Sommer 2005 01 - Glas med garanti

glasmedgaranti.dk

Sommer 2005 01 - Glas med garanti

08 18 montrer på

Rosenborg

10 Glassets natur

– og adfærd

GLAS

GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN TEKNIK

SOMMER 2005 01

12 CE-mærkning af

glas- og alufacader


GLAS

Glarmestertidender

Tidsskrift for Glarmesterlauget

i Danmark

Sommer 200501

Udgiver

Glarmesterlauget i Danmark

Gothersgade 160

1123 København K

T 3313 6510

F 3313 6560

www.glarmesterlauget.dk

Redaktion

Hans-Georg Nielsen (ansvh)

Poul Henrik Madelung

Lise Lotte Beck Iversen

Casper Christensen

Adam Pade

Annoncer

Forlaget Coronet A/S

P.H. Lings Allé 4

2100 København Ø

T 3525 3400

F 3525 3401

glas@forlaget-coronet.dk

ISSN

1604-8016

Tryk

6.300

Næste udgave

Medio september 2005

Redaktionen slutter 19. august

GLAS udsendes fi re gange om året til

medlemmerne af Glarmesterlauget i

Danmark og disses medarbejdere samt

til fagets samarbejdspartnere blandt

leverandører, rådgivere, teknikere

og kommuner.

Abonnement

Kr. 200,- ex. moms

KOMMENTAR

Glas” – nyt gammelt

blad igen på vej!

Kære læser!

Glarmestertidender er et gammelt blad. Lauget har udgivet

det siden 1917, da det første nummer af Glarmestertidender

udkom i januar.

Lad mig kort referere fra bladets første leder:

”Endelig – efter at der tidligere nogle gange har været gjort

forgæves forsøg – er det lykkedes, ved venskabeligt samarbejde

med Glarmesterens Glasforsikring, at starte dette blad,

som er påtænkt udsendt en gang hver måned gratis og portofrit

til Laugets medlemmer i Danmark, samt til arkitektforeninger

og Institutioner, som have berøring med glarmesterfaget.”

Glarmestertidender har nu 88 år på bagen og udkommer

stadigvæk og sendes gratis og portofrit til

mestre og svende.

I april 1992 kom Glasmagasinet til verden

i Glasbranche Foreningens regi. Også her bør der citeres

fra den første leder:

”Efter mange års ønske om et formaliseret samarbejde

mellem producenter, handel og håndværk inden for glas dannes

Glasbranche Foreningen den 31. marts 1992. Glasbranche

Foreningens formål er, at formidle nyheder, teknik og tendenser

ud til en bredere kreds af fagfolk – bygherrer, rådgivende

og projekterende, entreprenører, uddannelsesinstitutioner

og medarbejdere inden for bygge - og anlægsbranchen”.

Glasmagasinet holdt i 13 år. Trist, at Glasindustrien ikke

mere vil satse på et branchepolitisk bladsamarbejde med

håndværket – deres kunder i et voksende og turbulent marked.

Glarmesterlauget skal sikre, at Glarmestertidender til sin

tid kan fejre 100 års fødselsdag, om end i et mere tidssvarende

layout, og evt. med nye partnere, men bestemt med helt

det samme formål som i 1917 - nemlig at være bindeleddet

»GLAS er bindeleddet mellem Laugsmestrene og at gøre hele

mellem Laugsmestrene.« branchen opmærksom på glarmestrenes

kunnen og ydelser.

Tag godt imod glasbranchens nye fagblad ”Glas” og Glarmestertidender!

Kurt Spindler Hans-Georg Nielsen

Laugsoldermand Direktør

»Glarmestertidender har

nu 88 år på bagen.«


Brandbeskyttende

glas

NYT datablad og

NY monteringsvejledning

hentes på:

www.pilkington.dk

Altanlukninger

og forsatsvinduer

Altanlukninger udført som skydepaneler med et

uendeligt antal fløje i op til 4 kørespor – alternativt

som foldeglas.

Skydeforsatsvinduer med energiglas og med

2, 3 eller 4 kørespor.

Hængslede forsatsrammer med energiglas – kan

også udføres til buede vinduer.

Alucon forsatsløsninger er energimærkede.

GGF A/S

GLARMESTRES GLAS- OG FACADEMONTAGE

Rugvænget 22A 2630 Taastrup

Tlf. 4330 1140 Fax 4330 1141 e-mail ggf@ggf.dk

KFA – hvad

er det?

Af Casper Christensen • Kontrolordning

For Autoruder

(KFA) er en kvalitetscertifi cering,

for de der kan og vil give

deres virksomhed et løft og levere

topprofessionelt autorudearbejde.

KFA er en kvalitetscertifi cering,

der kører efter KS2000

systemet, som er et system

udviklet af FAI (Foreningen af

Auto- og Industrilakerere) til

autobranchen. KFA har eksisteret

siden maj 2001 og blev oprettet,

fordi man havde et ønske

om at højne kvaliteten af

arbejdet udført på autoruder;

både så kunden har en garanti

for at få kvalitet, og det enkelte

værksted har bevis for sin kunnen.

Hele kvalitetsstyringssystemet

er beskrevet i en håndbog,

der giver informationer, vejledning

og retningslinier for virksomheder,

der ønsker at levere

et dokumenteret og kontrolleret

kvalitetsprodukt.

Kontrolordningen består af

fi re del elementer:

• Værkstedscertifi cering

• Personcertifi cering

• Produktcertifi cering

• Uddannelse og efteruddannelse

Kvalitetskontrollen dækker både

ordnede og forsvarlige arbejdsomgivelser,

god materialekvalitet,

ordentlig arbejdsud-

Glas med Garanti

på TV2

Af Poul Henrik Madelung • Et

stort brag – og et spørgsmål

om der er brug for nye Energi-

Ruder fra glarmesteren. Sådan

starter en ny reklamefi lm på

TV2.

Reklamen for Glarmesterlaugets

Garantiordning ”Glas med

Garanti” bliver bragt for at gøre

forbrugerne opmærksomme på

glarmesteren, når behovet for

nye ruder melder sig, samt vigtigheden

for forbrugeren ved at

AKTUELT

førelse samt nødvendig

vide reuddannelse af personalet.

Certifi ceringen gennemføres

af ATI – Automobilteknisk

institut. For at beholde sin cer-

tifi cering, skal man forny certifi

katet én gang om året, ved

at ATI kommer på virksomheden,

og udfører en kvalitetskontrol.

En af fordelene ved at

være certifi ceret er, at frygt for

arbejdstilsynet bliver en saga

blot, da reglerne omkring certifi

ceringen som minimum følger

reglerne fra arbejdstilsynet.

Derudover ser vi i stigende

grad en tendens til, at storkunder

vægter dokumenteret kvalitet

højere og højere.

KFA er ikke kun for medlemmer

af Dansk Autoglas,

men er åben for alle. Er man

certifi ceret, og medlem af

Dansk Autoglas/Glarmesterlauget,

er man også dækket

ind under Glarmesterlaugets

Garantiordning ”Glas med

Garanti”, hvor der er 5 års garanti

for korrekt udført arbejde.

vælge en glarmester, som anvender

Glas med Garanti”mærket.

Reklamefi lmen bygger

videre på den store kampagne

med Poeten og Lillemor om

ABC-mærkede vinduesløsninger

som startede lige efter påske.

Der er lavet en ny internetside

www.glasmedgaranti.dk, hvor

seerne kan fi nde de nærmeste

glarmestre, som er omfattet af

Glarmesterlaugets Garantiordning.

