Sommer 2005 01 - Glas med garanti

08 18 montrer på 

Rosenborg 

10 Glassets natur 

– og adfærd 

GLAS 

GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN TEKNIK 

SOMMER 2005 01 

12 CE-mærkning af 

glas- og alufacader

GLAS 

Glarmestertidender 

Tidsskrift for Glarmesterlauget 

i Danmark 

Sommer 2005 • 01 

Udgiver 

Glarmesterlauget i Danmark 

Gothersgade 160 

1123 København K 

T 3313 6510 

F 3313 6560 

www.glarmesterlauget.dk 

Redaktion 

Hans-Georg Nielsen (ansvh) 

Poul Henrik Madelung 

Lise Lotte Beck Iversen 

Casper Christensen 

Adam Pade 

Annoncer 

Forlaget Coronet A/S 

P.H. Lings Allé 4 

2100 København Ø 

T 3525 3400 

F 3525 3401 

glas@forlaget-coronet.dk 

ISSN 

1604-8016 

Tryk 

6.300 

Næste udgave 

Medio september 2005 

Redaktionen slutter 19. august 

GLAS udsendes fi re gange om året til 

medlemmerne af Glarmesterlauget i 

Danmark og disses medarbejdere samt 

til fagets samarbejdspartnere blandt 

leverandører, rådgivere, teknikere 

og kommuner. 

Abonnement 

Kr. 200,- ex. moms 

KOMMENTAR 

”Glas” – nyt gammelt 

blad igen på vej! 

Kære læser! 

Glarmestertidender er et gammelt blad. Lauget har udgivet 

det siden 1917, da det første nummer af Glarmestertidender 

udkom i januar. 

Lad mig kort referere fra bladets første leder: 

”Endelig – efter at der tidligere nogle gange har været gjort 

forgæves forsøg – er det lykkedes, ved venskabeligt samarbejde 

med Glarmesterens Glasforsikring, at starte dette blad, 

som er påtænkt udsendt en gang hver måned gratis og portofrit 

til Laugets medlemmer i Danmark, samt til arkitektforeninger 

og Institutioner, som have berøring med glarmesterfaget.” 

Glarmestertidender har nu 88 år på bagen og udkommer 

stadigvæk og sendes gratis og portofrit til 

mestre og svende. 

I april 1992 kom Glasmagasinet til verden 

i Glasbranche Foreningens regi. Også her bør der citeres 

fra den første leder: 

”Efter mange års ønske om et formaliseret samarbejde 

mellem producenter, handel og håndværk inden for glas dannes 

Glasbranche Foreningen den 31. marts 1992. Glasbranche 

Foreningens formål er, at formidle nyheder, teknik og tendenser 

ud til en bredere kreds af fagfolk – bygherrer, rådgivende 

og projekterende, entreprenører, uddannelsesinstitutioner 

og medarbejdere inden for bygge - og anlægsbranchen”. 

Glasmagasinet holdt i 13 år. Trist, at Glasindustrien ikke 

mere vil satse på et branchepolitisk bladsamarbejde med 

håndværket – deres kunder i et voksende og turbulent marked. 

Glarmesterlauget skal sikre, at Glarmestertidender til sin 

tid kan fejre 100 års fødselsdag, om end i et mere tidssvarende 

layout, og evt. med nye partnere, men bestemt med helt 

det samme formål som i 1917 - nemlig at være bindeleddet 

»GLAS er bindeleddet mellem Laugsmestrene og at gøre hele 

mellem Laugsmestrene.« branchen opmærksom på glarmestrenes 

kunnen og ydelser. 

Tag godt imod glasbranchens nye fagblad ”Glas” og Glarmestertidender! 

Kurt Spindler Hans-Georg Nielsen 

Laugsoldermand Direktør 

»Glarmestertidender har 

nu 88 år på bagen.«

Brandbeskyttende 

glas 

NYT datablad og 

NY monteringsvejledning 

hentes på: 

www.pilkington.dk 

Altanlukninger 

og forsatsvinduer 

Altanlukninger udført som skydepaneler med et 

uendeligt antal fløje i op til 4 kørespor – alternativt 

som foldeglas. 

Skydeforsatsvinduer med energiglas og med 

2, 3 eller 4 kørespor. 

Hængslede forsatsrammer med energiglas – kan 

også udføres til buede vinduer. 

Alucon forsatsløsninger er energimærkede. 

GGF A/S 

GLARMESTRES GLAS- OG FACADEMONTAGE 

Rugvænget 22A 2630 Taastrup 

Tlf. 4330 1140 Fax 4330 1141 e-mail ggf@ggf.dk 

KFA – hvad 

er det? 

Af Casper Christensen • Kontrolordning 

For Autoruder 

(KFA) er en kvalitetscertifi cering, 

for de der kan og vil give 

deres virksomhed et løft og levere 

topprofessionelt autorudearbejde. 

KFA er en kvalitetscertifi cering, 

der kører efter KS2000 

systemet, som er et system 

udviklet af FAI (Foreningen af 

Auto- og Industrilakerere) til 

autobranchen. KFA har eksisteret 

siden maj 2001 og blev oprettet, 

fordi man havde et ønske 

om at højne kvaliteten af 

arbejdet udført på autoruder; 

både så kunden har en garanti 

for at få kvalitet, og det enkelte 

værksted har bevis for sin kunnen. 

Hele kvalitetsstyringssystemet 

er beskrevet i en håndbog, 

der giver informationer, vejledning 

og retningslinier for virksomheder, 

der ønsker at levere 

et dokumenteret og kontrolleret 

kvalitetsprodukt. 

Kontrolordningen består af 

fi re del elementer: 

• Værkstedscertifi cering 

• Personcertifi cering 

• Produktcertifi cering 

• Uddannelse og efteruddannelse 

Kvalitetskontrollen dækker både 

ordnede og forsvarlige arbejdsomgivelser, 

god materialekvalitet, 

ordentlig arbejdsud- 

Glas med Garanti 

på TV2 

Af Poul Henrik Madelung • Et 

stort brag – og et spørgsmål 

om der er brug for nye Energi- 

Ruder fra glarmesteren. Sådan 

starter en ny reklamefi lm på 

TV2. 

Reklamen for Glarmesterlaugets 

Garantiordning ”Glas med 

Garanti” bliver bragt for at gøre 

forbrugerne opmærksomme på 

glarmesteren, når behovet for 

nye ruder melder sig, samt vigtigheden 

for forbrugeren ved at 

AKTUELT 

førelse samt nødvendig 

vide reuddannelse af personalet. 

Certifi ceringen gennemføres 

af ATI – Automobilteknisk 

institut. For at beholde sin cer- 

tifi cering, skal man forny certifi 

katet én gang om året, ved 

at ATI kommer på virksomheden, 

og udfører en kvalitetskontrol. 

En af fordelene ved at 

være certifi ceret er, at frygt for 

arbejdstilsynet bliver en saga 

blot, da reglerne omkring certifi 

ceringen som minimum følger 

reglerne fra arbejdstilsynet. 

Derudover ser vi i stigende 

grad en tendens til, at storkunder 

vægter dokumenteret kvalitet 

højere og højere. 

KFA er ikke kun for medlemmer 

af Dansk Autoglas, 

men er åben for alle. Er man 

certifi ceret, og medlem af 

Dansk Autoglas/Glarmesterlauget, 

er man også dækket 

ind under Glarmesterlaugets 

Garantiordning ”Glas med 

Garanti”, hvor der er 5 års garanti 

for korrekt udført arbejde. 

vælge en glarmester, som anvender 

”Glas med Garanti”mærket. 

Reklamefi lmen bygger 

videre på den store kampagne 

med Poeten og Lillemor om 

ABC-mærkede vinduesløsninger 

som startede lige efter påske. 

Der er lavet en ny internetside 

www.glasmedgaranti.dk, hvor 

seerne kan fi nde de nærmeste 

glarmestre, som er omfattet af 

Glarmesterlaugets Garantiordning. 

