28.07.2013 Views

download del 2 - Teknologirådet

download del 2 - Teknologirådet

download del 2 - Teknologirådet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Digitale Dialoger_<br />

/<br />

...<br />

Korrespondance / - ’dangse’. Subst.: -n, plur, -r:<br />

1. Brevveksling<br />

2. Artikel<br />

3. Overensstemmelse elller forbin<strong>del</strong>se<br />

foto: kent krogh


Digitale Dialoger<br />

– en mailkorrespondance<br />

om teknologi og værdier<br />

Det sidste år har samfundsdebatten handlet meget<br />

om teknologi. Ikke så meget om konkrete teknikker<br />

eller teknologier. Men mere om de værdier der knytter<br />

sig til teknologi – hvad IT-samfundet var for noget,<br />

hvad det gjorde ved os i forhold til arbejdsliv og<br />

familieliv, om e-mail og chatgrupper og børneporno<br />

på Internettet, om alle de nye IT-firmaer der skød op<br />

med IT millionærer, der alligevel ikke blev millionærer.<br />

Det handlede om informationssamfundets overvågningsredskaber<br />

hvorfor og hvordan vi skulle eller<br />

kunne overvåges og om der sad en Big Brother et<br />

sted og havde os alle sammen registreret i et hemmeligt<br />

arkiv. Om registrering af personlige oplysninger<br />

og om DNA-test af kriminelle. Og så har det<br />

handlet om mulighederne indenfor genteknologi.<br />

Avisspalterne har bugnet med diskussioner om<br />

genernes kortlægning, om designerbørn, om kunstig<br />

befrugtning af lesbiske og om kloning af menneskeæg.<br />

Efter det klonede får Dolly har vi nu fået den<br />

gensplejsede abe ANDi, der er født med et selvlysende<br />

gen fra en vandmand.<br />

Forskellen på ”dengang” og nu er, at de teknologiske<br />

landvindinger er blevet hvermandseje og at<br />

<strong>del</strong>e af ansvaret for at forstå teknologiens muligheder<br />

og begrænsninger samtidig er blevet skubbet<br />

over på det enkelte menneske. Teknologidiskussionen<br />

er – også pga. den udvidede adgang til information<br />

– blevet en værdidiskussion hvor vi som borgere<br />

pludselig har fået medbestemmelse, men hvor der<br />

også følger et ansvar med denne medbestemmelse.<br />

Det er blevet nødvendigt og et krav hvis vi vil have<br />

indfly<strong>del</strong>se at vi anvender denne medbestemmelse.<br />

Det kan være som politiske forbrugere ved køledisken,<br />

som <strong>del</strong>tager i lægmandspaneler i Folketinget,<br />

som meningshaver i forbrugerprogrammer<br />

på tv eller i aviserne. Vi kan være med til at bestemme<br />

fordi vi har adgang til en viden om teknologien<br />

som vi ikke havde i gamle dage. Men denne viden<br />

skaber også angst. Angst for ikke at vide. Eller<br />

angsten for, at dem der engang vidste besked og<br />

havde svaret, nemlig eksperterne, nu gradvist erkender<br />

deres ikke-viden og de risici der eksisterer. Hvem<br />

skal så bestemme og styre teknologien? Hvem skal<br />

berolige os?<br />

Men hvad mener befolkningen så egentlig om<br />

teknologiens udvikling? Det kan være svært at<br />

danne sig et overblik i informationsstrømmen. Og<br />

det kan stadigvæk godt virke som om at det er de<br />

samme gamle meningsdannere, der fører ordet:<br />

politikerne, pressen og eksperterne. Hvad mener de<br />

mennesker der altid bliver talt om men aldrig med,<br />

når det angår teknologisk udvikling? De unge, der<br />

skal overtage den teknologi vi skaber i dette århundrede.<br />

Eller de ældre der mærker teknologiens udvikling<br />

på nært hold? Vi spurgte nogle 9. klasse elever<br />

fra Sølvgades Skole i København og nogle pensionister<br />

fra Rosengårdscenterets IT-værksted i Silkeborg<br />

om deres mening. På baggrund af tre oplæg skrevet<br />

af forfatterne Klaus Lynggård, Merete Pryds-Helle og<br />

Per Helge Sørensen, diskuterede de gennem e-mail<br />

tre emner fra teknologiens verden: robotter, overvågning<br />

og genteknologi. Teknologier som er i eller på<br />

vej ind i vores hverdag, og som vi hver især må tage<br />

stilling til om og hvordan vi vil bruge.<br />

E-mail-korrespondancen viser blandt andet , at<br />

mennesker i Danmark på tværs af generationer og<br />

sociale forhold har masser af synspunkter at <strong>del</strong>e<br />

med hinanden om teknologi- og samfundsudviklingen,<br />

når de bare får et rum at føre samtalen i.<br />

Følg med i diskussionen på de følgende sider…<br />

Redaktionen<br />

tema / digitale dialoger<br />

29


Overvågningsland nr. 1<br />

/<br />

...<br />

I England bruger overvågningsindustrien hvert år mellem 18 og 36 mia. kr. Her<br />

indgår blandt andet 300.000 videokameraer (anslået) som overvåger i butikker og<br />

butikscentre, på parkeringspladser, fodboldstadions, stationer, offentlige toiletter<br />

mm. Alle nummerplader på biler, der kører ind og ud af London registreres også.<br />

foto: stone©


Overvågningssamfundet<br />

– hvad som helst for 15 minutters berømmelse...<br />

Sin<strong>del</strong>agskontrol eller fremskridt? Hvilken pris<br />

betaler vi i borgerrettighedsmæssig forstand<br />

for den øgede brug af elektronisk overvågning<br />

fra børnehave til arbejdsplads, fra toiletter til<br />

togstationer, fra lokalisering af mobiltelefonsignal<br />

til indopererede microchips?<br />

af klaus lynggaard<br />

Når man på tv kan se en iscenesat dokumentarserie<br />

som Big Brother, er det tankevækkende på flere måder.<br />

Selve konceptet – at en flok af tv-selskabet udvalgte<br />

mennesker befinder sig indespærret i et hus<br />

under konstant kameraovervågning, selv på toilettet,<br />

potentielt set med hele den danske befolkning<br />

med på en kigger – vil nok forekomme nogen mareridtsagtig,<br />

men man må jo ikke glemme at i dette<br />

tilfælde opholder folk sig der altså frivilligt! I mediesamfundet<br />

vil nogle gøre hvad som helst for femten<br />

minutters berømmelse … og dem om det.<br />

Mere interessant i dette tilfælde er begrebet Big<br />

Brother, der som de fleste nok vil vide stammer fra<br />

George Orwells stadigvæk – og måske i stigende<br />

grad? – aktuelle roman 1984 om et totaldiktatur og<br />

gennemført overvågningssamfund, hvor alt er vendt<br />

på hovedet og muligheden for et såvel privat- som<br />

kærlighedsliv er stort set umulig. Big Brother er her<br />

synonymt med et statsapparat, som under forehavende<br />

af at ville borgerne det bedste, holder dem<br />

under konstant overvågning og slår hårdt ned på ethvert<br />

tiltag til afvigende adfærd – dvs. adfærd, der<br />

falder uden for et sær<strong>del</strong>es rigidt og indsnævret kodeks,<br />

alle har at rette sig efter! Hvis ikke, så falder<br />

hammeren. Hvad den da også gør med ubehageligt<br />

eftertryk hen imod bogens slutning. Det er en odiøs<br />

beskrivelse af et glædesløst samfund, hvor statsmagten<br />

har formået at inddæmme enhver menneskelig<br />

ytring og fornemmelse, der ikke passer ind i en konform,<br />

tryg og effektiv – men også fuldstændig følelsesforladt<br />

og uspontan – samfundsorden.<br />

Bogen er tænkt som et skræmmebillede på hvordan<br />

tingene i det daværende Sovjetunionen og dens<br />

satellitstater i den europæiske østblok – den er skrevet<br />

i 1948 – ville udvikle sig. Efter Berlinmurens fald<br />

i 1989 fik verden så indsigt i, at Orwells dystopiske<br />

fremtidsvision ikke var så langt ude i hampen endda.<br />

Selvom terroren i øst måske toppede under Josef<br />

Stalins godt 30 år lange jernregime, betød hans død<br />

langt fra en nedtrapning af en tendens, hvor store<br />

<strong>del</strong>e af befolkningen tjente en ekstra skilling på at<br />

overvåge eller udspionere hinanden og villigt videregive<br />

belastende informationer til en notorisk ubehagelig<br />

og konsekvent menneskerettighedskrænkende<br />

efterretningstjeneste, hvis nobleste formål var at slå<br />

hårdt ned på enhver ytring og handling, der måtte<br />

falde udenfor ovenfra givet diktat.<br />

Det er værd at nævne hvor galt det kan gå, når vi<br />

tager fat på en alt for længe udsat debat om overvågningssamfundets<br />

konsekvenser for den enkeltes<br />

grundlæggende borgerrettigheder, thi de sidste<br />

mange år har der været en tendens til at liste flere og<br />

flere foranstaltninger ind ad bagvejen, der på den<br />

ene side kan betragtes som teknologiske fremskridt,<br />

men på den anden åbner for en række muligheder<br />

for misbrug og sin<strong>del</strong>agskontrol. Ikke mindst halvfemsernes<br />

