Embedslægevæsenet i 2005 - Sundhedsstyrelsen

sst.dk

Embedslægevæsenet i 2005 - Sundhedsstyrelsen

ÅRSRAPPORT 2005


Embedslægevæsenets årsrapport 2005

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

URL: http://www.sst.dk

Emneord: Årsrapport; Virksomhedsregnskab; Embedslægevæsenet

Sprog: Dansk

Version: 1.0

ISBN: 87-7676-283-1

Format: pdf

Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, april 2006


Indhold

1 Beretning 5

1.1 Præsentation 5

1.2 Vurdering af årets økonomiske og faglige resultater 7

1.3 Forventninger til det kommende år 8

1.4 Oversigt over hovedkonti 9

2 Målrapportering 10

2.1 Oversigt over målopfyldelsen 10

2.2 Uddybende analyser og vurderinger 12

2.2.1 Væsentlige opfyldte resultatkrav 13

2.2.2 Væsentlige ikke-opfyldte resultatkrav 15

3 Finansielt regnskab 17

3.1 Anvendt regnskabspraksis 17

3.2 Resultatopgørelse 17

3.3 Balance 19

3.4 Omregningstabel 20

3.5 Bevillingsregnskab 20

3.6 Bevillingsafregning 21

4 Påtegning 22

5 Bilagsfortegnelse 23

Årsrapport 2005

3


4 Årsrapport 2005


1 Beretning

1.1 Præsentation

Embedslægevæsenet er en decentral, statslig myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Embedslægevæsenet ledes fagligt og administrativt af medicinaldirektøren

i Sundhedsstyrelsen. Efter delegation fra medicinaldirektøren ledes hver af

de fire embedslægeregioner af en ledende embedslæge. Indtil 31. december 2006

ligger et eget lovgrundlag 1 til grund for Embedslægevæsenets virke. Fra 1. januar

2007 reguleres embedslægeinstitutionernes virke af den nye sundhedslov. Embedslægevæsenets

organisation, ledelse og styring har igennem flere år bevæget sig i

retning af en stadig stærkere integration med Sundhedsstyrelsen. Fra 1. januar 2007

er der tale om en egentlig enhedsorganisation med fælles ledelse, lovgrundlag og

finanslovskonto.

Embedslægevæsenets mission og vision er angivet i kontraktstyringsaftalen for

2005 mellem de fire embedslægeregioner 2 og Sundhedsstyrelsen.

Missionen er, at Embedslægevæsenet virker for at forbedre folkesundheden ved at

sætte de sundhedsfaglige rammer.

Visionen er, at Embedslægevæsenet vil være kendt for at skabe sammenhæng og

synergi i opgaveløsningen gennem effektive, etisk forsvarlige løsninger af høj kvalitet.

Embedslægeinstitutionernes opgaver falder inden for følgende hovedområder:

• Folkesundhed

Årsrapport 2005

o Samfundsmedicinsk rådgivning og bistand til sundheds- og miljømyndigheder

o Forebyggende indsats over for udbredelse af smitsomme sygdomme

• Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet:

o Tilsyn på Sundhedsstyrelsens vegne med sundhedspersonalet i amtet

o Forberedelse af klagesager over sundhedspersoner på vegne af

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

o Tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på kommunale plejehjem

1 Lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. Lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, udmøntet i Bekendtgørelse

om embedslægeinstitutionernes virksomhed, Bekendtgørelse nr. 1129 af 13. december 2002.

2 Der er fra 1. januar 2006 oprettet 5 nye samarbejdsregioner som følge af vedtagelsen af Sundhedsloven: Samarbejdsregion

I (Nordjylland), Samarbejdsregion II (Midtjylland), Samarbejdsregion III (Syddanmark), Samarbejdsregion

IV (Sjælland) og samarbejdsregion V (Hovedstaden) jf. Bekendtgørelse om ændring om embedslægeinstitutionernes

virksomhed, Bkg. nr. 1446 af 4. november 2005.

5


• Rets- og trafikmedicin

o Bistand til politiet og retsvæsenet i sager, hvor der kræves lægelig

sagkundskab

• Planlægning

o Faglig rådgivning af myndighederne

Der er en embedslægeinstitution i hvert af landets amter samt en fælles embedslægeinstitution

for Københavns og Frederiksberg Kommuner, én for Bornholms Regionskommune

og én på Færøerne (Landslægen).

Af tabel 1 nedenfor fremgår årets økonomiske resultat (omkostningsbaseret og udgiftsbaseret).

Eksklusiv bevillinger er det omkostningsbaserede resultat i 2005 68,7

mio. kr., mens det udgiftsbaserede resultat eksklusiv bevillinger er 68,4 mio. kr.

Tabel 1. Embedslægevæsenets økonomiske hovedtal (mio. kr.)

Mio. kr.

Ordinære driftsindtægter

Regnskab 2005

(ekskl. bevillinger) 0,7

Ordinære driftsomkostninger

- heraf personale-

69,4

omkostninger 50,2

Andre driftsposter (netto) 0,0

Finansielle poster (netto) 0,0

Ekstraordinære poster (netto)

Årets resultat (ekskl. bevillinger)

-68,7

Driftsbevilling Anlægsbevilling

Indtægter 0,7 Indtægter -

Udgifter 69,1 Udgifter -

Årets nettoudgifter (ekskl.

bevillinger) 68,4

Bevilling (nettotal inkl.

TB) 66,3

Bevilling, indtægter

inkl. TB

6 Årsrapport 2005

-


Årets overskud -2,1

Til videreførelse 7,5 1)

Mio. kr.

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

Egenkapital

Hensatte forpligtigelser

Øvrige forpligtigelser

Passiver i alt

Årsrapport 2005

- heraf immaterielle anlægsaktiver

- heraf materielle anlægsaktiver

Bevilling, udgifter

inkl. TB

7

-

-

Status pr.

31.12.2005

Note 1) Embedslægevæsenets opsparing er primo 2006 7,5 mio. kr., idet der i 2006 er bortfaldet 2,0

mio. kr. i hht. ”Cirkulære om disponering af videreførelse fra 2005 til 2006” af 6. februar 2006, Finansministeriet.

Embedslægevæsenet administrerer ikke tilskud og lovbundne ordninger.

1.2 Vurdering af årets økonomiske og faglige resultater

Årets finansielle nettoresultat (udgiftsbaseret) er opgjort til et underskud på 2,1

mio. kr., hvor der ved årets start var budgetteret med et underskud på 3,0 mio. kr.

finansieret af opsparingen.

Underskuddet skyldes overvejende udgifter til sundhedsfaglige konsulenter grundet

rekrutteringsproblemer. Der er typisk 0-2 ansøgninger per stillingsopslag, selvom

de lægelige stillinger opslås i lønramme 37 hhv. 36.

Årets finansielle nettoudgifter (udgiftsbaserede) er i 2005 68,4 mio. kr. Heraf er

forbruget på løn 49,9 mio. kr. og forbruget på øvrig drift 18,5 mio. kr. I opgørelsen

indgår Almindelig virksomhed samt Andre tilskudsfinansierede aktiviteter.

0,7

0,2

0,5

1,2

1,9

-14,5

5,5

10,9

1,9


I alt videreføres en opsparing på 7,5 mio. kr. (udgiftsbaseret). Opsparingen anvendes

planmæssigt til at finansiere forestående udgifter, herunder navnlig udgifter til

samlokaliseringen fra 14 til 5 adresser, der følger af sundhedsloven.

Dertil kommer udgifter til sundhedsfaglige konsulenter, idet det forudses, at samlokaliseringen

ikke vil afhjælpe rekrutteringsproblemerne. Samtidig står Embedslægevæsenet

foran et større generationsskifte. Mens læger i gennemsnit koster 0,6

mio. kr., koster lægefaglige konsulenter knap 0,8 mio. kr.

Samlet vurderes det, at Embedslægevæsenets regnskab for 2005 må betragtes som

tilfredsstillende.

Årets faglige resultater skal vurderes i forhold til den kontraktstyringsaftale, der er

indgået mellem de fire embedslægeregioner og Sundhedsstyrelsen for 2005. Kontraktstyringsaftalen

er tilstræbt opbygget i henhold til Finansministeriets ”Vejledning

om effektiv opgavevaretagelse i staten”.

