Nr.1. Marts 2012, 10. årgang - Kræftens Bekæmpelse

cancer.dk

Nr.1. Marts 2012, 10. årgang - Kræftens Bekæmpelse

Nr. 1 | Marts 2012 | 10. årgaNg | KræfteNs BeKæMpelse

Side 20

Konstant

kamp mod

smerter

at elske og savne side 6 | reddet af tyske stamceller side 26


Forside:

Kai Andersens store passion er at gå på

jagt. I det sidste års tid er det kun blevet

til tre-fire jagter. Og det er alt for lidt,

når ens halve liv har været jagt, og man

som Kai Andersen har nedlagt råbukke,

kronvildt og vildsvin mv.

11

leder

Det kan være overvældende at få at vide,

at man har kræft og samtidig skulle beslutte,

om man eventuelt vil deltage i et forsøg.

Alligevel er Danmark godt med, når vi taler

om forsøgsbehandlinger blandt kræftpatienter

i et tidligt stadium af sygdommen.

Det er flot og imponerende, at danske

kræftpatienter gerne vil medvirke til, at

behandlingen hele tiden bliver bedre, mere

skånsom og med færre bivirkninger for de -

desværre - kommende kræftpatienter.

Nyt håb

Og når alle muligheder for standardbehandling

er udtømt, tilbyder de store

kræfthospitaler herhjemme eksperimentelle

behandlinger. Det er behandlinger, som

endnu ikke er færdigafprøvede, og hvor

dokumentationen fortsat er mangelfuld.

2 tæt på kræft Marts 2012

06

indhold

26

Forsøgsbehandlinger til gavn

Men det giver patienten nyt håb, og for

nogen længere levetid og mere livskvalitet.

Og betyder samtidig, at nye behandlinger/

lægemidler bliver afprøvet og kan komme

hurtigere på markedet, så de forhåbentlig

kan hjælpe flere patienter.

Der oplever vi også, at rigtig mange

kræftpatienter stiller sig til rådighed. Og det

er flot, at så mange i en svær situation også

er med til at hjælpe andre.

Overblik over alle forsøgsbehandlinger

Men det kan være svært som patient at

overskue alle mulige forsøgsbehandlinger.

Selv for læger, der dagligt arbejder indenfor

kræftområdet, kan det være svært. Det er

baggrunden for, at vi sammen med de kliniske

forskningsenheder på kræfthospitalerne

har åbnet databasen cancerforsoeg.dk.

06 At elske en ny når man savner en anden

Det kan være svært at indlede et nyt forhold, når man

har mistet sin partner. Martin Perch Møller og Arne

Kubert har hver især mistet deres ægtefælle og fundet

nye partnere.

11 Masser af dansk forsøgsbehandling

Kræftpatienter kan deltage i videnskabelige forsøg,

hvor man eksempelvis afprøver ny medicin. Forsøgsbehandling

kan ske både tidligt i et behandlingsforløb eller

på et stadie, hvor der ikke er flere behandlingstilbud.

18 Hæderspris til frontløbere i tidlig diagnostik

Kræftens Bekæmpelses hæderspris gik i år til

overlægerne Thomas Skjødt og Tina Ormstrup

fra Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus.

20 Kroniske smerter er som et fængsel

Kai Andersen er en af de danskere, der lider af kroniske

smerter. For hans vedkommende efter en operation for

lungekræft.

26 Reddet af tyske stamceller

Eneste håb for Mikkel Holm Sørensen var en stamcelle-

transplantation. Men der var ingen donor, der passede.

Først efter tre år dukkede en tysk donor op.

Leif Vestergaard Pedersen,

adm. direktør

Vi håber, at du som patient eller pårørende

vil benytte dig af muligheden for at søge

information og dermed blive bedre rustet

til at tale med lægen. Og vi håber, at også

lægerne ser databasen som et nyttigt

værktøj, de kan bruge, når de skal vejlede

kræftpatienterne om mulige behandlinger.

For det er i en tillidsfuld dialog med lægen,

at det videre behandlingsforløb skal tilrettelægges.

Det bør altid være patienten,

der har det sidste ord, når det drejer sig

om behandling, der kan forlænge livet eller

give en bedre livskvalitet.


Meld dig som indsamler

Vis flaget søndag den 25. marts

– vi har alle sammen en grund. I

år er det 27. gang, at Kræftens

Bekæmpelse gennemfører sin

årlige husstandsindsamling.

AF JyTTE DREiER

Kræftens Bekæmpelses årlige

husstandsindsamling finder sted

søndag den 25. marts – dagen,

hvor danskerne sætter bekæmpelse af

kræft på dagsordenen.

– Kræft berører desværre os alle på et

eller andet tidspunkt i livet – enten som

patient, pårørende eller efterladt, siger

Finn Christensen, der er projektchef for

landsindsamlingen.

Vis flaget

’Jeg er indsamler, fordi det er en god ting

at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Det

er en naturlig ting at gøre for mig, for vi

kan jo alle få kræft på et tidspunkt’, fortæller

Henning Christensen, der har været

indsamler 10 gange.

I år får indsamlerne mulighed for at vise

netop deres grunde til at samle ind under

kampagnen: ’Vis flaget – vi har alle

sammen en grund’. Kræftens Bekæmpelse

opfordrer nemlig hver eneste indsamler til

at skrive sin grund til at samle ind på en

vimpel. Årsager kunne eksempelvis

være: ’Jeg fik hjælp’, ’Det giver

mening’ og ’For min mor’.

– Håbet er, at vimplen kan

være med til at skabe en relation

mellem indsamler og giver. Vi lever i

en tid, hvor den bedste kommunikation

bogstaveligt talt foregår i øjenhøjde, siger

Finn Christensen.

TV-spot, sociale medier

Finn Christensen angiver, at det også er

vigtigt, at denne måde at kommunikere

på bakkes op af en kampagne, der skal

understøtte ’vimpel-aktiviteten’. Og det

kommer til at ske blandt andet gennem

TV-spot og ikke mindst via Facebook.

Den netværksbaserede kommunikation,

der finder sted på Facebook, matcher

’Vis flaget’-kampagnen godt.

– Når du sætter ord på din grund til at

samle ind, sætter det automatisk tanker

i gang – tanker, som mange vil dele med

sine nærmeste. Men vimplen er altså kun

ment som en mulighed – ikke en nødvendighed.

Det er helt op til indsamleren selv,

om man vil skrive sin grund på en vimpel

og bære den på ruten eller lade være,

fastslår Finn Christensen.

Vil du hjælpe?

Kræftens Bekæmpelse har brug for

indsamlere i hele landet. Vil du hjælpe?

Du kan melde dig som indsamler på

7023 2012 eller på indsamling.dk

Ved sidste års landsindsamling var omkring

29.000 indsamlere på gaden. Den

store fælles indsats resulterede i 30,5

millioner kroner til kræftsagen. Det er

med til at sikre arbejdet med forskning,

forebyggelse og støtte til mennesker

berørt af kræft. n

jdr@cancer.dk

Marts 2012 tæt på kræft 3


4 tæt på kræft Marts 2012

kort nyt

Sund mad

i idrætshallerne

Det skal være slut med friturelugt og pommes frites. I stedet ind

med frisk luft og sund, lækker mad. Idrætshallernes cafeterier skal

gøres til det hyggelige og sunde samlingssted efter træning og

kamp med et nyt projekt ’Sundere mad i idrætslivet’, der blandt

andet bygger på erfaringer fra Kræftens Bekæmpelse.

Formålet med projektet er at skabe et helt nyt koncept for, hvordan

et cafeteria i en hal kan være: Lyst, indbydende og selvfølgelig

først og fremmest med sund og lækker mad. Fem idrætshaller skal

gøres til kulinariske fyrtårne, der skal være med til at sætte de helt

nye standarder for arbejdet med sund mad i idrætten. Derudover

skal 25 andre haller rådgives til at servere sund mad. Målet er, at

mindst 75 andre idrætsfaciliteter skal gå i gang med at arbejde med

sund mad. Projektet er et samarbejde mellem DGI-huse og haller,

Fødevarestyrelsen, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen,

Nordea-fonden og Kræftens Bekæmpelse.

Schulstad

støtter ’Lev

livet mand’

Fra uge 12 og resten af året donerer brødvirksomheden

Schulstad 50 øre til Kræftens Bekæmpelses

mandekampagne ’Lev livet mand’, hver gang du

lægger en pose Schulstad Levebrød Rugklappere i

kurven. Derudover støtter Schulstad ved at synliggøre

kampagnen på emballager, i marketingmaterialer,

og de giver et yderligere økonomisk beløb.

Forskning i

verdensklasse

Den internationale ’Scimago Institutions Rankings’ over videnskabelig

produktion placerer ’Center for Kræftforskning’ i Kræftens

Bekæmpelse som nr. 10 i Europa og en suveræn nr. 1 i Norden –

og dermed i Danmark.

’Scimago Institutions Rankings’ har vurderet de 3.042 forskningsinstitutioner,

som i 2009 fik publiceret flere end 100 forskningsresultater

i de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

Forskerne i Kræftens Bekæmpelse fik i perioden publiceret 887

videnskabelige artikler i de bedste videnskabelige tidsskrifter.

Samtidig kom 89 procent af artiklerne i den bedste kategori,

og deres forskning blev citeret mere end dobbelt så meget som

gennemsnittet af al forskning i verden.

Kræftens Bekæmpelses 29. plads på listen er en fremgang i

forhold til den seneste opgørelse, hvor forskerne blev rangeret

som nr. 30 af 2.833 forskningsinstitutioner.

TV2 og Kræftens

Bekæmpelse:

’Knæk cancer’

TV2 og Kræftens

Bekæmpelse er

gået sammen

om et stort årligt

indsamlingsshow ’Knæk cancer’, der sendes

på TV2 første gang til efteråret. Showet, der

kommer til at byde på både oplysende indslag

og bidrag fra kendte kunstnere, skal samle

penge ind til kampen mod kræft og sætte fokus

på den hyppigste dødsårsag i Danmark.


Årsagen til,

at alkohol øger

risikoen for

brystkræft,

er fundet

Man ved, at alkohol øger risikoen

for brystkræft hos kvinder efter

overgangsalderen. Nu har forskere

fra DTU i samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse lokaliseret

det gen, som er årsag til sammenhængen.

Bag opdagelsen

står professor Ulla Vogel fra DTU

Nanotech.

70 procent af alle kvinder har

den genvariant, som får alkohol

til at øge risikoen for brystkræft

efter overgangsalderen. – Opdagelsen

styrker den sammenhæng,

vi har kunnet se i befolkningsundersøgelser.

Selv meget små

mængder alkohol øger risikoen

for brystkræft hos kvinder efter

overgangsalderen. Helt generelt

må vi sige, at alkohol er et

kræftfremkaldende stof, som

man skal begrænse indtagelsen af.

En smule alkohol beskytter mod

hjerte-karsygdomme, men hos

kvinder skal der kun en tre-fire

genstande til pr. uge for at få

den effekt. I forhold til specielt

brystkræft er det hver eneste

genstand, som øger risikoen, siger

overlæge Anne Tjønneland fra

Kræftens Bekæmpelse.

Fuldkorn beskytter

mod tarmkræft

Det er fuldkorn, der gør forskellen,

i hvert fald når det gælder

tarmkræft. Fibre fra kornprodukter

har en markant beskyttende

effekt, mens der ikke ses effekt

af fibre fra frugt og grøntsager.

Og når man ser på fuldkornsprodukter

– altså de fødevarer,

hvor hele kornet indgår, ser den

beskyttende effekt ud til at være

endnu stærkere. Det viser en undersøgelse,

der har gennemgået

Skaf et medlem

kræftens Bekæmpelse vil

gerne have flere medlemmer.

Måske kender du

nogen i din familie, på dit

arbejde eller i vennekredsen,

der kunne tænke sig

at blive medlem? Vi kvitterer

med en gave efter

dit eget valg. i vedlagte

folder kan du se de gaver,

du kan vælge imellem, og

hvordan du gør.

der er flere grunde til, at

kræftens Bekæmpelse

gerne vil have flere medlemmer.

Medlemmernes

kontingent betyder meget

for foreningens indtægter,

og jo flere medlemmer,

der er i en demokratisk

opbygget forening, jo

større gennemslagskraft

har man rent politisk.

Ved udgangen af 2011

var 464.736 privatpersoner

og familier medlem

af kræftens Bekæmpelse

mod 459.850 året før.

al dokumentation på området.

Afdelingsleder og overlæge Anne

Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse

mener, at noget af det,

der gør undersøgelsen stærk,

er, at man har skelnet mellem,

om fibrene kommer fra frugter,

grøntsager eller kornprodukter.

Fuldkornsprodukter adskiller

sig fra andre kronprodukter

ved, at alle dele af kernen indgår

i fødevaren. Det kan både være

kerner fra hvede, rug, byg, havre,

majs (tørret), hirse og ris, og

kernerne kan både være hele og

forarbejdede. Det afgørende er,

at alle dele af kornet er taget

med – også den ydre skal og den

inderste kimdel, da det er her,

alle vitaminer og mineraler sidder.

Hvorfor fibre fra kornprodukter

og fuldkorn har en forebyggende

virkning, mens fibre fra frugt og

grønt ikke har, er endnu uklart.

Billigere HPV-vaccine til kvinder

Kvinder over 26 år, og som derfor ikke er omfattet af det forestående

tilbud om gratis HPV-vaccine, har nu mulighed for at blive vaccineret

billigere. GlaxoSmithKline har valgt at sætte prisen på deres

HPV-vaccine ned med en tredjedel af prisen. Prisen for vaccinen

Cervarix er i dag 3.450 kroner, men sænkes til 2.310 kroner. Dertil

kommer eventuelt gebyr til den praktiserende læge.

