Din fantastiske krop - Experimentarium

The Original Exhibition of Real Human Bodies
Din
fantastiske
krop

Body Worlds
Din fantastiske krop
© Experimentarium, 2010
Forfatter til 0. - 3. klasse: Poul Kattler
Forfatter til 4. - 6. klasse: Lisa Klöcker
Forfatter til 7. - 9. klasse: Bo Bramming, cand. pæd. bio.
Forsøg: Camilla Fau Brinkløv, stud. med. Jonathan Klöcker Grønbæk,
stud. med.
Faglig korrektur på mobilguider: Finn Bojsen-Møller, lektor, dr. med.
Illustrationer: Side 14: Lone Rasmussen,
side 16, 17: Mette Moltke Wozniak
Fotos: Institut for Plastination, samt side 6 Polfoto/Photo Alto og side
12: Polfoto/Fancy
Lay-out: Gitte Husmer, Experimentarium
Redaktion: Lisa Klöcker, Experimentarium
Tryk: Formegon ApS
ISBN: 978-87-91400-01-8
Tak til: 8.a på Busses Skole, som har testet
undervisningsforløbet Body Award
Download flere eksemplarer af denne vejledning på:
experimentarium.dk/bodyworlds
Kolofon/Indhold

Experimentarium er de første i Skandinavien, som
præsenterer Gunther von Hagens Body Worlds - den
originale udstilling af ægte menneskekroppe.
Mere end 30 millioner mennesker har rundt
om i verden ladet sig forundre og fascinere af
menneskekroppen i den helt unikke udstilling
Body Worlds. Din fantastiske krop.
Alle de plastinerede kroppe og
organer, der vises, kommer fra frivillige
donorer, som har ønsket, at deres krop
efter døden kunne bruges til undervisningsformål
i netop denne udstilling.
Booking
Body Worlds er på Experimentarium
11. januar - 8. august 2011.
Åbningstider, priser og anden
praktisk information findes på:
experimentarium.dk
Besøg med skoleklasser skal
bookes på forhånd. Book online
på: experimentarium.dk/undervisning/book-online.
Vi kan
kontaktes mandag-torsdag
kl. 9 - 13 på 3925 7272.
Intro
De plastinerede menneskekroppe og organer giver et
fantastisk billede af vores indre. Og hver eneste krop i
udstillingen har en faglig pointe, bl.a. samspillet mellem
hjerne og muskler, kroppens bevægelsesmuligheder
eller blodets sindrige kanalsystem.
Udstillingen Body Worlds er en hyldest til menneskekroppen,
og vi vil gerne invitere dig og dine elever med
til festen.
Mobilguide
Til udstillingen findes to mobilguider, som I med fordel
kan downloade hjemmefra.
I Mobilguide 1 er det kroppen selv, der blærer sig. Til
7. - 9. klasse, samt fagligt stærke 5.- 6. klasser.
I Mobilguide 2 bliver der fortalt anatomiske historier
om kroppen, og der bliver rejst etiske og sundhedspolitiske
dilemmaer. Til fagligt stærke 7. - 9. klasser.
Du møder mobilguiderne i introduktionen af udstillingen
på side 4 - 11, og kan læse mere om, hvordan du
downloader mobilguiden på side 12.
Indholdsfortegnelse
Intro til udstillingen 4
Intro til mobilguide 12
0. - 3. klasse: Gode råd til jeres besøg 13
4. - 6. klasse: 7 ting de voksne ikke ved. En lærerig leg i udstillingen 14
7. - 9. klasse: Ressourcerummet. Et netbaseret undervisningsmateriale 15
7. - 9. klasse: Body Award: Undervisningsforløb til biologi. Her skal eleverne
nominere kropsfunktioner til årets Body Award. Undervisningsforløbet følger
projektarbejdsformen og kan gennemføres med otte lektioner samt et besøg i
udstillingen. Bemærk at Body Award kræver forberedelse, inden I starter forløbet 16
7. - 9. klasse: På klassens egen måde. Guide til klassens egen organisering af et besøg
i udstillingen 20
7. - 9. klasse: Evaluering og faglige begreber 21
Forældrebrev 23
3

4
Udstillingens 25 plastinerede kroppe og mere end 200
kropsdele præsenteres i syv afsnit: Bevægeapparatet,
Åndedrætsorganererne, Nervesystemet, Forplantningsorganerne,
Hjerte-kredsløbssystemet, Fordøjelseskanalen,
Fosterudviklingen.
På de næste sider følger en smagsprøve på hvert af
disse afsnit samt på de to mobilguider, der hører til
udstillingen. Læs mere om, hvordan I downloader mobilguiden
på side 12.
Bevægeapparatet
En af de væsentlige funktioner er evnen til at
bevæge kroppen, bevæge sig fremad og til at holde
kroppen oprejst. Alt dette muliggøres af det såkaldte
bevægeapparat, som består af knogler, led og muskler.
Unikke kroppe
I Body Worlds udstiller vi rigtige mennesker. Disse
mennesker har doneret deres kroppe til at blive
udstillet i netop denne udstilling. De 25 plastinerede
kroppe står i fuld figur. Derudover er der montrer med
mere end 200 kropsdele. Der er tekster og tegninger,
Intro til udstillingen
Linedanseren
Mobilguide 1
Vi muskler er det vigtigste i kroppen, for det er os, der
holder kroppen oprejst i balance og giver den fremdrift.
Se engang, hvordan vi forgrener os med vores sener ned
omkring foden, hvor vi hiver i forskellige retninger ved
at trække os sammen. Hvis kroppen er ved at falde til én
side, kan vi hive i den modsatte retning og stabilisere. Og
vi arbejder sammen på kryds og tværs og kan samtidig
forskyde overkroppen, så tyngdepunktet rykkes væk fra
den retning, kroppen er ved at falde til. Vi er muskler, vi
er rå! Vi stabiliserer de skrå!
Mobilguide 2
Linedanseren viser, at vi mennesker som et af de eneste
pattedyr kan holde vores krop lodret op i luften på kun to
ben. Det har givet os mulighed for at bruge vores hænder
til noget andet imens, og det er derfor en meget vigtig
del af det at være menneske.
Når vi skal holde balancen, benytter vi to forskellige
teknikker:
Først og fremmest bruger vi musklerne i underbenene,
foden og tæerne. Musklerne omkring ankelleddet kan
trække i fire forskellige retninger, mens musklerne i tæerne
kan trække i to retninger. På den måde kan de hele
tiden være med til at stabilisere kroppen.
Den anden metode, vi bruger til at holde balancen, er
at forskyde vores arme og overkrop - og dermed vores
tyngdepunkt. Det ved enhver, der har prøvet at stå på
skøjter eller rulleskøjter - eller, som linedanseren her,
har gået på line.
både ved kroppene, i montrerne og på særskilte plancher.
Hver enkelt krop er unik, fordi den er virkelig og
stammer fra mennesker, som har levet. Der er både
mænd og kvinder, og i et aflukket område er der store
fostre. ››››

