Paa bunden af hinduhakkeordenen - Oplysningscenter om den 3 ...

Paa bunden af 

hinduhakkeordenen 

Emnekuffert 

Lærervejledning, bilag og genstandsliste

Støttet af Danidas Oplysningsbevilling. 

Emnekufferten – på bunden af hinduhakkeordenen. 

Tilrettelagt af Sonja Salminen, Laila Storm, Oplysningscenter om 

den 3.verden. Fotos: Sonja Salminen, Laila Storm, Jakob Lock 

Søgaard m.fl. Genstande indsamlet i Indien 2006 af Sonja 

Salminen, Jakob Lock Søgaard og Søren Salminen. 

Distribution: 

Oplysningscenter om den 3.verden 

Klosterport 4C, 4 

8000 Århus C 

www.o3v.dk

Indledning ................................................................................................................................................................ 4 

1. Fælles introduktion ............................................................................................................................................. 6 

Hvad er kastesystemet? .................................................................................................................................... 7 

Pariaerne ............................................................................................................................................................. 8 

2. Information – kort, kopiark, temakort ......................................................................................................... 10 

3. Historien om Mina ........................................................................................................................................... 11 

At være et dalit-barn .................................................................................................................................... 11 

4. Kastesystemet i hinduismen ........................................................................................................................... 12 

Hvorfor er der kaster? ................................................................................................................................... 12 

Renhed og urenhed ........................................................................................................................................ 12 

Social mobilitet ................................................................................................................................................ 13 

Kasteregler ...................................................................................................................................................... 13 

5. Forskelsbehandling ......................................................................................................................................... 15 

Kaste i det moderne Indien ........................................................................................................................... 16 

Kampen imod kastesystemet ......................................................................................................................... 17 

6. Oplevelseslæsning .......................................................................................................................................... 18 

7. Kreative opgaver ........................................................................................................................................... 19 

Bilag ....................................................................................................................................................................... 20 

Introduktion: fakta om Indien ........................................................................................................................ 20 

Fælles introduktion .......................................................................................................................................... 21 

Tekst til filmen I am dalit. How are you? .................................................................................................... 22 

Kopiark til filmen ............................................................................................................................................. 26 

Kopiark til kort over Indien ........................................................................................................................... 27 

Kaste-tagfat .................................................................................................................................................... 28 

Kopiark til oplevelseslæsning 1 ................................................................................................................... 29 






Madopskrifter .................................................................................................................................................. 40 

Kastecertifikat ................................................................................................................................................. 42 

Ordliste ............................................................................................................................................................. 43 

Referencer ............................................................................................................................................................ 45 

Temakort ............................................................................................................................................................... 47 

Politisk kort over Indien .................................................................................................................................. 47 

Kort over stater i Indien ................................................................................................................................. 48 

Konturkort over Indien .................................................................................................................................... 49 

Kort over sprog i Indien ................................................................................................................................. 50 

Kort over religioner i Indien .......................................................................................................................... 51 

Kort over klimazoner i Indien ........................................................................................................................ 52 

Kort over årlig temperatur i Indien ............................................................................................................. 53 

Kort over kønsrater ......................................................................................................................................... 54 

Liste over genstande i kufferten ....................................................................................................................... 55 

Side 3 af 67

Indledning 

Millioner af mennesker i Indien er kasteløse. Når vi europæere kommer til Indien, får vi hurtigt øje 

på fattigdommen i det mægtige land. Det kan være meget sværere for os at få øje på 

kastesystemet. Hvordan er det nu det er? Var det ikke noget med præster, krigere, købmænd og 

tjenere? 

Denne emnekuffert fortæller om livet for mere end 160 millioner kasteløse – eller dalitter, som de 

kalder sig selv. I begyndelsen var det et stort spørgsmål, hvordan genstande kunne repræsentere 

kasteløses liv. Dette spørgsmål bragte vi videre til to organisationer for kasteløse i New Delhi: 

National Campaign for Dalit Human Rights og Safai Karamchari Andolan. Vi snakkede ved flere 

møder, om hvilke genstande der bedst kunne repræsentere og præsentere kasteløses kultur og liv. 

Resultatet ses nu som genstande i kufferten. Kufferten er endvidere blevet til i samarbejde med 

International Dalit Solidarity Network (IDSN). 

Genstandene er især blevet indsamlet på en rejse til New Delhi, Jaipur og Lucknow i november og 

december 2006. Kufferten er blevet suppleret med andre genstande, bøger og materialer fra 

andre rejser til Indien. Desuden har Raj Bhushan fra Dalit Human Rights og Babu Lal Sharma fra 

Gandhi Peace Foundation været så venlige at bringe ekstra genstande med til Danmark i 2007. 

Pædagogiske mål 

Målgruppe 

Målgruppen er elever fra mellemgruppen i skolen (5.-7.klasse). 

Mål 

Eleverne 

∼ Opnår viden om menneskerettigheder og diskrimination 

∼ Får en viden om et fremmedartet land med en anden kultur 

∼ Lærer at sammenligne med egne forhold 

∼ Lærer at vurdere og forstå forskelle og ligheder 

∼ Forstår nogle af de værdier, som befolkningen har 

∼ Kan justere deres opfattelse af og forudfattede meninger om andres livsværdier 

∼ Opnår større tolerance for andres menneskers vilkår 

∼ Kan optræde som formidlere af deres nye viden og forståelse 

Pædagogiske principper 

Eleverne skal: 

∼ Konfronteres med oplevelser, der kan skabe undren 

∼ Have pirret deres nysgerrighed 

∼ Bruge alle sanser og flere intelligensformer 

∼ Arbejde selvstændigt 

∼ Arbejde sammen med andre 

∼ Opleve, at de kan gøre en forskel 


Eleverne kan arbejde via forskellige medier, og ved brug af varierede arbejdsformer - film, 

læsning, spisning, opgaver, leg, billeder - bliver de præsenteret for et udsnit af livet i Indien. 

Eksemplet i denne kuffert er kasteløse i storbyens slum, samt hinduer generelt. 

Læreren kan med fordel organisere arbejdet som en slags workshop, hvor eleverne i grupper 

arbejder med forskellige temaer fra kufferten. Læreren kan også vælge, at bruge en del af 

materialet til klasseundervisning og supplere med individuelle opgaver. 

Arbejdet med emnekufferten lægger op til tværfagligt samarbejde mellem flere fag. For eksempel 

dansk, matematik, engelsk, historie, geografi og hjemkundskab. 

Temaerne 

1. Fælles introduktion med film 

2. Information – kort, kopiark, temakort 

3. Historien om Mina 

4. Kastesystemet i hinduismen 

5. Forskelsbehandling 

6. Oplevelseslæsning 

7. Kreative opgaver 


1. Fælles introduktion 

Start temaet med at spørge eleverne om, hvad de ved om Indien og kastesystemet. Skriv op på 

tavlen – eller tegn – efterhånden, som der kommer flere svar (se fakta om Indien i bilag). 

Mindmap: skriv kaste i en cirkel midt på tavlen. Sæt streger og skriv elevernes associationer ned 

efterhånden som de kommer frem. Skriv også videre ud fra de første associationer. 

Se filmen: I’m dalit – how are you? 

I bilagene er der en dansk oversættelse samt kopiark med spørgsmål til filmen. 

Mind eleverne om, at det er forbudt at diskriminere. Diskrimination kan ske på baggrund af race, 

kaste, oprindelse, religion, alder, handicap, køn, civilstand, seksualitet og politisk overbevisning. 

Diskrimination betragtes som brud på de internationale menneskerettigheder. 

I Danmark har vi - lige som i de fleste andre lande - en lang række love, som skal forhindre 

diskrimination. Det er for eksempel: Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, Lov 

om ligebehandling af mænd og kvinder, Lov om ligeløn til mænd og kvinder, Lov om ligestilling af 

mænd og kvinder, Lov om etnisk ligebehandling osv. 

Gå på opdagelse i kufferten sammen med eleverne. De kan for eksempel på skift tage en genstand 

ud af kufferten. Så kan klassen se på genstanden sammen, og alle eleverne kan give et bud på, 

hvad det er, og hvad det bruges til. Underviseren kan dernæst supplere eller korrigere ud fra 

genstandslisten. 

Lav en udstilling i klasseværelset med genstandene, mens I har emne om kastesystemet og Indien. 


Hvad er kastesystemet? 

Kastesystemet er et system der strukturerer mennesker i en gensidig afhængighed af serviceydelser 

og tjenester. Systemet er kendetegnet ved, at man fødes ind i sin kaste, man gifter sig med en fra 

samme kaste, og der er tilknyttet særlige erhverv til hver kaste. Kastesystemet er baseret på en 

rituel opfattelse af renhed og urenhed. 

Kastesystemet udtrykkes tit som en trekant med de 

4 grupper og med en stor bund af kasteløse. Dette 

system er et varna-system. Varna betyder farve, 

og skal symbolisere, at man oprindeligt mente, at 

der var tale om forskellige folkeracer. Ideologien 

bag kastesystemet kaldes varnasystemet. Kasterne 

er de grupper af mennesker, som man kan møde i 

virkelighedens Indien. 

Øverst er brahminere, som består af dem som har 

lov til at læse de hellige skrifter (vedaerne) og 

regere over de øvrige kaster. Dernæst kommer 

kshatriyaerne, som ejer jorden og er krigere. Under 

dem står vaishyaerne, som er købmænd og 

handlende. Shudraerne er arbejdere og 

håndværkere. 

Nederst i systemet er de kasteløse, pariaerne, de urørlige eller dalitterne, som de selv kalder sig. 

Denne gruppe består af stammefolk og folk udenfor kasterne. Ifølge folketællingen i 1991 er 130 

millioner dalitter og udgør 16 % af befolkningen i Indien. 

Ordet kaste kommer af det portugisiske casta, som betyder rod, race eller stamtræ. Det blev brugt 

til at beskrive raceforhold i Brasilien i kolonitiden. Ordet stammer oprindeligt fra latin: casto, som 

betyder kysk, ren. 

Ordet dalit kommer fra hindi. Dal betyder holdt i kontrol, holdt nede eller knust – eller undertrykt. 

Ordet dalit blev vist nok først anvendt i reformbevægelsen Arya Samajs program i starten af det 

20.århundrede, som handlede om forbedringer, for de som blev holdt under fode. 

Kastesystemer findes også i Bangladesh, Nepal, Pakistan og Sri Lanka. Der er også kastesystem i 

Japan. Her handler det om Shinto-troens overbevisninger om renhed og urenhed. Omkring 3 

millioner japanere (2-3 % af befolkningen) er påvirket af kastediskrimination. I visse lande i Afrika 

er der også kastesystemer. 


Opgaver 

Erhverv 

Pariaerne 

Brahminere Kshatriya Vaishya Shudra Paria 

Studerer, 

underviser i 

vedaerne, ofrer 

til guderne, 

giver og 

modtager 

almisser 

Præster 

Regenter 

Beskytter 

folket, giver 

gaver, bringer 

ofre og 

studerer 

vedaerne 

Jordejere 

Soldater 

Holder kvæg, 

dyrker jorden, 

driver handel, 

låner penge, 

giver gaver, 

bringer ofre 

og studerer 

vedaerne 

Bønder 

Købmænd 

Tjener ydmygt 

de øvrige 

kaster 

Håndværkere 

Tjenere 

Rene af natur Varierende grad af renhed og urenhed 

Begraver lig, 

sorterer 

affald, 

arbejder med 

dyrehuder, 

tømmer 

toiletter, er 

jægere, 

slagtere og 

må ikke have 

kontakt med 

de andre 

kaster 

Slagtere, 

garvere, 

”urene jobs” 

Urene af 

natur 

Den store gruppe af kasteløse har været kendt under mange forskellige navne. 

De urørlige (the untouchables), pariaher og M.K. Gandhi kaldte dem for harijans 

(guds børn); men i det moderne Indien kalder de sig dalitter. Ordet dalit stammer 

fra sanskrift og betyder at dele, bryde, ødelægge eller knuse noget – de knuste 

mennesker. De kasteløse bliver således beskrevet som undertrykte ofre for det 

indiske kastesystem. 

Dalitter har mange forskellige typer erhverv. Der er læderarbejdere og 

skomagere (kaste: chamarer), tøjvaskere (kaste: dhobier), fattige landarbejdere, 

landbrugsmedarbejdere uden jord, gadesælgere, gadefejere, artister og mange 

andre. Den gruppe af dalitter, som arbejder med at fjerne menneskeeskrementer 

på tørklosetter (human scavengers) kaldes bhangier eller churaer. 

