Generalforsamling - Gladsaxe Lærerforening

glf.dk

Generalforsamling - Gladsaxe Lærerforening

Generalforsamling

Gladsaxe Lærerforening

Tirsdag den 2. marts kl. 15.15

Mørkhøj Skole, Kantinen

Ilbjerg Allé 25

G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G

Skriftlig beretning

Opstilling af kandidater


2

Henrik Poulsen

Formand for Gladsaxe Lærerforening

og Hovedbestyrelsesmedlem

hp@dlf.org

Thomas Agerskov

Næstformand i GLF

Formand for fagligt udvalg

thag@dlf.org

Lisbet Helweg Strachan

Kasserer, medlem af fagligt udvalg,

koloniudvalget

lhs@dlf.org

Ole Kobberup Larsen

Webmaster og medlem af fagligt

udvalg og kursusudvalget

okla@dlf.org

Poul Hansen

Arbejdsmiljøansvarlig i kredsen,

formand for koloniudvalget og

kursusudvalget

ph@dlf.org

Jeanette H. Christiansen

Kredsbladsredaktør, medlem af

pædagogisk udvalg, koloniudvalget og

kursusudvalget

jeac@dlf.org

John Rasmussen

Formand for pædagogisk udvalg

jras@dlf.org

Rita Hagmann

Sekretær

Regnskab for 2009, forslag til ydelser, budget og kontingent fremsendes

med den endelige dagsorden, som sendes elektronisk til skolerne onsdag

den 24. februar.

Årsagen til at regnskabet ikke som vanligt foreligger med den skriftlige

beretning skyldes, at vi har måttet opgive at gå over til nyt regnskabssystem.

I stedet afsluttes regnskabet med nogen forsinkelse i vores gamle regnskabssystem.

Regnskab for 2009, forslag til ydelser, budget for 2011 og kontingent

vil også være trykt til omdeling på generalforsamlingen.

Den skriftlige beretning er sluttet den 1. februar 2010

Side

Generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Kandidater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

riha@dlf.org Holdledere på kolonierne evaluerer sommeren 2009.


Generalforsamling

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling

tirsdag den 2. marts 2010 kl. 15.15

på Mørkhøj Skole, kantinen, Ilbjerg Alle 25

Foreløbig dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Fastsættelse af forretningsorden, herunder valg af stemmetællere.

3. Formanden aflægger beretning.

4. Foreningens regnskab.

5. Indkomne forslag.

6. Fastsættelse af ydelser.

7. Budget og fastsættelse af kredskontingent for 2011.

8. Valg af formand, bestyrelse, revisorer, fanebærer, samt suppleanter.

9. Eventuelt

Forslag, der ønskes sat på dagsordenen, skal foreligge på kredskontoret fredag den 19. februar.

På generalforsamlingen vil der kl. ca. 18.00 blive serveret en let anretning.

På bestyrelsens vegne

Henrik Poulsen

3


4

Forslag til forretningsorden

for generalforsamlingen

Bilag til punkt 2 på dagsorden.

Bestyrelsen foreslår følgende forretningsorden:

1. Generalforsamlingen åbnes af formanden, der leder valget af dirigent.

2. Dirigenten konstaterer generalforsamlingens lovlige indvarsling og beslutningsdygtighed i henhold til

vedtægterne.

3. Der vælges et stemmeudvalg på mindst 6 personer.

4. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og

senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter.

5. Hvis beretningen indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse

punkter undtaget fra afstemningen om beretningen.

6. Talerne får ordet efter indtegning hos dirigenten. Dirigenten kan tillade en kort svarreplik.

7. Dirigenten eller 1 medlem kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede

talere. Træffes en sådan beslutning af forsamlingen, kan kun forslagsstilleren og formanden yderligere

tildeles ordet for en afsluttende bemærkning.

8. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer i hvilken

rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning efter princippet: Det mest vidtgående

forslag sættes under afstemning først.

9. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jfr. dog vedtægterne §6. Afstemning kan foregå

ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis dirigenten eller 15 stemmeberettigede medlemmer

forlanger det.


Indledning

Krisen kradser

Vi kan se tilbage på et årti, hvor troen på fremskridtet

og den økonomiske udvikling ingen

ende ville tage. Kun Osama Bin Laden og hans

fanatiske fæller kunne få smilet til at stivne.

Ellers gik alting fremad.

Hele den finansielle sektor have glemt alt om

krise. Den gamle Karl Marxs teorier var godt og

grundigt begravet. Nu skulle der tjenes penge.

Et veritabelt internationalt lånesystem, hvor bankerne

lånte penge ud til højre og venstre, som de

ikke selv havde, men lånte af andre banker, uden

at der var anden end troen på fortsat økonomisk

vækst bag, brød totalt sammen.

En del folk i habitter viste sig at være banditter.

Roskilde Bank og andre banker lokkede folk i

økonomisk uføre – alt imens firhjulstrækkerne

blev et almindeligt syn på gader og veje. For ikke

at nævne Stein Bagger, der var rent fup. Hans

firma blev kåret til Danmarks mest innovative

IT-firma, alt imens han selv ”sked grønne grise” i

Dubai og planlagde sin håbløse flugt over plankeværket

til USA.

Den borgerlige regerings langsomme, men

velovervejede nedbrydning af velfærdstaten satte

nye standarder. Pludselig er der skudt privathospitaler

op som paddehatte. Med løfter om

behandlingsgaranti og godt hjulpet af udsultning

af de offentlige hospitaler blev det et tag-selvbord

for privathospitalerne. Meget tyder på, at

privathospitalerne har haft et langt sugerør nede i

statskassen og har solgt deres ydelser til overpris,

uden at den ansvarlige minister greb ind. Også

her er der kø ved håndvasken.

Op til jul 2009 frøs to hjemløse ihjel i Jylland.

De to tragiske dødsfald blev nærmest forbigået i

tavshed. Det blev til en notits på tekst-tv. Hvad

er et liv værd?

Fra at ”Vi kan købe hele verden”, som den daværende

finansminister Thor Petersen storpralede

med, er landets økonomi på vej nedad med store

underskud, pga faldende indtægter og stigende

udgifter til understøttelse og kontanthjælp.

Alligevel har man vedtaget en ufinansieret

skattereform, der betyder, at problemerne med

den offentlige økonomi vil forstærkes yderligere.

Det er direkte uansvarligt, men selvfølgelig et

godt træk, hvis man ønsker mere privatisering og

udhuling af den offentlige velfærd.

Kommunerne er endnu en gang tævet på plads

ved en økonomiaftale, hvor kommunerne skal

levere besparelser i milliardklassen. Man skal

frigøre 1 milliard i 2009 stigende til 5 milliarder

i 2013. Pengene kan så bruges på andre områder.

Vi har allerede set, hvorledes man i Gladsaxe

klapper hælene sammen: Byrådets flertal har

vedtaget effektiviseringer på over 50 mio. kr. over

de næste 4 år.

Og hvor skal skolen hen? Statsministeren har et

projekt om 360 graders eftersyn af folkeskolen,

som kun han selv og hans nærmeste medarbejdere

har lod og del i. Man kunne ønske, at

regeringen foretog et 360 graders eftersyn af alle

deres mange lovændringer på folkeskoleområdet,

de selv har indført.

Vi må forlange, at han lytter til lærerne og den

pædagogiske sagkundskab.

”Lærernes kvalitet er den væsentligste faktor i

skolen, når det gælder elevernes præstationer.”

Det er såmænd et OECD citat.

Lærerne er ikke til at komme uden om!

5


6

Faglige forhold

Arbejdstid

Foreningen indgik i foråret aftale om arbejdstid

med Gladsaxe kommune for perioden 1. august

2009 - 31. juli 2011, dvs. for 2 skoleår.

Flotte mål

Det er vigtigt at holde sig målene med den nye arbejdstidsaftale for øje, når den skal implementeres på

den enkelte skole.

”Det er aftalens intention at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen

som en attraktiv arbejdsplads.

Det bærende værdigrundlag er, at skoleledelsen og lærerne i dialog drøfter opgaverne og rammerne

omkring disse, og at lærerne har ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede opgave.

Skoleledelsen har ansvaret for at udvise tydelig ledelse, og for at sætte mål og give retning for lærernes

arbejde.

Aftalens hovedintention er således at minimere bureaukrati, kontrol, timeoptælling og tidsstyring, og

give rum for fleksibilitet, ansvarlighed og det professionelle skøn som grundlag for prioritering.

Aftalen bygger på anerkendelse af lærernes og børnehaveklasseledernes professionalisme i forhold til

den værdifulde samfundsopgave, de løser. Målet er at skolens ledelse og lærerne i dialog etablerer et

professionelt råderum – baseret på tillid og dialog.

Det er ledelsens opgave at sikre balance mellem krav og ressourcetildeling. Som udgangspunkt er det

lærerne, der prioriterer, hvordan arbejdstiden anvendes i forhold til arbejdsopgaverne.”

