Paa bunden af hinduhakkeordenen - Oplysningscenter om den 3 ...

o3v.dk

Paa bunden af hinduhakkeordenen - Oplysningscenter om den 3 ...

Paa bunden af

hinduhakkeordenen

Emnekuffert

Lærervejledning, bilag og genstandsliste


Støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

Emnekufferten – på bunden af hinduhakkeordenen.

Tilrettelagt af Sonja Salminen, Laila Storm, Oplysningscenter om

den 3.verden. Fotos: Sonja Salminen, Laila Storm, Jakob Lock

Søgaard m.fl. Genstande indsamlet i Indien 2006 af Sonja

Salminen, Jakob Lock Søgaard og Søren Salminen.

Distribution:

Oplysningscenter om den 3.verden

Klosterport 4C, 4

8000 Århus C

www.o3v.dk


Indledning ................................................................................................................................................................ 4

1. Fælles introduktion ............................................................................................................................................. 6

Hvad er kastesystemet? .................................................................................................................................... 7

Pariaerne ............................................................................................................................................................. 8

2. Information – kort, kopiark, temakort ......................................................................................................... 10

3. Historien om Mina ........................................................................................................................................... 11

At være et dalit-barn .................................................................................................................................... 11

4. Kastesystemet i hinduismen ........................................................................................................................... 12

Hvorfor er der kaster? ................................................................................................................................... 12

Renhed og urenhed ........................................................................................................................................ 12

Social mobilitet ................................................................................................................................................ 13

Kasteregler ...................................................................................................................................................... 13

5. Forskelsbehandling ......................................................................................................................................... 15

Kaste i det moderne Indien ........................................................................................................................... 16

Kampen imod kastesystemet ......................................................................................................................... 17

6. Oplevelseslæsning .......................................................................................................................................... 18

7. Kreative opgaver ........................................................................................................................................... 19

Bilag ....................................................................................................................................................................... 20

Introduktion: fakta om Indien ........................................................................................................................ 20

Fælles introduktion .......................................................................................................................................... 21

Tekst til filmen I am dalit. How are you? .................................................................................................... 22

Kopiark til filmen ............................................................................................................................................. 26

Kopiark til kort over Indien ........................................................................................................................... 27

Kaste-tagfat .................................................................................................................................................... 28

Kopiark til oplevelseslæsning 1 ................................................................................................................... 29

Kopiark til oplevelseslæsning 2 ................................................................................................................... 31

Kopiark til oplevelseslæsning 3 ................................................................................................................... 33

Kopiark til oplevelseslæsning 4 ................................................................................................................... 34

Kopiark til oplevelseslæsning 5 ................................................................................................................... 36

Kopiark til oplevelseslæsning 6 ................................................................................................................... 38

Madopskrifter .................................................................................................................................................. 40

Kastecertifikat ................................................................................................................................................. 42

Ordliste ............................................................................................................................................................. 43

Referencer ............................................................................................................................................................ 45

Temakort ............................................................................................................................................................... 47

Politisk kort over Indien .................................................................................................................................. 47

Kort over stater i Indien ................................................................................................................................. 48

Konturkort over Indien .................................................................................................................................... 49

Kort over sprog i Indien ................................................................................................................................. 50

Kort over religioner i Indien .......................................................................................................................... 51

Kort over klimazoner i Indien ........................................................................................................................ 52

Kort over årlig temperatur i Indien ............................................................................................................. 53

Kort over kønsrater ......................................................................................................................................... 54

Liste over genstande i kufferten ....................................................................................................................... 55

Side 3 af 67


Indledning

Millioner af mennesker i Indien er kasteløse. Når vi europæere kommer til Indien, får vi hurtigt øje

på fattigdommen i det mægtige land. Det kan være meget sværere for os at få øje på

kastesystemet. Hvordan er det nu det er? Var det ikke noget med præster, krigere, købmænd og

tjenere?

Denne emnekuffert fortæller om livet for mere end 160 millioner kasteløse – eller dalitter, som de

kalder sig selv. I begyndelsen var det et stort spørgsmål, hvordan genstande kunne repræsentere

kasteløses liv. Dette spørgsmål bragte vi videre til to organisationer for kasteløse i New Delhi:

National Campaign for Dalit Human Rights og Safai Karamchari Andolan. Vi snakkede ved flere

møder, om hvilke genstande der bedst kunne repræsentere og præsentere kasteløses kultur og liv.

Resultatet ses nu som genstande i kufferten. Kufferten er endvidere blevet til i samarbejde med

International Dalit Solidarity Network (IDSN).

Genstandene er især blevet indsamlet på en rejse til New Delhi, Jaipur og Lucknow i november og

december 2006. Kufferten er blevet suppleret med andre genstande, bøger og materialer fra

andre rejser til Indien. Desuden har Raj Bhushan fra Dalit Human Rights og Babu Lal Sharma fra

Gandhi Peace Foundation været så venlige at bringe ekstra genstande med til Danmark i 2007.

Pædagogiske mål

Målgruppe

Målgruppen er elever fra mellemgruppen i skolen (5.-7.klasse).

Mål

Eleverne

∼ Opnår viden om menneskerettigheder og diskrimination

∼ Får en viden om et fremmedartet land med en anden kultur

∼ Lærer at sammenligne med egne forhold

∼ Lærer at vurdere og forstå forskelle og ligheder

∼ Forstår nogle af de værdier, som befolkningen har

∼ Kan justere deres opfattelse af og forudfattede meninger om andres livsværdier

∼ Opnår større tolerance for andres menneskers vilkår

∼ Kan optræde som formidlere af deres nye viden og forståelse

Pædagogiske principper

Eleverne skal:

∼ Konfronteres med oplevelser, der kan skabe undren

∼ Have pirret deres nysgerrighed

∼ Bruge alle sanser og flere intelligensformer

∼ Arbejde selvstændigt

∼ Arbejde sammen med andre

∼ Opleve, at de kan gøre en forskel

Side 4 af 67


Eleverne kan arbejde via forskellige medier, og ved brug af varierede arbejdsformer - film,

læsning, spisning, opgaver, leg, billeder - bliver de præsenteret for et udsnit af livet i Indien.

Eksemplet i denne kuffert er kasteløse i storbyens slum, samt hinduer generelt.

Læreren kan med fordel organisere arbejdet som en slags workshop, hvor eleverne i grupper

arbejder med forskellige temaer fra kufferten. Læreren kan også vælge, at bruge en del af

materialet til klasseundervisning og supplere med individuelle opgaver.

Arbejdet med emnekufferten lægger op til tværfagligt samarbejde mellem flere fag. For eksempel

dansk, matematik, engelsk, historie, geografi og hjemkundskab.

Temaerne

1. Fælles introduktion med film

2. Information – kort, kopiark, temakort

3. Historien om Mina

4. Kastesystemet i hinduismen

5. Forskelsbehandling

6. Oplevelseslæsning

7. Kreative opgaver

Side 5 af 67


1. Fælles introduktion

Start temaet med at spørge eleverne om, hvad de ved om Indien og kastesystemet. Skriv op på

tavlen – eller tegn – efterhånden, som der kommer flere svar (se fakta om Indien i bilag).

Mindmap: skriv kaste i en cirkel midt på tavlen. Sæt streger og skriv elevernes associationer ned

efterhånden som de kommer frem. Skriv også videre ud fra de første associationer.

Se filmen: I’m dalit – how are you?

I bilagene er der en dansk oversættelse samt kopiark med spørgsmål til filmen.

Mind eleverne om, at det er forbudt at diskriminere. Diskrimination kan ske på baggrund af race,

kaste, oprindelse, religion, alder, handicap, køn, civilstand, seksualitet og politisk overbevisning.

Diskrimination betragtes som brud på de internationale menneskerettigheder.

I Danmark har vi - lige som i de fleste andre lande - en lang række love, som skal forhindre

diskrimination. Det er for eksempel: Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, Lov

om ligebehandling af mænd og kvinder, Lov om ligeløn til mænd og kvinder, Lov om ligestilling af

mænd og kvinder, Lov om etnisk ligebehandling osv.

Gå på opdagelse i kufferten sammen med eleverne. De kan for eksempel på skift tage en genstand

ud af kufferten. Så kan klassen se på genstanden sammen, og alle eleverne kan give et bud på,

hvad det er, og hvad det bruges til. Underviseren kan dernæst supplere eller korrigere ud fra

genstandslisten.

Lav en udstilling i klasseværelset med genstandene, mens I har emne om kastesystemet og Indien.

Side 6 af 67


Hvad er kastesystemet?

Kastesystemet er et system der strukturerer mennesker i en gensidig afhængighed af serviceydelser

og tjenester. Systemet er kendetegnet ved, at man fødes ind i sin kaste, man gifter sig med en fra

samme kaste, og der er tilknyttet særlige erhverv til hver kaste. Kastesystemet er baseret på en

rituel opfattelse af renhed og urenhed.

Kastesystemet udtrykkes tit som en trekant med de

4 grupper og med en stor bund af kasteløse. Dette

system er et varna-system. Varna betyder farve,

og skal symbolisere, at man oprindeligt mente, at

der var tale om forskellige folkeracer. Ideologien

bag kastesystemet kaldes varnasystemet. Kasterne

er de grupper af mennesker, som man kan møde i

virkelighedens Indien.

Øverst er brahminere, som består af dem som har

lov til at læse de hellige skrifter (vedaerne) og

regere over de øvrige kaster. Dernæst kommer

kshatriyaerne, som ejer jorden og er krigere. Under

dem står vaishyaerne, som er købmænd og

handlende. Shudraerne er arbejdere og

håndværkere.

Nederst i systemet er de kasteløse, pariaerne, de urørlige eller dalitterne, som de selv kalder sig.

Denne gruppe består af stammefolk og folk udenfor kasterne. Ifølge folketællingen i 1991 er 130

millioner dalitter og udgør 16 % af befolkningen i Indien.

Ordet kaste kommer af det portugisiske casta, som betyder rod, race eller stamtræ. Det blev brugt

til at beskrive raceforhold i Brasilien i kolonitiden. Ordet stammer oprindeligt fra latin: casto, som

betyder kysk, ren.

Ordet dalit kommer fra hindi. Dal betyder holdt i kontrol, holdt nede eller knust – eller undertrykt.

Ordet dalit blev vist nok først anvendt i reformbevægelsen Arya Samajs program i starten af det

20.århundrede, som handlede om forbedringer, for de som blev holdt under fode.

Kastesystemer findes også i Bangladesh, Nepal, Pakistan og Sri Lanka. Der er også kastesystem i

Japan. Her handler det om Shinto-troens overbevisninger om renhed og urenhed. Omkring 3

millioner japanere (2-3 % af befolkningen) er påvirket af kastediskrimination. I visse lande i Afrika

er der også kastesystemer.

Side 7 af 67


Opgaver

Erhverv

Pariaerne

Brahminere Kshatriya Vaishya Shudra Paria

Studerer,

underviser i

vedaerne, ofrer

til guderne,

giver og

modtager

almisser

Præster

Regenter

Beskytter

folket, giver

gaver, bringer

ofre og

studerer

vedaerne

Jordejere

Soldater

Holder kvæg,

dyrker jorden,

driver handel,

låner penge,

giver gaver,

bringer ofre

og studerer

vedaerne

Bønder

Købmænd

Tjener ydmygt

de øvrige

kaster

Håndværkere

Tjenere

Rene af natur Varierende grad af renhed og urenhed

Begraver lig,

sorterer

affald,

arbejder med

dyrehuder,

tømmer

toiletter, er

jægere,

slagtere og

må ikke have

kontakt med

de andre

kaster

Slagtere,

garvere,

”urene jobs”

Urene af

natur

Den store gruppe af kasteløse har været kendt under mange forskellige navne.

De urørlige (the untouchables), pariaher og M.K. Gandhi kaldte dem for harijans

(guds børn); men i det moderne Indien kalder de sig dalitter. Ordet dalit stammer

fra sanskrift og betyder at dele, bryde, ødelægge eller knuse noget – de knuste

mennesker. De kasteløse bliver således beskrevet som undertrykte ofre for det

indiske kastesystem.