Alle verdens store religioner findes i Indien, og dalitter findes foruden i hinduismen i flere af de 

andre: sikhisme, islam, kristendom. Hos muslimer er der en opdeling i ashraf (ædle) og arzal (rituelt 

degraderede). De sidste har forbud mod at komme i moskeen eller mod at bruge den offentlige 

begravelsesplads. Det er også dem, som skal udføre traditionelle dalit-erhverv i forbindelse med at 

fjerne affald etc. Blandt de kristne ses der kasteopdelte kirker, kirkegårde, tjenester og 

processioner. Der kan forekomme økonomisk og social diskrimination fra højkastepræster og – 

nonner. Blandt sikherne har man kaster som hos hinduerne, og der kan være kasteopdelte 

gurudwaraer (sikhtempler). 


Forslag til undervisningen: 

1. Indled med fælles brainstorm med mindmap på tavlen. 

2. Se en eller flere film om dalitter. 

3. Gå på opdagelse i kufferten. 

4. Lad hver elev eller gruppe af elever lave en fremstilling af varnasystemet med de fire 

grupper + dalitter. Fremstillingen kan være en tegning, et skriftligt arbejde, en video, en 

planche eller en power point præsentation. 

5. Diskutér om vi har noget i Danmark, som minder om det indiske kastesystem. Snak om, 

hvordan det må være at leve i et system som det indiske. 


2. Information – kort, kopiark, temakort 

Brug nogle af de temakort, som er vedlagt. Her finder du følgende kort: 

1. Et geografisk kort med stater, byer, veje, grænser, floder og 

placering i Sydasien. 

2. Stater i Indien. 

3. De store byer. 

4. Et konturkort. Lige til at printe ud til hver elev. 

5. Religioner i Indien. 

6. Sprog i Indien. 

7. Kønsraten (forskelle mellem antal kvinder og mænd). 

Eleverne kan også anvende det gratis program Google Earth (download findes på: 

http://earth.google.com/). Google Earth giver dig mulighed for at flyve til et hvilket sted på jorden 

og se satellitbilleder, kort, terræn og 3D-bygninger. Det er en enestående måde, at skabe interesse 

for verden og globale forhold på hos eleverne. 


1. Lad eleverne fremstille et kort over Indien. Afhængigt af niveau kan de så indsætte byer, 

nabolande, floder, bjerge, ørkener, klimazoner eller tegne bygningsværker ind. 

2. Brug Google Earth til at finde geografiske og geologiske informationer om Indien. I kan også 

finde seværdigheder og turistture på Google Earth. 

3. Undersøg hvilke religioner der er i Indien og find for hver religion: antal følgere i procent, 

særlige kendetegn ved religionen, vigtige historiske begivenheder, specielle symboler, 

ritualer og højtider. Lav et produkt (tegning, skriftlig fremstilling, power point, foredrag) og 

fremstil for resten af klassen. 

4. Undersøg befolkningen i Indien. Hvilke sprog er der, og hvor tales de? Hvor bor der flest 

mennesker – og hvor bor der færrest? Hvor mange stater, og hvor er de? 

5. Undersøg kønsraten. Hvad er en kønsrate, og hvad er det særlige med Indien (foretrækker 

drenge, scanning og abort, kvinders vilkår)? Lad eleverne fremstille en tegning, som angiver 

vigtige årsager til skæv kønsrate. Inddrag kønsdiskrimination og kvinders rettigheder i 

diskussionen. 


3. Historien om Mina 

Se power point præsentationen i kufferten. Der er tekst til fotoene, samt spørgsmål til historien i 

bilagene. 

Mina tilhører den gruppe af dalitter, som lever af at fjerne menneskelige ekskrementer (human 

scavengers). Hun bor sammen med sin familie i et lille hus i et slumkvarter et stykke udenfor New 

Delhi. Mina er så heldig, at hun går i skole. Billederne i præsentationen beskriver et besøg hos 

hende og hendes familie. 

At være et dalit-barn 

Kastesystemet gennemtrænger alting. Børn ved i hele deres væsen, hvilken kastegruppe, de tilhører. 

Lige fra de er helt små er de bevidste om at være ringeagtede af højere kaster. Denne konkrete 

oplevelse vil naturligvis præge hele barnets selvopfattelse. 

Dalit-børn skal sidde i et hjørne af skoleklassen, så børn fra de højere kaster kan 

undgå at komme i berøring med dem. 

I skolebøgerne er der usandheder om kastesystemet, hvor det fremstilles som mere 

uproblematisk end det er. Det er fremstillet udelukkende set fra de højere kasters 

synspunkt. 

Nogle gange bliver dalit-børn sat til at rense skolens toiletter. 

Dalit-børn må ikke hilse på børn fra andre kaster. 

Dalit-børn må ikke spise sammen med børn fra andre kaster. Så disse børn bliver 

ikke inviteret med til sammenkomster og fødselsdage. 

Dalit-børn vokser op med en bevidsthed om, at de er uønskede af de øvrige 

kaster. 

Kastesystemet skaber et permanent mønster af selvundertrykkelse og mindreværd i 

det enkelte menneske. 

Kastesystemet er en vigtig årsag til at store dele af inderne accepterer en stor 

ulighed hvor kun en femtedel af befolkningen har gavn af den økonomiske 

udvikling. 

Dalitterne får tilbudt de mest beskidte jobs (kloaker) 


1. Se præsentationen og fortæl eleverne om de dalitter, som får det værste og mest beskidte 

arbejde. 

2. Lad eleverne digte videre på historien. Hvad sker der med Mina, når hun bliver 15 år? Går 

hun ud af skolen, eller fortsætter hun med at uddanne sig? 

3. Forestil dig, hvordan Minas skoledag er en dag, hvor ingen bemærker hendes kaste? Og 

hvad sker der en dag, hvor alle andre skal til fødselsdagsfest og hun ikke bliver inviteret 

med? 

4. Brug de store fotos i kufferten til at skrive historier ud fra. 

5. Fortæl en historie om en dreng, der er med sin far på arbejde i en kloak. 

6. Tegn en tegning af en dalitkvinde, som gør rent på et toilet. 


4. Kastesystemet i hinduismen 

Hvorfor er der kaster? 

I Rigvedaen som blev nedskrevet for 3-4.000 år siden finder vi 

den religiøse forklaring på kastesystemet. Den handler om 

gudernes ofring af Purusha - urmennesket: "Da de sønderdelte 

Purusa, hvor mange dele delte de ham så i? Hvad kaldtes hans 

mund, hans arme, hans lår og hans fødder? Hans mund var 

brahmanen, hans arme blev lavet til krigerkasten, hans lår var 

vaisyaen, og af hans fødder fødtes sudraen." (RigVeda vers 10). 

Det britiske kolonistyre inddelte og registrerede befolkningen. 

Disse folketællinger og systemer har været med til at skabe en 

forstærkning af kasterne, når kastetilhørsforhold blev skrevet ned 

og før kun var en vag betegnelse. 

I hinduismen tror man på genfødsel og man opfatter det at blive 

født ind i en lavere kaste som en straf. 

De 4 oprindelige grupper kaldes samlet for varna-systemet (varna = farve). Varnaerne er den 

oprindelige ideologi bag kastesystemet. I den indiske virkelighed er der 100.000 forskellige kaster, 

som opfatter sig som tilhørende den ene eller den anden varna. Disse kaster kaldes jatier. 

Renhed og urenhed 

Når man taler om renhed og urenhed i forbindelse med kastesystemet, så er der tale om en rituel 

renhed. 

Der er den permanente renhed eller urenhed som sættes i forbindelse med ens kaste: De øverste i 

systemet (brahminere) regnes for at være rene af natur. De kan hele tiden være i forbindelse med 

guderne både ved tempeltjeneste og ved andre ritualer. De kasteløste er nederst i systemet, og de 

regnes for urene af natur. De og sudraer må ikke være til stede ved afholdelse af et ritual, da de 

kan gøre ritualet urent og dermed ødelægge det. 

Man kan blive smittet midlertidigt med urenhed: Kontakt med en død 

regnes for den største urenhed. Derudover er alt, som kommer enten ud af 

eller ind i kroppen, urent. Det vil sige at ting som spyt, afføring, blod, 

(spildt) sæd, hår osv. er urent. Kontakt med f.eks. en menstruerende kvinde 

eller en kvinde, der lige har født, giver derfor urenhed. På samme måde 

kan mad og drikke være kilder til urenhed. Enhver spisesituation er derfor 

farlig. Levninger kan ikke spises. Det har stor betydning, hvem man spiser 

sammen med, så derfor spiser man kun sammen med folk fra sin egen 

kaste. 


Den midlertidige urenhed forsvinder med tiden, forskellige renselsesprocesser samt via bad og at 

gøre bod. Helt så nemt går det ikke for de permanent urene, de kasteløse. Andre mennesker undgår 

at komme i kontakt med denne store gruppe kasteløse. De kasteløse bor sammen i kolonier og 

undgår også selv andre mennesker for ikke at føre urenhed over på dem. De kasteløse er urørlige. 

Social mobilitet 

Oprindeligt var kastesystemet nok aldrig et statisk system. Mennersker 

som tilhører en specifik kaste skifter plads i hierarkiet ved for eksempel 

at efterligne højere kasters levevis (dette kaldes sanskritisering). Det 

moderne samfunds muligheder for uddannelse og jobs kan også ændre 

på kasters position. 

Systemet af klasser (individets position) bliver blandet op med 

kastesystemet (gruppers position). Det er sket, at enkelte mennesker 

sluttede sig til en anden kaste, end den, de er født ind i. Dette kan for 

eksempel ske ved at dalitter konverterer til buddhismen eller til 

kristendommen. Det medfører normalt store individuelle omkostninger. 

Rigdom følger ikke nødvendigvis kastepositionen. De urørlige er så 

rituelt urene, at de står lavere end alle de andre. Her rammer 

fattigdommen særlig hårdt. Mange brahminere er fattige, mens mange vaisyaer og sudraer har 

draget fordel af det moderne samfunds muligheder. De har skabt sig velstand og social anseelse på 

trods af kasten. På længere sigt fører det moderne liv til øget social mobilitet i det indiske samfund. 

Kastesystemet er bedst bevaret i landsbyer og i udkantsområder. Her er det muligt at kende alles 

kastetilhørsforhold og handle ud fra denne viden, så man kan undgå urenhed. I byerne er situationen 

en anden. I bussen, på gaden eller jobbet kan kontakt med andre - måske ”urene” - mennesker ikke 

undgås. Det kræver en mere afslappet holdning til spørgsmålet om renhed og urenhed, i hvert fald i 

det offentlige rum. Det er dog fortsat nemt at identificere kasteløse og undgå kontakt med dem, da 

de bestrider de ”beskidte” jobs, som folk alligevel ikke vil komme i nærheden af. 

Kasteregler 

Erhverv er nedarvet, sådan at søn eller datter arbejder med det samme som forældrene. 

Man gifter sig indenfor sin kaste. Ægteskab på tværs af kaste er lovligt; men er i praksis 

meget svært. I ægteskabsannoncer ser man, at der søges partnere ”med respektabel status”, 

og så henviser man til egen kaste. 

Hver kaste har sine særlige ritualer. De laveste kaster har forbud mod at komme i templer 

og forbud mod at bruge sanskrit. Det er det sprog, som de hellige tekster er skrevet på. 

Som regel bor kasterne adskilt i forskellige bydele. 

Som regel er der en brønd til de højere kaster og en anden brønd til de lavere. 

De lavere kaster forsøger at undgå, at deres skygge falder på de højere kaster. 

Tidligere skulle folk fra de lavere kaster feje jorden efter sig, for at fjerne urenheden fra 

deres egne fodspor. 


Hvordan er kastesystemet opretholdt? 

∼ Arvefølge 

∼ Kasteregler 

∼ Ægteskab 

∼ Forskelsbehandling 

∼ Kongelig støtte 

Hvordan retfærdiggøres kastesystemet? 

∼ Via vedaerne 

∼ Via teorien om karma 

∼ Via teorien om guna 

∼ Via religiøse love 

Fordele ved kastesystemet 

∼ Videreførelse af traditionerne 

∼ Arbejdsdeling 

∼ Broderskabsbånd 

∼ Blodets renhed 

∼ Social orden 

Ulemper ved kastesystemet 

∼ De svage udnyttes 

∼ Deling af samfundet 

∼ Forskelsbehandling 

∼ Politisk og militær indblanding 

∼ Konversion til andre religioner 

∼ Undertrykkelsesinstrument 

∼ Urørlighed 


1. Fortæl klassen om baggrunden for kastesystemet ifølge hinduismen (oprindelse, 

renhed/urenhed, karma, dharma) se ordlisten bagest. Læg vægt på kendetegnene 

for et kastesystem (nedarves, ægteskabsregler, erhverv, forskelsbehandling). 