Kontraktstyringsaftalen indeholder i alt 44 resultatkrav. Af disse 44 krav er 27 krav

opfyldt, 13 krav er delvist opfyldt, og 4 krav er ikke opfyldt, hvilket svarer til en

målopfyldelsesgrad på 86,1 pct. efter vægtning.

Kontraktstyringsaftalen er opbygget over de fire hovedområder, væsenet varetager

opgaver indenfor, som er udmøntet i 18 produktområder og herefter 44 resultatkrav.

De fire hovedområder er henholdsvis folkesundhed, tilsyn med og overvågning af

sundhedsvæsenet, rets- og trafikmedicin samt planlægning. Hertil kommer området

tværgående emner.

Den samlede målopfyldelsesgrad er 86,1 pct., hvilket vurderes som tilfredsstillende

set i forhold til 2004, hvor målopfyldelsesgraden var 85,7 pct. – og med en større

usikkerhed, idet journalsystemet i 2004 var under indkøring. Målopfyldelsesgraden

var i 2003 på 68,0 pct.

Der gives en nærmere præsentation og analyse af væsentlige opfyldte og ikkeopfyldte

resultatkrav i kapitel 2.

1.3 Forventninger til det kommende år

Med sundhedslovens etablering af en ny enhedsorganisation indgår embedslægeinstitutionerne

i Sundhedsstyrelsens samlede opgaveløsning, idet opgaverne forudsættes

varetaget integreret for at sikre en samlet større faglighed, ensartet praksis,

videndeling og en bedre ressourceudnyttelse.

Sigtelinierne for den kommende enhedsorganisation vil særligt være, at styrelsens

brugere skal opleve styrelsen som én organisation, at der er tale om en ensartet

praksis, og at ressourceudnyttelsen er effektiv, herunder at eventuelt dobbeltarbejde

afskaffes, at koordinationsbehovet begrænses, og at organisationens samlede kompetencer

anvendes optimalt i et tæt samspil.

8 Årsrapport 2005


I 2006 forberedes samlokaliseringen af de 14 embedslægeinstitutioner på 5 adresser.

Ikke kun logistisk, men også organisatorisk, vil det blive en udfordring at opretholde

produktionen, så de sidste års høje målopfyldelsesgrad i resultatkontrakterne

kan gentages.

Mange af de sidste års tiltag vil understøtte den faglige produktion. Dette gælder

ikke mindst den faglige integration og vidensdeling med Sundhedsstyrelsen og digitaliseringen

af sagsgange. Men det må forventes, at de hidtidige rekrutteringsproblemer

på et presset lægearbejdsmarked med få samfundsmedicinere næppe bliver

mindre.

Det finansielle grundlag for at opretholde produktionen ved som i de sidste år at

anvende dele af opsparingen på sundhedsfaglige konsulenter vil blive begrænset,

efterhånden som opsparingen frem mod ultimo 2006 forventes disponeret til samlokaliseringsudgifter.

1.4 Oversigt over hovedkonti

Årsrapporten aflægges for hovedkonto 16.11.31. Embedslægevæsenet, herunder aflægges

regnskab for tilskudskonto 16.11.31.97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

i bilag 2.

Årsrapport 2005

9


2 Målrapportering

I det følgende præsenteres først de faglige hovedområder og den samlede målopfyldelse

i forhold til kontraktstyringsaftalens resultatkrav. Derefter præsenteres og

analyseres udvalgte væsentlige opfyldte og ikke-opfyldte krav.

Kategorien ”opfyldte resultatkrav” omfatter krav med en målopfyldelse på 100

pct. ”Delvist opfyldte” resultatkrav omfatter krav med en målopfyldelse på under

100 pct., og ”ikke-opfyldte” resultatkrav en målopfyldelse på 0 pct.

2.1 Oversigt over målopfyldelsen

Resultatkravene på hovedområde 1 folkesundhed bidrager til opfyldelsen af Embedslægevæsenets

og Sundhedsstyrelsens fælles mål om at medvirke til at forbedre

den danske befolknings generelle sundhedstilstand, livskvalitet og levekår. Blandt

andet bidrager Embedslægevæsenet med rådgivning og bistand til statslige, amtslige

og kommunale myndigheder i forhold til forebyggelse, miljø- og hygiejne og

biologisk overførbare sygdomme. 7 af i alt 11 resultatkrav er opfyldt på området.

Resultatkravene på hovedområde 2a tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet

bidrager til opfyldelsen af Embedslægevæsenets og Sundhedsstyrelsens fælles

mål om at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed.

Embedslægevæsenet bidrager bl.a. gennem tilsyn med sundhedspersoner

og sundhedsforholdene lokalt i kommuner og amter. 10 af i alt 19 resultatkrav er

opfyldt på området.

Resultatkravene på hovedområde 2b rets- og trafikmedicin bidrager til opfyldelsen

af Embedslægevæsenets mål om at yde bistand til rets- og politimyndighederne på

området. 3 af i alt 4 resultatkrav er opfyldt på området.

Resultatkravene på hovedområde 3 planlægning bidrager til opfyldelsen af Embedslægevæsenets

og Sundhedsstyrelsens fælles mål om at sikre en hensigtsmæssig

tilrettelæggelse af det samlede sundhedsvæsen med henblik på at sikre en høj faglig

kvalitet og effektivitet samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse af faglige kliniske

ekspertiser, bl.a. gennem faglig rådgivning af myndigheder. 4 af 4 resultatkrav

er opfyldt på området.

Embedslægevæsenet har ingen opgaver inden for hovedområde 4 dokumentation.

Hovedområdet er en del af det fælles sæt af aktivitetsområder, som ledelsen af Embedslægevæsenet

og Sundhedsstyrelsen følger med henblik på prioritering og planlægning.

Hovedområde 4 udgør en udgør en stor del af Sundhedsstyrelsens virke.

Resultatkravene på hovedområde 5 tværgående temaer bidrager til opfyldelsen af

Embedslægevæsenets og Sundhedsstyrelsens fælles mål om, i tillæg til det høje

faglige niveau, at være kendetegnet ved en effektiv intern aktivitets- og ressourcestyring

samt en effektiv udnyttelse af informationsteknologien, hvad angår såvel

kontor-IT som faglige IT-systemer, herunder bl.a. sundhedsregistre. 3 af 6 resultatkrav

er opfyldt på området.

10 Årsrapport 2005


Resultatkravene er vægtet i kontrakten mellem de fire embedslægeregioner og

Sundhedsstyrelsen. En detailleret oversigt over opfyldelsen af samtlige resultatkrav

fremgår af bilag 5. Af tabel 3 nedenfor fremgår, at den samlede målopfyldelsesgrad

kan opgøres til 86,1 pct.

Tabel 3. Oversigt over den samlede målopfyldelse

Produktområde 2) Antal

resultatkrav

Hovedområde 1: Folkesundhed

1. Generel forebyggelse

2. Rådgivning af social- og

sundhedsvæsen

3. Miljø, hygiejne

4. Biologisk overførbare sygdomme,

herunder smitsomme

Årsrapport 2005

Antal opfyldte

krav

Antal delvistopfyldte

krav

Antal

ikkeopfyldte

krav

7 6 0 1

1 1 0 0

2 0 2 0

sygdomme 1 0 1 0

Hovedområde 2a: Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet. Kvalitet

1. Klagesagsforbehandling

2. Egnethedstilsyn

3. Plejehjemstilsyn

4. Fagligt tilsyn

5. Overvågning af sundhedsvæsenet

Hovedområde 2b: Rets- og trafikmedicin

1. Retsmedicin

2. Trafikmedicin

Hovedområde 3: Planlægning

1. Formidling af nationale

sundhedsplaner

2. Faglig rådgivning om speciale-

og sundhedsplanlægningen

3. Beredskab- og beredskabsplanlægning

3 0 3 0

1 0 1 0

4 2 2 0

3 1 1 1

8 7 0 1

2 2 0 0

2 1 1 0

2 2 0 0

0 0 0 0

2 2 0 0

Vægt-

ning i kontrakt

11

Mål-

opfyldelse

50 42,9

25 21,5

100 94,3

100 94,0

150 109,5

50 33,0

150 126,4

75 55,0

50 45,3

75 75,0

25 24,8

25 25,0

(25) 0

50 50,0


Hovedområde 5: Tværgående emner

1. Kvalitetsrejsen

2. Faglig integration af styrelse

og embedslægevæsen

3. Intranettet

4. Udvikling af sekretariaterne

2 1 1 0

0 0 0 0

2 1 1 0

12 Årsrapport 2005

30 27,0

0,0 0,0

0,0 0,0

2 1 0 1 20,0 10,0

I alt 44 27 13 4 975 1)

833,6

(86,1 pct.)

