PÆDAGOGIKKEN - Bupl

bupl.dk

PÆDAGOGIKKEN - Bupl

PÆDAGOGIKKEN

b u p l h o v e d s t a d e n # 2

SOMMER 2012

»Invester i pædagogers

arbejdsmiljø, og få en gevinst på

800 millioner kr«, siger forsker


• Vi vejleder dig, når du søger JOB

• Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG

• Vi vejleder dig om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG

• Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER

• Vi vejleder dig, hvis du BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG SAMTALE

• Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret

• Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET

• Vi vejleder dig om dit ARBEJDSMILJØ

• Vi bistår og rådgiver dig, hvis du får en ARBEJDSSKADE

• Vi vejleder dig om dine rettigheder i forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE

• Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR

• Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV

• Vi vejleder dig, hvis dine børn eller andre i FAMILIEN ER SYGE

• Vi vejleder dig om dine rettigheder, HVIS DU ER SYG

• Vi vejleder dig om DIN PENSION


Foto: Torben Kastrup

LEDER

en mere nuanceret

vuggestuedebat, tak!

Sanseløse pingviner, apatiske børnezombier og vuggestuepest. Det

er ord vuggestuepædagogerne har måtte lægge ører til den sidste

måned. »Frode« fra Ole Henrik Hansens PH.D. projekt er i medierne

blevet til ‘fem høns,’ og studier fra ni storkøbenhavnske vuggestuer er

blevet brugt til at fremsætte påstande om, at »flere institutioner er så

elendige, at de burde lukke.«

Det er ærgerligt når en undersøgelse på et så spinkelt grundlag

fremkommer med så bombastiske udmeldinger. Når resultaterne, gyldigheden

og validiteten senere miskrediteres, så er det ikke længere

bare ærgerligt, men en smagsløs ansvarsplacering af skyld til pædagogerne

i en unuanceret vuggestuedebat.

En saglig og faglig debat stiller vi pædagoger ellers meget gerne

op til. Vi vil meget gerne i dialog om vores profession og pædagogiske

praksis. Den faglige dialog fordrer dog et nuanceret blik på den kompetente

vuggestuepraksis, der foregår hver dag i hovedstadens vuggestuer.

En debat hvor pædagogernes visioner for det pædagogiske

arbejde får taletid og bliver hørt. En debat der har øje for, at udviklende

pædagogisk arbejde altid sker under særlige betingelser – betingelser

som gode normeringer, tid til planlægning, efteruddannelse og

indflydelse på eget arbejdsliv.

Så når medierne er færdige med sensationsoverskrifterne, de forhastede

konklusioner og de populistiske udsagn, vil jeg opfordre dem til

at komme ud på institutionerne i hovedstadskommunerne. Gør de det,

vil de opdage, hvordan pædagogerne hver dag bidrager til, at alle børn

får gode muligheder for at udvikle og styrke de personlige og sociale

kompetencer, de skal bruge resten af livet.

Når den hårde retorik skiftes ud med nuancer, vil de passende

kunne skrive historier om, at pædagogerne er eksperter i relationer,

og at vi arbejder for at alle børn får en god start på livet med dannelse,

læring, tryghed, omsorg og udvikling. At vi understøtter fællesskabet,

demokratiet og ansvarsfølelsen over for den enkelte og hinanden. Et

arbejde der hele tiden kan udvikles, men det gøres også under særlige

betingelser.

Jeg frem til en indholdsrig dialog

om faglighed og pædagogik, hvor alle

pædagogerne kommer på banen og

hvor vi bruger alle anledninger til at

snakke med vores forældre, politikere

og institutionsbestyrelser om de vilkår,

vi tilbyder vores børn og unge.

Med venlig hilsen

Henriette Brockdorff

Formand for BUPL Hovedstaden

3 Leder

4 Kort nyt

6 TEMA: Arbejdsmiljø

18 Tid og vilje – til udvikling

af pædagogikken

20 Kærlighed fra hjertet

23 Pædagoger indsender

høringssvar om skolen

24 Frederiksbergpædagoger

protesterer

26 Flere pædagoger

med i fælleskabet

28 LEDERHJØRNET:

Livet er ikke for de knækkede

30 Når institutionen får en frivillig

Udgiver

BUPL Hovedstaden

Rosenvængets Allé 16, 3. sal

2100 København Ø

@: hovedstaden@bupl.dk

www.bupl-hovedstaden.dk

Tlf: 35 46 57 50

Redaktion

Henriette Brockdorff (ansvarshavende)

Christian Sophus Ehlers (redaktør)

Erik Steppat / Flussi

Sigrid Borup Bojesen

Foto

Christian Sophus Ehlers

(med mindre andet er angivet)

Forside

Rasmus Meisler, Spild af Tid

Deadline for næste udgave

Onsdag den 15. august 2012

Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendigvis

udtryk for BUPL Hovedstadens holdning

eller politik.

Oplag: 6.050

Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

3


KORT NYT

pædagoger i pressen

Sociale normeringer i København

Vuggestuer og børnehaver i socialt udsatte områder skal

have pædagoger og flere ressourcer til rådighed end de

mere velstillede institutioner i byen, foreslog Børne- og

Ungdomsorgmester Anne Vang i starten af maj.

På TV2 Lorry forsøgte formand for BUPL Hovedstaden

Henriette Brockdorff at nuancere debatten ved at foreslå

en kombination af grundnormeringer og sociale normeringer

til udsatte institutioner. Til TV2 Lorry sagde hun

bl.a. »Vi er nødt til at have noget som er mere nuanceret

end nogle fordelingsmodeller der lige pludselig tager udgangspunkt

i rig og fattig.«

Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff kommenterede

Børne- og Ungeborgmester i København Anne

Vangs udspil på TV2 Lorry.

Rør ikke pædagogernes frokostpause

I forbindelse med trepartsforhandlingerne, understregede

formand for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff,

at det er uaktuelt hvis regeringen planlægger at

møde op med krav om at øge arbejdsudbuddet i en tid

med arbejdsløshed blandt pædagoger. Til Politiken sagde

hun bl.a.: »I en tid, hvor vi ikke har fuld beskæftigelse,

virker det fuldstændig obskurt, at man går ind og siger, at

folk skal arbejde mere«.

er du souschef- eller

afdelingsleder?

Så kom til træf om souschefens og afdelingslederens

særlige rolle og muligheder i arbejdet med inklusion og

børn i udsatte positioner. Vi har sammensat et spændende

program med en kombination af korte oplæg med

vidensformidling, fokuseret gruppedrøftelse og erfaringsudveksling.

Tilmelding og mere information på bupl-hovedstaden.dk

4 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

København dropper forhadte lukkeuger

Sidst i marts blev de tvungne lukkeuger afskaffet i København.

Det gav massiv taletid i pressen til BUPL Hovedstaden,

der har kæmpet hårdt for pædagogernes ret til selv

at kunne være med til at planlægge deres sommerferie.

Til avisen Berlingske sagde formand for BUPL Hovedstaden

Henriette Brockdorff dengang: »Vi synes, at det er

en af de mest fornuftige beslutninger, som politikerne på

rådhuset har taget i lang tid. Vi har stor respekt for politikere,

som kan se, når de har truffet en forkert beslutning,

og som mestrer at lave den om. Denne beslutning vil have

en stor betydning for mange pædagoger og forældre.«

Ipad-feber

En rundspørge fortaget af Søndagsavisen blandt 20 daginstitutioner

i hovedstadsområdet viste, at 3 børnehaver

allerede havde anskaffet sig en tablet-computer til børnene,

samt at 13 institutioner gerne ville have dem.

deltag i dhl-stafetten

sammen med dine kollegaer

Igen i år er det muligt at løbe DHL-staffet sammen med

andre pædagoger. Vi har reserveret 200 løbspladser og

stiller et telt op torsdag den 30. august 2012.

Læs mere om arrangementet, og hvordan du tilmelder

dig og dine kollegaer på bupl-hovedstaden.dk

Foto: Colourbox


succesfuld kampagne mod

sommerlukket

Politikerne på Københavns rådhus har som bekendt afskaffet

tvungen sommerferielukket på børneinstitutionerne

i København. Den forhadte ordning blev indført sidste

år, og var ellers vedtaget igen ved forhandlingerne om

budgettet for 2012.

Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff

lægger ikke skjul på, at fagforeningen har kæmpet hårdt

for at få ændret beslutningen om sommerlukkede institutioner.

Sejr for pædagoger i København

»Afskaffelsen af lukkeugerne er en vigtig sejr, fordi lukkeugerne

var en forringelse af de Københavnske pædagogers

arbejdsvilkår. Sommerferielukningen gik ud over

balancen mellem arbejds- og privatlivet, og betød reelt, at

mange pædagoger ikke kunne holde ferie sammen med

deres egen familie,« siger Henriette Brockdorff.

»Sejren tilfalder først og fremmest pædagogerne i København.

Vores kampagne for pædagogernes mulighed

for selv at kunne være med til at planlægge deres sommerferie

har varet mere end et år,« siger Henriette Brockdorff.

»Det her er beviset på, at vedholdende kampagner betaler

sig. Det betaler sig at stå sammen i arbejdet for bedre

arbejdsvilkår.«

En evaluering blandt de københavnske pædagoger foretaget

af BUPL Hovedstaden viste, at beslutningen om at

tvangslukke børneinstitutionerne i uge 29 og 30 var en stor

belastning for børn, forældre og pædagoger, samt at lukkeugerne

havde ført til højere udgifter til vikarer end normalt.

sommerferien står for døren,

men kender du feriereglerne?

Som pædagog har du ret til at holde seks ugers ferie

med løn eller feriegodtgørelse.

Optjening af ferie med løn sker løbende. Når man har

været ansat et helt kalenderår, har man optjent ret til

ferie med løn i seks uger i det ferieår, der begynder 1.

maj året efter.

Der er ret til at holde mindst tre ugers sommerferie i

perioden fra 1. maj til 30. september.

Du skal fortælle, hvornår du ønsker at holde ferie, men

det er arbejdsgiveren, der i sidste ende fastlægger,

hvornår fem af de seks ugers ferie holdes. Den 6. ferieuge

er der nogle særlige regler for.

Den særlige feriegodtgørelse er på 1,95% af din ferieberettigede

løn det foregående kalenderår. Særlig

feriegodtgørelse udbetales samtidig med lønnen i april

måned.

Du kan vælge at få udbetalt feriegodtgørelse i stedet

for at holde ferie med løn. Før et optjeningsår begynder,

kan du kræve at få feriegodtgørelse med 12,45%

af lønnen, i stedet for at få din sædvanlige løn, når du

holder ferie.

Pædagogstuderende i lønnet praktik, får ikke ferie med

løn, men i stedet feriegodtgørelse

Feriereglerne er fælles for alle kommunalt ansatte og

er fastlagt i en aftale, der træder i stedet for ferieloven.

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

5

Illustration: Mikkel Henssel


TEMA: ARBEJDSMILJØ

sæt spot på det pædag

Illustration: Rasmus Meisler


ogiske arbejdsmiljø!

Arbejdsmiljøet på hovedstadens pædagogiske

arbejdspladser er grundlaget for, at arbejdspladsen

fungerer og den enkelte trives.

Et godt pædagogisk arbejdsmiljø er med til at

sikre kvaliteten af det pædagogfaglige arbejde

og vilkårene for at udføre dette.

BUPL Hovedstadens arbejdsmiljøarbejde

tager derfor sit afsæt i, at vilkårene for det pædagogiske

arbejde, og et godt arbejdsmiljø, er

tæt forbundne. Fagforeningen ønsker at sikre,

at vilkårene for det pædagogiske arbejde

800 millioner kroner om året. Så meget

kan kommunerne spare, hvis de

nedbringer sygefraværet blandt pædagoger,

så det kommer på niveau

med de bedste institutioner med et

fravær på 4,5%.

Opskriften ser egentlig nem ud på

papiret, men alt for mange institutioner

går alligevel galt i regnearket, når

de skal have økonomien til at gå op.

»Alt for mange bruger en procedure

med at forudsætte, at sygefraværet

falder, når de lægger budgettet,

og så tager de besparelsen med det

samme. Men de høster, før de sår,« siger

arbejdsmiljøøkonom Per Tybjerg

Aldrich fra COWI.

