Fiskeundersøgelser. Mariager Fjord 1998-2000.

mariager.fjord.dk

Fiskeundersøgelser. Mariager Fjord 1998-2000.

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Øst

Tlf. 96 35 10 00

ÅRHUS AMT

N A T U R O G M I L J Ø

Fiske-

undersøgelser

Mariager fjord

1998 - 2000


Udgiver:

Nordjyllands Amt & Århus Amt

Miljøkontoret Natur- og Miljøkontoret

Niels Bohrs Vej 30 Lyseng Allé 1

9220 Aalborg Øst 8270 Højbjerg

tlf. 96 35 10 00 tlf. 89 44 66 66

Udgivelsesår: 2001

Titel: Fiskeundersøgelser. Mariager Fjord 1998-2000.

Forfattere:

Svend Bråten (Nordjyllands Amt)

Finn Andersen (Nordjyllands Amt)

Anne Margrethe Wegeberg (Århus Amt)

Christian A. Jensen (Århus Amt)

Illustration: Svend Bråten og Tommy Skov (Nordjyllands Amt)

Layout: Svend Bråten (Nordjyllands Amt)

Emneord: Fiskeundersøgelser, iltsvind, Mariager Fjord

ISBN: 87-7775-439-5

Oplag: 150

Sidetal: 80

Tryk: Nordjyllands Amt.


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

0. Sammenfatning ................................................................................................................................ 1

1. Indledning.......................................................................................................................................................3

1.1 Formål og baggrund.......................................................................................................................3

1.2 Iltsvindet i 1997 og dets betydning for forekomsten af fisk ..........................................................4

2. Metoder ..........................................................................................................................................................9

2.1 Metodevalg.........................................................................................................................................9

2.2 Feltundersøgelser ...............................................................................................................................9

2.2.1 Redskaberne........................................................................................................................13

2.3 Beregninger......................................................................................................................................13

2.4 Metodebetinget usikkerhed ..............................................................................................................13

3. Resultater og vurderinger .............................................................................................................................16

3.1 Fysisk kemisk forhold ......................................................................................................................16

3.2 Den samlede fangst ..........................................................................................................................17

3.2.1 Fangstens sammensætning .................................................................................................17

3.3 De enkelte arter ................................................................................................................................21

3.3.1 3-pigget hundestejle ............................................................................................................22

3.3.2 9-pigget hundestejle ............................................................................................................25

3.3.3 Brisling................................................................................................................................26

3.3.4 Sild ......................................................................................................................................28

3.3.5 Torsk ...................................................................................................................................30

3.3.6 Ål ......................................................................................................................................32

3.3.7 Skrubbe ...............................................................................................................................34

3.3.8 Ålekvabbe ...........................................................................................................................36

3.3.9 Ørred ...................................................................................................................................37

3.3.10 Sandkutling .......................................................................................................................39

3.3.11 Andre arter ........................................................................................................................41

3.4 Rovfiskenes fødevalg .......................................................................................................................42

3.4.1 1999 ....................................................................................................................................43

3.4.2 2000 ....................................................................................................................................47

4. Skrubben i Mariager Fjord ...........................................................................................................................49

4.1 Baggrund for undersøgelsen.............................................................................................................49

4.1.1 Iltsvindet .............................................................................................................................49

4.1.2 Valg af skrubben.................................................................................................................49

4.1.3 Valg af redskaber til undersøgelsen ....................................................................................49

4.2 Formål med undersøgelsen...............................................................................................................49

4.3 Fiskeri og indsamling af prøver .......................................................................................................50

4.3.1 Kvantitative undersøgelser..................................................................................................50

4.3.2 Samarbejdet med lokale fritidsfiskere.................................................................................51

4.3.3 Undersøgelser af fiskeæg og larver.....................................................................................51

4.4 Resultater af undersøgelsen..............................................................................................................53

4.4.1 Forekomst af skrubber ........................................................................................................53

4.4.2 Faktorer af betydning for forekomsten af skrubber ............................................................53


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord Indholdsfortegnelse

4.4.3 Bestandens sammensætning fordelt på størrelse, alder og køn...........................................56

4.4.4 Faktorer af betydning for bestandens sammensætning .......................................................58

4.4.5 Skrubbernes kondition ........................................................................................................60

4.4.6 Faktorer af betydning for skrubbernes kondition................................................................61

4.4.7 Skrubbens føde....................................................................................................................62

4.4.8 Faktorer af betydning for skrubbernes fødeindtagelse........................................................67

4.4.9 Andre arter ..........................................................................................................................68

4.5 Mariager Fjord som gyde- og opvækstområde for skrubber............................................................69

4.6 Vurdering af undersøgelserne ..........................................................................................................71

4.7 Konklusion .......................................................................................................................................71

5. Referencer.....................................................................................................................................................73

6. Bilagsoversigt...............................................................................................................................................75

7. Bilag


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 1

0. Sammenfatning

Iltsvindet I august 1997 opstod der et omfattende iltsvind i Mariager Fjord i området fra

Hobro til Hadsund. Under iltsvindet døde store dele af fiskefaunaen i fjorden.

Omkring å udløb stod tusindvis af ål og gispede efter vejret, og mange fisk forsøgte

uden held at flygte ud af Inderfjorden. Nordjyllands Amt og Århus Amt, der

sammen fører miljøtilsyn med fjorden, iværksatte herefter fiskeundersøgelser, hvis

formål var at vurdere fiskefaunaens udvikling og status efter iltsvindet.

Undersøgelsesmetode Fiskefaunaen i fjorden er undersøgt fra 1997 – 2000 med baggrund i forskellige

metoder. Der er blevet brugt specialredskaber som yngelruser, kasteruser,

breaderfælder og biolgiske oversigtsgarn. Redskaber som samlet giver mulighed

for både kvalitative som kvantitative resultater om artssammensætning og om

tætheden af en række arter. En anden del af undersøgelsen er lavet i samarbejde

med de lokale fritidsfiskere. Fritidsfiskerne har fisket med almindelige skrubbegarn

i forskellige zoner af fjorden. Desuden har fiskerne bidraget med årelang

fiskeerfaring fra fjorden, idet de for en række arter har vurderet om fiskeriet var

dårligere eller bedre end før iltsvindet i 1997.

Resultaterne fra undersøgelserne viste, at en lang række fiskearter er vendt tilbage

til fjorden. Der er i alt blevet fanget 26 fiskearter.

Resultater Bestanden af tre piggede hundestejler vendte hurtigt tilbage i fjorden, og findes i

store mængder i fjorden. Den tre piggede hundestejle er meget tolerant overfor lave

iltkoncentrationer og en del af bestanden har sikkert overlevet iltsvindet. Med en

kort reproduktionscyklus, stor reproduktionsevne samt en mindre fødekonkurrence

har arten bredt sig med succes i fjorden, og udgør nu et vigtig fødegrundlag for en

del af fjordens andre fisk.

Vandrefisk Mariager Fjord er et åbent system og en del fiskearter vandrer ind og ud af fjorden

på forskellige tider af året. De fleste af vandrefiskene er vendt tilbage til fjorden og

har nydt godt af fjordens spisekammer i form af hundestejler, sandkutlinger, rejer

og nysettlede blåmuslinger. Sild, hornfisk og torsk er en del af de arter, der vandrer

ind i fjorden og arterne forekommer efter fritidsfiskernes vurderinger i antal som

før iltsvindet. Forekomsten af de arter der kun midlertidigt opholder sig i fjorden,

er primært betinget af forhold i de omgivende havområder.

Standfisk Nogle af de standfisk, der lever hele livet i fjorden er i forhold til før iltsvindet

væsentligt reduceret i Inderfjorden. Det er arter som ålekvabbe, ulk og sort kutling.

For ålekvabben kan iltsvindet i 1997 have betydet, at en lokal race af arten helt er

udryddet.

Skrubben Skrubben er en vigtig konsumfisk for fiskerne i Mariager Fjord. Allerede i

november 1997 indvandrede de første skrubber igen til Inderfjorden, på trods af at

fødegrundlaget var kraftigt reduceret. Undersøgelserne fra 1998-2000 viste, at der i

Mariager Fjord normalt er flest skrubber i Yderfjorden og at tætheden aftager ind

mod Hobro. Svingningerne i tætheden af de voksne skrubber over 25 cm har fulgt

temperatursvingningerne i overfladevandet. Store dele af bestanden vandrer ind fra

Kattegat om foråret og ud igen om efteråret. Forekomsten af skrubber i fjorden er

ikke afhængig af en lokal reproduktion i fjorden, og effekten af iltsvindet har derfor

tilsyneladende begrænset sig til en akut og kortvarig nedgang i bestanden.

1


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 1

Æg og larver I 2000 blev forekomsten af skrubbeæg og larver i Inderfjorden undersøgt.

Undersøgelsen viste, at der kun var få skrubbeæg i Inderfjorden. De få gydte æg

forblev ubefrugtede og der blev ingen skrubbelarver fundet i Inderfjorden. Det

vurderes, at larver der klækkes vil have ringe chance for at udvikle sig, fordi

fødemængden og fødesammensætningen i den indre del af fjorden ofte er

utilstrækkelig som fødegrundlag for skrubbens larver.

Fødevalg hos rovfisk I 1999 og 2000 blev rovfiskenes fødevalg belyst ved at undersøge maveindholdet.

Der var en betydelig grad af overensstemmelse mellem havørreder og torsk med

hensyn til fødevalg. Hovedsagelig bestod føden af småfisk som ler/sandkutling og

trepigget hundestejle, der optrådte med en hyppighed på 20-60 %, og af krebsdyr,

som tanglopper, rejer og mysider, der forekom i 10 - 60 % af maverne.

En lang række andre fødeemner som brislinger, krabber, snegle, æg,

havbænkebidere, tanglus, dyndsnegle, slikkrebs, rurer, myggelarver, blåmuslinger

og børsteorm var ligeledes repræsenteret i maveindholdet. I 1999 var fødevalget

hos torsk i april, juni, august og oktober ikke afgørende forskelligt. Tilsvarende var

der i 1999 ikke afgørende forskelle i fødevalget hos torsk fanget ved hhv. Hobro,

Mariager og Hadsund.

2


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 1

1. Indledning

1.1. Formål og baggrund

I august 1997 opstod der et totalt iltsvind i Mariager Fjord i området fra Hobro til

Hadsund. Under iltsvindet døde store dele af fiskefaunaen i Fjorden. Det var

forventelig, at fiskefaunaen i årene efter iltsvinds-hændelsen ville udvikle sig

gradvist hen mod den sammensætning og struktur, som var inden iltsvindet i 1997,

bl.a. som et resultat af, at der ville ske en gradvis indvandring af fisk fra de ikke

berørte områder øst for Hadsund. Foruden genindvandringen af fisk kunne der også

forventes et bidrag af fiskeyngel fra årets reproduktion dels fra indvandrede

fiskearter og dels fra eventuelt overlevende fiskearter. For at følge denne udvikling

blev der fra Nordjyllands Amts og Århus Amts side iværksat fiskeundersøgelser i

Mariager Fjord i 1998, 1999 og 2000.

Fiskeundersøgelserne har haft som primært formål, at vurdere fiskefaunaens

tidslige og geografiske udvikling samt fiskefaunaens status efter iltsvindets ophør.

Undersøgelserne er tilrettelagt under hensyntagen til i videst mulige omfang at

dække både kvalitative og kvantitative aspekter i fiskefaunaen og dennes

udvikling.

Fiskeundersøgelserne i Mariager Fjord er gennemført efter 2 forskellige

undersøgelsesmetoder.

Den ene del af undersøgelsen er gennemført af Nordjyllands og Århus amter

og/eller af konsulenter. Til denne del af undersøgelsen er brugt specialdesignede

fiskeredskaber som Lundgrens biologiske oversigtsgarn, yngelruser, almindelige

kasteruser og breaderfælder. Denne metode er baseret på biologisk erfaring og er

en standardiseret måde at gennemføre fiskeundersøgelser på. Resultaterne fra 1998

og 1999 er allerede præsenteret i tidligere rapporter (se Bioconsult, 1999 og 2000).

Denne rapport præsenterer derfor primært data fra 2000, men hvor der er lavet

tidslige vurderinger, er data fra 1998 og 1999 inddraget.

Den anden del af undersøgelsen er gennemført i samarbejde med de lokale

fritidsfiskere. Fritidsfiskerne har primært fisket efter skrubber i forskellige zoner af

fjorden, og har som redskab benyttet traditionelle skrubbegarn. Desuden har de

lokale fritidsfiskere bidraget med årelang fiskerierfaring fra Mariager Fjord, idet de

for en række andre arter har vurderet om fiskeriet var dårligere eller bedre end før

iltsvindet i 1997. I den sammenhæng skal lyde en stor tak til de lokale fritidsfiskere

for deres ihærdige indsats. De har bidraget med viden som ikke havde været muligt

at indhente på traditionel videnskabelig vis. For denne del af undersøgelsen

præsenterer rapporten resultaterne fra alle 3 år.

Denne rapport er også tilgængelig via Internettet, hvor den kan downloades. Du

finder link til rapporten og yderligere oplysninger om Mariager Fjord på adressen:

www.mariagerfjord.dk.

3


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 1

1.2 Iltsvindet i 1997 og dets betydning for forekomsten

af fisk.

Vejrforhold

Højtryk I 1997 var sommeren præget af en usædvanlig lang periode med højtryksvejr, det

vil sige varmt, solrigt vejr med svag vind fra østlige retninger. Det varme og solrige

vejr medførte at vandtemperaturen steg, hvorved iltforbruget også steg hos

bakterierne i sedimentet og hos blåmuslingebankerne, der fandtes på dybder

mellem 2 og 8-10 meter.

Rolige vindforhold Samtidig medførte de rolige vindforhold en ringe omrøring og dermed ringe

tilførsel af iltrigt vand fra overfladen til de dybere liggende vandmasser. Den

begrænsede tilførsel af ilt kunne ikke dække iltforbruget, og vandet ved bunden

blev iltfrit. Da der ikke længere var ilt til stede ved bunden frigav sedimentet

svovlbrinte til vandet. Det var sandsynligvis medvirkende til at muslingerne

begyndte at dø. Nedbrydningen af de døde muslinger bidrog til at øge iltforbruget

og afgivelsen af svovlbrinte.

Iltforhold på station 5503, Dybet.

Der blev rutinemæssigt foretaget ugentlige togter til station 5503, Dybet ud for

Mariager, hvor der er omkring 26 meter til bunden. Overvågningen viste, at den

iltfrie zone ved begyndelsen af juli lå i omkring 12 meters dybde, hvilket ikke var

usædvanligt for årstiden, se figur 1.

Figur 1. Iltmætning i Inderfjorden på station 5503, Dybet i 1997.

Gennem juli bevægede den iltfrie zone sig gradvis opad, og var ved udgangen af

juli nået til omkring 8 meters dybde. I midten af august var der en kraftig, kortvarig

opblomstring af planteplankton. Herved steg iltforbruget yderligere, idet

nedbrydningen af planteplanktonet krævede ilt, og ved togtet den 20. august var

den iltfrie zone nået op til 6 meter under overfladen. Ved rutinetogtet den 28.

august var der stadig 8-12 % iltmætning i de øverste 0-4 meter af vandsøjlen, mens

hele vandsøjlen var iltfri den 4. september (Århus Amt og Nordjyllands Amt,

1998).

Ilten vendte langsomt tilbage efter at en kraftig kuling fra vest d. 11 september

skabte omrøring i vandmasserne og dermed startede en geniltning af vandet. Det

tog dog mere end en måned før iltforholdene igen var normale i Inderfjorden.

4


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 1

Ekstra tilsyn

Mandag d. 25. august ringede lokale fiskere og oplyste, at der var døde fisk i

ruserne. Ved et ekstraordinært tilsyn ved Stinesminde samme eftermiddag kunne

det konstateres, at iltmætningen ved havneindløbet var 0 %.

Lugt af rådden æg Vandet lugtede af svovlbrinte og vandet øst for havnen var mælkehvidt. Farven

skyldtes små korn af svovl i vandet.

Døde fisk Efterfølgende blev der foretaget en undersøgelse af forholdene i det lavvandede

område vest for Stinesminde. På dybder større end 1 meter var vandet iltfrit i hele

vandsøjlen. På omkring 0,5 meters dybde observeredes mange døde ørreder, sild og

fladfisk.

På det helt lave vand, dvs. på dybder mindre end ca. 30 cm. observeredes store

stimer af levende småfisk, hovedsageligt 3-pigget hundestejle. Her var der endnu

omkring 20 % iltmætning. Sandsynligvis som følge af, at bunden, der her bestod af

sand og småsten, havde et mindre iltforbrug, end bunden på dybere vand, som

primært bestod af blåmuslinger og sediment med et højt organisk indhold.

Undersøgelsen fortsatte fra Bramslev Bakker langs stranden vestpå til udløbet af

Valsgård Bæk. Her var vandet ligeledes iltfrit. På stranden lå mange døde skrubber,

det var tydeligt, at iltsvindet her havde varet et stykke tid, se figur 2. Ud for udløbet

af Valsgård Bæk var et par mand i gang med at fange nogle af de hundredvis af ål,

som sløvt forsøgte at holde sig i fanen af det udstrømmende iltholdige ferskvand.

Figur 2. Døde skrubber og ål ved udløbet af Valsgård Bæk vest for Bramslev Bakker.

Undersøgelsen afsluttedes i Hobro, hvor der langs nordkysten var en bræmme af

døde hundestejler, skrubber og ål, se figur 3. Lokale fiskere oplyste, at ålene var

begyndt at dø i ruserne allerede en uge før, og at der havde været døde fisk i vandet

i flere dage. Krabberne var gået på land og gemte sig under opskyllet

bundvegetation og stensætningernes mellemrum. Især sås mange krabber i

lystbådehavnens moler.

5


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 1

Figur 4. Område som var ramt af iltsvind i 1997.

Figur 3. Døde skrubber, hundestejler og ål i strandkanten ved Hobro.

Øvrige observationer

En fritidsfisker har efterfølgende oplyst, at vandet nord for Kongsdal Havn allerede

var mælket og lugtede af svovlbrinte lørdag d. 23 august. I de følgende dage blev

vandet mælket på skift i de forskellige kystnære områder af Inderfjorden, som tegn

på at muslingebankerne under overfladen var døde og gået i forrådnelse. Vandet

var mælket og iltfrit ud til Hadsund, se figur 4.

På de østvendte kyster sås opskyl af store mængder af døde havørreder, skrubber,

hundestejler, kutlinger, ålekvabber og sild. Endvidere var der enkelte helt og torsk

samt ål. Mange ål forsøgte at holde sig i live ved at søge op på stranden, hvor der

var udstrømmende ferskvand, blandt andet i et område øst for Skovsgård Hage. I

Mariager Havn søgte tusindvis af ål hen mod et ferskvandsudløb i bunden af

havnebassinet.

6


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 1

Fugle

Store mængder af fugle blev tiltrukket som følge af iltsvindet. I starten, hvor der

endnu var mange levende fisk - især ål - tæt på kysten, sås flere hundrede skarver i

Inderfjorden. De sad i store flokke på Langs Odde samt på de fleste af tønderne på

muslingeanlæggene nord og nordøst for Mariager.

Senere, da fiskene i Inderfjorden havde mistet livet, maveindholdet gæret og

kroppene var skyllet ind på land, kom flokke af måger og ryddede op langs

strandene.

