Å r s b e r e t n i n g 2 0 1 1 / 1 2 - CENSORFORMANDSKABET ...

admin.paedagogcensor.dk

Å r s b e r e t n i n g 2 0 1 1 / 1 2 - CENSORFORMANDSKABET ...

Å r s b e r e t n i n g 2 0 1 1 / 1 2

Censorformandskabet

Pædagoguddannelsen


2 3

© Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen

Illustrationer: Børge Pugholm

Layout og grafisk produktion: Hanne Nissen

Udgivelse: Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen 2012

Årsberetning 2011/2012

Censorformandskabet for

Pædagoguddannelsen


Indholdsfortegnelse

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

Censorformandskabets arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Censorformandskabets sammensætning . . . . . . . . . . . . . . 15

Allokering af censor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Tema. 7-trins-skalaen – hvordan virker den? . . . . . . . . . . . . . 21

Oversigt over censorrapporternes spørgsmål . . . . . . . . . . . . 40

Censorernes samarbejde med uddannelsesinstitutionerne . . . . 41

4 Pædagogik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 5

Dansk, kultur og kommunikation - her går det godt... . . . . . . . 51

Individ, Institution og Samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Sundhed, krop og bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Udtryk, musik og drama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

Værksted, natur og teknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Bachelorprojektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

Ungdomspædagoguddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107


‘Up in the Sky’

Indledning

Censorformand Anders Hamming

Pædagoguddannelsen er igennem det seneste år kommet mere i fokus

. Uddannelsen er blevet evalueret og den af ministeren nedsatte følgegruppe

har afgivet en række anbefalinger til en sikring af en endnu

bedre pædagoguddannelse . Der har i medierne været fokuseret på problemer

i professionen . Problemer som også har rejst krav i forhold til

uddannelsen: pædagoger skal være bedre til at spotte problemer, truede

børn, børn med sprogproblemer, afskaffe negativ social arv osv . Selv

om det socialpædagogiske område også har været genstand for mediernes

interesse, så har det stået i skyggen i forhold til den politiske dagsorden,

der især handler om daginstitutionerne .

I 2011 nedsatte den daværende undervisningsminister Tine Nedergaard

en følgegruppe, som har været med til at fastlægge retningslinjerne for

en evaluering af uddannelsen og i forlængelse af denne evaluering udarbejdet

anbefalinger i forhold til det videre arbejde med uddannelsen .

Evalueringen og følgegruppens anbefalinger blev offentliggjort i maj

2012, og det ser ud til, at der i efteråret vil være forhandlinger om en

revision af uddannelsen .

I foråret og hen over sommeren har uddannelsesstederne været engagerede

i akkreditering af uddannelsen . I slutningen af august er akkrediteringsmaterialet

blevet fremsendt til EVA, og i løbet af efteråret kører selve

akkrediteringerne .

Imens arbejder uddannelsesstederne med at skabe den bedst mulige

uddannelse og afholde prøver, som både skal være med til at sikre kvaliteten

af fremtidens pædagoger samt give de studerende fair vilkår i

forhold til bedømmelsen .

7


Uddannelsen har nu 5 år på bagen og set fra Censorformandskabets

vinkel er den på mange måder kommet godt i vej . Prøverne afvikles i

langt de fleste tilfælde til censorernes tilfredshed, og det faglige niveau

er højt, hvilket afspejles i karakterniveauet .

I forbindelse med implementeringen af en ny uddannelse med nye fag

arbejdes der løbende med at konstruere fagenes identitet og indhold . I

forhold til bedømmelsesarbejdet er vi kommet et stykke ad vejen . Der

er efterhånden stor konsensus om uddannelse og fag, når man læser

censorrapporterne .

Men som evalueringen og følgegruppens anbefalinger også peger på,

så volder især linjefagene store udfordringer, hvilket også vil fremgå af

censornæstformændenes beretninger for de enkelte fag .

I det forløbende undervisningsår har uddannelsen også skiftet ministe-

Disse rapporter er grundlaget for denne beretning og giver såvel Censorformandskabet,

Uddannelsesministeriet og uddannelsesinstitutionerne

værdifulde informationer i forhold til pædagoguddannelsen .

Der er tradition for, at Undervisningsministeriet anviser et tema, som

man gerne ville have belyst i censorformandskabernes årlige beretning .

Årets tema blev i slutningen af 2011 meldt af Undervisningsministeriet

og Uddannelsesministeriet i fællesskab . For 2012 er temaet erfaringer

med 7-trins-skalaen .

Det er ikke muligt på baggrund af censorrapporterne at lave en erfaringsopsamling

i forhold til dette tema . Censorformandsskabet har derfor

valgt at lave en undersøgelse bestående af en række fokusgruppe interviews

med erfarne censorer . Denne undersøgelse danner baggrund

for Niels Ejbye-Ernst’s artikel om erfaringer med 7-trins-skalaen, som er

en væsentlig og central del af denne beretning .

8

rium . Pædagoguddannelsen er sammen med en lang række erhvervsrettede

videregående uddannelser flyttet til det nye Uddannelsesministeri-

Beretningens kerneafsnit er de enkelte censornæstformænds beretnin-

9

um . Centrale embedsmænd, som arbejdede med pædagoguddannelsen

ger for deres respektive fag . Disse beretninger er udfærdiget på bag-

i Undervisningsministeriet, er heldigvis flyttet med over i Uddannelsesgrund

af censorernes rapporter . Vi har her et stort og interessant materiministeriet

. Det giver muligheder for kontinuitet i arbejdet, men flytningen

betyder også nye muligheder og udfordringer . I forhold til den nye

ale, som giver os et godt billede af bedømmelsesarbejdet .

eksamensbekendtgørelse har det betydet større frihed til uddannelser-

Censorerne forholder sig i deres rapporter til 7 spørgsmål . De spørgsne,

at man ikke længere er bundet sammen med f .eks . ungdomsuddanmål,

som er af mere generel karakter, vil blive behandlet i et særskilt afnelserne

. Udfordringerne er især, at det kan være lidt svært at finde ud

snit . Det drejer sig primært om censorernes samarbejde med eksamens-

af hvem, der har ansvaret for hvad i ministeriet . Men kommer tid, kommer

råd!

administrationerne og med Censorformandskabet/sekretariatet .

Jeg vil trække et enkelt forhold frem, som er gennemgående tema i be-

I det forløbende år har 521 censorer medvirket i 1327 prøver og beretningerne

fra censornæstformændene i uddannelsens 3 obligatoriske

dømt 14555 studerende . Der bliver løbende lavet en flot indsats af

fag: Pædagogik; Dansk, kultur og kommunikation (DKK) og Individ, in-

censorerne, som der er stor tilfredshed med . Censorerne er ifølge eksamensbekendtgørelsen

forpligtigede til at afgive rapport

stitution og samfund (IIS) .

Det drejer sig om, at der er en signifikant forskel på gennemsnitskaraktererne

for rene skriftlige prøver og prøver som afsluttes med mundtlig

1 , når de har

afsluttet en censoropgave .

1 I daglig tale benævnt censorberetning .


prøve . På fagprøver i helhed er forskellen på 1,16 og på de enkelte fag

svinger det mellem 0,8 og 1,17 .

Det problematiske er ikke nødvendigvis, at der kan være forskel på

skriftlige og mundtlige prøvers karaktergennemsnit . Det hænger normalt

sammen med, at det er to forskellige udtryksformer og at det skriftlige

udtryk for mange studerende stiller større krav til dem . I DKK peges

der også på, at det kan være svært for de studerende at vise, at de lever

op til fagets krav i en ren skriftlig prøve . Men det jeg vil fokusere på, er

det problematiske i, at det for de studerende er et vilkårligt forhold, om

man afslutter faget med en ren skriftlig prøve og dermed sandsynligvis

en lavere karakter, eller om man afslutter med en mundtlig prøve/i de

fleste tilfælde nok en kombinationsprøve og efter al sandsynlighed får

en højere karakter . Det afhænger alene af om man er studerende på det

ene eller det andet uddannelsessted, eller om man skal til intern eller

ekstern prøve . Man kan stille spørgsmålstegn ved om det er en fair og

lige bedømmelse de studerende er udsat for .

10 11

Gns . karakter

i IIS

Gns . karakter

i Pædagogik

Gns . karakter

i DKK

Gns . karakter

i alle

fagprøver

Skriftlige

prøver 6,68 6,98 6,72 6,78 6,78

Mundtlige

prøver 7,48 7,97 7,89 7,94 8,12

Gns . karakter

i hele

udd .

Pr . 31 . august 2012 er der afholdt de sidste prøver på 1992 pædagoguddannelsen

. Der har løbende været enkelte eller få studerende til afsluttende

prøver og bacheloreksamen på uddannelsen .

Censorformandskabet har også påtaget sig opgaven at stille med censorer

til to akademiuddannelser – Ungdoms- og voksenunderviseruddannelsen

og Ungdomspædagoguddannelsen . I forhold til Ungdoms- og

Voksenunderviseruddannelsen har der været en enkelt allokering i november

2011 . I forhold til Ungdomspædagoguddannelsen er der stigende

aktiviteter, hvilket vil blive belyst i et særskilt kapitel .


‘Toppen a’ poppen’

Censorformandskabets arbejde

Censorformand Anders Hamming

Censorformandskabet har i undervisningsåret 2011-2012 afholdt 7 endagsmøder

og 1 todagesmøde .

Censorformanden har holdt møde med ledernetværket for pædagoguddannelsen

den 23 . september 2011, hvor en række aktuelle emner blev

diskuteret .

Censorformand Anders Hamming har deltaget i følgegruppen for pædagoguddannelsens

arbejde . I maj 2012 fremlagde følgegruppen en række

anbefalinger til ”justeringer” af uddannelsen på baggrund af en større

evaluering udarbejdet af Rambøll .

Censorformandskabet havde valgt at lade evalueringen af uddannelsen

og følgegruppens anbefalinger være tema for årets møde med censorerne

. Vi havde i god tid indkaldt til møde i Odense i april måned i

den sikre forvisning, at evaluering og anbefalinger ville være offentliggjort

på dette tidspunkt . Desværre går det ikke altid så hurtigt, idet evaluering

og anbefalinger først blev offentliggjort primo maj . Vi var derfor

nødt til at flytte det planlagte møde med forholdsvis kort varsel og dermed

skuffe en stor gruppe censorer, som havde tilmeldt sig .

Det lykkedes at gennemføre mødet i begyndelsen af juni 2012 med

deltagelse af ca . 80 censorer . Et pænt fremmøde trods alt, når vi tager

både mødeflytningen og at det var midt i en travl eksamensperiode i

betragtning .

På mødet præsenterede Studiechef Peter Møller Pedersen fra VIAUC

evalueringen og gav spændende bud på, hvad fremtiden kan bringe .

13


Den 19 . juni 2012 afholdt ministeriet en konference i Århus, hvor evaluering

og anbefalinger blev præsenteret . Uddannelsesminister Morten

Østergaard og Undervisningsminister Christine Antorini deltog i konferencen

. Fra Censorformandskabet deltog Brian Krogh Lassen, Marianne

Bech Larsen, Henriette Vognsgaard, Torben Munkholm og Anders Hamming

. Der blev desværre ikke meldt meget nyt ud fra uddannelsesministeren

om hvilke planer man har for uddannelsen, men efterfølgende

ser det ud til, at der hen over efteråret vil være politiske forhandlinger

omkring revision af uddannelsen .

Censorformandskabets

sammensætning

FORMAND

Bachelorprojekt

(intern)

Pædagogik

(intern)

Anders Refslund Hamming

Nebelvej 13

6715 Esbjerg N

Marianne Bech Larsen

Fynsgade 3, st

6700 Esbjerg

T:7266 3096

M: anha@ucsyd.dk

T: 7266 3108

M: mabl@ucsyd.dk

I løbet af året har Censorformandskabet afgivet høringssvar i forhold til

den nye eksamensbekendtgørelse, og censorformand Anders Hamming

Individ, institution og Torben Munkholm

T: 8755 3709

har deltaget i et møde med embedsmænd fra ministerierne i forbindel-

samfund

Korshøjen 15

M: tmu@viauc.dk

se med forberedelsen af den nye eksamensbekendtgørelse .

(intern)

8240 Risskov

Dansk, kultur og Henriette Vognsgaard T: 6318 4575

Censorformanden og censornæstformændene har løbende været i dia-

kommunikation

(intern)

Alexandragade 4, 1. tv.

5000 Odense C

M: hevh@ucl.dk

14

log med uddannelsessteder og censorer i forbindelse med konkrete

spørgsmål/problemstillinger .

Sundhed, krop og bevægelse

Brian Krogh Lassen

Vilhelmsborgvænget 17

T: 6130 4077

M: brla@viauc.dk

15

(intern)

8330 Beder

Censorformandskabet får løbende henvendelser fra personer, der øn-

Udtryk, musik og Sonja Svendsen

T: 8755 3715

sker at være censorer på uddannelsen . Interessen er stor og vi håber

disse stadig er interesserede, når næste beskikkelsesrunde løber af stab-

drama

(intern)

Wilstersgade 27, 1.

8000 Århus C

M: ssv@viauc.dk

len primo 2014 .

Værksted, natur og

teknik

Niels Ejbye-Ernst

Virupvej 49

T: 8622 2037

M: nee@viauc.dk

(intern)

8530 Hjortshøj

Censornæstformand Torben Munkholm arbejder løbende med at redi-

Bachelorprojekt Birthe Bøhm

T: 5040 4820

gere Censorformandskabets hjemmeside, så denne kan servicere cen-

(aftager)

Hermanshøj 14 B

M: birtheotto@

sorer og uddannelsesinstitutioner med relevant og aktuelt materiale .

8800 Viborg

gmail.com


‘Take it or leave it’

Allokering af censor

Frem til midten af februar 2012 foregik allokeringen af censorer gennem

et først til mølle princip . Typisk fik 10 censorer tilbudt en konkret

allokering, og opgaven blev tildelt den, der først meldte positivt tilbage .

Opgaverne blev tilbudt de censorer, som havde haft færrest allokeringer

. For at sige det mildt, det var det store samtaleemne i den periode,

når man mødte censorer og det fyldte hen over vinteren meget i censorrapporterne

. Der var stor frustration over først til mølle princippet,

hvor censorer oplevede, at de nærmest skulle vogte over deres mail

24/7 for at have en chance for blive allokeret som censorer .

Henover efteråret og vinteren blev der arbejdet med nye allokeringsprincipper

. I dag tilbydes allokeringerne stadig til grupper af 10 censorer

ad gangen, og det er stadig de censorer, som har haft færrest allokeringer,

opgjort efter antal studerende, som først får tilbudt opgaverne .

Men i stedet for først til mølle, har censorerne nu 24 timer til at respondere

på tilbuddet . Efter 24 timer tildeles opgaven den af de positive respondenter,

som har haft færrest allokeringer . Hvad censorerne ikke

kan se er, at når de får opgaven tilbudt, har den måske allerede været

forbi 20-30-40 andre censorer .

Heldigvis kan man se i de censorrapporter, som er udfærdiget i foråret

og til sommereksamen, at de nye allokeringsprincipper har betydet færre

frustrationer . Det giver sig både i form af positive udsagn, men ikke

mindst, så skriver censorerne ikke nær så meget om allokeringer i slutningen

af året . Vi håber det nye allokeringsprincip fortsat vil fungere

godt .

Der er på nuværende tidspunkt 720 censorer, hvor af de 521 været allokerede

1 eller flere gange . Antallet af gange en censor bliver allokeret

påvirkes af flere forhold . Ud over hvor tit man selv responderer på til-

17


ud, så har det også stor betydning, at censorerne har et forskelligt antal

beskikkelser og bliver derfor tilbudt forskellige mængder af censoropgaver

. Nogle censorer er beskikket i 2-3 af de store fag med mange

prøver og har samtidig bachelorbeskikkelse i disse fag . Disse censorer

vil selvfølgelig blive tilbudt langt flere prøver end en censor, der kun er

beskikket i et enkelt linjefag .

En faktor som forstærker dette, er det forhold, at ved ca . 50 % af alle

censorbestillinger til bacheloreksamener har institutionerne angivet pædagogikcensorer

som første prioritet .

Det nye allokeringsprincip synes at give en bedre fordeling af censoropgaver

på de enkelte censorer; men vi har stadig en udfordring i forhold

til at få flest mulige censorer i spil, således at en censor typisk har

minimum 2-3 allokeringer om året . Vi må dog fortsat skuffe de censorer,

som ønsker 2-3 allokeringer om måneden . Det er ikke muligt, og

det har aldrig været vores intention .

18 19


‘No matter where you are’

Tema. 7-trins-skalaen

– hvordan virker den?

Censornæstformand Niels Ejbye-Ernst

I 2012 har Undervisningsministeriet bedt censorformandskaberne at

sætte fokus på 7-trins-skalaen, som har været i brug siden 2007 . Artiklen

vil afdække hvilke styrker, svagheder eller interessante problemstillinger

censorer fra pædagoguddannelsens forskellige fag har fundet i

forbindelse med de sidste 4-5 års praksis med 7-trins-skalaen i pædagoguddannelsen

.

Skalaen blev indført for at gøre det danske karaktersystem internationalt

sammenligneligt, idet det danske 13 tal, topkarakteren, var en ”undtagelseskarakter”

der ikke blev uddelt ret ofte, og derfor gjorde det svært

for danske studerende, der søgte adgang til internationale topuniversiteter,

hvor kravet var et gennemsnit bestående udelukkende af topkarakterer

. Med 7-trins-skalaen skulle det også blive nemmere at omregne

danske karakterer til ECTS-skalaen .

I 7-trins-skalaen er der ingen undtagelseskarakterer 2 . Her er det hensigten,

at karaktererne på sigt fordeles efter en normalfordeling, når samtlige

karakterer i hele landet sammenholdes .

Karakterskalaens stipulerede normalfordeling af de studerende

der består pædagoguddannelsen

Karakterskala

Normalfordeling

2 4 7 10 12

10 % 25 % 30 % 25 % 10 %

Iagttaget ud fra denne synsvinkel er karakterskalaen, nationalt og over

en årrække, ”relativ” .

Samtidigt er det hensigten, at skalaen i den konkrete brug er ”absolut”

ud fra beskrivelserne af de enkelte karakterer i forhold til fagets og uddannelsens

mål . For at lave en absolut karakterskala er det derfor nødvendigt,

at beskrivelserne af karaktererne er tydelige, og at målbeskri-

2 13-skalaen havde karakteren 13 som undtagelseskarakter .

