Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik

Tidsskrift fra Dansk Gas Foreningnr. 5 • 2007

Ny energiminister på

besøg i brintsamfundet


Gasteknik nr. 5 • 2007

KONDENSERENDE BAXI GASKEDEL WGB-K15 C

Den Kondenserende WGB Gaskedel fra BAXI

- har nu for fjerde gang modtaget høj kvalitets bedømmelse

fra Stiftung Warentest (Det tyske Forbrugerråd)

BAXI koncernen er langt fremme med produktionen og udviklingen af

kondenserende gaskedler. Følgende styrker fremhæves ved gaskedlen:

• Indbygget vejrkompensator som standard.

• Elektronisk, styret cirkulationspumpe.

• Avanceret Siemens styring, der kan indstilles efter det enkelte anlæg.

• Meget lydsvag og servicevenlig.

• Meget let og enkel at betjene.

Med

indbygget 60 ltr.

varmtvandsbeholder

BAXI Gaskedlen er A-mærket og lever op til de

skærpede krav i bygningsreglementet 2006.

Smedevej · 6880 Tarm · Telefon 9737 1511 · Fax 9737 2434 · e-mail: baxi@baxi.dk · www.baxi.dk


I n d h o l d

Gasteknik nr. 5

november 2007 • 96. årgang

3

4

5

6

8

10

13

16

18

20

22

24

27

28

30

Velkommen til det "ny" årsmøde

Kommunerne vil spare mere

energi

Nyt kort over det danske

naturgasnet

Biogas i naturgasnettet

Planer om stort biogasanlæg i

Nakskov

Energibesparelser på

blokvarmecentraler

Planer om stort dansk gasnet

for 60 år siden

Gasjobbet: Bent bekæmper

korossion i gas-stålrør

Vellykket ERFA-konference

Nu må gasbranchen tage fat i

A-certifikatuddannelsen

Danmarks yngste regionale

gasselskab fylder 25 år

Nordjylland satser på brint

Energinet.dk støtter

gasforskning

Generationsskifte i Cobalch

Nyt fra IGU

Forsidefoto:

Den nye transport- og energiminister

Jakob Axel Nielsen prøvekører Danmarks

første brintbil. (Foto: Jens Utoft)

Af Palle Geleff,

formand for Dansk Gas Forening

Velkommen til

det "ny" årsmøde

L e d e r

DGF holder årsmøde og generalforsamling på Hotel Nyborg

Strand d. 15.-16. november 2007. Efter en afstikker til Kolding

sidste år er vi tilbage på vores traditionsrige årsmødested.

Men ellers er meget forandret!

Vi har lavet en ny årsmødestruktur med større vægt på faglige

foredrag inspireret af den aktuelle energipolitiske situation.

Energi (og ikke mindst naturgas) har i det forløbne år været

øverst på den politiske dagsorden. 80% af verdens energiforbrug

kommer stadig fra fossile brændstoffer (herunder naturgas),

og sådan vil det fortsætte i adskillige årtier endnu.

Samtidig siger IPCC i sin fjerde rapport, at hvis vi ønsker at

begrænse den globale temperaturstigning til 2 – 3 grader,

må CO 2 -udledningerne toppe inden for de kommende år og

derefter begynde at falde. Dette er grundlaget for nye, vigtige

energipolitiske tiltag undervejs, både i Danmark og i EU.

Der opereres med ambitiøse mål for væksten i vedvarende

energi og reduktion i miljøbelastningen. For den vedvarende

energi ønsker regeringen en fordobling til mindst 30% i 2025,

samtidigt med at det samlede energiforbrug ikke må stige, og

at brugen af fossile brændsler skal reduceres med mindst 15%.

I denne sammenhæng rejser der sig naturligt spørgsmålet:

hvad bliver naturgassens rolle i dansk energiforsyning på vej

mod disse mål? Det er bl.a. det, vi vil søge at belyse på årsmødet

under torsdagens tema "Naturgas, Kyoto og VE". Repræsentanter

for Dansk Energi, EA-Energianalyse og Energi Industrien

vil indvie os i deres vurdering af naturgassens fremtid

på kort og længere sigt. Endvidere vil formanden for Energiministeriets

ny udviklings- og demonstrationsprogram, Torkil

Bentzen, fortælle om planerne for regeringens ny offensiv på

energiforskningsområdet.

Om fredagen kommer to helt specielle indlæg. Først skal vi

høre om den meget omdiskuterede danskudviklede teori om

solpletterenes indflydelse på jordens klima. I hvor høj grad

kan temperaturstigningene tilskives naturlige fænomener

uden for vores indflydelsessfære?

Årsmødet rundes af ved journalist Vibeke Sperling, der vil causere

om energi og magt set gennem russsiske briller.

Og herudover er der som sædvanlig et rigtig godt gasfagligt

program, udstilling og ledsagerarrangementer.

Så jeg kan love, at det bliver to spændende dage, og jeg glæder

mig til at byde rigtig mange DGF-medlemmer velkommen til

Nyborg Strand til det "ny" årsmøde.

Sponsorer for Gasteknik:

Gasteknik nr. 5 • 2007

3


K o r t n y t

Hæver skøn over gas i Grønland

USA’s geologiske undersøgelser (U.S.

Geological Survey) har hævet sit skøn

over forekomsten af naturgas i Nordøstgrønlands

undergrund til 2.440 milliarder

kubikmeter gas. Det er en anelse

mere end skønnet fra 2000.

Skønnet bygger på nye data data fra De

Nationale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland (GEUS), der har

ændret kendskabet til den geologiske

struktur i området markant.

TIl gengæld er skønnet over mængden

af olie reduceret til en femtedel. Ifølge

organisationen er der kun ni mia. tønder

olie og ikke 47 milliarder tønder,

som blev estimeret i år 2000, skriver

ing.dk. Hvis olien og gassen en skønne

dag skal blive til energiindtægter til

Grønland og Danmark skal havisen

enten forsvinde, eller også skal der

udvikles ny teknologi til at bringe olien

op til overfladen.

DONG på oliejagt i Vestgrønland

DONG Energy er med i et konsortium,

som har fået en licens i Blok 4 vest

for Diskoøen i Vestgrønland. Blokken

er på knap 14.000 kvadratkilometer.

DONG er operatør på blokken og har

en ejerandel på 29,167%. Området er

stort set uudforsket, oplyser DONG. De

øvrige i konsortiet består af Chevron

Greenland Exploration A/S (29,167%),

ExxonMobil Exploration Greenland

Limited (29,167%) og Nunaoil A/S

(12,5%). DONG Energy begynder arbejdet

i området næste sommer.

“Vores mangeårige erfaring med efterforskningsarbejde

onshore i området og

den hyppige forekomst af olieudsivninger

på land på Nuussuaq og Disko har

øget vores interesse for at indlade os på

efterforskning,” siger Søren Gath Hansen,

koncerndirektør og ansvarlig for

efterforsknings- og produktionsaktiviteter

i DONG Energy til Børsen online.

Måske 35000 til klimatopmøde

Hvis de globale forhandlinger om en

afløser for Kyoto-aftalen skrider frem,

som den danske regering drømmer om,

og der i 2009 er udsigt til en aftale på

dansk jord, kan der komme op imod

35.000 deltagere til FNs klimakonference

i København, erfarer Ritzau.

Interessen fra FNs medlemslande, de

civile organisationer, erhvervslivet og

fra pressen afhænger dog i høj grad af

udsigten til succes, og derfor er rammerne

for arrangementet i Bella Center

i København meget usikre.

Gasteknik nr. 5 • 2007

Kommunerne vil spare mere energi

Transport- og energiminister

Jakob A. Nielsen har indgået en

frivillig aftale med Kommunernes

Landsforening, der vil betyde flere

energibesparelser i kommunerne.

Aftalen skal sikre, at kommunerne

gennemfører de samme energibesparelser,

som de statslige institutioner

er forpligtet til.

Formanden for KL’s Teknik- og

Miljøudvalg Bjørn Dahl udtaler:

- Vi har lagt vægt på, at det

efter aftalen er op til kommunerne

selv at finde vejene til at

nå målene. Rent økonomisk er

målet at gennemføre investeringer,

der har en tilbagebetalingstid

på under fem år, så aftalen bygger

på en sund, økonomisk måde

at tænke på.

De statslige institutioner er

ifølge et cirkulære forpligtet til

at gennemføre alle energibesparelsesprojekter

i statslige institu-

Energistyrelsen har modtaget en

ansøgning fra det hidtil ukendte

selskab Danica Resources ApS

om tilladelse til efterforskning

og indvinding af olie og gas i

et område i den vestlige del af

Østersøen og landområder på

Lolland-Falster og Langeland.

Hvis ansøgningen imødekommes,

bliver der tale om det hidtil

største efterforskningsområde på

dansk område.

Ansøgeren er et nyoprettet

dansk registreret selskab med

den civilingeniøruddannede og

nuværende konsulent i nordsjællandske

Implement Jens Vasehus

i spidsen. Det består af danske og

udenlandske investorer.

Den største partner er ifølge

ugebladet Ingeniøren mineselskabet

Belize Minerals, der siden

1992 har produceret dolomitkalk

til landbruget i staten Belize

syd for Mexico. Stifterne og de

tekniske direktører er de to geologer,

danskeren Anne Brorsen

og amerikaneren Brian Holland,

som tidligere har beskæftiget sig

med olie- og gasindustri. De to er

tioner med en tilbagebetalingstid

på under fem år. Energispareprojekterne

identificeres ved den

lovpligtige energimærkning, og

institutionerne er forpligtet til

at indkøbe energieffektivt udstyr

ved nyanskaffelser.

Som led i aftalen udarbejdes

en årlig rapport, der dokumenterer

fremdriften i kommunernes

indsats for energibesparelser.

Rapporten skal lægges til grund

for en drøftelse mellem KL og

Transport- og Energiministeriet,

som også skal omfatte mulighederne

for at styrke og støtte

indsatsen i kommunerne ved

eksempelvis erfagrupper, særlige

initiativer med energiselskaberne,

Elsparefondens indsats mv.

Aftalen løber frem til 2012,

hvor der gennemføres en fælles

evaluering af indsatsen.

Kilde: Energistyrelsen

Olie- og gasjagt på Lolland-Falster

også tekniske direktører i Danica

Ressources.

Området i den vestlige del af

Østersøen og landområderne på

Lolland-Falster og Langeland er

stort set ikke udforsket, når det

gælder mulighederne for at finde

olie og gas.

Området ligger dog i samme

geologiske struktur, hvor der

tidligere er gjort mindre fund i

både Polen, Tyskland og Sønderjylland.

Alligevel vurderes chancerne

for gevinst af fagfolk til at være

under 10%, og i givet fald næppe

de helt store forekomster.

Ansøgningen bliver nu behandlet

af Energistyrelsen, som

forventer en afgørelse inden

nytår.


Nyt kort over danske gasledninger

- Hvor ligger naturgasledningerne

i Danmark i 2007?

- Hvilke selskaber har ansvaret

for ledningerne?

- Hvor kommer gassen fra?

Disse spørgsmål kan du få besvaret

på www.naturgasfakta.dk.

Gasselskaberne har udarbejdet

et nyt oversigtskort, som viser

Danmarks transmissions- og fordelingsnet

pr. 1. maj 2007.

På www.naturgasfakta.dk kan

du desuden få adgang til en række

informationer om naturgas,

både tekniske fakta og almene

oplysninger.

Portalen henvender sig til

medarbejdere i gasselskaberne og

andre med interesse for naturgas.

Dansk Gasteknisk Center

a/s står for udvikling og drift, og

de tekniske data bliver løbende

opdateret.

Der forestår således en opgave

med opdatering af oplysningerne

om det danske naturgasforbrug,

der refererer til tallene fra 2004.

Energistyrelsens seneste opgørelse

er tilsvarende fra 2006.

Ganske vist henvises der til

Energistyrelsens hjemmeside,

men ikke til den side, hvor statistikken

findes.

Til gengæld er der mange

andre nyttige oplysninger, bl.a.

en foreløbig oversigt over naturgassens

historie i Danmark,

anvendelse og udbredelse,

efterforskning, produktion og

lager, lovgivning på området,

organisatoriske forhold, herunder

distributører og leverandører,

sikkerhed og miljø, samt links til

en række danske og internationale

aktører.

Det fastslås at naturgas dækker

ca. fjerdedel af verdens energiforbrug

og at den stigende

anvendelse af naturgas frem for

kul og olie medfører betydelige

miljøfordele både for det nære og

det globale miljø. ut-

Kh oe ra t d en ry

t

Skanled tidligst klar i 2012

Den norske olie- og energiminister Odd

Roger Enoksen ser nu meget optimistisk

på at, gasrørledningen Skanled

fra Vestnorge til Sverige og Danmark

virkelig vil blive bygget.

- Selv om der stadig er en del udfordringer,

har vi aldrig været nærmere

en gasrørledning, end vi er i dag, sagde

Enoksen på en naturgaskonference i

Oslo 11. september, ifølge Aftenposten.

Baggrunden for optimismen er, at det

tidligere i år blev klart, at Skanled ser ud

til at blive fuldt finansieret af 13 norske

og udenlandske selskaber. Dertil kommer,

at den britiske petrokemiske gigant

Ineos har givet tilsagn om en majoritetsandel

i et planlagt anlæg på Rafnes, som

skal skille tørgas fra vådgas i røret.

Men myndighedsbehandlingen i Sverige

har vist sig som en ny udfordring

og den vigtigste grund til, at der tidligst

kan træffes beslutning om etableringen

i 2009. Hvis Sverige siger nej, forsvinder

grundlaget for den nuværende

finansiering.

- Så må vi finde et andet koncept, siger

Gasscos direktør Thor Otto Lohne til

det norske Teknisk Ukeblad.

CO 2 -smæk til kraftværkerne

Dansk Energi raser over beslutningen

om at skære 5,9 millioner tons af el- og

varmesektorens årlige tilladelser til at

lukke CO 2 ud i atmosfæren. EU har for

nylig godkendt en plan, der forpligter

Danmark til at reducere udslippet af

drivhusgasser med 21% i perioden fra

2008 til 2012 i forhold til niveauet i

1990-1995.

Dansk Energi forudser, at godkendelsen

vil hæve elprisen med fem øre per

kWh. Den danske energisektor skal reducere

sin udledning fra 21,7 millioner

tons i 2005-2007 til 15,8 millioner ton

CO 2 i 2008-2012.

»Vi bliver ramt uretfærdigt hårdt, og

det går ud over vores konkurrenceevne,

når andre landes elsektor ikke rammes

i samme grad,« siger chefkonsulent i

Dansk Energi Charlotte Søndergren til

ugebladset Ingeniøren.

Hun mener, at elsektorens kvotetildeling

reduceres med helt op til 43

procent, hvis man sammenligner med

tal fra før 2004.

Alle 27 EU-lande skal have godkendt

deres planer, og otte lande har allerede

lagt sag an ved EF-domstolen som følge

af EU-kommissionens beskæringer. Det

er Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn,

Estland, Letland, Litauen og Malta.

Gasteknik nr. nr. 5 • 5 2007

2007


B i o g a s

Biogas i naturgasnettet

Biogas vil komme til at spille en mere fremtrædende rolle i fremtiden, hvor

distributionsselskaberne bør spille en mere aktiv rolle.

