Om lysets væsen og betydning - II - DIFØT
Om lysets væsen og betydning - II - DIFØT
Om lysets væsen og betydning - II - DIFØT
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
diføtnyt<br />
Aktuel rapport:<br />
ENERGI <strong>og</strong> FRIHED<br />
Lysets <strong>væsen</strong> 2. del<br />
GRANDER-vand<br />
ind i varmen<br />
Links:<br />
Rossi-reaktoren<br />
Forum<br />
Nøgleeksperiment på nettet<br />
B<strong>og</strong>anmeldelse:<br />
Bevidsthed før stof –<br />
Er universet formålsbestemt?<br />
NR. 99 / JULI 2011 KR. 25,-<br />
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK
2<br />
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK<br />
er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse<br />
om <strong>og</strong> at udvikle ny teknol<strong>og</strong>i i overensstemmelse med<br />
naturen <strong>og</strong> dens metoder, at udnytte dens energier på bedst<br />
mulig måde med mindst mulige indgreb i de økol<strong>og</strong>iske systemer<br />
<strong>og</strong> at reducere allerede forekommende indgreb i<br />
økol<strong>og</strong>iske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets<br />
vilkår forbedres.<br />
Foreningens bestyrelse<br />
Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@csc.com<br />
Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105<br />
Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@mail.dk<br />
Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414<br />
Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - mail@F-JElectronics.dk<br />
Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />
Søren Birkelund Hansen - Revisor - sorenbh@privat.dk<br />
Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel 4635 4123<br />
Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.dk<br />
Agertoften 27, 2750 Ballerup<br />
Christian Heerup - heerup@live.dk<br />
Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby<br />
Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk<br />
Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby<br />
Poul Schriver - Mødearrangør - poul@schriver.com<br />
Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø<br />
Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr. 8401<br />
Konto.nr. 1077298 - <strong>DIFØT</strong>, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />
SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK0284010001077298<br />
Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til<br />
kassereren eller via hjemmesiden www.difoet.dk. Årskontingent:<br />
350,- kr.<br />
Internet www.difoet.dk<br />
Forsiden<br />
Produktionen af korncirkler<br />
er i skrivende stund i fuld<br />
gang i de sydengelske<br />
kornmarker. Forsidens enkle<br />
motiv blev registreret<br />
2/7 ved Barbury Castle,<br />
Wiltshire. Pr. 12/7 er der<br />
registreret 31 korncirkler i<br />
England, flere af dem af en<br />
sådan skønhed <strong>og</strong> kompleksitet,<br />
at de vil blive<br />
husket. Tjek selv www.crop<br />
circleconnector.com.<br />
28. årgang nr. 99, juli 2011<br />
Redaktør: Jan Koed<br />
Redaktionens adresse<br />
diføt nyt<br />
Clara Pontoppidans Vej 41<br />
2500 Valby<br />
tel 3322 3728<br />
redak@difoet.dk<br />
Udgivelse<br />
diføt nyt udgives af Dansk<br />
Institut for Økol<strong>og</strong>isk Teknik<br />
<strong>og</strong> udsendes til foreningens<br />
medlemmer.<br />
Hvor ikke andre er nævnt, er<br />
udenlandske manuskripter<br />
oversat af redaktøren.<br />
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.<br />
Oplag: 200 eksemplarer<br />
Tryk: Vester Kopi, København<br />
ISSN 0900-1816<br />
Indhold<br />
<strong>Om</strong> <strong>lysets</strong> <strong>væsen</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>betydning</strong> - <strong>II</strong> 3<br />
Energi <strong>og</strong> frihed<br />
Det formålsbestemte<br />
10<br />
univers<br />
Forum<br />
18<br />
Nøgleeksperiment 23<br />
Ufo-observation<br />
Kortnyt<br />
24<br />
Nyt om Grander-vand 25<br />
Rossi-reaktoren 28<br />
Mordet på E. Mallove 28<br />
IWONE 2011 28<br />
Teslaklubben 28
Lys <strong>og</strong> æter:<br />
Af Ernst Rasmussen<br />
<strong>Om</strong> <strong>lysets</strong> <strong>væsen</strong> <strong>og</strong> <strong>betydning</strong><br />
»Lyset skinner i mørket<br />
<strong>og</strong> mørket forstod det ikke«<br />
»Resten af mit liv vil jeg<br />
tænke over hvad lyset er.«<br />
En beskrivelse af det æteriske<br />
som grundlag for videnskab <strong>og</strong> religion<br />
Del <strong>II</strong><br />
(Joh. 1.5)<br />
(Einstein)<br />
Det er altså grundlæggende forkert når<br />
såkaldt spirituelle mennesker meget ofte<br />
ser helt bort fra videnskaben <strong>og</strong> den metode<br />
som man her har udviklet.<br />
Videnskaben kan ganske vist i dag<br />
foretage mange beregninger på grundlag<br />
af sine spekulationer – <strong>og</strong> beregningen<br />
af lyshastigheden er et godt eksempel<br />
på dette – men den kan intet forklare<br />
på grundlag af en dyb indsigt i den åndelige<br />
verden. Den kan kun finde frem til<br />
n<strong>og</strong>et der er »rigtigt« i visse sammenhænge,<br />
men den kan ikke finde frem til<br />
om dette »rigtige« <strong>og</strong>så er ensbetydende<br />
med »sandheden« om en given ting eller<br />
et givet fænomen.<br />
Indtil videre forsvarer videnskaben<br />
sig overfor sådanne bemærkninger med<br />
udtalelser som »Videnskaben er ikke<br />
interesseret i ’sandheden’ eller ’tingenes<br />
indre <strong>væsen</strong>’«, som det hævdes man kan<br />
finde gennem begrebsdannelsen <strong>og</strong> indsigt<br />
i den åndelige verden. Videnskaben<br />
er kun interesseret i at kunne forudsige<br />
<strong>og</strong> kontrollere. Men det er faktisk ud fra<br />
denne indstilling at tingene viser sig<br />
mere <strong>og</strong> mere absurde <strong>og</strong> uforståelige. At<br />
det tomme rum – ifølge Einstein – skulle<br />
have fysiske egenskaber er et eksempel<br />
på det første. At en nobelpristager i fysik<br />
(Richard Feynman) kan sige: »Det er<br />
fuldstændigt umuligt at forklare kvanteteoriens<br />
elektrodynamik med grundlag i den<br />
klassiske fysik« er et eksempel på det sidste.<br />
Mange fysikere har ment at kunne<br />
sætte lighedstegn mellem lyset <strong>og</strong> elektromagnetiske<br />
bølger der bevæger sig<br />
igennem rummet fordi en elektromagnet<br />
virker ind på en lyssøjle hvori der er<br />
dannet et spektrum. Problemet er her, at<br />
man ikke ved hvad elektromagnetisme<br />
er <strong>og</strong> at man heller ikke ved hvad lyset er.<br />
Så det vi oplever her er blot et håbløst forsøg<br />
på at forklare en ukendt ting vha. en<br />
anden ukendt ting.<br />
Skal man virkelig forstå det man her<br />
har med at gøre – <strong>og</strong> ikke blot acceptere<br />
n<strong>og</strong>le praktiske nødløsninger – så må der<br />
nævnes endnu et særligt forhold. Der<br />
findes to – i sig selv modsigende – opfattelser<br />
af lyset: dels som et partikelfænomen<br />
(der har masse) <strong>og</strong> dels et bølgefænomen<br />
(der ikke har masse) – hvorledes<br />
skal dette forstås? Overordnet må det siges<br />
at lyset er usynligt indtil det rammer<br />
en genstand som herved bliver synliggjort.<br />
Men selv i denne situation er lyset<br />
selv usynligt. Som det er sagt:<br />
»Lyset har aldrig afsløret sit <strong>væsen</strong> overfor<br />
mennesket, men kun brugt sig selv som no-<br />
3
diføt nyt 99<br />