4 GLAS 01 2005


AKTUELT

Energitillægget

i søgelyset

Af Hans-Georg Nielsen • Den samlede

europæiske glasindustri gennemførte i 2004

et ensartet energitillæg på alt glas for at

imødegå betydelige prisstigninger på råolie.

Fremstilling af glas er som bekendt særdeles

energikrævende.

Reelt er der tale om en ganske almindelig

prisstigning på grund af øgede omkostninger.

Men det at kalde stigningen et energitillæg

gjorde nok medicinen lidt nemmere at sluge.

Tillægget rejste dog fl ere pro blemer. For

det første giver de for glarmesterarbejde

gældende faktureringsregler ikke mulighed

for at optage tillægget på regningen som en

selvstændig post.

Det skal indregnes i de almindelige omkostninger,

og der skal i den forbindelse jo

også tages hensyn til spild.

Glarmesterlauget har anmodet Forbrugerstyrelsen

om at vurdere, om der kan gives

adgang til en lempelse af faktureringsreglerne,

men vi er end nu uden svar fra styrelsen.

De danske og de europæiske konkurrenceregler

er særdeles stramme. Priser og prisstigninger

må ikke samordnes, og spørgsmålet

er jo nok, om udspillet fra den europæiske

glasindustri ikke må betragtes som en overtrædelse

af reglerne.

I hvert fald har de europæiske konkurrencemyndigheder

afl agt de tre største leverandører

uanmeldte besøg seks steder i Europa

i form af såkaldte ”dawn-raids”

Ifølge en pressemeddelelse fra Europakommissionens

kartelmyndighed gik man

efter 2 ting, nemlig tegn på samordning af

energitillægget og beviser på samvirke om

markeder og priser på autoruder.

01 2005 GLAS

14

Små mestre kan lave store

opgaver – besøg hos Scion-

DTU i Hørsholm.

INDHOLD

08

06 TEKNIK

Udskiftning af brandbeskyttende glas

10 GLARMESTERI

Glassets natur

12 LOVE & REGLER

Nu skal glas- og alufacader CE-mærkes

16 GLAS & ENERGI

Spar på varmen med ABC-mærkede vinduesløsninger

Grænserne prøves af hver gang

– Oplev Rosenborgs Tredie

Skatkammer.

SOMMER 2005 01

FORSIDEN: Glas gemmer på mystiske, ikke

fuldt opklarede egenskaber – læs side 10. Her

har fotograf Jens Lindhe fanget lyset og de

antikke ruders perspektivforskydning ud af

Christiansborg Slotskirke mod Christiansborg –

taget efter Erik Møllers Tegnestues genopførelse.

5


Udskiftning af

brandbeskyttende

glas

Glas anvendes i stigende

omfang i bygningsdele.

For glas stilles som for andre

byggematerialer krav til

materialeegenskaber og samlingsmetoder

og ikke mindst

til brandmodstandsevnen for

den bygningsdel, hvori glasset

indgår.

Udviklingen af nye glastyper

og samlingsmetoder har i

de seneste år medført en øget

anvendelse af glas i adskillende

bygningsdele med krav til

brandmodstandsevne.

At benytte glas i adskillende

bygningsdele giver fordele for

de personer, der dagligt færdes

i bygningen, og glas åbner

for fl ere arkitektoniske kvaliteter

– også når der skal tages

hensyn til de brandtekniske

funktionskrav.

Vedligehold og

udskiftning

Allerede ved projekteringen

må der gøres overvejelser

om drift og vedligehold af de

brandklassifi cerede glasbygningsdele.

Som en del af kvalitetssikringen

bør den projekterende

udarbejde klare retningslinier

for, hvordan vedligehold og

AF CARL AXEL LORENTZEN

Pilkington, Formand for Dansk Forening

for Passiv Brandsikring

TEKNIK

Når et glas går i stykker i en branddør, hvem

må udskifte det?

udskiftning af glas og evt. reparation

af samlinger udføres.

En forøgelse af antallet af

udskiftninger bør medføre en

tilsvarende forøgelse af antallet

af eftersyn, så hyppigheden

af bygherrens eftersyn er

afpasset til forholdene.

Vedligehold

Korrekt drift og vedligehold,

iht. plan, er bygherrens ansvar

og bygger indledende på

bygherrens regelmæssige kontroleftersyn,

der til enhver tid

skal sikre, at glasbygningsdelen

og dens komponenter er

i god stand. Effektiv drift og

vedligehold forudsætter endvidere,

at glasbygningsdelen

er tilgængelig.

Glas og tætningsmaterialer

i brandklassifi cerede bygningsdele

må ikke behandles

eller beklædes med materialer,

der kan medføre ændringer

af de brandmæssige egenskaber

eller materialernes

overfl adespænding. For eksempel

må male behandling

og opklæbning på glas, lister,

rammer og navnlig tætnings-

materialer ikke forekomme,

da de kan medføre betydelig

ændring af bygningsdelens

brandmæssige egenskaber.

Udskiftning

Ved konstatering af svigt, afvigelser

eller mangler, f. eks.

skader på glas, karm, ramme

eller tætning, hærværk, ituslået

glas, graffi ti, og lignende

bør der iværksættes udskift-

Korrekt montering af brandbeskyttende glas

er afgørende for bygningsdelens brandmæssige

egenskaber.

ning af den beskadigede del

frem for stedvis reparation.

Bygherren har ansvar for,

at udskiftningen foretages, og

at denne foretages korrekt,

også med hensyn til forsikringsbetingelserne.

Isætningsarbejde, udskiftnings-

og reparationsarbejde

skal udføres af kvalifi cerede

håndværkere, således at glasbygningsdelens

projekterede,

dimensionerede brandmæssige

egenskaber til hver en tid

er til stede. Et kontrolskema

6 GLAS 01 2005


ør udfærdiges af håndværkeren.

Med mindre projekt- og

brandkravene til konstruktionen

er ændret, skal reparation

eller udskiftning af tætningsmateriale

og af brandbeskyttende

glas ske med samme

materialer som oprindeligt dimensioneret

og projekteret.

Ændres materialer eller metode,

skal det godkendes.

Såfremt der ikke foreligger

oplysninger om glassets montering,

skal bygherren eller

dennes rådgiver udarbejde et

udskiftningsforslag, som skal

forelægges de lokale myndigheder

og forsikringsselskaber

for deres godkendelse, inden

udskiftning foretages.

Foreligger der monteringsanvisning

for glasset, skal den

udførende indhente tilladelse

til udskiftning hos licenshaveren

eller systemleverandøren.

Foreligger der accept fra

licenshaver eller systemleverandøren,

kan den udførende

håndværker foretage udskiftning

efter licenshavers eller

systemleverandørens nærmere

anvisning.

I DBIs Brandtekniske Information

32: ”Glas og brand,

Glas i bygningsdele, Brandbeskyttende

glas” er indsamlet

viden og erfaring om glas

og montage af glas i adskillende

bygningsdele med krav til

brandmodstandsevne.

01 2005 GLAS

TEKNIK

Brandforløb ved en

konstruktion med glas,

der beskytter mod

spredning af fl ammer og

røggasser. Der fi ndes

også konstruktioner med

glas, der effektivt

beskytter materialer på

den anden side af glasset

mod at antændes af

strålingsvarmen.

har i dag mange egenskaber, en af disse er, at det ofte

Det voksende brug af

• sikkerheds- og sikringsglas

• forskellige kombinationer af hærdet og lamineret glas

• de mange isoleringsvarianter inden for termoruder

medfører, at fastsættelse af en korrekt forsikringsværdi

kan være en kompliceret opgave. Disse ofte avancerede og

kostbare ruder benyttes i dag både inden for hele erhvervs- og

butikssektoren og inden for institutions- og boligsektoren.

