Fortryk - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Fortryk - Inatsisartut

13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00.

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet. Redegørelse for dagsordenen:

Forslaget under punkt 121, som er blevet sendt af Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit

Partiiat. Beslutningsforslag til landstinget om at Landsstyret pålægges, at tage initiativ til, at

der afholdes folkeafstemning om Grønlands selvstændighed ønskes trukket tilbage idet

forslagsstiller stiller sig tilfreds med Landsstyrets besvarelse. Punktet udgår at dagsordenen

den 13. oktober og den 14. november 2006.

Er der nogen der er imod?

Det er der ikke.

Og det er hermed godkendt, og vi kan komme videre.

Vi er nået frem til punkt 94: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret skal arbejde

for etablering af et data-indsamlingssted for observationer af forskellige natur-,miljø-eller

dyrefænomener.

Og forslagsstiller er Atassut’s Landstingsmedlemmer.


13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 94

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret skal arbejde for etablering af et data-

indsamlingssted for observationer af forskellige natur-,miljø-eller dyrefænomener.

(Atassut’s Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian

Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Thomas Kristensen, forslagsstiller, Atassut.

Fra ATASSUT er vi bevidste om, at der i de senere år blandt forskere er øgede tendenser, for

også at benytte sig af borgernes almene viden indenfor forskningen.

Udviklingen indenfor de nævnte tendenser understøttes ofte ved konferencer, hvor forskerne

fremlægger deres forskningsarbejde, især indenfor arktisk forskning, ved øget benyttelse af

den viden som de menige borgere fra Arktis sidder inde med.

Der er øget opmærksomhed omkring denne udvikling i Inuit-samfundet. Vigtigheden af dette

blev også understreget under ICC´s seneste generalforsamling i Alaska, hvor der var et

udbredt ønske om at fangere, fiskere og ikke mindst borgere kunne bidrage til de forskellige

forskningsarbejder, så deres viden også kom forskningen til gavn.

Fra ATASSUT er vi af den holdning, at der I Grønland er et behov blandt borgerne,

forskerne, historikerne, de studerende og ikke mindst os selv politikere for et

dataindsamlingssted for natur-, miljø-, eller dyrefænomener.


Nu om dage er det ikke et fremmed syn, at der udefra er stor interesse i at forske i Grønland,

blandt andet fordi vores miljø i det arktiske er meget sårbart, når større miljøforureninger

forekommer, har det oftest større og mærkbare konsekvenser i miljøet, for dyrene og ikke

mindst menneskene i Arktis.

Derfor er vi i ATASSUT af den holdning, at tiden er inde til at, borgerne i vort land får

muligheden for at viderebringe deres observationer af natur-, miljø-, eller dyrefænomener til

et centralt organ - for at den forskelligartede viden og kendskab fra borgerne kan være med til

at få en medindflydelse indenfor forskningen og ikke mindst sikre, at vore efterkommere kan

få nytte af den viden, samt at der ikke går noget viden tabt i fremtiden.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så Thomas Kristensen, Atassut, der her har fremlagt forslaget. Og nu er det

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Landsstyret takker hermed ATASSUT’s landstingsmedlemmer for forslaget om, at

Landsstyret skal arbejde for en Landstingsbeslutning om et dataindsamlingssted for

observationer af forskellige natur-, miljø- eller dyrefænomener.

Landsstyret kan oplyse, at der alleredepå nuværende tidspunkt foretages dataindsamling, der

omfatter brugernes observationer af forskellige natur-, miljø- eller dyrefænomener, på flere

forskellige måder. Herunder kan der skelnes mellem mindst tre forskellige former for

registrering og anvendelse af brugernes observationer:

• Brugerviden studier.

• Anvendelse af brugeres lokalkendskab og færdigheder.

• Brugerobservationer i forbindelse med fangsten.

Brugerviden studier søger ofte at afdække overleveret og akkumuleret lokal viden om arter og

økosystemer (også kaldet traditionel viden). Formålet hermed er dels at registrere og bevare

denne viden for eftertiden og dels at anvende den i forbindelse med planlægningen af


forskningsprojekter og i forvaltningen. Eksempler herpå er studiet af lokal viden om

udbredelse, biologi og jagt på hvid- og narhval der blev gennemført i Vest og

Nordvestgrønland i 1993, og en lignende undersøgelse af isbjørn foretaget i Nordvestgrønland

sommeren 2006.

Anvendelsen af brugeres lokalkendskab og færdigheder foregår typisk i forbindelse med

feltarbejdet i forskningsprojekter, naturovervågning, etc. Lokale folk kan i den forbindelse

være i et aflønnet ansættelsesforhold. Et eksempel herpå er lokale fangeres involvering i

edderfugleoptællinger på Grønlands vestkyst hvor fangere registrerede deres observationer og

videregav dem til Grønlands Naturinstitut. Yderligere henviser Landsstyret til den netop

igangsatte spørgeskemaundersøgelse om tabs raten i forbindelse med fangst af

grønlandssæler.

Brugerobservationer indsamles for nærværende overvejende igennem års- og

særmeldingsskemaer. De registrerede informationer omfatter bl.a. oplysninger om antal,

fangsttidspunkt, fangststed, køn, reproduktion og helbredstilstand. Disse informationer er

afgørende for at sikre en bæredygtig udnyttelse af fangstdyrene.

Der sker således en vis registrering af brugernes observationer og viden om natur-, miljøeller

dyrefænomener. Landsstyret skal i denne sammenhæng understrege vigtigheden af, at

samtlige fangster bliver registreret og returneret til de respektive direktorater og instanser, da

disse observationer er grundlæggende for den bæredygtige udnyttelse af fangstdyrene og

dermed for det optimale langsigtede udbytte til fangere og jægere. Det er i den forbindelse

Landsstyrets målsætning, at indberetningsskemaerne bliver så brugervenligt udformet som

Muligt og datagrundlaget for Landsstyrets vurderinger dermed bliver så præcise som mulig.

Landsstyret finder det positivt, at der er en stigende anvendelse af brugernes viden om

fangstdyrene og ser et potentiale i at inkludere denne viden i forskningen og forvaltningen.

Dette både med henblik på at øge beslutningsgrundlaget for forvaltningen og med henblik på

at fremme lokal involvering og herigennem forståelsen for og accept af forvaltningstiltag.

Det er Landsstyrets vurdering, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale for dataindsamling

igennem brugeres observationer og regelmæssige tilstedeværelse i naturen. Hvis disse

informationer kan systematiseres og indsamles på en koordineret måde vil det formodentligt i

en vis udstrækning kunne udgøre et omkostningseffektivt supplement til den biologiske


ådgivning. Yderligere formodes det at denne inddragelse af brugerne i forvaltningsprocessen

vil kunne bidrage til at skabe større forståelse og accept for nødvendige forvaltningstiltag.

Landsstyret finder det ligeledes relevant at inddrage befolkningens traditionelle viden –

oparbejdet gennem generationer - omkring miljøfænomener, ikke mindst set i lyset af de

klimaændringer der har så stor indflydelse på vores dagligdag. Denne traditionelle viden vil

således kunne bidrage til en større forståelse af de sammenhænge, hvori klimaforandringer

foregår.

Landsstyret er derfor positivt indstillet overfor at undersøge mulighederne for at foretage en

systematiseret og koordineret indsamling af brugerobservationer samt traditionel viden, og

vurdere hvordan man kan sikre at disse kan anvendes i forvaltningen. De relevante

direktorater og Grønlands Naturinstitut vil i nær fremtid derfor tage initiativ til at vurdere

mulighederne for at arbejde videre med en systematisering af brugerobservationer til

anvendelse i forvaltningen, samt forskningen.

Og det var forslaget fra Atassut gruppen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er så Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø. Og nu går vi over til Partiernes

overførere først Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen, Siumuts ordfører.

Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til beslutningsforslaget, som er fremført af

Atassut´s landstingsgruppe.

For det første mener vi, at almene viden og videnskabelig viden skal adskilles.

Ved den almene viden har folk over tid observeret og iagttaget forskellige fænomener i

naturen som de mener er gavnlige for forskningen – hvilket nogle også kan, men i de fleste

tilfælde vil den videnskabelige indsamling af viden foregå på andre måder.

Forskere indsamler data ved anvendelse af systematiske undersøgelser og procedurer samt

tidsrum af forskellige fænomener i naturen, herunder bidrager også fangere, fiskere og

borgere i tæt samarbejde med forskerne med deres oplysninger efter anviste


indsamlingsmåder, men det ligger fast, at den videnskabelige forskning foretages af forskerne

og deres metoder.

Den almene viden som Atassut ´s landstingsgruppe søger indsamlet, vil vi fra Siumut derfor

betegne som kun at kunne anvendes som ”folkeminde”.

Udfra Landsstyrets svarnotat er der et interessant område vedrørende problemløsningen om

mærkning af jagtbare arter, hvor man her har arbejdet i tæt samarbejde med lokale fangere.

Nævnte tiltag støtter Siumut fuldt ud og ønsker disse skal fortsætte. Den viden som bliver

indsamlet vil herefter ikke kun kunne benyttes indenfor forskning, men også til andre som

ønsker at drage nytte, kendskab og viden til de faktiske forhold som gør sig gældende.

Hvor den almene viden vil kunne indsamles og hvor data skal lagres og af hvem vil vi fra

Siumut mene, at det må være op til forskellige interessegrupper at overveje.

Men om de videnskabelige data om natur-, miljø- og dyrefænomener mener vi fra Siumut, at

det forsat må være på sin plads, at disse data indsamles på ”Pinngortitaleriffik”, som

efterfølgende vil kunne indhentes efter interesse.

Miljødirektoratet ligger også inde med en del data vedr. miljøforurening og de konsekvenser

som følge af forureningen.

Med disse bemærkninger, opfordre vi Landsstyremedlemmet for forskning, at undersøge

mulighederne for etablering af data indsamlingssted til formålet.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Kim Kielsen, Siumut. Og nu er det Esmar Bergstrøm, Demokraterne.

Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører.

Demokraterne mener ikke, at det fremgår helt klart, hvilke fænomener, der er tale om.


Vi har i Grønland museer, naturinstitut, foreninger og andre interessenter. Det der kunne være

tale om er, at man får data fra dem alle lagt ind på en fælles hjemmeside med en god og

effektiv søgenøgle, samt med henvisninger til hvem og hvor man kan henvende sig.

Ved at indarbejde nogle procedurer hos de forskellige instanser kan man for få midler

indsamle og offentliggøre mange informationer.

Ved at samarbejde med kommunekontorer og bygdekontorer kan man gøre det nemt at

indsamle data om ikke tidligere sete arter og om observationer af syge dyr.

Man kunne også, i forbindelse med indsamling af data fra jagt og fiskeri, gøre det pligtigt at

informere om alle unormale observationer.

Demokraterne forkaster forslaget i den foreliggende form.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Esmar Bergstrøm, Demokraterne. Og nu er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit

Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

De hastige klimaforandringer, som allerede har haft mærkbare konsekvenser for samfundet,

vil sandsynligvis øve endnu stærkere indflydelse de kommende år.

Sidste år fremførte Kuupik Kleist på vegne af Inuit Ataqatigiit et forslag til

forespørgselsdebat, hvor Landstinget debatterede, at vi i enhver henseende bør være

agtsomme overfor konsekvenserne af klimaforandringen. Iblandt var der enighed om, at man

grundigt bør forholde sig til, at andre dyre- og fiskearter kan erstatte vore fangstdyr og fisk

under klimaforandringerne. Det interessante forespørgselsdebat mundede ud i en opfordring

til Landsstyret om i enhver henseende at være varsomme overfor klimaforandringen.

Under forespørgselsdebatten i forårssamlingen 2005 under pkt. 124 fremførte Inuit Ataqatigiit

sine synspunkter til forslaget. Inuit Ataqatigiit havde følgende kommentarer:


”Vi vil fra Inuit Ataqatigiit gøre opmærksom på, at samtlige berørte parter i Grønland bør

være mere opmærksomme på de ændringer, som vi lever under. Nye informationer og ny

viden bør straks implementeres og vurderes særskilt i forhold til nye planer, og Grønlands

Hjemmestyre bør til gavn for alle etablere en vidensbank, såfremt disse har sammenhæng med

klimaforandringerne.”

Inuit Ataqatigiit har grundlæggende allerede vurderet Atassuts Landstingsmedlemmers

beslutningsforslag, og finder det derfor interessant.

Med hensyn til de sidste års klimaændringer, er det væsentligt for vort land at følge med i

dette i ethvert henseende.

Forskning i forhold til klimaet i vort land, naturen samt dets folk er øgende i løbet af de sidste

år. Inuit Ataqatigiit finder det yderst væsentligt, at viden indsamlet af forskere eller lægmænd

bedst muligt bliver orienteret om til samfundet, brugerne og andre. Hvis dette skal udføres

bedst muligt, er det rigtigt, at de nødvendige oplysninger, der indsamles fra fangere, fiskere

og andre brugere af naturen viderebringes til et centralt organ.

I dag kan Naturinstituttet siges at være registreringsstedet for de forskellige oplysninger.

Dette kan også ses i Landsstyrets svarnotat. Inuit Ataqatigiit er tilfredse med denne tydelige

oplysning i svarnotatet.

Atassuts medlemmer foreslår et dataindsamlingssted for natur-, miljø- og dyrefænomener,

hvis formål skal være at borgerne, forskerne, historikerne, de studerende og politikerne kan

benytte sig af.

Etablering af dette skal resultere i, at borgerne i vort land får mulighed for at viderebringe

deres observationer af natur-, miljø- eller dyrefænomener til et centralt organ.

Inuit Ataqatigiit mener, at samarbejdet mellem forskere og befolkningen bliver bedre, når der

åbnes mulighed for at befolkningen kan viderebringe ”ikke videnskabelig godkendte

arbejder”.


Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit til, at aspekter i forhold til omtalte tiltag

vurderes af berørte udvalg, og vi vil desuden opfordre Landsstyret til at udarbejde et

koordineret politisk grundlag til en forretningsorden for arbejdet.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Emilie Olsen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Tak.

Fra ATASSUT har vi følgende bemærkninger til forslaget om landstingsbeslutning:

For det første skal vi fra ATASSUT udtrykke vores glæde over Landsstyrets forståelse samt

opbakning til vores forslag.

Uden at skulle gentage begrundelserne for forslaget, skal vi fra ATASSUT gør det klart, at det

for os er vigtigt at man i det offentlige regi samt i det politiske arbejde så vidt muligt sikrer

borgernes medindflydelse.

Dette har vi også haft fokus på i det forelagte forslag. Fra ATASSUT er vi bevidste om at det

er vigtigt at bevare historiske informationsmateriale samt viden, for at sikre landets historiske,

uddannelsesmæssige og ikke mindst den forskningsmæssige udvikling.

Selvom vi ikke her skal sætte nutidens uddannelses- samt forskningsmetoder under kritik, så

mener vi fra ATASSUT at vi ikke bare skal stoppe ved de eksisterende traditionelle metoder,

men sørge for hele tiden at udvikle vore metoder.

Fra ATASSUT er vi derfor af den holdning, at vi i udviklingen ikke kan komme uden om at

vi her i landet selv bliver nødt til at udvikle metoder samt teknikker som er tilpasset til det

samfund vi lever i, specielt set i betragtningen af at vi er få indbyggere spredt over det

vidtstrakte land.


Det er ligeledes vigtigt at have fokus på at det grønlandske borgere i høj grad er brugere af

naturen, miljøet samt dyrelivet, derfor kan vi med henblik på en bæredygtig udnyttelse samt

udvikling ikke komme udenom at det er vigtigt at sikre sig den nødvendige viden, samt at

data og informationer er lettilgængelige samt opdaterede.

Derudover er det vigtigt hele tiden, at huske på, at der bliver holdt øje med os udefra, derfor

er det vigtigt at vi af egen fri vilje samt interesse sikrer os den nødvendige viden – opdateret

viden og information er i mange henseender det bedste redskab vi kan have.

Landsstyret kommer i deres svar ind på 3 forskellige registreringsformer der benyttes i dag.

Det er dog vigtigt at man sikrer at sikrer sig at data fra registreringerne gøres brugervenlige

for de forskellige interessantere samt andre relevante brugere, fra ATASSUT håber vi derfor

på at man gennem dette forslag også vil arbejde for at gøre dataene lettere tilgængelige samt

brugervenlige, specielt der hvor der er blevet ydet tilskud fra Landskassen.

Da Landsstyret kommer ind på isbjørne i deres svar, vil vi fra ATASSUT ikke undlade at

benytte lejligheden til at komme med respons på emnet, fra ATASSUT er vi yderst glade for

at man i år har færdiggjort arbejdet fra undersøgelsen af isbjørne og vi ser frem til

fremlæggelsen af resultatet i løbet af efteråret.

Derudover har vi tidligere fra ATASSUT stillet spørgsmål om isbjørne, og vil derfor gerne

benytte anledningen til at spørge Landsstyret om man påregner at igangsætte undersøgelser af

isbjørne i Østgrønland, og såfremt det er tilfældet hvornår det forventes at blive afviklet?

Vi skal dog lige rette opmærksomheden på at Landsstyremedlemmet i det grønlandske svar

påstår at undersøgelsen af isbjørne er foregået i Nordøstgrønland og i det danske version siger

at det er i vestkysten samt i Nordgrønland, vi har dog fra ATASSUT været opmærksomme på

arbejdet og ved at det er foregået i Vestgrønland samt i Nordgrønland.

Eftersom Landsstyret i deres svar siger at relevante direktorater samt Grønlands Naturinstitut

vil foretage en vurdering, så skal vi fra ATASSUT med tilslutning til forslaget, henvise

andenbehandlingen af forslaget udsat til når de relevante instanser er færdige med deres

vurderinger, og når dette så forelægger, at forslaget så behandles i Landstingets udvalg for

Fredning og Miljø.


