Gasteknik nr. 3, juni 2004 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Gasteknik nr. 3, juni 2004 [PDF] - Dansk Gas Forening

. Ny ringforbindelse

. vil øge Midt-Nords

. forsyningssikkerhed

. side 16-17

Nr. 3 • juni 2004 • 93. årgang

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

Med BS til DGFs

ERFA-konference

i Middelfart

. side 28-29


Formlen for sikkerhed

i gasinstallationer =

DUNGS

+fh fh

+ + +

• Max. tilgangstryk 500 mbar

• Hurtig eller langsom åben

• Mængdeindstilling

• Et- eller to-trins

• Spænding 24-230 volt 50-60 Hz

• Dimension 3/8” - DN 200

fh-teknik a/s

Ingeniør- og handelsfirma

Toldbodgade 81

8900 Randers

• Til gas og luft

• Trykområde 0,2-6000 mbar

• Spænding 12-250 Volt

• Kapsling IP 54 og 65

• CE godkendte

• Betjeningsvenlige

• Funktionssikre

• Vedligeholdelsesfri

Tlf. 86 43 75 11

Fax 86 43 71 26

E-mail: fh@fh-teknik.dk

www.fh-teknik.dk

) DUNGS

) +

Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere

• Trykområde 0-3000 Pa

• Udgangssignal:

Lineær karakteristik 0-10V

• Forsyningsspænding:

24V AC/DC

• Kapsling: IP 54

• Leveres incl. monteringssæt

fh teknik

. .


INDHOLD LEDER

Leder 3

Energipolitisk

Redegørelse 2004 4

Rensning af kondensat

fra gasmotorer 6

Gode resultater af

energisparearbejdet 8

CO 2 - ikke længere

kun varm luft 10

Sikker installation og drift af

gasmotor kraftvarmeanlæg 11

Er plastrør sikre nok at bruge

til gasinstallationer? 12

Gasværksted i Hadsten

klar til tiden 15

Ny ringforbindelse øger Midt-

Nords forsyningssikkerhed 16

Naturgasnettets anvendelighed

for ren brint-distribution 18

Vestjyder vil bygge verdens største

bioenergi-anlæg 20

Profil: Gastech Energi satser

på kontrolleret vækst 22

Balladen om det danske

naturgasprojekt 24

ERFA-Konference mindre

gasfyrede anlæg 28

Nyt fra bestyrelsen 30

Nyt fra IGU 30

Fødselsdage 31

Medlem af

Nr. 3 • 2004 • ISSN 0106-4355

Sponsorer for Gasteknik:

Innovativ energiudnyttelse

( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r )

Gasteknik.dk

GASTEKNIK er ikke alene navnet på nærværende blad, men også navnet på Dansk

Gas Forenings hjemmeside www.gasteknik.dk.

Det er der god grund til at minde om netop nu, hvor hjemmesiden er genopstået i nyt

design og med delvis ny funktionalitet. Den nye hjemmeside er udarbejdet af DGC

i tæt samarbejde med projektets sponsorer DONG og Naturgas Midt-Nord, som hermed

takkes for støtten.

Information om gas og relaterede emnefelter er et væsentligt element i DGFs mission.

Vores værktøjer i denne sammenhæng er nærværende blad, vores kursus- og konferencearrangementer,

årsmødet og www.gasteknik.dk. Via medlemskabet af den Internationale

Gas Union videreformidler DGF endvidere internationale fagnyheder.

Vi bestræber os på gennem tæt koordination i bestyrelse og sekretariat, at disse elementer

agerer optimalt sammen til gavn for medlemmerne.

Ud over at informere skal hjemmesiden være med til at synliggøre og profilere DGF i

omverdenen. Dette skulle gerne sikre løbende hvervning af nye medlemmer og styrke

foreningens position som den liberaliserede gasverdens neutrale faglige forum.

På siden finder man alle relevante oplysninger om DGF, om foreningens historie, organisation,

sekretariat og tillidsposter.

Og som noget meget væsentligt: information om aktuelle DGF-arrangementer med

mulighed for on-line tilmelding. Man kan også her finde præsentationer, beretninger,

regnskaber og andet materiale fra DGFs årsmøder.

Hjemmesiden skal udvikle sig til en velfungerende servicefacilitet for medlemmer,

bestyrelse og andre relevante interessentgrupper. Jeg opfordrer derfor til at klikke ind

på www.gasteknik.dk og prøve mulighederne af.

For at stimulere interessen yderligere har vi i dette nummer af GASTEKNIK udskrevet

en lille konkurrence, som jeg håber, mange vil deltage i.

En hjemmeside skal forbedres løbende gennem feed-back fra brugerne.

Send en mail til dgf@dgc.dk, hvis du har kommentarer eller gode idéer til sidens videreudvikling.

Endnu engang: velkommen til www.gasteknik.dk

Frede Hansen

Formand

3


Energipolitisk Redegørelse 2004

Målet for regeringens energipolitik

er at skabe velfungerende

energimarkeder med

rammer, der sikrer omkostningseffektivitet,forsyningssikkerhed,

miljøhensyn og en

effektiv anvendelse af energien.

Markederne skal være gennemskuelige,

og der skal være

effektiv konkurrence. Det sikrer

energiforbrugerne så lave

energipriser som muligt.

29. marts 2004 indgik regeringen

to meget væsentlige

energipolitiske aftaler med et

bredt flertal i Folketinget. Den

ene aftale omfatter en fremtidssikring

af energiinfrastrukturen.

Den anden fastlægger

rammerne for udbygning med

vindmøller og et mere velfungerende

elmarked.

Det er vigtigt, at energipolitikken

også bidrager til et bedre

miljø. Den nye CO 2-kvoteordning

er et centralt element

i en omkostningseffektiv opfyldelse

af Danmarks klimaforpligtelser.

Med lovforslaget

om CO 2-kvoter implementerer

Danmark EUs kvotehandelsdirektiv,

som skal skabe et

fælles europæisk marked for

handel med CO 2-kvoter.

Store investeringer

Energisystemet er præget

af store investeringsbehov

med lange tidshorisonter.

Udvikling af ny teknologi eller

nye energiressourcer kræver

ofte mange års forsknings-

og udviklingsarbejde.

Det indgår derfor i de nye

energipolitiske aftaler, at

der skal udarbejdes to handlingsplaner

om henholdsvis

den fremtidige infrastruktur

og energiforsyning og om

Figur 1:

Udviklingen i årligt overskud

fra DUCs aktiviteter i

Nordsøen 1984–2042

(2003-priser).

øget energieffektivisering.

Regeringen vil indbyde sektoren

og andre interesserede

parter til at komme med indspil

i forbindelse med udarbejdelsen

af handlingsplanerne.

Olie- og gas

Produktionen fra Nordsøens

olie- og gasfelter er den væsentligste

årsag til, at Danmark

siden 1997 har været selvforsynende

med energi. Den teknologiske

udvikling har gjort

det muligt at udnytte større og

større dele af den olie, der er

fundet i Danmark. Fortsætter

udviklingen, kan endnu større

andele af olien hentes op fra

felterne. Det er desuden muligt,

at der findes nye olie- og

gasfelter i Danmark. I løbet af

2004 planlægges der gennemført

en 6. udbudsrunde for nye

tilladelser til efterforskning og

produktion af olie og gas.

Et skøn over mulighederne

for olieproduktion viser, at der

er baggrund for produktion af

næsten dobbelt så meget olie

på dansk område, som der allerede

er produceret. Det vil

betyde, at Danmark kan være

selvforsynende med olie og

gas i mange år endnu.

Den intensivering af tilsynet

med olie- og gasproduktionen,

der er iværksat, skal bla. sikre

moderne produktionsmetoder,

så mest mulig af den fundne

olie og gas bliver indvundet,

ENERGIPOLITIK

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K)

fremlagde i april en redegørelse i Folketinget om

energipolitiske foranstaltninger. Gasteknik bringer

her et uddrag med speciel vægt på de afsnit, der

har særlig interesse for gasbranchen.

REDIGERET AF JENS UTOFT, GASTEKNIK

inden produktionen fra felterne

opgives.

Den danske undergrund giver

også flere steder mulighed

for at producere varmt

vand – såkaldt geotermi – som

kan udnyttes til fjernvarme.

Mulighederne afhænger af

en række tekniske og økonomiske

forhold. Et demonstrationsanlæg

for udnyttelse

af geotermisk energi er under

opførelse i København.

Infrastruktur

Det er besluttet i de seneste

energipolitiske aftaler, at der

skal udarbejdes en national

handlingsplan for den fremtidige

infrastruktur frem mod

2010. Målet er at sikre en høj

grad af forsyningssikkerhed,

skabelsen af velfungerende

konkurrencemarkeder og indpasning

af vedvarende energi.

Handlingsplanen skal endvidere

belyse den fremtidige

energiforsyning, samspillet

og integration af forskellige

energiteknologier samt perspektiverne

for den fremtidige

energiforsyning frem til 2025,

herunder anvendelse af nye

energiteknologier.

Handlingsplanen omfatter

større nye kabelforbindelser i

Danmark og forstærkning og

nyanlæg af udlandsforbindelser.

Økonomi- og erhvervsministeren

fremlægger inden

1. marts 2005 oplæg til hand-

lingsplanen for den fremtidige

infrastruktur.

Decentral kraftvarme

Cirka 25% af den samlede

elproduktion kommer fra

decentrale kraftvarmeanlæg.

Regeringen ønsker at sikre et

mere velfungerende elmarked,

også for de mindre elproducenter,

med en større reguleringsevne

og bedre udnyttelse

af de decentrale værker.

Derfor gennemføres en omlægning

af støtten for eksisterende

decentral kraftvarme,

der sikrer værkerne det samme

samlede støtteniveau som

under den hidtidige treledstarif.

Støtten reguleres i forhold

til udviklingen i elprisen.

Varmeprisen må ikke stige

som følge af omlægningen.

Støtten fastsættes individuelt

for det enkelte værk således,

at den samlede støtte afspejler

størrelsen af den støtte,

som værket har opnået under

treledstariffen. Støtteperioden

er 20 år fra anlæggets første

tilslutning til nettet, dog

mindst 15 år fra 1. januar

2004. Der etableres en 2 årlig

overgangsordning for værker

under 10 MW, og en særlig

fleksibel ordning for de små

værker på eller under 5 MW.

Andet

Redegørelsen indeholder

desuden afsnit om

• Markedsorientering af vindkraften

• Nye afregningsregler for biogasanlæg.

• Forskning og udvikling

• Privat ankenævn for el- gas-

og varmesektoren.

• Stramning af bygningsreglementet

• Etablering af energimæssige

service- og eftersynsordninger

af kedler og ventilationsanlæg

• Handlingsplan for øget energieffektivisering.

4 Gasteknik 3/2004


Bruger du energien på

at budgettere med

mange ”hvis’er” …

Elpris/Gaspris

Gaspris

Elpris/Gaspris

Tid

Tid

Tid

… så få el og gas til en pris, du selv styrer

DONG PrisMax sikrer dig mod at prisen på el eller

naturgas aldrig kommer over et på forhånd fastsat

niveau. Derved undgår du store prisstigninger – og

samtidig har du glæde af eventuelt faldende priser.

DONG PrisBånd sørger for at din naturgaspris aldrig

kommer over – eller under – et på forhånd fastsat

niveau. Det sikrer mod store udsving i udgifterne.

DONG FastPris låser prisen på el eller naturgas fast

i en periode fra 1 – 24 måneder. Derved opnår du

større sikkerhed.

Få yderligere information på www.dong.dk eller ring 7997 3500

Har du ansvar for at budgettere, ved du alt om, hvor

svært det er at spå om fremtiden. Men du ved også,

at du bliver stillet til regnskab for dine forudsigelser.

Med DONG EnergiPrissikring kan du kontrollere

dine fremtidige udgifter til energi. Du kan enten

lægge loft over prisen, fastfryse den eller begrænse

prisudsvinget i en periode på mellem 1 og 24

måneder. Så vælg den prissikringsordning, der passer

din virksomhed bedst – og få energi til mere.


AF JESPER SKOVHUS ANDERSEN,

RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK

OG MICHAEL ØRTENBLAD,

DANSK GASTEKNISK CENTER

Når der produceres fjernvarme

med kondenserende

drift på gasmotorer og kedler

dannes en betydelig mængde

kondensat. Kondensatet ledes

i mange tilfælde direkte via

offentlig kloak til rensningsanlæg,

hvor det renses.

Kondensatet fra gasmotorer

indeholder såkaldte nitrifikationshæmmende

forbindelser,

som for eksempel aldehyder,

der er skadelige for rensningsanlæggets

processer.

Myndighederne stiller derfor

krav om rensning. I denne

artikel beskrives en enkel

og økonomisk fordelagtig løsning

på problemet, som er udviklet

af DGC og afprøvet af

Ringkøbing Fjernvarmeværk

(RFV).

Ingen problemer

med olie-rester

RFV fokuserede i første

omgang på at få analyseret

spildevandet for indholdet af

rester af mineralsk olie, som

dog viste sig at være langt

under Ringkøbing Kommunes

krav på maksimalt 10 mg pr.

liter kondensatspildevand.

Derimod var man overrasket

over, at analysen udviste

en relativ høj nitrifikationshæmning,

som man i første

omgang ikke havde forventet.

Hvis indholdet af nitrifikationshæmmende

forbindelser

i kondensatet ligger over det

vejledende krav på 20% hæmning,

anmodes man af myndighederne

om at sænke indhol-

MILJØFORHOLD

Rensning af kondensat fra gasmotorer

Frugtbart samarbejde mellem Ringkøbing

Fjernvarmeværk og Dansk Gasteknisk

Center (DGC) har resulteret i, at Ringkøbing

Fjernvarmeværk har fået løst deres problemer med

nitrifikationshæmmere i kedelkondensat fra gasmotorer

på en simpel og billig måde.

det af nitrifikationshæmmere

inden processpildevandet ledes

til rensningsanlægget. En

hæmningsværdi på 20% betyder,

at et bestemt spildevand

nedsætter den biologiske

proces med 20% i forhold til

processens forløb uden tilstedeværelse

af det pågældende

spildevand.

Netop denne påvirkning har

betydet, at miljømyndighederne

har udstedt krav til indholdet

af nitrifikationshæmmere

i processpildevand til rensningsanlæg.

Over 50% hæmning

er uacceptabelt (grænseværdi),

mens mindre end 20%

hæmning opfattes som ubetydeligt

(vejledende krav) /1/.

Udvaskning

af formaldehyd

RFV producerer ca. 7-

8 m 3 kondensat i døgnet.

Kondensatet fremkommer

ved røggassens vej gennem

en lavtemperaturkedel, hvori

kondensatet dannes. Ved en

analyse af kondensatets nitrifikationshæmning

fandt man

en hæmningsværdi større end

62% ved afledning til offentlig

kloak. Denne værdi ligger både

over grænseværdien på de

50% og det vejledende krav

på 20%. RFV blev derfor pålagt

at nedbringe værdien, således

at hæmningen ikke overskrider

de 20%, som angivet i

/1/. En kemisk analyse viste,

at hovedparten af nitrifikationshæmningen

i RFVs kondensat

stammer fra formaldehyd,

der i forbindelse med

kondenseringen udvaskes af

røggassen og efterfølgende

bortledes med kondensatet.

Krav til økonomi

og pladsforhold

RFV har på baggrund af den

høje hæmningsværdi søgt en

løsning, der kunne reducere

nitrifikationshæmningen. Ud

over en reduktion af nitrifikationshæmningen

var det også

nødvendigt med en fysisk acceptabel

løsning, da pladsen

på fjernvarmeværket er forholdsvis

trang, såfremt man

ikke ønskede at opføre en tilbygning.

Desuden ønskede

man også en løsning, der var

Figur 1.

Skitse af behandlingsanlæg

for røggaskondensat,

Rindumcentralen.

6 Gasteknik 3/2004


Behandlingsanlægget til

rensning af kondensat på

Ringkøbing Fjernvarmeværk

økonomisk attraktiv.

