Fortryk - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Fortryk - Inatsisartut

27. mødedag, fredag den 27. november kl. 10.30

Dagsordenens punkt 2.

Redegørelse for dagsordenen.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Mødet er åbnet.

Først så ønsker vi, at vi bliver nødsaget til at blive forsinket med en halv time fordi det var det

tekniske udstyr her i salen der først skulle laves, og selvom vi bliver lidt forsinket, så er det

dagsordenen for den sidste Inatsisartut møde. Det er 14 dagsordenspunkter til behandling som

vi skal prøve at på at færdiggøre.

Men forinden vi kommer til dem, så skal jeg lige fremlægge redegørelse for dagsordenen. Og

den lyder som følger:

Punkt 14 det vil sige udenrigspolitisk redegørelse behandles umiddelbart efter punkt 7 og før

punkt 6. Punkt 7 det er tredjebehandling af finanslovsforslaget. Og punkt 6 det er fastsættelse

af tidspunkter for forårssamling.

Punkt 5 behandles som det sidste punkt på dagsordenen, her er det tale om at der til den

grønlandske delegation til ICC udpeges 3 medlemmer og den bliver behandlet som et lukket

møde, altså punkt 5.

Formændene for henholdsvis revisionsudvalget og finansudvalget har anmodet om at

betænkningerne fra deres udvalg fremlægges mundtligt for Inatsisartut. Der godkendt

henholdsvis 15 minutter til revisionsudvalget og 30 minutter til finansudvalget til at forelægge

og det er blevet godkendt.

Medlemmet af Naalakkersuisut for finanser har anmodet om at svarnotatets punkt 11,

Landskassens regnskaber for 2008 fremlægges med udvidelse af taletiderne i

forretningsordenen. Formandskabet har bevilget 10 minutter til fremlæggelse af svarnotatet.


Og medlemmerne af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut og Astrid Fleischer Rex,

Demokraterne har til dagens møde clearet til kl. 12.00 og hele dagen, så er det medlem af

Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut og formanden for Naalakkersuisut har aftalt en clearing.

Som jeg sagde dagsordenspunkt 14 og det er punkt 12, det er punkt 95, 96, 121, 120, 36, 63,

47, 11, 103, 23, 7, 14, 6 og punkt 5.

Og dem der har bedt om ordet, det er Aleqa Hammond, Siumut der har bedt om ordet.

Aleqa Hammond (S)

På vegne af Siumut så vil jeg gerne udtale, at til Inatsisartuts sidste mødedag så er det af

afgørende samfundets der vil skabe rammerne og danne grundlag for vilkår. Det er nemlig

behandlingen af punkt 7, det er finanslovsforslaget for 2010 i forbindelse med behandlingen

af den, så finder vi det ikke at det er hensigtsmæssigt fra Siumut at den mest ansvarlige

medlem for Naalakkersuisut ikke er til stede.

Og først så vil jeg lige sige, at han er ikke til stede her ved første-, og andenbehandlingen, og

jeg mener, at det er hensigtsmæssigt at han er her ved tredjebehandlingen. Han burde være her

ved tredjebehandlingen, altså formanden for Naalakkersuisut.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Naalakkersuisut for boliger og infrastruktur og trafik.

Jens Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D)

Ja tak.

Det vil være ellers taknemmeligt hvis man fra oppositionen fra Siumut ellers havde forstået,

hvilken grund dertil er med hensyn til at formanden for Naalakkersuisut ikke er til stede. Jeg

kan meddele, at formanden for Naalakkersuisut er syg og han har været syg i de sidste par

dage, selvom han gerne vil deltage her, så er der ikke noget at gøre. Så er han syg. Og jeg

også bekræfte, at jeg her i morges har haft flere samtaler med ham, og her er det meget

mærkbart at formanden for Naalakkersuisut ikke er rask i dag.

Og derfor mener jeg, at selvfølgelig burde hele Inatsisartut respektere, at når der er nogen der

er syge, og jeg skal også gerne udtale, at formanden for Naalakkersuisut netop nu er nede til

lægekonsultation, fordi han ikke kan komme ud af sin sygdom.

Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)


Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Selvfølgelig på hvilken som helst tidspunkt så kan vi tvinge personer der er syge og at

arbejde. Men dagen er helt ekstraordinær, da det er med hensyn til at vi skal have en vigtig

drøftelse om befolkningens vilkår, så mener vi, at det er hensigtsmæssigt fra Siumut og det er

på tide i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget at det mest ansvarlige for

Naalakkersuisut burde være her til stede her i salen.

Og et af begrundelserne dertil er, at han er ikke syg i dag, og vi har forstået at han har været

syg i flere dage. Men vi kan se i pressen at han om natten med hensyn til indsættelse af den

nye minister i Danmark, så har han gennemført forhandling selvom han er syg. Det er helt i

orden.

Men jeg mener, at den behandling der er så vigtigt, at vi arbejder som det sidste arbejdsdag

her, og det er den mest ansvarlige for Naalakkersuisut burde være her til stede. Så vil jeg

gerne vide, hvem der skal formanden for Naalakkersuisut her til dagens møde, og det vil jeg

gerne spørge om.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og som det blev sagt, så er der blevet aftalt clearing med hensyn til hans sygdom, og vi kan jo

uanset hvad ikke gøre noget ved en persons om vedkommende er rask. Jeg ved at man har

lavet en aftale blandt Naalakkersuisut omkring disse dage, og med hensyn til at

Naalakkersuisut skal arbejde ansvarligt med hensyn til færdiggørelse her i salen, og det har de

sikret, og det må vi også regne med fra Inatsisartut.

Så er det medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik.

Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D)

Ja tak.

Det er lidt underligt at skulle sige noget. Jeg mener her at formanden for Siumut Aleqa

Hammond, klart blot har udvist hvilket menneskesyn hun har. Hvem som helst respektere at

når en person er syg, selvfølgelig skal vi også respektere de forhold.

Naalakkersuisut vil færdiggøre deres arbejde i dag. Og med hensyn til de forskellige

ansvarlige vil gennemføre deres sager og samtlige punkter færdiggørelse af disse som de

burde. Og Naalakkersuisut har tilrettelagt det sådan, at der er visse anden formand for

Naalakkersuisut. Tak.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen (IA)

Ja tak.

Ja som formand for Inuit Ataqatigiit-gruppen så skal jeg her udtale, at formanden for

Naalakkersuisut uanset om han deltager at det er uacceptabelt at man har en sådan opførsel

over for ham, og det betragter vi det som sådan.

Det er hele Naalakkersuisut der er ansvarlige og jeg er overbevist om at Siumut mens de har

været med i Naalakkersuisut har godt kendskab til forhold, derfor er jeg overbevist om, de

selv også vidende om, at når der er sådan en situation, hvem der så skal være placeret som

formand for Naalakkersuisut.

Og her der blev sagt, at han har gennemført forhandlinger og lignende via pressen. Jeg mener,

at det er korrekte her må udtales, at i disse dage hvor formanden for Naalakkersuisut er syg og

selvom han mødte på arbejde, så har han holdt møde den nye minister Lykke Friis og den 25.

så udførte han sit arbejde. Men han er syg og som foreløbig så kan han ikke komme ud over

den på nuværende tidspunkt, det burde vi end ikke diskutere her.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja jeg skal lige erindre om, at vi snakker om et medmenneske der er syg, vi har ikke nogen

alvorlig debat. Og derfor så vil jeg gerne anmode om almindelig bemærkning.

Og den næste er medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen (S)

Her er det både for Naalakkersuisut til ham og jeg vil komme med en kraftig advarsel, fordi

han fremkom med en skæv fremlæggelse af udmeldingen. Her er det sige, at vi ønsker at

vedkommende bliver rask. Det er ikke det man er ude om, men det man ude efter her at den

øverste blandt Naalakkersuisut burde være til stede, og det er den kommende altså

finanslovsforslaget i forbindelse med behandlingen af den.

Derfor er udmeldingens essens der, om vi ikke burde vente til formanden for Naalakkersuisut

bliver rask i forbindelse med behandlingen af dette punkt.

I mit kommende spørgsmål selvom der ikke er blevet ønske om hastesvar, det er ikke blevet

besvaret fra Naalakkersuisut. Og her med hensyn til dagsordenspunkt 7 finanslovsforslaget,


det er afgørende tilknytning til den. Det er i orden. Her hvis man skal tage beslutningen om at

den ansvarlige minister, hvem der så skal være ansvarlig til at lave nogen besvarelser, og

derfor har jeg ikke mod dette rent personligt.

Men i forbindelse med fremlæggelse så er man ikke ude efter personerne, udgangspunktet i

bemærkningerne er at finanslovsforslaget, samtlige love er vigtige, men vi plejer at sige, at

det er den vigtigste lov i samfundet, det er den kommende finanslov for næste år. Og her

sagde vi at formanden for Naalakkersuisut burde være til stede, vi tager hans sygdom til

efterretning selvom det kan være beklageligt at den blev udmeldt på et så sent tidspunkt. Fordi

vi end ikke har hørt det. Og her har vi så sagt, at vi må så afvente behandlingen af

finanslovsforslaget indtil han bliver rask.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Vi skal gøre opmærksom på at vi har godkendt her i Inatsisartut, at vi skal behandle og

færdiggøre finanslovsforslaget og det er helt og klokken ?? og derfor skal vi færdiggøre den i

dag.

Og nu er det medlem for Finanser.

Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Ja, jeg kan forstå at dele af oppositionen er bekymrede for hvorvidt dagsordenspunkterne kan

behandles i dag.

Jeg kan fortælle jer, at dagsordenspunkt nr. 12 og nr. 14 som skulle have været læst op og

hvor det var formanden for Naalakkersuisut der skulle have været tovholdere, dem er jeg

ordførere på i dag. Og dem har jeg fået embedsværket sidder klar til at briefe og hvis det

skulle være ekstra opfølgende spørgsmål fra salen.

Siumut siger, at man skal udskyde behandlingen af finansloven til senere eller den skulle have

været behandlet først på dagen for at de kunne følge med i den. Men alligevel sidder de og

trækker tiden ud, sådan så vi ikke kan komme i gang med at behandle dagsordenspunkterne.

Det er sådan at da vi nedsatte Naalakkersuisut, så var det medlem af Naalakkersuisut Jens B.

Frederiksen der blev vicelandsstyreformand, og det betyder, at når landsstyreformanden ikke

er her, så er det vedkommende som træder i hans sted. Sådan er det, det er praksis.

Og jeg kan berolige oppositionen med at sige, at formanden for Naalakkersuisut har været

særdeles aktiv i al forberedelsen af samtlige punkter, så alle har været med til at give deres

besyv med og hele koalitionen er enig i det der bliver fremlagt her i dag. Så vi kan roligt

fortsætte behandlingen af dagsordenspunkterne.


Og hvis det virkelig havde været sådan at Siumut havde haft nogen imod det, så kan jeg ikke

forstå, hvorfor Siumut så har indgået clearings-aftale med medlem af Naalakkersuisut Kuupik

Kleist.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Som det første, så skal jeg lige præcisere at vi fra Siumut og som formanden for Siumut i min

udtalelse ikke kom ind på om hvilket menneskesyn vi har, og få en påpegning fra

Naalakkersuisut. Det finder jeg ikke er hensigtsmæssigt og rimeligt. Her er der tale om hvem

der er syg som et menneske, det vigtigste er at i løbet af året med hensyn til den politiske

virke, så er det finanslovsforslaget som er den vigtigste lov som vi skal behandle.

Og jeg er overbevist om som Naalakkersuisut for finanser, at vi deltager alle sammen her, det

er hensigtsmæssigt. Men her i forbindelse med debatten omkring behandlingen af

finanslovsforslaget, vi har manglet formanden for Naalakkersuisut. Og jeg mener, at det er

rimeligt at vi også har en formand for Naalakkersuisut under behandlingen.

Her er der ikke tale om at personen er syg, vi håber på at den vil være kortvarig og

sygdommen og kommer godt over det.

Derfor har vi lavet en aftale, hvor vi ikke stemmer for den. Men jeg kan forstå, at

vedkommende der vil være her til stede fra formanden for Naalakkersuisut også sagde han, at

man blot laver en aftale blandt Naalakkersuisut og tager til opgave man skal tage. Det har

ikke været til stede i forgårs, vi har ikke kunnet færdiggøre udenrigspolitisk redegørelse, fordi

han selv skulle fremlægge og nu er arbejdsformen blevet ændret. Derfor er jeg glad for, at

man har sådan en fleksibel arbejdsgang.

Det er det vi fra Siumut mener, at når der er så stort røre blandt befolkningen omkring

finanslovsforslaget og den skal blive vedtaget her ved tredjebehandlingen. Det er selvfølgelig

hvor den vil blive ramt så hårdt behandlingen, vi har ellers fundet det hensigtsmæssigt at han

som minimum i forbindelse med behandlingen at det er så hele Naalakkersuisut der deltager,

det er det vi har spurgt om, vi har også forstået, at det ikke kan lade sig gøre.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Der er ikke debat her, og derfor de to sidste i forbindelse med talerækken, dem bliver vi

færdige med, og så går vi videre.


Den næste er medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)

Ja selvfølgelig så respektere en person der er syg, vi kan ikke tvinge vedkommende til at

deltage her. Men jeg vil lige udtale, at jeg beklager meget, at finanslovsforslaget som vi har

behandlet tre gange, så er altid formanden for Naalakkersuisut ikke til stede, og det er

beklageligt. Her har jeg forstået at han er syg, og det må vi så godkende med at han er syg.

Men så sagde Naalakkersuisut man at Naalakkersuisut er medansvarlige, det er også helt i

orden, og det er korrekt. Men når man spørger til dem, og når man mangler svar, så siger de,

at så kan man blot spørger med hensyn til § 36, det prøver ikke på at svare på, selvom de er

medansvarlige.

Og som det sidste, så sagde formanden for eller Naalakkersuisut for finanser, det er hele

oppositionen at her er der tale om, du skal nok se med hensyn til tredjebehandlingen af

finanslovsforslaget, så skal du ikke sige, hvor meget vi kom i oppositionen, vi skal nok

fremkomme med vores bemærkninger som opposition, selvom formanden ikke deltager, og vi

skal nok fremkomme med den, og vi skal færdiggøre punktet i dag.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Så er det medlem for Naalakkersuisut indenrigsanliggender, natur og miljø.

Anthon Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender (KP)

Tak formand.

Ja til Siumuts formand, man burde udtale sig om er alt for overdrevent, at en person der er syg

kan ikke vedkommende tvinge ham til at komme op og møde på arbejde.

Og jeg mener, at det er alt for overdrevent at Siumuts formand har fået så stor magt, at en

person der er syg, at hun kan tvinge vedkommende til at møde på arbejde. Man kan sige, at

det blot er skammeligt.

Og formanden for Naalakkersuisut her i forbindelse med behandlingen af denne sag, og han

har henholdte til at han kan deltage blandt Naalakkersuisut og arbejde i dette alvorlige sag og

deltage i henhold, det er de han kan.

Og det burde også kunne udtales, at i forbindelse med andenbehandlingen af sagen, så er det

oppositionen med hensyn til at hvis formanden for Naalakkersuisut ikke har lyst til at komme

med udtalelserne, så må vi udtale, at i forbindelse med andenbehandlingen af sagen, at


oppositionen flygtede fra ansvaret og gik bort fra mødesalen, og var end ikke med til

afstemningen af andenbehandlingen, alle disse forhold må man også huske, ansvarlighed og

hvis man har medansvar, så må også oppositionen udvise moral og etik.

Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Debatten er afsluttet nu, og vi starter så dagsordenspunkterne. Punkt 12.

Der skal færdiggøres i dag.

Er der nogen, der ønsker ordet?

Medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut.

Karl Lyberth (S)

Jeg vil ikke sige noget til dagsordenspunkt 12. Det er i forbindelse med redegørelse for

dagsordenen, det er ikke formanden for Naalakkersuisut, derfor har jeg markeret og vil sige

noget.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Karl Lyberth, Siumut.

Karl Lyberth (S)

Ja tak. Tak formand.

Det er i forbindelse med dagsordenspunktet, det er punkt 95, nemlig ændring af fiskeriloven

og i forbindelse med behandlingen af dette og i de sidste par dage, så har vi jo fået nogen

alvorlige oplysninger eller jeg har fået alvorlige oplysninger, og derfor vil jeg som personlig

og som medlem af Inatsisartut anmode mine kollegaer blandt Inatsisartut at behandlingen af

punkt 95 udsættes til forårssamlingen 2010.

For i de sidste par dage, så har jeg fået oplysning at blandt mange fiskere på det kystnære byer

og mange foreninger blandt kysten, at dette forslag til fiskerilov, at der ikke er blevet

gennemført høringer eller høring. I vores parlamentariske arbejde, et af det vigtigste skal altid

være i forbindelse med lovforslag, at dem der bliver ramt, altså brugerne, bliver hørt. Ellers

der laves en høring.

Vi fik blandt andet oplysning om, at uden at sætte spørgsmålstegn ved KNAPK's virke så

sagde vi, at man ikke har kendskab til dette lovforslag blandt KNAPK's daglige ledelse og

fiskerne har ikke kendskab til det. Og da nogen af rammefiskerne at man som minimum burde


lave en høring til dem, så vil jeg anmode mine kollegaer blandt i Inatsisartut i alvorligt, at

tredjebehandlingen af dette lovforslag burde kunne udsættes til forårssamlingen. Fordi dem

der ville blive berørt, fiskerne, vi må høre deres mening.

Tak formand.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Først så skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg har lavet en ukorrekt fremlæggelse. Og det er

så tidspunktet for finanslovsforslaget den 15. november, der fik den udsat, så har vi fået den

dateret, at finanslovsforslaget kan blive godkendt til den 28. november altså i morgen. Men vi

skal nok komme til den, det er en forkert oplysning.

Men jeg mener med hensyn til sidste ordfører, så må vi udtale at medlemmerne af

organisationen og forholdene, det er ikke det vi kan blande her i Inatsisartut, så kan vi ikke

gøre noget ved den.

Og den næste der vil sige noget, det er medlem at Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Det er formanden, da jeg markerede med hensyn til punkt 12, så mener jeg, at vi fra Siumut

må kommentere det der blev fremlagt fra sidste medlem af Naalakkersuisut. Hvem som helst

ønsker ikke at man skal tvinge en syg person og møde op på arbejde, og vi har heller ikke

brugt denne vending. Vi ved, vi ønsker, at vi får tildelt denne melding, da han snakkede om

etik og moral, så sender jeg sagen tilbage.

Fordi jeg mener, at det er vigtigt at overbevist om at formanden for Naalakkersuisut med

hensyn til behandlingen af finanslovsforslaget har været med til en god rammeudfyldning og

lavet det koordinerede arbejde. Vi finder vigtigt og har ønsket at hele Naalakkersuisut deltager

i behandlingen, og vi har fundet det vigtigt, at det er ellers en oplagt mulighed at formanden

for Naalakkersuisut at vi direkte kan stille spørgsmål til ham, fordi vi ikke har haft denne

mulighed i forbindelse med første-, og andenbehandlingen af finanslovsforslaget.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

I vores forretningsorden, så står der punkt 49, at mødeleder eller medlem kan sige, at man kan

færdiggøre dagsordenspunkter og det er det som Inatsisartut skal tage beslutning om det inden

vi går videre.

Og vi skal så have en afstemning om den. At vi overgår til næste dagsorden og det skal vi så


have en afstemning om.

Jeg bedes medlemmerne i Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Jeg skal lige gøres opmærksom på, at dem der er stemmeberettigede indtil kl. 12 er 23, og

hvis jeg tager fejl så kan I blot fjerne den, altså trykker forkert.

Jeg anmoder jer om at afgive jeres stemmer.

Der er stadigvæk en i overskud.

Dem der er for at behandlingen af punktet stopper her, det er 17, dem der er imod er 7, der er

ingen der undlod at stemme.

Dermed fortsætter mødet i henhold til vores dagsorden. Og vi behandler dagsordenspunkt 12

som vi behandler her, det er tredjebehandling, og den har følgende overskrift.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 12.

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 20xx om Ombudsmanden for Inatsisartut.

(Formandskabet for Inatsisartut)

(tredjebehandling)

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Jeg skal gøre opmærksom på at efter at have budt velkommen til ombudsmanden der er til

stede. At denne lov der trådte i kraft i 1994 og den trådte i kraft pr. 1. april 1995 og siden den

trådte i kraft der, så er der er gået 14 år, og det er først nu den bliver revideret.

Og jeg vil gerne takke lovudvalget for det seriøse arbejde, de har udført her.

Er der nogen der ønsker ordet til dagsordenspunkt 12?

Der er ikke nogen der har bedt om ordet, og vi skal derfor til at afslutte vores tredjebehandling

af forslaget. Der er ikke til tredjebehandlingen fremsat ændringsforslag.

Vi går derfor nu til endelig afstemning om lovforslaget i den ved tredjebehandlingen

foreliggende form.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Og dem der er for er 23. Der er ingen der er imod og der er heller ingen der undlod at stemme.

Dermed er efter 14 år er ændringsforslaget vedrørende loven om ombudsmanden blevet

vedtaget.

Så er det punkt 95.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 95.

Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om

fiskeri.

(Ændring af formålsbestemmelse, oplysningspligt i forbindelse med administrative formål,

statistiske formål og kontrolformål, medtagelse af fiskeriobservatør samt indførelse af

brugerbetaling)

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Forslaget blev ikke under andenbehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således

ikke til tredjebehandlingen afgivet betænkning om forslaget.

Så er det medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut, der har bedt om ordet.

Karl Lyberth (S)

Ja tak.

Jeg beklager meget, at min anmodning om udsættelse ikke blev imødekommet her i salen.

Men jeg forstår det således, at dette punkt med hensyn til vedtagelse eller vedtagelsen af

lovforslaget, og eftersom flertallet er for det, og flertallet også fastholder deres standpunkt.

Og i denne forbindelse bliver jeg nødt til at sige, at fra denne dag i dag med hensyn til

fiskerne, især med hensyn til kystnære fiskere og jollefiskere, så ville deres vilkår blive

forringet yderligere. Og det er meget beklageligt for mig som person, når man er fisker, når

man lever af fiskeri som hovederhverv. Det vigtigste er altid, at man hele tiden skal forny og

følge med i udviklingen, og hvis udstyret går i stykker, så skal man have reserver, men at man

også er parat til at anskaffe sig et større fartøj, hvis denne lov i sin foreliggende form bliver

vedtaget, og så vil det medføre, at fiskernes muligheder for at forny deres flåde til at indkøbe

deres udstyr, at deres økonomi bliver forringet.

Som jeg allerede har sagt at for en fisker er det altid det vigtigste, at man altid har råd til at


forny sig, hvis man ikke har råd til at forny sig, så ville fiskeriet ikke kunne udvikles her i

Grønland. Derfor er det meget beklageligt at flertallet af partierne Inuit Ataqatigiit,

Kattusseqatigiit Partiiat vil stemme for forringelse af fiskernes levevilkår.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak til Siumuts ordfører. Og udover ordføreren, så er det medlem af Inatsisartut Hans

Enoksen, Siumut. 2 minutter. Når det er i orden, så har Hans Enoksen 5 minutters taletid.

Hans Enoksen (S)

Tak formand.

Og det er vores politiske ordfører Karl Lyberth og jeg vil ellers gerne støtte hans udsættelse

med hensyn til udsættelse af tredjebehandlingen til forårssamlingen. Og denne Inatsisartutlov

om ændring af fiskeriloven og forslaget har været behandlet meget kaotisk. Og derfor er jeg

nødt til at opfordre, at lovforslaget efter en grundig debat og at man ud fra ansvar overfor

befolkningen, selvom formanden at organisationerne selv sørger for deres opgave, men

organisationerne kommer med deres udmeldinger på vegne af fiskerne. Jeg mener, at man

burde høre efter det.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Så er det først nu medlem af Inatsisartut Siumuts ordfører, Hans Enoksen. Med 5 minutters

taletid.

Hans Enoksen (S)

Ja tak formand.

Her og forslag til fiskeriloven og en alvorlig behandling af sagen og jollefiskerne i Grønland

og dem der fisker efter fisk på kysten med små fartøjer og rejefiskerne på kysten ville blive

placeret i alvorligt stade på baggrund af følgende:

I disse år på baggrund af finanskrisen at fiskepriserne er blevet nedsat meget drastisk.

Tværtimod så har man fået steget olieprisen, og nu er vi kommet til et endnu mere alvorlig

stade, at vi ville komme til at betale for kvoterne, de kystnære rejefiskeri vil betale 60,00 kr.

pr. tons, selvom i redegørelserne om fiskeri kan se, at fiskefartøjerne er blevet forældede og

gennemsnit har et 28-års alder. Disse skal selvfølgelig vedligeholdes og forsikres, og

derudover så skal man også betale forsikringer for besætningerne. Fra og med 2006 og indtil


nu så er oliepriserne steget med 16% og ud fra det kan vi se, hvilke forhold eller hvilke

forhold der er så alvorlige for vore fiskere alene med hensyn til olieprisen.

Derfor vil vi fra Siumut indstille at den der for svar her og råber så om de mindrebemidlede

og på baggrund deraf at de skal støtte Siumuts forslag, nemlig at vi giver afslag til

lovforslaget.

Kattusseqatigiit Partiiat vil jeg gerne opfordre til, at de stemmer sammen med os her, fordi i

de tidligere år har de råbt meget meget højt med hensyn til jollefiskere og kystnært fiskeri

og ??? til dem.

Men nu hvor man vil overbebyrde dem, så kommer der end ikke et eneste ord om påpegning,

og vil blot nedgøre og siger ja med hensyn til færdiggørelse af loven. Jeg vil ikke komme ind

i organisationsvirke, men der er flere på kysten der er medlemmer af hovedbestyrelsen, og at

de ikke selv har været med selvom organisationen har fremsat udskrivelse til

fiskeridepartementet, at organisationen er for. Men her kan jeg sige at

bestyrelsesmedlemmerne ikke har været med til behandlingen.

Og derfor vil jeg gerne indtrængende anmode om som medlem af Inatsisartut at med hensyn

til betaling for licenser, at vi får den ophævet. Fordi begrundelserne er blandt andet, at man vil

have en forbedret kontrol, så vil fiskepriserne stige meget. Det er ikke korrekt, den er ikke

med i loven. I lovforslaget har man alene tage udgangspunkt at man vil få formindsket

administrationsudgifterne og at fiskerne er medfinansierende. Og jeg er meget i tvivl om at

kontrollen i bygderne kan blive forhøjet. Det er alene indhandlingsstederne som vil videreføre

deres meddelelse selvom, hvor Naalakkersuisut for fiskeri sagde, at der er dårlige priser for

fisk og dem der ikke kan indhandles, dem kan man indhandle nu, det er ikke korrekt. Det er

overhovedet ikke korrekt.

Det er noget fiskerne og producenterne der tager beslutning om, og ud fra kvalitet af

produktet, og priserne kan ikke fastsættes her via denne lov. Det et udsagn der er ukorrekt.

Derfor vil jeg opfordre jeg fra Siumut, at medlemmerne af Inatsisartut der er tale om, at de

mindst bemidlede folk at I fjerner denne brugerbetaling, og jeg håber i forståelse vil danne

grundlaget. Der er alvorlige forhold. I har allerede fjernet betalinger til det havgående fiskeri

for at kunne sikre en rentabel fiskeri.

Og med hensyn til kystnært fiskeri for jollefiskerne, at de skal have nogen reserve for at

kunne gå videre, dem vil man få udelukket, dem kan vi ikke blinde øje til. Derfor vil vi fra

Siumut stemme imod dette ændringsforslag.

Fordi vi kan se hvilken alvorlig, det vil have, og det er så det Naalakkersuisut vil indføre

denne lov.


Tak formand.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er det Atassuts ordfører medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann.

Siverth K. Heilmann (A)

Tak formand.

Vi må også udtale fra Atassutgruppen at der har været en sagsbehandling, at sagsbehandlingen

har været kaotisk og med manglende begrundelser og derfor bliver vi nødt til at sige imod

forslaget. Og det er beklageligt. Et lovforslag som skal behandles meget alvorligt og som vi

parlamentarikere skal vedtage, og hvis nogen forstår at de samtidig snakker om en forbedring,

vi stemmer for at de vil samtidig forringe levevilkårene for fiskerne, hvor vi udmeldinger fra

Atassut om at man skal behandle et sådant lovforslag meget seriøst, så er vi nået frem til

denne dato, hvor flertallet ligesom haste dette lovforslag igennem.

Ja vi er i mindretal sammen med Siumut sige imod forslaget, det kan vi ikke komme udenom.

Og i denne forbindelse vil jeg også sige med hensyn til administrationsbyrden skal minimeres,

og det er med hensyn til dette forslag, så er det meget utilfredsstillende med hensyn til

hovederhvervets vilkår, selvom vi kan se frem til fremtiden i forbindelse med finanskrisen i

verden, og i forbindelse med at priserne falder ned i verdensmarkedet, og hvor

indhandlingsmuligheder er meget ringe. Og denne form for et tiltag kan vi slet ikke gå med til

fra Atassut.

Og vi har ellers bestræbt os for om udsættelse til forårssamlingen. Men eftersom flertallet

ikke ville høre på det, så er det meget beklageligt.

Og Atassut har meddelelse om med hensyn til høringen og med hensyn til KNAPK's

udtalelse, de er helt det modsatte af det vi høre her fra salen. Og det er en meget alvorlig sag.

Og den modstand som kommer fra selve fiskerne og de er utilfredshed om koalitionens

arbejde. Og vi har ellers brugt denne her mulighed her i salen, men vi bliver desværre ikke

hørt.

Det er en situation i det politiske arbejde, som ikke kan accepteres. Vi er meget skuffede over

den efterlysning vi hele tiden har udvist fra Atassut, at vi skal arbejde seriøst i parlamentet

her, men det er slet ikke nogen der har taget hensyn til dette. Det er så bare mit håb, at med

hensyn til den fremtidige arbejde, at de ikke gentager sig.

Efter disse bemærkninger, så skal jeg blot understrege, at Atassut vil sige nej til dette forslag

ved afstemningen.


Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Vi siger tak til medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut. Den næste bliver

Kattusseqatigiit Partiiats ordfører, Jakob Skade, 5 minutter.

Jakob Skade (KP)

Tak.

Bare en lille uddybende bemærkning. Når vi så snakker så meget om fiskeriet i dag i vore

dage, det er det og ikke rammer så hårdt i forhold til tidligere år, hvor ESU-støtten er blevet

fjernet i det tidligere år, også med hensyn til fornyelse af flåden, og så er det rigtigt, at der var

store nedskæringer med hensyn til støtten til fiskerne til nyanskaffelser.

Og hvis altså man har fastholdt de gamle ESU, så havde vi ikke haft så store problemer i dag.

Derfor skal man ikke ligesom nedgøre alt der sker i dag, og forinden den nuværende

landsstyrekoalition blev nedsat, så kan man se det forhøjede landsstyrekoalitionsarbejde, hvor

de ligesom har forringet forholdene. Hvis man fortsat skal være så negativ med hensyn til det

nuværende koalition, så kan jeg ikke gå med til det.

Jeg vil blot henvise til de tidligere års meget negative behandlinger af fiskerierhvervet. At

fiskerne ligesom ikke er acceptere, at det bliver så behandlet negativt i påhør af samfundet.

Det er ikke på sin plads, hvis vi placere på den måde. Vi er som et parti det er i koalition, så

kan de slet ikke acceptere og tage det til efterretning, så vil vi også lave hvordan det kan

forsvare os og besvare eventuelle negative hentydninger til os.

Også med hensyn til de forringede vilkår som igennem årene er pågået også med hensyn til

indhandlingsstederne og med hensyn til fiskernes økonomi. Det er det status quo vi nu

efterhånden er nået frem tid. Og det vil vi ikke kunne acceptere.

Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja. Forslag til ændringsforslag af loven, det er en tredjebehandling og jeg ønsker, at man ikke

gentager bemærkninger ved første og andenbehandlingen.

Den næste er medlem af Inatsisartut Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit med 5 minutters taletid

som ordfører.

Hans Aronsen (IA)


Tak formand.

Med hensyn til modernisering i forbindelse med reform af samfundet, så kræver det også

nogen forpligtelser. Det skal vi alle sammen huske.

Og her at sagen er blevet behandlet meget dårligt i forbindelse med punkt 95, og udmeldinger

fra oppositionen, det er beklageligt, at hvis de ikke kunne se i bilagene, at de høringer fra og

med i dag og tilbage med 2 år, den har været gældende fra den 1. i 2007 fra den 17. maj fra

29. juni der har man gennemført høring. Her har man hørt samtlige berørte parter, også

KNAPK.

Og i 2009 fra juli til 9. august så har man også gennemført høring. Og derfor her i dette

indenfor høringsfristen og de udmeldinger der fremkom her, i forbindelse med behandlingen

af dette punkt 95, det der er essensen og at man ikke gentager disse igen, og det er

beklageligt, at organisationerne i forbindelse med deres virke, at oppositionen prøver på at

påpege dem. Det er ikke rimeligt, og man kan ikke arbejde på vegne af organisationerne fordi

organisationer er dem, der overfor deres klienter, at det er de centrale i forbindelse med at få

forbedret deres vilkår, og så med hensyn til hvordan landet bliver styret, det er det der kan

påvises og lave forbedring. Vi må have fuld tillid til dem.

Og her med hensyn til de seneste bemærkninger med hensyn til fabrikkerne og at man i

forbindelse med vanskeligheder med fiskeri blandt befolkningen og her med hensyn til

jollefiskernes vilkår også bliver endnu mere dårligere. Ja det er noget der har været i

fremmarch siden de tidligere år, og vi har fornyet vores udvikling i det tidligere år. Og i

forbindelse med nyvalg, hvor Naalakkersuisut på et meget tidligt tidspunkt udmeldte, at der

skal være valg, og på baggrund deraf, så har vi fundet det vigtigt at samfundet får en ny og

moderniseret politik, og det er det som befolkningen har haft god forståelse for.

Og det er på baggrund deraf, at vi her i forbindelse med finanslovsforslaget og med hensyn til

dagsordenspunkt 95 vedrørende forbrug af fiskeriressourcer og med hensyn til indførelse af

mærkning og det der vedrøre dem, dem vil vi stemme for og være med til at vedtage den.

Også fordi med hensyn til vores forpligtelser af området og sagen kræver, at vi må godkende

dem.

Og her med hensyn til fabrikkerne der tidligere har kørt, og vi skal også huske på, at Arctic

Green Food i de seneste par dage på baggrund af økonomiske problemer og vi har hørt, at den

blandt andet har været nødsaget til at lukke. Alle disse har baggrund af, at man politisk

tidligere og indtil 2003 med hensyn til at man får nedsat tilskud og fra 2008, det er den

målsætning man har haft.

Og vi skal huske alle disse forhold, at vi udviser respekt overfor samfundet og tager imod


deres ansvar. Og ikke er bange for den, og udvise deres medansvarlighed her i landet i

forbindelse med finanskrisen, at det kan være mere arbejdende. Vi må tage hele ansvaret, at

man får placeret noget, alt det der er sket tidligere, og at man fremkommer med noget og

ønsker, og vil prøve på at redde selv, det er ikke noget grundlag til det.

Vi har indført selvstyre her i landet, og samfundet tilpasning til andre samfund, det er det alle

vigtigste og det er noget vi har fået blåstemplet den 21. juni og lad os her endnu engang

kræve, at vi alle sammen udviser samarbejdsevner også selvom vi udnytter vores ressourcer.

Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak. Jeg skal endnu engang lige gøre opmærksom på det grundlæggende debatter skete i

stort omfang ved første-, og andenbehandlingen. Og vi skal henholde os til de bemærkninger.

Og her er det tredjebehandlingen en vedtagelse, det er det vi snakker om her.

Og derfor vil jeg gerne huske, at ordførerne begrænser sig.

Den næste er Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Ja tak formand.

Ja her med hensyn til sidste ordfører Hans Aronsen der er formand for fiskeriudvalget, selvom

han siger, og nedgjorte både fiskerne og fangerne, det ikke sådan, det er overhovedet ikke

sådan. Det er deres alvorlige vilkår at vi vil gerne give afslag for dette lovforslag.

For kort tid siden i løbet af efteråret så er sælskindspriserne også blevet nedsat. Og her blandt

andet i forbindelse med debatten, så kom du også ind på, at når man kommer til at betale for

kontrol, så er det jo torsk der koste 2,50 og 100,00 i spand, hvorfor kan man ikke få sådanne

priser. Det er noget man vil opnå i forbindelse med kontrollen, det er overhovedet ikke

korrekt.

Man kan ikke fastlægge priserne herfra mødesalen for Inatsisartut. Det er noget der blandt

andet organisationerne og producenterne. Det er så moderniseringer og opdateringer, at hvis

de vil medfører nogen byrde for samfundet, så vil det ikke være underligt, at der er nogen der

er imod. Det er ikke sådan at samtlige ??? skal koste. Det er også betalings?? er allerede

begrænset. Altså at fiskerne og fangerne, det er også derfor at man har tilgivet det havgående

fiskeri og stoppet deres betaling, og sikret, at de kan fiske videre. Det har vi overhovedet ikke

sat spørgsmålstegn ved, heller ikke fra Siumut. Vi fremkom med den som det første, at det

ikke kan bære den, og det må man også stoppe.


Men det er dem der har det alle vanskeligste vilkår, det er dem I vil ramme, det er det vi

prøver på at få ændret. Derfor vil vi stemme imod fra Siumut.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja meninger i salen og meningstilkendegivelser imellem partierne i udvalg, det har man

allerede fået udmeldt. Og her er der så 4 der har bedt om ordet fra salen, så går vi med

afsluttende fra Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug.

Den næste er Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)

Ja tak.

Først med hensyn til Jakob Skade fra Kattusseqatigiit Partiiat og hans bemærkninger, og med

hensyn til Hans Aronsen, det er nærliggende at få dem kommenteret.

Men det er noget der vil blive behandlet i alle forum. Her snakker vi om at fiskerne kommer

til at betale som brugerne, og her må man sige meget klart, og som fiskerne må forstå. Jeg vil

lige komme med præcisering. Jeg ved at flertallet i afstemningen vil indføre dette, og det er

det vi er imod.

Naalakkersuisut sagde flere gange at fiskerne ville opnå bedre økonomi ved betaling af

1.500,00 kr. dem har man forstået, og det vil man gå bort fra ved betaling af 1.500,00 kr.

Hvad er formålet? Det er til at få dækket administrationsudgifterne og tilskuddet dertil, det er

det fiskeri og fangstkontrollører vil ikke kunne få beføjelser at opnå bedre priser, hvis dette er

dårligt. Det er noget der skal gøres i andet forum, det må fiskerne forstå.

Det er fiskerne der fik falske forhåbninger i forbindelse med medlemmet af Naalakkersuisut

fremkom med, at fiskerne vil få forbedret vilkår, at vil kunne opnå bedre priser. Det er med

priser man opnår ved forhandling mellem organisationer og der er adskilt mellem

indhandlingsstop, det er noget ikke fastlægger her, det må man vide her. Det må så sige, at

man må orientere fiskerne korrekt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak. Vi kan ikke undgå at stå stille. Der er ikke fremsat nye ændringsforslag og med hensyn

til de allerede sagte bemærkninger, dem gentager vi ikke.

Den næste der vil sige noget, det er Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)


Det jeg gerne ville sige som noget vigtigt, at vi fra Siumut burde kunne høres, det vurdere vi

som noget alvorligt, at vi fra kysten fik en oplysning direkte til og fik direkte kontaktet, og vi

fik oplysning, at man sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af høringen, hvor man direkte der

arbejder i lokalafdelingerne forinden lovforslaget, de har end ikke hørt eller set deres

høringer.

Jeg mener, at det er meget vigtigt at de burde have fået stillet spørgsmålstegn ved den, fordi

når loven træder i kraft, så vil det have en meget større konsekvens for fiskerne, hvis vi skal

arbejde med ansvaret, så er det meget vigtigt at sikre at de berørte parter om deres høringer

har været tilfredsstillende.

Og jeg mener, og det har jeg heller ikke noget imod, at man må udnytte tiden og man må

bruge den til det der skal til for at få udarbejdet en ordentlig lov.

Og med hensyn til Hans Aronsen fra Inuit Ataqatigiit så skal jeg lige gøre opmærksom på i

henhold til forretningsordenen, at selvom loven har været behandlet i 2 år, så starter sagen

forfra, når der er valgudskrivelse og det er også korrekt. Og så må man gennemføre nye

høringer.

Derfor mener jeg, at de kritikpunkter vi har fremme, det er ikke kun kritikpunkter blot for

kritik, fordi det er noget vi finder noget alvorligt, og vi mener, at dem der arbejder i

hovederhvervet og løfter, at vi ikke skaber gode rammer til kan bedre, og at vi kan samle os i

fællesskab.

Og vi betragter at dette bliver skade, så er vi forpligtet som lovgivere at få det sikret om

høringerne har haft den kvalitet de skal have.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Jeg skal endnu engang påminde til Inatsisartut at vi er ikke et revisionsudvalg for

organisationerne. Det er ikke en grund til at snakke om det her i salen, og i forbindelse med

min påmindelse, så er der nogen der har meldt sig, så vil jeg have 2 talere til sidst.

Først Karl Lyberth, Siumut.

Karl Lyberth (S)

Tak.

Her i denne sal uanset om vi er veltalende eller ej, så er det de faktiske forhold vi skal kigge

på, og vi har også alle sammen indrømmet også i medlemmer af Inuit Ataqatigiit og andre

partier, at nogle af fiskernes vilkår er meget alvorlige. Alle er ikke i vanskeligheder, for nogen

af dem er det meget alvorligt.


Med dette i baghovedet, så vil man pålægge fiskerne yderligere udgifter, at de kommer til at

betale 1.500,00 kr. før de kan tage ud og fiske med deres joller.

Og så er det med hensyn til kystnære fiskere, hvis de begynder at fiske med en Q-21 så må og

så skal de af med 1.500,00 kr. pr. art, altså hellefisk, stenbider med mere, krabber med mere.

Derudover med hensyn til kystnære rejefiskeri, så skal de betale 60,00 kr. pr. ton uanset om

det er veltalende eller ej. Så er det de vilkår vi kommer til at leve under fra 1. januar efter

stadfæstelsen af denne lov.

Og derfor vil det overbebyrde nogle af fiskerne som er svære at komme ud af. Og som en

konsekvens af den kommende lov, så vil vilkårene blive sådan, at en erhvervsfisker her i

Grønland, hvis de tager ud så må vedkommende først betale afgift. Derudover en der er

lønmodtager eller en der kan være direktør eller anden tager ud og fiske uden først at skulle

betale en licens, denne lov er ikke velgennemtænkt. Derfor vil vi gerne have, at den ikke

vedtages.

Tak medlem af Inatsisartut.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu sidste der skal sige noget fra denne sal, det er Akitsinnguaq Olsen, Siumut.

Akitsinnguaq Olsen (S)

Tak.

Tillæg til Karl Lyberths bemærkninger fra Siumut og undre det mig også at flertallet her i

denne sal som har råbt om selvstyret arbejder for det igennem mange år, at vi skal ofre alle og

så hente pengene fra de mindre bemidlede. Det har aldrig været på tale, og det har aldrig

været et ønske fra borgerne.

Jeg vil også på vegne af Siumut meget stærkt beklage at enkeltpersoner bare for at

gennemføre deres meninger ligesom kan styre flertallet.

Ikke med hensyn til de mindre bemidlede så kan enhver ikke forsvarer, at de mindre

bemidlede bliver pålagt yderligere udgifter i form af at vi henter penge fra dem. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er det medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug. Du har 10 minutters

taletid.

Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA)


Ja tak.

Det at vaske hænder, det er meget let. Og at man fordrejer debatten til noget der ikke er

hensigtsmæssigt, det er meget let at gøre.

Her vil jeg udtale, at det man især er ude efter, det er med hensyn til indførelse af

brugerbetaling og lovforslagets ændring, det er overhovedet ikke noget nyt. Fordi det tidligere

Naalakkersuisut har i 2007 i fuld enighed fremlagt dette. Og dengang da det blev fremlagt, så

har man haft den hensigt at jollefiskerne til samtlige fisk først skal betale 1.500,00 kr. til

licens. Og det var også dengang Siumut og Atassut i fuld enighed har fremlagt og den lyder

som sådan.

Men vi, det nye Naalakkersuisut da vi overtog denne sag, og blev enige om den, og ud fra det

vi kan høre, så har vi lavet nogen kompromis, også fordi vi finder det nødvendigt.

Og derfor med hensyn til at lette jollefiskerne at de kun en enkelt gang betaler generelt

1.500,00 kr., de vil heldigvis komme med en ændring til den. Og taknemmeligt så blev den

støttet af flertallet.

Og vi har også lavet nogen kompromis, at der indføres betaling pr. 1. januar men at man

betaler pr. 1. april og det er også lykkedes. Og hvis det er nødvendigt og efter vedtagelse af

loven, og så kan man også forlænget eller udsat betalingsfristen i forbindelse med

udarbejdelse af bekendtgørelse. Det tænker jeg også på, og jeg vil også kunne gøre det.

Og her med dette ændring af fiskeriloven, så er det 4 paragraffer som skal have fælles

afstemning om. Og her er det også meget korrekt, at vi afstemningen og hvis den bliver

godkendt for fremtiden, at de mangeårige fiskere som de har følt det dårligt, og hvor de har

følt, at de har opnået dårlige priser især med hensyn til rejefiskerne, at man her ved landing,

så har man altid hørt, at de har fået dårlig betaling, og de føler, at de ikke har fået fuld

betaling, det er den følelse mange fiskere har. Alle disse kan blive modvirket ved loven ved at

lave nogen opstramninger på kontrollen, hvor man kan komme ind i fabrikken og lave nogen

undersøgelser og registreringerne, men det sker fra dag, så kan man se, at de landinger og

fangster hvor stort det er.

Og ved andenbehandlingen så var jeg meget meget glad for, at det der blev fremlagt fra

Siumut Kim Kielsen erkendte, at de har lavet en fejl dengang da man fik trukket

bekendtgørelse 33, og det er det som vi vil lave en hjemmel her i forbindelse med

opstramning af loven.

Den der blev fremlagt dengang, det er helt i orden, men den blev som 1-2-3 trukket tilbage

dengang. Så har fiskerne følt, at de fik nogen dårlige priser, det fik man ikke løsning på. Men

i forbindelse med vedtagelse af loven, så kan man få løst den overfor disse. Derfor indstiller


det mig meget at denne lov bliver vedtaget.

Tak.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Ja tak.

Og som mødeleder, så skal jeg udtale, at man først ved afstemningen skal tage beslutningen

om, om man skal gå videre, men flertallet har sagt at den ikke skal udvalgsbehandles. Og her

Naalakkersuisut med mine bemærkninger, og så afsluttende så var der mange der ville sige

noget.

Og det fik man ikke hørt. Derfor håber jeg på, at man vil have et resultat i forståelse fordi vi

skal også behandle finanslovsforslaget, at man vil have plads til, at den bliver fremført overfor

samfundet og at man laver en undersøgelse.

Og der vil jeg lige udtale, at vi må begrænse det er ellers generelt, men man skal være

forberedt til at man skal have en efterfølgende debat. Men jeg vil gerne opfordre til, at dem

der har markeret og vil sige noget, så er der en repræsentant fra partierne der kan udtale sig.

Jeg mener, at det er det vi må åbne op for her. Derfor vil jeg gerne opfordre til at man udnytter

denne mulighed, at der er en taler fra hvert parti og kommer med afsluttende bemærkninger til

Naalakkersuisuts afsluttende. Derfor dem der har markeret sig, dem vurdere jeg som noget

der udtaler sig på vegne af partierne med afsluttende og det er så det vi skal følge.

Jeg kan se at den første der vil sige noget, det er Hans Enoksen, Siumut med 2 minutter.

Hans Enoksen (S)

Tak formand.

Og så er det her medlem af Naalakkersuisut for fiskeri Ane Hansen sagde, at forbedring af

kontrollen ville medfører, at man kan opnå bedre priser. Og man vil opnå forbedret

produktion, det tror jeg ikke på, fordi priserne, så er det KNAPK og andre berørte

organisationer og blandt producenterne, det er dem der fastlægger.

Man kan ikke lave nogen fastsættelse her i loven. Man kan ikke få os til at tro, at når man har

vedtaget denne lov, det er overhovedet ikke tilfældet. Her man har medtaget her i loven, at

man skal være medfinansierende til administrationsomkostninger på baggrund af at forbedre

kontrollen, at man laver en regning med 60,00 kr. til havgående fiskeri og 60,00 kr. til det

kystnære rejefiskeri og 1.500,00 kr. til hver enkelt jollefisker. Men samtlige fiskefartøjer så

skal man betale 1.500,00 kr. til hvert licens, det er noget der skal bruges til nedsættelse af

administrationsomkostninger, det er ikke sådan, at det vil blive brugt til forhøjelse af


indhandlingspriserne. Det er ikke sådan det skal lyde, fordi det står ikke i loven.

Og man beskylder det tidligere Naalakkersuisut og før valget i 2009, så fik man ophævet

samtlige lovforslag. Og jeg kan forstå, at I har ikke kunnet arbejde ud af det vi har udført, og

sagde, at vi er på vej mod katastrofe, og ved hvordan det skal behandles. Det er at nedgøre

noget. Det er ikke realistisk.

Samtlige lovforslag og andre bliver ophævet ved udskrivelse af valg, det er nok bedre hvis du

snakker om end at fremkomme med noget og nedgøre andre. Det er måske din hensigt.

Tak.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Ja det er Siumut der brugte taletiden til hele sekund. Og her er der åbent for 2 minutters fra

medlem af Naalakkersuisut.

Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA)

Jeg tror på det arbejde jeg udfører, jeg tror fuldt ud på mine formål. Derfor vil jeg gerne

udtale, at vi også over det vi kan udnytte, at de tidligere der har arbejdet, og det er det vi vil

gerne frem til og fjerne det vi ikke kan bruge. Men vi skal fortsætte med det vi kan udnytte.

Det er korrekt, at vi valgudskrivelse, så er det lovforslag der er ikke er færdigt, det bliver

ophævet.

Men når der er noget man kan gå ind for den, og kan være enige med den, så er det i orden, at

man kan tage det op i, og det har vi også gjort her.

Og med hensyn til det I har arbejdet med hensyn til indførelse af brugerbetaling, da vi gerne

vil udnytte den og støtter. Det som vi har støttet, det er noget vi har taget op ligger her, og jeg

kan forstå at I ikke længere støtter den. Det er korrekt, at kontrol det er også administration,

administration det er også kontrol.

Derfor uanset hvordan man mener den, deri ligger kontrollen. Og at man laver en opstramning

på kontrollen med hvad det medfører over fiskerne og dem der lander, det vil være forbedring

til dem, at med hensyn til de mangeårige dem ”udsmid” som bliver sagt, at de bliver

produceret, man vil have en kontrol med dem. Og ved kontrol af den, pris de ikke bliver betalt

vil tilføre til ejerne via denne lov.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Ja tak.

Og den næste er på vegne af Atassut afsluttende og det er så Finn Karlsen, Atassut.


Finn Karlsen (A)

Ja tak.

Naalakkersuisut sagde, at det er jeres forslag, når man behandler dette. Ja fra starten så har vi

aldrig skjult at denne tanke den har vi støttet i princippet, men vi har ikke fremsat fordi du

skal ikke komme med nogen tomme løfter og sige, at det er jeres forslag.

Hvis vi har fremlagt det som forslag, så vil vi have fremlagt det og fået den vedtaget her. Det

har vi aldrig gjort. Derfor skal du ikke gentage, at det er jeres forslag.

Vi har støttet denne tanke, men vil man mente at det var på tide, at vi så har fået den trukket

tilbage. Og hvis du har været medlem af Naalakkersuisut så ved du, at vi har trukket den

tilbage.

Så sagde du at kontrollen ville blive meget forbedret. Hvor mange indhandlingssteder er der

på kysten, og hvor mange kontrollører vil du ansætte for at få kontrollen? Kontrollørerne

rejser, man skal så indfører indhandlingskontrol, hvor man kontrollører vil I så ansætte?

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Ja tak til Atassuts ordfører. Så er det åben taletid til medlem af Naalakkersuisut.

Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA)

Tak.

Så skal jeg lige komme med en rettelse til dig. At du sagde, at I aldrig har fremsat den her fra

talerstolen, det er ikke korrekt. I 2007 trådte en revideret fiskerilov, den var også med, det

blev fremlagt. Men på baggrund af ønske fra Inatsisartut at der laves nogen afdække, at man

skal nedsætte en fiskerilov, så har man fået udsat dette lovforslag, og fiskerikommissionen har

allerede udført sit arbejde, så kan man gå videre med opgaven. Fiskerikommissionen har

indstillet, at man indfører brugerbetaling, det er noget der har været planlagt længe. Og

hensigten i loven, det har været med til at få godkendt alle sammen.

Når man vil tage stillingtagen, så har vi trukket tilbage. Her er det måske fordi I har manglet

midler til at kunne gøre det, det vil jeg ikke kunne sige, men jeg har fremlagt, og jeg er også

glad for at med den tredjebehandling, så er det et flertal der vil støtte den. Og jeg er også glad

for at i dag at man kan vedtage den.

Også spurgte du om med hensyn til om vi vil ansætte mange kontrollører på kysten, jeg regner

med at du har nøje undersøgt lovforslaget, der kan vi se, at de elektroniske registreringer, de

vil blive indført fra dag til dag og det er det forslag, og derudover, så har man stillet forslag at


man ved kontrol, så kan man komme ind i produktionsstederne og deri vil der blive meget

stort forbedring på kontrollen, og man tidligere kunne komme ind i produktionen, det er det vi

kan opnå.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Ja jeg skal lige gentage. Det jeg har meddelt, at det er partierne hver især udpeger deres egen

en gentagelse, og hvis vi får ændring, så starter vi forfra. Og det er noget vi alle sammen

forestille, men til medlem af Naalakkersuisut så kan jeg sige, om der er nogen flertal, der er

opfordring til at tredjebehandlingen kan udsættes til forårssamlingen 2010, det er det vi må

have sikret ved afstemning.

Og henhold til muligheden og den næste på vegne af partiet det er Andreas Uldum på vegne

af Demokraterne.

Andreas Uldum (D)

Ja tak formand.

Fra Demokraterne er vi glade for at Siumut og Atassut med hensyn til den sag, de har startet

at vi nu fortsætter den og vil færdiggøre den og vil komme til at vedtage den.

Og her vil jeg lige orientere, at jeg med glæde har gennemført samtlige høringsparter og dem

har vi hørt. Derfor har gode værktøjer til at være medbestemmende.

Tak.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Jeg ved ikke om medlem af Naalakkersuisut vil komme med en reaktion til den?

Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA)

Jeg vil blot sige, at det er korrekt at med hensyn til høringen, den har været gennemført i

meget lang tid, og så med hensyn til det man har været mest imod, det er med hensyn til

indførelse af brugerbetaling og flere høringer har været gennemført siden 2007. Derfor har

man haft en meget omhyggelig høring i den henseende selvom at høringerne i sig selv, det

lyder som om man ikke er tilfreds med den, men der har været omfattende høringer, fordi der

er flere der fremkom med ukorrekte oplysninger her som for eksempel at formanden for

Naalakkersuisut ikke deltog i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget, det er ikke

korrekt. Han deltog både i første og andenbehandlingen.


Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Tak. Og vi er ved at færdiggøre dagsordenspunkt 95, og førend dette, så skal jeg lige udtale, at

ud fra den skrivelse jeg her fået, at man finder det meget vigtigt at man så vidt muligt kommer

med nogle ord, der er sammenhængende og ikke nogen der er fornærmende. Her er det blandt

andet, at der kommer nogen udmelding, hvor man blandt andet siger, at man vasker hænder

og afprøver at tilskud, jeg mener, at det er ikke nogen der er omfattet af en ordentligt debat.

Derfor vil jeg anmode om at med hensyn til ord og de bemærkninger, at de ikke indeholder

nogen der kan være fornærmende. Her for at opnå at alle bliver behandlet ens, så er der

stadigvæk en der kan udtale sig på vegne af partierne og det er så Hans Aronsen, Inuit

Ataqatigiit, vær så god.

Hans Aronsen (IA)

Tak formand.