Tak!

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Jeg har på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat følgende bemærkning til Atassuts

Landstingsgruppes interessante forslag.

Jeg har på vegne af Kattusseqatigiit partiiat følgende bemærkninger til Atassut

Landstingsgruppes interessante forslag.

Alle ved; at interesse for ændringerne på Grønlands indlandsis har været genstand for

interesse fra udenlandske forskere side i takt med betydelige ændringer i naturen i løbet af de

sidste år.

Men vi også; at bevillingerne til forskningen ikke har tilfredsstillet relevante aktører, hvis der

derfor skal etableret yderligere tiltag, vil vi ikke kunne komme udenom, også at skulle give

yderligere midler.

Aktuelt ved vi, at fiskernes og fangernes viden søges brugt i forbindelse med undersøgelser

indenfor fangst og fiskeri, men vi ved også, at Landsstyret som regel aldring lytter til fangerne

og fiskerne trods det, at man søger at udnytte fiskernes og fangernes viden. At forholdene

desværre er sådan, er meget anstrengende.

Hvis Atassuts derfor kommer igennem med deres forslag om etablering af en videncenter, så

bør vi i forlængelse af det, diskutere hvorvidt brugernes viden fremover vil gøre sig gældende,

når aktuelle forhold altså siger det modsatte.

Men inden nærværende forslag søges realiseret, så vil det være interessant at synliggøre,

hvordan projektet skal se ud, hvor meget det skal koste, hvor det skal placeres, hvor store

driftsomkostningerne blive.

Det er således heller ikke utænkeligt, at projektet også vil være med til at vække udlandets

interesse udover den udenlandsk interesse for observationer af forskellige natur-, miljø og

eller dyrefænomener i forlængelse af de aktuelle klimaændringer.


Jeg skal derfor udtrykke min støtte til forslaget og skal dog samtidig anbefale landstinget, at

der iværksættes undersøgelser for hvorvidt den allerede planlagte projekt i Ilulissat

vedrørende en videncenter vedrørende natur-, miljø og dyrefænomener samt historiske

forhold kan flettes ind i nærværende forslag.

Jeg er i besiddelse af den færdige projekt og den kan ses af alle interesserede. Med disse

bemærkninger anbefaler jeg, at punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden

andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det på vegne af

forslagsstillerne ordføreren Thomas Kristensen, Atassut.

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører.

Ja tak.

Først vil vi fra Atassuts sige tak til landsstyremedlemmet fordi de gav støtte og forståelse for

vores forslag. Samt til Inuit Ataqatigiit, Kattusseqatigiit Partiiat og Atassut har forståelse for

forslaget og det ville vi sige tak for.

Det kan være at Siumut ikke rigtig har forstået, det som Atassut har efterlyst og det ville jeg

lige nævne. Det er med hensyn til denne dataindsamling, således at man derigennem kan få

gavn til Grønlands hele befolkning. Både af politikere og forskere. Så vi betragter den som

sådan, at den kan gerne kunne udnyttes til at man skal have et enkelt center, hvor man kan

indhente nogen oplysninger fra. Det er sådan vi forestiller os, at den skal bruges.

Men jeg vil også sige tak til Siumut, at de også støtter vores forslag. Det er med hensyn til

vores forslag fra Atassut. Vi mener også fra Atassut, at det er blevet nødvendigt, at vi få

oprettet en sådan en center.

Og med hensyn til at overvinde debatten vedrørende dette samt alle disse som både borgere,

forskere, studerende og andre ville få mulighed for at kunne indhente oplysninger derfra.

Dermed kan man også være meget meget gavnlig. Og vi som politikere kan også have gavn af


dem, hvor vi kan indhente nogen oplysninger til et enkelt sted, i stedet for at bruge mange

forskellige veje, hvor vi kan samles om et enkelt sted, og så få nogen oplysninger derfra.

Men jeg siger tak til jer alle, hvor flertallet og mange tak til Siumut, Inuit Ataqatigiit og

Atassut, for den gode støtte og til Landsstyret.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Thomas Kristensen, Atassut.

Jeg skal gøre opmærksom på, at man må sige, at forslaget blev støttet af alle, og behandlingen

kan allerede i miljø-, og naturudvalget. Og i forbindelse med udvalgsarbejdet, så kan man

også få diskuteret alt det der blev nævnt her.

Vi går videre. Den næste, der har bedt om ordet, det er Olga Poulsen Berthelsen, Inuit

Ataqatigiit og efterfølgende Esmar Bergstrøm, Demokraterne.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Det var ellers ikke helt nødvendigt at komme herop, fordi formanden allerede her redegjort

for, hvordan sagen skal gå videre.

Her skal jeg sige, at Atassut som forslagsstiller med hensyn til deres eget forslag og forslaget,

at andenbehandlingen sker til et senere tidspunkt. Det vil jeg gerne støtte fra Inuit Ataqatigiit,

således at vi får en meget nøje behandling af de nævnte spørgsmål her i forslaget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Esmar Bergstrøm,

Demokraterne.

Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører.

Jeg vil blot sige, at det er ikke samtlige partier, der støtter forslaget og vi foreslår, at den ikke

bliver vedtaget. Og vi har heller ikke foreslået, at den går videre til udvalgsbehandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Esmar Bergstrøm, Demokraterne og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat, derefter Kim Kielsen, Siumut. Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.


ja. det er et interessant punkt vi har og vi kan heller ikke komme udenom på længere sigt

selvfølgelig, det har jeg også støttet i mit indlæg.

Her mener jeg, at det ikke er ud af den blå luft, at man skal tænke nærmere over det. Jeg har

sagt, at med hensyn til de projekt der er i gang i Ilulissat, som er meget nær det punkt vi nu

drøfter. Og det er meget relevant at skulle opfordre til at undersøge dette projekt nærmere, der

vedrører ændringer i indlandsisforholdene og som har stor bevågenhed fra udlandet. Jeg ville

derfor opfordre til, at udvalget ligesom skal interessere sig for de projekt.

Og det der er blevet beskrevet i dette projekt, fordi det er meget nær det forslag, vi har her,

således at vi ligesom kan finde frem til de punkter, som vi kan være fælles om i forbindelse

med vores gennemførelse af forslaget, således at det bliver lettere for alle sammen. Det er

også derfor, at jeg sagt det.

Og jeg ser frem til andenbehandlingen med hensyn til de forskellige undersøgelser, der skal

foretages. Ja, hvis det ikke sker til efterårssamlingen, så vil vi måske få de bedste resultater.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen, Siumuts ordfører.

Først tak.

Først vil jeg sige til Atassut, at vi har ikke misforstået jeres forslag. Jeg ville bare udskille 2

punkter, nemlig forskerne skal være for sig og de forskellige data skal. Selvfølgelig skal der

kunne være et mødested for disse. De data, de skal til Naturinstituttet, det vi snakker om, det

skal så særskilt ligge et andet sted, således at de så indbyrdes kan arbejde sammen.

Med hensyn til Demokraternes ordfører, det er korrekt at I ikke kan få et svar fra Siumut. Ja

Siumut støtter forslaget og vi opfordre Landsstyret til at gøre noget med hensyn til Atassuts

forslag. Derfor det der blev efterlyst i forslaget, det støtter vi med hensyn til at det skal

udvalgsbehandles eller ej. Det vi støtter udvalgsbehandling, og vi skal også anbefale, at det

bliver tilfældet. Men det ville være meget vanskeligt, at Demokraterne så foretager deres

interesser og vore interesser i Siumut.


Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Kim Kielsen, Siumut og nu er det landsstyremedlemmet for sundhed og miljø.

Derefter Augusta Salling, Atassut.

Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak. Det bliver ganske kort. Fordi jeg på vegne af Landsstyret i mit ordføreindlæg, så vil

jeg også blot gøre opmærksom på, at landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, så

har vi et samarbejde med ham, for at udarbejde et svarnotat, således at det er mine

Landsstyrekollegaer også er vidende om, hvad vi siger.

Det er korrekt, at i den daglige debat og ikke mindst med hensyn til bestemmelser, så skal

sker der en meget stor debat i samfundet. Og det er heller ikke noget særsyn, at de

videnskabelige råd og fangernes og fiskernes vurderinger blandt andet kan være meget

divergerende i forhold til hinanden, og derfor kan der ske ret så store tvistigheder og ret så

hårde debatter.

Og med hensyn til Kim Kielsen fra Siumut, der er jeg enig i med ham, at der findes nogen

særskilte pligter i Naturinstituttet og fordi de har fået nogen pligter i forbindelse med

videnskabelige undersøgelser, det for at kunne følge nøje med i natur-, og dyrefænomener, de

arbejder på en smuk måde. Og man kan fornemme, at de har et meget stort respekt udefra, og

man vi meget gerne have et tæt samarbejde med instituttet, og derfor mener vi i Landsstyret,

at deres arbejde skal arbejde sådan.

Og i den henseende, så er det også en meget stor støtte og som er meget vigtigt, det er vores

fiskere og fangeres viden og den traditionelle viden, det er ophøstet i forbindelse med

naturfænomener og disse 2 vidender, det er hvordan vi bedst muligt kan få dem koordineret

og få udnyttet, og det ville vi gerne opnå fra Landsstyret. Og vi siger tak.

Jeg har lagt mærke til, at man fra Demokraterne i deres seneste indlæg, så sagde de, at

Demokraterne ikke kan støtte forslaget, og selvfølgelig respekterer jeg dette. Og jeg har også

lagt mærke til, at flertallet af partierne støtter forslaget, og derfor ud fra flertallets udmelding,

så vil den gå videre hos Landsstyret.


Men jeg vil lige sige, at med hensyn til som Demokraternes ordfører Esmar Bergstrøm, fordi

det er netop det vi har forestillet os, at vi har nogen visioner, at man forberedelsen af et

videncenter som kan udnyttes på en let måde, og som kan udformes i forskellige oplysninger.

Og derfor vil jeg sige, at vi har nogen tanker, der er meget tæt på det der er nævnt hos

Demokraterne, og vi skal gerne bruge Demokraternes udmeldinger til det videre arbejde.

Og til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Anthon Frederiksen og hans opfordring med hensyn

til projektet i Ilulissat, at man skal inddrage dem, det vil vi også meget gerne gøre. Og vi

følger godt med indtil nu. Og jeg kan også sige, at I har grund til at være stolte af dem i

Ilulissat kommune, fordi i har iværksat nogen videnskabelige projekter og initiativer, og det er

sådanne oplysninger der vedrøre klimaændringer, det kan også bruges til uddannelse og

undervisning og oplæring til vore børn og unge. Og I har allerede igangsat den, både i

børneinstitutioner og skoler. Det er meget nærliggende til at kunne udnytte den.

Og jeg skal også lige i sammenhæng med den til Olga Poulsen Berthelsen med hensyn til

hendes kommentarer vedrørende klimaændringer, det siger jeg også tak for på vegne af

Landsstyret. Fordi det er et meget omfattende og indholdsrig overskrift vi diskutere og under

Landsstyrets arbejde ser mest på, at vi ville indgå samarbejde med forskellige internationale

forskere. Og vi følger godt med.

Og med hensyn til miljøministrene i de nordiske lande, så har vi et samarbejde med dem, og

her har man videnskabelig forskning som det vigtigste, og vi har et samarbejde med hensyn til

klimaændringerne. Og det blev erkendt, at det nordiske lande ikke har så stor

befolkningsgrundlag, og vi kan ikke overvinde dette problem alene, derfor har man et

samarbejdsorgan i de nordiske lande, som viderefører vore meninger til Arktisk Råd. Og vi

fastholder dette samarbejde.

Og jeg skal også lige gøre opmærksom på samtidig her, at Kyotoaftalen som også her er

blevet godkendt af Landstinget, og dette giver også meget store forpligtelser. Og for at få

realiseret denne forpligtelse, så har man i 2006 med hensyn til vores egen forurening, den

bliver meget nøje undersøgt, fordi forureningerne er jo netop dem, der skaber

klimaændringerne. Og når disse undersøgelser er færdiggjort, så kan vi tage det næste skridt

om at få tilpasset os til klimaændringerne. Jeg finder sådanne undersøgelser meget vigtige.


Men vi må også være meget mere åbne overfor befolkningen og orientere om dem. Det er

derfor vi gerne ville have et samarbejde med nogen andre. Og når disse undersøgelser er

færdige i 2006 og så finder jeg det vigtigt, at vi har et større samarbejde med flere personer,

for at kunne fremvise det.

Og med hensyn til Olga Poulsen Berthelsens udsagn, at klimaændringerne er jo i alles

interesser, og det er ikke nok, at vi kun skal have et internationalt samarbejde. Og jeg skal

gøre opmærksom på, at vi kan orientere til næste år, om hvilke planer vi kan gøre på det

område.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så landsstyremedlemmet for sundhed og miljø og nu er det udenom

partiordførerne, Augusta Salling, Atassut.

Augusta Salling, Atassut.

Tak.

I forbindelse med vores fremsatte forslag fra Atassut, så er det så naturen og videncenter om

naturen og dyrelivet. Det er altså et forslag, at Landsstyret skal arbejde for etablering af

dataindsamling, det siger vi tusind tak for.

Jeg skal lige først sige til Siumuts ordfører Kim Kielsen. Vi mener heller ikke, at

videnskabsmænd og det de fremlægger om deres viden og borgernes viden, det skal

sammenblandes på et sted. Men det er samarbejde imellem disse forskellige instanser, det vi

snakker om. Det vi i dag har været ude for, at når der er taget en beslutning på baggrund af

videnskabelige undersøgelser, også er det brugerne der til daglig færdes ude til havs eller på

land, så er det deres viden og som ikke er enige med forskerne, og det er så disse forskellige

meninger og viden, der ligesom kan opsamles et sted, således at forskerne og politikerne kan

indhente inspiration og bruge disse i deres arbejde.

Vi er alle sammen bekendt med, at der sker store klimaændringer således også dyrelivets

adfærd er blevet ændret. Derfor de såkaldte forsker eller videnskabsmænd, de færdes ikke

overalt og opsamler data. Så har vi her i Grønland med store ressourcer i form af fiskere,

fangere og fritidsjægere og andre, der færdes ude på naturen, og så kan man opsamle deres

viden, og så ligesom supplere de nuværende data i meget stort med den ekstra viden.


Og derfor ser vi frem til, at udvalget har behandlet denne, at vi så går til andenbehandlingen.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Augusta Salling, Atassut og nu er det landsstyremedlemmet fiskeri, fangst og

landbrug.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Atassut.

Tak. Det bliver ganske kort.

Som en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for sundhed og miljøs svarnotat og hvornår man

kan kunne undersøge isbjørne og lignende. Vi har ikke nogen planer på direktoratet på

baggrund af manglende økonomiske ressourcer.

Men Naturinstituttet har ansøgt til fonde, det er for at kunne udnytte omkring 3-4 millioner

kroner årligt i de 3 årig periode, således at man kan få undersøgt dyr, narhvaler og isbjørne på

østkystfarvandet. Vi har ikke nogen planer på baggrund at manglende økonomiske ressourcer.

Men med hensyn til isbjørneundersøgelser, det har man så ansøgt om til undersøgelser til

denne fond, og man vil bruge omkring 3-4 millioner kroner årligt i en 3 årig periode til at

kunne undersøge dette, fordi vi selv ikke har nogen økonomiske midler, til at kunne gøre det

fra vores direktorat.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, og jeg skal gøre

opmærksom på, at Atassutgruppens forslag blev støttet af flertallet, og der er også flertal for

og er enige om, at andenbehandlingen bliver udsat. Men uanset det, så skal det siges, at til

Landstingets frednings-, og naturudvalg så ville dette blive vurderet der.

Dermed er vi færdige med med dette dagsordenspunkt.

Og nu er vi så nået til 108: Turismepolitisk redegørelse 2006.

Og her der det landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser,

Atassut.


13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006.

Dagsordenens punkt 108

Turismepolitisk redegørelse 2006.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Sivert K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked, Erhvervsuddannelser,

Atassut.

Jeg har hermed fornøjelsen af at fremlægge Landsstyrets turismepolitiske redegørelse 2006.

På forårssamlingen havde vi en lang og interessant forespørgselsdebat om, hvordan vi kan

fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne for den

fastboende befolkning. Jeg nævnte i den forbindelse, at jeg her på efterårssamlingen ville

forelægge en turismepolitiske redegørelse, der skal danne baggrund for en ny flerårig

handlingsplan 2007 – 2010 for fortsat udvikling af turismen.

Det er denne redegørelse, vi skal behandle her i Landstinget i dag.

Jeg nævnte endvidere på forårssamlingen, at det er Landsstyrets vurdering, at der er sket en

meget positiv udvikling inden for turismen i de seneste år. Både i antallet af turister, i anløb af

krydstogtskibe, i udviklingen af forskellige turismeformer, i antallet af indenlandske

turismeoperatører – og dermed i den lokale beskæftigelse – og endelig i kvaliteten og antallet

af de tilbud, der er til turisterne. Hotellerne udvider for egen regning og risiko. Der kommer

flere og flere P-godkendte både. Eksemplerne viser, at der er optimisme i branchen.

De regionale destinationssamarbejder skal i samarbejde med den nationale koordinering og

den indsats, som GTE - Grønlands Turist- og Erhvervsråd står for, sikre, at Landsstyrets

intentioner om udvikling af turismen til et stort og bærende erhverv i Grønland føres ud i


livet. Jeg nævnte i foråret, at Landsstyret ved flere lejligheder – senest på GTE’s

generalforsamling – har udtrykt sin tilfredshed med den indsats, som medarbejdere, direktion

og bestyrelse i GTE har ydet. Jeg kan udstrække denne ros til også at omfatte

destinationssamarbejderne.

