VVMredegørelse - Kommuneplan

randers.kp.cowi.webhouse.dk

VVMredegørelse - Kommuneplan

Miljørapport

med VVM og Miljøvurdering

Vindmøller ved Ilshøj

August 2010 Randers Kommune


2

Forsidefotoet er en visualisering af mølleprojektets

udseende set fra sydvest.

Bagsidefotoet er samme foto som på forsiden,

men det viser eksisterende forhold

uden nye møller.

Vindmøller ved Ilshøj

- Miljørapport med VVM og Miljøvurdering

August 2010

Udgiver:

Randers Kommune

Rapportskrivning, redaktion, foto, layout og tryk:

Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS, Magnoliavej 16, 7700 Thisted.

arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth

Bidrag vedr. WindPro-beregninger:

Siemens Wind Power A/S, Brande og Vestas Northern Europe, Videbæk

Bidrag vedr. rapportskrivning og div. undersøgelser:

Marine Observers ApS, biolog Jan Durinck

NielsenBioConsult, biolog Elsemarie Kragh Nielsen

Plan&Landskab, landskabsarkitekt Sif Zimmermann

Konsulent, arkitekt Marianne Galsgaard

Bidrag vedr. kort:

Randers Kommune og Kort- og Matrikelstyrelsen

Landinspektørfirmaet Nellemann og Bjørnkjær, Ålborg


INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

IKKE-TEKNINSK RESUMÉ . . . . . . . .5

1. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . .9

1.1. Forslag og alternativer . . . . . . . .9

1.2. Hovedproblemer . . . . . . . . . . . .10

1.3. Rapportens opbygning . . . . . . .11

1.4. Lovgivning og planlægning . . . .11

1.5. Hovedkonklusioner . . . . . . . . . .16

1.6. Den videre procedure . . . . . . . .16

2. PROJEKTBESKRIVELSE . . . . . .18

2.1. Vindressourcer . . . . . . . . . . . . .18

2.2. Anlægget . . . . . . . . . . . . . . . . .19

2.3. Aktiviteter i anlægsfasen . . . . .22

2.4. Aktiviteter i driftsfasen . . . . . . .23

2.5. Sikkerhedsforhold . . . . . . . . . .24

2.6. Retablering af areal . . . . . . . . .24

3. PÅVIRKNING AF

LANDSKABET . . . . . . . . . . . . . . . .26

3.1. Istidslandskabet . . . . . . . . . . . .26

3.2. Kulturlandskabet . . . . . . . . . . .27

3.3. Kulturhistoriske interesser . . . .30

3.4. Visuelle forhold . . . . . . . . . . . .34

3.5. Samlet vurdering af

landskabelig påvirkning . . . . . . . . . .82

4. FORHOLD VED NABOER . . . . .84

4.1. Afstand og visuelle forhold . . . .84

4.2. Støjberegninger . . . . . . . . . . . .90

4.3. Skyggekastberegninger . . . . . .95

4.4. Samlet vurdering

af naboforhold . . . . . . . . . . . . . . . .100

5. PÅVIRKNING AF MILJØET

I ØVRIGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . .101

5.1. Luftforurening og klima . . . . . .101

5.2. Ressourcer og affald . . . . . . .102

5.3. Geologi og

grundvandsinteresser . . . . . . . . . .102

5.4. Naturbeskyttelse . . . . . . . . . .104

5.5. Friluftsliv . . . . . . . . . . . . . . . . .109

5.6. Samlet vurdering af

miljømæssige forhold . . . . . . . . . .109

6. ANDRE FORHOLD . . . . . . . . . .110

6.1. Arealanvendelse . . . . . . . . . . .110

6.2. Lufttrafik . . . . . . . . . . . . . . . . .111

6.3. Radiokæder . . . . . . . . . . . . . .112

6.4. Ledningsoplysninger . . . . . . . .113

6.5. Militære anlæg . . . . . . . . . . . .113

6.6. Socioøkonomiske forhold . . . .113

6.7. Mangler ved oplysninger

og vurderinger . . . . . . . . . . . . . . . .113

7. SUNDHED OG OVERVÅGNING 114

7.1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . .114

7.2. Reduktion af emissioner

fra kraftværker . . . . . . . . . . . . . . . .114

7.3. Støjpåvirkning af

nabobeboelser . . . . . . . . . . . . . . .114

7.4. Skyggekastgener for

nabobeboelser . . . . . . . . . . . . . . .115

7.5. Overvågningsprogram . . . . . .115

REFERENCELISTE . . . . . . . . . . .116

BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118

Bilag 1 - Støjberegning for

hovedforslag . . . . . . . . . . . . . . . . 118

Bilag 2 - Støjberegning for

alternativet . . . . . . . . . . . . . . . . . .120

Bilag 3 - Skyggekastberegning

for hovedforslag . . . . . . . . . . . . . . 122

Bilag 4 - Skyggekastberegning

for alternativet . . . . . . . . . . . . . . . .126

Bilag 5 - Udpegningsgrundlag

for Natura 2000 områder ved

Randers Fjord m.m. . . . . . . . . . . .130

3


4

Forord

Wind Estate A/S og Wind1 A/S ønsker i fællesskab

at opstille 3-7 vindmøller ved Ilshøj i den

nordøstlige del af Randers Kommune.

Randers Kommune har truffet afgørelse om at

projektet er VVM-pligtigt. Denne afgørelse er

offentliggjort på Randers Kommunes hjemmeside

og i Randers Onsdag, den 10. marts

2010.

For at projektet kan gennemføres, skal Randers

Kommune udarbejde et kommuneplantillæg,

og der skal fremlægges en vurdering af

projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport.

Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelsen

(Vurdering af Virkningerne på Miljøet)

og miljøvurdering for vindmølleprojektet ved Ilshøj.

Randers Kommune vil sideløbende udsende et

forslag til lokalplan for vindmølleområdet.


Ikke-teknisk resumé

Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport,

som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering

af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet

og Miljøvurdering af de udarbejdede

forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som

skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved

Ilshøj.

Projekt

Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt

i et hovedforslag bestående af 7 vindmøller

med en totalhøjde på 126,5 meter, samt et

alternativ indeholdene 3 møller med en totalhøjde

på 140 meter. Herudover redegøres for

et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne

af ikke at gennemføre projektet.

Møllerne i hovedforslaget opstilles på en række,

der er orienteret mod sydvest, mens møllerne

i alternativet er orienteret mod sydøst. Der

anlægges 5 meter brede veje til møllerne, og

ved hver mølle etableres et permanent arbejdsareal

på ca. 800-1.000 m 2 . Herudover opføres

et til tre fælles teknik-/kabelskabe i forbindelse

med mølleområdet, som tilsluttes elnettet.

Der er gode vindforhold i området, og de 3-7

nye møller i forslaget vil kunne forsyne fra ca.

6.900 til 10.600 enfamiliehuse med elektricitet i

mere end 20 år.

I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter

med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler

mv. På grund af de forholdsvis store afstande

til nabobeboelser forventes ingen væsent-

lige gener i form af rystelser og lignende.

I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr.

Ud over almindelig service på møllerne,

som foregår med person- og varevogne 2-4

gange årligt, vil der kun undtagelsesvis være

behov for kraner og større lastbiler ved reparation

af eventuelle større defekter.

Møllernes typegodkendelse og specificerede

sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse

med gældende sikkerhedskrav. Med en

afstand på mere end 500 meter til beboelser og

ca. 280 meter til større offentlige veje, udgør

møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko.

Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften

indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg

blive fjernet, og materialerne vil i videst

muligt omfang blive genanvendt. De anvendte

arealer vil kunne retableres til landbrugsformål.

Landskab

Vindmølleområdet ligger i et dyrket morænelandskab

dannet under sidste istid. Landskabet

omkring mølleområdet er præget af Kastbjerg

ådal mod nord, tunneldalen langs Tvede Å og

randmorænebakkerne ved Hald. Omkring mølleområdet

er terrænet kuperet, men i selve projektområdet

er der mere fladt.

I hovedforslaget med de 7 møller, som placeres

i nordvest-sydøstlig retning, skal møllerne stå i

kote 29,6 til kote 40,9. I alternativet med de 3

møller placeres de i øst-vestvendt retning og

skal stå i kote 31 til 33.

Området anvendes til landbrug, og møllerne

står i et herregårdslandskab. Nærmeste områder

af særlig landskabelig interesse er kyststrækningen

med opland langs Randers Fjord

og et område syd for Gjerlev. Området omkring

Randers Fjord er også udpeget som geologisk

interesseområde.

Af skovbevoksninger findes Hald Krat vest for

mølleområdet, som kun vurderes at blive anvendt

rekreativt i begrænset omfang. Mod sydøst

er der flere skovpartier langs Tvede Å, som

er omfattet af skovbyggelinje. Der findes enkelte

bevoksninger i og omkring mølleområdet

men kun få læhegn, som ikke fremstår særligt

karakterfulde.

Nærmeste byzonebyer er Øster Tørslev, Gjerlev

og Hald, mens nærmeste landsbyer er Tvede,

Stovby og Linde. Der findes en del spredt

bebyggelse omkring mølleområdet, primært

mod nord og vest. Nabobeboelser ligger så

gældende afstands- og støjkrav kan overholdes.

De nye møller vil være synlige og dominerende

set fra de nærmeste bebyggelser.

Motorvej E45 ligger 13 km sydvest for mølleområdet,

nærmeste overordnede kommuneveje

er Hadsundvej 3,5 km mod vest, og nærmeste

landevej er Udbyhøjvej. Herudover ligger der

kun få private veje/fællesveje indenfor mølleområdet.

Afstandskravet på 1,7 gange møllernes

totalhøjde, dog minimum 250 meter, er

overholdt med god margin. Møllerne vil ikke virke

generende på trafikken. Ca. 5,5 km mod

vest løber en højspændingsledning, og knap 12

km vest for mølleområdet løber en 400 kV højspændingsledning.

5


6

Der findes 110 vindmøller i Randers Kommune.

'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse

til opstilling af vindmøller' fastlægger, at

der ved planlægning for vindmøller nærmere

end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller

planlagte vindmøller skal redegøres for anlæggenes

påvirkning af landskabet, herunder

oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.

Påvirkningsafstanden er for hovedforslagets

møller 3,54 km og for alternativets møller

3,92 km. Der findes ingen eksisterende vindmølleområder

indenfor de to projektforslags

påvirkningsafstand, men områderne ved Lindbjerg,

Hestehøj og Vindbylund ligger forholdsvis

tæt på. Lindbjerg og Hestehøj er i 'Temaplan for

vindmøller' udpeget til at udgå på sigt. I samme

plan er udpeget et nyt vindmølleområde ved

Hald ca. 3 km sydvest for Ilshøj-projektet. Der

foreligger et projekt for seks møller ved Haldområdet

med et hovedforslag og et alternativ.

Set fra sydvest og nordøst vil der være et visuelt

sammenfald mellem de to møllegrupper,

men på grund af afstanden vil de skalamæssigt

fremstå som selvstændige enheder. Det meget

bakkede terræn omkring Hald vil desuden bevirke,

at det fra mange betragtningspunkter ikke

er muligt at se de to mølleanlæg i hele deres

udstrækning samtidig. På den baggrund vurderes

det, at den samlede påvirkning, som de to

mølleprojekter vil medføre i landskabet, ikke er

væsentlig. Øvrige vindmøllegrupper i området,

såvel eksisterende som planlagte, ligger længere

væk end 4 km fra projektområdet ved Ilshøj

og dermed længere væk end påvirkningsafstanden.

Der findes ikke gravhøje eller andre beskyttede

fortidsminder i eller omkring projektområdet.

Der er registreret en del arkæologiske fund i

området, jf. Kulturarvsstyrelsens database. Der

skal derfor foretages prøvegravning af de arealer,

som berøres af projektet, inden anlægsarbejderne

igangsættes. Der findes desuden en

del beskyttede diger i og omkring mølleområdet.

Forbindelsesvejen mellem den nordlige og

sydlige del af hovedforslagets møllerække vil

medføre et digegennembrud lige vest for den

midterste mølle, hvilket kræver, at Randers

Kommune meddeler dispensation fra museumslovens

§ 29a. Forbindelsesvejen vil eventuelt

kunne etableres midlertidigt, så diget kan retableres

efter anlægsfasen, idet der vil være

vejadgang til de to dele af hovedforslagets møllerække

fra henholdsvis vest og øst. Øvrige diger

vil ikke blive berørt hverken af hovedforslaget

eller alternativets anlæg.

Fire kirker ligger indenfor en afstand af 3,5 km

fra mølleområdet (Øster Tørslev, Tvede, Hald

og Gjerlev kirker, og to kirker ligger mellem 3,5

og 5 km fra mølleområdet (Linde og Mellerup

kirker). Ingen af kirkerne vurderes at blive væsentlig

påvirket af de planlagte møller.

Landskab og bygningsanlæg ved hovedgården

Gjessinggård er udpeget som bevaringsværdigt

kulturmiljø. Oplevelsen af kulturmiljøet vil blive

ændret af såvel hovedforslagets som alternativets

møller. Hovedforslagets møller vil medføre

den største påvirkning, dels i kraft af anlæggets

størrelse og dels fordi de tre sydligste møller er

placeret indenfor det udpegede område og tæt

på selve bygningsanlægget og den markante

allé. Alternativets mølleanlæg vil fremstå mere

neutralt i forhold til selve bygningsanlægget på

grund af afstands-, terræn- og beplantningsfor-

hold. Det vurderes, at etablering af vindmøllerne

kan ske uden at væsentlige strukturer i kulturmiljøet

ændres eller ødelægges. Øvrige

kulturmiljøer ved Råby, Støvringgård og Allestrupgård

Plantage ligger alle mere end 5 km

fra projektområdet, og den store afstand betyder,

at disse kulturmiljøer ikke påvirkes væsentligt

af mølleprojektet.

I forhold til visualiseringen er området opdelt i

tre zoner - nærzonen, mellemzonen og fjernzonen.

Nærzonen (0-3,8 km) omfatter selve mølleområdet

og de nærmeste bebyggelser, og indenfor

denne zone ligger landsbyerne Tvede,

Stovby og Linde samt byzonebyerne Øster Tørslev,

Gjerlev og Hald. I denne zone opfattes

møllernes som væsentlig større end øvrige

landskabselementer som bakkeformationer og

beplantninger. I forhold til øvrige bygningsværker

og masteanlæg vil møllerne ligeledes opfattes

som dominerende. Færdes man i den nordlige,

sydlige og østlige del af nærzonen, opfattes

møllerne meget markante, da landskabet

især mod nord og syd er åbent og uden større

eller slørende bevoksninger.

I mellemzonen (3,8-8,4 km) vil møllerne stadig

være markante fra de områder, hvor de er synlige,

men landskabets storbakkede skala vil

nedtone deres dominans. Møllernes synlighed

vil i højere grad være begrænset af terrænforhold

og beplantninger.

I fjernzonen (over 8,4 km) vil møllerne fortrinsvis

være synlige i klart og solrigt vejr. Hvis møllerne

betragtes i medlys, kan man i klart vejr se

møller fra endog store afstande. Det vil betyde,

at man fra åbne arealer i ådalene eller fra høj-


dedrag langt væk kan forvente at møllerne er

synlige. Det kan være svært at skelne de enkelte

mølleområder fra hinanden.

De nye møller vil øge den tekniske prægning af

landskabet, men generelt vil der ikke være

uheldige samspil mellem de nye møller og øvrige

møllegrupper eller tekniske anlæg på grund

af terrænforhold og de store afstande mellem

de forskellige tekniske anlæg. Møllerne vil være

synlige fra dele af de særlige landskabelige og

geologiske interesseområder, men herregårdslandskabet

ved Gjessinggård med de store og

åbne landskabsrum kan spille op til de store

møller, så der er en skalamæssig balance mellem

møllerne og landskabets karakter.

Den landskabelige og visuelle påvirkning er generelt

større ved hovedforslagets mølleanlæg

end alternativets. Alternativets møller er noget

højere, men i kraft af det større antal møller i

hovedforslaget vil det alt andet lige syne mere i

horisontlinjen end alternativets tre møller. Hvis

0-alternativet vælges og de planlagte møller

ved Ilshøj ikke opstilles, vil der ikke forekomme

nogen påvirkning i relation til de landskabelige

forhold, bevaringsværdige kulturmiljøer, diger,

kirker eller øvrige tekniske anlæg og møller i eller

omkring projektområdet.

Nabobeboelser

Vindmøllerne overholder det gældende afstandskrav

i forhold til nabobeboelser på 4 gange

møllernes totalhøjde, hvilket svarer til 506 m

for hovedforslagets syv møller, og 560 m for alternativets

tre møller. Vindmøllerne vil opleves

som dominerende, men den visuelle påvirkning

af beboelser og udendørs opholdsarealer

sløres dog i flere tilfælde af bebyggelse, beplantning

og terrænmæssige forhold.

I hovedforslaget er det største støjbidrag beregnet

ved nabo L vest for møllerækken, hvor der

beregnet et støjbidrag på 41,7 dB(A) / 42,6

dB(A) ved en vindhastighed på henholdsvis 6

og 8 meter i sekundet. I alternativet er det

største støjbidrag beregnet ved nabo U nord for

møllerækken, hvor der er beregnet et støjbidrag

på 40,9 dB(A) / 43,4 dB(A). Grænseværdierne

for udendørs opholdsarealer ved beboelser

i det åbne land er henholdsvis 42 dB(A) og

44 dB(A).

Ved de nærmeste samlede bebyggelser, som i

forhold til hovedforslaget er Stovby og Tvede,

er der beregnet et støjbidrag på 33,9 dB(A) /

34,6 dB(A), og ved Ilshøj, som er den nærmeste

samlede bebyggelse i forhold til alternativet,

er der beregnet et støjbidrag på 35,5 dBA) /

38,0 dB(A), hvilket er lige under grænseværdien

på henholdsvis 37 dB(A) og 39 dB(A), som

gælder for områder, der anvendes til eller er

udlagt til støjfølsom arealanvendelse.

For hovedforslagets møller er der beregnet et

skyggekast på 18 timer og 30 minutter pr. år

ved nabo B øst for møllerækken, der er den nabobeboelse,

som udsættes for mest skyggekast.

Den vejledende grænseværdi på 10 timers

skyggekast pr. år beregnet som reel skyggetid

er ikke overholdt ved ialt 7 nabobeboelser,

som er beliggende sydøst og vest for møllerækken.

Der vil blive stillet krav om afværgeforanstaltninger

i form af såkaldt skyggestop på

flere af møllerne, hvorved grænseværdien vil

kunne overholdes.

For alternativets møller er der beregnet et skyggekast

på 9 timer og 28 minutter ved nabo A

sydøst for møllerækken, der er den nabobeboelse,

som udsættes for mest skyggekast. Den

vejledende grænseværdi er således overholdt i

alternativet.

Samlet set viser beregningerne, at støjgrænserne

kan overholdes i forhold til alle nabobeboelser

i det åbne land, såvel som i forhold til de

samlede bebyggelser, hvor der gælder skærpede

støjkrav. Den vejledende grænseværdi for

skyggekast kan ligeledes overholdes ved alle

nabobeboelser, såfremt der i hovedforslaget

etableres afværgeforanstaltninger i form af

skyggestop, så ingen nabobeboelser påføres

mere end 10 timers skyggekast pr. år.

0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en

øget påvirkning med støj og skygge fra vindmøller

i forhold til beboelser i området ved Ilshøj.

Miljømæssige forhold

Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af

vedvarende energi uden udledning af bl.a. kuldioxid

(CO2), svovldioxid (SO2) og kvælstofilter

(NOX), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen

og den globale opvarmning. Eksempelvis

vil hovedforslagets og alternativets møller

kunne reducere udledningen af CO2 med

henholdsvis ca. 371.000 tons og ca. 240.500

tons over en periode på 20 år i forhold til CO2udledningen,

hvis den samme mængde strøm

bliver produceret på traditionel vis.

Ved 0-alternativet, hvor ingen af de nye møller

rejses, vil man ikke ikke opnå en fortrængning

7


8

af CO2 mv. til gavn for miljøet.

Moderne vindmøller producerer 40-60 gange

mere energi end der anvendes til deres fabrikation,

opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse.

Ved skrotning af møllerne vil stort set

alle dele kunne indgå i genbrugssystemet.

I vindmølleområdet ved Ilshøj er der almindelige

drikkevandsinteresser. De nærmeste grundvandsboringer

ligger mere end 700 m fra møllerne,

og opstillingen af vindmøllerne vurderes

ikke at påvirke eksisterende vandboringer. Der

vurderes at være risiko for spild af olie ved

uheld, men et spild fra møllen på jorden vil

grundet elektronisk niveauovervågning og automatisk

alarmering straks blive opdaget, så afgravning

/ oprensning kan iværksættes. Møllerne

er desuden konstrueret således, at et eventuelt

oliespild vil blive opsamlet i nacellen (møllehatten)

eller ledt ned i tårnet og opsamlet i

bunden af tårnet. Dette gælder dog ikke ved

lækage af hydraulikolie fra møllernes vinger.

Det vurderes samlet set, at anlægget ikke vil

påvirke grundvandet.

Vindmøllerne vurderes ikke at påvirke de omkringliggende

internationale naturbeskyttelsesområder.

Det nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområde

og Ramsarområde er beliggende ca.

2,5 km øst for mølleområdet omkring Randers

Fjord, hvor der ligeledes ligger et EF-habitatområde

ca. 3 km fra mølleområdet. Møllerne i

hovedforslaget og alternativet vurderes ikke at

kunne skade udpegningsgrundlaget for de relativt

nært beliggende internationale naturbeskyttelsesområder.

Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af

strengt beskyttede dyre- og plantearter i henhold

til habitatdirektivets bilag IV. Der er ikke

noget som tyder på, at der findes beskyttede

dyre- og plantearter i området. Mølleprojektet

vurderes derfor ikke at påvirke beskyttede dyreog

plantearter.

Der er ikke kendte fugleinteresser i området,

og det vurderes, at der ikke forekommer fugle i

vigtige koncentrationer. Den største gene for

fuglelivet vil være møllernes eventuelle forstyrrelseseffekt,

mens risikoen for kollisioner vurderes

som minimal. Større pattedyr kan blive forstyrret

af aktiviteterne i anlægsfasen, men tidligere

undersøgelser har vist, at krondyr, rådyr,

ræv og hare ikke forstyrres væsentligt i driftsfasen.

Vindmølleområdet består af intensivt dyrket

landbrugsjord. Der er kun få mindre arealer,

som er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3,

og ingen af disse vil blive berørt af mølleprojektet.

Der er ingen spredningskorridorer, naturreservater

eller fredede områder i nærheden af

mølleplaceringerne.

Andre forhold

I kommuneplanen er der planlagt fremtidig byvækst

ved Øster Tørslev, Gjerlev og Hald, men

opstillingen af møllerne i hovedforsalget eller

alternativet vil ikke påvirke muligheden for at

udnytte de udlagte områder. Der er ikke planlagt

omlægning af overordnede veje i nærheden

af mølleområdet, og der er heller ingen

råstofinteresser i mølleområdet.

I den sydlige del af mølleområdet er der udpe-

get et mindre skovrejsningsområde, hvor den

ene af hovedforslagets møller opstilles, men en

eventuel skovrejsning i dette område vurderes

ikke at medføre væsentlige gener for mølleområdet.

Samme område er i øvrigt lavbundsareal,

men området er ikke udpeget som potentielt

vådområde.

Der er ingen flyvepladser i umiddelbar nærhed

af mølleområdet, men møllerne skal afmærkes

af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt

gældende bestemmelser. Afmærkningen omfatter

2 faste, lavintensive, røde lys, der placeres

på nacellen (møllehatten), og afmærkningen

vurderes ikke at medføre væsentlige gener for

de omkringboende, da lysene vil opleves som

lyset fra baglygterne på en bil.

Der er ingen overordnede radiokæder i området,

og der foreligger ikke oplysninger om øvrige

radiokædeforbindelser i området. Der er heller

ikke naturgasledninger eller højspændingsledninger

i området.

Der er ingen militære anlæg i nærheden af

mølleområdet.

Mølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke

at have negative socioøkonomiske effekter.

Et igangværende forskningsprojekt undersøger

udsendelsen af lavfrekvent støj fra store vindmøller.

På baggrund af de foreløbige resultater

er Miljøministeriet af den opfattelse, at støjbekendtgørelsen

for vindmøller er fyldestgørende.

Sundhed og overvågning

Vindmøllernes bidrag til at reducere udlednin-


gen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil

være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes

udledning af CO2 medfører globale

klimaforandringer pga. drivhuseffekten, mens

luftforureningen med SO2, NOX, partikler mv.

har lokale og regionale skadevirkninger på bl.a.

menneskers sundhed. Ved at reducere udledningerne

af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne

således til at begrænse sundhedsomkostningerne

som følge af luftforurening.

Støjpåvirkningen fra hovedforslagets og alternativets

møller overholder de gældende lovkrav,

som ligger langt under det støjniveau, der

menes at påvirke menneskers sundhed. Tilsvarende

kan de vejledende regler for skyggekast

fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser,

såfremt der i forhold til hovedforslaget

etableres afværgeforanstaltninger i form af

skyggestop på flere af møllerne.

Efter opstilling af møllerne vil der blive ført tilsyn

efter tilsynsreglerne i bekendtgørelsen om

støj fra vindmøller, og overholdelse af grænseværdien

for skyggekast vil ligeledes indgå i

overvågningdprogrammet. Herudover forventes

der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne.

Den videre procedure

Efter at offentligheden har haft mulighed for at

kommentere indholdet af miljørapporten med

VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende

planforslag, vil der blive udarbejdet en

sammenfattende redegørelse til brug i forbindelse

med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg

og lokalplan for mølleområdet.

9


10

1. INDLEDNING

1.1. Forslag og alternativer

Wind Estate A/S og Wind1 A/S har ansøgt om

at opstille vindmøller ved Ilshøj i Randers Kommune,

og i den nyligt vedtagne ‘Temaplan for

vindmøller - kommuneplantillæg nr. 101 til

Kommuneplan 2009’ er området ved Ilshøj udlagt

som et muligt nyt vindmølleområde. Der er

tale om to konkrete projekter, som indeholder

mulighed for opstilling af enten 7 møller i den

vestlige del af mølleområdet, eller 3 møller i

den nordøstlige del. I følge de generelle retningslinjer

i kommuneplantillægget, skal vindmøller

opstilles i grupper af minimum tre møller,

og de enkelte vindmøllers højde være mindst

125 meter og må ikke overstige 150 meter.

10 km

Figur 1. Mølleområdets beliggenhed ved Ilshøj

i den sydlige del af Øster Tørslev.

N

Udnyttelse af det ene område ved Ilshøj vil

udelukke udnyttelse af det andet område.

