Download magasinet som PDF-udgave - Magasinet Vold som ...

voldsmagasinet.vold.som.udtryksform.dk

Download magasinet som PDF-udgave - Magasinet Vold som ...

7 . å r g a n g N r . 2 N o v e m b e r 2 0 0 1

Et nyhedsmagasin fra

Vold som Udtryksform


2

V o l d s o m U d t r y k s f o r m

Vold som Udtryksform

7. årgang, nr. 2, november 2001

Udgiver: Vold som Udtryksform

Sekretariat: Socialt Udviklingscenter SUS

Nørre Farimagsgade 13

1364 København K

Tlf. 3393 4450, fax 3393 5450

E-post: sus@sus-net.dk

www.sus-net.dk

www.vold-som-udtryksform.dk

ISSN: 1396-027X. Oplag: 12.000 ex.

Red.: Per Holm (ansv.), Dorthe Perlt,

Stig I. Sørensen og Bjarne Møller

Layout & illustrationer: Christian Schmidt

Tryk: Grafiske Løsninger

www.vold-som-udtryksform.dk

Vi er ikke alene

og trusler om vold mod

personalet står centralt, når

Vold

det psykiske arbejdsmiljø skal

forklares. Ikke bare er volden og truslerne

blevet grovere, den rammer

ofte også familien til den ansatte.

Personalet, som gennem samarbejde

med de indsatte/klienterne, skal forsøge

at bidrage til en positiv udvikling

hos den enkelte, står overfor en

gruppe mennesker, som har et stort

behov for bistand på mange områder.

Arbejdet med indsatte/klienter er

meget krævende og en belastning i

sig selv.“

Sådan skriver Nordiske Fængselsfunktionærers

Union i september i

en udtalelse om det psykiske arbejdsmiljø

i nordens fængsler og arresthuse.

Med avisoverskrifter som „Barsk

hverdag i Vestre Fængsel“ og „Fængsler

plaget af vold“ er vi også i danske

aviser, gennem flere måneder, blevet

gjort opmærksomme på de barske

forhold for fængselsbetjente og andre

ansatte i fængsler og arresthuse.

I foråret kom arbejdsministeren

de hårdt plagede medarbejdere til

undsætning. Det gjorde han ved at

udpege de ca. 2.000 fængselsfunktionærer

som én af de nye 10 særligt farlige

jobgrupper. Med udpegningen

fulgte økonomisk støtte til en række

tværgående aktiviteter for alle 10

jobgrupper, men også støtte til specifikke

aktiviteter for fængselsfunktionærerne.

Som eksempler på sådanne

specifikke aktiviteter nævnes særligt

en tilsynsindsats vedrørende det psykiske

arbejdsmiljø samt udvikling og

gennemførelse af uddannelse i konflikthåndtering.

I Vold som Udtryksform og i projekt

Vold som Kommunikationsmiddel

mærker vi en stigende interesse

for vore tiltag og aktiviteter – fra flere

faggrupper uden for social- og

sundhedssektoren, eksempelvis fra

medarbejdere på flygtningecentre, i

fængsler og i arresthuse. Vi er glade

for den interesse, vi møder, og vi er

overbeviste om, at mange af vore

erfaringer og aktiviteter kan inspirere

og bruges af andre medarbejdergrupper.

Et af de steder, hvor det er nemmest

at få kendskab til vore erfaringer,

viden og aktiviteter, er via hjemmesiden

www.vold-som-udtryksform.dk.

Fra hjemmesidens oprettelse og frem

til i dag, har adskillige tusinde besøgt

den. Så mange besøg forpligtiger! Vi

har derfor gennem den seneste

måned arbejdet intenst på at gøre

hjemmesiden større, bedre og mere

brugervenlig. Om det er lykkedes for

os, kan du være med til at afgøre.

Men under alle omstændigheder

håber vi, at du finder dét, du søger, og

at hjemmesiden kan inspirere dig i

arbejdet med at forebygge volden og

dens skadevirkninger.

Takket være en indsats gennem

flere år er det vort indtryk, at de fleste

bo- og servicetilbud efterhånden

har udarbejdet planer for, hvad der

skal ske, hvis en medarbejder udsættes

for vold.

Med en bevilling fra Undervisningsministeriets

Tips og Lotto pulje

har Vold som Udtryksform fået

mulighed for at gennemføre kampagnen

Servicetjeck på kriseplaner.

Målet er dels, at alle praktiksteder og

arbejdspladser skal udarbejde kriseplaner,

som også omfatter studerende

og elever i praktik, dels at planerne

jævnligt opdateres.

Kampagnen vil blandt andet bestå

af en plakat og en publikation, som

inden årsskiftet vil blive fordelt over

hele landet.

I denne udgave af, hvad vi i daglig

tale kalder for „Voldsmagasinet“, har

vi ryddet pladsen for Vold som Kommunikationsmiddel.

Eller rettere –

ryddet pladsen for en omtale af nogle

af aktiviteterne i projektet. Det er

nemlig sådan, at selv om vi har udvidet

magasinets sidetal fra 20 til 40, er

der stadig kun plads til en lille del af

de mange spændende aktiviteter.

God tur rundt i landet til de mange

projekter! ■

Bjarne Møller

Seniorkonsulent


V o l d s o m K o m m u n i k a t i o n s m i d d e l

En satsning med resultater

Bevilling til 47 voldsforebyggende

projekter, en undersøgelse af vold

mod studerende i praktik, netværks-

møder, konferencer og nyhedsbreve.

Aktiviteterne under projekt Vold som

Kommunikationsmiddel fortsætter til

udgangen af 2002, men allerede nu

kan der spores direkte og indirekte

effekter på arbejdspladser og

uddannelsessteder landet over.

Af projektmedarbejder Stig I. Sørensen,

Socialt Udviklingscenter SUS

Vold som Kommunikationsmiddel

er resultat af en bevilling

fra Folketingets Satsmidler

i 1999. Bevillingen skal sætte

fokus på vold mod studerende i praktik

og på bo- og servicetilbud, der har

særligt mange problemer med vold.

En af de helt centrale aktiviteter

har været økonomisk støtte til en

række udviklingsprojekter. Uddelingen

er sket ad to omgange via puljerne

„Forebyggelse af vold som en del

af faglige uddannelser“ og „Flaskehalse

og forebyggelse af vold i særligt

udsatte bo- og servicetilbud“.

Puljen „Faglige uddannelser“

De 23 projekter, der har modtaget

støtte fra puljen „Forebyggelse af

vold som en del af faglige uddannelser“,

fordeler sig på følgende uddannelsessteder:

Otte pædagogseminarier,

fire social- og sundhedsassistentskoler,

tre sygeplejeskoler og en social

højskole (Et af de nævnte projekter

afvikles som samarbejde mellem

to uddannelsessteder). Ni bevillinger

retter sig mod blandede grupper af

studerende, eksempelvis praktiksteder

på plejehjem og på psykiatriske

hospitaler.

Indholdet i projekterne kan grup-

peres i følgende hovedaktiviteter:

• Udarbejdelse af studie- og undervisningsplaner

• Udvikling af nye uddannelseskoncepter,

undervisningsmaterialer

og metoder

• Udarbejdelse af procedurer for

samarbejdet mellem uddannelsessteder

og praktiksteder

• Gennemførelse af kurser og temadage

for studerende, praktikledere

og praktikvejledere.

Puljen „Flaskehalse“

24 projekter har fået støtte fra puljen

„Flaskehalse og forebyggelse af vold i

særligt udsatte bo- og servicetilbud“.

Begrebet „flaskehalse“ refererer til de

problemer, der kan opstå, når et boeller

servicetilbud har svært ved at

fastholde og rekruttere personale.

Støtten er primært tildelt bo- og

servicetilbud med voksne brugere.

Projekterne spreder sig mellem indsatsområderne

mennesker med udviklingshæmning,

psykisk og socialt

belastede unge, hjemløse og misbrugere,

demente samt psykisk syge.

Indholdet i projekterne kan grupperes

i følgende hovedaktiviteter:

• Styrkelse af personalegruppens

faglighed og fælles forståelsesramme,

herunder større viden om

målgruppen

• Udvikling eller indførelse af nye

arbejds- og kommunikationsmetoder

Her er udviklingsprojekterne…

Puljen „Flaskehalse“

1 i Frederiksberg Kommune

1 i Frederiksborg Amt

3 i Københavns Amt

3 i Københavns Kommune

2 i Nordjyllands Amt

2 i Ribe Amt

1 i Ringkøbing Amt

1 i Storstrøms Amt

2 i Sønderjyllands Amt

2 i Vejle Amt

1 i Vestsjællands Amt

1 i Viborg Amt

4 i Århus Amt

• Uddannelse af lokale ressourcepersoner

og vedligeholdelsesinstruktører

• Undervisning og supervision af

medarbejdere

• Metoder til registrering og analyse

af voldsepisoder

• Udarbejdelse af voldspolitik

• Etablering af faglige og vidensskabende

netværk.

Alle de prioriterede målgrupper er

repræsenteret i bevillingerne, og

aktiviteterne tæller både projekter

indeholdende basisaktiviteter – fra

ansøgere, der har begrænsede erfaringer

med det voldsforebyggende arbejde

– og projekter, der indeholder nye

metoder eller tilgange fra mere erfarne

ansøgere. Alle landets amter er

geografisk repræsenteret med minimum

ét projekt.

Mere end nye projekter

Grundtanken i Vold som Kommunikationsmiddel

er, at udviklingsprojekterne

– ud over en konkret lokal

effekt – også udvikler idéer, metoder

og erfaringer, der kan formidles til

uddannelsessteder og arbejdspladser

inden for eller uden for projektets

primære målgrupper.

Udviklingsprojekterne indgår i et

netværk, hvor de udveksler erfaringer

og metoder og inspirerer hinanden.

Hermed optimeres mulighederne

for en kvalificering – og hurtig

Puljen „Faglige uddannelser“

1 i Bornholms Amt

2 i Frederiksberg Kommune

1 i Frederiksborg Amt

1 i Fyns Amt

5 i Københavns Amt

1 i Nordjyllands Amt

1 i Ribe Amt

1 i Ringkøbing Amt

2 i Roskilde Amt

1 i Storstrøms Amt

1 i Sønderjyllands Amt

2 i Vejle Amt

1 i Viborg Amt

3 i Århus Amt

3


4

V o l d s o m K o m m u n i k a t i o n s m i d d e l

Vold som

Kommunikationsmiddel

• Der er givet projektstøtte gennem

to puljer: „Forebyggelse af vold som

en del af faglige uddannelser“ og

„Flaskehalse og forebyggelse af vold

i særligt udsatte bo- og servicetilbud“.

Puljerne retter sig hhv. mod

projekter, der skal udvikle nye

metoder til at forebygge vold mod

studerende i praktik, og mod nyuddannede

medarbejdere og udviklingsprojekter

på bo- og servicetilbud,

der har særligt mange problemer

med vold på arbejdspladsen.

• Der er nedsat en følgegruppe for

Vold som Kommunikationsmiddel:

Fire repræsentanter for Branchearbejdsmiljørådet

Social & Sundhed

(BAR SoSu), en fra Socialministeriet,

en fra De Samvirkende Invalideorganisationer,

to fra rektorforsamlingen

på de berørte uddannelsesinstitutioner,

en fra Arbejdstilsynet, en

fra Undervisningsministeriet, to

repræsentanter fra de studerendes

organisationer samt en fra Vold som

Udtryksform. Følgegruppen mødes

to-tre gange årligt og bidrager til

diskussioner og indstillinger vedrørende

projektets overordnede

udviklingsforløb. Arbejdstilsynet har

formandskabet for følgegruppen

• Socialt Udviklingscenter SUS fungerer

som projektsekretariat, arrangør,

koordinator, tovholder, inspirator mv.

• Erfaringsopsamling og vidensformidling

foregår løbende via netværksmøder,

nyhedsbreve, artikler, konferencer

mv., samt på hjemmesiden

www.vold-som-udtryksform.dk.

• Projekt Vold som Kommunikationsmiddel

løber til udgangen af 2002.

omsætning af gode idéer til at forebygge

vold.

Sideløbende hermed foregår en

tværgående erfaringsopsamling og

formidling gennem de kanaler, der er

under Vold som Udtryksform. Udviklingsprojekterne

bliver på den

måde en del af og et supplement til

den eksisterende erfaringsdannelse

og kompetenceopbygning vedrørende

voldsforebyggelse.

Der sker desuden løbende erfaringsopsamling,

netværksopbygning

og formidling gennem nyhedsbreve,

artikler, konferencer mv.

Endelig er der gennemført en

landsdækkende spørgeskemaundersøgelse

om forekomsten af vold og

trusler om vold mod studerende i

praktik. Undersøgelsen omfatter studerende

på pædagoguddannelsen,

social- og sundhedsassistentuddannelsen

samt sygeplejeuddannelsen.

Den viser blandt andet, at to tredjedele

af de studerende er udsat for

vold eller trusler om vold, at praktikstedernes

og uddannelsesstedernes

kendskab til voldsepisoder opstår

tilfældigt, og at praktik- og uddannelsessted

sjældent orienterer hinanden,

når en studerende har været

udsat for vold eller trusler herom.

Resultaterne fra undersøgelsen er

tidligere beskrevet her i nyhedsmagasinet

(Årgang 6, nr. 1, oktober 2000.

Vold i praktikken – en spørgeskemaundersøgelse).

Det tyder godt

Aktiviteterne er i fuld gang landet

over. De foreløbige meldinger fra de

mange aktører tyder på, at den valgte

model for projektet fungerer efter

hensigten, og at de igangværende

aktiviteter har en direkte eller indirekte

effekt på arbejdsmiljøet på

mange arbejdspladser:

• Aktiviteterne har effekt på voldsforekomsten

på den enkelte arbejdsplads.

Desuden opleves centrale

sideeffekter i form af ændret

fokus, øget bevidsthed, fælles

udgangspunkt og ro på arbejdspladsen.

Effekter, der blandt medarbejderne

opleves som „et løft i

arbejdsmiljøet“.

• Aktiviteterne styrker bevidstheden

om det voldsforebyggende arbejde

på de involverede arbejdspladser

og uddannelsesinstitutioner,

og bidrager til udvikling af

faglige og pædagogiske metoder.

• Aktiviteterne medvirker til en

øget grad af forankring af den

voldsforebyggende indsats på

arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner,

via blandt andet udvikling

og forbedring af studieplaner,

voldspolitik samt procedurer

til registrering og analyse af

voldsepisoder.

• Den tværgående erfaringsopsamling

og formidling gennem kanalerne

i Vold som Udtryksform betyder,

at aktiviteter og erfaringer

fra Vold som Kommunikationsmiddel

er kendt langt ud over de

uddannelsessteder og arbejdspladser,

der har modtaget midler gennem

puljerne.

• Sammensætningen af lokale projekter

fra både uddannelsessteder

og praksisfeltet er med til at skabe

grundlag for en dialog og et styrket

samarbejde mellem uddannelses-

og praktiksteder.

• Interessen for puljerne og de øvrige

aktiviteter under Vold som

Kommunikationsmiddel har tydeliggjort

et fortsat stort behov

for voldsforebyggende initiativer

blandt medarbejdere i social- og

sundhedssektoren.

Den store udfordring i den resterende

del af projektperioden – og ikke

mindst efterfølgende – er at sikre, at

der sker en effektiv udnyttelse af den

oparbejdede interesse, motivation og

metodeudvikling. Ikke kun inden for

social- og sundhedsområdet, men

også på nye områder, hvor risikoen

for vold er en del af jobbet.


Udviklingsprojekterne indgår i et netværk, hvor der udveksles erfaringer, metoder og inspiration.


P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

Ved egen kraft og fælles hjælp…

…vil Aalborg Socialpædagogiske

Seminarium og Nordjyllands Amt

bygge bro mellem teori og praksis.

Målet er at ruste både studerende og

ansatte til bedre at kunne forebygge

og håndtere voldsepisoder på jobbet.

Af seminarielærer, projektleder Uffe Vester Niel-

sen, Aalborg Socialpædagogiske Seminarium

Projekt „Ved egen kraft og fælles

hjælp“ sigter på at kvalificere

studerende og ansatte i praksis.

Vi tror på, at vold opstår som følge af

fejllæste signaler, utilstrækkelige

rammer og en uheldig struktur og

organisering af arbejdet. Men også, at

en løsning skal søges i et bredt samarbejde

mellem praksis og „teori“.

Som „gammelt“ socialpædagogisk

seminarium har Aalborg Socialpædagogiske

Seminarium altid

undervist de studerende i voldsforebyggelse.

Men – hånden på hjertet –

vi har ikke altid gjort det godt nok,

og vi har en tro på, at vi i samarbejde

med praksisfeltet kan forbedre undervisningen.

De studerende har også

tilkendegivet, at der er behov for

fortsat at sætte fokus på voldsforebyggelse,

og har i øvrigt påpeget, at

der er behov for at koordinere indsatsen,

ikke mindst, når de har oplevet

voldsepisoder i praktikken. Derfor

har vi valgt at øge fokus på dette i

vores undervisning med projektet

„Ved egen kraft og fælles hjælp“.

Ved fælles hjælp

Men vi vil ikke gøre det alene. Vi

rakte hånden ud til Nordjyllands

Amts handicapområde og indbød til

et samarbejde. – Derfor den sidste del

af titlen: „…og fælles hjælp“.

Amtet har fra begyndelsen været

positivt indstillet. Det skyldes også,

at projektet har til formål at „bygge

bro“ mellem praksisfeltet og den

mere teoretiske forståelse, som vi fra

seminariet repræsenterer. Samarbej-

Det hjælper at kunne trække på andre. 5


6

P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

det mellem praksisfelt og seminarium

tænkes udviklet på flere planer: Dels

er der nedsat en styregruppe med

repræsentanter fra amt og seminarium,

og allerede nu udveksler vi synspunkter.

Det vil sige, at vi på et mere

overordnet plan regner med at få et

øget kendskab og en større forståelse

for hinandens indfaldsvinkler. Ligeledes

satser vi på, at det øgede kendskab

til hinanden kan være starten

på både et formelt, men også et mere

uformelt netværk.

Men måske vigtigst er det, at selve

undervisningen også er tænkt som

et meget konkret samarbejde. Planen

er nemlig at oprette et hold på 24

kursister, 12 ansatte fra praksisfeltet

og 12 studerende fra seminariet. Ideen

er, at rutinerede og erfarne medarbejdere

i selve undervisningen kan

bidrage med eksempler og erfaringer

fra praksis, som kan ruste de studerende.

Men måske kan de mere

uprøvede og „naive“ tilgange til

voldsforebyggelse også inspirere

ansatte og ledelse i praksis.

Med andre ord: Vi tror på, at vi

sammen kan mere, få flere synsvinkler

og et bredere perspektiv på voldens

opståen og dermed også forebyggelsen.

Ved egen kraft

I den pædagogiske verden har der i

de senere år været meget fokus på

relationen mellem brugeren og den

ansatte, og som følge deraf også et

skarpt blik på kommunikationen.

Der er ingen tvivl om, at megen vold

skyldes fejllæst eller ulæst kommunikation.

I vores projekt har vi også

indtænkt denne dimension, og konkret

har vi tænkt os at gøre brug af

videoobservationsmetoden Marte

Meo. Marte Meo betyder „ved egen

kraft“.

Nogle af kursisterne skal imellem

kursusmodulerne optage en kort

sekvens, som analyseres og benyttes i

undervisningen. Hensigten er, at

kursisterne ved denne gennemgang

får blik for de „små signaler“ i kommunikationen,

og derved får en øget

bevidsthed for denne. Både som den

kommer til udtryk hos brugerne og

hos kursisterne selv.

Der er ingen tvivl om, at metoden

er særdeles anvendelig, især når det

gælder den nonverbale kommunikation

mellem brugere og ansatte. Men

det må også understreges, at det er

„tungt“ at arbejde med video. Man

skal have videoudstyr, der skal optages,

og optagelserne skal analyseres

og redigeres, så de kan indgå i undervisningen.

Og først og fremmest skal

der være tilladelse fra brugere, pårørende

og institutioner, ligesom der

skal være en etisk forsvarlig håndtering

af videoklip med videre.

Alt dette regner vi med at få på

plads, så vi, på trods af beskårne budgetter,

alligevel kan benytte denne

særlige videoobservationsmetode.

Kropsbevidsthed på

programmet

Med projektet vil vi også øge kursisternes

kropsbevidsthed. Ideen er, at

kursisterne på egen krop får mulighed

for at opleve, hvordan det er at

blive krænket – både rent fysisk og

mere mentalt. En øget kropsbevidsthed

og indsigt i egne reaktioner kan

både virke forebyggende og ruste den

enkelte til situationer, hvor han eller

hun bliver udsat for krænkelser.

Endelig vil denne del også give en

større indlevelse i kursisternes oplevelse

af vold og krænkelser.

Denne del af kurset, som er planlagt

til at omfatte en dag, sker i tæt

samarbejde med Skovtofte Socialpædagogiske

Seminarium.

Rammer for et godt miljø

Ét fokus er relationen mellem brugerne

og de professionelle, altså den

måde, de er sammen på og kommunikerer,

såvel nonverbalt som med ord.

Et andet er de rammer, strukturer og

organiseringsformer, man er underlagt.

Eller formuleret på en anden

måde: Rammerne, strukturerne og

den daglige organisering er betydende

for, hvordan den enkelte ansatte

har mulighed for at være i en udviklende

relation til brugeren.

Derfor vil en del af kurset sætte

fokus på, hvad rammer, struktur og

organisering betyder i den daglige

omgang med brugerne. Hvilke mere

overordnede forhold har betydning

for et godt og udviklende arbejdsmiljø?

Hvor vigtig er en solid udredning

og analyse af en potentiel beboer i

visitationsproceduren? Hvad betyder

sammensætningen af brugerne i en

given boform, for kommunikation og

muligheder for at gribe ind i eskalerende

voldsepisoder? Hvilken betydning

har sammensætningen af personalet

for voldsforebyggelse? Kan man

se ud af vagtplaner, når der vil ske

magtanvendelser? Disse og lignende

spørgsmål er omdrejningspunktet i

den del af undervisningen.

Kursisterne har indflydelse

Selve kurset består af to moduler på

henholdsvis tre og to dage. Kursisterne

får input de første tre dage og har

i en mellemperiode mulighed for at

bearbejde det præsenterede stof,

optage video mv. Det sidste modul på

to dage koncentrerer sig om videoanalyse,

og hvordan den nye viden

omsættes til praksis.

Før kurset interviewes alle kursister

i mindre grupper for at klarlægge

deres forhåndsviden og erfaring i forhold

til vold og voldsforebyggelse.

Ligeledes vil vi ved de såkaldte

fokusgruppeinterview spørge om kursisternes

forventning og ønsker til

undervisningsform. Denne information

bruges til at udvikle det konkrete

kursusprogram og indhold.

Ideen er, at vi ved at indtænke

kursisternes konkrete faglige ståsted

og samtidig tage højde for deres

ønsker om undervisningsform kan

tilrettelægge og skabe det bedst mulige

undervisningsrum. Et miljø, hvor

kursisterne oplever, at indholdet er

relevant, og hvor også undervisningsformen

er afstemt i forhold til det

størst mulige aktivitetsniveau og

udbytte.

Projektforløb

Det første hold på 24 kursister starter

dette efterår. Efterfølgende vil styregruppen

samle sammen på erfaringerne

fra kurset, som indtænkes i det

næste og sidste kursusforløb, der

afvikles først i 2002. Den endelige

afrapportering udarbejdes inden sommeren

2002.

Det skal bemærkes, at vi søgte

250.000 kr. til projektet, men „kun“

fik bevilget 100.000 kr. Som følge

heraf har seminariet øget sin egenfinansiering

til ca. 40.000 kr. På trods

af det kan det ikke lade sig gøre at

gennemføre projektet som oprindeligt

planlagt. Vi har således skåret

ned på specielt brug af videoanalyser

og de formidlingsdage, der var tænkt

i forbindelse med afslutningen af projektet.

Men projektets bærende ideer er

bibeholdt – og ved fælles hjælp… ■


P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

Den Sociale Højskole har en plan

Med en ny studieplan for

undervisning i konflikthåndtering

ønsker Den Sociale Højskole i

København at ruste de kommende

socialrådgivere bedre til at håndtere

konflikter og undgå vold på jobbet.