I slutningen af 1980’erne og i

starten af 90’erne blev der gennemført

mange initiativer for

at etablere biogasanlæg, især de

såkaldte biogasfællesanlæg. Ud

fra et miljømæssigt synspunkt

er det jo også en indlysende

idé, men der blev aldrig tale om

nogen form for et hit. Flere anlæg

gik det decideret dårligt, selv om

alt på papiret så glimrende ud, og

det kan have skræmt nogle fra at

forsøge sig.

Men andre har klaret sig fint.

I betragtning af, hvor store

anstrengelser der i årenes løb er

brugt på at fremme biogas, er der

alt i alt sket forbavsende lidt.

Selv om biogas i varmeplanmæssig

henseende er omfattet af

nogle særregler, som skulle gøre

det let at fortrænge naturgas til

fordel for fjernvarme, har biogas

kun haft ganske marginal betydning

for Naturgas Midt-Nord,

hvor der er et ganske betragteligt

biogaspotentiale.

I nogle tilfælde har det også

været bragt på bane, om man

kunne bruge gasnettet til at transportere

biogas. Det ville jo være

med til at give biogasanlæggene

et større marked og dermed en

bedre økonomi.

Afgiftsmæssige forhold har

bremset dette, og fra gasselskabernes

side har der heller ikke været

udfoldet meget energi for at

fremme en sådan løsning. Måske

har holdningen været præget af,

at man betragtede biogas som et

forstyrrende element i en fintunet

naturgasdistribution.

Gasteknik nr. 5 • 2007

Af Peter Vadstrup Jensen,

adm. direktør,

Naturgas Midt/Nord

De energipolitiske drøftelser

Men man må antage, at biogas vil

komme til at spille en mere fremtrædende

rolle i fremtiden. Der

ser ud til at være en bred enighed

i folketinget om, at der i de kommende

år skal ske en mærkbar

reduktion af fossile brændsler

gennem en øget anvendelse af

biobrændsler. Kombineret med

landbrugets økonomiske interesser

i at få etableret flere biogasanlæg

er der næppe tvivl om,

at man på den ene eller anden

måde får vedtaget nogle økonomiske

vilkår, der er tilstrækkeligt

gode til at øge biogasproduktionen.

Det kan dreje sig om tilskud

af forskellig slags, og det kan

dreje sig om afgiftsfritagelse ved

distribution af naturgas.

Det grundlæggende problem

Men biogassen skal jo afsættes,

og det er jo ikke således, at der

i alle tilfælde er en tilgængelig

afsætningsmulighed.

Hvad angår de større biogasanlæg

har afsætningsmuligheden

typisk været et kraftvarmeværk,

hvor det har været uproblematisk

at bruge biogassen i en motor.

Det er i øvrigt en markant

styrke ved biogas som biobrændsel,

at den kan bruges som

brændsel i en kombineret el- og

varmeproduktion. Men mulighederne

for at kombinere en afsætning

til kraftvarmeværker med en

hensigtsmæssig tilrettelæggelse af

produktion af biogas, herunder

placeringen af biogasanlægget, vil

hurtigt udtømmes – med mindre

man tyr til transport over længere

afstande af enten gylle eller

biogas.

Vores interesser

Det er her gasselskabernes interesse

i biogas kommer ind, og det

er her, distributionsselskaberne

nok bør spille en mere aktiv og

positiv rolle.

Hvis de tekniske forudsætninger

er i orden for distribution af

biogas i naturgasnettet, og hvis

økonomien knyttet til produktion

og distribution af biogas bliver

således, at der bliver tale om

et konkurrencedygtigt brændsel,

har distributionsselskaberne en

objektiv interesse i at distribuere

biogas.

Ifølge et EU-direktiv fra 2003

er det oven i købet således, at

medlemslandene skal sikre, at

andre gasser end naturgas kan

distribueres i naturgasnettet, hvis

de opfylder visse tekniske og sikkerhedsmæssige

krav.

Rammebetingelserne

Det store spørgsmål er derfor,

hvilke tekniske og økonomiske

forudsætninger, der skal være til

stede, for at biogas kan transporteres

i naturgasnettet. DGC har

med baggrund i svenske erfaringer,

som efterhånden er ganske

omfattende, undersøgt rammebetingelser

for biogas i naturgasnettet.

Det er en nødvendig forudsætning,

at der foretages en rensning

og opgradering af biogassen,


Lemvig Biogas ejes af 79 lokale landmænd. Anlægget producerer biogas

til Lemvig Varmeværk på grundlag af gylle fra landbrug, slagteriaffald

og slam fra kommunens renseanlæg. Gassen leveres gennem en rørledning

til det lokale kraftvarmeværk, der omdanner omdanner biogassen

til fjernvarme og elektricitet. (Foto: Lemvig Biogasanlæg)

således at der i realiteten opnås

naturgaskvalitet. Der er flere

teknikker, som er afprøvet, så der

er ikke nogle tekniske hindringer

for, at det kan lade sig gøre. Men

det er dyrt. Ikke mindst trækker

det i den forkerte retning, at der

skal tilsættes propan for at opnå

naturgaskvalitet.

Det fremgår tydeligt af DGC’s

undersøgelse, at der her som i

mange andre tilfælde er tale om

stordriftsfordele. Jo større anlæg,

jo lavere m 3 -pris. Umiddelbart

skal man derfor søge at få etableret

store anlæg, men hensynet til

at reducere transporten af gylle,

vil i praksis sætte begrænsninger

på størrelsen.

Afgiften bør nedsættes

De samlede omkostninger ved

at producere, rense og opgradere

biogas vil overstige prisen på

naturgas. Derfor vil det i et vist

omfang være nødvendigt med et

tilskud for at biogas kan konkurrere

med naturgas. Tilskuddet

kan eventuelt gives i form af en

delvis afgiftsnedsættelse, for som

udgangspunkt er transport af

biogas afgiftspålagt som naturgas

(efter brændværdi).

Men konkurrenceforskellen

er faktisk ikke særlig stor. Med

en referencepris for naturgas på

3,75 kr. pr. m 3 vil der i DGC’s

eksempler være tilskudsbehov på

mellem 0,40 kr. pr. m 3 og 1,10

kr. pr. m 3 , afhængig af kombinationen

af anlægsstørrelse og grad

af propantilsætning. Dette kan

sammenlignes med afgiften, som

er ca. 2,20 kr. pr. m 3 , så en delvis

afgiftsfritagelse på op til 50% vil

sikre konkurrenceevnen.

I forhold til de tilskud, der

i øvrigt gives – eksempelvis til

vindmøller – er dette ikke særlig

voldsomt. I forhold til tidligere,

hvor tilsvarende muligheder for

opgradering af biogas blev vurderet,

er der jo også sket det, at naturgasprisen

er steget væsentligt.

Det er selvfølgelig til stor fordel

for biogassen, men det indebærer

også et væsentligt risikoelement,

når det kommer til at dreje sig

om stillingtagen til konkrete

projekter.

Organisatoriske forhold

Øjensynligt er det realistisk at

regne med, at de tekniske og økonomiske

hindringer for distribution

af biogas i naturgasnettet kan

B i o g a s

ryddes af vejen. Men der er også

en række organisatoriske forhold,

der skal tages stilling til. Hvem

skal have ansvaret for opgradering

samt måling og kontrol, og

– ikke mindst – hvem skal købe

og sælge biogassen?

Med den markedsmodel og

selskabsopdeling, der fungerer i

dag, kan man jo ikke bare lukke

gassen ind i nettet. Selv om der

skulle blive tale om et konkurrencedygtigt

produkt, er det jo ikke

givet, at der med de begrænsede

mængder, der vil være tale om,

vil være forsyningsselskaber, der

ønsker at købe biogassen.

Måske klares disse problemer

ved, at man betragter den opgraderede

biogas som ”grøn gas”

og lader det blive en opgave for

distributionsselskaberne at aftage

den biogas der bliver produceret.

Måske vil det også vise sig

hensigtsmæssigt at lade distributionsselskaberne

få ansvaret for

opgraderingen.

Biogas i biler

DGC’s undersøgelse viser også,

at man i Sverige i høj grad bruger

biogas i transportsektoren. Det

har næsten ikke været inde i

overvejelserne i Danmark, hvor

man har ”glemt” denne mulighed,

ligesom naturgas til transportformål

i lang tid ikke har

været et tema. Dette skyldes jo i

al enkelthed afgifterne, og derfor

Gasteknik nr. 5 • 2007


B i o g a s

Lemvig Biogas henter gyllen hos

de enkelte landmænd til afgasning

og leverer derefter gyllen

igen som gødning til markerne.

(Foto: Lemvig Biogas)

Biogas i

naturgasnettet ...

kan man godt forestille sig, at

dette igen bliver en mulighed.

Det er også op til gasselskaberne

at være opmærksomme

på denne mulighed. Når der

er stærke kræfter, der taler for

en bredere anvendelse af biogas,

skyldes det ikke mindst, at

disse har en interesse i at udvikle

alternative brændsler for fjernvarmeværker,

så man kan tilbyde

så billig varme som muligt til

fjernvarmekunderne.

Men der er altså tale om andre

muligheder. Også her kan distributionsnettet

komme til at spille

en rolle, fordi den rensede biogas

skal transporteres til fyldestationer.

Projektmuligheder

Alt i alt påkalder dette område sig

et stort behov for planlægning.

Hvis biogassen skal anvendes

Gasteknik nr. 5 • 2007

effektivt, så der skabes en sammenhæng

mellem markedet,

hvad enten dette er fjernvarmeværker

eller transportsektoren, og

udbuddet af biogas, bør der gennemføres

en sammenhængende

planlægning.

Det ligger dog ikke i kortene.

Biogas har altid været græsrodspræget,

men der er behov for

både planlægning og organisering,

hvis der skal etableres en

rationel anvendelse af biogasressourcerne.

Her og nu undersøger Naturgas

Midt-Nord nogle konkrete

Planer om stort biogasanlæg i Nakskov

Med købet af 160.000 kvm. jord

i Nakskov Miljø- og Industripark

har firmaet BSG Bioenergie taget

det konkrete første skridt til etableringen

af et stort biogasanlæg,

der skal forsyne fjernvarmen i

Nakskov med henblik på en markant

udvidelse. Nakskov er ikke

dækket af naturgasnettet.

Der bliver tale om en investering

på 80-100 mio. kroner.

Bag firmaet står landmanden

Torben Christensen og it-milliardæren

Finn Helmer, der for syv

år siden solgte netværksselskabet

Giga til Intel for 10 mia. kroner.

Finn Helmer siger til Erhvervsbladet,

at målet med projektet

er at udvikle næste generation af

biogasanlæg, hvor gassen produceres

på grundlag af biologiske

restprodukter.

Det vil på Lolland først og

fremmest sige affald fra sukkerproduktionen,

men også halm

og en mindre mængde gylle fra

lokale landbrug.

Anlægget skal opføres og drives

af firmaet Balticon Seagroup.

Etableringen sker i samarbejde

projektmuligheder, hvor det

mest nærliggende er at indgå i et

samarbejde med et veletableret

biogasselskab, som har yderligere

produktionsmuligheder, men

som mangler afsætningsmuligheder.

Parallelt hermed søger vi en

afklaring af den afgiftsmæssige

problematik og en politisk

afklaring af de organisatoriske

problemstillinger.

med Danisco og DONG Energy,

men der er dog endnu ikke

skrevet kontrakter ud over en en

hensigtserklæring med det lokale

fjernvarmeværk.

Ifølge ugebladet Ingeniøren

står flere energiselskaber på

spring til at investere i lignende

anlæg, som ifølge Torben Christensen

sagtens kan løbe rundt

med de nuværende tilskudsregler.

»Det bliver et test- og demonstrationsanlæg

i fuld skala, der

meget hurtigt kan kopieres og

eksporteres,« siger Finn Helmer.


VI PRODUCERER ENERGI

- EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT

Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi er-

kende, at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for

miljøet. Især CO 2 som belaster det globale klima.

Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen

tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt.

Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind

bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på

altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uaf-

hængige af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores

investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende

år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks.

vindmøllerne.

Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er

stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet

mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder mål-

rettet på at reducere kraftværkernes CO 2 -udslip yderligere bl.a. ved

at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brænd-

sler som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre.

Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan

rense kraftværkernes røg for CO 2 . Den udskilte CO 2 kan lagres i

DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning

er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede

produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner.

www.dongenergy.com

undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge

olieudvindingen.

Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapa-

citet baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte

største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvar-

ende energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter

inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft.

Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations

bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra land-

bruget. Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at

producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver

god adgang til el og varme.

Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en

million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver

større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for

miljøet.

Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energi-

produktion.

Læs mere på dongenergy.com


S t ø r r e a n l æ g

Energibesparelser på blokvarmecentraler

Edb-programmet Gaspro Store Anlæg giver på ganske kort tid overblik

over, hvilke besparelser er er i brændselsforbrug ved anlægsændringer.

Rundt om i landet står mange kedelanlæg

og forsyner boligblokke

og kontor/erhverv med varme,

de såkaldte blokvarmecentraler.

Centralerne kan være forsynet

med en eller flere kedler.

En række af centralerne har

været i drift en del år og er måske

i virkeligheden ældre kedelanlæg,

der konverteredes fra olie- til gasfyring

ved naturgassens introduktion

i Danmark i 1980’erne.

Der er skønsmæssigt ca. 4-

6000 sådanne kedel units, der

er gasfyrede. Hertil kommer så

et pænt antal, der er oliefyrede.

Udskiftningsmarkedet for disse er

pt. beskedent. På gassiden skiftes

skønsmæssigt pt ca. 4-500 kedler

om året. Forfatteren er ikke bekendt

med det tilsvarende tal for

de oliefyrede kedler.

Ved udskiftning af kedelanlæg,

er det oplagt at drage nytte af den

store udvikling, der er sket mht.

energieffektivitet på kedelområdet.

Ofte vil selve varmegrundlaget

være ændret, og en helt

anden kedelbestykning vil kunne

være væsentligt mere effektiv.

10 Gasteknik nr. 5 • 2007

Af Jan de Wit,

Dansk Gasteknisk Center A/S

Der foreligger dog ofte også

mange besparelsesmuligheder i

forbindelse med en mindre omfattende

renovering. Dette kunne

være efterisolering af kedler/rør/

ventiler, ny automatik, ændret

driftsstrategi for kedlerne, nye

brændere og andet.

Denne artikel vil give en række

eksempler på dette.

Kedelcentraler til blokvarme

Kedelcentraler, der forsyner

boligblokke, kontor/erhverv,

skoler, institutioner mv., er ofte

forsynet med en eller flere kedler.

Kedlerne har ofte en effektstørrelse

i området 120-800 kW, men

kan på enkelte anlæg godt være

større. Der er ofte tale om såkaldte

kanalrøgrørskedler - evt. med

vendeflammeprincip. Kedlerne

er hyppigt stålkedler, men også

støbejernskedler anvendes mange

steder.

Brænderne, der anvendes, er

typisk gasblæseluftbrændere. De

er på disse anlæg (i modsætning

til fjernvarmekedler) ikke altid

fuldt modulerende, men oftere

to- eller tretrinsbrændere.

