Genetik - Digibib

Genetik
Formål
• At eleverne lærer om grundlæggende forhold i arvelighed
og evolution. At de kender til gener som
bærere af biologisk information, og at de ved, hvordan
proteiner opbygges af aminosyrer.
De skal vide, hvad begreber som kromosomer og
DNA betyder, og de skal kende til begreber som
vigende og dominerende gener. Desuden skal de
lære om mutationer, hvorfor de kan være gavnlige
for en organisme, og hvorfor de kan være skadelige.
Arvelige sygdomme, som skyldes mutationer, skal
også behandles.
• At eleverne prøver at arbejde med eksempler på
vigende og dominerende arveanlæg hos mennesker
gennem opgaverne i kopimappen, og at de gennem
arbejdet med grundbogen og kopimappens opgaver
får overblik over arvegangen for forskellige egenskaber
hos dyr og planter.
• At eleverne ud fra egne erfaringer taler om avl af dyr
med forskellige egenskaber fx hunde og katte. I undervisningen
kan også inddrages elevernes viden og erfaringer
med arvelige sygdomme hos mennesker.
• At eleverne opnår forståelse for forskellige holdninger
til, hvordan vores viden om genetik bør
udnyttes. Hvilke ekstremer bør vi holde os fra, når vi
avler på dyr til brug i landbruget eller som kæledyr?
CKF og slutmål
De levende organismer
og deres omgivende natur
Arbejdet med dette kapitel giver mulighed for at
opfylde det slutmål, der hedder: “Eleverne skal være i
stand til at redegøre for grundlæggende forhold i
arvelighed og evolution”.
Miljø og sundhed
Viden om genetik er nødvendig for at forstå, hvad forskellen
på kønnet og ukønnet formering er, hvordan
proteinerne i kroppen dannes, og hvorfor nogle egenskaber
er arvelige og andre ikke er det.
Biologiens anvendelse
Eftersom avlsarbejde er en vigtig forudsætning for
udvikling i landbruget, er viden om genetik nødvendig
for at forstå, hvordan landbrugsproduktionen
fungerer og forandrer sig.
Arbejdsmåder og tankegange
Arbejdet med de øvelser, der hører til kapitlet Genetik,
er en uddybning af grundbogens stof, men også præget
af egne undersøgelser af arvelige egenskaber.
147
VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK

VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK
Fælles mål, som dækkes ved arbejdet med
kapitlet Genetik
• De levende organismer og deres omgivende natur
Kende og beskrive udvalgte organismer
og deres systematiske tilhørsforhold
samt anvende begreber om livsytringer,
herunder fødeoptagelse, respiration,
vækst formering og bevægelse i forbindelse
med forskellige typer af organismer
Sammenligne forskellige typer organismer
og deres livsbetingelser som føde,
næringsstoffer, vand, ilt, lys og temperatur
samt forholdet til andre organismer
Kende til levende cellers bygning og
funktion
Give eksempler på forskellige arters tilpasninger
i bygning, funktion og adfærd
til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser
Gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen
og dens grundlæggende betydning
i økosystemerne
Beskrive udvalgte stoffers kredsløb i
naturen
Gøre rede for eksempler på naturlige og
menneskeskabte ændringer i økosystemer
og deres betydning for den biologiske
mangfoldighed
Give eksempler på gener som bærere af
biologisk information
Kende til funktionen af kønnet og ukønnet
formering på celle- og organismeniveau
148
x
x
x
x
x
Kende til vigtige principper for artsdannelse
og livets udvikling og sammenhængen
med biologisk mangfoldighed
• Miljø og sundhed
Beskrive funktionen af og sammenhængen
mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem
Redegøre for de vigtigste funktioner af
de indre organer og deres indbyrdes samspil,
herunder i fordøjelsessystemet,
lunger og blodkredsløbet
Kende til regulering af det indre miljø
gennem nerve- og hormonsystem, bl.a.
vedrørende vand, kuldioxid, temperatur
og affaldsstoffer
Kende til hvordan kroppen forsvarer sig
mod bakterier og vira
Kende til menneskets forplantning og
udvikling
Forklare den biologiske baggrund for
sundhedsproblemer knyttet til livsstil og
levevilkår
Redegøre for menneskers anvendelse
af naturgrundlaget i forskellige erhverv,
bl.a. landbrug og fiskeri
Give eksempler på, hvordan bæredygtig
udvikling indgår i forskellige erhverv og
som led i naturforvaltningen
Give eksempler på aktuelle lokale og
globale miljø- og sundhedsproblemer.
x
x
x

• Biologiens anvendelse
Forklare biologiske processer knyttet til
råvareproduktion, herunder i landbrug
og fiskeri.