Jeg skal ikke her komme nærmere ind på detaljerne i den positive udvikling, der er beskrevet i

redegørelsen. I stedet vil jeg beskæftige mig med de udfordringer, turismeerhvervet står

overfor de kommende år. Jeg vil samtidig sige, at jeg håber, at det er disse udfordringer, som

den efterfølgende debat kommer til at handle om. Det vil give GTE, Erhvervsdirektoratet og

Landsstyret det bedste grundlag for at fastlægge handlingsplanen for de kommende fire år.

I redegørelsen har Landsstyret listet en række indsatsområder, der skal sikre de bedst mulige

rammebetingelser for erhvervet. Disse indsatsområder er inden for følgende områder:

Infrastruktur

Kompetenceudvikling og arbejdsmarkedsforhold

Produktudvikling

Modtageapparatet - regional og lokal forankring

Markedsføring

Strukturovervågning og analyse

På et nyligt afholdt topmøde for turisterhvervet, var det i høj grad også disse områder,

erhvervet fokuserede på. På nogle områder har Landsstyret hovedansvaret; på andre områder

er det turisterhvervet selv, der først og fremmest må løfte opgaverne.

Fra næste sommer begynder Hurtigruten at besejle Grønlands vestkyst med et krydstogtskib,

hvor passagererne flyves til og fra Grønland. Jeg synes, dette er en spændende udvidelse af

turismeaktiviteterne, og jeg hilser Hurtigruten velkommen på det grønlandske marked. Men

det stiller også yderligere krav til modtagefaciliteter og tilbud om oplevelser, udflugter mm.

for krydstogtgæsterne.

En anden positiv nyhed er, at der alligevel bliver flyforbindelse mellem Island og

Sydgrønland i sommermånederne. I modsætning til tidligere er det nu på kommercielle vilkår.

Det vil sige, at Hjemmestyret ikke stiller en såkaldt underskudsgaranti sammen med den


islandske regering. Denne flyforbindelse har meget stor betydning for turismen i

Sydgrønland.

Jeg vil nu sige lidt om de indsatsområder, der er nævnt i redegørelsen.

Turisterhvervet efterlyser forståeligt nok klare udmeldinger fra Hjemmestyret om den

fremtidige infrastruktur. Sikkerhed om hvilke lufthavne, der udvides og hvornår, lufthavnenes

åbningstider og muligheder for konkurrence i luft- og skibstrafikken er nogle af de vigtige

faktorer for turisterhvervets planlægning af den fremtidige turismeudvikling.

Vi skal på vintersamlingen 2007 behandle en perspektivredegørelse for trafikanlæg. I den

redegørelse vil der blive lagt stor vægt på positiv samfundsøkonomi i investeringerne i

infrastrukturen. Udvikling af turismen stiller krav til havne, lufthavne og transportmuligheder

både regionalt og langs kysten. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at turisme

samfundsøkonomisk - udover den omsætning, den i øvrigt skaber i landet – betyder, at

rentabiliteten i investeringer i infrastrukturen kan blive højere.

Landsstyret arbejder sammen med Landstinget på en snarlig afklaring af de store spørgsmål

omkring investeringer i den fremtidige infrastruktur, så det bliver klart, hvilke

rammebetingelser bl.a. turisterhvervet kan regne med i de kommende år.

Den overordnede infrastruktur hænger nøje sammen med udviklingen af modtageapparatet for

turister. Ved modtageapparatet forstås ikke alene lufthavne, havne og trafikale forbindelser

rundt i landet, men også hoteller og andre overnatningsfaciliteter, anløbsbroer ved

seværdigheder som f.eks. Qassiarsuk og Hvalsø, stier til steder som Sermermiut etc. Ansvaret

for udviklingen på dette område er altså både et offentligt anliggende og i høj grad op til det

private initiativ. Fra det offentlige kan vi udover de store anlægsinvesteringer i havne og

lufthavne støtte lokale initiativer gennem f.eks. Nukiit-puljen, hvis projekterne er i

overensstemmelse med den regionale turismepolitik.

Der er ved flere lejligheder her i Landstinget efterlyst mere lokal beskæftigede i

turistsektoren. For at opnå dette er det bl.a. vigtigt med uddannelse. Kurser for guider, kurser i

service, sprog, ledelse osv. for både medarbejdere og ledelse. Der arbejdes netop her i


efteråret videre på en handlingsplan om uddannelse i turismesektoren, så vi kan hjælpe med

til at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.

Beskæftigelsesmulighederne i erhvervet afhænger også af, i hvor høj grad det lykkes at

forlænge turistsæsonen udover den egentlige højsæson. Jo længere sæson, jo bedre

muligheder er der for permanent beskæftigelse for lokalbefolkningen og dermed større

indtægter for landet i øvrigt. Jeg tror ikke, at vi i overskuelig fremtid kommer i den situation,

at vi bliver helt uafhængige af tilkaldt arbejdskraft i turisterhvervet, men vi vil naturligvis

arbejde ihærdigt i den retning.

Jeg vil benytte denne lejlighed til at opfordre arbejdsgiverne i turistbranchen til at udnytte

mulighederne for ansættelse af lokal arbejdskraft, stille praktikpladser til rådighed og tilbyde

medarbejderne kurser og efteruddannelse.

Landsstyret finder det afgørende for en bæredygtig turismeudvikling, at der bliver flere

hjemmehørende beskæftigede i lokale virksomheder, så stor en del af værditilvæksten i

branchen bliver her i landet.

Landsstyret peger på produktudvikling som et andet væsentligt indsatsområde. Her er det igen

i høj grad op til de private aktører og destinationssamarbejderne at tage initiativet. Men

Landsstyret kan støtte initiativerne både økonomisk og med rådgivning gennem GTE. De nye

innovationshuse i Maniitsoq og Sisimiut kan også bidrage med at løse opgaverne.

Produktudvikling er vigtig for til stadighed at kunne tilbyde nye og interessante oplevelser til

turisterne. Men produktudvikling er også vigtig for at maksimere indtægterne i landet

gennem udvikling af eksklusive oplevelsesprodukter og souvenirs, så turisterne populært sagt

kan komme af med deres penge. Vi skal altså satse på at få en stadig større del af

værdiskabelsen bliver her i landet.

Blandt de mange punkter, der på denne samling drejer sig om turisme, skal vi senere behandle

et spørgsmål om, hvad Landsstyret påtænker med hensyn til at informere om og udvikle

turismen i bygderne (pkt. 106). Så jeg vil tillade mig at vende tilbage til de særlige forhold

vedr. bygdeturisme i den forbindelse.

For at stimulere investeringerne i turismen skal vi undersøge fordele og ulemper med henblik

på at kunne give koncession - eneret - til bestemte landområder til turistvirksomheder, der


f.eks. vil lave en hytter ved en ørredelv. Dette redegjorde jeg for her i Landstinget under

behandlingen af forslaget til landstingsbeslutning om at kunne tildele koncession. Der kan evt.

blive tale om at forelægge et lovforslag om koncession på efterårssamlingen 2007.

Det er GTE’s og de øvrige turistaktørers ansvar i praksis at markedsføre Grønland på

relevante markeder. Men Hjemmestyret kan hjælpe med til at skabe gode rammer herfor. Bl.a.

ved tilskuddet på finansloven til den brandingproces, der nu er sat på skinner.

For at vi løbende kan følge med i, hvordan udviklingen i turismesektoren faktisk udvikler sig

fra år til år, er det vigtigt at udvikle bedre statistiske redskaber, end dem vi har i dag. En del

arbejde hermed er igangsat. Sammen med Grønlands Statistik, GTE, Lufthavnsvæsnet og

flyselskaberne vil Landsstyret sikre, at der bliver skabt bedre muligheder for fyldestgørende

og troværdig statistik og analyser af udviklingen på dette vigtige erhvervsområde.

Afslutningsvis vil jeg sige, at den flerårige handlingsplan, der skal udarbejdes her i løbet af

efteråret, nærmere skal præcisere, hvordan disse udfordringer skal løses. Udfordringerne

hænger på mange måder sammen. Hvis modtageapparatet og servicen er i orden, kan vi

tiltrække flere og flere turister. Men det stiller øgede krav til infrastrukturen.

Produktudvikling kan være afhængig af mulighederne for at få eneret (koncession) osv.

Det er en spændende udvikling, vi står overfor på turismeområdet. Det er nødvendigt at sætte

ind på mange områder. Handlingsplanen skal overordnet bygge på en bæredygtig udvikling af

turismen. Ikke alene økonomisk, men også miljømæssig, social og kulturel bæredygtighed.

Landsstyret forventer, at de indsatsområder, der er fremhævet i redegørelsen kommer med i

den kommende flerårige handlingsplan, ligesom Landsstyret ser frem til, at der i den debat, vi

nu skal have her i Landstinget, kommer synspunkter frem, som på konstruktiv vis kan indgå i

arbejdet med handlingsplanen for 2007 – 2010.

Med disse ord skal jeg overlade redegørelsen til Landsstingets velvillige behandling.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsforman, Siumut.


Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarke og Erhvervsuddannelser, der

har fremlagt turismebudet til vedgøres på 2006. og nu går vi over til Partiernes overførere,

først Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Fra Siumut takker vi for den Turismepolitiske redegørelse, som fremligges af Landsstyret,

derved får vi mulighed for, at uddybe det synspunkter, som vi fremlagte under

forårssamlingen.

Det er meget nødvendigt at fastlægge en klar turistpolitik her i Grønland, Siumut skal kræve

at der målrettet uddannes fastboende grønlændere til servicering i turismeerhvervet.

Siumut mener at turismeerhvervet er den tredje søjle i det grønlandske erhvervsliv, vi er

overbevist om nødvendigheden i at udvikle denne del af erhvervslivet både økonomisk, men

også indenfor arbejdsmarkedsområdet. Når vi i dag kigger på status for turismeerhvervet er

det svært at se hvor meget lokalbefolkningen har fået ud af erhvervet, der skal vi fra Siumut

på det kraftigste kræve, at der målrettet tages initiativet til at inddrage lokalbefolkningen i

turismeerhvervet.

Ja, vi har opnået resultater indenfor turismeerhvervet, vi må indrømme at det kun er indenfor

begrænsede områder at der er opnået resultater, dette er især synligt ved Ilulissat Kommunes

økonomiske fremgang.

Siumut mener at oplysning om indtægtsmulighederne ved turismeerhvervet er nødvendigt

overfor unge under uddannelse, i de enkelte familiers hjem, overfor pensionister rundt om ved

alle bosteder. Siumut ønsker at turismeerhvervet skaber indtægtsmuligheder blandt alle i

befolkningen, samt at dette medtages i arbejdet med handlingsplanen for en ny udvikling

indenfor turisterhvervet.

I disse år er der indskudt mange ressourcer i turismen, kommunerne har indskudt mange

økonomiske midler, enkel personer og virksomheder har alle ydet deres indskud. Siumut

mener at det er interessant at få undersøgt, hvilken udbytte der er høstet af de mange

indskudte ressourcer i form af direkte fortjenester samt etablerede arbejdspladser.


Grønlands Turistrådet GTE er etableret for mere end 10 år siden, og Hjemmestyret har til

turismeerhvervet i den periode bevilget mere end 250 mio. kr.. Da Grønlands Turistråd

dengang blev etableret er der dengang i finanslovens budgetbidrag beskrevet, at

lokalbefolkningen skal inddrages i erhvervet, ligeledes at udviklingen indenfor

turismeerhvervet skal være bæredygtig, samt at lokalbefolkningen skal opfordres til at tage

del i ledelse, planlægning og drift af erhvervet, samt at der vil blive skabt muligheder for

økonomiske støtteordninger for disse.

Spørgsmålet er om vi i dag har opnået dette, det kan vi hver enkelt selv vurdere. I Siumut

mener vi at vi stadig står overfor store opgaver.

Indtil nu yder Hjemmestyret årligt 24 mio. kr. til GTE, kommunerne og virksomhederne yder

også et stort ukendt beløb, som formodes at være et stort beløb. Derfor er det ikke unaturligt

at vi ønsker at vide hvilke resultater vi opnår af de store økonomiske midler der indskydes i

erhvervet.

Hvor stor økonomisk gevinst har man opnået af turismen i landet ? landet rejser de og hvor

stor er den økonomisk gevinst for landet? Ligeledes hvor stor del af gevinsten forlader igen

landet?

Det er disse statistiske oplysninger vi i flere omgange har efterlyst her i Landstinget, vi har

indtil nu ikke set nogen af disse oplysninger, vi skal på det kraftigste opfordre til at

Landsstyret pålægges, at der i samarbejde med Grønlands Statistik at få udarbejdet dette

statistiske materiale. Der er ligeledes nødvendigt i arbejdet mod selvstyret, at vi har disse

statiske oplysninger at arbejde ud fra.

Hvis vi skal udvikle turisterhvervet pålideligt er det nødvendig at vi har de rigtige

oplysninger, ligeledes er det meget nødvendigt at vi samler den viden der omkring erhvervet.

Vi bliver nød til at lære af vor succes og vore fejl i udviklingen, derfor er det nødvendigt, at vi

har den nødvendige viden omkring turismeerhvervet til at kunne undervise omkring

erhvervet.


Der er på kysten opnået forskellige erfaringer omkring servicering og driften af turismen, for

nogen er det gået godt og for andre mindre godt, det er derfor nødvendigt at opsamle disse

erfaringer.

Vi er vidende om at ca. 15.000 turister ankommer til Kulusuk og Tasiilaq om året. Vi finder

det mærkeligt at disse tal end ikke medtages under turismestatistikken.

Uddannelsen til turistguide og outfitter der blev kørt frem til 2003 er nu stort set ikke kørende,

vi vil gerne vide grundene hertil. Vi mener at folk med interesse i at beskæftige sig med

sådanne erhverv er støtte værdige.

Det er nødvendigt at skabe en erfaringsudveksling mellem de forskellige turistaktører,

ligeledes er en løbende gensidig orientering mellem turistaktørerne nødvendigt, for at kunne

støtte op for hinanden, derfor er der behov for en løbende opkvalificering af aktørerne. Det er

ligeledes meget nødvendigt at opsamle de gode oplevelser turisterne melder tilbage på, det er

sådanne redskaber der er behov for i udviklingen af turisterhvervet.

Derfor vil vi kræve at turister skal udfylde skemaer og aflevere deres evaluering af deres

oplevelser tilsat forslag til forbedringer.

Der er stadig for mange udefra, som servicerer turisterne, når man træder ind på hoteller og

sømandshjem lægger man mærke til at det er danskere der arbejder på disse steder, driften

varetages ofte af danskere, vi har ligeledes erfaret at der hentes arbejdskraft udenfor landet til

serviceringen af turisterne, i redegørelsen er det ligeledes nævnt at der ikke blandt

lokalbefolkningen er incitament til at arbejde indenfor turistbranchen og at der ikke indenfor

den nærmeste fremtid stadig vil være nødvendig med tilkaldt arbejdskraft indenfor erhvervet.

Danske retter optræder ofte på menuen og det er meget sjældent at vi finder grønlandske retter

på menuen. Ydermere vil vi fra Siumut kræve at lokale varer serveres, da disse madvarer end

ikke tilbydes i mange restaurationer.

Der er derfor nødvendigt at få vendt dette, således at flest muligt af lokalbefolkningen

kommer i beskæftigelse indenfor turisterhvervet, ligeledes at der i videst mulig omfang

tilbydes grønlandske retter på de fleste spisesteder, Siumut mener at vi ikke bør skamme os

over de grønlandske retter men bør være stolte over disse. Ligeledes mener vi i Siumut at det

bør være nogle af de krav der stilles ved veterinærgodkendelse af spisestederne. Turisterne


ør rejse stolte fra landet med gode kulturelle minder, hvor de er blevet serviceret af

lokalbefolkningen, hvor de har mødt landets befolkning, hvor det har været på besøg i et

grønlandsk hjem, medbringende husflidsarbejdet osv. osv.

Det er glædeligt at dette også lykkes nogle steder, som for eksempel i forbindelse med anløb

af kysttogtskibe i Qaqortoq, hvor lokalbefolkningen inddrages i arbejdet, hvor der opfordres

til deltagelse i at skabe oplevelser for turisterne, derfor mener Siumut at det er sådanne

erfaringer der bør spredes til andre steder på kysten.

Siumut fremlagde beslutningsforslag ved forårssamlingen om, at pålægge Landsstyret til at

skabe initiativer for inddragelse Grønlands lokalbefolkning mere i turismeerhvervet, samt få

skabt interesse for erhvervet i lokalbefolkningen.

Videruddannelser indenfor turisme må genopstartes, og vi mener at det er bidende nødvendigt

med en struktureret turismeuddannelsesinstitution. Under Vest Nordisk Råds møde i

Maniitsoq her i foråret tilbyd Islændingene deres samarbejde, og da dette burde med

fremstrakt hånd af vores land, skal Landsstyret iværksætte opnåelsen heraf.

Erhvervsdrivende indenfor fangst og fiskeri, og i øvrigt lønmodtagere, skal have mulighed for

at supplerer indtægterne gennem turisterhvervet, de hindringer der er lagt for dette kræver

Siumut fjernet hurtigst muligt, og det er at man skal have mindst 50 % af sin indkomst

gennem fangst og fiskeri for at kunne opnår fangstbevis som erhvervsjæger, dette er

undertrykkende for den enkeltes rettigheder ved erhvervsvalg, som ikke hører hjemme nogen

steder. Derfor kræver vi at Landsstyret tager initiativer til af få denne lovgivning fjernet til

vintersamlingen.

Det er nødvendigt at vi får personbefordringen med skibe og med fly tilrette meget bedre end

det er i dag, vi må kunne komme til bygderne på en mere fleksibel måde, disse er også

berettiget til at kunne få del i turisterhvervet, bygderne og fåreholderstæderne er trækplaster

for turisterne og mulighederne for at kunne udnytte dette hilser vi velkommen fra Siumut.