På Figur 1 og 2 ses eksempler

på kedelbestykning på et par blokvarmevarmecentraler:

I forbindelse med gasfyring ses

undertiden såkaldte specialgaskedler

med atmosfærisk brænder,

som udelukkende kan anvendes

Figur 3

Eksempel på en ældre atmosfærisk

specialgaskedel (fra re/5/)

til gasfyring. Disse kedler udmærker

sig særligt med et lille

vandindhold og dermed lav vægt.

Dette giver større frihedsgrader

mht. installation fx på tagetage.

I en årrække er der som alternativ

til en mere traditionel

kedelinstallation etableret ”kaskadeløsninger”,

hvor et antal

(fx 3-6) mindre kedler opsættes.

Kedlerne indkobles i rækkefølge,

indtil varmebehovet opfyldes.

Med mellemrum skiftes den

interne kedelrækkefølge, så de

over tid opnår en forholdsvis ens

driftstid og dermed rimelig ensartet

slitage.

Mulige forbedringer

Er kedelanlægget tjenligt til

udskiftning, foreligger der naturligvis

en oplagt mulighed for at

skifte til nye og mere energieffektive

kedler.

Det er her vigtigt nøje at

vurdere det nugældende varmegrundlag,

der jo sagtens kan have

ændret sig i forhold til valg af

den oprindelige kedelbestykning.

En meget stor del af året skal

kedelanlægget ofte kun levere en

begrænset varmeeffekt i forhold

til de kolde vinterdage, og det vil

således kunne være en god ide

med en højeffektiv mindre ”basiskedel”

og så en eller flere spidslastkedler,

når der er behov.

Når effektbehovet er begrænset,

vil man - med passende

styring af fremløbstemperatur til

varmeanlæg - ofte have mulighed

for lav returvandstemperatur og

dermed måske med fordel kunne


anvende en kondenserende kedel

som basislastkedel.

Spidslastkedlerne vil kunne

være afspærret på vandsiden

en meget stor del af året, og der

spares da et ikke ubetydeligt

overfladetab. Ofte vil ca. 80-

90% af det årlige energibehov

til opvarmning mv. ligge ved en

kW-effekt på under det halve af,

hvad anlægget bruger i dimensioneringstilstanden

-12 °C udetemperatur.

Pas på overflade- og røgtab

Agter man ikke at udskifte selve

kedlen/kedlerne, foreligger der

mange andre muligheder for

forbedringer. Generelt gælder, at

det handler om at undgå unødigt

overfladetab samt til enhver tid

at mindske røgtabet i forbindelse

med produktion på kedlerne.

Mindskelse af overfladetab kan

foretages med afspærring af kedler

i perioder, hvor disse ikke bruges;

dette kan ske manuelt (den

omhyggelige varmemester..!) eller

automatisk.

Der kan også udføres forbedret

isolering på kedlerne.

Røgtabet kan eksempelvis

mindskes med omhyggelig indregulering,

så der ikke arbejdes med

unødigt højt luftoverskud (evt.

iltstyring/ilttrim) og rensning af

kedel/kedler. Det er også en for-

del, at brænderen tilpasser sig til

aktuel ydelse (er modulerende).

Hermed holdes røgtabet lavest

muligt.

Har man fx to totrinskedler,

der er varmholdte, vil det energimæssigt

være bedst, at begge først

arbejder på lille flamme, førend

den ene går til stor flamme.

På mange ældre kedler kan

røgtemperaturen sænkes med anvendelse

af strips/retardere eller

turbulatorer i konvektionsdelen

af kedlen. Hvis noget sådant indføres,

vil der blive øget trykfald

gennem kedlen, og brænderen

skal derfor indreguleres på ny.

DGC gennemførte i 2003 en

undersøgelse /2/, hvor bl.a. en

række blokvarmecentraler blev

besigtiget. I disse centraler var

der hverken anvendt retardere,

røgkølere eller iltstyring/ilttrim.

Eksterne røgkølere

Røgtemperaturen kan også sænkes

med anvendelse af en ekstern

røgkøler eller economizer (kondenserende

eller ikke-kondenserende).

Besparelseseffekten vil

oftest være størst ved montage på

basislastkedler, se Figur 5 næste

side.

Ved etablering af en sådan røgkøler

skal skorstenens egnethed

vurderes.

De foranstående forbedrings-

S t ø r r e a n l æ g

Figur 1

Ældre kedelcentral med to kedler

Figur 2

Ældre kedelcentral med tre kedler

muligheder er knyttet til selve

kedlerne.

Andre komponenter i kedelcentralen

eller videre ude i

varme- eller varmtvandsanlægget

vil også kunne give energibesparelser.

Der kan udføres efterisolering

af rør, ventiler eller varmtvandsbeholdere.

Der er måske også mulighed

for at ændre på radiatoranlæg

mht. installeret effekt, eller hvorvidt

det er 1- eller 2-strengs eller

et miks heraf.

Undersøg selv mulighederne…

Som det fremgår af de forudgående

afsnit, er der et ganske

betragteligt antal muligheder for

ændringer i kedelcentral og/eller

det tilknyttede anlæg (rør,

ventiler, pumper, radiatoranlæg,

varmtvandsbeholdere mv.).

Det er med edb-programmet

Gaspro Store Anlæg (Gaspro SA)

/1/ muligt på ganske kort tid at få

overblik over, hvilke besparelser

i brændselsforbrug forskellige

anlægsændringer vil betyde.

Man indtaster det eksisterende

kedelanlæg og brændselsforbrug

med den detaljeringsgrad, man

ønsker (eller har mulighed for).

Herefter kan man simpelt afprøve

ændringer som fx:

> > >

Gasteknik nr. 5 • 2007 11


S t ø r r e a n l æ g

Figur 4 Kaskadekedelinstallation

Energibesparelser på

blokvarmecentraler...

• Kedeludskiftning, herunder

evt. kaskadeløsning

• Sænkning af røgtemperatur på

eksisterende kedler (retardere/

strips eller ekstra røgkøler)

• Efterisolering af kedel/kedler

• Ændret driftsstrategi for kedel/kedler

(kedelprioritering,

afspærring på røg- og/eller

vandside)

• Ny driftsautomatik (fx temperaturstyring,

fuldt modulerende

brændere mv.)

• Efterisolering af rør/ventiler/

pumper i varmeanlæg

• Efterisolering af rør/ventiler/

pumper eller fx fjernelse/ekstraisolering

af varmtvandsbeholdere

i varmtvandsanlæg

Edb-programmet Gaspro Store

Anlæg anvendes af kedelleverandører,

energikonsulenter samt

1 Gasteknik nr. 5 • 2007

Tekniske Eksperter i henhold til

de nye regler for energimærkning

af ejendomme og opvarmningsanlæg

/5/.

Programmet bygger på tidligere

målinger og undersøgelser (fx

/3/, /4/ og /5/) og er bygget op, så

data for nye kedler let lægges ind

i den tilknyttede kedeldatabase.

Referencer og

supplerende litteratur

/1/ Gaspro Større Anlæg (Gaspro

SA); Energioptimeringsprogram

for professionelle brugere,

Dansk Gasteknisk Center

A/S (www.dgc.dk)

/2/ ”Emission fra større gasfyrede

kedler”, DGC projektrapport

juli 2003

/3/ ”Optimal anvendelse af naturgas

på blokvarmecentraler”,

Teknologisk Institut og Birch

& Krogboe 1989

/4/ ”Energibesparelser og nedsættelse

af miljøbelastning ved

kondenserende drift med

gasfyrede kedler”, Teknologisk

Institut, September 2000

/5/ ”Varmeståbi”, 4. udg. 2004,

Nyt Teknisk Forlag

/6/Lovpligtige eftersyn af opvarmningsanlæg

i større ejendomme,

se www.femsek.dk

Jan de Wit er forretningsansvarlig

for kraftvarme og større kedelanlæg

Dansk Gasteknisk Center

a/s

Figur 5 Eksempel på besparelse ved

installation af røgkøler. Der opnås

generelt bedst besparelse ved installation

på basislastkedler.


Af Hanne Thomsen,

leder af Gasmuseet

Planer om stort gasnet for 60 år siden

Dansk Gasforenings årsmøde i 1947 drøftede man for første gang en

sammenhængende gasforsyningsstruktur for hele landet, fremgår det af

bogen ”El og gas til danske kommuner”. Vi bringer her et uddrag.

En samlet gasforsyning for hele

landet kom først med etableringen

af naturgassen, hvor der blev

opbygget et sammenhængende

naturgasledningsnet fra Nordsøen

og ud til de enkelte kunder.

Men der var allerede i 1947

tanker fremme på Dansk Gasforenings

årsmøde om et sammenhængende

gasforsyningsnetværk

baseret på kulgasværkerne i de

store byer.

Det lykkedes blot ikke at

realisere disse tanker i en dansk

sammenhæng, og der blev kun

etableret fjerngasforsyning i

delområder og fra eksempelvis

gasværket i Aalborg, som kom

til senere at danne grundlag for

en naturgasforsyning, ligesom

fjerngasforsyningen fra Strandvejsgasværket

i Hellerup kom til

at danne grundlaget for etableringen

af Hovedstadsregionens Naturgas.

Mens fjerngasforsyningen

i Sydsjælland ved Slagelse gav

grundlaget for det senere Naturgas

Sjælland.

Det nye gasværk i Århus

Baggrunden for at afdelingsingeniøren

ved Århus Gasværk N.V.

Steenstrup i 1947 tog emnet om

fjerngas op var givetvis, at man i

Århus skulle bygge et nyt gasværk,

og at man her var optaget

af, hvordan man fik etableret en

god og rentabel gasforsyning, der

var konkurrencedygtig med elektricitet

på pris og produkt.

Det næste var det argument,

som han fremkom med på selve

årsmødet, nemlig at Danmark

burde få etableret en gasforsyning,

der kunne sikre, at dansk

industri kunne klare sig i konkurrencen,

når de lande, der var

blevet svækket pga. bombardementer

under krigen igen var på

banen.

Væk med lokale hensyn

Steenstrup argumenterede på

årsmødet for sit forslag med bl.a.

følgende synspunkter:

”De danske Byer maa staa

som en Enhed m. h. t. Kraft- og

Varmeproduktion samt -levering.

Kommunerne, der hidtil har været

vant til at se hen til en rigelig

Pengestrøm fra de offentlige

Værker til Kæmnerkasserne, maa

vende Blikket fremover, og der

vil hurtigt vise en mangedoblet

Kompensation fra den Industri,

der opvokser. Dansk Industri maa

hjælpes, ikke ved Statstilskud,

men ved at sikres billigst mulig

forædlet Brændstof: Gas og

Elektricitet. Danmarks Stempel

for Aar 2000 præges i Dag, baade

økonomisk, industrielt og moralsk.

At drive Danmarks Gasværker

som smaa ophuggede Enheder

vil fra den Dag, Udlandets genopbyggede

Industri sætter ind

– omkring 1950 – maaske være

lige saa forkasteligt som at drive

DSB som en Række Amtsbaner

med rutebilfyldte ”Sporhuller” og

forskellige Takster.

Danmark har hidtil savnet en

Politik, der tog Sigte paa Brugen

af Brændsel i normale Tider, men

skal Landet klare sig i Efterkrigs-

G a s h i s t o r i e

tidens Konkurrence, maa Retningslinierne

for dets Kraft- og

Varmeforsyning lægges efter

nationaløkonomiske og ikke efter

lokale Hensyn.”

Betænkning fra 1940

Inspirationen havde Steenstrup

fra ’Produktions- og Raastofkommissionens

Betænkning angaaende

rationel Kraft- og Varmeproduktion’

fra 1940.

Kommissionen henledte

opmærksomheden på det hensigtsmæssige

i, når gasværkerne

skulle fornyes, at man da byggede

såkaldte koksværker, som havde

en lavere produktionspris på gas,

end de gasværker man havde,

men hvis primære felt var produktion

af koks med høj brændværdi.

Dette kunne være et gasværk,

som samtidig kunne producere

såkaldt tunge koks, der var velegnede

til centralfyr. Fjernvarmen

skulle forsyne den indre del af

byerne, gasforsyning til rumvarme

skulle bruges i villakvartererne,

mens koks og olie skulle

bruges til opvarmning på landet

og i stationsbyerne.

Kommissionen satte ganske

vist en begrænsning for udvikling

af fjerngas ind, idet den hævdede,

at gas hverken kunne oplagres

eller transporteres over større afstande.

Hertil anførte Steenstrup,

at man i USA, England, Frankrig,

Rusland, Tyskland og Belgien

havde fjerngasforsyning, og at

> > >

Gasteknik nr. 5 • 2007 13


G a s h i s t o r i e

Steenstrups forslag til forsyningsplan

for Jylland-Fyn.

(Gasteknikeren 1947)

den havde haft stor betydning for

udviklingen af disse landes industri.

Steenstrup forestillede sig en

gasproduktion i København og

en produktion på 3 gasværker i

Jylland-Fyn-området.

Det var nu, hvor man skulle til

at ombygge og forny værkerne, at

man skulle overveje, hvad man

gjorde i fællesskab, så man fik

bygget fællesværker, der gennem

trykledninger leverede gas til

de interesserede byer, således at

man kunne forbedre vilkårene for

industrien i området. Der var blot

ikke sådanne interesserede byer.

Billig gas til industrien

Steenstrups ide var god og rigtig i

den forstand, at det var den måde

man kunne producere billigst på,

og fjerngassystemet var det, der

blev etableret uden for Danmark.

For Danmarks vedkommende

beregnede man i 1951 besparelsen

i Jylland-Fyn-området

til at ville være 45-60 mill. kr.

Gasprisen kunne bringes ned på

omkring 7 øre per m 3 . Dermed

var gassen så billig, at den med

fordel kunne anvendes inden for

hele industrien. Men gasforsyningen

skulle igennem den samme

rationalisering som elforsyningen

havde været igennem i perioden

ca. 1920-50, hvis det skulle lykkes.

Selv om ideen var god, var

den ikke mulig i Danmark pga.

den decentrale magtstruktur

med stærke lokale kommunale

enheder, der ikke var interesserede

i at afgive magten over deres

1 Gasteknik nr. 5 • 2007

forsyningsvirksomheder, eller i at

miste de økonomiske indtægter,

de måtte have fra forsyningsvirksomhederne.

Inden for elforsyning og

-produktion var der et teknologisk

argument for samarbejde og

fælles produktion, da man ikke

ellers ville kunne sikre en stabil

el-produktion.

Inden for gasforsyning var der

ikke et sådant nødvendighedens

teknologiske argument, og derfor

kunne gasingeniørerne ikke overbevise

de enkelte kommuner om,

at de skulle afgive magten og sige

farvel til pengene fra forsyningsvirksomhederne,

der i mange

kommuner traditionelt udgjorde

et pænt beløb.

Det overordnede nationale

hensyn, som Steenstrup forsøgte

at slå på, battede ikke i forhold til

de lokale hensyn og interesser.

Der er eksempler på en halvering

i priserne ved fjerngasforsyning;

alligevel var de enkelte

lokale kommuner ikke interesseret.

De sagde nej – ud fra en

umiddelbar kommunal økonomisk

interesse.