eksplosive vækst i pc’ere og macs, den<br />

store tilslutning til internettet, den voksende udbre<strong>del</strong>se<br />

af mobiltelefoner og personsøgere, en stigende<br />

brug af videoovervågning på offentlige steder – fra<br />

banker til toiletter, fra gågader til arbejdspladser – og<br />

som noget nyt, muligheden for at forsyne folk med<br />

en indopereret chip, således at man kan følge deres<br />

færden uafbrudt, har sammen og hver for sig øget<br />

muligheden for sin<strong>del</strong>agskontrol og negativ overvågning,<br />

hvad enten man bryder sig om tanken eller ej.<br />

31


32 årsberetning 2000<br />

Lad os fx kigge på vor tids mest udbredte modedille,<br />

især blandt unge: Mobiltelefonen. At den indebærer<br />

en række for<strong>del</strong>e er hævet over enhver tvivl, men den<br />

giver endvidere mulighed for til hver en tid at stadfæste<br />

hvor en given person befinder sig indenfor en<br />

radius på nogle få hundrede meter – dette kræver<br />

dog at telefonen er tændt, hvilket er endnu en god<br />

grund til at holde lortet slukket! Samtidig må man<br />

medtænke forældres stigende behov for at overvåge<br />

deres poders adfærd, opholdssted og gøremål i en sådan<br />

grad, at man bliver nødt til at stille spørgsmålet:<br />

Har børn ingen ret til et privatliv?<br />

Sin<strong>del</strong>agskontrol handler om registrering af holdninger<br />

fremfærd adfærd, og i manges øjne er det<br />

cool nok at benytte overfor både kriminelle og politiske<br />

ekstremister som fx nazister, autonome og terrororganisationer<br />

med base i eller kontakter til Danmark.<br />

Det er hævet over enhver tvivl, at demokratiet<br />

må beskytte sig mod undergravende kræfter, bare<br />

man er sig bevidst, at når man har flyttet nogle<br />

grænser, vil diverse lovvedtagne overvågningsforanstaltninger<br />

potentielt set lynhurtigt kunne rettes<br />

mod andre befolkningsgrupper end dem, de oprin<strong>del</strong>ig<br />

var tiltænkt – heriblandt dig og mig.<br />

Det er værd at nævne hvor galt det kan gå,<br />

når vi tager fat på en alt for længe udsat<br />

debat om overvågningssamfundets konsekvenser<br />

for den enkeltes grundlæggende<br />

borgerrettigheder<br />

Da udviklingen sker glidende og snigende kræver<br />

det en øget bevidsthed hos befolkning og politikere<br />

om hvor langt man ønsker at gå – og blive gået med!<br />

Det betyder en langt mere tilbundsgående debat om<br />

konsekvenserne af den stadigt øgede overvågning<br />

af snart sagt alle rum – for fra hjemmet til skolen, fra<br />

busterminalen til arbejdspladsen kan man efterhånden<br />

være sikker på at "big brother is watching you?"<br />

Er det formålstjenligt? Er det det vi vil? Vil vi acceptere<br />

en kortlægning af vores gøren og laden fra vi<br />

vågner til vi falder om igen? Og hvad hvis disse oplysninger<br />

falder i de forkerte hænder? Hvad vil det<br />

egentlig sige at "samkøre registre"? Hvilke registre<br />

i hvilke hænder? Hvad betyder "privatlivets fred"<br />

– og er det blot en saga blot i den fagre nye verden?<br />

Det er nu vi skal tænke disse – og mange andre –<br />

problematikker igennem. De skal diskuteres højlydt<br />

– med øget opmærksomhed omkring, at hvad der<br />

på overfladen kan ligne særlove for minoriteter i en<br />

given situation meget nemt kan komme til at gælde<br />

alle … med uoverskuelige konsekvenser for individets<br />

rettigheder.<br />

/ Om overvågning_<br />

Teresa Japsen<br />

”Jeg er en pige på 15 år, og jeg går på Sølvgades<br />

skole. Jeg laver ikke så meget andet end at gå i<br />

skole, men selvfølgelig er jeg også sammen med<br />

min veninde, Julie, en <strong>del</strong>. En af mine store interesser<br />

er nettet, og det er nok også derfor jeg har<br />

valgt emnet overvågning. Det skal forstås på<br />

den måde, at jeg gerne vil diskutere med andre<br />

om hvad de oplysninger jeg sender ud på nettet,<br />

skal bruges til, og om de kan blive opsnappet af<br />

nogle hackere. Mine andre interesser er at læse<br />

og gammel rock/pop musik (The Beatles).”<br />

Karen Jørgensen<br />

”Jeg er uddannet kontorassistent og har arbejdet<br />

på et forsikringskontor i mange år. Gik som<br />

6o-årig på efterløn. For ca. 5 år siden begyndte<br />

jeg at komme på Rosengårdcentret, et aktivitetscenter<br />

for pensionister, hvor jeg det sidste år har<br />

været medlem af Centerrådet. Jeg underviser<br />

også pensionister i EDB og det synes jeg er<br />

meget spændende. Af fritidsinteresser er der<br />

ikke så mange, da der er hus og have der skal<br />

passes, men jeg går til gymnastik og til seniordans<br />

og får også motion ved at gå ture med<br />

vores lille gravhund.”<br />

Maja Flinthøj<br />

”Jeg hedder Maja Flinthøj, jeg er 15 år og går på<br />

Sølvgades skole. Jeg arbejder to gange om ugen<br />

på et bibliotek og går til drama en gang om ugen.<br />

Ellers er jeg sammen med mine venner og laver<br />

lektier.”<br />

Astrid Bisgaard<br />

”Jeg er 15 år, og bor i indre by, København. Jeg<br />

bruger det meste af min tid med at gå i skole,<br />

men jeg arbejder også to gange om ugen på et<br />

advokatkontor. I resten af min fritid, er jeg sammen<br />

med mine venner, går i biografen og i byen.”


> ><br />

Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />

Vis alt<br />

Overvågning<br />

><br />

><br />

beskeder med:<br />

Emne<br />

Overvågning<br />

Inbox......................................214<br />

”Overvågning skræmmer mig. Jeg bryder mig ikke om den tanke, at vi mere og mere lever i et overvåget<br />

samfund, hvor der altid er nogen, der holder øje med en. Det er en krænkelse af privatlivets fred,<br />

men også en kilde til evig utryghed…Jeg tror ikke, at jeg ville føle mig tryg i et totalt overvåget samfund.<br />

Faktisk tværtimod. Frygten for at gøre eller sige noget, som kunne misforstås på et videokamera<br />

ville altid ligge i baghovedet. Man ville aldrig blive rigtig fri”. (Astrid Bisgaard)<br />

”Om man vil se det i øjnene eller ikke, så er det danske samfund langsomt på vej til at udvikle sig til et<br />

overvågningssamfund. Men vi betaler en stor psykologisk pris for den øgede overvågning, som i længden<br />

vil styre frem mod et samfund præget af kontrol og mistillid. Hvis opsætning af overvågningskameraer<br />

rent faktisk kan redde menneskeliv, synes jeg det er i orden. Jeg mener stadig, det er ved at gå<br />

lidt over gevind. Går man på gaden, sætter sig ind i en taxa eller i en bus, bliver man overvåget. Overvågning<br />

alle steder får efter min mening privatlivet til at blive til ingenting. Man bliver så tilpasset, at<br />

vi begynder at tage overvågningen som en selvfølgelighed”. (Karen Jørgensen)<br />

”At alle steder bliver overvåget er ikke nogen god idé. Skal man så sætte sig i en papkasse med låg, hvis<br />

man vil have lidt privatliv? Det kan jo ikke være meningen”. (Astrid Bisgaard)<br />

”Jeg synes at overvågning er ok nogle steder i samfundet, fx på tankstationer hvor der er risiko for<br />

tyveri og overfald på ekspedienten. Men når man begynder at sætte kameraer op i gader og i børnehaver<br />

sætter jeg grænsen. Har man ikke lov til at gå på gaden, uden at der er nogen, der skal holde øje<br />

med én? (Jeg er nødt til at holde nu, da det ringer ind til time, men skriv snart)”. (Maja Flinthøj)<br />