2. Leg kaste-tag-fat i klassen (se bilag). Legen indledes forinden med en kort snak om 

kastesystemet i Indien. 

3. I kan også lave en kaste-opdeling i klassen inspireret af Jane Eliotts klassiske brown 

eyes/blue eyes øvelser: del klassen op i brune, blå, grønne øjne og giv dem 

forskellige privilegier så som: f.eks. må sidde på stole med borde, må sidde på stole 

uden borde, må sidde bagest på stole, må sidde på gulvet. Læs mere på: 

http://www.janeelliott.com/. 

4. Forestil dig, hvordan det vil være at være dalit. Skriv en historie om din dag. 


5. Forskelsbehandling 

Diskrimination imod dalitter er ideologisk, økonomisk og fysisk. Den ideologiske diskrimination 

handler naturligvis om de stærke opfattelser af rituel renhed og urenhed. Ideologien omfatter det 

meste af menneskelivet og får dermed en stærk begrænsende effekt på det enkeltes menneskes 

selvopfattelse og udfoldelsesmuligheder. 

Den økonomiske undertrykkelse består i at fastholde dalitter i fattigdom. Det kan gøres på flere 

måder. For eksempel ved at undlade at betale løn for udført arbejde, eller ikke at betale 

tilstrækkelig løn, så de kan opretholde en tålelig tilværelse. Mange dalitter lever i gældsslaveri, 

hvor de er bundet til en bestemt godsejer i generationer som slaver. 

Den fysiske undertrykkelse består i direkte fysisk vold og undertrykkelse på forskellig vis. Dalitter, 

som påberåber sig rettigheder eller overtræder kasteregler, eller som på andre måder forsøger at 

gøre oprør, afstraffes omgående. 

Her følger konkrete eksempler på forskelsbehandling: 

Kasteløse får mange steder ikke lov til at komme ind i landsbyens midte 

Eller har ikke adgang til politistationen 

De bliver nogle gange nægtet adgang til bestemte butikker 

Mange gange har de ikke adgang til at sælge deres produkter på det lokale 

marked 

Kasteløse må vente indtil folk fra de øverste kaster er blevet serviceret 

Det er almindeligt at nægte at modtage mad fra kasteløse 

Mange vil ikke dele service eller bestik med kasteløse 

Sundhedsarbejdere fra det offentlige nægter nogle gange at besøge dalitter 

Mange benægter, at der er diskrimination blandt kasterne. 

I byerne er kastetilhørsforhold mindre klare og mindre vigtigt. 

På landet er kastetilhørsforhold mere vigtigt og synligt. 

Størstedelen af ofrene for tsunamien i 2005 var dalitter og stammefolk. De fik 

bl.a. ikke hjælp fordi, de andre kaster forhindrede det. 

Dalitter er ekskluderet fra lokalt religiøst liv, så de må lave deres egen. 

Der kan være problemer med adgang til restauranter, teboder, brønde og skoler. 

Dalitter har ikke lov til at gå, hvor de vil. 

En pige fra en kasteløs familie i delstaten Orissa måtte ikke tage 

gymnasieuddannelse. 

En skolelærer fra delstaten Bihar bliver overfaldet, fordi han ikke må undervise. 

Adgang til boliger: F.eks. ville ingen udleje et værelse til Paul, fordi han var 

kasteløs. Begrundelsen var bare, at han ikke var vegetar (=ren). 

Dalitter bliver kaldt mange nedværdigende navne (skidt, skiderik, snusket, beskidt, 

uren, støvet, tåbe, tumpe, idiot, dumme, bæst, afskum, skarn, affald) 

Vold er et almindeligt svar på kasteløses forsøg på at ændre på status quo. I gennemsnit er 

kasteløse ofre for en forbrydelse eller et overgreb hvert 18.minut. 


Dalitter er således ofre for: 

13 mord om ugen 

5-6 kidnapninger om ugen 

5 ildspåsættelser om ugen (nedbrænding af dalitters hjem) 

10-11 overfald om dagen 

3-4 voldtægter om dagen 

27 grusomheder per dag 

(ifølge den Indiske nationale kriminalitetsstatistik, 2005). 

• Dalitter udgør mere end 16 % af Indiens befolkning 

• Dalitter har kontrol over 5 % af Indiens ressourcer 

• Halvdelen af dalitterne lever under fattigdomsgrænsen 

• 62 % af dalitterne kan ikke læse og skrive 

• De fleste af de dalitter som arbejder med landbrug er jordløse eller næsten jordløse 

landarbejdere 

• Dalitter tjener i gennemsnit 70 % mindre i forhold til resten af befolkningen 

• Kun 10 % af dalitfamilier har adgang til rent drikkevand, el og toiletter 

Kaste i det moderne Indien 

Nu om stunder er dalitter organiserede i foreninger og sammenslutninger. Det betyder, at der 

foregår en stadig kamp imod de værste former for diskrimination. Den traditionelle forbindelse 

mellem kaste og erhverv er blevet stærkt svækket. Det moderne samfund skaber nye muligheder for 

at dalitter bedre kan bestemme over sit eget liv. 

Den stærke økonomiske vækst i Indien virker også imod kastesystemet, når f.eks. nye jobs i 

fabriksproduktion, service eller bureaukratiet tiltrækker folk fra alle kaster. 

Vandringen fra landet til byerne svækker også kastesystemet, da dalitter kan flytte til byen og få 

arbejde indenfor andre erhverv. I byerne kan man ikke umiddelbart vide, hvilken kaste folk tilhører, 

så derfor ændrer man adfærd overfor hinanden. Alligevel opdager folk hurtigt en dalit, hvis han 

eller hun bliver bedt om at opgive sit navn, adresse og beskæftigelse. 

Selv når en dalit får en højere uddannelse, vil der både i private og offentlige jobs blive lagt vægt 

på kaste. Det er en usynlig form for diskrimination, og man kan altid argumentere, at den anden 

(ikke-kasteløse ansøger) var bedre kvalificeret 

Det demokratiske system svækker også kastesystemet. 2/3 af befolkningen består af folk fra de 

lavere kaster, dalitter og stammefolk. De kan bruge demokrati og deres stemmeret som politisk 

våben. Mange politiske partier søger at mobilisere vælgerne via deres kasteidentitet. Det kan for 

eksempel ses via logoer og andet billedsprog. 

Dertil kommer det indiske reservationssystem, som reserverer et vist antal studiepladser, offentlige 

jobs samt politiske pladser til de såkaldte ST/SC og OBC grupper (scheduled tribes, scheduled casts 

og other backward class = fastlagte stammefolk og kaster samt andre tilbagestående klasser). 

ST/SC grupperne består af 24 % af befolkningen mens OBC svinger med regeringens kvoter. I 

nogle stater reserveres der op til 75 % for grupperne. Der er enorme debatter om 

reservationssystemet. Mange mener, at det er et politisk spil for galleriet – for at samle stemmer – 

andre mener, at det er en nødvendighed for at skabe et ligeværdigt samfund. 


Hver gang der lovgives om reservationer opstår der nye protester og demonstrationer mod 

systemet. 

Kampen imod kastesystemet 

Kastesystemet har sjældent stået uimodsagt. I middelalderen talte bhakti-bevægelsen imod 

kasteforskelle. I det 17. og 18.århundrede prædikede de kristne missionærer også imod 

kasteforskellene. I slutningen af det 19.århundrede opstod de hinduistiske reformbevægelser Arya 

Samaj og Brahmo Samaj (ledet af Ram Mohan Roy). Disse bevægelser ønskede en total ophævelse 

af kastesystemet. Disse og mange flere talte imod kasteundertrykkelse og kastesystemet som en del 

af hinduismen. 

Konversion fra hinduisme til en anden religion (ofte buddhisme eller kristendom) er også blevet 

anvendt som et middel til at modgå kastesystemet. 

Dr. Ambedkar - en dalit, som kæmpede aktivt imod kasteundertrykkelse - konverterede til 

buddhismen, og han mente, at det var den eneste mulighed for at dalitter kunne opnå lighed. Både 

hinduistiske og muslimske dalitter er tillige konverteret til kristendommen i stort antal. Dr. Ambedkar 

har næsten en gudestatus blandt dalitter. 

I de senere år er kastesystemets diskrimination af dalitter blevet kendt uden for Indiens grænser. 

Der er blevet dannet et internationalt netværk som arbejder for at få dalitters menneskerettigheder 

anerkendt og overholdt. Både i FN og i EU er der blevet vedtaget flere erklæringer vedrørende 

dalitters status og menneskerettigheder. 

Dalitter er meget stolte over, at antallet af statuer af Dr. Ambedkar overgår antallet af statuer, som 

forestiller M.K. Gandhi: Indiens verdensberømte ikke-voldelige frihedskæmper. 


1. Find de religiøse genstande og symboler frem fra kufferten og se på dem (der er cirka 18 

styk). De er kendetegnet ved en blå farve og ofte med ordet ”Bhim” eller et portræt af Dr. 

Ambedkar. Diskuter hvad de forskellige genstande anvendes til. Læs i tegneserien om 

Ambedkar og fortæl historier fra hans liv. 

2. Snak om hvorvidt andre lande skal eller kan gøre noget for at støtte dalitters rettigheder. 

Hvilke regler kan der for eksempel indføres? 


6. Oplevelseslæsning 

Lad eleverne læse tekster om kaste på engelsk eller på dansk. Arbejdet kan foregå i grupper eller 

som indviduelt arbejde (se bilag). 

Derefter kan hver gruppe eller person enten genfortælle sin tekst for klassen, skrive en kronik med 

et referat af teksten eller en power point præsentation inspireret af teksten. 

Hele klassen kan også producere en avis om kastesystemet og Indien. 

Lav et panel hvor nogle elever forsvarer kastesystemet, og hvor andre angriber det. 


7. Kreative opgaver 

• Madlavning. 

• Lad eleverne illustrere hver af varnaerne i kastesystemet med en collage, en tekst, en 

power point præsentation eller et foredrag. 

• Lave en præsentation om kastesystemet. 


Bilag 

Introduktion: fakta om Indien 

Indiens størrelse er 3.287.263 kvadratkilometer. 

Det er cirka 75 gange større end Danmark. 

Der bor over 1 milliard mennesker i Indien. 

I Danmark bor der kun 5,3 millioner. 

Hovedstaden hedder New Delhi. 

Her bor der officielt over 5,7 millioner mennesker og uofficelle tal peger på 11 millioner. 

Det er mere, end der bor i Danmark. 

Indien hedder Bharat på de fleste indiske sprog. 

Der tales over 100 forskellige sprog i Indien. 

25 % af befolkningen i Indien lever under fattigdomsgrænsen. 

33 % har adgang til toiletter. 

61 % kan læse og skrive. 

65 % bor i landsbyer udenfor storbyerne. 

20 % har en livsstil som i Europa med biler, tv, mobiltelefoner, forbrug (det moderne liv). 

Møntenheden i Indien kaldes rupee. 

For 1 dansk krone kan man få 8,50 rupees. 

Det indiske flag har tre striber i farverne: safran, hvid og grøn. Det 

blå hjul i midten af flaget kaldes Ashoks dharma chakra (hjul). Det 

har 24 eger, som hver symboliserer en time i døgnet og retfærdighed 

alle 24 timer. 


Fælles introduktion 

Hvad ved du om Indien? 

Hvor ligger Indien henne? 

Er Indien med i EU? 

Ved du hvordan indere ser ud, og hvordan de går klædt? 

Ved du hvilket sprog man taler i Indien? 

Ved du hvilken slags mad, man spiser i Indien? 

Hvordan er vejret i Indien? 

Hvilke dyr er der i Indien? 

Hvilken slags sport dyrker de i Indien? 

Hvad er klokken i Indien, når den er 12 i Danmark? 

Kender du nogle berømte indere? 

Kender du Bollywoodfilm, og har du set nogle? 

Ved du hvem, der er konge eller præsident i Indien? 

Hvad ved du om hinduisme? 

Hvad ved du om kaster? 

Hvad er forskellen på en varna og en kaste? 


Tekst til filmen I am dalit. How are you? 

De giver os brød, ikke penge, for at gøre rent efter deres børns lort. 

Barberer vil ikke barbere os. 

”Vi arbejder ikke for bhangier”, siger de (bhangier = den kaste, som fjerner lort). 