I Siumut mener vi at det er nødvendigt at højne serviceniveauet i lufthavnene for rejsende og

turister ligeledes i dag er lufthavnene lukkede om søndagen og det der ikke længere

hensigtsmæssigt, folk ønsker at rejse, når de har fri i weekenderne og der bør skabes

muligheder herfor.


Til sidst vil vi fra Siumut kræve at disse punkter opstartes:

• At vi med udgangspunkt som verdensborgere der klart skiller sig ud markedsfører os

selv.

• Samarbejdet med vore naboer Island, Canada og USA opstartes og virkeliggøres frem

for at vi kun snakker om det til hudløshed. Derfor vil vi spørge Landsstyret om det er

hensigten at Grønlands kulturelle og turismesamarbejde er under ophør? Hvis det er tilfældet

vil vi fra Siumut sige at vi ikke accepterer dette

• Den strukturerede arbejde der har til formål at udvikle turismen, som nu er stoppet

skal videreføres, da denne vil fremme opnåelsen gennem en struktureret samarbejde

kommunerne imellem.

Turismearbejdet der har stor økonomisk potentiale skal gennemføres med sigte på at hjælpe

lokalbefolkningen i størst mulig omfang.

Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning, vi skal ligeledes opfordre

Landsstyret til at tage vore bemærkninger i deres videre arbejde med strukturen.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsforman, Siumut.

Og det var så Ruth Heilmann, Siumut. Og nu er det Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Tak.

Det er med interesse, at Demokraterne har studeret nærværende turismepolitiske redegørelse.

Demokraterne vurderer, som Landsstyret, at der er sket en positiv udvikling inden for

turismen i de seneste år. Herunder antallet af turister, anløb af krydstogtsskibe, udviklingen af

forskellige turismeformer, overnatningsfaciliteter og ikke mindst udvikling af produkter.

Formålet er jo at øge omsætningen og fortjenesten i turisterhvervet i Grønland, herunder at

skaffe flere arbejdspladser – med fokus på bæredygtig turisme og respekt for de

hjemmeboende.


Som de største forhindringer indenfor udviklingen af turisterhvervet vurderer Demokraterne,

at hele trafiksituationen ikke kun begrænser de lokale – men ligeledes hæmmer en positiv

udvikling indenfor turismen i Grønland. Trafikstrukturen skal bare fungere. Dette er dog

lettere sagt end gjort.

Hvis vi kigger på luftvejen, så er Mittarfeqarfiits åbningstider ikke fleksible, som tiderne

kræver i den globaliserede verden. Med de åbningsafgifter og snævre åbningstider, så mener

Demokraterne, at der burde være en bedre koordinering mellem Mittarfeqarfiit og Air

Greenland. Mittarfeqarfiit er der jo af en grund – og det er at servicere bl.a. Air Greenland.

En tanke kunne ligeledes være, at Mittarfeqarfiits opgave bliver varetaget af de enkelte,

kommende storkommuner, eller at Mittarfeqarfiit eksempelvis blev solgt til Air Greenland,

hvori man til den kommende ejer kræver, at afgifterne for egne fly ikke må favoriseres i

forhold til konkurrerende fly. Her kunne man så planlægge i forhold til behovet for flyvninger

i tidsrum, der passer med den øvrige logistik.

Demokraterne ser positivt på, at Landsstyret vil undersøge fordele og ulemper ved øget

konkurrence på beflyvning af Grønland. Demokraterne er af den holdning, at jo flere

konkurrerende selskaber, som flyver til Grønland, jo bedre service og billigere flyrejser til og

fra udlandet. Dette til glæde for turisterhvervet, og ikke mindst Benjamin og Sakæus. I den

forbindelse ønsker Demokraterne en redegørelse om brandingsstrategiens status.

Hvis vi ser på trafikken ad søvejen, så kan vi kun opfordre til, at de lokale passagerbåde i

samarbejde arbejder for, at logistikken passer med kystskibene. Dette kunne eventuelt

arrangeres sammen med GTE. Det hele skal hænge sammen.

Henover sommeren har vi gennem medierne fået kendskab til en række ulykkestilfælde med

turister. Fra dødsulykker til brækkede ben. Det er ikke forsvarligt, at man de enkelte steder

stort set ingen beredskabsplaner har. Set i lyset af, at vi får en flyforbindelse til den mest

retssagsverserende land, USA, så er det noget, der skal have høj prioritet i det videre arbejde.

Som jeg startede med i indledningen, så har Demokraterne noteret sig positiv udvikling

indenfor turismen. Men som det er de fleste bekendt, så er denne positive udvikling kun


koncentreret om enkelte steder og byer i landet. Andre steder står byer turistfrie hen til, trods

for stort ønske om turister.

Derfor er Demokraterne meget forventningsfulde med hensyn til de regionale

destinationssamarbejder, med henblik på en større spredning af turisterne. I

destinationssamarbejderne varetages blandt andet støtte og rådgivning ved udviklingen af

produkter til turisterne.

I forbindelse med de fremtidige storkommuner ser Demokraterne det derfor som en

nødvendighed, at rådgivning ved produktudvikling og virksomhedsopstart, indenfor turisme,

bliver lagt ud til destinationssamarbejderne. Det er ikke alt, der kan styres fra Nuuk.

Destinationssamarbejderne har en finger på pulsen, og kan i samarbejde med de enkelte

kommuner og aktører strikke nye turistprodukter sammen. De ved trods alt mest, om det der

foregår i turismen regionalt. GTE skal selvfølgelig forblive den nationale koordinator. Ved en

større spredning af turisterne, vil man ligeledes minimere den slitage turisme nu engang kan

have på naturen og lokalbefolkningen.

Isfjorden i Ilulissat er nyligt blevet optaget på Unescos verdensnaturarvsliste. Demokraterne

håber, at det ligeledes vil ske i Sydgrønland. For vi har brug for al den positive

markedsføring, vi kan få. Derfor er det også glædeligt, at man, i GTE og

destinationsselskabernes regi, i højere grad satser på journalistrejser, således at de fascinerede

journalister kan berette om vores fantastiske natur og kultur i deres respektive hjemlande.

Gennem de sidste år har snakken angående hjemmehørende guider været et varmt debatemne.

Spørgsmålet er, hvorfor turister skal lege guider. Snakken falder på, at turistselskaberne ikke

vil ansætte lokale som guider. Det er dog ikke Demokraternes opfattelse, at guider udefra

tager arbejdet fra lokale, der vil være guider. Der er simpelthen manglende interesse for faget.

Et alternativ kunne være, at de hjemmehørende fik mere i løn, da de ikke skal have

flybilletten og logiet betalt. For at arbejdsgiverne kan undgå, at stå i mandskabsmangel, og for

at sikre medarbejderne en stabil arbejdsbyrde, kan parterne underskrive ansættelseskontrakter.

Dette valg af løsning er for Demokraterne at betragte som en bindende kontrakt, med

konsekvens for begge parter, ved brud.


I disse tider, hvor der fokuseres på indsatsen på uddannelsesområdet, som også prioriteres

højt i redegørelsen, ønsker Demokraterne at få oplyst, hvordan Landsstyret vil sikre, at man

fremover indhenter det efteruddannelsesefterslæb, som Landsstyret skabte ved at udelukke

turisterhvervet fra at kunne anvende AEB-midlerne til kurser.

Demokraterne er i den sammenhæng samtidigt opmærksomme på, at Inuili har fremsat ønske

om udvidelse af Levnedsmiddelskolens fysiske rammer og faciliteter.

Til sidst vil vi gerne understrege, at vi ser frem til at behandle perspektivredegørelse for

trafikanlæg, til vintersamlingen, da hele turisterhvervet, og ikke mindst den grønlandske

befolkning, spændt venter den fremtidige trafikstruktur.

Med disse kommentarer tager Demokraterne redegørelsen til efterretning.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Marie Fleischer fra Demokraterne, og nu er det Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit.

Værs'go.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Turisterne i vort land er i løbet af de sidste år blevet flere og flere, og ud fra, og ifølge

turistbranchens vurdering, regnes det også med at turismen i vort land, i løbet af de

næstkommende år, vil øges mærkbart. Denne udvikling karakteriseres af Landsstyret som

værende meget positiv udvikling. Dette vises ved at udvikling af forskelligartede

turistattraktioner, udbygning af hoteller og overnatningssteder, flere passagergodkendte både,

udvikling af uddannede turistoperatører, og ikke mindst samarbejde om udvikling af regionale

turistattraktioner.

Selv om sådan en udvikling kan synes tilfredsstillende, mener Inuit Ataqatigiit at strukturen

for for turismen i fremtiden bør vurderes. Vi må primært drøfte, om vi bør beskæftige os med

en masse turister, som kun efterlader små penge i kassen, eller få turister, som har mange

penge, og som rejser efter specielle oplevelser.

Inuit Ataqatigiit mener, at vi ikke kun bør beskæftige os med, og udvikle sommerturisme,

men at vi i højere grad skal reklamere for vore specialiteter, som kan ses og mærkes i løbet af


hele året. Mærke vintertusmørket, kulde, nordlys, snestorm, fænomener som ikke kan opleves

i andre lande, må vi også reklamere for.

Hvis vi skal kaste et tilbageblik på handlingsplanen for turismen 2003 til 2005, de tre vigtige

år, kan det siges, at målet har været en udvikling af et bæredygtigt turismeerhverv, samt en

bæredygtig økonomi. Målet for turismen har været, at antallet af turister skulle øges med 3 til

6 procent i løbet af disse tre år. Og dette mål kan siges at være opnået, idet turisterne er øget

med 6 procent i løbet af disse år. Dog er der ikke tal for, hvor gavnlig turismen har været rent

økonomisk for vort land.

Det har ellers været målsætningen for vort lands økonomi, at der for 2005 skulle være

indtægter på 560 mio. kr., samt at dette skulle indebære 1.000 arbejdspladser. Men der er ikke

dokumentation for disse målsætninger, bortset fra en indtægt for afgifter for

krydstogtturismen på 5 mio. kr. Og derudover er der ingen dokumentation for, hvor mange

penge der er blevet tjent, og hvor mange arbejdspladser som turismen har kastet af sig.

Derfor finder Inuit Ataqatigiit det ønskeligt fra Landsstyret og GTE-bestyrelsen, at der bliver

udarbejdet materiale vedrørende oplysninger om den økonomiske gevinst, samt oplysning

med hensyn til beskæftigelsesmæssig gevinst.

Vi vil gerne få afdækket, hvor meget vi indtil videre har fået tjent for de mange penge, som vi

har fået afsat over Landskassen, samt hvor mange arbejdspladser de turistmæssige tiltag har

medført. I forhold til oplysninger om turisme, bør vi vide hvad pengene, som investeres til

turismen, går til, hvor stor omsætningen er i vort land, hvor meget der tjenes på turisterne,

hvem der har gavn af turismen, og så videre.

Med hensyn til handlingsplanen for de næste fire år, finder Inuit Ataqatigiit væsentligt, at

transporten til og fra vort land bliver struktureret tilfredsstillende. Udenrigsbeflyvningen bør

udvikles. I dag bliver der kun udført flyvninger til og fra Danmark, og fra og til Island. Det

bør være muligt at komme direkte til vort land fra flere lande, ligesom det er muligt at gøre

det fra Danmark, Færøerne og Island. Disse lande bør være mulige, for at de bliver tilbudt

som mellemstationer, for at komme til og fra resten af verden. Vi bør have en målsætning om,

at udvikle og samarbejde om transport og varer og personer, til gavn for alle.


Inuit Ataqatigiit har fortrøstning til flyruten mellem vort land og ........... næste år. Og ikke kun

med tanke på turistrejser, men også med tanke på en god udvikling af samhandlen mellem

vort land og USA.

Derudover skal landingspladserne i de mest turistattraktive områder, sikkerhedsmæssigt være

i orden, og disse bør sikres snarest muligt. Og dertil bør kommunerne sørge for deres

forpligtelser. For eksempel bør landstingspladserne og Qassiarsuk og Qaqortup Kuloorsik

sikres. Disse to lokaliter besøges i mange tilfælde af ældre turister. Og på mange andre steder,

med hensyn til at der kommer turister, så bør der også gennemføres udbygningsarbejder og

udviklingsarbejder.

Indtil videre er der, til benyttelse af lokal arbejdspladser, alt for lidt benyttelse af ungdommen.

I vort land er der mange uddannelsesinstitutioner, hvor der til sommersæsonen kan søges

arbejdskraft som turoperatører, som kan opkvalificeres gennem kurser, og derud fra gøre en

god gerning. Benyttelse af unge fra vort land, bør prioriteres, frem for benyttelse af

uddannelsessøgende fra andre lande.

Inuit Ataqatigiit mener, at ressourcer indenfor turistbranchen i vort land, i større grad bør

komme fra vort land. Ældre, som stadig føler sig arbejdsduelige, kan ligeledes betragtes som

mulige ressourcer. De kender til vort lands historie, og de kan benyttes som vejledere ved

uddannelse eller kurser for turistoperatører. De ældre, som kan beherske fremmedsprog, vil

med tiden blive flere. Disse bør tilbydes for at arbejde for turoperatører, besøgsindbydere,

kursusholdere og meget andet.

Derudover bør problemerne omkring turoperatører, der er fangere og fiskere, og som arbejder

ved siden af deres egentlige erhverv, løses. Specielt bliver fangere og fiskere, som agerer som

hundeslædeførere og i forhold til fangstrejser, truet med at få deres fangstbevis inddraget. Og

nogle af dem får deres bevis inddraget. Det forhold bør straks ordnes af Landsstyret.

Inuit Ataqatigiit finder det, i forhold til den politiske udvikling, væsentligt at priorite i de

primære samfundsinteresser. Respekten for det grønlandske folks kulturelle egenart, levevis

og arv, frem for en nærsynet, økonomisk udvikling. Derfor har vi vore betænkeligheder, i

forhold til den af Landsstyret planlagte lovgivning omkring arealtildelinger, i efteråret 2007,

idet vi mener, at dette kan skade folks brugsret gennem mange generationer til fangstpladser,


ørredelve og andre. Dette vil vi ikke omtale yderligere. Men vi vil blot henvise til

behandlingen af punkt 62, fredag den 6. oktober 2006.

Med disse bemærkninger tager vi Landsstyrets Turismepolitiske Redegørelse 2006 til

efterretning fra Inuit Ataqatigiit. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Thomas Kristensen, Atassut.

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører.

Tak. Efter at vi fra Atassut med stor interesse har gennemgået og vurderet nærværende

turismepolitiske redegørelse 2006, skal vi hermed fremkomme med følgende bemærkninger

til denne:

Først og fremmest vil vi gerne bringe vort tak til Landsstyret for den grundige redegørelse,

der klart fortæller om hvilke indsatsområder Landsstyret gerne vil viderebygge indenfor

turismepolitikken.

Det forhold at borgere fra resten af verden mere og mere er interesseret i at besøge vort land

som turister, skal vi benytte os godt af som et samfund, og betragte dette som en god

mulighed for erhvervsudvikling på området, og vi må i fællesskab arbejde for at betingelserne

for erhvervet er optimale.

Turismeoperatørerne i Grønland bliver flere og flere, og de er godt i gang med at specialisere

sig indenfor de produkter, de gerne vil udvikle. Men såfremt de skal have optimale forhold for

at kunne udvikle sig, er det en forudsætning at de har gode lovgivningsmæssige rammer samt

gode økonomiske muligheder.

Det offentlige og turistaktørerne i fællesskab.

Det er vigtigt at man, i forbindelse med udviklingen og nyskabelsen af turismeerhvervet, i

fællesskab og i samarbejde udvikler mulighederne Vi mener i Atassut, at Grønlands Turist og

Erhvervsråd, og dens konsolidering, er en god, solid og troværdig grundlag for at kunne skabe

dynamisk udvikling indenfor turismeerhvervet, der også kan sikre at det grønlandske samfund

får optimal udbytte af erhvervet.


Vi vurderer ligeledes i Atassut, at Landstingets lyst til at bidrage til erhvervet generelt er god.

Fordi hvis kikker vi på Landstingets nuværende finanslov og finanslovsforslaget til næste år,

så fremgår det klart, at Landstinget velvilligt gerne vil være med til at konsolidere

turismeerhvervets økonomiske grundlag, blandt andet ved at give mulighed for tilskud og lån

på området. Dette er rigtig godt, men langt fra nok.

For det gode økonomiske råderum, er ikke det eneste faktor for at intentionerne om at skabe

solid turismeerhverv, der fortsat er i udvikling.

En meget vigtig forudsætning for at turismeerhvervet kan udvikles på solidt grundlag er, at

markedsføringen af Grønland er klar, synlig og optimal.

Turisterne rejser ikke alene for at kunne se, men de rejser i høj grad også efter oplevelser, som

ikke kun består af private turisttilbud. Men de vil også gene have indblik i vores levevis, vores

natur, samt vores kulturelle værdier.

Fællesværdierne, og tilbudene for turisternes oplevelser i vort land, skal koordineres, og så

vidt som muligt bestå af enestående tilbud, aktiviteter og oplevelser. Det kan dreje sig om

overnatning, oplevelser, attraktioner, bespisning af grønlandske specialiteter, transport, naturog

kulturtilbud m.m.

Vi mener i Atassut at, forudsætningen for at disse tilbud af oplevelser kan være en succesfuld

oplevelse, for den enkelte turist eller turistgrupperne, er det en forudsætning, at det offentlige

og private turistaktører i fællesskab og tæt samarbejde, sikrer optimale betingelser.

Derfor er det vigtigt at man i fællesskab koordinerer de forskellige tiltag af tilbud. Og vi er i

Atassut fortrøstningsfulde over, at man i Grønland ikke blot satser på koordinering på centralt

hold, men at man også satser på koordinering i de forskellige destinationer.

