Evalueringsrapport Sygefravær 2007 (pdf 292 KB) - Aarhus.dk

aarhus.dk

Evalueringsrapport Sygefravær 2007 (pdf 292 KB) - Aarhus.dk

Om sygefravær

Med fokus på sygemeldte i 8. fraværsuge

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik,

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Nørrebrogade 44

8000 Århus C

Center for Folkesundhed

Olof Palmes Allé 15

8200 Århus N


Om sygefravær

Med fokus på sygemeldte i 8. fraværsuge

1 & 2

Karen Sørensen, socialrådgiver, MPH

Claus Vinther Nielsen, overlæge, ph.d. 2

Jakob Hjort, datamanager, MPH 2

Kaj Sparle Christensen, speciallæge i almen medicin, ph.d. 3

Eva Ørnbøl, statistiker 1

Per Fink, ledende overlæge, dr. med., ph.d. 1

1. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Aarhus Universitetshospital,

Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. +45 8949 4310. Fax +45 8949 4340.

E-mail: flip@as.aaa.dk Hjemmeside: www.sundhed.dk/info/ffl

2. Center for Folkesundhed, Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N. +45 8728 4700.

E-mail: folkesundhed@rm.dk Hjemmeside: www.folkesundhedmidt.dk

3. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C.

+45 8942 6010.

2


Forord

Projektet er sat i gang på initiativ af Koordinationsudvalget for den forebyggende

arbejdsmarkedsindsats i Århus Kommune.

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Århus Kommune, Forskningsklinikken for Funktionelle

Lidelser, Klinisk Socialmedicin og Datamanagementenheden, Center for Folkesundhed.

På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser blev der udarbejdet projektprotokol og gennemført

pilotprojekt. Efterfølgende blev undersøgelsesdesignet revideret, og der blev indsamlet data til aktuelle

undersøgelse.

Databearbejdning og rapportskrivning er foregået på Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed.

Jakob Hjort, Datamanagementenheden, Center for Folkesundhed, har leveret data fra undersøgelsen

”Hvordan har du det nr. 2” og registerdata fra DREAM.

Socialrådgiver Jette Gregers Sørensen har stået for indsamling af lægelige oplysninger på

arbejdsmarkedscentrene.

Til projektet var nedsat en følgegruppe bestående af kontorchef Dorthe Radkjær, socialoverlæge

Kirsten Horsten, projektleder Vibeke Dahl, alle Århus Kommune samt Ellen Pedersen,

projektkonsulent for Koordinationsudvalget. Følgegruppen har udarbejdet en model til

kvalitetsvurdering af sygedagpengeforløb.

Der skal rettes en tak til sekretariatet på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Flemming

Andersen, Tinna Lauritsen, Malene Skjødt og Marie Louise Bro Pold, der har stået for opbygning af

database og udsendelse og registrering af spørgeskemaer. Samt til sekretær Anni Kjær, Klinisk

Socialmedicin, Center for Folkesundhed, der har stået for korrekturlæsning og layout.

Der skal rettes en særlig tak til de mange medarbejdere i Århus Kommune, der har været behjælpelig

med fraværslister, journaler, lægepapirer og andet, uden hvis hjælp projektet ikke havde kunnet

gennemføres.

Karen Sørensen

December 2007

3


Rapporten

Denne undersøgelse er en del af en større undersøgelse, hvis overordnede mål er at medvirke til at

forbedre mulighederne for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for sygemeldte med og uden

funktionelle lidelser, samt bedre deres funktionsniveau ved at udpege tiltag, metoder og

samarbejdsrelationer, der kan facilitere en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Denne del af undersøgelsen ser på de sygemeldte, der er i 8. fraværsuge.

• Alle sygemeldte sammenlignes med en repræsentativ stikprøve af baggrundsbefolkningen

”Hvordan har du det - 2”-undersøgelsen. 1

• De sygemeldte, der har besvaret spørgeskemaet, sammenlignes med besvarelserne fra

”Hvordan har du det – 2”-undersøgelsen i forhold til personlige forhold, socialt netværk og

nuværende samt tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

• En anden form for kategorisering af sygemeldingsårsager afprøves i forhold til at kunne

vurdere, om denne kan anvendes til at forudsige varigheden af sygefraværet.

Karen Sørensen

1 ”Hvordan har du det – 2” er en undersøgelse af Region Midtjyllands borgeres helbredsforhold, livsstil og

levekår. Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse udsendt sensommeren 2006 til en stikprøve på 31.000

borgere i regionen (10).

4


Indholdsfortegnelse

1 Indledning........................................................................................ 6

Baggrund ................................................................................ 6

Syndromdiagnoser/funktionelle lidelser................................... 7

Dagpengesager i Århus Kommune ......................................... 7

Behov for mere viden .............................................................. 8

2 Undersøgelsens mål, materiale og metode .................................. 8

Mål og formål .......................................................................... 8

Materiale og metode ............................................................... 8

Diagnosekodning .................................................................... 10

De sygemeldte og baggrundsbefolkningen fordelt på køn,

gennemsnitsalder og tilknytning til arbejdsmarkedet............... 11

Beskrivelse af undersøgelsespopulationen............................. 13

Flowchart over undersøgelsen................................................ 14

Frafaldsanalyse....................................................................... 15

3 Resultater ........................................................................................ 16

Sociodemografiske forhold...................................................... 16

Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.............................. 18

Helbredsforhold....................................................................... 20

Socialt netværk ....................................................................... 21

Konklusion............................................................................... 23

Sygemeldingsårsager – set fra et lægeligt synspunkt ............. 24

Sygemeldingsårsagerne og deres varighed............................ 25

Konklusion............................................................................... 29

4 Diskussion....................................................................................... 30

5 Samlet konklusion .......................................................................... 31

6 Anbefaling ....................................................................................... 32

Bilag 1. Frafaldsanalyse....................................................................... 33

Bilag 2. Diagnosetabeller..................................................................... 34

Bilag 3. Diagrammer over diagnosegruppernes varighed fordelt

på køn og alder....................................................................... 39

Litteraturliste ........................................................................................ 43

Forfatteroplysninger............................................................................. 44

5


1 Indledning

I Danmark er der gennem en længere årrække udført adskillige undersøgelser på

sygedagpengeområdet, der har haft til formål at finde forklaringer på et stigende langvarigt

sygefravær.

De fleste undersøgelser har haft et retrospektivt design. Det vil sige, at kontakten til de sygemeldte

ofte er sket efter sygeperiodens afslutning. Undersøgelser af denne karakter kan være behæftet med

systematiske fejl (bias), bl.a. fordi hukommelsen om hændelser tilbage i tiden kan blive præget af

hændelser i nutiden.

Aktuelle undersøgelse er en prospektiv undersøgelse, hvor man undgår denne

hukommelsesproblematik.

Der er tale om en forløbsundersøgelse, hvor en hel årgang af sygemeldte kontaktes i starten af deres

sygedagpengeperiode og følges, indtil sygedagpengeperioden ophører. De sygemeldte udspørges

ved inklusion i projektet om fysiske, psykiske, sociale og arbejdsmæssige forhold, samt følges i en

national database med hensyn til at vurdere deres tilknytning til arbejdsmarkedet op til sygemeldingstidspunktet

samt efterfølgende overførselsindkomst.

Undersøgelsen bidrager derfor med ny viden om sygedagpengemodtagere.

Baggrund

Gennem de sidste 15 år har der været iværksat en række udviklingsinitiativer, der har haft til formål at

afprøve nye metoder på sygedagpengeområdet, og der er løbende gennemført lovændringer med

henblik på at nedbringe det langvarige sygefravær og bevare de sygemeldtes tilknytning til

arbejdsmarkedet.

På trods heraf vurderes det, at sygefraværet svarer til 140.000 fuldtidsstillinger og koster samfundet

ca. 20 milliarder kr. om året (1). Sygefraværet er således forbundet med store menneskelige og

samfundsmæssige omkostninger - i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Årsager til det langvarige sygefravær er gjort til genstand for mange undersøgelser, men det er et

problem, at begrebet ”langvarigt sygefravær” ikke defineres i lovgivningen eller andre steder. I

forskellige undersøgelser defineres det langvarige sygefravær med sygefravær > 7 uger til sygefravær

> 52 uger.

På baggrund af tidligere undersøgelser synes der at være god dokumentation for, at ”beskeden

uddannelse”, begrænsede helbredsmæssige ressourcer samt tidligere sygeperioder er risikofaktorer

for langvarigt sygefravær.

Undersøgelser med forskelligt fokus (fx misbrug, psykiatrisk sygdom, bevægeapparatslidelse) peger

på, at det at være ældre, at være kvinde, at opleve ringe social støtte, belastet arbejdsmiljø, er forhold,

der har indflydelse på sygefraværets længde (2, 3, 4, 5)

En undersøgelse, der sammenligner Danmark med 5 andre lande i forhold til udstødning fra

arbejdsmarkedet, viser, at Danmark er det land, hvor flest personer med sygefravær > 1 år mister

tilknytningen til arbejdsmarkedet således 50 % mod 30 – 34 % i de øvrige lande (6).

Samtidig viser en dansk undersøgelse (2), at der er arbejdskraftpotentiale blandt de sygemeldte.

6


Traditionel sygdom eller sygdommens sværhedsgrad har ikke tidligere vist sig sikkert at kunne

forudsige sygeperiodens længde eller konsekvenser for fremtidig forsørgelse efter sygemeldingen ved

at anvende ICD10 til diagnosekodning. Denne undersøgelse åbner mulighed for at undersøge, om et

andet diagnoseparadigme (funktionelle lidelser, uklare sygdomme, genuine sygdomme mv.) giver

bedre mulighed for at forudsige sygefraværets varighed og følger af sygemeldingen.