En simpel løsning kunne

være at køle røggassen mindre,

således at der ikke dannes

kondensat. Denne løsning

anså RFV dog som overordentlig

dårlig da den medfører

en reduktion af anlæggets

totalvirkningsgrad og dermed

en forringelse af den samlede

økonomi for værket.

Med udgangspunkt i ovenstående

kontaktede RFV en

række virksomheder, for at

indhente tilbud på løsningsforslag,

heriblandt DGC. RFV

har modtaget løsningsforslag,

der vurderes at kræve investeringer

fra 150.000 kr. og opefter

samt driftsomkostninger på

75.000 – 150.000 kr. årligt.

DGC-forslag

blev foretrukket

DGC blev kontaktet af RFV

i december 2003, og sendte

kort tid efter et løsningsforslag,

baseret på DGCs viden

og erfaring med reduktion af

formaldehyd i gasmotorrøggas.

DGC har gennemført et

projekt om udvaskning af formaldehyd

fra gasmotorrøggas,

hvor den opsamlede formaldehyd

omsættes kemisk direkte i

procesvandet /2/.

Den i projektet anvendte

metode kunne mere eller

mindre direkte overføres til

RFVs problemstilling. DGCs

fremgangsmåde bevirker, at

formaldehydet i kondensatet

oxideres i surt miljø med en

jernkilde som katalysator.

Hele processen forløber i

en reaktionstank med omrøring,

og efter endt reaktion

syre/base neutraliseres procesvandet,

inden det ledes til offentlig

kloak. Processen skal

Gasteknik 3/2004

dog godkendes af den aktuelle

kommune, inden procesvandet

kan ledes til kloakken.

Forsøgsanlæg

DGC foreslog RFV at opføre

et forsøgsanlæg, for at

undersøge om den kemiske

oxidation også fungerede tilfredsstillende

på det aktuelle

anlæg. RFV har efter DGCs

anvisninger efterfølgende opført

et behandlingsanlæg i forbindelse

med værket.

Anlægget består af en reaktionstank

på 4 m 3 med omrøring,

hvori den kemiske proces

forløber. Desuden findes

mindre beholdere til kemikalier,

der tilføres ved hjælp af

pumper. Efter reaktionstanken

følger en mindre tank til neutralisering

af procesvandet. På

figur 1 ses en skitse af behandlingsanlægget.

Løsningen er simpel i drift

og har kostet RFV ca. 50.000

kr. i investeringsomkostninger,

og driftsomkostningerne

vurderes at være ca. 20.000

kr. årligt.

Opfylder kravene

Løsningen har bevirket, at

RFV er kommet under kravet

for nitrifikationshæmmere

i kondensatet, og nu ligger un-

MILJØFORHOLD

der de 20%, som er det vejledende

krav. DGCʼs løsningsmodel

har således bevirket, at

RFV nu kan overholde kravet

til nitrifikationshæmning, og

har desuden sparet RFV for

mere end 100.000 kr. i investeringsomkostninger

og over

50.000 kr. årligt i driftsomkostninger.

Samarbejdet mellem DGC

og RFV har været særdeles

frugtbart for begge parter og

inspirerende i forhold til løsning

af, og samarbejde om,

fremtidige problemstillinger

på decentrale kraftvarmeværker

på naturgas.

Løsningsmodellen vurderes

at kunne anvendes af mange

decentrale kraftvarmeværker

på naturgas. Herudover vurderes,

at projektet kan få betydning

for løsning af de fremtidige

krav til reduktion af

formaldehyd i røggassen fra

kraftvarmeværket.

Litteraturliste:

1. Tilslutning af industrispildevand

til offentlige

spildevandsanlæg.

København: Miljøstyrelsen,

2002. (Vejledning fra

Miljøstyrelsen Nr. 11,

2002)

2. Ørtenblad, M.: Udvaskning

af formaldehyd fra gasmotorrøggas.

Hørsholm:

Dansk Gasteknisk Center a/

s, 2004.

STRÅLE-

VARM E

der dur!

- på gas eller vand

CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG

• Ensartet temperatur i hele rummet.

• Højt komfortniveau.

• Stor energibesparelse.

• Den ideelle løsning til større

lokaler med loftshøjder fra INDUSTRIVARME

3 til 25 meter.

• Vi er specialister i strålevarme på

gas og vand, med mange års erfaring.

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

www.helge-frandsen-as.dk

7


Naturgasdistributionsselskaberne

har netop færdiggjort

den årlige rapportering af selskabernesenergispareaktiviteter.

Rapporten er udarbejdet

af Gasselskabernes samarbejde

om energispareaktiviteter

(DSM-Udvalget).

Den samlede gasbesparelse

i 2003 er opgjort til 13 mio.

m 3 per år, hvilket er 75% mere

end budgetteret. Den realiserede

CO 2 reduktion er på

31.000 tons, hvilket også er

væsentlig over budgettet, og

resultatet anses for tilfredsstillende.

Den realiserede CO 2 reduktion

svarer til 0,64% af den

samlede CO 2 udledning fra

naturgasanvendelse i 2003,

mens den samlede økonomiske

indsats i 2003 er opgjort

til 16,8 mio. kr., hvilket er lidt

lavere end planlagt.

Gasselskabernes energispareaktiviteter

har fulgt beskrivelserne

i DSM plan

2003-2005. De særlige indsatsområder

i 2003 og samarbejdsprojekterne

mellem el-,

gas- og varmesektorerne omtales

kort i det følgende.

Såvel DSM plan 2003-

2005, som DSM rapport 2003

kan hentes på hjemmesiden:

http://dsm.dgc.dk

Særlige

indsatsområder

De særlige indsatsområder i

2003 var:

• Særlig indsats for den offentlige

sektor

• Særlig indsats for elvarmekonvertering

• Energiledelse og energimærkning

af bygninger

• Rådgivning af virksomheder

og husholdninger

• Kondenserende gaskedler

• Informative gasregninger

• Effektivitet og evaluering

ENERGIBESPAREL SER

Gode resultater

af energisparearbejdet

Gasselskaberne energispareaktiviter i 2003 reducerede

CO 2-udslippet med 31.000 tons, fremgår det af

statusrapporten, her sammenfattet af Jan K. Jensen.

Selvom indsatsen overfor

den offentlige sektor er beskeden,

har den i 2003 været større

end tidligere, hvilket også

var planlagt. Der blev ikke taget

nye virkemidler i brug, da

disse først er planlagt til 2004

i forbindelse med et samarbejdsprojekt

mellem el-, gas

og varmesektorerne.

Konvertering

fra el-opvarmning

Elvarmekonvertering er understøttet

af alle gasselskaber

og i visse tilfælde i samarbejde

med lokale elselskaber,

som har sendt brev til potentielle

kunder. Elsparefonden

har i 2003 ligeledes arbejdet

med elvarmekonvertering.

Gasselskaberne deltager

i registreringsudvalgene for

energimærknings- og ELOordningen.

De to ordninger er

begge under omlægning, og

gasselskaberne er aktivt med i

denne proces. Desuden deltager

et selskab i et pilotprojekt,

som søger at stimulere anvendelsen

af energimærkning og

øge realiseringen af de råd,

der gives.

Rådgivning af virksomheder

og husholdninger er en

løbende aktivitet i gasselskaberne,

og indsats og resultat

fremgår af den generelle rapportering.

CO 2-reduktionsmålet er

mere end opfyldt på begge

områder med hhv. 22 og 25

mill. kg pr. år, mod budgettets

17 mill. kg på hvert område.

Reduktionen i industrien skyldes

overvejende besparelser

på forbruget og i mindre grad

konvertering. Dette svarer ikke

til budgettet i DSM pla-

nen, som antog det omvendte

forhold.

Kondenserende gaskedler

vinder frem

Brug af kondenserende gaskedler

understøttes både af

gasselskaberne og via vvs-

branchen. Der kan fortsat konstateres

en meget høj andel

kondenserende kedler på udskiftningsmarkedet.

Selvom

tilskuddet til kondenserende

kedler er bortfaldet, er 66 %

af de installerede kedler kondenserende.

Indtrængningen på nybygningsmarkedet

er dog beskeden,

og der arbejdes videre

med denne problemstilling.

Flere oplysninger

på gasregningen

Informative gasregninger er

eller bliver indført af alle gasselskaber,

således at kunden

kan følge forbrugsudviklingen

over tre år.

Den normative information,

dvs. sammenligningen med

andre brugere af samme type,

har endnu ikke fundet sin

form. De nødvendige forarbejder

og afklaringer mht. dette

er igangsat.

Effektivitet og benchmarking

er behandlet i et projekt

med det formål at optimere

DSM-aktiviteterne og opnå

den største besparelse for brugerne

samt den størst mulige

CO 2-reduktion for den indsats,

der ydes.

Første del af dette arbejde

var at opstille relevante benchmarks

og vurdere hvilke data,

det er nødvendigt at indhente.

Anden del af arbejdet vil benytte

de udvalgte benchmarks

som en målestok, hvorefter

selskaberne kan vurdere deres

indsat i forhold til hinanden.

Samarbejdsprojekt

for teglværkerne

Energibesparelser i teglværksbranchen

var et samarbejdsprojekt

mellem el- og

gassektoren samt Kalk- og

Teglværksforeningen af 1893,

og et rådgivende ingeniørfirma.

Det omfattede en større

energiundersøgelse i 2003 for

hele teglværksbranchen med

følgende elementer:

• Benchmarking af teglværksbranchen

• Energitekniske undersøgelser

af ovne og tørrerier på 3

teglværker

• Energiteknisk undersøgelse

af 3 ombyggede tørrerier

• Der er udarbejdet et kortfattet

sparekatalog med anbefalinger

og gode idéer til

branchen

Projektets resultater blev

præsenteret på en velbesøgt

konference for værkerne og

andre interesserede.

Brancheforeningen har påtaget

sig ansvaret for opfølgning

på fælles aktiviteter og

herunder implementering af

relevante besparelsesforslag

fra energisparekataloget på de

enkelte teglværker. Branchens

opgørelse af energiforbruget i

2003 viser en besparelse svarende

til 2 % på nøgletallet for

brændsel.

Skoleprojektet

Tværfaglig energiundervisning

for 7. klasser var et samarbejdsprojekt

mellem el- og

gassektoren, som omfattede

udarbejdelse af et koordineret

undervisningsmateriale for

landets 7. klasser, dækkende

både el og naturgas.

8 Gasteknik 3/2004


Foto: Gandrup Teglværk.

Resultatet var, at ca. 1200

skoler modtog klassesæt, bestående

af gasbog, elbog, sparometer

og undervisermateriale.

Der er desuden udviklet

et internetspil i tilknytning til

materialet.

Projektet blev udført af:

Resenbro, Alludo, ELFOR,

Elsparefonden, Dansk Gasteknisk

Center og naturgasselskaberne.

Planer for den

fremtidige indsats

Rapporten for 2003 er indsendt

til Energistyrelsen,

som skal kommentere indsatsen,

samt til Energitilsynet,

som er tilsynsmyndighed.

Energistyrelsens kommentarer

vil – sammen med evt. særlige


Gasteknik 3/2004

ENERGIBESPAREL SER

ønsker om prioriteringer i det

fremtidige energisparearbejde

– være udgangspunktet for det

kommende arbejde.

De særlige prioriteringer for

2004 består således af:

• Erhvervsrådgivning, energiledelse

og energibevidst

projektering

• Særlig indsats for den offentlige

sektor, finansiering

af besparelser og indkøb

• Synliggørelse og benchmarking

af kundegruppens

energiforbrug

• ELO og energimærkning af

små bygninger

• Effektive vinduer, cirkulationspumper

og kedler

• Samarbejde mellem sektorerne

og selskaberne

Planerne for de særlige indsatsområder

kan ses i rapporten:

DSM-plan 2004,

Appendiks til DSM-plan

2003-2005, som ligeledes kan

hentes på hjemmesiden: http://

dsm.dgc.dk



























Stort potentiale

Teglværksprojektet påviste,

at der ligger potentielle

elbesparelser på ca. 12%,

mens gasforbruget, som

udgør langt den største del

af det samlede energiforbrug,

kan reduceres med op

til 7%. Dette svarer til, at

Teglværksbranchens sam-

Denne lede artikel energiomkostninger

er sammenfattet

af på Jan sigt K. ville Jensen, kunne DGC. reduceres

med 8 mio. kr. om året.

Et ganske betragtelig besparelsespotentiale

for en

branche, som har arbejdet

målrettet mod at reducere

energiforbruget i 20 år.

Finn Josefsen, Energistyrelsen

har til Energinyt udtalt,

at: “Teglværksprojektet

er et mønstereksempel på,

hvordan man på brancheplan

kan opnå store energimæssige

gevinster ved

at inddrage de forskellige

energisektorer el, gas

og fjernvarme”. Projektet

er udførligt beskrevet i

Energinyt nr. 1, 2004.

9


For mere end 6 år siden - i december

1997 - enedes miljøministre

fra alle verdens lande

om den siden hen så omstridte

Kyoto-protokol. Formålet

var at begrænse udledningen

af CO 2 og andre såkaldte

drivhusgasser for at undgå, at

konsekvenserne af drivhuseffekten

skulle blive uoverskuelige.

Siden er der snakket meget

om drivhuseffekt og Kyotoprotokol.

Og mange af verdens

lande har også ratificeret

protokollen - dvs. givet endelig

tilsagn om at efterleve den.

Men formelt er protokollen

endnu ikke trådt i kraft - det

gør den først når enten USA

eller Rusland ratificerer.

EU-direktiv

I EU har man valgt ikke

at afvente dette, men vedtog

i september et direktiv

om handel med CO 2-kvoter i

medlemslandene allerede fra

2005.

I første periode fra 2005-

2007 omfattes kun CO 2, men

i anden periode fra 2008-2012

inkluderes muligvis også andre

drivhusgasser (methan,

lattergas, m.fl.).

Kun direkte udledere og altså

ikke eksempelvis store elforbrugere

omfattes.

I Danmark omfattes bl.a.

de største el- og varmeproducenter,

herunder de større

decentrale og industrielle

kraftvarmeværker, samt en del

industrivirksomheder, såvel

på land som off shore.

Målsætningerne i direktivet

er de samme som i Kyotoprotokollen,

dvs. at i 2012

skal EU samlet have reduceret

sin udledning af drivhusgaser

med 8% sammenlig-

net med 1990. Men ikke alle

skal anstrenge sig lige meget

- Danmark skal reducere med

21%.

I kraft fra nytår

Mekanismen i direktivet er,

at de fleste store CO 2-udledere

i Europa fra 1. januar 2005

vil blive underlagt en kvoteforpligtelse

svarende til deres

CO 2-udledning. Dette indebærer,

at de hvert år pr. d.

30. april (fra 2006) skal være

i besiddelse af et antal kvoter

svarende til deres direkte CO 2udledning

i det forgange år.

Hvert medlemsland har mulighed

for at gratistildele kvoter

for helt eller delvis at kompensere

deres virksomheder

for deres forpligtelse. I det

omfang virksomheden ikke

har fået gratistildelt den fornødne

mængde kvoter skal

der foretages opkøb af kvoter

på det kommende europæiske

marked herfor. Omvendt kan

et eventuelt overskud af kvoter

sælges.

MILJØ

CO 2 - ikke længere kun varm luft

Regeringen har præsenteret sit lovforslag

om CO 2-kvoter. Gasbaserede

el-producenter kan ånde lettet op. De

vil i mange tilfælde blive i stand til at

sælge overskydende kvoter.

AF OLE SUNDMAN, DONG A/S

Især i kvotehandelssystemets

første periode ventes høje

niveauer for gratistildeling

af kvoter, da der ikke er specifikke

målsætninger for denne

periode. I anden periode - der

bliver sammenfaldende med

Kyoto-perioden - vil det være

nødvendigt at gratistildele

færre kvoter mhp. at nå reduktionsmålsætningerne

i Kyotoprotokollen.

