28.07.2013 Views

Omsorg gennem mad og drikke - Alt om kost

Omsorg gennem mad og drikke - Alt om kost

Omsorg gennem mad og drikke - Alt om kost

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Omsorg

gennem

mad og

drikke


I afsnittet om

”Særlige grupper af småtspisende”

er der ingen sammenhæng mellem

de nævnte sygdomme og de personer,

der er med på billederne.

Indhold

Forord

Omkring måltidet

Måltidets kulturelle og sociale betydning

Ældre indvandrere

Stimuler sanserne

Hold ældre i gang

Giv hjælp til at spise og drikke

Sørg for daglig mundhygiejne

Væske til ældre

Medicin og måltider

Ældre med god appetit

Mager mad med mange fibre

De 7 kostråd til ældre med god appetit

Overvægtige ældre

Småtspisende ældre

Dårlig ernæringstilstand

Småtspisende ældres måltider

Små portioner og mange måltider

Energirige drikkevarer

Særlige grupper af småtspisende

Demens

Parkinsons sygdom

Apopleksi (slagtilfælde)

Kræft

Kronisk hjertesygdom

KOL

Leddegigt

Mave- og tarmproblemer

Knogleskørhed (osteoporose)

Når retningslinierne kolliderer

5

6

8

10

11

12

14

16

18

19

20

22

24

26

28

30

32

34

35

36

37

38

39

40

42

43

44

46

48

49

3


Omsorg

gennem

mad og

drikke

4 Forord

Forord

Mange ældre mennesker, der får hjælp til forskellige personlige

opgaver i deres eget hjem, har brug for særlig

omsorg i forbindelse med mad og måltider. I dag ved man,

at maden har stor betydning for de ældres velbefindende

og sundhedstilstand, og at det bestemt ikke er ligegyldigt,

hvad der bliver stillet på bordet. Maden er ikke længere et

underordnet eller privat område, der blot skal være der,

men derimod en væsentlig del af pleje, omsorg og behandling

af svækkede og syge ældre. Det stiller krav til socialog

sundhedspersonalet. Den, der ofte er til stede ved måltidet

eller hjælper med varebestilling, er den første, der har

mulighed for at lægge mærke til ændringer i appetitten hos

sine brugere. Social- og sundhedspersonalet har derfor en

særdeles betydningsfuld rolle, når det gælder mad og måltider

til de ældre.

Hensigten med denne lille guide er at give social- og

sundhedspersonalet et hurtigt overblik samt konkrete råd

og retningslinier for, hvordan man bedst støtter sine ældre

brugere i at få den bedst mulige ernæring. Den bygger

direkte på Fødevaredirektoratets bog ”Uden mad og drikke…”

og er tænkt som et supplement til denne. De ansatte

i hjemmeplejen kan med fordel bruge guiden som hurtig

indgang til en opgave og så finde tilbage i ”Uden mad

og drikke...” for at få en grundig gennemgang af alle

aspekter af ældres ernæring.

Omsorg gennem mad og drikke” er lavet i et samarbejde

mellem Fødevaredirektoratet og Mejeriforeningen.

Anne Marie Beck Susan Rønholt Hansen

klinisk diætist, ph.d. cand.brom.

Fødevaredirektoratet Mejeriforeningen

5


Omkring

måltidet

God mad og gode måltider

er væsentlige for de ældres

sundhed og velbefindende.

Social- og sundhedspersona-

let har en nøglerolle i at skabe

de bedst mulige rammer om

måltidet.

6 Omkring måltidet

7


Måltider har stor kulturel og social betydning. Det gælder

også for ældre, der får offentlig måltidsservice. Derfor er

det vigtigt, at måltider, der leveres fra det offentlige, afspejler

de ældres madkultur.

Ældre mennesker har grundlagt deres kostvaner og

madkultur i en tid med et andet udvalg af ingredienser, retter

og værdier, end den yngre generation har.

Bøf, sovs og kartofler

– ældre spiser mere

kød end yngre

(og gerne varm mad

midt på dagen).

Måltidets kulturelle og sociale betydning

Spørg de ældre,

hvad de gerne spiser,

og hvordan de kan

lide at få det serveret.

Kostundersøgelser viser, at ældre

- foretrækker rugbrød frem for hvedebrød. Mange ældre

spiser også gerne øllebrød og grød.

- foretrækker kartofler frem for ris og pasta. Med kartofler

følger ofte sovs.

- spiser mere frugt end gennemsnittet, gerne som frugtgrød.

- drikker mindre mælk end yngre, men gerne spiser ost

som pålæg.

- spiser kød næsten hver dag, suppe er også populært. Generelt

bruger ældre mere pålæg på brødet end yngre.

- smører mere fedtstof på brødet end yngre.

- har en høj indtagelse af sukker, kager og desserter.

- ofte spiser varm mad midt på dagen.

Ældre mennesker spiser og drikker altså anderledes

end yngre. Flere og flere ældre har dog efterhånden rejst

en del udenlands og er derfor indstillede på også at prøve

nye og udenlandsk inspirerede retter.

