Jordbundsanalyser - DLG Tele

Jordbundsanalyser
Lars Landmand
Bondegården
Agervej 44
9999 Jordby
Jordprøver udtaget:
marts 2012
Udarbejdet af: DLG

Reaktionstal (Rt)
Kommentarer til reaktionstal:
Analyseresultaterne viser reaktionstal, der varierer mellem 4,6 - 6,4. Vær opmærksom på vejledende Rt i
forhold til JB-nr. og afgrødefølsomhed. Se vejledningen herunder.
Vejledning
For lave reaktionstal kan nedsætte tilgængeligheden af kvælstof, fosfor, kalium, magnesium og svovl,
mens for høje reaktionstal kan give problemer med mangel på vigtige mikronæringsstoffer som mangan
og bor.
Reaktionstal(Rt) er et udtryk for jordens surhedsgrad/kalktilstand. Det optimale reaktionstal (Rt) bør ligge
et sted mellem 5,0 og 7,5 afhængigt af jordtypen.
Reaktiontal(Rt) hæves normalt ved at tilføre kalk. Jordens kalkbehov er jordtypeafhængigt. Jo mere ler og
humus jorden indeholder desto mere kalk skal der anvendes for at hæve reaktiostallet(Rt).
Nedenstående tabel viser forskellige jordtypers anbefalede reaktionstal(Rt) og kalkbehovet for at hæve
reaktionstallet(Rt) 0,1 enhed.
Jordtype JB-nr
Anbefalet
reaktionstal(Rt)
Ca. ton jordbrugskalk pr. ha, der skal
anvendes for at hæve
reaktionstallet(Rt) 0,1 enhed
Humusrig sandjord 1-2 5,8 – 6,3 0,8 ton pr ha
Let sandjord 1-2 6,0 – 6,6 0,7 ton pr ha
Lerblandet sandjord 3-4 5,8 – 6,6 0,7 ton pr ha
Sandblandet lerjord 5-6 6,8 – 7,3 0,9 ton pr ha
Lerjord 7 7,0 – 7,5 1,0 ton pr ha
Svær lerjord 8-10 7,5 – 8,0 1,2 ton pr ha
Humusjord 11 5,0 – 6,0 1,5 ton pr ha
Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret / Planteavl
Hvis reaktionstallet(Rt) er under det ønskede niveau, anbefales det at tilføre så meget kalk, at
reaktionstallet(Rt) hæves til det ønskede niveau (Max 6 ton pr. ha. pr. gang). Herefter anbefales følgende
strategi:
Oversigt over afgrødernes følsomhed overfor et lavt
reaktionstal(Rt).
Kalken bør tilføres før den mest følsomme afgrøde i
sædskiftet.
Byg, roer, lucerne, sneglebælg,
Meget følsomme afgrøder
Følsomme afgrøder
(raps)
Hvede, triticale majs, raps, ærter,
kløver, lupin, kålroer
Kalkningsstrategi der fastholder det
optimale reaktionstal(Rt).
2 ton jordbrugskalk pr. ha. hvert 4. år
2 ton jordbrugskalk pr. ha. hvert 5. år
Tolerante afgrøder Kartofler, rug, havre, græs 2 ton jordbrugskalk pr. ha. hvert 6. år
Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret / Planteavl
Normalt vælges der mellem jordbrugskalk, magnesiumkalk og dolomitkalk.
Kalktype Neutraliseringsevne Magnesium (Mg) indhold
Jordbrugskalk 75% 0
Magnesiumkalk (2,5%) 78% 2,5%
Magnesiumkalk (5,0%) 83% 5,0%
Dolomitkalk 90% 10%

