Legepladsen_2007_2 - Dansk Legeplads Selskab

dansklegepladsselskab.dk

Legepladsen_2007_2 - Dansk Legeplads Selskab

NR. 2 – JUNI 2007

DU STORE VERDEN

STORE LEGEDAG IGEN

SPIS AF SKOLEGÅRDEN

ALLE LÆSERE ØNSKES EN GOD SOMMER


2

LEGEPLADSEN

ISSN 0907-9424

Udgives af

Dansk Legeplads Selskab

Nr. 2 – juni 2007

Tidsskriftet udkommer 4 gange

årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer

af Dansk Legeplads Selskab

og abonnenter.

Oplag: 800

REDAKTION

Benny Schytte (ansvh.),

Lissen Jacobsen, Helle Nebelong,

Ida Vestergaard

REDAKTIONENS ADRESSE

Dansk Legeplads Selskab

Klerkegade 10 B,

1308 København K

Tlf 20 20 63 70

legepladsen@mail.dk

www.dansklegepladsselskab.dk

LAYOUT

Karen Hedegaard

TRYK

Kailow Graphic

ABONNEMENT

Pris 200 kr. pr. årgang

Abonnement kan tegnes hos

Dansk Legeplads Selskab

DEADLINE

Artikler, annoncer o.lign. skal

være redak tionen i hænde senest

15. august 2007.

FORSIDEFOTO

Helle Nebelong

WEBMASTER

Martin Nebelong Henningsen,

www.martinity.com

ANNONCE EKSPEDITION

Dansk Legeplads Selskab

Helle Nebelong

E-mail: helle@sansehaver.dk

Kopiering og citater kun tilladt med

kildeangivelse. Artikler må kun bruges

andre steder med tilladelse fra skribenten.

Synspunkter, der fremføres i artiklerne,

er skribentens og deles ikke nødvendigvis

af redak tionen eller DLS.

Legepladsen 2/2007

Leder

Fornemmelse

for natur

Er der brug for en aktiv global indsats

for at få børn genforenet med

naturen? Meget tyder på det.

I USA skal børn i daginstitutioner

ud en time hver dag ifølge loven. Men

mange forældre skaffer en lægeer klæ -

ring på, at deres barn ikke må komme

ud. Bevæggrundene kan være frygt for

allergi, forkølelse, sygdomme, solens

kræftfremkaldende stråler, eller at børnene

bliver beskidte! Amerikanske for -

ældre sætter pris på børn, der kommer

rene og pæne hjem og ikke har været i

kontakt med farlige bakte riefyldte og

smudsige sager som jord, vand, planter

og insekter, som i værste fald kan være

dødbringende. Hallo! Hvad er det, der

sker!?

Et sted – også i USA – tog nogle

lærere en flok skoleelever med op til en

naturskole i bjergene. De – lærerne –

opdagede, at der var småkryb, og at

græsset var højt og kunne mærkes på

benene, hvilket de ikke brød sig om.

Deres udtrykte mishag for alle disse

krible-krable fornemmelser gjorde børnene

bange for naturen.

I Indonesien gider de voksne ikke

tage børnene ud. Det er alt for om -

stændeligt, da de skal have både hatte,

solbriller og handsker på som beskyttelse

mod solen. Så er det både meget

nemmere og sikrere at blive inde.

Disse og mange andre fortællinger

kom frem på World Forum on Early

Care and Education i Kuala Lumpur i

maj måned, hvor 750 mennesker fra

80 forskellige lande var samlet i fem

dage for at udveksle erfaringer og lære

af hinanden. Fortællingerne kom fra

mennesker, som med et fjernt glimt i

øjnene kunne fortælle om deres egen

barndom med masser af gode natur -

oplevelser.

Jeg deltog som nyudpeget ledelsesmedlem

for The Nature Action Collaborative

for Children, NACC, der var

Foto: Scanpix/RuneFeldt-Rasmussen

samlet for at drøfte, hvordan vi kan få

børns genforening med naturen på verdensdagsordenen.

Det vil jeg skrive

mere om, når NACCs hjemmeside om

kort tid bliver lanceret.

Herhjemme har OMO i samarbejde

med Dansk Legeplads Selskab

gennemført en undersøgelse

om barrierer for børns udeleg.

Resultaterne viser bl.a. at børn fore -

trækker at lege ude, og at de synes, at

det er godt, når far og mor er med. For -

ældrene derimod mener ikke, at det er

vigtigt, at de går med barnet ud. De

mener nok, at de som voksne er ansvarlige

for at inspirere deres barn til et

aktivt liv, og at naturen er stimulerende

for barnets leg og kreativitet, men en

tredjedel af forældrene leger sjældent

eller aldrig udendørs med børnene.

Jeg ser forældre og politikere som

den største forhindring for børns ude -

leg og nære tilknytning til naturen.

Børn er ikke født til at sidde stille inde

i timevis foran computere og TV eller

ved et bord i skolen for den sags skyld.

De er født med en naturlig lyst til at

bruge og bevæge kroppen og med en

nysgerrighed efter at udforske alt i naturen

og omkring dem. Vi voksne er

foregangsbilleder for vores børn. Så de

signaler, vi sender, præger dem dybt.