Note 1: Antal mulige point i resultatkontrakten er reduceret, idet der ikke er opstillet krav på hovedområde

3, produktområde 2, som oprindeligt var sat til 25 af i alt 1000 point.

Note 2: Idet det ikke er direkte muligt at koble faglige og økonomiske resultater henvises til bilag 3,

hvor finanslovens hovedformål kobles med de økonomiske resultater.

Den samlede målopfyldelse på hovedområderne afspejler, at Embedslægevæsenets

opgaver overvejende er driftsopgaver, der i mange tilfælde vil være ”delvist opfyldt”

frem for ”opfyldt”, men med en relativt høj målopfyldelse, der på nogle områder

når helt op til 99 pct.

Et eksempel på en sådan driftsopgave er kørekortsagerne, hvor Embedslægevæsenet

for politiet vurderer fornyelse og forlængelse af kørekort ud fra et sundhedsfagligt

synspunkt. Målopfyldelsen er knyttet op på målinger i det elektroniske sags- og

dokumenthåndteringssystem (ESDH).

En vigtig udviklingsopgave i Embedslægevæsenet har i de seneste år været knyttet

til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH). Det vurderes, at anvendelsen

af det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem i et tilfredsstillende omfang

har haft den tilsigtede effekt, herunder vidensdeling, ensartet sagsbehandling

og rationalisering af sagsbehandlingen.

I 2005 har det i tillæg hertil været muligt at opgøre målopfyldelsen for samtlige resultatkrav

knyttet op på ESDH i modsætning til 2004, hvor systemet stadigvæk var

under indkøring.

2.2 Uddybende analyser og vurderinger

I det følgende gives en uddybende analyse og vurdering af først udvalgte væsentlige

opfyldte resultatkrav i afsnit 2.2.1., der har bidraget til opfyldelsen af Embedslægevæsenets

mål, dernæst i afsnit 2.2.2. udvalgte væsentlige resultatkrav, der af

forskellige årsager ikke har kunnet opfyldes. Resultatkravene findes nærmere uddybet

i bilag 5.


2.2.1 Væsentlige opfyldte resultatkrav

Hovedområde 1. Folkesundhed

Mål: at medvirke til at forbedre den danske befolknings generelle sundheds-

tilstand, livskvalitet og levekår.

Resultatkrav 1.4.2.1. Smitsomme sygdomme

Henvendelser om håndtering af smitsomme sygdomme behandles af Embedslægevæsenet

som en del af væsenets og Sundhedsstyrelsens fælles indsats for at forbedre

den danske befolknings generelle sundhedstilstand, livskvalitet og levekår.

I 2005 har Embedslægevæsenet været inddraget i rådgivning om håndtering af et

stigende antal tilfælde med infektioner forårsaget af Meticillinresistente stafylokokinfektioner

(MRSA). Rådgivningen sker i konkrete spørgsmål og typisk i samarbejde

med de amtslige mikrobiologiske afdelinger. I mere generelle spørgsmål inddrages

sygehusene og kommunerne.

Med henblik på at styrke rådgivningen om smitsomme sygdomme er der i 2005

udarbejdet et kvalitetssystem for embedslægerne vedrørende dette tema. Kvalitetssystemet

skal sikre at sagsbehandlingen sker på et standardiseret og højt fagligt niveau

i embedslægeinstitutionerne.

Hovedområde 2a. Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet.

Kvalitet.

Mål: at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed.

Resultatkrav 2a.3.1.1. Plejehjemstilsyn

Embedslægevæsenet gennemfører hvert år tilsyn på landets plejehjem. Tilsynene er

i 2005 gennemført med fokus på hygiejniske procedurer på det enkelte plejehjem

som en infektionsforebyggende aktivitet.

For en del af plejehjemstilsynene har det været nødvendigt at påpege hygiejniske

fejlprocedurer og mangler. Blandt andet har der på flere plejehjem manglet faciliteter

i forhold til hygiejne såsom håndsprit.

Nødvendigheden af fokus på hygiejniske procedurer i 2005 skal bl.a. ses i relation

til den stigende forekomst af infektion forårsaget af meticillinresistente stafylokokker

i primærsektoren. Det er Embedslægevæsenets vurdering, at plejehjemmene

har kunnet drage nytte af, at der hvert år sættes fokus på skiftende, relevante emner.

Årsrapport 2005

13


Hovedområde 2b. Rets- og trafikmedicin

Mål: at yde bistand til rets- og politimyndighederne på området.

Resultatkrav 2b.2.1.1. Elektronisk sagsbehandling. Kørekortsager

Embedslægevæsenet vurderer sager om forlængelse og fornyelse af kørekort for

politiet ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. Der er i 2005 indført elektronisk sagsbehandling

af kørekortsager.

Det vurderes, at den elektroniske sagsbehandling har den tilsigtede effekt, bl.a. at

lette sagsbehandlingen gennem en delvist automatiseret registrering og journalisering

af sagerne, der samtidig betyder ”færre hænder” på sagen.

Tilsvarende vurderes indførelsen af elektronisk sagsbehandling i nogen grad at afhjælpe

arbejdspresset som følge af det stigende antal kørekortsager, der igen skyldes

navnlig stigningen i antallet af ældre borgere med kørekort.

Kørekortsager behandles i langt de fleste tilfælde inden for de forskrevne to uger.

Retningslinierne forventes skærpet i 2006 vedrørende ældres kognitive funktioner.

Hovedområde 3. Planlægning

Mål: at sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af det samlede sundhedsvæsen

med henblik på at sikre en høj faglig kvalitet og effektivitet samt en hensigtsmæssig

ressourceudnyttelse af faglige kliniske ekspertiser.

Resultatkrav 3.3.1.1. Beredskab

Embedslægevæsenets beredskabsvagt har i 2005 opfyldt målet om at besvare opkald

alle døgnets 24 timer 365 dage om året.

Beredskabsvagten er indarbejdet i forhold til sygehusvæsenet, der uden for dagarbejdstiden

anvender beredskabet ved bl.a. telefonisk anmeldelse af smitsomme

sygdomme (fx meningokoksygdom og levenedsmiddelbetinget sygdom) og i andre

situationer, hvor en umiddelbar embedslægelig indsats skønnes hensigtsmæssig.

I en række politikredse anvendes beredskabsvagten endvidere til en effektiv og

hurtig afklaring af sager i henhold til ligsynsloven. Beredskabsvagten fungerer på

døgnbasis ved fx pulver under mistanke om miltbrand, drikkevandsforureninger,

udbrud af levnedsmiddelforårsaget sygdom m.v.

Fra 2005 kan henvendelser til Sundhedsstyrelsen fra andre myndigheder uden for

den normale åbningstid etableres via beredskabsvagten, der sætter den pågældende

myndighed i forbindelse med styrelsen.

14 Årsrapport 2005


2.2.2 Væsentlige ikke-opfyldte resultatkrav

I dette afsnit redegøres for resultatkrav, der ikke har kunnet opfyldes i henhold til

Embedslægevæsenets resultatkontrakt for 2005.

Hovedområde 1. Folkesundhed

Mål: at medvirke til at forbedre den danske befolknings generelle sundheds-

tilstand, livskvalitet og levekår.

Resultatkrav 1.1.2.3. Netværk på forebyggelsesområdet

Som følge af sundhedsloven styrkes indsatsen på forebyggelsesområdet på kommunalt

niveau.