Syndromdiagnoser/funktionelle lidelser

Befolkningsundersøgelser har vist, at de fleste mennesker har fysiske symptomer dagligt eller så ofte,

at fysiske symptomer derfor må betragtes som en almindelig del af livet (8).

Funktionelle lidelser (herunder somatoforme tilstande) kan defineres som sygelige tilstande, hvor en

person er plaget af kropslige symptomer, der volder den pågældende besvær, bekymring eller får

personen til at søge behandling, men hvor det trods grundige undersøgelser ikke er muligt at tilskrive

symptomerne nogen kendt kirurgisk eller medicinsk lidelse eller at finde en tilfredsstillende organisk

forklaring på symptomerne (8).

Personer med funktionelle lidelser er ikke en homogen gruppe, men strækker sig fra at være personer

plaget af få symptomer, der er vanskelige at afgrænse i forhold til det normale, til at være personer i

en meget svær kronisk situation (8).

Personerne gennemlever en proces fra i starten at have opmærksomhed på en række symptomer og

klager fra forskellige organer. For nogle få af disse personer fylder symptomerne mere og mere i

deres liv for til sidst at blive så udtalte, at sygdom er blevet en livsstil, og personerne er i en meget

fastlåst situation med risiko for, at tilstanden bliver kronisk (8).

Hovedparten af personer med syndromlidelse, dvs. fibromyalgi, kroniske træthedssyndromer og andre

lignende syndrombetegnelser, henregnes til de funktionelle lidelser, men mange andre former ses i

forskellige medicinske specialer (8).

Der er udbredt mangel på kendskab til og betydelig uenighed om funktionelle lidelser. Hovedparten

behandles kun hos egen læge, men de praktiserende læger finder generelt disse personer vanskelige

at behandle. Der er kun et yderst sparsomt specialiseret behandlingstilbud til disse personer, hvilket

ofte bevirker, at de ingen behandling modtager, modtager utilstrækkelig eller forkert behandling.

Ukendskab til sygdommen bevirker, at diagnosen funktionel lidelse ikke stilles.

Denne usikkerhed bevirker ofte, at lægen eller den sygemeldte ønsker en række undersøgelser for at

få situationen afklaret, hvilket gør det yderst vanskeligt for kommunerne, at få disse personer afklaret i

forhold til arbejdsmarkedet.

Dagpengesager i Århus Kommune

Ca. 17 % af arbejdsstyrken i Århus Kommune vil i løbet af et år få oprettet en dagpengesag, men ca.

⅔ af sygeperioderne er afsluttet inden for få uger, og disse personer vil sjældent være i kontakt med

systemet. Disse sager skal kommunen registrere, beregne og foretage udbetaling i, og de betragtes

som ”forsikringsproduktionen” i systemet (9).

Disse sager er ikke interessante i forhold til kommunal opfølgning, og lovgivningsmæssigt træder

kommunens forpligtelse til sagsbehandling i kraft i 4. fraværsuge, hvor der skal fremsendes et

spørgeskema til den sygemeldte. Dette spørgeskema samt evt. andre oplysninger anvendes som

7


aggrund for den visitering til kategori 1, 2 eller 3 2 samt opfølgningen, der skal foregå senest i 8.

fraværsuge (10).

Behov for mere viden

En stor udfordring er, om interventioner af forskellig art kan reducere sygefraværet. Imidlertid mangler

der stadig megen viden, som gør det muligt at målrette og fokusere sådanne tiltag.

Således er der bl.a. behov for mere viden om:

1. Hvad kendetegner de personer, der indgår i 8. fraværsuge set i forhold til en

baggrundspopulation?

2. Omfanget af funktionel lidelse i sygedagpengesystemet.

3. Kan en helhedsorienteret vurdering i starten af sygeperioden – koblet med registerdata -

forudsige det langvarige sygefravær?

2 Undersøgelsens mål, materiale og metode

Mål og formål

Denne undersøgelse er som nævnt en del af en større undersøgelse, hvis overordnede mål er at

medvirke til at forbedre mulighederne for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for sygemeldte

med og uden funktionelle lidelser og bedre deres funktionsniveau ved at udpege tiltag, metoder og

samarbejdsrelationer, der kan facilitere en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Denne del af undersøgelsen ser på de sygemeldte, der er i 8. fraværsuge.

• Alle sygemeldte sammenlignes med en repræsentativ stikprøve af baggrundsbefolkningen.

• De sygemeldte, der har besvaret spørgeskemaet, sammenlignes med besvarelserne fra

”Hvordan har du det – 2”- undersøgelsen i forhold til personlige forhold, socialt netværk og

nuværende samt tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

• En anden form for kategorisering af sygemeldingsårsager afprøves i forhold til at kunne

vurdere, om denne kan anvendes til at forudsige varigheden af sygefraværet.

Materiale og metode

Design

Denne undersøgelse er en prospektiv forløbsundersøgelse.

Studiepopulation

Patientmaterialet stammer fra Århus Kommunes sygedagpengeafdeling. Århus Kommune fik i 2004

2 Kategori 1-sager er ”glatte sager”, hvor man forventer, de sygemeldte kommer i arbejde uden indsats,

opfølgning hver 8. uge. Kategori 2-sager er sager, hvor der er risiko for, den sygemeldte mister tilknytning til

arbejdsmarkedet, opfølgning hver 4. uge. Kategori 3-sager er alvorlige lidelser, opfølgning efter behov.

8


anmeldt 36.748 sygedagpengesager, hvoraf 8.831 havde en varighed, som var over 7 uger.

I Århus var det i 2004 fire jobcentre samt social sikring, der varetog sagsbehandlingen af

sygedagpengeområdet.

For sygemeldte, der skal have sygedagpenge, opretter ydelseskontoret en dagpengesag. Det er

sagsbehandleren, der vurderer, om sagen skal forblive i ydelseskontoret eller visiteres til

dagpengeopfølgning i jobcentret.

For sygemeldte, der får løn under sygdom, anmeldes sygefraværet til social sikring, der udbetaler

refusion til arbejdsgiveren. Opfølgningen i sygedagpengeperioden foregår på de respektive jobcentre.

Inklusionskriterier

• Personer med bopæl i Århus Kommune, der i 2004 var sygemeldt, og hvis fravær var mere

end 7 uger og anmeldt.

Eksklusionskriterier

• Sygemeldte med fravær mere end 7 uger i juli måned og de 2 sidste uger af december 2004

på grund af ferie.

• Sygemeldte, der er fyldt 65 år.

• Personer, sygemeldt fra fleks- eller skånejob samt førtidspension.

• Personer, der modtager dagpenge til pasning af sygt barn.

Datakilder

Information om sygemeldte blev hentet fra flere kilder:

• Det kommunale sygedagpengesystem.

• Det Grønne System.

• Den kommunale journal.

• Spørgeskema til de sygemeldte.

• DREAM-databasen. 3

• ”Hvordan har du det 2”–undersøgelsen (9)

Dataindsamling

Samtlige sygemeldte – sygemeldt 5-13 uger - blev af Århus Kommune identificeret ved CPR-nummer.

Herfra udvalgtes sygemeldte med sygemeldingsperiode > 7 uger. Navn og adresse blev efterfølgende

identificeret i Det Grønne System. 4

Disse sygemeldte fik tilsendt et spørgeskema, hvor man udbad sig oplysninger om:

• Sociodemografiske forhold: Køn, alder, civilstand, boform, skolegang, uddannelse samt

tilknytning til arbejdsmarkedet.

• Diagnostiske forhold: Uspecifikke symptomer, sygdomsbekymring, angst, depression og

alkoholmisbrug. 5

3 DREAM-databasen er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Social- og

Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt AMORA. Databasen

opdateres kvartalsvis og registrerer overførselsindkomst ugevis.

4 Det Grønne System er et IT-system, som er udviklet til sundhedssektoren og i Århus Amt blev brugt til

administration af patientdata. Systemet er koblet til Folkeregistret, som bl.a. rummer oplysninger om adresser på

borgere i Århus Amt.

5 Baseret på spørgeskema valideret i danske og internationale populationer (10).

9


• Funktionsevne: Almene velbefindende fysisk, psykisk og socialt. 6

• Selvvurderet helbred og prognose: Egen opfattelse af helbredssituation, netværk, forventninger

til fraværets længde og tilknytning til arbejdsmarkedet.

• Forventninger til samarbejdet med sagsbehandleren/kommunen under sygemeldingen.

Ved manglende besvarelse blev der rykket én gang efter ca. 2 uger.

En lægelig begrundelse (diagnose) for sygemeldingen fandtes ved gennemgang af lægepapirerne i

den sygemeldtes kommunale journal. Lægelige oplysninger stammer primært fra ”Attest vedrørende

uarbejdsdygtighed” (LÆ205) udfyldt af den praktiserende læge, sekundært fra lægelig dokumentation

fra sygehus eller anden behandlingsinstitution. I ganske få tilfælde vurderede kommunen, at der ikke

var behov for at rekvirere lægelige oplysninger på baggrund af det spørgeskema, samtlige sygemeldte

udfyldte i 4. fraværsuge.

Fra DREAM-databasen blev der indhentet oplysninger om forsørgelsesgrundlag og arten heraf i 3 år

før sygemeldingstidspunktet til brug for beregning af marginalisering. Desuden registreredes

sygeperiodens varighed, og om den sygemeldte overgik til en anden form for overførselsindkomst

efter sygedagpengeophør.