Endvidere er krav om brug af sikkerhedsglas aktuelt for

adskillige kundegrupper, og en tillægsdækning som omfatter

lovliggørelse vil således for mange kunder være en værdifuld

udvidelse af glasforsikringen.

Det er samtidig en god idé at få medforsikret kosmetisk

beskadigelse, dekoration, sanitet, spejle, lysskilte og keramiske

kogeplader. Vi påtager os - uden udgift og ulejlighed for kunden -

arbejdet og ansvaret i forbindelse med vor

besigtigelse af forsikringsstedet.

Placer derfor glasforsikring i selskabet som er

specialist på området.

1903 100 år 2003

DANSK GLASFORSIKRING A/S

Gammel Kaplevej 3, 2830 Virum

tlf. 45 87 13 66 fax 45 87 13 61

www.danskglasforsikring.dk

7


De kosteligste skæringer i rav og elfenben

og de kongeliges personlige

våben fra gammel tid udgør kernen i

”Det Tredie Skatkammer” på Rosenborg,

der blev indviet af Dronningen på hendes

fødselsdag den 16. april. Udstillingen

er blevet til, efter at den såkaldt ydre vinkælder

på omkring 135 kvadratmeter er

blevet frigjort.

Bag udførelsen af montrerne ligger

lidt af et pionerarbejde. Ikke før har det

været muligt at arbejde med så smalle

konstruktioner og alligevel opfylde gældende

sikkerhedskrav som formuleret i

National Indemnity – et fælles kodeks, der

anvendes af forsikringsselskaber og myndigheder.

Montrerne blev udviklet i et tæt samarbejde

mellem arkitekt Arne Kvorning

og et team af håndværkere – herunder

glarmester Kim Andersen – med Erik

Møllers Tegnestue som arkitekt for den

store ombygningssag.

Team’et tog udgangspunkt i profi ler

fra fi rmaet Detra, der traditionelt leverer

til blandt andre medicinalindustrien.

Den rammeløse montre

Montrerne er opført i sektioner – 18 stk.

GLARMESTERI

Grænserne prøves

af hver gang

AF ADAM PADE Blot 35 mm brede profi ler udgør

grundkonstruktionen i 18 montrer i nyt udstillingsafsnit

i kælderhvælvingerne under Rosenborg.

i alt – i en arkitektur, der visuelt bygger

på, at hver anden sektion er rammeløs.

Profi lerne er udført i aluminium, der

i højere grad end stål kan modstå de påvirkninger,

materialet udsættes for over

tid. Som glastype er valgt sikkerhedsglas

fra Scanglas af typen gul SKAFOR-diamant

i en tykkelse af 9,52 mm bestående

af fi re lag laminat. Profi lerne er afslutningsvis

overfl adebehandlet i en mørk

bordeauxrød.

I bunden af montrerne er indbygget

skuffer med silicagel, der regulerer fugt,

og som skal kunne udskiftes.

Belysningen er baseret på LED-lyspærer

monteret i cylinderformede armaturer

og synes næsten selvbærende.

LED-lysskinnerne er ikke mindst valgt

på grund af deres lange levetid – helt op

til 100.000 timer. Belysningsarmaturerne

tog elektrikeren sig af, mens smeden udførte

hængsler og beslag.

Lavt jernindhold –

størst transparens

Diamantglas er karakteristisk ved dets

lave indhold af jern, hvilket medvirker

til at skabe størst mulig transparens. En

glasrude udført i diamantglas kan kendes

på, at glassets kant er mindre grøn end

mere gængse glastyper.

Tegninger og konstruktioner blev til

ud fra helt overordnede mål og dimensioner

bestemt af Erik Møllers Tegnestue.

Men der er bemærkelsesværdigt langt fra

de første principskitser til det endelige resultat.

De er tunge – montrerne – og er solidt

fastgjort til bagvæggen, og tunge er

tillige udstillingsgenstandene. Til de fritstående

montrer har glarmester Kim Andersen

forsynet Rosenborg med en lille

hejsekran, så kuben kunne løftes op ved

placering af de fornemme udstillingsgenstande.

Arkitekt og håndværkere har arbejdet

Illustrationerne: Jens Lindhes

fotografi er fra Rosenborgs

Tredie Skatkammer samt

arkitekt Arne Kvornings

principtegninger.

8 GLAS 01 2005


01 2005 GLAS

GLARMESTERI

Således fastholdes

glasruderne i profi lerne.

sammen før – også om slige opgaver – og

det gjorde det tætte samarbejde muligt.

»Arne Kvorning tegnede, og vi kommenterede,

hvorpå han justerede tegningerne,«

beretter Kim Andersen om

samarbejdet, der strakte sig over fi re måneder

fra udbud til udstillingsåbning.

Mock-up

Undervejs opførte håndværkerne en

mock-up, der blev gået kraftigt efter af

kompetente sikkerhedsfolk – og derpå

godkendt.

Arne Kvorning beskæftiger sig både

med bygningsarkitektur, opbygning af

udstillinger og grafi sk design. Jo, det er et

mål at prøve grænser af, bekræfter Arne

Kvorning, »og i vores boldgade elsker vi

minimalkonstruktioner!«

Grænserne udvides lykkeligvis til stadighed

– ikke mindst som følge af den

bestandige udvikling af den tekniske sikring,

der i dag er ligeså vigtig som den

rent mekaniske.

For Arne Kvorning har opgaven tillige

omfattet arbejdet med indretning af

en større del af udstillingen, herunder

design af beslag til ophængning af eksempelvis

den enestående våbensamling.

Kim Andersen har også en lang række

lignende opgaver bag sig igennem sine 18

år som selvstændig glarmester.

»Jeg arbejder meget gerne sammen

med museer. Det er en spændende verden,

og der er sjældent to opgaver, der er

ens.«

Rosenborgs Tredie Skatkammer er

åbent for offentligheden og byder tillige

på et kig ind til Rosenborgvinen.

9


Glassets natur

Når man arbejder med

glas, får man respekt for

glas. Både fordi glas er farligt,

når man håndterer det forkert,

og fordi det har fantastiske

egenskaber. Det er solidt

og meget hårdt og alligevel

gennemsigtigt. Glas kan opvarmes,

og dermed formes efter

ønske, og afkølet beholder

det for altid formen.

Eller gør det nu det? Hvem

kender ikke historien om

gamle blyruder i for eksempel

kirker, hvor glasset er tykkest

i bunden? Sådanne historier

kan spores over hele verden.

Men hvad er fup og hvad

er fakta?

Glassets natur er i stigende

grad genstand for undersøgelser

og forskning. Herunder

GLARMESTERI

AF HANS-GEORG NIELSEN • Der tales og skrives ivrigt om glas som materiale.

Men hvad er vandrehistorier, og hvilke er de klare facts?

spørgsmålet om glas fl yder

ved normale temperaturer.

De fl este forskere er enige

om, at glas kan betegnes som

et amorft stof med høj viskositet.

Men hvad betyder nu

egentligt det?

For at forstå hvad glas er,

herunder spørgsmålet om

glas er en væske eller et fast

stof, er man nødt til at forstå

glassets termodynamik,

dvs. energimæssige forhold,

og dets materialeegenskaber.

Man skal desuden tænke lidt i

atomer, og de af atomer sammensatte

molekyler.

Almindeligt glas dannes

ved, at man smelter sand, soda

og kalk. Ved denne proces

dannes en væske som ved

nedkøling bliver mere og me-

re tyktfl ydende for til sidst at

størkne. Dette sker ved 600 -

1.200 grader alt efter glassets

nærmere sammensætning.

