Om sted og identitet i Knud Romers - Aarhus Universitet

fællestræk er, at tiden har en særlig relation til rummet. Denne relation er karakteriseret ved, at
livet i idyllen ofte er organisk tilknyttet stedet, som vi kan kalde ”hjemlandet”: barndommens
bjerge, fødehjemmet, generationers hjemsted. Det skal forstås således, at det idylliske liv og dets
begivenheder udspiller sig på en lokalitet, hvor alt refererer tilbage til tidligere slægter. Begrebet
”Mands minde”, altså at erfaring videregives i tre led, kan eksemplificere den idylliske tids- og
stedsforståelse. Det andet fællestræk er, at det idylliske knytter sig til livets grundlæggende
realiteter: kærlighed, fødsel og død. Idyllen er en form for tilstand, og kender derfor ikke til nogen
hverdag. Det tredje fællestræk er, at menneskets liv og naturen er tæt forbundet i idyllen, dette
tredje princip knytter tæt an til det første.
Når Hildegard tænker på Tyskland, så tænker hun på en idyl, der lever op til de
fællestræk, jeg netop har listet op. Hildegards ”hjemland” er det smukke landslot Kleinwanzleben
beliggende i den uberørte natur. Herfra udgik generationer af tyske landadelsfolk. Fisketurene og
Hildegards erindringer fra frokoster i det grønne er billeder på Hildegards romantiske ønske om at
være tæt forbundet med naturen. Tyskland repræsenterer samtidig Hildegards erfaringer med
kærlighed, fødsel og død. I Tyskland blev hun født, her har hun hjemme. Det var også her hendes
far uretmæssigt blev taget fra hende på operationsbordet. Til erindringen om denne far knytter sig
kærlige følelser. Kærligheden er ligeledes repræsenteret ved Hildegards forhold til Horst
Heilmann. Vi kan derfor konkludere, at tiden i Tyskland er forbundet med livets grundlæggende
realiteter, de gode og de ubærlige. At idyllen ingen hverdag kender passer udmærket på
Hildegards oplevelser i Tyskland. De er nemlig alle præget af noget ekstraordinært, det være sig
livet i sus og dus på landslottet eller det faktum, at Hildegard forsøger at danse sig gennem 2.
Verdenskrig som om, der ingen dag var i morgen.
Knud længes dog ikke på samme måde som moderen efter Tyskland. Han er ikke født
der og har derfor ikke samme følelsesmæssige tilknytning til stedet. Det betyder ikke, at det ikke
er positive oplevelser, han forbinder med stedet, som det også er nævnt ovenfor. Men Knud finder
også idyller i sine nære omgivelser i Nykøbing trods sin modvilje mod stedet som helhed. Det ses i
afsnittet, hvor han forbinder Marielund med sin første kærlighed Susanne ”Jeg cyklede ud til
stranden og tog landevejen, og det gik op ad bakke og ned ad bakke og derudad, indtil lærkerne
sang over diget. Det duftede af fyrretræer og lyng og saltvand, og jeg lå hele dagen og tænkte på
Susanne og lyttede til græshopperne, der sitrede og filede sig igennem stilheden, og Marielund
28