DREAM-databasen registrerer alene overførselsindkomster, mens uger med selvforsørgelse,

feriepenge og arbejdsindtægt fremstår som ”tomme felter”. 35 % af de sygemeldte er registreret med

flere sygeperioder. Da det ikke er muligt at se, hvorvidt sygeperioden har været afbrudt på grund af

selvforsørgelse, 7 ferie, eller de har genoptaget arbejdet og har tilbagefald af samme lidelse eller

sygemeldes med ny lidelse, ophører beregning af sygeperioden ved første ”tomme felt”. Dette

betyder i praksis, at ca. ⅓ af de personer, der indgår med flere perioder, reelt kan have et betydeligt

længere sygefravær, end det de indgår med her i undersøgelsen.

Når en person er deltidssygemeldt i en periode, bevares denne kode i DREAM i hele forløbet, uanset

om sygemeldingen ændres til fuldtidssygemelding. Der kan derfor ikke i undersøgelsen skelnes

mellem fuld- eller deltidssygemelding.

Referencepopulation

Fra ”Hvordan har du det – 2” indgår 4500 borgere i aldersgruppen 25 til 75 år, der har bopæl i Århus

Kommune. Blandt dem der har besvaret spørgeskemaet ekskluderes personer, der er fyldt 65 år, samt

personer, der modtager førtidspension, efterløn, kontanthjælp eller er bevilget fleksjob.

Denne reducerede stikprøve (N=2301) indgår i analyserne som referencepopulation.

Diagnosekodning

For at opnå en sikker og operationel kategorisering af sygemeldingsårsagerne blev der foretaget en

systematisk omkodning af alle attesterede oplysninger om sygemeldingsårsag. Omkodningen blev

baseret på overvejelser med det formål at forenkle og optimere den kliniske præcision af de enkelte

sygemeldingsårsager. Den praktiske omkodning blev foretaget blindet i forhold til undersøgelsens

effektmål af praktiserende læge Ph.D. Kaj Sparle Christensen.

Følgende vejledning for omkodningen blev fulgt:

6 Baseret på SF-36 (11).

7 Selvforsørgelse kan opstå i en periode, hvor kommunen lukker for dagpengeudbetalingen. Det kan fx

forekomme, hvis den sygemeldte udebliver fra samtaler eller foranstaltninger uden afbud eller gyldig grund.

10


1) Organisk sikre lidelser.

2) Organisk sandsynlige lidelser, defineret som tilstande, hvor diagnostikken er mindre sikker (fx

diskusprolaps, hjertemuskelkramper mv.).

3) Organisk subjektive lidelser, defineret som tilstande, hvor diagnostikken i højere grad baseres

på patientens subjektive oplevelse end på parakliniske undersøgelser (fx migræne, frossen

skulder, tennisalbue).

4) Uafklaret organisk lidelse, defineret som tilstande, hvor patienten er under aktuel udredning

(obs. pro-diagnoser).

5) Funktionelle fysiske symptomer, defineret som tilstande med uspecifikke fysiske symptomer og

funktionsindskrænkninger (fx muskelsmerter, svimmelhed, træthed og syndromdiagnoser).

6) Stresstilstande, defineret som tilstande, hvor diagnosen er ”stress”.

7) Psykisk lidelse, defineret som depression, angst, spisevægring el. a.

Ovenstående diagnoseinddeling er anvendt på alle sygemeldte. I forhold til de sygemeldte der har

besvaret spørgeskemaet, blev der i analyserne behov for en mere detaljeret viden om

sygemeldingsårsagen, hvilket indebar følgende omkodning:

Diagnosegruppe 1 ” De sikre organiske lidelser” blev inddelt i:

• Alvorlige organiske lidelser, defineret som tilstande der truer liv og førlighed (fx kræft, sklerose

mv.).

• Enkle organiske lidelser, defineret som tilstande med sikre objektive fund (fx brækket håndled,

nedsunken livmoder, meniskskade mv.).

• Enkle organiske lidelse med komplikationer, defineret som enkle lidelser med oplysning om

tilstødende problemer som misbrug, krise eller sociale problemer.

Diagnosegruppe 7 ”Psykisk lidelse” blev inddelt i:

• Depressioner, defineret som tilstande hvor diagnosen er ”depression”.

• Anden psykisk lidelse (fx angstlidelse, misbrug, spisevægring, skizofreni) og tilfælde, hvor

patienten er under udredning for en psykisk lidelse.

De sygemeldte og baggrundsbefolkningen fordelt på køn gennemsnitsalder og

tilknytning til arbejdsmarkedet

I undersøgelsen indgår 2076 sygemeldte i alderen 16 til 65 år. For at kunne sammenligne de

sygemeldte med baggrundsbefolkningen blev 129 sygemeldte i alderen 16 til 24 år ekskluderet,

således at referencepopulationen (N=2301) og de sygemeldte (N=1947) er sammenlignelige

aldersmæssigt.

11


Figur 1. Kønsfordeling blandt de sygemeldte og baggrundsbefolkningen

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

mænd kvinder

Befolkning

Sygemeldt

Figuren viser, at kvinder udgør 54 % af de sygemeldte og mænd 46 %.

I baggrundsbefolkningen udgør kvinder 51 % og mænd 49 %.

Der er således kun minimale forskelle med hensyn til køn.

Figur 2. Gennemsnitsalderen blandt de sygemeldte og baggrundsbefolkningen

År

50

49

48

47

46

45

44

43

42

41

40

mænd kvinder

Befolkning

Sygemeldt

Figuren viser, at gennemsnitsalderen for sygemeldte kvinder er 44,2 år og for sygemeldte mænd 43,9

år.

I baggrundsbefolkningen er gennemsnitsalderen for kvinder 43,6 år og for mænd 43,3 år.

De to grupper må betragtes som stort set jævnalderen, idet de sygemeldte er 6 mdr. ældre end

baggrundsbefolkningen.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesministeriet har defineret en marginaliseringsgrad således: En person der i løbet af 3 år

har modtaget overførselsindkomst i 80 % af tiden, betragtes som marginaliseret i forhold til

arbejdsmarkedet.

11,6 % af de sygemeldte opfylder kriterierne for marginalisering, mens dette kun er tilfældet for 1,6 %

af baggrundsbefolkningen.

De sygemeldte har således en betydelig svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end

baggrundsbefolkningen.

12


Sammenfatning

• Sammenlignes de sygemeldte med baggrundsbefolkningen ses det, at der er en meget lille forskel

på køn og gennemsnitsalder.

• De sygemeldte har derimod en markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end

baggrundsbefolkningen.

• Undersøgelsen adskiller sig fra tidligere undersøgelser, der udpeger det at være kvinde og det at

være ældre som risikofaktorer i forhold til sygefravær. Ligeledes ses det, at tendensen til at de

sygemeldtes gennemsnitsalder fortsat er faldende i forhold til tidligere undersøgelser.

Beskrivelse af alle sygemeldte. N=2076

I perioden fra uge 7 i 2004 til uge 7 i 2005 indgik 2226 sygemeldte, der opfyldte inklusionskriterierne i

undersøgelsen. Efterfølgende blev 150 sygemeldte ekskluderet på grund af forsørgelsesgrundlag eller

fordi de ikke var registreret i DREAM.

De 2076 personer, der indgår i undersøgelsen, fordeler sig på 1130 kvinder (54 %) og 946 mænd (46

%). Kvinderne har en gennemsnitsalder på 43 år og mændene en gennemsnitsalder på 42 år.

Figur 3. Sygemeldingsårsagerne – ud fra en lægelig vurdering opgivet i antal personer og procent af

samtlige sygemeldte i 8. fraværsuge.

Psykisk lidelse

426 (22%)

Stress

140 (7%)

Funktionelle

lidelser

274 (14%)

uoplyst

110 (6%)

Organisk

subjektive

83 (4%)

13

Organisk sikre

760 (41%)

Organisk

sandsynlige

113 6%)


• Organisk sikre: Brækket håndled, nedsunken livmoder, meniskskade, dårligt knæ, kræft, sklerose samt

organisk lidelse under udredning.

• Organisk sandsynlige: Bl.a. diskusprolaps, hjertemuskelkramper.

• Organisk subjektive: Migræne, frossen skulder, tennisalbue mv.

• Funktionelle lidelser: Muskelsmerter/infiltrationer, uspecifikke rygsmerter, uspecifik svimmelhed,

whiplash, kronisk træthed m.v.

• Stress, udbrændthed.

• Psykisk lidelse: Angst, misbrug, spisevægring, skizofreni, depression og under udredning.

Figuren viser, at de organisk sikre lidelser udgør den største gruppe med 41 %, dernæst kommer de

psykiske lidelser med 22 % og de funktionelle lidelser med 14 %. De øvrige grupper udgør mellem 4

og 7 %.

Flowchart over undersøgelsen

Følgende figur viser fordelingen blandt de ekskluderede, dem som har besvaret og henholdvis ikke

besvaret spørgeskemaet.

Figur 4. Flowchart

sygemeldte

2076

Basis registreringer:

Lægelige oplysninger

Besvaret

spørgeskema

1175

Registrerede

sygemeldte

2226

Ikke besvaret

spørgeskema

901

14

Ekskluderet

N=148

Ekskluderet

Ingen registrering

I DREAM N=2


Figur 4 viser, at 150 sygemeldte blev ekskluderet.

• 148 sygemeldte er i DREAM registreret med varig overførselsindkomst, eller har i spørgeskemaet

oplyst, at de modtog dagpenge til pasning af sygt barn.

• 2 af de sygemeldte var ikke registreret med sygefravær i DREAM.

Af de resterende 2076 sygemeldte besvarede 1175 spørgeskemaet (57 %).

Dagpenge til pasning af sygt barn kan ikke identificeres i DREAM, hvorfor der kan være sygemeldte

blandt de 901, der ikke har besvaret spørgeskemaet, og som modtager dagpenge til pasning af sygt

barn.

Frafaldsanalyse

I det følgende ses der på, om de personer, der har besvaret spørgeskemaet, er sammenlignelige med

de personer, der ikke har besvaret spørgeskemaet.