»I stedet skal de lære at investere,

inden de høster. Eksempelvis viser

undersøgelser, at hvis man har et helt

almindeligt ventilationsanlæg i en institution,

er sygefraværet 10 til 20 pct.

højere, end hvis man købte markedets

allerbedste. Sådan et ventilationsanlæg

tjener faktisk sig selv hjem i løbet af

et års tid,« forklarer Per Tybjerg Aldrich.

fremmer muligheden for at udøve professionen:

Arbejdsmiljøet skal være en væsentlig

del af det pædagogiske arbejde.

På de følgende sider sætter vi fokus på det

pædagogiske arbejdsmiljø i hovedstadskommunerne.

Læs fx vores lynguide til arbejdsmiljøreglerne

på børneinstitutioner, eller læs,

hvordan et børnehus på Frederiksberg fik

hjælp til at forhindre at et dårligt pædagogisk

arbejdsmiljø opstod.

Temaet er skrevet af Sigrid Borup Bojesen, Marie Varming og Christian Sophus Ehlers, hovedstaden@bupl.dk

pædagogernes arbejdsmiljø er guld værd

Alt for ofte vil hovedstadskommunerne spare først og derefter se et udbytte. Men med

arbejdsmiljøet skal det gå den anden vej, hvis det skal have effekt, advarer arbejdsmiljø-

økonom. Kommunerne skal investere i pædagogernes arbejdsmiljø, men så er den store

gevinst også inden for rækkevidde.

Ny luft på Rød Stue

Netop indeklimaet et af midlerne til at

nedbringe sygefraværet. Manglende

rengøring, kulde, varme, træk, dårlig

udluftning og den type problemer

har en del af skylden for, at der hver

dag mangler op i mod syv pct. af

pædagogerne på arbejdspladserne.

De ligger syge derhjemme, og for

manges vedkommende er det ikke

en banal influenza men en arbejdsbetinget

sygdom, som gør sig gældende.


PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

7


TEMA: ARBEJDSMILJØ

sådan kommer per tybjerg

aldrich frem til 800 mio. kr.

Man sammenholder pædagogers

løn med hvor meget fravær, de har.

Det var i 2010 på landsplan mellem

fem og syv pct. afhængigt af

overenskomstområde. Der er cirka

80.000 pædagoger og lignende

ansat i danske kommuner. Ifølge forskere

på området er cirka 30 pct. af

fraværet arbejdsbetinget. Man skal

medregne skjulte omkostninger (eksempelvis

lederens tid, som bruges

på at hyre en vikar og omfordele arbejdet,

når en pædagog melder sig

syg) og de er cirka to kroner, hver

gang de synlige omkostninger er en

krone. Resultatet er, at hvis institutioner

med f.eks. seks procents fravær

kunne komme op på niveau med de

bedste, som har et fravær på cirka

4,5 pct., så ville besparelsen være

800 mio. kroner på landsplan.

Men miljøet skal tænkes ind allerede,

når institutionerne grundlægges.

»Når der etableres en ny institution,

har kommunerne en tendens til at

spare allerede i projekteringsfasen.

De sparer eksempelvis på antallet af

kvadratmeter og ventilationsanlæg.

Men de kommer altså til at mærke

konsekvenserne i driftsfasen,« advarer

han.

Derudover minder han om, at de

gode initiativer, som mange institutioner

allerede har sat i sving, skal

vedligeholdes.

»Mange pædagogiske arbejdspladser

sætter store skibe i søen for

at reducere sygefraværet. Det kan for

eksempel være et kursus i ergonomi.

Det kan give en stor effekt på sygefraværet.

Men varer det ved? Når

man for hurtigt drejer opmærksomheden

væk fra det, høster man heller

ikke hele effekten,« siger han.

Han anbefaler derfor, at pædagoger

bliver bedre til at minde hinanden

om de gode initiativer, og at ledelsen

husker at have arbejdsmiljø på dagsordenen

til alle personalemøder.

»Det skal ikke kun være et punkt på

dagsordenen. Det skal være indbygget

i hvert enkelt punkt på dagsordenen,«

siger han.

Shhhhh …

Specielt kvadratmeterne er et ømtåleligt

emne i københavnske insti-

tutioner, hvor børnene er mange og

pladsen lille. Jo flere børn der er på

et område, desto højere er pædagogernes

sygefravær og personaleomsætning

også. Det skyldes især den

faktor i arbejdsmiljøet, der hedder

støj.

»Det gælder om at give plads til

børnene og give forskellige aktiviteter

forskellig plads. Når børnene skal

lege noget, der larmer, skal de hen til

et sted, hvor akustikken tillader det,

så der er larm et sted og stille et andet

sted. Så er det vigtigt, at pædagogerne

veksler mellem disse steder,«

siger Per Tybjerg Aldrich, som dog

også opfordrer pædagogerne til at

have en løbende dialog med børnene

om støjniveauet.

Når personalet lægger sig syge eller

helt forsvinder fra faget på grund

af dårligt arbejdsmiljø, så har det

også konsekvenser helt andre steder

i samfundet.

»Betyder ringere institutioner ikke

også flere utilpassede børn? Bliver

de så kriminelle? Det er de virkeligt

skjulte omkostninger, men det er

altså de samme borgere, der skal

betale omkostningerne, ligegyldigt

om det er en investering i et bedre

arbejdsmiljø for pædagogen, eller

om det er til kriminalforsorgen. Investeringer

i en kasse, kan sagtens give

gevinst i en helt anden kasse,« siger

han. Y

temamøde for arbejdsmiljørepræsentanter på Frederiksberg

Vi kender det alle sammen: Børnene hoster, nyser og rutinerne omkring håndvask sidder ikke

altid lige fast. Bakterierne flyver rundt og gør både børn og voksne syge.

En undersøgelse har vist, at børn, der passes i daginstitutioner,

har op til syv gange flere infektionssygdomme

om året end børn der passes hjemme. Og selvom der

ikke findes tilsvarende undersøgelser for pædagoger

kan man nok roligt gå ud fra, at også de ansatte i institutioner

bliver smittet. Men er der noget at gøre ved det?

8 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

Kom til temamøde for BUPL’s arbejdsmiljørepræsentanter

og -ledere på Frederiksberg. Fredag den 22.

juni kl. 9-12 i Frederiksberghallerne Jens Jessensvej

20, Frederiksberg. Tilmelding og mere information på

bupl-hovedstaden.dk


ørnehus afværgede dårligt arbejdsmiljø

Det gik rigtig godt i Børnehuset

på Amalievej på Frederiksberg,

og det gør det sådan set

stadig. Men det kunne være

gået rigtig galt, hvis ikke institutionens

leder havde grebet

ind, da kommunen ville spare.

»Jens er derinde,« råber et par piger

højt på trapperne op til første sal i

Børnehuset på Amalievej.

Det gamle hus er i tre etager plus

kælder, så der er trapper nok at muntre

sig på, hvis man er tre-fire år og

fuld af energi.

»Det er et mareridt med alle de

trapper,« siger Jens Jørgensen opgivende

på sit kontor på første sal.

Netop på grund af de mange trapper

fik børnehuset i sin tid et antal

ekstra timer af Frederiksberg Kommune

for at kompensere for al den

tid, personalet brugte på at hente

ting i kælderen, løbe op igen, gå ned

og hente et barn og så videre. Men

så en dag forsvandt de ekstra timer.

»De ville have ens forhold for alle

institutioner, men vi er et gammelt hus

i mange etager, så vi har måske brug

Her sidder to piger på Børnehusets

vinkesten. Kort forinden har de vinket

farvel til deres far.

for lidt flere timer end en institution,

som kun er i et plan og har direkte

adgang til legepladsen,« siger han.

Jens Jørgensen tog derfor kontakt

til BUPL Hovedstaden, som henviste

ham til firmaet Sund Trivsel. Det

betød en ny epoke i børnehuset med

fysioterapi, motion i arbejdstiden,

BMI-målinger, fokus på det psykiske

arbejdsmiljø og ergoterapi.

Hele pakken blev betalt af Forebyggelsesfonden,

som gav 1,5 mio.

kroner til projektet.

Her går det godt

Og netop forebyggelse var nøgleordet,

da Jens Jørgensen og BUPL

råbte Forebyggelsesfonden an.

»Vi havde sådan set ikke nogen problemer

med arbejdsmiljøet. Vi har en

fraværsprocent, som ligger under fire,

og vores gennemsnitlige anciennitet

er 14 år,« siger Jens Jørgensen, der

selv har været leder på stedet i 22 år.

»Men de seneste to år er der blevet

sparet, hvad der svarer til to fuldtidsstillinger.

Den slags går altså ud over

arbejdsmiljøet. Men vi handlede før

problemet dukkede op,« forklarer han.

Det er de glade for i personalestuen,

hvor blandt andre Gitte Jørgensen

holder pause.

Hun er endnu ikke kommet med

på motionsholdene, men hun har allerede

været på Anni Vindnæs’ ergoterapi-kursus.

»Det var et godt kursus. Jeg bruger

det meget i dagligdagen. For eksempel

kravler børnene op på en taburat,

når de skal have bundet sko, så vi ikke

skal bøje os ned. Vi sidder endda ned

og tømmer opvaskemaskinen,« siger

Gitte Jørgensen med et stort smil.

Hun synes heller ikke, at hendes

arbejdsplads har haft nogen nævneværdige

problemer med arbejdsmiljøet,

derfor føler hun og de andre

kolleger heller ikke nogen effekt af

tiltagene endnu.

»På sigt vil vi nok kunne mærke

det,« siger hun

»Medarbejderne er i hvert fald blevet

mere opmærksomme på bevægelserne.

Vi ved jo alle sammen godt,

hvad der er dårlige arbejdsstillinger

og bevægelser. Men Anni hjælper os

med at huske det,« siger Jens Jørgensen.

Og en sund sjæl

Også det psykiske arbejdsmiljø har

institutionen kigget nærmere på med

god hjælp fra Sund Trivsel.

»I vuggestuen sagde personalet, at

de manglede en daglig organisering

af arbejdet,« siger Jens Jørgensen og

peger på nogle pap-skemaer, som er

hængt op på væggen i hans kontor.

Her kan personalet skrive et problem

op, og så arbejder de i fællesskab

på at løse det.

»På den måde konkretiserer vi problemet,

og bare det at vi italesætter

det, hjælper,« siger han.

Men alle de mange timer, som personalet

bruger på at blive sundere

og bedre medarbejdere skal jo også

bemandes.

»Mange af de penge, som vi fik fra

Forebyggelsesfonden, er brugt til at

indkøbe vikartimer for, og vi skal jo

også have bemandet de timer, som

det faste personale bruger på at

gøre gymnastik i arbejdstiden,« siger

han.

»Men det er en god investering, for

vi har fået en langt mere motiveret

medarbejdergruppe, og børnene har

brug for topmotiverede pædagoger,«

siger han.

Pigerne på trappen er formentligt

enige i det udsagn, selv om de

nok ikke har bemærket, at de voksne

pludselig er blevet mere opmærksomme

på dumme løft og skæve vrid.

De har travlt med at komme ud på

den nye græsplæne, som netop er

ved at blive anlagt i børnehuset. Y

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

9


TEMA: ARBEJDSMILJØ

Godt arbejdsmiljø får pædagoger til at arbejde videre

Arbejdsmiljøet er afgørende

for, om pædagogerne bliver

på arbejdsmarkedet. Derfor

vil BUPL sammen med FTF

arbejde for at få arbejdsmiljøet

på dagsordenen i de igangværende

trepartsforhandlinger.

»Hvis regeringen vil have flere til at arbejde

mere og i længere tid, er der behov

for at styrke indsatsen for et sundt

psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Derfor

arbejdsskader for 35 millioner kroner

BUPL’s medlemmer fik i 2011 flere end 35,7 mio. kr. i arbejdsskadeerstatning.

7 ud af 10 af arbejdsulykkerne anerkendes. Det viser ny statistik.

Flere end 35 mio. kr. har BUPL’s

medlemmer i 2011 hentet i erstatning

for arbejdsskader.

Det viser forbundets seneste opgørelse

over omfanget af arbejdsskader,

som rammer danske pædagoger.

Pengene er erstatning for mén fra

ulykker på arbejdspladsen og kompensation

for mistet arbejdsevne.