Der er desuden udlagt yderligere et vindmølleområde

i kommuneplantillæg nr. 101 ca. 2 km

fra Ilshøj-området, nemlig området sydøst for

Hald. Det skal i denne proces afklares, om disse

to mølleområder kan realiseres samtidig, eller

om udnyttelse af det ene område udelukker

det andet. Projektet, der omhandler nye vindmøller

ved Hald, er beskrevet i en tilsvarende

Vindmølle

4 x totalhøjde

1 km

VVM-redegøelse.

Det er valgt at undersøge projektet i forhold til

et hovedforslag med 7 møller med en totalhøjde

på 126,5 meter, samt et alternativ med 3

møller på op til 140 meter i totalhøjde. Desuden

undersøges et 0-alternativ, hvor der ikke rejses

nye møller ved Ilshøj. Herudover er der undersøgt

en række andre alternativer. Det har generelt

ikke været muligt, at placere flere end 7

møller i området, og samtidig kan det konsta-

Figur 2. Mølleplaceringer i hovedforslaget med afstandskrav indtegnet svarende til 4 x møllernes

totalhøjde - i dette tilfælde 506 meter.

N


teres, at et projekt med færre end 3 møller ikke

vil være i overensstemmelse med kommuneplantillæg

nr. 101. Der har desuden været undersøgt

forskellige linjeføringer, men afstandskrav

i forhold til naboer, der er beliggende omkring

området, har efterladt et forholdsvis lille

spillerum. Projektet er optimeret i forhold til

skyggekast og støjpåvirkning af nabobeboelser

og der er ikke fundet behov for at beskrive

yderligere alternativer.

Vindmølle

4 x totalhøjde

1 km

Hovedforslag

Det beskrevne hovedforslag omfatter 7 Siemens-møller

på 2,3 MW, med en navhøjde på

80 meter, en rotordiameter på ca. 93 meter og

en totalhøjde på ca. 126,5 meter til vingespids i

topstilling. Møllerne står på en ret linje med ca.

283 meter i indbyrdes afstand.

Indenfor de beskrevne rammer i hovedforslaget

vil der ligeledes kunne opstilles Vestas 1,8 MW,

Vestas 2,0 MW eller eventuelt Vestas 3,0 MW-

Figur 3. Mølleplaceringer i alternativet med afstandskrav indtegnet svarende til 4 x møllernes totalhøjde

- i dette tilfælde 560 meter.

N

møller alle med 90 meter rotordiameter og 80

meter navhøjde, dvs. 125 meter i totalhøjde.

Der redegøres ikke nærmere for disse mølletyper,

idet udseende og miljøpåvirkninger kun vil

afvige ubetydeligt fra hovedforslaget.

Alternativ

Det beskrevne alternativ omfatter 3 Vestas-møller

på 3,0 MW med en navhøjde på 84 meter,

en rotordiameter på 112 meter og en totalhøjde

på ca. 140 meter. Møllerne står ligeledes på en

ret linje med ca. 502 meter i indbyrdes afstand.

Indenfor rammerne af alternativet kan der ligeledes

opstilles Siemens S101-3,0 MW eller Siemens

S101-2,3 MW, samt desuden en Vestas

V100, hvis en sådan bliver klar til salg i Danmark.

0-alternativet

Konsekvenserne af at dette projekt ikke gennemføres,

beskrives som et 0-alternativ. De nye

møller rejses ikke, og der sker ingen yderligere

påvirkning af området ved Ilshøj. Der sker ingen

yderligere fortrængning af bl.a. CO2.

1.2. Hovedproblemer

Miljørapporten identificerer og undersøger de

problemstillinger, der må forventes forbundet

ved et projekt, der omfatter opstilling af vindmøller,

og den ventede påvirkning af det omgivende

miljø.

For det første beskrives genevirkninger for de

omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder

gældende love, påvirker møllerne naboerne

i et vist omfang. Det gælder især støj- og

11


12

skyggekastgener. Desuden beskrives påvirkningen

af områdets naturområder, herunder forholdet

til Natura 2000-arealer i området omkring

Randers Fjord.

For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle

konsekvenser - både i nærområdet og

på større afstand, samt mølleprojektets samspil

med de nærmeste eksisterende og planlagte

mølleområder og øvrige tekniske anlæg, samt

de mest markante kirker.

For det tredje beskrives mølleprojektets positive

sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger

strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører

miljømæssige fordele lokalt og globalt.

1.3. Rapportens opbygning

Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé

og indeholder 7 afsnit - en VVM-redegørelse

(afsnit 1-6) samt et afsnit vedrørende emner,

som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke

er inkluderet i VVM-redegørelsen (afsnit 7).

Det første afsnit beskriver kort mølleprojektet,

lovgivning og planlægning på området, samt

rapportens hovedkonklusioner.

Det andet afsnit giver en detaljeret beskrivelse

af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i

både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives,

hvordan området retableres efter møllerne

er udtjente og tages ned.

Det tredje afsnit omhandler arkæologiske, kulturhistoriske

og landskabelige forhold, herunder

den visuelle påvirkning af omgivelserne, som

opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gen-

gives en række visualiseringer af vindmøllerne

set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende

landskab.

Det fjerde afsnit beskriver konkrete forhold ved

naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger,

og påvirkningen af de nærmeste

naboers boliger og udendørs opholdsarealer

vurderes.

Det femte afsnit beskriver mølleprojektets påvirkning

af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder

luft, vand, jord og biologi. Nogle påvirkninger

er udelukkende positive, mens andre vil opfattes

som negative.

Det sjette afsnit omhandler projektets forhold til

andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik

samt en række andre hovedsageligt tekniske

aspekter.

Det syvende afsnit indeholder beskrivelse af

projektets mulige påvirkning af menneskers

sundhed og redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre

projektet i et overvågningsprogram,

så det også i de kommende år vil overholde

gældende love og regler.

1.4. Lovgivning og planlægning

Planloven

- Vurdering af virkninger på miljøet

'Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt

i Planloven (LBK nr. 937 af 24709/2009),

herunder ‘Bekendtgørelse om vurdering af visse

offentlige og private anlægs virkning på miljøet

(VVM) i medfør af lov om planlægning'

(BEK nr. 1335 af 06/12/2006), som fastsætter,

at der, som forudsætning for opstilling af nye

vindmøller med en totalhøjde på over 80 m

og/eller opstilling af grupper af vindmøller med

flere end 3 møller, skal udarbejdes forslag til

kommuneplanretningslinjer med en redegørelse,

der indeholder en særlig vurdering af anlæggets

virkning på miljøet (VVM-redegørelse).

VVM-redegørelsen skal belyse projektets planlægnings-,

natur- og miljømæssige konsekvenser,

herunder mulige gener for naboer, natur og

landskab. Derudover gives offentligheden mulighed

for at få kendskab til projektet og komme

med bemærkninger, som kan forbedre Byrådets

beslutningsgrundlag, inden der tages endelig

stilling til projektet.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen

skal indeholde oplysninger om anlæggets

fysiske udformning og karakteristika,

arealanvendelsesbehov under anlæg og drift

samt en beskrivelse af anvendte materialer og

et skøn over forventede reststoffer og emissioner

i forbindelse med driften.

Bygherrens valg af alternativ under hensyn til

virkningerne på miljøet skal oplyses tillige med

en oversigt over de væsentligste alternativer,

som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige

alternativer og alternative placeringer,

som herudover har været undersøgt, herunder

0-alternativet, dvs. konsekvenserne af at projektet

ikke gennemføres.

De vigtigste grunde til planmyndighedens valg

af alternativ under hensyn til virkningerne på

miljøet skal ligeledes oplyses.


De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive

berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger

af omgivelserne skal beskrives, herunder

navnlig virkninger på befolkning, fauna, flora,

jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af

transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske

og arkæologiske kulturarv, landskabet,

offentlighedens adgang samt socioøkonomiske

forhold.

Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede

og langsigtede virkninger som følge af

påvirkning af overflade- og grundvandssystemer,

luftforurening, støjbelastning, anvendelse

af naturlige råstoffer, emission af forurenende

stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse

af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder

til beregning af virkningerne på miljøet.

De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at

undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal

beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde

et ikke-teknisk resumé og en oversigt

over eventuelle mangler ved oplysninger eller

vurderinger.

Lov om miljøvurdering

Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan

for vindmølleområdet stiller krav om miljøvurdering

jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

(LBK 936 af 24/09/2009). Det er valgt

at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i

VVM-redegørelsen. Sammen med det indledende

‘ikke-tekniske resumé’ samt afsnit 7 om

sundhed og overvågning opfylder den samlede

miljørapport kravene til både VVM-redegørelse

og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse

af planforslagene er der desuden krav om udar-

bejdelse af en sammenfattende redegørelse.

Vindmøllecirkulæret

'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse

til opstilling af vindmøller' (CIR nr. 9295 af

22/05/2009) fastsætter blandt andet, at Byrådet

i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen

kan udpege et eller flere områder til

opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op

til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen

med vindmøller skal der tages omfattende

hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen

såvel som til nabobeboelse, natur,

landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige

interesser, ligesom forhold til

andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes.

Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse

end 4 gange møllens totalhøjde, og

ved planlægning for vindmøller nærmere end

28 gange totalhøjden fra eksisterende eller

planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget

belyse anlæggenes påvirkning af

landskabet.

I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr. 9296 af

22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved

planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser

ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer

om året, beregnet som reel skyggetid.

Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning

for vindmøller nærmere end 28 gange

møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller

geologiske landskabselementer skal redegørelsen

for planforslaget så vidt muligt belyse den

visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn

for det pågældende landskabselement.

Der henvises endvidere til, at placeringen af

vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden

på de overordnede og vigtige

veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere

vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og

således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje,

hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes

opmærksomhed fra vejen og dens

forløb. Afstandskravet forventes at blive ændret

til 1,7 gange møllens totalhøjde (dog minimum

250 meter).

Lov om fremme af vedvarende energi

Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet

efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis

være omfattet af de nye bestemmelser i

Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr.

1392 af 27/12/2008).

Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet

af høringsfasen for det offentliggjorte forslag

til kommuneplantillæg med tilhørende

VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt

møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens

konsekvenser for de omkringliggende faste

ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen

påfører deres ejendom et værditab, skal

anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse.

Ejere af ejendomme, som er beliggende

i en afstand af mere end 6 gange højden

af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr

på 4.000 kr for behandling af kravet. En taksationsmyndighed

træffer afgørelse om værditabets

størrelse på baggrund af en individuel vurdering,

med mindre opstilleren af møllerne og

ejere af de pågældende ejendomme indgår af-

13


14

tale om værditabets størrelse. Krav på betaling

bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end

1% af ejendommens værdi, og beløbet kan

nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste

ejendom har medvirket til tabet.

Loven fastsætter også, at inden opstillingen af

møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering

udbydes mindst 20 % af ejerandelene til

personer med fast bopæl indenfor en afstand af

højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne.

Øvrige personer med fast bopæl i den kommune,

hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede

til at afgive købstilbud, men kan kun købe

andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte

personkreds.

Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en

pris beregnet ud fra en produktion på 1.000

kWh pr. andel.

Herudover fastsætter loven blandt andet bestemmelser

om en grøn ordning, som giver Byrådet

mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder

til styrkelse af landskabelige eller

rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle

og informative aktiviteter i lokale foreninger

m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen

af vedvarende energikilder i kommunen.

Der kan ydes tilskud med et beløb som

svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer,

hvilket indebærer, at projektforslagets møller

vil kunne opnå en samlet ramme på op til

1.416.800 kr.

Støjbekendtgørelsen

Nye vindmøller er omfattet af Miljøministeriets

bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr.

1518 af 14/12/2006).

I henhold til bekendtgørelsen skal støjbelastningen

fra vindmøller beregnes ved vindhastigheder

på 6 m/s og 8 m/s, og der er fastsat grænseværdier

på henholdsvis 42 og 44 dB(A) i det

mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer

højst 15 m fra nabobeboelse i det

åbne land (fra nærmeste hjørne af huset i retning

mod møllerne).

I områder, der anvendes til eller er udlagt til

støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-,

sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative

områder), er der fastsat grænseværdier

på henholdsvis 37 og 39 dB(A) i det mest støjbelastede

punkt ved udendørs opholdsarealer.

Tilsynsmyndigheden kan kræve, at der bliver

udført kontrollerende støjmåling, hvis forholdene

taler herfor.

Naturbeskyttelsesloven og Internationale

beskyttelsesområder

Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af

24/09/2009) beskytter naturtyper (§3-områder) ,

og fastlægger beskyttelseslinjer for bl.a. kyster,

skove og fortidsminder. Loven indeholder også

bestemmelser for administration af internationale

beskyttelsesområder, også kaldet Natura

2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder

og Ramsarområder).

Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke §3-områder,

Natura 2000-områder eller anden form for natur

i - eller i nærheden af mølleområderne, er behandlet

i afsnit 5. Efter Habitatdirektivets artikel

12, bilag 4, redegøres legeledes for vindmøller-

nes betydning for en række smådyr, herunder

småflagermus, odder, markfirben, padder m. fl.

Miljøbeskyttelsesloven

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse

(LBK nr. 1757 af 22/12/2006) indeholder bl.a. i

§ 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. I

VVM-redegørelsen omhandler det primært afsnittet

om retablering af arealet, når møllerne

nedtages.

Okkerloven

Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe

okkergener i vandløb, søer eller havet.

Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af

24/09/2009) fastsætter, at der ikke uden tilladelse

må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning

i områder, der er klassificeret som

okkerpotentielle (klasse I, II og III).

Museumsloven

Museumsloven (LBK nr. 1505 af 14/12/2006)

sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning

af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv,

der skal beskyttes, omfatter spor af

menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere

tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper,

bopladser, grave og gravpladser,

flytbare genstande og monumenter og den

sammenhæng, hvori disse spor er anbragt.

Herunder hører bevaring af fortidsminder samt

sten- og jorddiger.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

sten- og jorddiger, jf. §29a, eller fortidsminder,

jf. §29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse

med jordarbejderne, skal arbejdet ind-


stilles i det omfang det berører fortidsmindet, jf.

§27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det

nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer

om yderligere undersøgelse skal finde sted.

Landbrugsloven

Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet

af landbrugspligt.

Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige

interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning

mv. (CIR nr. 35 af 03/06/2005)

foreskriver blandt andet, at lokalplaner, der udlægger

arealer til opstilling af en eller flere vindmøller

på en landbrugsejendom i landzone, der

fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige

formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes

egentlige opstillingsfelter svarende til mindre

arealer omkring den enkelte mølle afgrænset

af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen

kan dog også omfatte tilkørselsveje mv.

Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om

landbrugsejendomme (VEJ nr. 37 af 03/06/

2005), kræves jordbrugskommissionens tilladelse

til opstilling af en vindmølle med et grundareal

på over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf.

§§3, 12 og 62 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme

(CIR nr. 9707 af 24/10/2008).

Luftfartsloven

Lov om luftfart (LBK nr. 731 af 21/06/2007) fastsætter,

at projekter til anlæg, der ønskes opført

i en højde af 100 meter eller mere over terræn,

skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen, og at

opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes,

før der er udstedt attest om, at hindringen ikke

skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens

sikkerhed. Attesten kan gøres betinget af af-

mærkning eller af at højden nedsættes.

De forventede krav til afmærkning af vindmøllerne

fremgår af afsnit 6.2.

Kommuneplanen

Kommuneplan 2009 for Randers Kommune indeholder

ikke retningslinjer og rammer, som

muliggør opstilling af vindmøller i området ved

Ilshøj, men området indgår i Temaplan for vindmøller

(tillæg nr. 101 til Kommuneplan 2009 for

Randers Kommune), som er endeligt vedtaget i

juni 2010. I temaplanen udlægges nye vindmølleområder,

og der fastsættes generelle retningslinjer

for vindmølleplanlægningen. Herudover

skal der udarbejdes et kommuneplantillæg,

som fastsætter kommuneplanrammer for det

konkrete mølleområde, herunder retningslinjer

for møllernes antal, størrelse og placering.

Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget

for vindmølleområdet ved Ilshøj,

offentliggøres en lokalplan for området, hvor

mere detaljerede forhold vedrørende områdets

udnyttelse bliver fastlagt.

I kommuneplantillægget er der udlagt et andet

vindmølleområdet tæt ved Ilshøj-projektet,

nemlig ved Hald ca. 2 km mod sydvest. Begge

projekter kan eventuelt godkendes endeligt efter

offentlighedsfasens afslutning, men de to

projekter skal vurderes samlet, og det skal

fremgå, at det vil være ubetænkeligt at gennemføre

begge projekter. Den endelige beslutning

bliver først taget, når man bl.a. har et

overblik over de eventuelle indsigelser fremsendt

i forhold til de to projekter.

Planproceduren

Offentlighedsfase og indsigelsesfrist

Kommuneplantillæg nr. 109 med tilhørende Miljørapport

(VVM-redegørelse samt Miljøvurdering)

og Lokalplan nr. 563 ‘Vindmøller ved Ilshøj’

fremlægges som forslag i minimum 8 ugers

offentlig høring, og i denne periode er der mulighed

for at komme med forslag og indsigelser

til projektet. På baggrund af offentlighedsfasen

vil kommunen tage endelig stilling til projektet.

Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har

meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan

først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne

for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet.

VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet.

Resultat af idéfasen

Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med

VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført

en idéfase (10. marts til 25. marts

2010), hvor borgere, interesseorganisationer,

foreninger, myndigheder og andre interesserede

har kunnet kommentere det fremlagte projektforslag.

I idéfasen indkom der 4 indsigelser eller kommentarer

til planen og en del af indholdet i disse

er forsøgt indarbejdet i VVM-redegørelsen.

Med hensyn til betragtninger om eventuelle

værditab som følge af opstilling af vindmøller,

kan der henvises til VE-lovens betragtninger og

regler for taksation af eventuelt værditab.

VVM-redegørelse beskriver møllernes påvirkning

af områdets natur - både beskyttet natur

og øvrig natur, ligesom forholdet til områdets

forhistorie behandles. Der er desuden udarbej-

15


16

det en række visualiseringer til belysning af

møllernes påvirkning af omgivelserne.

1.5. Hovedkonklusioner

Påvirkning af landskab

Af visualiseringerne fremgår det, at begge mølleanlæg

i nærområdet vil være synlige og markante

i landskabet, da de skalamæssigt er meget

større end bygninger og beplantning. Herregårdslandskabet

ved Gjessinggård med store

og åbne landskabsrum og store variationer i det

omgivende terræn kan dog spille op til de store

møller, så der er en skalamæssig balance mellem

møllerne og landskabets karakter. Generelt

vil hovedforslaget virke mere visuelt dominerende

end alternativet på grund af det større antal

møller.

Begge forslag vil medføre en ændring i oplevelsen

af kulturmiljøet ved Gjessinggård. Hovedforslagets

møller vil medføre den største visuelle

påvirkning i forhold til kulturmiljøet ved Gjessinggård,

idet den sydligste del af møllerækken

står indenfor det udpegede område. Det vurderes

dog, at møllerne kan etableres uden at

væsentlige strukturer i kulturmiljøet ødelægges

eller ændres. Hovedforslaget vil medføre et digegennembrud

ved den midterste mølle af hensyn

til vejadgang til møllerne.

Ingen af de omkringliggende kirker eller særlige

landskabelige og geologiske interesseområder

vurderes at blive påvirket væsentligt af hverken

hovedforslagets eller alternativets møller.

Påvirkning af nabobeboelser

Den nærmeste nabobeboelse i hovedforslaget

er nabo S, som ligger ca. 521 m fra nærmeste

mølle, hvor afstandskravet er 506 m, og den

nærmeste nabo i alternativet er nabo U, som

ligger ca. 569 m fra nærmeste mølle, hvor afstandskravet

er på 560 m.

Det største støjbidrag ved beboelser og

udendørs opholdsarealer ved boliger i det åbne

land er i hovedforslaget beregnet til 41,7 / 42,6

dB(A) ved nabo L, og i alternativet er det

største støjbidrag på 40,9 / 43,4 dB(A) beregnet

ved nabo U. Kravet ved beboelser i det

åbne land er 42 / 44 dB(A) ved vindhastigheder

på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ved Stovby og Tvede,

som er de nærmeste samlede bebyggelser

i hovedforslaget, er støjbidraget beregnet til

33,9 / 34,6 dB(A), og ved Ilshøj, som er den

nærmeste samlede bebyggelse i alternativet, er

støjbidraget beregnet til 35,5 / 38,0 dB(A), hvor

kravet for denne type støjfølsom arealanvendelse

er 37 / 39 dB(A) ved vindhastigheder på

henholdsvis 6 og 8 m/s.

Den anbefalede grænseværdi for skyggekast er

på 10 timer beregnet som reel skyggetid. I hovedforslaget

er skyggekastet beregnet til at ligge

over grænseværdien ved 7 naboer, og det

største skyggekast på 18 timer og 30 minutter

er beregnet ved nabo B. Som afhjælpende foranstaltning

ved en realisering af hovedforslaget

vil der blive stillet krav om såkaldt skyggestop

på en eller flere af møllerne, så det sikres, at

ingen af nabobeboelserne påføres mere end 10

timers skyggekast om året. I alternativet er der

beregnet et skyggekast på 9 timer og 28 minutter

ved den nabobeboelse, som påvirkes mest.

De visuelle påvirkninger fra vindmøller er almin-

deligvis størst for naboer nord for et mølleområde

på grund af boligens og opholdsarealernes

orientering. I det aktuelle tilfælde er denne betragtning

rimeligt dækkende, men møllerne i

hovedforslaget og alternativet vil dog også i flere

tilfælde være synlige fra de øvrige nabobeboelser

mod øst, vest og syd. I de tilfælde, hvor

udsynet til møllerne ikke afskærmes af bebyggelse

og beplantning,vil møllerne opleves som

markante og dominerende.

Andre miljømæssige påvirkninger

Møllerne vil yde et stort positivt bidrag til nedbringelse

af luftforureningen, herunder CO2 udslippet,

i Danmark. Møllerne i hovedforslaget

og alternativet vil kunne forsyne, hvad der svarer

til henholdsvis ca. 10.600 og ca. 6.900 enfamilieshuse

med forureningsfri elektricitet i mere

end tyve år.

Mølleprojektet forventes ikke at påvirke interesser

i forhold til vandindvinding.

Konklusionen på baggrund af gennemgangen

af mølleprojektets miljøpåvirkning i forhold til

områdets dyre- og planteliv er, at projektet ikke

vil medføre væsentlige genevirkninger. De omkringliggende

naturbeskyttelsesområder påvirkes

ikke fysisk, men der kan være visuelle gener

forbundet med publikums oplevelse af naturværdierne.

De nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder,

som er beliggende ved

Randers Fjord, påvirkes ikke fysisk, men udelukkende

visuelt.

1.6. Den videre procedure

Efter at offentligheden har haft mulighed for at


kommentere indholdet af miljørapporten med

VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende

planforslag, skal der udarbejdes en

sammenfattende redegørelse i forbindelse med

den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg

og lokalplan for vindmølleområdet.

Den sammenfattende redegørelse skal indeholde

en beskrivelse af, hvordan miljøhensyn er

integreret i planerne og hvordan miljørapporten

og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen,

er taget i betragtning, samt hvorfor

den vedtagne plan er valgt på baggrund af de

rimelige alternativer, der har været behandlet.

Den sammenfattende redegørelse skal ligeledes

beskrive, hvordan den fremtidige overvågning

af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå.

Forslag til overvågningsprogram fremgår

af miljørapportens afsnit 7.5.

17


18

2. PROJEKTBESKRIVELSE

2.1. Vindressourcer

Vindressourcernes udbredelse i Danmark er

kortlagt af Energi- og Miljødata og Forsknings-

center Risø i projekt ‘Vindressourcekort for

Danmark’ der blev færdiggjort i 1999. Kortlægningen

beskriver vindens energiindhold i 200 x

200 meter kvadrater dækkende hele landet, og

beregnes i fire forskellige højder, nemlig for

navhøjder på 25 m, 45 m, 70 m og 100 m. Som

Figur 4. Vindressourcekort i 70 og 100 meters højde for området ved Ilshøj målt i W/m 2.

kortene (figur 4) viser, hører området ved Ilshøj

til blandt de gode vindområder i Danmark, når

navhøjden nærmer sig 100 meter. Der er beregnet

en middelvind-hastighed på ca. 7 meter

pr. sekund målt i 80 meters højde i mølleområdet.

N N


2.2. Anlægget

Møllernes udseende

Hovedforslaget tager udgangspunkt i opstilling

af 7 stk. Siemens 2,3 MW vindmøller med 80

meter navhøjde og 93 meter rotordiameter,

svarende til en totalhøjde på 126,5 meter. Møllerne

har dermed større rotordiameter end navhøjde.

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter

er 1:1,16.

Alternativet tager udgangspunkt i 3 stk. Vestas

3,0 MW-møller med 84 meter navhøjde og 112

meter rotordiameter, svarende til en totalhøjde

på 140 meter. Forholdet mellem navhøjde og

rotordiameter vil dermed være 1:1,33.

Totalhøjde 126,5 m

Navhøjde 80 m

Rotordiameter 93 m

Møllernes rotor har tre vinger af glas- / kulfiber

og navet er fremstillet af støbejern. Nacellen

(møllehatten), som indeholder generator, gearkasse

mv., omsluttes af en skærm af stål eller

glasfiber. Møllerne har koniske rørtårne af stål.

Møllerne leveres malet i lys grå farve (ral

7035), og vingernes overflade er behandlet, så

de fremstår matte (glanstal max 30 for vinger

og 30-50 for nacelle og tårn). Derved minimeres

refleksioner.

Møllernes vinger er pitchregulerede og rotorhastigheden

varierer fra 6 til maksimalt 16 omdrejninger

pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere

end på ældre, mindre vindmøller. Dermed

fremstår møllerne med et meget roligt og har-

monisk udseende.

Statens Luftfartsvæsen har oplyst, at møllerne

skal monteres med lysafmærkning af hensyn til

flytrafikken i henhold til de almindeligt gældende

regler. Dette indebærer, at hver mølle på

møllehatten, kaldet nacellen, får monteret to

lamper med lavintensivt rødt lys, som er tændt

konstant. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat

til 10 Candela, svarende til 10 stearinlys eller

lyset fra en 8,5 W elpære. De nærmeste naboer

vil opleve lyset fra møllerne som var det

baglygterne på en bil set på den givne afstand.

De 7 møller i hovedforslaget opstilles på en ret

linje med en ensartet indbyrdes afstand mellem

møllerne på 283 meter, hvilket svarer til ca. 3

Figur 5. Tegning med angivelse af dimensioner på mølle i hovedforslag. Figur 6. Tegning med angivelse af dimensioner på møllen i alternativ.