”…. men når der sættes webkameraer op i børnehaver, så forældre via internet kan se, hvad deres børn<br />

foretager sig, synes jeg det er uheldigt, da børnene mister deres mulighed for at have hemmeligheder<br />

for os voksne…Hvad synes I, har børn ikke ret til et privatliv?” (Karen Jørgensen)<br />

”.. jeg er helt enig med dig i at børn skal have ret til hemmeligheder, men på den anden side kan jeg<br />

godt se hvorfor forældrene vil se hvad børnene laver, nu efter alle de der børnevoldtægtssager. På den<br />

måde (overvågning med web kamera, red.) kan forældrene være sikre på, at pædagogerne ikke udsætter<br />

børnene for grov vold eller voldtægt”. (Teresa Japsen)<br />

”..overvågning i børnehaver vil nok hjælpe på vold og voldtægt imod børnene, men så er det jo pædagogerne<br />

og ikke børnene, der skal overvåges”. (Karen Jørgensen)<br />

”Men hvordan kan man undgå det? Børnene er jo sammen med pædagogerne stort set hele tiden. De<br />

vil vokse op med, at det er naturligt at blive overvåget i alt, hvad man gør, og det synes jeg er forkert”.<br />

(Astrid Bisgaard)<br />

”Hvis man vil undgå pædofile i børnehaver kan jeg da godt se, at kameraer ville være en god idé. Men<br />

kunne man ikke ansætte mere personale, så de kunne holde øje med hinanden? Jeg synes ikke, at man<br />

skal bruge overvågning i det omfang vi gør i dag”. (Maja Flinthøj)<br />

”Hvis man har et barn på 10-12 år, kan man give det en mobiltelefon, og så kan forældrene ringe hvis<br />

barnet ikke kommer hjem til tiden og sådan noget”. (Teresa Japsen)<br />

”På en skole har man gennem flere år haft elektroniske stempelkort og dette skulle så bevirke, at fraværet<br />

blev formindsket. Men jeg mener også, at det er en form for overvågning”. (Karen Jørgensen)<br />

><br />

Online<br />

Fra<br />

Dato<br />

><br />

><br />

><br />

><br />

><br />

overvågning<br />

TV-overvågning<br />

Det skønnes, at hver<br />

fjerde danske butik har<br />

TV-overvågning installeret.<br />

Fra banker, benzintanke,<br />

butikker og lignende,<br />

hvor TV-overvågning<br />

skal forebygge tyveri<br />

og røveri, breder kameraerne<br />

sig nu også til skoler,<br />

parkeringspladser, HTbusser,<br />

vaskerier, foran<br />

private hjem, i håbet om<br />

at forebygge overfald og<br />

hærværk.<br />

33


Overvågning af<br />

medarbejderen<br />

Specielle softwareprogrammer<br />

gør det muligt<br />

at overvåge, hvad der sker<br />

på den enkelte medarbejders<br />

skærm, at tage<br />

still-billeder af skærmens<br />

indhold, at registrere hvad<br />

der sker på tastaturet og<br />

analysere, om det har et<br />

rimeligt indhold. Anden<br />

software rettes mod at<br />

registrere e-mails, der<br />

indeholder uønskede ord,<br />

fx. "jobsamtale", "sex" ,<br />

"nedlæg arbejdet" og<br />

lignende. Mailsweeper<br />

er et af programmerne<br />

på markedet. Det er installeret<br />

i 120.000 computere<br />

i Danmark i dag.<br />

34 årsberetning 2000<br />

>>><br />

Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />

Vis alt<br />

Online<br />

><br />

><br />

beskeder med:<br />

Emne<br />

Overvågning<br />

”Det er da noget af det åndssvageste jeg nogensinde har hørt! Sådan at overvåge børn og unge, bare<br />

for at finde ud af, hvem der pjækker eller ej. På Sølvgade Skole har man bare et stykke papir, som man<br />

skriver ned på, hvis der er nogen, der ikke er mødt i skole. Det virker (vist nok) fint…” (Teresa Japsen)<br />

”Jeg har læst et sted, at vi har cirka 14.000 registre, der følger vores gang gennem livet, og er det ikke<br />

lidt skræmmende? I dagligdagen mærker vi det jo ikke, men kommer man på en eller anden måde ind<br />

i systemet, så skal man nok opdage det”. (Karen Jørgensen)<br />

”Big Brother, som snart kommer i TV, er en krænkende overvågning af folks privatliv. Hele verden kan<br />

følge med i, hvordan Birger børster tænder eller at Susanne spiser havregryn med masser af sukker…<br />

Der er også andre, fx Villa Medusa, eller Baren men det er dog shows folk selv har meldt sig til, som de<br />

synes er troværdigt”. (Teresa Japsen)<br />

”Big Brother hvor mennesker overvåges fra morgen til aften i alt, hvad de foretager sig, kan jeg ikke<br />

rigtig forholde mig til. Jeg synes det er så afskrækkende, da man helt bliver frataget sin identitet,… og<br />

man vil være bange for at gøre eller sige noget forkert, alle ser jo på det”. (Karen Jørgensen)<br />

”Big Brother programmet synes jeg personligt er noget fjollet noget. Jeg ville aldrig selv finde på at<br />

udstille mig på den måde. Men de har jo selv valgt det, og så må de også selv tage konsekvenserne”.<br />

(Astrid Bisgaard)<br />

”Hvad med dem, der sidder og kigger på overvågningskameraerne. Er det nogle mennesker, der har<br />

godt af at vide alt om alle? Vil de på et tidspunkt begynde at misbruge de oplysninger? Jeg vil bestemt<br />

sætte stort spørgsmålstegn ved, om mennesker kan klare at vide så meget om så mange”.<br />

(Astrid Bisgaard)<br />

”Er det OK at arbejdsgiveren evt. kan gå ind og læse ens private e-mails? Jeg kan ikke acceptere, at det<br />

kan lade sig gøre.”(Karen Jørgensen).<br />

”….hvis arbejdsgiveren misbruger det, og får ting at vide, som han ikke skulle, kan han fx afpresse medarbejderen<br />

(jeg har set alt for mange action-film…).” (Teresa Japsen)<br />

”Når vi køber ind på Internet, hvor der er mange fristende tilbud, efterlader vi jo nogle oplysninger, og<br />

jeg vil godt høre jeres mening, om disse kan blive misbrugt på en eller anden måde”. (Karen Jørgensen)<br />

”Jeg surfer dagligt på nettet og <strong>del</strong>tager ofte i konkurrencer. Hvis mine oplysninger bliver brugt til fx<br />

at lave reklamekampagner eller undersøgelser, synes jeg at folkene bag sitet, hvor jeg <strong>del</strong>tager i en<br />

konkurrence, burde sige det inden, så folk selv kan vælge, om de vil være med eller ej”. (Teresa Japsen)<br />

”Jeg er selv meget påpasselig med, hvad jeg bruger nettet til. Fx ville jeg ikke bruge nettet til min<br />

bankforbin<strong>del</strong>se og heller ikke betale regninger derfra. Jeg er usikker på, om ens CPR-nummer og evt.<br />

bankkontonummer kan bruges af andre”. (Karen Jørgensen)<br />

”Hvad mener du om demente på plejehjem. Skal der sættes chips ind i deres sko, så man kan overvåge<br />

deres gang og færden, hvis vedkommende får lyst til at gå en tur på egen hånd. Jeg kan godt gå ind for<br />

det. Vi har hørt om demente, som er gået hjemmefra og først fundet når det er for sent”.<br />

(Karen Jørgensen).<br />

”Med hensyn til overvågning af demente mennesker er jeg meget i tvivl. Det er selvfølgelig smart, hvis<br />

man kan finde dem og hjælpe dem, men alligevel er jeg ikke vild med tanken… , Og hvem skulle give<br />

tilla<strong>del</strong>sen til chippen? De pårørende eller personalet?” (Astrid Bisgaard)<br />

”Har demente ikke også ret til privatliv ligesom os andre?” (Maja Flinthøj)<br />