Sandsynligt forløb:

Ud fra de enkelte observationer kan følgende forløb stykkes sammen:

Ved Hobro blev hele vandsøjlen muligvis iltfri allerede omkring mandag d. 18.

august. At iltsvindet først nåede overfladen i den inderste del af Mariager Fjord

skyldtes sandsynligvis to forhold: Dels var vandvolumenet - og dermed mængden

af iltet vand - lille på grund af den forholdsvis ringe vanddybde (0-6 meter). Dels

var bunden i hele fjordens bredde dækket med muslingebanker, som havde et

højere iltforbrug end f.eks. den dybe del af Inderfjorden ud for Mariager.

Fra Hobro-området bredte iltsvindet sig gradvist mod øst. Lørdag d. 23. august var

der også iltsvind til overfladen i området nord for Kongsdal Havn mellem Dania og

Hadsund. Sandsynligvis af samme årsag som ved Hobro: Lille vandvolumen og

dermed lille iltmængde som følge af den ringe vanddybde på 3 - 6 meter. Fiskene i

Inderfjorden havde derfor ikke mulighed for at flygte østpå ud i Yderfjorden og

videre til Kattegat, da iltsvindet bredte sig i Inderfjorden. I løbet af de følgende

dage blev der iltfrit til overfladen i flere og flere dele af Inderfjorden. Der var ilt i

længst tid i overfladen på station 5503, Dybet midt i Inderfjorden, hvor

vandvolumenet over bunden og dermed iltreserven var størst og springlaget

forhindrede kontakt med det iltfrie bundvand.

Det er sandsynligt, at langt den overvejende del af fiskene fra Hobro til Hadsund

døde som følge af iltsvindet, kun meget få fisk nåede at flygte.

“Indsamling” af ål

Rundt omkring i Inderfjorden, hvor der strømmede ferskvand ud, sås personer

indfange store mængder af ål. Ålene var lette at fange, da de var sløve på grund af

vandets lave iltindhold og på grund af, at de i flere døgn konstant havde svømmet

aktivt for at holde sig i det udstrømmende iltholdige ferskvand. Fiskere oplyste, at

smagen og lugten af svovlbrinte forsvandt fra ålene, når man lod dem gå i frisk

strømmende ferskvand i nogle dage. Lokale fiskere oplyste, at rygtet om iltsvindet

havde fået en del personer uden tilknytning til lokalområdet til at komme til fjorden

for at deltage i det udbytterige fiskeri.

Fiskeriet i det iltfattige vand gav anledning til - til tider ophedede - diskussioner

blandt de lokale beboere. De, der forsat fiskede, argumenterede med, at de lige så

godt kunne fange ålene, som lade skarvene spise fiskene eller lade dem dø af

iltmangel og udmattelse et par dag senere.

Andre mente, at det var uetisk at fange fisk, der var halvt bedøvet og forhindret i at

flygte, samt at det var unfair overfor fjordens øvrige fiskere, at få personer fangede

en stor del af de ål, der var i live. De overlevende ål skulle være grundlaget for

fiskeriet fremover, når iltsvindet var overstået.

7


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 1

Fiskeriforbud Som følge af diskussionen udstedte fiskerimyndighederne et fiskeriforbud i

Mariager Fjord efter nogle dages iltsvind.

I et forsøg på at bevare en del af de endnu levende ål indhentede den lokale

fritidsfiskerforening tilladelse hos fiskerimyndighederne til indfange og opbevare

ål i et bassin som Dansk Salt ved Assens stillede til rådighed. Heri kom blandt

andet ålene fra Mariager Havn. Ålene blev sat ud, da der atter kom ilt i vandet.

Overvågningen i 1998 af fiskenes genindvandring er beskrevet i “Fisk i Mariager

Fjord 1998" Udarbejdet for Nordjyllands og Århus Amter af Bio/consult.

8


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kap. 2

2. Metoder

2.1. Metodevalg

Der foreligger ikke een bestemt standardmetode for overvågning af marine

fiskebestande. Denne undersøgelse i Mariager Fjord har taget udgangspunkt i den

eksisterende standardmetode, der bruges til overvågning af fiskebestande i søer

(Miljøstyrelsen, 1990) samt i “Forslag til fiskeundersøgelser i fjordområder”

(Fiskeriøkologisk laboratorium, 1995). Undersøgelserne i Mariager Fjord blev

modificeret specielt med henblik på at tilpasse undersøgelsesmetoden til det marine

miljø og ressourcegrundlaget.

2.2. feltundersøgelser

I Mariager Fjord forekommer der typisk en miljømæssig gradient fra det mindre

påvirkede miljø i Kattegat omkring fjordens munding til det stærkt påvirkede miljø

inderst i fjorden.

For at sikre både kvalitative og kvantitative aspekter er valget af redskaber af stor

betydning. I 2000 var fiskeundersøgelserne baseret på biologiske oversigtsgarn,

almindelige kasteruser og yngelruser. De biologiske oversigtsgarn, som oprindeligt

er udviklet til søundersøgelser, er i mindre omfang modificeret til de mere

eksponerede forhold i åbne farvande.

Lokalitet Fiskeundersøgelserne foregik på en tværgående transekt ved Mariager (se figur

2.1). Position for starten af transekterne er (WGS-84):

Syd: 56E39' 17 nordlig længde, 09E58' 02 østlig bredde

Nord: 56E39' 67 nordlig længde, 09E57' 48 østlig bredde

Figur 2.1 Kort over placering af transekter i Mariager Fjord i 2000. Transekterne er

markeret med sort.

9


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kap. 2

Fiskeundersøgelserne blev i 2000 gennemført i april, juni, august og oktober. For

hver befiskning foregik forsøgsfiskeriet med følgende redskaber:

4 bentiske biologiske oversigtsgarn

2 flydende biologiske oversigtsgarn

2 almindelige kasteruser

2 yngelruser

Placering På henholdsvis nord- og sydsiden af fjorden blev placeret 1 bentisk biologisk

oversigtsgarn indenfor 2 m dybdegrænsen, 1 bentisk biologisk oversigtsgarn midt

mellem 2 meters dybdegrænsen og grænsen for et evt. springlag, 1 dobbeltradet

kasteruse på 1 meters vand og 1 dobbeltradet yngelruse på helt lavt vand (0,5-

1,0m). For enden af transektet på nord- og sydsiden blev placeret 1 flydende

biologisk oversigtsgarn til befiskning af pelagiet (se figur 2.2). Hvor det er skønnet

nødvendigt, er resultaterne fra fiskeundersøgelserne i 2000 sammenholdt med

resultaterne fra fiskeundersøgelserne i 1998 og 1999. Som det fremgår af figur 2.2

og tabel 2.1 har der været forskel på undersøgelsernes omfang mellem årene. For

en detaljeret beskrivelse af undersøgelsesprogrammet i 1998 og 1999 se

Bio/consult, 1998 og 1999.

10


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kap. 2

Figur 2.2. Placering af de anvendte redskabstyper i både det horisontale og det vertikale

plan på en transekt i Mariager Fjord i 1998, 1999 og 2000.

11


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kap. 2

Alle redskaber blev sat sidst på eftermiddagen og røgtet tidligt den følgende

morgen.

I august og oktober blev yngelruser og almindelige kasteruser på nordsiden sat på

lidt dybere vand, da det helt lavvandede område ud til ca. 1,5 meter var fyldt med

søsalat (Ulva lactuca).

Antal sætninger Tabel 2.1. De totale antal sætninger for hvert af de anvendte redskabstyper i 1998, 1999 og

2000 i Mariager Fjord

Antal satte

redskaber pr. Antal

Total

Redskab År transekt fiskeperioder antal sætninger

Flydegarn 1998 1 3 3

1999 1*2 4 8

2000 2 4 8

Pelagiske garn 1998 2 3 6

1999 0 0 0

2000 0 0 0

Bentiske gran 1998 6 3 18

1999 4*2 4 32

2000 4 4 16

Kasteruser, alm. 1998 2 2 4

1999 2*2 4 16

2000 2 4 8

Yngelruser 1998 0 0 0

1999 2*2 4 8

2000 2 4 8

Breaderfælder 1998 6 3 18

1999 2*2 4 16

2000 0 0 0

Fra fiskeriet blev følgende registreret:

lokalitet

dato

transekt

redskabstype

placering af redskab

fiskeart

fiskenes længde (forklængde) nedrundet til nærmeste halve cm

samlet vægt af fisk for hver sætning for hver art

eventuelle bemærkninger.

Endvidere blev rovfiskenes maveindhold undersøgt – uden brug af lup – og det

blev registrere, hvilke arter der var. Maveindholdet blev ikke vejet.

Desuden blev der målt iltmætning, temperatur og salinitet i 1, 5 og 10 meters dybde

på henholdsvis nord- og sydsiden.

12


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kap. 2

2.2.1. Redskaberne

Biologisk oversigtsgarn Det biologiske oversigtsgarn (Lundgren gællenet) er 42 meter langt og 1,5 meter

højt. Garnet er opdelt i 14 sektioner med forskellige maskestørrelser:

10, 60, 30, 43, 22, 50, 33, 12,5, 25, 38, 75, 16,5, 8 og 6,25 mm.

Der er ikke mellemrum mellem de enkelte sektioner. Der er i undersøgelsen både

anvendt bentiske og pelagiske oversigtsgarn. I rapporten benævnes de pelagiske

biologiske oversigtsgarn som flydegarn, og de bentiske biologiske oversigtsgarn

som garn.

Alm. Kasteruse En dobbeltradet kasteruse er en standardruse med en ruseåbning på ca. 60 cm og

med 2*3 kalve med en maskevidde på 17 mm i de yderste kalve, 14 mm i de

mellemste kalve og 11 mm i de inderste kalve. Raden er otte meter lang med en

maskevidde på 18 mm.

Yngelruse En yngelruse er en dobbelt kasteruse med 8 m rad, som er 55 cm høj og med en

maskevidde på 8 mm. Der er 2*3 kalve hvor den 1. kalv har en diameter på 55 cm

og en maskevidde på 8 mm, 2. kalv med en diameter på 45 og maskevidde på 8

mm og 3. kalv med en diameter på 35 og maskevidde på 5 mm. Samlet længde for

1*3 kalve : ca. 3,4 m. Desuden er der sat ekstra vægt på bundlinen i raden for at

minimere rulning i blæsevejr.

2.3. Beregninger

CPUE Fangst pr. indsats (CPUE = Catch Per Unit Effort) beregnes som den

gennemsnitlige fangst pr. redskab pr. sætning af en given art på en given transekt.

CPUE beregnes både for antal (CPUE-antal) og vægt (CPUE-vægt) ud fra

fangsterne for hvert fiskeredskab. Indsatsenheden er én nats fiskeri med ét redskab

af en given type. Beregningerne foretages som beskrevet i vejledningen til

fiskeundersøgelser i søer (Miljøstyrelsen, 1990). CPUE er angivet med

standardafvigelsen for at give et indtryk af den variation, der var i fangsterne.

2.4. Metodebetinget usikkerhed

Redskaberne, der er brugt i denne undersøgelse, er alle passive redskaber. Fangsten

i passive redskaber afhænger af fiskenes aktivitet og af redskabets størrelse og

effektivitet. Således beskriver fangsten ikke umiddelbart fiskenes tæthed, men er et

resultat af fiskenes aktivitet og tæthed og af redskabernes selektionsforhold. Dette

opvejes ved at kunne standardisere fiskeriet og dermed opnå reproducerbarhed.

Fiskes på samme måde og tidspunkt er fiskenes aktivitet antagelig sammenlignelig

ved de forskellige undersøgelser, og forskelle i fangsterne af respektive arter og

størrelser vil herefter beskrive forskelle i fiskenes tæthed.

Selvom næsten alle fisk kan fanges i biologiske oversigtsgarn, har garnene dog sine

begrænsninger. Garnenes fysiske udformning kan i sig selv medvirke til en

størrelsesselektiv fordeling af fangsten. En given maskestørrelse er mest effektiv

over for fisk af en bestemt størrelse og udformning. Usikkerheden forårsaget af

størrelsesselektion er forsøgt imødekommet ved brug af flere forskellige

maskestørrelser. Derudover kan de biologiske garn til en vis grad "mættes" i de

enkelte sektioner, hvorefter garnene ikke længere fisker effektivt over for fisk af en

given størrelse. Den anvendte metode med montering af oversigtsgarnene uden

mellemrum mellem de enkelte sektioner kan muligvis indebære en selektivitet (og

heraf følgende overestimering af CPUE-værdier) for store fisk.

13


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kap. 2

Garnenes effektivitet kan derudover også afhænge af fiskearten og af vandets

beskaffenhed. Nogle fiskearter (eksempelvis ulk og hundestejler) har en ydre ru

morfologi, der medvirker til, at de lettere fastholdes af garn. Andre arter med et

slankt og glat ydre som eksempelvis ål, tobis og ålekvabbe m.fl. skal nødvendigvis

have et gællelåg ind bag netmasken eller vikles ind i garnet for at fastholdes. En art

som ål lader sig derfor kun sjældent fange i garn. Fisk mindre en 5 cm fanges ikke

effektivt og erfaringer har desuden vist, at garnene ikke kan tilbageholde fisk med

en vægt på over 3-4 kg på grund af den ringe trådtykkelse (se Ringkjøbing Amt,

1998).

En væsentligt kilde til variation i fangsterne er ændringer i fiskenes adfærd, som

kan være betinget af vejrforhold, vandtemperatur, salinitet, fødegrundlag,

tilstedeværelse af rovfisk, sæsonmæssig placering, iltforhold mm. Store mængder

planteplankton kan også påvirke fangsten, ved at sætte sig i garnene og dermed

gøre det mere synligt for fiskene. På grund af de ovennævnte usikkerheder ved de

anvendte fangstmetoder skal det understreges, at fangsten ikke nødvendigvis

afspejler den reelle forekomst af fisk med hensyn til artssammensætning og

størrelse.

Usikkerhed maveanalyse Ved vurdering af resultaterne fra maveanalyserne skal man være opmærksom på, at

data er påvirket af flere forhold. Fiskeriet foregik med passive redskaber fra den

ene dags aften til næste dags morgen. Det medførte, at de fisk, der blev fanget om

aftenen, muligvis ikke havde nået at indtage ret meget føde, inden de gik i

redskaberne, idet de fleste kystnære fiskearter hovedsagelig søger føde ved

solnedgang og solopgang.

Endvidere skete der en større grad af fordøjelse af fødeemnerne i de fisk, der gik i

redskaberne om aftenen end om morgenen, idet fordøjelsen forsatte indtil fiskene

undersøgtes.

14


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kap. 2

Maveindholdet på bestemmelsestidspunktet var også påvirket af på hvilken tid af

året fiskeriet blev foretaget. Idet hastigheden, hvormed fordøjelsen af føden skete,

afhang af temperaturen i vandet.

Fiskeri med passive redskaber er således ikke optimalt såfremt man ønsker at

bestemme fisks føde. Fødevalget undersøges mere hensigtsmæssigt ved at anvende

aktive redskaber, f. eks. trawl, hvor fiskene kan landes og undersøges i løbet af kort

tid.

Fiskeribiologiske undersøgelser med trawl er imidlertid ikke praktisk muligt i

Inderfjorden: Langt hovedparten af fiskene både antals- og vægtmæssigt er knyttet

til bunden, og kan derfor kun fanges i et bundgående trawl. Men et bundtrawl vil

hurtigt blive fyldt med muslinger, søsalat og store sten, idet de udgør langt

hovedparten af bunden på det lave vand i Inderfjorden.

15


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3. Resultater og vurdering

3.1 Fysisk kemiske forhold

Temperatur og ilt er 2 parametre der kan have stor betydning for fordelingen af

fisk. Områder med høje temperaturer eller lave iltmætninger kan påvirke fiskenes

stofskifteprocesser i en grad, så de flygter fra området.

I de 4 måneder, hvor der blev lavet fiskeundersøgelser, blev der fra 1-10 meter ikke

målt temperaturer eller iltmætninger, som var direkte kritiske i forhold til fiskefaunaen

i Mariager Fjord (tabel 3.1.). Amternes målinger på station 5503 i Dybet

ud for Mariager, viste også at iltforholdene i 2000 var gode, og der blev ikke målt

iltsvind i den øvre del af vandsøjlen (se Nordjyllands Amt og Århus Amt, 2001).

Tabel. 3.1. WTW-målinger af ilt, temperatur og salinitet i april, juni, august og oktober i

Mariager Fjord i 2000. Målingerne er gennemsnit af målinger fra transektet ved Mariager

på henholdsvis nord- og sydsiden.

Måned Dybde (m) Ilt (%) Temperatur (ºC) Salinitet (‰)

April 1 165 10,6 15,2

5 165 9,8 15,4

10 118 7,0 15,8

Juni 1 132 16,9 15,2

5 109 16,0 15,3

10 96 15,8 15,3

August 1 107 17,0 15,4

5 107 17,1 15,4

10 93 17,1 15,6

Oktober 1 81 12,4 14,3

5 81 12,3 14,5

10 57 12,5 15,0

16


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.2 Den samlede fangst.

3.2.1 Fangstens sammensætning

I tabel 3.2 er den totale fangst i 2000 opgjort i antal og vægt. Ved fiskeundersøgelsen

blev der på befiskningerne i henholdsvis april, juni, august og

oktober tilsammen registreret i alt 29.572 fisk med en samlet vægt på 75,1 kg (tabel

3.2).

Total fangst Tabel 3.2. Den totale fangst i antal og vægt ved fiskeundersøgelserne i Mariager Fjord i

2000.

Art Antal % Antal Vægt (g) % Vægt

3-p. hundestejle 27.763 93,9 35.065 46,7

9-p. hundestejle 62 0,2 26 0,0

brisling 234 0,8 1.437 1,9

havørred 17 0,1 6.994 9,3

sandkutling 61 0,2 63 0,1

sild 32 0,1 4.130 5,5

skrubbe 53 0,2 5.151 6,9

sortkutling 9 0,0 136 0,2

tangnål 2 0,0 2 0,0

tangsnarre 2 0,0 17 0,0

torsk 81 0,3 17.289 23,0

ulk 6 0,0 320 0,4

ål 116 0,4 2.718 3,6

ålekvabbe

Krebsdyr

7 0,0 466 0,6

roskildereje 953 3,2 1.188 1,6

hestereje 118 0,4 102 0,1

strandkrabbe 56 0,2 0 0,0

Hovedtotal 29.572 100 75.104 100

I 2000 blev der i alt registreret 14 fiskearter. Det er det samme antal som i 1998,

men færre end i 1999, hvor der blev registreret 26 arter. At der i 2000 ikke blev

registreret lige så mange arter som i 1999, skyldes sandsynligvis at fiskeriindsatsen,

og dermed chancen for at fange nogle af de mere sjældne arter, i 1999

var større end i 2000 (se tabel 2.1). Der er ingen af de arter, der blev registreret i

2000, som ikke også blev fanget i de tidligere år.

Krebsdyrene var fordelt på 3 arter; hestereje, roskildereje og strandkrabbe og de 14

fiskearter, var fordelt på både pelagiske og bentiske arter (tabel 3.2).

Antalsmæssigt er 3-p. hundestejle den helt dominerende art i fangsten og udgør

93,9%. Det skyldes primært fangsterne i yngelruserne, der i gennemsnit var på

4500 fisk (se bilag 2). Vægtmæssigt dominerede den 3-p. hundestejle også og

udgjorde 46,7%, men torsk, havørred, skrubbe, sild og ål også udgjorde en stor del

af fangsten.

17


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Sæsonvariation Figur 3.1 viser sæsonvariation i den totale fangst. Det ses, at der for nogle af

arterne er en betydeligt sæsonvariation i fangsterne. Sammenligninger af den totale

fangst mellem de forskellige årstider, afspejler nødvendigvis ikke en reel variation i

bestandene. Det skyldes, at der ikke blev anvendt præcis samme antal redskaber de

4 måneder, bl.a. blev der i oktober kun fisket med 1 yngelruse.