Tabel 1. Frafaldsanalyse

Variabel

Kønsfordeling

Alder

Marginaliseringsgrad

Diagnosekoder

Mænd

Kvinder

gennemsnitsalder

Organisk sikre

Organisk sandsynlige

Organisk subjektive

Funktionelle lidelser

Stress m.v.

Psykiske lidelser

Uafklaret

Uoplyst

Besvaret

n=1175

507

668

43

126

antal

464

71

48

127

74

234

117

39

15

%

10,8

39,5

6,0

4,1

10,8

6,3

19,8

10,0

3,3

Ikke besvaret

n=901

439

462

42

113

antal

296

43

35

139

72

193

51

71

%

12,6

32,9

4,8

3,9

15,4

8,0

21,4

5,7

8,0


Det ses af tabellen, at der er flere mænd, der ikke har besvaret spørgeskemaet, og at de der ikke har

besvaret spørgeskemaet, er lidt yngre, end de der har.

I forhold til sygemeldingsårsag er der signifikant overvægt af sygemeldte med funktionelle lidelser,

stress, psykiske lidelser eller uoplyst årsag blandt de, der ikke har besvaret spørgeskemaet (bilag 1).

De 1175 personer, der har besvaret spørgeskemaet, er således ikke repræsentative for samtlige

sygemeldte, idet det er de mest ressourcestærke af de sygemeldte, der har besvaret

spørgeskemaerne. Der må derfor ved læsning og brug af rapportens resultater tages højde for at de

mest ressourcesvage ikke indgår i analyser og konklusioner. Dette betyder formodentligt, at de

forskelle der præsenteres ved sammenligning af de sygemeldte og baggrundsbefolkningen, i

virkeligheden er mere markante.

3 Resultater

Sammenligning af de sygemeldte, der har besvaret spørgeskemaet og er fyldt 25 år (N=1110), med

baggrundsbefolkningen (N=2301)

Sociodemografiske forhold

Figur 5. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på køn

%

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Mænd Kvinder

16

Befolkning

Sygemeldt

De 1110 sygemeldte fordeler sig på 633 kvinder, svarende til 57 %, og 447 mænd svarende til 43 %.

I baggrundsbefolkningen udgør kvinder 53 % og mænd 47 %.

Kvinder udgør således en større del af de sygemeldte end af baggrundsbefolkningen.


Figur 6. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på

gennemsnitsalder

45

44

År Befolkning

43

42

Mænd Kvinder

17

Sygemeldt

De sygemeldte mænd og kvinder har en gennemsnitsalder på 43 år, mens mænd i

baggrundsbefolkningen har en gennemsnitsalder på 43 år og kvinder 44 år.

De sygemeldte kvinder er således 1 år yngre end baggrundsbefolkningen, mens der ikke er forskel på

mændenes alder.

Figur 7. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på civilstand

%

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

G ift / s am levende B or alene B or hos foræ ldre /

andet

B efolkning

S ygem eldte

65 % af de sygemeldte er enten gift eller samlevende, 27 % bor alene, mens de resterende 8 % bor

hos forældre eller andet.

I baggrundsbefolkningen udgør de gifte og samlevende 76 %, 22 % bor alene og 2 % har svaret

andet.

Der er således færre gifte og samlevende blandt sygemeldte end i baggrundsbefolkningen.


Figur 8. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på hjemmeboende

børn

%

9 0

8 0

7 0

6 0

5 0

4 0

3 0

2 0

1 0

0

M æ n d K v in d e r

18

B e fo lk n in g

S yg e m e ld te

Blandt de sygemeldte har 43 % af kvinderne og 29 % af mændene hjemmeboende børn. I

baggrundsbefolkningen udgør kvinder med hjemmeboende børn 49 % og mænd 40 %.

Der er generelt færre sygemeldte med hjemmeboende børn end i baggrundsbefolkningen. Forskellen

kan i praksis være større, end figuren viser, idet de sygemeldte spørges, om de har hjemmeboende

børn, mens der i baggrundsbefolkningen spørges til hjemmeboende børn under 15 år.

Sammenfatning

• Kvinder udgør end lidt større del af de sygemeldte og er i gennemsnit et år yngre end

baggrundsbefolkningen.

• Der er generelt flere der dels bor alene og uden hjemmeboende børn blandt de sygemeldte

end i baggrundsbefolkningen.

Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning

Figur 9. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på skolegang

%

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

A lene folk esk ole S tudent / HF el. lign

B efolk ning

S y gem eldt


Blandt de sygemeldte har 59 % alene folkeskolens afgangsprøve, mens 42 % har studentereksamen,

HF eller tilsvarende. I baggrundsbefolkningen er der 31 %, der har folkeskolens afgangsprøve, men

69 % har studentereksamen eller tilsvarende.

Der er således markant overvægt af sygemeldte, der har lavere skoleuddannelse end

baggrundsbefolkningen.

Figur 10. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på

erhvervsuddannelse

%

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Ufaglært

Faglært

Videregående

op til 4 år

Videregående

over 4 år

19

Anden

Befolkning

Sygemeldt

Figuren viser, at i alt 53 % af de sygemeldte enten er ufaglært eller faglært, og 33 % har en

videregående uddannelse. I baggrundsbefolkningen udgør de ufaglærte og faglærte 38 %, mens 69 %

har en videregående uddannelse.

De sygemeldte har således et lavere uddannelsesniveau end baggrundsbefolkningen.

Figur 11. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på tilknytning til

arbejdsmarkedet

%

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

I arbejde på

ordinæ re vilkår

elev / læ rling Andet

Befolkning

Sygemeldt

74 % af de sygemeldte er før sygemeldingen i arbejde på ordinære vilkår, mens 82 % i

baggrundsbefolkningen var i arbejde på ordinære vilkår.


Andelen af sygemeldte, der er tilknyttet arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, er således betydelig

lavere end i baggrundsbefolkningen.

Figur 12. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på marginalisering

9 0

8 0

7 0

6 0

5 0

%

4 0

3 0

2 0

1 0

0

B e f o lkn in g e n S y g e m e ld te

Figuren viser, at 10,7 % de sygemeldte opfylder kriterierne for at være marginaliseret, hvilket i praksis

betyder, at de i løbet af de sidste 3 år, har levet af overførselsindkomst i minimum 80 % af tiden. I

baggrundsbefolkningen er det 1,7 % der er marginaliseret. De sygemeldte har således en svagere

tilknytning til arbejdsmarkedet end baggrundsbefolkningen.

Sammenfatning

• Sammenlignes de sygemeldte med baggrundsbefolkningen i forhold til uddannelse og

arbejdsmarkedstilknytning viser der sig en markant forskel. De sygemeldte har kortere

skolegang, lavere uddannelsesniveau, og en betydelig svagere tilknytning til arbejdsmarkedet

både i forhold til det aktuelle ansættelsesforhold samt i forhold til tidligere tilknytning.

Helbredsforhold

Figur 13. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på selvvurderet

helbred

%

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Fremragende

Vældig godt

Godt

Mindre godt

20

Dårligt

Befolkning

Sygemeldte


Blandt de sygemeldte er 55 %, der vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt,

mens de resterende 45 % vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. I baggrundsbefolkningen

er det 93 %, der vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt, mens de

resterende 7 % vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Der er således markant

overvægt af sygemeldte, der oplever at have et dårligt helbred i forhold til baggrundsbefolkningen.

Socialt netværk

Figur 14. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på, om de har

nogen at tale med om personlige problemer

90

80

70

60

50

%

40

30

20

10

0

Ja, altid Ja, for det

meste

Nej, som regel

ikke

21

Nej, aldrig

Befolkning

Sygemeldte

91 % af de sygemeldte har nogen at tale med om personlige problemer, mens 9 % svarer nej, som

regel aldrig eller aldrig. I baggrundsbefolkningen er 93 %, der altid eller for det meste har nogen at tale

med, mens 7 % svarer nej.

Der er således en lille overvægt af sygemeldte, der ikke har nogen at tale med om personlige

problemer i forhold til baggrundsbefolkningen, men forskellene er små.

Figur 15. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på, om de har

mulighed for hjælp til daglige gøremål

90

80

70

60

50

%

40

30

20

10

0

Ja, altid Ja, for det

m es te

Nej, s om

regel ik ke

Nej, aldrig

B efolkning

S ygem eldte


84 % af de sygemeldte kan altid eller for det meste få hjælp til daglige gøremål, mens de resterende

16 % som regel ikke eller aldrig kan få hjælp.

I baggrundsbefolkningen er det 93 %, der altid eller for det meste kan få hjælp til daglige gøremål,

mens de resterende 7 % som regel ikke eller aldrig kan få hjælp.

Der er således overvægt af sygemeldte, der har svært ved at få hjælp i forhold til

baggrundsbefolkningen.

Figur 16. En sammenligning af de sygemeldte med baggrundsbefolkningen fordelt på, om de har

nogen at spørge til råds om familiære problemer

9 0

8 0

7 0

6 0

5 0

%

4 0

3 0

2 0

1 0

0

Ja , a ltid Ja , fo r d e t

m e s te

Ne j, s o m

r e g e l ik k e

22

N e j, a ld r ig

B e fo lk n in g

S y g e m e ld te

86 % af de sygemeldte har altid eller for det meste nogen, de kan spørge til råds om familiære

problemer, mens de resterende 14 % svarer nej, som regel ikke eller aldrig.

I baggrundsbefolkningen er det 89 %, der altid eller for det meste har nogen, de kan spørge til råds

om familiære problemer, mens de resterende 11 % svarer nej, som regel ikke eller aldrig.

Der er således en lille overvægt af sygemeldte, der som regel ikke eller aldrig har nogen, de kan tale

med om familiære problemer.