››››
Men hvorfor holder linedanseren sine indre organer ud i
strakt arm? Vil hun forære dem væk?
Organtransplantation
Hvert år transplanterer vi i Danmark flere hundrede
organer. Det er organer fra folk, som selv har valgt at blive
organdonorer - og dermed måske redde et andet menneskes
liv.
Der er nok ikke tvivl om, at du gerne ville tage imod et
organ fra en fremmed, hvis det gjaldt dit liv.
Men har du selv tilmeldt dig som organdonor?
I dag er der kun organer til rådighed for cirka halvdelen
af de patienter, der er indstillet til operation.
Hvis man gerne vil være organdonor, kan man tilmelde
sig donorregisteret, når man fylder 18 år.
Men hvorfor ikke gøre det omvendt? Hvad nu hvis man
automatisk blev tilmeldt registret, når man fyldte 18 år og
selv skulle melde sig ud, hvis man ikke ville være med?
Synes du, det ville være et overgreb? Er det mangel
på respekt for de efterladte til en person, som måske er
blevet revet pludseligt bort?
Eller synes du, det er i orden, fordi det er en lovændring,
som kan redde menneskeliv?
Henvisning til andre udstillinger
på Experimentarium
Flere steder i Body Worlds vil I støde på disse skilte.
Det betyder, at I kan opleve mere om et
bestemt anatomisk fænomen, hvis I går op i
Sanser eller Dig & Mig på 1. sal
Reagér
Til sidst i udstillingen har I mulighed for at sætte ord
på jeres oplevelse. Via sms eller hjemmesiden (som
I kan bruge via de to computere sidst i udstillingen)
kan I fortælle andre gæster om jeres oplevelser
i Body Worlds. I kan også vælge at bruge vores
Facebook-side, som hedder ’Body Worlds på Experimentarium’.
››››
Intro til udstillingen
5

6
En rygers lunger
Polfoto/Photo Alto
Åndedrætsorganererne
Vores liv kræver en konstant forsyning af ilt, som vi
optager fra indåndingsluften.
Uden ilt ville de fleste kropsceller kun kunne overleve
få minutter. Ilten er nødvendig for cellestofskiftet,
altså den proces der opretholder kroppens
funktioner ved at omdanne næringsstoffer til energi.
Mobilguide 1
Behøver du absolut at stå og glo? Tror du måske det er
sjovt at se sådan ud?
Vi lunger består ellers af et fint netværk af 300 millioner
små tynde sække, som vi normalt er ret stolte af.
Her kan ilt og CO 2 passere mellem luften og blodet. Den
samlede overflade af alle de små, tynde sække kan være
op til 100 kvadratmeter! Det er derfor, vi er så effektive.
Det er et fantastisk design, hvis vi selv må sige det.
Men man skal jo passe på det, for røgen fra cigaretter er
››››
Hvordan er kroppene lavet?
Der er brugt en teknik, som hedder plastinering.
Det er en konserveringsproces, hvor man erstatter
væv, der ellers vil forgå, med et plastisk materiale.
Intro til udstillingen
fyldt med tjære, som sætter sig overalt og lukker til og
klistrer. Og så ender vi med at se sådan her ud. En dårlig
vane kan ødelægge alt godt design.
Mobilguide 2
Vores lungevæv består af elastiske fibre. Når man trækker
vejret ind, udvider lungerne sig som en elastik. Når
man slipper, trækker lungerne sig sammen igen, og
luften presses ud.
Rygning ødelægger de små fimrehår i luftvejene, som
skal standse skadelige partikler på vej ned i lungerne.
Det betyder, at en lang række skadelige partikler kan
passere frit. Blandt andet tjære fra cigaretterne. Partiklerne
havner i stedet i rygerens lunger, hvor de opfanges
af nogle særlige celler i lungevævet. Her bliver de siddende.
Det er derfor, denne rygers lunger er mørke at se
på.
Partiklerne ødelægger de elastiske fibre i lungevævet,
så lungerne bliver dårligere til at trække sig sammen
efter en vejrtrækning. Det betyder, at rygeren får sværere
ved at presse den brugte luft ud af lungerne - og derfor
lettere bliver stakåndet.
Men alt det med rygning er jo så oplagt, at der ikke er
noget at diskutere mere! Eller er det?
Rygepolitik
I Danmark har lovgivningen gjort rygere til et udstødt
folkefærd. Synes du, det er i orden?
Jeg vil da selv bestemme, om jeg ryger eller ej! Og
der er temmelig høje afgifter på tobak i Danmark, så jeg
synes faktisk, jeg har betalt for det, jeg måtte koste ekstra
i sundhedsvæsnet.
Tobaksrøg indeholder mindst fyrre kræftfremkaldende
stoffer, og rygning er årsag til mere end ti forskellige
kræftformer. Det gør tobaksrøg til den mest kræftfremkaldende
kilde i vores miljø.
Skal man selv bestemme, om man vil udsætte sig selv
og andre for det? Tabt liv? Tabt frihed? Hvad er vigtigst?
Det kan I se mere om i filmen Impressions of the
plastination process, med danske undertekster, som I
finder i udstillingen og i elevernes del af Ressourcerummet
på experimentarium.dk/bodyworlds ››››

Nervesystemet
Fra hovedet og ned til tæerne findes
et utroligt fint netværk af nervefibre,
som overvåger og regulerer alle
kroppens funktioner. De går direkte
ud fra hjernen eller rygmarven og
forgrener sig ud i stadig finere
nervetråde.
Nervesystemet styrer
hundredvis af aktiviteter
samtidigt. Det er kilden til
bevidsthed, intelligens og
kreativitet og gør det muligt
for os at kommunikere og
opfatte følelser.
Mange funktioner forløber
automatisk, uden at vi
bevidst registrerer dem,
som for eksempel
åndedrættet eller
fordøjelsen.
Skakspiller
Mobilguide 1
Nervesystemet er kroppens intelligensgrundlag. Vi nerveceller udgør den
største del af hjernen, hvor vi ligger ganske tæt, for at der kan være plads
til så mange af os som muligt. Vi er en højhastighedsforbindelse mellem
de forskellige dele af hjernen. Uden os ville skakspilleren ikke kunne
tænke seks træk frem. Det er os, der råder over tankevirksomheden, vi er
grundlaget for personlighed, initiativ og samvittighed. Det
er os, der giver dig din menneskelighed.
››››
Intro til udstillingen
Mobilguide 2
På skakspilleren har man fjernet en del af rygsøjlen,
så man kan se helt ind til rygmarven. Rygmarven er
det menneskelige bredbånd: Her løber alle de informationer,
der skal ud til musklerne oppe fra hjernen. Ved
hver ryghvirvel er der et lille hul, der passer til, at
en nerve kan løbe ud fra rygmarven og
hen til en gruppe muskler. Nerverne
er meget sårbare, og derfor er det
smart, at rygmarven - og dermed
begyndelsen af alle nerverne -
ligger godt beskyttet inde i
rygsøjlen.
Den menneskelige
hjerne er endnu ikke
fuldstændig kortlagt. Men
man ved, at den indeholder
omkring 10.000 milliarder
hjerneceller. Den arbejder
ved hjælp af elektriske
signaler, som sendes
via rygmarven og
nerverne ud til kroppens
muskler med
besked om, at de
skal bevæge sig.
For eksempel for
at flytte en brik på
skakbrættet.
7
Er det den samme udstilling, som var i Tivoli?
Nej. Body Worlds er den originale udstilling om menneskets
anatomi. Udstillingen er også større end den i Tivoli. ››››