BUPL afsluttede i 2011 311 arbejdsskadesager,

som fagforeningen

havde hjulpet medlemmerne

med. Ifølge de nye tal fik 93 medlemmer

5.073.932 kr. i godtgørelse for

varigt mén og 28 medlemmer fik i

alt 29.982.079 kr. i erstatning for erhvervsevnetab

i 2011. Det svarer til

mere end en million kroner i erstatning

for erhvervsevnetab pr. sag. Dertil

kommer ca. 700.000 kr., som BUPL

har hentet hjem til medlemmerne via

private søgsmål mod arbejdsgiverne.

Hyppige rygskader

Arbejdsskader anmeldes enten som

arbejdsulykker eller som erhvervsbetingede

lidelser. Alt efter, om de

pludseligt er indtruffet eller har udvik-

10 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

vil vi arbejde for, at arbejdsmiljøet er

en vigtig dagsorden ved trepartsforhandlingerne,«

siger FTF’s formand,

Bente Sorgenfrey til ftf.dk

FTF vil blandt andet arbejde for,

at psykisk arbejdsmiljø bliver taget

lige så alvorligt som det fysiske arbejdsmiljø.

Det bliver det ikke i dag,

hvor for eksempel Arbejdstilsynets

muligheder for at stille krav til virksomhedernes

psykiske arbejdsmiljø

er langt dårlige end ved svigt i det

fysiske arbejdsmiljø.

let sig over længere tid eller flere år. afgørelserne, er anerkendelsespro-

72 procent af arbejdsulykkerne, der centen for arbejdsulykker steget fra

anmeldes, anerkendes. Her er pædagogerne

typisk kommet til skade

med ryg, skuldre, arme eller nakke.

65 % i 2004 til næsten 78 % i 2010. Y

For de erhvervsbetingede lidelser,

hvor Arbejdsskadestyrelsen træffer pædagogernes

pædagogerns fysiske

arbejdsskader i 2011

Arbejdsulykker blandt pædagoger

fører generelt til skader i

bevægeapparatet eller psykiske

skader.

De hyppigst forekommende arbejdsulykker

er rygskader

De væsentligste årsager til arbejdsulykker

blandt pædagoger i

2011 er faldskader, vold og trusler

fra børn og unge, skader ved

aktivitet og løfteskader

I perioden 2010-2011 er antallet

af arbejdsulykker, hvor årsagen

var vold og trusler fra børn og

unge steget fra 24 til 44.

Kilde:

BUPLs arbejdsskadestatistik 2011

Noget til pædagogerne

BUPL vil også kæmpe for at få gjort

arbejdsmiljøet til et tema i trepartsforhandlingerne:

»Der skal være noget i det for vores

medlemmer. Noget, som giver dem en

bedre trivsel på arbejdspladsen, så de

kan få et lavere sygefravær og blive

længere i jobbet. Men det vil jo også

gavne arbejdsgiverne og samfundet,

så for mig at se, vil det være en gevinst

for alle parter,« siger BUPL’s formand

Henning Pedersen til Børn&Unge. Y

erhvervssygdomme i 2011

Psykiske lidelser er den hyppigst

forekommende erhvervssygdom

blandt pædagoger.

De hyppigst forekommende følger

i perioden efter længerevarende

belastninger på arbejdspladsen

er psykiske lidelser, bevægeapparat,

hørelidelser, rygsygdomme,

og hudsygdomme

De væsentligste årsager til erhvervssygdomme

blandt pædagogerne

i 2011 er samarbejdsproblemer

mellem ledelse og

medarbejdere og uoverenstemmelse

mellem krav og ressourcer,

gentagne løft, problemer med kollegaer

og vold og trusler fra børn

og unge.

Kilde:

BUPLs arbejdsskadestatistik 2011


annis opskrift

på en sundere

hverdag

Når fysioterapeuten Anni Vindnæs skal hjælpe pædagoger

i hovedstadskommunerne til en sundere ergonomisk

hverdag, er hun grundig. Men et tre dages

kursus er faktisk slet ikke nok, siger hun.

Hun starter alle forløb med at filme

pædagogernes dagligdag, hvorefter

hun interviewer dem om, hvilke faktorer

der påvirker dem i hverdagen.

»Pædagoger er ikke opmærksomme

nok på deres kroppe. Når der står

et barn og græder på gulvet, går de

bare hen og løfter det op,« siger hun.

Det er blot en af de risikofaktorer,

som Anni Vindnæs identificerer i de

institutioner, som hun hyres til at hjælpe.

Derefter tager hun hjem og designer

et træningsprogram til holdet.

Når Anni Vindnæs vender tilbage

til holdet, skal de undervises i tre

dage. Hun starter med at gennemgå

deres dagligdag på film og vise dem,

hvad der belaster dem.

»De ved godt alle sammen, at der

er nogle store bevægelser, som er

belastende, men de færreste kender

til de små bevægelser, som er skadelige

på lang sigt,« siger hun.

Bliv ved din krop

Hun lærer blandt andet personalet at

arbejde inden for sikkerhedszonen.

»Det betyder, at man ikke arbejder

højere end hovedet, ikke længere

ude end skuldrene og ikke længere

ned end knæene,« forklarer hun.

Når de så har været igennem hele

træningsforløbet, skal pædagogerne

ud og træne i institutionen i praksis.

Illustration: BARSoSo

Men faktisk drømmer Anni Vindnæs

om et meget større set-up.

»Jeg kunne godt tænke mig at have

en designer og en snedker med på

hvert forløb, så vi kunne få indrettet

arbejdspladsen godt med det samme.

For eksempel burde enhver garderobe

have et hæve-sænkebord.

Det duer ikke, at pædagogerne skal

sidde og snøre støvler på en lille

bænk,« siger hun.

»Vi ser jo, at selv de helt unge pædagoger

går rundt med smerter. Det

er ikke holdbart, at de bare skal have

massage hele tiden for det samme

problem, for de går jo bare tilbage

til de gamle vaner igen. Vi skal ændre

på deres tankegang,« siger Anni

Vindnæs. Y

Find alternativer

til at løfte

annis tre trin

1. Indret din arbejdsplads til dig,

inden du begynder at arbejde.

2. Sørg for at du har det rigtige

arbejdsudstyr

3. Arbejd kun inden for din sikkerhedszone

sådan gør du

Løft

rigtigt

Lad børnene

bruge deres

egne ressourcer

Få idéer til hvordan ergonomien kan

tænkes ind i den pædagogiske praksis.

Læs folderen »Lad dog barnet,«

der kan findes på BUPL’s hjemmeside.

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

11


TEMA: ARBEJDSMILJØ

»Jeg blev grebet i frit fald«

At blive beskyldt for at stjæle er noget af det værste, man kan blive udsat for. Især når man ikke har

gjort det. For københavnerpædagogen Dalia Safir førte beskyldningen til en trussel om en fyreseddel,

men den hoppede BUPL ikke på. I dag er Dalia frikendt, fritstillet og meget taknemmelig.

»De gjorde sådan her,« siger Dalia Safir

og griber ud i luften efter hvad der

kunne være en usynlig fugl. Hun trækker

armene til sig og sætter forsigtigt

‘fuglen’ ned på bordet og trøster den.

»Såååhhhh … « siger hun venligt

til fuglen.

For bare en måned siden var Dalia

Safir den lille fugl, der skulle samles

op og trøstes. Det var BUPL der gjorde

det. Hun havde igennem lang tid

været udsat for, hvad hun i dag kan

se er mobning.

Dalia var støttepædagog for en

gruppe elever på en skole, og om

12 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

eftermiddagen var hun det i deres

fritidshjem, og det var hun god til.

Så god at hun en dag fik at vide, at

der var for mange forældre, som henvendte

sig til hende om deres børn,

og at hun fremover skulle henvise

til ‘de rigtige pædagoger’. Det næste

blev, at hun ikke måtte gå med

til personalemøder. Hun skulle holde

separate møder med en af de andre

pædagoger.

Men som støttepædagog var Dalia

Safir ikke fastansat, og hun blev derfor

genansat på en ny kontrakt hvert

halve år.

»Jeg var en af dem, der råbte højt.

Jeg var ikke så bange af mig, for jeg

blev jo alligevel ‘fyret’ hvert halve år.

Men alligevel fandt jeg mig i for meget,

fordi jeg var bange for ikke at

blive genansat.«

Mobbet af leder

Lederen ville ikke have Dalia med til

møderne, fordi hun stillede sig kritisk

over for mødeformen, hvor børnene

fyldte alt for lidt på dagsordenen,

syntes hun.

»Derfor måtte jeg ikke komme med

til møderne mere. På det tidspunkt

Foto: Marie Varming


skulle vi have en ekstern konsulent

ud og undersøge arbejdskulturen.

Jeg var den eneste, som ikke blev

spurgt om min mening,« siger hun.

Dalia lægger ikke skjul på, at det

ikke var sjovt at gå på arbejde, men

hun har et stærkt bagland, et smukt

hjem og en 15-årig datter at holde af.

Og hun gik jo på arbejde for børnenes

skyld.

Men så en dag blev hun bedt om at

komme ned på lederens kontor.

»Han fortalte mig, at han havde

tænkt sig at fyre mig, fordi han ikke

længere havde tillid til mig,« siger hun.

Hvad der gjorde hende ekstra vred

var, at hun sad uden mulighed for at

få en bisidder med, mens hendes leder

havde en anden fra ledelsen med

sig.

Episoden, der udløste denne mistillid,

var en bon på sølle 400 kroner.

Dalia havde lagt ud for noget lusemiddel,

men hun havde mistet kvitteringerne.

Da hun henvendte sig til

lederen om de 400 kroners udlæg,

sagde han, at han ikke ville refundere

uden kvitteringer. Men så lagde Dalias

en af sine private boner i fælleskassen.

»Det var sådan en bon, som skulle

vække opsigt. Der stod hundemad

og den slags på. Men den var ikke

engang på de 400 kroner, som jeg

havde lagt ud,« siger Dalia Safir, som

skrev sit navn på bonen og regnede

med, at alt var i orden.

Men tre uger senere sad hun på lederens

kontor og kunne konstatere,

at alting var langt fra i orden.

Grebet af BUPL

På opfordring af sin søster kontaktede

hun straks sin fagforening, som

på det tidspunkt ikke var BUPL. Men

her fik hun ikke meget hjælp.

»De havde hele tiden lukket, og

selv om jeg fortalte dem, at det var

vigtigt og hastede, så havde de ikke

rigtig tid til mig. På det tidspunkt var

jeg helt psykisk nedbrudt, så jeg tog

ind til fagforeningen og ventede. Jeg

må have lignet noget, der var samlet

op af skraldespanden. Da min sagsbehandler

dukkede op, gjorde hun

det ret klart, at hun ikke havde tid til

at hjælpe mig,« fortæller Dalia Safir.

Men så gik det op for hende, at hun

faktisk hørte til i BUPL.

»Jeg ringede til BUPL og fortalte

dem, at jeg skulle flyttes over til dem.

I den anden ende af røret var Ella

Grosman fra medlemsafdelingen,

som fortalte mig, hvordan jeg skulle

gøre det selv på nettet. Hun snakkede

om faneblade, hjemmesider og

klik. Til sidst måtte jeg afbryde hende.

Jeg kunne slet ikke magte det. Hvis

du havde bedt mig løfte denne her

teske, så havde jeg sagt, at det kan

jeg ikke,« fortæller Dalia Safir.

»Men Ella var ligesom en engel.

Hun sagde bare ‘jeg hjælper dig, og

gør det for dig’. Og så var det gjort.«

Da Dalia Safir formelt var blevet

medlem af BUPL, fik hun nummeret til

Erik Postelmans, som er jurist i BUPL

Hovedstaden.

»Da jeg ringede, kom jeg direkte

igennem til ham. Han var fantastisk.

Personlig, professionel, realistisk,

vejledende og tålmodig. Han var virkelig

min allierede,« siger hun.

»Han fortalte mig straks, at det der

med Netto-bonen, det var altså ikke

godt, og han kender til sager, hvor

folk er blevet fyret for mindre. Men

da jeg viste ham mine papirer, fandt

han lynhurtigt en masse fejl i min kontrakt.«

Erik Postelmans kontaktede straks

arbejdspladsen og førte sagen for

Dalia. Det næste, Dalia Safir hørte,

var, at de var klar til at droppe det hele

på grund af de mange fejl i kontrakten.

