BAT:

at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at

afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav

at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres

gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene,

jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og

kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder

vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner

samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent.

at man afstemmer den producerede husdyrgødning med

udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt

kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske

ved

o mark- og gødningsplanlægning

7 BREF-resumé, s. v og xvi

18


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

o jordbundsanalyser

o at analysere gyllen for indhold af kvælstof og fosfor

at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende:

o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker

o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at

efterlade et stykke jord ubehandlet)

o at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale

afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted

o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet,

oversvømmet, frossen eller snedækket

at udbringe husdyrgødning på tidspunkter hvor kun få naboer berøres

(primært indenfor alm arbejdstid), så lugtgener mindskes

Den gennerelle lovgivning i danmark er BAT for udbringning af husdyrgødning.

5.3 GYLLEFORSURING

Fravalg af BAT

Er fravalgt, da teknikken er dyr.

5.4 LUFTVASKER

Der er pt. to godkendte aktører på markedet. Løsningen er dog dyr i forhold til

de valgte tiltag.

5.5 GYLLESEPARERING

Husdyrgødning skal separeres enten på ejendommen eller på biogasanlæg.

Såfremt det skal ske på ejendommen vil der blive støbt en plads med afløb til

gyllebeholderen, hvorpå separatoren er placeres. Alternativt kan separatoren

blive placeret i en container hvorfra der ligeledes er afløb til gyllebeholderen.

Løsningen afhænger af hvilken type separator der indkøbes.

19


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

5.6 GYLLEKØLING

I tilbygningen bliver der indlagt gyllekølingsslanger i alle kanaler svarende til

256,5 m2. Effekten af gyllekølingen afpasses primært efter varmebehov. Derfor

er der forskellig effekt ved de enkelte scenarier.

Fravalg af BAT

Gyllekøling er fravalgt i den eksisterende stald, da installering vil kræve at hele

stalden tømmes og gulvene brydes op. Det vil svare til en totalrenovering af

stalden, hvilket ikke er økonomisk realistisk i så ny en stald.

5.7 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE

Der produceres ikke fast gødning eller dybstrøelse på bedriften.

5.8 ANDEN ORGANISK GØDNING

Der anvendes ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam,

kartoffelfrugtsaft, e.l.

6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET

6.1 AMMONIAK OG NATUR

Mads Højgaard har således til dyregrupperne i de tre beregningsscenarier valgt

et delvist fast gulv, hvor andelen af fast gulv udgør 25-49 %. Derudover vælger

Mads Højgaard at overdække begge de eksisterende gyllebeholdere med et telt,

hvilket reducerer ammoniakfordampningen med 50 % pr. beholder.

Ud over ovenstående tiltag reduceres fordampningen yderligere.

Ammoniakreducerende tiltag i de enkelte scenarier ud over delvis fast gulv og

teltoverdækning.

Scenarie a (Smågriseproduktionen skemanr. 20578):

Fodring ved smågrisene med sker en tilsætning af 5 g benzoesyre. Derudover

skal der gyllekøles i den nye stald svarende til en reduktion af

ammoniakfordampningen på 24,8 %. Den totale fordampning fra anlægget er

dermed på 5.122,52 kg N og BAT-kravet er på 5.810 kg N. I dette scenarie er

begrænsningen det generelle ammoniakkrav, som er opfyldt med 0,85 kg N.

Scenarie b (Fratsproduktionen skemanr. 20153):

Fodring ved slagtesvinene med sker ved en type 2 korrektion med input på

147,7 g råprotein/FE og 2,87 FE/kg tilvækst. Derudover skal der gyllekøles i den

20


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

nye stald svarende til en reduktion af ammoniakfordampningen på 10,8 %. Den

totale fordampning fra anlægget er dermed på 6.006 kg N og BAT-kravet er på

6.013 kg N.

Scenarie c (Slagtesvineproduktionen skemanr. 20579):

Fodring ved slagtesvinene med sker ved en type 2 korrektion med input på

147,7 g råprotein/FE og 2,87 FE/kg tilvækst. Derudover skal der gyllekøles i den

nye stald svarende til en reduktion af ammoniakfordampningen på 10,8 %. Den

totale fordampning fra anlægget er dermed på 5.699 kg N og BAT-kravet er på

5.708 kg N. Det er BAT for slagtesvin som er den begrænsende faktor i forhold

til FRATS-scenariet.

Natur

Nærmeste § 7-naturområde ligger 2 km mod nord i form af et

hede/overdrevsområde. Pga. den store afstand er der ikke behov for

projekttilpasninger for at sikre, at ammoniakkravet i forhold til bufferzoner overholdes.

IT-ansøgningssystemet på www.husdyrgodkendelse.dk viser da også, at

den beregnede merdeposition af ammoniak til § 7-området er 0 kg N om året

per ha.

6.2 LUGT

Beregning af lugtgeneafstande er baseret på tons dyr på stald.

Lugtgeneafstanden beregnes som den maksimale belastning og ikke et

gennemsnit over tid.

Ved den ansøgte produktion er lugtgeneafstanden beregnet efter antal snuder

på stald og den gennemsnitsvægt dyrene har fra indsættelse til

slagtning/tømning af stalden.

I scenarie a er forudsætningen for beregningen en rotation på 7,42 hvilket

svarer til en daglig tilvækst på 500 g for smågrisene.

I scenarie b er forudsætningen for beregningen en rotation på hhv. 7,42 og

4,68, hvilket svarer til en daglig tilvækst på 500 g for smågrisene og 975 g for

slagtesvinene.

I scenarie c er forudsætningen for beregningen en rotation på 4,6 hvilket svarer

til en daglig tilvækst på 958 g for slagtesvinene.

Ansøgningen er baseret på holddrift og IKKE en ”alt ind alt ud” produktion.

Ifølge bedriftens effektivitetskontrol er den daglige tilvækst for slagtesvin over

1000 g pr dag og ved smågrisen 572 g pr dag.

21


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Miljøstyrelsens ansøgningssystem på www.husdyrgodkendelse.dk har beregnet

hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper,

se tabellen nedenfor. Her ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse

inden for hver type. På kortet i Bilag 4 ses bl.a. hvilke konkrete beboelser, det

drejer sig om.

Tabel 6.1 Afstandskrav og faktiske afstande fra ejendommen.

OMRÅDETYPE

Byzone /

sommerhusområde

Samlet bebyggelse

Enkelt bolig

Faktiske afstand

(m)

(geneafstanden)*

720 (scenarie a)

740 (scenarie b)

728 (scenarie c)

524 (scenarie a)

560 (scenarie b)

556 (scenarie c)

216 (scenarie a)

259 (scenarie b)

270 (scenarie c)

Den vægtede

gennemsnitsafstand

(m)

2,7 km Løgstør

560,61

561,22

560,01

294,74

Bemærkning

Aalborgvej 106,

9670 Løgstør

Aalborgvej 74,

9670 Løgstør

*Den faktiske geneafstand er listet med tre tal fra oven smågrise, FRATS-scenariet, og

nederst slagtesvinescenariet.

Nærmeste samlede bebyggelse er Brøndum mod øst. Definitionen på om en

beboelsesejendom ligger i samlet bebyggelse er formuleret i husdyrgødningsbekendtgørelsens

8 § 4, st. 3, nr. 1: ”Ved en samlet bebyggelse forstås, at der

inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre

beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom, jf. § 2 i lov om

udstykning og anden registrering i matriklen. Beboelsesbygninger på ejendomme

med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der

ejes af driftsherren, medregnes ikke.” Beboelsen på Aalborgvej 106, 9670

Løgstør er nærmeste hus i en samlet bebyggelse.

Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning i de tre scenarier, så

der opnås sikkerhed for, at ”Worst case” er beregnet. Der er således indsendt

hele tre IT-ansøgninger, hvoraf de to er fiktive hjælpeskemaer. Alle eksisterende

og nye stalde indgår i beregningerne.

Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og

geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I den samlede

vurdering af lugtgenerne fra husdyrbruget skal påvirkningen fra eventuelle

andre husdyrbrug større end 75 DE inddrages, hvis Mads Højgaards staldanlæg

er beliggende tættere end 300 meter fra byzone/sommerhusområde, samlet

8 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 814 af 13/07 2006

22


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

bebyggelse/visse lokalplaner i landzone eller tættere end 100 meter fra en

enkeltbolig. Der er imidlertid ikke andre husdyrbrug inden for hhv. 300 eller 100

m, så lugtgenegrænserne er ikke skærpede af denne årsag.

6.3 FLUER OG SKADEDYR

Bekæmpelse af rotter og mosegrise sker i henhold til Statens

Skadedyrlaboratoriums retningslinjer. Ejer har certifikat til bekæmpelse af

mosegrise.

Generel bekæmpelse af skadedyr

Der er god orden i og omkring staldanlægget. Derudover er der et højt

hygiejneniveau.

Fluegener

Fluer bekæmpes med rovfluer.

Rottebekæmpelse

Rotter bekæmpes ved udlægning af rottegift. Scankill står for bekæmpelsen og

aftalen resulterer i faste årlige besøg.

6.4 TRANSPORT

Transport af både levende dyr og hjælpestoffer, herunder korn og tilskudsfoder,

transporteres ad den lille stikvej der har indkørsel fra Aarsvej og ind til

ejendommen. Transporter af døde dyr foregår dog kun et mindre stykke af den

første del af vejen - se oversigtstegning for DAKA-plads. Transportveje til de

enkelte udspredningsarealer er vist i Bilag 1.

23


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Tabel 6.2 Tabel over transporter til og fra ejendommen før og efter udvidelsen.

Art

Antal transporter Kapacitet Tidsrum for trans

Før Efter Før Efter Før Efte

Levering af sojaskrå 5 12 - 32 t

Egen foderproduktion 200 500 0 32 t

Levering af brændstof 5 2 1500 l 0

Indlevering af dyr 12 12 - -

Dyr til slagteri 52 52 - -

Udbringning af gylle 140 140-170 20 m 3

Afsætning af gylle til

gylleaftale

Afsætning af gylle til

biogasanlæg (lastbil)

Afsætning af gylle uden for

sæson (til opbevaring på

andre ejendomme)

Modtagelse af gylle uden for

sæson (produceret på andre

ejendomme)

20 m 3

14 - - -

- 120 - 40 m3

- - - -

- - - -

Døde dyr 52 52 - -

Alle transporter

foregå indenfor no

arbejdstid – dog vi

forekomme

sæsonbetonet arbe

som vil ligge uden

dette tidsrum.

Hovedparten af transporterne sker indenfor normal arbejdstid. Ligeledes er

hovedparten af arealerne placeret således at gyllekørsel sker på interne veje

eller vejstrækninger hvor der kun er få beboelser.

Der udsendes sms til naboer og andre omkringboende, når der køres gylle ud,

for at advisere om eventuelle lugtgener. Der tages størst muligt hensyn til

eventuelle begivenheder, der kunne blive særligt ramt af gyllekørsel, så som

konfirmationer m.v.

Soldalsgård kan ved etableringen af de interne køreveje og siloanlægget

håndtere langt størstedelen af foderet på fast underlag. Foruden at det bevirker

til en højere udnyttelse af ressourcerne, vil det lette arbejdet med rengøring og

dermed at minimere skadedyrenes muligheder.

