28.07.2013 Views

Om lysets væsen og betydning - II - DIFØT

Om lysets væsen og betydning - II - DIFØT

Om lysets væsen og betydning - II - DIFØT

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

diføtnyt<br />

Aktuel rapport:<br />

ENERGI <strong>og</strong> FRIHED<br />

Lysets <strong>væsen</strong> 2. del<br />

GRANDER-vand<br />

ind i varmen<br />

Links:<br />

Rossi-reaktoren<br />

Forum<br />

Nøgleeksperiment på nettet<br />

B<strong>og</strong>anmeldelse:<br />

Bevidsthed før stof –<br />

Er universet formålsbestemt?<br />

NR. 99 / JULI 2011 KR. 25,-<br />

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK


2<br />

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK<br />

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse<br />

om <strong>og</strong> at udvikle ny teknol<strong>og</strong>i i overensstemmelse med<br />

naturen <strong>og</strong> dens metoder, at udnytte dens energier på bedst<br />

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økol<strong>og</strong>iske systemer<br />

<strong>og</strong> at reducere allerede forekommende indgreb i<br />

økol<strong>og</strong>iske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets<br />

vilkår forbedres.<br />

Foreningens bestyrelse<br />

Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@csc.com<br />

Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105<br />

Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@mail.dk<br />

Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414<br />

Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - mail@F-JElectronics.dk<br />

Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />

Søren Birkelund Hansen - Revisor - sorenbh@privat.dk<br />

Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel 4635 4123<br />

Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.dk<br />

Agertoften 27, 2750 Ballerup<br />

Christian Heerup - heerup@live.dk<br />

Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby<br />

Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk<br />

Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby<br />

Poul Schriver - Mødearrangør - poul@schriver.com<br />

Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø<br />

Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr. 8401<br />

Konto.nr. 1077298 - <strong>DIFØT</strong>, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />

SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK0284010001077298<br />

Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til<br />

kassereren eller via hjemmesiden www.difoet.dk. Årskontingent:<br />

350,- kr.<br />

Internet www.difoet.dk<br />

Forsiden<br />

Produktionen af korncirkler<br />

er i skrivende stund i fuld<br />

gang i de sydengelske<br />

kornmarker. Forsidens enkle<br />

motiv blev registreret<br />

2/7 ved Barbury Castle,<br />

Wiltshire. Pr. 12/7 er der<br />

registreret 31 korncirkler i<br />

England, flere af dem af en<br />

sådan skønhed <strong>og</strong> kompleksitet,<br />

at de vil blive<br />

husket. Tjek selv www.crop<br />

circleconnector.com.<br />

28. årgang nr. 99, juli 2011<br />

Redaktør: Jan Koed<br />

Redaktionens adresse<br />

diføt nyt<br />

Clara Pontoppidans Vej 41<br />

2500 Valby<br />

tel 3322 3728<br />

redak@difoet.dk<br />

Udgivelse<br />

diføt nyt udgives af Dansk<br />

Institut for Økol<strong>og</strong>isk Teknik<br />

<strong>og</strong> udsendes til foreningens<br />

medlemmer.<br />

Hvor ikke andre er nævnt, er<br />

udenlandske manuskripter<br />

oversat af redaktøren.<br />

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.<br />

Oplag: 200 eksemplarer<br />

Tryk: Vester Kopi, København<br />

ISSN 0900-1816<br />

Indhold<br />

<strong>Om</strong> <strong>lysets</strong> <strong>væsen</strong><br />

<strong>og</strong> <strong>betydning</strong> - <strong>II</strong> 3<br />

Energi <strong>og</strong> frihed<br />

Det formålsbestemte<br />

10<br />

univers<br />

Forum<br />

18<br />

Nøgleeksperiment 23<br />

Ufo-observation<br />

Kortnyt<br />

24<br />

Nyt om Grander-vand 25<br />

Rossi-reaktoren 28<br />

Mordet på E. Mallove 28<br />

IWONE 2011 28<br />

Teslaklubben 28


Lys <strong>og</strong> æter:<br />

Af Ernst Rasmussen<br />

<strong>Om</strong> <strong>lysets</strong> <strong>væsen</strong> <strong>og</strong> <strong>betydning</strong><br />

»Lyset skinner i mørket<br />

<strong>og</strong> mørket forstod det ikke«<br />

»Resten af mit liv vil jeg<br />

tænke over hvad lyset er.«<br />

En beskrivelse af det æteriske<br />

som grundlag for videnskab <strong>og</strong> religion<br />

Del <strong>II</strong><br />

(Joh. 1.5)<br />

(Einstein)<br />

Det er altså grundlæggende forkert når<br />

såkaldt spirituelle mennesker meget ofte<br />

ser helt bort fra videnskaben <strong>og</strong> den metode<br />

som man her har udviklet.<br />

Videnskaben kan ganske vist i dag<br />

foretage mange beregninger på grundlag<br />

af sine spekulationer – <strong>og</strong> beregningen<br />

af lyshastigheden er et godt eksempel<br />

på dette – men den kan intet forklare<br />

på grundlag af en dyb indsigt i den åndelige<br />

verden. Den kan kun finde frem til<br />

n<strong>og</strong>et der er »rigtigt« i visse sammenhænge,<br />

men den kan ikke finde frem til<br />

om dette »rigtige« <strong>og</strong>så er ensbetydende<br />

med »sandheden« om en given ting eller<br />

et givet fænomen.<br />

Indtil videre forsvarer videnskaben<br />

sig overfor sådanne bemærkninger med<br />

udtalelser som »Videnskaben er ikke<br />

interesseret i ’sandheden’ eller ’tingenes<br />

indre <strong>væsen</strong>’«, som det hævdes man kan<br />

finde gennem begrebsdannelsen <strong>og</strong> indsigt<br />

i den åndelige verden. Videnskaben<br />

er kun interesseret i at kunne forudsige<br />

<strong>og</strong> kontrollere. Men det er faktisk ud fra<br />

denne indstilling at tingene viser sig<br />

mere <strong>og</strong> mere absurde <strong>og</strong> uforståelige. At<br />

det tomme rum – ifølge Einstein – skulle<br />

have fysiske egenskaber er et eksempel<br />

på det første. At en nobelpristager i fysik<br />

(Richard Feynman) kan sige: »Det er<br />

fuldstændigt umuligt at forklare kvanteteoriens<br />

elektrodynamik med grundlag i den<br />

klassiske fysik« er et eksempel på det sidste.<br />

Mange fysikere har ment at kunne<br />

sætte lighedstegn mellem lyset <strong>og</strong> elektromagnetiske<br />

bølger der bevæger sig<br />

igennem rummet fordi en elektromagnet<br />

virker ind på en lyssøjle hvori der er<br />

dannet et spektrum. Problemet er her, at<br />

man ikke ved hvad elektromagnetisme<br />

er <strong>og</strong> at man heller ikke ved hvad lyset er.<br />

Så det vi oplever her er blot et håbløst forsøg<br />

på at forklare en ukendt ting vha. en<br />

anden ukendt ting.<br />

Skal man virkelig forstå det man her<br />

har med at gøre – <strong>og</strong> ikke blot acceptere<br />

n<strong>og</strong>le praktiske nødløsninger – så må der<br />

nævnes endnu et særligt forhold. Der<br />

findes to – i sig selv modsigende – opfattelser<br />

af lyset: dels som et partikelfænomen<br />

(der har masse) <strong>og</strong> dels et bølgefænomen<br />

(der ikke har masse) – hvorledes<br />

skal dette forstås? Overordnet må det siges<br />

at lyset er usynligt indtil det rammer<br />

en genstand som herved bliver synliggjort.<br />

Men selv i denne situation er lyset<br />

selv usynligt. Som det er sagt:<br />

»Lyset har aldrig afsløret sit <strong>væsen</strong> overfor<br />

mennesket, men kun brugt sig selv som no-<br />

3


diføt nyt 99<br />

get der afslører« – eller i det mindste prøver<br />

på det kunne man tilføje! Det forholder<br />

sig nok som der står i begyndelsen<br />

af Johannesevangeliet : »Lyset skinner<br />

i mørket, men mørket forstår det ikke.«<br />

Ifølge Einstein er lyshastigheden konstant<br />

uanset om lyskilden bevæger sig i<br />

<strong>lysets</strong> retning eller imod <strong>lysets</strong> retning.<br />