For nogle af de mere sjældne arter, der kun er fanget i meget få antal, skal figurerne

også tolkes forsigtigt. Fangsten af disse sjældne arter repræsenterer reelt ikke en

variation over året. Se bilag 1 og 2 for yderligere detaljer.

Fordelingen over året vil der blive gjort nærmere rede for under den mere

detaljerede gennemgang af arterne.

Antal

Vægt

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

3-p. hundestejle

3-p. hundestejle

9-p. hundestejle

9-p. hundestejle

brisling

brisling

havørred

havørred

sandkutling

sandkutling

sild

sild

skrubbe

skrubbe

sortkutling

sortkutling

tangnål

tangnål

torsk

torsk

ulk

ulk

ål

ål

ålekvabbe

ålekvabbe

tangsnare

tangsnare

oktober

august

juni

april

oktober

august

Figur 3.1. Den procentuelle fordeling i antal og vægt for hver art mellem fangsten i april,

juni, august og oktober i Mariager Fjord 2000.

juni

april

18


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Fordeling på redskab Figur 3.2 viser, hvorledes den totale fangst var fordelt på redskabstype. Det ses, at

arter som 3-p. hundestejle, 9-p. hundestejle, tangsnarre, sandkutling, hestereje og

roskildereje næste udelukkende blev fanget i yngelruser. I flydegarnene blev der

kun fanget få pelagiske arter som sild og brisling, mens de bentiske garn fangede

betydeligt flere arter. Flydegarnene var i april fyldt med fedtemøj, hvilket har

nedsat garnenes effektivitet voldsomt.

Antal

Vægt

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

3-p. hundestejle

3-p. hundestejle

9-p. hundestejle

9-p. hundestejle

brisling

brisling

havørred

havørred

sandkutling

sandkutling

sild

sild

skrubbe

skrubbe

sortkutling

sortkutling

tangnål

tangnål

torsk

torsk

ulk

ulk

ål

ål

ålekvabbe

ålekvabbe

tangsnare

tangsnare

flydegarn

yngelruse

ruse

garn

flydegarn

yngelruse

Figur 3.2. Den procentuelle fordeling i antal og vægt for hver art mellem fangsten i

yngelruse, almindelig kasteruse, flydegarn og bentiske garn i Mariager Fjord 2000.

Nord- og sydsiden Fangsten (CPUE) af de forskellige arter var forholdsvis ens på syd- og nordsiden af

fjorden, se figur 3.3. Der blev dog fanget flere torsk og brisling på nordsiden end

sydsiden, mens hesterejerne næsten udelukkende blev fanget på sydsiden.

0-2 og 2-5 meter Figur 3.4 viser fangsten (CPUE) på dybderne 0-2 meter og 2-5 meter i de bentiske

garn. Der blev fanget flest torsk på 2-5 meter, mens de 3-p. hundestejler og

skrubberne blev fanget på det lave vand fra 0-2 meter.

ruse

garn

19


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

CPUE (antal)

8

7

6

5

4

3

2

1

0

brisling

9-p. hundestejle

sandkutling

sild

skrubbe

sortkutling

tangsnare

torsk

ulk

s n

Figur 3.3. Totalfangst (CPUE) i Mariager Fjord i 2000 på syd- og nordsiden af fjorden.

3-p. hundestejle refererer til sekundær y-akse.

CPUE (antal)

7

6

5

4

3

2

1

0

9-p. hundestejle

sandkutling

sild

skrubbe

sortkutling

torsk

ulk

0-2m 2-5m

Figur 3.4. Fangst (CPUE) i bentiske garn i Mariager Fjord i 2000 på henholdsvis 0-2

meter og 2-5 meters dybde. Brisling og 3-p. hundestejle refererer til sekundær y-akse.

brisling

3-p. hundestejle

3-p. hundestejle

800

700

600

500

400

300

200

100

0

70

60

50

40

30

20

10

0

CPUE (antal)

CPUE (antal)

20


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3 De enkelte arter

I ferske søer er langt hovedparten af fiskebestanden stationær, og den

sæsonmæssige placering af fiskeundersøgelser er fastlagt for at undgå fiskenes

gydeperiode og ekstreme aktivitetsmønster. I fjordområder er forholdene langt

mere komplicerede, i det en række fisk kun optræder i store bestande i fjordene i

kortere eller længere perioder. Arter som sild, hornfisk, makrel og stenbider kan i

forbindelse med gydetræk optræde i store mængder, mens de fleste fladfisk først i

sommermånederne trækker ind i de lavvandede områder for at æde og torskene

som regel først i sommermånederne. Ligeledes kan der forventes en fordeling

afhængig af salt- og temperaturgradienter i fjorden og afstanden til Kattegat. (Se

Bio/consult, 1999 og 2000).

CPUE Fangsten pr. indsats som CPUE-værdier i antal og vægt for hver enkelt art og for

hver redskab fremgår af bilag 2. CPUE-antal er et reproducerbart udtryk for

fiskebestandens tæthed, og tilsvarende er CPUE-vægt et udtryk for fiskebestandens

biomasse. CPUE-værdierne gengiver dog ikke den faktiske tæthed og biomasse i

fjorden, men er alene et udtryk anvendt i forbindelse med sammenligninger.

CPUE-værdierne er reproducerbare og kan derfor bruges som grundlag for at

vurdere eksemplevis udviklingen i en fiskebestand.

CPUE-værdierne for vægten er for arter med megen lille egenvægt som

eksempelvis rejer, hundestejler og kutlinger behæftet med relativ stor usikkerhed,

eftersom forhold som udtørring af prøver, vind mv. kan påvirke resultaterne.

Vurdering af fiskebestanden på grundlag af CPUE-vægt vil derfor for nogle arter

blive forbigået, såfremt der kun er registreret få individer.

CPUE-værdier for 2000 er sammenholdt med CPUE-værdier for tidligere år, hvor

det er skønnet relevant. Tidligere år er fiskeundersøgelserne gennemført på

transekter i fjorden ved Hadsund, Mariager og Hobro. Data, der er brugt til den

tidslige sammenligning af CPUE, er udelukkende data fra Mariager-transektet.

Således stammer data der sammenlignes mellem årene fra samme transekt og fra

samme redskab.

Biologi I afsnittene er de enkelte arters biologi ikke nærmere gennemgået. For yderligere

oplysninger se Danmarks natur, 1968, Muus et al., 1998 og www.fishbase.org

21


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.1 3-p. hundestejle (Gaterosteus aceleantus)

Den 3-p. hundestejle dominerede fangsterne både i 1998, 1999 og 2000. I 2000

blev der både i yngelruserne og de bentiske garn fanget markant flest hundestejler i

april. I henholdsvis yngelruserne og de bentiske garn blev der i april i gennemsnit

fanget 8944 og 177 hundestejler, hvilket ligger markant over hvad der blev fanget i

1999. I juni, august og oktober lå fangsterne i yngelruserne også over fangsterne i

1999.

Det overordnede billede for fangsten i de bentiske garn viser, at fangsten i 2000 var

lidt større end 1999 men lidt mindre end i 1998, se figur 3.5. At fangsten i 1999 og

2000 var mindre end i 1998 kan skyldes, at nogle af den 3-p. hundestejles naturlige

prædatorer igen er vendt tilbage til fjorden.

CPUE-antal

10000

CPUE-antal

8000

6000

4000

2000

0

120

100

80

60

40

20

april

0

april

juni

juni

august

august

oktober

oktober

Yngelruse

1999

2000

Bentiske garn

1998

1999

2000

Figur 3.5. CPUE-værdier for 3-p. hundestejle i a) yngelruser og b) bentiske garn ved

Mariager i 1998-2000. Bemærk forskel på y-aksen.

Længdefordeling Længdefordelingen af 3-p. hundestejle er begrænset til et lille interval mellem 2,5-

8,5 cm (figur 3.6 og 3.7). Længdefordelingen i august viser 2 toppe. Den første top

udgøres af små individer på mellem 2,5-4 cm og stammer fra årets yngel. Figur 3.6

illustrerer fint, hvorledes middellængden i de forskellige cohorter øges fra

henholdsvis april til juni og juni til august.

Størrelsesfordelingen af 3-p. hundestejler fanget i henholdsvis yngelruse og

bentiske biologiske oversigtsgarn fremgår af figur 3.7. I april var der forskel på

størrelsen af hundestejler fanget i de to redskaber, hvilket skyldes at fisk mindre

end 4,5 cm ikke fanges i de bentiske garn. Det afspejler sig også i middellængden,

22


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

der i april var på 4,99 cm i yngelrusen og 6,41 cm i garnene (se bilag 4). Samme

mønster ses i august, hvor hundestejler mellem 2,5 og 4,5 cm kun fanges i

yngelruserne.

Frekvens (%)

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

2,75

3,25

3,75

4,25

4,75

5,25

5,75

længde (cm)

6,25

6,75

7,25

7,75

27.04

29.06

23.08

24.10

Figur 3.6. Længdefordeling af 3-p. hundestejle fanget i yngelruse i april, juni, august og

oktober 2000 i Mariager Fjord.

Frekvens (%)

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

garn yngelruse

8,25

7,75

7,25

6,75

6,25

5,75

5,25

4,75

4,25

3,75

3,25

2,75

8,25

7,75

7,25

6,75

6,25

5,75

5,25

4,75

4,25

3,75

3,25

2,75

8,25

7,75

7,25

6,75

6,25

5,75

5,25

4,75

4,25

3,75

3,25

2,75

27.04 29.06 23.08

Figur 3.7. Længdefordeling af 3-p. hundestejle fanget i april, juni og august 2000 i

henholdsvis garn og yngelruse i Mariager Fjord.

23


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

CPUE-antal

10000

100

1

april

juni

august

oktober

flydegarn

garn

ruse

yngelruse

Figur 3.8. CPUE for 3-p. hundestejle i april, juni, august og oktober, Mariager Fjord 2000.

Bemærk logaritmisk skala.

Redskabs effektivitet Yngelruse var det redskab, der mest effektivt fangede 3-p. hundestejle og redskabet

fangede 98,9 % af hundestejlerne. Også i de bentiske garn blev der fanget en del 3p.

hundestejler.

Vurdering Den 3-p. hundestejle må formodes at være en af de arter, der har klaret sig bedst

under de ugunstige forhold, der var under og efter iltsvindet i 1997. Den 3-p.

hundestejle er kendt for at være meget robust, og den blev da også registreret i

levende live under perioden med iltsvind i 1997. I brakvand og i forurenet vand, er

den 3-p. hundestejle kendt for at blive den dominerende art på grund af sin

tolerance over for svingninger i saltholdigheder og lave iltkoncentrationer.

I forhold til andre fiskeundersøgelser, var fangsterne af 3-p. hundestejler i Mariager

Fjord i 2000 enorme (se tabel 3.3).

Tabel 3.3. Sammenligning af fangst (CPUE) af 3-p. hundestejle fra forskellige

fiskeundersøgelser i Danmark. *** betyder ingen data.

CPUE

Område

Biologisk

bentiske oversigtsgarn

Yngelruse

Mariager Fjord (2000) 46,9 4500,1

Limfjorden ved Egense (1999) 3,8 0,3

Ringkjøbing Fjord (1997) 1,7 ***

Ringkjøbing Fjord (1999) 0,3 9,2

Hornbæk Bugt (1998) 0,0 ***

Roskilde Fjord –Nordlige del (1999) 3,27 2,38

Roskilde Fjord –Sydlige del (1999) 47,92 237,31

Når hundestejlerne bliver så talrige, skyldes det blandt andet deres store

ægproduktion og yngelpleje og det forhold, at mange fisk undgår at æde den på

grund af piggene. Det må også forventes, at fødekonkurrencen efter iltsvindet har

været mindre end sædvanligt. Hertil kommer, at prædatoer med et stationært

tilhørsforhold til fjorden har været reduceret som følge af iltsvindet.

I de kommende år forventes forekomsten af 3-p. hundestejle at falde efterhånden

som mængden af fødekonkurrenter og prædatoer stiger.

24


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.2 9-pigget hundestejle (Pungitus pungitus)

I 2000 blev der fanget flest 9-p. hundestejler i april. Fangsterne i juni var lavest

mens fangsten i august og oktober lå på niveau med hinanden og var cirka en ¼ del

af fangsten i april (se figur 3.9). I 2000 afveg fangsten fra 1999 specielt i oktober,

hvor fangsten ikke nåede niveauet fra 1999.

Forekomsten af 9-p. hundestejle er naturligt mindre end forekomsten af 3-p.

hundestejle i de indre danske farvande bl.a som følge af en mindre tolerance over

for saltvand. Hvorvidt bestanden har været kraftigt påvirket af iltsvindet kan ikke

umiddelbart fastlægges.

CPUE-antal

50

40

30

20

10

0

april

juni

august

oktober

1999

2000

Figur 3.9. Fangst i antal (CPUE) af 9-p. hundestejle i yngelruse i, 1999 og 2000 i

Mariager Fjord.

CPUE-antal

25

20

15

10

5

0

april

juni

august

oktober

flydegarn

garn

ruse

yngelruse

Figur 3.10. CPUE for 9-p. hundestejle i april, juni, august og oktober i de forskellige

redskabestyper, Mariager Fjord 2000.

Redskabs effektivitet De 9-p. hundestejler blev udelukkende fanget i yngelruserne. Det skyldes primært,

at bestanden bestod af relativ små individer med en gennemsnitslængde på 4,1 cm.

25


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.3 Brisling (Sprattus sprattus)

I 2000 blev der som i tidligere år, registreret en betydelig sæsonvariation i fangsten

af brisling. Der fremstår ikke et ensartet mønster i fangsterne, hverken ved

sammenligning mellem årene eller mellem fangsten i flydegarn og bentiske garn.

Brislingen lever, i lighed med dens nære slægtning silden, pelagisk og færdes i

stimer. Det er en medvirkende årsag til den meget store variation i fangsterne.

CPUE-antal

CPUE-antal

100

80

60

40

20

20

15

10

0

april

5

0

april

juni

juni

august

august

oktober

oktober

Flydegarn

1998

1999

2000

Bentiske garn

1998

1999

2000

Figur 3.11. CPUE-værdier for brisling i a) flydegarn og b) bentiske garn ved Mariager i

1998-2000. Bemærk forskel på y-aksen.

Længdefordeling Størstedelen af de fangede brislinger var mellem 7,5 og 10,5 cm. I oktober blev der

fanget lidt mindre fisk og der ses 2 toppe på længdefordelingen (figur 3.12). De

små individer repræsenterer årsyngel.

Tidligere undersøgelser har vist, at brislingen er koncentreret omkring Mariager, og

den forekommer i større antal end silden. Fordelingen af brislingefangsten og

brislingernes størrelsesfordeling over årene afslører ikke umiddelbart et evt.

vandringsmønster ud og ind af fjorden. Med Mariager Fjords størrelse er der

sandsynlighed for, at den voksne brisling kan være stationær. Da fiskelarverne er

underlagt havstrømmene, må det antages, at der sker en udveksling på yngelniveau

med bestande i Kattegat. Allerede i sommeren 1998 vurderede de lokale

fritidsfiskere, at brislingen var tilbage på et niveau som før iltsvindet, og der er ikke

forhold, der tyder på, at brislingen efterfølgende har været påvirket af iltsvindet.

26


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Sum antal

30

20

10

0

6

8

10

12

14

27.04

23.08

29.06

24.10

Figur 3.12. Længdefordeling (cm) af brisling i Mariager Fjord 2000.

CPUE-antal

20

15

10

5

0

april

juni

august

oktober

27.04

29.06

23.08

24.10

flydegarn

garn

ruse

yngelruse

Figur 3.13. CPUE for brisling i april, juni, august og oktober i de forskellige

redskabstyper; Mariager Fjord 2000.

Redskabs effektivitet Brislingen blev udelukkende fanget i flydegarn og bentiske garn. De store fangster

af en pelagisk art i de bentiske garn skyldes, at brislingen er en udpræget kystfisk,

og at brislingen opholder sig nær bunden i den lyse del af døgnet.

27


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.4 Sild (Clupea harengus)

Sildefangsten var i 2000 jævnt fordelt over året (figur 3.14). I forhold til tidligere år

ses en betydelig variation både mellem og indenfor årene. Silden er en udpræget

vandrefisk, der forår og sommer trækker ind i fjorden fra Kattegat. Silden trækker

rundt i fjorden i stimer, og derfor er der en stor variation i fangsterne. I forhold til

transekterne ved Hobro og Hadsund blev der i 1998 og 1999 fanget flest sild ved

Mariager.

CPUE-antal

10

8

6

4

2

0

april

juni

august

oktober

Figur 3.14. Fangst af sild (CPUE) i bentiske garn ved Mariager i 1998-2000.

1998

1999

2000

Silden synes ikke at være påvirket af iltsvindet i fjorden, og efter de lokale fiskeres

vurdering var forekomsten i årene 1998-2000 også som før iltsvindet (figur 4.23). I

havørredernes maver blev der i 1998 fundet store mængder sildeyngel. Det

indikerer, at silden anvender Mariager Fjord som gyde- og opvækstområde.

Redskabs effektivitet 90 % af sildene blev fanget i de bentiske garn, og de resterende blev fanget i de

pelagiske garn.

CPUE-antal

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

april

juni

august

oktober

flydegarn

garn

ruse

yngelruse

Figur 3.15. CPUE for sild i april, juni, august og oktober i de forskellige redskabstyper;

Mariager Fjord 2000.

Længdefordeling Sildene var mellem 14 og 30 cm. Sildene, der blev fanget i oktober, var større end i

april, juni og august, og gennemsnitslængden steg fra 22 cm til 27,4.

28


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Sum antal

2

1

0

14

16

18

20

22

24

26

28

30

27.04

29.06

23.08

Figur 3.16. Længdefordeling (cm) af sild i Mariager Fjord 2000.

24.10

27.04

29.06

23.08

24.10

29


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.5 Torsk (Gadus mohua)

Som i tidligere år blev der i 2000 registreret en variation i tæthed og biomasse over

året for torskebestanden. I 2000 blev der fanget flest torsk i april måned (figur

3.17). Fangsterne i juni, august og oktober lå på niveau med hinanden og var cirka

en ¼ del af fangsten i april.

I 1998 og 1999 blev der registreret en stigning i fangsten fra august til oktober.

Disse stigninger hang sammen med, at der i oktober 1998 og 1999 blev fanget en

del etårs torsk på 8-15 cm.

I 2000 blev der ikke fanget etårs torsk (se figur 3.18), og der ses heller ingen

stigning i fangsten fra august til oktober. Fraværet af etårs torsk i fangsten, betød at

den gennemsnitlige vægt pr. torsk i 2000 var større en tidligere år. Det er

medvirkende til, at den markante forskel man ser på antallet af fangede torsk i

oktober i henholdsvis 1998 og 2000, udviskes når CPUE-vægt af torskene

sammenlignes.

CPUE-antal

CPUE-vægt (g)

16

14

12

10

8

6

4

2

0

2500

2000

1500

1000

500

0

apr

apr

jun

jun

aug

aug

Figur 3.17. Fangst i antal og vægt (CPUE) af torsk i bentiske garn 1998, 1999 og 2000 i

Mariager Fjord .