Figur 17. En sammenligning af de sygemeldte, der har besvaret spørgeskemaet, med

baggrundsbefolkningen fordelt på, om de er alene, selv om de har lyst til at være sammen med andre

9 0

8 0

7 0

6 0

5 0

%

4 0

3 0

2 0

1 0

0

Ja , a ltid Ja , fo r d e t

m e s te

Ne j, so m

re g e l ik k e

Ne j, a ld rig

B efolk n in g

S y g e m eld te

58 % af de sygemeldte er aldrig eller som regel aldrig alene i situationer, hvor de gerne vil være

sammen med andre, de resterende 42 % svarer altid eller for det meste.

For baggrundsbefolkningen er det 84 %, der aldrig eller som regel aldrig er alene i situationer, hvor de


gerne vil være sammen med andre, de resterende 16 % svarer altid eller for det meste.

Der er således overvægt af sygemeldte, der oplever at være alene i situationer, hvor de gerne vil være

sammen med andre.

Sammenfatning

• Der er en lille overvægt af sygemeldte, der oplever, de ikke har nogen at tale med om

personlige eller familiære problemer, end i baggrundsbefolkningen, mens der er betydeligt

flere, der har svært ved at få hjælp til praktiske gøremål, og der er overvægt af sygemeldte, der

oplever at være alene i situationer, hvor de gerne ville være sammen med andre.

Konklusion

• Kvinder udgør en større del af de sygemeldte end i baggrundsbefolkningen.

• Aldersmæssigt er der ikke nævneværdig forskel.

• Der er færre gifte og samlevende blandt de sygemeldte.

• Der er færre med hjemmeboende børn blandt de sygemeldte end i baggrundsbefolkningen.

• De sygemeldte har generelt et lavere niveau end baggrundsbefolkningen, hvad angår

skolegang og uddannelse.

• Der er færre sygemeldte, der er tilknyttet arbejdsmarkedet på ordinære vilkår på

sygemeldingstidspunktet end i baggrundsbefolkningen og en betydelig større andel af dem er

marginaliseret.

• Der er markant flere sygemeldte, der vurderer, at de generelt har et dårligere helbred end i

baggrundsbefolkningen.

• Der er en lille overvægt af sygemeldte, der oplever, de ikke har nogen at tale med om

personlige eller familiære problemer end i baggrundsbefolkningen, mens der er betydeligt flere,

der har svært ved at få hjælp til praktiske gøremål.

• Der er overvægt af sygemeldte, der oplever at være alene i situationer, hvor de gerne ville

være sammen med andre.

Det er naturligt og forventeligt, at de sygemeldte generelt oplever deres helbred dårligere end

baggrundsbefolkningen. Yderligere viser det sig, at de sygemeldte generelt er betydelig mere

ressourcesvage end baggrundsbefolkningen både hvad angår uddannelse, tilknytning til

arbejdsmarkedet og socialt netværk.

I forhold til det, at opleve sig alene, er det dog ikke muligt at vurdere, om det skyldes den aktuelle

helbredssituation, eller om det er generelt for de sygemeldte.

23


Sygemeldingsårsager – set fra et lægeligt synspunkt

Der er lægelige oplysninger på 1135 af de 1175 sygemeldte.

Figur 18. Den lægelige sygemeldingsårsag opgivet i antal personer og procent af de sygemeldte der

har besvaret spørgeskemaet

Depression

192 (16%)

Stress

74 (6%)

Funktionelle lidelser;

128 (11%)

Psykisk lidelse

42 (4%)

Uafklaret organisk

117 (10%)

uoplyst

40 (3%)

Enkle med

komplikationer

70 (6%)

• Alvorlige lidelser: Kræft, sklerose mv.

• Enkle lidelser: Brækket håndled, nedsunken livmoder, meniskskade, dårligt knæ.

• Organisk sandsynlige: Bl.a. diskusprolaps, hjertemuskelkramper.

• Organisk subjektive: Migræne, frossen skulder, tennisalbue mv.

• Enkle lidelser med komplikationer: samme lidelser som anført under Enkle lidelser, men med

supplerende oplysninger på lægeerklæringen om misbrug, krise, skilsmisse o.a.

• Uafklaret organisk: Under udredning.

• Funktionelle lidelser: Muskelsmerter/infiltrationer, uspecifikke rygsmerter, uspecifik svimmelhed,

whiplash, kronisk træthed, udbrændthed.

• Stress.

• Depression.

• Psykisk lidelse: Angst, misbrug, spisevægring, skizofreni og under udredning.

24

Alvorlige lidelser

58 (5%)

Enkle Lidelser

336 (29%)

Organisk sandsynlige

70 (6%)

Organisk subjektive;

48 (4%)


Figuren er ordnet således, at årsagerne til sygemeldingen går fra det somatiske veldefinerede til det

psykisk veldefinerede.

Figuren viser, at de enkle lidelser som brækket ben, dårligt knæ, mv. uden oplysninger om andre

problemer udgør den største gruppe af alle sygemeldinger med 28 %. Den næst hyppigste

sygemeldingsårsag er depression, der udgør 16 %, den tredje største gruppe er personer sygemeldt

med funktionelle lidelser, der udgør 12 %.

De resterende sygdomsgrupper varierer fra 4 % til 10 %.

Sygemeldingsårsagerne og deres varighed

I det følgende ses på, diagnosegruppernes varighed fordelt på uger, samt afgangen fra

dagpengesystemet for de enkelte diagnosegrupper.

Efterfølgende hvilke forhold der har betydning for, at en person sygemeldes med en diagnose, der

indgår i en af ovenstående diagnosegrupper. Desuden ses på de enkelte diagnosegruppers varighed

fordelt på køn og alder, samt afgangen fra sygedagpengesystemet.

Figur 19. Sygefravær i uger fordelt på diagnosegrupper

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

Sygefravær i uger

0 13 26 39 52 65 78 91 104 117

Uger

d = Organisk sandsynlige d = Organisk subjektive

d = Funktionelle lidelser d = Stress

d = Uafklaret organisk d = Enkle lidelser

d = Enkle med komplikationer d = Alvorlige lidelser

d = Depression d = Psykisk lidelse

25


Figuren viser, at sygemeldte med stress og alvorlige lidelser er de eneste to diagnosegrupper, der

ikke har sygemeldte i hele perioden på de 105 uger. Desuden ses tydeligt, at hovedparten af de

sygemeldte med enkle lidelser afvikles hurtigere end de øvrige diagnosegrupper.

Tabel 2. Afgangen fra sygedagpenge systemet fordelt på diagnosegrupper

Alvorlige lidelser

Enkle lidelser

Organisk

sandsynlige

Organisk subjektive

Enkle lidelser med

komplikationer

Uafklaret organisk

Funktionelle lidelser

Stress

Depression

Psykisk lidelse

25 % af de

sygemeldte er

ophørt efter antal

uger:

17

9

12

16

20

16

18

13

16

15

50 % af de

sygemeldte er

ophørt efter antal

uger:

Tabel 2 viser, at sygemeldte med ”enkle lidelser” er den gruppe der hurtigst ophører i

sygedagpengesystemet og hvor 75 % af de sygemeldte er udgået efter 27 uger. Er der derimod

samtidig oplysninger om, at der er tilstødende problemer i forbindelse med en enkel lidelse, er det den

gruppe der har det længste forløb og hvor 75 % af de sygemeldte først er ophørt efter 70 uger.

Hertil kommer, at sygemeldte med ”funktionelle lidelser”, ”organisk subjektive lidelser” og ”uafklarede

lidelser” alt i alt har de længste forløb når der ses på hvornår 75 % af de sygemeldte er udgået af

systemet. Varigheden for de 3 diagnosegrupper varierer fra 66 til 68 uger.

Oplysninger om sociale problemer udover sygemeldingsårsagen, samt det man bredt kalder ”de bløde

lidelser” synes således at være tilstande der kræver speciel opmærksomhed.

Efterfølgende beskrives hvilke forhold der har betydning for, at en person sygemeldes med en

diagnose, der indgår i en af ovenstående diagnosegrupper. De variabler, der indgår i analyserne, er:

Køn, social status, alder, skole, erhvervsuddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. (Bilag 2)

Desuden ses på de enkelte diagnosegruppers varighed fordelt på yngre kvinder, ældre kvinder, yngre

mænd og ældre mænd i forhold til afgangen fra sygedagpengesystemet. (Bilag 3)

26

37

15

23

29

41

32

41

26

30

22

75 % af de

sygemeldte er

ophørt efter antal

uger:

57

27

56

68

70

66

66

46

57

43


Alvorlige lidelser

Blandt sygemeldte der indgår i diagnosegruppen ”alvorlig lidelse”, er der overvægt af ældre, og

personer der er gift eller samlevende.

Diagrammet viser, at der er tendens til at kvinder uanset alder har længere forløb end mænd. Alle

sygemeldinger er afsluttet efter 84 uger.

Enkle lidelser

Blandt sygemeldte der indgår i diagnosegruppen ”enkle lidelser”, er der overvægt af mænd der er

samlevende, ældre og ufaglært eller faglært.

Diagrammet viser, at ældre mænd er afsluttet efter 79 uger, mens der for yngre mænd og kvinder er

forløb på 105 uger.

Organisk sandsynlig lidelse

Blandt sygemeldte der indgår i diagnosegruppen ”organisk sandsynlig lidelse”, er der ingen

signifikante forhold, der gør sig gældende.

Diagrammet viser, at op til ca. 1 års fravær afsluttes kvinder og yngre mænd hurtigere end ældre

mænd. Til gengæld er sygemeldingerne for de sidste af de unge kvinder først afsluttet efter 105 uger,

mens det for yngre mænd gør sig gældende at alle er afsluttet efter 72 uger. Ældre kvinder er afsluttet

efter 84 uger og ældre mænd efter 92 uger.