Fosfortal (Pt)
Kommentarer til fosfortal:
Analyseresultaterne viser fosfortal (Pt) varierende mellem 2,0 og 8,1. Langt de fleste prøver ligger
indenfor middel til høje fosfortal.
Vejledning
Fosfortal(Pt) Niveau Anbefaling
< 1 Meget lavt
Akut mangel på fosfor (P) kan forventes. Tilførsel af store mængder
fosfor er nødvendigt for at hæve fosfortallet(Pt).
1 - 2 Lavt
Fosfortallet bør hæves ved tilførsel af mere fosfor end afgrøden
bortfører.
2-4 Middel Der bør tilføres den mængde fosfor som planterne bortfører
4-6 Højt
Der kan tæres på jordens indhold af fosfor, derfor kan der tilføres
mindre fosfor end afgrøden bortfører.
> 6 Meget højt Fosfortallet(Pt) bør sænkes ved at undlade gødskning med fosfor.
I jorden findes fosfor i mange forskellige former, men kun en lille brøkdel er direkte plantetilgængeligt.
Derfor er det vigtigt, at fosfor i tilført gødning er vandopløseligt og dermed plantetilgængeligt.
Planten bruger fosfor til at opbygge skelettet i kromosomerne. Derfor dannes der ikke nye celler, hvis
planten mangler fosfor. Fosfor indgår desuden som det vigtigste element i plantens energisystem. Hvis
planten mangler fosfor giver det udslag i følgende:
Udbyttet falder, da der ikke kan opbygges nye celler.
Rodvæksten bliver mindre, hvilket medfører
o øget tørkefølsomhed
o planten har svært ved at optage øvrige næringsstoffer.
Symptomer ses på de ældre plantedele først. Afgrøderne reagerer forskelligt, men oftest vil der
ses mat mørkegrønne og rødlige eller brunlige farvetoner på blade og stængler.
Da planter oftest udbygger rodnettet tidligt i vækstsæsonen, er det vigtigt, at der er fosfor til rådighed på
dette tidspunkt.
Høje fosfortal kan hæmme optagelsen af jern (Fe), zink (Zn) og mangan (Mn).

Kaliumtal (Kt)
Kommentarer til kaliumtal:
Analyseresultaterne viser kaliumtal (Kt) varierende mellem 3,1 – 11,0. De fleste prøver ligger indenfor
middelområdet, men der er enkelte marker med meget lave kaliumtal.
Vejledning
På jordtyper med JB-nr. under 4
Kaliumtal(Kt) Niveau Anbefaling
< 3,0 Meget lavt
Akut mangel på kalium kan forventes. Tilførsel af store mængder
kalium er nødvendigt for at hæve kaliumtallet (Kt).
3,0 – 5,0 Lavt
Kaliumtallet(Kt)bør hæves, ved tilførsel af mere kalium end afgrøden
bortfører.
5,1 – 8,0 Middel Der bør tilføres den mængde kalium som planterne bortfører
8,1 – 12,0 Højt
Der kan tilføres lidt mindre kalium end afgrøden bortfører og dermed
tæres lidt på jordens indhold af kalium.
> 12,0 Meget højt Kaliumtallet(Kt) kan sænkes ved at undlade gødskning med kalium
På jordtyper med JB-nr. 4 og derover
Kaliumtal(Kt) Niveau Anbefaling
< 4,0 Meget lavt
Akut mangel på kalium kan forventes. Tilførsel af store mængder
kalium er nødvendigt for at hæve kaliumtallet.
4,0 – 7,0 Lavt
Kaliumtallet(Kt) bør hæves, ved tilførsel af mere kalium end afgrøden
bortfører.
7,1 – 10,0 Middel Der bør tilføres den mængde kalium som planterne bortfører.
10,1 – 15,0 Højt
Der kan tilføres lidt mindre kalium(K) end afgrøden bortfører og
dermed tæres lidt på jordens indhold af kalium.
> 15,0 Meget højt Kaliumtallet kan sænkes ved at undlade gødskning med kalium.
I jorden findes kalium enten opløst i vandet, eller det findes bundet til ler- og humuspartikler. Næsten alt
kalium i jorden er let at få fat i for planterne.
Planterne anvender kalium til at holde saftspændingen oppe. Da planterne ikke har et skelet, er de
afhængige af safttrykket for at kunne holde bladene strakt ud. Kalium indgår desuden i styringen af
vandforbruget. Hvis planten mangler kalium, giver det udslag i følgende:
Planten bruger mere vand og bliver derfor mere tørkefølsom
Bladene bliver slappe – og bladkanten kan rulle ind over bladoversiden, hvorved
tørstofproduktionen falder
Symptomer ses på de ældre plantedele først. Typisk visner bladene begyndende fra bladranden.
De fleste planter påvirkes ikke af et overskud af kalium, men raps, græs, kløver og kål kan optage ekstra
meget kalium, selv om afgrøden ikke har et behov (luksusoptagelse). Hvor afgrødens forsyning med
magnesium ikke er lige så god som forsyningen med kalium, kan luksusoptagelse af kalium fremtvinge
mangel på magnesium. De to næringsstoffer optages på samme måde af rødderne
Da kalium udvaskes fra jorden, anbefales det, at der hvert år tilføres en mængde kalium, der sammen
med den af jorden frigivne mængde kalium, svarer til den mængde, som afgrøden fjerner.
Koncentrationen af kalium er størst i blade og stængler, mens indholdet i rødder, frø og kerne er lavt.
Derfor vil der være et større kaliumbehov, der hvor halm/roetop fra forfrugten fjernes, end hvor
halm/roetop fra forfrugten nedmuldes.