Og det er en hård erkendelse

for Steenstrup og dem i branchen,

der ønskede at fastholde

muligheden for gasforsyning i

fremtiden og derfor ville have

den rationaliseret, så den kunne

klare sig på markedet.

Nej tak fra Silkeborg

Steenstrup erkendte i Politiken

16. april 1951 sit nederlag:

”Det nye værk (i Århus) er færdig

til brug mod slutningen af indeværende

aar. Man skulle synes,

at her var basis for en begyndelse

til fjerngasnettet. Men hør her: I

Januar tilbød Aarhus, da man erfarede,

at Silkeborg paatænkte en

udvidelse af sit gasværk, at lægge

en trykledning – ca. 40 km – og

transportere gassen til Silkeborg.

Transporten med afskrivning

og forrentning af rørledningen

osv. ville fordyre gassen med 3

øre pr m 3 , men samtidig ville

centraliseringen betyde, at folk i

Silkeborg kunne faa gassen 5 øre

billigere end fra deres eget værk.

Silkeborg sagde nej”.

Lignende oplevelser var Københavns

Belysningsvæsen sammen

med Strandvejsgasværket ude

for. I dette samarbejde kunne

man producere gas til 25 øre per

m 3 , mens gassen kostede 52 øre

per m 3 at producere i Ballerup.

Alligevel kunne det være svært at

overtale kommunen.

Der blev dog etableret et

samarbejde og fjernforsyning

fra 1955. Men generelt må man

sige, at det ikke lykkedes at formå

kommunerne til at indgå i et

samlet produktions- og forsyningssamarbejde,

som dem man

havde fået etableret inden for

elbranchen i perioden 1920-50.

Der blev etableret fjerngasforsyning

i delområder fra Aalborg,

Odense, Slagelse og Strandvejs-


Århus Gasværk (1954) kunne forsyne det meste af Midtjylland. Et nyt

spaltegasværk blev bygget i 1969, men lukket allerede i januar 1983.

gasværket i samarbejde med København.

Kommuner som Silkeborg,

Odder og Hobro fastholdt

eget gasværk – og dermed sikrede

de sig på kort sigt tilskuddet til

kæmnerkassen, selvom de kunne

få gassen billigere som fjerngas.

Manglende politisk vilje

Den fjerngasforsyning, som

kunne have givet en god afsætning

fra Århus gasværk, lykkedes

det ikke at etablere. Derfor kunne

man den 1. januar 1955 ved

gasværkets hundredårsjubilæum

- med blandet glæde givetvis -

konstatere, at man var oppe på så

stor en kapacitet, at man blot ved

få tekniske forbedringer, kunne

forsyne store dele af Midtjylland

med gas.” (Berlingske Tidende

1.jan. 1955).

Men den politiske vilje var

ikke tilstede uden for Århus,

og i Århus ønskede politikerne

ikke at udbygge gasforsyningens

ledningsnet, så dermed blev

mulighederne for salg gradvist

begrænset.

Fjerngasforsyningen inden

for gas, ville lige som inden

for el, have bidraget til at sikre

en rationel drift, hvorimod de

enkelte kommuner, når de selv

stod for driften, og uden nogen

reelt kunne kigge dem i kortene,

kunne drive dem ret vilkårligt.

Århus-værk for stort

Man kan indvende at Steenstrup

og gasforsyningens direktører var

så fokuseret på ideen om fjerngasforsyning

som fremtidens

rationelle løsning, at de ud fra

ønsket om ikke at bygge for småt

til fremtidens behov eksempelvis

i Århus reelt byggede et værk,

der var dobbelt så stort, som det

havde behøvet at være.

Dermed medvirkede de måske

til at svække gasforsyningen

særskilt meget i Århus. Det kom

til at gå dårligere langt hurtigere,

end det havde behøvet, og den

politiske interesse for at investere

blev i en nedadgående spiral

mindre og mindre. Gasforsyningen

i Århus stod med et alt for

stort værk, der skulle forrentes

og afdrages, og en produktionskapacitet

der ikke kunne afsættes

uden for Århus og heller ikke i

Århus, og slet ikke med den prispolitik

man bedrev.

Den teknologiske mulighed,

som blev realiseret tidligt i andre

lande, blev politisk forhindret

i en lokal dansk sammenhæng,

hvor den meget decentrale struktur

i sig selv virkede blokerende

for etableringen af sammenhængende

forsyningsenheder.

G a s h i s t o r i e

Ny bog om el og gas

til danske kommuner

Hanne Thomsen, leder af Gasmuseet

i Hobro, har sammen med

museumsinspektør Jytte Thorndal

fra Elmuseet i Tange udgivet

en ny bog, der fortæller historien

om energiforsyningen til danske

kommuner fra 1853 til 2006.

Aalborg og Århus og Viborg

er udvalgt som eksempler på

kommuner, som tidligt etablerede

først gasforsyning og siden

elforsyning. Bogen analyserer

forholdet mellem de to konkurrerende

og teknologisk forskellige

forsyningssystemer, ligesom

den beskriver kommunernes

forskellige drift af den offentlige

forsyningsvirksomhed.

Gas- og elforsyningen har præget

det danske samfund fra det første

gasværk blev etableret i Odense i

1853 og det første elværk blev sat

i drift i samme by i 1891.

De første af disse forsyningsvirksomheder

var private, men snart

overtog de lokale købstadskommuner

virksomhederne. Bykommunerne

fik dermed monopol på

den offentlige forsyning med gas-

og el og drev dem ud fra hensyntagen

til kommunens økonomi

og forsyningssikkerheden.

Bogen er på 342 sider, illustreret

og udgivet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen.

Den koster 199,00

kr. og kan købes og bestilles på

Gasmuseet i Hobro. Selskaber og

organisationer i energibranchen

kan bestille flere eksemplarer af

bogen til en særpris på 99,- kr.

(minimum 5 bøger).

Gasteknik nr. 5 • 2007 1


G a s j o b b e t

Sikkerhed er Alfa og Omega

Bent Baumgarten er projektleder for katodisk beskyttelse og nærføring

hos HNG I/S med ansvar for godt 400 kilometer stålrørsledninger.

Mareridtet for alle gasselskaber er

en alvorlig gaslækage i tæt beboede

områder. Dem er der en del

af i Nordsjælland og København,

hvor Hovedstadens Naturgas I/S

har ansvaret for at forsyne kunderne

med naturgas.

Derfor har de ansat 60-årige

Bent Baumgarten som projektleder

for katodisk beskyttelse og

nærføring, hvor opgaven kort

sagt er at gøre, hvad der teknisk

og menneskeligt er muligt for af

forhindre, at det sker.

Bent Baumgarten har været

ansat i HNG siden 1985, først i et

vikariat i afdelingen for vedligehold

af HNG’s regulatorstationer,

hvorefter han blev opfordret til at

søge sin nuværende stilling.

Problemer med højspænding

- Det er et mangearmet job, hvor

opgaven dels er at vedligeholde

stålrørsledningerne, så de ikke

korroderer, og dels at sikre, at

man kan arbejde på ledningerne

uden risiko for induceret vekselspænding

fra nærliggende, parallelførte

elektriske højspændingsledninger,

forklarer han.

I alt omfatter HNG’s stålrørsnet

ca. 410 kilometer, hvoraf

ca. halvdelen er berørt af nærliggende

højspændingsledninger.

Den øgede kabellægning af

højspændingsnettet mindsker

problemerne.

Opgaven løses ved at gennemregne,

hvor stor faren kan være,

og dernæst træffe de nødvendige

foranstaltninger til at afværge

risikoen.

1 Gasteknik nr. 5 • 2007

Af Jens Utoft

Gasteknik

Plast bedre end asfalt

Hovedopgave er at sikre den

katodiske beskyttelse og dermed

undgå korossion.

Det sker primært ved at rørene

er belagt med polyethylen i en 3

lags plastisolering, som er meget

effektiv og robust.

- Jeg er glad for at vi her i

landet har valgt netop denne

løsning - i andre lande, der har

gamle ledninger med bitumen

(asfalt), har de langt større

problemer med mange skader

og dermed dårlig isolation, siger

Bent Baumgarten..

Vi anvender katodisk beskyttelse

for at hindre korrosion i

isolationsskaderne. Den katodiske

beskyttelse virker ved en ”galveringsproces”,

hvor man konstant

tvinger metallignende ioner til

at binde sig til røret og dermed

modvirker korossionen.

- Mit arbejde består dels i

at etablere sådanne anlæg ved

nye rørledninger, og dels i at

sikre vedligeholdelsen, siger Bent

Baumgarten.

HNG har de senere år haft

både omlægninger og nyetablering

af stålrørsledninger.

Mekaniske skader på det eksisterende

net kan dog ikke helt

undgås. De skyldes som regel

gravearbejde og andre aktiviteter,

herunder sætningsskader ol. Så

må der foretages en reparation.

Strøm gennem jorden

Katodiske beskyttelsesanlæg består

i en annode, der sender elektricitet

ud i jorden til katoden,

som er stålrøret. Det er ganske

små og helt ufarlige beskyttelsesstrømme.

Annoderne placeres i

en vis afstand fra stålrøret og kan

med den gode isolation beskytte

meget lange ledninger.

Fig. 1. Den katodiske beskyttelse varierer i forhold til temperatur, fugt og

forstyrelser fra ”fremmede” anlæg, som det fremgår denne måling.


Bent Baumgarten på sit kontor i

Gladsaxe med kortet over stålrørsnettet

i København og Nordsjælland,

som han har ansvaret for

katodisk beskyttelse af.

- Beskyttelsesgraden skal dokumenteres

en gang om året, men

der er kommet nye europæiske

standarder, som vi gerne vil følge.

Det vil indebære, at vi slipper

for de årlige målinger, og vil

være fuldt forsvarligt fordi vi har

automatiseret kontrol af anlæggene

og dermed løbende får data

om ledningens beskyttelses- og

isolationstilstand.

- Vi har selv udviklet en sindrig

kontrolmetode som det formentlig

første sted i verden. USA

har udviklet en anden metode,

som vi ikke tror på. Med vores

system er vi bedre i stand til at lokalisere

evt. isolationsproblemer.

Kontrollen foregår ved, at vi

måler spændingsforskellen mellem

jorden og rørledningen som

et udtryk for, hvor godt den er

beskyttet. De katodiske beskyttelsesanlæg

kan selv kompensere for

varierede beskyttelsesforhold som

følge af vejrliget, især fugt, men

også påvirkninger fra energi- og

transportanlæg (f.eks. S-banerne).

Lovende dansk projekt

Vekselstrøms-korrosion opstår

uanset katodisk beskyttelse, ja

nærmest som følge af den. Jo

mere beskyttelse, desto mere

vekselstrømskorrosion. Katodisk

beskyttelse giver et mere basiske

miljø, og i dette kan der foregå

anodiske processer, som er meget

korossive. Vekselstrømmen kommer

fra induktioner fra nærliggende

højspændingsnet.

Hele verden er meget obs på

dette og derfor interesseret i at

finde metoder til at afværge det.

- I Danmark har vi gennemført

et projekt i FAU-GT, hvor vi har

nået nogle væsentlige resultater.

Det videreføres nu i GERG, som

er en europæisk samarbejdsorganisation

for forskning og udvikling,

fortæller Bent Baumgarten.

- Foreløbigt er det lykkedes at

afklare mange af de mekanismer,

som gør sig gældende i korrosionen.

Det nuværende projekt skal

gerne medføre, at vi kan forbedre

beskyttelsen, så vi undgå vekselstrømskorrosion.

Det er svært at forklare, men

det handler meget om kemi.

Gasselskaber arbejder sammen

Bent Baumgarten er den eneste i

HNG med disse arbejdsopgaver,

men han har kolleger i Midt-

Nord, DONG Energy og Energinet.dk.

- Vi har et tæt samarbejde om

faglige emner og i forskellige arbejdsgrupper,

bl.a. om beregningen

af, hvor langt lynspændinger

udbreder sig på rørledningerne.

- Desuden har vi fordelt opgaverne

med DONG om de fælles

ledninger (afgreninger) til Svanemøllen

og til Kyndbyværket.

Lynnedslag i stålrørsledninger

forekommer relativt ofte, men

udgør ikke noget stort problem.

G a s j o b b e t

Hidtil har der kun været 4-5

lynnedslag, der har givet egentlige

skader, heraf 3, der har forårsaget

huller i ledningen. Et enkelt

tilfælde (ved Holbæk) resulterede

i brand ude på en mark.

Tidligere selvstændig

Nogen formel baggrund for sit

nuværende job har Bent Baumgarten

egentlig ikke. Som ung

læste han fysik og matematik

på Københavns Universitet med

henblik på en scient-uddannelse,

men blev aldrig færdig.

I stedet etablerede han selvstændig

virksomhed indenfor

akustik og HiFi-udstyr. Det gik

godt i en periode, men blev pludselig

hårdt ramt af økonomisk

nedtur som følge af skatteomlægning

i midt-80erne. Nu er gælden

heldigvis betalt.

-Det er selvfølgelig noget anderledes

at være ansat i en større

organisation, men jeg forsøger

i størst mulig omfang at skaffe

albuerum til initiativer, som jeg

selv anser for væsentlige, selvfølgelig

uden at være illoyal.

- Heldigvis føler jeg god opbakning

fra ledelsen og god sparring.

Der er masser af spændende

opgaver - de kedelige tager jeg

gerne med i købet, fastslår Bent

Baumgarten.

Gasteknik nr. 5 • 2007 1


E R F A - k o n f e r e n c e

Vellykket ERFA-konference om

større og mindre gasfyrede anlæg

Den teknologiske udvikling stiller store krav til kompetenceudvikling

Dansk Gas Forenings ERFA konference

i august på Byggecentrum

i Middelfart var igen i år fyldt

med gode indlæg og interessant

erfaringsudveksling. Det er den

konklusion, de ca. 60 deltagere

skrev i deres evaluering efter årets

konference.

Som tidligere år handlede ERFA

konferencen om gasanvendelse

for både små og store anlæg.

På førstedagen var det indlæg

af mere generel karakter, mens

konferencen på anden dagen blev

delt i to separate spor. Et for de

små anlæg (de tusinde hjem) og

et for de store anlæg.

På konferencen blev der holdt

indlæg om en lang række emner,

der er aktuelle nu og i fremtiden.

De omfattede både nyt fra myndighederne,

men også løsning

1 Gasteknik nr. 5 • 2007

Af Karsten Vinkler Frederiksen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

af praktiske problemer i marken.

Her fremhæves blot nogle få af

indlæggene.

Fremtidens vvs-installatør

Nils Lygaard fra Tekniq holdt

et indlæg om vvs-installatørens

udfordringer i fremtiden.

Som følge af en kraftig teknologisk

udvikling vil der i stigende

grad blive brugt komponenter

med indbygget software i installationerne,

og det skaber krav om

øget samspil mellem alle bygningens

installationer.

Det vil naturligt medføre

øgede krav til installatørernes

kompetenceudvikling på nye

områder såsom IT, el og audio.

Folk med disse kompetencer

kan blive svære at finde, og det

forventes derfor, at vvs-firmaerne

må ansætte folk med forskellige

erhvervsfaglige kompetencer.

Hvor bliver gaskedlerne af?

