Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Digitale Dialoger_<br />
/<br />
...<br />
Korrespondance / - ’dangse’. Subst.: -n, plur, -r:<br />
1. Brevveksling<br />
2. Artikel<br />
3. Overensstemmelse elller forbin<strong>del</strong>se<br />
foto: kent krogh
Digitale Dialoger<br />
– en mailkorrespondance<br />
om teknologi og værdier<br />
Det sidste år har samfundsdebatten handlet meget<br />
om teknologi. Ikke så meget om konkrete teknikker<br />
eller teknologier. Men mere om de værdier der knytter<br />
sig til teknologi – hvad IT-samfundet var for noget,<br />
hvad det gjorde ved os i forhold til arbejdsliv og<br />
familieliv, om e-mail og chatgrupper og børneporno<br />
på Internettet, om alle de nye IT-firmaer der skød op<br />
med IT millionærer, der alligevel ikke blev millionærer.<br />
Det handlede om informationssamfundets overvågningsredskaber<br />
hvorfor og hvordan vi skulle eller<br />
kunne overvåges og om der sad en Big Brother et<br />
sted og havde os alle sammen registreret i et hemmeligt<br />
arkiv. Om registrering af personlige oplysninger<br />
og om DNA-test af kriminelle. Og så har det<br />
handlet om mulighederne indenfor genteknologi.<br />
Avisspalterne har bugnet med diskussioner om<br />
genernes kortlægning, om designerbørn, om kunstig<br />
befrugtning af lesbiske og om kloning af menneskeæg.<br />
Efter det klonede får Dolly har vi nu fået den<br />
gensplejsede abe ANDi, der er født med et selvlysende<br />
gen fra en vandmand.<br />
Forskellen på ”dengang” og nu er, at de teknologiske<br />
landvindinger er blevet hvermandseje og at<br />
<strong>del</strong>e af ansvaret for at forstå teknologiens muligheder<br />
og begrænsninger samtidig er blevet skubbet<br />
over på det enkelte menneske. Teknologidiskussionen<br />
er – også pga. den udvidede adgang til information<br />
– blevet en værdidiskussion hvor vi som borgere<br />
pludselig har fået medbestemmelse, men hvor der<br />
også følger et ansvar med denne medbestemmelse.<br />
Det er blevet nødvendigt og et krav hvis vi vil have<br />
indfly<strong>del</strong>se at vi anvender denne medbestemmelse.<br />
Det kan være som politiske forbrugere ved køledisken,<br />
som <strong>del</strong>tager i lægmandspaneler i Folketinget,<br />
som meningshaver i forbrugerprogrammer<br />
på tv eller i aviserne. Vi kan være med til at bestemme<br />
fordi vi har adgang til en viden om teknologien<br />
som vi ikke havde i gamle dage. Men denne viden<br />
skaber også angst. Angst for ikke at vide. Eller<br />
angsten for, at dem der engang vidste besked og<br />
havde svaret, nemlig eksperterne, nu gradvist erkender<br />
deres ikke-viden og de risici der eksisterer. Hvem<br />
skal så bestemme og styre teknologien? Hvem skal<br />
berolige os?<br />
Men hvad mener befolkningen så egentlig om<br />
teknologiens udvikling? Det kan være svært at<br />
danne sig et overblik i informationsstrømmen. Og<br />
det kan stadigvæk godt virke som om at det er de<br />
samme gamle meningsdannere, der fører ordet:<br />
politikerne, pressen og eksperterne. Hvad mener de<br />
mennesker der altid bliver talt om men aldrig med,<br />
når det angår teknologisk udvikling? De unge, der<br />
skal overtage den teknologi vi skaber i dette århundrede.<br />
Eller de ældre der mærker teknologiens udvikling<br />
på nært hold? Vi spurgte nogle 9. klasse elever<br />
fra Sølvgades Skole i København og nogle pensionister<br />
fra Rosengårdscenterets IT-værksted i Silkeborg<br />
om deres mening. På baggrund af tre oplæg skrevet<br />
af forfatterne Klaus Lynggård, Merete Pryds-Helle og<br />
Per Helge Sørensen, diskuterede de gennem e-mail<br />
tre emner fra teknologiens verden: robotter, overvågning<br />
og genteknologi. Teknologier som er i eller på<br />
vej ind i vores hverdag, og som vi hver især må tage<br />
stilling til om og hvordan vi vil bruge.<br />
E-mail-korrespondancen viser blandt andet , at<br />
mennesker i Danmark på tværs af generationer og<br />
sociale forhold har masser af synspunkter at <strong>del</strong>e<br />
med hinanden om teknologi- og samfundsudviklingen,<br />
når de bare får et rum at føre samtalen i.<br />
Følg med i diskussionen på de følgende sider…<br />
Redaktionen<br />
tema / digitale dialoger<br />
29
Overvågningsland nr. 1<br />
/<br />
...<br />
I England bruger overvågningsindustrien hvert år mellem 18 og 36 mia. kr. Her<br />
indgår blandt andet 300.000 videokameraer (anslået) som overvåger i butikker og<br />
butikscentre, på parkeringspladser, fodboldstadions, stationer, offentlige toiletter<br />
mm. Alle nummerplader på biler, der kører ind og ud af London registreres også.<br />
foto: stone©
Overvågningssamfundet<br />
– hvad som helst for 15 minutters berømmelse...<br />
Sin<strong>del</strong>agskontrol eller fremskridt? Hvilken pris<br />
betaler vi i borgerrettighedsmæssig forstand<br />
for den øgede brug af elektronisk overvågning<br />
fra børnehave til arbejdsplads, fra toiletter til<br />
togstationer, fra lokalisering af mobiltelefonsignal<br />
til indopererede microchips?<br />
af klaus lynggaard<br />
Når man på tv kan se en iscenesat dokumentarserie<br />
som Big Brother, er det tankevækkende på flere måder.<br />
Selve konceptet – at en flok af tv-selskabet udvalgte<br />
mennesker befinder sig indespærret i et hus<br />
under konstant kameraovervågning, selv på toilettet,<br />
potentielt set med hele den danske befolkning<br />
med på en kigger – vil nok forekomme nogen mareridtsagtig,<br />
men man må jo ikke glemme at i dette<br />
tilfælde opholder folk sig der altså frivilligt! I mediesamfundet<br />
vil nogle gøre hvad som helst for femten<br />
minutters berømmelse … og dem om det.<br />
Mere interessant i dette tilfælde er begrebet Big<br />
Brother, der som de fleste nok vil vide stammer fra<br />
George Orwells stadigvæk – og måske i stigende<br />
grad? – aktuelle roman 1984 om et totaldiktatur og<br />
gennemført overvågningssamfund, hvor alt er vendt<br />
på hovedet og muligheden for et såvel privat- som<br />
kærlighedsliv er stort set umulig. Big Brother er her<br />
synonymt med et statsapparat, som under forehavende<br />
af at ville borgerne det bedste, holder dem<br />
under konstant overvågning og slår hårdt ned på ethvert<br />
tiltag til afvigende adfærd – dvs. adfærd, der<br />
falder uden for et sær<strong>del</strong>es rigidt og indsnævret kodeks,<br />
alle har at rette sig efter! Hvis ikke, så falder<br />
hammeren. Hvad den da også gør med ubehageligt<br />
eftertryk hen imod bogens slutning. Det er en odiøs<br />
beskrivelse af et glædesløst samfund, hvor statsmagten<br />
har formået at inddæmme enhver menneskelig<br />
ytring og fornemmelse, der ikke passer ind i en konform,<br />