Længdefordeling Torskene i 2000 var mellem 17 og 43 cm. Over året ses en stigning i størrelsen af

de fangede torsk fra en middellængde i april på 24,5 til 36,0 cm i oktober (se figur

3.18).

okt

okt

1998

1999

2000

1998

1999

2000

30


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Der er sandsynligvis knyttet en lokal stamme af torsk til fjorden, som dog

forekommer relativt fåtallige i forhold til det træk, der kommer udefra om efteråret

(Bio/consult, 1999). Den stamme må formodes at være reduceret som følge af

iltsvindet. Om efteråret er bestanden i tidligere år blevet suppleret af især yngre

torsk, men også større torsk, der er trukket ind i fjorden. I 2000 blev der ikke fanget

etårs torsk. Det kan være en kombination af, der ikke er trukket etårs torsk ind i

fjorden, og at der ikke har været tilgang af årsyngel fra den lokale stamme i

fjorden. En anden mulighed er, at man ikke har ramt indtrækket af etårs torsk, for

ifølge de lokale fritidsfiskere, blev der i 2000 fanget en del etårs torsk.

Sum antal

6

4

2

0

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

27.04

29.06

23.08

24.10

27.04

29.06

23.08

24.10

Figur 3.18. Længdefordeling af torsk (cm) i Mariager Fjord 2000 i april, juni, august og

oktober.

CPUE-antal

12

10

8

6

4

2

0

april

juni

august

oktober

flydegarn

garn

ruse

yngelruse

Figur 3.19. CPUE for torsk i april, juni, august og oktober i de forskellige redskabstyper;

Mariager Fjord 2000.

Redskabs effektivitet Bentiske garn var det redskab, der mest effektivt fangede torsk og redskabet

fangede 90,5 % af torskene. Den resterende del blev fanget i almindelige ruser.

31


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.6 Ål (Anguilla anguilla)

Fangsten af ål varierede fra 6 til 22 pr. yngelruse med de laveste fangster i oktober.

I forhold til 1999, blev der fanget flere ål i 2000, bortset fra august. Det kan bl.a.

skyldes, at der i 1999 blev sat ål ud i Mariager Fjord. En del af disse ål blev

allerede fanget i 1999, og er sandsynligvis forklaringen på den store fangst i

august.

CPUE-antal

120

100

80

60

40

20

0

april

juni

august

oktober

Figur 3.20. Fangst i antal (CPUE) af ål i yngelruse i 1999 og 2000 i Mariager Fjord.

1999

2000

Ålens biologi er velkendt for de fleste. Åleyngelen kommer drivende til de danske

farvande som glasål fra Sargassohavet. Forekomstens fremtidige status afhænger af

mængden af udtrækkende ål fra de ferske tilløb og på længere sigt også af

mængden af glasål fra Sargassohavet. Disse faktorer blev ikke påvirket af

iltsvindet. Da ålene er en udpræget vandrefisk, som kun opholder sig kortvarigt i

Mariager Fjord som glasål og blankål, kan bestanden ikke siges at være påvirket af

iltsvindet i 1997. Men det er klart , at iltsvindet i 1997, der netop skete under ålens

vandring fra ferskvand til fjorden, var af stor betydning for årets forekomst og

fiskeriet længere ude i fjorden.

Redskabs effektivitet Ålene blev primært fanget i ruserne, og her var yngelruse den mest effektive og

fangede 96,3% af alle ålene. Ålen fanges pga. sin kropsform yderst sjældent i garn.

CPUE-antal

25

20

15

10

5

0

april

juni

august

oktober

flydegarn

garn

ruse

yngelruse

Figur 3.21. CPUE for ål i april, juni, august og oktober i de forskellige redskabstyper;

Mariager Fjord 2000.

32


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Sum antal

4

2

0

13

16

20

23

26

29

32

35

38

27.04

29.06

23.08

24.10

27.04

29.06

23.08

24.10

Figur 3.22. Længdefordeling (cm) af ål i Mariager Fjord 2000 i april, juni, august og

oktober.

Ålene var mellem 13 og 39 cm og med en gennemsnitslængde på 22,9 cm.

Der blev fanget få ål med ”blomkålsyge”.

33


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.7 Skrubbe (Platichthys flesus)

April var den måned, hvor der blev fanget færrest skrubber både i de bentiske garn

og den almindelige kasteruse (se figur 3.23). Fangsterne i den almindelige ruse

følger i 1998-2000 samme mønster som observeret af fritidsfiskerne (se kapitel 4),

med størst fangst i sommerhalvåret, mens det tidlige forår og sene efterår giver

færre fisk. Mønstret ses også i fangsten i de bentiske garn fra 1998-2000, men her

falder fangsten i oktober dog ikke i forhold til juni og august.

Forskellen mellem redskaberne kan hænge sammen med, at skrubberne i oktober

begyndte at forlade de helt lavvandede områder, hvor de almindelige ruser står,

men stadigvæk var på de dybder, hvor garnene stod. De er et kendt fænomen, at

skrubberne forlader de lavvandede områder om efteråret og søger ud mod mere

varmt vand.

Undersøgelsen, der blev lavet i samarbejde med fritidsfiskerne, viste, at en stor del

af skrubberne i fjorden vandrer ind fra Kattegat om foråret og ud igen om efteråret

(se kapitel 4). Der er en geografisk fordeling, hvor forekomsten er mindst ved

Hobro og øges mod Hadsund (Bio/consult, 2000). Yngelundersøgelse viste, at

forekomsten af skrubber i Mariager Fjord ikke er afhængig af lokal reproduktion i

fjorden.

CPUE-antal

CPUE-antal

8

6

8

4

2

0

april

6

4

2

0

april

juni

juni

august

august

oktober

oktober

Bentiske garn

1998

1999

2000

Almindelig ruse

1998

1999

2000

Figur 3.23. CPUE-værdier for skrubbe i a) bentiske garn og b)almindelig ruse ved

Mariager i 1998-2000.

Resultaterne fra begge undersøgelser viser, at skrubberne igen er tilbage i fjorden

og iltsvindets effekt har begrænset sig til en akut og kortvarig nedgang i

34


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

forekomsten (Århus Amt og Nordjyllands Amt, 2000 og kapitel 4). Forekomsten er

efter fritidsfiskernes vurdering nu på niveau med, hvad den var inden iltsvindet i

1997.

Redskabs effektivitet De bentiske garn og almindelig kasteruse var de redskaber der mest effektivt

fangede skrubberne, men også yngelruserne bidrog til fangsten.

CPUE-antal

4

3

2

1

0

april

juni

august

oktober

flydegarn

garn

ruse

yngelruse

Figur 3.24. CPUE for skrubbe april, juni, august og oktober i de forskellige redskabstyper;

Mariager Fjord 2000.

Sum

antal

8

6

4

2

0

7

10

13

16

19

22

25

28

31

27.04

29.06

23.08

24.10

Figur 3.25. Længdefordeling (cm) af skrubbe i Mariager Fjord 2000.

27.04

29.06

23.08

24.10

Længdefordeling Skrubberne var mellem 7 og 33 cm og repræsenterede adskillige årsklasser. I

august blev der fanget årsyngel (0-gr skrubber). Skrubberne der blev fanget i garn

var gennemsnitlig 21 cm, hvorimod skrubberne fanget i ruse og yngelruse var

mindre med en gennemsnit på 14 cm.

35


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.8 Ålekvabbe (Zoarces viviparous)

Ålekvabben, der er en udpræget standfisk, er efter iltsvindet i 1997 kun fanget i

ganske få eksemplarer. I 1998 blev der ikke fanget ålekvabbe i hele fjorden, i 1999

og 2000 var fangsten på Mariager-transektet henholdsvis 3 og 7 individer.

Ålekvabben er en af de få arter, hvor der findes historiske data fra før iltsvindet i

1997 om forekomsten i Mariager Fjord. Det er Århus Universitet, der har lavet

undersøgelser i 1969, 1974, 1977 og 1998. Fangsten af ålekvabbe i 1990’erne er

faldet med op til en faktor 10 i forhold til fangsten i 60’erne og 70’erne (notat fra

Århus Amt, 2001). Det stemmer fint overens med de lokale fritidsfiskeres

vurdering, der har vurderet, at bestanden af ålekvabbe efter iltsvindet er under

tidligere tiders niveau.

Ifølge de lokale fritidsfiskere, var bestanden af ålekvabber allerede inden iltsvindet

i 1997 på vej nedad. Det er en tendens man kender fra andre områder bl.a.

Limfjorden og Roskilde Fjord (DFU, 2000).

Lokale racer Ålekvabben er kendt for at danne lokale racer og i Mariager Fjord har bestanden

før iltsvindet i 1997 været opdelt i en Inderfjords- og Yderfjordspopulation (se

Olsen, 2000). De 2 populationer kunne kendes udfra såvel morfologiske som

genetiske forskelle. Efter iltsvindet er ålekvabbe bestanden i Mariager Fjord blevet

undersøgt igen. Der blev ikke fundet individer tilhørende Inderfjordspopulationen,

hvilket kan tyde på, at Inderfjordspopulationen helt er blevet udryddet af iltsvindet

i 1997.

Længdefordeling Aldersstrukturen i bestanden af ålekvabber er efter iltsvindet ændret. Fra i 1977 at

have bestået af 9 aldersklasser, er der i perioden efter iltsvindet primært fanget

mindre ålekvabber fra 4-5 aldersklasser. Små ålekvabber har mindre

reproduktionsevne en store individer, og det må forventes, at der vil gå nogle år

inden bestanden når niveauet fra før iltsvindet i 1997.

CPUE-antal

2

1

0

april

juni

august

oktober

flydegarn

garn

ruse

yngelruse

Figur 3.26. CPUE for ålekvabbe april, juni, august og oktober i de forskellige

redskabstyper; Mariager Fjord 2000.

36


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.9 Ørred (Salmo trutta)

Fangsten af havørred varierede i 2000 betydeligt over året, hvilket også har været

tilfældet i tidligere år. Havørreden er en vandrende fisk, og derfor er det

forventeligt at der en betydelig variation i fangsterne.

Iltsvindets betydning for havørrederne kan ikke vurderes med sikkerhed, men

havørreden er en meget mobil fisk, der normalt ikke omkommer ved iltsvind.

Havørreder med herkomst fra Mariager Fjord vandløb kan på tidspunktet for

iltsvindet have befundet sig udenfor det berørte område. Hertil kommer at yngel og

smolt under iltsvindet var i sikkerhed i de tilstødende vandløb. Elektrobefiskninger

i Villestrup Å har også vist, at bestanden i 1999 var på niveau med

bestandsstørrelsen før iltsvindet i 1997 (Nordjyllands Amt, 2000). Havørredens

fremtid i fjorden må formodes at afhænge af fødegrundlaget og af rekrutteringen af

smolt fra de tilstødende vandløb.

CPUE-antal

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

april

juni

august

oktober

Bentiske garn

Figur 3.27. CPUE-værdier for havørred i bentiske garn ved Mariager i 1998-2000.

Redskabs effektivitet Med 69% af den totale fangst af havørred, var bentiske garn det redskab, der mest

effektivt fangede havørrederne. Ruserne fangede også havørred - primært små fisk.

CPUE-antal

2

2

1

1

0

april

juni

august

oktober

1998

1999

2000

flydegarn

garn

ruse

yngelruse

Figur 3.28. CPUE for havørred april, juni, august og oktober i de forskellige

redskabstyper; Mariager Fjord 2000.

37


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Sum antal

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

13

16

19

22

25

28

31

34

37

40

43

27.04

29.06

23.08

24.10

Figur3.29. Længdefordeling (cm) af havørred i Mariager Fjord 2000.

27.04

29.06

23.08

24.10

38


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.10 Sandkutling / lerkutling

(Pomatoschistus minutus / P. microps)

I 2000 faldt fangsten af sand- og lerkutling fra april til august sandsynligvis som

resultat af prædation. I oktober steg fangsten markant primært pga. tilgang af

årsyngel (figur 3.30). Sandkutlingen en stimefisk og der kan derfor være store

variationer i fangsten, som eksempelvis i oktober 1999, hvor fangsten var meget

høj. Der blev også fanget sand- og lerkutling allerede i 1998, men det var i

breaderfælde.

CPUE-antal

1000

100

10

1

april

juni

august

oktober

1999

2000

Figur 3.30. Fangst i antal (CPUE) af sand- og lerkutling i yngelruse i 1999 og 2000 i

Mariager Fjord. Bemærk logaritmisk skala.

Redskabs effektivitet Pga. sand- og lerkutlingens størrelse er yngelrusen det eneste redskab, der effektivt

fanger fisken.

CPUE-antal

25

20

15

10

5

0

april

juni

august

oktober

flydegarn

garn

ruse

yngelruse

Figur 3.31. CPUE for sand- og lerkutling april, juni, august og oktober i de forskellige

redskabstyper; Mariager Fjord 2000.

Længdefordeling Sand- og lerkutlingerne var mellem 3 og 7,5 cm. I oktober blev der fanget fisk på

3-3,5 cm, og det var årsyngel. Yngelen kan enten stamme fra fisk i fjorden eller

være blevet ført med strømmen ind i fjorden i det pelagiske larvestadie.

Bestanden i Mariager Fjord kan antages at have være kraftigt reduceret som følge

af iltsvindet i 1997, fordi sandkutlingen er en stationær fisk uden gode

39


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

svømmeegenskaber. Fangsterne fra 1998-2000 tyder på, at sandkutlingen hurtigt er

vendt tilbage i fjorden.

Sum antal

10

8

6

4

2

0

3

4

5

6

7

27.04

29.06

23.08

24.10

Figur 3.32. Længdefordeling (cm) af sand- og lerkutling i Mariager Fjord 2000.

27.04

29.06

23.08

24.10

40


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.3.11 Andre arter

Fisk

Sort kutling (Gobius niger)

Der blev fanget få individer af sort kutling også kaldet smørbutte. Arten er

stationær og størstedelen af bestanden er sandsynligvis død under iltsvindet. I følge

de lokale fritidsfiskere er fangsten af smørbutte under niveauet fra før iltsvindet i

1997.

Almindelig ulk (Myoxocephalus scorpius)

Den almindelige ulk er en stationær fisk, og der er kun blevet fanget få eksemplarer

efter iltsvindet. Størstedelen af bestanden må forventes at være død under

iltsvindet. Genetableringen er i gang; men det må forventes at tage forholdsvis lang

tid. I følge de lokale fritidsfiskere er fangsten af ulk under niveauet fra før

iltsvindet i 1997.

Tangnål (Syngnathus typhle)

Tangnål er kun blevet fanget i få eksemplarer. De redskaber, der er benyttet, har

svært ved at fange små slanke fisk som tangnål. Derfor kan forekomsten af fisken

godt være større end fangsten antyder.

Tangsnare (Spinachia spinachia)

Tangsnare er fanget i få eksemplarer.

Krebsdyr

De små krebsdyr, der blev fanget, var hestereje (Crangon crangon) og roskildereje

(Palaemon adspersus). Det må formodes, at størstedelen af bestandene døde under

iltsvindet. Fangsterne vise, at krebsdyrene er vendt tilbage igen. Med 2-3 årlige

generationer og et reduceret prædationstryk efter iltsvindet er bestandene hurtigt

blevet reetableret. Allerede i 1998 meldte de lokale fritidsfiskere om store

mængder rejer i fjorden. Rejerne har haft mulighed for at udnytte den store

mængde af lettilgængelig føde i form af døde muslinger, som var en følge af

iltsvindet.

Strandkrabbe (Carcinus maenas) blev fanget i alle redskaberne bortset fra

flydegarn. Krabberne var mellem 4,25 og 9,75 cm (rygskjoldets bredde).

Krabbefangsten var i 1999 specielt stor ved Hadsund.

41


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.4 Rovfiskenes fødevalg

Efter det udbredte iltsvind i Inderfjorden i 1997 er der sket en genindvandring af

fiskearter fra Kattegat gennem Yderfjorden. I begyndelsen af 1998 var der kun få

individer af flere arter til gengæld optrådte enkelte andre arter i meget stort tal f.

eks. 3-pigget hundestejle. Senere er mangfoldigheden af arter gradvis steget, mens

individantallet af enkelte arter sandsynligvis er aftaget. For at belyse om den

udvikling, der må forventes at være sket i forekomsten af byttedyr, også afspejles i

rovfiskenes føde, sammenlignes rovfiskenes føde i 1999 og 2000.

Der er ofte et betydeligt samspil mellem rovfisk og deres byttedyr. Dels kan rovfisk

ved prædation være i stand til at påvirke forekomsten af en eller flere arter af

byttedyr. Dels er forekomsten af egnede byttedyr afgørende for om der er grundlag

for en forekomst af rovfisk. For at belyse om forekomsten af byttedyr og rovfisk

påvirker hinanden, sammenholdes rovfiskenes føde med forekomsten af byttedyr (i

form af småfisk).

Formålet med maveanalyserne har været at vurdere om der er en årstidsbestemt og

en geografisk variation i rovfiskenes føde i Mariager Fjord, og om der er sket en

udvikling i rovfiskenes føde fra 1999 til 2000.

I 1999 blev der foretaget maveundersøgelser på 6 ulke, 3 hornfisk, 2

regnbueørreder, 2 sej, 12 skrubber, 228 torsk og 63 havørreder (se tabel 3.4). Af

havørrederne havde 46 fødeemner i maven, mens 16 kun havde spol- eller

bændelorm i tarmsystemet. I 2000 blev der foretaget maveundersøgelser på 17

havørreder og 81 torsk fra transektet ved Mariager. Heraf havde 10 havørreder og

14 torsk intet i mavesækken.

I det følgende er den procentvise fordeling af de enkelte fødeemner opgjort i

forhold af antallet af fisk med fødeemner i maven. Det skal bemærkes, at de

angivne procentsatser ikke kan lægges sammen. Der var ofte flere arter af

fødeemner i de enkelte maver.

Tabel 3.4. Fangst af torsk og havørred i Mariager Fjord i 1999 og 2000.

1999 2000

art april juni august oktober april juni august oktober

torsk 26 110 23 69 51 8 13 9

havørred 28 12 5 18 5 7 1 4

For de arter, hvor datagrundlaget har været stort nok, er der set på sæson, års og

geografisk variation.

42


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.4.1 1999

Årstidsvariation Antallet af torsk var så stort, at der er et grundlag for at vurdere om de samme arter

var repræsenteret i maveindholdet i hele sæsonen, se figur 3.33 – 33.36 (På grund

af begrænset datagrundlag er der ikke angivet søjler for oktober ved Hobro samt

for august ved Mariager og Hadsund).

Procent

80

70

60

50

40

30

20

10

0

kutling

hundestejle

brisling

krabbe

vegetation

snegl

æg

havbænkebider

tanglus

myside

reje

dyndsnegl

tangloppe

slikkrebs

siphon

ruer

myggelarve

blåmusling

børsteorm

spoleorm

bændelorm

oktober (n=2, udgår)

august (n=22)

juni (n=40)

april (n=5)

Figur 3.33. Føde hos torsk ved Hobro i 1999 i april, juni, august og oktober.

Procent

80

70

60

50

40

30

20

10

0

kutling

hundestejle

brisling

krabbe

vegetation

snegl

æg

havbænkebider

tanglus

myside

reje

dyndsnegl

tangloppe

slikkrebs

siphon

ruer

myggelarve

blåmusling

børsteorm

spoleorm

bændelorm

oktober (n=11)

august (n=1, udgår)

juni (n=30)

april (n=16)

Figur 3.34. Føde hos torsk ved Mariager i 1999 i april, juni, august og oktober.

43


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Procent

80

70

60

50

40

30

20

10

0

kutling

hundestejle

brisling

krabbe

vegetation

snegl

æg

havbænkebider

tanglus

myside

reje

dyndsnegl

tangloppe

slikkrebs

siphon

ruer

myggelarve

blåmusling

børsteorm

spoleorm

bændelorm

oktober (n=56)

august (n=0, udgår)

juni (n=40)

april (n=5)

Figur 3.35. Føde hos torsk ved Hadsund i 1999 i april, juni, august og oktober.

