Om lysets væsen og betydning - II - DIFØT

More documents

Recommendations

Info

diføt nyt 99 det mellem farver og lys, så skyldes det nok snarere en undskyldelig fejltagelse end trangen til at give sig spekulationerne i vold. Grunden til at han mente, at farverne opstod i et ubrudt farvespektrum med alle 7 farver i en særlig rækkefølge var den, at han var interesseret i at patentere en lille linse til en kikkert. Og i en linse af denne ringe størrelse er det rigtigt, at de to sider af farvespektret (den røde side og den blå side) falder sammen og i den forbindelse også – gennem interferens – danner farven grøn. I Goethes grundigere undersøgelser, der i første omgang benyttede et større vandfyldt prisme, eksisterede der ikke denne mulighed for interferens, og det viser sig her at farvespektret ikke danner en ubrudt helhed som Newton troede, men at den største del af den hvide flade som belyses gennem prismet faktisk stadig er hvid eller farveløs medens der kun ude ved kanten dannes det man kalder den blå side og den røde side af hele farvespektret. Goethe opdagede nu, at denne farvedannelse ved kanterne skyldes mørkets indflydelse idet lyset her går igennem prismets kanter, som virker mørkere og vanskeliggør lysets gennemtrængning. Imidlertid har det store flertal i dag holdt sig til Newtons forklaring (hvad man kan overbevise sig om ved at slå op i ethvert anerkendt leksikon). Det farlige er nu, at der her, fra dette forkerte udgangspunkt, skabes grundlag for forskellige teoretiske spekulationer, som man mente kunne bruges til forklaringer på det man så i eksperimenterne. En af de første af disse spekulationer gik ud på at tale om »lysstråler«. Ideen om disse såkaldte »lysstråler« er blevet grundlaget 8 for al materialistisk tænkning indenfor lyslæren. Her er det nu afgørende – gennem inspiration fra Goethes og Steiners eksperimenter – at holde sig strengt indenfor selve fænomenernes område (det vi virkelig iagttager) og ikke indskyde forskellige teorier mellem disse iagttagelser og vores forståelse af disse. Steiner foreslår her i den konkrete situation, at man taler om »lysfyldte rum« eller »oplyste billeder« i stedet for at bruge ordet »lysstråler« som man formodede kunne repræsentere en række usammenhængende fotonpakker der blev revet ud af den helhed der ene og alene kunne repræsentere lysets væsen. En sådan helhed kunne man naturligvis ikke måle på. Men denne mulighed forelå når man spekulerede i »lysstråler«. Når den moderne videnskabsmand eksperimenterer med lyset, så sender han fx lyset gennem en smal åbning. Men det man ser på den anden side fortæller os ikke noget om lysets væsen, men kun noget om det der kan fremprovokeres ved at isolere en enkelt del (»en lysstråle«) fra en større helhed. En helhed man kunne kalde »lysfænomenets allestedsnærværende stråling«. Hvis man nu, i relation til det omtalte eksperiment postulerer, at »lyset bevæger sig i den eller den retning«, så fortæller dette os ikke noget om selve lysets væsen eller dets såkaldte »bevægelse«. Denne ide opstår fordi en del af lyset tvinges igennem den omtalte åbning. Hvis lyskilden foran spalten fx bevæges op eller ned, så vil den smalle strimmel lys vi finder bagved spalten også bevæges tilsvarende opad eller nedad og skabe en illusion af at lyset bevæger sig i den ene eller den anden retning. Den såkaldte lysstråle – som i aner-
kendte leksika stadig illustreres som »hvid« skønt den i virkeligheden er usynlig – kan nu bruges i et påtænkt forsøg. Og her er det jo oplagt at tænke på Newtons eksperimenter som tilsyneladende viser os hvorledes lys kan »brydes« i forskellige brydningsvinkel. Herfra drages den fejlagtige konklusion at »hvidt lys i virkeligheden indeholder alle farverne.« I stedet burde man forstå, at der er tale om en »provokation« af lyset. Provokationen opstod fordi Newton troede at han kunne få lyset til at afsløre sine hemmeligheder uden at sætte det sammen med »sin bedre halvdel« (mørket). Ifølge Newtons opfattelse behøvede man slet ikke mørket for at fremstille de farver vi ser. Mørket blev blot defineret som »mangel på lys« At denne »mangel« så kunne være større eller mindre gik man slet ikke ind på, skønt dette har en afgørende betydning for fremkomsten af de forskellige farver. I denne sammenhæng er det interessant at mærke sig Goethes udtalelse om farverne når han taler om dem som »lysets smerte«. Det skal naturligvis ikke benægtes, at man kan tale om de forskellige farvers forskellige brydningsvinkler, som man (set i forhold til den såkaldte lyshastighed) kan beregne i tilsvarende forskellige frekvenstal. Det skal heller ikke underkendes, at disse beregninger har betydning i flere praktiske sammenhænge. Formålet er ikke her at underkende den nuværende videnskabs resultater, som man kun kan beundre. Formålet er at rette opmærksomheden mod det vi i virkeligheden står overfor – en dybere erkendelse af virkelighedens verden, som noget der hæver sig over de rent praktiske resultaters betydning for vort materielle liv. diføt nyt 99 Et andet forhold som bør nævnes i denne sammenhæng er udsprunget fra de teoretiske spekulationer der angår »lysets forskellige brydningsvinkler set i forhold til lysets bevægelse igennem forskellige medier«. Her vil det være oplagt at nævne det som de fleste kender til, nemlig brydningsvinklerne som de tager sig ud i overgangen fra luft til vand. Enhver kender fra sine besøg i svømmehaller den sjove fordrejning af kropsdele der ser ud til at eksistere når man iagttager de dele af kroppen der er under vandet i forhold til de dele der er over vandet. Og måske husker man også fra sin skoletid forklaring på dette forhold. Her vil vi kikke lidt nærmere på denne forklaring. Forestiller vi os en dyb skål hvor vi på bunden har anbragt en mønt, så vil vi, idet vi kikker ned i skålen, kunne lokalisere mønten helt præcist. Vi tager ikke fejl hvis vi med vore fingre vil tage mønten op. Men fylder vi nu skålen med vand, så sker der noget interessant. Det ser ud som om mønten har hævet sig til en lidt højere position og forskubbet sig mod venstre hvis jeg kikker på arrangementet fra højre side. For en person der ikke har set første del af eksperimentet (møntens virkelige position i den tomme skål) og nu opfordres til at tage mønten op vil der umiddelbart ske det at han griber lidt ved siden af, fordi han mener, at mønten befinder sig et andet sted end den i virkeligheden kan findes. Hvad sker der her, og hvad er videnskabens forklaring på det der sker? (fortsættes) 9
Page 1 and 2: diføtnyt Aktuel rapport: ENERGI og
Page 3 and 4: Lys og æter: Af Ernst Rasmussen Om
Page 5 and 6: Hvis vi nu vil sammenligne det vi k
Page 7: med sin udtalelse om »lyset der sk
Page 11 and 12: Kongresrapport: Energi og frihed Af
Page 13 and 14: Ing. Hans A. Schmidtke var tidliger
Page 15 and 16: Han arbejder også med en skalarbø
Page 17: Sonntag, 26. Juni 2011 10.00 Uhr Nu

Om lysets væsen og betydning - II - DIFØT

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?