en Public Choice teori om politisk gevinstsøgning Ny sv - Libertas
en Public Choice teori om politisk gevinstsøgning Ny sv - Libertas
en Public Choice teori om politisk gevinstsøgning Ny sv - Libertas
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
25<br />
k<strong>om</strong>me andre, der gør det. Derfor kan jeg lige så godt selv gøre<br />
det. Et eksempel, man ofte bruger, er fiskerne på havet: hvis<br />
jeg ikke fanger fisk<strong>en</strong>e, så k<strong>om</strong>mer der andre og gør det. Så i<br />
begge tilfælde er konsekv<strong>en</strong>s<strong>en</strong> s<strong>om</strong> beskrevet i negativ-sum<br />
spil: Alle får tab. <strong>Public</strong> <strong>Choice</strong> skol<strong>en</strong> har lavet mange simple<br />
eksempler, der illustrerer dette dilemma. Fig. 1 viser et sådant<br />
eksempel.<br />
Fig. 1:<br />
Person A’s adfærd:<br />
afstår fra at b<strong>en</strong>ytte b<strong>en</strong>ytter flertal<br />
flertal til eg<strong>en</strong> fordel til eg<strong>en</strong> fordel<br />
A’s B’s A’s B’s<br />
indk<strong>om</strong>st indk<strong>om</strong>st indk<strong>om</strong>st indk<strong>om</strong>st<br />
Person B’s<br />
adfærd:<br />
afstår fra at b<strong>en</strong>ytte<br />
flertal til<br />
eg<strong>en</strong> fordel 100 100 120 30<br />
b<strong>en</strong>ytter flertal<br />
til eg<strong>en</strong> fordel 30 120 50 50<br />
Figur<strong>en</strong> viser <strong>en</strong> situation, hvor A og B begge ville stå sig ved at<br />
undlade at b<strong>en</strong>ytte sig af at bekrige hinand<strong>en</strong> via et <strong>politisk</strong><br />
flertal. M<strong>en</strong> A’s dilemmaet er, at hvis han vælger at afstå fra at<br />
udnytte et flertal, så kan han ikke være sikker på, at B vælger<br />
samme strategi. Det vil nemlig i så fald være <strong>en</strong> fordel for B at<br />
vælge d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> strategi, nemlig at udnytte flertallet til eg<strong>en</strong><br />
fordel. Det vil give B <strong>en</strong> fordel på 120, med<strong>en</strong>s A kun får <strong>en</strong><br />
nytte på 30. For at undgå d<strong>en</strong> situation vælger A samme strategi<br />
s<strong>om</strong> B, nemlig at udnytte flertalsmulighederne. Så havner<br />
vi i d<strong>en</strong> situation, at begge kun får 50. Havde begge undladt at<br />
b<strong>en</strong>ytte sig af mulighed<strong>en</strong> for gevinst ved hjælp af flertalskoalitioner,<br />
ville de hver især havde fået 100. Og dog havner A<br />
og B efter al sandsynlighed i negativ-sum spillet.<br />
Omkostningerne skjules<br />
<strong>Public</strong> <strong>Choice</strong> skol<strong>en</strong> peger også på andre problemer i d<strong>en</strong><br />
<strong>politisk</strong>e proces. En politiker, der søger g<strong>en</strong>valg, vil være tilbøjelig<br />
til at skjule <strong>om</strong>kostningerne i forbindelse med de tiltag,<br />
han har g<strong>en</strong>nemført, med<strong>en</strong>s han vil gøre alt for at vise fordel<strong>en</strong>e<br />
ved d<strong>en</strong> førte politik. En sælger i et frit marked vil ligeledes<br />
have <strong>en</strong> t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s til at følge <strong>en</strong> sådan strategi, m<strong>en</strong> da kun<br />
køber og sælger er involveret i <strong>en</strong> sådan økon<strong>om</strong>isk transaktion,<br />