Forklare vigtige biologiske processer
knyttet til fødevareforarbejdning, herunder
gæring, fremstilling af mejeriprodukter,
konservering
Redegøre for menneskets syn på og brug
af produktionsdyr og kæledyr
Forklare vigtige typer af genteknologi
anvendt på forskellige organismer, herunder
mennesket
Give eksempler på fordele og risici ved
anvendelse af genmodificerede organismer
Give eksempler på positive og negative
konsekvenser af at ændre på menneskers
arveanlæg i såvel krops- som kønsceller
• Arbejdsmåder og tankegange
Arbejdsmåder og tankegange
Planlægge, gennemføre og evaluere enkle
undersøgelser og eksperimenter i naturen
og laboratoriet
Anvende enkelt udstyr til undersøgelser
og eksperimenter i naturen og i laboratoriet,
herunder mikroskoper og udstyr til
analyse af fysiske og kemiske forhold
Undersøge udvalgte danske og udenlandske
biotoper med henblik på at forstå
økologiske sammenhænge
x
x
x
Give eksempler på hvordan biologisk
viden bliver til gennem eksperimenter,
systematiske undersøgelser og tolkning
af data
Skelne mellem faktuelle spørgsmål og
holdningsspørgsmål
Give eksempler på interessemodsætninger
og forskellige holdninger i forbindelse
med sundhedsforhold og udnyttelse af
naturressourcer
Give forslag til løsnings- og handlemuligheder
vedrørende miljø- og sundhedsproblemer
Generelt om dette emne
Indholdet i dette kapitel er nødvendig basisviden for
at kunne forstå biologiske begreber som: mutationer,
arvelighed, evolution, arvelige sygdomme, dannelse af
enzymer og andre proteiner. Det er også nødvendigt
at arbejde med dette kapitel, før kapitlet Pelsdyravl
tages op. I kapitlet om pelsdyr er nemlig medtaget et
afsnit om, hvordan nogle avlere får fremavlet en
bestand af lyse mink ved hjælp af indkøb af få hvide
mink. For at forstå dette, skal man vide noget om
vigende og dominerende arveanlæg.
Det faglige indhold i dette kapitel er svært, måske
lige i overkanten af den sværhedsgrad, som er rimelig i
Folkeskolen. Vanskelighederne består i, at meget af
stoffet må behandles abstrakt og ved hjælp at modeller.
Men det er en viden, som er uomgængelig for at forstå
væsentlige områder indenfor evolution, bioteknologi,
avl af dyr og planter, forskellen på kønnet og ukønnet
formering, arvelige sygdomme og kræftsygdomme.
Udfordringen for læreren er at fylde undervisningen
med eksempler fra den konkrete verden, og
med gode “billeder”, som kan illustrere de faglige
begreber og sammenhænge.
149
VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK

VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK
Elevernes forforståelse
Eleverne kender til udtrykkene gener og DNA, de véd,
at begreberne har noget med hinanden at gøre, og de
har også brugt udtrykkene i biologiundervisningen i
7. klasse. Eleverne ved også, at vi arver noget fra vore
forældre, fx øjenfarve og hud- og hårfarve. Desuden er
mange elever klar over, at nogle sygdomme er arvelige.
De færreste ved, hvordan DNA er bygget op.
De fem spørgsmål, der indleder kapitlet, kan bruges
som udgangspunkt for en samtale med eleverne.
Denne klassesamtale vil kunne fortælle læreren og eleverne
noget om, hvilken fælles viden om genetik, der
er i klassen. Nogle af spørgsmålene kan ikke besvares
præcist. Vi ved ikke, hvornår det første liv på Jorden
viste sig. Formodentlig var der liv allerede for knap
fire milliarder år siden. Man har i klipper fra den tid
fundet spor, som kunne være sat af bakterier.
DNA kaldes livets kode, fordi DNAs opbygning
koder for, hvilke proteiner, cellerne skal producere.
Ligeledes koder DNA i kromosomerne for, hvordan vi
ser ud, og hvordan vores krop fungerer.
Hvis man har en far, der er body-builder med
store muskler, kan man arve anlæg til at udvikle store
muskler ved træning. Men man arver ikke egenskaber,
som er udviklet ved træning.
Når man avler på beslægtede dyr, kalder man det
indavl, fx hvis man lader forældre-dyr få unger med
deres afkom. Indavl kan resultere i, at et dyr arver fx
sygdoms-gener fra begge sine forældre, og risikoen for
at få arvelige sygdomme og svagheder er større.
Undervisningens tilrettelæggelse
Undervisningen i genetik er overvejende teoretisk.
Derfor er det vigtigt at inddrage så mange praktiske
eksempler som muligt og at bruge de øvelser, som
findes i kopimappen. Genetik og bioteknologi er ofte
emner i dagspressen, og det kan anbefales at inddrage
artikler, TV-udsendelser osv. På den måde bliver eleverne
bevidste om, at viden om genetik er væsentlig
for meget af det videnskabelige og produktionsmæssige
arbejde i dag.
150
Erfaringer fra undervisning i genetik i 8. klasse er
først og fremmest, at emnet er svært for eleverne, men
også spændende. Undervisningen må i sagens natur
foregå på et højt abstrakt niveau, og ikke alle elever er
i stand til at mobilisere abstrakt tænkning på det
plan. Derfor har vi gjort os så mange anstrengelser
som muligt for at “lette” stoffet om genetik i grundbogen
og på kopiarkene.