Kedelleverandørerne holder

løbende øje med, hvor mange

kedler der bliver solgt, og gasselskaberne

registrerer, hvor mange

der bliver installeret. Disse to

statistikker skal stemme overens.

Desværre har det vist sig, at der

i 2006 var et gab på 24%.

Alle kedler, der er installeret,

skal naturligvis være registeret

hos Gasselskaberne, og derfor

har en indsatsgruppe arbejdet på

at fjerne gabet, og det foreløbige

resultat er, at i andet kvartal 2007

er gabet reduceret til 11%.

Der er dog fortsat behov for

at fokusere på problemet, og

indsatsgruppen indstiller, ifølge

Jørgen K. Nielsen, DEBRA, at alle

parter i branchen skriver artikler

om anmeldelsespligten, at specielt

gasselskaberne rapporterer

manglende anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen,kedelleverandørerne

tydeliggører i vejledninger

og garantibestemmelser m.m., at

der er anmeldelsespligt og at Sikkerhedsstyrelsen

sender brev ud

til alle autoriserede vvs-firmaer

med information om anmeldelsespligten.

Sekretariatschef Jørgen K. Nielsen,

Energibrancheforeningen, opfordrede

branchen til at overholde

anmeldelsespligten for installation

af nye kedler.


Nils Lyaard fra Tekniq gjorde opmærksom på at den teknologiske udvikling

stiller krav om øget kompetenceudvikling.

Bygas2

I København er konverteringsprojektet

Bygas2 næsten gennemført.

Henrik Bjerregaard fra

Københavns Energi orienterede

om projektet og om de fordele,

konverteringen har. Bl.a. kunne

han fortælle, at i forhold til det

gamle Sundby Gasværk giver det

nye Bygas2 værk årlige besparelser

på 20 mio. kr og CO 2 -udledningen

falder med 6.000 tons

pr. år. Hertil kommer, at sikkerheden

højnes, idet Bygas2 ikke

indeholder kulilte, og at de nye

gaskomfurer har flammesikring.

Der mangler dog enkelte opgaver

inden projektet er fuldført

bl.a. indskæring på bygasnettet

og prøvekørsel.

Fremtidens opvarmning af

boliger (mindre anlæg)

Erik Clément fra Bosch holdt et

indlæg om, hvilken rolle vedvarende

energi og specielt solen

nødvendigvis må spille i forbindelse

med opvarmning af fremtidens

boliger.

Solen stiller nemlig årligt

1.000 kWh til rådighed pr. m 2 -

de er principielt gratis og belaster

ikke miljøet. Samtidig rækker de

tilgængelige fossile brændstoffer

såsom gas og olie ikke langt ud i

fremtiden.

Kedelleverandørerne har set

dette, og bl.a. Bosch har løsningerne

klar til forbrugerne i form

af solvarmesystemer, varmepumpesystemer

og fastbrændselssystemer.

Skortsensvejledningen

(større anlæg)

Lars Jørgensen fra DGC orienterede

om indholdet i den nye

skorstensvejledning.

Vejledningen giver generel information

om dimensioneringskrav

jævnfør bl.a. bygningsreglementet

og brandmyndighederne.

Der gives endvidere praktiske

anvisninger mht. højde, afstande,

fælles aftræk, føringsveje/

brændceller, afslutning over tag

samt materialekrav.

Yderligere information om

konferencen og indlæggene kan

findes på følgende link:

www.gasteknik.dk/arrangem/

matriale.htm

E R F A - k o n f e r e n c e

E.ON vil udfordre

de danske

gasselskaber

Efter at have levet en skyggetilværelse

i Danmark varsler én af

EUs største børsnoterede energiselskaber

E.ON nu et angreb

på det danske marked, herunder

bl.a. salg af gas, skriver Berlingske

Tidendes erhvervsportale

Business.dk.

E.ON etablerede sig på det danske

gasmarked for kun halvandet

år siden. Målet er nu at kapre

industrikunder fra de etablerede

aktører på det danske marked,

der domineres af det fortinsvis

statsejede DONG Energy med

omkring 75 procent af markedet.

Men heller ikke de mindre

gasleverandører som Hovedstadens

Naturgasselskabs, HNG, og

Naturgas Midt-Nords to fælles

handelsselskaber HNG Midt-Nord

– samt Naturgas Fyns og Statoils

fælles selskab, Statoil Gazelle vil

være fredet, ligesom E.ON også er

parat til at købe et af de etablerede

spillere på markedet.

»Vi er selvfølgelig interesserede

i køb af en virksomhed, hvis det

skulle vise sig muligt, da det er

den enkleste måde at vokse på

over et kortere tidsperspektiv.

Vores mål er om nogle år at blive

en af de mest betydende spillere.

Vi går ind med konkurrencedygtige

priser, men der bliver ikke

tale om dumpingpriser,« siger

administrerende direktør Jørn

Bue Madsen fra E.ON Danmark.

Lige nu er priserne på naturgas

hårdt presset af overopbud af gas

på det europæiske marked.

Blandt E.ONs største danske kunder

er Rexam i Fensmark på Sydsjælland,

der producerer glasemballage,

samt stålvirksomheden

Dansteel i Frederiksværk. E.ON

driver desuden nogle mindre

kraftvarmeværker på Sjælland.

Siste år omsatte E.ON for omtrent

24 milliarder kroner i

Norden – primært i Sverige, hvor

E.ON ejer Sydenergi og Sydgas.

Størsteparten af omsætningen er

til erhverv og engros.

Gasteknik nr. 5 • 2007 1


S y n s p u n k t

Nu må gasbranchen

tage fat i A-certifikatuddannelsen

Dansk Energi Brancheforening vil sammen med andre aktører tage initiativ

til en minikonference om A-certifikatuddannelsen

I de sidste par år har der været

flere artikler i Gasteknik og indlæg

på DGF’s erfakonferencer om

A-certifikatuddannelsen. Fra flere

sider er der peget på, at der er behov

for opdateringer og ændringer

i den nuværende uddannelse.

Både artikler og indlæg har

udtrykt forskellige synspunkter

blandt andre, at A-certifikatuddannelsen

bør

• ændres, så montørerne certificeres

til enkeltprodukter

• være mere fleksibel, så den

ikke er en barriere for at få flere

montører uddannet

• rettes mod lærlinge, som fremtidens

primære gruppe for nye

servicemontører

• opdateres, så den passer til

servicebehovet på nutidens

produktteknologi

Alle de fremførte synspunkter

synes ganske fornuftige at tage

med i overvejelserne ved den

efterhånden tiltrængte modernisering

af uddannelsen.

De skal derfor heller ikke

imødegås her, men blot suppleres

med nogle konkrete oplæg

til, hvad der skal tages fat på, og

hvilke udfordringer der er, når

A-certifikatet tages under behandling

- forhåbentlig i nærmeste

fremtid.

Mere fleksibel

struktur nødvendig

En af udfordringerne er at få

brudt op i det nuværende forløb

i uddannelsen. Afhængigt af deltagerforudsætninger

skal der nu

investeres mellem 4 og 6 ugers

0 Gasteknik nr. 5 • 2007

Af Jørgen K. Nielsen,

Sekretariatschef,

Dansk Energibrancheforening

kursus. Først derefter kan servicefirmaet

så selv begynde den praktiske

kvalificering af servicemontøren

og begynde at få gavn af

ham. Hvis montøren altså består

A-certifikatprøven, hvor der som

bekendt er en synlig risiko for at

dumpe.

Dertil kommer, at når montøren

endelig kommer ud i marken,

så kan det vise sig, at servicearbejde

slet ikke er sagen for ham.

Det er en klar barriere for at få

flere servicemontører uddannet.

Både for deltagerne, som bruger

megen tid og ressourcer, og ikke

mindst for servicevirksomhederne,

som skal investere montørtid

for over kr.100.000, og måske til

ingen nytte.

Et kortere grundforløb, fulgt

af en praktiktid med føltjeneste,

produkt kurser og et slutforløb

med prøve kunne mindske barrieren,

ressourceindsatsen og måske

endda give en bedre uddannelse.

Langt hen ad vejen kan forløbet

tage udgangspunkt i den nuværende

modulstruktur i AMUsystemet

og kan også tilpasses i

lærlingeuddannelsen.

Forløbet bør dog i efteruddannelsen

foregå i samlede hold, så

der skal et tæt parløb mellem skoler

og branchen til at sikre dette.

A-certifikat –

forslag til ny struktur

• Grundforløb 1-2 uger

• Praktik 3-6 mdr.

- føltjeneste, produktkurser

- begrænset kompetence

På tide med en opdatering

I forbindelse med strukturændringerne

er det nærliggende at

gennemføre en teknisk opdatering

af uddannelsen.

Dels kan der være behov for

justeringer i forhold til den

teknologiske udvikling af gaskedlerne,

dels synes det at være på

tide med en opdatering af ”opskriften”

på et hovedeftersyn på

et gaskedelanlæg, der indgår som

et væsentligt element i uddannelsen.

Sigtet skal være en mere klar

struktur i hovedeftersynet, så

de mere generelle kontroller på

gasinstallation og kedelanlæg

adskilles fra de specifikke eftersynsoperationer

på kedlen, som

på moderne kedler kan være vidt

forskellige fra type til type.

Struktur i hovedeftersyn

”Eftersynsafsnit”

• Eftersyn på rørinstallation

inkl. komponenter, aftræk,

vv-beholder, varmeanlæg,

ekspansion

• Generelle eftersyn på kedelanlæg

og brænder

• Produktspecifikke eftersyn

på kedel og brænder

Større fokus på dokumentation

og kvalitetsstyring

Gasservice er som bekendt omfattet

af kvalitetsstyring og dermed

af krav til dokumentation af udført

arbejde, afvigelser og tekniske

observationer.


Grundlaget for at disse krav

efterleves i praksis bør allerede

skabes i uddannelsen.

Så der kunne med fordel for

kvaliteten sættes større fokus på

dokumentation af udført service

end i den nuværende uddannelse.

Konference med branchens

interesseparter

En række interesseparter - myndigheden,

gasselskaber, uddannelses-

og brancheorganisationer,

skoler og servicefirmaer skal

involveres for at en strukturændring

og en opdatering af A-certifikatuddannelsen

kan realiseres

på fornuftig vis.

Dansk Energi Brancheforening

vil sammen med andre aktører

tage initiativ til at afholde en

minikonference om A-certifikatuddannelsen

i nærmeste fremtid

med deltagelse af alle aktuelle

interesseparter.

Vi håber så, at konferencen

kan blive startskuddet til en koordineret

indsats for fremtidens

A-certifikatgrundlag.

Interesseparter – A-certifikat

• Sikkerhedsstyrelsen

• EVU, ME, tekniske skoler

• Tekniq, DS Håndværk og

Industri, DEBRA

Gasselskaber

Gasservicefirmaer

S y n s p u n k t

Fjernvarme spilder

energi for en halv

milliard om året

Det er muligt at spare op til en

halv milliard kroner om året,

hvis danske fjernvarmeforbrugere

bliver bedre til at udnytte

den varme, de faktisk modtager,

vurderer projektchef Flemming

Ulbjerg fra Rambøll ifølge ugebladet

Ingeniøren.

Tabet skyldes dårligt indstillede

eller forældede anlæg, der

sender vandet retur til fjernvarmeværket

med en temperatur

på 45-50 grader. Besparelsen kan

opnås, hvis retur-temperaturen

kan sænkes med 10 grader.

Fjernvarmeværkerne bruger

returvandet til at køle røggassen,

ligsom koldere vand bruges til at

køle den luft, der sammen med

naturgas sendes ned i motorens

cylindre via en turbolader. Koldere

luft betyder større iltindhold

og bedre forbrænding.

Undersøgelsen fra Rambøll

omfatter fem fjernvarmeværker

i Roskilde, Vojens, Faxe, Esbjerg

og Brædstrup, og alene på Brædstrup

Fjernvarme er det muligt

at spare 1,5 mio. kr. om året

alene ved mindre ændringer ude

hos forbrugerne.

Fremtidssikret

STRÅLE-

VARM E

der dur!

- på gas eller vand

CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG

• Ensartet temperatur i hele rummet.

• Højt komfortniveau.

• Stor energibesparelse. CELSIUS

• Den ideelle løsning til

større lokaler med lofts- 360

INDUSTRIVARME

højder fra 3 til 25 meter.

• Vi er specialister i strålevarme på gas

og vand, med mere end 20 års erfaring.

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

www.hfas.dk

Gasteknik nr. 5 • 2007 1


G a s h i s t o r i e

Danmarks yngste gasselskab fylder 25

Oprindeligt skulle Midt- og Nordjylland slet ikke have naturgas, men på ni

år blev Naturgas Midt-Nord landets største distributør.

Som den yngste i flokken kan Naturgas

Midt-Nord I/S med hovedsæde

i Viborg nu fejre sit 25 års

jubilæum. Det sker i forbindelse

med selskabets repræsentantskabsmøde

9. november.

På det tidspunkt er fødselsdagen

egentlig passeret, idet stiftelsen

fandt sted 29. oktober 1982,

hvor 16 kommuner gik sammen

om at etablere selskabet.

- Naturgasprojektet har været

et fantastisk spændende bekendtskab

indtil videre. Og det er da

ikke uden stolthed, at en masse

medarbejdere og politikere kan

se på det værk, de har frembragt:

En velfungerende og økonomisk

sund kollektiv varmeforsyning,

siger Jens Grønlund, borgmester

Gasteknik nr. 5 • 2007

Af Jens Utoft

Gasteknik

Også jubilæum for

næstformanden

Næstformanden i Naturgas Midt-

Nords bestyrelse Bent Kornbek,

Tange, kan fejre sit 25-års jubilæum

sammen med selskabet.

Han ser tilbage på 25 gode år

med det, han kalder et veldrevet

firma med potente bestyrelser

gennem tiden og god opbakning

i ejerkommunerne.

- Midt-Nord har gennem alle

årene været i en rivende udvikling.

I de senere år har det været

det nære samarbejde med Hovedstadsregionens

Naturgas (HNG)

og det frie gasmarked, som har

præget billedet. Et samarbejde

som har styrket vores position på

markedet, siger Bent Kornbek.

Bent Kornbek er både beæret

og en kende stolt over at have

i Skanderborg

Kommune og

formand for

Naturgas Midt-

Nords bestyrelse.

Han overtog

sidste år posten

efter Thisteds

tidligere borgmester

Kaj Jens Grønlund

Christensen.

‘Den lille ny’ voksede sig

hurtigt stor, og ‘barneårene’ var

præget af det store arbejde med

at anlægge de mange kilometer

rør og ledning, der skulle til for

at forsyne det midt- og nordjyske

område med naturgas.

Og planerne for, hvilke områder,

der skulle tilbydes forsyning,

været en del af

det danske naturgasprojekt.

- Det er et nationalt

projekt,

hvor der har

været kæmpet

nogle drabelige

politiske kampe,

og hvor der har

været konfrontationer undervejs

med andre dele af energisektoren.

De kampe er der heldigvis ikke

længere. Men alt i alt må man

kalde gasprojektet en stor styrkelse

af energiforsyningen herhjemme.

Dels fordi vi er selvforsynende

med naturgas herhjemme, dels

fordi de danske gasselskaber har

været fremadrettede og visionære

og trukket de andre energisektorer

med i udviklingen.

blev løbende udvidet, bl.a. med

Vendsyssel og Thy.