Lovforslag fremsat

Herhjemme har regeringen

d. 31. marts fremsat forslag

til lov om CO 2-kvoter. Loven,

der skal implementere direktivet

i dansk lovgivning, ventes

vedtaget 4. juni 2004. Da

de omfattede virksomheder og

deres forpligtelser stort set er

fastlagt i direktivet er det først

og fremmest kriterierne for

gratistildeling der påkalder sig

interesse.

I lovforslaget defineres til

formålet et basisår (se boks).

Hovedprincippet for tildeling

er, at en virksomhed i hvert af

Sådan beregnes kvoterne

Regeringens lovforslag definerer basisåret som enten gennemsnittet

af 1998-2002 eller 2002. Den højeste værdi af de

to væles som basisår. For el er det den producerede el-mængde

i de pågældende år der betragtes - for alle andre omfattede

er det den udledte mængde CO 2.

Eksempel: ”Bøllebæk KV-værk”

El-produktion i 2002: 40.000 MWh

Varmeproduktion i 2002: 50.000 MWh

Gasforbrug 2002: 9.000.000 m 3n

CO 2-udledning i 2002: 20.250 ton

Tildeling 2005-2007: 30.580 ton årligt

”Overskud” i perioden: 10.330 ton

Værdi (ved 50 kr./t): 516.500 kr.

årene 2005-2007 får kvoter,

svarende til deres udledning

i basisåret. Med andre ord vil

en virksomhed med nogenlunde

uændret produktionsniveau,

brændselsvalg, samt

teknologi få dækket sit behov

for kvoter alene ved gratistildeling.

Favorisering af gas til

el-produktion

Undtagelsen fra dette tildelingsprincip

er el-producenter,

der ikke måles på deres

historiske udledning men

på deres historiske produktion.

Tildelingen til en elproducent

bliver da i hvert af årene

2005-2007 beregnet som

produktionen i basisåret ganget

med et benchmark. Som

benchmark er valgt det aktuelle

gennemsnit for udledningen

pr. produceret KWh i den

danske elsektor, nemlig 560 g

CO 2 pr. KWh.

Det særlige tildelingsprincip

for elsektoren indebærer i

praksis, at mange gasbaserede

elproducenter vil opleve at få

tildelt flere gratiskvoter end de

får brug for. CO 2-udledningen

pr. KWh på et effektivt gasfyret

kraftvarmeværk vil ofte

ligge ca. 20% eller mere under

det anvendte benchmark.

Omvendt vil de kulbaserede

el-producenter få gratistildelt

væsentlig færre kvoter end de

får brug for.

Nyt marked for

handel med kvoter

Mange virksomheder vil

opfatte de kommende CO 2forpligtelser

som en stor administrativ

og økonomisk byrde.

Reelt bliver det dog kun

et fåtal af virksomheder, som

vil opleve en væsentlig for-

10 Gasteknik 3/2004


øgelse af deres omkostninger

som følge af forpligtelserne.

Største udfordring kan vise sig

at blive adgangen til CO 2-kvotemarkedet.

Endnu eksisterer

der nemlig ikke et egentligt

marked for CO 2-kvoter al den

stund de først tildeles virksomhederne

i 2005 - i Danmark

den 28. februar 2005.

Svingende priser

Derimod er der allerede i

dag mulighed for at handle

kvoter til levering i perioden

2005-2007. Der har indtil nu

kun været foretaget få handler

i dette marked og prisen

har følgelig været svingende.

En troværdig prisdannelse kan

forventes senere på året, når

der er etableret et samlet overblik

over gratistildelingen i de

enkekte EU-lande, den udbudte

mængde og det samlede

behov. Der er også forlydender

om at en af de etablerede

børser vil optage handel med

CO 2-kvoter.

De mange relativt små aktører

på det kommende CO 2kvotemarked

kan glæde sig

over, at det for energiselskaberne

i fremtiden bliver en

væsentlig konkurrenceparameter

at kunne tilbyde CO 2kvoteprodukter

samt afledte

produkter i sammenhæng med

energivarer. Energiselskaberne

er i en god position til at blive

en konkurrencedygtig udbyder

af CO 2-kvoteprodukter og

mange flere er allerede nogle

af de mest aktive spillere på

markedet.

Gasteknik 3/2004

SIK K ERHED

Sikker installation og drift af

gasmotor kraftvarmeanlæg

AF JAN DE WIT,

Ny vejledning/anbefaling

fra

DGC

DANSK GASTEKNISK CENTER A/S

Etableringen af decentral kraftvarmeproduktion

med gasmotorer

fandt i stort omfang sted

i perioden 1991-1995. Det betyder,

at mange af disse anlæg

nu har en del års drift bag sig.

Gasselskaberne (netselskaberne),

DGC og Sikkerhedsstyrelsen

(tidligere bl.a.

Danmarks Gasmateriel Prøvning)

har via sikkerhedssyn,

havarier og andet arbejde opnået

en del erfaring med, hvad

der bør holdes øje med omkring

selve gasmotoren samt

tilknyttet udstyr (gasrampe

og udstødssystem) for at opretholde

det tilstræbte sikkerhedsniveau.

Derfor er der nu udarbejdet

en vejledning/anbefaling, hvor

en række af de vigtigste erfaringer

er forsøgt videregivet.

Vejledningens/anbefalingens

titel er identisk med overskriften

på denne omtale.

Indhold:

Følgende emner tages op i

vejledningen/anbefalingen:

• Skylning/ventilation af udstødssystemet

under start

og/eller stop

• Tilslutninger/vibrationer

(gas, vand, olie og el)

• Tilsyn/runderingspunkter i

den daglige drift

• Vakuumventiler i aftrækssystem

Baggrund

Etablering af kraftvarmeproduktion med gasmotorer fandt i væsentligt

omfang sted i perioden 1991-1995. Dette betyder, at mange af disse anlæg

nu har en del års drift bag sig.

Gasselskaberne, DGC og Sikkerhedsstyrelsen (SIK) 1) har via sikkerhedssyn,

havarier og andet arbejde opnået erfaring med, hvad der bør holdes øje med

omkring selve gasmotoren samt tilknyttet udstyr (gasrampe, røgafkast) for at

opretholde det tilstræbte sikkerhedsniveau.

Det er hensigten med denne vejledning at få disse erfaringer formidlet ud til

driftspersonalet på anlæggene.

Installation

Selve gasmotoren skal placeres i separat motorcelle (brandcelle). Øvrigt

udstyr, såsom lyddæmpere, røggaskølere og gasrampe/målere, bør

placeres uden for motorcellen. Gasmåleren skal dog sidde uden for

motorcellen.

Anlægget bør sikres med trykaflastninger, hvis der skulle optræde

forpufninger eller lign. ved opstart. Disse trykaflastninger kan være

fjederbelastede eller af „én-gangs“ type, der først åbner ved lidt større

trykstigninger.

Alle tilslutninger til motoren mht. gas, vand, olie og el skal laves vibrationssikre

og af godkendte materialer. Disse tilslutninger (og evt. bæringer hertil)

skal jævnligt tilses.

1) Tidligere Danmarks Gasmateriel Prøvning, DGP

• Trykaflastningskomponenter

• Dokumentationsmateriel på

anlægget

• Uddannelse af driftsfolk

• Sikkerhedskritiske hændelser

• Ansvarsforhold

Relevant for hvem?

Anbefalingen henvender

til ejere, driftsfolk og rådgivere/planlæggere

på gasmotordrevne

kraftvarmeanlæg.

Anbefalingen har både relevans

ved nyanlæg og ved drift

på eksisterende anlæg.

Den er udarbejdet af en

ERFA-KV gruppe bestående

af ansatte i gasselskaberne, der

har med tilsyn og projektgodkendelse

af kraftvarmeanlæg

at gøre. Gruppen mødes med

jævne mellemrum for at drøfte

aktuelle problemstillinger, sikkerhedsanliggender

samt er-

Dansk

Gasteknisk

Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf: 45 16 96 00

Fax: 45 16 96 01

E-mail: dgc@dgc.dk

www.dgc.dk

Januar 2004

faringer omkring og tolkning

af myndighedsbestemmelser.

Gruppen nyder i relation til

reglementer og bestemmelser

på gasområdet godt af, at

Sikkerhedsstyrelsen (tidligere

DGP) har en repræsentant til

stede ved møderne.

Hvor fås vejledningen/anbefalingen?

Vejledningen/anbefalingen

”Sikker installation og drift af

gasmotor kraftvarmeanlæg”

kan down-loades fra DGCs

hjemmeside http://www.dgc.

dk; gå ind under ”Om DGC”,

herefter ”Publikationer”, hvor

anbefalingen ligger under

”Vejledninger og Faktablade”.

Den kan også rekvireres i

trykt form ved henvendelse til

Pia Elleriis, DGC, på tlf. 45 16

96 53 eller pel@dgc.dk.

11


Er plastrør sikre nok at anvende

til indendørs gasinstallationer?

AF IANINA MOFID OG

KARSTEN V. FREDERIKSEN, DGC

Indendørs gasinstallationer i

de danske boliger udføres indtil

videre primært med rør af

kobber eller stål.

I de seneste år har de tekniske

muligheder ændret sig en

del. For et par år siden blev

der således med baggrund i

DGCs testresultater godkendt

en ny rørtype, nemlig fleksibelt

stålrør. I Holland og

Norge er der for nylig godkendt

to nye plastrørstyper: et

kompositplastrør og et plastrør

af typen PEX til indendørs

gasinstallationer under forud-

Figur 1 Unipipe

Fleksible plastrør og gasstikkontakter kan være en

fremtidig løsning i indendørs plastrørsinstallationer.

På vegne af FAU GI har DGC gennemført en række

forsøg med plastrør og sikkerhedsanordninger fra

Mertik Maxitrol med henblik på at afdække komponenternes

sikkerhedstekniske og anvendelsesmæssige

egenskaber.

Figur 2 Wirsbo evalPEX

sætning af, at der indgår sikkerhedsanordninger.

DGC følger nu op med test

af to forskellige plastrør, produceret

at Uponor Wirsbo A/

S (Unipipe og Wirsbo eval-

SIK K ERHED

PEX) samt sikkerhedsanordninger,

produceret af Mertik

Maxitrol.

Plastrør

De nye flerlagsrør fra

Uponor Wirsbo A/S kaldes

for Unipipe. Dette er baseret

på et højkvalitets plast-

aluminium-plast sandwichrør,

der forener plastrørets fleksibilitet

med metalrørets styrke.

Forenklet kan man sige, at

Unipipe er et aluminiumsrør,

der har et indre og et ydre lag

polyethylen. Plasten bindes til

aluminiumsrøret ved hjælp af

et specialudviklet bindemiddel

(se Figur 1). Unipipe-rørene

er meget let bøjelige og er

samtidig formstabile, hvorfor

behovet for vinkelsamlinger

bortfalder i de fleste tilfælde.

Unipipe-rørene sammenkobles

med specielle Unipipe-preskoblinger.

Wirsbo evalPEX-rør er et

iltdiffusionstæt rør af fornettet

polyethylen. Fornetningen

af polyethylenmaterialet indebærer,

at molekylekæderne

også bindes på tværs til forskel

fra almindeligt polyethylen,

hvor bindingen er lineær.

Fornetningen bevirker, at

PEX-rørene kan tåle betydeligt

højere tryk og temperatur

end PE-rørene

Wirsbo evalPEX-rørene

Figur 3 Eksempel på indendørs gasinstallationer med plastrør

og sikkerhedsanordninger

12 Gasteknik 3/2004


forbindes ved hjælp af en nyudviklet

koblingsteknologi,

som kaldes Quick & Easy.

Koblingen tilsluttes ved, at et

specialværktøj udvider enden

af røret sammen med en Quick

& Easy-ring. Niplen skydes i

røret mod flangen. Den indbyggede

hukommelse bevirker,

at røret går tilbage til sin

oprindelige form og danner

en fast og tæt tilslutning (se

Figur 2).

Sikkerhedskomponenter

Det er vigtigt med sikkerhedsanordninger

i forbindelse

med anvendelse af plastrør,

idet plastrør ikke er mekanisk

stærke. Desuden er de ikke

brandsikre. For at øge sikkerheden

på gasinstallationerne,

specielt med plastrør, har firmaet

Mertik Maxitrol udviklet

flere sikkerhedskomponenter;

en strømningsvagt (GS),

en sikkerhedsmanifold (GM)

og en temperaturvagt (GT) (se

Figur 3).

Strømningsvagt

Strømningsvagten vil afbryde

for gastilførslen, hvis røret

af en eller anden grund bliver

Figur 5 Sikkerhedsmanifold

Gasteknik 3/2004

beskadiget. Strømningsvagten

lukker straks, hvis gassens volumenstrøm

pga. utætheder i

systemet overskrider den forudbestemte

grænseværdi (se

Figur 4).

Sikkerhedsmanifolden, som

er en kombination af en manuel

lukkeventil og en strømningsvagt,

fungerer som gasflowafbryder

i forbindelserne

mellem hovedgasledning og

de individuelle gasapparater i

boliginstallationer (Figur 5).

Temperaturvagt

Temperaturvagten reagerer

på temperaturstigning i gasstrømmen

og afbryder for

gastilførslen, når gasstrømmens

temperatur stiger op til

92-100 °C. Temperaturvagtens

mekanisme er faktisk ret

simpel: En kugle er monteret

under springfjederspænding.

Kuglen holdes tilbage

ved hjælp af to klemmer

sammen med en temperaturføler

med udløsningsanordning.

Udløsningsanordningen

indeholder loddemetal, som

smelter ved en bestemt temperatur

og fører til frigørelse

af springfjederen (Figur 6).

I tilfælde af brand vil tem-

SIK K ERHED

Figur 4 Strømningsvagt -

henholdsvis åben og lukket

Figur 7 Gasstikkontakt

indbygget i væggen

Figur 6 Temperaturvagt

peraturvagten smække i og

forhindre, at gassen strømmer

mod komponenter, som

ikke er modstandsdygtige

over for de høje temperaturer.

Temperaturvagten skal installeres

modstrøms, før og i

umiddelbar nærhed af komponenter,

som er ikke modstandsdygtige

over for høje temperaturer.

Temperaturvagten bør

også anvendes i eksisterende

gasinstallationer med kobber-

eller stålrør, idet det vil

øge gasinstallationernes sikkerhedsniveau.

Gasstikkontakt

Mertik Maxitrol har også udviklet

en gastikkontakt, som allerede

nu har vagt stor interesse

i branchen. Specialdesignet

stikkontakt (Plug 1) sammen

med tilpasset slangekobling

gør tilslutning af gasforbrugende

apparater meget let og

bekvem (Figur 7). For at gøre

gasinstallationen så sikker

som muligt er strømnings- og

temperaturvagten integreret i

stikkontakten.

Til- og frakobling af gasapparater

sker hurtigt, sikkert og

nemt med Maxitrols gasstikkontakt.

Hvis slangen er beskadiget,

eller stikket ikke er

skubbet ordentligt ind, vil den

integrerede strømningsvagt afbryde

for gastilførslen. Når

stikket er fjernet, smækker

den indbyggede sikkerhedslås

automatisk i og beskytter stikkontakten

mod fremmedlegemer

og ”pilfingre”.

Stikkontakten kan i princippet

placeres både inde i

og uden på væggen. Ifølge

Gasreglementet tillades der af

sikkerhedsmæssige grunde ikke

samlinger inde i væggen.

Stikkontakten, som er placeret

uden på væggen (den såkaldte

on-wall version), er umiddelbart

egnet til anvendelse i danske

gasinstallationer.

Testresultater

DGCs afprøvninger har vist,

at det er nemt at arbejde med

Unipipe og Quick & Easys

samlinger. Der blev ikke konstateret

lækage ved tæthedsprøvningerne

af disse samlinger.

Undersøgelser i DGCs laboratorium

har vist, at strømnings-

og temperaturvagterne

fungerer efter hensigten.

Sikkerhedskomponenterne forhøjer

uden tvivl sikkerhedsniveauet

i nuværende indendørs

installationer og er derfor egnet

til godkendelse og implementering

i Gasreglementet.

De har dog stadigvæk nogle

begrænsninger i deres anvendelse;

fx vil strømningsvagterne

ikke reagere på små utætheder,

hvis volumenstrømmen

ikke er tilstrækkelig høj.