Dalia blev fritstillet, og får derfor

løn uden at skulle møde op på arbejde

i tre måneder.

På det tidspunkt syntes Dalia allerede,

at hun havde brugt meget tid

hos Erik. Men da hun sagde, at hun

var ked af at forstyrre ham så meget

i arbejdet, kiggede han venligt på

hende:

»Du er mit arbejde,« sagde han.

Dalia er i dag meget i tvivl om,

hvorvidt hun vil søge nyt arbejde

som pædagog eller gå tilbage til sin

beskæftigelse som skuespiller, hvor

hun laver kurser i kropssprog og

teamwork.

Hun ved, at hendes stilling i fritidshjemmet

ikke er blevet genbesat efter

hendes fritstilling.

»Så det gik, som jeg frygtede. I sidste

ende var faktisk børnene, det gik

ud over,« siger hun. Y

Dårligt arbejdsmiljø. Dalia Safir fik hjælp, da hun havde allermest brug for det.

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

13

Foto: Marie Varming


TEMA: ARBEJDSMILJØ

Kender du

arbejdsmiljøreglerne

for børneinstitutioner?

Det er vigtigt at kende reglerne for arbejdsmiljø, siger arbejdsmiljøkonsulent

i BUPL Hovedstaden, Katrine Toft Mikkelsen. Der kan nemlig være alvorlig risiko for både

børn og pædagogers helbred og trivsel, hvis reglerne ikke overholdes. Få her et overblik

over nogle af de vigtigste fokuspunkter indenfor det pædagogiske arbejdsmiljø.

hvilke love og regler skal man

som pædagog være opmærksom på?

Det overordnede mål med arbejdsmiljøloven er at sikre

de ansatte et sundt og sikkert arbejdsmiljø, så de ikke

bliver syge af at gå på arbejde. I Danmark er børn ikke

omfattet af arbejdsmiljøloven, så den eneste mulighed

for at sikre at børnene ikke bliver syge af at være i institutionen,

er at insistere på at reglerne for pædagogernes

arbejdsmiljø overholdes.

Grundlæggende er arbejdsmiljøet ordnet i et klart hierarki.

Arbejdsmiljøloven står øverst i hierarkiet og indeholder

de generelle bestemmelser

Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der er bindende

for borgerne

AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljøloven

skal fortolkes

Love og bekendtgørelser skal altid overholdes, og det

kan medføre straf at overtræde dem. AT-vejledninger

(fra Arbejdstilsynet) bygger på regler, der er bindende.

14 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

Arbejdstilsynet (AT) laver

tilsyn (screeninger) i institutionerne

med mellemrum, men kan

også tilkaldes ved særlige problemer.

AT kan påpege et problem,

udstede et påbud om at det

skal rettes op og/eller give

en bøde ved overtrædelse

af arbejdsmiljøloven.

»Men reglerne er et

minimumskrav. Der

kan derfor være gode

grunde til at vælge

en højere standard for

fx pladsforhold, materialekvalitet,

indretning,

ventilation«, mener arbejdsmiljøkonsulent

i BUPL

Hovedstaden Katrine Toft Mikkelsen.


Indeklima: lys, luft og temperatur

Børneinstitutioners indeklima påvirkes af pladsforhold,

lys, luftfugtighed, temperatur og ventilation. Det er derfor

vigtigt at sikre at disse forhold er på plads.

For at sikre indeklimaet og luftkvaliteten skal institutioner

indrettes så arbejdsrum/opholdsrum har et gulvareal

på mindst 7m 2 . I dag- og døgninstitutioner anbefaler

SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) følgende

arealer

Kvalitetsniveau C (svarende til lovens minimumskrav):

et frit gulvareal på mindst 3m 2 pr. barn i vuggestue

og 2m 2 pr. barn i børnehaver

Kvalitetsniveau B: et frit gulvareal på mindst 4,5 m 2

pr barn i vuggestue og 3,5 m 2 pr. barn i børnehave

Kvalitetsniveau A: Som B suppleret med et aktivitetsrum

Formålet er at sikre et godt indeklima og en god luftkvalitet.

Kravene er derfor også afhængige af f.eks. kvaliteten

af ventilationsanlæg og lignende. Rummene skal

kunne tilføres tilstrækkelige mængder frisk luft, uden at

det medfører generende træk. I børneinstitutioner bør

der være en ventilation, der giver et luftskifte på mindst

tre gange i timen.

støj og akustik

Støj påvirker både børn og voksne. Jo mere støj, desto

vanskeligere bliver det at opfatte ord og sætninger korrekt.

Det rammer i særlig høj grad børn med nedsat

hørelse og børn med sproglige vanskeligheder, for slet

ikke at tale om pædagogerne.

Men støjgenerne kan reduceres både gennem de fysiske

rammer og den pædagogiske praksis, forklarer Katrine

Toft Mikkelsen. Det er vigtigt at tænke lyd og akustik

ind, både ved valg af materialer og ved den øvrige indretning.

Der er forskellige ting, man kan gøre, som f.eks.:

Vægge og lofter kan beklædes med støjabsoberende

materialer.

Gardiner, opslagstavler, polstrede møbler og madrasser

dæmper også lyden.

Naturkurve, bløde plastkasser, filtdupper under stolebenene

og mange andre tiltag kan også være med

til at gøre inventaret mindre støjende.

Møbler og andet inventar skal være lavet af

materialer, som ikke er sundhedsfarlige – fx

ved at afgive skadelige dampe eller kemikalier

Derudover har valget af inventar indflydelse

på hvor let og effektivt der kan gøres rent.

Fx er toiletter der hænger på væggene og

møbler, der let kan flyttes, en fordel for rengøringen.

»Børneinstitutioner skal have direkte tilstrækkeligt

dagslys i rummene, hvilket typisk svarer til at vinduesarealet

er minimum 20% af gulvarealet. Derudover

kan der være brug for kraftigt lys fx ved læsepladser og

værkstedsborde.« siger Katrine Toft Mikkelsen.

Daginstitutioner skal indrettes så rumtemperaturen

kan holdes på et passende niveau. Generelt bør temperaturen

holdes mellem 20-22C, og den må ikke komme

under 15C og over 25C. Varmekilderne bør placeres

under vinduespartierne for at opnå en god varmefordeling

i rummet og for at undgå kuldenedfald og træk.

Gulvene skal være velisolerede mod kulde og fugt, fordi

børn og voksne ofte sidder, ligger eller leger på dem.

Indret bygningen så støjende og ikke-støjende pædagogiske

aktiviteter bliver adskilt.

Rum kan opdeles med halvmure, mobile skillevægge,

reoler, planter osv. Man kan også

bruge belysningen til at opdele rum

og adskille aktiviteter, f.eks. ved

at hænge en spotlampe op

over et tegnebord. Det bevirker

at både børn og voksne

ikke hæver stemmerne så

meget

Planlæg de pædagogiske aktiviteter

og rum, så I undgår flaskehalse

og særligt trafikerede

områder

Brug udearealerne mest muligt

og hav faste regler for brug af

radioer, stereoanlæg, computere

mm.

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

15


TEMA: ARBEJDSMILJØ

Institutionens indretning: Inventar, møbler og toiletter

Det er vigtigt at institutionen er indrettet, så det er muligt

at udføre de almindelige opgaver på en sikker og forsvarlig

måde. Det gælder især opgaver, der betyder at

personalet skal løfte, bære eller bøje sig som fx bleskift,

spisning, af- og påklædning i garderoben, modtagelse

og aflevering af børnene. »Helt grundlæggende er det

vigtigt at lade børnene gøre mest muligt selv, som en del

af den pædagogiske praksis,« mener Katrine Toft

Mikkelsen. Men i de tilfælde, hvor børnene skal bæres

eller hjælpes på anden måde, er det vigtigt at:

Arbejde med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger

eller arbejdsbevægelser

undgås. Det betyder blandt andet at

indretning og inventar skal hjælpe personalet

til at undgå løft, foroverbøjede

arbejdsstillinger, vrid, osv.

personalerummet

»Personalets rum eller de såkaldte velfærdsfaciliteter

kan være nogle af de forhold, der typisk bliver overset«,

forklarer Katrine Toft Mikkelsen.

Pædagoger og pædagogmedhjælpere har krav på et

særskilt spiserum med vask, køleskab, mulighed for

at varme mad, og med vinduer med udsigt til det fri.

Spiserummet kan godt indrettes i fx mødelokale, det

fælles personalerum e.l., men det skal sikres, at personalet

kan holde pauser uden at blive forstyrret af andres

mødeaktiviteter.

Der skal være minimum ét toilet for hver 15 ansatte.

Det anbefales, at der indrettes et bruserum og i de

institutioner (vuggestuer, institutioner med værksteder,

det psykisk arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø består f.eks. af samarbejdet

mellem kollegaerne, mellem ledelse og medarbejdere,

tonen på arbejdspladsen og ikke mindst en balance

mellem krav og ressourcer.

»Som ved det fysiske arbejdsmiljø er det arbejdsgiveren,

der har ansvaret for, at der er et godt psykisk arbejds-

16 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

Inventar og hjælpemidler skal være indstillelige hvis

arbejdsopgaverne kræver det, og de skal så vidt

muligt passe til de personer, der bruger dem. Det

betyder fx at arbejdsborde, pusleborde osv. skal

kunne indstilles i højden, og at stole og andre møbler,

som skal bruges af de ansatte bør være i voksenstørrelse.

Egnede og effektive tekniske hjælpemidler skal

være tilgængelige på arbejdspladsen.

At arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger gælder

bl.a. i garderober, hvor der bør være plads nok til, at personalet

kan sidde på en stol eller taburet, hvis de skal

hjælpe børnene med at tage tøj af og på. Det gælder

også på børnetoiletter, hvor der bør være plads til både

højdeindstillede pusleborde og til at hjælpe børnene

under og efter toiletbesøg.

byggelegepladser og lignende), hvor der er en risiko

for, at man bliver snavset, skal der være

baderum. Endelig skal gravide og ammende

have mulighed for at hvile sig

og ligge ned i et roligt rum.

Institutionens køkken:

Skal være på mindst 12 m 2 ekskl.

depot

Udstyr og inventar skal være let at

holde rent

Det skal være let at hente, tilberede

og anrette maden

Der skal være effektiv ventilation

miljø og arbejdstilsynet kan give påbud, hvis det ikke er

i orden. Arbejdstilsynet kan ikke give påbud om, hvad

arbejdsgiveren skal gøre, blot at der skal rettes op på

forholdene. Ofte er det dog komplekse problemer, der er

skyld i et dårligt psykisk arbejdsmiljø og løsningen vil som

oftest involvere en længere proces med aktiv deltagelse

fra alle medarbejdere,« siger Katrine Toft Mikkelsen.


særligt for udflytterbørnehaver,

skovbørnehaver og lignende

Utraditionelle institutionstyper skal også tilbyde deres

ansatte et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Mange

skovbørnehaver og byggelegepladser har indrettet

faste opholdsrum, hvor man kan mødes, spise og

gå på toilettet. For dem gælder de almindelige regler

der er beskrevet i det foregående, og der skal være

gennemført en byggesagsbehandling og udstedt en

ibrugtagningstilladelse. De generelle krav til pladsforhold,

inventar, hjælpemidler osv. gælder også for disse

institutionstyper: Der skal fx være lige så gode ergonomiske

forhold i en skovbørnehave, som i en traditionel

institution.

Arbejdstilsynet forstår en udflytterbørnehave som et

sted, som børnene transporteres til og fra morgen og

eftermiddag, men hvor man ellers opholder sig fast på

stedet, som enhver anden daginstitution. En udflytterbørnehave

vil derfor falde ind under faste arbejdssteders

indretning. Hvis en bus bruges både til transport

og som børnehavens »hjemsted,« skal den i princippet

indrettes som en bygning med de krav som bl.a. bygningsreglementet

stiller.

hvem sikrer arbejdsmiljøet?