Maksimalt undervisningstimetal

Der er for lærere aftalt et maksimalt årligt undervisningstimetal

på 758, som den enkelte lærer

ikke kan overskride inden for sin årsnorm. Sker

det alligevel, er der tale om overarbejde.

For nyuddannede fuldtidsansatte lærere nedsættes

det maksimale årlige undervisningstimetal

med 30 timer til 728 timer i 2 år.

Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere

på kommunens skoler, undtagen lærerne

på Bøgestrøm skole, Familieskolen, Skolen ved

Radiomarken, SVIKA samt høre-/talelærerne.

Det årlige maksimale undervisningstimetal pr.

fuldtidsansat børnehaveklasseleder pr. skoleår, jf.

er fastsat til 788 timer.

I arbejdstiden skal der for alle lærere indgå tid til

lærermøder og andre fælles aktiviteter, hvorfor

det maksimale timetal under alle omstændigheder

vil blive lavere end det kommunalt aftalte.


Omregningsfaktor

For at give lærerne ansvar for hele undervisningsopgaven

og de opgaver, der hører til, er der aftalt

en omregningsfaktor.

Den er 1,21 for lærere, dog 1,30 i 2 år for nyuddannede

lærere. For børnehaveklasseledere er

tallet henholdsvis 1,12 og 1,21.

Opgaverne i tilknytning til undervisningen er:

• Forberedelse og efterbehandling af undervisningen

alene og sammen med andre

• Samarbejde og udvikling uanset form om alle

forhold vedrørende undervisningen og øvrige

opgaver i relation til undervisningen med alle

relevante parter: lærere, ledelse, andre faggrupper,

forældre

• Faglig ajourføring

• Elevpraktik, brobygning, introduktionsforløb

• Klargøring og tilfældige forlængelser af skoledagen

• Opgaver ml. undervisningsopgaver

• Andre opgaver i tilknytning til undervisningen

• Lærerne varetager undervisningsopgaven selvstændigt

inden for de prioriteringer, mål og

rammer, som ledelsen fastsætter i samarbejde

med lærerne. Ledelsen og lærerne er løbende i

dialog om mål og resultater af undervisningen,

herunder drøftes opgaverne i tilknytning til

undervisningen.

Den øvrige arbejdstid

Andre opgaver fastsættes af skolelederen i samarbejde

med den enkelte lærer eller aftales som

skoleakkorder med lærernes tillidsrepræsentant.

Det drejer sig bl.a. om:

• Deltagelse i møder fælles for alle lærere, fx

pædagogisk råd og pædagogiske dage

• Medarbejdersamtaler

• Efter- og videreuddannelse

• Tillidshverv, fx TR, MED, skolebestyrelse

• Konkrete opgaver eller funktioner, fx skolebibliotek,

vejlederopgaver, tilsynsopgaver o.l.

• Deltagelse i kommunale el. tværkommunale

udviklingsprojekter og kommunale udvalg

• Pædagogisk/administrative opgaver, fx skemalægning,

vikardækning

• Deltagelse i møder og udvalg vedrørende skolens

virksomhed, fx skolens værdigrundlag og

indsatsområder, samt skolens generelle drift,

fx økonomi- og legepladsudvalg

• Klasselærerfunktionen (75 timer)

• Lejrskoler (supplerende tid udover den planlagte

undervisning)

• Afgangsprøver og censur (supplerende tid

udover den planlagte undervisningsopgave).

• Undervisning af forældre som led i specialundervisning

eller specialpædagogisk bistand

Aldersreduktion

For lærere og børnehaveklasseledere, der er fyldt

60 år og anmoder herom, nedsættes arbejdstiden.

For fuldtidsansatte indgår 175 timer årligt i

andre opgaver.

Kommunale akkorder

Der er aftalt kommunale akkorder for:

• Lejrskoler

• Afgangsprøver og censur

• Velkomstarrangement for nye lærere

• Læsevejledere

• Kontaktlærere til musikskolen

• Sikkerhedsarbejde

• SSP

• Tillidsrepræsentanter

• Udviklingsråd

• Faglige netværk

• Narsaq lejrskole

• Diplomuddannelse i naturfag, matematik,

læsevejledning, rummelighed og engelsk

Akkordaftalerne kan ses på foreningens hjemmeside

glf.dk, hvor hele aftalen kan læses.

Skolebibliotekarer

Det lykkedes heller ikke i denne aftale at indgå

aftale for skolebiblioteksfunktionen. I stedet

enedes man om følgende formulering:

”Skoleleder, skolebibliotekarerne og TR drøfter

opgaverne på det pædagogiske servicecenter med

7


8

henblik på, at der indgås en akkordaftale for

arbejdet omfattende:

- åbningstid,

- administration (herunder DES),

- samarbejdstid med skolebibliotekarer, med

øvrige kolleger og ledelsen, materialeudvalgsmøder,

internatkursus, udviklingsaktiviteter.

- forberedelse og faglig fordybelse.”

Der er indgået aftaler på alle skoler, men på

forskelligt niveau. Aftalerne er gennemgået og

drøftet i TR-forsamlingen på evalueringsmøde i

december.

Løntillæg

Der etableres vejledernetværk inden for naturfag,

matematik, læsevejledning og rummelighed.

Der udløses vejledertillæg i henhold til OK

2008 pr. 1.04.2009 for naturfag, matematik og

læsevejledning. For vejlederfunktion indenfor

rummelighed udløses samme tillæg pr. 1.01.2010.

Tillægget er 10.000 kr. årligt (niveau 31.3.2000).

Foreningen har konstateret, at flere skoleledere

har vægret sig ved at udmønte den indgåede

aftale, men efter foreningens henvendelse til forvaltningen

er der kommet skred i de sidste sager.

Arbejdstid på de øvrige tjenestesteder

Der er indgået aftaler med udgangspunkt i den

centrale arbejdstidsaftale fra 2005, således at

lærerne på disse arbejdsområder bl.a. fortsat har

375 timer i individuel tid.

Det drejer sig om

• Tale-/hørelærerne

• SVIKA

• Familieskolen/Skolen ved Radiomarken

• Bøgestrøm

Lønmæssigt bevarer lærerne endvidere undervisningstillæg,

akkorderstatningstillæg, samt evt.

tillæg for selvstyrende team og er dermed ikke

omfattet af det nye gladsaxetillæg.

Implementering af arbejdstidsaftalen

Der vil altid, når nye aftaler skal implementeres,

dukke problemstillinger op, som man ikke altid

har gjort sig klart, da aftalen blev forhandlet.

Det har været et fælles ønske at løse sådanne

problemstillinger mellem kreds og kommune,

men det har i to tilfælde ikke været muligt i år,

fordi forvaltningen efter foreningens opfattelse

alt for tidligt låste sig fast på deres synspunkt.

Kredsen har beklaget denne manglende vilje til at

finde løsninger, og vi har som konsekvens sendt

en række principielle sager til afklaring hos de

centrale parter.

Der er tale om to forhold:

• Arbejdstid på 10. klassecentret

• Arbejdstid i forbindelse med kursusvirksomhed

Begge problemstillinger hænger sammen med § 3

stk. 3 i den centrale arbejdstidsaftale:

” I bemærkningen til § 3, stk. 3 i

Arbejdstidsaftale 08 står:

”Det af kommunalbestyrelsen udmeldte årlige

undervisningstimetal (jf. folkeskolelovens §

16) indgår i lærerens opgaveoversigt som det

antal undervisningstimer, læreren skal læse i

skoleåret.”

Ved det udmeldte årlige undervisningstimetal

forstås det årlige undervisningstimetal til fag,

fagblokke for klasser og hold m.v., som fastlægges

i henhold til folkeskolelovens § 16. Hertil kommer

beslutning om årligt timetal til fx specialundervisning,

holddannelse, dansk som andetsprog,

vikartimer m.v.

På 10. klassecentret fandt foreningen, at skolens

leder tilsidesatte bestemmelsen, idet der for en

række fag kun planlagdes med undervisning i

33 uger grundet de afsluttende prøver, hvorfor

undervisningstiden i den resterende tid ikke blev

tildelt lærerne. Det er foreningens opfattelse, at i

den periode, hvor der er afgangsprøver og censur,

anses en forholdsmæssig del af de udmeldte årlige

undervisningstimer for afviklet. Lærerne skal i de

fag, der ikke er afsluttende prøve i, stå til rådighed

for andre opgaver i prøveperioden.

KL og DLF var mere en 3 måneder om at nå til

en fælles enighed, som parterne endog ikke ville

skrive ned. I stedet blev forvaltningen og GLF

mundtligt orienteret af hver deres part. En noget

besynderlig konstruktion, der kunne medføre

misforståelser.

KL og DLF er enige om, at arbejdstidsaftalen

som udgangspunkt er udformet, således at undervisningen

i prøveperioden indregnes i undervisningstiden.