Jeg skal så vidt muligt ikke fremkomme med nogen fornærmende. Ja her ved behandlingen af

loven og så er det selvfølgelig ordlyden af loven som man kigger på, og laver også nogen

konsekvenser af ordlyden.

Efter indførelse af denne lov og man skal også sikre, at hvad er det man får afdækket, og hvad

er det for konsekvenser det vil have. Det har vi også fået meget nøje vurderet fra Inuit

Ataqatigiit, hvilke konsekvenser loven vil have, og medlemmet af Naalakkersuisut har

allerede sagt, hvilke konsekvenser det kan have. Derfor skal vi sikre at vi ville vedtage den fra

Inuit Ataqatigiit.

Her vil jeg lige komme ind på, at det er beklageligt at oppositionen hvordan kan jeg sige det

uden at fornærme nogen, at det er de mindre bemidlede det bliver sagt som sådan over

jollefiskerne, det er beklageligt. Der er ikke nogen der er mindre bemidlede i fiskeriet, selvom

man tidligere da man udelukkende havde nogen fangere, at man har haft nogen mindre

bemidlede og det kan ikke afgive noget skriftligt om der er nogen mindre bemidlede blandt

fiskerne.

Og i forbindelse med vores drøftelse om det mindre bemidlede, og at her kan vi ikke forestille

os, at man giver noget rent økonomisk til dem, at de er medansvarlige over for samfundet, det

er det medansvar vi må afgive, hvis vi skal oprette et stærkt samfund, at de skal være

medbestemmende og medansvarlige, det er det vi må afgive. Vi er ikke alene med i

pengemidlerne. Det er at man giver mulighed, hvor de blandt andet får en medfinansierende

og får medansvar.

Her kan vi så sige, at når loven er færdig, så er det også konsekvenser, vi også skal kigge på.


Tak.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Ja tak.

Så er det medlem af Naalakkersuisut for afsluttende, vær så god.

Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA)

Ja tak for dine bemærkninger.

Ja efter vedtagelse af denne lov, så vil man indfører ??-mærkning og det er noget der ville

blive lovhjemlet og med hensyn til EU-fiskeri kan så også kunne blive begrænset. Og man vil

også indfører brugerbetaling og man vil få forbedret kontrollen, og den vil have gode

konsekvenser for brugerne, at man kan kunne opnå justeringer fra dag til dag og om der er

nogen retfærdig betaling på det område, så kan man have kontrollen med det.

Og ikke mindst at økonomien på fiskeriet som man indtil nu ikke har kunne haft en

opfølgning om det, det kan man nu gøre på baggrund af vi vil få nogen forskellige

oplysninger efter vedtagelse af denne lov.

Og så vil vi få lovhjemmel til det. Jeg siger tak, at vi har kunne være i stor debat med

interesse, og jeg er også glad for at flertallet vil vedtage denne lov.

Tak.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Og tak. Jeg vil også gerne sige tak, at det er ikke en glædelig begrænsning og i forbindelse

med behandlingen af en så alvorlig sag, at man har kunnet følge ønskerne så godt. Og det er

jeg meget glad for.

Forinden afstemningen, så skal jeg lige meddele, at jeg skal have kontrol med, at indtil 12 så

er det 23 stemmeberettigede, efter middag så er det 25, det er sådan, det er i henhold til det.

Og hvis der sker afstemning ud over 23, så skal jeg komme med en eller anden reaktion.

Og dermed kan jeg meddele, at vi skal tredjebehandle punkt 95, det er så tredjebehandling og

det er så følgende overskrift forslag til Inatsisartutlov om ændring af Landstingslov nr. 18 af

31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer.

Forslaget blev ikke under andenbehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således

ikke til tredjebehandlingen afgivet betænkning om forslaget. Men jeg sagde, at der er nogen

opfordringer.

Og vi har begrænset ordfører og det her vi gennemført hvor alle fulgte godt med, og vi er så


kommet til den egentlige afstemning. Og vi gå videre derfor til endelig afstemning om

lovforslaget i den ved tredjebehandlingen foreliggende form.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Og ud fra det man kan se, den er også gennemført i god orden. Det er samtlige

stemmeberettigede 23 der kan afgive deres stemmer.

Og her er det 14 der stemmer for forslag, og dem er der imod er 9. Der er ingen der undlod at

stemme.

Dermed har vi efter et meget utydelig debat af behandlingen så er vi færdige med

dagsordenspunkt 95 og vi kan så gå videre til næste punkt. Vi er nået til punkt 96.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 96.

Forslag til Inatsisartutlov om erhvervsfremme af landbrug.

(medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug)

(tredjebehandling)

Mødeleder: Per Berthelsen, Første næstformand, Siumut.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Jeg vil gerne spørge, om der er nogen, der har bemærkninger? Det er der, først så er det Hans

Enoksen, der har bedt om ordet først. Vær så god.

Hans Enoksen (S)

Ja tak formand.

Og her ved lovforslaget og ved første og andenbehandlingen, så har vi været fuld for og

arbejdet for den fra Siumut. Men i de seneste par dage, så har vi blandt set at de rådgivende

organ for fåreholderne kom med en anderledes udmelding. Men til udvalget for fiskeri og

landbrug, der er ikke tilgået noget til udvalget. Og derfor tager vi dette til efterretning, og hvis

der er mulighed så er vi oppe for at fremsætte ændringsforslag på et senere tidspunkt. Og vi

fortsætter vores vedtagelse ved andenbehandlingen til tredjebehandling.

Men de oplysninger, andre oplysninger der er kommet, det er beklageligt at vi ikke har

modtaget dem. Jeg ved ikke hvortil de er blevet sendt, fordi vi ikke har modtaget disse.

Men vi vil stemme for vedtagelse af punkt 96.

Det er også glædeligt, vi har også mulighed til forårssamlingen at kunne fremsætte

ændringsforslag.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Og den næste der vil sige noget, det er Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)


Her ved førstebehandlingen af dette eller starten af denne sag, det er noget, der startede, mens

vi var i Naalakkersuisut og den er ikke blevet ændret. Men med hensyn til årene ændre sig så

hurtigt, så har jeg ellers spurgt ved førstebehandlingen om Naalakkersuisut har overvejelser

om at få tilført flere midler.

Og grunden dertil er, at de sidste 2 somre så har det medført meget store problemer for

fåreholdererhvervet fordi jorden er så tør, at lammene i forhold til tidligere er mindre og vejer

mindre. Og derfor har man heller ikke kunnet dyrke foder i så stort omfang.

Og derudover med hensyn til oprettelse af små vandkraftværker, at den mulighed de får via

ESU, det har man givet afslag for. Og man sagde, at de har allerede muligheder, det var det

man sagde.

Men ud fra det jeg har set i Qanorooq, så kan man set at man ligesom har fået fjernet denne

mulighed. Men vi vil gerne vedtage og undersøge der fremkom med i Qanorooq, og

efterfølgende så må man også kunne fremsætte ændringsforslag.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Ja tak.

Og den der har bedt om ordet, det er medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og

landbrug.

Der er også muligheder for at hun kan komme op på talerstolen og udtale sig, vær så god.

Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA)

Ja jeg siger tak at dette lovforslag fik fuld støtte og det kan jeg forstå. Her kan jeg udtale, at

det der blev fremlagt i Qanorooq og man henviste det vist nok til, og i den forbindelse kan jeg

udtale, at høringen har været gennemført i meget lang tid, den første fremlæggelse skete i

2006 og efterfølgende så har man gennemført 2 høringer, og nu fra den 8. april til 15. juli har

man hørt og gennemført høring.

Så kan jeg udtale, at man fra SPS med hensyn til høringssvarene, dem har vi ventet på også

udover høringsfristen gav vi dem mulighed for at fremkomme med dem. Og deres reaktioner

til dette lovforslag, det har man fået medtaget i forbindelse med revisionen.

Her kan jeg sige, at man har gennemført en meget fyldestgørende høring, og det er så deres

ændringsforslag her ved behandling af lovforslaget. Og som for eksempel ændring af årene på

tilskud og det er så generationsskifte og lignende som Finn Karlsen fra Atassut kom ind på.

Det der vedrører energiområdet, at den mulighed man har i loven, det har man fået justeret og

løst i lovforslaget. Og her med hensyn til garantistillelse, jeg mener ikke at det har tilknytning


til dette lovforslag der blev kritiseret. Og her fastsætter man årligt via finansloven, hvilken

hvor meget i garantistillelse man vi have.

Her vil jeg gerne sige at det er noget vedvarende vil få vurderet i fremtiden.

Jeg siger tak til jer alle sammen fordi jeg kan forstå, at I alle vil stille loven også fordi den

indeholder nogen fordele.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Der er ikke nogen der har bedt om ordet, så siger jeg tak til medlem af Naalakkersuisut og da

der ikke er fremsat ændringsforslag her ved tredjebehandlingen, og vi går nu til endelig

afstemning om lovforslaget i den ved tredjebehandlingen foreliggende form.

Og jeg skal dermed anmode medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Ja det trak lidt ud med afstemningen, også fordi vi blandt andet kan have nogen problemer

ved afstemning. Men som sagt og henhold til aftale, at når vi kommer til middag, så er der 25

stemmeberettigede blandt Inatsisartut, herved kan vi også se at samtlige stemte for

dagsordenspunktet og har afgivet denne stemme. Og der er ikke nogen der ikke stemte imod

og der er heller ikke nogen der undlod at stemme.

Og jeg som mødeleder så er vi nået frem til punkt 121.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 121.

Forslag til Inatsisartuts lov om Nunaoil A/S.

(medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer)

(tredjebehandling)

Mødeleder: Per Berthelsen, Første næstformand, Siumut.

Per Berthelsen, Første næstformand (S)

Forslaget blev ikke under andenbehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således

ikke til tredjebehandlingen afgivet betænkning om forslaget.

Som vi plejer, så skal jeg spørge, om der er nogen der ønsker ordet? Det ser ikke sådan ud.

Eftersom der ikke er nogen der ønsker ordet.

Vi skal derfor til afslutte tredjebehandlingen af forslaget. Det er ikke tredjebehandlingen

fremsat ændringsforslag. Vi går nu til endelig afstemning om lovforslaget i den ved

tredjebehandlingen foreliggende form.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemme.

Samtlige stemmeberettigede 25 har stemt for forslaget. Der er ingen der har hverken stemt for

eller imod dette.

Hermed overlades høringen til formanden.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Som det allerede har været i medierne, af hensyn til næste punkt, så konstatere jeg, at

ansvarlige landsstyremedlem ikke er til stede, derfor foreslår jeg, at vi må have en pause frem

til kl. 12.30.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 120.

Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland.

(medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer)

(tredjebehandling)

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Forslaget blev ikke under andenbehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således

ikke til tredjebehandlingen afgivet betænkning om forslaget.

Er der nogen der ønsker ordet? Undskyld medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann,

Atassut.

Siverth K. Heilmann (A)

Ved første-, og andenbehandlingen med henvisning til vores bemærkninger, det vil jeg blot

udtale, at vi fra Atassut vil stemme for forslaget. Men med henvisning til vores udtalelser, så

vil vi gerne ind for den. Og det er ikke kun vedrører mineralske råstoffer men også vedrører

olieefterforskning og udvinding, det er det vi skal tage stilling til. Men det vigtigste som jeg

vil sige her er, at vi i vores partiordfører med hensyn til hjemmehørende især med hensyn til

at smykkesten om det er mineraler eller ej, og at man ikke skændes om den, og at de får større

muligheder.

Og i forbindelse med samråd af Naalakkersuisut så har vi ønsket dette og det blev positivt

hilst velkommen.

Og her er der tale om at det er hjemmehørende får større muligheder og får større rådgivning

og vores udtalelser, dem fastholder vi, men som sagt, så vil vi stemme for dette lovforslag.

Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut.


Kim Kielsen (S)

Ja tak formand.

Og her den lov som vi skal medtage, det er den første som vi skal overtage i forbindelse med

overgangen til selvstyre, og som også har vital betydning for vores fremtid. Og det er vi

meget glade for fra Siumut, og har deltaget i den siden starten af behandlingen.

Og selvfølgelig også at de hjemmehørende har fortrinsret på forskellige områder, og de har

arbejdet for at de får deres muligheder.

Og i den seneste tid, så har vi også fået medtaget, at man skal have boet her i de seneste 5 år

og at man skal have betalt skat her, således at hjemmehørende for større fortrinsret i forhold

til dem, der blot kommer i kortere tid og udadtil med hensyn til afgivelse af tilladelse til

råstofområdet med hensyn til småskalmining og med hensyn til smykkesten og de får

mulighed for at ansøge om dette. Men man må også huske på det, at det er samfundsrigdom

eller ressource som bliver forarbejdet, og at samfundet også får nogen udbytte derfra, det kan

man ikke komme udenom.

Uanset hvorfra de kommer, at det ikke er sådan, men det er samfundets ejendom. Det er dem

der i Issormiut, det er vores venner i Savissivik og Alluitsup Paa og alle mulige steder. Vi må

også huske på dem. Og at de også får nogen udbytte fra denne ressource, det skal vi også

tænke på.

Og så denne råstoflov, dermed har man fået løst deres muligheder. At det er så Inatsisartut

lovudvalg og den gode behandling, den har fået her, det er jeg glad for at man har et

sammenhængende, og jeg har også god forståelse for, og har gennemført dette.

Og det er så i hele udvalget eller hele udvalget, så vil jeg gerne takke for det, fordi det er som

sagt af vital betydning for vores fremtid den lov, som vi nu skal vedtage.

Og derfor det der bliver fremlagt fra Siumut, dem støtter vi fuldt ud.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Så er det udover Atassuts ordfører medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)

Ja tak. Udover vores ordfører, så skal jeg lige komme med en tilføjelse, at jeg vil få præciseret

at det er meget vital betydning for dette lovforslag, og det må vi godkende.

Men her er det, og jeg vil meget klart udtale, at det der vedrører mineraler og smykkesten, at


de bliver adskilt klart for ligesom demonstranterne sagde, at de vil have forbedrede

muligheder, de vil gerne betale skat der er i henhold til lovgivningen. De er ikke tilfredse med

den mulighed, at den støttes af. Vi må give de hjemmehørende større mulighed og at de må så

få denne mulighed med hensyn til at vi vil blot godkender at de sender nogen

prøverundersøgelser til eksport. Og vi ved godt hvad smykkesten er, vi må få det adskilt og at

man må også have en økonomisk udbytte og personerne må også have et økonomisk udbytte

som et erhverv med hensyn til smykkesten.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er der Siumuts råstofordfører Kim Kielsen.

Kim Kielsen (S)

Ja til Atassuts ordfører Finn Karlsen, der vil jeg lige udtale, at man har denne mulighed i

loven. Og enkeltpersoner med hensyn til udvinding, hvis du vil starte så har man denne

mulighed nu. Og det er det der er taknemmeligt, og det kan man ikke komme udenom.

Det der ikke bliver betragtet som mineraler, det er også en del af vores ressourcer og

rigdomme, og derfor må samfundet også have udbytte, ja vi sagde, at demonstranterne gerne

vil have en skatteindbetaling, så kan de ansøge om tilladelse, og så bliver de registreret og det

ser sådan ud. Og derfor så man også sikre, at de får noget udbytte. De får en mulighed at

starte som erhverv.

Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluaq B. Egede (IA)

Ja tak.

Fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i

Grønland, vi har udtalt os fyldestgørende ved førstebehandlingen, og dem vil jeg komme

enkeltvis ind på. Men jeg er glad for at mineudvinding kan skabe meget stort i fremtiden med

hensyn til at man fik overflyttet ansvaret til Grønland. Og at man man have økonomisk

udbytte og det er det der vil blive lovhjemmel her ved denne lov.

Og at enkeltpersoner får mulighed for at lave nogen udvinding, og de får mulighed for at

skulle betale skat, det er jeg glad for og uden yderligere kommentarer med hensyn til punkt


120, der vil vi stemme for den og vedtage den her ved tredjebehandlingen.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Så er det medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)

Og det bliver ganske kort. Ja de har denne mulighed, men deres muligheder er alt for lille, og

det er så disse stensamlere der efter meget nøje undersøgelse af dette lovforslag, at for at have

dette erhverv, det er alt for lidt der bliver fremlagt her ved loven.

Hvorfor hvis den bliver betegnet som mineral, og hvis de bliver godkendt af nogen udefra,

hvad skal der ske med den meget værdifulde smykkesten, og hvor de vil have større

muligheder en grønlænderne. Jeg mener at man skal få det adskilt. Som for eksempel hvis

canadierne ansøger at få udvundet dette smykkesten og hvis de bliver godkendt, hvad så

grønlænderne de bliver blot tilhørere. De vil gerne have nogen udbytte og vi skal, og

canadierne vil få nogen små skatteindtægter. Vi må have det adskilt og få dem afgivet til

grønlænderne.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak det er helt sikkert alle disse som Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer, der vil

kommentere dette. Vær så god.

Ove Karl Berthelsen, medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer (IA)

Ja tak.

Og jeg undskylder også at jeg troede jeg skulle sige noget fra min plads. Men jeg skal først

komme til denne talerstol.

Først er vi glade for fra Naalakkersuisut at samtlige partier i princippet har vedtaget dette

lovforslag, og det er vi glade for. Fordi det er af vital betydning for samfundet denne lov. Og

at vi har en økonomisk fremgang i samfundet og samfundets ansvar på det der erhverv er et

meget stort skridt, hvis denne lov bliver vedtaget.

Det man efterlyser særskilt her og i forbindelse med behandlingen af denne lov og de

forskellige muligheder og de udtalelser at der er mangel med den, det har vi ikke set

overhørigt. Vi høre dem, og når vi får disse erfaringer om hvordan vi kan kunne fremkomme

med en løsning i loven, og via Inatsisartut så er Naalakkersuisut parate til at lave den. Vi er


parat med loven, at man overfor samfundet og især over for de hjemmehørende at den får

størst mulig udbytte og for at kunne opnå, så kan man få tilpasset loven, indtil man opnår

dette.

Og her er det meget vigtigt, at efter selvstyret, at det er den første vigtige lov som vi vil

overtage fra den danske stats ansvarsområde, og det er vi meget meget glade over fra

Naalakkersuisut, at det er så samtlige Inatsisartutpartier der danner bagland for denne

fremsendelse af lovforslag.

Og udover ordfører, uden om partierne, dem vil jeg ikke komme ind på. Men ud fra det jeg

hørte efter, så har jeg forstået, at man værdsætter forskellige ting og især med hensyn til de

såkaldte ædelsten, det er altså smykkesten, at man skal gøre nogen forskellige tiltag og lave

nogen tiltag. Og det er så samfundets ressourcer som kan være meget værdifulde. Og at der

laves en omhyggelig undersøgelse af disse, og hvis de skal udvindes, så skal man have en

ordentlig aftale omkring udvindingstilladelse, således at man sikre de størst mulig udbytte til

samfundet, det er noget vi skal være opmærksomme på fra Naalakkersuisuts side.

Jeg siger endnu engang tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak. Da der ikke er nogen der har ønsket ordet, så skal vi have færdiggjort vores

tredjebehandling. Og som sagt, så er der ikke fremsat ændringsforslag til tredjebehandlingen,

og vi går derfor nu til endelig afstemning om lovforslaget i den ved tredjebehandlingen

foreliggende form.

Og jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der stemmer for et 25. Der er ingen imod og der er ingen der undlod at stemme.

Dermed er forslaget blevet vedtaget.

Og nu er vi nået til punkt 36.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 36.

Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at afsætte midler på finansloven

således der kan gives tilskud til 5 ekstra stipendiater til forskeruddannelser samt at

Grønland får sit eget uafhængige forskningsråd.

(medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og forslagsstilleren er Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit.

Og her ved dagsordenspunkt 36 efter at have nævnt overskriften, så er der taget den

konklusion.

Forslaget blev under førstebehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således

afgives betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til

forkastelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag.

Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet.

Vi skal derfor til at afslutte vores andenbehandling af forslaget, og der stemmes nu om

forslaget. Og jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Og ud af 25 stemmeberettigede er der 23 der alle sammen stemte imod forslaget. Det vil sige

at der er 23 mod forslaget.

Og blev dermed forkastet.

Og vi er nu nået til dagsordenspunkt 63.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 63.

Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for

etablering af et råd for socialt udsatte i Grønland.

(Atassut medlemmer af Inatsisartut Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, Knud Kristiansen)

Mødeleder: Olga Poulsen Berthelsen, Anden Næstformand, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, anden næstformand (IA)

Og det er så Atassuts medlemmer af Inatsisartut Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann og Knud

Kristiansen der har stillet forslaget. Vi er nu nået til andenbehandling af punkt 63 som har

følgende og den har jeg allerede læst.

Forslaget fik under førstebehandlingen kun tilslutning fra et mindretal og blev ikke henvist til

udvalgsbehandling. Der er ikke fremsat ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet.

Vi skal derfor til at have afsluttet vores andenbehandling af forslaget. Og der stemmes nu om

forslaget. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Der er 25 stemmeberettigede i salen og ved afstemning der er 8 for. Og 15 imod. Og der er

ingen der undlod at stemme.

Dermed er forslaget blevet forkastet.

Og vi er nu nået til dagsordenspunkt 47.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 47.

Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at der i pensum til uddannelsen

til socialhjælper implementeres obligatorisk undervisning i håndtering af svært

handikappede og forståelse for forskellige handikapformer.

(medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut)

(andenbehandling)

Mødeleder: Olga Poulsen Berthelsen, anden næstformand, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, anden næstformand (IA)

Og forslagsstilleren er medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond. Siumut.

Forslaget fik under førstebehandlingen kun tilslutning fra et mindretal og blev ikke henvist til

udvalgsbehandling. Der er ikke fremsat ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet.

Vi skal derfor til at have afsluttet vores andenbehandling af forslaget.

Der stemmes nu om forslaget. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres

stemmer.

Der er blandt 25 stemmeberettigede, der er der 8 for og 15 imod, og der er ingen der undlod at

stemme.

Dermed er forslaget blevet forkastet.

Og jeg vil gerne bede medlem Justus Hansen om at lede mødet, fordi jeg skal fremlægge

noget her ved dagsordensbehandlingen.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Det er punkt 11:


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 11.

Forslag om Landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab for 2008.

(medlem af Naalakkersuisut for finanser)

Mødeleder: Justus Hansen, fjerde næstformand (D).

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Og der andenbehandling. Vi er nu nået til andenbehandling af punkt 11 som har følgende titel:

Forslag om Landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab for 2008.

Forslaget blev under førstebehandlingen henvist til udvalgsbehandling og det blev således

afgivet betænkning om forslaget.

Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse, og der er ikke fremsat

ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker ordet? Det er medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit

Ataqatigiit. Vær så god.

Olga Poulsen Berthelsen (IA)

Ja på vegne af udvalget vil jeg som formand fremlægge.

Traditionen tro vil jeg på Revisionsudvalgets vegne gerne fremlægge hovedpunkterne i

Udvalgets betænkning. Udvalgets arbejde har været præget af et sent afleveret regnskab,

hvilket gjorde det nødvendigt for Udvalget, at udskyde optagelse af andre sager, som

Udvalget finder relevante og nødvendige, til efter efterårssamlingen er ovre.

I denne opsummering skal særlig fremhæves Udvalgets bemærkninger til regnskabets sene

aflevering, det retvisende billede i regnskabet, revisors forbehold over for skatteindtægterne

og regnskabets indhold. Endelig har udvalget fundet det nødvendigt at følge op på

betænkningen vedrørende Regnskab 2007.


Regnskabets sene aflevering:

Selvom Naalakkersuisut efter reglerne skal fremlægge regnskab for det foregående finansår

senest på efterårssamling, er det normal praksis, at Landskassens Regnskaber fremlægges til

førstebehandling under forårssamlingen. For dette års vedkommende blev regnskabet for

2008 først godkendt af Naalakkersuisut d. 2. juli 2009, hvorefter førstebehandlingen skete den

2. oktober 2009 under efterårssamlingen.

Udvalget antager at årsagerne til forsinkelsen vil være løst inden næste regnskabsaflæggelse,

således at kutymen med førstebehandling af regnskaber under Inatsisartuts forårssamling kan

fastholdes.

Det er desuden Udvalgets opfattelse, at Naalakkersuisut burde have forudset problemerne, for

netop at undgå unødig forsinkelse af årsregnskabets udarbejdelse. Særlig kritisabelt er det, at

disse forhold, ud over at sinke Naalakkersuisut i dets arbejde, også forsinker arbejdet i

Inatsisatut og dets udvalg.

Det retvisende billede:

Udvalget skal udtrykke sin tilfredshed med at regnskabet, efter revisors opfattelse, bortset fra

den mulige virkning af det i forbeholdet anførte, giver et retvisende billede af Landskassens

aktiver, passiver, finansielle stilling samt af årets drifts-, anlægs- og udlånsresultat (DAU-

resultat).

Udvalget finder det dog kritisk, at Naalakkersuisut ved udarbejdelsen af årsregnskabet for

2008 ikke har behersket at aflægge et retvisende årsregnskab uden unødig forbrug af

betydelige ressourcer for at tilvejebringe materiale, som er egnet til formålet.

Revisorens forbehold:

Udvalget konstaterer, at det har været nødvendigt for revisionen at påtegne årsregnskabet for

2008 med forbehold.

Udvalget finder det svært acceptabelt, at Naalakkersuisut, trods det forsinkede arbejde med

færdiggørelsen af årsregnskabet for 2008, ikke har kunnet undgå revisionens forbehold.

Udvalget håber dog, at Naalakkersuisuts fremadrettede tiltag vil afhjælpe problemerne i

Skattestyrelsen. Udvalget tager til efterretning, at det af revisionsprotokollatet også fremgår,

at samme forbehold må forventes for regnskabet for 2009. Udvalget forventer ikke, at

problemerne i Skattestyrelsen herefter vil danne baggrund for flere revisionsforbehold. I

modsat fald vil det kunne opfattes som dårligt arbejde grænsende til slendrian, hvilket


naturligvis ikke kan accepteres.

På baggrund af det førnævnte og af hensyn til sagens alvorlige karakter, har Udvalget

anmodet om, inden starten af Inatsisartuts forårssamling 2010, at få en statusredegørelse om

situationen i Skattestyrelsen.

Regnskabets indhold:

Det er den eksterne revisors vurdering, at alle væsentlige forhold er rettet, hvorfor

resultatopgørelsen giver et retvisende billede af hele årets aktivitet, når der tages hensyn til de

bemærkninger, der er anført vedrørende skatteindtægter.

Revisor har dog fundet anledning til at fremhæve sundhedsvæsenet, hvor, der på trods af flere

tillægsbevillinger i årets løb, er et samlet merforbrug på 48 mio. kr.

Bevillingerne til sundhedsvæsenet er et udtryk for Inatsisartuts bemyndigelse til det enkelte

medlem af Naalakkersuisut til i finansåret, at afholde udgifter til angivne formål i

overensstemmelse med de forudsætninger bevillingen er givet under. Det er uhensigtsmæssigt

at den ansvarlige for sundhedsvæsenet ikke, i forbindelse med finanslovsarbejdet, har kunnet

give Inatsisartut de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger. Det er endvidere kritisabelt, at

den ansvarlige ikke har iagttaget budgetlovens bestemmelse om, at ingen udgift kan afholdes

uden forudgående bevilling.

I sin betænkning har udvalget bedt Naalakkersuisut om at besvare en række andre spørgsmål,

uden dog at kræve svar inden denne andenbehandling af nærværende dagsordenspunkt.

Udvalget vil dog ikke undlade at udtrykke sin enighed med Naalakkersuisut i, at restancer til

Landskassen ikke kan undgås, men anbefaler at inddrivelsesarbejdet og administrationen

heraf til stadighed styrkes. Det er Udvalgets holdning, at det i et demokratisk samfund må

kræves, at enhver gæld til den fælleskasse, Landskassen udgør, skal betales.

Revisionsudvalget ser gerne at Naalakkersuisuts restanceforebyggende indsats suppleres med

informationsarbejde overfor befolkningen omkring gæld til Landskassen og nytten af, at vi

alle bidrager til fælleskassen.

Opfølgning på tidligere sager.

Udvalget vil ikke undlade at fremkomme med bemærkninger vedrørende to uafsluttede sager

fra Revisionsudvalgets betænkning vedrørende Landskassens Regnskab 2007:


Den første omhandler en anmodning fra Finansudvalget om at foretage en gennemgribende

forvaltningsrevision af Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i

forbindelse med Landsstyreområdets bevillingsansøgning til Finansudvalget omkring

Efterskolen i Qasigiannguit.

Det var revisorens vurdering, at KIIIN med alle midler har villet gennemføre projektet,

selvom de berørte konti vedrørte et andet Landsstyreområde, og at høringssvaret fra ANAN

var udeladt. Efter revisorens opfattelse foreligger den konkrete sag fuldt ud belyst ved

Finansudvalgets notater, og den nye organisatoriske struktur har hverken styrket eller svækket

sagsbehandlingen, eftersom hele processen var styret af en afdelingschef i KIIIN.

Revisoren anbefalede, at der herefter iværksættes en juridisk vurdering af sagsforløbet. Denne

blev ikke fulgt op, men den daværende Landsstyreformand besluttede af egen drift, at

igangsætte en juridisk undersøgelse af sagen.

Landsstyrets advokat skriver bl.a., at der var sket fire overtrædelser af lovgivningen eller

retsregler.

Revisionsudvalget så helst at en uvildig undersøgelse var sket på initiativ af Inatsisartut eller

dets udvalg.

Hvad angår sagens udgangspunkt og problemets kerne i den konkrete sag; nemlig KIIIN, er

det Revisionsudvalgets helt klare holdning, at der skal rettes op på de, af Finansudvalget og

Revisionen, på ikke særlig flatterende måde, beskrevne forhold.

Da sagen om KIIIN ikke er nogen nyhed, må Revisionsudvalget kræve Naalakkersuisuts

redegørelse for, hvordan revisionsundersøgelsen fra 2005, forvaltningsundersøgelsen fra

2008, den af Landsstyret foretagne juridiske undersøgelse og endelig hele sagsforløbet

omkring Finansudvalgets henvendelse til Revisionsudvalget omkring sagen, har bidraget til at

forhindre lignende sager, og hvilken effekt de nævnte undersøgelser har haft på det omtalte

områdes formåen til at varetage sine forvaltningsmæssige opgaver. Det vil efter

Revisionsudvalgets mening være dybt problematisk for det grønlandske parlamentariske

system, såfremt disse forhold ikke er afklaret.

Udvalget forventer en sådan redegørelse inden starten af Inatsisartuts forårssamling 2010.


En anden sag som Revisionsudvalget fortsat vil arbejde med omhandler overvejelserne

omkring ændring af Revisionsudvalgets arbejdsform med oprettelsen af en uafhængig

Landsrevision under Inatsisartut.

Revisionsudvalget arbejder således fortsat videre med sagen og vil fremlægge sin vurdering af

sagen for Inatsisartut så snart udvalgets overvejelser er tilendebragt.

Udvalgets indstillinger af revisor for Landskassens regnskaber for 2009

Revisionsudvalget indstiller til Inatsisartut, at Inatsisartut udpeger det statsautoriserede

revisionsaktieselskab Deloitte til at revidere Landskassens regnskaber for 2009.

Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund beslutningsforslaget om godkendelse af

Landskassens Regnskab for 2008 til vedtagelse i Inatsisartut.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Vi siger tak til revisionsudvalgets formand Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Så er

det medlem af Naalakkersuisut for finanser og han har op til 20 minutter. Vær så god.

Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Tak skal du have.

Tidligere på Inatsisartuts efterårssamling blev Landskassens Regnskab for 2008 forelagt.

Revisionsudvalget har udarbejdet en betænkning om godkendelse af Landskassens Regnskab.

Et enigt revisionsudvalg indstiller til Inatsisartut, at Landskassens Regnskab for 2008

godkendes. Naalakkersuisut er tilfreds med denne indstilling. Jeg vil redegøre for de sager,

som Revisionsudvalget har påtalt i betænkningen. Herudover vil de øvrige Naalakkersuisut

være klar til at svare på spørgsmål indenfor deres eget ressortområde.

Tidspunktet for regnskabsaflæggelsen


Revisionsudvalget anfører, at Naalakkersuisut i større omfang bør sikre sig mod forsinkelser,

så førstebehandlingen af regnskaber kan ske under Inatsisartuts forårsamling. Naalakker-

suisut bemærker, at regnskabsaflæggelsen følger budgetlovens regler hvad angår tids-

punkt for aflevering af regnskaber, men har ligeledes stor interesse i at kunne færdiggøre

og levere reviderede årsregnskaber tidligst muligt. Fremover ventes ikke problemer her-

med.

Revisionsudvalget udtrykker sin kritik af, at det har krævet betydelige ressourcer at

tilvejebringe et landskasseregnskab som efterlever kravet om et retvisende billede.

Naalakkersuisut har forståelse for dets ansvar jævnfør Inatsisartuts love, og er enige i, at

afslutningen af et regnskab ikke bør kræve så meget efterarbejde. Indarbejdelsen af

kontrolsystemer samt forretningsgange til understøttelse af disse er derfor under fortsat

udvikling og indkøring.

Forbeholdet

Revisionsudvalget finder det svært uacceptabelt, at Naalakkersuisut, trods den sene

færdiggørelse af årsregnskabet ikke har kunnet undgå revisors forbehold i

revisionsprotokollatet. Udvalget forventer, at problemerne i Skattestyrelsen herefter ikke

danner baggrund for samme.

Naalakkersuisut har tidligere haft lejlighed til at fremkomme med uddybende svar og besvare

en samrådsindkaldelse fra Revisionsudvalget om de problemstillinger, der har givet anledning

til et forbehold for opgørelsen af skatteindtægterne i 2008-regnskabet.

Naalakkersuisut har noteret sig, at Revisionsudvalget tager til efterretning, at der i

revisionsprotokollatet for 2009-regnskabet må forventes samme forbehold som til 2008-

regnskabet. Dette bør til gengæld ikke være tilfældet for 2010-regnskabet eller senere.

Naalakkersuisut har naturligvis stor interesse i, at regnskabet aflægges med en blank

revisionspåtegning. Derfor arbejdes fremadrettet på, at en lignende situation ikke opstår igen.

Som nævnt tidligere arbejdes der på indførelse af systemer og forretningsgange, som

mindsker risikoen for tilsvarende problemstillinger og dermed mindsker risikoen for


forbehold.

Regnskabsmæssige forklaringer

Revisionsudvalget har ønsket særlig opmærksomhed omkring de regnskabsmæssige

forklaringer, idet disse ikke i fuldt omfang findes udfyldende. Naalakkersuisut vil for

regnskabet for år 2009 indarbejde nye procedurer, som ensarter de regnskabsmæssige

forklaringer og samtidigt øger kvaliteten i disse. Naalakkersuisut vil fremsende

forretningsgangsbeskrivelse for området til Revisionsudvalget i foråret 2010.

Revisionsudvalget bemærker, at inddrivelsesstrategien bør være mere bred og rettes mod alle.

Inddrivelsesmyndigheden, Skattestyrelsen samt Økonomi- og Personalestyrelsen indgår i dag

i et samarbejde omkring dette område. Der arbejdes på implementering af nye metoder til

effektivisering af området, så alle former for restancer til det offentlige bliver omfattet af

indsatsen. Naalakkersuisut tager forslaget om øget information på området til efterretning.

IT

Udvalget ønsker oplyst, hvem der udfører IT-funktioner for Selvstyret, og hvor meget det

koster Selvstyret at bruge eksterne firmaer til at udføre disse IT-funktioner. Trenden i verden

er udlicitering af sin IT-drift, idet det ofte blandt andet er billigere at outsource sin IT-drift.

Det er svært at skaffe de rette kompetencer og fastholde dem i stillingerne. Overgangen fra at

have egen IT-afdeling til at have IT-driften outsourcet har allerede givet besparelser i

Selvstyret.

Selvstyret bruger i øjeblikket en række forskellige leverandører fra Grønland og den øvrige

verden til IT-opgaver. Til selve IT-driften i centraladministrationen bruges til udgangen af

2009 Sermit A/S som hovedleverandør. Opgaven har netop været i udbud, og den blev vundet

af Inu:IT Kontorhuset A/S. Dette resulterer i perioden 2010 – 2012 i yderligere besparelser og

forventeligt både et bedre serviceniveau og en højere IT-sikkerhed i Selvstyret.

Udvalget ønsker desuden oplyst, hvilke langsigtede planer Naalakkersuisut har, når de med

hensyn til anvendelse af midlerne til IT har udtrykt, at der på sigt kan ske effektiviseringer.


På IT-området har Naalakkersuisut et samarbejde med kommunerne gennem den fælles

offentlige IT-styregruppe for ad denne vej at skabe en fælles udvikling på området til gavn for

hele samfundet. Her kan blandt andet nævnes det igangværende ”Bedre Borgerservice”-

projekt, som Naalakkersuisut har givet en grundig orientering om i forbindelse med

behandlingen af FFL 2010. Endvidere igangsættes en foranalyse på eventuel etablering af et

nyt fælles økonomisystem og om fælles registre. I 2010 udarbejdes en national informations-

og kommunikationsteknologistrategi i samarbejde med relevante interessenter. Strategien vil

indeholde de mere langsigtede planer på IT-området, som efterlyses af Revisionsudvalget.

Naalakkersuisut vil orientere Inatsisartut om strategien, så snart den foreligger.

Revisionsudvalg ønsker oplyst, hvor meget det koster Selvstyret og dets underliggende

institutioner, at anvende internettet til dataoverførsel. Selvstyret, skolenettet ATTAT og

Sundhedsvæsenet bruger pt. i alt knap 20 mio. kr. årligt på datatransmissioner.

Udvalget spørger endvidere om, hvorvidt Tele’s takststrukturer kan stå i vejen for

videreudvikling af for eksempel ovenfor nævnte samarbejder, hvor der kræves betydelige

overførsler af data. Dette er blevet højaktuelt efter etableringen af søkablet. Der pågår pt. en

foranalyse af Selvstyrets IT-infrastruktur. Foranalysen forventes at indeholde forslag til,

hvordan infrastrukturen kan opbygges bedst muligt og hvordan dette hænger sammen med

indretningen af Tele’s takststruktur. Her vil Tele blive inddraget i spørgsmålet om

takststruktur. Når foranalysen er klar i 2010, vil Naalakkersuisut fremsende den til

Revisionsudvalget til orientering.

Revisors assistanceopgaver

Udvalget har fremsat ønske om en uddybning af Deloittes assistance for Naalakkersuisut i

forbindelse med boligreformen og en særlig undersøgelse af sundhedsvæsenet.

Naalakkersuisut har orienteret Revisionsudvalget herom.

Med hensyn til den juridiske redegørelse vil Naalakkersuisut fremsende orientering herom til

Revisionsudvalget snarest.

Udvalget har fremsat ønske om status for de manglende revisionsrapporter som udarbejdes af

intern revision under Naalakkersuisut. De omtalte revisionsrapporter, som udarbejdes af intern


evision, er fremsendt til ekstern revisor medio samt ultimo juni 2009.

Revisionsudvalget finder det uhensigtsmæssigt, at sundhedsvæsenet med et samlet

merforbrug på 48 mio. kr. ikke har kunnet give Inatsisartut de nødvendige og tilstrækkelige

oplysninger herom tidsnok. Naalakkersuisut har igangsat et større projekt omkring budget og

budgetopfølgning, som skal bidrage til at forhindre tilsvarende uhensigtsmæssigheder i

fremtiden.

KNR og NBC-afgift

Revisionsudvalget har udtrykt ønske om oplysninger om KNR's bevilling og forpligtigelser i

forhold til Landskassen. Naalakkersuisut ønsker, at der skabes en langsigtet løsning for

KNR’s økonomi. Derfor har Naalakkersuisut fremsat ændringsforslag til finanslovens 3.

behandling om at fastsætte KNR’s trækningsret til 17 mio. kr. i 2010. Det vil gøre det muligt

for KNR, at varetage sine forpligtigelser i 2010. Samtidig hermed vil det give Naalakkersuisut

mulighed for at lave en langsigtet mediepolitik der blandt andet fastlægger de fremadrettede

rammer for institutionen.

Naalakkersuisut har fået udarbejdet et juridisk notat vedrørende KNR’s tilknytning til

Selvstyret. Dette eftersendes til Revisionsudvalgets orientering.

Udvalget ønsker Naalakkersuisuts uddybelse af, hvordan der er direkte sammenhæng mellem

udvikling og innovation for musikere og tilskud til pladeselskaberne, samt hvorvidt tilskuddet

alene gælder indenfor Grønland. Endeligt ønsker Revisionsudvalget oplyst, om

tilskudsmodtagerne indsender regnskaber, som en del af dokumentationen for anvendelsen.

Det skal oplyses, at tilskuddet kun gælder grønlandske pladeselskaber. Det er Naalakkersu-

isuts vurdering, at det gennem denne tilskudsform netop er muligt at tilgodese musikere i hele

landet, ved en administrativ enkel form for tilskud.

Der har derfor ikke været gjort tiltag til at udvikle et andet tilskudssystem. Muligheden for at

indspille en CD, og nå ud til en større offentlighed, inspirerer musikerne til at udvikle deres

musikalske udtryk. Det stiller større krav til dem om, at arbejde koncentreret med deres mu-

sik. Det skal oplyses, at tilskudsmodtagerne ikke indsender regnskaber, men faktura og kvitte-


ing for, at beløbet ér betalt skal vedlægges ansøgningen om refusion. Der kan ikke udbetales

tilskud, før disse papirer er modtaget.

Forvaltningsrevision

Revisionsudvalget gennemgår anmodningen fra Finansudvalget om iværksættelse af en

forvaltningsrevision af Naalakkersuisutområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Revisionsudvalget kræver Naalakkersuisuts redegørelse for, hvorvidt henvendelser fra hen-

holdsvis Finansudvalget samt revisionsudvalget har bidraget til øget fokus på området og de

eventuelle effekter disse måtte have.

Som Revisionsudvalget påpeger, har der på baggrund af efterskolesagen været behov for en

administrativ opstramning i forhold til oplæg til Naalakkersuisut. Derfor har Naalakkersuisut

nedsat en administrativ koordinationsgruppe med repræsentanter fra samtlige departementer,

som kvalitetssikrer og forhåndsgodkender alle oplæg før de sendes videre til Naalakkersuisut.

Naalakkersuisut skal endvidere henvise til konklusionerne i de omtalte undersøgelser. Som

anmodet af udvalget fremsendes desuden en redegørelse om undersøgelserne samt opfølgnin-

gen herpå af Naalakkersuisut inden forårssamlingen 2010.

Uafhængige Statsrevisorer

Revisionsudvalget orienterer om deres tanker angående oprettelse af en uafhængig

revisionsenhed. Naalakkersuisut ser frem til Revisionsudvalgets endelige vurdering og har i

den forbindelse noteret sig, at udvalget i sin betænkning lægger stor vægt på at søge en model,

der er tilpasset de grønlandske forhold. En eventuel ny model vil således skulle afpasses

Landskassens økonomiske formåen og tage højde for mulighederne for at tiltrække og

fastholde de fornødne kompetencer til at løfte opgaven.

Valg af revisor

Revisionsudvalget indstiller til Inatsisartut, at Inatsisartut udpeger det statsautoriserede

revisionsaktieselskab Deloitte til at revidere Landskassens regnskaber for 2009.

Naalakkersuisut tager indstillingen til efterretning.

Godkendelse af regnskab

Et enigt Revisionsudvalg har indstillet beslutningsforslaget om godkendelse af Landskassens

Regnskab for 2008 til vedtagelse.


Naalakkersuisut tager indstillingen til efterretning.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Vi siger tak til Naalakkersuisut for finanser så er det Anders Olsen fra Inuit Ataqatigiit. Vær så

god.

Anders Olsen (IA)

Tak.

Med henvisning til 1. behandlingen af af Landskassens regnskaber for 2008 samt med

henvisning til revisionsudvalgets betænkning skal vi fra Inuit Ataqatigiit komme med

følgende korte indlæg:

selv om man har budgetteret et underskud på 390 mio. Kr. fik Landskassen i 2008 et

underskud på 318 mio. Kr. Inklusive Landstingets tillægsbevillingslov. Vi skal fra Inuit

Ataqatigiit udtrykke tilfredshed med dette.

Inuit Ataqatigiit er enige i Landstingets revisionsudvalgs henstilling om, at man i fremtiden

fastholder at man i forbindelse med forårssamlingen fremsætter 1. Behandling af

Landskassens regnskaber.

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vort tilfredsheld med at man har lavet et godt stykke

arbejde i forbindelse med revisionen af Landskassens regnskaber, selv om det afsatte tid har

været kortere end normalt.

Uden at komme ind i detaljerne omkring Landskassens regnskaber skal vi fra Inuit ataqatigiit

tage revisor’s forbehold samt udtalelse omkring eventuelle følger for tidligere udført arbejde

til efterretning.


I den forbindelse skal vi udtrykke vore store forhåbninger til Naalakkersuisut’s arbejder med

hensyn til afhjælpning af problemerne.

Revisionsudvalget henstiller til at Statsautoriseret revisionsfirma Deloitte bliver valgt som

revisor for Landskassens regnskaber i 2009. Vi støtter valget af Deloitte som revisor for

landskassens regnskaber.

Vi skal afslutningsvis udtrykke at Inuit Ataqatigiit vil stemme for Landskassens regnskaber

for 2008.

Tak.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Vi siger tak til medlem af Inatsisartut Anders Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det medlem af

Inatsisartut Kristian Jeremiassen, Siumut. Vær så god.

Kristian Jeremiassen (S)

Tak formand.

På vegne af Inatsisartut medlemmer i Siumut skal jeg hermed fremkomme med Siumuts

kommenterede ordførerindlæg til Naalakkersuisuts fremlæggelse af forslag om godkendelse

af Landskassens regnskab for 2008.

Landskassens underskud ligger på 318 Mio. Kr., underskuddet er budgetteret til 390 Mio. Kr.

inklusive tillæg og bevillinger for finansåret 2008, underskuddet er begrundet i følgende: stor

anlægsaktivitet, mere bevilling til uddannelse og vandkraftanlæg. Det mindre underskud end

der er budgetteret skyldes mindre forbrug i ældrepension og aluminiumprojektet.

Gælden til de offentlige andrager Kr. 960 Mio. ultimo 2008, gældens størrelse har selvfølgelig

konsekvenser for landskassen og kommunekasserne, for at mindske gælden har man

centraliseret skatteinddrivelsen fra kommunerne til Selvstyret, Siumut håber at den manøvre

kan gøre, at gælden til de offentlige kan mindskes. Siumut skal indstille over for


Naalakkersuisut at følge tæt op på inddrivelsesarbejdet for at sikre, at gælden til de offentlige

ikke vokser.

Siumut bemærker, at udvalget har bemærket, at Naalakkersuisut i deres regnskab har anført at

den økonomiske og driftsmæssige forvaltning i sundhedsområdet har manglet bevågenhed,

dvs. tiltag til at spare på området har ikke været realiseret og at forvalterne på

sundhedsområdet ikke har forvaltet ordentligt bemærker Siumut, at Revisionsudvalget har

fået at vide.

Således er der i løbet af året givet flere tillægsbevillinger hvad angår overforbruget som

helhed (der har været overforbrug i betaling til vikarbureauer sygeplejersker, speciallæger,

flytteomkostninger i forbindelse med til/fratrædelser, og omkostninger til beboelser) Siumut

finder overforbruget på Kr. 48 Mio. kritisabelt.

Med tanke på tidligere tilfælde i overforbrug skal Siumut opfordre Naalakkersuisut om

løbende at følge forholdene indgående.

Selv om Selvstyrelovens § 20 siger ”grønlandsk der det officielle sprog” arbejder

Naalakkersuisut med fuldstændig ligegyldighed over for dette, Siumut bemærker i forbindelse

med revisionsudvalgets arbejde, at Naalakkersuisut i flere tilfælde alene anvender det danske

sprog i deres svar. Denne må bringes i orden, her i sommer indførte vi højtideligt, stolte, glade

og forventningsfulde Selvstyret da sproget er et af de mål vi har opnået skal vi respektere

dette og anvende dette i forvaltningen gennem Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Siumut finder dette som udtryk for en danifiseret forvaltningsmetode. Siumut skal opfordre

Naalakkersuisut om at gøre noget ved deres arbejdsmetoder for at gøre servicen over for

Inatsisartut så godt som overhovedet muligt.

Siumut bemærker, at der alene er en anmærkning om tvivl i regnskaberne og det er størrelsen

af skatteindtægterne der har således ikke været anledning til andre anmærkninger. Lad mig

haste videre til forhold omkring skatten.

Efter opstarten af centraliseringen af skatteforvaltningen i 2007 har man i forbindelse med

revisionen af landskassens regnskab givet anmærkning i 2008, dette bekræftes af


Naalakkersuisut. problemet kan ikke bagatelliseres og Siumut mener at det er vigtigt at

problemet bearbejdes indgående. Siumut bemærker endvidere, at der i forbindelse med

regnskabet for 2009 vil findes tvivlsspørgsmål begrundet i tidsfristerne da disse vil have

forbindelse til 2008. Siumut skal opfordre Naalakkersuisut om at give et tilbundsgående

information løbende i forhold til arbejdets progres.

Hvad angår striden omkring Nukissiorfiit vedrørende et beløb på Kr. 220 Mio. som lige

pludselig kan kastes over til borgerne som en regning skal vi opfordre Naalakkersuisut oma t

føge dette arbejde nøje.

Siumut skal takke for det store arbejde Revisionsudvalget og staben har udført med

ydmyghed over for opgaven.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Vi siger tak til medlem af Inatsisartut Kristian Jeremiassen, Siumut.

Men jeg vil lige påpege, at jeg vil give dispensation til taletiderne, men man skal huske at lave

sin ordførertaler ud fra taletidsbestemmelserne.

Første spørger det er Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, vær så god.

Olga Poulsen Berthelsen (IA)

For det første vil jeg lige bemærke, at vores arbejde i revisionsudvalget har været meget

anstrengt i forbindelse med udarbejdelsen af vores betænkning, hvor vi har skiftet 3 gange

med formand og hvor der også har været udskiftning iblandt de menige medlemmer.

Men alligevel så har arbejdet pågået meget i gensidig respekt også imellem Inatsisartut og

Naalakkersuisut. Jeg finder det nødvendigt at sige, at eftersom det drejer sig om meget store

sager og det er rigtigt engang imellem har fået materiale der ikke er oversat. Men i den

forbindelse, skal det understreges at vi i udvalget at vores krav er meget højt, der er en af

grundende til det, fordi vore tidsfrister har været meget meget stramme på bestemte dage.

Naalakkersuisut vil så overholde de tidsfrister vi har sat på. Men uheldigvis så kommer der

nogen som at vores ting som endnu ikke er tilendebragt, fordi man ikke kan nå til tiden. Det er

så det oversætterne der er tekniske med hensyn som har brugt en hel masse tid til de

sagsområder, og det er det der gør, at vi kan ligesom lige overholde tidsfristerne. Derfor vil

jeg gerne takke tolkene på vegne af udvalget, at med hensyn til en så specifik sag, at de så kan


klare deres oversættelser for udvalget. Ja selvfølgelig også med hensyntagen til denne

pågældende også fordi de arbejder på den måde.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Der ligger et spørgsmål, men har du nogen bemærkninger. Okay.

Jeg vil sige tak til medlem af Inatsisartut Kristian, undskyld der er en mere, igen, det er Olga

Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Vær så god.

Så siger vi tak til medlem af Inatsisartut Kristian Jeremiassen, qujanaq.

Så er det ordføreren for Demokraterne Andreas Uldum. Vær så god.

Andreas Uldum (D)

Ja tak.

Demokraterne har vanen tror deltaget aktivt i Revisionsudvalgets arbejde med Landskassens

regnskaber.

Som nyt medlem i Inatsisartut og i Revisionsudvalget har det været særdeles lærerigt og jeg

vil gerne starte med at takke samtlige medlemmer af udvalget og embedsværket for det gode

arbejde.

Naalakkersuisut bliver i betænkningen kritiseret for ikke at have fremlagt Landskassens

regnskab for 2008 på forårssamlingen, som det ellers er sædvanen. Naturligvis burde det have

været sket, men det kan selvsagt ikke klandres det nuværende Naalakkersuisut for dette, da de

først tiltrådte 12. juni 2009 og derfor umuligt kunne have fremlagt det på forårssamlingen.

Demokraterne skal dog henstille til, at Landskassens regnskab for 2009 bliver 1. behandlet på

FM2010, så Revisionsudvalget for den fornødne tid til behandling af regnskaberne.

Flere emner vækker opsigt i betænkningen og det drejer sin om den berømte/berygtede

efterskolesag, som omhandler den famøse sagsbehandling som skete, da der skulle træffes

beslutning om etablering om en efterskole i Qasigiannguit.

Det andet emne omhandler de overskridelser af budgettet, som er sket i Sundhedsvæsnet, hvor

der er sket et merforbrug på 48 mio. kr.


Med hensyn til efterskolesagen, så viser sagen, at der trænger til en genopfriskning af de

regler og forretningsgange der skal til for, at der sikres en optimal sagsbehandling. Sagen har

siden hen været gennemgået fra A til Z og jeg vil gerne henvise til rapporten herom. Det står

tydeligt i rapporten, at sagsbehandlingen var behæftet med store fejl, som der ikke bagefter

blev placeret et ansvar for, selvom flere ressortområder tydeligt fejlede.

Om det var pga. tidspres eller efter politisk ordre skal jeg lade være usagt. Men Demokraterne

skal opfordre Naalakkersuisut om ikke at gentage forgængernes fejl.

Økonomien i Sundhedsvæsnet har altid været en udfordring for alle siddende regeringer i

Grønland og i 2008 var denne udfordring åbenbart for stort. I hvert fald kunne man se et

merforbrug på 48 mio.kr., selvom man inden da, havde fået flere tillægsbevillinger.

Dette er meget utilfredsstillende og normalt ville Demokraterne have stillet det pågældende

medlem af Naalakkersuisut til ansvar. Dog er vedkommende ikke længere ansvarlig for

området og derfor skal vi opfordre det nuværende medlem af Naalakkersuisut for Sundhed

om at sætte stor fokus på overholdelsen af budgetterne i fremtiden.

Demokraterne er glade for at udmeldingerne fra Naalakkersuisut om, at man fremadrettet ville

arbejde hårdt for, at gælden til det offentlige nedbringes og at man vil gennemføre nye tiltag

for, at gælden i fremtiden ikke stiger og stiger, som den hidtil har gjort.

Under Selvstyret er der flere institutioner, hvor økonomien ikke hænger ordentligt sammen og

hvor økonomistyringen er mangelfuld og utilfredsstillende. Især KNR gør sig bemærket i

denne sammenhæng

I flere år har der været snak om en ændring af arbejdsformen eller hele udformningen af

revisionsarbejdet. Demokraterne er glade for, at det nu ser ud til, at vi i den nærmeste fremtid

skal påbegynde arbejde med etableringen af en uafhængig Landsrevision.

Demokraterne har aldrig stået tilbage for at skulle igangsætte diverse forvaltningsrevisioner,

så vi kan sikre en så god og korrekt sagsbehandling og administration som muligt i Grønland.

Skulle det være nødvendigt med flere forvaltningsrevisioner i fremtiden, så er Demokraterne

klar til dette.

Sidst skal Demokraterne indstille revisionsfirmaet Deloitte til også at revidere Landskassens


egnskaber for 2009.

Med disse korte bemærkninger godkender Demokraterne hermed Landskassens regnskaber

for 2008.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Vi siger tak til medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraterne.

Men som sagt der er givet dispensation på taletid, men man bedes overholde sig til

taletidsbestemmelserne.

Tak til medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraterne.

Og den næste det er medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut. Vær så god.

Finn Karlsen (A)

Ja tak.

Før i henhold til det vi har forstået, så er det udvalget der har været meget stor udskiftning

blandt medlemmerne og der er udskiftet 3 før og selvom de har været, så vil jeg gerne sige tak

for den meget gode arbejde I har udført.

Og uden yderligere bemærkning og med henvisning til vores bemærkninger ved

førstebehandlingen, så er vi tilfredse med at landskassens regnskaber fik 318 millioner kroner

i underskud, selvom man budgetteret med 390 millioner kroner underskud.

Så vil jeg gerne spørge med hensyn til inddrivelse af kassen og inkassoområdet hvor langt

man er nået? For hvis det er, så vil det have en meget stor indvirkning for landskassen hvis.

