Fortryk - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Fortryk - Inatsisartut

koncentreret om enkelte steder og byer i landet. Andre steder står byer turistfrie hen til, trods

for stort ønske om turister.

Derfor er Demokraterne meget forventningsfulde med hensyn til de regionale

destinationssamarbejder, med henblik på en større spredning af turisterne. I

destinationssamarbejderne varetages blandt andet støtte og rådgivning ved udviklingen af

produkter til turisterne.

I forbindelse med de fremtidige storkommuner ser Demokraterne det derfor som en

nødvendighed, at rådgivning ved produktudvikling og virksomhedsopstart, indenfor turisme,

bliver lagt ud til destinationssamarbejderne. Det er ikke alt, der kan styres fra Nuuk.

Destinationssamarbejderne har en finger på pulsen, og kan i samarbejde med de enkelte

kommuner og aktører strikke nye turistprodukter sammen. De ved trods alt mest, om det der

foregår i turismen regionalt. GTE skal selvfølgelig forblive den nationale koordinator. Ved en

større spredning af turisterne, vil man ligeledes minimere den slitage turisme nu engang kan

have på naturen og lokalbefolkningen.

Isfjorden i Ilulissat er nyligt blevet optaget på Unescos verdensnaturarvsliste. Demokraterne

håber, at det ligeledes vil ske i Sydgrønland. For vi har brug for al den positive

markedsføring, vi kan få. Derfor er det også glædeligt, at man, i GTE og

destinationsselskabernes regi, i højere grad satser på journalistrejser, således at de fascinerede

journalister kan berette om vores fantastiske natur og kultur i deres respektive hjemlande.

Gennem de sidste år har snakken angående hjemmehørende guider været et varmt debatemne.

Spørgsmålet er, hvorfor turister skal lege guider. Snakken falder på, at turistselskaberne ikke

vil ansætte lokale som guider. Det er dog ikke Demokraternes opfattelse, at guider udefra

tager arbejdet fra lokale, der vil være guider. Der er simpelthen manglende interesse for faget.

Et alternativ kunne være, at de hjemmehørende fik mere i løn, da de ikke skal have

flybilletten og logiet betalt. For at arbejdsgiverne kan undgå, at stå i mandskabsmangel, og for

at sikre medarbejderne en stabil arbejdsbyrde, kan parterne underskrive ansættelseskontrakter.

Dette valg af løsning er for Demokraterne at betragte som en bindende kontrakt, med

konsekvens for begge parter, ved brud.

More magazines by this user
Similar magazines