Omsorg gennem mad og drikke - Alt om kost

Omsorg
gennem
mad og
drikke

I afsnittet om
”Særlige grupper af småtspisende”
er der ingen sammenhæng mellem
de nævnte sygdomme og de personer,
der er med på billederne.
Indhold
Forord
Omkring måltidet
Måltidets kulturelle og sociale betydning
Ældre indvandrere
Stimuler sanserne
Hold ældre i gang
Giv hjælp til at spise og drikke
Sørg for daglig mundhygiejne
Væske til ældre
Medicin og måltider
Ældre med god appetit
Mager mad med mange fibre
De 7 kostråd til ældre med god appetit
Overvægtige ældre
Småtspisende ældre
Dårlig ernæringstilstand
Småtspisende ældres måltider
Små portioner og mange måltider
Energirige drikkevarer
Særlige grupper af småtspisende
Demens
Parkinsons sygdom
Apopleksi (slagtilfælde)
Kræft
Kronisk hjertesygdom
KOL
Leddegigt
Mave- og tarmproblemer
Knogleskørhed (osteoporose)
Når retningslinierne kolliderer
5
6
8
10
11
12
14
16
18
19
20
22
24
26
28
30
32
34
35
36
37
38
39
40
42
43
44
46
48
49
3

Omsorg
gennem
mad og
drikke
4 Forord
Forord
Mange ældre mennesker, der får hjælp til forskellige personlige
opgaver i deres eget hjem, har brug for særlig
omsorg i forbindelse med mad og måltider. I dag ved man,
at maden har stor betydning for de ældres velbefindende
og sundhedstilstand, og at det bestemt ikke er ligegyldigt,
hvad der bliver stillet på bordet. Maden er ikke længere et
underordnet eller privat område, der blot skal være der,
men derimod en væsentlig del af pleje, omsorg og behandling
af svækkede og syge ældre. Det stiller krav til socialog
sundhedspersonalet. Den, der ofte er til stede ved måltidet
eller hjælper med varebestilling, er den første, der har
mulighed for at lægge mærke til ændringer i appetitten hos
sine brugere. Social- og sundhedspersonalet har derfor en
særdeles betydningsfuld rolle, når det gælder mad og måltider
til de ældre.
Hensigten med denne lille guide er at give social- og
sundhedspersonalet et hurtigt overblik samt konkrete råd
og retningslinier for, hvordan man bedst støtter sine ældre
brugere i at få den bedst mulige ernæring. Den bygger
direkte på Fødevaredirektoratets bog ”Uden mad og drikke…”
og er tænkt som et supplement til denne. De ansatte
i hjemmeplejen kan med fordel bruge guiden som hurtig
indgang til en opgave og så finde tilbage i ”Uden mad
og drikke...” for at få en grundig gennemgang af alle
aspekter af ældres ernæring.
”Omsorg gennem mad og drikke” er lavet i et samarbejde
mellem Fødevaredirektoratet og Mejeriforeningen.
Anne Marie Beck Susan Rønholt Hansen
klinisk diætist, ph.d. cand.brom.
Fødevaredirektoratet Mejeriforeningen
5

Omkring
måltidet
God mad og gode måltider
er væsentlige for de ældres
sundhed og velbefindende.
Social- og sundhedspersona-
let har en nøglerolle i at skabe
de bedst mulige rammer om
måltidet.
6 Omkring måltidet
7

Måltider har stor kulturel og social betydning. Det gælder
også for ældre, der får offentlig måltidsservice. Derfor er
det vigtigt, at måltider, der leveres fra det offentlige, afspejler
de ældres madkultur.
Ældre mennesker har grundlagt deres kostvaner og
madkultur i en tid med et andet udvalg af ingredienser, retter
og værdier, end den yngre generation har.
Bøf, sovs og kartofler
– ældre spiser mere
kød end yngre
(og gerne varm mad
midt på dagen).
Måltidets kulturelle og sociale betydning
Spørg de ældre,
hvad de gerne spiser,
og hvordan de kan
lide at få det serveret.
Kostundersøgelser viser, at ældre
- foretrækker rugbrød frem for hvedebrød. Mange ældre
spiser også gerne øllebrød og grød.
- foretrækker kartofler frem for ris og pasta. Med kartofler
følger ofte sovs.
- spiser mere frugt end gennemsnittet, gerne som frugtgrød.
- drikker mindre mælk end yngre, men gerne spiser ost
som pålæg.
- spiser kød næsten hver dag, suppe er også populært. Generelt
bruger ældre mere pålæg på brødet end yngre.
- smører mere fedtstof på brødet end yngre.
- har en høj indtagelse af sukker, kager og desserter.
- ofte spiser varm mad midt på dagen.
Ældre mennesker spiser og drikker altså anderledes
end yngre. Flere og flere ældre har dog efterhånden rejst
en del udenlands og er derfor indstillede på også at prøve
nye og udenlandsk inspirerede retter.
Samarbejdspartnere: Køkkenpersonale, pårørende
Selv om mange ældre
har skiftet madvaner,
er det især yngre
mennesker, der forlader
kartoflerne.
Social- og sundhedshjælperen
har i nært samarbejde med
sygeplejersken ansvaret for at
- ældre spiser og drikker tilstrækkeligt.
- identificere ældre i dårlig ernærings
tilstand eller i risiko for at komme det.
- medvirke ved ernæringsterapi, herunder
registrere vægt og vægtudvikling.
Et pænt dækket bord
er med til at give en
positiv oplevelse af
maden.
8 Omkring måltidet
9