Totalhøjde 140 m

Rotordiameter 112 m

Navhøjde 84 m

19


20

gange rotordiameteren. Møllerækken er placeret

i et forholdsvis jævnt terræn med koter mellem

29 og 42 meter. De nordvestligste møller

står højst, mens de midterste er de lavest beliggende.

Ved afsætning og efterfølgende opstilling af

møllerne skal sokkelkoten på mølle 3 og mølle

5 forsøges hævet en smule, og sokkelkoten på

mølle 1 og 4 skal forsøges sænket en smule.

Herved minimeres forskellene i sokkelkoterne

på nabomøller, så møllernes nav tilnærmelsesvist

vil være placeret på en svagt buet linje. Der

er reelt tale om ganske små ændringer i terrænforholdene

på +/- 1 meter, og det vurderes,

at det ikke vil være synligt i terrænet, når møllerne

er opsat og jordreguleringen omkring fundamenterne

er udført. I visse tilfælde vil en højdeforskel

på op til ca. 5 meter mellem nabomøller

kunne opleves, især fordi møllerne står

relativt tæt sammen, men da møllernes nav

danner en jævn buet linje, som er lavest på

midten, så vil man kunne opleve, at møllerne

følger terrænet på en harmonisk måde.

De 3 møller i alternativet opstilles ligeledes på

er ret linje med en indbyrdes afstand på 502

meter. Denne møllerække er placeret i et

næsten plant terræn med koter mellem 31 og

34 meter. Der er således en meget lille forskel i

de faktiske navhøjder, så der tilnærmelsesvist

vil kunne trækkes en ret linje gennem møllernes

nav. Den forholdsvis store afstand mellem

møllerne betyder desuden, at mindre udsving i

navhøjder ikke vil kunne opfattes, og dermed vil

dette ikke virke generende for oplevelsen af

møllerne landskabet.

Møllernes indholdsstoffer

I forbindelse med møllernes drift anvendes en

række forskellige kemikalier.

I hovedforslagets og alternativets møller er der

henholdsvis ca. 575 liter og ca. 1.200 liter olie i

gearkassen, og indholdet af hydraulikolie til vinger

og bremser er på henholdsvis ca. 280 liter

og ca. 400 liter. Møllernes kølesystem indeholder

henholdsvis ca. 100 liter og ca. 175 liter kø-

N

Vindmølle

Adgangsvej

Permanent arbejdsareal

Midlertidigt arbejdsareal

500 m

Figur 7. Hovedforslagets mølleopstilling med adgangsveje.

lervæske (33-50 % glycol). Transformeren i hovedforslagets

møller indeholder ca. 1.000 liter

olie, mens transformeren i alternativets mølletype

ikke indeholder olie. Et svingningsdæmpningsmodul

i hovedforslagets møller indeholder

desuden ca. 365 liter olie.

Herudover anvendes mindre mængder af fedt

og smøremidler samt rengøringsmidler mv.


Møllernes forventede produktion

Møllernes produktion afhænger af flere forhold.

Når et projekt vurderes, lægges tre væsentlige

punkter til grund. For det første ser man på

vindressourcerne i det pågældende område.

Dernæst vurderes de potentielle mølletyper,

som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst

vurderes om møllernes opstillingsform giver

mulighed for en fornuftig produktion.

Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1 og

det vurderes, at møllernes mulige produktion i

både hovedforslaget og alternativet er acceptabelt

set i forhold til investeringer og forventet af-

Ilshøj navhøjde rotordiameter totalhøjde mølle-effekt årlig produktion

Hovedforslag 80 m 93 m 126,5 m 2,3 MW 6.050.000 kWh

Alternativ 84 m 112 m 140 m 3,0 MW 9.150.000 kWh

Figur 8. Møllestørrelse, installeret effekt og produktion pr. år pr. mølle i projektforslaget.

N

Vindmølle

Adgangsvej

Permanent arbejdsareal

Midlertidigt arbejdsareal

500 m

Figur 9. Alternativets mølleopstilling med adgangsveje.

regning for produceret strøm. Kystnære placeringer

vil give højere produktion, men de valgte

mølletyper og rotorstørrelser kompenserer delvist

herfor.

Årsproduktionen for de 7 nye møller i hovedforslaget

er beregnet til ca. 42,5 mio. kWh, og det

svarer til årsforbruget af el i ca. 10.600 husstande

med et gennemsnitligt forbrug på 4.000

kWh pr. år. Det vil sige, at møllerne i hovedforslaget

kan dække elforbruget i hvad der svarer

til ca. 25 % af kommunens husstande. (Det

gennemsnitlige elforbrug i parcelhuse er 4.000-

4.500 kWh pr. år og i lejligheder er det 2.000-

2.500 kWh i gennemsnit pr. år, når der er tale

om boliger uden elvarme)

Årsproduktionen for de 3 nye møller i alternativet

er beregnet til ca. 27,5 mio. kWh, og det

svarer til årsforbruget af el i ca. 6.860 husstande

med et gennemsnitligt forbrug på 4.000 kWh

pr. år.

Arealudlæg og vejadgang til møllerne

Til hver mølle vil der være behov for et areal på

ca. 5x5 m svarende til arealet af møllens tårn.

Fundamentet, der er ca. 15x15 m, etableres

under terræn og størstedelen af fundamentet

dækkes af ca. 1 m tykt lag jord. En stor del af

arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig

landbrugsdrift.

I anlægsfasen vil der midlertidigt være brug for

et arbejdsareal på 70x70 meter omkring hver

mølle. Den største del af hvert arbejdsareal kan

fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet

kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes

svarende til arealets tilstand før bygge-

21


22

riet. I driftsfasen vil der dog være behov for en

permanent kørefast plads på ca. 800-1000 m 2

ved hver mølle. Arealet, som svarer til arbejdsområdet

for en større kran, fastholdes indtil

møllerne skrottes om ca. 20-30 år.

Der skal anlægges en ca. 5 m bred vej til hver

vindmølle. Vejene kan anlægges med en overflade

af stabilgrus og en bund af sten og andet

godkendt materiale. De eksisterende markveje i

området, der indgår som tilkørselsveje, skal både

udvides og forstærkes for at kunne anvendes

af de store og tunge køretøjer, som skal

Figur 10. Etablering af fundament til en vindmølle.

transportere mølledele frem til området. Vejene

vil efterfølgende fortsat kunne anvendes som

tilkørselsveje til området i forbindelse med den

landbrugsmæssige drift af arealerne.

Møllernes nettilslutning

For at forbinde møllerne med elnettet fremføres

jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet

udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet

kendes først præcist, når elforsyningsselskabet

har behandlet en ansøgning om

nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv

for at udføre dette arbejde og håndterer de der-

af følgende problemstillinger, såsom udpegning

af tracé og tinglysning af ledningerne.

Der er ved opførelse af de store vindmøller intet

behov for bygninger til transformere, da de

placeres i selve møllen. Der behøves dog et til

tre fælles teknik-/kabelskabe på 10-30 m 2 til betjening

af mølleområdet.

Nettilslutning af møller til elnettet sker i henhold

til gældende lovgivning og efter bestemmelserne

i det lokale elforsyningsselskab.

2.3. Aktiviteter i anlægsfasen

Opmåling og afsætning af møllerne

For naboer og andre, som færdes i området, vil

de første synlige aktiviteter være landmålernes

opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene

til området og fastlæggelse af de nærmeste

nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold

til mølleplaceringerne. Denne opmåling

forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage og

normalt vil denne fase ikke skabe væsentlige

gener for hverken naboer eller andre i området.

Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye

tilkørselsveje sker typisk med træpæle.

Jordbundsanalyser

Der må påregnes prøveboringer, for at undersøge

om jordbunden er stabil. Boringerne foretages

fra køretøjer og forventes at tage 2-4 dage.

Prøveboringer foretages sandsynligvis inden

der etableres veje i området.

Etablering af veje

I mølleområdet etableres veje, sving og kranpladser

efter møllefabrikantens anvisninger, så


vejanlægget har den fornødne bæreevne til både

transport af tunge køretøjer og kranopstilling.

Alle nye veje vil fremstå som markveje i

ca. 5 meters bredde belagt med stabilgrus, og

kranpladserne vil have en tilsvarende belægning.

Vejføringerne er vist på figur 7 og 9.

Først rømmes ca. 20-30 cm jordlag af og jorden

lægges langs vejene i projektområdet. Dernæst

bundsikres vejene, hvorefter de tromles,

for til sidst af få pålagt ca. 10 cm stabilgrus,

som afrettes og tromles. Det afrømmede jord

anvendes til sidst til udjævning af vejens rabatter.

Eventuel overskudsjord fra vejene kan anvendes

i forbindelse med regulering omkring

møllefundamenterne eller køres i anvist depot.

Etablering af veje vil vare ca. 1 uge for hver

projekteret mølle, svarende til ca. halvanden

måned for hovedforslagets møller, men arbejdet

kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de

forholdsvis store afstande mellem arbejdsområdet

og nabobeboelserne forventes ingen gener

i form af rystelser og lignende, men der må

påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og

lastbiler.

Støbning af fundamenter

Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet.

Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte

mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes

arealerne rundt om møllerne og evt.

overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af

fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder.

Det forventes, at der skal anvendes ca. 70-80

læs beton til hver af de 3-7 møllers fundamenter.

Levering og opsætning af møllerne

Adgangsvejen fra det offentlige vejnet til vindmølleområdet

bliver fastlagt, når valg er vindmølletype

er bestemt. I den forbindelse foretager

møllefabrikanten og transportfirmaet en

kortlægning af transportvejen, hvor den mest

optimale adgangsvej bliver udvalgt set i forhold

til møllekomponenternes oprindelsessted, samt

de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving,

skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande,

som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter.

Ved Ilshøj er der flere muligheder for adgangsveje

fra det offentlige vejnet til mølleområdet,

som kan nås fra enten Udbyhøjvej eller fra

Hadsundvej ad mindre landeveje. Ved skarpere

sving og i indsnævringer vil skilte og refleksstandere

bliver midlertidigt fjernet, og det kan i

enkelte tilfælde blive nødvendigt at udlægge

jernplader, hvis rabatten skal i brug for at komme

rundt i et sving. Alle foranstaltninger vil blive

udført efter anvisninger fra møllefabrikanten og

transportøren, og områderne vil blive retableret

umiddelbart efter endt transport. Der skal

påregnes 1 - 3 ugers transporttid til de forskellige

komponenter.

I konstruktionsperioden udvides de permanente

vejes svingbaner - eventuelt med grus eller

jernplader - for at kunne overholde krav til drejeradier

mv., og tilsvarende udvides de permanente

kranpladser ved vindmøllerne - eventuelt

med grus eller jernplader - til midlertidig lagring

af møllekomponenter, så de er klar til opstilling,

når kranen ankommer til området. Mølletårne,

møllehatte og vinger leveres med lastbil så tæt

ved hver placering som muligt. Det forventes,

at ca. 30-70 lastvognstræk kan levere komponenterne

til de 3-7 møller.

I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer

2-3 mobilkraner, som, i løbet af ca. 2

uger, monterer møllerne på fundamenterne.

Der forventes ingen væsentlige nabogener i

den forbindelse, men der må forventes en del

ekstra trafik til og fra området, ligesom større

lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i

kortere eller længere tid. Krandelene leveres på

ca. 18 lastvognlæs.

I anlægsfasen etableres endvidere midlertidige

arbejdsområder til lagrer, kontor og sanitet mv.

Alle midlertidige foranstaltninger fjernes efter

endt mølleopstilling, og områderne retableres.

Kabelarbejder

Møllerne forbindes til elnettet med kabler, dels

mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet

til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet,

når selskabet har behandlet

ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil

tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen,

men forsyningsselskabet kan selv fastsætte

et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm

skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse

til hver enkelt mølle til overvågning og fjernstyring.

2.4. Aktiviteter i driftsfasen

Indkøringsperioden

I indkøringsperioden er der behov for skærpet

tilsyn. Ligeledes er der behov for at optimere

møllernes drift, når de har kørt i en periode

med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde

23


24

afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse

tilfælde være behov for at anvende større kraner

i forbindelse med denne optimering.

Daglig drift

Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved

hjælp af computerstyret overvågningsudstyr og

der vil kun i særlige situationer være behov for

at besøge møllerne. Ud over almindelig service

på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der

ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer

eller materiel. Almindelig service foregår udelukkende

ved hjælp af person- og varevogne.

Større skader

Ved større skader på materiellet kan der være

behov for at anvende kraner til at nedtage

større dele af møllen, ligesom der kan være behov

for, at større lastbiler fragter defekte dele

væk og kører nye dele til møllen. Større skader

repareres mest effektivt på jorden eller på

værksted f.eks. defekt generator, beskadiget

gear eller ødelagte vinger.

2.5. Sikkerhedsforhold

Sikkerhed i forbindelse med opførelse

Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i

forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser

forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende

overholdt i byggefasen.

Sikkerhed i forbindelse med drift

Under møllernes almindelige drift er der tilknyttet

en driftsleder med ansvar for, at alt forløber

som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger

for drift af en vindmølle.

Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt

olie og sikkerhedsanordninger til brug ved servicering

af maskindele i møllehatten.

I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes

i henhold til Energistyrelsens certificerings-

og godkendelsesordning inden de opstilles.

Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse

med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer,

mekanisk - og strukturel sikkerhed,

personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.

Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en

sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at

is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser

eller biler. Dels er afstanden mere end

500 meter til nærmeste beboelse, og der er

henholdsvis ca. 280 meter og ca. 600 meter fra

hovedforslagets og alternativets møller til Udbyhøjvej

øst for mølleområdet. Dels falder is normalt

lodret ned fra vingerne i forbindelse med

møllens opstart, hvor vingerne drejer langsomt

rundt.

2.6. Retablering af areal

Demontering af møller

Når driften af vindmøllerne indstilles, er ejeren

af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet

forpligtiget til fuldstændig at fjerne alle anlæg

i et omfang, som modsvarer de krav, som

lokalplanen fastsætter. Det forventes, at alle veje,

som ikke bruges til markdriften, og de tilbageblevne

arbejdsarealer ved hver mølleplacering

fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Ligeledes

forventes det, at møllefundamenterne fjernes

- mindst til en meter under terræn - hvorefter

arealerne reetableres til landbrugsformål el-

ler andet relevant formål.

Møller og transformatorer kan nedtages og

skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan

knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende

krav til skrotning og genbrug af materialet

fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have

en levetid på 20-30 år og udviklingen indenfor

genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt

i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt

kan langt den overvejende del af vindmøllernes

komponenter indgå i genbrugssystemer

efter endt brug og der forskes i, at opnå en

100 % genanvendelse af alle mølledele.


26

3. PÅVIRKNING AF LAND-

SKABET

3.1. Istidslandskabet

Landskabets dannelse

Landskabet nord for Randers er et morænelandskab,

som er dannet i sidste istid, Weichsel-istiden.

Her dækkede Nordøstisen en del af

Danmark, blandt andet området nord for Randers.

Smeltevand under isen har dannet markante

tunneldale nord og øst for projektområdet,

mens landskabet vest og syd for projektområdet

er præget af floddale dannet af afstrømmende

smeltevand fra isen. Selve Randers

Fjord er et marint forland dannet siden

stenalderen.

I området omkring landsbyen Hald, som ligger

Figur 11. Landskabskort over Østjylland med mølleområdet markeret med rød cirkel.(Per Smed [12])

N

vest for mølleområdet, findes et randmorænelandskab.

Det er dannet ved, at isen ved sin

fremrykning har skubbet jord og sten foran sig,

og ved isens senere tilbagetrækning lå disse

materialer tilbage som bakkeformationer.

Landskabsform

Mølleområdet ligger på et stort moræneplateau,

og det er mod nord afgrænset af ådalen langs

Kastbjerg Å, mod vest af ådalen langs Skals Å,


mod syd af Gudenåen og mod øst af tunneldalen

langs Tvede Å samt Randers Fjord. Omkring

Hald, ved Øster Tørslev og hele vejen

langs med Tvede Å er terrænet generelt meget

kuperet, og ved Hald findes områdets højeste

punkt på 104 m over havets overflade. I selve

mølleområdet er terrænet mere jævnt.

I hovedforslaget med de 7 møller, som placeres

i nordvest-sydøstlige retning, skal møllerne stå i

kote 29,6 til kote 40,9. I alternativet med de 3

møller placeres de i øst-vestvendt retning og

skal stå i kote 31 til 33.

3.2. Kulturlandskabet

Anvendelse og landskabelige interesser

Projektområdet anvendes til landbrug i form af

intensiv planteavl. Der er tale om et herregårdslandskab

med store, dyrkede marker og små

N N

Hovedforslag

Alternativ

Landskabelige interesser

1 km

Hovedforslag

Alternativ

Geologiske interesser

skovpartier. De nærmeste områder af særlig

landskabelig interesse er området syd for Gjerlev

og hele kyststrækningen med opland på

begge sider af Randers Fjord. Langs Randers

Fjord er samme område udpeget som geologisk

interesseområde. De geologiske landskabsformer

og deres indbyrdes overgange og

sammenhænge må ikke ødelægges eller

sløres. Vindmølleområdet er beliggende udenfor

det geologiske interesseområde, og møller-

Figur 12. Områder af særlig landskabelig interesse. Figur 13. Områder af særlig geologisk interesse.

1 km

27


28

ne i hovedforslaget og alternativet opstilles

henholdsvis ca. 400 og ca. 800 m fra den nærmeste

del af området. Opstillingen af vindmøllerne

vil således ikke påvirke væsentlige geologiske

interesser.

Beplantning

Vest for mølleområdet ligger Hald Krat, som er

en mindre skovbevoksning overvejende bestående

af løvtræer. Der er adgang til Hald Krat

fra offentlig vej, men det vurderes, at området

kun i meget begrænset omfang anvendes rekreativt.

Langs med Tvede Å sydøst for mølleområdet

står flere små skovpartier i forlængelse

af hinanden, og på den sydlige side af Tvede Å

N

Hovedforslag

Alternativ

Skovbyggelinje

Figur 14. Skovbyggelinje.

1 km

ligger Hungstrup Skov. Der er skovbyggelinje

omkring alle skovpartierne langs Tvede Å. Møllerne

ved Ilshøj placeres udenfor byggelinjen,

som vist på figur 14. Herudover er der et par

mindre bevoksninger tæt på mølleområdet,

som typisk er knyttet til de lavere punkter i terrænet.

Der findes kun få og små læhegn i området, og

de fremstår ikke som karakterfulde eller -givende

landskabselementer. Det gør derimod alléen,

som fører ned til Gjessinggård, idet den

understreger hovedgårdens tilstedeværelse og

terrænets bevægelse ned mod Tvede Å. Herudover

ses sporadisk beplantning i form af

selvgroede buske mv.

Bebyggelse

De nærmeste samlede bebyggelser omkring

mølleområdet er byzonebyerne Øster Tørslev

mod nordøst og Gjerlev mod nordvest samt

landsbyerne Stovby mod vest og Tvede mod

syd. I hovedforslaget er afstanden til Øster Tørslev

og Gjerlev ca. 2 km, men der i alternativet

er en afstand på henholdsvis ca. 1 km og ca.

2,5 km. Afstanden til Stovby og Tvede er ca. 1

km i hovedforslaget, mens der i alternativet er

en afstand på henholdsvis ca. 1,5 km og ca. 2

km. Herudover findes byzonebyen Hald ca. 3

km mod vest, samt landsbyen Linde ca. 3,5-4

km mod sydvest.

Mod vest og nord ligger en del fritliggende bebyggelse,

som hovedsagligt knytter sig til

vejstrukturen i området. Herudover ligger hovedgården

Gjessinggård øst for mølleområdet,

og den er nærmere beskrevet i afsnit 3.3 om

kulturmiljøer.

Nabobeboelser ligger så gældende afstandsog

støjkrav kan overholdes. Der ligger 12-14

beboelsesejendomme indenfor en afstand af 6

gange møllernes totalhøjde i hovedforslaget og

alternativet. Af disse beboelser er der udvalgt et

repræsentativt antal, som er beskrevet mere

detaljeret i afsnit 4.

Infrastruktur

Motorvejen mellem Århus og Ålborg ligger ca.

13 km sydvest for mølleområdet, og nærmeste

overordnede kommunevej er Hadsundvej (rute

507), som ligger knap 3,5 km mod vest. Afstanden

til landevejen Udbyhøjvej, øst for mølleom-


ådet, vil i forhold til hovedforslaget være 280

m, og for alternativets vedkommende vil afstanden

være ca. 600 m.

Herudover ligger der kun få private veje/fællesveje

i form af grusveje indenfor for mølleområdet.

Afstandskravet på 1,7 gange møllens totalhøjde,

dog minimum 250 m, for overordnede

veje er således overholdt med god margin.

Møllerne er ikke placeret i vejes sigtelinjer, og

de ses ikke at kunne skabe unødige gener, distraktion

eller forstyrrelse af trafikanters billede

af trafikken og vejforløbet.

Ca. 5,5 km mod vest løber en højspændingsledning,

og knap 12 km vest for mølleområdet

løber en 400 kV højspændingsledning.

Møller

Der findes i alt 110 vindmøller i Randers Kommune.

'Cirkulære om planlægning for og

landzonetilladelse til opstilling af vindmøller'

fastlægger, at der ved planlægning for vindmøller

nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende

eller planlagte vindmøller skal redegøres

for anlæggenes påvirkning af landskabet,

herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for

ubetænkelig. Påvirkningsafstanden er for hovedforslagets

møller 3,54 km og for alternativets

møller 3,92 km.

Den eneste eksisterende mølle indenfor påvirkningsafstanden

er en lille husstandsmølle ved

Skalmstrup øst for Tvede, som står 2,9 km fra

hovedforslagets møller og 3,7 km fra alternativets

møller. Denne mølle er uden betydning for

den samlede påvirkning af landskabet på grund

af afstanden og møllens størrelse.

N

Hovedforslag

Alternativ

Projekt ved Hald

Eksisterende mølle

28 x totalhøjde

1 km

Figur 15. Eksisterende og planlagte møller omkring Ilshøj-området.

29


30

De tre nærmeste eksisterende vindmølleområder

udgøres af møllegruppen ved Lindbjerg

mod syd, møllegruppen ved Hestehøj mod sydøst

og møllegruppen ved Vindbylund mod nordøst.

Afstanden fra hovedforslaget til møllerne

ved Vindbylund er ca. 3,7 km og fra alternativet

er der ca. 4,2 km. Afstanden fra hovedforslaget

til møllerne ved Lindbjerg er ca. 4,7 km og fra

alternativet er der ca. 5,3 km. Afstanden fra ho-

Hovedforslag

Adgangsvej

Fortidsminde

Beskyttelseslinje

Beskyttet dige

1 km

vedforslaget og alternativet til møllerne ved Hestehøj

er ca. 5,3 km. Ingen af de tre møllegrupper

er således placeret indenfor påvirkningsafstanden,

som er fastlagt i Vindmøllecirkulæret.

Vindmølleområderne ved Lindbjerg og Hestehøj

er i 'Temaplan for vindmøller, Kommuneplantillæg

nr. 101' udpeget til at udgå på sigt. I Temaplanen

er der desuden udpeget et nyt vindmøl-

leområde syd for Hald ca. 3 km sydvest for Ilshøj-projektet.

Der foreligger et projekt for 6 møller

ved Hald-området med et hovedforslag bestående

af en lige møllerække, og et alternativ,

hvor møllerne står i en buet formation. Disse

møller vil være placeret indenfor afstanden af

28 x totalhøjde for møllerne i henholdsvis hovedforslaget

og alternativet ved Ilshøj.

N N

Alternativ

Adgangsvej

Fortidsminde

Beskyttelseslinje

Beskyttet dige

Figur 16. Beskyttede gravhøje og - diger nær hovedforslaget. Figur 17. Beskyttede gravhøje og - diger nær alternativet.

1 km


3.3. Kulturhistoriske interesser

Fredede fortidsminder

På baggrund af Miljøministeriets og Randers

Kommunes database fremgår det, at der ikke

findes gravhøje eller andre beskyttede fortidsminder

i eller omkring projektområdet udover to

gravhøje mod vest. Der er registreret en del arkæologiske

fund i området, jf. Kulturarvsstyrelsens

database. Der skal derfor, forud for anlægsarbejdets

opstart, foretages en prøvegravning

af de arealer og traceer, som berøres af

vindmøllebyggeriet, med henblik på at vurdere

bevaring og udstrækning af eventuelle jordfaste

fortidsminder. Der henvises i øvrigt til oplysningerne

om bestemmelserne i museumsloven i

afsnit 1.4.

Diger

Der findes en del beskyttede diger i og omkring

mølleområdet. Adgangsvejen til hovedforslagets

møller vil medføre et digegennembrud lige

vest for den midterste mølle, hvilket kræver, at

Randers Kommune meddeler dispensation fra

museumslovens § 29a hertil. Mølleplaceringer

inklusiv møllernes fundamenter samt øvrige tilhørende

befæstede arealer vil ikke medføre

ændringer i andre digers tilstand. Da der etableres

vejadgang til mølleområdet både fra øst

og vest, vil forbindelsesvejen mellem den nordlige

og sydlige del af møllerækken eventuelt

kunne være midlertidig, så det beskyttede dige

kan retableres efter anlægsfasen. Alternativets

møller vil ikke medføre ændringer i tilstanden af

områdets diger. Områdets beskyttede diger er

vist på figur 16 og 17.

Hovedforslag

Alternativ

Kirkebyggelinje

Kirkeindsigtsområde

1 km

Figur 18. Områdets kirker med kirkebyggelinjer og kirkeindsigtsområder.

N

31


32

Figur 19. Tvede Kirke

Figur 22. Hald Kirke

Figur 20. Øster Tørslev Kirke

Figur 23. Linde Kirke

Figur 21. Gjerlev Kirke

Figur 24. Mellerup Kirke


Kirker

Der findes flere kirker i området omkring Ilshøj.

Omkring projektområdet findes 4 kirker indenfor

en afstand af ca. 3,5 km og yderligere 2 kirker

indenfor ca. 5 km. Der er udpeget kirkeindsigtsområder

omkring alle kirkerne, men hverken

hovedforslagets eller alternativets møller vil ligge

indenfor indsigtsområderne.

Tvede Kirke Iigger - i forhold til hovedforslaget

- i en afstand af ca. 1,2 km mod sydøst, og i

forhold til alternativet ca. 2,3 km. Kirken ligger

lavt i terrænet, og der er udpeget kirkeindsigtsområde

mod nordvest og sydøst. På grund af

terrænforholdene vil møllerne kun være delvist

synlige fra kirkens område. Hovedforslagets

møller vil være mest synlige, idet de står tættest

på kirken, og fra vejene syd for Hald Krat

vil møller og kirke være synlige samtidig. Det

vurderes, at påvirkningen af kirken ikke vil være

væsentlig.

