siemens-investering skaber optimisme - LiveBook

livebook.dk

siemens-investering skaber optimisme - LiveBook

projektledelse


2 Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011

Karrierekompas

KompetenceUdvIKlIng

når værktøjskassen skal opdateres

Jobskiftet fra udviklings-

ingeniør til produktchef

krævede en master i Management

& Technology for

Jan Harrestrup. Her lærte

han at jonglere med de for

en ingeniør så besværlige

begreber markedsføring og

økonomi.

KompetenceUdvIKlIng

Af Morten Lund red@ing.dk

En hel del forfremmede ingeniører

kan sikkert nikke genkendende til

den situation, som Jan Harrestrup

fra Deif Wind Power Technology stod

i sidste år.

For nok var det et skridt op ad karrierestigen

for den 35­årige svagstrøms

ingeniør at blive forfremmet

til produktchef, men samtidig meldte

den faglige usikkerhed sig. For var

der redskaber nok i den naturvidenskabelige

værktøjskasse, når snakken

faldt på CRM, distributionskanaler,

branding og andre af markedsføringsverdenens

fagudtryk?

Løsningen blev en Master in Management

& Technology (MMT), en

toårig Executive MBA­uddannelse

fra Aalborg Universitet med fokus på

forretningsforståelse.

Mangler i værktøjskassen

»Jeg har skiftet job fra en udviklingsstilling

til en produktstilling, som er

mere kommerciel. Som produktchef

skal man kunne forstå økonomien og

markedsanalyserne, og hele den

markedsmæssige vinkel mangler

man i sin værktøjskasse som ingeniør.

Her lagde denne uddannelse op

til at være meget virksomhedsfokuseret

og tage udgangspunkt i virksomhedens

virkelighed,« fortæller deltidsstudenten.

Efter godt et år, hvor Jan Harrestrup

skal til at begynde på tredje semester

og dermed andet år af

MMT’en, er det oplagt at spørge, om

uddannelsen lever op til varedeklarationen.

Tager den udgangspunkt i

hans egen virkelighed?

»Ja, det gør den. Men det er også

meget op til den enkelte. Et af kriterierne

for uddannelsen er, at man det

sidste år arbejder selvstændigt med

sit afgangsprojekt. Så det er meningen,

at det kommer virksomheden til

gode i sidste ende,« vurderer Jan Harrestrup.

Det begyndte med Google

Som med så meget andet i denne verden

begyndte Jan Harrestrups efteruddannelse

med en Google­søgning.

MMT’en poppede op på skærmen, og

han kunne lide, hvad han så: en toårig

efteruddannelse uden faste,

ugentlige undervisningstimer, men

bygget op omkring 17 seminarer a to

dages varighed. Med tid til karriere

ved siden af og få medstuderende,

højst 20, fra alskens fagretninger. Og

med et fagligt indhold, der kan bruges

til noget.

En af de store udfordringer i hans

nye tilværelse som produktchef er for

eksempel af kinesisk art. Deif Wind

Power Technology leverer blandt andet

styresystemer og elektriske systemer

til vindmøllesektoren, og den

Skive­baserede virksomhed, som i

forvejen er etableret på det kinesiske

marked, skal gerne have endnu mere

gang i salget i Kina. Det kræver en vis

dosis markedsresearch, markedsforståelse,

interna tionalt samarbejde og

ikke mindst kulturforståelse.

»Grundlæggende får man en virksomhedsindsigt

og en forretningsforståelse.

Jeg kan forstå mekanismerne,

jeg kan forstå, hvorfor tingene

er, som de er. Vi har også et seminar

om kulturforskelle, så der er nog­

le ting, man sagtens kan tage med,«

svarer Jan Harrestrup på spørgsmålet

om, hvorvidt han kan bruge

MMT’en i forhold til de kinesiske udfordringer.

En svær kobling

Han trækker dog lidt på det. Og indrømmer

blankt, at koblingen mellem

skolebænk og hverdagslivet som produktchef

er en svær én af slagsen. For

RedaKtøR: Henning Mølsted / IngenIøRen KaRRIeReKompas udkommer fire gange i 2011. Næste gang den 21. okt. / annonceR: Kåre Eliasen, telefon +45 33 26 53 92 / Mikkel Pedersen,

telefon +45 33 26 54 02 tRyK: Dansk Avistryk / samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / UdgIveR: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V,

telefon +45 33 26 53 00, Fax +45 33 26 53 01 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / dIReKtIon: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør

på masteR in Management & Technology

på Aalborg Universitet står der

blandt andet kulturforståelse på skoleskemaet.

Og det er jo meget praktisk,

når man som produktchef Jan Harrestrup

fra Deif Wind Power Technology

står foran en ekspansion på det kinesiske

marked. Privatfoto

i en benhård og travl hverdag, hvor

praksis ikke altid rimer på teori, og

lærebøgerne som regel ikke lige kan

give svaret, er det stadig svært at omsætte

teorien fra skolebænken til

praksis ude i virkeligheden.

»Det er lige så svært som alt muligt

andet. Også fordi man på nogle områder

bevæger sig på et forskningsplan.

Men det vigtigste, jeg har fået

med på nuværende tidspunkt, er en

bedre indsigt i virksomhedens opbygning

og de mekanismer, der knytter

sig til strategi.«

Ifølge Jette Bruun, xecutive MBAkoordinator

på Aalborg Universitet,

gør man sig fra universitetets side da

også store anstrengelser for at sikre et

reelt, praktisk output:

»Der bruges både interne og eksterne

vejledere. Nogle af vores vejledere

arbejder også ude i virksomhederne,

så uddannelsen og erhvervslivet

har tæt samspil om opgaverne på

uddannelsen. Så det er ikke sådan, at

det hele foregår foran pc’en, og så får

deltagerne et 10­tal til eksamen,« betoner

Jette Bruun. j

masteR In management &

technology (mmt)

mmt er en såkaldt Executive MBA-uddannelse,

der tager to år. Studiestart er

altid 1. september.

prisen for den samlede uddannelse er

230.000 kroner. Hertil kommer udgifter

til undervisningsmaterialer, ophold

i forbindelse med modulerne samt

eventuelt udlandsophold.

For at blive optaget på uddannelsen

kræves et uddannelsesniveau svarende

til en bachelor. Herudover kræves

der relevant ledelseserfaring fra erhvervslivet,

typisk mindst tre års erhvervserfaring.

antal deltagere pr. årgang er maksimalt

20.

Læs mere på www.mmt.aau.dk


Relevante kurser for ingeniører samlet på ét sted

ing.dk/kurser

Prøv allerede i dag

Gratis • nemt • hurtiGt

DTU Efteruddannelse

– det bli’r til mere

Ny viden giver nye muligheder. På DTU tilbyder vi

en række efteruddannelser til alle, der gerne vil videre.

ÅBEN UDDANNELSE MASTERUDDANNELSER ØVRIGE KURSER

Åben Uddannelse giver dig mulighed for at

følge undervisning sammen med DTU-studerende

i alt fra bygningsfysik til elektro fi skeri

og videregående biologi. Kurserne strækker

sig over et semester på 13 uger med undervisning

i dagtimerne 1-2 gange om ugen,

eller tre ugers fuldtidsstudie.

Masteruddannelserne på DTU styrker både

dine faglige kompetencer og dit netværk.

Uddannelsen er på kandidatniveau og udbydes

på deltid, så du kan følge undervisningen ved

siden af dit arbejde.

Brandsikkerhed: www.mib.dtu.dk

Teknisk Miljøledelse: www.tml.dtu.dk

Ledelse af byggeri: www.mlb.dtu.dk

DTU’s Master in Business Administration (MBA):

Management of Technology - MMT:

www.business.dtu.dk

I samarbejde med DTU’s institutter tilrettelægger

vi kurser, der er målrettet dig/din virk-

somhed. Et skræddersyet kursus foku se rer

netop på det faglige indhold, der imøde kommer

jeres behov; kursernes niveau kan spænde fra

grundlæggende og op til meget fagspecifi kke

– eksempler kunne være ”Konceptskabelse i

produkt udvikling” eller ”Miljørigtig konstruktion”.

DTU’s institutter udbyder også korte, erhvervsrettede

kursus forløb inden for en række

fagområder. Der er tale om intensive kurser af

en eller to dages varighed, der giver dig indsigt

i de nyeste teknologier og metoder med direkte

henblik på anvendelse. Det er også muligt at

følge ph.d.-kurser, hvor emnet er specialiseret

og på højt fagligt niveau.

DTU udbyder desuden kurser særligt tilrettelagt

for ledige. Du kan f.eks. følge et 6-ugers

kursus på fuld tid i Projektledelse, Organisation

og Forretningsforståelse.

Kurser på DTU tager udgangspunkt i den

nyeste forsknings baserede viden.