– Det er en god nyhed for de kvinder, som er over 26 år og gerne

vil have den ekstra sikkerhed, men har holdt sig tilbage, fordi det var

for dyrt, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse mener, at mange kvinder stadig vil have

glæde af vaccinen, selv om de for længst har haft deres seksuelle

debut. –Man kan ikke sætte regler for, hvem der har gavn af

vaccinen, men det er især relevant for kvinder, som har skiftende

seksuelle kontakter. Og er man eksempelvis blevet smittet med det

ene af de to typer virus, vil man stadig kunne opnå beskyttelse mod

det andet, siger Iben Holten.

Marts 2012 tæt på kræft 5


Parforhold

At elske en ny

når man savner en anden

AF MAi BRAnDi LuDVigSEn

Når man mister en ægtefælle, lever

mange efterladte længe i et dobbelt

spor, hvor de veksler mellem

sorg og savn og et spor med lyst og liv.

– Det er en balance mellem at leve med

minderne og savnet og at leve videre. Man

pendler mellem at være i sorgen og det

gamle liv og ude af sorgen og i det nye liv,

siger Jette Winge, der er psykolog og rådgivningsleder

i Kræftrådgivningen i Roskilde.

Derfor er det også muligt at forelske sig

i en ny, selv om man stadigvæk savner den

gamle kærlighed. Det tænker man måske

ikke på, når man står og kigger ind over

hækken og ser den nye bil, der holder i

indkørslen.

– Det var godt nok hurtigt, tænker man

måske. Men ingen ved, hvad der sker inde i

hovederne på andre, siger Jette Winge.

– Måske savner den efterladte stadigvæk

den døde ægtefælle, men vil gerne

opleve kærligheden igen. Det møder vi jo

her i rådgivningen. Folk kan i en og samme

sætning sige, jeg er så forelsket, men der

går ikke en dag uden, at jeg tænker på min

kone, som jeg har mistet. Vi kender jo heller

ikke forhistorien. Måske var forholdet

allerede dødt, eller måske var forløbet så

langt og barskt, at man reelt har mistet sin

ægtefælle gennem flere års sygdomsforløb.

Hvor lang tid skal der gå?

Netop omgivelsernes og ikke mindst

børnenes reaktion betyder meget for de

efterladte. Mange kommer i rådgivningen

og spørger, om det er for hurtigt. Men det

kan der ikke sættes tal på, lyder det fra

Jette Winge. Det er individuelt, hvornår

man er parat til at møde kærligheden igen.

Nogle er meget optagede af at komme

videre hurtigt og finde en ny partner. Andre

kan ikke forestille sig nogen sinde at møde

en ny. Endelig er der nogen, som har et

seksuelt behov, de gerne vil have dækket,

uden at de har lyst til et fast parforhold.

6 tæt på kræft Marts 2012

Det kan være ømtåleligt at indlede et nyt forhold, når man har mistet

sin partner, og for nogle er det forbundet med en del skyld og skam.

Tabuet opstår, fordi mange fejlagtigt tror, at den gamle kærlighed

er glemt, når en ny forelskelse opstår. Men savn og sorg kan godt

eksistere ved siden af ny kærlighed og glæde.

– Mange, der har mistet, er i tvivl om,

hvad det egentlig er, de har brug for. Er

det nærhed og tryghed, er det sex, er det

at livet går videre, eller skal de først til at

finde ud af, hvordan deres liv nu skal se ud?

Man kan ikke sige, at det er for tidligt på

noget tidspunkt, og nogle er måske allerede

i gang med at orientere sig i månederne efter.

Vi kan kun understøtte folk i, at deres liv

går videre. Det kan være en måde at klare

livet på, og nogen vil have det sådan, at de

ikke magter at leve alene, siger Jette Winge.

Jette Winge vil nødig generalisere – det

kan man ikke – men det er hendes indtryk,

at de yngre efterladte og mændene er lidt

hurtigere til at finde en ny partner. Mænd

er typisk gode til at handle i forhold til udfordringer

i tilværelsen, og de vil typisk også

være hurtigere til at genoptage arbejdet.

Og ifølge udsagnene fra de børn, der kommer

i rådgivningen, er det oftere faren end

moren, som ikke er god til at være alene.

Det kan være svært for børnene

Det er dog ikke altid, at børnene er enige i

forælderens valg. Både for den femårige og

den 20-årige kan det være svært at se, at

deres far eller mor har lyst til et nyt liv med

en ny partner. De savner stadigvæk deres

mor, men tror, at deres far er videre. Og de

mindre børn kan føle, at de er alene med den

sorg og det savn, de har. Her hjælper det at

få talt sammen, lyder rådet fra Jette Winge:

– Nogle børn synes, det er for tidligt, at

en ny partner skal ind og overtage pladsen.

Der hjælper familiesamtaler, hvor børnene

hører, at far også savner mor. Og hvor

børnene får sagt, at de synes, det er svært,

at den nye kæreste skal bestemme, hvad

de skal spise til påskefrokosten. Når vi går

i dialog, så bliver konflikten dæmpet, og

man får øjnene op for, hvad det er for nogle

følelser, der ligger bag.

Det er vigtigt at tage hensyn til børnenes

følelser, men der forskel på, om det er

en femårig eller en 32-årig, der er flyttet

hjemmefra. I nogle tilfælde sker det, at de

voksne børns ønsker kommer til at fylde

for meget.

– Nogle af dem, der har mistet, oplever,

at deres voksne børn er meget optagede

af, hvordan de skal leve deres liv. Det kan

give konflikter, og der må vi nogle gange

spørge, om de skal have sat nogle grænser

på en respektfuld facon. Men det kan

nogle gange være svært for en far eller

mor at få sagt fra over for en voksen datter,

som har stærke følelser og holdninger

til, hvordan en forælder skal leve videre,

siger Jette Winge.

Tilladelse fra afdøde

Udover børnenes og omgivelsernes reaktion

kan det have stor betydning, om den

afdøde kvinde eller mand har givet nogle

tilkendegivelser. At de har opfordret til, at

den efterladte finder en ny kæreste, eller

sagt, at han eller hun må love at leve videre.

– Vi kan se, at det betyder meget, hvis

man har fået en slags tilladelse til at gå ud

og finde en ny. Det kan give en utrolig stor

lettelse på den skyldfølelse, som nogen har

over, at deres liv går videre, lyder det fra

Jette Winge.

Forståelse fra den nye partner

I forhold til den nye ægtefælle bliver det

hele lidt nemmere, hvis han eller hun kan

acceptere, at der stadigvæk er nogle

stærke bånd knyttet til det, der er mistet.

– Der er jo bånd til den, man har mistet,

der ikke nødvendigvis skal kappes. De kan

godt eksistere side om side med nye bånd.

Igen kan det være godt at tale om, så den

nye partner forstår, at man er glad for det

nye, man har i sit liv, men at man også har

noget andet med sig, hvor man mindes det

liv, man havde med en anden, siger Jette

Winge. n

mbl@cancer.dk


Den tre-årige Zoe er klar til at tage billeder af sin far, Martin Perch Møller, stedmor Pia og lillesøster Audrey.

Dejligt at være forelsket igen

AF iDA nyMAnD AMMunDSEn FOTO TOMAS BERTELSEn

Martin Perch Møller mistede

sin kone, Annette, gennem

14 år. Fire måneder efter

dødsfaldet blev han kæreste

med Pia. Venner og familie

var forundrede og forargede

over, at der ikke gik længere

tid, inden han fandt en ny.

Men for Martin indebærer

den nye forelskelse ikke, at

Annette er glemt.

I

dag er det lidt over to år siden,

39-årige Martin Perch Møller mistede

sin kone Annette. Hun døde af

tarmkræft efter seks måneders sygdom.

De nåede at kende hinanden i 14 år. De

drev et hotel sammen i Dalby på Midtsjælland,

og de havde ni måneder før Anettes

død fået datteren Zoe.

– Jeg var rigtig ked af det, især når jeg

skulle i seng om aftenen. Når jeg slukkede

lyset og lå alene, meldte alle tankerne sig.

Vi havde oplevet så meget sammen, at vi

kendte hinanden ud og ind. Vi havde lige fået

et barn, og vi havde hotellet. Det virkede helt

forkert, at vi ikke ville få mulighed for at blive

gamle sammen, siger Martin Perch Møller.

Forundring og forargelse

Efter det voldsomme sygdomsforløb og

chokket over hustruens død tænkte Martin,

at det var vigtigt for hans sorgproces

at give sig selv lov til at søge de ting, der

skulle til for, at han kunne fungere som

menneske.

– Jeg sørgede for at gøre noget, der

gjorde mig glad, være sammen med min

datter og mine venner. Og så blev jeg

forelsket i Pia. Jeg mærkede efter, og det

føltes rigtigt at være forelsket i hende,

fortæller Martin.

Men Martins beslutning om at begynde

et nyt forhold fire måneder efter dødsfaldet

vakte forundring og forargelse hos

Marts 2012 tæt på kræft 7


Parforhold

– Jeg er så forelsket i Pia, men

jeg savner Annette hver eneste dag,

siger Martin Perch Møller.

omgivelserne. Annettes mor blev rigtig ked

af det, og Martins egne forældre og nogle

af vennerne havde også svært ved at acceptere

hans valg.

– Når jeg efterrationaliserer, forstår

jeg selvfølgelig Annettes mor. Hun havde

mistet sin mand et par år tidligere og nu sin

datter. Der er meget, der skal bearbejdes

for hende, og jeg ved godt, at normen

siger, at der skal gå længere tid, inden man

starter et nyt forhold. Det har jeg svært

ved at forholde mig til. Hvad er det, jeg

skal vente på? Når det føles rigtigt at være

forelsket, bør en norm ikke bestemme,

hvad jeg skal gøre, fastslår Martin.

Annette vil altid være en del af mig

Da Martins familie og venner så, at han

hurtigt fandt sammen med Pia, fejltolkede

de det og mente, at det måtte betyde, at

han klarede sig godt. Men en gang i mellem

kunne han godt have brugt lidt mere

støtte. Han ville for eksempel gerne have

haft, at folk havde spurgt mere ind til,

hvordan han havde det. For selv om han

havde mødt Pia, betød det ikke, at sorgen

over Annette var væk.

– Er du i ’offerrollen’ i længere tid, er folk

nok mere opmærksomme på dig, men jeg

8 tæt på kræft Marts 2012

har stadig mange følelser for Annette. Der

går ikke en dag, uden hun er i mine tanker.

Vi var sådan et fasttømret par, at hun er

en del af mig, og det vil hun altid være,

forklarer han.

Forelskelsen i Pia fjernede ikke Martins

sorg, men den ændrede den.

–Jeg oplevede, at forelskelsen gjorde

mig i bedre humør og gav mig overskud.

Det betød eksempelvis, at jeg i stedet for

kun at have billedet af Annette som syg

begyndte at tænke på de gode ting, hun

og jeg havde haft sammen, forklarer han.

Ny familie – med plads til minder

I dag arbejder Martin og Pia sammen på

hotellet. De har fået en datter, og han er

glad for at have hende som sin kæreste og

som ’mor’ til den nu tre-årige Zoe.

– Men vi taler om Annette herhjemme,

og på væggene hænger noget af hendes

kunst. Og så har Zoe og jeg blandt andet et

ritual med at tage på kirkegården og sætte

klistermærker på Annettes gravsted. På

den måde sørger jeg for, at Zoe vokser op

med bevidstheden om hende. Og når hun

engang bedre kan forstå, hvad liv og død

er, kender hun til sin mor. n

inam@cancer.dk

Læs mere:

www.cancer.dk/boernmister

www.cancer.dk/efterladt

I en lille film fortæller rådgiver

Jette Winge fra kræftrådgivningen

i Roskilde om at finde en ny partner,

når man har mistet. Martin

Perch Møller fortæller om at møde

kærligheden få måneder efter, han

mistede sin kone. Filmen kan ses på

cancervideo.dk eller ved at scanne

denne kode med mobilen.


– Mine børn har

reageret positivt på,

at jeg har fået en

kæreste. De kan se,

jeg er blevet gladere,

siger Arne Kubert.

Klar til

nye

kapitler

Arne og Bodil Kubert tilbragte næsten

40 år af deres liv med hinanden og var

parate til sammen at nyde den tredje

alder. Men Bodil døde i 2010 efter fem

års hård sygdom. Et år efter hjalp Arne

Kuberts datter Siv ham i gang med at

oprette en datingprofil, og i dag er Arne

sammen med Lillian Kruse Jørgensen.

AF iDA nyMAnD AMMunDSEn FOTO TOMAS BERTELSEn

Bodil Kubert fik i 2005 en hjernesvulst.

Trods forskellige behandlingsformer

voksede den sig langsomt

større. Hun forsøgte at fortsætte sit

liv, som hun plejede, gik på arbejde, nød

børn og børnebørn og tog ud på rejser med

Arne. Men sygdommen forværredes langsomt,

og hun døde i oktober 2010,

58 år gammel.

Arne Kubert støttede sin hustru under

hele forløbet. I den sidste tid tog han plejeorlov

for at få bedre tid til at tage sig af

hende i deres hjem.

Især den sidste del af sygdomsperioden

var meget hård. Sygdommen medførte, at

hendes personlighed begyndte at forandre

sig, og den påvirkede hendes evne til

at huske. I starten var hun selv klar over,

Marts 2012 tæt på kræft 9


Parforhold

at hun var en anden, end hun gerne ville

være. Men til sidst havde hun svært ved at

kende ham.

