Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
<strong>Skyggen</strong><br />
Kategori:<br />
Jeg vil betegne denne historie som et eventyr. Grunden til, at mit valg falder på eventyr er, at dens<br />
budskab relaterer til, hvordan man bliver en god borger, hvilket alle eventyrs budskaber i sidste<br />
ende gør. Hjem-ude-hjemme er en af de mest spændende ting ved denne historie, og hvis jeg havde<br />
valgt at sige det var en novelle, havde jeg ikke haft muligheden for at bruge hjem-ude-hjemme.<br />
Berettermodellen ser jeg knap så godt passe ind i eventyret mest af alt fordi jeg synes det var<br />
nemmere at lave hjem-ude-hjemme for to personer. Der er også flere synlige eventyr-genretræk i<br />
denne historie. Da der så er en forfatter på, er det et kunsteventyr.<br />
Forfatter:<br />
Forfatteren er H.C. Andersen, der skrev eventyret i 1849. H.C. Andersen (1805-1875) er en af<br />
Danmarks mest kendte forfattere. Han har skrevet værker som Den grimme ælling, Pigen med<br />
svovlstikkerne, Fyrtøjet og mange flere. H.C. Andersen voksede op i et fattigt hjem.<br />
Som forfatter og digter blev H.C. Andersen aldrig rigtig respekteret af dem, han gerne han ville<br />
respekteres af. I historien er der en lærd mand, der ikke har særlig meget succes med sine værker –<br />
H.C. Andersen har, tror jeg, baseret den lærde mand på sig selv. Han har altså set sig selv som<br />
ganske klog, men også som en, der ikke bliver forstået, og det er sådan den lærde mand optræder.<br />
Referat:<br />
Eventyret handler om en lærd mand, der tager ned til de varme lande. Over for ham er et hus med<br />
eneste livstegn i form af nogle blomster og musik. Den lærde sidder en aften, med et lys bag sig, og<br />
kigger over på altanen overfor. Lyset kaster hans skygge over på væggen, hvor han i spøg beder den<br />
gå ind derovre og se sig omkring. Næste dag, da han går ud i solen, finder han ud af, at hans skygge<br />
er forsvundet – den gik ind hos naboen. Tre uger efter rejser han hjem og får sig en ny skygge.<br />
Efter mange år banker den lærde mands gamle skygge på døren. Den er blevet til et menneske. Den<br />
fortæller, hvordan den var gået ind i huset og mødt poesien. Den havde været der i lang tid, og der<br />
var den blevet til et menneske. Da den kom ud igen var dens herre, den lærde, taget af sted, og den<br />
begyndte at konfrontere folk med den utrolige viden, den havde fået af poesien. Den fortalte<br />
mennesker, at de ikke var gode.<br />
Et år senere kommer skyggen igen. Det går dårligt for den lærde mand, der ikke kan skrive om det<br />
sande, smukke og gode mere. Ingen vil høre på ham. Da tilbyder skyggen, at den lærde mand kan<br />
tage med ham ud at rejse. Betingelsen er, at manden skal være skyggens skygge. Den lærde mand<br />
går med til det, og de rejser ud sammen.<br />
De kommer til et sted, hvor manden kan tage et bad. <strong>Skyggen</strong> møder en prinsesse, der falder for<br />
den, idet den fortæller hende, at dens skygge sidder derovre – han er et rigtig menneske – og at den<br />
endda har været så gavmild, at give sin skygge en skygge. <strong>Skyggen</strong> undlader dog at fortælle den<br />
lærde mand om løgnen. <strong>Skyggen</strong> og den lærde mand rejser til prinsessens land.<br />
Dernede beder skyggen den lærde mand om, at han, til gengæld for logi på slottet og tusind<br />
rigsdaler om året, vil foregive at være skyggens skygge og blive kaldt ved navnet skygge af alle.<br />
Den lærde mand holder ved sine værdier og vil ikke bedrage prinsessen og hele landet, så han afslår<br />
og vil straks fortælle prinsessen sandheden. <strong>Skyggen</strong> får ham sat i arresten og fortæller prinsessen,<br />
at hans skygge, den lærde mand, er blevet gal og siger, at det er ham, der er herren og skyggen, der<br />
er skyggen. Prinsessen og skyggen lader ham dræbe og fejrer deres bryllup.