tryg og effektiv – men også fuldstændig følelsesforladt<br />
og uspontan – samfundsorden.<br />
Bogen er tænkt som et skræmmebillede på hvordan<br />
tingene i det daværende Sovjetunionen og dens<br />
satellitstater i den europæiske østblok – den er skrevet<br />
i 1948 – ville udvikle sig. Efter Berlinmurens fald<br />
i 1989 fik verden så indsigt i, at Orwells dystopiske<br />
fremtidsvision ikke var så langt ude i hampen endda.<br />
Selvom terroren i øst måske toppede under Josef<br />
Stalins godt 30 år lange jernregime, betød hans død<br />
langt fra en nedtrapning af en tendens, hvor store<br />
<strong>del</strong>e af befolkningen tjente en ekstra skilling på at<br />
overvåge eller udspionere hinanden og villigt videregive<br />
belastende informationer til en notorisk ubehagelig<br />
og konsekvent menneskerettighedskrænkende<br />
efterretningstjeneste, hvis nobleste formål var at slå<br />
hårdt ned på enhver ytring og handling, der måtte<br />
falde udenfor ovenfra givet diktat.<br />
Det er værd at nævne hvor galt det kan gå, når vi<br />
tager fat på en alt for længe udsat debat om overvågningssamfundets<br />
konsekvenser for den enkeltes<br />
grundlæggende borgerrettigheder, thi de sidste<br />
mange år har der været en tendens til at liste flere og<br />
flere foranstaltninger ind ad bagvejen, der på den<br />
ene side kan betragtes som teknologiske fremskridt,<br />
men på den anden åbner for en række muligheder<br />
for misbrug og sin<strong>del</strong>agskontrol. Ikke mindst halvfemsernes<br />
eksplosive vækst i pc’ere og macs, den<br />
store tilslutning til internettet, den voksende udbre<strong>del</strong>se<br />
af mobiltelefoner og personsøgere, en stigende<br />
brug af videoovervågning på offentlige steder – fra<br />
banker til toiletter, fra gågader til arbejdspladser – og<br />
som noget nyt, muligheden for at forsyne folk med<br />
en indopereret chip, således at man kan følge deres<br />
færden uafbrudt, har sammen og hver for sig øget<br />
muligheden for sin<strong>del</strong>agskontrol og negativ overvågning,<br />
hvad enten man bryder sig om tanken eller ej.<br />
31
32 årsberetning 2000<br />
Lad os fx kigge på vor tids mest udbredte modedille,<br />
især blandt unge: Mobiltelefonen. At den indebærer<br />
en række for<strong>del</strong>e er hævet over enhver tvivl, men den<br />
giver endvidere mulighed for til hver en tid at stadfæste<br />
hvor en given person befinder sig indenfor en<br />
radius på nogle få hundrede meter – dette kræver<br />
dog at telefonen er tændt, hvilket er endnu en god<br />
grund til at holde lortet slukket! Samtidig må man<br />
medtænke forældres stigende behov for at overvåge<br />
deres poders adfærd, opholdssted og gøremål i en sådan<br />
grad, at man bliver nødt til at stille spørgsmålet:<br />
Har børn ingen ret til et privatliv?<br />
Sin<strong>del</strong>agskontrol handler om registrering af holdninger<br />
fremfærd adfærd, og i manges øjne er det<br />
cool nok at benytte overfor både kriminelle og politiske<br />
ekstremister som fx nazister, autonome og terrororganisationer<br />
med base i eller kontakter til Danmark.<br />
Det er hævet over enhver tvivl, at demokratiet<br />
må beskytte sig mod undergravende kræfter, bare<br />
man er sig bevidst, at når man har flyttet nogle<br />
grænser, vil diverse lovvedtagne overvågningsforanstaltninger<br />
potentielt set lynhurtigt kunne rettes<br />
mod andre befolkningsgrupper end dem, de oprin<strong>del</strong>ig<br />
var tiltænkt – heriblandt dig og mig.<br />
Det er værd at nævne hvor galt det kan gå,<br />
når vi tager fat på en alt for længe udsat<br />
debat om overvågningssamfundets konsekvenser<br />
for den enkeltes grundlæggende<br />
borgerrettigheder<br />
Da udviklingen sker glidende og snigende kræver<br />
det en øget bevidsthed hos befolkning og politikere<br />
om hvor langt man ønsker at gå – og blive gået med!<br />
Det betyder en langt mere tilbundsgående debat om<br />
konsekvenserne af den stadigt øgede overvågning<br />
af snart sagt alle rum – for fra hjemmet til skolen, fra<br />
busterminalen til arbejdspladsen kan man efterhånden<br />
være sikker på at "big brother is watching you?"<br />
Er det formålstjenligt? Er det det vi vil? Vil vi acceptere<br />
en kortlægning af vores gøren og laden fra vi<br />
vågner til vi falder om igen? Og hvad hvis disse oplysninger<br />
falder i de forkerte hænder? Hvad vil det<br />
egentlig sige at "samkøre registre"? Hvilke registre<br />
i hvilke hænder? Hvad betyder "privatlivets fred"<br />
– og er det blot en saga blot i den fagre nye verden?<br />
Det er nu vi skal tænke disse – og mange andre –<br />
problematikker igennem. De skal diskuteres højlydt<br />
– med øget opmærksomhed omkring, at hvad der<br />
på overfladen kan ligne særlove for minoriteter i en<br />
given situation meget nemt kan komme til at gælde<br />
alle … med uoverskuelige konsekvenser for individets<br />
rettigheder.<br />
/ Om overvågning_<br />
Teresa Japsen<br />
”Jeg er en pige på 15 år, og jeg går på Sølvgades<br />
skole. Jeg laver ikke så meget andet end at gå i<br />
skole, men selvfølgelig er jeg også sammen med<br />
min veninde, Julie, en <strong>del</strong>. En af mine store interesser<br />
er nettet, og det er nok også derfor jeg har<br />
valgt emnet overvågning. Det skal forstås på<br />
den måde, at jeg gerne vil diskutere med andre<br />
om hvad de oplysninger jeg sender ud på nettet,<br />
skal bruges til, og om de kan blive opsnappet af<br />
nogle hackere. Mine andre interesser er at læse<br />
og gammel rock/pop musik (The Beatles).”<br />
Karen Jørgensen<br />
”Jeg er uddannet kontorassistent og har arbejdet<br />
på et forsikringskontor i mange år. Gik som<br />
6o-årig på efterløn. For ca. 5 år siden begyndte<br />
jeg at komme på Rosengårdcentret, et aktivitetscenter<br />
for pensionister, hvor jeg det sidste år har<br />
været medlem af Centerrådet. Jeg underviser<br />
også pensionister i EDB og det synes jeg er<br />
meget spændende. Af fritidsinteresser er der<br />
ikke så mange, da der er hus og have der skal<br />
passes, men jeg går til gymnastik og til seniordans<br />
og får også motion ved at gå ture med<br />
vores lille gravhund.”<br />
Maja Flinthøj<br />
”Jeg hedder Maja Flinthøj, jeg er 15 år og går på<br />
Sølvgades skole. Jeg arbejder to gange om ugen<br />
på et bibliotek og går til drama en gang om ugen.<br />
Ellers er jeg sammen med mine venner og laver<br />
lektier.”<br />
Astrid Bisgaard<br />
”Jeg er 15 år, og bor i indre by, København. Jeg<br />
bruger det meste af min tid med at gå i skole,<br />
men jeg arbejder også to gange om ugen på et<br />
advokatkontor. I resten af min fritid, er jeg sammen<br />
med mine venner, går i biografen og i byen.”