Under Sundhedsstyrelsen har Embedslægevæsenet og Center for Forebyggelse taget

initiativ til et projekt, der skal kortlægge netværk i nuværende og nye kommuner

på forebyggelsesområdet, der vil være naturlige samarbejdspartnere.

Projektet blev igangsat planmæssigt, idet det blev fundet vigtigt at dette skulle

gennemføres i tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), men stillet

i bero pga. kommunernes reorganisering. Det er hensigten at genoptage projektet,

når kommunerne har reorganiseret sig i de nye strukturer.

Hovedområde 2a. Tilsyn med og overvågning af sundhedsvæsenet.

Kvalitet.

Mål: at medvirke til at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed.

2a. 4.1.1. Fælles projekt vedr. styrket overvågning

Embedslægevæsenet har i 2005 sammen med andre dele af Sundhedsstyrelsen

planlagt et fælles projekt vedrørende styrket overvågning af sundhedsvæsenet som

en del af indsatsen for at skabe sikkerhed og høj kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed.

Fællesprojektet skal styrke muligheden for at anvende informationer vedrørende

patientsikkerhed og patientbehandling fremadrettet med henblik på at forbedre systemfejl

i sundhedsvæsenet.

Projektet er planmæssigt igangsat i 2005, men ikke afsluttet grundet udsættelser af

møderække som følge af omstrukturering i styrelsen. Projektgruppen har fortsat sit

arbejde i 2006.

Årsrapport 2005

15


2a.5.1.3. Årligt tilsynstema

Embedslægevæsenet gennemfører i samarbejde med Sundhedsstyrelsen hvert år et

landsdækkende tematiseret tilsyn som led i opgaven med at skabe sikkerhed og høj

kvalitet i sundhedsvæsenets virksomhed.

I forlængelse af det tematiserede tilsyn i 2004 god lægefaglig dokumentation 2004

del I, var temaet i 2005 god lægefaglig dokumentation 2005 del II..

Temaets omdrejningspunkt er en møderække mellem embedslæger og sygehuse i

Danmark, der skal skabe dialog med lægerne om god lægefaglig journalføring bl.a.

vedr. reglerne herfor, samt indsamle erfaringer og forbedringsforslag.

Forsinkelser i gennemførelsen af temaet skyldes blandt andet rekrutteringsproblemer

i Embedslægevæsenet. Der vil planmæssigt blive afrapporteret på temaet,

herunder erfaringer og forbedringsforslag fra de pågældende sygehuse. Den endelige

rapport vil være tilgængelig på www.sst.dk april 2006.

Hovedområde 5. Tværgående temaer

Mål: at være kendetegnet ved en effektiv intern aktivitets- og ressourcestyring

samt en effektiv udnyttelse af informationsteknologien, hvad angår såvel kontor-

IT som faglige IT-systemer, herunder bl.a. registre.

Resultatkrav 5.4.2.2. Kontrolkørsler af data

Embedslægevæsenet foretager fra 2005 intern kontrol af de data, der indtastes i

forbindelse med sagsbehandling og foretager rettelser af eventuelt forkert indtastede

data.

Etableringen af kontrolkørslerne af data har været forsinket blandt andet på grund

af tekniske problemer i systemet, og er derfor først etableret i midten af 2005. Kontrolkørslerne

har herudover været præget af, at de skulle dække hele perioden fra

2003, hvor journalsystemet blev introduceret og implementeret, til 2005. Det har

især i de første år været nødvendigt at ændre og tilpasse journalsystemet løbende.

Der er primo 2006 fulgt op på, om påviste fejl er rettet, således som projektet oprindeligt

har lagt op til. Det vil desuden ved årets udgang 2006 være muligt at opgøre

evt. gengangere af fejl i de indtastede data.

16 Årsrapport 2005


3 Finansielt regnskab

3.1 Anvendt regnskabspraksis

Embedslægevæsenet overgik den 1. januar 2005 til omkostningsbaseret regnskab.

Regnskabet for tidligere år (udgiftsbaserede) afviger således i forhold regnskabet

for 2005 (omkostningsbaseret), hvor der opereres med en resultatopgørelse og balance.

Regnskab for §16.11.31. Embedslægerne m.v. aflægges efter omkostningsbaserede

principper i henhold til akt 163 af 24. juni 2004. Regnskabspraksis tager udgangspunkt

i Økonomistyrelsens procesvejledninger.

Årsrapporten for 2005 er udarbejdet efter de regnskabsprincipper, som er beskrevet

i åbningsbalancen pr. 31.12.2004. Siden åbningsbalancen er der foretaget følgende

ændringer i anvendt regnskabspraksis:

• Skyldige feriepenge er opført som særskilt post og ikke under anden kortfristet

gæld.

• Kreditorsamlekontoen indgår under leverandører af varer og tjenesteydelser

og ikke under posten anden kortfristet gæld.

Ændringerne har ingen beløbsmæssig effekt for Embedslægevæsenets regnskab for

2005.

Der registreres ikke længere forpligtigelse til over-/merarbejde, idet det vurderes, at

omfanget er så ubetydeligt, at det ikke påvirker det regnskabsmæssige resultat.

3.2 Resultatopgørelse

Embedslægevæsenet opnåede i 2005 et resultat efter omkostningsprincipper på

68,7 mio. kr., eksklusiv nettobevilling. Det vil først være muligt at sammenholde

regnskabsresultatet med bevillingen, når driftsbevillingen på finanslov 2007 baseres

efter omkostningsprincipper. Tabel 4. nedenfor viser Embedslægevæsenets resultat

i 2005.

Årsrapport 2005

17


Tabel 4. Resultatopgørelse (mio. kr.)

Note Resultatopgørelse R-året

1

Ordinære driftsindtægter

Salg af vare og tjenesteydelser

Tilskud til egen drift

Øvrige driftsindtægter

0,7

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt 0,7

Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Andre forbrugsomkostninger 3

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Pension

Lønrefusion

Andre personaleomkostninger

Personaleomkostninger i alt

Andre ordinære driftsomkostninger

Af- og nedskrivninger

0,4

Ordinære driftsomkostninger i alt 69,4

18 Årsrapport 2005

4,4

11,0

15,4

45,1

5,9

-0,9

0,1

50,2

3,5

Resultat af ordinær drift -68,7

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster -68,7

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster -68,7

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat -68,7

Note til personaleomkostninger findes i bilag 1 (oversigt over det totale årsværksforbrug

i Embedslægevæsenet samt til- og afgang i antallet af medarbejdere).

3 Andre forbrugsomkostninger er tillagt 45.739,97 kr. udgiftsført i 2005 på samlekonto 312299, der blev lukket i

2004.


3.3 Balance

Embedslægevæsenets balance med aktiver og passiver udgjorde pr. 31. december

2005 1,9 mio. kr. Som sammenligningsgrundlag er gengivet åbningsbalancen, der

pr. 31. december 2004 udgjorde 2,8 mio. kr. Forskellen afspejler overvejende en

ændring i tilgodehavender. Tabel 5. nedenfor viser balancen pr. 31. december 2005

og åbningsbalancen pr. 31. december 2004.