Læs mere på: www.dtu.dk/efteruddannelse


4

Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011

projektledelse

På rundtur i

projektleder-

junglen

Aldrig før har der været så

mange projektlederuddannelser

i Danmark. Men hvad

tilbyder de egentlig? Ingeniøren

guider dig rundt i

junglen.

kursusudbydere

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

81 forskellige projektlederuddannelser

i alle afskygninger popper op på

skærmen, hvis man søger på ordet

’projektledelse’ i ing.dk’s kursusdatabase.

Får du også begyndende hovedpine

ved udsigten til at skulle vælge

lige netop den rigtige uddannelse for

dig? Så tag med Ingeniøren på rundtur

hos nogle af udbyderne.

Vi begynder længst mod øst, i

Hørsholm nord for København, hvor

en af de største private udbydere, Implement,

holder til. Her er partner

Niels Søndergaard den første til at

indrømme, at det kan være lidt svært

at skelne de forskellige uddannelser

fra hinanden.

»Hold da op, hvor er der mange udbydere,

der lægger vægt på alt det administrative

og certificeringen. Det

vigtigste burde vel være, hvad kursisterne

tager med sig hjem. Det er blevet

lidt rigeligt, og man skal efterhånden

certificeres på to-tre forskellige

måder,« siger Niels Søndergaard og

fortæller, at en af Implements styrker

netop er, at deres uddannelser er certificerede:

»Vi er rigtig langt med at få vores

kurser certificeret. Vi har også rigtig

meget e-learning med, så folk kan

forberede sig endnu mere. Men det er

dem, der står på gulvet, der gør den

store forskel. Og der bruger vi undervisere,

som har konkret erfaring med

Ny registreringsordning skal

gøre markedet for projektlederuddannelser

mere gennemskueligt.

Fem kursusudbydere

har allerede fået

‘godkendt’­stemplet.

vejlednIng

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

Uigennemskuelig. Således opridser

uddannelsesverifikatør i Dansk Projektledelse

Allan Krüger-Jensen situationen

p.t. på det boomende marked

for projektlederuddannelser:

projektledelse,« siger Niels Søndergaard

og tilføjer, at Implement først

og fremmest tilbyder projektledelseskurser

på i alt fire niveauer – fra begynderen

til eksperten.

Forskellige aspekter

I den anden ende af Storkøbenhavn

finder vi i Taastrup en anden privat

udbyder, nemlig Teknologisk Institut.

Her kan du ligeledes tage kurser i

grundlæggende projektledelse eller i

det certificerede projektstyringsværktøj

Prince 1 og 2. Og ligesom i

Implements tilfælde er der typisk tale

om kurser a tre til fem dages varighed.

Men Teknologisk Institut, som også

holder kurser i Aarhus, forsøger at

skille sig ud fra mængden ved at tilbyde

kurser, hvor man kan gå mere i

dybden med forskellige aspekter af

projektlederrollen, pointerer seniorkonsulent

Karen Kramhøft.

»Vores filosofi er at klæde projektlederen

på til de mange forskellige

roller. Afhængig af ens branche og

projekt har man måske behov for at

gå i dybden med risikostyring, hvor

det i andre projekter er vigtigt at facilitere

projekterne og kommunikere,«

siger Karen Kramhøft og fremhæver

instituttets såkaldt fleksible uddannelsesforløb,

hvor kursisten har mulighed

for at specialisere sig inden for

et bestemt aspekt af projektledelse.

To år med stort pensum

Vi kunne være taget lidt nordpå til

Herlev, hvor IDG-kurser har til huse.

Men da kursusprogrammet meget

ligner de to foregående med Prince2

og IPMA-projektlederuddannelsen,

slutter vi i Odense.

For er du til tungt pensum og

forskningsbaseret undervisning, har

Syddansk Universitet siden 2008 til-

»Det er vældig uigennemskueligt.

Situationen er den, at markedet nærmest

er overfyldt med uddannelsestilbud,

så behovet for at skabe en gennemsigtighed

er blevet større.«

Derfor præsenterer Dansk Projektledelse

nu en registreringsordning,

der med verifikatørens ord gerne skal

give et bedre match mellem dem, der

leder efter uddannelse, og dem, der

udbyder uddannelsen.

Den frivillige ordning tager udgangspunkt

i de projektledelseskompetencer,

der ligger til grund for IP-

MA-certificering, og de første fem

kursusudbydere har netop været gennem

certificeringsmøllen. Blandt an-

Hold da op, hvor er der mange

udbydere, der lægger

vægt på alt det administrative

og certificeringen.

Niels Søndergaard, Implement

budt en noget anderledes – og noget

længere – projektlederuddannelse.

Målgruppen er de erfarne projektledere,

og undervisningen tager i bedste

universitetsstil udgangspunkt i

den nyeste akademiske forskning.

»Det er ikke kun forskningsresul-

projektlederuddannelser bliver registreret og bedømt

dre Implement og Mannaz har fået

deres egne kursusbeskrivelser vurderet

af Dansk Projektledelses verifikatører,

heriblandt Allan Krüger-Jensen,

som efterfølgende har uddelt karakterer

ud fra en firetrins kompetence-skala.

Markedet har taget den til sig

»Det, vi håber på, er, at ordningen også

vil inspirere udbyderne til at lægge

vægten forskellige steder. Der har

været en tendens til, at man nærmer

sig de samme 80 procent i indhold,

og det, synes vi, er lidt synd for faget.

Der burde jo være nogle valgmuligheder,

så man ikke kun konkurrerer

det er vældig uigennemskueligt. situationen er den,

at markedet nærmest er overfyldt med uddannelsestilbud.

Allan Krüger­Jensen, Dansk Projektledelse

tater, vi tager udgangspunkt i, men

hele begrebsverdenen. Det handler

om at se tingene på en nye måde, og

det handler om at få en større palet.

Og det er det, som denne her forskningslitteratur

kan give,« fortæller

studieleder og professor Pernille

Eskerod om den toårige masteruddannelse,

som kræver af kursisterne,

at de har haft projektledelsesteori i

forvejen – enten fra andre kurser eller

fra deres virksomheds interne

programmer.

Her slutter rundturen. Men led

selv videre. Der er masser af projektlederuddannelser

derude. Helt præcist

81 af slagsen. j

på pris,« siger Allan Krüger Jensen,

der forventer, at yderligere fire kursusudbydere

vil nå at blive registreret

inden årets udgang.

Registreringen er dog frivillig, så i

sidste ende står og falder det med, om

udbyderne tager ordningen til sig.

Indtil videre lyder der dog ros fra Implement.

»Jeg synes, at registreringen har

været en god hjælp til selvhjælp for os

til at blive endnu bedre. De berørte

områder er nu blevet opdateret, og

dermed har vi fået styrket vores projektlederuddannelse

yderligere,« siger

seniorkonsulent Poul Albæk fra

Implement.

Andre udbyderes tIlbud

segment: Grundlæggende Projektledelse

(2 dage) og Videregående Projektledelse

(2 dage)

dtu: Design og ledelse af projekter i

netværk (1 år)

Attractor: Projektledelse (9 dage)

vIA university College (Horsens) i

samarbejde med Ingeniørhøjskolen i

københavn: Diplomuddannelse i projektledelse

Aarhus universitet: It-projektledelse

(del af ’master i it’) (150 dage)

scrummaster.dk: Scrum Master-kursus

(2 dage)

Han tilføjer, at ordningen for ham

at se er en måde for projektledere at

blive klogere på, hvilke elementer de

forskellige registrerede udbydere tilbyder,

og på hvilket niveau de gør det.

Også Dansk Standard arbejder p.t.

på en international ’vejledning’ for

projektledelse, som foreningen selv

kalder ordningen. Den går under

navnet ISO 21500, og det er ifølge

Dansk Standard forventningen, at

ordningen også vil finde vej til selve

projektlederuddannelsernes indhold.

ISO 21500 forventes udarbejdet

i løbet af 2012. j


DTU lancerer innovativ

uddannelse for den erfarne

projektleder. Fokus er på

projektledelse i netværk, og

målet er at skabe en ’superprojektleder’.

projektlederuddAnnelse

Af Morten Lund redaktion@ing.dk

At gennemføre et projekt i erhvervslivet

er som et racerløb, mener Søren

Lybecker, programleder for DTU’s

nye projektlederuddannelse.

Du har en vis distance, der skal

gennemføres, og for at gøre det så

hurtigt som muligt har du behov for

nogle pitstops undervejs, hvor du får

skiftet dæk og får lidt sukker til hjernen.

Og det er sådan seks pitstops, seks

moduler fordelt over ét års kursus,

som DTU tilbyder med deres nye efteruddannelse,

som er startet her i

september.

Nybegyndere udi projektledelsens

svære kunst kan godt blive inde i stalden

– målgruppen for ’Design og ledelse

af projekter i netværk’, som barnet

er blevet døbt, er nemlig den erfarne

projektleder, der trænger til at

få tunet motoren lidt.