Vi har fx ikke brugt udtrykket “baser” om de fire
baser, der udgør “trinene” på DNA-stigen. Eleverne forbinder
ingenting ved udtrykket “baser”, udtrykket er
fremmed for dem, og derfor vil det kun mystificere dem.
Indkøb
Hos skolematerielfirmaer (se adresser i lærernes linksamling
på www.bsb.gyldendal.dk) kan købes modeller
med “byggesten”, så man kan bygge DNA- og
RNA-modeller. Udstyret er dog ret dyrt.
Faglig baggrund
Kromosomer
“Kromo” betyder farve, og kromosomer hedder sådan,
fordi de er lette at farve. Da mikroskopet var opfundet,
opdagede man, at der i cellen var nogle “klumper”,
som let tog farve. Disse “klumper” var kun synlige i
visse stadier af cellens liv, nemlig når cellen delte sig.
Forklaringen på dette fænomen kom først langt
senere: kromosomerne findes som lange tynde DNAstrenge,
når cellen ikke er ved at dele sig, mens de rulles
kraftigt op, når cellen er i delingsfase. Kun når
DNA er rullet kraftigt op, kan det ses i mikroskopet.
Foruden DNA består kromosomer af nogle kugleformede
proteinmolekyler, histoner, som fungerer som en
slags skelet i kromosomet. I kromosomerne er DNA
rullet op omkring histonerne.
Når cellerne deler sig, fordobles kromosomerne.
Der bliver dannet en kopi af hvert kromosom i cellen.
De to ens kromosomer “hænger sammen” ved et
punkt, som kaldes centromeret. Når man afbilder kromosomer,
er det ofte i denne fase, og kromosomerne
ligner X-er.

Det mindste kromosom hos mennesket (nr. 21)
indeholder ca. 50 millioner basepar, mens det største
(nr. 1) indeholder ca. 250 millioner basepar. En stor
del af DNA koder ikke for proteiner. Det kaldes for
nonsens-DNA eller det mere neutrale intron. Vi ved
ikke, hvad funktionen af denne del af DNA er.
DNA
DNA betyder deoxyribose-nucleotid-acid, altså et
molekyle sat sammen af deoxyribose, et kulhydrat og
af kernesyrer.
Hvert kromosom består af et langt molekyle. Det
kaldes et DNA-molekyle. Dette molekyle danner en
dobbeltspiral. Dobbeltspiralen er opbygget som en
stige, hvor de fire kvælstofholdige baser (adenin, cytison,
guanin og thymin) danner trinene. Trinene holdes
sammen af en “rygrad” af fosfat- og kulhydratmolekyler
Opbygning af DNA-molekylet
Skelet af kulhydratog
fosfatmolekyler
Baser
Læg mærke til at vi i teksten ikke har nævnt udtrykkene
“baser, fosfatmolekyler” eller “kulhydratmolekyler,”
da det er svære begreber for eleverne, og vi fokuserer
på, at eleverne forstår “systemet” i DNA-koden.
Alle levende organismer indeholder DNA, men
det kan være organiseret på anden måde, oftest som
ringformede DNA-kæder. Der findes organismer,
bl.a. bakterier og blågrønalger, som ikke har en cellekerne,
og hvis DNA ikke er samlet i kromosomer. Her
findes DNA som ringformede kæder i cellens cytoplasma.
Når cellen skal dele sig, går DNA-molekylet op
som en lynlås. Hver side af DNA-molekylet danner en
ny spiral, idet nye baser og fosfat- og kulhydratmolekyler
sætter sig på de tomme pladser. Resultatet bliver
to DNA-strenge, som er identiske med den første.
DNA-koden
DNA-koden er bygget op af såkaldte “tripletter”. Det
vil sige, at tre efterfølgende baser er koden til en
bestemt aminosyre, fx koder tripletten: thymin, cytosin,
cytosin for aminosyren serin. Et andet eksempel
er tripletten: guanin, guanin, guanin der koder for
aminosiren glycin. Da der kun er 20 forskellige aminosyrer,
er der flere forskellige tripletter, som koder
for den samme aminosyre. Nogle tripletter koder for
start eller stop af proteindannelse.
Proteinsyntesen
Kromosomernes DNA består, som nævnt, af to komplementære
strenge. Kun en af disse indeholder genet
og dermed de koder, som skal bruges til proteindannelsen.
Derfor skal strengene adskilles, før koderne
kan aflæses. Det sker ved hjælp af et bestemt enzym,
som samtidig kopierer genets tripletter til stoffet
RNA, der på nær to forskelle er en enkeltstrenget
udgave af DNA. De to forskelle er, at RNA indeholder
kulhydratet ribose i stedet for kulhydratet deoxyribose
og basen uracil i stedet for basen thymin.