Vi får ikke lov til at komme ind i templerne. 

Vi bliver nødt til at bede udenfor. Sådan er det! 

Er vi ikke mennesker? 

I skolen siger de: ”gå væk! I er bhangier”. 

Hvis en ko dør, siger de, at vi skal bære den. 

Vi skal bære den og smide den ud af landsbyen. 

Vi er alle dalitter (kasteløse). Butiksejeren er fra en højere kaste. 

Vi kan ikke gå inden for. 

(belæst brahmin) 

Man forstår fra studier, at mennesker blev opdelt 

… ind i fire kaster. 

Hver kaste fik tildelt en særlig pligt. 

Det er brahmin, kshatriya, vasishya og sudra. 

Disse blev regnet for de fire varnaer. 

Varnasystemet er det ældste overlevende sociale hierarki i verden. 

160 millioner indere bliver født udenfor varnasystemets fire kaster. 

De bliver kaldt ”de urørlige”. 

De har selv valgt navnet: dalitter (undertrykte mennesker). 

De spiser ikke sammen med os, når der er fester i landsbyen. 

De vil ikke spise sammen med os. Selvfølgelig. Hvorfor skulle de det? 

De er pandaer, brahminere. Vi er dhobier (tøjvaskere). 

Hvis vi sender vore børn til skole, så holder de dem adskilte. 

Sådan holder de deres børn adskilte. 

På grund af urørlighed. 

De siger: ”Hey, du skal sidde der. Du skal ikke sætte dig her!”. 

Kan de ikke drikke af disse kopper? 

Nej. Hvis de gør det, så vil ingen andre drikke af dem. 

Sådan får du din te. 

Indiens grundlov artikel 17: 

”Urørlighed” er afskaffet og dens praksis er forbudt i enhver form. 

(højkastekvinde) 

Du udfører det, som du har fået tildelt. 

Hyrde, bhangi, tømrer, hver gør kun det hverv, som de har fået tildelt. 


(medlem af landsbyrådet, højkaste) 

Alle kloakarbejderne er uden uddannelse … og derfor har de en lav intelligens. 

(højkastekvinde) 

Bhangier, barberer eller hyrder, dem giver vi korn – ikke penge. 

(godsejer thevarkasten) 

Nu er skikkene og praksis begyndt at ændre sig. 

Efter år 2000 kan de alle komme ind i vore huse. 

De udfører alt det arbejde, som vi giver dem. 

Men vi vil ikke tillade, at de sidder på stolene. 

De har særlige tallerkener, som de spiser af. 

Vi vil ikke bruge tallerkener, som de har spist af. 

”Urørlighed” er ikke et tema, når vi taler seksuel misbrug. 

Nu om stunder sker der ikke mange voldtægter. Tidligere plejede vi at voldtage meget. 

Nu ser folk sig omhyggeligt omkring, og hvis der ingen er, 

griber de pludselig kvinden, vælter hende om på jorden og voldtager hende. 

(avisudklip) 

Dalitkvinde gruppevoldtaget brændt levende. 

Dalitkvinde dør i politiets arrest. 

Dalitkvinde fra Andhra (delstaten Andhra Pradesh) overfaldet og klædt af. 

Dalitvoldtægt ”offer” indgiver anmeldelse, ”modtager” trusler. 

Dalitkvinde fra Andhra overfaldet og klædt af. 

Dalitpige voldtaget 

Dalitpige gruppevoldtaget, brændt levende i Rajasthan (delstat). 

Dalit gruppevoldtaget af 11 mænd i Alwar (område). 

Dalitpige gruppevoldtaget af 12 i by i Rajasthan. 

Manuelt kloakarbejde blev afskaffet i 1993. 

(Anantapur, Andhra Pradesh 2000). 

Jeg får hovedpiner. Jeg bliver svimmel. Jeg kan ikke spise. 

Og når jeg spiser, falder jeg i søvn. Jeg kan ikke nyde maden. 

(Dalitkvinder: Dalitter blandt dalitter). 

Da hendes far gav hende til mig, sagde han: 

”Få hende til at gøre alt, som du ønsker”. 

Alligevel nægtede hun i starten at gøre det beskidte arbejde. 

Det var svært. Jeg havde aldrig gjort det før. 

Så skrev jeg til hendes bror. Han kom her og sagde til hende: 

”Dette er ikke din fars hus. Og han er din mand”. 

Så kom hun til fornuft. Og nu gør hun det hele. 

Jeg kunne overhovedet ikke lide det. Er det min skæbne, tænkte jeg. 

Men efterhånden vænnede jeg mig til det. 


Vi er ikke glade for at gøre dette beskidte arbejde. 

Kun Gud ved, hvordan min kone kan gøre det. Men vi bliver jo nødt til at brødføde os selv. 

Problemet med at mennesker skal bortskaffe affald kan løses 

Ved at introducere kloaksystemer som i byerne. 

Men den løsning skaber noget meget mere umenneskeligt. 

(Arbejdere fra Ahmedabad bys tekniske afdeling) 

Folk er døde på grund af gasser som kommer fra disse afløb. 

(Disse kloakker er fyldt med affald fra private hjems vandtoiletter) 

Kastevolden overfor dalitter har medført væbnede konflikter mellem dalitter og højkastegodsejere i nogle stater. 

I 1998 var bevæbnede venstreorienterede grupper, med stor deltagelse af dalitter, aktive i 36 ud af 54 distrikter i Bihar 

(Indiens fattigste delstat). 

(avisudklip) 

Bihar blodbad kræver 35 liv. 

15 kvinder blandt 34 nedskudte i Bihar. 

12 dalitter dræbt i Biharlandsby. 

Bihar: gammel drejebog, nye ofre. 

Jehanabad: (ordspil) dræbende marker overtager risskålen. 

Ranveer Sena (forbudt milits) stadig i angreb trods tvist. 

(Dalit om højkasteangreb) 

Disse mennesker kom om natten til den 16.juni. 

Fra den nordlige side. 

De omringede os fra tre sider og begyndte at skyde i flæng. 

De, som kunne gemme sig på denne side, slap væk. 

Andre, som blev fanget, blev dræbt. 

Mens de dræbte, blev de ved med at synge. 

De sang sange for at anspore disse mennesker til at dræbe. 

Der er massakrer, oh brødre! Vi vil massakrere, oh brødre! 

(Privat højkastemillits Ranvir Sena) 

Denne gang er det Imamganjs tur. Vi vil slagte tusinder der. 

Vi slagtede m-l-svin (marxistisk-leninister) i Bathe (by). 

Sangram Samiti (menneskerettighedsorganisation) -folk blev slagtet i Bathan! 

Når vort samfund og vore familier blev angrebet 

Af MCC (Maoist Communist Centre), PWG (People’s War Group) og M-L (Marxist-Leninister), så var vi tvungne til at 

bevæbne os. 

For at redde vor prestige, ære og liv. 

7.januar 2001 blev 9 dalitter dræbt i Jagdishpur, Siwan district, Nordbihar. 

3 dage senere … 


Hvad skal jeg sige? 

Hvem har taget min søn? 

Otte M-L mænd kom om natten sammen med Ram Asray (et navn). 

Og ville overnatte her i hytterne. 

Suresh’s bande med støtte fra landsbybeboerne 

Kom og begyndte at skyde i flæng. 

De omringede mændene og pumpede kugler 

Ind i dem og brændte dem. Seks hundrede omgange. 

Vi gamle er blevet tilbage. Dette er vort hus. 

Regeringen tier stille. Den siger intet. Intet. 

IPO (offentlig ekspropriation) har gjort dette. Ingen siger noget til vores fordel. 

Der er ingen, som har vilje til at stoppe dette. 

Jeg plejede at sidde på første række i min klasse. 

Men de andre elever klagede over, at de blev forurenede. 

Så, derfor begyndte læreren at sætte mig bagest. 

Tidligere tog vi ikke den slags så nært. 

Jeg begyndte langsomt at forstå ting, så da … 

Jeg gik i 6.klasse, kunne jeg ikke klare mere, så jeg gik ud af skolen. 

Jeg ville gerne være blevet sygeplejerske eller læge. 

Men nu er alle mine drømme brast. 

Jeg er meget ked af det; men hvad nytter det? 

Hvorfor opfører lærerne sig sådan? 

Jeg ved det ikke. 

Baseret på uddrag fra: ”Lesser humans” af Stalin K. Drishti Media Collective, Navsarjan Trust, Copyrights 1997. 

“Resilient Rhytms” af Gopal Menon, Other Media Communications, Copyrights 2002. 

Produceret med støtte fra International Dalit Solidarity Network (IDSN) www.idsn.org. 

Further information: www.idsn.org og www.dalits.org. 


Kopiark til filmen 

1. Hvad gjorde størst indtryk på dig? 

2. Hvad må dalitterne ikke gøre i filmen (flere eksempler)? 

3. Hvilket arbejde udfører kasteløse? 

4. Hvordan skræmmer højkastefolket dalitterne? 

5. Hvorfor bruger man mennesker til at fjerne lort? Hvordan ville du løse 

problemet? 

6. Hvordan opfører man sig i skolen, når man er dalit? 

7. Hvordan opfører elever fra de højere kaster sig? 

8. Kan man selv gøre noget for at undgå problemer mellem kasterne? 


Kopiark til kort over Indien 

1. Hvilken verdensdel ligger Indien i? 

2. Hvilke lande grænser Indien op til? 

3. Hvad hedder det hav, som omgiver Indien? 

4. Hvad hedder de 6 største byer i Indien? 

5. Find mindst 3 store floder 

6. Hvor stort er landet (km2)? 7. Hvor stort er Danmark (km2)? 8. Hvor mange mennesker bor der i Indien? 

9. Hvor mange mennesker bor der i Danmark? 

10. Hvor mange mennesker bor der i Indiens hovedstad, New Delhi? 

11. Hvor mange mennesker bor der i København? 

12. Hvilken afgrøde er de(n) vigtigste i Indien? 


Kaste-tagfat 

Legen indledes forinden med en kort snak om kastesystemet i Indien. 

Der vælges en kasteløs som skal fange de andre. Resten af klassen opdeles i fire kaster. 

Han skal nu fange de andre, fra alle kasterne. 

Han fanger ved at berøre en anden person med en del af sin krop. 

Når han fanger én, skal de holde i hånden og forsøge at fange nogle flere. 

Hver gang de fanger én skal de holde hinanden i hånden som i en kæde. Når der er 4 personer i 

kæden deles den op i 2 kæder á 2 personer. 

Kasterne har dog forskellige vilkår: 

• Højkaste (præster/brahminere) må løbe frit omkring. 

• Mellemkaste (jordejere, krigere + købmænd/kshatryaerne + vaishyaerne) skal have den 

ene arm/hånd på ryggen. 

• Lavkaste (tjenere/shudraer) skal have begge hænder/arme på ryggen. 

• Kasteløse (pariaher/dalitter) skal have begge arme/hænder på ryggen og skal hinke. 

Når I har leget lidt, så skift rundt på kasterne, så alle børnene får prøvet lidt af hvert. 

Fundet på FDFs legedatabase 

http://fdf.dk/Kerneudvalg.nsf/webvislege?readform&afsnit=Indiske!-lege 


Kopiark til oplevelseslæsning 1 

I skole på bare tæer 

Af Mette Dahl, 

daværende journalistpraktikant hos Folkekirkens Nødhjælp 

Dienesh Karunanithi er 12 år og går i fem- 

te klasse på den lille skole i Neyveli i 

Sydindien. 

Skjorten på hans skoleuniform er plettet og 

han har ingen sko på. Dienesh bor på skolen i 

Neyveli fordi hans far bor for langt væk til at 

han kan tage frem og tilbage. Hans far er så 

fattig, at han ikke har råd til at sende Dienesh 

i den engelske skole i byen, hvor de rigere 

forældres børn går. 

Store skorstene dominerer Neyveli by i 

Sydindien, hvor et kraftværk er byens 

vigtigste arbejdsplads. Lidt uden for 

byen ligger en lille skole for de 

fattigste børn i området. Gårdspladsen 

er dækket af rødt sand og enkelte 

træer og buske. 

Selvom skolen i Neyveli er en af de 

danske »missionsskoler«, er kun en 

femtedel af børnene kristne og resten 

hinduer. Udover de almindelige timer i 

tamil, engelsk, matematik med mere, lærer 

børnene om kristendom på skolen. 

Børnene beder generelle bønner 

sammen. 

Børnene kommer fra 

nogle af Indiens 

fattigste miljøer, og 

de fleste af børnene på skolen har mistet enten 

deres far eller mor. Det gælder også Dienesh, 

der mistede sin mor i november 2003. 