Igen et forhold der strider imod sund fornuft<br />

<strong>og</strong> l<strong>og</strong>ik. Og som understregning af<br />

det rent spekulative fortæller Einstein, at<br />

han som ung mand spekulerede på om<br />

»lyset – for ham – ville gå i stå hvis han<br />

kunne løbe lige så hurtigt som han mente<br />

det måtte bevæge sig!«<br />

Egentlig er der kun én simpel <strong>og</strong> fornuftig<br />

bemærkning, der kan løfte os ud<br />

»fra det hjørne vi her har malet os selv op<br />

i«, <strong>og</strong> det er bemærkningen:<br />

»Lyset bevæger sig slet ikke – det er overalt<br />

hele tiden!«<br />

Denne bemærkning er jo ikke spor fornuftig<br />

vil man sige. Nej, måske ikke, den<br />

er blot min egen fortsatte tænkning over<br />

Steiners bemærkning: »Man kan ikke måle<br />

<strong>lysets</strong> hastighed.« Hvordan skal man nu<br />

forstå dette? Nuvel, for at kunne måle et<br />

legemes hastighed gennem rummet er<br />

det en forudsætning at dette legeme har<br />

forladt en given position for så senere at<br />

ankomme til en anden position. For at illustrere<br />

dette vil jeg vælge et simpelt <strong>og</strong><br />

nærliggende eksempel.<br />

Står jeg på t<strong>og</strong>et ved Sønderborg station<br />

kl. 10.00 for at køre til Haderslev<br />

(hvor der er en banestrækning på ca. 60<br />

km) så forlader t<strong>og</strong>et naturligvis perronen<br />

i Sønderborg. Jeg kan nu ved ankomsten<br />

til Haderslev kl. 11.00 beregne<br />

t<strong>og</strong>ets gennemsnitlige hastighed. Den<br />

4<br />

simple formel for beregning af hastighed<br />

ser således ud: v = s/t, idet v står for<br />

hastighed medens s står for vejlængde<br />

(rum) målt i kilometer <strong>og</strong> t for tiden målt i<br />

timer. Jeg kan nu beregne den gennemsnitlige<br />

hastighed til 60 km i timen idet<br />

60 : 1 = 60.<br />

For en umiddelbar betragtning vil<br />

man nok mene at hastigheden, der blot<br />

udtrykkes ved en kvotient eller en funktion<br />

af s <strong>og</strong> t, er det mest abstrakte i denne<br />

lille beregning medens tiden <strong>og</strong> vejlængden<br />

forekommer os at være det<br />

mere reelle eller virkelige. Det forholder<br />

sig d<strong>og</strong> lige omvendt. Hastigheden er<br />

det mest reelle eller virkelige, medens<br />

»tid« <strong>og</strong> »rum« (her repræsenteret ved<br />

vejlængden) dybest set er ubegribelige<br />

fænomener. Vi har så at sige »frigjort« os<br />

fra begrebet hastighed – den er på en<br />

måde »udenfor os«, <strong>og</strong> netop derfor kan<br />

vi <strong>og</strong>så forstå den klart. Det samme kan<br />

vi ikke sige om tid <strong>og</strong> rum. »Vi lever i<br />

dem« så at sige, <strong>og</strong> derfor kan vi ikke<br />

klart forstå dem <strong>og</strong> derfor heller ikke<br />

måle dem. Det var netop hvad Einstein<br />

havde indset, da han talte om tid <strong>og</strong> rum<br />

som n<strong>og</strong>et »ikke absolut«.<br />

Situationen minder lidt om udtalelsen:<br />

»Fisken er den sidste der vil erkende vandet.«<br />

Fisken svømmer i det <strong>og</strong> er fyldt<br />

med det. Først når den, i sin videregående<br />

udvikling til padde, går på land <strong>og</strong><br />

hermed frigør sig fra vandelementet så<br />

opnår den en vis erkendelse af dette. Vi<br />

kan sammenligne dette med vores egen<br />

situation i forhold til erkendelsen af tid<br />

<strong>og</strong> rum. »Vi svømmer i dem « kunne man<br />

sige <strong>og</strong> kan derfor ikke erkende dem<br />

klart. Pointen i denne historie er, at vi<br />

ikke kan tale klart om lyshastigheden når<br />

vi kun kan bestemme den som forholdet<br />

imellem to ting vi ikke forstår.


Hvis vi nu vil sammenligne det vi kalder<br />

»<strong>lysets</strong> bevægelse gennem rummet«<br />

med den omtalte t<strong>og</strong>rejse fra Sønderborg<br />

til Haderslev, så kommer der n<strong>og</strong>et<br />

mærkeligt ind i billedet som i første omgang<br />

kan være svært at forstå. Vælger vi –<br />

som et meget oplagt eksempel – solen<br />

som lyskilde, så kan vi nemlig ikke sige at<br />

»lyset har forladt solen« på samme måde<br />

som vi sagde at »t<strong>og</strong>et forlod Sønderborg<br />

station.« Lyset har – som et usynligt kontinuum<br />

der eksisterer overalt på én gang<br />

– ikke sluppet sin forbindelse med solen.<br />

Det er dette der gør det umuligt at måle<br />

<strong>lysets</strong> hastighed.<br />

Alle de beregninger som man ikke<br />

desto mindre har foretaget mht. lyset <strong>og</strong><br />

dets såkaldte hastighed hviler på en række<br />

spekulationer, som vi nu vil kikke<br />

nærmere på.<br />

Mennesket har endnu ikke kunnet frigøre<br />

sig fra tiden <strong>og</strong> rummet <strong>og</strong> har derfor<br />

identificeret sig med disse. Og det vi<br />

forstår ved »fænomener« er derfor kun<br />

hvad vi kan observere udenfor os selv, <strong>og</strong><br />

dertil hører »hastighed«, men ikke tid <strong>og</strong><br />

rum. Og da vi kun kan måle det vi kan erkende,<br />

så kan vi ikke måle <strong>lysets</strong> hastighed<br />

når denne hastighed sættes lig med<br />

n<strong>og</strong>et vi ikke kan erkende – nemlig forholdet<br />

mellem tid <strong>og</strong> rum. Vi kan altså<br />

ikke tillægge lyset en højere grad af<br />

objektivitet end den vi tillægger tid <strong>og</strong><br />

rum. Også her må vi sige: »Vi svømmer i<br />

lyset« – <strong>og</strong> spørgsmålet er om vi engang<br />

kan erkende det i lighed med fisken der<br />

erkender vandet ved at frigøre sig fra<br />

vandet i forbindelse med dens videregående<br />

udvikling til padde. Den kan d<strong>og</strong> –<br />

hvis det af <strong>og</strong> til viser sig hensigtsmæssigt<br />

– gå tilbage til vandet, på samme<br />

måde som vi kan gå tilbage til naturen<br />

selv om vores fortsatte udvikling viser<br />

diføt nyt 99<br />

hen til at vi må hæve os over naturen <strong>og</strong><br />

blive kultur<strong>væsen</strong>er.<br />

Einstein har lært os, at vi ikke kan<br />

forestille os rum uden masse eller masse<br />

uden rum som begge eksisterer i tid eller<br />

i det som både Einstein <strong>og</strong> Steiner kaldte:<br />

»Den 4. dimension«. Vi står her i vores<br />

udvikling overfor den udfordring at vi<br />

må frigøre os fra begreberne tid <strong>og</strong> rum –<br />

eller sagt på en anden måde: vi må arbejde<br />

på at nå til en erkendelse af den 4. dimension.<br />

Og her er det vel at mærke ikke<br />

kun en speciel gruppe af videnskabsmænd<br />

jeg tænker på. Jeg er overbevist<br />

om at det er en forpligtigelse der påhviler<br />

os alle, hvis vi skal udvikle os ind i fremtiden<br />

<strong>og</strong> ikke blot »tilpasse« os som n<strong>og</strong>le<br />

Darwinister stadig tror er udviklingens<br />

mål. Her gælder det imidlertid:<br />

»Kriteriet for tilpasning er nytte, men kriteriet<br />

for udvikling er frihed« – eller – for at<br />

relatere denne generelle udtalelse til emnet<br />

her: vort umiddelbart forestående<br />

udviklingsmål er: frigørelse fra begreberne<br />

tid <strong>og</strong> rum.<br />

Det er nærliggende at det er gennem<br />

udforskningen af lyset vi har mulighed<br />

for at komme videre i denne udvikling.<br />

Men hvordan kan vi da – som n<strong>og</strong>et alment<br />

– forske i lyset kunne man spørge?<br />

En mulighed var, at man indlagde studiet<br />

af Goethes farvelære som en del af den<br />

obligatoriske læsning ved fremtidens<br />

gymnasium fordi det er igennem farverne<br />

at lyset kommer til et mere direkte udtryk.<br />

Det er i dette studium vi kan afæske<br />

lyset n<strong>og</strong>le af dets hemmeligheder <strong>og</strong><br />

derigennem nå til en dybere forståelse af<br />

»det æteriske«. Det er <strong>og</strong>så her vi har mulighed<br />

for at frigøre os fra de spekulationer<br />

der i dag bringer videnskaben mere<br />

<strong>og</strong> mere på afveje.<br />

5


diføt nyt 99<br />

<br />

I menneskets møde med den ydre verdens<br />

fænomener findes der tre store indfaldsvinkler<br />

som man kan benytte sig af.<br />

De er kendt under betegnelserne »varme«,<br />

»lyd« <strong>og</strong> lys.<br />

I varmen lever vi med hele vores krop<br />

<strong>og</strong> i lyden finder vi – gennem de musikalske<br />

oplevelser – n<strong>og</strong>et rent kvalitativt der<br />

hæver os over fysikkens rent kvantitative<br />

måling af akustiske forhold. Når vi taler<br />

om lyd, så kan vi <strong>og</strong>så få en helt bevidst<br />

oplevelse af, at der eksisterer en<br />

direkte forbindelse mellem de svingninger<br />

der udsendes fra et anslået legeme <strong>og</strong><br />

forplanter sig gennem luften for til sidst<br />

at blive registreret af det fysiske øre. Man<br />

kan imidlertid ikke – som en anal<strong>og</strong>i –<br />

overføre dette til <strong>lysets</strong> område <strong>og</strong> tro at<br />