get der afslører« – eller i det mindste prøver<br />
på det kunne man tilføje! Det forholder<br />
sig nok som der står i begyndelsen<br />
af Johannesevangeliet : »Lyset skinner<br />
i mørket, men mørket forstår det ikke.«<br />
Ifølge Einstein er lyshastigheden konstant<br />
uanset om lyskilden bevæger sig i<br />
<strong>lysets</strong> retning eller imod <strong>lysets</strong> retning.<br />
Igen et forhold der strider imod sund fornuft<br />
<strong>og</strong> l<strong>og</strong>ik. Og som understregning af<br />
det rent spekulative fortæller Einstein, at<br />
han som ung mand spekulerede på om<br />
»lyset – for ham – ville gå i stå hvis han<br />
kunne løbe lige så hurtigt som han mente<br />
det måtte bevæge sig!«<br />
Egentlig er der kun én simpel <strong>og</strong> fornuftig<br />
bemærkning, der kan løfte os ud<br />
»fra det hjørne vi her har malet os selv op<br />
i«, <strong>og</strong> det er bemærkningen:<br />
»Lyset bevæger sig slet ikke – det er overalt<br />
hele tiden!«<br />
Denne bemærkning er jo ikke spor fornuftig<br />
vil man sige. Nej, måske ikke, den<br />
er blot min egen fortsatte tænkning over<br />
Steiners bemærkning: »Man kan ikke måle<br />
<strong>lysets</strong> hastighed.« Hvordan skal man nu<br />
forstå dette? Nuvel, for at kunne måle et<br />
legemes hastighed gennem rummet er<br />
det en forudsætning at dette legeme har<br />
forladt en given position for så senere at<br />
ankomme til en anden position. For at illustrere<br />
dette vil jeg vælge et simpelt <strong>og</strong><br />
nærliggende eksempel.<br />
Står jeg på t<strong>og</strong>et ved Sønderborg station<br />
kl. 10.00 for at køre til Haderslev<br />
(hvor der er en banestrækning på ca. 60<br />
km) så forlader t<strong>og</strong>et naturligvis perronen<br />
i Sønderborg. Jeg kan nu ved ankomsten<br />
til Haderslev kl. 11.00 beregne<br />
t<strong>og</strong>ets gennemsnitlige hastighed. Den<br />
4<br />
simple formel for beregning af hastighed<br />
ser således ud: v = s/t, idet v står for<br />
hastighed medens s står for vejlængde<br />
(rum) målt i kilometer <strong>og</strong> t for tiden målt i<br />
timer. Jeg kan nu beregne den gennemsnitlige<br />
hastighed til 60 km i timen idet<br />
60 : 1 = 60.<br />
For en umiddelbar betragtning vil<br />
man nok mene at hastigheden, der blot<br />
udtrykkes ved en kvotient eller en funktion<br />
af s <strong>og</strong> t, er det mest abstrakte i denne<br />
lille beregning medens tiden <strong>og</strong> vejlængden<br />
forekommer os at være det<br />
mere reelle eller virkelige. Det forholder<br />
sig d<strong>og</strong> lige omvendt. Hastigheden er<br />
det mest reelle eller virkelige, medens<br />
»tid« <strong>og</strong> »rum« (her repræsenteret ved<br />
vejlængden) dybest set er ubegribelige<br />
fænomener. Vi har så at sige »frigjort« os<br />
fra begrebet hastighed – den er på en<br />
måde »udenfor os«, <strong>og</strong> netop derfor kan<br />
vi <strong>og</strong>så forstå den klart. Det samme kan<br />
vi ikke sige om tid <strong>og</strong> rum. »Vi lever i<br />
dem« så at sige, <strong>og</strong> derfor kan vi ikke<br />
klart forstå dem <strong>og</strong> derfor heller ikke<br />
måle dem. Det var netop hvad Einstein<br />
havde indset, da han talte om tid <strong>og</strong> rum<br />
som n<strong>og</strong>et »ikke absolut«.<br />
Situationen minder lidt om udtalelsen:<br />
»Fisken er den sidste der vil erkende vandet.«<br />
Fisken svømmer i det <strong>og</strong> er fyldt<br />
med det. Først når den, i sin videregående<br />
udvikling til padde, går på land <strong>og</strong><br />
hermed frigør sig fra vandelementet så<br />
opnår den en vis erkendelse af dette. Vi<br />
kan sammenligne dette med vores egen<br />
situation i forhold til erkendelsen af tid<br />
<strong>og</strong> rum. »Vi svømmer i dem « kunne man<br />
sige <strong>og</strong> kan derfor ikke erkende dem<br />
klart. Pointen i denne historie er, at vi<br />
ikke kan tale klart om lyshastigheden når<br />
vi kun kan bestemme den som forholdet<br />
imellem to ting vi ikke forstår.
Hvis vi nu vil sammenligne det vi kalder<br />
»<strong>lysets</strong> bevægelse gennem rummet«<br />
med den omtalte t<strong>og</strong>rejse fra Sønderborg<br />
til Haderslev, så kommer der n<strong>og</strong>et<br />
mærkeligt ind i billedet som i første omgang<br />
kan være svært at forstå. Vælger vi –<br />
som et meget oplagt eksempel – solen<br />
som lyskilde, så kan vi nemlig ikke sige at<br />
»lyset har forladt solen« på samme måde<br />
som vi sagde at »t<strong>og</strong>et forlod Sønderborg<br />
station.« Lyset har – som et usynligt kontinuum<br />
der eksisterer overalt på én gang<br />
– ikke sluppet sin forbindelse med solen.<br />
Det er dette der gør det umuligt at måle<br />
<strong>lysets</strong> hastighed.<br />
Alle de beregninger som man ikke<br />
desto mindre har foretaget mht. lyset <strong>og</strong><br />
dets såkaldte hastighed hviler på en række<br />
spekulationer, som vi nu vil kikke<br />
nærmere på.<br />
Mennesket har endnu ikke kunnet frigøre<br />
sig fra tiden <strong>og</strong> rummet <strong>og</strong> har derfor<br />
identificeret sig med disse. Og det vi<br />
forstår ved »fænomener« er derfor kun<br />
hvad vi kan observere udenfor os selv, <strong>og</strong><br />
dertil hører »hastighed«, men ikke tid <strong>og</strong><br />
rum. Og da vi kun kan måle det vi kan erkende,<br />
så kan vi ikke måle <strong>lysets</strong> hastighed<br />
når denne hastighed sættes lig med<br />
n<strong>og</strong>et vi ikke kan erkende – nemlig forholdet<br />
mellem tid <strong>og</strong> rum. Vi kan altså<br />
ikke tillægge lyset en højere grad af<br />
objektivitet end den vi tillægger tid <strong>og</strong><br />
rum. Også her må vi sige: »Vi svømmer i<br />
lyset« – <strong>og</strong> spørgsmålet er om vi engang<br />
kan erkende det i lighed med fisken der<br />
erkender vandet ved at frigøre sig fra<br />
vandet i forbindelse med dens videregående<br />
udvikling til padde. Den kan d<strong>og</strong> –<br />
hvis det af <strong>og</strong> til viser sig hensigtsmæssigt<br />
– gå tilbage til vandet, på samme<br />
måde som vi kan gå tilbage til naturen<br />
selv om vores fortsatte udvikling viser<br />
diføt nyt 99<br />
hen til at vi må hæve os over naturen <strong>og</strong><br />
blive kultur<strong>væsen</strong>er.<br />
Einstein har lært os, at vi ikke kan<br />
forestille os rum uden masse eller masse<br />
uden rum som begge eksisterer i tid eller<br />
i det som både Einstein <strong>og</strong> Steiner kaldte:<br />
»Den 4. dimension«. Vi står her i vores<br />
udvikling overfor den udfordring at vi<br />
må frigøre os fra begreberne tid <strong>og</strong> rum –<br />
eller sagt på en anden måde: vi må arbejde<br />
på at nå til en erkendelse af den 4. dimension.<br />
Og her er det vel at mærke ikke<br />
kun en speciel gruppe af videnskabsmænd<br />
jeg tænker på. Jeg er overbevist<br />
om at det er en forpligtigelse der påhviler<br />
os alle, hvis vi skal udvikle os ind i fremtiden<br />
<strong>og</strong> ikke blot »tilpasse« os som n<strong>og</strong>le<br />
Darwinister stadig tror er udviklingens<br />
mål. Her gælder det imidlertid:<br />
»Kriteriet for tilpasning er nytte, men kriteriet<br />
for udvikling er frihed« – eller – for at<br />
relatere denne generelle udtalelse til emnet<br />
her: vort umiddelbart forestående<br />
udviklingsmål er: frigørelse fra begreberne<br />
tid <strong>og</strong> rum.<br />