I forhold til plastrørene er

det umiddelbart vanskeligt

at vurdere, om sikkerhedsniveauet

er tilfredsstillende. Det

skyldes, at der i forbindelse

med forskellige hændelser er

flere ulemper og fordele, som

skal fremhæves:

>>>

13


Er plastrør

sikre nok...?

• Man vil umiddelbart sænke

sikkerhedsniveauet ved

anvendelse af plastrør, idet

plastrørene er meget sårbare

over for forskellige former

for mekanisk belastning.

Installation af plastrør

kræver anvendelse af sikkerhedsanordninger,

som

i følge ovennævnte giver

en begrænset sikkerhed og

medfører et ekstra trykfald i

installationen.

• På den anden side vil man

forhøje sikkerhedsniveauet

ved anvendelse af plastrør,

idet der er færre samlinger

i installationer med plastrør

sammenlignet med kobberrør.

Status for

godkendelserne

Sikkerhedsstyrelsen har

fornyelig godkendt Mertik

Maxitrols on-wall version af

gasstikkontakten.

Sikkerhedsstyrelsen overvejer,

om de vil tillade, at stikkontakten

installeres inde i

væggen. Indtil videre har Sikkerhedsstyrelsen

givet en af

HNGs tilsynsfolk dispensation

til at installere den første

SIK K ERHED

stikkontakt (Figur 8).

Sikkerhedskomponenterne

er på vej ind i Europa og USA.

Stikkontakten er indtil videre

godkendt og anvendt med

succes i Tyskland, Schweiz,

Ungarn og Norge og er nu også

godkendt i Danmark.

Strømnings- og temperaturvagten

har fået DVGW- og

CE-godkendelser. I Tyskland

skal sikkerhedskomponenter

fremover anvendes til både

indendørs gasinstallationer og

Figur 8

Eksempel på

anvendelse af

stikkontakten

gasinstallationer i jorden.

Med baggrund i testresultaterne,

som er beskrevet i rapporten,

kan Uponor Wirsbo

A/S ansøge om godkendelse

af plastrørene. Dette kan formentlig

ikke ske før strømnings-

og temperaturvagten er

godkendt, idet plastrørene ikke

kan anvendes uden sikkerhedsanordninger.


















14 Gasteknik 3/2004


Den jydske Haandværkerskole

(DjH) i Hadsten kan med

åbningen af sit nye gasværksted

tilbyde en komplet VVSuddannelse

fra grundskole til

VVS-installatør med supplerende

efteruddannelser.

Gennem mange år har DjH

haft et velfungerende samarbejde

med Vitus Bering i

Horsens om lån af gasværksted.

Lige før sommerferien

2003 meddelte Vitus Bering,

at de skulle bruge lokalet til

andet formål, og så var det tid

til handling.

Mange ting skal klappe, når

et stort projekt skal realiseres

på kort tid. Vigtigt er det

naturligvis, at gasforsyningen

og sikkerheden er i orden. Det

sørgede Naturgas Midt Nord

for, så da godkendelsen var

i hus, kunne byggeriet begynde.

Resultatet blev godt. Side

om side i to rækker står nu

gasværkstedets 10 bokse udstyret

med apparater fra 4 – 55

kW. Der er gaskomfur, tørretumbler,

gasbrændeovn med

fjernbetjening og lyd, væg-

Gasteknik 3/2004

hængte kedler med og uden

kondensering, gasvandvarmere

og gasradiatorer. Alle kedler

er forsynet med de mest

moderne styringer som vejrkompensering

med udetemperatur

og natsænkning, og et

par stykker af kedlerne har to

varmekredse.

Hver boks har nye og relevante

rørsystemer, så de studerende

får en realistisk ide

om, hvad der findes på markedet,

og hvad de kan komme

ud for efter endt uddannelse.

Gasforsyningen til boksene

er kopier af DONGsyd og

NGMNs husregulatorer.

Sikkerhed først

Med 10 aktive studerende

i et værksted på samme

tid er sikkerheden vigtig. En

stor magnetventil lukker for

gas- og eltilførsel, hvis en

alarmerende situation opstår.

Ventilationssystemet overvå-

UDDANNEL SE

Gasværksted i Hadsten klar til tiden

Det nye gasværksted på Den jydske Haandværkerskole

har nu været i brug siden efteråret. Det første

hold studerende sammenligner forholdene med

virkeligheden og mener, man har ramt plet med

indretningen.

AF ANNE HANSEN AAMAND, DEN JYDSKE HAANDVÆRKERSKOLE

ger ind- og udsugning, og der

er 4 gasalarmer, to nødstop

og to faglærere til at sørge for

optimal sikkerhed. Alle installationer

og forhold er naturligvis

godkendt af relevante

myndigheder.

- Længe havde vi ønsket os

eget gasværksted, så da vores

samarbejdsaftale omkring

lån af gasværksted blev opsagt,

fik vi chancen for at realisere

ønsket, fortæller Bjarne

Christensen, der er uddannelsesleder

og daglig chef for

DjHs nye akademi, hvor gasværkstedet

hører under.

- Vi havde travlt, for det nye

gasværksted skulle stå klart til

den 15. oktober, hvor eleverne

kom. Takket være gode leverandører

og samarbejdspartnere

lykkes det at få værkstedet

færdigt i rette tid.

Tilbyder A-certifikat

- Det første hold elever har

nu været igennem vores nye

gasværksted, og efter et par enkelte

justeringer kører det fint,

fortæller Bjane Christensen

videre. Han har også planer

om at udbyde kurser med Acertifikat

i gasteknik, så flest

mulige kan få fornøjelse af

DjHs nye faciliteter.

Thomas Betzer og Michael

Sauer har, som led i deres studie,

taget A-certifikat i gasteknik,

i de nye omgivelser.

De bliver begge færdige som

VVS installatører til sommer

og startede deres studie i

DjHs gamle lokaler. I 3. semester

flyttede de ind på Teknisk

Akademi og var blandt de første

brugere af det nye værksted.

Tæt på virkeligheden

- Ideerne med opbygningerne

i boksene ligger så tæt på

virkeligheden som muligt og

rammer rigtigt godt, fortæller

Thomas Betzer, der er medejer

af en VVS-virksomhed i

Hobro, hvor halvdelen af byen

er forsynet med naturgas.

Michael Sauer synes, det er

afgørende, at udstyret er nyt

og i orden.

- Det gør stedet mere attraktivt,

og det er langt sjovere at

skrue i noget nyt end noget

gammelt, der er nedslidt, fordi

det har været brugt til undervisning

i mange år.

Begge studerende er enige

om, at Teknisk Akademi og

det nye gasværksted tilbyder

gode, moderne rammer med

optimalt udstyr.

- Teknisk Akademi er en ny

moderne skole med et godt

miljø, god kantine og fine faciliteter,

fastslår Thomas Betzer

inden han sammen med studiekammeraten

går tilbage til

det projekt, der skal afslutte

deres uddannelse.

15


Projektet blev sat i gang på

baggrund af en rapport om

forsyningssikkerhed, der blev

udarbejdet i 2002.

De samlede aktiviteter inden

anlægsarbejdet kunne gå

i gang har været udarbejdelse

af rapporten om forsyningssikkerhed,

planlægning og hovedprojektering.

Rapport om

forsyningssikkerhed

I efteråret 2002 udarbejdede

Midt-Nord en rapport om forsyningssikkerhed.

Rapporten

belyste, hvilke konsekvenser

det ville få, hvis det enkelte

net blev udsat for en ekstraordinær

ledningsbeskadigelse.

Rapporten angav hvilke

konsekvenser ”worst case”

ville få for ”små” kunder,

samt hvorledes ”worst case”

kunne imødegås ved etablering

af ringforbindelser eller

supplerende ledninger.

På baggrund af rapporten

blev det herefter besluttet at

anlægge en ringforbindelse

mellem Herning og Holstebro

samt en mellem Bjerringbro

og Tjele. De to ringforbindelser

tilgodeser henholdsvis

kunderne tilsluttet de vestjyske

net samt kunderne tilsluttet

nettet fra Karup til

Bjerringbro.

Anlægstidspunktet for de to

ringforbindelser er fastlagt til

2004 for Herning-Holstebro

og 2005 for Bjerringbro-

Tjele.

Ringforbindelsen Herning-

Holstebro gik herefter over i

en planlægningsfase efterfulgt

af en projekteringsfase.

Planlægning

Planlægningsfasen bestod af

to parallelle aktiviteter nemlig

udarbejdelse af projektforslag

og udarbejdelse af VVM-redegørelse.

Projektforslaget, som også

benævnes myndighedsprojektet,

udføres for at få

projektet godkendt efter

”Bekendtgørelse om varmeplanlægning

og godkendelse

af anlægsprojekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg”

i de kommuner, som ledningen

forløber igennem. Her

drejede det sig om Herning-,

Trehøje-, Aulum-Haderup- og

Holstebro kommuner.

Det er også i projektforslagsfasen,

at principperne for

vej- og vandløbskrydsninger

aftales.

Ledningstracèet gennemvandres,

afpæles og indmåles.

VVM-redegørelse

Projektets størrelse gør, at

det falder ind under reglerne

for VVM-redegørelser.

(Vurdeling af Virkningen på

Miljøet). VVM-redegørelsen

indgår i et nyt regionplantillæg.

Først blev der sendt et tracèoplæg

i høring i en 4 ugers

foroffentlighedsfase, hvor der

ikke indkom kommentarer.

Herefter kunne den egentlige

VVM-redegørelse påbegyndes.

VVM-redegørelsen beskriver

en miljømæssig status af

omgivelserne samt anlægsarbejdets

påvirkninger på miljøet

under og efter dets udførelse.

VVM-redegørelsen blev

herefter sendt i offentlig høring

i 8 uger.

DISTRIBUTION

Ny ringforbindelse øger

Midt-Nords forsyningssikkerhed

Selskabet er i øjeblikket ved at anlægge

en 32 km lang ringforbindelse mellem

Herning og Holstebro til ca. 35

mio. kroner.

AF PROJEKTLEDER JØRGEN LUNDGAARD,

NATURGAS MIDT-NORD

De to høringsperioder samt

den politiske behandling betyder,

at tidshorisonten for en

VVM-redegørelse er ca. et år.

Aktiviteten sluttede med at

Ringkjøbing Amt vedtog tillæg

nr. 32 til regionplanen

inkl. VVM-redegørelse for

ringforbindelsen Herning-

Holstebro.

Hovedprojektering

Hovedprojekteringen ligger

i naturlig forlængelse af

projektforslaget. Når hovedprojekteringen

påbegyndes er

tracèet således fastlagt og de

forskellige myndighedsgodkendelser

er søgt.

Projektet omfatter en 32

km lang stålledning mellem

Herning og Holstebro.

I Herning tilsluttes til nettet

mellem Herning og

Ringkøbing. Herfra føres ledningen

i dimension 6” frem

til Aulum. På denne strækning

parallelføres ledningen

med en eksisterende 4” stålledning

.

Fra Aulum til Holstebro anlægges

ledningen i dimensionen

8” og der tilsluttes ved M/

R-station Holstebro Syd. På

den samlede strækning nyanlægges/ombygges

i alt 7 stk.

ventilgrupper

Under hovedprojekteringen

laves blandt andet arbejdsbeskrivelser

og tilbudshæfte for

entreprenørernes prissætning

af arbejdet.

Udbudt blandt

præ-kvalificerede

Midt-Nord har prækvalificeret

et antal entreprenører til

at udføre fordelingsledninger

og M/R-stationer. Entreprisen

blev udbudt blandt disse firmaer,

og i efteråret 2003 var

der licitation, hvor entreprenørfirmaet

Per Aarsleff A/S

var billigst.

I december 2003 blev der afholdt

kontraktforhandling med

Per Aarsleff A/S, og umiddelbart

herefter blev kontrakten

underskrevet.

Entreprisen var herefter klar

til anlæg, og anlægsstart var i

henhold til udbudsmaterialet

fastsat til 29. marts 2004.

For meget grundvand

Anlægsarbejdet blev påbegyndt

på det aftalte tidspunkt.

Entreprenøren kunne frit vælge

om entreprisen skulle udføres

fra Herning mod Holstebro

eller omvendt. Han valgte at

udføre den fra Holstebro mod

Herning.

Allerede kort efter entreprisestart

opstod de første problemer.

Jorden viste sig at indeholde

langt mere grundvand

end forudsat i projektet, og

desuden blev grundvandet betegnet

som forurenet, da det er

meget okkerholdigt.

Grundvandet kunne derfor

ikke umiddelbart ledes til

grøfter og vandløb som tidligere

gjort ved andre projekter.

Med velvillighed fra Ringkjøbing

Amt blev det relativt

hurtigt givet tilladelse til udledning

af grundvandet ud fra

visse betingelser.

Okkeren fjernet

Principperne, der blev brugt,

var udledning til nedsivningsbassiner,

der blev anlagt langs

tracèet. Desuden blev der givet

tilladelse til udledning til

16 Gasteknik 3/2004


visse vandløb efter passage

gennem iltningstrapper, hvor

der blev tilsat kalk.

Grundvandssænkningen

blev udført ved nedfræsning

af langsgående dræn i ledningstracèet

og anbringelse af

en pumpe pr. 50 m. Pumperne

blev tilsluttet en fællesslange,

som blev ført til udledningsstedet.

Normalt følges front-end

svejsning og opgravning og

nedlægning hinanden. Men

på grund af problemer med

grundvandet ”løb” svejsearbejdet

hurtigt foran.

Når entreprisen kører optimalt

er fremdriften med svejsning,

opgravning og nedlægning

normalt ca. en km. pr

dag.

Arkæologer fandt

guld i udgravning

Inden et sådant anlægsarbejde

går igang, skal tracèt

gennemgås af arkæologer fra

det lokale museum. Ved denne

gennemgang fastsættes om

og/eller hvor der skal foretages

prøvegravninger.

Ved en af prøvegravningerne

blev der fundet resterne

fra en boplads og ved en af de

lokaliserede stolpehuller blev

der fundet otte stk. nedgravede

guldsmykker og nogle

glasperler. Smykkerne menes

at stamme fra ca. år 500.

Lange arbejdsdage

Entreprenørens bemanding

består af ca. 40 mand, hvoraf

et par af svejserne er tyskere.

De fleste bor i campingvogne

Til højre i billedet ses et

af de bassiner, der blev udgravet

til nedsivning af det

oppumpede grundvand

Gasteknik 3/2004

ved pladsen, da arbejdsdagene

er lange. Dette modsvares af

at der kun arbejdes fire dage

pr. uge.

Midt-Nords tilsynsorganisation

består af fire mand. Kontorfaciliteter

for entreprenø-

DISTRIBUTION

ren og tilsynsorganisationen

er indrettet i administrationsafdelingen

på en tom fabriksbygning

nær Holstebro.

Nu, hvor afledning af grundvand

er sat i faste rammer, bliver

det spændende at se, om

entreprenørens formodning

om at kunne nedlægge alle 32

km inden sommerferien holder

stik.

Ledningen trykprøves med

vand over en periode på 24

timer.

Parallelt med anlægsarbejdet

i marken bliver der svejset

ventilgrupper, som skal indbygges

efter sommerferien.

Der bliver ikke tilsluttet nye

kunder til ringforbindelsen,

men den sikrer at op til 11.000

kunder ikke bliver berørt af

forsyningssvigt som følge af

en ledningsbeskadigelse i de

ringforbundne ledningsstrækninger.

Ringforbindelsen er

desuden værdifuld ved planlagte

driftsopgaver i de ringforbundne

net.

Omkostningerne ved det

samlede projekt vil beløbe sig

til ca. 35 mio. kr.

17


Dansk Gasteknisk Center har

tidligere gennemført en litteraturundersøgelse

vedrørende

studier inden for dette felt /1/.

Det viste sig, at der var udført

en del teoretiske undersøgelser,

men uhyre få praktiske

forsøg. Faktisk var det

i litteraturen kun muligt med

sikkerhed at identificere to

praktiske projekter. Et amerikansk

projekt fra slutningen af

1970erne og et tysk fra midtfirserne.