Budbringer-RNA
RNA-kæden kalder vi budbringer-RNA, fordi denne
kæde skal fungere som kodemeddeler fra cellekernens
151
VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK

VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK
DNA til de ribosomer, som ligger uden for cellekernen
i cellens cytoplasma.
Budbringer-RNA bevæger sig ud igennem en pore
i cellekernens membran og ud til de ribosomer, hvor
proteinet skal sammensættes.
I faglitteratur kaldes dette RNA for m-RNA, som
betyder messenger-RNA.
Ribosomer
Ribosomer er små legemer i celleslimen. De er cellernes
vigtigste produktionsapparat, som skal sørge for
dannelse af alle de forskellige proteiner, der medvirker
ved andre processer. En celles indhold af ribosomer vil
derfor som regel sige noget om, hvor aktiv den er. En
hurtigtvoksende colibakterie-celle har således ca.
15.000 ribosomer. Ribosomernes arbejdshastighed er
imponerende, når man tænker over, hvor kompliceret
en proces, proteinsyntesen er. Et ribosom kan danne
en proteinkæde på 400 aminosyrer på 10 sekunder.
Budbringer-RNA bevæger sig hen til et ribosom.
Her “læser” ribosomet koden i form af de tripletter,
som budbringer-RNA er sat sammen af. Hver triplet
er koden til en bestemt aminosyre. Disse aminosyrer
Homologe kromosomer
To homologe gener med to gener
der sidder på samme sted. Et sted
på et kromosom hedder et locus.
De to gener, som koder for
samme egenskab, kaldes allele
gener. En organisme, som har to
ens alleler på de pågældende loci,
kaldes homozygot. Hvis de to alleler
er forskellige, kaldes organismen
for heterozygot.
Generne er tilfældigt valgte
eksempler. I virkeligheden ligger de
nævnte gener andre steder på
kromosomsættet.
152
Gen for blodtype 0
Gen for mørk hudfarve
Gen for stor højde
bringes hen til det pågældende ribosom af en anden
form for RNA, kaldet T-RNA.
Transport-RNA
I grundbogen betyder forkortelsen T-RNA, transport-
RNA. På engelsk kaldes det også T-RNA, det står for
transfer-RNA. T-RNA-molekyler er relativt små. I den
ene ende kan de binde en ganske bestemt aminosyre,
mens de i den modsatte ende har en “anti-triplet”, der
er i stand til at lave bindinger til den tilsvarende triplet
på budbringer-RNA. Ved ribosomet afleverer T-
RNA den aminosyre, den bærer på, og aminosyrerne
kobles sammen til den færdige kæde. Når aminosyrekæden
kommer fri af ribosomet, folder den sig i den
rumlige struktur, som er karakteristisk for netop
dette protein, og proteinet er færdigdannet.
Arvelige egenskaber
Alle højere organismer indeholder et lige antal kromosomer.
De findes i par, hvor det ene kromosom i
hvert par er kommet fra moderen og det andet fra
faderen. Disse såkaldte homologe (ens) kromosomer
indeholder gener for de samme arveegenskaber.
Kromosom fra
sædcelle (far)
Allele gener
Allele gener
Allele gener
Kromosom fra
ægcelle (mor)
Gen for blodtype A
Gen for lys hudfarve
Gen for lav højde

Desuden har de fleste organismer et par kønskromosomer,
hvor det hunlige kaldes X-kromosom og det
hanlige Y-kromosom. Hunner har to X-kromosomer
(XX) og hanner har et X-kromosom og et Y-kromosom
(XY). Kun hos hunner kan man tale om homologe kromosomer,
når det drejer sig om kønskromosomerne.
Hos hanner er kønskromosomerne ikke homologe.
To gener virker sammen
Det er altså de to allele gener på de homologe kromosomer,
som bestemmer, hvordan en arveegenskab
kommer til udtryk. I de tilfælde, hvor en organisme er
homozygot, er der ingen tvivl om udfaldet. Et menneske,
hvor begge alleler koder for kruset hår, vil
naturligvis få kruset hår. Men hvis det ene koder for
glat hår og det andet for kruset hår, vil det pågældende
menneske få blødt krøllet hår, altså en mellemting
mellem kruset og glat hår. I dette tilfælde indvirker
begge alleler. Vi siger, at de er co-dominante.
Det ene gen dominerer over det andet
I andre tilfælde overtrumfer det ene gen det andet. Et
får, som er homozogot med gener for mørk pelsfarve,
er selvfølgelig mørkt, men et får, der er heterozygot
med hensyn til pelsfarve, således at det har et gen for lys
pels og et andet gen for mørk pels, vil blive lyst. Genet
for lys pels overtrumfer altså genet for mørk pels. De
gener, som blot skal være til stede i et enkelt allel for at
komme til udtryk, kaldes for dominante gener.
De gener, som overtrumfes, og derfor skal være til
stede i dobbelt portion for at komme til udtryk, kaldes
recessive eller vigende gener.