»Klassisk projektledelse kan man

få hos sin virksomhed eller hos andre

udbydere. Og det er helt fint. Det, vi

tilbyder, er, at vi lægger noget ovenpå,

så man måske bliver udfordret til at

gøre tingene på lidt andre måder,« siger

Søren Lybecker.

Fokus ligger, som navnet antyder,

på projektledelse i netværk. Det lyder

lidt langhåret, men ifølge Søren Lybecker

handler det grundlæggende

om kompleksitetshåndtering, om at

omstille sig til uvante situationer og

tænke i nye forretningskoncepter i

samspil med andre.

Programchefen gør meget ud af at

slå fast, at den nye uddannelse ikke er

undfanget i en professors hoved,

men derimod af behovene ’derude’ i

virkeligheden. Hvor flere og flere

virksomheder organiserer sig i projekter,

og hvor flere og flere projekter

organiseres i netværk på tværs af faggrænser

og kulturer.

»På universiteterne har vi haft en

tilbøjelighed til at kigge på, hvad vi

har af viden, og hvordan vi kan skrue

en uddannelse sammen ud fra det.

Det har vi ikke gjort, for der er ingen

grund til at lave en uddannelse, som

ingen vil have,« betoner Søren Lybecker.

Der mangler noget på ledelse

Af samme grund har DTU ‘prøvekørt’

uddannelsen via et ambitiøst

udviklingsforløb i løbet af det foregående

år.

Virksomheder som Atkins, Nokia

og Odense Kommune har ageret

sparringspartnere og stillet projektledere

til rådighed i en række workshopper,

hvor uddannelsens rammer,

indhold og form blev udviklet og

diskuteret igennem.

En af testdeltagerne var projektleder

Claus Lund Nørgaard fra Atkins.

Han mærker på egen krop, at kravene

til nutidens projektledere bliver større

og større.

»Der stilles større krav til projekterne.

Man sætter nogle fagdiscipliner

sammen, som bliver mere og mere

specialiserede. Og derved bliver

man som projektleder også mere og

mere fremmed over for delleverancerne.

Samtidig giver den øgede globalisering

også mere samarbejde på

tværs af organisationer og netværk

samt krav om mindre udviklingstid,«

mener Claus Lund Nørgaard, som

også godt vil give et bud på, hvilke lag

der særligt mangler på projektlederlagkagen:

»Der mangler noget på ledelse af

projekter. De er så komplekse, at de

ikke bare kan standardiseres ud til

nogle enslydende projektaktiviteter.

Når man øger kompleksiteten, øger

man samtidig uforudsigeligheden

og dermed også behovet for reel ledelse.

Ikke uden startvanskeligheder

Uforudsigeligheden – fristes man

næsten til at sige – går også igen i uddannelsens

indhold, der vil byde på

inputs fra kulturens og filosofiens

verden. Blandt andet i form af gæsteforelæsninger

ved Roskilde Festivalens

udviklingschef og musikeren

Peter Bastian.

»Det bliver i øjenhøjde, dialogbaseret

og med workshopper,« lover Søren

Lybecker.

»Den egentlige læring finder sted i

projektarbejde hjemme i virksomheden.

Man skal ikke skrive abstrakte

rapporter, men i stedet identificere

en konkret udfordring for ens virk-

Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011

ny uddannelse vil styrke projektledelse i netværk

DEN ERFARNE PROJEKTLEDERS PITSTOPS

Design og ledelse af projekter i

netværk’ rummer seks moduler

og kan ifølge programleder Søren

Lybecker sammenlignes med

seks pitstops i et racerløb. Se her,

hvilken slags viden DTU vil

proppe ind i kursisternes ’motor’.

START & MÅL

Sidste pitstop før mål handler om

forretningsforståelse: Hvordan kan der

skabes vækst ved at tænke i nye

forretningsmuligheder? Og hvordan kan

man samarbejde på tværs med andre?

Modul 5

Modul 1

projektledelse I netværk er omdrejningspunktet for en ny efteruddannelse,

som er undfanget af behovene ude i virksomhederne, forklarer Søren Lybecker,

programleder for DTU’s nye projektlederuddannelse. Foto: DTU

Modul 5

Forandringsledelse og det

personlige lederskab er på

programmet i det næstsidste

pitstop. For hvis man skal lede

andre, er man nødt til at smide

sin egen maske.

Kursisterne bliver delt ind i

grupper. Hovedfokus er på

gruppedynamik, netværksteori

og fagets grundlæggende

strukturer og processer.

Modul 4

Nu handler det om videndeling og

innovation i netværk, specifikt

hvordan man omsætter viden om

til nye produkter. Og hvordan man

får velkendte ideer til at tage sig

ud på en ny måde.

Modul 2

Modul 3

Man kan ikke bare fyre sine

projektmedarbejdere, så der skal i

stedet arbejdes med motivation og

samarbejde på tværs af faggrupper,

organisationer og kulturer.

5

somhed og løse den ud fra de værktøjer,

man får.«

Dén varedeklaration synes Claus

Lund Nørgaard indtil videre, at udviklingsprojektet

har levet fint op til.

Men der er også blevet slebet lidt kanter

af undervejs.

»Det er en klassisk udbyder af tekniske

uddannelser, som nu byder ind

med en meget dialogbaseret uddannelse.

Det, vi præsenterer nu, er derfor

lidt forskelligt fra undervisernes

normale dagligdag. Teoretikere og

praktikere formulerer sammen svarene

og søger spørgsmålene, og derfor

er underviserne blevet udfordret

til at indtage nogle nye roller. Og det

har givet lidt startvanskeligheder,

hvor undervisernes profil blev skærpet.«

Med lyssværd og tommestok

Claus Lund Nørgaard er faktisk blevet

så begejstret for forløbet, at han er

blevet en del af den første årgang,

som sætter sig på skolebænken her i

september. Måske med et symbolsk

lyssværd i hånden. For ifølge Søren

Lybecker er det ambitiøse mål med

uddannelsen at udklække ingeniørverdenens

svar på Jedi-ridderen.

Det er sagt i spøg, men rummer også

et gran af alvor.

»En superprojektleder er i virkeligheden

en Jedi Knight – projektlederen

er superhelten i vores samfund lige

nu og i vores fremtidige samfund.

Den rolle er projektlederens, fordi vi

organiserer flere og flere ting i projekter,«

siger han. j

Også kaldet kunsten at

gøre det komplekse

konkret. Som Søren

Lybecker udtrykker

det: Hvis du bliver

bedt om at bygge en

bro mellem Danmark

og Tyskland, vil du

garanteret ligge

søvnløs et par nætter.

Men hvis det bliver

brudt ned i nogle

delprojekter, så sover

du nok lidt bedre.

Kilde: DTU · Grafik: Martin Kirchgassner


6 Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011

jobmarked

– se efterårets aktiviteter på

ida.dk/idalederforum

Bliv Executive MBA

MMT - Master in Management of Technology fra Aalborg

Universitet er en af Europas bedste Executive MBA-uddannelser.

Vi uddanner fremtidens kompetente ledere til at se

forretning, teknologi og organisation i en dynamisk helhed.

MMT-uddannelsen er en toårig deltidsuddannelse for mænd

og kvinder fra den private og offentlige sektor. Uddannelsen

afholdes som 17 internatseminarer en gang månedligt fra

torsdag til lørdag.

Aarhus

Informationsmøde

17. marts

Hotel LegoLand, Billund 23. marts

Aalborg Universitet 13. april

Der lægges vægt på at udvikle innovative og helhedsbetonede

løsninger på komplekse problemstillinger.

Som krumtap for at omsætte teori og metoder til praktisk

virkelighed, Tilmelding arbejdes kan der ske på med mmt@production.aau.dk

projektopgaver i egen virksomhed

Ansøgningsfrist på hvert af 1.maj. de 4 semestre. Studiestart 1. september 2011

z

Livslang

læring

Syddansk Universitet

tilbyder forskningsbaseret

efteruddannelse inden for

master- og diplomuddannelser,

enkeltfag og uddannelser

på deltid.

■ Læs mere på

www.sdu.dk/efteruddannelse

■ Ring til os på 65 50 10 54

eller skriv til

efteruddannelse@sdu.dk

Aktuelt for ingeniører:

■ Efteruddannelse til

gymnasiet

■ HD

■ Ingeniørfaglige kurser

■ Jura på deltid

■ Master i international

virksomhedskommunikation

■ Master i projektledelse

■ Master of Public

Management

■ MBA

D U L E V E R K U N , S Å L Æ N G E D U L Æ R E R

Intensiv kamp om de

bedste vindmøllehjerner

Siemens Wind Power skal tiltrække

op mod 600 nye ingeniører

med vindmølle­ekspertise

de næste to år, hvis

virksomheden skal realisere

sin milliardinvestering i Jylland.