vil der være grænser for, i hvor stor udstrækning sælger<br />
kan overbevise køber <strong>om</strong>, at der er andre, der er med til at<br />
betale regning<strong>en</strong>. For <strong>en</strong> politiker vil det derfor være frist<strong>en</strong>de<br />
at gå ind for <strong>en</strong> politik, der viser tilsynelad<strong>en</strong>de klare fordele<br />
for bestemte befolkningsgrupper, f. eks. billige huslejer. M<strong>en</strong><br />
politiker<strong>en</strong> vil vælge finansieringsmetoder, der tilslører de virkelige<br />
<strong>om</strong>kostninger eller giver det udse<strong>en</strong>det af, at andre befolkningsgrupper<br />
betaler regning<strong>en</strong>. Der er derfor iflg. <strong>Public</strong><br />
<strong>Choice</strong> skol<strong>en</strong> forudsigeligt, at politikerne vil b<strong>en</strong>ytte sig af<br />
finansieringsmetoder s<strong>om</strong> stiftelse af off<strong>en</strong>tlig gæld (tilbagebetaling<strong>en</strong><br />
heraf udskydes til <strong>en</strong>gang i fremtid<strong>en</strong>), indirekte<br />
skatter eller forøgelse af p<strong>en</strong>gemængd<strong>en</strong>. Såfremt et <strong>politisk</strong><br />
program tydeliggør fordel<strong>en</strong>e, m<strong>en</strong> tilslører <strong>om</strong>kostningerne,<br />
1990<br />
må vælgerne opfatte disse programmer mere attraktive, <strong>en</strong>d<br />
de i realitet<strong>en</strong> er. Resultatet bliver selvfølgelig vedtagelse af<br />
ufornuftige programmer og s<strong>om</strong> konsekv<strong>en</strong>s heraf <strong>en</strong> alt for<br />
stor off<strong>en</strong>tlig sektor og fejlallokering af ressourcer.<br />
Lovgivningsprocess<strong>en</strong>s mangl<strong>en</strong>de symmetri.<br />
C<strong>en</strong>tralt i <strong>Public</strong> <strong>Choice</strong> skol<strong>en</strong>s analyse af lovgivningsprocess<strong>en</strong><br />
står antagels<strong>en</strong> <strong>om</strong> d<strong>en</strong> mangl<strong>en</strong>de symmetri 74 mellem på d<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>e side det pres, politikerne udsættes for fra de gruppers side,<br />
der søger at opnå <strong>politisk</strong>e indgreb til eg<strong>en</strong> fordel, på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong><br />
side det forhold, at de, der bærer <strong>om</strong>kostningerne af ev<strong>en</strong>tuelt<br />
indgreb, ikke sætter politikerne under et til<strong>sv</strong>ar<strong>en</strong>de modtryk.<br />
Særinteresser søger at påvirke udfaldet af d<strong>en</strong> <strong>politisk</strong>e<br />
proces på <strong>en</strong> sådan måde, at d<strong>en</strong> relativ lille gruppe, særinteresserne<br />
udgør, får betydelige fordele, hvis deres ønsker<br />
realiseres, med<strong>en</strong>s <strong>om</strong>kostningerne fordeles på alle vælgerne i<br />
form af <strong>en</strong> nærmest umærkelig <strong>om</strong>kostningsforøgelse for hver<br />
<strong>en</strong>kelt. Det vil forek<strong>om</strong>me relativt sjæld<strong>en</strong>t, at de, der skal<br />
bære <strong>om</strong>kostningerne, er <strong>en</strong> så lille gruppe, at det kan betale sig<br />
for dem at etablere et modtryk mod dem, der ønsker <strong>en</strong> bestemt<br />
politik g<strong>en</strong>nemført. Normalt vil nogle få personer opnå<br />
betydelige fordele, med<strong>en</strong>s de mange kun oplever ubetydelige<br />