Samarbejdspartnere: Køkkenpersonale, pårørende

Selv om mange ældre

har skiftet madvaner,

er det især yngre

mennesker, der forlader

kartoflerne.

Social- og sundhedshjælperen

har i nært samarbejde med

sygeplejersken ansvaret for at

- ældre spiser og drikker tilstrækkeligt.

- identificere ældre i dårlig ernærings

tilstand eller i risiko for at komme det.

- medvirke ved ernæringsterapi, herunder

registrere vægt og vægtudvikling.

Et pænt dækket bord

er med til at give en

positiv oplevelse af

maden.

8 Omkring måltidet

9


Spørg de ældre selv,

hvad de gerne spiser, og

om hvordan traditioner

og regler er.

Ældre indvandrere

Velkendt mad betyder lige så meget for

ældre indvandrere som for ældre danskere.

Også for ældre indvandrere betyder det meget at få mad

og drikke, som de kender og er vant til.

Forskellige trosretninger har som regel retningsanvisninger

for, hvad der må, og hvad der ikke må spises og

drikkes. I mange kulturer fastes der på bestemte tidspunkter

af døgnet og/eller af året.

Traditioner omkring borddækning og etikette er og

anderledes: At tænde levende lys på et bord kan fx minde

om en begravelse. I nogle kulturer er bordene lave, og

man sidder på gulvet og spiser.

Ikke alle bruger kniv og gaffel. En del bruger gaffel og

ske. Nogle bruger spisepinde i stedet for gaffel. I kulturer,

hvor flade brødtyper er almindelige, bruger man ofte brødet

til at spise med.

Valg af levnedsmidler

En del danske menuer kan med få ændringer tilpasses de

forskellige madkulturer. Uanset madkultur (og trosretning)

er det en god ide at servere traditionelle basislevnedsmidler,

fx brød, ris og bulgur, ved siden af eller i stedet for

kogte kartofler.

Stimulér sanserne

Nogle ældre har brug for hjælp til

at tage maden ud af serveringsbakken.

Efter en periode med nedsat appetit og vægttab er det

svært for ældre at spise og drikke mere igen. Sørg for at

maden ser indbydende ud. Det vil både medføre, at ældre

spiser og drikker mere, og at de hurtigere får appetit til det

næste måltid.

Evnen til at lugte og smage svækkes med alderen. Det

er derfor, mange ældre synes, at mad og drikke smagte

bedre ’i gamle dage’. Det er bedst, hvis de ældre får mulighed

for at mærke duften af mad, der er ved at blive lavet

eller er nylavet.

Samarbejdspartnere: Køkkenpersonale, pårørende

Man kan fx skabe duft og appetit ved at

- riste brød

- brygge kaffe

- lune kage

- presse appelsin

10 Omkring måltidet

11


Hold ældre i gang

Motion fremmer

appetitten, humøret

og helbredet.

Muskler skal bruges for at bevare kraften. Selv et mindre

fald i muskelstyrken kan betyde meget for ældre, der i forvejen

er svækkede. Almindelige dagligdags aktiviteter som

fx at rejse sig fra en stol kan blive svære. 10 minutters

træning 2-3 gange om ugen styrker musklerne meget og er

med til at bevare den ældres evne til selv at klare dagligdagen.

Samarbejdspartner: Fysioterapeut

12 Omkring måltidet

13


Giv hjælp til at spise og drikke

Det kræver stor indfølingsevne at made et andet menneske på en værdig måde.

Hjælpemidler

Når kræfterne i arme og hænder ikke længere er så gode,

kan det give problemer med at spise og drikke selv. Men

de rigtige hjælpemidler kan betyde, at ældre kan fortsætte

med at spise selv længst muligt.

Nogle ældre kan have svært ved at åbne indpakninger,

skrælle frugt, skrue låg af termokande etc. En række hjælpemidler

kan være en hjælp i den sammenhæng.

Nedsat syn kan også kræve ekstra hjælp, fx:

- Dæk så vidt muligt bordet på samme måde hver dag.

- Sørg for god belysning. Undgå stearinlys på bordet –

de kan blænde.

- Beskriv placeringen af maden på tallerkenen svarende

til en urskive.

- Sørg for, at der er farvekontraster – fx mørk kaffe

i en lys kop.

Når man ikke kan spise selv

Nogle ældre er ikke i stand til selv at spise og drikke, men

har brug for hjælp. Det kræver stor indfølingsevne, erfaring

og kendskab til den ældre at hjælpe på en måde, så

måltidet ikke opleves som ydmygende.

Samarbejdspartnere: Ergoterapeut, fysioterapeut

Når man skal hjælpe ældre med at spise

- Sørg for at have god tid.

- Sid på en stol ved siden af den ældre for at være i

øjenhøjde og signalere ro.

- Sørg for, at den ældre får mulighed for at gøre

mest muligt selv.

- Undgå at skrabe den ældres hage med skeen – brug

serviet til at tørre mund og hage med.

- Tilbyd drikke undervejs.

14 Omkring måltidet

15


Sørg for daglig mundhygiejne

Tygge- og synkeproblemer hos ældre kan skyldes løsnede eller smertende tænder.

Gode stærke tænder og/eller veltilpassede proteser er

afgørende for, om det er rart at bide og tygge og dermed

at spise.