Genretræk:<br />
Der er ingen faste vendinger f.eks. der var engang, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Det<br />
skaber en vis ironi i eventyret og er med til at vende lidt op og ned på det hele.<br />
Magi er der noget af. <strong>Skyggen</strong> bliver til et menneske, og manden mister sin skygge. Det er ikke<br />
noget, der kan ske i vores verden. At poesien er en person i sig selv er også magisk – i vores verden<br />
er det et begreb, men her bliver det en person eller en muse.<br />
Manden og skyggen er modsætninger på alle punkter undtagen, at de er den samme person. Det er<br />
en person, der er blevet delt op, og derfor har de intet til fælles.<br />
Prøvelser ses der nogle stykker af. Manden bliver allerede prøvet, da han drømmer om jomfruen.<br />
Her sættes hans drifter på prøve. Da skyggen spørger ham, om han vil være skyggens skygge til<br />
gengæld for penge, bliver han virkelig prøvet omkring sine værdier som person. <strong>Skyggen</strong> bliver<br />
prøvet, da den bliver et menneske. Det er helt klart en prøvelse for den. Den bliver også prøvet, da<br />
manden afslår tilbuddet om at være skyggens skygge. Her skal den finde på noget, for ellers<br />
kommer hele dens løgn til at brase sammen.<br />
Der er desuden et slot med.<br />
Hjem- ude-hjemme:<br />
<strong>Skyggen</strong>: Nedenstående handler om hjem-ude-hjemme, som beskriver, hvordan skyggen udvikler<br />
sig, og er samtidig en personkarakteristik.<br />
Jeg mener, skyggen udvikler sig, da den bliver et menneske og til sidst opnår det den vil. Rent<br />
personligt udvikler skyggen sig ikke. <strong>Skyggen</strong> symboliserer ondskaben/de dårlige sider f.eks.<br />
griskhed, grådighed, løgnagtig og begærlighed, da skyggen handler efter disse ting i eventyret – den<br />
lyver f.eks. for prinsessen. <strong>Skyggen</strong> er menneskets drifter. Den viser sig kun i den form og besidder<br />
intet overjeg. Det ender godt for skyggen, fordi den ikke er blevet holdt tilbage af en person eller<br />
moral. En skygge er bundet til en person, men da denne skygge bliver fri, kan den handle, som den<br />
vil.<br />
Hjem: <strong>Skyggen</strong>s hjem starter, da den lærde mand kommer til de varme lande. Det er her, skyggen<br />
finder sig selv. Det er her, den bliver et menneske, og på en måde er det her, den løsriver sig fra sit<br />
fangenskab og kan derfor først nu få et hjem. Indtil da har den bare hørt til den lærdes hjem, men<br />
det har ikke været dens hjem. Nede i de varme lande trives skyggen og finder sig selv, modsat dens<br />
herre, der mister sin skygge, og føler varmen er meget trykkende. <strong>Skyggen</strong> får altså først et rigtigt<br />
liv dernede, og derfor bliver det dens hjem. Da skyggen tager op til norden, er det slutningen på<br />
dette hjem.<br />
Ude: <strong>Skyggen</strong> er ude, da den er i norden. Den er i dens tidligere herres fædreland, og derfor kan den<br />
ikke føle sig fuldstændig velkommen. Det er i dette land, den har været en skygge og ikke et<br />
menneske. Et eksempel på, at det ikke er skyggens hjem er, at alle de samtaler skyggen har med den<br />
lærde mand foregår i mandens hjem. <strong>Skyggen</strong> kommer og spørger, hvad den skylder – den<br />
underlægger sig lidt den lærde mand, men også for at vise det er gået den godt. Det er skyggen, der<br />
vil imponere manden. Desuden tiltaler skyggen den lærde mand ”De”, hvilket signalerer en vis<br />
respekt. <strong>Skyggen</strong> tilbyder også at tage ham med ud at rejse – den er først meget stærkere end ham,<br />
når de kommer væk fra mandens hjem. <strong>Skyggen</strong> bliver derfor nærmest en skygge igen, når den<br />
kommer til dette land.<br />
Hjemme: <strong>Skyggen</strong> er hjemme, så snart de rejser væk fra norden. Da manden spørger, om de skal<br />
drikke dus, afslår skyggen, at manden må tiltale den ”du”, men tiltaler samtidig manden ”du”. Det<br />
viser, hvor meget skyggen egentlig er dominerende og hjemme. <strong>Skyggen</strong> sejrer i dette hjem, da den<br />
dræber sin tidligere herre og bliver gift. Den er altså fri og opnår det, som et menneske skal ifølge<br />
skyggens forestilling.<br />
Den lærde mand: Den lærde mand afvikler sig i løbet af eventyret.