Timerne i prøvefagene medgår i


prøvefagene til forberedelse og gennemførelse af

undervisningen. I ikke-prøvefag, som netop var

anstødsstenen til den lokale uenighed, skal leder

og lærere i dialog finde relevante opgaver, som

læreren kan løse.

Forvaltningen fik medhold i, at fag kan semesterlæses,

men det forudsætter, at bestemmelserne

om det udmeldte timetal respekteres, men altså

koncentreres på en mindre periode end et skoleår.

Foreningen vil tage initiativ til et møde med

skolen mhp planlægningen af kommende skoleår.

Vedrørende kurser

Fire skoleledere har ved udarbejdelsen af lærernes

opgaveoversigter i forbindelse med kurser på

skoledage fjernet lærernes undervisningstid med

tilhørende forberedelsesfaktor og erstattet den

med kursustid.

Rent praktisk er det foretaget på flere måder, fx

ved på en linje at tildele + 12 timer til kursus og

på næste linje at skrive – 26,52 kursustid (dvs. at

der fjernes arbejdstid svarende 12 undervisningstimer

x 2,21 timer).

Det er helt besynderligt, idet vi med den nye

aftale skulle undgå bureaukrati og optælling,

hvorfor der alene skulle tages stilling til mertid,

såfremt et kursus strækker sig ud over skoledagens

afslutning. Det kan derfor undre, at de

pågældende ledere ikke følger aftalens intentioner,

men i stedet bruger resurser på at ”klippe og

klistre” i lærernes opgaveoversigter.

Lærerne er ikke blevet inddraget ifm

disse ændringer.

Det udmeldte timetal er et centralt omdrejningspunkt

i lærernes nye arbejdstidsaftale.

Heri fastlægges, at det udmeldte timetal indgår i

lærerens opgaveoversigt. Det er vores opfattelse,

at de pågældende ledere omgår overenskomstens

bestemmelser, her arbejdstidsaftalens § 3 stk. 3

med tilhørende bemærkning. Hvis skolelederen

ikke mener, at læreren kan læse alle timer pga.

kurset eller læse timerne på et andet tidspunkt,

skal disse timer tillægges en anden af skolens

lærere.

Det er desværre ikke lykkedes at finde en løsning

lokalt, og sagen er sendt til Danmarks

Lærerforening.

Evaluering arbejdstidsaftalen

Danmarks Lærerforening og Kommunernes

Landsforening foretager i fællesskab en evaluering,

ved at 4 kommuner deltager i en

række møder. Gladsaxe kommune og Gladsaxe

Lærerforening har på opfordring fra de centrale

parter meldt sig. Der er afholdt møder, dels

med de lokale parter, der forhandlede den lokale

aftale, dels med TR’ere og skoleledere fra 4 skoler

og endelig også med 2 lærere fra hver af de 4

skoler. Det sidste afsluttende møde bliver med

alle deltagerne.

Den centrale evaluering ventes først afsluttet i

efteråret.

På lokalt plan er vores lokalaftale drøftet på en

TR-dag den 4. december, hvor en række centrale

elementer i aftalen blev gennemdrøftet. Der blev

bl.a. sat fokus på de aftaler, som der er indgået på

skolerne om skolebiblioteket. Der er stor forskel

på serviceniveauet. For eksempel blev det konstateret,

at en af kommunens største skoler har den

korteste åbningstid på skolebiblioteket, hvilket er

begrundet i skolens pressede økonomi.

Arbejdstidsaftalen bliver ligeledes et tema på TRkurset

i april 2010.

Den lokale aftale er som nævnt aftalt for 2 år, og

er dermed også gældende i 2010/11.

9


10

Løn

1.8. 2009 Gladsaxetillæg

Med aftalen om ny arbejdstid er læreres og

børnehaveklasseledernes løntillæg forenklet, idet

ét tillæg erstatter undervisningstillæg, tillæg

for selvstyrende team og akkorderstatningstillæg.

Aftalen betyder dermed, at man undgår, at

lønnen varierer fra år til år pga. ændret undervisningstimetal.

Tillægget er for tjenestemænd og anciennitetslønnede

overenskomstansatte lærere på 12.800 kr.

For overenskomstansatte lærere på grundløn 30

er tillægget 2 løntrin + 12.800 kr.

Alle børnehaveklasseledere på grundløn 27 tillægges

2 løntrin samt et tillæg på 14.800 kr.

Tjenestemænd og anciennitetslønnede overenskomstansatte

børnehaveklasseledere tillægges

13.800 kr.

Tillæggene er ikke pensionsgivende for tjenestemænd.

Alle beløb i grundbeløb 31.3 2000.

Løn 1. april 2010

I forbindelse med indgåelsen af arbejdstidsaftalen

opnåedes der enighed om, hvorledes lønpuljen

pr.1. april 2010 fordeles. Her udløses 1.25 % af

lønsummen. Heraf anvendes 200.000 kr. forlods

via puljen til medfinansiering de nye Gladsaxetillæg

pr. 1.8. 2009. Den resterende del, der siden

er opgjort til ca. 3,5 mio. kr., anvendes til at

forhøje Gladsaxetillæggene.

Aftalen betyder, at Gladsaxetillægget øges med

3.700 kr. i årligt grundbeløb.

Denne aftale er alene gældende for lærere og

børnehaveklasseledere omfattet af den ny arbejdstidsaftale.

Andres gruppers løn er forhandlet på

det enkelte tjenestested.

Forhandlinger for andre lærergrupper

Der er forhandlet løn på Familieskolen, Skolen

ved Radiomarken, SVIKA, høre/talelærerne og

Bøgestrøm skole.

Her er foreningen gået efter et kvalifikationstillæg

til alle lærere, hvilket stort set er lykkedes.

Skolepsykologer

Der er indgået en aftale, der forbedrer lønnen

for de 2 skolepsykologer, der lønmæssigt ligger

lavest. Derudover har alle fået et tillæg på 2.400

kr., ligesom der er forhandlet et funktionstillæg.

Skolekonsulenterne

Forhandlingerne er afsluttet. Der er fra foreningens

side peget på, at der er udbetalt forkert løn

til 2 konsulenter. Aftalen betyder, at næsten alle

skolekonsulenter omfattes af lønaftalen.

Bagsværd Kostskole

Der er i 2009 indgået en større lønaftale på

Bagsværd Kostskole gældende fra 1. august 2009.

Det markante løngab mellem de kommunale lærerlønninger

og lærerløn på privatskolen er delvist

begrænset med den ny aftale. Aftalen betyder, at

der pr. 1. august 2009 indføres en stigning i det

tidligere aftalte skoletillæg, således at det stiger

fra 5.000 kr. til 9.000 kr. (statens årlige grundbeløb

1997). Tillægget gives ved ansættelsen.

Som noget helt nyt indføres to forhøjelser af

tillægget, idet tillægget på de 9.000 kr. forhøjes

med 6.000 kr. efter 6 års ansættelse og yderligere

med 6000 kr. efter i alt 10 års ansættelse.

Aftalen gælder dog ikke de lærere, der tidligere

var skalatrinaflønnede, og som er overgået til

basis løn.

Skoleaftalen består fra 1. august 2009 af følgende

faste tillæg:

Ved ansættelse 9.000 kr.

Efter 6 år på skolen 15.000 kr.

Efter 10 år ved skolen 21.000 kr.

(alle beløb i statsligt grundbeløb).


Lise Aarup præsenterer sine malerier ved et TR-arrangement i GLF.

Hensigtserklæring

Som nævnt er der en række lærere, der ikke er

omfattet af aftalen, nemlig de mere erfarne lærere

med længere anciennitet. Der er bl.a. tale om de

lærere, der har en tjenestemandslignende pensionsaftaler.

I forbindelse med aftaleindgåelsen fremgår det

af referatet, at Bagsværd Kostskole og Gladsaxe

Lærerforening skal søge at indgå en lønaftale

for disse lærere gældende fra 1. april 2010. Disse

forhandlinger skal afsluttes senest den 15. juni

2010.

Senioransættelse

Flere pensionerede tjenestemænd er i de senere

år blevet ansat på deres skole, enten i forbindelse

med et vikariat, eller fordi skolen ønskede at de

med deres faglige kvalifikationer i et eller flere

fag kunne løse en undervisningsopgave, således at

eleverne var sikret uddannede lærere.

Overenskomsten gælder ikke for pensionerede

lærere.

Foreningen har på opfordring af kommunen

medvirket ved en forhåndsaftale herom.

Aftalen betyder bl.a., at ansættelse sker som udgangspunkt

for højst ét år, og beskæftigelsesgraden

kan normalt ikke overstige 20 %, svarende

til én ugentlig arbejdsdag.

I ganske særlige tilfælde kan indgås konkret

aftale om en beskæftigelsesgrad på op til 40 %.

Ved en beskæftigelsesgrad på op til og med 20 %

aflønnes svarende til den senest udbetalte løn før

overgangen til pension, dog eksklusiv eventuel

funktionsløn, udløst af funktioner, der ikke mere

skal varetages.