Proteser

At tygge med helproteser er ikke det samme som at tygge

med naturlige tænder, fordi tyggekraften er langt mindre.

En dårligt fungerende protese kan være en hindring snarere

end en hjælp, når man spiser.

Delproteser giver omtrent den samme tyggekraft som

naturlige tænder. Men protesernes bøjler er samlingssted

for madrester og bakteriebelægninger, og de udgør en risiko

for de naturlige tænder, hvis ikke de holdes rene.

God mundhygiejne

God mundhygiejne har stor betydning for tygge- og synkefunktionen.

Daglig tandbørstning både morgen og aften

og rengøring af protese og mund er en absolut nødvendighed.

Det gælder også for ældre, der får sondeernæring.

Mundtørhed

Nogle ældre lider af tørhed i munden. I mange tilfælde

skyldes det bivirkninger af medicin, men sondeernæring

kan også give mundtørhed.

Samarbejdspartnere:

Tandplejer, tandlæge, praktiserende læge

- Sørg for god mundhygiejne før, under og efter spisning.

- Tilbyd isvand, stykker af is, små stykker frugt,

sugetabletter og sukkerfri bolcher.

- Tilbyd drikkevarer og væskerig mad, fx godt med

sovs, supper, grød og cremer.

- Brug spyterstatningsmidler og vaseline eller pomade

til læberne.

Bolcher eller små stykker frugt kan hjælpe på mundtørhed.

Hvis madens konsistens ikke passer til tændernes og mundens tilstand,

er det svært at spise nok.

16 Omkring måltidet

17


Der bør altid være drikkevarer ved sengen.

Væske til ældre

Ældre har mindre væskereserver

at tære på end

yngre. En lang række faktorer

øger risikoen for, at

ældre ikke får drukket

nok.

Ældre bør altid have

drikkevarer inden for ræk-

kevidde. Jo oftere de bliver tilbudt noget at drikke, jo mere

drikker de, og det gælder især for ældre, der er afhængige

af andres hjælp. Spørg hvilke drikkevarer den ældre kan

lide, og tilbyd dem ofte.

18 Omkring måltidet

Tegn på væskemangel

- Forstoppelse

- Forvirring

- Muskelsvaghed

- Svimmelhed

- Fald

- Hurtigt vægttab

Giv altid

- drikkevarer til alle måltider, også mellemmåltider.

- drikkevarer ved sengen.

- ekstra drikkevarer i forbindelse med feber, diarré

eller opkastning samt på varme sommerdage.

Ældre bør

drikke mindst

11/2 liter

væske om

dagen, og

det må gerne

være forskellige

drikke.

Flere af de almindelige ”hyggedrikke” indeholder nogle

stoffer, der virker vanddrivende. Dette er dog sjældent et

problem. Hvis blot den ældre får 1 1/2 liter væske om

dagen, må noget af det gerne nydes i form af kaffe, te, øl

eller vin.

Sodavand, saft og læskedrikke indeholder ofte meget

sukker og få vitaminer og mineraler. Mælk og appelsin- og

æblejuice er gode alternativer, der tilfører mange næringsstoffer,

samtidig med at de giver væske.

Samarbejdspartner: Praktiserende læge

Medicin og måltider

Ordineret medicin skal altid tages,

men spiser den ældre mange piller,

bør lægen genoverveje, om de alle

sammen er nødvendige.

Vej de ældre

1 gang hver

måned, 1-2

gange om ugen

ved sygdom.

Vægten skal

ligge stabilt.

Mange ældre har brug for

medicin. I nogle tilfælde

påvirker medicin og mad

hinanden: Maden kan nedsætte

medicinens effekt,

og medicinen kan hæmme

optagelsen af næringsstoffer.

Derfor skal nogle piller

tages til maden, andre til

mellemmåltiderne. Det er

vigtigt at følge anvisningerne

og blive ved med at

tage den medicin, der er

ordineret.

Tager den ældre mange

piller, bør lægen vurdere,

om de alle er nødvendige.

Samarbejdspartner:

Praktiserende læge

19


Ældre

med god

appetit

20 Ældre med god appetit

Ældre med god appetit bør

spise meget brød, meget grønt

og frugt, men kun lidt fedt, og

sørge for at få frisk luft og

motion hver dag.

21


Mager mad med mange fibre

Tallerkenmodellen i praksis: kartofler og grønsager

fylder mest, fisk eller kød fylder mindst.

Ældre i god ernæringstilstand og med god appetit bør

spise som alle andre, dvs. mad med et lavt indhold af fedt

og sukker og et højt indhold af brød, gryn, kartofler, frugt

og grønt.

Energiindtagelse og vægt

Det er almindeligt, at den fysiske aktivitet falder med alderen.

Derfor har ældre ikke så stort energibehov længere.

Men selv om man har brug for mindre energi, skal der stadig

lige mange vitaminer og mineraler til, når man bliver

ældre. Mange bør altså sørge for at spise mere grønt, frugt

og fisk – og vælge kød- og mælkeprodukter med mindre

fedt, end de plejer. Mad med meget brød, gryn, kartofler,

grønt og frugt fylder meget. Derfor er det en god ide at

opfordre de ældre til at spise og drikke noget imellem

hovedmåltiderne. Mellemmåltider giver vigtige bidrag til

den samlede forsyning af energi og næringsstoffer i løbet

af dagen.