Fokus på konsolidering

I ‘teenageårene’ skiftede fokus

fra anlægsarbejdet til den daglige

drift med en betydeligt slankere

organisation til følge.

Samtidigt blev der arbejdet

intenst med at udvikle og konsolidere

naturgasforretningen.

Som led i dette har de første

‘voksenår’ budt på pardannelse

med det ligeledes kommunalt

funderede Hovedstadsregionens

Naturgas I/S med bl.a. fælles

salgsselskab og en række fælles

funktioner.

En egentlig fusion med fælles

hovedsæde i Viborg, som var en

Et særligt hjertebarn for Bent

Kornbek er Gasmuseet i Hobro,

som han også er formand for og

var med til at starte, da det danske

naturgasprojekt fyldte 10 år.

Næste skridt i den boldgade er et

tættere samarbejde mellem landets

energimuseer, mener han.

I det hele taget fylder energi

og energiforsyning meget i Bent

Kornbeks professionelle liv.

Ud over sine poster i Naturgas

Midt-Nord I/S og Gasmuseet er

han i dag også formand for Midt-

Nord og HNG’s fælles gældsafviklingsselskab,

HMN I/S, og for det

kommunale Energi Viborg.

Han er formand for Danmarks

største vandkraftværk Gudenåcentralen

i Tange og siden 1986

medlem af bestyrelsen for Elmuseet,

ligeledes i Tange.


Naturgas Midt-Nord har hovedsæde

på Vognmagervej i Viborg

betingelse for Midt-Nord, måtte

dog sidste år lægges på hylden

indtil videre på grund af modstand

i dele af HNGs bagland.

Endnu grønnere fremtid

Den seneste tid har budt på

helt nye udfordringer, nu hvor

energi- og klimapolitik er rykket

helt op i toppen af dagsordenen.

- Når vi ser fremad, er der

ingen tvivl om, at der fortsat vil

ske store forandringer i dansk

energiforsyning. Naturgassen

blev født som det grønne alternativ

til kul og olie og har betydet

ganske meget for forbedringen

af miljøet herhjemme.

Men vedvarende energikilder og

biobrændsler presser sig på – og

med rette. Det er en udvikling,

vi accepterer og tager aktivt del

i. Samtidig er der ingen tvivl

om, at naturgassen vil spille en

vigtig rolle i mange år endnu,

siger Jens Grønlund, ifølge en

pressemeddelelse fra selskabet.

Nøgletal for Naturgas

Midt-Nord I/S (2006)

Nettoomsætning 323,7 mio. kr.

Nettoresultat - 3,9 mio. kr.

Gæld (ultimo) 1,36 mia. kr.

Kunder (ultimo) 56.769

Medarbejdere 171

Distribueret gas 1,084 mia. m 3

Distributionsledninger 3.940 km

Fordelingsledninger 875 km

G a s h i s t o r i e

Milepæle i Naturgas Midt-Nords historie

1979: Folketinget beslutter at indføre naturgas i Danmark. Anlægsloven

vedtages. Forsyningssikkerhed og mindre afhængighed af importeret

olie er de overvejende bevæggrunde. 70’ernes oliekriser og udsigten

til, at Danmark kan forsyne sig selv med naturgas spiller en væsentlig

rolle.

1979: Lov om varmeforsyning vedtages.

1982: 1. oktober - der åbnes for naturgassen i Danmark - i første omgang

med import fra Tyskland.

1982: Folketinget vedtager at udvide naturgasprojektet. Det betyder, at

bl.a. Midt- og Nordjylland skal med på naturgasnettet. Den 29. oktober

stifter 16 kommuner Naturgas Midt-Nord I/S, som det sidste af

de regionale gasselskaber i landet. Selskabets formål er at forhandle

naturgas samt at anlægge og drive fordelings- og distributionsnettet.

1984: 1. oktober - Dronning Margrethe åbner for den første danske naturgas

fra Tyra-feltet. Naturgas Midt-Nord skal først begynde at aftage

naturgas fra 1986.

1985: Marts – Anlægsarbejdet begynder i Naturgas Midt-Nords område.

1986: 1. oktober - Prins Henrik åbner for naturgas til Midt- og Nordjylland.

1986: Naturgas Midt-Nord og Naturgas Syd danner i fællesskab Jydsk Naturgas.

Det fælles selskab skal tage sig af moderselskabernes kommercielle

aktiviteter, fx handel og afsætning af naturgas. Men selskabet

lever et vanskeligt liv med pres både udefra (fra politisk hold og

de andre gasselskaber) og indefra (intern uenighed mellem de to

moderselskaber). I 1990 er alle aktiviteter rykket tilbage til moderselskaberne

hver især.

1989-: Naturgas Midt-Nord overgår gradvist fra at være anlægsselskab til

primært at være et driftsselskab.

1991: Danmark bliver selvforsynende med olie og naturgas.

1992: CO 2 -afgifterne er en realitet i Danmark. Det forbedrer naturgassens

konkurrencedygtighed og åbner nye markeder, fx industrielle kraftvarmeanlæg,

og gør konvertering af elopvarmning til opvarmning

med naturgas fordelagtig.

1995: Naturgas Midt-Nord er Danmarks største gasselskab målt på distribueret

mængde gas.

1999: 22. juni – Naturgas Midt-Nord og HNG indgår formelt samarbejde.

Aftalen går på fælles gældsafvikling og driftssamarbejde.

2000: 22. juni – Naturgas Midt-Nord og HNG indgår den første fælles gaskøbsaftale

med DONG.

2003: 1. januar – Naturgas Midt-Nord og HNG stifter det fælles selskab

HNG Midt-Nord Salg og Handel A/S. Liberaliseringen af gasmarkedet

er i gang og for at få den rette handels- og købekraft på markedet,

vælger de to selskaber altså at købe og sælge naturgas sammen.

2004: 1. januar – salget af naturgas til private liberaliseres. Dermed er markedsåbningen

fuldt gennemført.

2006: 1. januar – Naturgas Midt-Nord og HNG får fælles driftsorganisation.

2007: Naturgas Midt-Nord I/S kan fejre sit 25 års jubilæum.

(Samlet af Malene Hadrup, Naturgas Midt-Nord)

Gasteknik nr. 5 • 2007 3


B r i n t

Nordjylland satser på brint-teknologi

Innovationscenter og brintbil præsenteret for den nye energiminister ved

”site-seeing” i Hobro 8. oktober.

Den første har kostet en million

at fremstille, men i serieproduktion

vil Danmarks første brintbil

”Hywet” kunne sælges for ca.

200.000 kr. som følge af afgiftsfritagelse.

Bil er måske lidt af en overdrivelse

i betragtning af størrelsen,

hvor der max. er plads til to

personer. Men køre, det kan den.

Faktisk op til 80 km/t med en

aktionsradius på 160 kilometer

på en tankfuld. Den maksimale

motoreffekt er beskedne 13 kW.

Det fik Danmarks nye transport-

og energiminister Jakob

Axel Nielsen, selv mulighed for at

konstatere, da han den 8. oktober

var til ”site-seeing” i det nordjyske

innovationscenter ”Cocoon”

i Hobro.

Han måtte erkende, at ”brintbilen”

nok ikke løser alle problemer

med person- og landevejstransport,

men til bytrafik har

den bestemt nogle muligheder.

Hybrid af norsk el-bil

Strengt taget er der tale om en

videreudvikling af den norskproducerede

el-bil Kewet, som

oprindeligt blev udviklet i Hobro.

Den er i mellemtiden både

typegodkendt og crashtestet efter

europæiske normer.

Hywet er en hybrid-bil, hvor

brændselscellerne er kombineret

med et lithium-ion batteri. Det

har en kapacitet på 160 kWh, der

leverer strøm til bilens elmotor til

start og acceleration.

Brændselscellerne yder beskedne

4 kW, men det er nok til

Gasteknik nr. 5 • 2007

Af Jens Utoft,

Gasteknik

at vedligeholde farten og til at

holde batteriet opladet.

Hywet kan tankes op med

brint for under 100 kroner, hvilket

sikrer en kørselsøkonomi på

niveau med de bedste diesel- og

benzindrevne biler.

Hywet er et resultat af et

samarbejde mellem den nordjyske

brændselscelleproducent

Serenergy, Aalborg Universitet,

Mariagerfjord Kommune, det

lokale Center for Energi- og Materialeteknologi

(CEMTEC), samt

det ligeledes lokale Hydrogen

Economy and Applied Technology

centre (HEAT).

Foruden de to ministre var

professor Frede Blaabjerg, Aalborg

Universitet, og den tidligere

Elsam-direktør Peter Høstgaard-

Jensen inviteret til at give deres

bud på fremtidens energisystem,

baseret på vedvarende energikilder

og de muligheder og udfordringer

det giver i det nordjyske.

Investering på 13 mio. kr.

Brintbilen er nemlig kun et af

mange udviklingsprojekter, som

nordjyderne satser på at tiltrække

Sådan ser den lille ny ud indvendigt.

i et nyt center, der er under opførelse

i Hobro i forbindelse med

CEMTEC.

For en investering på ca. 13

mio. kroner opføres en rugekasse

på knapt 1000 kvm. med

både kontorer og laboratorier,

som udstyres med alle tænkelige

faciliteter i forhold til at operere

med brint og brændselsceller.

Laboratorierne vil kunne lejes

efter behov.

Et væsentligt aktiv i det nye

center bliver en avanceret reformer,

der på basis af forskellige typer

gas - f.eks. biogas og naturgas

- kan udvinde brint. Den koster

alene 2 mio. kr. af den samlede

investering. Heri indgår også et

avanceret ventilationsanlæg til

ca. 1 mio. kr., som er nødvendig

af hensyn til medarabejdernes

sikkerhed.

Huset skal stå færdigt i løbet af

foråret 2008.

Udklækningshus

Navnet Cocoon refererer til

sommerfuglelarvens puppe, idet

huset primært skal fungere som

udklækningshus for nye brintprojekter

indtil projekternes

vinger kan bære.

Cocoon henvender sig til både

etablerede virksomheder, der ønsker

at teste nye ideer og produkter,

og til f.eks. universiteter, siger

CEMTECs leder Mikael Kau.

“At få samlet en del af den

fremmeste forskning og udvikling

inden for brint og brændselsceller

har været et stort ønske, siden

vi startede med at interessere os


Den lille brintbil Hywet fra Hobro fylder ikke meget i forhold til

en ministerbil. I baggrunden det nye innovationscenter, som

skal stå klar til foråret. (foto: Jens Utoft)

for brint - for kun ved at skabe

optimale forhold for forskere

og iværksættere, kan vi fremme

udviklingen.” forklarer han.

Se mere på www.cemtec.dk.

Dantherm flytter ind

En af de virksomheder, der allerede

har besluttet sig for at flytte

ind med en afdeling i Cocoon,

er den Skive-baserede virksomhed

Dantherm, som allerede er

førende indenfor udvikling og

produktion af nødstrømsanlæg,

der er baseret på brændselsceller.

Dantherm har etableret datterselskabet

Dantherm Power til at

stå for denne udvikling.

Ifølge Dantherms tekniske

direktør Jesper Thermsen skal

den nye afdeling i Hobro stå for

selskabets fremtidige udvikling

indenfor biogas og brænselscelleteknologi.

- Vi mener selv, vi har fundet

de vises sten til reformering af

natur- og biogas og kan i nærmeste

fremtid præsentere et naturgasbaseretmikro-kraftvarmesystem,

der både kan levere strøm

og varme. Systemet yder 1,5 kW

og fylder som et køleskab.

Erhvervsområde til brintfirmaer

Ud over innovationscentret

satser Mariagerfjord Kommune

på etablering af et helt nyt erhvervsområde

i den sydlige del af

Hobro, hvor et areal på 8 hektar

bliver forbeholdt eksisterende og

nye virksomheder med relation

til brint-teknologien.

Her placeres også firmaeet

Energi Hobro Hydrogen A/S, der

er etableret af Energi Randers.

Firmaet har netop skrevet kontakt

på levering af landets første

kommercielle elektrolyseanlæg

til fremstilling af brint. Det skal

stå klar til foråret og vil så kunne

levere brint direkte til virksomheder

i området, ligesom firmaet

etablerer en tankstation, der kan

levere brint til områdets brintbiler.

Blandt kunderne vil formentlig

være Mariagerfjord Kommune,

der ventes at anskaffe Hywetbiler

til den kommunale hjemmepleje.

Brint skal drive

nødstrømsanlæg

B r i n t

Brint-teknologien har fået sit første

kommercielle gennembrud med

Dantherm-koncernens salg af brintdrevne

nødstrømsgeneratorer til en

bredbåndsinstallation i Skive, hvor

også Dantherm har hovedsæde.

Ifølge Dantherm er det første gang i

verden, at brint- og brændselscelleteknologien

bliver anvendt kommercielt

i nødstrømsanlæg af den

type.

Køberen er energiselskabet Energimidt,

som har valgt at satse på den

nye teknologi til at sikre driften af

selskabets bredbåndsnet.

De brintdrevne UPS-systemer kan

også bruges til kølesystemer i sendestationer

for mobiltelefoni og i

serverrum, oplyser Dantherm i en

pressemeddelelse.

Dantherms nødstrømsanlæg er bygget

op omkring en PEM-brændselscellestak,

som ifølge virksomheden

er konkurrencedygtig i pris i forhold

til traditionelle batteriløsninger,

ligsom brintlageret og brændselscellemodulet

kun fylder en fjerdedel af

et batterilager. Levetiden er beregnet

til 10 år. Brændselscellerne forsynes

med brint fra trykflasker eller

metanol.

Danmarks første brinttankstation

etableret i Thy

Nordisk Folkecenter for Vedvarende

Energi i Thy har som det første sted

i Danmark etableret en væsentlig

forudsætning for anvendelse af

brint-teknologi i transportsektoren.

Under et gråt halvtag ligger seks flasker

med brint, som via et pumpeanlæg

fra firmaet H2logic i Herning

kan pumpes over i de brintbiler, der

måtte komme forbi.

Anlægget er et led i den skandinaviske

brintmotorvej fra Stavanger,

gennem Sverige og Danmark til

Hamborg. Med hydrogen i tanken

skal det være muligt at suse hele

vejen fra Norge til Nordtyskland.

Andre påfyldningssteder skal ligge

i Hobro, Ringkøbing, Hvide Sande,

Skjern og Holstebro.

Folkecentret i Thy har siden 1994

haft et forsøgsanlæg, der spalter

brint af vand ved hjælp af strøm

fra centrets egne vindmøller og kan

dermed levere brinten som 100%

vedvarende energi.

Der er tidligere etableret lignende

anlæg i Norge og Sverige.

Gasteknik nr. 5 • 2007


B r a n c h e n y t

Kortlægning af emissioner fra

decentrale kraftvarmeværker

Dansk Gasteknisk Center har som projektansvarlig

igangsat en kortlægning

af emissionerne fra decentrale kraftproducerende

enheder baseret på naturgas,

biogas, olie, bio-brændsel og affald.

Opgaven er bestilt af Energinet.dk og de

øvrige projektdeltagere er Force Technology,

Danmarks Miljøundersøgelser,

AnalyTech og DGC s.