Dalitter har mange forskellige typer erhverv. Der er læderarbejdere og

skomagere (kaste: chamarer), tøjvaskere (kaste: dhobier), fattige landarbejdere,

landbrugsmedarbejdere uden jord, gadesælgere, gadefejere, artister og mange

andre. Den gruppe af dalitter, som arbejder med at fjerne menneskeeskrementer

på tørklosetter (human scavengers) kaldes bhangier eller churaer.

Alle verdens store religioner findes i Indien, og dalitter findes foruden i hinduismen i flere af de

andre: sikhisme, islam, kristendom. Hos muslimer er der en opdeling i ashraf (ædle) og arzal (rituelt

degraderede). De sidste har forbud mod at komme i moskeen eller mod at bruge den offentlige

begravelsesplads. Det er også dem, som skal udføre traditionelle dalit-erhverv i forbindelse med at

fjerne affald etc. Blandt de kristne ses der kasteopdelte kirker, kirkegårde, tjenester og

processioner. Der kan forekomme økonomisk og social diskrimination fra højkastepræster og –

nonner. Blandt sikherne har man kaster som hos hinduerne, og der kan være kasteopdelte

gurudwaraer (sikhtempler).

Side 8 af 67


Forslag til undervisningen:

1. Indled med fælles brainstorm med mindmap på tavlen.

2. Se en eller flere film om dalitter.

3. Gå på opdagelse i kufferten.

4. Lad hver elev eller gruppe af elever lave en fremstilling af varnasystemet med de fire

grupper + dalitter. Fremstillingen kan være en tegning, et skriftligt arbejde, en video, en

planche eller en power point præsentation.

5. Diskutér om vi har noget i Danmark, som minder om det indiske kastesystem. Snak om,

hvordan det må være at leve i et system som det indiske.

Side 9 af 67


2. Information – kort, kopiark, temakort

Brug nogle af de temakort, som er vedlagt. Her finder du følgende kort:

1. Et geografisk kort med stater, byer, veje, grænser, floder og

placering i Sydasien.

2. Stater i Indien.

3. De store byer.

4. Et konturkort. Lige til at printe ud til hver elev.

5. Religioner i Indien.

6. Sprog i Indien.

7. Kønsraten (forskelle mellem antal kvinder og mænd).

Eleverne kan også anvende det gratis program Google Earth (download findes på:

http://earth.google.com/). Google Earth giver dig mulighed for at flyve til et hvilket sted på jorden

og se satellitbilleder, kort, terræn og 3D-bygninger. Det er en enestående måde, at skabe interesse

for verden og globale forhold på hos eleverne.

Forslag til undervisningen:

1. Lad eleverne fremstille et kort over Indien. Afhængigt af niveau kan de så indsætte byer,

nabolande, floder, bjerge, ørkener, klimazoner eller tegne bygningsværker ind.

2. Brug Google Earth til at finde geografiske og geologiske informationer om Indien. I kan også

finde seværdigheder og turistture på Google Earth.

3. Undersøg hvilke religioner der er i Indien og find for hver religion: antal følgere i procent,

særlige kendetegn ved religionen, vigtige historiske begivenheder, specielle symboler,

ritualer og højtider. Lav et produkt (tegning, skriftlig fremstilling, power point, foredrag) og

fremstil for resten af klassen.

4. Undersøg befolkningen i Indien. Hvilke sprog er der, og hvor tales de? Hvor bor der flest

mennesker – og hvor bor der færrest? Hvor mange stater, og hvor er de?

5. Undersøg kønsraten. Hvad er en kønsrate, og hvad er det særlige med Indien (foretrækker

drenge, scanning og abort, kvinders vilkår)? Lad eleverne fremstille en tegning, som angiver

vigtige årsager til skæv kønsrate. Inddrag kønsdiskrimination og kvinders rettigheder i

diskussionen.

Side 10 af 67


3. Historien om Mina

Se power point præsentationen i kufferten. Der er tekst til fotoene, samt spørgsmål til historien i

bilagene.

Mina tilhører den gruppe af dalitter, som lever af at fjerne menneskelige ekskrementer (human

scavengers). Hun bor sammen med sin familie i et lille hus i et slumkvarter et stykke udenfor New

Delhi. Mina er så heldig, at hun går i skole. Billederne i præsentationen beskriver et besøg hos

hende og hendes familie.

At være et dalit-barn

Kastesystemet gennemtrænger alting. Børn ved i hele deres væsen, hvilken kastegruppe, de tilhører.

Lige fra de er helt små er de bevidste om at være ringeagtede af højere kaster. Denne konkrete

oplevelse vil naturligvis præge hele barnets selvopfattelse.

Dalit-børn skal sidde i et hjørne af skoleklassen, så børn fra de højere kaster kan

undgå at komme i berøring med dem.

I skolebøgerne er der usandheder om kastesystemet, hvor det fremstilles som mere

uproblematisk end det er. Det er fremstillet udelukkende set fra de højere kasters

synspunkt.

Nogle gange bliver dalit-børn sat til at rense skolens toiletter.

Dalit-børn må ikke hilse på børn fra andre kaster.

Dalit-børn må ikke spise sammen med børn fra andre kaster. Så disse børn bliver

ikke inviteret med til sammenkomster og fødselsdage.

Dalit-børn vokser op med en bevidsthed om, at de er uønskede af de øvrige

kaster.

Kastesystemet skaber et permanent mønster af selvundertrykkelse og mindreværd i

det enkelte menneske.

Kastesystemet er en vigtig årsag til at store dele af inderne accepterer en stor

ulighed hvor kun en femtedel af befolkningen har gavn af den økonomiske

udvikling.

Dalitterne får tilbudt de mest beskidte jobs (kloaker)

Forslag til undervisningen:

1. Se præsentationen og fortæl eleverne om de dalitter, som får det værste og mest beskidte

arbejde.

2. Lad eleverne digte videre på historien. Hvad sker der med Mina, når hun bliver 15 år? Går

hun ud af skolen, eller fortsætter hun med at uddanne sig?

3. Forestil dig, hvordan Minas skoledag er en dag, hvor ingen bemærker hendes kaste? Og

hvad sker der en dag, hvor alle andre skal til fødselsdagsfest og hun ikke bliver inviteret

med?

4. Brug de store fotos i kufferten til at skrive historier ud fra.

5. Fortæl en historie om en dreng, der er med sin far på arbejde i en kloak.

6. Tegn en tegning af en dalitkvinde, som gør rent på et toilet.

Side 11 af 67


4. Kastesystemet i hinduismen

Hvorfor er der kaster?

I Rigvedaen som blev nedskrevet for 3-4.000 år siden finder vi

den religiøse forklaring på kastesystemet. Den handler om

gudernes ofring af Purusha - urmennesket: "Da de sønderdelte

Purusa, hvor mange dele delte de ham så i? Hvad kaldtes hans

mund, hans arme, hans lår og hans fødder? Hans mund var

brahmanen, hans arme blev lavet til krigerkasten, hans lår var

vaisyaen, og af hans fødder fødtes sudraen." (RigVeda vers 10).

Det britiske kolonistyre inddelte og registrerede befolkningen.

Disse folketællinger og systemer har været med til at skabe en

forstærkning af kasterne, når kastetilhørsforhold blev skrevet ned

og før kun var en vag betegnelse.

I hinduismen tror man på genfødsel og man opfatter det at blive

født ind i en lavere kaste som en straf.

De 4 oprindelige grupper kaldes samlet for varna-systemet (varna = farve). Varnaerne er den

oprindelige ideologi bag kastesystemet. I den indiske virkelighed er der 100.000 forskellige kaster,

som opfatter sig som tilhørende den ene eller den anden varna. Disse kaster kaldes jatier.

Renhed og urenhed

Når man taler om renhed og urenhed i forbindelse med kastesystemet, så er der tale om en rituel

renhed.

Der er den permanente renhed eller urenhed som sættes i forbindelse med ens kaste: De øverste i

systemet (brahminere) regnes for at være rene af natur. De kan hele tiden være i forbindelse med

guderne både ved tempeltjeneste og ved andre ritualer. De kasteløste er nederst i systemet, og de

regnes for urene af natur. De og sudraer må ikke være til stede ved afholdelse af et ritual, da de

kan gøre ritualet urent og dermed ødelægge det.

Man kan blive smittet midlertidigt med urenhed: Kontakt med en død

regnes for den største urenhed. Derudover er alt, som kommer enten ud af

eller ind i kroppen, urent. Det vil sige at ting som spyt, afføring, blod,

(spildt) sæd, hår osv. er urent. Kontakt med f.eks. en menstruerende kvinde

eller en kvinde, der lige har født, giver derfor urenhed. På samme måde

kan mad og drikke være kilder til urenhed. Enhver spisesituation er derfor

farlig. Levninger kan ikke spises. Det har stor betydning, hvem man spiser

sammen med, så derfor spiser man kun sammen med folk fra sin egen

kaste.

Side 12 af 67


Den midlertidige urenhed forsvinder med tiden, forskellige renselsesprocesser samt via bad og at

gøre bod. Helt så nemt går det ikke for de permanent urene, de kasteløse. Andre mennesker undgår

at komme i kontakt med denne store gruppe kasteløse. De kasteløse bor sammen i kolonier og

undgår også selv andre mennesker for ikke at føre urenhed over på dem. De kasteløse er urørlige.

Social mobilitet

Oprindeligt var kastesystemet nok aldrig et statisk system. Mennersker

som tilhører en specifik kaste skifter plads i hierarkiet ved for eksempel

at efterligne højere kasters levevis (dette kaldes sanskritisering). Det

moderne samfunds muligheder for uddannelse og jobs kan også ændre

på kasters position.

Systemet af klasser (individets position) bliver blandet op med

kastesystemet (gruppers position). Det er sket, at enkelte mennesker

sluttede sig til en anden kaste, end den, de er født ind i. Dette kan for

eksempel ske ved at dalitter konverterer til buddhismen eller til

kristendommen. Det medfører normalt store individuelle omkostninger.

Rigdom følger ikke nødvendigvis kastepositionen. De urørlige er så

rituelt urene, at de står lavere end alle de andre. Her rammer

fattigdommen særlig hårdt. Mange brahminere er fattige, mens mange vaisyaer og sudraer har

draget fordel af det moderne samfunds muligheder. De har skabt sig velstand og social anseelse på

trods af kasten. På længere sigt fører det moderne liv til øget social mobilitet i det indiske samfund.

Kastesystemet er bedst bevaret i landsbyer og i udkantsområder. Her er det muligt at kende alles

kastetilhørsforhold og handle ud fra denne viden, så man kan undgå urenhed. I byerne er situationen

en anden. I bussen, på gaden eller jobbet kan kontakt med andre - måske ”urene” - mennesker ikke

undgås. Det kræver en mere afslappet holdning til spørgsmålet om renhed og urenhed, i hvert fald i

det offentlige rum. Det er dog fortsat nemt at identificere kasteløse og undgå kontakt med dem, da

de bestrider de ”beskidte” jobs, som folk alligevel ikke vil komme i nærheden af.

Kasteregler

Erhverv er nedarvet, sådan at søn eller datter arbejder med det samme som forældrene.

Man gifter sig indenfor sin kaste. Ægteskab på tværs af kaste er lovligt; men er i praksis

meget svært. I ægteskabsannoncer ser man, at der søges partnere ”med respektabel status”,

og så henviser man til egen kaste.

Hver kaste har sine særlige ritualer. De laveste kaster har forbud mod at komme i templer

og forbud mod at bruge sanskrit. Det er det sprog, som de hellige tekster er skrevet på.

Som regel bor kasterne adskilt i forskellige bydele.

Som regel er der en brønd til de højere kaster og en anden brønd til de lavere.

De lavere kaster forsøger at undgå, at deres skygge falder på de højere kaster.

Tidligere skulle folk fra de lavere kaster feje jorden efter sig, for at fjerne urenheden fra

deres egne fodspor.

Side 13 af 67


Hvordan er kastesystemet opretholdt?

∼ Arvefølge

∼ Kasteregler

∼ Ægteskab

∼ Forskelsbehandling

∼ Kongelig støtte

Hvordan retfærdiggøres kastesystemet?