21


velserne for fagene i uddannelsesforløbet er klare og overskuelige . Den

nye skala stiller således store krav til tilrettelæggelse af prøver lokalt, således

at lokale fortolkninger af fagene gennem viden-, færdigheds-, og

kompetencemål forholder sig til og korresponderer med overordnede

fagbeskrivelser .

Metodiske valg

I undersøgelsen af holdninger til 7-trins-skalaen valgte Censorformandsskabet

metodisk at bruge gruppeinterviews, hvor respondenterne

blev udvalgt ud fra ensartede kriterier . Følgende kriterier har været styrende:

- Censorer der har haft flest mulige eksamener indenfor seneste år .

- Både mænd og kvinder fra hvert fag .

- Både interne og eksterne censorer fra faget .

- Der udvælges to censorer pr fag .

- Geografisk hensyn (max . 50 km fra stedet hvor interviewet foregår) .

”Du bedes nedskrive 2-3 korte praksisfortællinger der viser styrker,

svagheder eller særlige problemer du har oplevet ved 7-trins-skalaen.

En praksisfortælling rummer som andre fortællinger indledning og orientering,

et begivenhedsforløb og en pointe, som i dette tilfælde omhandler

styrker, svagheder eller interessante problemstillinger. Du skal

altså kort finde nogle begivenhedsforløb fra dit censorarbejde som du

gerne vil fortælle og drøfte sammen med andre censorer.”

(fra brev til censorerne)

I de efterfølgende semistrukturerede gruppeinterviews, som hver varede

90 minutter, har censornæstformændene og censorerne åbnet og undersøgt

de problemstillinger, der lå i praksisfortællingerne, og som afslutning

af hver fortælling har fortælleren eller censornæstformanden

summeret problemstillingerne op . De tre interviews er blevet transskriberet

og bearbejdet gennem kategoriseringer/kodning for at kunne systematisere

og fortolke generelle problemstillinger i forbindelse med

karaktergivning (med 7-trins-skalaen) .

22 Det kvalitative arbejde tilstræber ikke repræsentativitet . Gennem arbej-

23

det er vi interesseret i at finde interessante og væsentlige problemstil-

Temaer i undersøgelsen

linger angående 7-trins-skalaen, som fremadrettet kan bruges af censo-

Gennem praksisberetningerne blev der diskuteret en række temaer som

rer i arbejdet med prøver i pædagoguddannelsen . For at opnå en form

her skal belyses . For at lette overblikket præsenteres temaerne indled-

for gruppesynergi i de forskellige interviews, sammensatte vi interviews

ningsvis .

grupper således, at censorer fra pædagogik og bachelorprojektet blev

1 . Pædagoguddannelsen - Den er så bred!

en fokusgruppe på 4, censorer fra IIS og DKK blev en fokusgruppe på 4

1 2 . Diskussioner af problemer i 7-trins-skalaen

og censorer fra linjefagene (UMD, SKB, VNT) blev en fokusgruppe på

A . Eksterne årsager

6 censorer . De udvalgte censorer har alle haft et stort antal studerende

B . Refleksioner over skalaen

til eksamen indenfor deres fag gennem det sidste år . Materialet er så-

C . Topkarakterer

ledes baseret på baggrund af praksisfortællinger, interviews og samta-

D . Karaktererne fire og syv

le med 14 aktive censorer med 750–1000 eksaminander tilsammen i

E . Bundkarakterer

2011/2012 .

1 3 . . Er der behov for vejledende karakterbeskrivelser

For at åbne de forskellige gruppeinterviews bedst muligt, blev alle cen-

1 4 . Gode ting ved skalaen

sorer bedt om at nedskrive 2-3 praksisberetninger, som skulle bruges

1 5 . .

Diverse temaer: Forskelle i studieordninger, de studerende

for at fokusere på censorers problemstillinger . I et brev til censorerne

medbringer talepapirer, den korte eksamenstid, eksaminators rolle,

blev en praksisfortælling kort beskrevet som flg:

forskellige videnformer til eksamen, skriftlig/mundtlig prøve .


1. Det er så bredt!

I de tre interviews kommer censorerne mange gange ind på, at pædagoguddannelsen

spænder over forskellige målgrupper, at pædagoguddannelsens

fag er meget store, og at begge dele vanskeliggør klare og

overskuelige centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF’er) og tydelige

beskrivelser af, hvilke kompetencer den færdiguddannede pædagog

skal have . Dette vanskeliggør den absolutte karaktergivning baseret

på skalaen: Fremragende A, fortrinlig B, god C, jævn D, tilstrækkelig E

og utilstrækkelig F og F minus .

Pædagoguddannelsens nye fag er i flere tilfælde præget af, at de er konstrueret

på baggrund af uddannelsen før 2007 . Faget DKK (Dansk, kultur

og kommunikation) er et eksempel . En censor siger:

”Der er jeg enig med dig, der er eddermanme mange muligheder i

DKK, altså virkelig, fordi det er tre universitetsfag hver, altså dansk, kultur

og kommunikation, altså, det er så bredt.” 3

Da pædagoguddannelsen samtidig altid har været udformet lokalt af

selvstændige undervisere og undervisningssteder, er det ikke sikkert at

et fag fortolkes ensartet på forskellige uddannelsessteder . I faget Værksted,

natur og teknik fremhæves, at der nogle steder eksamineres i faget

som om det var to forskellige fag fra den tidligere pædagoguddannelse:

”Okay, så den studerende har selv afgrænset. Jeg har endda oplevet at

så er der en underviser, der kun tager alle dem der har noget med natur

og så er der en anden underviser, der kun tager alle dem med det

kunstneriske fag og dem med teknik, de er der slet ikke. Og så bliver

censor sådan en der skal agere i forhold til alt det.”

Flere censorer argumenterer mod 7-trins-skalaen ud fra følgende overvejelser:

”Jeg mener at syvtrinsskalaen generelt ikke egner sig til at dække den

faglige mangfoldighed, der er i så bred en uddannelse som pædagoguddannelsen,

altså det at temaer, indhold og faglig tilgang brede sig ud

Pointen i citatet er, at det ikke er muligt at bedømme mangler, når der

under denne her autoritetsfrie, hvad skal man sige, mulighed som de

24 er så bredt formulerede CKF’er og kompetencemål . Set ud fra danskfag-

studerende har for at agere rundt i forskellige institutionstyper og for-

25

lige, kulturfaglige eller kommunikationsfaglige beskrivelser i hvert af de

skellige teorier.”

tre ”universitetsfag”, vil der være væsentlige mangler i enhver præstati-

Her argumenterer en censor for at 7-trins-skalaen er for unuanceret i

on i pædagoguddannelsen .

en uddannelse, hvor der er meget store fag, meget forskellige målgrupper

og vidt forskellige institutionsformer . Manglen på nuancer uddybes

”Vores uddannelse er måske skruet sådan sammen så det nogle gange

kan være svært at finde ud af hvad der er manglerne.” Siger en censor i

i censorernes diskussion af karakteren 7 .

faget pædagogik i en drøftelse af en case, hvor der er tvivl om den stu-

2. Diskussion af problemer med 7-trins-skalaen

derende skal have 00 eller 7 .

A . EKSTERNE ÅRSAGER

Tilsvarende kritiseres linjefagene for at være overfladiske:

Censorerne peger i to gruppeinterviews på at de studerende er blevet

mere fokuseret på at få høje karakterer . I dag er der en del studerende,

”Det er så bredt, kan man sige, linjefagene, fordi de bliver aldrig nogen-

der vælger pædagoguddannelsen for at læse videre på Institut for Udsinde

fag. Du skal sidde og finde ud af om de kan lave nogle aktiviteter,

dannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og et 7 tal i stedet

spille noget musik med nogle børn og lave noget teater med nogle børn

og de skal beskrive det på seks sider, det kan vel ikke lade sig gøre.”

for et 10 tal kan have stor betydning for det videre studie .

3 Alle citater er blevet rettet til så de fremstår tydeligere i skriftsprog, under hensyntagen

og i respekt for hvad der er blevet sagt som en helhed i teksten omkring citatet .


”Der er faktisk rigtig stor forskel på et tital og et syvtal, når man regner

den samlede gennemsnitskarakter ud, og det skal man jo slet ikke tage

fejl af, der er meget stor forskel. Og det ved de studerende ganske udmærket

godt.”

Selv om 7 tallet skal forstås som en god præstation betyder tallet et pres

på det studiegennemsnit, der er forudsætning for videre studier .

Flere censorer argumenterer for en skala, der ikke indeholder de numeriske

spring der findes mellem 4 tallet, 7 tallet og 10 tallet .

”Jeg synes egentlig at det der måske kunne være den største forbedring

overhovedet ved karakterskalaen hvis det var et bogstav a, b, c, d, f eller

en 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, der stopper vi ikke. Sådan at man ikke kommer

ud i de der store spring, det synes jeg egentlig ville være det, der

var bedst.”

I ECTS sammenhænge er der som bekendt tale om ABCDEF, og F mi-

B . REFLEKSIONER OVER SKALAEN

En absolut karakterskala?

I de tre interviews er censorerne enige om, at 7-trins-skalaen er dårligt

beskrevet . Beskrivelserne af de enkelte karakterer er svære at omsætte i

forhold til fagenes mål, og fagenes mål er ofte meget åbne og konkrete:

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer

udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige

mangler .

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer

omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige

mangler .

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse

af fagets mål, med en del mangler.

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre

grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler .

nus . Her kan man tale om, at der ikke er længere mellem A og B end

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstre-

26 C og D . Ved det numeriske system har jeg imidlertid oplevet, det har

rer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

27

vi været inde på, at det kan være vanskeligt at holde fokus på den tak-

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke desonomi

der knytter sig til hhv . tilstrækkelig, god, jævn, fremragende,

monstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

ved tolvtallet ikke, der er der ofte tale om en irrelevant dimensionering,

som fokuserer på, hvordan man skal udtrykke fornemmelsen af forskel

Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

på afstanden mellem fx ti og tolv, syv og ti . Jeg kunne derfor ønske mig,

Censorerne har i de fleste udsagn svært ved at acceptere det der kal-

at vi kunne forlade den numeriske og gå over til ECTS skalaen .

des en mangelskala . Det fremhæves som negativt at skulle fremhæve

Begrundelsen for at undgå de numeriske spring er primært emotionelle,

mangler for et 10 tal eller et 7 tal . Det fremhæves ligeledes, at forskel-

idet det formuleres, at det er synd for de studerende, at de får forringet

len mellem få uvæsentlige mangler og nogle mindre væsentlige mang-

deres gennemsnit markant, når de fx får karakterer .

ler er for diffus, og at forskellen mellem nogle mindre væsentlige mangler

og en del mangler også volder besvær . Samtidigt fremhæves det, at

de fleste voteringer forløber problemløst .

”En del mangler, mindre væsentlige mangler, og der oplever jeg stadigvæk

en stor diskussion imellem eksaminator og censor. Hvad er det?

Altså den der en del og mindre væsentlige og mange væsentlige og adskillelige,

det diskuterer vi tit.(IIS)”


Der ligger ligeledes en del debat om forskellen mellem karakteren 4 og

karakteren 7 . Her er sonderingen fra skalaen en del mangler og adskillige

væsentlige mangler .

I de tilfælde hvor censorer fortolker karakter taksonomien og operationaliserer

denne, er det ofte gennem selvstændige fortolkninger af mere

generel karakter fx:

- En fremragende præstation skal indeholde refleksioner på mikro-,

mesa- og makro niveau (IIS)

- En fremragende præstation skal indeholde et analytisk niveau med

en personlig stillingtagen og en diskussion (pædagogik)

- En fremragende præstation skal vise, at den studerende kan forvalte

sin x-faktor (UMD) 4

En censor formulerer sig om mangler gennem følgende billeder:

”Ud og se med DSB. Hvor går det hen ad? Bliver det der, eller står vedkomne

af et par steder under vejs. Og et par små steder at stå af under

vejs, det er okay, der kan vi godt stadigvæk være på et tolv. Hvis

”Jeg tager fat i karaktererne syv og ti, fordi det er meget dem, der i sig

selv skal rumme og kan rumme mest. Det er fordi, der er tre trin imellem

dem, kan man sige ikke, fra fire op til syv, eller fra syv og til ti. Og

det samme er der for syvtallets vedkomne til fire, ikke. For de studerende

så fremstår syvtallet, nogle gange, i hvert fald her, som et mindre

godt resultat.”

Gennemsnittet for en uddannelse skulle være på 7,00 efter Undervisningsministeriets

estimerede normalfordeling af karaktererne . I pædagoguddannelsen

er gennemsnittet i 2011 på 7,69 og i 2012 på 7,94 .

De fleste af de studerende har gået på gymnasiet, hvor landsgennemsnittet

ligger på 6,9 (i 2011 og 2012) . Så tidligere har mange af de studerende

der går på pædagoguddannelsen fået 02, 4 og 7, idet de ofte

ikke har ret høje adgangsgennemsnit til pædagoguddannelsen, hvor de

fleste uddannelsessteder ikke har adgangskrav 6 . De steder hvor et gennemsnit

er adgangsgivende i 2012 er det under karakteren 7 .

28

det bliver stået af på et sådan lidt mere vigtige stationer fagligt, først og

fremmest altså, det er det faglige der, der i hvert fald er i højsædet hele

Censorerne diskuterer også om der er ”gået inflation i karaktererne”

29

tiden, jamen så er vi allerede på et tital vil jeg sige. Og bliver det be-

med det stigende gennemsnit, som også kan ses i dette års beretning .

kræftet yderligere med et, enkelt svung af den forkerte slags mere, så er

”At der måske er en begyndende inflation i det her, som jeg synes man

vi nede på et syvtal.”

skal forholde sig til. Jeg har ikke lige svaret på det, fordi jeg tror de en-

Eksemplerne viser hvor personlige fortolkningerne af mangler er, og

kelte karakterer er givet i den bedste mening. Men det er i hvert fald et

hvor forholdsvis svært det er at sammenholde den absolutte skala med

andet grundlag end det oprindeligt var tænkt. Og det kan enten føre til

mål fra de forskellige fag . Der er langt fra fagenes afsluttende kompe-

at man begynder at diskutere syvskalaen igen, eller at vi i censorsamtencemål

og centrale kundskabs- og færdigheder til de brugbare bedømmenhæng

begynder at diskutere, at vi umærkeligt er begyndt, at flytte

melsesregler, som bliver formuleret i en samtale mellem ligestillede .

grænsen for hvornår de enkelte karakterer skal gives.”

En relativ bedømmelse nationalt og over tid?

Censorerne diskuterer også karaktergivning som ifølge Undervisningsministeriet

skal fordele sig over den estimerede normalkurve for studerende

der består 5 . Det fremhæves en del gange, at karakterer under 10

kan være svære at give:

4 De tre eksempler fra transskriptionen er omskrevet af NEE

5 Med 10 % 12 taller, 25 % 10 taller, 35 % 7 taller, 25 % 4 taller og 10 % 02 taller

7-trins-skalaen og 13-skalaen

I diskussionerne mellem censorerne bliver sammenligningerne mellem

de to karakterskalaer fremhævet i alle interviews . Selv om grundlaget

for karaktergivning med 7-trins-skalaen er formuleret som absolut ud

fra fagmål og karakterbeskrivelser, er sammenligning et stort problem .

6 Det at der ikke er høje gennemsnitskrav betyder ikke nødvendigvis at studerende

på pædagoguddannelsen har lave karakterer . Men selv uddannelser hvor adgangskravet

er meget højt forventes at ligge på den stipulerede normalfordeling .


Censorerne har alle brugt 13-skalaen i mange år, og bruger den sammenligning

som Undervisningsministeriet lavede i 2007 .(http://www .

kvuc .dk/log/file/pdf/karakterer .pdf)

Diskussionerne af omsætning er præget af personlige fortolkninger:

”Hvis man skal konvertere om, og der er det jo at syvtallet er otte og ni

ikke, og titallet er bare ti. Jeg synes bare de dækker meget mere, og vi

har brug for en diskussion af, hvad er det, de dækker. Altså for mig at se

så dækker titallet ikke bare det gamle tital, men vel længere ned, ikke,

og tager noget af det gamle nital med sig ikke.”

”For mig at se, så mangler vi en præcisering af disse to karakterer (10

og 12), som jo egentlig dækker de tidligere 8, 9, 10, 11 og 13, ikke? Og

skulle gerne være ud fra en ressourcetænkning i stedet for mangler.”

”Det er den rigtig meget og det er jo faktisk der hvor jeg oplever på den

C. TopkarakTerer

I to interviews fremhæves det gennem tre praksisfortællinger, at karakteren

12 ikke er høj nok . Den kan ud fra informanternes fortolkning

ikke rumme den særlige/sublime eller kunstneriske præstation i tilstrækkelig

grad .

Undtagelseskarakteren (tidligere 13) mangler efter censorernes udsagn .

To af fortællingerne kommer fra faget UMD, som har pædagoguddannelsens

højeste karaktergennemsnit (8,3), mens en kommer fra DKK .

”Vi må derfor enes om karakteren 12. Underforstået, vi ville gerne have

givet tretten, men det kan vi ikke. Så det er en kritik af 7-trins-skalaen,

hvad det forhold angår.”

”Der mangler her et fjortental til at kunne give det ekstra der. Fordi tolv

er fantastisk bred og vi mangler det sublime.”

30

gamle karakterskala at vi ligger helt fra 8 til 11 i den karakter (10 NEE)

der og der er altså stor niveauforskel synes jeg at jeg kan mærke.”

”Så det, der i virkeligheden er problemet, det er lige præcis, det her der

handler omkring det kunstneriske i vores fag, som vi nogle gange kan

31

”Men det er med blødende hjerte, hvis det er sådan, at jeg synes den

give noget for, og som kan have særlig betydning som kan opveje noget

studerende skulle have haft 9 eller 8, i hvert fald 8, og så vi bliver nødt

til at give 7.”

andet, overfor noget mere mekanisk.”

Censorerne savner 13 tallet, som blev udskiftet, fordi det var en undta-

”Når jeg sådan kigger på skalaen syv, fire det er lig med et gammeldags

gelseskarakter i den tidligere skala, der gav problemer for studerende,

syvtal ikke, hvis man ser med den her skala, hvor de, hvor det er oversat

der gerne ville sammenligne deres gennemsnit med studerende fra an-

og så et syvtal, det er en otte-ni og et lille tital.”

dre europæiske lande .