„Jeg ved ikke hvordan det skete. Jeg var jo 

her i skole. Da jeg kom hjem, fik jeg at vide, 

at hun havde taget gift“, fortæller Dienesh 

tøvende. 

Nu bor Dieneshs far hos farmoderen i en 

hytte. Faren er tempelpræst, et meget dårligt 

lønnet job. 

Dienesh savner ikke sit hjem. 

„Nej. Jeg kan godt lide at 

være her“, siger han. 

Svaret kommer hurtigt, 

og han har små nervøse 

trækninger ved øjnene. 

„Jeg kan godt lide det, 

fordi jeg har fået nogle 

gode venner. Vi leger 

gemmeleg og spiller 

cricket“, fortæller han. 

Han er også glad for 

undervisningen, især tamilsk 

poesi, hvor han straks nævner 

navnene på to berømte digtere. 

Han kunne godt tænke sig at 

blive ingeniør en dag. 

På spørgsmålet, om 

han er god 

til matematik, 

svarer han: »en lille 

smule god.« 

Dienesh er lille og spinkel og hans tøj er 

meget beskidt. Han fortæller, at han kun har 

én skoleuniform, som han har på fem dage 

hver uge. Han har kun et sæt sko, og det har 

han kun på om søndagen i kirke, ellers har 

han bare tæer. 


Hvis Dienesh måtte ønske sig noget: „Jeg 

ville gerne kunne dele slik ud til mine venner 

på min fødselsdag“, siger han. 

Kilde: Danmission, Fremtidsbørn nr. 1, januar-marts, 2005. 

Journalistpraktikant = en der er i lære/praktik som journalist på et blad eller avis 

Engelsk skole = skole hvor eleverne bliver undervist på engelsk. 

Kraftværk = et sted, hvor man laver elektricitet 

Missionsskole = en skole betalt af et missionsselskab (nogle der udbreder kristendommen og hjælper 

fattige) 

Hinduer = personer som følger hinduismen 

Tamil = tamilsk, et sprog som tales af millioner i Sydindien 

Cricket = sport som er lige så populær i Indien, som fodbold er i Danmark 

Poesi = digtekunst 



Deres løn er de andres madrester 

Alle ser ned på vaskefolkene, der lever som fremmede i deres egne landsbyer 

»Hvordan behandler man vaskefolk i jeres 

land – bliver de også set ned på?« 

Spørgsmålet kommer fra en Arul, en mand, 

der har tilbragt det meste af sit 60-årige liv 

med at vaske for andre. Ligesom hans far og 

farfar og oldefar. Han ser forundret og en 

smule skeptisk ud, da han hører, at de fleste 

danskere selv vasker deres tøj, og at det 

foregår med maskinkraft. 

I Indiens landsbyer foregår tøjvask med 

håndkraft, og det at vaske andre menneskers 

snavsede tøj er noget af det laveste, man kan 

foretage sig – på linje med at rense lokummer 

eller indsamle døde dyr. Derfor bliver 

vaskefolkene set ned på og deres 

tilstedeværelse kun lige netop tolereret, fordi 

man nu engang ikke kan undvære deres 

arbejdskraft. 

Det mærker Danam hver eneste dag, når hun 

går til brønden for at hente vand. »Jeg er altid 

den sidste, der kommer til. De andre skynder 

sig at gå, når jeg kommer. Jeg føler mig som 

en fremmed i min egen landsby,« fortæller 

hun. 

Danam er 28 år og blev vaskekone, da hun 

giftede sig med Veerasamy, som stammer fra 

en familie af vaskefolk mange generationer 

tilbage. De føler sig begge to meget isolerede, 

selv om de bor midt i landsbyen i et hus, de 

har fået stillet gratis til rådighed som en del af 

deres løn. 

Spiser de andres levninger 

Hver morgen går Veersamy rundt fra dør til 

dør og samler det beskidte tøj sammen i en 

stor bylt. Med sig har han en lille blikspand, 

der efterhånden fyldes op med madrester, som 

er en væsentlig del af hans og Danams løn. 

Derudover får de en gang om året en sæk ris 

fra hver af de familier, de vasker for. 

Når alt tøjet et samlet sammen, bliver det 

båret ned til et vandhul uden for landsbyen. 

Den treårige Sandia får lov at sidde oven på 

den mægtige bylt på sin fars ryg. Når tøjet er 

lagt i blød, er det tid til morgenmad. 

Landsbyens levninger bliver fordelt. Der er 

ikke ret meget andet end ris i spanden. Det er 

der sjældent. 

Alle i landsbyen er kasteløse og har ikke 

mange penge at gøre godt med. Det at deres 

kunder er kasteløse betyder, at Danam og 

Veersamy også bliver set ned på af de andre 

vaskefolk – dem der vasker for kastefolket. 

Børnene skal i skole 

Efter morgenmaden bliver tøjet samlet 

sammen og båret tilbage til hytten, hvor det 

bliver kogt i en stor gryde med sæbe og vand. 

Til sidst bliver det skyllet og endelig tørret. 

Når dagens vask er overstået, er det allerede 

ved at være aften. Om søndagen er de færdige 

lidt tidligere, fordi de to drenge på otte og 

elleve hjælper til. Men på hverdage går de i 

skole – noget begge forældre lægger meget 

vægt på. »Vi ønsker ikke for dem, at de skal 

blive vaskemænd. Hvis de fortsætter med at 

gå i skole, kan de måske blive noget andet. 

Jeg tror de er dygtige nok,« siger Veersamy. 

Han ville selv gerne have fortsat med at gå i 

skole, men hans forældre trak ham ud efter 

fjerde klasse, fordi de havde brug for hans 

arbejdskraft. »Derfor er jeg nødt til at 

fortsætte med at vaske, selv om det er hårdt, 

og jeg konstant har ondt i ryggen. Men jeg 

kan ikke andet. Og hvis vi holder op med at 

vaske, er vi nødt til at forlade landsbyen, og 

hvor skal vi så bo, og hvad skal vi leve af,« 

siger Veersamy. 


Kæmper for bedre forhold 

Den gamle vaskemand Arul forstår godt 

Veersamys ønske om, at børnene skal blive 

noget andet end vaskemænd. Han har selv 

revet sig løs fra sit job og lever nu af at presse 

og stryge for andre. Det fik han mod til, efter 

han havde meldt sig ind i vaskemændenes 

organisation, hvor han nu bruger en del af sin 

tid på at kæmpe imod den nedværdigende 

behandling, som vaskefolk i Indien har været 

udsat for generation efter generation. 

Men selv om det er lykkedes for hans 

organisation at skaffe bedre forhold for ham 

selv såvel som for en gruppe på over 1000 

familier af vaskefolk i staten Tamil Nadu, 

indrømmer han, at det ikke altid er så nemt. 

»Et sted blev en pige voldtaget som straf, 

fordi hendes forældre havde bedt om at få 

penge for deres arbejde, Og vi har mange 

eksempler på folk, der har fået tæsk 

Vaskefolk = de som lever af at vaske andres tøj 

Skeptisk = tvivlende 

Lokummer = toiletter uden vand 

Tilstedeværelse = nærvær 

Tolereret = tålt 

Generationer = slægtled 

Kastefolket = de folk som er i de fire højeste kaster 

Profession = arbejde, erhverv 

og er blevet smidt ud af deres landsbyer, når 

de bad om løn,« fortæller Arul. Derfor maner 

han til forsigtighed. Det gælder om ikke at 

stille for store krav ad gangen. Selv ville Arul 

gerne have fortsat med at vaske tøj. 

»Det er et nødvendigt arbejde, og jeg er da 

stolt af min profession. Men jeg havde det 

meget dårligt med at blive behandlet som 

skidt. Så nu vil jeg hellere bruge mine kræfter 

på at kæmpe for løn og bedre forhold for 

andre vaskefolk.« 

Lisbeth Engbo 

Kilde: Folkekirkens Nødhjælp: Født som slave. 



11 årig dalitdreng tævet af politiet 

Politibetjenten spurgte drengen om hans navn og kaste. Da han fandt ud af, at 

drengen var dalit, begyndte han at tæve ham. Drengen blev såret alvorligt og måtte 

tilses af læge. 

Pavan Kumar er 11 år gammel og går i 

6.klasse i en skole i landsbyen Gaura Kala tæt 

ved Varanasi. 

Den 16.marts 2007 kl.9.15 gik Pavan udenfor 

skolen i frikvarteret for at slappe lidt af. På 

gaden blev han tiltalt af to betjente. De 

spurgte Pavan om hans navn og kaste. Pavan 

sagde, hvad han hed og, at han var medlem af 

Khatic-kasten. 

Derefter begyndte den ene betjent at overfuse 

Pavan og bruge beskidt sprog. Betjenten 

beordrede den anden betjent til at slå Pavan. 

Begge betjente begyndte at slå Pavan med en 

stok. Da drengen faldt til jorden, sparkede den 

Varanasi = Indiens hellige by, som tidligere hed Bernares. 

Khatic = en gruppe af kasteløse 

Stok = Politibetjente i Indien er bevæbnet med en stok. 

første betjent ham i brystet. Pavan begyndte at 

bløde fra munden og næsen og besvimede. 

Begge politibetjente forlod stedet og efterlod 

den sårede dreng på jorden. 

Efter dette brutale overfald blev Pavan bragt 

til den lokale læge. Lægen sendte Pavan 

videre til det nærmeste sygehus. 

Pavans forældre har klaget til politistationen 

over overfaldet; men der er endnu ikke blevet 

optaget rapport om overfaldet. Derimod har 

politibetjente tilsyneladende truet familien 

med, at de vil blive inddraget i andre sager, 

hvis de ikke holder mund med overfaldet. 

Kilde: Den asiatiske menneskerettighedskommission, april 2007. 



Den tabte barndom 

For millioner af indiske børn er det slut med at lege – deres liv går med at arbejde 10-12 

timer i døgnet 

Saralah er 9 år. Hendes tynde fingre arbejder 

lynhurtigt med de brune blade, der i løbet af 

ingen tid forvandles til beedies – Indiens 

fattigmands-cigaretter. 

Mutamil er 12 år. Med rutineret hånd skærer 

han de stive bøffelskind til. Bagefter smører 

han dem over med en stærkt lugtende væske, 

så de holder sig bedre.. 

Assam er ligeledes 12 år. Hans hoved er 

næsten skjult bag den store væv. Med en 

hurtig bevægelse sender han skytlen ind 

imellem de tynde gule silketråde. Endnu en 

halv millimeter er føjet til det fine stykke stof. 

Bortset fra enkelte fridage i forbindelse med 

helligdage, arbejder de tre børn hver eneste 

dag året rundt - fra tidlig morgen til sidst på 

eftermiddagen. For dem er det slut med at 

være børn. Resten af deres liv vil gå med at 

arbejde, så længe deres helbred tillader det. 

Ser aldrig deres løn 

Hver dag står hen ved halvdelen af alle 

indiske børn mellem 6 og tolv år op for at 

genoptage gårsdagens arbejde med at lave 

fyrværkeri, væve tæpper, rulle cigaretter, 

vogte kvæg, lave markarbejde, pudse sko, 

slæbe sten og grus eller tilfredsstille 

sexhungrende voksne. Børnene arbejder 

gennemsnitligt 10-12 timer om dagen til en 

løn på 15-20 kroner om måneden. Den 

indiske regering taler om 12 millioner 

børnearbejdere fra 5-14 år. Private 

organisationer mener tallet er fire gange så 

stort. De færreste af børnene ser nogensinde 

deres løn. Deres arbejde modsvarer renterne 

på lån på 500-1000 

kroner, som deres forældre har taget hos 

arbejdsgiveren, og som de aldrig har været i 

stand til at betale tilbage. Tværtimod har 

mange af dem lånt flere penge og dermed 

forpligtet deres børn yderligere. Opgaverne er 

vidt forskellige, men de arbejdende børn 

har det til fælles, at de alle sammen kommer 

fra fattige familier. Mange af dem er 

kasteløse, og de færreste går i skole. En 

fjerdedel af verdens børnearbejdere bor i 

Indien. 

Forbudt arbejde 

Ifølge indisk lov er børnearbejde ellers 

forbudt, men hvem tænker på det, når maven 

rumler. Og det gør den hos mange af de 

forældre, der vælger at sende deres børn på 

arbejde i stedet for at sende dem i skole. 

»Hvad skal vi gøre, når vi ikke har nogen 

penge, og min mand og jeg ikke kan finde 

noget arbejde. Vores søns indtægt hjælper os, 

så vi i det mindste kan få mad hver dag, 

siger moderen til den 12-årige Assam. Han 

måtte forlade skolen allerede i tredje klasse 

for at begyndte arbejdet på et væveri. 