Magnesiumtal (Mgt)
Kommentarer til magnesiumtal:
Analyseresultaterne viser meget varierende magnesiumtal (Mgt) - 2,0 – 13,0. Der er overvægt af høje
Mgt i de nordlige marker og overvægt af lave tal i de sydlige marker.
Vejledning
Magnesiumtal(Mgt) Niveau Anbefaling
< 2,0
Meget
lavt
2,0 – 4,0 Lavt
Der kan forventes akut mangel på magnesium(Mg).
Magnesiumindholdet i jorden bør hæves ved at anvende
Magnesiumkalk. Magnesiumtilførslen bør samtidig suppleres med
f.eks. EPSO Microtop i vækstsæsonen.
Der kan forventes mangel på magnesium(Mg). Magnesiumindholdet i
jorden kan hæves ved at anvende magnesiumkalk.
Magnesiumtilførslen bør samtidig suppleres med f.eks. EPSO
Microtop i vækstsæsonen.
4,1 – 8,0 Middel
Magnesiumniveauet bør vedligeholdes med magnesiumkalk.
I magnesiumkrævende afgrøder kan det være aktuelt at supplere
med f.eks. EPSO Microtop i vækstsæsonen.
8,1 – 12,0 Højt Der kan tæres lidt på jordens indhold af magnesium(Mg).
> 12,0
Meget
højt
Gødskning med magnesium(Mg) kan undlades.
• Lave reaktionstal (Rt) og høje kaliumtal (Kt) hæmmer optagelsen af magnesium(Mgt)
De fleste afgrøder fjerner 10-15 kg magnesium. Bederoer fjerner en del mere ca. 40 kg. Jorden binder
ikke magnesium særlig hårdt, og der frigives ikke væsentlige mængder fra jorden. Jordprøverne viser
hvor meget magnesium jorden stiller til rådighed.
Magnesium indgår i en række enzymer og spiller en central rolle i opbygningen af klorofyl (plantens
grønkorn). Magnesium indgår ligeledes i energistyringen i planterne. Mangel på magnesium giver
følgende udslag:
Planten mister sin farve og bliver gullig i bladspiser og mellem bladnerverne – først på de ældre
blade og senere på de yngre.
Manglende grønkorn medfører lavere fotosyntese og udbyttenedgang
Sukkerindholdet stiger
Proteinindholdet falder
Jorden kan tilføres Mg via dolomit (105 kg Mg/ton) enten som kalkningsmiddel eller sammen med
handelsgødningen. Mg i dolomit er tungtopløseligt og frigives løbende over flere år. Mg på denne form
kan derfor ikke hæve jordens indhold af plantetilgængeligt magnesium på kort sigt, men tilførslen er med
til at opretholde jordens reserver af magnesium. Hvis der er behov for at sikre optagelse af magnesium i
planterne her og nu, kan der anvendes handelsgødning tilsat letopløselig magnesium (kiserit) eller der
kan udsprøjtes EPSO Microtop i vækstsæsonen.
Magnesium optages af samme mekanisme som kalium, men da der er meget mindre magnesium i
jorden, kommer planterne ofte i underskud af magnesium i den første del af vækstperioden. Det retter sig
normalt hurtigt, og giver ikke anledning til udbyttenedgang. Hvis en afgrøde tilføres meget kalium, kan
optagelsen af kalium ”undertrykke” optagelsen af magnesium, og der bør derfor tilføres vandopløseligt
magnesium for at sikre en passende balance i planterne. Specielt i græs til afgræsning er det vigtigt, at
planterne er velforsynede med magnesium, da et lavt indhold i forhold til kalium kan medføre sygdommen
”græstetani” hos kvæg. Dette betyder, at der er specielt vigtigt, at magnesiumforsyningen er i orden på
kvægbrug, især hvis kaliumtallene er høje og dyrenes magnesiumforsyning ikke sikres via mineralfodring.
Der sker ingen luksusoptagelse af magnesium, og der er ingen risiko ved at tilføre større mængder, end
planterne har behov for. Overskuddet vil indgå i jordens reserver og komme planterne til gode de
efterfølgende år.