Spørg de ældre selv,
hvad de gerne spiser, og
om hvordan traditioner
og regler er.
Ældre indvandrere
Velkendt mad betyder lige så meget for
ældre indvandrere som for ældre danskere.
Også for ældre indvandrere betyder det meget at få mad
og drikke, som de kender og er vant til.
Forskellige trosretninger har som regel retningsanvisninger
for, hvad der må, og hvad der ikke må spises og
drikkes. I mange kulturer fastes der på bestemte tidspunkter
af døgnet og/eller af året.
Traditioner omkring borddækning og etikette er også
anderledes: At tænde levende lys på et bord kan fx minde
om en begravelse. I nogle kulturer er bordene lave, og
man sidder på gulvet og spiser.
Ikke alle bruger kniv og gaffel. En del bruger gaffel og
ske. Nogle bruger spisepinde i stedet for gaffel. I kulturer,
hvor flade brødtyper er almindelige, bruger man ofte brødet
til at spise med.
Valg af levnedsmidler
En del danske menuer kan med få ændringer tilpasses de
forskellige madkulturer. Uanset madkultur (og trosretning)
er det en god ide at servere traditionelle basislevnedsmidler,
fx brød, ris og bulgur, ved siden af eller i stedet for
kogte kartofler.
Stimulér sanserne
Nogle ældre har brug for hjælp til
at tage maden ud af serveringsbakken.
Efter en periode med nedsat appetit og vægttab er det
svært for ældre at spise og drikke mere igen. Sørg for at
maden ser indbydende ud. Det vil både medføre, at ældre
spiser og drikker mere, og at de hurtigere får appetit til det
næste måltid.
Evnen til at lugte og smage svækkes med alderen. Det
er derfor, mange ældre synes, at mad og drikke smagte
bedre ’i gamle dage’. Det er bedst, hvis de ældre får mulighed
for at mærke duften af mad, der er ved at blive lavet
eller er nylavet.
Samarbejdspartnere: Køkkenpersonale, pårørende
Man kan fx skabe duft og appetit ved at
- riste brød
- brygge kaffe
- lune kage
- presse appelsin
10 Omkring måltidet
11

Hold ældre i gang
Motion fremmer
appetitten, humøret
og helbredet.
Muskler skal bruges for at bevare kraften. Selv et mindre
fald i muskelstyrken kan betyde meget for ældre, der i forvejen
er svækkede. Almindelige dagligdags aktiviteter som
fx at rejse sig fra en stol kan blive svære. 10 minutters
træning 2-3 gange om ugen styrker musklerne meget og er
med til at bevare den ældres evne til selv at klare dagligdagen.
Samarbejdspartner: Fysioterapeut
12 Omkring måltidet
13

Giv hjælp til at spise og drikke
Det kræver stor indfølingsevne at made et andet menneske på en værdig måde.
Hjælpemidler
Når kræfterne i arme og hænder ikke længere er så gode,
kan det give problemer med at spise og drikke selv. Men
de rigtige hjælpemidler kan betyde, at ældre kan fortsætte
med at spise selv længst muligt.
Nogle ældre kan have svært ved at åbne indpakninger,
skrælle frugt, skrue låg af termokande etc. En række hjælpemidler
kan være en hjælp i den sammenhæng.
Nedsat syn kan også kræve ekstra hjælp, fx:
- Dæk så vidt muligt bordet på samme måde hver dag.
- Sørg for god belysning. Undgå stearinlys på bordet –
de kan blænde.
- Beskriv placeringen af maden på tallerkenen svarende
til en urskive.
- Sørg for, at der er farvekontraster – fx mørk kaffe
i en lys kop.
Når man ikke kan spise selv
Nogle ældre er ikke i stand til selv at spise og drikke, men
har brug for hjælp. Det kræver stor indfølingsevne, erfaring
og kendskab til den ældre at hjælpe på en måde, så
måltidet ikke opleves som ydmygende.
Samarbejdspartnere: Ergoterapeut, fysioterapeut
Når man skal hjælpe ældre med at spise
- Sørg for at have god tid.
- Sid på en stol ved siden af den ældre for at være i
øjenhøjde og signalere ro.
- Sørg for, at den ældre får mulighed for at gøre
mest muligt selv.
- Undgå at skrabe den ældres hage med skeen – brug
serviet til at tørre mund og hage med.
- Tilbyd drikke undervejs.
14 Omkring måltidet
15