Det fremgår af citaterne, der er hentet fra alle de 3 interviews, at der

må være en vis usikkerhed, når disse udsagn står uimodsagte i en forsamling

af erfarne censorer med mange censuropgaver . Der er en del

eksempler på, at specielt karakteren 7 opfattes som 7 i 13-skalaen . Det

kan måske indgå i forklaringen af det ret høje gennemsnit pædagoguddannelsen

har . At karakteren 7 i den nye skala også er ”et lille tital” eller

at karakteren 10 ”tager noget af det gamle 9 tal med sig” viser, at

fortolkningerne ikke er lavet på baggrund af grundtanken i skalaen 7 .

7 Fremragende A, fortrinlig B, god C, jævn D, tilstrækkelig E og utilstrækkelig F .

D . KARAKTERERNE FIRE OG SyV

Karakteren 7 indgår i de fleste praksisfortællinger enten koblet sammen

med en karakter over eller en karakter under . I mange rapporter fortælles,

at de studerende ikke bliver glade for karakteren 7 .

”En studerende har ydet en gennemsnitlig præstation og eksaminator

og jeg enes hurtigt om at give karakteren syv. Den studerende modta-


ger efterfølgende karakteren med en blanding af kedafdethed og vrede,

og kan ikke overbevises om at karakteren er udtryk for en gennemsnitspræstation.

Jeg kunne også have skrevet, jeg har oplevet så mange gange at det

med at få syv, det er, det opleves som en dårlig karakter.”

I rapporterne fortælles om studerende, som bliver meget fortørnede

over at få karakteren 7, sågar om studerende, som klager over karakteren

.

Censorerne er enige om, at karakteren 7 rummer meget mere end de

andre karakterer, dette begrundes med afstanden til henholdsvis karakteren

4 og 10, som indrammer 7 tallet .

”Jeg tager fat i karaktererne syv og ti, fordi at, det er meget dem, der

i sig selv skal rumme og kan rumme mest. Det er fordi, der er tre trin

imellem dem, kan man sige ikke, fra fire op til, eller fra syv og til ti. Og

Diskussionen af ”en del mangler” og ”mindre væsentlige mangler” volder

problemer, og opfattes modsætningsfyldt . Det blev diskuteret, hvordan

en god opgave kan have en del mangler i et interview .

”Som jeg synes er noget af det værste at sidde og arbejde med, det er

at, det er det at der er noget, der hedder en del mangler fordi, altså,

hvad skal man pege på som en mangel?”

”Og fra den gode til den fortrinlige, det er helt klart at den fortrinlige er

langt bedre end den gode, men den gode er altså stadigvæk en god opgave,

ikke, og den kan fremstå på forskellige niveauer.”

E . BUNDKARAKTERER

Karakteren -3 eller F minus gives ikke ret tit (16 gange i sidste periode) .

Censorerne vil ikke graduere den utilstrækkelige præstation og i alle interviews

diskuteres denne karakter .

32

det samme er der for syvtallets vedkomne til fire, ikke. For de studerende

så fremstår syvtallet, nogle gange, i hvert fald her, som et mindre

”Eksaminator og jeg er enige om at efter bekendtgørelsens beskrivel-

33

godt resultat.”

se af præstationen til minus tre, men jeg nægter af etiske grunde at give

den karakter. Vi enes om karakteren nul nul. Begrundelse: jeg vil sam-

7-trins-skalaens sondering mellem en jævn, en god og en fortrinlig præmenligne

det, at give karakteren minus tre med at sparke til et mennestation

indgår ikke i debatten, og tallet 7 associerer til en jævn præstatiske

der allerede ligger ned. Og det vil jeg af, igen, etiske grunde ikke

on, som er fortolkningen i den tidligere brugte karakterskala .

være med til. Det nægter jeg.”

”Jamen altså karakteren syv er jo en god karakter. Det er jo bare tallet,

der er problemet, tror jeg et eller andet sted.”

”Vi så sidder med det lille syvtal og med det store syvtal og jeg har i mit

baghoved, qua at jeg jo er både opdraget, studeret og undervist og været

censor under den gamle trettenskala, at her burde der måske have

været et niveauforskel som den nuværende skala ikke giver mulighed for.”

”Jeg sådan også er af den gamle skole, men det kunne være rart engang

imellem at kunne give et otte eller et ni ikke?”

”Fordi hvorfor skal man sparke til en der ligger ned, man har ligesom givet

budskabet.”

”Den anden ting, det var det her med at der både er nul nul og så er

der et minus tre. Altså kan man graduere dumpning. Eller utilstrækkelighed

og det kan man vel ikke, synes vi.”

Af etiske grunde afvises det at graduere utilstrækkelighed, selv om den

tidligere skala rummede en mere nuanceret utilstrækkeligheds begrundelse

(00, 03, 5) .


Censorerne foreslår i tre tilfælde at sløjfe minus 3 og indføre gradueringer

mellem karakteren 7 og karakteren 10 .

”Ja, altså med hensyn til det sidste at der er et tretal, det synes jeg, altså,

det er lige præcis det tal, der sidder helt forkert placeret. Hvis der skal

være et tal mere i den skala, så skal det op og ligge imellem syv og ti.”

Sammenhængen mellem ECTS skalaen og 7-trins-skalaen forsvandt i

flere diskussioner .

3. Vejledende karakterbeskrivelser

I alle interviews spørges til behovet for vejledende karakterbeskrivelser .

Censorerne nikker til mere nuancerede beskrivelser, og specielt fremhæves

at beskrivelser baseret på ressourcer er at foretrække frem for

mangler .

sige i de her få, få tilfælde hvor der har været sådan en bredde i vores

syn på, hvad hedder det, karaktergivningen, jeg ville rigtig gerne have

haft den her.”

4. Positive udtalelser rettet mod 7-trins-skalaen

Det er lutter kritiske eller problematiske praksisfortællinger de 14 censorer

har fremlagt, og selve brugen af fortællinger støtter måske også at

fremhæve det usædvanlige, det der afviger fra de harmoniske og konsensusprægede

eksamensforløb, som mange censorrapporter fremhæver

.

Der er et par eksempler på at censorer reflekterer over positive sider

ved brugen af 7-trins-skalaen .

”Når det så er sagt, fordi jeg vil godt sige noget pænt om den her skala.

Så vil jeg så sige at, et eller andet sted så synes jeg, at jeg måske oplever

at karaktererne et stykke hen ad vejen er blevet mere retfærdige. Altså

”Så en præcisering kunne være i form af vejledende karakterbeskrivel-

jeg synes, bredden gør at man bliver mere skarpe på, på, jamen skal det

34 se, men med en ressourcetænkning frem for en mangeltænkning.”

være den ene eller skal det være.”

35

”Jamen jeg hører egentlig at I mere eller mindre er enige i problematikken

og at vi netop også skal kigge fremadrettet på det og så få en klar

præcisering af de karakterer.”

Selv om praksisberetningerne alle henviser til oplevede problemer siger

censorerne, at der i de fleste tilfælde ikke er problemer med fastsættelse

af karakterer . I de problematiske situationer vil de vejledende karakterbeskrivelser

være til hjælp .

”Jamen altså mit svar er at der er støtte at hente i målene og det er så

det vi gør og jeg ville da være åben for at de mål måske kunne beskrives

lidt mere præcist.”

”Langt hen ad vejen vil jeg ikke have brug for den (vejledende karakterbeskrivelse,

NEE), fordi så foregår det jo i en, i en dialogform men jeg vil

”Jeg synes der er mere faglig argumenteren end der måske var ved trettenskalaen.”

5. Diverse temaer som diskussionen også rejste

I to interviews fremhæves, at karakterfastsættelse kan besværes af at fagene

i pædagoguddannelsen stadig fortolkes forskelligt på forskellige

uddannelsessteder . Studieordninger kan fx tillade specialisering indenfor

linjefag, eller fortolke sider af fagene selv om det afviger fra CKF’er

og kompetencemål . Der blev fremhævet eksempler på at fortolke linjefag

lokalt, som to tidligere fag i den gamle uddannelse, og fastholde en

opdeling i fx værksted- og naturfag indenfor faget VNT .

Det blev også fremhævet specielt om linjefagene, at de forskellige studieordninger

vægter procedureviden vidt forskelligt . I nogle eksaminationer

indgår der demonstration, hvor de studerende fx spiller, agerer,


viser eksempler eller demonstrerer kunnen, mens der i andre studieordninger

indenfor samme fag kun indgår en mundtlig eksamen .

På nogle uddannelsessteder kan de studerende til en afsluttende eksamen

medbringe et større manuskript, som bruges flittigt under diskussion,

mens det andre steder kun er tilladt at medbringe en disposition .

Flere censorer beklagede sig over, at eksamenstiden bliver stadig kortere,

og at grundlaget for at give en absolut karakter dermed smuldrer

. Nogle fag (IIS og DKK) har indført skriftlige eksamener i stedet for

mundtlige eksamener . Det betyder for faget DKK, at det ikke er muligt

for de studerende at inddrage konkret materiale, digitalt materiale eller

andet . Det betød også, at der ved et interview blev diskuteret om fremtiden

skal åbne for andre former for eksamener, hvor fx digital port folio

eller blogs kan inddrages .

Ved indsamling af det empiriske grundlag for artiklen er der brugt gruppeinterviews

på baggrund af praksisberetninger . Praksisberetningerne

kan betyde, at censorerne ser mere kritisk på skalaen i interviewene,

end i forbindelse med eksamenssituationen, og censorerne fremhæver

også flere gange, at der ikke almindeligvis er så mange problemer .

Praksisberetningerne og den narrative form betyder også, at interviewene

indledes indenfor fortællingens univers i stedet for en teoretisering

af forskellige karakterskalaers beskaffenhed . Der er fx ikke indgået diskussioner

om relative eller absolutte skalaer, mangel- eller ressourcetænkning,

ECTS skala, harmonisering eller andet . Interviewet tager afsæt

i den samtale, der foregår mellem erfarne censorer, der taler ud fra

den viden om karakterskalaen de bringer i spil i situationen .

Betragtet ud fra de tre gruppeinterview fungerer skalaen ikke som en

absolut skala, hvor karakterer kan begrundes ud fra taksonomien: fremragende,

fortrinlig, godt, jævnt, tilstrækkelig og utilstrækkeligt gradueret

i to kategorier .

36 37

De fleste af de 14 censorer bruger i ret høj grad den tidligere skalas

karakterbenævnelser til at orientere sig indenfor 7-trins-skalaen . Tidligere

tiders fortolkninger spiller en stor rolle i diskussionen af praksisberetningerne

. Når topkarakteren savnes skyldes det, at den tilstræbte

harmonisering ikke er accepteret eller forstået . Og når karakteren 7

omtales tvetydigt, kan det skyldes, at der ikke sonderes mellem jævn,

god, fortrinligt som skalaen tilstræber . Syvtallet ses som et problem, fordi

det sænker de studerendes karaktergennemsnit, som set med de studerendes

perspektiv betyder et problem . Set med en karakter skala optik

skal karaktererne netop bruges til at selektere, og diverse former for

omsætning af karakterer udarbejdet af Undervisningsministeriet viser, at

7 i gennemsnit er et godt gennemsnit (ca . 8,5 omregnet fra 13-skala 8 Det er påfaldende hvordan skriftlige eksamener vurderes lavere end

mundtlige eksamener . Gennemsnittet i skriftlige eksamener indenfor IIS

er 6,68 og mundtlig er gennemsnittet 7,48, for DKK skriftligt 6,72 og

mundtligt 7,89 og for pædagogik skriftligt 6,98 og mundtligt 7,97 .

”Altså jeg synes generelt det er højt, det er nemmere, hvad skal man

sige, at få en højere karakter for en mundtlig eksamen.”

”For det første ligger man en karakter lavere, halvanden karakter lavere,

hvis det er skriftligt, der er noget der tyder på, det har vi diskuteret, altså

hvad kan vi faktisk bedømme dem fra, kan vi bedømme den studerende

ud fra et skriftligt materiale, når vi kigger på faget.”

Sammenfatning

7-trins-skalaen har fungeret i ca . 5 år . Interviews med 14 erfarne censo-

) .

rer, hvoraf halvdelen er undervisere på pædagoguddannelsen og halv-

De studerende har for manges vedkommende været vant til at få lavedelen

er eksterne, viser at der stadig er problemer med at bruge skalaen

re karakterer i gymnasiet, idet gennemsnittet her er lige under 7 (2011,

efter hensigten .

2012) . De fleste af vores studerende i pædagoguddannelsen har sikkert

8 http://www .uvm .dk/I-fokus/7-trins-skalaen/Omregning-af-karaktergennemsnit


ikke haft karakterer over landsgennemsnittet, idet optaget på langt de

fleste pædagoguddannelser er frit eller med et meget lavt gennemsnit .

De fleste af de studerende i pædagoguddannelsen i dag er tidligere blevet

bedømt efter 7-trins-skalaen, så den utilfredshed censorerne påpeger

der opstår, når de studerende får karakteren 7 eller derunder, kan

være opstået gennem studiet i arbejde med uddannelsen .

Skalaen fungerer heller ikke godt som en relativ skala, idet gennemsnittet

er stigende . I 2010 var gennemsnittet for alle prøver 7,50, i 2011 var

gennemsnittet 7,69 og i 2012 er gennemsnittet 7,94 .

Linjefagene og bachelorprojektet vurderes højest i uddannelsen .

Bachelor

Pædagogik

DKK IIS SKB UMD VNT Total

Censorerne kritiserer karaktergivningen på baggrund af CKF og kompetencemål

for at være umulig ud fra uddannelsens store bredde, men det

fremgår også af alle interviews, at der normalt ikke er de store problemer

med karaktergivning, selv om det ud fra dette materiale ser ud til

overvejende at foregå gennem tidligere praksis med 13-skalaen .

Det kan diskuteres om karaktergivning ikke altid består af at undersøge

mangler i forholdet til en fremragende præstation . De 14 censorer

fremhævede mangelbegrebet som et problem, som ikke blev modsagt

ved noget interview . At beskrive et menneske gennem mangler er langt

fra den diskurs om pædagogisk arbejde og det menneskesyn der præger

den danske pædagoguddannelse . Karaktergivning betyder selektion

og i pædagoguddannelsen selekteres de studerende til et højere gen-

2010 * ?* 7,79* 6,92* 7,45* 8,44* 7,85* 7,50*

nemsnit end det gennemsnit de kommer fra i gymnasiet eller HF . Stig-

2011 8,40 7,50 7,30 6,70 7,94 8,00 7,60 7,69

ningen af gennemsnits karaktererne forekommer i samme periode, som

timetallet i uddannelserne er faldet markant . Det er et paradoks, der

2012 8,60 7,80 7,78 7,03 7,95 8,33 7,99 7,94

trænger til at blive undersøgt .

38 *Bemærk at der i 2010 var ret få prøver i den nye uddannelse, som

39

først slår igennem i 2011 .

Det rejser spørgsmål om der er sammenhæng mellem karakterer og timetallet

i en uddannelse?

Karakter 02 4 7 10 12

- Er den stigning vi ser fra 2010-2011 og igen fra 2011-2012 tilfældig,

Stipulerede

normalfor-

10 25 30 25 10

-

eller vil tendensen fortsætte igen i 2013?

Er gennemsnitskarakteren fra de studerende fra adgangsgivende

deling

uddannelse steget i perioden så det er forklaringen?

Fordeling

2011/12

5,5 15,7 30,5 27,9 19,0

Der er flere faktorer, der kunne være interessante at belyse nærmere .

Karakterfordeling i uddannelsen i 2012 sat i forhold til estimeret forde-

Flere af censorerne ser positivt på, at der for fremtiden laves vejledende

ling .

karakterbeskrivelser, selv om enkelte fremhævede, at det let kunne begrænse

uddannelsen at formulere yderligere på de ret åbne beskrivelser

Det fremgår af ovenstående figur, at afvigelserne fra stipulerede nor-

der ligger pt . Der var enighed om, at CKF og kompetencemål er en rinmalfordeling

specielt ligger ved karaktererne 02, 4 og 12 . Sammentællingen

er ikke helt sammenlignelig, idet fordelingen 2011/12 rummer

ge støtte, hvis der er uenighed om karaktererne .

98,6 % af alle prøver, idet ca . 1,4 % ikke bestod prøverne . I den stipu-

Der er grundlag for at diskutere karakterskala og karaktergivning på

lerede normalfordeling iagttages kun studerende, der består pædagoguddannelsen

.

kommende censormøder .


Oversigt over censorrapporternes

spørgsmål

Censorernes samarbejde med

uddannelsesinstitutionerne

Censorformand Anders Hamming

1 . Orientering: Kommentarer og vurdering vedr . eksamens-administra-

Samarbejdet mellem censorer og institutionerne

tionens orientering f .eks . gældende regler, studieordning (herunder

Generelt er der stor tilfredshed med institutionernes orientering og informati-

CKF’er), planlægning, pensum mv .

on til censorerne, men der er også en række kritiske kommentarer og vurderinger

.

2 . Eksamensgrundlaget: Kommentarer og vurdering vedr . eksamensgrundlaget

f .eks . retningslinier vedr . udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål

mv .

I de kritiske kommentarer er der problemer, som går igen . Langt de fleste informationer

til censorerne er til rådighed via institutionernes hjemmesider,

hvilket i langt de fleste tilfælde virker ganske udmærket . Men sammenlignet

med tidligere år, er der forholdsvis mange censorer, der kommenterer problemer

med at finde rundt på nye hjemmesider eller at de modtager link fra in-

3 . Fagligt niveau: Kommentarer og vurdering vedr . eksaminandernes

stitutionerne, som ikke virker . Det kunne se ud, som om de mange fusioner/

faglige niveau i f .t . udd .bek . mål (§1) samt fagbeskrivelser .

sammenlægninger af uddannelsessteder har været en stor udfordring på dette

område . Ofte skal censorerne finde vej ned igennem hierarkisk opbyggede

4 . Forhold: Kommentarer og vurdering vedr . forhold, som påvirker mu-

hjemmesider . Enkelte steder kræver det lidt detektiv arbejde at finde vej . Der

40 ligheden for at sikre eksaminanderne en ensartet og retfærdig be-

har formodentlig også været en række omrokeringer af opgaverne med at ad- 41

handling samt en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med

ministrere eksamen, hvilket helt naturligt har betydet, at der er censorer, som

gældende regler .

har oplevet en anden service end de har været vant til . Man må regne med, at

mange af disse forhold allerede er ved at falde på plads .