Det er nærliggende at det er gennem<br />
udforskningen af lyset vi har mulighed<br />
for at komme videre i denne udvikling.<br />
Men hvordan kan vi da – som n<strong>og</strong>et alment<br />
– forske i lyset kunne man spørge?<br />
En mulighed var, at man indlagde studiet<br />
af Goethes farvelære som en del af den<br />
obligatoriske læsning ved fremtidens<br />
gymnasium fordi det er igennem farverne<br />
at lyset kommer til et mere direkte udtryk.<br />
Det er i dette studium vi kan afæske<br />
lyset n<strong>og</strong>le af dets hemmeligheder <strong>og</strong><br />
derigennem nå til en dybere forståelse af<br />
»det æteriske«. Det er <strong>og</strong>så her vi har mulighed<br />
for at frigøre os fra de spekulationer<br />
der i dag bringer videnskaben mere<br />
<strong>og</strong> mere på afveje.<br />
5
diføt nyt 99<br />
<br />
I menneskets møde med den ydre verdens<br />
fænomener findes der tre store indfaldsvinkler<br />
som man kan benytte sig af.<br />
De er kendt under betegnelserne »varme«,<br />
»lyd« <strong>og</strong> lys.<br />
I varmen lever vi med hele vores krop<br />
<strong>og</strong> i lyden finder vi – gennem de musikalske<br />
oplevelser – n<strong>og</strong>et rent kvalitativt der<br />
hæver os over fysikkens rent kvantitative<br />
måling af akustiske forhold. Når vi taler<br />
om lyd, så kan vi <strong>og</strong>så få en helt bevidst<br />
oplevelse af, at der eksisterer en<br />
direkte forbindelse mellem de svingninger<br />
der udsendes fra et anslået legeme <strong>og</strong><br />
forplanter sig gennem luften for til sidst<br />
at blive registreret af det fysiske øre. Man<br />
kan imidlertid ikke – som en anal<strong>og</strong>i –<br />
overføre dette til <strong>lysets</strong> område <strong>og</strong> tro at<br />
en eller anden form for hypotetisk æter<br />
rammer vort øje, <strong>og</strong> at vi herigennem –<br />
blot ved at tilsætte n<strong>og</strong>le teoretiske beregninger<br />
fra bevægelseslæren – får en<br />
mulighed for at bevidstgøre os <strong>lysets</strong><br />
budskab på samme måde som det er tilfældet<br />
med det vi opfanger gennem øret.<br />
I modsætning til varme <strong>og</strong> lyd er der<br />
den ejendommelighed knyttet til lyset,<br />
at vi her – gennem vort eget æterlegeme<br />
– lever i <strong>lysets</strong> element <strong>og</strong> har mulighed<br />
for, igennem n<strong>og</strong>le særlige underbevidste<br />
funktioner, at stille ordløse spørgsmål<br />
til dette – hvor utroligt det end kan lyde! I<br />
den nyeste forskning er man nu – ganske<br />
vist under andre betegnelser der ikke<br />
inddrager begrebet »det æteriske« – ved<br />
at komme på sporet af dette.<br />
Flere <strong>og</strong> flere bliver klar over, at det<br />
<strong>væsen</strong>tligste tema i moderne videnskab<br />
nu handler om overbringelse af informationer.<br />
Selv om denne forskning endnu<br />
6<br />
ikke er alment anerkendt, så har den d<strong>og</strong><br />
sine pionerer. Her kunne man nævne<br />
David Bohm <strong>og</strong> Hartmut Müller, der<br />
begge er fysikere. I et optaget foredrag<br />
kan man fx høre Müller omtale hvorledes<br />
man med basis i det han kalder proton<br />
resonansen kan formulere »spørgsmål«<br />
<strong>og</strong> få »svar« på disse. Og mht. Bohm<br />
ved vi at han i sine sidste leveår var fortaler<br />
for en ny teori der blev benævnt<br />
»Kvante potentiale«. Teorien sigtede bl.a.<br />
imod det mål, at man herigennem kunne<br />
komme ud af den spændetrøje som videnskaben<br />
i dag – generelt betragtet –<br />
hænger fast i med sine forestillinger om<br />
at alle bølger må være af elektromagnetisk<br />
art. I Bohms bølge/partikel teori tales<br />
der således om partikler der ikke »trækker<br />
i« eller »skubber til« hinanden, men i<br />
stedet »informerer hinanden«.<br />
At »se« må altså – med al respekt for<br />
vore andre sansers muligheder – betragtes<br />
som n<strong>og</strong>et fundamentalt forskelligt<br />
fra dette at »høre«. Når jeg ser, så sker der<br />
imidlertid principielt det samme i mit øje<br />
som når vi – indenfor det akustiske område<br />
– hører <strong>og</strong> taler på samme tid. Øjet<br />
fungerer på samme måde som det vi<br />
kender til når vi lytter opmærksomt <strong>og</strong><br />
forstår det vi hører. Men for øjets vedkommende<br />
er det blot på et dybere plan<br />
at denne proces foregår. Steiner siger det<br />
således:<br />
»Igennem øjet taler vi med os selv på det<br />
æteriske plan«.<br />
Her kommer vi til det »fundamentalt forskellige«<br />
som blev nævnt ovenfor. Vi<br />
nærmer os her en dybere erkendelse af<br />
verden som kun er muligt gennem <strong>lysets</strong><br />
virksomhed. Det var formodentlig det<br />
evangelisten Johannes tænkte på da han
med sin udtalelse om »lyset der skinnede<br />
i mørket« henviste til Jesus der flere gange<br />
betegnede sig selv som »verdens lys«<br />
– som den der kommer med en ny erkendelse,<br />
som de fleste mennesker (»mørket«)<br />
endnu ikke kan forstå.<br />
Her er der naturligvis mange, som<br />
ikke har beskæftiget sig med de åndsvidenskabelige<br />
fremstillinger, der må<br />
savne en hel del begreber for virkelig at<br />
kunne forstå, at alt det vi opfatter som<br />
den fysiske verden i virkeligheden har<br />
en åndelig baggrund. De store åndsforskere<br />
– <strong>og</strong> jeg tænker her især på Swedenborg,<br />
Steiner <strong>og</strong> Martinus, men <strong>og</strong>så<br />
på Jesus selv – har forstået dette, <strong>og</strong> de<br />
har derfor været henvist til at bruge forskellige<br />
billeder, lignelser eller anal<strong>og</strong>ier i<br />
forsøget på at overbringe erkendelsen til<br />
»det mørke« som ikke umiddelbart forstod<br />
dem. Swedenborg opdagede her<br />
det han kaldte »korrespondanceprincippet«<br />
som en mulighed der kunne bruges<br />
i de spr<strong>og</strong>lige forklaringer. Princippet går<br />
ud på, at der til enhver beskrivelse af åndelige<br />
forhold kan findes en tilsvarende<br />
beskrivelse af fysiske forhold. Et eksempel<br />
kan illustrere hvad der tænkes på.<br />
Trykker jeg på lyskontakten i min stue<br />
så tændes den elektriske pære <strong>og</strong> oplyser<br />
stuen så jeg kan orientere mig. Men vi<br />
kender til n<strong>og</strong>et tilsvarende når vi bruger<br />
udtrykket: »Der gik et lys op for ham.«<br />
Mange har sikkert oplevet dette når de fx<br />
har arbejdet med en vanskelig matematikopgave<br />
<strong>og</strong> tingene så pludselig faldt<br />
på plads. Dette ledsages ofte af en behagelig<br />
fornemmelse fordi man nu kan »se«<br />
(indse) tingenes rette sammenhæng.<br />
Her er der ikke tale om en »fysisk oplysning«,<br />
men en mental eller »åndelig oplysning«.<br />
Disse to former for oplysning<br />
kan imidlertid – igennem den spr<strong>og</strong>lige<br />
diføt nyt 99<br />
formulering – i høj grad sammenlignes.<br />
Swedenborg blev klar over dette <strong>og</strong><br />
brugte det ved sine forklaringer af mange<br />
vigtige tekster fra bibelen.<br />
Denne vigtige forbindelse mellem det<br />
der kan iagttages som synlige fænomener<br />
i den fysiske verden <strong>og</strong> det der kan<br />
indses som en art parallel i den usynlige<br />
(åndelige) verden kan man vel bedst få<br />
en forståelse af i forbindelse med studiet<br />
af Goethes naturvidenskabelige værker.<br />
Når man beskæftiger sig med det<br />
værk som Goethe selv anså for sit hovedværk<br />