Spiser og drikker man det samme, som da man var

ung, stiger risikoen for overvægt og følgesygdomme som

fx diabetes. En mindre vægtøgning på 5-10 kg i forhold til

de yngre år er dog naturlig og ofte en fordel.

22 Ældre med god appetit

Tilskud af vitamin og mineral

• Alle ældre bør tage et tilskud af D-vitamin.

• Ældre, der ikke får mælkeprodukter, bør tage et kalciumtilskud,

fx i form af en tablet, som både indeholder

kalcium og D-vitamin.

Eksempler på gode mellemmåltider

- Brød, gerne uden kerner, med skrabet fedtstof og

magert pålæg, fx ost, kød, frugt eller grønt

- Yoghurt med mysli eller havregryn

- Frisk frugt, også gerne bløde typer som fersken,

banan og pære

- Frugtgrød

- Henkogt frugt

- Tørret frugt og nødder

- Mager mælk, frugtjuice, kaffe, te

Gode mellemmåltider

giver

vigtige bidrag

til den samlede

ernæring.

23


24 Ældre med god appetit

De 7 kostråd

til ældre med

god appetit

2. Spis frugt (gerne skrællet, pillet eller

i frugtgrød) og mange grønsager

(gerne kogte, stuvede) hver dag

(6 stk., i alt 600g).

4. Spis ofte fisk og fiskepålæg – hver dag til

det kolde måltid og en gang om ugen til det varme

– vælg forskellige slags (200-300g om ugen).

6.Vælg kød og pålæg

med et lavt fedtindhold.

7. Brug kun lidt smør, margarine og olie

- og spar i øvrigt på sukker og salt.

1. Spis meget brød

(gerne uden hele

kerner) og gryn

(gerne som grød)

(200-250g brød

hver dag).

3. Spis kartofler, ris

eller pasta hver dag

(250-300g pasta,

ris eller kartofler

hver dag).

5.Vælg mælkeprodukter

og ost med

lavt fedtindhold

(ca. 1/2 liter og 1-2

skiver ost hver dag).

25


I hjemmeplejen er kun en mindre gruppe ældre overvægtige.

Men de overvægtige har ofte følgesygdomme som

diabetes, iskæmisk hjertesygdom eller urinsur gigt. De bør

spise mad med et højt indhold af brød, gryn, kartofler, ris,

pasta, frugt og grønt og holde igen med fedt, sukker og

alkohol.

26 Ældre med god appetit

Overvægtige ældre

Groft brød og grønsager er ekstra vigtigt,

når maden ikke må indeholde for meget fedt.

Motion er også vigtigt

Sørg for at inddrage motion i behandlingen af overvægt og

tilrettelægge den efter de ældres individuelle behov og

fysiske formåen.

Samarbejdspartnere:

Klinisk diætist, fysioterapeut, praktiserende læge

Det er aldrig for sent at begynde at motionere.

27


Småtspisende

ældre

28 Småtspisende ældre

Småtspisende ældre bør

nødes til at spise og drikke

mere. Maden skal være fedtrig

og serveres i små, appetitlige

portioner. Frisk luft og motion

stimulerer appetitten.

29


Dårlig ernæringstilstand

Det er ikke normalt, at ældre taber i vægt. Ethvert vægttab skal undersøges nærmere.

En række forhold kan forringe ældres ernæringstilstand.

Det kan tage lang tid at bremse et vægttab og få den ældre

til at tage på igen. Mange ting har indflydelse på, om ældre

kan og har lyst til at spise og drikke.

Hvis den ældre taber sig, er undervægtig og spiser for

lidt, kan det bl.a. medføre nedsat fysisk funktionsevne,

nedsat hukommelse og øget sygelighed. Det betyder, at

den ældre bliver langt mere plejekrævende, men vigtigst er

det, at den dårlige ernæringstilstand fører til, at livskvaliteten

og livslysten falder. Overvægtige ældre kan også være

i dårlig ernæringstilstand, hvis de taber i vægt uden at

være på slankekur.

Ernæringsterapi

Ældre mennesker bør ikke tabe sig. Sker det, skal man

sørge for at finde årsagen. Der kan også være andre grunde

til vægttab end for lidt mad og drikke.

Den kliniske diætist lægger et program for ernæringsterapi.

Det skal følges, og man skal sikre, at det virker. Et

godt og enkelt mål for effekten er at veje den ældre

regelmæssigt, mindst 2 gange om ugen. En anden god

måde er at se, hvor meget den ældre spiser. Gør en ekstra

indsats for, at ældre, der er småtspisende, syge og har tabt

sig, får særlig god mad og drikke. Der kan ofte være brug

for ekstra besøg. Hold løbende kontakt til den kliniske

diætist og/eller læge.

Samarbejdspartnere:

Klinisk diætist, praktiserende læge, køkkenpersonale

Rester på tallerkenen

tyder på,

at den ældre

spiser for lidt.

