Nr.1. Marts 2012, 10. årgang - Kræftens Bekæmpelse
Nr.1. Marts 2012, 10. årgang - Kræftens Bekæmpelse
Nr.1. Marts 2012, 10. årgang - Kræftens Bekæmpelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Mikkel Holm Sørensen samme dag, som han skal have sin første stamcelletransplantation.<br />
perfekt donor op. Guleroden hang altså<br />
lige foran næsen på ham, men han havde<br />
fået en mutation. Og kræften skal slås ned,<br />
inden man kan få en stamcelletransplantation.<br />
Så tæt på og alligevel så langt fra.<br />
Efter nogle drøje måneder i efteråret<br />
2010 lykkedes det at få sygdommen under<br />
kontrol med antistofbehandling. En drilsk<br />
virusinfektion trak det hele yderligere ud,<br />
men endelig langt om længe, lykkedes det.<br />
Den 3. marts 2011 fik Mikkel en stamcelletransplantation.<br />
Tre års venten og en<br />
del bekymringer om alt det, der kunne nå<br />
gå galt, lå endelig bag dem, da de tyske<br />
stamceller stod klar i frysetasken. Cellerne<br />
blev sat til droppet og begyndte at arbejde<br />
i Mikkels krop. Det var en såkaldt minitransplantation,<br />
hvor de nye blodstamceller<br />
langsomt overtager produktionen af<br />
blodceller i knoglemarven. Det gjorde de i<br />
de følgende uger, men desværre ikke helt<br />
godt nok. Efter seks uger fik Mikkel og<br />
Louise den nedslående besked, at de hvide<br />
blodlegemer ikke havde slået an. Der skulle<br />
en ny transplantation til.<br />
– Vi var forberedte på nedture, men<br />
jeg havde ikke set for mig, at der skulle<br />
en ny transplantation til. De mange uger<br />
i sengen, hvor man bare må prøve at slå<br />
hele systemet fra. At skulle igennem det en<br />
gang til, det er benhårdt, fortæller han.<br />
Anden gang var lykkens gang<br />
Heldigvis gik det bedre anden gang, og et<br />
halvt år efter den første transplantation<br />
var Mikkel endelig igennem flere måneder<br />
28 tæt på kræft <strong>Marts</strong> <strong>2012</strong><br />
med ubeskrivelig træthed, kvalme, sukkersyge,<br />
svamp i munden, diaré, nerveforstyrrelser,<br />
akutte indlæggelser, usikkerhed<br />
og venten. Måneder, hvor hustruen Louise<br />
stort set var ene om at få hverdagen til at<br />
fungere for børnene, mens hun passede sit<br />
arbejde. Det var en meget svær tid.<br />
I dag er Mikkel tilbage på arbejdet og<br />
i familiens hverdag, men han lægger nok<br />
aldrig sygdommen helt bag sig.<br />
Stamcelletransplantation<br />
Stamcelletransplantation med donorceller<br />
bruges til behandling af kræftsygdomme<br />
i blodet og knoglemarven. Det er stamcellerne<br />
i knoglemarven, der producerer<br />
nye celler til blodet, herunder de hvide<br />
blodlegemer i immunforsvaret. Behandlingen<br />
virker ved, at det nye immunforsvar<br />
dræber de kræftceller, som man ikke har<br />
kunnet udrydde med kemoterapi.<br />
Inden transplantationen bliver man<br />
behandlet med en kraftig dosis kemoterapi,<br />
der slår den eksisterende knoglemarv ihjel.<br />
I nogle tilfælde får man også strålebehandling<br />
af hele kroppen. Ved en minitransplantation<br />
bliver den eksisterende knoglemarv<br />
ikke udryddet helt. I stedet tager stamcellerne<br />
fra donoren langsomt over.<br />
Stamcellerne fra donor får man gennem en<br />
kanyle. Derefter venter man på, at de nye<br />
stamceller danner en ny knoglemarv.<br />
<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong><br />
har fulgt<br />
Mikkel gennem det<br />
forløb, hvor han fik<br />
en stamcelletransplantation.<br />
Det er<br />
blevet til en lille<br />
film, som kan ses på<br />
cancervideo.dk eller<br />
på mobilen ved at<br />
scanne denne kode.<br />
– Jeg tænker ikke, at det er overstået.<br />
Jeg ser mig selv som kroniker. Der er jo<br />
stadigvæk en risiko for tilbagefald og<br />
GVH (følgesygdom), og det har jo også<br />
en række følgevirkninger at få sådan en<br />
behandling. Det har jeg det okay med. Jeg<br />
har levet et meget intenst liv, og vi fokuserer<br />
på en dag af gangen. n<br />
mbl@cancer.dk<br />
Der udføres ca. 40 konventionelle stamcelletransplantationer<br />
hos voksne om året<br />
og 15 hos børn.<br />
Stamcelletransplantation tilbydes patienter<br />
op til ca. 55 år, herover er komplikationerne<br />
alvorligere og hyppigere.<br />
Minitransplantationer tilbydes patienter<br />
op til ca. 70 år. Dem udføres der ca. 60<br />
af om året.<br />
Knoglemarvstransplantation<br />
eller stamcelletransplantation?<br />
Tidligere kunne man kun få stamceller<br />
fra knoglemarven, men i dag er det<br />
muligt at høste stamcellerne direkte<br />
fra blodet. Derfor bruger man begrebet<br />
stamcelletransplantation i stedet for<br />
knoglemarvstransplantation.
Change language