Sørg for daglig mundhygiejne
Tygge- og synkeproblemer hos ældre kan skyldes løsnede eller smertende tænder.
Gode stærke tænder og/eller veltilpassede proteser er
afgørende for, om det er rart at bide og tygge og dermed
at spise.
Proteser
At tygge med helproteser er ikke det samme som at tygge
med naturlige tænder, fordi tyggekraften er langt mindre.
En dårligt fungerende protese kan være en hindring snarere
end en hjælp, når man spiser.
Delproteser giver omtrent den samme tyggekraft som
naturlige tænder. Men protesernes bøjler er samlingssted
for madrester og bakteriebelægninger, og de udgør en risiko
for de naturlige tænder, hvis ikke de holdes rene.
God mundhygiejne
God mundhygiejne har stor betydning for tygge- og synkefunktionen.
Daglig tandbørstning både morgen og aften
og rengøring af protese og mund er en absolut nødvendighed.
Det gælder også for ældre, der får sondeernæring.
Mundtørhed
Nogle ældre lider af tørhed i munden. I mange tilfælde
skyldes det bivirkninger af medicin, men sondeernæring
kan også give mundtørhed.
Samarbejdspartnere:
Tandplejer, tandlæge, praktiserende læge
- Sørg for god mundhygiejne før, under og efter spisning.
- Tilbyd isvand, stykker af is, små stykker frugt,
sugetabletter og sukkerfri bolcher.
- Tilbyd drikkevarer og væskerig mad, fx godt med
sovs, supper, grød og cremer.
- Brug spyterstatningsmidler og vaseline eller pomade
til læberne.
Bolcher eller små stykker frugt kan hjælpe på mundtørhed.
Hvis madens konsistens ikke passer til tændernes og mundens tilstand,
er det svært at spise nok.
16 Omkring måltidet
17

Der bør altid være drikkevarer ved sengen.
Væske til ældre
Ældre har mindre væskereserver
at tære på end
yngre. En lang række faktorer
øger risikoen for, at
ældre ikke får drukket
nok.
Ældre bør altid have
drikkevarer inden for ræk-
kevidde. Jo oftere de bliver tilbudt noget at drikke, jo mere
drikker de, og det gælder især for ældre, der er afhængige
af andres hjælp. Spørg hvilke drikkevarer den ældre kan
lide, og tilbyd dem ofte.
18 Omkring måltidet
Tegn på væskemangel
- Forstoppelse
- Forvirring
- Muskelsvaghed
- Svimmelhed
- Fald
- Hurtigt vægttab
Giv altid
- drikkevarer til alle måltider, også mellemmåltider.
- drikkevarer ved sengen.
- ekstra drikkevarer i forbindelse med feber, diarré
eller opkastning samt på varme sommerdage.
Ældre bør
drikke mindst
11/2 liter
væske om
dagen, og
det må gerne
være forskellige
drikke.
Flere af de almindelige ”hyggedrikke” indeholder nogle
stoffer, der virker vanddrivende. Dette er dog sjældent et
problem. Hvis blot den ældre får 1 1/2 liter væske om
dagen, må noget af det gerne nydes i form af kaffe, te, øl
eller vin.
Sodavand, saft og læskedrikke indeholder ofte meget
sukker og få vitaminer og mineraler. Mælk og appelsin- og
æblejuice er gode alternativer, der tilfører mange næringsstoffer,
samtidig med at de giver væske.
Samarbejdspartner: Praktiserende læge
Medicin og måltider
Ordineret medicin skal altid tages,
men spiser den ældre mange piller,
bør lægen genoverveje, om de alle
sammen er nødvendige.
Vej de ældre
1 gang hver
måned, 1-2
gange om ugen
ved sygdom.
Vægten skal
ligge stabilt.
Mange ældre har brug for
medicin. I nogle tilfælde
påvirker medicin og mad
hinanden: Maden kan nedsætte
medicinens effekt,
og medicinen kan hæmme
optagelsen af næringsstoffer.
Derfor skal nogle piller
tages til maden, andre til
mellemmåltiderne. Det er
vigtigt at følge anvisningerne
og blive ved med at
tage den medicin, der er
ordineret.
Tager den ældre mange
piller, bør lægen vurdere,
om de alle er nødvendige.
Samarbejdspartner:
Praktiserende læge
19

Ældre
med god
appetit
20 Ældre med god appetit
Ældre med god appetit bør
spise meget brød, meget grønt
og frugt, men kun lidt fedt, og
sørge for at få frisk luft og
motion hver dag.
21

