Juni 2009 - nr. 4 - LandboNord

landbonord.dk

Juni 2009 - nr. 4 - LandboNord

Foreningsblad for Landboforeningen Nordjylland Juni 2009 · Nr. 4 Med masser af dyr, maskiner, udstillinger, grill·party, stort hesteshow og meget, meget mere... Til samtlige jordbrugere - Der gik ged i kvægbedriften Fremtidens svinestald! En kamp mod bureaukrati, fjerne interesseorganisationers skræmmekampagner og janteloven.


Dyrskuer og ekstraordinært delegeretmøde Af Niels Vestergaard Salling, Formand for LandboNord DDet er blevet dyrskuetid og LandboNords første dyrskue er løbet af stabelen. Fjerritslev dyrskue blev afholdt i perfekt dyrskuevejr, ikke for varmt og ikke for køligt. Det dryppede ganske vist lidt til sidst, men det kan ikke fjerne succesoplevelsen. Det var et meget veltilrettelagt dyrskue, og der var både flere dyr og flere gæster end der har været de senere år. Jeg vil benytte lejligheden til at takke de mange frivillige og ansatte for en stor indsats og for et super godt dyrskue. Grøn Vækst Der er blevet grønt i naturen og grøn vækst er også kommet til debat. De første udmeldinger fra Dansk Landbrug er, at der er for meget regulering, for mange afgifter, for få valgmuligheder og for lidt vækst. Dansk Landbrugs eget forslag er væsentlig bedre, da vi får mere natur og miljø for mindre udgifter og færre reguleringer - og selv DN er enig. Regeringen har glemt, at motivation er det, der får ændringerne til at ske. Det er ikke flere skemaer, flere reguleringer, flere afgifter og flere kontrollører, der øger interessen for at gøre en ekstra indsats. For viljen er til stede, hvis der er valgmuligheder som i andre lande. Dermed kan den 2 M I T L A N D B O N O R D enkelte landmand vælge de tiltag, der passer bedst ind på hans bedrift. Så vil opfindsomheden komme i højsædet og lysten til at gøre en forskel blomstre op. Energi Park Nord Energi Park Nord og energi i det hele taget er blevet et vigtigt punkt for LandboNord. Derfor vil der også være stande med grøn energi til Hjørring Dyrskue samt Open-by- Night-arrangementerne ude i byerne. Vi satser på, at de landmænd, der er interesserede, kan få en indtægtskilde ekstra ved at producere grøn energi. Åbent Landbrug Lars H. Pedersen er stoppet som formand for Åbent Landbrug, og vi har nu fået valgt Thessa Jensen fra LandboNords bestyrelse. Vi er sikre på, at Thessa vil yde en god arbejdsindsats i Åbent Landbrug. EU valget EU valget nærmer sig, og det er beskæmmende at høre, hvordan nogle politikerne fører sig frem for at skille sig ud fra mængden. Socialdemokratiets Dan Jørgensen, fører sig frem på, at alt tilskud til landbruget skal væk hurtigst muligt, og der skal åbnes for import fra 3. lande, så fødevarepriserne kan komme ned. Danmark skal gå enegang med hensyn til dyretransporter, max. 3 timer, og dyrene skal slagtes på nærmeste slagteri. Al sund fornuft og virkelighedssans er sat til side. Kommunismen skal åbenbart genopstå, alt skal reguleres, ingen gylle på markerne, svinebrugene skal ligge langs motorvejen osv. Her skal man nok passe på ikke at blive alt for frustreret. For kaster man et blik på EU kandidatlisten, kan man se navne som Dan Jørgensen, Jens Rohde, Morten Messerschmidt, Bendt Bentsen m.fl., der alle har lidt for store armbevægelser til at være i dansk politik. Derfor sender partierne dem sydpå og håber, at når de har bokset rundt i EU i nogle år, ja så kommer de velafrettede tilbage med en del politisk erfaring inden for kompromisets kunst, eller også er de udbrændte og stopper indenfor politik. Skagen Odde Nationalpark Vi arbejder stadig med i oplægget til Skagen Odde Nationalpark, hvor LandboNord er repræsenteret i de arbejdsgrupper, der er nedsat. Ekstraordinært delegeretmøde i Dansk Landbrug Vores delegerede skal den 3. juni til et ekstraordinært delegeretmøde i Dansk Landbrug, hvor vi skal være med til at tage stilling til den ny organisation ”Landbrug og fødevarer”. En fusion mellem Dansk landbrug, Danske Slagterier, Landbrugsraadet, Mejeriforeningen og Dansk Svineproduktion. Meningen er at forene kræfterne i én organisation og dermed også opnå nogle besparelser og undgå overlap. Men hovedårsagen er, at man gerne vil blive mere slagkraftig, når man taler med én stemme; dog må de enkelte organisationer gerne ytre sig, hvis eks. forlig rammer dem særligt hårdt. Desuden går Peter Gæmelke af som formand, og der skal vælges en ny formand. Eneste kandidat indtil nu er Michael Brockenhuus- Schack, og vores lokale nyvalgte formand fra Thy får chancen for at rykke fra nr. 3 i Dansk landbrug til nr. 2. Jeg tror faktisk, det er et godt makkerpar. Mit LandboNord 4 - 2009