Mange faste stoffer har på

mikroskopisk niveau en krystallinsk

struktur. Molekylerne

er her arrangeret i en

regelmæssig gitterstruktur.

Når det faste stof varmes op,

vibrerer molekylerne i deres

plads i gitret indtil de når

smeltepunktet, hvilket betyder,

at krystalformen nedbrydes,

og molekylerne begynder

at fl yde. Der er således en

skarp grænse mellem fast og

fl ydende tilstand.

Superkølet

væske?

Væsker har derimod viskosi-

tet. Viskositet angiver væskens

modstand mod at fl yde. Når

en væske nedkøles bliver den

normalt tykkere, det vil sige

dens viskositet øges. Øget viskositet

har en tendens til at

hindre krystallisering.

Når en væske køles ned under

smeltepunktet, vil den

nor malt krystallisere og opnå

fast form. Men sommetider

kan den blive superkølet, dvs.

nedkølet til under normalt

”frysepunkt” uden at ændre

egenskab, og forblive en væske

under smeltepunktet.

Viskositeten øges herved

hurtigt og vedvarende. Der

dannes en tyk sirup og til sidst

et amorft stof, dvs. et stof

uden fast form. Molekylerne

er i denne situation uregelmæssigt

arrangeret.

Nogle forskere mener derfor,

at glas i princippet er en

10 GLAS 01 2005


Til venstre den amorfe molekylestruktur

i glas. Til højre den

krystallinske molekylestruktur.

superkølet væske, idet der ikke

i glas er sket en krystallisering.

Der er i princippet tre måder

molekyler kan være arrangeret

på:

Krystallinske stoffer: Molekylerne

er arrangeret i et

regelmæssigt gitter.

Væsker: Molekylerne er

uregelmæssigt arrangeret

og ikke fast placeret.

01 2005 GLAS

Amorft stof som for eksempel

glas: Molekylerne

er uregelmæssigt arrangeret,

men fast placeret.

Andre forskere konkluderer

derfor, at glas hverken er

en væske eller et fast stof, altså

noget tredje.

Men der er en tredje gruppe

forskere. Deres holdning

er, at det er umuligt, at defi

nere materialers egenska-

GLARMESTERI

ber entydigt. Plastik kan være

blødt, men beholde formen.

Og hårde stoffer kan ændre

form permanent ved et langvarigt

pres. Og sådan kan man

blive ved.

En særdeles spændende ting

er, at det netop er molekylernes

uordentlige struktur i

glas, som gør det gennemsigtigt,

altså gør at det synlige lys

kan trænge igennem.

Ved faste stoffer hindrer

molekylernes faste gitter, at

lysfotoner kan trænge igennem.

Da molekylerne i glas

ikke er regelmæssigt arrangeret,

er der derimod plads til,

at lysfotonerne næsten uhindret

kan trænge igennem

hulrummene mellem glassets

molekyler. Men mere om det

en anden god gang.

Der fi ndes altså endnu ikke

noget klart svar på, om glas er

et fast stof eller en frossen væske.

Spørgsmålet er altså, om de

gamle ruder i kirkerne gennem

århundrederne har skiftet

form, er fl ydt ned, så de nu

er tykkest i bunden.

Der er foretaget mange undersøgelser

af gammelt rudeglas

og dets blyindfatninger

og af andet glasagtigt materiale,

sågar af gamle romerske

glasvarer. Intet tyder her

på, at der er tale om, at glasset

har fl ydt ved almindelig temperatur.

Teoretiske analyser baseret

på målinger af glassets viskositet

viser også, at almindeligt

glas ikke deformeres gennem

århundrederne. Nu mangler vi

blot at fi nde en gammel håndbog

for 1400 tallets glarmestre,

som anbefaler, at den tykke ende

skal sættes i bunden.

11


Nu skal glas- og

alufacader

CE-mærkes

Glas/alufacader skal nu

CE-mærkes i henhold

til standarden DS/EN 13830:

Curtain walling – Produkt

stan dard.

Standarden omfatter udenpå

hængte facader, såsom

glas/alu facader. Fra 1. juni

2005 skal den, der monterer

facader omfattet af standarden,

sørge for, at facaden

er CE-mærket. CE-mærket

er i princippet et stykke papir

med information om facadeproduktet.

Oplysninger om

CE-mærkets indhold fi ndes

i standardens Annex ZA. Informationen

skal angives for

hver individuel facade, uanset

om facaden er konstrueret

ved hjælp af et standardsystem

eller et system designet

til et konkret formål.

Krav til

facaden

Standarden indeholder en

række krav til facaden og henviser

til hvilke standarder,

der skal anvendes ved prøvning

eller beregning af facadesystemet.

Kravene omfatter

f.eks. facadens modstandsdygtighed

overfor vindlast og

egenlast, lufttæthed og vandtæthed.

For visse krav skal facadens

ydeevne altid anføres

som modstandsklasse eller

LOVE & REGLER

AF LISE LOTTE BECK IVERSEN • CE-mærkning af facader er godt i

gang – vinduer skal tidligst mærkes fra 2007.

talværdi, mens de for andre

krav kun skal anføres, hvis

den projekterende ønsker det.

Er der ikke egentlige krav i

bygningsreglementerne til en

given egenskab og ønsker den

Eksempel på CE-mærkningens

udformning

projekterende ikke opgivet

ydeevne for denne egenskab

kan betegnelsen NPD anvendes

(no performance declared).

Facadens ydeevne dokumenteres

ved hjælp af type-

12 GLAS 01 2005


prøvninger og virksomhedens

produktionskontrol.

Check, om produkt er

typeafprøvet

Anvendes et facadesystem,

som for eksempel Schüco eller

Sapa, og overholdes alle

monteringsanvisninger, har

profi lleverandøren allerede

foretaget de nødvendige typeprøvninger.

Såfremt profi lerne

monteres som beskrevet af

profi lleverandøren, kan profi

lleverandørens prøvninger

og beregninger altså anvendes

som grundlag for udarbejdelse

af CE-mærket. Hvis systemet

ændres og der for eksempel

anvendes andre samlinger

end de af profi lleverandøren

beskrevne, er der i princippet

tale om et nyt profi lsystem og

derfor skal der på ny foretages

prøvninger.

For at sikre at facaden leve-

01 2005 GLAS

res i overensstemmelse med

profi lleverandørens anvisninger

og kvalitetsmanual,

skal montøren af facaden føre

kontrol med egen produktion.

Dette gøres ved hjælp af

virksomhedens eget produktionskontrolsystem

(FPC).

Omfanget og arten af dette

system kan variere, men skal

som udgangspunkt omfatte

de dele af virksomhedens produktion,

der har indfl ydelse

på den leverede facade.

Ruder og vinduer

fra 2007

CE-mærkningen af byggevarer

er godt i gang, og CEmærkningen

af de udenpå

hængte facader er derfor

kun et enkelt produkt i en

lang række af byggevarer. CEmærkning

af termoruder og

vinduer forventes at blive obligatorisk

tidligst i 2007.

OLE G. JØRGENSEN

Rådgivende Ingeniørfirma ApS

Gunnar Clausens Vej 24 B • DK - 8260 Viby J.

Tlf.: 8628 3799 • www.OGJoergensen.dk

LOVE & REGLER









planlægning og bygherrerådgivning

konstruktioner

• aluminium

• stål

• glas

• natursten

13


Cubo Arkitekter A/S vandt tilbage i

1998 1. præmien i en konkurrence

om at lave et nyt konference- og

aktivitetscenter for Scion-DTU A/S.