∼ Via vedaerne

∼ Via teorien om karma

∼ Via teorien om guna

∼ Via religiøse love

Fordele ved kastesystemet

∼ Videreførelse af traditionerne

∼ Arbejdsdeling

∼ Broderskabsbånd

∼ Blodets renhed

∼ Social orden

Ulemper ved kastesystemet

∼ De svage udnyttes

∼ Deling af samfundet

∼ Forskelsbehandling

∼ Politisk og militær indblanding

∼ Konversion til andre religioner

∼ Undertrykkelsesinstrument

∼ Urørlighed

Forslag til undervisningen:

1. Fortæl klassen om baggrunden for kastesystemet ifølge hinduismen (oprindelse,

renhed/urenhed, karma, dharma) se ordlisten bagest. Læg vægt på kendetegnene

for et kastesystem (nedarves, ægteskabsregler, erhverv, forskelsbehandling).

2. Leg kaste-tag-fat i klassen (se bilag). Legen indledes forinden med en kort snak om

kastesystemet i Indien.

3. I kan også lave en kaste-opdeling i klassen inspireret af Jane Eliotts klassiske brown

eyes/blue eyes øvelser: del klassen op i brune, blå, grønne øjne og giv dem

forskellige privilegier så som: f.eks. må sidde på stole med borde, må sidde på stole

uden borde, må sidde bagest på stole, må sidde på gulvet. Læs mere på:

http://www.janeelliott.com/.

4. Forestil dig, hvordan det vil være at være dalit. Skriv en historie om din dag.

Side 14 af 67


5. Forskelsbehandling

Diskrimination imod dalitter er ideologisk, økonomisk og fysisk. Den ideologiske diskrimination

handler naturligvis om de stærke opfattelser af rituel renhed og urenhed. Ideologien omfatter det

meste af menneskelivet og får dermed en stærk begrænsende effekt på det enkeltes menneskes

selvopfattelse og udfoldelsesmuligheder.

Den økonomiske undertrykkelse består i at fastholde dalitter i fattigdom. Det kan gøres på flere

måder. For eksempel ved at undlade at betale løn for udført arbejde, eller ikke at betale

tilstrækkelig løn, så de kan opretholde en tålelig tilværelse. Mange dalitter lever i gældsslaveri,

hvor de er bundet til en bestemt godsejer i generationer som slaver.

Den fysiske undertrykkelse består i direkte fysisk vold og undertrykkelse på forskellig vis. Dalitter,

som påberåber sig rettigheder eller overtræder kasteregler, eller som på andre måder forsøger at

gøre oprør, afstraffes omgående.

Her følger konkrete eksempler på forskelsbehandling:

Kasteløse får mange steder ikke lov til at komme ind i landsbyens midte

Eller har ikke adgang til politistationen

De bliver nogle gange nægtet adgang til bestemte butikker

Mange gange har de ikke adgang til at sælge deres produkter på det lokale

marked

Kasteløse må vente indtil folk fra de øverste kaster er blevet serviceret

Det er almindeligt at nægte at modtage mad fra kasteløse

Mange vil ikke dele service eller bestik med kasteløse

Sundhedsarbejdere fra det offentlige nægter nogle gange at besøge dalitter

Mange benægter, at der er diskrimination blandt kasterne.

I byerne er kastetilhørsforhold mindre klare og mindre vigtigt.

På landet er kastetilhørsforhold mere vigtigt og synligt.

Størstedelen af ofrene for tsunamien i 2005 var dalitter og stammefolk. De fik

bl.a. ikke hjælp fordi, de andre kaster forhindrede det.

Dalitter er ekskluderet fra lokalt religiøst liv, så de må lave deres egen.

Der kan være problemer med adgang til restauranter, teboder, brønde og skoler.

Dalitter har ikke lov til at gå, hvor de vil.

En pige fra en kasteløs familie i delstaten Orissa måtte ikke tage

gymnasieuddannelse.

En skolelærer fra delstaten Bihar bliver overfaldet, fordi han ikke må undervise.

Adgang til boliger: F.eks. ville ingen udleje et værelse til Paul, fordi han var

kasteløs. Begrundelsen var bare, at han ikke var vegetar (=ren).

Dalitter bliver kaldt mange nedværdigende navne (skidt, skiderik, snusket, beskidt,

uren, støvet, tåbe, tumpe, idiot, dumme, bæst, afskum, skarn, affald)

Vold er et almindeligt svar på kasteløses forsøg på at ændre på status quo. I gennemsnit er

kasteløse ofre for en forbrydelse eller et overgreb hvert 18.minut.

Side 15 af 67


Dalitter er således ofre for:

13 mord om ugen

5-6 kidnapninger om ugen

5 ildspåsættelser om ugen (nedbrænding af dalitters hjem)

10-11 overfald om dagen

3-4 voldtægter om dagen

27 grusomheder per dag

(ifølge den Indiske nationale kriminalitetsstatistik, 2005).

• Dalitter udgør mere end 16 % af Indiens befolkning

• Dalitter har kontrol over 5 % af Indiens ressourcer

• Halvdelen af dalitterne lever under fattigdomsgrænsen

• 62 % af dalitterne kan ikke læse og skrive

• De fleste af de dalitter som arbejder med landbrug er jordløse eller næsten jordløse

landarbejdere

• Dalitter tjener i gennemsnit 70 % mindre i forhold til resten af befolkningen

• Kun 10 % af dalitfamilier har adgang til rent drikkevand, el og toiletter

Kaste i det moderne Indien

Nu om stunder er dalitter organiserede i foreninger og sammenslutninger. Det betyder, at der

foregår en stadig kamp imod de værste former for diskrimination. Den traditionelle forbindelse

mellem kaste og erhverv er blevet stærkt svækket. Det moderne samfund skaber nye muligheder for

at dalitter bedre kan bestemme over sit eget liv.

Den stærke økonomiske vækst i Indien virker også imod kastesystemet, når f.eks. nye jobs i

fabriksproduktion, service eller bureaukratiet tiltrækker folk fra alle kaster.

Vandringen fra landet til byerne svækker også kastesystemet, da dalitter kan flytte til byen og få

arbejde indenfor andre erhverv. I byerne kan man ikke umiddelbart vide, hvilken kaste folk tilhører,

så derfor ændrer man adfærd overfor hinanden. Alligevel opdager folk hurtigt en dalit, hvis han

eller hun bliver bedt om at opgive sit navn, adresse og beskæftigelse.

Selv når en dalit får en højere uddannelse, vil der både i private og offentlige jobs blive lagt vægt

på kaste. Det er en usynlig form for diskrimination, og man kan altid argumentere, at den anden

(ikke-kasteløse ansøger) var bedre kvalificeret

Det demokratiske system svækker også kastesystemet. 2/3 af befolkningen består af folk fra de

lavere kaster, dalitter og stammefolk. De kan bruge demokrati og deres stemmeret som politisk

våben. Mange politiske partier søger at mobilisere vælgerne via deres kasteidentitet. Det kan for

eksempel ses via logoer og andet billedsprog.

Dertil kommer det indiske reservationssystem, som reserverer et vist antal studiepladser, offentlige

jobs samt politiske pladser til de såkaldte ST/SC og OBC grupper (scheduled tribes, scheduled casts

og other backward class = fastlagte stammefolk og kaster samt andre tilbagestående klasser).

ST/SC grupperne består af 24 % af befolkningen mens OBC svinger med regeringens kvoter. I

nogle stater reserveres der op til 75 % for grupperne. Der er enorme debatter om

reservationssystemet. Mange mener, at det er et politisk spil for galleriet – for at samle stemmer –

andre mener, at det er en nødvendighed for at skabe et ligeværdigt samfund.

Side 16 af 67


Hver gang der lovgives om reservationer opstår der nye protester og demonstrationer mod

systemet.

Kampen imod kastesystemet

Kastesystemet har sjældent stået uimodsagt. I middelalderen talte bhakti-bevægelsen imod

kasteforskelle. I det 17. og 18.århundrede prædikede de kristne missionærer også imod

kasteforskellene. I slutningen af det 19.århundrede opstod de hinduistiske reformbevægelser Arya

Samaj og Brahmo Samaj (ledet af Ram Mohan Roy). Disse bevægelser ønskede en total ophævelse

af kastesystemet. Disse og mange flere talte imod kasteundertrykkelse og kastesystemet som en del

af hinduismen.

Konversion fra hinduisme til en anden religion (ofte buddhisme eller kristendom) er også blevet

anvendt som et middel til at modgå kastesystemet.

Dr. Ambedkar - en dalit, som kæmpede aktivt imod kasteundertrykkelse - konverterede til

buddhismen, og han mente, at det var den eneste mulighed for at dalitter kunne opnå lighed. Både

hinduistiske og muslimske dalitter er tillige konverteret til kristendommen i stort antal. Dr. Ambedkar

har næsten en gudestatus blandt dalitter.

I de senere år er kastesystemets diskrimination af dalitter blevet kendt uden for Indiens grænser.

Der er blevet dannet et internationalt netværk som arbejder for at få dalitters menneskerettigheder

anerkendt og overholdt. Både i FN og i EU er der blevet vedtaget flere erklæringer vedrørende

dalitters status og menneskerettigheder.

Dalitter er meget stolte over, at antallet af statuer af Dr. Ambedkar overgår antallet af statuer, som

forestiller M.K. Gandhi: Indiens verdensberømte ikke-voldelige frihedskæmper.

Forslag til undervisningen:

1. Find de religiøse genstande og symboler frem fra kufferten og se på dem (der er cirka 18

styk). De er kendetegnet ved en blå farve og ofte med ordet ”Bhim” eller et portræt af Dr.

Ambedkar. Diskuter hvad de forskellige genstande anvendes til. Læs i tegneserien om

Ambedkar og fortæl historier fra hans liv.

2. Snak om hvorvidt andre lande skal eller kan gøre noget for at støtte dalitters rettigheder.

Hvilke regler kan der for eksempel indføres?

Side 17 af 67


6. Oplevelseslæsning

Lad eleverne læse tekster om kaste på engelsk eller på dansk. Arbejdet kan foregå i grupper eller

som indviduelt arbejde (se bilag).

Derefter kan hver gruppe eller person enten genfortælle sin tekst for klassen, skrive en kronik med

et referat af teksten eller en power point præsentation inspireret af teksten.

Hele klassen kan også producere en avis om kastesystemet og Indien.

Lav et panel hvor nogle elever forsvarer kastesystemet, og hvor andre angriber det.

Side 18 af 67


7. Kreative opgaver

• Madlavning.

• Lad eleverne illustrere hver af varnaerne i kastesystemet med en collage, en tekst, en

power point præsentation eller et foredrag.

• Lave en præsentation om kastesystemet.

Side 19 af 67


Bilag

Introduktion: fakta om Indien

Indiens størrelse er 3.287.263 kvadratkilometer.

Det er cirka 75 gange større end Danmark.

Der bor over 1 milliard mennesker i Indien.

I Danmark bor der kun 5,3 millioner.

Hovedstaden hedder New Delhi.

Her bor der officielt over 5,7 millioner mennesker og uofficelle tal peger på 11 millioner.

Det er mere, end der bor i Danmark.

Indien hedder Bharat på de fleste indiske sprog.

Der tales over 100 forskellige sprog i Indien.

25 % af befolkningen i Indien lever under fattigdomsgrænsen.

33 % har adgang til toiletter.

61 % kan læse og skrive.

65 % bor i landsbyer udenfor storbyerne.

20 % har en livsstil som i Europa med biler, tv, mobiltelefoner, forbrug (det moderne liv).

Møntenheden i Indien kaldes rupee.

For 1 dansk krone kan man få 8,50 rupees.

Det indiske flag har tre striber i farverne: safran, hvid og grøn. Det

blå hjul i midten af flaget kaldes Ashoks dharma chakra (hjul). Det

har 24 eger, som hver symboliserer en time i døgnet og retfærdighed

alle 24 timer.

Side 20 af 67


Fælles introduktion

Hvad ved du om Indien?

Hvor ligger Indien henne?

Er Indien med i EU?

Ved du hvordan indere ser ud, og hvordan de går klædt?

Ved du hvilket sprog man taler i Indien?

Ved du hvilken slags mad, man spiser i Indien?

Hvordan er vejret i Indien?

Hvilke dyr er der i Indien?

Hvilken slags sport dyrker de i Indien?

Hvad er klokken i Indien, når den er 12 i Danmark?

Kender du nogle berømte indere?

Kender du Bollywoodfilm, og har du set nogle?

Ved du hvem, der er konge eller præsident i Indien?

Hvad ved du om hinduisme?