››››
8
Forplantningsorganerne
De ydre kønsorganers primære opgave er den seksuelle
forening, mens de indre kønsorganer danner kimcellerne og
kønshormonerne.
Kvindeligt bækken
På billedet ses et tværsnit af de kvindelige kønsorganer. Læs mere
om graviditet og fosterudvikling på side 11.
Ved man, hvor de udstillede kroppe
kommer fra?
Ja, alle de plastinerede kroppe er
doneret via et specielt donor-program
udviklet netop til Body Worlds udstillingerne.
Programmet har over 8.000 donorer
verden over.
Er det ulækkert?
På ingen måde. Plastificeringsteknikken
bevarer kroppen intakt, men
ganske hård og helt lugtfri.
Kigger man så bare på døde mennesker?
Slet ikke. De fleste plastinerede kroppe
har en anatomisk pointe. Det kan være
om muskler, sener, blodårer eller
organer.
Er der noget, man ikke bør se?
Der findes i udstillingen en række
fostre fra efter abort-grænsen samt en
plastineret gravid kvinde. Dette afsnit
er anbragt, så man nemt kan fravælge
det. ››››
Intro til udstillingen

Hjerte-kredsløbssystemet
Hjerte-kredsløbssystemet er vores vigtigste indre transportsystem.
Det fordeler næringsstoffer, ilt og hormoner til de forskellige
kropsregioner og opsamler samtidig de nedbrydningsprodukter fra
stofskiftet, som skal udskilles.
Hjertet er motoren i dette system, og det tætte net af blodkar danner
transportvejene.
Arteriemand
Mobilguide 1
Blodet er kroppens røde bude - på pletten, til tiden - hele livet. Der er fem
liter blod i din krop, og det har travlt, for det skal nå hele kroppen rundt
hvert minut. For at komme ud i de fjerneste afkroge løber blodet i et smukt
forgrenet netværk af os blodbaner. Vi fungerer som transportbånd for ilt og
næring. Vækst, bevægelse og vedligeholdelse er alt sammen noget, der
kræver energi. Det tilfører vi. Samtidig leder vi affaldsstoffer væk. Derfor
er alle organer og byggesten i kroppen afhængige af os.
Mobilguide 2
Via arterierne kan blodet tilføre ilt og næring til alt væv i kroppen.
Som du kan se, løber blodet fra kroppens dybeste indre og
ud til dens fjerneste afkroge. De indre organer er forbundet
til store arterier, som forgrener sig i og omkring organet.
››››
Intro til udstillingen
20 % til hjernen
Nogle steder i kroppen er der brug for mere blod
end andre, og her kan man se, at blodårerne løber
tættere. Læg for eksempel mærke til, hvor mange
blodårer der løber op ad halsen og tilfører blod
- og dermed næring - til hovedet. Hjernen er
kroppens vigtigste organ - kontrolcenteret -
og har derfor brug for at få tilført meget ilt
og næring.
Faktisk går 20 % af al blodtilførsel i
kroppen til hjernen. Det er rigtig meget,
når man tænker på, at hjernen kun udgør
cirka 2 % af vores kropsvægt.
Hvor meget er der at se?
Udstillingen fylder hele stueetagen og dermed godt 1000 m2 og rummer 25 hele donerede kroppe og over 200 plastinerede
organer eller objekter. ››››
9

Alle processer i
vores krop kræver
energi, som vi får
fra føden.
For at vores
krop kan omdanne
føden til energi,
skal føden først
splittes op i sine
bestanddele.
Fordøjelseskanalens
organer
spalter føden op
såvel mekanisk
som kemisk.
De fleste
næringsstofmolekyler
kommer
til sidst via
tyndtarmens slimhinder
ud i blodet
og derfra ind i
leveren, hvor de
viderebehandles.
10
Fordøjelseskanalen
Fordøjelseskanalens organer
Mobilguide 1
Blodbanerne er transportbåndet, der sørger for, at
din krop får gavn af den føde, du indtager. Uden os
kunne det ikke betale sig at spise. Når din morgenmad
er tygget og opløst i spyt, bliver den sendt
ned i mavesækken. Her tager vi over. Vi nedbryder
maden med syre, enzymer og galde, optager
bestanddelene som næring og sender den ud til alle
områder i din krop. Sammen med leveren finder vi
de ting, din krop har brug for, og smider resten væk.
Mobilguide 2
Fordøjelsessystemet er omkring 8 meter langt. I
munden bliver maden først findelt og blandet med
spyt. Spyttet indeholder enzymer, som starter den
første del af fordøjelsen, allerede mens man tygger.
Når maden kommer ned i mavesækken, nedbrydes
den af mavesyre og flere enzymer. Mavesækken har
tre forskellige muskellag, som bruges til at male
maden og føre den videre ud i tolvfingertarmen,
som er den første del af tyndtarmen. Her nedbrydes
maden endeligt af enzymer, der sidder på tarmvæggen.
Mavens sakse
Enzymerne fungerer gennem hele fordøjelseskanalen
som små sakse, der klipper forbindelserne
over mellem de molekyler, maden består af. De mest
næringsrige molekyler passerer nu gennem tarmvæggen
over i blodet og med blodet videre rundt i
kroppen. Den del af maden, der ikke bliver optaget i
blodet, fortsætter ud i tyktarmen, hvor der trækkes
vand ud i blodet. Det giver den tiloversblevne del af
maden en tykkere konsistens, inden den kommer ud
som afføring. Det tager 10 - 24 timer for maden at
nå fra mund til toilet, afhængigt af hvad man spiser.
Du kan tjekke din fordøjelsestid ved at holde øje
med rester fra fx majs eller rødbede.
›››› Må jeg fotografere inde i udstillingen?
Nej. Vi vil gerne medvirke til at skabe en respektfuld atmosfære
i udstillingen. At stille op til fotografering og knipse løs
giver et helt forkert signal. ››››
Intro til udstillingen