Det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet ligger hos

arbejdsgiveren, hvilket i dagligdagen ofte betyder lederen

på institutionen. Hverken lederen eller arbejdsgiveren

kan dog reagere på problemer som de er uvidende

om. I den daglige praksis har alle på institutionen derfor

et fælles ansvar for at gøre opmærksom på eventuelle

problemer, og ligeledes være en del af løsningerne.

Det er her, at arbejdsmiljørepræsentanten (AMR)

sammen med lederen har en vigtig funktion.

AMR er valgt af kollegaerne til at varetage ar-

Kontakt fagforeningen om arbejdsmiljø

En skovbørnehave forstås som et sted hvor børn og

personale er udendørs det meste af tiden, og derfor

vil skovbørnehaver falde ind under skiftende arbejdssteders

indretning. De vigtigste krav er her, at de ansatte

skal have adgang til toilet, passende spiseplads,

håndvask, så vidt muligt med rindende vand, forsvarlig

opbevaring af tøj og personlige ejendele, omklædningsfaciliteter,

hvis der er brug for at skifte tøj og brusebad

med omklædning, hvis arbejdet er stærkt tilsmudsende.

»Vi ser af og til at nogle kommuner udover

fortid, nutid og fremtid også opererer

med et særligt tidsbegreb, nemlig

‘midlertid’. Men dette begreb

eksisterer ikke i arbejdsmiljøloven

og loven skal altså

holdes, selvom der f.eks.

er tale om en midlertidig

udflytning i forbindelse

med renovering eller andet,«

understreger Katrine

Toft Mikkelsen.

bejdsmiljøet for hele personalet, hvilket i praksis vil betyde,

at AMR skal inddrages i næsten alt. Ændringer

i ansvarsområder, arbejdstider, personalesammensætninger,

normeringer, ombygninger og meget andet

har indflydelse på den enkelte medarbejders trivsel

på arbejdspladsen. »Fra BUPL Hovedstadens side er

det vigtigt at pointere, hvor centralt AMR’s arbejde

er og også vigtigheden af TRIO-samarbejdet, altså

samarbejde mellem tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten

og ledelsen,« siger Katrine Toft

Mikkelsen.

Er du i tvivl om, hvorvidt I følger arbejdsmiljøreglerne på din institution,

eller vil du bare have et godt råd med på vejen, så kontakt

BUPL Hovedstaden på tlf. 35 46 57 50 eller hovedstaden@bupl.dk

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

17


tid og vilje

- til udvikling af pædagogikken

Pædagogikken har talt med pædagog Chili Djurhuus, der arbejder på Frederiksberg, og cand.

pæd. Signe Rekve, der arbejder som afdelingsleder i København, om deres syn på den aktuelle

debat om det pædagogiske arbejde i vuggestuer.

Tekst: Erik Steppat / Flussi, ers@bupl.dk

VUGGESTUEDEBAT

Chili Djurhuus og Signe Rekve, er

enige om, at det er fantastisk, at der

er kommet så meget fokus på, hvordan

vi som samfund behandler vores

børn. De to pædagoger kunne godt

have været de indledende provokationer

og de sort/hvide overskrifter

i kølvandet på Ole Henrik Hansens

forskningsresultater foruden – for

det er en enormt vigtig debat med

mange nuancer, mener de.

Brug stemmen

Chili Djurhuus har to centrale pointer:

At pædagogerne skal have tiden til

at møde børnene og deres initiativer,

kreativitet og energi. Og at de mange

gode pædagoger skal bruge deres

18 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

stemme i den offentlige debat om pædagogik.

For som hun siger, »Du har

kun en stemme, hvis du bruger den!«

»Jeg har arbejdet i vuggestue i 10

år og jeg har altid været optaget af

børns udvikling og trivsel. Jeg synes

Ole Henrik Hansen har fat i noget.

Det er vigtigt at bryde det tabu, det

er, hvordan vi som samfund behandler

vores børn. Dem der skal være

de bærende i vores kommende samfund«,

siger Chili Djurhuus.

»En ting er, at jeg en gang imellem

kan gå hjem fra arbejde med dårlig

samvittighed, fordi jeg ikke nåede,

det jeg ville. Men hvad betyder det for

børnene, at jeg ikke har tid til at møde

dem, som jeg gerne vil? Hvad betyder

det for vores samfund«, spørger

Chili Djurhuus sig selv. »Der burde

være en børnemiljølov. Den vil kunne

beskrive børns rettigheder, når de er i

vuggestue eller børnehave. Børnene

har jo ikke fri, de har et 8 – 4 job, hvor

de hele tiden indgår i relationer. De

har ikke mulighed for at trække sig.

Det er kun når de skal sove«.

Pædagogisk plan

Chili Djurhuus har i hele sin pædagogkarriere

søgt dialogen om pædagogikken

med kollegerne i de

institutioner hun har arbejdet i. Det

er en sindssyg vigtig debat, der er

afgørende for at vi i hverdagen kan

møde børnene i deres egne initiativer,

med deres egne energier. »Børn

har brug for struktur, men de har også

brug for leg, brug for at følge deres

egne energier, følge deres kroppe,

følge deres egne initiativer. Jeg skal

ikke aktivere dem hele tiden. Det tror

jeg ikke på«, siger Chili Djurhuus.

»Jeg har en plan, men jeg kan ikke

følge slavisk, når børnene selv skal

have mulighed for præge aktiviteten

med deres ideer. Det er vigtigt, at vi

fordeler opgaverne, så jeg ikke skal

Jeg har den provokerende pointe, at vi

som samfund omsorgssvigter børnene.

Lige meget hvordan vi vender og drejer

det, så er der ikke tid nok til, at se alle

børn hver dag i den pædagogiske

praksis,« mener vuggestuepædagog på

Frederiksberg Chili Djurhuus.


afbryde aktiviteten flere gange.«

Bleskift er en vigtig pædagogisk aktivitet.

»Bleskift er nærvær og omsorg

for barnet, øjenkontakt, kropsbevidsthed.

Det er i gåseøjne en lille ting, men

det er samtidig en stor ting i kontakten

med et barn. Der er rigtig mange ting i

det at skifte en ble. Det er så vigtigt en

kontakt der opstår under f.eks bleskift.

Men med for mange børn og for få

voksne, er der ofte ikke ordentlig tid

under bleskift til den fordybelse, kontakt

og interaktion et bleskift burde

kræve og give barnet«. Chili Djurhuus

fortæller videre, »Børnene vil rigtig

meget selv. Det kræver også tid

at lade dem finde ud af hvad de selv

kan. Der ligger også en stor faglighed

i at kunne give slip, at turde lade dem

følge deres egne energier. Det kræver

tid og det kræver ressourcer – og det

er der ikke. Ole Henrik Hansen siger,

at det pædagogiske arbejde ikke er

organiseret godt nok, men vi kan ikke

organisere os ud helt ud af behovet for

tid«, slutter Chili Djurhuus.

Unødig provokation

Signe Rekve, cand. Pæd., afdelingsleder

i en børnehave:

Signe Rekve synes det er ærgerligt,

at Ole Henrik Hansen åbner debatten

med en provokation. »Det er

en vigtig debat. Vi står i en proces,

hvor vi bevæger os fra selvstyre, pædagogik

som et personligt projekt,

tavs viden og konsensus kultur, til

samfundsmæssig forankring, pædagogik

som en profession med fælles

professionelle projekter, fagsprog og

debatkultur. Denne proces foregår i

en tid, hvor der bliver sparet meget

på området – dvs. vi står tilbage med

høje krav til ledelse og organisering

af de ressourcer vi har!«

Signe fortsætter, »De nye pædagoger

føler sig ikke klædt på efter seminariet,

og oplever at løbe panden

mod en mur ude i institutionerne, og

de føler sig slået ned af nej og plejer.

De garvede føler, at de ikke kan gøre

noget rigtigt. De et måske lidt fortabt,

da læreplaner blev indført samtidig

med øget decentralisering og uden

fælles implementeringsindsats. De

garvede er blevet efterladt i et tomrum

mellem teori og praksis. Distancen er

simpelthen for stor mellem teori og

praksis – vi skal samles om faglighed

og det stiller krav til ledelsen«.

Leg med dokumentation

I forbindelse med sit kandidatspeciale

om evaluering i praksis har

Signe Rekve læst to kommuners

pædagogiske læreplaner. Signes

konklusion er, at læreplanerne ofte

ikke er implementerede, men bare

er pynt, der suser rundt i systemet.

»Vi skal finde en anden måde at arbejde

med dokumentation på. Vi

skal lege med dokumentations- og

evalueringsbegreberne i fællesskab.

Vi skal beskrive den pædagogiske

hverdag, de relationer og processer,

vi er i med børnene, hvis dokumentationsarbejdet

skal give mening for

alle. Vi skal være fælles om at formulere

formålet med skriftlighed, da

der er forskel på måderne at forstå

begreberne på«.

Signe Rekve er uenig med Ole

Henrik Hansen i, at vi bare kan organisere

os ud af problemerne. »Alle

pædagoger løber stærkt – også

de såkaldt ‘dovne’ (for de er dovne

set ud fra vores akademiske synspunkt),

og stresssymptomer er en

fast del af institutionslivet – meget

kan man organisere sig ud af, men

ikke et håbløst budget og en sparsom

vikardækning. Den brede skare

af dybt engagerede pædagoger og

fagligt ressourcestærke institutioner

bliver af dårlig normering reduceret

til blæksprutter og pasningstilbud«.

Forskellige pædagoger

Signe Rekve synes det er forkert, at

Ole Henrik Hansen, skærer alle pædagoger

over en kam. »Der findes

flere slags pædagoger. Der er blandt

andre den engagerede og energiske

nyuddannede. Den usikre nyuddannede,

der følger flowet. Den garvede

pædagog, der elsker udfordring og

blandingen af nytænkning og plejer.

Og til sidst den trætte garvede pædagog,

der ikke gider alt det dokumentation

og organiserede aktiviteter.

Det er enormt uhensigtsmæssigt

at Ole Henrik Hansen skærer alle

over en kam som den sidste gruppe«,

slutter Signe Rekve.

Signe har en ekstra pointe, »Jeg

synes Ole Henrik Hansen underkender

børnehavebørnenes evner til at

få opfyldt deres behov. Børnene er

selv rigtig gode til at søge den nærværende

pædagog«. Y

»Jeg er enig med Ole Henrik Hansen i,

at der er tale om en »religionskrig« mellem

fri leg og organiseret pædagogik.

De nye og de garvede kæmper internt

i landets daginstitutioner. De nyuddannede

er gode til at se hvad der teoretisk

set er godt, og de garvede er gode til

at se hvad der fungerer i praksis. De to

fronter har ofte svært ved at samarbej-

Jessen

de,« siger Signe Rekve, der er afdelingsleder

i en børnehave i København

Marcus

til debatten om vuggestuepædagogik. Foto:

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

19


Kærlighed fra

Pædagogikken har sat pædagogerne Edith Jessen og Lisbeth Ørslev stævne. Tilsammen har

de to mere end et helt livs erfaring fra Christianshavns Asyl. I år fejrer institutionen sit 175 års

jubilæum i samme bygning, og er dermed en af Danmarks ældste børneinstitutioner.

Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

175 ÅRS JUBILÆUM

»Det var kærlighed fra hjertet«. Sådan

opsummerer Edith Jessen et helt

liv i pædagogikkens tegn.

Edith Jessen har altid elsket at

arbejde med børnene i Christianshavns

Asyl. Faktisk er det det eneste

arbejde, hun nogensinde har haft.

Inden hun gik på pension i 1995,

havde hun da også nået at holde

sit 40 års jubilæum som pædagog

i Asylet. Ikke ligefrem en bedrift, der

bliver overgået hver og hver anden

dag.

Edith Jessen og Lisbeth Ørslev

nåede at arbejde sammen på

samme stue på Christianshavns

Asyl gennem mere end ti år. Men

faktisk var Edith også pædagog på

den stue på Christianshavns Asyl,

som Lisbeth selv gik på som barn

20

fra 1969 til 1973, inden Lisbeth selv

startede som medhjælper på Ediths

stue 1. juni 1986. Siden da blev Lisbeth

færdiguddannet som pædagog

i 2008.

50 kroner om måneden

Som ung pige startede Edith sit arbejde

med børnene på Christianshavns

Asyl, da hun bare var 13 år

gammel. Det var 1. juni 1947.