Dette byggeri, Søhuset, blev den 12. maj

2005 indviet efter en udfordrende

byggeproces i løbet af år 2004.

Søhuset er præget af hvid beton med

indlagte mønstre og store glasarealer.

Søhuset er smukt beliggende mellem

mange gamle træer og med kig til søen.

Glarmester Michael Bruun fra

Holbæk fi k opgaven med montering af

glasset gennem en lokal tømrermester i

Holbæk. Da det var en omfattende

opgave, indledte han et samarbejde med

Glarmester Per Drejer fra Frederiksberg,

som han kender fra læretiden.

Vanskelig

byggeplads

Det var en vanskelig byggeplads at

arbejde på, da der kun var byggepladsvej

på 2 sider af bygningen, grunden falder 8

meter over de 80 meter facade, og der er

over 100 fredede træer på grunden, hvor

der var aftalt bøder på kr. 50.000, hvis der

blev knækket grene af træerne.

Derfor blev den store byggekran taget

i brug for transport af ruderne frem til

montering. De fl este termoruder målte

230 x 360 cm og var med 8 mm hærdet

glas og 8 mm laminerede energiglas,

hvilket gav en vægt på over 330 kg pr.

rude. Da mange ruder skulle monteres

oven på hinanden, var der god brug for

både kran og lift. En særlig risiko ved

BYGGE & ANLÆG

Små mestre

kan lave store

opgaver

håndteringen af ruderne var, at sugekopperne

skulle sidde på den side med

hærdet glas, så hvis en rude gik i stykker

under transport med kranen, vil ruden

straks ryge til jorden pga. hærdet glas

granulerer i mange, små stykker ved

brud.

Fem måneder

Monteringen af ruderne strakte sig over

fem måneder fra september 2004 til

januar 2005, mens der blev arbejdet

videre på byggeriet. Den løbende

Monteringen af de store ruder i

tegnestuen Cubo Arkitekter

A/S’s byggeri for Scion-DTU A/S

strakte sig over fem måneder.

14 GLAS 01 2005


01 2005 GLAS

BYGGE & ANLÆG

AF POUL HENRIK MADELUNG • 486 store ruder til forskerparken Søhuset

i Hørsholm blev med byggekran monteret af Glarmester Michael

Bruun, Holbæk, og Glarmester Per Drejer, Frederiksberg.

FOTO: GLAS

isætning af ruder var blandt andet nød -

vendigt, fordi adskillige ruder har en

placering, så de ikke kan monteres efter

byggeriet er færdigt. Det kan undre,

hvorledes udskiftningen skal ske den dag

en af disse ruder punkterer eller ødelægges.

Ruderne kom fra en af de større tyske

leverandører, Hero-Glas, som har over

250 medarbejdere, mens vinduesrammerne

af træ er produceret af SA

Vinduer A/S, Højbjerg.

15


Alle vinduesløsninger er

ikke lige gode – heller

ikke når det handler om at

spare på varmen. Det er sjældent

de reelle muligheder for

varmebesparelser, der vejer

tungest, når der skal vælges

mellem forskellige vinduesløsninger.

Design, pris og behov

for vedligeholdelse er i

langt højere grad det, der bestemmer

valg af vinduesløsning.

Ny energimærkning

skal øge fokus på de energibesparelser,

der kan opnås ved

korrekt valg af vinduesløsning.

A-G skalaen og energipilene

er et kendt og respekteret

redskab, når forbrugeren

skal vælge f.eks. køleskab eller

vaskemaskine. Med dette

forbillede etablerede glas- og

vinduesbranchen i 2001 sammen

med Energistyrelsen en

ABC-mærkning af energiruder.

Kun den øverste del af skalaen

anvendes. Ruder der ikke

kan opfylde kravene for energiklasse

A, B eller C kan ikke

mærkes.

Ruder eller

vinduer?

Forbrugere – og i visse tilfælde

også rådgivere har svært ved

at skelne mellem ruder og

GLAS & ENERGI

Spar på varmen med

ABC-mærkede vinduesløsninger

AF LISE LOTTE BECK IVERSEN • I 2001 etablerede glas- og

vinduesbranchen en ABC-mærkning af energiruder. Men hvori

består forskellen mellem ruder og vinduer?

vinduer. Energimærkningen

er derfor ofte blevet misforstået.

Forbrugeren har troet,

at hele vinduet var A-mærket,

hvis der blot sad en A-mærket

rude i vinduesrammen. Dermed

er der ved valg af vinduet

ikke taget hensyn til ramme/

karmprofi lets energimæssige

egenskaber.

Både ramme/karmprofi let

og ruden har stor betydning

for, hvor god vinduesløsningen

er til at holde på varmen

og udnytte den gratis solvarme.

Der er med andre ord

stort behov for et redskab, der

kan lette valget af vinduesløsning.

ABC-mærkede vinduer og forsatsvinduer

Fra april 2005 har det være

muligt at købe ABC-mærkede

vinduer og forsatsvinduer.

Ordningen er som mærkningsordningen

for ruder en

frivillig branchebaseret ordning.

Det er derfor frivilligt

om producenterne vil være

med i mærkningsordningen.

En ny kampagne skal øge forbrugernes

opmærksomhed på

de energimærkede vinduesløsninger.

De mange

muligheder

Huse er forskellige og derfor

er også vinduesløsninger forskellige.

Uanset hvilket hus,

der er tale om, er det muligt

at vælge en energimærket vinduesløsning.

Udover det rent

energimæssige afhænger valget

blandt andet af ejendommens

alder, arkitektur samt

vinduernes tilstand og type.

Vinduer i ældre ejendomme

med ét lag glas er storforbrugere

af energi. Men blot fordi

vinduet er energimæssigt

udrangeret, betyder det sjældent,

at selve vinduet bør udskiftes.

Gamle vinduer kan

med fordel efterisoleres ved at

montere energimærkede forsatsvinduer.

Koblede vinduer med 2 lag almindeligt

glas kan gøres energimæssigt

tidssvarende ved at

udskifte det inderste lag glas

med hardcoated energiglas.

Har vinduet almindelige termoruder,

kan der opnås gode

besparelser ved blot at udskif-

te termoruden med en energirude.

Trænger hele vinduet til en

udskiftning, er der nu mulighed

for at vælge et energimærket

vindue.

Det svære

valg

Grundlaget for ABC-mærkning

af ruder, vinduer og forsatsvinduer

er forskelligt. Det

er derfor ikke muligt at sammenligne

f.eks. A-vinduer

med A-forsatsvinduer. Et Amærket

vindue vil ikke altid

have ligeså gode energimæssige

egenskaber som et A-mærket

forsatsvindue – eller omvendt.

Det er derfor vigtigt

først at gøre sig klart om man

søger et nyt vindue, eller om

man står i en situation, hvor

det gamle vindue bør bevares

og efterisoleres.

Klassifi kationen er en rettesnor

for den private forbruger.

Inden for den valgte produktgruppe

vil A altid være

bedre end B, som er bedre end

C. Men ABC-mærkningen er

ikke et udtryk for, hvor langt

den enkelte vinduesløsning

”kører på literen”. Vil man

kende vinduesløsningens ydeevne,

skal man bede sin glarmester

om at rekvirere bereg-

16 GLAS 01 2005


ninger for den valgte vinduesløsning

fra producenten.

Spørg

glarmesteren

ABC-mærkningen er let forståelig.