Fosterudviklingen
Den første periode af menneskets liv foregår
usynligt inde i livmoderen. Den begynder med én
eneste celle, zygoten, når faderens sæd befrugter
moderens æg.
Zygoten indeholder menneskets genom, den
individuelle grundtegning til et helt menneske.
Den består af moderens og faderens genpar, der
er fordelt på kromosomer. De bestemmer det nye
individs individuelle egenskaber som for eksempel
hår- og øjenfarve, størrelse, nogle adfærdsmønstre
og mange af de sygdomme, man kan få senere.
Dette afsnit, som også indeholder fostre efter
abortgrænsen og en samlejescene, befinder sig
udenfor hovedganglinien, så man nemt kan guide
klassen udenom, hvis det ønskes.
Liggende gravid kvinde
Mobilguide 1
Det er os blodbaner, der sørger for det nye liv. Når fosteret
dannes, samler vi os i moderkagen, spisekammeret. Her
løber morens og fosterets blodbaner tæt op ad hinanden,
kun adskilt af en meget tynd membran.
Den er så tynd, at ilt og næring kan komme fra morens
blodbaner over i fosterets, og affaldsstofferne kan passere
den modsatte vej. I slutningen af graviditeten vejer
moderkagen mere end et halvt kilo, men lige når fosteret
fødes, holder moderkagen op med at virke, som om der
blev slukket for kontakten til spisekammeret.
Nu tager barnets egne blodbaner over, og vi blodbaner
i moren får travlt med at passe på hende.
Mobilguide 2:
Den gravide kvinde fremhæver tydeligt de forskelle, der
er på mande- og kvindekroppen.
›››› Må vi tale sammen inde i udstillingen?
Ja, endelig. Dialog er en vigtig del af en god oplevelse.
Men vær sød at lade være med at råbe højt.
Intro til udstillingen
Mange af de kroppe og organer, man kan se i udstillingen,
viser, hvor ens vi er, men her er der fokus på forskellene.
Når kvinden er gravid, ændrer hendes krop sig drastisk
i løbet af ganske få måneder. Mælkekirtlerne i brysterne
udvikles, ledbåndene i bækkenet giver sig, og blodmængden
i kroppen øges med omkring halvanden liter.
Livmoderen vokser. Før graviditeten havde denne kvindes
livmoder en diameter på omkring ni centimeter. Nu er
den stor nok til at rumme et næsten fuldbårent barn.
Men er det overhovedet okay at udstille en gravid
kvinde og hendes foster?
Kvindens historie
Da kvinden blev gravid, vidste hun, at hun led af en
sygdom, som hun og hendes foster kunne dø af. Alligevel
besluttede hun at gå videre med sin graviditet. Kvinden
var på det tidspunkt allerede medlem af BODY WORLDS
donationsprogram. Ulykkeligvis døde hun, da hun var otte
måneder henne på trods af al den lægehjælp, der blev
ydet. Fosteret havde indtil da udviklet sig normalt, og
kvinden og hendes ufødte barn kan derfor ligge her foran
os og vise os detaljer ved den seneste del af graviditeten,
som vi ellers ikke kunne studere.
Det er smukt, lærerigt - og sørgeligt.
11

Intro til mobilguide
Til udstillingen findes to mobilguides, der er
fortællinger om kroppen, som I hører på jeres
mobiltelefon eller iPod.
I Mobilguide 1 er det kroppen selv, der blærer sig med
sine mange fantastiske funktioner. Den skal eleverne
anvende, hvis I arbejder med undervisningsforløbet
Body Award, men den kan også bruges uafhængigt
af forløbet af de fagligt stærke 5. - 6. klasser og alle
udskolingsklasser.
I Mobilguide 2 bliver der fortalt anatomiske historier
om menneskets fantastiske krop, og der bliver rejst etiske
og sundhedspolitiske dilemmaer. Denne mobilguide
egner sig til de fagligt stærke 7. - 9. klasser.
Der er ikke en bestemt rækkefølge for mobilguiden.
I kan starte alle vegne, hvor I støder ind i mobilguidens
mærke.
Download eller ring op
De to mobilguider kan I inden besøget downloade til
jeres Android/iPhone/iPod som en såkaldt app eller blot
ved at hente lydfilerne til telefonen eller mp3-afspilleren.
Det er gratis. I finder vejledning til download på
experimentarium.dk/bodyworlds
Hvis I ikke får downloadet inden besøget, kan I ringe
op til vores mobilguide-system, mens I er i udstillingen.
Det koster almindelig opkalds- og samtaleafgift på
telefonen.
12
På side 4-11 findes uddrag af de to mobilguider, og på
experimentarium.dk/bodyworlds kan I høre mobilguiderne
i deres fulde længde. Læreren vejleder eleverne i,
hvilken guide de skal bruge, idet man bliver bedt om at
vælge guide, når man ringer op første gang.
Husk mobil/iPod og
hovedtelefoner
I kan bruge jeres
mobiltelefoner eller
iPods til at modtage en
mobilguide. I får det
nemmeste og billigste
besøg, hvis I downloader
mobilguiden
på experimentarium.
dk/bodyworlds. Hvis I
downloader mobilguiden
hjemmefra, kan I
kun bruge den med hovedtelefoner
- så HUSK
hovedtelefonerne.
Intro til mobilguide
Polfoto/Fancy
Mobilguiden er gratis eller koster max kr. 20
Mobilguiden er gratis at hente via computeren eller via
skolens trådløse net. I finder et link og en forklaring på
experimentarium.dk/bodyworlds
Hvis I vælger at ringe op til mobilguiden, mens I er
i udstillingen, koster det max. 20 kr. pr. elev. Prisen på
telefonydelsen afhænger af, hvor mange fortællinger I
benytter.

Gode råd til jeres besøg
Body Worlds er en enestående mulighed for at
supplere din undervisning. For undervisningen i
natur/teknik i 0. - 3. klasse er udstillingens faglige
indhold relevant. Udstillingen kan sagtens bruges,
uden at man kan læse teksterne.
Samtidig med at Experimentarium viser Body Worlds,
vises også udstillingen Sanser, der er et udmærket supplement
til Body Worlds, ligesom udstillingen Dig & Mig
er det. Det er op til dig som lærer at bedømme, hvordan
vægtningen mellem disse udstillinger skal være under dit
besøg med klassen.
En overvejelse, som du sikkert vil gøre, er om Body
Worlds er en udstilling, som du kan tillade dig at tage de
små børn ind til. Erfaringer fra udstillingens rejser rundt
i verden siger, at små børn godt kan håndtere oplevelsen,
men at det bedst gøres i dialog med voksne.
Rør ved et plastinat
I vores intro-område i foyeren foran Store Scene kan børnene
røre ved plastinerede organer og objekter. De viser
sig at være hårde - ligesom plastik.
Gode råd til jeres besøg
0.-3. klasse
Vis respekt
Inde i selve udstillingen forventer vi, at gæsterne optræder
med respekt for de mennesker, der har doneret deres
kroppe til udstillingen, en respekt som de øvrige gæster
vil opfatte som et must. Det sker normalt helt automatisk.
Man må fx ikke røre ved de plastinerede kroppe og heller
ikke fotografere. Man løber ikke rundt og råber ikke
højt. Disse simple regler skyldes altså først og fremmest
hensynet til de andre gæster.
Det er vigtigt efterfølgende at tale med eleverne om
oplevelsen. Giv dig tid til at høre på børnene og få afrundet
både de følelsesmæssige og de faglige aspekter af
oplevelsen.
Forældrebrev
Bagest i denne lærervejledning finder du et fortrykt forældrebrev
med information om udstillingen. Brevet kan
også hentes på experimentarium.dk/bodyworlds.
13