en eller anden form for hypotetisk æter<br />

rammer vort øje, <strong>og</strong> at vi herigennem –<br />

blot ved at tilsætte n<strong>og</strong>le teoretiske beregninger<br />

fra bevægelseslæren – får en<br />

mulighed for at bevidstgøre os <strong>lysets</strong><br />

budskab på samme måde som det er tilfældet<br />

med det vi opfanger gennem øret.<br />

I modsætning til varme <strong>og</strong> lyd er der<br />

den ejendommelighed knyttet til lyset,<br />

at vi her – gennem vort eget æterlegeme<br />

– lever i <strong>lysets</strong> element <strong>og</strong> har mulighed<br />

for, igennem n<strong>og</strong>le særlige underbevidste<br />

funktioner, at stille ordløse spørgsmål<br />

til dette – hvor utroligt det end kan lyde! I<br />

den nyeste forskning er man nu – ganske<br />

vist under andre betegnelser der ikke<br />

inddrager begrebet »det æteriske« – ved<br />

at komme på sporet af dette.<br />

Flere <strong>og</strong> flere bliver klar over, at det<br />

<strong>væsen</strong>tligste tema i moderne videnskab<br />

nu handler om overbringelse af informationer.<br />

Selv om denne forskning endnu<br />

6<br />

ikke er alment anerkendt, så har den d<strong>og</strong><br />

sine pionerer. Her kunne man nævne<br />

David Bohm <strong>og</strong> Hartmut Müller, der<br />

begge er fysikere. I et optaget foredrag<br />

kan man fx høre Müller omtale hvorledes<br />

man med basis i det han kalder proton<br />

resonansen kan formulere »spørgsmål«<br />

<strong>og</strong> få »svar« på disse. Og mht. Bohm<br />

ved vi at han i sine sidste leveår var fortaler<br />

for en ny teori der blev benævnt<br />

»Kvante potentiale«. Teorien sigtede bl.a.<br />

imod det mål, at man herigennem kunne<br />

komme ud af den spændetrøje som videnskaben<br />

i dag – generelt betragtet –<br />

hænger fast i med sine forestillinger om<br />

at alle bølger må være af elektromagnetisk<br />

art. I Bohms bølge/partikel teori tales<br />

der således om partikler der ikke »trækker<br />

i« eller »skubber til« hinanden, men i<br />

stedet »informerer hinanden«.<br />

At »se« må altså – med al respekt for<br />

vore andre sansers muligheder – betragtes<br />

som n<strong>og</strong>et fundamentalt forskelligt<br />

fra dette at »høre«. Når jeg ser, så sker der<br />

imidlertid principielt det samme i mit øje<br />

som når vi – indenfor det akustiske område<br />

– hører <strong>og</strong> taler på samme tid. Øjet<br />

fungerer på samme måde som det vi<br />

kender til når vi lytter opmærksomt <strong>og</strong><br />

forstår det vi hører. Men for øjets vedkommende<br />

er det blot på et dybere plan<br />

at denne proces foregår. Steiner siger det<br />

således:<br />

»Igennem øjet taler vi med os selv på det<br />

æteriske plan«.<br />

Her kommer vi til det »fundamentalt forskellige«<br />

som blev nævnt ovenfor. Vi<br />

nærmer os her en dybere erkendelse af<br />

verden som kun er muligt gennem <strong>lysets</strong><br />

virksomhed. Det var formodentlig det<br />

evangelisten Johannes tænkte på da han


med sin udtalelse om »lyset der skinnede<br />

i mørket« henviste til Jesus der flere gange<br />

betegnede sig selv som »verdens lys«<br />

– som den der kommer med en ny erkendelse,<br />

som de fleste mennesker (»mørket«)<br />

endnu ikke kan forstå.<br />

Her er der naturligvis mange, som<br />

ikke har beskæftiget sig med de åndsvidenskabelige<br />

fremstillinger, der må<br />

savne en hel del begreber for virkelig at<br />

kunne forstå, at alt det vi opfatter som<br />

den fysiske verden i virkeligheden har<br />

en åndelig baggrund. De store åndsforskere<br />

– <strong>og</strong> jeg tænker her især på Swedenborg,<br />

Steiner <strong>og</strong> Martinus, men <strong>og</strong>så<br />

på Jesus selv – har forstået dette, <strong>og</strong> de<br />

har derfor været henvist til at bruge forskellige<br />

billeder, lignelser eller anal<strong>og</strong>ier i<br />

forsøget på at overbringe erkendelsen til<br />

»det mørke« som ikke umiddelbart forstod<br />

dem. Swedenborg opdagede her<br />

det han kaldte »korrespondanceprincippet«<br />

som en mulighed der kunne bruges<br />

i de spr<strong>og</strong>lige forklaringer. Princippet går<br />

ud på, at der til enhver beskrivelse af åndelige<br />

forhold kan findes en tilsvarende<br />

beskrivelse af fysiske forhold. Et eksempel<br />

kan illustrere hvad der tænkes på.<br />

Trykker jeg på lyskontakten i min stue<br />

så tændes den elektriske pære <strong>og</strong> oplyser<br />

stuen så jeg kan orientere mig. Men vi<br />

kender til n<strong>og</strong>et tilsvarende når vi bruger<br />

udtrykket: »Der gik et lys op for ham.«<br />

Mange har sikkert oplevet dette når de fx<br />

har arbejdet med en vanskelig matematikopgave<br />

<strong>og</strong> tingene så pludselig faldt<br />

på plads. Dette ledsages ofte af en behagelig<br />

fornemmelse fordi man nu kan »se«<br />

(indse) tingenes rette sammenhæng.<br />

Her er der ikke tale om en »fysisk oplysning«,<br />

men en mental eller »åndelig oplysning«.<br />

Disse to former for oplysning<br />

kan imidlertid – igennem den spr<strong>og</strong>lige<br />

diføt nyt 99<br />

formulering – i høj grad sammenlignes.<br />

Swedenborg blev klar over dette <strong>og</strong><br />

brugte det ved sine forklaringer af mange<br />

vigtige tekster fra bibelen.<br />

Denne vigtige forbindelse mellem det<br />

der kan iagttages som synlige fænomener<br />