Af cand.psych. Kirsten Hvidtfeldt, lektor ved den

Sociale Højskole i København

Det sker desværre ikke sjældent,

at socialrådgivere bliver

udsat for trusler om vold eller

vold. Mine erfaringer fra arbejde med

udstødte og marginaliserede mennesker

siger mig, at vold næppe kan

udryddes i socialt arbejde under de

eksisterende samfundsbetingelser.

Det ændrer dog ikke ved, at man som

professionel kan lære at håndtere

konflikter og dermed mindske sandsynligheden

for, at de udvikler sig til

vold – det være sig over for den professionelle

eller over for andre brugere,

klienter eller patienter.

Dette er baggrunden for ønsket

om at udvikle undervisningen i konflikthåndtering

på Den Sociale Højskole,

og dermed forhåbentlig ruste

de studerende til som færdiguddannede

at foregribe vold. Med støtte fra

puljen „Vold som kommunikationsmiddel“

har jeg udarbejdet en studieplan

for undervisningen i konflikthåndtering

på grunduddannelsen af

socialrådgivere og et dertil hørende

kompendium.

Jeg forestiller mig, at materialet

også vil kunne bruges i den internationale

og interkulturelle socialrådgiveruddannelse

med nogle tilføjelser

og uddybninger. Desuden vurderer

jeg, at materialet kan anvendes i

efter- og videreuddannelse af socialrådgivere.

Forudsætninger

Inden jeg for alvor gik i gang med at

udvikle studieplanen formulerede jeg

de forudsætninger, som jeg mente var

Ifølge studieplanen skal de studerende prøve forskellige konfliktsituationer via rollespil:

– Og du kan godt få nogle bank, hvis det er dét, du er ude på!

vigtige og ønskede at udvikle studieplanen

efter:

• Hensigtsmæssig kommunikation

er en væsentlig del af det at kunne

løse eller håndtere konflikter.

• De studerende skal tidligt i uddannelsen

have en grundlæggende

viden om konflikter

• Den grundlæggende viden skal

repeteres i senere forløb i forskellige

sammenhænge (undervisningstemaer)

sammen med tilegnelse

af ny viden.

• Undervisningen skal både være af

almen karakter og handle specifikt

om situationer, hvor de studerende

i deres fremtidige arbejde

kan møde konflikter og forebygge,

at disse eskalerer og eventuelt

ender i vold.

Arbejdsprocessen

Selv om jeg havde erfaring med at

undervise i konflikthåndtering, anså

jeg det for vigtigt at afprøve mine

ideer og overvejelser undervejs på

forskellige måder. Jeg deltog i grunduddannelsen

i konflikthåndtering på

Center for Konfliktløsning, hvor jeg

ikke blot lærte meget om konflikter

og ikke voldelig kommunikation,

men også fik mulighed for at diskutere

mit projekt. Jeg havde i efterårssemestret

2000 en studiekreds om kon-

flikthåndtering, hvor jeg fik mulighed

for at prøve nogle af mine ideer

af og diskutere dem med studerende

på forskellige trin i socialrådgiveruddannelsen.

Og jeg diskuterede mine

udkast til studieplan med kolleger.

I arbejdet med at bestemme indhold

og forløb i undervisningen overvejede

jeg sideløbende de pædagogiske

tiltag. Men inden da, lige kort om

socialrådgiveruddannelsen i København.

Grunduddannelsen for socialrådgivere

er treårig og bygget op

omkring tanker om problemorienteret

og projektbaseret undervisning.

Det betyder, at en stor del af undervisningen

er samlet i forskellige

temaer, og at undervisningen ofte er

tværfaglig. Undervisningen i konflikthåndtering

er et ansvarsområde

inden for faggruppen psykologi, psykiatri

og socialmedicin. Eksamen

inden for dette fagområde er et eksamensprojekt

på 5. semester. Socialrådgiveruddannelsen

er en praksisuddannelse,

hvilket blandt andet indebærer

træning i kommunikation og

praksisrelatering.

Et semesterhold består af ca. 100

studerende, men størstedelen af

undervisningen foregår på hold med

50 studerende og i træningsrelateret

undervisning i hold på 25.

7


8

P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

Undervisningsforløb

De studerende skal som nævnt i studiets

begyndelse have en grundlæggende

viden om konflikter (forklaringsmodeller

på konflikters opståen,

konflikteskalering og konfliktskyhed

samt konfliktens dimensioner).

Desuden skal de allerede på 1.

semester stifte bekendtskab med den

kommunikative side af konflikthåndteringen.

Da der i undervisningen på 1.

semester indgår et længerevarende

projektarbejde, medtages desuden

samarbejde og konflikter i arbejdsgrupper.

Med hensyn til kommunikation

introduceres de studerende til

dialogformen. Desuden trænes der i

andre sammenhænge kommunikative

færdigheder.

På det efterfølgende semester indgår

emnet „at møde konflikter“ og i

den forbindelse ikke voldelig kommunikation,

både teoretisk og som

træning. Desuden indgår emnet

„konfliktstil“.

Uddannelsens 3. semester er praktik,

og konfliktaspektet indgår i et af

de kursusforløb, der tilbydes praktikanterne.

Det handler om overføring

i relationen klient-socialrådgiver.

4. semester indeholder adskillige

temaer („etniske minoriteter“, „det

rummelige arbejdsmarked“, „særligt

udsatte grupper“). Her tages den

nævnte grundviden op i den sammenhæng,

det er relevant. Desuden

introduceres „den store og den lille

konflikt“, relationen mellem internationale

konflikter og dagliglivets

konflikter mennesker imellem eller

mennesker og systemer imellem.

Endelig indgår emner som „vold“ og

„magt/magtanvendelse“. Den ikke

voldelige kommunikation tænkes

inddraget i relevante situationer.

5. semesters første tema handler

om udsatte børnefamilier, og her indgår

vold i familien og mægling som et

undervisningsemne. Resten af semestret

er præget af eksamener herunder

et eksamensprojekt, hvorfor der som

optakt tænkes undervist i teamwork.

På det afsluttende 6. eksamenssemester

er der planlagt undervisning i forhandling.

For en mere uddybende orientering

henvises til kompendiet 1 om

konflikthåndtering.

Pædagogiske overvejelser

Med de betingelser, som studieordningen

for socialrådgiveruddannel-

sen og holdstørrelserne giver, har jeg

opstillet følgende overordnede principper

for undervisningen i konflikthåndtering:

• Pædagogisk fleksibilitet, hvor formen

tilpasses holdet og den aktuelle

problemstilling.

• Afprøvning af viden/metode på

egen krop – især der, hvor kommunikationen

indgår som et væsentligt

element.

• Skiften mellem vidensformidling,

diskussion og bearbejdning.

• Praksisrelatering så vidt muligt.

• Opmærksomhed over for de studerendes

ønsker og erfaring.

Både casearbejde og rollespil er pædagogiske

metoder, som med fordel

kan anvendes i undervisningen om

konflikthåndtering. Det er min erfaring,

at rollespil, på relativt små hold,

hvor deltagerne i forvejen har arbejdet

med en given problematik, er en

god metode til at demonstrere og

gennemprøve nogle forløb, for eksempel

i forbindelse med kommunikationstræning,

mægling og forhandling.

Rollespil med reflekterende

team har blandt andet den fordel,

at de involverer mange deltagere,

fordeler ansvaret og synliggør processen.

De studerende kan have en vis

utryghed over for rollespil og tilsvarende

metoder, hvor den enkelte kan

komme ud for at demonstrere egen

utilstrækkelighed. Ud over at tydeliggøre,

at det at fejle er en del af

læringsprocessen, kan utryghed til

dels imødegås ved at opstille nogle

fælles adfærdsregler i „undervisningsrummet“,

for eksempel at det er

tilladt at kvaje sig.

Arbejde i små grupper på to-tre

personer er ligeledes en hensigtsmæssig

metode, både til at forberede

rollespil, bearbejde cases og til arbejde

med konkrete opgaver.

Undervisningen i studiekredsen

viste tydeligt de store fordele, der er

ved at undervise i grupper på 17-20

studerende. Det giver nærvær, overskuelighed

og mulighed for umiddelbare

diskussioner og spørgsmål

undervejs.

Kompendium

Til studieplanen er der udarbejdet et

kompendium i to dele. Første del er

en undervisningsplan for hele uddannelsen

og en gennemgang af de

grundlæggende elementer i konflikthåndtering

med litteraturhenvisnin-

ger. Anden del indeholder den litteratur,

der er henvist til i uddannelsesplanen

ud over grundbogen „Om

konflikter – hjemme og på arbejdet“

af Lennéer-Axelson og Thylefors.

Status

Projektet blev endeligt afsluttet midt

i forårssemestret 2001. Der har derfor

ikke planlægningsmæssigt været

mange muligheder for at forsøge at

integrere det i den øvrige planlægning,

og det er endnu ikke blevet

integreret som ønskeligt.

Jeg kan allerede nu se, at selv om

projektet formelt er afsluttet, er

arbejdet ikke slut. Der mangler en

yderligere specificering af, hvorledes

konflikthåndtering kan indgå i de

forskellige temaer i undervisningen.

Det er en nødvendig forudsætning

for, at undervisningen også lærermæssigt

integreres, så jeg ikke fortsat

står som eksperten i undervisning i

konflikthåndtering. Det var netop

tanken, at undervisningen kunne

varetages af forskellige lærere.

Desuden er studieplanen nok

mere udtryk for det ønskelige end det

realistiske. Med den stof- og emnemængde,

der er i uddannelsen, vil

der ikke være plads til at integrere

undervisning af konflikthåndtering i

det omfang, det skildres i studieplanen.

Uanset hvor relevant det måtte

syntes.

Efter- og videreuddannelsesafdelingen

ønsker at etablere kursustilbud

i konflikthåndtering på arbejdspladsen,

men lederskifte har sat dette

i bero.

Selv om produktet ikke er endeligt

færdigt og næppe nogensinde

bliver det, har det synliggjort nødvendigheden

af undervisning i konflikthåndtering

og vakt interesse

både blandt lærere og studerende.

Der findes en plan for, hvorledes

konflikthåndtering kan indgå i

uddannelsen, og der findes en samling

litteratur. Og der bliver undervist

mere systematisk og fagligt funderet

i konflikthåndtering på socialrådgiveruddannelsen.


1 Kompendiet „At håndtere konflikter og undgå

vold“ kan købes ved henvendelse til ekspeditionen

på Den Sociale Højskole, Kronprinsesse

Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg C.

Tlf. 3814 4600. Pris: 50 kr. ekskl. eventuelle

forsendelsesomkostninger.


P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

Det er o.k. at blive bange

Sådan lyder et af budskaberne

til de studerende på Københavns

Amts § 94-botilbud Solvang og

Tornehøjgård. Som et led i deres

praktikforløb får de tilbudt

undervisning i at håndtere vold.

Af Elsebeth Kirk Muff, Socialt Udviklingscenter

SUS

De studerende i praktik på Solvang

og Tornehøjgård (en

afdeling af Solvang), er siden

1. februar blevet mødt med et tilbud

om tre timers ugentlig undervisning i

emner relateret til volds- og konflikthåndtering.

Undervisningstilbudet

er oprettet i erkendelse af, at det fysiske

og psykiske arbejdsmiljø på de

to botilbud er krævende.

Solvang ligger i Glostrup, og har

25 døgnpladser og 10 dagpladser.

Botilbudet er målrettet hjemløse

med psykiatriske diagnoser og/eller

en baggrund som alkoholikere eller

stofmisbrugere. Det er ikke tilladt at

være aktiv misbruger på Solvang.

Det er det derimod på Tornehøjgård

i Gladsakse, hvor de 10

døgnpladser og 2 dagpladser er forbeholdt

hjemløse aktive stofmisbrugere

og/eller alkoholikere. Både på Solvang

og Tornehøjgård er op imod 80

procent af beboerne mænd. Og begge

steder ses en stigning i antallet af

beboere med anden etnisk baggrund

end dansk.

Undervisning – et tilbud

Undervisningstilbudet til de studerende

er finansieret via puljen „Forebyggelse

af vold som en del af faglige

uddannelser“. I første omgang fortsætter

tilbudet som et forsøg indtil

årsskiftet. Derefter skal det evalueres,

før der tages stilling til, om tilbudet

skal gøres permanent.

„Foreløbig ligner det en succes“,

fortæller stedfortræder på Solvang og

forstander på Tornehøjgård Birgitte

Bidgau Davidsen. Hun beskriver baggrunden

for at søge midler fra puljen

således:

„Vi så en mulighed for at være

med til at påvirke nogle mennesker,

som måske vælger at arbejde på vores

felt i deres fremtid. Dels at gøre dem

bevidste om den belastningsgrad, der

er på feltet, men også give dem noget

faglig viden og nogle redskaber til at

håndtere arbejdet. Vi øjnede simpelthen

en chance for at arbejde mere

bevidst og målrettet med de studerende

omkring vold“.

På Solvang og Tornehøjgård er

der løbende cirka 22 studerende. De

repræsenterer en bred vifte af uddannelser

– fra pædagogstuderende over

hk’ere til social- og sundhedselever. I

den ugentlige undervisning mødes de

studerende fra begge botilbud på

tværs af faggrupper. Underviserne er

skiftende medarbejdere fra de to

botilbud.

Undervisningen løber over 24

uger, og hver undervisningsgang har

sit tema. Temaerne spænder fra praktiske

introduktioner til botilbudenes

sikkerhedspolitik over, hvordan man

indgiver en arbejdsskadeanmeldelse,

til undervisning i kommunikationsteknikker

og refleksioner om etik i

det pædagogiske arbejde.

En af de meget vigtige sideeffekter

af kurset er, ifølge Liselotte Østergård,

der er ansat på Tornehøjgård og

ad flere omgange har været praktik-

ansvarlig, at det sender et signal til

de studerende om, at det er okay at

tale om egen angst.

„De studerende får et forum, hvor

de kan dele de til tider voldsomme

oplevelser med hinanden. Det kan

forhåbentlig medvirke til at dæmpe

den selvbebrejdelse, som mange

ellers tumler med. Og til at punktere

forestillingerne om, at den ene eller

anden episode opstod, fordi man for

eksempel er en dårlig pædagog eller

sygeplejerske. På den måde kan kurset

måske være med til at forebygge

udbrændthed“, siger hun.

Voldens karakter

Birgitte Bidgau Davidsen skelner

mellem fire forskellige typer vold:

• Den stofrelaterede, der har skiftende

udtryk afhængigt af, hvilke

stoffer der aktuelt er tilgængelige

på markedet.

• Den alkoholprægede, som kendes

fra værtshuse, og kan karakteriseres

som en „højtråbende slåen på

tæven-vold“.

• Den irrationelle og ikke specielt

målrettede vold, man ofte ser i tilknytning

til visse psykiske lidelser.

• Og den skjulte vold, der ikke er

fysisk, men som for eksempel kan

være at finde en beboer bevidstløs

efter en overdosis eller at se en

beboer gå i psykose.

Både Birgitte Bidgau Davidsen og

Det er tilladt ikke at indlade sig i voldelig kontakt: – Jeg praktiserer bare defensiv voldspolitik!

9


10

P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

Den defensive voldspolitik er effektiv til at undgå, at en konflikt udvikler sig til en reel voldsepisode.

Liselotte Østergaard er bevidste om,

at de arbejder i et af Københavns

Amts mest belastede miljøer. Og selv

om personalet på de to botilbud er

meget opmærksomme på at passe på

de studerende, var hovedparten af de

studerende i forårets praktikperiode

involveret i episoder, der var så voldsomme,

at det efterfølgende krævede

bistand af en krisepsykolog.

Selv om der altså er en del voldelige

episoder på de to botilbud, er det

ikke umiddelbart det billede, man

får, når man hører Birgitte Bidgau

Davidsen og Liselotte Østergaard fortælle

om deres arbejdspladser. I stedet

efterlades man med et indtryk af

et arbejdsmiljø, hvor man meget

bevidst arbejder med at håndtere og

forstå vold som en udtryksform:

„Udgangspunktet for personalet

er ikke, at vores beboere er voldelige.

Men vi ved, at beboerne på grund af

deres opvækst og de livsbetingelser,

de har i dag, ofte kommunikerer via

vold“, fortæller Birgitte Bidgau

Davidsen. Liselotte Østergaard supplerer:

„Det er for eksempel vigtigt at

være bevidst om, at når man bliver

råbt og skreget af, så er det en måde

at udtrykke sig på og ikke nødvendigvis

rettet mod dig som menneske.

Det er også en af de ting, der er centralt

at lære de studerende.“

Konflikterne og voldsepisoderne

på de to botilbud ligner i store træk

hinanden, men der er en klar tendens

til, at situationerne nemmere

spidser til på Tornehøjgård. Det

hænger til dels sammen med, at

beboerne på Tornehøjgård i modsætning

til beboerne på Solvang ofte er

påvirkede af stoffer og/eller alkohol.

Men også de fysiske rammer spiller

ind:

„På Tornehøjgård bor otte af de ti

beboere sammen på relativt små dobbeltværelser.

Det giver mange fru-

strationer og stiller indimellem for

store krav til tolerancen“, fortæller

Liselotte Østergaard.

Der er dog ikke umiddelbart udsigt

til, at de fysiske rammer på Tornehøjgård

bliver forbedret. Som med

alt andet er det et spørgsmål om prioritering

af de økonomiske ressourcer,

fortæller Birgitte Bidgau Davidsen.

Defensiv voldspolitik

Mens tilbudet om undervisning til de

studerende er nyt, har botilbudene i

adskillige år arbejdet med en voldspolitik.

Birgitte Bidgau Davidsen forklarer,

at man arbejder med en defensiv

voldspolitik:

„Princippet i den defensive voldspolitik

er, at man ser samtalen og det

at mægle som det væsentligste redskab

til at undgå vold. Og at man

ikke overvejer fysisk intervention

som en mulighed. For er man først

der, hvor man overvejer at bruge

fysisk intervention, så har man placeret

sig et sted, hvor man ikke har

andre udveje. Der er mange skridt fra

samtalen til at være nødt til at reagere

fysisk.“

Liselotte Østergaard og Birgitte

Bidgau Davidsen fortæller, at den

defensive voldspolitik i størstedelen

af tilfældene er effektiv til at undgå,

at en konflikt udvikler sig til en reel

voldsepisode. Det sker dog indimellem

med slag og spark til følge. I de

tilfælde er de to botilbuds politik

klar: Voldsepisoder anmeldes til politiet.

Den største udfordring ved at

arbejde med den defensive voldspolitik

er ifølge Liselotte Østergaard at

lære, at det er i orden som menneske

at være defensiv – at låse sig inde

eller løbe, hvis en konflikt udvikler

sig. Og som Birgitte Bidgau Davidsen

siger, „kan det faktisk være en rigtig

god idé at løbe, når det bliver farligt“.

Begge understreger, at det er et af de

emner, der arbejdes kontinuerligt

med i undervisningsforløbet: „Det er

et vigtigt budskab at sende til de studerende,

at det er o.k. at blive bange.“

Samarbejde med

uddannelsesstederne

Selv om miljøet kan være barsk for

en studerende at blive kastet ud i, er

Birgitte Bidgau Davidsen og Liselotte

Østergaard enige om, at studerende

skal have mulighed for at komme i

praktik på denne type botilbud. Men

det stiller store krav til samarbejdet

med uddannelsesstederne både før og

efter praktikken.

„Det er utroligt vigtigt, at uddannelsesstederne

er meget omhyggelige

med at forberede de studerende på,

hvad vi er for et sted, og hvad de kan

forvente sig“, siger Liselotte Østergaard.

Og opfølgningen efter praktikken

har vist sig at være mindst lige så vigtig:

„Mens de studerende er her, er de

en del af et stærkt kollegialt netværk

– der bliver virkelig taget hånd om

dem. Men hvad sker der, når de kommer

tilbage til for eksempel seminarierne?

Hvem tager hånd om dem og

snakker med dem om de oplevelser,

de på godt og ondt har været igennem

i praktikforløbet? Hvem kan

støtte dem, hvis de får eftervirkninger?“

Samarbejdet med uddannelsesstederne

er et af de områder, som Liselotte

Østergaard og Birgitte Bidgau

Davidsen gerne vil prioritere højere i

fremtiden. Ligesom de begge har et

stort ønske om på sigt at kunne tilbyde

nyansatte at deltage i et undervisningsforløb

lig det, de studerende tilbydes.


De studerende får et forum, hvor de kan dele de til tider voldsomme oplevelser med hinanden.

Det kan forhåbentlig medvirke til at dæmpe den selvbebrejdelse, som mange ellers tumler med.


Projekter under puljen

Forebyggelse af vold

som en del af

faglige uddannelser

At lære at håndtere konflikter er en vigtig del i forebyggelsen af vold. 11


12

P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

At lære at håndtere konflikter

og undgå vold. Studieplan for

undervisning i konflikthåndtering

på socialrådgiveruddannelsen

i København

Ansøger: Den Sociale Højskole i København

Kontaktperson: Kirsten Hvidtfeldt

Telefon: 3814 4600

E-mail: kirsten.hvidtfeldt@dsh-k.dk

I socialrådgiverens arbejde eksisterer

et konstant dilemma mellem omsorg

for klienten og ansvar som myndighedsperson.

Det kan i sig selv udløse

konflikter, som kan få konsekvenser

for både klienten og socialrådgiveren.

Det er baggrund for ønsket om at

udvikle en studieplan for undervisning

i konflikthåndtering på socialrådgiveruddannelsen

på Den Sociale

Højskole i København. Ønsket er at

videreudvikle de erfaringer, der allerede

er med undervisning i konfliktløsning

på uddannelsens 1. og 5.

semester, så konflikthåndtering bliver

en integreret del af hele uddannelsesforløbet,

og træning i kommunikation

bliver styrket.

Projektet vil desuden udvikle pædagogiske

metoder, som afprøves i en

studiekreds af studerende samt i

undervisning i konfliktløsning på 5.

og 6. semester.

Projektet afsluttes med en rapport

over forløbet, studieplan for „konflikthåndtering“,

kompendium og

didaktiske overvejelser angående

gennemførelse af studieplanen. Projektets

erfaringer tænkes desuden

anvendt på Den Sociale Højskoles

internationale og interkulturelle

socialrådgiveruddannelse, i uddannelse

af praktikvejledere, videreuddannelse

for socialrådgivere mv.

Se artiklen side 7.

Vold som kommunikationsmiddel

– implementering af

forebyggelse i uddannelser

Ansøger: Bornholms Amts Sundheds- og

Sygeplejeskole

Kontaktperson: Kirsa Ahlebæk

Telefon: 5695 1165 lok. 5000

E-mail: bas@bora.dk

Formålet med projektet er, at deltagerne,

der i deres daglige arbejde

møder vold som kommunikationsmiddel,

udvikler personlig og faglig

viden, så de bliver bevidste om at

forebygge, håndtere og bearbejde

konflikter og voldsepisoder som professionelle

hjælpere, og i stand til at

implementere dette i tilrettelæggelsen

af uddannelsesforløb.

Målgruppen er ansatte i behandlings-,

bo- og serviceinstitutioner, der

fungerer som praktikvejledere på

pædagog-, pædagogmedhjælper-, sygeplejerske-,

social- og sundhedsassistent-

samt social- og sundhedshjælperuddannelserne.

Metoden er kurser for praktikvejlederne.

Kurserne vil bestå af en

kombination af konfrontationstimer,

gruppearbejde, praktiske øvelser og

erfaringsudveksling. Der planlægges

to kursusforløb (med 30 lektioner og

20 deltagere pr. gang) i projektperioden,

herefter tænkes kurset gentaget

med passende mellemrum.

I forløbet dannes erfagrupper med

skolens kursusafdelingen. Desuden

planlægges en opfølgningsdag efter

ca. et år. Evalueringen danner baggrund

for at beslutte, hvilke aktiviteter

der fremover er brug for.

Konflikthåndtering og

voldsforebyggelse for socialog

sundhedsassistentelever

og sygeplejestuderende

Ansøger: Psykiatrien i Århus Amt

Kontaktperson: Vibeke Sjøgreen og Pia Wismer

Kielberg

Telefon: 7789 2000

E-mail: pki@aaa.dk

Formålet med projektet er at udvikle

og tilpasse et allerede velfungerende

kursus i konflikthåndtering og voldsforebyggelse

til sygepleje- og socialog

sundhedsassistentelever i praktik i

psykiatrien. Dels med henblik på at

øge deres bevidsthed om voldsrisiko-

en i arbejdet, dels med henblik på at

de tilegner sig viden om forebyggelse

af trusler og vold, og viden om, hvordan

man håndterer og følger op efter

voldsepisoder.