– nemlig hans farvelære – så<br />
nævner man ofte Newtons eksperimenter<br />
med lyset <strong>og</strong> hans videnskabelige metode<br />
i øvrigt som n<strong>og</strong>et der står i skærende<br />
kontrast til Goethes opfattelse af de<br />
samme temaer. Dette er nu ikke helt rigtigt.<br />
Goethe gik ganske vist ud fra et såkaldt<br />
»helhedssyn« som grundlaget for<br />
det videnskabelige arbejde, men det betød<br />
ikke at han ville forkaste »analysen«<br />
der flittigt blev benyttet af Newton <strong>og</strong><br />
stadig spiller en afgørende rolle i moderne<br />
videnskab. Goethe havde for så vidt<br />
ikke n<strong>og</strong>et imod analysen (fx beundrede<br />
han den svenske naturforsker Linnés berømte<br />
plantesystem der i udstrakt grad<br />
benyttede analysen), men problemet opstod<br />
– som Goethe så det – når man derefter<br />
ville forsøge at bringe de mange forskellige<br />
analyser sammen til en organisk<br />
helhed.<br />
For Newtons vedkommende ville det<br />
<strong>og</strong>så være uretfærdigt at beskylde ham<br />
for kun at bygge sine opdagelser på spekulationer.<br />
Fx har han engang selv sagt:<br />
»Jeg fremlægger ikke hypoteser«. Åbenbart<br />
mente han, at han udtalte sig om de virkelige<br />
fænomener <strong>og</strong> ikke blot fremlagde<br />
en spekulativ teori om disse. Og når han<br />
t<strong>og</strong> fejl, mht. til sin forklaring på forhol-<br />
7
diføt nyt 99<br />
det mellem farver <strong>og</strong> lys, så skyldes det<br />
nok snarere en undskyldelig fejltagelse<br />
end trangen til at give sig spekulationerne<br />
i vold. Grunden til at han mente, at<br />
farverne opstod i et ubrudt farvespektrum<br />
med alle 7 farver i en særlig<br />
rækkefølge var den, at han var interesseret<br />
i at patentere en lille linse til en kikkert.<br />
Og i en linse af denne ringe størrelse<br />
er det rigtigt, at de to sider af farvespektret<br />
(den røde side <strong>og</strong> den blå side)<br />
falder sammen <strong>og</strong> i den forbindelse <strong>og</strong>så<br />
– gennem interferens – danner farven<br />
grøn.<br />
I Goethes grundigere undersøgelser,<br />
der i første omgang benyttede et større<br />
vandfyldt prisme, eksisterede der ikke<br />
denne mulighed for interferens, <strong>og</strong> det<br />
viser sig her at farvespektret ikke danner<br />
en ubrudt helhed som Newton troede,<br />
men at den største del af den hvide flade<br />
som belyses gennem prismet faktisk stadig<br />
er hvid eller farveløs medens der kun<br />
ude ved kanten dannes det man kalder<br />
den blå side <strong>og</strong> den røde side af hele farvespektret.<br />
Goethe opdagede nu, at denne<br />
farvedannelse ved kanterne skyldes<br />
mørkets indflydelse idet lyset her går<br />
igennem prismets kanter, som virker<br />
mørkere <strong>og</strong> vanskeliggør <strong>lysets</strong> gennemtrængning.<br />
Imidlertid har det store flertal i dag<br />
holdt sig til Newtons forklaring (hvad<br />
man kan overbevise sig om ved at slå op i<br />
ethvert anerkendt leksikon). Det farlige<br />
er nu, at der her, fra dette forkerte udgangspunkt,<br />
skabes grundlag for forskellige<br />
teoretiske spekulationer, som<br />
man mente kunne bruges til forklaringer<br />
på det man så i eksperimenterne. En af<br />
de første af disse spekulationer gik ud på<br />
at tale om »lysstråler«. Ideen om disse såkaldte<br />
»lysstråler« er blevet grundlaget<br />
8<br />
for al materialistisk tænkning indenfor<br />
lyslæren. Her er det nu afgørende – gennem<br />
inspiration fra Goethes <strong>og</strong> Steiners<br />
eksperimenter – at holde sig strengt<br />
indenfor selve fænomenernes område<br />
(det vi virkelig iagttager) <strong>og</strong> ikke indskyde<br />
forskellige teorier mellem disse iagttagelser<br />
<strong>og</strong> vores forståelse af disse. Steiner<br />
foreslår her i den konkrete situation, at<br />
man taler om »lysfyldte rum« eller »oplyste<br />
billeder« i stedet for at bruge ordet<br />
»lysstråler« som man formodede kunne<br />
repræsentere en række usammenhængende<br />
fotonpakker der blev revet ud af<br />
den helhed der ene <strong>og</strong> alene kunne repræsentere<br />
<strong>lysets</strong> <strong>væsen</strong>. En sådan helhed<br />
kunne man naturligvis ikke måle på.<br />
Men denne mulighed forelå når man<br />
spekulerede i »lysstråler«.<br />
Når den moderne videnskabsmand<br />
eksperimenterer med lyset, så sender<br />
han fx lyset gennem en smal åbning.<br />
Men det man ser på den anden side fortæller<br />
os ikke n<strong>og</strong>et om <strong>lysets</strong> <strong>væsen</strong>,<br />
men kun n<strong>og</strong>et om det der kan fremprovokeres<br />
ved at isolere en enkelt del (»en<br />
lysstråle«) fra en større helhed. En helhed<br />
man kunne kalde »lysfænomenets<br />
allestedsnærværende stråling«. Hvis<br />
man nu, i relation til det omtalte eksperiment<br />
postulerer, at »lyset bevæger sig i<br />
den eller den retning«, så fortæller dette<br />
os ikke n<strong>og</strong>et om selve <strong>lysets</strong> <strong>væsen</strong> eller<br />
dets såkaldte »bevægelse«. Denne ide<br />
opstår fordi en del af lyset tvinges igennem<br />
den omtalte åbning. Hvis lyskilden<br />
foran spalten fx bevæges op eller ned, så<br />
vil den smalle strimmel lys vi finder bagved<br />
spalten <strong>og</strong>så bevæges tilsvarende<br />
opad eller nedad <strong>og</strong> skabe en illusion af<br />
at lyset bevæger sig i den ene eller den<br />
anden retning.<br />
Den såkaldte lysstråle – som i aner-
kendte leksika stadig illustreres som<br />
»hvid« skønt den i virkeligheden er<br />
usynlig – kan nu bruges i et påtænkt forsøg.<br />
Og her er det jo oplagt at tænke på<br />
Newtons eksperimenter som tilsyneladende<br />
viser os hvorledes lys kan »brydes«<br />
i forskellige brydningsvinkel. Herfra<br />
drages den fejlagtige konklusion at<br />
»hvidt lys i virkeligheden indeholder alle<br />
farverne.« I stedet burde man forstå, at<br />
der er tale om en »provokation« af lyset.<br />
Provokationen opstod fordi Newton troede<br />
at han kunne få lyset til at afsløre sine<br />
hemmeligheder uden at sætte det sammen<br />
med »sin bedre halvdel« (mørket).<br />
Ifølge Newtons opfattelse behøvede<br />
man slet ikke mørket for at fremstille de<br />
farver vi ser. Mørket blev blot defineret<br />
som »mangel på lys« At denne »mangel«<br />
så kunne være større eller mindre gik<br />
man slet ikke ind på, skønt dette har en<br />
afgørende <strong>betydning</strong> for fremkomsten af<br />
de forskellige farver. I denne sammenhæng<br />
er det interessant at mærke sig<br />
Goethes udtalelse om farverne når han<br />
taler om dem som »<strong>lysets</strong> smerte«.<br />
Det skal naturligvis ikke benægtes, at<br />
man kan tale om de forskellige farvers<br />
forskellige brydningsvinkler, som man<br />
(set i forhold til den såkaldte lyshastighed)<br />
kan beregne i tilsvarende forskellige<br />
frekvenstal. Det skal heller ikke<br />
underkendes, at disse beregninger har<br />
<strong>betydning</strong> i flere praktiske sammenhænge.<br />
Formålet er ikke her at underkende<br />
den nuværende videnskabs resultater,<br />
som man kun kan beundre. Formålet er<br />
at rette opmærksomheden mod det vi i<br />
virkeligheden står overfor – en dybere<br />
erkendelse af virkelighedens verden,<br />
som n<strong>og</strong>et der hæver sig over de rent<br />