Ude: Den lærde mand starter ude. Det er ikke hans valgte omgivelser, og allerede fra start føler han<br />
et vist ubehag – forskyldt af varmen – hvilket symboliserer, den måde skyggen presser på den lærde<br />
mands værdier. Han bliver prøvet af sine drifter, da han drømmer om jomfruen, men i stedet for at<br />
opsøge hende, sender han sin skygge (drifter) ind efter hende og bliver selv ude – han fornægter<br />
sine drifter. Da han rejser hjem til norden og får sig en ny skygge slutter ”ude”.<br />
Hjem: Hjemmet for den lærde mand er norden. Her har han hjemme. Han har fået sig en skygge og<br />
skriver bøger om det smukke, gode og sande – hans overjeg balancerer perfekt. Men så møder det<br />
hans gamle drifter, og alt går galt. Mødet med skyggen (drifterne) knækker den lærde mand som<br />
person. Han kan ikke længere skrive om det sande, smukke og gode, da hans drifter er kommet<br />
tilbage, og han stadig ikke vil indse, at de også er ham. Han forlader sit hjem, da han rejser med<br />
skyggen<br />
Ude: Den lærde mand er ude igen, så snart han er rejst med skyggen. <strong>Skyggen</strong> er nu hans herre,<br />
hvilket viser, hvordan den lærde mand ikke er i stand til at kontrollere det onde i sig selv mere. Han<br />
bliver til sidst stillet til ansvar for at have kastet sine drifter bort, da han kan vælge at blive skyggens<br />
skygge. Han afslår – ikke af heltemod, men fordi han ikke vil indse, at det er hans egen ondskab,<br />
der er denne person. Han mener, at den eneste mulighed for at blive en god person er at sige<br />
sandheden overfor prinsessen, og det dør han for. I sidste ende dræber den lærde mands drifter hans<br />
overjeg, og derfor dør han.<br />
Tema:<br />
Temaet i dette eventyr er mennesket fornægtelse af sin ondskab/drifter. Jeg ser dette som eventyrets<br />
hovedtema, fordi det er det, der gør eventyret til det det er – en skildring af det menneskelige liv.<br />
Det er denne forkastelse af drifter, der starter hele problemet via mandens tab af sin skygge.<br />
Derefter handler skyggen ud fra det, som vi mennesker anser for at være det dårlige i mennesket.<br />
Han dræber en mand, lyver for en prinsesse og bedrager et land. Igennem hele eventyret handles der<br />
altså efter mennesket ondskab/drifter via skyggen.<br />
Budskab:<br />
Der er to budskaber i eventyret afhængigt af, hvis side man ser det fra.<br />
Den lærde mands budskab: Man skal ikke fornægte sin ondskab, man skal leve med den. Den<br />
lærde mand fornægter tidligt sin ondskab, og det kommer i sidste ende til at koste ham livet. Han vil<br />
leve efter sit overjeg og ser meget tidligt bort fra sine drifter. Havde han derimod ikke bekæmpet sin<br />
ondskab, men levet med den, var han ikke død. Han havde kunnet skrive om alt det sande, smukke<br />
og gode, fordi han selv kunne vide hvad det sande, smukke og gode var. Da han mangler sin<br />
ondskab, er han ikke i stand til at se tingene i kontrast, for han har mistet sin ene halvdel. Han kan<br />
kun se tingene fra en vinkel, og det er den gode vinkel, derfor kan han ikke skelne mellem det sande<br />