Kursets indhold er: 1) Træning i

frigørelses- og fastholdelsesteknikker,

hvor omsorgen for patienten er i

højsæde, samtidig med, at der tages

højde for personalets sikkerhed. 2)

Situationsspil, hvor deltagerne får

mulighed for at arbejde med egen

rolle og adfærd i forhold til nedtrapning

af konflikter. 3) En teoretisk

del: konfliktens felt, signalaflæsning

og opfølgning efter voldsomme begivenheder.

Projektets første del drejer sig om

at tilpasse og tilrettelægge udannelsesforløbet

for studerende og elever.

Anden del er et pilotprojekt, hvor

uddannelseskonceptet afprøves. Der

holdes to uddannelsesforløb på hver

fem dage. Et for social- og sundhedsassistentelever

og et for sygeplejestuderende.

Efterfølgende evalueres, justeres

og udvikles uddannelsen, så den vil

kunne indgå som en obligatorisk del

af praktikuddannelsen i psykiatrien.

Uddannelseskonceptet vil også kunne

overføres til andre praktiksteder i

psykiatrien.

Vold som blind passager

Ansøger: Kolding Pædagogseminarium og

Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt

Kontaktperson:

Dorthe Iversen, Kolding Pædagogseminarium

Inge Larsen, Sosu-skolerne i Vejle Amt

Tlf. 7553 0233 / 7620 3333

E-mail: inl@sos.vejleamt.dk

dorthe.christiane.iversen@koldingsem.dk

Projektet er et jointventure-projekt


P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

mellem Kolding Pædagogseminarium

og social- og sundhedsuddannelsen

i Vejle Amt.

Udgangspunktet er, at vold som

kommunikationsmiddel kan opfattes

som slutfasen i en konfliktpræget

kommunikation. Ser vi kun på „gerningspersonen“,

bliver vi blind for,

hvilke processer der ligger forud for

volden. Vold kan altid føres tilbage

til, at nogen handler eller ikke handler

i en konfliktsituation.

Projektet skal være med til at

ruste socialarbejderen til at kunne

håndtere situationer, hvor vold

anvendes som kommunikationsmiddel,

og være med til at få uddannelsesinstitutionerne

til at fokusere på

vold som kommunikationsmiddel.

Projektets hovedmål er at udvikle

undervisningsmateriale, der kan

være med til at ruste studerende/elever

og praktikvejledere til at være i

de praksisfelter, hvor psykisk og fysisk

vold er et af mange kommunikationsmidler.

Herudover vil projektet medføre

sidemandslæring – deltagerne vil i

deres arbejdsfællesskab blive „modeller“

for kolleger – give indsigt i kommunikationens

mangfoldigheder,

fælder, muligheder og analyseredskaber

og skabe netværk på tværs af

institutioner.

Projektets arbejdsmetode er interview,

dialogmøder, konferencer og

temadage, IT-disketter og projekter i

praktikinstitutioner.

Forebyggelse af vold som en

del af faglige uddannelser

Ansøger: Skolen for social- og sundhedsuddannelser,

Aabenraa

Kontaktperson: Tove Jørs Nielsen, Marie

Simonsen, Joan Jessen

Telefon: 7333 4300

E-mail: sosu@sosu-aabenraa.dk

Formålet med projektet er, at socialog

sundhedsassistentelever bliver

bevidste om begreberne voldstrusler

og vold. At eleverne opnår viden om

voldsforebyggelse og får kendskab til

metoder, der kan anvendes i forbindelse

med trusler om vold. At eleverne

opnår kendskab til egne reaktionsmønstre

og får forståelse for egne

muligheder i forhold til at forebygge

vold. At eleverne får kendskab til frigørelsesgreb

og afprøver disse i praksis.

At eleverne får kendskab til reak-

tionsmønstre, der kan opstå, hvis de

selv eller kolleger er udsat for trusler

om vold.

Undervisningen vil bestå af: teoretisk

oplæg om vold og voldsforebyggelse.

Diskussioner om egne oplevelser

af vold. Rollespil/videofilm om

vold. Information om voldspolitik på

forskellige arbejdspladser. Instruktion

i frigørelsesgreb. Fysiske øvelser,

der giver mulighed for at afprøve

egne fysiske grænser.

Ud fra elevernes evalueringer og

erfaringer uddrages det essentielle til

fortsat udvikling af projektet eller

dele heraf til glæde for de nye

praktikholds praktikforberedelse.

Kropsidentitet, kropskompetencer

og kropskrænkelser –

udvikling af et undervisningsforløb

i pædagoguddannelsernes

praktikforberedelse

Ansøger: Skovtofte Socialpædagogiske

Seminarium

Kontaktperson: Ole Schouenborg, Lars Frost,

Frank Hedegaard

Telefon: 4585 2511

E-mail: skovtoftesem@skovtoftesem.dk

Projektet vil udvikle et undervisningsforløb

i pædagoguddannelsens

praktikforberedelse. Formålet er:

• at øge de studerendes generelle

kropsbevidsthed

• at støtte de studerendes erkendelse

af egne, kropslige reaktionsmønstre

og ressourcer og psykiske

sårbarhedsområder i forbindelse

med voldelige episoder gennem

kortlægning af tidligere erfaringer

med kropslige konflikter og

kropskrænkelser

• at udvikle de studerendes kropslige

kompetencer og kropsbevidsthed

gennem en række konkrete,

kropslige øvelser i et legende

undervisningrum

• at øge de studerendes handlemuligheder

og -færdigheder i forbindelse

med voldelige episoder

• at udvikle og mangfoldiggøre relevant

undervisningsmateriale til

støtte for denne undervisning

• at optage en instruksionsvideo,

der demonstrerer udviklede,

kropsorienterede øvelser

• at holde kurser for seminarielærere

og praktikvejledere.

Projektets bærende ide er at tage

udgangspunkt i at undervise de studerendes

kroppe – at skabe et legende

undervisningsrum, hvor de studerende

under vejledning kan gøre

erfaringer med kropskrænkelser, registrere

og reflektere over egne typiske

reaktionsmønstre og udvikle nye

handlingskompetencer.

Forstå dit kropssprog

– og brug det!

Ansøger: Jelling Statsseminarium

Kontaktperson: Ole Grangaard Olesen /Anne

Lise Rahbek

Telefon: 7587 1900

E-mail: ole.grangaard.olesen@jellpaedsem.dk /

rabek@jellingseminarium.dk

Projektet sigter på at give de pædagogstuderende

nogle aggresivitets- og

voldsdæmpende værktøjer til brug i

deres tre praktikperioder i uddannelsen,

med særlig vægt på det forebyggende

arbejde. Evnen til analyse og

et udvidet handleberedskab er nøgleordene.

Der sigtes mod en grundlæggende

forståelse af fænomerne aggresivitet

og vold, set i evolutionistisk, antropologisk,

psykologisk, pædagogisk og

juridsk perspektiv.

Projektet er tredelt: 1. del retter

sig mod de pædagogstuderende på

Jelling Statsseminarium, 2. del mod

seminariets lærere, 3. del mod pædagoger

i det pædagogiske arbejdsfelt.

Projektbeskrivelsen her omhandler

1. del, som tager afsæt i kropssproget.

Via inddragelse af egne erfaringer,

iagttagelsestræning, videooptagelser

og dramaøvelser m.m. vil vi forsøge

at genopdage kroppens sprog eller

gøre kroppens tavse viden til udtalt

og gennemreflekteret viden. Forelæsninger,

gruppearbejde, workshopper

og institutionsbesøg indgår efter

behov.

Resultaterne fra projektet skal

anvendes i forbindelse med nuværende

og kommende studerendes

praktikforberedelse. Tre seminarielærere

udvikler konceptet i fællesskab

med de studerende.

Samarbejdspartnerne er desuden

en dramaturg, skuespiller og/eller

anden professionel kultur-aktivitetsfaglig

kompetent person. Der forventes

etableret et samarbejde med ledere

fra to institutioner, hvor vold eller

voldsom adfærd forekommer.

13


14

P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

Forebyggelse af vold og

trusler om vold.

Den pædagogstuderendes

situation i praktikken

Ansøger: Roskilde Pædagogseminarium

Frøbel-Højskolen

Kontaktperson: Jane M. Lauridsen

Telefon: 4636 7010

E-mail: froebhoejsem@froebhoejsem.dk

Projektet skal ses som en videreførelse

af en pilotundersøgelse gennemført

blandt studerende og praktiksteder

med fokus på vold og trusler om

vold i uddannelsen, primært set fra

praktikantens situation. Projektet vil

arbejde med følgende temaer:

1. Hvordan kan uddannelsesstederne

og seminariet forbedre den studerendes

modtagelse og „indkøring“

i institutionen med henblik

på at forebygge voldsrisiko?

2. Hvordan kan seminariet og

uddannelsesstederne handle for at

sikre, at den studerende får bearbejdet

situationer, hvor der har

været tale om vold eller trusler

om vold?

3. Hvordan kan seminariet opkvalificere

undervisningen i forbindelse

med voldsrisiko med henblik på

et forebyggende og bearbejdende

sigte?

På kort sigt er det overordnede mål at

sætte fokus på problemstillingen for

den studerende i praktikken, at oplyse

om problemets konkrete karakter

og få gang i et samarbejde mellem

praksisfeltet og seminariet.

På længere sigt er målet, at undervisningen

og samarbejdet mellem

praktikstederne, seminariet og den

studerende opkvalificeres.

Første trin i projektet er en temadag

om voldsrisiko for praktikvejledere,

ledere og pædagogisk personale,

sikkerhedsrepræsentanter og repræsentanter

fra de faglige organisationer

samt amtslige og kommunale

samarbejdspartnere og seminarielærere.

Dagen skal munde ud i, at der

nedsættes en arbejdsgruppe, som skal

arbejde videre med at konkretisere

behovet for en systematisk indsats for

at forebygge voldsrisiko for studerende

på pædagoguddannelsen.

Undervisning i forebyggelse

og håndtering af vold på

psykiatrisk afdeling

Ansøger: Københavns Amts Sygehus Gentofte

Kontaktperson: Torben Schjødt

Telefon: 3977 3678

E-mail: tosc@gentoftehosp.kbhamt.dk

På voksenpsykiatrisk afd. A, Københavns

Amts Sygehus i Gentofte er

der gennem de seneste seks år holdt

kurser for det faste personale i forebyggelse

og håndtering af vold. Kurserne

har medvirket til at øge personalets

bevidsthed om de faktorer, der

kan hhv. øge og mindske risikoen for

vold, og har bidraget til en øget kompetence

i at håndtere voldsomme

situationer i afdelingen.

På baggrund af erfaringerne fra

kurserne etableres et projekt, der skal

udvikle undervisningsmetoder og

-materiale, som kan anvendes over

for studerende på social- og sundhedsuddannelserne

samt sygeplejeuddannelsen.

Formålet er at udvikle et fleksibelt,

modulopbygget kursusforløb

med tilhørende undervisningsmaterialer,

som kan tilpasses forskellige

situationer og behov, til brug på

praktiksteder og uddannelsesinstitutioner.

Der lægges vægt på såvel teoretisk

undervisning som praktiske

øvelser.

Undervisningsmetoder og -materialer

vil tage sigte på at give de studerende

basal viden om faktorer, der

hhv. øger og mindsker risikoen for

voldelige reaktioner hos psykiatriske

patienter, samt grundlæggende færdigheder

i at håndtere potentielt

voldsomme situationer forsvarligt og

professionelt.

Introduktionskursus i relation

til vold for praktikanter

Ansøger: Århus Amt, Driftsområdet for Voksne

Handicappede

Kontaktperson: Asger Birger Klausen

Telefon: 8944 6462

E-mail: ag.vok.abk@aaa.dk

Formålet med projektet er at udvikle

et koncept for introduktionskurser

for studerende i praktik. I kurset indgår

en grundig implementering af

begreberne „vold“ og „handikapforståelse

og menneskesyn“ samt gennemgang

af Århus Amts voldspolitik

og sikkerhedsorganisationens rolle i

forhold til voldsforebyggelse, så praktikanterne

bliver bedre i stand til at

forholde sig til vold og voldsomme

hændelser.

Målgruppen er studerende i praktik

i dag- og døgntilbud under Driftsområdet

for Voksne Handicappede.

Projektet vil blive tilrettelagt procesorienteret.

I forløbet vil der blive

lagt vægt på den udviklende dialog,

idet dialogen efter vores opfattelse

udgør et meget væsentligt aspekt af

den mulige forståelse af menneskesynets

betydning i relation til vold og

således også i forebyggelsen.

To stedfortrædere for forstandere

uddannes i at udarbejde kursusmateriale

og varetage undervisningen på

introduktionskurset. Dernæst gennemføres

et testkursus for at afprøve

kursuskonceptet. Efter evaluering og

justering af kurset og undervisningsmaterialet

gennemføres et nyt testkursus.

De to kurser evalueres af kursusdeltagerne

og -holderne. Evalueringen

vil indgå i planlægningen af

de kommende introduktionsforløb

for studerende i praktik i Driftsområdet

for Voksne Handicappede, og

erfaringer fra testkurserne vil blive

inddraget i de regionale introduktionskurser

for praktikanter.

Undervisning i arbejdsmiljø

på SOSU-uddannelsen

Ansøger: Sosu-skolen, Frederiksberg

Kontaktperson: Anne Helms

Telefon: 3838 4770

E-mail: soc-sund@diakonissen.dk

Vi har som lærere ved social- og

sundhedsassistentuddannelsen ved

Diakonissestiftelsen fulgt udviklingen

af vold og voldsomme episoder i

sundhedsvæsnet – gennem litteratur

og gennem elevernes tilbagemeldinger

fra praktikperioderne. Vi kan

konkludere, at eleverne kommer ud i

langt flere plejesituationer med

demente mennesker end tidligere. I

den sammenhæng er vi blevet opmærksomme

på, at vi ikke tidligere

har haft fokus på den del af arbejdsmiljøundervisningen,

der omhandler

vold.

Vi ønsker, at eleverne bliver mere

bevidste om deres egen rolle i forebyggelse

af vold og voldsomme oplevelser

i samarbejdet med det demente

menneske. Vi ønsker gennem PBL


(problembaseret læring) at styrke

elevernes evne til at løse problemer,

være opsøgende i forhold til at tilegne

sig ny viden og forholde sig kritisk

til problemer, de møder i arbejdslivet.

Undervisningen vil omhandle:

Kommunikation og gruppeprocesser,

demensformer, konfusion og depression,

sygepleje, omsorg til og aktivering

af demente, livshistoriens betydning

for kommunikation med demente,

dementes rettigheder, tværfagligt

samarbejde, samarbejde med

pårørende og foreninger samt arbejdsmiljø

med fokus på voldsforebyggelse,

f.eks.: kommunikation,

konfliktløsning, aktivering, arbejdspladsvurderinger

og sikkerhedsorganisationens

arbejde.

Eleverne kommer ud i to praktikperioder

af 12 ugers varighed i henholdsvis

hjemmeplejen og på plejehjem.

Her har de muligheder for i

samarbejde med det demente menneske

at anvende deres viden om, i

hvilke situationer vold kan opstå,

hvordan voldsepisoder kan forebygges,

og hvordan vold og voldsomme

oplevelser kan bearbejdes.

Vi forventer, at projektet fremover

skal afløse den nuværende

undervisning i arbejdsmiljø.

Tværfaglig forebyggelse,

håndtering og efterbearbejdning

af vold

Ansøger: Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter

Nord

Kontaktperson: Karen Christensen

Telefon: 9789 3113

E-mail: morkaren@ofir.dk

P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

Formålet er at udvikle et tværfagligt

kursus, der dels på uddannelsesinstitutioner,

dels i praktikken medvirker

til, at de studerende/eleverne:

• opnår en faglig forståelse af konflikter

og vold i relation til den

sindslidende bruger

• tilegner sig forståelse for forebyggelse

og håndtering af vold samt

opfølgning efter voldsepisoder

• tilegner sig enkle „redskaber“ til at

forebygge og håndtere vold.

Formålet er på længere sigt også at

indføre kursets indhold som en obligatorisk

del af uddannelserne og styrke

den tværfaglige dimension.

Målgruppe: Studerende/elever fra

sygeplejeskolen, social- og sundhedsskolen

samt pædagogseminarierne

fra Ringkøbing Amt i psykiatripraktik.

Metode: Projektet inddeles i to

moduler: Modul A foregår på uddannelsesinstitutionerne

og består af fire

timers teoretisk basisundervisning

om vold som udtryksform. Modul B

foregår i praktiktiden som to temadage,

hvor der vægtes såvel teoriundervisning

som rollespil og øvelser.

Temadagene afvikles forskellige steder

i amtet for at nå alle. For at alle

studerende og elever kan nå at komme

igennem forløbet, er det nødvendigt

at afvikle to forløb om året i to

år.

Projektresultat: Såvel modul A

som modul B afvikles for de studerende/elever,

som er i psykiatripraktik,

så der sker en skriftlig evaluering

af projektet i august 2002.

Projektet vil efter evaluering,

justering og udvikling kunne fortsætte

og evt. overføres til andre typer

uddannelser.

Håndtering af vold fra psykisk

syge børn og unge

Ansøger: Ungdomspsykiatrisk afd. QU, KAS

Glostrup

Kontaktperson: Ulla Fischer

Telefon: 4323 3661

E-mail: gitl@glostruphosp.kbhamt.dk

Vold hos børn og unge med psykiske

lidelser udgør en særlig problemstilling,

og kan ofte virke chokerende på

personer, der ikke er forberedt herpå.

De børne- og ungdomspsykiatriske

afdelinger på amtssygehuset i

Glostrup behandler børn og unge i

alderen 5-21 år og er samtidig uddannelsessted

for sygeplejersker og

pædagogstuderende. Volds- og voldslignende

episoder er ofte overraskende

og ubehagelige for de studerende.

Projektet ønsker derfor at forberede

dem på de særlige problemstillinger

og gøre dem i stand til at håndtere

vold og voldsepisoder hos denne

gruppe patienter.

Projektet vil en gang i kvartalet

holde undervisningsforløb for studerende

og vejledere. Undervisningen

vil være en blanding af teori og praktiske

øvelser samt bearbejdning af

oplevelser i perioden.

Projektets resultat vil danne

grundlag for fortsatte undervisningsaktiviteter

om forebyggelse af vold

blandt særligt udsatte grupper.

NLP-værktøjerne som metode

til at håndtere, minimere og

efterbearbejde voldsoplevelser

for pædagogstuderende

Ansøger: Socialforvaltningen Frederiksborg Amt

Kontaktperson: Jette Pedersen

Telefon: 4820 5422

E-mail: jep@fa.dk

Formålet med projektet er at undersøge,

om værktøjerne fra NLP-teorierne

er brugbare metoder til, sammen

med praktikvejlederne, at forbedre

den pædagogstuderendes uddannelses-

og arbejdssituation med udadreagerende

brugere.

Succeskriterierne for projektet vil

være, at praktikanterne efter praktikken

enten har lyst til fortsat at arbejde

med udadreagerende brugere, eller

er afklaret med, hvorfor de hellere vil

arbejde med en anden målgruppe.

Desuden at værktøjerne har været

brugbare i praktikperioden, og at de

studerende og vejlederne har fået lyst

til at bruge dem fremover.

15


16

P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

Målgruppen er otte praktikanter på

institutioner med udadreagerende

brugere og deres vejledere. Herudover

deltager to pædagogiske konsulenter

fra forvaltningen i undervisningsforløbet.

Projektet foregår fra 1. februar til

31. juli 2001 og indeholder følgende:

• Tre undervisningsdage, hvor deltagerne

indføres og trænes i

modeller og værktøjer.

• Ca. tre måneder, hvor metoderne

afprøves og indarbejdes i praksis

på institutionerne. I denne periode

mødes projektdeltagerne i

grupper hver 14. dag og får

coaching fra underviserne.

• To undervisningsdage med opsamling

og erfaringsudveksling

samt introduktion til nye værktøjer.

• Ca. tre måneder, hvor metoderne

afprøves som beskrevet ovenfor.

• En dag til evaluering af forløbet.

Evaluering og måling af succeskriterierne

vil foregå ved spørgeskema til

projektdeltagerne og på evalueringsdagen.

Faglig kvalificering og

kompetenceudvikling for

de studerende på Solvang/

Tornehøjgaard

Ansøger: Solvang og Tornehøjgaard

Kontaktperson: Birgitte Bidgau-Davidsen

Telefon: 4396 8655

E-mail: bibida@solvang.kbhamt.dk

Tornehøjgaards og Solvangs målgrupper,

hjemløse med psykiske og

psykiatriske problemstillinger samt et

ofte årelangt alkohol- og/eller stofmisbrug,

gør, at den arbejdsmæssige

og psykiske belastning for medarbejdere

og studerende er meget høj.

Projekt „Faglig kvalificering og

kompetenceudvikling for de studerende

på Solvang og Tornehøjgaard“

vil blive et formaliseret undervisningsforløb

med en undervisningsplan

indeholdende en voldsforebyggelsesdel

samt en praktisk pædagogisk

del.

De studerende skal via projektet

opnå brugbare redskaber i relation til

beboeren, således at den studerende i

dialogen kan tage højde for den ressourcesvage

beboers evt. voldsomme

udtryks- og kommunikationsform.

Se artiklen side 9.

Vold og trusler om vold –

praktikantens situation i

praktik

Ansøger: Roskilde Pædagogseminarium

Kontaktperson: Jane M. Lauridsen

Telefon: 4636 7010

E-mail: froebhoejsem@froebhoejsem.dk

Roskilde Pædagogseminarium har

som forsøgs- og udviklingsarbejde

støttet af midler fra puljen „Vold som

kommunikationsmiddel“ gennemført

en temadag med titlen „Vold og trusler

om vold – den pædagogstuderende

i mødet med voldsrisiko“. På

temadagen blev resultaterne af

pilotundersøgelsen med titlen „Vold

og trusler om vold – den pædagogstuderendes

situation i praktikken“

fremlagt og debatteret. Hensigten

med temadagen var: At sætte fokus

på problemstillingen for den studerende

i praktikken. At oplyse om

konkrete problemers indhold og

karakter. At styrke samarbejdet mellem

praksisfeltet og seminariet med

henblik på at skabe mulighed for at

udvikle forskellige metoder til at

forebygge og bearbejde den studerendes

voldsrisiko i praktikken.

Denne ansøgning tager afsæt i

temadagens arbejde i workshopper og

de forslag, som kom frem, samt i

pilotundersøgelsens resultater. Der er

således tale om tre delprojekter, der

skal ses som et samlet tiltag i arbejdet

med at mindske og forebygge voldsrisiko

i den studerendes praktik.

Jeg vil jo kun hjælpe

Ansøger: Sygeplejeskolen i Odense

Kontaktperson: Vicerektor Helle Adolfsen

Telefon: 6541 4491

E-mail: hea@sysodense.fyns-amt.dk

Projektets formål er at styrke sygeplejestuderendes

kompetence til konflikthåndtering

og voldsforebyggelse

under deres praktikophold på psykiatriske

sengeafdelinger. Senere søges

dette implementeret på alle psykiatriske

praktiksteder, hvor Sygeplejeskolen

i Odense har studerende i

praktik.

Projektet udvikles og gennemføres

i tæt samarbejde mellem sygeplejeskolen

og psykiatriske afdelinger

ved Odense Universitetshospital,

som er det praktiksted med det

største antal praktikpladser.

Efter udviklings- og planlægningsfasen

gennemføres et todages kursus for

de studerende i starten af deres praktikophold

på psykiatrisk afdeling.

Kurset afprøves to gange, før det evalueres.

Hovedtanken med kurset er,

at det både skal rette sig mod en bedre

kognitiv forståelse hos de studerende

og mod den rent kropslige

dimension, kropsidentitet og kropssprog.

Undervisningsmetoder, der

kræver inddragelse og aktiv deltagelse

af de studerende, vil blive vægtet.

Evalueringen skal søge at inddrage

data fra de studerende, praktikvejledere

samt undervisere på kurset.

Evalueringen ønskes foretaget af en

ekstern ressourceperson med henblik

på størst mulig validitet.

Kursusforløbet, indhold og metoder

revideres herefter i overensstemmelse

med evalueringens resultater

forud for implementeringen på alle

de psykiatriske afdelinger/boinstitutioner,

der har sygeplejestuderende fra

Sygeplejeskolen i Odense i praktik.