Men lige så vigtigt det er at koordinere indsatsområderne indenfor turismen, er det er

ligeledes lige så vigtigt at man i fællesskab sikrer optimal markedsføring og salg af

turismetilbud. Og vi mener i Atassut, at man må satse langt mere på markedsføringen, uanset

om det drejer sig om det offentlige, herunder Hjemmestyret og kommunerne, vort lands


kulturinstitutioner, virksomheder, og ikke mindst turistaktørerne, i fællesskab og ved hver

lejlighed seriøst arbejder for at sprede viden om vort land i omverdenen, og dermed

markedsfører vort land.

Det er meget vigtigt at, såfremt turismeerhvervet i vort land kan være så konkurrencedygtig,

at vi er i stand til at konkurrere på rejsemarkedet på verdensplan. Og forudsætningen for at vi

kan være konkurrencedygtige, er at vi har gode infrastrukturelle forhold, der er til at regne

med. Og vi ser frem til at Landsstyret senere på denne samling skal fremlægge

perspektivredegørelsen på infrastrukturområdet. Og der skal ikke herske tvivl om at vi fra

Atassut vil deltage i drøftelserne om vores infrastruktur.

Men for at vort land kan styrke sin konkurrencedygtighed, skal man ikke alene fokusere på de

infrastrukturelle forhold. Men der skal også sættes fokus på, at omverdenens viden om vort

land er så god som muligt, og vi må alle sammen være med til at sprede positiv

opmærksomhed om Grønland. Og vi mener i Atassut, at vi, i det grønlandske samfund i

fællesskab, i højere grad må vise…

…arbejdet for Grønlands forhandlingsret i langt højere grad skal intensiveres således, at vi i

langt højere grad kan opnå målbare og positive resultater på området.

Turister er mennesker, og kan ikke bare betragtes som opbrækkelige dukker, vi betragte som

attraktioner, når de opholder sig i vort land. Og såfremt vi skal opnå at få flere turister, og

såfremt vi skal give lyst til at bruge flere penge under deres ophold i vort land, må vi kunne

tilpasse os til de enkelte turisters ønsker og behov. Som vi allerede har nævnt fra Atassut er

det vigtigt, at sikre at turisterne under deres ophold her i vort land, kan tilbydes aktiviteter

samt kulturelle oplevelser.

Det er ligeledes meget vigtigt at turisterne under deres ophold i vort land også oplever vores

fælles værdier i vor levevis og kulturelle værdier som et samfund. Alt i alt mener vi i Atassut,

at vi i fællesskab må arbejde for fælles strategier, der er af høj kvalitet, således at turisterne

kan få maksimale oplevelser under deres ophold i vort land.

Vi har fra Atassut indtil nu primær beskæftiget os med, hvad det offentlige og

turismeaktørerne kan og bør gøre i fællesskab. Men lige så vigtigt er det, at man i fællesskab


skal arbejde for fælles mål, lige så vigtigt er det at udnytte forskelligheden i vort lands meget

langstrakte natur og ikke mindst de forskelligheder i vort land, i vor kultur og levevis i det

store land.

Selv vi hjemmehørende oplever jo, når vi rejser i vort land, at der er mange og store

forskelligheder fra sted til sted. Selvom vi ikke vil gå ind i de enkelte detaljer, der viser

forskelligheden, mener vi i Atassut, at forskelligheden i høj grad skal bruges som en oplagt

mulighed for forskelligartede tilbud til turisterne.

For at kunne udnytte forskellighederne optimalt kan der i de enkelte steder udvikles unikke

turistprodukter såsom hundeslædekørsel, skisport, lystfiskeri, fangstture, vandreture,

fjeldvandringer, ekstrem sport og sejlture.

Vi bemærker fra Atassut, at Landsstyret i nærværende redegørelse gør opmærksom, at det er

svært at rekruttere og fastholde hjemmehørende arbejdskraft indenfor turismeerhvervet. Vi

bemærker også med tilfredshed, at der satses på uddannelsestiltag for netop at fremme lysten

hos de hjemmehørende i at arbejde med turismen. Det forhold, at der i dag er stor mangel på

lokal arbejdskraft indenfor turismen, har den konsekvens, at turistbranchen i højsæsonen må

tilkalde arbejdskraft udefra.

Såfremt det skal lykkedes at rekruttere og fastholde hjemmehørende arbejdskraft er en af de

væsentlige forudsætninger, at sikre, at der kan tilbydes kontinuerlig arbejde. Derfor ser vi det

fra Atassut som et godt skridt, at der skal satses på de såkaldte ????sæsoner der i perioderne

før og efter højsæsonen, og vi skal opfordre til, at der satses på spredning af turistsæsonerne

her i landet.

Og vi er i Atassut sikre på, at såfremt turistsæsonen kan spredes mere, så kan det også skabe

mere kontinuerlig arbejde, og dermed ville der være flere hjemmehørende der ville få lyst til

at gå ind i branchen.

Derudover mener vi i Atassut, at man i de forskellige steder i Grønland kan satse på kurser og

uddannelsestilbud i vintersæsonen. Der kan blandt andet satses på, at uddanne folk, der gerne

ville udføre deltidsarbejde under højsommer sæsonen.


Landsstyret fremkommer med nye muligheder indenfor turismen i redegørelsen. Det drejer

sig blandt andet om den nye direkte rute mellem Grønland og USA. Sommerflytrafikken

mellem Grønland og Island og den såkaldte hurtigrute, der skal transportere turister fra

Europa til Grønland, hvorefter turisterne ville bliver transporteret med krydstogtsskib langs

kysten.

I takt med at den grønlandske befolkning stadig i stigende grad beskæftiger sig med turismen,

er vi i Atassut sikre, at der til stadighed vil åbnes nye døre og nye muligheder. Derfor er det til

stadighed nødvendigt at lovgivningsmæssige og økonomiske rammer bliver tilpasset

forholdene.

For vi er i Atassut ikke i tvivl om, at det offentliges deltagelse i turistbranchen, de være sig

markedsføring i Grønland, deltagelse som medinvestore, samt give muligheder for tilskud og

eller lån ville være med til, at sikre turismeerhvervet som erhverv her i landet fortsat kan

udvikle sig, og konsolidere sig dynamisk og konkurrencedygtigt. Dette ville i sidste ende

betyde, at hele samfundet kan nyde godt af de økonomiske omsætninger turismen giver.

Med håb om at vi fra Atassut har været med til at bidrage til det videre arbejde med dette

indlæg, skal vi fra Atassut tage Landsstyrets turismepolitiske redegørelse til efterretning.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Thomas Kristensen Atassuts ordfører og nu er det Anthon Frederiksen,

Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Til at starte med, vil jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiiat tilslutte mig en del af de

indledende bemærkninger i redegørelsen, da det kan være om end utrolig svære at komme

udenom, idet der blandt andet står:

”Bemærkningerne vedrørende kommunikation er fundamentalt vigtige i relation til

udviklingen i turismen”


Redegørelsen behandler diverse hændelser og det bliver blandt andet udtalt; at nærværende

redegørelse til landstinget har til hensigt at dokumentere, at der i forbindelse med start vil

være valgmuligheder hvad angår metoder og handlemåder til trods for, at redegørelser og

rapporter principielt ikke lægger op til beslutninger, men Kattusseqatigiit partiiat er

naturligvis indstillet på at sidde med beslutsomt og inspirere.

Kattusseqatigiit partiiat er fuldt ud klar over, at ejerne sjældent opnår resultater på påbegyndte

opgaver af enhver art, hvis man ikke selv er med til at udvikle.

Kattusseqatigiit partiiat har derfor siden de kom med i den politiske arena under debatterne

om turismen, krævet og stillet forslag om, at det er nødvendigt at etablere kontinuerlige

kurser og uddannelser for grønlandske turismeaktører.

Ikke mindst har vi stillet forslag om, at turismen skal søges implementeret i fiskernes og

fangernes erhverv og at dette blandt andet bliver realiseret ved minutiøs planlægning så

turister får mulighed for at sejle med fangerne og fiskerne.

Vi er klar over, at da debatten om turismen var på sit højeste i 1990´erne, så har det parti der

kontinuerligt har været med i landsstyrekoalitionerne i mindre eller større grad, Siumut, lovet

vælgerne, at antallet at turisterne i 2005 vil være nået op på 61.000 om året. Og at Grønlands

turismeindtægter vil udgøre 500 mio. kr. inden udgangen af 2005. Og at alle vil være sunde i

år 2000 og at vi i forbindelse med udmeldelsen af EF, vil opnå væsentlige lavere priser på

blandt andet påhængsmotorer, rifler m.v. ?

Hvor er alle disse løfter blevet af ? Vi kan måske spørge Siumut: Hvor har i gemt resten af

turisterne ? det drejer sig om 27.000 og det er rigtig mange.

Kattusseqatigiit partiiat er derfor af den opfattelse, at vi skal i gang med minutiøse

planlægninger vedrørende alle opgaver i stedet for, at blive ved med at udbasunere floskler.

Vi kan blandt andet starte med at stille følgende spørgsmål til os selv ?

14.Hvad har vi af tilbud ?

15.Hvor mange skoleelever har vi ?

16.Hvad er vi i stand til ?


17.Hvor mange skoler/uddannelsessteder har vi ?

18.Hvor mange af disse trænger til reparation ?

19.Hvor meget forventer man af reparationerne vil koste ?

20.Hvor mange lærer har vi ?

21.Hvor mange lærere mangler vi ?

22.På hvilken måde bliver vi i stand til at rekruttere de manglende antal lærere ?

Flere af spørgsmålene bliver behandlet i redegørelsen. Jeg er derfor på vegne af

Kattusseqatigiit partiiat af den opfattelse, at vi skal bort fra utopiske drømme og i stedet gå i

gang med at planlægge baseret på faktiske forhold.

Vores ubeskrivelig smukke natur er en af vores største aktiver. Vi borgeres måde at være på

har derfor også stor betydning for mangfoldiggørelsen af denne aktiv udadtil.

Beskyttelse af naturen, forureningsbekæmpelse m.v. og ikke mindst det faktum at naturen

bliver slidt ved konstant brug og Kattusseqatigiit partiiat er derfor af den opfattelse, at vi må

iværksætte ekstraordinære tiltag for at bevare og beskytte naturen.

Vi må således blandt andet tage hensyn til; regionale turismeattraktioner, eksempelvis det

nedlagte bygd i Ilulissat Sermermiut, som hvert sommer bliver opsøgt af mange turister hver

eneste dag. Man kan derfor ikke undgå at bemærke, at stiarealerne på området bliver hurtig

slidt. Det er således ikke utænkeligt at lignende forhold også med tiden vil blive mere synlige

på andre turistattraktioner.

Det vil derfor være på sin plads, at man i samarbejde med kommunen søget at beskytte

området på Sermermiut som i øvrigt nu er registreret på verdensarvlisten. Det er nemlig et

faktum, at man i turismestatistikken kan se, at knap halvdelen af turister til Grønland opsøger

Sermermiut.

Vi kan blandt andet se i redegørelsen; at en mærkbar flaskehals i turismeerhvervet er den alt

for sene påbegyndelse af trafikplanlægningen samt ikke mindst omkring trofæjagt. Derfor

kære kiffat for borgerne, Landsstyret; seriøs planlægning er roden til alt godt. Husk det nu !


Kattusseqatigiit partiiat er også af den opfattelse, at vi i højere grad også må overveje den

kendsgerning, at turister er og skal behandles som vort lands ambassadører. For disse turister

vil lade deres oplevelser gå videre til deres omgangskreds når de er hjemme igen. VI er

således af den opfattelse, at vi i højere grad må investere i oplysning om fangererhvervet og

dens betydning for den grønlandske befolkning.

Vi vil nemlig ad denne vej påvirke en del medmennesker i vores omverden som hidtil ikke

har noget som helst indsigt i de levende ressourcers og fangererhvervets betydning for det

grønlandske samfund.

Interessante målsætninger og projekter bliver behandlet i redegørelsen, redegørelsen

indeholder ligeledes støtteværdige emner. Men uanset det gode hensigter som skal

redegørelsen også indeholde prioriteringer samt seriøse planer og det vil jeg endnu engang

erindre om ved nærværende.

Det blev i indledning understreget hvor vigtigt udviklingen i infrastrukturen er for turismen.

Men det er ikke nok. Der skal være indkvarteringsmuligheder for turisterne, det vil sige, vi

skal have de nødvendige overnatningsmuligheder. Og da der skal være sammenhæng i alle

tiltag skal vi endelig ikke glemme, at turismens kommende nøgleposition i erhvervslivet ikke

må være på bekostning af de fastboendes muligheder for at få bolig og rejse i eget land.

Jeg skal derfor kun gentage: at det er nødvendigt med seriøse planlægninger, prioriteringer

samt fastholdelse af prioriteringerne.

Hvis målsætningen med 61.000 turister om året ( bruger kun tallet som eksempel) bliver en

realitet, som alt tyder på at det bliver tilfældet, så vil vi få problemer med

overnatningskapaciteten, men for at opnå bedst mulig udnyttelsesgrad af disse så vil jeg

opfordre til, at man virkelig satser på, at kurser og konferencer som arrangeres af de offentlige

bliver afholdt i perioder når højsæson for turisme er overstået.

Til slut vil jeg spørge Landsstyret, om det er muligt at de laver en særskilt redegørelse for

punkter som ikke er blevet behandlet i redegørelsen.


Vi har afholdt mange debatter om turismen her i salen og Kattusseqatigiit partiiat har fremsat

flere forslag og forespørgsler under disse debatter. Vi har således også blandt andet flere

gange stillet krav om iværksættelse af uddannelser for samt større brug af grønlandske

turismeaktører. Vores krav vedrører blandt andet:

1. Hvor seriøs har man været med hensyn til større udnyttelse af GU og EVU elever som

turismeaktører i højsæsonen, hvad er niveauet for forsøgene eller hvor stor er den aktuelle

udnyttelsesgrad af disse lokale elever i sommerperioden ?

2.også hvad angår fiskere og fangere, har vi tidligere efterlyst at der planlægges og iværksætte

mulighed for, at disse grupper får mulighed for at medtage en eller to turister under deres

fangsture. Hvor langt er man nået i udviklingen af denne iværksættelse ?

Jeg skal til slut på vegne af Kattusseqatigiit partiiat kræve, at følgende spørgsmål bliver

besvaret:

1.Hvor meget har samfundet mistet af midler ved AUL´s mislykkede salg til Arctic Travel

Gruoup ?

2.Hvor tidligt fik Landsstyret henvendelse om den forestående tilbagelevering ?

3.Har Landstyret virkelig godkendt, at salget kan tilbagetrækkes uden videre ?

4.Hvis der er sket i salgarbejdet i forhold til de gængse regler, hvem har så ansvaret ?

Da flere medborgere har interesse i at få svar på ovennævnte spørgsmål videresender jeg dem

ved nærværende.

Med disse bemærkninger fremkommer jeg med mine delvise bemærkninger, men jeg er

naturligvis rede til at komme med yderligere bemærkninger.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og jeg skal gøre opmærksom på,

at turismepolitisk redegørelse 2006 som bliver fremlagt af Landsstyret, det er det vi drøfter.

Og derfor med hensyn til hvem, der har haft hvilke visioner til fremtiden, det er ikke det vi

skal behandle. Vi skal behandle overskriften og ikke have zig-zagkurs.


Og nu er det landsstyremedlemmet for erhverv, arbejdsmarked og erhvervsuddannelser med

en besvarelse til partiordførernes indlæg.

Sivert K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser, Atassut.

Ja tak.

Først vil jeg på vegne af Landsstyret med hensyn til fremlæggelse af turismepolitisk

redegørelse 2006, at den blev kommenteret både med interesse og med mange bemærkninger.

Og man kan overhovedet ikke skændes om, at turisterhverv, der er i god udvikling, at vi alle

sammen skal være med til, at man opnår bedst muligt.

Derfor er det ikke mærkeligt, og det der blev fremlagt i redegørelsen og det der blev nævnt på

vegne af Landsstyret. Og det forskellige påpegninger fra partier og om det videre arbejde, det

må vi alle sammen være med til at arbejde med. Fordi vi kan ikke gøre andet.

Og økonomien og flere turister, vi har haft dette formål at vi alle sammen skal samarbejde om

disse. Det kan Landsstyret ikke selv magte, og det kan man ikke forestille sig, at de skal

kunne gøre. De private og de mange kommuner på kysten. Vi må alle sammen i fællesskab

have et samarbejde med hensyn til udvikling og udbygning af turismen, det kan man ikke

komme udenom.

Derfor med hensyn til de mange forskellige indlæg og påpegninger i ordføreindlæggene til det

videre arbejde i landsstyreområderne og direktoraterne og det man kritisere og påpeger, dem

skal man være opmærksomme på i vores vurdering i vores videre arbejde.

Men vi må være vidende om, at det er en redegørelse hvor man ikke skal tage beslutninger,

men man får nogen input fra dem, og derfor med hensyn debatten her, at selvom turismen er i

udvikling, så kan man ikke misforstå, at vi i samarbejde må opnå noget, det er det man har

efterlyst.

Og med hensyn til de mange forskellige partiordfører, dem kan jeg ikke få besvaret alle

sammen på en gang, ligesom mødelederen formanden har sagt, at med hensyn til

Kattusseqatigiit Partiiat, de spurgte om en hel masse spørgsmål, som man ikke kan få besvaret


sådan umiddelbart. Dem vil jeg først lige kommentere og besvarelsen må komme fra et andet

sted. Og man skal heller ikke regne med, at jeg skal…

…men uanset det og med hensyn til at man skal sikre turismen med arbejderne, så skal vi

gøre opmærksom på, at private og andre turismeoperatører, så bliver det nævnt, at de helst vil

arbejde med udefrakommende, frem for hjemmehørende. Det er blevet nævnt meget klart og

det plejer vi at høre ofte fra hotellernes side, det vil jeg blot understrege.

