TIL LÆRERNE - Læsning på mellemtrinnet - Struer kommune

Til lærerstaben 

LÆSNING PÅ 

MELLEMTRINNET 

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Læsning på mellemtrinnet 

Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. 

På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste 

elever på plads, men at lære at læse er en lære 

for livet. 

Læsningen skal fortsat vedligeholdes og udvikles 

og der skal trænes dagligt. Fokus skifter fra at 

lære at læse til at læse for at lære. 

Når automatiseringen er konsolideret, skal 

opmærksomheden rettes mod den flydende 

læsning og læsehastigheden. 

Den faglige læsning 

I fagene skal læseundervisningen omhandle: 

afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse, og 

det er vigtigt, at klassens lærere samarbejder om elevernes fortsatte 

læseudvikling. Eleverne skal kunne læse både skønlitteratur og faglitteratur, så 

de forstår at læse for at lære, at læse for at gøre (eks. opskrifter, spilleregler) og 

at læse for at få gode oplevelser. 

Dansklæreren har ansvaret for at undervise eleverne i læsefærdigheder og 

læsestrategier, og faglærerne har ansvaret for at undervise eleverne i brugen af 

strategier i de enkelte fags tekster. 

Dansklæreren og faglærerne skal samarbejde om, hvordan eleverne bliver aktive 

læsere: 

• Arbejdet med forskellige genrer 

• Teksttyper: berettende, beskrivende, forklarende, instruerende, 

diskuterende, grafisk 

• Læsemåder: skimme, punktlæse, nærlæse 

• Læseformål: læse for at lære, læse for at gøre, læse for at opleve 

• Layout 

• Læseforståelsesstrategier: før – under og efter læsning(se senere) 

• Skærmlæsning: multimodale tekster 1 

1 

Multimodale tekster er tekster i komplekse former, der kan læses, høres, ses via flere udtryksformer som tekst, 

video, billeder, grafik, lyd, animationer. 

STRUER KOMMUNE POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK 

ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 

7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK 

2

Før, under og efter læsning 

Alle elever skal undervises i læseforståelsesstrategier og brugen deraf. En god 

læser bruger en række læseforståelsesstrategier både før, under og efter 

læsning af en tekst, mens den svage læser ofte kun har få strategier, og derfor 

vælger at læse videre med den konsekvens, tekstforståelsen ikke er på plads. 

FØR LÆSNING (40%) 

Eleverne skal spores ind på læsningen af teksten. Det kan eksempelvis gøres ved 

at: 

• Afklare læseformål (udfylde det første af et VØL-skema, ved i 

forvejen, ønsker at lære, har lært) 

• Ord- og begrebsafklaring 

• Hjælpespørgsmål, så især svage læsere ved, hvad de skal søge efter 

• Bruge mindmaps til at afklare elevens baggrundsviden om emnet 

• Koble egen viden til tekstens tema 

• Afklare forventninger til teksten og dens opbygning 

UNDER LÆSNING (50%) 

Eleverne skal være aktive i læsningen af teksten. Det kan eksempelvis gøres ved 

at: 

• Læse svære passager flere gange 

• Afklare ord og ordforbindelser (henførende stedord m.m.) 

• Tage notater (kolonnenotat, procesnotat, stikord m.m.) 

• Lave referater undervejs i læsningen 

EFTER LÆSNING (10%) 

Eleverne skal gøres bevidste om den ny viden og koble den med det, de vidste i 

forvejen. Det kan eksempelvis gøres ved at: 

• Lave resume 

• Lave mindmaps over det, de nu ved 

• Omskrive teksten til en ny genre 

• Gøre det, der står i teksten, hvis det er en instruktion m.v. 


ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 


3

Læseteknikker 

På mellemtrinnet skal eleverne lære forskellige læseteknikker at kende, og siden 

skal de kunne anvende teknikkerne, når de læser. På 

http://skolebibliotek.struer.dk kan man låne diverse materialer til denne del af 

læseundervisningen. 

Læseteknikker er eks: 

• Skimme en tekst (for at undersøge, om teksten kan bruges til formålet) 

• Opstille vigtige informationer (f.eks. i grafiske modeller for at skabe 

overblik over sammenhænge) 

• Punktlæse (for at finde ud af om teksten handler om det, man søger efter) 

• Tage notater (for at huske en tekst) 

• Nærlæse en tekst 

• Fragmentlæse (eks. multimodale tekster, hvor den grafiske opsætning 

leder læseren rundt i forskellige dele af teksten) 

It og læsning 

På mellemtrinnet vil eleverne ofte søge oplysninger i netbaserede, fagfaglige 

multimodale tekster. Dette stiller særlige krav til undervisningen. Ud over de 

særlige forhold, der gør sig gældende ved læsning af fagtekster, så må man i 

arbejdet med multimodale tekster også være særligt opmærksom på eks. kilde, 

afsender, opbygning, virkemidler og kvalitet. 

Læselyst 

På mellemtrinnet mister en del elever læselysten. Især drengene holder op med 

at læse bøger af lyst. Læselyst hænger nøje sammen med motivation. I skolen 

må der derfor arbejdes bevidst med at fastholde læselyst og læseglæde sådan, 

at læsning bliver vane både hjemme og i skolen. Dette gøres bl.a. ved at: 

• Læseundervisningen tager afsæt i gode tekster 

• Eleverne har let adgang til et varieret udvalg af forskellige teksttyper til 

fritidslæsning 

• Eleverne oplever, at de mestrer læseopgaver både hjemme og i skolen. 