Praktikant i Psykiatrien i

Århus Amt

Ansøger: Uddannelsesafdelingen,

Psykiatrien i Århus Amt

Kontaktperson: Kerstin Bäck Møller,

Pia Kielberg, Vibeke Sjøgreen

Telefon: 7789 2330

E-mail:

pki@psykiatri.aaa.dk/vsj@psykiatri.aaa.dk

I den første puljerunde under projekt

Vold som Kommunikationsmiddel“

fik vi bevilget penge til et uddannelsesforløb

i konflikthåndtering og

voldsforebyggelse for sygeplejestuderende

og social- og sundhedsassistentelever

i praktik i Psykiatrien i

Århus Amt.

I kølvandet på dette samt SUS’

spørgeskemaundersøgelse „Vold i

praktikken“ er vi blevet opmærksomme

på:

• Behovet for at få et bedre overblik

over, i hvor stort omfang, i hvilke

typer afsnit/institutioner samt i

hvilke situationer de studerende/eleverne

bliver udsat for krænkelser

under deres praktik.

• Behovet for at få et overblik over,

hvordan der følges op, og af hvem,

på de episoder, praktikanterne bliver

udsat for.

• Behovet for – i samarbejde med

uddannelsesinstitutionerne – at


P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

udvikle og aftale procedurer, der

kan være med til at sikre, at informationer

om praktikanternes

oplevelser af krænkelser formidles

mellem uddannelsesinstitutionerne

og praktikstederne.

Vi håber med dette projekt at få et

klart billede af omfanget og arten af

de krænkelser, praktikanterne oplever

i deres praktik i Psykiatrien i

Århus Amt. At få et billede af, hvordan

der følges op på episoderne, og af

hvem, og at få udviklet de nødvendige

procedurer, der kan sikre den gensidige

information mellem praktikken

og uddannelsesinstitutionerne.

De to projekter kan gensidigt

kvalificere hinanden. Herved kvalificeres

praktikanternes, praktikstedernes

og uddannelsesinstitutionernes

håndtering af risikoen for oplevelser

med krænkelser, trusler og vold.

Beredskab i tilknytning til

psykisk/fysisk vold i relation

til praktikinstitutionerne

Ansøger: Ballerup Seminariet

Kontaktperson: Kåre Therkelsen

Telefon: 4465 1555

E-mail: kaare.therkelsen@ballerupsem.dk

Seminariets studerende kommer i

praktik i meget forskellige institutioner.

Fordi de studerende er underlagt

flere institutionskulturer og politiskadministrative

forvaltninger, er det

svært for seminariet at fremlægge en

konkret politik i forhold til vold og

trusler om vold.

Truslen om og frygten for fysisk og

psykisk vold er nærværende for flere

af de studerende, når de er i praktik.

De fleste institutioner har en politik

i forhold til vold, men den tager ikke

højde for de studerendes udsatte

situation og indeholder ikke supervision

efterfølgende. Der er også væsentlig

forskel på, hvad der karakteriseres

som vold og trusler, og hvordan

voldsepisoder efterbehandles.

Der findes en række undersøgelser

og praktiske politikker i forhold til

vold og trusler om vold på meget forskellige

niveauer også hos praktikinstitutionerne.

Seminariet og et udvalg

af vores praktiksteder ønsker at

identificere og samle dette materiale,

så de erfaringer, som er gjort, bliver

tilgængelige for os og vores interessenter.

Vi ønsker at udvikle og imple-

mentere en politik med hensyn til

voldsforebyggelse, færdigheder i at

håndtere voldssituationer og en hensigtsmæssig

efterbehandling af evt.

voldsovergreb.

Resultatet af udviklingsarbejdet er

tænkt at være central viden om vold

som udtryksmiddel, herunder trusler

om kropskrænkelser. Dernæst ønsker

vi at udvikle systemer, som kan

opgradere denne viden og give os

mulighed for at følge med i vidensproduktionen

inden for feltet.

Vi ønsker at udvikle undervisningsmetoder

og -materiale, som kan

bruges i praktikforberedelsen af de

studerende, og at udvikle hensigtsmæssige

efterbehandlingsmetoder for

studerende, som udsættes for vold.

Processen skal ske i samarbejde med

udvalgte praktiksteder og interessenter,

og resultatet implementeres i disse

institutioner og i seminariets praktikpolitik.

Ved egen kraft og fælles

hjælp

Ansøger: Aalborg Socialpædagogiske

Seminarium

Kontaktperson: Uffe Vester Nielsen

Telefon: 9631 4550

E-mail: uffe.vester.nielsen@aalborgsem.dk

Med udgangspunkt i en individuel

behovsafklaring udvikles et femdages

kursus. Målet hermed er både at ruste

deltagerne i forhold til voldsforebyggelse

og at kvalificere seminariets undervisere

til undervisningen i dette

tema. Ligeledes er det et mål at udbygge

samarbejdet mellem Aalborg

Socialpædagogiske Seminarium og

det sociale område i Nordjyllands

Amt.

Konkret skal der foretages et

fokusgruppeinterview med studerende.

På baggrund heraf skal der i samarbejde

mellem erfarne instruktører/ledere

fra praksis og seminariets

undervisere udvikles og gennemføres

et tredages kursusmodul samt 2 x 1

opfølgningsdage.

Kurset skal afvikles to gange med

24 deltagere hver gang. Begge kursusforløb

tænkes sammensat med ligelig

deltagelse af medarbejdere fra praksis

og studerende. Begrundelsen er, at et

„mix“ vil kunne inspirere og kvalificere

begge grupper. Indholdet i kurset

tænkes udviklet med en tværfaglig

tilgang, hvor kommunikation og

ledelse, drama og pædagogik bliver

gennemgående elementer. Der indlægges

øvelser, hvor „teori“ krydres

med praksis. Som noget centralt

afprøves videooptagelse af samspilssekvenser

fra praksis. Optagelserne

analyseres efterfølgende på holdet/

med den enkelte. Der gøres brug af

videoobservations- og analysemetoden

Marte Meo. Marte Meo betyder

„ved egen kraft“.

Det er ideen, at det tætte samarbejde

mellem nøglemedarbejderne

fra det sociale område i Nordjyllands

Amt og seminariets undervisere skal

føre til øget gensidigt kendskab og

forståelse for hinandens problematikker

og udgangspunkter. Formodningen

er, at vi ved fælles hjælp kan

mere, og sigtet er at udarbejde en

samarbejdsaftale, som også fremover

kan sikre en koordineret indsats i forhold

til voldsforebyggelse.

Se artiklen side 5.

17


18

P u l j e n „ F a g l i g e u d d a n n e l s e r “

Forebyggelse, håndtering og

minimering af vold

Ansøger: Social- og Sundhedsskolen i Viborg

Amt

Kontaktperson: Lene Dahlgaard

Telefon: 9615 3400

E-mail: sosu-id@vibamt.dk

Formål: At udvikle samarbejdet og

sammenhængen mellem skole og

praktikforløb inden for social- og

sundhedsassistentelevernes psykiatriske

arbejdsfelt med fokus på årsagerne

til vold, håndtering, minimering

og forebyggelse af vold.

Indhold: Projektet vil fokusere på

fælles forståelse af centrale temaer

som begrebsafklaring, voldens aspekter,

teoretisk viden om forebyggelse

og håndtering, omsorgsrollen, pædagogiske

principper, bearbejdning og

tackling af oplevelser samt juridiske

forhold. Samarbejdet mellem skole

og praktik udvikles via fælles temadage

med oplæg om den nyeste viden

om vold som kommunikationsmiddel.

Med dette fælles udgangspunkt

udarbejdes undervisnings- og vejledningsmateriale

til brug i skole- og

praktikperiode. Materialet afprøves

og evalueres ud fra elevernes læring

og handlekompetence inden for

området.

Metode: Social- og Sundhedsskolen

arbejder med problembaseret

læring i teoriundervisningen i psykiatri.

Denne pædagogik ønskes

overført til projektet. Skolens undervisere

i psykiatri og vejledere fra alle

relevante psykiatripraktiksteder skal

derfor arbejde med at udvikle problembaseret

materiale om vold som

kommunikationsmiddel til social- og

sundhedsassistentuddannelsens psykiatrimodul

(skoleperiode og praktikperiode).

Udgangspunktet er to temadage

for undervisere og vejledere med eksterne

oplægsholdere. Efterfølgende

skal undervisere og vejledere i tværfaglige

grupper opstille relevante problemer

i forbindelse med den teoretiske

og praktiske undervisning i

forebyggelse af vold. Problemstillingerne

er udgangspunkt for tre dages

gruppearbejde med udvikling af

undervisningsmateriale og didaktiske

overvejelser, der tager udgangspunkt

i problembaseret læring. Materialet

afprøves på februar 2001s psykiatrimodul.

Fælles evaluering sker umiddelbart

efter.

Voldshåndtering – En faglig

kompetence i de sociale- og

sundhedsfaglige uddannelser

Ansøger: Storstrøms Amt

Kontaktperson: Jeanette Skamby/Marion Ravn

Telefon: 40619484

E-mail: konflikt@soc.stam.dk

Arbejdspladsvurderinger i Storstrøms

Amt viser, at vold er et alvorligt problem

på det sociale og socialpædagogiske

område – på trods af den indsats,

der er gjort for at forebygge volden.

Mange institutioner er praktiksteder

for elever og studerende. Derfor

er det vigtigt, at de „klædes på“ til

mødet med klienter med voldelig

udtryksform, både af skole/seminarium

og i praktikken.

På den baggrund vil voldsforebyggelsesinstruktører

fra amtet lave et

projekt for pædagogstuderende på et

af amtets seminarier, for social- og

sundhedsassistenter fra en af socialog

sundhedsskolerne samt for praktikvejledere

fra amtets særligt udsatte

sociale og socialpædagogiske institutioner.

Overordnet formål: At integrere

voldsforebyggelse i en mere helhedsorienteret

og fast procedure i de sociale

og sundhedsfaglige uddannelser

med henblik på at minimere vold i

praktikopholdet og give praktikanter

mulighed for at bearbejde vold og

trusler om vold.

Mål og metoder: Målet er at

udvikle et dynamisk uddannelsesforløb,

der forbereder studerende på

voldsrisikoen og styrker dem i at

forebygge vold og håndtere konflikter.

Uddannelsesinstitutioner og -steder

vil blive inddraget. Projektet skal

give lærere, praktikvejledere og praktikanter

viden om og metoder til at

håndtere vold som kommunikationsmiddel

og voldsproblematikken generelt,

og udvikle brugbare metoder

til at forberede praktikanter og praktikvejledere

på voldsrisikoen.

Der arbejdes på to uddannelsesforløb

– et for de daglig ansvarlige

praktikvejledere og et for praktikanter,

delt imellem skole/seminarium

og praktiksted.

Der vil blive udarbejdet introprogrammer

for praktikanter, lavet

interview, holdt dialogmøder og

seminar og ske løbende evaluering.

Der vil blive udviklet undervisningsmaterialer

med metoder, værktøjer

og forslag til rammer for undervisnin-

gen. Kurserne tager udgangspunkt i

psyke og kommunikation, og undervisningsmetoderne

vil være procesorienterede.

„Fortællinger om vold og

trusler“ i det pædagogiske

arbejde

Ansøger: Seminariet i Esbjerg

Kontaktperson: Rektor Hanne Meyer

Telefon: 7514 1688

E-mail: esbjergsem@esbjergsem.dk

Målet med projektet er med afsæt i

én temadag:

• At fremdrage fortællinger om

vold/trusler

• At dele oplevelserne med hinanden

i refleksive team

• At uddrage perspektiver/evt.

kommende projekter

• At arbejde videre med problemfeltet

i form af cases – til undervisningsbrug

– videoer eller anden

konkret form for formidling.

Metoden kan illustreres således:

a. Fortællinger

b. Synliggørelse/refleksion

c. Opsamling af fortællinger til viderebearbejdelse/undervisningsmateriale

d. Seminariet/institutionerne laver

en produktviden, der fremover

kan anvendes.

Målgruppen er henholdsvis studerende

med erfaringer fra eget arbejde/

praktik (og dermed mulighed for at

fortælle historier) og medarbejdere

fra dag- og døgntilbud, der har oplevelser

med vold i arbejdet med

udviklingshæmmede eller inden for

det psykiatriske område.

Som følge af den valgte metode/arbejdsform

skal medarbejderne

ikke undervise, men fortælle – dvs.

være katalysatorer i forhold til de

studerendes egne oplevelser og erfaringer.

Medarbejderne kan findes via

BUPL og SL – begge fagforeninger

skal også briefes/gøres interesserede i

temadagen.


Vrede kan

tæmmes

Unge psykiatriske patienter

griber ofte til vold og trusler. Men de

er sjældent voldsmænd. Bag volden

gemmer der sig nogle usikre unge

mennesker, der ikke har de færdig-

heder, der skal til for at give udtryk

for deres umiddelbare vrede på

anden måde. Men det kan de lære.

Af ergoterapeut Karin Jessen og social- og

sundhedsassistent Tom Kristensen, Ungdomspsykiatrisk

Afdeling F, Børne- og Ungdomspsy-

kiatrisk Hospital i Risskov

For et par uger siden blev Jens

vred over, at to plejere førte

ham ned på hans værelse på

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

afdelingen. Hans vrede gik især ud

over den ene af dem, Peter.

„Jeg blev sur, fordi jeg ikke kunne

få lov til at komme hjem på weekend,

og så svinede jeg Peter til. Jeg

sagde, han var en lort, og jeg truede

med at give ham én på hovedet.“

Jens er 19 år og har været frivilligt

indlagt på vores lukkede afdeling i

tre måneder. Han har tre gange tidligere

været indlagt kortvarigt med

psykose som følge af stofmisbrug og

har under denne indlæggelse fået

stillet diagnosen skizofreni.

Som et led i behandlingen fortæller

Jens om, hvorfor han blev så vred

den dag. Sammen med tre andre

unge patienter deltager han i en

gruppe, som mødes seks gange i løbet

af to uger for at lære andre udtryksformer

end vold. Det sker med os

som trænere.

Hvert møde varer halvanden

time, der er en fast dagsorden hver

gang, og vi mødes i afdelingens konferencerum.

Atmosfæren er afslappet,

der er plads til et godt grin, og de

unge bliver budt på sodavand og kaffe.

Under indlæggelsen har Jens fortalt,

at han ofte bliver forstyrret af

forestillinger om, at han „smadrer“

folk på forskellige bizarre måder. Han

er bange for, om han kan blive ved

med at kontrollere disse forestillinger,

og han græder, når han fortæller

om dem.

Han har også fortalt, hvordan han

under en hashrus kom op at slås med

én, som han fik lagt ned og bagefter

sparkede i hovedet. Han blev ikke

ked af det, da han fortalte om slagsmålet.

Tværtimod var han tilfreds

med „at have sat sig i respekt“.

På afdelingen oplever vi, at Jens

hurtigt bliver rastløs. Han har svært

ved at koncentrere sig, har en dårlig

situationsfornemmelse og er kraftigt

styret af sine impulser.

Vi tilbød Jens at deltage i gruppetræningen,

da han ofte truer personalet

på afdelingen og er indblandet

i voldelige episoder, når han er på

udgang.

19


20

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

Uretfærdigt behandlet

Temaet for dagens træning er „At

mestre vrede“ (se faktaboks). Jens

fortæller om episoden med de to plejere,

da vi spørger ham, hvornår han

sidst var virkelig vred.

Vi spørger, om han vil være med

til at kigge nærmere på, hvad der

skete, om han tror, han kan holde til

det, eller om han stadig er så vred, at

det vil være bedre at vente, til han

føler sig mere rolig. Det er vigtigt, at

vi gør det klart for ham, at hvis han

vil ændre sin adfærd, må vi sammen

finde ud af, hvordan han kan bære

sig ad. Vi kan ikke alene hindre ham

i at være voldelig.

Temaer i social færdighedstræning

1. Problemløsning

Vi træner en metode, der kan være en hjælp til at løse

problemer i hverdagen. Den enkelte unge nævner et vigtigt

problem og laver en liste over mulige løsningsforslag.

Dernæst evaluerer vi de forskellige forslag og ser på fordele,

ulemper og konsekvenser. Vi vælger den bedste løsning

og planlægger, hvordan den unge kan gennemføre den.

2. Samtalefærdigheder

Vi træner, hvordan de unge kan bruge hverdagssamtaler

til at skabe venskaber og tilpasse sig fællesskabet. Ved

hjælp af oplæg, diskussion og rollespil, som vi optager på

video, træner de unge, hvordan de indleder en venlig

samtale, holder en samtale i gang og afslutter den på en

behagelig måde. Og hvordan de afgør, om andre ønsker

eller ikke ønsker at tale med én.

3. Selvtillid

Vi træner, hvordan de unge kan undgå at være for aggressive

eller for indesluttede. Men først beskriver og identificerer

vi grundfølelser og analyserer og diskuterer, hvad

underdanig og aggressiv adfærd er.

Når de unge kender deres egen måde at reagere på, kan

de lære at ændre det, som giver dem vanskeligheder. De

øver sig i at give klart, ærligt og direkte udtryk for positive

og negative følelser og i at håndtere situationer imellem

mennesker, som de normalt finder svære.

4. Angst

For at blive bevidst om kroppens reaktioner ved angst,

indleder vi med en gennemgang, der viser, at de unge ikke

behøver at være bange for at dø af fysiske årsager under et

angstanfald. Det er mange af dem, fordi de ikke er klar

Han siger, at han er klar, og så beder

vi ham analysere, hvad der skete.

Han begynder med nøje at beskrive

situationen: Hvem der var til stede,

hvor de befandt sig, hvem der sagde

hvad og så videre. Dernæst beder vi

ham beskrive de tanker, han gjorde

sig, da han stod midt i det hele.

„Jeg tænkte, at andre har det

meget bedre end mig, og at det var

uretfærdigt, at jeg ikke kunne få lov

at komme hjem på weekend. Jeg følte,

at plejerne irriterede mig bevidst,

så jeg kunne få det pissedårligt,“ lyder

Jens’ beskrivelse.

Vi spørger også til hans følelser

under hændelsen. Han fortæller, at

han ofte har følt sig mindre værd og

derfor er blevet irriteret og vred. Det

var sådan, han havde det med de to

plejere.

Han beskriver sine kropslige reak-

tioner med ord som uro, rastløshed

og spændte muskler. Han fortæller,

hvordan han kan gå rastløs omkring

med hævede skuldre og se vred ud,

og at han let kommer i konflikt med

dem, der kommer til at irritere ham.

På den måde hjælper vi ham til at

se, at hans tanker og følelser i sådan

en situation afgør, hvordan han

handler. Der er ikke langt fra de

hævede skuldre, til han langer ud

efter modparten, så hvis han skal

handle anderledes, må han både

ændre sine tanker om sig selv og om

de mennesker, der omgiver ham. Jo

mere bevidst han bliver om sin måde

at reagere på, desto lettere vil han få

ved at styre sit liv.

De andre taler med

Jens har gennemgået episoden sammen

med os, så nu inddrager vi de

over, at der er en naturlig forklaring på, at kroppen reagerer,

som den gør.

De unge træner strategier og teknikker til at håndtere

angsten. Og de lærer forskellige måder at mindske angsten

på: kognitive og kropslige teknikker og teknikker til at

forebygge stress.

5. At mestre vrede

Mange af de unge har meget kort fra tanke til handling, så

ofte griber de for hurtigt til løsninger, når de bliver vrede.

Ved at hjælpe dem til at blive mere bevidste om forløb og

konsekvenser kan de lære at tænke sig om, så de ikke bliver

så voldsomme.

De unge beskriver nøje en situation, hvor de blev

meget vrede: Hvem der var til stede, hvor og hvornår

situationen fandt sted, og hvem der sagde hvad. Hvilke

tanker de gjorde sig, hvilke følelser og kropslige reaktioner

de havde, og hvordan de handlede.

Derefter kigger vi på andre måder at tænke på i situationen

og på, hvordan det ville påvirke deres følelser,

kropslige reaktioner og adfærd.

De lærer desuden, hvordan de kan give udtryk for vrede

på en behersket måde, og hvad de kan gøre, når vreden

er så stor, at de er ved at tænde af.

6. Tur ud af huset

For at afprøve nogle af de teknikker, de unge arbejder med

– og for at have noget at se frem til! – tager vi ud og spiser

på restaurant. Vi planlægger turen hjemmefra, og den

enkelte får en opgave, som passer til, hvad han eller hun

skal øve sig på, for eksempel at bestille mad og køre med

bus.


andre unge i gruppen og beder dem

kommentere det, vi har snakket om.

Vi spørger, om de har forslag til andre

tanker, Jens kunne få om episoden.

„Du kunne have tænkt: „Peter vil

nok ikke sende mig hjem på weekend,

fordi jeg så kan få det rigtigt

dårligt““, foreslår én.

Gruppens input er meget vigtige,

da unge lytter meget til hinanden.

Derfor fortsætter vi med at snakke

om, hvad der gør dem vrede hver

især. Den anden fyr i gruppen fortæller,

at han tændte af forleden, fordi

det på fællesmødet blev besluttet, at

aftensmaden skulle være en vegetarret.

Han reagerede ved at rejse sig op,

sparke til døren og true en medarbejder.

Resultatet var, at hun tilbød ham

at undersøge, om der var noget mad i

fryseren, han kunne lide. Det gav de

andre unge en oplevelse af, at han

kunne få særbehandling ved at true.

Under gruppesnakken kommer

det frem, at han ikke havde noget

imod de andres forslag, men var bange

for, at han ikke kunne blive mæt,

når der ikke var kød på bordet. Ved

at gå i dialog med ham får vi en forståelse

af, hvorfor han handlede, som

han gjorde, mens vores kollega i den

umiddelbare situation oplevede en

fyr, som manipulerede med hende.

Jens følger op og siger, at han ofte

bliver vred, når han ikke får sin vilje,

når han synes, andre bevidst irriterer

ham, eller når han ikke føler sig

respekteret. Situationer, som han – i

lighed med de andre i gruppen – tit

kommer ud for.

Deltagerne lytter til hinandens

erfaringer, og det hjælper dem til at

få øje på udløsende faktorer hos dem

selv, som de ikke er bevidste om. Og

som samtidig er et godt udgangspunkt

for en fortsat dialog, for

eksempel: „Det kan jeg godt forstå,

du bliver sur over“ eller: „Hvor er du

grov!“

På samme måde arbejder vi med

tidlige advarselssignaler, for eksempel

hvordan man mærker, at man er

ved at blive vred.

Vi taler også om, hvad man kan

gøre, når man kan mærke, at vreden

er så stor, at man er ved at tænde af.

Jens foreslår, at han kan gå væk fra

situationen. Eller gå udenfor og slå

en knytnæve ind i et træ eller kaste

store sten i vandet.

Det er vigtigt, at de unge lærer, at

de ikke altid kan tale sig ud af pro-

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

blemerne og derfor kan have brug for

at køle lidt af.

Én bryder ind i køen

Man skal ikke altid bare gå. Derfor

øver de unge sig i, hvordan de kan

give udtryk for deres vrede følelser på

en direkte, men behersket måde, så

de både kommer af med vreden og

viser hensyn til den person, de står

over for.

Det foregår blandt andet ved

hjælp af rollespil. For eksempel kan

én af de unge få følgende opgave: Du

står i kø i kiosken, og pludselig bryder

én ind foran dig. Han siger, han har

meget travlt. Hvad gør du?

Deltagerne må også gerne selv

komme med en situation, som de vil

øve sig på.

Hvis den unge siger ja, optager vi

spillet på video og kigger på det senere.

Jens er meget optaget af at øve

sig. Han vil gerne „være på“ og

optages på video. Til at begynde

med har han svært ved at

lade være med at true, men

han lærer det hurtigt.

De tre øvrige i gruppen er

noget mere tilbageholdende

med at optræde foran et snurrende

kamera – fyren er usikker

på, hvad det kan bruges til,

mens pigerne undskylder sig

med, at håret ikke lige sidder til

at blive filmet. Tøjet er heller

ikke det helt rigtige.

Ud over videokameraet bruger

vi tavlen til at skrive stikord til

det, vi taler om. Vi gentager og

samler løbende op på vores

diskussioner, og vi beder de unge

skrive stikord på deres arbejdspapirer.

Desuden kopierer vi notater om

dagens tema, som de unge så sætter i

den mappe, de fik ved projektets

start. Her sidder også kontrakten

med de vilkår, de deltager i projektet

på, og det interview, vi har lavet med

dem for at vurdere, om projektet

overhovedet er noget for dem.

Inden vi skilles, får Jens til opgave

at fortsætte træningen efter gruppemødet.

Sammen finder vi ud af, hvad

han skal sige og gøre, hvis han igen

bliver vred. Hvordan det går, vil vi så

kigge på i næste gruppesamling.