Langt sværere er det at

overskue alle de muligheder,

der byder sig, når det konkre-

01 2005 GLAS

Sådan kender

forbrugerne ABCmærkningen.

te valg af vinduesløsning skal

foretages. Glarmestre får der-

Selvfølgelig er store glasopgaver noget

for glarmestrene i FACADEGRUPPEN

for en central rolle i kampagnen

som forbrugerens nær-

meste rådgiver. Glarmesterlauget

uddanner løbende sine

medlemmer i de funktionskrav,

der stilles til vinduer.

Besøg også www.glarmesterlauget.dk,www.energivinduer.dk,www.energiforsatsvinduer.dk

samt www.energimaerkning.dk.

Det er detaljerne, der tæller

Glaspyramiden ved Turbinehallerne i

København er et eksempel på en utraditionel

glasløsning, hvor glasset er en væsentlig del

af konstruktionen. Den er et eksempel på de

mange forskellige opgaver, Facadegruppen

løser.

Facadegruppens medlemmer er faglærte

glarmestre, som arbejder med glas i konstruktionsmæssig

sammenhæng. Derfor

kan de rådgive dig om montage, funktioner

og glastyper. Ring på telefon 3313 65 10 og

få listen over medlemmer. Eller klik ind på

www.facadegruppen.dk

Omfattet af Glarmesterlaugets

Garantiordning

Alt arbejde, som Facadegruppen udfører

for dig, er omfattet af Glarmesterlaugets

Garantiordning. Med garantiordningen er du

sikret mod skader, mangler og udestående

for op til 100.000 kroner eksklusiv moms.

FACADEGRUPPEN

Glarmesterlauget i Danmark · Gothersgade 160

1123 København K · Telefon 33 13 65 10

Telefax 33 13 65 60 · www.facadegruppen.dk

e-mail: info@glarmesterlauget.dk

3565 · www.relevance.dk

17


GlarmesterTidender

UDGIVET AF

Glarmesterlauget i Danmark

Sekretariatet

Gothersgade 160 1123 København K

T 3313 6510

F 3313 6560

www.glarmesterlauget.dk

REDAKTION

Hans-Georg Nielsen (ansvh)

Poul Henrik Madelung

Lise Lotte Beck Iversen

Casper Christensen

Adam Pade

INDHOLD

19 Solskin og sammenhold

20 Kurt Spinder udpeget

til DA’s bestyrelse

20 www.gidenglas.dk

20 Glarmesterdagene 2005

21 Barselsfond fra 1. juli

21 Kongelig mission i Sydfrankrig

21 Jagten på fremtiden

er sat i gang

22 Snaptunsnak

– Kommentar af Hans-Georg Nielsen

22 Afdelingslaugsforsamlinger

i strukturens tegn

23 Medlemsforhold

Næste udgave udkommer medio

september. Redaktionen slutter

19. august.

01 2005 GLAS

Glarmester Ib

Snoer på

podiet med en

lyttende

oldermand

Kurt Spindler

og direktør

Hans-Georg

Nielsen.

Solskin og sammenhold

Vejret var bestemt med de

45 deltagere, og den smukke

fynske natur understregede

den gode stemning og spillede

fi nt med.

Der var blandt tilhørerne

stor tilfredshed med de to

foredrag om formiddagen

med temaerne ”arkitekter og

glas” og ”markedsføring på

internettet” og også dagens

højdepunkt – selve Hovedlaugs

forsamlingen – fi k et

godt forløb.

Oldermanden understregede

i beretningen de to store

udfordringer, som glarmesterfaget

står overfor, nem lig

danskernes store vel stand

kombineret med et utroligt

lavt renteniveau og så den

stadig øgede produktudvikling

af glarmesterens materialer,

naturligvis især glasset.

Begge dele stiller store

krav til mester, svend og lærling,

så vi skal som aldrig før

satse på markedsføring, uddannelse

og efteruddannelse.

Laugsoldermanden fremhævede

særskilt vigtigheden

af en landsdækkende opbakning

om Glarmestrenes

Døgnvagt A/S og mindede

forsamlingen om baggrunden

for selskabet.

Beretningen toges ganske

enkelt til efterretning med

Hovedlaugsforsamlingen 2005 som

i år blev holdt den 26. maj på Fyn,

nærmere bestemt på Gl. Avernæs

ved Fåborg, fi k et fi nt forløb.

applaus. Det samme gjaldt

for det af direktør og regnskabschef

fremlagte regnskab.

Debatten kom under præsentationen

af det nye blad

”GLAS” samt markedsføringsudvalgets

overvejelser.

Forventningerne til ”GLAS”

var tydeligt betydelige fra de

fremmødte.

Markedsføringskontingent

forlænget

Der var også derfor enighed

om at forlænge det ekstraordinære

markedsføringsbidrag

som foreslået og også justeringen

af svendeprøvegebyret

vedtoges enstemmigt.

Laugsoldermand Kurt

Spindler, viceoldermand Bjarne

Andersen og den kritiske

revisor Preben Mogensen

blev genvalgt enstemmigt

med applaus.

Et kort, men vigtigt indlæg

om ”Glas med garanti” og administrationen

af Laugets garantiordning

fra Laugets tekniske

konsulent skal også

nævnes.

En tydeligt overrasket

Bjarne Andersen fi k på Hovedbestyrelsens

forslag af

Laugsoldermanden overrakt

Laugets æresnål i guld med

egeløv for sin loyale og energiske

indsats.

Laugsforsamlingen sluttede

med en stor tak til dirigent

Ib Snoer og et klingende trefoldigt

leve for Glarmesterlauget

i Danmark.

Det fulde referat af Hovedlaugsforsamling

2005 kan

selvfølgelig rekvireres på

laugs kontoret.

En tydeligt overrasket viceoldermand,

Bjarne Andersen, fi k af laugsoldermand

Kurt Spindler overrakt Laugets æresnål

i guld for sin engagerede indsats i

Glarmesterlaugets hovedbestyrelse.

1. juli træder DA’s nye

barselsordning i kraft. Læs side 21.

19


Kurt Spindler

udpeget til DA’s

bestyrelse

Af Hans-Georg Nielsen •

På et bestyrelsesmøde

den 29. marts 2005 udpegede

Sama Laugsoldermand

Kurt Spindler

som Samas repræsentant

i Dansk Arbejdsgiverforenings

bestyrelse.

I sin egenskab af medlem

af DAs bestyrelse

bliver Kurt Spindler desuden

automatisk medlem

af DA Barsels bestyrelse.

Som suppleant for

Kurt Spindler valgtes formanden

for Foreningen

af Auto og Industrilakerere

malermester Poul

Erik Christensen, Hjørring.

www.gidenglas.

dk

Af Poul Henrik Madelung

• Gi’ den glas eller nærmere

www.gidenglas.dk,

er navnet på den nye internetside

som Glarmesterfagets

faglige udvalg

har lavet.

Internetsiden er især

lavet for at få fl ere elever

inden for Glarmesterfaget,

men både

virksomheder og elever

under uddannelse kan

også hente nyttig information

vedrørende glarmesteruddannelsen.

Internetsiden følges

op med udsendelse af

plakater til de tekniske

skoler for at gør reklame

for internetsiden.

Selvevaluering

viser, at

der stadig

er behov for

grundig

orientering

om de

vilkår,

glarmestre

arbejder

under.

Glarmesterdagene

2005

Af Hans-Georg Nielsen Glarmesterlauget

afholdt i februar / marts 3 glarmesterdage

for Laugets medlemmer. Der var tale

om et omfattende program, lige fra uddannelse

til lovorientering, priskalkulation,

døgnvagtsarbejde samt endelig en

orientering om energirudekampagnen

2005.

