andango - Syntetisk tale

38
det overskydende blæk op. I vinduet hang et par lange plysgardiner
holdt tilbage af morgenstjerner i jernkæder, alt sammen meget solidt.
Jeg var lige blevet fan af ABBA og værelset stod ikke helt mål med
mine hedeste diskodrømme. Først var jeg nærmest rædselsslagen over
at jeg skulle bo på det værelse, men så tænkte jeg at jeg nok kunne
smide tingene ud stykvis og erstatte dem med ABBA-plakater, hyrdetæppe
og rispapirlamper.
Det store skrivebord havde nu én fordel: Det havde nogle dybe
skuffer hvor jeg kunne gemme gamle madpakker. Min far gav mig i
en periode madpakker med i skole, nogle ordentlige humpler Struer
grovbrød med spegesild og rå løgringe eller kartoffelmos og en
hummerklo. De få gange jeg løb risikoen og pakkede ud i klassen,
vakte det så stor opmærksomhed at selv gårdvagten måtte ind og
se på. Når jeg kom hjem om eftermiddagen gemte jeg de uåbnede
madpakker inderst i skrivebordsskufferne og glemte alt om dem. Min
lugtesans har aldrig været veludviklet.
Tænder
Når jeg kom i seng om aftenen, fik jeg tit en guldbarre chokolade.
Som tandlæge anbefalede min far chokolade frem for bolsjer. „Det
smelter og forsvinder fra mundhulen på få minutter,“ sagde han, „og
er et udmærket nydelsesmiddel til unge mennesker i voksealderen.“
Jeg fik en seddel med hjem om skoletandpleje som var noget nyt
dengang. Min far syntes at det var en udmærket ide at jeg gik til skoletandlægen;
men han ville lige selv se mig ind i munden først. Her
gjorde han en ubehagelig opdagelse.
Jeg fik den helt store tur i min fars tandlægestol, for han ville nu
ikke være bekendt at sende mig til skoletandlægen med rådne tænder.
Han kunne lige så godt have rørt sølv til mine fyldninger i en margretheskål,
så mange huller havde jeg.
Han lavede også tænder på sig selv. Engang hvor min søster var
på weekend hos os, kom hun løbende og fortalte mig at far stod i
klinikken og rykkede tænder ud af munden på sig selv. Ikke fordi
det kom bag på os, men vi måtte alligevel se hvordan det foregik.
Han stod foran spejlet, hvor han plejede at vaske hænder, og trak alle
tænderne ud, en for en, og lagde dem op i række på kanten af vasken.
Han ville lave en protese til sig selv.