Jens ændrer adfærd

Jens var på trods af store problemer

med at koncentrere sig i stand til at

følge samtlige gruppemøder og være

der tiden ud. Han stod altid klar, når

der var møde – han glemte dog

næsten altid at tage sin mappe med,

som han så måtte hente.

Da Jens var færdig med forløbet,

spurgte han, om han kunne få lov til

at være med i næste runde, da han

syntes, det var et „meget spændende

projekt“.

Det intensive samarbejde har

givet os en god kontakt med Jens,

som vi kan bruge i hans videre

behandling.

Hans adfærd i afdelingen har

ændret sig under projektet. Nu hilser

han på os, når vi kommer i afdelingen,

og han er generelt mere imødekommende

og høflig – han spørger

til, hvordan vi har det og ønsker os

god weekend. Men det gælder ikke

kun os. Jens’ behandler har spurgt os,

om vi har sagt, at han skal opføre sig

21


22

ordentligt over for hende, for han

truer hende ikke længere under

deres samtaler.

Jens har følt sig set, hørt og

respekteret under forløbet. Det har

givet ham troen på, at det nytter

noget at prøve at ændre adfærd.

Han har fået nogle konkrete redskaber

med sig, han har fået en

større forståelse af den måde, han

Projektet

Afdeling F på Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Hospital i Risskov er en

lukket modtageafdeling med plads

til ti unge fra 14 til 21 år. Der er 27

miljøarbejdere – sygeplejersker, plejere,

social- og sundhedsassistenter,

pædagoger og ergoterapeuter – på

afdelingen.

Gennem flere års arbejde med at

forstå unge psykiatriske patienters

voldelige adfærd er vi blevet klar

over, at vold og aggressioner altid er

symptomer. De unge har ofte vanskeligt

ved at begå sig i samvær med

andre, og for ikke at tabe ansigt bliver

de truende og/eller aggressive.

De er bange for at miste den magt,

volden giver dem, og derfor tager

det tid at lære dem at handle anderledes.

Med en bevilling på 150.000

kroner fra Vold som Kommunikationsmiddel

fik vi mulighed for at

afprøve vores arbejdsmetoder mere

målrettet. At undersøge, om vi via

kognitive behandlingsmetoder kan

lære voldelige, psykisk syge unge en

ikke-voldelig udtryksform.

Vi har fået bekræftet, at denne

arbejdsmetode rummer store muligheder

for vores gruppe unge. Vi har

også erfaret, at succes ikke kun

afhænger af metoden, men i høj

grad af de unges tillid til os som

trænere, af vores engagement og af

atmosfæren og dialogen.

Kognitiv behandling

reagerer på, og ikke mindst har han

oplevet succes på områder, som plejer

at volde ham store problemer.

Det er så op til ham selv at holde

fast i de gode intentioner og blive

ved med at træne sine sociale færdigheder,

når han bliver udskrevet.

Det optimale vil være, hvis det kan

ske i et planlagt samarbejde med

støttepersoner. ■

De unge begejstrede

I de tre måneder, projektet varede,

blev der indlagt 19 unge på afdelingen.

Heraf otte under en eller

anden form for tvangsforanstaltning,

hvilket betød, at de ikke kunne

deltage i projektet. Af de resterende

11 havde ti en aggressiv

adfærd før de blev indlagt. Alle ti

sagde ja tak til at deltage i projektet.

Tre af dem gennemførte alle seks

gruppemøder, de øvrige manglede

et til tre møder. De mødte ikke op

efter udskrivning til de sidste møder

på trods af tilsagn.

Fordi så få patienter har gennemført

hele projektet, er det er

ikke muligt at sige noget entydigt

om virkning og sammenhænge.

Men vi kan klart sige, at de unge

var meget begejstrede for projektet.

De var motiverede for at deltage i

møderne, og ingen gik, før det var

slut. De evaluerer specielt indhold,

vigtighed og form meget positivt og

giver entydigt udtryk for, at indholdet

er meget vedkommende for

dem. De kan bruge det i deres hverdag,

de får svar på spørgsmål, så der

er ting, der falder på plads, og viden

om ting, de går og grubler over.

Der er tale om samtalebehandling, hvor man arbejder ud fra viden om, at

menneskers tanker er centrale for, hvad de gør, føler og tænker. Terapeuten

tilskynder til ændringer i dagligdagen. I behandlingen kan der være fokus

på tankerne og på træning af sociale færdigheder, af anden adfærd eller af

mentale færdigheder. Det er en aktiv behandling, som kræver et tæt samarbejde

med patienten.

Tryggere

arbejdsliv

Trygge og attraktive arbejds-

pladser. Det er målet for det udvik-

lingsprojektet, som Psykiatrien i

Nordjyllands Amt, har arbejdet

målrettet med i det sidste år.

Af sikkerhedsleder Preben Vesti Nielsen,

Psykiatrien i Nordjyllands Amt

IPsykiatrien i Nordjyllands Amt

har vi i de senere år haft stigende

problemer med at rekruttere og

fastholde personale. Undersøgelser

viser, at det blandt andet er de belastende

psykosociale påvirkninger, som

volden og frygten for vold giver

anledning til, der får personalet til at

vælge psykiatrien fra. Derfor gør vi

nu en særlig indsats for at forbedre

arbejdsmiljøet – og vores opmærksomhed

retter sig især mod, hvordan

vi kan forhindre og forebygge vold i

psykiatrien.

Det er baggrunden for, at vi i september

2000 gik i gang med et toårigt

udviklingsprojekt, hvor vi ved hjælp

af forskellige metoder nærmer os det

mål, vi har sat os: Vi vil sikre psykiatriens

pleje- og behandlingspersonale

et bedre og tryggere arbejdsliv.

Projekt „Voldsforebyggelse – rekruttering

og fastholdelse af arbejdskraft“

er til dels finansieret med midler

fra Arbejdstilsynet, idet vi har

fået 430.000 kr. fra puljen „Flaskehalse

og forebyggelse af vold i særligt

udsatte bo- og servicetilbud“.

Pengene har gjort det muligt at

iværksætte en mere systematisk og

gennemgribende indsats, end vi

ellers ville have haft mulighed for.

Indsatsen koncentreres om to hovedområder:

psykosocialt arbejdsmiljø

og voldsforebyggelse. Begge dele har

vi også tidligere arbejdet med, men

med projektet forventer vi at komme

et stort skridt videre i vores be-


Analyse

Styreredskab

Gennem fire delprojekter opnåes en bred indsats mod volden.

stræbelser på at skabe gode og attraktive

arbejdspladser både for nuværende

og kommende medarbejdere.

Bred indsats gennem

fire delprojekter

Med projektet lægger vi vægt på at

iværksætte en bred voldsreducerende

indsats, og et vigtigt delmål er, at

antallet af arbejdsulykker skal reduceres.

Derfor vil vi i løbet af projektperioden

blandt andet vurdere og

bearbejde forhold vedrørende magtanvendelse.

For at fastholde, at der netop skal

gøres en bred indsats for at komme

volden til livs, har vi valgt at arbejde

med fire delprojekter:

1. Uddannelse af medarbejdere i

voldsforebyggelse

2. Uddannelse af lokale vedligeholdelsesinstruktører

3. Udvikling af et dynamisk APVsystem

4. Udvikling af forbedrede metoder

til analyse af ulykker.

Kurser i voldsforebyggelse

Første delprojekt bygger videre på et

kursusforløb, som i de senere år er

udviklet af psykiatriens ledelse, sikkerhedsorganisation

og uddannelsesog

udviklingsafdeling. Vi har gode

erfaringer med kurset og finder det

naturligt, at det også fremover skal

udgøre en vigtig del af den voldsforebyggende

indsats. Kurset er opdelt i

to moduler på hver to dage:

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

Uddannelse

Undervisning

• Modul 1: Udvikling af egne psyko-fysiske

ressourcer

Medarbejderne undervises i afværgeog

pacificeringsteknikker samt frigørelsesgreb.

Og de lærer, hvordan

afværgeteknikker kan blive en del af

omsorgen for beboer eller patient.

• Modul 2: Reaktioner, samspil og

handlinger i forbindelse med aggression

Medarbejderne får en udvidet forståelse

for deres egne og kollegernes

reaktioner og handlemønstre i forhold

til angste eller aggressive beboere

og patienter. Gennem analyse af

forskellige situationer trænes de i at

handle hensigtsmæssigt i forhold til

konflikter.

Kurserne tilpasses lokalt til deltagernes

arbejdsområder, for eksempel

skelnes der mellem, om de arbejder

med patienter på de psykiatriske

sygehuse eller med beboere i de socialpsykiatriske

boformer.

Hvor langt er vi?

I 1997-2000 gennemgik ca. 400 medarbejdere

kurset i voldsforebyggelse,

og siden projektets start i september

2000 har yderligere 250 medarbejdere

været på kursus. Dermed har ca. to

tredjedele af vores pleje- og behandlingspersonale

fået en grunduddannelse

i voldsforebyggelse, og målet er

nu, at også den sidste tredjedel skal

på kursus. Desuden vil vi sikre, at alle

nye medarbejdere forholdsvis hurtigt

får grunduddannelsen.

Lokale vedligeholdelsesinstruktører

Vi er klar over, at de færdigheder,

medarbejderne opnår, hurtigt kan

blive glemt igen. Sker det, er der risiko

for, at deres evne til at gribe hensigtsmæssigt

ind i konflikter forringes.

Med delprojekt 2: „Uddannelse af

lokale vedligeholdelsesinstruktører“

gør vi derfor en indsats for at forhindre,

at medarbejdernes indlærte

viden og praktiske færdigheder går

tabt. Ved at uddanne lokale instruktører

har vi skabt en parallel til de

somatiske sygehuses løfte- eller forflytningsinstruktører.

I psykiatrien

skal instruktørerne i samarbejde med

afsnitslederne løbende tilrettelægge

og gennemføre psyko-fysiske øvelsesprogrammer

for deres kolleger.

Hvor langt er vi?

Fra januar til april 2001 har vi

uddannet 30 vedligeholdelsesinstruktører.

Når projektperioden slutter

(medio 2002), vil vi vurdere, om

instruktør-modellen fungerer tilfredsstillende,

og udstikke konkrete

mål for den kommende indsats.

Umiddelbart kunne et af målene

være, at samtlige afsnit får en-to

uddannede instruktører, hvilket så

vil medføre, at der skal uddannes

yderligere 30-40 af slagsen.

Dynamisk APV-system

Det tredje delprojekt „Udvikling af

et dynamisk APV-system“ er aktuelt,

fordi vi gerne vil udvikle et styreredskab,

som lederne og sikkerhedsgrupperne

kan bruge i deres arbejde med

løbende at vedligeholde det psykiske

arbejdsmiljø.

For det er der brug for – ikke

mindst i psykiatrien, hvor det psykiske

arbejdsmiljø har afgørende indflydelse

på behandlings- og plejemiljøet

– og dermed også stor indvirkning

på den potentielle voldsrisiko.

At arbejde med psykisk syge mennesker

er som bekendt ofte meget

krævende. Ikke mindst fordi den

enkelte medarbejder ofte bruger sig

selv som det vigtigste værktøj i samspillet

med den psykisk syge.

Det får mange medarbejdere til at

opleve, at de har et indholdsrigt og

givende arbejde, men omvendt er der

23


24

også stor risiko for, at arbejdet bliver

en belastning for medarbejderne,

så de føler sig nedslidte eller

udbrændte. – Medmindre der gribes

ind i tide, for eksempel med supervision

og andre tiltag, der kan bryde

den onde cirkel, som de er på vej

ind i. Sker det ikke, vil det psykiske

arbejdsmiljø forringes og formentlig

have en afsmittende negativ effekt

på pleje- og behandlingsmiljøet, så

risikoen for vold og konflikter øges.

Med den dynamiske APV vil vi

netop udvikle et system, der kan

bryde de onde cirkler, og allerhelst

være med til at forhindre, at de

overhovedet opstår.

Systemet skal med andre ord

bruges til at kvalitetssikre det psykiske

arbejdsmiljø ved, at ledelse,

sikkerhedsgruppe og medarbejdere

løbende bruger et systematisk værktøj

til at fastholde, checke og vurdere

de mange parametre, der har

betydning for arbejdsmiljøet.

Hvor langt er vi?

Fra februar 2001 og foreløbig frem

til nu har vi arbejdet med at udvikle

og afprøve systemet i samarbejde

med en række sikkerhedsgrupper

inden for psykiatrien.

Systemet er bygget op om tre

grundlæggende bestanddele:

• psykosocialt arbejdsmiljø: vurdering

af struktur og kultur

• voldsrisiko: vurdering af forebyggende

tiltag

• skema til patient og beboervurdering:

vurdering af risici og stimuli

i forhold til den enkelte

patient eller beboer.

Til hvert område er der udarbejdet

checklister med tilhørende vejledninger.

Systemet afprøves fortsat og

færdigudvikles i løbet af efteråret

2001.

Analysemetode til ulykker

Det fjerde og sidste delprojekt om

udvikling af forbedrede metoder til

analyse af ulykker skal primært styrke

den forebyggende indsats mod

voldsulykker. Idéen er, at vi kan bli-

ve bedre til at forebygge, hvis vi bliver

bedre til at analysere de ulykker,

der allerede er sket.

Den forebyggende indsats skal

både rettes mod de situationer, hvor

enkeltstående og isolerede forhold

og episoder forårsager voldsulykker,

og mod de generelle forhold

omkring det psykiske arbejdsmiljø i

psykiatrien, som kan føre til, at

ulykkerne indtræffer.

Hvor langt er vi?

Siden september 2001 har vi arbejdet

på at udvikle et nyt analysekoncept,

og vi lægger stor vægt på, at

det skal relateres til det nyudviklede

dynamiske APV-system.

Første afprøvning af konceptet

sker i november/december 2001.

Voldspolitik

Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi

indledte vores projektperiode med

at formulere en voldspolitik for hele

psykiatrien. Med politikken ønskede

vi at fastlægge et holdningsmæssigt

grundlag for de voldsreducerende

initiativer, vi skulle i gang med.

Det viste sig hurtigt, at der i de

øvrige sektorer på socialområdet

var stor interesse for arbejdet, og vi

besluttede derfor at gå sammen om

at lave en fælles voldspolitik for

hele socialområdet i Nordjyllands

Amt. Konkret blev politikken udarbejdet

af områdeudvalget for det

sociale område, og den er siden blevet

omdøbt til „Mål og vejledning

for en indsats over for vold på

arbejdspladsen“.

I foråret 2001 lavede udvalget

pjecen „Vold på arbejdspladsen“,

som angiver nogle klare mål for den

voldsreducerende indsats og en vejledning

i, hvad den enkelte sektor

skal forholde sig til og udarbejde

handlingsplaner for. Inden for psykiatrien

forventer vi at kunne udarbejde

vores handlingsplaner i løbet

af efteråret – og hermed er vi nået

et godt stykke videre i bestræbelserne

på at nå det overordnede mål, vi

har sat os: Vi vil skabe trygge og

attraktive arbejdspladser. ■

Psykiatrien i Nordjyllands Amt omfatter to psykiatriske sygehuse og ni socialpsykiatriske

boformer samt tre dagtilbud med i alt 1200 fuldtidsstillinger.

Udviklingsprojektet er organisatorisk forankret i psykiatriledelsen og i sikkerhedsudvalget,

og psykiatriens sikkerhedsleder står for den konkrete planlægning og gennemførelse.

Psykisk

arbejdsmiljø

– uden vold

Ressourcepersoner på

arbejdspladsen skal være med til at

sikre løbende opmærksomhed på at

forebygge vold og følge op på de

initiativer, Familie- og Arbejdsforvalt-

ningen i Københavns Kommune

sætter i værk for at bedre det

psykiske arbejdsmiljø.

Af sikkerheds- og projektleder Birte Pedersen,

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,

Københavns Kommune

Sikkerhedsorganisationen i Familie-

og Arbejdsmarkedsforvaltningen

i Københavns

Kommune har i de seneste år iværksat

flere større initiativer på baggrund

af arbejdspladsvurderinger.

Projekterne „Psykisk arbejdsmiljø

– uden vold“ er sat i værk af

hovedsikkerhedsudvalget på baggrund

af henvendelser fra de lokale

sikkerhedsudvalg og de faglige organisationer.

Vi har konstateret, at

antallet af vold eller trusler om vold

er stigende og af grovere karakter end

tidligere. Denne udvikling er ikke

umiddelbart overraskende, da mange

af de borgere, forvaltningen betjener,

har en særdeles udadrettet adfærd.

For de medarbejdere, der arbejder i

private hjem og på stofmisbrugs- og

hjemløseområderne, er opgaverne

desuden ændret væsentligt.

I projektet uddannes en række

ressourcepersoner blandt medarbejdere

i voksenteam og på stofmisbrugs-

og hjemløseområderne. Ressourcepersonerne

deltager i et kursusforløb

på fire dage og skal efterføl-


gende formidle deres nye viden videre

til deres kolleger og medvirke og

inspirere til, at arbejdspladserne lokalt

udvikler metoder og rutiner, der

kan forebygge vold. Sammen med

ledelsen skal de sikre, at der følges op

på de initiativer, der sættes i værk.

Organisationspsykolog Lotte Rasmussen

underviser på kurset, og uddannelsen

foregår på forvaltningens

eget uddannelsescenter. En medarbejder

herfra deltager aktivt i planlægningen

og står for det praktiske.

Udvalg forpligtet

Projektets formål er at synliggøre

behovet for forebyggende initiativer

på arbejdspladserne og at få eventuelt

allerede eksisterende handle- og

kriseplaner ajourført, så de svarer til

de faktiske forhold. Forhåbentlig kan

omfanget af vold og trusler minimeres,

så sygefraværet bliver mindre, og

de ansattes tryghed forbedres, så de

får lyst til at blive på arbejdspladsen.

For at nå de ønskede resultater er det

vigtigt, at ledelse og medarbejdere

arbejder sammen om at løfte opgaven.

Og det er ikke mindst vigtigt, at

projektets resultater videreføres og

udvikles efterfølgende.

Projektet er forankret i hovedsikkerhedsudvalget,

men de lokale

arbejdsgivere og dermed sikkerhedsudvalgene

er pålagt at være aktive

deltagere. Chefen for de berørte

områder skal støtte kursisterne med

formidling af viden og erfaring til de

nærmeste kolleger. Den lokale

arbejdsgiver, der er formand for sikkerhedsudvalget,

skal sikre og understøtte,

at projektets resultater formidles

bredt i organisationen på lokalog

handicapcentrene. Hovedsikkerhedsudvalget

har til opgave at deltage

aktivt i projektforløbet og efterfølgende

sikre den videre udvikling og

udbredelse til forvaltningens øvrige

områder.

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

Godt fra start

Projektet for medarbejdere i voksenteam

har været i gang siden februar.

Projektets aktører er 15 arbejdsgivere,

15 sikkerhedsudvalg, 15 daglige

ledere og 11 teamchefer, i alt ca. 130

personer samt 33 kursister.

Der uddannes 33 personer fra de

udvalgte 15 områder, fordelt på tre

hold. Uddannelsen består af to gange

to dage og indeholder blandt andet

undervisning i psykisk arbejdsmiljø,

krisereaktioner og konflikthåndte- Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for medarbejdernes trivsel. 25


26

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

ring. Der er indlagt hjemmeopgaver,

for eksempel skal kursisterne holde

personalemøde og udarbejde og revidere

handle- og kriseberedskabet på

arbejdspladsen. Derudover har de til

opgave at formidle viden og erfaring

til kolleger og sikkerhedsudvalg.

Teamchefen og sikkerhedsudvalget

skal som nævnt støtte medarbejderne

aktivt. I forbindelse med uddannelsen

skal kursisterne etablere en

netværksgruppe på tværs af forvaltningen,

så de kan være med til at sikre

projektets forsatte udvikling både

på deres egne arbejdspladser og i den

øvrige organisation.

Af referaterne fra de lokale sikkerhedsudvalgsmøder

fremgår det, at

nogle er godt i gang med at videreføre

projektet, mens enkelte har brug

for lidt mere tid, før arbejdet kommer

på skinner. I september blev der

holdt et temamøde for projektets

aktører. Her blev der informeret om

projektet indtil nu og orienteret om

Familie- og

Arbejdsmarkedsforvaltningen

Familie – og Arbejdsmarkedsforvaltningen

er den største forvaltning i København

Kommune med ca. 11000 ansatte.

Forvaltningen består af 13 centrale

kontorer, 15 decentrale lokal- og handicapcentre

og ca. 580 større og mindre

dag- og døgntilbud. Forvaltningen yder

service til fysisk handicappede og

psykisk syge under 67 år i eget hjem.

Derudover har forvaltningen dagpleje og

institutioner til børn under skolealderen,

og dag- og døgntilbud til børn og unge,

stofmisbrugere, hjemløse, arbejdsledige,

psykisk syge og fysisk handicappede.

Sikkerhedsorganisationen består af

et hovedsikkerhedsudvalg, 26 lokale

sikkerhedsudvalg og ca. 610 sikkerhedsgrupper.

Sikkerhedsorganisationen

omfatter både kommunale, amtskommunale

og selvejende arbejdspladser. Det

overordnede arbejdsmiljøarbejde er

forankret i Kontoret for Personale- og

Organisationsudvikling og varetages af

forvaltningens sikkerhedsleder og en

arbejdsmiljøkonsulent.

det videre forløb. Kursister fortalte

om opsamlet viden og erfaring, og

hvordan de har formidlet projektet

videre i organisationen. For at støtte

kursisterne var der samme dag arrangeret

netværksmøde.

I december får kursisterne to dages

undervisning i konflikthåndtering,

som Netværkscenter for Konflikthåndtering

i Storstrøms Amt, står

for.

Evalueringerne fra forårets kursister

er fine, og giver hovedsikkerhedsudvalget

mulighed for at vurdere, om

der er behov for yderligere tiltag på

kort eller langt sigt.

Projektet for stofmisbrugs- og

hjemløseområderne kom i gang sidst

i august ved et informationsmøde for

sikkerhedsudvalgets formand og

medlemmer, institutionernes ledere

og sikkerhedsrepræsentanter samt de

kommende kursister, i alt ca. 80 personer.

Der er stor interesse for at deltage

i uddannelsen, og de fire kurser, der

er arrangeret for disse områder, er

fuldt besat. Forløbet er stort set identisk

med forårets projekt, med den

væsentlige forskel, at dette projekt

kun involverer en arbejdsgiver og et

sikkerhedsudvalg. De øvrige involverede

er arbejdslederen fra de enkelte

arbejdspladser samt kursisterne, i alt

ca. 120 personer.

Flytter holdninger

I begge projekter sker der både

mundtlig og skriftlig formidling til

aktørerne. Der holdes møder for alle

involverede flere gang i forløbet, og

der udsendes nyhedsbreve til kursister

og sikkerhedsudvalg.

Projektet indgår også i de halvårsmøder,

sikkerhedsudvalgene holder

med sikkerhedsgrupperne, ligesom

hovedsikkerhedsudvalgets halvårlige

møder med sikkerhedsudvalgene

fokuserer på projektet og dets resultater.

I forbindelse med projektet er der

udarbejdet kortlægnings-/spørgeskemaer

til de involverede arbejdspladser

og til sikkerhedsudvalgene. Skemaerne

sendes ud før uddannelsesforløbet

og ca. et halvt år efter, uddannelsen

er afsluttet. Skemaerne behandles

statistisk for at se effekten af

uddannelsen. Spørgeskemaer til arbejdspladserne

skal besvares ud fra

medarbejdersynspunkt, og i skemaerne

til sikkerhedsudvalgene spørges

der om antal anmeldte eller ikke

anmeldte arbejdsulykker, personaleophør

og fravær med mere.

Generelt kan vi konstatere, at

tværgående indsatser og initiativer

har stor effekt på sikkerhedsorganisationens

arbejdsmiljøarbejde. Og at

indsatserne ikke kun påvirker

arbejdsmiljøet, men på kort og langt

sigt flytter holdninger både op og ned

i organisationen.

Nyt arbejdsskadesystem

Sideløbende med projekterne foregår

det mange andre initiativer. Således

indfører forvaltningen inden udgangen

af 2001 et nyt arbejdsskadesystem,

som består af en registreringsdel

og en statistikdel. Formålet er, at

forvaltningen både lokalt og centralt

får mulighed for mere præcist at følge

udviklingen og se, hvilke typer

arbejdsskader der sker, og hvilke

områder der fremover skal fokuseres

på med tværgående aktiviteter.