Det problem, man kan pege på er måske eventuelt, at man i turistsæsonen, som

partiordførerne har sagt, at turistsæsonen er ganske kort og derfor med hensyn til, at man

efterlyser lokale til turismearbejdet, det kan være vanskeligt, hvor det er tjenere, kokke, … og

to operatører, som man plejer at mangle. At lade de hjemmehørende arbejde på

turismeområdet, dem kan man ikke tvinge, men man kan udnytte skoleeleverne i deres praktik

ved at man giver dem gode tilbud således, at man derigennem kan gøre det attraktivt for de

hjemmehørende at skulle arbejde med turisterne, ligesom de vilkår, der hersker overfor

turisterne, dem må man også gøre mere attraktivt og sprede mere.

Med hensyn til uddannelse på turismeområdet, vil jeg lige kommentere, også fordi man fra

partiordførerne efterlyser, at uddannelse til hvilken som helst indenfor turismen, dem vil

Landsstyret tilbyde således, at man kan gøre det mere interessant og animere til at arbejde

med turisterne. Og der blev afleveret en redegørelse, en baggrundsredegørelse i eftermiddag

og det er hensigten, at med hensyn til uddannelser og kurser på turismeområdet, at det sker i

tæt samarbejde med allerede eksisterende uddannelsessteder. Og der er også mulighed for, at

man kan gennemføre en del af uddannelsen i udlandet.

Med hensyn til de grønlandske turguider, de blev også nævnt og de bemærkninger, der faldt i

den henseende, det er jeg meget enig i. Det er med hensyn til turistguider, danske

udefrakommende, de efterlyser grønlandske turistguider, men som for eksempel turguider, at

de er velegnet på rent sprogområdet, eller som kan opfylde kravene i forbindelse med

turismestederne, det giver blandt andet problemer nogle gange.

Med hensyn til medarbejdere, ledere, kursus og opkvalificering og for at kunne tilbyde disse,

har Landsstyret allerede taget nogle initiativer.


Jeg vil ellers gøre opmærksom på, at det er mange besøgende, som regner med, at der skal

være lokale turistguider. Hvis man for eksempel rejser som turist til Spanien via et dansk

selskab, så er det jo de danske guider, man bruger.

Med hensyn til praktikafholdelse i forbindelse med turismeerhvervet, er det selvfølgelig

nødvendigt, at man udnytter de muligheder og at vi alle sammen deltager og skal være med i

samarbejdet. Her nævner man på uddannelsessøgende, for eksempel i Qoqortoq, når

krydstogtskibene ankommer, det er også meget glædeligt fra Landsstyrets side, at med hensyn

til, at der ankommer så mange mennesker og der er så få turismearbejdere således, at det skal

være gavnligt både for landet og for Qaqortoq, at de studerende har hjulpet til, det er noget vi

kan være meget stolte af. Og i takt med, at der bliver mere og mere af den slags, er det jo ikke

kun de studerende, man skal ty til, men at vi også selv på området med hensyn til dygtige

turistguider og internationale sprog, det må blive dygtigere til.

Det blev også nævnt, at man i samarbejde med Piareersarfiit kan få opkvalificeret sig på det

område og forberede sig.

Med hensyn til turismearbejderne i bygderne, så kan jeg kort sige, at stillede Anthon

Frederiksen et spørgsmål og det vil så blive besvaret den 26. oktober. Det, der vedrører dette

forhold.

Men turismearbejdet i bygderne og der må jeg sige, at der sker en god udvikling og man har

også en god inddragelse og man har også banet vejen for … politisk og i samarbejde med

kommunerne, så må man rose den udvikling, der sker.

Jeg skal også lige nævne, på det provenu, man har på serviceaftalerne, at med hensyn til det

tilskud, man har på Grønlands Turist- og Erhvervsråd og det udbytte, man får, kan man

orientere følgende for turistområdet og hvis jeg ikke husker forkert, så blev det nævnt fra

Siumut, at antallet af turister fra 2002 til 2005 er blevet forøget med omkring 19 % eller flere

tusinde og man ved ikke, hvor meget, omsætning turisterne giver til samfundet og her er der

tale om mange mio. kr. og i den forbindelse, med hensyn til det, man kan påvise, så kræver vi

fra Landsstyret, at Grønlands Statistik har andre relevante aktører, kan få udformet mere klare

oplysninger på turismeudviklingen og på økonomisiden og det arbejde vi får alvorligt fra

Landsstyrets side således, at vi kan få de nødvendige tal.


Med hensyn til at man på Østkysten, jeg mener ellers, at man bør komme til Østkysten i

denne redegørelse afsluttende, også fordi, der findes mange gode muligheder på Østkysten på

turistområdet. Der er et meget stort fredet område ved Illoqqortoormiut-området og hvordan,

vi rent politisk kan bane vejen for at man kan tjene penge på det, så må vi have en gensidig

planlægning og en dialog, det kan man ikke komme udenom, hvis man skal skabe disse

muligheder.

Og med hensyn til Ammassalik eller det såkaldte Tasiilaq med hensyn til turismen, der må vi

sige, at det er noget, man kan være meget stolte af og det gennemføres i et meget tæt

samarbejde med islændingene.

Jeg mener, at hvis man gennemfører endnu bedre samarbejde med turistaktørernes side, og

hvis vi øger samarbejdet på det område, så er det helt sikkert, at med hensyn til hvis vi øger

samarbejde med vores nabolande, især islændingene, så kan vi få flere turister og flere midler

eller større indtægt og det vil vi gerne være opmærksom på fra Landsstyrets side.

Med hensyn til de Vestnordiske landes samarbejde omkring turismen og den nye udformning,

der er sket, selvom forhandlingerne brød sammen, både i Island og på Færøerne, så fastholder

Landsstyret, at man sammen med islændingene skal prøve at indgå en aftale med samerne.

Dette gør, at man på handels- og turismeområdet, så skal man få styrket samarbejdet. Så skal

jeg sige, at vi fra Landsstyret finder det meget vigtigt, at med hensyn til Island, Færøerne og

Grønland og det skalarbejde skal kunne ske, at man går i takt, fordi det blev blandt andet

nævnt fra pressen, at der er forlydender om, at man har afbrudt samarbejdet. Men det er ikke

helt det samme, men det er islændingene, der beklageligvis, selvom man har arbejdet på

forskellige forhandlingsaftaler, lige før man fik det løst, så gik vi desværre i stå, ikke kun en

gang, men for ikke at stoppe ved det og for kunne opnå større samarbejde, så har man også

rettet henvendelse, så har jeg skrevet til den islandske præsident og til den færøske lagting og

dem afventer man svar på. Jeg håber, at dette område ikke vil forstås således af Landstinget,

at man fra Grønlands side vil ophøre samarbejdet med vore nabolande. Nej, tværtimod, det er,

at man vil få styrket samarbejdet på dette område, det er noget, som vi værdsætter meget højt.

Og der er stillet mange spørgsmål og som jeg allerede har nævnt, så vil der også komme flere

indlæg fra flere partier og jeg skal blot gøre opmærksom på, at der er mange, som jeg ikke


kan få besvaret omhyggeligt, så vil jeg blot give tilsagn om, at jeg også vil se nogle skriftlige

besvarelser, selvom der er tale om en behandling af en redegørelse.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Erhverv og nu er det Marie Fleischer, Demokraterne

og efterfølgende Lars Emil.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Tak. Indledningsvis til Siumuts ordfører, så vil jeg sige, Demokraternes mening med hensyn

til selvstændige restauratører, de vil vel ikke blande os ind i deres aktiviteter? Det er

selvfølgelig restauranterne selv, der vælger, hvilke udbud, de vil have.

Med hensyn til de mindre stillet, så har de måske ikke råd til at skulle servere eksklusive

retter. Og så fordi de generelle besøg i restauranterne, kan være meget begrænset. Ja, jeg

mener slet ikke vi ligesom er underdanige, selvom vores mad er velsmagende, men de er også

meget dyre. For eksempel i de fleste restauranter i Ilulissat, så er det så de grønlandske

specialiteter, der serveres.

Efter disse bemærkninger, så vil jeg gerne støtte Ruth Heilmann og Ane Hansen nemlig i, at

fiskerne og fangerne ser muligheder for at arbejde for turismen, men de har problemer, altså

med hensyn til den lovgivningsmæssige grænse, som sætter grænser for deres

indtægtsgrænser i forbindelse med deres arbejde med turisterne. Med hensyn til, at man

indenfor et år, skal fremsætte sit forslag indenfor et år, det vil jeg støtte fra Demokraterne. Og

i mit indlæg har jeg også fremsat nogle eksempler, som kan være løsningsforslag, idet

Landsstyremedlemmet til sidst har sagt, at de forskellige spørgsmål vil blive besvaret

skriftligt og så regner jeg med, at også mit indlæg vil afstedkomme om, hvilke tanker han har

om mit indlæg. Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Marie Fleischer, Demokraterne og nu går vi videre til partiernes ordfører, det

er Lars Emil Johansen, Siumut og efterfølgende Ruth Heilmann.

Lars Emil Johansen, Siumut.


Anthon Frederiksen har i sit indlæg angrebet Siumut hårdt. Jeg vil blot lige sige, hvis der er

konkurrence i politisk zigzag, så er det ligesom om, at Anthon Frederiksen vil vinde, fordi han

går udenom enderne og så snakker om alt andet.

Hvad angår turismepolitik, så bliver der sagt, at turisterne, hvor højt igen disse 27.000 turister.

Hvordan kan man være så uansvarlig, når man snakker fra en talerstol i Landstinget?

Man kan altså ikke vaske hænder af samme …, hvis Landstinget ikke har opnået deres

målsætning, så er det meget tilbagestående at skulle beskylde de andre partier. Jeg synes, vi

skal være medansvarlige og erkende, at vi ikke har nået målsætningen og at vores strategier er

slået fejl.

Det er ikke kun et parti, der skal beskyldes for disse manglende resultater. Når det kun er

34.000 turister, der ankommer til Grønland, ikke 61.000.

Jeg synes, at vi ligesom skal kigge lidt på os selv og så spørge os selv, hvordan vi kan gøre

det bedre indenfor turismen og gøre det mere attraktivt at rejse til Grønland.

Hvordan kan vi strukturere os turismen her i Grønland således, at det bliver mere attraktivt for

at arbejde fra ungdommen?

Vi kan ikke bare sige, at islændingene ikke vil samarbejde med os, vi bliver nødt til at sige, at

vores turismepolitik har slået fejl. Vi må så nyvurdere denne situation.

Derfor vil jeg også sige til Landsstyremedlemmet, idet Landsstyremedlemmet under sit

indlæg har sagt, så vidt, jeg hører, at vi skal inddrage den lokale befolkning. Sådan kan man

jo ikke gøre det. Ja, den grønlandske turisme skal varetages af den hjemmehørende

arbejdskraft. Det er de hjemmehørende, som skal tjene penge på det og det er de

hjemmehørende, der skal være ansvarlige for turismen.

Vi kan altså ikke lave en turisme og gøre udenlandske operatører ansvarlige. Det er så

Grønland, der skal være et turistland og landsbefolkningen skal arbejde for turisterne, uden

bare at skulle sige, at vi engang i fremtiden vil løse problemerne.


For eksempel kan vi etablere en turismeskole. Ja, hvis du kan fremvise dokumenter, hvor du

så kan arbejde for turismen. Ikke bare at sige, at grønlændere ikke vil arbejde for turismen.

Vi må gøre det interessant, vi må højne det og så skal vi også kunne fremvise bedre resultater,

hvad angår de fordele, der kan være for Grønland og det siger jeg til Landsstyremedlemmet

for Turismen.

Det er altså turismen, der skal varetages ved at bruge den lokale befolkning og til fordel for

selve landet.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, jeg konstaterer, at der er blevet sagt, at man skal være

tilbageholdende med hensyn til at påkræve hotellerne at servere grønlandske specialiteter,

også fordi vi skal tage hensyn til de næringsdrivende. Ja, det går jeg ind for, men et ønske vil

jeg gerne fremsætte. Det vil være godt, at vi engang i fremtiden, også indenfor Landstinget, at

de grønlandske rettigheder bliver lige så gode, som de næringsdrivendes rettigheder.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og det var Lars Emil Johansen og nu er det Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Efterfølgende

Anthon Frederiksen.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Ja tak. Som Siumuts ordfører med hensyn til Landsstyrets besvarelse og det, der blev nævnt,

så er der mange ting, som vi værdsætter og skal arbejde videre med. Og at vi vil arbejde

videre med det, som han har sagt, det tager vi selvfølgelig imod med kyshånd og er glade over

dem. Og vi har nævnt det flere gange, som vi værdsætter fra Siumut nemlig, at man må

inddrage de lokale mere i arbejdet.

Og i forbindelse med vores debatoplæg vedrørende turismen i sommer, det er det, vi har

efterlyst og nu siger Landsstyret i sin redegørelse med hensyn til, som også Lars Emil lige har

nævnt, at man nævner, at vi endnu ikke er forberedt og hvis vi skal udtale disse endnu engang

og gentage det og hvis vi kun skal ty os til nogen andre, så kan vi ikke komme videre.


Jeg mener, at Landsstyremedlemmet klart må sige, at selvom nogle embedsmænd siger sådan,

så siger vi politikere, at vil opnå at man inddrager de lokale meget mere, også fordi vi har

arbejde til dem og så må vi gå videre.

Jeg håber så på, at dette vil lyde meget bedre i Landsstyremedlemmets ører, fordi han også må

tage imod ansvaret og gå aktivt i gang med de tiltag, der skal igangsættes. Der er mange veje,

man kan bruge og vi må gennemføre uddannelsen i stort omfang.

Vi har meldt ud fra Siumut, at vi må oprette en turistskole. Dette vil bane vejen for, at man

skal gøre det mere interessant og inddrage de unge, fordi det er turismearbejdet, det er noget,

som vi må kunne tjene penge på. Og her med hensyn til uddannelse af de lokale eller

hjemmehørende, så kan de også komme ind og tjene penge på det. Og vi ser meget klart, at

man skal arbejde videre med det.

Og her, at man siger, at man ikke finder turismeområdet interessant, man kan ikke have

fuldtidsarbejde ved det og selvom vi har ofret mange penge, hvorfor kan vi ikke gøre det

sådan, at man kan tjene fuldt på det? Jeg mener, det er det, vi må prøve på at opnå. Ikke kun

ved siden af arbejdet, men man betragter det som et egentligt erhverv. Jeg mener, det er det,

man må arbejde for, fordi det, at man kan gøre det mere attraktivt, så kan man også opnå

større resultater.

I forbindelse med vores debat i sommer, så har vi også efterlyst, at man inddrager fiskere og

fangere i større omfang og begrænsningerne heri er med hensyn til sådan nogen

erhvervsjægeres fangstbevis og at 50 %, det skal komme fra fiskeri og fangst. Og derfor

opfordrer vi, at Landsstyret gør noget ved de forhold og vi er også glade for, at der også er

nogen andre, der støtter os.

Og her selvfølgelig med hensyn til hvor mange turister, og vi kan jo kræve og fremsætte vore

ønsker alle sammen. Men hvis vi ikke har opnået det tal, vi har sat os for og med hensyn til

troværdigheden af de tal, der bliver fremlagt her. Det bliver også sagt, at man må sætte

spørgsmålstegn ved dem, hvor der blandt andet i Tasiilaq og Kulussuk, så er der omkring

15.000 turister om året, så vil man have mange flere turisttal her i redegørelsen. Men som

Landsstyremedlemmet sagde, at de er færre, at fra 2000 til 2005, så er der kun sket en

forøgelse på 1.500 turister på Østkysten. Derfor må vi have meget klare tal og de må


fremlægges og de må udarbejdes i samarbejde med Grønlands Statistik. Jeg mener det er

meget, meget vigtigt også fra Siumut’s side.

Og her med hensyn til Grønlands Lufthavnsvæsen og et koordineret sammenhængende

trafikprojekt, at for eksempel turister, der rejser fra Island til Kulussuk og Tasiilaq og såfremt,

der skal være så mange, selvom deres eneste mulighed er med helikopter, så er det noget, der

må roses og hvis man skal have et fuldt erhverv på turismen, så må man eventuelt overveje, at

man kan få bygget en lufthavn i Tasiilaq. Det er noget, som man også må inddrage i

overvejelserne.

Her med hensyn til vores grønlandske madvarer, man nævner, at restaurationerne ikke er en

mulighed. Og med hensyn til, at når krydstogtskibe ankommer til Qaqortoq i Sydgrønland og

når andre turister ankommer, at man åbner hjemmene for dem, hvor man også får dem hjem

til deres hjem og får dem bespist og at man lader dem overnatte og dette tiltag viser en meget

flot inddragelse af befolkningen og at dette tiltag kan blive spredt ud til kysten. Det ønsker vi

fra Siumut.

Jeg mener også, at vores ønske på det område, det må man gøre noget ved andre steder fra.

Nu ankommer mange krydstogtskibe til Grønland og hvor byer med op til 3.000 indbyggere,

dem finder man ikke attraktivt nok til at kunne anløbe, fordi der ikke er nogen påvisninger at

der er forberedelse til at modtage disse, det vil sige, at hvis man kan påvise, at man kan have

meget større indtjening, så kan man også få det spredt ud til andre, fordi vi kan jo ikke

vedblive med at kigge på og se på de store krydstogtskibe, som blandt andet kan komme med

mage penge i bagagen og jeg mener, at vi kan ikke blive ved med at sidde på sidelinien og

kigge på dem, for det er jo noget, vi må inddrage i vores arbejde med hensyn til udbygning og

udvikling af turismen. Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Siumuts ordfører Ruth Heilmann. Nu er det Anthon Frederiksen fra

Kattusseqatigiit Partiiat, for 2. gang, efterfølgende Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Kattusseqatigiit Partiiat er selvfølgelig også, jeg vil give input med hensyn til turismen.