Projektets primære mål er at udpege de

væsentligste miljømæssige problemområder

på de decentrale kraftvarmeværker

i Danmark. Resultaterne vil fremkomme

på baggrund af indsamlede emissionsdata

og gennemførte analyser. Dermed kan

projektet bidrage til beslutningsgrundlaget

for Energinet.dk’s fremtidige indsats

indenfor forskning og udvikling.

Sekundært vil projektet fremskaffe

pålidelige opdaterede emissions-faktorer

for de vigtigste emissioner fra decentral

kraftproduktion, ligesom det tidligere

gennemførte kortlægningsprojekt (2000-

2002). Opgaven vil løbe over de næste

2,5 år. En væsentlig del af arbejdet vil

foregå i DGC’s målefunktion med dokumentation

af emissioner i felten, oplyser

Per G. Kristensen fra DGC.

Undgå snavs i små gaskedler

Snavs i gaskedler er en betegnelse for, at

der er uønskede overfladebelægninger

og urenheder i anlægsvandet. Driftsforstyrrelser

kan således skyldes tilstopning

med snavs i varmeanlægget.

Den nye DGC-vejledning “Snavs i små

gaskedler” anbefaler, hvordan man afhjælper

eller forebygger snavsproblemer

på eksisterende og nye anlæg.

Vejledningen kan hentes som PDF-fil på

DGC’s hjemmeside www.dgc.dk.

Norges første gaskraftværk

Den 1. november blev Norges første

store kommercielle gaskraftværk indviet

på Karstø i Vestnorge. Bag etableringen

står firmaet Naturkraft. Værket vil årligt

kunne producere 3,5 tWh el, svarende til

forbruget i 175.000 private husholdninger,

men kun ca. halvdelen af, hvad der

kræves til en planlagt udbygning af et

stort aluminiumsværk i området.

Det nye kraftværk vil årligt medføre et

udslip på 1,2 mio. tons CO 2 , svarende til

ca. 1% af Norges samlede CO 2 -udslip.

Det norske Olje- og energidepartement

har dog netop fremlagt forslag om at

værket skal udbygges med et anlæg, der

opsamler ca. 1 mio. tons CO2 (85%). Det

skal tages i brug senest i 2012.

Gasteknik nr. 5 • 2007

Tjek på smøreolien

Det danske energiselskab OK har

introduceret et nyt olieanalysesystem,

som letter hverdagen for

folk, der arbejder med optimering

af driften og driftsikkerheden

i maskinparken i forhold til

smøremidler.

For at tilgodese kundernes

behov for hurtige og omfattende

olieanalyser, har OK valgt at udvikle

sit eget system i samarbejde

med en engelsk virksomhed, der

har specialiseret sig i analyser.

Det er et onlinesystem, der er

meget enkelt at anvende.

- Når kunderne først er introduceret

til systemet, kan de klare

alt fra indkøb af analyser til afsendelse

af prøver og modtagelse

af analyser med indikation af

eventuelle fejl og tegn på problemer,

beretter OK’s markedschef

Niels Bjørn Hansen.

- Alle rapporter ligger i kundens

egen database, så de kan

eksempelvis følge en gasmotors

analyser historisk og agere ud fra

det. OK’s eksperter får samtidig

alle analyser og kontakter kunden,

hvis noget i analysen giver

anledning til det. Det letter også

kundens arbejdsgang, fordi det

dermed er slut med at bladre i et

papirarkiv.

Det nye analysesystem er med

en gennemsnitlig behandlingstid

på 3,8 dage fra afsendelse til

modtagelse af resultater hurtigere

end tilsvarende analyser på

markedet.

Olieanalyser er vigtige, fordi

flere virksomheder anvender

deres smøremidler til meget

avancerede maskiner og samtidig

ønsker at anvende smøreolierne

længere end tidligere. Dette stiller

store krav til olierne, men det

giver til gengæld driftsomkostninger,

mindre stilstand, energibesparelse

og dermed en mindre

miljøbelastning.

BP Gas Light vinder prestigefyldt pris

BP Gas Light har netop vundet

den prestigefyldte engelske pris

Horners Bottlemaking Award

2007 for det innovative, brugervenlige

og tiltalende design.

Den unikke gasflaske var en klar

vinder i årets konkurrence

Nem, let og bekvem er nogle

af de ord, der kan bruges til at

beskrive BP Gas Light. Flasken er

op til 10 kg lettere end de traditionelle

stålflasker, og med det

ergonomiske håndtag er flasken

let at håndtere.

Afgørelsen skyldes også at

forbrugeren altid kan se mængden

af gas i flasken. Ligeledes

lagde dommerpanelet vægt på, at

flasken er udviklet i et komposit

materiale, der ikke ruster.

BP Gas Light er designet og

fremstillet af Ragasco i Norge, og

markedsføres af BP i en række

europæiske lande, herunder

Danmark.


Energinet.dk støtter gasforskning

Som ejer af det overordnede gastransmissionsnet

i Danmark, har

Energinet.dk ansvar for udvikling

af miljø, sikkerhed og forsyningssikkerhed

inden for gastransmission.

Da de danske forekomster

af naturgas i Nordsøen forventes

at være opbrugt inden for 10-15

år, er det vigtigt at udvikle gassystemet

til eventuelt at kunne

transportere andre gasser fra ind-

og udland.

For at være på forkant med

udviklingen, har Energinet.dk

derfor i år introduceret ForskNG

programmet, som støtter forskning,

udvikling og demonstration

af nye teknologier eller metoder,

der kan styrke og udvikle

det danske gassystem.

Det drejer sig blandt andet

om projekter til anvendelse af

gassystemet til transport af andre

gasser, fx brint og opgraderet biogas

og projekter om forbedringer

af miljø og forsyningssikkerheden

ved det danske gassystem.

Projekter angående udvinding af

naturgas støttes dog ikke.

De mest relevante og innovative

projekter kan modtage

støtte. Der er ikke afsat en fast

årlig sum. Til gengæld vurderer

Energinet.dk fra år til år, hvilke

projekter der skal have bevilling.

Alle ansøgninger evalueres

af udvalgte interne og eksterne

specialister.

Ansøgningsfristen til første

runde udløb 1. november. Herefter

vil de indsendte projekter

blive evalueret og prioriteret.

Energinet.dk forventer i første

kvartal af 2008 at kunne indgå

kontrakter med de projekter, der

findes støtteegnede.

Vil pumpe CO 2 ned i undergrunden

Næsten en tiendedel af Danmarks

CO 2 udslip kommer fra

DONG Energy’s Asnæsværket og

Statoils olieraffinaderi ved Kalundborg.

Derfor er der nu planer

om, at kommunen skal rumme

Danmarks største grav for drivhusgassen,

oplyser DR Nyheder.

Tanken går ud på at indfange

den CO 2 , der er i kraftværkernes

røggasser, komprimere den til en

væske og deponere den permanent

dybt nede i undergrunden,

hvor gassen på grund af det høje

tryk bliver flydende. Størstedelen

vil blive opløst i reservoirvandet

for derefter at mineraliseres.

Ideen til at lave CO 2 graven

kommer fra kraftværksindustrien,

der mener, at kul hermed kan

blive ren energi og sikre klodens

stadigt voksende behov for

elektricitet indtil de vedvarende

energikilder kan tage over.

Ifølge Jyllands-Posten har

Danmarks og Grønlands Geolgiske

Undersøgelser udpeget i alt

11 steder i Danmark som særligt

velegnede til deponering af CO 2 .

Havnsø 15 kilometer fra Kalundborg

er et af dem.

”Danmarks undergrund er meget

velegnet til at lagre CO 2 , fordi

den består af sand og kalk med et

tykt lag ler ovenover”, siger Niels

Peter Christensen fra GEUS til

avisen.

Sandlagene er utroligt fine og

strukturen meget stor. Hvis der er

en revne i lerlaget, vil kalklaget

neutralisere kuldioxyden.

Ikke alle er dog lige begejstrede

for forslaget. Miljøorganisationen

NOAH frygter således at fremgangsmåden

vil fjerne interessen

for vedvarende energi.

80% af verdens energiforbrug

er i dag baseret på fossile brændsler

som kul, olie og naturgas, der

alle frigiver CO 2 . 7% af energien

leveres af atomkraft og 13% af

vedvarende energikilder.

I Danmark produceres tæt

ved 85% af energien med fossile

brændstoffer, mens resten er

vedvarende energi.

EU arbejder på at etablere 12

kulfyrede demonstrationsanlæg

med CO 2 -rensning inden 2015

og satser på at krav om CO 2 -rensning

skal gælde alle nye kulkraftværker

fra 2020.

B r a n c h e n y t

DONG med i britisk gasfund

Et konsortium, hvor danske DONG Energy

ejer en andel på 20%, har gjort et betydeligt

gasfund ud for Shetlandsøerne. Konsortiet

ledes af det franske olieselskab Total.

Konsortiet er stødt på betydelige gaskondensater

på 610 meters dybde, cirka 100

kilometer nordvest for Sullom Voe Terminal

på Shetlandsøerne.

Fundet vil blive evalueret over de kommende

måneder og styrke potentialet i området

nær Lagan-feltet vest for Shetlandsøerne,

hvor Total i forvejen har fundet gas.

Total sidder på 47,5 pct. af rettighederne til

blokken og er operatør på den. Eni har 22,5

pct. og Chevron 10 pct.

Mærsk og DONG søger licens i Norge

Mærsk Olie og Gas og DONG Energys

norske datterselskaber er blandt de 45

selskaber, som har lagt billet ind på at få en

udvindingslicens i de ‘modne’ områder på

den norske kontinentalsokkel.

Det skriver Dagens Næringsliv med henvisning

til en pressemeddelelse fra det norske

energiministerium. Licenserne tildeles

omkring årsskiftet.

Selv om de fleste af områderne har været

tilgængelige for efterforskning i mange år,

så viser det store ansøgerfelt, at industrien

fortsat ser gode muligheder i områderne.

Hovedparten af ansøgningerne kommer fra

mindre olieselskaber - eller ‘oljemyg’ som

nordmændene betegner disse.

Ormen Lange i produktion

Torsdag den 13. september blev gasproduktionen

så småt sat i gang fra det store

norske gasfelt Ormen Lange, som danske

DONG Energy ejer godt 10% af. Feltet ligger

120 kilometer nordvest for Mørekysten og

er et pionérprojekt på norsk sokkel.

Feltet dækker et areal på ca. 350 kvadratkilometer

med en længde på ca. 40 kilometer

og en bredde på 8-10 kilometer. Reservoiret

ligger 2800 meter under havoverfladen, og

de gasførende sandlag er 50 meter tykke.

I alt tre brønde er klar til produktion ved

åbningen, hvorefter der sker en gradvis

udbygning til i alt 24 undersøiske brønde

To 30-tommers rørledninger fører gassen til

landanlægget gennem et kuperet undersøisk

landskab fra et vanddybde på 850 meter.

Feltet ventes fra næste år at producere at

producere 70 mio. kubikmeter gas om

dagen. Gassen eksporteres via en 1200 km

lang rørledning, Langeled, til Easington i

Syd-England. Til fremstillingen er anvendt

en mio. ton stål og over en mio. ton beton.

Etableringen af feltet og rørledningen blev

vedtaget i Stortinget 1. april 2004 til en

anslået pris af 66 mia. norske kroner.

Gasteknik nr. 5 • 2007


B r a n c h e n y t

Baxi flytter produktion til Tyrkiet

De timelønnede medarbejdere på Baxikoncernens

kedelfabrik i Tarm har ifølge

dagbladet Ringkøbing-Skern indgået

en guldrandet fratrædelsesaftale med

ledelsen af virksomheden, der i løbet af

de kommende måneder flytter produktionen

af varmekedler til Tyrkiet.

Virksomheden ønsker at fastholde medarbejderne

for at bevare kontinuiteten

i produktionen - og det kommer til at

koste penge, da mange andre virksomheder

står på spring til at overtage medlemmerne

af både 3F og Dansk Metal.

Ifølge formand for Dansk Metal Skjern-

Ringkøbing, Helge Albertsen, får de timelønnede

110.000 kroner i bonus, hvis

de har været der i to år og bliver til den

dato, der står på deres fyresedler. Har de

været ansat under to år er fastholdelseslønnen

55.000 kroner.

3F og Dansk Metal har omkring 80

medlemmer tilbage på den gamle Tarmvirksomhed.

Inden aftalen kom i hus

nedlagde de arbejdet fordi ledelsen ikke

ønskede at give dem samme forhold,

som medarbejderne har fået på en virksomhed,

som Baxi flyttede fra England.

Her var bonusordningerne omkring

300.000 kroner.

Gratis PC til energistuderende

Samtlige 23 studerende på Energibasis

på Aalborg Universitet (AAU) modtog

8. oktober en bærbar computer – kvit

og frit med venlig hilsen fra AAU og en

række virksomheder. Det giver universitetet

mulighed for at planlægge dele af

undervisningen på en ny måde.

- På en teknisk uddannelse som energistudiet

er der brug for at kunne lave specielle

beregninger og simuleringer, og de

studerende arbejder ofte i laboratorierne,

hvor dataopsamling med en computer

er nødvendig. Når vi selv har været med

til at skaffe de studerende en computer,

ved vi med sikkerhed, at maskinerne

kan håndtere opgaverne, og vi kan være

sikre på, at alle har den rigtige software.

Det giver nogle indlysende fordele i både

undervisning og gruppearbejde, fortæller

professor Lasse Rosendahl.

Da idéen var forelagt de nye studerende,

tog man kontakt til en række virksomheder,

der nu sponsorerer computerne.

Vattenfall, Aalborg Portland, Danfoss,

Dantherm og Asetek har doneret i

alt 210.000 kroner til initiativet. Det

betyder ikke, at de studerende på nogen

måde involveres i aftaler med eller specifikke

modydelser til disse virksomheder,

oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Gasteknik nr. 5 • 2007

Rikke Dahlsgaard (t.v.) overtager ledelsen af Cobalch efter sin far Gunnar

Dahlsgaard og ejerskabet af virksomheden sammen med sin mand

Anders Duus, der også er ansat i virksomheden.

Generationsskifte i Cobalch

I forbindelse med det igangværende

generationsskifte i det 25

år gamle handels- og ingeniørfirma

Cobalch i Kvistgård, er Rikke

Dahlgaard udnævnt til adm.

direktør for virksomheden.

Firmaet er en af Danmarks førende

rådgivere og leverandører

af tilbehør til gas-, olie-, varme-

og vandledninger og er netop

af dagbladet Børsen udnævnt til

Gazellevirksomhed.

Rikke Dahlgaard er handels- og

regnskabsuddannet og har de seneste

otte år været regnskabschef

for Cobalch ApS. Hun har været i

firmaet i 16 år.

Rikke Dahlsgaard og hendes

mand Anders Duus overtager

ejerskab og ledelse af Cobalch fra

hendes far, Gunnar Dahlgaard,

der igennem to årtier har stået i

spidsen for virksomheden.

”Jeg kender virksomhed og

marked ganske godt fra både min

far og mine mange år i virksomheden,

hvor jeg har stået for

at styre den økonomiske side i

Cobalch. Vores medarbejdere er

erfarne folk, så jeg tror såmænd

ikke vores kunder og leverandører

vil lægge så meget mærke

til, at det nu er en kvinde, der er

direktør, siger Rikke Dahlgaaard.”