For nylig begyndte også hans lillesøster på ni 

år også at arbejde på væveriet. 

Ingen kontrol 

Virksomhederne er godt klar over, at de ikke 

må ansætte børnearbejdere. Men de fleste er 

ligeglade, for der er sjældent nogen, der 

kontrollerer dem. Og hvis myndighederne 

skulle komme, er det ofte noget, man kan 

betale sig fra. Men arbejdsgiverne bryder sig 

dog ikke om, at fremmede begynder at stille 

spørgsmål og tage billeder af de børn, der 

arbejder i deres virksomhed. En af mine 

kolleger blev smidt ud, da hun tog billeder af 

børn på et væveri. Selv måtte jeg lade som 


om, jeg var en nysgerrig turist med særlig 

interesse for henholdsvis læder og silke, da 

jeg ville tage billeder af børn på garverier og 

væverier. 

Ingen lovgivning hverken i Indien eller andre 

steder kan befri børnene fra slaveriet, så 

længe deres forældre er fanget i fattigdom,« 

fastslår Sheila Jones, der arbejder for 

organisationen CASA i det sydlige Indien”. 

Men så fik jeg til gengæld også væveriets ejer 

til at fortælle om selve arbejdet, som børnene 

udfører. 

»Det er hårdt – hårdere end markarbejde. Man 

får ondt både i brystkassen og i knæ og hæl af 

at arbejde med væven. Hvis man arbejder hele 

dagen, får man virkelig ondt i alle knogler 

sidst på eftermiddagen. Det hjælper med et 

varmt bad. Men hvis man så forsætter 

om aftenen, bliver det virkelig slemt«, 

fortæller væveren, der selv startede bag 

væven som barn 

I skole efter fyraften 

Assam regner med at forsætte sin karriere 

som væver, også når han bliver voksen, hvor 

han godt kunne tænke sig selv at blive ejer af 

et væveri. Men han er ked af, at han ikke 

længere går i skole. Derfor tog han glad imod 

tilbuddet, da CASA med støtte fra 

Folkekirkens Nødhjælp i hans landsby 

oprettede en aftenskole for de arbejdende 

børn. Her kan de hver dag efter fyraften få 

to timers undervisning i noget af alt det, de 

går glip af, fordi de er droppet ud af skolen. 

Aftenskolen er et led i et større projekt, hvor 

CASA i samarbejde med landsbyboerne 

forsøger at hjælpe de arbejdende børn til at 

bedre liv. CASA prøver dog først 

og fremmest at få forældre til at indse, at det 

på længere sigt gavner børnene, hvis de får 

lov til at passe deres skolegang i stedet for at 

gå på arbejde. 

»Det er en lang proces, som kræver en 

holdningsændring hos forældrene såvel som 

hele det lokalsamfund, børnene hører hjemme 

i. Ligesom det er nødvendigt at finde frem til 

nogle andre indtægtskilder for 

familierne,« fastslår Sheila Jones. 

Kilde: Lisbeth Engbo Folkekirkens Nødhjælp: 

Født som slave. 

Beedies = primitiv type cigaretter 

Bøffelskind = skind fra bøfler 

Skytlen = skytten, det redskab som man fører tråden igennem trenden i en væv 

Sexhungrende = sulten efter sex 

Renter på lån = det man skal betale for at låne penge 

Virksomhederne = fabrikkerne, firmaerne 

Myndighederne = offentlige kontorer, som kan bestemme 

Arbejdsgiverne = dem som ejer fabrikkerne eller virksomhederne 

Kolleger = arbejdskammerater (ental: kollega) 

Garverier = værksteder, hvor man tilbereder huder og skind fra de døde dyr 

Organisationen = foreningen 

Folkekirkens Nødhjælp = er en stor hjælpeorganisation i Danmark 

Fyraften = når arbejdet er forbi 

Holdningsændring = skift i mening 

Indtægtskilder = de steder man tjener penge 



Kasteløs landsbydreng blev kendt advokat 

I dag er P. Chennaiah en glødende forkæmper for Indiens 160 millioner kasteløse 

Som barn blev han jaget ud af sin klassekammerats 

hjem, fordi han var en ussel 

kasteløs. Som helt ung sad han i fængsel i to 

måneder uden helt at vide hvorfor. Engang 

spillede han død i fem år for at undgå at blive 

myrdet. Han hjalp en kvinde med at stikke af 

fra en brutal ægtemand. Bagefter giftede han 

sig med hende. For et par år siden blev han 

væltet af sin motorcykel og banket med en 

jernstang. 

For nylig besluttede han og hans kone at 

sende deres to døtre på kostskole for at 

beskytte dem mod deres fjender. 

Det er sen eftermiddag, og P. Chennaiah har 

smidt sig i en kurvestol hjemme på terrassen i 

byen Chittoor, i den indiske delstat Andhra 

Pradesh. Han lader sine bare fødder danse 

rastløst på gulvet, mens han sutter på et 

tyrkisk peberbolsje. Det er næsten umuligt at 

forbinde den lille, lidt buttede mand med det 

venlige runde ansigt, det gråsprængte skæg og 

de smilende runde øjne bag brillerne, med 

ovenstående voldsomme begivenheder. Men 

man skal ikke tage fejl. Siden han var barn 

har han været en »fighter«. 

»Jeg stammer fra et miljø af fattige kasteløse, 

hvor filosofien var den, at også små hænder 

skal arbejde for familien. Det betød, at mange 

børn allerede som 10-årige gik bag fårene i 

stedet for at gå i skole.« 

Alle i landsbyen sagde, at Chennaiah var en 

kvik lille fyr, og hans far lod ham derfor 

komme i skole, hvis blot han lovede at hjælpe 

til derhjemme før og efter skoletid. 

Isoleret i klassen 

»I skolen skulle jeg sidde for mig selv, fordi 

jeg var kasteløs. Og da en kammerat af en 

højere kaste inviterede mig med hjem, blev 

han skældt huden fuld af sin mor, og jeg blev 

sendt hjem.« 

Chennaiah klarede sig usædvanligt godt i 

skolen. Han fik derfor lov til at gå i skole helt 

til 10. klasse. Så mente hans far også, at det 

måtte være nok. Chennaiah fik dog overtalt 

ham til, at han hjalp til i ferierne derhjemme, 

og så skulle han i øvrigt nok selv finansiere 

sine videre studier. Det sidste klarede han ved 

at undervise andre folks børn. 

Da han startede på gymnasiet vidste han ikke 

ret meget om politik. Men han blev hurtigt 

fascineret af en kommunistisk 

studenterbevægelse, og snart røg 

han i fængsel sammen med en flok 

yderligtgående kommunister, uden at vide 

hvad han havde gjort galt. Siden blev han 

jævnligt arresteret og anklagerne mod ham 

hobede sig op. 

»Jeg havde ikke råd til at hyre en advokat til 

at forsvare mig. Derfor besluttede jeg mig for 

selv at blive advokat.« 

Som sagt så gjort. I 1983 kunne han skrive 

advokat på sit visitkort. Hans allerførste sag 

var hans egen – en anklage om farlig politisk 

virksomhed. »Og jeg vandt!« 

Sagen gav en masse avisomtale, så han 

behøvede ikke at reklamere for sin virksomhed. 

Klienterne kom helt af sig selv. 

Spillede død 

I mellemtiden var han raget uklar med de 

yderligtgående kommunister, fordi han tillod 

sig at kritisere deres politik. 

Og da de flere gange truede ham, begyndte 

han at frygte for sit liv. Derfor valgte han at 

bytte identitet med en mand, der var blevet 

dræbt under en demonstration. 


»Jeg byttede simpelthen mit tøj og Id-kort og 

det hele, så de troede, at det var mig, der var 

død. Og så flygtede jeg til en anden delstat, 

hvor jeg boede i fem år, indtil faren var drevet 

over.« 

Da Chennaiah kom tilbage til Andhra 

Pradesh, gav han sig til kende og genoptog sin 

advokatvirksomhed. Men han brød sig ikke 

om at føre helt almindelige retssager for folk. 

Derfor startede han organisationen 

SAHANIVASA med det formål at hjælpe 

kasteløse, der var blevet udsat for uretfærdig 

eller grusom behandling, hvad enten det var 

frarøvelse af jord, voldtægt eller 

beskyldninger om tyveri. 

Afvist som svigersøn 

På et tidspunkt havde han hjulpet en 

studiekammerats søster med at flygte fra en 

rig men brutal ægtemand. Suria, som hun hed, 

tilhørte en højere kaste, så da den kasteløse 

Chennaiah senere friede til hende, fik han 

blankt nej af hendes forældre. De faldt ikke 

for hans advokattitel. Og da de to unge 

alligevel giftede sig, nægtede Surias familie at 

se dem i flere år. Men da hendes far døde, 

blev de taget til nåde, og siden har de 

regelmæssigt besøgt hendes mor. 

I dag har Suria overtaget ledelsen af 

SAHANIVASA, mens Chennaiah er formand 

Fighter = en der kæmper 

Filosofien = tankegangen, tankerne 

Finansiere = at sørge for penge, betale 

Fascineret = betaget 

Yderligtgående = ekstreme, radikale 

Kommunistisk = politisk parti som stræber mod 

lighed, en overbevisning 

Studenterbevægelse = gruppe af studerende, 

som mener det samme og som kæmper for det 

Visitkort = lille kort med navn, erhverv, 

telefonnummer og adresse (vigtigt i Indien). 

for bestyrelsen ved siden af sit arbejde i en 

national fagforening, der også arbejder for de 

fattigste og kasteløses rettigheder. Den slags 

arbejde er selv sagt ikke populært blandt 

godsejere og andre højkastefolk, der lever højt 

på de kasteløses bekostning. For et par år 

siden blev Chennaiah overfaldet og 

gennemtævet med en jernstang, og han 

og Suria modtager jævnligt trusler. Derfor 

besluttede de for nylig til at sende deres to 

piger på kostskole i storbyen Madras. 

»De var ikke glade for at skulle af sted. Men 

vi var nødt til at overbevise dem, for at 

beskytte dem,« siger Chennaiah, der frygtede 

for, at de skulle blive overfaldet eller 

kidnappet af nogle af dem, der ikke bryder sig 

om deres forældres bedrifter. 

Han er fuldt ud klar over, den risiko de selv 

løber ved at blive boende i deres hus i byen 

Chittoor. 

»Jeg er mentalt forberedt på, at der kan ske os 

noget. Men vi er ikke idioter. Vi tager vores 

forholdsregler. Og hvis, der skulle ske os 

noget, hvis vi dør af det her, så er vi i det 

mindste døde for en god sag.« 

Kilde: Lisbeth Engbo Folkekirkens Nødhjælp: 

Født som slave. 

Id-kort = identitetskort, legitimation - kan 

være pas, kørekort eller andet med billede 

på. 

Organisation = forening 

Fagforening = forening hvor folk som 

arbejder inden for samme fag kæmper for 

samme sag 

Højkastefolk = folk i andre kaster, som ikke er 

dalitter. 

Mentalt = det der har noget at gøre med 

psyken, tankerne. 



Another caste crime 

An act of caste reprisal puts to shame a northern Karnataka village. 

V. SREENIVASA MURTHY 

Yerramma, with her 

husband Yennappa. The Dalit agricultural 

worker has been singled out for 

punishment by the members of the Valmiki 

community for her alleged role in 

encouraging the relationship between 

Keshappa and Meramma. 

HAD Keshappa and Meramma, a young 

couple from Vannenur village in Bellary 

district who fell in love across an inflexible 

caste divide, been caught together, they would 

in all likelihood have been lynched by the 

residents of this caste-cleaved village in 

northern Karnataka. 

Keshappa is a Dalit and Meramma is from the 

upper Valmiki caste. It was to escape harm 

that they fled their village. Their act of daring 

destabilised the rigid network of caste-based 

social conventions in the village, but not for 

long. On hearing that Meramma was in a 

nearby village, her enraged relatives forcibly 

brought her back. She was abused and beaten 

and later sent away to relatives in another 

village. Keshappa dared not return to his 

village and has so far not been traced. 

There was further upper caste reprisal that 

was swift and savage. Yerramma, a poor Dalit 

agricultural labourer in her mid-30s, was 

singled out for punishment, for her alleged 

role in encouraging the clandestine affair. 

On the evening of Sunday, August 26, a large 

gang of upper caste men, drunk and armed 

with knives, went to Yerramma's house, 

dragged her out and into the nearby field and 

stripped her, while abusing and beating her. 