6.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER

Beskrivelse af støjkilder

Ejendommens støjkilder er hovedsageligt korntørringsanlæg, ventilation,

foderanlæg, kompressor samt transporter til/fra ejendommen.

Driftsperiode for støjkilder

24


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Ventilationsanlægget er konstant i drift. Korntørringsanlægget anvendes i

forbindelse med høst juli/oktober. I denne perioden er det ofte i drift.

Tiltag mod støjkilder

Ventilationsanlægget optimeres afhængig af hvor meget ventilation, der er

behov for.

Det er vurderet, at der ikke er støjgener der kan erkendes udenfor ejendommen,

derfor skønnes det ikke nødvendigt med tiltag mod støj. Mads Højgaard er ikke

bekendt med om ejendommens støj skulle have været påklaget på et tidligere

tidspunkt.

6.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER

I forbindelse med levering af kraftfoder og mineraler kan der opstå støvgener,

hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget

stige, men da blandingen i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil der

derfor ikke ske en forøgelse af eventuelle støvgener ved udvidelsen.

Ved beboelser langs grusveje er der ved transport med gylle og grovfoder megen

opmærksomhed rettet mod disse. Der køres efter forholdene.

Da der sker en mindre stigning i antallet af transporter, kan det ikke udelukkes,

at der kan forekomme lidt flere støvgener, men en forøgelse i støvgener vil være

vanskelig at måle.

6.7 LYS

Staldene er etableret uden lysplader, og der er installeret automatisk tænd/sluk

funktion i alle staldafsnit, således lyset automatisk er slukket i tidsrummet 23.00

– 06.00. Arbejdslys skal manuelt aktiveres i denne periode.

I staldene er lyset tændt i arbejdstiden efter behov. Derudover er lyset tændt

ved udfodring udenfor arbejdstiden og i en kort perioden efter udfodringen.

Lyset tændes og slukkes automatisk.

Facadebelysning er markeret på anlægstegningen (Bilag 3).

Der er ingen udendørs lys som kan virke generende for naboer eller passerende

trafik.

25


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE

7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE

Mads Højgaard råder over arealerne vist i Bilag 1. Ejet ejendomme i ansøgningen

er Bjørumsletvej 20, 9670 Løgstør, samt Aalborgvej 153 og 169, 9670 Løgstør.

Derudover er der en forpagtning på Bjørumsletvej 30, 9670 Løgstør.

Af de ejede og forpagtede arealer ligger nogle inden for nitratklasse I og II, samt

i nitratfølsomme indvindingsområder.

Gylleaftalearealerne ligger robust i forhold til udpegning af nitratklasser,

grundvand og fosfor. Gylleaftalearealerne ligger dog i vandopland med stigende

husdyrtryk, hvorfor der skal laves en miljøgodkendelse på den baggrund.

Alle udspredningsarealer, ejede, forpagtede og aftalearealer, er fremsendt som

GIS-filer til kommunen.

Der er 118,43 ha udbringningsareal på ejendommen inkl. forpagtningen i

markplan 2013. Derudover er der en gylleaftale på 60,65 ha. Bedriftens

jordtilliggende kan således aftage produktionen i nudriften samt nogle få DE

ekstra. Der er ikke tilstrækkelig jord i bedriften til udbringning af hovedparten af

husdyrgødningen fra udvidelsen. Der er således krav om flere gylleaftaler

og/eller afsætning til biogasanlæg.

26


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Ansøger ønsker på sigt enten at afsætte rågyllen eller at separere

husdyrgødningen og afsætte fiberfraktionen samt en del af rågyllen til

biogasanlæg uden tilbageførsel. Væskefraktionen udbringes på bedriftens og

gylleaftalens arealer.

På de ejede og forpagtede arealer udbringes husdyrgødning i forholdet 1,4

DE/ha. Der kan således udbringes 165,8 DE i husdyrgødning eller 19.896 kg N

(120 kg N/DE) i væskefraktion, såfremt separeringen opfylder kravene til at

kunne gøre brug af 120 kg N/DE reglen.

I beregningerne er husdyrgødningen udbragt som rågylle. Der ansøges dog også

om mulighed for udbringning af en væskefraktion fremkommet ved separering af

husdyrgødning. Tabet af kvælstof ved udbragt væskefraktion afhænger af

udnyttelsesprocenten. I tabel 7.1 er minimumskravet til udnyttelsesprocenten

for udbragt væskefraktion listet. Tabet fra ubearbejdet husdyrgødning er mellem

33,1 og 38,6 kg N/ha. Forskellen skyldes en stor variation på normerne i itansøgningen.

Tabet vil være 35 kg N/ha ved en udnyttelse på 75 % og 100 kg

N/DE i forhold til en væskefraktion, hvor tildelingen er 168 kg N med en

udnyttelse minimum 80 %, her er tabet 33,6 kg N/ha.

Tabet fra væskefraktionen vil ligeledes kunne variere efter udnyttelsesprocent,

kvælstof udbragt pr ha er antaget til det maksimale mulige.

I tabel 7.1 er alle projekttilpasningerne listet, samt krav til udnyttelse af udbragt

kvælstof.

Scenarier Tildeling N totalt

Husdyrgødning

Smågriseproduktionen

Husdyrgødning

FRATSproduktionen

Husdyrgødning

Slagtesvineproduktionen

75 % udnyttelse

Antal DE

18273,96 kg N

165,79 DE

16803,55 kg N

165,79 DE

15687 kg N

165,79 DE

Tildeling N/ha

75 % udnyttelse

Antal DE/ha

154,3 kg N

1,4 DE/ha

141,89 kg N

1,4 DE/ha

132,46 kg N

1,4 DE/ha

Tildeling N/ha

Væskefraktion

Antal DE/ha

168 kg N

1,4 DE/ha

168 kg N

1,4 DE/ha

168 kg N

1,4 DE/ha

Tab kg N/ha

rågylle

38,6 kg N/ha

ved 75 %

udnyttelse

35,5 N/ha ved

75 %

udnyttelse

33,1 N/ha ved

75 %

udnyttelse

Tab kg N/ha

væskefraktion

37 kg N/ha

ved 78 %

udnyttelse

35,3 kg N/ha

ved 79 %

udnyttelse

31,9 kg N/ha

ved 81 %

udnyttelse

27


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

7.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB

Ingen af ejendommens jorder ligger vandløbsnært.

7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV

Fosfor

Bedriftens ejede og forpagtede udspredningsarealer ligger alle uden for fosforoverbelastede

oplande til marine Natura 2000-områder. Inden for fosforoverbelastede

oplande til marine Natura 2000-områder kan der stilles specielle krav til

fosforoverskuddet, hvis arealerne desuden ligger i et udpeget lavbundsområde

med okkerklasse 2 eller derover. Ingen af Mads Højgaards arealer ligger i

udpeget lavbundsområde med okkerklasse 2 eller derover.

Det afgørende mht. fosforregulering er dog, om arealet er detailafvandet i form

af dræn eller grøfter. Mads Højgaards arealer er ikke drænede, så udvidelsesplanerne

giver ikke anledning til at stille krav til fosforoverskuddet. Da risikoen

for udvaskning af fosfor til marine Natura2000-områder derfor er meget lille,

stilles der ikke specielle krav til fosforoverskuddet. Beregningen i

www.husdyrgodkendelse.dk viser at kravet til fosforoverskud er overholdt ved

udbringning af ubehandlet husdyrgødning.

Ved separation fjernes størstedelen af gyllens. Det forventes således, at 45 % af

rågyllens fosforindhold forsvinder fra bedriften med fiberfraktionen. Ved hver

separering bliver der udført analyser, som opgør det præcise indhold af N og P i

de enkelte fraktioner. Den fosforrige fiberfraktion bruges ikke til udspredning på

Mads Højgaards marker, men indgår i biogasproduktionen.

Kvælstof

Bedriften har udspredningsarealer ligger inden for nitratklasse 1 og 3, så der

stilles skærpede krav til kvælstofudvaskningen til marine Natura 2000-områder.

Den maksimale udvaskning må derfor ifølge et vægtet gennemsnit svare til den

udvaskning, som tilførsel af 87,45 % af harmonitrykket vil give anledning til.

Ønsker Mads Højgaard at øge husdyrtrykket fra 87,45 % af 1,4 DE/ha, dvs. 1,22

DE/ha, skal han enten øge andelen af efterafgrøder, reducere i N-kvoten, vælge

et andet sædskifte eller en kombination af disse. Husdyrtrykket i den ansøgte

drift er på 1,4 DE/ha, og der skal derfor projekttilpasses i forhold til

udvaskningen.

I henhold til afgørelse og notat af 22. december 2011 fra NMKN er udvaskningen

af kvælstof vurderet i forhold til stigende husdyrtryk. Udbringningsarealerne

ligger i opland til Løgstør Bredding som har stigende husdyrtryk.

Produktionsbygningerne ligger i opland med stigende husdyrtryk. Der er derfor

28


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

lavet en udvaskningsberegning efter miljøstyrelsens vejledning. Det er sket i it-

ansøgningssystemet nr. 37268. Udvaskningen er på 49,4 kg N/ha ved et

planteavlssædskifte. Kravet til udvaskningen i forhold til stigende husdyrtryk

overstiger kravet i forhold til nitratklasserne, hvorfor det er husdyrtrykket som er

den begrænsende faktor.

For alle scenarierne er der lavet to typer projekttilpasninger. 1) En tilpasning

med frit sædskiftevalg kombineret med ekstra efterafgrøder og eller nedsat

kvælstofkvote og 2) en tilpasning med et sædskifte indeholdende mindst 10 %

frøgræs.

I tabel 7.2 er alle projekttilpasningerne listet. Derudover kan det uddrages at der ikke

skal stilles yderligere krav i forhold til grundvand eller nitratklasserne ved de valgte

projekttilpasninger.

Scenarier Planteavlsudvaskning

Husdyrgødning

Smågriseproduktionen

Husdyrgødning

FRATSproduktionen

Husdyrgødning

Slagtesvineproduktionen

kg N/ha

49,4 kg

N/ha

49,4 kg

N/ha

49,4 kg

N/ha

Nitratklasseudpegningen

og grundvand

Kg N/ha

Krav 54,8 kg

N/ha

-8 mg nitrat/liter

Krav 53,5 kg

N/ha

-8 mg nitrat/liter

Krav 52,3 kg

N/ha

-7 mg nitrat/liter

Tildeling N og P

75 % udnyttelse

Antal DE

18273,96 kg N

4676,17 kg P

165,79 DE

16803,55 kg N

3514 kg P

165,79 DE

15687 kg N

3165,55 kg P

165,79 DE

Reference

sædskifte

% ekstra

efterafgrøder

25 % efterafg

=49,3 kg N/ha

22 % efterafg

=49,3 kg N/ha

19 % efterafg

= 49,4 kg N/ha

S6-sædskifte

% ekstra

efterafgrøder

1 % efterafg

=48,4 kg N/ha

0 % efterafg

=49,1 kg N/ha

0 % efterafg

= 48,7 kg N/ha

Alle scenarieberegningerne er vedlagt som en PDF-udskrift eller ligger i

indsendte beregning.