Se på den ældre

- Er ansigtskuløren god?

- Er arme og ben tynde?

- Passer tøjet?

- Skal bæltet spændes ind eller ud?

- Strammer skjorteflippen?

- Er håndtrykket fast og kraftfuldt eller slapt?

- Er det fysiske aktivitetsniveau ændret?

Ældre har brug for ernæringsterapi, når

- de spiser og drikker meget lidt

- de har haft et utilsigtet vægttab – hvor meget

de har tabt er underordnet

- de levner på tallerkenen

- almentilstanden er forringet

- de er undervægtige

30 Småtspisende ældre

31


Småtspisende

ældres måltider

Ældre bliver betegnet som småtspisende, når de kun spiser

og drikker lidt, er undervægtige eller taber i vægt. De

er ofte syge og har svært ved af sig selv at begynde at spise

og drikke mere. De skulle gerne tage de tabte kilo på igen,

så derfor er det vigtigt at kræse og opmuntre dem til at

spise og drikke noget mere.

Kost til småtspisende skal indeholde så meget energi

som muligt, og derfor er mange af anbefalingerne nærmest

modsat det, raske ældre bør spise. Ældre småtspisende

skal især spise fede produkter og holde igen med brød,

kartofler, ris og pasta, der fylder og mætter meget. Det er

vigtigt at servere små portioner fordelt på mange måltider.

Forskellige eksempler

på små, men energirige

måltider. Sådan kan

kostrådene se ud, når

de bliver til rigtig mad.

De 7 kostråd

til småtspisende ældre

1. Spis lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød

med rigeligt fedtstof og pålæg. Gerne grød kogt på

sødmælk og med en smørklat ovenpå.

2. Spis lidt frugt og grønt hver dag. Fx i form af stuvede

grønsager eller grønsagsmos, gerne af frosne

grønsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado,

frugtjuice og frugtgrød med piskefløde.

3. Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne

kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller

pasteuriserede æg.

4. Spis ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i form af fiskesalater,

tun i olie o.lign. Pynt med mayonnaise

eller remoulade.

5.Vælg mælkeprodukter og ost med et højt indhold

af fedt. 45+ ost i tykke skiver, skimmeloste og forskellige

fede dessertoste. Piskefløde, cremefraiche

og flødeost i sovse og desserter. Revet ost i supper

eller oven på anden varm mad. Spis gerne flødeis

og koldskål med fløde. Drik gerne drikkeyoghurt

og kakaomælk af sødmælk.

6.Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Lav

gerne retter med fars og æg.Vælg flødeleverpostej,

spege- og rullepølse og salater med mayonnaise.

Lun en eventuel middagsrest til de kolde måltider.

7. Brug gerne smør, margarine og olie. Fx i sovs, supper,

mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger

af olie og eddike, cremefraiche, piskefløde eller

mayonnaise – og brug gerne sukker i mad og

drikke. I form af kiks, chokolade, kager, fromage,

budding, is og lignende desserter samt koldskål og

kakao.

Spis en almindelig multi vitamin-mineraltablet

dagligt samt et D-vitamin-tilskud.

32 Småtspisende ældre

33


Små portioner

og mange måltider

Små, energirige lækkerier mellem hovedmåltiderne er vigtige, når det er

svært at spise nok mad. Der er mange muligheder.

Server maden i små, indbydende portioner på mindre tallerkener,

der passer i forhold til den mindre portion mad.

Husk at byde en ekstra gang, hvis de ældre ikke selv kan

tage mad og drikke. Der kan ofte være behov for at fordele

mad og drikke på 6-8 mindre måltider og udnytte

mest muligt af døgnet. På den måde får de ældre bedre

mulighed for at spise nok. Sørg for, at der er mulighed for

fx et mellemmåltid inden sengetid. Sørg også for, at der

står en lille anretning på sengebordet, hvis den ældre har

svært ved at sove eller vågner ud på natten. Husk, at der

altid skal være noget lækkert til eftermiddagskaffen.

Energiindtagelsen stiger meget,

hvis man får energirige drikke

mellem måltiderne. Man kan

hæve energiindholdet i mange

drikke med piskefløde, creme eller

pasteuriserede æggeblommer.

Energirige drikkevarer

Forklar, at det er en god idé at udskifte en del af den kaffe,

te og vand, den ældre drikker i løbet af dagen med energirige

drikke. Det vil øge energiindtagelsen betydeligt,

specielt hvis man drikker det mellem måltiderne.

Samarbejdspartnere:

Klinisk diætist, køkkenpersonale, pårørende

34 Småtspisende ældre

35


Særlige grupper af

småtspisende

Ældre med visse kroniske sygdomme vil ofte være i dårlig

ernæringstilstand. Derfor vil de også have brug for

ernæringsterapi. I forbindelse med disse sygdomme kan

der være særlige hensyn at tage.

På de næste sider står nogle gode råd.

36 Småtspisende ældre

Ved demens

Sådan kan det blive lettere

at spise og drikke for

demente ældre

- Forsøg at finde ud af, hvad den

ældre kan lide at spise og drikke.