Mager mad med mange fibre
Tallerkenmodellen i praksis: kartofler og grønsager
fylder mest, fisk eller kød fylder mindst.
Ældre i god ernæringstilstand og med god appetit bør
spise som alle andre, dvs. mad med et lavt indhold af fedt
og sukker og et højt indhold af brød, gryn, kartofler, frugt
og grønt.
Energiindtagelse og vægt
Det er almindeligt, at den fysiske aktivitet falder med alderen.
Derfor har ældre ikke så stort energibehov længere.
Men selv om man har brug for mindre energi, skal der stadig
lige mange vitaminer og mineraler til, når man bliver
ældre. Mange bør altså sørge for at spise mere grønt, frugt
og fisk – og vælge kød- og mælkeprodukter med mindre
fedt, end de plejer. Mad med meget brød, gryn, kartofler,
grønt og frugt fylder meget. Derfor er det en god ide at
opfordre de ældre til at spise og drikke noget imellem
hovedmåltiderne. Mellemmåltider giver vigtige bidrag til
den samlede forsyning af energi og næringsstoffer i løbet
af dagen.
Spiser og drikker man det samme, som da man var
ung, stiger risikoen for overvægt og følgesygdomme som
fx diabetes. En mindre vægtøgning på 5-10 kg i forhold til
de yngre år er dog naturlig og ofte en fordel.
22 Ældre med god appetit
Tilskud af vitamin og mineral
• Alle ældre bør tage et tilskud af D-vitamin.
• Ældre, der ikke får mælkeprodukter, bør tage et kalciumtilskud,
fx i form af en tablet, som både indeholder
kalcium og D-vitamin.
Eksempler på gode mellemmåltider
- Brød, gerne uden kerner, med skrabet fedtstof og
magert pålæg, fx ost, kød, frugt eller grønt
- Yoghurt med mysli eller havregryn
- Frisk frugt, også gerne bløde typer som fersken,
banan og pære
- Frugtgrød
- Henkogt frugt
- Tørret frugt og nødder
- Mager mælk, frugtjuice, kaffe, te
Gode mellemmåltider
giver
vigtige bidrag
til den samlede
ernæring.
23

24 Ældre med god appetit
De 7 kostråd
til ældre med
god appetit
2. Spis frugt (gerne skrællet, pillet eller
i frugtgrød) og mange grønsager
(gerne kogte, stuvede) hver dag
(6 stk., i alt 600g).
4. Spis ofte fisk og fiskepålæg – hver dag til
det kolde måltid og en gang om ugen til det varme
– vælg forskellige slags (200-300g om ugen).
6.Vælg kød og pålæg
med et lavt fedtindhold.
7. Brug kun lidt smør, margarine og olie
- og spar i øvrigt på sukker og salt.
1. Spis meget brød
(gerne uden hele
kerner) og gryn
(gerne som grød)
(200-250g brød
hver dag).
3. Spis kartofler, ris
eller pasta hver dag
(250-300g pasta,
ris eller kartofler
hver dag).
5.Vælg mælkeprodukter
og ost med
lavt fedtindhold
(ca. 1/2 liter og 1-2
skiver ost hver dag).
25

I hjemmeplejen er kun en mindre gruppe ældre overvægtige.
Men de overvægtige har ofte følgesygdomme som
diabetes, iskæmisk hjertesygdom eller urinsur gigt. De bør
spise mad med et højt indhold af brød, gryn, kartofler, ris,
pasta, frugt og grønt og holde igen med fedt, sukker og
alkohol.
26 Ældre med god appetit
Overvægtige ældre
Groft brød og grønsager er ekstra vigtigt,
når maden ikke må indeholde for meget fedt.
Motion er også vigtigt
Sørg for at inddrage motion i behandlingen af overvægt og
tilrettelægge den efter de ældres individuelle behov og
fysiske formåen.
Samarbejdspartnere:
Klinisk diætist, fysioterapeut, praktiserende læge
Det er aldrig for sent at begynde at motionere.
27

Småtspisende
ældre
28 Småtspisende ældre
Småtspisende ældre bør
nødes til at spise og drikke
mere. Maden skal være fedtrig
og serveres i små, appetitlige
portioner. Frisk luft og motion
stimulerer appetitten.
29

Dårlig ernæringstilstand
Det er ikke normalt, at ældre taber i vægt. Ethvert vægttab skal undersøges nærmere.
En række forhold kan forringe ældres ernæringstilstand.
Det kan tage lang tid at bremse et vægttab og få den ældre
til at tage på igen. Mange ting har indflydelse på, om ældre
kan og har lyst til at spise og drikke.
Hvis den ældre taber sig, er undervægtig og spiser for
lidt, kan det bl.a. medføre nedsat fysisk funktionsevne,
nedsat hukommelse og øget sygelighed. Det betyder, at
den ældre bliver langt mere plejekrævende, men vigtigst er
det, at den dårlige ernæringstilstand fører til, at livskvaliteten
og livslysten falder. Overvægtige ældre kan også være
i dårlig ernæringstilstand, hvis de taber i vægt uden at
være på slankekur.
Ernæringsterapi
Ældre mennesker bør ikke tabe sig. Sker det, skal man
sørge for at finde årsagen. Der kan også være andre grunde
til vægttab end for lidt mad og drikke.
Den kliniske diætist lægger et program for ernæringsterapi.
Det skal følges, og man skal sikre, at det virker. Et
godt og enkelt mål for effekten er at veje den ældre
regelmæssigt, mindst 2 gange om ugen. En anden god
måde er at se, hvor meget den ældre spiser. Gør en ekstra
indsats for, at ældre, der er småtspisende, syge og har tabt
sig, får særlig god mad og drikke. Der kan ofte være brug
for ekstra besøg. Hold løbende kontakt til den kliniske
diætist og/eller læge.
Samarbejdspartnere:
Klinisk diætist, praktiserende læge, køkkenpersonale
Rester på tallerkenen
tyder på,
at den ældre
spiser for lidt.
Se på den ældre
- Er ansigtskuløren god?
- Er arme og ben tynde?
- Passer tøjet?
- Skal bæltet spændes ind eller ud?
- Strammer skjorteflippen?
- Er håndtrykket fast og kraftfuldt eller slapt?
- Er det fysiske aktivitetsniveau ændret?
Ældre har brug for ernæringsterapi, når
- de spiser og drikker meget lidt
- de har haft et utilsigtet vægttab – hvor meget
de har tabt er underordnet
- de levner på tallerkenen
- almentilstanden er forringet
- de er undervægtige
30 Småtspisende ældre
31