Mit LandboNord 4 - 2009 M I T L A N D B O N O R D En sart næse ved Rundetårn og odderen i Uggerby Å Fremtidens svinestald i Sønderskov er netop taget i brug af 1100 søer. Det har været en kamp for familien Joest Andersen at nå så vidt. En kamp mod bureaukrati, fjerne interesseorganisationersskræmmekampagner og janteloven. Af Hans Sejlund DDet var en prognose om, at der i 2015 kun ville være 300 svinebedrifter i Danmark, der triggede Palle Joest Andersen. Egentlig havde han en god og effektiv bedrift på Sønderskovgaard, som han op gennem 80’erne og 90’erne havde udviklet fra 67 søer til 500 søer. Men han var klar over, at hvis han skulle være blandt de 300 svineproducenter i 2015, så skulle der nok ekspanderes. Tina og Palle Joest Andersen med døtrene Anna Sofie og Emma foran Sønderskovgård. Storebror Ejnar er på efterskole og var ikke hjemme, da fotografen kom forbi. En VVM-ansøgning blev indsendt, men strandede i amtet forud for kommunalreformen. På et tidspunkt i 2006 så Palle Joest Andersen imidlertid en annonce i Landsbladet, hvor Cowi og Realdania søgte byggeprojekter til fremtidens landbrugsbyggeri. Han reflekterede på annoncen og blev blandt de fem-seks udvalgte af et ansøgerfelt på 105. Familiens begejstring gjorde udslaget - Vi gik i gang med prækvalifikationsmaterialet, som var klar i foråret 2007. Tre konsortier bød ind, og en dag kom der tre store pakker med posten. Det var idéforslagene, og jeg må indrømme, at de tog pusten fra mig. Ingen af dem lignede noget, vi nogen sinde havde set i dansk landbrug. De var større, end jeg havde haft fantasi til at forestille mig. Og prisen! Jeg gik en tur ud i marken, erindrer Palle Joest Andersen og fortsætter: - Men da jeg kom tilbage, var børnene vildt begejstrede for forslagene. Jeg blev bl.a. mødt med udtalelsen: ”Og her kan vi stå og sælge is til publi- kum, mens du fortæller om dine grise”. Jo, familien kunne se mulighederne, og jo mere jeg kiggede på tegningerne, desto mere smittede begejstringen også af på mig. Det var jo ideer fra arkitekter, ingeniører og designere, som ikke til daglig arbejdede med landbrugsbyggeri, og de havde nogle helt andre - og meget spændende - ideer. Frygt for gyllelugt helt i København Tina og Palle Joest havde fra starten involveret kommunen i planerne, således at der allerede i udbudsmaterialet var taget højde for de ting, der ville kunne give problemer med hensyn til miljøgodkendelse m.v., bl.a. beliggenheden tæt på Sønderskov by. De var jo klar over, at det ville blive et meget synligt byggeri, og de er begge meget synlige i lokalsamfundet - Tina som leder af gymnastikken i Astrup og Sønderskov og Palle med sit landbrug. Derfor har de altid bestræbt sig på at drive et bæredygtigt landbrug og tage vidtstrakte hensyn ved udkørsel af gylle og færdsel med landbrugsmaskiner. Også ved det ny byggeri var det dem magtpåliggende, at alt skulle være i orden, og at der skulle være fuld åbenhed om projektet. 3