Hvad ved du om kaster?

Hvad er forskellen på en varna og en kaste?

Side 21 af 67


Tekst til filmen I am dalit. How are you?

De giver os brød, ikke penge, for at gøre rent efter deres børns lort.

Barberer vil ikke barbere os.

”Vi arbejder ikke for bhangier”, siger de (bhangier = den kaste, som fjerner lort).

Vi får ikke lov til at komme ind i templerne.

Vi bliver nødt til at bede udenfor. Sådan er det!

Er vi ikke mennesker?

I skolen siger de: ”gå væk! I er bhangier”.

Hvis en ko dør, siger de, at vi skal bære den.

Vi skal bære den og smide den ud af landsbyen.

Vi er alle dalitter (kasteløse). Butiksejeren er fra en højere kaste.

Vi kan ikke gå inden for.

(belæst brahmin)

Man forstår fra studier, at mennesker blev opdelt

… ind i fire kaster.

Hver kaste fik tildelt en særlig pligt.

Det er brahmin, kshatriya, vasishya og sudra.

Disse blev regnet for de fire varnaer.

Varnasystemet er det ældste overlevende sociale hierarki i verden.

160 millioner indere bliver født udenfor varnasystemets fire kaster.

De bliver kaldt ”de urørlige”.

De har selv valgt navnet: dalitter (undertrykte mennesker).

De spiser ikke sammen med os, når der er fester i landsbyen.

De vil ikke spise sammen med os. Selvfølgelig. Hvorfor skulle de det?

De er pandaer, brahminere. Vi er dhobier (tøjvaskere).

Hvis vi sender vore børn til skole, så holder de dem adskilte.

Sådan holder de deres børn adskilte.

På grund af urørlighed.

De siger: ”Hey, du skal sidde der. Du skal ikke sætte dig her!”.

Kan de ikke drikke af disse kopper?

Nej. Hvis de gør det, så vil ingen andre drikke af dem.

Sådan får du din te.

Indiens grundlov artikel 17:

”Urørlighed” er afskaffet og dens praksis er forbudt i enhver form.

(højkastekvinde)

Du udfører det, som du har fået tildelt.

Hyrde, bhangi, tømrer, hver gør kun det hverv, som de har fået tildelt.

Side 22 af 67


(medlem af landsbyrådet, højkaste)

Alle kloakarbejderne er uden uddannelse … og derfor har de en lav intelligens.

(højkastekvinde)

Bhangier, barberer eller hyrder, dem giver vi korn – ikke penge.

(godsejer thevarkasten)

Nu er skikkene og praksis begyndt at ændre sig.

Efter år 2000 kan de alle komme ind i vore huse.

De udfører alt det arbejde, som vi giver dem.

Men vi vil ikke tillade, at de sidder på stolene.

De har særlige tallerkener, som de spiser af.

Vi vil ikke bruge tallerkener, som de har spist af.

”Urørlighed” er ikke et tema, når vi taler seksuel misbrug.

Nu om stunder sker der ikke mange voldtægter. Tidligere plejede vi at voldtage meget.

Nu ser folk sig omhyggeligt omkring, og hvis der ingen er,

griber de pludselig kvinden, vælter hende om på jorden og voldtager hende.

(avisudklip)

Dalitkvinde gruppevoldtaget brændt levende.

Dalitkvinde dør i politiets arrest.

Dalitkvinde fra Andhra (delstaten Andhra Pradesh) overfaldet og klædt af.

Dalitvoldtægt ”offer” indgiver anmeldelse, ”modtager” trusler.

Dalitkvinde fra Andhra overfaldet og klædt af.

Dalitpige voldtaget

Dalitpige gruppevoldtaget, brændt levende i Rajasthan (delstat).

Dalit gruppevoldtaget af 11 mænd i Alwar (område).

Dalitpige gruppevoldtaget af 12 i by i Rajasthan.

Manuelt kloakarbejde blev afskaffet i 1993.

(Anantapur, Andhra Pradesh 2000).

Jeg får hovedpiner. Jeg bliver svimmel. Jeg kan ikke spise.

Og når jeg spiser, falder jeg i søvn. Jeg kan ikke nyde maden.

(Dalitkvinder: Dalitter blandt dalitter).

Da hendes far gav hende til mig, sagde han:

”Få hende til at gøre alt, som du ønsker”.

Alligevel nægtede hun i starten at gøre det beskidte arbejde.

Det var svært. Jeg havde aldrig gjort det før.

Så skrev jeg til hendes bror. Han kom her og sagde til hende:

”Dette er ikke din fars hus. Og han er din mand”.

Så kom hun til fornuft. Og nu gør hun det hele.

Jeg kunne overhovedet ikke lide det. Er det min skæbne, tænkte jeg.

Men efterhånden vænnede jeg mig til det.

Side 23 af 67


Vi er ikke glade for at gøre dette beskidte arbejde.

Kun Gud ved, hvordan min kone kan gøre det. Men vi bliver jo nødt til at brødføde os selv.

Problemet med at mennesker skal bortskaffe affald kan løses

Ved at introducere kloaksystemer som i byerne.

Men den løsning skaber noget meget mere umenneskeligt.

(Arbejdere fra Ahmedabad bys tekniske afdeling)

Folk er døde på grund af gasser som kommer fra disse afløb.

(Disse kloakker er fyldt med affald fra private hjems vandtoiletter)

Kastevolden overfor dalitter har medført væbnede konflikter mellem dalitter og højkastegodsejere i nogle stater.

I 1998 var bevæbnede venstreorienterede grupper, med stor deltagelse af dalitter, aktive i 36 ud af 54 distrikter i Bihar

(Indiens fattigste delstat).

(avisudklip)

Bihar blodbad kræver 35 liv.

15 kvinder blandt 34 nedskudte i Bihar.

12 dalitter dræbt i Biharlandsby.

Bihar: gammel drejebog, nye ofre.

Jehanabad: (ordspil) dræbende marker overtager risskålen.

Ranveer Sena (forbudt milits) stadig i angreb trods tvist.

(Dalit om højkasteangreb)

Disse mennesker kom om natten til den 16.juni.

Fra den nordlige side.

De omringede os fra tre sider og begyndte at skyde i flæng.

De, som kunne gemme sig på denne side, slap væk.

Andre, som blev fanget, blev dræbt.

Mens de dræbte, blev de ved med at synge.

De sang sange for at anspore disse mennesker til at dræbe.

Der er massakrer, oh brødre! Vi vil massakrere, oh brødre!

(Privat højkastemillits Ranvir Sena)

Denne gang er det Imamganjs tur. Vi vil slagte tusinder der.

Vi slagtede m-l-svin (marxistisk-leninister) i Bathe (by).

Sangram Samiti (menneskerettighedsorganisation) -folk blev slagtet i Bathan!

Når vort samfund og vore familier blev angrebet

Af MCC (Maoist Communist Centre), PWG (People’s War Group) og M-L (Marxist-Leninister), så var vi tvungne til at

bevæbne os.

For at redde vor prestige, ære og liv.

7.januar 2001 blev 9 dalitter dræbt i Jagdishpur, Siwan district, Nordbihar.

3 dage senere …

Side 24 af 67


Hvad skal jeg sige?

Hvem har taget min søn?

Otte M-L mænd kom om natten sammen med Ram Asray (et navn).

Og ville overnatte her i hytterne.

Suresh’s bande med støtte fra landsbybeboerne

Kom og begyndte at skyde i flæng.

De omringede mændene og pumpede kugler

Ind i dem og brændte dem. Seks hundrede omgange.

Vi gamle er blevet tilbage. Dette er vort hus.

Regeringen tier stille. Den siger intet. Intet.

IPO (offentlig ekspropriation) har gjort dette. Ingen siger noget til vores fordel.

Der er ingen, som har vilje til at stoppe dette.

Jeg plejede at sidde på første række i min klasse.

Men de andre elever klagede over, at de blev forurenede.

Så, derfor begyndte læreren at sætte mig bagest.

Tidligere tog vi ikke den slags så nært.

Jeg begyndte langsomt at forstå ting, så da …

Jeg gik i 6.klasse, kunne jeg ikke klare mere, så jeg gik ud af skolen.

Jeg ville gerne være blevet sygeplejerske eller læge.

Men nu er alle mine drømme brast.

Jeg er meget ked af det; men hvad nytter det?

Hvorfor opfører lærerne sig sådan?

Jeg ved det ikke.

Baseret på uddrag fra: ”Lesser humans” af Stalin K. Drishti Media Collective, Navsarjan Trust, Copyrights 1997.

“Resilient Rhytms” af Gopal Menon, Other Media Communications, Copyrights 2002.

Produceret med støtte fra International Dalit Solidarity Network (IDSN) www.idsn.org.

Further information: www.idsn.org og www.dalits.org.

Side 25 af 67


Kopiark til filmen

1. Hvad gjorde størst indtryk på dig?

2. Hvad må dalitterne ikke gøre i filmen (flere eksempler)?

3. Hvilket arbejde udfører kasteløse?

4. Hvordan skræmmer højkastefolket dalitterne?

5. Hvorfor bruger man mennesker til at fjerne lort? Hvordan ville du løse

problemet?

6. Hvordan opfører man sig i skolen, når man er dalit?

7. Hvordan opfører elever fra de højere kaster sig?

8. Kan man selv gøre noget for at undgå problemer mellem kasterne?

Side 26 af 67


Kopiark til kort over Indien

1. Hvilken verdensdel ligger Indien i?

2. Hvilke lande grænser Indien op til?

3. Hvad hedder det hav, som omgiver Indien?

4. Hvad hedder de 6 største byer i Indien?

5. Find mindst 3 store floder

6. Hvor stort er landet (km2)? 7. Hvor stort er Danmark (km2)? 8. Hvor mange mennesker bor der i Indien?

9. Hvor mange mennesker bor der i Danmark?

10. Hvor mange mennesker bor der i Indiens hovedstad, New Delhi?

11. Hvor mange mennesker bor der i København?

12. Hvilken afgrøde er de(n) vigtigste i Indien?

Side 27 af 67


Kaste-tagfat

Legen indledes forinden med en kort snak om kastesystemet i Indien.

Der vælges en kasteløs som skal fange de andre. Resten af klassen opdeles i fire kaster.

Han skal nu fange de andre, fra alle kasterne.

Han fanger ved at berøre en anden person med en del af sin krop.

Når han fanger én, skal de holde i hånden og forsøge at fange nogle flere.

Hver gang de fanger én skal de holde hinanden i hånden som i en kæde. Når der er 4 personer i

den deles den op i 2 kæder á 2 personer.

Kasterne har dog forskellige vilkår:

• Højkaste (præster/brahminere) må løbe frit omkring.

• Mellemkaste (jordejere, krigere + købmænd/kshatryaerne + vaishyaerne) skal have den

ene arm/hånd på ryggen.

• Lavkaste (tjenere/shudraer) skal have begge hænder/arme på ryggen.

• Kasteløse (pariaher/dalitter) skal have begge arme/hænder på ryggen og skal hinke.

Når I har leget lidt, så skift rundt på kasterne, så alle børnene får prøvet lidt af hvert.

Fundet på FDFs legedatabase

http://fdf.dk/Kerneudvalg.nsf/webvislege?readform&afsnit=Indiske!-lege

Side 28 af 67


Kopiark til oplevelseslæsning 1

I skole på bare tæer

Af Mette Dahl,

daværende journalistpraktikant hos Folkekirkens Nødhjælp

Dienesh Karunanithi er 12 år og går i fem-

te klasse på den lille skole i Neyveli i

Sydindien.

Skjorten på hans skoleuniform er plettet og

han har ingen sko på. Dienesh bor på skolen i

Neyveli fordi hans far bor for langt væk til at

han kan tage frem og tilbage. Hans far er så

fattig, at han ikke har råd til at sende Dienesh

i den engelske skole i byen, hvor de rigere

forældres børn går.

Store skorstene dominerer Neyveli by i

Sydindien, hvor et kraftværk er byens

vigtigste arbejdsplads. Lidt uden for

byen ligger en lille skole for de

fattigste børn i området. Gårdspladsen

er dækket af rødt sand og enkelte

træer og buske.

Selvom skolen i Neyveli er en af de

danske »missionsskoler«, er kun en

femtedel af børnene kristne og resten

hinduer. Udover de almindelige timer i

tamil, engelsk, matematik med mere, lærer

børnene om kristendom på skolen.