Behovet for aktuel

viden om danske forhold og

muligheder var åbenbart.

DGC har netop gennemført et

projekt under Energistyrelsens

Brintprogram, der afdækker

mulighederne for brinttransport

i det eksisterende danske

naturgasnet. Undersøgelsen

har været afgrænset til distributionsnettet.

Dette er realiseret

via opbygning af et selvstændigt

”minigasnet”.

Internationalt

samarbejde

De brinttekniske anlæg til

fordeling af brint og test af

gasmålere er udviklet i samarbejde

med gasindustrien.

DGC har udviklet systemer

til styring, regulering og

overvågning af minigasnettet.

De testede stål- og plastrør

fra gasdistributionsnettet

er tildannet og nedgravet efter

gældende standarder og myndighedskrav

af HNG, det regionale

naturgasselskab.

Projektet er udført i samarbejde

med Hovedstadsregionens

Naturgas I/S, Svenskt

Gastekniskt Center AB,

GASTR ANSPORT

Naturgasnettets anvendelighed for

ren brint-distribution

I forbindelse med den stigende interesse

for hvorledes brint kan integreres

i samfundet, er spørgsmålet,

hvorvidt brint kan transporteres i

naturgasnettet, meget centralt.

AF HENRIK ISKOV, PROJEKTLEDER, DGC A/S

Tumab AB (specialister i plastrør)

og Norsk Hydro. Disse

partnere har sammen med

Energistyrelsen finansieret

projektet.

Forsøgsdriften forløb over

næsten hele 2003; i alt omkring

340 dages drift er gennemført.

Overordnet set har

der kun været små driftsproblemer.

Resultater

Lækager blev detekteret ved

idriftsættelsen efter brintpåfyldning

og ellers med måneders

mellemrum. Dog var der

en mindre lækage fra en af

gasmålerne gennem hele testperioden.

Ståldistributionsrør

Analyser af forsøgsdata og

efterfølgende materialeanalyser

viser, at:

• 19 bar ståldistributionsrørene

har været helt tætte i

forsøgsperioden med undtagelse

af nogle få gange,

hvor en gevindsamling eller

en ventil er sprunget læk.

• Stålmaterialet og svejsninger

heri har været helt upåvirket

af hydrogeneksponeringen.

• Trækstyrken er uændret

for både grundmateriale og

svejsezoner.

Plastdistributionsrør

Analyser af forsøgsdata og

efterfølgende materialeanalyser

viser følgende:

• 4 bar plast (PE) distributionsrørene

har lækket med

en konstant lækrate gennem

hele forsøgsperioden, svarende

til et tab på 1 bar pr.

år. Den beregnede permeabilitet

af hydrogen gennem

rørvæggen udgør omkring

20% af den målte lækage.

• Svejsbarheden ved praktiske

svejseprøver har vist sig

uændret efter forsøget.

• Smelteindekset for tre ud af

fire brinteksponerede rør af

typen PE80 er faldet 5-10%,

hvilket kan være en indikation

af begyndende materialeændringer.

For PE100

prøverne er ikke målt ændringer

efter brinteksponeringen.

Billedet viser nedlægning af

forsøgsrør. De to sorte rør til

venstre er 19 bar ståldistributionsrør.

Resten er nye og

brugte rør fra det danske og

svenske gasnet.

18 Gasteknik 3/2004


• OIT test (ilt induktionstest)

viser, at effektiviteten af den

tilsatte antioxidant er nedsat,

og at svejsbarheden efter få

års fortsat eksponering med

hydrogen kan være nedsat

til et uacceptabelt niveau for

højstyrke PE-rør (PE100).

• Trækstyrken har vist sig

uændret for både grundmateriale

og svejsezoner.

• Infrarød spektroskopi har

vist, at grundmaterialet ikke

har ændret kemisk sammensætning.

Gasmålere

Industrigasmålerne og husholdningsgasmåleren

er ikke

blevet skadet af forsøgsdriften.

• Rekalibrering på respektive

fabrikker har vist, at alle

målere overholdt specifikationerne.

• Detailundersøgelse af følsomme

komponenter som

gummipakninger mv. viser

ingen tegn på unormalt slid

eller begyndende nedbrydning.

• I forsøgsperioden var der

konstant en mindre lækage

fra turbinegasmåleren.

Ovennævnte detailundersøgelse

viste ingen defekter

i de komponenter, som

lækkede, dvs. en konstruktionsændring

er påkrævet ved

overgang til brint.

Øvrige komponenter - som

ventiler og filtre - er efter forsøgsperioden

adskilt og undersøgt.

Intet peger på skader

forårsaget af hydrogeneksponering.

Konklusion

Samlet konkluderes, at forsøgsresultaterne

indikerer, at

der er muligheder for hydrogentransport

via 19 bar stål-

Gasteknik 3/2004

distributionsnettet og 4 bar

plastdistributionsnettet.

For plastnettet kræves især

yderligere undersøgelser af

forholdene omkring de fundne

tendenser til ændringer i smelteindeks

og reduceret resistens

mod oxidation efter brinteksponeringen.

Endvidere bør de

målte tendenser til øget stivhed

for PEM-plast og reduceret

stivhed for PE100 plast undersøges

nærmere.

Forsøget har vist, at alle

samlinger, komponenter og

armaturer i gasnettet periodisk

bør undersøges for lækage.

Visse komponenter skal

modificeres for at være tætte

for hydrogen.

Resultaterne af undersøgelsen

er detaljeret rapporteret i

en projektrapport /2/, der kan

bestilles hos Dansk Gasteknisk

Center a/s eller downloades

fra www.dgc.dk

Det videre forløb

På basis af de fundne resultater

arbejdes der på en videreførelse

af projektet. Målet er at

få afklaret, hvorvidt de fundne

tendenser til materialeændringer

i plastrør fortsætter ved

brinteksponering.

DGC deltager sammen med

Naturgas Midt-Nord i øvrigt i

et netop igangsat EU-projekt,

NATURALHY, der skal belyse

en lang række forhold vedrørende

brinttilsætning i gasnettet.

GASTR ANSPORT

Referencer

1. Andersen, Paw, Celia Juhl,

Lars Bo Pedersen, Asger N.

Myken, Henrik Iskov: Brint

som energibærer. Dansk

Gasteknisk Center a/s. 1999.

ISBN 87-7795-172-7.

2. Iskov, Henrik: Naturgasnettets

anvendelighed for

ren brintdistribution. Dansk

Gasteknisk Center a/s. 2004.

ISBN 87-7795-253-7.

Billedet viser et i det danske

gasnet meget anvendt plastovergangsstykke,

der i forsøget

forbinder tilledningerne

til de egentlige forsøgsrør.

Ved idriftsættelsen var over

halvdelen utætte over for hydrogen

og måtte udskiftes.

Årsagen var et stort spillerum

mellem tilgangsrør og overgangsstykke.

19


Det er et anlæg af hidtil usete

dimensioner, der ventes at

skyde op på en mark i det

nordlige Holstebro i løbet af

få år.

Det banebrydende er dels

størrelsen på anlægget, som

skal sikre en god økonomi

samt beliggenheden klos op

af områdets store kraftvarmeværk

Måbjergværket. Udover

naboskabet med varmeværket

bliver Maabjerg BioEnergy en

del af den nyetablerede udviklings-

og videnspark Novem

Park. Drivkraften i området er

store og fremsynede projekter

indenfor miljø- og energiområdet.

Derfor finder man også

her en lang række institutioner

inden for miljø, affaldsbehandling

og energiforsyning.

Planerne har været i støbeskeen

i et par år, men projektet

er netop gået ind i en ny fase

med oprettelsen af aktieselskabet

Maabjerg BioEnergy

A/S.

27.000 dyreenheder

Der er ikke tale om et traditionnelt

biogasanlæg. Maabjerg

BioEnergy bliver for det

første meget større. Der er

snarere tale om et renseanlæg

i kæmpeformat, som løser et

miljøproblem.

Det nuværende grundlag for

anlægget er 27.000 dyreenheder,

som tilsammen vil levere

næsten 1500 tons gylle per

døgn til rensning. Maabjerg

BioEnergy vil få en yderst positiv

effekt på de gylleproblemer,

som landbruget slås med

i dag. I vældige procestanke

bliver gyllen afgasset og længere

fremme i processen ud-

BIOGAS

Vestjyder vil bygge verdens største

bioenergi-anlæg

Alle sejl er sat til i et nyt biogaseventyr

af hidtil usete dimensioner. Mere

end 200 landmænd, et forsyningsselskab,

et affaldsselskab og Elsam er

med på holdet, som skal få det store

projekt op at stå. Et projekt der sandsynligvis

løber op i 250 mio. kroner.

AF KOMMUNIKATOR PETER KJELDBJERG

KOMMUNIKATIONSANSVARLIG FOR MAABJERG BIOENERGY

skilles fosfor og kvælstof fra

gyllen som tørstoffer.

Den afgassede gylle, som

nu er tyndtflydende, tilbagesendes

til landbruget, hvor

25% af kvælstoffet og hele

75% af fosforen er udskilt.

Det svarer til at anlægget fjerner

ca. 5.500 af de 27.000

dyreenheder fra gyllen. Den

raffinerede gødning har desuden

den sympatiske egenskab,

at den lugter betydeligt

mindre end rågyllen. De udskilte

næringsstoffer kan siden

eksporteres til områder, hvor

de efterspørges, eller alternativt

omsættes til el og varme i

Måbjergværket.

Via rørledninger

Transport af råstof til anlægget

kommer til at foregå

via et dobbeltsystem af rørledninger

til en række opsamlingspunkter.

For de leverandører,

som ikke ligger ved

et af opsamlingspunkterne vil

gyllen blive transporteret med

lastbil frem til opsamlingspunktet.

Det samme gælder

for den fortyndede gylle, som

kommer tilbage via rørsystemet.

Denne kombination har

vist sig at være mest økonomiske

og samtidig miljøvenlig.

Det ventes, at der anlægges

rørledninger til en radius på

ca. 16 kilometer fra Maabjerg

BioEnergy. I alt er der tale om

ca. 350 kilometer rørledning.

Nabo til varmeværk

Anlægget kommer til at ligge

umiddelbart ved Maabjerg

Værket, som ejes af Elsam.

Derved kan biogassen umiddelbart

udnyttes til el og varme

og omvendt kan bioenergianlægget

også udnytte noget

af den overskudsvarme, som

værket producerer i sommerhalvåret.

Ingeniørfirmaet

Rambøll har udarbejdet en

omfattende projektbeskrivelse,

som kortlægger økonomi,

logistik og tekniske behov.

Stor interesse

Udover den store interesse

fra landmændene, som hver

især har skudt pengebeløb i

projektet, forventer man også

at Maabjerg BioEnergy kommer

til at nyde stor interesse

fra landbrugs- og forskerkredse

i hele verden. Derfor

arbejdes dermed at oprette et

besøgscenter med undervisningslokaler,

udstillinger og

guidede ture på værket.

20 Gasteknik 3/2004


Den nyetablerede udviklings-

og videnspark Novem Park

i Holstebro er drivkraften i

områdets store og fremsynede

projekter indenfor miljø-

og energiområdet. Derfor

finder man også her en lang

række institutioner inden for

miljø, affaldsbehandling og

energiforsyning.

Millioner

på vej til

Maabjerg

BioEnergy

Et stort millionbeløb fra EU er

på vej til Maabjerg BioEnergy.

Pengene skal gå til anlægget

og til at kommunikere resultater

og erfaringer til resten

af verden.

Sammen med partnere

i Storbritannien og Holland

har Parterne bag Maabjerg

BioEnergy fået øremærket

75 mio. kroner fra EUs

CONCERT0-program.

Næsten halvdelen af pengene

skal gå til bioenergianlægget

ved Holstebro. Der er afsat

penge til omfattende forundersøgelser,

tekniske løsninger og

anlæg af blandt andet et vidt

forgrenet system af rørledninger

til og fra anlægget.

Varme udveksles

med kraftvarmeværk

Det store fælleseuropæiske

projekt har fået arbejdstitlen

ECOSTILER (Energy Efficient

Community Stimulation by

use and integration of Local

Energy Resources). Bag den

komplicerede titel gemmer sig

en ambition om at fremme anvendelsen

af lokale energiressourcer

til varme og energiforsyning.

I Maabjerg BioEnergy

forventes det, at lokalt produceret

gylle kan raffineres og

renses inden den sendes tilbage

til landmændene. Fra denne

Gasteknik 3/2004

proces vil der kunne udvikles

varme, som via Måbjergværket

kan integreres i den almindelige

varmeforsyning. De øvrige

europæiske partnere har på tilsvarende

vis projekter, som

skal anvende affaldsprodukter

som f.eks biogas til energiforsyning.

Planer om

besøgscenter

Det er selskabet Maabjerg

BioEnergy A/S, energirådgivningsselskabet

Enervice,

Novem og rådgiveren på projektet

Rambøll, der modtager

pengene. Den største portion

går til selve anlægget og

til en række tekniske studier,

men derudover er der penge

til Novem og Enervice, som

skal tilrettelægge konferencer,

et besøgscenter i Novem Park,

publikationer, hjemmeside,

undervisningsmaterialer m.m.

Frem til sommer skal det

endelige budget forhandles på

plads mellem EU og parterne

i ECOSTILER-projektet. De

første tiltag ventes at blive sat

i gang i løbet af efteråret.

EU-tilskud giver

råd til nye tiltag

Millionerne fra EU er blevet

modtaget med stor glæde

hos parterne bag Maabjerg

BIOGAS

BioEnergy. Selvom parterne

er i stand til selv at finansiere

byggeriet, betyder det store

tilskud fra CONCERTO-programmet,

at der bliver plads til

nye tiltag i projektet.

Prisen på det samlede byggeri

forventes at ligge på ca.

250 millioner kroner.

Professionelt

gasalarmeringudstyr

til store og små anlæg

ISO9001/2000 &

ATEX Certificeret

geopal SYSTEM A/S

D.B.I. godkendt Gasalarmeringsudstyr

Skelstedet 10B, 2950 Vedbæk

Tlf. 4567 0600 Fax. 4566 1205

www.geopal.dk

44447747#0054

21


Der er ikke meget prangende

over hovedkvarteret for en

af de senere års større succes-historier

i den danske gasbranche.

Godt skjult bag de høje træer

langs forbindelsesvejen

fra den østjyske motorvej til

den nordlige Århus-forstad

Risskov lægger hovedkvarteret

for Gastech Energi A/S

imidlertid beslag på en stadig

større del af en lidt kedelig 3etagers

kontorbygning og et

tilhørende lager.

De seneste fem år, hvor den

nu 41-årige Per Langkilde,

nyvalgt formand for Dansk

Energi Brancheforening, har

siddet for bordenden som administrerende

direktør, er det

gået stærkt.

I øjeblikket tæller firmaet i

alt 118 medarbejdere, hvoraf

kernen udgøres af 65 servicemotører,

fordelt over hele lan-

det. De øvrige er placeret på

kontoret i Risskov og i afdelingen

i Brøndby.

Forretningsområder

Aktiviteterne er fordelt på

fire forretningsområder:

• Boligservice, primært væghængte

gaskedler

• Boligsalg (væghængte gaskedler

og oliekedler fra

Geminox, men også andre

mærker)

• Industriservice (alle typer

forbrændingstekniske anlæg,

herunder kedler og procesanlæg)

• Industrisalg (opvarmningsløsninger

til rumopvarmning

og procesopvarmning med

salg af anlæg fra Bentone,

Honeywell, Dunphy)

PROFIL

Gastech Energi satser på fortsat

kontrolleret vækst

Fortsat optimering og fokusering

indenfor kerne-kompetenceområdet

skal øge firmaets forretningsgrundlag

40-50% de næste fem år.

AF JENS UTOFT, GASTEKNIK

Den samlede årrsomsætning

er på over 100 mio. kroner

og her vægter service og salg

stort set lige tungt.