Aalborg Universitet er

klar med ekstra kandidater .

arbejdskraft

Af Sara Rosendal sro@ing.dk

En ting er at planlægge en milliardinvestering.

Noget helt andet er at

skulle føre den ud i praksis. Det er

den udfordring, Siemens Wind Power

står over for, efter virksomheden

har meddelt, at den vil udvide sine

danske afdelinger med en milliard

kroner.

500­600 nye ingeniørstillinger skal

besættes, hvis virksomheden skal nå

sit strategiske mål om ydeligere global

ekspansion. Og det skal ske i en

tid, hvor konkurrencen om de bedste

vindmøllehjerner er stor. Så stor, at

den spanske vindmølleproducent

Gamesa sidste år valgte at lukke sin

danske udviklingsafdeling med netop

den begrundelse, at producenten

ikke kunne skaffe tilstrækkeligt med

kvalificerede medarbejdere.

Men konkurrencen om medarbejdere

er ikke noget, der får Corinne

van Sprang, HR­chef i Siemens, til at

ligge søvnløs.

»Indtil nu har vi ikke haft de store

problemer med at tiltrække medarbejdere,

men vi er klar over, at det bli­

IBC Kurser

Project Management

Når forretningen vokser, vokser karrieremulighederne

også. Corinne van Sprang, Siemens

ver stadigt sværere. Min opfattelse er

dog, at jyder generelt ikke er bange

for at køre langt, hvis jobbet er det

rigtige. Derimod er det langt sværere

at lokke sjællænderne herover,« siger

Corinne van Sprang.

Hun forventer, at Siemens vil rekruttere

en del af de nye ingeniører

fra udlandet, også selv om det ikke altid

er let at lokke dem til det nordvestlige

Jylland. Desuden vil Siemens udbygge

sit samarbejde med universiteterne

i håb om at kunne tiltrække de

mest kvalificererede kandidater.

Et godt øje til Siemens

Den tyske vindmøllegigant kan glæde

sig over, at de danske ingeniørstuderende

tilsyneladende har et

godt øje til virksomheden, der i år opnåede

førstepladsen i Ingeniørens

Profilanalyse. De studerende fremhævede

i særlig grad karrieremulighederne

hos Siemens som et plus.

»Når forretningen vokser, vokser

karrieremulighederne også. I det seneste

år har vi skabt 160 nye lederjob i

Danmark,« siger Corinne van Sprang.

På universitetet i Aalborg er Eskild

Holm Nielsen, dekan på det naturvidenskabelige­tekniske

fakultet, fuldt

opmærksom på det stigende behov

for ingeniører med specialkompetencer

i Vestdanmark. Han har netop

budt 21 procent flere ingeniørstuderende

end sidste år velkommen og

været med til at oprette flere specialiseringer

på overbygningsudddannelsen,

blandt andet inden for effektelektronik.

»På den korte bane vil vi være i

stand til at uddanne 60­80 nye effekt­

elektronikingeniører, som vi ved er

en mangel blandt andet i vindmøllebranchen.

Vi har allerede mere end

80 ph.d.er inden for vindmølleforskning,

og planen er at intensivere samarbejdet

med blandt andet Siemens,

så vi i de kommende år kan fastholde

flere kandidater i regionen,« siger

Eskild Holm Nielsen.

Han håber, at Siemens’ investeringer

i regionen vil få endnu flere af de

lokale unge til at overveje ingeniørfaget.

»En onkel eller tante, der arbejder

hos Siemens, kan være med til at åbne

øjnene for de store muligheder,

der er som ingeniør. Der findes ikke

en bedre reklame for ingeniørfaget

end den form for rollemodeller,« siger

Eskild Holm Nielsen.

Virksomhed med vokseværk

Hos Siemens håber de, at en række

interne omstruktureringer kan være

med til at lokke flere ingeniører til.

Over de kommende år vil der blive

oprettet 200 mobile arbejdsstationer

på de tre lokaliteter Brande, Vejle og

Ikast. Medarbejderne vil blive udstyret

med en bærbar computer og kan i

samarbejde med deres ledere bestemme,

hvor de ønsker at arbejde

fra.

»Vores erfaring er, at danskerne

vægter balancen mellem familie og

arbejdsliv meget højt. For nogle vil

fleksibiliteten være en fordel. Men vi

er klar over, at det kræver et særligt

mindset ikke at arbejde fra en fast base.

En del foretrækker deres faste

skrivebord, hvor de kan stille billeder

af famillien op og indrette sig, så ti­

International projektleder

Med mulighed for fuld merit til Diplom i ledelse tonet til projektledelse. Uddannelsen lærer dig at håndtere

større projekter og giver dig indsigt i strategi med internationale og multi- kulturelle aspekter.

Forløb

International Projektleder kan opnås på åbne forløb over et halvt år, eller et intensivt forløb over 8,5 uge

med mulighed for økonomisk støtte. I partnerskab med din virksomhed er mulighederne uendelige.

Sted

Uddannelse og træning på Sjælland eller i Trekantområdet . Eksamen med ECTC points og

bevis. Du kan bagefter - eller senere skyde genvej - læse videre til Diplom i ledelse tonet til projektledelse.

Du kan også vælge mellem IT-, LEAN-, Forandrings- og Offentlig Projektleder.

Se alle vores projektledertilbud på www.projektledelse.net

Kontakt Stinne Bonde på tlf.: 7224 1704 · Skamlingvejen 32 · DK-6000 Kolding

IBC ProjectManagement samarbejder med en række off. udbydere og private konsulenthuse.

Vore konsulenter er alle erfarne projektledere og instruktører og certificeret af PMI®, IPMA® eller eksamineret PRINCE2®.


den vil vise, hvor mange der vil benytte

sig af tilbuddet,« siger Corinne

van Sprang.

Nye kolleger er hverdag

Håbet er dog, at de mobile arbejdsstationer

også vil kunne fremme samarbejdet

på tværs af organisationen,

der er vokset til i dag at omfatte 5.200

medarbejdere i Danmark.

En af de medarbejere, der har mærket

udviklingen, er Martin Huus

Bjerge, udviklingsingeniør i Siemens.

Da han blev ansat i 2007, havde

han en enkelt kollega i afdelingen

i Brande og en i Canada. I dag består

afdelingen af 20 medarbejdere.

»Som ansat vænner man sig hurtigt

til hele tiden at få nye kollegaer.

Det er jo nærmest dagligdag, og man

lærer hurtigt at tage hensyn til de

kulturelle forskelle. Det er utrolig inspirerende

at få kollegaer, der er uddannet

fra udlandet. Det giver nogle

nye input til, hvordan vi kan løse tingene,«

siger Martin Huus Bjerge.

job fra INg.dk/NaVNe

morteN lymark er ansat som projektkoordinator

inden for Energi og Proces hos Grontmij.

Han er uddannet produktionsteknolog og maskintekniker

og skal primært arbejde med koordinering

af 3D­projektering inden for EPCM

af anlæg inden for procesindustrien.

aNders ekmaN har overtaget ledelsen af

KPMG’s rådgivningsforretning, Advisory. Han

har en lang karriere som konsulent, nordisk leder

og chef for flere rådgivningsfirmaer bag

sig, blandt andet i Indevo, Capgemini, IBM Global

Services, Framfab og Brann.

kasper jørgeNseN er ansat som byggeleder

hos Raunstrup A/S. Han skal stå i spidsen for

opførelsen af penthouse­lejligheder i Aarhus

samt opførelsen af lavenergi­daginstitutionen

Løgtengården i Skødstrup. Han er uddannet

civilingeniør inden for bygge og anlæg med

speciale i byggeledelse.

sVeNd mødtgård er ansat som salgsingeniør

hos Telpartner A/S. Han er uddannet elektronik

ingeniør og har tidligere været ansat hos

blandt andre Arrow, Jørgensen & Co og Acte.

Claus jaCobseN er ansat som projektleder

hos Develco. Han kommer med solid erfaring i

projektledelse og har tidligere arbejdet som

Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011

Han er parat til at tage imod de

mange nye ingeniører og glæder sig

over, at Siemens satser så stort i Danmark.

»Vi er jo i evig konkurrence med

andre virksomheder om medarbejdere,

så det er da et positivt signal, at

der nu bliver skabt endnu flere karrieremuligheder

hos os,« siger Martin

Huus Bjerge. j

sIemeNs' mIllIardINVesterINg

deN tyske

vindmøllegigantSiemens

kan glæde

sig over, at

de danske ingeniørstuderende

har et godt øje

til virksomheden.

Foto: Das

Büro.

siemens vil investere en milliard kroner i Danmark i 2011

og 2012 og planlægger at ansætte 500-600 nye ingeniører

over de kommende to år, primært i Jylland.

kapaciteteten på eksisterende produktionsfaciliteter

øges.