– Jeg prøvede at fortælle og vise billeder

af os og børnene. Hun kunne godt

kende sig selv, men hun mente ikke, at

jeg var den, der var på billedet. Nogle

gange måtte jeg ringe til min ene datter og

bede hende forklare, hvem jeg var, siger

62-årige Arne Kubert og tilføjer:

– Efter Bodils død var mit savn over at

have mistet hende utrolig stort. Men siden

hen har jeg måttet erkende, at selv om jeg

fysisk mistede Bodil i oktober 2010, havde

jeg faktisk mistet hende længe før.

Datter foreslog netdating

Et år efter dødsfaldet fortalte hans 31-

årige datter Siv om en kollega, der var

enke, og som havde fundet en ny mand

og var blomstret op.

– Min datter sagde: ’Det skulle du

også tage at gøre, far!’ Men jeg havde jo

ikke forstand på sådan noget, så det kunne

vi godt glemme alt om, griner Arne.

Datteren insisterede på, at han skulle

prøve at komme videre, og hun præsen-

10 tæt på kræft Marts 2012

terede ham for et datingsite på internettet.

Arne kendte intet til netdating og var

meget skeptisk. Alligevel gav han datterens

forslag et forsøg, og med hendes hjælp fik

de sammen udfyldt en profil med et billede.

– Jeg gik med til det for fredens skyld.

Jeg var helt sikker på, at der ikke ville

komme noget ud af det, siger han.

Bud efter ham

Engang i december måned skrev Lillian til

Arne og foreslog at mødes.

– Og nu er vi så kærester. Det går rigtig

godt.

Han fandt siden ud af, at hun for flere år

siden også havde mistet sin mand på grund

af kræft.

– Vi ved begge, hvad det indebærer at

leve med en syg ægtefælle og at miste. Så

når vi snakker sammen om vores fortid, er

der en del ting, vi ikke behøver pensle så

meget ud. Der har vi et slags indforstået

sprog, siger Arne.

Gamle og nye kapitler

Arne bor stadig for sig selv i det samme hus,

som han gjorde med Bodil, og han tænker

Datteren Siv insisterede på, at Arne Kubert skulle give netdating en chance, og det var hende, der hjalp ham i gang.

på hende hver dag. Blandt andet ved at

have talt med en psykolog og deltaget i

en sorggruppe i Kræftens Bekæmpelses

rådgivning i Holbæk er han kommet frem til,

at der i hans liv er plads til både savnet og

mindet om Bodil og til følelserne for Lillian.

– Mit liv er lidt som en roman. Lige nu

er der måske 10 kapitler i romanen. Det

er gode, velskrevne kapitler, men de ér

skrevet. Og nu ønsker jeg at skrive flere

kapitler til bogen. Men det er ikke sådan,

at jeg ikke kan finde på at læse de gamle

kapitler, siger han.

Vil dele livet med en anden

Arnes Kuberts omgivelser, deriblandt hans

tre voksne børn, har reageret positivt på,

at han har fundet en ny kæreste.

– De kan se, jeg er blevet gladere, og

at jeg kan se mere fremad. Bodil og jeg

talte ikke om, hvordan min fremtid ville

være efter hendes død. Men jeg er helt

overbevist om, at hvis det var mig, der var

død, havde hun gjort nøjagtig det samme.

Vi var begge to skabt til at dele vores liv

med en. n

inam@cancer.dk


Masser af dansk

forsøgsbehandling

AF JyTTE DREiER

Danmark har været med i front i

mange år, for så vidt angår forsøgsbehandlinger

blandt kræftpatienter

i et tidligt stadium af sygdommen.

På Rigshospitalet har man eksempelvis

kørende mellem 80 og 90 aktive forsøgsbehandlinger

hele tiden.

– Patienterne er med til at afprøve nye

typer kræftmedicin i forhold til anden i håb

om færre bivirkninger eller bedre effekt,

siger overlæge Morten Mau-Sørensen fra

Rigshospitalet.

Ifølge Morten Mau-Sørensen er der

mange forsøgsbehandlinger også på de

andre kræfthospitaler herhjemme.

– Danske læger ser det som en af deres

helt store opgaver at opdage og afprøve

ny medicin, så man hele tiden kan forbedre

behandlingen og gøre den mere skånsom.

Eller måske få ny viden om et bestemt

middel også virker på andre kræftformer,

siger Morten Mau-Sørensen.

Flere kræftpatienter tilbydes

eksperimentel behandling

Når alle almindelige behandlingsmetoder

er afprøvet, har mange kræftpatienter

tidligere betalt mange tusinde kroner for

alternativ behandling i blandt andet Kina

i håb om at blive helbredt. Men siden

2005 har man kunnet få eksperimentel

behandling herhjemme – uden selv at

skulle betale en krone. Og det er blevet

populært. Patienter med livstruende sygdomme

kan således få vurderet, om der

findes yderligere muligheder for behandling,

når de kendte behandlingsformer er

Kræftpatienter kan deltage i videnskabelige

forsøg, hvor man eksempelvis afprøver ny

medicin. Forsøgsbehandling kan ske både tidligt i

et behandlingsforløb eller på et stadie, hvor der ikke

er flere behandlingstilbud. På cancerforsoeg.dk

kan du få et nemt og hurtigt overblik over samtlige

forsøgsbehandlinger i Danmark.

afprøvet uden tilstrækkelig effekt. Det

er Sundhedsstyrelsens second opinion

panel, som rådgiver hospitalerne i disse

situationer.

– Da vi på Rigshospitalet startede med

de såkaldte eksperimentelle behandlinger,

’ Da vi på Rigshospitalet startede

med de såkaldte eksperimentelle

behandlinger, tilbød vi nogle

behandlinger, som ikke fandtes

på de almindelige kræftafdelinger.

Mange af disse behandlinger i er

i dag blevet til standardbehandling.

Morten Mau-Sørensen

tilbød vi nogle behandlinger, som ikke

fandtes på de almindelige kræftafdelinger.

Mange af disse behandlinger i er i dag

blevet til standardbehandling, siger Morten

Mau-Sørensen.

I dag handler den eksperimentelle behandling

på de store kræfthospitaler i langt

højere grad om at afprøve lægemidler. Det

betyder flere behandlingstilbud, og at man

finder flere effektive lægemidler, og at man

er med til at udvikle nye lægemidler.

Forsøgsbehandling

Database med eksperimentel

kræftbehandling

Hidtil har ingen haft det fulde overblik

over, hvad der findes af forsøgsbehandlinger

herhjemme. Det forsøger databasen

cancerforsoeg.dk at råde bod på. Foreløbig

er der beskrivelse af

188 lægefaglige forsøgsbehandlinger

– en

version for patienter og

en for sundhedspersonalet.

Håbet er at give

målgrupperne et nemt

og hurtigt overblik over

alle forsøgsbehandlinger

herhjemme samt linke til

lovende forsøgsbehandlinger

i udlandet.

Det betyder blandt

andet, at du som patient

og pårørende selv kan

søge information og

blive bedre rustet til dialog

med lægen, når det

drejer som om valg af

behandling. Samtidig får

lægerne et bedre overblik og et værktøj,

de kan bruge, når de skal vejlede patienter

om mulige forsøgsbehandlinger.

Læs mere om forsøgsbehandling i databasen

cancerforsoeg.dk. Her kan du også

læse om, hvilke overvejelser du bør gøre

dig, inden du deltager i forsøg. På de næste

sider fortæller vi om to forskellige forsøgsbehandlinger.

n

jdr@cancer.dk

www.cancerforsoeg.dk

Marts 2012 tæt på kræft 11


Forsøgsbehandling

På Vejle Sygehus tilbyder

man forsøgsbehandlingen

’Watchful Waiting’, hvor man

undersøger, om patienter

med kræft i endetarmen

helt kan undgå operation

efter kemoterapi og

strålebehandling. Per Klitt

er med i forsøget, og tæt

på kræft følger ham til hans

anden efterkontrol.

Der er lidt sommerfugle i maven

hos Per Klitt denne torsdag eftermiddag.

Han er netop ankommet

til Vejle Sygehus til sin anden efterkontrol.

Han skal have foretaget en skanning og

kikkertundersøgelse af tarmen.

Per Klitt er én af de patienter med kræft

i endetarmen, som er med i det såkaldte

12 tæt på kræft Marts 2012

Der

holdt øje

bliver

med Per Klitt

AF JyTTE DREiER FOTO TOMAS BERTELSEn

’Watchful Waiting’ forsøg, der undersøger,

om man helt kan undgå operation efter

kemoterapi og strålebehandling.

Hyppige toiletbesøg

Egentlig havde Per Klitt det meget godt,

men han måtte tit og ofte på toilettet. Så

da det blev første feriedag i august sidste

år, gik han til lægen. Han blev straks sendt

videre til en koloskopi (kikkertundersøgelse

af tarmen) og fik at vide, er der var

en polyp i endetarmen, som skulle fjernes.

Det viste sig, at der var tale om en lille

kræftsvulst, og den ville man kunne fjerne

ved operation.

– Men prisen var, at jeg skulle have en


stomi, så jeg udbad mig betænkningstid.

Var det den eneste mulighed, ville jeg selvfølgelig

vælge den løsning, men jeg fandt

selv ud af, at forsøgsbehandlingen her

måske kunne være en mulighed, fortæller

den 57-årige Per Klitt fra Aabenraa.

Lidt træt om aftenen

Per Klitt fik tilbudt behandlingen, som består

af 30 strålebehandlinger, kemoterapi i

pilleform og én indvendig strålebehandling

og efterfølgende mange kontroller. Han fik

en aftale med sin arbejdsplads om, at han

kunne komme og gå, som han ville. Men

fravær er det overhovedet ikke blevet

til, for Per Klitt har snildt kunne passe sit

arbejde. Han fik det lavet sådan, at han

kunne få strålebehandling om morgenen på

Vejle Sygehus og derefter køre af sted på

arbejde i Aabenraa.

– Min behandlende læge sagde, at jeg

ville lære alle toiletter at kende på hver

rasteplads mellem Vejle og Aabenraa, fordi

jeg ville få diaré på grund af strålebehandlingerne.

Men jeg har kunnet

melde hus forbi. Jeg har som

det eneste haft lidt vandladningsbesvær

og været

lidt mat i sokkerne om

aftenen, fortæller han.

Ikke altid gratis

at blive opereret

Det danske ’Watchful Waiting’

forsøg startede i 2009.

Inspirationen til forsøget

stammer fra erfaringer i

– For mig har det været afgørende, at

jeg under mit sygdomsforløb har kunnet

passet mit arbejde, siger Per Klitt.

’ Men prisen var,

at jeg skulle have en

stomi, så jeg udbad mig

betænkningstid. Var

det den eneste mulighed,

ville jeg selvfølgelig

vælge den løsning, men

jeg fandt selv ud af, at

forsøgsbehandlingen her

måske kunne være en

mulighed.

Per Klitt

Marts 2012 tæt på kræft 13


Forsøgsbehandling

Professor Anders Jakobsen og

radiograf Elisabeth Madsen får

sig en snak med Per Klitt, der

både skal MR-skannes og have

foretaget en kikkertundersøgelse.

Hver ny dag er

en gave

14 tæt på kræft Marts 2012

Brasilien tilbage i 2004. Det er professor

Anders Jakobsen fra Vejle Sygehus, som

står bag forsøget.

– Det er ikke altid ‘gratis’ at blive opereret.

Og slet ikke for patienter med kræft i

endetarmen, hvor alternativet er en stomi.

Der er tale om et meget alvorligt indgreb,

som kan give store komplikationer og risiko

for tilbagefald, siger han.

I det danske forsøg deltager indtil videre

28 patienter, og status er, at kun én har

fået tilbagefald af sygdommen. Det er i

øvrigt sådan, at hvis man er med i ’Watchful

Waiting’ forsøget og får et tilbagefald

af sygdommen, så bliver man opereret

med helbredende sigte helt på linje med

de patienter, som fik operation som første

behandling.

En hollandsk undersøgelse ’Wait-and-

See Policy’ som blev offentliggjort i slutningen

af 2011, er meget lig forsøgsbehandlingen

i Vejle. Den bekræfter de indtil

videre opnåede resultater. 21 patienter

’ Kræftforløbet er helt sikkert

langt mere belastende for ens

partner end for en selv. Det må

være ufattelig svært at være

pårørende til en kræftramt.

Thomas Kjærsgaard

med kræft i endetarmen – behandlet med

strålebehandling og kemoterapi – er blevet

fulgt nøje i over to år. Kun én af dem har

fået tilbagefald.

Plads til flere patienter

Vejle Sygehus får i gennemsnit henvist en

patient om måneden. Anders Jakobsen ser

gerne, at de i stedet får henvist en patient

om ugen.

– Jeg er bange for, at lægerne glemmer

at oplyse patienterne om muligheden, men

det må være i alles interesse, hvis man

kan slippe for operation og stomi. Jeg har i

hvert fald endnu ikke mødt en patient, der

har været særlig glad for at skulle leve med

stomi resten af livet, siger professoren.

Anders Jakobsen medgiver, at hvis man

får tilbagefald af sygdommen om nogle år,

kan det måske blive sværere at operere

patienten på grund af arvæv fra strålebehandlingen.

– Men vi skal huske på, at vi hele tiden


liver bedre til at strålebehandle og dermed

til at mindske skaderne på det omkringliggende

væv, og så udvikler kirurgien sig

også hele tiden. Det ville jeg ikke bekymre

mig om, siger Anders Jakobsen.

Kontrol igen om to måneder

Tilbage i ambulatoriet venter Per Klitt. Både

scanning og kikkertundersøgelse er veloverstået,

og nu venter han på at få svar.

– Alt er i den skønneste orden. Helt perfekt.

Hvis du ikke har nogen spørgsmål, så ses vi

igen om to måneder, siger Anders Jakobsen.