Overordnet var torskenes valg af fødeorganismer ikke påvirket af sæsonen. Det var

overvejende de samme typer af fødedyr, der blev indtaget i april, juni, august og

oktober på de enkelte transekter. Nogle arter optrådte dog kun enkelte måneder,

f.eks. indgik børsteorm kun i fødegrundlaget i april. Det skyldes sandsynligvis, at

børsteorm lever nede i sedimentet, undtagen om foråret, hvor de svømmer omkring

i vandsøjlen for at gyde.

Der var dog en variation i den procentuelle forekomst af de enkelte arter af fødedyr

gennem året. En medvirkende årsag hertil kan være det spinkle datagrundlag.

Geografisk variation Antallet af torsk var så stort, at der er et grundlag for at vurdere om de samme arter

var repræsenteret i maveindholdet på de tre transekter: Hobro, Mariager og

Hadsund, se figur 3.37.

44


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Procent

Procent

80

70

60

50

40

30

20

10

0

kutling

hundestejle

brisling

krabbe

vegetation

snegl

æg

havbænkebider

tanglus

myside

reje

dyndsnegl

tangloppe

slikkrebs

siphon

ruer

myggelarve

blåmusling

børsteorm

spoleorm

bændelorm

oktober (n=69)

august (n=23)

juni (n=110)

april (n=26)

Figur 3.36. Føde hos torsk i Mariager Fjord 1999 i april, juni, august og oktober.

80

70

60

50

40

30

20

10

0

kutling

hundestejle

brisling

krabbe

vegetation

snegl

æg

havbænkebider

tanglus

myside

reje

dyndsnegl

tangloppe

slikkrebs

siphon

ruer

myggelarve

blåmusling

børsteorm

spoleorm

bændelorm

Figur 3.37. Føde hos torsk ved Hobro, Mariager og Hadsund i 1999.

Hadsund (n=101)

Mariager (n=58)

Hobro (n=69)

Torskenes valg af fødeorganismer var ikke afgørende forskelligt fra transekt til

transekt. Det var primært de samme typer af fødedyr, der blev indtaget ved Hobro,

Mariager og Hadsund. Dog var der nogen variation i hyppigheden. F.eks. var

hyppigheden af ler/sandkutling større ved Hadsund end ved Mariager og Hobro.

45


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Procent

60

50

40

30

20

10

0

kutling

hundestejle

brisling

krabbe

vegetation

snegl

æg

havbænkebider

tanglus

myside

reje

Figur 3.38. Føde hos torsk og havørred i 1999.

dyndsnegl

tangloppe

slikkrebs

siphon

ruer

myggelarve

blåmusling

børsteorm

Torsk

Havørred

Samlet valg af fødedyr hos torsk

Torsk Småfisk som føde: Godt en fjerdedel af de undersøgte torsk fra Mariager Fjord

havde i 1999 ler/sandkutlinger i maven, og knapt hver femte havde 3-piggede

hundestejler, mens brisling kun udgjorde en meget lille del af føden, se figur 3.38.

Krebsdyr knyttet til bunden udgjorde en betydelig del af føden: Der var krabber i

omkring hver 10´ende torsk, mens der var mysider, rejer i henholdsvis hver 5 og

hver 4 torsk.

Dyr, som lever i eller fastgjort til bunden udgjorde kun en lille del af føden:

Blåmuslinger og børsteorme registreredes i mindre end hver 20´ende torsk.

Samlet valg af fødedyr hos havørreder

Havørred Småfisk som føde: Godt en tredjedel af de havørreder, der havde fødeemner i

maven, havde i 1999 spist ler/sandkutlinger. Hver fjerde havde 3-piggede

hundestejler, mens der var brisling i omkring hver 20´ende, se figur 3.39.

Krebsdyr knyttet til bunden udgjorde en betydelig del af føden. Der var mysider og

rejer i omkring hver 10´ende havørred, men ingen krabber. Tanglopper forekom i

mere end hver tredje havørred og var således det hyppigst forekommende fødedyr.

Dyr, som lever i eller fastgjort til bunden udgjorde kun en lille del af føden:

Blåmuslinger og børsteorme registreredes kun i omkring hver 20´ende havørred.

Parasitter var udbredte i tarmen hos havørrederne. Hver tiende havde spolorm,

mens hver tredje havde bændelorm.

Rovfiskenes valg af føde

Der var en stor grad af overensstemmelse mellem havørreder og torsk med hensyn

til føde i 1999. Der var dog en lille tendens til at havørrederne var lidt mere

pelagiske i deres valg: Hyppigheden af småfisk var større hos havørrederne end hos

torsk. Endvidere indgik brisling, som primært lever i den frie vandmasse, i

havørredernes føde, mens enkelte torsk havde indtaget krabber, som udelukkende

lever på bunden.

spoleorm

46

bændelorm


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

3.4.2 2000

I 2000 blev fiskene registreret, selv om de intet havde i mavesækken. Der blev

observeret tom mave hos hver 7´ende torsk og hos mere end halvdelen af

havørrederne. Det er uafklaret om den høje andel af tomme maver blandt

havørrederne afspejler deres reelle tilstand lige inden de gik i nettet, eller er en

følge af fangstmetoden. Det er observeret, at fisk kan kaste op, når de er ved at

blive kvalt i nettet.

Udvikling i torskenes valg af føde fra 1999 til 2000

Torsk En fjerdedel af de torsk, der havde noget i mavesækken, havde spist

ler/sandkutlinger, hvilket svarede til hyppigheden i 1999, se figur 3.39.

3-piggede hundestejler var i 2000 til stede i over halvdelen af torskenes maver og

udgjorde dermed en markant større del af føden end i 1999, hvor de kun var til

stede i hver 5´ torsk.

Enkelte torsk indeholdt vegetation - sandsynligvis indtaget i forbindelse med

fangst af smådyr.

Hyppigheden af mysider, rejer og tanglopper var markant mindre i 2000 end i

1999, og der blev ikke observeret krabber i torskene i 2000.

Valget af øvrige fødeemner var betydeligt mere varieret i 2000 end i 1999. En lang

række emner som snegle, æg, havbænkebidere, tanglus, dyndsnegle, slikkrebs,

rurer, myggelarver indgik i maveindholdet i 2000. Dette afspejler sandsynligvis, at

det biologiske samfund gradvis blev mere og mere artsrigt.

Det vurderes dermed, at fjorden stadig var i udvikling efter iltsvindet i 1997 og

endnu ikke var kommet frem til en stabil tilstand.

Procent

60

50

40

30

20

10

0

kutling

hundestejle

brisling

krabbe

vegetation

snegl

æg

havbænkebider

tanglus

myside

Figur 3.39. Føde hos torsk i 1999 og 2000.

reje

dyndsnegl

tangloppe

slikkrebs

siphon

ruer

myggelarve

blåmusling

børsteorm

1999

2000

spoleorm

47

bændelorm


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 3

Udvikling i havørredernes valg af føde fra 1999 til 2000

Havørred Det er ikke muligt at vurdere om der var en udvikling, idet datagrundlaget for 2000

var meget spinkelt.

I lighed med 1999 indgik 3-pigget hundestejle, brisling, myside, reje, tangloppe,

blåmusling og børsteorm i føden i 2000. Som nye fødeemner i 2000 indgik tanglus,

dyndsnegl og vegetation, mens der ikke blev registreret ler/sand-kutling.

I 1999 observeredes bændel-orm hos hver tredje og spol-orm hos hver 10´ende,

mens der i 2000 ikke registreredes indvoldsorme hos havørrederne.

Samspil mellem rovfisk og deres byttedyr

Vurderingen af samspillet mellem rovfisk og deres byttedyr i Mariager Fjord

kompliceres af, at de mest betydende rovfisk - torsk og havørred - i stort omfang

spiser hvirvelløse dyr, som lever ved og på bunden. Hyppigheden af disse arter

overvåges ikke rutinemæssigt. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om der er sket

ændringer i deres forekomst fra 1999 til 2000.

Småfisk, som ler/sand- kutlinger og 3-piggede hundestejler, udgjorde en betydelig

del af torsks og havørreders føde. Trods dette viste overvågningen af forekomsten

af fisk, at der i både 1999 og 2000 var et meget stort antal individer af ler/sand-

kutlinger og 3-piggede hundestejler i forhold til antallet af rovfisk. Forekomsten af

rovfisk har således ikke været i stand til at nedbringe bestandene markant.

Tilsvarende vurderes det, at der var rigeligt med egnede byttedyr i forhold til

antallet af rovfisk. Det var således ikke tilstedeværelsen af tilstrækkelige mængder

af byttedyr, der var afgørende for forekomsten af rovfisk. Forekomsten af rovfisk

var sandsynligvis begrænset af rekrutteringen. Det vil sige antallet af småtorsk, der

trak ind fra Kattegat og produktionen af havørreder i åerne i oplandet til Mariager

Fjord.

48


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

4. Skrubben i Mariager Fjord.

4.1 Baggrunden for undersøgelsen

4.1.1 Iltsvindet

Den indre del af Mariager Fjord er iltfri under springlaget stort set året rundt. I

august 1997 bredte iltsvindet sig til hele vandsøjle i Inderfjorden i en periode på

10-14 dage (se kapitel 2). Resultatet var, at alt højerestående liv i den indre del af

Mariager Fjord døde. De fisk, der ikke nåede at flygte fra Inderfjorden, døde.

Skrubbens fødegrundlag i form af bunddyr døde ligeledes.

4.1.2 Valg af skrubben

Det blev valgt at skrubben skulle følges intensivt i Mariager Fjord efter iltsvindet.

Skrubben betragtes normalt som en forholdsvis stationær fiskeart i modsætning til

fisk som sildefisk, havørred og torsk, der gæster fjorden i perioder. Den er desuden

en af de vigtigste arter for lokale fritidsfiskere i området, hvilket rent praktisk

muliggjorde inddragelsen af lokale fiskere i undersøgelsen.

Siden iltsvindet i 1997 er skrubbebestanden overvåget ved indsamling af data i

forbindelse med fritidsfiskeres garnfiskeri.

4.1.3 Valg af redskaber til undersøgelsen

Til undersøgelsen blev benyttet skrubbegarn. Fordelen ved at bruge garn til

overvågningen er, at garn affisker et forholdsvis stort område og indsatsen kan

standardiseres. Da garn er et passivt fiskeredskab, er fangsten et produkt af fiskenes

aktivitet, garnenes selektionsforhold og fiskebestandens størrelse og alderssammensætning.

Udøves fiskeriet på samme måde og på samme tidspunkt, vil fiskenes

aktivitetsniveau antageligt være sammenligneligt og fangsten vil således være et

relativt mål for bestandstætheden. Systematiske befiskninger med garn er derfor en

velegnet metode til at beskrive udviklingen i fiskebestanden indenfor et

forholdsvist afgrænset vandområde som Mariager Fjord.

4.2 Formålet med undersøgelsen

Formålet med skrubbeundersøgelsen i Mariager Fjord, var:

• at belyse hvilken betydning iltsvindet i 1997 havde for bestanden af

skrubber, og hvor sårbar skrubben er overfor iltsvind.

• at få belyst om skrubbebestanden i fjorden er en lokal reproducerende

bestand, eller om den består af indtrækkende fisk fra Kattegat.

• at indsamle viden om fiskenes trivsel og deres plads i det økologiske system

i fjorden. Skrubbernes maveindhold er blevet analyseret, og skrubbernes

valg af fødeemner er sammenholdt med fjorden bundfauna. Som et udtryk

for skrubbernes trivsel er fiskenes konditionsindeks udregnet.

Iltsvindet i 1997 ramte Inderfjorden hårdest. Hvorvidt det for fiskene i

Inderfjorden, i årene efter iltsvindet, har givet udslag i nedsat trivsel pga

fødemangel, er undersøgt ved at sammenligne konditionindeks fra fisk fanget i

henholdsvis Inder- og Yderfjorden.

49


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

Undersøgelser af vandmassernes indhold af skrubbe æg og larver er sammenholdt

med undersøgelser af de adulte skrubber for at klarlægge, hvorvidt Mariager Fjord

udgør et gyde- og opvækstområde. Kvaliteten af Mariager Fjord som gyde- og

opvækstområde diskuteres.

4.3 Fiskeri og indsamling af prøver

4.3.1 Kvantitative undersøgelser

Mariager Fjord er undersøgt for forekomsten af skrubber på baggrund af

systematiske befiskninger med garn i perioden ultimo november 1997 til november

2000. Fiskeriet blev udført af lokale fritidsfiskere med stort kendskab til forholdene

i fjorden. Fiskeriet blev udført med godkendelse fra Fiskeridirektoratet med

dispensation fra fiskeriloven.

Mariager Fjord blev inddelt i 5 zoner fra Hobro til Als Odde. Områdeopdeling og

placering af garn stationer er vist på figur 4.4.1.

Indeling af fjorden Zone 1 : Hobro til Katbjerg Odde.

Zone 2 : Katbjerg Odde til Landsodde.

Zone 3 : Landsodde til Dania.

Zone 4 : Dania til Havnø.

Zone 5 : Havnø til Als Odde.

Indsats Befiskning i hver zone skete med 6 skrubbegarn. De 6 garn blev udsat parvis på 3

lokaliteter inden for hver zone, og der blev fisket på samme sted hver gang.

Udpegning af de enkelte steder skete i samråd med den fisker, der var ansvarlig for

fiskeriet.

Periode Fra november 1997 og frem til januar 1998 fandt befiskningerne sted med ca. 14

dages mellemrum. De efterfølgende år (1998-2000) er der foretaget én månedlig

befiskning på de 3 udpegede lokaliteter i hver zone fra marts til december.

Redskab Der blev anvendt monofil skrubbegarn med en maskestørrelse på 135 mm

(halvmaske), en garnlængde på 45 meter og 8½ maske i dybden.

Registreringer I forbindelse med hver befiskning registrerede den enkelte fisker de fangede arter

og deres antal. Alle skrubbers længde blev målt. Derudover noterede den enkelte

fisker oplysninger om garnenes placering og dybde, datoen for fiskeriet,

bundforhold og vejrforhold. Var der krabber, søstjerner eller store mængder alger i

garnene blev dette også noteret.

Ved hver månedlig befiskning blev der tilfældigt udtaget 10 skrubber (hvis muligt)

fra hver af de 3 lokaliteter i de 5 zoner til nærmere undersøgelse i laboratoriet.

Disse fisk blev oparbejdet på følgende måde:

- længde blev bestemt til nærmeste hele mm

- vægten blev bestemt til nærmeste gram

- aldersbestemmelse blev foretaget ved aflæsning af otolither (øresten)

- fiskene blev kønsbestemt og vægten af gonader registreret

- mavens indhold af fødeemner blev talt og artsbestemt (i 1998 og 1999)

- det totale vådvægt af maveindholdet blev bestemt til nærmeste gram

- størrelsen af blåmuslinger i maveindholdet blev målt (i 1998).

50


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

Figur 4.4.1. Mariager Fjord med opdeling af fjorden i 5 zoner. Der er hver måned udført fiskeri med 2 skrubbegarn

på 3 lokaliteter i hver zone. Lokaliteterne er i zonerne markeret med A, B og C. Station 5503, hvor undersøgelser af

fiskeæg og larver primært er foretaget er vist med X ud for Mariager.

Inden for de enkelte zoner i Inderfjorden, blev der i juli 1998 og august 1999

indsamlet bundfaunaprøver. Det er således muligt at sammenligne skrubbernes

fødevalg med fødeudbudet i fjorden.

4.3.2 Samarbejdet med lokale fritidsfiskere

Samarbejdet med de lokale fiskere har været en positiv form for borgerinddragelse.

Fiskerne har bidraget med oplysninger om de geografiske forholds betydning for

fangsten af skrubber. Endvidere blev den lokale erfaring brugt til at vurdere, om

fiskeriet var dårligere eller bedre end før iltsvindet i 1997. Fiskerne er gennem hele

undersøgelsesforløbet blevet informeret om undersøgelsens resultater. For at sikre

standardiseringen blev fiskerne godt informeret omkring de nødvendige metoder til

brug i undersøgelsen. De har udvist stor interesse for undersøgelserne og har

arbejdet seriøst med opgaven.

4.3.3 Undersøgelser af fiskeæg og larver i Mariager Fjord

Forkomsten af skrubbeæg og larver i de øvre vandmasser (0 - 10 meter) er

undersøgt i foråret 2000 (Bioconsult 2000).

51


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

Fakta om skrubben

Skrubben lever fra tidevandszonen ud til 100 meters dybde, men foretrækker

lavvandede brakvandsområder på sand eller mudderbund. Han og hun-skrubberne

samles normalt på 20 til 40 meters dybde bl.a. i Kattegat og Bælthavet, hvor de fra

februar til maj gyder frit i

vandet (Muus et al. 1970).

Hunnerne gyder omkring 0,5-

2 millioner æg. Æggene flyder

således frit i vandsøjlen.

Bliver saltholdigheden mindre

end 10 ‰ synker æggene til

bunds og går ofte til grunde

pga. iltmangel (Muus et al.

1998). Skrubbens æg måler

ca. 1mm, men er større i

brakvandsområder. Æggene klægger efter een til 3 uger svarende til 60-70

graddage (Nordvestjydsk Fritidsfiskerforening 1999). Larverne lever 1-2 måneder i

de frie vandmasser før de i maj-juni setler på lavt vand . Her lever de af

ferskvandsinsekter, børsteorme, tanglopper, hesterejer (krebsdyr) og muslinger.

Kun få %-dele af yngelen overlever det første år.

Efter sommerens vækstperiode trækker skrubberne ud på dybere vand, hvor de i

vinterperioden kun æder meget lidt.

I april trækker de 1-årige skrubber igen ind på lavt vand for at søge føde. Hannerne

når kønsmodenhed i 2-3 årsalderen (20-25 cm), mens hunnerne først kønsmodnes

når de er 3-4 år (25-30cm).

52


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

4.4 Resultater af undersøgelsen

4.4.1 Forekomst af skrubber

Tidslig variation I november/december måned 1997 var fangsten af skrubber i Inderfjorden meget

beskeden, men ikke mindre end i 1998 på samme årstid (Figur 4.5.1 ). Totalfangsten

hen over årene, som var domineret af fangsterne i yderzonerne, var størst i

1998 og 2000. I disse år blev der fanget op til 50 skrubber per lokalitet i

sommerperioden. Fangsterne i Inderfjorden følger nogenlunde Yderfjordens

svingninger hen over årene, men pga. de forholdsvis færre fisk fanget i

Inderfjorden er forskellen mellem årene noget udjævnet. I løbet af året blev det

største antal fanget i sommerhalvåret, mens der i det tidlige forår og sene efterår

blev fanget færre fisk. I januar og februar har fiskeriet ligget stille.

Geografisk variation I zone 4 og 5 (Yderfjorden) blev der registreret 2-4 gange flere skrubber end i zone

1, 2 og 3 (Inderfjorden). Derudover topper fangsten hvert år i løbet af fiskesæsonen

først i de yderste zoner og dernæst i hhv. zone 3, 2 og 1. Dette indikerer, at

skrubberne i Mariager Fjord primært stammer fra indtrækkende fisk fra Kattegat.

Gennemsnitlig fangst pr. zone

60,00

50,00

40,00

30,00

20,00

10,00

0,00

09-97

10-97

12-97

02-98

04-98

06-98

08-98

10-98

Zone 1 Zone 2 Zone 3

Zone 4 Zone 5

12-98

02-99

Figur 4.5.1. Gennemsnits fangst af skrubber i Mariager Fjord fra november 1997 til

december 2000 i de 5 zoner (fra Hobro til Als Odde) i Mariager Fjord. Fangsten er

beregnet som gennemsnittet pr. måned pr. zone (3 stationer á 2 garn).