i den fysiske verden <strong>og</strong> det der kan<br />

indses som en art parallel i den usynlige<br />

(åndelige) verden kan man vel bedst få<br />

en forståelse af i forbindelse med studiet<br />

af Goethes naturvidenskabelige værker.<br />

Når man beskæftiger sig med det<br />

værk som Goethe selv anså for sit hovedværk<br />

– nemlig hans farvelære – så<br />

nævner man ofte Newtons eksperimenter<br />

med lyset <strong>og</strong> hans videnskabelige metode<br />

i øvrigt som n<strong>og</strong>et der står i skærende<br />

kontrast til Goethes opfattelse af de<br />

samme temaer. Dette er nu ikke helt rigtigt.<br />

Goethe gik ganske vist ud fra et såkaldt<br />

»helhedssyn« som grundlaget for<br />

det videnskabelige arbejde, men det betød<br />

ikke at han ville forkaste »analysen«<br />

der flittigt blev benyttet af Newton <strong>og</strong><br />

stadig spiller en afgørende rolle i moderne<br />

videnskab. Goethe havde for så vidt<br />

ikke n<strong>og</strong>et imod analysen (fx beundrede<br />

han den svenske naturforsker Linnés berømte<br />

plantesystem der i udstrakt grad<br />

benyttede analysen), men problemet opstod<br />

– som Goethe så det – når man derefter<br />

ville forsøge at bringe de mange forskellige<br />

analyser sammen til en organisk<br />

helhed.<br />

For Newtons vedkommende ville det<br />

<strong>og</strong>så være uretfærdigt at beskylde ham<br />

for kun at bygge sine opdagelser på spekulationer.<br />

Fx har han engang selv sagt:<br />

»Jeg fremlægger ikke hypoteser«. Åbenbart<br />

mente han, at han udtalte sig om de virkelige<br />

fænomener <strong>og</strong> ikke blot fremlagde<br />

en spekulativ teori om disse. Og når han<br />

t<strong>og</strong> fejl, mht. til sin forklaring på forhol-<br />

7


diføt nyt 99<br />

det mellem farver <strong>og</strong> lys, så skyldes det<br />

nok snarere en undskyldelig fejltagelse<br />

end trangen til at give sig spekulationerne<br />

i vold. Grunden til at han mente, at<br />

farverne opstod i et ubrudt farvespektrum<br />

med alle 7 farver i en særlig<br />

rækkefølge var den, at han var interesseret<br />

i at patentere en lille linse til en kikkert.<br />

Og i en linse af denne ringe størrelse<br />

er det rigtigt, at de to sider af farvespektret<br />

(den røde side <strong>og</strong> den blå side)<br />

falder sammen <strong>og</strong> i den forbindelse <strong>og</strong>så<br />

– gennem interferens – danner farven<br />

grøn.<br />

I Goethes grundigere undersøgelser,<br />

der i første omgang benyttede et større<br />

vandfyldt prisme, eksisterede der ikke<br />

denne mulighed for interferens, <strong>og</strong> det<br />

viser sig her at farvespektret ikke danner<br />

en ubrudt helhed som Newton troede,<br />

men at den største del af den hvide flade<br />

som belyses gennem prismet faktisk stadig<br />

er hvid eller farveløs medens der kun<br />

ude ved kanten dannes det man kalder<br />

den blå side <strong>og</strong> den røde side af hele farvespektret.<br />

Goethe opdagede nu, at denne<br />

farvedannelse ved kanterne skyldes<br />

mørkets indflydelse idet lyset her går<br />

igennem prismets kanter, som virker<br />

mørkere <strong>og</strong> vanskeliggør <strong>lysets</strong> gennemtrængning.<br />

Imidlertid har det store flertal i dag<br />

holdt sig til Newtons forklaring (hvad<br />

man kan overbevise sig om ved at slå op i<br />

ethvert anerkendt leksikon). Det farlige<br />

er nu, at der her, fra dette forkerte udgangspunkt,<br />

skabes grundlag for forskellige<br />

teoretiske spekulationer, som<br />

man mente kunne bruges til forklaringer<br />

på det man så i eksperimenterne. En af<br />

de første af disse spekulationer gik ud på<br />

at tale om »lysstråler«. Ideen om disse såkaldte<br />

»lysstråler« er blevet grundlaget<br />

8<br />

for al materialistisk tænkning indenfor<br />

lyslæren. Her er det nu afgørende – gennem<br />

inspiration fra Goethes <strong>og</strong> Steiners<br />

eksperimenter – at holde sig strengt<br />

indenfor selve fænomenernes område<br />

(det vi virkelig iagttager) <strong>og</strong> ikke indskyde<br />

forskellige teorier mellem disse iagttagelser<br />

<strong>og</strong> vores forståelse af disse. Steiner<br />

foreslår her i den konkrete situation, at<br />

man taler om »lysfyldte rum« eller »oplyste<br />

billeder« i stedet for at bruge ordet<br />

»lysstråler« som man formodede kunne<br />

repræsentere en række usammenhængende<br />

fotonpakker der blev revet ud af<br />

den helhed der ene <strong>og</strong> alene kunne repræsentere<br />

<strong>lysets</strong> <strong>væsen</strong>. En sådan helhed<br />

kunne man naturligvis ikke måle på.<br />

Men denne mulighed forelå når man<br />

spekulerede i »lysstråler«.<br />

Når den moderne videnskabsmand<br />

eksperimenterer med lyset, så sender<br />

han fx lyset gennem en smal åbning.<br />

Men det man ser på den anden side fortæller<br />

os ikke n<strong>og</strong>et om <strong>lysets</strong> <strong>væsen</strong>,<br />

men kun n<strong>og</strong>et om det der kan fremprovokeres<br />

ved at isolere en enkelt del (»en<br />

lysstråle«) fra en større helhed. En helhed<br />

man kunne kalde »lysfænomenets<br />

allestedsnærværende stråling«. Hvis<br />

man nu, i relation til det omtalte eksperiment<br />

postulerer, at »lyset bevæger sig i<br />

den eller den retning«, så fortæller dette<br />

os ikke n<strong>og</strong>et om selve <strong>lysets</strong> <strong>væsen</strong> eller<br />