– Jeg er selvfølgelig lettet over, at alt er,

Hvert år får flere end 1.500 danskere

konstateret kræft i endetarmen. Vejle

Sygehus vil gerne have flere ’egnede’

patienter med i forsøget. – Der er stor

travlhed på hospitalerne, og derfor er jeg

bange for, at lægerne glemmer at oplyse

patienterne om muligheden for forsøget

her i Vejle, siger professor Anders Jakobsen

fra Vejle Sygehus.

For Thomas Kjærsgaard har forsøgsbehandling på Herlev Hospital

sidste sommer med T-cellebaseret immunterapi haft så god effekt, at

han med sit nordjyske lune og glimt i øjet kan berette om den intense

glæde ved en hverdag som aktiv familiefar. Otte måneder er nu gået,

siden han fik indsprøjtet de 70 milliarder dræberceller, der skulle

nedkæmpe den ondartede modermærkekræft.

AF LOnE ZiLSTORFF FOTO MicHAEL BO RASMuSSEn

Nu har jeg da vist også fået min

dosis kemi her i livet, siger

42-årige Thomas Kjærsgaard

med et lille skævt smil. Hentydningen er

ikke specielt møntet på den T-cellebaserede

immunterapi, men på den stribe af

kraftigt virkende stoffer, han har fået for

at bekæmpe modermærkekræften, der

blev konstateret i 2007.

For den ene behandlingsform efter den

anden viste sig nyttesløs. Sygdommen

vendte tilbage igen og igen.

Thomas Kjærsgaard bor med sin hustru

og deres to sønner på 8 og 10 i Frejlev, en

hyggelig forstad til Aalborg. Efter behandlingen

sidste sommer begyndte han at

lufte racercyklen så ofte som muligt, genindtog

rollen som chefkok i familiens køkkenregioner

og optrappede sin arbejdstid,

så den nu er omkring 30 timer om ugen.

Træthed efter sygdommen og opslidende

behandlinger er ikke noget, der plager.

I hvert fald ikke udadtil. Det allervigtigste

mål for Thomas Kjærsgaard er nemlig at få

genetableret en normal hverdag.

– Det kan godt være, kræften har ædt

30 år af mit liv, men sygdommen skal ikke

ødelægge de år, jeg har tilbage, siger han.

som det skal være. Og jeg gør mig overhovedet

ingen tanker om tilbagefald af

sygdommen, for jeg føler mig fuldstændig

tryg, for der bliver virkelig holdt et godt

øje med mig, fortæller Per Klitt.

Det første år skal han gå til kontrol hver

anden måned, og næste år kontrol hver

tredje måned osv.

Livskvaliteten bevaret

Per Klitt er i det hele taget utrolig glad for,

at han er kommet så let igennem behandlingsforløbet

og ikke mindst, at han er

sluppet for stomi.

– Jeg måtte i hvert fald se i øjnene, at

jeg skulle stille fodboldstøvlerne på hylden.

Det ville være et stort tab for mig, for

efter en krævende dag på kontoret findes

der ikke bedre afslapning end at kunne

få lov til at drible med en bold, siger Per

Klitt. n

jdr@cancer.dk

www.cancer.dk/eksperimentel

Trak tiden

Thomas Kjærsgaard var bare 37 år, da hans

modermærke i panden begyndte at vokse.

Men selv om henvisningen til hudspecialisten

lå hjemme i adskillige måneder, og

Thomas’ hustru blev ved med at presse på

ham for at komme videre, ringede alarmklokkerne

ikke rigtigt.

– Men da jeg først fik taget mig sammen,

gik det hele som lyn og torden. Operation på

Aalborg Sygehus, hvor lægerne også fandt

kræftceller i den ene ørespytkirtel, men

heldigvis ikke i de 42 lymfekirtler, de også

fjernede, fortæller Thomas Kjærsgaard.

Marts 2012 tæt på kræft 15


Forsøgsbehandling

Det efterfølgende år gik med regelmæssige

kontrolbesøg på sygehuset, men i 2009

var den gal igen. Thomas Kjærsgaard fandt

selv en knude i arvævet på halsen. Ny operation

fulgte. Men trods de efterfølgende

strålebehandlinger vendte sygdommen

igen tilbage.

Håb om mirakelkur

Kræftlægerne i Århus tog over.

Generne ved behandlingerne i den

efterfølgende periode med blandt andet

interleukin-2 og interferon var med Thomas

Kjærsgaards egne ord ’ubeskrivelig

rædselsfulde’. Men takket være støtten

fra familien, det entusiastiske lægeteam

og kontaktsygeplejersken holdt han modet

oppe og håbede på en mirakelkur med det

dengang nye stof ipilimumab – et antistof,

der genaktiverer immunsystemet, så det

bliver i stand til at bekæmpe kræftcellerne.

Månederne med de intensive behandlinger

står ikke helt klart i Thomas Kjærs-

gaards erindring, men via et tæt samarbejde

mellem Århus-teamet og lægerne

på Centret for Cancer Immun Terapi på

Herlev Hospital kom han også i forsøgsbehandling

med dendritcelle-vaccination.

16 tæt på kræft Marts 2012

Kræftvaccinen, der skal styrke patientens

eget immunforsvar og evne til selv at

bekæmpe kræftcellerne.

Kapløb med tiden

– Jeg kunne mærke, at dendritterne ikke

hjalp og pressede derfor på for at komme

i gang med den T-cellebaserede immunterapi,

siger Thomas Kjærsgaard og tilføjer

eftertænksomt:

– Jeg var ikke i tvivl om, at det nu var et

kapløb med tiden.

T-cellerne hentes via en langvarig og

kompliceret operation ud fra patientens

eget kræftvæv. Derefter dyrkes cellerne

intensivt i laboratoriet og formerer sig

så kraftigt, at de ved en efterfølgende

indsprøjtning er i stand til at gå til angreb

på patientens metastaser og kickstarte

immunsystemet efter en kortvarig, men

meget intensiv kemobehandling.

Sjette forsøgspatient

– Jeg var på daværende tidspunkt den

sjette dansker, der forsøgte denne

behandling, da jeg fik mine 70 milliarder

dræberceller, fortæller Thomas Kjærsgaard

og morer sig lidt ved erindringen om den

hestesprøjte, der skulle til for at få den

tyktflydende masse sprøjtet ind.

Resultatet ved skanningen to måneder

senere viste, at metastaserne var væk.

– Fejrede du det?

– Nej. Jeg turde næsten ikke tro på

det. Jeg har været så meget igennem, at

jeg også ved, hvor hurtigt det kan vende.

På det stadie havde jeg næsten mistet

ethvert håb. Man får et mærkeligt forhold

til det at håbe. Men vi fortalte drengene, at

det så lovende ud.

Forud for hver kontrol er det da også

med noget bævende hjerte, Thomas

Kjærsgaard tager morgenflyet fra Aalborg

for nogle timer senere at lægge sig i skanneren

på Herlev Hospital.

Tilbagemeldingerne har hidtil været positive,

og nu nydes hver dag som en gave.

– Jeg er nok en helt anden end før sygdommen,

hvor man kunne gå op i, hvilke

alufælge der var på bilen. Men det er jo så

tindrende ligegyldigt i forhold til glæden ved

familien, det nære og naturen. Bare det at høre

lærken synge. Og ved du hvad? Jeg er så

nysgerrig efter at se mine drenge vokse op.

Det er nok den største drivkraft for mig. n

lzi@cancer.dk

Thomas Kjærsgaard er blevet god til at leve i nuet. Men selv om forsøgsbehandlingen nu har virket i otte måneder, mærker han stadig hver dag efter,

om der skulle være kommet knuder et eller andet sted. –Jeg kan ikke rigtig lade være, siger han.


Lovende

forsøgsbehandling

med

T-celler

Det var den italienske læge og

gæsteforsker Marco Donia, der

stod for fremstillingen af de

70 milliarder T-celler, Thomas

Kjærsgaard fik indsprøjtet i juli

sidste år. Siden er det lykkedes

næsten at fordoble antallet af

T-celler ud fra en enkelt forsøgspatients

eget kræftvæv.

Kun få steder i verden tilbydes den komplicerede forsøgsbehandling

med T-celler til patienter med spredning af modermærkekræft.

centret for cancer immun Terapi på Herlev Hospital er netop nu

i gang med behandlingen af deres tiende patient.

AF LOnE ZiLSTORFF

Knapt 18.000 danskere lever i dag

med diagnosen modermærkekræft.

En aggressiv kræftform

i voldsom vækst. Alene de sidste 10 år

har der været en stigning i antallet af nye

tilfælde på 63 procent, og sygdommen

rammer stadig flere unge.

De fleste tilfælde af modermærkekræft

kan opereres væk, men når sygdommen

spreder sig, er behandlingsmulighederne

få. Derfor er der turbo på forskningen i Immunterapicentret

i Herlev, der også støttes

økonomisk af Kræftens Bekæmpelse.

Flere forsøg

– Vi er netop nu i gang med flere forsøg

for at finde ud af, hvordan vi kan øge effektiviteten

og antallet af de T-celler, der

anvendes for at slå patientens kræftceller

ihjel, fortæller professor Inge Marie Svane,

Center for Cancer Immun terapi på Herlev

Hospital.

T-celler udtages fra patientens eget

kræftvæv, dyrkes derefter intensivt i

laboratoriet og bliver til dræberceller i mil-

center for cancer immun Terapi er

et af de meget få steder i Europa,

hvor der systematisk arbejdes med

T-cellebehandlingen. Det højt specialiserede

team består ud over den

italienske gæsteforsker og læge

Marco Donia også af læge niels

Junker, der etablerede teknikken og

læge Eva Ellebæk, der tager sig af

patienterne i forsøget.

Forsøgsbehandling

liardvis. Efter indsprøjtning i patienten er

T-cellerne parat til at gå direkte til angreb

på de kræftceller, der ikke har vist sig

modtagelige for anden behandling.

– Vi arbejder ad flere kanaler for at sikre

os den optimale effekt. Blandt andet har vi

netop fundet ud af, at jo højere T-cellernes

evne er til at slå kræftceller ihjel i vævskulturer,

desto større er chancen for virkning

hos patienten, siger Inge Marie Svane.

Samspil med anden behandling

Hertil kommer samspillet mellem T-celleterapien

og de andre nye behandlingsformer,

herunder antistoffet ipilimumab, der

er kommet til de seneste år for patienter

med tilbagefald af modermærkekræft.

Den kendte T-celle terapi kan imidlertid

kun anvendes på omkring halvdelen af de

patienter, hvor modermærkekræften har

spredt sig.

Det kan skyldes, at metastasen sidder

et sted – eksempelvis dybt inde i lungen –

hvorfra det er umuligt at udtage kræftvæv

til dyrkning af T-celler. I andre tilfælde har

det vist det sig, at de udtagne T-celler slet

ikke vil gro i laboratoriet.

– Derfor arbejder vi nu med en metode

til at stimulere patientens immunsystem

med en kræftvaccine for derefter at høste

og dyrke T-celler fra blodet, siger Inge

Marie Svane.

Centret er netop nu i gang med Tcellebehandling

af deres tiende patient. n

lzi@cancer.dk

Marts 2012 tæt på kræft 17


Hæderspris til frontløbere

i tidlig diagnostik

AF MAi BRAnDi LuDVigSEn FOTO TOMAS BERTELSEn

For ledende overlæge Thomas Skjødt

startede det hele i omklædningsrummet

efter den ugentlige fodboldkamp

for 15 år siden. En af holdkammeraterne

kunne ikke forstå, at hans far

havde ventet over tre måneder på at blive

behandlet for lungekræft. Og nu sagde

lægerne, at han ikke længere kunne opereres.

Thomas Skjødt tjekkede sygdomsforløbet,

og kammeraten havde ganske

rigtig ret. Det havde taget 3½ måned at få

ham udredt, og i mens var muligheden for

operation forsvundet.

– Vi kan simpelthen ikke forsvare det

rent menneskeligt, at nogen skal vente så

længe på at blive behandlet for kræft. Og

det er sådan set uanset, hvad forskningen

viser om overlevelsen. Spørgsmålet er,

om det er anstændigt, og det er det ikke,

siger Thomas Skjødt, ledende overlæge på

Røntgenafdelingen, Vejle Sygehus.

Oplevelsen i omklædningsrummet satte

gang i arbejdet med at lave et nøje tilrette-

18 tæt på kræft Marts 2012

Ventetider på uger og måneder har i årevis været et problem for

kræftpatienter. Men ikke på Vejle Sygehus. Her tog de affære for mange

år siden. Den indsats er blevet belønnet med Kræftens Bekæmpelses

hæderspris, der i år gik til overlægerne Thomas Skjødt og Tina Ormstrup

fra Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus.

lagt forløb for patienter med mistanke

om lungekræft. Det betød, at alle undersøgelser

nu blev bestilt med det samme,

frem for hele tiden at vente på resultatet

af en undersøgelse, før man bestilte den

næste. Resultatet var, at patienterne kunne

udredes på mellem 7 og 10 dage i stedet

for på tre måneder. Succesen blev udvidet

til andre kræftsygdomme, men først efter

mange år blev kræftpakkerne en realitet på

alle landets sygehuse.

Ubureaukratisk problemløsning

Den 4. februar på World Cancer Day modtog

Thomas Skjødt sammen med overlæge

Tina Ormstrup Kræftens Bekæmpelses

hæderspris. Med prisen ønsker Kræftens

Bekæmpelse at fremhæve den særlige

indsats, som kan inspirere andre, og det

kan Thomas Skjødt og Tina Ormstrup.