Vi kan heller ikke være med i samarbejdet ved bare at sige ja og amen til alt og alle. Vi skal

være med i dette samarbejde og så påpege de eventuelle mangler, der forekommer. Hvis vi

ikke gør det, så kan vi heller ikke opnå et godt samarbejde. Ja, et samarbejde er ikke bare

noget, der ligesom køre lige derudaf. Der findes barrierer i alt samarbejde, vi fra

Nordgrønland er bekendt med og som også har kørt på hundeslæde, at hvis en hund får pisk,

så klager den, men vi er også bekendt med, at en hund, der ligesom er blevet doven, det

fortsætter med denne form for liv. Altså man har mulighed for…

…ikke kan gøre tavs her fra de andre.

Ja, selvfølgelig, hvis man skal have et politisk korrekt arbejde, så skal man også kunne huske

på det, man har lovet befolkningen. Ja, man kan måske drille, og så bare sige, også fordi vi

snakker om arbejdspladser, hvor er disse arbejdspladser? 7.000 arbejdspladser der er blevet

lovet, og hvor er de blevet af?

Ja, hvis man har taget det alvorligt, så havde man måske kunnet redde en del af disse 7.000

arbejdspladser i forbindelse med turismearbejdet. Ja, det kan man måske. Kan, eller hvis man

selvfølgelig, vi er jo vidende om, at hvis man er medlem at et landsstyre, og ligesom er

rorgænger, så skal man også kunne vide, hvilken retning man skal køre efter. Hvor man

ligesom har mere kompetence, i forhold til de menige medlemmer.

Ja, jeg vil være medansvarlig, og det har vi også gjort i forbindelse med finanslovsarbejdet, i

forbindelse med beslutning om finanslovsforslaget, og i forbindelse med de forskellige

bevillingen. Men Kattusseqatigiit Partiiat har en placering, når man har en så lille

kompetence, og selv om vi har fremsat mange forslag, så er indflydelsen meget begrænset.

Men vi ved samtidig, at vores forslag, når det er gået en rum tid, så dukker de op igen, i form

af andres forslag. Det er det, vi har kendskab til.

Jeg må altså sige, de spørgsmål jeg har stillet, som ikke kan besvares umiddelbart fra

landsstyremedlemmet. Men landsstyremedlemmet har lovet, at han vil afgive besvarelserne

skriftligt. Det tager jeg vel imod, og regner også med, at jeg får en skriftlig besvarelse, idet,

ikke mindst når man taler fra denne talerstol, til at love noget, så skal man også kunne

overholde sine løfter. Og alligevel så er jeg bekendt med, at ikke kun i dette spørgsmål, men


så er det andre spørgsmål, som man har lovet at afgive en skriftlig besvarelse, og så er nogle

af dem ikke blevet besvaret. Men jeg håber alligevel, at de spørgsmål der er fremsat her i

salen, vil blive besvaret skriftligt.

Endvidere vil jeg også lige komme ind på, indenfor turismen og indenfor turismearbejdet.

Selvfølgelig så er der flere partier som har efterlyst, og som vi fra Kattusseqatigiit Partiiat har

sagt i vores indlæg, at uddannelserne indenfor turisme, kurserne indenfor turismebranchen,

således at vi bedre kan udnytte den lokale befolkning. Det skal tages alvorligt.

Vi er bekendt med, at vi i disse år, og frem til 2010, så er der afsat bevillinger, og mange af

disse bevillinger vedrører uddannelserne. Og vi husker vel nok også, at da vi behandlede

finanslovsforslaget første gang, så har Kattusseqatigiit Partiiat blandt andet skrevet, at der skal

udarbejdes klare retniningslinier for uddannelserne.

I disse uddannelsesplaner kan man blandt andet spørge, hvor mange midler der kan bruges

frem til 2010, og hvor mange af disse kan bruges til turismefremme og uddannelser til

turistguider. Hvor mange der bliver færdiguddannet pr. år. Kan det besvares? Det vil være

interessant, hvis vi allerede nu kan få vished om, med hensyn til status quo for

turismeuddannelserne, og hvor længe disse uddannelser skal vare. Hvis jeg vil blive en

turoperatør, hvor længe skal jeg have en uddannelse? Hvornår får jeg mit bevis? Og hvor stor

en arbejdsbyrde kan jeg regne med? Det er alle disse spørgsmål, som branchen ligesom

efterlyser, utvivlsomt. Vi kan ikke bare sige, at det er kommunernes opgaver.

Med hensyn til den centrale styring, og selv om vi altid ikke går ind for den, så må de centrale

myndigheder ligesom have kendskab til, hvad der sker rundt omkring i landet, og så være

med til denne form for planlægning.

Vi begår fejl alle sammen. Når vi så har begået en fejl, så kan vi eventuelt gå ind for at få lidt

pisk. Og man skal heller ikke være bange for at indrømme sine fejl, derfor skal der være et

godt samarbejde, og så skal man også kunne påpege andre, i forbindelse med sådan et

samarbejde. Og jeg har ingen problemer med at blive påmindet om mine fejl. Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.


Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Og først så skal jeg lige gøre opmærksom på, inden for de

sidste ordfører sagde, at man ikke kan lukke munden på en fra denne talerstol. Og det er med

hensyn til at man skal have debat, inden for den overskrift man har, og inden for de taletider

man har, så kan man få vedkommende gjort tavs. Og Landsstyret har allerede givet tilsagn fra

denne talerstol, at man vil få dem besvaret skriftligt. Og ud fra denne bemærkning så skal jeg

sige, at man uden at bruge denne talerstol, har så Landstinget en mulighed, hvis de mener at

de har fået tilsagn fra Landsstyret, så kan man rette henvendelse om disse til formandskabet.

Og med hensyn til uddannelse på turismen, den er også med i næste dagsorden, og den vil

man også henholde sig til, hvor landsstyremedlemmet kommer med en besvarelse. Også fordi

vi regner med, at debatten vil tage ret så lang tid, at vi også kan få behandlet disse to

dagsordener. Og nu er det så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Først så vil jeg lige sige, at det er ærgerligt, og det også er beklageligt, at ordførerindlæg,

som man også kan synes at være gode, at man kommer med en ret så fjendtlig besvarelse, at

de så går væk. Fordi sådan nogen debatforme, det indebærer ikke at man har den ønskede

effekt, og ikke kun her i salen, men også udadtil. Og det er ikke en sund debatform. Og jeg

håber så på, at man har en ordentlig debatform, også i fremtiden.

Med hensyn til at man har hjemmehørende, som arbejdskraft på turismeområdet, og det der

blev fremlagt fra Landsstyret, det er jeg ikke enig i fra Inuit Ataqatigiits side. Fordi han sagde,

at det er vanskeligt, at anskaffelse af medarbejderne, det er meget, meget vanskeligt. Og både

at medarbejdere og turoperatørerne, hvis man så har viljen, og hvis man har vilje nok, så kan

det lade sig gøre. Det har allerede bestemte steders medarbejdere påvist.

Man nævne Arctic Hotel som et forbillede i Ilulissat, fordi de har haft en målsætning om, at

de gerne vil have hjemmehørende på alle områder. Og både indenfor hotellet, og med hensyn

til turoperatørerne, og de også gerne vil have grønlandske madvarer. Jeg mener, at det kan

opnås let. Det er kun viljen der er den afgørende.

Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører, og det han prøver på at melde ud, dem

vil jeg betegne som meget interessante. Fordi han sagde, at man kun vil komme til at have et

tab, i stedet for en indtjening, ved at man får mange turister til landet. Og han siger, at med


hensyn til det daværende bosted, Sermermiut, som også er blevet optaget på verdensarvlisten,

i og med at der kommer temmelig mange turister dertil, og hvor nedslidende det er for

naturen.

Vi finder det interessant fra Inuit Ataqatigiit, at det ikke kun bør være masser af turister, men

det er ud fra landets særegenhed, som ikke kan ses af andre, og som kan blive udbygget

særskilt, hvor turisterne helst vil kunne betale i større lommer, for at kunne se. Fordi det kan

man opleve, at der er mange rige turister, som gerne vil ofre hvad som helst, for at kunne have

en spændende oplevelse. Og de er heller ikke tilbageholdende.

Det er ikke kun sommerturisterne man skal have en udvikling og udbygning på. Vi finder, at

det er et unikt land som vi bor i, i forhold til andre. Så er der også nogle seværdigheder, som

andre ikke kan opleve. Det er vintermørke, tusmørke og så nordlys, som især folk fra øst er

meget interesserede i. Det er både kulde og snestorm, som næsten alle andre folk næsten

aldrig oplever. Det er sådan noget oplevelsesturisme vi må udvikle, mener vi fra Inuit

Ataqatigiit.

Og med hensyn til fredede områder, det er nationalparken, verdens største nationalpark på

østkysten, og med hensyn til så mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at man på sigt, med hensyn til

ankomst dertil, så skal der udarbejdes meget klare retningslinier, således at man, med hensyn

til bestemte lokaliteter, som er fredede. Det er med hensyn til det, fordi der er flere ting vi skal

være påpasselige med, også fordi der er mange fredede områder, hvor man kan lade turister

betale i dyre domme, for at komme dertil.

Så er der flere partierne, Demokraternes og Siumuts ordførerindlæg, som jeg er meget enig i,

at med hensyn til, at hvis vi også arbejder aktivt, at vi får turister flyvende hertil, så må vi

også aktivt arbejde for at få oprettet flere landingsbaner. Man holder landingsbanerne åbne fra

8 til 16 her i Grønland. Og her skal vi også tænke på, at man i udlandet ikke fokuserer så

meget på klokkeslettet, og man laver en mere tilfredsstillende ordning.

Vi finder det som noget ikke ...... fra Inuit Ataqatigiit, at man på bestemte lokaliteter, at der er

turismeoperatørerne kan få licens til at kunne have. Det finder vi selvfølgelig ængsteligt. Men

med hensyn til at de ikke får eneret til at have det. Men vi skal også kunne respektere de

hjemmehørendes traditionelle fangstdyr og ørredelve, som de har boet i masser af år, at vi


ikke skal fratage disse personer deres traditionelle fangststeder, og hvor man så tilsidesætter

dem i alle forhold til turisterne. Det er på baggrund deraf, at vi har fremsat dette fra Inuit

Ataqatigiit side. Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Landsstyremedlemmet for

Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. Og efterfølgende Emilie Olsen, Atassut.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser, Atassut.

Ja, tak. Det er en meget glædelig debat. Og der er også flere ordførerindlæg, og præciseringer

udover partiordførerne. Det vil være mes..... Vi plejer at sige, at der er mange ting der trænger

til at blive løst. Og der er da mange. Og selv om man opnår gode resultater, så kan vi alle

sammen i fællesskab opnå mere. Og det må vi hele tiden sige.

Og med hensyn til Demokraternes ordfører Marie Fleischer. Hun kom ind på madvarerne.

Dem kan jeg lige så godt komme ind på, med hensyn til at man kan kunne gøre de

grønlandske madvarer mere attraktive, og disse initiativer og projekter, de er i gang. Men når

man flyver med fly, at man på restaurationerne, så efterlyser blandt andet Siumut, at man må

opnå at vore grønlandske madvarer skal kunne tilbydes. Og dette udsagn hele tiden til

hotelejere, det er ikke noget der skal være til skade.

Men med hensyn til at fangernes indtjening bliver større, og det er sunde, grønlandske

madvarer der skal kunne fremsendes. Jeg mener, at det er meget godt at vi siger det hele tiden,

og vi må have et samarbejde på det område.

Og med hensyn til Marie Fleischer, Demokraterne. Når man giver tilsagn om spørgsmål. Jeg

vil gerne sige, at jeg lover at jeg kan komme en besvarelse, og tydeliggørelse af

spørgsmålene. Og her vil jeg sige, at man plejer at fortryk ud af debatten, så kan man også

finde ud af, hvad det egentlig var man efterlyste.

Og med hensyn til Lars Emil Johansen fra Siumut, fordi det kan være at jeg har udtrykt sig

lidt forkert. Fordi jeg var ikke en af de bedste til at holde taler. Men her, med hensyn til

hjemmehørende, med hensyn til udvikling og udbygning af turismeområdet, og at man får


dem inddraget meget mere, hvor vi sagde alle sammen, uden at skændes om, at vi til

stadighed må prøve på at opnå, at man inddrager de hjemmehørende. Det at jeg sagde, at

selvfølgelig finder vi det meget vigtigt fra Landstyret, at man inddrager mange flere

hjemmehørende, end det er tilfældet i dag. Og det vil vi gerne se. Og her blev påpeget, at man

påpeger det ligesom om at jeg sagde fra Landsstyret, at der er for få fra Grønland, der er med i

turismeområdet. Jeg citerede de udsagn vi har hørt fra turismemedarbejder. Og dette udsagn

må vi så få ændret.

Og med hensyn til målsætningerne om at få inddraget, og holde uddannelser på

turismeområdet, så er det jo Erhvervsdirektoratet, som har fået udarbejdet sådan en

turismepolitisk redegørelse, hvor vi så har arbejdet med uddannelser. Jeg mener, at det er

noget som vi alle sammen må samarbejde om i vores videre arbejde på turismeområdet.

Og her, med hensyn til at man kan inddrage kommunerne og de private. Dem kan man ikke

komme uden om, fordi vi har behov for input fra disse. Der er nogle kommuner, der ligner

Ilulissat, og der er også nogle andre kommuner, som er meget, meget dygtige til at få

tilrettelagt arbejdet med turisterne, hvor man i fuldt samarbejde med fangerne, uanset om det

er ørredelve og fangststeder, så kan man få dem tilrettelagt således, at turisterne kan komme

dertil.

Sådanne meget gode tilrettelæggelser, og fra de steder hvor jeg kommer fra, hvor de er blevet

godkendt, og hvor de kan komme dertil. Jeg mener, at det er sådan noget vi må lære af, og vi

må så få dem udbygget, hvor det blandt andet også er hjemmehørende, i forbindelse med

inddragelse af dem i turismeområdet. Der er sådan nogle forhold, vi bør være mere

opmærksomme på.

Det er vedrørende fangernes indtjening, og kravet om 50 procent skal stamme fra fiskeri af

fangst, og løsning af dette. Så, hvis jeg ikke husker forkert, så skal vi fremlægge noget til

forårssamlingen, med hensyn til at få løst de barrierer der findes på det område. Hvis man har

lavet en lov, hvor der skabes barrierer og begrænsninger, så må man også få løst de barrierer

og begrænsninger der findes i den.

Uanset om man er erhvervsfanger, eller arbejder med turismen ved siden af, og målsætningen

har ellers været gavnlig, men hvis vi i stedet for har skabt barrierer og begrænsninger, så


mener vi, at den så må løses, fordi man har fået påpeget disse. Man må politisk få det

undersøgt, hvordan vi bedst muligt kan få det løst. Og hvis jeg ikke husker forkert, så skal vi

fremlægge noget på de område til forårssamlingen.

Med hensyn til Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Selvfølgelig, med hensyn til

at jeg gav tilsagn om en skriftlig besvarelse af dine spørgsmål, så skal jeg blot endnu en gang

ja. Jeg skal så vidt muligt, med hensyn til de spørgsmål der blev stillet, dem skal jeg prøve på

at besvare, så vidt muligt, så mange som muligt.

Og med hensyn til det allersidste, med hensyn til Arctic Umiaq Line-skibet, det er noget man

kan være påpasselig med at få besvaret, og mine udsagn, at det eventuelt ikke kan blive

besvaret. Jeg håber så på at du ikke har misforstået. Jeg udtalte mig meget forsigtigt på det

område.

Ja, man kan eventuelt afslutningsvis sige, at jeg endnu en gang glæder mig over, at udsagn om

at man får udbygget og udviklet turismen endnu mere, og jeres alle sammens udmeldinger, de

er meget gode.

Men med hensyn til det udsagn, at man skal få rettet op på nogle forhold. Jeg mener, at vi i

fællesskab kan opnå gode resultater. Det er foreløbig dertil jeg siger tak for.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Og den næste er Emilie Olsen, Atassut. Efter Emilie, så er det Landsstyreformanden. Værs'go

Emilie.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Tak. 25 mio., dem bevilger man årligt til turismearbejdet. Jeg mener, at i den hvor vi snakker

om hjemmehørende, så må man udnytte disse mange midler endnu bedre, med hensyn til

kursus og uddannelse til turismeområdet. Hvorfor siger vi hele tiden, med hensyn til når man

snakker om de hjemmehørende, at politikerne snakkede om hjemmehørende i mange år her i

salen. Jeg mener, at de 25 millioners årlige bevillinger, også til stadighed må gennemføres, og

bruges til turistkurser.


Og hvis og såfremt man har sproglige problemer, så kan man også udnytte Sprogskolen, som

er placeret her i Grønland. Jeg mener, at man ikke bør overse denne mulighed. Der

gennemføres også sprogkurser og lignende. Jeg mener, at det er noget man kan være

opmærksom på. Men vi kan jo ikke tvinge de kommende turismemedarbejdere. Men når der

er tale om så mange midler, så må man være ekstra opmærksom, og så i samarbejde.

Jeg vil også lige nævne, at med hensyn til de enkelte kommuner, så er der flere, enkelte ting

der blev påpeget. Men der er også mange kommunerne som vil, og som arbejder aktivt med

turismen. Og ikke mindst på bygderne, uanset sproget, så arbejder man, også fra

befolkningens side.

Ja, politikernes udsagn, dem kan jeg støtte, at når man kun fokuserer på det negative, gad vide

hvor dårligt det vil lyde i deres øjne. Når man så kommer hen til det positive, så vil det også

være glædeligt for en politiker.

Jeg vil blot lige nævne, at man også bør huske på, at vi har en sprogskole her i Grønland.