Hvis vores præferencer er arbejde, forbrug

og stillesiddende indeliv foran tvog

netværksskærme fjernt fra naturen,

så er det den begrænsede form for livsvisdom

og livskvalitet, vi giver videre

til vores børn.

Der kan derfor være en god mening

i at tage børns relation til naturen op til

debat globalt. Ikke mindst i Danmark,

selv om vi trods alt ikke helt har amerikanske

tilstande endnu.

Helle Nebelong,

formand for Dansk Legeplads Selskab


Legens Dag

Succes gentages

Legens Dag igen på Nytorv i København den 12. og 13. oktober.

Vil I være med?

Iforbindelse med Københavns Kulturnat

sidste år blev Nytorv ved

Strøget i København omdannet til

en veritabel byggelegeplads. Det skete

i et samarbejde mellem Dansk Legeplads

Selskab og OMO med det formål

at tilskynde børnefamilier til mere

udendørs leg og aktivitet. (Læs om den

helt nye undersøgelse på side 11).

Formålet blev i den grad opfyldt,

for det vrimlede med børn, med forældre

og med daginstitutioner både fredag

og lørdag. Der blev bygget legehuse

og sæbekassebiler, lavet cykelbaner,

spillet rolle spil, malet ansigter, tegnet,

malet og smedet og alt muligt andet.

I år medvirker også naturvejledere fra

Københavns kommune.

Alt dette krævede en stor arbejdsindsats

fra de voksne, der på forskellig

vis ledede slagets gang. Det var i høj

grad Klaus Nedergaard, Carsten Frederiksen,

Verner Storm og Sonja Ravn fra

DLS, Charlotta Fellmann fra OMO samt

flere andre – men de har brug for hjælp!

Vi opfordrer derfor flere til at komme

og lege med – i nogle timer den ene

eller begge dagene, som I nu kan. For

med jeres hjælp kan vi gøre det endnu

bedre. I kan stille op med jeres egen aktivitet

eller hjælpe andre med at få tingene

til at køre. Alt, hvad der kræ ves,

er entusiasme og tid. Foruden den

nødvendige koordinering, hvorfor vi

beder jer kontakte DLS/Klaus Nedergaard

snarest muligt på

mail@legepladsen.dk eller lægge besked

på vores telelonsvarer: 2020 6370.

Arrangementet foregår som nævnt,

mens den københavnske kulturnat er i

fuld sving. Vi begynder opbygningen

af byggelegepladsen kl. 10 fredag formiddag,

og så kører det slag i slag indtil

sent lørdag eftermiddag Og der

kommer mange, for byen vrimler på

forhånd med legelystne og nysgerrige

børn og voksne.

Som vi skrev her i bladet efterfølgende,

så kunne vi godt have brugt flere

legepladsfolk, og det gælder altså stadig.

Og denne gang vil vi meget gerne i

gang med planlægningen af Legens Dag

i god tid, så kontakt os endelig med dine

gode ideer. På forhånd tak!!

Legepladsen 2/2007

3


4

Du store verden

Tårne i Berlin

Skolelever med til at skabe kreative uderum til både leg og undervisning.

Af Dina Ingerslev Heldt

At de “gamle” vestberlinere har

tænkt ekstra kreativt, når det

gjaldt udeliv, bevægelse og

kontakt med naturens elementer, bør

ikke undre. I årtier spærrede muren

for deres færden, og bag muren har de

gjort sig til mestre i kunsten at skabe

grønne, brugelige rammer for udeliv

på det dårligst tænkelige grundlag.

Muren er fortid, men kreativiteten er

blevet en kraftig bevægelse i berlinerne,

som heldigvis ikke lader sig stoppe.

Legepladsen 2/2007

Trods store forventninger blev jeg

både overrasket og begejstret, da jeg

sidste sommer deltog i et seminar i

Berlin, der bl.a. handlede om skolernes

uderum. På Berlins skoler så jeg, at de i

årevis har gjort det, som vi andre

drøm mer om, og som nogle af os så

småt er kommet i gang med. De bruger

uderummene aktivt til både leg og undervisning.

Og de får fat i elevernes

forskelligartede evner, når eleverne

inddrages i planlægningen af uderummet

og ofte er med i den efterfølgende

byggeproces. På nogle skoler bliver

ombygning af uderummet en løbende

proces, der aldrig slutter, og som derfor

bliver en del af skolens og elevernes

liv.

En sted i Berlin deltog den lokale

skole i udformningen af nogle af nær -

områdets opholdspladser. Før skolens

elever blev inddraget, lagde de professionelle

planlæggere en struktur for

pladserne. Planlæggerne besluttede

blandt andet at markere en indgang til

et legested med seks mandshøje skulpturer.

Skolens opgave blev at udforme

disse skulpturer samt at bygge en støttemur,

der forbandt skulpturerne.

Skolen trak på de erfaringer, som


løbende er blevet samlet og videreformidlet

af den pædagogiske institution

“Grün macht schule”. Denne institu -

tion hjælper praktisk og planlægningsmæssigt

med projekter, hvor lærere og

pædagoger ønsker at inddrage elever

aktivt i et projekt omkring udeliv.

Mens en gruppe elever bistået af

professionelle gik i gang med at bygge

den lange støttemur, igangsatte skolen

en tegnekonkurrence.