– Vejle Sygehus var de første, der rykkede

på den tidlige diagnostik. Det gjorde

de fordi, der var nogle dygtige ansatte

Kræftens Bekæmpelses hæderspris gik i år til overlægerne Thomas Skjødt og Tina Ormstrup

fra Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus. På billedet ses Tina Ormstrup sammen med

Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen.

på Røntgenafdelingen, som kiggede på

problemerne og uden unødig bureaukrati

lavede nogle nye, gode rutiner. De var de

første til at lave nøje beskrevne pakkeforløb

til kræftpatienter, og senest har de

været helt i front med at få etableret et

pakkeforløb til de mange kræftpatienter

med ukarakteristiske symptomer. Samtidig

har Vejle Sygehus som det første sted i

landet lavet et diagnostisk center. Det er

meget flot og forbilledligt, det de har gjort,

siger Frede Olesen, formand i Kræftens

Bekæmpelse.

Patienter med ukarakteristiske

symptomer

Thomas Skjødt og Tina Ormstrup har sammen

med resten af Røntgenafdelingen vist,

at de er villige til at skabe forandringer,

hvis det er til gavn for patienten. Senest i

forhold til den store gruppe patienter, som

har uklare symptomer og ikke umiddelbart

passer ind i nogen af kræftpakkerne.

Det har man løst ved at lave en alternativ

pakke, praksispakken. Når en praktiserende

læge sidder med en patient med

uklare symptomer, kan lægen med det

samme sende patienten til undersøgelse

på Røntgenafdelingen. Dagen efter kan

den praktiserende læge så give patienten

resultaterne af både ultralydsskanning af

maven, røntgen af lungerne og blodprøve.

Giver det ingen svar, er der nye undersøgelser,

der kan sættes i gang.

– Dem, der har mindst overblik, er jo

patienterne, og det er ikke rimeligt, hvis de

skal gå og holde øje med, om de får svar på

den ene og anden undersøgelse. I praksispakken

er det den praktiserende læge, som

er tovholder og sender patienten videre og

modtager svar, siger Tina Ormstrup, der er

en af initiativtagerne til praksispakken. n

mbl@cancer.dk


fem

millioner kroner til

psykosocial forskning

kræftens Bekæmpelse støtter 12

videnskabelige projekter inden for

psykosocial kræftforskning med

i alt fem millioner kroner. Projekterne

har det til fælles, at de

søger at klarlægge de psykiske og

sociale problemer, som kræftramte

oplever i relation til deres sygdom.

de støttede projekter spænder

vidt – lige fra en undersøgelse af,

om mindfulness-baseret terapi kan

virke lindrende hos kvinder med

brystkræft, over kræftrådgivning i

et filosofisk perspektiv til et studie

af etnicitet, socialt udsathed og

kræftrehabilitering.

netButikken

Alle varer købt i netbutikken støtter

Kræftens Bekæmpelses arbejde

med forskning, forebyggelse og

patientstøtte. Se hele udvalget på

www.cancer.dk/netbutik

Taske med HOPE design

Kræftens Bekæmpelses

taske i koksgrå udgave.

Meget rummelig og i nylon

Pris: 129,- kr.

Nøglering med

blomster

nøglering fyldt

med små blomster

og i hjertet af hver

blomst er der en

skinnende similisten.

Længden på nøgleringen

er 4 cm i alt.

Pris: 79,- kr.

Multifarvet jade armbånd

Armbånd designet af Anni

Pedersen. Armbåndet er af jade,

og hvert armbånd er i farverne

lilla, lyserød, rosa, grøn, turkis,

blå, brændt orange m.fl., men

ikke to armbånd er ens.

Pris: 89,- kr.

kort nyt

Flere end hver fjerde kræftpatient oplever fejl

Set med kræftpatienternes

øjne er der stadig plads til store

forbedringer inden for det danske

sundhedssystem. Det fremgår

af Kræftens Bekæmpelses første

store landsdækkende Barometerundersøgelse,

hvor godt 4.300

kræftpatienter har svaret på over

100 detaljerede spørgsmål om

deres oplevelser under forløbet

fra første symptom til behandling.

Undersøgelsen viser blandt

andet, at ifølge halvdelen gik der

78 dage eller mere, fra de selv

mærkede første symptom, til be-

handling blev sat i gang. 25 procent

oplyste, at der gik omkring et

halvt år eller endnu længere.

Et andet eksempel er, at

flere end halvdelen af patienterne

aldrig tidligere havde mødt

den læge, der overbragte den

alvorlige besked, og knapt hver

tredje var ikke på forhånd blevet

opfordret til at tage en pårørende

til samtalen. Dertil kommer, at

27 procent har oplevet, at deres

egen læge ikke blev tilstrækkeligt

informeret om deres

behandlingsforløb på sygehuset

og derfor var ude af stand til at

bistå dem og deres pårørende

undervejs i forløbet.

Barometerundersøgelsen, der

er iværksat af Kræftens Bekæmpelses

hovedbestyrelse, er den

hidtil mest omfattende af sin art.

Fremover vil tilsvarende undersøgelser

blive gennemført med

jævne mellemrum. Men inden

da er Kræftens Bekæmpelse klar

med en opfølgning på, hvordan

det så er gået de godt 4.300

kræftpatienter, når det gælder

kontrolforløb og rehabilitering.

Tørklæde, blå med

farvede kvaster

Tørklæde i blødt 100

procent viskose. Tørklædet

har påtrykt

mønster i blåt og sort

samt pastelfarvede

kvaster hele vejen rundt

i kanten. Tørklædet måler

ca. 100 cm. x 100 cm.

Pris: 159,- kr.

Broche med lyserød blomst

Broche med lyserød blomst og

et enkelt grønt blad. Brochen er

ca. 7 cm høj og leveres i en

organza smykkepose med

Kræftens Bekæmpelses logo.

Pris: 99,- kr.

Marts 2012 tæt på kræft 19


AF METTE VinTER WEBER FOTO TOMAS BERTELSEn

K

ai Andersen ser næsten altid den

sidste film i tv om aftenen. Ikke

fordi han er en natteravn, men

fordi smerterne er lidt mindre sent om

aftenen. Her får han et strejf af ro. Til

gengæld er morgenerne slemme, når

hele kroppen skal i gang. De skadede

nerver giver en skærende følelse af at

stå i isvand med underbenene og af, at

fødderne går på sten. Nogle dage ter

ryggen sig også, hvor et skred, forårsaget

af knogleskørhed efter kemobehandlingerne,

sender brændende smerter ud.

Værst er dog de konstante smerter

Den røde Massey Ferguson har Kai Andersen selv sat i stand, og det har han

kunnet gøre på de dage, hvor smerterne ikke havde taget overhånd.

20 tæt på kræft Marts 2012

Kroniske

smerter

er som et fængsel

Kai Andersen er en af de danskere, der lider af kroniske

smerter. Smerterne efter en operation for lungekræft satte

for to år siden en brat stopper for alle planer for den tidligere

ellers så aktive selvstændige håndværker fra Køge.

i overkroppen efter operationen for lungekræft.

– Det gør bare ondt, ondt og ondt. Ikke

altid samme sted, for smerterne flytter sig.

De ødelægger min hverdag fuldstændig,

fortæller Kai Andersen.

Han har nu gennem et års tid været tilknyttet

smertecenteret på Køge Sygehus.

De har hjulpet ham til de glimtvis gode

dage, der er alt for langt imellem.

For to år siden slog den nu 61-årige Kai

Andersens liv en kolbøtte. I august 2009

solgte han det isoleringsfirma, han havde

ejet i 37 år. 10-12 timers arbejdsdage,

weekendarbejde og aldrig en sygedag fra

det arbejde, han brændte for, var afhændet.

Forude ventede et tidligt pensionistliv

med udsigt til gode år med solbeskinnede

krydstogter og campingture med hustruen

Annelise og jagtrejser med kammeraterne.

Tre måneder senere fik han konstateret

lungekræft.

De første jag

Det var en stædig smerte i venstre skulderblad,

der afslørede kræften i venstre

lunge. Kai Andersen blev tilbudt operation

på Rigshospitalet, men ingen nævnte risi-

Familien bakker Kai Andersen 100 procent

op, og det er dem, der får ham til at kæmpe.


På de gode dage

kan Kai Andersen

tage med på jagt i

de 128 hektar skov

under Vallø Stift,

som han har haft i

26 år sammen med

sine kammerater.

En tro følgesvend

på hver jagt er

hunden, Per.

Marts 2012 tæt på kræft 21


Kroniske smerter er

nervernes udenadslære

AT METTE VinTER WEBER Omkring 900.000 danskere lider af kroniske smerter. cirka hver

tredje kræftpatient har smerter på det tidspunkt, de får deres

kræftdiagnose, og 70-90 procent af patienterne med fremskreden

sygdom har så stærke smerter, at det kræver særlig behandling. Et af

de steder, hvor hjælpen findes, er Smertecenteret på Køge Sygehus.

Kroniske smerter er udenadslære

for kroppen. De opstår på samme

måde, som hvis man skal lære ’I

Østen stiger Solen op’. Hvis man gentager

den nok gange, kan man huske den. Det

samme med smerter. Hvis man eksempelvis

brækker anklen, og nerverne derfra

sender smertebeskeder nok gange, vil

kroppen opfatte det som en vigtig besked

og lære smerten udenad, altså gøre den

kronisk.

– Når det sker, overtager nerver fra

centralnervesystemet signaleringen,

og selv om anklen heler, har man stadig

smerter, fordi nerverne fejlagtigt bliver

ved med at sende signaler. Derfor er hurtig

behandling altafgørende for at undgå, at

akutte smerter bliver kroniske, og det værste,

man kan gøre, er at se tiden an, siger

Torsten Jonsson, der er overlæge ved det

Regionale Smertecenter på Køge Sygehus.

22 tæt på kræft Marts 2012

’ Det gør bare ondt,

ondt og ondt. ikke

altid samme sted, for

smerterne flytter sig.

De ødelægger min

hverdag fuldstændig.

Kai Andersen

koen for kroniske smerter efterfølgende.

Han så ikke operationen som et valg. Men

det endte imidlertid med, at kirurgen

lukkede igen uden at fjerne svulsten. Kai

Andersen har nemlig lungesygdommen

Hvem, der udvikler kroniske smerter efter

at have haft svære akutte smerter, er

ikke til at sige. Og lige så individuelle er

konsekvenserne for patienter med kroniske

smerter. Men én ting, man ved, er,

at det påvirker alle aspekter af hverdagen,

familien, overskuddet og det sociale liv i

en negativ spiral.

Mange med kroniske smerter tackler

problemerne selv, måske med hjælp fra

egen læge, venner og familie, men for

nogle kommer smerterne til at fylde så

meget, at de har brug for eksperthjælp.

Problemet er blot, at hjælpen kan være

svær at finde.

– Smerter står i dag ikke på pensumlisten

for sundhedsprofessionelle, og det

mener jeg, er en stor fejl. For behandlingen

kræver en lagt større viden om smerter,

end de fleste læger har i dag, siger Torsten

Jonsson.

KOL, og hans lunger var for medtagede af

rygning, asbest og et arbejde i masser af

støv gennem årene. På Herlev Hospital blev

kræften i stedet bekæmpet med en hård

kur på 33 strålebehandlinger, tre kemobehandlinger

og masser af bivirkninger.

Et halvt år efter endt behandling

begyndte smerterne. De tog til og blev

til konstante smerter dag og nat siden

det første jag. Smerterne kommer fra

de nervebaner, der blev skåret over ved

operationen, og som ikke længere kan nå

hinanden. Det første håb om, at de ville gå

over, er slukket.

– Når smerterne rigtig viser tænder, ligger

jeg på sofaen og kan intet, siger han.

Det, der holder ham oppe, er familien.

Hans kone, de fire børn og to børnebørn. De

bakker ham op, og tager det hele rigtig godt,

også når han må melde fra til familiebesøg.

Individuel smertelindring

Det første skridt, Torsten Jonsson og

hans kolleger tager, er at gennemgå

patientens medicin. Typisk fører det til en

grundig oprydning, som gennem et langt

behandlingsforløb er kommet til et efter

et, efterhånden som det foregående ikke

hjalp. Ofte i høje doser og uden, at andet

er blevet fjernet.

– Vi skræddersyr medicinen til den enkelte

patient. Hos nogle mennesker virker

morfin ikke. Det skyldes små variationer

i vores gener, og det ses hos ca. 10-15

procent af patienterne. De kommer til os

og har smerter på trods af høje doser af

morfin. Morfin virker heller ikke på smerter,

der skyldes nerveskader, som man kan

få af kemoterapi eller ved fantomsmerter.

Så vi bruger mange andre typer af smertemedicin.

Og ofte bruger vi medicin, der

egentlig er udviklet mod andre sygdomme,


De gode dage slipper energien fri

Det var Herlev Hospital, der fik ham

skrevet op til smerteklinikken i Køge. Han

kommer der hver tredje måned. Han har

prøvet smerteplaster og flere slags smertestillende

medicin. Noget er blevet skiftet

ud igen, dosis er justeret og det har givet

flere gode dage.

– De kan nogle helt andre ting på smer

teklinikken end på hospitalet. Og af og til

har jeg gode dage. Så er jeg ikke til at styre,

så maser jeg på med at arbejde i værkstedet

eller kører på besøg hos en kammerat.

I august var jeg eksempelvis med mine

jagtkammerater på jagttur i Sverige, som vi

har gjort i mange år. Det var fantastisk.

Bryder sig ikke om at spise piller

Kai tager den medicin, smerteklinikken

giver ham. Men de ekstra smertestillende,

som epilepsi eller depression, siger Torsten

Jonsson.