Kobbertal (Cut) og bortal (Bt)
Kommentarer til kobbertal og bortal:
11 prøver er analyseret for kobbertal. Tallene varierer mellem 1,9 og 6,6. Se tallene på kortet med
magnesiumtal. Ingen prøver er analyseret for bortal.
Vejledning
Kobbertal
(Cut)
< 0,8 Meget lavt
0,8 – 2,0 Lavt
Niveau Anbefaling
Kobbermangel kan forebygges ved tilførsel af min 2,5 – 5,0 kg kobber
(Cu) = 10 – 20 kg blåsten pr. ha. På humusrige jorde kan 10 – 15 kg
kobber(Cu) pr. ha. = 40 – 60 kg blåsten være nødvendigt.
Hvis der ikke er tilført kobber(Cu), inden afgrøden blev etableret, kan
der bladgødskes med et kobberholdigt produkt som f.eks
kobberoxychlorid eller kobberchelat.
Kobbermangel kan forebygges ved tilførsel af min 2,5 – 5,0 kg kobber
(Cu) = 10 – 20 kg blåsten pr ha. På humusrige jorde kan 10 – 15 kg
kobber (Cu) pr. ha. = 40 – 60 kg blåsten være nødvendigt.
Hvis der ikke er tilført kobber(Cu), inden afgrøden blev etableret, kan
der bladgødskes med et kobberholdigt produkt som f.eks
kobberoxychlorid eller kobberchelat.
2,1 – 5,0 Middel
Kobbertallet(Cut) bør vedligeholdes med kobberholdig
handelsgødning.
5,1 – 8,0 Højt Der vil normalt ikke være behov for tilførsel af kobber(Cu)
> 8,0 Meget højt Der vil normalt ikke være behov for tilførsel af kobber(Cu)
Kobbermangel er primært et problem på sandjord og herunder især sandjord med et højt indhold af
organisk stof. På lerjorde skal man være opmærksom på, at der i sandede områder/pletter i marken
kan være et lavt kobberindhold og dermed optræde kobbermangel. Brug af kobbertal er en effektiv
måde at afgøre behovet for tilførsel af kobber.
Afgrøderne fjerner 20-120 gram kobber pr. år. Kornafgrøder, bælgplanter, lucerne og spinat er mest
følsomme for kobbermangel.
Bortal(Bt) Niveau Anbefaling
Bor(B) bør tilføres med borholdige handelsgødninger. Bortilførslen bør
< 1,5 Meget lavt samtidig suppleres med f.eks EPSO Microtop, Bor 150 MEA eller
Solubor DF
Bor(B) bør tilføres med borholdige handelsgødninger. Bortilførslen kan
1,5 -3,0 Lavt samtidig suppleres med f.eks EPSO Microtop, Bor 150 MEA eller
Solubor DF
3,1 – 5,0 Middel
I følsomme afgrøder bør der bladgødskes med bor(B). F.eks ved
udsprøjtning af EPSO Microtop, BOR 150 MEA eller Solubor DF
5,1 – 8,0 Højt Der vil normalt ikke være behov for tilførsel af bor(B)
> 8,0 Meget højt Der vil normalt ikke være behov for tilførsel af bor(B)
Bormangel forekommer især på sandjord med højt reaktionstal. Bormangel optræder mest i tørre år.
Bortallet giver derfor ikke en entydig vejledning i behovet for tilførsel af bor.
Roer og korsblomstrede afgrøder er mest følsomme for mangel på bor, mens middelfølsomme
afgrøder er majs, kartofler og kløver. Ved lave bortal bør bormangel i følsomme afgrøder forebygges
ved at anvende borholdige N eller NPK-gødninger eller ved udsprøjtning af borholdige produkter
først i vækstsæsonen.