7.4 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYT-

TELSESKRAV (BILAG IV ARTER)

Mht. bilag IV-arter henvises der til kommunens beskrivelse og

vurdering.

7.5 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND

Inden for nitratfølsomme områder, hvor der foretages vandindvinding til

vandværker, må udvaskningen af nitrat ikke forøges i forhold til udvaskningen i

nudriften, hvis nitratudvaskningen overstiger 50 mg/l. En stigning kan således

29


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

accepteres, hvis både nitratudvaskningen før og efter udvidelsen ligger under 50

mg/l.

Der er ingen arealer indenfor nitratfølsomme indvindingsområder. Beregningerne

viser dog at såfremt det er tilfældet falder udvaskningen generelt fra bedriftens

arealer, hvorved krav til nitratfølsomme områder er opfyldt.

8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)

I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er

der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger på udvidelsen

af dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale, beror på projekttilpasninger

der for nogens vedkommende er at betegne som BAT. I forløbet er der fravalgt

nogle teknologier og projekttilpasninger der ligeledes er BAT.

Mads Højgaard mener, at hans drift lever op til BAT på bl.a. nedenstående seks

punkter, der skal behandles i forbindelse med en ansøgning om § 12miljøgodkendelse

(jf. Miljøstyrelsens FAQ nr. 56 9 ):

Management (ledelses- og kontrolrutiner): Se de øvrige delafsnit hvor

dette er nærmere beskrevet.

Foder: se nedenstående

Staldindretning: I den ansøgte drift vil dyrene gå på gulvtyper, der er at

betegne som BAT.

Forbrug af vand og energi: Se afsnit 4.5

Opbevaring/behandling: alle gyllebeholdere er udformet så de lever op til

BAT. Der anvendes gyllenedfælder og gyllevogne med sugekran, så

utilsigtet start af elektriske pumper minimeres. Se i øvrigt afsnit 5.

Udbringning: den generelle lovgivning.

BAT-kravet for smågriseproduktionen er udregnet til 5.810 kg N. BAT-niveauet

for ammoniak opfyldes ved at overdække de to gyllebeholdere (100 % lager),

gyllekøle i den nye stald med 10,8 %. Når kravet til BAT for denne produktion er

opfyldt er det generelle ammoniakkrav dog ikke opfyldt. Til opfyldelse af det

generelle ammoniakkrav er det påkrævet med overdækning af 100 % af lageret,

gyllekøle i den nye stald med 24,8 %, og tilsætning af 5 gram/FE benzoesyre til

foderet ved alle smågrisene. Dermed bliver den totale fordampning på 5.122 kg

N.

BAT-kravet for FRATS-produktionen er udregnet til 6.013 kg N. BAT-niveauet for

ammoniak opfyldes ved at overdække de to gyllebeholdere (100 % lager),

gyllekøle i den nye stald med 10,8 %, justere fodringsniveau til slagtesvinene

med 147,7 g råprotein, 2,87 FE/kg tilvækst.

BAT-kravet for slagtesvineproduktionen er udregnet til 5.708 kg N. BAT-niveauet

for ammoniak opfyldes ved at overdække de to gyllebeholdere (100 % lager),

9 http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/D3772E02-2202-4782-B9B1-E557ED2497C3/54794/BAToplysning.pdf

30


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

gyllekøle i den nye stald med 10,8 %, justere fodringsniveau til slagtesvinene

med 147,7 g råprotein, 2,87 FE/kg tilvækst.

9 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET

9.1 ALTERNATIVE LØSNINGER

Et alternativ til den valgte placering af den nye slagtesvinestald på ejendommen

kunne være at placere stalden syd for de eksisterende stalde, men da det ikke er

jord ejet af ansøger vil denne mulighed derfor ikke være til stede. En placering

øst for eksisterende byggeri vil medføre, at lugtcentrum vil blive rykket nærmere

Brøndum by, hvilket ikke er hensigtsmæssigt grundet risiko for større lugtgener i

forhold til beboelserne der.

En placering nord for en eksisterende bygning er også overvejet, men her spiller

bl.a. koteforskelle i landskabet ind som en vigtig faktor og idet, at landskabet

stiger nogle meter mod nord, samt at geneafstanden til nærmeste nabo

forringes, er denne løsning valgt fra. Der er i øvrigt placeret en nyere

gyllebeholder på denne placering i nord, hvilket ville medføre nedrivning af

denne og uforholdsmæssigt store udgifter til genopbygning, såfremt stalden

skulle placeres her.

Vision

Mads Højgaard har udarbejdet en vision for sin og Soldalgårds fremtid.

Soldalsgård skal være blandt de få svinebedrifter, der er tilbage om ti år.

Landbruget skal være rationelt og bæredygtigt økonomisk og skal give ejeren og

ansatte en spændende hverdag. Mads Højgaard skal også i fremtiden deltage i

det daglige arbejde på bedriften. Der skal også være tid og overskud til familien

samt tid til at engagere sig i fritidsaktiviteter og landbrugsfaglige organisationer.

Bedriften skal drives, så miljøregler overholdes og det gode forhold til

lokalsamfundet skal plejes.

Målsætninger

Konkret står Mads Højgaard som alle andre landmænd over for, at faldende

afregningspriser og stigende omkostninger udhuler økonomien i den nuværende

produktion. Det betyder, at der tjenes mindre per gris og antallet må øges for at

kunne holde et stabilt overskud. De strategiske overvejelser skal danne

baggrund for driften i de kommende år og være ledetråden i Mads Højgaards

beslutninger i det daglige arbejde.

Økonomisk set vil flere dyr skabe et større dækningsbidrag og give væsentlige

stordriftsfordele. Dette vil resultere i et mere solidt økonomisk fundament.

Samtidig bliver der skabt rammer og mulighed for at investere i produktions- og

miljøfremmende forhold, som kan give øget arbejdsglæde og dyrevelfærd.

Mads Højgaard ser en vigtig opgave i at præsentere landbrugserhvervet og sin

egen bedrift på en god måde, for folk udefra. Han gør en aktiv indsats for at

31


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

have et godt forhold til lokalsamfundet, bl.a. ved at advisere sine naboer med

sms om gyllekørsel og andet, der kunne have indflydelse på, eller genere dem.

Det ligger ham også meget på sinde, at miljøregler og hensynene til

dyrevelfærden varetages på bedste vis. Bedriften vises dog ikke frem til

udefrakommende, da der er tale om en MS-besætning med blå status. Dette

betyder, at der er en meget stor grad af smittebeskyttelse på ejendommen.

Grisenes immunforsvar ikke har været udsat for smitte i det lukkede MS-system

og Mads Højgaard kan derfor ikke risikere, at fremmede kommer i stalden med

smitte.

For Mads Højgaards familie- og fritidsliv vil udvidelsen give mulighed for større

frihed. Der vil blive skabt en eller måske to arbejdspladser. Det vil give Mads

Højgaard større fleksibilitet, som gør det muligt at lave en arbejdsdag, der bedre

kan kombineres med familieliv og fritidsinteresser. Netop at kunne tiltrække og

fastholde dygtige medarbejdere bliver vigtigere og vigtigere i landbruget,

efterhånden som bedrifternes størrelse stiger.

At have ansatte er en nødvendighed på en bedrift af den størrelse, som

Soldalsgård udvikler sig til. For Mads Højgaard er det imidlertid ikke kun en

nødvendighed at have ansatte. Han ser det som en positiv udfordring og

forpligtelse at være med til at lære unge medarbejdere op. På den måde

bidrager han til at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for landbrugserhvervet.

Bedriften skal være et attraktivt sted at arbejde, så den spændende dagligdag

skal hjælpe til at tiltrække de bedst muligt kvalificerede medarbejdere. I

vurderingen af kvalifikationer tæller det personlige engagement og udstråling

mest, men de faglige kundskaber skal naturligvis også være i orden.

Ansvarsfølelse og selvstændighed er vigtige egenskaber. Mads Højgaard skal

kunne omgås personen i dagligdagen og have tillid til hans eller hendes indsats.

Eksempelvis kan en elev tidligt i sit uddannelsesforløb godt foretrækkes med den

ekstra oplæring det giver, frem for en mindre engageret, der har mere erfaring.

Den enkelte ansattes faglige interesser og evner skal afgøre, hvilke ansvars- og

arbejdsopgaver han eller hun får.

9.2 0-ALTERNATIV

0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er

oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene

er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at

landbruget hele tiden må ændres i takt med omgivelserne.

I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter

markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er det en realitet, at

landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen

samtidigt med, at omkostningerne stiger. Derfor vil det være uundgåeligt, at

produktionen løbende skal optimeres og udvides.

Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for

virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af

32


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige

konsekvenser, det giver. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor betyde færre

arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder

(vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes

at samfundets indkomstdannelse mindskes.

10 HUSDYRBRUGETS OPHØR

I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med

henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Der vil

således blive tilkaldt en slamsuger for at tømme gyllebeholderen samt

gyllekummerne. Derudover vil der blive gennemført en rengøring af anlægget,

således at der ikke forekommer forurening herfra. Spildevandet vil blive kørt ud

på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar og andet metal vil

blive leveret til produkthandleren og elektronisk udstyr vil blive leveret til

genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter.

Bygningsmassen vil helt eller delvis blive fjernet. Det sker i henhold til

lovgivningen. I hvor stor en grad, at bygningerne fjernes, afhænger af deres

tilstand og mulighed for anden udnyttelse. Gylletankene vil blive fjernet, når de

ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift.

11 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION

Management

Bedriften bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet ”godt

landmandskab”. Begrebet ”godt landmandskab” indeholder en målsætning om

inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde

værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde

værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn,

herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til

husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne

helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende

samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav.

Besætningen er godkendt efter DANISH-produktstandarden. Standarden sikrer,

at besætningen lever op til dansk og EU-lovgivning omkring dyrevelfærd, miljø

og fødevaresikkerhed.

Der tilbydes diverse videre- og efteruddannelsestilbud for ansatte.

Er med i en erfagruppe for bedriften.

33


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Egenkontrol

I forbindelse med udvidelsen af bedriften er der udarbejdet et forslag til

egenkontrol af driften. Kontrollen vil omfatte følgende punkter.

Rengøring:

Vand:

Ventilering:

Vask og fejning af gange for at sikre et højt hygiejne niveau og minimer

støvgener.

Periodevis rengøring af svinestier for at minimere støvgener.

Tilsyn af drikkekopper og -ventiler m.m. for lækager.

Alarmanlæg kontrolleres/afprøves.

Rengøring af ventilationsanlæg

Kontrol af temperatur- og fugtighedsmålere

Generel vedligeholdelse og kontrol af ventileringssystem efter fabrikantens

anvisning.

Foderformalings- og blandingsanlæg:

Kontrol af kileremme, remskiver

Kædetræk renses og smøres

Miljømæssige foranstaltninger:

Tilsyn med teltoverdækken på gyllebeholdere

Renholdelse af stier

Gene-/forureningsforanstaltninger:

Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens

anvisning.