Tilslutningen til de oprindelige fastlagte

5 møder var noget mindre end forventet.

Dette betød, at der kun afholdtes 3

møder nemlig i Aalborg, Fredericia og

Ros kilde.

Møderne var annonceret som særlig

henvendt til nye medlemmer, om end også

et antal mangeårige medlemmer havde

afsat tid til glarmesterdagen.

Diskussionerne

på møderne

samt den efterfølgendeselvevaluering

viste med

al tydelighed, at

der stadigvæk er

behov for grundig

orientering

om de vilkår,

glarmestre arbejder

under, herunder

reglerne

og mulighederne

for en fornuftig prissætning af materialer

og arbejdsindsats. Møderne sluttede med

en orientering om den forestående Energirudekampagne

baseret på informationsaftale

og omfattende satsning på TVspot.

På den del af mødet som handlede, om

Energirudekampagnen deltog foruden

Laugets medlemmer et mindre antal

medlemmer af Danske Snedker- og Tømrermestre,

som efter aftale med Håndværksrådet,

var inviteret til disse åbne

møder.

Det svage fremmøde fra tømrerfagets side

må siges at understrege, at energiruder

helt klart må betegnes som glarmestrenes

arbejdsområde.

Næste nye lærlingehold starter 05/09 på

20 GLAS 01 2005

Glarmesterskolen. Tag en elev nu!


Barselsfond

fra 1. juli

Af Poul Henrik Madelung Ved forhandlingerne

af de nuværende overenskomster

blev det aftalt, at der skal etableres en

udligningsordning for arbejdsgivere, så

omkostninger til medarbejdere på barsel

fordeles mellem alle arbejdsgivere, som

er medlem af en arbejdsgiverorganisation

under Dansk Arbejdsgiverforening.

1. juli 2005 starter DA-barselsfond. Der

vil kunne udbetales refusion fra denne

dato, og virksomheder vil skulle betale

første bidrag pr. 20. september 2005. Bidraget

bliver på kr. 786 pr. medarbejder.

For at gøre administrationen af DAbarsel

så let som overhovedet muligt, er

administrationen udviklet til at kunne

køre 100 % via Internettet og sker i samarbejde

med ATP. Der er dog også lavet en

løsning for de virksomheder som ikke anvender

Internettet.

Jagten på fremtiden

er sat i gang

Af Poul Henrik Madelung Hvor er glarmesterfagets

fremtid? I forsøget på at belyse

og besvare dette store spørgsmål har

Glarmesterlauget og Forbundet Træ-Industri-Byg

nedsat et fremtidsforum bestående

af 8 yngre glarmestre og glarmestersvende.

Fremtidsforum’et har væ ret samlet til

et 2 dages opstartsmøde i februar på

Kongskilde Friluftsgård ved Sorø. Her

blev der sat overskrifter på de emner, som

der skal arbejdes videre med i løbet af det

næste år. Blandt emnerne er både produktudvikling

og arbejdsmetoder samt

fokus på fremtidens uddannelse og efteruddannelse.

Det er aftalt, at der arbejdes på at skaffe

talmateriale, som kan oplyse faget, og der

forsøges at få eksterne ressourcepersoner

til at komme med deres bud på faget og

dets fremtid.

Det er planen, at fremtidsforumet laver

en studietur til udlandet i oktober

2005 og afholder en midtvejskonference

den 1. december 2005. Den endelige afrapportering

skal være færdig til efteråret

2006.

01 2005 GLAS

Husk: Funktionpension efter HKoverenskomsten

stiger pr. 1. juli til 9,6 pct.

Fra 1. juli

kan

udbetales

refusion

fra den

udligningsordning,

der

blev aftalt

under

sidste

overenskomstforhandling.

Glarmesterlauget

og TIB

nedsætter

”fremtidsforum“

af

yngre

mestre og

svende.

Tidligere og nuværende

laugsoldermænd i fuld sving:

Fra venstre Poul Husmer, Kurt

Spindler og Hans Lundeman.

Kongelig

mission i

Sydfrankrig

– og hvad deraf fulgte

Da Dronningen I sin tid

fejrede sit 25 års regeringsjubilæum,

besluttede

Glarmesterlauget, at regent

parret skulle have en

helt særlig gave. Daværende

oldermand Poul

Husmer havde under en

cykeltur i Sydfrankrig noteret

sig, at regentparrets

smukke sommerresidens

ved Cahors godt kunne

trænge til nye termoruder.

Så gaven blev ganske

enkelt en fuldstændig udskiftning

af de punkterede

ruder på Château Caix. Projektet

har taget fl ere år,

idet laugets udsendte tre

oldermænd har taget ferierne

– og et enkelt glas i

ny og næ – i brug. Men nu

er fase 3 af ”Projekt færdigt

Arbejde“ afsluttet. Senest

skiftedes blandt andre

den store rude i hall´en og

vinduet ved Dronningens

skrivebord.

Men her stopper sagen

ikke. Laugets kontakt til næste

generation i Kongehuset

er etableret. På Fredensborg

plejer de højeste gæster efter

meget gammel tradition at få

lov til at skrive deres navnetræk

i vinduesglasset. Prins

Henrik viste i 1997, da Lauget

fejrede 500 år, at han behersker

kunsten, og nu har Kronprinsparret

givet tilsagn om

at deltage i et intensivt kursus

i det at skrive i glas. Kurset

skal holdes på Glarmesterskolen.

Hvorvidt det

bliver før eller efter ankomsten

af næste generation i

kongehuset vides i skrivende

stund dog ikke. Men at det

bliver en stor dag for skolen

og for glarmesterfaget er der

ingen tvivl om.

Glarmesterfi rma

købes

Glarmestervirksomhed på Sjælland/København.

Henvendelse til Glarmester Frank Jørgensen,

Bækkedalsvej 5, 3730 Nexø,

tlf. 5647 2103, mobil 5188 1944.

Email: poulsker@tele2adsl.dk

Rammeforretning

sælges

Indramningsforretning i Nordsjælland med god

beliggenhed i lejede lokaler sælges eller bortforpagtes.

Send navn og telefonnummer til billetmærke GLAS 25

c/o Glarmesterlauget,

Gothersgade 160, 1123 København K

21


Faget bør

udvise

fælles

fodslag

om

uddannelsen

(annonce

fra 1938).

Snaptunsnak

Glarmestre skal uddannes

som glarmestre.

AF HANS-GEORG NIELSEN

Direktør, Glarmesterlauget

i Danmark

Læsningen af en artikel i TIB Fagbladet

nr. 4 fra maj 2005 efterlader

mig som interesseret læser

med en betydelig bekymring.

I artiklen fokuseres der meget

på, at der blandt deltagerne på

Snaptunmødet for glarmestersvende

var enighed om, at glarmesteruddannelsen

skal ud på

mange tekniske skoler og ind under

Træfagenes Byggeuddannelse.

Dette er en betragtning som vi

i Glarmesterlauget bestemt ikke

kan blive enige med TIB om. Det

forhold, at glarmestrene skal lære

noget om træ og aluminium er

bestemt ikke ensbetydende med,

at man skal uddannes sammen

med tømrere og snedkere.

Ser vi på for eksempel Tyskland

med dets mange skoler for

uddannelse af glarmestre, betragtes

det som en ganske naturlig

ting, at der i glarmesteruddannelsen

indgår trækundskab.

En målrettet uddannelse er bedre

end en bred fælles uddannelse.

Det anføres i artiklen, at blyindfattede

ruder kan man jo bare

tage på efteruddannelse. Dette

er en elementær misforståelse.