Børnene beder generelle bønner

sammen.

Børnene kommer fra

nogle af Indiens

fattigste miljøer, og

de fleste af børnene på skolen har mistet enten

deres far eller mor. Det gælder også Dienesh,

der mistede sin mor i november 2003.

„Jeg ved ikke hvordan det skete. Jeg var jo

her i skole. Da jeg kom hjem, fik jeg at vide,

at hun havde taget gift“, fortæller Dienesh

tøvende.

Nu bor Dieneshs far hos farmoderen i en

hytte. Faren er tempelpræst, et meget dårligt

lønnet job.

Dienesh savner ikke sit hjem.

„Nej. Jeg kan godt lide at

være her“, siger han.

Svaret kommer hurtigt,

og han har små nervøse

trækninger ved øjnene.

„Jeg kan godt lide det,

fordi jeg har fået nogle

gode venner. Vi leger

gemmeleg og spiller

cricket“, fortæller han.

Han er også glad for

undervisningen, især tamilsk

poesi, hvor han straks nævner

navnene på to berømte digtere.

Han kunne godt tænke sig at

blive ingeniør en dag.

På spørgsmålet, om

han er god

til matematik,

svarer han: »en lille

smule god.«

Dienesh er lille og spinkel og hans tøj er

meget beskidt. Han fortæller, at han kun har

én skoleuniform, som han har på fem dage

hver uge. Han har kun et sæt sko, og det har

han kun på om søndagen i kirke, ellers har

han bare tæer.

Side 29 af 67


Hvis Dienesh måtte ønske sig noget: „Jeg

ville gerne kunne dele slik ud til mine venner

på min fødselsdag“, siger han.

Kilde: Danmission, Fremtidsbørn nr. 1, januar-marts, 2005.

Journalistpraktikant = en der er i lære/praktik som journalist på et blad eller avis

Engelsk skole = skole hvor eleverne bliver undervist på engelsk.

Kraftværk = et sted, hvor man laver elektricitet

Missionsskole = en skole betalt af et missionsselskab (nogle der udbreder kristendommen og hjælper

fattige)

Hinduer = personer som følger hinduismen

Tamil = tamilsk, et sprog som tales af millioner i Sydindien

Cricket = sport som er lige så populær i Indien, som fodbold er i Danmark

Poesi = digtekunst

Side 30 af 67


Kopiark til oplevelseslæsning 2

Deres løn er de andres madrester

Alle ser ned på vaskefolkene, der lever som fremmede i deres egne landsbyer

»Hvordan behandler man vaskefolk i jeres

land – bliver de også set ned på?«

Spørgsmålet kommer fra en Arul, en mand,

der har tilbragt det meste af sit 60-årige liv

med at vaske for andre. Ligesom hans far og

farfar og oldefar. Han ser forundret og en

smule skeptisk ud, da han hører, at de fleste

danskere selv vasker deres tøj, og at det

foregår med maskinkraft.

I Indiens landsbyer foregår tøjvask med

håndkraft, og det at vaske andre menneskers

snavsede tøj er noget af det laveste, man kan

foretage sig – på linje med at rense lokummer

eller indsamle døde dyr. Derfor bliver

vaskefolkene set ned på og deres

tilstedeværelse kun lige netop tolereret, fordi

man nu engang ikke kan undvære deres

arbejdskraft.

Det mærker Danam hver eneste dag, når hun

går til brønden for at hente vand. »Jeg er altid

den sidste, der kommer til. De andre skynder

sig at gå, når jeg kommer. Jeg føler mig som

en fremmed i min egen landsby,« fortæller

hun.

Danam er 28 år og blev vaskekone, da hun

giftede sig med Veerasamy, som stammer fra

en familie af vaskefolk mange generationer

tilbage. De føler sig begge to meget isolerede,

selv om de bor midt i landsbyen i et hus, de

har fået stillet gratis til rådighed som en del af

deres løn.

Spiser de andres levninger

Hver morgen går Veersamy rundt fra dør til

dør og samler det beskidte tøj sammen i en

stor bylt. Med sig har han en lille blikspand,

der efterhånden fyldes op med madrester, som

er en væsentlig del af hans og Danams løn.

Derudover får de en gang om året en sæk ris

fra hver af de familier, de vasker for.

Når alt tøjet et samlet sammen, bliver det

båret ned til et vandhul uden for landsbyen.

Den treårige Sandia får lov at sidde oven på

den mægtige bylt på sin fars ryg. Når tøjet er

lagt i blød, er det tid til morgenmad.

Landsbyens levninger bliver fordelt. Der er

ikke ret meget andet end ris i spanden. Det er

der sjældent.

Alle i landsbyen er kasteløse og har ikke

mange penge at gøre godt med. Det at deres

kunder er kasteløse betyder, at Danam og

Veersamy også bliver set ned på af de andre

vaskefolk – dem der vasker for kastefolket.

Børnene skal i skole

Efter morgenmaden bliver tøjet samlet

sammen og båret tilbage til hytten, hvor det

bliver kogt i en stor gryde med sæbe og vand.

Til sidst bliver det skyllet og endelig tørret.

Når dagens vask er overstået, er det allerede

ved at være aften. Om søndagen er de færdige

lidt tidligere, fordi de to drenge på otte og

elleve hjælper til. Men på hverdage går de i

skole – noget begge forældre lægger meget

vægt på. »Vi ønsker ikke for dem, at de skal

blive vaskemænd. Hvis de fortsætter med at

gå i skole, kan de måske blive noget andet.

Jeg tror de er dygtige nok,« siger Veersamy.

Han ville selv gerne have fortsat med at gå i

skole, men hans forældre trak ham ud efter

fjerde klasse, fordi de havde brug for hans

arbejdskraft. »Derfor er jeg nødt til at

fortsætte med at vaske, selv om det er hårdt,

og jeg konstant har ondt i ryggen. Men jeg

kan ikke andet. Og hvis vi holder op med at

vaske, er vi nødt til at forlade landsbyen, og

hvor skal vi så bo, og hvad skal vi leve af

siger Veersamy.

Side 31 af 67


Kæmper for bedre forhold

Den gamle vaskemand Arul forstår godt

Veersamys ønske om, at børnene skal blive

noget andet end vaskemænd. Han har selv

revet sig løs fra sit job og lever nu af at presse

og stryge for andre. Det fik han mod til, efter

han havde meldt sig ind i vaskemændenes

organisation, hvor han nu bruger en del af sin

tid på at kæmpe imod den nedværdigende

behandling, som vaskefolk i Indien har været

udsat for generation efter generation.

Men selv om det er lykkedes for hans

organisation at skaffe bedre forhold for ham

selv såvel som for en gruppe på over 1000

familier af vaskefolk i staten Tamil Nadu,

indrømmer han, at det ikke altid er så nemt.

»Et sted blev en pige voldtaget som straf,

fordi hendes forældre havde bedt om at få

penge for deres arbejde, Og vi har mange

eksempler på folk, der har fået tæsk

Vaskefolk = de som lever af at vaske andres tøj

Skeptisk = tvivlende

Lokummer = toiletter uden vand

Tilstedeværelse = nærvær

Tolereret = tålt

Generationer = slægtled

Kastefolket = de folk som er i de fire højeste kaster

Profession = arbejde, erhverv

og er blevet smidt ud af deres landsbyer, når

de bad om løn,« fortæller Arul. Derfor maner

han til forsigtighed. Det gælder om ikke at

stille for store krav ad gangen. Selv ville Arul

gerne have fortsat med at vaske tøj.

»Det er et nødvendigt arbejde, og jeg er da

stolt af min profession. Men jeg havde det

meget dårligt med at blive behandlet som

skidt. Så nu vil jeg hellere bruge mine kræfter

på at kæmpe for løn og bedre forhold for

andre vaskefolk.«

Lisbeth Engbo

Kilde: Folkekirkens Nødhjælp: Født som slave.

Side 32 af 67


Kopiark til oplevelseslæsning 3

11 årig dalitdreng tævet af politiet

Politibetjenten spurgte drengen om hans navn og kaste. Da han fandt ud af, at

drengen var dalit, begyndte han at tæve ham. Drengen blev såret alvorligt og måtte

tilses af læge.

Pavan Kumar er 11 år gammel og går i

6.klasse i en skole i landsbyen Gaura Kala tæt

ved Varanasi.

Den 16.marts 2007 kl.9.15 gik Pavan udenfor

skolen i frikvarteret for at slappe lidt af. På

gaden blev han tiltalt af to betjente. De

spurgte Pavan om hans navn og kaste. Pavan

sagde, hvad han hed og, at han var medlem af

Khatic-kasten.

Derefter begyndte den ene betjent at overfuse

Pavan og bruge beskidt sprog. Betjenten

beordrede den anden betjent til at slå Pavan.

Begge betjente begyndte at slå Pavan med en

stok. Da drengen faldt til jorden, sparkede den

Varanasi = Indiens hellige by, som tidligere hed Bernares.

Khatic = en gruppe af kasteløse

Stok = Politibetjente i Indien er bevæbnet med en stok.

første betjent ham i brystet. Pavan begyndte at

bløde fra munden og næsen og besvimede.

Begge politibetjente forlod stedet og efterlod

den sårede dreng på jorden.

Efter dette brutale overfald blev Pavan bragt

til den lokale læge. Lægen sendte Pavan

videre til det nærmeste sygehus.

Pavans forældre har klaget til politistationen

over overfaldet; men der er endnu ikke blevet

optaget rapport om overfaldet. Derimod har

politibetjente tilsyneladende truet familien

med, at de vil blive inddraget i andre sager,

hvis de ikke holder mund med overfaldet.

Kilde: Den asiatiske menneskerettighedskommission, april 2007.

Side 33 af 67


Kopiark til oplevelseslæsning 4

Den tabte barndom

For millioner af indiske børn er det slut med at lege – deres liv går med at arbejde 10-12

timer i døgnet

Saralah er 9 år. Hendes tynde fingre arbejder

lynhurtigt med de brune blade, der i løbet af

ingen tid forvandles til beedies – Indiens

fattigmands-cigaretter.

Mutamil er 12 år. Med rutineret hånd skærer

han de stive bøffelskind til. Bagefter smører

han dem over med en stærkt lugtende væske,

så de holder sig bedre..

Assam er ligeledes 12 år. Hans hoved er

næsten skjult bag den store væv. Med en

hurtig bevægelse sender han skytlen ind

imellem de tynde gule silketråde. Endnu en

halv millimeter er føjet til det fine stykke stof.

Bortset fra enkelte fridage i forbindelse med

helligdage, arbejder de tre børn hver eneste

dag året rundt - fra tidlig morgen til sidst på

eftermiddagen. For dem er det slut med at

være børn. Resten af deres liv vil gå med at

arbejde, så længe deres helbred tillader det.

Ser aldrig deres løn

Hver dag står hen ved halvdelen af alle

indiske børn mellem 6 og tolv år op for at

genoptage gårsdagens arbejde med at lave

fyrværkeri, væve tæpper, rulle cigaretter,

vogte kvæg, lave markarbejde, pudse sko,

slæbe sten og grus eller tilfredsstille

sexhungrende voksne. Børnene arbejder

gennemsnitligt 10-12 timer om dagen til en

løn på 15-20 kroner om måneden. Den

indiske regering taler om 12 millioner

børnearbejdere fra 5-14 år. Private

organisationer mener tallet er fire gange så

stort. De færreste af børnene ser nogensinde

deres løn. Deres arbejde modsvarer renterne

på lån på 500-1000

kroner, som deres forældre har taget hos

arbejdsgiveren, og som de aldrig har været i

stand til at betale tilbage. Tværtimod har

mange af dem lånt flere penge og dermed

forpligtet deres børn yderligere. Opgaverne er

vidt forskellige, men de arbejdende børn

har det til fælles, at de alle sammen kommer

fra fattige familier. Mange af dem er

kasteløse, og de færreste går i skole. En

fjerdedel af verdens børnearbejdere bor i

Indien.

Forbudt arbejde

Ifølge indisk lov er børnearbejde ellers

forbudt, men hvem tænker på det, når maven

rumler. Og det gør den hos mange af de

forældre, der vælger at sende deres børn på

arbejde i stedet for at sende dem i skole.