Fra 12 til seks

Eleverne skulle alle give et bud på,

hvordan de syntes, at et tårn skulle se

ud. Konkurrencens resultater blev efterfølgende

udstillet, og på et tidspunkt

blev det klart for eleverne, hvilke

der var fælles favoritter. Tolv tårne

blev udvalgt, som der skulle arbejdes

videre med. De var meget forskellige

og afspejlede den diversitet, der var

mellem eleverne.

Tårnene blev bygget i skala 1:1 i

hønsenet og papmache, hvorefter de

IPA

blev malet og dekoreret. Da de 12 pap -

mache tårne var færdige, blev de frag-

IPA gendannet i Danmark

Der er nu igen en dansk afdeling

af organisationen “International

Play Association – Promoting

the Child’s Right to Play”. IPA

blev oprindeligt grundlagt i Danmark i

1961 af de samme personer, som startede

Dansk Legepladsselskab, og den er i

mellemtiden vokset til en global organisation.

Den danske afdeling har ikke været

aktiv i en årrække. Men på konferencen

“Hvad skal vi lege?” i maj 2006,

der blev arrangeret af Dansk Legepladsselskab,

Selskabet for Legekultur

og Danmarks Pædagogiske Universitet,

blev de første skridt taget til en

gendannelse. Og nu er IPA Denmark

Fotos: Dina Ingerslev Heldt

en realitet med Helle Nebelong fra DLS

som næstformand.

Blandt organisationens første aktiviteter

er forberedelsen af en ny konference

i maj 2008 i samarbejde med

Dansk Legepladsselskab. Desuden arbejder

IPA Denmark på at få IPAs verdenskongres

i 2011 til København, så

organisationens 50 års jubilæum kan

fejres i den by, hvor grundlæggelsen

fandt sted. Foreløbig har Københavns

kommune og borgmester Klaus Bondam

vist interesse for at støtte dette arrangement,

der forventes at samle mellem

500 og 1000 deltagere fra hele

verden.

– Det er et stort arrangement, men

tet til det sted, hvor de senere skulle

opstilles. I fællesskab prøveopstillede

elever og lærere forskellige tårne. Uden

de store uoverensstemmelser blev

gruppen enig om, hvilke seks af de i alt

12 tårne, der tilsammen fuldendte stedet.

Det var disse seks tårne, der nu

skulle bygges.

Det har været en udfordring af bygge

tårnene, så de bevarede elevernes

spontanitet og livsglæde. Til denne opgave

blev der knyttet en kunstner, som

i tilgift havde styr på det håndværksmæssige

aspekt. Sammen med børnene

fandt og valgte denne kunstner de materialer,

som bedst egnede sig til byg -

værkerne. Der blev arbejdet med teglsten,

beton, glasmosaikker og forgyldning.

Der er ingen tvivl om, hvem der har

skabt disse skulpturer. Det har skolens

elever. Hvis jeg havde været 30 år yng -

re og blandt skolens elever, ville jeg

uden tvivl sige, at dette også var mit

værk!

også en enestående mulighed for at

sætte København og Danmark på verdenskortet

som legens by og land, siger

IPA Denmarks formand, legeforskeren

Carsten Jessen fra Syddansk

Universitet, som også siger, at man lige

nu leder efter velvillig støtte fra både

offentlige kilder og private sponsorer.

IPA Denmark er snart klar med en

hjemmeside på adressen

“www.ipa-denmark.dk”. I mellemtiden

kan man få yderligere oplysninger

om IPA på adressen “ipaworld.org”.

Henvendelser om medlemskab af

IPAs danske afdeling kan ske via den

danske hjemmeside eller ved at sende

en mail til mail@carsten-jessen.dk

Legepladsen 2/2007

5


6

Udeliv i skolen

Brug skolegårdene bedre

Gør dem grønne og spiselige

Af landskabsarkitekt Alice Nøhr

At børn motionerer for lidt, spiser

for usundt og er uoplagte i

skolen, kan vi læse i aviserne

næsten hver dag. Og der bliver talt om

det både hjemme i familierne, i skolerne,

dagsinstitutionerne, ja hele vejen

op til Folketinget. Men hvad bliver der

gjort ved det – udover hvad man i familierne

selv gør?

Jo, der bliver foranstaltet kampagner,

som fokuserer på lige nøjagtig den

ting, der lige er oppe i tiden – men den

ønskede effekt udebliver som regel.

Hvorfor mon det? Hvorfor spiser

børn ikke mere frugt og grønt eller motionerer

noget mere helt af sig selv, når

de nu har haft en uges temaarbejde om

emnet? Og er gået hjem med et kilo

flotte og sjove brochurer i skoletasken?

Fordi logikken mangler. Fordi sammenhængen

med resten af børnenes

hverdag mangler. Hvis det er bevægel-

Legepladsen 2/2007

se og motion, temaugen har handlet

om, så er det måske ikke særligt inspirerende

at løbe ud i den asfaltbelagte

skolegård bagefter. Eller hvis tema -

ugen om sund mad ikke har nogen

konsekvens, fordi det stadig er de samme

hvedeboller med det samme

kødpålæg og de samme juice- eller

kakaomælksbrikker, man kan købe i

skoleboden – så har en bevidstgørelse

om sunde madvaner trange kår.