Registrering af:

Elforbrug

Foderforbrug (E-kontrol)

Medicinforbrug og type af medikamenter

Opbevaring af indlægssedler på foder

DAKA

I henhold til DANISH-produktstandarden skal Mads Højgaard som minimum følge

nedenstående punkter vedr. egenkontrol i svinebesætningen:

34


Ansøgning om miljøgodkendelse, Soldalsgård, Aarsvej 44, 9670 Løgstør

Der skal i CHR være ajourførte optegnelser og dokumentation over

besætningens til- og afgang af grise.

Ved indkøb af smågrise fra en fast leverandør skal producenten sikre sig,

at griseringsaftalen er registreret i CHR.

Der skal være modtagekontrol af foder i form af følge- og indlægssedler.

Faktura gemmes i 5 år.

Der skal være dokumentation for foderets sammensætning.

Vejledning om god produktionspraksis – en branchekode skal være

udfyldt og underskrevet.

Der skal være dokumentation for alle udførte dyrlægebesøg.

Besøgsrapporterne gemmes i 5 år.

Hvis der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale, skal denne kunne

fremvises.

Ved anvendelse af medicin skal der føres behandlingsbog, og skriftlige

anvisninger fra dyrlægen skal foreligge.

Antibiotika og kemoterapeutikaholdige lægemidler må ikke findes på

bedriften efter ordinationsperioden medmindre de er genordineret af

dyrlægen.

Behandlede svin skal mærkes individuelt eller på stiniveau, så de kan

identificeres inden for tilbageholdelsesperioden.

Funktioner af mekanisk og automatisk udstyr, der har betydning for

svinenes sundhed og velfærd, skal kontrolleres hver dag, og eventuelle

fejl eller mangler skal snarest afhjælpes.

Der skal være dokumentation for, at døde dyr afhentes af godkendt

destruktionsvirksomhed.

12 BILAG

Bilag 1. Arealoversigt og transportveje

Bilag 2. Bygningsoversigt

Bilag 3. Anlægsoplysninger

Bilag 4. Afstandskort § 8-afstande

Bilag 5. Kapacitetserklæring

Bilag 6 Beredskabsplan

35


Foderlade

Udleveringsrampe

Stald 1.1.2

0

Silo

Silo

Beholder 2

40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40 meter meter meter meter meter

meter meter meter meter meter meter meter meter

Stald 1.1.1

Beholder 1

Udleveringsrampe

Pumpebrønd

Servicebygning

AGRI NORD

Natur & Miljø

Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV

Tlf. 96345274 Fax. 96345280

Mads Højgaard

J.Nr.

Bygninger

Målforhold: 1:800

Dato: 10.06.2013 / 13:20:17 Init.: tim


Rød: Ejet

Blå: Forpagtet

Gul: Gylleaftaler

7-0a

7-0a

7-0a

7-0a

7-0a

7-0a

7-0a

7-0a

6-0

6-0

6-0

6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 6-0 6-0

6-0

6-0

6-0

6-0

7-0b

7-0b

7-0b

7-0b

7-0b

7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b 7-0b

7-0b

7-0b

7-0 7-0 7-0 7-0 7-0

7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0

7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0

7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0 7-0

7-0

7-0 7-0 7-0 7-0

7-0 7-0 7-0

7-0

5-0

5-0

5-0

5-0

5-0

5-0

5-0

5-0

4-0 4-0 4-0

4-0

4-0 4-0

4-0 4-0 4-0

4-0

4-0

4-0 4-0

4-0 4-0

0

Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt Nyt jord jord jord jord jord jord jord jord 2

2

2

2

2

2

2

2

104 104 104

104

104

104

104

104 104 104

104

104

3-0

3-0

3-0

3-0

3-0

3-0

3-0

3-0

101

101

101 101 101

101

101

101

101

101 101 101

1-0 1-0 1-0

1-0 1-0 1-0

1-0 1-0 1-0 1-0 1-0

1-0

1-0

1-0 1-0 1-0

1-0 1-0 1-0 1-0 1-0

1-0 1-0 1-0

102 102 102

102 102 102

102

102

102

102

102 102 102

102

114

114 114 114

114

114

114

114

114 114 114

114

2-0 2-0 2-0

2-0

2-0 2-0 2-0

2-0 2-0 2-0

2-0

2-0 2-0 2-0

2-0 2-0

2-0 2-0 2-0

103 103 103

103

103

103 103 103

103

103 103 103

103

103 103 103

10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter meter

meter meter meter meter meter meter

9-0a+b

9-0a+b 9-0a+b 9-0a+b

9-0a+b

9-0a+b

9-0a+b

9-0a+b 9-0a+b 9-0a+b

9-0a+b 9-0a+b 9-0a+b 9-0a+b 9-0a+b

9-0a+b

18-0

18-0

18-0

18-0

18-0

18-0

18-0

18-0

8-0 8-0 8-0

8-0 8-0 8-0

8-0 8-0 8-0

8-0 8-0 8-0 8-0 8-0

8-0

8-0 8-0 8-0

8-0 8-0 8-0

8-0

AGRI NORD

Natur & Miljø

Hobrovej 437, 9200 Aalborg

Tlf. 96345274 Fax. 96345151

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0

15-0 15-0 15-0 15-0

15-0

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0

15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0 15-0

13-0a

13-0a

13-0a

13-0a 13-0a

13-0a

13-0a

13-0a

13-0a 13-0a 13-0a 13-0a 13-0a

14-0

14-0

14-0

14-0

14-0

14-0

14-0

14-0

13-0b 13-0b 13-0b

13-0b

13-0b

13-0b 13-0b 13-0b

13-0b

13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b 13-0b

13-0b 13-0b 13-0b

13-0b

Mads Højgaard

J.Nr.

Marker

Målforhold: 1:209

Dato: 06.06.2013 / 09:38:32 Init.: tic


NYE stalde - Indtast kun i de gule felter!!

Antal DE sl.svin (210-750) Resultat

0 0,32

0,4 0 0

0,35 5200 1820

0,29 0 0

Slagtesvin - DE Antal prod. sl. Svin* Amm.niveau ukorrigeret (kg N)

1820,0

Under 210 7810 2264,9

210-750

Over 750

0

0

0,0

0,0

Referenceligning for korrektionsfaktor på vægtinterval 3594,6

I alt 2264,9

Indgangsvægt sl.svin

Udgangsvægt sl. svin

32

110

-

-

Samlet niveau for gl. slagtesvinestalde 2050,8

*I fht. Normtal 05/06 Indgangsvægt sl.svin: 32

Afgangsvægt sl.svin: 110

Antal DE Smågrise (250-750) Resultat

0 0,06

Smågrise - DE Antal prod. smågrise* Amm.niveau ukorrigeret (kg N)

Under 250 13260 795,6

250-750 0 0,0

Over 750 0 0,0

I alt 795,6

Indgangsvægt smågrise 7,3 -

Udgangsvægt smågrise 32 -

*I fht. Normtal 05/06

Antal DE Søer (210-750) Resultat

0 2,90 Løbe/dr.stald

Indgangsvægt smågrise 7,3

Afgangsvægt smågrise 32

Individuel opstaldning, fuldspalter 2,55

0 0

Individuel opst, delv. Spaltegulv 1,87

0 0

Søer - DE Antal søer Amm.niveau ukorrigeret (kg N) Løsgående, delvist spaltegulv 2,21

0 0

Under 210 0 0,0 Farestald

210-750 0 0,0 Kassestier, fuldspaltegulv 1,53

0 0

Over 750 0 0,0 Kassestier, delvist spaltegulv 0,8

0 0

Samlet korrigeret niveau for alle nye stalde:

Samlet ammoniakniveau for alle gl. stalde: Max. HN-3 tab for ALLE stalde *Enkel verision på ark 2 ->

Slagtesvin 2552,1 2050,8 4602,9

Smågrise 873,2 688,9 1562,1

Søer 0,00 0,0 0,0

I alt 3425,4 2739,7 6165

Tjekboks for antal dyr

Besætningstotal Antal

Søer 0

Smågrise 22100

Slagtesvin 13010

Samlet resultat

Gl. stalde - Indtast kun i de gule felter!!

Gulvtyper - Slagtesvin

Drænet gulv

Delvist fast gulv 25-49 %

Delvist fast gulv 50-75 %

Gulvtyper - Smågrise

Drænet gulv

Delvist fast gulv

Referenceligning for NYE sl.svin: 3594,552 Referenceligning for gl. slagtesvin:

Referenceligning for NYE smågrise: 689,28067 referenceligning for gl. smågrise:

Gulvtyper - Søer

Referenceligning for korrektionsfaktor på vægtinterval

Kg N / årsso

3594,6

689,3

Kg N / sl.svin

Kg N / smågris

0,0943

0,071

Antal sl. svin i gl.

stalde

Antal smågrise i

gl. stalde

0

8840

Resultat

627,64

627,6

689,3

Samlet niveau for gl. smågrisestalde 688,9

Antal søer i gl.

stalde

Samlet niveau for gl. sostalde

Resultat

0

Resultat

0,0


NYE stalde - Indtast kun i de gule felter!!

Antal DE sl.svin (210-750) Resultat

0 0,32

0,4 0 0

0,35 0 0

0,29 0 0

Slagtesvin - DE Antal prod. sl. Svin* Amm.niveau ukorrigeret (kg N)

0,0

Under 210 0 0,0

210-750

Over 750

0

0

0,0

0,0

Referenceligning for korrektionsfaktor på vægtinterval 3594,6

I alt 0,0

Indgangsvægt sl.svin

Udgangsvægt sl. svin

32

110

-

-

Samlet niveau for gl. slagtesvinestalde 0,0

*I fht. Normtal 05/06 Indgangsvægt sl.svin: 32

Afgangsvægt sl.svin: 110

Antal DE Smågrise (250-750) Resultat

0 0,06

Smågrise - DE Antal prod. smågrise* Amm.niveau ukorrigeret (kg N)

Under 250 49320 2959,2

250-750 0 0,0

Over 750 0 0,0

I alt 2959,2

Indgangsvægt smågrise 7,3 -

Udgangsvægt smågrise 32 -

*I fht. Normtal 05/06

Antal DE Søer (210-750) Resultat

0 2,90 Løbe/dr.stald

Indgangsvægt smågrise 7,3

Afgangsvægt smågrise 32

Individuel opstaldning, fuldspalter 2,55

0 0

Individuel opst, delv. Spaltegulv 1,87

0 0

Søer - DE Antal søer Amm.niveau ukorrigeret (kg N) Løsgående, delvist spaltegulv 2,21

0 0

Under 210 0 0,0 Farestald

210-750 0 0,0 Kassestier, fuldspaltegulv 1,53

0 0

Over 750 0 0,0 Kassestier, delvist spaltegulv 0,8

0 0

Samlet korrigeret niveau for alle nye stalde:

Samlet ammoniakniveau for alle gl. stalde: Max. HN-3 tab for ALLE stalde *Enkel verision på ark 2 ->

Slagtesvin 0,0 0,0 0,0

Smågrise 3248,0 2562,3 5810,2

Søer 0,00 0,0 0,0

I alt 3248,0 2562,3 5810

Tjekboks for antal dyr

Besætningstotal Antal

Søer 0

Smågrise 82200

Slagtesvin 0

Samlet resultat

Gl. stalde - Indtast kun i de gule felter!!