dets såkaldte »bevægelse«. Denne ide<br />

opstår fordi en del af lyset tvinges igennem<br />

den omtalte åbning. Hvis lyskilden<br />

foran spalten fx bevæges op eller ned, så<br />

vil den smalle strimmel lys vi finder bagved<br />

spalten <strong>og</strong>så bevæges tilsvarende<br />

opad eller nedad <strong>og</strong> skabe en illusion af<br />

at lyset bevæger sig i den ene eller den<br />

anden retning.<br />

Den såkaldte lysstråle – som i aner-


kendte leksika stadig illustreres som<br />

»hvid« skønt den i virkeligheden er<br />

usynlig – kan nu bruges i et påtænkt forsøg.<br />

Og her er det jo oplagt at tænke på<br />

Newtons eksperimenter som tilsyneladende<br />

viser os hvorledes lys kan »brydes«<br />

i forskellige brydningsvinkel. Herfra<br />

drages den fejlagtige konklusion at<br />

»hvidt lys i virkeligheden indeholder alle<br />

farverne.« I stedet burde man forstå, at<br />

der er tale om en »provokation« af lyset.<br />

Provokationen opstod fordi Newton troede<br />

at han kunne få lyset til at afsløre sine<br />

hemmeligheder uden at sætte det sammen<br />

med »sin bedre halvdel« (mørket).<br />

Ifølge Newtons opfattelse behøvede<br />

man slet ikke mørket for at fremstille de<br />

farver vi ser. Mørket blev blot defineret<br />

som »mangel på lys« At denne »mangel«<br />

så kunne være større eller mindre gik<br />

man slet ikke ind på, skønt dette har en<br />

afgørende <strong>betydning</strong> for fremkomsten af<br />

de forskellige farver. I denne sammenhæng<br />

er det interessant at mærke sig<br />

Goethes udtalelse om farverne når han<br />

taler om dem som »<strong>lysets</strong> smerte«.<br />

Det skal naturligvis ikke benægtes, at<br />

man kan tale om de forskellige farvers<br />

forskellige brydningsvinkler, som man<br />

(set i forhold til den såkaldte lyshastighed)<br />

kan beregne i tilsvarende forskellige<br />

frekvenstal. Det skal heller ikke<br />

underkendes, at disse beregninger har<br />

<strong>betydning</strong> i flere praktiske sammenhænge.<br />

Formålet er ikke her at underkende<br />

den nuværende videnskabs resultater,<br />

som man kun kan beundre. Formålet er<br />

at rette opmærksomheden mod det vi i<br />

virkeligheden står overfor – en dybere<br />

erkendelse af virkelighedens verden,<br />

som n<strong>og</strong>et der hæver sig over de rent<br />

praktiske resultaters <strong>betydning</strong> for vort<br />

materielle liv.<br />

diføt nyt 99<br />

Et andet forhold som bør nævnes i<br />

denne sammenhæng er udsprunget fra<br />

de teoretiske spekulationer der angår<br />

»<strong>lysets</strong> forskellige brydningsvinkler set i<br />

forhold til <strong>lysets</strong> bevægelse igennem forskellige<br />

medier«. Her vil det være oplagt<br />

at nævne det som de fleste kender til,<br />

nemlig brydningsvinklerne som de tager<br />

sig ud i overgangen fra luft til vand. Enhver<br />

kender fra sine besøg i svømmehaller<br />

den sjove fordrejning af kropsdele<br />

der ser ud til at eksistere når man iagttager<br />

de dele af kroppen der er under vandet<br />

i forhold til de dele der er over vandet.<br />

Og måske husker man <strong>og</strong>så fra sin<br />

skoletid forklaring på dette forhold. Her<br />

vil vi kikke lidt nærmere på denne forklaring.<br />

Forestiller vi os en dyb skål hvor vi på<br />

bunden har anbragt en mønt, så vil vi,<br />

idet vi kikker ned i skålen, kunne lokalisere<br />

mønten helt præcist. Vi tager ikke<br />

fejl hvis vi med vore fingre vil tage mønten<br />

op. Men fylder vi nu skålen med<br />

vand, så sker der n<strong>og</strong>et interessant. Det<br />

ser ud som om mønten har hævet sig til<br />

en lidt højere position <strong>og</strong> forskubbet sig<br />

mod venstre hvis jeg kikker på arrangementet<br />

fra højre side. For en person der<br />

ikke har set første del af eksperimentet<br />

(møntens virkelige position i den tomme<br />

skål) <strong>og</strong> nu opfordres til at tage mønten<br />

op vil der umiddelbart ske det at han griber<br />

lidt ved siden af, fordi han mener, at<br />

mønten befinder sig et andet sted end<br />

den i virkeligheden kan findes. Hvad<br />

sker der her, <strong>og</strong> hvad er videnskabens<br />

forklaring på det der sker?<br />

(fortsættes)<br />

9


"Energie und Freiheit"<br />

Neuartige Energiesysteme als Alternative zu Nuklearanlagen<br />

Kongress vom Samstag, 25.Juni, bis Sonntag, 26. Juni 2011<br />

Steigenberger Hotel Frankfurt-City, Lange Str. 5-9, 60311 Frankfurt<br />

http://www.steigenberger.com/Frankfurt_City<br />

Veranstalter:<br />

Jupiter-Verlag, TransAltec AG und<br />

Schweizerische Vereinigung für Raumenergie SVR<br />

Samstag, 25. Juni 2011<br />

10.00 Uhr Eröffnung und Überblick<br />

Adolf und Inge Schneider, Jupiter-Verlag/TransAltec AG, SVR-Schweiz, Zürich/CH<br />

10.15 Uhr Autonome Energiegewinnung - die grösste technische Revolution<br />

Wegweisende Konzepte für eine menschen- und umweltfreundliche Technik<br />

Prof. (em.) Dr. Dr. Dr.h.c. Josef Gruber, Ehrenpräsident DVR, Hagen-Hohenlimburg/DE<br />

11.15 Uhr Thermodynamisches Kleinkraftwerk<br />

CO2-Kreisprozess zur Umwandlung latenter Umgebungswärme in elektrische Energie<br />

Klaus Rauber, Dipl.-Ing., Verein für Implosionsforschung, Zell a.H./DE<br />

12.30 Uhr Mittagspause<br />

14.00 Uhr Hocheffizienz-Elektrolyse für stationären und mobilen Einsatz<br />

Umweltfreundliche Technol<strong>og</strong>ie ohne Treibhausgasemission mit hohen Einspareffekten<br />

Dr. Theo Almeida-Murphy, Düsseldorf/DE<br />

15.00 Uhr Teslatec statt Desertec<br />

Optimierung der Energietechnik ohne Kernkraft nach Plänen von Nikola Tesla<br />

Prof. Dr.-Ing. Konstantin Meyl, University of Applied Sciences, Furtwangen/DE<br />

16.00 Uhr Kaffeepause<br />

16.30Uhr Erste Energie-Erzeugung durch Autonome Rotationssysteme<br />

Differenzierung von Drehmomenten durch Zentrifugalkraftumlenkung und Druckverstärkung<br />

Hans Adalbert Schmidtke, Ingenieur, Rimbach/DE<br />

17.00 Uhr Neue Technol<strong>og</strong>ien auf der Basis von Nullpunkt-Energie<br />

Subatomare Resonanz-Effekte mit Transmutation, Levitation materieller Objekte usw.<br />

auf der Basis der Forschungen von John K. Hutchison, Paul Lavioloette u.a.<br />

Dr. Thorsten Ludwig, Präsident der DVR, Berlin/DE<br />

18.00 Uhr Abendessen<br />

9.30 Uhr Kernenergie-Konversion statt Atomspaltung oder Kernfusion - mit Demo<br />

Neues Verfahren mit Nutzung der Schwingungsenergie über Vibronenanregung<br />

Dr. sc. nat. Hans Weber, Nuklearphysiker und Thermodynamiker, Zürich/CH<br />

21.00 Uhr Opus Dei - Evolution, Schöpfung und Wissenschaft<br />

Die geheimnisvolle Ordnung hinter den Dingen - ein faszinierender Filmbericht<br />

NuoViso & Horizon, mit spannenden Beiträgen renommeirter Forscher und Autoren<br />