I brande og aalborg bygges nye centre til forskning og

udvikling, der blandt andet skal rumme testfaciliteter til

gearløse vindmøller.

I Vejle åbner et kompetencecenter for offshore-vindmøller.

I Ikast skal et nyt kontor huse den skandinaviske salgs- og

projektstyringsgruppe.

projektleder og projektchef inden for udvikling

af elektronik og software. Derudover har han

arbejdet med business case­analyse relateret

til nyudvikling og innovation.

aNders thorNgaard er ansat som Product

Development Engineer hos High tech Innovation

ApS. Han er uddannet diplomingeniør med

speciale i maskinteknik og vil med sin tekniske

kreativitet blive en stærk ressource i stræben

efter at bringe innovative udviklingsprojekter

fra vision til løsning.

haNs johaNNseN er ansat som projektingeniør

inden for forsyningsteknik hos Grontmij.

Han er uddannet diplomingeniør og skal primært

arbejde med projektering af ledningsanlæg

og konstruktioner.

pIerre marIe er ansat som akustiker i Grontmijs

akustikafdeling Acoustica. Han er uddannet

civilingeniør og skal primært arbejde med

bygnings­ og rumakustik samt skydebanestøj.

mIChael sChultz er ansat som afdelingsleder

for Orbicons installationsafdeling i Ballerup.

Han har fungeret som teamleder i afdelingen

siden 2008 og blandt andet arbejdet på Sillebroen

Shoppingcenter i Frederikssund, Capnordic

Multiarena og DR’s nye hovedsæder.

7

GIV DINE AUDITOR-

KOMPETENCER

ET LØFT. HÆV

STANDARDEN

MED ET AF

VORES MANGE

KURSER!Systematiseret sund fornuft

DS Certifi cering tilbyder professionelle kurser

til alle typer virksomheder inden for alle brancher.

Tilmeld dig fx:

• Auditorkursus i kvalitetsledelse

• Auditor som coach

• Lead auditorkursus i kvalitetsledelse (IRCA-certifi ceret)

• Styrk din formidling og gennemslagskraft

DS Certifi cering er leverandør af certifi ceringer, godkendelser, screeninger, andre former for audit og kurser til danske virksomheder

nationalt og internationalt. Vi har over 25 års erfaring med at styrke vores kunders konkurrenceevne og skabe merværdi gennem

innovative, behovs- og løsnings orienterede produkter, der baserer sig på danske og inter nationale standarder og best practice.

Tilmeld dig på

kurser.byggecentrum.dk

– og bliv klogere

Bygningsfysikuddannelsen

– professionel efteruddannelse i samarbejde med DTU

• Fugt

• Lys

• Statik

• Indeklima

• Brand

• Lyd

• Energi

Bygningsfysikuddannelsen giver dig tværgående indsigt i

bygningsfysik og sætter fokus på POLYteknikken. Du vil

efter at have gennemført uddannelsen være i stand til at

udføre dine projekter optimalt, så alle forhold på tværs

af bygningsdelenes og materialernes forskellige egenskaber

er tilgodeset.

Uddannelsen er målrettet ingeniører, arkitekter og

konstruktører.

Scan – og se videoen

om uddannelsen,

eller klik ind på

kurser.byggecentrum.dk

Læs mere og

tilmeld dig på

www.dscert.dk/audit


8 Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011

efteruddannelse

MBa-netværk luner,

når du stiger til tops

Adgang til viden om andre

brancher, gode sparringspartnere

og nye karrieremuligheder

er tre gode

grunde til at bruge tid på et

alumne­netværk.

netværk

Af Lene Wessel lw@ing.dk

Arrangementer og samvær i et alumne-netværk

med tidligere medstuderende

fra MBA-uddannelsen er et

rigtig godt supplement til efteruddannelse

og karrierepleje. Det giver

nemlig adgang til viden, sparring og

indblik i, hvad der sker i erhvervslivet,

mener Martin Friis-Mikkelsen,

bestyrelsesformand for DTU Business’

Alumneforening:

»Mange MBA’ere er kendetegnet

ved, at de er rigtig gode til at tilegne

sig viden, så bare det at møde en tidligere

holdkammerat betyder, at du lærer

noget nyt,« siger formanden, som

er uddannet produktionsingeniør og

blev færdig med sin Executive MBA

fra DTU i 2009.

Derudover er netværket godt, hvis

man vil holde sig orienteret om, hvad

der sker i andre virksomheder og

brancher, for eksempel hvis man selv

er på udkig efter nye karrieremuligheder.

Det sidste er ofte relevant for

MBA-studerende, fordi mange af

dem oplever, at arbejdspladsen ikke

giver dem mulighed for at bruge deres

nyerhvervede viden, når de står

med MBA-diplomet i hånden.

»For mange er det deres eget ’drive’

og ønske om personlig udvikling, der

har fået dem til at tage en MBA. Når

de så kommer tilbage til arbejdsplad-

sen og er klar til nye udfordringer, så

får de måske ikke chancen – særligt

ikke i disse krisetider,« siger Martin

Friis-Mikkelsen.

Muligheden for at få afprøvet de

nye kompetencer på en anden arbejdsplads

er ofte ikke til stede til at

begynde med, fordi mange MBA-studerende

indgår uddannelseskontrakter

med arbejdspladsen, som betyder,

at de er bundet til at fortsætte i en periode,

efter de har bestået deres eksamen.

»Klausulen låser dig, for hvis du

forlader virksomheden, skal du betale

pengene tilbage, hvilket er fair nok.

Det ville jeg også selv kræve, hvis jeg

var direktør,« siger Martin Friis-Mikkelsen,

som netop oplevede, at det ikke

var muligt at sætte den nye viden i

spil på hans gamle arbejdsplads.

I foråret, to år efter hans MBA-eksamen,

skiftede han derfor til sit nuværende

job som global chef for strategiske

partnerskaber i Milestones

Systems:

»Når du har MBA-kompetencer,

skal du lidt tættere på maven af virksomheden

for at bruge alle dine kompetencer,

og nu bruger jeg hele paletten,«

siger han.

Karrieren eksploderer

Men indtil han fik sit nuværende job,

var netværket med andre MBA’ere

rigtig nyttigt. For det første i kraft af

de fire-seks arrangementer, som

alumneforeningen selv arrangerer,

og for det andet i kraft af de otte-ni arrangementer,

som DTU Business

stablede på benene for sine tidligere

studerende.

Arrangementerne er vidt forskellige,

lige fra et møde i Kastrup Lufthavn,

hvor SAS fortæller om deres

brug af sociale medier, til et besøg på

Danfoss Universe i Nordborg med

rundvisning og foredrag.

Fælles for netværksmøderne er, at

det faglige niveau skal være højt, dels

fordi der er stor konkurrence fra andre

arrangementer, dels fordi dagligdagen

er presset og ofte bliver det

endnu mere, når folk har taget en

MBA, understreger Martin Friis-

Mikkelsen:

»Mange oplever, at deres karriere

eksploderer, når de har taget en

MBA, og det er svært at følge med.

Det mærker jeg tydeligt selv, men

man er nødt til at fortælle sig selv, at

netværket er vigtigt. Der bliver koldere

og koldere, jo højere på toppen du

kommer, og derfor bliver det vigtigere

og vigtigere at have et netværk,

hvor du kan mødes med dem, du er

uddannet sammen med. Hvor du

kan vende nogle ting uden at have dine

parader oppe,« siger han.

Muligheden for at møde mennesker

fra mange forskellige brancher

og fra både den offentlige og den private

sektor er noget af det attraktive

ved netværket, nøjagtigt som det var

under uddannelsen:

»Du får kendskab til en bred vifte

af brancher og opdager, hvor meget

du selv er præget af tankegangen i

den branche, du arbejder i. Det giver

et mere nuanceret billede af, hvordan

verden er skruet sammen, og at der

er mange måder at løse opgaver på,«

siger han.

Virtuel kontakt er ikke nok

Alumneforeningen har 150 medlemmer,

og der er godt besøgt til de fleste

arrangementer:

»Man kan mærke, at folk, der er

’in-between jobs', er lidt mere aktive

17. november

2011

PROJEKTVÆRKTØJS DAGEN

mESSE KoNfERENcE cASE pRÆSENTATioNER

Læs hele besøger- og udstillerevalueringen fra 2010.

www.ing.dk/projektleder

Tilmelding for besøgende

På hjemmesiden ing.dk/projektleder

for udstillere

Ledige stande, ring til Per Bach på 2810 9504

eller send en mail på pb@ing.dk

et aluMne-netværk kan være rigtigt nyttigt, fordi man kan vende nogle ting

uden at have paraderne oppe, mener Martin Friis-Mikkelsen, bestyrelsesformand

for DTU Business' Alumneforening.

og lige skal ud at snuse, for netværket

kan være indgang til et nyt job,

fordi det giver viden om, hvor der er

en position,« siger Martin Friis-

Mikkelsen.

