Gasteknik nr. 3, juni 2004 [PDF]

. Ny ringforbindelse 

. vil øge Midt-Nords 

. forsyningssikkerhed 

. side 16-17 

Nr. 3 • juni 2004 • 93. årgang 

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat 

Med BS til DGFs 

ERFA-konference 

i Middelfart 

. side 28-29

Formlen for sikkerhed 

i gasinstallationer = 

DUNGS 

+fh fh 

+ + + 

• Max. tilgangstryk 500 mbar 

• Hurtig eller langsom åben 

• Mængdeindstilling 

• Et- eller to-trins 

• Spænding 24-230 volt 50-60 Hz 

• Dimension 3/8” - DN 200 

fh-teknik a/s 

Ingeniør- og handelsfirma 

Toldbodgade 81 

8900 Randers 

• Til gas og luft 

• Trykområde 0,2-6000 mbar 

• Spænding 12-250 Volt 

• Kapsling IP 54 og 65 

• CE godkendte 

• Betjeningsvenlige 

• Funktionssikre 

• Vedligeholdelsesfri 

Tlf. 86 43 75 11 

Fax 86 43 71 26 

E-mail: fh@fh-teknik.dk 

www.fh-teknik.dk 

) DUNGS 

) + 

Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere 

• Trykområde 0-3000 Pa 

• Udgangssignal: 

Lineær karakteristik 0-10V 

• Forsyningsspænding: 

24V AC/DC 

• Kapsling: IP 54 

• Leveres incl. monteringssæt 

fh teknik 

. .

INDHOLD LEDER 

Leder 3 

Energipolitisk 

Redegørelse 2004 4 

Rensning af kondensat 

fra gasmotorer 6 

Gode resultater af 

energisparearbejdet 8 

CO 2 - ikke længere 

kun varm luft 10 

Sikker installation og drift af 

gasmotor kraftvarmeanlæg 11 

Er plastrør sikre nok at bruge 

til gasinstallationer? 12 

Gasværksted i Hadsten 

klar til tiden 15 

Ny ringforbindelse øger Midt- 

Nords forsyningssikkerhed 16 

Naturgasnettets anvendelighed 

for ren brint-distribution 18 

Vestjyder vil bygge verdens største 

bioenergi-anlæg 20 

Profil: Gastech Energi satser 

på kontrolleret vækst 22 

Balladen om det danske 

naturgasprojekt 24 

ERFA-Konference mindre 

gasfyrede anlæg 28 

Nyt fra bestyrelsen 30 

Nyt fra IGU 30 

Fødselsdage 31 

Medlem af 

Nr. 3 • 2004 • ISSN 0106-4355 

Sponsorer for Gasteknik: 

Innovativ energiudnyttelse 

( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r ) 

Gasteknik.dk 

GASTEKNIK er ikke alene navnet på nærværende blad, men også navnet på Dansk 

Gas Forenings hjemmeside www.gasteknik.dk. 

Det er der god grund til at minde om netop nu, hvor hjemmesiden er genopstået i nyt 

design og med delvis ny funktionalitet. Den nye hjemmeside er udarbejdet af DGC 

i tæt samarbejde med projektets sponsorer DONG og Naturgas Midt-Nord, som hermed 

takkes for støtten. 

Information om gas og relaterede emnefelter er et væsentligt element i DGFs mission. 

Vores værktøjer i denne sammenhæng er nærværende blad, vores kursus- og konferencearrangementer, 

årsmødet og www.gasteknik.dk. Via medlemskabet af den Internationale 

Gas Union videreformidler DGF endvidere internationale fagnyheder. 

Vi bestræber os på gennem tæt koordination i bestyrelse og sekretariat, at disse elementer 

agerer optimalt sammen til gavn for medlemmerne. 

Ud over at informere skal hjemmesiden være med til at synliggøre og profilere DGF i 

omverdenen. Dette skulle gerne sikre løbende hvervning af nye medlemmer og styrke 

foreningens position som den liberaliserede gasverdens neutrale faglige forum. 

På siden finder man alle relevante oplysninger om DGF, om foreningens historie, organisation, 

sekretariat og tillidsposter. 

Og som noget meget væsentligt: information om aktuelle DGF-arrangementer med 

mulighed for on-line tilmelding. Man kan også her finde præsentationer, beretninger, 

regnskaber og andet materiale fra DGFs årsmøder. 

Hjemmesiden skal udvikle sig til en velfungerende servicefacilitet for medlemmer, 

bestyrelse og andre relevante interessentgrupper. Jeg opfordrer derfor til at klikke ind 

på www.gasteknik.dk og prøve mulighederne af. 

For at stimulere interessen yderligere har vi i dette nummer af GASTEKNIK udskrevet 

en lille konkurrence, som jeg håber, mange vil deltage i. 

En hjemmeside skal forbedres løbende gennem feed-back fra brugerne. 

Send en mail til dgf@dgc.dk, hvis du har kommentarer eller gode idéer til sidens videreudvikling. 

Endnu engang: velkommen til www.gasteknik.dk 

Frede Hansen 

Formand 

3

Energipolitisk Redegørelse 2004 

Målet for regeringens energipolitik 

er at skabe velfungerende 

energimarkeder med 

rammer, der sikrer omkostningseffektivitet,forsyningssikkerhed, 

miljøhensyn og en 

effektiv anvendelse af energien. 

Markederne skal være gennemskuelige, 

og der skal være 

effektiv konkurrence. Det sikrer 

energiforbrugerne så lave 

energipriser som muligt. 

29. marts 2004 indgik regeringen 

to meget væsentlige 

energipolitiske aftaler med et 

bredt flertal i Folketinget. Den 

ene aftale omfatter en fremtidssikring 

af energiinfrastrukturen. 

Den anden fastlægger 

rammerne for udbygning med 

vindmøller og et mere velfungerende 

elmarked. 

Det er vigtigt, at energipolitikken 

også bidrager til et bedre 

miljø. Den nye CO 2-kvoteordning 

er et centralt element 

i en omkostningseffektiv opfyldelse 

af Danmarks klimaforpligtelser. 

Med lovforslaget 

om CO 2-kvoter implementerer 

Danmark EUs kvotehandelsdirektiv, 

som skal skabe et 

fælles europæisk marked for 

handel med CO 2-kvoter. 

Store investeringer 

Energisystemet er præget 

af store investeringsbehov 

med lange tidshorisonter. 

Udvikling af ny teknologi eller 

nye energiressourcer kræver 

ofte mange års forsknings- 

og udviklingsarbejde. 

Det indgår derfor i de nye 

energipolitiske aftaler, at 

der skal udarbejdes to handlingsplaner 

om henholdsvis 

den fremtidige infrastruktur 

og energiforsyning og om 

Figur 1: 

Udviklingen i årligt overskud 

fra DUCs aktiviteter i 

Nordsøen 1984–2042 

(2003-priser). 

øget energieffektivisering. 

Regeringen vil indbyde sektoren 

og andre interesserede 

parter til at komme med indspil 

i forbindelse med udarbejdelsen 

af handlingsplanerne. 

Olie- og gas 

Produktionen fra Nordsøens 

olie- og gasfelter er den væsentligste 

årsag til, at Danmark 

siden 1997 har været selvforsynende 

med energi. Den teknologiske 

udvikling har gjort 

det muligt at udnytte større og 

større dele af den olie, der er 

fundet i Danmark. Fortsætter 

udviklingen, kan endnu større 

andele af olien hentes op fra 

felterne. Det er desuden muligt, 

at der findes nye olie- og 

gasfelter i Danmark. I løbet af 

2004 planlægges der gennemført 

en 6. udbudsrunde for nye 

tilladelser til efterforskning og 

produktion af olie og gas. 

Et skøn over mulighederne 

for olieproduktion viser, at der 

er baggrund for produktion af 

næsten dobbelt så meget olie 

på dansk område, som der allerede 

er produceret. Det vil 

betyde, at Danmark kan være 

selvforsynende med olie og 

gas i mange år endnu. 

Den intensivering af tilsynet 

med olie- og gasproduktionen, 

der er iværksat, skal bla. sikre 

moderne produktionsmetoder, 

så mest mulig af den fundne 

olie og gas bliver indvundet, 

ENERGIPOLITIK 

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) 

fremlagde i april en redegørelse i Folketinget om 

energipolitiske foranstaltninger. Gasteknik bringer 

her et uddrag med speciel vægt på de afsnit, der 

har særlig interesse for gasbranchen. 

REDIGERET AF JENS UTOFT, GASTEKNIK 

inden produktionen fra felterne 

opgives. 

Den danske undergrund giver 

også flere steder mulighed 

for at producere varmt 

vand – såkaldt geotermi – som 

kan udnyttes til fjernvarme. 

Mulighederne afhænger af 

en række tekniske og økonomiske 

forhold. Et demonstrationsanlæg 

for udnyttelse 

af geotermisk energi er under 

opførelse i København. 

Infrastruktur 

Det er besluttet i de seneste 

energipolitiske aftaler, at der 

skal udarbejdes en national 

handlingsplan for den fremtidige 

infrastruktur frem mod 

2010. Målet er at sikre en høj 

grad af forsyningssikkerhed, 

skabelsen af velfungerende 

konkurrencemarkeder og indpasning 

af vedvarende energi. 

Handlingsplanen skal endvidere 

belyse den fremtidige 

energiforsyning, samspillet 

og integration af forskellige 

energiteknologier samt perspektiverne 

for den fremtidige 

energiforsyning frem til 2025, 

herunder anvendelse af nye 

energiteknologier. 

Handlingsplanen omfatter 

større nye kabelforbindelser i 

Danmark og forstærkning og 

nyanlæg af udlandsforbindelser. 

Økonomi- og erhvervsministeren 

fremlægger inden 

1. marts 2005 oplæg til hand- 

lingsplanen for den fremtidige 

infrastruktur. 

Decentral kraftvarme 

Cirka 25% af den samlede 

elproduktion kommer fra 

decentrale kraftvarmeanlæg. 

Regeringen ønsker at sikre et 

mere velfungerende elmarked, 

også for de mindre elproducenter, 

med en større reguleringsevne 

og bedre udnyttelse 

af de decentrale værker. 

Derfor gennemføres en omlægning 

af støtten for eksisterende 

decentral kraftvarme, 

der sikrer værkerne det samme 

samlede støtteniveau som 

under den hidtidige treledstarif. 

Støtten reguleres i forhold 

til udviklingen i elprisen. 

Varmeprisen må ikke stige 

som følge af omlægningen. 

Støtten fastsættes individuelt 

for det enkelte værk således, 

at den samlede støtte afspejler 

størrelsen af den støtte, 

som værket har opnået under 

treledstariffen. Støtteperioden 

er 20 år fra anlæggets første 

tilslutning til nettet, dog 

mindst 15 år fra 1. januar 

2004. Der etableres en 2 årlig 

overgangsordning for værker 

under 10 MW, og en særlig 

fleksibel ordning for de små 

værker på eller under 5 MW. 

Andet 

Redegørelsen indeholder 

desuden afsnit om 

• Markedsorientering af vindkraften 

• Nye afregningsregler for biogasanlæg. 

• Forskning og udvikling 

• Privat ankenævn for el- gas- 

og varmesektoren. 

• Stramning af bygningsreglementet 

• Etablering af energimæssige 

service- og eftersynsordninger 

af kedler og ventilationsanlæg 

• Handlingsplan for øget energieffektivisering. 

4 Gasteknik 3/2004

Bruger du energien på 

at budgettere med 

mange ”hvis’er” … 

Elpris/Gaspris 

Gaspris 

Elpris/Gaspris 

Tid 

Tid 

Tid 

… så få el og gas til en pris, du selv styrer 

DONG PrisMax sikrer dig mod at prisen på el eller 

naturgas aldrig kommer over et på forhånd fastsat 

niveau. Derved undgår du store prisstigninger – og 

samtidig har du glæde af eventuelt faldende priser. 

DONG PrisBånd sørger for at din naturgaspris aldrig 

kommer over – eller under – et på forhånd fastsat 

niveau. Det sikrer mod store udsving i udgifterne. 

DONG FastPris låser prisen på el eller naturgas fast 

i en periode fra 1 – 24 måneder. Derved opnår du 

større sikkerhed. 

Få yderligere information på www.dong.dk eller ring 7997 3500 

Har du ansvar for at budgettere, ved du alt om, hvor 

svært det er at spå om fremtiden. Men du ved også, 

at du bliver stillet til regnskab for dine forudsigelser. 

Med DONG EnergiPrissikring kan du kontrollere 

dine fremtidige udgifter til energi. Du kan enten 

lægge loft over prisen, fastfryse den eller begrænse 

prisudsvinget i en periode på mellem 1 og 24 

måneder. Så vælg den prissikringsordning, der passer 

din virksomhed bedst – og få energi til mere.

AF JESPER SKOVHUS ANDERSEN, 

RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK 

OG MICHAEL ØRTENBLAD, 

DANSK GASTEKNISK CENTER 

Når der produceres fjernvarme 

med kondenserende 

drift på gasmotorer og kedler 

dannes en betydelig mængde 

kondensat. Kondensatet ledes 

i mange tilfælde direkte via 

offentlig kloak til rensningsanlæg, 

hvor det renses. 

Kondensatet fra gasmotorer 

indeholder såkaldte nitrifikationshæmmende 

forbindelser, 

som for eksempel aldehyder, 

der er skadelige for rensningsanlæggets 

processer. 

Myndighederne stiller derfor 

krav om rensning. I denne 

artikel beskrives en enkel 

og økonomisk fordelagtig løsning 

på problemet, som er udviklet 

af DGC og afprøvet af 

Ringkøbing Fjernvarmeværk 

(RFV). 

Ingen problemer 

med olie-rester 

RFV fokuserede i første 

omgang på at få analyseret 

spildevandet for indholdet af 

rester af mineralsk olie, som 

dog viste sig at være langt 

under Ringkøbing Kommunes 

krav på maksimalt 10 mg pr. 

liter kondensatspildevand. 

Derimod var man overrasket 

over, at analysen udviste 

en relativ høj nitrifikationshæmning, 

som man i første 

omgang ikke havde forventet. 

Hvis indholdet af nitrifikationshæmmende 

forbindelser 

i kondensatet ligger over det 

vejledende krav på 20% hæmning, 

anmodes man af myndighederne 

om at sænke indhol- 

MILJØFORHOLD 

Rensning af kondensat fra gasmotorer 

Frugtbart samarbejde mellem Ringkøbing 

Fjernvarmeværk og Dansk Gasteknisk 

Center (DGC) har resulteret i, at Ringkøbing 

Fjernvarmeværk har fået løst deres problemer med 

nitrifikationshæmmere i kedelkondensat fra gasmotorer 

på en simpel og billig måde. 

det af nitrifikationshæmmere 

inden processpildevandet ledes 

til rensningsanlægget. En 

hæmningsværdi på 20% betyder, 

at et bestemt spildevand 

nedsætter den biologiske 

proces med 20% i forhold til 

processens forløb uden tilstedeværelse 

af det pågældende 

spildevand. 

Netop denne påvirkning har 

betydet, at miljømyndighederne 

har udstedt krav til indholdet 

af nitrifikationshæmmere 

i processpildevand til rensningsanlæg. 

Over 50% hæmning 

er uacceptabelt (grænseværdi), 

mens mindre end 20% 

hæmning opfattes som ubetydeligt 

(vejledende krav) /1/. 

Udvaskning 

af formaldehyd 

RFV producerer ca. 7- 

8 m 3 kondensat i døgnet. 

Kondensatet fremkommer 

ved røggassens vej gennem 

en lavtemperaturkedel, hvori 

kondensatet dannes. Ved en 

analyse af kondensatets nitrifikationshæmning 

fandt man 

en hæmningsværdi større end 

62% ved afledning til offentlig 

kloak. Denne værdi ligger både 

over grænseværdien på de 

50% og det vejledende krav 

på 20%. RFV blev derfor pålagt 

at nedbringe værdien, således 

at hæmningen ikke overskrider 

de 20%, som angivet i 

/1/. En kemisk analyse viste, 

at hovedparten af nitrifikationshæmningen 

i RFVs kondensat 

stammer fra formaldehyd, 

der i forbindelse med 

kondenseringen udvaskes af 

røggassen og efterfølgende 

bortledes med kondensatet. 

Krav til økonomi 

og pladsforhold 

RFV har på baggrund af den 

høje hæmningsværdi søgt en 

løsning, der kunne reducere 

nitrifikationshæmningen. Ud 

over en reduktion af nitrifikationshæmningen 

var det også 

nødvendigt med en fysisk acceptabel 

løsning, da pladsen 

på fjernvarmeværket er forholdsvis 

trang, såfremt man 

ikke ønskede at opføre en tilbygning. 

Desuden ønskede 

man også en løsning, der var 

Figur 1. 

Skitse af behandlingsanlæg 

for røggaskondensat, 

Rindumcentralen. 


Behandlingsanlægget til 

rensning af kondensat på 

Ringkøbing Fjernvarmeværk 

økonomisk attraktiv. 