They were accompanied by several women as 

well. The gang tied her arms behind her head, 

and then dragged her from her house down 

the main road for a distance of about 700 

metres to the village panchayat office, where 

they tied her to a post. The entire village was 

witness to this spectacle, but none dared 

intervene. 

Yerramma's husband Yennappa, and daughter 

Honamma, tried stopping the men, but were 

themselves beaten. It was only when the men 

left Yerramma that her husband and daughter 

could approach her. Yennappa covered her 

with the piece of the cloth he was wearing and 

brought her home. "They beat and kicked my 

mother, shouting at her to accept her 

mistake," Honamma said. "Mother said, 'Even 

if you kill me I will not accept that I did any 

wrong. I too have a daughter.' I tore a piece 

out of my sari to cover her, they threw it 

away. The whole village was watching, 

including panchayat members, but the men 

said they would kill anyone who tried to stop 

them," Honamma recalled. 


The next morning, the eight accused were 

arrested and produced before the court of the 

Judicial First Class Magistrate, Bellary. 

Despite the exceptional nature of the crime, 

they were released on bail. Immediately the 

five men who were accused absconded. In a 

Reprisal = gentagelse 

Inflexible = ufleksibelt, stift 

Caste divide = kasteskel 

Likelihood = sandsynlighed 

Lynched = lynchet, dræbt 

Caste-cleaved = kasteopdelt 

Agricultural = landbrugs- 

Punishment = straf 

Alleged = påståede 

Encouraging = at opmuntre 

Harm = fortræd, skade 

Fled = flygtede fra 

Daring = vovemod 

Rigid = stive 

Social conventions = sociale normer, skik og brug 

Enraged = rasende 

Relatives = familiemedlemmer 

Abused = slået 

Swift = hurtige, raske 

Clandestine = hemmelige 

Panchayat = landsbyleder 

Post = pæl 

Intervene = blande sig 

Approach = nærme sig 

Sari = et langt stykke stof, som kvinder klæder sig i 

Panchayat members = landsbyrådets medlemmer 

Accused = anklagede 

Released on bail = sat fri mod kaution 

Absconded = stak af 

second round of preventive arrests the three 

women were re-arrested, and another 17 

persons from the village were also taken into 

custody. By this time the news had been 

picked up by the media, and the event 

attracted national attention. 

Kilde: PARVATHI MENON in Vannenur, Frontline, september 2001. 


Madopskrifter 

Chai – indisk te 

6 dl mælk 

Lidt vand 

2-4 åbnede kardemommebælge og/eller ingefær 

2-4 spsk. te 

6 tsk. sukker 

Mælk, vand, kardemomme og teblade koges sammen i 3-4 minutter, indtil væsken har fået en fin lysebrun 

farve. Herefter tilsættes sukker. Til sidst koges teen op 1-2 gange og hældes på kopper og serveres. 

Chapattier 

Chapattier kan godt genopvarmes; men de smager aller bedst, når de er helt nylavede. I Indien serveres de 

varme sammen med forskellige sammenkogte retter. 

Ingredienser 

450 g grahamsmel eller chapattimel (en slags sigtemel) 

2, 5 dl koldt vand 

smør (valgfrit) 

Fremgangsmåde 

1. Sæt 200 g mel til side. Det skal bruges, når man former chapattierne. 

2. Resten af melet hældes i en skål. Hæld vandet i en anden skål. 


3. Tilsæt en smule af vandet til melet imens du ælter. Dejen skal være blød og elastisk. Jo længere 

dejen æltes, jo blødere og bedre bliver chapattierne. 

4. Drys en smule mel på bordet. 

5. Del dejen i 8 og form hver af delene til kugler. 

6. Gør kuglen lidt flad og sæt den på det melede bord. 

7. Rul den ud med kagerulle, så det bliver til en rund pandekage cirka 15 cm i diameter. Drys ekstra mel, 

når det er nødvendigt. 

8. Tænd for en pande. Læg chapattien på panden og bag den i cirka 20-30 sekunder – eller indtil 

overfladen bobler lidt. 

9. Vend den og bag den anden side i 10-15 sekunder. Så snart der kommer brune pletter på undersiden, 

er chapattien færdig. Vend dem ikke for mange gange, så bliver chapattien for tør og sej. 

10. Bag de øvre 7 chapattier på samme vis. Læg dem oven på hinanden, når de er bagt. Dæk med 

viskestykke, som foldes imellem hver af dem, for at suge fugten ud. 

11. Du kan eventuelt smøre smør på den ene side, inden de serveres. 

Krydderkage 

Fremgangsmåde: 

1. Pisk smør og sukker til det er hvidt og luftigt. 

Rør æggene i et ad gangen. 

2. Bland mel, bagepulver, kanel, ingefær, 

kardemomme og nelliker. 

3. Sigt melblandingen. Bland rosinerne i. 

4. Vend melblandingen i dejen skiftevis med 

mælken. 

5. Hæld dejen i en smurt og melet randform. 

Bagetid: Ca. 45-50 min. midt i en 180º forvarmet ovn 

(varmluft 160º og evt. lidt mindre bagetid). 

5. Afkøl kagen og pynt den med sigtet flormelis. 

Tip! Kan fryses og pyntes lige før servering. 

Dej: 

160 g blødt smør eller margarine 

160 g sukker 

3 æg 

230 g hvedemel 

1½ tsk. bagepulver 

3 tsk. kanel 

1 tsk. ingefær 

1 tsk. kardemomme 

1 tsk. nelliker, stødt 

½ dl mælk 

100 g rosiner 

Pynt: 

Sigtet flormelis 

Opskrift fra www.amo.dk 


Kastecertifikat 

Et kastecertifikat er bevis på, at man tilhører en bestemt kaste. Især når det drejer sig om en af de 

”listede kaster”, som er omfattet i den indiske grundlov. 

Regeringen mener, at de ”listede kaster” har brug for særlig opmuntring og muligheder for at kunne 

gøre fremskridt i samme tempo som resten af befolkningen. 

Derfor er der særlige privilegier til denne kategori af 

befolkningen som en slags ”beskyttende 

forskelsbehandling”. Disse privilegier er reserverede 

pladser i lovgivende forsamlinger og i offentlige stillinger; 

helt eller delvist gratis pladser i uddannelsesinstitutioner; 

kvoter i uddannelsesinstitutioner, fleksibilitet i forhold til 

øvre aldersgrænser for særlige jobs osv. For at få adgang 

til disse privilegier, skal en borger have et gyldigt 

kastecertifikat. 


Ordliste 

Arier 

Bhagavad-Gita 

Dharma 

Jati 

Karma 

Kshatriya 

Moksha 

Oplysning 

Paria 

Samsara 

Sudraer 

En magtfuld stamme som invaderede Indusdalen fra nord via Hindu 

Kush og Himalayabjergene. Man regner med at disse lyshudede 

sejrherrer påtvang de indfødte deres tro og etablerede kastesystemet, 

idet de placerede sig selv øverst. 

En gammel tekst som opsummerer hovedtrækkene i hinduismen gennem 

en episk fortælling. Hovedbudskabet er, at man skal leve livet som en 

rejse til et højere stadium. Teksten indeholder inspiration og vejledning 

til alle grupperne i samfundet. Den fastslår også, at der er forskellige 

veje folk skal følge til vejen til oplysning, venlige handlinger og 

tilbedelse af guden. 

Pligt. Det at man skal opfylde ens pligter overfor familie, samfund og 

kaste. Det er den ultimative balance mellem alle livets områder: 

religion, samfund og familie. Det er universets hellige orden og i ens 

eget liv. 

Hvor varna står for systemet med fire hovedkaster, betyder ordet jati 

den egentlige underkaste. F.eks. kan sudraerne være opdelt i mange 

jatier, hvor hver af dem er specialiseret i en form for erhverv. 

Troen på at et menneske oplever konsekvenser af ens handlinger. Det 

er tidligere handlingers indflydelse på fremtiden. Denne indflydelse 

bliver overført på denne og fremtidige inkarnationer. Ordsproget: ”du 

høster, som du sår” betyder det samme som karma. 

[ksatrija] Nummer to kaste med krigere og adel. Fremtidige herskere i 

Indien skulle komme fra denne kaste. 

Det ultimative mål for menneskelivet. En forløsning fra den evige cyklus 

af reinkarnationer (samsara). For at opnå dette skal man leve et liv 

tilegnet religiøs fordybelse og moralsk integritet uden interesse for 

verdslige sager. Det kan tage mange liv at opnå moksha gennem 

oplysning. 

Den største udfordring og målet for eksistensen. Det er så svært at 

opnå, at det kan tage adskillige livstider at opnå. Der er forskellige 

måder at opnå dette gennem meditation, studier, et dydigt liv og 

religion. 

Mennesker som står udenfor de fire hovedkaster. Kaldes også urørlige 

og kasteløse. 

Troen på at det er en cyklus af liv, død og genfødsel, som definerer 

menneskets eksistens. Denne cyklus fortsætter og kaldes reinkarnation. 

De fortidige liv determinerer det efterfølgende. Et individ dør aldrig – 

de bliver transformeret fra et liv til det næste. En prins i et liv bliver 

måske slange i det næste. Det som personen bliver transformeret til 

afhænger af karma (gode og dårlige handlinger i tidligere liv). 

Den fjerde hovedkaste som består af tjenere. 


Vaisyaer 

Varna 

Vedaerne 

[væsjaer] Den tredje hovedkaste som består af handlende, 

håndværkere og bønder. 

Betyder oprindeligt farve. Det står for den ideologiske opdeling af 

mennesker i et kastesystem baseret på farve, som senere bliver til 

erhverv. 

Regnes for verdens tidligste tekster (2.000 f.kr.). De inkluderer hymner, 

beskrivelser af ritualer og ceremonier, magiske og filosofiske tekster. 

Denne sidste del indeholder Upanishaderne. Vedaerne er memoreret 

og overleveret mundtligt igennem århundreder, indtil de blev skrevet 

ned på sanskrit. Mange af teksterne i vedaerne er indbyrdes 

modsigende, og de bliver derfor fortolket meget forskelligt. Traditionelt 

har det kun været mænd fra de 3 øverste varnaer, som havde lov til at 

læse vedaerne. Andre måtte vente, indtil de var reinkarnet til højere 

kaster, før de havde adgang til teksterne. 


Referencer 

Links om kastesystemet 

Kastesystemet forklaret på dansk på religion.dk 

http://www.religion.dk/artikel/248514:Hinduisme--Kastesystemet---hinduisme 

Indiens apartheid lever videre – undervisning/hinduisme på religion.dk 

http://www.religion.dk/artikel/248044:Hinduisme--Indiens-apartheid-lever-videre 

Kaste på leksikon for det 21.århundrede 

http://www.leksikon.org/art.php?n=1331 

U-landsforeningen Svalerne om kastesystemet 

http://www.svalerne.dk/article/articlestatic/122/1/54/ 

Kaste på Wikipedia 

http://da.wikipedia.org/wiki/Kastesystemet 

og på den engelske version af Wikipedia 

http://en.wikipedia.org/wiki/Caste 

Danmarks Radios tema om De urørlige 

http://www.dr.dk/uroerlige/da/forside/ 

Her kan du finde introduktioner til hinduismen og kastesystemet 

http://www.emu.dk/gym/fag/re/inspiration/ppt/index.html 

Diskussion på tamilgirls.dk om kastesystemet i Danmark 

http://tamilgirls.dk/senorita/kastesystemet#comments 

Kaste på EMUs tema om udviklingslandene 

http://www.emu.dk/erhverv/3verden/projekter/nyhedKaste.html 

International Dalit Solidarity Network (ISDN) 

http://www.idsn.org/ 

Fotoudstilling på ISDN 

http://www.idsn.org/wearenotuntouchable/ 

Organisation som arbejder for de dalitter som fjerner ekskrementer 

http://safaikarmachariandolan.org/ 

http://www.hinduwebsite.com/hinduism/h_caste.asp 

List of crimes against dalits 

http://www.ambedkar.org/crime.htm 


Quiz om kaste på engelsk 

http://www.quia.com/rr/10103.html 

Webbog om dalitter på engelsk 

http://voxpublica.no/raftoprize2007/ 

Loven om ”listede kaster” (scheduled castes) med alle navnene på kaster: 

http://india.gov.in/outerwin.htm?id=http://lawmin.nic.in/ld/subord/rule3a.htm 

Genetisk undersøgelse på tværs af befolkningsgrupper i Indien: 

http://beacononline.wordpress.com/2008/04/25/stamp-on-tagore%E2%80%99s-india-geneticmap-blurs-lines/ 

Generelle links om Indien 

http://www.altomasien.dk 

http://www.altomsult.dk 

http://emu.indiensportalen.dk 

Undervisning/hinduisme på religion.dk 

http://www.religion.dk/laeromhinduisme 

Film om dalitter 

I’m Dalit, how are you? 

www.idsn.org 

Uddrag af filmen: India Untouched pt.1: 

http://www.youtube.com/watch?v=6g1swBpKCJ8 

A Day in the Life of an Untouchable Sweeper 1.del: This is the daily life of one of India's "sweepers:" 

people who collect feces day in and day out. This woman is a Dalit, one of India's Untouchables. 