Fra<br />

Dato<br />

><br />

><br />

>


Genteknologi_ _søgen efter det perfekte<br />

/<br />

...<br />

Ved en kloning fjernes arvemassen fra et æg og derefter indsættes arvemassen fra<br />

den person eller det dyr som skal klones. Resultatet, når den befrugtede ægcelle<br />

begynder at <strong>del</strong>e sig, er en ny organisme med nøjagtigt samme gener som sin ene<br />

forælder. Reproduktiv kloning har til formål at få børn, der er en nøjagtig<br />

genetisk kopi af den ene forælder.<br />

foto: stone©<br />

35


36 årsberetning 2000<br />

Hvorfor elsker vi andre mennesker?<br />

Hvorfor elsker vi andre mennesker? Fordi de er smukke, perfekte og kloge? Eller fordi de har sådan<br />

en sjov samling hår på ryggen, der ikke burde være der? Eller et skævt mellemrum mellem<br />

tænderne, topmave, eller tynde, knoklede knæ?<br />

af forfatter merete pryds helle<br />

Når man går ud for at lede efter en at elske, leder<br />

man ofte efter det perfekte. Men straks opdager<br />

man, at denne perfekte mangler to fingre på venstre<br />

hånd, og hvad sker der? Som regel, at al ømheden<br />

man har i sig, tropper op som et kobbel hunde og<br />

løber lige ind i de manglende fingre, lejrer sig der;<br />

og hver gang man herefter får øje på dem, selv midt<br />

i et ophidset gammel-ægteskabeligt skænderi, mærker<br />

man sin kærlighed.<br />

Når talen er om fosterdiagnostik, forestiller man<br />

sig altid, at det vi mennesker stræber efter er det<br />

perfekte. Måske forestiller forskerne sig det også, og<br />

måske vil der komme flere og flere børn til verden,<br />

som mangler alle de skævheder, der får andre til at<br />

føle ømhed for dem. Ømhed er måske et besynderligt<br />

ordvalg i denne sammenhæng; vi plejer at bruge<br />

ord som kærlighed, omsorg, empati. Men for mig at<br />

se er ømheden den knage, kærligheden hænger på,<br />

og som har sine skruer sat ind de steder i et andet<br />

menneske, der ikke er perfekte.<br />

Så er der også de mennesker, der er på den anden<br />

side af ømheden, og det elskelige. De findes, når<br />

vi taler om fosterdiagnostik – de mennesker, man<br />

kan undgå fødes. Her taler vi ikke om dværge eller<br />

børn med Downs syndrom der ofte ligger og skøjter<br />

på den linje, hvor de føder ømhed, men så er så dårlige,<br />

at de er svære at elske. Man elsker jo sine børn,<br />

ikke? Men et autistisk barn med kromosomfejl, et<br />

barn der er dømt til at deformeres fra fødslen på<br />

grund af kromosomfejl, børn der er så dårlige at de<br />

hverken kan modtage eller give kontakt, skal de<br />

fødes?<br />

Det er et spørgsmål der er ubehageligt at stille sig,<br />

men som mange i dag allerede stiller sig, når de får<br />

svar fra en fostervandsprøve. Man skal også huske<br />

på, at disse børn ofte holdes kunstigt i live af den<br />

selvsamme avancerede teknik, der gør det muligt<br />

at gøre dem til aborter.<br />

Livet er jo en besynderlig meningsløs genstand og<br />

jo længere man når i livet, jo sværere bliver det at afgøre,<br />

hvad livskvalitet er – hvad der egentlig giver<br />

mening til et liv. For hvis min dags store begivenhed<br />

er et lysspil på væggen, en omfavnelse fra et andet<br />

menneske, så kan de dybt skadede menneskers liv jo<br />

være lige så meningsfyldt som mit. Hvis derimod mit<br />

liv giver mening ved at jeg bruger mig selv til det<br />

yderste intellektuelt eller fysisk, og en dag igennem<br />

yder og giver, og derved opnår en følelse af sammenhæng<br />

med det, der findes omkring mig, så er der ikke<br />

mening med de menneskers liv. De mennesker vi<br />

taler om, kan sjældent selv udtrykke deres mening,<br />

men mange af dem giver udtryk for li<strong>del</strong>se. Hvorimod<br />

mange børn med Downs syndrom, som allerede<br />

i dag ofte vælges fra i fosterdiagnostikken, har<br />

et liv, der giver mening for dem selv.<br />

Man kan så sige, at vi ikke kan bedømme, hvad<br />

kriteriet for et meningsfuldt liv er, og kun i nogle<br />

tilfælde, om et menneske lever på den ene eller den<br />

anden side af en tålelig smertegrænse. Man kan med<br />

den begrun<strong>del</strong>se tale imod fosterdiagnostik, og sige,<br />

at vi har brug for ømhed og menneskelige udfordringer<br />

– og at vi ønsker diversitet i tilværelsen. Vi<br />

skal jo heller ikke glemme, at menneskeracen kun<br />

findes på grund af muteringer i en tidligere arvemasse,<br />

muteringer vi vælger at mene er vellykkede -<br />

men racen kunne måske blive endnu mere velfungerende,<br />

hvilket vil kræve, at vi til stadighed muteres<br />

ukontrolleret..?<br />

Men det er lidt som at sige, at man ikke vil have<br />

et multikulturelt samfund – det har vi, og vi har<br />

fosterdiagnostik. Hvis vi ønsker at tilbageholde den<br />

ekspertise der er, og beholde diversiteten, skal nogle<br />

forældre så udvælges til at føde børn med kromosomfejl?<br />

I dag sker det jo tilfældigt, blandt de, der ikke får<br />

taget fostervandsprøver. Hvordan skal de forældre<br />

udvælges, frivilligt, eller statistisk?<br />

Det er upopulært at sige, for vi elsker jo vores børn<br />

– men der er mennesker, der føler at deres liv ligger<br />

i ruiner fordi de har fået en grøntsag i stedet for et<br />

barn. Som ville ønske, at det barn var ufødt, for når<br />

først det er der, er det dit ansvar; men med nutidens<br />

teknik ender det måske med at nogen tager ansvaret<br />

for at få et barn med kromosomskader.


> ><br />

/ Om genteknologi_<br />

Karl Kristoffersen<br />

”Pensioneret overlæge dr. med. Fungerede ved<br />

Odense Universitets Hospitals gynækologisk-obstetriske<br />

af<strong>del</strong>ing fra 1966 - 1987. Var derpå praktiserende<br />

speciallæge i Odense indtil 1996 og er nu<br />

heltidspensionist boende i Silkeborg.<br />

Interesser: alt hvad der kan tjene til at holde en<br />

ældre mand i sving legemlig og ån<strong>del</strong>ig: følger med i<br />

faglitteratur og skønlitteratur, gymnastik, bowling,<br />

petanque, spadsereture, og passer om sommeren<br />

sommerhus med urtehave og 1 tdr. land skov, samt<br />

underviser i EDB<br />

for ældre.”<br />

”Jeg er en dreng på 15 år der hedder Troels. Jeg bor i<br />

indre by i København. Jeg er skole elev på Sølvgades<br />

skole, og jeg har et fritidsjob i Irma. Mine interesser<br />

er forskellige former for kunst. Film, Computer, Internet<br />

osv.”<br />

Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />

Vis alt<br />

Genteknologi<br />

><br />

><br />

Troels H. Trier<br />

beskeder med:<br />

Emne<br />

Genteknologi<br />

Inbox......................................214<br />

Jens og<br />

Lene Hansen<br />

”Vi, Lene og Jens Hansen, er et par pensionerede<br />

lærere på henholdsvis 66 og 67 år, der for 8 år siden<br />

flyttede fra en mindre by til Silkeborg for at komme<br />

til et sted, hvor vi kunne opleve noget i vores pensionisttilværelse<br />

og også finde nogle områder, hvor vi<br />

stadig kunne bruges.Vi har været flittige <strong>del</strong>tagere i<br />

kulturlivet i byen, musik, kunst og teater, og udfører<br />

en hel <strong>del</strong> gratis arbejde i en organisation, der hedder<br />

De Grå Pantere. Jens underviser/leder hold i edb og<br />

kunst (historie og praktik), mens Lene underviser/<br />

leder hold i dansk litteratur, psykologi og engelsk.<br />

Desuden bruger Lene tid på at spille i et orkester,<br />

mens Jens laver billeder.”<br />

Sophie Bennetzen<br />

”Jeg er 15 år og jeg går på Sølvgades Skole i København.<br />

Jeg spiller klaver en gang om ugen og så arbejder<br />

jeg. Ellers er jeg sammen med vennerne og laver<br />

de stakkevis af lektier som vi får for hver uge.”<br />

”Ingen kan vide, hvordan fremtiden kommer til at se ud, men det er vigtigt, at vi gør os vore tanker om<br />

det, så at vi i god tid bliver klar over, hvilket samfund vi ønsker, at vi selv, vore børn og børnebørn skal<br />

vokse op i, og hvilke værdier vi ønsker skal være grundlaget for menneskelivet – hvis vi da overhovedet<br />

får noget at skulle sige”. (Jens og Lene)<br />

”Merete Pryds Helle overser efter vores mening de menneskelige omkostninger et svært handicap<br />

medfører for den nærmeste kreds. Beslutningen om, at et foster skal have lov til at leve eller ej skal<br />

træffes af forældrene, men først efter at disse har fået en grundig indføring i de problemer, der følger<br />

med det pågældende handicap… Det eneste vi under ingen omstændigheder ønsker er, at samfundsmagten,<br />

politikere og lignende, skal kunne træffe beslutningerne…..<br />

Merete Pryds taler også om, at dybt skadede børn kan have et meningsfyldt liv. Her tager hun nok<br />

munden for fuld. Hvis man er ude af stand til at kommunikere med svært skadede, beror opfattelsen ><br />