Øster Tørslev Kirke ligger i forhold til hovedforslaget

ca. 2,5 km fra mølleanlægget og i forhold

til alternativet knap 1,7 km mod nordøst.

Kirken ligger i byens østlige del, og mellem kirken

og mølleområdet ligger bebyggelse. Kirkeindsigtsområdet

er orienteret mod nordøst og

dermed væk fra mølleområdet. Det vurderes, at

den visuelle påvirkning af kirken ikke vil være

væsentlig.

Gjerlev Kirke ligger ca. 2,4 km nordvest for hovedforslagets

møller og ca. 3 km fra alternativets

møller. Kirken er placeret i byens vestlige

del, og den er omgivet af bebyggelse. Møllerne

vil kun i begrænset omfang kunne ses fra kirkens

område, og påvirkningen vurderes derfor

ikke som værende væsentlig.

Hald Kirke er placeret i byens vestlige del i en

afstand af ca. 3,3 km mod sydvest. Afstanden

til hovedforslagets og alternativets møller er

stort set ens. Kirken ligger højt i landskabet,

men mellem kirken og mølleområdet ligger der

bebyggelse, som er placeret højere i terrænet.

Kirkeindsigtsområdet er orienteret mod vest

væk fra mølleområdet. Det vurderes derfor, at

kirken ikke påvirkes væsentligt af de nye møller.

Linde Kirke ligger i forhold til hovedforslaget

knap 3,8 km mod sydvest, og i forhold til alter-

Hovedforslag

Alternativ

Kulturmiljø

1 km

Figur 25. Udpeget kulturmiljø ved Gjessinggård.

nativet 4,1 km. Kirken er placeret højt i terrænet

i udkanten af byens østlige del, men

mellem kirken og møllerne er beplantning, som

delvist skjuler møllerne. Kirkeindsigtsområdet er

orienteret mod syd, og dermed væk fra mølleområdet.

Mellerup Kirke ligger ca. 4,7 km sydøst for hovedforslagets

møller og knap 5,5 km fra alternativets

møller. Mellem kirken og mølleområdet

er beplantning og bebyggelse, og det vurderes,

at kirken ikke påvirkes af møllerne i væsentlig

grad.

N

33


34

Kulturmiljøer

Landskab og bygningsanlæg ved hovedgården

Gjessinggård er udpeget som bevaringsværdigt

kulturmiljø (storlandbruget 1536-1750), og bygningsanlægget

anses i dag som værende et af

Jyllands mest betydningsfulde barokanlæg. I

hovedforslaget vil de tre sydligste møller ligge

indenfor udpegningen, mens alternativets møller

ligger helt udenfor. Såvel hovedforslagets

som alternativets møller vil være synlige set fra

store dele af kulturmiljøet, og hovedforslagets

møller vil fremstå meget markante og dominerende

set fra selve bygningsanlægget og de

nære arealer vest herfor. Alternativets møller vil

på grund af terrænforhold og beplantning være

delvist skjulte set fra bygningsanlægget og de

nære arealer heromkring.

Ca. 5 km nord for mølleområdet er udpeget et

større område, som omfatter flere kulturmiljøtyper

(landboreformerne 1750-1850) og en inddæmning

ved Råby (industrialisering, landbrug

og andelstid 1850-1920). Støvringgård ligger

ca. 5,3 km syd for mølleområdet, og bygningsanlæg

med omgivende landskab er omfattet af

en udpegning. Ved Allestrupgård Plantage ca.

5,5 km vest for mølleområdet er der på grund

af en særlig koncentration af gravhøje udpeget

et kulturmiljø. På grund af afstands- og terrænforhold

samt mellemliggende beplantning vurderes

det, at mølleprojektet ikke vil påvirke disse

kulturmiljøer væsentligt.

3.4. Visuelle forhold

Landskabsopdeling i afstandszoner

Landskabet opdeles i denne rapport i 3 forskellige

afstandszoner - nærzonen, mellemzonen

og fjernzonen.

Nærzonen omfatter området omkring selve

mølleområdet i en afstand af 0 - 3,8 km. I denne

zone opfattes møllerne som værende væsentligt

større end andre landskabselementer,

såsom bakkeformationer og beplantning men

også i forhold til bygningsværker, herunder kirker

og højspændingsledninger. Færdes man i

nærzonen opleves møllerne som markante i

landskabet, og de vil fra størstedelen af området

være synlige og dominerende. Det meget

kuperede terræn og beplantninger i de omgivende

områder bevirker, at møllerne ikke er

synlige overalt, men hvis man bevæger sig

gennem nærområdet, vil møllerne ofte dukke

op i synsfeltet.

Mellemzonen omfatter områder indenfor ca. 3,8

km til 8,4 km fra mølleområdet. Set fra mellemzonen

vil møllerne generelt være mindre dominerende.

Området er visse steder meget kuperet

og fra de øvrige højdedrag er der direkte kig

til møllerne. Der findes dog også skovpartier,

som slører eller helt skjuler møllerne i denne

zone. Fra de områder, hvor møllerne er synlige,

vil de fremtræde markante, men landskabets

skala med store åbne landskabsrum og storbakkede

terræn, vil få selv store møller til at

fremstå acceptabelt i landskabet. Samspillet

med andre mølleområder vil have en vis betydning,

ligesom størrelsen af de respektive beplantninger

vil have væsentlig betydning for, om

møllerne kan ses.

Fjernzonen omfatter arealerne mere end 8,4

km fra mølleområdet. I fjernzonen opleves møllerne

mest markant i klart og solrigt vejr. De vil

især være synlige set fra åbne områder uden

større beplantning. Når man i klart vejr betragter

landskaber med møller - især i direkte medlys

- kan store møller ses over meget store afstande.

Derfor kan man forvente, at møllerne

ved Ilshøj er synlige på store afstande, især

hvis man befinder sig i de åbne arealer i ådalene

eller på de højeste punkter i landskabet. Det

vil under specielle forhold være muligt at se

møllerne endnu længere væk, men det forudsætter

meget god sigtbarhed og stor kontrastvirkning

mod baggrunden (himlen). Det vil på

de store afstande være meget svært at skelne

de enkelte mølleområder fra hinanden. Der findes

enkelte visualiseringer af de nye møller set

fra store afstande.

Andre vindmøller i området

Fra vejene i området, vil man enkelte steder

være i stand til at se to eller flere grupper af

møller samtidigt, og der vil fra enkelte punkter

være visuelt sammenfald mellem møllegrupperne.

Hvis mølleprojektet ved Hald gennemføres,

vil det være muligt at se de to møllegrupper

samtidigt fra visse punkter i landskabet, men

det bakkede terræn ved Hald bevirker, at det

fra flere betragtningspunkter ikke er muligt at se

begge anlæg samtidig i hele deres udstrækning.

Set fra nordøst og sydvest vil der

være visuelt sammenfald mellem de to møllegrupper.

Der er udarbejdet visualiseringer, som viser de

planlagte vindmøller ved Hald og de eksisterende

mølleområders samspil med de planlagte

møller ved Ilshøj. Der er nærmere beskrivelser

ved hver enkelt visualisering.


Øvrige tekniske anlæg i området

Vindmøller og højspændingsledninger kan give

anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der

ikke er et klart hierarki mellem anlæggene.

Uheldige landskabelige samspil er imidlertid

vanskelige at undgå, da samspillet konstant

skifter, når man bevæger sig gennem landskabet.

Miljøministeriet har i rapporten 'Store vindmøller

i det åbne land' [1] vurderet, at det visuelle

samspil kun får lille indflydelse, hvis afstanden

mellem vindmøller og højspændingsledninger

er over 4,5 km. Omvendt anføres det, at

der kan være argumenter for at placere møllerne

tæt på højspændingsledninger, så møllerne

bliver klart dominerende. Herved får man eventuelt

mulighed for at begrænse påvirkningen af

andre mere sårbare landskabselementer.

De nærmeste ledningsanlæg ligger i en afstand

af 5,5 km, og den nærmeste antennemast står

knap 5 km vest for de nye møller. 400 kV højspændingsledningen

står i en afstand af ca. 12

km fra området. Det vurderes, at der ikke vil

være uheldigt visuelt samspil med disse anlæg

i kraft af den store afstand herimellem.

Visualiseringer

Der er udarbejdet 11 visualiseringer. I nærzonen

(afstande under 3,8 km) er der lavet 6 visualiseringer,

og i mellemzonen (afstande mellem

3,8 og 8,4 km) er der lavet 2 visualiseringer.

Fra fjernzonen (afstande over 8,4 km) er der taget

3 billeder. En samlet oversigt over placering

af fotopunkter og afstandszoner fremgår af figur

26-27. Visualiseringerne af hovedforslaget og

alternativet er gengivet sammen med det tilhørende

foto af de eksisterende forhold på de

efterfølgende sider. På visualiseringer fra fo-

tostandpunkt 5 og 9 indgår desuden de planlagte

vindmøller ved Hald.

Visualiseringsmetode

I denne VVM-redegørelse er der anvendt digitalkamera

med 50 mm fast brændvidde. Det

valgte objektiv betegnes som et normalobjektiv,

der gengiver virkeligheden, som den opleves

set med det menneskelige øje. Den optimale

betragtningsafstand for billederne i denne VVMredegørelse

er ca. 38 cm.

Ved alle fotopunkter findes der et koordinatsæt

opmålt med GPS. Nøjagtigheden er ca. +/- 5

meter. Billederne er efterfølgende behandlet i

programmet WindPRO, hvor de nye møller er

vist, som de vil se ud i landskabet i forhold til

beplantning og bygninger, som i visse tilfælde

skjuler dele af møllerne.

Hovedforslaget er visualiseret med 7 vindmøller

med en navhøjde på 80 meter og en rotordiameter

på 93 meter, og alternativet er visualiseret

med 3 vindmøller med en navhøjde på 84

meter og en rotordiameter på 112 meter.

35


36

Hovedforslag

Alternativ

Afstandszone 3,9 km

Fotostandpunkt

1 km

Figur 26. Visualiseringspunkter i nærzonen.

6

3

4

1

5

2

N


Hovedforslag

Alternativ

Afstandszone 3,9 og 8,7 km

Fotostandpunkt

2 km

Figur 27. Visualiseringspunkter i mellem- og fjernzonen.

9

10

7

11

8

N

37


38

Nærzone - fotopunkt 1

Visualiseringerne viser mølleanlægget set

fra alléen ved Gjessinggård. Hovedforslagets

møllerække strækker sig langt mod

syd og ind i kulturmiljøet vest for hovedgården.

Alternativets møller er delvist skjult

bag beplantning og ligger udenfor det udpegede

område.

1

N


Fotopunkt 1 - Eksisterende forhold.

39


40

Fotopunkt 1 - Hovedforslag. Afstand til nærmeste mølle er 359 meter.


Fotopunkt 1 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 1.461 meter.

41


42

Nærzone - fotopunkt 2

Hovedforslagets og alternativets møller set

fra Udbyhøjvej i øst. Møllerne træder markant

og tydeligt frem, men der er en skalamæssig

balance mellem de store vindmøller

og det store åbne landskabsrum.

Der er valgt to forskellige billedretninger for

henholdsvis hovedforslag og alternativ for

at kunne vise så mange møller som muligt.

De to sydøstligste møller i hovedforslaget

og den vestligste mølle i alternativet er dog

ikke med på billedet.

2

N


Fotopunkt 2 - Eksisterende forhold set mod hovedforslagets mølleplaceringer.

43


44

Fotopunkt 2 - Hovedforslag. Afstand til nærmeste mølle indenfor billedfeltet er 1.069 meter. Afstand til den nærmeste af de to møller udenfor billedfeltet

er 1.015 meter.


Fotopunkt 2 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 741 meter.

45


46

Nærzone - fotopunkt 3

Hovedforslaget fremstår fra denne vinkel

meget markant og dominerende i landskabet.

Alternativets møller er også synlige,

men knap så dominerende som hovedforslagets.

Den sydøstligste og nordvestligste mølle i

hovedforslaget er ikke med på billedet.

3

N


Fotopunkt 3 - Eksisterende forhold.

47


48

Fotopunkt 3 - Hovedforslag. Afstand til nærmeste mølle indenfor billedfeltet er 1.000 meter. Afstand til den nærmeste af de to møller udenfor biledfeltet

er 941 meter.


Fotopunkt 3 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 1.567 meter.

49


50

Nærzone - fotopunkt 4

Mølleanlæggene set fra landsbyen Tvedes

nordlige del. De tre nordligste af hovedforslagets

møller er delvist skjult bag beplantning,

men de øvrige står markant i landskabet.

Alternativets møller står længst væk,

og den ene er delvist skjult af beplantning.

De to øvrige er stadig synlige men på

grund af afstanden knap så markante.

4

N


Fotopunkt 4 - Eksisterende forhold.

51


52

Fotopunkt 4 - Hovedforslag. Afstand til nærmeste mølle er 1.089 meter.


Fotopunkt 4 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 2.130 meter.

53


54

Nærzone - fotopunkt 5

Det store åbne landskabsrum syd for Øster

Tørslev kan skalamæssigt spille op til de

store vindmøller, hvilket gælder for såvel

hovedforslaget som alternativet.

Den nordvestligste mølle i hovedforslaget

er ikke med på billedet.

Fra dette fotopunkt vil de planlagte møller

ved Hald være synlige i baggrunden, men

på grund af terrænforholdene vil deres rotorer

kun være delvist synlige. Møllerne

ved Ilshøj og Hald vil fremtræde som selvstændige,

adskilte anlæg.

5

N


Fotopunkt 5 - Eksisterende forhold.

55


56

Fotopunkt 5 - Hovedforslag. Afstand til nærmeste mølle er 1.819 meter.


Fotopunkt 5 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 965 meter.

57


58

Fotopunkt 5 - Hovedforslaget ved Ilshøj set med hovedforslaget ved Hald i baggrunden. Afstand til nærmeste mølle er henholdsvis 1.819 og 4.839 meter.


Fotopunkt 5 - Alternativet ved Ilshøj set med hovedforslaget ved Hald i baggrunden. Afstand til nærmeste mølle er henholdsvis 965 og 4.839 meter.

59


60

Fotopunkt 5 - Hovedforslaget ved Ilshøj set med alternativet ved Hald i baggrunden. Afstand til nærmeste mølle er henholdsvis 1.819 og 4.878 meter.


Fotopunkt 5 - Alternativet ved Ilshøj set med alternativet ved Hald i baggrunden. Afstand til nærmeste mølle er henholdsvis 965 og 4.878 meter.

61


62

Nærzone - fotopunkt 6

Fra denne vinkel ses kun de fem sydligste

af hovedforslagets syv møller. Det gælder

for såvel hovedforslaget som alternativet,

at dele af mølleanlæggene vil være

sløret/skjult af terræn og beplantning.

6

N


Fotopunkt 6 - Eksisterende forhold.

63


64

Fotopunkt 6 - Hovedforslag. Afstand til nærmeste mølle er 1.874 meter.


Fotopunkt 6 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 1.868 meter.

65


66

Mellemzone - fotopunkt 7

Fra kirken i landsbyen Linde vil såvel hovedforslagets

som alternativets møller

være stort set skjult på grund af terrænforhold

og beplantning.

7

N


Fotopunkt 7 - Eksisterende forhold.

67


68

Fotopunkt 7 - Hovedforslag. Afstand til nærmeste mølle er 3.653 meter.


Fotopunkt 7 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 4.083 meter.

69


70

Mellemzone - fotopunkt 8

En enkelt af hovedforslagets møller er

skjult bag beplantning. Hovedforslagets anlæg

tegner sig i større udstrækning i horisontlinjen,

og fremstår derfor mere markant

end alternativet. På grund af afstanden og

landskabets storbakkede skala vurderes

påvirkningen af det særlige landskabelige

interesseområde ved Randers Fjord ikke at

være væsentlig.

8

N


Fotopunkt 8 - Eksisterende forhold.

71


72

Fotopunkt 8 - Hovedforslag. Afstand til nærmeste mølle er 8.865 meter.


Fotopunkt 8 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 7.759 meter.

73


74

Fjernzone - fotopunkt 9

Kun rotorerne vil være synlige bag beplantning

og det bakkede terræn ved Hald. Der

er ikke afgørende forskel i påvirkningen

mellem hovedforslaget og alternativet ved

Ilshøj på grund af møllernes skala, udover

at man aner flere møllerotorer ved hovedforslaget.

Fra dette fotopunkt vil de planlagte møller

ved Hald være synlige i forgrunden, og de

vil fremtræde mest markante på grund af

den kortere afstand til disse møller.

9

N


Fotopunkt 9 - Eksisterende forhold.

75


76

Fotopunkt 9 - Hovedforslag.Afstand til nærmeste mølle er 10.862 meter.

Nye møller ved Ilshøj


Fotopunkt 9 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 10.923 meter.

Nye møller ved Ilshøj

77


78

Nye møller ved Ilshøj

Fotopunkt 9 - Hovedforslaget ved Ilshøj set med hovedforslaget ved Hald i forgrunden. Afstand til nærmeste mølle er henholdsvis 10.862 og 7.546 meter.


Nye møller ved Ilshøj

Fotopunkt 9 - Alternativet ved Ilshøj set med hovedforslaget ved Hald i forgrunden. Afstand til nærmeste mølle er henholdsvis 10.923 og 7.546 meter.

79


80

Nye møller ved Ilshøj

Fotopunkt 9 - Hovedforslag ved Ilshøj set med alternativet ved Hald i forgrunden. Afstand til nærmeste mølle er henholdsvis 10.862 og 7.328 meter.


Nye møller ved Ilshøj

Fotopunkt 9 - Alternativet ved Ilshøj set med alternativet ved Hald i forgrunden. Afstand til nærmeste mølle er henholdsvis 10.923 og 7.328 meter.

81


82

Fjernzone - fotopunkt 10

Mølleanlæggene set syd for Randers. De

nye møller bidrager til den tekniske prægning

af landskabet, som i forvejen er domineret

af flere møllegrupper, master, skorstene

mv. Der er ikke visuelt sammenfald

mellem Ilshøj-møllerne og andre mølleanlæg.

En enkelt skorsten står dog foran

såvel hovedforslagets som alternativets

møller, men på grund af den store skalaforskel

mellem møller og skorsten, fremtræder

de hver især tydeligt som selvstændige enheder.

10

N


Fotopunkt 10 - Eksisterende forhold.

83


84

Fotopunkt 10 - Hovedforslag. Afstand til nærmeste mølle er 13.287 meter.

Nye møller


Fotopunkt 10 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 14.128 meter.

Nye møller

85


86

Fjernzone - fotopunkt 11

Møllerne er delvist skjult i kraft af terrænforhold

og beplantning, dog er alle rotorer

synlige. Alternativets mølleanlæg tegner sig

bredere i horisontlinjen end hovedforslagets

møllegruppe.

11

N


Fotopunkt 11 - Eksisterende forhold.

87


88

Fotopunkt 11 - Hovedforslag. Afstand til nærmeste mølle er 13.645 meter.

Nye møller


Fotopunkt 11 - Alternativ. Afstand til nærmeste mølle er 14.766 meter.

Nye møller

89


90

3.5. Samlet vurdering af

landskabelig påvirkning

Landskabet omkring mølleområdet er meget

varieret og kuperet. Det præges af forskellige

landskabsdannelser og naturtyper som randmorænebakkerne

ved Hald, tunneldalen langs

med Tvede Å og vådområdet ved Gjerlev Kær.

Selve mølleområdet er placeret i et dyrket herregårdslandskab

præget af store marker med

kun få læhegn og enkelte større bevoksninger.

Terrænet er forholdsvist fladt, og landskabet

mod nord og syd er meget åbent og fri for beplantning.

Ved etablering af møllerne kan arealerne fortsat

drives landbrugsmæssigt, og der tages vide

hensyn til lodsejerne ved placering af mølleanlæg

og vejføring til møllerne. Møllerne er placeret

udenfor særlige landskabelige og geologiske

interesseområder, men såvel hovedforslagets

som alternativets møller vil være synlige

fra mange punkter i de udpegede områder

langs med Randers Fjord og opland samt fra

Gjerlev Kær.

De nye møller vil være meget dominerende set

fra nord og syd, og fra de nærmeste byer Øster

Tørslev, Gjerlev og Hald samt landsbyerne Tvede

og Stovby vil møllerne stå meget synligt i

landskabet. Set fra landsbyen Linde vil eksisterende

beplantning nord for byen sløre udsigten

til såvel hovedforslagets som alternativets møller,

så de er næsten skjult. Set fra de nærmeste

nabobeboelser vil begge mølleanlæg optræde

dominerende, men hovedforslaget vil i kraft af

mølleantallet og dermed også udstrækningen

medføre den største visuelle påvirkning. Land-

skabets generelt store skala med store åbne

landskabsrum og store variationer i det omgivende

terræn vurderes at kunne spille op til

såvel hovedforslagets som alternativets store

møller.

Hverken hovedforslagets eller alternativets møller

vil stå i overordnede eller mindre vejes sigtelinjer

eller i øvrigt være til gene for trafikken.

Generelt vil møllerne øge den tekniske prægning

af landskabet, men der er ikke uheldige

samspil med andre tekniske anlæg som giver

anledning til uhensigtsmæssige visuelle forhold.

Fra enkelte steder i oplandet vil der være visuelt

sammenfald med øvrige vindmøllegrupper.

Afstanden mellem Ilshøj-møllerne og de nærmeste

øvrige møllegrupper er dog så stor, at

der er tydelig forskel i skala, og de ses derfor

klart som selvstændige anlæg.

På grund af terrænforhold, beplantning og bebyggelse

bliver ingen af de omgivende kirker

væsentligt berørt af hverken hovedforslaget eller

alternativets mølleprojekt, ligesom afstanden

til fortidsminderne vest for mølleområdet gør, at

møllerne ikke medfører en påvirkning heraf.

Det bevaringsværdige kulturmiljø omkring Gjessinggård

bliver påvirket af hovedforslagets mølleanlæg,

idet de tre sydligste møller står indenfor

det udpegede område. Hovedforslagets

møller vil i kraft af deres placering tæt på gårdens

nære omgivelser og retning ned mod bygningsanlægget

virke påtrængende og dominerende,

mens placeringen af alternativets møller

er mere neutral i forhold til kulturmiljøet. Det

skyldes dels afstanden mellem mølleanlæg og

det udpegede område, men også terrænforhold

og beplantning medvirker til, at alternativets

møller vil være delvist skjult. Det vurderes dog,

at etablering af vindmøllerne kan ske uden at

væsentlige strukturer i kulturmiljøet ændres eller

ødelægges. Den store afstand til de øvrige

kulturmiljøer ved Råby, Støvringgård og Allestrupgård

Plantage betyder, at de ikke påvirkes

væsentligt af mølleprojektet.

Visualiseringerne viser, at der kun i få tilfælde

vil være visuelt sammenfald med de eksisterende

vindmøllegrupper, og da vil der, på grund af

de store afstande, være så stor forskel i skala

mellem de respektive møllegrupper, at de tydeligt

fremstår som selvstændige anlæg. Set fra

fjernzonen, fra Randers, vil de nye møller i et

vist omfang bidrage til den i forvejen tekniske

prægning af landskabet, men de nye møller vil

på grund af afstanden ikke være væsentligt dominerende.

Hvis mølleprojektet ved Hald gennemføres,

vil de to møllegrupper være synlige

fra flere punkter i landskabet samtidigt. Set fra

sydvest og nordøst vil der være et visuelt sammenfald

mellem de to møllegrupper, men på

grund af det bakkede terræn ved Hald vil man

ikke alle steder fra kunne se mølleanlæggene

samtidigt i hele deres udstrækning. Afstanden

mellem de to møllegrupper vil desuden betyde,

at de skalamæssigt vil fremstå som selvstændige

enheder. På den baggrund vurderes det, at

samspillet ikke vil medføre en væsentlig visuel

påvirkning af de landskabelige forhold i området.

Den landskabelige og visuelle påvirkning er generelt

større ved hovedforslagets mølleanlæg

end alternativets. Alternativets møller er noget

højere, men i kraft af det større antal møller i

hovedforslaget vil det alt andet lige syne mere i


horisontlinjen end alternativets tre møller. Hvis

0-alternativet vælges og de planlagte møller

ved Ilshøj ikke opstilles, vil der ikke forekomme

nogen påvirkning i relation til de landskabelige

forhold, bevaringsværdige kulturmiljøer, diger,

kirker eller øvrige tekniske anlæg og møller i eller

omkring projektområdet.

91


92

4. FORHOLD VED

NABOER

4.1. Afstand og visuelle forhold

Det er normalt kendetegnende for beboelser

omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer

får den største støjpåvirkning. Naboerne

N

Vindmølle

M

4 x totalhøjde

1 km

L

K

S

Figur 28. Mindsteafstand på 4 gange møllernes totalhøjde fra møller til

beboelser for hovedforslagets 126,5 meter høje møller.

U

henholdsvis øst og vest for møllerne påvirkes

mest af skyggekast, mens naboer nord for et

mølleområde oplever de største visuelle gener,

idet boligerne typisk er orienteret mod syd. Dette

er generelle betragtninger, som der altid er

lokale afvigelser fra. I dette konkrete tilfælde er

disse generelle betragtninger dog rimeligt dækkende.

B

AA

C-F

N

Vindmølle

M

4 x totalhøjde

1 km

L

I henhold til vindmøllecirkulæret er der et afstandskrav

på fire gange vindmøllernes højde

til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer

til en afstand på 506 m for hovedforslagets

vindmøller, hvor den nærmeste nabobeboelse

(nabo S) er beliggende 521 m fra nærmeste

mølle. I alternativet er afstandskravet på 560 m,

og her er der 569 m til nærmeste nabobeboel-

K

S

Figur 29. Mindsteafstand på 4 gange møllernes totalhøjde fra møller til

beboelser for alternativets 140 meter høje møller.

U

B

AA

C-F


se (nabo U). Afstandskravet er således overholdt

med rimelig margin i både hovedforslaget

og alternativet. I det efterfølgende foretages en

kort gennemgang af et repræsentativt udvalg af

de nærmeste naboer og møllernes påvirkning

af disse ejendomme.

Figur 30. Afstand på 6 gange møllernes totalhøjde fra møller til beboelser

for hovedforslagets 126,5 meter høje møller.

Udvalgte nabobeskrivelser

Nabo B, C, D, E, F, K, L, M, S, U og AA ligger

indenfor en afstand af op til ca. 6 gange møllernes

totalhøjde, og deres placering er vist på

oversigtskortet (figur 32), samt på de efterfølgende

figurer 33-40.