Som en ikke uvæsentlig sideeffekt

vil det også kunne måles, om allerede

iværksatte aktiviteter har haft den

ønskede effekt, for eksempel om

antallet af voldsepisoder er blevet

færre. I forbindelse med at arbejdsskadesystemet

er der udarbejdet vejledninger

til sikkerhedsgrupperne og

sikkerhedsudvalgene om, hvordan

registrering og anmeldelse af arbejdsskader

skal foregå.

Hovedsikkerhedsudvalget har

også taget initiativ til en vejledning

til sikkerhedsorganisationen om

arbejde i private hjem. Den beskriver

blandt andet arbejdsgiverens ansvar

og pligter, ergonomi, samarbejde,

psykisk arbejdsmiljø, instruktion,

rengøringsmidler og materiel med

mere.

Sikkerhedsorganisationen arbejder

således ikke kun med arbejdsmiljøproblemerne

fra én vinkel. Der

opstår sideløbende behov for andre

initiativer, der har sammenhæng

med igangværende uddannelser eller

indsatser.

Herudover tages afsæt i København

Kommunes overordnede

arbejdsmiljøpolitik og værdibaseret

ledelse. I de trivselsundersøgelser, der

er foretaget både lokalt og centralt i

forvaltningen, kan sikkerhedsorganisationen

tage temperaturen på både

det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

På den måde holdes arbejdsmiljøarbejdet

i gang, og vi sikrer, at

udviklingen er fremadrettet. ■


Fokus på de fysiske rammer

Døves Aktivitetscenter er i gang med

en systematisk undersøgelse af de

fysiske rammers betydning for vold.

Den skal sammen med centrets

hidtidige erfaringer danne udgangs-

punkt for det videre arbejde med at

skabe bedre forhold for brugere og

medarbejdere.

Af afdelingsleder og projektansvarlig Hanne

Kjempff, Døves Aktivitetscenter, Herlev

Døves Aktivitetscenter har

hele tiden arbejdet målrettet

med at mindske og forebygge

brugernes udadrettede adfærd. Men

det har ikke været nok til at nedbringe

volden til et absolut minimum.

Aktivitetscentret har fået tre

påbud fra Arbejdstilsynet om væsentlige

problemer, der kræver en

løsning i form af tilfredsstillende

handleplaner, herunder påbud om at

forebygge risiko for vold. Arbejdstilsynets

vurdering er, at der til trods for

det store arbejde, Aktivitetscentret

gør for at forebygge vold, stadig forekommer

unødige voldsepisoder, og at

en væsentlig del af disse skyldes de

fysiske rammer.

Handleplanen tager derfor udgangspunkt

i Arbejdstilsynets tilsynsrapport

om psykisk og/eller social

træthed hos personale og brugere,

blandt andet som følge af det meget

koncentrations- og opmærksomhedskrævende

arbejde, og i aktivitetscenterets

egen arbejdspladsvurdering,

der siger, at der er for mange mennesker

på få kvadratmeter.

Fra Vold som Kommunikationsmiddel

har vi fået projektmidler til

en undersøgelse af en eventuel sammenhæng

mellem voldsproblematik-

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

ken og de fysiske rammer på Aktivitetscentret.

Projektet er påbegyndt i

juli 2001 og skal være færdigt med

udgangen af i år.

Døves Aktivitetscenter

Men først lidt mere om Døves Aktivitetscenter

og de fysiske rammer.

Aktivitetscentret en del af det

landsdækkende Center for Døve. Vi

tilbyder beskyttet beskæftigelse og

aktiviteter og samvær til en bred vifte

af voksne døve i alderen 18-65 år

med varig nedsat funktionsevne.

Center for Døve ligger i Herlev og

er et typisk institutionsbyggeri fra

1972 – betonelementbyggeri med

eternittag. Bygningerne er i to etager,

og indervæggene er af betonelementer

med begrænsede muligheder for

ombygning.

Selve Aktivitetscentret råder over

to tilstødende lokaler på i alt 484

kvadratmeter. Disse lokaler er ikke

rumopdelte bortset fra afskærmning

mellem køkken og kontor. Derudover

har vi et lagerlokale i kælderen.

Personalet har et pauserum på gangen,

hvor der også er rygeafdeling for

medarbejdere og brugere, samt omklædningsrum,

som ligeledes deles af

brugere og medarbejdere. Aktivitetscentret

har sin egen bus med plads til

ni personer.

I de sidste syv-otte år er der sket

en rivende udvikling med Aktivitetscenteret,

som er gået fra at være et

traditionelt værksted med 36 brugere

og 4 værkstedsassistenter, til i dag at

have 53 brugere og 15 medarbejdere.

Vi er fast uddannelsessted for praktikanter

og råder over en værkstedshal

og en gammel ombygget kantine.

Medarbejderne fordeler sig på 10

døve og 5 hørende – pædagoger og

værkstedsassistenter (blandt andet

håndarbejdslærer, finmekaniker,

gartner og tømrer).

Vores målgruppe er stort set

uændret, men vi har fået flere sårbare

og svært funktionshæmmede brugere.

Det drejer sig især om brugere

med autisme, døvblind-fødte, døvblind-blevne,

kørestolsbrugere og

brugere med andre fysiske funktionsnedsættelser

(herunder også svagtsynethed)

samt brugere med psykiatriske

problemer.

Ingen kan være i tvivl om

de fysiske rammers betydning

for vores velbefindende.

27


28

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

Plads til alle

Der skal altså være plads til, at to

personer for eksempel kan kommunikere

ved hjælp af taktilt tegnsprog,

og plads til at respektere brugernes

personlige grænser for, hvor tæt

andre mennesker kan komme.

Der skal være plads til, at de unge

kan hygge sig sammen og bruge deres

kroppe, uden at de er til fare eller

gene for andre. Der skal være plads

til store spastiske bevægelser og til, at

brugere i kørestol kan færdes her og

så videre.

Det stiller store krav til de fysiske

rammer og til medarbejdernes opmærksomhed

og koncentrationsevne.

For medarbejderne betyder det

også en bred og grundig viden om

forskellige funktionsnedsættelser og

høre- og synsnedsættelser. Samtidig

stiller det krav om stor fleksibilitet og

omstillingsevne, da brugernes funktionsniveau

og kommunikationsevner

er så bredt sammensat.

Vi skal hele tiden kunne justere

og ændre vores tilbud ud fra brugergruppen.

I Center for Døves værdigrundlag

er det centrale respekt og forståelse

for døves og døvblindes kultur. At vi

er en tosproget arbejdsplads betyder,

at døve og hørende viser gensidig

respekt og tager fælles ansvar for at

udvikle arbejdspladsen til en tosproget

kultur. Det har blandt andet betydet,

at vi i Aktivitetscentret bevidst

har indrettet rummene med henblik

på at skabe et optimalt tegnsprogsmiljø

for brugerne.

Døves bedste mulighed for at få de

informationer, hørende får gennem

øret, er at bruge øjnene til at tilegne

sig oplysninger om, hvad der sker i

rummet. Det har både fordele og

ulemper for alle parter.

Brugerne har stort udbytte af at

færdes i et tegnsprogsmiljø, hvor

deres modersmål bruges hele tiden.

Det giver en fællesskabsfølelse, styrker

deres døveidentitet og indfører

dem naturligt i døves kultur.

Men den åbne struktur giver

megen visuel støj, og stressfaktoren

forøges, jo flere personer der befinder

sig i lokalet af gangen. Der er meget

forskellige grænser for, hvor påvirkelig

man er over for visuel støj, og

hvordan det influerer på ens opfatteevne

og velvære. Kombineret med

brugere, der fylder fysisk meget

og/eller er fysisk urolige, kan det

være med til at stresse både brugere

og personale.

Projektet lige nu

Vores projekt skal bygge på den erfaring,

vi har gjort os i det hidtidige

voldsarbejde, men som vi indtil nu

ikke har sat på skrift i større omfang,

kombineret med de nye erfaringer, vi

kan indhente om de fysiske rammers

betydning. Vi tror ikke på, at de fysiske

rammer alene er årsag til de voldelige

episoder på Døves Aktivitetscenter.

Vi vælger at rette fokus mod de

fysiske rammer, ikke kun på selve

Aktivitetscentret, men også de fysiske

rammer, vi er omgivet af. Fordi vi

har en formodning om og nogle konkrete

oplevelser af, at disse forhold

også er en væsentlig faktor i forhold

til voldsproblematikken.

Vi er stødt på det problem i vores

forundersøgelser, at feltet tilsyneladende

ikke er beskrevet i skriftlig

form. Der findes ikke meget materiale

og slet ikke i forhold til beskæftigelsesdelen,

som vi repræsenterer. Vi

har derfor udarbejdet vores projektbeskrivelse

uden inspiration fra

andre. Det kan vise sig at blive en

svaghed, men har været nødvendigt,

også fordi vi ikke har lang tid til

undersøgelserne.

Projektdesignet er udarbejdet på

baggrund af mange diskussioner og

en forundersøgelse af, hvad indholdet

i projektet kunne være. Der er

mange faktorer, der kan forstyrre

arbejdet og målet med projektet,

men vi håber samtidig, at der i perioden

dukker interessante ting op, som

kan være med til at kvalificere projektarbejdet.

Vi er stadig i den indledende fase,

hvor vi er i gang med at beskrive

vores hidtidige arbejde med voldsforebyggelse:

De problematikker, vi

selv har arbejdet med, hvad vi har

gennemarbejdet med Bedriftssundhedstjenesten,

og de observationer,

Arbejdstilsynet har gjort.

Samtidig laver vi en beskrivelse af

vores dagligdag i de fysiske rammer,

vi har til rådighed på Center for

Døve. Vi har iagttaget, at de omgivelser

vi befinder os i, har stor betydning.

Vi oplever, at der er en ringe

accept af brugernes ofte noget specielle

adfærd og behov. Det skaber

nogle spændinger mellem de forskel-

lige personalegrupper og øger det

psykiske pres på medarbejderne i

Aktivitetscentret. Det spiller også

ind, at vi ikke har vores egne udendørsarealer.

Udgangspunkt i kradsebogen

Når en medarbejder eller bruger har

været indblandet i eller vidne til en

konfliktfyldt episode, registrerer vi

det på et internt skema, vi i daglig

tale kalder „kradsebogen“ og/eller

indberetter det til amtets jurister,

jævnfør reglerne om magtanvendelse

og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

over for voksne. Disse to typer

beskrivelser af hændelserne danner

udgangspunkt for vores undersøgelse.

Vi har udformet og afprøvet et

spørgeskema til at afdække problematikken

og arbejder lige nu med at

justere og forbedre det for anden

gang. En sådan evaluering af spørgeskemaet

vil vi foretage en gang om

måneden.

De resultater, vi kommer frem til i

undersøgelsen, vil vi supplere med

kvalitative interview med medarbejderne.

Vi har forventninger om, at vi

kan bruge resultaterne af analysen til

at afkræfte eller bekræfte antagelsen

om, at vi i det fysiske miljø kan finde

faktorer, der peger i retning af, hvordan

vi kan nedbringe udadrettet

adfærd til et minimum.

Vores virksomhedsplan beskriver

nøje vores udviklingsmål, som handler

om, at vi fortsat vil arbejde på at

udvikle arbejdsmiljøet på Døves

Aktivitetscenter. Et arbejde, som vi

med dette projekt kan kvalificere

yderligere. Metoderne er beskrivelser,

undersøgelser og analyser, men

skal vi opnå succes, kræver det også

en handleplan, der kan forbedre kvaliteten

af vores arbejde, og som vi

kan måle på, om vi rent faktisk

bevæger os i retning af målene.

Det, vi gør, er altså at sætte ord på

meget af det, vi ved i forvejen, og

opstille nye mål om det, vi vil undersøge

i fremtiden og sætte i værk ud

over projektperioden.

Afslutningsvis i projektet skal vi

diskutere, hvilke redskaber og/eller

løsningsmuligheder der har vist sig i

løbet af perioden, samt spørgsmål,

som Arbejdstilsynet beder os tage

stilling til. På den baggrund vil vi

opstille en handleplan for vores videre

voldsforebyggende arbejde.


Projekter under puljen

Flaskehalse og forebyggelse

af vold i særligt udsatte

bo- og servicetilbud

Et bo- og servicetilbud kan

være ramt af vold, der skaber stor

udskiftning i medarbejderskaren,

hvilket igen giver lettere grobund

for vold. En ond cirkel.

29


30

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

Forebyggelse af voldsepisoder

i psykiatri og

demensafsnit i Sorø

Hjemmepleje

Ansøger: Sorø Hjemmepleje

Kontaktperson: Lene Rasmussen

Telefon: 5786 4500

E-mail: lera@soroe.dk

Projektets formål er at uddanne og

udvikle personalet i socialpsykiatrien

og demensafsnittene i Sorø Hjemmepleje

(sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter

og social- og sundhedshjælpere)

med henblik på at øge

viden og færdigheder samt at bearbejde

holdninger i forbindelse med

forebyggelse af voldsepisoder.

Projektet vil:

• udvikle redskaber og metoder til

registrering og analyse af voldsepisoder

• udarbejde en uddannelsesplan for

undervisning, som giver personalet

en større viden om specialet

samt pædagogiske metoder til

forebyggelse af vold

• udarbejde en plan for supervision.

Undervisning og supervision planlægges

og varetages af en ekstern specialist

på området i samarbejde med

Sorø Hjemmeplejes uddannelseskonsulent

og ledelse. Sikkerhedslederen i

Sorø Kommune og distriktspsykiatrien

er samarbejdsparter.

Kollegial opbakning – faglig

kompetence

Ansøger: Orion

Kontaktperson: Thorkil Skov

Telefon: 4822 8400

E-mail: thsk@fa.dk

Orion er Frederiksborg Amts bo-,

aktivitets- og støttetilbud til de socialt

mest udsatte psykisk syge borgere.

Kontakten er ofte konfliktfyldt,

og risikoen for vold er til stede.

Derfor er voldsproblematikken et

væsentligt fokusområde for sikkerhedsarbejdet

i organisationen.

Der arbejdes

målrettet med registrering

og analyse af

voldstilfælde og med

projekter og uddannelsestiltag

for at

ruste personalet til

opgaven. I den forbin-

delse tilrettelægges et uddannelsesforløb,

hvor personalet trænes i kollegial

støtte gennem psykisk førstehjælp

og efterfølgende kollegial

supervision:

1 1 /2 dags kursus: klargørelse og afgrænsning

af begrebet psykisk førstehjælp,

interventionsmuligheder og

handlerum. Kurset holdes af psykologer

fra FALCKs Krisehjælp.

4 dages kursus: Introduktion til

metoder i kollegial supervision, afgrænsning

af begrebet, øvelser i

supervisionsforløb, kommunikationsog

samtaleteori, refleksion og reflekterende

team. Kurset holdes af uddannelsesafdelingen

ved Psykiatrien

i Århus Amt.

Orion bruger refleksionsskemaer

som en del af den obligatoriske indberetning.

Når kurset er afviklet, vil

der i tilslutning til refleksionen indgå

kollegial opfølgning på hændelsen –

både akut og langsigtet.

Kend dig selv, optimer

dialogen – forebyg vold

Ansøger: Plejecentret Solgården, Bramming

Kontaktperson: Inge Frandsen

Telefon: 7656 1802

E-mail: bdsihf@brammingkom.dk

Formålet med projektet er at give

medarbejdere på plejecentret, der

arbejder med ældre med psykiatriske

lidelser og demens, et fælles vidensgrundlag

og en fælles forståelsesramme

for at kunne målrette forebyggelse

af vold på arbejdspladsen. At udarbejde

målsætninger og fælles værdier

for arbejdet, i dialog med medarbejdere,

ledere og brugere, og at opnå

fælles holdninger til arbejdsmetoder.

Det forventes at resultere i, at

medarbejderne får større personlig

indsigt, fælles forståelse som personalegruppe

og større viden om brugerne.

At brugernes normer bliver sat i

højsædet, og at medarbejdere, der

har interesse for at arbejde med målgruppen,

fastholdes i fremtiden.

Projektet vil: Opbygge en fælles

forståelsesramme gennem

dialogmøder med brug af

eksterne konsulenter.

Ruste gruppeledere, så

de på sigt selv kan holde

dialogmøder. Afvikle

kursusforløb i

forståelse og håndtering

af konflikter – for

ca. 30 medarbejdere. Iværksætte dialogmøder

med deltagelse af medarbejdere,

ledere, brugere og pårørende.

Indføre supervision og refleksion

som naturlige arbejdsredskaber – tre

uddannes til at supervisere.

Personaleuddannelse

Ansøger: Vestcentret Bellisbo, Give

Kontaktperson: Bodil Baunsgård

Telefon: 7573 5066

E-mail: bodilb@vestcentret.vejleamt.dk

Projektets formål er at uddanne personalegruppen

til at arbejde struktureret

og forudsigeligt, så beboernes

tryghed ligger i strukturen og ikke i

personalet.

I mange bo- og servicetilbud er

der enkelte beboere med voldelig

adfærd. Beboere, der ikke betragtes

som problematiske nok til at blive

visiteret til boformer, hvor man

arbejder med vold. Disse beboere har

stort behov for struktur og forudsigelighed.

Bellisbo har to sådanne beboere.

Personalet uddannes til at gøre

brug af videooptagelser og strukturere

dagligdagen via billedtavler. Desuden

indgår supervision fra psykolog

– så medarbejderne bl.a. lærer ovennævnte

arbejdsmetoder.

Andre bo- og servicetilbud med

samme problematik vil kunne få

gavn af erfaringer og resultater.

Voldsforebyggelse

– rekruttering og fastholdelse

af arbejdskraft

Ansøger: Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Kontaktperson: Sikkerhedsleder Preben Vesti

Nielsen

Telefon: 9631 1692/9631 1332

E-mail: pvn@psyk.nja.dk

Målet med projektet er via en bred

voldsreducerende indsats at fremme

det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø

på de psykiatriske arbejdspladser,

så de i højere grad fremstår som

attraktive for nuværende og kommende

medarbejdere inden for Psykiatrien

i Nordjyllands Amt.

Projektet tager udgangspunkt i en

voldspolitik, som udarbejdes ved projektets

start og udgør det holdningsmæssige

grundlag for samtlige voldsreducerende

initiativer. Inden for

rammerne af voldspolitikken udfor-


mes konkrete mål for indsatsen.

Målgruppen er psykiatriens plejeog

behandlingspersonale. De metoder,

der vil blive brugt, er:

• Uddannelse af medarbejdere i

voldsforebyggelse

• Uddannelse af nøglepersoner i

faglige, psykologiske og pædagogiske

metoder

• Uddannelse af lokale vedligeholdelsesinstruktører

• Udvikling af forbedrede analysemetoder

i forbindelse med ulykker

• Udvikling af APV’er som dynamiske

styreredskaber i forhold til

den voldsforebyggende indsats

• Justering og forbedring af krisehjælpsordninger

herunder psykisk

første- og andenhjælp, udbredelse

af anvendelsen af debriefing samt

uddybning og præcisering af

lederroller og -ansvar

• Vurdering, planlægning og tilpasning

af tekniske og fysiske forhold.

Der vil være et løbende samarbejde

om projektet med Nordjyllands

Amts BST.

Se artiklen side 22.

Instruktør i konflikthåndtering

Ansøger: Sølund

Kontaktperson: Lillian Hansen

Telefon: 8793 1122

E-mail: lha@solund.aaa.dk

Sølund er et bosted under Århus

Amt for personer med varige funktionsnedsættelser.

Der er ca. 210

beboere og ca. 500 medarbejdere.

Sølunds beboere bliver vedvarende

sværere at tackle. Vold er et tiltagende

problem trods det, at man i mange

år har arbejdet systematisk med

det.

Sølund har oprettet bosteder for

beboere med udadrettet adfærd. Der

har været satset på uddannelse og

supervision, men resultatet har ikke

været tilfredsstillende i forhold til at

fastholde personalet. Der er mange

interne registreringer af „vold“ mod

personalet og mange arbejdsskadeanmeldelser.

Erfaringen er, at jo større sikkerhed

de ansatte føler eller udstråler, jo

færre voldsepisoder forekommer der.

Gennem de seneste to år er der gennemført

kurser i konflikthåndtering.

Kurserne består af en teoridel,

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

som dækker den psykologiske teori

om kriseberedskab, personlige forsvarsmekanismer,

kriseteorier, sikkerhedsforskrifter

m.m., og en praksisdel,

som omhandler frigørelsesteknikker

med etik og nænsomhed i

centrum, dvs. at personalet lærer at

frigøre sig uden at skade beboeren.

Kurserne ønskes udbudt til alle

medarbejdere, der ansættes i bosteder

med voldsrisiko. Ligeledes er der

behov for systematisk opfølgning.

Etablering af vidensskabende

netværk mellem specialpædagogiske

boenheder for

udviklingshæmmede/hjerneskadede

beboere med en

voldelig kommunikationsform

Ansøger: Sølund (Enkeltmandsprojektet, Århus

Amt)

Kontaktperson: cand.psych. Hanne Kildevang

Telefon: 8793 1141

E-mail: hki@solund.aaa.dk

Projetets formål er gennem etablering

af et vidensskabende netværk af

medarbejdere i boenheder at fremme

identificering og formidling af viden

om voldsforebyggende tiltag, personaleorganisatoriske

forhold og medarbejderkvalificering.

Formålet er at

forebygge faglig isolation i boenhederne

og at forebygge afkvalificering

og personaleflugt.

Projektet sigter på i mødet med

hinanden at undersøge og fællesgøre

ikke formidlet eksisterende viden. I

mødet med beslægtede boenheder

spejles egen formåen og praksis. I de

fælles reflekterende processer dannes

muligheden for en synergieffekt

omkring ny erkendelse og viden.

Boenheder fra Århus, Vejle, Storstrøms

og Frederiksborg Amter

mødes i løbet af en 1 /2-års-periode flere

gange i netværksgrupperne og vil

på casestudieseminarer fremlægge

deres aktuelle arbejdssituation og

evt. problemstillinger.

Erfaringerne fra disse netværksmøder

gøres tilgængelige på Enkeltmandsprojektets

hjemmeside

www.solund.dk/enkeltmand og sendes

ud til interesserede i en kortfattet

rapportform.

Kognitiv behandling til

voldelige psykisk syge unge

fra 14 til 21 år

Ansøger: Børne- og Ungdomspsykiatisk

Hospital, Risskov

Kontaktperson: Tom Kristensen/Karin Jessen

Telefon: 7789 4000

E-mail: kai@buh.aaa.dk

Formålet med projektet er at undersøge,

om man via kognitive behandlingsmetoder

kan lære voldelige, psykisk

syge unge i alderen 14-21 år,

indlagt på lukket ungdomspsykiatrisk

afsnit, en ikke voldelig udtryksform.

At øge og forbedre studerendes og

fastansattes bevidsthed om voldsrisikoen

i arbejdet og at kvalificere dem

til at anvende kognitiv behandling i

tæt dialog og samarbejde med de

unge. At integrere denne viden i

undervisningen og i det praktiske

arbejde.

Delmål er at lære de unge bedre

kontrol med impulser. At øge deres

frustrationstærskel. At lære dem

mere socialt acceptable omgangsformer.

At forbedre deres forståelse af problemet.

At ændre indirekte udløsende

faktorer. At ændre på uhensigtsmæssige

tankemønstre og leveregler.

At øge kontrol over fysiologisk op-

31


32

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

hidselse med stressreducerende teknikker.

At lære at undgå at provokere

andre, så situationen ikke „eksploderer“.

At styrke motivation for

ændring.

Undersøgelsen skal omfatte 25

patienter. To erfarne medarbejdere er

tovholdere i projektet, der skal løbe

over fire-seks måneder: A) Der gennemføres

indlæggelsessamtaler med

analyse og tolkning af patientens

voldelige adfærd og voldsepisoder. B)

Der lægges en behandlingsplan med

udgangspunkt i ressourcer, problemstillinger

og udviklingsmuligheder.

C) I samarbejde med patienten planlægges

undervisnings- og træningssituationer,

som løbende evalueres og

justeres. D) Der gennemføres en

udskrivningssamtale. E) Efter udskrivning

holdes en opfølgningssamtale.

F) Projektets gode erfaringer

opsamles.

Se artiklen side 19.