En simpel løsning kunne 

være at køle røggassen mindre, 

således at der ikke dannes 

kondensat. Denne løsning 

anså RFV dog som overordentlig 

dårlig da den medfører 

en reduktion af anlæggets 

totalvirkningsgrad og dermed 

en forringelse af den samlede 

økonomi for værket. 

Med udgangspunkt i ovenstående 

kontaktede RFV en 

række virksomheder, for at 

indhente tilbud på løsningsforslag, 

heriblandt DGC. RFV 

har modtaget løsningsforslag, 

der vurderes at kræve investeringer 

fra 150.000 kr. og opefter 

samt driftsomkostninger på 

75.000 – 150.000 kr. årligt. 

DGC-forslag 

blev foretrukket 

DGC blev kontaktet af RFV 

i december 2003, og sendte 

kort tid efter et løsningsforslag, 

baseret på DGCs viden 

og erfaring med reduktion af 

formaldehyd i gasmotorrøggas. 

DGC har gennemført et 

projekt om udvaskning af formaldehyd 

fra gasmotorrøggas, 

hvor den opsamlede formaldehyd 

omsættes kemisk direkte i 

procesvandet /2/. 

Den i projektet anvendte 

metode kunne mere eller 

mindre direkte overføres til 

RFVs problemstilling. DGCs 

fremgangsmåde bevirker, at 

formaldehydet i kondensatet 

oxideres i surt miljø med en 

jernkilde som katalysator. 

Hele processen forløber i 

en reaktionstank med omrøring, 

og efter endt reaktion 

syre/base neutraliseres procesvandet, 

inden det ledes til offentlig 

kloak. Processen skal 

Gasteknik 3/2004 

dog godkendes af den aktuelle 

kommune, inden procesvandet 

kan ledes til kloakken. 

Forsøgsanlæg 

DGC foreslog RFV at opføre 

et forsøgsanlæg, for at 

undersøge om den kemiske 

oxidation også fungerede tilfredsstillende 

på det aktuelle 

anlæg. RFV har efter DGCs 

anvisninger efterfølgende opført 

et behandlingsanlæg i forbindelse 

med værket. 

Anlægget består af en reaktionstank 

på 4 m 3 med omrøring, 

hvori den kemiske proces 

forløber. Desuden findes 

mindre beholdere til kemikalier, 

der tilføres ved hjælp af 

pumper. Efter reaktionstanken 

følger en mindre tank til neutralisering 

af procesvandet. På 

figur 1 ses en skitse af behandlingsanlægget. 

Løsningen er simpel i drift 

og har kostet RFV ca. 50.000 

kr. i investeringsomkostninger, 

og driftsomkostningerne 

vurderes at være ca. 20.000 

kr. årligt. 

Opfylder kravene 

Løsningen har bevirket, at 

RFV er kommet under kravet 

for nitrifikationshæmmere 

i kondensatet, og nu ligger un- 

MILJØFORHOLD 

der de 20%, som er det vejledende 

krav. DGCʼs løsningsmodel 

har således bevirket, at 

RFV nu kan overholde kravet 

til nitrifikationshæmning, og 

har desuden sparet RFV for 

mere end 100.000 kr. i investeringsomkostninger 

og over 

50.000 kr. årligt i driftsomkostninger. 

Samarbejdet mellem DGC 

og RFV har været særdeles 

frugtbart for begge parter og 

inspirerende i forhold til løsning 

af, og samarbejde om, 

fremtidige problemstillinger 

på decentrale kraftvarmeværker 

på naturgas. 

Løsningsmodellen vurderes 

at kunne anvendes af mange 

decentrale kraftvarmeværker 

på naturgas. Herudover vurderes, 

at projektet kan få betydning 

for løsning af de fremtidige 

krav til reduktion af 

formaldehyd i røggassen fra 

kraftvarmeværket. 

Litteraturliste: 

1. Tilslutning af industrispildevand 

til offentlige 

spildevandsanlæg. 

København: Miljøstyrelsen, 

2002. (Vejledning fra 

Miljøstyrelsen Nr. 11, 

2002) 

2. Ørtenblad, M.: Udvaskning 

af formaldehyd fra gasmotorrøggas. 

Hørsholm: 

Dansk Gasteknisk Center a/ 

s, 2004. 

STRÅLE- 

VARM E 

der dur! 

- på gas eller vand 

CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG 

• Ensartet temperatur i hele rummet. 

• Højt komfortniveau. 

• Stor energibesparelse. 

• Den ideelle løsning til større 

lokaler med loftshøjder fra INDUSTRIVARME 

3 til 25 meter. 

• Vi er specialister i strålevarme på 

gas og vand, med mange års erfaring. 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

www.helge-frandsen-as.dk 

7

Naturgasdistributionsselskaberne 

har netop færdiggjort 

den årlige rapportering af selskabernesenergispareaktiviteter. 

Rapporten er udarbejdet 

af Gasselskabernes samarbejde 

om energispareaktiviteter 

(DSM-Udvalget). 

Den samlede gasbesparelse 

i 2003 er opgjort til 13 mio. 

m 3 per år, hvilket er 75% mere 

end budgetteret. Den realiserede 

CO 2 reduktion er på 

31.000 tons, hvilket også er 

væsentlig over budgettet, og 

resultatet anses for tilfredsstillende. 

Den realiserede CO 2 reduktion 

svarer til 0,64% af den 

samlede CO 2 udledning fra 

naturgasanvendelse i 2003, 

mens den samlede økonomiske 

indsats i 2003 er opgjort 

til 16,8 mio. kr., hvilket er lidt 

lavere end planlagt. 

Gasselskabernes energispareaktiviteter 

har fulgt beskrivelserne 

i DSM plan 

2003-2005. De særlige indsatsområder 

i 2003 og samarbejdsprojekterne 

mellem el-, 

gas- og varmesektorerne omtales 

kort i det følgende. 

Såvel DSM plan 2003- 

2005, som DSM rapport 2003 

kan hentes på hjemmesiden: 

http://dsm.dgc.dk 

Særlige 

indsatsområder 

De særlige indsatsområder i 

2003 var: 

• Særlig indsats for den offentlige 

sektor 

• Særlig indsats for elvarmekonvertering 

• Energiledelse og energimærkning 

af bygninger 

• Rådgivning af virksomheder 

og husholdninger 

• Kondenserende gaskedler 

• Informative gasregninger 

• Effektivitet og evaluering 

ENERGIBESPAREL SER 

Gode resultater 

af energisparearbejdet 

Gasselskaberne energispareaktiviter i 2003 reducerede 

CO 2-udslippet med 31.000 tons, fremgår det af 

statusrapporten, her sammenfattet af Jan K. Jensen. 

Selvom indsatsen overfor 

den offentlige sektor er beskeden, 

har den i 2003 været større 

end tidligere, hvilket også 

var planlagt. Der blev ikke taget 

nye virkemidler i brug, da 

disse først er planlagt til 2004 

i forbindelse med et samarbejdsprojekt 

mellem el-, gas 

og varmesektorerne. 

Konvertering 

fra el-opvarmning 

Elvarmekonvertering er understøttet 

af alle gasselskaber 

og i visse tilfælde i samarbejde 

med lokale elselskaber, 

som har sendt brev til potentielle 

kunder. Elsparefonden 

har i 2003 ligeledes arbejdet 

med elvarmekonvertering. 

Gasselskaberne deltager 

i registreringsudvalgene for 

energimærknings- og ELOordningen. 

De to ordninger er 

begge under omlægning, og 

gasselskaberne er aktivt med i 

denne proces. Desuden deltager 

et selskab i et pilotprojekt, 

som søger at stimulere anvendelsen 

af energimærkning og 

øge realiseringen af de råd, 

der gives. 

Rådgivning af virksomheder 

og husholdninger er en 

løbende aktivitet i gasselskaberne, 

og indsats og resultat 

fremgår af den generelle rapportering. 

CO 2-reduktionsmålet er 

mere end opfyldt på begge 

områder med hhv. 22 og 25 

mill. kg pr. år, mod budgettets 

17 mill. kg på hvert område. 

Reduktionen i industrien skyldes 

overvejende besparelser 

på forbruget og i mindre grad 

konvertering. Dette svarer ikke 

til budgettet i DSM pla- 

nen, som antog det omvendte 

forhold. 

Kondenserende gaskedler 

vinder frem 

Brug af kondenserende gaskedler 

understøttes både af 

gasselskaberne og via vvs- 

branchen. Der kan fortsat konstateres 

en meget høj andel 

kondenserende kedler på udskiftningsmarkedet. 

Selvom 

tilskuddet til kondenserende 

kedler er bortfaldet, er 66 % 

af de installerede kedler kondenserende. 

Indtrængningen på nybygningsmarkedet 

er dog beskeden, 

og der arbejdes videre 

med denne problemstilling. 

Flere oplysninger 

på gasregningen 

Informative gasregninger er 

eller bliver indført af alle gasselskaber, 

således at kunden 

kan følge forbrugsudviklingen 

over tre år. 

Den normative information, 

dvs. sammenligningen med 

andre brugere af samme type, 

har endnu ikke fundet sin 

form. De nødvendige forarbejder 

og afklaringer mht. dette 

er igangsat. 

Effektivitet og benchmarking 

er behandlet i et projekt 

med det formål at optimere 

DSM-aktiviteterne og opnå 

den største besparelse for brugerne 

samt den størst mulige 

CO 2-reduktion for den indsats, 

der ydes. 

Første del af dette arbejde 

var at opstille relevante benchmarks 

og vurdere hvilke data, 

det er nødvendigt at indhente. 

Anden del af arbejdet vil benytte 

de udvalgte benchmarks 

som en målestok, hvorefter 

selskaberne kan vurdere deres 

indsat i forhold til hinanden. 

Samarbejdsprojekt 

for teglværkerne 

Energibesparelser i teglværksbranchen 

var et samarbejdsprojekt 

mellem el- og 

gassektoren samt Kalk- og 

Teglværksforeningen af 1893, 

og et rådgivende ingeniørfirma. 

Det omfattede en større 

energiundersøgelse i 2003 for 

hele teglværksbranchen med 

følgende elementer: 

• Benchmarking af teglværksbranchen 

• Energitekniske undersøgelser 

af ovne og tørrerier på 3 

teglværker 

• Energiteknisk undersøgelse 

af 3 ombyggede tørrerier 

• Der er udarbejdet et kortfattet 

sparekatalog med anbefalinger 

og gode idéer til 

branchen 

Projektets resultater blev 

præsenteret på en velbesøgt 

konference for værkerne og 

andre interesserede. 

Brancheforeningen har påtaget 

sig ansvaret for opfølgning 

på fælles aktiviteter og 

herunder implementering af 

relevante besparelsesforslag 

fra energisparekataloget på de 

enkelte teglværker. Branchens 

opgørelse af energiforbruget i 

2003 viser en besparelse svarende 

til 2 % på nøgletallet for 

brændsel. 

Skoleprojektet 

Tværfaglig energiundervisning 

for 7. klasser var et samarbejdsprojekt 

mellem el- og 

gassektoren, som omfattede 

udarbejdelse af et koordineret 

undervisningsmateriale for 

landets 7. klasser, dækkende 

både el og naturgas. 


Foto: Gandrup Teglværk. 

Resultatet var, at ca. 1200 

skoler modtog klassesæt, bestående 

af gasbog, elbog, sparometer 

og undervisermateriale. 

Der er desuden udviklet 

et internetspil i tilknytning til 

materialet. 

Projektet blev udført af: 

Resenbro, Alludo, ELFOR, 

Elsparefonden, Dansk Gasteknisk 

Center og naturgasselskaberne. 

Planer for den 

fremtidige indsats 

Rapporten for 2003 er indsendt 

til Energistyrelsen, 

som skal kommentere indsatsen, 

samt til Energitilsynet, 

som er tilsynsmyndighed. 

Energistyrelsens kommentarer 

vil – sammen med evt. særlige 

 


ENERGIBESPAREL SER 

ønsker om prioriteringer i det 

fremtidige energisparearbejde 

– være udgangspunktet for det 

kommende arbejde. 

De særlige prioriteringer for 

2004 består således af: 

• Erhvervsrådgivning, energiledelse 

og energibevidst 

projektering 

• Særlig indsats for den offentlige 

sektor, finansiering 

af besparelser og indkøb 

• Synliggørelse og benchmarking 

af kundegruppens 

energiforbrug 

• ELO og energimærkning af 

små bygninger 

• Effektive vinduer, cirkulationspumper 

og kedler 

• Samarbejde mellem sektorerne 

og selskaberne 

Planerne for de særlige indsatsområder 

kan ses i rapporten: 

DSM-plan 2004, 

Appendiks til DSM-plan 

2003-2005, som ligeledes kan 

hentes på hjemmesiden: http:// 

dsm.dgc.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stort potentiale 

Teglværksprojektet påviste, 

at der ligger potentielle 

elbesparelser på ca. 12%, 

mens gasforbruget, som 

udgør langt den største del 

af det samlede energiforbrug, 

kan reduceres med op 

til 7%. Dette svarer til, at 

Teglværksbranchens sam- 

Denne lede artikel energiomkostninger 

er sammenfattet 

af på Jan sigt K. ville Jensen, kunne DGC. reduceres 

med 8 mio. kr. om året. 

Et ganske betragtelig besparelsespotentiale 

for en 

branche, som har arbejdet 

målrettet mod at reducere 

energiforbruget i 20 år. 

Finn Josefsen, Energistyrelsen 

har til Energinyt udtalt, 

at: “Teglværksprojektet 

er et mønstereksempel på, 

hvordan man på brancheplan 

kan opnå store energimæssige 

gevinster ved 

at inddrage de forskellige 

energisektorer el, gas 

og fjernvarme”. Projektet 

er udførligt beskrevet i 

Energinyt nr. 1, 2004. 

9

For mere end 6 år siden - i december 

1997 - enedes miljøministre 

fra alle verdens lande 

om den siden hen så omstridte 

Kyoto-protokol. Formålet 

var at begrænse udledningen 

af CO 2 og andre såkaldte 

drivhusgasser for at undgå, at 

konsekvenserne af drivhuseffekten 

skulle blive uoverskuelige. 

Siden er der snakket meget 

om drivhuseffekt og Kyotoprotokol. 

Og mange af verdens 

lande har også ratificeret 

protokollen - dvs. givet endelig 

tilsagn om at efterleve den. 

Men formelt er protokollen 

endnu ikke trådt i kraft - det 

gør den først når enten USA 

eller Rusland ratificerer. 

EU-direktiv 

I EU har man valgt ikke 

at afvente dette, men vedtog 

i september et direktiv 

om handel med CO 2-kvoter i 

medlemslandene allerede fra 

2005. 

I første periode fra 2005- 

2007 omfattes kun CO 2, men 

i anden periode fra 2008-2012 

inkluderes muligvis også andre 

drivhusgasser (methan, 

lattergas, m.fl.). 

Kun direkte udledere og altså 

ikke eksempelvis store elforbrugere 

omfattes. 

I Danmark omfattes bl.a. 

de største el- og varmeproducenter, 

herunder de større 

decentrale og industrielle 

kraftvarmeværker, samt en del 

industrivirksomheder, såvel 

på land som off shore. 

Målsætningerne i direktivet 

er de samme som i Kyotoprotokollen, 

dvs. at i 2012 

skal EU samlet have reduceret 

sin udledning af drivhusgaser 

med 8% sammenlig- 

net med 1990. Men ikke alle 

skal anstrenge sig lige meget 

- Danmark skal reducere med 

21%. 

I kraft fra nytår 

Mekanismen i direktivet er, 

at de fleste store CO 2-udledere 

i Europa fra 1. januar 2005 

vil blive underlagt en kvoteforpligtelse 

svarende til deres 

CO 2-udledning. Dette indebærer, 

at de hvert år pr. d. 

30. april (fra 2006) skal være 

i besiddelse af et antal kvoter 

svarende til deres direkte CO 2udledning 

i det forgange år. 

Hvert medlemsland har mulighed 

for at gratistildele kvoter 

for helt eller delvis at kompensere 

deres virksomheder 

for deres forpligtelse. I det 

omfang virksomheden ikke 

har fået gratistildelt den fornødne 

mængde kvoter skal 

der foretages opkøb af kvoter 

på det kommende europæiske 

marked herfor. Omvendt kan 

et eventuelt overskud af kvoter 

sælges. 

MILJØ 

CO 2 - ikke længere kun varm luft 

Regeringen har præsenteret sit lovforslag 

om CO 2-kvoter. Gasbaserede 

el-producenter kan ånde lettet op. De 

vil i mange tilfælde blive i stand til at 

sælge overskydende kvoter. 

AF OLE SUNDMAN, DONG A/S 

Især i kvotehandelssystemets 

første periode ventes høje 

niveauer for gratistildeling 

af kvoter, da der ikke er specifikke 

målsætninger for denne 

periode. I anden periode - der 

bliver sammenfaldende med 

Kyoto-perioden - vil det være 

nødvendigt at gratistildele 

færre kvoter mhp. at nå reduktionsmålsætningerne 

i Kyotoprotokollen. 