4 GLAS 01 2005

AKTUELT 

Energitillægget 

i søgelyset 

Af Hans-Georg Nielsen • Den samlede 

europæiske glasindustri gennemførte i 2004 

et ensartet energitillæg på alt glas for at 

imødegå betydelige prisstigninger på råolie. 

Fremstilling af glas er som bekendt særdeles 

energikrævende. 

Reelt er der tale om en ganske almindelig 

prisstigning på grund af øgede omkostninger. 

Men det at kalde stigningen et energitillæg 

gjorde nok medicinen lidt nemmere at sluge. 

Tillægget rejste dog fl ere pro blemer. For 

det første giver de for glarmesterarbejde 

gældende faktureringsregler ikke mulighed 

for at optage tillægget på regningen som en 

selvstændig post. 

Det skal indregnes i de almindelige omkostninger, 

og der skal i den forbindelse jo 

også tages hensyn til spild. 

Glarmesterlauget har anmodet Forbrugerstyrelsen 

om at vurdere, om der kan gives 

adgang til en lempelse af faktureringsreglerne, 

men vi er end nu uden svar fra styrelsen. 

De danske og de europæiske konkurrenceregler 

er særdeles stramme. Priser og prisstigninger 

må ikke samordnes, og spørgsmålet 

er jo nok, om udspillet fra den europæiske 

glasindustri ikke må betragtes som en overtrædelse 

af reglerne. 

I hvert fald har de europæiske konkurrencemyndigheder 

afl agt de tre største leverandører 

uanmeldte besøg seks steder i Europa 

i form af såkaldte ”dawn-raids” 

Ifølge en pressemeddelelse fra Europakommissionens 

kartelmyndighed gik man 

efter 2 ting, nemlig tegn på samordning af 

energitillægget og beviser på samvirke om 

markeder og priser på autoruder. 

01 2005 GLAS 

14 

Små mestre kan lave store 

opgaver – besøg hos Scion- 

DTU i Hørsholm. 

INDHOLD 

08 

06 TEKNIK 

Udskiftning af brandbeskyttende glas 

10 GLARMESTERI 

Glassets natur 

12 LOVE & REGLER 

Nu skal glas- og alufacader CE-mærkes 

16 GLAS & ENERGI 

Spar på varmen med ABC-mærkede vinduesløsninger 

Grænserne prøves af hver gang 

– Oplev Rosenborgs Tredie 

Skatkammer. 

SOMMER 2005 01 

FORSIDEN: Glas gemmer på mystiske, ikke 

fuldt opklarede egenskaber – læs side 10. Her 

har fotograf Jens Lindhe fanget lyset og de 

antikke ruders perspektivforskydning ud af 

Christiansborg Slotskirke mod Christiansborg – 

taget efter Erik Møllers Tegnestues genopførelse. 

5

Udskiftning af 

brandbeskyttende 

glas 

Glas anvendes i stigende 

omfang i bygningsdele. 

For glas stilles som for andre 

byggematerialer krav til 

materialeegenskaber og samlingsmetoder 

og ikke mindst 

til brandmodstandsevnen for 

den bygningsdel, hvori glasset 

indgår. 

Udviklingen af nye glastyper 

og samlingsmetoder har i 

de seneste år medført en øget 

anvendelse af glas i adskillende 

bygningsdele med krav til 

brandmodstandsevne. 

At benytte glas i adskillende 

bygningsdele giver fordele for 

de personer, der dagligt færdes 

i bygningen, og glas åbner 

for fl ere arkitektoniske kvaliteter 

– også når der skal tages 

hensyn til de brandtekniske 

funktionskrav. 

Vedligehold og 

udskiftning 

Allerede ved projekteringen 

må der gøres overvejelser 

om drift og vedligehold af de 

brandklassifi cerede glasbygningsdele. 

Som en del af kvalitetssikringen 

bør den projekterende 

udarbejde klare retningslinier 

for, hvordan vedligehold og 

AF CARL AXEL LORENTZEN 

Pilkington, Formand for Dansk Forening 

for Passiv Brandsikring 

TEKNIK 

Når et glas går i stykker i en branddør, hvem 

må udskifte det? 

udskiftning af glas og evt. reparation 

af samlinger udføres. 

En forøgelse af antallet af 

udskiftninger bør medføre en 

tilsvarende forøgelse af antallet 

af eftersyn, så hyppigheden 

af bygherrens eftersyn er 

afpasset til forholdene. 

Vedligehold 

Korrekt drift og vedligehold, 

iht. plan, er bygherrens ansvar 

og bygger indledende på 

bygherrens regelmæssige kontroleftersyn, 

der til enhver tid 

skal sikre, at glasbygningsdelen 

og dens komponenter er 

i god stand. Effektiv drift og 

vedligehold forudsætter endvidere, 

at glasbygningsdelen 

er tilgængelig. 

Glas og tætningsmaterialer 

i brandklassifi cerede bygningsdele 

må ikke behandles 

eller beklædes med materialer, 

der kan medføre ændringer 

af de brandmæssige egenskaber 

eller materialernes 

overfl adespænding. For eksempel 

må male behandling 

og opklæbning på glas, lister, 

rammer og navnlig tætnings- 

materialer ikke forekomme, 

da de kan medføre betydelig 

ændring af bygningsdelens 

brandmæssige egenskaber. 

Udskiftning 

Ved konstatering af svigt, afvigelser 

eller mangler, f. eks. 

skader på glas, karm, ramme 

eller tætning, hærværk, ituslået 

glas, graffi ti, og lignende 

bør der iværksættes udskift- 

Korrekt montering af brandbeskyttende glas 

er afgørende for bygningsdelens brandmæssige 

egenskaber. 

ning af den beskadigede del 

frem for stedvis reparation. 

Bygherren har ansvar for, 

at udskiftningen foretages, og 

at denne foretages korrekt, 

også med hensyn til forsikringsbetingelserne. 

Isætningsarbejde, udskiftnings- 

og reparationsarbejde 

skal udføres af kvalifi cerede 

håndværkere, således at glasbygningsdelens 

projekterede, 

dimensionerede brandmæssige 

egenskaber til hver en tid 

er til stede. Et kontrolskema 


ør udfærdiges af håndværkeren. 

Med mindre projekt- og 

brandkravene til konstruktionen 

er ændret, skal reparation 

eller udskiftning af tætningsmateriale 

og af brandbeskyttende 

glas ske med samme 

materialer som oprindeligt dimensioneret 

og projekteret. 

Ændres materialer eller metode, 

skal det godkendes. 

Såfremt der ikke foreligger 

oplysninger om glassets montering, 

skal bygherren eller 

dennes rådgiver udarbejde et 

udskiftningsforslag, som skal 

forelægges de lokale myndigheder 

og forsikringsselskaber 

for deres godkendelse, inden 

udskiftning foretages. 

Foreligger der monteringsanvisning 

for glasset, skal den 

udførende indhente tilladelse 

til udskiftning hos licenshaveren 

eller systemleverandøren. 

Foreligger der accept fra 

licenshaver eller systemleverandøren, 

kan den udførende 

håndværker foretage udskiftning 

efter licenshavers eller 

systemleverandørens nærmere 

anvisning. 

I DBIs Brandtekniske Information 

32: ”Glas og brand, 

Glas i bygningsdele, Brandbeskyttende 

glas” er indsamlet 

viden og erfaring om glas 

og montage af glas i adskillende 

bygningsdele med krav til 

brandmodstandsevne. 


TEKNIK 

Brandforløb ved en 

konstruktion med glas, 

der beskytter mod 

spredning af fl ammer og 

røggasser. Der fi ndes 

også konstruktioner med 

glas, der effektivt 

beskytter materialer på 

den anden side af glasset 

mod at antændes af 

strålingsvarmen. 

har i dag mange egenskaber, en af disse er, at det ofte 

Det voksende brug af 

• sikkerheds- og sikringsglas 

• forskellige kombinationer af hærdet og lamineret glas 

• de mange isoleringsvarianter inden for termoruder 

medfører, at fastsættelse af en korrekt forsikringsværdi 

kan være en kompliceret opgave. Disse ofte avancerede og 

kostbare ruder benyttes i dag både inden for hele erhvervs- og 

butikssektoren og inden for institutions- og boligsektoren. 