Ved en beskæftigelsesgrad på mellem 20 % og

40 % indgås konkret aftale mellem Gladsaxe

Kommune og Gladsaxe Lærerforening med udgangspunkt

i grundlønnen til lærere i Gladsaxe

Kommune. Med udgangspunkt i de to lønniveauer

beregnes og udbetales én samlet løn, der

udbetales månedsvis bagud.

11


12

Kommunale forhold

Budget 2010

Kommunernes råderum, når der lægges budget,

er med årene blevet væsentligt forringet af

skattestop og loft over væksten i driftsudgifterne.

Det medfører nedskæringer, rationaliseringer

og effektiviseringer rundt om i den kommunale

verden, ofte med løsninger der forringer medarbejdernes

mulighed for at yde god service og

opgaveløsning over for borgerne.

Gladsaxe har trods de vanskelige forhold kunnet

ride stormen nogenlunde af i de senere år, men

med budget 2010 ser situationen mere vanskelig

ud.

Budgettet, som er vedtaget af alle politiske partier

på nær Enhedslisten, er præget af, at kommunekassen

tømmes over de næste 4 år, hvilket skyldes

store byggeprojekter, bl.a. bygningen af Bagsværd

Skole.

I budgetudtalelsen skrev vi bl.a. ”Gladsaxe kommune

har brug for en saltvandsindsprøjtning

i forhold til skolebyggeriet i Bagsværd, hvor

grundpriserne er raslet ned som så mange andre

steder i hovedstadsområdet. Det truer likviditeten

i byggeriet, som ikke må blive udsat for

besparelser/udsættelser.

Det drejer sig om:

Det er foreningens bekymring, at satsningen på

en ny skole medfører, at nødvendige investeringer

på de andre skoler risikerer at blive udskudt for at

skaffe den fornødne kapital til byggeriet.”

Om specialundervisningen skrev vi, at ”De voldsomme

indgreb i skolernes specialundervisning

betyder, at skolerne er presset på denne opgaveløsning,

et pres der uvægerligt vil betyde mindre

tid til det enkelte barn. Det er meget problematisk

i forhold til de elever, der har særlig brug for

specialpædagogisk bistand og støtte.

Vi foreslår, at den reduktion i specialundervisningen

på 3 mio. kr., der er vedtaget for 2010,

idet ekstratildeling nedsættes fra 20 til 17 mio.

kr., ikke gennemføres, men skolerne i stedet får

tilført de 3 mio. kr. til arbejdet med den øgede

inklusion.”

Men krisen sætter også sit præg på kommunens

indtægter og udgifter. Der forventes på den ene

side faldende skatteindtægter og på den anden

side stigninger i udbetalingerne af kontanthjælp.

Der er ved budgettet vedtaget en række budgetreduktioner

i form af effektiviseringer, der i

skrivende stund ikke er udmøntet i kommunen:

Effektiviseringsområder 2010 2011 2012 2013

Effektiviseringer på indkøbsområdet -4,6 -8,6 -8,6 -8,6

Effektiviseringer, jf. regeringens

forenklingstiltag

Administrative funktioner, omlægninger og

forbedrede arbejdsgange

-4,0 8,0 12,0 16,0

- 4,0 4,0 4,0

Nedbringelse af sygefraværet -5,0 -5,0 -5,0 -5,0

Alle beløb i mio. kr.


Arbejdspresset stiger

For medarbejderne er det bekymrende, at der

er vedtaget flere effektiviseringer i kommunen.

Hvad der kommer ud den øvelse, ved vi ikke

endnu. Det kan betyde forringet arbejdsmiljø,

fordi medarbejdere igen skal sætte tempoet i

vejret. Vi har ligesom prøvet det før!

Besparelsen på 5 mio. kr. på grund af faldende

sygefravær virker ligeledes grotesk. Sandheden er,

at den besparelse, der foreslås gennemført, er en

ny form for grønthøsterbesparelse i hele kommunen.

Det er et meget besynderligt signal til de mange

arbejdspladser, der har arbejdet seriøst med at

nedbringe sygefraværet.

Medarbejderne i hovedudvalget har på et møde

med Byrådet den 24. august taget afstand fra

disse forslag til besparelser, som borgmesteren

lagde frem.

Som et plaster på såret vedtog byrådet at afsætte

1 af de 5 mio. sparede kroner på sygefraværet

til ”initiativer, der kan øge motivationen blandt

medarbejderne i hele kommunen”.

Hæv skatten med 0,2%

Byrådets flertal kunne have undgået nogle af

disse besparelser ved at hæve skatten med 0,2 %,

hvilket kommunen kunne gøre uden at sprænge

økonomiaftalen med regeringen.

Det er værd at notere sig, at skatteprocenten i

Gladsaxe i dag ligger 0,8 % under landsgennemsnittet.

I tidligere tider var Gladsaxe en af landets dyreste

skattekommuner, men samtidig berømmet som

foregangskommune med et højt serviceniveau.

De tider er selvsagt forbi.

Dårlig økonomi på flere skoler

Budgetkontrollen for 3. kvartal har vist et

merforbrug på flere skoler. Pr. 30. sept. 2009

blev det forventede årsresultat for skolerne inkl.

centrale konti, skønnet til et merforbrug på ca.

6,6 mio. kr. Det drejer sig om Egegård Skole,

Gladsaxe Skole, Mørkhøj Skole, Stengård Skole,

Søndergård Skole og Værebro Skole. Siden er

Marielyst skole også på vej med et forventet

budgetunderskud på 2 mio. kr.

De skoler, hvor der stadig forventes et merforbrug

i 2009, er af forvaltningen blevet bedt om at

udarbejde en handleplan for afvikling af merforbruget

over højst tre år.

I skrivende stund forlyder det, at 8-9 skoler har

så dårlig økonomi, at de afslutter året med store

underskud.

Multimedieskatten

Folketingets flertal har gennemført en skattereform,

der i sit indhold giver betydelige skattelettelser

til den bedre stillede del af befolkningen.

En del af reformen er at ansatte, der får stillet et

multimedie til rådighed af arbejdsgiveren, skal

beskattes med 3000 kr. om året.

Det betyder for lærere i Gladsaxe, at den gratis

adsl-opkobling, som foreningen aftalte med

borgmesteren, nu beskattes.

Det er kredsens opfattelse, at lærere, der omfattes

af multimedieskatten, bør kompenseres af

arbejdsgiveren. Foreningen har i MED-systemet

sammen med andre medarbejdergrupper foreslået

dette. Imidlertid har direktørerne i kommunen

besluttet, at der ikke kan laves kollektive ordninger

herom. Derfor har det ikke været muligt at

skabe rammerne for en kollektiv lønaftale.

Man sprang fra et tilbud

Foreningen blev i stedet af forvaltningen tilbudt,

at skolerne udvidede multimedierne til lærerne,

således at lærerne fik tilbudt en bærbar pc.

Udgifterne skulle deles mellem forvaltningen og

skolerne.

Foreningens bestyrelse meldte positivt tilbage,

og spørgsmålet blev drøftet på to på hinanden

følgende TR-møder.

13


14

Men op til forhandlingerne om løn fremsendte

forvaltningen forslag om, at lærerne med løntilbageholdenhed

i størrelsesordenen 3 x 500.000

kr. over 3 år skulle medfinansiere de nye kommunale

arbejdsredskaber. Det har foreningen blankt

afvist.

Nye lærere til møde i GLF 2010.

Det er nu helt op til hver enkelt lærer at beslutte,

om man fortsat vil være omfattet af ordningen

med internetopkobling. Et fravalg er ikke et

fravalg af at anvende it og skoleintra. Arbejdet

hermed må i fornødent omfang i stedet foregå på

skolen.


Pædagogiske forhold

Rummelighed

Rummelighedsundersøgelse blandt

lærere i Gladsaxe 2009

Gladsaxe Lærerforening gennemførte i februar

2009 en elektronisk rummelighedsundersøgelse

blandt hos børnehaveklasselederne og klasselærerne

i 1.-10.klasse. Undersøgelsen omfattede dog

ikke klasselærere på specialskolerne og i gruppeordningerne.

Der er modtaget 214 besvarelser på spørgeskemaet,

heraf 201 fra klasselærere. Undersøgelsens

besvarelser udgør over 2/3 af skolevæsenets klasser,

og det må sige at være repræsentativ.

I undersøgelsen svarer 43 % af lærerne, at de

sjældent eller aldrig har mulighed for at gennemføre

undervisningen, så alle elever får den rette

undervisning. Disse lærere peger overvejende på,

at årsagen er, at der er elever i klassen, der bør

have et undervisningstilbud uden for klassen,

men der peges også manglende støttetimer og

specialundervisningstilbud.

Over halvdelen af lærerne (55 %) peger på, at der

er flere elever i deres klasser med særligt behov i

forhold til forholdene for 4 år siden.