5 . Votering: Kommentarer og vurdering vedr . voteringsprocedurernes

hensigtsmæssighed i f .t . målevaluering .

6 . Censorformandskab og sekretariat: Kommentarer og vurdering vedr .

censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning f .eks . hjemmesider,

sagsvejledning, beskikkelse, allokering mv .

7 .

De nye fag: Kommentarer og vurdering vedr . dine erfaringer med

de(t) nye fag ved prøven .

Vi vil opfordre til, at institutionerne fortsat er de enkelte censorer behjælpelige

med relevante informationer i forhold til studieordninger, eksamensbestemmelser,

time- og køresedler osv . Et link der virker, gør samarbejdet mere glidende

.

Det skal understreges, at langt de fleste censorer er godt tilfredse med samarbejdet

med uddannelsesinstitutionerne .

Vi anbefaler at de enkelte uddannelsessteder systematisk samler op på de relevante

censorers kommentarer, således at man kan optimere arbejdet med

eksamen .

Samarbejdet mellem censorer og Censorformandskabet/sekretariatet

Der er meget stor tilfredshed med Censorformandskabet og især sekretariatets

arbejde . Censorerne oplever, at de får en positiv og serviceminded behandling

. Der skal også fra Censorformandskabet lyde en stor ros til sekretariatets

dygtige medarbejdere og ikke mindst Jette Møller, som servicerer Censorformandskabet

på bedste vis .


‘Gå ikke over sporet’

Pædagogik

Censornæstformand Marianne Bech Larsen

I perioden 1 . august 2011 til 31 . juli 2012 har der været afholdt 248

prøver i pædagogik . De 3430 studerende der har været til afsluttende

prøve har i gennemsnit opnået bedømmelsen 7,8 . Dermed er niveauet

steget siden sidste år, hvor gennemsnittet var på 7,5 . Niveauet ligger ret

tæt på gennemsnittet for uddannelsen som helhed, der i år er på 7,94 .

Karakterne fordeler sig på følgende måde sammenlignet med fordelingen

fra sidste år:

Karakter Antal studerende

i pædagogik

fordelt

på karakterer

2010/11

Antal studerende

i pædagogik

fordelt

på karakterer

2011/12

Karakter

fordeling

i % i pædagogik

2010/11

Karakter

fordeling

i % i pædagogik

2011/12

Karakter

fordeling

i % for

hele pædagoguddannelsen

2010/11

-3 2 7 0,1 0,2 0,1 0,1

00 67 70 1,8 2,0 1,6 1,6

02 217 191 5,9 5,6 5,5 5,2

Karakter

fordeling

i % for

hele pædagoguddannelsen

2011/12

4 649 541 17,7 15,8 16,0 15,7

7 1084 1069 29,6 31,2 29,8 30,5

10 985 942 26,9 27,5 28,8 27,9

12 661 610 18,0 17,8 18,2 19,0

Gennemsnit

7,5 7,8 7,69 7,94

Som det fremgår af modellen, er det gennemsnitlige niveau på uddannelsen

som helhed steget siden sidste år . Stigningen kan noteres i forskellig

grad i alle uddannelsens fag og kan ikke fremhæves som enestående

for faget pædagogik . For en nærmere uddybning og drøftelse

henvises til artiklen: ”Tema . 7-trins-skalaen – hvordan virker den?” af

censornæstformand Niels Ejbye-Ernst .

43


Censorrapporter

Der er udarbejdet censorrapporter for 79,4 % af de afholdte prøver .

Som det fremgår af artiklen om censorformandskabets arbejde af censorformand

Anders Hamming besvarer censorerne i alt 7 spørgsmål . I

artiklen behandles flere af spørgsmålene . Derfor har jeg valgt at fokusere

på følgende to temaer med fokus på faget pædagogik: 1 . eksamensgrundlaget

og det faglige niveau og 2 . det nye fag .

Eksamensgrundlaget og det faglige niveau

Blandt censorerne er der overvejende tilfredshed med eksamensgrundlaget

. På en skala fra 1-5, hvor 5 er særdeles tilfredsstillende og 1 er

meget utilfredsstillende svarer 39,7 % af censorerne, at de finder eksamensgrundlaget

f .eks . vedrørende udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål

mv . særdeles tilfredsstillende . 35 % svarer i kategorien 4 .

15,7 % svarer i kategorien 3 og kun 6,6 % og 2,2 % i henholdsvis kategorierne

2 og 1 .

I forlængelse af dette spørgsmål kan det fremhæves, at en række censorer

peger på, at det er væsentligt, at der er en tilpas fordeling af den

skriftlige og mundtlige andel af eksamensgrundlaget . Der er fokus på,

at vægten mellem den skriftlige og mundtlige del kan forskydes for meget

i den ene eller anden retning . Det opfattes både som et problem når

eksamensgrundlaget udelukkende er skriftligt og når det næsten udelukkende

er mundtligt . Desuden fremhæver flere, at eksamen bør afspejle

fagets centrale placering og funktion i uddannelsen, både med

hensyn til indhold, form og den afsatte tid .

Her følger nogle kommentarer, der beklager, at der mangler et skriftligt

bedømmelsesgrundlag og, at eksamenstiden er for kort i forhold til fagets

omfang og indhold:

”Her var der ingen udarbejdelse af opgaver, blot et oplæg og en eksamination

og så i deres hovedfag. Dette er en helt utilstrækkelig eksa-

44 Til trods for dette peger en række censorer på, at vilkåret for at bedømmensform

(…) Den studerende havde mellem 6-8 minutter til at fremlægge

deres hovedfag; pædagogik. Det er skidt for alle, at der ikke er et 45

me de studerendes faglige præstationer i pædagogik er ret forskelligar-

skriftligt afsæt. Dette er en sparekniv, der underminerer en reel bedømtet

på de forskellige uddannelsessteder . Af censorsekretariatets opgørelse

fremgår, at der de fleste steder indgår en mundtlig del i prøven men,

melse af den studerende (…)”

at 20 % af prøverne udelukkende er skriftlige . Dette forhold er der sær-

”Det skriftlige produkt bestod af en disposition som de studerende aflelig

grund til at hæfte sig ved, fordi karakterniveauet er væsentligt lavere

verede ved prøvens start, samt en litteraturliste som var tilsendt censor

ved prøver, der udelukkende er skriftlige . Her ligger det gennemsnitli-

på forhånd. Denne var alene et udtryk for hvilke tekster den studerenge

karakterniveau på 6,98 til forskel fra niveauet ved mundtlige prøver,

de havde beskæftiget sig med gennem uddannelsen. Bedømmelsen af

der ligger på 7,97 . Den samme problemstilling gør sig gældende i fage-

prøven gik alene på det mundtlige oplæg, hvor den studerende havde 6

ne DKK og IIS .

minutter til at fremlægge hvad de har lært på 3 år. Det er ikke rimeligt,

når spørgsmålene var så bredt formuleret fx var et af prøvespørgsmåle-

Der er næppe tvivl om, at rene skriftlige prøver kan begrænse nogle eksaminanders

mulighed for at demonstrere deres faglige kompetencene:

’dannelse og pædagogisk arbejde’.”

niveau . Der kan spørges om formen i for høj grad gør præstationen af-

På andre uddannelsessteder vægtes det skriftlige bedømmelsesgrundlag

hængig af skriftlige og kommunikative kompetencer?

noget højere, men det kan også give problemer i forhold til en pålidelig

bedømmelse:


”Man kan jo stille spørgsmålstegn ved om det er muligt at give de skriftlige

opgaver som for de flestes vedkommende var på 15/16- 20 sider

en ordentlig behandling, når man i løbet af onsdag/torsdag/fredag får

tilsendt 21 opgaver, som den følgende onsdag/torsdag/fredag skal indgå

i bedømmelsen. Det kræver at man kan frigøre mange timer og meget

energi. Hvis man vil bibeholde de store opgaver vil det være betimeligt

at censorerne får tilsendt opgaverne 12-14 dage før mundtlig

prøve.”

Udsagnene repræsenterer en række censorers opfattelser af, at der er

stor forskel på, hvordan de forskellige uddannelsessteder prioriterer eksamen

. Prioriteringen får betydning for eksaminandernes mulighed for

at demonstrere deres faglige kompetenceniveau og for at blive bedømt

på dette . Tid, omfang og form bør matche faget som grundlag for en

ensartet, retfærdig og pålidelig bedømmelse . Herunder må der desuden

tages fornødent hensyn til censorernes betingelser for at udføre arbej-

En censor skriver vedrørende voteringen:

”Det fungerer udmærket. Det kan dog give nogle vanskeligheder når

grupperne er på 4 personer, og fremlæggelserne samt eksaminationen

kan fremstå på et meget forskelligt fagligt niveau”.

Jeg finder anledning til at bringe punktet op, da det aktualiseres af, at vi

med ændring af eksamensbekendtgørelsen står over for muligheden for

at genindføre gruppeprøver .

En af udfordringerne her bliver, at sikre hver enkelt eksaminand mulighed

for at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for bedømmelse af

det faglige niveau . Her bør der, som tidligere fremført tages fornødent

hensyn til fagets konstruktion . Pædagogik er et stort, bredt og samlende

fag, der inddrager flere videnskabelige tilgange . Dette er der både

generel opmærksomhed på og stor tilfredshed med blandt censorerne .

Mere om dette i næste afsnit .

det .

46 Det nye fag

47

På trods af det forskelligartede eksamensgrundlag fremgår det af rappor-

Der er udbredt enighed om, at det reformulerede fag pædagogik ikke

terne, at censorer og eksaminatorer i langt de fleste tilfælde når frem til

længere kan betegnes som nyt . Der ser ud at være en tydelig bevidst-

en pålidelig og retfærdig bedømmelse uden store vanskeligheder . Dette

hed om, at faget dækker bredt og en tilfredshed med dette set i lyset af

forhold underbygges i et fokusgruppeinterview med fire censorer, som

den pædagogiske profession, som pædagoger varetager . Her kommer

blev afholdt i juni 2012 . Her var det informanternes opfattelse, at censorer

og eksaminatorer som regel er ret enige om karakteren . Dette til

nogle udsagn:

trods for, at det også er opfattelsen, at der er store spring imellem ka-

”(…) det faglige indhold er blevet bredt og mere mangfoldigt. Dette er

raktererne i 7-trins-skalaen .

Et særligt punkt der fremhæves af nogle censorer er spørgsmålet om

med til at styrke det faglige indhold, så det nærmer sig den pædagogiske

virkelighed.”

ensartet, pålidelig og retfærdig bedømmelse ved afholdelse af prøver,

”Pædagogikeksamen er velplaceret på 7. semester, da den på tværfaglig

der omfatter en gruppebaseret præstation med efterfølgende individuel

eksamination .

vis samler trådene for den studerende.”

”Jeg synes, at de studerende er gode til at trække på forskellige aspekter

af antropologi, sociologi, psykologi og pædagogik, som alle er grene der

bidrager til et bredt pædagogisk syn.”


Censorernes tilfredshed med fagets bredde afspejler sig også i mere kritiske

kommentarer . En censor fremfører i den sammenhæng, at præstationerne

har været for ensidigt farvet af én af fagets videnskabelige tilgange

på bekostning af bredden:

”Jeg synes, at langt de fleste opgaver havde en psykologisk tilgang til

pædagogikfaget. Og KUN en psykologisk tilgang. Jeg tænker, at det nye

fag lægger op til, at problemstillinger skal belyses med inddragelse af

flere videnskabelige tilgange.”

Endelig er der enkelte censorer, der beklager fraværet af specifikke perspektiver

inden for fagets rammer . Her kommer et eksempel:

”Det slog mig, at der i alle eksamenspræstationer på nær en enkelt var

et næsten totalt fravær af bevidsthed om historiske forhold- det fylder

åbenbart meget lidt- det synes jeg er synd. En del af nutidens fortræffe-

48

ligheder og fortrædeligheder træder nu først for alvor frem, når de ses

med fortidens tilstande som kontrasterende baggrund.”

49

Afslutning

At dømme efter censorernes rapporter er det reformulerede fag pædagogik

ved at have fundet sine ben . Der er generelt tilfredshed med fagets

konstruktion . Det faglige niveau er fint og samarbejdet mellem

eksaminatorer og censorer fungerer uden problemer i langt de fleste tilfælde

.

Der peges dog på, at faget naturligvis skal vægtes i overensstemmelse

med sit omfang og indhold ved eksamen . Herunder er det væsentligt,

at eksamensgrundlaget har en karakter, der gør det muligt at bedømme

eksaminandens faglige niveau, ligesom det også har betydning, at der

er afsat fornøden tid til prøven .

Tak for samarbejdet med censorerne i pædagogik i det forløbne år .

Jeg ser frem til næste års samarbejde .


‘Primtal’

Dansk, kultur og kommunikation

- her går det godt...

Censornæstformand Henriette Vognsgaard

Man fristes til at sige, at her går det godt: Fagområdet Dansk, kultur og

kommunikation synes at have slået rødder i uddannelsen i al sin bredde,

dybde og mangfoldighed .

Fagområdet udtrækkes fortsat til ekstern censur skiftevis med Individ,

institution og samfund, således at cirka halvdelen af alle studerende

skal have ekstern censor ved den afsluttende prøve i 5 . semester . Der er

fortsat stort behov for censorer til faget - på nuværende tidspunkt er der

141 beskikkede censorer i DKK, og 90 censorer har været allokeret til

mindst én prøve i det forgangne år . 96,6 % er mellem 50-70 år .

I perioden fra 1 . august 2011 til 31 . juli 2012 har der været afholdt 164

afsluttende prøver med ekstern censur i Dansk, kultur og kommunikation

i 5 . semester . Studerende har i gennemsnit opnået karakteren 7,78 .

Sidste år var gennemsnittet 7,3, det vil sige en stigning på knap 0,5 .

Gennemsnitskarakteren for hele uddannelsen er 7,94 .

Karakter Antal studerende

i DKK

2011 -12

Karakterfordeling

i % i

faget DKK

2011 - 12

Karakterfordeling

i % i

faget DKK

2010 - 11

-3 2 0,1 0,1 0,1

00 39 1,5 2,3 1,6

2 101 5,5 6 5,2

4 299 16,4 17,7 15,7

7 549 32,7 32,4 30,5

10 456 26,3 26,9 27,9

12 247 17,4 14,6 19

Gennemsnit 7,78 7,54 7,94

Karakterfordeling

i % for

hele pædagoguddannelsen

2011-12

51


I beretningen 2011 problematiseredes det, at gennemsnitskarakteren

for DKK var faldet med 0,5 i forhold til året før . Dette gav naturligvis

anledning til nogen opmærksomhed, og et forsigtigt bud var givet i forhold

til en vis uklarhed i søgen på kernefaglighed i forhold til faget, dalende

timetal og uklarhed i forhold til fagets kompetencemål og vurderingsgrundlaget

. Det kan så konstateres at gennemsnittet nu er steget

igen . Om dette er udtryk for at faget har fundet et fagligt ståsted og dermed

en voksende ”konsensus” om bedømmelse af fagets kompetencemål,

om de studerende kan demonstrere en større faglig identitet, om

karakterniveauet generelt er stigende trænger til nærmere undersøgelse .

Censorer i Dansk, kultur og kommunikation har igen kommenteret på

syv spørgsmål i censorrapporterne (se side 40) . I dette års beretning vil

jeg primært opholde mig ved spørgsmål 3, 4 og 7 . Der er afgivet 131

censorrapporter til de 164 prøver, hvoraf langt de fleste censorer har

svaret på de syv spørgsmål ved at udtrykke deres generelle tilfredshed .

Gennemsnitskarakteren ved skriftlige prøver er 6,72, og ved mundtlige

prøver er gennemsnittet 7,89 . Dette efterlader et spænd på 1,17 (sidste

år var spændet 1,5) . Eftersom forholdet er 14-86 % mellem hhv . skriftlige

og mundtlige prøver, så er der naturligvis en større fejlmargin end

hvis det fordelte sig 50-50 .

Gns . karakter DKK Gns . karakter i hele udd .

Skriftlige

prøver 6,72 6,78

Mundtlige

prøver 7,89 8,12

Et par uddybende bemærkninger til dette er: ved de skriftlige prøver har

16 % fået bundkarakter (karaktererne 00 og 02), og blot 6 % har fået

bundkarakter ved mundtlige prøver . Samtidig har 31,5 % opnået top-

Derimod er det mere sparsomt med uddybende kommentar til spørgskaraktererne

10 og 12 ved de skriftlige prøver, hvor 45,1 % har opnået

52 målene . Generelt er der fortsat mange positive tilkendegivelser, der peger

i retning af at fagets bredde er dets styrke, og at faget er godt på vej

topkarakter ved de mundtlige prøver .

53

i at definere sig som et centralt fag i uddannelsen .

Entydige forklaringer på disse forskelle kan nok ikke gives, men der kan

rimeligvis spørges til hvorvidt studerende er i stand til at honorere de

Langt størstedelen af censorerne er meget tilfredse med diverse formel-

skriftlige (og måske akademiserede) krav, hvorvidt den skriftlige prøvele

informationer om f .eks . studieordning, censorafregninger m .m . - dog

form understøtter den studerendes mulighed for at demonstrere fagets

falder der enkelte kritiske bemærkninger, om at der er plads til forbed-

kompetencemål, hvorvidt den skriftlige prøveform kan ses som udtryk

ringer enkelte steder samt at der ikke bør være for store forskelle de re-

for et besparelsesperspektiv og derved måske en devaluering af faget

spektive professionshøjskoler imellem . En række censorer bemærker de

og kvaliteten af bedømmelse? Og endelig kunne man spørge: Hvordan

stramme tidsplaner i forbindelse med såvel forberedelse som ved gen-

kan der udvikles prøveformer der understøtter fagets kompetencemål

nemførelse af prøverne – et forhold der i sidste ende kan være bekymrende

i forhold til kvaliteten af bedømmelserne .

og udvikler kvaliteten af uddannelsen?