Tabel 5. Balance (mio. kr.) ultimo 2005 og åbningsbalancen ultimo 2004

Aktiver

Årsrapport 2005

Balance

31/12-

2005

Balance

31/12-

2004 Passiver

Balance

31/12-

2005

19

Balance

31/12-

2004

Anlægsaktiver - - Egenkapital i alt 1) -14,5 -14,7

Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingspro-

- -

jekter 0,2 0,2

Software

Udviklingsprojekter under

- - Hensættelser 5,5 5,1

opførelse

Immaterielle anlægsaktiver

- -

i alt 0,2 0,2

Materielle anlægsaktiver Langfristede gældsposter

Grunde, arealer og bygninger - - Prioritetsgæld - -

Infrastruktur

Produktionsanlæg og maski-

- - Anden langfristet gæld - -

ner - - Statsgæld - -

Transportmateriel - - Langfristet gæld i alt 0,0 0,0

Inventar og IT-udstyr

Igangværende arbejder for

0,5 0,4

egen regning

Materielle anlægsaktiver i

- -

alt 0,5 0,4 Kortfristede gældsposter

Leverandører af varer og tje-

Finansielle anlægsaktiver 0,0 0,0 neste ydelser 3,9 4,2

Anlægsaktiver i alt 0,7 0,6 Anden kortfristet gæld 0,1 1,3

Skyldige feriepenge

Igangværende arbejder for

6,9 6,9

Omsætningsaktiver - - fremmed regning - -

Varebeholdninger - - Periodeafgrænsningsposter - -

Tilgodehavender 1,2 2,1 Kortfristet gæld i alt 10,9 12,4

Værdipapirer - -

Likvide beholdninger - 0,1

Omsætningsaktiver i alt 1,2 2,1 Gæld i alt 10,9 12,4

Aktiver i alt 1,9 2,8 Passiver i alt 1,9 2,8

Noter, hhv. immaterielle anlægsaktiver, materielle anlægsaktiver og egenkapital

findes i bilag 1.


3.4 Omregningstabel

Tabel 6. Omregningstabel mellem resultatopgørelsen og årets nettoudgifter

(mio. kr.)

Omregningstabel Mio. kr.

Årets resultat -68,7

+ Afskrivninger

0,37

+ Hensættelser

0,46

- Anskaffelser

-0,43

- Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde)

-0,08

Årets nettoudgifter -68,4

Årets bevillinger indgår ikke i hverken årets resultat eller årets nettoudgifter.

3.5 Bevillingsregnskab

Tabel 7. Bevillingsregnskab (mio. kr.) (§ 16.11.31.)

Regnskab

2004

Budget Regnskab Difference Budget 2006

Udgifter 71,6 69,1 69,1 0,0 76,8

Indtægter -0,7 0,0 -0,7 -0,7 0,0

Resultat, Brutto 70,9 69,1 68,4 0,7 76,8

Bevilling, netto inkl. TB 66,6 66,3 66,3 0,0 65,0

Resultat, netto -4,3 -2,8 -2,1 -0,7 -11,8

Årets finansielle nettoresultat (udgiftsbaseret) er opgjort til et underskud på 2,1

mio. kr., hvor der ved årets start var budgetteret med et underskud på 3,0 mio. kr.

finansieret af Embedslægevæsenets opsparing.

Underskuddet på 2,1 mio. kr. skyldes overvejende udgifter til sundhedsfaglige konsulenter

grundet rekrutteringsproblemer. Der er typisk 0-2 ansøgninger per stillingsopslag,

selvom de lægelige stillinger opslås i lønramme 37 hhv. 36.

Årets finansielle nettoudgifter (udgiftsbaserede) er i 2005 68,4 mio. kr. Heraf er

forbruget på løn 49,9 mio. kr. og forbruget på øvrig drift 18,5 mio. kr. I opgørelsen

indgår Almindelig virksomhed samt Andre tilskudsfinansierede aktiviteter.

I alt videreføres en opsparing på 7,5 mio. kr. (udgiftsbaseret). Opsparingen anvendes

planmæssigt til at finansiere forestående udgifter, herunder navnlig udgifter til

samlokaliseringen af Embedslægevæsenet fra 14 til fem adresser, der følger af

sundhedsloven.

Dertil kommer udgifter til sundhedsfaglige konsulenter, idet det forudses, at samlokaliseringen

ikke vil afhjælpe rekrutteringsproblemerne. Samtidig står Embedslægevæsenet

foran et større generationsskifte. Mens læger i gennemsnit koster 0,6

mio. kr., koster lægefaglige konsulenter knap 0,8 mio. kr.

20 Årsrapport 2005


3.6 Bevillingsafregning

Tabel 8. Bevillingsafregning (mio. kr.)

Hovedkonto Bevilling Regnskab Årets over- Disp. overskud Akk. overskud

Driftsbevilling

skud der bortfalder t/ videreførelse

Lønsum Inkl. TB 49,1 49,9 -0,8 7,5

Øvrig drift inkl. TB 17,2 18,5 -1,3 0,0

I alt 66,3 68,4 -2,1 2,0 7,5

Note: Embedslægevæsenets opsparing er primo 2006 7,5 mio. kr., idet der i 2006 er bortfaldet 2,0

mio. kr. i hht. ”Cirkulære om disponering af videreførelse fra 2005 til 2006” af 6. februar 2006, Finansministeriet.

Tabel 9 Akkumuleret resultat (mio. kr.)

Hovedkonto Ultimo 2002 Ultimo 2003 Ultimo 2004 R-årets resultat

Årsrapport 2005

21

Ultimo

R-året

16.11.31.

15,6 16,0 11,6 1)

-2,1 2) 7,5

Note 1: Opsparingen er i årsrapporten 2004 opgjort til 11,7 mio. kr. ekskl. Andre tilskudsfinansierede

aktiviteter. Inkl. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter var opsparingen i 2004 11,6 mio. kr. Opsparingen

opgøres i årsrapporten 2005 inkl. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter.

Note 2: Embedslægevæsenets opsparing er primo 2006 7,5 mio. kr., idet der i 2006 er bortfaldet 2,0

mio. kr. i hht. ”Cirkulære om disponering af videreførelse fra 2005 til 2006” af 6. februar 2006, Finansministeriet.

Ultimo opsparingen 2005 er på 7,5 mio. kr. efter bortfald på 2,0 mio. kr. på Almindelig

virksomhed (§ 16.11.31.). Af de 7,5 mio. kr. er 1,3 mio. kr. reserveret til buffer,

1,7 mio. kr. er reserveret til planlagte budgettilpasninger i 2006-2008 og 4,5

mio. kr. er reserveret til engangsudgifter i forbindelse med strukturreformen i henhold

til Finansministeriets ”Cirkulære om disponering af videreførsel fra 2005 til

2006” af 3. februar 2006.


5 Bilagsfortegnelse

Bilag 1 Noter til resultatopgørelse og balance

Bilag 2 Tilskudsfinansierede aktiviteter

Bilag 3 Bevillingsregnskab pr. hovedformål

Bilag 4 Beskrivende statistik vedrørende udvalgte aktiviteter i

Embedslægevæsenet i 2005

Bilag 5 Oversigt over opfyldelsen af resultatkrav i 2005 fordelt på

hovedområder

Årsrapport 2005

23


Bilag 1

Noter til resultatopgørelse og balance

Note 1. Personaleomkostninger (årsværk)

2002 2003 2004 2005 2006

Antal årsværk 95,6 108,3 108,2 105,0 105,0

Tilgang af medarbejdere 25 22 25 17

Afgang af medarbejdere 22 16 22 30

Nettotilgang 3 6 3 13

Note: Antal årsværk 2002-2005 er udtryk for det faktiske forbrug. Kilde: Personalestyrelsen, Isola

Note 2. Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.)

Færdiggjorte

udviklings-

projekter

Erhvervede

koncessioner,

patenter, licenser

mv.

(A) (B)

Kostpris [pr. 31.12.2004] 0,22 - 0,22

Primokorrektioner og flytninger ml. bogføringskredse - - -

Tilgang - - -

Afgang - - -

Kostpris pr. 31.12.2005 0,22 0,00 0,22

Akkumulerede afskrivninger 0,05 - 0,05

Akkumulerede nedskrivninger - - -

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2005 0,05 0,00 0,05

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2005 0,17 0,00 0,17

Årets afskrivninger 0,04 - 0,04

Årets nedskrivninger - - -

Årets af- og nedskrivninger 0,04 0,00 0,04

Afskrivningsperiode/år 5 - -

Embedslægevæsenet har ingen udviklingsprojekter under udførelse.

Askrivningsperiode/ år er forskelligt for de enkelte immaterielle anlægsaktiver og

kan derfor ikke angives som én værdi.

24 Årsrapport 2005

I alt


Note 3. Materielle anlægsaktiver (mio. kr.)