Selvfølgelig håber vi ikke, at dette og med hensyn til kritikpunktet på sundhedsvæsenet, dem

tager vi selvfølgelig til efterretning.

Vi vil udtrykke vort tilfredshed med landskassens regnskaber, som oprindelig budgetterede

med et underskud på 350 mio. Kr.

Vi skal i samme forbindelse spørge om arbejdets stade omkring indrivelse hos Nukissiorfiit?

Hvad der er sket i sagen, og såfremt dette sker vil det jo have store konsekvenser for

landskassen, så vi håber ikke at dette vil ske, men vi vil have orientering herom.

Det kritik der er rettet mod Departementet for Sundhed tager vi selvfølgelig til efterretning.


Men følgende kommentar vil vi gerne have medtaget, nemlig at Demokraterne udtrykte, at

såfremt vedkommende havde fortsat, at man så ville gøre vedkommende ansvarlig, dette

fremgangsmåde er selvfølgelig ikke forunderlig, men jeg skal dog sige, at uanset hvem der

sad som Naalakkersuisoq, så havde flere tidligere også haft et overforbrug, idet området er

svært at budgettere. Men det nuværende konstruktion, om at der er forskellige

Naalakkersuisoq for Sundhed og Familie gør, at vi stærkt regner med at tingene vil køre

bedre, så derfor regner vi med at styringen af midlerne mod overforbrug bliver bedre. Men vi

er bekendt med at området er svær at styre, eksempelvis er der den sygdom der flourerer

medført at man har skullet vaccenere, selv om man ikke havde regnet med det og dette er

bekosteligt og medfører at vi må bevilge tillægsbevilling. Selvfølgelig er det iorden når man

har søgt, men såfremt dette ikke skulle have været sket, ja så er det ikke i orden.

Og jeg vil sige, at 1. Behandlingen af Landskassens regnskaber sker normalt i forbindelse

med forårssamlingen, og da der ikke har været forårssamling, er det ikke så forunderligt at

dette skete her i efterårssamlingen. Det normale lovgivningsarbejde er først lige kommet

igang efter valget, så derfor regner vi med at 1. Behandlingen sker i forårssamlingen med

andenbehandling i forbindelse med efterårssamlingen.

Afslutningsvis skal vi udtrykke vor støtte til at Deloitte forsætter som revisor for

Landskassens regnskaber. Og helt til sidst skal vi melde at vi vil stemme for godkendelse af

regnskaberne.

Uden at sige andre end disse vil jeg takke udvalget.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Vi siger tak til medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut. Så er det medlem af Inatsisartut

Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. Vær så god.

Jakob Skade (KP)

Tak.


Vi fra Kattusseqatigiit Partiiat skal sige, at vi ikke har ændret vores indstillinger som vi

fremførte den 2. Oktober.

Selvfølgelig vil vi ud fra det som revisionsudvalget arbejder udtrykke vor tilfredshed.

Desuagtet skal vi ud fra det overforbrug man kan konstatere henstille til Naalakkersuisut at

være opmærksomme på disse, idet sådanne forhold er dyre for samfundet.

Med disse ord skal jeg stemme for godkendelse af Landskassens regnskaber for 2008. Jeg

skal takke revisionsudvalget for det store arbejde og har undervejs stødt ind i store problemer

og med tak for det endelige resultat vil jeg idag stemme for godkendelse.

Tak

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Vi siger tak til medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat.

Og jeg vil bede medlem af Inatsisartut at befinde sig i salen, da der skal ske en afstemning

efter medlem af Naalakkersuisut har haft ordet. Vær så god.

Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Tak.

Jeg vil gerne sige tak til revisionsudvalget for deres indlæg og for deres hårde arbejde. Og jeg

har fuld forståelse for at det har været en stor omfang at skulle igennem. Jeg har selv i flere år

siddet i revisionsudvalget og vi har sågar det ene år skullet behandle 2 gang årsregnskaber på

en gang. Så når I nu får kortere tid til det en man plejer, så kan jeg godt sætte mig ind i, hvor

hårdt det er.

Og jeg synes også at det er en god dialog der har været mellem Naalakkersuisut og

revisionsudvalget i denne her proces og jeg håber også at revisionsudvalget har bemærket at

vi fra Naalakkersuisuts side gør alt hvad vi kan for at skaffe de oplysninger og give de

besvarelser som det er revisionsudvalget har ønsket.

Og jeg håber også at man lægger mærke til, at vi efterkommer samtlige ønsker fra


evisionsudvalget fremadrettet.

Med hensyn til de enkelte partiers ordførerindlæg der notere jeg mig, at alle indstiller

landskassens regnskab til godkendelse og at alle indstiller Deloitte til at varetage

revisionsudvalgets regnskab også i 2009. Og det efterkommer vi selvfølgelig fra

Naalakkersuisut.

Siumut kommer ind på at der er har været et merforbrug eller at man har haft et mindre

forbrug af det i forhold til det beregnede, og det er i forhold til ældrepension og

aluminiumsprojekt, og så er man utilfreds med, at der har været brugt flere penge end afsat på

sundhedsområdet.

Og kritikken af sundhedsområdet går igen i flere ordførerindlæg og det som jeg kan sige også

på vegne af medlemmet for Naalakkersuisut for sundhed er, at det er noget man kigger meget

meget kritisk på fremadrettet. Det er jo klart at vi i regnskabet for 2009, det ville det være den

særlige omstændighed at der overtog de nuværende Naalakkersuisut først ansvaret først midt

inde i året, så jeg forudser at man også til næste år vil have lidt overlap mellem hvem der har

ansvaret for hvad.

Demokraterne kommer ind på at man fremadrettet vil se på en ny måde at arbejde på i

revisionsudvalget, og det er også noget som jeg også tror har været tiltrængt at få rettet op på.

Og jeg glæder mig til at se hvad man når frem til i revisionsudvalget og i Inatsisartut

fremadrettet.

Atassut stiller direkte spørgsmål vedrørende inkasso og inddrivelse og der kan jeg henvise til

medierne, hvor man her for nyligt kunne se, at vi fra skat har fået inddrevet ca. halvdelen i

henhold til virksomhederne og nu er turen kommet til, at vi også gennemgår skyldnerne for

her fra Nuuk. Og der regner vi med at få en meget meget stor del af pengene ind igen.

Men vi stopper ikke der, vi vil blive ved indtil at alle har betalt det de skylder i landskassen og

kommunekasserne.

Vi vil også fremadrettet lave et system således at restancerne ikke stiger så voldsomt vi har set

nu, sådan så det ville være nemmere at administrere den gæld som samfundet har til det

offentlige. Men det vi er blevet løbende orienteret om undervejs.

Og de øvrige partier har så henvist til det ordførerindlæg der kommer fra revisionsudvalget og

henholder sig til det som de tidligere har sagt.

Og med de korte bemærkninger vil jeg takke for dette års arbejde med landskassens

regnskaber.


Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Vi siger tak til Naalakkersuisut for finanser. Der er ikke flere der har bedt om ordet, vi skal

derfor til at afslutte andenbehandlingen af forslaget.

Det stemmes nu om forslaget.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemme.

24 har stemt for forslaget. Og der er ingen imod og der er ingen der afstår for at stemme.

Forslaget er dermed vedtaget.

Tak for det.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu går vi over til punkt 103.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 103.

Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte ændringsforslag til

Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, således at

engelskundervisning, i lighed med danskundervisningen indgår som fag i fagområdet

sprog på Atuarfitsialaks yngstetrin med start på 1. årgang.

(medlem af Inatsisartut Doris Jakobsen, Siumut)

(andenbehandling)

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Forslaget fik under førstebehandlingen kun tilslutning fra et mindretal og blev ikke henvist til

udvalgsbehandling. Der er ikke fremsat ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker ordet? Der er ingen.

Vi skal derfor til at afslutte andenbehandlingen af forslaget.

Jeg skal så bedes medlemmer af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for er 7, imod 18.

Og dermed er forslaget forkastet.

Punkt 23.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 23.

Forslag til Inatsisartut-beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at ændre afgifterne

for indførsel af køretøjer, så det bliver afgiftsfrit at indfører motorkøretøjer, der ikke

anvender fossile brændstoffer.

(medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne)

(andenbehandling)

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Forslaget blev under førstebehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således

afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg i betænkningen indstillet forslaget til

vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslaget.

Er der nogen der ønsker ordet? Der er ingen der har bedt om ordet.

Vi skal derfor til at afslutte andenbehandlingen af forslaget.

Der stemmes nu om forslaget og jeg skal bede medlemmerne i Inatsisartut om at afgive deres

stemme.

Dem der er for forslaget der er 25. Der er ingen der undlod at stemme og der er ingen imod.

Dermed er forslaget vedtaget i enighed.

Nu er vi nået til punkt 7.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 7.

Forslag til finanslov for 2010.

(medlem af Naalakkersuisut for finanser)

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Forslaget blev efter andenbehandlingen henvist til udvalgsbehandling i finansudvalget, og der

er således afgivet en tillægsbetænkning og en supplerende tillægsbetænkning om forslaget.

Inden vi går i gang med debatten skal formanden for finansudvalget fremlægge

finansudvalget tillægsbetænkninger.

Formanden for udvalget medlem af Inatsisartut Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit.

Naaja Nathanielsen (IA)

På Finansudvalgets vegne skal jeg hermed fremlægge Finansudvalgets 2 tillægsbetænkninger

til 3. behandlingen af Finanslovsforslaget.

I tillægsbetænkningen fremkommer Finansudvalget med bemærkninger til de fleste af

finanslovsforslagets aktivitetsområder. Herudover har Udvalget behandlet en række

ændringsforslag fra Naalakkersuisut, ligesom Udvalget selv har fremsat flere ændringsforslag.

Jeg skal hermed gengive de væsentligste af Udvalgets bemærkninger.

Finansudvalget er fortsat delt i opfattelsen af, om kommunerne endnu er parat til at bidrage til

reduktioner i bloktilskuddet som foreslået.

Fredag den 13. november 2009 havde Finansudvalget repræsentanter for KANUKOKA i


foretræde. KANUKOKA ønskede således at fremlægge organisationens synspunkter vedr. den

foreslåede reduktion af det kommunale bloktilskud fra 2010. Finansudvalget har ligeledes

modtaget referater fra skatte- og afgiftsudvalgets arbejde med samme problematik.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og

Demokraterne, finder, at kommunerne, set i lyset af Landskassens situation, bør bidrage til at

sikre Selvstyrets økonomi via en begrænset reduktion af det kommunale bloktilskud.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut, finder, at

det endnu er for tidligt efter strukturreformen at pålægge kommunerne besparelser. Der må

tværtimod forventes merudgifter de første år efter reformen, hvilket svarer til erfaringerne fra

bl.a. kommunalreformen på Bornholm. Når kommunalreformen først er kørt ind, er det

derimod støtteværdigt med administrative kommunale besparelser. Derudover er der er behov

for mere viden om konsekvenserne ved besparelsen, idet ikke mindst modstridende meldinger

fra KANUKOKA og Skattestyrelsen vedr. kommunernes skatteindtægter ikke muliggør en

sikker stillingtagen i sagen.

Et enigt Finansudvalg er endelig besluttet på at gøre kommunernes økonomi til et tema i

2010.

Vedr. Sundhedsvæsenet har Finansudvalget med tilfredshed noteret sig, at

Naalakkersuisutmedlemmet for Sundhed har udtrykt sin enighed i, at Sundhedsvæsenets

økonomistyring uden ophold må styrkes. Det er Udvalgets forventning, at bl.a. redegørelsen

fra Deloitte omkring sundhedsvæsenets økonomi og struktur vil udgøre et egnet delelement i

denne bestræbelse.

Det skal derudover bemærkes, at Finansudvalget i sin betænkning har flere bemærkninger til

Departementet for kultur, uddannelse, forskning og kirke.

Først og fremmest vil finansudvalget henlede Inatsisartuts opmærksomhed på 2008-

problematikken. Dvs. det forhold at der i 2008 var to årgange der tog afgangseksamen fra

Folkeskolen. Der henvises til tillægsbetænkningens bilag F. Andelen af unge under

uddannelse synes at vokse med omkring 2 procent om året. Finansudvalget har anmodet

Naalakkersuisutmedlemmet om at vurdere, hvorvidt dette er tilstrækkeligt, hvis målet om at


2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse i 2020 skal nås. På

samrådet den 21. november har Naalakkersuisutmedlemmet oplyst, at dette forventes at være

tilfældet. Finansudvalget tager med nogen skepsis denne oplysning til efterretning.

Naalakkersuisutmedlemmet oplyste derudover, at der vil blive igangsat en grundigere

registrering af de unges studievalg og videre karrierevej. Dette forventes at give et bedre

grundlag for mere målrettede tiltag i forhold til at øge andelen af unge, som går i gang med en

uddannelse. Finansudvalget finder dette tiltag yderst positivt.

Finansudvalget udtrykte i afsnit 3.7 i udvalgets betænkning til 2. behandlingen af

finanslovsforslaget undren over, at udmøntningen af administrative besparelser på

Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes område medførte en forringelse

af det budgetterede resultat. Udvalget fandt dette utilfredsstillende. På denne baggrund har

Udvalget gennemført et samråd med Naalakkersuisutmedlemmet om sagen. På samrådet har

Udvalget grundigt søgt at afdække, hvorvidt der er mulighed for besparelser indenfor

nærværende område.

Udvalget finder, at den på samrådet forelagte besvarelse ikke godtgør, at

Naalakkersuisutområdet ikke er i stand til at bære administrative besparelser udover det

allerede foreslåede niveau.

Finansudvalget fremsætter derfor sit eget ændringsforslag m.h.p. at fastholde målene om at

nedbringe Selvstyrets administrative udgifter. Udvalget finder således, at det ikke kan

forsvares, at Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke ikke bærer

besparelser i (mindst) samme omfang som kerneområder såsom Social- og Sundhedsvæsen.

Ligeledes ønsker Udvalget, at Selvstyret bærer de samme administrative besparelser, som

kræves af kommunerne.

Endeligt har finansudvalget med glæde noteret sig, at den påtænkte flytning af

skipperuddannelserne til Danmark ikke gennemføres i 2010. Således vil det først blive

undersøgt, om det er muligt at videreføre uddannelserne i Grønland.

Finansudvalget har siden 2. behandlingen af finansloven modtaget nye oplysninger vedr.

Royal Arctic Bygdeservices kommende køb af skibe.


Den 19. november 2009 deltog Finansudvalget i et møde arrangeret af

Naalakkersuisutmedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Trafik.

På mødet oplyste Naalakkersuisutmedlemmet, at betalingen for de nye bygdeskibe ikke

længere forventes at ske ved direkte brugerfinansiering. I stedet foreslår

Naalakkersuisutmedlemmet en model, hvorefter finansieringen af skibene sker ved en

forhøjelse af skibsfragtraterne både på både Arctic Umiaq Lines (AUL) atlantruter og internt i

landet.

Med denne krydssubsidiering bevæger Naalakkersuisut sig væk fra de mål, som i sin tid blev

fastlagt i Oplæg til strukturpolitisk handlingsplan (Afsnit 2.2).

Finansudvalget noterer sig dette og opfordrer til en grundig offentlig debat om emnet, inden

en beslutning træffes, idet der er tale om en principiel beslutning med konsekvenser for be-

folkningen, uanset hvilken finansieringsmodel der vælges.

Finansudvalget vil også give affaldshandlingsplanen et par ord med på vejen.

Finansudvalget konstaterer, at affaldshandlingsplanen ikke bliver implementeret i 2010.

Udvalget finder dette beklageligt. Det er imidlertid udvalgets vurdering, at en udsættelse af

affaldshandlingsplanen ikke kan fortsætte år efter år. Derfor opfordrer udvalget

Naalakkersuisut til at indprioritere planen i Finanslovsforslaget for 2011.

Ændringsforslag til bevillinger

Naalakkersuisut har fremsat 78 nye ændringsforslag til finanslovsforslaget. Finansudvalget

fremsætter derudover 7 ændringsforslag

Jeg skal henvise til Udvalgets 2 tillægsbetænkninger, hvor indstillingerne til

ændringsforslagene fremgår. Det fremgår, at der er afgivet mindretalsindstilling til flere af

ændringsforslagene.

Finansudvalget har særligt drøftet ændringsforslag nr. 273. Dette er til hovedkonto 24.13.50


Reserve til merindtægter på Skatte- og afgiftsområdet. Naalakkersuisut foreslår, at denne

reserve forhøjes fra 45 til 105 mio. kr. fra og med 2011. Finansudvalget har afholdt samråd

med Naalakkersuisutmedlemmet for Finanser om denne sag, hvilket har givet anledning til, at

der er blevet fremsat et rettelsesblad til forslaget.

Finansudvalget er delt i et flertal og et mindretal i denne sag.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut, finder

ikke, at det er forsvarligt at forhøje indtægtsskønnet så markant på nuværende tidspunkt, hvor

skatte- og velfærdskommissionen end ikke har afholdt sit første møde. Mindretallet konstate-

rer, at der hermed reelt er indbudgetteret en skatteforhøjelse eller en større afgiftspakke i fi-

nansloven, hvilket vil binde Inatsisartut på en meget uhensigtsmæssig vis. Naalakkersuisut

burde finde andre muligheder for at skabe balance i Landskassens økonomi end blot ved at

øge skatte- og afgiftsbyrden. Mindretallet kan ikke godkende dette ændringsforslag.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og

Demokraterne, noterer sig, at Naalakkersuisut med dette ændringsforslag blot kundgør, at der

i de kommende år vil blive iværksat afgifter, særligt med et miljøfremmende sigte. Dette er i

tråd med de udmeldinger, der har været omkring de kommende års klimapolitikker. Det er

derudover flertallets forventning, at udmøntningen af indtægtsreserven jfr. Skatte- og

Velfærdskommissionens opdrag vil ske på en socialt afbalanceret vis, således at der både

tages hensyn til miljøet og til behovet for at imødegå de udfordringer, som Landskassens

mødes af her i Selvstyrets første tid.

Det skal herudover særligt bemærkes, at Naalakkersuisutmedlemmet for Finanser fremsatte 2

nye ændringsforslag onsdag den 25. november 2009. På dette tidspunkt havde Finansudvalget

afgivet sin tillægsbetænkning til 3. behandlingen. Udvalget har derfor afgivet en supplerende

tillægsbetænkning, hvilket skete den 26. november 2009.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut, finder, at

det er et udtryk for manglende respekt for Inatsisartut og Finansudvalgets arbejde, at disse

ændringsforslag blev fremsat på så sent et tidspunkt. Mindretallet har betegnet disse æn-

dringsforslag som ren budgetsminke.


Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Demokrater-

ne, finder, at Finansudvalget nødvendigvis må behandle de ændringsforslag, som fremsættes

rettidigt til et forslag, som er henvist til behandling i Finansudvalget. Flertallet anser derud-

over de anførte ændringsforslag som harmonerende med Finansudvalgets henstillinger om

mere realistisk budgettering på anlægsområdet.

Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger vil isoleret set samlet forbedre DAU-resultatet

med 12.150.000 kr. i 2010, og med 14,5 mio. kr. i hvert af de 3 budgetoverslagsår.

Såfremt Naalakkersuisuts indstillinger til ændringsforslag følges fuldt ud, vil Landskassens

resultat i 2010 blive et underskud på 219,15 mio. kr.

Såfremt Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslag følges fuldt ud, vil Landskassens

resultat i 2010 blive et underskud på 227,0 mio. kr.

Finansudvalget har som led i behandlingen afgivet 3 henstillinger til Naalakkersuisut. De

lyder således:

Finansudvalget henstiller, at den kommende transportkommission qua trafikmodellen gives

mulighed for at vurdere købet af nye skibe til Royal Arctic Bygdeservice A/S. Denne

vurdering bør inddrage betingelserne for anskaffelsen af skibene og disses kapacitet samt det

samfundsøkonomiske afkast. Dette må selvsagt ske inden Naalakkersuisut udtrykker sin

accept af skibsindkøbet over for RAB A/S.

Finansudvalget henstiller, at Naalakkersuisut fremsender en orientering om de aktuelle

bestræbelser og muligheder for at indprioritere affaldshandlingsplanen i Finanslovsforslaget

2011 den 10. juni 2010. Naalakkersuisuts orientering anmodes fremsendt til såvel

Finansudvalget som til Frednings- og Miljøudvalget.

Finansudvalget henstiller, at Naalakkersuisut fremskynder udarbejdelsen af en egentlig

Inatsisartutlov, i hvilken der medtages bestemmelser, som regulerer Illuut’s oprettelse og

virke. I samme lov bør indarbejdes så mange som muligt af de tekstanmærkninger, som i dag

regulerer aktiviteterne på anlægsområdet. Det er Udvalgets forventning, at Naalakkersuisut

fremlægger et lovforslag senest på efterårssamlingen 2010.


Afslutning

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at Finansudvalget har været under et stort arbejdspres under

denne Inatsisartut-samling. Finanslovsforslaget blev fremsat senere end sædvanligt, hvilket

har givet mindre tid til arbejdet. Derudover har Naalakkersuisut fremsat næsten 300

ændringsforslag, hvoraf de sidste blev fremsat i onsdags. Jeg skal opfordre Naalakkersuisut til

fremover at indrette sin arbejdsform på en måde, der udviser større forståelse for og

hensyntagen til Finansudvalgets behov for en forsvarlig behandling af såvel

finanslovsforslaget som af ændringsforslagene.

På trods af den store arbejdsbyrde har Udvalgets medlemmer udvist en stor grad af

entusiasme og omhu, der på trods af vores politiske uenigheder altid har været både

konstruktiv og fremadrettet. For dette vil jeg gerne afslutte med at sige en stor og dybfølt tak

til udvalgets medlemmer samt udvalgssekretæren og tolken, hvis arbejde også er påvirket af

det store arbejdspres.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Vi siger tak til formanden for finansudvalget Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er

det medlem af Naalakkersuisut for finanser der kommer med en besvarelse til

tillægsbetænkningen.

Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Vi er nu nået til den endelige behandling af finanslovsforslaget for 2010. Igennem hele

forløbet har det været Naalakkersuisuts klare mål, at drifts- og anlægsdelen skal være i

balance. Med ændringsforslagene til denne tredjebehandling sikres dette.

Inden jeg går videre vil jeg gerne takke både Finansudvalget for dets arbejde og afgivelse af

betænkninger, og Kulturudvalget for de konstruktive bidrag til besparelser på kulturområdet.

De væsentligste ændringsforslag til 3. behandlingen

Inatsisartut vedtog alle Naalakkersuisuts ændringsforslag til 2. behandlingen. På baggrund af

debatten var der ikke anledning til bestemte ændringsforslag til 3. behandlingen.


Naalakkersuisut har derfor i sine ændringsforslag fokuseret på de allerede annoncerede

ændringsforslag, som omfatter tekniske ændringer og budgetneutrale omrokeringer, samt det

at forsøge at opnå balance på drift og anlæg i 2010.

Ændringsforslagene til 2. behandlingen af FFL2010 medførte en forværring af DAU-

resultatet med 28,9 mio. kr. i 2010 og 35,2 mio. kr. i overslagsårene 2011-2013.

Hovedårsagen til forværringen af DAU-resultatet var som følge af tema 3 – Nye indtægtsskøn

og nye skøn på lovbundne udgifter, som medførte en forværring af DAU-resultatet med 25

mio. kr. i 2010 og 31 mio. kr. i hvert af overslagsårene 2011-2013.

Yderligere har Naalakkersuisut som varslet ved 2. behandlingen, fremsat en række

ændringsforslag som er udgiftskrævende. Årsagen til at de først bliver fremsat nu er, at

finansieringen skal være på plads før der foreslås nye udgifter.

Derfor har Naalakkersuisut også udarbejdet en række ændringsforslag, som har en positiv

DAU-effekt.

De væsentligste forslag, som blev varslet ved 2. behandlingen er en fortsættelse af reserven til

særlige initiativer i mindre byer og bygder med en bevilling på 15 mio. kr. i 2010, øgede

bevillinger til såvel social- som sundhedsområdet for mere end 30 mio. kr. årligt samt et

indskud på 12 mio. kr. til Great Greenland A/S for at selskabet kan fortsætte sine aktiviteter til

næste år.

Great Greenland er desværre hårdt ramt af EU’s sælskindsforbud som har været forstærket af

den verdensomspændende finanskrise. Derfor sidder selskabet inde med en lagerbeholdning,

der ikke kan sælges. Samtidig er der behov for at sikre tilskudsordningen på sælskind. De 12

mio. kr. vil således sikre selskabets basale drift i 2010.

Herudover foreslår Naalakkersuisut, at de landsdækkende aviser i en tre-årig

overgangsperiode modtager 1,5 mio. kr. årligt til at investere i nye produktions- og

distributionsteknologier, så aviserne langsigtet kan tilpasse deres drift.

Ligeledes afsættes der 2,5 mio. kr. til Arctic Umiaq Line. Ved at afsætte disse midler sikres


det, at Naalakkersuisut på baggrund af transportkommisionens anbefalinger kan træffe en

langsigtet beslutning om kystsejladsen. Det er nødvendigt da Arctic Umiaq Lines økonomi

ellers ville tvinge selskabet til at træffe en beslutning om selskabets fremtid inden for

nærmeste fremtid.

Naalakkersuisut har som finansiering foreslået en afskaffelse af driftsreserven. Finansudvalget

indstiller dog, at driftsreserven bibeholdes med en bevilling på 10 mio. kr. årligt. Selvom

Finansudvalgets forslag forværrer DAU-resultatet med 10 mio. vil Naalakkersuisut alligevel

gerne indstille forslaget til vedtagelse.

På anlægsområdet foreslår Naalakkersuisut besparelser for 35,3 mio. kr. i 2010 og

omrokeringer for 48,45 mio. kr. ligeledes i 2010.

Yderligere finansiering kommer fra et forventet øget udbytte fra Inuit Service Company A/S

på 10 mio. kr. næste år. Det forhøjede udbytte i 2010 skyldes, at det er blevet vurderet, at Inuit

Service Company A/S har haft et uforholdsmæssigt højt kapitalberedskab, som kunne

udbetales uden at medføre fremtidige konsekvenser for selskabets drift i øvrigt. Selskabet har

således gennem en engangsforhøjelse af aktieudbyttet for 2010 nedbragt sine likvider og bragt

kapitalberedskabet i overensstemmelse med selskabets aktiviteter og forpligtelse.

Endelig har Naalakkersuisut øget forventningen til nye afgifter på indtægtsreserven med 60

mio. kr. til i alt 105 mio. kr. årligt fra og med 2011. Udmøntningen af denne reserve vil ske i

form af socialt og miljømæssigt afbalancerede afgifter på baggrund af Skatte- og

velfærdskommisionens anbefalinger.

Bemærkninger til Finansudvalgets betænkning

Naalakkersuisut kan konstatere at Finansudvalget indstiller Finansloven til vedtagelse,

såfremt alle ændringsforslag på nær et vedtages. Naalakkersuisut har noteret sig mindretallets

indstillinger til en lang række af ændringsforlagene og vil fremadrettet indgå i debat om disse

emner, når de bliver aktuelle.

I sin betænkning kommer udvalget med en række henstillinger. Først og fremmest ønsker

udvalget, at Transportkommisionen skal vurdere købet af nye bygdeskibe med udgangspunkt i

transportmodellen. Naalakkersuisut kan ikke imødekomme denne indstilling, da der allerede


er lagt en plan for den videre proces. Naalakkersuisut ønsker, at der også i årene fremover skal

kunne være stabil godssejlads til bygderne, og dette kan kun sikres med bygningen af nye

skibe, da de gamle er i en stand, hvor de ofte skal på værft. Derfor vurderer Naalakkersuisut,

at det er mere hensigtsmæssigt, at igangsætte købet af nye skibe på nuværende tidspunkt, hvor

finanskrisen har skabt favorable priser, samtidig med, at RAL også skal forhandle med

udenlandske værfter om bygning af nye atlantskibe. Ved at samle disse ordrer forventer

Naalakkersuisut en yderligere besparelse. Henstillingen vil derfor ikke blive efterkommet,

men Naalakkersuisut skal gerne holde Finansudvalget orienteret, ligesom at en ny

servicekontrakt med Royal Arctic Bygdeservice vil skulle godkendes af Finansudvalget.

Dernæst henstiller Finansudvalget, til at der til juni fremsendes en orientering om status på

arbejdet med at implementere affaldshandlingsplanen i FFL2011. Orienteringen vil blive

fremsendt.

Naalakkersuisut arbejder i øjeblikket på en lov angående Illuut A/S, der vil blive fremlagt på

FM10. Efterfølgende vil Naalakkersuisut påbegynde arbejdet med sektorlovgivning på

anlægsområdet. I samme forbindelse kan jeg nævne, at hjemmelsgrundlaget til opkrævelse af

6 måneders depositum og krav om overholdelse af ordensregler i udlejningsboliger er til stede

i lejeloven.

Endeligt skal jeg på Naalakkersuisut vegne give tilsagn om, at udvalgets anmodninger om

yderligere oplysninger og orienteringer på andre spørgsmål vil blive fremsendt, selv om de

ikke er gennemgået her.

Hvad ændringsforslagene angår, indstiller Finansudvalget alle til godkendelse på nær

ændringsforslag 259 om en afskaffelse af driftsreserven. I stedet fremsætter Finansudvalget

selv et ændringsforslag om at nedsætte reserven til 10 mio. kr. Som nævnt indstiller

Naalakkersuisut Finansudvalgets forslag til godkendelse.

Ligeledes indstiller Naalakkersuisut samtlige af Finansudvalgets øvrige forslag til

godkendelse.

Udover Finansudvalgets betænkning har også Kulturudvalget kommenteret

finanslovsforslaget. Kulturudvalget har foreslået, at Radio- og TV-nævnet afskaffes, hvilket


Naalakkersuisut ikke er enigt i. Nævnet forventes at skulle varetage opgaver i forbindelse

med opstart af DVB-T samt opgaver i forbindelse med implementering af landsstyrets

mediepolitik. Naalakkersuisut foreslår derfor, at der stemmes nej til forslaget.

Yderligere har Kulturudvalget foreslået, at bevillingen på hovedkonto 40.10.15 Skolemad

reduceres med 1 mio. kr. på baggrund af antallet af ansøgninger til hovedkontoen. Dette har

Naalakkersuisut taget til efterretning og udarbejdet ændringsforslag.

Det endelige DAU-resultat i FFL 2010

Såfremt Inatsisartut godkender alle Naalakkersuisuts ændringsforslag ender Finanslov 2010

med et DAU-resultat på 227,15 mio. kr. Ses der på drifts- og anlægsdelen, er der balance i

2010 og et overskud på ca. 100 mio. kr. i 2013, hvilket sammen med et øget fokus på velfærd

har været Naalakkersuisuts målsætning gennem hele finanslovsforløbet.

Afsluttende bemærkninger

Med disse ord vil jeg med ønske om en god debat overlade finanslovsforslaget for 2010 til

Inatsisartuts velvillige behandling.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Vi siger tak til Naalakkersuisut for finanser Palle Christiansen, Demokraterne.

Og nu går vi over til partiernes ordførere. De har mulighed for at kunne fremsætte deres

ordførerindlæg ved brug af 10 minutter.

Først Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit.

Naaja Nathanielsen (IA)

Et klart flertal i befolkningen har stemt ja til Selvstyret, og dermed er der et tydeligt folkeligt

krav om, at vi i de kommende år skal hjemtage flere områder fra Danmark. Samtidigt er der

klare røster fra befolkningen om at man ønsker mere velfærd i form af bedre sociale vilkår,

bedre skoler, flere og mere tidssvarende boliger, et sundt sundheds-væsen m.v. – alt dette

koster penge.

Men når 2009 rinder ud nytårsnat, har vi opnået en sørgelig rekord. Vi vil have et historisk

underskud i landskassen på 900 millioner kroner. Derfor er det helt essentielt at vi får


nedbragt vores underskud i landskassen og får skabt flere indtægter til forbed-ringer og nye

tiltag. Grundlæggende er det ikke nogen let eller populær opgave, at skulle bringe balance i

regnskaber, der er ude af kurs. Men det er en del af det ansvar vi har som folkevalgte og det er

en opgave vi må og skal påtage os, hvis vi vil skabe de efter-lyste forbedringer.

Naalakkersuisut har haft svære vilkår med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2010. Ud

over underskuddet i landskassen har der været en række forhold der påvirker landskassen i

2010. Som bekendt indebærer Selvstyreaftalen at Grønland fremover selv skal finansiere

hjemtagelse af sagsområder fra den danske stat og det skal vi allerede nu indrette os på." Et

enigt Inatsisartut har besluttet at hjemtaget råstofområdet – et nødvendigt tiltag hvis Selvstyret

skal have en reel mulighed for at skabe økonomisk udvikling. Derudover har finanskrisen haft

den betydning, at udbyttet fra Nationalbanken er blevet lavere end forventet – hele 25

millioner kroner lavere.

IA er opmærksomme på kommunernes situation, og vi ved at Naalakkersuisut løbende holder

sig tæt orienteret om kommunernes økonomi og særligt har fokus på hastigheden i afviklingen

af de store gældsposter.

Netop pga. disse svære vilkår er Inuit Ataqatigiit stolte og positive over den fremlagte

finanslov. Først og fremmest er der tale om en finanslov med balance mellem Selvstyrets

udgifter til drift og anlæg og Selvstyrets indtægter. Derudover rummer finanslovsforslaget

adskillige velfærdstiltag, på trods af at det er en finanslov fremlagt i økonomiske krisetider.

Særligt vil vi fremhæve ekstra midler til nedbringelse af ventelister i sundhedsvæsenet og

flere midler til handicapområdet. Vi vil også fremhæve de 25 millioner til det sociale område,

herunder et behandlingssted for seksuelt misbrugte og midler til regionale indsatser overfor

børn. Derudover er der afsat penge til medieudvikling og til udvikling i landets mange bygder.

Disse velfærdstiltag beviser, at koalitionen formår at foretage gode og udviklingsfremmende

prioriteringer, i de begrænsede midler. Vi vil have alle med til at deltage i udviklingen. Vi vil

ikke efterlade nogle på sidelinjen.

Vi er glade for at uddannelsesindsatsen fortsætter og ser frem til at flere og flere får øget deres

kompetencer. Dette er med til at give stolthed i mange familier. At få en uddannelse, at tage

kompetencegivende kurser og få et job er ikke kun godt for den enkelte – det er med til at

styrke samfundet. Vi tror på Grønland og på den tilpas-ningsevne der har kendetegnet


efolkningen altid. Lige nu er det hårde økonomiske tider, men det har vi prøvet før. Generelt

er velstanden steget støt under Hjemmestyret og vil også gøre det under Selvstyret, hvis vi

handler ansvarligt. Vi skal både sikre velfærden her og nu og samtidigt skue ud mod

fremtidens udfordringer. Denne finanslov handler ikke kun om 2010. Den skal skabe

grundlaget for at vi også kan fremlægge nye tiltag ud i fremtiden.

Vi kan fuldt ud tilslutte os den samlede finanslov og takker også finansudvalget for de

fremsendte ændringsforslag, der kvalificerer finansloven yderligere. IA har store forhåb-

ninger for de kommende år. Vi ser frem mod nogle år hvor økonomien langsomt vil forbedres,

gennem en kombination af fast økonomisk styring, effekt af igangsatte reformer og forventet

vækst i erhvervslivet. Denne finanslov er starten på det arbejde der ligger forude. Vi er klar til

at fortsætte det gode arbejde og inviterer alle, både politikere og borgere til at være med til at

give Selvstyret indhold.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Vi siger tak til Nauja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiits ordfører og den første der vil sige noget

fra salen, det er medlem af Inatsisartut. Undskyld.

Vi siger tak til dig medlem af Inatsisartut Nauja Nathanielsen.

Jeg ved ikke hvilken ordførerrækkefølge de har, dem der vil kommentere den.

Først er det Per Berthelsen, Siumut. Det er det du taler om, at kommer op til talerstolen og vil

fremføre ordførerindlæg. Men til Inuit Ataqatigiits ordfører, så er der en der vil kommentere,

du skal lige trykke den. Og den første er Karl Lyberth, Siumut.

Karl Lyberth (S)

Ja tak.

På vegne af Inuit Ataqatigiits fremførsel, jeg har 2 spørgsmål som jeg lige stiller.

I forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget af den 8. november, så er jeg meget

glad for, at Inuit Ataqatigiit har haft en tilnærmelse til Siumuts meninger, og det så sådan ud.

Dengang blev det fremlagt fra Inuit Ataqatigiits side, at 9. og 10. klasses skoleelever og deres

skolepenge ikke skulle fjernes, det var det Inuit Ataqatigiit havde målsætning om, at skatte-

og velfærdskommissionen blev færdig med sine behandlinger. Og det var så Inuit Ataqatigiits

fremlæggelse, at disse ikke skulle fjernes og jeg husker også, at Inuit Ataqatigiit ønsker, at

anlægsopgaver så vidt muligt bliver spredt rundt til kysten, altså ikke kun i Nuuk og ikke kun


i de 4 største byer, men at anlægsopgaverne så vidt muligt bliver spredt langs kysten og det

var så Inuit Ataqatigiits ønske. Og lige netop på baggrund af disse, så vil jeg gerne sige tak til

Inuit Ataqatigiit, så har jeg sagt tak til Inuit Ataqatigiit ved 2. behandlingen af dette

lovforslag. Men beklageligvis så er man nødt til hensigt fra Naalakkersuisut, at skolepengene

bliver ophævet fra august næste år og i lovforslaget, så kan jeg også se, at anlægsopgaverne at

de ikke er blevet spredt ud til langs kysten. Og derfor med hensyn til Inuit Ataqatigiits

ordfører, så vil jeg gerne spørge, at selvom i har haft disse ønsker, at Naalakkersuisut ikke

fulgte, eller det var Demokraatit der har givet afslag på den og i er blot følge med. Hvad vil

du vurdere den som ordfører.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

Tak til Karl Lyberth for dine spørgsmål.

Som under 2. behandlingen vil jeg sige, at jeg fortsat håber på så bred opbakning som muligt

til finansloven og vi vil meget gerne samarbejde med alle dem der har lyst til det.

Omkring skoleelever, kan jeg henvise til finansudvalgets betænkning, hvor der også står

omkring tilskud til ældste elever, at det er udsat, punktet er udsat til forårssamlingen, fordi det

lige nu er i udvalg. Men vi har også udtalt, at et flertal, det vil sige Inuit Ataqatigiit og

Demokraatit, anser det for meget sandsynligt, at tilskuddet fortsætter et år endnu indtil

velfærds- og skattekommissionen har arbejdet færdigt. Men vi vil ikke gå ind nu og pålægge

udvalget en beslutning, de arbejder videre og vi ser frem til forårssamlingen hvad det angår.

Og med hensyn til spredning af byggeri, så er det den samme holdning der har været hele

tiden, at vi forventer, at byggeriet vil fortsætte i hele landet. Det jeg kan henvise dig til

anlægs- og renoveringsfondens redegørelse, hvor der står hvor der vil blive bygget også kan

jeg i øvrigt oplyse, at der er sparet 35 mio. kr. på anlæg rundt regnet i det her

finanslovsforslag og resten af midlerne, der henvises er omrokerede, det vil sige det er

byggerier går i gang.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Nauja Nathanielsen (IA)


Ja til Inuit Ataqatigiits finansordfører Nauja Nathanielsen, til hende vil jeg gerne spørge, at på

baggrund af hendes ordførerindlæg med hensyn til kommunernes økonomi, så siger i, at Inuit

Ataqatigiit er opmærksomme på hvordan kommunernes situation er og at i er vidende om, at

Naalakkersuisut løbende følger med i kommunernes økonomi og lige efter så siger i også, den

lyder, og i ser på de store gæld, at de skulle betales og hvor lang tid bruge at disse bliver

gradvist betalt, det er den overvejelse i har. Som bekendt i finanslovsforslag, så vil der været

store besparelser til kommunerne og derfor undrer det mig meget lidt over den bemærkning,

men gradvis afviklinger gennem, jeg vil gerne have denne uddybet, fordi jeg mener det er

meget vigtigt og som har dannet grundlaget for vor debat.

Og for det andet, så vil jeg gerne spørge om, i jeres ordførerindlæg, så kom i ind på, at

landsstyrekoalitionen, eller Naalakkersuisut koalitionen har lavet en god prioritering og god

med hensigt på sigt og i den forbindelse med hensyn til bevillinger til udvikling, her siger i

også, at selvom om man har begrænsede midler, at i inviterer alle til udvikling. Jeg vil gerne

have en klar uddybning af dette, fordi du foreslog, at vi laver så store besparelser i samfundet.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

Det er jo Naalakkersuisut der laver de konkrete aftaler med kommunerne hvad angår afvikling

af gældsposter, men vi har fokus på, at det bør ske i en afpasset hastighed i en aftale med

kommunerne. Jeg vil sige, at der er forskel på, at snakke besparelser på administration i

kommunerne og på at tale om deres gældsposter. Det er 2 forskellige emner, og det synes jeg

også fremgår. Omkring det med at få alle med, så vil vi have alle med. Vi mener, at alle her i

landet har mulighed for og lyst til at bidrage til at give selvstyret indhold og jeg er stolt over

at stå her som repræsentant for Inuit Ataqatigiit, der er med i en koalition, der tager et ansvar

for nu, at få rettet op på den økonomi og får rettet op på den økonomi og får skabt et

økonomisk råderum over de kommende år, til at realiserer selvstyret, til rent faktisk at få råd

til at hjemtage de områder vi gerne vil have.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Så er det medlem af Inatsisartut Akitsinnguaq Olsen, Siumut.


Akitsinnguaq Olsen (S)

På vegne af Inuit Ataqatigiits finansordfører til hende vil jeg lige spørge, fordi hun blandt

andet kom frem med, at byggeri på landbasis fortsættes og tiltag dertil, at Inuit Ataqatigiit vil

gerne deltage i dette. Så vil jeg gerne spørge med hensyn til udover de 4 største byer, hvad

Inuit Ataqatigiit og hvordan og med forventeligt hvor mange midler med hensyn til

godkendelse af finansudvalget, eller undskyld, finansloven og hvornår vil man starte disse

planer.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

Som det allerede fremgår, så har anlægs- og renoveringsfondens redegørelse været fremlagt

og der er oplistet alle disse de steder der allerede nu er et byggeri i gang og alle steder, der

forventes byggeri i gang i de kommende år, så jeg kan henvise til den for detaljer.

Omkring de omrokeringer og den besparelse der har været talt om på anlægsområde, så vil jeg

sige, at der for størstedelens vedkommende er der tale om omrokeringer og der er sparet i

omegnen af 35-36 mio. som jeg husker det. Og det er jo stadigvæk mindre end den reduktion

af anlægsfondens midler Siumut foreslog på 1. behandlingen, der var i omegnen af 100 mio..

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut.

Karl Lyberth (S)

Jeg vil lige erindre om til Inuit Ataqatigiits ordfører, at her med hensyn til finansloven, at med

hensyn til skolepengene, at i finanslovsforslaget her, så vil de største elever ikke længere have

nogen skolepenge fra og med i august næste år. For Inuit Ataqatigiit siger ellers, at man vil

afvente skatte- og afgiftsudvalget inden de bliver færdig med den og det er ærgerligt de ikke

bliver realiseret. Og med hensyn til anlæg, så vil jeg lige spørge endnu en gang, selvom du

allerede har sagt. Først så skal jeg lige præcisere, at i Nuuk, Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat, at

der skal været noget byggeri, det har jeg ikke noget til hinder for og vi støtter den også. Og

det jeg vil gerne spørge om her, at jeg som jeg finder det vigtigt som rent personligt, så vil jeg

gerne spørge med hensyn til Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Maniitsoq, Qasigiannguit, Aasiaat,

Upernavik, Uummannaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq og i bygderne til næste og de


kommende år, hvad er det for nogle anlæg man har forventning om, eller regner i ikke med de

allerede igangværende, men det man vil starte med, hvad er det for nogle anlæg man snakker

om her.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

Tak.

Ja det er sådan kan jeg fortælle dig, at så længe udvalget arbejder og der ikke er truffet en

beslutning om et punkt, så kan vi ikke her tage stilling til det. Så derfor afventer vi

forårssamlingen og behandlingen af punktet vedrørende skoleelever. Og såfremt udvalget

beslutter i et flertal, at ordningen bør fortsætte og der er opbakning til dette, så regner jeg

bestemt med, at de midler findes. Men vi kan jo ikke i finansloven begynde at afsætte penge

til en beslutning, der endnu ikke er truffet.

Inuit Ataqatigiits, jeg står her som Inuit Ataqatigiits finansordfører og jeg har allerede svaret

på 2 spørgsmål vedrørende byggeri. Ønskes der yderligere spørgsmål, vil jeg henvise dig til

den ansvarlige Naalakkersuisoq for deltaljer. Jeg står ikke her for at fremlægge detaljer i

finansloven.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann (S)

Ja tak formand.

Jeg vil også til Inuit Ataqatigiits ordfører Nauja Nathanielsen spørge, i den anden side så står

der, at der bliver afsat midler til udvikling på de mange bygder og med hvilke mange bygder i

tankerne har i sagt i dette og kommer i med en redegørelse om den.

Og afsluttende så sagde du også, at vi fra Inuit Ataqatigiit vi er klar til at fortsætte det gode

arbejde og inviterer alle, både politikere og borgere til at være med til at give selvstyret

indhold. Her til efterårssamlingen her, så har vi jo fremsat forslag på baggrund af

samarbejdsønske fra Siumut, men flertallet har altid givet afslag på den, og end ikke sendt til

udvalg og i den forbindelse, har i nogle nye forhåbninger for at starte sagen fra 2010, fordi det

er meget vigtigt. Og vi bliver også nævnt her, at vi alle sammen skal have samarbejde her.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Naaja Nathanielsen (IA)

Omkring udvikling i bygder, er jeg rigtig, rigtig glad for de 15 mio. der er afsat til

Naalakkersuisut medlem Ane Hansens område, som har stor tiltro til at hun vil omsætte til

noget rigtig fornuftigt i det kommende år, sammen med de penge der også er afsat til

sektorudviklingsplan under Ove Karl Berthelsens område. Så de reformer der går i gang har

jeg stor tiltro til og der taler vi om udvikling af bygder i samarbejde med de enkelte regioner

og med respekt for de regioners holdninger og ønsker, så det har jeg stor tiltro til.

Hvad angår samarbejde, kan jeg kun opfordre igen til, at vi samarbejder så vidt som muligt og

snævert i forhold til finanslovsforslaget har jeg oplevet, at Siumut har sagt, at hvis ikke vi får

vores vilje omkring Nukissiorfiit, vil vi ikke være med. Jeg har ikke set en vilje en til at

nærme sig os andre omkring finansiering eller reelle forhandlinger.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut.

Jens Immanuelsen (S)

Ja tak.

Først med hensyn til de kommunale tilskud. I de år hvor vi har hjemmestyre, så har man haft

forhandlinger med kommunerne fra landsstyret med hensyn til de økonomiske vilkår disse har

for de næste år, men her til 2010 og i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslaget, så

har man ikke haft forhandlinger med kommunerne. Der kommer et pålæg oppefra. Og til Inuit

Ataqatigiits fremlæggelse og i indledningen så brugte ordet, at samfundet nu, at man ønsker

mere velfærd i form af bedre sociale vilkår, bedre skoler, flere, men uanset det, så med hensyn

til jer fra Inuit Ataqatigiit med hensyn til yderdistrikterne og bygderne, at i er medansvarlige

og det er det i har fjernet. Man kan være bange for, at der vil være mange virksomheder på de

små kommuner, vil kunne gå konkurs og der vil stige flere arbejdsløse og at omsætningen i

Grønland kan falde og ikke mindst nu med hensyn til samfundsgæld på 1 milliard kan stige på

baggrund af, at det er jo anlæg der er det afgørende med hensyn til hele økonomien og derfor

som medansvarlig at også i. Vil det så medføre mere velfærd i bygder og yderdistrikter. Jeg

vil gerne vide hvad er det i mener med det, fordi jeg ikke kan set det i finanslovsforslaget.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

Tak for dit spørgsmål, det vil jeg rigtig gerne uddybe. Når vi taler om velfærd, så taler vi ikke

om at oprette kunstig grænsfodboldsbaner i alle byer i landet, vi taler om at forbedre

sundhedsvæsenet. Vi taler om at skabe bedre og mere tidssvarende boliger og vi taler om, at

prøve at forbedre folkeskolen og uddannelsesmulighederne, både realkompetencer og andre

uddannelser. Og det er dem vi prøver nu at gå ind og styrke og vi vil arbejde hårdt for bliver

styrket i de kommende år.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Inuit Ataqatigiits økonomiske ordfører har sagt, at de er stolte over med hensyn til at og vil

støtte finanslovsforslaget i indledningsvist har i sagt, at der er flertallet i befolkningen har

støttet til selvstyret og som også ønsker et mere velfærd. I nævnte også bedre skole,

tilsvarende boliger, et sundere sundhedsvæsen og mange andre. Det tilhører ikke at snakke om

selvstyret. Får vi stemte om selvstyret, det er ønsker som har eksisteret i snart mange år, det er

derfor vi bliver valgt, fordi de vil gerne have sikret, at de behov skal arbejdes for her i

Inatsisartut. Med hensyn til merbevillinger og med hensyn til besparelserne, det skal være det

der er behov befolkningen der har sagt ja til selvstyret, som ønsker mere velfærd. Jeg vil

gerne spørge Inuit Ataqatigiit med hensyn til 2. behandling af finanslovsforslag har i støttet og

forsvaret, at børn, altså de ældste klassers skolepenge, at de skal fjernes, i vil arbejde for det,

men i kan se i ved 3. behandlingen af finanslovsforslaget i landsstyrets fremlæggelse kan det

ses, at de fastholder deres standpunkt, at de så skal fjernes fra august 2010, alligevel finder jeg

det mærkeligt, at i ikke brugte et eneste ord i jeres fremlæggelse og i denne forbindelse vil jeg

gerne spørge med hensyn til de sultne børn, som har været fremme flere gange fra Inuit

Ataqatigiit, hvilken uddybende bemærkninger du har.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)


Tak.

Det går rigtig godt med debatten, lad mig lige erindre om, at vi ikke skal gentage for de

spørgsmål der allerede har været fremme og allerede er blevet besparet.

Og nu er det ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

Tak. Jeg skal bestræbe mig på at få besvaret alle dine spørgsmål.

Omkring selvstyret, så er det således at vi mener, at vi arbejder mod en økonomisk

selvbårenhed heroppe, det vil sige vi vil ikke låne pengene til at realisere selvstyret. Vi vil

skabe det råderum selv, så vi kan for egne midler hjemtage de områder der kommer. Og

selvfølgelig ønsker befolkningen bedre velfærd, det vil vi også arbejde for.

Omkring skolepenge til de ældste, så synes jeg, at jeg har besvaret det og jeg ser ikke noget

modsætningsforhold. Det blev også nævnt under 2. behandlingen, jeg ved ikke om du var

tilstede i salen eller ej, men der tilkendegav vi også, at vi gerne vil arbejde for det og vi lader

udvalget arbejde nu og vi forventer et flertal vil pege på en fastholdelse i et år.

Også var der spørgsmål omkring de sultne børn, jeg tænker du muligvis hentyder til

Sermitstiak’s artikel i dag omkring skolemad, og der kan jeg fortælle, at et kultur- og

uddannelsesudvalg har foreslået finansudvalget at fjerne en million på skolebespisning, det vil

sige et kultur- og uddannelsesudvalg indebærer også Atassut og Siumut, og det er fordi man

fjerner penge, der ikke bliver brugt. Det er ikke fordi man ønsker at skære ned på adgangen.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Akitsinnguaq Olsen, Siumut.

Akitsinnguaq Olsen (S)

Inuit Ataqatigiit i har et, på vegne af Inuit Ataqatigiit har i landsstyreformen og du står som

ordfører for Inuit Ataqatigiit, så vil jeg gerne spørge dig med hensyn til finanslovsforslaget for

2010, at Naalakkersuisuts formand 5-6 mio. kr. skal bruges køb til hans hus. Er det også noget

i forsvarer, går du ind for det som ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.


Nauja Nathanielsen (IA)

Vores landsstyreformand, han er ikke kun min.

5-6 mio. er der afsat i finansloven til indkøb af nyt hus og man regner med at sælge andre og

jeg synes ikke det er specielt kritisabelt man vælger at skille sig af med huse, der måske vil

koste selvstyret flere penge at renovere for at købe et nyt og jeg synes heller ikke det er

urimeligt at huse landsstyreformanden. Det har man til alle tider gjort, jeg mener ikke vi er så

fattigt et samfund, at vi ikke kan sørge for det.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Tak formand.

Det undrer mig en del, at arbejdet er ligesom drejet 180 grader her, at Naalakkersuisut der skal

være, eller Inatsisartut skal være arbejdsgiver for Naalakkersuisut. Det er Naalakkersuisut der

er blevet herre over Inatsisartut, det er meget underligt, idet i forbindelse med

lovgivningsarbejdet og Inatsisartuts pålægger nu at lave det der noget der skal udføres af

Naalakkersuisut i forbindelse med 2. behandlingen eller lovforslaget, så er skolepengene som

tilfalder de mindre bemidlede og som Inuit Ataqatigiit har villigt fastholder og Siumut og

Atassut fuldgyldigt har støttet, vi har været i flertal har sagt overfor Naalakkersuisut, at disse

skolepenge fortsætter indtil velfærdskommissionen har udført sit arbejde. Men uden at tage

hensyn til det, så har Naalakkersuisut pålagt Inatsisartut at skolepenge skal fjernes. Det kan

slet ikke accepteres, en beslutning der er taget af Inatsisartut, det er jo det Naalakkersuisut

arbejder efter. Derfor formand for finansudvalget, at denne Inatsisartut beslutning du skal

fastholde den. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

… sag vedrørende tilskud til ældstetrinnet, til 9. og 10. klasses elever er et klassisk eksempel

på, at Inatsisartut har nogle handlemuligheder i forhold til Naalakkersuisut og vi er deres

arbejdsgiver, fordi sagen er jo rent faktisk i udvalg lige nu og det ender med meget stor


sandsynlighed med, at Naalakkersuisut må påtage sig at fastholde ordningen et år mere, så jeg

kan ikke, at der er sket en forskydning i magtbalancen.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann (S)

Ja tak formand.

I dit ordførerindlæg, så sagde du lige før Nauja Nathanielsen, du har vist nok misforstået mig,

fordi jeg sagde ikke, at vi med hensyn til omdannelse af Nukissiorfiit og Siumut har fået et

afslag, at vi ikke kan være med i samarbejdet, eller ikke vil være med i samarbejdet. Det er

overhovedet ikke tilfældet. Og her kom du frem med din hånd det vi fra Siumut her i

efterårssamlingen har udvist et stort samarbejdsvilje og stillet nogle forslag, men disse blev

ikke henvist til udvalget af flertallet, selvom der er meget gode forslag blandt disse. Det er det

jeg spurgte om, og om hvordan man i fremtiden vil du også opfordre dine kollegaer at man

udviser et større samarbejde og starter på ny fra nytåret.

Og her med hensyn til tiltag på de mange bygder, så er det medlem af Naalakkersuisut for

fiskeri, fangst og landbrug at de har afgivet midler, men her så har vi for kort tid siden snakket

om vilkårsforringelser for fiskerne og fangerne, hvor fiskernes og fangernes koner skrev til

os, at de er bange for, at man fra sommer på fiskeri og fangstområdet som familier allerede

har haft nogle meget dårlige vilkår og her vil de gerne henvise at man stopper disse

brugerbetalingsønsker, for hvad vil i gøre noget ved dem. Fordi indhandlingsstederne lukker

på bygder, hvad vil i gøre her og nu.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

Til dit spørgsmål vil jeg meget kort henvise til den behandling der lige har været i salen

tidligere og sige, at vi støtter fuldt ud brugerbetalingen og mener, at det er den rette vej i

sammenhæng med de øvrige tiltag vi laver indenfor området. Omkring samarbejde vil jeg

sige, at vi altid med på samarbejde om gode forslag og jeg vil også sige, at Siumut under dette

års efterårssamling har fremsat adskillelige spændende forslag og når de har været afvist, så


har det ikke været fordi, der ikke har været ønske om eller vilje til den, men fordi der pågår

noget arbejde allerede og jeg er sikker på, at flere af de gode forslag vil indgå i

Naalakkersuisuts og koalitionens i øvrigt arbejde. Der er blandt andet fremsat gode tanker

omkring oprettelsen af et råd og omkring turisme og kultur og jeg er sikker på, at alle de her

gode ideer og tanker vil blive lyttet til. Men det sker jo, at man stemmer hinandens forslag

ned, enten fordi man ikke synes ideen er god eller fordi der allerede pågår noget arbejde. Den

tort har jeg også måttet lide personligt som en del af koalitionen.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Så er der medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut.