Online<br />

Fra<br />

Dato<br />

><br />

><br />

><br />

><br />

><br />

genteknologi<br />

37


I 1997 blev det første<br />

klonede dyr, fåret Dolly<br />

født. Dolly blev klonet fra<br />

en celle fra et voksent fårs<br />

yver. Siden har et forskerhold<br />

på Hawaii frembragt<br />

mus fra celler i æggestokke.<br />

I USA og Japan har<br />

man frembragt kalve fra<br />

fosterceller og så er der<br />

netop fødte ANDi, den<br />

første primat, en abe der<br />

er gensplejset med et gen<br />

fra en vandmand.<br />

38 årsberetning 2000<br />

>>><br />

Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />

Vis alt<br />

Online<br />

><br />

><br />

beskeder med:<br />

Emne<br />

Genteknologi<br />

af, om de lever et meningsfuldt liv u<strong>del</strong>ukkende på iagttagerens fortolkning…Snakken om mutanternes<br />

betydning for udviklingen af den menneskelige art finder vi helt ude af proportioner. De genetiske<br />

skader, vi her taler om, er af en sådan art, at de svært skadede børn ikke vil kunne indgå i en meningsfuld<br />

social sammenhæng… Skulle isen komme og udslette vores civilisation, bliver det næppe svært<br />

skadede, der kan bringe arten videre… Det ville være godt, om råd af forskellige borgere satte sig sammen<br />

og diskuterede, hvor bagatelgrænsen for acceptable genetiske skader skal gå…” (Jens og Lene)<br />

”Egentlig synes jeg, at udviklingen går meget hurtigt inden for genteknologi. Og jeg synes at det er<br />

skræmmende, at forældrene skal stilles overfor at skulle vælge deres barn fra. Men på den anden side<br />

er det dem og kun dem, der skal tage beslutningen. Jeg synes, at det er de små forskelle, der får os til at<br />

elske en person. Hvis alle lignede hinanden ville det være ke<strong>del</strong>igt…” (Sophie)<br />

”Hvor langt skal man gå for at ”producere” perfekte børn? Vil verden ikke blive fattigere på mangfoldighed<br />

den dag, da der kun fødes designerbørn? Hvis alle er perfekte, hvor går vi så hen med følelser<br />

som medlidenhed, tolerance, barmhjertighed, forståelse osv.?” (Lene og Jens)<br />

”Jeg synes ikke, at man skal vælge et barn fra, hvis det har et forkert køn. Jeg synes det er lige meget,<br />

om man får en pige eller en dreng. Folk der gør sådan noget er bindegale. Jeg synes det er spændende,<br />

at mennesker er forskellige”. (Sophie)<br />

”Du har ret i, at folk der fravælger et barn på grund af fx øjenfarve er bindegale. Men spørgsmålet er,<br />

om man kan standse den udvikling. Efter hvad man hører, er de allerede langt fremme i retning af at<br />

skabe designerbørn i USA… Og fristelsen er stor… Alle forældre ønsker sig vel et barn, … der er smukt,<br />

sundt, populært og intelligent. Tror du ikke, der vil opstå et stort illegalt marked?” (Lene og Jens)<br />

”Gendiagnostik: Er forældre i virkeligheden interesseret i på et tidligt tidspunkt i deres opvoksende<br />

børns liv at få at vide, at børnene muligvis kommer til at lide af visse sygdomme senere i livet? I TV så<br />

vi for nylig en ung kvinde, der havde fået at vide, at hun med nogenlunde sikkerhed en gang i fremtiden<br />

ville udvikle brystkræft. Hun valgte at få bortopereret brysterne, men hvad nu, hvis hun blot<br />

udvikler kræft andre steder?…Når gendiagnostikken er tilstrækkeligt udviklet, står der en hærskare af<br />

medicinfabrikker klar med den nødvendige medicin, som sikkert har diverse ukendte bivirkninger…<br />

Som du kan forstå, er vi som alle andre overordentligt usikre over for de nye landvindinger på det område”.<br />

(Lene og Jens).<br />

”Abort kan være en god ting, men det er dog ikke noget man skal eksperimentere med. Jeg synes, at<br />

det virker forkert at gøre det…Kloning af dyr kan være meget praktisk, men kloning af mennesker er<br />

ret ulækkert….” (Troels)<br />

”Reproduktiv kloning: Ifølge lov om kunstig befrugtning er det forbudt at forske i fremstilling af menneskelige<br />

individer med denne metode, og det er jeg helt enig i. Det bør altid være forbudt. Terapeutisk<br />

kloning: Jeg mener, at det bør være tilladt, idet der synes at være en god mulighed for kunstigt at fremstille<br />

organer til transplantation på denne måde, så man kunne undgå at bruge organer fra andre mennesker.<br />

…Men det bør ikke gøres før man får lov til det af Etisk Råd og politikerne”. (Karl).<br />

”Jeg føler, som du Troels, at det synes noget forkert at fremkalde abort. I hvert fald, at man skal afbryde<br />

så mange graviditeter, når vi nu har gode muligheder for at forhindre, at graviditet indtræder…Det er<br />

godt at vi har mulighed for at lade forældrene vælge abort, når der er konstateret en alvorlig misdannelse<br />

eller sygdom hos fostret. Men det kræver også at lægen skal være i stand til at give en udførlig<br />

rådgivning angående hvilke konsekvenser, det vil have for det ventede barn, så det helt og holdent bliver<br />

forældrenes valg”. (Karl)<br />

Fra<br />

Dato<br />

><br />

><br />

>


design en baby.dk<br />

Indtast jeres<br />

ønsker i felterne<br />

Fødselsdag: 21.04<br />

Hår: Brunt<br />

Hårstruktur: Glat<br />

Øjne: Blå<br />

Tænder: Perfekte<br />

Egenskaber, ben:<br />

David Beckham<br />

Kunstige livmødre, karriere- og designerbørn<br />

På Tokyos universitet har man gennem 8 år eksperimenteret<br />

med en kunstig livmoder til gedefostre.<br />

Ideen er at udvikle en teknik til at kunne føde menneskebørn<br />

uafhængigt af den kvin<strong>del</strong>ige livmoder.<br />

I dag kan man ved at nedfryse både sæd og æg<br />

”standse tiden”. En kvinde, der som ung har fået<br />

nedfrosset et lager af friske æg, kan i princippet<br />

blive gravid længe efter overgangsalderen. Den<br />

dag hun er klar til at få børn, får hun tøet æg og<br />

sæd fra sig selv og sin partner op, så ægget kan<br />

befrugtes under mikroskopet og indsættes i den<br />

vordende moder. Metoden har den for<strong>del</strong>, at man<br />

får langt bedre kontrol med om barnets arveegenskaber<br />

nu også er de man ønsker – man kan<br />

således designe barnet.<br />

Skridtet videre er at foretage egentlig gensplejsning<br />

for at indsætte ”forbedrede” egenskaber i fosteret,<br />

ligesom man allerede gør på dyr og planter.<br />

Dette er dog ikke tilladt endnu.<br />

Køn: M<br />

Race: Kaukasisk<br />

IQ: 150 ><br />

Sprog: Dansk, engelsk,<br />

fransk og tysk<br />

Disponeret uddannelse:<br />

Prof. fodboldspiller<br />

Biochips<br />

Mennesket har omkring 100.000 arveanlæg –<br />

gener. Samtidig med kortlægningen af hovedtyperne<br />

af menneskets gener er der med lige så hastigt<br />

tempo blevet udviklet en række teknikker, der<br />

kan analysere arveanlæg i detaljer. Det er de såkaldte<br />

biochips. En biochip – også kaldet DNA-chip<br />

– er et analyseinstrument, der ligner en computerchip<br />

og er på størrelse med et frimærke. Med dem<br />

kan vi analysere generne og se om der er anlæg for<br />

arvelige sygdomme og om der er skader eller varianter,<br />

der kan have biologisk betydning. Ved hjælp<br />

af biochips er det muligt at kortlægge et raskt<br />

menneskes genetiske varianter og sjældne mutationer,<br />

der tilsammen tegner en risikoprofil<br />

for udvikling af sygdomme.<br />

kilde: www.tekno.dk og peter hesseldahl<br />

genteknologi<br />

39


40 årsberetning 2000<br />

/ Vil robotterne tage magten fra os?<br />

/<br />

...<br />

Bill Joy, medstifter af computergiganten SUN har skrevet meget om intelligente<br />

robotter, bioteknologi og nanoteknologi. Han mener at disse teknologier vil blive<br />

så intelligente at de kan tage magten fra mennesket. Hans Moravec, chefforsker på<br />