Da man i foråret 2008 var nået til offentlighedsfasen, tog Tina og Palle Joest Andersen initiativ til et orienteringsmøde for naboerne og inviterede de 25 nærmeste husstande. Der mødte syv personer op - nogle positive og nogle skeptiske. Hjørring Kommune indkaldte også til et borgermøde nogen tid senere, og her mødte 35 mennesker op - de fem af dem fra Sønderskov. Denne gang var stemningen helt anderledes, for det viste sig, at Landsforeningen af gylleramte havde været i gang med en skræmmekampagne i Sønderskov og bl.a. havde lavet en anonym underskriftindsamling! Og selv om kommunen efterfølgende havde et ekstra møde med gylleforeningen, valgte den alligevel at anke miljøgodkendelsen til Miljøklagenævnet. Anken var i øvrigt underskrevet af en dame med adresse lige ved siden af Rundetårn - hun må have en meget fin næse. - Nu blev det for alvor svært at være familien Andersen. Beskeden fra Miljøklagenævnet var, at anken ikke havde opsættende virkning - med mindre at nævnet senere besluttede at den skulle have det. Det var jo 4 M I T L A N D B O N O R D Palle Joest Andersen i fremtidens svinestald, der nu bebos af 1100 søer. Stalden har en afskærmet besøgsgang i første sals højde og er åben for alle interesserede. ikke en melding, vi kunne bruge til noget som helst. Miljøgodkendelsen fra kommunen var klokkeklar og uden forbehold, og derfor besluttede vi at gå i gang med byggeriet ”for egen regning og risiko”, som det hedder, siger Palle Joest Andersen. Hængt ud i pressen som arrogante og griske Herefter startede en pressehetz mod familien, der blev hængt ud som arrogante og griske. Det ramte Palle Joest Andersen hårdt, men på Tinas råd undlod han at tage til genmæle og holdt sig helt ude af debatten. Det førte så til overskrifter som ”Den tavse mand fra Astrup”. - Vi talte meget om tingene i familien, for al den snak ramte jo også Tina, når hun arbejdede som sygeplejerske, og børnene henne i skolen. Det trak virkelig tænder ud. Jeg var ikke i stand til at lade kritikken prelle af og indrømmer blankt, at jeg var presset helt ud til kanten, siger Palle Joest Andersen. På et tidspunkt kom der også en indsigelse fra Danmarks Naturfredningsforening, som mente, at byggeri af så stor en svinefarm ville ødelæg- ge levebetingelserne for odderen i Uggerby Å. Palle Joest Andersen blev bedt om at komme med en redegørelse, men efter at have brugt mange tusinde kroner på rådgivere og advokater kunne han kun svare, at ingen kunne sige hverken for eller imod indvirkning på odderens levevilkår. Nogle gange er det måske lidt for nemt for interesseorganisationer at gøre indsigelse og stoppe erhvervsprojekter. Måske kunne man kræve bare lidt dokumentation fra klageren. Hvorom alting var, så gik byggeriet i gang 1. august 2008, og det gik rigtig godt, selv om der blev afprøvet nye byggemetoder under vejs. Allerede i december var der rejsegilde, og der var lagt en byggeplan, der sagde indvielse 16. april. Planen blev overholdt, og der var i slutfasen over 60 håndværkere på pladsen. Kl. 23 aftenen før indvielsen begyndte byggeriet at ligne noget. Kl. 04 næste morgen gik håndværkerne i gang igen, kl. 9 blev stilladserne pillet ned og rullegræs lagt ud, så staldbyggeriet var klar til at tage imod de omkring 2000 gæster. Mit LandboNord 4 - 2009