Spørg gerne de pårørende

om tidligere måltidsvaner.

- Server små mængder mad og

drikke ad gangen – særligt sidst

på dagen.

- Tilpas konsistensen af mad og

drikke til den ældres tygge- og

synkeevne.

Demens kan svække eller helt ødelægge ganske grundlæggende

evner som fx at vide, hvad der smager godt,

hvad ’sult’ og ’tørst’ er, og hvordan man får maden ind i

munden. Derfor vil demente ældre ofte være i dårlig

ernæringstilstand.

Mange demente har allerede tabt i vægt, når diagnosen

bliver stillet. Kost til småtspisende og tygge-/synkevenlig

kost er næsten altid nødvendig.

Sent i demensforløbet vil mange ikke spise eller drikke.

Prøv at finde ud af hvorfor, så man kan hjælpe på den

bedste måde.

37


Eksempler

på fingervenlig

mad

Ved Parkinsons sygdom

Almindelig mad:

Gryderet med kylling

Blødkogt æg

Løse ris

Kogt fisk

Chokolademousse

Frugtgrød

Sådan bliver det lettere at spise og drikke for

ældre med Parkinsons sydom:

- Kom kun få ting på tallerkenen ad gangen. Giv gerne

mad, der ’hænger ved’.

- Tilbyd fingervenlig mad (der kan spises med fingrene)

eller tygge-/synkevenlig kost (som kan spises med

et enkelt redskab, fx ske eller gaffel).

- Sørg for ro og fred til at spise og drikke.

- Drej tallerkenen under måltidet, hvis den ældre har

problemer med at se.

38 Småtspisende ældre

Fingervenlig mad:

Grillet kylling

Hårdkogt æg

Kartofler

Fiskepinde

Chokoladekage

Henkogt frugt

Ældre med Parkinsons sygdom vil ofte have problemer

med at spise og drikke. Årsagerne kan være mange. Kost

til småtspisende og tygge-/synkevenlig kost er næsten altid

nødvendig. Det kan også blive nødvendigt at supplere

med ernæring via en sonde.

Samarbejdspartnere: Ergoterapeut, klinisk diætist,

praktiserende læge, talepædagog

Ved apopleksi

(slagtilfælde)

Det kan være svært at spise og drikke efter en apopleksi.

Det er der flere årsager til.

Kost til småtspisende er næsten altid nødvendig. Der

kan også være behov for tygge-/synkevenlig kost og eventuelt

sondeernæring. For ældre med tygge-/synkeproblemer

kan det være en hjælp af få munden ’varmet op’ med

særlige øvelser, inden man spiser.

Samarbejdspartnere:

Ergoterapeut, fysioterapeut, talepædagog,

klinisk diætist, tandlæge

Sådan bliver det lettere at spise og drikke

for ældre med apopleksi

- Sørg for god siddestilling, så den ældre ikke får maden

galt I halsen.

- Hold øje med, at den ældre synker omhyggeligt,

eventuelt en ekstra gang.

- Sørg for, at munden er renset for slim og spyt inden

måltidet.

- Sørg for, at der er ro under måltidet.

- Pas på, at maden ikke er for varm.

- Undgå fladt sengeleje efter måltidet (ca. 1 time) for at

nedsætte risikoen for opkastning og sure opstød.

- Sørg for, at udføre mundpleje efter hvert måltid.

39


40 Småtspisende ældre

Ved kræft

Både kræftsygdom og dens behandling kan give bivirkninger,

der gør, at man spiser og optager mindre af maden.

Der er mange forskellige årsager, bl.a. kvalme og smerter.

Vægttab er alvorligt, fordi det nedsætter chancen for at

overleve sygdommen og behandlingen. Derfor skal ældre

med kræft opfordres til at spise og drikke mest muligt.

Tilbyd ældre med kræft den mad og drikke, som de umiddelbart

har lyst til – uanset hvad det er.

Kost til småtspisende er næsten altid nødvendig. Der

kan også være behov for tygge-/synkevenlig kost sammen

med energirige drikke og evt. sondeernæring.

Følgende kan mindske gener ved kvalme

og opkastning

- Tilbyd mad og drikke, når appetitten er størst.

- Sørg for, at der er rigeligt at drikke, gerne sød saft,

frugtjuice og sodavand.

- Sørg for behagelig siddestilling under måltidet.

- Sørg for, at maden spises i et veludluftet rum.

- Find ud af, om kogt mad tåles bedre end stegt.

- Tilbyd kold mad, hvis lugten af varm mad giver kvalme.

- Foreslå brug af færdiglavet mad eller måltidsservice,

hvis madlavningen giver gener.

- Tilbyd sodavand (grape og cola), som kan virke

kvalmestillende.

- Foreslå et hvil inden maden.

- Tilbyd små, men hyppige måltider.

Kræftbehandling kan ændre smags- og lugtesanserne. Det

bevirker, at ældre ofte får aversion mod visse madvarer,

typisk kød og kaffe. Det er ikke usædvanligt, at man kommer

til at forbinde kvalme og opkastning med den mad og

drikke, man har fået lige før, man blev dårlig. Undgå så

vidt muligt at tilbyde livretter i forbindelse med kvalme og

andet ubehag – modviljen kan være meget svær at overvinde.