Endvidere er krav om brug af sikkerhedsglas aktuelt for 

adskillige kundegrupper, og en tillægsdækning som omfatter 

lovliggørelse vil således for mange kunder være en værdifuld 

udvidelse af glasforsikringen. 

Det er samtidig en god idé at få medforsikret kosmetisk 

beskadigelse, dekoration, sanitet, spejle, lysskilte og keramiske 

kogeplader. Vi påtager os - uden udgift og ulejlighed for kunden - 

arbejdet og ansvaret i forbindelse med vor 

besigtigelse af forsikringsstedet. 

Placer derfor glasforsikring i selskabet som er 

specialist på området. 

1903 100 år 2003 

DANSK GLASFORSIKRING A/S 

Gammel Kaplevej 3, 2830 Virum 

tlf. 45 87 13 66 fax 45 87 13 61 

www.danskglasforsikring.dk 

7

De kosteligste skæringer i rav og elfenben 

og de kongeliges personlige 

våben fra gammel tid udgør kernen i 

”Det Tredie Skatkammer” på Rosenborg, 

der blev indviet af Dronningen på hendes 

fødselsdag den 16. april. Udstillingen 

er blevet til, efter at den såkaldt ydre vinkælder 

på omkring 135 kvadratmeter er 

blevet frigjort. 

Bag udførelsen af montrerne ligger 

lidt af et pionerarbejde. Ikke før har det 

været muligt at arbejde med så smalle 

konstruktioner og alligevel opfylde gældende 

sikkerhedskrav som formuleret i 

National Indemnity – et fælles kodeks, der 

anvendes af forsikringsselskaber og myndigheder. 

Montrerne blev udviklet i et tæt samarbejde 

mellem arkitekt Arne Kvorning 

og et team af håndværkere – herunder 

glarmester Kim Andersen – med Erik 

Møllers Tegnestue som arkitekt for den 

store ombygningssag. 

Team’et tog udgangspunkt i profi ler 

fra fi rmaet Detra, der traditionelt leverer 

til blandt andre medicinalindustrien. 

Den rammeløse montre 

Montrerne er opført i sektioner – 18 stk. 

GLARMESTERI 

Grænserne prøves 

af hver gang 

AF ADAM PADE Blot 35 mm brede profi ler udgør 

grundkonstruktionen i 18 montrer i nyt udstillingsafsnit 

i kælderhvælvingerne under Rosenborg. 

i alt – i en arkitektur, der visuelt bygger 

på, at hver anden sektion er rammeløs. 

Profi lerne er udført i aluminium, der 

i højere grad end stål kan modstå de påvirkninger, 

materialet udsættes for over 

tid. Som glastype er valgt sikkerhedsglas 

fra Scanglas af typen gul SKAFOR-diamant 

i en tykkelse af 9,52 mm bestående 

af fi re lag laminat. Profi lerne er afslutningsvis 

overfl adebehandlet i en mørk 

bordeauxrød. 

I bunden af montrerne er indbygget 

skuffer med silicagel, der regulerer fugt, 

og som skal kunne udskiftes. 

Belysningen er baseret på LED-lyspærer 

monteret i cylinderformede armaturer 

og synes næsten selvbærende. 

LED-lysskinnerne er ikke mindst valgt 

på grund af deres lange levetid – helt op 

til 100.000 timer. Belysningsarmaturerne 

tog elektrikeren sig af, mens smeden udførte 

hængsler og beslag. 

Lavt jernindhold – 

størst transparens 

Diamantglas er karakteristisk ved dets 

lave indhold af jern, hvilket medvirker 

til at skabe størst mulig transparens. En 

glasrude udført i diamantglas kan kendes 

på, at glassets kant er mindre grøn end 

mere gængse glastyper. 

Tegninger og konstruktioner blev til 

ud fra helt overordnede mål og dimensioner 

bestemt af Erik Møllers Tegnestue. 

Men der er bemærkelsesværdigt langt fra 

de første principskitser til det endelige resultat. 

De er tunge – montrerne – og er solidt 

fastgjort til bagvæggen, og tunge er 

tillige udstillingsgenstandene. Til de fritstående 

montrer har glarmester Kim Andersen 

forsynet Rosenborg med en lille 

hejsekran, så kuben kunne løftes op ved 

placering af de fornemme udstillingsgenstande. 

Arkitekt og håndværkere har arbejdet 

Illustrationerne: Jens Lindhes 

fotografi er fra Rosenborgs 

Tredie Skatkammer samt 

arkitekt Arne Kvornings 

principtegninger. 



GLARMESTERI 

Således fastholdes 

glasruderne i profi lerne. 

sammen før – også om slige opgaver – og 

det gjorde det tætte samarbejde muligt. 

»Arne Kvorning tegnede, og vi kommenterede, 

hvorpå han justerede tegningerne,« 

beretter Kim Andersen om 

samarbejdet, der strakte sig over fi re måneder 

fra udbud til udstillingsåbning. 

Mock-up 

Undervejs opførte håndværkerne en 

mock-up, der blev gået kraftigt efter af 

kompetente sikkerhedsfolk – og derpå 

godkendt. 

Arne Kvorning beskæftiger sig både 

med bygningsarkitektur, opbygning af 

udstillinger og grafi sk design. Jo, det er et 

mål at prøve grænser af, bekræfter Arne 

Kvorning, »og i vores boldgade elsker vi 

minimalkonstruktioner!« 

Grænserne udvides lykkeligvis til stadighed 

– ikke mindst som følge af den 

bestandige udvikling af den tekniske sikring, 

der i dag er ligeså vigtig som den 

rent mekaniske. 

For Arne Kvorning har opgaven tillige 

omfattet arbejdet med indretning af 

en større del af udstillingen, herunder 

design af beslag til ophængning af eksempelvis 

den enestående våbensamling. 

Kim Andersen har også en lang række 

lignende opgaver bag sig igennem sine 18 

år som selvstændig glarmester. 

»Jeg arbejder meget gerne sammen 

med museer. Det er en spændende verden, 

og der er sjældent to opgaver, der er 

ens.« 

Rosenborgs Tredie Skatkammer er 

åbent for offentligheden og byder tillige 

på et kig ind til Rosenborgvinen. 

9

Glassets natur 

Når man arbejder med 

glas, får man respekt for 

glas. Både fordi glas er farligt, 

når man håndterer det forkert, 

og fordi det har fantastiske 

egenskaber. Det er solidt 

og meget hårdt og alligevel 

gennemsigtigt. Glas kan opvarmes, 

og dermed formes efter 

ønske, og afkølet beholder 

det for altid formen. 

Eller gør det nu det? Hvem 

kender ikke historien om 

gamle blyruder i for eksempel 

kirker, hvor glasset er tykkest 

i bunden? Sådanne historier 

kan spores over hele verden. 

Men hvad er fup og hvad 

er fakta? 

Glassets natur er i stigende 

grad genstand for undersøgelser 

og forskning. Herunder 

GLARMESTERI 

AF HANS-GEORG NIELSEN • Der tales og skrives ivrigt om glas som materiale. 

Men hvad er vandrehistorier, og hvilke er de klare facts? 

spørgsmålet om glas fl yder 

ved normale temperaturer. 

De fl este forskere er enige 

om, at glas kan betegnes som 

et amorft stof med høj viskositet. 

Men hvad betyder nu 

egentligt det? 

For at forstå hvad glas er, 

herunder spørgsmålet om 

glas er en væske eller et fast 

stof, er man nødt til at forstå 

glassets termodynamik, 

dvs. energimæssige forhold, 

og dets materialeegenskaber. 

Man skal desuden tænke lidt i 

atomer, og de af atomer sammensatte 

molekyler. 

Almindeligt glas dannes 

ved, at man smelter sand, soda 

og kalk. Ved denne proces 

dannes en væske som ved 

nedkøling bliver mere og me- 

re tyktfl ydende for til sidst at 

størkne. Dette sker ved 600 - 

1.200 grader alt efter glassets 

nærmere sammensætning. 