Psykisk arbejdsmiljø uden

vold – for medarbejdere i

voksenteam

Ansøger: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,

Københavns Kommune

Kontaktperson: Birte Pedersen

Telefon: 3317 3589

E-mail: birte.pedersen@faf.kk.dk

Nye strukturer betyder, at forvaltningen

i højere grad betjener mennesker

med udadrettet adfærd og derfor

oftere oplever episoder med vold og

trusler om vold. Medarbejderne i

voksenteamet har en høj grad af personlig

kontakt med borgerne og

kommer på besøg i deres hjem. Det er

ofte her, at de udsættes for vold eller

trusler. Dertil kommer, at der tit er

tale om alenearbejde.

De hidtidige tiltag i forbindelse

med vold på arbejdspladsen har mest

haft fokus på psykisk krisehjælp og

efterfølgende behandling. Det er vigtigt,

at ledelse og medarbejdere ikke

kun har kendskab til procedurer, når

skaden er sket, og at medarbejderne

får nogle værktøjer, så de kan forebygge

volden og føler sig bedre klædt

på til at tackle situationer med vold

eller trusler.

Hovedsikkerhedsudvalget i forvaltningen

har taget initiativ til en

målrettet indsats for voldsforebyggelse

for voksenteamets udgående og

administrative medarbejdere, som er

fordelt på 11 lokalcentre og 4 handicapcentre.

På sigt er målet, at der

skal arbejdes med voldsforebyggelse

på alle arbejdspladser i forvaltningen,

hvor mødet med borgerne kan være

konfliktfyldt.

Projektforløbet: Der uddannes to

ressourcepersoner for hvert lokal-

/handicapcenter. De skal i samarbejde

med ledelsen sikre en vedvarende

opfølgning og evaluering af iværksatte

tiltag. Ressourcepersonerne deltager

i et kursusforløb på fire dage, hvor

de undervises og instrueres i forebyggende

initiativer f.eks. konfliktløsning

og frigørelsesteknikker. Efterfølgende

skal de undervise og formidle

den erhvervede viden videre til

andre medarbejdergrupper og medvirke

og inspirere til, at man lokalt

udvikler pædagogiske metoder og

indarbejder rutiner, der kan forebygge

vold. De lokale sikkerhedsudvalg

kortlægger voldsproblematikken og

udarbejder en samlet skriftlig arbejdspladsvurdering

for området.

Se artiklen side 24.

Voldshåndtering i

hjemmeplejen

Ansøger: Frederiksberg Kommunes

Hjemmepleje

Kontaktperson: Joan Agine

Telefon: 3821 3380

E-mail: joag01@frederiksberg.dk

Frederiksberg Kommunes Hjemmepleje

ønsker at forebygge, at voldelige

episoder opstår. I erkendelse af, at

hjemmeplejens arbejdsfunktioner

indebærer kontakt mellem et betydeligt

antal mennesker med mange forskellige

baggrunde i mange forskellige

situationer, må det forudses, at der

opstår voldelige episoder. Som følge

heraf ønsker hjemmeplejen at prioritere,

at alle medarbejdere bliver i

stand til at håndtere vold og trusler

om vold på den mest hensigtsmæssige

måde og begrænse voldens og skadens

omfang.

Blandt hjemmehjælperne er ca.

20 pct. uuddannede. Herudover har

størsteparten af hjemmeplejens personale

et syvugers kursus som hjemmehjælper

eller en etårig grundlæggende

erhvervsuddannelse som

social- og sundhedshjælper. Hjemmehjælpsgruppen

står ofte alene i

meget belastede situationer, der

kræver reaktion og handling her og

nu. Hjemmeplejen ønsker at være en

arbejdsplads, hvor medarbejderne

føler og oplever tryghed. Den enkelte

medarbejder skal kunne føle sig i

stand til at håndtere belastede situationer

og altid opleve at have støtte,

når der er behov for det. For at få

voldsforebyggelsen integreret i hverdagen

og opnå den optimale effekt

ønsker hjemmeplejen at sætte fokus

på samtlige medarbejdere i organisationen.

Psykisk arbejdsmiljø uden

vold for medarbejdere på

stofmisbrugs- og hjemløseområdet

Ansøger: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,

Københavns Kommune

Kontaktperson: Birte Pedersen

Telefon: 3317 3589

E-mail: birte.pedersen@faf.kk.dk

På stofmisbrugs- og hjemløseområderne

har vold og trusler udgjort et

stigende problem i de seneste år. De

udadrettede brugere forbruger mange

personaleressourcer ved de ofte mange

daglige og krævende fremmøder.

Trusler, råben og provokationer skaber

utryghed. Personalets forsøg på at

bevare ro og sikkerhed kræver tilstedeværelse

og opmærksomhed fra de

øvrige medarbejdere i forvaltningen,

hvilket går ud over resten af brugerne.

Længerevarende perioder med

disse belastninger medfører risiko for

udbrændthed hos personalet med

deraf følgende personaleflugt.

Hovedsikkerhedsudvalget i Familie-

og Arbejdsmarkedsforvaltningen

har taget initiativ til en målrettet

indsats for voldsforebyggelse for medarbejdere

på stofmisbrugs- og hjemløseområdet.

På sigt er målet, at der

skal arbejdes med voldsforebyggelse

på alle arbejdspladser i forvaltningen,

hvor mødet med borgerne kan være

konfliktfyldt.

Projektforløbet: Der uddannes to

ressourcepersoner på hver arbejdsplads

på de to områder. De skal i samarbejde

med ledelsen sikre en vedvarende

opfølgning og evaluering af

iværksatte tiltag.

Ressourcepersonerne deltager i et

kursusforløb på fire dage, hvor de

undervises og instrueres i forebyggende

initiativer, f.eks. hvordan man

undgår, at situationer udvikler sig til

vold eller trusler. Desuden undervises


i konfliktløsning og frigørelsesteknikker.

Ressourcepersonerne skal

efterfølgende undervise og formidle

den erhvervede viden videre til øvrige

medarbejdere. De skal medvirke

til, at arbejdspladserne udvikler

pædagogiske metoder til at forebygge

vold, og inspirere til, at der indarbejdes

rutiner, når der sker eller er

optræk til vold, bl.a. i form af beredskabsplaner.

De lokale sikkerhedsudvalg

kortlægger voldsproblematikken

og udarbejder en samlet skriftlig

arbejdspladsvurdering for områderne.

Se artiklen side 24.

Udviklingsprojekt – forebyggelse

af fysisk/psykisk vold

Ansøger: Klosterparken

Kontaktperson: Bente Westergaard

Telefon: 7474 4574

E-mail: bw@sja.dk

Klosterparken under Psykiatrien i

Sønderjyllands Amt er et specialbotilbud

til borgere med demenssygdomme.

Der er 40 boliger til længerevarende

eller midlertidige ophold

og akutte aflastningsophold. For alle

beboere har sygdommen medført så

komplekse tilstande, at deres plejeog

omsorgsbehov ikke aktuelt kan

løses i kommunalt regi. Beboernes

behov for pleje og omsorg kombineret

med deres ofte manglende evne

til samarbejde betyder, at medarbejderne

dagligt må forholde sig til

dilemmaerne mellem omsorgspligt,

omsorgssvigt og magtanvendelse.

Det er vores opfattelse, at vold

aldrig kan undgås helt i arbejdet med

svært demente personer, og at medarbejderne

derfor nødvendigvis må

rustes til den belastning, volden

medfører. Samtidig mener vi, at en

ændring af voldsmønsteret overvejende

beror på medarbejdernes

indsats, og at de må udvikle arbejdsmetoderne

inden for pleje, omsorg og

aktivering.

På den baggrund ønsker vi at

iværksætte et voldsreducerende udviklingsprojekt

med en styrkende og

støttende indsats i form af oplæring i

at bruge kollegial supervision og en

metodeudviklingsindsats gennem

praksislæring.

Den kollegiale supervision løber

over to år med oplæring og forankring

af metoden det første år og

opfølgning og fastholdelse andet år.

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

Der vil blive lagt vægt

på, at medarbejderne

lærer at identificere

vold, specielt psykisk

vold og psykiske reaktioner

på fysisk vold,

og lærer at bearbejde følgerne

af vold ved hjælp af

kollegial supervision. Metoden trænes

i grupperne mellem seancerne.

Den faglige metodeudvikling med

mundtlige/skriftlige beskrivelser og

evt. brug af videooptagelser gennemføres

over et år med et intensivt forløb

med ekstern underviser i foråret

2002 og med opfølgning og fastholdelse

i efteråret 2002. Der vil især

blive lagt vægt på kommunikation

og samspil mellem hjælperen og den

demente.

Forebyggelse af vold ved

Marte Meo-metoden hos

beboere med sygdommen

demens

Ansøger: Plejehjemmet Lindegården

Kontaktperson: Ingelis Sander

Telefon: 9712 8411

E-mail: lipis@herning.dk

Formål: At øge medarbejdernes

viden om demens på det psykologiske

område og deres evne til at kommunikere

med demente. At mindske

antallet af voldsepisoder ved hjælp af

Marte Meo-metoden. At uddanne

nogle medarbejdere til kollegiale vejledere

i Marte Meo-metoden.

Projektets idé: At en af plejehjemmets

afdelinger bliver „projektafdeling“

med ansvar for at formidle

viden om metodens brug i det daglige

arbejde til de øvrige kolleger.

Projektfase 1: Uddannelse ved

gerontopsykolog for at give en dybere

og mere nuanceret forståelse af

sygdommen demens. Specielt den

psykologiske side af sygdommen skal

være omdrejnings-punktet.

Projektfase 2: Introduktion til

Marte Meo-metoden ved licenssupervisor

inden for området.

Projektfase 3: Med en måneds

mellemrum i et halvt år deltager

supervisor i gennemgang af videooptagelser

af beboer-medarbejder kontakt.

Medarbejderne får tilbagemelding

og respons på, hvad der skal

arbejdes med i den kommende tid.

Projektfase 4: Uddannelse af

særligt udvalgte medarbejdere, der er

specielt interesseret i

demensarbejdet og

Marte Meo-metoden.

Fremover skal der

videregives viden om

metoden til plejehjemmets

øvrige personale.

Halvdelen af de 101 beboere

på plejehjemmet har en demensdiagnose

eller lignende tilstand.

I fremtiden skal der udarbejdes en

plan for det videre arbejde med Marte

Meo-metoden, så det bliver en

naturlig del af plejen og omsorgen for

demente beboere.

Voldsforebyggelse

– rekruttering og fastholdelse

af arbejdskraft på de

psykiatriske sygehuses

lukkede afsnit

Ansøger: Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Kontaktperson: Helle Jørgensen/Preben Vesti

Nielsen

Telefon: 9631 1692/9631 1332

E-mail: pvn@psyk.nja.dk

Psykiatrien i Nordjyllands Amt har

over en årrække oplevet stigende

problemer med at rekruttere og fastholde

personale på de psykiatriske

sygehuses lukkede afsnit. En af årsagerne

er bl.a. det fortsat stigende

antal voldsulykker og trusler om

vold. Voldsulykkerne giver ikke alene

fysiske og psykiske skader hos den

enkelte, men er i høj grad også årsag

til, at det psykosociale arbejdsmiljø

belastes. I udviklingsprojektet vil

denne negative udvikling blive søgt

ændret.

Målet med projektet er via en

voldsreducerende indsats at fremme

det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø

på de psykiatriske sygehuses

lukkede sengeafsnit, så de i højere

grad opleves og fremstår som attraktive

arbejdspladser for nuværende og

kommende medarbejdere.

Projektet vil tage udgangspunkt i

en voldspolitik, som udarbejdes ved

projektstart og udgør det holdningsmæssige

grundlag for samtlige voldsreducerende

initiativer. Inden for

rammerne af denne udformes konkrete

mål for indsatsen. Der er aktuelt

ved at blive udarbejdet en

voldspolitik for hele socialområdet i

amtet. På baggrund heraf udarbejdes

en voldspolitik for Psykiatrien.

Projektets målgruppe er de psykia-

33


34

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

triske sygehuses pleje- og behandlingspersonale.

Metoderne er:

• Uddannelse af medarbejdere i

voldsforebyggelse

• Uddannelse af lokale vedligeholdelsesinstruktører

• Udvikling af APV’er og ulykkesanalyseredskaber

i forhold til den

voldsforebyggende indsats på de

psykiatriske lukkede sengeafsnit.

Den organisatoriske forankring af

projektet ligger hos psykiatriledelsen

ved chefsygeplejersken. Psykiatriens

sikkerhedsledelse står for den praktiske

gennemførelse. Der forudsættes et

løbende samarbejde med Nordjyllands

Amts BST. Projektet afvikles

over en toårig periode i 2001 og

2002.

Se artiklen side 22.

Socialministeriets

magtanvendelsesskema

– et brugbart redskab i det

forebyggende voldsarbejde?

Ansøger: Bo-Grindsted

Kontaktperson: Naja Schødt Jensen

Telefon: 7532 2411

E-mail: nje@ribeamt.dk

Bo-Grindsted er et § 92 bo- og servicetilbud

i Ribe Amt til personer over

18 år med betydelig, varig nedsat

funktionsevne. Den primære årsag

til, at vi ønsker at fokusere på den

fysiske vold, er, at der er sket en markant

stigning af voldsepisoder på stedet,

efter at en kvindelig beboer flyttede

ind sidste år. Episoderne er rettet

mod både beboere og personale.

Ud over de mange anvendelser af

fysisk magt er en følgevirkning en

markant forringelse af det psykiske

miljø for personale og beboere. Personalet

oplever frustration, fornedrelse

og krænkelse og føler sig magtesløse,

når de ikke er i stand til at

forhindre trusler og krænkelser mod

medbeboerne. Samtidig foregår

krænkelserne i de andre beboeres

hjem.

Den fysiske og psykiske utilstrækkelighed,

som medarbejderne i perioder

oplever, medfører, at ressourcerne

til at udvikle det pædagogiske arbejde

mindskes, hvilket igen har en

negativ effekt på afdelingen, der kontinuerligt

føler sig mere isoleret i forhold

til andre afdelinger. Medarbejderne

føler et stort behov for at finde

løsningsmodeller i forhold til voldsepisoderne.

Ledelsen oplever også, at

afdelingen kan blive mindre attraktiv

som arbejdsplads.

Vi vil undersøge, om vi kan bruge

Socialministeriets magtanvendelsesskema

som et forebyggende pædagogisk

redskab. Vi vælger at benytte

den konkrete beboer som case.

Udgangspunktet er, at den enkelte

medarbejder reflekterer over egen

handling ved at analysere magtanvendelsesskemaerne.

Refleksionen

bruges som udgangspunkt for ny

pædagogisk praksis, så magtanvendelserne

reduceres. Vi vil ud fra den

erfaring og viden, vi får gennem projektet,

udvikle en metode, som gør

skemaerne til et brugbart pædagogisk

redskab i arbejdet med at forebygge

vold.

Metoden formidles til Bo-Grindsteds

samarbejdspartnere i Ribe Amt.

Faglig kompetence i forhold

til håndtering af vold og

trusler om vold

Ansøger: Kollegiet Søhuset

Kontaktperson: Jette Bjærge

Telefon: 8927 3695

E-mail: sspjb@vibamt.dk

Kollegiet Søhuset er Viborg Amts

eneste botilbud for sindslidende,

hvor der tilstræbes rummelighed i

forhold til gruppen af misbrugende

sindslidende. Vores „boligstandard“

er imidlertid hverken nutidig eller

optimal set i relation til brugergruppen.

Beboerne bor meget tæt, og der

er ikke ret meget albuerum for den

enkelte. Blandt andet tætheden gør,

at der ofte opstår konflikter mellem

beboerne. Konflikter, hvor det er

påkrævet, at personalet griber ind. Vi

har gennem årene holdt gentagne

kurser i konflikthåndtering m.m., og

i det daglige er vi meget bevidste om

at støtte hinanden, men vi må indse,

at vold og trusler om vold er en

ingrediens i hverdagen, vi ikke kan

eliminere totalt. Vi vil derfor gerne

blive bedre til at forholde os til det,

herunder finde redskaber, der gør os

bedre i stand til at håndtere voldsrisikoen

som et arbejdsvilkår. Vi tror

på, at det vil øge personalets handleevne

og dermed på længere sigt forebygge

en del. Projektet skal omfatte

to (af tre) beboergrupper. 14 medarbejdere

skal i to hold trænes i kollegial

supervision, specielt med henblik

på at håndtere voldstrusler

blandt beboere og mellem beboere og

personale, herunder få redskaber til

at håndtere de dilemmaer, der følger

med rummelighed og brugernes indflydelse

på indsatsen.

Projektet evalueres internt, og det

er vores klare forventning, at erfaringerne

kan bruges i sikkerhedsarbejdet

på tværs i organisationen, ligesom en

del af erfaringerne med den kollegiale

supervision skal bruges internt på

Søhuset.

Vi forestiller os, at projektet bliver

en kvalificeret start på en ny og

bevidst forholdemåde, som vil hjælpe

os til at drage erfaringer og bruge

hinanden på en bedre måde.

Arbejdsplads uden vold

Ansøger: Hjørnestenen

Kontaktperson: Arne Christoffersen

Telefon: 8641 2433

E-mail: scrand.hjrstn@aaa.dk

Projektet gennemføres i flere dele:

Voldsepisodeanalyse: De enkelte

episoder registreres, og de episoder,


der indebærer minimum én sygedag,

analyseres. Analysen laves af BST

Århus Amt. De øvrige episoder registreres

og sammenlignes på forskellige

punkter. I projektets slutfase indgår

en evaluering af kriseplanen og

voldspolitikken på institutionen.

Den største del af projektet er deltagelse

i Århus Amts „Arbejdspladskultur-kursus“.

Alle medarbejdere

deltager i et 72 timers kursus, som vil

give et fælles ståsted, efter at der er

skiftet en del medarbejdere ud.

Som led i forebyggelse af volden

skal der også ske en ændring af de

fysiske forhold.

Kvalificering af personaletrivsel

Ansøger: Spurvetoften

Kontaktperson: Vera Madsen

Telefon: 7586 2285

E-mail: xvm@spurve.vejleamt.dk

I arbejdet med personer med autisme

er medarbejderne spændt op i det

daglige. Hverdagen skal fungere, så

vi undgår situationer, som kan resultere

i uoverskuelighed og kaos. De

pædagogiske metoder udvikles til

stadighed. Når der er behov for krisehjælp

til medarbejdergruppen, er der

stor opmærksomhed på, hvordan der

handles og ageres. Alligevel oplever

vi, at der er for stort sygefravær og for

stort frafald af medarbejdere. I den

nødvendige fokus på stor pædagogisk

faglighed kan opmærksomheden på

den enkelte medarbejder som person

og på almindelige praktiske forhold

blive nedtonet. Vi kan komme til at

overse nødvendigheden af at være

opmærksomme på hinanden på en

professionel måde, så vi kan komme

en krise eller et sygefravær i forkøbet.

Vi kan ligeledes komme til at

overse det nødvendige i, at der gives

normer for og træffes beslutninger

om praktiske forhold, så vi kan komme

irritationer i forkøbet. Det er

således medarbejdernes daglige og

almindelige trivsel, vi skal arbejde

med, så sygefraværet og antallet af

fratrådte medarbejdere reduceres.

Projektets formål er: At udvikle

en måde at kommunikere på i det

daglige og ved møder, så belastningerne

ikke udvikler sig til problemer.

At udvikle en metode til opkvalificering

af arbejdsskift/overlapning, så

man ikke går drænet fra arbejde. Der

skal i en periode tilknyttes en psykolog

(eller en med anden relevant

uddannelse). Vedkommende skal

gennem „mesterlæring“ og uddannelse

bidrage til, at det bliver en del

af personalekulturen at spørge ind til

hinanden – og at kunne arbejde med

fælles løsninger, på samme måde som

det er sædvane og accepteret, når det

drejer sig om pædagogikken.

Ny professionalitet

– kvalitativt kompetenceløft

som voldsforebyggelse

Ansøger: Social- og psykiatriforvaltningen,

Storstrøms Amt

Kontaktperson: Anne-Grethe Kruse/Susanne

Jakobsen/ Anette Laigaard

Telefon: 4061 9484/5484 4800

E-mail: konflikt@soc.stam.dk

„Ny professionalitet“ er et pilot- og

udviklingsprojekt med fem hovedkomponenter:

1. Udvikling af pleje- og omsorgspersonalets

arbejdsmetoder ved

hjælp af principperne i „refleksiv

professionalitet“, med uddannelse af

den samlede personalegruppe, fulgt

op af et års implementerings- og konsolideringsperiode

støttet af ekstern

supervision.

2. Sikring og vedligeholdelse af

medarbejdernes personlige forudsætninger

for at tilegne sig og bemestre

„ny professionalitet“, ved anvendelse

af systematisk detraumatisering ved

projektstart og undervejs efter behov.

Til det formål benyttes „Emotional

Freedom Techniques“ (EFT) – en ny

og meget enkel metode til neutralisering

af følelsesmæssige spændinger.

3. Udvikling og afprøvning af et

værktøj til systematisk kortlægning

og analyse af voldsepisoder – som

betragtes som mellemmenneskelige

arbejdsulykker – med henblik på

individuel og organisatorisk læring

og udvikling af nye professionelle

standarder.

4. Uddannelse af lokale ressourcepersoner,

som trænes i at bruge EFT,

varetager detraumatisering af voldsramte

medarbejdere og får en udvidet

uddannelse i „ny professionalitet“, så

de kan fungere som supervisorer for

pilotinstitutionerne, mens de selv får

supervision af eksterne konsulenter.

Ressourcepersonerne kvalificeres til

selv at undervise i og rådgive om „ny

professionalitet“.

En bog fra Vold som Udtryksform:

Job med vold

En række personer giver i bogen deres

bud på væsentlige teoretiske og metodiske

spørgsmål i arbejdet med at forebygge vold

i social- og sundhedssektoren.

Bogens målgruppe er ledere, medarbejdere

og beslutningstagere i social- og sundhedssektoren.

Også studerende på socialog

sundhedsuddannelserne vil kunne finde

faglig inspiration til deres fremtidige virke.

Indhold:

Vold på jobbet en fælles udfordring

Per Holm, Socialt Udviklingscenter SUS

Voldens aspekter

Henrik Robert Nielsen, Viborg Amt &

Ingrid Hviid, Fyns Amt

Aggression og vold – et bidrag til

begrebsafklaring

Bjørn Kaldan, Sikringsafdelingen i Nykøbing

Sjælland & Bodil Svare, Vestsjællands Amt

Ledelsen er drivkraften

Charlotte Bredal,

Forbundet af Offentligt Ansatte

Ledelse og samarbejde i

specialpædagogisk arbejde

Hanne Kildevang, Århus Amt

Refleksioner over omsorg og vold

Lise Lotte Schrøder, BST Københavns

Kommune

Den professionelle rolle

Ida Schwartz, Odense Socialpædagogiske

Seminarium

Den dynamiske model – at tackle vold

med teoretisk refleksion

Naja Schødt Jensen, Bo Grindsted &

Knud Ejner Jessen

Krisepsykologi

Liv Starheim,

BST Københavns Kommune

Psykologisk debriefing

Ingrid Hviid, Fyns Amt

Bogen er på 170 sider.

Prisen er 150,- kr. (+ forsendelse)

Job med vold kan bestilles ved henvendelse

til Socialt Udviklingscenter SUS,

på tlf. 3393 4450, fax 3393 5450 eller via

e-mail adressen sus@sus-net.dk

35


36

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

5. Benyttelse af konkrete, personliggjorte

eksempler på „god praksis“

som inspiration og rollemodeller i

kursusfasen, og som grundlag for

udvikling af standarder for „bedste

praksis“.

I projektets første del gennemføres

to uddannelsemoduler af fem

dages varighed for ressourcepersonerne

og et todages kursus om „ny professionalitet“

for samtlige medarbejdere

i pilotinstitutionerne. Den

egentlige organisatoriske udvikling

og professionsudvikling finder sted i

den efterfølgende seks måneders

implementerings- og konsolideringsfase.

Forebyggelse af vold på

Døves Aktivitetscenter,

Center for Døve

Ansøger: Døves Aktivitetscenter,

Center for Døve

Kontaktperson: Hanne Kjempff

Telefon: 4485 6060

E-mail: kk@cfd.dk

Døves Aktivitetscenter er et dagtilbud

(Serviceloven § 87 og 88) for

funktionshæmmede døve.

Personalet har arbejdet målrettet

med at forebygge og mindske målgruppens

udadrettede adfærd. Desværre

har det vist sig, at indsatsen

ikke har stået mål med resultaterne,

hvilket bl.a. har medført et alvorligt

rekrutteringsproblem. Døves Aktivitetscenter

har arbejdet tæt sammen

med Center for Døves ledelse,

Arbejdstilsynet og BST i forsøgene

på at bedre det psykiske arbejdsmiljø

og nedbringe antallet af voldsepisoder.