> ><br />
Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />
Vis alt<br />
Overvågning<br />
><br />
><br />
beskeder med:<br />
Emne<br />
Overvågning<br />
Inbox......................................214<br />
”Overvågning skræmmer mig. Jeg bryder mig ikke om den tanke, at vi mere og mere lever i et overvåget<br />
samfund, hvor der altid er nogen, der holder øje med en. Det er en krænkelse af privatlivets fred,<br />
men også en kilde til evig utryghed…Jeg tror ikke, at jeg ville føle mig tryg i et totalt overvåget samfund.<br />
Faktisk tværtimod. Frygten for at gøre eller sige noget, som kunne misforstås på et videokamera<br />
ville altid ligge i baghovedet. Man ville aldrig blive rigtig fri”. (Astrid Bisgaard)<br />
”Om man vil se det i øjnene eller ikke, så er det danske samfund langsomt på vej til at udvikle sig til et<br />
overvågningssamfund. Men vi betaler en stor psykologisk pris for den øgede overvågning, som i længden<br />
vil styre frem mod et samfund præget af kontrol og mistillid. Hvis opsætning af overvågningskameraer<br />
rent faktisk kan redde menneskeliv, synes jeg det er i orden. Jeg mener stadig, det er ved at gå<br />
lidt over gevind. Går man på gaden, sætter sig ind i en taxa eller i en bus, bliver man overvåget. Overvågning<br />
alle steder får efter min mening privatlivet til at blive til ingenting. Man bliver så tilpasset, at<br />
vi begynder at tage overvågningen som en selvfølgelighed”. (Karen Jørgensen)<br />
”At alle steder bliver overvåget er ikke nogen god idé. Skal man så sætte sig i en papkasse med låg, hvis<br />
man vil have lidt privatliv? Det kan jo ikke være meningen”. (Astrid Bisgaard)<br />
”Jeg synes at overvågning er ok nogle steder i samfundet, fx på tankstationer hvor der er risiko for<br />
tyveri og overfald på ekspedienten. Men når man begynder at sætte kameraer op i gader og i børnehaver<br />
sætter jeg grænsen. Har man ikke lov til at gå på gaden, uden at der er nogen, der skal holde øje<br />
med én? (Jeg er nødt til at holde nu, da det ringer ind til time, men skriv snart)”. (Maja Flinthøj)<br />
”…. men når der sættes webkameraer op i børnehaver, så forældre via internet kan se, hvad deres børn<br />
foretager sig, synes jeg det er uheldigt, da børnene mister deres mulighed for at have hemmeligheder<br />
for os voksne…Hvad synes I, har børn ikke ret til et privatliv?” (Karen Jørgensen)<br />
”.. jeg er helt enig med dig i at børn skal have ret til hemmeligheder, men på den anden side kan jeg<br />
godt se hvorfor forældrene vil se hvad børnene laver, nu efter alle de der børnevoldtægtssager. På den<br />
måde (overvågning med web kamera, red.) kan forældrene være sikre på, at pædagogerne ikke udsætter<br />
børnene for grov vold eller voldtægt”. (Teresa Japsen)<br />
”..overvågning i børnehaver vil nok hjælpe på vold og voldtægt imod børnene, men så er det jo pædagogerne<br />
og ikke børnene, der skal overvåges”. (Karen Jørgensen)<br />
”Men hvordan kan man undgå det? Børnene er jo sammen med pædagogerne stort set hele tiden. De<br />
vil vokse op med, at det er naturligt at blive overvåget i alt, hvad man gør, og det synes jeg er forkert”.<br />
(Astrid Bisgaard)<br />
”Hvis man vil undgå pædofile i børnehaver kan jeg da godt se, at kameraer ville være en god idé. Men<br />
kunne man ikke ansætte mere personale, så de kunne holde øje med hinanden? Jeg synes ikke, at man<br />
skal bruge overvågning i det omfang vi gør i dag”. (Maja Flinthøj)<br />
”Hvis man har et barn på 10-12 år, kan man give det en mobiltelefon, og så kan forældrene ringe hvis<br />
barnet ikke kommer hjem til tiden og sådan noget”. (Teresa Japsen)<br />
”På en skole har man gennem flere år haft elektroniske stempelkort og dette skulle så bevirke, at fraværet<br />
blev formindsket. Men jeg mener også, at det er en form for overvågning”. (Karen Jørgensen)<br />
><br />
Online<br />
Fra<br />
Dato<br />
><br />
><br />
><br />
><br />
><br />
overvågning<br />
TV-overvågning<br />
Det skønnes, at hver<br />
fjerde danske butik har<br />
TV-overvågning installeret.<br />
Fra banker, benzintanke,<br />
butikker og lignende,<br />
hvor TV-overvågning<br />
skal forebygge tyveri<br />
og røveri, breder kameraerne<br />
sig nu også til skoler,<br />
parkeringspladser, HTbusser,<br />
vaskerier, foran<br />
private hjem, i håbet om<br />
at forebygge overfald og<br />
hærværk.<br />
33
Overvågning af<br />
medarbejderen<br />
Specielle softwareprogrammer<br />
gør det muligt<br />
at overvåge, hvad der sker<br />
på den enkelte medarbejders<br />
skærm, at tage<br />
still-billeder af skærmens<br />
indhold, at registrere hvad<br />
der sker på tastaturet og<br />
analysere, om det har et<br />
rimeligt indhold. Anden<br />
software rettes mod at<br />
registrere e-mails, der<br />
indeholder uønskede ord,<br />
fx. "jobsamtale", "sex" ,<br />
"nedlæg arbejdet" og<br />
lignende. Mailsweeper<br />
er et af programmerne<br />
på markedet. Det er installeret<br />
i 120.000 computere<br />
i Danmark i dag.<br />
34 årsberetning 2000<br />
>>><br />
Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />
Vis alt<br />
Online<br />
><br />
><br />
beskeder med:<br />
Emne<br />
Overvågning<br />
”Det er da noget af det åndssvageste jeg nogensinde har hørt! Sådan at overvåge børn og unge, bare<br />
for at finde ud af, hvem der pjækker eller ej. På Sølvgade Skole har man bare et stykke papir, som man<br />
skriver ned på, hvis der er nogen, der ikke er mødt i skole. Det virker (vist nok) fint…” (Teresa Japsen)<br />
”Jeg har læst et sted, at vi har cirka 14.000 registre, der følger vores gang gennem livet, og er det ikke<br />
lidt skræmmende? I dagligdagen mærker vi det jo ikke, men kommer man på en eller anden måde ind<br />
i systemet, så skal man nok opdage det”. (Karen Jørgensen)<br />
”Big Brother, som snart kommer i TV, er en krænkende overvågning af folks privatliv. Hele verden kan<br />
følge med i, hvordan Birger børster tænder eller at Susanne spiser havregryn med masser af sukker…<br />
Der er også andre, fx Villa Medusa, eller Baren men det er dog shows folk selv har meldt sig til, som de<br />
synes er troværdigt”. (Teresa Japsen)<br />
”Big Brother hvor mennesker overvåges fra morgen til aften i alt, hvad de foretager sig, kan jeg ikke<br />
rigtig forholde mig til. Jeg synes det er så afskrækkende, da man helt bliver frataget sin identitet,… og<br />
man vil være bange for at gøre eller sige noget forkert, alle ser jo på det”. (Karen Jørgensen)<br />
”Big Brother programmet synes jeg personligt er noget fjollet noget. Jeg ville aldrig selv finde på at<br />
udstille mig på den måde. Men de har jo selv valgt det, og så må de også selv tage konsekvenserne”.<br />
(Astrid Bisgaard)<br />
”Hvad med dem, der sidder og kigger på overvågningskameraerne. Er det nogle mennesker, der har<br />
godt af at vide alt om alle? Vil de på et tidspunkt begynde at misbruge de oplysninger? Jeg vil bestemt<br />
sætte stort spørgsmålstegn ved, om mennesker kan klare at vide så meget om så mange”.<br />
(Astrid Bisgaard)<br />
”Er det OK at arbejdsgiveren evt. kan gå ind og læse ens private e-mails? Jeg kan ikke acceptere, at det<br />
kan lade sig gøre.”(Karen Jørgensen).<br />
”….hvis arbejdsgiveren misbruger det, og får ting at vide, som han ikke skulle, kan han fx afpresse medarbejderen<br />
(jeg har set alt for mange action-film…).” (Teresa Japsen)<br />
”Når vi køber ind på Internet, hvor der er mange fristende tilbud, efterlader vi jo nogle oplysninger, og<br />
jeg vil godt høre jeres mening, om disse kan blive misbrugt på en eller anden måde”. (Karen Jørgensen)<br />
”Jeg surfer dagligt på nettet og <strong>del</strong>tager ofte i konkurrencer. Hvis mine oplysninger bliver brugt til fx<br />
at lave reklamekampagner eller undersøgelser, synes jeg at folkene bag sitet, hvor jeg <strong>del</strong>tager i en<br />