praktiske resultaters <strong>betydning</strong> for vort<br />
materielle liv.<br />
diføt nyt 99<br />
Et andet forhold som bør nævnes i<br />
denne sammenhæng er udsprunget fra<br />
de teoretiske spekulationer der angår<br />
»<strong>lysets</strong> forskellige brydningsvinkler set i<br />
forhold til <strong>lysets</strong> bevægelse igennem forskellige<br />
medier«. Her vil det være oplagt<br />
at nævne det som de fleste kender til,<br />
nemlig brydningsvinklerne som de tager<br />
sig ud i overgangen fra luft til vand. Enhver<br />
kender fra sine besøg i svømmehaller<br />
den sjove fordrejning af kropsdele<br />
der ser ud til at eksistere når man iagttager<br />
de dele af kroppen der er under vandet<br />
i forhold til de dele der er over vandet.<br />
Og måske husker man <strong>og</strong>så fra sin<br />
skoletid forklaring på dette forhold. Her<br />
vil vi kikke lidt nærmere på denne forklaring.<br />
Forestiller vi os en dyb skål hvor vi på<br />
bunden har anbragt en mønt, så vil vi,<br />
idet vi kikker ned i skålen, kunne lokalisere<br />
mønten helt præcist. Vi tager ikke<br />
fejl hvis vi med vore fingre vil tage mønten<br />
op. Men fylder vi nu skålen med<br />
vand, så sker der n<strong>og</strong>et interessant. Det<br />
ser ud som om mønten har hævet sig til<br />
en lidt højere position <strong>og</strong> forskubbet sig<br />
mod venstre hvis jeg kikker på arrangementet<br />
fra højre side. For en person der<br />
ikke har set første del af eksperimentet<br />
(møntens virkelige position i den tomme<br />
skål) <strong>og</strong> nu opfordres til at tage mønten<br />
op vil der umiddelbart ske det at han griber<br />
lidt ved siden af, fordi han mener, at<br />
mønten befinder sig et andet sted end<br />
den i virkeligheden kan findes. Hvad<br />
sker der her, <strong>og</strong> hvad er videnskabens<br />
forklaring på det der sker?<br />
(fortsættes)<br />
9
"Energie und Freiheit"<br />
Neuartige Energiesysteme als Alternative zu Nuklearanlagen<br />
Kongress vom Samstag, 25.Juni, bis Sonntag, 26. Juni 2011<br />
Steigenberger Hotel Frankfurt-City, Lange Str. 5-9, 60311 Frankfurt<br />
http://www.steigenberger.com/Frankfurt_City<br />
Veranstalter:<br />
Jupiter-Verlag, TransAltec AG und<br />
Schweizerische Vereinigung für Raumenergie SVR<br />
Samstag, 25. Juni 2011<br />
10.00 Uhr Eröffnung und Überblick<br />
Adolf und Inge Schneider, Jupiter-Verlag/TransAltec AG, SVR-Schweiz, Zürich/CH<br />
10.15 Uhr Autonome Energiegewinnung - die grösste technische Revolution<br />
Wegweisende Konzepte für eine menschen- und umweltfreundliche Technik<br />
Prof. (em.) Dr. Dr. Dr.h.c. Josef Gruber, Ehrenpräsident DVR, Hagen-Hohenlimburg/DE<br />
11.15 Uhr Thermodynamisches Kleinkraftwerk<br />
CO2-Kreisprozess zur Umwandlung latenter Umgebungswärme in elektrische Energie<br />
Klaus Rauber, Dipl.-Ing., Verein für Implosionsforschung, Zell a.H./DE<br />
12.30 Uhr Mittagspause<br />
14.00 Uhr Hocheffizienz-Elektrolyse für stationären und mobilen Einsatz<br />
Umweltfreundliche Technol<strong>og</strong>ie ohne Treibhausgasemission mit hohen Einspareffekten<br />
Dr. Theo Almeida-Murphy, Düsseldorf/DE<br />
15.00 Uhr Teslatec statt Desertec<br />
Optimierung der Energietechnik ohne Kernkraft nach Plänen von Nikola Tesla<br />
Prof. Dr.-Ing. Konstantin Meyl, University of Applied Sciences, Furtwangen/DE<br />
16.00 Uhr Kaffeepause<br />
16.30Uhr Erste Energie-Erzeugung durch Autonome Rotationssysteme<br />
Differenzierung von Drehmomenten durch Zentrifugalkraftumlenkung und Druckverstärkung<br />
Hans Adalbert Schmidtke, Ingenieur, Rimbach/DE<br />
17.00 Uhr Neue Technol<strong>og</strong>ien auf der Basis von Nullpunkt-Energie<br />
Subatomare Resonanz-Effekte mit Transmutation, Levitation materieller Objekte usw.<br />
auf der Basis der Forschungen von John K. Hutchison, Paul Lavioloette u.a.<br />
Dr. Thorsten Ludwig, Präsident der DVR, Berlin/DE<br />
18.00 Uhr Abendessen<br />
9.30 Uhr Kernenergie-Konversion statt Atomspaltung oder Kernfusion - mit Demo<br />
Neues Verfahren mit Nutzung der Schwingungsenergie über Vibronenanregung<br />
Dr. sc. nat. Hans Weber, Nuklearphysiker und Thermodynamiker, Zürich/CH<br />
21.00 Uhr Opus Dei - Evolution, Schöpfung und Wissenschaft<br />
Die geheimnisvolle Ordnung hinter den Dingen - ein faszinierender Filmbericht<br />
NuoViso & Horizon, mit spannenden Beiträgen renommeirter Forscher und Autoren<br />
März/April 2011 NET-Journal Jg. 16, Heft Nr. 3/4 37
Kongresrapport:<br />
Energi <strong>og</strong> frihed<br />
Af Anders Heerfordt<br />
Dr. Dr. Dr. Josef Gruber, ærespræsident<br />
for Deutsche Vereinigung für Raumenergie<br />
(DVR), fortalte om forskellige frienergimaskiner.<br />
En maskine fik han demonstreret<br />
på en rasteplads på en motorvej.<br />
Opfinderen var blevet udsat for indbrud,<br />
vold <strong>og</strong> sabotage <strong>og</strong> var nu blevet<br />
meget forsigtig med, hvor han opbevarede<br />
maskinen, <strong>og</strong> hvem han viste den til.<br />
Gruber så i 1999 Jim Pattersons apparat,<br />
som kunne uskadeliggøre radioaktivt<br />
affald.<br />
Det er dokumenteret, at Tesla i 1930<br />
kørte en tur fra Niagara Falls til New York<br />
i sin Pierce Arrow automobil, hvor han<br />
havde fjernet tanken <strong>og</strong> benzinmotoren<br />
<strong>og</strong> erstattet den med en frienergi-maskine.<br />
Med på turen var Heinrich Jebens.<br />
Turen er dokumenteret i b<strong>og</strong>en Die Urkraft<br />
aus dem Universum, 2006, af sønnen<br />
Klaus Jebens. Storbankerne undertrykker<br />
sådanne frienergi-maskiner.<br />
Wilhelm Mohorn, Aquapol, har lavet<br />
en meget succesfuld alternativ teknik til<br />
udtørring af gammelt murværk fx i kirker.<br />
Teknikken producerer ikke direkte<br />
energi, men er beslægtet.<br />
Heinz V. Wenz fra Star Fire Institute i<br />
Frankfurt har 2003 bygget en FKM frienergi-maskine.<br />
Professor Szabo i Budapest har en maskine,<br />
www.gammamanager.com. N<strong>og</strong>le<br />
interessante websteder: www.etzs.de,<br />
www.rafoeg.de.<br />
Der er mange maskiner. Storbankerne<br />
er de <strong>væsen</strong>tligste modstandere, der bekæmper<br />
fri energi. Men der er <strong>og</strong>så na-<br />
tionale regeringer, der ikke går ind for fri<br />
energi. Der er svindlere blandt opfinderne,<br />
<strong>og</strong> så er en del offentlige institutioner<br />
meget konservative.<br />
Gruber koncentrerede sig om de økonomiske<br />
konsekvenser, når folk begynder<br />
at bruge frienergi-maskiner. Skattesystemet<br />
skal omformes, fx skal bilskatten<br />
lægges om fra en skat på benzin til en<br />
skat på kørte kilometer.<br />
Man kan slukke for fjernsynet. Der er<br />
de fleste nyheder udvalgt, så de stabiliserer<br />
det herskende verdensbillede. I stedet<br />
kan man orientere sig via websites,<br />
der går ind for alternativ teknol<strong>og</strong>i.<br />
Diploming. Klaus Rauber fra Verein für<br />
Implosionsforschung fortalte om en maskine,<br />
han var ved at bygge. Det var en maskine<br />
lidt som Seregodskys eller Bernhard<br />
Schäffers. Den var inspireret af, at<br />
andre påstod, at de havde bygget en lignende<br />
maskine, som gav n<strong>og</strong>le hundrede<br />
watt overskud. Den var <strong>og</strong>så inspireret<br />
af tilsyneladende OU-fænomener i<br />
hvirvelstorme – <strong>og</strong> inspireret af Schauberger.<br />
Hans maskine lod carbondioxid<br />
gennemløbe et kredsløb, hvor det ændrede<br />
tryk <strong>og</strong> temperatur.<br />