Selv om alumne-netværket annoncerer

deres arrangementer på LinkedIn,

så har de ikke noget virtuelt

forum, men det er heller ikke formålet

med netværket, mener formanden:

»Det skal mere være en-til-en. De

sociale medier kan være gode nok,

men vores netværk handler om fortrolighed,

og der er det bedre at mødes

ansigt til ansigt.«

Arrangører

Udstillerevaluering 2010

Når Martin Friis-Mikkelsen på

trods af en travl karriere med mange

rejser til USA har valgt at bruge tid

som formand for alumneforeningen,

er der flere årsager:

»Det er et spørgsmål om at holde

kontakt til skolen og være ambassadør

for uddannelsen, samtidig med

at jeg gerne vil gøre en indsats i den

gode sags tjeneste. Vi er jo også ambassadører

for uddannelsen. Det kan

godt være, at jeg om et eller to år siger,

at der skal andre kræfter til, men

lige nu går det fint, fordi de øvrige bestyrelsesmedlemmer

også trækker,«

siger han. j

100% syntes at det samlede indtryk

var meget godt eller godt

88% syntes at firmaets udbytte

var meget godt eller godt


Headhunter: MBA giver større afkast end HD

De to lederuddannelser, MBA

og HD, kræver nogenlunde

samme arbejdsindsats og er

lige svære, men MBA'ens internationale

tilsnit gør den

til headhunter Jakob Krejsagers

favorit.

MBa

Af Lene Wessel lw@ing.dk

I løbet af de seneste små ti år er antallet

af MBA-uddannelser vokset kraftigt

både i udlandet og herhjemme.

Og det er der en god forklaring på,

mener Jakob Krejsager, direktør i

executive search-virksomheden

Friis berg & Partners.

»Samfundet har udviklet sig. Vi

har bevæget os fra, at vi i Danmark

havde mange lokale produktionsvirksomheder

med lokale eller nordiske

markeder, til i dag, hvor det er et globalt

marked. Det betyder, at ledere

står over for nogle helt andre og mere

komplekse ledelsesmæssige discipliner.

Og her er MBA blevet et godt

værktøj,« siger Jakob Krejsager.

Han mener, at HD-studiet, der li-

de t fa r m ac e u t i s k e fa k u lt e t

k ø b e n h av n s u n i versitet

gesom MBA er en lederuddannelse

beregnet til at læse sideløbende med

arbejdet, er mindre attraktiv, end den

har været:

»Går du ti år tilbage eller mere, så

var HD ganske fint, men i dag mærker

jeg, at folk på direktionsniveau

klart foretrækker kandidater med en

MBA, fordi den bringer ledelse op på

et strategisk niveau og ud i det globale

rum,« siger han.

Jakob Krejsager peger på, at der ikke

er den store forskel på de to uddannelser,

når det gælder sværhedsgrad,

arbejdsindsats og varighed, men at

det ifølge hans erfaring rent karrieremæssigt

bedre kan betale sig at vælge

en MBA:

»De er nogenlunde lige krævende,

så tager du udbytte over for indsats,

får du mere ud af en MBA,« siger

han.

En MBA kan dog ikke stå alene.

Når Jakob Krejsager vurderer kandidater,

er der mange andre ting, der

spiller ind:

»Vi vurderer først og fremmest

kandidater på deres erfaringer og resultater,

og om de har en akademisk

baggrund. En erfaren kandidat med

en HD vil veje tungere end en uerfa-

går du ti år tilbage eller mere,

så var Hd ganske fint,

men i dag mærker jeg, at

folk på direktionsniveau

klart foretrækker kandidater

med en MBa.

Jakob Krejsager,

Friisberg & Partners

ren MBA’er. Så MBA bringer dig ikke

foran i køen, hvis du er ung og uerfaren,

men hvis du er 38-40 år og har

gode resultater, så betyder det noget,«

siger han.

Nye teorier i spil

Jakob Krejsager lægger derfor ikke

skjul på, at han anser MBA for det

bedste valg, hvis man ønsker at blive

klædt på til en lederkarriere:

»Jeg er voldsom tilhænger af MBA,

for selv om HD også udvider dit netværk

og giver dig ledelsesværktøjer,

så er forskellen, at MBA-uddannelsen

er internationalt forankret og giver

et netværk med folk, der er på vej

opad på et strategisk niveau. Samtidig

er MBA-uddannelserne opmærksomme

på at have de nye teorier i spil,

mens HD er en lokal dansk ting, og

den er meget smallere end MBA,« siger

Jakob Krejsager.

Et godt supplement

Han mener, at HD kan være et godt

supplement til den uddannelse, man

oprindeligt har:

»Hvis du er ingeniør og specialist

inden for et bestemt område og får

personaleansvar eller bliver afdelingsleder,

kan en HD være rigtig

god som supplerende værktøjskasse,

fordi den giver økonomiforståelse og

lærer dig andre grundlæggende ledelsesværktøjer,«

siger Jakob Krejsager.

Ønsker du at arbejde i toppen af organisationen,

hvor den strategiske

udvikling foregår, så anbefaler han

uden tøven en MBA.

Inden man begynder på uddannel-

Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011

karakterIstIka

ved Hd og MBa

Er du masterMINDed?

Hd

lokalt netværk

kompetenceudvikling inden for

specifikke, relativt, smalle områder

forankret i en dansk tradition

diplomuddannelse

MBa

Internationalt netværk

strategiske ledelsesværktøjer

Internationalt tilsnit

Masteruddannelse

Kilde: Jakob Krejsager, Friisberg & Partners

9

sen, gælder det dog om sætte sig klare

mål:

»Folk, der går i gang med en MBA,

bør have aftalt en plan med deres arbejdsgiver,

så de får nye udfordringer,

når de bliver færdige med uddannelsen.

De har bevæget sig så langt,

at de forlader virksomheden, hvis de

ikke får lov at bevæge sig et andet sted

hen end dér, hvor de er,« siger Jakob

Krejsager. j

Master of Industrial Drug Development (MIND) giver dig kompetencer på kandidatniveau. Uddannelsen er målrettet studerende med mindst to års relevant

erhvervs erfaring med lægemiddeludvikling. Undervisningen foregår i intensive moduler – typisk af en uges varighed. Uddannelsen gennemføres på 2-6 år.

MIND-kurser:

• Discovery and Development of Medicines (oversigtskursus)

• Drug Discovery

• Pharmacology

• Non-clinical Safety and Toxicology

• Drug Formulation and Delivery

• Chemical Process Development and Production of Active Pharmaceutical Ingredients (API)

• Drug Regulatory Affairs in Drug Development

• QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production

• Clinical Pharmacology and Biostatistics

• Biopharmaceuticals - Pharmaceutical Development and Safety Assessment

• Quality by Design (QbD) Approach in Pharmaceutical Development

Alternativt kan kurserne tages enkeltvis. Se tilmeldingsfrister på hjemmesiden.

Optagelse på uddannelsen sker løbende, men ønsker du at starte med oversigtskurset,

som afholdes i januar 2012, skal du søge inden 1. november 2011.

Besøg farma.ku.dk/mind eller kontakt master@farma.ku.dk for yderligere information.


10 Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011

projektstyrIng

når projektlederen skal

være it-håndværker

I takt med at antallet af

projekter vokser i de danske

ingeniørvirksomheder,

vokser mængden af projektstyringsværktøjer

også.

projektstyrIngsværktøjer

Af Sara Rosendal sro@ing.dk

klassikerne

De klassiske projektstyringsværktøjer skaber

overblik og overvåger processerne.

Engang svor enhver projektleder

med respekt for sig selv til klassikeren

MS Project. I dag jonglerer den

moderne projektleder ofte med forskellige

værktøjer: Deler dokumenter

med interessenterne i et af de

internetbaserede projektrum og

udveksler hurtige opdateringer på

Twitter med projektdeltagerne.

It-infrastruktur er under hastig ud-

MS Project er et af de mest udbredte softwaresystemer til

projektstyring. Det indeholder en række værktøjer, der

hjælper projektlederen med at planlægge og styre sine

ressourcer.

Med MS Project kan projektlederen bryde projektaktiviteterne

ned og forbinde dem i en logisk rækkefølge.

Det gør det muligt at holde overblik over udviklingen i

projektet og styre, hvornår de enkelte delaktiviteter skal

påbegyndes. Systemet er især velegnet til store komplekse

projekter, men kan være en udfordring at anvende i

mindre projekter, fortæller Morten Fangel.

»MS Project kan blive et tungt værktøj at arbejde med.

Det er et rigtigt godt analyseværktøj, men jeg hører ofte

fra projektledere af mindre projekter, at når de først er et

stykke inde i projektet, så dropper de at ajourføre alle planerne

i systemet, fordi detaljeringsgraden er så stor, at

det bliver for tidskrævende løbende at skulle opdatere systemet

på alle niveauer,« siger Morten Fangel.