N N

Vindmølle

M

6 x totalhøjde

1 km

L

K

S

U

B

AA

C-F

Vindmølle

M

6 x totalhøjde

1 km

L

K

S

Figur 31. Afstand på 6 gange møllernes totalhøjde fra møller til beboelser

for alternativets 140 meter høje møller.

U

B

AA

C-F

93


94

N

M

L

K

S

Vindmølle i hovedforslag

Vindmølle i alternativ

1 km

U

Figur 32. Udvalgte naboers placering med bogstavangivelse som i støj- og skyggeberegninger

B

C-F

AA

Nabo B er en landbrugsejendom, som ligger

sydøst for mølleområdet i en afstand af ca. 558

m fra nærmeste mølle i hovedforslaget mod

vest og ca. 788 m fra nærmeste mølle i alternativet

mod nord. Beboelsen er orienteret mod en

have syd for stuehuset og dermed delvist i

modsat retning af mølleområdet. Fra vinduer i

stuehusets gavl mod vest vil der være udsyn til

hovedforslagets møller. Driftsbygningerne nord

og vest for gårdspladsen mod nord vil afskærme

udsynet til den nordlige del af møllerækken

fra vinduerne i facaden mod nord og fra gårdspladsen.

Tilsvarende vil udsynet til de vestlige

møller i alternativet være afskærmet, mens den

østlige mølle vil kunne være synlig. Møllerne vil

kunne være synlige fra store dele af haven,

hvor beplantning og bebyggelse kun i mindre

grad kan sløre udsynet til møllerne. Hovedforslaget

vil være mest dominerende på grund af

N

hovedforslag

Figur 33. Nabo B

alternativ

B


den relativt korte afstand til nærmeste mølle og

antallet af møller.

Nabo C-F er hovedgården Gjessinggård, hvor

der er registreret 4 beboelser. Nabo C ligger

ca. 705 m fra nærmeste mølle i hovedforslaget

og godt 1,5 km fra nærmeste mølle i alternativet.

Beboelsen er orienteret mod en have mod

nord og således i retning mod alternativets møller.

Udsynes vil især i sommerhalvåret være

sløret af havens beplantning. Driftsbygningen

umiddelbart vest for beboelsen er netop nedrevet

og forventes ikke genopført. Fra haven og

den lille gårdsplads mod syd vil der således

være mere eller mindre frit udsyn til hovedforslagets

møller mod vest. Nabo D og E er beliggende

i større afstand fra mølleområdet. Beboelsen

ved nabo D er placeret omkring en

gårdsplads, og fra nordfløjen vil der være udsyn

til alternativets møller og den nordlige del

af hovedforslagets møller. Fra de vestvendte

vinduer og fra gårdspladsen vil udsynet være

afskærmet af bebyggelsen, men de sydligste af

hovedforslagets møller vil kunne ses henover

driftsbygningerne mod vest. Driftsbygningerne

vil ligeledes afskærme udsynet til møllerne fra

nabo E, så kun de sydligste møller i hovedforslaget

vil være synlige. Fra nabo F vil der være

frit udsyn til alternativets møller, der er placeret

ca. 1,7 km mod nord, og til den nordlige del af

hovedforslagets møllerække, mens udsynet til

de sydligste møller, hvoraf den nærmeste er

placeret ca. 650 meter fra beboelsen, særlig i

sommerhalvåret vil være sløret af alléen mod

vest. Fra den nordlige del af hovedgårdens

park vil hovedforslagets og alternativets møller

kunne være synlige, hvorimod bebyggelse og

terrænforhold begrænser udsynet til mølleom-

N

hovedforslag

Figur 34. Nabo C-F

alternativ

F

hovedforslag

hovedforslag

alternativ

alternativ

hovedforslag

E

C

alternativ

D

95


96

rådet fra den østlige og sydlige del. De sydligste

møller i hovedforslaget vil generelt fremstå

mest markante på grund af den korte afstand.

Nabo K er en landbrugsejendom, som ligger

sydvest for mølleområdet i en afstand af ca.

719 m fra nærmeste mølle i hovedforslaget og

ca. 817 m fra nærmeste mølle i alternativet.

Beboelsen er orienteret mod en have nord for

stuehuset og dermed delvist i retning mod mølleområdet.

Øst for haven er der imidlertid en

driftsbygning, som i væsentligt omfang vil afskærme

udsynet fra beboelsen og dele af haven

i retning mod den sydlige del af hovedforslagets

møllerække og de østligste møller i alternativet.

Mod nord vil møllernes rotorer være

synlige henover Hald Krat. Fra gårdspladsen

mod syd vil udsynet være afskærmet af driftsbygninger,

men den sydligste mølle i hovedfor-

slaget vil kunne være synlig fra den sydligste

del af gårdspladsen.

Nabo L er en beboelse, som ligger vest for

mølleområdet i en afstand af ca. 565 m fra

nærmeste mølle i hovedforslaget og ca. 573 m

fra nærmeste mølle i alternativet. Beboelsen er

beliggende i en mindre lysning i Hald Krat, hvor

skovbevoksningen i sommerhalvåret vil afskærme

udsynet til møllerne og sløre udsynet i vinterhalvåret.

Lysningen åbner sig mod nord, og

de nordligste møller i hovedforslaget og den

vestligste mølle i alternativet vil derfor kunne

være synlige fra dele af haven omkring beboelsen.

Nabo M er en landbrugsejendom, som ligger

vest for mølleområdet i en afstand af ca. 643 m

fra nærmeste mølle i hovedforslaget og ca. 687

N N N

K

Figur 35. Nabo K

retning mod møller

Figur 36. Nabo L

L

retning mod møller

m fra nærmeste mølle i alternativet. Beboelsen

er orienteret mod haven øst for stuehuset og

dermed direkte i retning mod vindmølleområdet.

Haven er afgrænset af beplantning mod

nord og syd, som især i sommerhalvåret vil

kunne sløre udsynet fra beboelsen og haven til

den sydlige del af møllerækken i hovedforslaget.

Hovedforslagets møller vil fremtræde mest

markante på grund af antallet af møller, hvorimod

alternativets møller vil være placeret indenfor

en meget begrænset del af synsfeltet,

hvilket vil minimere disse møllers dominans.

Fra gårdspladsen vest for beboelsen vil udsynet

til møllerne være afskærmet af stuehus og

driftsbygninger, men det vurderes dog at møllerne

vil kunne ses fra dele af gårdspladsen.

Nabo S er en landbrugsejendom, som ligger

nord for mølleområdet i en afstand af ca. 521 m

Figur 37. Nabo M

M

retning mod møller


fra nærmeste mølle i hovedforslaget og ca. 837

m fra nærmeste mølle i alternativet. Beboelsen

er orienteret mod en have nord for stuehuset,

og dermed i modsat retning af mølleområdet.

Fra beboelsens sydvendte vinduer og fra

gårdspladsen syd for stuehuset vil de nordligste

af møllerne i hovedforslaget være synlige henover

driftsbygningerne, som omgiver gårdspladsen,

hvorimod møllerne i alternativet ikke vurderes,

at være væsentligt synlige. Fra dele af

haven vurderes både møllerne i hovedforslaget

og alternativet at kunne være synlige henoven

bebyggelsen, omend udsynet i nogle tilfælde vil

være sløret af beplantning. Hovedforslagets

nærmest møller vil være mest markante på

grund af afstanden, men møllerækken vil være

placeret indenfor en mindre del af synsfeltet

end i alternativet, hvilket minimerer møllernes

dominans.

Nabo U er en beboelse, som ligger nord for

mølleområdet i en afstand af ca. 745 m fra

nærmeste mølle i hovedforslaget og ca. 569 m

fra nærmeste mølle i alternativet. Beboelsen er

orienteret mod syd i direkte retning mod mølleområdet

og er omgivet af en have med overvejende

mindre beplantning, som ikke vurderes at

sløre udsynet til møllerne væsentligt. Møllerne i

hovedforslaget og alternativet vil således være

synlige fra beboelsens sydvendte facade og

vestvendte gavl, samt fra størstedelen af den

omkringliggende have. Alternativets møller vurderes

at ville være mest dominerende på grund

af den relativt korte afstand til disse møller, og

fordi møllerækken breder sig over en større del

af synsfeltet. Hovedforslagets nærmeste møller

vil dog også fremtræde markante.

Nabo AA er en landbrugsejendom, som ligger

N N N

Figur 38. Nabo S

retning mod møller

S U

Figur 39. Nabo U

retning mod møller

øst for mølleområdet i udkanten af Ilshøj i en

afstand af godt 1,7 km fra nærmeste mølle i hovedforslaget

og ca. 819 m fra nærmeste mølle i

alternativet. Beboelsen er orienteret mod en

have syd for stuehuset og således kun delvis i

retning mod mølleområdet. Fra vinduer i beboelsens

sydfacade vil der overvejende være udsyn

til den sydlige del af hovedforslagets møllerække,

mens der fra vinduer i den vestvendte

gavl og fra haven vil være udsyn til både hovedforslagets

og alternativets møller. Særlig i

sommerhalvåret vil beplantningen i haven kunne

sløre udsynet. Fra gårdspladens nord for

stuehuset afskærmes udsynet af driftsbygninger.

Alternativets møller vil fremtræde mest

markante på grund af den kortere af stand til

disse møller, men møllerækken vil være placeret

indenfor en meget lille del af synsfeltet, hvilket

minimerer møllernes dominans.

retning mod møller

Figur 40. Nabo AA

AA

97


98

4.2. Støjberegninger

Støjniveau

Lydens styrke måles i decibel - forkortet dB.

Ved måling af lydens styrke bruges en særlig

metode, som efterligner det menneskelige øres

følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes

måleenheden dB(A). En stigning på 3

dB(A) svarer til en fordobling og en dæmpning

på 3 dB(A) svarer til en halvering af lydstyrken.

Mennesker opfatter dog en ændring på 8-10

dB(A) som en fordobling eller en halvering.

Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden

til møllerne, af de klimatiske forhold

(vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk

og luftfugtighed) og de mølletekniske forhold.

Beregninger

Der er foretaget beregning af støjen ved naboerne

rundt om projektområdet. Beregningerne

er udført efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen

med programmet WindPro 2.7 (Decibel).

Støjudbredelsen fremgår af kortene på de

følgende sider (figur 41-44), hvor de enkelte

naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningen af

området er vist som ovale figurer med forskellige

farver. De beregnede støjværdier ved de enkelte

naboer fremgår af oversigtsskemaet figur

45. Støjberegninger fra WindPro er desuden

gengivet i bilag 1 og 2.

Møllerne i hovedforslaget og alternativet har

mulighed for at få justeret kildestøjen ved at regulere

vingernes pitchvinkel eller hovedakslens

Figur 41. Kort over støjudbredelse i hovedforslag

ved vindhastighed på 6 meter pr. sekund.

N

Ny mølle

37 dB(A)

1 km

Støjmodtager

42 dB(A)


N

Ny mølle

39 dB(A)

1 km

Støjmodtager

44 dB(A)

omdrejningshastighed, hvorved vingestøjen

nedsættes. De enkelte møller kan justeres individuelt,

men en nedjustering af kildestøjen

medfører, at møllen producerer mindre strøm.

I hovedslaget med 7 møller, hvor der er taget

udgangspunkt i Siemens 2,3 MW med 93 m rotor,

er der foretaget beregninger med støjdæmpning

af møllerne. Som det fremgår af det

uddybende bilag 1 bagerst i rapporten, er kildestøjen

for de fire af møllerne fastsat til 102,0 /

103,3 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis

6 og 8 meter i sekundet, mens kildestøjen

er fastsat til 101,0 / 102,0 dB(A) for to møller

og 99,8 / 101,0 dB(A) for én mølle.

I alternativet med 3 møller, hvor der er taget

udgangspunkt i Vestas 3,0 MW med 112 m rotor,

er der foretaget beregninger med en generel

støjdæmpning af møllerne. Som det fremgår

af det uddybende bilag 2 bagerst i rapporten, er

kildestøjen fastsat til 104,0 / 106,5 dB(A) ved

vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s.

Kildestøjen er fastsat af mølleproducenten på

baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller,

og producenten står inde for, at det beregnede

støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel

efterprøvning. Jævnfør støjbekendtgørelsen er

der en samlet ubestemthed på +/- 2 dB(A) ved

måling af en mølles kildestøj og beregning af

støjbidraget ved naboer.

Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten

i takt med udvikling af nye komponenter,

og som det fremgår af projektbeskrivelsen vil

Figur 42. Kort over støjudbredelse i hovedtforslag

ved vindhastighed på 8 meter pr. sekund.

99


100

flere andre tilsvarende mølletyper kunne være

aktuelle, når projektet skal realiseres. Disse

mølletyper vil ligeledes kunne støjdæmpes individuelt

i nødvendigt omfang. Det vil derfor være

den kildestøj, der fastsættes i forbindelse med

mølleleverancen, som vil være den gældende,

og det vil her kunne vise sig, at der er behov

for større eller mindre støjdæmpning af de

pågældende møller. Ved opstilling af møllerne

skal der indgives anmeldelse med dokumentation

for, at støjgrænserne - uden hensyntagen til

ubestemtheden - kan overholdes for den valgte

mølletype, hvilket er en forudsætning for at opnå

byggetilladelse.

Støjberegningerne for hovedforslaget og alternativet

viser, at den beregnede støj ved de

nærmeste naboer overholder gældende regler,

men kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at

der foretages støjmåling, når møllerne er sat i

drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling

viser, at møllerne ikke overholder gældende

lovkrav, skal møllerne støjdæmpes eller driften

af møllerne indstilles. Støjgrænsen anses i denne

sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet

minus ubestemtheden overholder

støjgrænsen.

Vurdering af støjforhold

Beregningerne for hovedforslagets 7 møller er

beregnet med en individuel dæmpning af kildestøjen

for at sikre, at den pågældende mølletype

(Siemens 2,3 MW) kan overholde støjgrænserne.

Beregningerne for alternativets 3 møller

er beregnet med en generel dæmpning af kildestøjen

for at denne mølletype (Vestas 3,0 MW)

Figur 43. Kort over støjudbredelse i alternativ

ved vindhastighed på 6 meter pr. sekund.

N

Ny mølle

37 dB(A)

1 km

Støjmodtager

42 dB(A)


N

Ny mølle

39 dB(A)

1 km

Støjmodtager

44 dB(A)

kan overholde støjgrænserne. Det fremgår således

af kortene og af de detaljerede støjberegninger

ved hver nabo, som er gengivet i figur

45 og i bilag 1 og 2, at ingen nabobeboelser i

det åbne land vil blive udsat for mere end den

fastsatte grænse på henholdsvis 42 og 44

dB(A). Ingen byzonearealer eller samlede bebyggelser

vil blive udsat for mere end den fastsatte

grænse på henholdsvis 37 og 39 dB(A),

der gælder for områder, som anvendes til eller

er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Hermed

er lovkravene overholdt for både hovedforslaget

og alternativet.

I hovedforslaget er der beregnet et støjbidrag

på 41,7 / 42,6 dB(A) ved nabo L, der er den nabobeboelse

i det åbne land, som udsættes for

den største støjpåvirkning. I alternativet er det

nabo U, som udsættes for den største støjpåvirkning,

idet der er beregnet et støjbidrag på

40,9 / 43,4 dB(A). Både hovedforslaget og alternativet

holder sig således lige under støjgrænsen

på 42 / 44 dB(A).

I hovedforslaget er der beregnet et støjbidrag

på 33,9 / 34,6 dB(A) ved de nærmeste samlede

bebyggelser, som er landsbyerne Stovby godt 1

km vest for den nordlige del af møllerækken og

Tvede godt 1 km syd for møllerækken. I alternativet

er der beregnet et støjbidrag på 35,5 /

38,0 dB(A) den nærmeste samlede bebyggelse,

som er Ilshøj i den sydlige del af Øster Tørslev

knap 1 km øst for møllerækken. Støjpåvirkningen

ligger således under den skærpede

støjgrænse på 37 / 39 dB(A), som er gældende

for denne type bebyggelse.

Figur 44. Kort over støjudbredelse i alternativ

ved vindhastighed på 8 meter pr. sekund.

101


102

Nabo Hovedforslag 7 stk. 2,3 MW-møller Alternativ 3 stk. 3,0 MW-møller

Støj Skygge Skygge

dB(A) ved 6 m/s dB(A) ved 8 m/s timer pr. år dB(A) ved 6 m/s dB(A) ved 8 m/s timer pr. år

Nabo A 34,5 35,0 2:00 35,2 37,7 9:28

Nabo B 41,5 42,4 18:30 38,0 40,5 2:24

Nabo C 37,6 38,4 13:33 31,0 33,5 0:38

Nabo D 37,1 37,9 12:58 30,5 33,0 0:04

Nabo E 37,1 37,9 14:14 30,1 32,6 0:00

Nabo F 38,0 38,9 12:42 30,4 32,9 0:00

Nabo G 37,9 38,7 0:00 29,8 32,3 0:00

Nabo H 37,6 38,4 0:04 30,3 32,8 0:00

Nabo I 35,2 39,0 6:28 31,8 34,3 0:00

Nabo J 37,8 38,5 6:04 32,0 34,5 0:00

Nabo K 40,0 40,8 8:43 36,6 38,1 0:20

Nabo L 41,7 42,6 11:01 38,9 41,4 6:04

Nabo M 40,4 41,3 11:51 37,0 39,5 6:31

Nabo N 38,8 39,7 7:22 35,3 37,8 4:12

Nabo O 37,5 38,3 7:27 33,5 36,0 2:04

Nabo P 38,1 38,9 8:00 34,0 36,5 2:11

Nabo Q 36,4 37,2 3:59 32,2 34,7 1:10

Nabo R 36,4 37,2 2:58 32,0 34,5 0:53

Nabo S 40,2 41,2 5:14 37,5 40,0 3:21

Nabo T 37,6 38,4 2:53 37,5 40,0 2:12

Nabo U 38,9 39,8 4:55 40,9 43,4 8:01

Nabo V 37,2 38,0 3:18 39,2 41,7 5:17

Nabo W 36,2 36,9 2:37 38,6 41,1 4:53

Nabo X 36,3 37,0 2:44 39,3 41,8 5:53

Nabo Y 34,1 34,7 1:25 37,3 39,8 1:52

Nabo Z 33,8 34,4 1:15 36,8 39,3 1:26

Nabo AA (Ilshøj) 32,4 32,9 0:37 35,5 38,0 2:33

Nabo AB (Tvede) 33,9 34,6 0:00 27,0 29,5 0:00

Nabo AC (Stovby) 33,9 34,6 1:56 29,9 32,4 0:39

Figur 45. Støj- og skyggekastberegningen i skemaform


4.3. Skyggekast

Indledning

En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet,

når solen skinner. Det sker, at denne skygge

rammer beboelser, og skyggen vil opleves

som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når

solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal.

Der vil derfor være tre forhold, som afgør,

om der dannes generende skygger.

For det første skal solen skinne for, at der kan

dannes skygger, og der vil således ikke opstå

skyggekast i overskyet vejr.

For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille

eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund

kører møllens vinger ikke rundt og der

dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger,

som giver anledning til gener.

For det tredje er vindretningen afgørende for

mængden af skyggekast. Hvis vindens retning

og solretningen er ens giver møllen maksimalt

skyggekast, mens der stort set ikke dannes

skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen.

Alle disse tre forhold indgår, sammen med en

række andre tekniske forhold, i de beregninger,

som beskrives i det efterfølgende.

Der vil ydermere være konkrete lokale forhold,

som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast

ved nabobeboelser. Placering af bygninger

og beplantning samt terrænmæssige forhold

kan bevirke, at skyggekast minimeres eller

slet ikke opstår ved bestemte beboelser.

Lovgivning

Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til

regulering af skyggekastforhold, men det danske

miljøministerium anbefaler, at vindmøller ikke

påfører nabobeboelser mere end 10 timers

såkaldt reel skyggetid årligt. Dette indgår som

et krav i temaplanen for vindmøller i Randers

Kommune

Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer

og det værst tænkelige. Forskellen mellem

de to opgørelser er, at den ene tager højde for,

at skyggekast kun opstår, når solen skinner,

samtidig med at det blæser, og at vindretningen

er sådan, at møllens rotor danner skygger,

mens den anden udregner det teoretisk mulige.

Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier

en del lavere end det værst tænkelige, men

til gengæld burde det svare til de faktiske værdier,

som en nabobeboelse vil blive udsat for i

gennemsnit over en årrække.

Beregninger

Skyggekast er beregnet med programmet

WindPRO 2.7 (Shadow). Skyggekastberegningen

er gengivet på kort i dette afsnit (se figur

46 og 47). På kortene vises de områder, som

påføres skyggekast, og farverne angiver, hvor

tæt på mølleområdet man skal være for at have

et vist antal timers skyggekast. Den røde

"amøbe-form" angiver afgrænsningen af området,

hvor indenfor der kan forventes mere end

10 timers skyggekast pr. år. På tilsvarende vis

angives med grøn farve områder med mere

end 5 timers skyggekast.

Som det fremgår af projektbeskrivelsen vil flere

andre tilsvarende mølletyper kunne være aktu-

elle ved projektets realisering. Da disse mølletyper

vil have en tilsvarende eller en lidt mindre

rotordiameter og totalhøjde, vil de generelt give

anledning til skyggekast i samme omfang eller i

lidt mindre omfang end det der er beregnet for

de aktuelle mølletyper i henholdsvis hovedforslaget

(Siemens 2,3 MW med 93 m rotor) og alternativet

(Vestas 3,0 MW med 112 m rotor).

Der er foretaget beregning af skyggekast ved

alle nabobeboelser omkring de nye møller med

den såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet

i WindPRO. Denne metode tillader beregning

af skyggekast fra alle retninger samtidigt i

modsætning til retningsbestemt beregning, som

hidtil har været anvendt. Drivhustilstanden vil

teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet

værdi for skyggekast. I oversigtsskemaet figur

45 og i bilag 3 og 4 bagerst i rapporten er skyggekastberegningen

indeholdende bl.a. antal

skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse angivet.

I beregningerne er skyggemodtageren defineret

som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1

meter over terræn, og for fordelingen af solskinstimer

og driftstid for møllerne er baseret på generelle

landsdækkende statistiske data, som

fremgår af bilag 3 og 4.

For hver enkelt nabobeboelse er der herudover

foretaget supplerende beregninger, hvor det er

fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan

forekomme. Det er muligt at udskrive en meget

præcis optegnelse over, hvornår på dagen og

hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe

på en given ejendom under forudsætning af, at

betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt.

Resultatet heraf er gengivet i grafisk form for et

repræsentativt udvalg af de nærmeste naboer i

103


104

figur 48 og 49 for henholdsvis hovedforslaget

og alternativet.

Mulige foranstaltninger

Møllefabrikanterne har udviklet programmer,

som kan stoppe en mølle på de tidspunkter,

hvor skyggekastgenerne ved bestemte nabobeboelser

er størst. Programmet anvendes primært

i de tilfælde, hvor projektets beregninger

viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer

(10 timer pr. år) ikke kan overholdes

ved alle nabobeboelser.

Det fremgår af ‘Temaplan for vindmøller’, at det

skal sikres, at ingen nabobeboelse bliver ramt

af skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer

i løbet af et år beregnet som reel skyggetid.

Ved en realisering af hovedforslaget vil der

derfor blive stillet krav om reducering af skyggekastet

ved hjælp af skyggestop, da 7 af nabobeboelserne

(nabo B, C, D, E, F, L og M) bliver

påført mere skyggekasttid end 10 timer, idet

der er beregnet skyggekast på op til 18 timer

og 30 minutter ved disse naboer.

Vurdering af skyggekastforhold

Hovedforslagets møller er beregnet til at give

anledning til et reelt skyggekast på 18 timer og

30 minutter pr. år ved nabo B, som er den af de

omkringliggende nabobeboelser, som udsættes

for den største påvirkning. Skyggekastet ved

nabo C, D, E og F er beregnet til at ligge mel-

Figur 46. Kort over udbredelse af beregnet

skyggekast ved møllerne i hovedtorslaget. Linjerne

viser skyggekast i timer pr. år beregnet

som reel værdi. Rød angiver anbefalet grænseværdi

på 10 timer pr. år.

N

Ny mølle Skyggemodtager

5 timer 10 timer

1 km


N

Ny mølle Skyggemodtager

5 timer 10 timer

1 km

lem 12 timer og 42 minutter og 14 timer og 14

minutter. Ved nabo L og M er der beregnet et

skyggekast på henholdsvis 11 timer og 1 minut

og 11 timer og 51 minutter. Herudover er der to

nabobeboelser, nabo K og P, hvor der er beregnet

et skyggekast på mellem 8 og 9 timer,

mens skyggekastet ved de øvrige nabobeboelser

vil være mindre.

Alternativets møller er beregnet til at give anledning

til et reelt skyggekast på 9 timer og 28

minutter pr. år ved nabo A, som er den nabo,

der udsættes for den største påvirkning. Herudover

er der beregnet et skyggekast på 8 timer

og 1 minut ved nabo U, mens skyggekastet ved

alle de øvrige nabobeboelser vil være mindre.

Skyggekastet ved nabobeboelserne sydøst for

vindmølleområdet vil kunne finde sted om eftermiddagen

og aftenen. Det fremgår af figur 48

og 49, at skyggekast ved nabo A i hovedforslaget

vil kunne forekomme sidst på eftermiddagen

primært i vinterhalvåret, mens der i alternativet,

hvor denne nabo påvirkes mest, vil være

skyggekast om aftenen i sommerhalvåret. Ved

nabo B vil der kunne forekomme skyggekast

om eftermiddagen eller aftenen gennem stort

set hele året i hovedforslaget, hvor denne nabo

påvirkes mest, mens skyggekast i alternativet

vil begrænse sig til kortere perioder først og

sidst på sommeren. Ved nabo C-F, som næsten

udelukkende vil blive påvirket af skyggekast i

Figur 47. Kort over udbredelse af beregnet

skyggekast ved møllerne i alternativet. Linjerne

viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel

værdi. Rød angiver anbefalet grænseværdi

på 10 timer pr. år.

105


106

Nabo A

Nabo B

Nabo C

Nabo E

Nabo K

Nabo L

Figur 48. Skyggekast i hovedforslag ved nabo A, B, C, E, K, L, M, S og U vist på en kalender, der viser tidspunkt på dagen, tidspunkt på året og hvilken

mølle (forskellig farve), som forårsager skyggekastet. Mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul), mølle 3 (blå), mølle 4 (grå), mølle 5 (lilla), mølle 6 (mørk grøn)

og mølle 7 (mørk blå).

Nabo M

Nabo S

Nabo U


Nabo A

Nabo B

Nabo C

Nabo E

Nabo K

Nabo L

Figur 49. Skyggekast i alternativ ved nabo A, B, C, E, K, L, M, S og U vist på en kalender, der viser tidspunkt på dagen, tidspunkt på året og hvilken

mølle (forskellig farve), som forårsager skyggekastet. Mølle 1 (grøn), mølle 2 (gul) og mølle 3 (blå).