Fødevareministeren skulle have indviet stalden, men meldte afbud, da hun ikke kunne indvie et byggeri, der ikke var lovligt. I stedet gik 14årige Emma Joest Andersen på talerstolen og holdt en flot tale om byggeriet og familiens landbrug. Hun havde i forvejen lagt streg til den flotte stenskulptur, der pryder indkørslen til Sønderskovgård. Grotesk sagsbehandling i Miljøklagenævnet Det blev en festdag, men forinden skulle familien Andersen igennem en alvorlig tur i bureaukratiets kværn. Man ville jo gerne have miljøgodkendelsen endeligt på plads inden indvielsen, og derfor havde man presset på både via landboforeningen og lokale folketingsmedlemmer. I marts måned havde miljøministeren så henstillet til Miljøklagenævnet om, at han gerne snart så nogle afgørelser, og det kom der så i starten af april. Og Palle Joest Andersens sag var imellem. Men den var sendt tilbage til fornyet behandling i kommunen, så 14 dage før indvielsen stod han uden miljøgodkendelse. - Det var helt grotesk. Sagen blev sendt tilbage, fordi den var behandlet som et tillæg til vores eksisterende miljøgodkendelse, men Miljøklagenævnet mente den skulle være kørt som en helt ny miljøgodkendelse. Det virkelig groteske var, at kommunen faktisk havde kørt sagsbehandlingen som en ny godkendelse, men havde fået besked fra Miljøstyrelsen om, at den skulle være et tillæg. Den eneste forskel var forsiden, men nu var jeg fanget mellem to statslige myndigheder, som var uenige, siger Palle Joest Andersen og slår fast: Mit LandboNord 4 - 2009 M I T L A N D B O N O R D - Det var nok den største skuffelse i hele forløbet. At vores borgerligtliberale regering, som jeg har støttet af hele min overbevisning og som udstråler handlekraft, ikke formår at føre sin politik ud i embedsværket og løber fra sit ansvar! Lovliggjort i 11. time - ny kamp venter Efter en lang påske, hvor alle embedsmænd var på ferie, lykkedes det Palle Joest Andersen at få kontakt til en ankechef og gøre ham forståeligt, at afgørelsen om at sende sagen retur til Hjørring Kommune faktisk var ved at ødelægge både hans virksomhed og familiens helbred. Ankechefen besluttede derefter, at nævnets afgørelse først skulle træde i kraft et år senere. Således kunne familien Andersen indvie et lovligt byggeri 16. april, og siden er der også kommet grise i bygningen, og alt fungerer som det skal. Tilbage står så en kamp for at få ændret den urimelige praksis, en praksis der får mange landmænd til helt at droppe erhvervet. LandboNord er gået ind i kampen, for foreningen har 15 lignende sager, der er anket, og det er helt urimeligt. - Det har været hårdt. Meget hårdt. Det er forrykt, at vi i årevis skal bruge al vores energi på ting, som ikke har noget med vores egentlige erhverv at gøre. Som landmand er man i en stadig ansøgnings- og godkendelsesproces. Vi har kun klaret det, fordi familien er stærk. Og fordi vi har haft nogle gode medarbejdere, for vi må jo huske, at der gennem hele forløbet har været et landbrug bagved, som også skulle fungere, og her har mine syv medarbejdere ydet en stor indsats, siger Palle Joest Andersen. Det var familiens begejstring for de tre projektforslag, der gav Palle Joest Andersen modet og energien til at gennemføre det store byggeri. 5