Ikke desto mindre har hun

valgt fremover kun at skulle ar-

bejde 30 timer om ugen.

”At blive ejerleder i en veletableret

virksomhed gør, at jeg har

kunnet vælge at arbejde på lidt

nedsat tid og have mere tid til

vores børn, mens de er helt små.

Til gengæld har jeg bedt min

mand om at arbejde på fuld tid

i firmaet, og det gør han gerne.

Det er et stort privilegium selv

at kunne vælge omfanget af sit

arbejde, også selvom der står direktør

på visitkortet,” siger Rikke

Dahlgaard.

Selvom sortimentet løbende er

blevet udvidet og har gennemgået

tekniske forandringer, har

Cobalch gennem alle årene stædigt

holdt fast i sin niche og er

i dag i så god gænge, at Gunnar

Dahlgaard er tryg ved at overlade

tømmerne til sin datter og svigersøn,

som står over for et marked,

der ser meget anderledes ud end

for et kvart århundrede siden:

”Ejerforholdene hos vores kunder

har ændret sig radikalt - fra

regionale værker til landsdækkende

og internationale enheder,”

siger Gunnar Dahlgaard.

Cobalch markerer ejerskiftet

og sit 25 års jubilæum med et

åbent hus arrangement fredag

den 2. november 2007 i sit nye

domicil på Hejreskovvej 24B,

3490 Kvistgård.


Ny ”grøn” energiminister

Onsdag den 12. september fik

Danmark en ny energiminister i

den 40-årige Jakob Axel Nielsen,

Aalborg, der har været konservativt

medlem af Folketinget siden

2005.

Jakob Axel Nielsen er født og

opvokset i Hadsund og har en

fortid som advokat, senest for det

norsk ejede teleselskab Sonofon.

Ud over energien har den

nye minister som sin forgænger

Flemming Hansen også ansvar

for transportområdet, der ventes

at få en central rolle i det nye

energiforlig, han i øjeblikket

arbejder på at få gennemført.

Jakob Axel Nielsens politiske

interesse stammer i øvrigt ikke

fra fremmede, idet hans farfar, K.

Axel Nielsen var medlem af Folketinget

gennem 20 år, hvoraf de

otte som landets justitsminister.

Det var dog som repræsentant

for Socialdemokratiet.

Korruptionssag vælter StatoilHydro-formand

StatoilHydro har udpeget den 45årige

Marit Arnstad som fungerende

formand efter at Eivind Reiten trådte

tilbage få dage efter at selskabet

blev etableret. Det skete efter at en

undersøgelse er blevet sat i gang

af mistænkelige kontrakter med

Libyen, der kan have involveret kor-

ruption. Kontrakterne blev indgået

med Libyen i 1999 af selskabet Saga

Petroleum, hvor Reiten var direktør.

StatoilHydro er en fusion af Statoils

og Hydros olie- og gasaktiviteter og

blev etableret 1. oktober. Selskabet

har 31.000 ansatte og opererer i 40

lande. Kilde: Børsen

FEJRING • Et bugnende gavebord og godt et stort antal fremmødte gæster

vidnede om en stor berøringsflade, da Dansk Energibrancheforening

26.september fejrede sin sekretariatschef Jørgen K. Nielsen med en

reception i anledning af 60 års fødselsdagen. Her takker fødselaren for

opmærksomheden og lovede sin formand Per Langkilde at han nok skal

finde energi til at fortsætte på posten nogle år endnu. (Foto: Jens Utoft)

N a v n e n y t

Ny bemanding i Mærsks LNG-afdeling

Chefen for Mærsk LNG-afdeling, senior vice

president Jeppe Jensen har forladt virksomheden

sammen med tre nøglemedarbejdere.

“De fik et tilbud, de ikke kunne sige nej

til,” erkender en talsmand for Mærsk ifølge

bladet Maritime Danmark. Talsmanden

understreger, at den slags tilbud “ikke er så

ualmindelige i branchen”.

Mærsk-chefen tager næstkommanderende

Jan Peterson, Thor Kappe og en seniormedarbejder

fra tankafdelingen med sig

fra Mærsk LNG. Ifølge kilder i branchen er

det græske Ceres LNG, der bliver deres nye

arbejdsgiver. Ceres driver otte LNG-tankere

for BG Group, og får endnu en gastanker til

december, skriver Maritime Danmark.

Mærsk har hurtigt stablet et nyt hold på

benene til at føre LNG-forretningen videre.

Her er der nok at rive i, da seks nye LNGgastankere

er på vej fra det koreanske værft

Samsung Heavy Industries, oplyser dagbladet

Børsen.

Bestyrelsen for det nye

energiforskningsprogram EUDP

Transport- og energiminister Jakob Axel

Nielsen har udpeget bestyrelsen for det

nye Energiteknologiske Udviklings- og

Demonstrationsprogram – EUDP, der bliver

et centralt element i regeringens ambitiøse

satsning på udvikling af ny energiteknologi.

Som led heri vil regeringen øge de samlede

offentlige midler til forskning, udvikling og

demonstration af energiteknologi til 1 mia.

kr. årligt fra 2010, hvoraf EUDP programmet

kan udgøre knap 400 mio. kr.

Ud over den tidligere udnævnte formand

Torkil Bentzen, tidligere adm. dir. for Energi

E2, er nuu udnævnt tidligere nationalbankdirektør

Bodil Nyboe Andersen, direktør

Ulla Röttger, I/S, Amagerforbrænding, adm.

direktør Birgit W. Nørgaard, Grontmij | Carl

Bro Danmark, direktør for produktion Per

Toft Valstorp, , Novo Nordisk, tidligere departementschef

Leo Bjørnskov, og professor

Thomas Højlund Christensen, DTU.

EUDP-programmet har fokus på udvikling

og demonstration af ny teknologi, som

kan virkeliggøre Danmarks energipolitiske

målsætninger, og som samtidig indeholder

et erhvervsmæssigt potentiale. Målet er at

få afprøvet de mange gode forskningsresultater

i praksis, således at de efterfølgende

kan udnyttes kommercielt og bidrage til at

styrke Danmarks eksport og konkurrenceevne

indenfor energiteknologi. Programmet

vil også medvirke aktivt til yderligere at

fremme samarbejdet mellem de kommercielle

aktører og de videns- og forskningsinstitutioner,

som har skabt lovende teknologiske

resultater. Kilde: Energistyrelsen

Gasteknik nr. 5 • 2007


N y t f r a I G U

Det lakker mod enden…. (2)

Du modtager dette nummer af Gasteknik omtrent samme dag, som IGU’s

årlige rådsmøde finder sted i St. Petersburg i Rusland.

Om alt går vel vil jeg efter næsten

ti år i IGU sekretariatet og syv

år som generalsekretær afgå fra

denne post, således som det blev

aftalt for mere end to år siden.

Pr. 1. november vil IGU Sekretariatet

officielt flytte til Statoil-

30 Gasteknik nr. 5 • 2007

Af Peter K. Storm,

generalsekretær i IGU

Hydro’s hovedkontor i udkanten

af Oslo for en seks års periode, og

det forventes at Torstein Indreboe,

som hidtil har været afdelingsdirektør

i Norsk Hydro, vil

blive valgt som min efterfølger.

Som det vil være mange be-

kendt, har det tyske selskab RWE

i godt et år haft Barbara Schmid

udstationeret som et led i en

karriere udviklingsplan. I kunne

læse mere om Barbara i det første

nummer af Gasteknik i 2007.

Barbara vil flytte med til Oslo - i

hvert fald indtil september 2008

- og dermed være med til at sikre

kontinuiteten i arbejdet.

Jeg har også lovet, at jeg en del

måneder endnu vil støtte det nye

sekretariat og sikre, at overgangen

bliver uden problemer.

Endvidere vil jeg stadig være

ansvarlig for at organisere de

store LNG-konferencer, som kan

køre uafhængigt af IGU Sekretariatet.

Sekretariatets webmaster og faste

assistent, Lotta Hållén-Kragh

har fået job andetsteds i DONG

Energy og arbejder nu i Channell

management.

På samme tid udkommer efterårsudgaven

af IGU Magasinet

(nr. 8 i rækken), som gennem

årene bl.a. har profileret DONG

(Nu: DONG Energy ) i den ganske

verden.

For mig har det været en spændende

og berigende oplevelse at

få et sådant kolossalt netværk

kloden rundt, og der er grund

til at takke DONG’s ledelse, der

siden år 2000 har stillet faciliteterne

for sekretariatet til rådighed

og gjort dette muligt.

Forsiden af IGU Magasinet nr. 8

(med flytning til Oslo)


Bestyrelse

Formand:

Palle Geleff,

DONG Energy

Tlf.: 4517 3050

pagel@dongenergy.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk Pedersen,

HNG I/S

Flemming Hansen,

fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,

Mogens Balslev A/S

Peter Skak Iversen

DONG Energy A/S

Erik F. Hyldahl,

Elster-Instromet A/S

Andreas Bech Jensen,

Aalborg Gasforsyning

Peter A. Hodal,

Energinet.dk

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 4516 9600

Fax: 4516 9601

hma@dgc.dk

Kasserer

Carsten W. Hansen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

cwh@dgc.dk

Gasteknik

Redaktionsudvalget

Jan K. Jensen, formand

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600, jkj@dgc.dk

Redaktion

Jens Utoft, redaktør

Profi Kommunikation

Tlf.: 9751 4595

redaktion@gasteknik.dk

Annoncesalg

Salgskonsulenterne

Tlf.: 5687 0690

salg@gasteknik.dk

Kursusudvalg

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

bsp@dgc.dk

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt Jette D. Gudmandsen

Dansk Gasteknisk Center a/s,

tlf. 4516 9615

jdg@dgc.dk.

Kommende konferencer

Kraftvarme

2008 - dato fastsættes senere

Dansk Gas Forening

på internettet

www.gasteknik.dk

• Ansøgning om medlemsskab

• Tilmelding til konferencer

• Links til gasbranchen

• Tidligere udgaver af Gasteknik

Fødselsdage

60 år

18. november 2007

Bjarne Spiegelhauer

Langekærvej 21

2750 Ballerup

30. november 2007

Michael Bestawrous

Furesøvej 83 A

2830 Virum

03. december 2007

Peter Skak-Iversen

Hovmosevej 12

Gadevang

3400 Hillerød

D a n s k G a s F o r e n i n g

Alle runde fødselsdage for foreningens

medlemmer bringes i Gasteknik, baseret

på oplysninger i foreningens medlemskartotek.

Abonnement

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Grafisk tilrettelæggelse

Profi Kommunikation

Tryk

Centraltrykkeriet Skive A/S

Oplag: Distribueret 1.389 eks.

1. juli 2006 - 30. juni 2007 i flg.

Fagpressens Medie Kontrol

Nuværende oplag: 1925 eks.

Udgives 6 gange årligt

1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11

og 15/12

Nye medlemmer

Kent Eriksen

Civilingeniør

Sikkerhedsstyrelsen

Billesbøllevej 2

Fjeldsted

5463 Harndrup

Thommas Johansen

Diplomingeniør

Strunge Jensen A/S

Nørre Boulevard 134, 1. 4

4600 Køge

Jakob Kjær

Seniorprojektleder

Energinet.dk

Viggo Barfoeds Allé 21

2750 Ballerup

Erik Winsig

Faglærer

Selandia-CEU

Kristinelundsvej 6

4200 Slagelse

Helle Øgaard

Ingeniør

Energinet.dk

Højlandsvej 16B

4400 Kalundborg

Lars Jørgensen

Ingeniør

Dansk Gasteknisk Center a/s

Baune-Åsen 32,

3230 Græsted

Flemming Rindshøj

Kvalitetschef

HNG I/S

Skovdiget 12

2880 Bagsværd

Distribution

Post Danmark

Næste nr. af Gasteknik

Udkommer i uge 50.

Artikler, indlæg og andet

materiale til næste nr. til

redaktionen senest mandag

26. november 2007.

ISSN 0106-4355

Gasteknik nr. 5 • 2007

31


Kedelløsninger på op til 1200 kW

Weishaupt præsenterer i år den nye kondenserende kedelserie WTC-GB,

som effektmæssigt er en overbygning på den nuværende WTC serie.

Weishaupt bliver hermed leveringsdygtig i kedelløsninger på op til 1200 kW.

Tændingsenhed

Gastilslutning 1”

Inspektionsåbninger

varmeveksler

Luftindsugning

Inspektionsåbning

kondensat

WTC-GB Serien

Model Varmeydelse

WTC-GB 120 23 kW 119 kW

WTC-GB 170 28 kW 165 kW

WTC-GB 210** 35 kW 208 kW

WTC-GB 250** 43 kW 249 kW

WTC-GB 300** 50 kW 291 kW

Kaskadeanlæg** 23 kW ca. 1200 kW

Leveres fra oktober 2007 ** Leveres primo 2008

Sikkerhedstemperaturbegrænser

Der er brugt mange ingeniør- og laboratorietimer på

at skabe et produkt, som viderefører Weishaupt’s

traditioner for innovation og kvalitet. Det har resulteret i

en kedel der, ligesom de mindre væghængte kedler, ligger

i front på en lang række punkter som fx lavt

energiforbrug/høj virkningsgrad, betjeningskomfort, lavt

støjniveau og ikke mindst nem installation.

Det er ikke kun på udnyttelsen af gassen at den nye

kedel imponerer. Den bliver som standard leveret med

en sparepumpe for også at holde el-forbruget nede.

Styringsmæssigt har kedlerne overtaget logikken fra de

mindre kedler. Det er en stor fordel for vores installatører,

der allerede kender vores styrings- og betjeningslogik.

Styringen gør det også muligt at sætte op til

Gasteknik

Nr. 5 • november 2007

Returadresse:

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Modulerende blæser

Gasventil med

gasmangelsikring

Centralenhed

WCM-CPU

El-tilslutningsbox

Vandmangelsikring

Returløbsføler

Indsugningsstøjdæmper

Betjeningsområde Tilslutning 11/4”

for sikkerhedsgruppen

Tømmehane Vandlås/kedel Vandlås/aftræk

Kedelfremløb 2”

Fremløbsføler

Leddelt

varmeveksler

Luftindsugning

Aftrækstilslutning

DN 125

Røggasrør

Kedelreturløb 2”

Kondenskar

5 kedler sammen i en kaskadeløsning, som sammenlignet

med traditionelle løsninger med en stor kedel

er overlegen med hensyn til driftssikkerhed og driftsøkonomi.

Sikkerhedsmæssigt er kedlerne sikret mod

gasmangel, vandmangel og tilstoppet kondensatafløb.

Og det er naturligvis muligt at tilkoble SRO og CTS

anlæg via E-bus.

WTC-GB kedlen leveres færdigsamlet og er udstyret

med justerbare ben og et bærehåndtagssystem,

som sammen med forholdsvis lav vægt og lille pladsbehov

gør kedlen nem at installere. Weishaupt’s

produktprogram indeholder naturligvis tillige et komplet

aftrækssystem, samt pumpe- og blandegrupper med

sparepumper til løsning af en enhver opgave.

Lundstrøm & Partners

More magazines by this user
Similar magazines