Mange faste stoffer har på 

mikroskopisk niveau en krystallinsk 

struktur. Molekylerne 

er her arrangeret i en 

regelmæssig gitterstruktur. 

Når det faste stof varmes op, 

vibrerer molekylerne i deres 

plads i gitret indtil de når 

smeltepunktet, hvilket betyder, 

at krystalformen nedbrydes, 

og molekylerne begynder 

at fl yde. Der er således en 

skarp grænse mellem fast og 

fl ydende tilstand. 

Superkølet 

væske? 

Væsker har derimod viskosi- 

tet. Viskositet angiver væskens 

modstand mod at fl yde. Når 

en væske nedkøles bliver den 

normalt tykkere, det vil sige 

dens viskositet øges. Øget viskositet 

har en tendens til at 

hindre krystallisering. 

Når en væske køles ned under 

smeltepunktet, vil den 

nor malt krystallisere og opnå 

fast form. Men sommetider 

kan den blive superkølet, dvs. 

nedkølet til under normalt 

”frysepunkt” uden at ændre 

egenskab, og forblive en væske 

under smeltepunktet. 

Viskositeten øges herved 

hurtigt og vedvarende. Der 

dannes en tyk sirup og til sidst 

et amorft stof, dvs. et stof 

uden fast form. Molekylerne 

er i denne situation uregelmæssigt 

arrangeret. 

Nogle forskere mener derfor, 

at glas i princippet er en 


Til venstre den amorfe molekylestruktur 

i glas. Til højre den 

krystallinske molekylestruktur. 

superkølet væske, idet der ikke 

i glas er sket en krystallisering. 

Der er i princippet tre måder 

molekyler kan være arrangeret 

på: 

Krystallinske stoffer: Molekylerne 

er arrangeret i et 

regelmæssigt gitter. 

Væsker: Molekylerne er 

uregelmæssigt arrangeret 

og ikke fast placeret. 


Amorft stof som for eksempel 

glas: Molekylerne 

er uregelmæssigt arrangeret, 

men fast placeret. 

Andre forskere konkluderer 

derfor, at glas hverken er 

en væske eller et fast stof, altså 

noget tredje. 

Men der er en tredje gruppe 

forskere. Deres holdning 

er, at det er umuligt, at defi 

nere materialers egenska- 

GLARMESTERI 

ber entydigt. Plastik kan være 

blødt, men beholde formen. 

Og hårde stoffer kan ændre 

form permanent ved et langvarigt 

pres. Og sådan kan man 

blive ved. 

En særdeles spændende ting 

er, at det netop er molekylernes 

uordentlige struktur i 

glas, som gør det gennemsigtigt, 

altså gør at det synlige lys 

kan trænge igennem. 

Ved faste stoffer hindrer 

molekylernes faste gitter, at 

lysfotoner kan trænge igennem. 

Da molekylerne i glas 

ikke er regelmæssigt arrangeret, 

er der derimod plads til, 

at lysfotonerne næsten uhindret 

kan trænge igennem 

hulrummene mellem glassets 

molekyler. Men mere om det 

en anden god gang. 

Der fi ndes altså endnu ikke 

noget klart svar på, om glas er 

et fast stof eller en frossen væske. 

Spørgsmålet er altså, om de 

gamle ruder i kirkerne gennem 

århundrederne har skiftet 

form, er fl ydt ned, så de nu 

er tykkest i bunden. 

Der er foretaget mange undersøgelser 

af gammelt rudeglas 

og dets blyindfatninger 

og af andet glasagtigt materiale, 

sågar af gamle romerske 

glasvarer. Intet tyder her 

på, at der er tale om, at glasset 

har fl ydt ved almindelig temperatur. 

Teoretiske analyser baseret 

på målinger af glassets viskositet 

viser også, at almindeligt 

glas ikke deformeres gennem 

århundrederne. Nu mangler vi 

blot at fi nde en gammel håndbog 

for 1400 tallets glarmestre, 

som anbefaler, at den tykke ende 

skal sættes i bunden. 

11

Nu skal glas- og 

alufacader 

CE-mærkes 

Glas/alufacader skal nu 

CE-mærkes i henhold 

til standarden DS/EN 13830: 

Curtain walling – Produkt 

stan dard. 

Standarden omfatter udenpå 

hængte facader, såsom 

glas/alu facader. Fra 1. juni 

2005 skal den, der monterer 

facader omfattet af standarden, 

sørge for, at facaden 

er CE-mærket. CE-mærket 

er i princippet et stykke papir 

med information om facadeproduktet. 

Oplysninger om 

CE-mærkets indhold fi ndes 

i standardens Annex ZA. Informationen 

skal angives for 

hver individuel facade, uanset 

om facaden er konstrueret 

ved hjælp af et standardsystem 

eller et system designet 

til et konkret formål. 

Krav til 

facaden 

Standarden indeholder en 

række krav til facaden og henviser 

til hvilke standarder, 

der skal anvendes ved prøvning 

eller beregning af facadesystemet. 

Kravene omfatter 

f.eks. facadens modstandsdygtighed 

overfor vindlast og 

egenlast, lufttæthed og vandtæthed. 

For visse krav skal facadens 

ydeevne altid anføres 

som modstandsklasse eller 

LOVE & REGLER 

AF LISE LOTTE BECK IVERSEN • CE-mærkning af facader er godt i 

gang – vinduer skal tidligst mærkes fra 2007. 

talværdi, mens de for andre 

krav kun skal anføres, hvis 

den projekterende ønsker det. 

Er der ikke egentlige krav i 

bygningsreglementerne til en 

given egenskab og ønsker den 

Eksempel på CE-mærkningens 

udformning 

projekterende ikke opgivet 

ydeevne for denne egenskab 

kan betegnelsen NPD anvendes 

(no performance declared). 

Facadens ydeevne dokumenteres 

ved hjælp af type- 


prøvninger og virksomhedens 

produktionskontrol. 

Check, om produkt er 

typeafprøvet 

Anvendes et facadesystem, 

som for eksempel Schüco eller 

Sapa, og overholdes alle 

monteringsanvisninger, har 

profi lleverandøren allerede 

foretaget de nødvendige typeprøvninger. 

Såfremt profi lerne 

monteres som beskrevet af 

profi lleverandøren, kan profi 

lleverandørens prøvninger 

og beregninger altså anvendes 

som grundlag for udarbejdelse 

af CE-mærket. Hvis systemet 

ændres og der for eksempel 

anvendes andre samlinger 

end de af profi lleverandøren 

beskrevne, er der i princippet 

tale om et nyt profi lsystem og 

derfor skal der på ny foretages 

prøvninger. 

For at sikre at facaden leve- 


res i overensstemmelse med 

profi lleverandørens anvisninger 

og kvalitetsmanual, 

skal montøren af facaden føre 

kontrol med egen produktion. 

Dette gøres ved hjælp af 

virksomhedens eget produktionskontrolsystem 

(FPC). 

Omfanget og arten af dette 

system kan variere, men skal 

som udgangspunkt omfatte 

de dele af virksomhedens produktion, 

der har indfl ydelse 

på den leverede facade. 

Ruder og vinduer 

fra 2007 

CE-mærkningen af byggevarer 

er godt i gang, og CEmærkningen 

af de udenpå 

hængte facader er derfor 

kun et enkelt produkt i en 

lang række af byggevarer. CEmærkning 

af termoruder og 

vinduer forventes at blive obligatorisk 

tidligst i 2007. 

OLE G. JØRGENSEN 

Rådgivende Ingeniørfirma ApS 

Gunnar Clausens Vej 24 B • DK - 8260 Viby J. 

Tlf.: 8628 3799 • www.OGJoergensen.dk 

LOVE & REGLER 

 

 

 

 

 

 

 

 

planlægning og bygherrerådgivning 

konstruktioner 

• aluminium 

• stål 

• glas 

• natursten 

13

Cubo Arkitekter A/S vandt tilbage i 

1998 1. præmien i en konkurrence 

om at lave et nyt konference- og 

aktivitetscenter for Scion-DTU A/S. 