Robotics Institute mener ligedan at vi omkring år 2040 vil have robotter der er<br />

ligeså intelligente som vi er...<br />

foto: stone©


Hvad du ønsker skal du få...<br />

af forfatter per helge sørensen<br />

Jeg tænder skærmen med fjernbetjeningen, før jeg<br />

sætter vandet over. Løkkegaard toner frem på billedet.<br />

Han sidder stille et øjeblik, mens filteret vælger<br />

den første historie. Så begynder læberne at bevæge<br />

sig.<br />

”Sultkatastrofe i Vestafrika.”<br />

Jeg hælder vand i elkedlen, mens den bløde<br />

stemme læser op bag mig. Nødhjælpskolonner<br />

plyndret. Hospitaler uden medicin og vand.<br />

Løkkegaard er kun halvt inde i historien, da jeg<br />

rækker ud efter fjernbetjeningen og klikker på den<br />

røde knap. Løkkegaard stopper op midt i en sætning,<br />

går i stå et øjeblik og fortsætter så med en historie<br />

om nye arbejdsmiljøregler.<br />

Karin kommer ud fra badet. Hendes hår er stadig<br />

vådt.<br />

”Er der sket noget?”<br />

”Sult i Afrika.”<br />

Hun sukker opgivende.<br />

”Jeg nedprioriterede den.”<br />

Karin nikker tilfreds og rækker ud efter sin kaffe.<br />

”De er ikke til at holde ud, alle de katastrofer.”<br />

Løkkegaard er færdig med arbejdsmiljøet og går i<br />

gang med en historie om den tiltagende blykoncentration<br />

i byens parker. Vi kigger begge op fra kopperne.<br />

”Miljøministeren er opmærksom på problemet,”<br />

beroliger Løkkegaard.<br />

Jeg trykker på fjernbetjeningen og opprioriterer<br />

historien. Et grønt ikon på skærmen viser, at filteret<br />

er begyndt at lede efter mere information.<br />

Jeg har kysset Karin farvel og er på vej ud af køkkenet<br />

med bilnøglerne i hånden, da Løkkegaard begynder<br />

på det næste indslag.<br />

”Kritikerros til ny udstilling på Den Frie.”<br />

Jeg stopper i døråbningen. Det er længe siden, der<br />

er sluppet kulturstof gennem filteret.<br />

På skærmen panorerer billedet hen over en<br />

gruppe udstoppede køer opstillet foran tændte tvskærme.<br />

Ude i siden sidder en gris i en sofa med<br />

fjernbetjeningen i munden.<br />

Jeg kigger undrende på billederne.<br />

På tv-skærmene kører et uen<strong>del</strong>igt videoklip af<br />

køer, der går i ring. De er lukket inde bag en mur af<br />

massiv beton. Ude på den anden side af indhegningen<br />

ligger døde køer i bunker. Slagtet.<br />

Indslaget slutter med et billede af kunstneren<br />

foran installationen. En ung pige. Hun smiler til kameraet<br />

foran de stivnede køer.<br />

”Og udstillingen på Den Frie varer måneden ud,”<br />

afrunder Løkkegaard, da han kommer tilbage i billedet.<br />

Det er, som om der går en usikker trækning over<br />

det glatte ansigt, da han siger det.<br />

I bilradioen hører jeg Løkkegaard uddybe forureningshistorien,<br />

mens køerne stadig cirkler i baghovedet.<br />

Der var et eller andet ved udstillingen, som<br />

havde givet mig en underlig fornemmelse i maven.<br />

I frokostpausen klikker jeg vores kulturoversigt<br />

frem på skærmen. Filteret foreslår et udvalg af de nyeste<br />

amerikanske film. Der er ingen køer på listen.<br />

Jeg finder ”Den Frie” på en af søgemaskinerne og<br />

klikker mig ind på deres hjemmeside. Heller ikke her<br />

er der spor af udstillingen. Det ser faktisk ikke ud til,<br />

at de har nogen udstillinger overhovedet. Det eneste,<br />

jeg kan finde, er prislisten fra deres cafeteria.<br />

Undrende åbner jeg et nyhedsvindue. Løkkegaard<br />

kommer frem på skærmen. Parat. Jeg stopper ham,<br />

før han går i gang, og klikker oversigten over udvalgte<br />

nyheder frem i et separat vindue.<br />

Sultkatastrofen er forsvundet, som jeg forventede.<br />

En ny vinkel på parkforureningen ligger øverst. Der<br />

er ikke noget om udstillingen på Den Frie.<br />

Om aftenen ligger vi sammen på sofaen foran skærmen<br />

i stuen. Løkkegaard er i fuld gang med blykoncentrationen.<br />

”Skal vi ikke vælge en film?” siger Karin med hovedet<br />

på mit bryst.<br />

Jeg kan mærke, at hun allerede er ved at blive slap<br />

i kroppen. Hvis vi starter en film, falder hun i søvn,<br />

inden titelsekvensen er overstået.<br />

På skærmen er Løkkegaard nået til vejret.<br />

”Hvad tror du, der skete med den udstilling?”<br />

Karin rykker lidt rundt. Lægger sig til rette.<br />

”Udstilling?” siger hun fraværende.<br />

”Den fra i morges. Den med køerne.”<br />

”Hørte du ikke det?”<br />

”Hvad?”<br />

”Det var en fejl.”<br />

”Hvordan fejl?”<br />

Karin kigger modvilligt op. ”Kunstneren havde<br />

fejldeklareret den. Filteret troede, at historien handlede<br />

om økologisk landbrug. Der var ramaskrig<br />

bagefter. Folk mailede ind og var forargede. Forældre<br />

med skræmte børn. De var rasende. Sagde at hun<br />

havde gjort det med vilje for at slippe igennem.<br />

Krævede at kulturministeren greb ind.”<br />

”Var det i nyhederne?”<br />

”Ja, ja. Kæmpe indslag. Interview med ministeren.”<br />

Jeg peger forvirret på skærmen. ”Hvorfor har jeg<br />

ikke hørt det?”<br />

Karin trækker på skuldrene. Lægger sig til rette<br />

igen. ”Jeg nedprioriterede den.”<br />

Der lyder et svagt bump, da cyklen rammer siden<br />

af bilen.<br />

41


42 årsberetning 2000<br />

Pigen får febrilsk cyklen under kontrol. Stopper op<br />

ved fortovskanten og giver mig fingeren. Jeg bakker<br />

lidt og ruller sideruden ned.<br />

”Det var faktisk dig, der skulle holde tilbage,” forsøger<br />

jeg forsigtigt.<br />

”Gu’ var det da ej. Det er jo dig, der kører som en<br />

sindssyg.”<br />

Hun skal til at begynde på en ny forban<strong>del</strong>se, da<br />

hun tager sig i det. ”Du har sikkert ret. Undskyld. Jeg<br />

har haft en dårlig dag.”<br />

Pigen trækker cyklen ind på fortovet.<br />

”Det er Ok,” siger jeg og begynder at rulle ruden<br />

op. Så går det op for mig, hvem hun er. Jeg ruller ned<br />

igen.<br />

”Var det ikke dig med køerne?”<br />

”Åh nej.” Pigen holder hænderne op foran sig. ”Jeg<br />

kan ikke mere i dag. Jeg har jo sagt undskyld. Jeg gør<br />

det aldrig mere. Jeg lover.”<br />

Jeg kigger undrende på hende. ”Men hvorfor?”<br />

Pigen ryster på hovedet. ”Jeg gider altså ikke. Jeg<br />

har ikke bestilt andet hele dagen.”<br />

”Synes du ikke, at folk skal have lov til at vælge?”<br />

Hun kigger træt på mig. ”Du har også børn, kan jeg<br />

forstå.”<br />

”Nej, men...” Jeg slår ud med armen. ”Det er jo også<br />

for din egen skyld. Så de mennesker, der ser din udstilling,<br />

er nogen, der virkelig interesserer sig for din<br />

kunst.”<br />

Hun ryster opgivende på hovedet. Begynder at<br />

trække cyklen. Så stopper hun op. Går tilbage i kigger<br />

ind gennem sideruden. ”Kunne du lide den?”<br />

Jeg trækker på skuldrene.<br />

”Udstillingen. Kunne du lide den?”<br />

”Det var nok ikke noget, jeg selv ville have valgt,”<br />

begynder jeg.<br />

”Jeg spørger, om du kunne lide den.”<br />

Jeg tænker mig om. ”Ja. Det kunne jeg vist. På en eller<br />

anden måde.”<br />

Hun smiler. ”Du kunne lide den, men du ville ikke<br />

selv have valgt den.”<br />

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal svare.<br />

”Hvis du kunne lide den, så er der er mere her.”<br />

