Mjølner februar 2011.indd

More documents

Recommendations

Info

Af Erik Nordahl-Pedersen, DETCO OMLT Hold IV Hvad er det i særlig grad vigtigt at være opmærksom på, når man i ordets bogstaveligste betydning kastes ud på dybt vand i mentoreringens svære kunst? Efter seks måneder i missionsområdet – nærmere bestemt Shorabak Garrison, Helmand – er jeg ingenlunde ekspert på mentorering, men jeg tør nu nok vove pelsen og give om ikke andet så et personligt bud på, hvad der skal til og hvad det vil sige at være mentor i en fremmed kultur og i forhold til mennesker, der tænker og agerer anderledes, har et andet værdi- og normsæt, er præget af andre livserfaringer og som i det hele taget og på stort set alle områder har et andet udgangspunkt og andre forventninger til det at være mentee eller modtager af input fra en vestligt orienteret mentor. Lever i nuet Noget af det første man som mentor bliver konfronteret med (udover varmen, støvet og den stikkende sol) er en tilsyneladende total mangel på planlægning, struktur og prioritering i hverdagen. Den afghanske soldat – hvad enten han er garnisonskommandant, chef for en logistik sektion eller blot almindelig menig – lever i nuet. Ingen ved alligevel noget om dagen i morgen, endsige 28 MJØLNER FEBRUAR 2011 MENTOR I EN FREMMED KULTUR Hvad er mentorering egentlig for noget? Hvad skal det føre til? Nytter det overhovedet noget? En dansk mentor refl ekterer her over sine seks måneder i Helmand. hvad der sker om en uge og da slet ikke om en måned, så hvorfor overhovedet bekymre sig om det. I dag kan ses og føles. Det kan man forholde sig til. Prioritering af opgaverne er heller ikke noget, der tillægges betydning. Opgaverne løses i den (u)orden de dukker op uden smålig skelen til, hvad der er vigtigt/mindre vigtigt, haster eller kan vente. Der ageres kort sagt på nuet, og det der fanger opmærksomheden i nuet. Et sådant kortsyn giver selvsagt nogle udfordringer, som man som mentor må forholde sig til og inkludere i sin mentorvirksomhed. Der træffes mange og hurtige beslutninger, der her og nu får problemerne til at gå væk. Der gøres kun sjældent overvejelser, der skiller årsag fra virkning. Man forholder sig til de umiddelbart observerbare symptomer, agerer på disse og bekymrer sig ikke om årsagerne til problemets opståen. Utallige afbrydelser Som mentor skal man hele tiden være klar til at agere; forholde sig til nye problemstillinger og konstant forsøge at fi nde sammenhæng og retning i de ting, der observeres/ opleves og så ellers mentorere/rådgive hensigtsmæssigt i forhold hertil. Mentorering af en garnisonskommandant foregår eksempelvis på den måde, at man på forhånd har forberedt sig på et drøfte et antal problemstillinger og derfor i forhold hertil har lagt en plan for, hvad man vil spørge ind til, have svar på osv. Når man så efter morgenmødet med sin tolk går ind på kommandantens kontor, så går typisk den første halve time med, at ”man taler sig varm” alt imens et utal af mennesker kommer ind, vender små og store problemer og får underskrifter på diverse papirer alt imens telefoner og samtaleanlæg benyttes fl ittigt af både kommandanten og de besøgende. Det kan derfor godt tage det meste af en time at få drøftet en enkelt problemstilling igennem – ind imellem alt det andet, og så er man endda ikke altid helt sikker på, om der er kommet noget reelt ud af drøftelsen. Som mentor skal man derfor holde sig til korte budskaber og sørge for at disse noteres ned eller bedre, at der bliver taget aktion på dem med det samme. Kontrol af og opfølgning på givne ordre og direktiver glemmes ofte i den afghanske hverdag. Der anvendes til gengæld rigtig megen retorik og store armbevægelser. Konkret handling og konsekvens kniber det til gengæld gevaldigt med. Respekt er vigtig Det afghanske menneskesyn er en tredje showstopper i en dansk mentors bestræbelser på at gøre en forskel vedr. bl.a. ledelse og mandskabsbehandling. Den afghanske