Ved krydsningsforsøg giver man ofte de forskellige
gener bogstavbetegnelser efter følgende retningslinjer:
Dominante gener betegnes med store bogstaver
fx L for lys pels hos får, og det tilsvarende vigende gen
m for mørk pels.
Mutationer
Ændringer i de arvelige anlæg sker hele tiden. Der er
forskellige former for ændringer.
Genmutationer skyldes, at en eller flere baser går
tabt, at de bliver skiftet ud med andre baser eller der
skyder sig baser ind i DNA-strengen, hvor de ikke
hører hjemme.
En enkelt base kan falde ud, og virkningen heraf
kan være uden betydning. Men den kan også være
drastisk, hvis det betyder, at der dannes et uvirksomt
protein, eller det oprindelige protein bliver erstattet af
et helt andet. Seglcelle-anæmi skyldes en fejl i de røde
blodlegemers hæmoglobin. Årsagen er, at en enkelt
base på DNA-strengen, nemlig thymin, er blevet
erstattet af adenin.
Hele tripletter kan også falde ud, eller de kan skiftes
ud med nogle andre. Sådanne mutationer opstår
hele tiden. Nogle af fejlene repareres, andre, som ikke
er skadelige, bærer vi rundt på, og vi ophober mutationer
i kropscellerne gennem hele livet.
Mutationer kan også ske i æg- og sædceller. Er
mutationen så alvorlig, at afkommet ikke lever så
længe, at det kan nå at formere sig, arves mutationen
ikke videre.
Kromosommutationer skyldes fejl vedrørende
hele kromosomet eller dele heraf. Der kan ske ombytninger
af materiale mellem to kromosomer, eller dele
af et kromosom kan “knække af” og sætte sig på et
andet.
Mutationer opstår som følge af miljøpåvirkninger,
kemiske stoffer, stråling eller andre påvirkninger,
der kan skade cellens DNA. Mutationer kan også
opstå spontant. Mutationerne opstår i forbindelse
med DNAs replikation eller i forbindelse med celledelingen
Mutationer kan være virkningsløse, fx hvis en
kode ændres til en anden kode, men for samme aminosyre.
De fleste mutationer vil være skadelige, men
der kan opstå mutationer, der giver en fordelagtig
ændring. Sådan en fordelagtig ændring kunne det
være, da der skete en mutation hos mennesker, der
levede under de nordlige himmelstrøg. Mutationen
bevirkede, at de fik lys hud, og derved bedre kunne
udnytte solens stråler, som danner D-vitamin i huden.
Sygdomme, som skyldes mutationer
De fleste sygdomsfremkaldende gener er vigende, dvs.
man skal have dem i dobbelt portion for at få syg-
153
VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK

VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK
dommen. Det gælder fx blødersygdom, hvor patientens
blod ikke kan størkne, når der kommer et sår.
Vedkommende vil altså være i fare for at forbløde, hvis
der kommer en læsion. Også sygdommen cystisk
fibrose skyldes et vigende gen. Et menneske, der kun
har et disse sygdomsgener, kaldes bærer af sygdomsgenet.
Nogle sygdomme skyldes dog dominante gener.
Det gælder sygdommen thallasæmi, som omtales i
grundbogen s 110. Det gælder også en sygdom som
Huntingtons chorea. Det er en sygdom, som ødelægger
hjerne og nervesystem, og som i løbet af nogle år
fører til døden. Da sygdommen først bryder frem efter
40 års-alderen, opdager man som regel først genet,
efter at patienten selv har sat børn i verden.
IT og medier og bøger
Nyttige internetadresser
På www.bsb.gyldendal.dk, Biologisystemet BIOS’s
hjemmeside, findes en linksamling til kapitlet.
Bøger
Vibeke Maniche
Hvad gør gener
Gyldendal 1997
Juhl Larsen, Mark og Selchau
Genetik og gen-etik
Gyldendal 2003
Jens Bøgeskov,
Genetisk viden
Munksgaard 1991
Peter K. A. Jensen,
Kromosomafvigelser hos mennesket
Gads Forlag 1998
Eigil Holm
Arvelighedslære og udviklingslære
Eigil Holms forlag
154
Film
På Amtscentrene For Undervisning
kan følgende titler lånes:
Dit genkort
DR2 2000, video
Bakterier, der lystrer
DR2 2000, video
Evaluering
Ved evalueringen kan eleverne arbejde med centrale
begreber på begrebskort.
Forslag til begrebskort, der kan vise proteinsyntesen:
1. kromosomer, DNA, gen, budbringer-RNA, transport-RNA,
ribosomer, aminosyrer, proteiner
Forslag til begrebskort, der kan vise flere forskellige
sammenhænge:
1. kromosomer, mutationer, stråling, thymin, adenin,
guanin, cytosin, gener, DNA, RNA, arvelige egenskaber,
vigende gener, dominerende gener.