Lovforslag fremsat 

Herhjemme har regeringen 

d. 31. marts fremsat forslag 

til lov om CO 2-kvoter. Loven, 

der skal implementere direktivet 

i dansk lovgivning, ventes 

vedtaget 4. juni 2004. Da 

de omfattede virksomheder og 

deres forpligtelser stort set er 

fastlagt i direktivet er det først 

og fremmest kriterierne for 

gratistildeling der påkalder sig 

interesse. 

I lovforslaget defineres til 

formålet et basisår (se boks). 

Hovedprincippet for tildeling 

er, at en virksomhed i hvert af 

Sådan beregnes kvoterne 

Regeringens lovforslag definerer basisåret som enten gennemsnittet 

af 1998-2002 eller 2002. Den højeste værdi af de 

to væles som basisår. For el er det den producerede el-mængde 

i de pågældende år der betragtes - for alle andre omfattede 

er det den udledte mængde CO 2. 

Eksempel: ”Bøllebæk KV-værk” 

El-produktion i 2002: 40.000 MWh 

Varmeproduktion i 2002: 50.000 MWh 

Gasforbrug 2002: 9.000.000 m 3n 

CO 2-udledning i 2002: 20.250 ton 

Tildeling 2005-2007: 30.580 ton årligt 

”Overskud” i perioden: 10.330 ton 

Værdi (ved 50 kr./t): 516.500 kr. 

årene 2005-2007 får kvoter, 

svarende til deres udledning 

i basisåret. Med andre ord vil 

en virksomhed med nogenlunde 

uændret produktionsniveau, 

brændselsvalg, samt 

teknologi få dækket sit behov 

for kvoter alene ved gratistildeling. 

Favorisering af gas til 

el-produktion 

Undtagelsen fra dette tildelingsprincip 

er el-producenter, 

der ikke måles på deres 

historiske udledning men 

på deres historiske produktion. 

Tildelingen til en elproducent 

bliver da i hvert af årene 

2005-2007 beregnet som 

produktionen i basisåret ganget 

med et benchmark. Som 

benchmark er valgt det aktuelle 

gennemsnit for udledningen 

pr. produceret KWh i den 

danske elsektor, nemlig 560 g 

CO 2 pr. KWh. 

Det særlige tildelingsprincip 

for elsektoren indebærer i 

praksis, at mange gasbaserede 

elproducenter vil opleve at få 

tildelt flere gratiskvoter end de 

får brug for. CO 2-udledningen 

pr. KWh på et effektivt gasfyret 

kraftvarmeværk vil ofte 

ligge ca. 20% eller mere under 

det anvendte benchmark. 

Omvendt vil de kulbaserede 

el-producenter få gratistildelt 

væsentlig færre kvoter end de 

får brug for. 

Nyt marked for 

handel med kvoter 

Mange virksomheder vil 

opfatte de kommende CO 2forpligtelser 

som en stor administrativ 

og økonomisk byrde. 

Reelt bliver det dog kun 

et fåtal af virksomheder, som 

vil opleve en væsentlig for- 


øgelse af deres omkostninger 

som følge af forpligtelserne. 

Største udfordring kan vise sig 

at blive adgangen til CO 2-kvotemarkedet. 

Endnu eksisterer 

der nemlig ikke et egentligt 

marked for CO 2-kvoter al den 

stund de først tildeles virksomhederne 

i 2005 - i Danmark 

den 28. februar 2005. 

Svingende priser 

Derimod er der allerede i 

dag mulighed for at handle 

kvoter til levering i perioden 

2005-2007. Der har indtil nu 

kun været foretaget få handler 

i dette marked og prisen 

har følgelig været svingende. 

En troværdig prisdannelse kan 

forventes senere på året, når 

der er etableret et samlet overblik 

over gratistildelingen i de 

enkekte EU-lande, den udbudte 

mængde og det samlede 

behov. Der er også forlydender 

om at en af de etablerede 

børser vil optage handel med 

CO 2-kvoter. 

De mange relativt små aktører 

på det kommende CO 2kvotemarked 

kan glæde sig 

over, at det for energiselskaberne 

i fremtiden bliver en 

væsentlig konkurrenceparameter 

at kunne tilbyde CO 2kvoteprodukter 

samt afledte 

produkter i sammenhæng med 

energivarer. Energiselskaberne 

er i en god position til at blive 

en konkurrencedygtig udbyder 

af CO 2-kvoteprodukter og 

mange flere er allerede nogle 

af de mest aktive spillere på 

markedet. 


SIK K ERHED 

Sikker installation og drift af 

gasmotor kraftvarmeanlæg 

AF JAN DE WIT, 

Ny vejledning/anbefaling 

fra 

DGC 

DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 

Etableringen af decentral kraftvarmeproduktion 

med gasmotorer 

fandt i stort omfang sted 

i perioden 1991-1995. Det betyder, 

at mange af disse anlæg 

nu har en del års drift bag sig. 

Gasselskaberne (netselskaberne), 

DGC og Sikkerhedsstyrelsen 

(tidligere bl.a. 

Danmarks Gasmateriel Prøvning) 

har via sikkerhedssyn, 

havarier og andet arbejde opnået 

en del erfaring med, hvad 

der bør holdes øje med omkring 

selve gasmotoren samt 

tilknyttet udstyr (gasrampe 

og udstødssystem) for at opretholde 

det tilstræbte sikkerhedsniveau. 

Derfor er der nu udarbejdet 

en vejledning/anbefaling, hvor 

en række af de vigtigste erfaringer 

er forsøgt videregivet. 

Vejledningens/anbefalingens 

titel er identisk med overskriften 

på denne omtale. 

Indhold: 

Følgende emner tages op i 

vejledningen/anbefalingen: 

• Skylning/ventilation af udstødssystemet 

under start 

og/eller stop 

• Tilslutninger/vibrationer 

(gas, vand, olie og el) 

• Tilsyn/runderingspunkter i 

den daglige drift 

• Vakuumventiler i aftrækssystem 

Baggrund 

Etablering af kraftvarmeproduktion med gasmotorer fandt i væsentligt 

omfang sted i perioden 1991-1995. Dette betyder, at mange af disse anlæg 

nu har en del års drift bag sig. 

Gasselskaberne, DGC og Sikkerhedsstyrelsen (SIK) 1) har via sikkerhedssyn, 

havarier og andet arbejde opnået erfaring med, hvad der bør holdes øje med 

omkring selve gasmotoren samt tilknyttet udstyr (gasrampe, røgafkast) for at 

opretholde det tilstræbte sikkerhedsniveau. 

Det er hensigten med denne vejledning at få disse erfaringer formidlet ud til 

driftspersonalet på anlæggene. 

Installation 

Selve gasmotoren skal placeres i separat motorcelle (brandcelle). Øvrigt 

udstyr, såsom lyddæmpere, røggaskølere og gasrampe/målere, bør 

placeres uden for motorcellen. Gasmåleren skal dog sidde uden for 

motorcellen. 

Anlægget bør sikres med trykaflastninger, hvis der skulle optræde 

forpufninger eller lign. ved opstart. Disse trykaflastninger kan være 

fjederbelastede eller af „én-gangs“ type, der først åbner ved lidt større 

trykstigninger. 

Alle tilslutninger til motoren mht. gas, vand, olie og el skal laves vibrationssikre 

og af godkendte materialer. Disse tilslutninger (og evt. bæringer hertil) 

skal jævnligt tilses. 

1) Tidligere Danmarks Gasmateriel Prøvning, DGP 

• Trykaflastningskomponenter 

• Dokumentationsmateriel på 

anlægget 

• Uddannelse af driftsfolk 

• Sikkerhedskritiske hændelser 

• Ansvarsforhold 

Relevant for hvem? 

Anbefalingen henvender 

til ejere, driftsfolk og rådgivere/planlæggere 

på gasmotordrevne 

kraftvarmeanlæg. 

Anbefalingen har både relevans 

ved nyanlæg og ved drift 

på eksisterende anlæg. 

Den er udarbejdet af en 

ERFA-KV gruppe bestående 

af ansatte i gasselskaberne, der 

har med tilsyn og projektgodkendelse 

af kraftvarmeanlæg 

at gøre. Gruppen mødes med 

jævne mellemrum for at drøfte 

aktuelle problemstillinger, sikkerhedsanliggender 

samt er- 

Dansk 

Gasteknisk 

Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf: 45 16 96 00 

Fax: 45 16 96 01 

E-mail: dgc@dgc.dk 

www.dgc.dk 

Januar 2004 

faringer omkring og tolkning 

af myndighedsbestemmelser. 

Gruppen nyder i relation til 

reglementer og bestemmelser 

på gasområdet godt af, at 

Sikkerhedsstyrelsen (tidligere 

DGP) har en repræsentant til 

stede ved møderne. 

Hvor fås vejledningen/anbefalingen? 

Vejledningen/anbefalingen 

”Sikker installation og drift af 

gasmotor kraftvarmeanlæg” 

kan down-loades fra DGCs 

hjemmeside http://www.dgc. 

dk; gå ind under ”Om DGC”, 

herefter ”Publikationer”, hvor 

anbefalingen ligger under 

”Vejledninger og Faktablade”. 

Den kan også rekvireres i 

trykt form ved henvendelse til 

Pia Elleriis, DGC, på tlf. 45 16 

96 53 eller pel@dgc.dk. 

11

Er plastrør sikre nok at anvende 

til indendørs gasinstallationer? 

AF IANINA MOFID OG 

KARSTEN V. FREDERIKSEN, DGC 

Indendørs gasinstallationer i 

de danske boliger udføres indtil 

videre primært med rør af 

kobber eller stål. 

I de seneste år har de tekniske 

muligheder ændret sig en 

del. For et par år siden blev 

der således med baggrund i 

DGCs testresultater godkendt 

en ny rørtype, nemlig fleksibelt 

stålrør. I Holland og 

Norge er der for nylig godkendt 

to nye plastrørstyper: et 

kompositplastrør og et plastrør 

af typen PEX til indendørs 

gasinstallationer under forud- 

Figur 1 Unipipe 

Fleksible plastrør og gasstikkontakter kan være en 

fremtidig løsning i indendørs plastrørsinstallationer. 

På vegne af FAU GI har DGC gennemført en række 

forsøg med plastrør og sikkerhedsanordninger fra 

Mertik Maxitrol med henblik på at afdække komponenternes 

sikkerhedstekniske og anvendelsesmæssige 

egenskaber. 

Figur 2 Wirsbo evalPEX 

sætning af, at der indgår sikkerhedsanordninger. 

DGC følger nu op med test 

af to forskellige plastrør, produceret 

at Uponor Wirsbo A/ 

S (Unipipe og Wirsbo eval- 

SIK K ERHED 

PEX) samt sikkerhedsanordninger, 

produceret af Mertik 

Maxitrol. 

Plastrør 

De nye flerlagsrør fra 

Uponor Wirsbo A/S kaldes 

for Unipipe. Dette er baseret 

på et højkvalitets plast- 

aluminium-plast sandwichrør, 

der forener plastrørets fleksibilitet 

med metalrørets styrke. 

Forenklet kan man sige, at 

Unipipe er et aluminiumsrør, 

der har et indre og et ydre lag 

polyethylen. Plasten bindes til 

aluminiumsrøret ved hjælp af 

et specialudviklet bindemiddel 

(se Figur 1). Unipipe-rørene 

er meget let bøjelige og er 

samtidig formstabile, hvorfor 

behovet for vinkelsamlinger 

bortfalder i de fleste tilfælde. 

Unipipe-rørene sammenkobles 

med specielle Unipipe-preskoblinger. 

Wirsbo evalPEX-rør er et 

iltdiffusionstæt rør af fornettet 

polyethylen. Fornetningen 

af polyethylenmaterialet indebærer, 

at molekylekæderne 

også bindes på tværs til forskel 

fra almindeligt polyethylen, 

hvor bindingen er lineær. 

Fornetningen bevirker, at 

PEX-rørene kan tåle betydeligt 

højere tryk og temperatur 

end PE-rørene 

Wirsbo evalPEX-rørene 

Figur 3 Eksempel på indendørs gasinstallationer med plastrør 

og sikkerhedsanordninger 


forbindes ved hjælp af en nyudviklet 

koblingsteknologi, 

som kaldes Quick & Easy. 

Koblingen tilsluttes ved, at et 

specialværktøj udvider enden 

af røret sammen med en Quick 

& Easy-ring. Niplen skydes i 

røret mod flangen. Den indbyggede 

hukommelse bevirker, 

at røret går tilbage til sin 

oprindelige form og danner 

en fast og tæt tilslutning (se 

Figur 2). 

Sikkerhedskomponenter 

Det er vigtigt med sikkerhedsanordninger 

i forbindelse 

med anvendelse af plastrør, 

idet plastrør ikke er mekanisk 

stærke. Desuden er de ikke 

brandsikre. For at øge sikkerheden 

på gasinstallationerne, 

specielt med plastrør, har firmaet 

Mertik Maxitrol udviklet 

flere sikkerhedskomponenter; 

en strømningsvagt (GS), 

en sikkerhedsmanifold (GM) 

og en temperaturvagt (GT) (se 

Figur 3). 

Strømningsvagt 

Strømningsvagten vil afbryde 

for gastilførslen, hvis røret 

af en eller anden grund bliver 

Figur 5 Sikkerhedsmanifold 


beskadiget. Strømningsvagten 

lukker straks, hvis gassens volumenstrøm 

pga. utætheder i 

systemet overskrider den forudbestemte 

grænseværdi (se 

Figur 4). 

Sikkerhedsmanifolden, som 

er en kombination af en manuel 

lukkeventil og en strømningsvagt, 

fungerer som gasflowafbryder 

i forbindelserne 

mellem hovedgasledning og 

de individuelle gasapparater i 

boliginstallationer (Figur 5). 

Temperaturvagt 

Temperaturvagten reagerer 

på temperaturstigning i gasstrømmen 

og afbryder for 

gastilførslen, når gasstrømmens 

temperatur stiger op til 

92-100 °C. Temperaturvagtens 

mekanisme er faktisk ret 

simpel: En kugle er monteret 

under springfjederspænding. 

Kuglen holdes tilbage 

ved hjælp af to klemmer 

sammen med en temperaturføler 

med udløsningsanordning. 

Udløsningsanordningen 

indeholder loddemetal, som 

smelter ved en bestemt temperatur 

og fører til frigørelse 

af springfjederen (Figur 6). 

I tilfælde af brand vil tem- 

SIK K ERHED 

Figur 4 Strømningsvagt - 

henholdsvis åben og lukket 

Figur 7 Gasstikkontakt 

indbygget i væggen 

Figur 6 Temperaturvagt 

peraturvagten smække i og 

forhindre, at gassen strømmer 

mod komponenter, som 

ikke er modstandsdygtige 

over for de høje temperaturer. 

Temperaturvagten skal installeres 

modstrøms, før og i 

umiddelbar nærhed af komponenter, 

som er ikke modstandsdygtige 

over for høje temperaturer. 

Temperaturvagten bør 

også anvendes i eksisterende 

gasinstallationer med kobber- 

eller stålrør, idet det vil 

øge gasinstallationernes sikkerhedsniveau. 

Gasstikkontakt 

Mertik Maxitrol har også udviklet 

en gastikkontakt, som allerede 

nu har vagt stor interesse 

i branchen. Specialdesignet 

stikkontakt (Plug 1) sammen 

med tilpasset slangekobling 

gør tilslutning af gasforbrugende 

apparater meget let og 

bekvem (Figur 7). For at gøre 

gasinstallationen så sikker 

som muligt er strømnings- og 

temperaturvagten integreret i 

stikkontakten. 

Til- og frakobling af gasapparater 

sker hurtigt, sikkert og 

nemt med Maxitrols gasstikkontakt. 

Hvis slangen er beskadiget, 

eller stikket ikke er 

skubbet ordentligt ind, vil den 

integrerede strømningsvagt afbryde 

for gastilførslen. Når 

stikket er fjernet, smækker 

den indbyggede sikkerhedslås 

automatisk i og beskytter stikkontakten 

mod fremmedlegemer 

og ”pilfingre”. 

Stikkontakten kan i princippet 

placeres både inde i 

og uden på væggen. Ifølge 

Gasreglementet tillades der af 

sikkerhedsmæssige grunde ikke 

samlinger inde i væggen. 

Stikkontakten, som er placeret 

uden på væggen (den såkaldte 

on-wall version), er umiddelbart 

egnet til anvendelse i danske 

gasinstallationer. 

Testresultater 

DGCs afprøvninger har vist, 

at det er nemt at arbejde med 

Unipipe og Quick & Easys 

samlinger. Der blev ikke konstateret 

lækage ved tæthedsprøvningerne 

af disse samlinger. 

Undersøgelser i DGCs laboratorium 

har vist, at strømnings- 

og temperaturvagterne 

fungerer efter hensigten. 

Sikkerhedskomponenterne forhøjer 

uden tvivl sikkerhedsniveauet 

i nuværende indendørs 

installationer og er derfor egnet 

til godkendelse og implementering 

i Gasreglementet. 