Ved syv af de hele plastinerede
kroppe møder eleverne en
opgave, som de skal løse ved
at spejle deres egen krop i den
udstillede krop. Løsningen på
opgaven indeholder fakta om
kroppens muskler, knogler,
nerver, kredsløb, fordøjelse og
balanceevne.
Denne lærerige leg tilbyder
elever i 4. - 6. klasse en måde
at agere på i udstillingen, så
de kan få glæde af de stærke
indtryk, de plastinerede kroppe
kan bibringe den besøgende.
Opgaven stilles med tekst på en
særlig stander.
Ved standeren hænger et
stempel. Når man stempler sig på
armen, får man svaret på opgaven.
Stemplerne på armen kan efterfølgende
lægge op til samtaler med
elevernes forældre, lærere og kammerater.
Eleverne kan vælge en enkelt
eller flere af opgaverne, og rækkefølgen
er vilkårlig.
En af opgaverne kræver, at man
er to, der arbejder sammen. De
øvrige kan løses individuelt, men
de er sjovere og mere lærerige at
løse sammen, fordi det opmuntrer
til dialog.
14
Bøj dig som guitarspilleren.
Hvilke muskler bruger du mest?
Stå som linedanseren. Luk øjnene.
Tæl til 60.
Hvad hjælper med til at holde balancen?
Mærk på din hånd.
Hvor mange knogler har du i hånden?
Hvor kigger man på et skelet for at
se, om det er en mand eller kvinde?
7 ting de voksne ikke ved
4.- 6. klasse
Lav grimasser som fodboldspillerne:
en vred og en glad.
Hvilken grimasse bruger du flest
muskler til?
Tag din makkers hænder og tryk som
på tegningen.
Hvilken af nervebanerne i montren
skal beskeden følge, fra man får et
tryk, til man trykker tilbage?
Forestil dig, at du spiser kagen.
Hvor mange timer går der mindst, før
den ender i toilettet?

Ressourcerummet
Til 7. - 9. klasse findes på nettet Ressourcerummet med
materialer, der supplerer udstillingen.
Ressourcerummet finder I på experimentarium.dk/
bodyworlds. Der er et rum til læreren og et til eleverne.
Ressourcerummet til lærerne
Tips og tricks
Et hæfte med vejledning til de elever, der vil bruge forsøg
i deres arbejde med udstillingen og til fremlæggelsen til
undervisningsforløbet Body Award (se side 16).
Forsøgsmanualer
Manualer til 9 små forsøg med nemt tilgængelige
materialer, der anskueliggør skelettets, nervernes og
musklernes centrale funktioner. Vi har fravalgt forsøg, der
illustrerer blodets funktioner, da de typisk kun er illustrerende
og kræver megen forklaring.
Manualer og vejledning henvender sig direkte til
eleverne, men ligger i lærerværelset, så det bliver op til
læreren, om det skal inddrages i undervisningen.
Forsøg om skelettet:
• Den smarte tommelfinger
• Derfor drejer hånden
Forsøg om nervesystem og hjerne:
• Jo kortere vej, jo hurtigere reaktion
• Reflekser: Genvej for nervesignaler
• Nerver reagerer på nye indtryk
Forsøg om muskler og sener:
• Automatisk muskelarbejde
• Dynamisk og statisk muskelarbejde
• Tungen: Den magiske muskel
• Ansigtsmuskler kommunikerer
Lærervejledningen
Her kan du printe flere eksemplarer af lærervejledningen.
Ressourcerummet
Ressourcerummet til eleverne
Body Award 2011
En kort underfundig film om de kropsfunktioner, der
håber at blive nomineret til årets Body Award. Filmen
igangsætter undervisningsforløbet Body Award og er et
must at se inden besøget i udstillingen, men kan også
inspirere andre elever.
Filmen vises også ved ankomsten til udstillingen.
Mobilguide
Her kan mobilguiden downloades som mp3, og hver
enkelt speak kan høres. Læs mere på side 12.
Kropsleksikon
Her kan eleverne læse udstillingens mobilguider og
gense de plastinerede kroppe og organer via følgende
opslag:
• Blod
• Etik
• Fedme
• Fordøjelsen
• Graviditet
• Knogler
• Motion
• Muskler og sener
• Nerver og hjerne
• Organdonation
• Rygning
• Sundhedsvæsenet
Film om plastination
Filmen Impressions of the plastination process varer syv
minutter. Med engelsk tale og danske undertekster.
Links
Links til yderligere læring om kroppen.
7.-9. klasse
15

Body Award
Body Award er et projektorienteret undervisningsforløb,
der benytter sig af et dramatisk set up med klare referencer
til elevernes egen verden.
I Body Award skal eleverne nominere kropsfunktioner
til årets Body Award. Der kan nomineres indenfor fire
kategorier:
• Blod
• Muskler og sener
• Nerver og hjerne
• Skelet
Eleverne skal i grupper på tre-fire beslutte sig for, hvilken
kropsfunktion de anser for så vigtig, at den bør nomineres
til den prestigefyldte pris. De anvender et besøg i
udstillingen til at foretage valget, og arbejder derefter på
skolen med at begrunde deres valg og fremlægge deres
udvalgte kropsfunktion for resten af klassen.
Huskeliste før opstart
1. Book it-lokalet på skolen.
7.-9. klasse
2. Bed eleverne medbringe mobiler og iPods til
den første lektion: Introduktionen.
3. Beslut, om der kan/skal indgå forsøg i elevernes
afsluttende præsentation. Hvis ja, så tjek, at materialerne
til forsøgene er hjemme. Forsøgene findes i lærerens
afdeling af Ressourcerummet, se side 15.
4. Tjek eventuelt listen over de faglige begreber, der er i
fokus i undervisningsforløbet, side 22. Skal eleverne have
en kort introduktion til nogle af begreberne?
5. Forbered, hvilke faglige krav der skal stilles til klas-
sens afsluttende præsentation: Der kan fx være krav
om, at den sproglige del af præsentationen indeholder
en passende afvejning af faglige begreber, forklarende,
oplysende og informerende sprogbrug. Grupperne skal
medtænke, at de har til opgave at kommunikere et fagligt
stofområde på en sproglig forståelig måde. Der kan
desuden være krav om, at hver gruppe skal forklare 3-4
forhold ved den valgte kropsfunktion. Det kunne være:
Blod:
Forklar blodets funktion.
Forklar blodets kredsløb.
Forklar og benævn blodets bestanddele, herunder celletyper.
Forklar de forskellige blodtyper.
Muskler og sener:
Forklar musklernes funktion.
Forklar en muskels opbygning.
Beskriv de tre typer af muskler, vi har i kroppen. Forklar
deres forskellige funktioner. (Se forsøg.)
Beskriv de to typer af muskelfibre.
Hvorledes fungerer hjertemuskulaturen?
Hvorledes fungerer tarmens muskulatur? (Se forsøg.)