Jens Immanuelsen (S)

Ja tak.

Til Inuit Ataqatigiits fremlæggelse med hensyn til finanslovsforslaget, at den vil medføre flere

tiltag på velfærdsområdet, det har du sagt og redegjort for, men til finanslovsforslaget 2010 og

den der bliver fremlagt, den stolthed fra Inuit Ataqatigiit er tilfreds med den, det er den

udmelding der er der. Jeg er ikke stolt på den, at man på regionen hvor vi kommer fra, så er

det folkeskoler der er placeret uforsvarligt, at der er nogen der ikke er politikere man

opfordrer den og det dem man støtter. Og den region hvor jeg kommer fra, eller hvor vi

kommer fra, så er der ikke nogen anlægsmidler de næste kommende år, derfor med hensyn til

prioritering og stolthed på finansområdet og hvis der skal komme en realistisk udmelding om,

hvilken vilje har i til at få den ændret. Her snakker jeg kun om et enkelt departement. Og før

nu er der så skatte- velfærdskommissionen i forsvarer, der end ikke har fremsat sine opgaver.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Her er det 3. behandlingen af finanslovsforslag vi skal behandle, vi skal så vidt muligt

henholde os til den.

Ordfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

Tak.

Det er hårde tider og vi må bespare alle steder i samfundet og det står jeg ved og jeg er stolt

over, at kunne være i et parti og i en koalition der tør træffe de her svære beslutning, som tør


sige, at der er ikke råd til det hele og også selvom at det gør ondt. Det er jo ikke, vi er jo også

en del af dem der bliver ramt, vi bliver alle sammen ramt og det kræver mod. Det letteste ville

da være, at optage en masse lån og give los, men vi tror også på fremtiden og vi tror på

udvikling og vi tror på, at vi er her i 11 og at økonomien hele tiden bliver bedre. Så jeg

fastholder, at jeg er optimist og jeg er stolt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Til bemærkninger fra salen og Nauja Nathanielsen med hensyn til hendes ordførerindlæg på

vegne Inuit Ataqatigiit, det er det mål vi skal have.

Så er det Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Ja tak formand.

Jeg vil gerne ønske, at ordføreren skal udtale sig på vegne af partiet og ikke henvise til,

hvilken udvalg, hvad det er for nogle sager der pågår, det ved vi, og vi har ikke noget behov

for at vi bliver henvist til dem. Jeg håber på, at det er jeres partipolitik i skal fremkomme med.

Og med hensyn til mål, så er det helt sikkert, at hvem som helst ikke vil stille spørgsmålstegn

ved dem. Men vi fra Siumut har også udvist i Siumut med hensyn til at afgive bevillinger til

samfundet, at samfundet på sigt får en økonomisk selvbårenhed, at vi afgiver bevillinger til

dem og ikke kun laver nogle besparelser på samfundet opnået mod, det er mod at man lader

pengene arbejde i samfundet og starte bevillinger hvor der er mål.

Jeg vil gerne spørge til Inuit Ataqatigiits finansordfører med hensyn til fåreholdere, at det fra

og med næste år med hensyn til indkøb af foder ikke længere har nogen garantistillelse, hvad

mener den og på det andet så vil jeg gerne spørge med hensyn til højskolerne, hvor de fra

næste år, at når der er så mange der har søgt om optagelse til næste år, man ellers i om jeg vil

gerne spørge om i kan støtte ansøgningen om flere bevillinger til højskolerne.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Orfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

Tak til Aleqa Hammond, jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg står her og repræsenterer Inuit

Ataqatigiit og som jeg også sagde til 2. behandlingen omkring ældstetrinnet, så har jeg udtalt


mig der og udtrykt Inuit Ataqatigiits holdning til at ordningen fortsætter 1 år. Jeg kan henvise

til tidligere ordførerindlæg og jeg skal jo ikke svare på, hvordan Siumut agter at føre

finanslovspolitik, for det er ikke mit gebet, det er jeres.

Og med hensyn til hvordan vi anvender midler, så vil jeg igen henvise til de igangsatte

reformer. Vi er i gang med nogle overordnede reformer og det er der fokus er lige nu og dem

har vi fokus på og de vil i løbet af de kommende år begynde at få virkning, så vi ryster ikke på

hånden lige nu.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Akitsinnguaq Olsen, Siumut.

Akitsinnguaq Olsen (S)

Tak.

Formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit som hans hus her i byen er

ved at blive nedrevet og det vil komme til at koste 6 mio. kr. og som det kan ses i

finanslovsforslaget derudover. Da jeg spurgte sidste gang og den udmelding jeg havde og

derudover så vil formanden for Naalakkersuisut i forbindelse med renoveringen af sit hus, så

har vedkommende har ansøgt om et andet hus til 6 mio. og du siger som Inuit Ataqatigiit, at

du er stolt over det finanslovsforslag og med den in mente, så vil jeg gerne spørge dig, at disse

2 boliger, går du ind for de 2 boliger på vegne af Inuit Ataqatigiit, ja eller nej.

Derudover så er det finansudvalget som ikke har kunnet gå ind for disse 2 eller med en

bemærkning om, at de ikke går ind for det. Du er medlem af finansudvalget på vegne af Inuit

Ataqatigiit, går du stadigvæk indenfor disse anbefalinger.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Lad mig endnu en gang påminde jer om, at det er partiordførerindlæggene vi skal henholde os

til i forbindelse med vores spørgsmål og det er i henhold til vores forretningsorden og derfor

skal vi henholde os til de udmeldinger der er sket på vegne af ordførerindlæg og nu er det

Ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

Ja, jeg skal indledningsvist bede Aleqa Hammond ikke at sidde og mumle til mig, hvor jeg

ikke kan høre det, når der ikke er tændt mikrofon.

Med hensyn til den bygning der lige nu pågår renovation nede ved kolonihavnen, der vil jeg


sige, at fra Inuit Ataqatigiit går vi klart ind for, at bevare vores kulturarv og med så vigtigt et

område, så jeg mener ikke det hus skal rives ned, nej.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Tak formand.

Inuit Ataqatigiits Ordfører Nauja Nathanielsen har sagt, at vi alle sammen bliver ramt. Ja, det

er helt rigtigt, men i forbindelse med at vi alle sammen bliver ramt, det skal ikke forstås på

denne måde, at man nogle steder har man fået tilgodeset i et så stort omfang, hvor nogle

steder er udviklingen stoppet, at det der rammer os skal kunne ordnes på en måde, at vi alle

sammen bliver behandlet mere lige. Jeg vil gentage følgende med hensyn til skolepengene og

ophævelsen af ordningen og Naalakkersuisuts beslutning i denne forbindelse skal jeg gøre

opmærksom på, at et absolut flertal i Inatsisartut det fortsætter har stemt for, altså nemlig 26

medlemmer og nu har Naalakkersuisut fremsat et forslag om, at disse skolepenge skal fjernes

og derfor skal jeg anmode ordføreren venligst om, at arbejde for som formand for

finansudvalget, at skolepengene ikke bliver fjernet.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

I dag eller lige nu er jeg ikke formand for finansudvalget, der er jeg finansordfører for Inuit

Ataqatigiit og jeg arbejder for, at skolepengene ikke bliver fjernet for 1 år yderligere, indtil

velfærdskommissionen er færdig med sit arbejde, ligesom at jeg ved, at de andre partier også

arbejder for det.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut.

Karl Lyberth (S)

Formand tak.


I forbindelse med vores debat her, selvfølgelig vi alle sammen er medlemmer, så skal vi her

respektere hinanden som personer og jeg har respekt for jer alle sammen. Her i forbindelse

med at jeg har bedt om ordet, skyldes det jeg mener, at det største parti i Inatsisartut Inuit

Ataqatigiit er for svag med hensyn til det jeg har nævnt 2 punkter, Inuit Ataqatigiit har

udmeldt meget meget klart i forbindelse med lovforslagets 2. behandling, at skolepengene

ikke skal fjernes, at anlægsområdet skal spredes ud til kysten, det var netop det klare krav fra

Inuit Ataqatigiit dengang.

Modsat så har Demokraatit sagt nej, skolepengene skal fjernes, anlægsområdet skal

koncentreres til Nuuk, Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat.

I har ellers fremsat meget meget klare krav. Men hvorfor til 3. behandlingen har man fjernet

disse krav. Derfor synes jeg personligt, partiet Inuit Ataqatigiit er blevet for svag i forbindelse

med deres arbejde i Inatsisartut og i Naalakkersuisut. Tak formand.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

Jeg føler mig ellers ikke specielt svag, jeg vil meget gerne debattere, men jeg vil ikke gentage

mig selv, jeg har svaret på de her spørgsmål.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja, venligst gentagelse til medlemmerne. Spørgsmål der allerede er besvaret, ja så må i være

tilfredse med de besvarelser i har fået, det er en venlig opfordring.

Næste bliver medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann (S)

Tak formand.

Inuit Ataqatigiits Ordfører har været inde på i side 3 Nauja Nathanielsen har sagt, at vores

velfærdsstatus skal vi forsvare og samtidig kigge på fremtiden. Det er jeg meget enig i, men

for lidt siden med hensyn til din bemærkning om med hensyn til børn og unges

fritidsaktiviteter, der er sket en meget markant forbedring, for eksempel græsplænen i

Qaqortoq og brugte den som et meget eksempel, lige som om du ikke har støttet tanken om

denne bane. Idet jeg synes, at banen allerede er til gavn for børn og unges aktiviteter, hvor

man også bruger den i aftentimerne, også fordi der er projektører, der er også værre børn og


unges aktiviteter også i forbindelse med minimering af kriminaliteten blandt børn og unge.

Med hensyn til hvilke tanker Inuit Ataqatigiit har idet de har i forbindelse med denne samling

har været inde på kulturelle aktiviteter, for eksempel oprettelse af kulturdagen og nedlæggelse

af kulturåret, netop fordi kulturen er fritidsaktiviteter, også med hensyn til børn og unge og

samfundet, som altså de har behov for i stort omfang.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

Jeg skal gerne præcisere hvad jeg mente.

I forhold til velfærdsprioriteringer mener jeg, at vi lige nu hvor økonomien ser ud som den

gør, må prioritere meget hårdt når det gælder børn og unge og sørge for, at midlerne går

derhen, hvor de gør allermest gavn og jeg noterer mig med tilfredshed, at de 25 mio. der er

afsat til det sociale område, at der vil en del af midlerne gå til blandt andet behandlingstilbud

til seksuelt misbrugte, til regionale indsatser overfor børn, for skolefriordninger og den slags

tiltag, der betyder noget i hverdagen, for de børn der har det svært. Og jeg mener det er der

lige nu vi må prioritere.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Ja, du pegede mine bemærkninger for lidt siden, men jeg ærgrer mig lidt over, at du ikke

kunne besvare mine 2 spørgsmål.

Endnu en gang skal jeg spørge dig med hensyn til fåreavlen og landbrug, med hensyn til

indkøb af foder, at de ikke længere får en garantistillelse. Hvordan hænger det sammen med

Inuit Ataqatigiits politik med hensyn til de højskoler der skal igangsættes til næste år og dem

der har ansøgt det, de har aldrig nogensinde været så mange. Jeg vil gerne høre jeres politik

om disse 2 områder, håber med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.


Nauja Nathanielsen (IA)

Tak til Aleqa Hammond for at give mig muligheden for så at tale tydeligere. Det jeg mente

ved at tale om reformer i relation til dine spørgsmål var, at i de kommende år, så går arbejdet i

gang med at lave den regionale udviklingsplan og også velfærds- og skattekommissionens

arbejde. Og netop de 2 tiltag har jeg stor tiltro til vil have en effekt for landbruget og derfor er

det ikke et område der glemt, det er et område man aktivt gør noget ved, så derfor er jeg fuld

af fortrøstning og for specifikke spørgsmål, så vil jeg bestemt anbefale dig, at tale videre med

den ansvarlige Naalakkersuisut, hvis du mangler yderligere information.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Så er det medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen (S)

Tak formand.

Her til Inuit Ataqatigiits ordfører, så sagde hun, at selvstyret når man ser det under et, så er det

med hensyn til velfærd, at den har været stigende, en del af selvstyret, og det er taknemligt og

vi håber så på, at det vil være sådan i selvstyret. Og i fremkom med meget klart, at man skal

have stram finanspolitik og det må man fastholde og fortsætte med, det er jeg enig i. Ja,

reformer og moderniseringer det er vi selvfølgelig også enige i, men uanset det, så må man

huske på, at med hensyn til fremtidig indtjeningspotentiale, med hensyn til mineindustrien, vi

har godkendt råstofloven, men i vil alligevel lave nogle besparelser på bjergværkstedsskolen

på flere millioner kr. på baggrund af finanskrisen, at det skal være sådan. Men uanset det at

man skal være forberedt, det betragter jeg som meget nødvendigt fra Siumut, men på den

anden side, så har vi ellers fremsat til meget klart til finansudvalget, at dette burde vurderes

meget nøje med hensyn til besparelser. Og på den anden side, så er det søfartsskolen med

hensyn til skipperskolen, at man også der med hensyn til officersiden, hvor man har lavet

nogle besparelser der, hvor Naalakkersuisut har sagt, at man helst vil lukke den helt uden at

undersøge den og det har jeg også lagt mærke til, at finansudvalget har fundet det kritisabelt,

heldigvis. Derfor kan vi med hensyn til Inuit Ataqatigiits politik med hensyn til fremtidige

indtjeninger, så kan man … besparelser på uddannelse, hvordan skal vi så uddanne folk.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)


Jeg skal gøre opmærksom på, at det er noget som partiordførerne kunne sige noget om dette

og jeg skal her lige præcisere, at de spørgsmål og kommentarer til partiordførerne, det er det

der vedrører partiordførerindlæggene.

Ordfører

Nauja Nathanielsen (IA)

Jeg vil egentlig blot sige, at jeg er sikker på her i salen bakker op omkring

uddannelsesindsatsen og jeg har tillid til at uddannelsesindsatsen vil medføre, at de der ønsker

en uddannelse også har mulighed for at få den.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Så er medlem af Inatsisartut Akitsinnguaq Olsen, Siumut.

Akitsinnguaq Olsen (S)

Ja tak.

Selvom mødelederen ikke har sagt, at vi ikke skal gentage os og det har jeg respekt for, så vil

jeg gerne spørge afsluttende. På vegne af Inuit Ataqatigiits finansordføreren, at når vi har en

ansvarlig drift, at vi kan gå til den helt nye selvstændighed og det er sagt her i dit eget

ordførerindlæg og nu i 2009 den nuværende formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist fra

Inuit Ataqatigiit, at med hensyn til hans kommende … som formand for Naalakkersuisut, at

man så skal bruge 12 mio. kr. samfundsbetalte midler. Går Inuit Ataqatigiit indfor den eller ej.

Ja eller nej.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

Ja tak.

Jeg vil lige have præciseret fra Akitsinnguaq Olsen, om det vedrører det fredede hus der er

rådnet og ved at blive ombygger, eller hvad det vedrører. Vil du være sød at præcisere.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Akitsinnguaq Olsen, Siumut.

Akitsinnguaq Olsen (S)

Det er, at man udover at man har købt et hus, at udover køb til formand for Naalakkersuisut,

at udover det hus man ellers skulle bruge, så man skal bruge min. 5 mio. kr. til renovering,

dvs. op mod 10-12 mio. kr., hvor det er så mennesker der er på gaden, altså hele det

grønlandske skatteydere der skal betale den, støtter Inuit Ataqatigiit den fuldt ud, ja eller nej.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Jeg vil ikke om ordføreren vil kommentere den. Det er noget som ordføreren vil vurdere.

Ordfører vær så god.

Nauja Nathanielsen (IA)

Jeg vil sådan set fastholde mit svar fra tidligere, hvis det vedrører det hus i kolonihavnen i

Nuuk, så ja, så mener vi, at det er en del af vores kulturhistorie og uanset hvem der bebor det,

mener vi det er bevaringsværdigt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit.

Jane Petersen (IA)

Ja tak.

Jeg vil lige præcisere, at med hensyn til tilskud til de ældste skoleelever, at man har sendt

sagen videre til familieudvalget og familieudvalget hvor Siumut og Atassut har

repræsentanter, så har vi krævet, at den bliver udsat, dvs. sagen må skal vurderes. Og de

oplysninger vi mangler flere og yderligere oplysninger. Og jeg skal lige præcisere at Inuit

Ataqatigiit med hensyn til skolepenge for de ældste skoleelever, at det er vi ikke enige i, at

man bibeholder den, men at den bliver vurderet og undersøgt. Det er derfor vi har henvist til

behandling i familieudvalget. Jeg skal også sige, at jeg er stolt her at jeg har udvist medansvar

med hensyn til omsætningen her i Grønland, at jeg gerne vil tage medansvar og jeg glad for

den debat det afstedkommer her i forbindelse med dette punkt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)


Den næste er medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut.

Karl Lyberth (S)

Ja tak.

Ja, vi er placeret på et meget alvorligt stade på nuværende tidspunkt. Vores kollega i

Inatsisartut Hans Enoksen, jeg skal sige, at det er korrekt at Inatsisartut er arbejdsgivere

overfor Naalakkersuisut. Jeg skal lige citerer, hvis formanden kan godkende med hensyn til

Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg ved 2. behandlingen. Citat starter ”Inuit Ataqatigiit er vi

enige med, med hensyn til at der er ikke er nogen grund for tilskud og vi går ind for, at mange

familier har gavn af disse midler og det må man så bibeholde, derfor foreslår vi, at

tilskudsordningen bebeholdes stadig 1 år, fordi vi regner med, at på baggrund af reform

omkring velfærd, så kan vi opnå dette. Her kan det ikke misforstås at Inuit Ataqatigiit siger, at

indtil kommissionsarbejde er færdigt, så skal man bibeholde den. Siumut siger, at man

bibeholde denne ordning og Atassut siger, at man skal bibeholde denne ordning. Derfor har

Hans Enoksen ret når han siger, at Naalakkersuisut ikke har udført deres opgave, hvor et

absolut flertal i Inatsisartut, det vil sige, at 26 ellers har sagt, at man skal bibeholde denne

ordning, også hele året slut næste år, derfor er vi placeret på et meget alvorligt stade med

hensyn til vores landsstyrekoalition. Det ser ud som om de kan gøre hvad som helst, altså

Naalakkersuisut, selvom Inatsisartut så færdiggør denne sag, men her har de ikke færdiggjort

den, tværtimod så har de fjernet nogle penge, det er ikke sådan man kan arbejde.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Det er så lovforslag der bliver behandlet 3. gang og man tager ikke beslutninger ved 2.

behandling, idet det er 3. behandlingen vi behandler nu.

Så er det ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

Tak.

Jeg tror hvis du havde læst sætningen inden da, ville der også stå, at vi er enige i, at

grundlaget for tilskuddet ikke længere er tilstede, i og med at man har ændret udvidet

skolepligt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)


Ja, jeg mener vi har fået færdigdebatteret dette spørgsmål, den næste der vil sige noget, det er

medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut.

Jens Immanuelsen (S)

Ja tak.

Til Naalakkersuisut her ved 3. behandling af 2010, eller det er finansudvalget i sin betænkning

der fremkom med, at køb af nye bygdeskibe og indstiller at Naalakkersuisut ikke går ind for

den. I har Naalakkersuisut medlemmer fra Inuit Ataqatigiits side, også vil jeg gerne spørge om

i støtter et enigt udvalgs indstilling, eller at Naalakkersuisuts udmelding, at man ikke vil gå

ind for med hensyn til de der bygdeskibe.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Orfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

Jeg skal lige være helt sikker Jens Immanuelsen, henviser du til finansieringsmodellen på

bygdeskibene, brugerbetaling eller er det den du henviser til.

I så fald vil jeg sige, at der vil vi meget gerne afvente en debat om, hvilken

finansieringsmodel man vil lægge sig fast på og hvad det er har af konsekvenser, uanset

hvilken man vælger.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Nu er medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit.

Juliane Henningsen (IA)

Tak.

Jeg vil gerne sige tak til Nauja Nathanielsen med hensyn til hendes udmeldinger vedrørende

finanslovsforslaget. Forhenværende landstyrekoalition har informeret os om, at fra 2003 til

2008 er udgifterne for landskassen de så har eskaleret, altså de penge vi har til rådighed de

bliver mindre og mindre og hvis man ikke gør noget ved det og hvis der ikke sker

opstramninger, så må vi hæve skatterne og afgifterne og jeg synes også mens man er tilhører,

det er lige som om efter 2. juni, at tingene er vendt om fra sekund til sekund. Jeg synes at de

udmeldinger fra forhenværende koalition med hensyn til Arctic Greenfoods tilskud de skal

opbruges og efter at de er kommet i opposition, så synes jeg, at det er beklageligt at høre deres


udmeldinger. Jeg synes også at Siumut skal sige med hensyn til tilskud til

uddannelsesområdet og at det er et enigt udvalg, som har henvist til det og at finansudvalget

ligesom også har været inde på og har anbefalet at det fortsætter lidt endnu og det skal man

ikke glemme og i denne forbindelse, så skal vi også erindre om, at det kan blive nødvendigt at

optage lån og det har vi været bekendt med alle sammen siden i fjord. Det skal ikke gøres til

nyheder. Også fordi det er helt nødvendigt med hensyn til Grønlands økonomi og at vi skal

være realistiske og have mod til at styre landet økonomi. Jeg synes, at vi hver især skal kræve

af os og det er også det Nauja Nathanielsen har fremført. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Næste bliver medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Med hensyn til mulighederne det har vi ikke, vi har slet ikke fremført nogen nyheder, vi haft

styringen i 30 år og vi har også båret ansvaret, det skal i ikke gøre til en nyhed.

Det jeg gerne vil sige det er, at vi i de seneste år, at vi har været med til at løfte samfundet og

at så mange har været på uddannelse og vi har mange uddannede og

uddannelsesinstitutionerne og det har vi hævet op til et højere niveau og igennem 30 år og vi

har taget meget vigtige skridt og vi skal være stolte af det. Og det er vigtigt at sige i

forbindelse med arbejdsløsheden, den har aldrig nogensinde været ned på så lavt niveau og

det vil være spændende om denne vil blive ændre til næste år, med det in mente, at der er

besparelser indenfor anlægsområdet og at man vil nedsætte levestandarden og alligevel så vil

jeg gerne sige, at Inuit Ataqatigiits ordfører Jane Petersen har været stolt over det fremsatte

lovforslag. På vegne af Siumut kan jeg sige, at med hensyn til lønmodtagerne, fiskerne og

håndværkerne, at deres vilkår ikke bliver forringet, det er det jeg arbejder for, det er noget

man skal være stolt af. Idet vi fra Siumut mener med hensyn til at udarbejder et

finanslovsforslag ved at lave bevillinger til samfundet, ja til gavn for samfundet, men i denne

forbindelse vil jeg gerne spørge Inuit Ataqatigiit med hensyn til jeres stolthed vedrørende

finanslovsforslaget, har i så fremsat disse udtalelser fordi i udelukkende arbejder for

nedskæringer.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører


Nauja Nathanielsen (IA)

Som jeg sagde til 2. behandlingen af finansloven, så anerkender vi Siumuts indsats gennem

årene, vi er på ingen måde i opposition til at i skulle opført jer, altså vi anerkender fuldt ud

hvad den betydning Siumuts indsats har for landet, ligesom alle de borgere der de sidste 30 år

har arbejdet hårdt for Grønland. Vi underkender ingen herinde og den lave ledighed er

glædelig, især i krisetider og vi er med til at tage et ansvar og dermed også tage ansvar for de

besparelser der er nødvendige. Jeg ville da ønske der var flere partier i salen i dag, der ville

være villige til at påtage sig det ansvar og dele det med os.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Jeg har ikke noget der til Nauja Nathanielsen, jeg har mine politiske betragtning, jeg håber de

bliver anerkendt og håber at Inuit Ataqatigiit med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg

til 2. behandlingen og citerer det. Det startede således: ”finansudvalget konstaterer at der er

for meget byggeboom her i landet. I den forbindelse Naalakkersuisut skal lave en ny

vurdering”.

Når vi har været på dette stade med hensyn til resten af landet i yderdistrikter og bygder, så

har vi nedskåret i kraft af det anlægsområde fordi som årene langt flertallet og Inuit

Ataqatigiit og Siumut ønskede i denne forbindelse, at man pga. byggeboomet, at rammerne

skal spredes, at Naalakkersuisut skal tænke nærmere over det, men det er ikke det man har

tænkt på. Så er det med hensyn til 3. behandlingen så er der flere besparelsesforslag der er

blevet fremsat. At arbejdet her i Inatsisartut er således, at det man har sagt fra tidligere

behandlinger, det er det der danner grundlaget for 2. behandlingen, ved bemærkningerne til 2.

behandlingen der danner grundlaget for 3. behandlingen. Derfor her er det meget mærkeligt,

at Naalakkersuisut er blevet arbejdsgiver for Inatsisartut. Inatsisartut skal bare rette sig efter.

Sådan kan man ikke lave et demokratisk arbejde. Derfor allerede flertalsbeslutninger udover

dem, så må vi ligesom påpege Naalakkersuisuts arbejdsmetoder, ja, det er ikke flertallets

mening, det er kun Naalakkersuisuts begrundelser der ligesom danner grundlag for vores

arbejde. Det er nedsættelser af demokratiske principper.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.


Nauja Nathanielsen (IA)

Ja omkring anlæg og byggeri, der vil jeg da sige, at det er Inuit Ataqatigiits politik at bygge

der, hvor der er behov og jeg håber da ikke at der er nogen her i salen der ønsker at bygge der,

hvor der ikke er behov. Så vi vil bygge der, hvor der er behov og det betyder også, at vi vil se

nogle ventelister blive mindre til stor glæde for de mange der lige nu står og drømmer om

egen bolig, som er essentiel for at føle sig tryg og glad i sin hverdag. Det er jeg ikke spor ked

af. Og med hensyn til demokrati og demokratibegreb, så kan jeg da kun konstatere, at vi blev i

salen under 2. behandlingen af finansloven.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Altså de arbejdsopgaver det er det der vedrører

formandskabet, det skal vi nok tage op i hele formandskabet, det kan jeg ikke afgøre alene

her. Næste bliver Akitsinnguaq Olsen, Siumut.

Akitsinnguaq Olsen (S)

Jeg har ikke flere spørgsmål, men på vegne af Siumut vil jeg gerne sige, at vi nu kan se, at den

indeholder 2,2 mia. med et underskud på 900 mio. kr. til næste år, underskud. Altså denne

udmelding det beklager vi og vi er ikke glade for, at vi kan høre det med hensyn til Inuit

Ataqatigiits politik med hensyn til de mindre bemidlede, det er forstummet og det jeg nævnte

ved tidligere 30 mio. kr. til formanden for Naalakkersuisut, det har man ikke sat

spørgsmålstegn ved, derfor vil vi fra Siumut med hensyn til finanslovsforslagets afstemning,

så vil vi give afslag.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

Vi har bemærket dett allerede fra slutningen af 1. behandlingen.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit.


Aqqaluaq B. Egede (IA)

Ja tak.

Efter indførelse af selvstyret, så er det at man løfter i flok, hvor samfundet enkeltvist skal løfte

og det er nødvendigt og det er helt sikkert, at med hensyn til finanslovsforslaget, at det vil

have nogen indvirkning på de enkelte kontier, det er blot afgørende at Naalakkersuisut også

tager nogle beslutninger der ikke er gode, når man også tager nogle økonomiske hensyn ved

deres beslutninger og derfor er jeg glad for, at Naalakkersuisut med hensyn til større selvbåren

økonomi her i Grønland at de har denne målsætning og driver den. Og jeg er også glad for at

på anlægsområdet, at man tager udgangspunkt i behovet og vil gennemføre byggeri, fordi som

bekendt her i Grønland i de 4 største byer, så er der masser der står på venteliste til at få bolig

og jeg finder det underligt, at Siumut under 1. behandlingen vil bruge 100 mio. kr.s besparelse

fra renoverings og anlægsfonden og nu med 76 mio. kr.s besparelse, det kan man ikke gå ind

for og det hænger ikke sammen. At samfundet har de ændret nogle problemer med hensyn til

finansiering til næste år, hvis vi skal have kræfter til den, så må vi udover, at vi afgøre noget

økonomi, så vi have nogle planer og råd til at lave nogle større planer. Derfor mener jeg ikke,

at med hensyn til oprette enkelte fodboldbaner at man hjælper dem der har behov i samfundet.

Hvis der skal være sammenhæng i det, så må vi også have råd til disse. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Med hensyn til seneste ordfører, så skal jeg også lige udtale, at det er det der bliver nævnt

vedrørende partiordføreren, det er det vi skal henholde os til.

Så er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Ja tak formand.

Jeg vil komme med noget direkte til Nauja Nathanielsen, men med hensyn til seneste ordfører

Aqqaluaq B. Egede til ham vil jeg gerne udtale, at det man fælles bærer byrderne, det er ikke

sådan, at det er de mindrebemidlede der skal betale det største. Her i finanslovsforslaget, så er

det yderdistrikter og bygderne de mindrebemidlede at man vil der vil lave ofret, man vil fjerne

skolepengene, fiskerne og fangerne vil skulle betale samtlige licenser, man vil fjerne

anlægsbyggeriet på bygderne i stort omfang og dem der arbejder med byggeri i

yderdistrikterne de vil stoppe dem og formanden for Inatsisartut, jeg vil gerne sige tak, at han

kom med en præcisering omkring mine bemærkninger. Også regner jeg også med, at når vi er

færdige med partier… her i aften, så må jeg regne med, at man holder pause i samlingen og


flertallet af Inatsisartut på baggrund af, Naalakkersuisut fremkommer med et ændringsforslag.

Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja i henhold til vores forretningsorden, så er det skriftlig henvendelse til formandskabet, som

skal tages stilling til den. Jeg håber så på, at administrationen kan sørge for det.

Ordfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

Tak for ordene. Jeg kan ikke andet end at sige, at Inuit Ataqatigiit ser væsentligt lysere på

fremtiden end Siumut gør.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Den næste er medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen (IA)

Det er det som medlem af Inatsisartut Akitsinnguaq Olsen fra Siumut med hensyn til bolig til

formandskabet, at hun har et meget stort problem med det, så vil jeg lige komme med en

præcisering. At det hus man snakker om er som det tidligere formand for Naalakkersuisut har

boet i det, det er et fredet hus i henhold til lovgivningen, den har man ikke sørget for i mange

år og dette medført at dette hus nu er helt totalt nedslidt og det er korrekt, at der er behov for 6

mio. kr.s renovering og det er helt i orden. Man har overtaget problemer og taget behandling

med dem og finansieret dem, således at et fredet hus i henhold til det oprindelige, så kan den

genbygges og derudover så er det Inatsisartuts og Naalakkersuisuts vederlagslov, så står der

sådan et krav, at formanden for Naalakkersuisut der skal stilles bolig til rådighed til

vedkommende og bebos, og for at opfylde dette, så arbejder Naalakkersuisut for, at man let

kan købe et hus til ham. Men dette kan først ske i og med at man efterfølgende sælger nogle

huse, således at der er balance i disse midler.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Dem der vil sige noget fra salen det er 4, det jeg vil sige, at de vil være de sidste. Og i

forbindelse med finanslovsforslaget Inuit Ataqatigiits ordfører, det er ikke det man snakker

om længere og her med det der hus, hvilken som helst formand for Naalakkersuisut vil der


også blive stillet hus til dem.

Den næste er medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut.

Jens Immanuelsen (S)

Ja tak.

Til de kommunale tilskud, tilskud til kommunerne, så ved vi godt at i forbindelse med

reformerne af kommunerne og i forbindelse med overgang den pågår fra 2009 til 2013 og der

er noget vi har haft kendskab til tidligere, med hensyn til udligning, at man får udlignet

omkostningerne og det er så den politiske ordning der ellers medført dette.

Men Naalakkersuisut har lavet 36 mio. kr.s byrde uden forhandling med kommunerne, hvad

mener man egentlig om den meget klart fra Inuit Ataqatigiits side, kan du sige noget om det.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

Jeg vil kun gentage, at da den økonomiske situation i Grønland er sådan at der er et behov for

besparelser og det behov har vi turdet imødekomme ved at lave en finanslov i balance, med

fokus på at øge vores råderum i de kommende år.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen (S)

Ja tak formand.

Med hensyn til bygderne og med hensyn til deres skoler, som fremkom i med forskellige ting,

at der skal være nogle forskellige besparelser. Man stoppede anlægsbyggeri fra koalitionens

side, så er det med hensyn til vore børns fremtid, at de har nogle gode omgivelser og gode

skoler, hvor er de hennde – hvor er de blevet af dette at de har nogle trygge omgivelser, at de

har nogle gode lærere, det er så i henhold til det vi bor og med hensyn til de gode resultater i

vil opnå, det er den målsætning i ellers burde have, derfor er det også ærgerligt at på det

område med hensyn til Inuit Ataqatigiit med hensyn til yderdistrikterne og bygderne, der laver

nogle besparelser på skoleområdet.

Og på den anden sige anlægsområdet, så med hensyn til anlægsbyggeriet i de 4 store byer, den


er allerede stor, vi følger også med og vi føler også at der er nogle tiltag vi har gennemført.

Men uanset det, så er der kommet flere og flere på venteliste, fordi der har været nogle fra de

andre byer, der har medført at ventelisten, at man ikke længere kan få nedsat ventelisten og på

anlægsområdet, så kom koalitionens side, at det er meget stort omfattende arbejde, men så

sagde man fra arbejdsgivernes side, at man mangler 1000 medarbejdere for at løfte disse

byrder. Kan vi så noget tilkaldt arbejdskraft udefra og kan Inuit Ataqatigiit gå ind for det og

tage nogle skatter udefra og det er så at omsætningen også vil falde. For det er ligesom om

man ikke er parat på den og på den anden side, så vil jeg lige sige, at vi også betragter vores

fremtid som noget nyt og derfor med hensyn til vores kendetegn Niviarsiaq, det er noget vi

altid fremmer med.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Nauja Nathanielsen (IA)

Tak.

Ja, jeg vil sige omkring de besparelser der er på anlæg, er det stadigvæk 65 mio. kr. mindre

end det Siumut selv lagde op til i deres finansieringsforslag til finansloven. Når vi snakker om

– lad os sige der var 1000, der var mangel på 1000 medarbejdere til bygge og anlægsområdet,

så kunne man jo vælge at importere dem alle sammen udefra, eller man kunne vælge at

udskyde nogle ar projekterne til de kommende år, det er jo også sket, at man har valgt

udskyde nogle projekter. Der er altid rum til forbedring og til at gøre tingene bedre, også i den

grønlandske folkeskole. Men jeg vil sige, at jeg kan berolige Kim Kielsen med, at der er rigtig

gode skoler derude og der er rigtig gode lærere derude og der er et stort ønske om, at udfylde

Atuarfitsialaks formål som jeg ser det. Så jeg har også igennem måske lidt mere positivt

udsyn på folkeskolens udvikling.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

… meget lidt træt i dag, men næste der har bedt om ordet, det er medlem af Inatsisartut Karl

Lyberth, Siumut.

Vi har haft computerproblemer, fejlen bliver rettet op så hurtigt som overhovedet muligt.

Nu har vi udstyret igen.

Nu er det medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut.


Karl Lyberth (S)

Tak formand.

Vi er kommet i gang selvom computeren er blevet træt.

Jeg vil lige påminde om mens Inuit Ataqatigiit sidder står ved denne talerstol, vi fra Siumut

vil gerne afhjælpe ventelisterne i større byer, det går vi helhjertet ind for og ønsker at disse på

ventelisterne får deres egen bolig. Det vi prøver på at opnå fra Siumut, det er at det ikke skal

være sådan at man glemmer resten af kysten, altså resten af byerne. Der findes også meget

forældede boligblokke i andre byer, som trænger til renovering eller udskiftning, det er ikke

blevet medtaget i finanslovsforslaget, det er det vi ikke kan gå ind for. Der findes andre

tømremestre og andre håndværkere i andre byer, de skal leve af deres levebrød. Hvis vi ikke

har nogle opgaver til dem, især med hensyn til centralisering i de største byer, som endnu en

gang vil medføre boligmangel, det er derfor Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Aasiaat,

Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og

Ittoqqortoormiit at der skal bygges. Det er det vi ønsker. Også fordi der findes mennesker i

disse byer, også fordi arbejdsløsheden vil være udtalt i disse byer, hvis denne

finanslovsforslag bliver vedtaget i sin foreliggende form, det er derfor vi bestræber os på fra

Siumut, at ændre på det forslag der er. Tak formand.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.

Nauja Nathanielsen (IA)

Jeg vil blot gentage mig selv fra tidligere. Inuit Ataqatigiit vil være med at til at bygge, hvor

der er behov, uanset om det er byer eller bygd.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Vi siger også tak.

Undskyld, medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen (S)

Tak formand.

Jeg har ventet længe og jeg skal også bemærke, at Inuit Ataqatigiits ordfører, det vedrører

ikke dig, det er et meget nødvendigt spørgsmål på vegne af Siumut. I forbindelse med mine


udtalelser som ordfører i 3. behandlingen, ligesom jeg også har fundet det meget vigtigt i

morges, at da Naalakkersuisuts formand ikke har kunnet deltage pga. sygdom, det er meget

nødvendigt at sige indledningsvist at forstå, det spørgsmål jeg har stillet overfor

Naalakkersuisut som ikke er blevet besvaret. Efter 11., mens Naalakkersuisuts formand var

her i forbindelse med Illuut A/S blev drøftet, altså Hans Enoksens besvarelse som han fik i

henhold til § 36, så har i i forbindelse med de tre besvarelser fra Naalakkersuisut, så har jeg

fremsendt et § 36 spørgsmål her krævet i henhold til vores regler, at få et svar den 22.

november, også fordi det er nødvendigt i forbindelse med vores behandling i dag.

Mit spørgsmål lyder. Eftersom der allerede er blevet sagt, at Naalakkersuisuts formand har

ikke kan deltage pga. sygdom, så er de andre for deres ansvar til behandlingen og jeg vil

gerne spørge følgende, hvem der har ret og hvem der ikke har ret med hensyn til dagen 11.11.,

så har Naalakkersuisut efter en besvaret vedrørende Illuut A/S, medlem af Naalakkersuisut for

boliger, infrastruktur og trafik sagde, den har vi på skrift og den er blevet modsagt skriftligt og

i vores og Naalakkersuisut formand fremkom med en besvarelse mundtligt. Jeg vil gerne vide

hvem der har ret.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører Nauja Nathanielsen.

Sådan et spørgsmål, det vedrører ikke vores punkt og hvis det er et spørgsmål som ikke er

blevet afklaret af medlem af Naalakkersuisut, så vil jeg gerne spørge om Naalakkersuisut har

nogle bemærkninger til Per Berthelsen, Siumut, spørgsmål.

Medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik.

Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D)

Tak.

Jeg kan blot bemærke, at sagen er under behandling og at besvarelsen vil dukke op på et

tidspunkt, men jeg vil benytte lejligheden til at sige, at jeg aldrig nogen sinde har sagt, at der

er indgået en skriftlig aftale tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen (S)

Med bemærkningen der slet ikke er indgået en aftale, det der bliver sagt fra medlem af


Naalakkersuisut for finanser, er det så en løgn.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja, det er finanslovsforslagets 3. behandling og det er den vi skal fortsætte med. Næste der får

ordet, det Siumuts ordfører medlem af Inatsisartut Per Berthelsen.

Per Berthelsen (S)

Tak formand.

Jeg må lige kigge nærmere på udstyret, men med hensyn til min udmelding på vegne af

Siumut med hensyn til 3. behandlingen, at det er meget vigtigt at med vores udtalelser og det

skal gå videre, at få vide hvem der har ret og har sagt og hvem eller flere, idet medlem af

Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik har sagt, at det ikke er sket skriftligt, men

så er der endnu en der har sagt, at der slet ikke er indgået en aftale. Det er medlemmet af

Naalakkersuisut for finanser, den vil jeg meget gerne have afklaret inden jeg går videre. Og

efterfølgende, så vil jeg gå videre med mit indlæg, når jeg har fået et klart svar på mit

spørgsmål.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Jeg må jo gå udfra, at det var Siumuts ordførerindlæg der var her. Det må det have været. Jeg

vil gerne bede om en mere præcisering af Siumuts gruppeformand, Aleqa Hammond vær så

god.

Aleqa Hammond (S)

Hvis der er tvivl, hvis vi har skabt tvivl, så vil jeg understrege med hensyn til økonomien og

vores økonomiske ordførers efterlysning i forbindelse med behandlingen af

finanslovsforslaget, så har vi stillet Naalakkersuisut 3 spørgsmål, som så skal være besvaret

den 3. november og det er det vi gerne vil have afklaret. Det er en understregning. Ja, 21.

skulle de være bevaret, derfor kræver vi, at de bliver besvaret. Ellers kommer vi til at sige

noget andet og de § 36 spørgsmål som ikke er blevet besvaret, jeg synes så har

Naalakkersuisut pligt til at besvare disse spørgsmål.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Jeg som Mødeleder og formand kan ikke pålægge Naalakkersuisut at besvare jeres § 36

spørgsmål her og nu, men som sagt og sagt af medlemmet for Naalakkersuisut for boliger,


infrastruktur og trafik, er den under udarbejdelse og derfor må vi afvente dette svar.

Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen (S)

Jeg skal påminde om, hvilke regler vi skal gå efter, nemlig idet Demokraatit tidligere har

krævet, at der skal være en frist på 6 dage, altså at spørgsmål skal besvares indenfor 6 dage,

men pga. at der skal ske en oversættelse, så har man forlænget perioden til 10 dage. Nu er der

gået 15 dage uden at spørgsmål er blevet besvaret, så er det jeres pligt at informere om, hvis

de ikke kan besvare spørgsmålet indenfor 10 dage, hvornår man kan regne med et svar.

Eftersom dette ikke er blevet besvaret, så vil jeg gerne venligst spørge, at det er en eller anden

der har løjet, selvom det er måske 2 der har løjet, hvis vi kan gå indfor det er måske 1 person

der har løjet, ja det er så om der er indgået en aftale, ja, at der er indgået mundtlig aftale og

lidt efter så er det medlem af Naalakkersuisut for finanser, at der aldrig nogensinde er indgået

en aftale. Det er det der kan læses i fortrykket under referatet. Formand jeg vil gerne have, at

du hører min anmodning.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

… tage jeres anmodning til efterretning, men jeg vil gerne påpege, at pas på med disrespekten

for mødelederen og jeg vil gerne gå videre til næste ordfører for, hvem er det, det er Niels

Thomsen, Demokraatit. Vær så god.

Niels Thomsen (D)

Tak.

Fra Demokraatit er vi glade for at Naalakkersuisut fastholder det meget væsentlige fokus på

uddannelse, som Inatsisartut lagde det økonomiske grundlag for med vedtagelse af fl2006 mål

er, at 2/3 af arbejdsstyrken i 2010 har en kompetencegivende uddannelse. Som samfund har vi

erkendt at satsningen på uddannelse er helt nødvendig. Fra Demokraatit finder vi det yderst

tankevækkende og kritisabelt, at ikke mindre en 58 % af ungdomsårgangen 1991 og 1992

ikke er kommet i gang med nogen form for uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen i

2008 og i bedes bemærke, at denne kritik ikke går til de unge mennesker.

I dette henseende skal det nævnes, at Naalakkersuisut oplyser at andelen af unge på

uddannelse i snit vokser med omkring 2 % om året, baseret på de afgangselever fra

folkeskolen fra årgang 2005 til og med 2009.

Fra Demokraatit sætter vi spørgsmålstegn om dette en tilstrækkeligt, såfremt


uddannelsesplanens mål skal nås. Derfor er vi glade for, at Naalakkersuisut har oplyst, at der

vil blive igangsat en grundigere registrering af de unges studievalg og videre karrierevej efter

de forlader folkeskolen.

Dette forventes at give bedre grundlag for mere målrettede tiltag, som vil være egnet til at øge

andelen af unge som går i gang med en uddannelse.

Ved at satse på uddannelse, satses der dermed på kompetenceopbygning, dette er selvfølgelig

en rigtig god ide. Det er mere kompetente mennesker vi skal bevæge os mod i vores fælles

mål om økonomisk selvbårenhed.

Det er vigtigt at uddannelsesstrategien bliver … således, at vores samfund tilbyder en bred

vifte af forskellige uddannelser. For at kunne besætte så mange job som muligt med

hjemmehørende arbejdskraft, har således eksempelvis brug for pædagoger, lærere,

håndværkere, sygeplejersker, jurister og økonomer osv..

Fra Demokraatit tror vi fuldt og fast på, at et højt uddannelsesniveau er en af

nøgleforudsætningerne for at Grønland selv kan få del i den værditilvækst der skabes fra

råvare til færdigt produkt. På det internationale plan ser man uddannelser som et centralt

element i udnyttelse af denne værdiskabelse. I international økonomi har man den tese, at øge

værditilvækst og dermed grundlag for økonomisk velfærd fortrinsvist skabes gennem

innovation i eksisterende virksomheder, organisationer eller gennem etablering af nye

iværksættervirksomheder. For at kunne deltage i denne proces, er det nødvendigt med et højt

uddannelsesniveau.

Vi er således glade for, at Naalakkersuisut til stadighed sætter uddannelse i højsædet i disse

tider, hvor der stilles krav om en stærk økonomisk prioritering.

Grønlands økonomiske situation påvirkes i stor grad af eksterne faktorer, som stiller krav om

en skarp politisk prioritering af samfundets begrænsede midler.

Ifølge den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s vurdering fra marts

2009, vil den globale økonomi opleve den værste økonomiske krise siden 1945. Denne

økonomiske krise påvirker også Grønland. Selvom bloktilskuddet fra staten giver en delvis

beskyttelse mod krisens virkninger, er krisen blandt andet kommet til udtryk ved, at det har

været nødvendigt at tilføre ekstra kapital til Royal Greenland A/S grundet finanskrisens

begrænsning af mulighederne for at rejse finansiering fra det internationale finansmarkeder,

dette problem vil også kunne gøres sig gældende i 2010.

Naalakkersuisut vurderer finanslovsforslag som moderat ekspansivt. Forslagets ekspansive

del angives særligt til hidrører fra forslagets anlægsbevillinger.

Fra Demokraatit anser vi således finanslovsforslaget som fornuftigt, da den moderat


ekspansive finanspolitik er med til at fastholde beskæftigelsen og begrænser risikoen for en

større tilbagegang i økonomien.

Denne efterårssamling har i stor grad været påvirket af krav om politisk prioritering, en

prioritering der i sagens natur ikke er populær i alle partier. Kravet om prioritering har blandt

andet stillet krav om omprioritering og besparelser.

Demokraatit har altid anset vores børn og unge som samfundets vigtigste ressource. Børn og

unge er vores fremtidige arbejdskraft. Det er derfor altafgørende fremtidens velstand og dertil

velfærdsniveau, at vi som samfund giver de optimale betingelser for at fremtidens

arbejdskraft bliver så kompetent som muligt, dette fordrer pleje i generel forstand.

Vi har som forældre hver især en pligt til at dække vores børns basale behov såsom mad, tøj

og husly. Derudover har vi som forældre i samarbejde med de offentlige myndigheder og

institutioner en pligt til at stimulere vores børn til indlæring til at takle livets udfordringer og

til at blive videbegærlige.

I de tilfælde, hvor enkelte forældre ikke kan varetage deres pligt til at dække børnenes basale

behov tilstrækkeligt, skal vi som samfund gribe ind. I disse tilfælde skal børnenes tarv altid

veje tungest. Derfor glæder det Demokraatit, at Naalakkersuisut med nærværende

finanslovsforslag afsætter 25 mio. kr. årligt til projekter som har til hensigt at forbedre

vilkårene for de børn, der trænger til hjælp.

Vi er alle overbeviste om, at en velfungerende hverdag blandt andet hænger nøje sammen med

en bolig, hvor vi kan trives. Desværre er det et faktum, at alt for mange boliger ikke er

tidssvarende og misligholdte. Derudover er også kendetegnende for boligområdet at

ventelisterne er alenlange, især i de større byer.

Fra Demokraatit er vi glade for, at Naalakkersuisut med hensyn til finansieringen af især

boligområder har brudt vanetænkning og set alternative finansieringsmuligheder. Dette er især

blevet aktualiseret som følge af, at landskassen er under hårdt pres fra flere sider. Vi kan

således se, at der i forbindelse med etableringen af Iluut A/S alene er tale om etablering af et

finansieringsselskab, der supplerer de gældende ordninger, som selvstyret kan benytte sig af.

Udover den lovgivende Inatsisartut, udøvende Naalakkersuisut og dømmende domstoles

magt, omtales medierne i stigende grad som den 4. statsmagt. Det kan forstås på 2 måder, dels

sådan, at medierne taktisk i visse tilfælde får stor magt på den politiske proces, og dels sådan

at denne 4. statsmagt er borgernes talerør, som sikrer, at de 3 andre statsmagter ikke laver

urimeligheder.

Dette viser, at mediernes rolle i vores forståelse er et sundt og ideelt demokrati ikke kan

undervurderes.


Derfor er fra Demokraatit glade for Naalakkersuisut afsætter 1,5 mio. kr. 2010, 11 og 12 for at

sikre, at aviser, hvis distribution er blevet påvirket negativt af afskaffelsen af den særlige

portostøtte har en mulighed for, at udvikle muligheder for at udvikle alternative

distributionskanaler eller nye teknologiske tiltag til en mere effektiv produktion.

Afslutningsvist vil jeg kort takke alle medlemmer af finansudvalget, udvalgssekretærerne og

tolkene for det arbejde, som vi tilsammen har udført, selvom vi kommer fra forskellige partier

er det min vurdering, at finanslovsprocessen kendetegnes ved, at alle har haft en entusiasme,

seriøsitet og ydmyghed overfor den store opgave, der er iboende i en finanslov. Tak.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Tak til Demokraatits ordfører.

Der er spørgsmål fra Karl Lyberth, Siumut. Vær så god.

Karl Lyberth (S)

For det første vil jeg lige understrege med hensyn til, ja det er ikke et spørgsmål til den

ordfører vi har her. Jeg skal anmode mødeleder om, at stoppe denne mødeaktivitet med den

begrundelse, at i forbindelse med 3. behandlingen af finanslovsforslaget, så skal Siumut

uværgeligt fremkomme med sit ordførerindlæg, altså til 3. behandlingen i henhold til

lovgivning og til det kendskab jeg har, så kan man ikke forbigå Siumuts ordfører. Derfor

venligst skal anmode om at man stopper mødet her og vurdere om denne form for styreform

af møde pågår rigtigt. Derfor skal jeg anmode dig venligst om at foreløbigt stoppe møde eller

holde en pause, idet der sker urimeligheder i forbindelse med styringen.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Som mødeleder afslog denne anmodning, ordføreren for Siumut har haft chancen, men han

kan få den igen efter Demokraatits ordførerindlæg.

Og vi går videre spørgsmål til Demokraatits ordfører.

Det er Kim Kielsen, Siumut. Vær så god.

Kim Kielsen (S)

Tak formand.

Jeg har heller ikke et spørgsmål til Demokraatit, jeg vil også opfordre til, med henvisning til

forretningsordens § 47, stk. 2, hvor der står, at der skal ske en rækkefølge med hensyn til

ordførerindlæggene og styret af formanden. Det skete ikke for lidt siden, det beklager jeg,


men som Karl Lyberth vil jeg gerne sige, at der er sket en arbejdsform udenom

forretningsordenen, det er derfor vi ønsker en pause i mødet.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Igen må jeg afslå denne anmodning, da Per Berthelsen har været på talerstolen og har haft

chancen for at komme og derfor vil jeg også dispensere for talerækkefølgen, så lod jeg også

Demokraatits ordfører komme frem først, da der var sket et, åbenbart sket et internt

misforståelse i Siumut.

Er der nogle spørgsmål og bemærkninger til Demokraatits ordfører. Det er der ikke. Så siger

vi tak til Demokraatits ordfører Niels Thomsen og den næste ordfører så, det er Per

Berthelsen, Siumut. Vær så god.

Per Berthelsen (S)

Siumut har som sædvanlig været med på holdet der behandlede finanslovsforslaget, og vi skal

nu fremføre partiets kommentarer til tredjebehandlingen af denne.

Siumut har under første og andenbehandlingen klart tilkendegivet, at de mener, at

Finanslovsforslaget er under al kritik på grund af de indeholdte spareplaner, der i høj grad vil

ramme hverdagen for den enkelte hårdt. Det er en finanslov, der er udformet på en måde, så

der ikke er tænkt over, at bag tallene, ligger der et samfund med enkeltborgere af kød og blod.

Man har virkelig lyst til at spørge hvor IA er henne i denne finanslov. Det er således utroligt

svært at se sammenhæng mellem IA´s politiske løfter under valgkampen og den virkelighed

som dette finanslovsforslag indeholder.

Væk er Grønlands likvide kassebeholdning. På trods deraf fremstår finanslovsforslaget samlet

set som et makværk og det på trods af, at man på alle måder har prøvet at sminke det med

forsøg på at fjerne noget så urealistisk som en driftsreserve, vi overskrider 3 til 5 dobbelt

hvert eneste år. Allerede nu ligger der en IKKE placeret, helt basal udgift på 17,5 mill. Kr. til

udvidelse af GU i Nuuk, der enten må forværre dette års (IST)-resultat eller forringe det i

forvejen ringe DAU-resultat med nævnte beløb næste år.

Sådan en håndtering virker som forsøg på at sløre en virkelighed, der set med vore øjne kan

taksere til et mistillidsvotum.


Man lægger op til at skulle spare 76 mill. Kr. næste år på anlægssiden på trods af at man

forrige år brokkede sig konstant og højlydt over, at man ville spare 70 mill. Kr. på området.

Man lægger op til i overslags årene 105 mill. pr. år i indtægt på ekstra skatter og afgifter på

ubenævnte forventninger i form af ”anbefalinger fra en nedsat skatte- og

velfærdskommission”, som man må forvente skal kikke på hvordan man kan få den enkelte

borgers hverdag til at blive bedre, hvilket formentlig vil koste noget ekstra frem for at

indeholde besparelser. For øget velfærd har det med at blive dyrere. Det burde sige sig selv.

Dette er en fremgangsform, der minder om at sælge et skind før man nedlægger et bytte

overhovedet. Gu´ ved hvad budgetloven siger til dette?.

Siumut må derfor klart erkende, at en 3. behandling ikke har kunnet ændre partiets indtryk af

den kommende finanslov. Der er ikke sket den tilnærmelse til Siumuts betingelser, som kunne

overbevise Siumut at kunne stille sig positivt til forslaget og vil gentage at Siumut anser det

som det rene hykleri, såfremt de partier, der sagde nej til Finanslovsforslaget sidste år, skulle

bakke op omkring dette finanslovsforslag for 2010, da denne ikke er – for det første –

resultatmæssigt er en døjt bedre end det forrige – tværtimod og for det andet fordi forslaget

gør langt mere ondt for hverdagen for samfundet og den enkelte borger end det forslag, der

blev fremsat i 2008.

Vi kan eksempelvis nævne følgende:

- Der spares således i op imod 40 mill. kr. på initiativer, der går på børn og unge områder.

- Børneopsparingsordningen for alle børn stryges væk

- Tilskud til de mindre bemidlede ældste elever på børneskolen vil blive fjernet pr. 1. august

2010

- Kommunerne rammes hårdt, ved store besparelser så man kun kan være sikker på, at deres

mulighed for ordentlig borgerservice forringes betydeligt

- Bygdernes og mindre byers fremtidsmuligheder forringes i en bekymrende grad

- Byggeplaner af skoler og huse bliver fjernet fra bygderne

- Kulturlivet har al mulig grund til at bekymre sig for fremtiden

- Der bliver huslejestigninger på 51%

- Forsyning af bygderne bliver dyrere

- Prisstigning af dagligvarer er allerede mærkbar


- Fiskerne skal betale i dyre domme for at kunne fiske

- Landanlæg i byer og bygder lukkes

- Hvis Siumuts forslag om øvre grænse på 0,1% af uran ved minedrift ikke bliver accepteret,

vil efterforskning af mineraler blive minimal om to-tre år

- Kvadratmeterprisen stiger og stiger, derved bliver huslejen større og større.