Undervisningen kan evalueres ved at bruge
• Kopiark 149: Min forklaring på begrebet
• Kopiark 150: Tjek din viden
De udfyldte ark kan benyttes som grundlag for en
klassesamtale, som runder forløbet af. Evaluerin kan
udbygges ved hjælp af lærerevejledningens første del
med evalueringsmuligheder indenfor rapportskrivning
(s. 38), portfolio (s. 38), begrebskort (s. 38), elevernes
egne mål (s. 39), skriftlig evaluering og mundtlig
evaluering (s. 39)

Eksempler på fælles
berøringsflader med geografi
og fysik/kemi
Geografi
• Jorden forandrer sig
Viden om mutationer og deres betydning for evolutionen
kan være en del af undervisningen i geografi,
når emnet er pladetektonik, vulkanisme og andre geologiske
ændringer. Samtidig med, at der sker geografiske
ændringer på jorden, vil dyrelivet også ændre sig,
og mutationer giver mulighed for tilpasning.
Brug de generelle kopiark
• Kopiark 21: Planlægning i biologi – Evaluering 1
• Kopiark 22: Planlægning i biologi – Evaluering 2
• Kopiark 30: Fremlæg din viden
Se desuden afsnittet De generelle kopiark s. 51-56 i
lærervejledningen.
Kopiark til Genetik
Kopiark 135: Celledeling hos en bananflue
Øvelsen handler om antal af kromosomer før celledeling
og efter celledeling. Eleverne kan finde antallet af
kromosomer hos bananfluen i boksen i grundbogen s.
106. Tegneserien på arket skal vise, hvordan de 8 kromosomer
fordobles i den oprindelige celle, hvorefter
cellen deler sig til to celler med hver 8 kromosomer.
Ægcellen og sædcellen skal have hver 4 kromosomer,
således at det befrugtede æg i alt får 8 kromosomer.
Kopiark 136: En DNA-streng
Her skal eleverne tegne de manglende baser, således at
der over for adenin sidder thymin og over for guanin
sidder cytosin. Brug evt. tegningen side 101 i grundbogen
som hjælp.
Rækkefølgen er fra venstre mod højre:
T T T T G A C C C G G A G A A T T C G T
Kopiark 137: DNA og RNA (1 og 2)
Denne øvelse handler om proteinsyntesen. Skemaet i
ark 2 med RNA-koderne for aminosyrer, har eleverne
ikke set før, så det vil være en god idé at gennemgå det
sammen i klassen. Læg mærke til, at der er flere forskellige
koder for den samme aminosyre.
Svaret er: isoleucin, tyrosin, lysin, threonin, glycin,
prolin, leucin, lysin, glutamin, serin, leucin, serin
Kopiark 138: Fra DNA til færdigt protein
Efter gennemgang af proteinsyntesen kan denne
opgave laves. Tegningen er den samme som i grundbogen
s. 104.
Kopiark 139: Om kromosomer og DNA
En multiple-choice opgave, som kan bruges som evaluering
af den første del af genetik-kapitlet.
De rigtige svar er:
b. store molekyler i cellekerner
a. cellen deler sig
b. cellekernens kromosomer
c. bestanddele af proteiner
b. proteiner, der indgår i et kromosom
c. thymin
b. cytosin (NB: her er fejl i kopimappe B, 1. oplag.)
b. guanin
a. adenin
Kopiark 140: Mere om kromosomer,
DNA, RNA og proteiner
En multiple-choice opgave, som kan bruges som evaluering
af den sidste del af genetik-kapitlet.
De rigtige svar er:
c. 20 forskellige aminosyrer
a. en aminosyre, vi skal have gennem føden
b. et stof der bringer bud fra DNA i cellekernen til
ribosomer uden for kernen
a. et stof der transporterer aminosyrer hen til
ribosomerne
c. et protein.
b. et lige antal kromosomer
155
VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK

VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK
a. kemiske stoffer og ultraviolet lys
c. kan være gavnlige eller skadelige
Kopiark 141: Lav et krydsningsskema
Krydsningen af de to ærter i opgaven er en parallel til
krydsningen af lyse og mørke får i grundbogen. Hos
fårene dominer lys farve over mørk farve. Derfor vil
alle lammene fra den første krydsning, hvor forældrene
har det samme gen for farve blive lyse.
I denne opgave, hvor de to ærter har samme gen
for farve, vil alt afkommet få røde blomster, fordi rødt
dominerer over hvidt.
I den anden krydsning krydses to røde blomster.
Men da de har forskellige gener for farve, og begge har
både et gen for rødt og et gen for hvidt, falder afkommet
anderledes ud end i første forsøg: tre af planterne vil få
røde blomster, en af dem vil få hvide blomster. To af
planterne er homozygote (har samme gener for farve), to
af dem er heterozygote (har forskellige gener for farve).
Gør eleverne opmærksom på, at disse resultater i
anden krydsning kun er statistisk korrekte. Hver gang
generne spalter sig ud i ægceller og sædceller, er det
tilfældigt, hvilken celle, der får hvilket gen. Det er også
tilfældigt, hvilken sædcelle, der møder hvilken ægcelle.