konkurrence, burde sige det inden, så folk selv kan vælge, om de vil være med eller ej”. (Teresa Japsen)<br />
”Jeg er selv meget påpasselig med, hvad jeg bruger nettet til. Fx ville jeg ikke bruge nettet til min<br />
bankforbin<strong>del</strong>se og heller ikke betale regninger derfra. Jeg er usikker på, om ens CPR-nummer og evt.<br />
bankkontonummer kan bruges af andre”. (Karen Jørgensen)<br />
”Hvad mener du om demente på plejehjem. Skal der sættes chips ind i deres sko, så man kan overvåge<br />
deres gang og færden, hvis vedkommende får lyst til at gå en tur på egen hånd. Jeg kan godt gå ind for<br />
det. Vi har hørt om demente, som er gået hjemmefra og først fundet når det er for sent”.<br />
(Karen Jørgensen).<br />
”Med hensyn til overvågning af demente mennesker er jeg meget i tvivl. Det er selvfølgelig smart, hvis<br />
man kan finde dem og hjælpe dem, men alligevel er jeg ikke vild med tanken… , Og hvem skulle give<br />
tilla<strong>del</strong>sen til chippen? De pårørende eller personalet?” (Astrid Bisgaard)<br />
”Har demente ikke også ret til privatliv ligesom os andre?” (Maja Flinthøj)<br />
Fra<br />
Dato<br />
><br />
><br />
>
Genteknologi_ _søgen efter det perfekte<br />
/<br />
...<br />
Ved en kloning fjernes arvemassen fra et æg og derefter indsættes arvemassen fra<br />
den person eller det dyr som skal klones. Resultatet, når den befrugtede ægcelle<br />
begynder at <strong>del</strong>e sig, er en ny organisme med nøjagtigt samme gener som sin ene<br />
forælder. Reproduktiv kloning har til formål at få børn, der er en nøjagtig<br />
genetisk kopi af den ene forælder.<br />
foto: stone©<br />
35
36 årsberetning 2000<br />
Hvorfor elsker vi andre mennesker?<br />
Hvorfor elsker vi andre mennesker? Fordi de er smukke, perfekte og kloge? Eller fordi de har sådan<br />
en sjov samling hår på ryggen, der ikke burde være der? Eller et skævt mellemrum mellem<br />
tænderne, topmave, eller tynde, knoklede knæ?<br />
af forfatter merete pryds helle<br />
Når man går ud for at lede efter en at elske, leder<br />
man ofte efter det perfekte. Men straks opdager<br />
man, at denne perfekte mangler to fingre på venstre<br />
hånd, og hvad sker der? Som regel, at al ømheden<br />
man har i sig, tropper op som et kobbel hunde og<br />
løber lige ind i de manglende fingre, lejrer sig der;<br />
og hver gang man herefter får øje på dem, selv midt<br />
i et ophidset gammel-ægteskabeligt skænderi, mærker<br />
man sin kærlighed.<br />
Når talen er om fosterdiagnostik, forestiller man<br />
sig altid, at det vi mennesker stræber efter er det<br />
perfekte. Måske forestiller forskerne sig det også, og<br />
måske vil der komme flere og flere børn til verden,<br />
som mangler alle de skævheder, der får andre til at<br />
føle ømhed for dem. Ømhed er måske et besynderligt<br />
ordvalg i denne sammenhæng; vi plejer at bruge<br />
ord som kærlighed, omsorg, empati. Men for mig at<br />
se er ømheden den knage, kærligheden hænger på,<br />
og som har sine skruer sat ind de steder i et andet<br />
menneske, der ikke er perfekte.<br />
Så er der også de mennesker, der er på den anden<br />
side af ømheden, og det elskelige. De findes, når<br />
vi taler om fosterdiagnostik – de mennesker, man<br />
kan undgå fødes. Her taler vi ikke om dværge eller<br />
børn med Downs syndrom der ofte ligger og skøjter<br />
på den linje, hvor de føder ømhed, men så er så dårlige,<br />
at de er svære at elske. Man elsker jo sine børn,<br />
ikke? Men et autistisk barn med kromosomfejl, et<br />
barn der er dømt til at deformeres fra fødslen på<br />
grund af kromosomfejl, børn der er så dårlige at de<br />
hverken kan modtage eller give kontakt, skal de<br />
fødes?<br />
Det er et spørgsmål der er ubehageligt at stille sig,<br />
men som mange i dag allerede stiller sig, når de får<br />
svar fra en fostervandsprøve. Man skal også huske<br />
på, at disse børn ofte holdes kunstigt i live af den<br />
selvsamme avancerede teknik, der gør det muligt<br />
at gøre dem til aborter.<br />
Livet er jo en besynderlig meningsløs genstand og<br />
jo længere man når i livet, jo sværere bliver det at afgøre,<br />
hvad livskvalitet er – hvad der egentlig giver<br />
mening til et liv. For hvis min dags store begivenhed<br />
er et lysspil på væggen, en omfavnelse fra et andet<br />
menneske, så kan de dybt skadede menneskers liv jo<br />
være lige så meningsfyldt som mit. Hvis derimod mit<br />
liv giver mening ved at jeg bruger mig selv til det<br />
yderste intellektuelt eller fysisk, og en dag igennem<br />
yder og giver, og derved opnår en følelse af sammenhæng<br />
med det, der findes omkring mig, så er der ikke<br />
mening med de menneskers liv. De mennesker vi<br />
taler om, kan sjældent selv udtrykke deres mening,<br />
men mange af dem giver udtryk for li<strong>del</strong>se. Hvorimod<br />
mange børn med Downs syndrom, som allerede<br />
i dag ofte vælges fra i fosterdiagnostikken, har<br />
et liv, der giver mening for dem selv.<br />
Man kan så sige, at vi ikke kan bedømme, hvad<br />
kriteriet for et meningsfuldt liv er, og kun i nogle<br />
tilfælde, om et menneske lever på den ene eller den<br />
anden side af en tålelig smertegrænse. Man kan med<br />
den begrun<strong>del</strong>se tale imod fosterdiagnostik, og sige,<br />
at vi har brug for ømhed og menneskelige udfordringer<br />
– og at vi ønsker diversitet i tilværelsen. Vi<br />
skal jo heller ikke glemme, at menneskeracen kun<br />
findes på grund af muteringer i en tidligere arvemasse,<br />
muteringer vi vælger at mene er vellykkede -<br />
men racen kunne måske blive endnu mere velfungerende,<br />
hvilket vil kræve, at vi til stadighed muteres<br />
ukontrolleret..?<br />
Men det er lidt som at sige, at man ikke vil have<br />
et multikulturelt samfund – det har vi, og vi har<br />
fosterdiagnostik. Hvis vi ønsker at tilbageholde den<br />
ekspertise der er, og beholde diversiteten, skal nogle<br />
forældre så udvælges til at føde børn med kromosomfejl?<br />
I dag sker det jo tilfældigt, blandt de, der ikke får<br />
taget fostervandsprøver. Hvordan skal de forældre<br />
udvælges, frivilligt, eller statistisk?<br />
Det er upopulært at sige, for vi elsker jo vores børn<br />
– men der er mennesker, der føler at deres liv ligger<br />
i ruiner fordi de har fået en grøntsag i stedet for et<br />
barn. Som ville ønske, at det barn var ufødt, for når<br />
først det er der, er det dit ansvar; men med nutidens<br />
teknik ender det måske med at nogen tager ansvaret<br />
for at få et barn med kromosomskader.
> ><br />
/ Om genteknologi_<br />
Karl Kristoffersen<br />
”Pensioneret overlæge dr. med. Fungerede ved<br />
Odense Universitets Hospitals gynækologisk-obstetriske<br />
af<strong>del</strong>ing fra 1966 - 1987. Var derpå praktiserende<br />
speciallæge i Odense indtil 1996 og er nu<br />
heltidspensionist boende i Silkeborg.<br />
Interesser: alt hvad der kan tjene til at holde en<br />
ældre mand i sving legemlig og ån<strong>del</strong>ig: følger med i<br />
faglitteratur og skønlitteratur, gymnastik, bowling,<br />
petanque, spadsereture, og passer om sommeren<br />
sommerhus med urtehave og 1 tdr. land skov, samt<br />
underviser i EDB<br />
for ældre.”<br />
”Jeg er en dreng på 15 år der hedder Troels. Jeg bor i<br />
indre by i København. Jeg er skole elev på Sølvgades<br />
skole, og jeg har et fritidsjob i Irma. Mine interesser<br />
er forskellige former for kunst. Film, Computer, Internet<br />
osv.”<br />
Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />
Vis alt<br />
Genteknologi<br />
><br />
><br />
Troels H. Trier<br />
beskeder med:<br />
Emne<br />
Genteknologi<br />
Inbox......................................214<br />
Jens og<br />
Lene Hansen<br />
”Vi, Lene og Jens Hansen, er et par pensionerede<br />