og det forkerte. I sidste ender vælger han, at han vil sige sandheden, hvilket koster ham livet, og det<br />
er fordi, han stadig ikke vil acceptere sin ondskab. Han vil sige sandheden: Det er ikke ham, der er<br />
skyggen. Men fordi han har fornægtet sine drifter, er han faktisk blevet skyggen, om han vil det<br />
eller ej. Han tager derfor også fejl af sandheden til sidst – det er ham, der er skyggen.<br />
<strong>Skyggen</strong>s budskab: Hvis man ser eventyret fra skyggens side, får det et helt andet budskab.<br />
<strong>Skyggen</strong> er det dårlige i mennesket og dræber sin herre til slut. Den bliver derved fri og får sig en<br />
kone og et slot. Den får alt dette, som mennesker normalt stræber efter, fordi den lever i sine drifter.<br />
<strong>Skyggen</strong>s budskab er derfor, at man skal leve i sine drifter og handle egoistisk for på den måde, kan<br />
man i sidste ende få det, som skyggen får.<br />
<strong>Skyggen</strong> bliver desuden skabt af poesien – det vi anser for at være godt – hvilket kan betyde, at alt<br />
ondt stammer fra noget godt og omvendt.
Perspektivering:<br />
Freud: Eventyret foregår meget i den freudiske tankegang. Ligesom Freud, har eventyret den pointe,<br />
at mennesket har et overjeg og nogle drifter. Freud mente, at et menneske skulle lære at leve med<br />
drifterne, for det var en del af mennesket. På sammen måde siger eventyret, at et menneske må<br />
erkende sine drifter og ikke kun leve i sit overjeg.<br />
Lucifer: Den lærde mand i eventyret kan godt sammenlignes med Lucifer. Lucifer var en engel, der<br />
anså gud for at være det onde og prøvede derfor at tage magten fra ham. Det endte ikke godt for<br />
Lucifer, da han blev satan i stedet. Gud er normalt alt det gode, men Lucifer så ham anderledes og<br />
ville få ham væk. På samme måde kæmper den lærde mand for at få sine drifter væk – han mener,<br />
de er onde. Eventyret siger os, at det er vigtigt at have drifterne. Lucifer og den lærde mand<br />
fornægtede begge noget, som gør gode ting, hvis man indser det. Den lærde mand ville bare ikke tro<br />
på sine drifter, og Lucifer ville ikke tro på, at gud var god.<br />
Vurdering:<br />
Første gang jeg læste eventyret, fangede det mig utrolig meget. Jeg kunne se, at der var rigtig meget<br />
indhold i dette eventyr og glædede mig til at analysere den. Eventyret har evnen til at fange læseren,<br />
da det er meget anderledes, end det man før har læst, og man kan derfor hele tiden blive overrasket.<br />
Allerede ved titlen bliver man lidt forført. ”<strong>Skyggen</strong>” har alle mennesker et forhold til, og alle har<br />
en skygge rent symbolsk. Titlen beskriver også, hvad der kommer i eventyret og efter, at man har<br />
læst eventyret, er man helt enig i titlen. Den ligger sig godt til de personer, der er deri. Personerne –<br />
skyggen og den lærde mand – er meget interessante. De er lige det modsatte af hinanden og på den<br />
måde, får forfatteren skabt tvivl ved, hvordan man skal leve som person, da han dræber den, der<br />
lever som vi alle håber, vi kan leve – ærligt.