tab. Et <strong>politisk</strong> system, hvor flertallet bestemmer, har <strong>en</strong> t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s<br />
til at favorisere særinteresser. Dette er <strong>en</strong> konsekv<strong>en</strong>s af,<br />
at det er langt mere givtigt for politikerne at støtte bestemte<br />
gruppers veldefinerede interesser, <strong>en</strong>d det er at støtte de manges<br />
diffuse ønsker. For de veldefinerede særinteresser er udfaldet<br />
af <strong>en</strong> sag af stor betydning, hvorfor de også er villige til at<br />
gøre <strong>en</strong> stor indsats for at føre deres krav frem med stor styrke.<br />
De m<strong>en</strong>nesker, der efterstræber sådanne særinteresser, afgør<br />
ofte udfaldet af deres <strong>politisk</strong>e valg udelukk<strong>en</strong>de ud fra, hvorledes<br />
de <strong>politisk</strong>e kandidater stiller sig til det pågæld<strong>en</strong>de spørgsmål.<br />
De vil derfor ofte finde det løns<strong>om</strong>t at støtte sådanne<br />
kandidater <strong>en</strong>t<strong>en</strong> finansielt eller på and<strong>en</strong> vis.<br />
I modsætning hertil vil d<strong>en</strong> <strong>politisk</strong>e opbakning, <strong>en</strong> politiker<br />
vil kunne opnå ved at støtte <strong>en</strong> diffus majoritet, være overord<strong>en</strong>tligt<br />
ringe. D<strong>en</strong> almindelige vælger vil kun blive minimalt<br />
belastet af de <strong>om</strong>kostninger, <strong>en</strong>kelte særinteresser medfører.<br />
Man vil derfor ikke kunne forv<strong>en</strong>te, at han vil <strong>en</strong>gagere sig<br />
meget i spørgsmålet <strong>om</strong>kring det fornuftige i at g<strong>en</strong>nemføre<br />
særinteressernes ønsker. S<strong>om</strong> vi allerede ov<strong>en</strong>for har <strong>om</strong>talt,<br />
vil det efter al sandsynlighed være fornuftigt at forblive uvid<strong>en</strong>de,<br />
idet det ikke kan betale sig at investere tid og <strong>en</strong>ergi i at<br />
finde ud af k<strong>om</strong>plicerede spørgsmåls <strong>en</strong>dnu mere k<strong>om</strong>plicerede<br />
sociale og økon<strong>om</strong>iske konsekv<strong>en</strong>ser. M<strong>en</strong> selv <strong>om</strong> flertallet<br />
skulle være i d<strong>en</strong> usædvanlige situation, at det fuldt ud<br />
vidste besked med konsekv<strong>en</strong>serne af et af <strong>en</strong> særinteresse<br />
fremført ønske, vil det ikke kunne betale sig for flertallet at<br />
etablere et modtryk, idet <strong>om</strong>kostningerne herved ikke ville stå<br />
i et rimeligt forhold til gevinst<strong>en</strong>. Et sådant modtryk bliver<br />
yderligere vanskeliggjort af det forhold, at politikerne ofte<br />
samm<strong>en</strong>kæder forskellige særinteressers ønsker til <strong>en</strong> helhed<br />
(„studehandler“), således at det bliver praktisk taget umuligt<br />
at give udtryk for, hvad man nøjagtigt i <strong>en</strong> sådan samm<strong>en</strong>kædet<br />
politik er utilfreds med.<br />
Politikerne og de organiserede interesser<br />
Hvordan, spørger <strong>Public</strong> <strong>Choice</strong> teoretikerne, ville <strong>en</strong> politiker,<br />
der ønsker valg, forholde sig til de forskellige grupper af<br />
organiserede særinteresser. De <strong>sv</strong>arer, at han sikkert ikke ville<br />
opnå meget ved at give valgløfter til d<strong>en</strong> stort set uoplyste