Analyserapport
Eurofins

Analysrapport
Randers-Djursland
Tårupshøjvej 11
8830 Tjele
DANMARK
Uppdragsnummer 33686030-1923718
Uppdragsmärkning
Kundnummer 33686030
Provtyp
Jord, Danmark
*
Rt
*
Kt
*
Cut
*
Mgt Pt
*
x-koord
*
y-koord
Rt Kt Cut Mgt Pt x-koord y-koord
Märkning Journalnr
mg/100 g mg/kg mg/100 g mg/100 g
Lab
bertus vaa/1
bertus vaa/2
bertus vaa/3
bertus vaa/4
bertus vaa/5
bertus vaa/6
bertus vaa/7
bertus vaa/8
bertus vaa/9
Kopia till:
GPS-jord agro. Danmark
DKJ001131-12
DKJ001132-12
DKJ001133-12
DKJ001134-12
DKJ001135-12
DKJ001136-12
DKJ001137-12
DKJ001138-12
DKJ001139-12
6.2 7.7 8.0 3.6 8.9578
6331
5.8 9.5 6.5 5.0 8.9556
4841
6.0 8.7 6.6 13 2.4 8.9538
4168
6.1 6.5 10 2.3 8.9559
8837
5.8 8.7 12 2.4 8.9579
4008
5.6 8.0 12 4.3 8.9589
0503
5.4 10 4.5 6.8 8.9579
8834
5.5 7.4 6.2 5.8 8.9600
6848
5.5 7.5 6.4 5.8 8.9620
5155
55.130
11832
55.130
48336
55.132
50170
55.132
38173
55.132
41504
55.132
22001
55.128
00660
55.127
84331
55.127
99500
Förklaring till förkortningar och *, se omstående sida. För metodreferenser och mätosäkerhet, se bilaga.
Eurons Food & Agro Testing Sweden AB, Box 887, 531 18, Lidköping, Sweden + 46 (0)10 490 8300 www.eurons.se
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
Provtagningsdatum 2012-03-12
Proverna ankom 2012-03-12
Analysrapport klar 2012-03-26
Sida 1 (4)

Analysrapport
Randers-Djursland
Tårupshøjvej 11
8830 Tjele
DANMARK
Uppdragsnummer 33686030-1923718
Uppdragsmärkning
Kundnummer 33686030
Provtyp
Jord, Danmark
*
Rt
*
Kt
*
Cut
*
Mgt Pt
*
x-koord
*
y-koord
Rt Kt Cut Mgt Pt x-koord y-koord
Märkning Journalnr
mg/100 g mg/kg mg/100 g mg/100 g
Lab
bertus vaa/29
bertus vaa/30
bertus vaa/31
bertus vaa/32
bertus vaa/33
bertus vaa/34
Björn Gustavsson, Agr. Dr
Rapportansvarig
DKJ001159-12
DKJ001160-12
DKJ001161-12
DKJ001162-12
DKJ001163-12
DKJ001164-12
6.1 12 4.2 4.1 8.9552
2168
6.1 9.0 3.6 3.7 8.9547
2331
6.1 8.2 3.6 3.4 3.2 8.9552
5661
6.4 8.6 4.0 4.4 8.9540
2655
5.9 9.1 3.5 5.9 8.9562
0170
5.9 9.5 4.8 4.3 4.4 8.9534
1008
55.117
20661
55.119
92835
55.121
83830
55.123
97332
55.124
22835
55.130
19002
Förklaring till förkortningar och *, se omstående sida. För metodreferenser och mätosäkerhet, se bilaga.
Eurons Food & Agro Testing Sweden AB, Box 887, 531 18, Lidköping, Sweden + 46 (0)10 490 8300 www.eurons.se
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
Provtagningsdatum 2012-03-12
Proverna ankom 2012-03-12
Analysrapport klar 2012-03-26
Sida 4 (4)