Dette byggeri, Søhuset, blev den 12. maj 

2005 indviet efter en udfordrende 

byggeproces i løbet af år 2004. 

Søhuset er præget af hvid beton med 

indlagte mønstre og store glasarealer. 

Søhuset er smukt beliggende mellem 

mange gamle træer og med kig til søen. 

Glarmester Michael Bruun fra 

Holbæk fi k opgaven med montering af 

glasset gennem en lokal tømrermester i 

Holbæk. Da det var en omfattende 

opgave, indledte han et samarbejde med 

Glarmester Per Drejer fra Frederiksberg, 

som han kender fra læretiden. 

Vanskelig 

byggeplads 

Det var en vanskelig byggeplads at 

arbejde på, da der kun var byggepladsvej 

på 2 sider af bygningen, grunden falder 8 

meter over de 80 meter facade, og der er 

over 100 fredede træer på grunden, hvor 

der var aftalt bøder på kr. 50.000, hvis der 

blev knækket grene af træerne. 

Derfor blev den store byggekran taget 

i brug for transport af ruderne frem til 

montering. De fl este termoruder målte 

230 x 360 cm og var med 8 mm hærdet 

glas og 8 mm laminerede energiglas, 

hvilket gav en vægt på over 330 kg pr. 

rude. Da mange ruder skulle monteres 

oven på hinanden, var der god brug for 

både kran og lift. En særlig risiko ved 

BYGGE & ANLÆG 

Små mestre 

kan lave store 

opgaver 

håndteringen af ruderne var, at sugekopperne 

skulle sidde på den side med 

hærdet glas, så hvis en rude gik i stykker 

under transport med kranen, vil ruden 

straks ryge til jorden pga. hærdet glas 

granulerer i mange, små stykker ved 

brud. 

Fem måneder 

Monteringen af ruderne strakte sig over 

fem måneder fra september 2004 til 

januar 2005, mens der blev arbejdet 

videre på byggeriet. Den løbende 

Monteringen af de store ruder i 

tegnestuen Cubo Arkitekter 

A/S’s byggeri for Scion-DTU A/S 

strakte sig over fem måneder. 



BYGGE & ANLÆG 

AF POUL HENRIK MADELUNG • 486 store ruder til forskerparken Søhuset 

i Hørsholm blev med byggekran monteret af Glarmester Michael 

Bruun, Holbæk, og Glarmester Per Drejer, Frederiksberg. 

FOTO: GLAS 

isætning af ruder var blandt andet nød - 

vendigt, fordi adskillige ruder har en 

placering, så de ikke kan monteres efter 

byggeriet er færdigt. Det kan undre, 

hvorledes udskiftningen skal ske den dag 

en af disse ruder punkterer eller ødelægges. 

Ruderne kom fra en af de større tyske 

leverandører, Hero-Glas, som har over 

250 medarbejdere, mens vinduesrammerne 

af træ er produceret af SA 

Vinduer A/S, Højbjerg. 

15

Alle vinduesløsninger er 

ikke lige gode – heller 

ikke når det handler om at 

spare på varmen. Det er sjældent 

de reelle muligheder for 

varmebesparelser, der vejer 

tungest, når der skal vælges 

mellem forskellige vinduesløsninger. 

Design, pris og behov 

for vedligeholdelse er i 

langt højere grad det, der bestemmer 

valg af vinduesløsning. 

Ny energimærkning 

skal øge fokus på de energibesparelser, 

der kan opnås ved 

korrekt valg af vinduesløsning. 

A-G skalaen og energipilene 

er et kendt og respekteret 

redskab, når forbrugeren 

skal vælge f.eks. køleskab eller 

vaskemaskine. Med dette 

forbillede etablerede glas- og 

vinduesbranchen i 2001 sammen 

med Energistyrelsen en 

ABC-mærkning af energiruder. 

Kun den øverste del af skalaen 

anvendes. Ruder der ikke 

kan opfylde kravene for energiklasse 

A, B eller C kan ikke 

mærkes. 

Ruder eller 

vinduer? 

Forbrugere – og i visse tilfælde 

også rådgivere har svært ved 

at skelne mellem ruder og 

GLAS & ENERGI 

Spar på varmen med 

ABC-mærkede vinduesløsninger 

AF LISE LOTTE BECK IVERSEN • I 2001 etablerede glas- og 

vinduesbranchen en ABC-mærkning af energiruder. Men hvori 

består forskellen mellem ruder og vinduer? 

vinduer. Energimærkningen 

er derfor ofte blevet misforstået. 

Forbrugeren har troet, 

at hele vinduet var A-mærket, 

hvis der blot sad en A-mærket 

rude i vinduesrammen. Dermed 

er der ved valg af vinduet 

ikke taget hensyn til ramme/ 

karmprofi lets energimæssige 

egenskaber. 

Både ramme/karmprofi let 

og ruden har stor betydning 

for, hvor god vinduesløsningen 

er til at holde på varmen 

og udnytte den gratis solvarme. 

Der er med andre ord 

stort behov for et redskab, der 

kan lette valget af vinduesløsning. 

ABC-mærkede vinduer og forsatsvinduer 

Fra april 2005 har det være 

muligt at købe ABC-mærkede 

vinduer og forsatsvinduer. 

Ordningen er som mærkningsordningen 

for ruder en 

frivillig branchebaseret ordning. 

Det er derfor frivilligt 

om producenterne vil være 

med i mærkningsordningen. 

En ny kampagne skal øge forbrugernes 

opmærksomhed på 

de energimærkede vinduesløsninger. 

De mange 

muligheder 

Huse er forskellige og derfor 

er også vinduesløsninger forskellige. 

Uanset hvilket hus, 

der er tale om, er det muligt 

at vælge en energimærket vinduesløsning. 

Udover det rent 

energimæssige afhænger valget 

blandt andet af ejendommens 

alder, arkitektur samt 

vinduernes tilstand og type. 

Vinduer i ældre ejendomme 

med ét lag glas er storforbrugere 

af energi. Men blot fordi 

vinduet er energimæssigt 

udrangeret, betyder det sjældent, 

at selve vinduet bør udskiftes. 

Gamle vinduer kan 

med fordel efterisoleres ved at 

montere energimærkede forsatsvinduer. 

Koblede vinduer med 2 lag almindeligt 

glas kan gøres energimæssigt 

tidssvarende ved at 

udskifte det inderste lag glas 

med hardcoated energiglas. 

Har vinduet almindelige termoruder, 

kan der opnås gode 

besparelser ved blot at udskif- 

te termoruden med en energirude. 

Trænger hele vinduet til en 

udskiftning, er der nu mulighed 

for at vælge et energimærket 

vindue. 

Det svære 

valg 

Grundlaget for ABC-mærkning 

af ruder, vinduer og forsatsvinduer 

er forskelligt. Det 

er derfor ikke muligt at sammenligne 

f.eks. A-vinduer 

med A-forsatsvinduer. Et Amærket 

vindue vil ikke altid 

have ligeså gode energimæssige 

egenskaber som et A-mærket 

forsatsvindue – eller omvendt. 

Det er derfor vigtigt 

først at gøre sig klart om man 

søger et nyt vindue, eller om 

man står i en situation, hvor 

det gamle vindue bør bevares 

og efterisoleres. 

Klassifi kationen er en rettesnor 

for den private forbruger. 

Inden for den valgte produktgruppe 

vil A altid være 

bedre end B, som er bedre end 

C. Men ABC-mærkningen er 

ikke et udtryk for, hvor langt 

den enkelte vinduesløsning 

”kører på literen”. Vil man 

kende vinduesløsningens ydeevne, 

skal man bede sin glarmester 

om at rekvirere bereg- 


ninger for den valgte vinduesløsning 

fra producenten. 

Spørg 

glarmesteren 

ABC-mærkningen er let forståelig. 