Han havde to store beholdere, en<br />
hvor carbondioxiden havde et højt tryk<br />
<strong>og</strong> stuetemperatur, <strong>og</strong> en hvor den havde<br />
et lavt tryk <strong>og</strong> en lav temperatur. Gasformig<br />
carbondioxid fra beholderen med<br />
stort tryk drev en stempelmotor <strong>og</strong> flød<br />
ind i beholderen med lavt tryk. I beholderen<br />
med det lave tryk <strong>og</strong> den lave temperatur<br />
fortættede carbondioxiden sig<br />
<strong>og</strong> blev flydende. Han pumpede den fly-<br />
11
diføt nyt 99<br />
dende carbondioxid ind i beholderen<br />
med det store tryk. Da den flydende carbondioxid<br />
havde et lille rumfang, krævede<br />
det mindre energi at pumpe den, end<br />
den energi man vandt i stempelmotoren.<br />
Motoren virkede endnu ikke. Beholderen<br />
med det lave tryk var ikke isoleret,<br />
så der var et for stort varmetab. Det var<br />
ganske kostbart at bygge motoren, han<br />
skulle nu bruge n<strong>og</strong>le hundrede tusind<br />
på forskellige ændringer, herunder varmeisolation.<br />
Dr. Theo Almeida-Murphy arbejdede<br />
med GEET <strong>og</strong> hydrolyse af vand,<br />
www.clean-motor.com <strong>og</strong> www.cleanworld-energies.de.<br />
Han havde et elektrolyseapparat,<br />
som mindede lidt om<br />
Claus Thomsens. Apparatet stod <strong>og</strong> spaltede<br />
vand under foredraget, men med<br />
en effektivitet lidt under 1.<br />
Jeg mener, han ved en tidligere kongres<br />
demonstrerede elektrolyse med en<br />
effektivitet langt over 1, altså med en<br />
OU-koefficient på 10 eller mere. Han var<br />
nu blevet mere forsigtig <strong>og</strong> ville ikke demonstrere<br />
OU ved kongressen. Han ville<br />
kun udtale sig i forblommede vendinger<br />
om de tekniske detaljer. Han viste et frekvensskema<br />
med en række frekvenser i<br />
audio-området <strong>og</strong> sagde, at n<strong>og</strong>le af disse<br />
frekvenser var vigtige, hvis man ville<br />
have OU.<br />
Man skulle <strong>og</strong>så læse n<strong>og</strong>le skrifter,<br />
som havde et alkymistisk anstrøg, hvor<br />
en slags periodisk system var opdelt i frekvensoktaver.<br />
Det første grundstof i dette<br />
system var ikke hydr<strong>og</strong>en, som det ellers<br />
plejer at være. Forfatteren havde et<br />
engelsk navn, måske Walker.<br />
Theo var ikke i tvivl om, at GEET-motorer<br />
kan virke. Theo havde rigtigt godt<br />
styr på sit elektrolyseanlæg <strong>og</strong> tændte<br />
12<br />
knaldgassen, så den eksploderede med<br />
et brag. Han demonstrerede derefter, at<br />
han kunne tænde knaldgassen, så den<br />
brændte rytmisk uden at knalde. Han<br />
havde forbundet en ballon til den flaske,<br />
hvori knaldgassen brændte, <strong>og</strong> den<br />
pumpede sig op <strong>og</strong> trak sig sammen som<br />
et hjerte, rytmisk med en frekvens på<br />
omkring 60 pulsslag i minuttet. Det er<br />
slet ikke en almindelig måde at brænde<br />
på for knaldgas. Han ville måske demonstrere,<br />
at knaldgassen var levende.<br />
Prof. Konstantin Meyl holdt et foredrag,<br />
hvor han oplistede en lang række fungerende<br />
teknol<strong>og</strong>ier. De fysiske teorier<br />
<strong>og</strong> formler, man havde i 1800-tallet, var<br />
tilstrækkeligt grundlag til, at man kunne<br />
bygge frienergi-maskiner, hvis man angreb<br />
opgaven rigtigt.<br />
Han fortalte, hvordan Tesla allerede<br />
omkring 1911 havde en glimrende forståelse<br />
af fri energi <strong>og</strong> havde n<strong>og</strong>le<br />
OU-systemer. Han fortalte, at GEET-motorer<br />
fungerer, <strong>og</strong> at n<strong>og</strong>le implosionseller<br />
vortex-teknol<strong>og</strong>ier virker.<br />
Han viste et apparat, som måske lignede<br />
Den gyldne Stråle lidt, hvor man<br />
hvirvlede vand rundt <strong>og</strong> tilsatte carbondioxid.<br />
Der skete så en omdannelse af<br />
vandet til en brændbar væske, som man<br />
kunne tænde med en tændstik. Videoen<br />
viste, at man hældte »vandet« i benzintanken<br />
på en Mercedes <strong>og</strong> kørte en tur i<br />
den. Han fortalte, at der havde været politikere<br />
til stede ved seancen, så n<strong>og</strong>le politikere<br />
var vidende om alternativ teknik.<br />
I øvrigt kunne man med fordel vande sin<br />
køkkenhave med det brændbare »vand«.<br />
Det var temmelig økol<strong>og</strong>isk.<br />
Meyl nævnte <strong>og</strong>så Fabrizio Pinto, som<br />
har n<strong>og</strong>et interessant, www.<br />
interstellartechcorp.com.
Ing. Hans A. Schmidtke var tidligere<br />
atomkrafttilhænger. Efter ulykken på<br />
Three Mile Island 28. marts 1979, hvor<br />
150 arbejdere blev alvorligt bestrålet,<br />
blev han atomkraftmodstander. Den officielle<br />
historie i dag er, at der ikke var n<strong>og</strong>en<br />
tilskadekomne <strong>og</strong> ingen fik kræft.<br />
Den officielle historie er ikke helt sand.<br />
Han studerede længe Ranque-Hilsch<br />
hvirvelrør <strong>og</strong> modellerede hvirvelbevægelser<br />
på sin computer. I januar 2011<br />
fandt han en god model, hvor en slags<br />
hvirvelbevægelse giver en energigevinst.<br />
Han er blevet opmærksom på, at<br />
rumæneren Florian Raul Popescu lavede<br />
en lignende maskine <strong>og</strong> indgav patentansøgning<br />
på den 15. oktober 1979. Der<br />
var en artikel i NET-Journal i marts 2009<br />
om en sådan maskine.<br />
Dr. Thorsten Ludwig fortalte om sine<br />
besøg hos John Hutchinson, http://en.<br />
wikipedia.org/wiki/John_Hutchison, i<br />
Canada <strong>og</strong> hos Paul LaViolette. John bor i<br />
en lille lejlighed i n<strong>og</strong>et socialt boligbyggeri.<br />
Han arbejder med ophugning af<br />
gamle skibe, gerne krigsskibe, <strong>og</strong> slæber<br />
tonsvis af gammelt elektronik-skrammel<br />
hjem i lejligheden, masser af radaranlæg<br />
<strong>og</strong> elektronrør.<br />
Han har fået trukket ekstra kabler fra<br />
lysnettet, fordi hans strømforbrug er<br />
langt ud over det sædvanlige for en lejlighed.<br />
Han har fjernet alle skillevægge i<br />
lejligheden for at få plads til elektronikskraldet.<br />
Lejligheden er så stuvende<br />
fuld, at man skal være et slangemenneske<br />
for at bevæge sig gennem den. Det er<br />
ret umuligt at finde et sted at placere en<br />
stol. Altanen er stuvende fuld.<br />
John har monteret et utal af antenner<br />
på altanen (<strong>og</strong> i lejligheden) <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et,<br />
diføt nyt 99<br />
der ligner en 15 mm maskinkanon. John<br />
overholder stort set ingen regler <strong>og</strong> bestemmelser.<br />
Hans installationer er i strid<br />
med våbenloven, stærkstrømsreglementet,<br />
brandvedtægterne <strong>og</strong> masser af andre<br />
regler. Han påstår engang imellem,<br />
at myndighederne generer ham, men<br />
det er ikke rigtigt. De holder hånden<br />
over ham. Han er tydeligvis <strong>og</strong>så under<br />
intens overvågning af det militære efterretnings<strong>væsen</strong><br />
<strong>og</strong> måske <strong>og</strong>så under<br />
overvågning af politiet.<br />
Han laver de mest fantastiske eksperimenter.<br />
Hans mærkelige felter kan omdanne<br />
stål til gele. Stål <strong>og</strong> aluminium får<br />
konsistens som havregrød. Det kan <strong>og</strong>så<br />
få en fibret struktur, så det brækker, ligesom<br />
en gren kan brække. Der sker dimensionsforskydninger,<br />
så et stykke træ<br />