Analysrapport
Randers-Djursland
Tårupshøjvej 11
8830 Tjele
DANMARK
Uppdragsnummer 33686030-1923718
Uppdragsmärkning
Kundnummer 33686030
Provtyp
Jord, Danmark
*
Rt
*
Kt
*
Cut
*
Mgt Pt
*
x-koord
*
y-koord
Rt Kt Cut Mgt Pt x-koord y-koord
Märkning Journalnr
mg/100 g mg/kg mg/100 g mg/100 g
Lab
bertus vaa/19
bertus vaa/20
bertus vaa/21
bertus vaa/22
bertus vaa/23
bertus vaa/24
bertus vaa/25
bertus vaa/26
bertus vaa/27
DKJ001149-12
DKJ001150-12
DKJ001151-12
DKJ001152-12
DKJ001153-12
DKJ001154-12
DKJ001155-12
DKJ001156-12
DKJ001157-12
5.7 7.5 8.9 2.0 8.9650
9676
5.7 5.9 5.7 8.6 7.0 8.9654
1329
5.7 5.6 7.0 5.5 8.9639
1176
5.7 8.9 3.5 5.5 8.9590
8334
5.8 8.1 3.3 3.6 3.9 8.9593
7335
6.3 10 3.9 4.8 8.9595
9167
6.4 7.9 4.6 3.9 4.8 8.9584
0665
6.2 9.4 3.4 5.2 8.9572
9672
6.2 12 4.8 4.1 8.9582
3159
55.130
71002
55.128
32499
55.128
39672
55.125
06498
55.123
62162
55.120
95162
55.121
03668
55.121
14000
55.122
75506
Förklaring till förkortningar och *, se omstående sida. För metodreferenser och mätosäkerhet, se bilaga.
Eurons Food & Agro Testing Sweden AB, Box 887, 531 18, Lidköping, Sweden + 46 (0)10 490 8300 www.eurons.se
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
Provtagningsdatum 2012-03-12
Proverna ankom 2012-03-12
Analysrapport klar 2012-03-26
Sida 3 (4)

Analysrapport
Randers-Djursland
Tårupshøjvej 11
8830 Tjele
DANMARK
Uppdragsnummer 33686030-1923718
Uppdragsmärkning
Kundnummer 33686030
Provtyp
Jord, Danmark
*
Rt
*
Kt
*
Cut
*
Mgt Pt
*
x-koord
*
y-koord
Rt Kt Cut Mgt Pt x-koord y-koord
Märkning Journalnr
mg/100 g mg/kg mg/100 g mg/100 g
Lab
bertus vaa/10
bertus vaa/11
bertus vaa/12
bertus vaa/13
bertus vaa/14
bertus vaa/15
bertus vaa/16
bertus vaa/17
bertus vaa/18
DKJ001140-12
DKJ001141-12
DKJ001142-12
DKJ001143-12
DKJ001144-12
DKJ001145-12
DKJ001146-12
DKJ001147-12
DKJ001148-12
5.6 9.0 4.0 12 3.9 8.9621
1175
5.6 8.3 8.8 3.8 8.9623
2173
6.1 6.8 12 2.9 8.9601
2832
5.9 7.9 12 6.6 8.9606
2664
5.8 8.4 5.2 6.6 8.9546
3824
6.0 10 3.6 6.0 8.9549
4498
5.8 7.0 3.3 5.5 8.9571
5844
5.4 11 3.3 8.1 8.9592
0164
5.8 9.4 4.0 6.7 8.9615
9996
55.130
15665
55.132
00168
55.130
26331
55.132
11005
55.127
71496
55.126
48001
55.126
38170
55.126
53499
55.125
80834
Förklaring till förkortningar och *, se omstående sida. För metodreferenser och mätosäkerhet, se bilaga.
Eurons Food & Agro Testing Sweden AB, Box 887, 531 18, Lidköping, Sweden + 46 (0)10 490 8300 www.eurons.se
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
Provtagningsdatum 2012-03-12
Proverna ankom 2012-03-12
Analysrapport klar 2012-03-26
Sida 2 (4)