Langt sværere er det at 

overskue alle de muligheder, 

der byder sig, når det konkre- 


Sådan kender 

forbrugerne ABCmærkningen. 

te valg af vinduesløsning skal 

foretages. Glarmestre får der- 

Selvfølgelig er store glasopgaver noget 

for glarmestrene i FACADEGRUPPEN 

for en central rolle i kampagnen 

som forbrugerens nær- 

meste rådgiver. Glarmesterlauget 

uddanner løbende sine 

medlemmer i de funktionskrav, 

der stilles til vinduer. 

Besøg også www.glarmesterlauget.dk,www.energivinduer.dk,www.energiforsatsvinduer.dk 

samt www.energimaerkning.dk. 

Det er detaljerne, der tæller 

Glaspyramiden ved Turbinehallerne i 

København er et eksempel på en utraditionel 

glasløsning, hvor glasset er en væsentlig del 

af konstruktionen. Den er et eksempel på de 

mange forskellige opgaver, Facadegruppen 

løser. 

Facadegruppens medlemmer er faglærte 

glarmestre, som arbejder med glas i konstruktionsmæssig 

sammenhæng. Derfor 

kan de rådgive dig om montage, funktioner 

og glastyper. Ring på telefon 3313 65 10 og 

få listen over medlemmer. Eller klik ind på 

www.facadegruppen.dk 

Omfattet af Glarmesterlaugets 

Garantiordning 

Alt arbejde, som Facadegruppen udfører 

for dig, er omfattet af Glarmesterlaugets 

Garantiordning. Med garantiordningen er du 

sikret mod skader, mangler og udestående 

for op til 100.000 kroner eksklusiv moms. 

FACADEGRUPPEN 

Glarmesterlauget i Danmark · Gothersgade 160 

1123 København K · Telefon 33 13 65 10 

Telefax 33 13 65 60 · www.facadegruppen.dk 

e-mail: info@glarmesterlauget.dk 

3565 · www.relevance.dk 

17

GlarmesterTidender 

UDGIVET AF 

Glarmesterlauget i Danmark 

Sekretariatet 

Gothersgade 160 1123 København K 

T 3313 6510 

F 3313 6560 

www.glarmesterlauget.dk 

REDAKTION 

Hans-Georg Nielsen (ansvh) 

Poul Henrik Madelung 

Lise Lotte Beck Iversen 

Casper Christensen 

Adam Pade 

INDHOLD 

19 Solskin og sammenhold 

20 Kurt Spinder udpeget 

til DA’s bestyrelse 

20 www.gidenglas.dk 

20 Glarmesterdagene 2005 

21 Barselsfond fra 1. juli 

21 Kongelig mission i Sydfrankrig 

21 Jagten på fremtiden 

er sat i gang 

22 Snaptunsnak 

– Kommentar af Hans-Georg Nielsen 

22 Afdelingslaugsforsamlinger 

i strukturens tegn 

23 Medlemsforhold 

Næste udgave udkommer medio 

september. Redaktionen slutter 

19. august. 


Glarmester Ib 

Snoer på 

podiet med en 

lyttende 

oldermand 

Kurt Spindler 

og direktør 

Hans-Georg 

Nielsen. 

Solskin og sammenhold 

Vejret var bestemt med de 

45 deltagere, og den smukke 

fynske natur understregede 

den gode stemning og spillede 

fi nt med. 

Der var blandt tilhørerne 

stor tilfredshed med de to 

foredrag om formiddagen 

med temaerne ”arkitekter og 

glas” og ”markedsføring på 

internettet” og også dagens 

højdepunkt – selve Hovedlaugs 

forsamlingen – fi k et 

godt forløb. 

Oldermanden understregede 

i beretningen de to store 

udfordringer, som glarmesterfaget 

står overfor, nem lig 

danskernes store vel stand 

kombineret med et utroligt 

lavt renteniveau og så den 

stadig øgede produktudvikling 

af glarmesterens materialer, 

naturligvis især glasset. 

Begge dele stiller store 

krav til mester, svend og lærling, 

så vi skal som aldrig før 

satse på markedsføring, uddannelse 

og efteruddannelse. 

Laugsoldermanden fremhævede 

særskilt vigtigheden 

af en landsdækkende opbakning 

om Glarmestrenes 

Døgnvagt A/S og mindede 

forsamlingen om baggrunden 

for selskabet. 

Beretningen toges ganske 

enkelt til efterretning med 

Hovedlaugsforsamlingen 2005 som 

i år blev holdt den 26. maj på Fyn, 

nærmere bestemt på Gl. Avernæs 

ved Fåborg, fi k et fi nt forløb. 

applaus. Det samme gjaldt 

for det af direktør og regnskabschef 

fremlagte regnskab. 

Debatten kom under præsentationen 

af det nye blad 

”GLAS” samt markedsføringsudvalgets 

overvejelser. 

Forventningerne til ”GLAS” 

var tydeligt betydelige fra de 

fremmødte. 

Markedsføringskontingent 

forlænget 

Der var også derfor enighed 

om at forlænge det ekstraordinære 

markedsføringsbidrag 

som foreslået og også justeringen 

af svendeprøvegebyret 

vedtoges enstemmigt. 

Laugsoldermand Kurt 

Spindler, viceoldermand Bjarne 

Andersen og den kritiske 

revisor Preben Mogensen 

blev genvalgt enstemmigt 

med applaus. 

Et kort, men vigtigt indlæg 

om ”Glas med garanti” og administrationen 

af Laugets garantiordning 

fra Laugets tekniske 

konsulent skal også 

nævnes. 

En tydeligt overrasket 

Bjarne Andersen fi k på Hovedbestyrelsens 

forslag af 

Laugsoldermanden overrakt 

Laugets æresnål i guld med 

egeløv for sin loyale og energiske 

indsats. 

Laugsforsamlingen sluttede 

med en stor tak til dirigent 

Ib Snoer og et klingende trefoldigt 

leve for Glarmesterlauget 

i Danmark. 

Det fulde referat af Hovedlaugsforsamling 

2005 kan 

selvfølgelig rekvireres på 

laugs kontoret. 

En tydeligt overrasket viceoldermand, 

Bjarne Andersen, fi k af laugsoldermand 

Kurt Spindler overrakt Laugets æresnål 

i guld for sin engagerede indsats i 

Glarmesterlaugets hovedbestyrelse. 

1. juli træder DA’s nye 

barselsordning i kraft. Læs side 21. 

19

Kurt Spindler 

udpeget til DA’s 

bestyrelse 

Af Hans-Georg Nielsen • 

På et bestyrelsesmøde 

den 29. marts 2005 udpegede 

Sama Laugsoldermand 

Kurt Spindler 

som Samas repræsentant 

i Dansk Arbejdsgiverforenings 

bestyrelse. 

I sin egenskab af medlem 

af DAs bestyrelse 

bliver Kurt Spindler desuden 

automatisk medlem 

af DA Barsels bestyrelse. 

Som suppleant for 

Kurt Spindler valgtes formanden 

for Foreningen 

af Auto og Industrilakerere 

malermester Poul 

Erik Christensen, Hjørring. 

www.gidenglas. 

dk 

Af Poul Henrik Madelung 

• Gi’ den glas eller nærmere 

www.gidenglas.dk, 

er navnet på den nye internetside 

som Glarmesterfagets 

faglige udvalg 

har lavet. 

Internetsiden er især 

lavet for at få fl ere elever 

inden for Glarmesterfaget, 

men både 

virksomheder og elever 

under uddannelse kan 

også hente nyttig information 

vedrørende glarmesteruddannelsen. 

Internetsiden følges 

op med udsendelse af 

plakater til de tekniske 

skoler for at gør reklame 

for internetsiden. 

Selvevaluering 

viser, at 

der stadig 

er behov for 

grundig 

orientering 

om de 

vilkår, 

glarmestre 

arbejder 

under. 

Glarmesterdagene 

2005 

Af Hans-Georg Nielsen Glarmesterlauget 

afholdt i februar / marts 3 glarmesterdage 

for Laugets medlemmer. Der var tale 

om et omfattende program, lige fra uddannelse 

til lovorientering, priskalkulation, 

døgnvagtsarbejde samt endelig en 

orientering om energirudekampagnen 

2005. 