Der gives ikke entydige meldinger fra censorerne, hvorvidt den ene el-

Forholdet mellem prøveformer og faglige kompetencer

ler anden eller tredje prøveform understøtter den studerendes mulig-

Det er ligesom sidste år et påfaldende forhold, at der er et forholdsvist

hed for at demonstrere fagets kompetencemål bedst muligt . Men der er

stort karakterspænd mellem skriftlige og mundtlige prøver, og dette kan

grund til fortsat at følge uddannelsesinstitutionernes udvikling og priori-

give fortsat anledning til undren og problematisering . 14 % af uddannelsesinstitutionerne

afholder udelukkende skriftlige prøver i faget, og

86 % afholder mundtlige prøver .

tering af prøveformer i forhold til vurdering af fagenes kompetencemål .


Fra en censor lyder det:

”De studerende havde afleveret et skriftligt produkt. Herudover skulle

de lave en kreativ demonstration samt en teoretisk fremlæggelse inden

den afsluttende samtale. Herved blev såvel den teoretiske som den

praktiske dimension tilgodeset. Det er klart, at jo mere den studerende

gives mulighed for at demonstrere i eksamenssituationen, des bedre

kan en pålidelig bedømmelse sikres.”

Hos en anden censor lyder det:

”Som censor og lærer vil man altid gøre sit bedste for at give en retfærdig

bedømmelse. men det er klart, at grundlaget for at gøre dette er forskelligt

afhængigt af, om man har mulighed for at forberede sig ved at

læse de studerendes synopser. I denne sammenhæng skal censor ikke

forberede sig, og de studerende skal ikke forlods udfærdige et skriftligt

produkt. Man sparer penge til censor, og de studerende får ikke øvelse

i at disponere deres stof. Det kvalificerer næppe den retfærdige hand-

”Selv om eksaminandernes præstationer for en overfladisk betragtning

holder sig inden for fagbeskrivelsen, så er der efter min opfattelse ikke

tvivl om, at de generelle niveau er lavt med hensyn til teoretisk fundament

(det teoretiske bygger næsten udelukkende på sekundære kilder

og ofte på tvivlsomme internetsider), empirisk analyse, kritik og refleksion

(mange har svært ved at inddrage praktikerfaringer eller anden empiri

i opgave og mundtlig fremlæggelse) osv. Og så er der et bekymrende

ringe niveau for skriftsproget i opgaverne.”

Når dette er sagt, udtrykkes der generel tilfredshed med prøveformerne

i faget . Særlig tilfredshed er der ved afholdelse af kombinationsprøver,

hvor prøven tager afsæt i et kort skriftligt oplæg med en efterfølgende

mundtlig del . Det fremhæves som noget centralt, at faget fortsat vægter

empiri, praksisforankring og den musisk-æstetiske dimension . Herved

vægtes kompetencemålet om at kunne ”planlægge, gennemføre, dokumentere

og evaluere pædagogiske og æstetiske processer” højt . Denne

ling - ?”

prøveform vurderes generelt som en prøveform, der sikrer dels fagets

54 bredde, dels fagets handledimension .

55

Eksamensgrundlaget og det faglige niveau

Der er overvejende tilfredshed med eksamensgrundlaget (spørgsmål 2)

”Når prøven er en kombinationsprøve - ville det være smukt, hvis de

blandt censorerne . På en skala fra 1-5 (5 er særdeles tilfredsstillende

studerende kunne få lov til at benytte fremlæggelsen til at demonstrere

og 1 er meget utilfredsstillende) svarer 36 % af censorerne, at de finder

færdigheder i faget - live eller ved et filmklip! Ikke noget med ”at klare

eksamensgrundlaget f .eks . vedrørende udarbejdelse af opgaver, eksa-

det” med en case i opgaven. Fremlæggelse kunne f.eks. afsluttes med et

mensspørgsmål mv . særdeles tilfredsstillende . 36 % svarer i kategorien

par fokuspunkter, som havde den studerendes særlige interesse.”

4 . 20 % svarer i kategorien 3 og hhv . 6 % og 3 % i kategorierne 2 og 1 .

. . .

”Man kunne ønske sig at de studerende i langt højere grad end de gør:

Generelt er der tilfredshed med det faglige niveau (spørgsmål 3) i faget:

1. Relaterede deres besvarelser til den konkrete pædagogiske praksis,

62 % erklærer sig særdeles tilfredse eller tilfredse .

Trods dette lyder der kommentarer i forskellige retninger:

2. Generelt lagde større vægt på fagets færdighedsdimension.”

”Eksaminanterne udviste generelt et højt fagligt teoretisk niveau og en

Et nyt fag?

god praksisforståelse. Mange spændende opgaver og temaer var i spil

”Jeg mener ikke, at DKK er et nyt fag længere... Ellers er min kommen-

og blev behandlet med originale vinkler.”

tar, at faget er bedre end det gamle dansk-fag. Har bedre bredde, der

relaterer meget bedre til den pædagogiske praksis i et bredt perspektiv.

Eller:

Man kan dog savne, at de studerende opfordres mere til at forholde sig

til det udøvende perspektiv i relation til æstetiske læreprocesser.”


”Det er absolut et fag der er under dannelse/udvikling. De undervisningsmæssige

bidrag til fagets udførelse kommer fra flere faglige miljøer,

og det er vigtigt, at man som censor - hver gang - tager hensyn hertil,

samtidig med at man er opmærksom på, hvorvidt fagets bestemmelser

opfyldes. Jeg mærker en generel åbenhed hos lærerne/eksaminatorerne

til at drøfte disse forhold.”

Censorernes tilfredshed med fagets bredde afspejler sig også i mere kritiske

kommentarer i forhold til det ”nye fag”:

”Denne eksamination understreger blot det indtryk, jeg længe har haft:

At DKK er et fag, hvor ikke mindst den danskfaglige dimension udvandes

i bekymrende grad.”

Og fra en anden censor lyder udfordringen:

”DKK skal stadig finde sine ben i forhold til uddannelsens andre fag.

56

der skal også findes en eksplicit balance mellem teoretisk indhold og

praktiske kompetencer - og samspillet mellem disse.”

57

Afrunding

At dømme efter censorernes mangeartede kommentarer og vurderinger

er faget Dansk, kultur og kommunikation fortsat i gang med at udvikle

sig . Det er opmuntrende, at fagets selvforståelse i høj grad vurderes at

være et fortsat samspil mellem æstetisk produktion, teoretisk forankring

og professionen .

Censorerne medvirker til at pege på perspektiver og problematikker,

som giver stof til eftertanke . Her er der blandt andet peget på problemstillingerne

ved ensartet og retfærdig bedømmelse i relation til de prøveformer

der pt . praktiseres rundt på uddannelsesstederne, det faglige

niveau i det ”nye fag” . Censorernes indspark er med til at kvalificere

udviklingen af faget – og prøver - i de kommende år .

Tak for samarbejdet!


‘Mindre grad’

Individ, Institution og Samfund

Censornæstformand Torben Munkholm

Karakterfordeling

Beretningen er baseret på censorrapporter for perioden 1 . august 2011

til 31 . juli 2012 . Der har været afholdt 114 prøver i Individ, Institution

og Samfund (IIS), hvor et samlet antal studerende på 1984 har mødt og

fået en karakter af i alt 89 censorer og minimum det samme antal eksaminatorer

. Bachelorprøver i faget har i årets løb haft besøg af 29 censorer

til 36 prøver .

Karakterfordelingen internt i faget har ændret sig en smule i opadgående

retning . Det samlede gennemsnit er steget fra 6,7 sidste år til 7,03 i

denne beretning, en tendens der er gennemgående for alle fag og som

naturligvis afspejler sig i det samlede gennemsnit for hele uddannelsen .

Det er steget 0,25 procentpoint til 7,94 .

Stigningen i IIS er sket på den jævne og gode præstation (hhv . 4 og 7),

men ikke på den fremragende præstation (12-tallet), som man ser tendenser

til i andre fag i uddannelsen . Faget er, i modsætning til de andre

fag i uddannelsen, således i god overensstemmelse med den stipulerede

normalfordeling, der fx forventer at 10 % vil få karakteren 12,

(jf . artikel af Niels Ejbye-Ernst) .

59


Karakter Antal studerende

i

IIS fordelt

på karakterer

2010/2011

Antal studerende

i

IIS fordelt

på karakterer

2011/2012

Karakterfordeling

i

% i IIS

2010/2011

Karakterfordeling

i

% i IIS

2011/2012

-3 1 3 0,1 0,2 0,1

00 47 46 3 2,3 1,6

02 134 147 8,6 7,4 5,2

4 326 446 21 22,5 15,7

7 480 659 30,9 33,2 30,5

10 401 468 25,8 23,6 27,9

12 165 215 10,6 10,8 19,0

Gennemsnit

6,7 7,03 7,94

Karakterfordeling

i

% for hele

pædagoguddannelsen

2011/2012

være årsagen til et lavere karakterniveau . Spørgsmålet er om den skriftlige

prøveform uden mundtligt forsvar giver de studerende de bedste

muligheder for at vise det de kan på dette tidspunkt i uddannelsen .

ret til ca . 0,45 .

60 Det noget lavere karakterniveau i IIS kan til dels forklares med de prø-

61

veformer der anvendes i faget set i forhold til andre fag . Der er afviklet

Censorrapporter

58 skriftlige og 56 mundtlige prøver i IIS, hvilket har betydet, at 56,6 %

Ved censorrapporten skal der besvares 7 spørgsmål, der vurderer for-

af de studerende har skrevet opgave uden efterfølgende mundtlig prøskellige

forhold ved censuren på en skala fra 1 til 5, hvor sidstnævnve

. Det er en bemærkelsesværdig udvikling fra sidste år, hvor der var

te repræsenterer ”særdeles tilfredsstillende” . Her udelades spørgsmål 1

overvægt af mundtlige prøver (64 %) . Udviklingen har betydet at IIS’

og 6, da de behandles andet steds i beretningen . (For oversigt over alle

andel af de skriftlige fagprøver på hele uddannelsen nu udgør 57,2 %,

dvs . en væsentlig del af alle skriftlige prøver ligger på IIS . 84,4 % af alle

spørgsmål, se side 40) .

prøver er mundtlige .

En sammenligning af svarene mellem fagene viser nogle mindre udsving

. Eksamensgrundlaget (Spørgsmål 2) vurderes af over 70 % af cen-

Årsagen til denne pludselige og relativt omfattende ændring i prøveforsorerne

som ”tilfredsstillende” eller ”særdeles tilfredsstillende” . Her er

mer i lige netop dette fag ligger ikke lige for . Det er svært at se, at det

det til dels linjefagene der ser ud til at have en utilfredshed eller uaf-

skulle kunne begrundes ud fra fagområdet, der er komplekst og opfatklarethed

. Det faglige niveau i IIS har været vurderet lavt tidligere, men

tes abstrakt og fjernt fra det, som nye studerende opfatter som en pæda-

det ser ud at det i år vurderes, om ikke på niveau med andre fag, så dog

goguddannelse . En skriftlig prøve, der også stiller krav om kendskab og

højere end tidligere . 16,3 % vurderer det faglige niveau som ”særdeles

evne til at håndtere en akademisk genre, kan gøre det svært for de stu-

tilfredsstillende”, mens tallene for DKK og pædagogik er hhv . 24,4 %

derende at honorere kravene, hvilket sammen med andre faktorer kan

og 21,5 % . Linjefag vurderes meget forskelligt på dette punkt, fra 22,9

% i UMD til 33,6 % i SKB .

Gns . karakter

i IIS

Gns . karakter

i Pædagogik

Gns . karakter

i DKK

Gns . karakter

i alle

fagprøver

Skriftlige

Prøver 6,68 6,98 6,72 6,78 6,78

Mundtlige

prøver 7,48 7,97 7,89 7,94 8,12

Gns . karakter

i hele

udd .

Som det fremgår af tabellen ligger de mundtlige IIS-karakterer stadig

lavt sammenlignet med de andre fag i uddannelsen, men forskellen er

mindsket fra sidste år, i det mindste set i relation til pædagogik og DKK .

Hvor det sidste år var ca . 0,8 procentpoint, er det denne gang reduce


Kommentarerne er vidtspændende og viser bredden i både opfattelsen

af faget og de problematikker man oplever som censor . Eksamensgrundlaget

(Spørgsmål 2 og 3) kritiseres for unøjagtigheder og mangler

som anslagsangivelser, længde på opgaver, angivelse af individuelle afsnit

i opgaver m .m ., men også andre forhold, der er omtalt ovenfor, viser

sig:

”Det faglige niveau er meget svingende. og jeg mener ikke, man

hjælper de studerende til at vise deres kompetencer ift. IIS på 8 sider

og skriftligt - og med en stor gruppe, som dårligt mestrer det

danske sprog.”

”At eksamen alene baseret på den skriftlige opgave synes at være en

udfordring i forhold til, at de studerende viser analytisk dybde.”

”Uanset, så vil det være en højnelse med et skriftligt produkt fra den

Kritikken er mere omfattende når det handler om det faglige niveau i

selve faget . Det bemærkes af flere censorer, at ”relativt mange studerende

forholdt sig til ganske lidt tekst”, hvilket viser sig i litteraturlister,

der kun indeholder 3-4 fagbøger, hvilket er i underkanten af det rimelige,

eller bekymrende, som det formuleres, til en afsluttende eksamen

på en mellemlang videregående uddannelse . Ligeledes nævnes problemer

med at skrive et metodeafsnit i en opgave, alt for brede problemformuleringer

der ikke kan anvendes som styringsredskab, mangel på

analytiske evner der ofte resulterer i en udbredt normativitet .

Afslutningsvis bringes her nogle udsagn fra besvarelsen af spørgsmål 7,

der spørger til en vurdering af det ”nye” fag IIS . Spørgsmålet kan være

lettere misvisende for det er jo ikke nyt mere, hvilket flere bemærker .

Bortset fra det er der stor opbakning til faget, der opfattes som nødvendigt

og nyttigt i en moderne pædagoguddannelse:

studerendes side, som vi så holder mundtlig eksamen på.”

”ISS faget bliver bare bedre og bedre og de fleste studerende elsker det.”

62 63

Kommentarerne viser ikke store uenigheder om faget, men der er dog

”Faget er nødvendigt for at løfte professionen.”

kritiske røster, der problematiserer fagets afgrænsning til pædagogik:

”God overensstemmelse mellem fag(-et) og opgaver(-ne). Har svært

”Mange af opgavebesvarelserne inddrog pædagogikfagets teorier

ved at se hvad det nye efterhånden er - jeg finder IIS som et integreret

og metoder. - Der er en meget stor forskel UC´erne imellem, hvad

fag i uddannelsen også fremadrettet.”

vi hver især vægter som hørende til pædagogik og IIS. - Derfor bør

man i udarbejdelse af opgavesættet være meget opmærksom på, at

”Det nye fag er godt på vej.”

de udvalgte emner helt klart har en IIS faglig vinkel.”

”Meget tilfreds med stigende grad af faglig relevans i forhold til den

Der synes også at være problemer med at finde en balance mellem fa-

praksis jeg kender rundt omkring i kommunerne qua mit konsulentargets

elementer, det gælder især det institutionelle og det samfundsmæsbejde.”sige:

Tak for samarbejdet med censorerne i Individ, Institution og Samfund i

”Finder det særdeles problematisk at det institutionelle niveau og

det forløbne år . Jeg ser frem til det kommende års samarbejde .

samspillet med individ og samfund ofte underbetones.- Der er ofte

mangel på faglige begreber på at belyse dette.”


‘Walk the Line’

Sundhed, krop og bevægelse

Censornæstformand Brian Krogh Lassen

Censorer i Sundhed, krop og bevægelse

Der er på nuværende tidspunkt beskikket i alt 140 censorer til fagprøver

i Sundhed, krop og bevægelse . Dette tal er uændret fra 2011 . Samtidig

hermed er man automatisk beskikket til bachelorprøver, hvor prøveemnet

er indenfor Sundhed, krop og bevægelse .

Karakterfordeling

Der har været 1581 studerende til fagprøve i Sundhed, krop og bevægelse

i den forgangne periode fordelt på 124 prøver . Gennemsnittet for

SKB er 7,95 . Dette ligger dermed på niveau med sidste års gennemsnit

for SKB (7,93) . Mens SKB i 2011 var over gennemsnittet for pædagoguddannelsen

(gennemsnittet for hele pædagoguddannelsen i 2011

var 7,69), ligger gennemsnittet i 2012 på niveau med gennemsnittet for

hele pædagoguddannelsen (7,94) .

På næste side ses karakterfordelingen, hvor tallene fra sidste år ligeledes

er gengivet:

65


Karakter Antal studerende

i SKB fordelt


karakterer

2010/11

Antal studerende

i SKB fordelt


karakterer

2011/12

Karakterfordeling

i % i SKB

2010/11

Karakterfordeling

i % i SKB

2011/12

Karakterfordeling

i % i hele

uddannelsen

2010/11

-3 0 3 0 % 0,2 % 0,1 0,1

00 20 22 1,3 % 1,4 % 1,6 1,6

2 68 75 4,4 % 4,7 % 5,5 5,2

4 223 241 14,5 % 15,2 % 16 15,7

7 462 482 30 % 30,5 % 29,8 30,5

10 490 501 31,8 % 31,7 % 28,8 27,9

12 276 257 17,9 % 16,3 % 18,2 19

7,93 7,95 7,69 7,94

Karakterfordeling

i % i hele

uddannelsen

2011/12

Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 76 %

Neutral (3) 16 %

Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 8 %

76 % er altså tilfredse . Hvad med de sidste 24 %? En del kommenterer

manglende præcision i eksaminationsgrundlaget, hvilket ifølge censorerne

dels gør det vanskeligere for den studerende at løse prøven og

dels gør det vanskeligere for censor at vurdere prøven . Hvad er den optimale

løsning, når der ikke er et præcist grundlag at arbejde ud fra? Citatet

herunder er dækkende for denne problematik .

”Stadig opstår der tvivl om dimensioneringen mellem SKB´s elementer.”

Mere præcis eksamensgrundlag kunne derfor være svaret på en højere

tilfredshed på dette spørgsmål .

66 Som det fremgår af ovenstående ligger karakterfordelingen til prøven

I spørgsmålet (spm . 3) om fagligt niveau i forhold til udd . bekendtgørel- 67

i SKB tæt på sidste år, men med lidt flere i den lave ende og lidt færre

sens mål (§ 1) samt fagbeskrivelser ser vurderingen på skalaen fra 1-5

i den høje ende . Der har desuden været 34 bachelorprøver, hvor den

primære faglige tilgang har været SKB . Her er gennemsnittet 8,54 .

således ud:

Censorrapporterne

Der er lavet censorrapporter på 82 % af prøverne . En lille stigning i forhold

til året før .

