Freud psykoanalyse - martin theill johansen

© Martin Johansen
3.u - Teknisk Gymnasium Viby
6. august 2002
Gys og splat
Gys – at blive udsat for det vi mest af alt frygter; vores egen død. OG hvordan undgår vi den.
En atmosfære af angst, gru og skræk. Angst for det, vi ikke selv kan kontrollere. Det, som truer vores
eksistens, men som vi ikke kan gardere og sikre os imod.
I gamle eventyrer og folkeviser var det ofte en trold eller heks. I mange klassiske gysere er det en
vampyr eller en vanskabning, hvorimod det i moderne/nutidens litteratur er en massemorder
(”seriemordere”) – det er ofte måden det begås på frem for mængden!
Fælles træk for det monstrøse (af ordet monster) er at det skræmmer os. Vi kan ikke tale til det og
kan ikke forstå baggrunden for dets handlinger. Ydermere er det ikke til at vide hvem ”målgruppen” er
som offer – alle er i farepositionen.
Hvorfor fascineres vi af gys og skræk? Mange er meget skræmte af genren (især i filmatiserede
udgaver), men udsætter sig selv for påvirkningen – måske som en slags ”kick”.
Det ses også i hverdagen hos mange. Nogle tiltrækkes nærmest af det farlige og nervepirrende.
Findes også i varianter såsom ekstrem-sport.
Psykoanalysens skaber, Sigmund Freud (1856-1939), opfattede drømmene som en slags
sikkerhedsventil for vore fortrængte følelser. De seksuelle og aggressive følelser som vi reelt burde
realisere i bevidst tilstand, kommer i stedet til udtryk om natten. Det er ofte de pinlige, uacceptable
og angstskabende situationer som bliver ”realiseret” i drømmenes verden.
Vores drømme viser at vi indeholder fortrængte følelser og behov. – Og dermed angst. Nogle vil
ligefrem mene at funktionen af disse drømme er livsnødvendige – idet vi får udløb for vores
fortrængte følelser (drifter).
F
olkekulturen har altid været fascineret af det uforklarlige, det onde, dæmoniske og farlige. I den
folkelige litteratur finder vi disse emner ofte i eventyr og folkeviser, men også i den tidlige
kunstlitteratur er det tilbagevendende religiøse tema kampen mellem det gode – Gud – og det onde
Djævlen.
I Romantikkens tidsalder skulle drifter undertrykkes. Det var den dobbelthed som det borgerlige
samfund indeholdte. Man hemmeligholdte de primære behov – det skulle være dydigt og pænt. I denne
periode var gyserromanen velkendt og betegnes som ”rædselsroman” eller ”den gotiske gyser”. En
kendt tema var den svage, uskyldige kvinde, der blev terroriseret af en dyrisk mandsperson og måtte
gennemgå frygtelige lidelser. Genren blev ofte krydret med overnaturlige elementer som genfærd og
varsler og det monstrøse i forskellige varianter – dog oftest som djævelske og voldelige mænd.
Den victorianske periode placeres tidsmæssigt fra 1830’erne og til omkring år 1900. Det victorianske
samfund er kendetegnet ved en høj grad af dydighed og borgerlig selvretfærdighed. Det store ideal
var respektabilitet (i England). Man stræbte efter værdighed og ædle følelser, men resultatet var
ofte hykleri og snerperi.
Det moderne gys – også kaldet det psykologiske gys – har et grundlæggende træk såsom at det
psykologiske aspekt spiller en direkte og tydelig rolle. Forstået på den måde at vi – som læser – bliver
gjort bekendt med hvilke psykologiske mekanismer, der er årsag til aggressionerne hos de monstrøse
Dansk
Freud – notater fra ”Gys, splat & Freud”. Freuds psykoanalyse og det litterære gys

© Martin Johansen
3.u - Teknisk Gymnasium Viby
6. august 2002
personer. Ofte har morderen ikke økonomiske eller personlige grunde til hans/hendes adfærd, men
udelukkende på grund af en psykologisk brist.