- Siumuts forslag om ligeberettigelse af pensionsordningerne for førtidspensionister og

alderspensionister er stemt ned af Naalakkersuisuts partierne.

Siumut skal igen anmode om at det nye Naalakkersuisut område for landets egne/indre

anliggender lukkes og i stedet tilgår formanden for Naalakkersuisut Departement, hvor det

vitterligt hører hjemme. Den nuværende deling er ren spild af penge.

Hvis ellers koalitionspartierne kan forstå at Nukissiorfiit bliver omdannet til aktieselskab, så

vil landskassen blive meget mere fleksibel til at afsætte midler til andre områder, i stedet for

at landskassen agerer som en bank til Nukissiorfiits mange anlægsarbejder.

DAU-resultatet indikerer klart, at Naalakkersuisuts finanspolitik mangler opgavestyring og

realitetssans, og derfor ikke egnet til at tegne en finanslov på realistiske grundlag. - Beklager.

Der er meget lidt at kunne glædes over i forslaget.

Og som om det ikke er svært nok at se lyspunkter, så gør man yderligere grin med

befolkningen ved at Naalakkersuisut forsøger at tilkende sig selv fritagelse for husleje

forhøjelse, som mange, der har langt, langt sværere økonomiske kår, opkræves. Jeg er stolt

over at alle i Finanslovsudvalget nægter at efterkomme ansøgningen.

Lad det være sagt klart og tydeligt - Siumut finder det yderst nødvendigt, at arbejde for

Grønlands fremtid, så denne fremstår lys og overskuelig for befolkningen. Det må stå klart for

enhver nu - med grundlag i det forslag som Naalakkersuisut fremlægger, at den nuværende

regeringskoalition

absolut ikke har de intentioner.

Derfor vil Siumut uden at tvivle stemme imod forslaget for en finanslov for 2010. Alt andet

vil være hykleri. Alt andet vil være at gøre grin med befolkningen.


Til sidst giver vi en stor tak til Udvalgssekretæren, den faste tolk og den øvrige stab af tolke

og oversættere, der har knoklet for Landstinget bag kulisserne, og til sidst så vil jeg lige

udtale, at i henhold til § 51 i forretningsordenen og foreslå overgang til næste

dagsordenspunkt, for i henhold til landstingslov nr. 6 med hensyn til ansvar for

Naalakkersuisut, så står der meget klart og jeg citerer lige § 6. § 6 medlem af Naalakkersuisut

vil idømmes ved uforsvarligt i henhold til § 10 om loven for Inatsisartut og Naalakkersuisut,

med hensyn til de han har fået opgaver at gøre noget i henhold til den. Bestemmelsen i stk. 2

kan også gøres, når medlem af Naalakkersuisut afgiver korrekte eller vildledende oplysninger

overfor Inatsisartut eller den fortier nogle vigtige oplysninger og med hensyn til medlem for

boliger, infrastruktur og trafik her ved fremlæggelse af finanslovsforslaget og i forbindelse

med deres besvarelse har afgivet ukorrekte oplysninger til Inatsisartut og dette blev

dokumenteret af Naalakkersuisut for finanser, ligesom det kan ses i det nedenstående

skrivelse, for det første medlem af Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen skriver, at man har

indgået en aftale med kommunerne og oppositionen vurderer det som en skriftlig aftale og på

baggrund deraf, at man har økonomiske forpligtelser og de konsekvenser det vil medføre og

for det andet Naalakkersuisut formanden her Kuupik Kleist siger i sin redegørelse, at der er

indgået en mundtlig aftale og dette medfører, at … fremlægge et mistillidsvotum ikke kun til

et enkelt medlem af Naalakkersuisut, eller til hele Naalakkersuisut. Og for at forkorte den, så

skal jeg udtale og efterfølgende så kom medlem af Naalakkersuisut for finanser op og sagde

fra sin plads og siger, at der overhovedet ikke er lavet nogen aftale. Siumut og Atassutgruppen

i henhold til deres forståelse, så er det medlem af Naalakkersuisut og formand for

Naalakkersuisut har overtrådt landstingsloven nr. 6 af 1993 med hensyn til Naalakkersuisuts

medlemmernes ansvar og overtrædelsen må medføre, at medlemmerne af Naalakkersuisut i

må betegnes som uværdige til at besidde deres poster. På baggrund deraf så vil Siumut og

atassut landstingsgruppe hermed foreslå, at i henhold til § 51 i forretningsordenen at

Inatsisartut tager en beslutning, at vi overgår til næste dagsordenspunkt i henhold til

mistillidsvotum som for at kunne undgå dette, det har jeg ellers stillet spørgsmål, som ikke

blev besvaret.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Vi siger tak til Per Berthelsen, Siumut.

Der er fremsat et forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen begrundet i en mistillid

til Naalakkersuisut, eller medlemmer af Naalakkersuisut.

Forhandlingerne afbrydes dermed midlertidigt med henblik på behandling af forslaget. Jeg vil


foreslå en pause på 45 minutter, vi mødes igen fem minutter i halv seks.


Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Mødet er genåbnet. Der er stillet forslag om mistillidsvotum, og jeg skal spørge om der er

nogle der har kommentarer til dette.

Medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen (IA)

Tak.

Ændringsforslag til forslag om overgang til næste punkt på dagsordenen. Inuit Ataqatigiit,

Demokraatit og Kattusseqatigiit Partiiat foreslår, at Inatsisartut træffer følgende beslutning.

Idet Inatsisartut konstaterer, at et flertal i Inuit Ataqatigiit afviser oppositionens begrundelse i

den fremsatte mistillidsdagsorden til det samlede Naalakkersuisut, beslutter flertallet, at

fortsætte behandlingen af dagsordenspunkt EM 2009, punkt 7. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu går vi over til afstemningen.

Det er ændringsforslag til overgang til næste dagsordenspunkt, den er blevet oplæst og der er

blevet fremsat en såkaldt afværge dagsordenen og den har vi hørt oplæst af medlem af

Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, der fremsatte den på vegne af flertallet. Vi skal først

have afstemning om ændringsforslaget og jeg vil gerne bede medlemmer af Inatsisartut om at

afgive deres stemmer.

De der stemmer for ændringsforslaget er 15, dem der er imod er 9 – åh undskyld. Dem der er

for er 15, dem der er imod er 10.

Dermed er ændringsforslaget blevet vedtaget.

Nu er det 3. behandling af finanslovsforslag som vi fortsætter med og den næste ordfører, det

er Atassuts ordfører på vegne af dem, det er medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)

Tak.

Vi er nået til et meget vanskeligt punkt, Naalakkersuisut og deres partier er ved at forsømme

det grønlandske samfund, blot med det formål at skabe et flot resultat i den kommende


finanslov.

Det er især befolkningen i bygderne og yderdistrikterne der kommer til at mærke hårdt på

konsekvenserne af det ubesindige forslag der ifølge vores mening kun har til formål at pynte

på resultatet.

Uanset hvor meget Naalakkersuisut og deres partier forsøger at vige udenom det, er det helt

tydeligt at deres formål er at bygderne og yderdistrikterne skal affolkes ved at bebyrde dem,

så de i sidste ende er nødt til at vælge at flytte til byer, der anses som at kunne betale sig.

Siden fremlæggelsen af nærværende finanslovsforslag har vi fra ATASSUT indtrængende

forsøgt at få koalitionen til at forstå at det store underskud på landskassen er fastsat til at vare

i en tidsbegrænset periode, og at der ifølge vores mening ikke er grund til at finde på paniske

og uigennemtænkte løsninger og beslutninger.

Men dette forhold har Naalakkersuisut og deres partier valgt at overhøre, og har valgt at

omrokere, spare, udsætte og ændre på bevillingsforudsætningerne, det sidste kan ses i de

mange ændringer i teksterne på hovedkontoerne.

Vi i ATASSUT er dybt forundrede over at især Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat,

der påberåber sig som værende beskyttere af bygder og yderdistrikter, kan deltage og være

anførere i sådan en finanslovsforslag.

At vores anskuelse ikke blot er en påstand kan bevises ved blot at se på hovedkonto 80.00.88,

anlægsstrategi for bygder og yderdistrikter. Denne hovedkonto, som var hovedkonto 87.72.22

før valget og var betegnet som boligprogram for bygder og yderdistrikter.

Før valget var der på den hovedkonto helt klare bevillingsforudsætninger og dermed var det

sikret at midlerne til denne konto skulle bruges i bygderne og yderdistrikterne.

I den finanslovsforlag Naalakkersuisut i dag vil have besluttet, viser tekstanmærkningerne og

bevillingsforudsætningerne at der virkelig er planer om at affolke bygder og yderdistrikter, for

ordlyden er således:


“Hovedkontoen er en reserve, hvorfra der kan udmøntes til konkrete projekter i forbindelse

med

implementering af Selvstyrets strategi for bygder og yderdistrikter. Strategien forventes at

føre til anlæg i nogle bygder med befolkningstilvækst og hvor lokalbefolkningen kan spille en

aktiv rolle.

Derudover kan der være tale om konkrete projekter, som f.eks. at opføre boliger/kollegier i de

større byer, som er forbeholdt personer fra bygder og yderdistrikter samt mere generelle

projekter,

der retter sig mod øget mobilitet og migration til byer med ledige jobs samt særlig indsats i

forbindelse med uddannelse, efteruddannelse samt omskoling til beskæftigelse i andre

erhverv.”

Det er ikke til at misforstå: Naalakkersuisut har ikke vilje og lyst til at anvende midlerne til

bygerne og yderdistrikterne, men til større byer og i ”nogle bygder med befolkningstilvækst”,

der hvor Naalakkersuisut åbenbart har planer om at flytte befolkningen.

Derfor kan Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat ikke benægte at de har allieret sig med

Demokraternes målsætninger om at affolke bygder.

Også erhvervslivet, især på bygderne og yderdistrikterne, vil blive rystet i deres grundvold af

dette finanslovsforslag, hvis den bliver vedtaget. Det er således uvist om hvor stor en del af

fiskerierhvervet, fangererhvervet, og landbrugserhvervet der vil kunne klare fortsat eksistens,

da der også er spareplaner og manglende vilje og bevillinger til vækst af erhvervene.

Men det er ikke kun bygderne og yderdistrikterne der vil blive ramt af dette pyntede

finanslovsforslag. Vi kan fra ATASSUT ikke acceptere at Naalakkersuisut gang på gang under

nærværende samling blot har henvist den ene sag efter den anden til den såkaldte skatte- og

velfærdskommission.

Inatsisartut bør egentlig ikke spilde penge på denne kommission, der har en bevilling på 6

mio. kr. over hovedkonto 20.01.97, for Naalakkersuisut har allerede svaret og konklusionen

på kommissionens kommende anbefalinger, nemlig at der fra år 2011 årligt skal hentes 60

mio. kr. fra befolkningen.


For Naalakkersuisut vil igennem Inatsisartut have accept på at der skal hentes yderligere 60

mio. kr. fra befolkningen i form af skatter og afgifter over hovedkonto 24.13.50.

Kontoen har følgende ordlyd:

“Nærværende ændringsforslag fremsættes som følge af Naalakkersuisut afventer

anbefalingerne fra skatte- og velfærdskommissionen, hvorfor ovenstående bevillingsændring

foreslås indarbejdet i finansloven. Der forventes således et øget skatte- og afgiftsniveau i

Grønland fra 2011 og frem.”

Det viser med tydelighed at Naalakkersuisut allerede har svaret på kommissionens kommende

anbefalinger, hvorfor skal man så spilde 6 mio. kr. som kunne bruges til andre formål, når

Naalakkersuisut på forhånd har besluttet udfaldet og deres partier allerede har godkendt denne

manøvre?

Vores Selvstyre er lige blevet en realitet og ikke mindst, strukturreformen er først i gang med

implementeringen, vi i ATASSUT har bange anelser om at det kan ende med at det ikke

lykkes at gennemføre de nye forhold forsvarligt, idet Naalakkersuisut og deres partier før en

tilpasning til de nye forhold end er begyndt, fremkommer med spareplaner og har til formål at

hente mange midler fra befolkningen.

Derfor kan vi fra ATASSUT ikke deltage i sådan en manøvre, for såfremt det skal lykkes den

grønlandske befolkning at komme ind i de nye forhold og dermed få et solidt grundlag for

udviklingen er det uhensigtsmæssigt og uacceptabelt at tære på befolkningens eksisterende

kræfter.

Det er ikke længe siden Kommunerne er blevet sammenlagt, såfremt formålet med denne

sammenlægning skal lykkes, nemlig at servicen for befolkningen bliver forbedret og

smidiggjort og såfremt det skal lykkes at opnå administrationsbesparelser og andre

besparelser uden at forringe servicen, må Kommunerne gives en mulighed for at tilpasse sig

de nye forhold.

Ifølge vores forståelse i ATASSUT, er der ellers enighed omkring denne ønske hos


Inatsisartuts Finansudvalg, dette bliver dokumenteret ved at et enigt Finansudvalg har

vedtaget at år 2010 bliver temaår om kommunerne, men et flertal i Finansudvalget har valgt

ukritisk blot at følge Naalakkersuisuts spareplaner på det kommunale område.

Vi i ATASSUT frygter at en så stor en besparelse på Kommunerne og så stor en krav til

Kommunerne vil resultere i at den ellers så flotte intention bag strukturændringen ikke vil

blive vellykket, for der er i forvejen store og vanskelige problemer med hensyn til de

økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og Kommunerne og de tiltag der er

påtænkt vil give kommunerne store vanskeligheder med at få økonomien til at hænge

sammen.

Kommunerne vil ikke blot blive berørt ved spareplanerne, men de bliver også hårdt ramt

igennem de intentioner Naalakkersuisut har på anlægsområdet, for set i forhold til vort land

som en enhed, vil kommunerne igennem besparelserne samt udsættelserne på anlægsområdet,

blive negativt berørt i deres økonomi.

Naalakkersuisuts forhaling på anlægsområdet påviser endnu engang at de har planer om at

affolke bygder og yderdistrikter, en undskyldning der fra Naalakkersuisuts side bliver brugt er

at Naalakkersuisut er i gang med en analyse af bygderne og yderdistrikterne og at de derfor

har valg at hensætte midlerne til en reservekonto, sagt med andre ord: Inatsisartut har ikke et

ord at skulle have sagt om hvor, hvornår, og med hvor mange midler der skal bygges, men

derimod vil Naalakkersuisut sikre sig egenrådig ret til selv at beslutte anlægsaktiviteterne

uden Inatsisartuts indflydelse.

Det er ikke godt, det er ikke retfærdigt og der er ingen solidaritet, når Naalakkersuisut har

planer om at der udelukkende skal bygges i byer hvor der i forvejen er større muligheder for

at kunne have et godt liv.

Det bliver ligeledes udvist mangel på respekt overfor Kommunerne og ikke mindst

Inatsisartut, at Naalakkersuisut på trods af at de ved at Kommunerne fremover skal overtage

anlægsområdet, i deres iver for enerådigt at herske over anlægsområdet har valgt at stifte det

såkaldte ”Illuut A/S”. Har Naalakkersuisut undersøgt om Kommunerne har lyst til at overtage

sådan et selskab? Hvilke konsekvenser vil der være for Kommunerne?


Hvordan vil det blive taget hos realkreditinstitutterne at det offentlige i Grønland går ind og

blander sig i hvad der normalt er forhold mellem institutterne og private og enkelte borgere?

Det kan selvfølgelig frygtes at de tager vel imod det idet der vil være sikkerhed for

mellemværendet.

Det offentlige har her til hensigt at overtage låneaktiviteter i vækstbyerne som normalt er

kendetegnet ved at det er private borgere samt foreninger der selv der varetager byggerier af

ejerboliger samt andelsboliger, derved opfordres borgere, der kunne have lyst til selv at stå for

byggeri af egen bolig til ikke at tage initiativ til formålet og til ikke at bruge penge på det da

det offentlige nok skal sørge for at få bygget boliger til dem!

Vi fra ATASSUT stiller en meget stor spørgsmål til Naalakkersuisuts fremgangsmåde, for med

bygderne og yderdistrikterne som gidsler, som i forvejen har store udfordringer til at få

økonomien til at hænge sammen, vil man her bane vej for at intensivere byggeri i de steder

hvor der er økonomisk vækst og hvor der er større mulighed for at private kan forsyne

borgerne med boliger og hvor enkelte borgere har større mulighed for at opnå lån til egne

boliger.

Endvidere har det såkaldte ”Illuut A/S” ikke noget lovgivningsmæssig grundlag, på trods af

dette vil Naalakkersuisut bane vej for at hensætte op imod en mia. kr. til selskabet, dette

forhold har det samlede Finansudvalg ellers opmærksomme på, men ved flertallets stiltiende

accept vil Naalakkersuisut fortsætte dette projekt til.

Det forhold at et flertal stiltiende blot accepterer sådan en ansvarsløs handling, vil vi fra

ATASSUT vurdere som en hån mod Inatsisartut og deres værdighed.

Beviset på dette er at et samlet Finansudvalg i betænkningen kræver overfor Naalakkersuisut

til at tage initiativ til et lovgrundlag for dannelsen og driften af ”Illuut A/S”.

De steder som af Naalakkersuisut bliver betragtet som økonomisk byrde kan blive centrale og

vitale områder i fremtiden, de rigdomme der i dag ikke bliver benyttet eller i begrænset

omfang bliver benyttet i mange af stederne kan ved målrettet indsats blive økonomisk vigtige

og med fordel benyttede rigdomme, men dette uagtet, ser det ud til at Naalakkersuisut vil

koncentrere befolkningen i de fire vækstbyer, denne fremgangsmåde er en fejl og kan medføre


uoprettelige skader.

Med hensyn til de enkelte ressortområder under Naalakkersuisut og spareplanerne der, så har

befolkningen der bliver berørt heldigvis været meget årvågne siden fremlæggelsen af

finanslovsforslaget, og har på mange områder bekræftet vores holdninger og tydeliggjort

hvilke konsekvenser en vedtagelse vil medføre og som følger af dette har Naalakkersuisut

gang på gang måttet ændre eller tage deres oprindelige forslag væk fra finanslovsforslaget.

Men Naalakkersuisut har sat sig stædigt for at bundresultatet skal være flot, og dette sker

uanset hvad det koster for samfundet.

Vi må fra ATASSUT tydeliggøre at Landstingets finanslov ikke er et stykke legetøj man efter

egen hoved kan sammensætte, det er ikke et stykke legetøj der skal pyntes, det er et yderst

vigtig redskab for den grønlandske befolkning, og derfor kan man ikke tilfældigt og uden at

have undersøgt konsekvenserne, lege med de tal der er deri.

Vi vil selvfølgelig fra ATASSUT bakke op omkring de områder der er fortsættelse fra før

valget, og vi vil stemme for disse.

Men finanslovsforslaget set i et kan vi fra ATASSUT ikke bakke op omkring den måde

Naalakkersuisut agerer på, og eftersom vores forsøg på at arbejde ansvarligt og med

indflydelse omkring finanslovsforslaget ikke lykkedes er vi nødt til at meddele at vi ikke

længere kan betragte finansloven som Inatsisartuts finanslov men som Naalakkersuisuts

finanslov, og dette tvinger os til at stemme imod forslaget i sin helhed.

Det var hvad vi fra ATASSUT ville fremkomme med af kommentarer under 3. behandlingen

af finanslovsforslaget. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Selvfølgelig skal jeg erindre om, at der ellers er begrænset taletid på 15 minutter, men her i

forbindelse med behandlingen, så har Naalakkersuisut fået dispensation til overskridelse, så

har vi benytte denne lejlighed til Atassuts ordfører, hvor han har talt med lidt over 15


minutters overskridelse af taletiden.

Er der nogle der ønsker ordet.

Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit.

Juliane Henningsen (IA)

Ja tak.

Her ved 3. behandlingen af finanslovsforslaget er Atassuts ordførerindlæg, det er en tale

omkring affolkning. Her vil jeg gerne spørge, det i har kritiseret med hensyn til beskæftigelse

i byerne og muligheder for gode uddannelser og initiativer, at det er noget man har igangsat

for lang tid siden, hvor man har så været oprettet som bevis på den som Atassut også er med i.

Er i gået bort fra den principielle støtte, fordi der sker en meget stor intern flytning fra byerne

og bygderne og byerne til bygderne og omvendt. Det er blot med i den almindelige udvikling,

derfor med hensyn til denne afvikling, gad vide hvor mange gange i sagt. Der mener jeg, at

det er meget vanskeligt at have nogen begrundelse dertil. Fordi Naalakkersuisut hvor der er

udviklingsmuligheder, de er i gang med at få det undersøgt, at man sammen med

lokalbefolkningen uanset om det er bygder eller byerne, at finde nogle, hvilken principiel

stillingtagen har i taget, fordi de forskellige poster, der ikke afgår direkte. Det er kedeligt at

høre på dem, så bliver man meget ked af det, fordi vi har i dag ikke nogen redskaber med

hensyn til at lave regionsudviklinger, fordi vi ikke har nogen planer. Har Atassut ikke en

mening, at vi burde have disse oplysninger med hensyn til at kunne lave en planlægning på

sigt og ellers kun fremkomme med nogle affolkning og alle mulige ting, der ikke er

nødvendige.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Tak til dit spørgsmål.

På de steder hvor der er beskæftigelse og flytte, den har vi været med og den tager jeg og det

er helt i orden, det er også helt i orden hvis det skal være tilfældet i dag. Men med hensyn til

anlæg, det er kun i de 4 store byer at bygge anlægsbyggeri og det kan vi ikke acceptere, hvor

man ofrer yderdistrikter. Det er helt totalt uacceptabelt. Her kan vi se her ved 3. behandlingen,

så er der kun omkring 14 mio. kr. man vil bruge til at bygge anlæg i bygderne og

yderdistrikterne, og dem har vi fået begrænset meget. Det er uacceptabelt. Der er sådan, at


dem der bor her, der burde man ikke bygge noget, hvor de burde flytte, det er sådan en

forståelse vi har. Man har sagt sådan tidligere, men tidligere så har der været både anlægs- og

udviklingsarbejde der. Det er noget der er blevet udsat og derfor er det så tydeligt, at det vil

blive taklet som affolkning af bygderne.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Så er der medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraatit.

Andreas Uldum (D)

Kan jeg lige citere noget.

At ” Demokraatits målsætninger om at affolke”. Gad vide hvor mange gange jeg har sagt her i

efterårssamling, at Demokraatit ikke vil lave en affolkning. Jeg kan ikke acceptere sådan

nogle udmelding eller, at påstanden om at man leger. Jeg ved ikke hvad du tænker, man leger

ikke her i Inatsisartut, det er overhovedet ikke tilfældet. Dette er blot en præcisering.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Ja tak.

Jeg sagde ikke at det er kommet med til Demokraatit til affolkning, nej det er Inuit Ataqatigiit

og Kattusseqatigiit Partiiat der følger Demokraatit. Det er meget klart her ved

finanslovsforslag så er det så tydeligt og det er forunderligt, at Inuit Ataqatigiits valgkamp

program, den er vendt 180 grader og hvor man så gennemfører Demokraatits valgkamp

program og det er meget klart.

Og med hensyn til udtalelserne om leg, da vi kom ind her, hvad så vi. Det er Illuut A/S, hvad

sker det. Det er først nu at man leger. Vi har tidligere anmodet om, om der er nogen

lovhjemmel til dette og det har man ikke gjort og det er først nu, da vi kom i tale i Inatsisartut,

så er der uddelt disse i forgårs, så blev færdige i finansudvalget og dagen efter så kom der

noget meget stærkt. Det er sådan uplanlagt, derfor sagde vi, at vi må stoppe denne leg.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit.


Jane Petersen (IA)

Ja tak.

Vi fik selvstyre den 21. juni og det betyder, at vi er medansvarlige i samfundet også med

hensyn til udvikling og modernisering, fik ansvar for modernisering. Derfor med hensyn til at

man hører dette, der tager udgangspunkt i affolkning, det er den alene udmelding og snakker

om anlæg, hvor er så Atassuts medlemmer, at man har familiepolitik og om man er med for

eller ej. At der ikke er nogen midler til og jeg vil gerne spørge med hensyn til da du kom så

meget ind omkring bygderne. I de senere år, så ved vi at nogle bygdebefolkninger flytter til

byerne og de har konsekvens eller indflydelse på at der er større ventelister på almindelige

ventelister til udlejningsboliger. På de steder hvor der er bygder på baggrund af at der er

mangel på beskæftigelse, fordi beskæftigelsesmulighederne ikke er udviklet og senest i din

tid, hvor der er blevet lavet formindskelser på indhandlingsområdet, hvor der ikke har været

nogen erhvervsudvikling og i har været til den og i har været medansvarlig, fordi du har været

med indenfor Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug og dengang man godkendte dette

finanslov dengang i har været med. Vil i være medansvarlige, hvilken udmelding kan i

fremkomme med i … jeg har forstået, at i ikke vil stemme for forslaget. Hvor er så

medansvarligheden med hensyn til det selvstyrende folk.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.

Finn Karlsen (A)

Ja tak til dine bemærkninger og dine spørgsmål.

Selvfølgelig der er kort tid og jeg brugte mere end taletiden og her er det så som vi har

kritiseret, som i er utilfreds med som at vi har sagt noget og derfor at vi ikke har noget

omkring socialhjælp, så kan vi sige, at vi har fremlagt dette og sagt noget om det tidligere,

derfor har vi ikke kommenteret det her ved ordførerindlægget, for næsten alt bliver henvist til

den kommende kommission med hensyn til velfærds- og skattekommissionen, at næsten alle

opgaver bliver henvist til den.

Men med hensyn til bygderne, vi sagde … at man må lave nogle undersøgelsesanalyse med

hensyn til deres erhverv, med hensyn til at få udbygget de bygder der har erhvervsmuligheder

og når bygderne ikke har nogen muligheder, så må man sige klart til befolkningen og sige, der

er desværre ikke nogen muligheder i deres bygd, og så kan i selv bestemme om i vil være der


eller ej.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Så er det medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik.

Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D)

Ja her til Inatsisartut 2009 den blev udarbejdet sidste år og med hensyn til det du har citeret og

jeg citerer lige med hensyn til konto 87.72.13 Nuuk Radiofjeldet og der gennemføres gradvis

renovering og med hensyn til oprettelse af Illuut A/S og med hensyn til en sag, hvor man har

tilskudsmuligheder på 5.400 kr. pr. kvadratmeter eller afgivelse af rente- og afdragsfri

långivning, så fik Naalakkersuisut bemyndigelse, hvor man regner med, at renovering vil tage

4 år og i alt 340 mio. kr. Så står der også blandt andet, at i de 7 boligblokke på radiofjeldet og

til renoveringsopgaven og for at få løs dette, så er det boligaktieselskabet og boligselskabet

har til formål at blive oprettet og da vi så afgav sådan nogle indskud. Her vil jeg gerne stille

dig spørgsmål, fordi Atassut og Siumut har været i landsstyrekoalitionen dengang og her med

hensyn til finanslovsforslaget sidste år, den blev realiseret af jer, derfor vil jeg gerne spørge,

om du har overset, at der er givet Naalakkersuisut denne bemyndigelse med hensyn til at

oprettelse af aktieselskab, men ikke som Illuut A/S. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Ja tak til spørgsmål fra Naalakkersuisut.

Hvis vi kan gå tilbage, så har jeg ikke noget med hensyn til at debattere finanslovsforslag for

2009. Men nu snakker vi om 3. behandling af finanslovsforslag for 2010 og det er så

afsluttende bemærkninger. Men man skal ikke have nogen tvivl om bygge- og anlægsfondens

midler, de kan også bruges i Nuuk og de vil gerne bruge, men uden at ofre det resterende land.

Her bliver det ofret meget klart med hensyn til byggeri i yderdistrikterne og bygderne, hvor

man har fået den nedsat så meget. Og som sagt, så har vi hørt via pressen med hensyn til

Illuut A/S, den har vi hørt i pressen. Så jeg siger, at der er ikke noget mod vi får denne

fremsættelse, men hvad for en skrivelse får vi så da vi kom ind i salen. Den kan jeg ikke

forklare. Det harmonerer ikke med det, der er blevet sagt tidligere, det er det der er blevet


omdelt her.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut.

Jens Immanuelsen (S)

Som bekendt, så er det en reform der også er gældende her i landet, med hensyn til

kommunerne så har man taget beslutning, at der skal ske en overgangsperiode fra 2009 til

2013 og denne overgangsperiode, så regner jeg med, at man kunne bruge midler fra

udledningsordningen og i henhold til den mening jeg har, så er det jo tilskud til kommunerne

og som ordfører på vegne af Atassut for finansområdet, er de vidende om man har haft nogle

forhandlinger med kommunerne omkring dette. Baggrunden dertil er, at der tale om masser af

midler og som også vil ramme kommunerne hårdt, fordi ved 2. behandlingen så blev det

nævnt fra Naalakkersuisut for finanser, at der ikke har været nogen forhandlinger og da vi

startede i dag, så er det landsstyrekoalitionen jeg ellers har spurgt omkring sådan nogle

spørgsmål, men da det ikke blev besvaret, så benytter jeg denne lejlighed at spørge om det

tilsvarende.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører

Finn Karlsen (A)

Ja tak til Jens Immanuelsen til dit spørgsmål.

Først så må jeg udtale, at her i salen og den foreløbige debat, så kom Naalakkersuisut for

boliger, infrastruktur og trafik skriftligt, at der er indgået en aftale og dette fik formanden for

Naalakkersuisut dokumenteret, at der er indgået en mundtlig aftale. Men få timer efter, så

kom min kollega hen til Naalakkersuisut og sagde, at der ikke er indgået en aftale, dermed har

jeg fået bekræftet, at det er kommunernes formand, der sagde, at de ikke har lavet en aftale.

Det havde de også selv. Og hvis det er korrekt, at der ikke er nogen aftale, også gennemført

sagen, så er det ordentligt at det er skammeligt, hvor det offentlige, altså Naalakkersuisut, er

blevet enerådige og taget nogle beslutninger uden nogen form for forhandlinger. Dette er

noget der er skammeligt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)


Tak.

Medlem af Inatsisartut Nauja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit.

Nauja Nathanielsen (IA)

Du taler om at affolke bygderne, Atassut taler om at affolke bygderne. Jeg vil gerne spørge

Atassut om de er uenige i, at der er afsat en pulje på 15 mio. kr. til udvikling af bygderne,

bakker i ikke op omkring den.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Tak for meget klare spørgsmål.

Vi enige med det, men det betyder ikke, at vi skal at vi skal være stillestående her i Grønland,

det er til forbedring af mulighederne. Der er sket en mindre bevilling på 15 mio. kr., så vil

man gerne bruge 15 mio. kr. til opkvalificering til de forskellige mennesker med hensyn til de

forskellige erhverv. Det betyder dog ikke, at de bliver på stedet. Men vi går ind for en

bevilling på 15 mio. kr.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Tak formand.

Atassuts ordfører Finn Karlsen, jeg er enig med dig i flere punkter og forholdene er anstrengte

i forbindelse med behandlingen af dette forslag, som så vil medføre meget negative

konsekvenser for kommunerne, hvis vi skal tage udgangspunkt i flertallet, fordi tilskuddet til

kommunerne vil blive nedbragt og anlægsområdet for bygder og yderdistrikter vil blive

nedbragt og skatterne og afgifterne vil nedbringes og flere vil blive arbejdsløse, selvom de

andre siger noget helt andet. Med hensyn til de afsatte midler til bygdeområdet, selvom det

drejer sig om mange penge, hvis vi ser det generelt, så er beløbet minimalt som kan bruges i

løbet af en meget kort periode. Og blandt andet med hensyn til analysen og da den blev

igangsat med hensyn til anlægsopgaverne i bygderne, hvor man har, ja, der er sket allerede


undersøgelser, men behovet er stort og da der er sket en planlægning i samarbejde med

kommunerne, men så er det man sat bero stillet. For eksempel man har bero stillet

skolebyggerierne i bygderne, det tager vi ikke med i år, men det tager vi med til næste år, men

der er ikke noget synligt med hensyn til bevillingerne for 2010. Selvom Naalakkersuisut

allerede har sagt, at de skal indarbejdes i finanslovsforslaget til 2010, det kan vi ikke se her i

lovforslaget. For eksempel i Maniitsoq og renovering af store blokke, som allerede er

planlagt, de er blevet bero stillet. Også prioritere byggeriet i de største byer. Vi er ved at

bygge et finanslovsforslag op, som ikke har relevans til landets befolkning.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er det ordføreren.

Finn Karlsen (A)

Tak til Hans Enoksens, Siumut, bemærkninger. Jeg er helt enig med dig i dine bemærkninger,

vi er ved at lave et finanslovsforslag som slet ikke er relateret til landets befolkning. Med

hensyn til byggeriet i yderdistrikterne, hvis de bliver igangsat i dag, ja, der har jo været en

licitation, men så blev de udskudt til næste år, men der er ikke afsat bevillinger, hvordan skal

det så finansieres. Det kommer til at koste nogle penge. Det bliver også noget værre, hvis i i

finansudvalget ikke er blevet enige om, at, idet Naalakkersuisut ellers vil fjerne hele reserven,

også fordi der dukker op uforudsete udgifter, men vi blev heldigvis enige i finansudvalget og

brugte 10 mio. kr. til formålet.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraatit.

Andreas Uldum (D)

Til din forrige besvarelse tak.

Jeg føler, at jeg må lige korrigere dig, at idet du påstår, at Demokraatit politik, det er det der

man følger de hos andre. Med hensyn til vores sag, jeg vil meget meget gerne aflevere dig et

eksemplar af vores samarbejdsaftale, jeg ved ikke hvordan jeres samarbejde har været, vi har

haft meget gode dialoger og har et godt samarbejde. Og afslutningsvist vil jeg også

understrege, at du endelig kan forstå at Demokraatit ikke prøver på at affolke bygderne, de vil

ikke nedlægge bygderne. Jeg vil meget gerne have, at du forstår det. Tak.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Tak til Andreas Uldum.

Ja selvfølgelig kører i efter jeres egen koalitionsaftale. Dengang da vi gik til valgurnerne og

før den vi havde valgkamp, så hvad snakkede vi om i vores valgkamp med hensyn til

bygderne. Også er det det største parti, som benyttede sig af mulighederne for at med denne

solidaritet for hele landet, men vi er godt nok bekendte med hvilke valgløfter Demokraatit har

haft og det beslutning vi er ved at tage nu, den er meget overens med Demokraatits valgløfter.

Altså det svarer slet ikke til Kattusseqatigiit Partiiat valgløfter. Det er meget klart og det ved

vi. Til 2. behandlingen har jeg ellers sagt, at vi vil stemme for forslaget, hvis vi er enige med

det. Netop fordi så er der 6 Inuit Ataqatigiit som ligesom er blevet enige med os med hensyn

til, at der ikke bespares indenfor kirken, at man ikke laver besparelser for kommunerne,

handicapområdet det er godt nok, der skal ikke spares på bygderne, det var det man nævnte

dengang. Det er ikke tilfældet i dag, derfor resultatet, det vil vi ikke stemme for. Vi vil

stemme imod.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut.

Karl Lyberth (S)

Tak formand.

På nuværende tidspunkt har jeg kun et spørgsmål og det er så mit håb, at Atassut økonomiske

ordfører klart kan besvare det. Som bekendt, så er der forskellige huse på kysten også

huslejen vil blive forhøjet, hvis Naalakkersuisut gennemfører deres forslag med 5 %’s

stigning. Det er de mindre bemidlede der vil blive ramt også er det også alderspensionisterne

der vil blive ramt her. Med hensyn til finanslovsforslaget til næste år, så har Naalakkersuisut

som de tjener ca. 850.000 kr. på årsbasis også er det 300 kr. hvor de bliver ramt, således at

deres huslejer ikke stiger, så har de ellers ansøgt om 300.000 kr. for at undgå en

huslejestigninger for sig selv. Denne form for en ansøgning, som er meget svær at acceptere

og som nedgør befolkningen, hvad mener Atassut om det.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Atassuts ordfører.

Finn Karlsen (A)

Selvfølgelig med hensyn til landsstyreboligerne, historien er lang. Vi kan starte med, at

Naalakkersuisuts formand igennem medierne har snakket om, at det drejer sig om et hus som

ikke er blevet renoveret igennem mange år, men i 2004 så ændrede Atassut og Siumut det var

dengang da vi havde fuld husleje. Jeg blev medlem af Naalakkersuisut i 2003. Jeg betalte fuld

husleje, men da Naalakkersuisut blev ændret i 2004, så ændrede de på systemet og det er også

meget at skulle betale dobbelt for sit eget hjem og for sin bolig som Naalakkersuisut, men 51

%’s stigning, som for dem der bor i hjemmestyrets boliger, den er meget høj. Men den er godt

nok blevet så stor for Naalakkersuisut, det kan da godt være, at så har de tænkt, at eftersom

personalet skal flytte til Tuapannguit, så er det lige meget hvor meget de betaler, så det kan da

godt være. I finansudvalget har vi tilsammen ikke kunnet gå indfor dette forslag, det er derfor

den blev trukket tilbage.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Som medlem af Inatsisartut, så skal overfor ordstyreren om, at når vi snakker her, at i

forbindelse med vores begrundelser, at Naalakkersuisut medlemmer ikke ligesom griner ad

os. Det er en anmodning.

Atassuts økonomiske ordfører, finansordfører, jeg synes at jeg vil nævne dette vigtige punkt i

har sagt i jeres ordførerindlæg med hensyn til reserven, at i slet ikke kan gå ind for de 60 mio.

kr. der er blevet nævnt. Jeg vil lige understrege at Naalakkersuisut i forbindelse med deres

besvarelse med hensyn til finanslovsforslaget 2010, da de fremsatte ændringsforslag til 3.

behandling så har det punkt følgende ordlyd. At fra 2011 60 mio. kr. de skal sige, altså fra

2011 til 105 mio. kr. Det bliver værre. Det er så samfundet man skal hente pengene fra. Hvad

synes Atassut om det.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.


Finn Karlsen (A)

Tak.

Vi er imod dette. Ved at bruge den aller allersidste mulighed, så har vi holdt det op med

hensyn til indførelse af afgift. Vi har også allerede sagt, at skatter ikke skal stige netop af den

grund, så har jeg spørgsmålstegn ved de 60 mio. kr. uden yderligere forklaringer. Det er derfor

vi har haft et samråd med medlemmet af Naalakkersuisut for finanser og det er oliepriserne vi

snakker om, her er der ikke længere en dialog og jeg kan fornemme, at Inuit Ataqatigiit

ligesom er ikke meget for det, men efter middag så fik vi en meddelelse om, at vi skal til

samråd igen, ja, altså 60-65 mio. kr. hvis skatterne stiger med 1 %, det gik vi imod, derfor den

indarbejdelse af dette beløb uden planlægning og uden at vi har kendskab til det, det er det vi

vil stemme imod.

Velfærdskommissionen er nedsat, de er færdige med deres arbejde først i 2011 og hvis vi så

altså indarbejder 60 mio. kr., så ved vi ikke hvilke forslag der vil blive fremlagt. Da vi

nedsatte en velfærdskommission så regnede vi med, at landskassen skal blive mere, altså ikke

sådan at befolkningen får det bedre, ikke sådan at vi henter pengene fra dem, det er

modsatrettet denne her.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Så er det medlem af Inatsisartut Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit.

Isak Hammond (IA)

Ja tak formand.

I forbindelse med 2. behandlingen så fremsatte Atassut flere forskellige spørgsmål med

hensyn til at tilføre og anmodning om at tilføre nogle bevillingsansøgninger og dengang så

har vi spurgt flere gange, hvorfra disse skal finansieres eller hvorfra man vil hente midlerne

og få det finansieret, det som man betragter som noget der skal finansieres, det blev ikke sagt

klart og ved 3. behandlingen så er det landsstyrekoalitionen, hvor det blev sagt, at det er dem

der vil stå for affolkningen og hvis man betragter det som en hel ny opgave, så vil det være i

orden. Men i forbindelse med grønlands geografi og den politiske styring, så er det byggeri

der har været meget formindsket hvert eneste år i bygderne og yderdistrikter og når man

kigger tilbage på finanslovsbehandlinger for de seneste år, så kan man se hvad der er sket og

derfor med hensyn til skatter, så er det kommunerne med hensyn til 06, 07 og 08, så er det


udsendelser, hvor de ikke har haft nogen klart tilsyn og derfor med hensyn til at der skal laves

nogle 36 mio. kr.s besparelse, det bliver der råbt højt om og disse udsættelser på 115 mio. kr.,

så har vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit, at disse bliver spredt ud til … og bliver erstattet, fordi vi

kan have ændre for… svar kommunerne også at kommunerne vil have et udtryk udvikling i

de kommende år, selvom disse skatteudsættelse, jeg ved ikke om man har haft en klar

opfølgning, men det kan være, at man blot har overset disse og nu har man disse dårlige

konsekvenser og derfor kommer man med en udmelding om, at kommunerne vil blive ramt

hårdt i forbindelse med denne kommunale besparelse, det er ikke korrekt. Også med hensyn

til politiske vilkår der har hersket tidligere, det har der ikke været noget grundlag til. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Det er blot en tale, men det er også helt i orden. Jeg skal nok få den kommenteret. Ja

kommunerne er meget utrygge på nuværende tidspunkt og dette lovforslag bliver færdigt, de

er meget utrygge og deres utryghed vil blive endnu værre, når dette lovforslag bliver

færdiggjort her til aften uden ændringer. Der er er ikke lavet nogen forhandlinger med

kommunerne, selvom Naalakkersuisut har sagt, at der er lavet nogle aftaler med dem. Derfor

er det dårligt og i forbindelse med opstart af kommunalreformen og service, så vil deres

opstartsomkostninger stige, selvom man har fyret medarbejderne, som de minimum vil have 3

års løn, det kan man ikke have nogen besparelser og først når der er gået 3 år, så kan man

effektuere spare…, men den store spareplan kan ikke bære og kommunerne har masser af

gæld til selvstyret, når alt disse bliver lagt sammen, så vil kommunerne have det meget

vanskeligt med at drive deres kommuner.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Så er det medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik.

Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D)

Tak.

Du sagde, og det må jeg lige citere, at i de byer hvor der er stort tilflytning, altså boligbyggeri

for … og almen byggeri som samfundet selv sørger for, nu er det det offentlige der vil stå for


den, således at dem der ellers kunne bygge selv de får denne udmelding. Lad være med at

have jeres egne omkostninger, i kan via jeres låntagning, så skal det offentlige nok bygge

boliger for jer. Betyder det sådan, at vi blot vi i landsstyrekoalitionen vi blot skal tænke på, at

det er dem der selv har indtægter, at det er dem der kan stå for dem, som for eksempel her i

Nuuk og i andre større byer, så er der meget større ventelister, her i Nuuk så er det over 2000

personer der er på venteliste. Blandt disse er det flertallet der ikke har råd til indskud og opret

deres egne boliger, det kan være at deres manglende indtægter eller måske andre grunde, men

disse personer der ikke har deres eget hus, der bor hos deres familier, voksne der stadigvæk

bor hos deres forældre. Mener du, at Naalakkersuisut vil være ligeglade med disse personer.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Nej. Jeg mener ikke sådan, at Naalakkersuisut skal være ligeglade, jeg ved godt, at der vil

afsat midler og med hensyn til tidligere bemærkninger så mener vi, at, ja, man vil oprette

Illuut A/S, som skal være finansierende og denne vil låne midler, så dem der vil bygge de kan

blive udelukket, det er det vi er bange for. Det jeg kan sige så klart, fordi jeg er vidende om, at

anlægsbyggeriet vil fortsætte og det har vi ikke noget imod og det har vi klart sagt fra

finansudvalget at vi ikke har noget imod anlægsbyggeri, men efter oprettelsen af Illuut A/S, så

er det realkredit man vil henholde sig til, så kan man optage lån fra Illuut A/S, men de

personer der selv vil bygge, vi mener, at vi er bage for, at de længe vil have nogen

muligheder. Det er sådan det skal forstås.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Og nu er der 11 der vil sige noget, så er der lukket for talerækket. Og det er det man gentager,

der er ikke noget nyt i det.

Vi lader dem tale, dem der har ønsket ordet, så går over til næste partiordfører.

Den næste er medlem af Inatsisartut Jens Immanuelsen, Siumut.

Jens Immanuelsen (S)

I jeres fremlæggelse fra Atassut, så er det anlægsopgaver i bygder og yderdistrikter som ellers

er planlagt, hvor der er også nogle afsatte midler som man ellers har medtaget i budgettet for


2010, at de er blevet fjernet, det er meget beklageligt, fordi sådan nogle planer bliver jo ikke

udfærdiget af kommunerne og kommunalbestyrelserne for sjov skyld. Og med hensyn til det i

har fremlagt fra Atassut i side 3, så siger i, at man vil hente 60 mio. kr. fra skatteyderne, har

Atassut forstået hvorfra man vil hente disse midler, fordi vi ved, at der er ikke flere

muligheder, det er skatter og afgifter også olien. For man bliver nødsaget til at pege på et af

disse, hvis der skal hentes så mange midler fra samfundet.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Ja tak.

Dette kan jeg besvare ganske kort. Vi ved ikke hvordan man kan få disse 60 mio. kr. og

Naalakkersuisut ved heller ikke det, det må være klart. Naalakkersuisut de sagde, at det er

eksempler, de sagde ikke klart, de sagde at man kan få forhøjet udlån med 35 øre, så kan vi få

60 mio. kr. i indtægt, men han sagde noget om eftermiddagen, han kom med noget andet, at

man kan få 1 %’s skatteforhøjelse og 60 mio. kr…. Vi ved ikke hvorfra og uanset det, så er

man nødt til i finansloven og det er det der er uacceptabelt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.

Så er det medlem af Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit.

Harald Bianco (IA)

Ja tak.

Jeg er overbevist om, at flertallet vil være enig i når jeg siger, at med hensyn til dårlige vilkår,

at den ellers vil være forværret, hvis der ikke var udskrevet valg. For som bekendt at det

såkaldte befolkning der har gode vilkår, velfærd og nogle der ikke har dårlige vilkår, de har en

større kløft mellem dem i løbet af årene og den er vokset. Og heldigvis så var der valg i

foråret. Og så er man gået i gang med at arbejde for at formindske denne kløft og heldigvis så

er man gået i gang med tiltag, så har man nedsat en skatte og velfærdskommission, der skal

lave analysearbejder. Og de forskellige undersøgelser som for eksempel analyser af bygderne,

det er sammen med dem man har fået det i gang, det er først nu, hvor man laver så en

omhyggelig analyse af samfundet.


Og det er dem der har det dårligt for at opnå at de får gode vilkår, man bruger meget stærke

ord og som du sammen med oppositionskollegaerne fremkommer med, som for eksempel

hvor man nedgør befolkningen. Sådan nogle ordlyd bruger i. Mener du ikke, at det er først nu

man igangsætter sådan en omhyggelig analyse, at det må betegnes som noget

nedværdigende/nedgørende, fordi det er først nu man er i gang med så omhyggelige tiltag.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Så er det ordføreren.

Finn Karlsen (A)

Tak.

Først hvis der ikke havde været valg, så ville der være meget dårlige vilkår. Nej, det mener jeg

ikke. Mange personer der ikke snakker dansk og vedkommende som vi alvorligt for at gøre

dem, så de kan komme i arbejde som i dag lever af socialhjælp, den får vi udbygget. Det er

først nu, hvor arbejdsløsheden er faldet, så skal vi nok se hvordan det ser ud næste år. Derfor

kan man ikke sige, at Naalakkersuisut hvis der ikke havde været valg, at de ville have

forringet vilkår. Det er ikke sådan. Det er vi får udviklet og udbygget de grønlandsktalene,

således de kan komme i arbejde. Jeg arbejder for dem. Det er også derfor at arbejdsløsheden

er stadigt faldet så meget, fordi vi gjorde dem at de kan komme i arbejde. Derfor kan man

ikke sige, at det ville have været endnu mange flere, hvis vi var fortsat. Hvis vi var fortsat, så

ville der måske endnu have været færre arbejdsløse, fordi vi fik afholdt kurser til de rent

grønlandsksprogede. Man kan ikke ryste på hovedet. Jeg taler ordentligt. Altså dem der ikke

kan arbejde for at gøre dem arbejdsduelige, det er det vi har gennemført. Man har gennem

mange kurser. Man kan end ikke modsige det, fordi det er korrekt.

Og det du har sagt nedgørende, som i plejer at støtte. Det er her i salen, hvor vi har været med

til at stemme sammen med jeres partikollegaer, som i er imod. Og det er så jeres forslag som

vi også støtter. Vi støtter ikke kun Siumuts forslag. Det er sådan noget som vi betragter som

gode, når der er grund til at støtte dem, også støtter dem. Det er ikke sådan Siumut er lige nu.

Vi har også støttet jeres parti, vi har støttet i dag jeres partimedlemmer som i ikke har støttet.

Det er sådan vi arbejder.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Jeg vil lige præcisere, at ordføreren når der er nogen på talerstolen, at man ikke græmmer sig


eller gebærde sig, så skal man så vidt muligt lade være med at forstyrre, det gælder for

samtlige medlemmer.

Og nu er det medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik.

Medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø.

Anthon Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender (KP)

I nævnte i jeres ordførerindlæg Illut A/S og jeres uenighed det sagde i meget klart, fordi i

siger – jeg citerer lige – der bliver ligeledes udvist mangel på respekt overfor kommunerne og

ikke mindst Inatsisartut, at Naalakkersuisut på trods af at de ved, kommunerne fremover skal

overtage anlægsområdet i deres iver for enerådighed, at herske over anlægsområdet, har valgt

at støbe det såkaldte Illuut A/S. Finn Karlsen du har været med i landsstyrekoalitionen

tidligere og finansloven for 2009 i forbindelse med vedtagelsen, så har du også tidligere som

medlem for Naalakkersuisut boliger har spurgt om Illuut A/S i forbindelse med vedtagelsen af

finansloven for 2009. Har du ikke vidst, at man ville oprette Illuut A/S, fordi i finansloven for

2009 så står der følgende, at Illuut A/S skal ikke have nogen styrelse, det vigtigste for

selskaber er, at den kan bruges et finansieringsforslag og uden at bruge 340 mio. kr. eller hvor

Inatsisartut laver sådan nogle afsættelse eller prioritering, så kan byggeriet i Radiofjeldet

finansieres fra realkreditten. Det er det du har været med i. Med hvilken grund er i imod Illuut

A/S, når i selv har godkendt den.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Jeg skal klart udtale, at samtlige medlemmer af udvalget ved, at vi ikke har noget imod at man

får oprettet sådan et selskab, men den er ikke oprettet endnu, så er vi imod, at den kan få optil

halv milliard kroner før den bliver oprettet. Den er ikke blevet oprettet, selvom i ryster på

hovedet. Vi hører ved pressen, at man får den oprettet og her til forårssamlingen, hvad er det

for en skrivelse der bliver omdelt. Vi sagde, at vi har ikke noget imod, at man vil oprette Illuut

A/S, vi har ikke noget imod byggeri, men at den bliver forvalter af midlerne, det er det vi er

imod, fordi den endnu ikke er blevet oprettet. Det er meget meget klart.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.


Nu er det medlem af Naalakkersuisut for sociale anliggender.

Maliina Abelsen, Naalakkersuisut for sociale anliggender (IA)

Jeg vil gerne have lov til at citere, der står her fra ordførerens indlæg. Det er ikke godt, det er

ikke retfærdigt og der er ingen solidaritet, når Naalakkersuisut har planer om, at der

udelukkende skal bygges i byer, hvor der i forvejen er større muligheder for at have et godt

liv. Hvad er det gode liv. Er det kun i byerne ifølge Atassut. Jeg kan kun forstå det på den

måde. Så vil jeg gerne kaste den bold, som ikke blev grebet før, nemlig videre nede på samme

side står der, at hvis man laver almen boligbyggeri, så tager man initiativet fra dem som ellers

burde bygge deres egne boliger. Det må forstås som en absolut fornærmelse overfor de mange

mennesker der står på boligventelisterne i de større byer. Vi skal huske, at finanskriser

rammer ikke kun bygder, men også byer. Der er også nogle i byerne som har det rigtig svært.

Og jeg mener retten til en bolig er en af de rettigheder som forbindes med velfærd, og jeg

mener ikke, at man kan sige at det er forkert at bygge offentlig boligbyggeri på den måde.

Også vil jeg gerne vide hvad Atassut mener er godt i finansloven. Hvads støtter i op om.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Ja tak.

Med hensyn til anlæg så er det korrekt, at i yderdistrikter og bygderne og anlægsbyggerier

der, den vil have dårlig konsekvens,deres indtjeningsmuligheder vil få det dårligt. Der er

nogle private der vil have det dårligt, der er nogle der vil gå i stå og dette vil medføre

forringede vilkår. Hvem som helst kan ikke modsige, det er allerede udtalt her i og med

anlægsstop, så er der er nogle private der ellers er bange for at gå konkurs og har meddelt, at

de kan gå i stå og dette er meget vanskeligt at modsige og det er meget klart. Derfor er der

meget forskelligartede problemer. Vi har ikke noget problemer at bygge her i Grønland. Vi

sagde, at hvis Illuut A/S bliver oprettet, så kan man opnå at få mulige lån fra realkreditten,

men dem der vil bygge deres og i henhold til vores liv, så vil de få nogle dårlige muligheder,

fordi dem der får lån, de har store muligheder fordi det er dem man vil lave nogen

lovgivning .. og dem der vil bygge det, vil få det vanskeligt at opnå lån og det er dem der

ellers vil bygge, altså private, at de vil bygge det får nogle forringede vilkår. Vi regner med, at

det vil være tilfældet.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Så er det medlem af Inatsisartut Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit.

Jane Petersen (IA)

Tak.

Først så er det meget vigtigt at få præciseret i forbindelse med bygderne, der er så nogle

bygder som er velfungerende, det er så dem vi skal støtte. De skal ikke betegnes som noget

dårligt alt sammen, det er meget forunderligt. Med hensyn til anlæg, så i snakker så meget om

den. Med hensyn til folkeskolebyggeri i bygderne, så er det meget betænkeligt, at man bygger

skoler til børnene, hvor forældrene egentlig ikke har beskæftigelse. Hvis man har fået

udbygget erhvervsmulighederne, altså deres forældre, og man har fået formindsket deres

erhvervsmuligheder, der er ikke sket noget større udviklingsarbejde der. Jeg mener, at det er

så forældre, hvor man vil have nogle anlæg eller uanset om de bor i byer eller bygder, som

medansvarlig for samfundet og som der har at kunne føle, at de har noget arbejde, er det den

følelse i værdsætter.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

At forældrene ikke har noget arbejde, så lad være med at bygge skoler, nej, det kan jeg ikke

acceptere, det kan ikke være tilfældet. Mennesker må behandles ens og lige og med hensyn til

anlæg, så er det jo kun de største byer som minimum tænker på og på yderdistrikter og

bygder, så har man kun afsat 14,? Mio.kr.. Det er meget meget få midler, og dette medfører og

jeg sagde ikke klart, det vil medføre stop blandt andet. Derfor er vi meget meget bange for, vi

kan jo ikke blot sige, at da forældrene ikke har nogen beskæftigelse, lad være med at bygge

skoler, nej, hvis Inuit Ataqatigiit har sådan nogle tanker, så vil det være meget vanskeligt. Det

er først nu affolkningen kommer i gang. Jeg ved godt, at Inuit Ataqatigiit ikke har denne

tanke, men det er korrekt som du siger, det er meget meget godt du har sagt, der er nogle

mange der er velfungerende, derfor siger jeg hvorfor snakker man ikke kun om bygder, der er

også nogle byer som er urentable, for hvad for en by der er rentabel her i Grønland, det kan

jeg ikke se. Men jeg har været meget bange for, at med hensyn til Demokraatit at få


Naalakkersuisut for finanser, de siger at man må affolke bygder med optil 100 personer og jeg

har være bange for dem, fordi jeg har boet i Igaliko og bygder der bor under 100 og det er

grunden til vi er bange for det, at vi har været bange.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Den næste der vil sige noget det er medlem af Inatsisartut Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit.