4.4.2 Faktorer af betydning for forekomsten af skrubber

Ind- og udvandring Det største antal fisk blev fanget i sommerhalvåret. I 1998 var totalfangsterne

større end de var i 1999 på trods af, at hele skrubbebestanden i Inderfjorden må

antages at være forsvundet i 1997 under det kraftige iltsvind, der omfattede hele

vandsøjlen i Inderfjorden. Tilsyneladende har et stort indtræk af skrubber altså

bevirket, at iltsvindet ikke havde nogen større negativ betydning for forekomsten af

voksne skrubber i 1998.

Fritidsfiskerne vurderede, at skrubbebestanden i løbet af sommeren 1998 nåede op

på en normal tilstand i Yderfjorden og lidt under normal i Inderfjorden. Ved

udgangen af sæsonen i år 2000 vurderede de, at Mariager Fjord igen er normal,

hvad skrubbefiskeriet angår (figur 4.4.24).

04-99

06-99

08-99

10-99

12-99

02-00

04-00

06-00

08-00

10-00

12-00

53


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

Selv om størstedelen af bestanden trækker ud af fjorden om vinteren (figur 4.5.1),

er der skrubber, der overvintrer i fjorden.

Temperatur På figur 4.5.2 ses det, at fangsten af skrubber er konstant lav ved temperaturer på

under 10EC i overfladevandet. En temperatur mellem 10 og 15EC synes at være

bestemmende for indvandringen af skubber til fjorden. Temperaturens svingninger

over årene 1997-2000 er afbildet på figur 4.5.3 sammen med fangsten af skrubber.

Store fangster af skrubber indenfor hvert år er tydeligt sammenfaldende med høje

temperaturer. Stigende forårstemperaturer øger skrubbernes stofskifteprocesser og

aktivitetsniveau. Et øget aktivitetsniveau kan i sig selv påvirke fangsten i positiv

retning.

Antal fisk pr zone

50

40

30

20

10

0

0 5 10 15 20 25

Temperatur (ºC)

Figur 4.5.2. Fangst af skrubber i relation til overfladetemperatur.

Antal fisk i zone 4

50

40

30

20

10

0

09-97

11-97

02-98

05-98

08-98

11-98

02-99

05-99

08-99

Antal fisk

Temperatur ºC

Figur 4.5.3. Fangst af skrubber i zone 4 sammenholdt med temperaturen i overfladevandet.

Ilt Iltkoncentrationer under 4 mg/l får fisk til at flygte (Bejda et al. 1992). Siden 1997,

er der kun i august 1999 målt iltindhold under 4 mg/l på lavt vand. Hændelsen var

kortvarigt og der kunne ikke udfra størrelsen af fangsterne registreres at skrubberne

søgte ud af fjorden.

11-99

02-00

05-00

08-00

11-00

54


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

Salinitet Der har ikke kunnet konstateres en sammenhæng mellem fangststørrelse og

svingninger i saliniteten i overfladevandet.

Føde I Inderfjorden er skrubbens primære fødeemne blåmuslinger, og udgør her op til 80

% af føden. Skrubbens fødevalg i Yderfjorden er mere varieret og er her

sammensat af muslinger, børsteorme og krebsdyr. Blåmuslingen udgør i

Yderfjorden mindre end 20% af føden. Størrelsesfordelingen af blåmuslinger spist

af skrubber ligger mellem 7 - 28 mm. Blåmuslinger større en 28 mm antages derfor

ikke, at være tilgængelig som føde for skrubberne.

Skrubben er således i stand til at tilpasse sig et varieret fødeudbud, og kan derfor

udnytte en stor del af Mariager Fjords bundfauna som fødekilde.

55


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

4.4.3 Bestandens sammensætning fordelt på størrelse,

alder og køn

Skrubbegarn fanger primært skrubber mellem 22 til 45 cm. Fangsterne udtrykker

derfor ikke skrubbebestandens sande størrelsessammensætning, men fangsterne

kan sammenlignes fra år til år.

Størrelse Størrelsen af skrubberne varierer primært mellem 25-34 cm, hvilket svarer til, at

der er fanget flest 2-3 årige skrubber alle årene (figur 4.5.5) og i alle zoner (figur

4.5.6). Kun i zone 5 er der fanget et-årige fisk og kun i zone 3 og 4 er der fanget 5

årige fisk.

Hyppighed i %

20

15

10

5

0

20

23

26

29

32

Længde i cm

35

38

41

44

2000

1999

1998

2000

1999

1998

Figur 4.5.4. Størrelsesfordelingen af skrubber fanget i skrubbegarn i Mariager Fjord i

årene 1998-2000.

Hyppighed i

%

100

50

0

Alder i år

1 2 3 4 5

1997

1998

1999

2000

Figur 4.5.5. Aldersfordelingen af skrubber fanget i Mariager Fjord i årene 1997-2000.

1997

1998

1999

2000

56


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

Hyppighed i %

80

60

40

20

0

år

1 2 3 4 5

Zone 1

Zone 2

Zone 3

Zone 4

Zone 5

Figur 4.5.6. Aldersfordeling af på skrubber fanget i Mariager Fjord i 1998 fordelt på de 5

zoner.

Tidslig og geografisk variation i fordeling mellem køn

Kønsfordelingen blandt skrubberne i Mariager Fjord er skæv, så der forekommer

ca. dobbelt så mange hunner som hanner. Dette gælder alle fjordens fem zoner

(figur 4.5.7) og i stort set alle de måneder af året, hvor der findes data (figur 4.5.8).

%

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 5

Figur 4.5.7. Kønsfordelingen blandt skrubber fanget i Mariager Fjords fem zoner.

Han

Hun

57


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

%

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Måned

% han

% hun

Figur 4.5.8 Kønsfordelingen blandt skrubber fanget hver måned fra marts til december

1998.

%

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

1 2 3 4 5

Aldersklasse

%han

%hun

Figur 4.5.9 Kønsfordelingen i relation til skrubbernes aldersklasse i Mariager Fjord 97-

2000.

4.4.4 Faktorer af betydning for bestandens

sammensætning

Dybde En del fladfiskearter, heriblandt skrubben, fordeler sig dybdemæssigt afhængig af,

hvilken årsklasse de tilhører. De yngste årsklasser findes typisk på det laveste vand

og de ældre årsklasser på dybere vand (Heincke’s lov). Helt unge skrubber ynder at

opholde sig på meget lavt vand. Dette hænger fint sammen med, at de eneste

fangster af 1-års fisk forekommer i zone 5, hvor der er fisket på meget lavt vand .

Tilsvarende er det kun i zone 3 og 4, at fiskeriet er foregået på dybder over 10

meter, hvor større skrubber normalt kan forventes at opholde sig.

58


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

Indvandring Udfra den betragtning at hele Inderfjordens skrubbebestand døde under iltsvindet i

1997, kan det på baggrund af de i 1998 fangede skrubbers forholdsvis høje alder

(figur 4.5.6) og den manglende ændring i skrubbernes størrelses- og alderssammensætning

konkluderes, at skrubbebestanden må have fornyet sig ved

indvandring og ikke kun ved reproduktion.

Aldersklasse Den overordnede skæve kønsfordeling, der ses hos de fangede fisk har baggrund i

en ændret kønsfordeling fra aldersklasse til aldersklasse. Mens fiskene er små, er

der lige mange hunner og hanner i Mariager Fjord. Men efterhånden som de bliver

ældre, bliver der flere og flere hunner i de respektive aldersklasser (figur 4.5.9).

Det er uvist, hvad dette skyldes.

59


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

4.4.5 Skrubbernes Kondition

Konditionsindeks (fiskenes vægt/ længde 3 ) er et udtryk for hvor god fiskens

tilstand er, om den er kødfuld eller mager.

Tidslig og geografisk

variation Skrubbernes kondition ændres betragteligt gennem året. Når fiskeriet begynder i

februar-marts er skrubbernes kondition på deres laveste, hvorefter den i løbet af

marts-maj stiger kraftigt (Figur 4.5.10) og når et højt niveau midt på sommeren,

som holder sig frem til december måned, hvor fiskeriet stopper.

Kondition (Fulton)

1,45

1,4

1,35

1,3

1,25

1,2

1,15

1,1

1,05

1

10-97

08-97

02-98

12-97

06-98

04-98

03-01

01-01

11-00

10-00

08-00

06-00

04-00

02-00

12-99

10-99

08-99

06-99

04-99

02-99

12-98

10-98

08-98

Kondition

Figur 4.5.10. Konditionen hos skrubber fanget i Mariager Fjord 1997-2000. Den røde

kurve viser variationen i fiskenes kondition, mens den sorte linie viser en tendens gennem

årene.

Kondition

1,6

1,5

1,4

1,3

1,2

1,1

1

1 2 3

Zone

4 5

Figur 4.5.11.Gennemsnitlig konditionsfaktor ± Standardafvigelse for skrubber fanget i zone

1-5 i 1998.

I 1998 var der ingen forskel på skrubbernes konditionen mellem zonerne (Figur

4.5.11). Skrubbernes gennemsnitlige kondition i Mariager fjord i august måned

60


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

ligger på 1,32 i 1998, 1,42 i 1999 og 1,3 i 2000. Dette svarer til niveauet på 10

andre danske lokaliteter undersøgt i august måned (Personlig samtale, Jens Peter

Müller). I 1998 lå både sommer- og vinter konditionen under niveauet for de

efterfølgende år 1999 og 2000. Dette kan skyldes, at fødegrundlaget i 1998 var

dårligere end i 1999 og 2000, da blåmuslingerne i 1998 primært bestod af meget

små individer.

Normaliseret gonadevægt

10

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

02-99

04-99

06-99

08-99

10-99

Figur 4.5.12. Normaliseret gonadevægt (gonadevægt*100/fiskevægt) og konditionsfaktor

hos skrubber fanget i Mariager Fjord fra foråret 1999 til 2000. Datagrundlaget inkluderer

både han og hunfisk, men kønsfordelingen ændres ikke fra efterår til forår.

4.4.6 Faktorer af betydning for skrubbernes kondition

Fødeindtagelse I vintermånederne, hvor vandet er koldt, trækker skrubberne ud på dybere vand. I

denne periode spiser de ikke meget, hvilket kan forklare lidt af det store fald i

konditionen, der ses fra november/december til februar. Den kraftige

konditionsstigning i foråret skyldes sandsynligvis primært en forøget

fødeindtagelse og fødeomsætning i vækstsæsonen.

Gydning Skrubberne gyder allerede fra februar måned, hvorved specielt hunnerne taber en

del vægt i form af æg. Henholdsvis 10% af hunnernes og 3,8 % af hannernes

kropsvægt består af gonade i. Gonadevægten falder fra februar og frem til juni

(figur 4.5.12), hvor kun pletvise gydninger forekommer.

Efter gydningen stiger gonadevægten først igen fra midt i september måned og

frem til afslutningen af fiskeriet i en periode, hvor konditionen næsten er konstant.

Dette tyder på, at skrubberne i denne periode omdanner allerede oplagret næring til

gonadevæv.

Iltsvindet Eftersom konditionen har været normal fra 1997-2000, og der ikke har været nogen

forskel på konditionsniveuaet i Inder og -Yderfjorden i 1998, har iltsvindet i 1997

ikke været årsag til nogen ændring i skrubbernes kondition. Det er i

overensstemmelse med, at der hovedsagligt er tale om indtræk af nye individer fra

Kattegat.

12-99

02-00

04-00

06-00

1,45

1,4

1,35

1,3

1,25

1,2

1,15

1,1

1,05

1

Konditionsfaktor

61


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

4.4.7 Skrubbens føde

Tidslig variation Inderfjordens bundfauna

Før iltsvindet i 1997 var bundfaunaens biomasse i de lavvandede områder i

Inderfjorden (ned til 10 m) domineret af blåmuslinger. Disse var hovedsageligt i

størrelsesordenen 33-50 mm. (Århus Amt 1992, 1998) Med iltsvindet i august

forsvandt hele bundfaunaen og dermed skrubbens fødegrundlag fra Inderfjorden

(Århus Amt 1998).

I efteråret 1997 og i februar 1998 indtraf et stort saltvandsindbrud, hvorefter der

registreredes usædvanligt store koncentrationer af bundfaunalarver i forårets

zooplankton i fjorden. Dette førte til en hurtig rekolonisering af fjordbunden.

De store blåmuslingers forsvinden gav mange arter af muslingelarver mulighed for

at etablere sig i stort antal. I juli måned 1998 var muslingerne 2-7 mm lange (Figur

4.5.13).

Antal

60

40

20

0

1

3

5

7

Længde (mm)

9

mere

alm. hjertemusling

alm. østersømusling

alm. sandmusling

alm. blåmusling

Figur 4.5.13. Størrelses fordeling af de 4 mest hyppigt forekommende muslinger i zone 1 i

Mariager Fjord juli 1998. Herudover blev der fundet Abra alba og Parvicardium ovale.

Antal

25

20

15

10

5

0

1

5

9

13

17

Længde (mm)

21

25

29

33

37

mere

alm. sandmusling

alm. blåmusling

alm. hjertemusling

alm. østesømusling

Figur 4.5.14. Størrrelsesfordelingen af de 4 mest hyppigt forekommende muslinger i

bundprøver fra zone 1 i august 1999.

62


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

I august 1999 var muslingerne ca. 2-35 mm lange (figur 4.5.14) og to muslingearter

Abra alba, Parvicardium ovale var ikke længere at finde i bundprøverne.

Størrelsesfordelingen af blåmuslinger i Inderfjorden fra 1998-2000 ændrede sig

ligeledes fra at omfatte mange små muslinger til at omfatte færre større muslinger

(figur 4.5.15).

Hyppighed (%)

75

60

45

30

15

0

2

8

14

20

26

Længde (mm)

32

38

44

50

år 2000

år 1999

år 1998

Figur 4.5.15. Størrelsefordelingen af blåmuslinger i bundfaunaen i Inderfjorden 1998-

2000. Størrelsesfordelingen fra juli 98 og august 99 stammer fra 0-6 meters dybde i zone 1

og størrelsesfordelingen fra oktober 2000 stammer fra 6-10 meters dybde i zone 1.

Geografisk variation Inderfjordens blåmuslingebanker afløses i Yderfjorden af sandbund, hvor

bundfaunabiomassen domineres af hjerte- og sandmuslinger. Børsteorm udgør

både i Inder- og Yderfjorden en betydelig del af antallet af bunddyr.

Geografisk variation Skrubbens føde

I efteråret 1997 havde skrubberne fanget i Inderfjorden signifikant mindre i maven

end skrubberne i Yderfjorden som var uberørt af iltsvindet (P


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

og snegle. Selvom den procentvise andel af børsteorm rent antalsmæssigt ligger på

omkring 30 % i alle 3 zoner, spiser skrubberne ikke mere end 2-10 % børsteorm.

Det skyldes sandsynligvis, at børsteorme ikke er så lettilgængelige som muslinger.

mave/tarm indhold

(g)

15

10

5

0

1

Zone

2 3 4

5

1997

1998

1999

2000

1997

1998

1999

2000

Figur 4.5.16. Gennemsnitlig vægt af mave/tarmindhold i skrubber fanget i Mariager Fjord

i zone 1-5 i årene 1997 til 2000. For 1997 er n = 2 ,3, 23, 40 og 74 for hhv. zone 1, 2, 3, 4

og 5. For de øvrige data er alle n > 40.

% af føde

100,00

80,00

60,00

40,00

20,00

0,00

1 2 3 4 5

Zone

fisk

snegle

krebsdyr

andet

myggelarver

Børsteorm

Muslinger

Figur 4.5.17. Den procentvise fordeling af skrubbernes føde i hver zone i Mariager Fjord

1998.

64


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

%

100

80

60

40

20

0

1 2 3 4 5

Zone

Phaxas pelludicus

Mya arenaria

Mya truncata

Cerastoderma ovale

Cerastoderma edule

Cerastoderma sp.

Spisula subtruncata

Macoma calcarea

Macoma balthica

Macoma sp.

Mya sp.

Mytilus edulis

Figur 4.5.18. Den procentvise fordeling af forskellige muslingearter spist af skrubber i

zone 1 til 5 i Mariager Fjord i 1998. Forklaring til latinske navne i bilag 5.

%

70

60

50

40

30

20

10

0

1 2 3 4

Zone

5

Heteromastus filiformis

Arenicola marina

Capitella capitata

Hediste diversicolor

Polydora sp.

Capitellidae

Neanthes virens

Polychaeta

Spionidae

Nereidae

Figur 4.5.19. Den procentvise fordeling af forskellige børsteormearter spist af skrubber i

zone 1 til 5 i Mariager Fjord i 1998. Forklaring til latinske navne i bilag 5.

Tidslig variation I efteråret 1997 havde skrubberne i Mariager Fjord i gennemsnit 1-5 g føde i

maven. De efterfølgende år havde skrubberne en del mere føde i maven (6-18 g) og

forskellen mellem zonerne lå på maksimalt 30- 40 %. Det ses også, at Inderfjorden

ikke længere er begrænsende for skrubbernes fødeindtag. Dette understøttes af, at

skrubbernes konditionsniveau er normalt og at konditionsniveauet i Inderfjorden

ikke adskiller sig fra niveauet i Yderfjorden (Figur 4.5.11).

Størrelsen af de blåmuslinger, som skrubberne spiser, ændrer sig efterhånden, som

muslingerne vokser (figur 4.5.21). I juni 98 var 60 % af de blåmuslinger skrubben

spiste mellem 1 og 2 mm lange, mens de i september var 7-15 mm.

65


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

Fordeling

100%

80%

60%

40%

20%

0%

Bund

Zone 1

Skrubbe

Zone 1

Bund

Zone 2

Skrubbe

Zone 2

Bund

Zone 4

Skrubbe

Zone 4

Krebsdyr

Andet

Børsteorme

Snegle

Muslinger

Figur 4.5.20. Hovedgrupper af bundfauna (opgivet som det procentvise individantal per

m 2 ) observeret i zone 1, 2 og 4 sammenlignet med hovedgrupper af bundfauna fundet i

skrubberne fanget i de tilsvarende zoner.

Da muslinger er skrubbernes foretrukne fødeemne, og blåmuslinger er den

dominerende art i fjorden, er blåmuslingen en central bestanddel i skrubbernes

føde. Blandt blåmuslingerne udvælger skrubberne de størrelser, der passer dem

bedst. På figur 4.5.22 ses størrelsen af blåmuslinger, fra bundprøverne og størrelsen

af de muslinger skrubberne har spist i juli 1998. Det ses, at skrubberne i 1998 har

valgt muslinger som generelt er større end fordelingen af muslingestørrelser i

bundfaunaen viste.

Maveundersøgelser i 1999 og 2000 viste, at blåmuslinger med en længde over 28

mm ikke indgik i skrubbens fødegrundlaget. Blåmuslingen er således i stand til at

vokse ud af skrubbens fødegrundlag. I 2000 udgjorde blåmuslinger større end 28

mm ca. halvdelen af bestanden (figur 4.5.15).

hyppighed (akkumuleret %)

1

0,8

0,6

0,4

0,2

0

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29

længde i mm

juni

juli

august

september

Figur 4.5.21. Størrelsesfordelingen af blåmuslinger spist af skrubber (akkumuleret

procentuelle hyppighed) fanget i Mariager Fjord 1998.

66


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

Antal

525

450

375

300

225

150

75

0

skrubbe 98 bundfauna 98

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

Længde (mm)

Figur 4.5.22. Størrelsesfordelingen af blåmuslinger fra bundfaunaprøverne i juli 1998 og

størrelesfordelingen af blåmuslinger, der blev spist af skrubber på samme tidspunkt (juli)

og i samme område (zone 2-3).