De har dog stadigvæk nogle 

begrænsninger i deres anvendelse; 

fx vil strømningsvagterne 

ikke reagere på små utætheder, 

hvis volumenstrømmen 

ikke er tilstrækkelig høj. 

I forhold til plastrørene er 

det umiddelbart vanskeligt 

at vurdere, om sikkerhedsniveauet 

er tilfredsstillende. Det 

skyldes, at der i forbindelse 

med forskellige hændelser er 

flere ulemper og fordele, som 

skal fremhæves: 

>>> 

13

Er plastrør 

sikre nok...? 

• Man vil umiddelbart sænke 

sikkerhedsniveauet ved 

anvendelse af plastrør, idet 

plastrørene er meget sårbare 

over for forskellige former 

for mekanisk belastning. 

Installation af plastrør 

kræver anvendelse af sikkerhedsanordninger, 

som 

i følge ovennævnte giver 

en begrænset sikkerhed og 

medfører et ekstra trykfald i 

installationen. 

• På den anden side vil man 

forhøje sikkerhedsniveauet 

ved anvendelse af plastrør, 

idet der er færre samlinger 

i installationer med plastrør 

sammenlignet med kobberrør. 

Status for 

godkendelserne 

Sikkerhedsstyrelsen har 

fornyelig godkendt Mertik 

Maxitrols on-wall version af 

gasstikkontakten. 

Sikkerhedsstyrelsen overvejer, 

om de vil tillade, at stikkontakten 

installeres inde i 

væggen. Indtil videre har Sikkerhedsstyrelsen 

givet en af 

HNGs tilsynsfolk dispensation 

til at installere den første 

SIK K ERHED 

stikkontakt (Figur 8). 

Sikkerhedskomponenterne 

er på vej ind i Europa og USA. 

Stikkontakten er indtil videre 

godkendt og anvendt med 

succes i Tyskland, Schweiz, 

Ungarn og Norge og er nu også 

godkendt i Danmark. 

Strømnings- og temperaturvagten 

har fået DVGW- og 

CE-godkendelser. I Tyskland 

skal sikkerhedskomponenter 

fremover anvendes til både 

indendørs gasinstallationer og 

Figur 8 

Eksempel på 

anvendelse af 

stikkontakten 

gasinstallationer i jorden. 

Med baggrund i testresultaterne, 

som er beskrevet i rapporten, 

kan Uponor Wirsbo 

A/S ansøge om godkendelse 

af plastrørene. Dette kan formentlig 

ikke ske før strømnings- 

og temperaturvagten er 

godkendt, idet plastrørene ikke 

kan anvendes uden sikkerhedsanordninger. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Den jydske Haandværkerskole 

(DjH) i Hadsten kan med 

åbningen af sit nye gasværksted 

tilbyde en komplet VVSuddannelse 

fra grundskole til 

VVS-installatør med supplerende 

efteruddannelser. 

Gennem mange år har DjH 

haft et velfungerende samarbejde 

med Vitus Bering i 

Horsens om lån af gasværksted. 

Lige før sommerferien 

2003 meddelte Vitus Bering, 

at de skulle bruge lokalet til 

andet formål, og så var det tid 

til handling. 

Mange ting skal klappe, når 

et stort projekt skal realiseres 

på kort tid. Vigtigt er det 

naturligvis, at gasforsyningen 

og sikkerheden er i orden. Det 

sørgede Naturgas Midt Nord 

for, så da godkendelsen var 

i hus, kunne byggeriet begynde. 

Resultatet blev godt. Side 

om side i to rækker står nu 

gasværkstedets 10 bokse udstyret 

med apparater fra 4 – 55 

kW. Der er gaskomfur, tørretumbler, 

gasbrændeovn med 

fjernbetjening og lyd, væg- 


hængte kedler med og uden 

kondensering, gasvandvarmere 

og gasradiatorer. Alle kedler 

er forsynet med de mest 

moderne styringer som vejrkompensering 

med udetemperatur 

og natsænkning, og et 

par stykker af kedlerne har to 

varmekredse. 

Hver boks har nye og relevante 

rørsystemer, så de studerende 

får en realistisk ide 

om, hvad der findes på markedet, 

og hvad de kan komme 

ud for efter endt uddannelse. 

Gasforsyningen til boksene 

er kopier af DONGsyd og 

NGMNs husregulatorer. 

Sikkerhed først 

Med 10 aktive studerende 

i et værksted på samme 

tid er sikkerheden vigtig. En 

stor magnetventil lukker for 

gas- og eltilførsel, hvis en 

alarmerende situation opstår. 

Ventilationssystemet overvå- 

UDDANNEL SE 

Gasværksted i Hadsten klar til tiden 

Det nye gasværksted på Den jydske Haandværkerskole 

har nu været i brug siden efteråret. Det første 

hold studerende sammenligner forholdene med 

virkeligheden og mener, man har ramt plet med 

indretningen. 

AF ANNE HANSEN AAMAND, DEN JYDSKE HAANDVÆRKERSKOLE 

ger ind- og udsugning, og der 

er 4 gasalarmer, to nødstop 

og to faglærere til at sørge for 

optimal sikkerhed. Alle installationer 

og forhold er naturligvis 

godkendt af relevante 

myndigheder. 

- Længe havde vi ønsket os 

eget gasværksted, så da vores 

samarbejdsaftale omkring 

lån af gasværksted blev opsagt, 

fik vi chancen for at realisere 

ønsket, fortæller Bjarne 

Christensen, der er uddannelsesleder 

og daglig chef for 

DjHs nye akademi, hvor gasværkstedet 

hører under. 

- Vi havde travlt, for det nye 

gasværksted skulle stå klart til 

den 15. oktober, hvor eleverne 

kom. Takket være gode leverandører 

og samarbejdspartnere 

lykkes det at få værkstedet 

færdigt i rette tid. 

Tilbyder A-certifikat 

- Det første hold elever har 

nu været igennem vores nye 

gasværksted, og efter et par enkelte 

justeringer kører det fint, 

fortæller Bjane Christensen 

videre. Han har også planer 

om at udbyde kurser med Acertifikat 

i gasteknik, så flest 

mulige kan få fornøjelse af 

DjHs nye faciliteter. 

Thomas Betzer og Michael 

Sauer har, som led i deres studie, 

taget A-certifikat i gasteknik, 

i de nye omgivelser. 

De bliver begge færdige som 

VVS installatører til sommer 

og startede deres studie i 

DjHs gamle lokaler. I 3. semester 

flyttede de ind på Teknisk 

Akademi og var blandt de første 

brugere af det nye værksted. 

Tæt på virkeligheden 

- Ideerne med opbygningerne 

i boksene ligger så tæt på 

virkeligheden som muligt og 

rammer rigtigt godt, fortæller 

Thomas Betzer, der er medejer 

af en VVS-virksomhed i 

Hobro, hvor halvdelen af byen 

er forsynet med naturgas. 

Michael Sauer synes, det er 

afgørende, at udstyret er nyt 

og i orden. 

- Det gør stedet mere attraktivt, 

og det er langt sjovere at 

skrue i noget nyt end noget 

gammelt, der er nedslidt, fordi 

det har været brugt til undervisning 

i mange år. 

Begge studerende er enige 

om, at Teknisk Akademi og 

det nye gasværksted tilbyder 

gode, moderne rammer med 

optimalt udstyr. 

- Teknisk Akademi er en ny 

moderne skole med et godt 

miljø, god kantine og fine faciliteter, 

fastslår Thomas Betzer 

inden han sammen med studiekammeraten 

går tilbage til 

det projekt, der skal afslutte 

deres uddannelse. 

15

Projektet blev sat i gang på 

baggrund af en rapport om 

forsyningssikkerhed, der blev 

udarbejdet i 2002. 

De samlede aktiviteter inden 

anlægsarbejdet kunne gå 

i gang har været udarbejdelse 

af rapporten om forsyningssikkerhed, 

planlægning og hovedprojektering. 

Rapport om 

forsyningssikkerhed 

I efteråret 2002 udarbejdede 

Midt-Nord en rapport om forsyningssikkerhed. 

Rapporten 

belyste, hvilke konsekvenser 

det ville få, hvis det enkelte 

net blev udsat for en ekstraordinær 

ledningsbeskadigelse. 

Rapporten angav hvilke 

konsekvenser ”worst case” 

ville få for ”små” kunder, 

samt hvorledes ”worst case” 

kunne imødegås ved etablering 

af ringforbindelser eller 

supplerende ledninger. 

På baggrund af rapporten 

blev det herefter besluttet at 

anlægge en ringforbindelse 

mellem Herning og Holstebro 

samt en mellem Bjerringbro 

og Tjele. De to ringforbindelser 

tilgodeser henholdsvis 

kunderne tilsluttet de vestjyske 

net samt kunderne tilsluttet 

nettet fra Karup til 

Bjerringbro. 

Anlægstidspunktet for de to 

ringforbindelser er fastlagt til 

2004 for Herning-Holstebro 

og 2005 for Bjerringbro- 

Tjele. 

Ringforbindelsen Herning- 

Holstebro gik herefter over i 

en planlægningsfase efterfulgt 

af en projekteringsfase. 

Planlægning 

Planlægningsfasen bestod af 

to parallelle aktiviteter nemlig 

udarbejdelse af projektforslag 

og udarbejdelse af VVM-redegørelse. 

Projektforslaget, som også 

benævnes myndighedsprojektet, 

udføres for at få 

projektet godkendt efter 

”Bekendtgørelse om varmeplanlægning 

og godkendelse 

af anlægsprojekter for kollektive 

varmeforsyningsanlæg” 

i de kommuner, som ledningen 

forløber igennem. Her 

drejede det sig om Herning-, 

Trehøje-, Aulum-Haderup- og 

Holstebro kommuner. 

Det er også i projektforslagsfasen, 

at principperne for 

vej- og vandløbskrydsninger 

aftales. 

Ledningstracèet gennemvandres, 

afpæles og indmåles. 

VVM-redegørelse 

Projektets størrelse gør, at 

det falder ind under reglerne 

for VVM-redegørelser. 

(Vurdeling af Virkningen på 

Miljøet). VVM-redegørelsen 

indgår i et nyt regionplantillæg. 

Først blev der sendt et tracèoplæg 

i høring i en 4 ugers 

foroffentlighedsfase, hvor der 

ikke indkom kommentarer. 

Herefter kunne den egentlige 

VVM-redegørelse påbegyndes. 

VVM-redegørelsen beskriver 

en miljømæssig status af 

omgivelserne samt anlægsarbejdets 

påvirkninger på miljøet 

under og efter dets udførelse. 

VVM-redegørelsen blev 

herefter sendt i offentlig høring 

i 8 uger. 

DISTRIBUTION 

Ny ringforbindelse øger 

Midt-Nords forsyningssikkerhed 

Selskabet er i øjeblikket ved at anlægge 

en 32 km lang ringforbindelse mellem 

Herning og Holstebro til ca. 35 

mio. kroner. 

AF PROJEKTLEDER JØRGEN LUNDGAARD, 

NATURGAS MIDT-NORD 

De to høringsperioder samt 

den politiske behandling betyder, 

at tidshorisonten for en 

VVM-redegørelse er ca. et år. 

Aktiviteten sluttede med at 

Ringkjøbing Amt vedtog tillæg 

nr. 32 til regionplanen 

inkl. VVM-redegørelse for 

ringforbindelsen Herning- 

Holstebro. 

Hovedprojektering 

Hovedprojekteringen ligger 

i naturlig forlængelse af 

projektforslaget. Når hovedprojekteringen 

påbegyndes er 

tracèet således fastlagt og de 

forskellige myndighedsgodkendelser 

er søgt. 

Projektet omfatter en 32 

km lang stålledning mellem 

Herning og Holstebro. 

I Herning tilsluttes til nettet 

mellem Herning og 

Ringkøbing. Herfra føres ledningen 

i dimension 6” frem 

til Aulum. På denne strækning 

parallelføres ledningen 

med en eksisterende 4” stålledning 

. 

Fra Aulum til Holstebro anlægges 

ledningen i dimensionen 

8” og der tilsluttes ved M/ 

R-station Holstebro Syd. På 

den samlede strækning nyanlægges/ombygges 

i alt 7 stk. 

ventilgrupper 

Under hovedprojekteringen 

laves blandt andet arbejdsbeskrivelser 

og tilbudshæfte for 

entreprenørernes prissætning 

af arbejdet. 

Udbudt blandt 

præ-kvalificerede 

Midt-Nord har prækvalificeret 

et antal entreprenører til 

at udføre fordelingsledninger 

og M/R-stationer. Entreprisen 

blev udbudt blandt disse firmaer, 

og i efteråret 2003 var 

der licitation, hvor entreprenørfirmaet 

Per Aarsleff A/S 

var billigst. 

I december 2003 blev der afholdt 

kontraktforhandling med 

Per Aarsleff A/S, og umiddelbart 

herefter blev kontrakten 

underskrevet. 

Entreprisen var herefter klar 

til anlæg, og anlægsstart var i 

henhold til udbudsmaterialet 

fastsat til 29. marts 2004. 

For meget grundvand 

Anlægsarbejdet blev påbegyndt 

på det aftalte tidspunkt. 

Entreprenøren kunne frit vælge 

om entreprisen skulle udføres 

fra Herning mod Holstebro 

eller omvendt. Han valgte at 

udføre den fra Holstebro mod 

Herning. 

Allerede kort efter entreprisestart 

opstod de første problemer. 

Jorden viste sig at indeholde 

langt mere grundvand 

end forudsat i projektet, og 

desuden blev grundvandet betegnet 

som forurenet, da det er 

meget okkerholdigt. 

Grundvandet kunne derfor 

ikke umiddelbart ledes til 

grøfter og vandløb som tidligere 

gjort ved andre projekter. 

Med velvillighed fra Ringkjøbing 

Amt blev det relativt 

hurtigt givet tilladelse til udledning 

af grundvandet ud fra 

visse betingelser. 

Okkeren fjernet 

Principperne, der blev brugt, 

var udledning til nedsivningsbassiner, 

der blev anlagt langs 

tracèet. Desuden blev der givet 

tilladelse til udledning til 


visse vandløb efter passage 

gennem iltningstrapper, hvor 

der blev tilsat kalk. 

Grundvandssænkningen 

blev udført ved nedfræsning 

af langsgående dræn i ledningstracèet 

og anbringelse af 

en pumpe pr. 50 m. Pumperne 

blev tilsluttet en fællesslange, 

som blev ført til udledningsstedet. 

Normalt følges front-end 

svejsning og opgravning og 

nedlægning hinanden. Men 

på grund af problemer med 

grundvandet ”løb” svejsearbejdet 

hurtigt foran. 

Når entreprisen kører optimalt 

er fremdriften med svejsning, 

opgravning og nedlægning 

normalt ca. en km. pr 

dag. 

Arkæologer fandt 

guld i udgravning 

Inden et sådant anlægsarbejde 

går igang, skal tracèt 

gennemgås af arkæologer fra 

det lokale museum. Ved denne 

gennemgang fastsættes om 

og/eller hvor der skal foretages 

prøvegravninger. 

Ved en af prøvegravningerne 

blev der fundet resterne 

fra en boplads og ved en af de 

lokaliserede stolpehuller blev 

der fundet otte stk. nedgravede 

guldsmykker og nogle 

glasperler. Smykkerne menes 

at stamme fra ca. år 500. 

Lange arbejdsdage 

Entreprenørens bemanding 

består af ca. 40 mand, hvoraf 

et par af svejserne er tyskere. 

De fleste bor i campingvogne 

Til højre i billedet ses et 

af de bassiner, der blev udgravet 

til nedsivning af det 

oppumpede grundvand 


ved pladsen, da arbejdsdagene 

er lange. Dette modsvares af 

at der kun arbejdes fire dage 

pr. uge. 

Midt-Nords tilsynsorganisation 

består af fire mand. Kontorfaciliteter 

for entreprenø- 

DISTRIBUTION 

ren og tilsynsorganisationen 

er indrettet i administrationsafdelingen 

på en tom fabriksbygning 

nær Holstebro. 

Nu, hvor afledning af grundvand 

er sat i faste rammer, bliver 

det spændende at se, om 

entreprenørens formodning 

om at kunne nedlægge alle 32 

km inden sommerferien holder 

stik. 

Ledningen trykprøves med 

vand over en periode på 24 

timer. 

Parallelt med anlægsarbejdet 

i marken bliver der svejset 

ventilgrupper, som skal indbygges 

efter sommerferien. 

Der bliver ikke tilsluttet nye 

kunder til ringforbindelsen, 

men den sikrer at op til 11.000 

kunder ikke bliver berørt af 

forsyningssvigt som følge af 

en ledningsbeskadigelse i de 

ringforbundne ledningsstrækninger. 

Ringforbindelsen er 

desuden værdifuld ved planlagte 

driftsopgaver i de ringforbundne 

net. 

Omkostningerne ved det 

samlede projekt vil beløbe sig 

til ca. 35 mio. kr. 