Tilslutningen til de oprindelige fastlagte 

5 møder var noget mindre end forventet. 

Dette betød, at der kun afholdtes 3 

møder nemlig i Aalborg, Fredericia og 

Ros kilde. 

Møderne var annonceret som særlig 

henvendt til nye medlemmer, om end også 

et antal mangeårige medlemmer havde 

afsat tid til glarmesterdagen. 

Diskussionerne 

på møderne 

samt den efterfølgendeselvevaluering 

viste med 

al tydelighed, at 

der stadigvæk er 

behov for grundig 

orientering 

om de vilkår, 

glarmestre arbejder 

under, herunder 

reglerne 

og mulighederne 

for en fornuftig prissætning af materialer 

og arbejdsindsats. Møderne sluttede med 

en orientering om den forestående Energirudekampagne 

baseret på informationsaftale 

og omfattende satsning på TVspot. 

På den del af mødet som handlede, om 

Energirudekampagnen deltog foruden 

Laugets medlemmer et mindre antal 

medlemmer af Danske Snedker- og Tømrermestre, 

som efter aftale med Håndværksrådet, 

var inviteret til disse åbne 

møder. 

Det svage fremmøde fra tømrerfagets side 

må siges at understrege, at energiruder 

helt klart må betegnes som glarmestrenes 

arbejdsområde. 

Næste nye lærlingehold starter 05/09 på 

20 GLAS 01 2005 

Glarmesterskolen. Tag en elev nu!

Barselsfond 

fra 1. juli 

Af Poul Henrik Madelung Ved forhandlingerne 

af de nuværende overenskomster 

blev det aftalt, at der skal etableres en 

udligningsordning for arbejdsgivere, så 

omkostninger til medarbejdere på barsel 

fordeles mellem alle arbejdsgivere, som 

er medlem af en arbejdsgiverorganisation 

under Dansk Arbejdsgiverforening. 

1. juli 2005 starter DA-barselsfond. Der 

vil kunne udbetales refusion fra denne 

dato, og virksomheder vil skulle betale 

første bidrag pr. 20. september 2005. Bidraget 

bliver på kr. 786 pr. medarbejder. 

For at gøre administrationen af DAbarsel 

så let som overhovedet muligt, er 

administrationen udviklet til at kunne 

køre 100 % via Internettet og sker i samarbejde 

med ATP. Der er dog også lavet en 

løsning for de virksomheder som ikke anvender 

Internettet. 

Jagten på fremtiden 

er sat i gang 

Af Poul Henrik Madelung Hvor er glarmesterfagets 

fremtid? I forsøget på at belyse 

og besvare dette store spørgsmål har 

Glarmesterlauget og Forbundet Træ-Industri-Byg 

nedsat et fremtidsforum bestående 

af 8 yngre glarmestre og glarmestersvende. 

Fremtidsforum’et har væ ret samlet til 

et 2 dages opstartsmøde i februar på 

Kongskilde Friluftsgård ved Sorø. Her 

blev der sat overskrifter på de emner, som 

der skal arbejdes videre med i løbet af det 

næste år. Blandt emnerne er både produktudvikling 

og arbejdsmetoder samt 

fokus på fremtidens uddannelse og efteruddannelse. 

Det er aftalt, at der arbejdes på at skaffe 

talmateriale, som kan oplyse faget, og der 

forsøges at få eksterne ressourcepersoner 

til at komme med deres bud på faget og 

dets fremtid. 

Det er planen, at fremtidsforumet laver 

en studietur til udlandet i oktober 

2005 og afholder en midtvejskonference 

den 1. december 2005. Den endelige afrapportering 

skal være færdig til efteråret 

2006. 


Husk: Funktionpension efter HKoverenskomsten 

stiger pr. 1. juli til 9,6 pct. 

Fra 1. juli 

kan 

udbetales 

refusion 

fra den 

udligningsordning, 

der 

blev aftalt 

under 

sidste 

overenskomstforhandling. 

Glarmesterlauget 

og TIB 

nedsætter 

”fremtidsforum“ 

af 

yngre 

mestre og 

svende. 

Tidligere og nuværende 

laugsoldermænd i fuld sving: 

Fra venstre Poul Husmer, Kurt 

Spindler og Hans Lundeman. 

Kongelig 

mission i 

Sydfrankrig 

– og hvad deraf fulgte 

Da Dronningen I sin tid 

fejrede sit 25 års regeringsjubilæum, 

besluttede 

Glarmesterlauget, at regent 

parret skulle have en 

helt særlig gave. Daværende 

oldermand Poul 

Husmer havde under en 

cykeltur i Sydfrankrig noteret 

sig, at regentparrets 

smukke sommerresidens 

ved Cahors godt kunne 

trænge til nye termoruder. 

Så gaven blev ganske 

enkelt en fuldstændig udskiftning 

af de punkterede 

ruder på Château Caix. Projektet 

har taget fl ere år, 

idet laugets udsendte tre 

oldermænd har taget ferierne 

– og et enkelt glas i 

ny og næ – i brug. Men nu 

er fase 3 af ”Projekt færdigt 

Arbejde“ afsluttet. Senest 

skiftedes blandt andre 

den store rude i hall´en og 

vinduet ved Dronningens 

skrivebord. 

Men her stopper sagen 

ikke. Laugets kontakt til næste 

generation i Kongehuset 

er etableret. På Fredensborg 

plejer de højeste gæster efter 

meget gammel tradition at få 

lov til at skrive deres navnetræk 

i vinduesglasset. Prins 

Henrik viste i 1997, da Lauget 

fejrede 500 år, at han behersker 

kunsten, og nu har Kronprinsparret 

givet tilsagn om 

at deltage i et intensivt kursus 

i det at skrive i glas. Kurset 

skal holdes på Glarmesterskolen. 

Hvorvidt det 

bliver før eller efter ankomsten 

af næste generation i 

kongehuset vides i skrivende 

stund dog ikke. Men at det 

bliver en stor dag for skolen 

og for glarmesterfaget er der 

ingen tvivl om. 

Glarmesterfi rma 

købes 

Glarmestervirksomhed på Sjælland/København. 

Henvendelse til Glarmester Frank Jørgensen, 

Bækkedalsvej 5, 3730 Nexø, 

tlf. 5647 2103, mobil 5188 1944. 

Email: poulsker@tele2adsl.dk 

Rammeforretning 

sælges 

Indramningsforretning i Nordsjælland med god 

beliggenhed i lejede lokaler sælges eller bortforpagtes. 

Send navn og telefonnummer til billetmærke GLAS 25 

c/o Glarmesterlauget, 

Gothersgade 160, 1123 København K 

21

Faget bør 

udvise 

fælles 

fodslag 

om 

uddannelsen 

(annonce 

fra 1938). 

Snaptunsnak 

Glarmestre skal uddannes 

som glarmestre. 

AF HANS-GEORG NIELSEN 

Direktør, Glarmesterlauget 

i Danmark 

Læsningen af en artikel i TIB Fagbladet 

nr. 4 fra maj 2005 efterlader 

mig som interesseret læser 

med en betydelig bekymring. 

I artiklen fokuseres der meget 

på, at der blandt deltagerne på 

Snaptunmødet for glarmestersvende 

var enighed om, at glarmesteruddannelsen 

skal ud på 

mange tekniske skoler og ind under 

Træfagenes Byggeuddannelse. 

Dette er en betragtning som vi 

i Glarmesterlauget bestemt ikke 

kan blive enige med TIB om. Det 

forhold, at glarmestrene skal lære 

noget om træ og aluminium er 

bestemt ikke ensbetydende med, 

at man skal uddannes sammen 

med tømrere og snedkere. 

Ser vi på for eksempel Tyskland 

med dets mange skoler for 

uddannelse af glarmestre, betragtes 

det som en ganske naturlig 

ting, at der i glarmesteruddannelsen 

indgår trækundskab. 