»Vi havde 60 børn i Asylet dengang

og jeg kan huske, at jeg fik 50

kr. om måneden i hyre, men bare

fem år senere var jeg steget til 80

kr. om måneden, og det var jo ikke

helt dårligt,« fortæller Edith, der blev

færdiguddannet som barneplejerske

i 1955.

»Børnenes dag i asylet startede

kl. 7, og kl. 8.30 fik børnene mad. Det

gjorde de også kl. 10.30, men her var

Christianshavns Asyl er opført i 1837,

hvilket gør den til en af landets ældste

fungerende daginstitutioner. Som en af

de få institutioner i København er den i

dag bevaret som den så ud i 1837, dog

med indvendige moderniseringer.

maden varm. Det var typisk fx kartoffelsuppe,

mælkemad, kærnemælkssuppe,

norsk øllebrød eller dykænder,

som var varm mælk med rygbrødsstykker,

beretter Edith Jessen.

»I asylet fik vi mælken bragt i store

mælkejunger. Det havde ungerne aldrig

troet på i dag,« griner hun.

»Senere på dagen gik vi tur med

børnene. Vi var frk. Foght, som var

vores leder, to uddannede og to unge

piger til 60 børn på 3 til 7 år, så der var

nok at se til, men det var en fantastisk

tid,« husker Edith Jessen.

»Når børnene om eftermiddagen

havde spist deres frokostpakker,

sov alle 60 børn til middag i samme

rum. Jeg kan huske, at jeg sad midt i

det hele og passede på dem. Dagen

sluttede ved 17 tiden, men så havde

vi selvfølgelig også åbent om lørdagen,«

siger Edith Jessen.

Frk. Foghts hemmelige skuffe

I dag er Christianshavns Asyl en integreret

institution med en vuggestuegruppe

på 12 børn og en børnehavegruppe

med 33 børn, hvoraf de 11

kører med bus på skift.

Selvom huset i sin tid blev bygget

som børneinstitution, bærer det præg

af at være en gammel bygning, med

skæve vægge og mange krumninger

og kringelkroge, fortæller Lisbeth.

»Spilder et af børnene et glas mælk,

bliver mælken ikke liggende, for gulvet

er skævt. Det har sine udfordringer,

at det er et gammelt hus, men det


hjertet

Vi har oplevet så meget igennem

årene på Christianshavns Asyl,

fortæller Edith, der blev pensioneret

som pædagog i 1995:

»Jeg kan fx huske engang Anker

Jørgensen kom gående ude på

Amagergade. Han har gået hos

os på asylet i 1920’erne, så jeg

lukkede op spurgte, om han

ikke ville ind og se institutionen.

Det ville han gerne, og så kom

Anker ind og hilste på. Det var

en rigtig dejlig oplevelse, og

han kom også til asylets 150 års

jubilæum i 1992 – 65 år efter

han selv gik her,« siger Edith,

der her sidder foran et billede af

Christianshavns Asyl.

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

21


Christianshavns Asyl var i sin tid nabo til optagelsen af Tv-serien Huset på Christianshavn,

beretter Edith og Lisbeth: »Hver dag kom skuespillerne rendende ind på asylet for

at tisse, alle de store stjerne som Poul Reichhardt, Kirsten Walther eller Ove Sprogøe, og

vi så dem optage de berømte scener, hvor Meyer gik og fejede gaden,« fortæller Edith.

Lisbeth sammen med nogle af sine børn på Christianshavns Asyl. Hver dag kører en

børnehavegruppe på tur, og Lisbeth er chauffør på bussen.

har bestemt også sin charme. Huset

er varmt og ikke sterilt, som jeg oplever,

at nogle moderne og nye institutioner

kan fremstå,« siger Lisbeth.

I dag har Christianshavns Asyl for

længst taget førstesalen i brug, men

dengang Edith startede var første sal

lukket land for børnene, for her boede

bestyrerinden frk. Foght.

»Frk. Foght var verdens bedste mor

for børnene i asylet. Hun havde en

puddelhund, en håndabe der underholdt

børnene, en hejse-kran udenfor

vinduet og en hemmelig skuffe med

chokolade,« fortæller Edith.

22 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

»Privat tog jeg hver søndag mine

børn med på asylet, hvor de kom i

bad. Det elskede de, for frk. Foght var

også fortryllende godt til at fortælle

historier.«

»Og på lønningsdag gik frk. Foght

i banken på Christianshavns Torv og

hævede pengene kontant. Men der

var ikke nogen, der kunne drømme om

at røve hende, for hun var respekteret

på hele Christianshavn,« siger Edith.

Tid til kærneopgaven

Selvom hverdagen i Christianshavns

Asyl har ændret sig meget igennem

de mere en 60 år, der er gået fra Edith

startede i asylet, er der også ting der

ikke har ændret sig, påpeger de to

pædagoger.

»Vores kerneopgave er stadigvæk

at være sammen med børnene og

give dem udfordringer, samvær og

udvikling,« mener Lisbeth.

»Men jeg oplever, at der i dag er

mange flere skriftlige opgaver. Et eksempel

kan være, at hele personalegruppen

i dag er involveret i papirarbejde

og i dokumentationsopgaver,«

siger hun.

»Det var personalet ikke dengang

jeg selv startede som pædagogmedhjælper,

og slet ikke dengang Edith

var barnepige i institutionen. Så vi

skal have genskabt tilliden til pædagogerne,

og vi skal væk fra dokumentation

kun for dokumentationens

egen skyld og i stedet kun lave den,

når det giver mening,« mener Lisbeth.

»For alt andet lige, vil det være tid

der går fra kerneydelsen, tid der er

væk fra børnene. Dokumentation kan

være OK, men det skal være af den

rigtige grund,« slutter Lisbeth, der

lige har været med til at ansætte en

ny medhjælper i Asylet. Han har som

barn gået i børnehaven i Asylet, og

det på samme stue som Lisbeth.

Jo, historien om Christianshavns

Asyl fortsætter. Y

Kort om Christianshavns asyl

Christianshavns Asyl er opført i

1837. Der var dengang to stuer på

omtrent samme størrelse. Den ene

var en lærestue og den anden en

legestue. I lærestuen var asyltrappen

som var 2m lang, havde 5 trin

og kunne rumme 150 børn – et effektiv

»redskab«, som gjorde det

muligt for en person at overvåge en

stor børneflok. Den daglige undervisning

bestod i »anskuelsesundervisning«

dvs. første begreber om tal

og bogstaver. Det var også et krav,

at børnene skulle høre belærende

historier, synge og strikke mm.

I legerummet var der små borde og

bænke, samt en madras til de der skulle

hvile. I legestuen fandtes byggeklodser

til de mindste. Bestyrerinden

boede i privat bolig på første salen.


pædagoger indsender

høringssvar om skolen

Kommunalbestyrelsen i Dragør har startet en proces, der skal forandre skolestrukturen i kommunen.

Da ændringerne også påvirker det pædagogiske område, har BUPL Hovedstaden indsendt

en række kommentarer til de planlagte ændringer.

Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

SKOLESTRUKTUR

Politikerne på Dragør Rådhus har

igangsat en proces, der skal forandre

skolestrukturen. Forandringerne vedrører

bl.a. antallet af klasser pr. årgang

og antallet af afdelinger for de enkelte

skoler. Men også det pædagogiske

område vil blive berørt af ændringerne.

Det vurderer Jan Poulsen, der er faglig

sekretær hos BUPL Hovedstaden.

Lokalefællesskaber

»I høringsmaterialet taler kommunen

konsekvent om at der »i første

omgang« ikke vil ske en etablering af

SFO’er på skolerne med dertilhørende

lokalfællesskaber. Men vendingen

»i første omgang« giver mig det indtryk,

at Dragør Kommune på et senere tidspunkt

vil oprette lokalefællesskaber

mellem SFO og skolen. Jeg frygter, at

denne beslutning i så fald vil gøre det

af med de små trygge enheder med

det stærke selvstændige pædagogiske

miljø, der ellers er kendetegnet for

Dragørs SFO’er,« siger Jan Poulsen.

Ifølge Jan Poulsen har fagforenigen

skrevet til Dragør Kommune, og

påpeget, at lokalfællesskaber mellem

SFO’er og skolen, ikke er foreneligt

med Dragør Kommunes ambition

om at have landets bedste SFO’er,

som det ellers blev formuleret af politikerne

i Dragør i forbindelse med

beslutningen om at afskaffe Dragørs

fritidshjem sidste år.

»I vores høringssvar har vi netop lagt

vægt på, at Dragørs SFO’er bør have

Synlighed. BUPL Hovedstaden har i læserbreve i Dragør Nyt påpeget, at

Dragør Kommune af hensyn til børn og pædagoger bør bevare selvstændige

lokaler til kommunens SFO’er.

selvstændige lokaler, der er indrettet

til fritidspædagogisk praksis, hvor

børnene kan udfolde sig kreativt og

eksperimenterende i forskellige værkstedsaktiviteter,

der giver mulighed for

et alternativt læringsmiljø, der for mange

børn kan være et yderst tiltrængt

skifte fra skolen,« siger Jan Poulsen.

Usikker økonomi

En anden central brkymring for fagforeningen

går på finansieringen af

de planlagte ændringer i Dragør.

Kommunalbestyrelsen har afsat 45

millioner kroner til en udbygning på

St. Magleby Skole, samt en økonomisk

ramme på 5 millioner kroner til

tilpasninger på henholdsvis Dragør

Skole Nord og Dragør Skole Syd.

Men da finansieringen af skoleudbygningerne

er baseret på et ønske

om at frasælge grunden for Vierdigets

Skole, og dette har vist sig meget

svært, da en køber har trukket

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

23


sit købstilbud tilbage, mener BUPL

Hovedstaden, at Dragør Kommune

bør skrinlægge planerne helt.

»Vi har på baggrund af den usikre

økonomiske finansiering direkte opfordret

kommunalbestyrelsen til at

droppe strukturændringsplanerne,«

fortæller Jan Poulsen.

»Vores vurdering er, at den politiske

beslutning hviler på så usikre

økonomiske forudsætninger, at projektet

reelt ikke er gennemførbart.

Og efter min mening vil en alternativ

finansiering via et lån hos Indenrigsminsteriet,

ikke reelt løse problemet

omkring den manglende finansiering,

men blot udskyde problemstillingen.

Det er med til at skabe usikkerhed og

SFO’ernes økonomi,« siger han.

LØNBESPARELSER

En samlet skare af fagforeninger på

Frederiksberg er rasende over en besparelse

på lønnen, som kommunalpolitikerne

har lagt op til.

Fordi den samlede lønudvikling

på Frederiksberg har været for høj,

har kommunalbestyrelsen valgt at

barbere lønbudgetterne med 14 millioner

kroner.

Heraf skal de 3,2 millioner kroner

findes direkte på det pædagogiske

område: Altså blandt vuggestuer,

børnehaver og SFO’er.

Samarbejde med lærerne

De selvstændige pædagogiske

miljøer på SFO’erne i Dragør spiller

ifølge Jan Poulsen en vigtig rolle

som udgangspunkt for udviklingen

af gode fritidstilbud til Dragørs børn

og i samarbejdet mellem lærere og

pædagoger. Og netop samarbejdet

mellem pædagoger og lærere bør

ske på et ligeværdigt grundlag, forklarer

Jan Poulsen.

»At SFO’erne i Dragør har deres

egne lokaler, og dermed en selvstændig

faglig platform, er afgørende

for pædagogernes samarbejde

med lærerne. Det siger sig selv, at

hvis man fratager pædagogerne den

selvstændige rolle, og tvinger dem

over i lokaler på skolen, vil den fag-

Besparelse på pædagoger

Lønreduktionen på pædagogerne er

helt urimelig, fordi de ikke har været

med til det overforbrug, kommunen

mener der har været, forklarer næstformand

i BUPL Hovedstaden Mia

Skou Jørgensen. Hun er en af medunderskriverne

på protestbrevet.

»Dengang kommunalbestyrelsen

besluttede denne lønreduktion, lovede

man samtidig at man ville kigge

på, hvem der rent faktisk har brugt

flere penge, end de måtte. Det har

man ikke gjort. I stedet har man nu

valgt, at alle områder skal spare.«

lige ligeværdighed have trange kår i

Dragør Kommune,« mener Jan Poulsen.