Der skal altså mange hundrede forsøg til, før vi kan
få resultatet: 3/4 planter med røde blomster og 1/4
planter med hvide blomster.
Kopiark142: Hvilken farve får musene?
Opgaven introducerer begrebet albinisme. Eleverne
kender sandsynligvis begrebet allerede. De har hørt
om albino-mennesker, og de har set mus og kaniner,
der er albinoer. Genet for albinisme er vigende og skal
altså være til stede i dobbelt portion, for at dyret bliver
en albino.
Albinodyr ses sjældent i naturen. De klarer sig ikke så
godt, fordi deres hud og øjne er følsomme over for lys, og
dyrene vil have svært ved at skjule sig i naturen. Isbjørnen
er i øvrigt ikke albino, den har pigment omkring øjne og
snude, og huden under den hvide pels er mørk.
I krydsningsskemaet krydses to grå heterozygote
mus (musene har forskellige gener for farve). Afkommet
bliver 3/4 grå mus og 1/4 hvide albinomus.
156
Læs i øvrigt vejledningen til kopiark 141: Lav et
krydsningsskema
Kopiark 143: Lav selv krydsninger
Her er andre opgaver, hvor eleverne kan lave krydsninger
af kvæg med dominerende og vigende gener
(hornet – hornløs) af kvæg med co-dominante gener
(begge gener for pelsfarve træder frem) for pelsfarve
(rød – hvid).
Hos høns er generne for fjerfarve også co-dominante,
begge gener virker. Man kan sammenligne det
med grundbogens beskrivelse af “black-cross”-minkene
på side 108.
Kalven af den hornede tyr og den hornløse ko vil
afhænge af forældrenes gensammensætning. Tyren
har generne hh, fordi h er vigende. Koen kan have
generne HH eller Hh. Hvis koen har generne HH, vil
alle kalve blive hornløse. Hvis koen har generne Hh,
vil 1/2 af kalvene få horn.
I eksemplet med pelsfarve hos kvæg vil 1/2 af kalvene
blive røde, og 1/2 vil blive rød/hvidspættet.
I eksemplet med krydsning af høns vil 1/4 af kyllingerne
blive sorte, 1/4 vil blive hvide, og 1/2 af kyllingerne
bliver grå.
Kopiark 144: Et krydsningsskema
Dette skema kan kopieres til brug for øvelserne på
kopiark 143: Lav selv krydsninger og kopiark 145:
Menneskets blodtyper, A, B, 0 (nul)-systemet
Kopiark 145: Menneskets blodtyper,
A, B, 0 (nul) – systemet
Opgaven indledes med en introduktion til menneskets
AB0-blodtypesystem. Her er generne A og B codominante
(begge gener virker), mens de begge er
dominerende over for genet for 0. Man kan kun have
to af generne, så på tegningen på opgaven ses de 6
muligheder, der er for gen-sammensætning. Det vil
sige, at der er to muligheder for gen-sammensætning
for blodtype A og B, mens der kun er en mulighed for
gen-sammensætning for blodtype AB og blodtype 0.
Brug krydsningskemaet på kopiark 144: Et krydsningsskema
til øvelserne. Svaret på første opgave vil

være: 1/4 af afkommet vil få blodtype A, 1/4 af afkommet
vil få blodtype B, 1/4 af afkommet vil få blodtype
AB, og 1/4 af afkommet vil få blodtype 0.
Svaret på spørgsmålet om, hvilke blodtyper børn
af forældre, begge med blodtype AB, kan få: Børnene
kan have blodtyperne A, B eller AB.
Svaret på: Kan det passe? vil være nej. Når barnet har
et gen for B, må det være kommet fra faderen, fordi
moderen ikke har det. Ellers ville hun have haft blodtype
AB eller blodtype B. B-genet kan ikke komme fra
den såkaldte fader, fordi et eventuelt B-gen hos ham
ville have domineret over 0.
Kopiark 146: Har du smagergenet for PTC?
(Findes i Kopimappe B, 1. oplag).
Kopiarket udgår. I øvelsen anvendes stoffet PTC
(Phenyl-thio-carbamid). Stoffet findes ikke på
Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, men må klassificeres
som sundhedsskadeligt i den opløsning (0,1
%), som vi gør brug af i øvelsen.
Da Gyldendal ikke vil anbefale brug af sundhedsskadelige
stoffer i undervisningen, fraråder vi, at
øvelsen udføres på skolerne. I de kommende oplag af
kopimappen vil der indgå en ny kopiside med et andet
forsøg (se nedenfor). Dette kopiark vil blive lagt på
Biologisystemet BIOS’ hjemmeside: www.bsb.gyldendal.dk,
hvorfra det kan downloades som erstatning
for det nuværende kopiark 146.
Kopiark 146: Hvorfor er der flere farveblinde
drenge end piger?
Arket omhandler kønsbunden arv. Ved kønsbunden
arv sidder genet på det kvindelige kønskromosom, Xkromosomet.