Organisk subjektiv lidelse

Blandt sygemeldte der indgår i diagnosegruppen ” organisk subjektiv lidelse”, er der overvægt af yngre

personer.

Diagrammet viser, at op til 1 års fravær afsluttes yngre mænd og ældre kvinder hurtigere end yngre

kvinder og ældre mænd. Alle yngre mænd er afsluttet efter 95 uger, mens de øvrige har perioder op til

105 uger.

Enkle lidelser med komplikationer

Blandt sygemeldte der indgår i diagnosegruppen ”enkle lidelser med tilstødende komplikationer” er der

ingen signifikante forhold, der gør sig gældende.

Diagrammet viser, at der er markant færre yngre kvinder der er afsluttet efter 1 år end blandt de

øvrige.

Efter 88 uger er alle yngre mænd afsluttet, mens de øvrige har perioder på 105 uger.

Uafklaret organisk lidelse

Blandt sygemeldte der indgår i diagnosegruppen ” uafklaret lidelse ”, er der ingen signifikante forhold,

der gør sig gældende.

Diagrammet viser, at op til 1 års fravær afsluttes de yngre mænd hurtigst, mens der er overvægt af

ældre mænd. De yngste mænd er alle afsluttet efter 95 uger, mens der for de øvrige er perioder på

105 uger.

Funktionelle lidelser

Blandt sygemeldte der indgår i diagnosegruppen ” funktionel lidelse” er der overvægt af ufaglærte eller

faglærte kvinder, samt yngre kvinder.

Diagrammet viser at der op til 1 års fravær er en svag tendens til at yngre mænd afsluttes lidt hurtigere

end de øvrige. Alle har perioder op til 105 uger.

27


Stress

Blandt sygemeldte der indgår i diagnosegruppen ” stress”, er der overvægt af personer med

studentereksamen og videregående uddannelse, samt personer der bor alene.

Diagrammet viser, at op til 1 års fravær afsluttes yngre mænd og ældre kvinder hurtigere end yngre

kvinder og ældre mænd, mens det er de ældre mænd der samlet afsluttes først efter 76 uger. Herefter

følger de ældre kvinder med 83 uger, de yngre mænd med 86 uger og til sidst de unge kvinder med

90 uger.

Depression

Blandt sygemeldte der indgår i diagnosegruppen ”depression” er der overvægt af personer med

studentereksamen og videregående uddannelse, kvinder samt personer der bor alene.

Diagrammet viser, at op til 1 års fravær afsluttes yngre mænd betydeligt hurtigere end de øvrige. Alle

ældre mænd er afsluttet efter 99 uger, mens de øvrige har forløb op til 105 uger.

Psykisk lidelse

Blandt sygemeldte der indgår i diagnosegruppen ” psykisk lidelse”, er der overvægt af yngre personer.

Diagrammet viser, at ældre mænd er afsluttet efter 48 uger og unge mænd efter 60 uger. For kvinders

vedkommende er ældre afsluttet efter 87 uger, mens de yngre har fravær i 105 uger.

28


Konklusion

Sygemeldingsårsager

• Enkle lidelser som brækket ben, dårligt knæ mv. uden oplysninger om andre problemer

udgør den største gruppe af alle sygemeldinger med 28 %.

• Den næst hyppigste sygemeldingsårsag er depression, der udgør 16 %.

• Den tredje største gruppe er personer sygemeldt med funktionelle lidelser, der udgør

11 %.

Afgangen fra sygedagpengesystemet

• Det at være under udredning for organisk lidelse, sygemeldt med en enkel lidelse, hvor

der er tilstødende problemer med misbrug, sociale problemer eller sygemeldt med ”bløde

lidelser”, organisk subjektive eller funktionelle lidelser ses at være de tilstande, der tager

længst tid at afklare i sygedagpengesystemet.

Varighed for diagnosegrupperne

• Sygemeldte med enkle lidelser afvikles betydeligt hurtigere end de øvrige

diagnosegrupper.

• Sygemeldte med alvorlige lidelser og stress har samlet set de korteste forløb.

Forhold der har betydning i forhold til en bestemt diagnose

• Alderen ses at have en sammenhæng ved 5 af diagnosegrupperne. Det at være fyldt 45

år har betydning i forhold til alvorlige lidelser og enkle lidelser, mens det at være under 45

år har betydning for organisk subjektive lidelser, funktionelle lidelser og psykisk lidelse.

• Uddannelsesniveau spiller en rolle ved 4 af diagnosegrupperne. Der er overvægt af

ufaglærte og faglærte blandt enkle lidelser og funktionelle lidelser, mens videregående

uddannelse har betydning ved stress og depression.

Betydning af køn og alder i forhold til de sygemeldtes flow i sygedagpengesystemet

• På tværs af alle diagnosegrupperne er der tendens til at det at være mand og yngre giver

kortere sygefravær.

29


4 Diskussion

Diagnosegrupperne er opdelt i 4 grupper fordelt på køn og alder. Det medfører at der i flere af

grupperne kun indgår få personer, og resultaterne derfor skal tolkes med forsigtighed.

Tidligere undersøgelser på sygedagpengeområdet har vist, at diagnosen ikke er velegnet til at

forudsige sygefraværets længde.

I denne undersøgelse er der anvendt en anden diagnosekodning end ICD 10, for at afprøve, om en

anden inddeling af sygemeldingsårsager, bedre kan anvendes som prædiktor for sygefraværets

længde.

Denne diagnoseinddeling viser at ”tilstødende komplikationer” til sygemeldingsårsagen, som for

eksempel misbrug eller sociale problemer, har de længste forløb i sygedagpengesystemet, samt det

man bredt kalder ”de bløde lidelser” er tilstande, som har meget langvarige forløb.

Resultaterne må imidlertid tages med et vist forbehold. Som tidligere nævnt registreres der alene uger

med overførselsindkomst i DREAM databasen. I denne undersøgelse betyder det, at registrering af

sygefravær stopper, når der ikke er angivet en kode for sygefravær.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med at den sygemeldtes situation er afklaret. Det kan for

eksempel betyde, at den sygemeldte har afbrudt perioden for at afholde ferie, hvorefter sygeperioden

genoptages. Der kan også være andre forklaringer på en kort afbrydelse af fraværsperioden. Godt 1/3

af de sygemeldte er registreret med mere end en periode i de 2 år vi følger dem, og en del af de

sygemeldte kan derfor i realiteten have haft et betydeligt længere sygefravær, end det de indgår med

her i undersøgelsen.

DREAM har en kode for fuldtidssygemelding, en anden kode for ”delvis syg - delvis tilknyttet

arbejdsmarkedet”. Såfremt en person både har været fuldtidssygemeldt og delvist sygemeldt, vil

koden for ”delvis sygemelding” anvendes for hele perioden. Det kan således ikke registreres i hvor

stort omfang en del af disse sygemeldte der har arbejdet på deltid.

Konsekvensen af, at der ikke kan skelnes mellem fuldtidssygemelding og delvis sygefravær / delvis

arbejde indebærer, at undersøgelsen alene kan udtale sig om, at de sygemeldte i et eller andet

omfang har haft kontakt med sygedagpengesystemet i de registrerede perioder.

DREAM databasen er meget velegnet til at følge alle typer af overførselsindkomster for de enkelte

personer. I den aktuelle undersøgelse ses det, at en stor del af de sygemeldte har været i kontakt med

sygedagpengesystemet i en meget lang periode, men i forhold til at vurdere hvorvidt de er truet af

udstødning fra arbejdsmarkedet, er det imidlertid meget uheldigt, at det ikke kan registreres om de

arbejder deltids. Der er derfor behov for en videreudvikling af DREAM databasen, eller få muligheder

for at koble det til andre registerdata.

30


5 Samlet konklusion

Undersøgelsen skal belyse følgende spørgsmål:

1. Hvad kendetegner de personer, der indgår i 8. fraværsuge set i forhold til en

baggrundspopulation?

2. Omfanget af funktionel lidelse blandt de sygemeldte.

3. Kan en helhedsorienteret vurdering i starten af sygeperioden – koblet med registerdata -

forudsige det langvarige sygefravær?

Ad1: Hvad kendetegner de personer, der indgår i 8. fraværsuge set i forhold til en

baggrundspopulation?

De sygemeldte, der indgår i undersøgelsen, adskiller sig ikke væsentligt i forhold til andre borgere i

Århus kommune hvad angår køn og alder, men de har en betydelig svagere tilknytning til

arbejdsmarkedet op til den aktuelle sygemelding, idet ca. hver 8. af de sygemeldte gennem de sidste

3 år har levet af overførselsindkomst.

Blandt de sygemeldte der har besvaret spørgeskemaet, er der overvægt af personer der alene har

gennemført folkeskolen og har en ringere uddannelse end baggrundsbefolkningen.

Endvidere er der sygemeldte der ikke har et godt socialt netværk, hvor man har nogen man kan tale

med om personlige eller familiære problemer, eller få hjælp fra til praktiske gøremål.

En del af de sygemeldte fremstår derfor som meget ressourcesvage både i forhold til arbejdsmarkedet

og socialt netværk, og det må således være en opgave at opfange dem, man kan forvente vil få et

meget langvarigt sygedagpengeforløb, og dermed være i en særlig risiko for at miste tilknytningen til

arbejdsmarkedet.

Ad 2. Omfanget af funktionel lidelse blandt de sygemeldte.

15 % af de sygemeldte har sygemeldingsårsagen funktionel lidelse. Af de personer der er sygemeldt

med funktionel lidelse er der overvægt af kvinder med ringe uddannelse og særligt kvinder under 45.