Og med hensyn til udefra kommende, tilkaldt arbejdskraft, på baggrund af mangel på

uddannede, det er korrekt. Og den må vi også modarbejde. Hvis vi ikke har uddannet,

grønlandsk arbejdskraft, så må vi modarbejde dette forhold, at man blot tilkalder arbejdskraft

udefra. Jeg mener, at vi alle sammen, vi politikere, har en godkendt at man må udbygge og

uddanne de hjemmehøre.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Den næste er Landsstyreformanden. Og efterfølgende Vittus Mikaelsen, Siumut.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Ja debatten her, man fremkommer med mange interessante ting. Og det er glædeligt at

kunne følge med, når man kan føle, at man finder det meget vigtigt, at arbejdet skal tage

udgangspunkt i, at man bruger de hjemmehørende. Det er korrekt, at man bruger 24 til 25

mio. kr. årligt. Vi må have en større gavn. Ny effekt for landet.

Her i debatten i foråret, så kom man fra turismeområdet, at da der er så begrænset

hjemmehørende medarbejdere, at flertallet må komme og blive tilkaldt udefra. Jeg mener, at


dette udsagn ikke længere er velegnet på dette tidspunkt. Hvis skal yde så mange bevillinger,

så må vi grundlæggende starte med arbejdet, med at få forøget antallet af hjemmehørende. Og

da Turistrådet har en bestyrelse, så vil jeg gerne opfordre bestyrelsen til at de må udbygge

deres arbejde, med hensyn til at kunne arbejde med flere hjemmehørende.

Og med hensyn til Anthon Frederiksens, Kattusseqatigiit Partiiat, udsagn. Han beskyldte

Siumut, at der ikke er ankommet 61.000 turister. Jeg mener, at det er alt for letkøbt at komme

med sådan nogen kritik, og at man kun beskylder andre partier. Sådan kan man ikke have et

politisk liv, og få dem udbygget.

Hvis man har sådan nogle målsætninger, og hvis man vil have eget parti som bagland, så kan

man også lave nogen planlægninger omkring partiets egne målsætninger. Og vi fra Siumut,

med hensyn til vores politiske målsætninger, dem har vi planlagt. Og fremlægge dem, uden at

skjule, og sige at vi gerne vil opnå det og det. Jeg mener, at Kattusseqatigiit Partiiat må lære

på det område i stort omfang. Fordi man kan ikke komme med politiske udsagn, hvor man

kun beskylder andre. Men der er først ved at man arbejder aktivt, alene, at man kan opnå

sådan nogen.

Og med hensyn til samarbejdet, så benyt at man har et glædeligt og godt samarbejde. Men der

er også mange…

…er vi parate ikke uden at skal indover men må i samarbejde fastsætte nogen målsætninger

for at have en god service overfor samfundet og skal være enige om, at vi har målsætninger

om, at landet skal opnå meget bedre ikke sådan, at vi skal arbejde for at spænde ben for os her

i salen.

Og med hensyn til madvarer. De grønlandske madvarer er det man snakker om her, og der er

nogle ordførerindlæg, at man ikke kan have pålæg om, at det skal servicere disse, men det er

korrekt, men der er nogle personer her, vi har også nogle politiske målsætninger om, at vi så

vidt muligt med hensyn til levende ressourcer i Grønland, de må udnyttes bedst muligt, og

hoteller og andre har også en forpligtigelse til at kunne følge dette, fordi det land som man har

en politisk … at det så skal blive inddraget af med hensyn til, at man skal få minimeret

importeret madvarer. Det er alt for let købt at sige, at vi ikke kan pålægge dem, ja, vi kan ikke


pålægge dem, men vi må opfordre dem til at få dem inddraget meget mere i det grønlandske

kostliv.

Ja, det er så mine bemærkninger. Jeg håber så på, at det ikke kun er ord og udnyttelse af det

grønlandske hjemmehørende, det endelig at man nu har fået denne målsætning op, den vil vi

gerne have samarbejde med for at Siumut, at der ikke skal herske tvivl om, at Landsstyret vil

fortsætte grønlandisering i stort omfang, fordi jeg kan fornemme, at det er absolut flertal her

vil have, at man har de hjemmehørende i fortrin, og man skal udnytte disse 25 millioner kr. til

gavn for de hjemmehørende.

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Det sagde han.

Og før vi går videre, så skal jeg lige meddele at på næste dagsordenspunkt 102 at

forslagsstilleren ønsker, at debatten bliver udsat. Jeg mener, der heller ikke er nogen til hinder

for det, men jeg mener også, at det er vigtigt, at når vi er færdige med debatten af dette

dagsordenspunkt, så skal vi først færdiggøre de afstemningstemaer. Men jeg skal så vidt

muligt ønske, at vi så fastholder og holder en debat uden at komme væk fra turismepolitiske

redegørelse.

Og den næste er så Vittus Mikaelsen og efterfølgende en fra Atassut.

Vittus Mikaelsen, Siumut.

Jeg er Siumutter.

Med hensyn til målsætninger om 61.000 turister. Vi har allerede opnået det, udefra det, jeg

kan se, vi er kommet over de tal, det bare man har bare overset det på landsbasis. Her i

redegørelsen kan man se, at det er 34.000 turister, som der er kommet til Grønland.

Derudover så er der 2 kommuner, turistede kommuner, det er nemlig Ammassalik og

Illoqqortoormiut, de er udeladt i denne redegørelse. Havde de så op til 10.000, 20.000

turister? Derudover så er der så krydstogtskibene og hermed indberegnet flere tusinde

turister.

Men med hensyn til de afkast vi efterlyser. Det er et problem i forbindelse med turisme. Det

er det, der er problemet. Men nu skal vi kunne løse problematikken og så se, hvad er det, vi


skal løse, hvad er det, vi skal ligesom ,hvad er det vi ikke har opnået? Det er det, altså, det er

den administrative styring, som skal opdateres.

Det er mig en stor glæde med hensyn til partiernes ordfører, Siumuts og Inuit Ataqatigiits

ordførere direkte har spurgt, de afkast der vi får fra turisterne, hvor store de er. Ja, hvor stor en

del af dem forbliver her i Grønland, og hvor stor en del af dem kommer ud af landet.

Ja, så er det så Landsstyremedlemmet som lovede, at han vil fremsende skriftlige besvarelser

til spørgsmålene. Inuit Ataqatigiit har meget konkret spurgt. Ja, er det kun så de minimale

afkast, der vi ligesom skal fokusere på, eller skal vi ligesom fokusere på den fulde afkast, der

kommer fra turisterne.

Det samme gør sig gældende med hensyn til Siumuts spørgsmål, hvor stor en del af pengene

kommer ud af Grønland med hensyn til de penge, vi får fra turisterne.

Vi har et indgående kendskab til denne behandlingsform, fordi vi bor i en kommune, hvor der

kommer mange turister. For eksempel pr. dag så betaler de 1.8 millioner kr. Så er det kun

75.000, der forbliver i Grønland ud af disse 1.8 millioner kr.

Ja, det er så turoperatørernes, turistoperatørernes sande udsagn. Derfor ønsker vi, at man

undersøger sagen nærmere, fordi vi ligesom er blevet sat til side fra udefrakommende

operatører.

Derudover så er det Demokraternes ordfører. De er meget glad for, fordi vedkommende ser så

klart Greenland Tourisme´s arbejde skal være at vise 4 millioner kr. som skal være til gavn

for hele landet. Også fordi disse penge tilfalder kun en del af landet.

Som eksempel kan jeg nævne, at vi i år, det er den bevilling, der er på landskassen på 24

millioner kr. så har Tasiilaq og Illoqqortoormiut tilsammen kun fået 124.000 kr. ud af disse 24

millioner kr. Derfor har Demokraternes ordfører ret i at sige, at man ligesom ikke har ….på

denne skæve fordeling.


Det, jeg vil gerne vide fra min egen side, det er, når en turist kommer til Grønland, hvor

meget vedkommende så forbruger landets egne ressourcer. Forplejning i Tasiilaq der er nul

kroner.

Så er der Ilulissat som en gang om ugen ligesom præsenterer det grønlandske specialiteter.

Altså hvilken mad hvad vi har. Det er også det, vi skal være opmærksomme på. Altså fra,

altså, og anbefale overfor Grønlands Turisme at de skal være opmærksomme på denne del af

sagen. Tak

Per Berthelsen, 3. næstformand for Landstingets Formandskab, Demokraterne.

Det var Vittus Mikaelsen, Siumut.

Ligesom den forrige ordstyrer har meddelt, så er det punkt 102 ønskes udsat til en anden dag.

Efterfølgende så skal vi have afstemninger. Så skal jeg anmode medlemmerne om at sætte sig

på deres pladser.

Nu er det Gudmand Rasmussen derefter Marie Fleischer.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Tak. Jeg bruger denne talerstol på en lidt anderledes måde. Jeg kommer herop til stolen, glad,

fordi jeg kan se at, der er meget at samles om fra de forskellige partier. Og jeg vil blot

anbefale, med hensyn til Grønlands fremtid, det der bliver fremlagt fra Landsstyret. Det at vi

skal være sammen om den fremtid som ligger til landet. Og hvis vi er samlet, så kan vi opnå

bedre resultater.

Vi må jo alle sammen indrømme, at turismen er meget ung her i Grønland. Det er noget nyt.

Derfor, hvis vi skal udvikle turismen, så må vi lade være med at prikke til hinanden og i stedet

samarbejde. Derved kan vi opnå større resultater.

Ligesom Atassut helt klart i sit budskab har sagt, at hvis vi ligesom præsenterer Grønland

bedre udadtil, så kan vi utvivlsomt opnå bedre resultater indenfor turismen.

Et af indlæggene har været inde på det, vi også meget sætter pris på i Atassut. Og som det

første parti har fremlagt, nemlig, at den grønlandske hjemmehørende arbejdskraft skal arbejde

for turismen indenfor administrationen og indenfor operatørerne, branchen. Men det er


problemer, dels spørgsmål det skal ikke være en barriere, det synes ikke at være et. Det er

ikke det, der skal stoppe os og i vores bestræbelser for at bruge den hjemmehørende

arbejdskraft.

Som eksempel kan vi måske her internt i Grønland, ja, hvis vi ligesom reklamerer for

turismen, det går jeg helhjertet ind for, det der bliver sagt fra Inuit Ataqatigiit, at for eksempel

mørketiden her i Grønland. Også nordlyset. Altså, de ser egenskaber, vi har her i naturen.

Hvis det så bliver reklameret for resten af verden, så kan det måske ofte kommer positive

resultater.

Vi ser jo hele tiden, at der er mange ekstreme oplevelser, som idræts.. baseret rundt om i

verden. Og i forbindelse med indbringende turen. Så kan man måske også lige bruge

videooptagelser, også bruge disse optagelser som dokumentation for disse indbringer. Det kan

man måske bruge.

Derfor er det meget glædeligt, at samtlige partier ligesom er, kan samles om et budskab om

dette. Derfor foreslår jeg, jeg skal bruge udtrykket en skibslast, som er fyldt op, så kan 2

personer ikke tømme den med det samme.

Hvis vi her i Tinget kan samles om en ting, så kan vi også bedre opnå resultater. Hvis vi

ligesom, I kan samles om noget, så vil resultatet blive ikke blive bedre.

Det er blevet sagt. Lad os samarbejde. Det er altså et budskab, vi ligesom hele tiden siger. Det

er også et budskab, vi har hørt fra Landsstyret. Hvis vi samles om en ting, og vi samarbejder,

så kan opnå størst mulige resultater. Også med hensyn til fremtiden.

Afslutningsvis vil jeg også sige, jeg tager min hat af for Landsstyremedlem Siverth K.

Heilmann. Eftersom han er villig til at indrømme sine fejl her fra talerstolen. Der er nogen,

der griner, kan jeg se. Men det jeg er stolt over, det er et menneske, som altså kan indrømme

sige egne fejl. Det er så en ære vedkommende kan få i vores Ting her i meget god. Lad os

samles om det, og lad os holde op med at være nedladende.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.


Det var Gudmand Rasmussen, Atassut. Og nu er det Marie Fleischer 3. gang for en kort

bemærkning. Og efterfølgende skal vi have en afstemning. Medlemmerne bedes indtage deres

pladser.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Ja, grunden til, at jeg kommer op til talerstolen, er at Landsstyremedlemmet for Erhverv

sagde, at jeg ligesom ikke har stillet nogle spørgsmål.

Jeg skal præcisere, at i mit indlæg, så sagde jeg, at med hensyn til branding, så spurgte jeg,

hvor lang sagen er nået med hensyn til branding. Og omkring afslutningen af mit indlæg, så

spurgte jeg om, hvilke planer man har med hensyn til, at tidligere så har turismeerhvervet fået

tilskud fra AEB-midler, men nu har man fået dem udelukket. Hvordan deres muligheder med

hensyn til at kunne gå videre, rent uddannelsesmæssigt. Og derfor med hensyn til mine 2

spørgsmål, fordi han allerede har givet tilsagn om, så må jeg også kunne regne med, at jeg

ville få besvarelserne skriftligt. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Og dermed tager man jo heller ikke nogen

beslutninger under sådan nogle redegørelser. Og de udmeldinger af samtlige partier, som også

kom til Landsstyret i hænde meget synligt, der må man gerne undersøge nøjere fra

Landsstyret.

Og med hensyn til de spørgsmål som i dag ikke blev besvaret, så blev det nævnt fra

Landsstyret, at de vil have tid til dem, og Landstingsmedlemmerne har jo muligheder på

hvilken som helst, at hvis de synes, at de ikke har fået fyldestgørende besvarelser på deres

spørgsmål, så kan de stille disse skriftligt eller anmode om skriftlige besvarelser.

Og dermed er vi igennem med dette dagsordenspunkt. Vi har så 2 afstemninger. Det er 2.

behandlinger. Det er punkt 49 og 50.

I den forbindelse så skal jeg udtale med hensyn til dagsordenspunkt 49. Det er forslag til

Landstingslov om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer. Det

er afstemningstema ved 2. behandling, og forslaget blev efter 1. behandling, eller det var

Landsstyremedlemmet for Erhverv og Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, der har


fremlagt dette forslag. Og det blev …….efter 1. behandling henvist til behandling i

Landstingets Erhvervsudvalg. Og et enigt udvalg har indstillet forslaget til Landstingets

vedtagelse.

Og inden vi går over til afstemning, så skal jeg spørge om der er nogen, der har nogen

bemærkninger. Og det er så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Uddannelser og

Erhvervsuddannelser.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser, Atassut.

Og det bliver ganske kort. Med hensyn til kommercielle og forskningsmæssig anvendelse af

biologiske ressourcer og som Landstingsformanden allerede har sagt, så er der en meget stor

enighed ved 2. behandling. Og den blev så henvist til Landstingets Lovudvalg og til

Landstingets.

Mange tak for det gode arbejde. Det er allerførste gang i Grønlands historie, at man får

udarbejdet sådan en lovgivning, som også er spændende. Jeg ser frem til med spænding indtil

3. behandling og vedtagelse. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal spørge, om der er nogle andre, der har bedt om ordet. Det er ikke tilfældet. Og nu går

vi over til afstemning af forslaget.

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

28 for,.

Er der nogen der er imod?

Nej.

Er der nogen, der undlader at stemme?

Nej, heller ikke.


Dermed, så er 2. behandlingen af forslaget. Så er det jo samtlige Landstingsmedlemmer, der

har vedtaget dette. Og den overgår til 3. behandling i sin foreliggende form.

Og med 1. behandling og 2. behandling, så er det jo enighed fra Landstingets side. Og hvis

der ikke er nogen, der er imod, så vil jeg spørge, om der er mulighed for, at vi kan få den

vedtaget her ved 3. behandling og ved afstemning.

Det er ikke tilfældet.

Nu skal vi så have en afstemning om i den foreliggende form her ved 3. behandlingen.

Og de, der stemmer for ved 3. behandlingen, at den vedtages i sin foreliggende form, bedes

rejse sig.

28 for.

Det er samtlige tilstedeværende, som her har fået den vedtaget ved 3. behandling.

Og denne Landstingslov som er, som Landsstyremedlemmet er i så en nyhed her i Grønland.

Og det er så en mulighed vi kan få udnyttet.

Og dermed er vi færdige med dette dagsordenspunkt.

Og vi er så nået til dagsordenspunkt 50.

Det er forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om

arbejdsmarkedsydelse.


13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006.10.12

Dagsordenens punkt 50

Forslag til landstingforordning om ændring af landstingsforordning om

arbejdsmarkedsydelse.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og vi skal så have en afstemning af den af 2. behandling. Og det er Landsstyremedlem for

Erhverv og Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, der har fremlagt dette.

Det skal udtales, at forslaget ikke blev henvist til udvalg og nød fremme af flertallet i

Landstinget.

Og forinden vi får en afstemning af forslaget, så skal jeg spørge, om der er nogen, der har

nogle bemærkninger. Det er ikke tilfældet.

Og nu skal vi have en afstemning af forslaget her ved 2. behandling.

Og det er så et ændringsforslag, som man ikke har modsat og hvor flertallet går ind for.

Dem, der stemmer for ændringen, bedes rejse sig.

28 for.

Det er så samtlige tilstedeværende her i salen, har ved afstemningen af 2. behandlingen

godkendt den.


Og der er ikke blevet modtaget ændringsforslag her ved 2. behandlingen … er blevet færdig,

så vil jeg gerne foreslå, at vi får den vedtaget her ved afstemning her ved 3. behandling,

således at vi kan være færdige med dette ændringsforslag.

Er der nogen, der er imod dette?

Nej.

Og her ved 3. behandlingen at den bliver vedtaget i sin foreliggende form.

Dem, der går ind for det, bedes rejse sig.

28 for.

Det er så samtlige stemmeberettigede her i salen, har fået den vedtaget.

Og dermed er vi også igennem vores dagsorden. Og som sagt er punkt 102 udsat til en anden

dato, og vi er så færdige med vores møde.

More magazines by this user
Similar magazines