For større virksomheder med mange projekter tilbyder

MS Project til gengæld mulighed for at udarbejde en

projektliste, der skaber overblik over hele projektporteføljen.

Dermed kan virksomheden holde løbende øje

med, hvilke projekter der understøtter virksomhedens

strategier.

Guds gave til projektlederen

Som alternativ til MS Project bruges ofte regneark, der

ifølge Morten Fangel i adskillige år har haft en status af

at være ‘guds gave til projektlederen’.

»I Excel kan projektlederen gennem brug af farver og

signaturer skabe et meget komprimeret overblik over

projektet,« siger Morten Fangel.

Omvendt giver regneark ikke umiddelbart mulighed

for at skabe en egentlig logik mellem projektaktiviteterne,

og projektledere og -deltagere skal derfor ifølge Morten

Fangel selv have en forståelse for aktivitetssammenhængen.

Et af de mest udbredte it-værktøjer, der ser på andet

end tid og økonomi, er software til at overvåge selve arbejdsprocessen.

Ved for eksempel leveranceprojekter

om kontrakter kan projektlederen med et work flow-

system følge dokumentbehandlingen i forskellige

instanser, idet systemet registrerer dokumentet løbende.

Det kan være den offentlige projektleder, der skal følge

processen fra kommunalt udvalg til høring og godkendelse,

forklarer Eva Riis.

»Work flow-systemer er sjældent standardværktøj i

projektrum, da de er temmelig dyre, men de kan oftest

trækkes ind som supplement. Og det kan være en god

idé, da de giver mulighed for at definere nogle processer

som standard, der dermed kan genbruges« siger Eva

Riis. j

Microsoft Project, Excel, SharePoint

vikling, og for projektlederen kan det

være en jungle at finde netop de redskaber,

der sikrer projektets succes.

Eva Riis, ekstern lektor på SDU, og

Morten Fangel, chefkonsulent i Fangel

Consulting og direktør for foreningen

Dansk Projektledelse, giver

her et overblik over de store trends inden

for projektværktøjer. j

I stedet for at købe softwaren kan man

nøjes med at betale for brugen af den.

Inden for de seneste år har mange virksomheder flyttet deres

projektstyring ud på de såkaldte internetbaserede projektrum,

hvor projektlederen lejer sig ind på en ekstern server og etablerer

sig med de styringsredskaber, projektrummet tilbyder.

Sikkerhedsaspektet ved at gøre brug af den type ‘Software as

a Service (SaaS) i ‘internet-skyen’ er et diskussionsemne blandt

mange brugere, men fordelene er talrige. I stedet for at købe

softwaren betales der kun for brugen af den. Eksterne projektdeltagere

og interessenter kan få adgang til projektrummet, og

derved kan dokumenter hurtigt introduceres og deles. Det virtuelle

projektrum er oplagt at bruge i en stadig mere globaliseret

tidsalder, understreger Eva Riis.

»Det voksende antal af virtuelle projekter på tværs af landegrænser

øger brugen af webbaserede redskaber i øjeblikket. Det

er nemt at afholde virtuelle møder og udveksle information på

opslagstavler i projekt-rummet. På den måde kan det næsten

eliminere brugen af e-mails mellem projektdeltagerne,« fortæller

hun.

Adgang alle steder fra

Via internettet har projektlederen adgang til rummet, uanset

hvor han befinder sig. Han kan tjekke projektstatus på sin

smartphone, mens han venter i lufthavnen, og enhver lille

ændring i projektet kan hurtigt gøres synlig for alle.

»Har projektlederen læst noget interessant om en af

interessenterne i morgenavisen, skriver han det på op-

Det voksende antal af virtuelle projekter på tværs

af landegrænser øger brugen af webbaserede redskaber

i øjeblikket. Eva Riis, ekstern lektor, SDU

sociale medier

Sociale medier gør det muligt at sludre løst og fast om projektet.

Nogle virksomheder bruger Facebook som en fast del af deres intranet, og det kan have stor betydning

særligt i de tilfælde, hvor projektdeltagerne arbejder på tværs af grænser, fortæller Eva Riis.

»Projektlederen må ikke glemme den sociale dimension, og der er Facebook et rigtigt godt værktøj

at benytte. Den form for ‘virtuel kaffemaskine’ gør det muligt at sludre om løst og fast og styrke

sammenholdet i et projekt, hvor deltagerne sidder langt fra hinanden,« siger hun.

Brugen af sociale medier er med til at øge hastigheden i projekterne, fordi kommunikationen

foregår så hurtigt. Samtidig øger de behovet for en klar kommunikationsplan i projektet,

påpeger Morten Fangel.

»Projektlederen skal fra begyndelsen få skabt spilleregler for, hvad der kommunikeres

gennem hvilke kanaler. Det gælder blandt andet, hvem der bør sættes som cc, så der

ikke opstår misforståelser og dårligt arbejdsklima,« siger Morten Fangel. j

Facebook, Twitter

Det virtuelle projektrum

slagstavlen til gavn for alle deltagere. Det gør

interessentanalysen langt mere dynamisk end

ved MS Project, hvor den ofte hænger som en vedhæftning,«

siger Eva Riis.

Udfordringen ved projektrummene er imidlertid

at finde en balance i ikke at forstyrre projektmedarbejderne

unødigt.

»I de gode projektrum noterer du, hvilke dokumenter du

vil opdateres på frem for bare at blive bombarderet med information,«

siger Eva Riis.

Projektrummene tilbyder forskellige typer af planlægningsværktøjer

både inden for dokumenthåndtering og ressourcestyring.

Flere rum giver desuden mulighed for at trække

oplysninger ind fra virksomhedens intranet, for eksempel MS

Project, ligesom planer, tegninger og grafik kan lægges ind og

deles mellem projektdeltagere og interessenter.

»For de mindre komplekse projekter er et projektrum oplagt.

Det er forholdsvist billigt, nemt at komme i gang med og

kan tilpasses projektets kompleksitet,« siger Eva Riis.

Når virksomheden går over til at benytte eksterne webbaserede

projektrum, ændrer det ved projektlederens rolle, understreger

Morten Fangel.

»Fra at være den centralt styrende bliver projektlederen i

højere grad facilitator for deltagerne, der for eksempel selv

lægger deres dokumenter ind på det fælles arbejdsrum.

Projektrummet sætter fokus på kommunikation frem

for udelukkende at bruge værktøjer til at styre projektet

med,« siger Morten Fangel. j

TimeLog, Intervals, ProjectManagement.com


Fremtiden

Bedre integration mellem forskellige værktøjer vil

blive efterspurgt i fremtiden.

Ifølge Eva Riis vil projektledere i fremtiden efterspørge endnu

bedre integration mellem de forskellige værktøjer, da det giver

mulighed for at sammensætte en individuel værktøjskasse, der

matcher det enkelte projekt.

Det skal være ukompliceret og hurtigt at hente information ind

i ‘styrerummet’ som for eksempel prislister og lagerbeholdning.

»Fremtidens foretrukne projekt-redskaber er uden tvivl dem,

hvor det er nemt at trække oplysninger frem og tilbage, så projektlederen

ikke skal bruge tid på at ajourføre i flere systemer,« siger

Eva Riis.

Hun understreger samtidig, at en af de store udfordringer ved

de fleste projektværktøjer er, at de ikke tager højde for, hvordan

projektdokumenterne skal bruges efter projektets afslutning.

Hvordan gør man informationen let tilgængelig og brugbar efterfølgende

uden at skulle afsætte en medarbejder til at efterbehandle

informationerne?

»Videndeling er noget, der tales rigtig meget om i danske virksomheder.

Det ville være fantastisk, hvis projektredskaberne i løbet

af projektets levetid kunne trække relevant information ud og

lagre til gavn for senere projekter,« siger Eva Riis. j

overvejeLser Før Du væLger projektværktøj

Få styr på, hvor mange projektdeltagere og interessenter

der skal arbejde sammen, samt hvor

mange dokumenter der skal håndteres. Tænk

igennem, hvor ofte projektdeltagerne skal mødes

fysisk i forhold til, hvor meget kommunikation

der skal foregå elektronisk.

overvej, hvor meget projektgruppen skal kommunikere

udadtil og til hvem? For den offentlige

projektleder, der skal kommunikere med ministerier,

styrelse og borgere, kan det være en fordel

at vælge it­infrastruktur, der imødekommer

dette behov. Hvis ikke, kan det hurtigt blive et

halvdagsjob bare at skulle håndtere den kommunikation.

