Hele publikationen i PDF - Netpub.dk

10/
“EU vil hellere spilde pengene på
ufarlige projekter, end at forholde sig
politisk til besættelsen, som vi gør,”
siger Jamal Juma, som har været
fængslet af Israel fl ere gange.
“Mange glemmer det, men Osloaftalen
var jo en midlertidig aftale,
der skulle oprette en palæstinensisk
stat senest i 1999. Aftalen er udløbet
for længst, men alle fortsætter, som
om intet var hændt. Milliardbistanden
strømmer stadig til Det Palæstinensiske
Selvstyre, selv om de kun
kontrollerer 18 procent af Vestbredden,”
siger han.
“ Milliardstøtten til selvstyret har
befriet Israel for alle de besværlige
dele ved besættelsen.
Jamal Juma,
leder af organisationen
Stop the Wall, Ramallah
Opdelingen af Vestbredden i en A-,
B- og C-zone (se boks side 11) var en
midlertidig løsning, der skulle have
været ophævet, da den palæstinensiske
stat efter planen skulle have været
erklæret senest i 1999. Ifølge Jamal
Juma er det helt store problem nu, at
palæstinenserne er fanget i en aftale,
der burde have været midlertidig. Og
at EU og andre internationale donorer
har accepteret denne opdeling
af Vestbredden og fokuseret deres
bistandspolitik i område A. Derfor
blomstrer Ramallah og enkelte andre
byer, der ligger i område A, mens
resten af de besatte palæstinensiske
områder langsomt bliver aff olket og
integreret i Israel.
“Israel har brugt tiden på at udbygge
besættelsen. Milliardstøtten til
selvstyret har jo befriet Israel for alle
de besværlige dele ved besættelsen,”
siger Jamal Juma.
BEGRAV OSLO-AFTALEN
Sam Bahour og Jamal Juma er vidt
forskellige personer. Den ene er forretningsmand.
Den anden aktivist.
Alligevel er deres analyser af palæstinensernes
nuværende situation
slående ens.
Begge mener de, at Oslo-aftalen
burde begraves. Én gang for alle. Og
begge opfatter de Det Palæstinensi-
STØTTEN TIL
PALÆSTINENSERNE
Her er et kort overblik over den internationale udviklingsstøtte
til De Palæstinensiske Selvstyreområder.
BISTAND TIL
PALÆSTINENSERNE
De besatte palæstinensiske områder
modtager i gennemsnit mere end seks
mia. kr. årligt fra det internationale
samfund.
Heraf kommer to-tredjedele fra EU’s
institutioner og medlemslande.
4.879
DPS
66 %
MEST BISTAND
PR. INDBYGGER
1.142
> 6 mia
kr.
De Palæstinensiske Selvstyreområder
(DPS) ligger nummer et i verden med
4.879 dollars (ca. 28.000 kr.) i udviklingsbistand
pr. indbygger i perioden
1995–2009.
Nummer to på listen, Irak, modtog i
samme periode 1.142 dollars (ca. 6.500
kr.) pr. person. Altså mindre end en fj erdedel
af palæstinenserne.
Dollars
pr. indbygger
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Irak
Afghanistan
1.008 960
Mozambique
573
Tanzania
HVAD BRUGES
PENGENE TIL?
Størstedelen af det internationale samfunds
støtte til Palæstina går til institutionsopbygning
og infrastruktur, mens
omkring en tredjedel klassifi ceres som
humanitær bistand.
Selvom dette er faste aktiviteter, man
genfi nder i den øvrige, globale udviklingsbistand,
kan hjælpen til Palæstina
og “øvrige u-lande” ikke sammenlignes,
da støtten til Det Palæstinensiske
Selvstyre i udgangspunktet er politisk
betinget.
Kilde: Global Humanitarian Assistance
Modtagere af international
bistand 1995–2009:
DPS 20,5 4.879,44
Irak 35,2 1.141,82
Afghanistan 30,0 1.007,62
Mozambique 21,9 959,83
Tanzania 25,1 572,88
Vietnam 30,5 346,51
Etiopien 26,9 286,97
Egypten 22,6 271,94
Bangladesh 21,9 135,56
Pakistan 23,8 131,55
Indonesien 21,2 92,31
Kina 33,8 25,37
Indien 28,2 23,52
Vietnam
347 287 272
Etiopien
Egypten
Samlet beløb
(mia. dollars)
Bangladesh
136 132
Dollars
pr. indbygger
Pakistan