Og jeg har godkendt, at Hans Enoksen bliver den sidste af ordførerne, så er det Hans Aronsen,

Inuit Ataqatigiit.

Hans Aronsen (IA)

Jeg har flere spørgsmål til Atassut, som jeg stiller til Finn Karlsen, Atassuts ordfører.

Ved Atassut, at man i bygder og i nogle byer så er det nogle offentligt ejede huse som blot står

tomme, at det er en udgift på driftssiden og på baggrund af, at de nu så bliver solgt til

befolkningen har Atassut kendskab til, at i byer og nogle bygder på nogle anlægsbyggerier det

er ikke stoppet fuldt ud, det er blot blevet udsat. Har Atassut kendskab til, at mange personer

der bor i de stor byer har mangel på bolig og har Atassut også kendskab til, at det at kunne

selvforsørge som landsstyrekoalitionen nu er gået i gang med, hvor samfundet får en øget

selvforsyning, fordi vi får importeret for meget kød og for at modvirke den, så vil vi gerne

udvikle selvforsyningen og dermed få udviklet, at man hjælper hinanden. Og nu er man ved at

samle disse på enkelte steder og på baggrund deraf, så er det enkeltsteder også nogle bygder,

med disse er disse lokaliteter udfra befolkningens kendskab, at man gennemfører udvikling og

på baggrund deraf, så er det fra og med 2011 at man med hensyn til politiske valgkampe de

har nogle gode grundlag også havde en god opstart. Har i kendskab til alle disse.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Jeg ved ikke om jeg har kendskab til dem alle sammen, det kan være at boliger i bygderne og

salg fra det offentlige, det har jeg ikke større kendskab til, at de er blevet solgt. Men i den

senere tid så har vi hørt, at de bliver solgt til enkeltpersoner, fordi der er nogle blandt andet

der har meget stort udsættelse, så det beboerne ikke har kendskab til det. Og hvis det har

været tilfældet, så skal vi have noget undersøgelse af dem. Men vi sagde, at i de seneste


partier, at der er nogle der bliver solgt, men hvorfor står de tomme, fordi de er dyre og nu

bliver de forhøjet med optil 50 %, det er meget vanskeligt at skulle betale med hensyn til

almindelig aflønning, ja med hensyn til anlægsbyggeri i bygderne, ja, det bliver stoppet. Men

hvor er det henne i finanslovsforslaget. Det er det jeg ikke ved. Anlægsbyggerier der er blevet

stoppet, blandt andet efter licitation. De sagde, at der er nogle der har været liciteret ud og der

er nogle der er blevet vundet, de blev stoppet, at de vil blive overført til næste år, men det

mangler vi i finanslovsforslaget. Ja, der er boligbyggeri, ja. Her plejer man at sige, først kan

jeg udtale, at Naalakkersuisut medlemmer ved der er for mange boliger i bygderne på

baggrund af derfor dyre, han kom ikke med hvor der er mange tomme lejligheder, fordi de er

meget dyre. Der er meget store boligmangel, men der er mange lejligheder der står tomme,

fordi de er for dyre. Det er ikke kun i bygderne.

Også med hensyn til selvforsyning, det er helt i orden, det er også med og vi støtter den fuldt

ud, men hvis vi skal have nogle tanker om selvforsyning, så skal vi også være med også med

tanke på finansiering.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Så er det medlem af Inatsisartut Kristian Jeremiassen, Siumut.

Kristian Jeremiassen (S)

Ja tak formand.

I jeres fremlæggelse og … så er vi enige i, at Inuit Ataqatigiit, Kattusseqatigiit Partiiat deres

politik er meget usynlig, derfor mener vi, at finanslovsforslaget bliver vedtaget, så vil

arbejdsløsheden stige og landskassens likvide midler vil falde meget. Grunden til jeg mener

sådan det er, at pengene arbejder de vil blive bremset og der vil være stop for mange

anlægsbyggerier i bygderne og yderdistrikter. Jeg har ellers, det er ikke nogen spørgsmål,

hvor Naalakkersuisut ellers burde have kommet med besvarelse siden sidste fredag og det er

så Naalakkersuisoq for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø han har beskæftiget sig med,

hvad det han har fremlagt. Jeg har konstateret og mener, at nedlægger sådan en departement

og bruger midlerne til andre formål. Det er bedre, kan du få uddybet disse. Fordi jeg er

overbevist om, at jeres forslag er godt og det midler ellers kunne bruges til andre formål, fordi

her og nu kan vi se, at medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø

end ikke har kommet med en besvarelse af de spørgsmål jeg har ellers spurgt Naalakkersuisut,

men nu er der gået 4-5 dage over svarfristen, der er ikke kommet nogen besvarelse.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja det er 3. behandlingen af finanslovsforslaget som vi har og det er i henhold til Atassuts

ordførerindlæg og debatten fortsætter. Der er ikke behov for, at man kommer i andre

sammenhænge.

Finn Karlsen (A)

Ja tak det er korrekt, fordi vi er også af den mening, at dem i yderdistrikterne og bygderne og

anlægsbyggeriet den blev bremset. Nogle af dem blev stoppet. Så vil der være stor lighed

selvfølgelig og på den anden side når byggeriet ellers skulle være større her. Men vi har

manglende håndværkere her og vi må tilkalde dem udefra og vi må så låne penge med hensyn

til anlæg, det er også helt i orden. Men de lån vi har optaget i udlandet, de vil komme ud, de

vil ikke arbejde her i landet og med hensyn til spørgsmål vedrørende Naalakkersuisut for

Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, den vil jeg ikke få besvaret. Men vi fastholder, at vi

ikke har behov for vedkommende som Naalakkersuisut, jeg mener, at han ikke laver noget.

Hvad har han fremlagt her i efterårssamlingen, selvom der er et stort behov, hvor

kommunerne har store problemer med efter sammenslutningen, han kommer ikke frem med

noget. Han er medlem for miljø, det plejer vi at høre, men det det vedrører det bliver kørt af

nogle andre Naalakkersuisut. Der er nogle andre Naalakkersuisut der forhandler og aftaler om

dem, men hvor er han så henne Naalakkersuisut Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, vi har

behov for disse midler til andre formål, det er det vi er ude efter.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er det medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer.

Ove Karl Berthelsen, medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer (IA)

Tak.

Først til Atassuts ordfører et spørgsmål eller en uddybende bemærkning med hensyn til det

såkaldte hovedkonto, som en dokumentation med hensyn til byggeri i bygderne og

yderdistrikterne og stop for byggerier der, konto 80.08.88 her i 2009 har denne konto

uforbrugte midler på 41,2 mio. kr.. Derudover og denne konto her i det kommende finanslov,

så kan vi se, at så er der 29,3 mio. kr. der er afsat i formålet også i overslagsårene 45 mio. kr..

Og i sagde, at der slet ikke vil ske byggerier i bygder og yderdistrikterne i henhold til

Naalakkersuisuts hensigter og jeg skal anmode dig at de nævnte beløb og hvilke forklaringer


du har med hensyn til de nævnte beløb og jeg skal også anmode dig om at besvare, hvorfor

Atassut dengang da de var i koalitionen med hensyn til bygderne og yderdistrikterne ikke har

udarbejdet realistiske planer, dengang vi overtog styringen og vi kom i koalitionen, så er

planen, at vi er begyndt at arbejde realistisk, det er arbejdsdueligheden.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.

Finn Karlsen (A)

Tak.

Her i bemærkningerne, det er noget jeg kan huske, hvor en fra koalitionen sagde, at de har et

godt samarbejde. Nu siger medlem af Naalakkersuisut, at der er afsat 29,3 mio. kr. til

bygderne, så har du ikke fået en snak med de andre, det man har udtaget 15 mio. kr. fra denne

konto. Ved du ikke det, jeg kan godt spørge dig på denne måde. Du er med i Naalakkersuisut

koalitionen, der er fjernet 15 mio. kr., hvor du påstår, at i har et meget godt samarbejde.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Nauja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit.

Nauja Nathanielsen (IA)

Jeg vil starte med at rette en misforståelse fra ordførerindlægget. Inuit Ataqatigiit er i fuld i

gang med at implementere sit valgprogram, vi stiller os langsigtede mål og de langsigtede mål

kræver også, at der sker mere vækst i samfundet og der bliver tilført flere midler og det er vi

fuld gang med gennem en omprioritering og en omfordeling. Og vi tror på, at det skal lykkes.

De sidste par timer har oppositionen brugt meget taletid på, at kritisere koalitionens

holdninger. Jeg mangler stadigvæk at høre lidt om oppositionens visioner for de kommende

år, det bliver en meget negativ debat. Siumut undgik jo at modtage spørgsmål, så nu må du få

spørgsmålet i stedet for.

Hvilke visioner har i med samfundet og hvordan vil i finansiere det.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.


Finn Karlsen (A)

For det første er det mig en stor glæde, ja, det er valgløfterne vi ligesom støtter her, derfor har

vi ellers ved 2. behandlingen sagt, at vi vil gå med lovforslaget, det i har været imod de 6

punkter, men som vi gik ind for, men da i ved 2. behandlingen sagde, at det ikke skal spares

væk, men nu har i vendt tallerkenen om, så med hensyn til kommunerne til bygder med

hensyn til skolepengene og skolemadsordningen, alle disse midler er blevet fjernet ved det.

Man har ikke helt fjernet bygde bevillingerne, men de er blevet stærkt reduceret. Vi vil lave

en landsplan og ikke kun for de store byer, som vi også har sagt i vores indlæg, måske man i

fremtiden at de vækstbyer og de vækster der kan ske i bygderne, vi ved at Grønland har meget

forskellige rigdomme, som man anser at værende ubrugelige fra koalitionen, disse kan blive

centrale i vores økonomi. Det er derfor vi går ind for den undersøgelse. Men en ubestemt

bevillinger, det kan vi simpelthen ikke gå med til.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Udfra debatten kan jeg høre, at man også i Atassut fra Atassut har understreget at med hensyn

til finanslovsforslaget for 2010, at de sagde blankt nej. Det har vi stor forståelse for. Vi kan

høre, at i er et parti der arbejder for ikke at ofre samfundet, vi kan nemt også lykønske jer,

også fordi der er andre partier, at i ikke arbejder for at ofre samfundet ved selvstyrets navn.

Jeg synes det er makabert af jer fra Atassut, at i ikke vil ind for sådan et finanslovsforslag i sin

foreliggende form.

Med hensyn til bygderne og de mindre byer, det er dem der vil blive ramt, uanset hvad man

snakker her. Det står klart i finanslovsforslaget også er det centraliseringen. Befolkningen vil

blive tvunget til at skulle kunne flytte bestemte steder og koalitionen og Inuit Ataqatigiits

ordfører har endda været, hvorfor skal vi bygge skolerne, hvis forældre ikke har noget arbejde

og den form for bemærkninger, så har vi grund til at være bekymrede også blive meget

forskrækkede. Og synes vi endvidere med hensyn til overbebyrdelse af kommunerne som det

er hensigten, så oveni så har koalitionen ligesom indført 60 mio. kr.s, så 105 mio. kr. som de

vil hente fra samfundet, så derfor synes vi, at vi har grund til vi ikke kan gå ind for sådan et

finanslovsforslag i sin foreliggende form.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja, det er måske sidebemærkning.

Finn Karlsen (A)

For det første tak for din store forståelse fra Siumut, det er jeg meget glad for. Også skal jeg

ikke skjule, i forbindelse med forhandlingerne om dannelse af koalition, så er Naalakkersuisut

siulittaasuat en meget god dialog med os med hensyn til vore valgløfter og Inuit Ataqatigiits

valgløfter, var vi meget enige, men dengang da vi tog en anden runde, så blev jeg fjernet,

fordi jeg har skjult noget der vedrører Royal Greenland. Og vi vil ikke være med i et

samarbejde, hvor man bare er medløber for Demokraatit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Nu er det medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen (S)

Tak formand.

Atassut hans indlæg som ordfører det er jeg meget enig i mange punkter, det skal jeg sige og i

forbindelse med denne debat, så er der mange medlemmer af Naalakkersuisut som er med i

debatten, således også de forskellige emner kan uddybes og med deres ord. Også er det

medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik, at man i de større byer, altså de

4 større byer er boligventelisten der så står, så kom han frem med, hvad med de mindre byer

Maniitsoq, Paamiut, Narsaq forældede boliger, skal der ikke ske byggeri også i disse byer.

Hvad mener Atassut i denne sammenhæng.

Også med hensyn til anlægsområdet med hensyn til priserne og styringen af prissætningen, ja,

vil det være passende hvis vi stifter Illuut A/S også investerer så mange penge i projektet,

hvor det på den anden sige er dem der vil få sin egen bolig, som kommer til at betale næsten

dobbelt. Hvad mener Atassut om dette.

Og vi er også alle sammen bekendt med og medlemmet af Naalakkersuisut for finanser har

klart sagt med hensyn til en procent point i skatterne vil udgøre 60-65 mio. kr. og det der

bliver fremlagt som så bare bliver puttet i en stor gryde, hvad hedder denne store gryde, med

hensyn til velfærdskommissionen og det der bare bliver puttet i denne store gryde og som det

er blevet sagt af for eksempel olie, Atassut hvilke har de med hensyn til det som

indtægtskilder og til sidst vil jeg gerne sige til medlem af Naalakkersuisut for råstoffer, de


forskellige sager.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Finn Karlsen (A)

Tak.

Med hensyn til dine bemærkninger og med hensyn til de forskellige spørgsmål, så har jeg sagt

de meste af dem. Men jeg vil gerne gentage med hensyn til byggeri i de største byer.

Ventelisterne skal også kunne nedbringes i de pågældende steder, men som vi allerede har

sagt, så skal vi ikke ofre yderdistrikterne og bygderne. Som Narsaq du nævnte, der er stor

fraflytning fra denne by, fordi der er ingen beskæftigelse selvom de har en af verdens største

rigdomme lige ved siden. Det er flertallet som vil igangsætte sådan et stort projekt, så er der

store blokke som er tømt for beboere, når lammeslagtningen er slut, hvad sker der så. Det er

meget farligt med hensyn til vores forvaltning.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Tak formand.

Jeg vil lige fremkomme med nogle betragtninger i forbindelse med denne debat. Først til Ove

Karl Berthelsen, medlem af Naalakkersuisut har sagt, at de har en velplanlagt offentlige

forvaltning. Men hvis i har lavet en god plan, hvorfor har man så ikke snakket med

befolkningen. For eksempel med hensyn til skolerne i bygderne, men da jeg så sagde noget

om det, så er det de først blev opmærksomme på det. Der har ikke været nogen forhandlinger

med kommunerne, hvor de oven over hovedet på dem pålagde dem større udgifter og jeg blev

også forskrækket med hensyn til Inuit Ataqatigiits medlem af Inatsisartut Jane Petersen (IA)

sagde, hvorfor vi skal bygge skoler til børnene, når forældrene ikke har nogen beskæftigelse i

bygderne og yderdistrikterne og det er meget mærkeligt, at Inuit Ataqatigiit også er blevet

fremherskende i politikken ved at sige hvorfor vi skal udvikle steder, hvor der ingen

beskæftigelse er og man skal ikke prøve på at straffe børnene med denne begrundelse og jeg

forstår, at man prøver på at stoppe udviklingen på disse steder og Harald Bianco i sit indlæg

har sagt, at den store forskel i vilkårene for befolkningen det er det de prøver på at mindske,


det er der ikke tilfældet med de tiltag det det er igennem denne finanslovsforslag, i prøver på

at hente pengene fra dem og uligheden vil dermed blive større. Ja, vi der er med i

indkomstgruppen, vi skal kunne klare det. Det er de mindre bemidlede i prøver på at ramme

her, det er det vi er bekymret over, derfor regner jeg med, at du skal stemme med os for at

forsvare de mindre bemidlede tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak ordfører

Finn Karlsen (A)

Hans Enoksens, Siumut, ord er ikke møntet på mig, men eftersom han siger der vedrører de

andre, det vil jeg ikke kommentere. Er der flere der har bedt om ordet.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Vi siger tak til Atassuts ordfører. Jeg har sat grænser, jeg har allerede slettet dem der ellers har

bedt om ordet. Vi siger tak til Atassuts ordfører Finn Karlsen.

Forsætter vi med debatten, nu skal vi høre Kattusseqatigiit Partiiats ordførers indlæg, nemlig

Jakob Skades indlæg. Medlem af Inatsisartut du har overtaget talerstolen.

Jakob Skade (KP)

Tak.

Jeg vil indledningsvis orientere om, at i mit ordførerindlægs spørgsmål til Naalakkersuisut i

henhold til krav fra medlemmet, det er dem der har med erhverv for fiskeri og fangst, men

som nu er overgået til aldersrente og det er det der vedrører fritidsfanger, dem vil jeg ikke

læse fordi jeg har stillet spørgsmål ved brug af § 36 om det emne.

Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat kommentere således:

Vi vil kommentere vedrørende økonomiske følger i landet, med henvisning til vore

bemærkninger i første og anden behandling samt i led med Finansudvalgets betænkning, som

følgende.

Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat opfordre til, at Naalakkersuisut medtager disse i

videreforløbet samt ved vurderinger.


For det første, vil vi opfordre til, at man forbedrer og tager vilkårene for fiskeri- og

fangererhvet seriøst, der i snart 20 år har gennemgået en streng politisk forringelse hvad

angår forskellige tilskud fra Landskassen, ved en god planlægning.

Uhyre reduktion af tilskud til ESU-ordningen, i starten af 1990'erne, er en kendsgerning, hvor

man I dag næsten ikke har nogen midler tilbage, trods viden om de tiltrængte 200 mill. kr. til

renovering af kystnære fiskefartøj siden starten af år 2000.

Foruden overdrevne restriktioner af fangst, har man også nedsat tilskud til skind, hvilket også

har ramt fangere hårdt.

Der har været dårlige følger for beboere i bygder og yderdistrikter, idet man afskaffede

ensprissystemet på el og vand.

Den daværende Landsstyrekoalition har endda ved behandling af finanslovsforslaget til 2009

halveret tilskud til drift af produktionsanlæg i bygderne. Hvori konsekvenserne nu ses hos

fiskerne.

Foruden det, var Landskassen nødsaget til at dække for omkostninger på 500 mio. kr i juni

måned, hvormed den daværende Landsstyrekoalition vidste besked om dette før

Landstingsvalget, men hvor Naalakkersuisut ingenting vidste.

Kattusseqatigiit Partiiat vil indskærpe, efter at have omtalt ovenstående få eksempler, at det

virkelig ikke er naturligt og prøve at give skylden for alt til det nye koalition.

Med disse ord opfordrer Kattusseqatigiit Partiiat til, at man tager privatisering af

indhandlingssteder i bygder mere seriøst.

Ligeledes mener Kattusseqatigiit Partiiat, at der er brug for revurdering hvad angår tildeling af

kvoter for fangst af hvalrosser, narhvaler og isbjørne, idet vi er sikre på, at en bedre ordning,

der ligeledes sikrer bevaring af arterne, kan opnås ved tæt samarbejde indbyrdes fiskere,

fangere og biologer


Eksempelvis kan det skues af data samt besvarelsen af min forespørgsel til Naalakkersuisut

fornylig, at det øgende bestand af hvide- og narhvaler, spiser over 100.000 hellefisk om året.

Til disse beviser bør det medtages, at narhvalfangst om vinteren ikke længere er en mulighed i

visse steder i nordgrønland pga. manglende havis, som følge af global opvarmning.

Vi er ligeledes ikke i tvivl og kan regne med fra Kattusseqatigiit Partiiat, at afskaffelsen af

narhvalfangst-metoden i nordgrønland, heldigvis har bidraget med til, at bestanden er øget

markant.

Hvorfor Kattusseqatigiit Partiiat opfordrer til en nøje vurdering for at byde fiskere og fangere

bedre vilkår, og ikke mindst for en bedre afbalanceret fødekæde hos fisk og fangstdyr.

Vi opfordrer hermed til snarlig bearbejdelse, skønt vi er klar over at Naalakkersuisut har

igangsat tiltag vedrørende disse, for derved at kunne færdigbehandle nogle sag snarest samt

opnå bedre udnyttelse af levende ressourcer.

Idet underskuddet ved udlandshandlen herved vil formindskes.

Kattusseqatigiit Partiiat respekterer selvfølgelig en arbejdsgang i henhold til bevaring af arter

og skønt vi finder bevaring af arterne vigtigt, er det for Kattusseqatigiit Partiiat yderst

uacceptabelt at fangerne i de sidste år er frarøvet deres erhverv, hvorfor vi opfordrer

Naalakkersuisut til en nøje vurdering samt rettelse af disse forhold.

Som det fremstår i KNAPK's åbent brev, bør det huskes at sikre og betryggende vilkår er en

rettighed i sig selv for fangere, der har mistet indtægtskilden uforskyldt, ifølge FN's aftale om

menneskerettigheder.

Og i den forbindelse påminder KNAPK rigtigt, at idet oprindelige folk også har rettigheder til

økonomisk fremgang på lige fod med alle andre samt ret til social forsorg, som det fremstår af

FN's Beretning om oprindelige folks rettigheder punkt 21, godkendt i 2007.

Ligeledes udtrykker KNAPK sin klare mening i sin henvendelse:

Citat:


“fiskere og fangere viser og indskærper, at de ønsker at have større medansvar omkring

forbedringer i samfundet, igennem deres accept af licensen, hvor tiderne byder på massive

udfordringer.”

Ved denne lejlighed vil vi viderebringe en henvendelse fra nogle vælgere, som ønsker at vide

om hvorvidt pensioneret fiskere og fangere, der er deltidsfiskere- og fangere, også skal betale

de 1500 kr.?

Ligeledes er nogle vælgere opmærksomme på, at enhver selvstændig erhvervsdrivende er

forpligtigt til omkostninger ved fornyelse af dokumentationer osv.

Desuden opfordrer vi til en tættere samarbejde med menighedsrepræsentationen samt

relevante instanser for at overkomme menighedsrelateret problemer, dels også præsters

tilstedeværelse i bygderne.

Kattusseqatigiit Partiiat er også godt tilfredse med, at Naalakkersuisut har tænkt sig at hæve

egne huslejepriser som led i huslejestigningen, formentlig første gang nogen sinde, idet

tidligere koalitioner aldrig har bragt dette på banen.

Kattusseqatigiit Partiiat opfordrer Naalakkersuisut også til en velovervejet tiltag om indtjente

penge ikke skal beskattes ifm. domfældelse af hashsælgere og narkorelateret sager.

Desuden opfordrer vi Naalakkersuisut til at tage tiltag for etablering af hæveautomater i byer

og bygder, hvor banker ikke forefindes, i samarbejde med bankerne. Idet serviceringen af

steder hvor banker ikke forefindes er helt utilstrækkeligt.

Vi mener desuden at huslejestigningen bør gælde for alle, inklusiv tjenestefolk ansat i

Selvstyrets virksomheder.

Til sidst vil vi godt sige, at hvis det forhenværende Landsstyrekoalition blot havde

tilgængeliggjort forholdene omkring Royal Greenland før Landstingsvalget, ville

Landskassen sikkert ikke have lidt så meget som i dag.

Vi opfordrer derfor, i forbindelse med indførelse af Selvstyret, snarlig realisering af bedre

forholde for alle os samt fiskere og fangere, også hvad angår indhandlingssteder, ved


veludførte planlægninger for at bedre udnytte landets ressourcer og ikke mindst i henhold til

Naalakkersuisuts aftale.

Lad os alle derfor opfordre til, at sætte en stopper for at udstille vores medborger som en

stakkel uden kundskaber. Nødstedte skal selvfølgelig have hjælp ud fra retslige kriterier.

Vi forstår udmærket hvordan oppositionen, der har haft førertrøjen i mange år, ikke vil stilles

til ansvar for landets økonomi, hvorfor de ikke blot forlod dette lokale ved anden behandling,

men også forsøgte i undertal at indstille forslaget til afslag i Finansudvalget.

Kattusseqatigiit Partiiat støtter flertallets indstilling i Finansudvalgets med mod, idet vi ønsker

at være medansvarlige til nye og interessante ting.

Vi støtter jo de igangsatte tiltag vedrørende bedre forholde for børn, mindre bemidlede

familier og bedre erhversvsmæssige forhold i bygderne, fuldtud

Med disse bemærkninger på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat takker jeg alle der har bidraget

med til finanslovsforslaget, tjenestemænd og andre der har kommet med input.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Jeg siger også tak.

Så er det medlem af Inatsisartut Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit.

Jane Petersen (IA)

Ja tak.

Jeg vil komme med en præcisering, så … fordi det er så meget klart med hensyn til det jeg har

fremlagt til Atassuts fremlæggelse, det var det jeg var ude efter. At uanset om vi bor i byer

eller bygder, så er der behov for, at vi er medansvarlige for samfundet. Det er det jeg

værdsætter. Det der er blevet misforstået det er forældre med børn i deres opdragelse, hvis de

skal være medansvarlige, så skal de kunne forsørge deres børn og med hensyn til skolerne i

bygderne og byerne kan ikke sikre forældrenes forsørgelse og det skal ikke have nogen

sammenhæng med affolkning af bygder. Det er urimeligt, det har overhovedet ikke nogen

sammenhæng med disse, det er det de må have en god forsørgelse hvis de har en god


opdragelse af deres børn, det kan man ikke sikre alene ved anlægsbyggeri. Og jeg mener også,

at man bør have de familierelaterede prioriteret, hvis man skal tage nogle beslutninger

omkring anlæg, derfor spurgte jeg til Atassut om for at finde ud af hvilke grundlag han har

med hensyn til hans kendskab, og derfor vil jeg gerne sige, at man har ikke noget grundlag til

at man fordrejer debatten. Jeg mener, at hvis vi skal sikre i bygder, så er det jo familiernes

forsørgelse som har prioritering end at anlæg og skoler og lignende.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og til ordføreren og til andre ordfører, så skal jeg lige erindre om, at det er Kattusseqatigiit

Partiiats ordførerindlæg som vi skal behandle.

Så er det medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Til Kattusseqatigiit Partiiats finansordfører, så er jeg lidt forundret over om han behandler

finanslovsforslag, fordi han brugte flere sider med hensyn til opfordring til Naalakkersuisut,

hvilken politik de skal have på fiskeri- og fangstområdet. Jeg håber at medlemmer af

Naalakkersuisut vil have forståelse for det, fordi i er med i landsstyrekoalitionen. For det

første så vil jeg lige udtale, at man skal have mod og være med til at følge flertallets arbejde i

finansudvalget. Jeg kan blot sige, at det er i sikkert, hvilket i kan blot komme og sige. Det er

fordi det er meget vigtigt hvis du kan sige sådan, så vil jeg gerne efterlyse dine udmeldinger

vedrørende indholdet af finanslovsforslaget og det er så finanslovsforslaget, det er det jeg

gerne vil have dig til at få dem kommenteret. På den anden sige, så vil jeg gerne spørge med

hensyn til ansvarsområdet for departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, hvad

for nogle opgaver den ellers burde have.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det ordføreren.

Jakob Skade (KP)

Ja tak.

Det er godt med dine spørgsmål medlem af Inatsisartut fra Siumut Aleqa Hammond.

Opfordringer og det man skal tage initiativ om, det er det vi er fremkommet med, det burde

gennemføres også i forhold til tidligere år og vi sagde også, at der bliver tilkaldt mange

arbejdskraft udefra og hvis de skal formindskes, så må man få det formindsket. Det vi har i


forbindelse med vores eget vilkår og Naalakkersuisut koalitionen det er noget som de selv har

fået oprettet, de kommer i gang med at de får tilført nogle opgaver. Og her og nu og hvis og

såfremt man som Naalakkersuisut ikke … så kom der nogle meget stærke vendinger, hvor

man også udtrykte sig med nogle nedværdigende udtryk, det har vi ikke plads til her i salen,

fordi vi opfordrer os alle sammen til at samarbejde, det er den målsætning vi må have. Vi har

ikke plads til at mennesker der allerede er ansat at få dem fjernet eller prøve på at få dem

fjernet eller få dem splittet. Det har vi ikke plads til og jeg vil ikke kommentere yderligere

desangående.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Det er partiordførerne selv der skal bestemme hvad de vil sige, de andre skal ikke bestemme

hvad de vil sige, de andre skal ikke bestemme hvad de skal sige. Jeg konstaterer, at

partiordføreren fra Kattusseqatigiit Partiiat, at det er 3. behandlingen, forslag til

finanslovsforslag, de kan være tilfreds med og man kan være uenig i det.

Næste er medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut.

Siverth K. Heilmann (A)

Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Jakob Skade med hensyn til de punkter han fremkom med,

der blandt andet vedrører fangst, hvor jeg er så enig med i og det undrer mig, at koalitionen

med hensyn til deres strategi og med hensyn til deres kommende strategier, jeg kan … dig

meget, at du på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat altså opfordrer Naalakkersuisut til hvordan

de skal takle disse problemer, det er meget glædeligt. Med hensyn til vilkårene for fiskeriet og

i forgangne koalition blev gjort opmærksomme på, at der skal ikke være noget torskefiskeri

efter biologerne og når der så sker en videre narhvalskvoter, så får vi skældud vel, det gør

ikke ondt på os, men vi prøver på at hjælpe at kunne være fleksible. Med hensyn til

kvotetildelinger, med hensyn til en 3-årig kvotetildeling med hensyn til hvid- og narhvaler og

dine opfordringer, de fleste af disse tager jeg positivt og et som jeg ikke er glad for, at din

påpegning med hensyn til Royal Greenland med hensyn til den forrige koalition, dengang da

du ikke var medlem af Inatsisartut her, så har vi fremkommet med klare redegørelser, hvor det

blandt andet har påstået at vi fremkom med tilbageholdelse af oplysninger.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)


Og nu er det ordføreren.

Jakob Skade (KP)

Tak medlem af Inatsisartut Atassuts Siverth K. Heilmann.

Dengang da der var valg den 2. juni og siden den dag, har vi ikke altid været med, men i en

redegørelse så vi, at man i martsmåned den dag vi modtog en rapport om denne koncern, så så

vi hvad der er sket, at man dette medførte flere millioner, det er de midler man har ofret for at

samfundet kan gå videre, hvis det havde stået stille i en kasse med hensyn til, så havde det

haft meget store konsekvenser, for det vi snakker om i dag. Men man bliver nødt til at ofre

disse, at så har vi været med til brugen af disse midler for at samfundet kan gå videre. Du har

ret, vi snakker om fisker og fangererhvervet. Vi fremkom med vore opfordringer også fordi de

tilkaldte som landet har brug for koster mange flere millioner, disse tiltag vil ikke blive

igangsat i morgen, men det er vores selvbåren økonomi vi sigter efter, at alle kan forsørge sig

selv her. Den fangst bedre udnyttelse i forhold til andre tilkaldte.

Det er det jeg selv personligt finder vigtigt. Det medfører også, at man skal lige bruge

midlerne fornuftigt, uden at bruge det til noget andet. Ja, jeg tror på dig, fordi du har sagt

disse ord. Du har ret.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak Medlem af Inatsisartut Jens Imanuelsen, Siumut.

Jens Imanuelsen (S)

Tak. Ja, vi har to punkter i finanslovforslaget, som jeg meget vil have afklaret.

Kattusseqatigiit Partiiat har muligheden for at svare ja eller nej, om de støtter nedsættelse af

tilskud til kommunerne med 30 millioner kroner. Hvad synes Kattusseqatigiit Partiiat om det?

Med hensyn til de levende ressourcer, det er det I har snakket om, for eksempel

hellefiskekvoten. Hvis vi ser på denne kvote, så siger I fra Kattusseqatigiit Partiiat, at hvid- og

narhvaler spiser helt 100.000 tons. Der hvor du kommer fra i Uummannaq, med hensyn til

kvoten, så er der 5.000 tons som Naalakkersuisut har fremsat et forslag om, som også skal

være gældende for 2010. Der er ingen balance i det, netop fordi hvid- og narhvaler fra nu af

og tre år frem, altså kvoten er allerede fastsat. Jeg håber, at du fremkommer med en nærmere


forklaring om dette.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.

Jakob Skade (KP)

Tak, medlem af Inatsisartut Jens Imanuelsen fra Siumut og dine spørgsmål. Med hensyn til

vores opfordringer og anbefalinger så sagde jeg for lidt siden, at der skal ske en tilpasning, i

forhold til det vi bruger, og tilpasset til samfundets behov.

Men allerede i de foregående år har man sagt, at fiskerne får for lidt for deres landinger. Det

er de forbedringer vi opfordrer til. Også for mange, mange fiskere har råbt op om at disse lave

priser, men så er koncernen der ikke kan opfylde deres krav. Men når selvstændige starter for

sig selv, så betaler de meget rimelige priser. Det er disse tiltag vi alle sammen vil støtte, også

fordi det vil medføre forbedrede vilkår for samfundet og erhvervet.

Ja, man begyndte ikke nedlukning indhandlingsstederne i går. Man begyndte allerede for flere

år siden, og så i 1900'erne, det er det vi skal lære af, og så skal være til gavn for fiskerne og

samfundets økonomi. Det er alle disse tiltag vi skal være med til at opbygge og udvide disse.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Kattusseqatigiit Partiiats finansordfører vil jeg gerne spørge om følgende, men jeg vil lige

bemærke først, med hensyn til Inatsisartut her. Det er os der skal sætte rammerne for

samfundets vilkår, lovgivningsmæssigt og de forskellige regler, for at forbedre vilkårene for

samfundet generelt, og så alle kan drage nytte af disse. Det er vores vigtigste opgave her.

Derfor, da du sagde at grønlænderne anses for værende ubrugelige og ikke kvalificerede, at de

går væk fra det, det at vi alle sammen skal opfordre til. Jeg vil gerne have uddybet, hvem der

tænker på denne måde. Det er slet ikke os.

Men modsat er andet spørgsmål. Du sagde i dit indlæg, hashsælgerne, med hensyn til


domfældelse, og at de penge de har tjent, at de skal tilfalde skatten. Det kan være interessant,

også fordi det er økonomien der spiller ind, også fordi man er ved at hente penge fra

samfundet. Og jeg vil gerne have det forklaret nærmere. Vi finder det interessant.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Jakob Skade (KP)

Du har ret, med hensyn til den nuværende sag, med hensyn indførsel af euforiserende stoffer,

så bliver det konfiskeret. Men man ved ikke hvor meget de har i lommerne. Ja, dem der tjener

penge, de skal også belægges skat. Og det er også det vi finder vigtigt, at der skal være skat

for det man tjener. Det at man bare tager det, det er det vi ikke accepterer. Det skal først

belægges med skat. Ja, det skal man gøre. Også fordi at selv i mange bygder og i byerne, så er

euforiserende stoffer der bliver indført her i store mængder, det kan også. Også fordi som et

tillæg kan være gavnligt for Landskassen, som indtjeningsmulighed. Det er vores visioner.

Det er rigtigt, uanset hvilke penge vi har, så skal de belægges med skat.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak. Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Tak formand. Først til Jakob Skade vil jeg gerne, det sidste hvor han kommenterede, med

hensyn til euforiserende stoffer og indtjeningen herved, at det kan belægges med skat. Jeg er

slet ikke enig med det. Det er kriminalitet, der ikke kan belægges med skat. Ja, der skal være

domfældelse for en kriminalitet. Du bliver nødt til at stoppe den tankegang.

Og så fandt jeg der underligt, at du hvis tid er, at du ikke har fremsat et spørgsmål med hensyn

til en brugerbetaling på 1.500 kroner, med hensyn til alderspensionisterne, at du ikke har

fremsat spørgsmålet mens tid er.

Og med hensyn til de andre udmeldinger, så har jeg ikke rigtig tiltro til dig. Ja, at man stopper

hellefiskefiskeriet hvor behovet er størst, og Avanersuaq vil gerne fange hvalrosser, hvor du

ikke har fremsat nogen bemærkninger overfor Naalakkersuisut. Ja, I må meget gerne få det til


at fremkommer til Naalakkersuisut, mens tid er.

Men endnu en gang skal jeg gentage, at penge man har tjent ved kriminalitet, de skal ikke

belægges med skat, men det skal medføre en domfældelse. Jeg håber, at du stopper med din

form for tankegang.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er det ordføreren.

Jakob Skade (KP)

Tak, medlem af Inatsisartut fra Siumut, Hans Enoksen. Selvfølgelig, det vi får penge, det skal

belægges med skat, og det må vi indrømme. Og når vi har begået en kriminalitet, så skal vi

også dømmes derefter, i henhold til lovgivningen. Det er rigtigt, det kan noget imod.

Med hensyn til vores opfordringer, med hensyn til det, så må vi ligesom fremkomme med

vores anbefalinger med hensyn til fremtiden, hvorfor vi bliver spurgt, hvorfor vi ikke har

nogen planer. Men altså disse planer vi er fremkommet med, det vil medføre lettelse for

samfundet, også fordi det medfører bedre indtjening. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Nu er det medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann (S)

Kattusseqatigiit Partiiats Jakob Skades bemærkninger, hvor jeg fandt det lidt mærkeligt med

hensyn til punkt 95, da vi snakkede om fiskeri og fangst, hvor han forstummet, lyttede, hvor

du ellers bedre kan være med til denne debat, i stedet for at medtage alle disse aspekter, som

slet ikke har noget med finanslovforslaget at gøre.

Med hensyn til euforiserende stoffer, har I ikke nogen andre indtjeningsmuligheder? Ja, det er

meget underligt, at de kommer til at snakke om det. Har I ikke andre muligheder?

Og i sjette ny linje, med hensyn til de børn der har det ringe vilkår til mindrebemidlede

familier, og med hensyn til de igangsatte initiativer der vedrører bygder. Hvad er det I har i

tankerne, med hensyn til de initiativer der er igangsat, med hensyn til de børn der har dårlige


vilkår? Hvilke forbedringer har I igangsat, med hensyn til I blandt andet er ved at fjerne

skolepengene? Og forbedrede erhvervsmuligheder for bygderne, hvad er det i tænker på?

Netop for Kattusseqatigiit Partiiat har haft i deres valgprogram, at man eventuelt kan sætte

bygdeproduktionsanlæggene til salg for 1 krone, og I fastholder disse.

Og så med hensyn til oppositionen. Anser I oppositionen som værende kun i opposition?

Anser I ikke oppositionen også som en mulig samarbejdspartner, og tager hensyn til deres

synspunkter?

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.

Jakob Skade (KP)

Tak, medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut. Tak for dine spørgsmål. I forbindelse

med vores koalitionsarbejde i Landsstyre, ja der er mange aspekter der vedrører økonomien

der bliver fremsat. Det skal jeg ikke sige noget om, idet I kan huske det hele. Om vi prøver på

at hente indtjening fra de nævnte, fordi vi ikke har andre muligheder. Ja, jeg har allerede sagt,

at de virksomheder der er blevet nedlukket i 1900'erne, altså som har eksisteret, som vi prøver

på at genåbne disse.

Der er nogen på venteliste af virksomheder, som er klar til at overtage disse virksomheder. Ja,

selvfølgelig har vi ikke nogen landsdækkende plan for at igangsætte disse, men der er nogen

der er ved at forberede sig til at overtage disse. De skal også have en plads. I forgårs sagde vi,

med hensyn til i Saqqaq, et indhandlingsanlæg, der er ikke nogen der er ansat i denne

virksomhed. Det er ellers det vi har nævnt.

Det er alle disse tegn der skal spredes, og så opnå for disse virksomheder, som kan være med

til at putte penge i Landskassen og kommunekassen. Disse skal ikke være stillestående. Ja, vi

må gøre dem mere nyttige for samfundet.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak. Medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut.

Karl Lyberth (S)


Tak. Jeg har kun to spørgsmål til Jakob Skade. Først, der vedrører fiskeriet. I din

fremlæggelse nævnte du fiskerne, hvor du nævnte at nogle af dem har vanskeligheder. Det er

rigtigt, men heldigvis så er der nogle velkørende fiskere. Derfor vil jeg gerne spørge dig,

hvorfor, med hensyn til disse fiskere med problemer, hvor I har kendskab til det, hvorfor vil I

indføre en afgift på 6.000 kroner for nogen af dem? Hvorfor gik I ind for det?

Og for det andet. Kattusseqatigiit Partiiat prøver på at legalisere indførelse af hash her i

Grønland, at de skal belægges. Ja, det kan først indføres, når euforiserende stoffer bliver

legaliseret her i Grønland. Derfor skal jeg venligst anmode dig om at forklare, med hensyn til

belægning af skatter, altså de penge der bliver tjent ved salg af euforiserende stoffer.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.

Jakob Skade (KP)

Tak. Fiskerierhvervet det kom jeg ind på, det er jeg også glad for, og jeg er ikke i tvivl om, at

nogle vil fremkomme med disse bemærkninger. Det har også været på tale tidligere, det vil

jeg ikke komme nærmere ind på, netop fordi den nuværende, også fordi det forrige også i

koalitionen har drøftet disse, så er der så banet vejen for disse tiltage, for at forbedre

samfundsøkonomien.

Lovgivningen kan ikke eksistere i evighed, og det er også det der bliver sagt. Og hvis vi ser på

2010, hvordan det bliver, der findes et Inatsisartut som så snakker om i stort omfang om

finanslovforslaget, og disse love vil ikke gælde i evighed. Hvilke ordninger, alle fejl bliver

dem skal vi lære af. Og uanset om vi er alene, så skal vi rette op på vores fejl, når vi finder ud

af at det ikke er godt. Det er noget vi skal have forståelse for. Selvfølgelig er vi alle sammen

et håb om, at vi skal køre med planer.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Med hensyn til dem der har bedt om ordet, først Finn Karlsen, som har sat grænser for disse.

Næste der får ordet, det er Jens Imanuelsen, Siumut.

Jens Imanuelsen (S)

Ja, Kattusseqatigiit Partiiat kommer med, at midler til ESU, at de rådgivende


landsstyremedlemmer har fået dem formindsket. I er med i landsstyrekoalition, som kan have

indflydelse. Og når vi kigger på finanslovforslaget for 2010, så står der overhovedet ikke

noget om forhøjelse af ESU-midlerne.

Når man er medansvarlig og arbejder for den ihærdigt, så er det ellers let at have indflydelse.

Og de, mine to klare spørgsmål som er meget vigtige, man vil få formindsket

kommunaltilskud med 30 millioner kroner, det blev der en klar udmelding om fra

Kattusseqatigiit Partiiat, hvilken mening i har?

Og for det andet, med hensyn til skolebørnene, at skolepengene skal fjernes, som er med i

finanslovforslaget, hvilken stilling har I taget til det?

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja, tak. Så er det ordføreren.

Jakob Skade (KP)

Tak. Med hensyn til de der skolepengene i finanslovforslaget, og her med en ændring så har

jeg kommet med dem, men vi har været med og meddelt, at vi vil stemme for den ved 2.

behandlingen. Men i 2010, og de midler som vi snakker om, så er det noget som allerede er

blevet oprettet, da jeg var med i landsstyrekoalition, så har vi ikke nogen grund til at få det

ændret.

Men med henvisning til mine bemærkninger lige før, at hvilket som helst forslag via loven

også kan ændres, det har man også fået diskuteret tidligere. Derfor, med hensyn til

finanslovforslaget, som vi skal vedtage nu, selvfølgelig er det ondt, det har vi også medtaget i

vores ordførerindlæg, at vi bliver nødsaget til, at vi først kan opnå vores valgløfter når vi

tilfører finanser til dem.

Selvfølgelig i de tidligere år, så vil det blive ændret, med hensyn til valg, at når vi ikke opnår

noget, så vil vi også blive fjernet. Det er til orientering. Det må jeg også udtale.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak. Så er det medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut.


Siverth K. Heilmann (A)

Tak formand. Du kom ind på forskellige fangstdyr og dine opfordringer til Naalakkersuisut,

dem har jeg ellers forsvaret. Men nu er du begyndt at forsvare Naalakkersuisut, derfor har jeg

trukket mit forsvar tilbage, fordi jeg finder det så uklart.

Og med hensyn til at have beskatning omkring euforiserende stoffer og din udmelding. Jeg

mener, at man fra den vigtigste talerstol, at dine egne bemærkninger, dem må du selv trække.

Det at få indført hast i Grønland, det er totalt forbudt. Derfor, med hensyn til Kattusseqatigiit

Partiiat, med hensyn til indførsel med sådan en ulovlig indførsel, at det blandt andet kan

beskattes. Og så vil det også være medvirkende til at lave en stor ulovlighed. Derfor håber jeg

på, at det er på baggrund af manglende kendskab, at man blot siger noget. Fordi der er tale om

en ulovlighed, det kan ikke bruges. Jakob Skade fra Kattusseqatigiit Partiiat, jeg mener at du

må trække dine udtalelser tilbage.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Opfordring. Ordfører.

Jakob Skade (KP)

Selvfølgelig, medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann fra Atassut, jeg siger tak for din

præcisering. Men når vi har nogen fortjeneste, så skal det beskattes. Disse ulovligheder, dem

er vi meget, meget stærkt imod alle sammen. Vi kan selvfølgelig ikke gå ind for det. For hvis

vi har haft nogle fortjenester, så skal vi få en bøde. Men hvis vi har haft nogen fortjeneste, så

er den skattepligtig.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Mødelederen må lige blande sig ind i det. At det der ikke må indføres ulovligt, det kan man

ikke få nogen indtægtskilde fra det offentlige. Det vil jeg venligst sige overfor ordføreren.

Men til de kommende ordførere der vil jeg lige udtale, at det vi skal behandle, det er vores

bemærkninger til ordføreren skal ikke lyde som nogen afhøringer. Det er blot nogle

uddybende bemærkninger, som vi skal bruge for at få det belyst.

Og den næste, det er ærede medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen (S)


Ja, tak formand. Tak også til dine bemærkninger overfor medlem af Inatsisartut der nu er på

talerstolen.

Uanset det, så vil jeg lige medtage disse, at som en der er oplært til bekæmpelse af noget

kriminelt, som Kattusseqatigiit Partiiat formand også har sådan en uddannelse. Jeg mener, at

du må spørge meget klart overfor ham. Hash er forbudt her i Grønland, at opbevare og have

dem og sælge dem. Alt er forbudt. Og de midler der stammer fra, og de midler der bliver

konfiskeret ved salg, de skal konfiskeret. At en person ikke vil have nogen 5 øres fortjeneste.

Alt vil blive konfiskeret, når det kan dokumenteres at det kommer fra hashsalg.

Derudover, hvis vedkommende har købt noget af værdi, og hvis vi kan dokumentere at det

stammer derfra, så skal det også konfiskeres, uanset om det er bil eller båd eller hvilket som

helst. Og derfor, med hensyn til dine bemærkninger fra koalitionspartierne, så vil jeg gerne

opfordre til at man fra den allervigtigste talerstol, sådan nogle bemærkninger, at de ikke skal

fremføres. Det er forbudt. Man må ikke have dem. Det medfører meget store problemer for

samfundet.

Derfor, at nogle af partierne fra Naalakkersuisutkoalitionsområdet, at børn de vil sige, at

hvorfor skal man bygge skoler til dem, når der er forældre der xxx, du kommer fra

yderdistrikterne. De ved godt hvilken stand skolevæsenet har. Og hvorfor har Kattusseqatigiit

Partiiat ikke kommet med nogen udmelding vedrørende skoler. Fordi man siger nej, der skal

ikke være nogen besparelser på skoleområdet, fordi det er helt nødvendigt at disse bliver

finansieret. Du kommer fra yderdistrikterne. Fra den kommune hvor du kommer fra, så er der

flere skoler man vil have nogle besparelser på. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordføreren.

Jakob Skade (KP)

Ja, tak medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut. Det blev sagt lige før, at det er ikke nok

med disse 15 millioner kroner der er blevet afsat. Ja, selvfølgelig har jeg kendskab til noget

der er meget godt, som dengang Siumut og Atassut var med, det er det der blev oprettet. Og

jeg har fuld tiltro til, det er det man ikke vil stoppe af koalitionen, og det er så det man

debatteret. At som om alt går i stå i stå, og sådan en udmelding, så kommer der nogen


dokumentation. Det skal selvfølgelig gå videre, i henhold til vores økonomi. Det er alle disse,

at på baggrund af penge i de forrige år, med hensyn til vores finanser for fremtiden, at man

laver nogle planlægninger.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak. Så er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Tak formand. Jeg vil gerne sige tak for, at du kom med en præcisering overfor ordføreren.

Selvfølgelig at hash er forbudt, og de midler man får fra kriminalitet, det kan vi ikke besvare.

Også tak for din præcisering.

Og hvis jeg må citere noget, så vil jeg lige citere noget. Og det starter: ”Kattusseqatigiit

Partiiat er derfor tilfredse med, at man i forbindelse med huslejestigninger, at de vil forstå at

medlemmer af Naalakkersuisut vil komme til at betale huslejer” Fordi det er de tidligere

landsstyremedlemmer end ikke har nævnt dette. Det udviser også, at man har socialt

ukendskab til forholdene, det er sådan jeg vurderer det.

Dengang jeg var medlem af Naalakkersuisut måske fra 2002, så betalte jeg så 8.800 kroner

alene i husleje om måneden. Men nu, medlemmerne i Naalakkersuisut, og i henhold til

vederlagsloven, og da præciseringen blev ændret, så dem der har betalt meget, det er på 2.600

kroner vedkommende betaler i husleje. Derfor er dine bemærkninger ukorrekte. Dengang da

jeg var medlem af Naalakkersuisut, så betalte jeg 8.800 kroner alene til husleje. Man skal så

vidt muligt ikke komme med ukorrekte oplysninger. Hvis vi skal sige et tal, lad os lige

undersøge disse.

Og nu, med hensyn til Naalakkersuisuts betaling, det er noget der er blevet fastsat hos

Inatsisartut, og ikke iblandt medlemmerne af Naalakkersuisut. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak. Ordfører.

Jakob Skade (KP)

Ja, tak. Selvfølgelig, hvilke som helst opfordringer, det kan man tage imod. De muligheder


det kan man også, hvilke slags muligheder kan man også efterlyse. Og selvfølgelig her, som

her tager vi imod medansvar, så kan vi fremkomme med nogle råd til Naalakkersuisut via

vores medlemskab af Naalakkersuisut???.

Her kan vi sige, at nogle Naalakkersuisut der er iværksat, og hvad skal han gøre, og det bliver

vurderet som en omkostning til Landskassen. Sådan nogle forhold, når man hører det, det gør

også meget ondt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er det så medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)

Tak. Her med hensyn til dine bemærkninger vedrørende ESU, at man har haft en stærk

nedgang af midlerne. Der vil jeg gerne spørge, har du kendskab til hvornår? Hvornår har den

været i absolut nedgang? Fordi man ikke kan sige, at det har været i stærk nedgang. Og det

har været meget smerteligt, da det har været i nedgang i 2005.

Og det samme har været, med hensyn til sælskindstilskuddet. For hvis vi blot har godkendt

det dengang, så ville tilskuddet til sælskind allerede være på 0. derfor har jeg ellers arbejdet

ihærdigt på at få det forhøjet. Derfor kan man ikke sige, at det hele tiden har været

nedadgående. Derfor er jeg forundret.

Og med hensyn til 1.500 kroner til xxx for fiskerne, og spurgte hvad man vil gøre ved det med

hensyn til fritidsfiskerne. Ja, jeg tror ellers at jeg havde, du kommenterede det efter god

forståelse, og du sagde at med hensyn til det daværende Naalakkersuisut har hemmeligholdt

noget vedrørende Royal Greenland. Det er ikke korrekt. Du må udtale dig korrekt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det ordfører.

Jakob Skade (KP)

Tak. Siden 1990'erne, og lige i starten af den, så er man begyndt gradvist at nedtrappe ESU-

tilskuddene, det er korrekt. Til modernisering, i den tid hvor fiskeriet e var i stærk frem

fremgang, de har ikke haft nogen tilskudsmuligheder til modernisering, fordi det har været


gradvist nedsat.

Og dit spørgsmål, og med hensyn til de sidste bemærkninger, at Naalakkersuisut ikke har haft

kendskab til det. Det er den udmelding, og det har vi selvfølgelig tiltro til, og det har vi også

hørt, at sådan nogle forhold, dem vi har kendskab til, det har man været nødsaget til, at dem

der vil lave nogle moderniseringer, indtil de får råd, så må vi hele tiden komme med nogle

opfordringer. Det kan man ikke komme om til, selv om det medfører mange midler.

Du har ret, at det har været gradvist nedsat. Som et eksempel, tilskud til anskaffelse af nye

både, så har der kun været bevilget 11 af samtlige ansøgere, så er der ikke flere midler. Og der

er ellers mange der har ansøgt blandt kysten. Der var ikke flere midler, fordi der kun var

midler til rådighed.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja, Finn Karlsen der bad om en ekstraordinær besvarelse, det har jeg givet dispensation for.

Finn Karlsen, Atassut. Værsgo'.

Finn Karlsen (A)

Ja, da han ikke fik besvaret mit spørgsmål. Jeg spurgte også, hvornår han oplevet, hvor den

har været så langt nede. Det er korrekt, at det har været meget langt nede dengang da vi blev

medlem af Naalakkersuisut. Derefter så har jeg arbejdet ihærdigt på at få dem forhøjet. Og

tilsvarende at være på sælskind. For hvis vi havde sagt, at hvis jeg har accepteret disse,

dengang jeg kom i Naalakkersuisut, så vil det være på 0. jeg har arbejdet ihærdigt for at få

dem forhøjet.

Jeg spurgte, om du har kendskab til det. Fordi man ikke blot siger, at det har været

nedadgående hele tiden.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ordfører.

Jakob Skade (KP)

Ja, tak. Du har ret, at man har fået dem formindsket meget hurtigt. Det tror vi også på, fordi

man ikke længere kunne ansøge til det.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja, det er forgængerne, medlemmerne af Inatsisartuts beslutninger, det er vist godt at vi ikke

vender så meget tilbage til dem.

Og nu siger vi tak til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører, medlem af Inatsisartut Jakob Skade.

Tak.

I og med at debatten er nået dertil, så skal jeg lige meddele, at jeg har modtaget følgende

skrivelse. Her har man ønsket, at når man er færdig med ordførerne for Inatsisartut, at den

skulle fremlægges.

Det er Formandskabet her: Inatsisartuts medlemmer, partier og udvalg, kan under 2.

behandlingen, det er en klage over behandlingen. Den indeholder følgende:

”Den 11. november 2009, i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovforslaget, så er det et

absolut flertal af medlemmerne i Inatsisartut, så er 26 medlemmer der har krævet følgende:

Først, med hensyn til anlægsønsker, at de skal spredes til kysten.

For det andet. Et absolut flertal har krævet, at man i folkeskolen til de ældste elever og

skolepenge til mindrebemidlede, at man ikke får det ophørt, at det fortsætter man med.

Hermed kræver vi, at i henhold til flertallets aftale i Inatsisartut, at Naalakkersuisut

fremkommer med ændringsforslag inden færdiggørelse af finanslovforslaget. Og det er så

Formandskabet der skal arbejde for det.

Derfor vil vi venligst anmode Formanden for Inatsisartut at holde pause i forbindelse med

behandlingen af finanslovforslaget, lige så snart partiordførerne er færdige.”

På vegne af Siumuts medlemmer, så er det Aleqa Hammond og som Atassuts grupper, og da

det er en hastende opgave, så har jeg fået det undersøgt. Og xxx, og jeg skal herved afgive

vores meningstilkendegivelse. Og jeg har orienteret samtlige medlemmet i Formand, og den

har følgende:


Inatsisartutmedlemmer, partier og udvalg kan under 2. behandlingen af ethvert lovforslag

opfordre Naalakkersuisut til at fremsætte ændringsforslag. Uanset om der måtte være et flertal

for en sådan opfordring, så binder det ikke Naalakkersuisut.

Der kan ikke træffes bindende beslutninger under 2. behandlingen af et lovforslag, og under 2.

behandlingen af finanslovforslaget den 11. november, kan der således ikke være truffet nogen

beslutning som binder Naalakkersuisut.

Hvis Naalakkersuisut ikke imødekommer sådan en opfordring, kan Inatsisartuts medlemmer

og udvalg selv fremsætte ændringsforslag. Dette har Siumut og Atassut haft mulighed, også

gennem deres repræsentanter i Finansudvalget.