März/April 2011 NET-Journal Jg. 16, Heft Nr. 3/4 37


Kongresrapport:<br />

Energi <strong>og</strong> frihed<br />

Af Anders Heerfordt<br />

Dr. Dr. Dr. Josef Gruber, ærespræsident<br />

for Deutsche Vereinigung für Raumenergie<br />

(DVR), fortalte om forskellige frienergimaskiner.<br />

En maskine fik han demonstreret<br />

på en rasteplads på en motorvej.<br />

Opfinderen var blevet udsat for indbrud,<br />

vold <strong>og</strong> sabotage <strong>og</strong> var nu blevet<br />

meget forsigtig med, hvor han opbevarede<br />

maskinen, <strong>og</strong> hvem han viste den til.<br />

Gruber så i 1999 Jim Pattersons apparat,<br />

som kunne uskadeliggøre radioaktivt<br />

affald.<br />

Det er dokumenteret, at Tesla i 1930<br />

kørte en tur fra Niagara Falls til New York<br />

i sin Pierce Arrow automobil, hvor han<br />

havde fjernet tanken <strong>og</strong> benzinmotoren<br />

<strong>og</strong> erstattet den med en frienergi-maskine.<br />

Med på turen var Heinrich Jebens.<br />

Turen er dokumenteret i b<strong>og</strong>en Die Urkraft<br />

aus dem Universum, 2006, af sønnen<br />

Klaus Jebens. Storbankerne undertrykker<br />

sådanne frienergi-maskiner.<br />

Wilhelm Mohorn, Aquapol, har lavet<br />

en meget succesfuld alternativ teknik til<br />

udtørring af gammelt murværk fx i kirker.<br />

Teknikken producerer ikke direkte<br />

energi, men er beslægtet.<br />

Heinz V. Wenz fra Star Fire Institute i<br />

Frankfurt har 2003 bygget en FKM frienergi-maskine.<br />

Professor Szabo i Budapest har en maskine,<br />

www.gammamanager.com. N<strong>og</strong>le<br />

interessante websteder: www.etzs.de,<br />

www.rafoeg.de.<br />

Der er mange maskiner. Storbankerne<br />

er de <strong>væsen</strong>tligste modstandere, der bekæmper<br />

fri energi. Men der er <strong>og</strong>så na-<br />

tionale regeringer, der ikke går ind for fri<br />

energi. Der er svindlere blandt opfinderne,<br />

<strong>og</strong> så er en del offentlige institutioner<br />

meget konservative.<br />

Gruber koncentrerede sig om de økonomiske<br />

konsekvenser, når folk begynder<br />

at bruge frienergi-maskiner. Skattesystemet<br />

skal omformes, fx skal bilskatten<br />

lægges om fra en skat på benzin til en<br />

skat på kørte kilometer.<br />

Man kan slukke for fjernsynet. Der er<br />

de fleste nyheder udvalgt, så de stabiliserer<br />

det herskende verdensbillede. I stedet<br />

kan man orientere sig via websites,<br />

der går ind for alternativ teknol<strong>og</strong>i.<br />

Diploming. Klaus Rauber fra Verein für<br />

Implosionsforschung fortalte om en maskine,<br />

han var ved at bygge. Det var en maskine<br />

lidt som Seregodskys eller Bernhard<br />

Schäffers. Den var inspireret af, at<br />

andre påstod, at de havde bygget en lignende<br />

maskine, som gav n<strong>og</strong>le hundrede<br />

watt overskud. Den var <strong>og</strong>så inspireret<br />

af tilsyneladende OU-fænomener i<br />

hvirvelstorme – <strong>og</strong> inspireret af Schauberger.<br />

Hans maskine lod carbondioxid<br />

gennemløbe et kredsløb, hvor det ændrede<br />

tryk <strong>og</strong> temperatur.<br />

Han havde to store beholdere, en<br />

hvor carbondioxiden havde et højt tryk<br />

<strong>og</strong> stuetemperatur, <strong>og</strong> en hvor den havde<br />

et lavt tryk <strong>og</strong> en lav temperatur. Gasformig<br />

carbondioxid fra beholderen med<br />

stort tryk drev en stempelmotor <strong>og</strong> flød<br />

ind i beholderen med lavt tryk. I beholderen<br />

med det lave tryk <strong>og</strong> den lave temperatur<br />

fortættede carbondioxiden sig<br />

<strong>og</strong> blev flydende. Han pumpede den fly-<br />

11


diføt nyt 99<br />

dende carbondioxid ind i beholderen<br />

med det store tryk. Da den flydende carbondioxid<br />

havde et lille rumfang, krævede<br />

det mindre energi at pumpe den, end<br />

den energi man vandt i stempelmotoren.<br />

Motoren virkede endnu ikke. Beholderen<br />

med det lave tryk var ikke isoleret,<br />

så der var et for stort varmetab. Det var<br />

ganske kostbart at bygge motoren, han<br />

skulle nu bruge n<strong>og</strong>le hundrede tusind<br />

på forskellige ændringer, herunder varmeisolation.<br />

Dr. Theo Almeida-Murphy arbejdede<br />

med GEET <strong>og</strong> hydrolyse af vand,<br />

www.clean-motor.com <strong>og</strong> www.cleanworld-energies.de.<br />

Han havde et elektrolyseapparat,<br />

som mindede lidt om<br />

Claus Thomsens. Apparatet stod <strong>og</strong> spaltede<br />

vand under foredraget, men med<br />

en effektivitet lidt under 1.<br />

Jeg mener, han ved en tidligere kongres<br />

demonstrerede elektrolyse med en<br />

effektivitet langt over 1, altså med en<br />

OU-koefficient på 10 eller mere. Han var<br />

nu blevet mere forsigtig <strong>og</strong> ville ikke demonstrere<br />

OU ved kongressen. Han ville<br />

kun udtale sig i forblommede vendinger<br />

om de tekniske detaljer. Han viste et frekvensskema<br />

med en række frekvenser i<br />

audio-området <strong>og</strong> sagde, at n<strong>og</strong>le af disse<br />

frekvenser var vigtige, hvis man ville<br />

have OU.<br />

Man skulle <strong>og</strong>så læse n<strong>og</strong>le skrifter,<br />

som havde et alkymistisk anstrøg, hvor<br />

en slags periodisk system var opdelt i frekvensoktaver.<br />

Det første grundstof i dette<br />

system var ikke hydr<strong>og</strong>en, som det ellers<br />

plejer at være. Forfatteren havde et<br />

engelsk navn, måske Walker.<br />

Theo var ikke i tvivl om, at GEET-motorer<br />

kan virke. Theo havde rigtigt godt<br />

styr på sit elektrolyseanlæg <strong>og</strong> tændte<br />

12<br />

knaldgassen, så den eksploderede med<br />

et brag. Han demonstrerede derefter, at<br />

han kunne tænde knaldgassen, så den<br />

brændte rytmisk uden at knalde. Han<br />

havde forbundet en ballon til den flaske,<br />

hvori knaldgassen brændte, <strong>og</strong> den<br />

pumpede sig op <strong>og</strong> trak sig sammen som<br />

et hjerte, rytmisk med en frekvens på<br />

omkring 60 pulsslag i minuttet. Det er<br />

slet ikke en almindelig måde at brænde<br />

på for knaldgas. Han ville måske demonstrere,<br />

at knaldgassen var levende.<br />

Prof. Konstantin Meyl holdt et foredrag,<br />

hvor han oplistede en lang række fungerende<br />

teknol<strong>og</strong>ier. De fysiske teorier<br />

<strong>og</strong> formler, man havde i 1800-tallet, var<br />

tilstrækkeligt grundlag til, at man kunne<br />

bygge frienergi-maskiner, hvis man angreb<br />

opgaven rigtigt.<br />

Han fortalte, hvordan Tesla allerede<br />

omkring 1911 havde en glimrende forståelse<br />

af fri energi <strong>og</strong> havde n<strong>og</strong>le<br />

OU-systemer. Han fortalte, at GEET-motorer<br />

fungerer, <strong>og</strong> at n<strong>og</strong>le implosionseller<br />

vortex-teknol<strong>og</strong>ier virker.<br />

Han viste et apparat, som måske lignede<br />

Den gyldne Stråle lidt, hvor man<br />

hvirvlede vand rundt <strong>og</strong> tilsatte carbondioxid.<br />

Der skete så en omdannelse af<br />

vandet til en brændbar væske, som man<br />

kunne tænde med en tændstik. Videoen<br />

viste, at man hældte »vandet« i benzintanken<br />

på en Mercedes <strong>og</strong> kørte en tur i<br />

den. Han fortalte, at der havde været politikere<br />

til stede ved seancen, så n<strong>og</strong>le politikere<br />

var vidende om alternativ teknik.<br />

I øvrigt kunne man med fordel vande sin<br />

køkkenhave med det brændbare »vand«.<br />

Det var temmelig økol<strong>og</strong>isk.<br />

Meyl nævnte <strong>og</strong>så Fabrizio Pinto, som<br />

har n<strong>og</strong>et interessant, www.<br />

interstellartechcorp.com.


Ing. Hans A. Schmidtke var tidligere<br />

atomkrafttilhænger. Efter ulykken på<br />

Three Mile Island 28. marts 1979, hvor<br />

150 arbejdere blev alvorligt bestrålet,<br />

blev han atomkraftmodstander. Den officielle<br />

historie i dag er, at der ikke var n<strong>og</strong>en<br />

tilskadekomne <strong>og</strong> ingen fik kræft.<br />

Den officielle historie er ikke helt sand.<br />

Han studerede længe Ranque-Hilsch<br />

hvirvelrør <strong>og</strong> modellerede hvirvelbevægelser<br />

på sin computer. I januar 2011<br />

fandt han en god model, hvor en slags<br />

hvirvelbevægelse giver en energigevinst.<br />

Han er blevet opmærksom på, at<br />

rumæneren Florian Raul Popescu lavede<br />

en lignende maskine <strong>og</strong> indgav patentansøgning<br />

på den 15. oktober 1979. Der<br />

var en artikel i NET-Journal i marts 2009<br />

om en sådan maskine.<br />

Dr. Thorsten Ludwig fortalte om sine<br />

besøg hos John Hutchinson, http://en.<br />

wikipedia.org/wiki/John_Hutchison, i<br />

Canada <strong>og</strong> hos Paul LaViolette. John bor i<br />

en lille lejlighed i n<strong>og</strong>et socialt boligbyggeri.<br />

Han arbejder med ophugning af<br />

gamle skibe, gerne krigsskibe, <strong>og</strong> slæber<br />

tonsvis af gammelt elektronik-skrammel<br />

hjem i lejligheden, masser af radaranlæg<br />

<strong>og</strong> elektronrør.<br />

Han har fået trukket ekstra kabler fra<br />

lysnettet, fordi hans strømforbrug er<br />

langt ud over det sædvanlige for en lejlighed.<br />

Han har fjernet alle skillevægge i<br />

lejligheden for at få plads til elektronikskraldet.<br />

Lejligheden er så stuvende<br />

fuld, at man skal være et slangemenneske<br />

for at bevæge sig gennem den. Det er<br />

ret umuligt at finde et sted at placere en<br />

stol. Altanen er stuvende fuld.<br />

John har monteret et utal af antenner<br />

på altanen (<strong>og</strong> i lejligheden) <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et,<br />