Det er ofte individet og det lille samfund der er i centrum i det moderne gys. Et grundlæggende træk
er, at det destruktive findes i os alle og kan komme op til overfladen – hvis de forkerte psykologiske
omstændigheder er tilstede.
Man hører ofte betegnelsen postmodernisme om nutidens kultur. Nogle centrale træk ved begrebet er
blandt andet det normløse og amoralske. Det postmoderne samfund og virkeligheden fremstilles ofte
som noget tilfældigt, usammenhængende, kaotisk og fragmenteret.
Et sted slår den postmodernistiske kultur tydeligt igennem, det er i musikvideoen. Verdensbilledet i
mange musikvideoer er fragmentarisk og diffust uden indre sammenhæng, og vi befinder os i et rum,
der er uigennemskueligt. Musikvideoen taler ikke til det rationelle i os, men til vores følelser og sanser,
til vores umiddelbare evne til at lade os fascinere.
Det er ikke tilfældigt, at det, man kalder den narcissistiske 1 personlighedstype, forbindes med den
postmodernistiske kultur. Denne personlighedstype er kendetegnet ved en overdreven selvoptagethed
og umiddelbar livsnydelse, en optagethed af nuet, hvilket er nærliggende, hvis man ikke opfatter
tilværelsen som noget, der har et større perspektiv og en dybere mening.
Psykoanalysen…
Igennem Freuds forfatterskab påviser han, hvordan vore drifter i det ubevidste medvirker til at
danne vore individuelle personligheder. Han beskriver også, hvordan vore ubevidste motiver har en
afgørende betydning for vore følelser, tanker, handlinger og i det hele taget for den måde, vi oplever
verden på.
Freud mener, at driftslivet har en afgørende betydning for vor personlighedsudvikling og adfærd.
Selv det, vi ikke er bevidste om, ikke har kendskab til, ikke vil vedkende os, ikke kan anerkende hos os
selv eller ikke kan forstå. Bag vore drømmes umiddelbare meningsløse indhold skjuler der sig et
meningsfyldt ønske, og bag neurotikerens tilsyneladende uforståelige handlinger findes en forståelig
og logiks forklaring. De uforståelige og uacceptable fænomener er i virkeligheden udtryk for
fortrængte ubevidste konflikter og drifter.
Umiddelbart efter fødslen udlever vi – spontant og totalt hæmningsløst – vore fysiske og psykiske
behov. Barnet udtrykker direkte og uden forbehold sin lyst og sine ønsker om fysisk nærhed og
kropskontakt og reagerer instinktivt, hvis ikke disse fundamentale behov dækkes straks. Den vigtigste
og stærkeste medfødte drift er seksualdriften (livsdriften). Seksualdriften skal her forstås som alt
det, der er lystbetonet og livsopholdende. En anden vigtig medfødt drift er aggressionsdriften
(destruktionsdriften), men Freud påpeger også, at aggression kan opstå som et resultat af hæmmet og
ødelagt seksualdrift.
Når seksualdriften (livsdriften) hæmmes, blokeres eller ødelægges, kan den forvandles til sin
modsætning, som kan være indadvendt passivitet eller udadvendt aggression (destruktion). Den
udadrettede seksualdrift kan også vende sig mod personen selv, når kærlighedsbehovet til et andet
menneske afvises eller tilsidesættes. Denne form for selvkærlighed kaldes narcissisme.
Ligeledes kan undertrykt vrede vende sig mod personen selv og blive til selvhad og selvdestruktion.
1 Sygelig selvoptagethed
Dansk
Freud – notater fra ”Gys, splat & Freud”. Freuds psykoanalyse og det litterære gys

© Martin Johansen
3.u - Teknisk Gymnasium Viby
6. august 2002
Fortrængning har til formål at holde uacceptable driftsimpulser, lystbehov, oplevelser og konflikter
tilbage, så de kan gemmes væk i det ubevidste frem for at blive bevidst og komme til udtryk. Det skal
dog understreges, at fortrængning ikke er ensbetydende med at dens indhold er forsvundet – den er
blot overgået til det ubevidste for ret sikkert at vende tilbage for at udfolde sig.