Det er således ikke grundlag for at afbryde mødet, med henblik på at opfordre

Naalakkersuisut til at fremsætte yderligere ændringsforslag.”

Og det er så denne sag, som man har haft en hastende behov for. Og jeg fik det færdiggjort, i

og med at jeg fremkom med denne udtalelse.

Så er det medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen (S)

I og med at der er blevet fremsat sådan, så skal jeg blot udtale, at for et par minutter siden så

fik jeg den i hænde, og derfor har jeg ikke været medunderskriver, som medlem af

Formandskabet. Og dengang har jeg ellers ment, at der skulle være afstemning, sådan en

fremlæggelse. Det er først nu jeg har set sådan noget i mit liv, at der var nogen der kom helt

totalt udenom, at udmeldingen om forhandling med Naalakkersuisut, at det ikke blev gjort til

et afstemningstema.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja, i henhold til vores forretningsorden, så blev den færdiggjort. Ja, det er formandskabet har

kunnet færdiggøre sådan en hastende karakter, så kan formanden tage denne beslutning.

Efterfølgende så kan man orientere samtlige medlemmer i Inatsisartut og medlemmerne i

Formandskabet.


Så er det medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Undskyld, det er

medlem af Inatsisartut Hans Enoksen der er den første.

Hans Enoksen (S)

Ja, tak. Denne forklaring, den respekterer jeg, da du er som formand. Men her er det så blevet

dokumenteret, at Naalakkersuisut er blevet arbejdsgiver for Inatsisartut. For her ved 2.

behandlingen, så var det et absolut flertals indstilling, der hvor man tvært imod kom med

noget modsat forslag. Og det er meget ærgerligt, at samtlige koalitionsparter blot var

medløbere.

Her vil jeg gerne udtale, at Naalakkersuisut er blevet arbejdsgiver for Inatsisartut, det er

meget ærgerligt. Især for dem der plejer at sige, at de værdsætter demokratiet. Her kan vi sige,

at det er ikke korrekt, det jeres udmeldinger har været. Og det er meget beklageligt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen (IA)

Ja, tak. Først så skal jeg lige udtale, at i forbindelse med 2. behandlingen af

finanslovforslaget, og udmeldingen at der ikke har været nogen afstemning, det er ikke

korrekt. For ved 2. behandlingen af finanslovforslaget så er det Inuit Ataqatigiit,

Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat der var igennem omkring 15 afstemningstemaer.

Det har man haft afstemning om.

Dem der ikke var med til afstemningen, de var selvfølgelig ikke til stede, så har de ikke været

med til afstemningen. Der var heller ikke nogen der stemte for. For medlemmerne af

Inatsisartut fra Siumut og Atassut gik bort fra mødesalen den dag.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, må betragtes som respektløshed over udvalgets arbejde. Og vi

mener også, at efter Formandens redegørelse, så er et Siumuts og Atassuts medlemmer i

Finansudvalget ikke har udnyttet deres mulighed, og dermed har videreført respektløshed

overfor udvalgets arbejde.


Vi fra Inuit Ataqatigiit har kendskab til og er vidende om, hvilket som helst lovforslag skal

behandles 3 gange, og ved 2. behandlingen så er der ikke nogen beslutninger. Det er først ved

3. behandlingen og ved afstemningen, hvor lovforslaget bliver færdiggjort. Det samme har vi

også her.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja, vi burde ellers kunne stoppe talerrækken her, fordi jeg regner med at Formandskabets

beslutning sådan skal tages til efterretning.

Så er der tre der har meldt sig til at sige noget. Først medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond,

Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Ja, i vores parlamentariske arbejde og vores forretningsorden den er klar, og den skal vi også

følge. Og så i forbindelse med lovudarbejdelse, især ved finanslovforslaget, som er en af de

vigtigste love, så at det skal være en meget omhyggelig behandling, og xxx, det er noget vi

værdsætter fra Siumut. Og at man på hvilket som udvisning af manglende respektløshed for

udvalgets arbejde.

Vi respekterer udvalgets arbejde, og har fundet det ærgerligt at udvalget har haft sådan en

arbejdsform. Derfor er det meget vigtigt, jeg vil gerne sige, det er så den beslutning at

skolepenge til de ældste skoleelever for mindrebemidlede, dem vil man få fjernet. Og her ved

2. behandlingen så er det et flertal der ellers har ønsket, at det ikke skal fjernes. Og som

minimum, efter at Skatte- og Velfærdskommissionens anbefaling så kan man se og tage

beslutning om, hvad man vil gøre ved dem.

Jeg mener, at flertallet i Inatsisartuts ønske her er ikke blevet imødekommet, og man vil lave

en anderledes ordning. Det er når man er medlem af Inatsisartut og lovgiver, det må betragtes

som noget utryggivende arbejde. Jeg mener, at hvis det bliver gjort til almindelig arbejdsform,

hvor flertallets ønske i Inatsisartut, hvor Naalakkersuisut inden 3. behandlingen så skal de

fremsætte ændringsforslag til Inatsisartut.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak. I vores møde i Inatsisartut, efterårssamlingen, det er så forslag til skolepenge for de


ældste, at den vil blive 2. behandlet ved forårssamlingen.

Den næste er medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen (S)

Det er ved 2. behandlingen og ved 3. behandlingen, og da vi har sådan nogle arbejder. Men

jeg mener også her, Olga Poulsen Berthelsen har fuldt ud kendskab til, at det er i henhold til

flertallets beslutning, at sagerne kan gå videre, derfor burde man ellers have større kontrol

med dem. Derfor sagde jeg, at det først et blevet medlem Inatsisartut for flere år siden, at jeg

først har set sådan nogle tilfælde.

Det skal være sådan, at når oppositionen og den anden har været så tæt ved hinanden, så

spørger man flertallet, om man har noget imod at få det sendt til udvalgsbehandling. Så kan

man enten sige ja eller nej til den.

Men flertallet ved 2. behandlingen, og deres beslutning og uden at man har sat

spørgsmålstegn ved det, så skal den sendes til udvalget.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak. Så er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Tak formand. Her ved 2. behandlingen og ved afstemningen, og jeres udmeldinger og jeres

opfordringer, så er jeg overbevist om, at I har vedtaget dem ved afstemning, og i henhold til

det, så er det blevet til en opgave for Finansudvalget. For hvis vi ikke tager udgangspunkt i

det, så er det i forbindelse med afstemninger, så skal jeg lige orientere meget, at vi vil komme

med et ændringsforslag ved 3. behandlingen, ud fra at man vil bibeholde skolepengene. Jeg

håber på, at I vil støtte den, fordi vi vil fremsætte ændringsforslag ved 3. behandlingen.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Med hensyn til sidste ordfører så skal jeg lige gøre opmærksom på, at de der skolepenge, i

princippet så vil Inatsisartut tage beslutning om det ved forårssamlingen 2010, og derfor er

det ikke blevet medtaget her ved nærværende finanslovforslag.


Jeg giver dig mulighed, Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Ja, jeg vil overhovedet ikke modsige dig formand. Men da den er med i finanslovforslaget,

med hensyn til 2010, at disse skolepenge bliver fjernet, selv om det skal 2. behandles til

foråret. Det er her ved 3. behandlingen man har stillet forslag om, det er det vi skal have en

afstemning om. Derfor vil vi afgive et ændringsforslag.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja, jeg skal lige præcise, at selvfølgelig med den anmodning, at uanset hvad så må jeg udtale,

at Inatsisartut i finansåret, når der kommer noget som man ikke har noget forventet, med

hensyn til ansøgning om tillægsbevilling, så skal de ansøge om tillægsbevillinger til den. Det

er sådan noget som heldigvis er blevet sikret i Inatsisartut Finansudvalg, hvor man ikke

bruger samtlige driftsmidler man har afsat, de 10 millioners driftsreserve. Derfor må jeg som

formand for Inatsisartut, og som mødeleder, at til forårssamlingen så er det skolepenge til de

ældste elever. Hvis den bliver vedtaget ved 2. behandlingen, så må man også regne med at

dette vil forpligte Naalakkersuisut fra Inatsisartut, at der skal tilføres midler til den.

Derfor vil jeg benytte denne lejlighed, og have en afstemning om den. Vi må have en

afstemning om pause, for at kunne fremsætte et ændringsforslag og have en afstemning om

det.

Jeg vil bede medlemmer af Inatsisartut, at mulighed for at kunne afgive ændringsforslag, dem

der er for at der afgives sådan en mulighed, at med hensyn til at kunne fremsætte

ændringsforslag og holde pause, at det er den vi skal tage stillingtagen, om man er for eller

imod.

Jeg vil gerne bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for 10, imod 15. der er ikke nogen der undlod at stemme.

Dermed er forslaget om pause løbet ud i vandet, må det siges.

Og nu er det ved en afsluttende, forinden afstemningerne ved debatten, så er det Medlem af


Naalakkersuisut for Finanser der har 5 minutters mulighed for at kunne fremsætte afsluttende

ved 3. behandlingen.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Tak. Jeg vil starte med at takke alle partierne for at have lavet nogle ganske fyldige

ordførerindlæg her til 3. behandlingen. Og jeg vil også takke for hele den proces der har været

fra start og til i dag, med at få budgettet for næste år til at se ud som det gør.

Det er tydeligt at mærke, at koalitionen de stemmer for og de er glad for dem, fordi at vi får

igangsat nogle rigtig gode ting, og vi får ændret på nogle af de ting vi mener, har været

forkerte i fortiden, og hvor at oppositionen selvfølgelig er imod at der skal lave om på noget

som helst.

Men jeg vil tage ordførerindlæggene en efter en.

Til Inuit Ataqatigiit kan jeg godt lide, at de her kommer ind på at sige, jamen det som præger

det her års finanslovsdebat, det er netop at vi har sagt ja til selvstyre. Og det har altså nogle

konsekvenser, og de konsekvenser har betydet at der skulle ud og findes en hel del penge.

Det er blevet sagt allerede i valgkampen, at når vi indfører selvstyre, så bliver det ikke gratis.

Og alle dem der har forstået det, har også været ud og sige at de gerne vil være med til at

finde pengene. Og det er jo så det vi ser, i forbindelse den her debat og den her afstemning,

hvem det egentlig er der vil være med til at betale for at udfylde selvstyret.

Inuit Ataqatigiit kom også ind på, at selv om vi er ude og betale for indførelsen af selvstyret,

så får vi stadig en finanslov, hvor den bærer præg af at vi råd til mere velfærd, og vi får

igangsat nogle af de initiativer og reformer der skal til at sikre velfærden på lang sigt, og ikke

kun et finansår ad gangen eller frem til næste valgkamp.

Så har jeg en lille rettelse til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg. For der står her, at vi vil have et

historisk underskud i Landskassen på 900 millioner kroner. Det vil vi ikke have. Vi vil have et

historisk underskud i regnskabet for 2009. Men det er jeg helt sikker på at vi skal snakke om

til næste år på samme tid.


Inuit Ataqatigiit kom ind på, at man fra Naalakkersuisut har haft svære vilkår for at udarbejde

dette års finanslovforslag. Det er sådan set rigtig nok, fordi det har været et kæmpe stort

arbejde. Der har været mange ender der skal nås sammen, og jeg er glad for at være en del af

en koalition, hvor alle har ønsket at det her det skulle lykkes. Og alle har bidraget

konstruktivt, og alle har arbejdet hårdt, for at denne her finanslov skulle nå frem til der hvor

den er i dag.

Vi er undervejs i processen blevet stillet overfor nogle ekstraordinære udfordringer, netop som

Inuit Ataqatigiit skriver, at vi fik en besked fra Nationalbanken om, at vi nok ikke skulle regne

med at få de 25 millioner kroner, som vi så fik besked på at vores andel af overskuddet blev

nedskrevet. Og det er jo klart, at man så midt i sådan en proces, hvor man egentlig ikke har

lyst til at spare på så mange, man har mere lyst til at omrokere, og så skal ud og finde nogle

nye indtægter eller besparelser. Det vanskeliggør jo det meste.

Inuit Ataqatigiit kom også ind på kommunernes situation, og det er et tema som vi har snakket

meget om i Naalakkersuisut. En ting er, at der har været den del der hedder

bloktilskudsforhandlingerne, hvor vi har både på politisk og administrativt niveau har været i

løbende kontakt med KANUKOKA. Men i forbindelse med kommunesammenlægningen, og i

og med at hele skatten er overdraget til Selvstyret, er det jo kommet frem at der har været

nogle steder, hvor at skatteopgaverne ikke har været udført så perfekt som muligt. Og det har

så betydet, at der er nogen af de nye storkommuner der sidder hårdt i det, og der vil vi

selvfølgelig sørge for at finde en løsning, som også de er tilfredse med.

Inuit Ataqatigiit kom også ind på, at det er godt at vi har opnået en finanslov hvor der balance

på drift og anlæg, i forhold til vores indtægter. Og det er noget vi mener, er vigtigt, sådan så at

vi fremadrettet kan få lavet et overskud på drift og anlæg, således at vi får et økonomisk

råderum til også at kunne hjemtage nogle af de ansvarsområder, som jo er hele årsagen til at

vi ville have indført selvstyre, således at det ikke kun er en navneforandring, men at det også

er en forandring af måden at drive vores land på.

Inuit Ataqatigiit kom også ind på, at den her finanslov ikke kun handler om 2010. og her der

er det vigtigt at forstå, at mange af de mangler der har været indtil 12. juni, hvor vi trådte til,

det er ikke bare lige noget man ordner eller retter op på 3-4 måneder. Det tager flere år, og

denne her finanslov er det første skridt på vejen. Det bliver nok den mindst sjove af de fire


finanslove vi står overfor i denne her valgperiode. Men af samme årsag glæder jeg mig

allerede nu til at gå i gang med finanslovforslaget for 2011.

Og så er jeg glad for at Inuit Ataqatigiit støtter op om det samlede forslag, og at man er sikker

på at der skal være meget stram økonomisk styring.

Jeg troede, at jeg have 15 minutter. 5? OK.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

... dit ordførerindlæg, fordi du alligevel skal besvare de spørgsmål der bliver stillet.

Ved 3. behandlingen så er der 5 minutters taletid. Den første der vil sige noget fra salen, det er

Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen (S)

Nå, vi plejer ellers at give dispensation til medlemmer af Naalakkersuisut for taletid. De

spørgsmål som jeg ikke fik besvaret, der vil have rettet henvendelse om at få besvaret. Det er

også det der har dannet grundlag for, at vi har været nødsaget til at kunne fremsætte

mistillidsvotum. Det er spørgsmålet vedrørende Illuut A/S og kommunerne, om man har

indgået aftale med kommunerne.

Og for det andet. Er det korrekt hvis jeg siger, at du i mødesalen for Inatsisartut har sagt, at

det overhovedet ikke har været tilfældet?

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Naalakkersuisut.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Til medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut vil jeg sige tak for spørgsmålet. Og jeg kan

fortælle dig, at det selvsamme spørgsmål som du har stillet skriftligt, § 36-spørgsmål, det er

under udarbejdelse. Det er ved at blive oversat, så det vil du få her ganske snart.

Og der vil jeg så sige, at jamen du kan gå ind kigge på fortrykket, om hvad det er jeg har sagt

i salen. Og det du så skal forholde dig til, det er det danske fortryk, fordi jeg har udtalt mig på


dansk fra talerstolen. Det her, jeg kan udlevere det til dig, hvis du vil se hvad det er jeg har

sagt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Her, inden 3. behandlingen af finanslovforslaget, og de besvarelser der ellers kunne

fremsættes. Du har fremsat en rettelse, og i rettelsesbladets side 3, i den grønlandske så står

der, at xxx til indtægtsreserve, de nye afgifter som man regner med fra, til 50 millioner kroner,

så har man fået den forhøjet med 105 millioner kroner om året.

Du sagde lige før, at finanslovforslaget for 2011 vil være endnu mere glædeligt. Regner du

med at afgiftsforhøjelser på 105 millioner kroner vil være glædeligt for samfundet?

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Jeg mener ikke at afgifter for afgifternes skyld er glædelige. Det tror jeg heller ikke du syntes

det var, dengang du fremsatte forslag om 100 millioner kroner ekstra i afgifter fra den ene dag

til den anden og pålagde den grønlandske befolkning.

Det vi har bedt en Skatte- og Velfærdskommission om, det er at anvise hvordan vi kan

finansiere 105 millioner kroner ekstra fra 11 og frem. 45 millioner næste år, og yderligere 60

millioner fra 2011 og frem. Om det er igennem besparelser, nye indtægter eller hvad det måtte

være, det er fuldstændig op til dem, for vi har givet dem frie hænder. Vi har bare fortalt dem

om, i hvilken størrelsesorden vi meget gerne så at kom nogen.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Tak formand. Og her, med hensyn til kommissionen, den har man fået pålæg. Det er ikke en


opfordring. Det er at man har fået det pålæg, at den skal udarbejde indtægter på 105 millioner

kroner. Og ved 3. behandlingen af forslaget så kan vi se, at det blandt andet der 250 millioner

kroner at den vil fremlægge.

Og du sagde også, at da vi har sagt ja til selvstyret, så skal vi ofre noget. Ja, det er vi vidende

om. Vi har aldrig blot forestillet os, at de yderdistrikter og bygder og de mindre byer som har

været med den størst mulige hjælp, at de bliver straffet.

Som for eksempel Inuit Ataqatigiits medlemmer af Inatsisartut sagde blandt andet, hvorfor

skal, med hensyn til børn og arbejdsløse, lave nogle skure til dem. Og så er det helt sikkert, at

den måske kan tolkes sådan Hvorfor skal vi, med hensyn til arbejdsløse forældre få dem

udbygget ved anlægsbyggeri i bygder og yderdistrikter. Det er sådan noget som

landsstyrekoalitionsmedlemmer der er kommet med den udmelding. Det er hvor man bliver

meget overrasket, fordi det er på baggrund af arbejdsløse, så er det deres børn, ældre og andet

der her vil blive straffet.

Jeg mener, at den ikke blev rettet fra koalitionens side. Alene der har jeg sagt, at også

koalitions har denne mund???. Det er noget meget bekymrende og man kan være bange for

den, især når man bor i bygderne og når man bor i yderdistriktsbyerne. Men det er ligesom at

være ligegyldig, og så få dokumenteret den mening koalitionen har. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Naalakkersuisut.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

... en del kommentarer, kunne jeg høre.

Det der blev nævnt, med hensyn til de nye afgifter, hvor I, lyder det til, regner med at vi

kommer rendende med afgiftspakker i kvart milliard kroners klassen. Det gør vi ikke.

Jeg har været til to samråd med Finansudvalget, hvor jeg har forklaret hvordan og hvorledes

det var. Og der var Siumut og så repræsenteret. Det kan godt være at repræsentanten i

Finansudvalget fra Siumut har misforstået hvad der er blevet sagt, og har videregivet de

misforståede opfattelser til resten af partiet. Det skal jeg ikke kunne redegøre for. Men det jeg


har redegjort for overfor Finansudvalget, det var at hvis en Skatte- og Velfærdskommission

ikke er i stand til at kunne finde ud af, hvordan man skal kunne finde de der indtægter, så

havde vi en vifte af muligheder, hvor man kunne gøre det. Det håber jeg er meget klart og

tydeligt.

Med hensyn til bygder og yderdistrikter og byggeri derude, det er et emne der har været oppe

flere gange i dag, og der vil jeg såmænd gerne sige, jamen prøv nu at kigge på den oversigt

der er vedrørende byggeri fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Der står de oplistet. Det er frit

tilgængeligt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er det medlem af Inatsisartut Jens Imanuelsen, Siumut.

Jens Imanuelsen (S)

Ja, tak. Til Medlem af Naalakkersuisut for Finanser ved 1. behandlingen af

finanslovsforslaget så kom han med en udtalelse omkring tilskud til kommunerne, at man i

kommunerne allerede er gået i gang med at finde nogle besparelser. Og ved 2. behandlingen

og din fremlæggelse så sagde du meget klart, at kommunerne til 2010, med hensyn til tilskud,

at man har nogle forhandlinger med Selvstyret.

Så er det interessante her, at sådan en ordning der er så vigtig for samfundet, har kommunerne

lavet en aftale ved 3. behandlingen? Og hvis man har lavet en aftale, så vil jeg gerne høre det.

Fordi man ikke kan komme med et pålæg oppefra, fordi man giver kommunerne

bemyndigelse til at indgå forhandlinger omkring bloktilskuddet.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det Medlem af Naalakkersuisut.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

I 2003 indgik den daværende KANUKOKA-formand Jens Lars Fleischer og det daværende

landsstyremedlem for økonomi Augusta Salling en aftale, om hvordan man indgik aftale om

blokskuddene. Og den kutyme har været fulgt lige siden, hvert eneste år.


Her i år der har vi haft en del møder med kommunerne, med repræsentanter fra

KANUKOKA, både på politisk plan og på embedsmandsplan. Det sidste møde havde jeg med

formanden for KANUKOKA i fredags, og det som man kunne udelukke af det, det var at der i

år ikke bliver indgået en blokskudsaftale med kommunerne, fordi man fra kommunal side,

eller fra KANUKOKA's side har været lidt træg i forhandlinger. Det har været vores

opfattelse af det.

Det jeg så måtte fortælle KANUKOKA, det var at hvis vi fra Selvstyret og fra KANUKOKA

ikke kan indgå en bloktilskudsaftale, inden at man fra Finansudvalget beder om at få

fremsendt alt materialet til den endelige behandling, så bliver beløbet til blokskuddet fra

Landskassen til kommunekasserne ene og alene bestemt af Inatsisartut. Og det er fakta.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)

Tak. I forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget så har jeg et relevant spørgsmål.

Først 22. oktober under Landsstyremødet og så medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, og

så er det hendes ansvarsforhold man har beskæftiget sig med. Og i løbet af eftermiddagen så

er det Medlem af Naalakkersuisut for Finanser, da han ikke var til stede, så bliver jeg nødt til

at stoppe mødet, og så fremkom han med en undskyldning om, at de har holdt møde.

Med hensyn til Medlem af Naalakkersuisut for Sundheds ansvarsområde, der er det vigtigt har

I holdt møde i Naalakkersuisut, mens Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed sidder her i

salen den 22. om formiddagen.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Naalakkersuisut.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske hvad det er for et møde du refererer til. Men der

foreligger referater af møder i Naalakkersuisut, og der vil du kunne sammenholde

deltagerlisten der, med hvad der har været foregået i salen, hvis det er det du ønsker.


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen (S)

Jeg ved, at Medlem af Naalakkersuisut for Finanser er glad for fodbold, hvor han er til stede

her med Chelsea-trøje. Jeg ved også, at Medlem af Naalakkersuisut for Finanser har kendskab

til tipskupon, hvad det er. En helgardering, uanset hvad der sker, at man ligesom har sikret sig,

for at kunne vinde, så er det tre der har sagt til forskellige. Og de argumenter ligesom rammer

plet i forbindelse med tips. Er det spørgsmål som er sendt frem som en tipskupon? Hvis I har

snakket rigtig, og så er det to der ikke har sagt det rigtigt.

Så vil jeg gerne spørge, med hensyn til jeres anmodninger tidligere, at med hensyn til at

medlemmerne af Naalakkersuisut skal trække tilbage, vil du så frivilligt trække dig tilbage,

således at du indrømmer, at du har løjet?

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Naalakkersuisut.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Med hensyn til det første, ja jeg er sådan rimeligt glad for fodbold, det er der rimelig mange

der er. Og jeg kan fortælle dig, at det ikke var en Chelsea-trøje jeg sad med. den var godt nok

blå, men det var en FCK-trøje, fordi det er det hold jeg holder med i Danmark.

Med hensyn til dit spørgsmål, som du har fremsendt som en tipskupon. Der har jeg sagt til dig

en gang i dag, at dit svar er under udarbejdelse. Det er det samme spørgsmål du henviser til,

og du vil hver eneste gang få det svar, at dit svar er under udarbejdelse, og det vil blive dig

fremsendt, når det er færdigt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Ja, med hensyn til besvarelsen og udarbejdelsen af besvarelse, det der bliver sagt, det er sket


flere gange her under samlingen, det finder vi meget frustrerende. Vi har fremsat nogle

spørgsmål, som vi anmoder om at få skriftligt besvaret, som aldrig bliver besvaret skriftligt.

Jeg personligt, så har jeg fremsendt over 25 spørgsmål. Ikke én af dem af dem er blevet

besvaret, og det er måske kun en af dem. Med hensyn til dine bemærkninger, så vil gerne vide

hvad ”under udarbejdelse” betyder for dig.

Og med hensyn til dine bemærkninger om min tid som Naalakkersuisoq, det er slet ikke

passende her. Det er ikke mig vi skal snakke om, det er finanslovsforslaget vi skal snakke om.

Og som medlem af Naalakkersuisut for Finanser, i løbet af efteråret, den dag

finanslovforslaget blev fremsat, så blev du citeret i avisen, at Demokraterne med hensyn til

deres politik, er at ...

Har I planer om at nedlukke bygder, hvis indbyggertallet er under 100?

Og som det andet. Fra 11 til 105 millioner kroner hvert år, som I vil hente fra samfundet. Hvor

kan I forestille jer at disse penge vil stamme fra? Netop fordi I allerede har sagt, at det er

Skatte- og Velfærdskommissionen der skal fremkomme med anbefalinger. Hvilke

forventninger har I? Fordi vi har interesse i det.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Naalakkersuisut.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Det første du spørger om, med hensyn til § 36-spørgsmål, hvordan jeg forstår begrebet ”under

udarbejdelse”, så forstår jeg det på den måde, at hvis vi får et af dine mange spændende og

relevante § 36-spørgsmål, så læser vi dem, vi debatterer dem, vi besvarer dem, de bliver tolket

og de bliver fremsendt. Et af de fem led dækker over begrebet ”under udarbejdelse”. Den dag

du får svaret fra os, er det ikke længere under udarbejdelse. Der er det modtaget af dig. Alt

inden da, det er under udarbejdelse.

Med hensyn til bygdenedlukning så kan jeg sige, at Naalakkersuisut og de tre partier som er

en del af koalitionen, der er ikke nogen af de partier der har planer om at lukke bygder, hvor

der bor mindre end 100.


Med hensyn til de afgifter du spørger om, der fremlagde vi nogle af ideerne overfor

medlemmerne af Finansudvalget, så du burde have set dem, da I også har et medlem i

Finansudvalget.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut. Værsgo'.

Karl Lyberth (S)

For det første vil jeg gerne spørge til Medlem af Naalakkersuisut for Finanser, hvis du står her

ved denne talerstol så har du flere gange sagt, dengang I kom til magten som Naalakkersuisut,

at landets økonomi er på randen af et sammenbrud. Netop på den baggrund så har jeg stillet

jer et spørgsmål, på baggrund af 35, hvor mange penge der er i Landskassen, og hvor mange

arbejdsløse der er, for derved at kunne sige om I har snakket rigtigt, med hensyn til Grønlands

dårlige økonomi.

Og du besvarede meget klart, da I kom til magten som Naalakkersuisut, så har likviditeten

været på over 1 milliard kroner, i historien det største beløb, og at ledigheden er meget lille.

Så vil jeg venligst anmode dig om, når du snakker i talerstolen, landets fornemste talerstol, så

snak rigtigt. Især med hensyn til når du snakker om Grønlands økonomi.

Og jeg vil benytte lejligheden, med hensyn til at Inuit Ataqatigiits ordfører ikke kan besvare

mit spørgsmål, fordi de henviste spørgsmålet til dig. Så vil jeg gerne spørge: Nanortalik,

Narsaq, Paamiut, Aasiaat, Maniitsoq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq,

Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, hvilke anlægsopgaver i de

kommende år drejer det sig om? Jeg skal venligst anmode dig, ikke bare ved at besvare det.

Jeg kan slet ikke se nogen af disse opgaver. Kan du lige nævne konkret, hvilke anlægsopgaver

som er klar til igangsætning, som det så kan gavne disse mennesker i disse forskellige steder?

Fordi det er meget vigtigt for dem.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Du nævner selv, at du fik et svar fra Naalakkersuisut som er meget klart. Det er jeg


selvfølgelig glad for, at du også betragter det som et klart svar, fordi det er det vi ønsker at

give jer. Og det er derfor det nogle gange tager lidt længere tid, end I synes er passende, for at

kunne besvare spørgsmålene. Fordi vi vil godt have, at vi giver nogle klare svar, som ikke er

til at misforstå.

Med hensyn til den ledighed du snakker om, så er de tal der har været fremme, det er den

registrerede ledighed. Det er dem som er registreret arbejdsduelige, og som er ledige i

henhold til arbejdsmarkedet. Men det er der også nogen der ikke er. Så den skjulte ledighed er

jo ikke med i nogen helst af de her tal.

Derudover så skal man også huske på, at nogle af dem som er i jobs. Hvad er det for nogle

jobs de har? Er det nogle jobs som er skabt på grund af tilskud, eller er det rentable jobs? Så

der er mange facetter af det med at kigge på ledighed.

Og det er jo klart, at hvis vi skal undgå en økonomi, som er på randen af et sammenbrud,

jamen så skal vi netop skabe alle de der jobs, som vi er i gang med at ville skabe i

Naalakkersuisut, for eksempel indenfor byggebranchen, når det er at vi afsætter så mange

midler, som vi afsætter.

Og igen må jeg svare, når I spørger til de konkrete byggeprojekter, så kig i Anlægs- og

Renoveringsfonden. Der står det.

Nu håber jeg, at det svar er sivet ind.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Værsgo'.

Aqqaluaq B. Egede, Medlem af Inatsisartut (IA)

Ja, tak. Ja, det blev gang på gang sagt, at koalitionen vil lukke bygderne, og at de ikke

længere forsvarer de mindrebemidlede. Og vi kan komme med udmeldelse fra Inuit

Ataqatigiit, at uanset hvordan man prøver på at få ændret, for at forsvare de mindrebemidlede,

dem vil vi fastholde.


Og så med hensyn til affolkning, og bane vejen for den. Det er ikke en vej vi vil arbejde for.

Vi er glade for fra Inuit Ataqatigiits, at Naalakkersuisut vil lave nogle regionsplaner for at få

udviklet erhvervet eller få det tydeliggjort og arbejde med den.

Og det er også klart, at konto 64.10.17, så er det tilskud til landbaserede erhverv og turisme,

og man har afsat 26,2 millioner kroner. Derfor, med hensyn til missionerne omkring udvikling

på regionerne, det pågår.

Og her er det også, at missionen, at man vil få udviklet bygderne, det er jeg vidende om.

Derfor, med hensyn til snakken om affolkning af bygderne der vil jeg sige, at det overhovedet

ikke er korrekt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Altså med hensyn til al den tale om affolkning af bygder og lignende. Hvis man kigger i

tallene fra Grønlands Statistik kan man jo se, at i gennemsnit 3 % af bygdebefolkningen årligt

er flyttet fra bygder til byer. Når folk flytter derfra, så er det vel også en form for affolkning.

Og det har vel at mærke været sket under det tidligere Landsstyret. Så det vi er i gang med nu,

det er at lave en regional udviklingsplan. Den skal helt sikkert komme til at virke. Vi har også

sørget for, at der fortsat bliver byggeri derude. Og den strukturanalyse der skal laves, vil jo

vise os hvor det er allerbedst at investere, i hvilke byer og bygder det er at det er bedst at

investere. Og det er jo klart, så er det på et veloplyst grundlag vi træffer en beslutning.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Så er det Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit.

Jane Petersen (IA)

Ja, tak. Det jeg har sagt, at det man så er ude efter der skal jeg lige gentage, fordi jeg kom

med en forklaring på, mens vedkommende ikke er til stede. Det man er ude efter, med hensyn


til den udmelding på anlægsområdet xxx. Jeg mener ellers, at jeg har fremxxx den korrekt, at

det daværende Naalakkersuisut har også taget nogle beslutninger ud af finansloven, for at få

nedbragt. Man har taget beslutning om, at tilskud til produktionsstederne i bygderne skal

gradvis nedsættes. Derfor har det medført, at de arbejdsduelige i bygder er blevet mindre, i og

med at tilskuddet er blevet mindre.

Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit at personer, uanset om de bor i bygder og distrikter, i og

med at de føler, at de skal være medansvarlige og være med i arbejdet. Det man har

misforstået, det er med hensyn til forældre og børn, at forældre, hvis de vil opdrage deres

børn, så må de have en forsørgelsespligt og ansvar. Og dette kan man ikke sikre alene ved at

få udbygget skoler. Og det er så det jeg har spurgt om i min fremlæggelse.

Og med hensyn til sociale anliggender, da der kom fra Atassuts side, og jeg mener ikke at den

fordrejes hen imod, at man får xxx bygderne. Og det er den udmelding, den kan fordrejes. Og

hvis den ikke har fået det anderledes, så er det oppositionen der selv der har ansvaret for den.

Og med hensyn til udviklingen omkring beskæftigelse så har vi sagt, at man må have en

videre udvikling i bygderne. Det er det der, fordi man i de senere år, med hensyn til disse

produktions- og indhandlingssteder, at forældrene også alligevel???, så har man konsekvens i

den. Det er derfor jeg har udtalt mig som sådan.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Jeg skal gøre opmærksom på, at det er Naalakkersuisutmedlemmets afsluttende

bemærkninger vi skal kommentere og stille spørgsmål ved.

Næste spørger er Hans Enoksen, Siumut. Værsgo'.

Hans Enoksen (S)

Ja, tak formand. Det bliver ganske kort. Til Jane Petersen vil jeg lige udtale, at jeg ikke tror på

hendes begrundelser, fordi hun meget klart sagde her, at hvorfor skal vi bygge skoler til børn

af arbejdsløse forældre. Det er også derfor at vi blev forbavsede over at der kommer sådan en

udmelding fra koalitionens side.


Og så vil jeg gerne spørge overfor Medlem af Naalakkersuisut, da iværksætter besparelser,

fordi vi ikke kan se om de står aktivt ved dem. Fordi når man ser på departementerne, der er

der en for meget, nemlig Departementet for Indenrigsanliggender. En del af deres opgaver

bliver varetaget af Formanden. Og når han tager rundt til udlandet, mens Naalakkersuisoq for

Miljø afventer, uden at have noget at tage sig til.

Og lige før i går, så er det Medlem af Naalakkersuisut for Anlæg der fremkom med CO2,

fordi han er ansvarlig for det internt her i landet. Ja, det er Landsstyret eller departementet der

mangler arbejde. Og det er meget vanskeligt, med hensyn til at man vil lave en 1 millioner

kroners besparelse, og madordningen er fjernet og skolepengene, og jollefiskerne vil man få

dem sunket, hvor fiskerne skal betale for deres kvoter. Det er ellers noget man kan få

besvaret, i og med I er meget xxx, at vi bibeholder et enkelt Naalakkersuisut, for

vedkommende har ikke fremlagt noget, end ikke med én linje, og heller ikke brugt talerstolen

og afgivet noget overfor Inatsisartut under samlingen. Derfor kan vi sige, at der er et

Naalakkersuisutområde der ikke duer.

Og med hensyn til forhandlingerne til kommunerne, så har Naalakkersuisut for kommuner

ikke noget at skulle have sagt, fordi Naalakkersuisut for Finanser er den der styrer det. Det

kan man se, at det er helt totalt overflødigt.

Justus Hansen, 4. næstformand for Inatsisartut, Demokraterne.

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Tak. Med hensyn til det første, det med skolerne. Det der er sagt, det er at vi bygger da skoler

for alle børn. Vi måler dem og vejer dem ikke efter om deres har arbejde eller ikke har

arbejde.

Med hensyn til Departementet for Indenrigsanliggender, der har vi ment at det var en god idé

at have. De har nogle meget store opgaver. For eksempel har de den kontakt der skal være til

kommunerne fremover, og den forhandling og planlægning om opgaveudlægning fra

Selvstyret til kommunerne. Så der ligger nogle kæmpeopgaver og vender der. Derudover har


vi en affaldshandlingsplan der skal på plads. Så det er nogle ganske store områder.

Men det er rigtigt, det er nyt departement der er kommet. Og sådan er det, når man sætter

nogle ting i gang, så kan det godt være, at det ikke er 120 kilometer i timen fra start af, men

det skal nok komme.

Og man kan sige, at det jo er før set, at der har været ressortområder hvor der ikke har været

så mange opgaver. I sidste valgperiode der kunne man jo se, at den tidligere formands

departement, der lå jo ikke særlig mange opgaver deri, men det blev jo ikke nedlagt af den

grund.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Undskyld, medlem af Inatsisartut Jens Imanuelsen, Siumut.

Jens Imanuelsen (S)

Ja, tak. Det jeg har spurgt om tidligere til Naalakkersuisut for Finanser, det blev besvaret

klart. Du sagde, at bloktilskud og forhandlingerne de har foregået for tre. Så kan jeg lige sikre

mig, hvem er det der har været det forhandlende element?

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Et kort og præcist spørgsmål. Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Når der har været forhandlet med kommunerne, der har været nogle samtaler hvor der har

været flere medlemmer af Naalakkersuisut med. På det sidste møde vi holdt med

KANUKOKA, der var jeg det eneste medlem af Naalakkersuisut der var med. Og i den

mellemliggende tid, hvor der har været politisk deltagelse i møderne, der er det foregået på

embedsmandsplan.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det Finn Karlsen fra Atassut. Værsgo'.


Finn Karlsen (A)

Tak. Jeg finder det vigtigt, at jeg får en korrekt besvarelse samt en korrekt udmelding. Jeg

spurgte om tidligere, så sagde du at du ikke husker det, og henviste til dine bemærkninger til

fortryk. Det står meget klart, både på grønlandsk og dansk, og det er det samme. Og det man

snakker om her, det kan ses at Naalakkersuisut, og det helt sikkert at du nok har været til

møde om formiddagen, fordi man snakkede om mange midler der vedrører Naalakkersuisoq

for Sundheds ressortområde, for vedkommende var til stede her hele tiden. Og

Naalakkersuisut holdt møde om formiddagen, og det er korrekt. Vil det så sige, at

Naalakkersuisut har holdt møde, mens man samtidig holdt i Inatsisartut om formiddagen?

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Siden du stillede spørgsmålet sidst, har jeg ikke forladt denne her talerstol, så jeg har ikke

kunnet gå ned og sammenholde hvem der har været til møde i salen, eller hvem der har været

til møde i Naalakkersuisut, eller hvor folk de har været henne. Så hvis du vil have et præcist

svar, så må du vente til jeg har mulighed for at gå over og tjekke det. Jeg har sagt til dig en

gang, at jeg ikke svare på stående fod.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen (S)

Ja, vi plejer at sige medlem af Inatsisartut. Jeg vil gerne komme med en rettelse til, da vi

snakkede om fodbold, at jeg ikke kom ind på FCK omkring fodbold. Men jeg mener, at vi kan

blive enige om, at det man siger, at der er indgået aftale, det kan enten være skriftligt eller

mundtligt, og udmeldingerne om at der overhovedet ikke har været nogen aftale. Det er så

nogle modstridende udmeldinger. Derfor er der en eller anden der lyver. Og du kan besvare

mit spørgsmål. Hvornår kan vi regne med deres besparelser???, så er det ud fra man må stille


en af jer til ansvar. Det har jeg spurgt om, fordi du plejer at være meget stærk, når du bliver

påberåbt at du selv kan fastholde og så udtale, at det er dig. Hvis det er dig der udtalt ukorrekt,

er du så parat til at træde tilbage?

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Hvis jeg bevidst gør nogen af de ting, som man ikke må fra en talerstol, som medlem af

Naalakkersuisut, så er det da klart, så går jeg da selv. Men som der også står i det svar du får,

så har der ikke været givet modstridende oplysninger herfra. Og det vil også kunne se, når du

får dit svar.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann (S)

Tak formand. Medlem af Naalakkersuisut for Finanser har i sin fremlæggelse Illuut A/S, som

skal laves en lovgivning om. Hvornår vil denne lov blive færdigbehandlet? Til foråret, eller

hvornår?

I forbindelse med behandlingen af denne sag, så er det ikke kun de fire byer, og så er det

Illuut for hele landet, om det vil være på landsplan, altså med hensyn til Illuut?

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Ja, med hensyn til Illuut A/S, så er det jeg hører om det, det er at det vil blive stiftet indenfor

den allernærmeste fremtid.

Og jeg kan også godt se, den måde som det har været debatteret på tidligere, at man tror at


Illuut A/S det er sådan en fysisk enhed, der skal være alle mulige steder henne, med store

skilte på og masser af administrerende personale og så videre, og så videre.

Illuut A/S er ene og alene skabt til at rejse ekstern finansiering. Så det er sådan noget med at

du vil kunne se, at så er der et kontor hist og pist og alle mulige steder. Og når det er

Selvstyret som er eneejer, og vi bruger det til at finansiere byggeri med, jamen Selvstyret, det

er jo landsdækkende. Og det vi så prøver, det er at skaffe penge til mere byggeri. Hvis det er

at vi skal finansiere alt byggeri selv i de store byer for eksempel, så får vi mindre byggeri,

hvis vi kan få noget af det eksternt finansieret.

Nogle af de byggemidler vi kan spare på den konto, kan så også bruges nogle af de steder

hvor realkreditforeningen for eksempel ikke går ind og yder lån. Men nu er det sådan, at

realkreditforeninger yder tilskud i andre stedet i de store byer. For som du selv ved i

Maniitsoq, der er der andelsboliger. De er realkreditfinansieret. I Tasiilaq er der andelsboliger.

De er også realkreditfinansieret. Så der findes mange muligheder, og det er derfor vi Illuut

A/S, så vi kan få gang i det byggeboom, som Grønland har så hårdt brug for.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen (S)

Tak formand. Medlem af Naalakkersuisut for Finanser har sagt, at oppositionen ikke vil ændre

deres mening, ikke med et skridt, med hensyn til forretningsgangen her i Inatsisartut, det vil vi

ikke være. Selvfølgelig prøver vi på at følge med tiden.

Med hensyn til § 36-spørgsmål, og med hensyn til reglerne og de 10 dages frist, og vi får

svarene indenfor denne frist, det er det ønske vi har. Derfor skal jeg opfordre Medlem af

Naalakkersuisut for Finanser, på vegne af Naalakkersuisut, at de følger denne regel. Også

fordi flere har sagt, at det ikke bliver overholdt.

Et af partierne fra koalitionen, med hensyn til euforiserende stoffer. Jeg ved ikke om man har

drøftet spørgsmålet i koalitionen, om det eventuelt kan pålægges afgifter eller skat, eller hvad


det nu er, skatter. Altså, den indtjening der sker herved. Har det været fremme fra koalitionen?

Det vil jeg meget gerne vide klart.

Indenfor anlægsområdet så sagde Naalakkersuisoq, at der skal ske noget forøgelse, ja

udbygning. Men vi mener fra Siumut, med hensyn til den omsætning inden sætning indenfor

bloktilskuddet, det er det der forbliver det samme. Vi må finde andre finansieringskilder, og

jeg håber at Naalakkersuisut er klar om dette.

Og afslutningsvis vil jeg gerne sige, når man snakker fra denne talerstol, som er landets

fornemmeste, altså nedgører medlemmerne i Inatsisartut, at de ikke sker, netop fordi han

brugte udtrykket ”sivet ind”.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Tak til medlemmet for Inatsisartut Kim Kielsen. Og jeg er ganske sikker på, at embedsværket

i de pågældende departementer gør alt i deres magt for at holde svarfristen.

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Med hensyn til svarfrister på § 36-spørgsmål så skal de selvfølgelig, hvis man kan gøre det,

overholdes. Om ikke andet, så skal man i hvert fald fortælle den der har stillet spørgsmålet, at

man har modtaget det, og at man arbejder på at lave det så hurtigt som muligt. Det er også det

vi bestræber os på at gøre.

Jeg kan godt forstå jeres frustration, fordi vi havde samme da vi sad i opposition, når man fra

det tidligere Landsstyre var ekstrem lang tid om at svare på § 36-spørgsmål. Så jeg er bekendt

med den frustration I sidder med.

Med hensyn til afgifter eller skat på euforisende stoffer, så er det absolut ikke noget der har

været oppe på hverken storgruppemøder eller i Naalakkersuisut. Men jeg har da bemærket, at

det er nævnt i et ordførerindlæg nu her under finanslovsdebatten.


Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det medlem af Inatsisartut Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit. Værsgo'.

Isak Hammond (D)

Tak formand. I forbindelse med behandlingen af finanslovforslaget, som er meget vigtigt, så

er det så fremtiden og vores arbejde i koalitionen og på landsplan, så jeg er ikke i tvivl om at

vi gør. Og så med hensyn til de forskellige målsætninger i de kommende år.

Men med hensyn til de forskellige spørgsmål fra oppositionen, er det ligesom om der er ved at

ske noget nyt her i den nye koalition, og at man ligesom har svært ved at acceptere, at tingene

er ved at ændre sig.

Og med hensyn til anlægsområdet, med hensyn til kysten og spørgsmål om hvor der vil blive

bygget, det kan jeg høre. Også fordi jeg kommer fra et yderdistrikt, så er jeg godt nok bekendt

med, at vi i mange år har været nedprioriteret, og det oplever jeg til daglig.

Med hensyn til fornyelsen i den nye koalition, og med hensyn til de forskellige

udviklingsstader vi har, som ikke kan klares i løbet af få måneder, altså med hensyn til de

fremsatte spørgsmål, som ligesom kræver at vi ligesom har skullet kunne ændre alting i løbet

af få måneder. Men det er så fremtiden der gælder for os, og det er så hele landet der gælder

for os. Og blandt andet også udviklingsmulighederne i de forskellige steder i landet, og det er

det vi skal. Hvordan vil I udvikle disse forskellige steder? Tak.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Jamen som det blev nævnt før, så vil vi jo netop lade nogen tilbage nogen steder. Vi vil sørge

for at hjælpe alle så godt som vi over hovedet kan. Og det er også derfor vi laver en regional

udviklingsstrategi under Ove Karl Berthelsens departement. Der bliver lavet en

strukturanalyse fra mit departement, så vi kan gå ind og se, hvad er der af

udviklingsmuligheder, og hvad vil det koste at udvikle i de enkelte steder, og hvad bidrager de


med i dag og så videre, og så videre.

Med hensyn til byggeri. En af de ting man gør, er netop at få lavet en anlægslov eller en

byggelov, som gør at vi kan planlægge tingene tidligere, end vi gør i dag. Og der er det jo så

også nemmere at få strikket flere projekter ind tidligere, sådan så man kan planlægge det

bedre. Og jeg har en forhåbning, at det i hvert fald vil give mere byggeri, billigere byggeri og

så selvfølgelig også er der mulighed for at have det flere steder.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut.

Karl Lyberth (S)

Tak. Inuit Ataqatigiits ordfører Isak Hammond og til samtlige medlemmer af Inuit Ataqatigiit,

Kattusseqatigiit Partiiat og Demokraterne, jeg vil bruge hele veltalenheden til at spørge eller

forklare hvilken form for lovarbejde vi er i gang med. Det er kun meget få byer vi fokuserer

på, i forbindelse med byggeriet og dette vil medføre, at mindre byer får svært ved at etablere

arbejdspladser. Så vil mange mennesker begynde at føle sig at blive nødsaget til at flytte til de

vækstbyer vi snakker om.

Det lovforslag vi er ved at beslutte os for, det vil medføre, jeg håber at I forstår det, at dem der

bor bygderne og i de mindre byer, de vil blive arbejdsløse og begynde at tilstrømme til de

største byer. Jeg håber, at man har forståelse for dette.

Og som det andet. Medlem af Naalakkersuisut for Finanser har været inde på, i forbindelse

med sin besvarelse til Hans Enoksen, med hensyn til Indenrigsdepartementet, at altså en

sammenligning hvor formandskabet ikke bliver nedlukket, fordi der er ikke så mange

opgaver. Og Naalakkersuisut Siulittaasuat har ikke været, blandt andet med hensyn til

behandlingen af finanslovforslaget, og så ønsker du at der, eftersom der ikke er så mange

opgaver for vedkommende, ønsker du ikke at det også kan nedlægges?

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Da dette spørgsmål har været stillet flere gange og besvaret flere gange, vil jeg gerne opfordre


til at dette spørgsmål ikke så vidt bliver gentaget.

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Den første del af dit spørgsmål som vedrører anlægsarbejder i de forskellige steder, vil jeg

lade gå videre til de respektive ansvarlige, og jeg kan se at vedkommende har markeret. Du

vil få svar af vedkommende.

Med hensyn til det andet spørgsmål, med hensyn til departmentet for indenrigsanliggender,

nej, jeg vil ikke nedlægge den. I dette område venter der store opgaver i fremtiden, og her vil

der være behov for så mange som muligt.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut. Værsgo'.

Aleqa Hammond (S)

Med hensyn til sidste ordførerindlæg, det er ikke på sin plads at Medlem af Naalakkersuisut

fra denne talerstol, med hensyn til forrige landsstyremedlemmer, at der er ikke rigtig sket

noget og ikke rigtig har noget at lave, hvor vedkommende ikke blev xxx.

Spørgsmålet lyder også, med hensyn til påpegningerne om at man hente skatter fra indførsel

at euforisende stoffer, som kom frem fra koalitionsmedlemmerne, så har jeg grund til at

spørge det, fordi vi finder det meget bekymrende. Det er forbudt at indføre euforisende

stoffer. Vil I opfordre jeres kolleger, at de ikke har nogen hensigter med disse?

Mit andet spørgsmål er, i forbindelse med omdannelse af Nukissiorfiit og vores forslag, og

afslaget, det der blev nævnt fra Naalakkersuisut, at det vil medføre at prissætningen ikke

længere vil kunne styre, at de ikke har gjort det på baggrund af det.

Og et andet spørgsmål jeg har, med hensyn til stiftelsen af Illuut A/S, at finansieringen vil

blive anderledes, også fordi realkreditrenterne er meget lave. Hvem siger, at det forbliver det


samme? Det kan da modsat være, at renterne pludselig stiger. Vil I også betragte det som et

gode for samfundet?

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Jeg vil gerne opfordre medlemmerne af Inatsisartut til at bruge et passende sprogbrug i denne

sal. Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Med hensyn til Illuut A/S, det vil jeg også lade gå videre til den ressortansvarlige. Så vil han

kunne give dig et meget præcist svar.

Nukissiorfiit mener jeg at vi har diskuteret. Den diskussion er færdig. Der er truffet beslutning

om, så det er et emne som ikke længere vedrører finansloven.

Med hensyn til at euforisende stoffer, der har jeg en gang sagt, at det ikke er noget der har

været oppe i storgruppen, det er ikke noget der har været oppe i Naalakkersuisut, så jeg synes

at du skal tage en snak med den der har haft ordførerindlægget. Det er ikke noget der har

noget med os at gøre.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Tak formand. Ja, blandt andet i forbindelse med indlægget fra Naalakkersuisoqmedlemmet for

Finanser, at de vil starte forhandlingerne med kommunerne. Hvor befinder Medlem af

Naalakkersuisut for kommunerne, også fordi giv ham nogle flere opgaver.

Med hensyn til nedgørelse, det finder jeg slet ikke mærkeligt, fordi du hele tiden har gjort det.

Og til Isak Hammond skal jeg sige, fordi han sagde at de har ofret meget i yderdistrikterne. Vi

har gjort hvad vi kan for at udvikle yderdistrikter. Men nu da forholdene er ved at blive

forværret, endnu blevet forværret der, at vi tager det alvorligt. Derfor må Isak Hammond have


mere forståelse. Det bliver meget svært disse steder. Det er det vi ikke går ind for, derfor skal

jeg opfordre dig til at du som person, hvis du skal have respekt for de andre, at de også

respekterer andre.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Med hensyn til forhandling med kommunerne. Det der har været forhandlet her, det er det

kommunale bloktilskud. Det vil sige, at det er nogle økonomiske forhandlinger. Og det er jo

klart, at når der bliver ført økonomiske forhandlinger, så er det jo den økonomisk ansvarlige

der står for det. Det er sådan det plejer at være.

Hvis man skal forhandle om udlægning af opgaver til kommunerne, så bliver det igennem

Departementet for Indenrigsanliggender, i samarbejde med de departementer som det er der

skal overdrage opgaver.

Til det møde vi var til i Sisimiut, der deltog jeg, der deltog Medlem af Naalakkersuisut Jens

B. Frederiksen og Anthon Frederiksen, og de deltog også i det møde der var ovre hos

KANUKOKA. Så den det medlem af Naalakkersuisut du spørger til, hvad han laver. Jamen,

han har været med til mange af de møder.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)

Ja, tak. Jeg har ellers spurgt to gange Naalakkersuisut for Finanser, men han kan ikke huske.

Derfor må jeg spørge om for tredje gang, med så stort ansvar har man ikke deltaget, Medlem

af Naalakkersuisut for Sundhed for eksempel. Man vil besvare??? 22,5 millioner kroner, og

med hensyn til behandlingen af tillægsbevillinger til nogle sygdomme, og derfor vil jeg lige

erindre om, at han ikke selv kan huske sine bemærkninger. Fordi det vistnok er noget man

ikke kan glemme. Og jeg gerne bede Medlem af Naalakkersuisut for Finanser, at han kommer


med en besvarelse.

Eller jeg kan spørge ham, med hensyn til førtidspensionisterne, med hensyn til at de har afsat

midler til forhøjelse af deres pensioner. Og Naalakkersuisut for Familier sagde deroppe fra

efterårssamlingen, at førtidspensionisterne, at man vil få dem forhøjet med 1.000 og 1.400

kroner til ægtepar. Hvis vi alligevel skal bruge xxx, så vil det koste til 2.400, så er det

omkring kun 24-25 millioner kroner. Da der blev spurgt om dem, om vi har nogle overvejelser

med tillægsbevillinger. Mens vi siger at der er meget store forskelle, hvorfor vil I have midler,

alene når man tænker på 1.000 kroner, så er der meget stor forskel. Og hvis man medtager

1.400 kroner til ægtepar, så er der meget stor forskel mellem bevillingerne. Og jeg vil gerne

vide, hvordan de vil forholde sig til det.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Vi har snart haft 12 timers debat her i dag, og man har stadig tre dagsordenspunkter. Jeg vil

gerne opfordre til, at man kommer med noget mere konkret til finansloven, som vi har på

punktet lige nu.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Der bliver igen spurgt til nogle møder jeg har deltaget i. Siden du spurgte første gang og siden

du spurgte anden, har jeg tilbragt hele tiden her på talerstolen, og har ikke kunnet nå over og

sammenholde de to referater.

Det kan godt være at du er skuffet over at jeg ikke kan huske hvert eneste møde i detaljer,

men vi har holdt 50 landsstyremøder her i løbet af relativ kort tid. Og at kunne huske hvert

eneste punkt udenad, det tror jeg heller ikke at der var nogen fra det tidligere landsstyre der

kunne.

Med hensyn til førtidspensionisterne og finansieringen af det. Jamen det vi har sagt i denne

her omgang, det er at der har været et ønske om at man hen ad vejen får sidestillet de vederlag

de får. Men der har vi kunnet se, at det har der ikke været råd til denne her gang. Så de får

noget af forhøjelsen nu, og så håber vi så at vi, gennem de anbefalinger der kommer fra

Skatte- og Velfærdskommissionen, kan få skabt måske et økonomisk råderum, hvad de fleste

her i salen synes de fortjener.


Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

... Siumut. OK, så er det Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen (S)

Tak formand. På vegne af Inatsisartut??? så er det Palle Christiansen, Naalakkersuisoq for

Finanser udkom med, at det har følt, med hensyn til § 36, det er det der allerede har været

passé. Det er også det daværende Naalakkersuisut ikke lavede, det er det der allerede har

været sket. Så er det ikke sådan, at du personligt for sent kommer med sådan nogle

registreringer.

Her, med hensyn til Atassuts formand Finn Karlsen, i forbindelse med pause i samlingen. Jeg

kan huske den 22. oktober, det er måske kun en eneste gang hvor man har holdt pause i

samlingen, mens Naalakkersuisut holdt møde. Og du har også stoppet den på baggrund af det

en enkelt gang. Om hvad der så er sket, så kan du jo godt huske det, hvis du var mig.

Og her, med hensyn til det der blev fremlagt fra Naalakkersuisut her ved finanslovforslaget,

og med hensyn til bygdeskibe og fragtskibe og udmeldinger, og så udmeldinger i finansloven

og anbefalingerne ikke vil følge dem, og det er jeg glad for. Og det er så det daværende

Naalakkersuisut, og så med hensyn til udskiftning af skibene, de har haft den samme hensigt.