17

Dansk Gasteknisk Center har 

tidligere gennemført en litteraturundersøgelse 

vedrørende 

studier inden for dette felt /1/. 

Det viste sig, at der var udført 

en del teoretiske undersøgelser, 

men uhyre få praktiske 

forsøg. Faktisk var det 

i litteraturen kun muligt med 

sikkerhed at identificere to 

praktiske projekter. Et amerikansk 

projekt fra slutningen af 

1970erne og et tysk fra midtfirserne. 

Behovet for aktuel 

viden om danske forhold og 

muligheder var åbenbart. 

DGC har netop gennemført et 

projekt under Energistyrelsens 

Brintprogram, der afdækker 

mulighederne for brinttransport 

i det eksisterende danske 

naturgasnet. Undersøgelsen 

har været afgrænset til distributionsnettet. 

Dette er realiseret 

via opbygning af et selvstændigt 

”minigasnet”. 

Internationalt 

samarbejde 

De brinttekniske anlæg til 

fordeling af brint og test af 

gasmålere er udviklet i samarbejde 

med gasindustrien. 

DGC har udviklet systemer 

til styring, regulering og 

overvågning af minigasnettet. 

De testede stål- og plastrør 

fra gasdistributionsnettet 

er tildannet og nedgravet efter 

gældende standarder og myndighedskrav 

af HNG, det regionale 

naturgasselskab. 

Projektet er udført i samarbejde 

med Hovedstadsregionens 

Naturgas I/S, Svenskt 

Gastekniskt Center AB, 

GASTR ANSPORT 

Naturgasnettets anvendelighed for 

ren brint-distribution 

I forbindelse med den stigende interesse 

for hvorledes brint kan integreres 

i samfundet, er spørgsmålet, 

hvorvidt brint kan transporteres i 

naturgasnettet, meget centralt. 

AF HENRIK ISKOV, PROJEKTLEDER, DGC A/S 

Tumab AB (specialister i plastrør) 

og Norsk Hydro. Disse 

partnere har sammen med 

Energistyrelsen finansieret 

projektet. 

Forsøgsdriften forløb over 

næsten hele 2003; i alt omkring 

340 dages drift er gennemført. 

Overordnet set har 

der kun været små driftsproblemer. 

Resultater 

Lækager blev detekteret ved 

idriftsættelsen efter brintpåfyldning 

og ellers med måneders 

mellemrum. Dog var der 

en mindre lækage fra en af 

gasmålerne gennem hele testperioden. 

Ståldistributionsrør 

Analyser af forsøgsdata og 

efterfølgende materialeanalyser 

viser, at: 

• 19 bar ståldistributionsrørene 

har været helt tætte i 

forsøgsperioden med undtagelse 

af nogle få gange, 

hvor en gevindsamling eller 

en ventil er sprunget læk. 

• Stålmaterialet og svejsninger 

heri har været helt upåvirket 

af hydrogeneksponeringen. 

• Trækstyrken er uændret 

for både grundmateriale og 

svejsezoner. 

Plastdistributionsrør 

Analyser af forsøgsdata og 

efterfølgende materialeanalyser 

viser følgende: 

• 4 bar plast (PE) distributionsrørene 

har lækket med 

en konstant lækrate gennem 

hele forsøgsperioden, svarende 

til et tab på 1 bar pr. 

år. Den beregnede permeabilitet 

af hydrogen gennem 

rørvæggen udgør omkring 

20% af den målte lækage. 

• Svejsbarheden ved praktiske 

svejseprøver har vist sig 

uændret efter forsøget. 

• Smelteindekset for tre ud af 

fire brinteksponerede rør af 

typen PE80 er faldet 5-10%, 

hvilket kan være en indikation 

af begyndende materialeændringer. 

For PE100 

prøverne er ikke målt ændringer 

efter brinteksponeringen. 

Billedet viser nedlægning af 

forsøgsrør. De to sorte rør til 

venstre er 19 bar ståldistributionsrør. 

Resten er nye og 

brugte rør fra det danske og 

svenske gasnet. 


• OIT test (ilt induktionstest) 

viser, at effektiviteten af den 

tilsatte antioxidant er nedsat, 

og at svejsbarheden efter få 

års fortsat eksponering med 

hydrogen kan være nedsat 

til et uacceptabelt niveau for 

højstyrke PE-rør (PE100). 

• Trækstyrken har vist sig 

uændret for både grundmateriale 

og svejsezoner. 

• Infrarød spektroskopi har 

vist, at grundmaterialet ikke 

har ændret kemisk sammensætning. 

Gasmålere 

Industrigasmålerne og husholdningsgasmåleren 

er ikke 

blevet skadet af forsøgsdriften. 

• Rekalibrering på respektive 

fabrikker har vist, at alle 

målere overholdt specifikationerne. 

• Detailundersøgelse af følsomme 

komponenter som 

gummipakninger mv. viser 

ingen tegn på unormalt slid 

eller begyndende nedbrydning. 

• I forsøgsperioden var der 

konstant en mindre lækage 

fra turbinegasmåleren. 

Ovennævnte detailundersøgelse 

viste ingen defekter 

i de komponenter, som 

lækkede, dvs. en konstruktionsændring 

er påkrævet ved 

overgang til brint. 

Øvrige komponenter - som 

ventiler og filtre - er efter forsøgsperioden 

adskilt og undersøgt. 

Intet peger på skader 

forårsaget af hydrogeneksponering. 

Konklusion 

Samlet konkluderes, at forsøgsresultaterne 

indikerer, at 

der er muligheder for hydrogentransport 

via 19 bar stål- 


distributionsnettet og 4 bar 

plastdistributionsnettet. 

For plastnettet kræves især 

yderligere undersøgelser af 

forholdene omkring de fundne 

tendenser til ændringer i smelteindeks 

og reduceret resistens 

mod oxidation efter brinteksponeringen. 

Endvidere bør de 

målte tendenser til øget stivhed 

for PEM-plast og reduceret 

stivhed for PE100 plast undersøges 

nærmere. 

Forsøget har vist, at alle 

samlinger, komponenter og 

armaturer i gasnettet periodisk 

bør undersøges for lækage. 

Visse komponenter skal 

modificeres for at være tætte 

for hydrogen. 

Resultaterne af undersøgelsen 

er detaljeret rapporteret i 

en projektrapport /2/, der kan 

bestilles hos Dansk Gasteknisk 

Center a/s eller downloades 

fra www.dgc.dk 

Det videre forløb 

På basis af de fundne resultater 

arbejdes der på en videreførelse 

af projektet. Målet er at 

få afklaret, hvorvidt de fundne 

tendenser til materialeændringer 

i plastrør fortsætter ved 

brinteksponering. 

DGC deltager sammen med 

Naturgas Midt-Nord i øvrigt i 

et netop igangsat EU-projekt, 

NATURALHY, der skal belyse 

en lang række forhold vedrørende 

brinttilsætning i gasnettet. 

GASTR ANSPORT 

Referencer 

1. Andersen, Paw, Celia Juhl, 

Lars Bo Pedersen, Asger N. 

Myken, Henrik Iskov: Brint 

som energibærer. Dansk 

Gasteknisk Center a/s. 1999. 

ISBN 87-7795-172-7. 

2. Iskov, Henrik: Naturgasnettets 

anvendelighed for 

ren brintdistribution. Dansk 

Gasteknisk Center a/s. 2004. 

ISBN 87-7795-253-7. 

Billedet viser et i det danske 

gasnet meget anvendt plastovergangsstykke, 

der i forsøget 

forbinder tilledningerne 

til de egentlige forsøgsrør. 

Ved idriftsættelsen var over 

halvdelen utætte over for hydrogen 

og måtte udskiftes. 

Årsagen var et stort spillerum 

mellem tilgangsrør og overgangsstykke. 

19

Det er et anlæg af hidtil usete 

dimensioner, der ventes at 

skyde op på en mark i det 

nordlige Holstebro i løbet af 

få år. 

Det banebrydende er dels 

størrelsen på anlægget, som 

skal sikre en god økonomi 

samt beliggenheden klos op 

af områdets store kraftvarmeværk 

Måbjergværket. Udover 

naboskabet med varmeværket 

bliver Maabjerg BioEnergy en 

del af den nyetablerede udviklings- 

og videnspark Novem 

Park. Drivkraften i området er 

store og fremsynede projekter 

indenfor miljø- og energiområdet. 

Derfor finder man også 

her en lang række institutioner 

inden for miljø, affaldsbehandling 

og energiforsyning. 

Planerne har været i støbeskeen 

i et par år, men projektet 

er netop gået ind i en ny fase 

med oprettelsen af aktieselskabet 

Maabjerg BioEnergy 

A/S. 

27.000 dyreenheder 

Der er ikke tale om et traditionnelt 

biogasanlæg. Maabjerg 

BioEnergy bliver for det 

første meget større. Der er 

snarere tale om et renseanlæg 

i kæmpeformat, som løser et 

miljøproblem. 

Det nuværende grundlag for 

anlægget er 27.000 dyreenheder, 

som tilsammen vil levere 

næsten 1500 tons gylle per 

døgn til rensning. Maabjerg 

BioEnergy vil få en yderst positiv 

effekt på de gylleproblemer, 

som landbruget slås med 

i dag. I vældige procestanke 

bliver gyllen afgasset og længere 

fremme i processen ud- 

BIOGAS 

Vestjyder vil bygge verdens største 

bioenergi-anlæg 

Alle sejl er sat til i et nyt biogaseventyr 

af hidtil usete dimensioner. Mere 

end 200 landmænd, et forsyningsselskab, 

et affaldsselskab og Elsam er 

med på holdet, som skal få det store 

projekt op at stå. Et projekt der sandsynligvis 

løber op i 250 mio. kroner. 

AF KOMMUNIKATOR PETER KJELDBJERG 

KOMMUNIKATIONSANSVARLIG FOR MAABJERG BIOENERGY 

skilles fosfor og kvælstof fra 

gyllen som tørstoffer. 

Den afgassede gylle, som 

nu er tyndtflydende, tilbagesendes 

til landbruget, hvor 

25% af kvælstoffet og hele 

75% af fosforen er udskilt. 

Det svarer til at anlægget fjerner 

ca. 5.500 af de 27.000 

dyreenheder fra gyllen. Den 

raffinerede gødning har desuden 

den sympatiske egenskab, 

at den lugter betydeligt 

mindre end rågyllen. De udskilte 

næringsstoffer kan siden 

eksporteres til områder, hvor 

de efterspørges, eller alternativt 

omsættes til el og varme i 

Måbjergværket. 

Via rørledninger 

Transport af råstof til anlægget 

kommer til at foregå 

via et dobbeltsystem af rørledninger 

til en række opsamlingspunkter. 

For de leverandører, 

som ikke ligger ved 

et af opsamlingspunkterne vil 

gyllen blive transporteret med 

lastbil frem til opsamlingspunktet. 

Det samme gælder 

for den fortyndede gylle, som 

kommer tilbage via rørsystemet. 

Denne kombination har 

vist sig at være mest økonomiske 

og samtidig miljøvenlig. 

Det ventes, at der anlægges 

rørledninger til en radius på 

ca. 16 kilometer fra Maabjerg 

BioEnergy. I alt er der tale om 

ca. 350 kilometer rørledning. 

Nabo til varmeværk 

Anlægget kommer til at ligge 

umiddelbart ved Maabjerg 

Værket, som ejes af Elsam. 

Derved kan biogassen umiddelbart 

udnyttes til el og varme 

og omvendt kan bioenergianlægget 

også udnytte noget 

af den overskudsvarme, som 

værket producerer i sommerhalvåret. 

Ingeniørfirmaet 

Rambøll har udarbejdet en 

omfattende projektbeskrivelse, 

som kortlægger økonomi, 

logistik og tekniske behov. 

Stor interesse 

Udover den store interesse 

fra landmændene, som hver 

især har skudt pengebeløb i 

projektet, forventer man også 

at Maabjerg BioEnergy kommer 

til at nyde stor interesse 

fra landbrugs- og forskerkredse 

i hele verden. Derfor 

arbejdes dermed at oprette et 

besøgscenter med undervisningslokaler, 

udstillinger og 

guidede ture på værket. 


Den nyetablerede udviklings- 

og videnspark Novem Park 

i Holstebro er drivkraften i 

områdets store og fremsynede 

projekter indenfor miljø- 

og energiområdet. Derfor 

finder man også her en lang 

række institutioner inden for 

miljø, affaldsbehandling og 

energiforsyning. 

Millioner 

på vej til 

Maabjerg 

BioEnergy 

Et stort millionbeløb fra EU er 

på vej til Maabjerg BioEnergy. 

Pengene skal gå til anlægget 

og til at kommunikere resultater 

og erfaringer til resten 

af verden. 

Sammen med partnere 

i Storbritannien og Holland 

har Parterne bag Maabjerg 

BioEnergy fået øremærket 

75 mio. kroner fra EUs 

CONCERT0-program. 

Næsten halvdelen af pengene 

skal gå til bioenergianlægget 

ved Holstebro. Der er afsat 

penge til omfattende forundersøgelser, 

tekniske løsninger og 

anlæg af blandt andet et vidt 

forgrenet system af rørledninger 

til og fra anlægget. 

Varme udveksles 

med kraftvarmeværk 

Det store fælleseuropæiske 

projekt har fået arbejdstitlen 

ECOSTILER (Energy Efficient 

Community Stimulation by 

use and integration of Local 

Energy Resources). Bag den 

komplicerede titel gemmer sig 

en ambition om at fremme anvendelsen 

af lokale energiressourcer 

til varme og energiforsyning. 

I Maabjerg BioEnergy 

forventes det, at lokalt produceret 

gylle kan raffineres og 

renses inden den sendes tilbage 

til landmændene. Fra denne 


proces vil der kunne udvikles 

varme, som via Måbjergværket 

kan integreres i den almindelige 

varmeforsyning. De øvrige 

europæiske partnere har på tilsvarende 

vis projekter, som 

skal anvende affaldsprodukter 

som f.eks biogas til energiforsyning. 

Planer om 

besøgscenter 

Det er selskabet Maabjerg 

BioEnergy A/S, energirådgivningsselskabet 

Enervice, 

Novem og rådgiveren på projektet 

Rambøll, der modtager 

pengene. Den største portion 

går til selve anlægget og 

til en række tekniske studier, 

men derudover er der penge 

til Novem og Enervice, som 

skal tilrettelægge konferencer, 

et besøgscenter i Novem Park, 

publikationer, hjemmeside, 

undervisningsmaterialer m.m. 

Frem til sommer skal det 

endelige budget forhandles på 

plads mellem EU og parterne 

i ECOSTILER-projektet. De 

første tiltag ventes at blive sat 

i gang i løbet af efteråret. 

EU-tilskud giver 

råd til nye tiltag 

Millionerne fra EU er blevet 

modtaget med stor glæde 

hos parterne bag Maabjerg 

BIOGAS 

BioEnergy. Selvom parterne 

er i stand til selv at finansiere 

byggeriet, betyder det store 

tilskud fra CONCERTO-programmet, 

at der bliver plads til 

nye tiltag i projektet. 

Prisen på det samlede byggeri 

forventes at ligge på ca. 

250 millioner kroner. 

Professionelt 

gasalarmeringudstyr 

til store og små anlæg 

ISO9001/2000 & 

ATEX Certificeret 

geopal SYSTEM A/S 

D.B.I. godkendt Gasalarmeringsudstyr 

Skelstedet 10B, 2950 Vedbæk 

Tlf. 4567 0600 Fax. 4566 1205 

www.geopal.dk 

44447747#0054 

21

Der er ikke meget prangende 

over hovedkvarteret for en 

af de senere års større succes-historier 

i den danske gasbranche. 

Godt skjult bag de høje træer 

langs forbindelsesvejen 

fra den østjyske motorvej til 

den nordlige Århus-forstad 

Risskov lægger hovedkvarteret 

for Gastech Energi A/S 

imidlertid beslag på en stadig 

større del af en lidt kedelig 3etagers 

kontorbygning og et 

tilhørende lager. 

De seneste fem år, hvor den 

nu 41-årige Per Langkilde, 

nyvalgt formand for Dansk 

Energi Brancheforening, har 

siddet for bordenden som administrerende 

direktør, er det 

gået stærkt. 

I øjeblikket tæller firmaet i 

alt 118 medarbejdere, hvoraf 

kernen udgøres af 65 servicemotører, 

fordelt over hele lan- 

det. De øvrige er placeret på 

kontoret i Risskov og i afdelingen 

i Brøndby. 

Forretningsområder 

Aktiviteterne er fordelt på 

fire forretningsområder: 

• Boligservice, primært væghængte 

gaskedler 

• Boligsalg (væghængte gaskedler 

og oliekedler fra 

Geminox, men også andre 

mærker) 

• Industriservice (alle typer 

forbrændingstekniske anlæg, 

herunder kedler og procesanlæg) 

• Industrisalg (opvarmningsløsninger 

til rumopvarmning 

og procesopvarmning med 

salg af anlæg fra Bentone, 

Honeywell, Dunphy) 

PROFIL 

Gastech Energi satser på fortsat 

kontrolleret vækst 

Fortsat optimering og fokusering 

indenfor kerne-kompetenceområdet 

skal øge firmaets forretningsgrundlag 

40-50% de næste fem år. 