Undgå at servere ukendt mad og drikke og mad med

stærk eller særpræget smag. Meget fed eller krydret mad

kan også vække modvilje. Spørg lægen til råds om kvalmestillende

medicin.

Samarbejdspartnere:

Klinisk diætist, praktiserende læge

41


Ældre med kronisk hjertesygdom er ofte i dårlig

ernæringstilstand, og kost til småtspisende er næsten altid

nødvendig.

Det kan være svært at opdage den dårlige ernæringstilstand,

fordi sygdommen ofte medfører ødemer (væske i

kroppen). Vægtudviklingen kan altså snyde. Hold derfor

ekstra øje med, hvor meget den ældre spiser og drikker.

Modsatrettede hensyn

Ældre med kronisk hjertesygdom har ofte været på diæt:

måske har de skullet holde igen med salt, måske har de

fulgt en fedtreduceret diæt. Når ældre bliver syge og spiser

for lidt, er det vigtigste altid, at de får mad og energi

nok – også selv om det højere fedtindhold skulle være i

modstrid med den tidligere diæt.

42 Småtspisende ældre

Ved kronisk

hjertesygdom

Samarbejdspartnere:

Klinisk diætist, praktiserende læge

Sådan bliver det lettere at spise og drikke

for ældre med kronisk hjertesygdom

- Tilbyd hyppige, men små måltider.

- Madudbringning og/eller færdigretter kan være en

god idé – det kan være meget anstrengende selv

at lave mad.

- Motion er vigtigt – det øger også appetitten.

Ved

kronisk

obstruktiv

lungesygdom

(KOL)

Ældre med kronisk obstruktiv lungesygdom er ofte i dårlig

ernæringstilstand, og kost til småtspisende er næsten altid

nødvendig. Der er flere årsager til dårlig ernæringstilstand

hos ældre med KOL.

Samarbejdspartnere:

Klinisk diætist, fysioterapeut

Sådan bliver det lettere at spise og drikke

for ældre med KOL

- Tilbyd hyppige, men små måltider – en overfyldt

mavesæk hæmmer vejrtrækningen yderligere.

- Madudbringning og/eller færdigretter kan være en

god idé – det kan være meget anstrengende selv

at lave mad.

- Motion er vigtigt – det øger også appetitten.

43


Ældre med leddegigt kan have forskellige ubehag og

smerter, der gør, at de ikke spiser og drikker nok. Dermed

øges risikoen for dårlig ernæringstilstand. Det kan være

svært at holde fast på bestik, skære maden ud, få hånden

op til munden samt tygge. Hvis musklerne er svage, bliver

ældre med leddegigt hurtigt trætte. Der er stor forskel på,

hvor meget de kan klare fra den ene dag til den anden.

Kost til småtspisende er næsten altid nødvendig.

Foreslå gerne fed fisk på menuen flere gange om ugen.

Fiskens indhold af n-3 fedtsyrer nedsætter både smerter og

stivhed.

44 Småtspisende ældre

Ved leddegigt

Hjælpemidler er vigtige

Hjælpemidler gør, at ældre med leddegigt

kan klare mere selv, og de forebygger, at

leddene belastes forkert.

Gode hjælpemidler kan fx være

- Let bestik med tykke greb

- Steakkniv

- Vinklet kniv

- Lette kopper med stor hank

- Lette glas

- Skridsikkert underlag under tallerkenen

- Håndledsbandager

Mange andre ting kan hjælpe

Køkkenarbejde gøres lettere ved at vælge madvarer, der

ikke kræver meget tilberedning (kød i tern, istandgjort fisk,

snittede frosne grøntsager).

Ældre med leddegigt får ofte ikke nok at drikke, fordi

vandhaner, mælkekartoner, sodavand etc. er svære at

åbne. Det kan være tungt at hælde, så glasset skal placeres

lavt (fx i vasken). Hæld eventuelt drikkevarer i mindre

kander.

Hvis ældre med leddegigt får måltidsservice, er det vigtigt

at undersøge, om emballagen er let at åbne, og bakkerne

ikke er for tunge.

Samarbejdspartnere:

Ergoterapeut, praktiserende læge

Det er nemmere at hælde

af en lille kande.

Vinklet bestik er godt,

når det er svært at

bevæge håndleddene.

Dagligdags opgaver kan blive umulige,

når leddene smerter, og kræfterne svigter.

45


Det er vigtigt, at gamle med

forstoppelse drikker rigeligt,

ca. 21/2 liter væske dagligt.

Ved mave- og tarmproblemer

Ældre med diarré eller forstoppelse kan udvikle

ernæringsmæssige problemer, fordi de ofte vil undgå en

række madvarer, som de selv mener, er skyld i problemerne.

Men det hjælper sjældent – tværtimod. Derfor er

det vigtigt at være opmærksom på, om den ældre udelukker

flere og flere madvarer af frygt for diarré eller forstoppelse.

Det kan medføre, at maden bliver ensidig og dermed

utilstrækkelig.

