Fiskeundersøgelser. Mariager Fjord 1998-2000.

mariager.fjord.dk

Fiskeundersøgelser. Mariager Fjord 1998-2000.

Fiskeundersøgelser i Mariager Fjord. Kapitel 4

yngeltætheden senere på sæsonen. Således var indstrømningen i foråret 1999 større

end indstrømningen i foråret 2000.

Mariager Fjord er et godt opvækstområde for skubbeyngel idet vækstraten for

juvenile skrubber på egnede lokaliteter i Mariager Fjord (0,65mm/dag, Jonathan

Carl) svarer til eller er større end vækstraten i Vadehavet (Jæger et al. 1995), som

betragtes som et godt opvækstområde for juvenile fladfisk. Mariager Fjord

forringes dog som opvækstområde for skrubbeyngel ved en eutrofieringsbetinget

tilstedeværelse af enårige makroalger i store dele af de lavvandede områder i både

Inder- og Yderfjorden. Store fluktuationer i iltkoncentrationen sådanne steder kan

betyde at skrubbernes væksrate nedsættes (Carl 2000, Bejda et al. 1992 ).

4.6. Vurdering af undersøgelserne

Undersøgelserne af skrubben i Mariager fjord med hjælp fra lokale fritidsfiskere

tillige med undersøgelser af bundfauna, fiskeæg og larver og 1. årsyngel (DMU,

Århus Universitet) har givet et godt vidensgrundlag for at vurdere reetableringen af

skrubbebestanden efter iltsvindet og for at forstå dele af sammenhængen mellem

fiskene og det øvrige økologiske system i fjorden.

Desværre er en kvantitativ sammenligning af fiskebestanden før og efter iltsvindet

ikke mulig, da der ikke er foretaget fiskeundersøgelser før 1997. Derfor kan det

ikke med sikkerhed siges, at forekomsten af skrubber er på niveau med

bestandsstørrelsen før iltsvindet. Undersøgelsens resultater peger dog på, at fiskene

fortrinsvis trækker ind i fjorden udefra, hvorfor effekten af iltsvindet formodentlig

kun har betydet en akut og kortvarig nedgang i forekomsten. Derudover er det

fritidsfiskernes vurdering, at skrubbebestanden er normal i år 2000.

Undersøgelserne giver ikke svar på, om der har eksisteret en lokal mere standfast

bestand af skrubber i Inderfjorden før 1997, som det har været tilfældet med

ålekvabben (Olsen, R. 1999). I så fald har den i årene efter iltsvindet ikke nogen

antalsmæssig betydning for skrubbebestanden i fjorden.

Da fiskeriet har ligget stille i vintermånederne, har det ikke givet noget sikkert svar

på, hvordan tilstedeværelsen af skrubber er i vinterperioden og hvor stor en del af

de overvintrende skrubber, der eventuelt gyder i fjorden. Resultaterne tyder dog på,

at mængden af overvintrende skrubber i fjorden er meget lille, da der kun findes få

fisk i fjorden både i begyndelsen og slutningen af sæsonen. De lave fangster er dog

også påvirket af, at fiskenes aktivitet på disse tidspunkter er forholdsvis lav.

4.7. Konklusion

Langt den største del af skrubberne i Mariager Fjord stammer fra Kattegat. Når

vandtemperaturen begynder at stige om foråret vandrer de ind i fjorden for at æde.

Deres føde består hovedsageligt af blåmuslinger i Inderfjorden og sandmuslinger i

Yderfjorden.

Mens skrubberne opholder sig i fjorden øges deres kondition og om efteråret, før

de vandrer ud af fjorden, forøges deres gonadevægt, så de er klar til gydningen,

som starter i februar. De fleste af skrubberne, der til tider opholder sig i Mariager

Fjord gyder tilsyneladende i Kattegat, før de eventuelt vender tilbage til fjorden.

Enkelte fisk gyder dog i fjorden, men overlevelseschancerne for yngelen er små.

Skrubbeæggene risikerer at blive filtreret fra af de store mængder blåmuslinger, der

findes i fjorden. Betingelserne for fiskelarvers opvækst er også ringe i Inderfjorden,

idet fødegrundlaget i form af nauplier er for lille. Skrubbebestanden er således ikke

71

More magazines by this user
Similar magazines