Årsrapport 2005

Grunde, arealer

og bygninger

Infrastruktur

Produktionsanlæg

og maskiner

Trans- portmateriel

Inventar og ITudstyr

(D) (F) (G) (E+H+I)

Kostpris [pr. 31.12.2004] - - - - 1,21 1,21

Primokorrektioner og flytninger ml. bogføringskredse

- - - - 0,00

Tilgang - - - - 0,43 0,43

Afgang - - - - - 0,00

Kostpris pr. 31.12.2005 0,00 0,00 0,00 0,00 1,64 1,64

Akkumulerede afskrivninger - - - - 1,10 1,10

Akkumulerede nedskrivninger - - - - - 0,00

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2005 0,00 0,00 0,00 0,00 1,10 1,10

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2005 0,00 0,00 0,00 0,00 0,54 0,54

Årets afskrivninger - - - - 0,32 0,32

Årets nedskrivninger - - - - - 0,00

Årets af- og nedskrivninger 0,00 0,00 0,00 0,00 0,32 0,32

Afskrivningsperiode/år - - - - 3 -

Askrivningsperiode/ år er forskelligt for de enkelte immaterielle anlægsaktiver, og

kan derfor ikke angives som én værdi.

Note 4: Egenkapital pr. 31.12.2005

Egenkapital 2005

Primobeholdning 01.01.2005

Startkapital -3,3

Primoregulering/ flytning mellem bogføringskredse -11,4

Bevægelser i året

Likviditetstildeling 68,9

Mellemregning med andre statslige institutioner -

Afstemningsdifferencer -

Anlægsaktiver -

Overført resultat

Årets resultat -68,7

Egenkapital pr. 31.12.2005 -14,5

25

I alt


Bilag 2

Tilskudsfinansierede aktiviteter

Tabel 10. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (16.11.31.97.) (mio. kr.)

Aktiviteter Overført

overskud fra

tidligere år

1. Tilsyn med boenheder

(Reg. IV)

2. Influenzavaccinationskampagne

3. Forebyggelse vedr.

Hiv og stofmisbrug*

4. GIS projekt Kolding

5. Kvalitetsrejse

Årets

tilskud

Årets udgifter

0,01 0,12 0,12

0,17 0,17 0,32

-0,37 0,37 0,00

-0,01 0,00 0,00

Årets

resultat

26 Årsrapport 2005

Overskud til

videreførelse

0,00 0,01

-0,16 0,02

0,37 0,00

0,00 -0,01

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

6. Kvalitetsrejse/

SCKK

7. Legionellaprojekt

0,15 0,20 0,31 -0,11 0,04

8. SCKK

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

9. Flourprojekt

0,00 0,03 0,03 0,00 0,00

10. Tilsyn med boen-

0,00 0,00 0,06 -0,06 -0,06

heder (Reg. II)

Ingen dimensions-

0,00 0,18 0,18 0,00 0,00

værdi

-0,01 0,00 0,00 0,00 -0,01

I alt -0,06 1,06 1,02 0,04 -0,02


Bilag 3

Bevillingsregnskab pr. hovedformål

Af tabel 11 fremgår årets resultat fordelt på finanslovens hovedformål. Udgiftsfordelingen

er, for så vidt angår lønudgifter, baseret på en tidsregistrering blandt medarbejderne

i Embedslægevæsenet gennemført i november 2005.

I forhold til 2004 er udgifterne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration

faldet fra 15,6 mio. kr. til 14,1 mio. kr. for hovedformål 8, hjælpefunktioner,

og fra 8,8 mio. kr. til 6,6 mio. kr. på hovedformål 9, generel ledelse og administration.

Finanslovens hovedformål 8 og 9 tilsvarer Embedslægevæsenets faglige hovedområder

(hovedområde 1-4). Finanslovens hovedformål 1-7 tilsvarer Embedslægevæsenets

administrative hovedområde (hovedområde 5).

Udgifterne på hovedformål 7, sundhedspersonale (herunder klage- og tilsynssager

samt plejehjem) er steget relativt fra 15,9 mio. kr. i 2004 til 18,1 mio. kr. i 2005,

mens udgifterne på de øvrige hovedformål er mere eller mindre uændret.

Tabel 11. Årets resultat fordelt på finanslovens hovedformål (mio. kr.)

Årsrapport 2005

Hovedformål

1. Generelle sundhedsspørgsmål (herunder rets- og trafikmedicin)

0,0

2. Behandlende sundhedsvæsen 0,3

3. Forebyggelse 0,2

4. Lægemidler og medicinsk udstyr

7. Sundhedspersonale (herunder klage- og tilsynssager

0,0

samt plejehjem) 0,0

8. Hjælpefunktioner 0,0

9. Generel ledelse og administration 0,2

Ingen dimensionsværdi 0,0

Total 0,7

Indtægter Udgifter Resultat

14,0 14,0

0,3 0,0

16,2 16,0

0,0 0,0

18,1 18,1

14,1 14,1

6,8 6,6

-0,3 -0,3

69,1 68,4

Bevilling (nettotal) 0,2 66,5 66,3

Resultat (netto) -2,1

27


Bilag 4

Beskrivende statistik for udvalgte

aktiviteter i Embedslægevæsenet i 2005

Hovedformål 1: Generelle sundhedsspørgsmål (rets- og trafikmedicinmedicin)

Retsmedicinske sager (antal sager)

Antal Region I Region II Region III Region IV 1) Afholdte lig-

Færøerne I alt

syn 2)

1.135 1.026 690 668 1)

Afkonfererede

41 3.560

ligsyn 2)

470 417 464 381 8 1.740

Kørekortsager 17.421 12.164 9.688 1.425 3)

828 41.526

1) ELI-KOF i Region IV foretager ikke selv retslægelige ligsyn, men har fra Retsmedicinsk

Institut modtaget 511 dødsattester og 496 obduktionserklæringer.

2) Antal ”afholdte ligsyn” er ligsyn foretaget af en embedslæge. Antal ”afkonfererede ligsyn”

er ligsyn, hvor ligsynet, efter drøftelse mellem politi og embedslæge, er afholdt af anden

læge.

3) Tallene dækker Bornholm hele året, men de øvrige institutioner i regionen behandlede først

kørekort fra 1. juli 2005.

Af 3.560 afholdte ligsyn har det været muligt at fastslå dødsårsagen uden obduktion

i 2.519 tilfælde. Af disse 2.519 er 25 tilfælde svarende til 1 pct. afsluttet efter

den 1. februar 2006.

Af 35.048 kørekortsager, der er journaliseret i Scanjour, er 34.427 svarende til 98

pct. af sagerne afsluttet inden den 1. februar 2006.

Hovedformål 3: Forebyggelse

Sundheds- og socialvæsen (antal sager)

År, sagstype Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt

2003, lette

2004, lette

2005, lette

2003, tunge

2004, tunge

2005, tunge

91

56

41

263

247

195

88 85 61 9

122 85 58 11

105 90 37 17

266 223 208 181

201 174 206 334

259 196 157 371

28 Årsrapport 2005

334

332

290

1.141

1.162

1.178


Embedslægevæsenet rådgiver sundheds- og socialvæsen om bl.a. tolkning af lovgivning

på sundhedsområdet. Af i alt 1.178 ”tunge sager” behandlet for sundheds-

og socialvæsen var 1.093 afsluttet inden den 1. februar 2006, svarende til 93 pct. af

alle sager.

Ved en ”let sag” forstås generelt en orienteringssag, der gennemlæses uden efterfølgende

sagsbehandling, mens en ”tung sag” kræver efterfølgende sagsbehandling.

Fra og med 2003 foretages kategoriseringen af lette og tunge sager ud fra en konkret

vurdering af sagstypen frem for som tidligere ud fra ud fra antal akter på sagen.

Miljømedicin (antal sager)

År, sagstype Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt

Lette sager

Tunge sager

Sager i henhold til miljøbeskyttelsesloven

kap. 5

Årsrapport 2005

2.672 3.335 776 919

421 305 214 161

341 183 138 56

Embedslægevæsenet rådgiver andre myndigheder om sundhedsfaglige forhold i

miljøsager, fx i forbindelse med jordforurening, vandforurening m.v.

I 94 pct. af de tunge miljøsager, hvor der er svaret skriftligt, er der svaret inden 12

uger. I 55 pct. af sagerne er der ikke en udgående akt.