Ifølge Jan Poulsen skaber skolestrukturændringsplanerne

i Dragør

det hele taget massiv usikkerhed på

det pædagogiske arbejdsområde i

kommunen, fortæller han.

»Det fremgår, at SFO’erne »ikke i

første omgang« skal flytte, men hvad

med fremtiden? Det bidrager til at

skabe usikkerhed for den enkelte

pædagog, der ikke ved, om hun er

købt eller solgt, og om hun fremover

skal have en ny arbejdsplads. Den

vedvarende uvished er meget opslidende

for pædagogerne i Dragør

og medvirker til at skabe et dårligt

arbejdsmiljø,« slutter han. Y

Frederiksbergpædagoger

protesterer

Et flertal på Frederiksberg Rådhus ønsker at gennemføre en lønbesparelse, der bl.a. rammer

frederiksbergpædagogerne. En række fagforeninger har skrevet et fælles protestbrev til kommunalpolitikerne.

Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

24 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

»Men det er ikke pædagogerne,

der har brugt for mange penge, og

dermed skabt hullet i første omgang.

Det er kommunen og cheferne selv,«

siger hun.

Lokal løndannelse

Ifølge tillidsrepræsentanten rejser

sagen spørgsmål om, hvorvidt Frederiksberg

Kommune overhovedet

er i stand til at håndtere den lokale

løndannelse, der ellers er en aftale

med KL.

»Jeg forstår ikke, at det kan være

pædagogernes problem, at Frede


Protest. Frederiksberg

Bladet

beskrev pædagogernes

kampagne

mod forringelse af

lønbudgettet i daginstitutionerne.

riksberg Kommune tilsyneladende

har forhandlere, der ikke ved, hvad de

har at forhandle med. Kommunen har

jo skrevet under på overenskomsten.

Så min nervøsitet går på, om man

fremadrettet kan stole på de aftaler,

vi indgår med Frederiksberg Rådhus

i forhold til aftalen om lokal løndannelse«,

forklarer hun.

»Det er simpelthen så urimeligt, at

institutioner der har overholdt de lønbudgetter,

kommunen har meldt ud,

alligevel oplever at få beskåret deres

2012-budget. Og det vel at mærke

uden at de har skyld i det lønoverforbrug,

der har været,« siger Mia Skou

Jørgensen.

Institutionerne betaler

På daginstitutionsområdet har forvaltningen

besluttet at finde besparelsen

på belægningsgraden – altså

på antallet af voksne pr. barn.

En manøvre, der ifølge Mia Skou

Jørgensen kan ende med at gøre besparelsen

permanent. Det skyldes, at

man ikke kan være sikker på om kommunen

vil rykke belægningsgraden

tilbage, når der igen er kommet styr

på lønudgifterne, forklarer hun.

Flertal for besparelsen

Formanden for børneudvalget på

Frederiksberg, Pernille Høxbro (K),

siger om besparelserne:

»Vi har de penge, vi har på Frederiksberg.

Det er rigtigt, at der er lavet

en mindre lønreduktion. For at hjælpe

daginstitutionerne har vi beregnet for

dem, hvor mange færre timer de har,

så daginstitutionerne har klare linjer

for, hvor mange timer de har løn til.

Vi er godt klar over problematikken,

men vi skal passe på skatteborger-

Ifølge Mia Skou Jørgensen, der er

næstformand for BUPL Hovedstaden,

kan reduktionen i daginstitutionernes

lønbudgetter betyde færre voksne pr.

barn på Frederiksberg.

nes penge, og det ansvar har vi alle.

Besparelserne er gennemført med

et bredt politisk flertal, hvor socialdemokraterne

også er med, så det er en

bred politisk beslutning«, siger hun.

Ifølge formanden for børneudvalget

har de fleste daginstitutioner på

Frederiksberg fint tjek på deres lønudgifter.

»95% af daginstitutionerne holdt

lønbudgettet sidste år, og det tror jeg

også på, at de kan i år. Jeg er opmærksom

på at der ikke kommer dårligere

service i daginstitutionerne. Vi skal

levere den optimale ydelse, men det

er klart, at der er en grænse for, hvor

meget vi kan reducere budgettet. Jeg

er også opmærksom på, at daginstitutionerne

ikke i fremtiden skal holde

for. Der er grænser, og vi er tæt på«,

slutter Pernille Høxbro (K). Y

Bag protestbrevet står en samlet

medarbejdergruppe på Frederiksberg,

repræsenteret ved:

Frederiksberg Kommunelærerforening,

BUPL Hovedstaden, Arkitektforbundet,Ergoterapeutforeningen,

Danske fysioterapeuter, Kost

og Ernæring, DJØF-klubben, FOA

1, FOA 10, FOA/KLS, FKF, Dansk

Socialrådgiverforening, SL, FOA/

SOSU og LFS.

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

25


Flere pædagoger

med i fællesskabet

Nye tal viser, at flere pædagoger melder sig ind i det pædagogiske fællesskab i BUPL Hovedstaden.

Det giver bedre service for alle medlemmer.

Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk

SAMMENHOLD

Flere pædagoger melder sig ind i det

faglige pædagogiske fællesskab i

hovedstadsområdet, og stadigt færre

melder sig ud. Det bekræfter en

ny opgørelse fra BUPL’s medlemsafdeling.

Fra december 2010 til april 2012

er medlemstallet i BUPL Hovedstaden

steget fra 3.954 aktive medlemmer

til 4.112. Og selvom kurven tager

4.100

4.000

3.900

3.800 deC

2010

Jan

2011

26 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

et lille knæk henover efteråret 2011,

er tendensen alligevel klar: Netto er

der kommet godt 160 flere pædagoger

med i fagforeningen over det

sidste års tid.

Højere service for alle

Tilgangen af flere nye medlemmer gør

det muligt for fagforeningen at tilbyde

en bedre service til alle medlemmer,

forklarer Mia Skou Jørgensen, der er

næstformand BUPL Hovedstaden.

Feb

2011

MaR

2011

apR

2011

»Flere pædagoger i det pædagogiske

fællesskab betyder, at alle

medlemmer kan tilbydes en højere

service. Helt konkret har vi sidste år

kunnet styrke vores sagsbehandlerteam

med en ekstra jurist. Styrkelsen

af sagsbehandlerteamet betyder, at

sagsbehandlingen bliver mere effektiv

og målrettet den enkeltes behov

i endnu større udstrækning end tidligere,«

mener Mia Skou Jørgensen.

MaJ

2011

Jun

2011

Jul

2011


auG

2011

Udviklingen med stigende medlemstal

er unik, da fagbevægelsen

generelt oplever tilbagegang. Men

altså ikke blandt pædagogerne i hovedstadsområdet.

Stigende børnetal

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Carsten

Strøby Jensen fra Københavns

Universitet kan forklaringerne på det

stigende faglige organisering blandt

pædagogerne i hovedstadsområdet

være mange, men bl.a. demografiske

forhold spiller ind, vurderer han.

»Det stigende børnetal i både

København og Frederiksberg Kommune

betyder større efterspørgsel

på pædagoger til byens daginstitutioner.

Og flere pædagogiske arbejdspladser

betyder også flere indmeldelser

i fagforeningen«, mener

Carsten Strøby Jensen.

»Det vil ofte være sådan, at lokale

strukturelle ændringer indenfor fx

pædagogernes arbejdsområde, vil

få direkte betydning for antallet af

medlemmer i en fagforening.«

sep

2011

oKt

2011

nov

2011

Krisebevidsthed

Ikke kun det stigende børnetal i hovedstadsområdet

er ifølge Carsten

Strøby Jensen forklaring på det stigende

medlemstal i pædagogernes

fagforening. Også krisebevidstheden

kan tænkes at spille positivt ind

på antallet af medlemmer, vurderer

han.

»Vi ved at der er en tæt kobling mellem

A-kasse og fagforening. Derfor

vil det ofte være sådan, at hvis flere

melder sig ind i A-kassen, vil det have

en afsmittende effekt på antallet af

medlemmer i fagforeningen. I perioder

med usikkerhed fx i forbindelse

med omstruktureringer eller strukturelle

ændringer på institutionsområdet,

ser man et øget incitamentet til

at være medlem af en fagforening og

en A-kasse, der kan hjælpe en, hvis

man møder udfordringer i sit arbejdsliv

eller ligefrem bliver fyret,« forklarer

forskeren.

Et styrket mandat

En styrket fagforening forbedrer

ifølge Mia Skou Jørgensen ikke kun

pædagogernes individuelle service

– altså medlemmets adgang til

specialviden, juridisk assistance og

deC

2011

bistand, hvis den enkelte bliver afskediget,

syg eller kommer ud for en

arbejdsskade. En styrket fagforening

med flere medlemmer, stiller nemlig

også pædagogerne som samlet

gruppe stærkere, når BUPL forhandler

med arbejdsgiverne eller udtaler

sig i pressen.

»Som fagforening kæmper vi ikke

kun for det enkelte medlems løn- og

ansættelsesvilkår, vi taler også pædagogernes

sag i offentligheden, i

pressen og overfor de kommunale

politikere. Et stigende medlemstal

betyder ganske enkelt, at vi står med

et stærkere mandat, og det sikrer, at

det anerkendes og accepteres, at vi

taler på pædagogernes vegne, eksempelvis

i forhandlinger med kommunerne.«

»Helt grundlæggende er vores

fælles fagforening jo aldrig stærkere,

end vi pædagoger gør den,« slutter

hun.

I alt er der godt 55.000 pædagoger

med i BUPL-fagforeningerne. Y

Flere med i fællesskabet. Stadig flere pædagoger

i hovedstadsområdet organiserer sig i BUPL.

»Flere medlemmer giver pædagogerne et stærkere

mandat i forhandlingerne med kommunerne,«

mener næstformand Mia Skou Jørgensen.

Jan

2012

Feb

2012

MaR

2012

4.112

apR

2012

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

27

Foto: Torben Kastrup


LEDERHJØRNET

livet er ikke for de

Så hvordan undgår vi at knække? Måske er tillid vejen. Institutionsledere af alle slags, er under

konstant beskydning fra alle sider for tiden. Det skorter ikke på ekspertudtalelser om fejl og

mangler, og heller ikke på lovprisning af nye strukturer eller ideer som tilsyneladende kan

fjerne alle problemer med et penselstrøg. Indimellem føles det som om vi befinder os midt i en

nyfortolkning af H.C. Andersens klassiker, Kejserens nye klæder.

Tekst: Kirsten Nøhr Bergstrup, næstformand for BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederforeningen

At være leder på en institution, stor

eller lille, af en klynge, et område,

en halv bydel, eller hvilken form den

end måtte have, er en mangfoldig

opgave. Vores vilkår som ledere er

vidt forskellige, og det er som om

alle andre end lederne selv, har fået

retten til at fortælle hvordan ledelsen

skal bedrives, og først og fremmest

hvor vi fejler. Som leder har

man ansvar, stort ansvar. Proportionerne

og opgaverne er forskellige,

nogle har ansvar for 3 ansatte og

andre for 100, nogle har ansvar for

30 børn og andre for tusind. Så

hvad er god ledelse på det pæda-

vIdste du at …

gogiske område? God ledelse må

være en hyldest til mangfoldigheden,

god ledelse må og skal kendetegnes

på, at den ikke er éns to

steder, i erkendelse af at opgaven

er forskellig. Der er også dårlig ledelse

derude. Dårlig ledelse som er

afhængig af og kan være underlagt

dårlig ledelse. Hvis du som leder

har en bestyrelse som arbejdsgiver,

og den bestyrelse ikke evner

at se andre løsninger end de der

tilgodeser egne behov, er dine forudsætninger

for at træde i karakter

som leder, også begrænsede. Hvis

din ledelse er kommunal, og kom-

Som leder og lokalt medlem af BUPL er du automatisk med i lederforeningen i

Hovedstadsområdet?

At erfaring viser, at jo mere kontakt ledere har med BUPL, desto gladere bliver

de også for at være med i lederforeningen?

At lederforeningen også er medspiller, når det kommer til lønforhandlinger?

At lederforeningen ofte har indflydelse helt oppe på borgmesterniveau?