diføt nyt 99<br />

der ligner en 15 mm maskinkanon. John<br />

overholder stort set ingen regler <strong>og</strong> bestemmelser.<br />

Hans installationer er i strid<br />

med våbenloven, stærkstrømsreglementet,<br />

brandvedtægterne <strong>og</strong> masser af andre<br />

regler. Han påstår engang imellem,<br />

at myndighederne generer ham, men<br />

det er ikke rigtigt. De holder hånden<br />

over ham. Han er tydeligvis <strong>og</strong>så under<br />

intens overvågning af det militære efterretnings<strong>væsen</strong><br />

<strong>og</strong> måske <strong>og</strong>så under<br />

overvågning af politiet.<br />

Han laver de mest fantastiske eksperimenter.<br />

Hans mærkelige felter kan omdanne<br />

stål til gele. Stål <strong>og</strong> aluminium får<br />

konsistens som havregrød. Det kan <strong>og</strong>så<br />

få en fibret struktur, så det brækker, ligesom<br />

en gren kan brække. Der sker dimensionsforskydninger,<br />

så et stykke træ<br />

pludseligt kan dukke op inden i en stålstang.<br />

Træet er ikke svedet, men ligesom<br />

støbt ind i stålet. Hans felter laver kunstig<br />

tyngdekraft, <strong>og</strong> han excellerer i at<br />

lade tunge genstande falde opad, så de<br />

havner på loftet. Det kan være en flaske<br />

vand, der falder opad eller en portion<br />

flødeis eller i ét tilfælde en 35 kil<strong>og</strong>ram<br />

tung kanonkugle.<br />

Han laver <strong>og</strong>så frienergi-maskiner, fx<br />

krystalbatterier. Thorsten har et par af<br />

hans krystalbatterier. John er totalt umulig<br />

at arbejde sammen med. Han holder<br />

fx ikke aftaler.<br />

Thorsten nævnte <strong>og</strong>så Fabrizio Pinto.<br />

Han nævnte J. Maclay <strong>og</strong> R. L. Forward,<br />

der har lavet et chip-drive. Det er det, der<br />

<strong>og</strong>så kaldes et reaction-less drive. Det er<br />

beslægtet med fri energi, men er en slags<br />

kunstig tyngdekraft, der kan bruges til at<br />

drive flyvende tallerkener med. Det specielle<br />

ved chip-driven er, at den har størrelse<br />

som en transistor <strong>og</strong> kan loddes ind<br />

i et elektrisk kredsløb.<br />

13


diføt nyt 99<br />

Adolf Schneider holdt et kort foredrag<br />

om tidligere forsøg med transmutation<br />

til nedbrydning af radioaktive isotoper.<br />

Transmutation med Browns gas var demonstreret<br />

mindst 50 gange. Den italienske<br />

fysiker Roberto Monti har demonstreret<br />

en anden transmutationsmetode,<br />

hvor nedbrydningen af radioaktiviteten<br />

tager 1-4 dage. Metoden bygger på<br />

William Harkins atommodel. Andrew<br />

Michrowski (PACE) har <strong>og</strong>så rapporteret<br />

om succes med transmutation vha.<br />

Browns gas.<br />

Hans Weber er en schweizisk atomkraftingeniør.<br />

Han byggede i 1983 et meget<br />

nøjagtigt kalorimeter, mere nøjagtigt<br />

end hvad der ellers findes i Schweiz. Det<br />

kunne måle på energiforholdene i atomkerneprocesser<br />

med hidtil ukendt nøjagtighed.<br />

Han fandt n<strong>og</strong>le nye fænomener<br />

med energioverskud, som der ikke stod<br />

n<strong>og</strong>et om i lærebøgerne. Han fik besked<br />

på at holde mund med det – man kunne<br />

ikke forholde sig til de fænomener på det<br />

tidspunkt.<br />

Weber undersøgte Testatika-maskinen<br />

omkring 1984 <strong>og</strong> fandt den yderst<br />

interessant. Weber arbejdede derefter i<br />

mange år for militæret <strong>og</strong> forskede i hurtige<br />

impulser <strong>og</strong> shockwaves. Formodentlig<br />

tænker han på chokvirkninger i forbindelse<br />

med atomeksplosioner, fx EMP.<br />

Han opdagede i den forbindelse, at hvis<br />

man kombinerede hurtige impulser med<br />

magneter, så kunne man vinde fri energi.<br />

Han nævnte, at han var begejstret for<br />

van Helsing, som på en eller anden måde<br />

havde været relevant for hans arbejde.<br />

Weber er nået frem til, at man skal forstå<br />

magnetisme som en hvirvelbevægelse i<br />

æteren <strong>og</strong> fortalte, at han havde fået kon-<br />

14<br />

takt til RQM-bevægelsen <strong>og</strong> havde samarbejdet<br />

med dem. RQM-bevægelsen<br />

havde n<strong>og</strong>le meget fornuftige ideer.<br />

Weber frembringer n<strong>og</strong>le svingninger<br />

i æteren fx ved hjælp af vibrationer i piezoelektriske<br />

krystaller. Disse svingninger<br />

kalder han vibroner, <strong>og</strong> de skal ikke<br />

forstås som elektromagnetiske svingninger.<br />

Hvis man siger skalarbølger, så er det<br />

mere rammende. Virkningen af vibronerne<br />

er meget frekvens-afhængig. Hvis<br />

han vælger de helt rigtige frekvenser,<br />

kan han få resonans med atomkernerne<br />

<strong>og</strong> lave transmutationer. På den måde<br />

kan han nedbryde radioaktivt affald<br />

ganske hurtigt. Nedbrydningen udvikler<br />

voldsomt meget varme, så man kan<br />

brænde det brugte atombrændsel af i de<br />

eksisterende atomreaktorer <strong>og</strong> vinde<br />

elektricitet ved processen. Når atombrændslet<br />

er helt nedbrudt, så er det<br />

ufarligt, <strong>og</strong> man har ikke n<strong>og</strong>et affaldsproblem.<br />

Han opfandt denne metode i 1983,<br />

men dengang var der ingen, der var<br />

interesseret. Det burde der være nu, men<br />

han kan ikke finde gehør for sine forslag.<br />

Han kan ombygge et atomkraftværk, så<br />

det ikke producerer atomaffald. Det koster<br />

n<strong>og</strong>le millioner, men det vil tjene sig<br />

ind på et halvt år.<br />

Som sagt kan han ikke finde gehør for<br />

disse ideer blandt dem, der ejer atomkraftværkerne.<br />

Derfor bygger han i stedet<br />

på en frienergi-maskine. Den består<br />

af en halvleder omviklet med en spole.<br />

Han har planer om at bygge en frienergimaskine,<br />

som fx er mindre end et knappenålshoved,<br />

<strong>og</strong> som leverer n<strong>og</strong>le milliwatt.<br />

Foreløbigt leverer den kun n<strong>og</strong>le<br />

mikrowatt. Han mener, der er et stort<br />

markedspotentiale for sådan en dims i<br />

høreapparat-markedet.