Nerver og hjerne:
Forklar hvorfor vi har nerver.
Hvilken funktion har de? (Se forsøg.)
Forklar hvordan en nerve (neuron) er opbygget.
Forklar hvad der sker i en nerve. Hvordan sendes en
besked?
Forklar reaktionstid forskellige steder på kroppen.
(Se forsøg)
Skelet:
Funktion og benævnelse af skelettets ledtyper.
Forklaring og benævnelse af håndens rotation. (Se
forsøg.)
Funktion og benævnelse af de tre små øreknogler.
Hvordan vokser knoglerne?
6. Forbered også hvilke krav der er til præsentationsformen:
Skal der indgå et forsøg? Skal der laves en rapport?
Skal der indgå fotos eller film eller podcast eller powerpoint
eller drama eller noget helt sjette, som klassen før
har øvet sig på? Og ikke mindst: Hvor lang tid må fremlæggelsen
vare? Vi anbefaler 10-15 minutter pr. gruppe.
7. Indhent evt. forældretilladelse til, at eleverne bruger
mobiltelefoner i udstillingen.
8. Fremskaf de undervisningsmaterialer, der mangler:
Biologisystemerne til udskolingen har det nødvendige.
7.-9. klasse

På skolen: Introduktion
Tid (1 lektion)
Organisering
Introduktionen til undervisningsforløbet Body Award kan
passende finde sted i skolens it-lokale, idet en del af informationen
vil ligge i det webbaserede Ressourcerum.
Eleverne arbejder bedst i mindre grupper på tre eller fire
elever, fordi det under besøget i udstillingen er svært at holde
sammen på større grupper.
Der skal helst være en mobil/iPod pr. elev under besøget og
som minimum én pr. gruppe.
Opgaven
1. Fortæl, hvad det samlede undervisningsforløb Body Award
går ud på.
2. Se filmen Body Award enten gruppevis eller allerbedst på
storskærm.
3. Fortæl, hvilke krav der er til klassens afsluttende fremlæggelse.
4. Før I besøger udstillingen, skal elevgrupperne orientere
sig i Ressourcerummet. I første omgang skal grupperne ikke
vælge funktionsområde, men sætte sig ind i hele udstillingens
biologiske indhold. Det kan ikke undgås, at nogle grupper
danner sig en præference for en bestemt kropsfunktion, men
det må ikke skygge for at sætte sig ind i de andre kropsfunktioner.
Senere i forløbet skal gruppen nemlig kunne bedømme
de andre gruppers arbejde ved den afsluttende Body Award
præsentation.
Her i introduktionen til forløbet skal eleverne se, hvilke typer
informationer og værktøj de kan benytte til deres arbejde
efter besøget i udstillingen. Det er vigtigt, at eleverne danner
sig et solidt overblik, så de i gruppen er forberedt på at kunne
udfylde opgaven.
5. I skal downloade Mobilguide 1. Den finder I i Ressourcerummet.
6. Mind eleverne om at medbringe iPods/mobiltelefoner og
høretelefoner, når I skal besøge udstillingen.
På Experimentarium: Valg af kropsfunktion
Tid (30-45 minutter)
Organisering
Eleverne arbejder i deres grupper.
Hvis I ikke fik set filmen Body Award på skolen, skal I se den,
inden I går ind i udstillingen. Og hvis I ikke fik downloadet
mobilguiden inden ankomsten, skal I følge instruktionerne i
introområdet, inden I besøger udstillingen.
Opgaven
1. I udstillingen gælder det for hver gruppe om at studere alle
de plastinerede kroppe, som kan fortælle om de fire kropsfunktioner,
der er i fokus i Body Award, for at danne sig et
helhedsindtryk af kropsfunktionerne. 12 af kroppene og tre af
kropsdelene i montrerne har mobilguide med ekstra informationer.
Udover dette er der mange andre indtryk, der vil fange
opmærksomheden, idet detaljerigdommen på kroppene vil
virke stærkt.
2. Når det første indtryk har lagt sig, kan gruppen gå i gang
med at diskutere, hvilken kropsfunktion de finder mest
fascinerende og derfor vil arbejde videre med at nominere
hjemme på skolen. Det er afgørende, at eleverne samler sig så
megen viden og overblik fra de udstillede kroppe, skiltetekst
og mobilguide, at de har nok til at starte næste lektion med at
indkredse, hvilken fantastisk kropsfunktion deres nominerede
er.
På skolen: Research
Tid (4 lektioner)
7.-9. klasse
Organisering
Eleverne arbejder i grupper. De skal have adgang til grundbøger
i biologi og eventuelt andet materiale, som læreren har
fremskaffet.
Ønsker klassen at benytte Ressourcerummet på nettet, eller
at anvende it i deres fremlæggelse, skal eleverne have adgang
til computer og net allerede nu.
Opgaven til grupperne der ikke valgte kropsfunktion
under besøget
1. Gruppen får kravene til præsentationen udleveret, såvel de
faglige som de formmæssige.
2. De grupper, der ikke allerede under besøget i udstillingen
valgte deres kropsfunktion, skal starte med at vælge den
kropsfunktion, de vil nominere.
Det er muligt, at flere grupper vælger den samme kropsfunktion.
Dette vil kun skærpe konkurrencen om den bedste
præsentation ved den afsluttende præsentation. Tilfældet kan
også være, at en kropsfunktion ikke bliver valgt. Dette kan
bruges til en efterfølgende debat om, hvorfor nævnte funkti-