»Hvad skal vi gøre, når vi ikke har nogen

penge, og min mand og jeg ikke kan finde

noget arbejde. Vores søns indtægt hjælper os,

så vi i det mindste kan få mad hver dag,

siger moderen til den 12-årige Assam. Han

måtte forlade skolen allerede i tredje klasse

for at begyndte arbejdet på et væveri.

For nylig begyndte også hans lillesøster på ni

år også at arbejde på væveriet.

Ingen kontrol

Virksomhederne er godt klar over, at de ikke

må ansætte børnearbejdere. Men de fleste er

ligeglade, for der er sjældent nogen, der

kontrollerer dem. Og hvis myndighederne

skulle komme, er det ofte noget, man kan

betale sig fra. Men arbejdsgiverne bryder sig

dog ikke om, at fremmede begynder at stille

spørgsmål og tage billeder af de børn, der

arbejder i deres virksomhed. En af mine

kolleger blev smidt ud, da hun tog billeder af

børn på et væveri. Selv måtte jeg lade som

Side 34 af 67


om, jeg var en nysgerrig turist med særlig

interesse for henholdsvis læder og silke, da

jeg ville tage billeder af børn på garverier og

væverier.

Ingen lovgivning hverken i Indien eller andre

steder kan befri børnene fra slaveriet, så

længe deres forældre er fanget i fattigdom

fastslår Sheila Jones, der arbejder for

organisationen CASA i det sydlige Indien”.

Men så fik jeg til gengæld også væveriets ejer

til at fortælle om selve arbejdet, som børnene

udfører.

»Det er hårdt – hårdere end markarbejde. Man

får ondt både i brystkassen og i knæ og hæl af

at arbejde med væven. Hvis man arbejder hele

dagen, får man virkelig ondt i alle knogler

sidst på eftermiddagen. Det hjælper med et

varmt bad. Men hvis man så forsætter

om aftenen, bliver det virkelig slemt«,

fortæller væveren, der selv startede bag

væven som barn

I skole efter fyraften

Assam regner med at forsætte sin karriere

som væver, også når han bliver voksen, hvor

han godt kunne tænke sig selv at blive ejer af

et væveri. Men han er ked af, at han ikke

længere går i skole. Derfor tog han glad imod

tilbuddet, da CASA med støtte fra

Folkekirkens Nødhjælp i hans landsby

oprettede en aftenskole for de arbejdende

børn. Her kan de hver dag efter fyraften få

to timers undervisning i noget af alt det, de

går glip af, fordi de er droppet ud af skolen.

Aftenskolen er et led i et større projekt, hvor

CASA i samarbejde med landsbyboerne

forsøger at hjælpe de arbejdende børn til at

bedre liv. CASA prøver dog først

og fremmest at få forældre til at indse, at det

på længere sigt gavner børnene, hvis de får

lov til at passe deres skolegang i stedet for at

gå på arbejde.

»Det er en lang proces, som kræver en

holdningsændring hos forældrene såvel som

hele det lokalsamfund, børnene hører hjemme

i. Ligesom det er nødvendigt at finde frem til

nogle andre indtægtskilder for

familierne,« fastslår Sheila Jones.

Kilde: Lisbeth Engbo Folkekirkens Nødhjælp:

Født som slave.

Beedies = primitiv type cigaretter

Bøffelskind = skind fra bøfler

Skytlen = skytten, det redskab som man fører tråden igennem trenden i en væv

Sexhungrende = sulten efter sex

Renter på lån = det man skal betale for at låne penge

Virksomhederne = fabrikkerne, firmaerne

Myndighederne = offentlige kontorer, som kan bestemme

Arbejdsgiverne = dem som ejer fabrikkerne eller virksomhederne

Kolleger = arbejdskammerater (ental: kollega)

Garverier = værksteder, hvor man tilbereder huder og skind fra de døde dyr

Organisationen = foreningen

Folkekirkens Nødhjælp = er en stor hjælpeorganisation i Danmark

Fyraften = når arbejdet er forbi

Holdningsændring = skift i mening

Indtægtskilder = de steder man tjener penge

Side 35 af 67


Kopiark til oplevelseslæsning 5

Kasteløs landsbydreng blev kendt advokat

I dag er P. Chennaiah en glødende forkæmper for Indiens 160 millioner kasteløse

Som barn blev han jaget ud af sin klassekammerats

hjem, fordi han var en ussel

kasteløs. Som helt ung sad han i fængsel i to

måneder uden helt at vide hvorfor. Engang

spillede han død i fem år for at undgå at blive

myrdet. Han hjalp en kvinde med at stikke af

fra en brutal ægtemand. Bagefter giftede han

sig med hende. For et par år siden blev han

væltet af sin motorcykel og banket med en

jernstang.

For nylig besluttede han og hans kone at

sende deres to døtre på kostskole for at

beskytte dem mod deres fjender.

Det er sen eftermiddag, og P. Chennaiah har

smidt sig i en kurvestol hjemme på terrassen i

byen Chittoor, i den indiske delstat Andhra

Pradesh. Han lader sine bare fødder danse

rastløst på gulvet, mens han sutter på et

tyrkisk peberbolsje. Det er næsten umuligt at

forbinde den lille, lidt buttede mand med det

venlige runde ansigt, det gråsprængte skæg og

de smilende runde øjne bag brillerne, med

ovenstående voldsomme begivenheder. Men

man skal ikke tage fejl. Siden han var barn

har han været en »fighter«.

»Jeg stammer fra et miljø af fattige kasteløse,

hvor filosofien var den, at også små hænder

skal arbejde for familien. Det betød, at mange

børn allerede som 10-årige gik bag fårene i

stedet for at gå i skole.«

Alle i landsbyen sagde, at Chennaiah var en

kvik lille fyr, og hans far lod ham derfor

komme i skole, hvis blot han lovede at hjælpe

til derhjemme før og efter skoletid.

Isoleret i klassen

»I skolen skulle jeg sidde for mig selv, fordi

jeg var kasteløs. Og da en kammerat af en

højere kaste inviterede mig med hjem, blev

han skældt huden fuld af sin mor, og jeg blev

sendt hjem.«

Chennaiah klarede sig usædvanligt godt i

skolen. Han fik derfor lov til at gå i skole helt

til 10. klasse. Så mente hans far også, at det

måtte være nok. Chennaiah fik dog overtalt

ham til, at han hjalp til i ferierne derhjemme,

og så skulle han i øvrigt nok selv finansiere

sine videre studier. Det sidste klarede han ved

at undervise andre folks børn.

Da han startede på gymnasiet vidste han ikke

ret meget om politik. Men han blev hurtigt

fascineret af en kommunistisk

studenterbevægelse, og snart røg

han i fængsel sammen med en flok

yderligtgående kommunister, uden at vide

hvad han havde gjort galt. Siden blev han

jævnligt arresteret og anklagerne mod ham

hobede sig op.

»Jeg havde ikke råd til at hyre en advokat til

at forsvare mig. Derfor besluttede jeg mig for

selv at blive advokat.«

Som sagt så gjort. I 1983 kunne han skrive

advokat på sit visitkort. Hans allerførste sag

var hans egen – en anklage om farlig politisk

virksomhed. »Og jeg vandt!«

Sagen gav en masse avisomtale, så han

behøvede ikke at reklamere for sin virksomhed.

Klienterne kom helt af sig selv.

Spillede død

I mellemtiden var han raget uklar med de

yderligtgående kommunister, fordi han tillod

sig at kritisere deres politik.

Og da de flere gange truede ham, begyndte

han at frygte for sit liv. Derfor valgte han at

bytte identitet med en mand, der var blevet

dræbt under en demonstration.

Side 36 af 67


»Jeg byttede simpelthen mit tøj og Id-kort og

det hele, så de troede, at det var mig, der var

død. Og så flygtede jeg til en anden delstat,

hvor jeg boede i fem år, indtil faren var drevet

over.«

Da Chennaiah kom tilbage til Andhra

Pradesh, gav han sig til kende og genoptog sin

advokatvirksomhed. Men han brød sig ikke

om at føre helt almindelige retssager for folk.

Derfor startede han organisationen

SAHANIVASA med det formål at hjælpe

kasteløse, der var blevet udsat for uretfærdig

eller grusom behandling, hvad enten det var

frarøvelse af jord, voldtægt eller

beskyldninger om tyveri.

Afvist som svigersøn

På et tidspunkt havde han hjulpet en

studiekammerats søster med at flygte fra en

rig men brutal ægtemand. Suria, som hun hed,

tilhørte en højere kaste, så da den kasteløse

Chennaiah senere friede til hende, fik han

blankt nej af hendes forældre. De faldt ikke

for hans advokattitel. Og da de to unge

alligevel giftede sig, nægtede Surias familie at

se dem i flere år. Men da hendes far døde,

blev de taget til nåde, og siden har de

regelmæssigt besøgt hendes mor.

I dag har Suria overtaget ledelsen af

SAHANIVASA, mens Chennaiah er formand

Fighter = en der kæmper

Filosofien = tankegangen, tankerne

Finansiere = at sørge for penge, betale

Fascineret = betaget

Yderligtgående = ekstreme, radikale

Kommunistisk = politisk parti som stræber mod

lighed, en overbevisning

Studenterbevægelse = gruppe af studerende,

som mener det samme og som kæmper for det

Visitkort = lille kort med navn, erhverv,

telefonnummer og adresse (vigtigt i Indien).

for bestyrelsen ved siden af sit arbejde i en

national fagforening, der også arbejder for de

fattigste og kasteløses rettigheder. Den slags

arbejde er selv sagt ikke populært blandt

godsejere og andre højkastefolk, der lever højt

på de kasteløses bekostning. For et par år

siden blev Chennaiah overfaldet og

gennemtævet med en jernstang, og han

og Suria modtager jævnligt trusler. Derfor

besluttede de for nylig til at sende deres to

piger på kostskole i storbyen Madras.

»De var ikke glade for at skulle af sted. Men

vi var nødt til at overbevise dem, for at

beskytte dem,« siger Chennaiah, der frygtede

for, at de skulle blive overfaldet eller

kidnappet af nogle af dem, der ikke bryder sig

om deres forældres bedrifter.

Han er fuldt ud klar over, den risiko de selv

løber ved at blive boende i deres hus i byen

Chittoor.

»Jeg er mentalt forberedt på, at der kan ske os

noget. Men vi er ikke idioter. Vi tager vores

forholdsregler. Og hvis, der skulle ske os

noget, hvis vi dør af det her, så er vi i det

mindste døde for en god sag.«

Kilde: Lisbeth Engbo Folkekirkens Nødhjælp:

Født som slave.

Id-kort = identitetskort, legitimation - kan

være pas, kørekort eller andet med billede

på.

Organisation = forening

Fagforening = forening hvor folk som

arbejder inden for samme fag kæmper for

samme sag

Højkastefolk = folk i andre kaster, som ikke er

dalitter.

Mentalt = det der har noget at gøre med

psyken, tankerne.

Side 37 af 67


Kopiark til oplevelseslæsning 6

Another caste crime

An act of caste reprisal puts to shame a northern Karnataka village.

V. SREENIVASA MURTHY

Yerramma, with her

husband Yennappa. The Dalit agricultural

worker has been singled out for

punishment by the members of the Valmiki

community for her alleged role in

encouraging the relationship between

Keshappa and Meramma.

HAD Keshappa and Meramma, a young

couple from Vannenur village in Bellary

district who fell in love across an inflexible

caste divide, been caught together, they would

in all likelihood have been lynched by the

residents of this caste-cleaved village in

northern Karnataka.

Keshappa is a Dalit and Meramma is from the

upper Valmiki caste. It was to escape harm

that they fled their village. Their act of daring

destabilised the rigid network of caste-based

social conventions in the village, but not for

long. On hearing that Meramma was in a

nearby village, her enraged relatives forcibly

brought her back. She was abused and beaten

and later sent away to relatives in another

village. Keshappa dared not return to his

village and has so far not been traced.

There was further upper caste reprisal that

was swift and savage. Yerramma, a poor Dalit

agricultural labourer in her mid-30s, was

singled out for punishment, for her alleged

role in encouraging the clandestine affair.

On the evening of Sunday, August 26, a large

gang of upper caste men, drunk and armed

with knives, went to Yerramma's house,

dragged her out and into the nearby field and

stripped her, while abusing and beating her.