Han arbejder <strong>og</strong>så med en skalarbølge-antenne<br />

<strong>og</strong> har patenteret et par varianter.<br />

En simpel antenne består af en aluminiumring,<br />

som er omviklet med kobbertråd<br />

som en ringkernespole. Sådan<br />

en antenne har interessante egenskaber,<br />

bl.a. kan den bruges som en modtageantenne<br />

for tidsbølger. Den kan <strong>og</strong>så<br />

lave n<strong>og</strong>et kunstig gravitation. I stedet<br />

for aluminium har han prøvet zinksulfid<br />

<strong>og</strong> grafit.<br />

Atomkernernes kernespin er vigtig<br />

for funktionen. Der skal være en resonans<br />

mellem kernernes spin <strong>og</strong> de tilførte<br />

frekvenser. Når denne resonans er til<br />

stede, kan man være heldig <strong>og</strong> få de<br />

interessante effekter frem. Inspireret af<br />

Fukushima-katastrofen arbejder han<br />

<strong>og</strong>så på en orgon-akkumulator lavet af<br />

tynde lag af skiftevis isolerende <strong>og</strong> ledende<br />

materiale. Det burde kunne anvendes<br />

som en beskyttelsesdragt til<br />

Fukushima-arbejdere.<br />

Han lavede et demonstrationsforsøg<br />

med radioaktiv stråling, som ikke var<br />

vellykket.<br />

Joe Spiteri-Sargent fortalte, at han har<br />

opfundet en klassisk evighedsmaskine.<br />

Han har et slags svømmebassin. Deri har<br />

han et slags roterende hjul med n<strong>og</strong>le<br />

opdriftselementer. Han mener, at han<br />

kan få et energioverskud <strong>og</strong> hævder<br />

desuden, at maskinen producerer 335<br />

kW, koster 16 mio. euro at bygge, <strong>og</strong> at<br />

den vil køre stabilt med 20-25 år imellem<br />

reparationer.<br />

Jeg mener, at den aldrig kan virke.<br />

Han har en prototype, der vejer n<strong>og</strong>le<br />

tons, <strong>og</strong> som står på Malta, hvor man kan<br />

se den. En hollænder var nede at kigge<br />

på den. Den virkede ikke. Opfinderen<br />

søger investorer.<br />

diføt nyt 99<br />

Diploming. Joachim Wagner holdt et<br />

langt foredrag om homøopatisk behandling<br />

af benzin <strong>og</strong> dieselmotorer. Han var<br />

en elendig foredragsholder, talte monotont<br />

<strong>og</strong> uden at artikulere ordene. Han<br />

mumlede nærmest, så jeg syntes, han<br />

var næsten komplet uforståelig. Han viftede<br />

ikke med armene <strong>og</strong> ændrede ikke<br />

ansigtsudtryk; men publikum fandt<br />

hans foredrag meget interessant.<br />

Prof. Claus W. Turtur, som før har bygget<br />

frienergi-maskiner i mikrowatt-størrelse,<br />

går nu efter n<strong>og</strong>et i kilowatt-størrelse.<br />

Han vil skalere maskinerne op <strong>og</strong> har<br />

regnet sig frem til, at n<strong>og</strong>et i retning af en<br />

Keppe-motor burde kunne virke.<br />

En række mennesker har forsøgt at<br />

bygge Turturs maskine, men det er endnu<br />

ikke lykkedes at få den op på de 6000<br />

rpm, hvor den burde begynde at levere<br />

overskud. Den højeste rotationshastighed,<br />

man har nået, var 5500 rpm.<br />

Turtur ridsede i øvrigt n<strong>og</strong>et historie<br />

op for frienergi-maskinerne. Han snakkede<br />

en del om Hans Colers maskine.<br />

Han fortalte, at Coler havde en 10 W maskine,<br />

som han i 1926 demonstrerede for<br />

prof. M. Kloss ved TH Berlin. I 1933 demonstrerede<br />

han en 70 W maskine for dr.<br />

Moderson. <strong>Om</strong>kring 1942 byggede han<br />

en 6 kW maskine, som kørte indtil den i<br />

1945 blev ramt af en flyverbombe. Volkrodt<br />

indgav i 1986 en patentanmeldelse<br />

på n<strong>og</strong>et lignende. Og MEG’en blev patentanmeldt<br />

omkring 2002.<br />

En Mr. Watt demonstrerede sin opfindelse.<br />

Den bestod af en spole <strong>og</strong> en kondensator<br />

på et lille kredsløbskort. På inputbøsningerne<br />

lagde man et 2,3 kHz 40 volt<br />

17 mA signal. På output-bøsningerne<br />

15


diføt nyt 99<br />

kunne man tappe et 2,3 kHz 40 volt 17<br />

mA signal. OU-koefficienten var tydeligvis<br />

1,0. Men manden havde målt en højere<br />

spænding over spolen i svingningskredsen<br />

(det skal der være, det er helt efter<br />

b<strong>og</strong>en) <strong>og</strong> mente derfor, at OU-koefficienten<br />

var 40. Han søgte investorer. En<br />

tragikomisk skikkelse…<br />

George Soukup er en brasilianer, kendt<br />

for sin selvkørende V-gate magnetmotor,<br />

som man har kunnet se videoer af på<br />

Internet. Der var ikke skyggen af fornuft<br />

i det han sagde. Hans demonstration var<br />

et totalt flop. Motoren kunne absolut<br />

ikke køre af sig selv. Tilhørerne begyndte<br />

meget hurtigt at snakke indbyrdes om<br />

andre ting, så der rejste sig en summen<br />

fra salen. Ordstyreren brød flere gange<br />

ind for at få George til at stoppe sin<br />

underlige talestrøm <strong>og</strong> få ham til at lave<br />

en fornuftig demonstration.<br />

Dick Korf fra Holland fortalte om sine<br />

mange rejser for at besøge opfindere.<br />

Han havde besøgt Szabo i Budapest, som<br />

havde været en skuffelse. Han havde<br />

skullet betale Szabo et stort beløb for en<br />

demonstration, som han ikke kunne bruge<br />

til n<strong>og</strong>et.<br />

Han så en pendulmaskine i Ohio, som<br />

det var umuligt at komme videre med.<br />

Man kunne ikke samarbejde med de<br />

mennesker.<br />

Han havde besøgt Lutec i Australien.<br />

De havde været meget umulige at samarbejde<br />

med. De ville konstant have penge<br />

– mange penge – <strong>og</strong> de kunne ikke<br />

overholde aftaler. De havde ikke gjort<br />

<strong>væsen</strong>tlige fremskridt de sidste 8 år. Men<br />

maskinen virkede for så vidt godt nok.<br />

Han havde mødt Bedini. Det havde<br />

været en stor skuffelse. Han havde set en<br />

16<br />

kæmpe monopol-motor med en diameter<br />

på 4,5 meter. Men leverede den n<strong>og</strong>et<br />

overskud? Bedini havde sagt, at den leverede<br />

16 watt, men Bedini blandede<br />

rundt på watt <strong>og</strong> volt, som er to meget<br />

forskellige ting, så Bedinis troværdighed<br />

led et alvorligt knæk. Bedini ville ikke demonstrere<br />

n<strong>og</strong>et med en tydelig OUeffekt,<br />

men sagde, at Dick selv måtte<br />

bygge en maskine ud fra de oplysninger,<br />

man kunne finde på Internet.<br />

Han havde besøgt Wang Shum Ho<br />

(Wang Shen He) i Kina. Wang var meget<br />

dygtig <strong>og</strong> vidste, hvad han lavede. Wang<br />

havde en baggrund i raketforskning.<br />

Wang var i starten n<strong>og</strong>et tillukket, men<br />

efterhånden lykkedes det at oparbejde et<br />

tillidsforhold til manden. Imidlertid viste<br />

det sig umuligt at købe en maskine af<br />

ham, selv om Wang ikke var afvisende<br />

over for ideen.<br />

Efterhånden gik det op for Dick, at<br />

han selv måtte bygge en maskine. Så begyndte<br />

han at bygge en af Wangs maskiner,<br />

<strong>og</strong> det havde han gode oplevelser<br />

med. Han fik n<strong>og</strong>et støtte af Wang, <strong>og</strong><br />

han så lyst på fremtiden.<br />

Jeg mødte Guy Hary ved kongressen.<br />

Guy har bygget fungerende frienergimaskiner,<br />

<strong>og</strong> han har udtalt, at han ikke<br />

længere bruger el fra lysnettet. Jeg fandt<br />

ikke ud af, hvor hans energi kom fra (måske<br />

solceller?), men det var ikke fra Bedini-maskiner.<br />

Han fortalte, at hans Bedini-maskiner<br />

maksimalt havde haft en<br />

OU-koefficient på 0,98. Han arbejdede<br />

nu på en slags mellemting mellem en<br />

Bedini-maskine <strong>og</strong> en Keppe-motor.<br />

Alt i alt en ganske interessant kongress…


Sonntag, 26. Juni 2011<br />

10.00 Uhr Nullpunkt-Energie zur Rettung des Planeten Erde<br />

Globale Aspekte und Projekte für eine hoffnungsvolle Zukunft (Video-Präsentation)<br />

Adam Trombly, Physiker, Institute for Advanced Studies (IAS), Aspen/USA<br />

10.45 Uhr Spiteri-Wasserpumpe - autonomes Energiesystem von 90...355 kW<br />

Kraftwerksystem mit autonomer Stromerzeugung aus hydrostatischer Energie (Prototyp)<br />

Joe Spiteri-Sargent, Erfinder und Geschäftsführer der Sargent Enterprise Ltd, Malta<br />

12.00 Uhr Mittagspause<br />

13.30 Uhr Resonanz als Grundprinzip der Freien Energie<br />

Optimierungen für Autos und biol<strong>og</strong>ische Systeme mit CHIProzessoren<br />

Joachim Wagner, Dipl.-Ing. (FH), Weisendorf/DE<br />

14.15 Uhr Entwicklung eines 1-kW-Raumenergie-Konverters<br />

Rechnerische Simulation und Optimierung praktisch einsetzbarer Magnetmotoren<br />

Prof. Dr. Claus W. Turtur, Fachhochschule Braunschweig-Wolfenbüttel/DE<br />

15.30 Uhr Kaffeepause<br />

16.00 Uhr Präsentation verschiedener Freie-Energie-Projekte<br />

Adolf Schneider, Dipl.-Ing., Schweizerische Vereinigung für RaumenergieSVR,Zürich/CH<br />

George Soukup, Wiesbaden/DE: Autonom laufender Permanentmagnet-Motor<br />

Energiemacher GmbH: Resonanz-Spannungsverstärker mit COP = 400%<br />

17.30 Uhr Freie Energie für die Gesellschaft des dritten Jahrtausends<br />

Ausblick auf eine hoffnungsvolle Zukunft im Lichte eines spirituellen Managements<br />

Reiner Oberüber, Spiritual Manager, Sareghis GmbH, Berlin/DE<br />

18.30 Uhr Schlusswort zum Kongress-Ende<br />

Adolf und Inge Schneider, Kongress-Organisatoren, Zürich/CH<br />

Ausstellung von Büchern, Demonstrationsmodellen und Produkten<br />

Am Büchertisch steht einschlägige Literatur zur Verfügung; Referenten zeigen Ausstellungsmodelle und Produkte,<br />

über die sie zum Teil in ihren Vorträgen referieren, und beantworten Fragen der Besucher.<br />

Anmeldung und Kongress-Organisation<br />

Jupiter-Verlag/TransAltec AG<br />

PF 1111, CH 8032 Zürich, redaktion@jupiter-verlag.ch<br />

Informationen zu Teilnahmekonditionen und Hotelangeboten<br />

siehe unter: www.borderlands.de Rubrik "Terminkalender"<br />

Tel. +41 44 252 7734, Fax +41 44 252 77 36<br />

Veranstaltungsort:<br />

Steigenberger Hotel Frankfurt-City, Lange Str. 5-9, 60311 Frankfurt<br />

http://www.steigenberger.com/Frankfurt_City<br />

38 NET-Journal Jg. 16, Heft Nr. 3/4 März/April 2011

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!