Størst vækstpotentiale ser

Per Langkilde på sigt i industrisalg

og industriservice. Og

foreløbigt vil Gastech Energi

fortsat primært satse på det

danske marked.

- På servicemarkedet har vi

nok 25% af kontraktmarkedet

og 12-14% andel af salget af

væghængte gaskedler. Der er

således masser at gå efter endnu

- vi skal bare optimere indtil

vi rammer loftet, siger Per

Langkilde.

Udlandet må vente

Gastech Energi har dog også

opgaver i udlandet, men det

er kun gennem indirekte eksport

via andre firmaer (OEMkunder),

der selvfølgelig også

medfører serviceopgaver.

- Vi vil kun sælge direkte i

Skandinavien og her kigger vi

i øjeblikket en del på Norge,

erkender Per Langkilde.

- Vores kernekompetence er

forbrændingsudstyr, service,

salg og projektering. Og her er

der fortsat rigeligt at gå efter.

Flere udskiftninger

- Serviceforretningen genererer

et vist antal udskiftninger.

Det giver arbejde til de

installatører, vi samarbejder

med. Vi laver ikke selv installationer

– vi benytter altid

underleverandører. Men laver

også detail-projektering.

- Udskiftningsmarkedet udgør

en stigende del af det samlede

salg, og her handler det

mere om at stjæle markedsandele

fra de øvrige aktører på

markedet. Målet er en andel

på 20%.

- På boligmarkedet handler

vi direkte med installatører,

hvoraf nogen selv laver

service, mens andre foretrækker

at vi leverer denne ydelse.

Det sker også, at nogle af vore

installatører ønsker at sælge

deres service-del af forretningen.

Det er vi altid interesseret

i, men vi er ikke agressive,

fastslår Per Langkilde.

Gastech Energi importerer

og sælger bla. væghængte

gaskedler og oliekedler fra

det franske firma Geminox,

hvor de er en stor kunde,

men servicerer og sælger også

andre mærker, hvis kunderne

ønsker det.

22 Gasteknik 3/2004


Gastech Energis adm.

direktør Per Langkilde ses

her i det undervisningslokale,

der er indrettet itl uddannelse

af firmaets servicemontorer

i hovedsædet på

Sindalsvej 8 i Risskov.

Kvalitet og pris

Selv om Gastech Energi

selv importerer gaskedler, omfatter

serviceforretningen alle

typer og mærker på det danske

marked.

- Gaskedler ligner hinanden

meget, uanset fabrikat.

De største forskelle er afmontering

af kappen og styringen.

Vores holdning er, at man skal

bruge rustfrit stål i varmevekslere

– men glade for aluminium,

der sikrer et stort udskiftningsmarked,

tilføjer Per

Langkilde med et skævt smil.

Sidste år ansatte Gastech

Energi en faglærer til at stå for

uddannelsen af egne montører

med det formål at højne niveauet

og øge effektiviteten.

- Vores berettigelse på markedet

er at passe vore kunder

godt og at vi er konkurrencedygtige.

Det kræver en sund

økonomi, der giver grundlag

for udvikling, uddannelse og

sikring af kvalitetsniveauet.

Øget fokusering

Ifølge Per Langkilde er

det først i de seneste fem år,

Gastech Energi konstant har

tjent penge og øget egenkapitalen

væsentligt. Det skyldes

øget fokusering på kernekompetencer

og optimering af

driften.

- Det vil også være det primære

mål i fremtiden, selv

om vi forventer 40-50% større

forretningsvolume i løbet

af de næste fem år, både ved

organisk vækst og ved vækst

gennem opkøb. Men det er

fortsat vigtigere at tjene penge

end at blive stor, fastslår Per

Langkilde.

- Vi har leget det, vi skal

lege. Det har mine forgæn-

Gasteknik 3/2004

gere måttet sande, der ikke er

penge i. Der er jeg nok mere

forsigtig – kedelig, vil nogen

måske sige.

Tidligere BP-selskab

Gastech Energi A/S har i

sin nuværende form været på

markedet siden 1992, hvor

selskabet blev etableret med

samtidig overtagelse af aktiviteter,

medarbejdere og knowhow,

der var opbygget i BP-

Gastech.

I dag er selskabet ejet af 34

af medarbejderne i Gastech

Energi og en ekstern investor.

Per Langkilde er selv en af en

gruppe på fem, der sidder på

75% af aktierne.

Om Per Langkilde

Per Langkilde blev ansat

i Gastech Energi i 1995

Dengang var de 70 ansatte.

Han er uddannet cand.merc

i international økonomi og

HD i organisation og HD i afsætning

i Aalborg, hvor han

blev færdig i 1988.

Under studiet fik han sit første

kendskab til energibranchen

med sin ansættelse hos

Aalborg Boilers (nu Aalborg

Engineering), der fremstiller

marinekedler, industrikedler,

og kedler til kraftværker.

PROFIL

I den mellemliggende periode

var han eksportchef for

Fyns Erhvervsråd, ansat i et

tysk byggefirma i Hamborg,

og eksportchef for Eldorado

og Aquastabil i Haderslev.

- Det var forbundet med

mange rejsedage, og det er en

stor belastning i længden. Jeg

sagde op da min ældste søn

på dengang 2½ år under et

sjældent ophold hos familien

spurgte, hvornår far skal hjem

igen – han troede ikke, jeg boede

der.

Per Langkilde har tidligere

været medlem af bestyrelsen i

Dansk Gas Brancheforening.

Nu er han tilbage igen som

formand for Dansk Energi

Brancheforening, der netop

er etableret ved en sammenslutning

af Dansk Gas

Branche Forening, Dansk

Gasservice Sammenslutning

og Sammenslutningen

af Oliefyrsfirmaer. - Et logisk

valg i betragtning af, at

Gastech Energi har aktiviteter

indenfor alle tre områder.

23


I 1960erne og 70erne blev

der diskuteret livligt - atomkraft

eller ej. Tilhængere talte

om kernekraft, men modstandernes

ord ”Atomkraft - NEJ

TAK” blev til virkelighed.

Danskerne havde i 1960-

70erne skiftet bygassen eller

flaskegassen ud med den billige

olie eller fjernvarme. Men

med ”Oliekrisen i 1973” havde

danskerne som andre i den

vestlige verden fået indblik i

ulemperne ved afhængigheden

af olien fra Mellemøsten.

For danskerne blev de bilfrie

søndage symbol på de nye

tider, hvor man måtte spare på

energien, og forsyningssikkerhed

kom øverst på dagsordenen

i tidens energipolitik.

Den 29. marts 1979 fremlagde

Handelsministeren den

energipolitiske redegørelse,

der skulle skabe rammerne

for en flerstrenget energipolitik

med naturgas, kul og kernekraft.

Da planen blev fremlagt

var den anden energikrise

oven på Shahens fald i Iran en

realitet.

Uheld i USA

blev afgørende

Atomkraften var - trods en

stigende modstand i 1970erne

- stadig en del af den flerstrengede

energipolitik i planen.

Men det uheld, der var

sket dagen før på Tre Mile

øen i USA, trak reelt tæppet

væk under tilhængerne af kernekraft.

Uheldet blev fulgt af

tekniske og menneskelige fejl,

der et par dage senere førte til

en næsten nedsmeltet reaktor.

Uheldet gjorde det endelige

udslag for, at modstandernes

ord, nej tak til atomkraft, blev

en realitet.

Indtil da havde tilhænger-

ne af kernekraften med en vis

vægt kunnet argumentere for,

at kernekraften var det sikre

og rationelle valg over for

dem, der talte for den ”vedvarende

energi”.

DUC-rapporten

I 1977 havde man kunnet

opgøre fundene i Nordsøen til

at ville kunne dække 15-20%

af energiforbruget, og naturgassen

blev derfor i stigende

grad anset for at være en relevant

energikilde sammen med

kul og kernekraft. I 1978 afleverede

DUC en gasrapport,

der viste, at der nu var grundlag

for at indlede en økonomisk

forsvarlig udvinding af

naturgas. Den 8. februar 1979

blev der opnået enighed mellem

parterne DUC og DONG

om leveringsbetingelserne

for naturgassen fra Nordsøen.

Indgik i regeringsforhandlinger

Men uenighederne var store

både internt i partierne og

mellem Folketingets partier

med hensyn til om der primært

skulle satses på naturgas

eller atomkraft. Baggrunden

for at naturgassen fik en central

placering i energipolitikken

i 1979 var, at den indgik

i forhandlingerne mellem

Venstre og Socialdemokratiet,

da de i august 1978 indgik

forhandlinger om oprettelsen

af en fælles regering. Som en

del af aftalegrundlaget skulle

partierne tage stilling til ”tidens

store anlægsinvesteringer”.

Kompromisset blev at

GASHISTORIE

Balladen om

det danske naturgasprojekt

Gasmuseet åbner 8. juni en udstilling

om dengang danskerne diskuterede

atomkraft og naturgas og om baggrunden

for beslutningen i 1979 om

indførelsen af naturgas i Danmark.

AF HANNE THOMSEN, GASMUSEET I HOBRO

Socialdemokratiet lovede at

droppe Storebæltsbroen, som

Venstre var imod, Venstre gik

til gengæld med til at nedprioritere

atomkraften og i stedet

medvirke til opbygningen af

en naturgasforsyning.

Men begge energikilder var

fortsat på programmet, naturgas

skulle bruges til opvarmning,

mens kernekraften skulle

bruges i elproduktionen.

Vedtaget i 1979

Den energipolitiske redegørelse,

der anbefalede indførelse

af naturgas blev vedtaget

den 29/30. marts 1979.

Folketinget vedtog herefter

den 30. maj anlægsloven

om indførelsen af naturgas

og loven om varmeforsyning,

og herefter gik det kolossalt

stærkt med opbygningen af

naturgasnettet og lagrene i

Danmark.

I 1982 kom den første naturgas

fra Tyskland ind i rørene

og ud til forbrugerne, og

Atomkraft - nej tak

den 1.10. 84 kom den første

naturgas ind til Nybro gasbehandlingsanlægget

i Varde.

I januar 1980 udsatte

Folketinget i øvrigt beslutningen

om indførelsen af kernekraften

på ubestemt tid og

fem år senere var den helt

ude af energiplanlægningen.

Naturgas-historien

Her 25 år efter er naturgassen

et centralt element i energiforsyningen

i Danmark og

der eksporteres til Tyskland

og Sverige. I udstillingen får

du naturgassens historie, ligesom

der bliver mulighed for at

lave forsøg med gas og brint.

Men I bliver også ført tilbage

i tidens boligindretning, tidens

tøj, tidens toner, tidens

diskussioner og begivenheder.

Tidsbilleder

I vil kunne opleve nogle af

de første Margrethe-skåle, der

er Sorte Marie og der er lillepigens

dukkevogn fra 1963. I

1970ernes stue er der mulighed

for at opleve tidens brune,

orange og lilla farver. Tidens

tøj viser blandt andet den ”lille

sorte”, hønse-strikken og

1980ernes festkjole, ligesom

udstillingen byder på muligheder

for at nyde tidens toner.

Tidernes vigtigste begivenheder

bliver vist på en billedkalender

fra 1955-2004.

Udstillingen vil derudover

i tekst, billeder og film vise

energiens betydning for vores

daglige liv. Så alt i alt vil dem,

der har oplevet det, kunne se

hvad de har glemt, og dem der

er for unge, kan se hvad var

typisk i tiden dengang, hvornår

det nu var i 1960erne eller

80erne?

24 Gasteknik 3/2004


Gasteknik 3/2004

BR ANCHENY T

Kortet viser faserne i opbygningen af et eventuelt skandinavisk gastransmissionsnet.

Måske skandinavisk

transmissionsnet for naturgas

Gastra deltager i undersøgelse

af mulighederne med

støtte fra EU.

Et sammenhængende skandinavisk

gastransmissionsnet

kan blive virkelighed inden

for en kort årrække. Et sammenhængendetransmissionsnet

for naturgas kan øge konkurrencen

og forbedre den

samlede forsyningssikkerhed

i Skandinavien.

Naturgas har vidt forskellig

udbredelse i Skandinavien. I

Danmark er 23 pct. af energiforbruget

dækket af naturgas.

Sverige, der får sin gas via

Danmark, har kun naturgasforsyning

langs vestkysten fra

Limhamn til Gøteborg.

Trods stor egenproduktion

anvender Norge kun i begrænset

omfang naturgas i visse

dele af Vestnorge, på grund af

de store omkostninger med at

få gassen fra Norges vestkyst

til de befolkningstætte områder

omkring Oslo.

Tre selskaber bag

Det danske transmissionsselskab

Gastra er nu gået

sammen med det svenske

naturgasselskab Nova og det

norske eltransmissionsselskab

Statnett om at undersøge mulighederne

for at skabe et sammenhængende

skandinavisk

gastransmissionsnet.

En skandinavisk infrastruktur

for transport af naturgas

kan medvirke til at øge konkurrencen

mellem energiforsyningsselskaberne

og øge

forsyningssikkerheden i alle

tre lande.

Gastra, Nova og Statnett

har ansøgt om EU-støtte

(TEN - Trans European

Network) til deres undersøgelse.

Undersøgelsen vil omfatte

analyse af et skandinavisk gastransmissionsnet

opbygget i

tre faser.

Dansk gas til Oslo?

Første fase vil være en forlængelse

af gasledningen fra

Gøteborg til Oslo. En forlængelse

til industriområdet

ved Stenungsund nord for

Göteborg er allerede i gang.

Fase to er at indføre gas fra

de norske felter til det danske

transmissionssystem ved

den jyske vestkyst. Sidste fase

omfatter en rørledning fra

den norske vestkyst, syd om

Norge til Oslo, samt en transmissionsledning

fra Gøteborg

til Stockholm.

For Danmark vil et fælles

skandinavisk transmissionssystem

betyde øget transit af gas

i de to første faser. Fase tre vil

betyde øget forsyningssikkerhed,

da gassen kan komme til

Danmark ad en ekstra forsyningsvej,

nemlig via Sverige.

Om selskaberne:

Gastra A/S ejer og driver

det danske gastransmissionssystem

og systemkontrolcenter.

Gastra A/S sælger

gastransportydelser, herunder

transit af gas fra Nordsøen og

Tyskland til Sverige, og har

ansvar for forsyningssikkerheden

på det danske naturgasmarked.

Gastra A/S ejes af

den danske stat.

Nova Naturgas ejer, driver

og udvikler størstedelen af det

svenske gastransmissionsnet.

Nova Naturgas fokuserer på

den kommende afregulering

af det svenske gasmarked og

på at blive valgt som systemoperatør

for det svenske transmissionsnet

af den svenske

regering. I den forbindelse bliver

Nova Naturgasʼ handelsvirksomhed

solgt fra i løbet

af foråret.

Statnett har ansvaret for at

koordinere produktion og forbrug

i det norske el-system.

Statnett ejer og driver som

systemoperatør en stor del af

det norske eltransmissionsnet

og de norske elkabler til andre

lande.

Kilde: Gastra

Danmark ikke

klar til gasbørs

Planerne om etablering af

en dansk gasbørs er lagt på

is. I stedet overvejes nu en

mindre ambitiøs handelsplads

i form af en såkaldt

gas hub, hvor store sælgere

og købere af gas kan indgå

kontrakter med hinanden,

skriver Jyllands-Posten.

Ideen om gasbørsen blev

lanceret som en pendant til

Nord Pools elbørs, der stiller

priser for køb og salg af

el på markedsvilkår i alle

døgnets 24 timer.

Det var planen at Nord

Pool i samarbejde med det

statsejede danske gastransmissionsselskab

Gastra

skulle sørge for etableringen

af en dansk gasbørs efter

liberaliseringen af det

danske gasmarked.

- Der er en række nødvendige

forudsætninger

for etablering af en gasbørs,

der endnu ikke er opfyldt.

Det kræver blandt andet

flere aktive aktører og

handel med en betydelig

gasvolumen for, at der kan

dannes en troværdig markedspris

på en gasbørs, siger

Gastras underdirektør

Jan Ingwersen til avisen.