lærere på henholdsvis 66 og 67 år, der for 8 år siden<br />
flyttede fra en mindre by til Silkeborg for at komme<br />
til et sted, hvor vi kunne opleve noget i vores pensionisttilværelse<br />
og også finde nogle områder, hvor vi<br />
stadig kunne bruges.Vi har været flittige <strong>del</strong>tagere i<br />
kulturlivet i byen, musik, kunst og teater, og udfører<br />
en hel <strong>del</strong> gratis arbejde i en organisation, der hedder<br />
De Grå Pantere. Jens underviser/leder hold i edb og<br />
kunst (historie og praktik), mens Lene underviser/<br />
leder hold i dansk litteratur, psykologi og engelsk.<br />
Desuden bruger Lene tid på at spille i et orkester,<br />
mens Jens laver billeder.”<br />
Sophie Bennetzen<br />
”Jeg er 15 år og jeg går på Sølvgades Skole i København.<br />
Jeg spiller klaver en gang om ugen og så arbejder<br />
jeg. Ellers er jeg sammen med vennerne og laver<br />
de stakkevis af lektier som vi får for hver uge.”<br />
”Ingen kan vide, hvordan fremtiden kommer til at se ud, men det er vigtigt, at vi gør os vore tanker om<br />
det, så at vi i god tid bliver klar over, hvilket samfund vi ønsker, at vi selv, vore børn og børnebørn skal<br />
vokse op i, og hvilke værdier vi ønsker skal være grundlaget for menneskelivet – hvis vi da overhovedet<br />
får noget at skulle sige”. (Jens og Lene)<br />
”Merete Pryds Helle overser efter vores mening de menneskelige omkostninger et svært handicap<br />
medfører for den nærmeste kreds. Beslutningen om, at et foster skal have lov til at leve eller ej skal<br />
træffes af forældrene, men først efter at disse har fået en grundig indføring i de problemer, der følger<br />
med det pågældende handicap… Det eneste vi under ingen omstændigheder ønsker er, at samfundsmagten,<br />
politikere og lignende, skal kunne træffe beslutningerne…..<br />
Merete Pryds taler også om, at dybt skadede børn kan have et meningsfyldt liv. Her tager hun nok<br />
munden for fuld. Hvis man er ude af stand til at kommunikere med svært skadede, beror opfattelsen ><br />
Online<br />
Fra<br />
Dato<br />
><br />
><br />
><br />
><br />
><br />
genteknologi<br />
37
I 1997 blev det første<br />
klonede dyr, fåret Dolly<br />
født. Dolly blev klonet fra<br />
en celle fra et voksent fårs<br />
yver. Siden har et forskerhold<br />
på Hawaii frembragt<br />
mus fra celler i æggestokke.<br />
I USA og Japan har<br />
man frembragt kalve fra<br />
fosterceller og så er der<br />
netop fødte ANDi, den<br />
første primat, en abe der<br />
er gensplejset med et gen<br />
fra en vandmand.<br />
38 årsberetning 2000<br />
>>><br />
Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />
Vis alt<br />
Online<br />
><br />
><br />
beskeder med:<br />
Emne<br />
Genteknologi<br />
af, om de lever et meningsfuldt liv u<strong>del</strong>ukkende på iagttagerens fortolkning…Snakken om mutanternes<br />
betydning for udviklingen af den menneskelige art finder vi helt ude af proportioner. De genetiske<br />
skader, vi her taler om, er af en sådan art, at de svært skadede børn ikke vil kunne indgå i en meningsfuld<br />
social sammenhæng… Skulle isen komme og udslette vores civilisation, bliver det næppe svært<br />
skadede, der kan bringe arten videre… Det ville være godt, om råd af forskellige borgere satte sig sammen<br />
og diskuterede, hvor bagatelgrænsen for acceptable genetiske skader skal gå…” (Jens og Lene)<br />
”Egentlig synes jeg, at udviklingen går meget hurtigt inden for genteknologi. Og jeg synes at det er<br />
skræmmende, at forældrene skal stilles overfor at skulle vælge deres barn fra. Men på den anden side<br />
er det dem og kun dem, der skal tage beslutningen. Jeg synes, at det er de små forskelle, der får os til at<br />
elske en person. Hvis alle lignede hinanden ville det være ke<strong>del</strong>igt…” (Sophie)<br />
”Hvor langt skal man gå for at ”producere” perfekte børn? Vil verden ikke blive fattigere på mangfoldighed<br />
den dag, da der kun fødes designerbørn? Hvis alle er perfekte, hvor går vi så hen med følelser<br />
som medlidenhed, tolerance, barmhjertighed, forståelse osv.?” (Lene og Jens)<br />
”Jeg synes ikke, at man skal vælge et barn fra, hvis det har et forkert køn. Jeg synes det er lige meget,<br />
om man får en pige eller en dreng. Folk der gør sådan noget er bindegale. Jeg synes det er spændende,<br />
at mennesker er forskellige”. (Sophie)<br />
”Du har ret i, at folk der fravælger et barn på grund af fx øjenfarve er bindegale. Men spørgsmålet er,<br />
om man kan standse den udvikling. Efter hvad man hører, er de allerede langt fremme i retning af at<br />
skabe designerbørn i USA… Og fristelsen er stor… Alle forældre ønsker sig vel et barn, … der er smukt,<br />
sundt, populært og intelligent. Tror du ikke, der vil opstå et stort illegalt marked?” (Lene og Jens)<br />
”Gendiagnostik: Er forældre i virkeligheden interesseret i på et tidligt tidspunkt i deres opvoksende<br />
børns liv at få at vide, at børnene muligvis kommer til at lide af visse sygdomme senere i livet? I TV så<br />
vi for nylig en ung kvinde, der havde fået at vide, at hun med nogenlunde sikkerhed en gang i fremtiden<br />
ville udvikle brystkræft. Hun valgte at få bortopereret brysterne, men hvad nu, hvis hun blot<br />
udvikler kræft andre steder?…Når gendiagnostikken er tilstrækkeligt udviklet, står der en hærskare af<br />
medicinfabrikker klar med den nødvendige medicin, som sikkert har diverse ukendte bivirkninger…<br />
Som du kan forstå, er vi som alle andre overordentligt usikre over for de nye landvindinger på det område”.<br />
(Lene og Jens).<br />
”Abort kan være en god ting, men det er dog ikke noget man skal eksperimentere med. Jeg synes, at<br />
det virker forkert at gøre det…Kloning af dyr kan være meget praktisk, men kloning af mennesker er<br />
ret ulækkert….” (Troels)<br />
”Reproduktiv kloning: Ifølge lov om kunstig befrugtning er det forbudt at forske i fremstilling af menneskelige<br />
individer med denne metode, og det er jeg helt enig i. Det bør altid være forbudt. Terapeutisk<br />
kloning: Jeg mener, at det bør være tilladt, idet der synes at være en god mulighed for kunstigt at fremstille<br />
organer til transplantation på denne måde, så man kunne undgå at bruge organer fra andre mennesker.<br />
…Men det bør ikke gøres før man får lov til det af Etisk Råd og politikerne”. (Karl).<br />
”Jeg føler, som du Troels, at det synes noget forkert at fremkalde abort. I hvert fald, at man skal afbryde<br />
så mange graviditeter, når vi nu har gode muligheder for at forhindre, at graviditet indtræder…Det er<br />
godt at vi har mulighed for at lade forældrene vælge abort, når der er konstateret en alvorlig misdannelse<br />
eller sygdom hos fostret. Men det kræver også at lægen skal være i stand til at give en udførlig<br />
rådgivning angående hvilke konsekvenser, det vil have for det ventede barn, så det helt og holdent bliver<br />
forældrenes valg”. (Karl)<br />
Fra<br />
Dato<br />
><br />
><br />
>
design en baby.dk<br />
Indtast jeres<br />
ønsker i felterne<br />
Fødselsdag: 21.04<br />
Hår: Brunt<br />
Hårstruktur: Glat<br />
Øjne: Blå<br />
Tænder: Perfekte<br />
Egenskaber, ben:<br />
David Beckham<br />
Kunstige livmødre, karriere- og designerbørn<br />
På Tokyos universitet har man gennem 8 år eksperimenteret<br />
med en kunstig livmoder til gedefostre.<br />
Ideen er at udvikle en teknik til at kunne føde menneskebørn<br />
uafhængigt af den kvin<strong>del</strong>ige livmoder.<br />
I dag kan man ved at nedfryse både sæd og æg<br />
”standse tiden”. En kvinde, der som ung har fået<br />
nedfrosset et lager af friske æg, kan i princippet<br />
blive gravid længe efter overgangsalderen. Den<br />
dag hun er klar til at få børn, får hun tøet æg og<br />
sæd fra sig selv og sin partner op, så ægget kan<br />
befrugtes under mikroskopet og indsættes i den<br />