Lej jer ind i forskellige typer af projektrum for

en kort periode og afprøv, hvilke typer af værktøjer

I har behov for i projektet. Der kan dukke

uventede behov op, men ofte viser det sig, at de

fleste projekter kan nøjes med meget få it­redskaber.

tænk den sociale dimension igennem. Jo længere

projektdeltagerne sidder fra hinanden, jo mere

er der brug for it­redskaber som Facebook,

Twitter eller andre former for sociale undergrupper

i projektrummet.

vurdér, hvor it­kyndige dine projektdeltagere er,

og hvor interesserede de er i at sætte sig ind i

nye systemer. Sørg for at alle lærer de nye værktøjer

at kende fra starten, ellers risikerer du, at

de kun bliver brugt af enkelte projektmedarbejdere.

overvej, om du er typen, der arbejder bedst ved

hele tiden at have det fulde overblik i projekt­

rummet og som en pilot overvåger alle instrumenter

løbende på dit dashboard – eller om den

megen information kun skaber forvirring. Er det

tilfældet, er det vigtigt at vælge software, hvor

det er muligt at slå funktioner fra.

Kilde: Eva Riis, ekstern lektor, Syddansk Universitet

Diplomuddannelser inden for ledelse

- professionel karriereudvikling

Få en stærk faglighed med praksisnær undervisning

på højt niveau og udbyg dit netværk. Professionel

karriereudvikling gennem enkelte moduler – eller en

hel diplomuddannelse.

• Diplomuddannelsen i Ledelse

• Diplomuddannelsen i Projektledelse

• Diplomuddannelsen i Energi og Miljø - NY

• Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse

Læs mere på www.cv.ihk.dk

Undervisning om aftenen i Ballerup – Lautrupvang

Center for Videreuddannelse

Ingeniørhøjskolen i København • University College

?Kurser hos DKBI

Dansk Konstruktions- og Betoninstitut A/S

Brovej, bygn. 118, 2800 Lyngby

tlf.: 45 25 19 80 dkbi@dkbi.dk www.dkbi.dk

Ingeniøren · Karrierekompas · 9. september 2011

DKBI tilbyder et bredt udbud af tekniske kurser inden for byggeri og anlæg.

Kalenderen for kurser i september og oktober er som følger:

København Århus

Betonarbejder. Beton og udførelse af betonkonstruktioner (e-læring) 19-09

Gode stålkonstruktioner 20-09 06-10

Eksempler på beregning af betonkonstruktioner efter Eurocode 2 28-09 10-10

Reparation af betonkonstruktioner. Fra eftersyn til reparation (e-læring) 03-10

Udformning og beregning af samlinger i betonelementbyggeri 03-10 06-10

Den europæiske betonnorm, EN 1992 (2 dg) 4/5-10

Rustfrit stål (½ dg) 10-10 25-10

Stål og brand 11-10 13-10

Armeringsarbejdet på byggepladsen (½ dg) 11-10 13-10

Jord- og kloakarbejder (e-læring) 24-10

Materialestandard for beton, EN 206-1/DS2426 (½ dg) 24-10 26-10

Geotekniske beregninger i praksis. Norm, beregningsmetodik og eksempler 27-10 31-10

Understanding Structural Behaviour (2 dg) 27/28-10

Nærmere oplysninger om alle DKBIs kurser finder du på www.dkbi.dk, hvor du

også kan tilmelde dig og downloade kursuskataloget.

Advanced NDT Techniques for Evaluation of Reinforced Concrete Structures

Dette kursus, der netop er tilføjet udbuddet, afholdes i samarbejde med

Germann Instruments A/S den 9/10. november i København. Nærmere

oplysning om indhold, program og undervisere på www.dkbi.dk.

Kurset afholdes på engelsk. Deltagerantallet er begrænset til 15.

Betonkonstruktioner. Beregningseksempler efter Eurocode 2

DKBI udgiver i september i samarbejde med ingeniørhøjskolen i Århus

ovennævnte eksempelsamling, der er et vigtigt supplement til Eurocode 2,

Teknisk Ståbi og lærebøger i beregning af betonkonstruktioner.

En tilsvarende samling for EC3 Stålkonstruktioner er udgivet.

Bøgerne kan bestilles på www.dkbi.dk (vælg publikationer) eller

ved henvendelse til DKBI.

11


nyt job

Gummistøvler skiftet ud med ledelsessystemer

Annemarie Bachmann har

siden 1. juni arbejdet som

konsulent inden for arbejdsmiljø

hos Grontmij – et job,

der ligger langt fra hendes

biolog-uddannelse og interesse

for naturen.

karriereskift

Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk

Der er langt fra næringsstofanalyser

til arbejdsmiljø, men for biolog Annemarie

Bachmann har det vist sig at

være den oplagte vej at gå, siden hun

blev færdiguddannet fra Odense Universitet

i 2001.

Den 1. juni blev den 36­årige biolog

ansat som konsulent inden for industri

og arbejdsmiljø hos Grontmij,

hvor hun rådgiver virksomheder i

ledelsessystemer og arbejdsmiljø.

Der går dog ingen rød tråd fra hendes

uddannelse til det nye job. Annemarie

Bachmann er nemlig uddannet

marinebiolog, men har lagt hav­

Return On

Innovation

miljøet på hylden og skiftet det ud

med arbejdsmiljø.

»Det, der fascinerer mig ved arbejdsmiljø,

er, at man kan rykke ved

noget hos folk. Jeg får en glæde af at

levere noget, som andre mennesker

kan bruge. Jeg synes, det er sjovt, fordi

jeg tit oplever, at når man går ud og

gør noget ved arbejdsmiljøet, så bliver

medarbejderne også glade. De

kan se pointen i det, du kommer og

gør,« forklarer hun.

Annemarie Bachmann oplever, at

det i modsætning til arbejdet med

miljøledelse, som hun tidligere har

lavet, er nemmere at sælge budskabet

til medarbejderne, når det handler

om arbejdsmiljø.

»Hvis du skal ud og lave miljøledelse,

hvor du for eksempel skal have

styr på affaldsstrømme i en virksomhed

og spare ressourcer, så tænker

medarbejderne, at det gør virksomheden

bare for at spare penge. Men

hvis du kommer ud og siger: ’Jeg kan

se, at I bliver ved med at have problemer

med denne her arbejdsgang.

Skal vi ikke kigge på, hvordan vi kan

gøre den bedre?’, så vil de rigtig gerne

være med, og så får man et bedre

system ud af det,« siger hun.

En strukturel tilgang

Annemarie Bachmanns karriereskift

er også et kompetenceskift.

»Jeg bruger faktisk ikke de fag, jeg

har haft, til noget. Det eneste, jeg

bruger fra min uddannelse, er min

måde at tænke på. Den struktur gør,

at jeg hurtigt kan sætte mig ind i nye

områder,« fortæller hun.

det er nemmere

at sælge budskabet

til medarbejderne,

når det handler om

arbejdsmiljø, oplever

Annemarie

Bachmann, der oprindeligt

er uddannet

biolog, men i

dag rådgiver virksomheder

inden for

ledelsessystemer

og arbejdsmiljø.

Foto: Thomas Busk

Men den strukturelle tilgang er til

gengæld også meget brugbar i hendes

nye job, hvor hun tager ud til virksomheder

og taler med dem om deres

arbejdsgange og processer for at

sætte ledelsessystemer op. Her er det

vigtigt, at hun hurtigt kan gennemskue

og sætte sig ind i den konkrete

virksomheds fremgangsmåder.

»Kunderne ved ikke, hvordan man

sætter sådan et ledelsessystem op, så

det skal jeg gøre for dem. Jeg tager ud

og snakker rigtigt meget med dem

Start på DTU’s Executive MBA til januar

DTU’s Executive Masterprogram, MMT

Vi udvider og starter nye hold i januar og august

Åbent hus onsdag den 12. oktober kl. 15.15 på DTU Business, bygning 421, 2800 Lyngby

Læs mere om programmet på business.dtu.dk

36

9. september 2011

ing.dk

om, hvordan deres virksomhed hænger

sammen. Det går ud på, at jeg beskriver

det, de gør, og laver systemet

derudfra. Jeg skal jo ikke beskrive noget,

som de skal prøve at efterleve, det

dur ikke, for så får du ikke et godt system,«

forklarer hun.

Skiftet til arbejdsmiljø

Vejen til det noget specielle erhvervsskift

er for Annemarie Bachmann

gået gennem et svineslagteri over

rådgivning i kemikaliesikkerhed til

en trykkerivirksomhed.

»I mit første job fik jeg gennem mit

arbejde i sikkerhedsorganisationen

øjnene op for, at man kan nå rigtigt

langt, hvis man griber tingene an på

den rigtige måde, og det var det, der

tændte gnisten til at arbejde med ledelsessystemer

og arbejdsmiljø,« siger

hun.

I sit seneste job fik hun for første

gang lov til rigtigt at udfolde sig med

arbejdsmiljø, selvom hun stadig arbejdede

mest med miljø.

»Der fik jeg lov til at afprøve de ideer,

jeg fik, og det var virkelig sjovt.« j

More magazines by this user
Similar magazines