4.4.8 Faktorer af betydning for skrubbernes fødeindtagelse

Fødens forekomst De muslinger, skrubberne spiser i Inderfjorden (blåmuslinger) og Yderfjorden

(sandmuslinger og lille knivmusling) afspejler i høj grad forkomsten af muslinger i

hhv. den indre og ydre del af Mariager Fjord. Blåmuslingelarver kræver et fast

substrat at slå sig ned på, som findes i Inderfjorden i de etablerede muslingebanker,

mens Yderfjordens sandbund er en god habitat for sand og knivmuslinger.

Børsteormene i skrubbernes føde afspejler ligeledes tilstedeværelsen af ormene,

idet stort set alle de på figur 4.5.19 viste børsteorm forekommer omkring

blåmuslingebanker undtagen sandormen Arenicola marina, som kun er observeret i

skrubbeføde i Yderfjorden.

Fødesøgning Skrubben kan betegnes som en fødegeneralist, som først og fremmest spiser, hvad

der findes, men som udvælger optimale arter og størrelser. Skrubbernes fødevalg

kan have baggrund i, at de får mere energi ud af at spise muslinger end børsteorm i

forhold til anstrengelsen ved at finde og spise dem.

Iltsvindet Iltsvindet i 1997 medførte at bundfaunaen døde i Inderfjorden. Den efterfølgende

rekolonisering af bundfaunaen medførte, at der i en kortere periode opstod mere

artsrig bundfauna. Fra 2000 er blåmuslingen igen blevet dominerende og en

væsentlig del af biomassen.

67


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

4.4.9 Andre arter

Fritidsfiskernes vurdering af fangsten i årene efter iltsvindet fremgår af figur 4.24.

Der foreligger meget få fortegnelser over forekomsten af fisk i Mariager Fjord før

iltsvindet i 1997. De lokale fritidsfiskeres viden og udsagn, har derfor udgjort et

vigtigt grundlag for at vurdere, om forekomsten af fiskene i fjorden igen er på

niveau med situationen før iltsvindet i 1997. Vurdering er subjektiv, da den

udelukkende bygger på fritidsfiskernes skøn.

Index (1=normal)

Index (1=normal)

Index (1=normal)

1,5

1

0,5

0

1,5

1

0,5

0

1,5

1

0,5

0

Sild

Sild

Sild

Trepigget

Trepigget

Trepigget

Hornfisk

Hornfisk

Hornfisk

Torsk

Torsk

Torsk

Skrubbe

Ål

Skrubbe

Ål

Skrubbe

Ål

Ålekvabbe

Ålekvabbe

Ålekvabbe

Ulk

Ulk

Ulk

Kutling

Kutling

Kutling

Stenbider

Stenbider

Stenbider

Havørred

Havørred

Havørred

Reje

Reje

Reje

Strandkrabbe

Strandkrabbe

Strandkrabbe

1999

Søsalat

1998

Søsalat

Fedtemøg

Fedtemøg

2000

Søsalat

Fedtemøg

Zone 1

Zone 2

Zone 3+4

Zone 1

Zone 2

Zone 3+4

Zone 1

Zone 2

Zone 3+4

Figur 4.23. Fritidsfiskernes vurdering af fangsten i 1998 – 2000 i forskellige zoner af

Mariager Fjord. Indeks 1 betyder, at fiskerne vurderer, at fangsten er på niveau med

fangsten før iltsvindet i 1997.

68


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

4.5. Mariager Fjord som gyde- og opvækstområde for

skrubber

Gydning og æg i fjorden Det er endnu uvist om skrubben gyder i Mariager Fjord, da der ikke fiskes i

vintermånederne og fangsterne er forholdsvis små i de tidlige forårsmåneder.

Størstedelen af populationen har overstået gydningen i april/maj, hvor

temperaturen i fjorden når over de 10-12EC, der formodentlig er bestemmende for,

hvornår skrubberne vandrer ind i fjorden. Tilsyneladende er der dog enkelte

skrubber, der gyder i fjorden (Figur 4.5.12). Skrubbeæggene vil ved normale

saltholdigheder kunne holde sig flydende i den øvre iltede vandmasse i Mariager

Fjord, hvor saltholdigheden typisk ligger på 12-17‰.

Undersøgelsen af forekomsten af skrubbeæg og -larver i foråret 2000, viste en

meget ringe tilstedeværelse af disse (gennemsnitlig 0,28 æg/ m 3 i overfladevandet).

Der blev ikke fundet skrubbelarver, og de fundne æg var døde. Fangsten af æg var

desuden så lille, at det ikke var muligt at detektere nogen geografisk spredning på

tætheden. Årsager til den ringe tilstedeværelse af æg og larver kan være:

• Den gydende bestand af skrubber er lille. Dette betyder, at der kun gydes få

æg. Hvis antallet af gydende fisk er meget lille kan befrugtningen af æggene

også være problematisk. En del af de æg, der er gydt, kan således være

ubefrugtede og vil hurtigt gå til grunde.

• I 2000 var der i foråret et forholdsvist ringe indbrud af vand fra Kattegat,

hvilket betyder, at muligheden for en større tilførsel af æg og larver fra

farvandene udenfor fjorden har været lav.

• at den store mængde af blåmuslinger i fjorden har præderet på æggene eller på

anden måde skadet en del af disse.

Skrubbens larvestadie Fødesituationen for skrubbelarver, i den indre del af Mariager Fjord i foråret 2000

var dårlig. Fiskelaver, der eventuelt er klægget her, må formodes at være døde af

sult (Århus Amt 2000). Der var kun en ringe zooplanktonbiomasse i foråret (figur

4.5.24) som hovedsagelig bestod af hjuldyr og kun af en ubetydelig mængde

vandlopper og naupliestadier. Sidstnævnte er fiskelarvernes vigtigste føde (Last

1978, 1980). Den ringe forekomst af nauplier har været var kritisk for

fiskelarverne, da de ikke har kunnet færdiggøre deres udvikling på den

tilstedeværende biomasse og sammensætning af zooplankton (Peter Grønkjær,

personlig samtale).

Ved en undersøgelse af æg og larver i Ringkøbing fjord i 2000 (Ringkøbing Amt

2000) lig den amterne foretog i Mariager Fjord, blev der heller ingen skrubbelarver

fundet på trods af højere nauplietætheder. I Limfjorden i 1996 og 97 blev der

fundet 0,02-0,03 larver/m 3 (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1998)

svarende til tætheden i den yderste del af Mariager Fjord (0,02 larver/m 3 ) (Carl,

2000).

Fundet af larver i Yderfjorden skyldes en vedvarende tilførsel af larver udefra.

Under vandloppernes formering taber hovedparten af de kystnære arter æggene,

som så synker mod bunden (Thorkild Gidsel, personlig samtale). I Inderfjorden er

stort set hele bunden enten iltfri eller overgroet med blåmuslinger. Havner

vandloppeæggene her, dør de enten af iltmangel eller ædes af muslinger.

69


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

1.4

1.2

1.0

0.8

0.6

0.4

0.2

0.0

% af total biomassen

Mariager Fjord - st. 5503 - Dybet

Zoplankton biomasse

a

januar februar marts april maj

Biomasse µg C/l

Hjuldyr

Dafnier

Calanoide vandlopper

Cyclopoide vandlopper

Harpacticoide vandlopper

Nauplier

Øvrige meroplankton

Polychaeta

Andet

januar februar marts april maj

Fig. 4.5.24. Udviklingen i zooplanktonbiomassen i forårsmånederne i Mariager Fjord 2000. Det maksimale

antal nauplier var mindre end 0,2/l gennem hele prøvetagningsperioden.

Skrubbeyngel Ligesom der kun var få skrubbeæg og larver i Mariager Fjord i år 2000, var der

også kun lidt bundslået skrubbeyngel i de lavvandede områder. Tæthederne af

bundslået skrubbeyngel var kun omkring 20-30 % af tæthederne fundet i 1999

(Carl 2000), hvilket hænger meget godt sammen med den lave forekomst af

skrubbeæg og larver i foråret 2000. Ser man på forekomsten af copepodnauplier og

adulte copepoder i 1999, viser det sig dog at skrubbelarvernes føde var ligeså

begrænsende i Inderfjorden i 1999 som i 2000 på trods af 3-5 gange så store

tætheder af bundslået yngel i 1999. Dette kunne tyde på, at hoveddelen af den

skrubbeyngel, der forekommer i Mariager Fjord trækker ind udefra efter fiskene er

bundslået eller at larvernes overlevelsesmuligheder i Yderfjorden er bedre.

Indstrømningen af æg og larver i foråret kan også vise sig at være afgørende for

b

70


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

yngeltætheden senere på sæsonen. Således var indstrømningen i foråret 1999 større

end indstrømningen i foråret 2000.

Mariager Fjord er et godt opvækstområde for skubbeyngel idet vækstraten for

juvenile skrubber på egnede lokaliteter i Mariager Fjord (0,65mm/dag, Jonathan

Carl) svarer til eller er større end vækstraten i Vadehavet (Jæger et al. 1995), som

betragtes som et godt opvækstområde for juvenile fladfisk. Mariager Fjord

forringes dog som opvækstområde for skrubbeyngel ved en eutrofieringsbetinget

tilstedeværelse af enårige makroalger i store dele af de lavvandede områder i både

Inder- og Yderfjorden. Store fluktuationer i iltkoncentrationen sådanne steder kan

betyde at skrubbernes væksrate nedsættes (Carl 2000, Bejda et al. 1992 ).

4.6. Vurdering af undersøgelserne

Undersøgelserne af skrubben i Mariager fjord med hjælp fra lokale fritidsfiskere

tillige med undersøgelser af bundfauna, fiskeæg og larver og 1. årsyngel (DMU,

Århus Universitet) har givet et godt vidensgrundlag for at vurdere reetableringen af

skrubbebestanden efter iltsvindet og for at forstå dele af sammenhængen mellem

fiskene og det øvrige økologiske system i fjorden.

Desværre er en kvantitativ sammenligning af fiskebestanden før og efter iltsvindet

ikke mulig, da der ikke er foretaget fiskeundersøgelser før 1997. Derfor kan det

ikke med sikkerhed siges, at forekomsten af skrubber er på niveau med

bestandsstørrelsen før iltsvindet. Undersøgelsens resultater peger dog på, at fiskene

fortrinsvis trækker ind i fjorden udefra, hvorfor effekten af iltsvindet formodentlig

kun har betydet en akut og kortvarig nedgang i forekomsten. Derudover er det

fritidsfiskernes vurdering, at skrubbebestanden er normal i år 2000.

Undersøgelserne giver ikke svar på, om der har eksisteret en lokal mere standfast

bestand af skrubber i Inderfjorden før 1997, som det har været tilfældet med

ålekvabben (Olsen, R. 1999). I så fald har den i årene efter iltsvindet ikke nogen

antalsmæssig betydning for skrubbebestanden i fjorden.

Da fiskeriet har ligget stille i vintermånederne, har det ikke givet noget sikkert svar

på, hvordan tilstedeværelsen af skrubber er i vinterperioden og hvor stor en del af

de overvintrende skrubber, der eventuelt gyder i fjorden. Resultaterne tyder dog på,

at mængden af overvintrende skrubber i fjorden er meget lille, da der kun findes få

fisk i fjorden både i begyndelsen og slutningen af sæsonen. De lave fangster er dog

også påvirket af, at fiskenes aktivitet på disse tidspunkter er forholdsvis lav.

4.7. Konklusion

Langt den største del af skrubberne i Mariager Fjord stammer fra Kattegat. Når

vandtemperaturen begynder at stige om foråret vandrer de ind i fjorden for at æde.

Deres føde består hovedsageligt af blåmuslinger i Inderfjorden og sandmuslinger i

Yderfjorden.

Mens skrubberne opholder sig i fjorden øges deres kondition og om efteråret, før

de vandrer ud af fjorden, forøges deres gonadevægt, så de er klar til gydningen,

som starter i februar. De fleste af skrubberne, der til tider opholder sig i Mariager

Fjord gyder tilsyneladende i Kattegat, før de eventuelt vender tilbage til fjorden.

Enkelte fisk gyder dog i fjorden, men overlevelseschancerne for yngelen er små.

Skrubbeæggene risikerer at blive filtreret fra af de store mængder blåmuslinger, der

findes i fjorden. Betingelserne for fiskelarvers opvækst er også ringe i Inderfjorden,

idet fødegrundlaget i form af nauplier er for lille. Skrubbebestanden er således ikke

71


Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

selvreproducerende, men suppleres i høj grad med voksne fisk og sandsynligvis

også med æg, larver og yngel udefra.

De lavvandede områder i Mariager Fjord er udmærkede opvækstområder for

bundslået skrubbeyngel. Dele heraf forringes dog af en eutrofieringsbetinget

tilstedværelse af store mængder af enårige makroalger, som kan betyde ringe

vækst- og overlevelsesbetingelser for skrubbeyngelen.

Da Inderfjorden døde i august 1997, døde de fisk, der ikke nåede at flygte også.

Skrubben var dog tilbage i Inderfjorden igen allerede i efteråret 1997 på trods af

fødemangel. Året efter var der rigelig med føde og skrubben trivedes i Inderfjorden

såvel som i Yderfjorden. På baggrund af skubbernes trivsel, og af at tætheden af

skrubber sandsynligvis afhænger af bestandsstørrelsen udenfor fjorden og

indvandringen til fjorden, medførte iltsvindet ikke langvarige målbare ændringer i

skrubbernes forekomst. Forekomsten af skrubber i Mariager Fjord anses således

ikke for at være sårbar overfor enkeltstående ekstreme iltsvindshændelser.

72


5. Referencer

Bejda, A.J., Phelan, B.A & Studholme, A. L. 1992: The effect of dissolved oxygn levels on the

growth of young of the year winter flounder, Pseudopleuronectes americanus, Environmental

Biology of fishes 34: 321-327.

Bio/consult. 1999. Fisk i Mariager Fjord i 1998. Rapport til Nordjyllands og Århus amter.

Bio/consult. 2000. Fisk. Mariager Fjord i 1999. Rapport til Nordjyllands og Århus amter.

Bråten, S. & Moth, L. 1999. Juvenile fladfisks fordeling, migration og fouragering i kystnære

områder – i relation til bestandsstyrkelse. DFU. 64.

Carl, D. J. Impact of habitat quality on juvenile flatfish 2000: Department of Marine Ecology.

University of Aarhus & National Environmental Research Institute Silkeborg.

Danmarks Natur, 1968.

Fiskeøkologisk laboratorium. 1995. Forslag til fiskeundersøgelsesprogram i fjordområder med

specielt henblik på Ringkjøbing Fjord. Rapport til Ringkjøbing Amt.

Fiskeøkologisk laboratorium. 1998a. Fiskeundersøgelser i Hornbæk Bugt. Rapport til

Frederiksborg Amt.

Fiskeøkologisk laboratorium. 1998b. Ringkjøbing Fjord. Fiskebestanden 1997. Rapport til

Ringkjøbing Amt.

Fiskeøkologisk laboratorium. 2000a. Fiskebestanden i den sydlige del af Roskilde Fjord. August

2000: Rapport til Roskilde Amt.

Fiskeøkologisk laboratorium. 2000b. Ringkøbing Fjord. Fiskebestanden 1999. Rapport til

Ringkjøbing Amt.

Fiskeøkologisk laboratorium. 2000c. Fiskeundersøgelser i nordlige del af Roskilde Fjord. August

1999. Rapport til Frederiksborg Amt.

Hoffmann, E. 2000. Fisk og fiskebestande i Limfjorden 1984-1999. DFU. 75.

Jæger, Z., Kleef, H.L. & Tødeman, P. 1995: Mortality and growth of 0-group flatfish in the

brackis dollard (IMS estuaries, Wadden Sea). Netherlands Journal of Sea Research 34 (1-3):

119-129.

Krause-Jensen, D., Christensen, P.B. & Rysgaard, S. 1999: Oxygen and Nutrient Dynamics

Within Mats of the Filamentous Macroalgae Chaetomorpha linum. Estuaries 22 (1):31-38.

Last, J.M. 1978: The food of Four Species of Pleuronectiform Larvae in the Eastern English

Channel and Southern North Sea. Marine Biology 45, 345-368 (1978).

73


Last, J.M. 1980: The food of twenty species of fish larvae in the West-central North Sea.

Ministry of Agriculture, Fisheries and Food Directorate of Fisheries Research. Fisheries

Research Technical Report No. 60.

Miljøstyrelsen. 1990. Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og

metoder. Overvågningsprogram. DMU. 3.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri- Strukturdirektoratet 1998: Fiskelarvers

overlevelsesvilkår i Limfjorden 1996-1997.

Muus, B.J., Nielsen, J.G., Dahlstrøm, P. & Nyström, B.O. 1998: Havfisk og fiskeri i

Nordvesteuropa. G E C Gads Forlag 1998.

Muus, G.J.,Schiøtz, A. & Hvass & Rosenkilde og Bagger 1970: Danmarks Dyreverden. Fisk II,

Padder og Krybdyr. Rosenkilde og Bagger 1970.

Nordjyllands Amt & Århus Amt. 2001. Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2000. Tilstand og

udvikling. NOVA 2003.

Nordjyllands Amt. 2000. Fisk og vandløb i Villestrup Å-systemet. Status og udvikling i perioden

1979-1999.

Nordvestjydsk Fritidsfiskerforening, Struer 1999: Nordvestjydsk Fritidsfiskerforening

Skrubbeopdræt 1996-1998 Samlerapport.

Olsen, R. B. Ålekvabber i Mariager Fjord (1915 - 1998) - et studie baseret på morfologi, teknik,

og økologi, 1999: Specialerapport, Afdelingen for Marin Økologi, Biologisk Institut, Århus

Universitet.

Rasmussen, P. C. 2000. Fiskeundersøgelser i Limfjorden 1999. Rapport til de 3 Limfjords amter.

Ringkøbing Amt 2000: Ringkøbing Fjord. Fiskeæg og Fiskelarver forår 2000.

Århus Amt og Nordjyllands Amt, 1998: Mariager Fjord. Udvikling og Status 1997.

Århus Amt og Nordjyllands Amt2000: Fiskeæg og fiskelarver i Mariager Fjord foråret 2000.

Århus Amt, 1992: Blåmuslingers produktion, assimilation og filtrationskapacitet i Mariager

Fjord.

Århus og Nordjyllands Amt 1998: Status for fiskeundersøgelser i Mariager Fjord 1998.

Århus og Nordjyllands Amt, 1998: Mariager Fjord. Udvikling efter iltsvindet i 1997. Status

september 1998.

74


6. Bilagsoversigt

Bilag indeholder forskellige sammenstillinger af rådata. Andre sammenstillinger af rådata kan

rekvireres hos Nordjyllands Amt, Natur- og Miljøkvalitet.

Bilag 1 Den totale fangst fordelt på redskab og total fangst fordelt på redskabstype og dato for

antal og vægt henholdsvis over og under 10 cm. Mariager Fjord 2000.

Bilag 2 Middelfangsten i antal og vægt (CPUE) i bundstående garn, flydegarn, yngelruse og

almindelig kasteruse i april, juni, august og oktober. Mariager Fjord 2000.

Bilag 3 Middelfangsten i antal og vægt for hele året i bentiske garn, flydegarn, almindelig

kasteruse og yngelruse. Mariager Fjord 2000.

Bilag 4 Gennemsnitslængde for bentiske garn, flydegarn, almindelig kasteruse og yngelruse i

april, juni, august og oktober. Mariager Fjord 2000.