onsområde har så lille interesse, og om det også gælder på
samfundsplan. Arbejdet med at vælge er et pædagogisk træk
for netop at sætte fokus på alle fire funktioners vigtighed og
derfra vælge den kropsfunktion, som gruppen finder allervigtigst.
Sæt evt. tid på, hvornår gruppen skal have valgt. De kan
strukturere deres brainstorm ved hver især at skrive ned, hvad
de finder fantastisk ved hver af de fire kropsfunktioner.
Overskriften for hver kropsfunktion er: Hvorfor er blod en
fantastisk kropsfunktion? Hvorfor er muskler og sener en
fantastisk kropsfunktion? osv.
3. Nu kan eleverne på skift argumentere ud fra deres sedler for,
hvilken kropsfunktion gruppen skal arbejde med at nominere
til Body Award. Hvis der kommer ny viden frem om funktionen,
skriver gruppen en ekstra seddel. I denne fase begynder
eleverne at sætte ord på opgaven, og læreren får mulighed for
at vurdere, om eleverne har kendskab til de faglige begreber,
de får brug for.
4. Når gruppen har valgt kropsfunktion, har de alle deres
sedler at arbejde videre med.
De kan tage en ekstra runde, hvor de prioriterer de tre væsentligste
aspekter ved kropsfunktionen. Nu har de valgt deres
faglige fokus for fremlæggelsen.
Opgaven til de grupper der valgte kropsfunktion
under besøget i udstillingen:
1. Gruppen får kravene til præsentationen udleveret, såvel de
faglige som de formmæssige.
2. De grupper, der under besøget i udstillingen valgte kropsfunktion,
skal starte med at lave en brainstorm med deres stikord
på den valgte kropsfunktion: Hvad kan blod eller muskler
og sener osv.
Til alle grupper:
1. Nu skal alle grupper vælge fremlæggelsesform. Også her
spiller læreren en vigtig rolle, idet dette valg ikke skal trække
ud.
2. Når fremlæggelsesform og faglige pointer er på plads, kan
gruppen fordele arbejdet mellem sig. Her er det et godt tidspunkt
at lave et kort vejledermøde: Hvad vil I fortælle om jeres
kropsfunktion, og hvem gør hvad? Den aftale er især vigtig at
have på plads, hvis grupperne skal færdiggøre deres præsentation
som hjemmearbejde.
På skolen: Præsentation
Tid (2 lektioner)
Organisering
Grupperne skal fremlægge, og der skal findes et egnet sted
til dette, specielt hvis der indgår it, whiteboard og forsøg i
præsentationen.
Efter hver fremlæggelse afgives point som ved ethvert
award-show. Hver elev afgiver sin stemme, og man kan ikke
stemme ved sin egen fremlæggelse.
Læreren skal desuden have et gennemskueligt pointsystem
klar. Konkurrencer, der opfattes som uretfærdige, er ikke populære.
Et bud på et pointsystem:
• Giv point fra 1-5 for fagligt indhold af fremlæggelsen
• Giv point fra 1-5 for brugen af virkemidler, forsøg, plan-
cher, egne fotos, drama etc.
• Giv point fra 1-5 for selve udførelsen, herunder sprog-
brug, sikker håndtering af stoffet
Opgaven
1. Grupperne har sandsynligvis brug for at gøre det sidste klar
til fremlæggelsen.
Hver klasse sin fremlæggelse. Skal der være en rød løber,
statuette og særlig påklædning?
Grupperne har travlt, både når de selv fremlægger, og når
de skal vurdere de andre gruppers kropsfunktioner. Derfor er
det læreren, der skal samle trådene, som konferencier.
2. Vinderen af Body Award konkurrencen bliver en af de fire
funktionsområder og dermed den gruppe, der arbejdede med
dette emne:
• Blod
• Muskler og sener
• Nerver og hjerne
• Skelet
7.-9. klasse
Hvis flere grupper har nomineret samme kropsfunktion, er
vinderen den gruppe, der har løst opgaven bedst og fået flest
point. Måske uddeles der en ’statuette’.
3. Forløbet kan slutte af med, at vindergruppen holder en
takketale. De kan lade deres kropsfunktion tale: ”Blodet suser
stærkt gennem årerne på denne store dag…”
De kan gøre rede for, hvordan gruppen har arbejdet, hvad de
mener er lykkedes perfekt, og hvem de skylder en særlig tak,
alt sammen igen inspireret af de award-show, de kender fra fx
filmens verden.

På klassens egen måde
I 7. - 9. klasses biologipensum indgår stadig flere begreber
om menneskets anatomi, og pensum rækker ud
over den strengt biologiske verden, idet det biologiske
indhold sættes til debat og refleksion hos eleverne.
7. klasse
På 7. klassetrin er menneskets anatomi en del af årets
pensum. Udstillingen kan derfor direkte benyttes som
enten starten på emnet eller som en slutning, hvor der
kan bygges en evaluering ind i oplevelsen af de plastinerede
kroppe.
8. klasse
På 8. klassetrin arbejdes der videre med især begreber
inden for sundhed og motion. Der lægges vægt på at
kunne bedømme og beregne kalorier i fødevarer, blodets
kredsløb, beregne kondition og puls i tabeller fx BMI tal.
Her kan udvalgte sektioner af udstillingen være med til
at motivere og perspektivere klassens arbejde.
9. klasse
På 9. klassetrin arbejdes der med muskler og doping,
sund livsstil, kost og motion. Eleverne har større begrebserfaring
og kan sætte det faglige stof i en større social og
kulturel ramme.
Efter 9. klasse forventes det, at eleverne kan beherske
alle tre års pensum i biologi på et niveau, så de kan
besvare en standardiseret multiple choice test udsendt
20
På klassens egen måde
af Undervisningsministeriet hver maj. Her vil et besøg i
udstillingen være oplagt som eksamensforberedelse.
Æstetik og etik
Det er umiddelbart naturligt at bruge de plastinerede
kroppe til en faglig læring af menneskets anatomi, idet
detaljerigdommen på kroppene virker fascinerende. Desuden
er det værd at bemærke, at denne fascination har
både æstetiske og etiske implikationer, som kan danne
baggrund for diskussion og stillingtagen.
Kropsforståelse
Et besøg i Body Worlds kan lægge op til diskussioner
om den enkeltes kropsforståelse under overskrifter som
sportsskader, bodybuilding, doping, livsstilssygdomme,
stress, motion, rygning, dårlige nerver, aldring, cykelhjelme
og spiseforstyrrelser.
Sundhedspolitik
I et samfundsperspektiv kan der diskuteres organdonation,
hvilke sygdomme skattepengene skal betale for, og
hvad skal forskningsmidlerne gå til.
Intro til udstillingen
Se side 4 for en grundig intro til udstillingen.
7.-9. klasse
Ressourcerummet
Besøg Ressourcerummet på experimentarium.dk/bodyworlds
og find ekstra materialer til klassens arbejde.

