Parken – Løvekongens storhed og fald. Gyldendal Business. Af ...

fuj.dk

Parken – Løvekongens storhed og fald. Gyldendal Business. Af ...

Metoderapport

Løvekongens storhed & fald/ Artikler om Parken

Af Kasper Kronenberg & Morten Johnsen

Ideen: Vi fik ideen om at kigge nærmere på Parken i slutningen af 2008. Med sit store fokus på

underholdningsindustrien og voldsomme ekspansion inden for fitness og ejendomme tilsagde al

logik, at Parken var et af de selskaber, der kunne komme i problemer som følge af finanskrisen. Ud

over selve driften i Parken var det også tydeligt i løbet af efteråret, at selskabets storaktionær Steen

Vela var i store problemer med en stor rentebærende gæld og en lang række ejendomsprojekter.

Fremgangsmåde: I januar 2009 fik vi uafhængigt fat i to revisorer, der hver især havde et rigtig

godt omdømme i branchens og et stærkt cv samt viden og erfaring omkring ejendomme og

børsnoterede selskaber. Vi to et møde med hver af dem, uden at de kendte til hinanden, og gjorde

det klart, at vi gerne ville have dem til at kigge grundigt på Parkens regnskaber og komme med

deres syn på koncernens sundhedstilstand. Samtidig gjorde vi opmærksom på, at vi tilstræbte, at få

andre kilder til at gennemse Parkens regnskaber.

De to revisorer arbejdede udelukkende på frivillig basis og fik ikke løn for deres arbejde. Da de

begge havde fået den nødvendige tid til at danne sig et overblik over Parkens regnskaber både

nutidige og tidligere samt alle selskaber, lavede vi et interview med hver af dem, igen uafhængigt af

hinanden, hvor det stod klart, at de begge mente, det stod slemt til i Parken. Selv havde vi ligeledes

læst samtlige regnskaber og meddelelser igennem for at være bedst muligt rustet til at gennemskue

Parkens økonomi.

Sideløbende med revisorerne kiggede på Parkens regnskaber gik vi selv i gang med at finde frem til

kilder, der kunne vide noget om Parken og koncernens mange selskaber. Vi fik hurtigt kontakt til en

bred kildegruppe, der alle viste sig at have indgående viden om koncernen. Vi skrev dog ikke noget

baseret på de mange kilder men brugte vores viden til baggrund og inspiration i det videre forløb.

Da vi havde fået talt med revisorerne og selv kigget regnskaberne igennem igen kontaktede vi

Parken og blev henvist til daværende konsulent og tidligere direktør Jørgen Glistrup, som ville

svare på nogle af de mange spørgsmål, vi havde baseret på vores mange interviews med kilder og

de to revisorer.

Her svarede han på en række spørgsmål, og efterfølgende vendte vi tilbage med flere spørgsmål på

mail. Han fik som aftalt, alle sine citater til gennemsyn.

Skriveprocessen: Da vi havde overstået alle de indledende interview gik vi i gang med

skriveprocessen og fandt hurtigt frem til en række interessante vinkler. Vores overordnede vinkel

var, at Parken var en koncern med akutte økonomiske problemer. Den store gæld betød nemlig, at

man hver måned havde store renteudgifter uden reelt at have en underliggende drift, der kunne

understøtte den store gæld. Det viste sig nemlig, at Parkens flotte overskud de mange foregående år

i høj grad skyldtes opskrivninger af ejendomme. Kort sag var der reelt ikke kommet nær så mange

penge i kassen, som først antaget. Det betød, at Parken ligesom mange andre ejendomsselskaber

havde store problemer med de løbende udgifter.

Samtidig med økonomien i Parken tegnede der sig ligeledes et billede af en koncern, der meget

usædvanligt handlede voldsomt med egne aktier, hvilket vi ligeledes belyste i flere artikler ligesom

vi fokuserede på formand Flemming Østergaards meget specielle rolle og aflønning.

Siden de første artikler holdt vi fokus på Parken de næste halve år men forsøgte samtidig kun at

skrive historier, når vi følte, der var faglig dækning for det. Kort sag handlede det om ikke at drukne

læserne i artikler.


Gennem hele perioden var vi selv og også de to revisorer udsat for et stort pres, da både koncernen

selv og flere af selskabets ”venner” forsøgte at lægge pres på os både offentligt og i det skjulte. I

efteråret 2009 stod det dog klart, at Parken reelt var en koncern truet af konkurs, da man måtte

nedjustere og kaste sig ud i en aktieemission.

Ideen til bogen: Omkring juletid 2009 indledte vi samtaler med Gyldendal på baggrund af en ide

om at omdanne vores mange artikler og fyldige researchmateriale til en bog om Parken og nærmere

bestemt formand Flemming Østergaard, der med årerne var blevet et symbol på selskabet og dets

optur. Oprindeligt var vi blevet kontaktet af et forlag, som gerne ville have os til at skrive en bog

om samme emne, men vi valgte at samarbejde med Gyldendal, da vi mente, at forlaget havde tilpas

seriøsitet og erfaring til, at vi kunne lave en nyskabende og anderledes bog om Parken og Flemming

Østergaard.

Research til bogen: Til at begynde med lavede vi en klar disposition og en liste over historier, vi

gerne ville have med i bogen. Tidligere havde der været skrevet mange rosende bøger om

Flemming Østergaard, men vi var meget fokuserede på at lave en bog, der indeholdt en masse

nyheder, så vi på den måde kunne signalere, at vores bog ikke var som de andre.

