Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi ...

cfk.rm.dk

Mødet med etniske minoriteter Ernæringsmæssige udfordringer Vi ...

Skiltning i detailhandlen har stor betydning

for, hvor meget vi køber. Normalt

køber amerikanere 3-4 dåser suppe pr.

gang de er i supermarkedet, men ser de

et skilt med teksten ”Suppe, max 12 dåser

pr. kunde!”, så købes 7 dåser pr. gang.

Suppen er ikke på tilbud, men det at der

nævnes at der kun må købes 12 dåser pr.

kunde, får kunderne til at fokusere på dette

tal og de køber ubevidst flere dåser.

Begrebet hedder ”anchoring”, idet vi

”kaster anker” eller fokuserer på det tal,

vi ser og op- eller nedjusterer ubevidst

efter dette tal. Dette sker også, hvis vi

udsættes for ”Multiple unit pricing”, hvor

skiltning fortæller hvor meget fx 5 stk. af

en given vare koster. Der er lavet forsøg

med skilte, hvor der stod hhv. 3 for 3 $

eller 1 for 1$. Folk køber 30% mere, hvis

de udsættes for skiltet med 3 for 3$ til

trods for at prisen pr. vare reelt er den

samme (14).

En sidegren af value marketing

er ”stock piling”.

Gennem tilbud og

mængderabat

købes store lagre

hjem af produkter,

som

derefter bliver

konsumeret,

fordi det er

tilgængeligt

i hjemmet.

Folk køber

mere og fortærer

mere

af lettilgængelige

varer, som

ikke kræver

yderligere tilberedning

før fortæring,

fx sodavand,

slik, snacks

og kager (15).

D I Æ T I S T E N N R . 8 6 - 2 0 0 7

Distraherende

omgivelser

Folk, der spiser

samtidig med at

de læser en bog

eller ser TV, risikerer

at spise

mere, idet deres

vurdering af hvor

meget og hvor længe

de spiser bliver

dårligere. Hvis man

foretager sig andre ting

samtidig med at man spiser, fjerner

man opmærksomheden fra eventuelle

mæthedssignaler. Samtidig er det at

spise eller drikke samtidig med at se

TV/film eller fx en fodboldkamp, måske

mere relateret til vane end egentlig sult. I

et forsøg er det vist at på dage, hvor deltagere

spiste samtidig med at de så TV, blev

der spist væsentlig mere end på dage,

hvor der ikke blev set TV samtidig med at

der spistes. På de dage, hvor deltagerne

spiste og så TV samtidig, følte de sig mindre

sultne, men til trods for mindre sult,

spiste de mere. Resultaterne tyder på at

den almindelige appetitregulering sættes

lidt ud af spil, hvis der ses TV, mens der

spises. (16).

Sundhedsaura

Udespisning er udpeget som en vigtig

bidragsyder til overspisning i USA (17),

selvom antallet af fastfood restauranter

med sundt image (fx Subway) er vokset

mere end antallet af traditionelle fastfood

restauranter, som ikke beskriver sig selv

som sunde (fx McDonald’s). Wansink og

kolleger mener, at hvis en restaurant har

et sundt image, er der tendens til at kunderne

vælger meget kalorieholdigt tilbehør.

Kunderne undervurderer energiindholdet

i restaurantens produkter og fordi

de tror, de ikke får særlig meget energi

via disse, kompenserer kunderne ved

ubevidst at vælge energirigt tilbehør.

Netto effekten kan meget vel være, at

kunderne

ender med at få et højere energiindtag

gennem de sunde restauranter, hvilket

forfatterne undersøgte gennem forsøg

med mad fra hhv. Subway og McDonald’s

(18).

I første forsøg blev kunder på de to

restauranter spurgt om energiindholdet i

det, de netop havde spist. Kun kunder,

der havde spist sandwich/burger, tilbehør

og drik, blev interviewet og resultatet var

at for måltider, der var ens i energiindhold,

blev Subways måltiderne vurderet

21% lavere i energiindhold. I andet forsøg

blev deltagerne bedt om at vurdere energiindholdet

i enten en ost/skinkesandwich

(1.4 MJ) eller en kalkunsandwich (2.5

MJ) fra Subway eller en cheeseburger

(1.4 MJ) eller BigMac (2.5 MJ) fra

McDonald’s. Selvom energiindholdet var

ens i de to sæt produkter fra hhv. Subway

og McDonald’s blev Subways produkterne

vurderet til et lavere energiindhold.

Underestimeringen af energi var større

for produkterne, der indeholdt 2.5 MJ. Jo

mere deltagerne gik op i ernæring, jo

bedre estimering havde de af produkternes

energiindhold. Men de ernæringsinteresserede

vurderede stadig Subway produkterne

til at indeholde mindre energi

end McDonald’s produkterne (18).

S I D E V I F O R F Ø R E S T I L A T S P I S E M E R E

31

More magazines by this user
Similar magazines