Bilag 5 Oversigt over latinske og danske navne


Bilag 1: Den totale fangst fordelt på datoer i Mariager Fjord 2000.

flydegarn garn ruse yngelruse i alt

antal vægt antal vægt antal vægt antal vægt antal vægt antal vægt antal vægt antal vægt

Dato Art

10cm 10cm 10cm 10cm antal vægt

27.04 3-p. hundestejle 2 4 0 0 468 1.193 0 0 4 18 0 0 17.888 20.070 0 0 18.362 21.285

9-p. hundestejle 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 41 15 0 0 41 15

brisling 8 48 4 37 19 131 9 99 0 0 0 0 0 0 0 0 40 315

havørred 0 0 0 0 0 0 2 759 0 0 2 78 0 0 1 18 5 855

hestereje 0 0 0 0 0 0 0 0 1 2 0 0 92 67 0 0 93 69

roskildereje 0 0 0 0 0 0 0 0 2 5 0 0 358 428 0 0 360 433

sandkutling 0 0 0 0 2 3 0 0 0 0 0 0 17 26 0 0 19 29

sild 0 0 0 0 0 0 4 418 0 0 0 0 0 0 0 0 4 418

skrubbe 0 0 0 0 0 0 1 71 0 0 1 20 0 0 0 0 2 91

sortkutling 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 4 0 0 1 4

tangnål 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 1 1 2 2

torsk 0 0 0 0 0 0 48 8.005 0 0 3 316 0 0 0 0 51 8.321

ulk 0 0 0 0 0 0 5 234 0 0 0 0 0 0 0 0 5 234

ål 0 0 0 0 0 0 1 19 0 0 3 241 0 0 25 346 29 606

ålekvabbe 0 0 0 0 0 0 1 68 0 0 0 0 0 0 0 0 1 68

29.06 3-p. hundestejle 0 0 0 0 71 169 0 0 3 11 0 0 6.622 11.225 0 0 6.696 11.405

9-p. hundestejle 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5 4 0 0 5 4

brisling 1 10 0 0 61 238 4 131 0 0 0 0 0 0 0 0 66 379

havørred 0 0 0 0 0 0 7 4.198 0 0 0 0 0 0 0 0 7 4.198

hestereje 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 13 0 0 4 13

roskildereje 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 386 508 0 0 387 509

sandkutling 0 0 0 0 3 3 0 0 0 0 0 0 11 14 0 0 14 17

sild 0 0 1 218 0 0 12 1.193 0 0 0 0 0 0 0 0 13 1.411

skrubbe 0 0 0 0 0 0 13 1.377 0 0 6 247 0 0 3 115 22 1.739

sortkutling 0 0 0 0 0 0 1 18 0 0 0 0 0 0 2 41 3 59

strand krabbe 0 0 0 0 12 0 0 0 5 0 0 0 1 0 0 0 18 0

torsk 0 0 0 0 0 0 8 1.428 0 0 0 0 0 0 0 0 8 1.428

ål 0 0 0 0 0 0 1 52 0 0 1 77 0 0 44 1.047 46 1.176

ålekvabbe 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 67 0 0 0 0 1 67


Bilag 1: Den totale fangst fordelt på datoer i Mariager Fjord 2000.

flydegarn garn ruse yngelruse i alt

antal vægt antal vægt antal vægt antal vægt antal vægt antal vægt antal vægt antal vægt

Dato Art 10cm 10cm 10cm 10cm antal vægt

23.08 3-p. hundestejle 0 0 0 0 198 292 0 0 0 0 0 0 705 684 0 0 903 976

9-p. hundestejle 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 10 5 0 0 10 5

brisling 19 150 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 19 150

havørred 0 0 0 0 0 0 1 275 0 0 0 0 0 0 0 0 1 275

hestereje 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20 19 0 0 20 19

roskildereje 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 148 174 0 0 148 174

sandkutling 0 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 0 6 3 0 0 7 4

sild 0 0 1 93 0 0 5 597 0 0 0 0 0 0 0 0 6 690

skrubbe 0 0 0 0 0 0 7 1.557 5 29 3 164 1 4 2 263 18 2.017

sortkutling 0 0 0 0 1 0 0 18 0 0 0 0 0 0 0 0 1 18

strand krabbe 0 0 0 0 8 0 0 0 3 0 0 0 13 0 0 0 24 0

torsk 0 0 0 0 0 0 12 3.098 0 0 1 209 0 0 0 0 13 3.307

ål 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 35 848 35 848

ålekvabbe 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 192 4 192

24.10 3-p. hundestejle 0 0 0 0 13 16 0 0 0 0 0 0 1.789 1.383 0 0 1.802 1.399

9-p. hundestejle 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 6 2 0 0 6 2

brisling 30 235 8 0 62 358 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 109 593

havørred 0 0 0 0 0 0 4 1.666 0 0 0 0 0 0 0 0 4 1.666

hestereje 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 0 0 1 1

roskildereje 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 58 72 0 0 58 72

sandkutling 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 21 13 0 0 21 13

sild 0 0 0 0 0 0 9 1.611 0 0 0 0 0 0 0 0 9 1.611

skrubbe 0 0 0 0 0 0 9 1.254 0 0 1 17 0 0 1 33 11 1.304

sortkutling 0 0 0 0 0 0 2 27 0 0 2 28 0 0 0 0 4 55

strand krabbe 0 0 0 0 6 0 0 0 7 0 0 0 1 0 0 0 14 0

tangsnare 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2 17 2 17

torsk 0 0 0 0 0 0 9 4.233 0 0 0 0 0 0 0 0 9 4.233

ulk 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 86 1 86

ål 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 6 88 6 88

ålekvabbe 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 139 0 0 0 0 1 139

Hovedtotal 60 447 14 348 925 2.404 185 32.407 31 66 25 1.603 28.205 34.734 127 3.095 29.572 75.104


Bilag 2. Middelfangsten (CPUE) i Mariager Fjord i 2000.

garn

I alt

27-04-2000 29-06-2000 23-08-2000 24-10-2000

art antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std

3-p. hundestejle 117,0 157,4 298,3 400,0 17,8 26,0 42,3 65,5 49,5 82,0 73,0 122,0 3,3 6,5 4,0 8,0 46,9 92,1 104,4 223,3

brisling 7,0 3,4 57,5 22,7 16,3 17,1 92,3 95,4 0,0 0,0 0,0 0,0 17,8 21,6 89,5 104,8 10,3 14,5 59,8 74,8

9-p. hundestejle 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

havørred 0,5 0,6 189,8 227,0 1,8 0,5 1049,5 842,1 0,3 0,5 68,8 137,5 1,0 0,8 416,5 401,8 0,9 0,8 431,1 583,8

hestereje 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

sandkutling 0,5 0,6 0,8 1,0 0,8 1,0 0,8 1,0 0,3 0,5 0,3 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,6 0,4 0,7

sild 1,0 1,2 104,5 124,2 3,0 2,6 298,3 253,1 1,3 1,0 149,3 107,2 2,3 1,9 402,8 300,6 1,9 1,8 238,7 226,5

skrubbe 0,3 0,5 17,8 35,5 3,3 1,7 344,3 240,5 1,8 1,5 389,3 508,7 2,3 2,6 313,5 365,8 1,9 1,9 266,2 336,2

sortkutling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,5 4,5 9,0 0,3 0,5 4,5 9,0 0,5 0,6 6,8 7,8 0,3 0,4 3,9 7,1

strandkrabbe 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 3,5 0,0 0,0 2,0 2,4 0,0 0,0 1,5 1,3 0,0 0,0 1,6 2,3 0,0 0,0

tangnål 0,3 0,5 0,3 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,3 0,1 0,3

torsk 12,0 11,7 2001,3 1395,4 2,0 2,7 357,0 445,8 3,0 3,2 774,5 855,1 2,3 1,7 1058,3 760,7 4,8 7,1 1047,8 1039,6

ulk 1,3 1,9 58,5 99,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 1,0 14,6 51,7

ål 0,3 0,5 4,8 9,5 0,3 0,5 13,0 26,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,3 4,4 13,5

ålekvabbe 0,3 0,5 17,0 34,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,3 4,3 17,0

roskildereje 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


Bilag 2. Middelfangsten (CPUE) i Mariager Fjord i 2000.

flydegarn

I alt

27-04-2000 29-06-2000 23-08-2000 24-10-2000

art antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std

3-p. hundestejle 1,0 1,4 2,0 2,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,7 0,5 1,4

brisling 6,0 7,1 42,5 47,4 0,5 0,7 5,0 7,1 9,5 13,4 75,0 106,1 19,0 18,4 117,5 120,9 8,8 11,5 60,0 77,4

9-p. hundestejle 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

havørred 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

hestereje 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

sandkutling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

sild 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,7 109,0 154,1 0,5 0,7 46,5 65,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,5 38,9 79,4

skrubbe 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

sortkutling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

strandkrabbe 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

tangnål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

torsk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

ulk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

ål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

ålekvabbe 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

roskildereje 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0


Bilag 2. Middelfangsten (CPUE) i Mariager Fjord i 2000.

yngelruse

I alt

27-04-2000 29-06-2000 23-08-2000 24-10-2000

art antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std

3-p. hundestejle 8944,0 1702,7 10035,0 1910,6 3311,0 2795,9 5612,5 4738,3 705,0 - 684,0 - 1789,0 - 1383,0 - 4500,7 3867,6 5560,3 4634,3

brisling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 - 0,0 0,0 0,0 0,0

9-p. hundestejle 20,5 2,1 7,5 0,7 2,5 2,1 2,0 1,4 5,0 7,1 2,5 3,5 6,0 - 2,0 - 8,9 8,6 3,7 3,0

havørred 0,5 0,7 9,0 12,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 - 0,1 0,4 2,6 6,8

hestereje 46,0 62,2 33,5 46,0 2,0 2,8 6,5 9,2 10,0 14,1 9,5 13,4 1,0 - 1,0 - 16,7 33,1 14,3 24,0

sandkutling 8,5 4,9 13,0 8,5 5,5 3,5 7,0 4,2 3,0 4,2 1,5 2,1 21,0 - 13,0 - 7,9 6,9 8,0 6,5

sild 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 - 0,0 0,0 0,0 0,0

skrubbe 0,0 0,0 0,0 0,0 1,5 0,7 57,5 37,5 1,5 0,7 133,5 183,1 1,0 - 33,0 - 1,0 0,8 59,3 94,6

sortkutling 0,5 0,7 2,0 2,8 1,0 1,4 20,5 29,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 - 0,4 0,8 6,4 15,3

strandkrabbe 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,7 0,0 0,0 6,5 9,2 0,0 0,0 1,0 - 0,0 - 2,1 4,8 0,0 0,0

tangnål 0,5 0,7 0,5 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 - 0,1 0,4 0,1 0,4

torsk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - 0,0 - 0,0 0,0 0,0 0,0

ulk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 - 86,0 - 0,1 0,4 12,3 32,5

ål 12,5 2,1 173,0 18,4 22,0 2,8 523,5 125,2 17,5 10,6 424,0 355,0 6,0 - 88,0 - 15,7 7,4 332,7 238,9

ålekvabbe 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 0,0 96,0 15,6 0,0 - 0,0 - 0,6 1,0 27,4 47,3

roskildereje 179,0 100,4 214,0 168,3 193,0 250,3 254,0 335,2 74,0 93,3 87,0 110,3 58,0 - 72,0 - 135,7 132,6 168,9 179,9

tangsnare 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2 - 17 - 0,2857 0,7559 2,4286 6,4254


Bilag 2. Middelfangsten (CPUE) i Mariager Fjord i 2000.

alm. kasteruse

I alt

27-04-2000 29-06-2000 23-08-2000 24-10-2000

art antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std antal std vægt std

3-p. hundestejle 2,0 1,4 9,0 1,4 1,5 2,1 5,5 7,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 1,4 3,6 5,1

brisling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

9-p. hundestejle 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

havørred 1,0 0,0 39,0 15,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,5 9,8 19,0

hestereje 0,5 0,7 1,0 1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,4 0,3 0,7

sandkutling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

sild 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

skrubbe 0,5 0,7 10,0 14,1 3,0 1,4 123,5 44,5 4,0 1,4 96,5 79,9 0,5 0,7 8,5 12,0 2,0 1,9 59,6 65,2

sortkutling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,4 14,0 19,8 0,3 0,7 3,5 9,9

strandkrabbe 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 2,1 0,0 0,0 1,5 2,1 0,0 0,0 3,5 0,7 0,0 0,0 1,9 1,8 0,0 0,0

tangnål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

torsk 1,5 2,1 158,0 223,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,7 104,5 147,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 1,1 65,6 124,8

ulk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

ål 1,5 2,1 120,5 170,4 0,5 0,7 38,5 54,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 1,1 39,8 85,7

ålekvabbe 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,7 33,5 47,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,7 69,5 98,3 0,3 0,5 25,8 51,4

roskildereje 1,0 1,4 2,5 3,5 0,5 0,7 0,5 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,7 0,8 1,8


Bilag 3. Middelfangsten (CPUE) i Mariager Fjord i 2000.

Hele året (2000)

garn ruse yngelruse flydegarn

art antal std vægt std n antal std vægt std n antal std vægt std n antal std vægt std n

3-p. hundestejle 46,9 92,1 104,4 223,3 16 0,9 1,4 3,6 5,1 8 4500,7 3867,6 5560,3 4634,3 6 0,3 0,7 0,5 1,4 8

brisling 10,3 14,5 59,8 74,8 16 0,0 0,0 0,0 0,0 8 0,0 0,0 0,0 0,0 7 8,8 11,5 60,0 77,4 8

9-p. hundestejle 0,0 0,0 0,0 0,0 16 0,0 0,0 0,0 0,0 8 8,9 8,6 3,7 3,0 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

havørred 0,9 0,8 431,1 583,8 16 0,3 0,5 9,8 19,0 8 0,1 0,4 2,6 6,8 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

hestereje 0,0 0,0 0,0 0,0 16 0,1 0,4 0,3 0,7 8 16,7 33,1 14,3 24,0 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

sandkutling 0,4 0,6 0,4 0,7 16 0,0 0,0 0,0 0,0 8 7,9 6,9 8,0 6,5 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

sild 1,9 1,8 238,7 226,5 16 0,0 0,0 0,0 0,0 8 0,0 0,0 0,0 0,0 7 0,3 0,5 38,9 79,4 8

skrubbe 1,9 1,9 266,2 336,2 16 2,0 1,9 59,6 65,2 8 1,0 0,8 59,3 94,6 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

sortkutling 0,3 0,4 3,9 7,1 16 0,3 0,7 3,5 9,9 8 0,4 0,8 6,4 15,3 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

strandkrabbe 1,6 2,3 0,0 0,0 16 1,9 1,8 0,0 0,0 8 2,1 4,8 0,0 0,0 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

tangnål 0,1 0,3 0,1 0,3 16 0,0 0,0 0,0 0,0 8 0,1 0,4 0,1 0,4 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

torsk 4,8 7,1 1047,8 1039,6 16 0,5 1,1 65,6 124,8 8 0,0 0,0 0,0 0,0 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

ulk 0,3 1,0 14,6 51,7 16 0,0 0,0 0,0 0,0 8 0,1 0,4 12,3 32,5 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

ål 0,1 0,3 4,4 13,5 16 0,5 1,1 39,8 85,7 8 15,7 7,4 332,7 238,9 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

ålekvabbe 0,1 0,3 4,3 17,0 16 0,3 0,5 25,8 51,4 8 0,6 1,0 27,4 47,3 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

roskildereje 0,0 0,0 0,0 0,0 16 0,4 0,7 0,8 1,8 8 135,7 132,6 168,9 179,9 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8

tangsnare 0,0 0,0 0,0 0,0 16 0,0 0,0 0,0 0,0 8 0,3 0,8 2,4 6,4 7 0,0 0,0 0,0 0,0 8


Bilag 4: Gennemsnitslængde (mean) pr redskab fordelt på datoer i Mariager Fjord 2000.

27-04 29-06 23-08 24-10

I alt

Redskab Art Mean (cm) N Mean (cm) N Mean (cm) N Mean (cm) N Mean (cm) N

3-p. hundestejle 0,0 2 0,0 2

brisling 9,1 12 5,5 1 9,1 19 9,2 38 9,1 70

sild 28,0 1 20,5 1 24,3 2

3-p. hundestejle 6,4 468 5,9 71 5,4 198 5,6 13 6,1 750

brisling 9,6 28 8,8 65 8,5 71 8,8 164

havørred 32,0 2 33,6 7 27,0 1 33,3 4 32,8 14

sandkutling 5,5 2 5,8 3 5,5 1 5,7 6

sild 22,5 4 21,1 12 22,4 5 27,4 9 23,4 30

skrubbe 19,0 1 19,3 13 23,3 7 21,8 9 21,0 30

sortkutling 11,0 1 10,0 1 10,0 2 10,3 4

strand krabbe 6,4 12 6,3 8 6,3 6 6,3 26

tangnål 11,5 1 11,5 1

torsk 24,6 48 25,7 8 29,1 12 36,1 9 26,8 77

ulk 14,3 5 14,3 5

ål 27,5 1 32,5 1 30,0 2

ålekvabbe 23,5 1 23,5 1

3-p. hundestejle 7,4 4 6,4 3 7,0 7

havørred 15,3 2 15,3 2

hestereje 0,0 1 0,0 1

roskildereje 0,0 2 0,0 1 0,0 3

skrubbe 12,5 1 14,9 6 11,1 8 11,5 1 12,6 16

sortkutling 10,3 2 10,3 2

strand krabbe 7,1 5 6,9 3 6,4 7 6,7 15

torsk 22,0 3 28,0 1 23,5 4

ål 36,5 3 36,0 1 36,4 4

ålekvabbe 23,5 1 28,0 1 25,8 2

3-p. hundestejle 5,0 17888 5,5 6622 4,6 705 4,7 1789 5,1 27004

9-p. hundestejle 4,0 41 4,8 5 4,3 10 3,7 6 4,1 62

havørred 12,5 1 12,5 1

hestereje 0,0 92 0,0 4 0,0 20 0,0 1 0,0 117

roskildereje 0,0 358 0,0 386 0,0 148 0,0 58 0,0 950

sandkutling 5,3 17 4,7 11 6,2 6 4,0 21 4,8 55

skrubbe 15,0 3 14,7 3 13,5 1 14,6 7

sortkutling 6,5 1 11,5 2 9,8 3

strand krabbe 6,3 1 6,6 13 5,8 1 6,5 15

tangnål 15,0 1 15,0 1

tangsnare 15,5 2 15,5 2

ulk 17,0 1 17,0 1

ål 21,1 25 23,5 44 23,8 35 20,1 6 22,8 110

ålekvabbe 21,4 4 21,4 4

Hovedtotal 5,0 19015 5,4 7290 5,3 1209 5,3 2058 5,1 29572

flydegarn

garn

ruse

yngelruse


Bilag 5. Oversigt over latinske og danske navne

Latinsk navn Dansk navn

Arenicola marina Sandorm

Capitella capitata Capitella

Cerastoderma ovale Oval hjertemusling

Cerastodermma edule Almindelig hjertemusling

Hediste diversicolor Almindelig nereis

Heteromastus filiformis Børsteorm. Intet dansk navn.

Macoma balthica Almindelig østersømusling

Macoma calcarea Stor østersømusling

Mya arenaria Almindelig sandmusling

Mya truncata Afstumpet sandmusling

Mytilus edulis Almindelig blåmusling

Neanthes virens Grøn nereis

Phaxas pelludicus Lille knivmusling

Polydora sp. Uidentificerbare arter af boreorm

Spisula subtruncate Almindelig trugmusling

More magazines by this user
Similar magazines