I forhold til samarbejdet med den skolepsykologiske

rådgivning, PPR, angiver 45 % af lærerne, at

de har elever, der i øjeblikket er under skolepsykologisk

udredning. Der synes at være uklarhed

om sagsbehandlingstiden, idet 48 % ikke kan

angive, hvor lang tid den skolepsykologiske udregning

varer. 16 % angiver, at den varer mellem

4-8 måneder, og 22 % mener, at sagsbehandlingen

varer over 6 måneder.

Undersøgelsen synliggør et misforhold mellem

PPRs visitation af specialpædagogiske foranstaltninger

og skolernes pædagogiske praksis. 30 %

af lærerne vurderer, at de har en elev, som ikke

modtager den støtte/specialundervisning, som

PPR har vurderet som nødvendig.

Det er ligeledes slående, at over halvdelen af

besvarelserne (55 %) angiver, at de har elever, der

kunne være indstillet til udredning hos skolepsykologen.

Heraf peges på manglende resurser som

en af grundene til, at det ikke sket.

Et af undersøgelsens mest signifikante resultater

er, at lærerne oplever et modsætningsfyldt forhold

mellem den øgede rummelighed og muligheden

for at etablere et godt undervisningsmiljø. Over

80 % af lærerne giver udtryk for dette dilemma.

Over 75 % erklærer sig enige eller delvist enige

i, at de bruger uforholdsmæssigt meget tid på

opdragelsesmæssige og adfærdsregulerende funktioner,

som tager tid fra undervisningen. Næsten

lige så mange af lærerne oplever, at omfanget

af det pædagogiske arbejde med elevers urolige

adfærd udhuler undervisningstiden.

De tre vigtigste forudsætninger for en

øget rummelighed

I lærernes vurdering af forudsætningerne for at

give eleverne den rette undervisning, (50 % af

lærernes besvarelser), fremtræder 3 markante

forudsætninger for at skabe øget rummelighed:

a. Egnede fysiske rammer

b. Tilstedeværelse af mere end en lærer

c. Efteruddannelse

15


16

Generalforsamlingen 2009

På generalforsamlingen blev situationen omkring

ændringen af kommunens specialundervisningstilbud

behandlet.

Generalforsamlingen vedtog:

Gladsaxe Lærerforenings generalforsamling konstaterer, at der fra skoleåret 2009/10 sker en række

kraftige beskæringer af skolernes økonomi. Det vil gå hårdt ud over undervisningen af de støttekrævende

elever, men også undervisningen af de tosprogede elever bliver ramt.

Arbejdet med disse elever har hidtil været forestået af lærere med specialviden og – kompetencer. Vi

må forudse, at mange af disse børn placeres i almindelige klasser uden tilstrækkelig hjælp og resurser

til opgaven, ligesom en dårligere lærernormering på specialskoler og i gruppeordningerne vil gå ud

over elevernes læring.

Det kan forringe undervisningsmiljøet i den enkelte klasse og i den enkelte gruppeordning til skade

for alle elever.

Lærerne i Gladsaxe er meget bekymrede for, om de berørte elever vil få den undervisning, som de i

henhold til folkeskoleloven har krav på.

Generalforsamlingen anbefaler, at der etableres kursustilbud for de lærere, der skal inkludere disse

elever i de almindelige klasser, og at de pågældende klasser tilgodeses ved tildeling af flere specialundervisningstimer

og anden støtte.

Arbejdet med de støttekrævende elever er ofte af et stort omfang og belastende – både i undervisningen,

men også i forbindelse med forældresamarbejde, rapportskrivning og møder med specialister,

faggrupper o.l. Vi forventer af skolens ledelse, at der afsættes resurser til de lærere, der må påtage sig et

merarbejde i denne forbindelse.

Lærerne i Gladsaxe opfordrer til, at de ændrede tilbud til de støttekrævende børn følges nøje, og at der

ved kommende budgetforlig rettes op på de forringelser, der er konstateret.

Svage elever svigtes

Gladsaxe Kommunes beslutning om en hård

opbremsning i resurserne til specialundervisning

er, som generalforsamlingen forudså, ikke gået

umærkbart hen.

Kommunen har gennemtrumfet en lang række

besparelser for at nedbringe underskuddet på 42

millioner og kræver samtidig en øget rummelighed.

Det er sket med stor succes, hvis økonomien

er parameteret. Konsekvensen er, at mange elever

svigtes.

Der er en ganske alvorlig udvikling, for her er

der ikke tale om, at skolen skal være lidt mere

rummelig. Vi taler her om inklusion af elever

med meget vidtgående vanskeligheder.

Inklusion er en proces, hvor der er fokus på

læringsmiljøet og de sociale fællesskaber. Det er

således læringsmiljøet, der skal tilpasses børnene,

og tilpasningen skal ikke alene ske til børn med

særlige behov, men til alle børn, idet alle børn

opfattes med forskellige/særlige behov. Hvis

dette skal lykkes, skal der være såvel de fornødne


lærertimer, ligesom den enkelte lærer uddannelsesmæssigt

skal være rustet til at gribe opgaven

an. Men alle elever kan ikke inkluderes.

Bekymrende udvikling

Rummeligheds-projektet i Gladsaxe er sket med

store ord og fanfarer: Salamanca-erklæringen og

”alle har ret til at være en del af fællesskabet”.

I Gladsaxe Lærerforening er vi stærkt bekymret

for udviklingen, idet vi har set flere eksempler på,

at elever ikke får den undervisning, de har krav

på. Det er meningsløst at gennemtvinge, at skoler

skal rumme elever, hvis problemer er så store, at

inklusionen mislykkes. Det er at give barnet et

stort nederlag.

Vi mener også, at det er misbrug af FNs

Salamancaerklæring, hvis man tror, at alle børn

kan inkluderes i folkeskolens klasser. Der er børn

der har brug for et mere beskyttende undervisningsmiljø,

fx i specialklasser, gruppeordninger

og specialskoler.

Flere elever har brug for

specialundervisning

Over hele landet kan der i de senere år konstateres,

at et stigende antal elever visiteres til specialundervisning.

Der er peget på flere årsager hertil:

• Flere meget tidligt fødte børn

• Flere børn, der er skadet pga. skadelige stoffer

i nærmiljø og ernæring

• Bedre og flere diagnoser

• Større krav til det enkelte barn

• Vores måde at holde skole på med mindre

struktureret undervisning

• Forældre, der kræver mere hjælp til deres barn

Loven er klar

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen

eller støtte, gives specialundervisning eller

anden specialpædagogisk bistand. Loven foreskriver,

at det er et kommunalt ansvar. Der skal

foreligge en pædagogisk-psykologisk vurdering

af elevens behov for specialpædagogisk bistand.

Skolelederens efterfølgende beslutning skal

begrundes sagligt og foreligge i skriftlig form, og

forældrene skal se den.

Det er vores opfattelse, at kommunen ved flere

visiteringer i højere grad skeler til økonomi frem

for barnets behov. Det er ikke lovligt. Derfor

får en del af de elever, man inkluderer, ikke den

tilstrækkelige hjælp.

Foreningen er bekendt med, at skolepsykologerne

ikke fremkommer med forslag til de nødvendige

tiltag. De må ikke indstille, at børn i indskolingen

skal have et undervisningstilbud uden for

den almindelige folkeskole i et såkaldt udskilt

tilbud, ligesom de heller ikke må beskrive,

hvilket omfang af specialundervisning, de mener,

der er brug for.

Det står ellers tydeligt i bekendtgørelsen om

specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand, hvad der er skolepsykologens opgave.

”Vurderingen skal indeholde et forslag om form,

omfang og indhold af en eventuel specialpædagogisk

bistand.”

Man tilsidesætter derfor bekendtgørelsens bestemmelser

og presser skolepsykologerne på deres

faglighed.

Gladsaxe Lærerforening har siden sommerferien i

2009 erfaret følgende.

Elever passes uden undervisning

En skoleleder indrømmer i en mail, hvor lederen

forklarer den nye organisering af støtten i indskolingen

til elever med diagnoser med, at ” Den

umiddelbare årsag er en decimeret økonomisk

ramme til støtte af disse elever,…”

De pågældende elever henvises i op til 60 %

af undervisningstiden til pædagoger uden for

klassen. Det sker på trods af, at bekendtgørelsen

er meget klar: ”Det er vigtigt at understrege, at

tilbuddet om specialpædagogisk bistand ikke må

medføre, at eleven går glip af klassens undervisning”.

Skolelederen forsvarer bl.a. sin disposition med,

at eleverne er uunderviselige. Hvis det er korrekt,

så bør eleverne ikke gå i folkeskolen, men

henvises til et behandlingstilbud.

Denne sags principielle aspekter er rejst over for

Undervisningsministeriet. Der er foreningens

synspunkt, at der skal være en lærer med særlige

kvalifikationer, der kan forestå undervisningen,

gerne understøttet af en pædagog, hvis eleven i

undervisningstiden tages ud af klassen for at få

støtte.