Forstoppelse

Forstoppelse kan have mange årsager. Fx kan mangel på

motion, for lidt groft brød, for lidt frugt og grønt og for lidt

at drikke føre til forstoppelse.

En fiberrig diæt kan ikke afhjælpe den forstoppelse,

der opstår ved brug af morfinpræparater.

46 Småtspisende ældre

Mad med mange kostfibre

kan ofte forebygge og

kurere forstoppelse.

Syrnede mælkeprodukter

kan måske have en gavnlig

effekt på forstoppelse.

Diarré

Akut diarré kan have forskellige årsager og behandles

i det første døgn med bananer, revne æbler, havresuppe/grød,

hvidt brød, kartofler/kartoffelmos og ris. Derefter

er den bedste behandling at blive ved med at spise og

drikke alle slags madvarer. Skånekost virker ikke mod

diarré.

Sørg for, at ældre med diarré drikker rigeligt, da akut

diarré hurtigt kan give væske- og saltforstyrrelser.

Drikkevarer bør indeholde både sukker og salt. Væsken

bør altså være mere end blot vand, fx saft, frugtjuice, mælkeprodukter,

suppe osv.

Samarbejdspartnere:

Klinisk diætist, praktiserende læge

47


Ved knogleskørhed

(osteoporose)

Ældre med knogleskørhed er ofte småtspisende pga. smerter,

sygehusindlæggelser og bivirkninger til den medicinske

behandling.

Mange er allerede undervægtige, når man opdager

sygdommen. De bør spise godt, så de ikke tærer yderligere

på den muskelmasse, der allerede kan være svækket,

fordi de ikke kan bevæge sig så meget. Kost til småtspisende

er næsten altid nødvendig.

Ved knogleskørhed bør man lægge særlig vægt på, at

de ældre får nok kalcium og D-vitamin.

Den bedste kilde til kalcium i kosten er mælk og mejeriprodukter.

Ældre med knogleslørhed bør drikke 1 /2 liter

mælk eller andet mælkeprodukt om dagen samt spise 1-2

skiver ost.

D-vitamin dannes i huden, når den bliver udsat for

solens ultraviolette stråler. Ældre mennesker har højere

behov for D-vitamin i mad og drikke end yngre, fordi de

danner mindre i huden. Sørg derfor for, at de ældre kommer

ud i frisk luft, sol og lys mindst 1 /2 time hver dag.

Desuden er det særlig vigtigt for ældre med knogleskørhed

at spise fisk som hovedmåltid 1-2 gange om ugen og jævnligt

spise fiskepålæg.

48 Småtspisende ældre

Tilbyd ældre med knogleskørhed regelmæssig motion.

Det styrker både knogler, muskler og appetit.

Hvis ældre med knogleskørhed undgår mælkeprodukter,

er det vigtigt, at de får et dagligt tilskud af kalcium. Alle

ældre bør tage et tilskud af D-vitamin, uanset hvor meget

D-vitamin de får gennem mad og drikke.

Nedsæt risikoen for fald

Når ældre med knogleskørhed falder, er der stor risiko for,

at de får knoglebrud. Hjemmet bør gennemgås for at lave

den mest hensigtsmæssige indretning.

Det er vigtigt, at ældre med

knogleskørhed får kalcium nok.

Fede fisk smager godt

og er rige på D-vitamin.

Når retningslinierne kolliderer

Ældre med aldersdiabetes, iskæmisk hjertesygdom og

urinsur gigt bør spise meget brød, gryn, kartofler, ris,

pasta, frugt og grønt og holde igen med fedt og sukker.

Sygdommene kan ikke behandles væk med en fedtreduceret

kost, men den rigtige mad kan være med til at mindske

problemerne i forbindelse med sygdommene.

Nogle af disse ældre er eller kommer i dårlig

ernæringstilstand. Dermed har de behov for kost til småtspisende,

også selvom det måske kolliderer med retningslinierne

for diæten ved de andre sygdomme. Første prioritet

bør altid være, at den ældre får energi nok.

Samarbejdspartnere:

Klinisk diætist, fysioterapeut, ergoterapeut,

praktiserende læge.

49


50

Tak

for

mad

1. udgave, 1. oplag, december 2002

Copyright: Mejeriforeningen

Oplag: 70.000

Idé: Susan Rønholt Hansen

Layout: Jørn Moesgård as

Reportagefoto: Rasmus Baaner

Studiefoto: Lars Mardahl, Poul Ib Henriksen

Tryk: EJ Graphic A/S

Omsorg gennem mad og drikke

er udarbejdet på basis af Fødevaredirektoratets bog

”Uden mad og Drikke…” i et samarbejde mellem

Fødevaredirektoratet og Mejeriforeningen.

”Uden mad og drikke...” kan købes i boghandlen

eller hos Danmark.dk på:

Telefon 1881

E-mail: sp@itst.dk

www.netboghandel.dk

Omsorg gennem mad og drikke

er udgivet af Mejeriforeningen, og kan bestilles på:

Telefon 8737 5700

Fax 8737 5701

E-mail: kundeservice@mejeri.dk

www.mejeri.dk


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fødevaredirektoratet

MEJERIFORENINGEN

Danish Dairy Board

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!