Plastens abz - Plastindustrien

Plast i fritiden
Det olympiske motto med “længere,
hurtigere og højere” gælder også for
plast. Ofte er plastmaterialer et vigtigt
led i nye vordensrekorder. Da Linford
Christie i 1993 vandt verdensmesterskabet
i 100 meter løb, vejede hans
løbesko kun 150 gram. Eller tænk på
stangspringeren, hvor kulfiberarmerede
polyesterstænger har betydet, at
højden 6 meter nu er passeret.
Men næsten uanset hvilken idrætsgren
og på hvilket niveau, der dyrkes
sport, er plast deltager. Fodboldstøvler
er fremstillet af plast, og selv bolden
er af plast. I England anlægges
flere og flere fodboldbaner med
kunstgræs - af plast.
Slalomløberen er udstyret med plast
fra yderst til inderst. Undertøjet og
den vind- og vandtætte skidragt er af
polyamid fibre (nylon) og støvler,
39
hjelm og briller er også af plast. Selvfølgelig
er ski og stave også af plast.
Den lave vægt og den glatte overflade
giver de gode resultater.
Når hastigheden stiger yderligere, og
vi kommer op i Formel 1, er hele
konstruktionen baseret på plastmaterialer,
og det allervigtigste er opbygningen
af den kulfiberarmerede
brønd, som køreren sidder i.
Plast til transport
Glasfiber-armeret umættet polyester,
der er et såkaldt kompositmateriale,
har særlige anvendelsesmuligheder.
Polyester er en hærdeplast, og når
den blandes med glas- eller kulfibre
fås et meget stærk materiale, der desuden
er modstandsdygtigt over for
såvel vind og vejr som for skrappe
kemikalier. Materialet er mest kendt
for sin anvendelse til møllevinger og
både, men bruges også til containere,
svømmebassiner og badekar.
Mulighederne for armeret plast synes
uanede. Søværnet har en række Standard
Flex skibe med 54 meter lange
skrog. Skibet består af en sandwichkonstruktion
med hårdt plastskum i
midten omgivet af laminat af polyester
med 8 - 10 lag glasfibervæv. Plast er
umagnetisk, og skibene er derfor velegnede
til minelægning og -strygning.