For vaner ændres ikke med et snuptag.

Det er en kontinuerlig og lang -

varig påvirkning, der skal til. En kampagne

gør opmærksom på et problem

eller uhensigtsmæssig adfærd, men

den kan ikke løse problemet på længere

sigt.

For skoler og daginstitutioner betyder

det, at de står med en masse løsrevne,

men udmærkede tiltag, som de

bare ikke er i stand til at følge op på.

For de er hverken indrettet til det, eller

har de nødvendige ressourcer.

De fleste daginstitutioner og skoler

vil gerne gøre meget mere for at skabe

en sundere og mere sammenhængende

hverdag, Så derfor må man gå et skridt

videre og se på, hvad der rent faktisk –

og her mener jeg fysisk – skal til, for at

de kan få mulighed for at udøve den

daglige, positive påvirkning i retning

af sundere levevis og gode vaner. En

start kunne være at kigge på det kæmpe,

uudnyttede potentiale der ligger i

de asfaltbelagte skolegårde vi kender

i dag.

Ud med undervisningen

Hvis det er så sundt med frugt og

grønt, hvorfor er skolegårdene så ikke

fyldt op med træer, buske og planter,

der kan levere det? Hvis det er så

sundt at opholde sig ude, hvorfor er

skolegårdene så ikke indrettet, så man

får lyst til at gå derud? Og hvorfor kun

betragte skolegården som et sted, hvor

man er i frikvarteret. Hvorfor ikke

trække undervisningen derud?

Disse og lignende spørgsmål bliver

sikkert stillet til mangt et pædagogisk

rådsmøde. Men det tager lang tid og

kræver meget af skolerne at få stykket


en plan eller strategi sammen for, hvordan

det vil kunne komme til at se ud.

Og hvor er det lige, man begynder?

Hver skole prøver at opfinde sin

egen dybe tallerken, og der findes

mængder af viden og inspiration at

plukke af. Alligevel er det ikke nemt at

få strikket noget konkret og brugbart

sammen. I stedet er det en løsrevet

hovsa-løsning, der kommer ud af de

gode tanker.

Men som rådgiver kender jeg den

entusiasme, der kan brede sig i skolegårdsudvalget,

når disse spørgsmål

bliver diskuteret igennem, og fantasierne

bliver konkrete i form af en plan

over skolegårdsområdet. En plan, hvor

deres ønsker og behov er tilgodeset,

men hvor jeg har taget stilling til tingene

på deres vegne. Med en plan virker

det hele mere overskueligt og let at gå

til.

De mange penge, der bruges på

kampagner, kunne efter min mening

bruges meget mere målrettet og langsigtet.

Nemlig ved at give den enkelte

skole mulighed for at få professionel

hjælp til at se på, hvordan netop den

ud fra egne forudsætninger og behov

vil kunne udnytte de fysiske rammer,

de nu engang har.

En mulighed kunne være at oprette

en amtslig eller statsstyret “skolegårdsamtscentral”.

Et sted, hvor alle tråde

og erfaringer mht. indretning og hensigtsmæssig

udnyttelse af skolegårde

kunne samles under ét tag, med kompetente

fagfolk som landskabsarkitekter,

hortonomer, gartnere, pædagoger,

kokke etc. til at danne helheden. Her

kunne skolerne få den fornødne hjælp

til at komme i gang med at ændre deres

skolegårde, så alle ikke behøver at

starte fra bunden. Få en plan for netop

deres skolegård, ud fra deres egne behov,

tanker og ideer- og faktiske ressourcer.

Videre kunne man tænke sig, at der

udarbejdes et idekatalog eller manual,

der med udgangspunkt i hvert klasse -

trins læseplan kan gå ind og fortælle,

hvordan man i de pågældende fag kan

bruge og udnytte skolegården bedst

muligt. Så bliver skolerne ikke ladt i

stikken med et flot anlæg, som de ikke

er i stand til at følge op på.

Kommunerne skulle tænkes ind

som medspillere i dette, specielt når

det gælder vedligeholdelsen. Der kunne

i hver kommune ansættes en skolegartner

(en slags grøn guide), som alle

skoler kunne trække på i den daglige

brug og som igangsætter i forbindelse

med temauger og større forsøg. Vedkommende,

som også refererer til

“skolegårds-amtscentralen”, kunne

indgå som faglig konsulent og samtidig

styre vedligeholdelsen med hjælp

fra folk i fleksjob eller aktivering.

Se, mærke, smage

For tænk hvis skolegårdene virkelig

kunne blive en integreret del af skolernes

hverdag. En forlængelse af skolerummet.

Hvis den natur, som børnene

mange gange skal transporteres langt

for at opleve, transporteres hen til,

hvor de rent faktisk opholder sig hver

dag. At det blev en del af deres hverdag

at se, mærke, dufte og smage og i

det hele taget sanse og bruge, hvad naturen

lige nu har at tilbyde. At alle fag

på en eller anden måde kunne udnytte

uderummet. Hvis man i natur og teknik

kan lave forsøg lige uden for dø -

ren. Rykke hjemkundskab ud hvor rabarberne

gror. Fremstille papir i bil -

ledkunsttimerne af planter, som også

er sjove at gemme sig imellem i fri -

kvartererne. Kunne plukke sin yndlingste

på skråningen ned til bålpladsen.