Analysrapport
Randers-Djursland
Tårupshøjvej 11
8830 Tjele
DANMARK
Uppdragsnummer 33686030-1925971
Uppdragsmärkning
Kundnummer 33686030
Provtyp
Jord, Danmark
*
Rt
*
Kt
*
Mgt
*
Cut Pt
*
x-koord
*
y-koord
Rt Kt Mgt Cut Pt x-koord y-koord
Märkning Journalnr
mg/100 g mg/100 g mg/kg mg/100 g
Lab
bertus vaa/35
bertus vaa/36
bertus vaa/37
bertus vaa/38
bertus vaa/39
bertus vaa/40
bertus vaa/41
bertus vaa/42
bertus vaa/43
Kopia till:
GPS-jord agro. Danmark
DKJ002190-12
DKJ002191-12
DKJ002192-12
DKJ002193-12
DKJ002194-12
DKJ002195-12
DKJ002196-12
DKJ002197-12
DKJ002198-12
6.0 9.8 8.0 5.7 2.3 8.9757
8171
5.8 7.0 6.9 3.2 2.0 8.9800
7991
5.8 7.0 8.9 2.7 8.9781
4178
5.8 6.4 9.6 2.7 8.9755
9165
5.9 7.2 9.7 2.1 8.9712
7007
5.7 7.3 8.3 4.0 8.9712
4340
6.0 8.7 3.3 4.8 8.9691
7996
4.9 3.4 2.5 4.8 8.9717
3327
5.4 3.1 2.3 1.9 4.3 8.9680
6658
55.130
44996
55.129
55833
55.130
71497
55.131
94334
55.132
12670
55.131
05500
55.121
44167
55.119
70993
55.118
83331
Förklaring till förkortningar och *, se omstående sida. För metodreferenser och mätosäkerhet, se bilaga.
Eurons Food & Agro Testing Sweden AB, Box 887, 531 18, Lidköping, Sweden + 46 (0)10 490 8300 www.eurons.se
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
KFA
Provtagningsdatum 2012-03-26
Proverna ankom 2012-03-28
Analysrapport klar 2012-04-16
Sida 1 (2)

Analysrapport
Randers-Djursland
Tårupshøjvej 11
8830 Tjele
DANMARK
Uppdragsnummer 33686030-1925971
Uppdragsmärkning
Kundnummer 33686030
Provtyp
Jord, Danmark
*
Rt
*
Kt
*
Mgt
*
Cut Pt
*
x-koord
*
y-koord
Rt Kt Mgt Cut Pt x-koord y-koord
Märkning Journalnr
mg/100 g mg/100 g mg/kg mg/100 g
Lab
bertus vaa/44 DKJ002199-12 4.6 3.6 2.0 4.8 8.9709 55.117 KFA
2659 96507
bertus vaa/45 DKJ002200-12 5.7 7.2 2.8 5.5 8.9668 55.119 KFA
6011 55674
bertus vaa/46 DKJ002201-12 5.8 6.5 2.8 4.1 8.9664 55.121 KFA
0824 22167
bertus vaa/47 DKJ002202-12 5.7 8.1 3.6 4.4 8.9677 55.123 KFA
1343 16000
bertus vaa/48 DKJ002203-12 5.8 8.2 4.2 3.6 4.6 8.9678 55.124 KFA
8836 60494
Björn Gustavsson, Agr. Dr
Rapportansvarig
Förklaring till förkortningar och *, se omstående sida. För metodreferenser och mätosäkerhet, se bilaga.
Eurons Food & Agro Testing Sweden AB, Box 887, 531 18, Lidköping, Sweden + 46 (0)10 490 8300 www.eurons.se
Provtagningsdatum 2012-03-26
Proverna ankom 2012-03-28
Analysrapport klar 2012-04-16
Sida 2 (2)

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer
optimal plantevækst
DLG Vendsyssel
Vester Ringvej 1
9760 Vrå
Tlf. 33 68 75 00
DLG Nordøstjylland
Rapsgade 1
8900 Randers
Tlf. 33 68 60 30
DLG Limfjord
Ballerumvej 222, Hillerslev
7700 Thisted
Tlf. 33 68 70 10
DLG Midtjylland
Havnevej 47
7800 Skive
Tlf. 33 68 71 00
DLG Vestjylland
Nørgårdsvej 1
7570 Vemb
Tlf. 33 68 72 50
DLG Østjylland
Blæsbjergvej 46
8722 Hedensted
Tlf. 33 68 63 00
DLG Syd
Mjølsvej 60
6230 Rødekro
Tlf. 33 68 53 00
DLG FAF
Hvidkærvej 29
5250 Odense SV
Tlf. 33 68 51 00
DLG Sjælland Nord
Thorsvej 21
4100 Ringsted
Tlf. 33 68 41 00
DLG SBM
Korndrevet 4
4720 Præstø
Tlf. 33 68 42 00
DLG Qvade
Torvet 3
4930 Maribo
Tlf. 33 68 43 00
Tjørnehøj Mølle
Tingstedvej 47
2640 Hedehusene
Tlf. 33 68 37 70