Gulvtyper - Slagtesvin

Drænet gulv

Delvist fast gulv 25-49 %

Delvist fast gulv 50-75 %

Gulvtyper - Smågrise

Drænet gulv

Delvist fast gulv

Referenceligning for NYE sl.svin: 3594,552 Referenceligning for gl. slagtesvin:

Referenceligning for NYE smågrise: 689,28067 referenceligning for gl. smågrise:

Gulvtyper - Søer

Referenceligning for korrektionsfaktor på vægtinterval

Kg N / årsso

3594,6

689,3

Kg N / sl.svin

Kg N / smågris

0,0943

0,071

Antal sl. svin i gl.

stalde

Antal smågrise i

gl. stalde

0

32880

Resultat

2334,48

2334,5

689,3

Samlet niveau for gl. smågrisestalde 2562,3

Antal søer i gl.

stalde

Samlet niveau for gl. sostalde

Resultat

0

Resultat

0,0


NYE stalde - Indtast kun i de gule felter!!

Antal DE sl.svin (210-750) Resultat

231,44 0,29

0,4 0 0

0,35 6710 2348,5

0,29 0 0

Slagtesvin - DE Antal prod. sl. Svin* Amm.niveau ukorrigeret (kg N)

2348,5

Under 210 0 0,0

210-750

Over 750

10065

0

2890,9

0,0

Referenceligning for korrektionsfaktor på vægtinterval 3475,5

I alt 2890,9

Indgangsvægt sl.svin

Udgangsvægt sl. svin

32

108

-

-

Samlet niveau for gl. slagtesvinestalde 2558,7

*I fht. Normtal 05/06 Indgangsvægt sl.svin: 32

Afgangsvægt sl.svin: 108

Antal DE Smågrise (250-750) Resultat

0 0,06

Smågrise - DE Antal prod. smågrise* Amm.niveau ukorrigeret (kg N)

Under 250 0 0,0

250-750 0 0,0

Over 750 0 0,0

I alt 0,0

Indgangsvægt smågrise 7,4 -

Udgangsvægt smågrise 32 -

*I fht. Normtal 05/06

Antal DE Søer (210-750) Resultat

0 2,90 Løbe/dr.stald

Indgangsvægt smågrise 7,4

Afgangsvægt smågrise 32

Individuel opstaldning, fuldspalter 2,55

0 0

Individuel opst, delv. Spaltegulv 1,87

0 0

Søer - DE Antal søer Amm.niveau ukorrigeret (kg N) Løsgående, delvist spaltegulv 2,21

0 0

Under 210 0 0,0 Farestald

210-750 0 0,0 Kassestier, fuldspaltegulv 1,53

0 0

Over 750 0 0,0 Kassestier, delvist spaltegulv 0,8

0 0

Samlet korrigeret niveau for alle nye stalde:

Samlet ammoniakniveau for alle gl. stalde: Max. HN-3 tab for ALLE stalde *Enkel verision på ark 2 ->

Slagtesvin 3149,6 2558,7 5708,3

Smågrise 0,0 0,0 0,0

Søer 0,00 0,0 0,0

I alt 3149,6 2558,7 5708

Tjekboks for antal dyr

Besætningstotal Antal

Søer 0

Smågrise 0

Slagtesvin 16775

Samlet resultat

Gl. stalde - Indtast kun i de gule felter!!

Gulvtyper - Slagtesvin

Drænet gulv

Delvist fast gulv 25-49 %

Delvist fast gulv 50-75 %

Gulvtyper - Smågrise

Drænet gulv

Delvist fast gulv

Referenceligning for NYE sl.svin: 3475,48 Referenceligning for gl. slagtesvin:

Referenceligning for NYE smågrise: 686,92548 referenceligning for gl. smågrise:

Gulvtyper - Søer

3475,5

686,9

Kg N / sl.svin

Kg N / smågris

0,0943

0,071

Antal sl. svin i gl.

stalde

Antal smågrise i

gl. stalde

0

Referenceligning for korrektionsfaktor på vægtinterval

Kg N / årsso

Antal søer i gl.

stalde

Samlet niveau for gl. sostalde

Resultat

Resultat

Samlet niveau for gl. smågrisestalde 0,0

0

0

0

0,0

686,9

Resultat

0,0


Type §12 Godkendelse

Ansøgningsnummer 20153

Version 5

Dato 06-06-2013 00:00:00

Navn Mads Højgaard

Adresse Aalborgvej 153

Telefon 20911212

Mobil 20911212

E-Mail mdoss74@msn.com

Kort beskrivelse

Aarsvej 44 - FRATS-grise, Mads Højsgaard

husdyrgodkendelse.dk

Ansøgningsskema


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

1.1 Ejer­ og driftsforhold 3

1.2 Godkendelsespligt 3

1.3 Godkendelsens omfang 3

1.3.1 Projektets omfang 3

1.3.2 Tidligere godkendelser 4

1.3.3. Biaktiviteter 4

1.3.4 Husdyrbrugets ophør 4

1.4.1 Offentlighed og høring 4

1.4.2 Ikke­teknisk resumé 4

2.1. Dyrehold og management 4

2.2. Lokalisering 6

2.2.1 Faste afstandskrav 6

2.2.2 Landskabet og planforhold 6

2.3.1 Energiforbrug 6

2.3.2 Vandforbrug 6

2.4.1 Lugt 6

2.4.2 Støj 7

2.4.3 Lys 7

2.4.4 Fluer og skadedyr 7

2.4.5 Støv 8

2.4.6 Transport 8

2.5.1 Spildevand 8

2.5.2 Husdyrgødning og foder 8

2.5.3 Affald og kemikalier 9

2.5.4.1 Ammoniaktab 9

2.5.4.2 Påvirkning af natur 10

3.1 Markoplysninger 11

3.2 Gødningsregnskab 12

3.3 Nitrat (overfladevand) 13

3.4 Nitrat (grundvand) 13

3.5 Fosfor 13

3.6 Ammoniak fra udbringning 14

3.7 Gener fra udbringning 14

Side 2 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

1.1 Ejer­ og driftsforhold

Dette afsnit indeholder ansøgers kontaktoplysninger samt oplysninger til identifikation af husdyrbruget.

Ansøger tekst:

Kommunikations­e­mail

Email adresse der bliver brugt til kommunikation mellem ansøger og sagsbehandler:

tim@agrinord.dk

Ejendomme og ejendomsnumre

Navn Ejendomsnummer CVR/P nummer

Unavngivet Ejendom 8200006663 28177151

Adresse Postnummer By

Aarsvej 44 9670 Løgstør

Matrikler på ejendom Unavngivet Ejendom

Ejerlav Matrikel nummer

Skarp Salling By, Skarp Salling 10g

Skarp Salling By, Skarp Salling 10f

Skarp Salling By, Skarp Salling 10a

Skarp Salling By, Skarp Salling 10h

Tolstrup By, Næsborg 43c

CHR på ejendom Unavngivet Ejendom

CHR

Ansøger

Mads Højgaard

Aalborgvej 153

9670 Løgstør

Tlf.nr.: 20911212 Mobil: 20911212

mdoss74@msn.com

Konsulent

Tina Madsen

Hobrovej 437

9200 Aalborg SØ

Tlf.nr.: 96345275 Mobil: 40615275

tim@agrinord.dk

Kontaktperson på bedriften

Tlf.nr.: Mobil:

Bedriftsoplysninger

Unavngivet bedrift

Aarsvej 44

9670 Løgstør

CVR nummer: 28177151

1.2 Godkendelsespligt

Herunder gøres der rede for, hvorfor projektet kræver godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven.

Ansøger tekst:

1.3 Godkendelsens omfang

I dette afsnit gøres der rede for projektets overordnede forhold, som ikke direkte har med miljøpåvirkningen at gøre. Der gøres rede for, hvad projektet omfatter, dvs. hvilke

ejendomme og bygninger, hvilket dyrehold, hvilke arealer samt eventuelle biaktiviteter. Der oplyses desuden om tidligere godkendelser af husdyrbruget og om hvad der skal

ske i tilfælde af husdyrbrugets ophør.

Ansøger tekst:

1.3.1 Projektets omfang

Side 3 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

Ansøger tekst:

Beskrivelse af projektets omfang:

Beskrivelse af projektets datoer:

Starttidspunkt for byggeriet:

Sluttidspunkt for byggeriet:

Starttidspunkt for driften:

1.3.2 Tidligere godkendelser

Ansøger tekst:

1.3.3. Biaktiviteter

Ansøger tekst:

1.3.4 Husdyrbrugets ophør

Ansøger tekst:

1.4.1 Offentlighed og høring

Der gøres her rede for inddragelse af offentligheden og lovpligtige høringer.

Ansøger tekst:

1.4.2 Ikke­teknisk resumé

Projektet og dets miljømæssige konsekvenser beskrives i et ikke­teknisk resumé, der gør det muligt for offentligheden at få indblik i projektet og konsekvenserne af

godkendelsen af projektet.

Ansøger tekst:

2.1. Dyrehold og management

I dette afsnit oplyses der om dyr og staldsystemer, der indgår i ansøgningen, samt om management og brug af bedste tilgængelige staldteknologi på husdyrbruget.

I tabellerne vises oversigter af staldafsnit, dyr og staldsystemer, og der bruges korte koder for staldafsnit samt for kombinationer af dyretype og staldsystem.

Ansøger tekst:

Beskrivelse af anlægget:

Husdyrbrugets samlede anlæg

08‐09‐2010

Staldoversigt med angivelse af Stald­ID for staldnavn

Ud for betegnelsen for hvert staldafsnit er der angivet et stald­ID, der efterfølgende erstatter det oplyste navn på staldafsnittet.

StaldID

Staldafsnit navn

ST‐61050 Stald 1.1.1

ST‐61051 Ny stald 1.1.2

08‐09‐2010

08‐09‐2010

Oversigt over dyretyper og staldsystemer der indgår i ansøgningen

Tabellen viser hvilke kombinationer af dyretyper og staldsystemer (dyrekategorier), der indgår i ansøgningen. Koden for dyretype og staldsystem (staldsystemkode) erstatter

efterfølgende den fulde betegnelse.

Staldsystem

kode

Navn på dyretype og staldsystem Nudrift/

ansøgt

SvSm01 Smågrise fra 7,2 kg, Toklimastald, delvis spaltegulv Nudrift 5612 27,95

Ansøgt 22100 110,50

SvSl02 Slagtesvin, Delvis spaltegulv, 25‐49% fast gulv Nudrift 4814 133,72

Ansøgt 13010 367,89

Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori

Antal

dyr

Antal

DE

Side 4 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

Tabellen viser hvilke dyrekategorier, der indgår i ansøgningen i henholdsvis nudrift og ansøgt drift. Stald­ID og staldsystemkoder er forklaret i de ovenstående to tabeller.Tal i

kursiv er standardtal (normtal), som anvendes i beregningerne, når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, betyder det, at ansøger har indtastet sine egne

oplysninger.