Evaluering
Dette forslag til evaluering kan anvendes, både når klassen
har arbejdet med undervisningsforløbet Body Award
og ved klassens egen måde at benytte udstillingen.
Tid
1 lektion
Organisering
I evalueringsprocessen skal eleverne ikke være i grupper,
men sætte ord på deres mening og udbytte af hele
forløbet som enkeltpersoner. Evalueringen kan forløbe
mundtligt i fællesskab, eller den kan udføres med firefem
skriftlige spørgsmål, som eleverne besvarer.
Opgaven
Eksempler på spørgsmål:
1. Hvilket udbytte fik du af udstillingen Body
Worlds på Experimentarium?
2. Hvilket udbytte fik du af Ressourcerummet?
Evaluering
7.-9. klasse
3. Sæt ord på, hvad der gjorde stærkest indtryk på dig?
4. Fik du besvaret spørgsmålene fra jeres første brainstorm?
5. Hvorledes bedømmer du din faglige læring?
Hvis klassen har arbejdet med undervisningsforløbet
Body Award, kan der yderligere evalueres med spørgsmål
som:
1. Hvad betød det for dig, at den faglige læring var
kombineret med en kreativ fremstilling som Body Award?
2. Hvilken betydning havde det, at I som gruppe arbejdede
sammen om fagligt stof og kreativ proces?
3. Hvorledes bedømmer du dit faglige udbytte af hele
processen?
21

Faglige begreber
Her følger en liste over faglige begreber, som står centralt
i udskolingens biologiundervisning om kroppen.
De faglige begreber er inddelt i de fire kropsfunktioner,
som der arbejdes med i Body Award.
Udover at faglige begreber er nøglen til faglig indsigt,
er de også en vigtig del af den sproglige dannelse
som helhed. I daglige sammenhænge (fx hos lægen)
indgår faglige begreber som en del af sproget, hvilket
gør det vigtigt at kunne forstå og beherske fagligt
sprogbrug.
Blod
• røde og hvide blodceller, blodplader
• blodtype - bloddonor
• arterier og vener, veneklapper
• kapillære årer
• hjerte, forkammer, hjertekammer, kredsløb
• pulsmåling, blodtryksmåling
• antistoffer, vaccination, immunsystem
• knoglemarv (røde blodceller dannes, 2,5 mio pr.
sekund)
• væskebalance
• transport af næringsstoffer
• mave, tyndtarm, tyktarm, lever, nyre
• varmeregulering
• moder/foster blodforbindelse
Muskler og sener
• tværstribet muskulatur, glat, hjertemuskulatur/vil
jestyrede/autonome
• muskelfibre - hurtige/langsomme muskelfibre
• biceps, triceps forskellige musklers navne
• musklers næring, kulhydrater, fedt
• ca. 6.000 muskler i den menneskelige krop
• dynamisk og statisk arbejde i musklerne
• bevægemusklerne (til gang og løb), ansigtsmuskler
• hjertet - puls (hvor mange hjerteslag i døgnet/i et
helt liv?)
22
Faglige begreber
7.-9. klasse
• muskler der styrer øjet
• koordination - træning af at gribe, kaste, cykle osv.
• sener
Nerver og hjerne
• nervekroppen
• dendritter, neuritter
• synapser
• impuls - signal
• elektro-kemisk reaktion
• somatiske nerver
• motoriske nerver
• sensoriske nerver
• nerver der sender sanseindtryk fx føle, varme,
kulde, lyd, lys, lugte, smag, balance
• højre/venstre dominans - hvordan og hvorfor?
• Det siges om nerverne: Han er nervøs, han har
tyndslidte nerver, det går ham på nerverne, jeg
har ikke nerver til at se det, det her er godt for
nerverne. Fortæl hvad udtrykkene dækker.
Skelet
• rørknogler, flade knogler, uregelmæssige knogler
• kranie
• kraveben
• ribben
• skulderblad
• bækken
• albueben, spoleben
• skinneben, lægben
• ørets 3 små knogler
• ryghvirvler
• 206 knogler i et menneske
• benmarv
• bevægelse af hele skelettet
• hængselsled, kugleled, drejeled
• benmarv
• kalcium

Kære forældre
Dit barn vil snart opleve historiens mest succesfulde
rejseudstilling i København. Gunther von Hagens Body
Worlds - din fantastiske krop tager de besøgende med på
en øjenåbnende rejse gennem den menneskelige krops
indre. Udstillingen på over 1000 m2 giver en enestående
chance for at lære noget om menneskets anatomi og
fysiologi.
Body Worlds udstillinger har åbnet for kritik, ros og
offentlig anerkendelse i 45 byer over hele verden og er
blevet set af 30 millioner mennesker.
Vigtig information:
• Alle de plastinerede kroppe og organer, der vises, kommer
fra frivillige donorer, som har ønsket, at deres krop
efter døden kunne bruges til undervisningsformål i netop
denne udstilling.
• De plastinerede kroppe afslører knogler, muskler, sener,
nerver, blodkar og organer. Der tages udgangspunkt
i den raske krop, men der er også eksempler på skavanker
og sygdomme.
• Et særskilt afsnit af udstillingen viser en sex-scene,
fostre og en højgravid kvinde. Besøgende kan selv vælge,
om de vil se dette område.
• De plastinerede kroppe er anbragt i livagtige positioner,
men det betyder fx ikke, at manden, der spiller guitar
i udstillingen, i levende live var guitarist!
• Alle objekter er ledsaget af tekster.
• Der er en mobilguide med ekstra information og faglige
pointer til rådighed for alle gæster, det koster alm.
mobiltakst at prøve.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt disse stærke oplevelser
er gode for dit barn, opfordrer vi dig til at kigge på
nogle billeder fra udstillingen på experimentarium.dk/
bodyworlds. Derudover opfordrer vi dig til at gennemgå
oplysningerne i denne korte vejledning med dit barn.
Forberedelse kan gøre hele forskellen, så oplevelsen
bliver positiv og lærerig. Det er også vigtigt at tale med
dit barn om oplevelsen bagefter. Giv jer tid til at høre på
barnet og undersøg, hvad der ligger bag de følelsesmæssige
udsagn.
Da det ikke er tilladt at tage billeder i udstillingen, kan I
evt. kigge på billederne på vores hjemmeside sammen,
så dit barn kan vise dig, hvad det har oplevet.
Med venlig hilsen Experimentarium
Forældrebrev
23

Body Worlds
Din fantastiske krop
er på Experimentarium 11. januar - 8. august 2011.
Den originale udstilling med plastinerede menneskekroppe
kan bruges af alle.
I denne lærervejledning tilbyder vi:
0. - 3. klasse: Gode råd til jeres besøg
4. - 6. klasse: En lærerig leg i udstillingen
7. - 9. klasse: Undervisningsforløb til biologi. Enten i form
af klassens egen organisering af et besøg i udstillingen,
eller som et tilrettelagt undervisningsforløb: Body Award.
Her skal eleverne nominere kropsfunktioner til årets Body
Award. Undervisningsforløbet følger projektarbejdsformen
og kan gennemføres med otte lektioner samt et besøg i
udstillingen.