De pædagogiske og personalepolitiske

redskaber vurderes på nuværende

tidspunkt at være udtømte,

hvorfor opmærksomheden nu er

vendt mod de fysiske rammer.

De hidtidige undersøgelser har

endnu ikke ført til nærmere

afdækning af en evt. sammenhæng

mellem de voldelige episoder og de

fysiske rammer. Det har ikke været

muligt at trække på erfaringer andre

steder fra, da feltet tilsyneladende er

uudforsket.

Arbejdstilsynet har i juni 1999

givet påbud om, at der skal findes

løsningsmodeller for det videre

voldsforebyggende arbejde på Døves

Aktivitetscenter. De mulige løsningsmodeller

knytter sig nøje til

årsagssammenhængene, hvorfor der

er behov for dybere analyse og bearbejdning

af afklaringsarbejdet. Projektet

retter sig mod dette afklaringsarbejde.

Se artiklen side 27.

Konflikthåndtering

Ansøger: Holtegården

Kontaktperson: Eva Kjærgaard

Telefon: 7484 2325

E-mail: evj@sja.dk

Vi er tre socialpsykiatriske botilbud i

Sønderjyllands Amt, som sammen

har fået puljemidler.

Bjerggade 4 F-G, som åbnede 1.

oktober 1999, er amtets botilbud til

yngre sindslidende, som har brug for

personale døgnet rundt og for omfattende

hjælp og støtte i dagligdagen.

Der er plads til 12 beboere, som hver

har en selvstændig lejlighed. De fleste

er visiteret til aktivitets- og samværsdelen,

hvor der også kommer

brugere udefra. Her er der personale

otte timer dagligt. Personalet er bredt

tværfagligt sammensat, og mange

medarbejdere har ikke psykiatrisk

erfaring. Alle medarbejdere har p.t.

oplevet alvorlige konflikter, som har

ført til fysisk eller psykisk vold.

Holtegården er amtets botilbud til

midaldrende og ældre sindslidende

med betydelig nedsat fysisk og psykisk

funktionsevne og behov for

omfattende hjælp hele døgnet. Her

er længerevarende botilbud med

relevante rehabiliteringsmuligheder

og tilbud om aktivitet og samvær til

beboere og eksterne brugere. Holtegården

er under udvikling og ombygning.

Fra 2003 vil der være plads til

18 beboere i toværelses lejligheder.

Personalet er tværfagligt sammensat,

og arbejdet har tidligere været

præget af vold og trusler. I forbindelse

med omstruktureringen er der sket

en ændring i beboersammensætningen,

som stiller nye krav til personalet.

Enkelte beboere har en overordentlig

voldsom adfærd, og kontakten

er ofte konfliktfyldt. Konflikterne

er svære at håndtere, da det er

uvante situationer for personalet.

Klosterparken er et døgndækket

tilbud til mennesker med en gerontopsykiatrisk

lidelse, hovedsagligt demens.

Klosterparken har ligeledes

været igennem en udvikling, omstilling

og specialisering. Personalet er

hovedsagligt sundhedsfagligt uddannet.

Mange af beboerne har en voldsom

adfærd, og personalet er dagligt

udsat for både fysisk og psykisk vold.

Der laves mange interne registreringer

af vold og mange arbejdsskadeanmeldelser.

Volden kan ikke helt „afskaffes“,

men en større faglig viden vil ruste

personalet til bedre at håndtere den

konfliktfyldte kontakt og dermed i

stor udstrækning forebygge vold og

flaskehalsproblemer.

Alle tre steder arbejdes der meget

på at skabe „et trygt hus“, hvor både

beboere og ansatte trives. Vi tror på,

at et godt og trygt arbejdsmiljø på

længere sigt vil forebygge flaskehalse.

Den interne tryghed og sikkerhed er

højt prioriteret, og vi arbejder hele

tiden på at forbedre vores voldspolitikker,

registreringer og opfølgning af

vold. Via professionel undervisning

vil vi få ny viden og nye redskaber til

at håndtere konflikterne på den mest

hensigtsmæssige måde.

Vi vil ikke vold!

Ansøger: Kagsåhuse

Kontaktperson: Anne-Mette Jørgensen

Telefon: 4453 4432

Kagsåhuse er et opgangsfællesskab

med 13 etværelses lejligheder fordelt

på to boligblokke. Beboerne er misbrugere,

flere med dobbeltdiagnoser

(misbrug/psykiatri), som ikke kan

indordne sig i almindelige boligmiljøer.

Der er en nomering på seks fuldtidsstillinger.

De fysiske rammer er meget små

og uhensigtsmæssige i forhold til

beboergruppen, så der opstår ofte

episoder, hvor en beboer bliver

trængt op i en krog og ikke har andre

muligheder end at reagere voldsomt

og aggressivt. Det går ud over de

andre beboere og personalet. På

grund af det massive psykiske pres

som følge af vold og trusler, sker det

til tider, at personalegruppen bliver

splittet.

Vores eneste sanktionsmulighed

er at give karantæne fra fællesrummet.

Det medfører oftest andre problemer,

f.eks. at beboeren bliver

ensom, hvilket giver anledning til at

invitere udefrakommende, ofte ubehagelige

højtråbende og truende

venner på besøg for at bryde ensomheden.

For at komme til og fra arbej-


de passerer vi beboernes vinduer, så

de har rig mulighed for at følge vores

kommen og gåen. Når en beboer har

set sig gal på personalet, bliver vi ofte

udsat for trusler.

Vi bor meget isoleret, hvilket også

har betydning, når vi ringer efter

hjælp, f.eks. hos politiet. Da vi også

varetager støtte-/kontaktfunktion for

borgere i eget hjem i Gladsaxe Kommune,

er vi til tider tyndt bemandet,

og i belastede perioder med uro, trusler

og vold er vi nødt til at trække

samtlige medarbejdere til Kagsåhuse,

hvilket går ud over de andre borgere.

Vi planlægger altid den kommende

uge på personale- og beboermøde,

men i de perioder, hvor en eller flere

af beboerne er „oppe og køre“, må vi

ofte indstille planlagte aktiviteter

for at dæmpe gemytterne

og undgå, at vold

og trusler eskalerer. I

disse perioder bliver

en del beboere utrolig

angste og må til

tider „evakueres“ til

en af kommunernes

akutinstitutioner.

Vi vil gerne bruge

næste år på at dygtiggøre os

fagligt, så vi er på forkant med episoder

med vold og trusler. Både for at

undgå, at praktikanter i perioder må

stoppe, og medarbejdere må forlade

arbejdspladsen. Og for at beboerne

kan få et bedre sted at bo.

Forebyg vold i botilbud for

sindslidende hjemløse

Ansøger: Dronning Caroline Amalies Hus

Kontaktperson: Merete Lundberg/Anse Leroy

Telefon: 3312 0913

E-mail: hts@vip.cypercity.dk

Projektet har til formål at forebygge

vold – eller mindske vold – i et botilbud

for 30-40 sindslidende hjemløse.

Beboerne er ofte afvist andre steder

(pga. voldelig adfærd o.l.).

Målet er gennem undervisning og

seminarer af forskellig type at lære

såvel beboere som medarbejdere at

forebygge vold i det daglige fællesskab.

Målgruppe: 30-40 sindslidende

hjemløse, der bor i Dronning Caroline

Amalies Hus (DCAH), samt 10-

20, der bor i egen lejlighed eller venter

på at flytte til DCAH, og som

derfor har tilknytning til huset.

P u l j e n „ F l a s k e h a l s e “

Metode: Gennem frivillig undervisning

af såvel beboere som medarbejdere,

såvel teoretisk som praktisk i og

uden for DCAH at lære alle i at øve

sig i at se, når der er optræk til vold,

og at lære at forebygge disse episoder

ved at indøve nye muligheder. At

lære at tale om oplevelserne og forsøge

at lære af de nye erfaringer/øvelser.

At holde fastlagte møder med

temaet: Forebygger vi volden godt

nok sammen. At afstemme de to

gruppers ønsker med hinanden.

Organisatoriske rammer: Foreningen

Botilbud til sindslidende hjemløse,

Dronning Caroline Amalies

Hus.

Samarbejdspartnere: Sagsbehandlere

i kommunen, andre tiltag for

hjemløse, såvel kommunale

som private samt projekter,

hospitalsvæsenet, Dansk

Røde Kors og Dansk

Flygtningehjælp, da

der i huset er flere

flygtninge med forskellig

etnisk baggrund.

Videreførelse af

erfaringer/aktiviteter: Medarbejdere

såvel som beboere

skifter af og til arbejdssted og bolig,

hvorfor det vil være nødvendigt at

holde fastlagte møder som en fortsat

undervisningsmulighed for at fastholde

temaet: Forebyg vold.

Voldsforebyggelse og

interventionsprocedurer for

voldsramte medarbejdere

– en koordineret indsats på

fem afdelinger for mennesker

med autisme og Prader Willi

Syndrom

Ansøger: Bostedet Tomatvej

Kontaktperson: Anne Damgaard/Christian

Oxbøll

Telefon: 3287 7228

E-mail: christian.oxboll@faf.kk.dk

Projektet retter sig mod fem afdelinger

(tre bosteder og to dagtilbud) for

mennesker med autisme og Prader

Willi Syndrom. Der er mange sammenfald

i voldens fremtræden på

afdelingerne. Det ekstremt belastende

psykiske arbejdsmiljø medfører

hyppige sygemeldinger som følge af

voldsepisoder og problemer med at

rekruttere og fastholde personale.

Målet med projektet er bl.a.:

• at forsøge at skabe en arbejdsplads,

der tiltrækker og fastholder

kvalificerede medarbejdere i længere

tid

• at forebygge vold ved hjælp af en

koordineret indsats i forhold til

voldsregistrering, analyseredskaber,

voldspolitik og undervisning

• at projektet og løbende undervisning

overordnet ændrer synet på

vold fra kun at være en belastende

faktor til også at være en pædagogisk

udfordring

• at et styrket samarbejde mellem

afdelingerne og oprettelsen af en

ansvarsgruppe med „problemknuserfunktion“

optimerer og forbedrer

interventionsprocedurerne for

voldsramte medarbejdere og dermed

mindsker følgerne af volden.

I projektet udarbejdes en fælles

voldspolitik, registreringsskemaer,

analyseværktøjer og procedurer i forbindelse

med beredskabsplaner og

krisehjælp. Der iværksættes et

undervisningsforløb i voldsforebyggelse

og interventionsprocedurer,

både for nye og mere erfarne medarbejdere.

Og der nedsættes en

ansvarsgruppe med „problemknuserfunktion“

i forbindelse med forebyggelse

og intervention for voldsramte

medarbejdere. Ansvarsgruppen skal

også koordinere indsatsen på afdelingerne,

stå for den løbende uddannelse

og udarbejde en årlig evalueringsrapport

for området.

37


38

V o l d s o m U d t r y k s f o r m

Værdighed – for patient og behandler

Både patient og behandler har

krav på at blive behandlet med

respekt. Derfor bør man også i

visse tilfælde anmelde sindslidende

patienter, som er voldelige over

for personale eller medpatienter,

mener overlæge Ole Bjørn Skausig.

Nogle af dem kan nemlig „godt gøre

for det“.

Af overlæge Ole Bjørn Skausig, Psykiatrihospi-

talet i Dianalund

Jeg har med interesse læst Bente

Djørups indlæg (i sidste nummer

af Et nyhedsmagasin fra Vold som

Udtryksform, juni 2001) om anmeldelse

af patienter for vold på de psykiatriske

afdelinger. Bente Djørup

finder, at det er uforståeligt, at politiet

skal indblandes, når patienter

udøver vold over for personalet. Hun

anfører, at vi i psykiatrien ved, at

patienterne er sindssyge, dvs. til fare

for sig selv eller andre, at arbejdsopgaven

og målgruppen er kendt, og at

man ved, at nogle af patienterne er

tvangsindlagt. Dette skulle ifølge

Bente Djørup gøre, at vi også indstiller

os på at blive udsat for vold.

Bente Djørup fører det gamle

kaldsbegreb frem. Hun skriver, at

man som ansat i psykiatrien er et redskab

til at sikre en kvalitativ behandling

af et lidende sind, og at man ikke

kun må være optaget af, at der mangler

medarbejdere, ligesom hun

anfører, at det ville være at svigte

patienter og personale at anvende

ufaglært arbejdskraft, når der mangler

medarbejdere.

Kaldsbegrebet eksisterer lykkeligvis

efterhånden kun inden for

præsteverdenen, og også præsterne

er begyndt at klage over, at de har for

meget arbejdstid og for lidt fri – og

det er nok godt for både præster og

deres sognebørn.

Skal ikke acceptere vold

Det er i alt fald godt for psykiatere og

deres patienter, at kaldsbegrebet er

døende med alle de deraf afledte

ulykkelige bieffekter. Det centrale for

en ordentlig patientbehandling må

være værdighed, og den værdighed

gælder såvel patient som behandler.

Behandleren har lige så meget som

patienten krav på respektfuld behandling.

Dvs. en behandling, hvor

man ikke føler sig ydmyget, trådt på,

nedvurderet.

Min erfaring er, at personalet

oplever alle disse følelser, når de

udsættes for vold fra patienter. Der er

ingen af os, der slår patienter – eller

må slå patienter – fordi det nedsætter

patientens respekt, følelse af menneskeværd

og selvrespekt – men ifølge

Bente Djørup skal vi indstille os på at

blive slået på, uden at vi mister selvrespekt.

Jeg er ikke i tvivl om, at

mange medarbejdere er i stand til at

tåle det, men bestemt ikke alle, og

det bør ikke være et kriterium for at

arbejde på psykiatriske hospitaler, at

man kan tåle at blive udsat for vold.

En psykiatrisk afdeling er ikke

tryg, hvis vi accepterer vold,

og én af måderne, hvorpå

vi kan undgå vold, er

ved at vise klart og

tydeligt, at vi ikke

accepterer den.

I det samfund, jeg

voksede op i, havde

man klare grænser for

tilstedelig adfærd. Siden

har samfundet haft stedse

svært ved at sætte grænser for,

hvad man kan tillade. Det er blevet

stedse mindre tilladeligt at sige, at

det vil man ikke finde sig i, og ét

resultat ser vi bl.a. i skolerne, hvor

børnene aldrig har oplevet at få sat

grænser for adfærd, hvilket gør, at de

opfører sig så håbløst, at lærerne ikke

gider være lærere længere. Det samme

kan meget vel ske med psykiatrien.

En psykotisk patient er grænseløs,

og dermed ofte angstfyldt eller

aggressiv, og det er væsentligt, at vi

sætter grænser. Tegningen, der illustrerer

Bente Djørups artikel, siger

måske allermest, idet der netop er en

grænsesættende betjent til stede. Vi

synes ikke om grænsesættende

betjente, og derfor gør vi alle meget

for at undgå det.

Som eksempel på, at vi ikke

anmelder til politiet, skal jeg nævne

de gerontopsykiatriske afdelinger,

hvor jeg har førstehåndskendskab til,

at der sker mange overgreb mod personalet.

Men personalet ved, at de

pågældende patienter ikke kan gøre

for det, og at det ikke nytter noget at

melde dem til politiet, da der ikke er

nogen som helst fornuftig konsekvens

af en anmeldelse.

Sindssyg – og tilregnelig

Derimod ved vi med de voldelige

yngre patienter: 1) at de kan gøre for

det, 2) at der er konsekvens.

Hvad mener jeg så med, at de kan

gøre for det? Jeg mener, at de ved,

hvad de gør, selv om de er psykotiske.

For at citere én af mine læremestre:

„Selv den mest psykotiske patient

kan finde ud af at gå på toilettet.“

Alle psykiatere har oplevet, at patienterne

faldt fuldstændig til ro, hvis

der var personalemangel som følge af

sygdom – hvis man vel at bemærke

forklarede det på en ordentlig måde.

Jeg har sågar hørt patienter sige: „I

kan bare tage det roligt, vi skal nok

opføre os ordentligt“ – og det var

patienter, der i timerne forinden

ellers havde været urolige, aggressive,

støjende osv.

Mennesket kan ændre sin adfærd

og lære af sine oplevelser, bedre end

andre primater. Det er derfor, man

opererer med en §16 i straffeloven,

således at der kræves utilregnelighed


og sindssyge for, at patienten kan blive

straffri. Bemærk, at der ikke blot

kræves sindssygdom, men også utilregnelighed.

Man kan altså være

sindssyg og tilregnelig. Af den grund

finder jeg, at man bør anmelde visse

patienter, nemlig de patienter, der

udviser en voldelighed, der er farlig

for liv eller helbred for medpatienter

eller personale, så patienterne kan

sikres en behandling, der gør dem

mindre farlige.

Behandlingsdom en gevinst

Patienterne har faktisk gevinst af en

anmeldelse, nemlig at de oftest får en

behandlingsdom. En behandlingsdom

sikrer IKKE, at de skal være indlagt

længere. Den sikrer, at de vil blive

indlagt, hvis de ikke overholder

den psykiatriske behandlings præmisser,

som f.eks. at være i medicinsk

behandling for en alvorlig sindslidelse,

der kan medføre, at de er til fare

for andre. Det må anses for at være

en betydelig gevinst for et sygt menneske,

der ikke kan motivere sig selv

for en behandling, at være sikret at få

denne behandling og få reduceret

sine symptomer, så man ikke er til

fare for hverken andre eller sig selv

og oven i købet har mulighed for at

etablere et ordentligt og fornuftigt

liv.

Det er også til glæde for personalet,

når patienten får en behandlingsdom,

fordi de ikke længere ser patienten

i samme elendige, svært sindssyge

tilstand, men ofte langt før, så

behandlingen går hurtigere, lettere

og uden voldelige episoder, til gavn

for alle.

Og det er er til glæde for personalet,

at de ikke skal møde på arbejde

for at få klø af patienter, men at også

de bliver mødt med respekt for deres

faglighed og deres legemes integritet.

Derved er det også til fordel for

patienterne, da frygt for vold forøger

utryghed. Vi har sammen med patienterne

et fælles ansvar for at undgå

voldsepisoder – men VI har det bl.a.

ved, at vi lejlighedsvis drager den

sindssyge til ansvar. Det skal være

undtagelsen, at den sindssyge anmeldes,

men til gengæld bør det også finde

sted, når den sindssyge udviser en

adfærd, der gør det nødvendigt. ■

V o l d s o m U d t r y k s f o r m

Kontakt adresser

Amtsgrupperne

Bornholms Amt

Mette Marker

Ullasvej 23, Postboks 160

3700 Rønne

tlf. 56 95 60 00

ksmm@bora.dk

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus

2000 Frederiksberg

tlf. 38 21 21 21

Frederiksborg Amt

Sikkerhedsleder Jytte Kæraa

Socialforvaltningen

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

tlf. 48 20 54 29

jyk@fa.dk

Omstillingskonsulent

Helle Sterren Andersen

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

tlf. 48 20 55 06

fax 48 20 55 27

hsa@fa.dk

Fyns Amt

Psykolog Ingrid Hviid

Handicapafdelingen

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

tlf. 65 56 13 88

ihv@hca.fyns-amt.dk

Københavns Amt

Ida Sørensen

Socialforvaltningen

Voksenafdelingen

Stationsparken 27

2600 Glostrup

tlf. 43 22 26 04

fax 43 22 24 79

idmaso@socialsundhed.kbhamt.dk

Københavns Kommune

Birte Pedersen

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,

2. Kontor

Bernstorffsgade 17, 5.

1592 København V

tlf. 33 17 35 89

birte.pedersen@faf.kk.dk

Nordjyllands Amt

Charlotte Larsen

Socialsekretariatet

Amtsgården

Niels Bohrs Vej 30

9220 Ålborg Øst

tlf. 96 35 17 04

Ribe Amt

Ekspeditionssekretær

Merete Dam

Social- og Sundhedsforvaltn.

Børn/voksenafdelingen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

tlf. 79 88 60 00

mda@ribeamt.dk

Ringkøbing Amt

Kontorchef Ole Kjærgård

Skole- og Socialområdet

Østergade 48

6950 Ringkøbing

tlf. 96 75 30 00

Roskilde Amt

Rene Kierch

Social- og Sundhedsforvaltn.

Køgevej 80, 4000 Roskilde

tlf. 46 30 39 48

ra@ra.dk

Storstrøms Amt

Sikkerhedsleder Elise Green

Socialforvaltningen

Udviklingscentret

for socialområdet

Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

tlf. 54 82 32 32 lokal 3305

elg@soc.stam.dk

Sønderjyllands Amt

Pædagogisk konsulent

Karen Madsen

Socialforvaltningen

Amtsgården

Skelbækvej 2

6200 Aabenraa

tlf. 74 33 50 50

karen_madsen@sja.dk

Vejle Amt

Fuldmægtig Elmer Lauridsen

Socialforvaltningen

Amtsgården

Damhaven 12, 7100 Vejle

tlf. 75 83 53 33

fax 75 83 58 95

el@vejleamt.dk

Vestsjællands Amt

Fuldmægtig Bodil Svare

Amtsgården, Social- og

Undervisningsafdelingen

Alleen 15, 4180 Sorø

tlf. 57 87 24 36

bsv@vestamt.dk

Viborg Amt

Uddannelseskonsulent

Grethe Kruse

Socialforvaltningen

Socialpsykiatrisk Kontor

Skottenborg 26

8800 Viborg

tlf. 87 27 16 79

fax 87 27 33 19

sspgk@vib.amt.dk

Århus Amt

Knud Nielsen

Forsorgshjemmet Østervang

Trankær Mosevej 6

8310 Tranbjerg

tlf. 86 29 22 55

fax 86 29 18 55

Psykiatrien i Århus Amt

Karin Perregaard

Skovagervej 2, 8240 Risskov

tlf. 77 89 20 00

fax 77 89 37 49

kp@psykiatri.aaa.dk

Styregruppen

Amtsrådsforeningen

Heinz Reugboe

tlf. 46 32 32 32

sfhr@ra.dk

Dansk Sygeplejeråd

Anette Wethje

tlf. 33 15 15 55

anettewethje@dsr.dk

De Samvirkende

Invalideorganisationer

Lars Grønvang

tlf. 70 21 50 55

lagr@damp.dk

Arbejdsministeriet

Direktoratet for

Arbejdstilsynet

Katrine Kjøller

tlf. 39 15 20 00

Forbundet af Offentligt

Ansatte

Erik Nygaard

tlf. 33 43 46 00

en001@foa.dk

Landsforeningen SIND

Bodil Bech Thorsen

Jytte Steen Simonsen

tlf. 35 24 07 50

landsforeningen@sind.dk

Socialministeriet

Gunvør Munch

tlf. 33 92 93 00

dpgmu@sm.dk

Socialpædagogernes

Landsforbund

Solveig Jacobsen

tlf. 33 96 28 00

sj@sl-dk.dk

Socialt Udviklingscenter

SUS

Per Holm

tlf. 33 93 44 50

ph@sus-net.dk

Landsforeningen LEV

John Møller, tlf. 3675 1777

jm@lev.dk

Sekretariat

Per Holm, ph@sus-net.dk

Bjarne Møller, bm@sus-net.dk

Stig Sørensen, sis@sus-net.dk

Dorthe Perlt, dp@sus-net.dk

Julie Holm, jh@sus-net.dk

Socialt Udviklingscenter SUS

Nørre Farimagsgade 13

1364 København K

tlf. 33 93 44 50

fax 33 93 54 50

sus@sus-net.dk

www.sus-net.dk

www.vold-som-udtryksform.dk

39


Indhold

Vi er ikke alene 2

En satsning med resultater 3

Ved egen kraft og fælles hjælp… 5

Den Sociale Højskole har en plan 7

Det er o.k. at blive bange 9

Projekter under puljen Forebyggelse af vold

som en del af faglige uddannelser 11

Vrede kan tæmmes 19

Tryggere arbejdsliv 22

Psykisk arbejdsmiljø – uden vold 24

Fokus på de fysiske rammer 27

Projekter under puljen Flaskehalse og

forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud 29

Værdighed – for patient og behandler 38

Kontaktadresser 39

Vold som Udtryksform

Sekretariat:

Socialt Udviklingscenter SUS

Nørre Farimagsgade 13

1364 København K

Tlf. 3393 4450

Fax 3393 5450

E-mail: sus@sus-net.dk

www.sus-net.dk

www.vold-som-udtryksform.dk

More magazines by this user
Similar magazines