Hun rækker mig et flosset visitkort med en webadresse.<br />

”Kig forbi.”<br />

Om aftenen sover Karin ved siden af mig på sofaen,<br />

mens Løkkegaard snakker om parkforurening på<br />

skærmen. Jeg ligger lidt og kigger på ham uden at<br />

høre efter. Så klikker jeg nyhedslisten op. Den ligner<br />

sig selv. Jeg klikker den væk igen.<br />

Jeg drejer spekulativt fjernbetjeningen mellem<br />

hænderne. Studerer den. I den ene ende kan en lille<br />

klap skubbes til side. Nedenunder kommer en række<br />

knapper til syne. Jeg trykker på en af dem. Ved siden<br />

af Løkkegaard dukker et nyt vindue op.<br />

”Filter content weight matrix – manual adjustment.”<br />

Under overskriften begynder en lang liste af<br />

kryptiske ord og cifre. ”Art: 0.07; Ecology: 0.91; Passion:<br />

0.03; Progress: 0.37; Solidarity: 0.13; Stability: 0.98 ...”<br />

Jeg klikker på fjernbetjeningen og løber ned over<br />

listen. Stopper ved en tilfældig linie.<br />

”Age-pref: 37;”<br />

Jeg finder en knap med en nedadgående pil på<br />

fjernbetjeningen. Trykker. Værdien falder gradvist.<br />

Ved siden af begynder Løkkegaard at skifte fremtoning.<br />

Tøjet bliver mere ungdommeligt. Håret bliver<br />

lysere. Affarvet? Det er, som om der også sker noget<br />

med hans sprog.<br />

Jeg trykker et par gange mere. Løkkegaards sædvanlige<br />

jakkesæt er helt væk nu. Erstattet af en løs<br />

hættetrøje. Jeg synes, jeg kan se en piercing i det ene<br />

øjenbryn.<br />

”Det er bar’ nederen med den forurening,” mener<br />

noget, der ikke længere ligner Løkkegaard. Bag ham<br />

i studiet er der dukket plakater for de nyeste pigebands<br />

op.<br />

Jeg lægger fjernbetjeningen fra mig og rejser mig<br />

forsigtigt fra sofaen. Karin mumler noget i søvne.<br />

Foran computeren i arbejdsværelset taster jeg<br />

web-adressen fra visitkortet ind. Siden kommer frem<br />

i browseren. Det er et virtuelt galleri. Der er områder<br />

med udstillinger. En intimscene. Diskussionsklubber.<br />

Sågar en virtuel café.<br />

Jeg klikker mig lidt rundt. Kigger i forskellige<br />

områder. Ender i caféen. Undrende slipper jeg<br />

musen. Ryster på hovedet.<br />

Der hænger ikke et eneste billede i udstillingsområderne.<br />

Der er ingen på scenen. Og ingen i<br />

caféen. Galleriet er fuldstændig tomt.<br />

Jeg bliver siddende og betragter skærmen. Inde<br />

fra stuen kan jeg høre Karin vende sig på sofaen.<br />

Jeg kigger på uret. Det er ved at være sent.<br />

Jeg skal til at lukke computeren ned, da jeg<br />

bemærker punktet i browserens filmenu.<br />

”Filter settings – manual adjustment.”<br />

Et klik med musen bringer det velkendte vindue<br />

op. Ubeslutsomt ruller jeg op og ned over listen med<br />

kryptiske værdier. Så ser jeg knappen nederst i vinduet.<br />

”Deactivate filter settings.”<br />

Jeg tøver lidt med musen over knappen. Så trykker<br />

jeg.<br />

Med en advarende lyd sender computeren et fejlvindue<br />

op på skærmen.<br />

”This choice may negatively affect your browsing<br />

experience. Do you wish to continue?”<br />

Jeg klikker ja og får et nye vindue op.<br />

”Deactivating your personal filter settings will<br />

allow access to possible harmful content or individuals.<br />

Are you sure you wish to continue?”<br />

Jeg tøver endnu et øjeblik, før jeg trykker.<br />

Med en opgivende lyd forsvinder vinduet. Nedenunder<br />

er galleriet begyndt at forandre sig. Kunst<br />

begynder at tone frem overalt i udstillingsområderne.<br />

Diskussionsgrupperne fyldes med med<strong>del</strong>elser.<br />

På scenen er en digtoplæsning ved at gå i<br />

gang.<br />

Jeg klikker mig ind i cafeen, der pludselig er fyldt<br />

med mennesker. Kigger mig overrasket omkring.<br />

Jeg har kun været der et par minutter, da pigens<br />

med<strong>del</strong>else kommer op på skærmen.<br />

”Det var godt, du kunne komme.”


Om robotteknologi<br />

”Jeg er 63 år og bor i eget hus i Sejs ved Silkeborg.<br />

Den 1. juli 1997 blev jeg pensioneret efter 37 1 /2 år<br />

som politimand. Men selv som pensionist har man<br />

mange ting at tage sig til, bl.a. underviser jeg pensionister<br />

i EDB, og det er meget spændende.”<br />

>>><br />

> ><br />

”Jeg er er 62 år og gik på efterløn for ca. et år siden.<br />

Siden 1955 har jeg beskæftiget mig med automatisering:<br />

Styring, Regulering og Overvågning (SRO). Før<br />

den tid har jeg øvet mig i automatisering af mo<strong>del</strong>jernbaneanlæg.<br />

(Jeg havde et ca. 60 m 2 anlæg sammen<br />

med en kammerat). Jeg er altså en ”heldig<br />

kartoffel”, der har haft sin hobby som sin levevej i<br />

hele min erhvervsaktive periode.”<br />

Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />

Vis alt<br />

Robotteknologi<br />

><br />

><br />

Andy Gren Irene Brock<br />

”Jeg er 16 år gammel og går på Sølvgade Skole i<br />

København. Jeg har tilmeldt mig denne debat fordi<br />

jeg af natur er nysgerrig og er med på en god gang<br />

diskussion.”<br />

Per Fregerslev Hannibal Lisander<br />

beskeder med:<br />

Emne<br />

Robotteknologi<br />

Inbox......................................214<br />

”Jeg går i 9.klasse på Sølvgade Skole. Når jeg ikke er i<br />

skole bruger jeg min tid på computer, fester/druk,<br />

venner, musik... og lidt på lektier”<br />

Toke Riskjær<br />

”Jeg er 15 år går på Sølvgade skole og arbejder i<br />

Superbrugsen. Der har jeg arbejdet i nogle måneder<br />

nu og det synes jeg er meget fedt.”<br />

”Da jeg var dreng og ung stødte jeg på robotter, der medvirkede i forskellige film. Det var store metalkolosser,<br />

der havde udseende som et menneske og var i stand til at klare næsten alt”. (Andy Gren)<br />

”Jeg har ikke det største kendskab til robotter, men jeg har min mening, og det er at robotter kan være<br />

praktiske, men jeg synes at mennesker ofte har indført robotter blot på grund af vores dovenskab”.<br />

(Irene Brock)<br />

><br />

Online<br />

Fra<br />

Dato<br />

><br />

><br />

><br />

><br />

><br />

robotteknologi<br />

Kyborg<br />

Kyb= kybernetik er læren<br />

om styringssystemer<br />

Org= forkortelse for<br />

organisme<br />

Kyborg= organisme med<br />

indlagte styresystemer<br />

Robot<br />

Ordet robot betyder<br />

egentlig slave.<br />

43


Carebot<br />

CareBot er en robot fremstillet<br />

af den amerikanske<br />

virksomhed Gecko systems(www.geckosystems.com).<br />

Den kan alt<br />

muligt. Fx kan den være<br />

barnepige for børn og ældre,<br />

da den har påmonteret<br />

et kamera og kan<br />

registrere om den ældre<br />

falder om eller om der er<br />

noget galt med hjerterytmen.<br />

Hvis dette er<br />

tilfældet kan den ringe<br />

til sygehuset eller til familien.<br />

Carebot kan også<br />

støvsuge og servere<br />

drinks.<br />

44 årsberetning 2000<br />

>>><br />

Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />

Vis alt<br />

Online<br />

><br />

><br />

beskeder med:<br />

Emne<br />

robotteknologi<br />

”Jeg synes at robotter er en spændende opfin<strong>del</strong>se. De kan erstatte de fleste af menneskers erhverv nu<br />

til dags. Men jeg synes det lyder ret ubehageligt, hvis alle mennesker til sidst bliver arbejdsløse…”<br />