At der var flere valgmuligheder

for, hvordan frikvartererne kan bruges.

Og ikke mindst at der bliver oprettet

en skolebespisning, som tager udgangspunkt

i det, der måtte være

uden for lige nu, og som ungerne selv

har været med til at så eller plante. Og

som de senere plukker eller høster

sammen med skolens madansvarlige.

En person, der er ansat til at udfordre

børnenes smagsløg, og som skal besidde

en kæmpeviden og interesse for

god, naturlig og spændende mad. For

sund mad øger koncentrationen og

skærper indlæringsevnen.

Når nu børn opholder sig så mange

timer om dagen i skole og/eller institution,

er vi måske kommet derhen,

hvor det er et samfunds- og skoleanliggende

at give børn et bedre grundlag

Legepladsen 2/2007


7



for hvad, der kan gøre dem til sundere

børn og senere til kritiske forbrugere.

F.eks. ved at lave den gode skolebespisning.

Så kan vi altid diskutere, om

den skal være gratis eller brugerbetalt.

Et vigtigt aspekt ved skolebespisning

er at inddrage børnen i hele processen

omkring dét at få mad på bordet, fra

såning til høst, forarbejdning af råvarerne,

til servering og nydelse, så de får

fat i sammenhængen og logikken.

Når man så også tænker på, hvor

mange skolefag, der faktisk kan involveres

i denne proces, så er den store

sammenhæng virkelig til at få øje på.

Vi er alt for tilbøjelige til at ville dele

tingene op. Hver ting til sin tid. Hoved

for sig og krop for sig. Er det for at

opnå overskuelighed, eller er det simpelthen,

fordi vi mangler fantasi til at

se tingene anderledes? I nogen sammenhænge

kan det selvfølgelig være

udmærket med overskuelighed. Men

tag f.eks. en klatrevæg i en skolegård.

Den bliver brugt i frikvartererne til at

klatre på. Det er vældig godt for motorikken,

og der er ikke noget galt ved

det. Men hvis klatrevæggen fik greb i

form af bogstaver eller tal, så kunne

den også bruges i dansk eller matematiktimerne:

Hvem kan klatre det længste

ord eller 7-tabellen?

Planter både praktiske

og æstetiske

På samme måde skal planter, buske og

træer i en skolegård være multifunk -

tio nelle. Dét, at de kan spises, er måske

ikke hovedårsagen til, at de står der,

men en hyggelig sidegevinst. Hassel-







8 Legepladsen 2/2007


krattet er først og fremmest et skønt

sted at lege og bygge huler. At grenene

så også er gode at bruge til snobrøds -

pinde, flitsbuer og hegn, og nødderne

oven i købet smager godt, er bare en

endnu bedre grund til at plante hassel.

Frugttræer behøver ikke at stå i vejen

for græsklipperen på en græs plæ -

ne, men kan i stedet espalieres og danne

en spiselig adskillelse mellem op -

holdspladsen og resten af skolegården,

så man kan sidde i fred for flyvende

bolde og spise sin mad.

Masser af krydderurter har, udover

at dufte og smage vidunderligt, den

fortræffelige evne at være bunddækkende.

Det vil sige, at de meget nødigt

slipper uønskede vækster igennem deres

grønne tæppe, hvilket i vedligeholdelsesøjemed

er ret praktisk.

Og sådan kunne man blive ved.

Tænke det praktiske sammen med det

æstetiske. Planter bliver ikke bare et

“nødvendigt onde”, men indgår som

logiske medspillere for helheden og ikke

som enkeltstående fremmedelementer.

De skal være en lige så integreret

del af skolegården, som stenene er for

skolebygningen.

Skolerne bør have mulighed for at

ændre de gamle skolegårde til noget

grønt, brugbart og tidssvarende, hvor

undervisning, leg og fortæring smelter

naturligt sammen. Om 20 år, når alle

skolegårde ser sådan ud, vil vi undre

os over, hvorfor det ikke altid har

været sådan!

Læs mere på

www.denspiseligeskolegaard.dk


Udeliv i skolen

Vi har modtaget et læserbrev

fra Bygge legepladsen Musvågevej

i Århus:

Byggelegeplads

skal væk

– måske offer for Århus

Kommunes sparerunde

Af Rikke Pedersen, forælder

■ I boligområdet Frydenlund i Århus

ligger Byggelegepladsen Musvågevej,

en oase midt imellem boligblokke og

med børn fra alle samfundslag og na -

tio naliteter. Her lægges vægt på det

aktive udeliv og børnenes fantasi samt

samvær med dyr og hinanden.

Byggelegepladsen er en kommunal

daginstitution, beliggende på en 5000

kvadratmeter stor grund. Her er et

stort dyrehold med heste, kaniner,

marsvin, påfugle, høns og duer. Foruden

et stort huleområde med små selvbyggede

huse, bål område, frugthave,

drivhus og fælleshytte. Og der er legeplads

med rig mulighed for fysisk udfoldelse

i form af boldspil, cykling, rulleskøjter,

rollespil og meget andet.

Udelivets samlingspunkt er “mula”,

et lille hus med brændeovn, hvor

der laves mad, hygges og snakkes

voksne og børn imellem. Atmosfæren i

huset emmer af ro, hygge og fortrolighed

og skal opleves.