There are millions like her across India. 

A Day in the Life of an Untouchable Sweeper 2.del. 

http://www.youtube.com/watch?v=VVPqgeWPTww 

A Day in the Life of an Untouchable Sweeper 3.del. 

http://www.youtube.com/watch?v=UXKJHihGbAg&feature=related 

Film om toiletter i Indien 

http://www.abc.net.au/foreign/broadband2006.htm 

Fotos af dalitter i Sydasien af Jakob Carlsen 

http://www.poyi.org/66/WUA/WUA_01.php 


Temakort 

Politisk kort over Indien 


Kort over stater i Indien 


Konturkort over Indien 


Kort over sprog i Indien 


Kort over religioner i Indien 


Kort over klimazoner i Indien 


Kort over årlig temperatur i Indien 


Kort over kønsrater 


Liste over genstande i kufferten 

Genstande fra dalitternes kultur 

Brun sæbe af den drøjeste slags. Bliver anvendt til både at 

vaske tøj og mennesker i. Den er noget stærk, så man kan godt 

få udslet af den. Bliver også brugt til at vaske op med. 

Colgate-pulver er det samme som tandpasta bare i 

pulverform. Dem der ikke har en tandbørste tager lidt på en 

pind eller på fingeren og gnider sine tænder med det. 

Talkumpulver – Når det er rigtig varmt, så sveder man også 

meget. Så kan det være rart med talkum på kroppen. I den 

varme tid ser man derfor mange som har drysset sig helt hvide 

med parfumeret talkum. 


Sæbe: Sunim. Den allerbilligste form for sæbe, som er den 

slags dalitter bruger. 

Salwar kameez – piger går i salwar kameez. Den består af 

en lang kjortel, et par vide bukser og et tørklæde. Tørklædet 

kan tages på på flere måder. F.eks. kan man folde det 

sammen på langs i tre lag og lægge det over skulderen med 

enderne bagud. Man kan også bære det over den ene skulder 

med den ene ende hængende foran og den anden ned af 

ryggen. 

Lungi – er en slags nederdel for mænd. Lungien er et stykke 

stof, der er fastgjort i taljen, og som hænger ned til anklerne 

som en sarong. Hvis det bliver for varmt, folder man den 

nederste kant op og sætter den fast i linningen, så lungien kun 

går til knæene. 

Nogle mænd går altid i lungi, og andre går mest i lungi, når 

de er hjemme og holder fri. 

I Sydindien og i Nordøstindien er der mange mænd, der altid 

går i lungi. 

Brun hue – en almindelig strikket hue, som bruges af både 

børn og voksne, når det er koldt. Den sidder midt på hovedet, 

og snipperne bindes under hagen. 


Rød strikhue – en strikket elefanthue, som både børn og 

voksne kan bruge, når det er koldt. 

Orange plasticsandaler – et par meget billige pigesandaler 

støbt i plastic. De er praktiske og holder længe, og koster ikke 

mange penge. 

Bidipakke – bidier er de aller billigste cigaretter i Indien. Det 

er bare et groft sammenrullet tobaksblad, som bliver holdt 

sammen af en lille tynd tråd. Bemærk at guden Ganesh er 

afbilledet udenpå. 

En skobørste brugt af en skopudserdreng, som tjener sine 

penge ved at pudse sko på gaden. Dalit-drenge er kendt for 

stor kreativitet og opfindsomhed, når det gælder muligheder 

for at skabe arbejde. 


Tekrus – mange dalitdrenge tjener lidt penge ved at servere 

te ved tehusene. De har så en praktisk holder, så de kan bære 

6 kopper varm te af gangen. 

Jharu – en kost. De koste, som anvendes i hjemmet til 

rengøring er lidt større end denne. Mange dalitter gør rent 

efter de øvrige kaster. 

En lille statuette af en kvindelig landarbejder. Hun bærer en 

rulle strå på hovedet. Klædt i sari men uden bluse. Det kan 

indikere, at hun enten er meget fattig, er dalit eller enke. 

Tesæt af porcelæn – en meget billig form for legetøj, som 

bruges af de fattigste børn (dalitter). 


Glasperler, som er de fattigste drenges legetøj. 

Gurkemeje – et vigtigt krydderi til mad i Indien. 

Genstande til at gøre piger og kvinder smukkere 

Kajal – en slags eyeliner beregnet til at male øjnene sorte 

med. Bruges også til at lave sorte prikker på børn. 

Amazing kum-kum powder. Rødt pulver til at sætte i hårets 

skilning. Symbolet på at kvinden er gift. 


Klistermærker til udsmykning af piger og kvinder: bindhier! 

På dansk er mærket i panden blevet kendt som ”kastemærke” 

– men denne betegnelse er dog meget unøjagtig, idet man 

ikke kan udlede noget om kasten af mærket. Det er ren 

udsmykning, som kvinderne vælger i forhold til sit tøj, makeup 

og det øvrige udseende. 

Hennaskabelon – en skabelon til at lave flotte mønstre på 

hånden med. Man bruger hennapulver, som skal blandes op 

med lidt vand og citronsaft. Skabelonen lægges ovenpå 

hånden og hennapastaen ovenpå. Det skal tørre på hånden i 

cirka 10-12 timer, så får man et flot rødt mønster på hånden. 

Når piger bliver gift har de næsten altid flot dekorerede 

hænder og fødder. Mønstrene kan også laves som 

frihåndstegning med en tændstik dyppet i pastaen. Det er til 

de dygtige, som ikke behøver skabelon. 

Dr. Bhimrao Ambedkar og buddhisme 

Tegneserie på engelsk om Dr. Ambedkar, som var den 

vigtigste fortaler for dalitternes sag. Han var født i 1891 som 

”urørlig”, kasteløs eller dalit. Alligevel fik han høj uddannelse i 

jura, økonomi og politik bl.a. i Amerika, som en af de første 

dalitter. Med tiden blev han den vigtigste modstander af 

kastesystemet. Han virkede som forsker, teoretiker, 

organisator, journalist, politiker og leder. Da han tog 

konsekvensen og forlod hinduismen og blev buddhist, fulgte 

tusindvis af andre kasteløse hans eksempel. 

Our Constitution: den indiske grundlov, som han var 

hovedarkitekten for. Da Indien blev uafhængigt af England i 

1946 blev han inviteret til at være justitsminister i Indien. 

Derefter var han formand for den kommission, som lavede 

Indiens grundlov. 

Dr. Ambedkar var meget kritisk overfor Gandhi. Han mente, at 

Gandhi havde et romantisk syn på landsbylivet i Indien samt et 

sentimentalt tilgang til de urørlige. Gandhi kaldte dem 

”Harijan” (Guds børn), og Ambedkar opfattede det som 

nedladende. 


To statuetter af Dr. Ambedkar og Buddha. Anvendes som pynt 

på skrivebordet, i reolen eller til religiøse formål. 

I stil med mange andre personer i Indien, der har udrettet 

store ting gøres Dr. Ambedkar til genstand for en næsten 

religiøs dyrkelse. 

To armbånd. Begge med indskriften ”Jay Bhim”. ”Bhim” er et 

kælenavn for Dr. Ambedkar. Samtidig er ”Jay Bhim” også en 

hilsen blandt dalitter. Det svarer til ”hej” eller ”goddag”. 

Billede af Dr. Ambedkar med Buddha. 

Bliver anvendt til religiøse formål. 

Billede af Dr. Ambedkar og hans kone. Han giftede sig for 

anden gang i 1946 med Dr. Sharda Kabir. 

Billedet bliver anvendt til religiøse formål. 

Billedet er gået i stykker under rejsen fra Indien til Danmark! 


Tre bønnebøger med buddhistiske bønner og tekster. Mange 

dalitter er lige som Dr. Ambedkar konverteret til buddhismen. 

Bemærk hans billede på den store bønnebog. 

Halssmykke og fingerring med små billeder af Dr. 

Ambedkar. 

Dobbeltportræt af Buddha og Dr. Ambedkar i en stand af 

plastik. Anvendes som pynt på skrivebordet, i reolen eller til 

religiøse formål. 

Stort billede af Buddha. Anvendes som pynt på væggen eller 

til religiøse formål. 


Dansk litteratur 

Tre klistermærker som dalitter anvender. Cirklen er et symbol 

som repræsenterer dharma (loven) i hinduismen og Buddhas 

lære om vejen til oplysning. Nogle gange oversætteres det 

som lærdommens eller lovens hjul. 

På de aflange klistermærker står der ”namo buddhaya” (= i 

Buddhas navn) og ”jay bhim” (= leve Bhim). 

To nøgleringe anvendt af dalitter. Den ene bærer Dr. 

Ambedkars billede, mens den anden har et par små bjælder. 

Et skærf hvorpå der står: ”Jay Bhim” og buddhismens hjul. 

Kender du danskernes kolonier? 

Billedbog om de gamle danske kolonier i Trankebar, 

Guldkysten og Dansk Vestindien. 

Indien – et land i Sydasien. 

En go-global bog om Indien med tilhørende webside. 


Diverse litteratur om dalitter 

Børnearbejder. 

Kampen for at overleve som børnearbejder i Indien. 

Kasteløs: Et særnummer af svalebladet om dalitter. Fra Ulandsforeningen 

Svalerne. 

Indeholder artikler om: dalitter i Tamil Nadu, mikrokreditter, 

kvinders rettigheder, FNs manglende konvention mod 

kastediskrimination og Phoolan Devi. 

Fair nok nr. 2/2007. Tema om Indien med blandt andet: 

Hvad er en hellig ko? 

Og i Indien 

Indiens krydderier 

Indiens stemme (om Tagore) 

Hvad laver du her? (10 indere i Danmark) 

De urørlige (om dalitter) 

Hidden Apartheid. The Dalit story. Engelsksproget hæfte om 

kastediskrimination i Indien. Indeholder artikler om urørlighed, 

ekskrement/lortefjernere, statsvold, politiske rettigheder, 

kastevold, social boykot, retten til uddannelse, retten til 

arbejde, dalitkvinder og globalisering. Udgivet af en 

organisation i Indien: National Campaign on Dalit Human 

Rights. 

NB. Indeholder stærke fotos! 


Tegneserie. 

The story of The Freedom Struggle. Indiens frihedskamp fortalt 

i tegneserieform. 

Dalits in the world of globalisation. Artikler om dalitter fra 

en organisation i Indien: National Campaign on Dalit Human 

Rights. Om globaliseringens betydning for: retten til jord, 

retten til arbejde og fødevaresikkerhed, retten uddannelse, 

sundhed og vand, dalitkvinders rettigheder, 

ekskrement/lortefjernere og retten til at leve sikkert. 

Dalit Women Speak Out. Violence against Dalit Women in 

India. Artikler om dalitkvinders særligt vanskelige vilkår med 

case stories. Udgivet af en organisation i Indien: National 

Campaign on Dalit Human Rights. 


Tegneserie. Kanthamma. 

Story of a woman construction worker. En tegneseriehistorie om 

en kvindes triste skæbne. 

I’m dalit how are you!? 

En film på 11 minutter om dalitters vilkår produceret af en 

organisation i Indien: National Campaign on Dalit Human 

Rights. 

National Campaign Manifesto. Manifestet fra National 

Campaign for Dalit Human Rights. 

India stinking. Manual scavengers in Andhra Pradesh and 

their work. Bog om de dalitter, som fjerner ekskrementer fra 

tørklosetterne (ekskrementfjernere/lortefjernere). 


Litteratur på hindi 

Diverse 

Saral kahaniyan. Små historier for børn. 

Mere priya git. Sangbog for børn. 

Et kort over Indien (foldbart). 

Endvidere: Et power point show med fotos og historier om Meena, som 

er datter af kasteløse. 

Lærervejledning med kopiark til eleverne. 

Filmen: India Untouched af Stalin K.

Paa bunden af hinduhakkeordenen - Oplysningscenter om den 3 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?