StaldID Godk. pligtig

renovering

* Ændret fravænningsvægt i alt per årsso er beregnet efter formlen: Ændret fravænningsvægt per årsso = ((Indtastet vægt ved fravænning ­ 7,3) x aktuelt antal

fravænnede smågrise per årsso). Hvor antal fravænnede smågrise per årsso enten er den indtastede værdi eller det aktuelle antal smågrise ifølge nyeste N­normer (dvs.

systemets standardtal).

Oplysninger om udegående dyr

Produktioner som ikke fremgår af denne tabel er ikke udegående

Der er ingen udegående dyr på ejendommen

Oplysninger om mink

Staldsystem

kode

Der er ingen mink på ejendommen.

Normer for beregning af produktionseffektivitet og fodring samt oplysninger om fravænning i soproduktioner

Tal i kursiv er standardtal (normtal), som anvendes i beregningerne når ansøger ikke har oplyst andet. Når et tal ikke vises i kursiv, betyder det, at ansøger har indtastet sine

egne oplysninger.

Bedste tilgængelige foderteknologi

Produktioner fordelt på dyrekategorier

Nudrift/

ansøgt

Antal

dyr

Antal

Stipladser

Evt. vægt ﴾kg﴿/alder ﴾mdr.﴿

Ind

Ud

Evt.

mælkeydelse /ændret

fravænningsvægt

i alt per årsso*

ST‐61050 Nej SvSm01 Nudrift 5612 756 7,40 32,00 27,95

Ansøgt 8840 1191 7,30 32,00 44,20

SvSl02 Nudrift 4814 1215 32,00 107,00 133,72

Ansøgt 5200 1111 32,00 108,00 147,04

ST‐61051 Nej SvSm01 Nudrift 0 0 7,40 32,00 0,00

Ansøgt 13260 1787 7,30 32,00 66,30

SvSl02 Nudrift 0 0 32,00 107,00 0,00

Ansøgt 7810 1668 32,00 108,00 220,85

Sum Nudrift 161,67

Ansøgt 478,39

Ændring alle produktioner: 316,73

StaldID Staldsystem

kode

Nudrift /

ansøgt

FE / dyr eller

kg

foder per dyr

﴾mink/fjerkræ﴿

Gram

råprotein

per FE /

Protein %

i foder

Gram P per

FE / fosfor % i

foder

﴾fjerkræ﴿

﴾fjerkræ﴿

ST‐61050 SvSm01 Nudrift 2,03 164,80 5,20

Ansøgt 2,03 164,80 5,20

SvSl02 Nudrift 2,87 157,60 4,40

Ansøgt 2,87 147,70 4,40

ST‐61051 SvSm01 Nudrift 2,03 164,80 5,20

Ansøgt 2,03 164,80 5,20

SvSl02 Nudrift 2,87 157,60 4,40

Ansøgt 2,87 147,70 4,40

Management

Rengøring og desinficering

Overbrusning i svinestalde

Bedste tilgængelige staldteknologi

StaldID ProduktionsID Staldsystem

kode

ST‐61050 PR‐114836 SvSm01

PR‐114838 SvSl02

ST‐61051 PR‐114837 SvSm01

PR‐114839 SvSl02

Dyrekategorier

Proteinprocent Antal

i mælk / kg æg fravænnede

per høne grise per årsso

﴾fjerkræ﴿ / kg tilvækst

per enhed

﴾fjerkræ﴿

Bedste tilgængelige

foderteknologi

Nudrift/ansøgt drift Antal Dyreenheder

Antal

DE

Fravænnings‐

vægt

Kvæg Nudrift 0,00

Ansøgt 0,00

Ændring ‐ Kvæg 0,00

Fjerkræ og andre dyr Nudrift 0,00

Ansøgt 0,00

Ændring ‐ Fjerkræ og andre dyr 0,00

Svin Nudrift 161,67

Ansøgt 478,39

Ændring ‐ Svin 316,73

Sum Nudrift 161,67

Ansøgt 478,39

Side 5 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

Ændring – I alt 316,73

Kort over staldafsnit

2.2. Lokalisering

I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast

afstandskrav samt placeringen i landskabet.

Ansøger tekst:

2.2.1 Faste afstandskrav

I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens §§ 6 og 8.

Ansøger tekst:

2.2.2 Landskabet og planforhold

I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet.

Ansøger tekst:

2.3.1 Energiforbrug

Der gøres her rede for husdyrbrugets energiforbrug.

Ansøger tekst:

Energiforbrug på anlæg

Energiteknologi på anlæg

2.3.2 Vandforbrug

Der gøres her rede for husdyrbrugets vandforbrug.

Ansøger tekst:

Vandforbrug på anlæg

Vandteknologi på anlæg

2.4.1 Lugt

I dette afsnit gøres der rede for lugtemissionen fra husdyrbruget og geneafstandene for lugt til naboer og områder, som er omfattet af beskyttelsesniveauet for lugt.

I tabellen ”Samlet resultat af lugtberegning” vises de beregnede geneafstande for lugt til naboer og områder, som er omfattet af husdyrgodkendelseslovens

beskyttelsesniveau, og det oplyses om genekriterierne er overholdt til naboer og områder, som er omfattet af beskyttelsesniveauet.

I de efterfølgende tabeller vises der detaljer om lugtberegningerne. Der oplyses om de enkelte staldafsnits afstand og placering i forhold til naboer og områder omfattet af

beskyttelsesniveauet, den beregnede lugtemission fra hvert staldafsnit, samt forudsætninger for beregningerne af emissionen, herunder effekten af eventuel

lugtbegrænsende teknologi. Hvis der står ”Ingen data” i en tabel betyder det, at der ikke er relevante data at vise om emnet i dette tilfælde. Det kan f.eks. være, hvis der

ikke indgår særlig miljøteknologi til begrænsning af lugten.

Ansøger tekst:

Samlet resultat af lugtberegning

Lugtgeneberegninger – Detaljer om staldafsnit

Byzone

Område Andre

ejendomme

med mere

end

75 DE﴾antal﴿

Eksisterende eller

fremtidig byzone

Samlet

bebyggelse

Beregnings

model

Samlet

ukorrigeret

Korrigeret

geneafstand

﴾ansøgt drift﴿

Korrigeret

geneafstand

﴾nudrift﴿

Vægtet

gennemsnits

afstand

Genekriterie

overholdt

0 Ny 739,89 0,00 0,00 0,00 Genekriterie overholdt. Ingen

nabobeboelser/byzone indenfor 1,2

gange geneafstand.

0 Ny 559,52 559,52 239,99 561,22 Genekriterie overholdt. Korrigeret

geneafstand kortere end vægtet

gennemsnitsafstand.

Enkelt bolig 0 Ny 259,28 259,28 117,43 294,74 Genekriterie overholdt. Korrigeret

geneafstand kortere end vægtet

gennemsnitsafstand.

StaldID Afstand til område﴾meter﴿ Placering 300‐60 grader Indgår staldafsnit i beregning

Side 6 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

﴾ja/nej﴿ for område ﴾ja/nej﴿

ST‐61050 2808,65 Nej Nej

ST‐61051 2765,16 Nej Nej

Samlet bebyggelse

StaldID Afstand til område﴾meter﴿ Placering 300‐60 grader

﴾ja/nej﴿

Enkelt bolig

Lugtemission fra produktioner

Effekt af miljøteknologi til begrænsning af lugt

Oplysninger om ventilation (ansøgt drift)

Afkasttype og øvrige bemærkninger

2.4.2 Støj

I dette afsnit gøres der rede for hvilke støjkilder, der er på husdyrbruget, hvilke tidspunkter de er i drift og hvilke tiltag, der skal begrænse eller forhindre støjgener for

naboerne.

Ansøger tekst:

Beskrivelse af støjkilder

Beskrivelse af driftsperiode

Beskrivelse af støjkildetiltag

2.4.3 Lys

I dette afsnit beskrives mulige gener fra belysning på anlægget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger.

Ansøger tekst:

2.4.4 Fluer og skadedyr

I dette afsnit beskrives bekæmpelse og forebyggelse af fluer og skadedyr.

Ansøger tekst:

Generel beskrivelse skadedyr

Beskrivelse af gener fra fluer

Beskrivelse af rottebekæmpelse

Indgår staldafsnit i beregning

for område ﴾ja/nej﴿

ST‐61050 518,46 Nej Ja

ST‐61051 589,71 Nej Ja

StaldID Afstand til område﴾meter﴿ Placering 300‐60 grader

﴾ja/nej﴿

Indgår staldafsnit i beregning

for område ﴾ja/nej﴿

ST‐61050 292,63 Nej Ja

ST‐61051 296,14 Nej Ja

StaldID Kode for

staldsystem

Antal

dyr

Antal

stipladser

Ton dyr

på stald

Antal

måneder

udegående

Lugt fra

produktion

﴾LE﴿

Lugt fra

produktion

﴾OU﴿

Effekt af

teknologi

﴾%﴿

Faktisk lugt

emmision fra

produktion

﴾LE﴿

Faktisk lugt

emmision fra

produktion

﴾OU﴿

ST‐61050 SvSm01 8840,00 1191,00 23,40 0,00 4914,66 8893,20 0,00% 4914,66 8893,20

SvSl02 5200,00 1111,00 77,77 0,00 11665,50 23331,00 0,00% 11665,50 23331,00

ST‐61051 SvSm01 13260,00 1787,00 35,11 0,00 7374,06 13343,53 0,00% 7374,06 13343,53

SvSl02 7810,00 1668,00 116,76 0,00 17514,00 35028,00 0,00% 17514,00 35028,00

StaldID Nudrift

ansøgt drift

ST‐61050 Ingen data

ST‐61051 Ingen data

StaldID Naturlig

ventilation

ST‐61050 Ingen data

ST‐61051 Ingen data

StaldID Afkast

type

ST‐61050

ST‐61051

Relevante oplysninger

Supplerende

teknologi

Drifts

effekt ﴾%﴿

Indtastet

lugt effekt

Driftstimer

pr. år

Driftstimer

pr. år

Resulterende

reduktion

﴾%﴿

Højde på

afkast

Type og øvrige

bemærkninger

Side 7 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

2.4.5 Støv

I dette afsnit beskrives mulige støvgener fra husdyrbruget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger.

Ansøger tekst:

2.4.6 Transport

I dette afsnit gøres der rede for til­ og frakørselsforhold til husdyrbruget, mulige gener fra transporter samt eventuelle genebegrænsende tiltag

Ansøger tekst:

2.5.1 Spildevand

Ansøger tekst:

Beskrivelse af mængde af spildevand

Beskrivelse af tilledning af spildevand

Beskrivelse af afledning af spildevand

2.5.2 Husdyrgødning og foder

I dette afsnit gøres der rede for mængden af produceret husdyrgødning og opbevaringen af husdyrgødningen. Der gøres desuden rede for eventuel forurening fra

foderoplag samt tiltag til begrænsning af forureningen.

I tabellerne vises oplysninger om anlæggene til opbevaring af husdyrgødning. Der bruges en kort kode for hvert opbevaringslager.