En målrettet uddannelse er bedre 

end en bred fælles uddannelse. 

Det anføres i artiklen, at blyindfattede 

ruder kan man jo bare 

tage på efteruddannelse. Dette 

er en elementær misforståelse. 

Det at lave blyruder er jo ikke 

kun at arbejde med bly og glas, 

det er også en særdeles centralt 

øvelse i præcision og kunsten 

at skære i glas, altså ganske 

elementære ting som en 

glarmestersvend skal beherske. 

Det anføres desuden i artiklen, 

at fl ere af svendene ser 

Glarmesterlauget som den store 

hæmsko for fornyelse af faget 

– om end man afslutter artiklen 

med at oplyse, at der i 

2004 af Lauget og TIB er oprettet 

et udviklingsforum hvor 

yngre svende og yngre mestre 

arbejder sammen om at udvikle 

faget. 

Netop denne aftale holdt 

det ganske hårdt med for Lauget 

at få igennem over for TIB 

under de seneste overenskomstforhandlinger, 

så hvis der 

er nogen der evt. er en hæmsko, 

så må det altså siges at 

være TIB, som virkelig skulle 

varmes op til at acceptere ideen 

før den blev gennemført. 

Jeg vil gerne invitere de glarmestersvende 

som mener, at 

Glarmesterlauget er en stor 

hæmsko til en kop kaffe på et 

tidspunkt der passer dem. Så 

vil jeg gerne fortælle lidt mere 

Glarmesterlaugets planer for 

en selvstændig fremtid for et 

stolt glarmesterfag med mange 

muligheder i fremtiden. 

Svende og mestre skal værne 

om faget og dets udvikling 

og ikke lytte så meget til ”misundelige” 

træfolk. 

Husk: Glarmestrenes Døgnvagt, telefon 

70 100 100 

Afdelingslaugsforsamlinger 

i strukturens tegn 

Af Hans-Georg Nielsen 

Årets afdelingslaugsforsamlinger 

stod i strukturens 

tegn. 2. afdelings laugsforsamling 

holdtes den 

22. februar i Århus med efterfølgende 

foredrag fra 

Scanglas om Bygningsreglementets 

krav til arbejde 

med glas. 

På laugsforsamlingen 

var der valg af følgende: 

John Sørensen, Århus som 

revisor; Niels Møller, Risskov 

som bestyrelsessuppleant 

og Jacob Svane, 

Ebeltoft som sekretær. 

1. afdeling 

på virksomhedsbesøg 

1. afdeling holdt sin laugsforsamling 

i Næstved. Før 

selve laugsforsamlingen 

var der arrangeret et velbesøgt 

virksomhedsbesøg 

hos Niels Juel Petersen og 

som afslutning på Laugsforsamlingen 

fortalte Per 

Steen Hebsgård om sit 

1. afdeling vil i mål rettet 

dialog med medlemmerne 

om Glarmesterlaugets 

fremtidige struktur. 

spændende arbejde med 

glas og glaskunstnere. 

Valget gav følgende resultat: 

Bjarne Andersen, 

Valby som oldermand; 

Torben Snoer, København; 

Per Weien Svendsen, 

Brøndby og Klaus Juhl, 

Brønshøj som bestyrelsesmedlemmer. 

Kim Rørdam 

Andersen Kalundborg blev 

valgt som bestyrelsessuppleant. 

Som revisor blev 

Erland Redtz Jensen, 

Odense genvalgt ligesom 

Benny Lauritzen, Slagelse 

genvalgtes som revisorsuppleant. 

Begge oldermænd kredsede 

i deres beretninger 

om Laugets struktur. 1. afdeling 

vil gennemføre en 

dialog med medlemmerne 

på et antal dialogmøder 

via lokalforeningerne og 

Deltagerne i årets 

laugsforsamling i 1. 

afdeling drog på 

virksomhedsbesøg hos 

Niels Juel Petersen. 


herefter træffe sin beslutning. 

Kurt Spindler bemærkede 

i sin beretning til 2. afdeling, 

at tiderne har ændret 

sig, og der kan være 

behov for at se på en ny 

struktur. 

Bjarne Andersen bemærkede 

i sin beretning, 

at han var særdeles tilfreds 

med det jyske udspil, og at 

man nu i 1. afdeling med 

spænding afventer jydernes 

melding. 

Af andre temaer som 

drøftedes på de 2 laugsforsamlinger 

skal nævnes 

fremtiden for GlasMagasinet 

og Glarmester Tidender, 

Glarmestrenes Døgnvagt 

A/S og herunder sel- 


skabets samarbejde med 

Tryg samt endelig ændringen 

af større udbyderes 

måde at udbyde arbejder 

på over for håndværket. 

Det er tydeligt, at begreber 

MEDLEMSFORHOLD 

Runde dage 

01. juli 25 års optagelsesjubilæum 

Ole Andersen, Fredensborg 


Allan M. Olsen, Rødovre 

01. juli 25 års etablerings- og 

optagelsesjubilæum, 

Mogens L. Stender, Svendborg 


John Højmose Thomsen, 

Ulfborg 

02. juli 70 års fødselsdag 

Knud Iversen, Viby Sjælland 

(passiv) 


Peter Højsholt, Albertslund 

(passiv) 


John Johansen, Toftlund 


Folmer Svane, Randers 

01. aug 40 års etableringsjubilæum 

Henning Buch, København Ø 

12. aug 60 års fødselsdag 

Poul Thesbjerg, Skive 


Poul Møller, Dragør (passiv) 


Hermann Drabsch, Holme- 

Ostrup (passiv) 

Viceoldermand Bjarne Andersen 

overrakte guldnål for 25 års medlemskab 

til Jørn B. Olsen, Leif Tange og Erik 

Lundeman samt på billedet Michael 

Fetterlein, og Villy Nielsen. 

som prækvalifi kation og 

ønsket om færre aktører 

præger tankegangen hos 

udbydere både i den offentlige 

og i den private 

sektor. 

01. sept 40 års optagelsesjubilæum 

Henning Buch, København Ø 

29. sept 60 års fødselsdag 

Kai Nielsen, Virum 

Velkommen til nye 

medlemmer! 

01. jan Frank Jørgensen, Neksø 

01. jan Kim Nielsen, Roskilde 

01. jan Brian Sønderbye, Tølløse 

01. jan Michael Dyberg Jørgensen, 

Dahløs Eftf, Roskilde 

01. jan Peter H. Hansen, AB Glas ApS, 

Taastrup 

01. april Claus Jacobsen, Haderslev Glas 

og Aluminium ApS, Haderslev 

01. april Steven Poul Elfort, Glarmesterfi 

rmaet SP Service, Ringsted 

01. april Michael Kallesø Hansen, 

Dagnæs Glaslager, Horsens 

Generationsskifte 

01. mar Gitte Preuthun overtager 

Glarmester Preuthun ApS, og Alt 

Preuthun fortsætter virksomheden 

som medindehaver. 

Udmeldt 

01. jan Johannes L. Boldsen, Esbjerg 

01. jan Palle Hansen, Taastrup 

01. april Erik Lund, Haderslev 

Det må derfor været Laugets 

opgave at prøve at give 

medarbejderne så gode 

værktøjer til at indstille sig 

på disse nye tankegange 

som overhovedet muligt. 

Overgået til 

passivt medlemskab 

01. jan Henrik Gurskov, Valby 

01. jan Jørgen Sørensen, København 

S 

01. feb Per B. Blumensaat, Randers 

01. april Erik Larn, Solrød Strand 

01. april Flemming Kallesø Hansen, 

Horsens 

Enker 

01. jan Erna Guhle, Klampenborg 

17. mar Ellen Margrethe Andersen, 

Hundested 

Afgået ved døden 

19. jan Gerda Nielson, Hillerød 

(enke) 

25. jan Olga Viola Lundeman, 

København NV (enke) 

09. feb Bjørn Jensen, Værløse 

(passiv) 

17. mar Niels V. Andersen, Hundested 

23

ID-nr.: 12884 Magasinpost

Sommer 2005 01 - Glas med garanti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?