Men en meget stor del

af det danske gasforbrug

er bundet af langtidskontrakter,

og vil således ikke

kunne medvirke til at skabe

volumen til en gasbørs.

I stedet satses nu på en

såkaldt gas hub - en slags

elektronisk opslagstavle,

hvor store gashandlere

kan indgå enkeltkontrakter.

Fordelen er en større åbenhed

om priser og mulighed

for løbende at indhente

købs- og salgstilbud på

konkrete gasvolumer.

Danmark er Nordens eneste

større gasmarked, efterfulgt

af Sverige, som henter

alle sine forsyninger fra

Danmark. Det danske net

er forbundet med Tyskland

og snart også Holland.

25


50 år

Erik N.

Hansen

Direktør Erik Nørregaard

Hansen, Danske Kraftvarmeværker,

fylder søndag

den 11. juli 50 år.

Erik Nørregaard Hansen

er uddannet i VVS-branchen

og efter 15 år hos

Naturgas Fyn blev han i

1996 ansat som sekretariatsleder

i foreningen, hvor

han varetager de decentrale

kraftvarmeværkers interesser.

Han har en stor og

bred politisk berøringsflade,

som afspejler sig i foreningens

aktiviteter til gavn

for medlemmerne.

I forbindelse med Danske

Kraftvarmeværkers 10 års

jubilæum afholdes reception

den 11. juni kl. 11 – 15.30

i Hjallese Forsamlingshus,

Hjallesegade 31, 5260

Odense S.

Japansk villakraftvarme

Osaka Gas har udviklet et

nyt gasmotorbaseret kraftvarmeanlæg

-ECOWILL-

til anvendelse hos villakunder.

Anlægget har en

el-effekt på 1 kW, en varmeeffekt

på 3,25 kW og en

totalvirkningsgrad på 85%.

Osaka Gas har bedt DGC

om at undersøge, hvorledes

ECOWILLs specifikationer

passer til danske forhold,

og hvilket marked man vil

kunne forvente i Danmark.

Undersøgelsen vil evt. senere

skulle udbredes til at

omfatte hele Europa.

På DGCs hjemmeside

www.dgc.dk er der mulighed

for at få en nærmere

præsentation af det japanske

anlæg. Kilde: DGC

BR ANCHENY T

Dansk projekt skal omdanne

naturgas til PEM-brændselscelle

Energistyrelsen har inden for

Energiforskningsprogrammet

”Avancerede Energiteknologier”

bevilget midler til et projekt,

der skal afprøve og udvikle

reformere, der gør det

muligt at anvende små PEMbrændselsceller

til naturgas.

PEM-cellerne skal drives af

ren brint.

Projektet har til formål at

afprøve og udvikle reformere,

så naturgas kan omdannes

til brint med en tilstrækkelig

renhed for anvendelse i PEMbrændselsceller.

To typer celler

Firmaet IRD - Fuel Cells A/

S i Svendborg har udviklet såkaldte

lavtemperatur 1-2 kWe

PEM-brændselsceller for brintdrift,

jvf. artikel i Kraftvarme

Nyt: ”Mikrokraftvarme

(KV)anlæg”, april 2003 og/eller

artikel i Ingeniøren: ”Små

brændselsceller”, 02.04.2004.

På DTU arbejder man med

PEM-brændselsceller til lidt

højere temperaturer end dem

fra IRD. Cellerne fra DTU

skal arbejde ved ca. 200 °C.

Det har den fordel, at brinten,

der skal produceres af reformeren,

ikke behøver at nå

helt samme renhedsgrad som

nødvendigt for lavtemperatur

PEM-cellerne. Højtemperatur

PEM-cellerne fra DTU har et

spændende potentiale, men er

p.t. ikke så langt fremme i

udviklingen, som cellerne fra

IRD.

Brændselsceller i den nævnte

effektklasse vil effektmæssigt

være egnet til mikrokraftvarmeproduktion

helt ned til

enfamiliehuse.

Projektet har således til formål

at udvikle prisbillige,

kompakte og effektive reformere,

således at de brændselsceller

vil kunne anvendes

i tilknytning til naturgasnettet.

Det er en udfordring at få

lavet reformere, der har lige

så gode lastændringsegenskaber

som brændselscellerne.

Reformerne indeholder en del

kemiske reaktionstrin.

Stor dansk viden

Projektet vil drage nytte af

de reformere, der delvis er

på markedet i dag, for at opstille

kravspecifikation for en

danskudviklet reformer. Flere

af de processer, der indgår i

reformerne, er katalytiske; et

felt hvor Danmark har stor

know-how.

Projektet er målrettet den

danske strategiske satsning

inden for brændselscelleområdet.

Danmark satser i den

forbindelse på 2-strengs, nem-

Dong køber svensk gas-handelsselskab

Statens energiselskab DONG

har ifølge ugebladet Ingeniøren

indgået aftale om at overtage

gas-handelsselskabet

Nova Supply, som er et datterselskab

af svenske Nova Naturgas.

Overtagelsen sker fra 1. juli

i år, men er betinget af de

svenske konkurrencemyndigheders

godkendelse.

Nova Naturgas ejes af

Ruhrgas 30%, Statoil 30%,

Fortum 20% og Dong 20%.

De fire ejere ønsker at styrke

Nova Naturgas som ansvarlig

systemoperatør af det sven-

ske gastransmissionssystem,

og de er derfor blevet enige

om at sælge Novas handelsaktiviteter

fra. Nova Supply

solgte 920 m 3 naturgas på det

svenske marked i 2003.

Styrkelse af DONG

- Købet af Nova Supply er

et naturligt led i Dongs strategi

om at styrke positionen på

det svenske naturgasmarked,

som vi betragter som en væsentlig

del af DONGs marked,

siger direktør i DONG, Kurt

Bligaard Pedersen i en pressemeddelelse

fra selskabet.

lig henholdsvis på (højtemperatur)

SOFC-brændselsceller

(Forskningscenter Risø/

Haldor Topsøe A/S) og på

(lavtemperatur) PEM-brændselscellerne

(udvikler: IRD).

Den danske målsætning, herunder

”Road Map” for samme,

kan findes på www.energiforskning.dk.

DGC koordinerer

DGC er koordinerende projektleder

på projektet, de øvrige

projektparter er:

* IRD - Fuel Cells A/S (PEMbrændselscelleudvikler)

* DTU (højtemperatur PEMbrændselsceller)

* Danfoss A/S

* Dantherm A/S

* APC Danmark

* Danish Power Systems

* DONG (vedvarende

Energi)

* Aalborg Universitet

* Energistyrelsen (EFP-tilskudsgiver/følgegruppemedlem)

Reformerprojektet har et

samlet budget på 4,3 mio. kr.

til første fase, der løber til september

2005.

Yderligere oplysninger hos

projektleder Jan de Wit, DGC,

jdw@dgc.dk.

. Vi har allerede tegnet

en række store kontrakter i

Sverige og er glade for, at vi

med denne aftale får yderligere

fodfæste på markedet, tilføjer

direktøren.

DONG har blandt andet

for nylig indgået aftale med

Göteborg Energi om levering

af op mod 370 mio. m 3 naturgas

pr. år i perioden 2006-

2011.

Med købet af Nova Supply

overtager Dong Novas salgskontrakter

på det svenske marked

og distributionsledningerne

til flere store kunder.

26 Gasteknik 3/2004


Efter over ti års udviklingsarbejde

fik et dansk-udviklet,

brint-drevet transportkøretøj

verdenspremiere ved åbningen

af den årlige DanMiljømesse

i Messecenter Herning.

Prototype-køretøjet er en

el-drevet transport-truck

fra A. Flensborg, Herning

Maskinfabrik A/S. Når strømmen

i truckens normale batterier

er opbrugt, tager brinten

over og producerer strøm.

Affaldsproduktet ved denne

proces er rent vand, så der er

tale om en meget miljøvenlig

transportform

Gasteknik 3/2004

Idéen til at udvikle det

brintdrevne køretøj opstod

under et erhvervsfremstød i

Kina i 1992. Året efter var

amtsborgmester Knud Munk

Nielsen og økonomiudvalget

i Ringkjøbing Amt på besøg

i Kina, og ønsket om at finde

frem til et miljøvenligt køretøj

til brug under OL i Beijing

i 2008 satte for alvor skub i

udviklingsarbejdet i det vestjyske,

hvor man samtidig enedes

om en strategi for brintudvikling

- også til brug for

vindkraft.

- Nu fungerer køretøjet,

BR ANCHENY T

Direktør Ole Mynster

Herold, Green City Denmark

og projektleder Morten

Toftbjerg, Messecenter

Herning, præsenterer det

brintdrevne køretøj, der fik

premiere på DanMiljø 2004

i Herning.

Dansk brintkøretøj til OL i Kina?

og nogle af vores kinesiske

samarbejdspartnere besøgte

DanMiljø-messen for selv at

overvære verdenspremieren.

Efter yderligere udvikling og

optimering kan vi håbe på en

ordre til de kinesiske OL-værter,

siger Ole Mynster Herold.

Der er samtidig store forventninger

om et godt salg af

den brintdrevne truck til bl.a.

lufthavne, industri, sygehuse,

gartnerier, kirkegårde og steder

med behov for miljøvenlig

person- eller materieltransport.

Trækkraften er godt 2

tons.

Tre brancheforeninger blev til een

De tre brancheforeninger,

Dansk Gas Service-sammenslutning,

Dansk Gas

Brancheforening, og

Sammenslutningen af

Oliefyringsfirmaer er fra 24.

maj 2004 samlet i een under

navnet Dansk Energi Brancheforening

Dansk Energi Brancheforenings

struktur indeholder fire

branchegrupper, som selvstændigt

vil varetage de målrettede

interesser og tegne foreningen

inden for de enkelte brancheområder:

olieservice, gasservice,

olieudstyr, gasudstyr

I forvejen har de tre foreninger

i næsten seks år haft fælles

sekretariatet Dansk Energi

Brancheforening med Jørgen

K. Nielsen som leder.

Udviklingen på energiområdet

har efterhånden medført

flere og flere tiltag og aktiviteter

i samarbejdet, som går på

tværs af energiformerne.

Det frie energimarked betyder

også, de fleste energiselskaber

i dag arbejder på tværs,

både om leverancer og tilknyttede

produkter og service.

De tre foreningers generalforsamlinger

har derfor besluttet

at fusionere foreningerne

og overflytte alle medlemsvirksomhederne

til Dansk

Energi Brancheforening.

Efter fusionen vil Dansk

Energi Brancheforening nu

optræde som samlet talerør for

godt 100 leverandør- og servicevirksomheder,

som samlet

dækker den væsentligste

del af udstyrs- og servicemarkedet

for olie- og gasfyrede

energianlæg. Det giver grundlag

for en mere synlig interesseorganisation

med større gennemslagskraft

for branchens

interesser på tværs i energisektoren.

Dansk Energi Brancheforening

har en ambition om

at blive en attraktiv forening

for alle aktørvirksomheder på

olie-/gasområdet, men på længere

sigt også på andre energibrancheområder.

Som foreningens nye formand

er valgt Per Langkilde,

Gastech- Energi A/S. Fra gasområdet

er desuden valgt Erik

F. Hyldahl, IGA A/S, Carsten

Mølbak, Mølbak VVS &

Gasteknik A/S samt Verner

Mogensen, CVE Teknik.

IGRC 2004

International Gas Research

Conference (IGRC) afholdes

næste gang den 1.-4.

november 2004 i Vancouver,

Canada.

IGRC konferencen afholdes

hvert 3. år, og konferencen

har siden begyndelsen

i 1980 været et

væsentligt internationalt

forum for udveksling af resultater

af forskning og udvikling

på gasområdet.

Hele gasområdet dækkes

på IGRC 2004, idet

konferencen omhandler:

Ressourcer, Produktion,

Processing, Transmission,

Distribution, Anvendelse

samt Basic Research.

Konferenceformen er en

blanding af foredrag og posters.

Programkommiteen,

har nu udvalgt de indlæg,

som skal fremlægges, og

det endelige konferenceprogram

ventes snart at

være klar.

Yderligere oplysninger

på: www.igrc2004.org

Energiforbruget

steg i 2003

Danmarks faktiske energiforbrug

steg fra 2002 til

2003 med 4,7%. Korrigeret

for klimaforskel og

udenrigshandel med el var

energiforbruget dog næsten

uændret. fremgår det

af Energistyrelsens foreløbige

energistatistik.

Stigningen i energiforbruget

skyldes først og

fremmest en tredobling af

netto el-eksporten. Det påvirkede

de danske kraftværkers

brændselsforbrug.

Produktionen af råolie

var uændret, mens produktionen

af naturgas faldt 5,3

%. Faldet skyldes især en

mindre nettoeksport af naturgas.

Produktionen af

vedvarende energi voksede

ca. 7%. Den samlede produktion

af energi var 44%

større end forbruget.

27


ERFA-Konference

mindre gasfyrede anlæg

31.8.-1.9.2004 på Byggecentrum, Middelfart

ERFA-konferencen er årets bedste mulighed for at blive orienteret om den seneste udvikling for gasteknik på

parcelhusområdet. Der orienteres om planlagte og forventede aktiviteter på området, og der tages i høj grad hensyn

til debatskabende og indlærende erfaringsudveksling. Der gennemgås en lang række emner, som understøtter effektiv

problemløsning og effektivisering i vvs- og servicevirksomheder. Der er mulighed for at deltage på 1. dagen alene, 2. dagen

alene eller begge dage.

Som noget nyt er der i år skabt et teknologisk forum. Her bliver aktuelle emner taget op til debat. Der vil være et kort

indlæg, hvorefter ordet er frit.

Indhold

• Teknologisk forum og debat

• Sikkerhedstekniske indsatsområder

• Energimærkning af gaskedler

• Den ny vandnorm

• Sidste nyt fra Sikkerhedsstyrelsen (DGP)

• Købelov, garanti og reklamationsret

• EU-direktiver på vej

• Indregulering og kontrol af gaskedler

• Sådan etablerer du en god gasinstallation uden fremtidige driftsproblemer

De mange tekniske foredrag suppleres i år med et

spændende indlæg af jægersoldaten B. S. Christiansen >>>

Deltagere

Konferencen henvender sig til alle i vvs- og gasbranchen, som beskæftiger sig med vand, varme og gasteknik på parcelhusområdet.

Specielt kan nævnes vvs- og servicefirmaer, produkt- og apparatleverandører, undervisere/faglærere på uddannelsessteder

samt teknikere i gasselskaberne.

Pris og tilmelding

Pris for deltagelse i hele konferencen 4.200 kr. for medlemmer af DGF, ikke medlemmer 4.600 kr.

Pris for deltagelse på dagmøde 1. eller 2. dag 2.500 kr. Prisen (ekskl. moms) inkluderer forplejning og kompendium samt en overnatning,

hvis man deltager i hele konferencen.