For de tunge miljøsager oprettet i 2005, hvor afslutningsdatoen er registreret, er

928 ud af 981 sager, svarende til 95 pct. afsluttet før den 1. februar 2006.

Smitsomme sygdomme (antal sager) 2005

3

9

14

29

7.725

1.110

År, sagstype

Sagsbehandling af anmeldelsespligtige

smitsomme

Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt

sygdomme

Sagsbehandling af andre

smitsomme sygdomme

117 102 53 91

19 13 10 36

Af i alt 367 sagsbehandlinger var 346 afsluttet inden den 1. februar 2006, svarende

til 94 pct. af sagerne.

4

8

732

367

86


Hovedformål 7: Sundhedspersonale (Tilsyns- og klagesager)

Klagesager behandlet for Patientklagenævnet (antal sager)

Antal Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt

Påbegyndt

Videresendt

522 552 504 685 13

500 497 475 709 8

Behandlingstider for klagesager behandlet og sendt tilbage til Patientklagenævnet

(antal sager, 2005)

2.276

2.189

Antal Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt

>11 uger 388

< 11 uger 66

< 7 uger 40

Ej opgjort 6

181 299 224 1

159 90 352 2

157 81 129 4

0 5 4 1

1.093

Embedslægevæsenet behandler klagesager for Patientklagenævnet i forhold til anvendelsen

af sundhedsfaglig ekspertise i behandlingen af den enkelte klagesag.

I 1.080 af i alt 2.289 fremsendte sager behandlet og sendt tilbage til Patientklagenævnet

inden for 11 uger svarende til 49 pct. af sagerne.

1.520 af 2.558 sager blev sendt til Patientklagenævnet senest én måned efter sidste

svar var modtaget i sagen svarende til 59 pct. af sagerne.

Patientklagenævnets tilfredshed (pct., 2005)

Antal

Materiale ikke sup-

Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt

pleret

Sagsfremstillingen

98 99 99 97 100 98

ikke korrigeret

Problemstillingerne

98 99 97 98 100 98

ikke korrigeret

95 98 97 96 100 96

Der er langt over 90 pct. tilfredshed med det udarbejdede materiale til Patientklagenævnet.

Sager der er trukket tilbage, er henlagt eller lignende indgår ikke i ovenstående

opgørelse.

30 Årsrapport 2005

669

411

16


Tilsynssager (antal sager)

Antal

Faglige tilsynssager påbe-

Region I Region II Region III Region IV Færøerne I alt

gyndt i 2005

Egnethedssager behandlet i

48 104 38 235* 0 425

2005

55 37 38 124 1 255

Sager om skærpet tilsyn

10 7 18 30

* Der er oprettet 88 sager i forbindelse med en specifik undersøgelse af dødsfald

blandt beboere på psykiatriske bocentre

Vedrørende faglige tilsynssager er der, hvis man ikke tæller de specielle sager med

omtalt ovenfor, oprettet 372 sager i perioden 1. december 2004 til 1. december

2005. Af disse 372 sager er 272 svarende til 73 pct. af sagerne afsluttet inden den

1. marts 2006.

I 54 ud af 87 svarende til 62 pct. nyoprettede egnethedssager var 1. udgående dokument

sendt indenfor den første uge efter sagsoprettelsen. I en del sager er det

første dokument ikke oprettet som et udgående dokument, og sagsbehandlingen

kan således godt være påbegyndt alligevel.

Gennemførte plejehjemstilsyn (antal tilsyn)

Region I

412

Årsrapport 2005

Region II Region III Region IV I alt

288 210 173 1.083

Oversigt over registreringer i forbindelse med temaet ”hygiejne ved plejehjemstilsyn”,

2005

Instruks for håndhygiejne

Smykker og ure på hænder og underarme

Mulighed for vask/afspritning i boliger

Engangshåndklæder til rådighed i boliger

Engangshandsker til rådighed i boliger

Ingen instruks Mundtlig instruks Skriftlig instruks

De fem særlige spørgsmål omkring hygiejne var udfyldt i 94 pct. af sagerne.

73

201 736

Ingen smykker Smykker

573

438

Ikke i nogen boliger Ikke i alle boliger I alle boliger

18

287

7

0

31

65

24 969

83 641

28 976


Oversigt over registrerede fejl i forbindelse med plejehjemstilsyn, 2005

Sundhedsadministrative forhold

Instrukser

Ingen

bemærk.

Fejl

Alvorlige

968

98

fejl

Kritik

2

0

Sundhedsfaglige forhold

DokumentatiMedicinhåndte- Ydelser Patientrettighe- Personale

onringder

Ingen

1.015 1.062

bemærk.

603 547 1.052

Fejl

52 5

459 489 16

Alvorlige

2 1

fejl

7 33 1

Kritik

0 0

0

Sundhedsrelaterede forhold

0 0

Hygiejne Ernæring Mobilisering

Bygningsforhold

Ingen

bemærk.

Fejl

765 1.056 1.058 1.010

Alvorlige

301 13 11 59

fejl

Kritik

3 0 0 0

0 0 0 0

Der blev gået tilsyn på alle plejehjem (100 pct.) i løbet af 2005.

I 415 ud af 1.077 plejehjemstilsyn svarende til 39 pct. blev den færdige indrapportering

til Sundhedsstyrelsen sendt inden fire uger efter besøget.

32 Årsrapport 2005


Bilag 5

Oversigt over opfyldelsen af resultatkrav i 2005 fordelt på hovedområder

Hovedområde Produkt

1. Folkesundhed 1. Generel forebyggelse

Ydelser

1. Assistere kommunerne til en koordineret

og målrettet forebyggelsesindsats

2. Beskrivelse af landsdækkende netværk

af institutioner og personer til

varetagelse af primær forebyggelse i

ny regional struktur.

3. Forebyggelsesprojekt vedrørende

fysisk aktivitet på psykiatriske afdelinger

Resultatkrav i kort version

1. Opfølgende møde efter udsendelsen i 2005

af en sundhedsprofil for hver af regionens

kommuner.

2. Brugbart materiale, der påskønnes af brugerne

3. Projekt i samarbejde med CFF, Sundhedsstyrelsen

om mulige netværk til støtte for

kommunernes og regionernes indsats på forebyggelsesområdet.

4. Gennemførelse af projektet ”Fysisk aktivitet

i sygehusvæsenet – modelindsats på psykiatriske

afdelinger” i samarbejde med CFF

4. Misbrugsområdet 5. Indhentning af information om narkotikamisbruget

i lokalområdet og indberetning af

dette til Sundhedsstyrelsen.

6. Materiale indberettet til tiden

7. Bidraget er anvendt i national rapportering

Målopfyldelsesgrad

1. 100%

2. 100%

Årsrapport 2005 33

3. 0%

4. 100%

5. 100%

6. 100%

7. 100%

Vægt i

point

50 42,9

Point


Hovedområde Produkt

2. Rådgivning af

social- og sund-

hedsvæsen

3. Miljø, hygiejne

Ydelser

34 Årsrapport 2005

Resultatkrav i kort version

1. (ingen) 1. Rådgivning på anmodning fra samarbejdspartnere

gives

1. Skriftlig rådgivning af kommuner,

amter og statslige myndigheder

2. Vurdering af sundhedsfaglige problemstillinger

i miljøsager fremsendt

til orientering.

3. Vurdering og rådgivning vedrørende

hygiejne i daginstitutioner, skoler

m.m. og boliger.

4. Rådgivning i forbindelse med kemisk

terror eller uheld med udslip af

kemiske stoffer

5. Samarbejde om udredning af lokale

miljømæssige problemstillinger, f.eks.

inden for vandforsyning

6. Boligtilsyn (hygiejniske forhold i

henhold til boliglovgivningen)

1. Besvarelse af samtlige henvendelser inden

for højst 12 uger.

2-6. Alle sager oprettet på baggrund af henvendelser

fra samarbejdspartnere behandlet.

Målopfyldelses- Vægt i

grad

point

1. 100% 25 25

1. 94%

2-6. 100%

100 99

Point


Hovedområde Produkt

2a. Tilsyn med og

overvågning af

sundhedsvæsenet.