Sygemeldte med funktionel lidelse har generelt meget langvarige forløb i sygedagpengesystemet,

med en svag tendens til at de yngre mænd afklares hurtigere end andre indenfor diagnosegruppen.

Alt i alt viser resultaterne dog, at det er en gruppe, der bør have en skærpet bevågenhed. Som det

tidligere er nævnt, er der udbredt mangel på kendskab til funktionelle lidelser, som medfører, at disse

personer bliver fejldiagnosticeret. Omfanget af sygemeldte med funktionel lidelse kan derfor have et

større omfang end angivet i denne undersøgelse.

AD 3. Kan en helhedsorienteret vurdering i starten af sygeperioden – koblet med registerdata –

forudsige det langvarige sygefravær?

Undersøgelsen skal endvidere se på om en helhedsorienteret vurdering af den sygemeldtes situation

koblet med registerdata kan forudsige sygefraværets længde. Det at være fyldt 45 år har betydning i

forhold til alvorlige lidelser og enkle lidelser, mens det at være under 45 år har betydning for organisk

subjektive lidelser, funktionelle lidelser og psykisk lidelse.

Der er overvægt af ufaglærte og faglærte blandt enkle lidelser og funktionelle lidelser, mens videregående

uddannelse har betydning ved stress og depression.

Betydning af køn og alder i forhold til de sygemeldtes flow i sygedagpenge systemet på tværs af alle

diagnosegrupperne, viser der er tendens til at det at være mand og yngre giver kortere sygefravær.

31


Undersøgelsen viser samlet, at det at være sygemeldt med enkle lidelser, stress og alvorlige lidelser

uanset køn alder og uddannelse samlet set har de korteste forløb i sygedagpengesystemet.

Oplysninger på lægeerklæringen om misbrug eller sociale problemer udover den aktuelle

sygemeldingsårsag giver de længste forløb i sygedagpengesystemet. Derudover er der tendens til at

det at være sygemeldt med ”blød lidelse” medfører langvarige forløb.

Der er imidlertid flere problemer forbundet med at se på varigheden i sygedagpengesystemet. Godt

1/3 af de sygemeldte registreres med ophør af sygedagpenge for efterfølgende igen at blive registeret

med en kode for sygemelding i DREAM. Det er ikke muligt at se hvad denne ”pause” indebærer, og

der kan derfor være tale om, at flere af de sygemeldte reelt har betydeligere længere fravær end

registreret i denne undersøgelse. Ligeledes er det ikke muligt at se, hvorvidt de personer der er

registreret med kode for deltidssygemelding har en tilknytning til en arbejdsplads. Konklusionen må

derfor være, at de registrerede uger er et tegn på at der i et eller andet omfang har været kontakt med

sygedagpengesystemet.

6 Anbefaling

En væsentlig årsag til de langvarige sygemeldinger for patienter med ”bløde diagnoser” er, at der i

vores sundhedssystem i dag ikke findes et tilstrækkeligt udrednings- og behandlingstilbud til disse

grupper. Det betyder, at specielt personer med funktionelle lidelser kan gå lægeligt uafklaret i lang tid,

og at de ikke modtager nogen behandling, hvilket vanskeliggør kommunernes arbejde med at få disse

personer afklaret i forhold til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen viser, at flere af de sygemeldte har behov for en særlig indsats, og midlet til at opfange

de personer er kommunens visitation.

Der er derfor behov for at se på visitationskriterierne, hvilket kan give anledning til følgende

overvejelser:

1. Om de oplysninger der indgår fra den praktiserende læge er tilstrækkelige og relevante i

forhold til at opfange de sygemeldte der har risiko for langvarigt sygefravær.

2. Om de spørgeskemaer der udsendes til den sygemeldte giver de relevante personoplysninger

til kommunen.

3. Om den visitations procedure der anvendes er hensigtsmæssigt fagligt og tidsmæssigt i

forhold til at kunne give de sygemeldte en relevant indsats på det rette tidspunkt.

Oplysningerne om de sygemeldte der indgår i denne undersøgelse er indhentet i år 2004. Siden er der

sket en del lovgivningsmæssige ændringer, lægeerklæringer og spørgeskemaer er ændrede, som

muligvis tager højde for nogle af disse forhold.

32


33

Bilag 1. Frafaldsanalyse med test

Tabel 1. Frafaldsanalyse

Variabel

Besvaret

n=1175

%

Ikke

besvaret

n=901

%

Test

Kønsfordeling

Mænd

507

439

Kvinder

668

462

Alder

Mean

43,2

42,0

Kruskas-

Wallis

test

Chi2

5,21

p=0,022

Marginaliseringsgrad

126

10,8

113

12,6

NS

Diagnosekoder

antal

antal

Organisk

sikre

464

39,5

296

32,9

Organisk

sandsynlige

71

6,0

43

4,8

Organisk

subjektive

48

4,1

35

3,9

Funktionelle

lidelser

127

10,8

139

15,4

Stress

74

6,3

72

8,0

Psykiske

lidelser

234

19,8

193

21,4

Uafklaret

117

10,0

51

5,7

Uoplyst

39

3,3

71

8,0


Bilag 2. Diagnosetabeller

Alvorlige lidelser (N=58) versus alle andre lidelser

Antal (%) OR 95 % cl

Køn

Mænd / 24 (4,8) 1

Kvinder 34 (4,1) 1,08 0,63- 1,85

Social status

Samboende / 49 (5,8) 1

Bor alene 9 2,9) 0,48 0,23 – 0,99

Alder

- 44 år / 13 (2,2) 1

45 år - 45 (7,8) 3,75 2,00 – 7,02

Skolegang

Alene folkeskole / 35 (5,2) 1

Student mv 23 (4,8) 0,92 0,53 – 1,57

Erhvervs udd.

Ufaglært / faglært 36 (4,8) 1

Videregående udd. 21 (5,5) 1,16 0,67 – 2,02

Tilknytning til

Arbejdsmarkedet

I arbejde / 52 (4,9) 1

Arbejdsløs /aktivering 6 (8,8) 1,89 0,78 – 4,58

Enkle lidelser N=336) versus alle andre lidelser

Antal (%) OR 95 % cl

Køn

Mænd / 169 (33,3) 1

Kvinder 167 (25,0) 0,66 0,51 – 0,85

Social status

Samboende / 264 (31,1) 1

Bor alene 70 (22,1) 0,63 0,47 – 0,86

Alder

- 44 år / 154 (25,9) 1

45 år - 182 (31,3) 1,30 1,01 – 1,68

Skolegang

Alene folkeskole / 204 (30,1) 1

Student mv 126 (26,3) 0,83 0,64 – 1,08

Erhvervs udd.

Ufaglært / faglært 236 (31,0) 1

Videregående udd. 92 (23,8) 0,70 0,53 – 0,93

Tilknytning til

Arbejdsmarkedet

I arbejde / 312 (29,0) 1

Arbejdsløs /aktivering 18 (25,7) 0,82 0,47 – 1,44

34


Organisk sandsynlige lidelser (N=71) versus alle andre lidelser

Antal (%) OR 95 % cl

Køn

Mænd / 28 (5,5) 1

Kvinder 43 (6,4) 1,09 0,66 – 1,80

Social status

Samboende / 51 (6,0) 1

Bor alene 20 (6,3) 1,33 0,66 – 1,94

Alder

- 44 år / 31 (5,2) 1

45 år - 40 (6,9) 1,40 0,85 – 2,30

Skolegang

Alene folkeskole / 43 (6,4) 1

Student mv 28 (5,9) 0,92 0,56 – 1,52

Erhvervs udd.

Ufaglært / faglært 42 (5,5) 1

Videregående udd. 29 (7,5) 1,32 0,80 – 2,18

Tilknytning til

Arbejdsmarkedet

I arbejde / 60 (5,6) 1

Arbejdsløs /aktivering 5 (7,1) 1,41 0,55 – 3,64

Organisk subjektive (N=48) versus alle andre lidelser

Antal (%) OR 95 % cl

Køn

Mænd / 17 (3,4) 1

Kvinder 31 (4,6) 1,41 0,77 – 2,57

Social status

Samboende / 37 (4,4) 1

Bor alene 11 (3,5) 0,80 0,44 – 1,58

Alder

- 44 år / 32 (5,4) 1

45 år - 16 (2,8) 0,50 0,27 – 0,91

Skolegang

Alene folkeskole / 26 (3,9) 1

Student mv 18 (3,8) 0,97 0,53 – 1,79

Erhvervs udd.

Ufaglært / faglært 30 (4,0) 1

Videregående udd. 17 (4,4) 1,12 0,61 – 2,06

Tilknytning til

Arbejdsmarkedet

I arbejde / 47 (4,4) 1

Arbejdsløs /aktivering 0 0

35


Enkle lidelser med komplikationer (N=70) versus alle andre lidelser

Antal (%) OR 95 % cl

Køn

Mænd / 37 (7,3) 1

Kvinder 33 (5,0) 0,66 0,41 – 1,07

Social status

Samboende / 49 (5,8) 1

Bor alene 21 (6,7) 1,16 0,69 – 1,98

Alder

- 44 år / 36 (6,1) 1

45 år - 34 (5,9) 0,96 0,59 – 1,56

Skolegang

Alene folkeskole / 46 (6,9) 1

Student mv 24 (5,0) 0,72 0,43 – 1,19

Erhvervs udd.