(Hannibal Lisander)<br />

”Med hensyn til robotternes aflastning af menneskets ensidige og monotone arbejdsforhold, så er<br />

jeg tilhænger af robotter. Jeg er glad for robotterne, for jeg har en dårlig ryg og er ikke til tunge løft.<br />

… Men historien ”Hvad du ønsker skal du få” viser, at teknikken har taget over og lader mennesket<br />

være passiv tilskuer til livet bag ”det enøjede husalter”: TV-skærmen. Jeg er modstander af, at alt skal<br />

serveres, der må en aktiv indsats til for at bevise, at vi er mennesker”.<br />

(Per Fregerslev)<br />

”Om robotter er en god opfin<strong>del</strong>se? Det vil jeg sige klart ja til, men det kommer også an på, til hvad<br />

robotter anvendes. Hvis de udfører et arbejde for mennesker, der dermed aflastes for fysisk overlast<br />

eller skånes for ska<strong>del</strong>ige stoffer, ja så er det fint…Hvordan pokker sørger vi for kontrol, så galninger<br />

ikke udformer robotter, der har til hensigt at skade? …Hvorledes kan vi kontrollere, at ”hackere” ikke<br />

ø<strong>del</strong>ægger et gode formål med robotter?” (Andy Gren)<br />

”Det er umuligt at forhindre hackere i at logge sig ind på forbudte områder… mit forslag er at lave<br />

koderne så svære som muligt.”(Irene Brock)<br />

”Jeg tror der vil være robotter i alle hjem om nogle år, eftersom teknologiudviklingen går så stærkt”.<br />

(Toke)<br />

”Ofte tænker jeg tilbage, 10 eller 20 år eller endda længere, og så konkluderer jeg, at der er sket utroligt<br />

meget inden for teknologien. Ja, mange af de fremskridt, der er sket, kunne man slet ikke forestille sig.<br />

Jeg er ikke i stand til at vurdere, om den teknologiske udvikling er af det gode eller det onde. Egoistisk<br />

set synes jeg det er en spændende udvikling, vel vidende at det kan gå ud over beskæftigelsen for en<br />

<strong>del</strong> mennesker”. (Andy Gren)<br />

”Hvis TV + fjernbetjening, video og parabol er robotlignende ting, ja, så har jeg også disse ting inden<br />

for hjemmets fire vægge…” (Andy Gren)<br />

”Med min baggrund har jeg nok et lidt andet syn på robotteknologi end den generation, der starter<br />

lige med edb-teknikken. Jeg har været med til at udvikle Cheddar planen til ostepresning under vacuum.<br />

Presningen foregår i de enkelte pressekamre, der er serviceret af en ”selvtænkende” lastbil, der<br />

henter de færdigpressede oste ud af reolen og vender tilbage med fyldte forme med upressede oste<br />

fra vejeautomaten. Alle disse styringer er robotter, der udfører et meget præcist stykke arbejde og<br />

reagerer meget før en menneskelig indgriben vil kunne gøre, og dermed give et sikrere og mere<br />

ensartet produkt”. (Per Fregerslev)<br />

”Det lyder enormt spændende det med robotterne på ostefabrikken. Du har ret i, at det giver et meget<br />

mere sikkert miljø indenfor erhverv, men det er da lidt ke<strong>del</strong>igt at arbejde på et sted, hvor man er det<br />

eneste luft-åndende menneske…” (Hannibal Lisander)<br />

”Mon ikke man mange steder rundt om i de danske hjem bruger fjernbetjeningen til at køre rundt i de<br />

mange forskellige TV- programmer, uden at man faktisk ved, hvad man søger efter”. (Andy Gren)<br />

”Da jeg læste ”Hvad du ønsker skal du få”, tænkte jeg også på fjernbetjeningen. På en måde er det jo<br />

smart, men jeg synes bare at det lige pludseligt bliver ensporet, den information man indtager. Vores<br />

medieverden er bygget sådan at der er nogle mennesker der udvælger hvad vi skal se. Så får vi jo kun<br />

information om det som de synes er interessant. Jeg synes der burde være mere generel information,<br />

og ikke kun hvad medierne synes er spændende”. (Irene Brock)<br />

Fra<br />

Dato<br />

><br />

><br />

>


Ny Læs Arkiver Slet Søg<br />

Vis alt<br />

Online<br />

><br />

><br />

beskeder med:<br />

Emne<br />

”Mener du, at robotter kan have menneskelige egenskaber? Kommer det ikke også an på, hvordan vi<br />

definerer menneskelige egenskaber?” (Andy Gren)<br />

”Når jeg lukker mine øjne og skal forestille mig en robot kommer et menneskelignende væsen op. Men<br />

der er jo mange andre former for robotter. Jeg mener ikke, at robotter kan have menneskelige egenskaber,<br />

for jeg definerer menneskelige egenskaber som følelser, og hvis der er noget en robot ikke kan<br />

have, så er det følelser! Jeg synes at robotter kan være praktiske, men man skal passe lidt på, hvad man<br />

programmerer dem til….” (Irene Brock)<br />

”En robot kan ikke have en menneskelig hjerne, og det er netop i hjernen, at menneskers følelser<br />

registreres. Der er efter min mening ingen tvivl om, at robotter i stor stil kan være praktisk i mange<br />

forskellige arbejdsforhold. Allerede i dag har man jo en form for robotovervågning af patienter på<br />

sygehusene, men fri mig for, at robotter alene skal foretage denne overvågning”. (Andy Gren).<br />

”Jeg har faktisk gjort mig nogle forestillinger om, at det ville være en meget smart idé at overvåge<br />

klasserne i folkeskolen. På den måde kan man jo hindre mobning i at finde sted. Hvad mener du?”<br />

(Irene Brock).<br />

★<br />

★<br />

kilde: www.digitalangel.net<br />

GPS Satelit<br />

Person med indopereret<br />

Digital Angel chip<br />

robotteknologi<br />

Fra<br />

Registering af<br />

koordinater<br />

GPS koordinater<br />

Breddegrad: 26’43.24<br />

Længdegrad: 111’54.57<br />

Dato<br />

Computer der samler<br />

og afrapporterer<br />

oplysninger om<br />

brugeren af chippen.<br />

Befinder sig<br />

Playa Coyote, Bahia Concepcio, Baha California Sur<br />

Navn: Brian Smith<br />

Krops temp.: 102°F, 38,9 °C<br />

Pulse: 101 BPM<br />

★<br />

★<br />

★<br />

★<br />

><br />

><br />

><br />

robotteknologi<br />

Digital Angel<br />

Digital Angel kan ifølge<br />

producenten redde liv,<br />

lette krigsførelse og holde<br />

styr på børn, senile mennesker<br />

og landmandens<br />

kreaturer: En lille chip,<br />

som ved hjælp af GPSnavigationssystemet<br />

og<br />

tilkoblede sensorer kan<br />

sørge for at registrere<br />

position og gøre anskrig,<br />

hvis hjertet stopper på<br />

bæreren af chippen.<br />

Men endnu er den ikke<br />

sat i masseproduktion.<br />

45


Digitale Dialoger_<br />

/<br />

...<br />

Generation / genera’sjon / subst.: -en, plur. er:<br />

1. Afstanden i tid mellem to slægtsled, menneskeralder<br />

2. Slægtsled af samtidige –generations/-kløft –generations/-skifte<br />

foto: kent krogh


<strong>Teknologirådet</strong><br />

har til opgave at:<br />

fremme<br />

teknologidebatten<br />

vurdere teknologiens<br />

muligheder og<br />

konsekvenser<br />

rådgive Folketinget<br />

og regeringen<br />

teknologirådet<br />

Teknologidebat |<br />

Årsberetning 2000<br />

Nr. 1, marts 2001<br />

ISSN 01058967<br />

udgives af<br />

<strong>Teknologirådet</strong><br />

Antonigade 4<br />

1106 København K<br />

Telefon 33 32 05 03<br />

Telefax 33 91 05 09<br />

tekno@tekno.dk<br />

redaktion<br />

Mette Bom (ansv.)<br />

Ida Leisner<br />

forsidefoto<br />

Kent Krogh<br />

grafisk design<br />

Bysted HQ A/S<br />

oplag<br />

5.000<br />

repro og tryk<br />

Holbæk Express A/S<br />

Eftertryk tilladt<br />

mod kildeangivelse<br />

Beretningen kan<br />

bestilles hos <strong>Teknologirådet</strong>,<br />

eller hentes<br />

på www.tekno.dk.<br />

Abonnement<br />

er gratis.<br />

Bestilling af abonnement<br />

eller adresseændring<br />

hos:<br />

Statens Information<br />

Telefon 33 37 92 28<br />

Telefax 33 37 92 80<br />

sp@si.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!