Året er opdelt i ude og inde-årstiderne,

så i vinterhalvåret er der indeværksteder

med mulighed for at spille,

læse, male, sy, tegne, lave kreative ting

og meget andet. I træværkstedet er der

mulighed for at arbejde med træ og andre

materialer, spille billard/pool, bygge

gokarts, reparere sin cykel, spille

fodboldspil eller bare hænge ud med

hinanden.

I sommerhalvåret er værkstederne

lukket, og fritidslivet er koncentreret

om aktiviteter udenfor. Man passer dyrene,

rider ture, passer frugthaven,

planter og blomster, spiller bold, laver


ollespil, mad på bål og indretter huler

med sine venner.

Byggelegepladsen er en ægte oase i

et socialt boligbyggeri. Et sted, som

kan virke helt uvirkeligt, første gang

man opdager den midt imellem høje

boligblokke og betonbyggerier. Her

ligger der små selvbyggede huse, der

er gang i brændeovnen, og påfuglene

går frit rundt og skråler i deres for -

årskække parringslyst.

Overalt er der aktiviteter, og stoltheden

i børnenes blikke, når de viser

deres kaniner frem, er ikke til at tage

fejl af. Foruden skolebørnene bruges

Byggelegepladsen også af de omkringliggende

vuggestuer og børnehaver

som et yndet udflugtsmål.

Men desværre er Byggelegepladsen

truet af den sparerunde, som Århus

kommune har vedtaget. Den betyder

nemlig, at Byggelegepladsen skal ind

under Frydenlundskolens SFO. Men

denne skole er lige blevet annonceret

som en af de skoler, der skal lukkes i

2008!

Det vil betyde, at 80 børn mister et

yndet fritidstilbud – hvor man netop

opfylder de rammer, som efterspørges

i alle rapporter om. børns trivsel, nemlig

motion, sund mad, kreativitet, fantasi

og evnen til at tage ansvar for

mennesker og dyr.

Vi forstår ikke et kvæk... Skal vores

åndehul væk?

Modelfoto

Redaktionen har videresendt

læserbrevet til Århus Kommune,

som har sendt os dette svar:

■ Børn og Unge i Århus har indenfor

det sidste år gennemført en struktur -

ændring. Under den nye struktur samles

tilbuddene for alle børn under tre

grupperinger:

Et dagtilbud for alle 0–6 årige

Et fritidstilbud i SFO for børn i børnehaveklasse

til og med 4. klasse

Et klub- og ungdomsskoletilbud for

5. klasse og opefter

I den nye struktur er Byggelegepladsen

blevet en fast del af SFO på Frydenlundskolen,

ligesom den nærliggende

klub kan bruge faciliteterne til satellittilbud.

Det indhold og de muligheder, der

er kendetegnet for stedet, vil således

blive videreført til gavn for alle områdets

børn i 0.-4. klasse, ligesom klubbørnene

vil kunne anvende stedets faciliteter.

Aktiviteter i sommerferien og

samarbejde med dagtilbud fortsætter

uforandret. Uafhængig af strukturændringen

har Børn og Unge netop afsluttet

en analyse af Vestbyen. En af

konklu sionerne i analysen peger på

luk ning af skoler, herunder Frydenlundskolen.

Byrådet har sendt forslaget

til høring med svarfrist 18. juni og

for ventet behandling i august 2007.

Sammenfaldet af analyse og strukturændringen

er utilsigtet og derfor

også uheldigt. Et forslag om lukning

skaber naturligvis uro og bekymring

for fremtidig placering af skolens mange

opgaver, ikke mindst for Byggelegepladsen,

som netop er blevet en del af

skolens SFO.

Hvis det bliver besluttet at lukke

skolen, vil Børn og Unge igangsætte

det arbejde, som er en naturlig følge af

en sådan beslutning. En lukning vil

tidligst ske til august 2008. Der vil således

være et år til at sikre god tid til opgaveløsning

med fremtidig placering

af alle børneopgaverne, herunder naturligvis

også fritidsdelen i SFO.

Venlig hilsen

Marianne Rosenholm,

Områdechef

Kommentar fra DLSs formand:

■ Danmark opnåede verdensberømmelse

i midten af forrige århundrede

for Skrammellegepladsen, som også

har fået plads i Børnenes Kulturkanon.

Vi har stadig et antal skrammel- og

byggelegepladser tilbage i Danmark,

men hvor længe? På byggelegepladserne,

som de også kaldes, kan børnene

alt det, som den ene undersøgelse efter

den anden viser, at børn har brug for at

kunne. Nemlig lege frit, bruge arme,

ben, fantasi og kreativitet og møde andre

børn, som de kan knytte venskab

til. Byggelegepladserne er barndoms -

arenaer, som er med til at udvikle sunde

og kompetente børn med en god

fornemmelse for andre mennesker, dyr

og natur og med sans for at vise samfundssind.

Hvor er den politiker, som i

stedet for at nedlægge legepladser og

begrænse børns frie udfoldelsesmuligheder

bevarer legepladser? Eller ligefrem

indtager nyt land til flere legepladser

og integrerer børns muligheder

for at færdes frit, legende og sikkert i

byerne?