At BUPL Hovdstaden har et Sekretariat for Ledere, som er ledernes egen

indgang til fagforeningen, og hvor der er en personsagsbehandler ansat der

arbejder med personsager vedr. ledere?

28 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

munens interesser er økonomiske,

forklædt som pædagogisk kvalitet,

er dine vinger også stækkede, og

din ledelse påvirket af dårlig ledelse.

Løser vi problemerne med at

indføre flere kontrolfunktioner, flere

sanktioner, flere krav? Ved at bringe

flere eksperter, med eget behov

for at etablere sig, på banen? Eller

kunne det tænkes at ledernes evner

og dermed det de giver videre bliver

bedre hvis de bliver mødt med

tillid og forståelse? I bogen Tilliden

og magten, kalder forfatterne det

– »En tilvalgt risiko med forventet

mergevinst«. Hvis nu staten viser

kommunen tillid og kommunen

fjerner kontrolfunktioner, regler og

restriktioner på ledelsesområdet.

Hvis kommunen vælger at sige; –

»Nu har vi givet jer budgettet og

kaldt det selvforvaltning, så nu stoler

vi på at I forvalter selv, at I er

dygtige, ansvarlige ledere, og at

I kan tage vare på et budget og

en pædagogisk ledelse. Vi beder

ikke om prognoser, redegørelser og

forklaringer på hvordan i selvforvalter,

men stoler på at I kan det. Vi

stoler på at I, hvis vi viser Jer tillid

også kommer til os når I har brug

for hjælp«. Hvad ville det gøre ved

lederne på institutionerne? Måske


knækkede

Kirsten Nøhr Bergstrup er næstformand i BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederforeningen

og suppleant i BUPL’s centrale lederbestyrelse, hun er 53 år og leder af den

selvejende institution Saxoly på Vesterbro: »Jeg har været med i lederforeningen i fire

år. Før sad jeg i et hav af udvalg, men jeg stillede op til lederforeningen, fordi jeg gerne

vil bidrage til, at BUPL støtter lederne endnu bedre,« siger hun.

ville de tænke; »De stoler virkelig

på mig, den tillid vil jeg da forsøge

at leve op til«. Måske ville mergevinsten

være, at lederne, når de bliver

mødt med tillid og tiltro også bliver

inspireret til at give det videre og

lysten til at yde noget ekstraordi-

Kontakt din

lokale lederrådgivning

Er du leder og står du med en faglig

udfordring eller et problem i dit arbejdsliv

er du altid velkommen til at

kontakte BUPL Hovedstadens Sekretariat

for ledere. Lederansvarlig

Henriette Brockdorff og sekretærene

Lilli Petersen og Dan Lange er klar

til at rådgive dig på tlf. 3546 5750.

På disse sider vil en repræsentant for BUPL

Hovedstadens bestyrelse for lederforeningen

i hver udgave af Pædagogikken skrive en klumme

om pædagogfaglig ledelse. Klummen er

alene udtryk for skribentens holdning.

bestyrelsen for lederforeningen i bupl hovedstaden

Foto: Klaus Sletting

nært vil vokse i styrke? Hvis min

leder stoler på mig – ikke kun i ord

men i handling, er det også lettere

for mig at stole på mine medarbejdere.

Hvis tillid er dagsordenen i

en kommune – ikke bare på papiret

– vil det så ikke forplante sig og

blive bragt videre i hele systemet?

Måske når personalet føler at de

bliver mødt med tillid af deres leder,

får de endnu større lyst til at yde

en ekstraordinær indsats og vise

tillid til lederen, til børnene og forældrene?

Hvis det altid var under

sådanne vilkår vi arbejdede, så ville

eksperterne som lever og vokser af

vores fejl og mangler måske blive

stumme. Måske ville Vi blive eksperterne,

og den lille dreng ville aldrig

mere behøve at sige til os vi ikke har

noget tøj på. Y

Eva Hallberg, formand Bryggehuset, København

Kirsten Nøhr Bergstrup, næstformand Saxoly, København

Anja Johansen SFO Søstjernen, Frederiksberg

Bjarne Edvin Benda Huset Fritids/Ungdomsklub, Frederiksberg

Hanne Glad Gregersen Kirkevejens Fritidshjem, Dragør

Henrik Thorup Højdevangens Fritidscenter, København

Jens Overgaard Eriksen Børnehuset Bryghuset, Frederiksberg

Jens Hastrup Kastrup Juniorklub, Tårnby

Lis Brandt Johansen SFO Lindetræet, Frederiksberg

Margit Lillian Huus Trekløveret, Frederiksberg

Merete Liechti Vuggestuen Skottegården, Tårnby

Minna Katrine Strei Børnehuset Fryden, Frederiksberg

Ora Meyrowitsch Integr. Inst. Sundby Asyl, København

Peter Vindt Hansen Solbakkens Vuggestue, København

Signe Marie Eggert Larsen

suppleanter

Børnehaven, Brønderslev Allé 1, Tårnby

Katrine Værum Hellsten Børnehaven, Irlandsvej 131, Tårnby

Thomas Møller Jensen Kirkebjerg Fritidshjem, København

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

29


Foto: Hung Tien Vu

når institutionen

Der har altid været frivilligt arbejde i de pædagogiske institutioner. Det nye er, at den frivillige

indsats også har fået politikernes interesse. De pædagogiske ledere har derfor brug for et mere

bevidst afsæt for samspillet med frivillige. Læs her BUPL’s retningslinjer hvis det i din kommune

kommer op, at man som institution »bør benytte frivillige«.

Tekst: Lasse Bjerg Jørgensen, pædagog, medlem af BUPL’s forretningsudvalg

FRIVILLIGE

Der har altid været frivilligt arbejde

i de pædagogiske institutioner: Forældre

har stået for det praktiske i

forbindelse med arrangementer.

Frivillige kunstnere, musikere og andre

har bidraget med deres viden og

30

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

kunnen i projektforløb, og institutionerne

har lånt lokaler af idræts- og

spejderforeninger og hentet viden

og materialer i landsdækkende hjælpeorganisationer.

Nyt er det til gengæld, at den frivillige

indsats i institutionerne og samspillet

med lokalsamfundet også er

blevet kommunalpolitisk interessant.

For de pædagogiske

ledere betyder det, at der

er behov for et mere bevidst

afsæt for samspillet

med frivillige.

Skal frivillige dække

hullerne? – NEJ!

Det overordnede dilemma er til at få

øje på: Skal vi i en tid med besparelser

og personalereduktioner til at dække

hullerne med frivillig arbejdskraft?

Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Frivillige

kan og skal ikke træde i stedet

for de professionelle, som har den

faglige indsigt og dermed ansvaret

for den faglige og etiske kvalitet. Men

omvendt bør vi heller ikke gå glip af de

muligheder for vores børn og unge,

der kan ligge i et samspil med forældre

og andre frivillige kræfter.

Det er vigtigt, at tænke samspillet

med frivillige bredt: Både indenfor

og udenfor matriklen og indenfor og

udenfor åbningstiden.

Frivillige med særlige kompetencer

kan give børn og pædagoger adgang

til ny viden, for eksempel musikere

og kunstnere eller forældre,

som kan fortælle om eller vise rundt

på deres arbejdsplads. Det kan også

være nyttigt at indgå en aftale med

den lokale bank, så frivillige bankfolk

En række særlige problemstillinger

knytter sig til pædagogers samarbejde

med frivillige, skriver Lasse Bjerg

Jørgensen. Han giver her sit bud på

hvordan du som pædagog eller leder

håndterer fx. forældre, der vil hjælpe til.


får en frivillig

kan holde et oplæg for unge om privatøkonomi

og farerne ved alle de

nye lånetyper og forbrugslån.

Gode og mindre gode eksempler

Vi har i BUPL udarbejdet et sæt af

retningslinjer og opmærksomhedspunkter,

som pædagogiske ledere

kan arbejde efter/tænke ind, hvis det

i ens kommune kommer op, at man

som institution »bør benytte frivillige«.

(se faktaboks)

Selv om langt de fleste erfaringer

med samspillet med frivillige er

gode, så kan det også indebære helt

konkrete problemer. Lad mig komme

med et par eksempler: En SFO har et

samarbejde med en frivillig organisation

om, at den står for en lektiecafé.

Men oplevelsen er, at de frivillige

lektiehjælpere taler til børnene på

en måde, som ligger fjernt fra SFOpædagogernes

værdier.

I en daginstitution deltager nogle

forældre frivilligt som ekstra øjne og

hænder på ture. Men nogle af dem

glemmer, at de har lovet at tage med,

andre at de skal hjælpe med at se

efter alle børn – og ikke kun lege med

deres eget.

I en daginstitution bruger man så

lang tid på at planlægge afstemme

og tilrettelægge, at man lige så godt

kunne have gjort det selv.

I en daginstitution er pædagogen

alene på legepladsen med en frivillig.

Men skal et af børnene skiftes: kan

den frivillige være alene på legepladsen

i mens?

I en klub, hvor der er mange socialt

udsatte unge, springer de frivillige fra,

når de har været der i kort tid. De unge

oplever i første omgang en positiv kontakt,

men føler sig så ‘dobbelt’ opgivet.

Der er nogle særlige problemstillinger,

som knytter sig til et samarbejde

med frivillige. Typisk er frivillige en

flygtig ressource. Frivillige kan have

svært ved at forholde sig til børn med

særlige behov, og der skal investeres

personaletid i at afstemme forventninger

og instruere.

Lederens ansvar

Det er lederen, der har ansvaret for institutionens

samlede opgaveløsning.

Derfor er det vigtigt på forhånd at overveje

formålet med et eventuelt samarbejde

og fastlægge nogle spilleregler.

Lederen skal blandt andet sikre

kontakten med de frivillige, at klargøre

opgavefordelingen mellem frivillige

og ansatte og sikre, at de ansatte

ved, hvilken rolle de selv har i forhold

bupl’s politik for samarbejdet med frivillige i pædagogiske institutioner

BUPL mener, at den frivillige indsats kan være et bidrag til at

skabe et samfund med større fælles ansvarlighed, øge tilliden

mellem forskellige sociale grupper, styrke den sociale kapital

og sammenhængskraften.

Frivillige skal ikke træde i stedet for de professionelle og andre

fastansatte, fordi dis-se har den faglige indsigt og dermed

ansvaret for den faglige og etiske kvalitet, kon-tinuiteten og

for at borgerens rettigheder overholdes. Frivillige kan således

kun blive et supplement til i velfærdsstatens opgaveløsning.

til de frivillige. Derudover er der naturligvis

en række økonomiske og juridiske

aspekter, som lederen skal være

opmærksom på, såsom behovet for

forsikringer, børneattester o.s.v.

Lederne kan også have en opgave

med at etablere et samarbejde med

frivillige og frivillige organisationer

på kommunens vegne. Også udenfor

matriklen er der nemlig områder,

hvor den frivillige indsats kan udgøre

et vigtigt supplement. For eksempel

kan et samarbejde med idrætsforeninger

åbne døre for børn i idrætslivet,

som ellers ikke kunne deltage.

Familier til børn med diagnoser kan

have gavn af erfarings- eller udvekslingsgrupper.

Fivllige kontaktfamilier

eller andre frivillige tiltag kan også

være til gavn for børn og unge med

en svag social baggrund som en

støtte til at få kulturelle oplevelser.

Samarbejdet med frivillige og frivillige

foreninger kan være en vej til

innovation og nytænkning i måden,

vi løser opgaverne på. Fremmede

nysgerrige blikke på vores dagligdag

kan være med til at give nye idéer

og inspiration til andre måder at løse

opgaverne på. Når det forløber godt,

kan samarbejdet med frivillige på den

måde blive til gensidig nytte … Y

BUPL mener endvidere, at det er ledelsen i samarbejde med

TR på den enkelte insti-tution, der vurderer, hvorvidt de ønsker

og har ressourcer til at indgå i samarbejdet med frivillige.

Erfaringer viser, at frivillige kan supplere de professionelle

med andre kompetencer og viden. Herunder at et samspil

mellem pædagogiske institutioner og frivillige for-eninger på

nogle områder kan være en støtte til arbejdet med børn, unge

og deres familier. Derfor anbefaler BUPL, at der arbejdes for

at skabe et større kendskab til mulighederne i at samarbejde

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

31

More magazines by this user
Similar magazines