Og så med hensyn til den affaldshåndteringsplanen og dine udmeldinger, det er jeg glad for.

Og jeg håber også på, at det vil blive realiseret fra og med næste år. Fordi det er snart mange

år vi har ventet.

Og med hensyn til CO2, der beklageligvis formanden for Naalakkersuisut og ellers spurgt om

viceformanden, med hensyn til sagen, han kom ikke frem med dem, med hensyn til CO2

vedrørende finansloven, fordi det vistnok bliver en fremtidig udgift. Hvordan vil man placere

der? Tak.


Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Det meste af det du har sagt i starten, har jeg allerede svaret på. Men jeg er da glad for at du

synes, at den ordning vi har foreslået, med hensyn til bygdeskibene, at du er glad for den.

Fordi, som jeg forstår det, at du synes den nemlig er solidarisk, selv om der er dele af

oppositionen der har sagt, at vores finanslov er usolidarisk.

Med hensyn til CO2-kvoter, så er mødet i København CUP-15 er jo ikke overstået endnu. Der

er nedfældet nogen aftale. Så hvad der kommer til at ske på det område i fremtiden, det må vi

forholde os til, når ligger en indgået aftale. Om den så bliver juridisk eller hvad den bliver, det

ved jeg ikke. Men det må vi afvente.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik.

Jens B. Frederiksen, Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D)

Ja, tak. Først med hensyn til Illuut A/S, og med hensyn til det som Ruth Heilmann spurgte om,

til det skal jeg klart udtale, at man ikke vil oprette et lovforslag, som det blev sagt i dag. At

siden sidste år, så Naalakkersuisut fået en bemyndigelse for at kunne oprette Illuut A/S, og det

er så det som nu, i det lovforslag der blev vedtaget, så vil man fortsætte den bemyndigelse.

Derfor kan Naalakkersuisut blot oprette Illuut A/S. Og man skal også sørge for oprettelsen.

Det vil sige 100 %, at den vil, inden året et slut, når finanslovforslaget for 2010 ikke træder i

kraft, fordi den vil træde kraft pr. 1. januar, så vil den allerede have været stiftet. Det er det jeg

kan udtale.

Jeg kan også udtale, at med Aleqa Hammonds bekymring. Selvfølgelig, at når der er tale om

bevilling, og så med hensyn til når vi begynder at låne midler udefra, så skal vi så vidt muligt

sikre, at brugerne bliver ramt minimalt. Der er så forskellige muligheder. Det er ikke det man

snakker om, at renten enten kan stige eller falde. Det er de nyeste muligheder. Der er også


nogle muligheder, at man kan optage lån med renteloft. Der er så flere forskellige muligheder.

Alle disse muligheder vil man kigge på.

Og så vil jeg lige udtale, med hensyn til bygderne, at de afsatte midler der kan bruges på 41,2

millioner kroner. Og til næste år så er der også nogle midler til næste år. Og de kommende år,

så vil man afsætte 45 millioner kroner hvert eneste år til bygder og yderdistrikter. Disse

midler vil jeg gerne fortsætte, men formanden rejser sig. Men jeg vil gerne komme med en

redegørelse om vores kutyme ikke et blevet ændret. Tak.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Jeg har ingen bemærkninger.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv.

Ove Karl Berthelsen, Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv (IA)

Ja, tak til Naalakkersuisoq for Finanser. Først til ham vil jeg lige spørge, at man første gang på

vegne af Naalakkersuisut fremsætter sådan et finanslovforslag, i forbindelse med

udarbejdelsen, hvad var den mest spændende største udfordring du har mødt?

Og her i forbindelse med medlem af Inatsisartut Karl Lyberth har stillet spørgsmål og plejer at

sige her gentagne gange det er at Landskassen, da den blev overtaget i sommer, så havde den

2,1 milliarder kroner i indhold, et historisk indhold, da man har overtaget den. Men efter vi

har overtaget den, og det er der er sket og ud fra det, om hvordan den har været til, hvilke

tilpasninger der har været nødvendige.


Lad mig sige det sådan, at regnskaberne for 2009, som vi nu kan se med minimum 900

millioner kroners underskud, og prøver på at få dem balanceret. Heldigvis har man kunnet

finde her og til de kommende år, og indtil år 2013, vil få dem lavet om til med 100 millioner

kroners overskud. Jeg finder det lidt vanskeligt, om den ikke har kunnet forstås ordentligt fra

oppositionens side.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Det er rigtigt. Jeg synes, at hele opgaven med at få lavet en finanslov, hvor at man i hele

koalitionen har kunnet skabe en enighed om den opnåede balance der er på drift og anlæg, og

i den form som finansloven er kommet ud, synes jeg har været den klart største opgaver. Det

har også været den klart mest spændende opgave. Og så hvis man dertil lægger, at vi, når man

kigger fremad, også skulle sørge for at have en økonomi som på sigt blev selvbærende, eller i

hvert fald en økonomi hvor pengene ikke længere fosser ud af Landskassen, og så også opnå

nogle aftaler, således at vi kan skaffe noget finansiering til de store anlæg vi skal have lavet,

nogle af de penge vi låner ud. Så hele processen har været en kæmpe oplevelse, kæmpe

opgave, super spændende. Jeg glæder mig til den næste.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga P. Berthelsen (IA)

Tak. Det er med Siumuts ordfører, så blev det sagt at koalitionen her, med hensyn til at hash er

forbudt, og at man havde nogen indtjening fra den, om koalitionen har haft sådan nogle

overvejelser. Så kan vi sige fra Inuit Ataqatigiit, og komme med en klar præcisering, at vi

overhovedet ikke på det mindste, aldrig har overvejet at hash, som jo bekendt er jo forbudt, og

at man ved at bruge den vil have nogen økonomisk drift ved at bruge af den. Derfor, at man

gør det til noget spændende, eller at det blev sagt flere gange, således at det kan lyde godt hos

andre, det vil jeg gerne opfordre til, at man end ikke behøver at nævne dette endnu en gang.


Fordi det er så klart, at det der blev sagt her, at Inuit Ataqatigiit end ikke engang har diskuteret

dette, og at koalitionen ikke har drøftet internt. Og hvis det bliver sagt sådan, at koalitionen i

deres udtalelser har sagt, så er det vedkommende selv der har sagt det, have ansvar for sine

udtalelser. Derfor vil jeg gerne få præciseret meget klart på det område.

Og med hensyn til Formanden for Naalakkersuisut, i forbindelse med at han ikke har været til

stede her, i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget, så husker vi tydeligt, at i

forbindelse med 2. behandlingen af finanslovforslaget så er han jo til stede. Og vi husker helt

tydeligt, at da Siumut og Atassut ellers fremkom med mistillidsvotum, så har han været med

her, og været med i afstemningen. Selvfølgelig vil vi forsvare os.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Næste er medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

Ja, jeg blev glad over Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen Berthelsen fik præciseret, at

koalitionen ikke betragter hash som noget indtjeningspotentiale og mulighed. Ja, det er xxx og

betryggende, fordi det jo er at man blev bange for, at landsstyrekoalitionens partier fremkom

med det via talerstolen.

Først så vil jeg lige sige, at jeg ikke fremkom med noget man kan gøre det kedeligt, og jeg

brugte ikke nogle ord der kan gøre en kedelig. Men tvært imod, fordi der blev sagt noget

kedeligt overfor det, at man ikke behandler dette som sådan.

Og med hensyn til CO2-udledningen, så er det Formanden for Naalakkersuisut, forinden han

formand, at CO2-udledningen, det er noget som samfundet kan komme til at betale. Jeg vil

gerne spørge, fordi i forbindelse med forhandlingerne, om Formanden for Naalakkersuisut vil

deltage, om man stadigvæk har denne mening. Og med hensyn til kommende aftaler fra

landet, hvilket omkostninger I kan forestille jer. Fordi jeg ellers har stillet nogle spørgsmål

vedrørende § 36, den blev ikke besvaret endnu.


Og jeg vil også lige udtale, med hensyn til Ove Karl Berthelsen, Naalakkersuisut, at man fra

2011, hvert år så er det 105 millioner kroner, hvor man vil hente nogle fra samfundet via

afgifter. Det må ikke siges som værende noget super.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Ja, jeg vil som mødeleder sige, at gentagne spørgsmål og de gentagne svar, vi kører i ring, at

Finn Karl Atassut er den sidste taler. Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Jamen alle de tre indlæg der blev nævnt her er, som det blev nævnt, besvaret før.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det medlem af Inatsisartut Akitsinnguaq Olsen, Siumut.

Akitsinnguaq Olsen (S)

Ja, tak til Naalakkersuisut for Finanser, der skulle servicere for Inatsisartut og arbejder på

vegne af samfundet så vil jeg gerne spørge, da du blev indsat som Naalakkersuisut, om du har

vidende om at der er nogle krav, at man ikke kan have nogen biindtægter. Det at man er

medlem af Naalakkersuisut, kan du så her få dokumenteret, at du ikke driver noget, hvor du

kan have nogle biindtægter.

Og derudover, med hvilken grund er det Naalakkersuisut og koalitionen, hvorfor de ellers har

stillet forslag om at få dækket deres huslejestigninger med 300.000 kroner.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Jeg vil gerne opfordre til at medlem af Inatsisartut ikke blander, hvad skal man sige,

forskellige ting i denne her debat. Debatten drejer sig kun finansloven 09. Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, Medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)


Ja, 2010, men det var tæt på.

Jeg kan sige til medlem af Inatsisartut Akitsinnguaq Olsen fra Siumut, at det der står i

vederlagsloven, det er at man ikke må have andre hverv. Der står ikke noget om erhverv. Det

er to forskellige ting.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

… jeg vil undskylde i 2010, kl. er mange, det kan mærkes.

Næste det er medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut.

Hans Enoksen (S)

Tak formand.

Ja der blev sagt med hensyn til Royal Greenland, de kommer lidt ind på, at daværende

Naalakkersuisut at det er dem der har haft skylden, det er ikke korrekt. Der er tilført

oplysninger hele tiden til finansudvalget og jeg er overbevist om, at Palle Christiansen

dengang da han var i finansudvalget har modtaget oplysninger fra Naalakkersuisut. Det er

altså ikke bare nogen hemmeligholdelse, man har fulgt det man skal følge, selvfølgelig bliver

det tilgået fortroligt. Og her med hensyn til Nukissiorfiit med hensyn til de her lån, de bliver

forrentet med 6 % og det er med i finanslovsforslaget og med hensyn til 250 mio. kr. som

blandt andet udgives som lån, det er kun forrentet med alene 5 %.

Med hvilken grund er der, fordi der er tale om 2 selskabers låntagninger, at de til samme, hvor

blandt andet Nukissiorfiit er ellers meget højere, men deres rentebetaling er højere. Og endda

op til mindre lån og deres renter er mindre. Hvad er grunden til denne forskel. Tak.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Det er korrekt, at da jeg var medlem finansudvalget, så tilgik der oplysninger fra det

daværende Naalakkersuisut til finansudvalget. Hvad det præcis var for nogle oplysninger, det

kan jeg ikke oplyse, fordi de var netop fortrolige og den fortrolighed den vil jeg da gerne blive


ved med at opretholde. Hvorfor der er forskel på rentesatserne, det ved jeg ikke. Det kan være

pga. de forhandlinger der har været, de aftaler der har været indgået. Jeg må være dig svar

skyldig, men jeg vil meget gerne undersøge, fordi det er faktisk ganske interessant spørgsmål.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er medlem af Inatsisartut for sundhed.

Agathe Fontain, medlem af Naalakkersuisut for Sundhed (IA)

Ja tak.

Det er blot for at komme med en kort besvarelse til Finn Karlsen og med hensyn til

uddannelse og det er noget som medlem af Inatsisartut af Naalakkersuisut for uddannelse de

fremkom med og det der vedrører vore data, hvor der ikke er taget nogen beslutning hos

Naalakkersuisut, hvor jeg ikke kan … og det vil heller ikke være tilfældet, selvfølgelig. Og

her henholdes der til de beslutninger jeg har taget.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det Naalakkersuisut for sociale anliggender.

Maliina Abelsen, medlem af Naalakkersuisut for Sociale anliggender (IA)

Vi hører meget om alt det der ikke er på finansloven. Koalitionspartierne de gik alle sammen

til valg på bedre forhold for børn og unge, og også noget opretning på et sygehusvæsen, der

havde det rigtig, rigtig skidt sidste år. Jeg vil gerne sige, at jeg synes det er rigtig flot, at man

så en stram økonomisk tid har fundet penge til at nedbringe ventelisterne på sygehuset. Man

har fundet 25 mio. til børn og ungeområdet. Det er særlige penge til en indsats overfor

seksuelt misbrugte, det er særlige penge til et tværfagligt uafhængigt børne- og ungdomsråd.

Det er penge til væresteder, det er penge til holdningsbearbejdende arbejde, der går på vi alle

skal tage et socialt ansvar. Det er penge til skolefriordninger osv.. Det var blot for at pointere,

at der er også penge til det, vi er gået til valg på og det er jeg på vegne af Naalakkersuisut

meget stolt af at kunne sige.

Der er også øgede penge til handikappede, så det for eksempel kan komme på døvetræf de

kommende år og sådan kan det fortsætte. Så der er fundet penge til de kerneområder vi er gået

til valg på. Også er det én blevet nævnt, at skolemadsordningspengene bliver barberet af. Det

er desværre ikke sådan, det er desværre sådan, at nogle kommuner ikke søger om den 50/50


ordning der er og det kan jo kun være en opfordring til, at kommunerne søger det, for det er

optimalt, at alle børn får mad på bordet.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen (S)

Tak formand.

Aleqa Hammond fra Siumut med hensyn til Co2 udslip, da hendes spørgsmål ikke blev

besvaret, så ønsker jeg, at medlem af Naalakkersuisut for finanser besvarer spørgsmålet, netop

fordi vi med hensyn til Co2 og med hensyn til forhandlingerne, om vi skal betale eller ej, det

har aldrig været på tale og vi endda ikke har fået mulighed for at snakke om det, derfor er det

relevant at skulle vide om Naalakkersuisut er i gang med eventuelle tiltag.

Derudover så er det ønskeligt, eller jeg kan fremkomme med en opfordring til

Naalakkersuisut med hensyn til finanslovsforslaget med hensyn til tekstanmærkningerne, hvor

de så bruger tekstanmærkning til at lave deres egne love. Forrige koalition har også benyttet

sig af det, det er ikke relevant og derfor skal anmode eller opfordre det nuværende koalition

til at minimere brugen af disse tekstanmærkninger. Med hensyn til Naalakkersuisoq sociale

anliggender har, valgløfterne er blevet opfyldt nogle af dem, nogle valgløfter er også med i

disse her, heri forslaget. Masser, der er flere milliarders omsætninger som vi alle sammen er

enige om. Men alligevel så har vi også frontsystemer, det er det vi ligesom hele tiden snakker

om. Tak.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Naalakkersuisoq.

Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Jeg er da glad for, at finansloven indeholder mange ting du er glad for, så vil jeg da opfordre

dig til, det kan godt være, at Siumut ikke vil stemme for finansloven, men så skal jeg da

opfordre dig til, at du i hvert fald gør det.

Med hensyn til de Co2 forhandlinger vi har haft i gang det sidste halve års tid. Der har vi fra

Grønlands side gået efter at få en aftale med Danmark om, at en kommende aftale på

klimaområdet ikke kommer til at belaste Grønland økonomisk, da vi industrimæssigt endnu


ikke bør betragtes som et i-land. Og på mange områder har vi jo gjort meget for at reducere

vores Co2 udslip, for eksempel ved at have så mange vandkraftværker som vi har. Derudover

gør vores lands størrelse og vores bosætningsmønster også, at almindelig transport og

varelevering og lignende vil udlede en masse Co2. Men vi går efter at få en aftale, der ikke

kommer til at koste Grønland noget. Det er det der vores mål når vi går ind i forhandlingerne.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Så er det medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann (S)

Ja tak.

Med hensyn til medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik besvarede mit

spørgsmål, at man ikke man ikke lavede en lovgivning med hensyn til Illuut A/S. Men her i

betænkningen, så opfordres der til, at finansudvalget skal udarbejde sådan en lovgivning. Så

er det medlem af Naalakkersuisut for finanser og hans besvarelse, der står det samme, at der

skal udarbejdes en lov. Nu er det Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut boliger,

infrastruktur og trafik, at der ikke skal laves en lov. Hvad er det der er rigtigt. Også er det så

medlem af Naalakkersuisut for sociale anliggender og hendes bemærkninger om de

forskellige projekter, så har man fået pengene dertil og det er glædeligt, at vi har fået pengene,

det er også det at det koalition der har båret en del af skylden til, at vi har kunnet finde disse

penge. Men i har endnu ikke fundet nye måder at finde penge på.

Men finder i det ikke betryggende med hensyn til euforiserende stoffer som evt. kan bruges til

indtjening til landskassen, det der kom frem. Det der er mest ødelæggende for ungdommen

skal vi hente pengene derfra også. Det er et spørgsmål.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Med hensyn til afgifter på euforiserende stoffer, har det ikke været oppe både fra

Naalakkersuisut eller medlemmerne af Inatsisartut. Det har været et ordfører indlæg tidligere,

der var det.

Nu er det medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik.

Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D)

Ja, tusind tak.


Jeg nåede ikke at færdiggøre mine bemærkninger sidste gang med hensyn til den store

interesse i bygdeområdet, dertil kan jeg blot sige med hensyn til de bevillinger, altså lidt over

41 mio. kr. og der er afsat penge til næste år, med hensyn til overslagsårene så er det 45 mio.

kr. pr. år til mindre byer og yderdistrikterne. Og selvfølgelig også for bygderne, det er en

fremgangsmåde, der når vi har vedtaget loven, så vil tildelingen og projekteringen

igangsættes. Når vi begynder at bruge pengene, så er det finansudvalget der skal være med i

processen. Der er mange ting der er under udarbejdelse, allerede igangsatte projekter og som

nogle af projekter skal fortsættes til næste år, uden at nævne de enkelte med hensyn til

skolerne i bygderne, der skal ske renoveringer i bygdeskolerne og nogle af projekterne er

udsat fra i år og skal påbegynde til næste år, det har jeg allerede sagt og det vil jeg ikke

gentage. Med hensyn til de enkelte byer og kollegiebyggerier og de forfaldende skoler, som

skal renoveres, for eksempel i Nanortalik, de skal igangsættes eller er allerede igangsat, og

Narsaq, INUILI skal også renoveres. Alle disse projekter, som vi allerede har taget en

beslutning om, det er med i finansloven. Det er ikke sådan, at alle ting skal gå i stå og vi

tænker også bygderne for de kommende år.

Justus Hansen, fjerde næstformand (D)

Medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)

Tak.

Jeg har flere gange spurgt medlem af Naalakkersuisut for finanser, så er det heldigvis medlem

af Naalakkersuisut for sundhed har besvaret klart, at hun deltager i møderne, så kan man

fornemme, at vi har fået en forkert oplysning, også fra medlem af Naalakkersuisut for

finanser, idet du sagde da v i holdt møde i Naalakkersuisut, så er der nogle andre medlemmer

af Naalakkersuisut som har været udenfor den dag, da man snakkede om medlem af

Naalakkersuisut for sundheds ansvarsområder, så har man holdt møde om disse i

formiddagstimerne. Så du sagde, at du kom for sent til mødet. Det er blot en hentydning eller

bemærkning og siger tak til medlem af Naalakkersuisut for sundhed. Ja, i har ikke påstået at

… har samdrægtighedens ånd.

Også vil jeg gerne spørge dig med hensyn til forhandlingerne med den danske regering med

hensyn til klimaændringen, så er der mange barriere, hvorfor. Hvad er grunden hertil, det har

vi aldrig hørt om, hvad er problemet hvad er det dansker ligesom ikke vil gå med til. Ja, og


den er underskrevet fra 2002. Jeg synes jeg har kendskab til sagens kerne med hensyn til

vores opfordring fra finansudvalget med hensyn til Iluut A/S, vil i udarbejde denne lov.

Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D)

Med hensyn til Co2 forhandlingerne, der er det sådan, at den Co2 kvote som vi hører under,

det er den som er givet det danske rigsfællesskab, som jeg har forstået det. Det vil sige, at den

kvote som tilhører kongeriget Danmark skal dække både det danske udslip, det færøske udslip

og det grønlandske udslip. Og det er sådan i øjeblikket, at man fra dansk side har meget svært

ved at leve op til de klimamål man har sat sig med at få nedbragt sine egne Co2 udledninger.

Og det er jo klart, at hvis man har problemer med det, så er noget af det sidste man har lyst til

er jo at give nogle af sine kvoter væk. Og det er noget af det vi har snakket om som kunne

være en løsning for Grønland det var, at man allokerer, det vil sige, at man rykker flere C02

kvoter fra Danmark til Grønland, sådan så at den samlede Co2 kvote for rigsfællesskabet er

den samme, men der er flere kvoter i Grønland. Men det er de forhandlinger der har været.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er det så medlem af Naalakkersuisut for finanser og vi er færdige med de

bemærkninger fra salen og vi siger tak til ham. Ved en sådan afslutning af debatten, at man

har denne mulighed fra Inatsisartut og de har udnyttet den og den blev udnyttet fuldt ud og

som sagt, så er der ikke flere der har bedt om ordet, og så skal vi have færdiggjort vor 3.

behandling af forslaget.

Der er i alt i finansudvalget tillægsbetænkning og der er optaget i alt 85 ændringsforslag til

forslag til finanslovs for 2010, her er 78 fremsat af Naalakkersuisut og 7 fremsat af

finansudvalget. Der er i alt 73 forslag til ændring af bevillinger og 12 forslag til ændring af

tekstanmærkninger. Ændringsforslagene til bevillinger har nr. 211 til 273, fra 284 til 292 og

fra 295 til 296.

Bemærk dog, at der ikke fremsættes ændringsforslag under 212.

Ændringsforslagene til tekstanmærkningerne har nr. 274, 283 og 293 til 2…

Ændringsforslagene til bevillinger er samlet under en række temaer, hvert tema har et nr. og

en overskrift. Når disse temaer behandles særskilt i et afsnit af EMA af finansudvalgets 2

tillægsbetænkninger.

Ændringsforslaget til tekstanmærkninger behandles ligeledes i særskilte afsnit og dette


kommer jeg nærmere ind på undervejs.

Naalakkersuisuts ændringsforslag er medtaget i finansudvalgets tillægsbetænkning som bilag

A, B og N samt i den supplerende tillægsbetænkning under bilag O. Der er udarbejdet et

rettelsesblad til et enkelt af Naalakkersuisuts ændringsforslag til bevillinger. Dette

rettelsesblad er vedlagt betænkningen under bilag N.

Finansudvalgets forslag til ændringer af bevillinger er vedlagt tillægsbetænkningen under

bilag M.

I de følgende foreslår jeg, at der stemmes samlet om de forskellige grupper af

ændringsforslag. I de første afstemninger stemmer vi om ændringsforslag til bevillinger,

dernæst stemmer vi om ændringsforslag til tekstanmærkninger og endelige stemmer vi om

lovforslaget i den form, som det har efter vedtagelsen af ændringsforslag.

Dette betyder, at der må forventes at blive 23 afstemninger. Vi går nu i gang lige om lidt med

afstemningerne.

Nu er det så første afstemning.

Naalakkersuisut har fremsat 13 ændringsforslag til bevillinger under ændringsforslag under

betegnelsen tema 5, merudgifter jf. finansudvalgets tillægsbetænkning under afsnit 3.1.

Disse ændringsforslag har numrene 211 og 213 til 224. Ændringsforslagene vedrører særligt

blandt andet fortsættelse af reserven til særlige initiativer i visse byer og bygder og forhøjede

udgiftsskøn på sundheds- og handicapområet. Opmærksomheden henledes på, at

ændringsforslag nr. 212 til hovedkonto 10.10.10 Naalakkersuisut er trukket tilbage.

Finansudvalget indstiller, at ændringsforslag nr. 211 og 213 til 224 under tema 5 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet.

Det er ikke tilfældet, vi går derfor over til afstemning af ændringsforslaget nr. 211 og 213 til

224 under tema 5 og jeg skal bede medlemmerne i Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der stemmer for er 25, der er ingen imod og der er ingen der undlod at stemme.

Det er så 2. afstemning.

Naalakkersuisut har fremsat ændringsforslag til bevillinger under betegnelsen tema 11


tekniske ændringer, 3. behandling, jf. finansudvalgets tillægsbetænkning, afsnit 3.2. Disse

ændringsforslag har numrene 225 til 233.

Disse ændringsforslag vedrører præciseringer og ajourføringer af bevillingsforudsætninger på

en række hovedkonti, på baggrund af den seneste tids udvikling. Der er afgivet

mindretalsudtalelse til ændringsforslag nr. 226 og 228. Disse behandles derfor først i en

senere afstemning. Finansudvalget indstiller, at ændringsforslag nr. 225, 227, og 229 til 233

under tema 11 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet, det er ikke tilfældet. Vi går derfor over til afstemning om

ændringsforslag nr. 225, 227 og 229 til 233 under tema 11.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for 25 og der er ingen der er imod og der heller ingen der undlod at stemme.

Så er det 3. afstemning, vi skal nu stemme om de 2 tillæg tilbageværende ændringsforslag

under tema 11, jf. finansudvalgets tillægsbetænkning afsnit 3.2, de 2 ændringsforslag der nu

skal stemmes om har nr. 226 og 228. Ændringsforslag nr. 226 vedrører hovedkonto 20.05.20

bloktilskud til kommuner. Ændringsforslag nr. 228 vedrører hovedkonto 24.11.12 rejeafgift.

Et mindretal i finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut indstiller,

at ændringsforslag under 226 og 228 under tema 11 forkastes. Et flertal i finansudvalget

bestående af repræsentanter fra Inuit Ataqatigiit og Demokraatit indstiller, at

ændringsforslagene nr. 226 og 228 under tema 11 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet, det er ikke tilfældet. Der er ingen der har bedt om ordet. Vi går

derfor over til afstemning om ændringsforslagene nr. 226 og 228 under tema 11 og jeg skal

bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for er 15, dem der er imod er 10, der er ingen der undlod at stemme.

Så er det 4 afstemning.

Naalakkersuisut har fremsat 3 ændringsforslag til bevillinger under betegnelsen tema 12


omrokeringer på anlæg, 3. behandling, jf. finansudvalgets tillægsbetænkning, afsnit 3.3. Disse

ændringsforslag har numrene 234 til 236. Disse ændringsforslag fremsættes med hensyn til

indarbejdelse i finansloven af finansudvalgets godkendelse af et nyt skib til naturinstituttet.

Finansudvalget indstiller, at ændringsforslag nr. 234 til 236 under tema 12 godkendes.

Der er ingen der har bedt om ordet, vi skal derfor over til afstemning om ændringsforslag nr.

234 til 236 under tema 12.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for 25, der ingen der er imod og der er heller ingen der undlod at stemme.

Så er det 5. afstemning.

Naalakkersuisut har fremsat 2 ændringsforslag til bevillinger under betegnelsen tema 13

afgifter og brugerbetaling, jf. finansudvalgets tillægsbetænkning afsnit 3.4. Disse

ændringsforslag har numrene 237 til 238. Der er afgivet mindretalsudtalelse til

ændringsforslag nr. 238, dette behandles derfor først i en senere afstemning.

I denne afstemning stemmer vi således kun om ændringsforslag nr. 237, hvor et enigt udvalg

afgiver indstilling. Finansudvalget indstiller, at ændringsforslag nr. 237 under tema 13

godkendes.

Der er ingen der har bedt om ordet.

Vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag nr. 237 under tema 13.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er 25, der er ingen der er imod og der heller ingen der undlod at stemme.

Så er det 6. afstemning.

Vi går herefter over til afstemning om det tilbageværende ændringsforslag til bevillinger

under tema 13, dette har nr. 238 og vedrører hovedkonto 51.01.05 grønlands


fiskerilicenskontrol.

Et mindretal i finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut indstiller

ændringsforslag nr. 238 under tema 13 forkastes.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanterne for Inuit Ataqatigiit og Demokraatit

indstiller, at ændringsforslag nr. 238 under tema 13 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet. Det ser ikke ud til at være tilfældet. Vi går derfor over til

afstemningen af ændringsforslag 238 under tema 13.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for er 15, dem der er imod er 10. Der er ingen der undlod at stemme.

Så er det 7. afstemning.

Naalakkersuisut har fremsat 4 ændringsforslag til bevillinger under betegnelsen tema 14

budgetneutrale ændringer til 3. behandling, jf. finansudvalgets tillægsbetænkning afsnit 3.5.

Disse ændringsforslag har numrene 239 til 242. Med ændringsforslagene rokeres der midler

på baggrund af overflytning af naturklagenævnet til styrelsen for råd og nævn, derudover

rokeres 6,6 mio. kr. i hvert af årene fra Nukissiorfiits driftsbevilling til

vandkraftforundersøgelser. Finansudvalget indstiller, at ændringsforslag nr. 239 til 242 under

tema 14 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet. Der er ingen der har bedt om ordet, vi går derfor over til

afstemningen om ændringsforslag 239 til 244 under tema 14 og jeg skal bede medlemmerne

af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for er 25 og der er ingen imod og der er ingen der undlod at stemme.

8. afstemning.

Naalakkersuisut har fremsat 15 ændringsforslag til bevillinger under betegnelsen tema 15,


KIIIN’s administrative og vakantbesparelser, jf. finansudvalgets tillægsbetænkning afsnit 3.6.

Disse ændringsforslag har numrene 243 til 257. Med ændringsforslagene afsluttes

udmøntningen af besparelser som følge af centraliseringen af vakantområdet af selvstyrets

indkøbsfunktioner for så vidt angår aktivitetsområde 40.

Finansudvalget indstiller ændringsforslag nr. 243 til 257 under tema 15 godkendes.

Der er ingen der har bedt om ordet, vi går derfor over til afstemningen af ændringsforslag nr.

243 til 257 under tema 15 og jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres

stemmer.

Dem der er for er 25, der ingen er imod og der er heller ingen der undlod at stemme.

9. afstemning.

Naalakkersuisut har fremsat 4 ændringsforslag til bevillinger under betegnelsen tema 16,

besparelser på drift, jf. finansudvalgets tillægsbetænkning afsnit 3.7. Disse ændringsforslag

har numrene 258 til 261. Ændringsforslagene under dette tema vedrører driftsbesparelser og

nedsættelse af reserver. Finansudvalget har indstillet alle ændringsforslag under dette tema

undtagen nr. 259 til vedtagelse. I denne afstemning stemmer vi så således kun om

ændringsforslag nr. 258 og 260 til 261. Finansudvalget indstiller at ændringsforslagene nr.

258 og 260 til 261 under tema 16 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet. Det er ikke tilfældet.

Vi går derfor over til afstemningen om ændring forslag nr. 258 og 260 til 261 under tema 16.

Jeg anmoder medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for 25, der ingen der er imod og der er heller ingen der undlod at stemme.

Nu er vi så nået til 10. afstemning.

Vi går herefter over afstemningen om de tilbageværende ændringsforslag til bevillinger under

tema 16. Dette har numre 259 og vedrører hovedkonto 20.11.50 driftreserven.


Finansudvalget indstiller, at ændringsforslag nr. 259 under tema 16 forkastes.

Er der nogle der ønsker ordet. Det er ikke tilfældet.

Vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag nr. 259 under tema 16.

Jeg beder medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Gad vide om de har læst det korrekt, for der står. Vi går over til afstemningen af

ændringsforslag… eller finansudvalget indstiller, at ændringsforslag nr. 259 under tema 16

forkastes.

Dem der er for er 5, dem der er imod er 20. Ja, i skal tage jeres beslutning.

Niels Thomsen har bedt om ordet, Demokraatit.

Niels Thomsen (D)

Jeg vil lige komme ind på, at udvalget indstiller at det forkastes og jeg har ellers trykket på, at

være enig med finansudvalget.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Finansudvalget indstiller at ændringsforslag nr. 259 under tema 16 forkastes. Vi går derfor

over til afstemningen om ændringsforslag nr. 259 under tema 16. Det er så, at det bliver

indstillet, at ændringsforslaget bliver forkastet, det er altså indstillingen fra finansudvalget.

Der skal vi gå ind for indstillingen, altså med hensyn til at den bliver forkastet.

Dem der er for forkastelse, det er 25. Der er ingen der er imod og der heller ingen der undlod

at stemme.

Så er vi nået til 11. afstemning.

Naalakkersuisut har fremsat 8 ændringsforslag til bevillinger under betegnelsen tema 17,

besparelser på anlæg, jf. finansudvalgets tillægsbetænkning, afsnit 3.8. Disse ændringsforslag


har numrene 262 til 269.

Med disse ændringsforslag nedsættes de ikke disponerede anlægsmidler, herudover udskydes

visse anlægsbevillinger og endelig sker der en reduktion af midlerne på boligstøtteområdet

som følge af en påtænkt reform på området. Et mindretal i finansudvalget bestående af

repræsentanterne for Siumut og Atassut indstiller, at ændringsforslag nr. 262 til 269 under

tema 17 forkastes.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanter fra Inuit Ataqatigiit og Demokraatit

indstiller, at ændringsforslag nr. 262 til 269 under tema 17 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet. Det er ikke tilfældet.

Vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag nr. 262 til 269 under tema 17.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for er 15, dem der er imod er 10 og der er ingen der undlod at stemme.

Tak.

Nu er vi nået til 12. afstemning.

Naalakkersuisut har fremsat 4 ændringsforslag til bevillinger under betegnelsen tema 18, nye

indtægtsskøn og skøn på lovbundne udgifter, 3. behandling, jf. finansudvalgets

tillægsbetænkning, afsnit 3.9. Disse ændringsforslag har numrene 270 til 273.

Ændringsforslagene på dette område vedrører blandt andet en udbud til betaling fra Inuit

Service Company, 270 huslejeindtægter fra ICC, nr. 271 annullering af indtægter fra den

tilbagetrukne ressourcerente på fisk og 272 og endelig en forhøjelse af de forventede

indtægter fra skatter og afgifter fra 2011nr. 273. Opmærksomheden henledes særligt på, at der

er fremsat et rettelsesblad til ændringsforslag nr. 273 til hovedkonto 24.13.50 reserve til

merindtægter på skatte og afgiftsområde. Dette rettelsesblad er vedlagt tillægsbetænkningen

under bilag N.

Der er afgivet mindretalsudtalelse til ændringsforslag nr. 273, dette behandles derfor først i

senere afstemning. I denne afstemning stemmer vi således kun om ændringsforslag nr. 270 til

272, hvor et enigt finansudvalg afgiver indstilling. Finansudvalget indstiller, at


ændringsforslagene nr. 270 til 272 under tema 18 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet, det er ikke tilfældet.

Vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag nr. 272 under tema 18 og jeg skal

bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for 25, der er ingen der er imod og der er heller ingen der undlod at stemme.

Nu er vi nået til 13. afstemning.

Vi går derfor over til afstemning om de tilbageværende ændringsforslag til bevillinger under

tema 18. Dette har nr. 273 og vedrører hovedkonto 24.13.50 reserve til merindtægter på skatte

og afgiftsområdet. Opmærksomheden henledes særligt på, at der er fremsat et rettelsesblad til

ændringsforslag nr. 273 til hovedkonto 24.13.50 reserve til merindtægter på skatte og

afgiftsområdet. Dette rettelsesblad er vedlagt tillægsbetænkningen under bilag N.

Et mindretal i finansudvalget bestående af repræsentanter fra Siumut og Atassut indstiller, at

ændringsforslag nr. 273 under tema 18 forkastes.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanter fra Inuit Ataqatigiit og Demokraatit

indstiller, at ændringsforslag nr. 273 under tema 18 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet. Der et ikke tifældet.

Vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag nr 273 under tema 18.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer og være vågne.

Dem der er for er 15, dem der er imod er 10. Der er ingen der undlod at stemme.

Vi er nået til 14. afstemning.

Naalakkersuisut har fremsat 4 ændringsforslag til bevillinger under betegnelsen tema 22,

tilskud til AUL, Arctic Umiaq Line, og finansiering, jf. finansudvalgets tillægsbetænkning,

afsnit 3.10. Disse ændringsforslag har numrene 284 til 287. Ændringsforslagene på dette


område vedrører blandt andet ekstraordinære tilskud til drift af Arctic Umiaq Lines

kystpassagersejlads. Dette ændringsforslag har nr. 287, hvilket finansieres ved træk på

reserven til merudgifter på det kommunale område, der har nr. 284 nedsættelse af bevillingen

i 2010 til skolemad nr. 285 og reduktion af bevilling til radio- og tv-nævnet, der har nr. 286.

Opmærksomheden henledes særligt på, at Naalakkersuisut har trukket sig som forslagsstiller

til ændringsforslag nr. 286. Med henvisning til bestemmelsen i § 33, stk. 7 i Inatsisartuts

forretningsorden har finansudvalget overtaget ændringsforslaget. Det fremsættes og behandles

således under samme ændringsforslagsnr. Som hidtil, men nu med finansudvalget som

forslagsstiller.

Der henvises til finansudvalgets supplerende tillægsbetænkning, afsnit 3. Der er afgivet

mindretalsudtalelse til ændringsforslag nr. 284, dette behandles derfor først i en senere

afstemning.

Ligeledes behandles ændringsforslag nr. 286 først i en senere afstemning. I denne afstemning

behandler vi kun ændringsforslag nr. 285 og 287.

Finansudvalget indstiller at ændringsforslagene nr. 285 og 287 under tema 22 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet. Det er ikke tilfældet.

Vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslagene nr. 285 og 287 under tema 22 og

jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for er 25, der er ingen der er imod og der ingen der undlod at stemme.

Og nu er vi nået til 15. afstemning.

Vi går herefter over til afstemning om de første af de tilbageværende ændringsforslag til

bevillinger under tema 22, dette har nr. 284 og vedrører hovedkonto 20.05.31 reserve til

merudgifter på det kommunale området.

Et mindretal af finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut indstiller

at ændringsforslag under 284 under tema 22 forkastes.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanter fra Inuit Ataqatigiit og Demokraatit

indstiller, at ændringsforslag nr. 284 under tema 22 godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet. Det er ikke tilfældet.


Vi går derfor over til afstemningen til ændringsforslag nr. 284 under tema 22.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for er 15, dem der er imod 10, der ingen der undlod at stemme.

Så er det 16. afstemning.

Vi går herefter over til afstemningen om det andet af de tilbageværende ændringsforslag til

bevillinger under tema 22. Dette har nr. 286 og vedrører hovedkonto 40.90.12 radio- og tv-

nævnet. Et enigt finansudvalget indstiller, at ændringsforslag nr. 286 under tema 22

godkendes.

Der kan man bare se.

Er der nogen der ønsker ordet. Det er ikke tilfældet. Vi går derfor over til afstemningen om

ændringsforslag nr. 286 under tema 22 og jeg skal bede medlemmerne i Inatsisartut om at

afgive deres stemmer.

Dem er for er 24 der er ingen der stemte imod og der er heller ingen der undlod at stemme.

Nu er vi nået til 17. afstemning.

Finansudvalget har fremsat 5 ændringsforslag til bevillinger under betegnelsen tema 23,

ændringsforslag fra finansudvalget, jf. finansudvalgets tillægsbetænkning afsnit 3.11. Disse

ændringsforslag har numrene 288 til 292. Disse ændringsforslag vil isoleret set samlet

forbedre DAU-resultatet med 12 mio. kr. i 2010 og med 14,2 i hvert af de 3

budgetoverslagsår. Der er afgivet mindretals udtalelse til ændringsforslag nr. 290, dette

behandles derfor først i en senere afstemning. I denne afstemning behandler vi kun de

ændringsforslag hvor et enigt finansudvalg afgiver indstilling. Et enigt finansudvalget

indstiller, at ændringsforslag nr. 288 til 289 og 291 til 297 under tema 23 godkendes.

Der er ingen der har bedt om ordet og vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag

nr. 288 til 289 og 291 til 297 under tema 23.


Jeg skal bede Inatsisartuts medlemmer om at afgive deres stemmer.

Dem der er for er 25, der er ingen der er imod og der er heller ingen der undlod at stemme.

Vi er nået til 18. afstemning.

Vi går herefter over til afstemningen om de tilbageværende ændringsforslag til bevillinger

under tema 23, dette har nr. 290 og vedrører hovedkonto 40.01.99 budgetregulering.

Et mindretal af finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut indstiller

at ændringsforslag under 290 under tema 23 forkastes.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanter fra Inuit Ataqatigiit og Demokraatit

indstiller, at ændringsforslag nr. 290 under tema 23 godkendes.

Der er ingen der har bedt om ordet og vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag

nr. 290 under tema 23 og jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres

stemmer.

Dem der er for er 15 og dem der er imod er 10, der er ingen der undlod at stemme.

19. afstemning.

Efter afgivelsen af finansudvalgets tillægsbetænkning har Naalakkersuisut fremsat 2

yderligere ændringsforslag til bevillinger. Disse har numrene 295 og 296. Der henvises til

finansudvalgets supplerende tillægsbetænkning afsnit 2. Naalakkersuisut foreslår at bevilling

på projekt nr. 06046017 patienthotellet i Nuuk nedsættes med 7,75 mio. kr. i 2010 og forhøjes

med 7,75 mio. kr. i 2011. Ifølge Naalakkersuisuts skønnes dette ikke at være af betydning for

den planlagte aktivitet.

Et mindretal af finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut indstiller

at ændringsforslag under nr. 295 til 296 forkastes.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanter fra Inuit Ataqatigiit og Demokraatit

indstiller, at ændringsforslag nr. 295 til 296 godkendes.


Er der nogle der ønsker ordet. Det er ikke tilfældet.

Vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag nr. 295 og 296.

Jeg skal bede medlemmerne i Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for er 15, dem der er imod er 10. Der er ingen der undlod at stemme.

Nu er vi nået til 20. afstemning.

Vi er nu færdige med at stemme om ændringsforslagene til bevillinger. Vi går derfor over til at

stemme om ændringsforslagene til tekstanmærkninger.

Naalakkersuisut har fremsat 11 ændringsforslag til tekstanmærkninger, jf. finansudvalgets

tillægsbetænkning, afsnit 4.1. Disse ændringsforslag har numrene 274 til 283 og 294. Der er

afgivet mindretalsindstilling til ændringsforslag nr. 273, 281 og 283, som derfor behandles

særskilt i en senere afstemning.

I denne stemmer vi således kun om de ændringsforslag hvor et enigt udvalg afgiver

indstillinger.

Finansudvalget indstillings ændringsforslag nr. 274 til 276, 278 til 280, 282 og 294

godkendes.

Er der nogle der ønsker ordet. Det er ikke tilfældet.

Vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag nr. 274 til 276, 278 til 280, 282 og

294 til tekstanmærkninger.

Jeg beder Inatsisartut medlemmer om at stemme.

Dem der er for er 25, der er ingen der er imod og der er ingen der undlod at stemme.

Nu er vi nået til 21. afstemning.


Vi går herefter til afstemning om de tilbageværende ændringsforslag til tekstanmærkninger,

disse har nr. 277, 281 og 283. Disse tekstanmærkninger vedrører hovedkonto 51.01.05

grønlands fiskerilicenskontrol, hovedkonto 72.10.60 drift af udlejningsboliger, kapitalafkast

og endelig hovedkonto 89.72.12 erstatningsbyggeri.

Et mindretal af finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut indstiller

at ændringsforslag under nr. 277, 281 og 283 forkastes.

Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanter fra Inuit Ataqatigiit og Demokraatit

indstiller, at ændringsforslag nr. 277, 281 og 283 godkendes.

Der er ingen der har bedt om ordet, vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag nr.

277, 281 og 283 til tekstanmærkninger.

Jeg skal bede Inatsisartut medlemmer om at stemme.

Ja dem der er for er 15, dem der er imod er 10, der er ingen der undlod at stemme.

Vi er nu nået til 22. afstemning.

Finansudvalget har fremsat 1 ændringsforslag til tekstanmærkning, jf. finansudvalgets

tillægsbetænkning afsnit 4.2, dette ændringsforslag har nr. 293. Ændringsforslaget vedrører

hovedkonto 80.00.88 anlægsstrategi for bygder og yderdistrikter. Finansudvalget indstiller, at

ændringsforslag nr. 293 godkendes.

Der er ingen der har bedt om ordet, vi går derfor over til afstemningen om ændringsforslag nr.

293 til teksanmærkning, jeg skal bede venligst Inatsisartut medlemmer om at afgive deres

stemmer.

Dem der er for er 25, der er ingen der er imod og der er heller ingen der undlod at stemme.

Nu er vi nået til 23. afstemning. Jeg skal herefter foreslå, at der stemmes om selve

finanslovsforslaget i den nu foreliggende form.


Et flertal i finansudvalget bestående af repræsentanter fra Inuit Ataqatigiit og Demokraatit

indstiller, at det samlede lovforslag herefter vedtages i den foreliggende form.

Et mindretal af finansudvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Atassut indstiller

at samlede lovforslag til forkastelse.

Er der nogle der ønsker ordet. Det er ikke tilfældet. Vi går derfor over til afstemningen om

selve finanslovsforslaget i den form, som det har efter vedtagelsen af ændringsforslag.

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer.

Dem der er for er 15, dem der er imod er 10.

Dermed er forslaget blevet vedtaget.

Og vi skal nu have afstemning om ændringsforslag nr. 293, jeg lyver.

Dermed er sagen blevet færdiggjort, finanslovsforslag for 2010 er hermed blevet vedtaget

som lov for Inatsisartut og som det er kutyme, så ved i godt, hvordan det er med hensyn til

finansudvalget. Jeg ved, at dem der er medlemmer i Inatsisartut, at dette medfører et meget

stort ekstraordinært krav og dem der har arbejdet i udvalget og dem der arbejder, dem vil jeg

som formand for Inatsisartut takke. Der plejer at være uenigheder, men det er parlamentariske

mening er, at der er nogle hvor man skal være enige og nogle gange så lykkes det, og nogle

gange så lykkes det ikke. Og her ved vedtagelsen, så lykønsker jeg alle.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 14

Udenrigspolitiskredegøreæse.

(Medlem af Naalakkersuisut for Finanser)

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er vi så nået til det der vedrører udenrigspolitisk redegørelse.

I henhold til kapitel 5 i vores forretningsorden § 34 er det sådan, at Naalakkersuisut kan

fremlægge redegørelser på hvilket som helst tidspunkter, og det der bliver fremlagt skal

debatteres, men det der skal fremlægges til generel debat, det er at man i forbindelse med

åbningen som formand for Naalakkersuisut plejer at holde tale om også efter valg til nye

medlemmer til Inatsisartut, så er det formand for Naalakkersuisuts redegørelse også

udenrigspolitisk redegørelse. Og der står her, at det så skal behandles, men at der er en

mulighed, at når samtlige stemmeberettigede medlemmer af Inatsisartut ønsker at den skal

vedtages uden behandling, så kan det blive vedtaget. Hvis der er en enkelt der ønsker, at den

skal behandles, så skal den debatteres. Så skal vi venligst bede om, at denne behandling af

udenrigspolitisk redegørelse, at fremsætte jeres meninger.

Mener i, at den burde behandles og fremlægges og behandles og jeg vil gerne bede om at

fremsætte jeres meninger.

Aleqa Hammond (S)

Grunden til at jeg ønsker at sige, det er at vi fra Siumut ikke har noget imod, at vi kun tager

den til efterretning på nuværende tidspunkt og det vi vil ellers gerne spørge om, så vil vi gerne

spørge via § 36, når formand for Naalakkersuisut bliver rask. Og at man er tilfreds med, at

den ikke bliver behandlet, men at man er tilfreds med, at den bliver omdelt.


Tænd for mikrofonen.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Altså hvis i ønsker den skal at behandles, så skal vi gøre det. Det er derfor at der er en meget

stor trussel ved sådan en slags afstemninger. Ja man er tilfreds med, at den er omdelt og 24

medlemmer er for og der er ingen der er imod og der er heller ingen der undlod at stemme.

Dermed har man taget udenrigspolitisk redegørelse blevet omdelt og taget til efterretning af

medlemmerne af Inatsisartut.


27. mødedag fredag den 27. november 2009

Dagsordenens punkt 6

Fastsættelse af tidspunkter for Forårssamlingen og Efterårssamlingen 2010.

(Formandskabet for Inatsisartut)

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Og nu er vi nået til fastsættelse af tidspunkter for forårssamlingen og efterårssamlingen 2010.

Inatsisartut almindelige forårssamling sker fredag den 9. april og indstiller, at den startes på

den dato. I henhold til vores forretningsordning så starter efterårssamlingen den 3. fredag i

september om efteråret og det betyder så Inatsisartuts efterårssamling starter den 17.

september 2010.

Er der nogle der ønsker ordet. Det er efter en orientering Inatsisartutgrupperne, så

fremkommer formandskabet med disse tidspunkter.

Og nu er det så det allersidste dagsordenspunkt. Undskyld.

Medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut har bedt om ordt. Vær så god.

Kim Kielsen (S)

Tak formand.

Jeg hørte ikke rigtigt hvornår forårssamlingen starter, den vil jeg lige have gentaget.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Et enigt formandskab indstiller, at det bliver den 9. april hvor forårssamlingen starter og det

der er blevet lovbestemt, så starter efterårssamling den 3. fredag i september, således bliver


det så den 17. september hvor efterårssamlingen starter.

Og nu er det medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen (A)

Ja tak.

Vi er ved at lukke mødet og inden det lukker, så vil jeg gerne lige sige tak til vore kollegaer i

Inatsisartut og Naalakkersuisut for et godt et samarbejde i efterårssamlingen, selvfølgelig har

strides om vores meninger, derfor har vores samarbejde taget så lang tid. Og jeg vil gerne sige

tak for det lange samarbejde og et godt arbejde i udvalget. De ansatte dem må vi også sige tak

for, fordi de har haft det meget travlt og ikke mindst vores tolke, det er vist dem der har haft

de allermest travlt og derfor mener vi fra Atassut, at vi må sige mange tak til dem. Og vi rejser

så i morgen og jeg ønsker jer velbeholdende ankomst til jeres hjemsted og hold en god jul. Og

jeg ønsker jer alle sammen lykke og mange tak for i år.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen (IA)

Inuit Ataqatigiit med hensyn til den anden dag og med hensyn til forårssamling og

efterårssamling, det går vi ind for. Og vi vil benytte lejligheden fra Inuit Ataqatigiit til at takke

vores kollegaer, Naalakkersuisut, embedsværket, tolkene og andre der har serviceret os, givet

os kaffe og kager, vi vil gerne takke og en god hjemrejse til dem der skal rejse. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraatit.

Niels Thomsen (D)

Tak.

Med hensyn til de nævnte dage som mødedage og jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til

alle, til vores samarbejdspartner og oppositionen og Naalakkersuisut, dem vil vi takke fra

Demokraatit. Embedsværket, sekretærerne i udvalgene og tolkene siger vi også tak til. Og

dem der rejser hjem til hjembyerne og som vi ikke ser snart ønsker dem held og lykke og god


jul til dem vi kommer ikke til at se til jul.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond (S)

På vegne af Siumut med hensyn til efterårssamlingen her i Inatsisartut vil jeg gerne takke dem

der har været med, der er sket mange ting, men det er så den nye arbejdsmetode som vi har

afprøvet her har været meget spændende og vi ser frem til, at en nærmere vurdering af

arbejdsmetoden.

Medlemmer af udvalgene som vi har været meget til og LABU personalet tak og god

hjemrejse og god jul og husk, at vi skal arbejde hele året rundt. Hav det godt.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Tak.

Og nu er det medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. Vær så god

Jakoralaaq.

Jakob Skade (KP)

Ja, mange tak.

Vi vil gerne sige tak dem vi ikke kender og dem vi er bekendte med, der i salen arbejder for

os meget glædeligt og hilser på os. Vi der er nye, vi har oplevet meget store ting og med

hensyn til Inatsisartut forretningsorden som vi kommer her den bliver vurderet som noget nyt

og på baggrund deraf har det været lærerigt, en meget stor læring for os. Derfor vil jeg gerne

sige tak til jer og da højtiderne er ved at starte, vi glæder vist nok alle sammen til og det der er

glædeligt og i de fejltagelser som vi har lært af, dem skal vi altid huske, fordi at man lærer jo

af alt, fordi vi går ikke alle i en … liv. Taknemligt, at vi kan blive færdige i dag, fordi

samarbejde gør en stærk og nogle kan det ikke været at man bliver svag. Det ved vi alle

sammen. Derfor ønsker jeg en god alle sammen og jeg håber, at nogen der er kommer til ….

At de synger med i salmerne. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Ja tak.


Og nu er det Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik, der er viceformand for

Naalakkersuisut.

Jens B. Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D)

Ja tak.

Det er på vegne af det samlede Naalakkersuisut vil jeg også sige tak, selvfølgelig til samtlige

ansatte i Inatsisartut og til Inatsisartut medlemmerne og ikke mindst vil jeg gerne sige tak, at

de ansatte i vores departementer, altså generelt alle dem der har arbejde for os alle sammen,

dem siger vi mange tak. Og vi ser frem til de opgaver som nu skal startes og det er spændende

og jeg er overbevist om, at formand for Naalakkersuisut at han ærgrer sig meget over, at han

ikke har været tilstede, men vi håber alle sammen på, at han bliver snarest muligt rask. Tak.

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA)

Det er så lang tid siden jeg været ved talerstolen, så jeg kommer lige op til talerstolen.

Ja selvfølgelig kan det være at det er vist af de længste arbejdsdage dagen i dag. Nogle gange

når man er mødeleder, så kan man tænke, ja, at verden går under når 2010 er færdig. Jeg håber

ikke på, at det bliver tilfældet, der er mange samarbejdsopgaver der venter på os forude. Med

hensyn til samarbejdet fortsætter har befolkningen valgt os, at vi har et godt samarbejde som

lovgivere, som Naalakkersuisut, at vi skal være dem der er forrest. Og Inatsisartut år starter

når efterårssamlingen starter og nu er den lige begyndt, der er kun gået 2 måneder af

Inatsisartutåret og det vi skal se om 2 dage, så er det så kirkeåret det starter når højtiderne

starter. Efterårssamlingen i 2009 vi har oplevet noget nyt, jeg har oplevet noget nyt, det er, at

det er ikke kun afstemningerne der er blevet moderniseret her, men det er det nye Inatsisartut

der første gang afholdt efterårssamlingen, det er det nye Inatsisartut der som nye her, at dem

der er 18 tilstedeværende, det er 18. Vi gamle er kun 13 og dermed i mindretal og det er godt

vi ikke har dette afstemning i henhold til om man er ny eller gammel. Derfor er det ikke kun

taletiderne der er nye, men der er også tale om en ny debatform der er ændret, det har jeg også

lagt mærke til selvfølgelig. Moderniseringen uden at slippe erfaringerne, at det er sådan en

stabil skift i generationerne, det vil sige at det at skulle sige noget, som er noget nyt, det er de

nye medlemmer giver også nyt pust ind i debatterne og det jeg har lagt mærke til her, at der er

18 nye Inatsisartut medlemmer, men uanset det, så er der også nogle gamle blandt jer, derfor

at det skift i generationen kører stabilt, og det må man så udtale. Jeg ønsker jer inderligt tak til

jer, at i er blevet hengivne og arbejder for det bedste for samfundet og hele landet og arbejdet


ihærdigt hele samlingen, fordi i henhold til vores meninger, så er det, at vi har målsætninger

og behandlingen godt. Nogle gange i 2 forskellige emner man kan være stolt af, at vi

enkeltpersoner kan fremkomme med vores særlige meninger. Nu er det vinter i vort land og

blomsterne og døde og derfor er vi på vej mod højtiden mod lyset i årets mørkeste tid. Jeg

ønsker jer alle sammen velbeholden hjem og i må hilse jeres familier som i har savnet, i er på

vej til at se dem. Lad os håbe, at vi holder gode højtider, hvor familien er i centrum og at i

samler kræfter til forårssamlingen, det man har fået debatteret her og parlamentarismen og

Naalakkersuisut ordningen og de målsætninger man har i samfundet og hører samfundet godt

og kunne forsvare meninger, at de bliver spredt i hele landet, hvor man rejser hele landet

rundt, at i må udnytte alle jeres muligheder og derfor ønsker jeg alle jer god held og sundheds

til jer alle sammen.

Og nu går vi over til lukket møde.

More magazines by this user
Similar magazines