17


18

Skolebetjentmedhjælper som støtte

På en anden skole er der en elev i indskolingen,

der har så store adfærdsproblemer, at der er brug

for støtte i alle timerne. Da skolen ikke råder

over disse resurser, har eleven i månedsvis været

henvist til at tilbringe de første to timer af skoledagen

sammen med en skolebetjentmedhjælper.

Et klart lovbrud.

Kortere skoledag

På en 3. skole fastholder kommunen, at en elev

med meget store generelle indlæringsvanskeligheder,

som for år siden ville være henvist til en

specialskole for elever med vidtgående handicaps,

skal gå i børnehaveklassen på skolen. Men barnet

er totalt lost blandt de mange andre børn og

oplever kun nederlag. Elevens skoledag er derfor

reduceret til 3 timer dagligt, hvorfor han som et

skånehensyn sendes hjem efter 3. lektion. Der er

heller ikke lovmedholdeligt.

På andre skoler og i gruppeordninger er undervisningstiden

beskåret, så disse elever får færre

undervisningstimer på ugeskemaet end deres

jævnaldrende.

Man kan konkludere, at

• Der er alt for få timer til at hjælpe elever, der

skal inkluderes

• Mange elever får ikke det rette undervisningstilbud,

men presses ind i de almindelige

klasser uden at profitere af det

• Skolerne må målrette timer til de allersvageste

elever, mens elever med mere begrænsede

behov for specialundervisning ingen støtte får

• Der administreres i flere tilfælde ikke efter

folkeskolelov og bekendtgørelse, men skeles til

økonomi

• Behandlingskrævende elever henvises til

specialskolen Lundevangs H-afdeling. Lærerne

er ikke uddannede til behandlingskrævende

opgaver. Elever med generelle vanskeligheder

og stærkt adfærdsvanskelige elever profiterer

ikke af hinanden.

• Antallet af klagesager er stigende

Specialundervisningen i valgkampen

På det valgmøde, som foreningen arrangerede

med BUPL den 5. november på Høje Gladsaxe

Skole kom stort set hele debatten til at handle om

børn med vidtgående behov for støtte. Den ene

forældre efter den anden fortalte deres historie

og gav udtryk for deres utilfredshed med de få

resurser, der er til deres børn.

Trine Græse lovede flere resurser til normalundervisningen,

men ved at tage resurserne fra de

udskilte tilbud, der åbenbart skal beskæres yderligere.

Men sammen med de muligvis flere resurser

til normalundervisningen vil der jo være endnu

flere elever, der skal integreres. Så er vi lige vidt.

Byrådets største parti lægger sig i halen på

Kommunernes Landsforening, der mener:

”Inkluderende løsninger og bedre faglighed kan

fremmes ved at flytte ressourcer fra specialundervisningen

til almenområdet.”

Lærerne vil gerne medvirke til at styrke inklusionen

af støttekrævende elever, men det skal ske på

et fagligt forsvarligt grundlag, hvor der er en god

prognose, og hvor resurser og lærerkompetencer

er til stede. Inklusion af elever fra specialklasser,

-skoler eller gruppeordninger forudsætter sammenlagt

flere resurser end at holde specialundervisningseleverne

samlet.

Men løsningen i Gladsaxe er mere inklusion og

færre resurser. Dette er pædagogisk helt uholdbart.

Foreningen har afholdt 2 medlemsmøder, dels for

skolernes rummelighedsvejledere, dels for børnehaveklasselederne,

ligesom forholdet er vendt på

TR-møder og været hovedtema på kredsens åbne

kursus den 23.-24. januar.

Ledelse i indskolingen

Gladsaxe Lærerforening har indenfor de sidste år

har modtaget henvendelser fra lærere fra forskellige

indskolingsafdelinger i skolevæsenet, som

oplever, at nogle SFO-ledere søger at agere ledere

ift. lærerteamene og deres undervisning. Der har

også været eksempler på, at SFO lederen er blevet

bedt om at stå for teamsamtalerne alene, fordi

skolelederen har haft forfald.

I et papir fra skoleledelsen på Vadgård Skole

”Ledelse tæt på”, blev SFO-lederen foreslået

til at lede indskolingen på en række områder,

bl.a. læringsmiljøet, skolepolitikken i Gladsaxe,

udvikling af den pædagogiske virksomhed i

indskolingen, afdelingsmøder, altså opgaver der

har tydelig karakter af ledelse af lærerne og deres

undervisning.


Foreningen mener ikke, at SFO-ledere skal

varetage personaleledelse af lærerne i indskolingen.

Lærerne skal have mulighed for at få den

fag-professionelle rådgivning og sparring med

en læreruddannet leder. Denne kompetence har

pædagoguddannede ledere ikke.

Foreningen indbragte sagen for DLF, og der blev

den 22. juni afholdt møde i forvaltningen med

Store tastedag, opgavetælling til ny arbejdstid.

deltagelse af skolechef, lederrepræsentanter, DLF

og GLF.

Efter mødet blev parterne enige om en formulering,

der begrænser SFO-ledernes opgave ift.

undervisningen, således at SFO-lederen alene kan

koordinere og lede samarbejdet i indskolingen

omkring elevernes alsidige personlige og sociale

udvikling med ansvar overfor skolens leder.

19


20

Organisatoriske forhold

Forflyttelser ifm.

skoleårets planlægning

I forbindelse med ny budgetmodel og ikke

mindst reduktionerne i budget 2010 i forholdt til

forbruget i skoleåret 2008/09 var det ikke til at

undgå, at der skulle ske personalereduktioner.

Heldigvis blev der ikke tale om afskedigelser,

som det havde forlydt på et tidspunkt, men om

forflyttelser.

Generalforsamlingen havde vedtaget en udtalelse

til forvaltningen og skolelederne, hvor det bl.a.

hed:

”Det er af stor betydning for lærerne og for

det psykiske arbejdsmiljø, at denne omplacering

foregår på en personalepolitisk rimelig

måde. Der påhviler forvaltningen og skolelederne

et stort etisk ansvar. Når de forflyttede

lærere skal påtage sig nye og anderledes

undervisningsopgaver, skal de tilbydes kurser,

supervision m.m., så de får gode vilkår for at

virke på deres nye arbejdsplads.

Generalforsamlingen opfordrer forvaltningen

og skolelederne til at medinddrage Gladsaxe

Lærerforening, således at lærerne er repræsenteret

tæt i hele forløbet.”

Forflyttelser giver altid anledning til bekymring

og uro. Den enkelte lærer og børnehaveklasseleder,

der bliver udpeget, oplever udpegningen til

forflyttelse som en fyring fra sin arbejdsplads.

Foreningen fik etableret et samarbejde med

forvaltningen, og forvaltningen gjorde efter vores

opfattelse sig store anstrengelser for, at processen

omkring forflyttelserne foregik på en personalepolitisk

god måde. Helt samme ros kan ikke

gives til alle skoleledere. Fx oplevede en lærer at

komme på en skole, hvor der ikke var overensstemmelse

mellem, hvad skolen havde oplyst

af behovene, og til hvad læreren fik at vide på

skolelederens kontor. Det er bare ikke godt nok!

Situationen for børnehaveklasselederne er hvert

år usikker, fordi antallet af børnehaveklasser på

den enkelte skole kan variere. En forflyttet børnehaveklasseleder

kan året efter medvirke til, at

en af hendes kolleger skal forflyttes, hvis antallet

af børnehaveklasser vender tilbage til det niveau,

det var tidligere.

I år endte forflyttelserne med, at 3 lærere og 1

børnehaveklasseleder blev forflyttet. 2 lærere blev

afskediget, i realiteten efter eget ønske, idet de

ikke ville forflyttes, men var indstillet på at søge

arbejde uden for kommunen.

SVIKA

Gladsaxe Kommune afskedigede i 2008 de to

ældste lærere fra SVIKA, specialundervisningscenteret

for voksne. Kredsen og efterfølgende

Danmarks Lærerforening gjorde indsigelse mod

sagligheden i at udvælge de to ældste kolleger,

men kommunen holdt stædigt fast i beslutningen.

DLF anlagde sag mod kommunen. Kommunen

mente, at den havde ”en god sag”. Det havde den

ikke. Kommunens advokat tilbød efterfølgende

et forlig. Lærerne er tilkendt 6 måneders løn hver

for uberettiget fyring. Godtgørelsen udgjorde

henholdsvis 202.601 kr. og 195.939 kr., og

kommunen skal derudover betale procesrenter,

sagsomkostninger på 11.820 kr. og udgifter til

egen advokat.

Flere personalereduktioner

på SVIKA l 2009

Da den fortsatte uheldige spiral med dårlig

økonomi fortsatte på Svika, er flere stillinger

blevet nedlagt. Foreningen har været indkaldt til

møder, idet 4 lærere stod til at skulle forflyttes.