Reelt udgør medicinen ifølge Torsten

Jonsson kun omkring tre procent af den

samlede indsats. Centrets største indsats

er at arbejde med de ting, som smerten

gør ved en som person.

Lærer strategier mod smerterne

Når medicineringen er godt på vej, tager

behandlerne fat på at løsne de psykiske

og sociale hårdknuder, som smerterne kan

have forvoldt.

’ Mange kræftpatienter

har fordomme,

når de kommer hos os.

Blandt andet, at jo mere

ondt de har, jo dårligere

er deres prognose. Men

som grundregel er der

ingen sammenhæng

mellem, hvor ondt man

har, og hvor aktiv ens

sygdom er.

Torsten Jonsson

han har fået til at tage efter behov, holder

han igen med. Han bryder sig i bund og

grund ikke om at tage piller, og han får

bivirkninger af dem. Nogle giver forstoppelse,

og de nyeste gør ham søvnløs, selv

om han er træt.

Han gør, hvad han selv kan, for at holde

kroppen i gang. Øvelser og cykling på

kondicyklen hjælper kroppen til at komme

i gang, og hver dag startes med en times

gymnastik.

Kai Andersens håb er at blive smertefri.

Både takket være medicinen, men også

fordi de overskårne nerver i brystkassen

vokser og forhåbentlig en dag mødes og

smelter sammen. Indtil da ligger livet lige

udenfor døren og bare venter.

– Jeg er ikke vred, men jeg kan godt

blive ked af, at det nærmest er gået sådan,

at livet er gået i stå. Hvor ville jeg dog øn-

– Alle de almindelige forhold, som vi andre

tager for givet, risikerer at gå i stykker for

patienter med kroniske smerter. Økonomien,

ægteskab, sexliv, forholdet til ens børn,

venner og familie. Derfor spørger vi ind til

mange ting, som i første omgang kan virke

irrelevante, siger afdelingssygeplejerske

Nina Bache og tilføjer,

– Hvis man eksempelvis er deprimeret,

fylder smerterne meget mere, end hvis

man er i godt humør. Og fysisk aktivitet

og social kontakt har stor betydning for

ens humør. Samtidig viser forskning, at

omkring 40 procent af patienterne med

kroniske smerter får en behandlingskrævende

depression, så det er et vigtigt

område, siger hun.

I behandlingen prøver man at give

patienterne redskaber til at genvinde

kontrol over deres liv. Hvis man får ondt af

at støvsuge, kan en strategi være kun at

støvsuge et rum i huset om dagen.

– Mange patienter undgår de situationer,

hvor de oplever smerten. Det er imidlertid

en ond spiral, for jo mindre fysisk aktiv,

man er, jo hurtigere vil man møde smerten.

Patienternes krop skal derfor lære, at den

smerte, de får ved at støvsuge, ikke er farlig.

Den er ikke et advarselssignal. Pointen

er at finde nye måder at gøre ting på trods

af, at smerten er med som en ustyrlig

følgesvend, forklarer Nina Bache.

Tværfaglig hjælp

En del af patienterne tilbydes at deltage

i et kursushold på centeret. Her veksles

mellem undervisning, træning, dialog og

ske, at jeg aldrig havde fået den operation.

Jeg håber, at smerterne forsvinder. Gør de

det, er der masser af energi til resten af

livet, siger Kai Andersen. n

mvw@cancer.dk

Kai Andersen er ikke en natteravn. Alligevel ser

han tit og ofte den sidste film i tv om aftenen, fordi

smerterne på det tidspunkt ikke er så slemme.

hjemmeøvelser. Sammen med en fysio-

terapeut trænes blandt andet i varmtvandsbassin,

og på holdet laves fysiske

øvelser, som patienterne her har mulighed

for at afprøve under trygge rammer. Og

ikke mindst lærer patienterne af hinandens

erfaringer med at tackle en dagligdag med

smerter

Smertebehandling før smerter

Som noget nyt oplever Køge Smertecenter

at få henvist nydiagnosticerede patienter

med hoved-halskræft, inden strålebehandlingen

starter. Det er en behandling,

der typisk giver smerter i mund og svælg

og fører til problemer med at synke og

spise i månedsvis. Centret hjælper med

forebyggende medicinsk behandling, som

kombineres med at forberede patienterne

mentalt på de smerter, de skal igennem.

– Vi har tidligere behandlet hoved-halskræftpatienter

forebyggende, men da har

de selv opsøgt os. Det glæder os meget,

at kirurgerne nu er begyndt at henvise,

siger Torsten Jonsson. n

mvw@cancer.dk

Læs mere om Smertecentret ved Køge

Sygehus: www.regionsjaelland.dk/

koegesygehus – og søg på ”smertecenter”.

Kræftens Bekæmpelse samarbejder

med ”Senfølgergruppen”, som er en

forening for kræftoverlevere med senfølger

efter kræftbehandling. Du kan du læse

mere på www.senfoelger.dk og

www.cancer.dk/smertebehandling

Marts 2012 tæt på kræft 23


52

Nyt fra caNcer.dK

AT METTE TAnDRuP HAnSEn Og ELiSABETH KJEMS

Hvert år får flere end 1.300

danskere diagnosen hoved-

halskræft. Betegnelsen dækker

over kræft i strube, mund, svælg, næse,

bihuler, spytkirtler, skjoldbruskkirtlen

samt hoved-halskræft, der har spredt

sig til halsens lymfeknuder.

Langt de fleste patienter med hovedhalskræft

får strålebehandling, som kan

give en række senfølger – blandt andet

tørhed i mund, svælg og hals, synke-

besvær, smagsændringer, stramning

i kæbeleddene og hæshed.

Mundtørhed, spisebesvær

og huller i tænderne

Mundtørhed er en almindelig bivirkning

efter strålebehandling i hoved-halsområdet.

Det kan være meget generende i

hverdagen og påvirke lysten til at være

social med andre mennesker, fordi man har

svært ved at tale og spise. Mindre spyt i

mundhulen medfører også en øget risiko

for huller i tænderne, ligesom nogle kan få

svært ved at få nok at spise.

Hold munden fugtig

Man kan selv gøre en del for at begrænse

generne ved mundtørhed. Spytdannelsen

stimuleres, når man tygger, og det er godt

at spise syrlig mad og drikke eller tygge

lidt knust is før et måltid. Man kan holde

munden fugtig ved at skylle den ofte med

eksempelvis vand eller te og drikke rigeligt

med væske – gerne to – tre liter om dagen.

Mundtørhed kan også afhjælpes med

kunstigt spyt eller spytstimulerende midler

24 tæt på kræft Marts 2012

sygdomsbeskrivelser


cancer.dk

Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk findes der beskrivelse

af 52 kræftsygdomme med gennemgang af deres årsager, symptomer,

undersøgelser, diagnose, behandling, kontrol og tilbagefald. Senest er

beskrivelse af kræft i svælget kommet til. Og nu kan du også få samlet

viden om senfølger efter strålebehandling af hoved-halskræft.

som sugetabletter, sukkerfrit tyggegummi,

mundspray, tandpasta eller gelé. Lægen,

tandlægen eller apoteket kan rådgive dig.

Gå ofte til tandlæge

Det er vigtigt at holde en god tandhygiejne,

og man bør gå til tandlæge mindst

hver tredje måned.

I nogle tilfælde kan man få tilskud til

behandling af tandskader som følge af behandling.

Man skal selv kunne dokumentere,

at strålebehandling eller kemoterapi har

givet tandskader, så derfor er det en god

idé at få foretaget en tandstatus, inden

behandlingen starter. Spørg din tandlæge

om, hvordan du søger tilskud.

Spis fedtholdig kost og proteindrikke

Under strålebehandlingen kan det være

svært at spise tilstrækkeligt til at holde

vægten på grund af synkesmerter, mundtørhed

og ændret smagssans. Mange har

også tabt sig, før de kommer i behandling.

Det er derfor en god idé at spise en

fedtholdig kost suppleret med proteindrikke

for at få så mange kalorier som muligt.

Mange har glæde af råd og vejledning fra

en diætist. Hvis man gennem længere tid

ikke kan spise og drikke tilstrækkeligt, kan

man få anlagt en sonde, som kan sikre, at

man får sin medicin og nok ernæring. n

mth@cancer.dk

Læs mere og få konkrete råd på

www.cancer.dk/mundtoerhed,

www.cancer.dk/appetit og

www.cancer.dk/kraeftsygdomme

Fremstil dit eget kunstige

spyt:

1 del vand

1 del glycerin

citrondråber efter smag

Skyl munden efter behov i ca. 1 min.

Blandingen kan enten synkes eller

spyttes ud bagefter. Hvis man har

protese, skal man tage den ud, før man

skyller. Blandingen kan holde sig tre

dage i køleskab.

Vidste du, at..?

Papaya, kiwi og ananas indeholder

enzymer, der kan gøre spyt mindre

sejt. Mælk kan derimod gøre spyttet

mere sejt.


sPørG kræftens

BekæMPelse

nuværende ejere er rygere

?Min mand, jeg og vores børn har set et

hus, som vi overvejer at købe. det eneste

problem (hvis det er et problem) er, at de

nuværende ejere og beboere af huset er

rygere. ejendomsmægleren har fortalt,

at de ikke har røget inde i huset i de sidste

to-tre år, men udenfor, og at de tidligere

kun røg indendørs under emhætten. huset

er nymalet, men jeg tror ikke, at der

har været foretaget en grundig afrensning

af vægge og lofter inden. Både min

mand og jeg synes, at der lugtede af røg

i huset, da vi så det. derfor er vi nu i tvivl

om, hvordan det vil påvirke os at flytte

ind i et måske tidligere rygerhjem? kan

der stadig være kræftfremkaldende stoffer

i huset så længe efter?

!Det er svært at sige, om det vil påvirke

jer at flytte ind i et hus, hvor der tidligere

har været røget, og om der stadig kan

være kræftfremkaldende stoffer. Næsen er

et meget godt måleinstrument: Hvis man

kan lugte røg, er der stadig efterladenskaber

fra røgen tilbage.

Man kan prøve at fjerne de skadelige

stoffer og partikler fra tobaksrøgen med

rengøring, udskiftning af lofter m.m., men

der er ingen garantier for, at det vil fjerne

alle de skadelige stoffer. Der findes over

4.000 forskellige stoffer i røgen, og de

opfører sig meget forskelligt. Nogle klæber

nemt til overflader, mens andre er mere

flygtige. De stoffer, der er ophobet i tobaksforurenede

rum, vil langsomt afgives

til luften igen. Men det er svært at sige,

hvor længe der bliver ved med at være

forurenet, efter at rygningen er ophørt. Vi

ved ikke, hvilke stoffer der især ophobes

og afgives, og vi kender ikke betydningen

Skriv dine spørgsmål til brevkassen på

www.cancer.dk/brevkasse.

Hvis du ikke benytter email,

bedes du sende et brev til Kræftens

Bekæmpelse, Strandboulevarden 49,

2100 København Ø, att. Jytte Dreier

eller Sidse Hertz Larsen.

af at indånde dem. Desværre kan vi ikke

give et mere præcist svar end det.

Hvis I vælger at købe huset, kan I læse,

hvad vi anbefaler, at man gør for at rense

et tidligere rygerhjem. Find anbefalingerne

i pjecen om emnet på Rensluften.dk

rødt kød, hvad

menes der?

Brevkasseredaktør, sygeplejerske Sidse Hertz Larsen

udarbejder alle svar i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses

rådgivere og eksperter på kræftområdet. Denne gang med hjælp

fra blandt andre overlæge Inge Haunstrup Clemmensen

og overlæge Iben Holten. Alle får direkte svar. Spørgsmål af

almen interesse bliver bragt i blandet. De bringes anonymt.

?Man hører så meget om, at man ikke

skal spise mere end 500 g rødt kød om

ugen. tidligere har jeg hørt, at rødt kød

er oksekød, som culottesteg, bøffer m.m.

nu forlyder det, at det også er lamme-

og svinekød. hvad er den korrekte definition

på rødt kød så? hvis man serverer

hjemmelavet pasta m/sugo, spiser frikadeller

og flæskesteg, kommer man meget

hurtigt over 500 g på en uge!

!Rødt kød og anbefalingen på max. 500 g

om ugen omfatter kød fra firbenede dyr. Det

vil sige både ko, kalv, gris, får og lam. Kød

fra firbenede dyr er rødt i sin rå form, mens

kød fra fjerkræ og fisk er hvidt eller lyst. Det

handler ikke om tilberedningsformen, men

om, hvilket dyr kødet stammer fra.

Vildt som eksempelvis fasan, hare og

rådyr har en lidt anden protein- og fedtsammensætning

og hører ikke under de

500 g, men det er jo de færreste, der

spiser særlig meget vildt i hverdagen. Så

derfor taler man ikke så meget om vildt

i denne sammenhæng.

Du har helt ret, man kommer hurtigt

over 500 g på en uge, når man regner det

hele sammen. Og det er derfor, at Kræftens

Bekæmpelse anbefaler, at man spiser

meget mere fisk, fjerkræ og fuldkornsprodukter

samt frugt og grønt.

Gratis hPV-vaccine til

kvinder op til 26 år?

?!

?Jeg er i tvivl om, hvorvidt forslaget

om, at kvinder under 26 år vil kunne få

gratis hPV-vaccine, er blevet godkendt?

Jeg bliver nemlig snart 26 og er blevet

anbefalet vaccinen, fordi jeg i 3½ år har

haft svære celleforandringer i livmoderhalsen.

derfor spørger jeg, om det er blevet

gratis, eller hvornår det så eventuelt

bliver det?

!Loven om vaccination mod livmoderhalskræft,

som betyder, at kvinder op

til 26 år kan blive vaccineret gratis mod

HPV-virus, blev vedtaget med finansloven

i slutningen af januar i år.