Kvalitet.

4. Biologisk

overførbare sygdomme,herunder

smitsomme

sygdomme

1. Klagesagsforbehandling

Ydelser

1. Overvågning af biologisk overførbare,

herunder smitsomme, sygdomme

2. Håndtering af udbrud af smitsomme

sygdomme

3. Håndtering af fødevareoverførte

sygdomme i samarbejde med fødevare-

myndighederne

4. Rådgivning i forbindelse med biologisk

terror

5. Indsats i forbindelse med risiko for

import af SARS

6. Pulversager

1. Forberedelse af klagesager for

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

(PKN).

Resultatkrav i kort version

Alle sager oprettet på baggrund af henvendelser

fra samarbejdspartnere behandlet.

1. Sagsbehandlingstiden er fastlagt af PKN: 90

% af de ukomplicerede sager fremsendes til

PKN inden for 7 uger, 90 % af de komplicerede

sager fremsendes inden for 11 uger.

2. Alle sager sammenskrevet så snart de er klar

3. PKN er tilfreds med sagsfremstillingen, det

indhentede materiale og de sundhedsfaglige

problemstillinger

Målopfyldelsesgrad

1-6. 96%

Årsrapport 2005 35

1. 54%

2. 66%

3. 98%

Vægt i

point

100 96

150 109

Point


Hovedområde Produkt

2. Egnetheds- tilsyn

3. Plejehjemstilsyn

4. Fagligt tilsyn

Ydelser

1. Sagsudredning ved indberetning

samt løbende kontrol af sundhedsper-

soner, som er under personligt tilsyn

1. Gennemførelse af tilsyn på landets

plejehjem

36 Årsrapport 2005

Resultatkrav i kort version Målopfyldelses- Vægt i

grad

point

1. Sagsoprettelse ved indberetning. 1. 78% 50 39

1. Der gennemføres tilsyn med rapport på

samtlige landets plejehjem.

2. Gennemførelse af tematisk tilsyn 2005: Fokus

på hygiejne og smitte-forebyggelse.

3. Løbende kalibrering af tilsynet.

4. Rapport til plejehjemmene inden 4 uger efter

tilsyn i 90% af sagerne.

1. Proaktivt fagligt tilsyn 1. Fælles projekt ELV/SST: Styrket overvågning

af og tilsyn med sundhedsvæsenet.

2. Fagligt tilsyn med sundhedsperso- 2. Registrering af antal rejste sager. Registrenale

gennem rejsning af enkeltsager på ring af antal sager videresendt til SST inden 1.

baggrund af indberetninger fra sund- marts 2006. m h på en gennemgang af sagsomhedsvæsenet,

klagesagsbehandling, rådet i 2006.

retslægelige ligsyn, P4 og medieomtale.

Indberetning til Sundhedsstyrelsen 3. Sagerne færdigbehandles.

af alvorlige sager

1. 100%

2. 94%

3. 100%

4. 43%

1. 0%

2. 100%

3. 86%

150 126,4

75 46,5

Point


Hovedområde Produkt

5. Overvågning

af sundhedsvæsenet

Ydelser

1. Opfølgning på faglige systemproblemer

i klage- og de af embedslægevæsenet

rejste tilsynssager

Resultatkrav i kort version

1. Registrering af systemaspekter i klage- tilsynssager

med henblik på næste års tilsynstema.

2. Projektgruppen udfinder et antal potentielle

systemfejl, som verificeres i Styrelsens registre

og efterfølgende gøres til genstand for opfølgende

forebyggende aktiviteter.

3. Opfølgning på tilsynstema 2005: God lægefaglig

dokumentation på sygehusene.

4. Mindst et landsdækkende opfølgende initiativ

vedtaget i CKF

Målopfyldelsesgrad

1. 100%

2. 100%

3. 0%

4. 100%

Årsrapport 2005 37

Vægt i

point

50 43,8

Point


Hovedområde Produkt

2b. Rets- og trafikmedicin

Ydelser

38 Årsrapport 2005

Resultatkrav i kort version

2. Ordinationstilsyn 5. Nedsættelse af projektgruppe ELV/SST mhp

udvikling af retningslinier for systematisering

af anvendelsen af P4.

3. Overvågning af brug af tvang i psykiatrien

1. Retsmedicin 1. Afholdelse af retslægelige ligsyn og

konferering af potentielle retslægelige

ligsyn.

2. Trafikmedicin 1. Stillingtagen til helbredsproblemer

af betydning for køreegnethed.

6. Kvalificering af delprojekter: Behandling

med i.v. kopieringspligtig medicin til patienter,

som ikke har malign sygdom samt lægers rekvisitioner

af afhængighedsskabende lægemidler

7. Gennemførelse af landsdækkende tilsyn med

lægers ordinationer af i.v. kopieringspligtig

medicin til patienter, som ikke har malign sygdom

Målopfyldelsesgrad

5. 100%

6. 100%

7. 100%

8. 100%

Vægt i

point

8. Det Centrale Kontaktforum for tilsyn aftaler

mindst ét overvågningstema for 2006 efter retningslinier

udarbejdet af projektgruppen.

Ingen krav - - -

1. Alle sager behandlet

2. Etablering af et projekt, der skal opgøre antallet

af rejste tilsynssager

1. Indførelse af elektronisk sagsbehandling i

alle institutioner

2. Alle sager behandlet

1. 100%

2. 100%

1. 100%

2. 99%

75 75

25 24,9

Point


Hovedområde Produkt

3.

Planlægning

5. Tværgående

temaer

1. Formidling af

nationale sundhedsplaner.

2. Faglig rådgivning

om speciale-

og sundheds-

planlægning

3. Beredskabsplanlægning

og

vagrberedskab

1. Kvalitetsrejsen

2. Faglig integration

af Sundheds-styrelsen

og

Embedslægevæsenet

Ydelser

1. Kontakt til amternes plankontorer.

Opgaven er under omlægning i 2005.

Journalsystemet er derfor ikke tilpasset

til at kunne måle ydelserne.

Ingen krav da ydelsen er under omlægning

2004/2005

1. Beredskabs- og vagtindsats, når det

er påkrævet

1. Udarbejdelse af kontraktstyringsaftale

for 2006

1. Faglig integration af styrelsens og

Embedslægevæsenets virksomhed

Resultatkrav i kort version

1. Videregivelse af nationale sundhedsplaner til

amtslige sundhedsmyndigheder på anmodning

fra Sundhedsstyrelsen.

Målopfyldelsesgrad

1. 100%

2. 100%

Årsrapport 2005 39

Vægt i

point

25 25

2. Møder i amtslige sundhedsplanfora for hver

af de af Sundhedsstyrelsen udmeldte planer.

- - 25 -

1. Beredskab/vagt besvarer alle opkald 24 timer

365 dage årligt.

2. Vagten passes tilfredsstillende.

1. Inddragelse af samtlige kontaktfora i kontraktprocessen.

2. 2006-kontrakten er færdig før 31. december

2005.

1. 100%

2. 100%

1. 100%

2. 80%

50 50

30 27

Ingen krav - 0 -

Point


Hovedområde Produkt

3. Etablering af

intranettet

4. Udvikling af

sekretariaterne

Ydelser

40 Årsrapport 2005

Resultatkrav i kort version

1. Ibrugtagning af intranettet. 1. Der er etableret arbejdsgrupper, der skal

gennemføre en gennemarbejdning af intranettet

inden for alle kontaktfora på samme måde som

inden for smitsomme sygdomme.

2. Fremdrift i arbejdet

1. Udvikling af fælles arbejdsgange 1. Der fastlægges fælles sagsbehandlingsrutiner

for håndteringen af sager i sekretariaterne i

hver regions institutioner. Arbejdet etableres i

et projekt i hver region.

2. Ensartet registrering i journalsyste- 2. Kontrolkørsler af indtastede data og rettelse

met

af forkerte data.

Målopfyldelsesgrad

1. 50%

2. 100%

I alt 975 (839,4 p.

(86,1%)

1. 0%

2. 0%

Vægt i

point

0 0

20 10

Point

More magazines by this user
Similar magazines