Småtspisende
ældres måltider
Ældre bliver betegnet som småtspisende, når de kun spiser
og drikker lidt, er undervægtige eller taber i vægt. De
er ofte syge og har svært ved af sig selv at begynde at spise
og drikke mere. De skulle gerne tage de tabte kilo på igen,
så derfor er det vigtigt at kræse og opmuntre dem til at
spise og drikke noget mere.
Kost til småtspisende skal indeholde så meget energi
som muligt, og derfor er mange af anbefalingerne nærmest
modsat det, raske ældre bør spise. Ældre småtspisende
skal især spise fede produkter og holde igen med brød,
kartofler, ris og pasta, der fylder og mætter meget. Det er
vigtigt at servere små portioner fordelt på mange måltider.
Forskellige eksempler
på små, men energirige
måltider. Sådan kan
kostrådene se ud, når
de bliver til rigtig mad.
De 7 kostråd
til småtspisende ældre
1. Spis lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød
med rigeligt fedtstof og pålæg. Gerne grød kogt på
sødmælk og med en smørklat ovenpå.
2. Spis lidt frugt og grønt hver dag. Fx i form af stuvede
grønsager eller grønsagsmos, gerne af frosne
grønsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado,
frugtjuice og frugtgrød med piskefløde.
3. Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne
kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller
pasteuriserede æg.
4. Spis ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i form af fiskesalater,
tun i olie o.lign. Pynt med mayonnaise
eller remoulade.
5.Vælg mælkeprodukter og ost med et højt indhold
af fedt. 45+ ost i tykke skiver, skimmeloste og forskellige
fede dessertoste. Piskefløde, cremefraiche
og flødeost i sovse og desserter. Revet ost i supper
eller oven på anden varm mad. Spis gerne flødeis
og koldskål med fløde. Drik gerne drikkeyoghurt
og kakaomælk af sødmælk.
6.Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Lav
gerne retter med fars og æg.Vælg flødeleverpostej,
spege- og rullepølse og salater med mayonnaise.
Lun en eventuel middagsrest til de kolde måltider.
7. Brug gerne smør, margarine og olie. Fx i sovs, supper,
mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger
af olie og eddike, cremefraiche, piskefløde eller
mayonnaise – og brug gerne sukker i mad og
drikke. I form af kiks, chokolade, kager, fromage,
budding, is og lignende desserter samt koldskål og
kakao.
Spis en almindelig multi vitamin-mineraltablet
dagligt samt et D-vitamin-tilskud.
32 Småtspisende ældre
33

Små portioner
og mange måltider
Små, energirige lækkerier mellem hovedmåltiderne er vigtige, når det er
svært at spise nok mad. Der er mange muligheder.
Server maden i små, indbydende portioner på mindre tallerkener,
der passer i forhold til den mindre portion mad.
Husk at byde en ekstra gang, hvis de ældre ikke selv kan
tage mad og drikke. Der kan ofte være behov for at fordele
mad og drikke på 6-8 mindre måltider og udnytte
mest muligt af døgnet. På den måde får de ældre bedre
mulighed for at spise nok. Sørg for, at der er mulighed for
fx et mellemmåltid inden sengetid. Sørg også for, at der
står en lille anretning på sengebordet, hvis den ældre har
svært ved at sove eller vågner ud på natten. Husk, at der
altid skal være noget lækkert til eftermiddagskaffen.
Energiindtagelsen stiger meget,
hvis man får energirige drikke
mellem måltiderne. Man kan
hæve energiindholdet i mange
drikke med piskefløde, creme eller
pasteuriserede æggeblommer.
Energirige drikkevarer
Forklar, at det er en god idé at udskifte en del af den kaffe,
te og vand, den ældre drikker i løbet af dagen med energirige
drikke. Det vil øge energiindtagelsen betydeligt,
specielt hvis man drikker det mellem måltiderne.
Samarbejdspartnere:
Klinisk diætist, køkkenpersonale, pårørende
34 Småtspisende ældre
35