Nabo M

Nabo S

Nabo U

107


108

hovedforslaget, vil der være skyggekast om aftenen

i sommerhalvåret.

Ved naboerne vest for mølleområdet vil skyggekastet

kunne finde sted om morgenen. Nabo

K vil næsten udelukkende blive påvirket af

skyggekast i hovedforslaget, hvor skygggekastet

primært vil kunne forekomme i sommerhalvåret.

Nabo L vil i hovedforslaget blive påvirket

af skyggekast i forårs- og efterårsmånederne,

mens skyggekastet i alternativet vil finde sted i

sommermånederne. Nabo M vil i hovedforslaget

kunne blive påvirket af skyggekast gennem

det meste af året, dog ikke midt på sommer og

midt på vinteren, mens skyggekastet i alternativet

vil begrænse sig til kortere perioder forår og

efterår.

Ved naboerne nord for mølleområdet vil skyggekast

kunne forekomme på forskellige tidspunkter

af dagen i vinterhalvåret. Ved nabo S

vil skyggekastet kunne forekomme først på eftermiddagen

i hovedforslaget og og om morgenen

i alternativet. Ved nabo U vil skyggekastet

kunne forekomme sidst på eftermiddagen i hovedforslaget

og morgen, middag eller eftermiddag

i alternativet.

I forbindelse med hovedforslaget vil det være

påkrævet at stille krav om afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop på møllerne for at sikre,

at nabobeboelserne ikke påvirkes med

skyggekast i mere end 10 timer pr. år. Det skal

bemærkes, at den afskærmende virkning af

træer og bebyggelse ikke indgår i beregningerne,

og at det relle antal skyggetimer derfor kan

være mindre end beregnet.

Det vurderes, at det med de nævnte afværgeforanstaltninger

i hovedforslaget vil være muligt

at overholde kravet om maksimalt 10 timers

skyggekast pr. år ved alle nabobeboelser. Som

tidligere omtalt vil en tilsvarende mølletype med

en lidt mindre rotor (Vestas 2,0 MW med 90 m

rotor) kunne være aktuel ved en realisering af

hovedforslaget, hvilket dog kun vurderes at reducere

behovet for afværgeforanstaltninger i

ubetydelig grad.

Den vejledende grænseværdi for skyggekast er

i alternativet overholdt med relativt god margin

ved alle nabobeboelser, og der vurderes derfor

ikke at være behov for afværgeforanstaltninger

ved en realisering af dette projekt.

4.4 Samlet vurdering af naboforhold

Vindmøllerne vil være dominerende i forhold til

de nærmeste nabobeboelser, og hovedforslaget

vil generelt være mest dominerende på

grund af det større antal møller.

Gældende afstandskrav samt krav til påvirkning

med støj og skyggekast kan overholdes. I forhold

til 7 nabobeboelser (nabo B, C, D, E, F, L

og M) i hovedforslaget forudsættes afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop, så ingen nabobeboelser

påvirkes mere end 10 timer pr. år.

Påvirkningen af de enkelte nabobeboelser vil

variere alt efter placeringen i forhold til hovedforslaget

og alternativet, men samlet set vurderes

alternativet at give anledning til færrest gener

for de nærmeste nabobeboelser, selvom

den visuelle og støjmæssige påvirkning i forhold

til landsbyen Ilshøj / Øster Tørslev vil være

markant større end i hovedforslaget. Det vurderes

dog også at være muligt at gennemføre hovedforslaget

uden væsentlige gener for de omkringliggende

nabobeboelser forudsat der som

afværgeforanstaltning etableres skyggestop på

møllerne, så nabobeboelserne ikke påvirkes

med skyggekast i mere end 10 timer pr. år.

0-alternativet vil indebære, at der ikke sker en

påvirkning med støj og skygge fra vindmøller i

forhold til beboelser i området ved Ilshøj.


5. PÅVIRKNING AF

MILJØET I ØVRIGT

5.1. Luftforurening og klima

Indledning

Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv

klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf

vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer

til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de

næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter

for at udnytte de rigelige vindressourcer

ikke kun i Danmark, men overalt på kloden.

I takt med, at vindenergiproduktion bliver mere

og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne

skyde op mange steder til gavn for klimaet

på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en

øget produktion af vedvarende energi uden udledning

af drivhusgasser. Elektricitet produceret

af vindmøller fortrænger el produceret på konventionelle

kraftværker, hvor der overvejende

anvendes kul, olie, naturgas og i mindre omfang

biobrændsel.

Politisk er det både nationalt og internationalt et

mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen

af kuldioxid (CO2). Den største CO2

frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud

over CO2, der primært bidrager til global opvarmning,

fokuseres der desuden på svovldioxid

(SO2) der bidrager til forsuring af nedbøren

og på kvælstof-ilter (NOx). Opstilling af vindmøller

medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde

sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-klimaaftalen

og leve op til de nye klimamål, EU

har fremsat i januar 2008.

Når reduktionen af de nævnte forureningstyper

opgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk,

samt produktionsberegninger for vindmøllerne

udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger,

dels ud fra landskabsmæssig

ruhedsanalyse mm. i edb-programmet Wind-

PRO fra EMD International A/S. I dette projekt

er der beregnet en total produktion på ca. 42,5

mio. kWh pr. år for de 7 planlagte møller i hovedforslaget

og ca. 27,5 mio kWh for de 3 planlagte

møller i alternativet.

Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til

forbrug i Vestdanmark i 2009, som er anført i

Emissioner til luft g/kWh

CO2 (Kuldioxid – drivhusgas) 438

CH4 (Metan – drivhusgas) 0,25

N2O (Lattergas – drivhusgas) 0,005

Drivhusgasser i alt (CO2 – ækvivalenter) 445

SO2 (Svovldioxid) 0,05

NOx (kvælstofilter) 0,33

CO (Kulilte) 0,12

NMVOC (Uforbrændte kulilter) 0,05

Partikler 0,02

Restprodukter)

Kulflyveaske 15,7

Kulslagge 1,7

Afsvovlingsprodukter 5,5

Slagge (affaldsforbrænding) 7,7

RGA (røggasaffald) 1,2

Bioaske 0,9

Figur 50. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser

og affald set i forhold til almindeligt produceret

el leveret i Vestdanmark [6].

Energinet.dk's Miljørapport 2010 [6], at én produceret

kWh medfører udledning af 438 g CO2,

0,05 g SO2, 0,33 g NOx og 32,7 g slagger,

aske og andet affald. På basis af disse værdier

er den positive klimaeffekt af de planlagte vindmøller

beregnet.

Som det fremgår af projektbeskrivelsen i afsnit

2, er der taget udgangspunkt i henholdsvis Siemens-møller

på 2,3 MW i hovedforslaget og

Vestas-møller på 3,0 MW i alternativet, men andre

tilsvarende mølletyper vil ligeledes kunne

komme på tale ved en realisering af hovedforslaget

eller alternativet. Afhængigt af hvilken

mølletype, der konkret vælges, vil den årlige

produktion kunne blive lidt større eller mindre

end forudsat i beregningerne, og herved vil den

beregnede positive klimaeffekt blive ændret tilsvarende.

CO2-udledning

Hovedforslagets møller vil medføre en reduktion

på ca. 370.986 ton CO2 på de 20 år møllerne

forventes at producere, i forhold til alm. produceret

el leveret til forbrug i Vestdanmark (en

blanding af fossile og vedvarende energikilder).

Alternativet vil medføre en reduktion på ca.

240.462 ton CO2.

Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport

2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk

udleder 784 g CO2 pr. produceret kWh strøm.

Antages de planlagte vindmøller udelukkende

at erstatte kul-baseret strømproduktion, opnås

en CO2 reduktion på henholdsvis ca. 664.048

ton og 430.416 ton på 20 år.

Til sammenligning skete der en årlig udledning

109


110

af CO2 i Danmark på ca. 51,5 mio. ton i år

2008 [7]. Heraf fremgår, at der vil ske en ikke

helt ubetydelig reduktion af CO2-udledningen

som følge af dette ene mølleprojekt med 3 eller

7 møller.

SO2-udledning

Hovedforslagets og alternativets møller medfører

en reduktion i udledningen af SO2 på henholdsvis

ca. 42 ton og ca. 27 ton på 20 år.

Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport

2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk

udleder 0,11 g SO2 pr. produceret kWh strøm.

Antages de planlagte møller udelukkende at erstatte

kul-baseret strømproduktion, opnås en

reduktion af SO2-udledningen på henholdsvis

ca. 93,5 ton og ca. 60,5 ton på 20 år.

NOx-udledning

Møllerne i hovedforslaget og alternativet giver

en reduktion i udledningen af NOx på henholdsvis

ca. 280 ton og ca. 181 ton på 20 år.

Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport

2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk

udleder 0,23 g NOx pr. produceret kWh strøm.

Hvis man tænker sig, at de planlagte møller

udelukkende erstatter kulproduceret strøm opnås

derved en reduktion på henholdsvis ca.

195,5 ton og ca. 126,5 ton på 20 år.

Slagger og flyveaske

Hovedforslagets og alternativets møller reducerer

mængderne af slagger, flyveaske og andet

affald med henholdsvis ca. 27.697 ton og ca.

17.952 ton på 20 år.

Energinet.dk's baggrundsrapport til Miljørapport

2010 angiver, at et centralt kulfyret kraftværk

udleder i alt 47,3 g affald inklusive afsvovlingsprodukter

pr. produceret kWh el. Antages de

planlagte møller udelukkende at erstatte kulproduceret

strøm, opnås en reduktion på henholdsvis

ca. 40.205 ton og 26.015 ton på 20 år.

5.2. Ressourcer og affald

Efter skrotning af en mølle kan stort set alle dele

indgå i genbrugssystemet. Kun glasfiberdele

genanvendes ikke i dag, men det forventes, at

det bliver muligt i fremtiden, så der indenfor de

næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden.

Energibalance er vigtig i vurderingen af forskellige

typer el-produktionsanlæg. Energibalancen

er den samlede vurdering af forholdet mellem

energiforbrug og energiydelse set over produktets

samlede levetid. Vindmøller har en meget

flot og positiv energibalance i forhold til andre

el-produktionsmetoder.

En moderne mølle producerer i sin levetid (20

år) ca. 40-60 gange mere energi, end der medgår

til at fremstille den, selvfølgelig afhængig af

vindforhold osv. Under normale vindforhold bruger

den kun ca. 4-6 måneder til at skabe den

energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling,

vedligeholdelse og senere bortskaffelse.

(Kilde: Energistyrelsen)

I dette projekt er der taget udgangspunkt i Siemens-møller

på 2,3 MW og Vestas-møller på

3,0 MW, som må betegnes som moderne møller.

Produktionsberegningerne, der ligger til

grund for mølleprojektet, ligger omkring gen-

nemsnittet for møller opstillet på land. Ud fra

disse forhold, vil Energistyrelsens beregning

være brugbar i dette projekt, således at projektets

energibalance svarer stort set til Energistyrelsens

tal, som er nævnt ovenfor.

5.3. Geologi og grundvandsinteresser

Der er ikke arealer i umiddelbar nærhed af mølleområdet,

som af Dansk Jordbrugsforskning er

klassificeret som lavbund med risiko for okkerudledning.

I selve mølleområdet findes dog enkelte

mindre lavbundsarealer, som ikke er okkerklassificerede.

I hovedforslaget vil et af disse

mindre lavbundsarealer blive berørt af vindmøllerne

med tilhørende vejanlæg. Arealet er i

dag en dyrket mark, og det vurderes ikke at få

væsentlige konsekvenser med hensyn til okkerudledning

at anvende området til vindmølle og

adgangsvej. Inden møllerne skal rejses, vil der

blive foretaget jordbundsundersøgelser, som

kan indgå i det fremtidige dokumentationsmateriale

i Randers Kommune.

Grundvand og jordbund

Jordbunden i projektområdet består hovedsageligt

af lerblandet sandjord, dog er der sandblandet

lerjord i området mod øst, hvor den

sydligste af hovedforslagets møller og den østligste

af alternativets møller opstilles. Ler yder

en god beskyttelse af grundvandet mod forurenende

stoffer spildt på jordoverfladen, mens

sand ikke ikke beskytter i samme grad.

Hver mølle indeholder ca. 575-1.200 liter olie i

gear, ca. 280-400 liter hydraulikolie og ca. 100-

175 liter kølervæske. Herudover indeholder ho-


vedforslagets møller ca. 365 liter olie i et svingningsdæmpningsmodul

og ca. 1.000 liter olie i

transformeren. Ved uheld er der en risiko for at

en del af denne oliemængde kan havne på jorden.

Et spild fra møllen på jorden vil grundet

elektronisk niveauovervågning og automatisk

alarmering straks blive opdaget, så afgravning /

oprensning kan iværksættes.Vindmøllen er desuden

konstrueret således, at et evt. oliespild vil

blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet

Vindmølle

Adgangsvej

Lavbundsareal

1 km

Figur 51. Lavbundsarealer omkring hovedforslaget.

og opsamlet i bunden af tårnet. Dette gælder

dog ikke ved lækage af hydraulikolie fra møllernes

vinger. Det vurderes samlet set, at anlægget

ikke vil påvirke grundvandet.

Vandindvinding

Området hvor de planlagte møller tænkes opstillet

er registreret med almindelige drikkevandsinteresser

i modsætning til områder med

særlige eller begrænsede drikkevandsinteres-

ser. Området godt 500 m øst for mølleområdet

er registreret med særlige drikkevandsinteresser.

Den nærmeste drikkevandsboring er beliggende

indenfor området med almindelige drikkevandsinteresser.

Det drejer sig om en boring

mod sydøst ved Gjessinggård i en afstand af

ca. 700 m fra nærmeste mølle i hovedforslaget.

Mod nordøst er den nærmeste drikkevandsbo-

N N

Vindmølle

Adgangsvej

Lavbundsareal

1 km

Figur 52. Lavbundsarealer omkring alternativet.

111


112

N

Vindmølle i hovedforslag

Vindmølle i alternativ

Drikkevandsboring (300 m zone)

Særlige drikkevandsinteresser

Almindelige drikkevandsinteresser

1 km

Figur 53. Grundvand og drikkevandsinteresser.

ring beliggende i Øster Tørslev ca. 1,8 km fra

den østligste af møllerne i alternativet. I området

med særlige drikkevandsinteresser mod

vest er den nærmeste boring placeret ved Stovby

ca. 1,4 km fra den nordligste af møllerne i

hovedforslaget. Drikkevandsboringerne er omfattet

af beskyttelseszoner på 300 m. Grundet

afstanden til de nærmeste, eksisterende brønde

vurderes det, at bygning og drift af de planlagte

møller ikke vil have negativ virkning på

eksisterende offentlig eller privat vandindvinding.

5.4. Naturbeskyttelse

Internationale beskyttelsesinteresser

Den nærmeste del af EF-habitatområde nr. 14

"Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord"

ligger ca. 3 km fra den sydligste mølle i hovedforslaget

og ligeledes ca. 3 km fra den østligste

mølle i alternativet. Habitatområdet er meget

stort og udpeget på grundlag af en stor variation

af naturtyper og arter. Udpegningsgrundlaget

er anført i bilag 5.

Der er ingen af udpegningsgrundlagets arter og

naturtyper, som findes i projektområdet, og det

vurderes, at mølleprojektet ikke vil påvirke habitatområdets

dyreliv eller naturtyper væsentligt.

Der findes ikke nogen vandløbsforbindelse mellem

projektområdet og habitatområdet, og der

er derfor ingen risiko for at mølleprojektet påvirker

habitatområdet forureningsmæssigt ved et

eventuelt uheld.

Området ved Randers Fjord sydøst for mølleområdet

indgår desuden i EF-fuglebeskyttelsesområde

nr. 15 “Randers og Mariager Fjorde


og Ålborg Bugt, sydlig del”. Udpegningsgrundlaget

for området, hvoraf den nærmeste del ligger

ca. 2,5 km fra møllerne i hovedforslaget og

alternativet, er angivet i bilag 5. Samme område

er desuden udpeget som Ramsar-område

nr. 11. Der er ingen af fuglearterne i udpegningsgrundlaget,

som opholder sig i projektområdet

- potentielt med undtagelse af Hjejle og

Sangsvane. Afstanden fra projektområdet til

EF-fuglebeskyttelsesområdet og Ramsar-området

vurderes at være for stor til at kunne påvirke

fuglenes ynglesteder eller trækruter.

Udover de ovennævnte internationale naturbeskyttelsesområder

ved Randers Fjord er det

nærmeste Natura 2000-område EF-habitatområdet

ved Kastbjerg Ådal ca. 7 km nordvest for

mølleområdet.

Vindmølle i hovedforslag

Vindmølle i alternativ

EF-habitatområde

5 km

Figur 54. EF-habitat område.

Beskrivelse af mølleområdet

Området hvor møllerne tænkes placeret er intensiv

dyrket landbrugsareal. Det opdyrkede

agerland brydes af enkelte fritstående levende

hegn, markveje og spredte mindre vandhuller,

som er helt eller delvist tilgroede med pile- og

tjørnekrat. Der er 2 mindre skove i området:

mod vest Hald Krat og mod sydøst Tranekær.

Hald Krat er en blandet skov med Stilk-eg, Hassel,

Ahorn, Bøg, Ask, Alm. Røn, Alm. Hyld m.m.

Skoven er tæt, og derfor trænger kun lidt sollys

til bunden, hvilket bevirker, at der kun vokser få

urter i skovbunden. Tranekær består af 98 %

Ahorn, enkelte Skovfyr og Lærk. Bundvegetationen

er her relativ ensidig.

Observationer

Projektområdet blev besigtiget af en biolog den

Vindmølle i hovedforslag

Vindmølle i alternativ

EF-fuglebeskyttelsesområde

5 km

24. juni og den 3. august 2010.

Fugle set i området

Fugle set i området ved besigtigelserne inden

for en omkreds af ca. 1 km fra de planlagte

mølleplaceringer: Fiskehejre 1, Musvåge 2,

Agerhøne 3, Fasan 3, Hættemåge 2, Ringdue

42, Sanglærke 19, Landsvale 7, Engpiber 1,

Solsort 1, Løvsanger 13, Husskade 1, Gråkrage

5, Bogfinke 2, Stillits 2, Tornirisk 1 og Gulspurv

3.

Der er ikke foretaget egentlige systematiske

optællinger af hverken yngle- eller trækfugle,

men de nærmeste arealer omkring mølleplaceringerne

er ikke kendt for fugleinteresser. Mølleområdet

består af intensivt dyrket landbrugsjord

med Hald Krat og Tranekær som de mest

N N N

Vindmølle i hovedforslag

Vindmølle i alternativ

Ramsar-område

5 km

Figur 55. EF-fuglebeskyttelsesområde. Figur 56. Ramsar område.

113


114

interessante lokaliteter for ynglefugle. Det er

dog ikke sandsynligt, at der vil forekomme vigtige

eller sjældne ynglefugle her. Dette bekræftes

af, at Dansk Ornitologisk Forenings database

[3] ikke rummer observationer af særligt beskyttede

fuglearter i projektområdet. Skovkanten

vil normalt bruges af bl.a. rovfugle, der flyver

fra skoven til de omkringliggende marker for

at fouragere. Ringduer vil ligeledes normalt flyve

fra skoven til markerne, ligesom bogfinker

og gulspurve gør det. Afstanden til mølleplaceringerne

er relativ stor, og det formodes ikke, at

disse fugle kan blive væsentlig påvirket af møllernes

placering.

Andre dyr

Under besigtigelserne blev der observeret rådyr

samt adskillige spor af rådyr og ræv i området.

Det formodes herudover, at almindelige pattedyr

som hare og krondyr jævnligt benytter området.

Vindmøller er ikke i tidligere undersøgelser

rapporteret at forstyrre pattedyr i driftsfasen

[10, 13]. Dyrene vil dog rimeligvis blive skræmt

af aktiviteterne under anlægsfasen og efterfølgende

tilvænne sig den stationære støjkilde [9].

Med baggrund i artikel 12, bilag 4 vedr. strengt

beskyttede arter i EU's Habitatdirektiv skal følgende

arter vurderes: Odder, Hasselmus, Birkemus,

"småflagermus", Løgfrø, Spidssnudet

frø, Strandtudse, Stor vandsalamander, Markfirben

og Grøn kølleguldsmed.

- Odder er ikke set i området og selve projektområdet

rummer ikke egnede levesteder for odder.

- Hasselmus er ikke fundet nord for Vejle og vil

næppe kunne findes i mølleområdet.

- Birkemus er ikke fundet nord for Vejle eller øst

for Salling og vil næppe kunne findes i mølleområdet

- Småflagermus - Ud af de 17 arter af flagermus,

der er fundet i Danmark, er der 8-10 arter,

man skal være opmærksom på i Midt- og

Østjylland. De mest almindelige arter er Brunflagermus,

Sydflagermus og Dværgflagermus.

Vandflagermus og Damflagermus er også meget

almiundelige ved åbne vandflader. I Randers

området kan man desuden støde på Pipestrel

flagermus, Troldflagermus, Langøret flagermus,

Frynseflagermus, og i meget sjældne

tilfælde Brandts flagermus [15].

Forekomsten af flagermus i mølleområdet ved

Ilshøj blev undersøgt d. 19. maj 2010 i tidsrummet

21.30-01.00 og d. 17. juni 2010 i tidsrummet

22.30-02.30 af en erfaren biolog. De danske

flagermus er alle insektædere og bruger

sonarlyde både til at finde bytte og til navigation.

Der er stor variation mellem de fangststrategier,

som de forskellige arter af flagermus benytter.

Denne variation ses afspejlet i deres

højfrekvente lyde, og mange flagermus kan således

skelnes fra hinanden på baggrund af deres

skrig [14]. Til aflytning af projektområdet

blev en flagermus detektor benyttet tilkoblet en

digital optager. Sammen med de akustiske optagelser

blev der også foretaget en visuel afsøgning

af området. På observationsdagene

blev der hverken set eller hørt flagermus på lokaliteten.

- Markfirben - der foreligger ingen oplysninger

om aktuel forekomst. Markfirben foretrækker typisk

veldrænede områder med solvendte

skrænter og sparsom bevoksning, fx overdrev,

heder, højmoser, strande, klitter og kystskrænter.

Mølleprojektet vil ikke påvirke sådanne områder.

- Spidssnudet frø

- Løgfrø

- Strandtudse - foretrækker vandhuller uden

særlig vegetation og findes oftest på strandenge.

- Stor vandsalamander

Observation for padder blev foretaget d. 24. juni

og 3. august 2010 i de omkringliggende

vandhuller. Der blev ikke registreret padder,

herunder de ovenstående strengt beskyttede

arter, som alle i mere eller mindre omfang har

tilknytning til vandhuller og fugtige områder. Der

foreligger ingen oplysninger om aktuel forekomst.

Etableringen af vindmøller og tilhørende

adgangsveje i området berører ingen vandhuller

og vurderes ikke at påvirke de nævnte arter.

Insekter - der er ingen overblik over den aktuelle

udbredelse af insekter i området. Opstilling af

møller vil dog næppe være til ugunst for f.eks.

guldsmede, da ingen vådområder berøres.

Der foreligger ikke oplysninger om andre beskyttelseskrævende

dyr fra området.

Flora

Området er udpræget landsbrugsland, og møllerne

vil blive placeret på opdyrket agerjord, og

her blev der ikke observeret bemærkelsesværdige

planter ved besigtigelserne i juni og august


2010.

I Hald Krat blev der fundet: Slåen, Butbladet

Skræppe, Lav Ranunkel, Vild Kørvel, Hundegræs,

Burre-Snerre, Alm. Gedeblad, Hindbær,

Hvid Anemone, Miliegræs, Stor Fladstjerne,

Skovsyre, Bredbladet Mangeløv og Alm. Mangeløv.

Vindmølle

Adgangsvej


Mose

Eng

Overdrev

1 km

1

2

3

Figur 57. Arealer omkring hovedforslaget beskyttet af Naturbeskyttelseslovens

§3

4

5

6

7

Ved Tranekær blev der fundet: Stor Nælde,

Miliegræs, Enblomstret Flitteraks, Burre-Snerre,

Feber-Nellikerod, Vild Kørvel, Stinkende Storkenæb,

Eng-Rævehale, Skovsalat, Alm. Mangeløv,

Bredbladet Mangeløv, Mose-Bunke, Hulsvøb,

Brombær sp. og Prikbladet Perikon.

Der er ikke kendskab til eventuel forekomst af

beskyttelseskrævende plantearter i selve mølle-

Vindmølle

Adgangsvej


Mose

Eng

Overdrev

1 km

området, herunder Hald Krat og Tranekær, og

intet taler for, at der skulle gro sådanne i området.

Fugle og vindmøller

Forstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandring

Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt

være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risiko-

N N

Figur 58. Arealer omkring alternativet beskyttet af Naturbeskyttelseslovens

§3.

3

2

1

115


116

Art eller naturtype Anlægsfasen Driftsfasen Skrotningsfasen

§3-naturtyper Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt

Flagermus Ingen effekt Ingen forventet

negativ effekt, da

der ikke er

observeret

flagermus i området.

Ingen effekt

Odder Støj kan i alle faser Støj kan i alle faser Støj kan i alle faser

være forstyrrende. være forstyrrende. være forstyrrende.

Der er dog ikke Der er dog ikke Der er dog ikke

registreret vigtige registreret vigtige registreret vigtige

levesteder ved levesteder ved levesteder ved

Ilshøj.

Ilshøj.

Ilshøj.

Markfirben Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt

Stor

Der er en lille risiko Ingen effekt Der er en lille risiko

vandsalamander for tab af vandrende

for tab af vandrende

individer. Der er dog

individer Der er dog

ikke registreret

ikke registreret

vigtige levesteder

vigtige levesteder

ved Ilshøj.

ved Ilshøj.

Spidssnudet frø Der er en lille risiko Ingen effekt Der er en lille risiko

for tab af vandrende

for tab af vandrende

individer. Der er dog

individer. Der er dog

ikke registreret

ikke registreret

vigtige levesteder

vigtige levesteder

ved Ilshøj.

ved Ilshøj.

Fugle generelt Ingen effekt. Der Sjældne tab af fugle Ingen effekt

kan evt. ske en ved kollision. Fugle

kortvarig forstyrrelse vænner sig til

hvor lokale fugle tilstedeværelsen af

flytter sig lidt væk fra møllerne. Området

anlægsområdet ligger ikke på vigtige

trækruter eller i

vigtige

fugleområder.

Figur 59. Samlet vurdering af naturbeskyttelsesinteresser i skemaform.

en for kollisioner under træk eller fuglenes daglige

aktivitet må vurderes at være minimal.