Kommunen tilbød i stedet de 2 ældste lærere

fratrædelsesordninger, som foreningen efterfølgende

har forhandlet på plads. De 2 øvrige lærere

har fået arbejde på 2 skoler i kommunen. Den

ene er tiltrådt ved årsskiftet, den anden tiltræder i

marts måned.


Dystre fremtidsudsigter

Sammenfattende må det siges, at fremtidsudsigterne

for specialundervisningen for voksne er

særdeles dystre. Det er en skandale, at voksne

med udviklingsforstyrrelser eller handicap

ikke længere får tilbudt undervisning. Der

burde rejses en skamstøtte over kommunerne

i Hovedstadsregionen for deres forvaltning af

voksenspecialundervisningen.

Arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø

Kredsen har i det forløbne år fået henvendelser

fra 12 medlemmer med ”ondt” i det psykiske

arbejdsmiljø. Typiske problemstillinger har været

problemer med ledelse, kolleger, elever eller

forældre. De fleste sager er klaret med en række

samtaler og møder, evt. henvisning til Danmarks

Lærerforenings Rådgivningstjeneste eller psykolog

via den praktiserende læge eller via skolen.

Enkelte af sagerne har været så alvorlige, at de

er endt med afsked eller tidlig pensionering af

medlemmet.

Vold eller trusler om vold

som indsatsområde

Op mod halvdelen af de anmeldte arbejdsskader i

kredsen handler om vold eller trusler om vold.

Problemet er særlig stort på specialskoler og i

specialgrupper.

Kredsen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der

har drøftet forholdene og udarbejdet et skema til

indberetning af mindre sager, som enkeltvis ikke

berettiger til en anmeldelse til Arbejdstilsynet,

men som kan være vigtig for vurderingen af belastningen

af den enkelte lærer. Skemaet kan også

anvendes i forbindelse med skolens pædagogiske

arbejde, f.eks. i forbindelse med revisitationer o.l.

Arbejdsgruppen har bestået af Lene Nordland,

Gitte Gemynthe og Hanne Marie Verdoner.

Skemaet vil blive fremlagt på et møde for sikkerhedsrepræsentanter

og ledere den 8. marts 2010.

Arbejdskader

Alle arbejdsskader skal nu registreres og behandles

i kredsen før eventuel overdragelse af sagerne

til Danmarks Lærerforening. I 2009 er kredsen

vidende om ca. 20 arbejdsskader.

Sikkerhedsrepræsentanterne er endnu ikke helt

fortrolige med den nye procedure. De skal sikre,

at kredsen modtager en kopi af anmeldelsen, også

selv om Gladsaxe Kommune anmelder arbejdsskaderne

digitalt.

Et eksempel på vigtigheden af at involvere kreds

og DLF er, at en lærer i en sag har fået tilkendt

en erstatning på 105.000 kr. for vedvarende

smerter i ryg og lænd som følge af en arbejdsskade

(fald). Afgørelsen er for øvrigt anket efter

aftale med DLFs sagsbehandlere på området.

Erhvervssygdomme

(Arbejdsbetingede lidelser)

I 2009 har kredsen anmeldt 2 sager vedr. erhvervssygdomme

til Arbejdsskadestyrelsen. I den

ene sag er en anmeldelse vedrørende langvarig

mobning blevet godkendt, og læreren har fået

tilkendt en erstatning på 96.000 kr. Dertil kommer,

at læreren skal have udmålt tabt arbejdsfortjeneste,

da han har måttet gå på sygepension.

Også denne afgørelse er anket efter samråd med

DLF.

Arbejdsmiljø på kredsens hjemmeside

Arbejdsmiljøet har nu fået sin egen fane på

kredsens hjemmeside.

Foreløbig ligger der en vejledning vedrørende

anmeldelse af arbejdsskader og en vejledning

vedrørende erhvervssygdomme (arbejdsbetingede

lidelser), men det er tanken at siden løbende skal

udbygges.

Kommunalt ligger der desuden opslag vedr.

arbejdsmiljø på Fællesnettet, ligesom ledere og

lærere kan finde oplysninger på FOKUS.

Kolonierne

Foreningens feriekolonier lever i bedste velgående,

takket være Koloniudvalget, kolonirepræsentanterne,

vores sekretær Rita Hagmann og ikke

mindst koloniernes forretningsfører Emil Kestler.

Emil har i december måned meddelt, at han

trækker sig som forretningsfører med udgangen

af sommerferien 2010, fordi han har besluttet at

gå på pension.

Emil har ført kolonierne igennem svære tider,

efter at kommunen i begyndelsen af 90’erne decimerede

tilskuddet til kolonidriften. Det betød

bl.a., at en koloni i flere år var ”lagt i mølpose” og

en anden blev lejet ud til en anden kommune.

21


22

De tider er heldigvis forbi. Vi har fået gennemrenoveret

Isøre, og der er bygget en ny elevfløj

på Halleklippen. Det er lykkedes for Emil at få

optimeret udlejningen, så kolonierne også den vej

rundt har fået økonomien til at hænge nogenlunde

sammen. Flere penge kan der altid bruges

på feriekolonier med mange kvadratmetre og

med mange år på bagen.

Herfra skal lyde en stor tak til Emil for hans store

engagement i koloniarbejdet.

Kurser og konferencer

TR-kursus den 2-3.april

• Ny arbejdstidsaftale

• ”Farvel Egofest!” Oplæg og debat v. Emilia

van Hauen, sociolog og journalist.

Åbent kursus 23.-24. januar

• Specialundervisning contra rummelighed i

folkeskolen, ved Niels Egelund

• Kvalitet i specialundervisningen ved Evy

Stokholm, DLF

• ”De barnagtige – vi vil ha flere valg og færre

forpligtigelser”, ved Johannes Andersen

• Storyteller Carsten Islington

• Aktuel orientering fra kredsen. I år oplevede

foreningen rekordstort deltagerantal, idet 160

medlemmer deltog.

Pensionistarrangementer

• ”Bogart” – oplæg ved Ole Michelsen

• Davids samling

• Julefrokost på Hotel Frederiksdal

Foreningens pensionistarbejde anføres på

den sociale front af Jørgen Brøsen og Robert

Ellebæk. Tak igen for veltilrettelagte arrangementer!

Bestyrelsen

Henrik Poulsen – Værebro Skole

Thomas Agerskov Søborg Skole

Poul Hansen –10. klasse-centret

Lisbet S. Helweg – Bagsværd Skole

Jeanette Christiansen – Gladsaxe Skole

John Rasmussen – Lundevang Skole

Ole K. Larsen – Marielyst Skole

Tillidsrepræsentanter

Anders Cleveland – Bagsværd Skole

Signe Haagensen – Bakkeskolen

Run Ibsen – Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Kristian Nielsen – Buddinge Skole

Torben Bøje – Bøgestrøm Skole

Mette F. Jørgensen – Egegård Skole

Vibeke Fensløv – Enghavegård Skole

Willi Bjerregaard – Gladsaxe Skole

Nikolaj Dahlkild – Høje Gladsaxe Skole

John Rasmussen – Lundevang Skole

Ole K. Larsen – Marielyst Skole

Kristoffer A. Færkel – Mørkhøj Skole

Carl Johan Packness – Stengård Skole

Pernille H. Olsen – Søborg Skole

Lise L. Schmidt – Søndergård Skole

Maja Bøllingtoft Jensen – SVIKA

Jørn Utzon – 10. klasse-centret

Bente Larsen Lorentzen – Vadgård Skole

Susanne Melander – Værebro Skole

Mette Albrechtsen – BKF Tale/høre

Lone V. Christensen – PPR psykologerne


Trine Græse og Per Udesen til møde i GLF vedrørende rummelighedsprojektet i Gladsaxe.

23


24

Opstilling af kandidater

Henrik Poulsen

Jeg genopstiller til posten som formand.

Jeg har været med i foreningsarbejdet igennem

mange år og har stadig mod på at være med, hvor

skolen og lærernes sag tales.

For mig er det af afgørende betydning, at respekten

omkring lærerarbejdet genetableres.

Det gælder løn, arbejdsforhold og arbejdsmiljø.

Jeg oplever, at lærernes indsats værdsættes mere,

men der dukker stadig letkøbte politiske signaler

op om, hvordan skolen skal gribe sine opgaver an.

Rammerne for undervisningen er desværre blevet

sværere og sværere. Der er færre timer på elevernes

skemaer, og timer til særlig støtte og specialundervisning

fordufter, når skolernes økonomi ikke

hænger sammen.

Kravet om øget rummelighed er kørt helt ud på

overdrevet, når elever med meget store vidtgående

problemer skal inkluderes i folkeskolens klasser

med ganske få støttetimer. Denne udvikling

skyldes alene hensynet til kommunens økonomi og

ikke barnets tarv. Hvis ikke de mest udsatte elever

får den fornødne støtte i folkeskolen, forspildes

deres udviklingsmuligheder.