Samtidig var vores mål at afdække en række velkendte begivenheder, så som salget af Parken,

opførelsen af et skydetag og investeringen i Lalandia og forsøge at komme så tæt på som muligt om

samtidig belyse nogle af de emner, der ikke har været skrevet om tidligere. I vores research stod det

nemlig klart, at man i flere tilfælde udelukkende havde Flemming Østergaards version af sagen og

ikke andre involverede. Vi ville helt ind i bestyrelseslokalet i en af landets største koncerner for

dermed at give læserne et endnu bedre indblik i en koncern, de udelukkende kendte som en

ubetinget succes.

Vi tog kontakt til en række kilder, både dem vi kendte fra tidligere, men gik samtidig også i gang

med at kontakte alle ledende medarbejdere, både nuværende og tidligere, i både Parken og andre

selskaber, som Flemming Østergaard var og havde været involveret i. Vi havde en klar strategi om,

at lave så mange interviews som muligt, men besluttede samtidig at prioritere dem, så vi sammen

tog ud og mødte de vigtigste, andre tog vi ud til hver for sig, mens vi lavede telefoninterviews med

den sidste gruppe. Af de kilder, vi vurderede til at være tættest på ham, så som direktør Dan

Hammer og Jørgen Glistrup, sendte vi et brev, hvor vi forklarede om vores projekt, samt opfordrede

dem til at medvirke.

Til vores store glæde var der hurtigt mange kilder, der gerne ville deltage i projektet, selv om der

selvfølgelig også var enkelte, der takkede nej. I alt medvirker over 80 kilder i bogen, heraf

navngivne folk som Hans Henrik Palm og Harald Nielsen, der gennem bestyrelsesarbejde og

samarbejde med Østergaard gennem årerne havde et indgående kendskab til koncernen og ikke

mindst Østergaard.

Ud over kilderne gik vi samtidig i gang med at tjekke samtlige tidligere artikler om Flemming

Østergaard igennem for dermed at danne os en detaljeret tidslinje over Parken og Flemming

Østergaard. Samtidig gik vi i gang med at tjekke samtlige gamle fondsbørsmeddelelser og

regnskaber for at danne os et indtryk at koncernen og samtidig se, om der var noget som vi selv

eller andre, havde overset i tidens løb.

Flemming Østergaard: Både i forbindelse med vores artikler og siden bogen, har det været helt

essentielt for os at få talt med enten Flemming Østergaard eller Parken, så de kunne give deres

version af sagen. Et stykke inde i vores researchfase til bogen tog vi derfor et møde med ham på

hans kontor, hvor vi forklarede om projektet. Flemming Østergaard var som udgangspunkt meget


negativt indstillet over for vores bog, da han fortsat var af den opfattelse, at vores artikler om

Parkens anstrengte økonomi havde været forkerte. Men han lovede at tænke over det og sendte os

efterfølgende en række krav til hans deltagelse i bogen. Det indebar blandt andet, at han reelt ville

have redigeringsret over bogen og have mulighed for at trække sine citater tilbage så sent som

dagen før deadline. De arbejdsforhold kunne vi naturligvis ikke acceptere, så vi tilbød ham, at han

kunne få alle sine citater til gennemsyn med mulighed for at korrigere dem. Det takkede han nej til.

Da Flemming Østergaard ikke ønskede at medvirke var det meget vigtigt for os, at få talt med

kilder, der kunne agere som modvægt i forhold til kritiske forhold. Samtidig var det helt essentielt

for os, at vi kunne få bekræftet vores historier hos mindst to uafhængige kilder samt ligeledes få

skriftlig dokumentation. Det lykkedes over al forventning, selv om vi dog måtte sande, at det i

nogle tilfælde ikke er muligt at skaffe skriftlig dokumentation i erhvervslivet.

I stedet var vi så heldige, at helt centralt placerede kilder omkring Parken med faktuelt kendskab til

de præcise forhold, efter længere tids overtagelse besluttede sig for at dele deres viden med os. Især

to kilder var uafhængigt af hinanden med til at hjælpe os med det faktuelle forløb omkring især

2009, hvor krisen for alvor begyndte at kradse i koncernen.

Skriveprocessen: Vi delte hurtigt skriveprocessen op og fordelte kapitler mellem os. Men hele

tiden holdt vi tæt kontakt og arbejdede sammen, i samme lokale, stort set hver dag, for at kunne

give hinanden sparring og sørge for, at der ikke var for meget overlap mellem kapitlerne.

Hurtigt stod det også klart for os, at vi ikke ville skrive en bog, der var bygget op som en lang

række avisartikler. Derfor besluttede vi at bruge de mange kilders udsagn til at fortælle historien om

Flemming Østergaard med vores egne ord uden alt for mange direkte citater og henvisninger.

Opsummering: I vores arbejde med både artikler men især vores bogLøvekongens storhed &

fald” har følgende været vigtigt for os.

- Vores revisorer arbejdede uafhængigt at hinanden, de fik ikke penge for deres arbejde, og de

talte ikke sammen på noget tidspunkt.

- Vi har stræbt efter at have så mange kilder med som muligt for at danne et mere fuldendt

billede af Parken og Flemming Østergaard og samtidig sørge for, at der ikke blot var tale om

et karaktermord.

- Vi har været meget opsøgende i form af at skaffe så meget skriftlig dokumentation som

muligt til gavn for både bog og artikler.

- Vi har undladt historier både i den daglige dækning og i avisen, fordi vi ikke mente, der var

tilstrækkelig dækning til at skrive dem.

- Vi har altid forsøgt at få den anklagede parts version af sagen.

Venlig hilsen

Morten Johnsen & Kasper Kronenberg

More magazines by this user