vordende moder. Metoden har den for<strong>del</strong>, at man<br />
får langt bedre kontrol med om barnets arveegenskaber<br />
nu også er de man ønsker – man kan<br />
således designe barnet.<br />
Skridtet videre er at foretage egentlig gensplejsning<br />
for at indsætte ”forbedrede” egenskaber i fosteret,<br />
ligesom man allerede gør på dyr og planter.<br />
Dette er dog ikke tilladt endnu.<br />
Køn: M<br />
Race: Kaukasisk<br />
IQ: 150 ><br />
Sprog: Dansk, engelsk,<br />
fransk og tysk<br />
Disponeret uddannelse:<br />
Prof. fodboldspiller<br />
Biochips<br />
Mennesket har omkring 100.000 arveanlæg –<br />
gener. Samtidig med kortlægningen af hovedtyperne<br />
af menneskets gener er der med lige så hastigt<br />
tempo blevet udviklet en række teknikker, der<br />
kan analysere arveanlæg i detaljer. Det er de såkaldte<br />
biochips. En biochip – også kaldet DNA-chip<br />
– er et analyseinstrument, der ligner en computerchip<br />
og er på størrelse med et frimærke. Med dem<br />
kan vi analysere generne og se om der er anlæg for<br />
arvelige sygdomme og om der er skader eller varianter,<br />
der kan have biologisk betydning. Ved hjælp<br />
af biochips er det muligt at kortlægge et raskt<br />
menneskes genetiske varianter og sjældne mutationer,<br />
der tilsammen tegner en risikoprofil<br />
for udvikling af sygdomme.<br />
kilde: www.tekno.dk og peter hesseldahl<br />
genteknologi<br />
39
40 årsberetning 2000<br />
/ Vil robotterne tage magten fra os?<br />
/<br />
...<br />
Bill Joy, medstifter af computergiganten SUN har skrevet meget om intelligente<br />
robotter, bioteknologi og nanoteknologi. Han mener at disse teknologier vil blive<br />
så intelligente at de kan tage magten fra mennesket. Hans Moravec, chefforsker på<br />
Robotics Institute mener ligedan at vi omkring år 2040 vil have robotter der er<br />
ligeså intelligente som vi er...<br />
foto: stone©
Hvad du ønsker skal du få...<br />
af forfatter per helge sørensen<br />
Jeg tænder skærmen med fjernbetjeningen, før jeg<br />
sætter vandet over. Løkkegaard toner frem på billedet.<br />
Han sidder stille et øjeblik, mens filteret vælger<br />
den første historie. Så begynder læberne at bevæge<br />
sig.<br />
”Sultkatastrofe i Vestafrika.”<br />
Jeg hælder vand i elkedlen, mens den bløde<br />
stemme læser op bag mig. Nødhjælpskolonner<br />
plyndret. Hospitaler uden medicin og vand.<br />
Løkkegaard er kun halvt inde i historien, da jeg<br />
rækker ud efter fjernbetjeningen og klikker på den<br />
røde knap. Løkkegaard stopper op midt i en sætning,<br />
går i stå et øjeblik og fortsætter så med en historie<br />
om nye arbejdsmiljøregler.<br />
Karin kommer ud fra badet. Hendes hår er stadig<br />
vådt.<br />
”Er der sket noget?”<br />
”Sult i Afrika.”<br />
Hun sukker opgivende.<br />
”Jeg nedprioriterede den.”<br />
Karin nikker tilfreds og rækker ud efter sin kaffe.<br />
”De er ikke til at holde ud, alle de katastrofer.”<br />
Løkkegaard er færdig med arbejdsmiljøet og går i<br />
gang med en historie om den tiltagende blykoncentration<br />
i byens parker. Vi kigger begge op fra kopperne.<br />
”Miljøministeren er opmærksom på problemet,”<br />
beroliger Løkkegaard.<br />
Jeg trykker på fjernbetjeningen og opprioriterer<br />
historien. Et grønt ikon på skærmen viser, at filteret<br />
er begyndt at lede efter mere information.<br />
Jeg har kysset Karin farvel og er på vej ud af køkkenet<br />
med bilnøglerne i hånden, da Løkkegaard begynder<br />
på det næste indslag.<br />
”Kritikerros til ny udstilling på Den Frie.”<br />
Jeg stopper i døråbningen. Det er længe siden, der<br />
er sluppet kulturstof gennem filteret.<br />
På skærmen panorerer billedet hen over en<br />
gruppe udstoppede køer opstillet foran tændte tvskærme.<br />
Ude i siden sidder en gris i en sofa med<br />
fjernbetjeningen i munden.<br />
Jeg kigger undrende på billederne.<br />
På tv-skærmene kører et uen<strong>del</strong>igt videoklip af<br />
køer, der går i ring. De er lukket inde bag en mur af<br />
massiv beton. Ude på den anden side af indhegningen<br />
ligger døde køer i bunker. Slagtet.<br />
Indslaget slutter med et billede af kunstneren<br />
foran installationen. En ung pige. Hun smiler til kameraet<br />
foran de stivnede køer.<br />
”Og udstillingen på Den Frie varer måneden ud,”<br />
afrunder Løkkegaard, da han kommer tilbage i billedet.<br />
Det er, som om der går en usikker trækning over<br />
det glatte ansigt, da han siger det.<br />
I bilradioen hører jeg Løkkegaard uddybe forureningshistorien,<br />
mens køerne stadig cirkler i baghovedet.<br />
Der var et eller andet ved udstillingen, som<br />
havde givet mig en underlig fornemmelse i maven.<br />
I frokostpausen klikker jeg vores kulturoversigt<br />
frem på skærmen. Filteret foreslår et udvalg af de nyeste<br />
amerikanske film. Der er ingen køer på listen.<br />
Jeg finder ”Den Frie” på en af søgemaskinerne og<br />
klikker mig ind på deres hjemmeside. Heller ikke her<br />
er der spor af udstillingen. Det ser faktisk ikke ud til,<br />
at de har nogen udstillinger overhovedet. Det eneste,<br />
jeg kan finde, er prislisten fra deres cafeteria.<br />
Undrende åbner jeg et nyhedsvindue. Løkkegaard<br />
kommer frem på skærmen. Parat. Jeg stopper ham,<br />
før han går i gang, og klikker oversigten over udvalgte<br />
nyheder frem i et separat vindue.<br />
Sultkatastrofen er forsvundet, som jeg forventede.<br />
En ny vinkel på parkforureningen ligger øverst. Der<br />
er ikke noget om udstillingen på Den Frie.<br />
Om aftenen ligger vi sammen på sofaen foran skærmen<br />
i stuen. Løkkegaard er i fuld gang med blykoncentrationen.<br />
”Skal vi ikke vælge en film?” siger Karin med hovedet<br />
på mit bryst.<br />
Jeg kan mærke, at hun allerede er ved at blive slap<br />
i kroppen. Hvis vi starter en film, falder hun i søvn,<br />
inden titelsekvensen er overstået.<br />
På skærmen er Løkkegaard nået til vejret.<br />
”Hvad tror du, der skete med den udstilling?”<br />
Karin rykker lidt rundt. Lægger sig til rette.<br />
”Udstilling?” siger hun fraværende.<br />
”Den fra i morges. Den med køerne.”<br />
”Hørte du ikke det?”<br />
”Hvad?”<br />
”Det var en fejl.”<br />
”Hvordan fejl?”<br />
Karin kigger modvilligt op. ”Kunstneren havde<br />
fejldeklareret den. Filteret troede, at historien handlede<br />
om økologisk landbrug. Der var ramaskrig<br />
bagefter. Folk mailede ind og var forargede. Forældre<br />
med skræmte børn. De var rasende. Sagde at hun<br />
havde gjort det med vilje for at slippe igennem.<br />
Krævede at kulturministeren greb ind.”<br />
”Var det i nyhederne?”<br />
”Ja, ja. Kæmpe indslag. Interview med ministeren.”<br />
Jeg peger forvirret på skærmen. ”Hvorfor har jeg<br />
ikke hørt det?”<br />
Karin trækker på skuldrene. Lægger sig til rette<br />
igen. ”Jeg nedprioriterede den.”<br />
Der lyder et svagt bump, da cyklen rammer siden<br />
af bilen.<br />
41
42 årsberetning 2000<br />
Pigen får febrilsk cyklen under kontrol. Stopper op<br />
ved fortovskanten og giver mig fingeren. Jeg bakker<br />
lidt og ruller sideruden ned.<br />
”Det var faktisk dig, der skulle holde tilbage,” forsøger<br />
jeg forsigtigt.<br />
”Gu’ var det da ej. Det er jo dig, der kører som en<br />
sindssyg.”<br />
Hun skal til at begynde på en ny forban<strong>del</strong>se, da<br />
hun tager sig i det. ”Du har sikkert ret. Undskyld. Jeg<br />
har haft en dårlig dag.”<br />
Pigen trækker cyklen ind på fortovet.<br />
”Det er Ok,” siger jeg og begynder at rulle ruden<br />
op. Så går det op for mig, hvem hun er. Jeg ruller ned<br />
igen.<br />
”Var det ikke dig med køerne?”<br />
”Åh nej.” Pigen holder hænderne op foran sig. ”Jeg<br />
kan ikke mere i dag. Jeg har jo sagt undskyld. Jeg gør<br />
det aldrig mere. Jeg lover.”<br />
Jeg kigger undrende på hende. ”Men hvorfor?”<br />