Særlige grupper af
småtspisende
Ældre med visse kroniske sygdomme vil ofte være i dårlig
ernæringstilstand. Derfor vil de også have brug for
ernæringsterapi. I forbindelse med disse sygdomme kan
der være særlige hensyn at tage.
På de næste sider står nogle gode råd.
36 Småtspisende ældre
Ved demens
Sådan kan det blive lettere
at spise og drikke for
demente ældre
- Forsøg at finde ud af, hvad den
ældre kan lide at spise og drikke.
Spørg gerne de pårørende
om tidligere måltidsvaner.
- Server små mængder mad og
drikke ad gangen – særligt sidst
på dagen.
- Tilpas konsistensen af mad og
drikke til den ældres tygge- og
synkeevne.
Demens kan svække eller helt ødelægge ganske grundlæggende
evner som fx at vide, hvad der smager godt,
hvad ’sult’ og ’tørst’ er, og hvordan man får maden ind i
munden. Derfor vil demente ældre ofte være i dårlig
ernæringstilstand.
Mange demente har allerede tabt i vægt, når diagnosen
bliver stillet. Kost til småtspisende og tygge-/synkevenlig
kost er næsten altid nødvendig.
Sent i demensforløbet vil mange ikke spise eller drikke.
Prøv at finde ud af hvorfor, så man kan hjælpe på den
bedste måde.
37

Eksempler
på fingervenlig
mad
Ved Parkinsons sygdom
Almindelig mad:
Gryderet med kylling
Blødkogt æg
Løse ris
Kogt fisk
Chokolademousse
Frugtgrød
Sådan bliver det lettere at spise og drikke for
ældre med Parkinsons sydom:
- Kom kun få ting på tallerkenen ad gangen. Giv gerne
mad, der ’hænger ved’.
- Tilbyd fingervenlig mad (der kan spises med fingrene)
eller tygge-/synkevenlig kost (som kan spises med
et enkelt redskab, fx ske eller gaffel).
- Sørg for ro og fred til at spise og drikke.
- Drej tallerkenen under måltidet, hvis den ældre har
problemer med at se.
38 Småtspisende ældre
Fingervenlig mad:
Grillet kylling
Hårdkogt æg
Kartofler
Fiskepinde
Chokoladekage
Henkogt frugt
Ældre med Parkinsons sygdom vil ofte have problemer
med at spise og drikke. Årsagerne kan være mange. Kost
til småtspisende og tygge-/synkevenlig kost er næsten altid
nødvendig. Det kan også blive nødvendigt at supplere
med ernæring via en sonde.
Samarbejdspartnere: Ergoterapeut, klinisk diætist,
praktiserende læge, talepædagog
Ved apopleksi
(slagtilfælde)
Det kan være svært at spise og drikke efter en apopleksi.
Det er der flere årsager til.
Kost til småtspisende er næsten altid nødvendig. Der
kan også være behov for tygge-/synkevenlig kost og eventuelt
sondeernæring. For ældre med tygge-/synkeproblemer
kan det være en hjælp af få munden ’varmet op’ med
særlige øvelser, inden man spiser.
Samarbejdspartnere:
Ergoterapeut, fysioterapeut, talepædagog,
klinisk diætist, tandlæge
Sådan bliver det lettere at spise og drikke
for ældre med apopleksi
- Sørg for god siddestilling, så den ældre ikke får maden
galt I halsen.
- Hold øje med, at den ældre synker omhyggeligt,
eventuelt en ekstra gang.
- Sørg for, at munden er renset for slim og spyt inden
måltidet.
- Sørg for, at der er ro under måltidet.
- Pas på, at maden ikke er for varm.
- Undgå fladt sengeleje efter måltidet (ca. 1 time) for at
nedsætte risikoen for opkastning og sure opstød.
- Sørg for, at udføre mundpleje efter hvert måltid.
39

40 Småtspisende ældre
Ved kræft
Både kræftsygdom og dens behandling kan give bivirkninger,
der gør, at man spiser og optager mindre af maden.
Der er mange forskellige årsager, bl.a. kvalme og smerter.
Vægttab er alvorligt, fordi det nedsætter chancen for at
overleve sygdommen og behandlingen. Derfor skal ældre
med kræft opfordres til at spise og drikke mest muligt.
Tilbyd ældre med kræft den mad og drikke, som de umiddelbart
har lyst til – uanset hvad det er.
Kost til småtspisende er næsten altid nødvendig. Der
kan også være behov for tygge-/synkevenlig kost sammen
med energirige drikke og evt. sondeernæring.
Følgende kan mindske gener ved kvalme
og opkastning
- Tilbyd mad og drikke, når appetitten er størst.
- Sørg for, at der er rigeligt at drikke, gerne sød saft,
frugtjuice og sodavand.
- Sørg for behagelig siddestilling under måltidet.
- Sørg for, at maden spises i et veludluftet rum.
- Find ud af, om kogt mad tåles bedre end stegt.
- Tilbyd kold mad, hvis lugten af varm mad giver kvalme.
- Foreslå brug af færdiglavet mad eller måltidsservice,
hvis madlavningen giver gener.
- Tilbyd sodavand (grape og cola), som kan virke
kvalmestillende.
- Foreslå et hvil inden maden.
- Tilbyd små, men hyppige måltider.
Kræftbehandling kan ændre smags- og lugtesanserne. Det
bevirker, at ældre ofte får aversion mod visse madvarer,
typisk kød og kaffe. Det er ikke usædvanligt, at man kommer
til at forbinde kvalme og opkastning med den mad og
drikke, man har fået lige før, man blev dårlig. Undgå så
vidt muligt at tilbyde livretter i forbindelse med kvalme og
andet ubehag – modviljen kan være meget svær at overvinde.
Undgå at servere ukendt mad og drikke og mad med
stærk eller særpræget smag. Meget fed eller krydret mad
kan også vække modvilje. Spørg lægen til råds om kvalmestillende
medicin.
Samarbejdspartnere:
Klinisk diætist, praktiserende læge
41