Vi skal i bestyrelsen aktivt gå imod effektiviseringer

og besparelser, der ødelægger mulighederne for

at lave god skole.

Nikolaj Dahlkild

Lærerne er skolens vigtigste ressource. Det er væsentligt

for udviklingen af skolerne, at arbejdsforholdene

medvirker til at øge lærernes engagement

i opgavevaretagelsen. I år bliver dette engagement

bl.a. trykket af besparelser, rummelighedsprojekt

og ny budgetmodel, især klasselærere og børnehaveklasseledere

mærker det øgede arbejdspres.

Hvis vi skal kunne løfte de nye udfordringer og

samtidig sikre et godt arbejdsmiljø, må den rette

tid afsættes, og flere midler til efter- og videreuddannelse

findes. Som det ser ud i øjeblikket, er der

på flere skoler ingen grund til at lægge kursuskataloger

frem på hylderne, da der i forvejen er disponeret

over tiden.

Investeringer i arbejdsmiljø og trivselsfremmende

foranstaltninger vil samtidig bidrage til effektivitet

og til kvalitet. Håndtering af bl.a. stress som følge

af arbejdspres, kan således understøttes med bedre

arbejdsmiljø!

I disse tider oplever vi et stigende individualiseret

ansvar. Vi skal være sunde og raske, kende til den

nyeste viden og føre CO2 regnskab. Denne tendens

truer værdier som medansvar, trivsel og godt kollegaskab.

Vi må huske os selv på, at hver for sig kan

vi meget, sammen kan vi mere!


Ole Kobberup Larsen

Tillidsrepræsentant på Marielyst skole på niende

år. Jeg har siddet i bestyrelsen siden 1.08. 2009.

Skolevæsenet i Gladsaxe savner ambitioner. Det er

utilfredsstillende, at kommunens skoler pga. dårlig

økonomi, er tvunget til kun at tildele eleverne minimumstimetallet,

når læseplaner mv. er beskrevet

med udgangspunkt i det vejledende timetal. Det

er ligeledes utilfredsstillende, at elever med særlige

behov, kun sjældent får det rette tilbud – kommunens

ambitiøse rummelighedsprojekt lider under

de store besparelser, specialundervisningen de

seneste år har været udsat for.

Den nye arbejdstidsaftale har sikret sammenhæng

mellem undervisning og opgaver i tilknytning til

undervisningen (forberedelse, kollegialt samarbejde,

samarbejdet mellem skole og hjem m.v.). Til

gengæld har aftalen skabt nye uretfærdigheder for

lærere med andre opgaver end ren undervisning.

For Gladsaxe Lærerforening vil der de kommende

år, være følgende opgaver:

• At skabe overensstemmelse mellem de politiske

krav til folkeskolen i Gladsaxe og de budgetmæssige

prioriteringer.

• At der etableres flere tilbud til elever, der ikke

har glæde af det almindelige kommunale folkeskoletilbud.

• At der følger ressourcer og uddannelse med til

den inkluderende skole.

• At arbejdstidsaftalen evalueres og der indgås en

ny landsdækkende aftale.

John Rasmussen

Jeg har været tillidsmand i syv år og siddet lærerforeningens

bestyrelse i næsten fire år - heraf

den seneste tid som formand for pædagogisk

udvalg.

Jeg er vokset op med forståelsen for vigtigheden af

en stærk fagbevægelse. Solidaritet, sammenhold,

samarbejde m.v. er ord med indhold for mig.

Jeg er specialundervisningslærer. Her i Gladsaxe

har jeg været ansat i mere end tredive år – alle

årene på Lundevang skole. Jeg kender om nogen

de børnetyper, der nu skal rummes i normalundervisningens

klasseværelser. For mig at se er

det at skulle stå for undervisningen i en såkaldt

”normalklasse” og samtidig skulle inkludere en til

flere ”specielle” børn, en opgave af dimensioner.

Miraklernes tid er ikke overstået, hvis sådanne

projekter lykkes til alles tilfredshed!

Jeg vil følge” Projekt Rummelighed” nøje i mit

bestyrelsesarbejde!

Lærernes psykiske arbejdsmiljø er min anden

hovedprioritet. Mængden af undervisningsopgaver

og bureaukratiske opgaver, der trækkes ned over

hovedet på den enkelte lærer, er til tider ganske

overvældende. Det kan være et yderst belastende

job, den lærergerning!

Derudover har jeg et svagt punkt for foreningens

feriekoloniarbejde. Det er stadig en social opgave

at sikre fornuftige ferieoplevelser for mange af

børnene i Gladsaxe.

25


26

Jeanette H. Christiansen

Jeg er lærer på Gladsaxe Skole på tolvte år. Jeg har

før dette været indvandrerlærer i Kbh.

Jeg genopstiller til kredsstyrelsen. Jeg har siddet i

styrelsen i tre perioder og har haft fingrene i det pædagogiske

arbejde og i kolonierne. Der udover har

jeg været sidelinjen hos Poul i arbejdsmiljøarbejdet.

I 2009 blev jeg redaktør på Tyverne, kredsbladet,

og har styrket det pædagogiske og fagpolitiske indhold

i bladet ved at forsøge at afspejle udviklingen i

Gladsaxe skolevæsen.

Pædagogik og fagpolitik har min store interesse. Jeg

tror stadigvæk på, at fagligt engagement er en vigtig

kilde til forandring, indflydelse og demokratisk

udvikling. Solidaritet er stadig, i min horisont, et

gangbart og sundt begreb. Vi har et fælles ansvar

overfor de svage.

Jeg vil gerne være med til at gøre Gladsaxe skolevæsen

til et attraktivt skolevæsen.

Der er mange gode grunde til at ville være lærer

i Gladsaxe. Det er stadig et skolevæsen, som er

ambitiøst og udviklings – målrettet. Men kan vi

ikke gøre det meget bedre?

Jeg er ikke tryg ved den dagsorden, som pt. tegner

dagligdagen i skolen. Jeg ser elever, som ikke får det

rette tilbud i undervisningen. Rigtig mange lærere

har nu et klart billede af hvad ”Rummeligheds –

projektet” får af betydning for undervisningsmiljøet.

Tendensen er stærkt bekymrende, og jeg mener,

det kan betegnes som svigt. Rummelighedsprojektet

er paradoksalt blevet løftestang i en større økonomisk

besparelse i kommunen. Det er grotesk!

Gør rummelighed til inklusion og betal det, det

koster!

Thomas Agerskov genopstiller

Jeg ønsker mig et godt skolevæsen, men prisen må

ikke være stressede lærere og børnehaveklasseledere.

Jeg ser positivt på inklusion, men det skal være i en

ramme, hvor alle elever modtager et godt skoletilbud.

Jeg mener, at vi har en god fagforening, men vi

skal have ambitioner om fornyelse.

For mig er det et ultimativt krav, at vores medlemmer

skal have en god løn og ordentlige arbejdsvilkår.

Det skal vi søge at opnå dels ved forhandlinger,

men også ved at holde snor i udmøntningen af

de aftaler, som vi rent faktisk har.

Jeg har været lærer på Søborg Skole i næsten 14 år.

Ved udgangen af det seneste skoleår stoppede jeg

efter 8 spændende og udfordrende år som tillidsrepræsentant

for at påtage mig flere opgaver i

kredsarbejdet.

Min bestyrelseserfaring løber op i 6 lærerige år,

heraf de seneste 2 år som næstformand.

Jeg håber at få lejlighed til at fortsætte mit arbejde

i kredsen. Vi står foran mange store udfordringer

både lokalt og nationalt, og jeg har mange ideer til,

hvordan vi kan møde dem.


28

Når jeg ser et rødt flag smælde

på en blank og vårfrisk dag,

kan jeg høre det sælsomt fortælle

om min verden, mit folk og min sag.

Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,

mens det kogler af kraft i mit mod,

thi det flag, der nu smældende når himlen,

er jo rødt som mit brusende blod.

Jeg har set min fader ranke

ryggen op i flagets brus.

Jeg har lyttet og hørt hjertet banke

i dets stolte, befriende sus.

Jeg har elsket dets farve fra lille,

da min mor tog mig op på sit skød

og fortalte mig manende og stille

om en fane så knitrende rød.

Jeg har anet slægters striden

imod fremtids fjerne mål.

Jeg har set trælletoget i tiden

blive mænd bag ved kampfanens bål.

Jeg har set den i blafrende storme,

jeg har elsket dens flammer i strid,

og bag den så jeg arbejdshænder forme

verden om til en lysere tid.

Det er slidets slægters fane

over fronten vid og bred.

Den skal ungdommen ildne og mane,

den skal knuse hvert grænsernes led.

Den var forrest i fredelig færden,

den var forrest i stormklokkens klemt,

den er fanen, der favner hele verden –

i dens folder er fremtiden gemt.

More magazines by this user
Similar magazines