Kvinder har to af disse kromosomer, så
hvis der er tale om et vigende gen, skal kvinden have
det på begge X-kromosomer, for at genet kommer til
udtryk. Manden har kun et X-kromosom, så han skal
blot have et vigende gen, for at det kommer til udtryk.
Risikoen for at få sygdomme, der skyldes kønsbunden
arv, er altså meget større for drenge end for piger.
Svarene på spørgsmålene er:
1. Piger skal have to gener for farveblindhed, for at
fejlen kommer til udtryk, drenge skal blot have et
gen. Derfor er der flest farveblinde drenge.
2. Hvis en pige er rød-grøn farveblind, er hendes far
farveblind også. Hendes mor kan være det, og så
har hun genet på begge sine X-kromosomer.
Moderen kan også være bærer af genet, således at et
af hendes X-kromosomer har genet for farveblindhed.
Dette X-kromosom har datteren arvet.
3. Se på tegningen ovenfor. Det halve af sønnerne vil
være farveblinde. Ingen af døtrene vil være farveblinde,
men det halve af døtrene vil være bærer af
genet for farveblindhed.
Kopiark 147: Undersøgelse i klassen
På kopiarket ses en række egenskaber hos mennesker.
Nogle af disse skyldes vigende gener, andre dominerende
gener. En opgave, der opmuntrer til egne undersøgelser.
Hvis man har nogle af de egenskaber, der skyldes
vigende gener, har man to gener for denne egenskab,
et fra hver af forældrene. Hvis man har egenskaber,
der skyldes dominerende anlæg, kan man have enten
et eller to gener for denne egenskab.
Kopiark 148: Hvilke mutationer
vil være gavnlige?
En åben opgave, der kan løses på forskellige niveauer.
Tanken er at “startdyret” gennem evolution udvikler
sig, så det tilpasses de fire forskellige biotoper. Man
kunne forestille sig, at dyret lever:
• i arktis. Måske bliver dyret større, fordi det derved
får lettere ved at holde varmen (rumfang bliver større
i forhold til overflade), pelsen bliver hvid (camouflage)
i hvert fald om vinteren, og snude og ørerne
bliver mindre og benene kortere, fordi varmetabet i
ekstremiteterne så bliver mindre.
• på en savanne Der kan tænkes flere forskellige scenarier.
Dyret kan blive hurtigløber, så det kan fange
de store klovbærende dyr på savannen. I så fald vil
dyret få længere ben, en pelsfarve, der camouflerer
den på savannen, fx gul eller gulbrun. Måske bliver
157
VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK

VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER: BGENETIK
det plettet som geparden. Man kan også forestille
sig, at dyret bliver et natdyr, der sniger sig frem i
mørket og æder små gnavere og krybdyr. I så fald vil
det nok blive mindre, mere kortbenet og mørkere i
pelsen. Måske vil det udvikle store ugleagtige øjne
og store bevægelige ører.
• i en tropisk regnskov. Der er flere muligheder, alt
efter hvilken fødestrategi dyret får. Det kan blive et
klatrende vel-camoufleret rovdyr, der lever fx som
en leopard. Det vil blive plettet eller stribet alt efter
hvilken skovtype, den tilpasser sig. Man kunne også
forestille sig, at det blev et lille rovdyr som en skovmår,
der er tilpasset levet i trækronerne. Det har
spidse klatrekløer og en lang hale, det kan styre
med, når det springer fra træ til træ.
• i havet. Dyret må tilpasse sig vandet, og det udvikler
et tykt spæklag under huden for at holde varmen.
Pelsen reduceres eller forsvinder helt. Dyret bliver
også større, for at reducere varmetabet. Kroppen
bliver torpedoformet, og ben og arme bliver til luffer.
Halen udvikles måske til styreorgan i vandet.
Kopiark 149: Min forklaring på begrebet
Alle begreberne er beskrevet i grundbogen i boksene
Nyttige begreber, eller de er centrale begreber i teksten.
Arket lægger op til, at eleverne med egne ord kan
forklare centrale, faglige begreber fra teksten. Arket
kan bruges både i begyndelsen af arbejdet med emnet
og som evaluering. Brugt i begyndelsen af arbejdet
med emnet kan besvarelserne give et billede af elevernes
forhåndsviden. Som evaluering kan øvelsen sætte
fokus på, hvad eleverne har lært, og hvordan de forklarer
biologiske begreber. Eleverne kan med fordel
lave øvelsen i grupper. Kopiarket kan være en god
øvelse i forhold til afgangsprøven i biologi.
Kopiark 150:Tjek din viden
Kopiarket kan bruges individuelt eller i klassen til at
evaluere, hvad eleverne ved om emnet. Opgaven er lukket,
men for mange er det en sjov måde at evaluere på.
158
De rigtige svar er:
c. i alle levende organismer
a. DNA
c. koden til et protein
b. i cellekernen
b. aminosyrer
c. en kopi af DNA
b. stoffer som indgår i DNA
c. forandring i et gen
b. fremstiller proteiner
a. celledeling
c. en arvelig blodsygdom
a. en arvelig lungesygdom