Ældre med kronisk hjertesygdom er ofte i dårlig
ernæringstilstand, og kost til småtspisende er næsten altid
nødvendig.
Det kan være svært at opdage den dårlige ernæringstilstand,
fordi sygdommen ofte medfører ødemer (væske i
kroppen). Vægtudviklingen kan altså snyde. Hold derfor
ekstra øje med, hvor meget den ældre spiser og drikker.
Modsatrettede hensyn
Ældre med kronisk hjertesygdom har ofte været på diæt:
måske har de skullet holde igen med salt, måske har de
fulgt en fedtreduceret diæt. Når ældre bliver syge og spiser
for lidt, er det vigtigste altid, at de får mad og energi
nok – også selv om det højere fedtindhold skulle være i
modstrid med den tidligere diæt.
42 Småtspisende ældre
Ved kronisk
hjertesygdom
Samarbejdspartnere:
Klinisk diætist, praktiserende læge
Sådan bliver det lettere at spise og drikke
for ældre med kronisk hjertesygdom
- Tilbyd hyppige, men små måltider.
- Madudbringning og/eller færdigretter kan være en
god idé – det kan være meget anstrengende selv
at lave mad.
- Motion er vigtigt – det øger også appetitten.
Ved
kronisk
obstruktiv
lungesygdom
(KOL)
Ældre med kronisk obstruktiv lungesygdom er ofte i dårlig
ernæringstilstand, og kost til småtspisende er næsten altid
nødvendig. Der er flere årsager til dårlig ernæringstilstand
hos ældre med KOL.
Samarbejdspartnere:
Klinisk diætist, fysioterapeut
Sådan bliver det lettere at spise og drikke
for ældre med KOL
- Tilbyd hyppige, men små måltider – en overfyldt
mavesæk hæmmer vejrtrækningen yderligere.
- Madudbringning og/eller færdigretter kan være en
god idé – det kan være meget anstrengende selv
at lave mad.
- Motion er vigtigt – det øger også appetitten.
43

Ældre med leddegigt kan have forskellige ubehag og
smerter, der gør, at de ikke spiser og drikker nok. Dermed
øges risikoen for dårlig ernæringstilstand. Det kan være
svært at holde fast på bestik, skære maden ud, få hånden
op til munden samt tygge. Hvis musklerne er svage, bliver
ældre med leddegigt hurtigt trætte. Der er stor forskel på,
hvor meget de kan klare fra den ene dag til den anden.
Kost til småtspisende er næsten altid nødvendig.
Foreslå gerne fed fisk på menuen flere gange om ugen.
Fiskens indhold af n-3 fedtsyrer nedsætter både smerter og
stivhed.
44 Småtspisende ældre
Ved leddegigt
Hjælpemidler er vigtige
Hjælpemidler gør, at ældre med leddegigt
kan klare mere selv, og de forebygger, at
leddene belastes forkert.
Gode hjælpemidler kan fx være
- Let bestik med tykke greb
- Steakkniv
- Vinklet kniv
- Lette kopper med stor hank
- Lette glas
- Skridsikkert underlag under tallerkenen
- Håndledsbandager
Mange andre ting kan hjælpe
Køkkenarbejde gøres lettere ved at vælge madvarer, der
ikke kræver meget tilberedning (kød i tern, istandgjort fisk,
snittede frosne grøntsager).
Ældre med leddegigt får ofte ikke nok at drikke, fordi
vandhaner, mælkekartoner, sodavand etc. er svære at
åbne. Det kan være tungt at hælde, så glasset skal placeres
lavt (fx i vasken). Hæld eventuelt drikkevarer i mindre
kander.
Hvis ældre med leddegigt får måltidsservice, er det vigtigt
at undersøge, om emballagen er let at åbne, og bakkerne
ikke er for tunge.
Samarbejdspartnere:
Ergoterapeut, praktiserende læge
Det er nemmere at hælde
af en lille kande.
Vinklet bestik er godt,
når det er svært at
bevæge håndleddene.
Dagligdags opgaver kan blive umulige,
når leddene smerter, og kræfterne svigter.
45