Legepladsen 2/2007

9


Nyt fra DLS

Årets generalforsamling

Generalforsamlingen fandt sted

d. 16. maj i vores lokaler hos

Frie Børnehaver og Fritidshjem

i København, men var oprindeligt

plan lagt til at foregå på Historisk Arkæologisk

Forsøgscenter i Lejre. Den

blev med kort varsel flyttet, og alle rettidigt

tilmeldte, samtlige bestyrelsesmedlemmer

og andre tilknyttet bestyrelsen

blev orienteret om ændringen,

ligesom det blev annonceret på foreningens

hjemmeside.

Der blev talt om det problematiske i

at flytte stedet for generalforsamlingen

med så kort varsel. Men beslutningen

kan forsvares med, at det i “Legepladsen”var

annonceret, at man skulle tilmelde

sig senest fredag den 11. maj –

og at beslutningen om at flytte blev

truffet efter dette tidsspunkt.

Næstformand Carsten Frederiksen

aflagde formand Helle Nebelongs beretning.

Formanden selv er nyvalgt

medlem af ledelsesteamet for The Nature

Action Collaboration for Children

og var i den forbindelse bortrejst for at

deltage i et teammøde i forbindelse

med World Forum for Early Care and

Education i Kuala Lumpur.


Siden sidst har Dansk Legeplads

Selskab sammen med nye samarbejdspartnere

gennemført en række

arrangementer, som har gjort os mere

syn lige i offentligheden. Det er en glædelig

udvikling.

OMO, Legens Dag med mere

I 2006 blev DLS kontaktet af ABC Hill

& Knowlton A/S, som repræsenterer

UNILEVER/OMO vedrørende mulighed

for at samarbejde omkring en

kampagne, der opfordrer børn og deres

familier til mere fysisk aktivitet.

Blandt andet gennemførte OMO en undersøgelse

som viste, at udendørs leg

mindsker børns stress

Det har udviklet sig til et tæt og

spændende samarbejde med Gitte Bæk

Thomsen fra ABC Hill & Knowlton

A/S og Charlotta Fellmann fra OMO.

Højdepunktet i 2006 var “Legens Dag”

10 Legepladsen 2/2007

på Nytorv i København to dage i oktober

i forbindelse med Kulturnatten den

13. oktober. Her transformerede mange

energiske mennesker Nytorv til en

byggelegeplads. “Bare det var sådan

hver dag!” sagde børnene. Det var

hårdt arbejde for nogle, men det gav

også en masse ny energi til DLS. Vi uddelte

OMOs og DLS’ fælles folder

“Send børnene ud at lege”, som også

blev udsendt til alle vores medlemmer

sammen med Legepladsen nr 4/2006.

Samtidig begyndte OMO at annoncere

i bladet med kampagnen “Snavs er

godt”.

I foråret 2007 har DLS og OMO

sammen gennemført en ny undersøgelse

om børns udeleg og barrierer for

udeleg. En af konklusionerne er, at

børn savner at have deres forældre

med ud at lege. Undersøgelsen fik en

del medieomtale, hvor DLS er blevet

nævnt. Jeg blev interviewet af ikke

mindre end fem radiostationer, så

DLSs navn bliver på den måde stadig

mere kendt. Der er enighed om at

fortsætte samarbejdet med OMO, og

det er tanken at arrangere Legens Dag

igen i 2007 i forbindelse med Kulturnatten

(se side 3).

DLS har i 2006 haft besøg af den engelske

forfatter og debattør Tim Gill,

som snart udkommer med en debatbog

om børn og legepladser. Han og

fotografen Nils Norman var rundt og

se en række legepladser i Storkøbenhavn

i september 2006, bl.a. Bygge -

legepladsen Regnbuen og Rød ov re

Byggelegeplads. Det bliver spæn dende

at se, hvad han skriver i sin bog –

ikke mindst om “vores” legepladser!

DLS har sendt billeder fra Legens

Dag 2006 til en udstilling i Manchester,

UK.

Lejrekurset blev for første gang aflyst

på grund af for få tilmeldinger. Det

er imponerende, at det har kunnet gennemføres

i mere end 25 år, og vi må

takke Lejregruppen for en hel epoke,

som nu nok er slut. Nye kurser og konferencer

er i støbeskeen. Bl.a. arbejder

vi på en konference i foråret 2008,

“Hvor skal vi lege?”, som en opfølg-

ning på konferencen “Hvad skal vi lege?”

i 2006. Den nye konference planlægges

sammen med OMO, Odense

kommune, Syddansk Universitet og

IPA Danmark.

Vores blad Legepladsen bliver stadig

bedre. Bl.a. blev det i 2006 til to temanumre

– et om børns leg i historien

og et om tilgængelighed på legepladser.

I år har det første nummer handlet

om interaktive legepladser. Temanumrene

har solgt ekstraordinært godt.

Legepladsen bliver stort set hver gang

rost samt citeret omfattende i anlægsgartnernes

fagblad Grønt Miljø. Martin

N. Henningsen opdaterer vores hjemmeside.

Økonomien er det tilbagevendende

problem. Vi ligger konsekvent og balancerer

på udgifts-indtægtssiden. Desværre

med hang til at tippe over på udgiftssiden.

Der er problemer med at få

indhentet kontingenter fra medlemmer.