Ved censorrapporterne bedes censorerne vurdere 7 forskellige spørgsmål

på en likert skala fra 1-5 . 5 er særdeles tilfredsstillende, 1 er meget utilfredsstillende

og 3 repræsenterer en neutral position . Derudover er det

muligt at skrive yderligere kommentarer . I det følgende laves en kort opsummering

af de afgivne svar .

I spørgsmålet (spm . 2) om eksamensgrundlaget, herunder retningslinjer

vedr . udarbejdelse af opgaver, ser vurderingen på skalaen fra 1- 5 således

ud:

Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 65 %

Neutral (3) 25 %

Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 10 %

Der er både en del kommentarer som udtrykker, at der er tale om jævne

præstationer, ikke noget prangende niveau samt en del kommentarer,

som udtrykker et fint niveau . Det viser, at der kan være store

forskelle fra prøve til prøve . Derudover er kommentarerne meget forskelligartede:

”Faget bliver ikke bredt nok ud.”

”Studerende kommer til at bevæge sig for meget i overfladen.”


”De studerende er gode til at komme med eksempler fra praktikken.”

”Kombinationen af fagets tre elementer kunne de fleste flette sammen.”

I spørgsmålet (spm . 4) om forhold som påvirker muligheden for at sikre

eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig

bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler (jf . prøvebek . §

25), ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således ud:

Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 73 %

Neutral (3) 19 %

Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 8 %

De fleste af de afgivne kommentarer tydeliggør, at tingene er i orden .

Dette citat repræsenterer dette forhold:

Der er forholdsvis få kommentarer til dette spørgsmål . Der er flere, der

kommenterer på arbejdet med karakterskalaen, herunder at det er en

utilstrækkelig karakterskala, og at det er svært at give karakterer ud fra

denne skala . Netop karakterskalaen har vi i denne årsberetning behandlet

nærmere i artiklen: ”Tema . 7-trins-skalaen – hvordan virker

den?” af censornæstformand Niels Ejbye-Ernst .

I spørgsmålet (spm . 7) vedr. kommentarer og vurdering i forhold til erfaringerne

med de(t) nye fag ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således

ud:

Fag SKB UMD VNT

Særdeles tilfredsstillende (5) 39 % 23 % 19 %

Tilfredsstillende (4) 29 % 30 % 27 %

Neutral (3) 25 % 27 % 31 %

”Der var sikret en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig

Utilfredsstillende (2) 6 % 18 % 15 %

68 bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler.”

Meget utilfredsstillende (1) 1 % 2 % 8 %

69

Mange udtrykker endvidere, at der var et godt samarbejde mellem eksaminator

og censor . Kritikken er meget forskellig, og der tegner sig

ikke et entydigt billede . Kommentarerne går typisk på det grundlag,

hvorpå censor skal bedømme de studerende . Her er kritikken, at fordi

grundlaget er på en bestemt måde (f . eks . et meget kort skriftligt produkt)

kan en ensartet bedømmelse være vanskelig .

I spørgsmålet (spm . 5) om voteringsprocedurens hensigtsmæssighed i

forhold til målevaluering (jf . karakterbek § 12) ser vurderingen på skalaen

fra 1-5 således ud:

Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 83 %

Neutral (3) 11 %

Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 6 %

Ved dette spørgsmål har jeg lavet en sammenligning med de øvrige linjefag,

da der er markant forskel på SKB og de to øvrige, og specielt udtalt

i forhold til VNT .

Her kan det konstateres, at der generelt er større tilfredshed med erfaringerne

i SKB end tilfældet er i de to øvrige linjefag UMD og VNT . Et

par citater afspejler tilfredsheden:

”Jeg har været noget skeptisk over hvordan vi får dækket det hele ind,

men det går upåklageligt. Jeg synes fagsammenlægningen er god!”

”Aktuelt fag, med stor interesse fra de studerende.”

”SKB har som ”nyt” fagområde en god og stærk sammenhængskraft.”


”SKB er efterhånden landet som et helstøbt linjefag, hvor både det bevægelses-

og sundhedsfaglige går hånd i hånd.”

I årsberetningen fra 2011 skrev jeg, at kommentarerne i forhold til dette

spørgsmål kunne samles i nogle overordnede kategorier:

- Fagets bredde (nogle så det som positivt, andre negativt og atter andre

konstaterede bare at der var denne bredde)

- God fagkonstruktion

- Udfordringen i at have flere elementer at skulle bedømme og deres

indbyrdes vægtning i forhold til hinanden (skriftligt produkt, mundtlig

oplæg samt dialog, praktisk demonstration)

- Mange anser det ikke længere som et nyt fag

I rapporterne fra det forgangne år, går alle disse kategorier igen og

har ligeledes en del kommentarer . Bredden i faget som afspejler sig i

CKF´er såvel som kompetencemål for faget, vil sandsynligvis til stadig-

Skønt mange mener, at spørgsmålet om de nye fag bør udelades, da det

ikke længere er et nyt fag, har vi i Censorformandskabet fundet det vigtigt

at få belyst censorernes erfaringer om censorarbejdet med bedømmelsen

af de nye fag, selv om de nu har eksisteret siden 2007 . Netop

ovenstående forhold er vigtige at få behandlet på uddannelsesstederne .

Faglærere og ledelse bør via drøftelser, undervisningen og studieordningerne

til stadighed arbejde med disse udfordringer, til gavn for den

studerende og til gavn for censorernes arbejde med bedømmelsen .

Evalueringen af pædagoguddannelsen

I april 2012 kom evalueringsrapporten fra evalueringen af pædagoguddannelsen

. Rapporten er udgivet af Rambøll Management Consulting

og bestilt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

. Efterfølgende (maj 2012) kom den nedsatte følgegruppe for

pædagoguddannelsen med et sæt af anbefalinger til uddannelsesministeren

. Det interessante i disse anbefalinger er, set med SKB faglige bril-

hed blive diskuteret . I dette års rapporter får dette område desuden en

ler, (samt linjefagsbriller i det hele taget) tema nr . 5 som lyder således:

70 del specifikke kommentarer til fagets sundhedsdel, som flere mener, er

71

en særlig udfordring . Citaterne her viser dette:

”Ændring af linjefagene: Linjefagene skal i højere grad sikre, at de studerende

får bedre muligheder for – i løbet af uddannelsen – at opnå fle-

”Faget er godt, men fokus på sundhed er ikke stort nok.”

re praktiske og didaktiske færdigheder og handlingskompetencer. Desuden

skal linjefagene ikke rumme så mange og brede mål, men i stedet

”Stadig svært for de studerende at balancere prøvens sundhedsfaglige

fokuseres om færre mål og faglige elementer. Følgegruppen opfordrer

og bevægelsesfaglige indhold.”

også til, at linjefagsrækken udvides med 1-2 nye linjefag for at hindre

CKF-trængsel og for at sikre at behov for viden om andre end de nuvæ-

”Sundhedsperspektivet og sundhedsniveauet er faldende i forhold til

tidligere.”

rende færdighedsområder dækkes.”

I censorrapporterne argumenterer mange til stadighed på at fasthol-

”Jeg kan konstatere, at bevægelsesfaget har fået størst tyngde.”

de den praktiske demonstrationsdel i prøven, hvilket således ligger fint

i overensstemmelse med anbefalingen om at sikre de studerende bed-

De forskellige prøveprodukter og vægtningen af disse, vil ligesom fare

muligheder for at opnå praktiske og didaktiske færdigheder . I cengets

bredde formentlig også til stadighed blive diskuteret, ikke kun i

sorrapporterne er fagets bredde til stadighed til diskussion som jeg har

SKB, men også de to øvrige linjefag .

skitseret ovenfor . Anbefalingen om færre mål og lidt mindre bredde vil

måske være gavnligt i den henseende . Udfordringen består naturligvis


i at finde ud af, hvad der er vigtigt at have med, og hvad man bør/kan

udelade . At der er god overensstemmelse i hvad følgegruppen anbefaler

og hvad censorerne mener, afspejler nedenstående citat:

”På baggrund af denne erfaring, kan jeg fristes til at ønske fagområdet

indsnævret. Herunder en afgrænsning til et mere aktivitetsorienteret fag,

hvor handling/aktivitet, evt. koblet med det tidligere anvendte begreb

”færdigheder” kommer mere i fokus.

Linjefagene bør efter min mening rumme handleaspektet i meget eksplicit

grad i bekendtgørelsen og altså gerne med en smallere fagbeskrivelse.”

Optimisme for fagets fremtid

Det, der bør give grund til optimisme på fagets vegne, er den grundlæggende

opfattelse af, at vi i SKB har en god fagkonstruktion . Dette

går igen mange gange både i kommentarerne fra sidste år og i år, og

72

som nævnt jo også afspejles i forhold til tilfredsheden på likertskalaen

med faget . Evalueringen af pædagoguddannelsen bruges af Ministeriet

for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse til at udvikle

uddannelsen . Censorerne har også givet deres mening til kende: Der er

konsensus om, at det vil give mening at bevare faget, men med vigtige

ændringer til glæde for de studerende og til gavn for censorerne i deres

kommende arbejde som bedømmere i SKB . Jeg vil derfor opfordre ministeren

til også at bruge censorernes input, når pædagoguddannelsen

og herunder SKB skal udvikles!

73

Tak for samarbejdet med censorer i SKB i det forgangne år . Jeg ser frem

til det kommende års samarbejde og er spændt på hvordan vores fag

udvikler sig .


‘Tilstrækkelig minimalt’

Udtryk, musik og drama

Censornæstformand Sonja Svendsen

Censorer i Udtryk, musik og drama

Der er i øjeblikket beskikket 108 censorer til fagprøver i UMD . Disse

censorer er samtidig beskikket til bachelorprojekter, der har en UMD

faglig tilgang .

Der er i perioden 1 . august 2011 til 31 . juli 2012 afholdt 83 prøver i faget

fordelt på 821 studerende . Det samlede datamateriale på 83 prøver

danner grundlag for beretningen .

Der er fra censorerne indgivet 67 rapporter, hvilket svarer til et datagrundlag

på 81 % . Det er et mindre fald i forhold til 2011, hvor datagrundlaget

var 82 % .

En stor del af rapporterne er suppleret med uddybende kommentarer .

Enkelte af kommentarerne medtages her for at give eksempler på synspunkter

og holdninger fra censorerne .

Karakterfordeling

Karaktergennemsnittet for fagprøverne er 8,3 . Det er en ganske pæn

stigning i forhold til 2011, hvor karaktergennemsnittet lå på 8 . For

samtlige prøver på uddannelsen på landsplan er gennemsnittet 7,94 .

UMD er således med til at øge gennemsnittet for pædagoguddannelsen

.

Der har desuden været 16 bachelorprøver med en primær faglig tilgang

til UMD faget . Her ligger gennemsnittet på 9,07 .

Karaktererne for de 83 fagprøver fordeler sig som vist næste side .

75


Karakter Antal studerende

i UMD

fordelt på

karakterer

2010/

2011

Antal studerende

i UMD

fordelt på

karakterer

2011/

2012

Karakterfordeling

i %

i UMD

2010/

2011

Karakterfordeling

i %

i UMD

2011/

2012

Karakterfordeling

i % i hele

uddannelsen

2010/

2011

-3 0 1 0 0,0 0,1 0,1

00 8 7 0,8 1,7 1,6 1,6

2 55 40 5,7 5,1 5,5 5,2

4 125 115 13 15,9 16 15,7

7 284 221 29,5 29,2 29,8 30,5

10 280 243 29 28,3 28,8 27,9

Karakterfordeling

i % i hele

uddannelsen

2011/

2012

En stor del af censorerne vurderer, at der er en tydelig præcisering af

eksamensgrundlaget for prøverne . Enkelte censorer problematiserer

synopseformen, som grundlag for eksaminationen og dermed vurderingen

. Udsagnet herunder dækker denne problemstilling:

”Da synopserne ikke indgik i eksamensgrundlaget, var det åbenbart, at

de fleste ikke var særligt veludarbejdet, og derfor ikke gav en god basis

som forberedelse til eksaminationen. Én omfattede kun en liste i punktform.”

De studerendes faglige niveau

I spørgsmålet (nr . 3) om det faglige niveau i forhold til udd . bekendtgørelsens

mål (§ 1) samt fagbeskrivelser ser vurderingen på skalaen fra

1-5 således ud:

Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 62 %

76

12 212 194 22 19,8 18,2 19

Neutral (3) 23 %

77

Gennemsnit

8 8,3 7,69 7,94

Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 15 %

Censorrapporter

Censorerne bliver i censorrapporterne bedt om at besvare og vurdere 7

spørgsmål omkring prøverne på en likert skala fra 1-5, hvor 5 er særdeles

tilfredsstillende, 1 er meget utilfredsstillende og 3 repræsenterer en

neutral position .

I det følgende medtages enkelte af de supplerende kommentarer .

I spørgsmålet (nr . 2) om eksamensgrundlaget, herunder retningslinjer

vedr . udarbejdelse af opgaver, ser vurderingen på skalaen således ud:

Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 68 %

Neutral (3) 18 %

Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 14 %

Det fremgår tydeligt af de generelt meget fyldige kommentarer i rapporterne,

at censorerne er opmærksomme på, hvordan CKF’er og kompetencemål

i det relativt brede, men dog specifikke faglige område kan

komme til udtryk og blive vurderet retfærdigt og rimeligt .

Mere end halvdelen af censorerne vurderer, at det faglige niveau er tilfredsstillende,

og i flere tilfælde, at niveauet ligger et godt stykke over

middel – altså særdeles tilfredsstillende . Dog pointeres det tydeligt i

mange af de supplerende kommentarer, at der en meget stor spredning

i det faglige niveau, og at 15 % vurderer niveauet som utilfredsstillende

.

Her følger nogle eksempler på uddybende kommentarer:


”De studerendes faglige niveau var alle middel eller derover. Flotte præstationer

såvel praktisk/musisk som teoretisk.”

”Eftersom timerne i UMD er meget få, er niveauet selvfølgelig derefter.

Ikke særlig højt.”

”De musikalske og pædagogiske og improvisatoriske færdigheder i den

anden gruppe var overvældende og overbevisende.”

”Det er et problem at forene ”store teorier” med ”små praksisforløb”.

Her var ikke meget praktisk musik/drama, men små, enkle eksempler.”

”ALLE studerende viste et fremragende resultat. Både i forhold til faglige

forventninger som til den undervisning de havde modtaget.”

”Alle omsatte ikke alene teori til praksis, men i udførelsen af de opgaver

”Jeg føler det nogle gange svært, at være aldeles retfærdig i min bedømmelse.

Jeg synes det er synd, at det skal gå ud over de studerende, at de

ikke har undervisning nok, og derfor aldrig bliver i stand til at levere det

helt store til en eksamen.”

”Ift fagbeskrivelsen for faget var det faglige niveau lavt; den studerende

havde modtaget meget lidt undervisning trods tilfredsstillende fremmøde.”

”Det faglige niveau i dag, er ikke på højde med tidligere tiders niveau.

De studerende efterlyser flere timer i faget, og bedre mulighed for at

gennemføre deres forskellige projekter når de er i praktik.”

Der rejser sig helt klart nogle karakteristiske træk, og måske også paradokser

ved censorrapporterne i denne kategori . På trods af det faldende

timetal til faget er karaktergennemsnittet stigende i forhold til 2011 .

de selv havde defineret lå de på et - for mig at se - ekstraordinært højt

En censor udtrykker det således, - og giver måske her et muligt svar på

78 niveau.”

nogle af paradokserne:

79

”Den pædagogiske tankegang bagved var hele tiden nærværende…”

Det er bemærkelsesværdigt, at censorerne ikke, som i 2011 beretningen,

problematiserer en ubalance mellem de studerendes håndværksmæssige

og refleksive kompetencer i faget . I sidste beretning blev der i

de supplerende kommentarer i meget høj grad udtrykt en skepsis over,

om det overhovedet kunne lade sig gøre at lave en samlet vurdering i

én prøve . Dette synes ikke at være tilfældet for 2012 . Det kunne se ud

som om, at der på uddannelsesstederne er kommet en større opmærksomhed

på skabe en bedre balance i alle UMD fagets faglige aspekter .

På trods af, at mange af censorerne har kommentarer til det tilfredsstillende

faglige niveau, så udtrykkes der fortsat bekymring over, at undervisningstimerne

til faget med årene er forringet . Det kunne tyde på, at

det har en indvirkning på, at der er så stor en spredning i det faglige niveau

. Herunder ses nogle af kommentarerne:

”De der behersker flest konkrete faglige færdigheder indenfor faget

UMD har primært tilegnet sig disse udenom uddannelsen. Der er for få

timer til at opnå det håndværksmæssige.”

I flere tilfælde gives udtryk for faglige præstationer der ligger langt over

middel og endda beskrives med termer som formidabelt, fremragende,

overvældende og overbevisende . Dette skal sammenholdes med en anden

gruppe af studerende, som vurderes til et meget lavt fagligt niveau .

En forsigtig konklusion på dette kunne være, at vi med det lave timetal

i faget nu ser en gruppe af studerende, der enten (i forvejen) er eller

bliver meget fagligt dygtige på trods, og en gruppe studerende, som har

rigtig vanskeligt ved at udvikle en forsvarlig faglighed indenfor faget .

Min vurdering er, at det lave timetal til faget særligt får betydning for de

studerende, som ikke har forudgående faglige kompetencer indenfor faget .


De er ikke i stand til at udvikle særligt fagets håndværksmæssige sider

med de få timer der er til rådighed . Denne antagelse understøttes fint af

nedenstående kommentarer fra en censor, der fremhæver, at en gruppe

studerende har fået supplerende undervisning i UMD:

”14 studerende karakterfordelt med 4 12-taller, 4 10-taller, 5 7-taller og

en enkelt 02 - viser vel lidt om det høje faglige niveau, som de studerende

havde. Og dette gjaldt såvel deres fremlæggelser i grupper som

den individuelle mundtlige afprøvning. En af årsagerne er givetvis, at

de studerende havde deltaget i flere intense dramapædagogiske forløb,

som havde givet dem store og brugbare erfaringer. Herligt.” (Min understregning)

I spørgsmålet (nr . 4) om forhold som påvirker muligheden for at sikre

eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig

bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler (jf . prøvebek . §

25) ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således ud:

”Der var ikke formøde på 2. dagen trods skift af eksaminator. Det betød

at der i forbindelse med votering også skulle være tid til at få en gensidig

præsentation og baggrund. Der gav også usikkerhed om der var tid

til at tale med eksaminator om en opgave, hvor der var grund til bekymring

for om den studerende præstation i forhold til det skriftlige.”