AF JENS UTOFT, GASTEKNIK 

Den samlede årrsomsætning 

er på over 100 mio. kroner 

og her vægter service og salg 

stort set lige tungt. 

Størst vækstpotentiale ser 

Per Langkilde på sigt i industrisalg 

og industriservice. Og 

foreløbigt vil Gastech Energi 

fortsat primært satse på det 

danske marked. 

- På servicemarkedet har vi 

nok 25% af kontraktmarkedet 

og 12-14% andel af salget af 

væghængte gaskedler. Der er 

således masser at gå efter endnu 

- vi skal bare optimere indtil 

vi rammer loftet, siger Per 

Langkilde. 

Udlandet må vente 

Gastech Energi har dog også 

opgaver i udlandet, men det 

er kun gennem indirekte eksport 

via andre firmaer (OEMkunder), 

der selvfølgelig også 

medfører serviceopgaver. 

- Vi vil kun sælge direkte i 

Skandinavien og her kigger vi 

i øjeblikket en del på Norge, 

erkender Per Langkilde. 

- Vores kernekompetence er 

forbrændingsudstyr, service, 

salg og projektering. Og her er 

der fortsat rigeligt at gå efter. 

Flere udskiftninger 

- Serviceforretningen genererer 

et vist antal udskiftninger. 

Det giver arbejde til de 

installatører, vi samarbejder 

med. Vi laver ikke selv installationer 

– vi benytter altid 

underleverandører. Men laver 

også detail-projektering. 

- Udskiftningsmarkedet udgør 

en stigende del af det samlede 

salg, og her handler det 

mere om at stjæle markedsandele 

fra de øvrige aktører på 

markedet. Målet er en andel 

på 20%. 

- På boligmarkedet handler 

vi direkte med installatører, 

hvoraf nogen selv laver 

service, mens andre foretrækker 

at vi leverer denne ydelse. 

Det sker også, at nogle af vore 

installatører ønsker at sælge 

deres service-del af forretningen. 

Det er vi altid interesseret 

i, men vi er ikke agressive, 

fastslår Per Langkilde. 

Gastech Energi importerer 

og sælger bla. væghængte 

gaskedler og oliekedler fra 

det franske firma Geminox, 

hvor de er en stor kunde, 

men servicerer og sælger også 

andre mærker, hvis kunderne 

ønsker det. 


Gastech Energis adm. 

direktør Per Langkilde ses 

her i det undervisningslokale, 

der er indrettet itl uddannelse 

af firmaets servicemontorer 

i hovedsædet på 

Sindalsvej 8 i Risskov. 

Kvalitet og pris 

Selv om Gastech Energi 

selv importerer gaskedler, omfatter 

serviceforretningen alle 

typer og mærker på det danske 

marked. 

- Gaskedler ligner hinanden 

meget, uanset fabrikat. 

De største forskelle er afmontering 

af kappen og styringen. 

Vores holdning er, at man skal 

bruge rustfrit stål i varmevekslere 

– men glade for aluminium, 

der sikrer et stort udskiftningsmarked, 

tilføjer Per 

Langkilde med et skævt smil. 

Sidste år ansatte Gastech 

Energi en faglærer til at stå for 

uddannelsen af egne montører 

med det formål at højne niveauet 

og øge effektiviteten. 

- Vores berettigelse på markedet 

er at passe vore kunder 

godt og at vi er konkurrencedygtige. 

Det kræver en sund 

økonomi, der giver grundlag 

for udvikling, uddannelse og 

sikring af kvalitetsniveauet. 

Øget fokusering 

Ifølge Per Langkilde er 

det først i de seneste fem år, 

Gastech Energi konstant har 

tjent penge og øget egenkapitalen 

væsentligt. Det skyldes 

øget fokusering på kernekompetencer 

og optimering af 

driften. 

- Det vil også være det primære 

mål i fremtiden, selv 

om vi forventer 40-50% større 

forretningsvolume i løbet 

af de næste fem år, både ved 

organisk vækst og ved vækst 

gennem opkøb. Men det er 

fortsat vigtigere at tjene penge 

end at blive stor, fastslår Per 

Langkilde. 

- Vi har leget det, vi skal 

lege. Det har mine forgæn- 


gere måttet sande, der ikke er 

penge i. Der er jeg nok mere 

forsigtig – kedelig, vil nogen 

måske sige. 

Tidligere BP-selskab 

Gastech Energi A/S har i 

sin nuværende form været på 

markedet siden 1992, hvor 

selskabet blev etableret med 

samtidig overtagelse af aktiviteter, 

medarbejdere og knowhow, 

der var opbygget i BP- 

Gastech. 

I dag er selskabet ejet af 34 

af medarbejderne i Gastech 

Energi og en ekstern investor. 

Per Langkilde er selv en af en 

gruppe på fem, der sidder på 

75% af aktierne. 

Om Per Langkilde 

Per Langkilde blev ansat 

i Gastech Energi i 1995 

Dengang var de 70 ansatte. 

Han er uddannet cand.merc 

i international økonomi og 

HD i organisation og HD i afsætning 

i Aalborg, hvor han 

blev færdig i 1988. 

Under studiet fik han sit første 

kendskab til energibranchen 

med sin ansættelse hos 

Aalborg Boilers (nu Aalborg 

Engineering), der fremstiller 

marinekedler, industrikedler, 

og kedler til kraftværker. 

PROFIL 

I den mellemliggende periode 

var han eksportchef for 

Fyns Erhvervsråd, ansat i et 

tysk byggefirma i Hamborg, 

og eksportchef for Eldorado 

og Aquastabil i Haderslev. 

- Det var forbundet med 

mange rejsedage, og det er en 

stor belastning i længden. Jeg 

sagde op da min ældste søn 

på dengang 2½ år under et 

sjældent ophold hos familien 

spurgte, hvornår far skal hjem 

igen – han troede ikke, jeg boede 

der. 

Per Langkilde har tidligere 

været medlem af bestyrelsen i 

Dansk Gas Brancheforening. 

Nu er han tilbage igen som 

formand for Dansk Energi 

Brancheforening, der netop 

er etableret ved en sammenslutning 

af Dansk Gas 

Branche Forening, Dansk 

Gasservice Sammenslutning 

og Sammenslutningen 

af Oliefyrsfirmaer. - Et logisk 

valg i betragtning af, at 

Gastech Energi har aktiviteter 

indenfor alle tre områder. 

23

I 1960erne og 70erne blev 

der diskuteret livligt - atomkraft 

eller ej. Tilhængere talte 

om kernekraft, men modstandernes 

ord ”Atomkraft - NEJ 

TAK” blev til virkelighed. 

Danskerne havde i 1960- 

70erne skiftet bygassen eller 

flaskegassen ud med den billige 

olie eller fjernvarme. Men 

med ”Oliekrisen i 1973” havde 

danskerne som andre i den 

vestlige verden fået indblik i 

ulemperne ved afhængigheden 

af olien fra Mellemøsten. 

For danskerne blev de bilfrie 

søndage symbol på de nye 

tider, hvor man måtte spare på 

energien, og forsyningssikkerhed 

kom øverst på dagsordenen 

i tidens energipolitik. 

Den 29. marts 1979 fremlagde 

Handelsministeren den 

energipolitiske redegørelse, 

der skulle skabe rammerne 

for en flerstrenget energipolitik 

med naturgas, kul og kernekraft. 

Da planen blev fremlagt 

var den anden energikrise 

oven på Shahens fald i Iran en 

realitet. 

Uheld i USA 

blev afgørende 

Atomkraften var - trods en 

stigende modstand i 1970erne 

- stadig en del af den flerstrengede 

energipolitik i planen. 

Men det uheld, der var 

sket dagen før på Tre Mile 

øen i USA, trak reelt tæppet 

væk under tilhængerne af kernekraft. 

Uheldet blev fulgt af 

tekniske og menneskelige fejl, 

der et par dage senere førte til 

en næsten nedsmeltet reaktor. 

Uheldet gjorde det endelige 

udslag for, at modstandernes 

ord, nej tak til atomkraft, blev 

en realitet. 

Indtil da havde tilhænger- 

ne af kernekraften med en vis 

vægt kunnet argumentere for, 

at kernekraften var det sikre 

og rationelle valg over for 

dem, der talte for den ”vedvarende 

energi”. 

DUC-rapporten 

I 1977 havde man kunnet 

opgøre fundene i Nordsøen til 

at ville kunne dække 15-20% 

af energiforbruget, og naturgassen 

blev derfor i stigende 

grad anset for at være en relevant 

energikilde sammen med 

kul og kernekraft. I 1978 afleverede 

DUC en gasrapport, 

der viste, at der nu var grundlag 

for at indlede en økonomisk 

forsvarlig udvinding af 

naturgas. Den 8. februar 1979 

blev der opnået enighed mellem 

parterne DUC og DONG 

om leveringsbetingelserne 

for naturgassen fra Nordsøen. 

Indgik i regeringsforhandlinger 

Men uenighederne var store 

både internt i partierne og 

mellem Folketingets partier 

med hensyn til om der primært 

skulle satses på naturgas 

eller atomkraft. Baggrunden 

for at naturgassen fik en central 

placering i energipolitikken 

i 1979 var, at den indgik 

i forhandlingerne mellem 

Venstre og Socialdemokratiet, 

da de i august 1978 indgik 

forhandlinger om oprettelsen 

af en fælles regering. Som en 

del af aftalegrundlaget skulle 

partierne tage stilling til ”tidens 

store anlægsinvesteringer”. 

Kompromisset blev at 

GASHISTORIE 

Balladen om 

det danske naturgasprojekt 

Gasmuseet åbner 8. juni en udstilling 

om dengang danskerne diskuterede 

atomkraft og naturgas og om baggrunden 

for beslutningen i 1979 om 

indførelsen af naturgas i Danmark. 

AF HANNE THOMSEN, GASMUSEET I HOBRO 

Socialdemokratiet lovede at 

droppe Storebæltsbroen, som 

Venstre var imod, Venstre gik 

til gengæld med til at nedprioritere 

atomkraften og i stedet 

medvirke til opbygningen af 

en naturgasforsyning. 

Men begge energikilder var 

fortsat på programmet, naturgas 

skulle bruges til opvarmning, 

mens kernekraften skulle 

bruges i elproduktionen. 

Vedtaget i 1979 

Den energipolitiske redegørelse, 

der anbefalede indførelse 

af naturgas blev vedtaget 

den 29/30. marts 1979. 

Folketinget vedtog herefter 

den 30. maj anlægsloven 

om indførelsen af naturgas 

og loven om varmeforsyning, 

og herefter gik det kolossalt 

stærkt med opbygningen af 

naturgasnettet og lagrene i 

Danmark. 

I 1982 kom den første naturgas 

fra Tyskland ind i rørene 

og ud til forbrugerne, og 

Atomkraft - nej tak 

den 1.10. 84 kom den første 

naturgas ind til Nybro gasbehandlingsanlægget 

i Varde. 

I januar 1980 udsatte 

Folketinget i øvrigt beslutningen 

om indførelsen af kernekraften 

på ubestemt tid og 

fem år senere var den helt 

ude af energiplanlægningen. 

Naturgas-historien 

Her 25 år efter er naturgassen 

et centralt element i energiforsyningen 

i Danmark og 

der eksporteres til Tyskland 

og Sverige. I udstillingen får 

du naturgassens historie, ligesom 

der bliver mulighed for at 

lave forsøg med gas og brint. 

Men I bliver også ført tilbage 

i tidens boligindretning, tidens 

tøj, tidens toner, tidens 

diskussioner og begivenheder. 

Tidsbilleder 

I vil kunne opleve nogle af 

de første Margrethe-skåle, der 

er Sorte Marie og der er lillepigens 

dukkevogn fra 1963. I 

1970ernes stue er der mulighed 

for at opleve tidens brune, 

orange og lilla farver. Tidens 

tøj viser blandt andet den ”lille 

sorte”, hønse-strikken og 

1980ernes festkjole, ligesom 

udstillingen byder på muligheder 

for at nyde tidens toner. 

Tidernes vigtigste begivenheder 

bliver vist på en billedkalender 

fra 1955-2004. 

Udstillingen vil derudover 

i tekst, billeder og film vise 

energiens betydning for vores 

daglige liv. Så alt i alt vil dem, 

der har oplevet det, kunne se 

hvad de har glemt, og dem der 

er for unge, kan se hvad var 

typisk i tiden dengang, hvornår 

det nu var i 1960erne eller 

80erne? 



BR ANCHENY T 

Kortet viser faserne i opbygningen af et eventuelt skandinavisk gastransmissionsnet. 

Måske skandinavisk 

transmissionsnet for naturgas 

Gastra deltager i undersøgelse 

af mulighederne med 

støtte fra EU. 

Et sammenhængende skandinavisk 

gastransmissionsnet 

kan blive virkelighed inden 

for en kort årrække. Et sammenhængendetransmissionsnet 

for naturgas kan øge konkurrencen 

og forbedre den 

samlede forsyningssikkerhed 

i Skandinavien. 

Naturgas har vidt forskellig 

udbredelse i Skandinavien. I 

Danmark er 23 pct. af energiforbruget 

dækket af naturgas. 

Sverige, der får sin gas via 

Danmark, har kun naturgasforsyning 

langs vestkysten fra 

Limhamn til Gøteborg. 

Trods stor egenproduktion 

anvender Norge kun i begrænset 

omfang naturgas i visse 

dele af Vestnorge, på grund af 

de store omkostninger med at 

få gassen fra Norges vestkyst 

til de befolkningstætte områder 

omkring Oslo. 

Tre selskaber bag 

Det danske transmissionsselskab 

Gastra er nu gået 

sammen med det svenske 

naturgasselskab Nova og det 

norske eltransmissionsselskab 

Statnett om at undersøge mulighederne 

for at skabe et sammenhængende 

skandinavisk 

gastransmissionsnet. 

En skandinavisk infrastruktur 

for transport af naturgas 

kan medvirke til at øge konkurrencen 

mellem energiforsyningsselskaberne 

og øge 

forsyningssikkerheden i alle 

tre lande. 

Gastra, Nova og Statnett 

har ansøgt om EU-støtte 

(TEN - Trans European 

Network) til deres undersøgelse. 

Undersøgelsen vil omfatte 

analyse af et skandinavisk gastransmissionsnet 

opbygget i 

tre faser. 

Dansk gas til Oslo? 

Første fase vil være en forlængelse 

af gasledningen fra 

Gøteborg til Oslo. En forlængelse 

til industriområdet 

ved Stenungsund nord for 

Göteborg er allerede i gang. 

Fase to er at indføre gas fra 

de norske felter til det danske 

transmissionssystem ved 

den jyske vestkyst. Sidste fase 

omfatter en rørledning fra 

den norske vestkyst, syd om 

Norge til Oslo, samt en transmissionsledning 

fra Gøteborg 

til Stockholm. 

For Danmark vil et fælles 

skandinavisk transmissionssystem 

betyde øget transit af gas 

i de to første faser. Fase tre vil 

betyde øget forsyningssikkerhed, 

da gassen kan komme til 

Danmark ad en ekstra forsyningsvej, 

nemlig via Sverige. 

Om selskaberne: 

Gastra A/S ejer og driver 

det danske gastransmissionssystem 

og systemkontrolcenter. 

Gastra A/S sælger 

gastransportydelser, herunder 

transit af gas fra Nordsøen og 

Tyskland til Sverige, og har 

ansvar for forsyningssikkerheden 

på det danske naturgasmarked. 

Gastra A/S ejes af 

den danske stat. 

Nova Naturgas ejer, driver 

og udvikler størstedelen af det 

svenske gastransmissionsnet. 

Nova Naturgas fokuserer på 

den kommende afregulering 

af det svenske gasmarked og 

på at blive valgt som systemoperatør 

for det svenske transmissionsnet 

af den svenske 

regering. I den forbindelse bliver 

Nova Naturgasʼ handelsvirksomhed 

solgt fra i løbet 

af foråret. 

Statnett har ansvaret for at 

koordinere produktion og forbrug 

i det norske el-system. 

Statnett ejer og driver som 

systemoperatør en stor del af 

det norske eltransmissionsnet 

og de norske elkabler til andre 

lande. 

Kilde: Gastra 

Danmark ikke 

klar til gasbørs 

Planerne om etablering af 

en dansk gasbørs er lagt på 

is. I stedet overvejes nu en 

mindre ambitiøs handelsplads 

i form af en såkaldt 

gas hub, hvor store sælgere 

og købere af gas kan indgå 

kontrakter med hinanden, 

skriver Jyllands-Posten. 

Ideen om gasbørsen blev 

lanceret som en pendant til 

Nord Pools elbørs, der stiller 

priser for køb og salg af 

el på markedsvilkår i alle 

døgnets 24 timer. 

Det var planen at Nord 

Pool i samarbejde med det 

statsejede danske gastransmissionsselskab 

Gastra 

skulle sørge for etableringen 

af en dansk gasbørs efter 

liberaliseringen af det 

danske gasmarked. 