Ufaglært / faglært 49 (6,5) 1

Videregående udd. 19 (5,0) 0,75 0,44 – 1,30

Tilknytning til

Arbejdsmarkedet

I arbejde / 64 (6,0) 1

Arbejdsløs /aktivering 3 (4,1) 0,72 0,22 – 2,37

Uafklaret organisk (N=117) versus alle andre lidelser

Antal (%) OR 95 % cl

Køn

Mænd / 59 (11,6) 1

Kvinder 58 (8,7) 0,72 0,49 – 1,06

Social status

Samboende / 86 (10,2) 1

Bor alene 29 (9,3) 0,90 0,58 – 1,40

Alder

- 44 år / 58 (9,8) 1

45 år - 59 (10,1) 1,04 0,71 – 1,53

Skolegang

Alene folkeskole / 74 (11,1) 1

Student mv 39 (8,8) 0,72 0,48 – 1,08

Erhvervs udd.

Ufaglært / faglært 82 (10,9) 1

Videregående udd. 33 (8,6) 0,77 0,51 – 1,84

Tilknytning til

Arbejdsmarkedet

I arbejde / 108 (10,1) 1

Arbejdsløs /aktivering 6 (8,8) 0,86 0,36 – 2,04

36


Funktionelle lidelser (N=127) versus alle andre lidelser

Antal (%) OR 95 % cl

Køn

Mænd / 44 (8,7) 1

Kvinder 83 (12,4) 1,49 1,02 – 2,17

Social status

Samboende / 94 (11,1) 1

Bor alene 33 (10,4) 0,93 0,61 – 1,42

Alder

- 44 år / 76 (12,8) 1

45 år - 51 (8,8) 0,65 0,45 – 0,95

Skolegang

Alene folkeskole / 85 (12,6) 1

Student mv 40 (8,4) 0,63 0,43 – 0,94

Erhvervs udd.

Ufaglært / faglært 96 (12,6) 1

Videregående udd. 29 (7,5) 0,56 0,36 – 0,87

Tilknytning til

Arbejdsmarkedet

I arbejde / 112 (10,4) 1

Arbejdsløs /aktivering 14 (20,0) 2,15 1,16 – 4,09

Stress (N=74) versus alle andre lidelser

Antal (%) OR 95 % cl

Køn

Mænd / 26 (5,1) 1

Kvinder 48 (7,2) 1,42 0,85 – 2,37

Social status

Samboende / 44 (5,2) 1

Bor alene 30 (9,5) 1,91 1,18 – 3,10

Alder

- 44 år / 39 (6,6) 1

45 år - 35 (6,0) 0,91 0,57 – 1,46

Skolegang

Alene folkeskole / 31 (4,6) 1

Student mv 43 (9,0) 2,05 1,27 – 3,30

Erhvervs udd.

Ufaglært / faglært 35 (4,6) 1

Videregående udd. 38 (9,8) 2,26 1,40 – 3,65

Tilknytning til

Arbejdsmarkedet

I arbejde / 67 (6,2) 1

Arbejdsløs /aktivering 4 (5,7) 0,91 0,32 – 2,88

37


Depression (N=192) versus alle andre lidelser

Antal (%) OR 95 % cl

Køn

Mænd / 68 (13,4) 1

Kvinder 124 (18,6) 1,49 1,08 – 2,06

Social status

Samboende / 120 (14,2) 1

Bor alene 68 (21,5) 1,66 1,19 – 3,10

Alder

- 44 år / 106 (17,9) 1

45 år - 86 (14,8) 0,80 0,58 – 1,09

Skolegang

Alene folkeskole / 81 (12,0) 1

Student mv 107 (22,3) 2,11 1,54 – 2,90

Erhvervs udd.

Ufaglært / faglært 103 (13,5) 1

Videregående udd. 80 (20,7) 1,67 1,21 – 2,31

Tilknytning til

Arbejdsmarkedet

I arbejde / 177 (16,4) 1

Arbejdsløs /aktivering 9 (12,9) 0,78 0,38 – 1,60

Psykisk lidelse (N=42) versus alle andre lidelser

Antal (%) OR 95 % cl

Køn

Mænd / 20 (3,9) 1

Kvinder 22 (3,3) 0,88 0,47 – 1,64

Social status

Samboende / 26 (3,1) 1

Bor alene 15 (5,1) 1,59 0,83 – 3,03

Alder

- 44 år / 29 (4,9) 1

45 år - 13 (2,2) 0,41 0,20 – 0,81

Skolegang

Alene folkeskole / 28 (4,1) 0,64 0,33 – 1,25

Student mv 14 (2,9)

Erhvervs udd.

Ufaglært / faglært 28 (3,7) 1

Videregående udd. 14 (3,6) 0,91 0,47 – 1,78

Tilknytning til

Arbejdsmarkedet

I arbejde / 39 (3,6) 1

Arbejdsløs /aktivering 3 (4,4) 1,22 0,38 – 4,17

38


Bilag 3. Diagrammer over diagnosegruppernes varighed fordelt på køn og alder

Alvorlige lidelser

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

0 1 3 2 6 3 9 5 2 6 5 7 8 9 1 1 04 1 17

ug er

Enkle lidelser

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

Sy gefra vær i uge r for delt på alde r & køn

Ung e kv ind er Æ ld re k vin de r

Ung e mæ nd Æ ld re mæ nd

0 1 3 2 6 3 9 5 2 6 5 7 8 9 1 1 04 1 17

ug er

Organisk sandsynlige

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

Sy gefra vær i uge r for delt på alde r & køn

Ung e kv ind er Æ ld re k vin de r

Ung e mæ nd Æ ld re mæ nd

Sy gefra vær i uge r for delt på alde r & køn

0 13 26 39 52 65 78 91 104 117

uger

Unge kv inder Ældre k vinder

Unge mænd Ældre mænd

39


Organisk subjektive

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

0 1 3 2 6 3 9 5 2 6 5 7 8 9 1 1 04 1 17

ug er

Enkle lidelser med komplikationer

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

Sy gefra v æ r i uge r for delt på alde r & k øn

U ng e kv ind er Æ ld re k vin de r

U ng e mæ nd Æ ld re mæ nd

0 1 3 2 6 3 9 5 2 6 5 7 8 9 1 1 04 1 17

ug er

Uafklaret organisk

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

Sy ge fra v æ r i u ge r for d e lt p å a ld e r & k øn

U ng e kv ind er Æ ld re k vin de r

U ng e mæ nd Æ ld re mæ nd

Sy gefra vær i uge r for delt på alde r & køn

0 1 3 2 6 3 9 5 2 6 5 7 8 9 1 1 04 1 17

ug er

Ung e kv ind er Æ ld re k vin de r

Ung e mæ nd Æ ld re mæ nd

40


Funktionelle lidelser

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

Stress

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

Depression

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

Sy gefra v ær i uge r for delt på alde r & k øn

0 1 3 2 6 3 9 5 2 6 5 7 8 9 1 1 04 1 17

ug er

U ng e kv ind er Æ ld re k vin de r

U ng e mæ nd Æ ld re mæ nd

Sy g e fra v æ r i u g e r fo r d e lt p å a l d e r & k øn

0 1 3 2 6 3 9 5 2 6 5 7 8 9 1 1 04 1 17

ug er

U ng e kv ind er Æ ld r e k vin de r

U ng e m æ nd Æ ld r e m æ nd

Sy gefra vær i uge r for delt på alde r & køn

0 1 3 2 6 3 9 5 2 6 5 7 8 9 1 1 04 1 17

ug er

Ung e kv ind er Æld re k vin de r

Ung e mæ nd Æld re mæ nd

41


Psykisk lidelse

0.00 0.25 0.50 0.75 1.00

Sy gefra vær i uge r for delt på alde r & køn

0 1 3 2 6 3 9 5 2 6 5 7 8 9 1 1 04 1 17

ug er

Ung e kv ind er Æ ld re k vin de r

Ung e mæ nd Æ ld re mæ nd

42


Litteraturliste

1. Møller U. S. Når læger involveres i sygemelding. Månedsskrift for praksis lægerning. Juli 2006

2. Høgelund J. Langvarigt sygefravær. København: Socialforskningsinstituttet 2003

3. Eshøj P. Udstødning fra arbejdsmarkedet. Århus: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus

Universitet. 2001

4. Labriola M e al. Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. København: Det nationale

forskningscenter for arbejdsmiljø 2007

5. Michelsen N. e al. Klinisk socialmedicin. København: FADLs forlag 2004.

6. Frank S e al. Who reurns to work and why:

7. Ekholm O. e al. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 – og udviklingen siden 1987.

København: Statens Institut for Folkesundhed 2007.

8. Fink P. Funktionelle Lidelser – fysiske symptomer og sygdomme uden kendt kropslig årsag.

København: Psykiatri Fonden 2004

9. Sørensen K. Monitorering af sygedagpengeområdet. Århus: Master of Public Health, Aarhus

Universitet 1999.

10. Fink P. E al. Screening for somatization and hypochondriaasis in primary care and neurological

inpatients. J. Psychosom Res 46 (3): 261-273, 1999

11. Bjørner J B. e al. Dansk manual til SF 36. Et spørgeskema om helbredsstatus. Lif

Lægemiddelindustrien 1997

12. Breinholt F e al. Hvordan har du det. Sundhedsprofil for region og kommuner. Århus: Region

Midtjylland 2006

13. Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel nr. 563 af 9. juni 2006. Ændret ved lov nr. 1545 af 20.

december 2006.

43


Forfattere

Karen Sørensen

Socialrådgiver, MPH

Klinisk Socialmedicin

Center for Folkesundhed

Claus Vinther Nielsen

Overlæge, PhD

Klinisk Socialmedicin

Center for Folkesundhed

Jakob Hjort

Datamanager, MPH

Datamanagementenheden

Center for Folkesundhed

Kaj Sparle Christensen

Læge PhD

Forskningsenheden for Almen medicin

Århus Universitet

Eva Ørnbøl

Statistiker

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser

Århus Universitetshospital

Per Fink

Overlæge dr. Med.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser

Århus Universitetshospital

44

More magazines by this user
Similar magazines