Nu er de endelige bekendtgørelser med

alle detaljerne i gang med at blive udarbejdet

i ministeriet og Sundhedsstyrelsen, og

vi kan næppe regne med at kende den endelige

udformning før om nogle måneder.

Vi ved derfor ikke præcist, hvornår loven

træder i kraft.

Det er muligt, at kvinder som er fyldt

26, kommer med og får tilbudt vaccinen

gratis. Det kan derfor nok betale sig for

dig at vente lidt endnu og se tiden an,

til loven træder i kraft. Læs mere på

www.vidunderlivet.dk

Læs flere spørgsmål og svar på

www.cancer.dk/brevkasse

Marts 2012 tæt på kræft 25


Reddet af

tyske stamceller

26 tæt på kræft Marts 2012


AF MAi BRAnDi LuDVigSEn FOTO TOMAS BERTELSEn

Da Mikkel Holm Sørensen fik

konstateret leukæmi i 2005, var

lægerne overraskede over, at

han overhovedet kunne stå på sine ben.

De fleste opdager leukæmi ved træthed,

og det var da heller ikke fordi, at Mikkel

ikke var træt. Han troede bare, at det var

en slags fødselsdepression. Han havde

lige fået sønnen Jens, og det var en stor

omvæltning. Oven i var Jens handicappet

på både hænder og fødder, så mange dage

blev brugt på hospitalet. Mikkel undrede

sig dog over, at han ikke længere kunne

svømme så langt, og at det var blevet en

kamp at løbe selv den mindste tur.

Hans læge sendte ham til en skanning,

der afslørede, at hans milt var 10 gange så

stor som normalt. Den stak nærmest ud.

Derhjemme sad kæresten Louise chokeret

og googlede ’forstørret milt’. Alt pegede

på, at det måtte være leukæmi. Få dage

efter blev Mikkel indlagt og fik konstateret

CLL, kronisk lymfatisk leukæmi. En

leukæmitype, som betyder, at han danner

for mange hvide blodlegemer.

– Den første aften lå jeg ude på Rigshospitalet

og tænkte mit liv igennem. Jeg

vidste ikke, om jeg skulle dø. Jeg græd og

var lidt sentimental, men syntes ikke, at jeg

ville have gjort noget om. På en eller anden

måde kom jeg i harmoni, siger 37-årige

Mikkel Holm Sørensen.

Bryllup mellem kemobehandlinger

Harmonien var dog ikke større, end at den

af og til blev afløst af angst og ulidelige

tanker om ikke at skulle få lov til at se sit

barn vokse op. Men de negative tanker fik

aldrig overtaget. Måske fordi Louise kom

med en dagbog, som hun syntes, at Mikkel

skulle skrive i. Og så friede hun til ham:

– Det var den mest fantastiske fest,

hvor alle var ekstremt nærværende. Jeg

havde været indlagt til kl. to om natten

dagen inden, og sveden drev af mig, fordi

jeg havde feber. Men det var med til at

minde alle om, hvorfor det er, man bliver

gift, fortæller Mikkel.

Efter seks år med leukæmi og kemobehandlinger, som ikke længere

virkede, var eneste håb for 37-årige Mikkel Holm Sørensen en

stamcelletransplantation. Men der var ingen donor, der passede.

Først efter tre år dukkede en tysk donor op. Stamcelletransplantationen

lykkedes – men det var ikke uden problemer.

Brylluppet fandt sted mellem hans 6. og 7.

kemokur, og bryllupsrejsen blev erstattet

af den 8. og sidste kemokur det år. Heldigvis

slog kemoterapien kræften effektivt

ned. Hvor længe det ville vare, var dog ikke

til at sige.

Livet fortsætter i ventetiden

De to år, der gik, før kræften vendte tilbage,

blev ikke blevet brugt på at gå at vente

på det næste forfærdelige, der måske

skulle ske. Både Mikkel og Louise gav den

fuld skrue med både arbejds- og familielivet.

I 2007 kom Esther til verden - oven i

købet uden brug af den nedfrosne sæd.

– Jeg har en kronisk sygdom, og det er

under alle omstændigheder ikke noget,

jeg dør af her og nu. Det var sådan, jeg

tænkte, og vi ville gerne have et barn til.

Den tilgang bakkede de op om på sygehuset.

Hvorfor bygge sit liv på det værst

tænkelige. Det var bare så livsbekræftende

at få Esther, og der er noget livsdueligt

over at kunne reproducere sig selv, fortæller

Mikkel Holm Sørensen, der også brugte

tiden på at passe sit arbejde som strategisk

konsulent i et kommunikationsbureau.

Ingen donor

Mikkel var kun i 30’erne, og kemoterapi

ville ikke i det lange løb være en mulig

behandling. Han skulle have en stamcelletransplantation,

lød beskeden fra lægerne.

De begyndte at søge i det internationale

donorregister, men måtte efter nogle

måneder konstatere, at der ikke var nogen

egnet donor mellem de 13,5 millioner

registrerede donorer. Ingen matchede.

Mikkel fik derfor kemoterapi igen, men han

fik også at vide, at han ikke skulle regne

med, at man i længden ville kunne holde

sygdommen i ro med kemoterapi.

– Selv om jeg var syg, havde jeg jo lange

perioder, hvor jeg havde det godt. Men døren

ind til det, der kunne redde mig, var lukket.

Den kendsgerning skulle lige fordøjes. Vi

var nødt til at sadle om igen, og jeg begyndte

at indstille mig på, at jeg måske skulle dø.

Mikkel Holm Sørensen er ude på den anden side

– tilbage på arbejdet og i familiens hverdag.

Alligevel lykkedes det endnu engang at

leve videre, næsten helt normalt. Ikke

mindst takket være Louises pragmatiske

tilgang til problemerne. Det, der kan løses

eller forebygges, bliver der gjort noget

ved. Resten nytter det ikke noget at

bekymre sig om. Man må bare håbe på

det bedste.

– Vi har hele tiden forsøgt at leve i nuet

og fokusere på vores arbejde og vores

børn, og så er det svært at være angst. Og

det gør jo ikke nogen forskel, om jeg sidder

og er frustreret over, at der ikke er nogen

donor, eller spekulerer på, hvad vi gør, når

kemoen ikke længere virker. Men naturligvis

er det da noget, vi har arbejdet aktivt

med, siger Mikkel Holm Sørensen.

En god og en dårlig nyhed

I 2010 var han igen til samtale på Rigs-

hospitalet. Lægen havde en god og en

dårlig nyhed. Den dårlige var, at hans sygdom

var vendt tilbage og det i en muteret

form. Den gode var, at der var dukket en

Marts 2012 tæt på kræft 27


Mikkel Holm Sørensen samme dag, som han skal have sin første stamcelletransplantation.

perfekt donor op. Guleroden hang altså

lige foran næsen på ham, men han havde

fået en mutation. Og kræften skal slås ned,

inden man kan få en stamcelletransplantation.

Så tæt på og alligevel så langt fra.

Efter nogle drøje måneder i efteråret

2010 lykkedes det at få sygdommen under

kontrol med antistofbehandling. En drilsk

virusinfektion trak det hele yderligere ud,

men endelig langt om længe, lykkedes det.

Den 3. marts 2011 fik Mikkel en stamcelletransplantation.

Tre års venten og en

del bekymringer om alt det, der kunne nå

gå galt, lå endelig bag dem, da de tyske

stamceller stod klar i frysetasken. Cellerne

blev sat til droppet og begyndte at arbejde

i Mikkels krop. Det var en såkaldt minitransplantation,

hvor de nye blodstamceller

langsomt overtager produktionen af

blodceller i knoglemarven. Det gjorde de i

de følgende uger, men desværre ikke helt

godt nok. Efter seks uger fik Mikkel og

Louise den nedslående besked, at de hvide

blodlegemer ikke havde slået an. Der skulle

en ny transplantation til.

– Vi var forberedte på nedture, men

jeg havde ikke set for mig, at der skulle

en ny transplantation til. De mange uger

i sengen, hvor man bare må prøve at slå

hele systemet fra. At skulle igennem det en

gang til, det er benhårdt, fortæller han.

Anden gang var lykkens gang

Heldigvis gik det bedre anden gang, og et

halvt år efter den første transplantation

var Mikkel endelig igennem flere måneder

28 tæt på kræft Marts 2012

med ubeskrivelig træthed, kvalme, sukkersyge,

svamp i munden, diaré, nerveforstyrrelser,

akutte indlæggelser, usikkerhed

og venten. Måneder, hvor hustruen Louise

stort set var ene om at få hverdagen til at

fungere for børnene, mens hun passede sit

arbejde. Det var en meget svær tid.

I dag er Mikkel tilbage på arbejdet og

i familiens hverdag, men han lægger nok

aldrig sygdommen helt bag sig.

Stamcelletransplantation

Stamcelletransplantation med donorceller

bruges til behandling af kræftsygdomme

i blodet og knoglemarven. Det er stamcellerne

i knoglemarven, der producerer

nye celler til blodet, herunder de hvide

blodlegemer i immunforsvaret. Behandlingen

virker ved, at det nye immunforsvar

dræber de kræftceller, som man ikke har

kunnet udrydde med kemoterapi.

Inden transplantationen bliver man

behandlet med en kraftig dosis kemoterapi,

der slår den eksisterende knoglemarv ihjel.

I nogle tilfælde får man også strålebehandling

af hele kroppen. Ved en minitransplantation

bliver den eksisterende knoglemarv

ikke udryddet helt. I stedet tager stamcellerne

fra donoren langsomt over.

Stamcellerne fra donor får man gennem en

kanyle. Derefter venter man på, at de nye

stamceller danner en ny knoglemarv.

Kræftens Bekæmpelse

har fulgt

Mikkel gennem det

forløb, hvor han fik

en stamcelletransplantation.

Det er

blevet til en lille

film, som kan ses på

cancervideo.dk eller

på mobilen ved at

scanne denne kode.

– Jeg tænker ikke, at det er overstået.

Jeg ser mig selv som kroniker. Der er jo

stadigvæk en risiko for tilbagefald og

GVH (følgesygdom), og det har jo også

en række følgevirkninger at få sådan en

behandling. Det har jeg det okay med. Jeg

har levet et meget intenst liv, og vi fokuserer

på en dag af gangen. n

mbl@cancer.dk

Der udføres ca. 40 konventionelle stamcelletransplantationer

hos voksne om året

og 15 hos børn.

Stamcelletransplantation tilbydes patienter

op til ca. 55 år, herover er komplikationerne

alvorligere og hyppigere.

Minitransplantationer tilbydes patienter

op til ca. 70 år. Dem udføres der ca. 60

af om året.

Knoglemarvstransplantation

eller stamcelletransplantation?

Tidligere kunne man kun få stamceller

fra knoglemarven, men i dag er det

muligt at høste stamcellerne direkte

fra blodet. Derfor bruger man begrebet

stamcelletransplantation i stedet for

knoglemarvstransplantation.


Stafet for Livet

i 16 byer

Stafet for Livet er en 24 timers stafet, hvor man sammen

med andre kæmper, fejrer livet, mindes og skaber

håb. Har du selv haft kræft, eller står du midt i det, kan

du deltage som Fighter.

Fighterne har en særlig rolle i Stafet for Livet. De

åbner nemlig stafetten ved at gå én runde sammen på

banen. Sidste år trak knap 500 Fightere i den gule bluse

og spredte håb til andre kræftramte.

Ellers kan du stille et hold med venner, familie, kolleger

mv. I kan gå eller løbe. Hvert hold skal blot have én

deltager på banen i det døgn, stafetten varer. I år bliver

der stafetter i 16 af landets byer, og det er:

Skive 12.-13. maj

Fredericia 2.-3. juni

Esbjerg 2.-3. juni

Randers 16.-17. juni

Frederikshavn 16.-17. juni

Gribskov 16.-17. juni

Bjerringbro 16.-17. juni

Kerteminde 18.-19. august

Næstved 25.-26. august

Odense 25.-26. august

Nordfyn 25.-26. august

Frederiksberg aug/sep

Vejen 1.-2. september

Syddjurs 1.-2. september

Sønderborg 1.-2. september

Svendborg 1.-2. september

I 2011 blev der holdt Stafet for Livet i 10 byer

med deltagelse af i alt 6.703 deltagere – og et

samlet overskud på 2.091.999 kr.

Læs mere på www.stafetforlivet.dk

Syv nye

kræft-

rådgivninger

I løbet af 2013 åbner syv nye kræftrådgivninger

– de såkaldte Livsrum

i Aalborg, Herning, Vejle, Odense,

Næstved, Roskilde og Herlev – alle

beliggende tæt på hospitalernes

kræftafdelinger. De nye rådgivninger

bliver arkitektonisk flotte med terapihaver,

så rådgivningerne vil adskille

sig fra det omgivende sygehusbyggeri.

Målet er at kunne hjælpe langt

flere kræftpatienter og deres pårørende

og gerne så tidligt i deres

sygdomsforløb som muligt. Og ved

at rykke kræftrådgivningen ind på

hospitalets område bliver hjælpen

mere synlig og dermed mere tilgængelig

for en større målgruppe.

Hvert sted bliver der en bred vifte

af tilbud og aktiviteter, som udvikles

i dialog med brugerne.

kort nyt

Vidste du, at dit

medlemskab også

giver medlemskab

af lokalforeningen

i din kommune?

Som medlem af Kræftens

Bekæmpelse er du samtidig

automatisk medlem af lokalforeningen

i din kommune.

Det betyder, at du ikke alene

har mulighed for at deltage

i lokale arrangementer, men

også kan møde op på lokalforeningens

generalforsamling

og på den måde få indflydelse

på foreningens arbejde.