pludseligt kan dukke op inden i en stålstang.<br />
Træet er ikke svedet, men ligesom<br />
støbt ind i stålet. Hans felter laver kunstig<br />
tyngdekraft, <strong>og</strong> han excellerer i at<br />
lade tunge genstande falde opad, så de<br />
havner på loftet. Det kan være en flaske<br />
vand, der falder opad eller en portion<br />
flødeis eller i ét tilfælde en 35 kil<strong>og</strong>ram<br />
tung kanonkugle.<br />
Han laver <strong>og</strong>så frienergi-maskiner, fx<br />
krystalbatterier. Thorsten har et par af<br />
hans krystalbatterier. John er totalt umulig<br />
at arbejde sammen med. Han holder<br />
fx ikke aftaler.<br />
Thorsten nævnte <strong>og</strong>så Fabrizio Pinto.<br />
Han nævnte J. Maclay <strong>og</strong> R. L. Forward,<br />
der har lavet et chip-drive. Det er det, der<br />
<strong>og</strong>så kaldes et reaction-less drive. Det er<br />
beslægtet med fri energi, men er en slags<br />
kunstig tyngdekraft, der kan bruges til at<br />
drive flyvende tallerkener med. Det specielle<br />
ved chip-driven er, at den har størrelse<br />
som en transistor <strong>og</strong> kan loddes ind<br />
i et elektrisk kredsløb.<br />
13
diføt nyt 99<br />
Adolf Schneider holdt et kort foredrag<br />
om tidligere forsøg med transmutation<br />
til nedbrydning af radioaktive isotoper.<br />
Transmutation med Browns gas var demonstreret<br />
mindst 50 gange. Den italienske<br />
fysiker Roberto Monti har demonstreret<br />
en anden transmutationsmetode,<br />
hvor nedbrydningen af radioaktiviteten<br />
tager 1-4 dage. Metoden bygger på<br />
William Harkins atommodel. Andrew<br />
Michrowski (PACE) har <strong>og</strong>så rapporteret<br />
om succes med transmutation vha.<br />
Browns gas.<br />
Hans Weber er en schweizisk atomkraftingeniør.<br />
Han byggede i 1983 et meget<br />
nøjagtigt kalorimeter, mere nøjagtigt<br />
end hvad der ellers findes i Schweiz. Det<br />
kunne måle på energiforholdene i atomkerneprocesser<br />
med hidtil ukendt nøjagtighed.<br />
Han fandt n<strong>og</strong>le nye fænomener<br />
med energioverskud, som der ikke stod<br />
n<strong>og</strong>et om i lærebøgerne. Han fik besked<br />
på at holde mund med det – man kunne<br />
ikke forholde sig til de fænomener på det<br />
tidspunkt.<br />
Weber undersøgte Testatika-maskinen<br />
omkring 1984 <strong>og</strong> fandt den yderst<br />
interessant. Weber arbejdede derefter i<br />
mange år for militæret <strong>og</strong> forskede i hurtige<br />
impulser <strong>og</strong> shockwaves. Formodentlig<br />
tænker han på chokvirkninger i forbindelse<br />
med atomeksplosioner, fx EMP.<br />
Han opdagede i den forbindelse, at hvis<br />
man kombinerede hurtige impulser med<br />
magneter, så kunne man vinde fri energi.<br />
Han nævnte, at han var begejstret for<br />
van Helsing, som på en eller anden måde<br />
havde været relevant for hans arbejde.<br />
Weber er nået frem til, at man skal forstå<br />
magnetisme som en hvirvelbevægelse i<br />
æteren <strong>og</strong> fortalte, at han havde fået kon-<br />
14<br />
takt til RQM-bevægelsen <strong>og</strong> havde samarbejdet<br />
med dem. RQM-bevægelsen<br />
havde n<strong>og</strong>le meget fornuftige ideer.<br />
Weber frembringer n<strong>og</strong>le svingninger<br />
i æteren fx ved hjælp af vibrationer i piezoelektriske<br />
krystaller. Disse svingninger<br />
kalder han vibroner, <strong>og</strong> de skal ikke<br />
forstås som elektromagnetiske svingninger.<br />
Hvis man siger skalarbølger, så er det<br />
mere rammende. Virkningen af vibronerne<br />
er meget frekvens-afhængig. Hvis<br />
han vælger de helt rigtige frekvenser,<br />
kan han få resonans med atomkernerne<br />
<strong>og</strong> lave transmutationer. På den måde<br />
kan han nedbryde radioaktivt affald<br />
ganske hurtigt. Nedbrydningen udvikler<br />
voldsomt meget varme, så man kan<br />
brænde det brugte atombrændsel af i de<br />
eksisterende atomreaktorer <strong>og</strong> vinde<br />
elektricitet ved processen. Når atombrændslet<br />
er helt nedbrudt, så er det<br />
ufarligt, <strong>og</strong> man har ikke n<strong>og</strong>et affaldsproblem.<br />
Han opfandt denne metode i 1983,<br />
men dengang var der ingen, der var<br />
interesseret. Det burde der være nu, men<br />
han kan ikke finde gehør for sine forslag.<br />
Han kan ombygge et atomkraftværk, så<br />
det ikke producerer atomaffald. Det koster<br />
n<strong>og</strong>le millioner, men det vil tjene sig<br />
ind på et halvt år.<br />
Som sagt kan han ikke finde gehør for<br />
disse ideer blandt dem, der ejer atomkraftværkerne.<br />
Derfor bygger han i stedet<br />
på en frienergi-maskine. Den består<br />
af en halvleder omviklet med en spole.<br />
Han har planer om at bygge en frienergimaskine,<br />
som fx er mindre end et knappenålshoved,<br />
<strong>og</strong> som leverer n<strong>og</strong>le milliwatt.<br />
Foreløbigt leverer den kun n<strong>og</strong>le<br />
mikrowatt. Han mener, der er et stort<br />
markedspotentiale for sådan en dims i<br />
høreapparat-markedet.
Han arbejder <strong>og</strong>så med en skalarbølge-antenne<br />
<strong>og</strong> har patenteret et par varianter.<br />
En simpel antenne består af en aluminiumring,<br />
som er omviklet med kobbertråd<br />
som en ringkernespole. Sådan<br />
en antenne har interessante egenskaber,<br />
bl.a. kan den bruges som en modtageantenne<br />
for tidsbølger. Den kan <strong>og</strong>så<br />
lave n<strong>og</strong>et kunstig gravitation. I stedet<br />
for aluminium har han prøvet zinksulfid<br />
<strong>og</strong> grafit.<br />
Atomkernernes kernespin er vigtig<br />
for funktionen. Der skal være en resonans<br />
mellem kernernes spin <strong>og</strong> de tilførte<br />
frekvenser. Når denne resonans er til<br />
stede, kan man være heldig <strong>og</strong> få de<br />
interessante effekter frem. Inspireret af<br />
Fukushima-katastrofen arbejder han<br />
<strong>og</strong>så på en orgon-akkumulator lavet af<br />
tynde lag af skiftevis isolerende <strong>og</strong> ledende<br />
materiale. Det burde kunne anvendes<br />
som en beskyttelsesdragt til<br />
Fukushima-arbejdere.<br />
Han lavede et demonstrationsforsøg<br />
med radioaktiv stråling, som ikke var<br />
vellykket.<br />
Joe Spiteri-Sargent fortalte, at han har<br />
opfundet en klassisk evighedsmaskine.<br />
Han har et slags svømmebassin. Deri har<br />
han et slags roterende hjul med n<strong>og</strong>le<br />
opdriftselementer. Han mener, at han<br />
kan få et energioverskud <strong>og</strong> hævder<br />
desuden, at maskinen producerer 335<br />
kW, koster 16 mio. euro at bygge, <strong>og</strong> at<br />
den vil køre stabilt med 20-25 år imellem<br />
reparationer.<br />
Jeg mener, at den aldrig kan virke.<br />
Han har en prototype, der vejer n<strong>og</strong>le<br />
tons, <strong>og</strong> som står på Malta, hvor man kan<br />
se den. En hollænder var nede at kigge<br />
på den. Den virkede ikke. Opfinderen<br />
søger investorer.<br />
diføt nyt 99<br />
Diploming. Joachim Wagner holdt et<br />
langt foredrag om homøopatisk behandling<br />
af benzin <strong>og</strong> dieselmotorer. Han var<br />
en elendig foredragsholder, talte monotont<br />
<strong>og</strong> uden at artikulere ordene. Han<br />
mumlede nærmest, så jeg syntes, han<br />
var næsten komplet uforståelig. Han viftede<br />
ikke med armene <strong>og</strong> ændrede ikke<br />
ansigtsudtryk; men publikum fandt<br />
hans foredrag meget interessant.<br />