They were accompanied by several women as

well. The gang tied her arms behind her head,

and then dragged her from her house down

the main road for a distance of about 700

metres to the village panchayat office, where

they tied her to a post. The entire village was

witness to this spectacle, but none dared

intervene.

Yerramma's husband Yennappa, and daughter

Honamma, tried stopping the men, but were

themselves beaten. It was only when the men

left Yerramma that her husband and daughter

could approach her. Yennappa covered her

with the piece of the cloth he was wearing and

brought her home. "They beat and kicked my

mother, shouting at her to accept her

mistake," Honamma said. "Mother said, 'Even

if you kill me I will not accept that I did any

wrong. I too have a daughter.' I tore a piece

out of my sari to cover her, they threw it

away. The whole village was watching,

including panchayat members, but the men

said they would kill anyone who tried to stop

them," Honamma recalled.

Side 38 af 67


The next morning, the eight accused were

arrested and produced before the court of the

Judicial First Class Magistrate, Bellary.

Despite the exceptional nature of the crime,

they were released on bail. Immediately the

five men who were accused absconded. In a

Reprisal = gentagelse

Inflexible = ufleksibelt, stift

Caste divide = kasteskel

Likelihood = sandsynlighed

Lynched = lynchet, dræbt

Caste-cleaved = kasteopdelt

Agricultural = landbrugs-

Punishment = straf

Alleged = påståede

Encouraging = at opmuntre

Harm = fortræd, skade

Fled = flygtede fra

Daring = vovemod

Rigid = stive

Social conventions = sociale normer, skik og brug

Enraged = rasende

Relatives = familiemedlemmer

Abused = slået

Swift = hurtige, raske

Clandestine = hemmelige

Panchayat = landsbyleder

Post = pæl

Intervene = blande sig

Approach = nærme sig

Sari = et langt stykke stof, som kvinder klæder sig i

Panchayat members = landsbyrådets medlemmer

Accused = anklagede

Released on bail = sat fri mod kaution

Absconded = stak af

second round of preventive arrests the three

women were re-arrested, and another 17

persons from the village were also taken into

custody. By this time the news had been

picked up by the media, and the event

attracted national attention.

Kilde: PARVATHI MENON in Vannenur, Frontline, september 2001.

Side 39 af 67


Madopskrifter

Chai – indisk te

6 dl mælk

Lidt vand

2-4 åbnede kardemommebælge og/eller ingefær

2-4 spsk. te

6 tsk. sukker

Mælk, vand, kardemomme og teblade koges sammen i 3-4 minutter, indtil væsken har fået en fin lysebrun

farve. Herefter tilsættes sukker. Til sidst koges teen op 1-2 gange og hældes på kopper og serveres.

Chapattier

Chapattier kan godt genopvarmes; men de smager aller bedst, når de er helt nylavede. I Indien serveres de

varme sammen med forskellige sammenkogte retter.

Ingredienser

450 g grahamsmel eller chapattimel (en slags sigtemel)

2, 5 dl koldt vand

smør (valgfrit)

Fremgangsmåde

1. Sæt 200 g mel til side. Det skal bruges, når man former chapattierne.

2. Resten af melet hældes i en skål. Hæld vandet i en anden skål.

Side 40 af 67


3. Tilsæt en smule af vandet til melet imens du ælter. Dejen skal være blød og elastisk. Jo længere

dejen æltes, jo blødere og bedre bliver chapattierne.

4. Drys en smule mel på bordet.

5. Del dejen i 8 og form hver af delene til kugler.

6. Gør kuglen lidt flad og sæt den på det melede bord.

7. Rul den ud med kagerulle, så det bliver til en rund pandekage cirka 15 cm i diameter. Drys ekstra mel,

når det er nødvendigt.

8. Tænd for en pande. Læg chapattien på panden og bag den i cirka 20-30 sekunder – eller indtil

overfladen bobler lidt.

9. Vend den og bag den anden side i 10-15 sekunder. Så snart der kommer brune pletter på undersiden,

er chapattien færdig. Vend dem ikke for mange gange, så bliver chapattien for tør og sej.

10. Bag de øvre 7 chapattier på samme vis. Læg dem oven på hinanden, når de er bagt. Dæk med

viskestykke, som foldes imellem hver af dem, for at suge fugten ud.

11. Du kan eventuelt smøre smør på den ene side, inden de serveres.

Krydderkage

Fremgangsmåde:

1. Pisk smør og sukker til det er hvidt og luftigt.

Rør æggene i et ad gangen.

2. Bland mel, bagepulver, kanel, ingefær,

kardemomme og nelliker.

3. Sigt melblandingen. Bland rosinerne i.

4. Vend melblandingen i dejen skiftevis med

mælken.

5. Hæld dejen i en smurt og melet randform.

Bagetid: Ca. 45-50 min. midt i en 180º forvarmet ovn

(varmluft 160º og evt. lidt mindre bagetid).

5. Afkøl kagen og pynt den med sigtet flormelis.

Tip! Kan fryses og pyntes lige før servering.

Dej:

160 g blødt smør eller margarine

160 g sukker

3 æg

230 g hvedemel

1½ tsk. bagepulver

3 tsk. kanel

1 tsk. ingefær

1 tsk. kardemomme

1 tsk. nelliker, stødt

½ dl mælk

100 g rosiner

Pynt:

Sigtet flormelis

Opskrift fra www.amo.dk

Side 41 af 67


Kastecertifikat

Et kastecertifikat er bevis på, at man tilhører en bestemt kaste. Især når det drejer sig om en af de

”listede kaster”, som er omfattet i den indiske grundlov.

Regeringen mener, at de ”listede kaster” har brug for særlig opmuntring og muligheder for at kunne

gøre fremskridt i samme tempo som resten af befolkningen.

Derfor er der særlige privilegier til denne kategori af

befolkningen som en slags ”beskyttende

forskelsbehandling”. Disse privilegier er reserverede

pladser i lovgivende forsamlinger og i offentlige stillinger;

helt eller delvist gratis pladser i uddannelsesinstitutioner;

kvoter i uddannelsesinstitutioner, fleksibilitet i forhold til

øvre aldersgrænser for særlige jobs osv. For at få adgang

til disse privilegier, skal en borger have et gyldigt

kastecertifikat.

Side 42 af 67


Ordliste

Arier

Bhagavad-Gita

Dharma

Jati

Karma

Kshatriya

Moksha

Oplysning

Paria

Samsara

Sudraer

En magtfuld stamme som invaderede Indusdalen fra nord via Hindu

Kush og Himalayabjergene. Man regner med at disse lyshudede

sejrherrer påtvang de indfødte deres tro og etablerede kastesystemet,

idet de placerede sig selv øverst.

En gammel tekst som opsummerer hovedtrækkene i hinduismen gennem

en episk fortælling. Hovedbudskabet er, at man skal leve livet som en

rejse til et højere stadium. Teksten indeholder inspiration og vejledning

til alle grupperne i samfundet. Den fastslår også, at der er forskellige

veje folk skal følge til vejen til oplysning, venlige handlinger og

tilbedelse af guden.

Pligt. Det at man skal opfylde ens pligter overfor familie, samfund og

kaste. Det er den ultimative balance mellem alle livets områder:

religion, samfund og familie. Det er universets hellige orden og i ens

eget liv.

Hvor varna står for systemet med fire hovedkaster, betyder ordet jati

den egentlige underkaste. F.eks. kan sudraerne være opdelt i mange

jatier, hvor hver af dem er specialiseret i en form for erhverv.

Troen på at et menneske oplever konsekvenser af ens handlinger. Det

er tidligere handlingers indflydelse på fremtiden. Denne indflydelse

bliver overført på denne og fremtidige inkarnationer. Ordsproget: ”du

høster, som du sår” betyder det samme som karma.

[ksatrija] Nummer to kaste med krigere og adel. Fremtidige herskere i

Indien skulle komme fra denne kaste.

Det ultimative mål for menneskelivet. En forløsning fra den evige cyklus

af reinkarnationer (samsara). For at opnå dette skal man leve et liv

tilegnet religiøs fordybelse og moralsk integritet uden interesse for

verdslige sager. Det kan tage mange liv at opnå moksha gennem

oplysning.

Den største udfordring og målet for eksistensen. Det er så svært at

opnå, at det kan tage adskillige livstider at opnå. Der er forskellige

måder at opnå dette gennem meditation, studier, et dydigt liv og

religion.

Mennesker som står udenfor de fire hovedkaster. Kaldes også urørlige

og kasteløse.

Troen på at det er en cyklus af liv, død og genfødsel, som definerer

menneskets eksistens. Denne cyklus fortsætter og kaldes reinkarnation.

De fortidige liv determinerer det efterfølgende. Et individ dør aldrig –

de bliver transformeret fra et liv til det næste. En prins i et liv bliver

måske slange i det næste. Det som personen bliver transformeret til

afhænger af karma (gode og dårlige handlinger i tidligere liv).

Den fjerde hovedkaste som består af tjenere.

Side 43 af 67


Vaisyaer

Varna

Vedaerne

[væsjaer] Den tredje hovedkaste som består af handlende,

håndværkere og bønder.

Betyder oprindeligt farve. Det står for den ideologiske opdeling af

mennesker i et kastesystem baseret på farve, som senere bliver til

erhverv.

Regnes for verdens tidligste tekster (2.000 f.kr.). De inkluderer hymner,

beskrivelser af ritualer og ceremonier, magiske og filosofiske tekster.

Denne sidste del indeholder Upanishaderne. Vedaerne er memoreret

og overleveret mundtligt igennem århundreder, indtil de blev skrevet

ned på sanskrit. Mange af teksterne i vedaerne er indbyrdes

modsigende, og de bliver derfor fortolket meget forskelligt. Traditionelt

har det kun været mænd fra de 3 øverste varnaer, som havde lov til at

læse vedaerne. Andre måtte vente, indtil de var reinkarnet til højere

kaster, før de havde adgang til teksterne.

Side 44 af 67


Referencer

Links om kastesystemet

Kastesystemet forklaret på dansk på religion.dk

http://www.religion.dk/artikel/248514:Hinduisme--Kastesystemet---hinduisme

Indiens apartheid lever videre – undervisning/hinduisme på religion.dk

http://www.religion.dk/artikel/248044:Hinduisme--Indiens-apartheid-lever-videre

Kaste på leksikon for det 21.århundrede

http://www.leksikon.org/art.php?n=1331

U-landsforeningen Svalerne om kastesystemet

http://www.svalerne.dk/article/articlestatic/122/1/54/

Kaste på Wikipedia

http://da.wikipedia.org/wiki/Kastesystemet

og på den engelske version af Wikipedia

http://en.wikipedia.org/wiki/Caste

Danmarks Radios tema om De urørlige

http://www.dr.dk/uroerlige/da/forside/

Her kan du finde introduktioner til hinduismen og kastesystemet

http://www.emu.dk/gym/fag/re/inspiration/ppt/index.html

Diskussion på tamilgirls.dk om kastesystemet i Danmark

http://tamilgirls.dk/senorita/kastesystemet#comments

Kaste på EMUs tema om udviklingslandene

http://www.emu.dk/erhverv/3verden/projekter/nyhedKaste.html

International Dalit Solidarity Network (ISDN)

http://www.idsn.org/

Fotoudstilling på ISDN

http://www.idsn.org/wearenotuntouchable/

Organisation som arbejder for de dalitter som fjerner ekskrementer

http://safaikarmachariandolan.org/

http://www.hinduwebsite.com/hinduism/h_caste.asp

List of crimes against dalits

http://www.ambedkar.org/crime.htm

Side 45 af 67


Quiz om kaste på engelsk

http://www.quia.com/rr/10103.html

Webbog om dalitter på engelsk

http://voxpublica.no/raftoprize2007/

Loven om ”listede kaster” (scheduled castes) med alle navnene på kaster:

http://india.gov.in/outerwin.htm?id=http://lawmin.nic.in/ld/subord/rule3a.htm

Genetisk undersøgelse på tværs af befolkningsgrupper i Indien:

http://beacononline.wordpress.com/2008/04/25/stamp-on-tagore%E2%80%99s-india-geneticmap-blurs-lines/

Generelle links om Indien

http://www.altomasien.dk

http://www.altomsult.dk

http://emu.indiensportalen.dk

Undervisning/hinduisme på religion.dk

http://www.religion.dk/laeromhinduisme

Film om dalitter

I’m Dalit, how are you?

www.idsn.org

Uddrag af filmen: India Untouched pt.1:

http://www.youtube.com/watch?v=6g1swBpKCJ8

A Day in the Life of an Untouchable Sweeper 1.del: This is the daily life of one of India's "sweepers:"

people who collect feces day in and day out. This woman is a Dalit, one of India's Untouchables.