Pigen ryster på hovedet. ”Jeg gider altså ikke. Jeg<br />
har ikke bestilt andet hele dagen.”<br />
”Synes du ikke, at folk skal have lov til at vælge?”<br />
Hun kigger træt på mig. ”Du har også børn, kan jeg<br />
forstå.”<br />
”Nej, men...” Jeg slår ud med armen. ”Det er jo også<br />
for din egen skyld. Så de mennesker, der ser din udstilling,<br />
er nogen, der virkelig interesserer sig for din<br />
kunst.”<br />
Hun ryster opgivende på hovedet. Begynder at<br />
trække cyklen. Så stopper hun op. Går tilbage i kigger<br />
ind gennem sideruden. ”Kunne du lide den?”<br />
Jeg trækker på skuldrene.<br />
”Udstillingen. Kunne du lide den?”<br />
”Det var nok ikke noget, jeg selv ville have valgt,”<br />
begynder jeg.<br />
”Jeg spørger, om du kunne lide den.”<br />
Jeg tænker mig om. ”Ja. Det kunne jeg vist. På en eller<br />
anden måde.”<br />
Hun smiler. ”Du kunne lide den, men du ville ikke<br />
selv have valgt den.”<br />
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal svare.<br />
”Hvis du kunne lide den, så er der er mere her.”<br />
Hun rækker mig et flosset visitkort med en webadresse.<br />
”Kig forbi.”<br />
Om aftenen sover Karin ved siden af mig på sofaen,<br />
mens Løkkegaard snakker om parkforurening på<br />
skærmen. Jeg ligger lidt og kigger på ham uden at<br />
høre efter. Så klikker jeg nyhedslisten op. Den ligner<br />
sig selv. Jeg klikker den væk igen.<br />
Jeg drejer spekulativt fjernbetjeningen mellem<br />
hænderne. Studerer den. I den ene ende kan en lille<br />
klap skubbes til side. Nedenunder kommer en række<br />
knapper til syne. Jeg trykker på en af dem. Ved siden<br />
af Løkkegaard dukker et nyt vindue op.<br />
”Filter content weight matrix – manual adjustment.”<br />
Under overskriften begynder en lang liste af<br />
kryptiske ord og cifre. ”Art: 0.07; Ecology: 0.91; Passion:<br />
0.03; Progress: 0.37; Solidarity: 0.13; Stability: 0.98 ...”<br />
Jeg klikker på fjernbetjeningen og løber ned over<br />
listen. Stopper ved en tilfældig linie.<br />
”Age-pref: 37;”<br />
Jeg finder en knap med en nedadgående pil på<br />
fjernbetjeningen. Trykker. Værdien falder gradvist.<br />
Ved siden af begynder Løkkegaard at skifte fremtoning.<br />
Tøjet bliver mere ungdommeligt. Håret bliver<br />
lysere. Affarvet? Det er, som om der også sker noget<br />
med hans sprog.<br />
Jeg trykker et par gange mere. Løkkegaards sædvanlige<br />
jakkesæt er helt væk nu. Erstattet af en løs<br />
hættetrøje. Jeg synes, jeg kan se en piercing i det ene<br />
øjenbryn.<br />
”Det er bar’ nederen med den forurening,” mener<br />
noget, der ikke længere ligner Løkkegaard. Bag ham<br />
i studiet er der dukket plakater for de nyeste pigebands<br />
op.<br />
Jeg lægger fjernbetjeningen fra mig og rejser mig<br />
forsigtigt fra sofaen. Karin mumler noget i søvne.<br />
Foran computeren i arbejdsværelset taster jeg<br />
web-adressen fra visitkortet ind. Siden kommer frem<br />
i browseren. Det er et virtuelt galleri. Der er områder<br />
med udstillinger. En intimscene. Diskussionsklubber.<br />
Sågar en virtuel café.<br />
Jeg klikker mig lidt rundt. Kigger i forskellige<br />
områder. Ender i caféen. Undrende slipper jeg<br />
musen. Ryster på hovedet.<br />
Der hænger ikke et eneste billede i udstillingsområderne.<br />
Der er ingen på scenen. Og ingen i<br />
caféen. Galleriet er fuldstændig tomt.<br />
Jeg bliver siddende og betragter skærmen. Inde<br />
fra stuen kan jeg høre Karin vende sig på sofaen.<br />
Jeg kigger på uret. Det er ved at være sent.<br />
Jeg skal til at lukke computeren ned, da jeg<br />
bemærker punktet i browserens filmenu.<br />
”Filter settings – manual adjustment.”<br />
Et klik med musen bringer det velkendte vindue<br />
op. Ubeslutsomt ruller jeg op og ned over listen med<br />
kryptiske værdier. Så ser jeg knappen nederst i vinduet.<br />
”Deactivate filter settings.”<br />
Jeg tøver lidt med musen over knappen. Så trykker<br />
jeg.<br />
Med en advarende lyd sender computeren et fejlvindue<br />
op på skærmen.<br />
”This choice may negatively affect your browsing<br />
experience. Do you wish to continue?”<br />
Jeg klikker ja og får et nye vindue op.<br />
”Deactivating your personal filter settings will<br />
allow access to possible harmful content or individuals.<br />
Are you sure you wish to continue?”<br />
Jeg tøver endnu et øjeblik, før jeg trykker.<br />
Med en opgivende lyd forsvinder vinduet. Nedenunder<br />
er galleriet begyndt at forandre sig. Kunst<br />
begynder at tone frem overalt i udstillingsområderne.<br />
Diskussionsgrupperne fyldes med med<strong>del</strong>elser.<br />
På scenen er en digtoplæsning ved at gå i<br />
gang.<br />
Jeg klikker mig ind i cafeen, der pludselig er fyldt<br />
med mennesker. Kigger mig overrasket omkring.<br />
Jeg har kun været der et par minutter, da pigens<br />
med<strong>del</strong>else kommer op på skærmen.<br />
”Det var godt, du kunne komme.”
Om robotteknologi<br />
”Jeg er 63 år og bor i eget hus i Sejs ved Silkeborg.<br />
Den 1. juli 1997 blev jeg pensioneret efter 37 1 /2 år<br />
som politimand. Men selv som pensionist har man<br />
mange ting at tage sig til, bl.a. underviser jeg pensionister<br />
i EDB, og det er meget spændende.”<br />
>>><br />
> ><br />
”Jeg er er 62 år og gik på efterløn for ca. et år siden.<br />
Siden 1955 har jeg beskæftiget mig med automatisering:<br />
Styring, Regulering og Overvågning (SRO). Før<br />
den tid har jeg øvet mig i automatisering af mo<strong>del</strong>jernbaneanlæg.<br />
(Jeg havde et ca. 60 m 2 anlæg sammen<br />
med en kammerat). Jeg er altså en ”heldig<br />
kartoffel”, der har haft sin hobby som sin levevej i<br />
hele min erhvervsaktive periode.”<br />
Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />
Vis alt<br />
Robotteknologi<br />
><br />
><br />
Andy Gren Irene Brock<br />
”Jeg er 16 år gammel og går på Sølvgade Skole i<br />
København. Jeg har tilmeldt mig denne debat fordi<br />
jeg af natur er nysgerrig og er med på en god gang<br />
diskussion.”<br />
Per Fregerslev Hannibal Lisander<br />
beskeder med:<br />
Emne<br />
Robotteknologi<br />
Inbox......................................214<br />
”Jeg går i 9.klasse på Sølvgade Skole. Når jeg ikke er i<br />
skole bruger jeg min tid på computer, fester/druk,<br />
venner, musik... og lidt på lektier”<br />
Toke Riskjær<br />
”Jeg er 15 år går på Sølvgade skole og arbejder i<br />
Superbrugsen. Der har jeg arbejdet i nogle måneder<br />
nu og det synes jeg er meget fedt.”<br />
”Da jeg var dreng og ung stødte jeg på robotter, der medvirkede i forskellige film. Det var store metalkolosser,<br />
der havde udseende som et menneske og var i stand til at klare næsten alt”. (Andy Gren)<br />
”Jeg har ikke det største kendskab til robotter, men jeg har min mening, og det er at robotter kan være<br />
praktiske, men jeg synes at mennesker ofte har indført robotter blot på grund af vores dovenskab”.<br />
(Irene Brock)<br />
><br />
Online<br />
Fra<br />
Dato<br />
><br />
><br />
><br />
><br />
><br />
robotteknologi<br />
Kyborg<br />
Kyb= kybernetik er læren<br />
om styringssystemer<br />
Org= forkortelse for<br />
organisme<br />
Kyborg= organisme med<br />
indlagte styresystemer<br />
Robot<br />
Ordet robot betyder<br />
egentlig slave.<br />
43
Carebot<br />
CareBot er en robot fremstillet<br />
af den amerikanske<br />
virksomhed Gecko systems(www.geckosystems.com).<br />
Den kan alt<br />
muligt. Fx kan den være<br />
barnepige for børn og ældre,<br />
da den har påmonteret<br />
et kamera og kan<br />
registrere om den ældre<br />
falder om eller om der er<br />
noget galt med hjerterytmen.<br />
Hvis dette er<br />
tilfældet kan den ringe<br />
til sygehuset eller til familien.<br />
Carebot kan også<br />
støvsuge og servere<br />
drinks.<br />
44 årsberetning 2000<br />
>>><br />
Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />
Vis alt<br />
Online<br />
><br />
><br />
beskeder med:<br />
Emne<br />
robotteknologi<br />
”Jeg synes at robotter er en spændende opfin<strong>del</strong>se. De kan erstatte de fleste af menneskers erhverv nu<br />
til dags. Men jeg synes det lyder ret ubehageligt, hvis alle mennesker til sidst bliver arbejdsløse…”<br />
(Hannibal Lisander)<br />
”Med hensyn til robotternes aflastning af menneskets ensidige og monotone arbejdsforhold, så er<br />
jeg tilhænger af robotter. Jeg er glad for robotterne, for jeg har en dårlig ryg og er ikke til tunge løft.<br />
… Men historien ”Hvad du ønsker skal du få” viser, at teknikken har taget over og lader mennesket<br />
være passiv tilskuer til livet bag ”det enøjede husalter”: TV-skærmen. Jeg er modstander af, at alt skal<br />
serveres, der må en aktiv indsats til for at bevise, at vi er mennesker”.<br />
(Per Fregerslev)<br />
”Om robotter er en god opfin<strong>del</strong>se? Det vil jeg sige klart ja til, men det kommer også an på, til hvad<br />
robotter anvendes. Hvis de udfører et arbejde for mennesker, der dermed aflastes for fysisk overlast<br />
eller skånes for ska<strong>del</strong>ige stoffer, ja så er det fint…Hvordan pokker sørger vi for kontrol, så galninger<br />
ikke udformer robotter, der har til hensigt at skade? …Hvorledes kan vi kontrollere, at ”hackere” ikke<br />
ø<strong>del</strong>ægger et gode formål med robotter?” (Andy Gren)<br />
”Det er umuligt at forhindre hackere i at logge sig ind på forbudte områder… mit forslag er at lave<br />
koderne så svære som muligt.”(Irene Brock)<br />
”Jeg tror der vil være robotter i alle hjem om nogle år, eftersom teknologiudviklingen går så stærkt”.<br />
(Toke)<br />
”Ofte tænker jeg tilbage, 10 eller 20 år eller endda længere, og så konkluderer jeg, at der er sket utroligt<br />
meget inden for teknologien. Ja, mange af de fremskridt, der er sket, kunne man slet ikke forestille sig.<br />
Jeg er ikke i stand til at vurdere, om den teknologiske udvikling er af det gode eller det onde. Egoistisk<br />
set synes jeg det er en spændende udvikling, vel vidende at det kan gå ud over beskæftigelsen for en<br />
<strong>del</strong> mennesker”. (Andy Gren)<br />
”Hvis TV + fjernbetjening, video og parabol er robotlignende ting, ja, så har jeg også disse ting inden<br />
for hjemmets fire vægge…” (Andy Gren)<br />
”Med min baggrund har jeg nok et lidt andet syn på robotteknologi end den generation, der starter<br />
lige med edb-teknikken. Jeg har været med til at udvikle Cheddar planen til ostepresning under vacuum.<br />
Presningen foregår i de enkelte pressekamre, der er serviceret af en ”selvtænkende” lastbil, der<br />
henter de færdigpressede oste ud af reolen og vender tilbage med fyldte forme med upressede oste<br />
fra vejeautomaten. Alle disse styringer er robotter, der udfører et meget præcist stykke arbejde og<br />
reagerer meget før en menneskelig indgriben vil kunne gøre, og dermed give et sikrere og mere<br />
ensartet produkt”. (Per Fregerslev)<br />
”Det lyder enormt spændende det med robotterne på ostefabrikken. Du har ret i, at det giver et meget<br />
mere sikkert miljø indenfor erhverv, men det er da lidt ke<strong>del</strong>igt at arbejde på et sted, hvor man er det<br />
eneste luft-åndende menneske…” (Hannibal Lisander)<br />
”Mon ikke man mange steder rundt om i de danske hjem bruger fjernbetjeningen til at køre rundt i de<br />
mange forskellige TV- programmer, uden at man faktisk ved, hvad man søger efter”. (Andy Gren)<br />
”Da jeg læste ”Hvad du ønsker skal du få”, tænkte jeg også på fjernbetjeningen. På en måde er det jo<br />
smart, men jeg synes bare at det lige pludseligt bliver ensporet, den information man indtager. Vores<br />
medieverden er bygget sådan at der er nogle mennesker der udvælger hvad vi skal se. Så får vi jo kun<br />
information om det som de synes er interessant. Jeg synes der burde være mere generel information,<br />
og ikke kun hvad medierne synes er spændende”. (Irene Brock)<br />
Fra<br />
Dato<br />
><br />
><br />
>
Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />
Vis alt<br />
Online<br />
><br />
><br />
beskeder med:<br />
Emne<br />
”Mener du, at robotter kan have menneskelige egenskaber? Kommer det ikke også an på, hvordan vi<br />
definerer menneskelige egenskaber?” (Andy Gren)<br />
”Når jeg lukker mine øjne og skal forestille mig en robot kommer et menneskelignende væsen op. Men<br />
der er jo mange andre former for robotter. Jeg mener ikke, at robotter kan have menneskelige egenskaber,<br />
for jeg definerer menneskelige egenskaber som følelser, og hvis der er noget en robot ikke kan<br />
have, så er det følelser! Jeg synes at robotter kan være praktiske, men man skal passe lidt på, hvad man<br />
programmerer dem til….” (Irene Brock)<br />
”En robot kan ikke have en menneskelig hjerne, og det er netop i hjernen, at menneskers følelser<br />
registreres. Der er efter min mening ingen tvivl om, at robotter i stor stil kan være praktisk i mange<br />
forskellige arbejdsforhold. Allerede i dag har man jo en form for robotovervågning af patienter på<br />
sygehusene, men fri mig for, at robotter alene skal foretage denne overvågning”. (Andy Gren).<br />
”Jeg har faktisk gjort mig nogle forestillinger om, at det ville være en meget smart idé at overvåge<br />
klasserne i folkeskolen. På den måde kan man jo hindre mobning i at finde sted. Hvad mener du?”<br />
(Irene Brock).<br />
★<br />
★<br />
kilde: www.digitalangel.net<br />
GPS Satelit<br />
Person med indopereret<br />
Digital Angel chip<br />
robotteknologi<br />
Fra<br />
Registering af<br />
koordinater<br />
GPS koordinater<br />
Breddegrad: 26’43.24<br />
Længdegrad: 111’54.57<br />
Dato<br />
Computer der samler<br />
og afrapporterer<br />
oplysninger om<br />
brugeren af chippen.<br />
Befinder sig<br />
Playa Coyote, Bahia Concepcio, Baha California Sur<br />
Navn: Brian Smith<br />
Krops temp.: 102°F, 38,9 °C<br />
Pulse: 101 BPM<br />
★<br />
★<br />
★<br />
★<br />
><br />
><br />
><br />
robotteknologi<br />
Digital Angel<br />
Digital Angel kan ifølge<br />
producenten redde liv,<br />
lette krigsførelse og holde<br />
styr på børn, senile mennesker<br />
og landmandens<br />
kreaturer: En lille chip,<br />
som ved hjælp af GPSnavigationssystemet<br />
og<br />
tilkoblede sensorer kan<br />
sørge for at registrere<br />
position og gøre anskrig,<br />
hvis hjertet stopper på<br />
bæreren af chippen.<br />
Men endnu er den ikke<br />
sat i masseproduktion.<br />
45
Digitale Dialoger_<br />
/<br />
...<br />
Generation / genera’sjon / subst.: -en, plur. er:<br />
1. Afstanden i tid mellem to slægtsled, menneskeralder<br />
2. Slægtsled af samtidige –generations/-kløft –generations/-skifte<br />
foto: kent krogh
<strong>Teknologirådet</strong><br />
har til opgave at:<br />
fremme<br />
teknologidebatten<br />
vurdere teknologiens<br />
muligheder og<br />
konsekvenser<br />
rådgive Folketinget<br />
og regeringen<br />
teknologirådet<br />
Teknologidebat |<br />
Årsberetning 2000<br />
Nr. 1, marts 2001<br />
ISSN 01058967<br />
udgives af<br />
<strong>Teknologirådet</strong><br />
Antonigade 4<br />
1106 København K<br />
Telefon 33 32 05 03<br />
Telefax 33 91 05 09<br />
tekno@tekno.dk<br />
redaktion<br />
Mette Bom (ansv.)<br />
Ida Leisner<br />
forsidefoto<br />
Kent Krogh<br />
grafisk design<br />
Bysted HQ A/S<br />
oplag<br />
5.000<br />
repro og tryk<br />
Holbæk Express A/S<br />
Eftertryk tilladt<br />
mod kildeangivelse<br />
Beretningen kan<br />
bestilles hos <strong>Teknologirådet</strong>,<br />
eller hentes<br />
på www.tekno.dk.<br />
Abonnement<br />
er gratis.<br />
Bestilling af abonnement<br />
eller adresseændring<br />
hos:<br />
Statens Information<br />
Telefon 33 37 92 28<br />
Telefax 33 37 92 80<br />
sp@si.dk