Prof. Claus W. Turtur, som før har bygget<br />
frienergi-maskiner i mikrowatt-størrelse,<br />
går nu efter n<strong>og</strong>et i kilowatt-størrelse.<br />
Han vil skalere maskinerne op <strong>og</strong> har<br />
regnet sig frem til, at n<strong>og</strong>et i retning af en<br />
Keppe-motor burde kunne virke.<br />
En række mennesker har forsøgt at<br />
bygge Turturs maskine, men det er endnu<br />
ikke lykkedes at få den op på de 6000<br />
rpm, hvor den burde begynde at levere<br />
overskud. Den højeste rotationshastighed,<br />
man har nået, var 5500 rpm.<br />
Turtur ridsede i øvrigt n<strong>og</strong>et historie<br />
op for frienergi-maskinerne. Han snakkede<br />
en del om Hans Colers maskine.<br />
Han fortalte, at Coler havde en 10 W maskine,<br />
som han i 1926 demonstrerede for<br />
prof. M. Kloss ved TH Berlin. I 1933 demonstrerede<br />
han en 70 W maskine for dr.<br />
Moderson. <strong>Om</strong>kring 1942 byggede han<br />
en 6 kW maskine, som kørte indtil den i<br />
1945 blev ramt af en flyverbombe. Volkrodt<br />
indgav i 1986 en patentanmeldelse<br />
på n<strong>og</strong>et lignende. Og MEG’en blev patentanmeldt<br />
omkring 2002.<br />
En Mr. Watt demonstrerede sin opfindelse.<br />
Den bestod af en spole <strong>og</strong> en kondensator<br />
på et lille kredsløbskort. På inputbøsningerne<br />
lagde man et 2,3 kHz 40 volt<br />
17 mA signal. På output-bøsningerne<br />
15
diføt nyt 99<br />
kunne man tappe et 2,3 kHz 40 volt 17<br />
mA signal. OU-koefficienten var tydeligvis<br />
1,0. Men manden havde målt en højere<br />
spænding over spolen i svingningskredsen<br />
(det skal der være, det er helt efter<br />
b<strong>og</strong>en) <strong>og</strong> mente derfor, at OU-koefficienten<br />
var 40. Han søgte investorer. En<br />
tragikomisk skikkelse…<br />
George Soukup er en brasilianer, kendt<br />
for sin selvkørende V-gate magnetmotor,<br />
som man har kunnet se videoer af på<br />
Internet. Der var ikke skyggen af fornuft<br />
i det han sagde. Hans demonstration var<br />
et totalt flop. Motoren kunne absolut<br />
ikke køre af sig selv. Tilhørerne begyndte<br />
meget hurtigt at snakke indbyrdes om<br />
andre ting, så der rejste sig en summen<br />
fra salen. Ordstyreren brød flere gange<br />
ind for at få George til at stoppe sin<br />
underlige talestrøm <strong>og</strong> få ham til at lave<br />
en fornuftig demonstration.<br />
Dick Korf fra Holland fortalte om sine<br />
mange rejser for at besøge opfindere.<br />
Han havde besøgt Szabo i Budapest, som<br />
havde været en skuffelse. Han havde<br />
skullet betale Szabo et stort beløb for en<br />
demonstration, som han ikke kunne bruge<br />
til n<strong>og</strong>et.<br />
Han så en pendulmaskine i Ohio, som<br />
det var umuligt at komme videre med.<br />
Man kunne ikke samarbejde med de<br />
mennesker.<br />
Han havde besøgt Lutec i Australien.<br />
De havde været meget umulige at samarbejde<br />
med. De ville konstant have penge<br />
– mange penge – <strong>og</strong> de kunne ikke<br />
overholde aftaler. De havde ikke gjort<br />
<strong>væsen</strong>tlige fremskridt de sidste 8 år. Men<br />
maskinen virkede for så vidt godt nok.<br />
Han havde mødt Bedini. Det havde<br />
været en stor skuffelse. Han havde set en<br />
16<br />
kæmpe monopol-motor med en diameter<br />
på 4,5 meter. Men leverede den n<strong>og</strong>et<br />
overskud? Bedini havde sagt, at den leverede<br />
16 watt, men Bedini blandede<br />
rundt på watt <strong>og</strong> volt, som er to meget<br />
forskellige ting, så Bedinis troværdighed<br />
led et alvorligt knæk. Bedini ville ikke demonstrere<br />
n<strong>og</strong>et med en tydelig OUeffekt,<br />
men sagde, at Dick selv måtte<br />
bygge en maskine ud fra de oplysninger,<br />
man kunne finde på Internet.<br />
Han havde besøgt Wang Shum Ho<br />
(Wang Shen He) i Kina. Wang var meget<br />
dygtig <strong>og</strong> vidste, hvad han lavede. Wang<br />
havde en baggrund i raketforskning.<br />
Wang var i starten n<strong>og</strong>et tillukket, men<br />
efterhånden lykkedes det at oparbejde et<br />
tillidsforhold til manden. Imidlertid viste<br />
det sig umuligt at købe en maskine af<br />
ham, selv om Wang ikke var afvisende<br />
over for ideen.<br />
Efterhånden gik det op for Dick, at<br />
han selv måtte bygge en maskine. Så begyndte<br />
han at bygge en af Wangs maskiner,<br />
<strong>og</strong> det havde han gode oplevelser<br />
med. Han fik n<strong>og</strong>et støtte af Wang, <strong>og</strong><br />
han så lyst på fremtiden.<br />
Jeg mødte Guy Hary ved kongressen.<br />
Guy har bygget fungerende frienergimaskiner,<br />
<strong>og</strong> han har udtalt, at han ikke<br />
længere bruger el fra lysnettet. Jeg fandt<br />
ikke ud af, hvor hans energi kom fra (måske<br />
solceller?), men det var ikke fra Bedini-maskiner.<br />
Han fortalte, at hans Bedini-maskiner<br />
maksimalt havde haft en<br />
OU-koefficient på 0,98. Han arbejdede<br />
nu på en slags mellemting mellem en<br />
Bedini-maskine <strong>og</strong> en Keppe-motor.<br />
Alt i alt en ganske interessant kongress…
Sonntag, 26. Juni 2011<br />
10.00 Uhr Nullpunkt-Energie zur Rettung des Planeten Erde<br />
Globale Aspekte und Projekte für eine hoffnungsvolle Zukunft (Video-Präsentation)<br />
Adam Trombly, Physiker, Institute for Advanced Studies (IAS), Aspen/USA<br />
10.45 Uhr Spiteri-Wasserpumpe - autonomes Energiesystem von 90...355 kW<br />
Kraftwerksystem mit autonomer Stromerzeugung aus hydrostatischer Energie (Prototyp)<br />
Joe Spiteri-Sargent, Erfinder und Geschäftsführer der Sargent Enterprise Ltd, Malta<br />
12.00 Uhr Mittagspause<br />
13.30 Uhr Resonanz als Grundprinzip der Freien Energie<br />
Optimierungen für Autos und biol<strong>og</strong>ische Systeme mit CHIProzessoren<br />
Joachim Wagner, Dipl.-Ing. (FH), Weisendorf/DE<br />
14.15 Uhr Entwicklung eines 1-kW-Raumenergie-Konverters<br />
Rechnerische Simulation und Optimierung praktisch einsetzbarer Magnetmotoren<br />
Prof. Dr. Claus W. Turtur, Fachhochschule Braunschweig-Wolfenbüttel/DE<br />
15.30 Uhr Kaffeepause<br />
16.00 Uhr Präsentation verschiedener Freie-Energie-Projekte<br />
Adolf Schneider, Dipl.-Ing., Schweizerische Vereinigung für RaumenergieSVR,Zürich/CH<br />
George Soukup, Wiesbaden/DE: Autonom laufender Permanentmagnet-Motor<br />
Energiemacher GmbH: Resonanz-Spannungsverstärker mit COP = 400%<br />
17.30 Uhr Freie Energie für die Gesellschaft des dritten Jahrtausends<br />
Ausblick auf eine hoffnungsvolle Zukunft im Lichte eines spirituellen Managements<br />
Reiner Oberüber, Spiritual Manager, Sareghis GmbH, Berlin/DE<br />
18.30 Uhr Schlusswort zum Kongress-Ende<br />
Adolf und Inge Schneider, Kongress-Organisatoren, Zürich/CH<br />
Ausstellung von Büchern, Demonstrationsmodellen und Produkten<br />
Am Büchertisch steht einschlägige Literatur zur Verfügung; Referenten zeigen Ausstellungsmodelle und Produkte,<br />
über die sie zum Teil in ihren Vorträgen referieren, und beantworten Fragen der Besucher.<br />
Anmeldung und Kongress-Organisation<br />
Jupiter-Verlag/TransAltec AG<br />
PF 1111, CH 8032 Zürich, redaktion@jupiter-verlag.ch<br />
Informationen zu Teilnahmekonditionen und Hotelangeboten<br />
siehe unter: www.borderlands.de Rubrik "Terminkalender"<br />
Tel. +41 44 252 7734, Fax +41 44 252 77 36<br />
Veranstaltungsort:<br />
Steigenberger Hotel Frankfurt-City, Lange Str. 5-9, 60311 Frankfurt<br />
http://www.steigenberger.com/Frankfurt_City<br />
38 NET-Journal Jg. 16, Heft Nr. 3/4 März/April 2011