Den første tabel viser en oversigt af de anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der indgår i ansøgningen. Ud for betegnelsen for hvert opbevaringslager er der angivet en

kode, der efterfølgende erstatter det oplyste navn på opbevaringslageret. De følgende tabeller viser detaljerede oplysninger om opbevaringslagrene i henholdsvis nudrift og

ansøgt drift.

Ansøger tekst:

Oversigt over opbevaringslagre

Kode for

opbevaringslager

LA‐39976 Beholder 1

LA‐39977 Beholder 2

Detaljer om opbevaringslagre

Kode for

opbevaringslager

Detaljer om fast lager

Detaljer om flydende lager

Beskrivelse af risici

Beskrivelse af mulige uheld

Beskrivelse af risikominimering

Navn på opbevaringslager Beskrivelse af opbevaringslager

Nyt/eksisterende

opbevaringslager

LA‐39976 Eksisterende Nudrift Flydende

husdyrgødningslager

Ansøgt drift Flydende

husdyrgødningslager

LA‐39977 Eksisterende Nudrift Flydende

husdyrgødningslager

Ansøgt drift Flydende

husdyrgødningslager

Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld

Drifttype Lagertype Dimension Kapacitet

2500,00

2500,00

0,00

3750,00

Kode for

Drifttype Lagerandel

Andel af dybstrøelse der køres direkte ud og pløjes ned

opbevaringslager

fast i %

LA‐39976 Nudrift 0,00 0

Ansøgt 0,00 0

LA‐39977 Nudrift 0,00 0

Ansøgt 0,00 0

Kode for

Drifttype Lagerandel

Virkemiddel

opbevaringslager

flydende i %

LA‐39976 Nudrift 100,00 Ingen virkemiddel ﴾f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende﴿

Ansøgt drift 40,00 Fast overdækning ﴾betonlåg, teltoverdækning eller tilsvarende﴿

LA‐39977 Nudrift 0,00 Ingen virkemiddel ﴾f.eks. naturligt flydelag eller tilsvarende﴿

Ansøgt drift 60,00 Fast overdækning ﴾betonlåg, teltoverdækning eller tilsvarende﴿

Side 8 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder

2.5.3 Affald og kemikalier

I dette afsnit gøres der rede for opbevaring og bortskaffelse af affald, miljøfarlige stoffer og døde dyr på husdyrbruget.

Ansøger tekst:

Beskrivelse af døde dyr

Beskrivelse af fast affald

Beskrivelse af kemikalier generelt

Beskrivelse af pesticider

Beskrivelse af oliekemikalier

Beskrivelse af øvrige kemikalier

Beskrivelse af egenkontrol

2.5.4.1 Ammoniaktab

I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionen fra husdyrbruget, samt hvordan emissionen begrænses.

I den første tabel vises, på baggrund af ansøgningssystemets beregninger, om det lovpligtige krav om ammoniakreduktion er overholdt

I den anden tabel vises det beregnede tab af ammoniak fordelt på forskellige typer af kilder på husdyrbruget.

I de følgende tabeller vises der oplysninger om ammoniakemission og begrænsning af emissionen for de enkelte staldafsnit. Det er bl.a. vist, hvor meget forskellige tiltag

bidrager til at begrænse ammoniakemissionen i forhold til emissionen fra referencesystemet.

Ansøger tekst:

Resultat af beregninger på generelt ammoniakreduktionskrav

Grovfoderrationen for kvægproduktionen på anlægget er baseret på min. 40 % græs Nej

Er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt? Ja

Eventuel yderligere reduktion nødvendig for at opfyld kravet ­718,40 kgN/år

Ammoniaktab i nudift og ansøgt drift fordelt på staldsystemer og opbevaringslagre

Ansøgt(kgN/år)

Ammoniaktab fra staldsystemer mv. ikke omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav: 0

Ammoniaktab fra staldafsnit og lagre omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav, men

eksisterende uændret produktion: 1976,62

Ammoniaktab fra husdyrproduktion omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav (etableringer

udvidelser, ændringer): 3543,64

Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning: 467,91

Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning: 0,00

Resultat af beregninger af ammoniaktab på produktionsniveau

StaldID Kode for Ammoniak‐ Ammoniak‐ Effekt af Effekt af Effekt af Effekt af Effekt af Faktisk

staldsystem tab fra tab fra valgt valgt miljø‐ foder‐ miljøtiltag ammoniak‐

reference valgt staldsystem staldsystem teknologi optimering lager tab fra stald

staldsystem staldsystem ﴾kgN/år﴿ ﴾%﴿ ﴾kgN/år﴿ m.m. ﴾kgN/år﴿ og lager

﴾kgN/år﴿ ﴾kgN/år﴿

﴾kgN/år﴿

﴾kgN/år﴿

ST‐61050 SvSm01 454,25 456,86 ‐2,61 ‐0,57% 0,00 0,00 0,00 456,86

717,99 722,12 ‐4,12 ‐0,57% 0,00 0,00 55,43 666,69

SvSl02 2268,54 2264,41 4,13 0,18% 0,00 0,00 0,00 2264,41

2492,76 2488,22 4,54 0,18% 0,00 479,28 130,19 1878,75

ST‐61051 SvSm01 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00

1076,99 1083,18 ‐6,19 ‐0,57% 99,02 ‐1,98 84,13 902,00

SvSl02 0,00 0,00 0,00 0,00% 0,00 0,00 0,00 0,00

3743,93 3737,12 6,82 0,18% 351,78 646,43 198,17 2540,74

Sum Nudrift 2722,79 2721,27 1,52 0,00 0,00 0,00 2721,27

Ansøgt 8031,67 8030,64 1,05 450,80 1123,73 467,92 5988,18

Ammoniaktab pr. DE og pr. produktionsenhed

StaldID Kode for

staldsystem

Ammoniaktab

pr. produktionsenhed

﴾kgN/år﴿

Ammoniaktab

pr. DE

﴾kgN/år﴿

ST‐61050 SvSm01 0,07 16,35

0,07 15,08

SvSl02 0,44 16,93

0,34 12,78

ST‐61051 SvSm01 0,00 0,00

0,07 13,60

SvSl02 0,00 0,00

0,33 11,50

Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning (miljøteknologi)

StaldID Nudrift

Ansøgt drift

Supplerende

teknologi

Indtastet

ammoniak

effekt ﴾%﴿

Driftstimer

per år /

Benzoesyre

﴾gr﴿

Reduceret

ammoniak‐

fordampning

﴾kgN/år﴿

ST‐61050 Ingen data

ST‐61051 Nudrift Gyllekøling 0,00% 0,00 0,00

Side 9 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning fra lager (miljøteknologi og andel dybstrøelse direkte ud)

2.5.4.2 Påvirkning af natur

I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionens påvirkning af naturområder. Udgangspunktet for vurderingen af påvirkningen af ammoniakfølsomme naturområder er

bl.a. størrelsen af ammoniakdepositionen på områderne. Indledende oplyses der derfor om en række faktorer, som har betydning for beregningen af ammoniakdepositionen.

Ansøger tekst:

Nøgletal emission

Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning

Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområderne

Oversigt over beregninger på ammoniakpåvirkning af natur

Maksimale depositioner

Ansøgt Gyllekøling 10,80% 8760,00 451,00

Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning

Effekt af foderoptimering og antal fravænnede smågrise

StaldID Kode for Nudrift FE Gram Gram P Antal Fravænnings‐ Effekt foderoptimering

staldsystem Ansøgt drift

råprotein pr. FE fravænnede vægt

pr. FE

grise

ST‐61050 SvSl02 Nudrift 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Ansøgt 2,87 147,70 0,00 0,00 0,00 479,28

ST‐61051 SvSl02 Nudrift 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Ansøgt 2,87 147,70 0,00 0,00 0,00 646,43

Beskrivelse af foderoptimeringstiltag til begrænsning af ammoniakfordampning

LagerID Lager

type

LA‐39976 Flydende

husdyrgødningslager

Flydende

husdyrgødningslager

LA‐39977 Flydende

husdyrgødningslager

Flydende

husdyrgødningslager

Nudrift

Ansøgt drift

Tiltag Indtastet

emmisions

effekt ﴾%﴿

Andel af

dybstrøelse

direkte ud

Reduceret

ammoniak‐

fordampning

﴾kgN/år﴿

Nudrift Ingen 0,00% 0,00 0,00

Ansøgt Overdækning fast 50,00% 0,00 187,00

Nudrift Ingen 0,00% 0,00 0,00

Ansøgt Overdækning fast 50,00% 0,00 281,00

kgN/år

Samlet emission fra stald og lager 5988,18

Meremission fra stald og lager 3266,91

Naturpunkt

﴾navngivet

efter

nærmeste

stald/lager﴿

Kilde for

ammoniak‐

fordampning

﴾stald/lager﴿

Kildes andel af

merdepostion i

naturpunktet

Kildes andel af

totaldepostion i

naturpunktet ﴾kildes andel +

de andre kilders andele﴿

Total merdepostion i

naturpunktet ﴾kildes

andel + de andre kilders

andele﴿

Totaldeposition i

naturpunkt ﴾kildes andel

+ de andre kilders andele﴿

LA‐39976 ST‐61051 0,0 0,0 0,0 0,1

LA‐39976 LA‐39977 0,0 0,0

LA‐39976 ST‐61050 0,0 0,0

LA‐39976 LA‐39976 0,0 0,0

LA‐39977 ST‐61051 0,0 0,0 0,0 0,1

LA‐39977 LA‐39977 0,0 0,0

LA‐39977 ST‐61050 0,0 0,0

LA‐39977 LA‐39976 0,0 0,0

ST‐61050 ST‐61051 0,0 0,0 0,0 0,1

ST‐61050 LA‐39977 0,0 0,0

ST‐61050 ST‐61050 0,0 0,0

ST‐61050 LA‐39976 0,0 0,0

ST‐61051 ST‐61051 0,0 0,0 0,0 0,1

ST‐61051 LA‐39977 0,0 0,0

ST‐61051 ST‐61050 0,0 0,0

ST‐61051 LA‐39976 0,0 0,0

kgN

Højeste merdeposition i naturområdet 0,0

Side 10 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

Højeste totaldeposition i naturområdet 0,1

Naturlinje oversigt

Kilde for

ammoniak‐

fordampning

﴾stald/lager﴿

3.1 Markoplysninger

I dette afsnit oplyses der om en række generelle forhold om driften af husdyrbrugets udbringningsarealer, og i tabellerne vises oplysninger om de enkelte marker, som udgør

udbringningsarealet. Oplysningerne er grundlaget for beregninger af nitratudvaskning og fosforoverskud samt kommunens vurdering af miljøpåvirkningen.