- Der er en række nødvendige 

forudsætninger 

for etablering af en gasbørs, 

der endnu ikke er opfyldt. 

Det kræver blandt andet 

flere aktive aktører og 

handel med en betydelig 

gasvolumen for, at der kan 

dannes en troværdig markedspris 

på en gasbørs, siger 

Gastras underdirektør 

Jan Ingwersen til avisen. 

Men en meget stor del 

af det danske gasforbrug 

er bundet af langtidskontrakter, 

og vil således ikke 

kunne medvirke til at skabe 

volumen til en gasbørs. 

I stedet satses nu på en 

såkaldt gas hub - en slags 

elektronisk opslagstavle, 

hvor store gashandlere 

kan indgå enkeltkontrakter. 

Fordelen er en større åbenhed 

om priser og mulighed 

for løbende at indhente 

købs- og salgstilbud på 

konkrete gasvolumer. 

Danmark er Nordens eneste 

større gasmarked, efterfulgt 

af Sverige, som henter 

alle sine forsyninger fra 

Danmark. Det danske net 

er forbundet med Tyskland 

og snart også Holland. 

25

50 år 

Erik N. 

Hansen 

Direktør Erik Nørregaard 

Hansen, Danske Kraftvarmeværker, 

fylder søndag 

den 11. juli 50 år. 

Erik Nørregaard Hansen 

er uddannet i VVS-branchen 

og efter 15 år hos 

Naturgas Fyn blev han i 

1996 ansat som sekretariatsleder 

i foreningen, hvor 

han varetager de decentrale 

kraftvarmeværkers interesser. 

Han har en stor og 

bred politisk berøringsflade, 

som afspejler sig i foreningens 

aktiviteter til gavn 

for medlemmerne. 

I forbindelse med Danske 

Kraftvarmeværkers 10 års 

jubilæum afholdes reception 

den 11. juni kl. 11 – 15.30 

i Hjallese Forsamlingshus, 

Hjallesegade 31, 5260 

Odense S. 

Japansk villakraftvarme 

Osaka Gas har udviklet et 

nyt gasmotorbaseret kraftvarmeanlæg 

-ECOWILL- 

til anvendelse hos villakunder. 

Anlægget har en 

el-effekt på 1 kW, en varmeeffekt 

på 3,25 kW og en 

totalvirkningsgrad på 85%. 

Osaka Gas har bedt DGC 

om at undersøge, hvorledes 

ECOWILLs specifikationer 

passer til danske forhold, 

og hvilket marked man vil 

kunne forvente i Danmark. 

Undersøgelsen vil evt. senere 

skulle udbredes til at 

omfatte hele Europa. 

På DGCs hjemmeside 

www.dgc.dk er der mulighed 

for at få en nærmere 

præsentation af det japanske 

anlæg. Kilde: DGC 

BR ANCHENY T 

Dansk projekt skal omdanne 

naturgas til PEM-brændselscelle 

Energistyrelsen har inden for 

Energiforskningsprogrammet 

”Avancerede Energiteknologier” 

bevilget midler til et projekt, 

der skal afprøve og udvikle 

reformere, der gør det 

muligt at anvende små PEMbrændselsceller 

til naturgas. 

PEM-cellerne skal drives af 

ren brint. 

Projektet har til formål at 

afprøve og udvikle reformere, 

så naturgas kan omdannes 

til brint med en tilstrækkelig 

renhed for anvendelse i PEMbrændselsceller. 

To typer celler 

Firmaet IRD - Fuel Cells A/ 

S i Svendborg har udviklet såkaldte 

lavtemperatur 1-2 kWe 

PEM-brændselsceller for brintdrift, 

jvf. artikel i Kraftvarme 

Nyt: ”Mikrokraftvarme 

(KV)anlæg”, april 2003 og/eller 

artikel i Ingeniøren: ”Små 

brændselsceller”, 02.04.2004. 

På DTU arbejder man med 

PEM-brændselsceller til lidt 

højere temperaturer end dem 

fra IRD. Cellerne fra DTU 

skal arbejde ved ca. 200 °C. 

Det har den fordel, at brinten, 

der skal produceres af reformeren, 

ikke behøver at nå 

helt samme renhedsgrad som 

nødvendigt for lavtemperatur 

PEM-cellerne. Højtemperatur 

PEM-cellerne fra DTU har et 

spændende potentiale, men er 

p.t. ikke så langt fremme i 

udviklingen, som cellerne fra 

IRD. 

Brændselsceller i den nævnte 

effektklasse vil effektmæssigt 

være egnet til mikrokraftvarmeproduktion 

helt ned til 

enfamiliehuse. 

Projektet har således til formål 

at udvikle prisbillige, 

kompakte og effektive reformere, 

således at de brændselsceller 

vil kunne anvendes 

i tilknytning til naturgasnettet. 

Det er en udfordring at få 

lavet reformere, der har lige 

så gode lastændringsegenskaber 

som brændselscellerne. 

Reformerne indeholder en del 

kemiske reaktionstrin. 

Stor dansk viden 

Projektet vil drage nytte af 

de reformere, der delvis er 

på markedet i dag, for at opstille 

kravspecifikation for en 

danskudviklet reformer. Flere 

af de processer, der indgår i 

reformerne, er katalytiske; et 

felt hvor Danmark har stor 

know-how. 

Projektet er målrettet den 

danske strategiske satsning 

inden for brændselscelleområdet. 

Danmark satser i den 

forbindelse på 2-strengs, nem- 

Dong køber svensk gas-handelsselskab 

Statens energiselskab DONG 

har ifølge ugebladet Ingeniøren 

indgået aftale om at overtage 

gas-handelsselskabet 

Nova Supply, som er et datterselskab 

af svenske Nova Naturgas. 

Overtagelsen sker fra 1. juli 

i år, men er betinget af de 

svenske konkurrencemyndigheders 

godkendelse. 

Nova Naturgas ejes af 

Ruhrgas 30%, Statoil 30%, 

Fortum 20% og Dong 20%. 

De fire ejere ønsker at styrke 

Nova Naturgas som ansvarlig 

systemoperatør af det sven- 

ske gastransmissionssystem, 

og de er derfor blevet enige 

om at sælge Novas handelsaktiviteter 

fra. Nova Supply 

solgte 920 m 3 naturgas på det 

svenske marked i 2003. 

Styrkelse af DONG 

- Købet af Nova Supply er 

et naturligt led i Dongs strategi 

om at styrke positionen på 

det svenske naturgasmarked, 

som vi betragter som en væsentlig 

del af DONGs marked, 

siger direktør i DONG, Kurt 

Bligaard Pedersen i en pressemeddelelse 

fra selskabet. 

lig henholdsvis på (højtemperatur) 

SOFC-brændselsceller 

(Forskningscenter Risø/ 

Haldor Topsøe A/S) og på 

(lavtemperatur) PEM-brændselscellerne 

(udvikler: IRD). 

Den danske målsætning, herunder 

”Road Map” for samme, 

kan findes på www.energiforskning.dk. 

DGC koordinerer 

DGC er koordinerende projektleder 

på projektet, de øvrige 

projektparter er: 

* IRD - Fuel Cells A/S (PEMbrændselscelleudvikler) 

* DTU (højtemperatur PEMbrændselsceller) 

* Danfoss A/S 

* Dantherm A/S 

* APC Danmark 

* Danish Power Systems 

* DONG (vedvarende 

Energi) 

* Aalborg Universitet 

* Energistyrelsen (EFP-tilskudsgiver/følgegruppemedlem) 

Reformerprojektet har et 

samlet budget på 4,3 mio. kr. 

til første fase, der løber til september 

2005. 

Yderligere oplysninger hos 

projektleder Jan de Wit, DGC, 

jdw@dgc.dk. 

. Vi har allerede tegnet 

en række store kontrakter i 

Sverige og er glade for, at vi 

med denne aftale får yderligere 

fodfæste på markedet, tilføjer 

direktøren. 

DONG har blandt andet 

for nylig indgået aftale med 

Göteborg Energi om levering 

af op mod 370 mio. m 3 naturgas 

pr. år i perioden 2006- 

2011. 

Med købet af Nova Supply 

overtager Dong Novas salgskontrakter 

på det svenske marked 

og distributionsledningerne 

til flere store kunder. 


Efter over ti års udviklingsarbejde 

fik et dansk-udviklet, 

brint-drevet transportkøretøj 

verdenspremiere ved åbningen 

af den årlige DanMiljømesse 

i Messecenter Herning. 

Prototype-køretøjet er en 

el-drevet transport-truck 

fra A. Flensborg, Herning 

Maskinfabrik A/S. Når strømmen 

i truckens normale batterier 

er opbrugt, tager brinten 

over og producerer strøm. 

Affaldsproduktet ved denne 

proces er rent vand, så der er 

tale om en meget miljøvenlig 

transportform 


Idéen til at udvikle det 

brintdrevne køretøj opstod 

under et erhvervsfremstød i 

Kina i 1992. Året efter var 

amtsborgmester Knud Munk 

Nielsen og økonomiudvalget 

i Ringkjøbing Amt på besøg 

i Kina, og ønsket om at finde 

frem til et miljøvenligt køretøj 

til brug under OL i Beijing 

i 2008 satte for alvor skub i 

udviklingsarbejdet i det vestjyske, 

hvor man samtidig enedes 

om en strategi for brintudvikling 

- også til brug for 

vindkraft. 

- Nu fungerer køretøjet, 

BR ANCHENY T 

Direktør Ole Mynster 

Herold, Green City Denmark 

og projektleder Morten 

Toftbjerg, Messecenter 

Herning, præsenterer det 

brintdrevne køretøj, der fik 

premiere på DanMiljø 2004 

i Herning. 

Dansk brintkøretøj til OL i Kina? 

og nogle af vores kinesiske 

samarbejdspartnere besøgte 

DanMiljø-messen for selv at 

overvære verdenspremieren. 

Efter yderligere udvikling og 

optimering kan vi håbe på en 

ordre til de kinesiske OL-værter, 

siger Ole Mynster Herold. 

Der er samtidig store forventninger 

om et godt salg af 

den brintdrevne truck til bl.a. 

lufthavne, industri, sygehuse, 

gartnerier, kirkegårde og steder 

med behov for miljøvenlig 

person- eller materieltransport. 

Trækkraften er godt 2 

tons. 

Tre brancheforeninger blev til een 

De tre brancheforeninger, 

Dansk Gas Service-sammenslutning, 

Dansk Gas 

Brancheforening, og 

Sammenslutningen af 

Oliefyringsfirmaer er fra 24. 

maj 2004 samlet i een under 

navnet Dansk Energi Brancheforening 

Dansk Energi Brancheforenings 

struktur indeholder fire 

branchegrupper, som selvstændigt 

vil varetage de målrettede 

interesser og tegne foreningen 

inden for de enkelte brancheområder: 

olieservice, gasservice, 

olieudstyr, gasudstyr 

I forvejen har de tre foreninger 

i næsten seks år haft fælles 

sekretariatet Dansk Energi 

Brancheforening med Jørgen 

K. Nielsen som leder. 

Udviklingen på energiområdet 

har efterhånden medført 

flere og flere tiltag og aktiviteter 

i samarbejdet, som går på 

tværs af energiformerne. 

Det frie energimarked betyder 

også, de fleste energiselskaber 

i dag arbejder på tværs, 

både om leverancer og tilknyttede 

produkter og service. 

De tre foreningers generalforsamlinger 

har derfor besluttet 

at fusionere foreningerne 

og overflytte alle medlemsvirksomhederne 

til Dansk 

Energi Brancheforening. 

Efter fusionen vil Dansk 

Energi Brancheforening nu 

optræde som samlet talerør for 

godt 100 leverandør- og servicevirksomheder, 

som samlet 

dækker den væsentligste 

del af udstyrs- og servicemarkedet 

for olie- og gasfyrede 

energianlæg. Det giver grundlag 

for en mere synlig interesseorganisation 

med større gennemslagskraft 

for branchens 

interesser på tværs i energisektoren. 

Dansk Energi Brancheforening 

har en ambition om 

at blive en attraktiv forening 

for alle aktørvirksomheder på 

olie-/gasområdet, men på længere 

sigt også på andre energibrancheområder. 

Som foreningens nye formand 

er valgt Per Langkilde, 

Gastech- Energi A/S. Fra gasområdet 

er desuden valgt Erik 

F. Hyldahl, IGA A/S, Carsten 

Mølbak, Mølbak VVS & 

Gasteknik A/S samt Verner 

Mogensen, CVE Teknik. 

IGRC 2004 

International Gas Research 

Conference (IGRC) afholdes 

næste gang den 1.-4. 

november 2004 i Vancouver, 

Canada. 

IGRC konferencen afholdes 

hvert 3. år, og konferencen 

har siden begyndelsen 

i 1980 været et 

væsentligt internationalt 

forum for udveksling af resultater 

af forskning og udvikling 

på gasområdet. 

Hele gasområdet dækkes 

på IGRC 2004, idet 

konferencen omhandler: 

Ressourcer, Produktion, 

Processing, Transmission, 

Distribution, Anvendelse 

samt Basic Research. 

Konferenceformen er en 

blanding af foredrag og posters. 

Programkommiteen, 

har nu udvalgt de indlæg, 

som skal fremlægges, og 

det endelige konferenceprogram 

ventes snart at 

være klar. 

Yderligere oplysninger 

på: www.igrc2004.org 

Energiforbruget 

steg i 2003 

Danmarks faktiske energiforbrug 

steg fra 2002 til 

2003 med 4,7%. Korrigeret 

for klimaforskel og 

udenrigshandel med el var 

energiforbruget dog næsten 

uændret. fremgår det 

af Energistyrelsens foreløbige 

energistatistik. 

Stigningen i energiforbruget 

skyldes først og 

fremmest en tredobling af 

netto el-eksporten. Det påvirkede 

de danske kraftværkers 

brændselsforbrug. 

Produktionen af råolie 

var uændret, mens produktionen 

af naturgas faldt 5,3 

%. Faldet skyldes især en 

mindre nettoeksport af naturgas. 

Produktionen af 

vedvarende energi voksede 

ca. 7%. Den samlede produktion 

af energi var 44% 

større end forbruget. 

27

ERFA-Konference 

mindre gasfyrede anlæg 

31.8.-1.9.2004 på Byggecentrum, Middelfart 

ERFA-konferencen er årets bedste mulighed for at blive orienteret om den seneste udvikling for gasteknik på 

parcelhusområdet. Der orienteres om planlagte og forventede aktiviteter på området, og der tages i høj grad hensyn 

til debatskabende og indlærende erfaringsudveksling. Der gennemgås en lang række emner, som understøtter effektiv 

problemløsning og effektivisering i vvs- og servicevirksomheder. Der er mulighed for at deltage på 1. dagen alene, 2. dagen 

alene eller begge dage. 

Som noget nyt er der i år skabt et teknologisk forum. Her bliver aktuelle emner taget op til debat. Der vil være et kort 

indlæg, hvorefter ordet er frit. 

Indhold 

• Teknologisk forum og debat 

• Sikkerhedstekniske indsatsområder 

• Energimærkning af gaskedler 

• Den ny vandnorm 

• Sidste nyt fra Sikkerhedsstyrelsen (DGP) 

• Købelov, garanti og reklamationsret 

• EU-direktiver på vej 

• Indregulering og kontrol af gaskedler 

• Sådan etablerer du en god gasinstallation uden fremtidige driftsproblemer 

De mange tekniske foredrag suppleres i år med et 

spændende indlæg af jægersoldaten B. S. Christiansen >>> 

Deltagere 

Konferencen henvender sig til alle i vvs- og gasbranchen, som beskæftiger sig med vand, varme og gasteknik på parcelhusområdet. 

Specielt kan nævnes vvs- og servicefirmaer, produkt- og apparatleverandører, undervisere/faglærere på uddannelsessteder 

samt teknikere i gasselskaberne. 

Pris og tilmelding 

Pris for deltagelse i hele konferencen 4.200 kr. for medlemmer af DGF, ikke medlemmer 4.600 kr. 

Pris for deltagelse på dagmøde 1. eller 2. dag 2.500 kr. Prisen (ekskl. moms) inkluderer forplejning og kompendium samt en overnatning, 

hvis man deltager i hele konferencen. 