There are millions like her across India.

A Day in the Life of an Untouchable Sweeper 2.del.

http://www.youtube.com/watch?v=VVPqgeWPTww

A Day in the Life of an Untouchable Sweeper 3.del.

http://www.youtube.com/watch?v=UXKJHihGbAg&feature=related

Film om toiletter i Indien

http://www.abc.net.au/foreign/broadband2006.htm

Fotos af dalitter i Sydasien af Jakob Carlsen

http://www.poyi.org/66/WUA/WUA_01.php

Side 46 af 67


Temakort

Politisk kort over Indien

Side 47 af 67


Kort over stater i Indien

Side 48 af 67


Konturkort over Indien

Side 49 af 67


Kort over sprog i Indien

Side 50 af 67


Kort over religioner i Indien

Side 51 af 67


Kort over klimazoner i Indien

Side 52 af 67


Kort over årlig temperatur i Indien

Side 53 af 67


Kort over kønsrater

Side 54 af 67


Liste over genstande i kufferten

Genstande fra dalitternes kultur

Brun sæbe af den drøjeste slags. Bliver anvendt til både at

vaske tøj og mennesker i. Den er noget stærk, så man kan godt

få udslet af den. Bliver også brugt til at vaske op med.

Colgate-pulver er det samme som tandpasta bare i

pulverform. Dem der ikke har en tandbørste tager lidt på en

pind eller på fingeren og gnider sine tænder med det.

Talkumpulver – Når det er rigtig varmt, så sveder man også

meget. Så kan det være rart med talkum på kroppen. I den

varme tid ser man derfor mange som har drysset sig helt hvide

med parfumeret talkum.

Side 55 af 67


Sæbe: Sunim. Den allerbilligste form for sæbe, som er den

slags dalitter bruger.

Salwar kameez – piger går i salwar kameez. Den består af

en lang kjortel, et par vide bukser og et tørklæde. Tørklædet

kan tages på på flere måder. F.eks. kan man folde det

sammen på langs i tre lag og lægge det over skulderen med

enderne bagud. Man kan også bære det over den ene skulder

med den ene ende hængende foran og den anden ned af

ryggen.

Lungi – er en slags nederdel for mænd. Lungien er et stykke

stof, der er fastgjort i taljen, og som hænger ned til anklerne

som en sarong. Hvis det bliver for varmt, folder man den

nederste kant op og sætter den fast i linningen, så lungien kun

går til knæene.

Nogle mænd går altid i lungi, og andre går mest i lungi, når

de er hjemme og holder fri.

I Sydindien og i Nordøstindien er der mange mænd, der altid

går i lungi.

Brun hue – en almindelig strikket hue, som bruges af både

børn og voksne, når det er koldt. Den sidder midt på hovedet,

og snipperne bindes under hagen.

Side 56 af 67


Rød strikhue – en strikket elefanthue, som både børn og

voksne kan bruge, når det er koldt.

Orange plasticsandaler – et par meget billige pigesandaler

støbt i plastic. De er praktiske og holder længe, og koster ikke

mange penge.

Bidipakke – bidier er de aller billigste cigaretter i Indien. Det

er bare et groft sammenrullet tobaksblad, som bliver holdt

sammen af en lille tynd tråd. Bemærk at guden Ganesh er

afbilledet udenpå.

En skobørste brugt af en skopudserdreng, som tjener sine

penge ved at pudse sko på gaden. Dalit-drenge er kendt for

stor kreativitet og opfindsomhed, når det gælder muligheder

for at skabe arbejde.

Side 57 af 67


Tekrus – mange dalitdrenge tjener lidt penge ved at servere

te ved tehusene. De har så en praktisk holder, så de kan bære

6 kopper varm te af gangen.

Jharu – en kost. De koste, som anvendes i hjemmet til

rengøring er lidt større end denne. Mange dalitter gør rent

efter de øvrige kaster.

En lille statuette af en kvindelig landarbejder. Hun bærer en

rulle strå på hovedet. Klædt i sari men uden bluse. Det kan

indikere, at hun enten er meget fattig, er dalit eller enke.

Tesæt af porcelæn – en meget billig form for legetøj, som

bruges af de fattigste børn (dalitter).

Side 58 af 67


Glasperler, som er de fattigste drenges legetøj.

Gurkemeje – et vigtigt krydderi til mad i Indien.

Genstande til at gøre piger og kvinder smukkere

Kajal – en slags eyeliner beregnet til at male øjnene sorte

med. Bruges også til at lave sorte prikker på børn.

Amazing kum-kum powder. Rødt pulver til at sætte i hårets

skilning. Symbolet på at kvinden er gift.

Side 59 af 67


Klistermærker til udsmykning af piger og kvinder: bindhier!

På dansk er mærket i panden blevet kendt som ”kastemærke”

– men denne betegnelse er dog meget unøjagtig, idet man

ikke kan udlede noget om kasten af mærket. Det er ren

udsmykning, som kvinderne vælger i forhold til sit tøj, makeup

og det øvrige udseende.

Hennaskabelon – en skabelon til at lave flotte mønstre på

hånden med. Man bruger hennapulver, som skal blandes op

med lidt vand og citronsaft. Skabelonen lægges ovenpå

hånden og hennapastaen ovenpå. Det skal tørre på hånden i

cirka 10-12 timer, så får man et flot rødt mønster på hånden.

Når piger bliver gift har de næsten altid flot dekorerede

hænder og fødder. Mønstrene kan også laves som

frihåndstegning med en tændstik dyppet i pastaen. Det er til

de dygtige, som ikke behøver skabelon.

Dr. Bhimrao Ambedkar og buddhisme

Tegneserie på engelsk om Dr. Ambedkar, som var den

vigtigste fortaler for dalitternes sag. Han var født i 1891 som

”urørlig”, kasteløs eller dalit. Alligevel fik han høj uddannelse i

jura, økonomi og politik bl.a. i Amerika, som en af de første

dalitter. Med tiden blev han den vigtigste modstander af

kastesystemet. Han virkede som forsker, teoretiker,

organisator, journalist, politiker og leder. Da han tog

konsekvensen og forlod hinduismen og blev buddhist, fulgte

tusindvis af andre kasteløse hans eksempel.

Our Constitution: den indiske grundlov, som han var

hovedarkitekten for. Da Indien blev uafhængigt af England i

1946 blev han inviteret til at være justitsminister i Indien.

Derefter var han formand for den kommission, som lavede

Indiens grundlov.

Dr. Ambedkar var meget kritisk overfor Gandhi. Han mente, at

Gandhi havde et romantisk syn på landsbylivet i Indien samt et

sentimentalt tilgang til de urørlige. Gandhi kaldte dem

”Harijan” (Guds børn), og Ambedkar opfattede det som

nedladende.

Side 60 af 67


To statuetter af Dr. Ambedkar og Buddha. Anvendes som pynt

på skrivebordet, i reolen eller til religiøse formål.

I stil med mange andre personer i Indien, der har udrettet

store ting gøres Dr. Ambedkar til genstand for en næsten

religiøs dyrkelse.

To armbånd. Begge med indskriften ”Jay Bhim”. ”Bhim” er et

kælenavn for Dr. Ambedkar. Samtidig er ”Jay Bhim” også en

hilsen blandt dalitter. Det svarer til ”hej” eller ”goddag”.

Billede af Dr. Ambedkar med Buddha.

Bliver anvendt til religiøse formål.

Billede af Dr. Ambedkar og hans kone. Han giftede sig for

anden gang i 1946 med Dr. Sharda Kabir.

Billedet bliver anvendt til religiøse formål.

Billedet er gået i stykker under rejsen fra Indien til Danmark!

Side 61 af 67


Tre bønnebøger med buddhistiske bønner og tekster. Mange

dalitter er lige som Dr. Ambedkar konverteret til buddhismen.

Bemærk hans billede på den store bønnebog.

Halssmykke og fingerring med små billeder af Dr.

Ambedkar.

Dobbeltportræt af Buddha og Dr. Ambedkar i en stand af

plastik. Anvendes som pynt på skrivebordet, i reolen eller til

religiøse formål.

Stort billede af Buddha. Anvendes som pynt på væggen eller

til religiøse formål.

Side 62 af 67


Dansk litteratur

Tre klistermærker som dalitter anvender. Cirklen er et symbol

som repræsenterer dharma (loven) i hinduismen og Buddhas

lære om vejen til oplysning. Nogle gange oversætteres det

som lærdommens eller lovens hjul.

På de aflange klistermærker står der ”namo buddhaya” (= i

Buddhas navn) og ”jay bhim” (= leve Bhim).

To nøgleringe anvendt af dalitter. Den ene bærer Dr.

Ambedkars billede, mens den anden har et par små bjælder.

Et skærf hvorpå der står: ”Jay Bhim” og buddhismens hjul.

Kender du danskernes kolonier?

Billedbog om de gamle danske kolonier i Trankebar,

Guldkysten og Dansk Vestindien.

Indien – et land i Sydasien.

En go-global bog om Indien med tilhørende webside.

Side 63 af 67


Diverse litteratur om dalitter

Børnearbejder.

Kampen for at overleve som børnearbejder i Indien.

Kasteløs: Et særnummer af svalebladet om dalitter. Fra Ulandsforeningen

Svalerne.

Indeholder artikler om: dalitter i Tamil Nadu, mikrokreditter,

kvinders rettigheder, FNs manglende konvention mod

kastediskrimination og Phoolan Devi.

Fair nok nr. 2/2007. Tema om Indien med blandt andet:

Hvad er en hellig ko?

Og i Indien

Indiens krydderier

Indiens stemme (om Tagore)

Hvad laver du her? (10 indere i Danmark)

De urørlige (om dalitter)

Hidden Apartheid. The Dalit story. Engelsksproget hæfte om

kastediskrimination i Indien. Indeholder artikler om urørlighed,

ekskrement/lortefjernere, statsvold, politiske rettigheder,

kastevold, social boykot, retten til uddannelse, retten til

arbejde, dalitkvinder og globalisering. Udgivet af en

organisation i Indien: National Campaign on Dalit Human

Rights.

NB. Indeholder stærke fotos!

Side 64 af 67


Tegneserie.

The story of The Freedom Struggle. Indiens frihedskamp fortalt

i tegneserieform.

Dalits in the world of globalisation. Artikler om dalitter fra

en organisation i Indien: National Campaign on Dalit Human

Rights. Om globaliseringens betydning for: retten til jord,

retten til arbejde og fødevaresikkerhed, retten uddannelse,

sundhed og vand, dalitkvinders rettigheder,

ekskrement/lortefjernere og retten til at leve sikkert.

Dalit Women Speak Out. Violence against Dalit Women in

India. Artikler om dalitkvinders særligt vanskelige vilkår med

case stories. Udgivet af en organisation i Indien: National

Campaign on Dalit Human Rights.

Side 65 af 67


Tegneserie. Kanthamma.

Story of a woman construction worker. En tegneseriehistorie om

en kvindes triste skæbne.

I’m dalit how are you!?

En film på 11 minutter om dalitters vilkår produceret af en

organisation i Indien: National Campaign on Dalit Human

Rights.

National Campaign Manifesto. Manifestet fra National

Campaign for Dalit Human Rights.

India stinking. Manual scavengers in Andhra Pradesh and

their work. Bog om de dalitter, som fjerner ekskrementer fra

tørklosetterne (ekskrementfjernere/lortefjernere).

Side 66 af 67


Litteratur på hindi

Diverse

Saral kahaniyan. Små historier for børn.

Mere priya git. Sangbog for børn.

Et kort over Indien (foldbart).

Endvidere: Et power point show med fotos og historier om Meena, som

er datter af kasteløse.

Lærervejledning med kopiark til eleverne.

Filmen: India Untouched af Stalin K.

Side 67 af 67

More magazines by this user
Similar magazines