mentee er som udgangspunkt åben, imødekommende og samarbejdsvillig. I alt fald så længe de kan se en fordel i at være det. Som mentor er det vigtigt, at man møder sin mentee, der hvor han er. Fordomme og indforståethed kan i denne sammenhæng ikke bruges til noget. Man må med et åbent og lyst sind se på muligheder frem for begrænsninger. Det drejer sig kort og godt om at skabe gode relationer, der baserer sig på gensidig respekt og tillid, mere end hvad den ene eller anden har af syn på sine medmennesker. Korporlig afstraffelse eller verbale skideballer i fuld offentlighed er en daglig foreteelse i det afghanske forsvar. Skal man derfor som mentor tage fat på de mere HR-relaterede emner, så er det helt basale ledelsesprincipper, der skal op af skuffen. Og det er faktisk muligt at motivere og styrke selvtilliden hos den afghanske soldat med ganske få og små virkemidler. Frygten styrer Dybest set bunder megen uhensigtsmæssig adfærd efter min opfattelse i usikkerhed og manglende indsigt/uddannelse i helt fundamentale ledelsesværktøjer. En blind tro på autoritet og frygten for repressalier er derfor styrende for soldaternes omgang med hinanden – uanset grad. Den med mest på skuldrene bestemmer. Situationen på Shorabak er i denne henseende ingen undtagelse. Garnisonen ledes af en oberst, der som på en dansk kaserne, fl yve- eller fl ådestation skal sørge for, at de husende operative myndigheder og enheder har lys, vand, mad, indkvartering mv. På Shorabak bor et korpshovedkvarter med en generalmajor i spidsen samt en til korpset hørende brigade, der ledes af en brigadegeneral. Hvem bestemmer nu over hvem? Kamp om sæbe Ja, rangfølgen er ikke overraskende, at korpsgeneralen i praksis har hånd og halsret over det hele. Hans ord er lov, og han gør stort set, hvad der passer ham. Brigadechefen og garnisonschefen slås så fra tid til anden om den resterende magt, hvor ham med de stærkeste relationer til generalen som oftest vinder in caso den operative chef. Dette mønster gælder også, når der en sjælden gang ankommer forsyninger til garnisonen. Først tager korpshovedkvarteret, hvad de skal/kan bruge, dernæst brigaden og resten tilfalder så garnisonen – uanset hvem, der måtte have bestilt hvad. Resultatet er, at garnisonen konstant mangler forsyninger, og det gælder alt fra sæbe og gulvklude over papir og blyanter til borde, stole, senge og skabe. Kort og godt alt det soldaterne skal bruge i hverdagen, og som garnisonen skal bruge for at holde gang i driften af etablissementet. Små skridt af gangen Hvad stiller man op som dansk mentor i et system, der umiddelbart virker kaotisk, uden reel styring og præget af et menneskesyn, der hører fortiden til? Ja, man starter som sagt med at stikke fi ngeren dybt ned i jorden, tage en dyb indånding og forsøger dernæst at navigere igennem denne tilsyneladende uorden. Det er her tålmodighed, vedholdenhed og tolerance kommer ind, hvis man vil gøre sig håb om at kunne påvirke i en mere gunstig retning. Det er også i denne fase vigtigt, at der tages afsæt i eksisterende præmisser og vilkår. Ikke noget med at rokke for meget eller forskyde lasten i den vuggende skude. Skal der ændres kurs, og det skal der, så skal det ske på afghanske præmisser, og når de er Mentorerne i gang med at orientere hinanden om deres opgaver. klar til en lille kursændring i den på lang sigt mest gunstige retning. Vi skal tro på det Vestlige metoder, ambitioner og holdninger til hvad der er rigtigt og forkert kan allerhøjest anvendes som grundlag for et langsomt kursskifte. Ting tager tid – specielt i et land så langt bagud i udvikling som tilfældet er med Afghanistan. Vigtigt er det også i denne forbindelse at bevare troen på, at vores indsats nytter – uanset hvor svært eller håbløst det ind imellem måtte se ud, og uanset hvor lille en kursændring man i nuet måtte fremtvinge. I det lange løb vil de mange små påvirkninger afgjort gøre en forskel, der er til at få øje på, og først da vil det afghanske forsvar begynde at kunne stå på egne ben. Men der er sandt for dyden et stykke vej endnu. Garnisonens næstkommanderende, oberstløjtnant Said taler til sine soldater. MJØLNER FEBRUAR 2011 29
Page 1 and 2: Combat Support Wing MJØLNER FEBRUA
Page 3 and 4: Combat Support Wing UDGIVER Combat
Page 5 and 6: AFTALE MED HJEMMEVÆRNET Combat Sup
Page 7 and 8: gende spændt yderligere fast med k
Page 9 and 10: Udnævnelser Den 19. november 2010
Page 11 and 12: OP I GEAR - IGEN Ground Support bid
Page 13 and 14: vi dog hurtigt en fl y-palleter, de
Page 15 and 16: OPSLAGSTAVLEN Samarbejde om kørsel
Page 17 and 18: ORT WING
Page 19 and 20: spørges. Vi har bl.a. videofi lmet
Page 21 and 22: måneder i træk, hvorefter de udsk
Page 23 and 24: Personel udsendt af Combat Support
Page 25 and 26: TIL- OG AFGANGE Velkommen til Fra T
Page 27: Når to MP’er anmoder en soldat a
Page 31 and 32: C-130 rotation ISAF Uge 12 til 23 s

Mjølner februar 2011.indd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?