Tilmelding bør ske hurtigst muligt, dog senest den 11.08.2003

Konferenceleder: Per Persson, HNG I-S, (pep@hng.dk)

For yderligere information og tilmelding kontakt venligst Dansk Gas Forening, Anne Jacobsen, aja@dgc.dk

tlf. 4516 9615, fax 4516 9601. Se endvidere DGF’s hjemmeside www.gasteknik.dk

Tilmelding til

ERFA-Konference mindre gasfyrede anlæg

31.8. – 1.9.2004 på Byggecentrum, Middelfart

L ÆR OM GAS

begge dage ❑ kun 31.8. ❑ kun 1.9. ❑

Navn(e): ______________________________ Dansk Gas Forening

______________________________ Att.: Anne Jacobsen

Virksomhed: ______________________________ Dr. Neergaards Vej 5B

Adresse: ______________________________ + + + 0031 + + +

Postnr. og by: ______________________________ 2970 Hørsholm

Sendes ufrankeret

Modtageren

betaler portoen

28 Gasteknik 3/2004


Gasteknik 3/2004

L ÆR OM GAS

Program for ERFA-Konferencen om mindre gasfyrede anlæg

Tirsdag, den 31. august 2004

09.00-09.30 Velkomst og introduktion

v/Per Persson, HNG

09.30-10.15 Sådan holder Bilinspektionen styr på sikkerheden

- v/Paul Christensen, Statens Bilinspektion

- Sikkerhedstekniske indsatsområder

- Inspiration til gasbranchen

- Koordinering og erfaringsudveksling af viden

10.15-11.00 Energimærkning af gaskedler introduceres i

2004 - v/Karsten V. Frederiksen, DGC

- Grundlaget for energimærkningsordning

- Status for implementering

- Retningslinier for optagelse af kedler

11.00-11.15 Pause

11.15-12.15 Teknologisk forum og debat

- Presfittings v/Finn Bøye Nielsen, Viega A/S

- Tæringsproblemer i forbindelse med kondensafløb

v/Bjarne Spiegelhauer

- Knirkestøjen som forsvandt med de kondenserende

kedler - v/Erik L. Clément, Robert Bosch

12.15-13.15 Frokost

13.15-14.00 Den ny vandnorm v/Leon Buhl, TI

- valg af varmtvandsbeholder, kan det påvirke kedelstørrelse

14.00-14.45 Undgå genudkald til små gasfyrede kedler

v/Karsten V. Frederiksen, DGC

- Fundament for håndtering af genudkaldsproblemer

- Status for fælles løsninger af genudkaldsproblemer

i den danske gasbranche

- Det videre forløb i arbejdet

14.45-15.00 Pause

15.00-16.00 Teknologisk forum og debat

- Kondenserende gasvarmepumper v/Jørgen

Jensen, Milton A/S

- Gode råd om kaskadeløsninger v/Finn Sørensen,

Max Weishaupt A/S

- Inspektionsmuligheder i aftrækssystemer v/Nils

Lygaard, Vaillant A/S

16.00-18.00 Peptalk ved B. S. Christiansen

B.S. Christiansen er jægersoldat, sikkerhedsekspert,

fotograf, dykker, virksomhedskonsulent og

har i de seneste år også været teamtræner hos

Bjarne Riis og cykelholdet CSC.

B.S. Christiansen har mange erfaringer at dele ud

af fra et mangfoldigt og til tider ekstremt liv, hvor

det har været nødvendigt at overskride grænser. Vi

har bedt B.S. Christiansen om med udgangspunkt

19.00 Middag

i eksempler fra hans egen baggrund og erfaringer

at inspirere og give gode råd, som vi og vores

medarbejdere kan bruge til de daglige udfordringer

både som selvstændige servicefolk og som del

af et medarbejderteam.

Onsdag, den 1. september 2004

08.30-09.15 Sidste nyt fra Sikkerhedsstyrelsen

v/Ulla Hansen / Jan Roed

- Revision af Gasreglementer

- Sikkerhedsteknisk overvågning

- Ulykkesstatistik

09.15-09.45 Status for de reviderede efteruddannelser på

vvs- og gasområdet

v/Hans Jensen, vvs-Branchens Uddannelsesnævn

09.45-10.00 Pause

10.00-10.45 Købelov, garanti og reklamationsret

v/Mette Reissmann, Forbrugerstyrelsen

10.45-11.30 EU-direktiver på vej

v/Søren Aggerholm, By og Byg

- ny eftersynsordning for kedler og ventilation

- ny konsulentordninger for bygninger (ELO)

11.30-12.15 Teknologisk forum og debat

- Backup af strømforsyning ved forsyningssvigt

v/Bjarne Spiegelhauer

- Kedeludskiftninger og energibesparelser

v/Per Persson

- Gasuddannelserne er de gode nok?

v/Nils Lygaard, Vaillant A/S

12.15-13.15 Frokost

13.15-14.00 Indregulering og kontrol af gaskedler

v/Henrik Andersen, DGC

- Gaskvalitet / Wobbetal

- Brænderbelastning

- Måleudstyrnøjagtigheder og kalibrering

14.00-14.45 Sådan etablerer du en god gasinstallation uden

fremtidige driftsproblemer

v/Finn Jensen, Finlow, og Bjarne Spiegelhauer,

DGC

- Gennemgang af eksisterende installationer

- Checkliste

- Ibrugtagning og aflevering

14.45-15.00 Afslutning, evaluering

v/Per Persson

29


Der er specielt to

nye områder, som

det igangværende

hollandske formandskabfokuserer

på. Det ene er

Gas and Power”

AF PETER K. STORM,

GENERALSEKRETÆR I IGU

Integreringen mellem gas- og

elektricitetsselskaber griber

om sig overalt i verden, og i

IGU kan vi bl.a. se det på, at

ganske mange af de nye associerede

medlemmer arbejder

med både gas og el.

Det hollandske specialprojekt

stiler efter at kortlægge

forholdet mellem de to sektorer

i de forskellige verdensdele

gennem afholdelse af små

lukkede workshops med en

række af de vigtigste lokale

beslutningstagere.

Jeg har netop deltaget i den

første workshop i Rio, og det

var bemærkelsesværdigt hvor

forskelligt de enkelte sydamerikanske

lande stillede sig til de

to sektorer og forholdet imel-

DANSK GAS FORENING

Nyt fra bestyrelsen

• Bestyrelsens seneste møde fandt sted 31. marts 2004 hos

Naturgas Midt-Nord.

• Planlægningen af årsmødet 2004, 11.-12. november

på Hotel Nyborg Strand er godt undervejs.

Temaet er fastlagt til: ”Liberaliseringen - ét år efter”.

Årsmødebudgettet er vedtaget, og særlige arrangementer i forbindelse

med naturgassens 25-års jubilæum er under overvejelse.

• Årsmødet 2005 finder sted på Hotel Nyborg Strand 17.-18. november.

• Årsmødet 2006 holdes sammen med Svensk Gas Forening et

sted i Øresundsregionen.

• Bestyrelsen gennemgik foreningens økonomiske status og

kunne konstatere, at økonomien er i god gænge.

• Bestyrelsen konstaterede med tilfredshed, at fælleskonferencen

med Dansk Energi Brancheforening

blev en succes med gode indlæg og pæn deltagelse.

Både DGF og DEBRA har givet udtryk for ønsket om

lem dem. Senere gennemføres

workshops i Nordamerika

og Asien og i 2006 sluttes af

i Europa, således at den endelige

rapport kan præsenteres

på Verdensgaskonferencen

i Amsterdam.

Liberaliseringen

Det andet specialprojekt

hedder ”Regulation”

Liberalisering af el- og gas

sektoren, som foregår i det

meste af verden, fører mange

nye regler med sig. I ”det nye

IGU” fra 2003 blev regler m.v.

inddraget under en af de stående

komiteers arbejdsområde.

Dette skete som et led i

den almindelige strategi om at

bringe IGU fra at være en rent

teknisk organisation til at beskæftige

sig mere ”all round”

med alle forhold af betydning

for gassektoren.

Hvis den nye vision skal

følges, er det vigtigt at IGU i

højere grad gør sig gældende

overfor myndigheder og andre

organisationer på energiområdet.

Specialprojektet har til for-

at fortsætte traditionen med disse fælleskonferencer.

Bestyrelsen bad Aksel Hauge Pedersen om også fremover at

repræsentere DGF i samarbejdet med DEBRA på dette område.

• Bestyrelsen for DGF's Studie- og rejselegat har opfordret

DGF's bestyrelse til at nedlægge legatet,

da legatet økonomisk ikke har kunnet følge med tiden.

Bestyrelsen undersøger sagen nærmere.

• Den ny hjemmeside for DGF er nu tilgængelig, se Lederen og

konkurrencen i dette nummer af GASTEKNIK.

• Formanden og sekretæren har besøgt Norsk Petroleumsforening

for at drøfte det nordiske samarbejde og samarbejdet omkring

IGU.

Foreningen har fortsat nettoafgang af ét medlem og har nu 472

medlemmer. Medlemslisten kan ses på www.gasteknik.dk.

• Næste møde finder sted 27/08/04 hos Gastra.

NY T FR A IGU

Nyt skabes - og gammelt bevares

mål at vurdere konsekvenserne

af lovgivningen for investeringer

samt for de forskellige roller

og deres ansvar i sektoren

En vision af, hvordan det bør

være, vil blive præsenteret i

Amsterdam.

Gassens historie

Men der er mange andre

initiativer, som forbereder sig

til WGC i Amsterdam i juni

2006. Et af dem har skam sit

udspring i Hobro.

Personerne bag Gasmuseet

og Naturgas Midt-Nord har

foreslået og er nu i spidsen for

et IGU-projekt, som skal bevare

gassens historie for frem-

tiden. Man er allerede nu i

færd med at skabe et gashistorisk

netværk, og man vil

udvikle værktøjer som kan

hjælpe andre til at bevare gassens

historie. Det er så tanken

at resultatet fremlægges

på WGC i Amsterdam, men

projektet stopper ikke nødvendigvis

her.

Der er stadig lang tid til juni

2006, men en Verdensgaskonference

kræver også megen

forberedelse. Det første

møde om den kæmpe gasudstilling

som altid følger med

konferencen, finder allerede

sted i næste måned.

Tja, inden man ser sig om...

Dansk Gas Forening på internettet:

www.gasteknik.dk

• ansøgning om medlemsskab

• tilmelding til konferencer

• links til gasbranchen

Referat: Peter I. Hinstrup

30 Gasteknik 3/2004


BESTYRELSE:

Formand:

Frede Hansen

Naturgas Midt-Nord I/S

Tlf.: 87 27 87 27

E-post: fha@midtnord.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 45 16 96 00

E-post: pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Ole Nygaard Olsen

HNG I/S

Flemming Hansen

fh-teknik a/s

Thorkild B. Harsløf

Mogens Balslev

Kurt Bligaard Pedersen

DONG A/S

Erik F. Hyldahl

IGA A/S

Andreas Bech Jensen

Aalborg Gasforsyning

Povl Asserhøj

Gastra A/S

Gasteknik 3/2004

DANSK GAS FORENING

LEDEL SE GASTEK NIK KONFERENCER FØDSEL SDAGE

Bjarne Spiegelhauer

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat:

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 45 16 96 00

Fax: 45 16 96 01

E-post: aja@dgc.dk

Kasserer:

Carsten W. Hansen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 45 16 96 00

E-post: cwh@dgc.dk

Næste nr. af

REDAKTIONSUDVALGET:

Formand:

Jan K. Jensen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 45 16 96 00

E-post: jkj@dgc.dk

Ole Sundman

DONG A/S

Jørgen K. Nielsen

Dansk Energi Brancheforening

Bjarne Nyborg Larsen

Primagaz A/S

Lars Bo Pedersen

HNG I/S

Søren H. Sørensen

Naturgas Midt-Nord I/S

Nils Lygaard

Vaillant A/S

REDAKTION:

Journalist Jens Utoft

Profi Kommunikation

Åbakke 3, 7800 Skive

Tlf.: 97 51 45 95

Fax: 97 51 33 95

E-post: gasteknik@profi.dk

ANNONCESALG:

Salgskonsulenterne

Tlf.: 56 87 06 90

Fax: 56 87 00 92

E-post: salgskon@post10.tele.dk

ABONNEMENT:

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Grafisk tilrettelæggelse:

Profi Kommunikation

Tryk:

Centraltrykkeriet Skive A/S

Miljøcertificeret ISO 14001

Oplag:

Distribueret 1.479

1. juli 2002 - 30. juni 2003 iflg.

Fagpressens Medie Kontrol

udkommer i uge 36

Artikler, indlæg og andet materiale til dette

nr. skal være redaktionen i hænde senest

mandag 16. august 2004

KURSUSUDVALGET:

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Mogens Dahl, DONG

Aksel Hauge Pedersen, DONG

Per Jensen, Midt-Nord

Per Persson, HNG I-S

Henning Søegaard Nielsen,

Max Weishaupt A/S

Udvalget arrangerer ERFA-konferencer

på fagområderne:

• Energisparerådgivning

store anlæg

• Kraftvarme

• Mindre gasfyrede anlæg

Gasledninger PE og Stål,

MR-Stationer og Gasmåling

• gå-hjem-møder efter behov

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt da venligst sekretæren

Anne Jacobsen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

tlf. 4516 9615, aja@dgc.dk.

KOMMENDE KONFERENCER:

• Mindre Gasfyrede Anlæg

31. aug. - 1. sept. 2004

Byggecentrum, Middelfart

Leder: Per Persson, HNG I-S

Gasmåling, temadag

22. september

Byggecentrum, Middelfart

Leder: John Mølgaard, DONG

Gasledninger PE og Stål

MR-Stationer

5. – 6. oktober 2004

Byggecentrum, Middelfart

Leder: Mogens Dahl, DONG

• Kraftvarme, temadag

20. oktober 2004

Byggecentrum, Middelfart

Leder: Jan de Wit, DGC

NYE MEDLE M MER

Marlene B. Dollerup

Energirådgiver, DONG A/S

Rønnebærvej 7

3400 Hillerød

Torben M. Hansen,

Teknologisk Institut

Odensegade 38, 1. th

8000 Århus C

60 år

1. juni 2004

Knud G. Knudsen

Egernvej 1B, 8700 Horsens

22. juni 2004

Willy Nikolaj Andersen

Vættehøjen 4, 4700 Næstved

4. juli 2004

Ole Baggesen

Gedvad 31, 2800 Lyngby

11. juli 2004

Mogens Lind

Erantishaven 21, 2765 Smørum

25. juli 2004

Bjarne Aastrup

Sct. Ibsgade 53, 8800 Viborg

12. august 2004

Søren Kohrtz Andersen

Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

18. august 2004

Knud Højgaard

Ibæk Strandvej 20 B, 7100 Vejle

20. august 2004

Per Birkø Madsen

Sneppevej 3, 6600 Vejen

24. august 2004

Bjarne Clausen

Nødebo Skovvænge 31

3480 Fredensborg

1. september 2004

Ole Munch Andersen

Langebjergvej 4, 3330 Gørløse

5. september 2004

Knud Løve

Søndergårdsvej 23, 4320 Lejre

7. september

Jes Houmann Nielsen

Oktobervej 29, 8210 Århus V

50 år

19. juni 2004

Leif Bro Jensen

Kornmarken 59, 8800 Viborg

11. juli 2004

Erik Nørregaard Hansen

Dyrupgårdvænget 77

5250 Odense SV

18. juli 2004

Steffen Kurt Møller Agger

Mads Holmsvej 51, 3000 Helsingør

8. september 2004

Dennis Mangaard

Månevej 21, 3550 Slangerup

10. september 2004

Søren C. Jensen

Hjarbækvej 18, 8831 Løgstrup

31


ISSN 0106-4355

Afsender: Dansk Gas Forening

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

O 2 (%)

CO (ppm)

Varierende gaskvalitet er ikke et problem

for en kedel med SCOT-regulering

G20 G231 G21 G20

CH 100% CH 85%/N 15% CH 87%/C H 13%

4 4 2 4 3 8

ca. 120 sec ca. 120 sec ca. 120 sec

ca. 120 sec

Varierende gaskvaliteter er på sigt en mulig følge af det frie

gasmarked. Det kan give problemer, hvis gasbrænderen ikke

elektronisk er i stand til løbende og hurtigt at indregulere sig

til gassens sammensætning.

Weishaupt har allerede løst problemet. Som markedets

eneste har Weishaupt WTC-A som standard nemlig

SCOT-regulering, der giver sikkerhed for et konstant

luftoverskud og dermed optimal og ren forbrænding.

I diagrammet er udgangspunktet naturgas G20. Tilføres derefter

gasart G231, stiger luftoverskud og O 2 -indhold. SCOTreguleringen

øger øjeblikkeligt gastilførslen, og forbrændingen

er igen optimal.

Returneres ved varig adresseændring

Magasinpost

I tredje fase tilføres gasart G21. Luftoverskud og O 2 -indhold

falder, og SCOT-reguleringen nedsætter gasmængden, indtil

O 2 -indholdet når sætpunktet, og forbrændingen er tilbage

på skinnerne uden problemer.

Max Weishaupt A/S - Erhvervsvej 10 - 2600 Glostrup - Tlf. 43 27 63 00 - E-mail: adm@weishaupt.dk

B

More magazines by this user
Similar magazines