E
n af de måder hvorpå fortrængt materiale kan komme til udtryk, er at erstatte det med noget
andet. De vigtigste er drømme, fejlhandlinger og vittigheder. I stedet for at realisere vore
seksuelle og aggressive følelser, drømmer vi om dem om natten. Hvad der i bevidst tilstand kan
opfattes pinlig, uacceptable og angstfremkaldende, udtrykkes som nyrevideret og censureret i
drømmene. Både uforvarende handlinger og vittigheder er camouflerede budskaber fra det ubevidste.
En anden måde at få fortrængte ting til udtryk på er via vore forsvarsmekanismer. Dens primære
opgave er at mindske vor oplevelse og følelse af skyld og angst.
Forsvarsmekanismer kommer blandt til udtryk ved at overføre vores uacceptable følelser til omverden.
Det kunne være at beskylde andre for at være egoistiske, dominerende eller følelseskolde. På samme
måde kan dårlig samvittighed og ubevidste skyldkomplekser føre til, at vi fralægger os ansvaret for
det, vi selv gør – eller ikke gør.
Vi opfinder gode og fornuftige grunde til det, vi siger og gør, selvom de ikke er den egentlige årsag.
Rationalisering og bortforklaringer skjuler det oprindelige motiv og har til formål at finde et passende
rationelt alibi.
Vi prøver at opretholde en positiv selvopfattelse ved at undgå det, vi ikke anerkendes for, og i
stedet gøre det, vi har succes med. Man kan også kompenserer for usikkerhed og manglende selvfølelse
ved at foregive at være ekstraordinær skråsikker og interessant. Sådanne personer forekommer ofte
omgivelserne uudholdelige, dominerende og påtrængende.
Vi reagerer imod og forhindrer farlige ønsker i at komme til udtryk ved at anvende og overdrive
modsatte holdninger og adfærd. Vi forskyder negative følelser ved at rette dem mod en anden person,
der er mindre farlig end den oprindelige.
Vi fornægter virkeligheden, hvis den er for ubehagelig. Sandheden kan ikke anerkendes, så vi ser den
ikke. Ved ubevidst at fornægte denne kendsgerning kan vi leve ”lykkeligt og problemløst” videre. Sagen
er blot, at kendsgerningerne som regel indhenter os på et senere tidspunkt – og så er problemet
bestemt ikke blevet mindre.
Vi trækker os passivt tilbage og isolerer os for at beskytte os mod frustration og ubehag. Isolering
kan blandt bestå i, at vi adskiller og isolerer bestemte angstfyldte følelser fra vor øvrige adfærd og
udtryk. Det ubehagelige er spaltet fra, og personer, der ubevidst er nødt til at bruge denne
forsvarsmekanisme meget, kan for eksempel fortælle om voldsomme, tragiske og traumatiske
hændelser i deres liv uden større følelsesmæssigt engagement.
Symptomdannelser forekommer der, hvor de andre fortrængningsmekanismer ikke er tilstrækkelige til
at holde de ubevidste følelser og drifter tilbage. Hæmmede og specielle opvækstvilkår, voldsomme
oplevelser og traumatiske begivenheder i vort liv gør, at det fortrængte kan bryde ud og gribe ind i
den psykiske balance.
Personligheden forstyrres, og det kan give sig udslag i symptomerne neuroser eller psykoser.
Neurosernes symptomer er typisk angstanfald, fobier, tvangstanger, tvangshandlinger, depressioner og
forskellige legemlige symptomer.
Psykoserne griber mere dybt og alvorligt ind i personligheden end neuroserne. Dette kendetegnes ved
store og ofte voldsomme følelsesmæssige udsving, følelsesmæssig indelukkethed og tilbagetrukkethed,
hallucinationer og vrangforestillinger. Her skal blot nævnes de to mest almindelige
symptombetegnelser: den maniodepressive psykose og skizofreni.
Dansk
Freud – notater fra ”Gys, splat & Freud”. Freuds psykoanalyse og det litterære gys