”For lange dage, med for få pauser kan indvirke!!!”

En censor problematiserer, at studerende ved gruppeeksamen ikke holdes

isoleret mellem eksaminationerne, hvilket kan have betydning for

en ensartet pålidelig bedømmelse .

”Eksaminanderne i gruppeeksaminer bør isoleres efter den individuelle

eksamen, så de ikke har mulighed for at kommunikere, herunder fortælle

kommende eksaminander, hvad der evt. blev vægtet i samtalen.”

80

Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 76 %

I spørgsmålet (nr . 5) om voteringsprocedurens hensigtsmæssighed i forhold

til målevaluering (jf . karakterbek § 12) ser vurderingen på skalaen 81

Neutral (3) 15 %

fra 1-5 således ud:

Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 9 %

De fleste af de afgivne kommentarer tydeliggør, at tingene er i orden .

Dette citat repræsenterer dette forhold:

”Der var et glimrende samarbejde med underviseren, og det sikrede eksaminanderne

en retfærdig og saglig vurdering.”

Kritikken synes at samle sig om særligt to forhold: For lidt tid til prøverne

og fysiske forhold på institutionen, som skaber uro . Nedenstående

udsagn giver eksempler på dette:

”På 1. dagen foregik eksaminationen i et lokale i et meget uroligt område.

Det betød en enkelt afbrydelse, hvor en tilfældig kom ind i lokalet.

Det lykkedes dog at afvikle eksamen så de studerende fik en fair behandling.”

Særdeles tilfredsstillende/tilfredsstillende (4-5) 82 %

Neutral (3) 12 %

Utilfredsstillende/meget utilfredsstillende (1-2) 6 %

Hvad angår voteringen, giver censorerne generelt udtryk for, at der er

god overensstemmelse mellem censor og eksaminator . God faglig dialog

om karakterer, bedømmelse og feedback til de studerende . Der er

enkelte supplerende kommentarer, der giver anledning til kritik . Nogle

eksempler:

”De afsatte 5 minutter til votering og afgivelse af karakter til eksaminanden

er i underkanten tidsmæssigt. Da der heller ikke er afsat pause mellem

eksaminanderne, var det svært at overholde den afsatte tid.”


”Ved uoverensstemmelse i voteringen (4 vs 7) affødte min fastholdelse

af karakteren 4, at eksaminator informerede den studerende om uligheden

og pointerede, at det var censor, der fastholdt den laveste karakter.

Da den studerende syntes at forstå og acceptere min (censors) argumentation

modificerede eksaminator ”uenigheden” - alt i alt en ubehagelig

oplevelse.”

(Stadig) på vej mod en UMD identitet

I spørgsmålet (nr . 7) vedr. kommentarer og vurdering i forhold til erfaringerne

med de(t) nye fag ser vurderingen på skalaen fra 1-5 således ud:

Til sammenligning har jeg indsat de øvrige linjefag, og man ser her en

markant forskel mellem de tre linjefag .

”En årsag kunne måske være at undervisningen mange steder er blevet

væsentlig reduceret i omfang.”

”De meget få undervisningstimer begrænser naturligt den håndværksmæssige

kunnen/ færdighederne hos de studerende, hvilket også gør

det vanskeligt at eksperimentere og udvikle UMD som selvstændigt udtryk

- en proces jeg håber, vil blive styrket fremover.”

”Efter lidt børnesygdomme er det nye fag UMD ved at være defineret -

men der er for få timer til at de fleste studerende kan nå et acceptabelt

niveau i forhold til at bruge musik instrumenter og håndværksmæssigt

brugbare metoder i drama - endsige mestre at kombinere dem i praksis

sammen med udvalgte brugergrupper.”

Fag UMD SKB VNT

Særdeles tilfredsstillende (5) 23 % 39 % 19 %

I årsberetningen fra 2011 skrev jeg, at kommentarerne i forhold til dette

spørgsmål samlede sig i nogle overordnede kategorier:

Tilfredsstillende (4) 29 % 29 % 27 %

- Det reducerede timetal til faget til udvikling af praktiske færdighe-

82 Neutral (3) 27 % 25 % 31 %

der

83

Utilfredsstillende (2) 18 % 6 % 15 %

- Udfordringen i at have flere elementer at skulle bedømme og deres

Meget utilfredsstillende (1) 2 % 1 % 8 %

indbyrdes vægtning i forhold til hinanden (skriftligt, mundtligt, praktisk

demonstration)

Tallene viser at de nye fag VNT og UMD ikke vurderes højt af censorerne

.

- På vej mod en UMD identitet – eller fortsat de ”gamle fag”?

Her kan det konstateres, at der generelt er større tilfredshed med erfa-

I rapporterne siden da, går alle disse kategorier igen og hertil knyttes

fortsat en del kommentarer . Særligt samler kommentarerne sig om det

ringerne i SKB end tilfældet er i de to øvrige linjefag UMD og VNT . Her

reducerede timetal til faget til udvikling af praktiske færdigheder . Som

følger nogle udsagn fra censorrapporterne, som måske kan medvirke til

det ses af ovenstående, træder det her meget tydeligt frem, at censorer-

en forklaring på denne forskel:

ne er bekymrede .

”UMD er et kæmpe felt, der kræver mange både praktiske og teoretiske

færdigheder. Dette står i grel modsætning til det meget lille antal timer

faget er bevilget.”

”Jeg har oplevet et lavere niveau af både det drama- og musikfaglige niveau

siden indførslen af UMD.”

At vi har en bredde i faget som tilfældet er, hvilket afspejler sig i CKF´er

såvel som kompetencemål for faget, vil sandsynligvis til stadighed blive

diskuteret .

Citaterne her viser dette:


”Tiden og de begrænsede undervisnings- og vejledningsmæssige ressourcer

gør det vanskeligt for studerende at opfylde de formelle krav til

både den skriftlige opgave og til praksisdel og samtaledel af den mundtlige

eksamen.”

”UMD er et kæmpe felt, der kræver mange både praktiske og teoretiske

færdigheder. Dette står i grel modsætning til det meget lille antal timer

faget er bevilget.”

Der synes også stadig at være udfordringer på uddannelsesstederne i at

integrere de faglige delelementer i en samlet UMD identitet, hvilket ses

af nedenstående citater:

”Jeg synes det nye linjefag træder gradvist mere frem som en helhed.

Der er stadig noget at arbejde med.”

”Ændring af linjefagene: Linjefagene skal i højere grad sikre, at de studerende

får bedre muligheder for – i løbet af uddannelsen – at opnå flere

praktiske og didaktiske færdigheder og handlingskompetencer. Desuden

skal linjefagene ikke rumme så mange og brede mål, men i stedet

fokuseres om færre mål og faglige elementer. Følgegruppen opfordrer

også til, at linjefagsrækken udvides med 1-2 nye linjefag for at hindre

CKF-trængsel og for at sikre at behov for viden om andre end de nuværende

færdighedsområder dækkes.”

Anbefalinger retter sig altså her mod, at den studerende skal have bedre

mulighed for at udvikle praktiske og didaktiske færdigheder og handlekompetence

. Det må siges at være helt i tråd med de kommentarer og

anbefalinger censorerne generelt giver i rapporterne . Et eksempel herpå

udtrykker dette forhold meget tydeligt:

”Da der er tale om en professionsbachelor, mener jeg at der skal være

”Jeg ser meget lidt til det nye fag UMD. De fleste steder arbejder man

en klarere vægtning af konkret faglig kunnen indenfor UMD.

84 stort set som man plejer d.v.s. der undervises enten i drama eller i mu-

Det virker på mig som om der er en tendens til at vægte det teoretisk

85

sik. Det eneste der er sket er, at der er færre timer.”

faglige højere end det praktisk faglige.

En ligevægtning - måske endda med hovedvægt på det praktiske kun-

”… godt når eksaminator og censor dækker begge faglige aspekter i

ne være ønskelig, da de studerende jo senere skal ud og praktisere ikke

UMD. Potentiel katastrofe, når der sidder to med samme faglige perspektiv.

Store forskelle på krav fra sted til sted…..”

alene deres VIDEN, men også deres KUNNEN.”

Følgegruppens retter ligeledes blikket mod, at der er brug for et eftersyn

Evalueringsrapporten for pædagoguddannelsen

af fagene og de faglige elementer, således at der sikres et match mellem

Pædagoguddannelsen er i det forgangne år blevet evalueret af Rambøll

de studerendes kompetencer og arbejdsmarkedets aktuelle behov . Føl-

Management Consulting . Arbejdet er bestilt af Ministeriet for Forskning,

gegruppen anbefaler, at der fokuseres på færre mål og faglige elemen-

Innovation og Videregående Uddannelser . I april 2012 kom evalueter,

hvilket er helt i tråd med, hvad censorerne giver udtryk for . En cenringsrapporten

. Der blev nedsat en følgegruppe for pædagoguddannelsen,

som efterfølgende i maj 2012 kom med en række anbefalinger til

sor udtrykker det således:

uddannelsesministeren .

”Det stiller store krav til de studerende at leve op til UMD fagets bredde

og niveauet ved prøven afspejler således, at den fagfaglige kunnen

Følgegruppens anbefalinger er inddelt i 7 temaer, som udgør den overordnede

ramme for anbefalingerne . I denne sammenhæng er der særlig

grund til at have opmærksomhed på tema 5, som lyder:

bliver mindre fyldestgørende.”


Afsluttende kommentarer

Udfordringen den kommende tid bliver nu at diskutere, hvilke kompetencer

og mål der er helt centrale at have med for at sikre den studerende

reelle muligheder for at udvikle handlekompetence, der kan matche

behovet i aftagerfeltet . Det bliver spændende diskussioner, som sandsynligvis

også fortsat ville have tildelingen af de økonomiske ressourcer

med som underliggende spor for drøftelserne .

Jeg vil gerne her sige censorerne tak for at bidrage til disse drøftelser

omkring UMD faget ved censormøder og ikke mindst gennem de mange

uddybende og fyldige kommentarer i censorrapporterne . Nærværende

afsnit i årsberetningen er ligeledes en del af arbejdet med at formidle

centrale problemstillinger, som kan være afsæt for videre drøftelser

på uddannelsesstederne, såvel som i Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelse .

86

Tak for samarbejdet med censorer i UMD i det forgangne år . Jeg ser

frem til det kommende års samarbejde og vil fortsat opfordre censorerne

til generøst at medvirke til at følge, dokumentere og medvirke til fagets

udvikling .

87


‘Going down’

Værksted, natur og teknik

Censornæstformand: Niels Ejbye-Ernst

Der er i øjeblikket beskikket 85 censorer til fagprøver i Værksted, natur

og teknik (VNT) . Disse censorer er samtidig beskikket til bachelorprojekter,

der har en VNT faglig tilgang . Af de beskikkede censorer har 45

% været allokeret mindst én gang i den forgangne periode .

Der er i perioden 1 . august 2011 til 31 . juli 2012 afholdt 87 prøver i faget

fordelt på 1002 studerende . Det samlede datamateriale på 87 prøver

danner grundlag for beretningen . 88,5 % af censorerne har indsendt

censorrapport .

En stor del af rapporterne er suppleret med uddybende kommentarer .

Enkelte af kommentarerne medtages her for at give eksempler på synspunkter

og holdninger fra censorerne .

Overblik og historik

Karakter Antal studerende

i

VNT fordelt


karakterer

2010/

2011

Antal studerende

i

VNT fordelt


karakterer

2011/

2012

Karakterfordeling

i %

i VNT

2010/

2011

Karakterfordeling

i %

i VNT

2011/

2012

Karakterfordeling

i % i hele

uddannelsen

2010/

2011

-3 0 0 0 0,0 0,1 0,1

00 15 17 1,4 1,7 1,6 1,6

2 62 51 5,7 5,1 5,5 5,2

4 183 159 16,7 15,9 16 15,7

7 350 293 31,7 29,2 29,8 30,5

10 301 284 27,5 28,3 28,8 27,9

12 185 188 16,9 19,8 18,2 19

Gennemsnit

7,6 7,99 7,69 7,94

Karakterfordeling

i % i hele

uddannelsen

2011/

2012

89


Det fremgår af ovenstående tabel, at faget VNT er steget fra 7,6 i gennemsnit

i 2010/11 til 7,99 i 2011/12 . Stigningen ligger tæt på den stigning,

der generelt er forekommet i pædagoguddannelsen fra 7,69 til

7,94 .

VNT ligger således sammenligneligt med resten af pædagoguddannelsen

betragtet ud fra karaktergivningen . Stigningen i karaktererne indikerer,

at den kritik der fremgik af sidste års beretning kunne være klinget

af .

Rapportens opbygning

Alle censorer besvarer syv spørgsmål i forbindelse med afslutning af en

prøve . De syv spørgsmål besvares dels med en fem trins skala (Likert

skala), der spænder mellem meget dårligt og meget godt, hvor 3 repræsenterer

en neutral position (hverken godt eller dårligt) . Sidste års beretning

gav anledning til at diskutere fem af spørgsmålene til censorerne,

fem spørgsmål der viste anderledes tendenser end tilsvarende spørgs-

6 . Tilfredshed med censorformandsskabet og censorsekretariatet .

(84,2 % tilfredse, 9,8 % neutrale, 5,9 % utilfredse)

7 .

Nye fag . Kommentarer og vurdering vedr . dine erfaringer med de(t)

nye fag ved prøven . (46 % tilfredse, 30,7 % neutrale, 23,3 % utilfredse)

Det er specielt i forhold til nye fag (54 % neutral eller utilfreds) og fagligt

niveau (43,7 % neutral eller utilfreds), at VNT skiller sig ud indenfor

besvarelserne . Disse to punkter er derfor undersøgt nærmere . Flere

af de andre spørgsmåls negative besvarelser, dvæler omkring de samme

temaer .

Fagligt niveau

Karakterstatistikken som indleder beretningen viser, at studerende i

2011/12 er blevet vurderet højere i år end sidste år . Et spring fra 7,6 til

7,99 viser, at det faglige niveau er forøget .

56 % af censorerne vurderer, at det faglige niveau er højt . Af alle cen-

mål i uddannelsen generelt . Dette års beretning er mere positiv .

sorkommentarer ses ved nærlæsning, at 51 % er positive, 40 % er ne-

90 1 . Tilfredshed med information fra eksamensadministrationen (76,8 %

tilfredse, 13,3 % neutrale, 9,8 % utilfredse)

gative og 9 % er formuleret neutralt .

91

2 . Eksamensgrundlag . Kommentarer og vurdering vedr . eksamens-

De positive kommentarer fremhæver oftest kort at alt er i orden eller

grundlaget f .eks . retningslinjer vedr . udarbejdelse af opgaver, eksamensspørgsmål

mv . (65,7 % tilfredse, 20,8 % neutrale, 13,5 % util-

særdeles fint:

fredse)

”Fint fagligt niveau.”

3 . Fagligt niveau . Kommentarer og vurdering vedr . eksaminandernes

faglige niveau i f .t . uddannelses bekendtgørelse mål (§1) samt fagbeskrivelser

. (56,8 % tilfredse, 30,7 % neutrale, 12,5 % utilfredse)

”Det faglige niveau var tilfredsstillende.”

4 . Ensartet og pålidelig behandling . Kommentarer og vurdering vedr .

forhold, som påvirker muligheden for at sikre eksaminanderne en

”Særdeles fint.”

ensartet og retfærdig behandling samt en pålidelig bedømmel-

”Med henvisning til uddannelsesbekendtgørelse og fagbeskrivelse havse

i overensstemmelse med gældende regler (jf . prøvebek . §25) .

(68,1 % tilfredse, 20,5 % neutrale, 11,4 % utilfredse)

de alle studerende et fornuftigt fagligt niveau.”

5 . Votering . Kommentarer og vurdering vedr . voteringsprocedurer-

De kritiske bemærkninger kan knyttes til censorernes opfattelse af fanes

hensigtsmæssighed i f .t . målevaluering (jf . karakterbek . §12) .

get VNT som uddybes senere i beretningen . De kritiske bemærkninger

(71,2 % tilfredse, 18,8 % neutrale, 10 % utilfredse)

fremhævede dele af faget VNT, som de studerende ikke forholdt sig til,

eller sider af faget hvor de studerende fremstod svage .


Der var også kritik af prøveformer som ikke vægtede, at de studerende

demonstrerede konkrete færdigheder .

”Ellers generelt mange gode pædagogiske og didaktiske overvejelser, så

det var mere i fht. det fagfaglige i både naturfagsdelen og værkstedsdelen,

som manglede hos eksaminanterne.”

”De studerendes niveau var lavt - de havde simpelthen ikke læst tilstrækkelig

teori og lavet kvalitative gode værker. Gedigne refleksioner

over faget som helhed manglede.”

”De fleste er dygtige (det var meritter) - og mange er velbevandret i naturfag

- men der er en gruppe som intet forhold har til naturen og hvad

man kan bruge naturen til i pædagogisk øjemed. Det synes jeg er et

problem og som sætter VNT faget i ”orkanens øje” - det skal ændres.”

Om nye fag

VNT: Fordeling: 1=8,1 %, 2=15,2 %, 3=30,7 %, 4=26,8 %, 5=19,2 %

Tallene viser at en ret stor del af censorerne er utilfredse med det nye

fag . Nærlæsning af alle kommentarer viser, at 52 % er kritiske, 12 %

neutrale og 36 % positive . Mange formulerer sig kritisk, selv om de

Dette punkt vælger jeg at beskrive grundigt, idet det er her de største

markerer kommentaren som 3 (neutral) .

92 problematiseringer ligger .

93

Sidste års beretning viste, at en del VNT censorer ikke er tilfredse med

Temaet i de kritiske kommentarer er følgende:

det nye fag . Denne kritik er gentaget i år .