Det at lave blyruder er jo ikke

kun at arbejde med bly og glas,

det er også en særdeles centralt

øvelse i præcision og kunsten

at skære i glas, altså ganske

elementære ting som en

glarmestersvend skal beherske.

Det anføres desuden i artiklen,

at fl ere af svendene ser

Glarmesterlauget som den store

hæmsko for fornyelse af faget

– om end man afslutter artiklen

med at oplyse, at der i

2004 af Lauget og TIB er oprettet

et udviklingsforum hvor

yngre svende og yngre mestre

arbejder sammen om at udvikle

faget.

Netop denne aftale holdt

det ganske hårdt med for Lauget

at få igennem over for TIB

under de seneste overenskomstforhandlinger,

så hvis der

er nogen der evt. er en hæmsko,

så må det altså siges at

være TIB, som virkelig skulle

varmes op til at acceptere ideen

før den blev gennemført.

Jeg vil gerne invitere de glarmestersvende

som mener, at

Glarmesterlauget er en stor

hæmsko til en kop kaffe på et

tidspunkt der passer dem. Så

vil jeg gerne fortælle lidt mere

Glarmesterlaugets planer for

en selvstændig fremtid for et

stolt glarmesterfag med mange

muligheder i fremtiden.

Svende og mestre skal værne

om faget og dets udvikling

og ikke lytte så meget til ”misundelige”

træfolk.

Husk: Glarmestrenes Døgnvagt, telefon

70 100 100

Afdelingslaugsforsamlinger

i strukturens tegn

Af Hans-Georg Nielsen

Årets afdelingslaugsforsamlinger

stod i strukturens

tegn. 2. afdelings laugsforsamling

holdtes den

22. februar i Århus med efterfølgende

foredrag fra

Scanglas om Bygningsreglementets

krav til arbejde

med glas.

På laugsforsamlingen

var der valg af følgende:

John Sørensen, Århus som

revisor; Niels Møller, Risskov

som bestyrelsessuppleant

og Jacob Svane,

Ebeltoft som sekretær.

1. afdeling

på virksomhedsbesøg

1. afdeling holdt sin laugsforsamling

i Næstved. Før

selve laugsforsamlingen

var der arrangeret et velbesøgt

virksomhedsbesøg

hos Niels Juel Petersen og

som afslutning på Laugsforsamlingen

fortalte Per

Steen Hebsgård om sit

1. afdeling vil i mål rettet

dialog med medlemmerne

om Glarmesterlaugets

fremtidige struktur.

spændende arbejde med

glas og glaskunstnere.

Valget gav følgende resultat:

Bjarne Andersen,

Valby som oldermand;

Torben Snoer, København;

Per Weien Svendsen,

Brøndby og Klaus Juhl,

Brønshøj som bestyrelsesmedlemmer.

Kim Rørdam

Andersen Kalundborg blev

valgt som bestyrelsessuppleant.

Som revisor blev

Erland Redtz Jensen,

Odense genvalgt ligesom

Benny Lauritzen, Slagelse

genvalgtes som revisorsuppleant.

Begge oldermænd kredsede

i deres beretninger

om Laugets struktur. 1. afdeling

vil gennemføre en

dialog med medlemmerne

på et antal dialogmøder

via lokalforeningerne og

Deltagerne i årets

laugsforsamling i 1.

afdeling drog på

virksomhedsbesøg hos

Niels Juel Petersen.

22 GLAS 01 2005


herefter træffe sin beslutning.

Kurt Spindler bemærkede

i sin beretning til 2. afdeling,

at tiderne har ændret

sig, og der kan være

behov for at se på en ny

struktur.

Bjarne Andersen bemærkede

i sin beretning,

at han var særdeles tilfreds

med det jyske udspil, og at

man nu i 1. afdeling med

spænding afventer jydernes

melding.

Af andre temaer som

drøftedes på de 2 laugsforsamlinger

skal nævnes

fremtiden for GlasMagasinet

og Glarmester Tidender,

Glarmestrenes Døgnvagt

A/S og herunder sel-

01 2005 GLAS

skabets samarbejde med

Tryg samt endelig ændringen

af større udbyderes

måde at udbyde arbejder

på over for håndværket.

Det er tydeligt, at begreber

MEDLEMSFORHOLD

Runde dage

01. juli 25 års optagelsesjubilæum

Ole Andersen, Fredensborg

01. juli 25 års optagelsesjubilæum

Allan M. Olsen, Rødovre

01. juli 25 års etablerings- og

optagelsesjubilæum,

Mogens L. Stender, Svendborg

01. juli 25 års optagelsesjubilæum

John Højmose Thomsen,

Ulfborg

02. juli 70 års fødselsdag

Knud Iversen, Viby Sjælland

(passiv)

13. juli 70 års fødselsdag

Peter Højsholt, Albertslund

(passiv)

16. juli 50 års fødselsdag

John Johansen, Toftlund

18. juli 60 års fødselsdag

Folmer Svane, Randers

01. aug 40 års etableringsjubilæum

Henning Buch, København Ø

12. aug 60 års fødselsdag

Poul Thesbjerg, Skive

13. aug 75 års fødselsdag

Poul Møller, Dragør (passiv)

29. aug 60 års fødselsdag

Hermann Drabsch, Holme-

Ostrup (passiv)

Viceoldermand Bjarne Andersen

overrakte guldnål for 25 års medlemskab

til Jørn B. Olsen, Leif Tange og Erik

Lundeman samt på billedet Michael

Fetterlein, og Villy Nielsen.

som prækvalifi kation og

ønsket om færre aktører

præger tankegangen hos

udbydere både i den offentlige

og i den private

sektor.

01. sept 40 års optagelsesjubilæum

Henning Buch, København Ø

29. sept 60 års fødselsdag

Kai Nielsen, Virum

Velkommen til nye

medlemmer!

01. jan Frank Jørgensen, Neksø

01. jan Kim Nielsen, Roskilde

01. jan Brian Sønderbye, Tølløse

01. jan Michael Dyberg Jørgensen,

Dahløs Eftf, Roskilde

01. jan Peter H. Hansen, AB Glas ApS,

Taastrup

01. april Claus Jacobsen, Haderslev Glas

og Aluminium ApS, Haderslev

01. april Steven Poul Elfort, Glarmesterfi

rmaet SP Service, Ringsted

01. april Michael Kallesø Hansen,

Dagnæs Glaslager, Horsens

Generationsskifte

01. mar Gitte Preuthun overtager

Glarmester Preuthun ApS, og Alt

Preuthun fortsætter virksomheden

som medindehaver.

Udmeldt

01. jan Johannes L. Boldsen, Esbjerg

01. jan Palle Hansen, Taastrup

01. april Erik Lund, Haderslev

Det må derfor været Laugets

opgave at prøve at give

medarbejderne så gode

værktøjer til at indstille sig

på disse nye tankegange

som overhovedet muligt.

Overgået til

passivt medlemskab

01. jan Henrik Gurskov, Valby

01. jan Jørgen Sørensen, København

S

01. feb Per B. Blumensaat, Randers

01. april Erik Larn, Solrød Strand

01. april Flemming Kallesø Hansen,

Horsens

Enker

01. jan Erna Guhle, Klampenborg

17. mar Ellen Margrethe Andersen,

Hundested

Afgået ved døden

19. jan Gerda Nielson, Hillerød

(enke)

25. jan Olga Viola Lundeman,

København NV (enke)

09. feb Bjørn Jensen, Værløse

(passiv)

17. mar Niels V. Andersen, Hundested

23


ID-nr.: 12884 Magasinpost

























24 GLAS 01 2005

More magazines by this user
Similar magazines