Tilmelding bør ske hurtigst muligt, dog senest den 11.08.2003 

Konferenceleder: Per Persson, HNG I-S, (pep@hng.dk) 

For yderligere information og tilmelding kontakt venligst Dansk Gas Forening, Anne Jacobsen, aja@dgc.dk 

tlf. 4516 9615, fax 4516 9601. Se endvidere DGF’s hjemmeside www.gasteknik.dk 

Tilmelding til 

ERFA-Konference mindre gasfyrede anlæg 

31.8. – 1.9.2004 på Byggecentrum, Middelfart 

L ÆR OM GAS 

begge dage ❑ kun 31.8. ❑ kun 1.9. ❑ 

Navn(e): ______________________________ Dansk Gas Forening 

______________________________ Att.: Anne Jacobsen 

Virksomhed: ______________________________ Dr. Neergaards Vej 5B 

Adresse: ______________________________ + + + 0031 + + + 

Postnr. og by: ______________________________ 2970 Hørsholm 

Sendes ufrankeret 

Modtageren 

betaler portoen 



L ÆR OM GAS 

Program for ERFA-Konferencen om mindre gasfyrede anlæg 

Tirsdag, den 31. august 2004 

09.00-09.30 Velkomst og introduktion 

v/Per Persson, HNG 

09.30-10.15 Sådan holder Bilinspektionen styr på sikkerheden 

- v/Paul Christensen, Statens Bilinspektion 

- Sikkerhedstekniske indsatsområder 

- Inspiration til gasbranchen 

- Koordinering og erfaringsudveksling af viden 

10.15-11.00 Energimærkning af gaskedler introduceres i 

2004 - v/Karsten V. Frederiksen, DGC 

- Grundlaget for energimærkningsordning 

- Status for implementering 

- Retningslinier for optagelse af kedler 

11.00-11.15 Pause 

11.15-12.15 Teknologisk forum og debat 

- Presfittings v/Finn Bøye Nielsen, Viega A/S 

- Tæringsproblemer i forbindelse med kondensafløb 

v/Bjarne Spiegelhauer 

- Knirkestøjen som forsvandt med de kondenserende 

kedler - v/Erik L. Clément, Robert Bosch 

12.15-13.15 Frokost 

13.15-14.00 Den ny vandnorm v/Leon Buhl, TI 

- valg af varmtvandsbeholder, kan det påvirke kedelstørrelse 

14.00-14.45 Undgå genudkald til små gasfyrede kedler 

v/Karsten V. Frederiksen, DGC 

- Fundament for håndtering af genudkaldsproblemer 

- Status for fælles løsninger af genudkaldsproblemer 

i den danske gasbranche 

- Det videre forløb i arbejdet 

14.45-15.00 Pause 


- Kondenserende gasvarmepumper v/Jørgen 

Jensen, Milton A/S 

- Gode råd om kaskadeløsninger v/Finn Sørensen, 

Max Weishaupt A/S 

- Inspektionsmuligheder i aftrækssystemer v/Nils 

Lygaard, Vaillant A/S 

16.00-18.00 Peptalk ved B. S. Christiansen 

B.S. Christiansen er jægersoldat, sikkerhedsekspert, 

fotograf, dykker, virksomhedskonsulent og 

har i de seneste år også været teamtræner hos 

Bjarne Riis og cykelholdet CSC. 

B.S. Christiansen har mange erfaringer at dele ud 

af fra et mangfoldigt og til tider ekstremt liv, hvor 

det har været nødvendigt at overskride grænser. Vi 

har bedt B.S. Christiansen om med udgangspunkt 

19.00 Middag 

i eksempler fra hans egen baggrund og erfaringer 

at inspirere og give gode råd, som vi og vores 

medarbejdere kan bruge til de daglige udfordringer 

både som selvstændige servicefolk og som del 

af et medarbejderteam. 

Onsdag, den 1. september 2004 

08.30-09.15 Sidste nyt fra Sikkerhedsstyrelsen 

v/Ulla Hansen / Jan Roed 

- Revision af Gasreglementer 

- Sikkerhedsteknisk overvågning 

- Ulykkesstatistik 

09.15-09.45 Status for de reviderede efteruddannelser på 

vvs- og gasområdet 

v/Hans Jensen, vvs-Branchens Uddannelsesnævn 

09.45-10.00 Pause 

10.00-10.45 Købelov, garanti og reklamationsret 

v/Mette Reissmann, Forbrugerstyrelsen 

10.45-11.30 EU-direktiver på vej 

v/Søren Aggerholm, By og Byg 

- ny eftersynsordning for kedler og ventilation 

- ny konsulentordninger for bygninger (ELO) 


- Backup af strømforsyning ved forsyningssvigt 

v/Bjarne Spiegelhauer 

- Kedeludskiftninger og energibesparelser 

v/Per Persson 

- Gasuddannelserne er de gode nok? 

v/Nils Lygaard, Vaillant A/S 

12.15-13.15 Frokost 

13.15-14.00 Indregulering og kontrol af gaskedler 

v/Henrik Andersen, DGC 

- Gaskvalitet / Wobbetal 

- Brænderbelastning 

- Måleudstyrnøjagtigheder og kalibrering 

14.00-14.45 Sådan etablerer du en god gasinstallation uden 

fremtidige driftsproblemer 

v/Finn Jensen, Finlow, og Bjarne Spiegelhauer, 

DGC 

- Gennemgang af eksisterende installationer 

- Checkliste 

- Ibrugtagning og aflevering 

14.45-15.00 Afslutning, evaluering 

v/Per Persson 

29

Der er specielt to 

nye områder, som 

det igangværende 

hollandske formandskabfokuserer 

på. Det ene er 

”Gas and Power” 

AF PETER K. STORM, 

GENERALSEKRETÆR I IGU 

Integreringen mellem gas- og 

elektricitetsselskaber griber 

om sig overalt i verden, og i 

IGU kan vi bl.a. se det på, at 

ganske mange af de nye associerede 

medlemmer arbejder 

med både gas og el. 

Det hollandske specialprojekt 

stiler efter at kortlægge 

forholdet mellem de to sektorer 

i de forskellige verdensdele 

gennem afholdelse af små 

lukkede workshops med en 

række af de vigtigste lokale 

beslutningstagere. 

Jeg har netop deltaget i den 

første workshop i Rio, og det 

var bemærkelsesværdigt hvor 

forskelligt de enkelte sydamerikanske 

lande stillede sig til de 

to sektorer og forholdet imel- 

DANSK GAS FORENING 

Nyt fra bestyrelsen 

• Bestyrelsens seneste møde fandt sted 31. marts 2004 hos 

Naturgas Midt-Nord. 

• Planlægningen af årsmødet 2004, 11.-12. november 

på Hotel Nyborg Strand er godt undervejs. 

Temaet er fastlagt til: ”Liberaliseringen - ét år efter”. 

Årsmødebudgettet er vedtaget, og særlige arrangementer i forbindelse 

med naturgassens 25-års jubilæum er under overvejelse. 

• Årsmødet 2005 finder sted på Hotel Nyborg Strand 17.-18. november. 

• Årsmødet 2006 holdes sammen med Svensk Gas Forening et 

sted i Øresundsregionen. 

• Bestyrelsen gennemgik foreningens økonomiske status og 

kunne konstatere, at økonomien er i god gænge. 

• Bestyrelsen konstaterede med tilfredshed, at fælleskonferencen 

med Dansk Energi Brancheforening 

blev en succes med gode indlæg og pæn deltagelse. 

Både DGF og DEBRA har givet udtryk for ønsket om 

lem dem. Senere gennemføres 

workshops i Nordamerika 

og Asien og i 2006 sluttes af 

i Europa, således at den endelige 

rapport kan præsenteres 

på Verdensgaskonferencen 

i Amsterdam. 

Liberaliseringen 

Det andet specialprojekt 

hedder ”Regulation” 

Liberalisering af el- og gas 

sektoren, som foregår i det 

meste af verden, fører mange 

nye regler med sig. I ”det nye 

IGU” fra 2003 blev regler m.v. 

inddraget under en af de stående 

komiteers arbejdsområde. 

Dette skete som et led i 

den almindelige strategi om at 

bringe IGU fra at være en rent 

teknisk organisation til at beskæftige 

sig mere ”all round” 

med alle forhold af betydning 

for gassektoren. 

Hvis den nye vision skal 

følges, er det vigtigt at IGU i 

højere grad gør sig gældende 

overfor myndigheder og andre 

organisationer på energiområdet. 

Specialprojektet har til for- 

at fortsætte traditionen med disse fælleskonferencer. 

Bestyrelsen bad Aksel Hauge Pedersen om også fremover at 

repræsentere DGF i samarbejdet med DEBRA på dette område. 

• Bestyrelsen for DGF's Studie- og rejselegat har opfordret 

DGF's bestyrelse til at nedlægge legatet, 

da legatet økonomisk ikke har kunnet følge med tiden. 

Bestyrelsen undersøger sagen nærmere. 

• Den ny hjemmeside for DGF er nu tilgængelig, se Lederen og 

konkurrencen i dette nummer af GASTEKNIK. 

• Formanden og sekretæren har besøgt Norsk Petroleumsforening 

for at drøfte det nordiske samarbejde og samarbejdet omkring 

IGU. 

• Foreningen har fortsat nettoafgang af ét medlem og har nu 472 

medlemmer. Medlemslisten kan ses på www.gasteknik.dk. 

• Næste møde finder sted 27/08/04 hos Gastra. 

NY T FR A IGU 

Nyt skabes - og gammelt bevares 

mål at vurdere konsekvenserne 

af lovgivningen for investeringer 

samt for de forskellige roller 

og deres ansvar i sektoren 

En vision af, hvordan det bør 

være, vil blive præsenteret i 

Amsterdam. 

Gassens historie 

Men der er mange andre 

initiativer, som forbereder sig 

til WGC i Amsterdam i juni 

2006. Et af dem har skam sit 

udspring i Hobro. 

Personerne bag Gasmuseet 

og Naturgas Midt-Nord har 

foreslået og er nu i spidsen for 

et IGU-projekt, som skal bevare 

gassens historie for frem- 

tiden. Man er allerede nu i 

færd med at skabe et gashistorisk 

netværk, og man vil 

udvikle værktøjer som kan 

hjælpe andre til at bevare gassens 

historie. Det er så tanken 

at resultatet fremlægges 

på WGC i Amsterdam, men 

projektet stopper ikke nødvendigvis 

her. 

Der er stadig lang tid til juni 

2006, men en Verdensgaskonference 

kræver også megen 

forberedelse. Det første 

møde om den kæmpe gasudstilling 

som altid følger med 

konferencen, finder allerede 

sted i næste måned. 

Tja, inden man ser sig om... 

Dansk Gas Forening på internettet: 

www.gasteknik.dk 

• ansøgning om medlemsskab 

• tilmelding til konferencer 

• links til gasbranchen 

Referat: Peter I. Hinstrup 


BESTYRELSE: 

Formand: 

Frede Hansen 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Tlf.: 87 27 87 27 

E-post: fha@midtnord.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Nygaard Olsen 

HNG I/S 

Flemming Hansen 

fh-teknik a/s 

Thorkild B. Harsløf 

Mogens Balslev 

Kurt Bligaard Pedersen 

DONG A/S 

Erik F. Hyldahl 

IGA A/S 

Andreas Bech Jensen 

Aalborg Gasforsyning 

Povl Asserhøj 

Gastra A/S 


DANSK GAS FORENING 

LEDEL SE GASTEK NIK KONFERENCER FØDSEL SDAGE 

Bjarne Spiegelhauer 


Sekretariat: 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 



Tlf.: 45 16 96 00 

Fax: 45 16 96 01 

E-post: aja@dgc.dk 

Kasserer: 

Carsten W. Hansen 


Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: cwh@dgc.dk 

Næste nr. af 

REDAKTIONSUDVALGET: 

Formand: 

Jan K. Jensen 


Tlf.: 45 16 96 00 

E-post: jkj@dgc.dk 

Ole Sundman 

DONG A/S 

Jørgen K. Nielsen 

Dansk Energi Brancheforening 

Bjarne Nyborg Larsen 

Primagaz A/S 

Lars Bo Pedersen 

HNG I/S 

Søren H. Sørensen 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Nils Lygaard 

Vaillant A/S 

REDAKTION: 

Journalist Jens Utoft 

Profi Kommunikation 

Åbakke 3, 7800 Skive 

Tlf.: 97 51 45 95 

Fax: 97 51 33 95 

E-post: gasteknik@profi.dk 

ANNONCESALG: 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 56 87 06 90 

Fax: 56 87 00 92 

E-post: salgskon@post10.tele.dk 

ABONNEMENT: 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafisk tilrettelæggelse: 

Profi Kommunikation 

Tryk: 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Miljøcertificeret ISO 14001 

Oplag: 

Distribueret 1.479 

1. juli 2002 - 30. juni 2003 iflg. 

Fagpressens Medie Kontrol 

udkommer i uge 36 

Artikler, indlæg og andet materiale til dette 

nr. skal være redaktionen i hænde senest 

mandag 16. august 2004 

KURSUSUDVALGET: 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Mogens Dahl, DONG 

Aksel Hauge Pedersen, DONG 

Per Jensen, Midt-Nord 

Per Persson, HNG I-S 

Henning Søegaard Nielsen, 

Max Weishaupt A/S 

Udvalget arrangerer ERFA-konferencer 

på fagområderne: 

• Energisparerådgivning 

store anlæg 

• Kraftvarme 

• Mindre gasfyrede anlæg 

• Gasledninger PE og Stål, 

MR-Stationer og Gasmåling 

• gå-hjem-møder efter behov 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt da venligst sekretæren 

Anne Jacobsen, 


tlf. 4516 9615, aja@dgc.dk. 

KOMMENDE KONFERENCER: 

• Mindre Gasfyrede Anlæg 

31. aug. - 1. sept. 2004 

Byggecentrum, Middelfart 

Leder: Per Persson, HNG I-S 

• Gasmåling, temadag 

22. september 


Leder: John Mølgaard, DONG 

• Gasledninger PE og Stål 

MR-Stationer 

5. – 6. oktober 2004 


Leder: Mogens Dahl, DONG 

• Kraftvarme, temadag 

20. oktober 2004 


Leder: Jan de Wit, DGC 

NYE MEDLE M MER 

Marlene B. Dollerup 

Energirådgiver, DONG A/S 

Rønnebærvej 7 

3400 Hillerød 

Torben M. Hansen, 

Teknologisk Institut 

Odensegade 38, 1. th 

8000 Århus C 

60 år 

1. juni 2004 

Knud G. Knudsen 

Egernvej 1B, 8700 Horsens 


Willy Nikolaj Andersen 

Vættehøjen 4, 4700 Næstved 

4. juli 2004 

Ole Baggesen 

Gedvad 31, 2800 Lyngby 


Mogens Lind 

Erantishaven 21, 2765 Smørum 


Bjarne Aastrup 

Sct. Ibsgade 53, 8800 Viborg 

12. august 2004 

Søren Kohrtz Andersen 

Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C 


Knud Højgaard 

Ibæk Strandvej 20 B, 7100 Vejle 


Per Birkø Madsen 

Sneppevej 3, 6600 Vejen 


Bjarne Clausen 

Nødebo Skovvænge 31 

3480 Fredensborg 

1. september 2004 

Ole Munch Andersen 

Langebjergvej 4, 3330 Gørløse 


Knud Løve 

Søndergårdsvej 23, 4320 Lejre 

7. september 

Jes Houmann Nielsen 

Oktobervej 29, 8210 Århus V 

50 år 


Leif Bro Jensen 

Kornmarken 59, 8800 Viborg 


Erik Nørregaard Hansen 

Dyrupgårdvænget 77 

5250 Odense SV 


Steffen Kurt Møller Agger 

Mads Holmsvej 51, 3000 Helsingør 


Dennis Mangaard 

Månevej 21, 3550 Slangerup 


Søren C. Jensen 

Hjarbækvej 18, 8831 Løgstrup 

31

ISSN 0106-4355 

Afsender: Dansk Gas Forening 



O 2 (%) 

CO (ppm) 

Varierende gaskvalitet er ikke et problem 

for en kedel med SCOT-regulering 

G20 G231 G21 G20 

CH 100% CH 85%/N 15% CH 87%/C H 13% 

4 4 2 4 3 8 

ca. 120 sec ca. 120 sec ca. 120 sec 

ca. 120 sec 

Varierende gaskvaliteter er på sigt en mulig følge af det frie 

gasmarked. Det kan give problemer, hvis gasbrænderen ikke 

elektronisk er i stand til løbende og hurtigt at indregulere sig 

til gassens sammensætning. 

Weishaupt har allerede løst problemet. Som markedets 

eneste har Weishaupt WTC-A som standard nemlig 

SCOT-regulering, der giver sikkerhed for et konstant 

luftoverskud og dermed optimal og ren forbrænding. 

I diagrammet er udgangspunktet naturgas G20. Tilføres derefter 

gasart G231, stiger luftoverskud og O 2 -indhold. SCOTreguleringen 

øger øjeblikkeligt gastilførslen, og forbrændingen 

er igen optimal. 

Returneres ved varig adresseændring 

Magasinpost 

I tredje fase tilføres gasart G21. Luftoverskud og O 2 -indhold 

falder, og SCOT-reguleringen nedsætter gasmængden, indtil 

O 2 -indholdet når sætpunktet, og forbrændingen er tilbage 

på skinnerne uden problemer. 

Max Weishaupt A/S - Erhvervsvej 10 - 2600 Glostrup - Tlf. 43 27 63 00 - E-mail: adm@weishaupt.dk 

B

Gasteknik nr. 3, juni 2004 [PDF] - Dansk Gas Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Gasteknik nr. 3, juni 2004 [PDF] - Dansk Gas Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?