• Eleverne inddrages aktivt i deres egen læseudvikling, så de bliver bevidste 

og aktive omkring deres egen læsning. Det kan være et hårdt arbejde at 

blive en dygtig læser, og det kræver fordybelse 

• Eleverne lærer at bruge de mangeartede tilbud, som skolebiblioteket yder, 

eks. konkurrencer, forfatterbesøg 


ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 


4

• Lave faste læseaftaler som for eksempel læsekontrakt på skoleintra med 

eleverne omkring formålet med læsning, hvor meget der skal læses m.v. 

• Indføre læsebånd 

Den funktionelle læser 

Alle elever skal opmuntres til at læse meget. De skal læse i mange forskellige 

genrer og erfare, at de gennem læsning kan hente gode oplevelser og ny viden. 

Et godt læsemiljø på skolen, der rummer læsning hver dag, er en af 

forudsætningerne for en god og alsidig læseudvikling. En fortsat læseudvikling 

tager tid og kræver sin del af undervisningen. På http://skolebibliotek.struer.dk 

er der læsekurser for hele klassen, hvilket med fordel kan benyttes. 

En god rettesnor for passende læsemængde er 10 sider om dagen, forudsat at 

teksten svarer til elevens læseniveau. Det er af stor betydning for 

tekstforståelsen, at læsningen foregår med en vis hastighed. 

Efter 4. kl. skal eleverne kunne læse let børnelitteratur med ca. 150 ord pr. minut, 

og ved udfordrende tekster ca. 100 ord pr. minut. 

Efter 6. kl. skal eleverne kunne læse let børnelitteratur med ca. 200 ord pr. minut 

og ved udfordrende tekster ca. 140 ord pr. minut. 

Inkluderende indsats 

En god læseundervisning indebærer 

differentiering ift. elevernes formåen. Ikke alle 

elever kan læse alderssvarende tekster i fagene, 

og derfor skal alle elever ikke altid have samme 

læseudfordring. 

Nogle elever vil have brug for lettere tekster, og 

andre elever skal have adgang til at få teksterne 

læst op via CD-ord på computer. Dette gælder 

de fleste elever i vedvarende 

læsevanskeligheder. 

Mange elever i vedvarende læsevanskeligheder 

udvikler deres oplevelse, viden og erfaring med 

tekster via computeren eller anden form for 

oplæsning. Og elever i læsevanskeligheder skal 

ligesom de øvrige elever arbejde med 

læseforståelsesstrategier, når de lytter til 

tekster. 


ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 


5

Alle lærere skal have kendskab til muligheder og 

procedurer til anskaffelse af digitale tekster via 

biblioteket, Materialebasen, Debbie og Nota. Og det 

er vigtigt, at dansklæreren og faglærerne 

samarbejder om børn i læsevanskeligheder. 

De tre læseniveauer 

Alle elever kan læse på tre niveauer: 

Det selvstændige niveau 

Undervisningsniveauet 

Frustrationsniveauet 

Læseniveau Aktivitet Formål 

Det selvstændige 

læseniveau 

Eleven kan læse ca. 

95% af ordene. (Også 

indholdsmæssigt) 

Undervisningsniveauet 

Eleven kan læse 

mindst 90% af ordene. 

Frustrationsniveauet 

Eleven kan læse 

mindre end 90% af 

ordene. 

Frilæsning. Giver læsetræning som 

vedligeholder og 

automatiserer 

læsefærdigheden og øger 

læsehastigheden. Giver 

oplevelser, viden og læselyst. 

Giver erfaring med 

skriftsproget og udvikler 

Læsning af tekster, 

hvor selve læsningen 

gøres til genstand for 

undervisning. 

ordkendskab. 

Udvikler elevens 

læsestratigier. Det kan være 

både strategier til at afkode 

ukendte ord og 

læseforståelsesstrategier. 

Giver oplevelser, viden og 

læselyst. 

Det har intet formål at læse 

tekster af denne 

sværhedsgrad. Det støtter 

ikke elevens læseudvikling og 

sandsynligvis heller ikke 

læselysten. 


ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 


6

Litteraturliste 

Gerd 

Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen og Birthe Post: Læs med! 

Merete Brudholm: Læseforståelse. Hvorfor og hvordan? Forlaget Alinea. 

Elisabeth Arnbak: Faglig læsning – fra læseproces til læreproces. Forlaget 

Gyldendal. 

Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1 og 2. Forlaget Gyldendal. 

Jan Erik Klinkenberg: Den lille bog om Flydende Læsning. 

Fredheim, Marianne Trettenes: Læsning i fagene. Gyldendal Uddannelse 2011. 

Gerd Fredheim: At læse for at lære. Gyldendal 2006 

Anne Risum Kamp, Lone Skafte Jespersen: Faglig læsning. Akademisk Forlag 

2010 

Trine Kjær Krogh og Mikael Wahl Andersen: Læs og forstå matematik. Alinea 

2011. 


ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 


7

Download skabeloner: 

http://akademisk.dk/Butik.aspx?c=Item&category=4540&item=23961&gclid=CIf 

ovp6gsa0CFSZ0mAodyHe5mA 

Undervisningsministeriet: Læsning i fagene – i folkeskolen. 2011: 

http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/ 

TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 

TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 


ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 


8

TIL LÆRERNE - Læsning på mellemtrinnet - Struer kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?