Denne vurdering er fremkommet i en række undersøgelser

af vindmøllernes påvirkning af fugle,

hvor der ikke er registreret væsentlige konflikter

mellem fugle og vindmøller. Ud fra en

vurdering af projektområdets placering set sammen

med fugles øvrige vilkår på egnen, må det

vurderes at området ikke er en væsentlig trækkorridor

for fugle.

Det vides fra flere studier, at fugle ofte vil flyve

uden om vindmøller, på deres trækbevægelser

[4, 5]. Selv for større mølleparker sat op i områder

med intensivt træk er risikoen for kollision

vurderet til at være lille [11]. Rovfugle vurderes

at have en lidt højere kollisionsrisiko end andre

fuglearter, men projektområdet vurderes ikke at

være særligt anvendt af andre rovfugle end

musvåge og endda kun i små tal.

De påtænkte møller i hovedforslaget er af typen

Siemens 2,3 MW, som har en rotordiameter på

93 m. Det vil sige at de bestryger et areal på

ca. 0,7 ha og, at vingespidserne ved fuld udnyttelse

bevæger sig med ca. 280 km/t. Der er tale

om noget større hastigheder end ved møllerne i

flere af de nævnte undersøgelser og kollisionsrisikoen

ved disse møller kan derfor være lidt

større end de tidligere beskrevne. På den anden

side kan man måske også forvente at store

møller i højere grad skræmmer fuglene.

Klimaændringer udgør mange steder en trussel

mod fuglearter. Da vindmøllerne medfører store

reduktioner i udslip af drivhusgasser må de formodes

indirekte at modvirke klimaændringerne.


Beskyttede naturtyper (§3-områder)

De §3-beskyttede arealer i projektområdet bliver

ikke berørt af mølleplaceringerne med tilhørende

vendepladser og adgangsveje.

Driftsfase: Møllerne med tilhørende tilkørselsveje

og arbejdsarealer tænkes placeret på dyrkede

arealer eller arealer med kulturgræs, som ikke

rummer botaniske værdier, og som ikke

rummer beskyttede naturtyper omfattet af §3 eller

anden beskyttelse.

Anlægsfase: Under fastlæggelsen af placeringerne

af møllerne er der lagt vægt på at minimere

indgreb i naturværdierne. Møllerne og deres

arbejdsarealer vil blive placeret uden for beskyttede

arealer, og opstillingsarbejdet vil sigte

på at påvirke disse så lidt som muligt. Ved

etablering af forbindelsesvejen mellem mølle 4

og 5 i hovedforslaget vil det blive sikret, at det

lille vandhul tæt på den planlagte vej ikke bliver

berørt.

Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser

Mølleområdet rummer ikke fredede arealer, og

det nærmeste fredede areal er ca. 700 m væk.

Dette fredede område er på så stor afstand, at

det ikke vil blive påvirket af opstilling og drift af

vindmøllerne. Der er ingen reservater eller

spredningskorridorer for vilde dyr nær mølleområdet.

5.5. Friluftsliv

Der findes ikke arealudlæg i kommuneplanen til

fritidsbebyggelser og -anlæg i nærheden af

mølleområdet. De nærmeste skydebaner ligger

øst for Gjerlev ca. 2 km nord for mølleområdet

og sydøst for Øster Tørslev ca. 3 km øst for

mølleområdet.

Det vurderes, at møllerne ikke vil give anledning

til visuelle forstyrrelser, ligesom der pga.

afstanden ikke vil være problemer med støj eller

skyggekast fra møllerne.

5.6. Samlet vurdering af miljømæssige

forhold

Luftforurening og klima

De positive effekter ved at der fortrænges forurening

fra traditionel el-produktion er væsentlig,

og samtidig er dette med til, at Danmark kan leve

op til de forpligtelser med hensyn til blandt

andet CO2-fortrængning, som EU har pålagt

medlemslandene.

Ressourcer og affald

Møllerne har en meget positiv energibalance,

idet de i deres samlede levetid vil producere

40-60 gange så megen energi, som der er

medgået til deres fremstilling. Ved skrotning af

møllerne vil størstedelen af mølledelene kunne

indgå i genbrugssystemet.

Geologi og grundvandsinteresser

Et spild fra møllen på jorden vil grundet elektronisk

niveauovervågning straks opdages, så afgravning

/ oprensning kan iværksættes. Risikoen

for grundvandsforurening er derfor begrænset,

og mølleprojektet vurderes ikke at påvirke

drikkevandsinteresser i området.

Naturbeskyttelse

På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets

miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresserne

kan det konkluderes, at projektet

ikke vil have væsentlige genevirkninger for

områdets dyre- og planteliv. Ingen af de planlagte

møller med tilhørende adgangsveje og

vendepladser medfører indgreb i arealer, som

reelt er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Friluftsliv

Der er ikke udlagt arealer til fritidsformål i umiddelbar

nærhed af mølleområdet, og på grund af

afstanden vil møllerne ikke give anledning til

forstyrrelser.

117


118

ANDRE FORHOLD

6.1. Arealanvendelse

I Randers Kommuneplan 2009 er området udpeget

landområde. Det betyder, at en anvendelse

af området skal afvejes i forhold til andre

interesser i det åbne land. Denne afvejning er

foretaget i "Temaplan for vindmøller", der er

vedtaget i juni 2010, hvor området (rammenr.

4.00.V.16) er udlagt til opstilling af minimum 3

stk. vindmøller med en totalhøjde mellem 125

Vindmølle i hovedforslag

Vindmølle i alternativ

1 km

og 150 meter.

Planlagte byvækstområder

I Kommuneplan 2009 er der udlagt byvækstområder

ved byerne Øster Tørslev, Gjerlev og

Hald, men på grund af områdernes placering

og afstand til vindmølleområdet, vil opstillingen

af hovedforslagets eller alternativets møller ikke

betyde, at disse byvækstområder ikke kan udnyttes.

Der er ikke planlagt mulighed for byvækst

i forbindelse med landsbyerne Stovby og

Tvede, der ligger henholdsvis vest og syd for

Figur 60. Arealanvendelseskort for området omkring mølleområdet ved Ilshøj.

N

mølleområdet.

Planlagte veje

Vejene i området har alle status som kommuneveje.

Umiddelbart er der ikke planlagt forlægning

af de omkringliggende veje.

Råstofindvinding

Der er ingen råstofgraveområder i nærheden af

vindmølleområdet. Det nærmeste område ligger

godt 3 km mod vest ved Mostrup mellem

Gjerlev og Allestrupgård Plantage.

Skovrejsning

Der ligger et mindre skovrejsningsområde inden

formølleområdet. Ved hovedforslaget med

7 møller opstilles en af møllerne inden for dette

område, mens alternativet med 3 møller ikke

kommer i berøring med skovrejsningsområdet.

Møllerne er så høje, at de ikke generes væsentligt

af almindelig beplantning, og skovrejsningsområdets

udstrækning er meget begrænset.

En eventuel skovrejsning i området vurderes

derfor ikke at ville medføre gener for vindmølleprojektet,

idet det dog i hovedforslaget må

forudsættes, at arealer til adgangsveje og arbejdsarealer

omkring møllen, som placeres indenfor

skovrejsningsområdet, friholdes for

skovbeplantning.

Potentielle vådområder

Lavbundsarealer skal sikres mulighed for at udvikle

sig til værdifulde naturområder. I kommuneplanen

er der udpeget lavbundsarealer, der

kan genoprettes som vådområder. De nærmeste

områder er Gjerlev Kær, som ligger nord for


vindmølleområdet, og ådalen omkring Tvede Å

sydøst for mølleområdet. En udnyttelse af mølleområdet

vurderes at være foreneligt med udpegningen

af de to potentielle vådområder, da

mølleområdet er højere beliggende og placeret

i en afstand af ca. 1 km fra områderne.

Naturområder

I kommuneplanen er der udpeget mulige naturområder,

hvoraf flere større områder er belig-

N

Hovedforslag

Adgangsvej

Skovrejsning uønsket

Skovrejsning

1 km

gende nær mølleområdet mod sydøst og mod

nord. De mulige naturområder vurderes ikke at

blive berørt af mølleprojektet, da ingen af møllerne

med tilhørende vejanlæg placeres indenfor

de udpegede områder.

Forholdet til eksisterende naturarealer, herunder

§ 3-områder samt EF-habitatområde, EFfuglebeskyttelsesområde

og Ramsarområde

mod sydøst, er nærmere beskrevet i afsnit 5.4.

6.2. Lufttrafik

Skalmstrup flyveplads ligger ca. 3 km sydøst

for mølleområdet, og ca. 2 km mod nord ligger

en flyveplads øst for Gjerlev. Der er i begge

tilfælde tale om private, mindre flyvepladser, og

møllerne vurderes ikke at give anledning til gener

for beflyvning af de to flyvepladser.

På grund af møllernes højde på mere end 100

Figur 61. Skovrejsningsområde ved hovedforslagets møllerække. Figur 62. Mulige naturområder nær de nye mølleplaceringer.

N

Hovedforslag

Alternativ

Muligt naturområde

1 km

119


120

meter, er der fremsendt forespørgsel til Statens

Luftfartsvæsen om afmærkning af møllerne.

Luftfartsvæsenet har oplyst, at hver mølle skal

markeres med to lavintensive, faste, røde lys,

der er aktiveret konstant. Lyset skal placeres på

nacellen og have en effektiv intensitet på

mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra

et stearinlys. 10 candela svarer til en 8,5 W elpære.

Lyset skal, uanset møllevingernes placering,

være synligt 360 grader i vandret plan. Lyset

kan være delvist afskærmet fra vandret og ned.

Det vil medføre, at kun 1-2 Candela af lyset vil

blive set under vandret.

For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet

vil der i praksis blive monteret en

lyskilde på 10-30 candela. Dette vil på afstande

op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe,

svarende til baglygterne på en bil, mens den på

afstande over 1,5 km vil opleves som svag og

ikke have nogen væsentlig synlighed [1].

Det vurderes at lysafmærkning af den omtalte

type ikke vil give gener for de omkringboende

samt for mennesker og dyr, som færdes i området.

6.3. Radiokæder

Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter,

som opstilles i - eller ganske tæt ved sigtelinjerne

mellem sendemasterne. Der vil være

forskellige afstandskrav til sigtelinjen alt efter

om man befinder sig midt mellem to master eller

om man befinder sig tæt ved en af masterne.

En sikkerhedsafstand til sigtelinjen på 200

meter vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig.

Hovedforslag

Alternativ

Telekabel

Lyslederkabel

250 m

Figur 63. Nedgravede kabler nær møllerne i hovedforslaget og alternativet.

N


IT- og telestyrelsen har oplyst, at der ikke er registreret

overordnede radiokæder i området, og

der foreligger ikke oplysninger om øvrige radiokædeforbindelser,

som krydser det planlagte

vindmølleområde ved Ilshøj.

6.4. Ledningsoplysninger

Der findes ikke varmeforsynings- eller naturgasledninger

i nærheden af mølleområdet. Der

er heller ingen højspændingsledninger i området.

Der er nedgravede kabler, vist på figur 63.

6.5. Militære anlæg

Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden

af projektområdet.

6.6. Socioøkonomiske forhold

Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes

ikke at have negative socioøkonomiske effekter

på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding,

land- og skovbrug eller jagt og fiskeri.

6.7. Mangler ved oplysninger og

vurderinger

Infralyd og lavfrekvent støj

Energistyrelsen har iværksat et forskningsprojekt

om lavfrekvent støj fra store vindmøller

med konsulentfirmaet DELTA, Risø DTU, Dong

Energy og Aalborg Universitet som projektdeltagere.

I den sammenfattende rapport for den første

del af projektet konkluderes, at vindmøller ikke

udsender hørbar infralyd (frekvenser under 20

Hz), og at den lavfrekvente støj (20-200 Hz) in-

dendørs, ved naboer til store møller, ikke forventes

at stige, i forhold til støjniveauet ved naboer

til mindre møller, når minimumsafstanden

på 4 gange møllens totalhøjde er overholdt. Anden

del af det igangværende forskningsprojekt

skal undersøge genevirkningerne af den lavfrekvente

vindmøllestøj nærmere. Miljøministeriet

har udtalt, at man er af den opfattelse, at den

nuværende støjbekendtgørelse for vindmøller

er fyldestgørende på området.

121


122

7. SUNDHED OG OVER-

VÅGNING

7.1. Indledning

Større bygge- og anlægsarbejder påvirker i forskellig

grad menneskers sundhed. Folketinget

har derfor vedtaget en lov om miljøvurdering af

planer og programmer (bekendtgørelse nr. 936

af 24. september 2009). Det er valgt at indarbejde

en del af lovens krav om miljøvurdering i

VVM-redegørelsen. Sammen med afsnittet "ikke-teknisk

resumé" udgør dette afsnit om sundhed

og overvågning miljøvurderingen.

7.2. Reduktion af emissioner fra

kraftværker

I afsnit 5.1 i denne rapport beskrives hvilke reduktioner

af bl.a. CO2, SO2 og NOx, som opstillingen

af de 3 vindmøller ved Kærby vil medføre,

hvis vindmøllernes elproduktion erstatter

el produceret på eksisterende kraftværker. Det

fremgår heraf, at vindmøllerne kan bidrage til

en væsentlig reduktion af udledningen af forurenende

stoffer fra kraftværkerne, hvilket bl.a.

vil være til gavn for befolkningens sundhed.

Der er foretaget forskellige undersøgelser af de

samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion,

dvs. omkostninger som ikke betales

direkte via elregningen [2]. EU’s generaldirektorat

for forskning har i 2001 offentliggjort

følgende opgørelse over de eksterne omkostninger

incl. drivhuseffekt for el produceret i

Danmark:

Kul/brunkul 30-52 øre/kWh

Naturgas 15-22 øre/kWh

Biomasse 7 øre/kWh

Vind 0,75 øre/kWh

Det fremgår heraf, at elproduktion med vindkraft

har de laveste følgeomkostninger, mens et

kulkraftværk medfører de største omkostninger.

CO2-udledningen har global effekt gennem skader

på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer

pga. drivhuseffekten, mens luftforureningen

med SO2, NOx, partikler mv. har mere

lokal og regional skadevirkning for mennesker,

dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne

på mennesker som følge af luftforureningen

vurderes at udgøre den største økonomiske belastning,

og disse omkostninger betaler den enkelte

borger enten direkte som personlige udgifter

eller indirekte over skatten til dækning af

øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler,

invalidepension mv.

Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål

gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige

omkostninger ved luftforureningen

fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis

har det stor betydning hvordan merdødelighed

i samfundet værdisættes. Emissioner i

tætbefolkede byområder medfører endvidere

flere skader på folkesundheden end emissioner

ude på landet, og kraftværkernes placering i

forhold til vindretning og byområder er derfor ikke

uden betydning.

Hvis man ser på værdien af vindkraft i forhold

til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der

endvidere stor forskel på, om der er tale om

fortrængning af produktion på f.eks. et nyt naturgasfyret

kraftværk, eller om der er tale om

f.eks. et ældre kulfyret værk.

DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne

i årene 2003-2005 for affaldsforbrændingsanlægget

Vestforbrænding lå på 26-47

øre/kWh, mens sundhedsomkostningerne for

det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket,

som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning,

i den samme periode lå på 3-15 øre/kWh.

I en anden undersøgelse fra 2006 har DMU foretaget

en vurdering af sundhedsomkostningerne

ved et gennemsnitligt kraftværk og henholdsvis

nye kulkraftværker og gaskraftværker.

Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis

et lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne:

Nyt kulkraftværk 2-4 øre/kWh

Nyt gaskraftværk 0,25-1 øre/kWh

G.snit værker i dag 6-17 øre/kWh

7.3. Støjpåvirkning af nabobeboelser

Generende støj kan påvirke menneskers velvære

og på længere sigt deres sundhed. Der er

fra flere sider peget på, at vedvarende støj over

65 dB(A) vil kunne påvirke menneskers sundhed.

I afsnit 4.2, samt i bilag 1 og 2, er møllernes

støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet.

Heraf fremgår, at møllerne i hovedforslaget og

alternativet overholder gældende lovkrav, og at

disse ligger langt under det støjniveau, som


menes at påvirke menneskers sundhed.

7.4. Skyggekastgener for nabobeboelser

Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også

vedvarende skyggekastpåvirkning være medvirkende

til, at beboere i nærheden af vindmøller

føler sig utilpasse. Skyggekast, som falder ind

gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og

kan stresse beboerne. På længere sigt kan det

forårsage, at sygdomme opstår eller at de forværres.

Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen

dog i meget begrænsede tidsrum,

og det vil ofte være muligt at etablere afværgeforanstaltninger

for at undgå væsentlige gener.

Det er desuden muligt at fastsætte tidspunkterne

i form af datoer og klokkeslet for skyggekastpåvirkning

og dermed bliver det muligt at

tage sine forholdsregler.

I afsnit 4.3, samt bilag 3 og 4, er møllernes

skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet.

Det fremgår af beregningerne, at de

vejledende danske regler på området kan overholdes

ved alle nabobeboelser i alternativet.

Beregningerne for hovedforslaget viser derimod

en overskridelse af den vejledende grænseværdi

ved 7 nabobeboelser med op til 8 timer og

30 minutter. Der etableres afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop, som betyder, at den

vejledende grænseværdi på 10 timer pr. år ikke

overskrides.

7.5. Overvågningsprogram

I forbindelse med VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen

udarbejdes en række beregninger,

som skal beskrive virkeligheden efter møl-

leprojektet er realiseret. For at sikre, at disse

beregninger, samt forudsætningerne for beregningerne

også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet

er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram.

I dette overvågningsprogram

kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold

der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres

samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser

skal have.

I forbindelse med opstilling af møllerne vil det

være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af

de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle

mølletyper vil kunne ændres som led i den

løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten,

fra denne rapports offentliggørelse til møllerne

forlader fabrikken og skal opsættes i området.

Kontrollen kan bestå i at genberegne

støjudbredelsen, på baggrund af data fra møllefabrikanten,

på det tidspunkt, hvor møllen skal

opsættes.

Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen

af vindmølleanlægget blive udført efter de

almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om

støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen

kan stille krav om, at der foretages

støjmålinger ved de mest støjbelastede naboer,

når møllerne sættes i drift eller ved ændringer

på møllerne og op til 1 gang årligt i forbindelse

med almindeligt tilsyn eller i forbindelse

med behandling af eventuelle naboklager

over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette

for at være nødvendigt.

Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer,

vil kunne ændre beregningsresultatet

for skyggekastværdierne. Antallet af sol-

skinstimer indgår som en parameter i EMD's

program WindPRO, og programmet opdateres

løbende. På baggrund af de beregnede værdier

for skyggekast, som i hovedforslaget ligger

over den vejledende grænseværdi ved flere af

nabobeboelserne, vurderes det, at der vil være

behov for at efterprøve skyggekastberegningerne

i forhold til klimatiske ændringer.

Der vil blive stillet krav om afværgeforanstaltninger

i form af skyggestop på flere af møllerne

for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver ramt

af skyggekast fra møllevinger i mere end 10 timer

i løbet af et år beregnet som reel skyggetid.

Skyggekast vil derfor indgå i overvågningsprogrammet

med henblik på fastsætelse af det

konkrete behov for skyggestop.

123


124

REFERENCELISTE

[1] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det

åbne land - en vurdering af de landskabelige

konsekvenser.

[2] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi.

Vindmøllers samfundsøkonomiske

værdi. Faktablad Ø1, juli 2007.

[3] Dansk Ornitologisk Forenings database

(www.dofbasen.dk)

[4] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I.

Clausager. 2001. Base-line investigations of

birds in relation to an offshore wind farm at

Rødsand: results and conclusions, 2000. NERI

Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution

2000.

[5] Durinck J. & H. Skov. 2006. Undersøgelser

af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland

Havvindmøllepark. (Study of collision risk for

water birds at windmills placed in the sea, Danish

with an English summary). Print DHI-Water

and Environment, Denmark. 54 pp.

[6] Energinet.dk, 2010: Miljørapport 2010 (med

tilhørende baggrundsrappport). (www.energinet.dk).

[7] Energistatistik 2008, Energistyrelsen.

[8] Harritz, P.H. 2005. Danmarks fredede områder.

Politikens Forlag.

[9] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss and

Miguel Ferrer (2005). A bird and small mammal

BACI and IG design studies in a wind farm in

Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation,

14: 3289-3303.

[10] Olesen, CR. 1994. Fauna- og friluftsliv. En

litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser

af større pattedyr. Danmarks Miljøundersøgelser.

67 s. - Faglig rapport fra DMU, nr.

126.

[11] Pettersson, J. 2005. The Impact of Offshore

Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar

Sound, Sweden. A final report based on studies

1999-2003. Lunds Universitet.

[12] Smed, P., 1979-1982. Landskabskort.

Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse.

Geografforlaget.

[13] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA. (2006).

Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus)

to Wind-power Development. The American

midland naturalist. Vol: 156 (2): 363-375.

[14] Ahlén, I.A.B., H.J. 1999. Use of ultrasound

detectors for bat studies in Europe: experiences

from field identification, surveys, and monitoring.

Acta Chiropterologica 1, 137-150.

[15] Baagøe, H.J., Jensen, T.S. (red.), 2007.

Dansk Pattedyratlas, 392 pp, Gyldendal.


125


126

Bilag 1 - Støjberegning for hovedforslag (7 stk Siemens 2,3 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

DECIBEL - Hovedresultat

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING.

Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet.

Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i

10 m højde)

1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse

end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:

a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i

lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål

eller som rekreative områder:

a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB.

Vindmøller

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:19 / 1

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:07/2.7.453

Målestok 1:75.000

Ny mølle Støjfølsomt område

ETRS 89 Område: 32 Mølletype Støjdata

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata

nominel af vindhastighed vindhastighed

ETRS 89 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]

1 570.817 6.270.042 41,9 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 ... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 USER Standart setting -2 dB Oktavopdelt 103,3/102 dB(A) 6,0 102,0 8,0 103,3 Nej Ja

2 570.981 6.269.814 38,1 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 ... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 USER Standart setting -2 dB Oktavopdelt 103,3/102 dB(A) 6,0 102,0 8,0 103,3 Nej Ja

3 571.145 6.269.586 32,7 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 ... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 USER Standart setting -3 dB Oktavopdelt 102/101 dB(A) 6,0 101,0 8,0 102,0 Nej Ja

4 571.309 6.269.359 33,9 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 ... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 USER Standart setting -4 dB Oktavopdelt 101/99,8 dB(A) 6,0 99,8 8,0 101,0 Nej Ja

5 571.473 6.269.131 28,9 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 ... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 USER Standart setting -3 dB Oktavopdelt 102/101 dB(A) 6,0 101,0 8,0 102,0 Nej Ja

6 571.637 6.268.903 32,3 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 ... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 USER Standart setting -2 dB Oktavopdelt 103,3/102 dB(A) 6,0 102,0 8,0 103,3 Nej Ja

7 571.801 6.268.675 33,8 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 ... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 USER Standart setting -2 dB Oktavopdelt 103,3/102 dB(A) 6,0 102,0 8,0 103,3 Nej Ja

Beregningsresultater

Lydniveau

Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]

A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (1) 572.774 6.269.580 32,0 1,5 6,0 42,0 34,4 Ja

A 8,0 44,0 35,0 Ja

B Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (2) 572.093 6.269.198 37,3 1,5 6,0 42,0 41,5 Ja

B 8,0 44,0 42,4 Ja

C Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (3) 572.474 6.268.524 22,9 1,5 6,0 42,0 37,6 Ja

C 8,0 44,0 38,4 Ja

D Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (4) 572.487 6.268.434 21,1 1,5 6,0 42,0 37,1 Ja

D 8,0 44,0 37,9 Ja

E Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (5) 572.452 6.268.360 22,5 1,5 6,0 42,0 37,1 Ja

E 8,0 44,0 37,9 Ja

F Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (6) 572.357 6.268.367 27,5 1,5 6,0 42,0 38,0 Ja

F 8,0 44,0 38,9 Ja

G Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (7) 571.490 6.268.040 38,0 1,5 6,0 42,0 37,9 Ja

G 8,0 44,0 38,7 Ja

H Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (8) 571.221 6.268.126 40,6 1,5 6,0 42,0 37,6 Ja

H 8,0 44,0 38,4 Ja

I Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (9) 570.983 6.268.374 39,9 1,5 6,0 42,0 38,2 Ja

I 8,0 44,0 39,0 Ja

J Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (10) 570.852 6.268.429 40,2 1,5 6,0 42,0 37,8 Ja

J 8,0 44,0 38,5 Ja

K Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (11) 570.776 6.268.897 43,6 1,5 6,0 42,0 40,0 Ja

K 8,0 44,0 40,8 Ja

L Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (12) 570.749 6.269.204 41,1 1,5 6,0 42,0 41,7 Ja

L 8,0 44,0 42,6 Ja

M Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (13) 570.399 6.269.573 44,7 1,5 6,0 42,0 40,4 Ja

M 8,0 44,0 41,3 Ja

N Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (14) 570.273 6.269.524 48,5 1,5 6,0 42,0 38,8 Ja

N 8,0 44,0 39,7 Ja

O Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (15) 570.086 6.269.726 45,1 1,5 6,0 42,0 37,5 Ja

O 8,0 44,0 38,3 Ja

P Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (16) 570.139 6.269.801 46,0 1,5 6,0 42,0 38,1 Ja

P 8,0 44,0 38,9 Ja

Q Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (17) 569.977 6.269.986 41,5 1,5 6,0 42,0 36,4 Ja

Q 8,0 44,0 37,2 Ja

R Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (18) 570.020 6.270.209 45,8 1,5 6,0 42,0 36,4 Ja

R

Fortsættes næste side...