Det er vigtigt, at gamle med
forstoppelse drikker rigeligt,
ca. 21/2 liter væske dagligt.
Ved mave- og tarmproblemer
Ældre med diarré eller forstoppelse kan udvikle
ernæringsmæssige problemer, fordi de ofte vil undgå en
række madvarer, som de selv mener, er skyld i problemerne.
Men det hjælper sjældent – tværtimod. Derfor er
det vigtigt at være opmærksom på, om den ældre udelukker
flere og flere madvarer af frygt for diarré eller forstoppelse.
Det kan medføre, at maden bliver ensidig og dermed
utilstrækkelig.
Forstoppelse
Forstoppelse kan have mange årsager. Fx kan mangel på
motion, for lidt groft brød, for lidt frugt og grønt og for lidt
at drikke føre til forstoppelse.
En fiberrig diæt kan ikke afhjælpe den forstoppelse,
der opstår ved brug af morfinpræparater.
46 Småtspisende ældre
Mad med mange kostfibre
kan ofte forebygge og
kurere forstoppelse.
Syrnede mælkeprodukter
kan måske have en gavnlig
effekt på forstoppelse.
Diarré
Akut diarré kan have forskellige årsager og behandles
i det første døgn med bananer, revne æbler, havresuppe/grød,
hvidt brød, kartofler/kartoffelmos og ris. Derefter
er den bedste behandling at blive ved med at spise og
drikke alle slags madvarer. Skånekost virker ikke mod
diarré.
Sørg for, at ældre med diarré drikker rigeligt, da akut
diarré hurtigt kan give væske- og saltforstyrrelser.
Drikkevarer bør indeholde både sukker og salt. Væsken
bør altså være mere end blot vand, fx saft, frugtjuice, mælkeprodukter,
suppe osv.
Samarbejdspartnere:
Klinisk diætist, praktiserende læge
47

Ved knogleskørhed
(osteoporose)
Ældre med knogleskørhed er ofte småtspisende pga. smerter,
sygehusindlæggelser og bivirkninger til den medicinske
behandling.
Mange er allerede undervægtige, når man opdager
sygdommen. De bør spise godt, så de ikke tærer yderligere
på den muskelmasse, der allerede kan være svækket,
fordi de ikke kan bevæge sig så meget. Kost til småtspisende
er næsten altid nødvendig.
Ved knogleskørhed bør man lægge særlig vægt på, at
de ældre får nok kalcium og D-vitamin.
Den bedste kilde til kalcium i kosten er mælk og mejeriprodukter.
Ældre med knogleslørhed bør drikke 1 /2 liter
mælk eller andet mælkeprodukt om dagen samt spise 1-2
skiver ost.
D-vitamin dannes i huden, når den bliver udsat for
solens ultraviolette stråler. Ældre mennesker har højere
behov for D-vitamin i mad og drikke end yngre, fordi de
danner mindre i huden. Sørg derfor for, at de ældre kommer
ud i frisk luft, sol og lys mindst 1 /2 time hver dag.
Desuden er det særlig vigtigt for ældre med knogleskørhed
at spise fisk som hovedmåltid 1-2 gange om ugen og jævnligt
spise fiskepålæg.
48 Småtspisende ældre
Tilbyd ældre med knogleskørhed regelmæssig motion.
Det styrker både knogler, muskler og appetit.
Hvis ældre med knogleskørhed undgår mælkeprodukter,
er det vigtigt, at de får et dagligt tilskud af kalcium. Alle
ældre bør tage et tilskud af D-vitamin, uanset hvor meget
D-vitamin de får gennem mad og drikke.
Nedsæt risikoen for fald
Når ældre med knogleskørhed falder, er der stor risiko for,
at de får knoglebrud. Hjemmet bør gennemgås for at lave
den mest hensigtsmæssige indretning.
Det er vigtigt, at ældre med
knogleskørhed får kalcium nok.
Fede fisk smager godt
og er rige på D-vitamin.
Når retningslinierne kolliderer
Ældre med aldersdiabetes, iskæmisk hjertesygdom og
urinsur gigt bør spise meget brød, gryn, kartofler, ris,
pasta, frugt og grønt og holde igen med fedt og sukker.
Sygdommene kan ikke behandles væk med en fedtreduceret
kost, men den rigtige mad kan være med til at mindske
problemerne i forbindelse med sygdommene.
Nogle af disse ældre er eller kommer i dårlig
ernæringstilstand. Dermed har de behov for kost til småtspisende,
også selvom det måske kolliderer med retningslinierne
for diæten ved de andre sygdomme. Første prioritet
bør altid være, at den ældre får energi nok.
Samarbejdspartnere:
Klinisk diætist, fysioterapeut, ergoterapeut,
praktiserende læge.
49

50
Tak
for
mad
1. udgave, 1. oplag, december 2002
Copyright: Mejeriforeningen
Oplag: 70.000
Idé: Susan Rønholt Hansen
Layout: Jørn Moesgård as
Reportagefoto: Rasmus Baaner
Studiefoto: Lars Mardahl, Poul Ib Henriksen
Tryk: EJ Graphic A/S
”Omsorg gennem mad og drikke”
er udarbejdet på basis af Fødevaredirektoratets bog
”Uden mad og Drikke…” i et samarbejde mellem
Fødevaredirektoratet og Mejeriforeningen.
”Uden mad og drikke...” kan købes i boghandlen
eller hos Danmark.dk på:
Telefon 1881
E-mail: sp@itst.dk
www.netboghandel.dk
”Omsorg gennem mad og drikke”
er udgivet af Mejeriforeningen, og kan bestilles på:
Telefon 8737 5700
Fax 8737 5701
E-mail: kundeservice@mejeri.dk
www.mejeri.dk

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevaredirektoratet
MEJERIFORENINGEN
Danish Dairy Board