Frivilligt arbejde i en

lokalforening dækker over

mange forskellige aktiviteter.

Nogle arrangerer landsindsamling,

Stafet for Livet og

Lyserød Lørdag, mens andre

forsøger at få lokalpolitikerne

til at yde en større indsats,

når det gælder forebyggelse

og rehabilitering. Vil du være

med? Læs mere om din lokalforening

på www.cancer.dk/

lokalforeninger

Tjek dit hus for radon

Radon er en naturligt forekommende

gasart, som siver ind i boligen gennem

sprækker og revner i husets fundament.

Det vurderes, at radonniveauet er for

højt i cirka 350.000 danske boliger. En ny

guide, radonguiden.dk, kan give husejere

det første svar på, om de skal gå videre

med en egentlig måling af radonniveauet

i huset.

– Den eneste sikre måde at undersøge

radonniveauet i boligen er ved at måle

det. Hvis man eksempelvis bor i en gammel

bolig og i et område med højt radonniveau,

er det en god idé, siger seniorforsker

Ole Raaschou-Nielsen fra Kræftens

Bekæmpelse.

På Radonguiden.dk kan boligejerne

indtaste oplysninger om deres egen bolig

og med det samme få svar på, om der er

særlig risiko for radon. Man kan også få

information om, hvordan man – let og billigt

– kan måle radon i sin egen bolig.

På Radonguiden.dk kan du

få information om radon,

hvordan du let måler radon,

og hvad du kan gøre for at

undgå radon i dit hus.

Marts 2012 tæt på kræft 29


ForSkningSnyt Fra

udlandet

BrCA2 mutation giver bedre

overlevelse af kræft i æggestokkene

Kvinder med genmutationerne BRCA1 eller BRCA2 har betydelig øget risiko for at

få kræft i æggestokkene og brystkræft. Men nu viser en undersøgelse, at samme

genmutationer også betyder, at de har større chance for at overleve kræft i æggestokkene,

end kvinder, der ikke har mutationerne. Ud af næsten 4.000 kvinder med kræft

i æggestokkene viste det sig, at fem-års overlevelsen var højst 52 procent blandt dem

med BRCA2 mutation, 44 procent blandt BRCA1 mutationsbærerne, mens den var

36 procent for kvinder uden genmutationerne.

Forskellen var mindre tydelig hos de kvinder med genmutationen, hvis nærmeste

familie også har haft kræft i æggestokkene eller brystkræft.

Kilde: JAMA. 2012;307[4]:382-390

Mænd med brystkræft har

ofte bivirkninger af tamoxifen

Cirka 25 danske mænd får konstateret brystkræft hvert år. Det er en meget sjælden

sygdom for mænd, og behandlingen planlægges som hovedregel ud fra, hvad man

ved, virker på kvinder med brystkræft. Når mænd får brystkræft, er det oftest den

østrogen-følsomme kræfttype, og mændene får derfor antihormonbehandling med

tamoxifen efter operationen.

En amerikansk undersøgelse af 64 mænd viser nu, at tamoxifen giver bivirkninger

hos cirka halvdelen af mændene – især i form af vægtstigning og seksuelle problemer.

Undersøgelsen viser også, at bivirkningerne hos mænd er anderledes end hos kvinder,

og hos omkring hver femte førte bivirkningerne til, at de stoppede behandlingen før

tid. Det skal man dog helst undgå, skriver forskerne, for når man ser på effekten af

behandlingen, så er overlevelseschancerne for de mænd, der fortsætter med behandlingen

den samme, som ses hos kvinder.

Kilde: Annals of Oncology doi: 10.1093/annonc/mdr459

rygestop gavner

humøret

eksrygere er både gladere og sundere end dem,

der stadig ryger, viser en amerikansk undersøgelse.

forskere fra university of Wisconsin school

of Medicine and Public health har spurgt 1.504

nuværende og tidligere rygere om en lang række

forhold, der vedrører deres livskvalitet: hvordan

de vurderer deres generelle og helbredsrelaterede

livskvalitet, om deres positive og negative følelser,

tilfredshed med parforhold og forekomst af

stressfaktorer.

for at vurdere livskvalitet har forskerne spurgt

om alt fra livsfilosofi og selvværd til sociale relationer

og jobsituation. svarpersonerne har svaret

på et spørgeskema både et og tre år efter deres

rygestop. og resultatet er, at tidligere rygere

ikke kun oplever en forbedring af deres fysiske

helbred. de oplever også højere livskvalitet, færre

stressfaktorer og forbedret følelsesregulering end

rygerne.

kilde: Annals of Behavorial Medicine,

doi: 10.1007/s12160-011-9329-2

Chokolade mod tarmkræft

Chokolade – eller rettere sagt kakaoen i chokoladen – kan modvirke problemer i tarmene,

som kan føre til kræftudvikling, viser dyreforsøg. Når vi via kosten bliver udsat for forskellige

kræftfremkaldende stoffer, er tarmene udsatte og kan blive skadeligt påvirkede,

men madvarer så som kakao, som er rige på plantestoffer med polyfenoler, (der er

en type antioxidanter), ser ud til at spille en vigtig rolle i at beskytte tarmene mod

skadelige ændringer.

Et forsøg med rotter har vist en beskyttende virkning. I otte uger fik en

gruppe rotter en kost med 12 procent kakao, mens andre fik almindelig kost.

Derefter fik de alle et kræftfremkaldende stof, og fire uger senere kunne

man se, at de rotter, der havde fået kakao, havde langt færre af en slags

markører, der viser udvikling af tarmkræft.

Kilde: Molecular Nutrition & Food Research, DOI10.1002/mnfr.201100363

hfa@cancer.dk


ådGiVninG

LandsdæKKende

KræFTLinjen

Tlf. 80 30 10 30

Åbningstider:

Mandag-fredag kl. 9-21

Lørdag og søndag kl. 12-17

Lukket på helligdage

rehabiliteringsCenter

Dallund

Dallundvej 63

5471 Søndersø

Tlf. 64 89 11 34

Telefontid:

Man.-tors. kl. 9.00-12.00

og 13.00-15.00

Fredag kl. 9.00-12.00.

dallund@dallund.dk

Kræftrådgivninger

region Hovedstaden

Kræftrådgivningen

Møllestræde 6

Baghuset

3400 Hillerød

Tlf. 48 22 02 82

hillerod@cancer.dk

Kræftrådgivningen

Center for Kræft og Sundhed

Nørre Allé 45

2200 København N

Tlf. 82 20 58 05

koebenhavn@cancer.dk

Kræftrådgivningen

Bornholms Hospital

Ullasvej 8

3700 Rønne

Tlf. 56 90 91 98

Kræftrådgivningen

Nørgaardsvej 10

2800 Lyngby

Tlf. 45 93 51 51

lyngby@cancer.dk

region sjæLLand

Kræftrådgivningen

Hasselvænget 5

4300 Holbæk

Tlf. 59 44 12 22

holbaek@cancer.dk

www.cancer.dk/ raadgivning

Hejmdal –

Kræftpatienternes hus

Kræftrådgivningen

Dania 5, 1.

4700 Næstved

Tlf. 55 74 04 00

naestved@cancer.dk

Kræftrådgivningen

Jernbanegade 16

4000 Roskilde

Tlf. 46 30 46 60

roskilde@cancer.dk

Kræftrådgivningen

FrivilligCenter Lolland

Sdr. Boulevard 84, stuen

4930 Maribo

Tlf. 55 74 04 00

Åben hver torsdag

Kræftrådgivningen

Torvet 11,1.

4600 Køge

Tlf. 56 63 82 29

Åben hver torsdag

kl. 16.00-19.00

Kræftrådgivningen

Værkerne

Frederiksvej 27

4180 Sorø

Tlf. 55 74 04 00

naestved@cancer.dk

Åben hver onsdag

kl. 13.30 - 17.30

netværksCafe for kræftpatienter

og pårørende

Guldborsund Frivilligcenter

Banegårdspladsen 1A,

4800 Nykøbing F

Tlf. 55 74 04 00

Åben hver mandag i lige uger

kl. 14.00-16.30

Nykøbing F. Sygehus

Ejegodvej 67 (bus 701)

4800 Nykøbing F

Åben hver mandag i lige uger

Tlf. 55 74 04 00

Tidsbestilling nødvendig

Kræftrådgivning

i infobutikken

Lindegade 3

4400 Kalundborg

Åbent hver mandag i lige

uger kl. 13.00-16.00

Tlf. 59 44 12 22

Kræftrådgivning i Sundhedscenter

Odsherred

Sygehusvej 5, 1. th

4500 Nykøbing Sj.

holbaek@cancer.dk

Åben hver mandag i lige uger

kl. 12.00 - 16.00

Tidsbestilling og information

på tlf. 59 41 01 10

region nordjyLLand

Kræftrådgivningen

Vesterå 5

9000 Aalborg

Tlf. 98 10 92 11

aalborg@cancer.dk

Kræftrådgivning

i Sundhedscentret

Banegårdspladsen, 5, 2. sal

9800 Hjørring

Tlf. 98 10 92 11

Den første mandag i hver

måned kl. 09.00-15.00

Kræftrådgivning i De

Frivilliges Hus

Skolegade 9

7700 Thisted

Tlf. 98 10 92 11

Den sidste mandag i hver

måned kl. 09.00-15.00

Kræftrådgivning i Sundhedscenter

Limfjorden

Strandparken 48, 2. sal

7900 Nykøbing Mors

Tlf. 98 10 92 11

aalborg@cancer.dk

Den tredje onsdag i hver

måned kl. 09.30-1400

region MidtjyLLand

Kræftrådgivningen

Overgade 17

7400 Herning

Tlf. 96 26 31 60

herning@cancer.dk

Kræftrådgivningen

Banegårdspladsen 2. 1.

8800 Viborg

Tlf. 86 60 19 18

viborg@cancer.dk

Hejmdal –

Kræftpatienternes hus

Peter Sabroes Gade 1

8000 Århus C

Tlf. 86 19 88 11

aarhus@cancer.dk

Kræftrådgivning i

Sundhedscenter Vest

Kirkegade 3

6880 Tarm

Tlf. 96 26 31 60

herning@cancer.dk

Kræftrådgivningen

Kulturhuset

Nygade 22

7500 Holstebro

Tlf. 96 26 31 60

herning@cancer.dk

Kræftrådgivning

i Sundhedscentret

Sygehusvej 7

8660 Skanderborg

Tlf. 86 19 88 11

Tidsbestilling nødvendig

Kræftrådgivning i randers

Sundhedscenter

Vestervold 4

8900 Randers

Tlf. 89 15 12 15

Åbent hver mandag

kl. 10.00-15.00

Kræftrådgivning

i Sundhedshuset

Østergade 9, 1. sal

8600 Silkeborg

Tlf. 86 19 88 11

aarhus@cancer.dk

Kræftrådgivning i

Frivilligcenter Odder

Pakhuset

Banegårdsgade 5

8300 Odder

Tlf. 86 19 88 11

aarhus@cancer.dk

Region Syddanmark

region syddanMarK

Kræftrådgivningen

Jyllandsgade 30

6700 Esbjerg

Tlf. 76 11 40 40

esbjerg@cancer.dk

Kræftrådgivningen

Vesterbro 46

5000 Odense C

Tlf. 66 11 32 00

odense@cancer.dk

Kræftrådgivningen

Blegbanken 3

7100 Vejle

Tlf. 76 40 85 90

vejle@cancer.dk

Kræftrådgivningen

Nørreport 4, 1.

6200 Aabenraa

Tlf. 74 62 51 50

aabenraa@cancer.dk

Frivilligrådgivningen

Svendborg

Brogade 35 (i gården)

5700 Svendborg

Tlf. 23 98 06 95

Åbent tirsdage

kl. 10.00-12.00 og

torsdage kl. 17.00-19.00

Frivilligrådgivningen –

Forebyggelsescentret

Fredensvej 1

5900 Rudkøbing

Tlf. 62 51 28 90

Åbent onsdag

kl. 14.00-16.00

Kræftrådgivning i Kolding

Klostergade 16

6000 Kolding

Tlf. 79 79 72 80

Åbent mandag

kl. 9.00-13.00

Tidsbestilling nødvendig.

Alle spørgsmål vedrørende medlemsblad, ændring af navn og adresse mv. bedes rettet til Medlemsservice på telefon 3525 7540

Kræftens Bekæmpelse • Strandboulevarden 49 • 2100 København Ø • 3525 7500 • www.cancer.dk • giro 302-6922 • redaktion Jytte Dreier tlf.

3525 7204 jdr@cancer.dk • Billedredaktør Tomas Bertelsen • kalenderredaktør Ebba Johnsen • Tlf. 3525 7482 ejo@cancer.dk • design Dorte Kayser, Datagraf

Produktion Lisbeth Faarkrog Eg • Ansvarshavende Kurt Damsgaard, kommunikationschef • tryk Datagraf • Oplag 145.000 • iSnn: 1602 - 9127 • tæt på kræft

sendes til Kræftens Bekæmpelses medlemmer fire gange om året • Bestil kræftens Bekæmpelses elektroniske nyhedsbrev på www.cancer.dk/nyhedsbrev

Marts 2012 tæt på kræft 31


Vis flaget søndag den 25. marts

- vi har alle sammen en grund

Scan koden og tilmeld

eller støt. Det koster

alm. datatakst.

Søndag den 25. marts kan du være med til at samle ind til bekæmpelse af kræft

– og samtidig vise hvorfor du har valgt at gøre en forskel. Som indsamler er du med

til at styrke kampen mod kræft inden for forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Meld dig som indsamler på 7023 2012 eller på indsamling.dk

More magazines by this user
Similar magazines