- VNT fungerer ikke som et samlet fag . For mange steder har man

fastholdt et værkstedsfag og et naturfag, som det så ud i pædagog-

Figuren viser tilfredshed med de nye linjefag i pædagoguddannelsen på

uddannelsen før 2007 . Hovedparten af de kritiske kommentarer i

en likert skala .

denne gruppe omhandler mangel på VNT faglighed, der enten bli-

1: meget utilfredsstillende, 2: utilfreds, 3: er neutralt, 4 tilfreds,

ver til natur- eller værkstedsfaglighed . Generelt kritiseres mangel på

5 særdeles tilfredsstillende .

fortolkning af teknikbegrebet .

Tallene viser at de nye fag VNT og UMD ikke vurderes højt af censorerne

. Kun 46 % af censorerne vurderer VNT med tilfredshed .

”Der er store problemer med opfattelse af faget. De gamle seminariefag

Naturfag og Værkstedsfag bliver fastholdt og dermed er det svært

for mange både for lærere og studerende at opfylde kompetencemålene

for VNT.”

”Generelt rodet at de mange fagområder blandes -det er svært at vurdere

naturfagsområdet i eksamensopgaverne.”


”Der var i nogen af opgaverne og fremlæggelserne en vis slagside til det

gamle værkstedsfag.”

”For meget overvægt til enten det ene eller det andet fagområde.”

”Enten værksted eller naturfag meget lidt teknik.”

”Faget vedbliver at være en konstrueret hybrid. Det er synd for både friluftsliv,

det naturfaglige, og det værkstedsfaglige, som lider under sammensætningen.”

En del af de positive kommentarer tyder på, at nogle pædagoguddannelser

har fortolket et samlet VNT fag, men der er ifølge kommentarerne

flest steder, hvor VNT kritiseres for ikke at leve op til beskrivelsen af

det nye fag . Fagbeskrivelsen kritiseres også i en del kommentarer for at

understøtte en overfladiskhed, som ikke er til gavn for den pædagogi-

- Prøveformerne kritiseres i nogle tilfælde for ikke at understøtte demonstration

og dermed procedure viden indenfor faget .

”Ved denne prøve var der realt ingen praktisk del, hvilket er usædvanligt

ved en VNT prøve. Der var altså intet produkt, som gjorde at den

studerende havde mulighed for at vise sine færdigheder i forhold til fagets

udtryk.”

- Faget beskrives oftest som et ”fag område”, hvilket tyder på at mange

pædagoguddannelser ikke har vægtet at lave en nyfortolkning af

faget VNT .

”Det er ik’ muligt for de studerende at kunne fordybe sig i et fagområde,

hvorfor deres indsigt bliver overfladisk. Jeg vurderer ikke at det er til

gavn for det pædagogiske arbejde.”

ske profession .

- Ved nogle prøver kritiseres det at pædagoguddannelsen fx ikke har

94 naturfagligt uddannede undervisere, og at prøverne således bliver

95

”Det er vanskeligt at forene begge fag og teknik er ikke med.”

for snævre .

”Faget en mærkelig konstruktion - fungerer i mange tilfælde ikke som

en helhed og det er tydeligt, at det ikke falder nemt for de studerende

at få faget til at fungere som sådan. VNT-faget er for mig en besynderlig,

administrativ konstruktion, som ikke gavner de studerende i hverken

værksted eller natur - når det nu er som det er, kunne man ønske, at en

opsplitning ift. eksamen kunne være en mulighed.”

”Det forekommer mig at det som egentlig skulle have været en styrkelse

af linjefaget/fordybelsesfaget har medvirket til en mere overfladisk og

fagligt set upersonlig tilgang til faget/fagene. De studerende savner længere

perioder med vejledning og undervisning, såvel i naturen/laboratoriet

som i værkstedet.”

”Eksaminatorerne havde med indførelse af faget i 2007 en værkstedsfaglig

indgangsvinkel til VNT. De beretter hvordan de desværre ikke

længere har en naturfaglig underviser med i deres team. De gav udtryk

for at være godt på vej i deres arbejde med udviklingen af faget og

egne kompetencer hvilket også var min fornemmelse.”

- De positive vurderinger af faget VNT var dels tilkendegivelser af, at

faget fungerer efter hensigten på pædagoguddannelsen .

”I VNT eksamen på den pågældende uddannelsesinstitution, kan jeg

kun tilføje, at fagene supplerede på det smukkeste hinanden. Der var

en fin vinkel på både værksted natur samt det tekniske, da teknik kan

indeholde mange Variationer.


Det der måske var fraværende var IT- teknik, men dette var ikke et kardinalpunkt

fra min side, og som sådan ikke en mangel.”

”Der var god sammenhæng mellem fagene: ”værksted”, ”natur” og

”teknik”, dog med en overvejende prioritering af værkstedsfagets æstetiske

processer.”

”Der var god sammenhæng mellem fagene: ”værksted”, ”natur” og

”teknik”. Underviserne havde henholdsvis en naturfaglig og værkstedsfaglig

baggrund, og havde suppleret hinandens undervisning godt.”

Der var også positive tilkendegivelser, der med forbehold fremhævede

positive sider af faget:

”VNT fungerer fint som (eksamens)fag ved prøven. Men faget er stort,

og det kan være vanskeligt at få det store overblik over eksaminandens

”VNT er jo næppe så nyt mere. Jeg synes efterhånden det fungerer fint.”

”Kombinationen VNT er ok. Ved den her afholdte eksamen var der en

fin og ligelig vægtning af fagene.”

”Det fungerer fint!”

”Intet at bemærke.” (kombineret med 5 på likert skalaen som betyder

meget godt)

Generelt om rapporterne

Karaktergennemsnittet viser, at VNT vurderes som gennemsnittet af andre

fag i pædagoguddannelsen .

Der er stadig utilfredshed med det nye fag, og mange rapporter tyder

på, at det ikke er lykkes hovedparten af uddannelsesstederne at fortolke

faget som et samlet hele .

færdigheder.”

Det er interessant at faget trods denne kritik i dag ligger lige over gen-

96 nemsnittet af fag i pædagoguddannelsen . Det tyder på en pragmatisk

97

”Jeg synes, faget fungerer godt ved prøven. VNT er et stort fag, og det

kan være svært at nå ”hele vejen rundt” i vurderingen af den studeren-

tilgang til problemerne, der ikke går ud over de studerende .

de.”

Andre aktiviteter i perioden

I forbindelse med Rambølls undersøgelse af pædagoguddannelsen har

”VNT er et linjefag hvor to videnskaber mødes - på godt og ondt. Det

jeg sammen med suppleant (Ida Berendsen) skrevet til følgegruppen, og

er et linjefag, hvor vidensomfanget er meget stort - både i fht til egen

fremlagt nogle af de problemer, der kan ses af fagets censorrapporter .

færdigheder og pædagogiske overvejelser, metode, valg af udstyr, tek-

Rambøll skrev om VNT efter interviews med undervisere og studerennikker,

virkemidler og meget mere.

de:

Jeg vil dog sige, at jeg med tiden er blevet mere og mere glad for konstellationen

og synes linjefaget rummer enormt meget potentiale i den

pædagogiske praksis.”

Der var endvidere en del korte kommentarer, hvor censorer udtrykte, at

faget fungerer:

”Mange informanter vurderer, at det i visse tilfælde kan være umuligt at

leve op til alle kravene i CKF’erne. Især inden for nogle fag er dette et

problem, hvilket også hænger sammen med, at nogle fag er brede. De

indeholder derfor CKF’er, der er så forskelligartede, at de kan være svære

at kombinere. Som eksempel herpå nævnes linjefaget Værksted, natur

og teknik ofte. Der er stor enighed om, at dette fag ikke fungerer,

idet det favner mange (for) forskelligartede områder.


Casestudiet samt interviewundersøgelsen blandt studieledere viser, at

faget er meget bredt, og CKF’erne peger i mange retninger. En underviser

udtrykker, at ”Faget dækker alt fra regnorme, til computere, til lerfigurer”.

Derudover er der, ifølge både studieledere og undervisere, som

i de andre fag på uddannelsen, en mangel på undervisningstid, hvilket

gør det sværere for underviserne at dække den faglige bredde. De lærere,

der underviser i faget, har meget forskellige baggrunde og kompetencer

inden for faget. Af disse årsager – faglig bredde, mangel på undervisningstid

og forskellige lærerkompetencer – tolkes og udmøntes

faget forskelligt på udbudsstederne. Det medfører, at intentionen om

ensretning af uddannelsen besværliggøres, samt at det faglige niveau

sænkes, da de studerende ikke har mulighed for at opnå kompetencer

inden for alle tre elementer af faget. Derfor er der også problemer i forhold

til eksamenssituationen, hvor eksaminator og censor kan have forskellige

tolkninger af faget.”

98

Der er overensstemmelse mellem Rambølls resultater og censorkommentarer,

men samtidigt tyder karaktergennemsnittet på, at censorerne

også ser positive sider i det nye fag?

99

Censorformandsskabet har desuden afholdt censormøde for at drøfte

evalueringen af pædagoguddannelsen i juni 2012, hvor det også var

muligt at vende problemer med allokering til censur .

Der har været klager og opringninger til næstformanden inden for faget,

der tyder på at nogle uddannelsessteder laver deres egen løsning

på beskrivelsen af faget eller viderefører den tidligere uddannelses fag

naturfag og værkstedsfag .

Jeg vil gerne takke for samarbejdet i året og ser frem til fortsat konstruktiv

debat på kommende censormøder .


‘Find din vej’

Bachelorprojektet

Censornæstformænd Birthe Bøhm og Anders Hamming

I det forløbende år har 3375 studerende afsluttet uddannelsen med bachelorprojekt

.

Der er udfærdiget censorrapporter i forbindelse med 81,5 % af prøverne .

Karakteroversigt

Karakter Antal studerende

Bachelor

fordelt

på karakterer

2010/11

Antal studerende

Bachelor

fordelt

på karakterer

2011/12

Karakterfordeling

i %

Bachelor

2010/11

Karakterfordeling

i %

Bachelor

2011/12

Karakterfordeling

i % i hele

uddan .

2010/11

-3 2 0 0,1 0,0 0,1 0,1

00 31 36 0,9 1,1 1,6 1,6

2 127 118 3,7 3,5 5,5 5,2

4 422 394 12,3 11,7 16 15,7

7 944 944 27,5 28 29,8 30,5

10 1107 997 32,5 29,5 28,8 27,9

12 798 886 23,5 26,3 18,2 19

Gennemsnit

8,4 8,6 7,69 7,94

Karakterfordeling

i % i hele

uddan .

2011/12

Generelt går det vældig fint med bacheloreksamen . Karaktergennemsnittet

er stigende fra 8,4 til 8,6 . Det er et gennemsnit der ligger 0,66

over det samlede gennemsnit for uddannelsen . Her skal det tages i betragtning,

at bachelorprojektet er det afsluttende samlende projekt på

uddannelsen, og at det må forventes, at de studerende har opnået et

højere fagligt niveau . Dette indikeres af de afgivne høje karakterer .

Censorerne er langt hen ad vejen tilfredse med niveauet .

101


Hvilket der gives klart udtryk for i de fleste rapporter . Det er dog påfaldende,

at der synes at være en mindre uoverensstemmelse mellem

på den ene side det høje karakterniveau i forhold til resten af uddannelsen

og på den anden side censorernes numeriske vurdering for tilfredshed

med det faglige niveau, som scorer forholdsvis lavt med 63,9

% tilfredshed . Når man læser censorernes kommentarer, så kunne det

tyde på, at denne uoverensstemmelse hænger sammen med, at censorerne

tilsyneladende ikke altid lægger de samme kriterier til grund for

deres besvarelse . Der er nogen usikkerhed i forhold til om censorerne

vurderer på de konkrete studerendes faglige niveau, eller om det er en

overordnet vurdering af hvordan de oplever det faglige niveau på det

pågældende uddannelsessted . Censorer der har medvirket ved reeksamination

vurderer det faglige niveau påfaldende lavere end den generelle

vurdering af det faglige niveau .

Mange censorer giver udtryk for at der generelt er et højt niveau og at

Videnskabsteori og empiri i projekterne

Et tema som nogle censorer problematiserer i censorrapporterne, er de

studerendes kendskab til videnskabsteori og brugen af empiri i bachelorprojekterne

.

I bekendtgørelsen om uddannelsen står der flg . i § 12, stk . 2: ”I projektet

skal den studerende (1) demonstrere kendskab til videnskabelig teori

og metode og (2) skal inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden

viden om praksis, evt. fra praktikuddannelsen.” (vore parenteser og

fremhævelser)

Uddannelsesstedernes studieordninger skal fastsætte regler om ovenstående

.

Vedr . (1) De fleste censorer finder, at de studerende arbejder tilfredsstillende

med dette . Mange censorer nævner at studerende demonstrerer

kendskab til videnskabelig teori og metode . Andre studerendes kend-

teori og praksis bliver koblet godt . Andre at niveauet kan være svingenskab

er mangelfuld eller helt manglende, nævner nogle censorer . Flere

102 de, men at helheden er i orden .

studerende beskriver ikke hvilke videnskabelige teorier og metoder de

103

Nogle kritiske røster problematiserer dog koblingen af teori/praksis og

brugen af 2 . hånds teori .

benytter i projektet, men laver i stedet en kort læsevejledning .

Vedr . (2) Der kan både være tale om at inddrage egne undersøgelser og

Mulighederne for at sikre ensartet og retfærdig behandling, samt fair

erfaringer, eller andres .

bedømmelse

Det er forskelligt hvorledes det gribes an på de forskellige uddannel-

Det fremgår af rapporterne, at det er vigtigt for censorerne at sikre en

sessteder . Nogle steder ønskes der egne undersøgelser indsamlet af den

fair bedømmelse og ensartet behandling af de studerende i forbindelse

studerende, evt . i praktikken - og andre steder kan der redegøres for

med bachelorprøverne . Flere censorer peger på, at det her kan være en

udfordring at fastholde dette, når man i løbet af en eksamensdag hele

undersøgelser foretaget af andre, fx via forskning .

tiden skal samarbejde med skiftende eksaminatorer, enkelte censorer

Generelt er censorerne tilfredse med de studerendes arbejde med stk .

har oplevet op til 5 forskellige eksaminatorer på en dag .

12, men nogle censorer nævner, at de har set undersøgelser, der er for

overfladiske, andre at de savner kritisk analyse af egne eller andres un-

Der er dog ikke noget der tyder på, at dette går ud over de studerendes

krav på ensartet og retfærdig behandling, men det er væsentligt, at cendersøgelser

.

sorerne er opmærksomme på denne udfordring . Dette forhold kan også

Bachelorprojektet har en længde på 8 uger, hvilket er en relativt kort

være en udfordring i forhold til voteringen .

periode i forhold til indsamling af egen (ny) empiri . I flere projekter


henviser studerende til egne praksiserfaringer fra fx praktikforløb og for

nogle censorer er spørgsmålet, om dette kan betegnes som empiri eller

om der snarere er tale om praksisoplevelser .

I stk . 12 tales der ikke direkte om empiri, men om undersøgelser og erfaringer

eller anden viden om praksis, evt. fra praktikuddannelsen . Det

er derfor væsentligt at pointere, at reflekterede/bearbejdede praktiske

erfaringer, såvel egne som andres, kan anvendes som empirisk materiale

i bachelorprojekterne .

Allokering af censorer til bachelorprojektet

Når man ser på allokeringen af censorer til bachelorprojektet, så falder

det i øjnene, at der i forhold til de 497 allokeringer til bachelorprøver i

292 tilfælde allokeres censorer på baggrund af en beskikkelse som pædagogikcensor,

mens det for IIS og DDK i begge tilfælde drejer sig om

36 censorer, for specialisering drejer sig om henholdsvis 29, 18 og 21 .

104

For linjefagenes vedkommende er det 34 i SKB, 16 i UMD og 15 i VNT .

Det er oplagt, at pædagogik som uddannelsens centrale fag, fylder meget

i forhold til censorbestillingerne og dermed allokeringerne af censorer

. Det kan være svært i øvrigt at se ud fra censorrapporterne, hvilken

rolle uddannelsens øvrige fag spiller i forhold til arbejdet med bachelorprojekterne

. I hvilket omfang inddrages faglighed fra IIS og DKK i

udarbejdelsen af bachelorprojekter? Tages der udgangspunkt i specialiseringer?

Eller linjefagenes handlekompetencer?

105

Disse spørgsmål kunne være interessante at få belyst set i lyset af evalueringsrapportens

påpegning af de problemer uddannelsen har med at

sikre de studerende handlekompetencer og skabe sammenhæng mellem

teori og praksis .


‘Fra nu kan det kun gå fremad’

Ungdomspædagoguddannelsen

Censorformand Anders Hamming

Der er fra 1 . august 2011 til 31 . juli 2012 blevet allokeret censorer til

44 prøver, disse prøver er fordelt på 12 censorer . Censorerne medvirker

ved halvdelen af prøverne på uddannelsen, 2 . semester prøver og i forbindelse

med afgangsprojektet .

Der er en fremgang i antal eksaminander fra 266 sidste år til 299 i år .

Overblik og historik

Karakter Studerende

fordelt på

karakterer

2010/2011

Studerende

fordelt på

karakterer

2011/2012

Karakterfordeling

i %

2010/2011

-3 0 1 0 0,3

00 3 1 1,1 0,3

2 10 23 3,8 7,7

4 27 51 10,2 17,1

7 78 92 29,3 30,8

10 90 72 33,8 24,1

12 58 59 21,8 19,7

Gennemsnit 8,4 7,76

Karakterfordeling

i %

2011/2012

Som det fremgår af karakterstatistikken, så er der sket et fald i gennemsnittet

. Antallet af studerende, som ikke har bestået eksamen er stort set

uændret, men karakterfordelingen har jævnet sig betydeligt ud i forhold

til sidste år .

Censorerne har enkelte bemærkninger til samarbejdet med institutionerne,

f .eks . gamle studieordninger på nettet .

Der er generel tilfredshed med samarbejdet med eksaminatorerne .

Det noget lavere karakterniveau sammenlignet med året før afspejler

sig i censorenes numeriske vurderinger .

Men generelt er der meget få kommentarer i censorrapporterne .

107


Censorformandskabet

Pædagoguddannelsen

Lembckesvej 7

DK-6100 Haderslev

T +45 7266 5160

pc@ucsyd.dk

censorformandskabet.dk

Å r s b e r e t n i n g 2 0 1 1 / 1 2

Censorformandskabet

Pædagoguddannelsen

More magazines by this user
Similar magazines