8,0 44,0 37,2 Ja

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:19 / 2

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:07/2.7.453

DECIBEL - Hovedresultat

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

...fortsat fra sidste side

Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]

S Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (19) 571.029 6.270.502 26,8 1,5 6,0 42,0 40,2 Ja

S 8,0 44,0 41,2 Ja

T Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (20) 571.342 6.270.626 18,8 1,5 6,0 42,0 37,6 Ja

T 8,0 44,0 38,4 Ja

U Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (21) 571.481 6.270.379 32,1 1,5 6,0 42,0 38,9 Ja

U 8,0 44,0 39,8 Ja

V Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (22) 571.562 6.270.535 25,5 1,5 6,0 42,0 37,2 Ja

V 8,0 44,0 38,0 Ja

W Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (23) 571.671 6.270.610 23,8 1,5 6,0 42,0 36,2 Ja

W 8,0 44,0 36,9 Ja

X Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (24) 571.718 6.270.567 27,0 1,5 6,0 42,0 36,3 Ja

X 8,0 44,0 37,0 Ja

Y Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (25) 571.988 6.270.736 32,5 1,5 6,0 42,0 34,1 Ja

Y 8,0 44,0 34,7 Ja

Z Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (26) 572.017 6.270.769 33,0 1,5 6,0 42,0 33,8 Ja

Z 8,0 44,0 34,4 Ja

AB Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (28) 571.805 6.267.580 24,2 1,5 6,0 37,0 33,9 Ja

AB 8,0 39,0 34,6 Ja

AC Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (29) 569.703 6.270.175 29,4 1,5 6,0 37,0 33,9 Ja

AC 8,0 39,0 34,6 Ja

AA Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (27) 572.745 6.270.343 34,5 1,5 6,0 37,0 32,4 Ja

AA 8,0 39,0 32,9 Ja

Afstande (m)

Vindmølle

SFO 1 2 3 4 5 6 7

A 2011 1809 1630 1482 1377 1324 1330

B 1530 1271 1025 800 624 543 599

C 2247 1973 1702 1433 1171 919 690

D 2318 2043 1769 1498 1230 971 728

E 2346 2068 1792 1518 1246 980 724

F 2275 1997 1719 1443 1168 898 636

G 2112 1846 1584 1331 1091 875 707

H 1958 1705 1462 1236 1036 881 798

I 1676 1440 1223 1038 901 841 871

J 1614 1392 1194 1037 937 917 980

K 1146 940 782 705 735 861 1048

L 841 653 550 581 727 937 1177

M 628 630 746 935 1161 1407 1665

N 751 765 874 1049 1263 1498 1748

O 796 899 1068 1276 1509 1755 2011

P 720 842 1029 1251 1493 1747 2008

Q 842 1018 1234 1472 1723 1981 2245

R 814 1039 1286 1544 1809 2078 2350

S 507 690 923 1177 1441 1711 1983

T 785 889 1058 1268 1501 1749 2005

U 745 755 861 1035 1249 1485 1734

V 894 926 1037 1203 1407 1634 1875

W 1026 1054 1151 1302 1492 1707 1939

X 1043 1053 1136 1275 1457 1666 1893

Y 1361 1365 1426 1535 1686 1867 2070

Z 1403 1409 1470 1578 1727 1905 2105

AB 2653 2381 2112 1847 1586 1333 1095

AC 1122 1328 1557 1801 2055 2314 2578

AA 1951 1842 1770 1741 1757 1817 1917


Bilag 1 - Støjberegning for hovedforslag (7 stk Siemens 2,3 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

DECIBEL - Kort 6,0 m/s

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:19 / 3

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:07/2.7.453

0 250 500 750 1000 m

Kort: Udbyhøj 1315 IV NØ, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 571.514 Nord: 6.269.503

Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6,0 m/s

Ny mølle Støjfølsomt område

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

37,0 dB(A) 42,0 dB(A)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

DECIBEL - Kort 8,0 m/s

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:19 / 4

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:07/2.7.453

0 250 500 750 1000 m

Ny mølle

Kort: Udbyhøj 1315 IV NØ, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 571.514 Nord: 6.269.503

Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 8,0 m/s

Støjfølsomt område

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

39,0 dB(A) 44,0 dB(A)

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

127


128

Bilag 2 - Støjberegning for alternativ (3 stk Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

DECIBEL - Hovedresultat

Beregning: 3 x V112-3.0 MW

DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING.

Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet.

Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i

10 m højde)

1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden beboelse

end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:

a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i

lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål

eller som rekreative områder:

a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB.

Vindmøller

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:26 / 1

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 15:52/2.7.453

Målestok 1:75.000

Ny mølle Støjfølsomt område

ETRS 89 Område: 32 Mølletype Støjdata

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata

nominel af vindhastighed vindhastighed

ETRS 89 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]

1 572.024 6.270.017 30,9 VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 ... Ja VESTAS V112-3.000 3.000 112,0 84,0 USER Mode 1 - 106.5 dB(A) 6,0 104,0 8,0 106,5 Nej Generisk *)

2 571.558 6.269.830 33,7 VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 ... Ja VESTAS V112-3.000 3.000 112,0 84,0 USER Mode 1 - 106.5 dB(A) 6,0 104,0 8,0 106,5 Nej Generisk *)

3 571.092 6.269.644 33,7 VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 ... Ja VESTAS V112-3.000 3.000 112,0 84,0 USER Mode 1 - 106.5 dB(A) 6,0 104,0 8,0 106,5 Nej Generisk *)

*)Bemærk: Een eller flere støjdata for denne vindmølle er generisk eller indtastet af bruger

Beregningsresultater

Lydniveau

Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]

A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (1) 572.783 6.269.602 30,6 1,5 6,0 42,0 35,2 Ja

A 8,0 44,0 37,7 Ja

B Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (2) 572.095 6.269.232 37,0 1,5 6,0 42,0 38,0 Ja

B 8,0 44,0 40,5 Ja

C Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (3) 572.484 6.268.542 23,4 1,5 6,0 42,0 31,0 Ja

C 8,0 44,0 33,5 Ja

D Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (4) 572.514 6.268.475 22,8 1,5 6,0 42,0 30,5 Ja

D 8,0 44,0 33,0 Ja

E Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (5) 572.466 6.268.364 22,6 1,5 6,0 42,0 30,1 Ja

E 8,0 44,0 32,6 Ja

F Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (6) 572.363 6.268.360 27,2 1,5 6,0 42,0 30,4 Ja

F 8,0 44,0 32,9 Ja

G Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (7) 571.490 6.268.040 38,0 1,5 6,0 42,0 29,8 Ja

G 8,0 44,0 32,3 Ja

H Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (8) 571.221 6.268.126 39,8 1,5 6,0 42,0 30,3 Ja

H 8,0 44,0 32,8 Ja

I Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (9) 570.983 6.268.374 39,9 1,5 6,0 42,0 31,8 Ja

I 8,0 44,0 34,3 Ja

J Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (10) 570.852 6.268.429 40,2 1,5 6,0 42,0 32,0 Ja

J 8,0 44,0 34,5 Ja

K Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (11) 570.753 6.268.901 46,5 1,5 6,0 42,0 35,6 Ja

K 8,0 44,0 38,1 Ja

L Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (12) 570.747 6.269.205 41,1 1,5 6,0 42,0 38,9 Ja

L 8,0 44,0 41,4 Ja

M Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (13) 570.411 6.269.550 45,1 1,5 6,0 42,0 37,0 Ja

M 8,0 44,0 39,5 Ja

N Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (14) 570.273 6.269.524 48,5 1,5 6,0 42,0 35,3 Ja

N 8,0 44,0 37,8 Ja

O Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (15) 570.086 6.269.726 45,1 1,5 6,0 42,0 33,5 Ja

O 8,0 44,0 36,0 Ja

P Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (16) 570.139 6.269.801 46,0 1,5 6,0 42,0 34,0 Ja

P 8,0 44,0 36,5 Ja

Q Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (17) 569.977 6.269.986 41,5 1,5 6,0 42,0 32,2 Ja

Q 8,0 44,0 34,7 Ja

R Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (18) 570.020 6.270.209 45,8 1,5 6,0 42,0 32,0 Ja

R 8,0 44,0 34,5 Ja

S Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (19) 571.052 6.270.497 28,5 1,5 6,0 42,0 37,5 Ja

Fortsættes næste side...

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:26 / 2

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 15:52/2.7.453

DECIBEL - Hovedresultat

Beregning: 3 x V112-3.0 MW

...fortsat fra sidste side

Støjfølsomt område ETRS 89 Område: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Fra møller Støj

[m] [m] [m/s] [dB(A)] [dB(A)]

S 8,0 44,0 40,0 Ja

T Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (20) 571.342 6.270.626 18,8 1,5 6,0 42,0 37,5 Ja

T 8,0 44,0 40,0 Ja

U Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (21) 571.491 6.270.381 33,9 1,5 6,0 42,0 40,9 Ja

U 8,0 44,0 43,4 Ja

V Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (22) 571.562 6.270.535 25,5 1,5 6,0 42,0 39,2 Ja

V 8,0 44,0 41,7 Ja

W Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (23) 571.671 6.270.610 23,8 1,5 6,0 42,0 38,6 Ja

W 8,0 44,0 41,1 Ja

X Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (24) 571.718 6.270.567 27,0 1,5 6,0 42,0 39,3 Ja

X 8,0 44,0 41,8 Ja

Y Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (25) 571.988 6.270.736 32,5 1,5 6,0 42,0 37,3 Ja

Y 8,0 44,0 39,8 Ja

Z Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (26) 572.017 6.270.769 33,0 1,5 6,0 42,0 36,8 Ja

Z 8,0 44,0 39,3 Ja

AB Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (28) 571.805 6.267.580 24,2 1,5 6,0 37,0 27,0 Ja

AB 8,0 39,0 29,5 Ja

AC Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (29) 569.703 6.270.175 29,4 1,5 6,0 37,0 29,9 Ja

AC 8,0 39,0 32,4 Ja

AA Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, beboelsespmråder (27) 572.756 6.270.349 35,5 1,5 6,0 37,0 35,5 Ja

AA 8,0 39,0 38,0 Ja

Afstande (m)

Vindmølle

SFO 1 2 3

A 865 1246 1692

B 788 804 1084

C 1545 1586 1775

D 1618 1658 1841

E 1711 1725 1878

F 1691 1676 1807

G 2048 1791 1653

H 2054 1737 1523

I 1945 1565 1275

J 1974 1569 1239

K 1691 1229 817

L 1513 1024 558

M 1679 1180 687

N 1819 1321 828

O 1959 1475 1009

P 1898 1420 966

Q 2047 1588 1166

R 2013 1584 1212

S 1084 837 854

T 915 825 1014

U 645 555 838

V 694 705 1008

W 690 788 1126

X 629 754 1115

Y 720 1003 1413

Z 752 1046 1457

AB 2447 2263 2184

AC 2326 1887 1487

AA 804 1306 1807


Bilag 2 - Støjberegning for alternativ (3 stk Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

DECIBEL - Kort 6,0 m/s

Beregning: 3 x V112-3.0 MW

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:26 / 3

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 15:52/2.7.453

0 250 500 750 1000 m

Kort: Udbyhøj 1315 IV NØ, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 571.514 Nord: 6.269.503

Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 6,0 m/s

Ny mølle Støjfølsomt område

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

37,0 dB(A) 42,0 dB(A)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

DECIBEL - Kort 8,0 m/s

Beregning: 3 x V112-3.0 MW

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:26 / 4

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 15:52/2.7.453

0 250 500 750 1000 m

Ny mølle

Kort: Udbyhøj 1315 IV NØ, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 571.514 Nord: 6.269.503

Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 8,0 m/s

Støjfølsomt område

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

39,0 dB(A) 44,0 dB(A)

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

129


130

Bilag 3 - Skyggekastberegning for hovedforslag (7 stk Siemens 2,3 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

SHADOW - Hovedresultat

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

Forudsætninger for skyggeberegning

Maksimal afstand for påvirkning 2.000 m

Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 °

Dagstep for beregning 1 dage

Tidsskridt til beregning 1 minutter

Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) []

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10

Driftstid

N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt

261 393 465 559 645 475 572 869 1.140 1.059 606 326 7.370

Vindhastighed ved tomgangsstart: Opstartsvindhastighed fra effektkurve

For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning

før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende

forudsætninger

Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (2)

Lægivere anvendt i beregning

Betragterhøjde: 1,5 m

Netopløsning: 10 m

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:20 / 1

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:17/2.7.453

Målestok 1:75.000

Ny mølle Skyggemodtager

Vindmøller

ETRS 89 Område: 32 Mølletype

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Omdr

nominel

ETRS 89 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [Omdr]

1 570.817 6.270.042 41,9 Siemens SWT-2.3-93 23... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 16,0

2 570.981 6.269.814 38,1 Siemens SWT-2.3-93 23... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 16,0

3 571.145 6.269.586 32,7 Siemens SWT-2.3-93 23... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 16,0

4 571.309 6.269.359 33,9 Siemens SWT-2.3-93 23... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 16,0

5 571.473 6.269.131 28,9 Siemens SWT-2.3-93 23... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 16,0

6 571.637 6.268.903 32,3 Siemens SWT-2.3-93 23... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 16,0

7 571.801 6.268.675 33,8 Siemens SWT-2.3-93 23... Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 16,0

Skyggemodtager-Inddata

ETRS 89 Område: 32

Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode

over jord med uret hældning

[m] [m] [m] [m] [°] [°]

A 572.790 6.269.580 31,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

B 572.105 6.269.206 37,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

C 572.474 6.268.524 22,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

D 572.507 6.268.458 20,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

E 572.466 6.268.354 21,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

F 572.370 6.268.360 27,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

G 571.490 6.268.040 38,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

H 571.210 6.268.116 40,9 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

I 570.975 6.268.359 40,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

J 570.846 6.268.415 40,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

K 570.765 6.268.887 43,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

L 570.738 6.269.194 41,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

M 570.390 6.269.562 45,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

N 570.273 6.269.524 48,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

O 570.074 6.269.722 45,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

P 570.123 6.269.800 45,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

Q 569.962 6.269.991 41,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

R 570.010 6.270.220 45,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

S 571.036 6.270.515 26,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

T 571.346 6.270.644 18,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

U 571.488 6.270.397 32,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

V 571.569 6.270.548 24,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

W 571.681 6.270.621 23,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

X 571.723 6.270.581 26,5

Fortsættes næste side...

1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

SHADOW - Hovedresultat

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

...fortsat fra sidste side

ETRS 89 Område: 32

Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode

over jord med uret hældning

[m] [m] [m] [m] [°] [°]

Y 571.995 6.270.742 32,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

Z 572.027 6.270.776 33,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

AB 571.805 6.267.580 24,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

AC 569.703 6.270.175 29,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

AA 572.762 6.270.350 34,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

Beregningsresultater

Skyggemodtager

Skygge, worst case Skygge, forventede værdier

Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år

pr. år timer pr dag

[h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år]

A 12:46 91 0:16 2:00

B 119:54 290 0:39 18:30

C 59:51 134 0:38 13:33

D 57:54 120 0:42 12:58

E 63:59 91 0:55 14:14

F 57:08 79 1:01 12:42

G 0:00 0 0:00 0:00

H 0:18 9 0:02 0:04

I 24:00 87 0:25 6:28

J 23:31 89 0:25 6:04

K 35:52 135 0:30 8:43

L 49:42 141 0:38 11:01

M 52:27 170 0:35 11:51

N 31:47 133 0:30 7:22

O 31:53 134 0:28 7:27

P 35:28 138 0:30 8:00

Q 20:40 99 0:26 3:59

R 19:24 92 0:26 2:58

S 70:16 98 0:57 5:14

T 35:15 97 0:28 2:53

U 45:18 129 0:30 4:55

V 31:38 115 0:24 3:18

W 26:01 105 0:22 2:37

X 28:12 106 0:22 2:44

Y 15:08 91 0:16 1:25

Z 13:13 89 0:15 1:15

AB 0:00 0 0:00 0:00

AC 11:25 67 0:19 1:56

AA 5:17 67 0:09 0:37

Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle

Nr. Navn Værste scenarie Forventet

[h/år] [h/år]

1 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.1) 162:01 24:25

2 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.2) 130:43 20:06

3 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.3) 74:48 10:26

4 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.4) 80:36 18:28

5 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.5) 80:49 17:18

6 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.6) 128:29 26:55

7 Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.7) 166:19 30:16

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:20 / 2

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:17/2.7.453


Bilag 3 - Skyggekastberegning for hovedforslag (7 stk Siemens 2,3 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

A: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (1)

Tid

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:20 / 43

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:17/2.7.453

B: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (2)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

C: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° D: (3) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (4)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

E: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° F: (5) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (6)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

1: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.1)

2: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.2)

3: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.3)

4: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.4)

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

5: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.5)

6: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.6)

7: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.7)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

G: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (7)

Tid

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:20 / 44

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:17/2.7.453

H: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (8)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

I: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° J: (9) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (10)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

K: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° L: (11) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (12)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

4: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.4)

5: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.5)

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

6: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.6)

7: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.7)

131


132

Bilag 3 - Skyggekastberegning for hovedforslag (7 stk Siemens 2,3 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

M: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (13)

Tid

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:20 / 45

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:17/2.7.453

N: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (14)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

O: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° P: (15) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (16)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Q: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° R: (17) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (18)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

1: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.1)

2: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.2)

3: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.3)

4: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.4)

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

5: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.5)

6: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.6)

7: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.7)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

S: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (19)

Tid

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:20 / 46

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:17/2.7.453

T: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (20)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

U: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° V: (21) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (22)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

W: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° X: (23) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (24)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

1: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.1)

2: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.2)

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

3: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.3)


Bilag 3 - Skyggekastberegning for hovedforslag (7 stk Siemens 2,3 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

Y: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (25)

Tid

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:20 / 47

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:17/2.7.453

Z: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (26)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

AA: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° AB: (27) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (28)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

AC: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (29)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

1: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.1)

2: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.2)

3: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.3)

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

4: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.4)

5: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.5)

6: Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m (5.6)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 7 x S93

SHADOW - Kort

Beregning: 7 x S93-2.3 MW

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 18:20 / 64

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 18:17/2.7.453

0 250 500 750 1000 m

Kort: Udbyhøj 1315 IV NØ, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 571.514 Nord: 6.269.503

Ny mølle Skyggemodtager

Isolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde

0 5 10

133


134

Bilag 4 - Skyggekastberegning for alternativ (3 stk Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

SHADOW - Hovedresultat

Beregning: 3 x V112-3,0 MW

Forudsætninger for skyggeberegning

Maksimal afstand for påvirkning 2.000 m

Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 °

Dagstep for beregning 1 dage

Tidsskridt til beregning 1 minutter

Solskinssandsynlighed S/S0 (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner) []

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10

Driftstid

N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt

261 393 465 559 645 475 572 869 1.140 1.059 606 326 7.370

Vindhastighed ved tomgangsstart: Opstartsvindhastighed fra effektkurve

For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning

før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende

forudsætninger

Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (2)

Lægivere anvendt i beregning

Betragterhøjde: 1,5 m

Netopløsning: 10 m

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:31 / 1

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 16:05/2.7.453

Målestok 1:75.000

Ny mølle Skyggemodtager

Vindmøller

ETRS 89 Område: 32 Mølletype

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Effekt, Rotordiameter Navhøjde Omdr

nominel

ETRS 89 Område: 32 [m] [kW] [m] [m] [Omdr]

1 572.024 6.270.017 30,9 VESTAS V112 3000 112.0 !... Ja VESTAS V112-3.000 3.000 112,0 84,0 16,1

2 571.558 6.269.830 33,7 VESTAS V112 3000 112.0 !... Ja VESTAS V112-3.000 3.000 112,0 84,0 16,1

3 571.092 6.269.644 33,7 VESTAS V112 3000 112.0 !... Ja VESTAS V112-3.000 3.000 112,0 84,0 16,1

Skyggemodtager-Inddata

ETRS 89 Område: 32

Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode

over jord med uret hældning

[m] [m] [m] [m] [°] [°]

A 572.796 6.269.595 30,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

B 572.100 6.269.214 37,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

C 572.484 6.268.520 23,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

D 572.497 6.268.451 23,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

E 572.458 6.268.345 22,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

F 572.362 6.268.354 27,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

G 571.490 6.268.040 38,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

H 571.210 6.268.116 40,9 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

I 570.975 6.268.359 40,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

J 570.846 6.268.415 40,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

K 570.742 6.268.881 46,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

L 570.738 6.269.193 41,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

M 570.396 6.269.550 45,7 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

N 570.273 6.269.524 48,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

O 570.074 6.269.722 45,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

P 570.123 6.269.800 45,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

Q 569.962 6.269.991 41,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

R 570.010 6.270.220 45,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

S 571.047 6.270.512 27,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

T 571.346 6.270.644 18,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

U 571.489 6.270.395 33,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

V 571.569 6.270.548 24,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

W 571.681 6.270.621 23,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

X 571.723 6.270.581 26,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

Y 571.995 6.270.742 32,5 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

Z 572.027 6.270.776 33,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

AB 571.805 6.267.580 24,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

AC 569.703 6.270.175 29,4

Fortsættes næste side...

1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

SHADOW - Hovedresultat

Beregning: 3 x V112-3,0 MW

...fortsat fra sidste side

ETRS 89 Område: 32

Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode

over jord med uret hældning

[m] [m] [m] [m] [°] [°]

AA 572.769 6.270.355 34,8 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

Beregningsresultater

Skyggemodtager

Skygge, worst case Skygge, forventede værdier

Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år

pr. år timer pr dag

[h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år]

A 42:21 130 0:32 9:28

B 10:27 39 0:24 2:24

C 2:56 31 0:08 0:38

D 0:22 11 0:02 0:04

E 0:00 0 0:00 0:00

F 0:00 0 0:00 0:00

G 0:00 0 0:00 0:00

H 0:00 0 0:00 0:00

I 0:00 0 0:00 0:00

J 0:00 0 0:00 0:00

K 1:17 24 0:04 0:20

L 22:52 78 0:27 6:04

M 26:02 48 0:52 6:31

N 16:50 40 0:40 4:12

O 10:06 49 0:24 2:04

P 11:15 55 0:26 2:11

Q 7:01 38 0:21 1:10

R 6:30 38 0:19 0:53

S 44:59 113 0:33 3:21

T 31:44 88 0:30 2:12

U 101:32 122 1:21 8:01

V 76:40 104 1:01 5:17

W 78:52 82 1:27 4:53

X 93:43 84 1:35 5:53

Y 29:17 66 0:47 1:52

Z 21:50 64 0:36 1:26

AB 0:00 0 0:00 0:00

AC 4:25 32 0:16 0:39

AA 15:05 40 0:33 2:33

Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle

Nr. Navn Værste scenarie Forventet

[h/år] [h/år]

1 VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.1) 219:28 25:30

2 VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.2) 189:38 18:50

3 VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.3) 123:45 17:25

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:31 / 2

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 16:05/2.7.453


Bilag 4 - Skyggekastberegning for alternativ (3 stk Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 3 x V112-3,0 MW

A: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (1)

Tid

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:31 / 33

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 16:05/2.7.453

B: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (2)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

C: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° D: (3) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (4)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

E: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° F: (5) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (6)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

1: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.1)

2: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.2)

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

3: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.3)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 3 x V112-3,0 MW

G: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (7)

Tid

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:31 / 34

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 16:05/2.7.453

H: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (8)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

I: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° J: (9) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (10)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

K: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° L: (11) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (12)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

1: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.1) 2: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.2)

135


136

Bilag 4 - Skyggekastberegning for alternativ (3 stk Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 3 x V112-3,0 MW

M: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (13)

Tid

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:31 / 35

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 16:05/2.7.453

N: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (14)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

O: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° P: (15) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (16)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Q: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° R: (17) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (18)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

1: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.1)

2: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.2)

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

3: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.3)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 3 x V112-3,0 MW

S: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (19)

Tid

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:31 / 36

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 16:05/2.7.453

T: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 0,0° (20)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

U: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° V: (21) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (22)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

W: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° X: (23) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (24)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

1: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.1)

2: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.2)

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

3: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.3)


Bilag 4 - Skyggekastberegning for alternativ (3 stk Vestas 3,0 MW-møller)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

SHADOW - Kalender, grafisk

Beregning: 3 x V112-3,0 MW

Y: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (25)

Tid

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:31 / 37

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 16:05/2.7.453

Z: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (26)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

AA: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° AB: (27) Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (28)

22:00

22:00

20:00

20:00

18:00

18:00

16:00

16:00

14:00

14:00

12:00

12:00

10:00

10:00

08:00

08:00

06:00

06:00

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

AC: Skyggemodtager: 1,0 × 1,0 Azimut: 0,0° Hældning: 90,0° (29)

22:00

20:00

18:00

16:00

14:00

12:00

10:00

08:00

06:00

Tid

Vindmøller

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

1: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.1)

2: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.2)

Tid

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan

Måned

3: VESTAS V112 3000 112.0 !O! nav: 84,0 m (4.3)

Projekt:

Ilshøj, Randers Kommune - 3 x V112

SHADOW - Kort

Beregning: 3 x V112-3,0 MW

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

WindPRO version 2.7.453 Apr 2010

Udskrevet/Side

22-04-2010 16:31 / 45

Brugerlicens:

Arkitektfirma Mogens B. Leth

Magnoliavej 16

DK-7700 Thisted

Jesper Kjær Nygaard, jesperknygaard@gmail.com

Beregnet:

22-04-2010 16:05/2.7.453

0 250 500 750 1000 m

Kort: Udbyhøj 1315 IV NØ, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Område: 32 Øst: 571.514 Nord: 6.269.503

Ny mølle Skyggemodtager

Isolinier viser skygge i Timer per år, reelt tilfælde

0 5 10

137


138

Bilag 5 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder ved Randers Fjord m.m.

Habitatområde nr. 14 - Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord

Havlampret (Petromyzon marinus)

Flodlampret (Lampetra fluviatilis)

Stavsild (Alosa fallax)

Odder (Lutra lutra)

Spættet sæl (Phoca vitulina)

Mygblomst (Liparis loeselii)

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

Flodmundinger

Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

Kystlaguner og strandsøer *

Større lavvandede bugter og vige

Enårig vegetation på stenede strandvolde

Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

Strandenge

Forstrand og begyndende klitdannelser

Hvide klitter og vandremiler

Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) *

Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) *

Kystklitter med gråris

Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter

Fugtige klitlavninger

Kystklitter med enebær *

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Brunvandede søer og vandhuller

Vandløb med vandplanter

Tørre dværgbusksamfund (heder)

Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand *

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund *

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

Rigkær

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

Bøgeskove på muldbund

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

Stilkegeskove og -krat på mager sur bund

Skovbevoksede tørvemoser *

Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld *

* Særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan

Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 - Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del

Pibesvane T F2, F4

Sangsvane T F2, F4

Klyde Y F1

Hjejle T F2, F5

Fjordterne Y F1

Havterne Y F1

Dværgterne Y F3

Knopsvane T F4

Lysbuget knortegås T F4

Gravand T F4

Bjergand T F4

Ederfugl T F4

Sortand T F4

Fløjlsand T F4, F7

Hvinand T F4

Stor skallesluger T F4

Y: Ynglende art.

T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.

F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området

i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand.

F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus

en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende

og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder

i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme

med 1% eller mere af den nationale bestand.

F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt

til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og

Rødrygget Tornskade.

F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at

den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.

F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt

betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst 20.000 vandfugle

af forskellige arter, dog undtaget måger.

F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt

til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark.

F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt

til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på

trækket mod ynglestederne og lignende.


Bilag 5 - Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder ved Randers Fjord m.m.

Ramsarområde nr. 11 - Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor

Ramsarkonventionen er den første internationale overenskomst som handler om bevarelse og udnyttelse

af visse naturtyper. Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle.

Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i 1977. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget

som fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for EU-fuglebeskyttelsesområderne er i dag

derfor også gældende for Ramsarområderne.

139

More magazines by this user
Similar magazines