Ansøger tekst:

Grundlæggende arealoplysninger

Antal DE kvæg, får og geder på bedriften inkl. DE på andre bedrifter, der afsættes grovfoder til beregnet

ud fra 3000 FE/DE: 0,00 DE

Er antal af andre DE udbragt på bedriften større end det før angivne antal DE kvæg, får og geder: Ja

Anvender og efterlever bedriften husdyrgødningsbek. bilag 2 jf. § 28 stk. 3 om forhøjet harmonital på 2,3 for visse kvægbedrifter: Nej

Er bedriften et økologisk landbrug: Nej

% af samlet areal med efterafgrøder udover PD­krav: 0,00 %

Reduceret kvælstofnorm: 0,00 %

Arealoplysninger

Udbringningsarealer

Naturpunkt

﴾navngivet

efter nærmeste

stald/lager﴿

Kildehøjde

meter

Retning fra

naturpunkt til

kilde ﴾grader﴿

Afstand fra

stald/lager

til naturpunkt

﴾meter﴿

Ruhed

opland

LA‐39976 LA‐39976 6 176,47 2018,04 L Bn

LA‐39976 LA‐39977 6 176,47 2018,04 L Bn

LA‐39976 ST‐61050 6 176,47 2018,04 L Bn

LA‐39976 ST‐61051 6 176,47 2018,04 L Bn

LA‐39977 LA‐39976 6 177,14 2025,85 L Bn

LA‐39977 LA‐39977 6 177,14 2025,85 L Bn

LA‐39977 ST‐61050 6 177,14 2025,85 L Bn

LA‐39977 ST‐61051 6 177,14 2025,85 L Bn

ST‐61050 LA‐39976 6 175,59 2033,95 L Bn

ST‐61050 LA‐39977 6 175,59 2033,95 L Bn

ST‐61050 ST‐61050 6 175,59 2033,95 L Bn

ST‐61050 ST‐61051 6 175,59 2033,95 L Bn

ST‐61051 LA‐39976 6 177,20 2056,17 L Bn

ST‐61051 LA‐39977 6 177,20 2056,17 L Bn

ST‐61051 ST‐61050 6 177,20 2056,17 L Bn

ST‐61051 ST‐61051 6 177,20 2056,17 L Bn

Navn Ha Drænet Jb.Type Vandet

Sæd‐

skifte

Ref.

Sæd‐

skifte

N‐kl.

0﴾ha﴿

4‐0 6,16 Nej JB4 Nej S6 S4 6,16 0,00 0,00 0,00 0,00 6,16 0,00 0,00 0,00

3‐0 3,64 Nej JB4 Nej S6 S4 3,64 0,00 0,00 0,00 1,12 3,64 0,00 0,00 0,00

8‐0 9,60 Nej JB1 Nej S6 S4 9,60 0,00 0,00 0,00 0,00 9,60 0,00 0,00 0,00

13‐0a 12,40 Nej JB11 Nej S6 S2 0,00 12,40 0,00 0,00 0,00 12,40 0,00 0,00 0,00

13‐0b 3,19 Nej JB11 Nej S6 S2 0,00 3,19 0,00 0,00 0,00 3,19 0,00 0,00 0,00

15‐0 2,65 Nej JB11 Nej S6 S2 0,00 2,65 0,00 0,00 0,00 2,65 0,00 0,00 0,00

14‐0 4,38 Nej JB11 Nej S6 S2 0,00 4,38 0,00 0,00 0,00 4,38 0,00 0,00 0,00

1‐0 11,76 Nej JB8 Nej S6 S2 11,03 0,73 0,00 0,00 0,00 11,76 0,00 0,00 0,00

2‐0 8,89 Nej JB8 Nej S6 S2 7,92 0,97 0,00 0,00 0,00 8,89 0,00 0,00 0,00

6‐0 8,71 Nej JB4 Nej S6 S4 1,96 0,00 0,00 6,76 0,00 8,71 0,00 0,00 0,00

7‐0a 3,13 Nej JB8 Nej S6 S2 0,32 0,00 0,00 2,81 0,00 3,13 0,00 0,00 0,00

9‐0a+b 19,42 Nej JB11 Nej S6 S2 0,00 19,42 0,00 0,00 0,00 19,42 0,00 0,00 0,00

7‐0b 2,66 Nej JB8 Nej S6 S2 1,17 0,00 0,00 1,49 0,00 2,66 0,00 0,00 0,00

7‐0 5,15 Nej JB8 Nej S6 S2 1,94 0,00 0,00 3,22 0,00 5,15 0,00 0,00 0,00

18‐0 0,41 Nej JB4 Nej S6 S4 0,41 0,00 0,00 0,00 0,00 0,41 0,00 0,00 0,00

5‐0 7,39 Nej JB4 Nej S6 S4 7,39 0,00 0,00 0,00 0,00 7,39 0,00 0,00 0,00

Nyt jord 2 8,87 Nej JB4 Nej S6 S4 8,87 0,00 0,00 0,00 0,00 8,87 0,00 0,00 0,00

Total 118,43 60,41 43,75 0,00 14,27 1,12 118,43 0,00 0,00 0,00

N‐kl.

1﴾ha﴿

N‐kl.

2﴾ha﴿

N‐kl.

3﴾ha﴿

Ruhed

natur

G.vand

﴾ha﴿

P‐kl.

0﴾ha﴿

P‐kl.

1﴾ha﴿

P‐kl.

2﴾ha﴿

P‐kl.

3﴾ha﴿

Side 11 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

De stjernemarkerede (*) arealer er manuelt redigerede af ansøger til at være beliggende i andre beskyttelseområder for fosfor, nitrat og grundvand end det fremgår af

kortværket til husdyrgodkendelse.dk.

Arealerne kan også redigeres manuelt til at ligge udenfor beskyttelsesområderne.

I de efterfølgende beregninger bliver arealerne som er markeret med * behandlet efter de manuelt indtastede oplysninger i arealtabellen.

Aftalearealeraler

Navn ha Områder omfattet af N‐ eller P‐klasse 1‐ 3?

3.2 Gødningsregnskab

I dette afsnit vises et regnskab over produceret, tilført og fraført husdyrgødning på den bedrift, som husdyrbruget hører under, og der gøres rede for teknologi anvendt til

udbringning af husdyrgødning.

Ansøger tekst:

Nudrift

Produceret husdyrgødning

Tilført husdyrgødning

Afsat husdyrgødning

Total husdyrgødning

Beregning af harmonital

Harmonital: 1,4 DE/ha

Ansøgt drift

Produceret husdyrgødning

Har modtageren en arealgodkendelse til

modtagelse af de tilførte mængder?

114 6,86 Nej Nej

101 35,73 Nej Nej

102 7,97 Nej Nej

103 9,33 Nej Nej

104 0,76 Nej Nej

Total 60,65

Anlæg Gødningstype KgN KgP

DE ‐ kvæg,

kår, geder

DE ‐ svin og

andre dyr

Husdyrbrugets samlede anlæg Fjerkrægylle 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Svinegylle 17684,76 3348,13 0,00 161,66

Husdyrbrugets samlede anlæg Kvæggylle 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Minkgylle 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Dybstrøelse 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Fast gødning 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Ajle 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Afsat ved græsning 0,00 0,00 0,00 0,00

Anlæg Gødningstype KgN KgP Antal DE

Ingen data

Anlæg Gødningstype KgN KgP

Ingen data

Gødningstype KgN KgP

DE ‐ kvæg,

får, geder

DE ‐ kvæg,

får, geder

Svinegylle 17684,76 3348,13 0 161,66

Total 17684,76 3348,13 0 161,66

Anlæg Gødningstype KgN KgP

DE ‐ kvæg,

kår, geder

DE ‐ svin og

andre dyr

DE ‐ svin og

andre dyr

DE ‐ svin og

andre dyr

Husdyrbrugets samlede anlæg Fjerkrægylle 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Svinegylle 48485,55 10137,92 0,00 478,39

Side 12 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

Husdyrbrugets samlede anlæg Kvæggylle 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Minkgylle 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Dybstrøelse 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Fast gødning 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Ajle 0,00 0,00 0,00 0,00

Husdyrbrugets samlede anlæg Afsat ved græsning 0,00 0,00 0,00 0,00

Tilført husdyrgødning

Anlæg Gødningstype KgN KgP Antal DE

Ingen data

Afsat husdyrgødning

Anlæg Gødningstype KgN KgP

Total husdyrgødning

Beregning af harmonital

Harmonital: 1,4 DE/ha

Udbringningsteknologi

3.3 Nitrat (overfladevand)

Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til overfladevand. Ansøgningssystemet har beregnet nedenstående fem parametre, som indgår i kommunens vurdering af

udvaskning af nitrat til overfladevand.

Ansøger tekst:

DE reduktionsprocent: 88,43%.

Beregning af det maksimale dyretryk DE max og det reelle dyretryk DE reel for ansøgt drift:

DE max : 1,2381 DE/ha.

DE reel : 1,4 DE/ha.

Beregning af udvaskning af N via FarmN (kg N/ha DE max uden virkemidler og kg N/ha DE reel med virkemidler):

KgN/ha DE max : 53,4 kgN/ha.

KgN/ha DE reel : 49,1 kgN/ha.

Beregning af N­udvaskning for arealer med nitratfølsomme indvindingsområder via FarmN.

Ansøgt

l 3­0: 52 mg nitrat pr. liter.

Merbelastning (Ansøgt ­ Nudrift)

l 3­0: ­7 mg nitrat pr. liter.

3.4 Nitrat (grundvand)

Ansøger tekst:

Resultat af FarmN beregningerne på nitrat (Grundvand) findes på foregående side ­ 3.3. Nitrat (overfladevand)

3.5 Fosfor

Dette afsnit drejer sig om påvirkningen af overfladevand med fosfor. I ansøgningssystemet er udbringningsarealernes fordeling i fosforklasser opgjort, som det fremgår af

nedenstående tabel, og der er foretaget beregninger, som indgår i kommunens vurdering af miljøpåvirkningen.

Ansøger tekst:

DE ‐ kvæg,

får, geder

DE ‐ svin og

andre dyr

Husdyrbrugets samlede anlæg Svinegylle 31682,00 3325,00 0,00 312,60

Gødningstype KgN KgP

DE ‐ kvæg,

får, geder

Svinegylle 16803,55 6812,92 0 165,79

Total 16803,55 6812,92 0 165,79

DE ‐ svin og

andre dyr

Klasser vedrørende fosforophobning Antal ha Før‐situation Efter‐situation = krav

Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura 2000 eller afvander til

Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor

118,43 ha 4,1 kg P/ha/år 33,3 kg P/ha/år

Side 13 / 14


Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsnummer: 20153

Pt 4,0 ‐ 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område,

der er overbelastet med fosfor

Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000

område, der er overbelastet med fosfor

Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er

overbelastet med fosfor

Krav om P­overskud overholdt: Ja

Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet: ­0,3 kg P.

Maksimalt tilladt P­overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften (ifølge tabel) : 33,3 kg P/ha/år.

P tilført pr. ha/år i ansøgt drift: 57,5 kg P/ha/år.

P­fraførsel per ha/år i ansøgt drift (arealvægtet gennemsnit): 24,2 kg P/ha/år.

P­overskud/ha/år for ansøgt projekt: 33,3 kg P/ha/år.

Kommentar fosfor

3.6 Ammoniak fra udbringning

I dette afsnit gøres der rede for påvirkning af natur som følge af ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning.

Ansøger tekst:

3.7 Gener fra udbringning

Ansøger tekst:

0,00 ha 4,1 kg P/ha/år 8,1 kg P/ha/år

0,00 ha 4,1 kg P/ha/år 4,1 kg P/ha/år

0,00 ha 4,1 kg P/ha/år 0,0 kg P/ha/år

Side 14 / 14

More magazines by this user
Similar magazines