Vi forsøger at sælge flere annoncer

i Legepladsen, og det viser sig at

være muligt, når man lægger en konsekvent

indsats i det.

Indsatsområder

Som tidligere år vil jeg gerne fremhæve

følgende indsatsområder, som

vi også det kommende år må satse på:

Rekruttering af nye medlemmer.

Fundrasing. DLSs 50 års jubilæum i

2009. IPAs internationale

jubilæumskongres i 2011.


På generalforsamlingen var der også

valg af nogle bestyrelsesmedlemmer.

Den nye og aktuelle bestyrelse kan ses

i kolofonen på side 11. I det kommende

år er der færre medlemmer, end vedtægterne

lægger op til. Det forsøger bestyrelsen

at kompensere ved at invitere

flere til at deltage i arbejdet og i møderne,

som er åbne for alle medlemmer

af Dansk Legeplads Selskab.

Som revisorer blev valgt Verner

Storm og Lissen Jacobsen.

KN/lj.


SET&SKET

Børn foretrækker

at være udendørs

■ Denne konstatering og meget mere

kan man læse om i en ny undersøgelse

fra OMO og Dansk Legeplads selskab.

På www.omo.dk kan man læse mere

om undersøgelsen, som er gennemført

af WEBPOL for OMO i perioden fra d.

18. til 23.april 2007 blandt 564 danske

forældre med et eller flere børn mellem

5 og 15 år samt blandt 299 af disse for -

ældres børn i alderen 5-15 år.

Undersøgelsen viser bl.a., at: “Selv

om knap 70% af forældrene ofte motiverer

deres børn til at opholde sig i naturen,

mener halvdelen dog ikke, at det

er vigtigt for deres børn at have mor eller

far med ud. Paradoksalt er børnene

ikke enige i denne konklusion. Mere

end 40% fore trækker at have forældrene

med, når de leger udendørs.

At børnene gerne vil have deres for -

ældre med udenfor er dog ikke ensbetydende

med, at børnene har problemer

med at bruge deres fantasi. Langt

de fleste børn synes, at det er nemt at

finde på sjove lege og noget af lave,

når de er udenfor. Til gengæld svarer

en tredjedel af børnene, at de sjældent

eller aldrig leger lege, som de har set i

tv eller på pc’en, og lige så mange leger

ikke særligt tit eller aldrig med deres

legetøj.

Undersøgelsen viser, at danske

børn er sunde. De vil udenfor, hvor de

kan bruge deres fantasi, og de har ikke

behov for alt det legetøj, som mange

børn får i dag”

Trampoliner

er sjove, men...

■ I takt med at havetrampolinerne er

blevet børns foretrukne havelegetøj,

har skadestuerne fået ekstraarbejde.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed

er antallet af tilskadekomne ved

trampolinulykker mere end fordoblet

siden 2004.

Til gengæld stimulerer det at hoppe

i trampolin både kondition, balance,

koordination og i det hele taget lysten

af Benny Schytte

til at bevæge sig. Trampolincenter.dk

og Dansk Gymnstik Forbund

(www.dgf.dk) har udgivet en DVD om

sikker brug af havetrampolinen samt

ideer til spring og trampolinlege.

Krop & Fysik nr. 3.2006

Ny bog om

Barndommens have

■ Ifølge forfatteren Signe Wenneberg

og hendes børn (7 og 11 år) skal en have

til børn være et sted, hvor man bl.a.

kan tumle, lege, blive forpustet, blive

mudret, kold, varm og våd. Bogen er

udgivet på forlaget Thanning & Appel

og koster 249 kr.

Konference

om fremtidens

legepladser

Foto: Lappset A/S

■ Odense Kommune afholder i samarbejde

med Dansk Legeplads Selskab en

konference om fremtidens legepladser.

Konferencen afholdes i Odense d.

3.september 2007. Du kan læse mere

om konferencen, konferenceprogram,

tilmelding mv. på

www.legeplads.odense.dk og

wwv.legepladsen.org fra d. 20. juni.

DANSK LEGEPLADS

SELSKAB

Klerkegade 10B,

1308 København K.

Tlf. 20 20 63 70

Giro nr. 4 14 00 60

E-mail: legepladsen@mail.dk

www.dansklegepladsselskab.dk

TELEFONTID

Onsdage kl. 9–11

Beskeder og bestillinger kan

indtales på telefon svareren

i løbet af ugen.

BESTYRELSE

Formand:

Helle Nebelong

Næstformand:

Carsten Frederiksen

Bestyrelses medlemmer:

Frank Simonsen

Vibeke Aagaard Glud

Henny Green

Bestyrelsessuppleanter:

Marianne Mortensen

Ida Vestergaard

Kasserer:

Henny Green

SEKRETARIAT

Klaus Nedergaard

MEDLEMSKAB:

Personligt medlemskab:

180 kr. årligt

Institutioner o.lign.:

450 kr. årligt

Studerende:

90 kr. årligt

Abonnement på Legepladsen for

ikke-medlemmer: 200 kr. for fire nr.

Henvendelse vedr. medlemskab til

Dansk Legeplads Selskab

IPA, DANMARK

Kontakt Dansk Legeplads Selskab:

legepladsen@mail.dk

Legepladsen 2/2007

11

More magazines by this user
Similar magazines