6 M I T L A N D B O N O R D LandboNord på Christiansborg LLandboNords forretningsudvalg,bestyrelsesmedlem Ole Larsen, erhvervs phd studerende Inge Lise Sørensen samt Søren H. Hertel var den 22. april på besøg hos politikerne på Christiansborg. Her havde de sat de nordjysk valgte politikere stævne, ligesom ordførerne indenfor miljø, energi, dyrevelfærd samt fødevarer, landbrug og fiskeri var inviteret. I alt havde 14 politikere taget imod LandboNords invitation, og disse repræsenterede partierne Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF. Formålet med besøget var at fremlægge LandboNords synspunkter med hensyn til energiproduktion, arbejdspladser samt dyrevelfærd. Ole Larsen gav et indlæg om ”Lov om hold af kvæg”, og Niels Vestergaard Salling præsenterede LandboNords vision ”Energi Park Nord”, der går ud på at udvikle nye attraktive arbejdspladser i landbruget og agroindustrien i Nordjylland ved anvendelse af vedvarende energi. Energi- og miljøområdet har p.t. politikernes store bevågenhed, og flere af de fremmødte politikere fandt, at der var mange spændende perspektiver i LandboNords vision, og der vil nu blive arbejdet videre hermed. LandboNords udsendte på trappen foran Christiansborg. Fra venstre: Niels Vestergaard Salling, Søren Hertel, Ole Larsen, Jens Myhren og Knud Thing. Fotografen var Inge Lise Sørensen. Der gik ge kvægbedr Af Laust Ejstrup DDet var jo egentlig planen, at Koert Arend Kuizenga ville starte en mindre kvægbedrift i hjemlandet Holland med henblik på mælkeproduktion, men præcis som i Danmark er mulighederne for at drive et rentabelt foretagende for den ’lille’ landmand også i Holland gradvis blevet mere og mere begrænsede. For Arend Kuizenga, der tidligere arbejdede som kvægbrugskonsulent i Holland, var der ingen tvivl. Der måtte luftforandring til og endda en helt ny type landbrug. Derfor valgte familien at flytte til Danmark for at opstarte en gedemælksproduktion i 2006. Gede ERFA-gruppe De satte sig i forbindelse med en gede-ERFA-gruppe for at komme godt i gang, og på nuværende tidspunkt har de en besætning på 400 geder med primært fokus på mælkeproduktion. En malkeged giver årligt omkring 800 liter mælk, og den blive Mit LandboNord 4 - 2009


d i iften fortrinsvis brugt til produktion af forskellige oste. Selvom interessen for gedemælk fortsat er stigende med flere og flere mælkeproducenter, gedemælksprodukter og et voksende marked i Europa, så er produktionen af gedemælk stadig et nicheområde inden for dansk landbrug. Men Koert Arend Kuzienga har fingeren på pulsen og ved, at der er efterspørgsel på gedemælksprodukter på det internationale marked. God fremtid i Holland ”I Holland har gedemælksprodukter fået rigtig godt fat i markedet, og udviklingen på markedet gennem de seneste fem år taler sit eget tydelige sprog – der er efterspørgsel og en god fremtid for gedemælksprodukter. For mulighederne med gedemælk er nemlig mange: Mælkepulver, smøreoste og hårde oste er bare Legesyge geder sørger for, at humøret er helt i top. Mit LandboNord 4 - 2009 M I T L A N D B O N O R D En malkeged producerer omkring 800 liter mælk om året, og med 400 geder har Annemieke og Koert Arend Kuizenga nok at se til. et lille udpluk af anvendelsesmulighederne, men også i forhold til personer, der ikke tåler komælksprodukter, er der et stort potentiale i gedemælk,” fortæller Koert Arend Kuizenga. Afsætning til Nordex Food ”Desværre er der stadig en lidt konservativ holdning til produktionen af gedemælk i Danmark. Vi afsætter vores mælk til Nordex Food, og de er foreløbig den eneste aftager af gedemælk her i området, hvilket både kan virke begrænsende for pro- duktionen, konkurrencen og for udviklingen af nye produkter,” forklarer Koert Arend Kuizenga, der har set den blomstrende udvikling i vores nabolande. I Holland er der i dag mere end 500 gedefarme, mens der i Danmark stadig blot er en håndfuld. Men tiden vil vise, om efterspørgslen på gedemælksprodukter i Danmark vil følge tendenserne fra nabolandene og Europa generelt, for så er gedeavl nok færdig med at være et nichelandbrug i Danmark. 7


8 M I T L A N D B O N O R D Har du en plan, hvis det gå Brændende stalde og indebrændte dyr er enhver landmands mareridt. Men det er de færreste, der har en beredskabsplan for bedriften i tilfælde af brand eller ulykke. Det gør et aktuelt arbejdsmiljøprojekt noget ved. Af Hans Sejlund LLars H. Pedersen, der driver Klovborg ved Øster Brønderslev og tre ejendomme i Vildmosen sammen med 10 medarbejdere, er med i projektet, der har arbejdsmiljøkonsulent Helle Birk Domino, Landscentret, og Karin Møller Larsen, LandboNord, som tovholdere. Klovborg er en af kun fire bedrifter i Jylland, som er med i projektet. - Vi har været omkring mange emner, både fysisk og psykisk arbejdsmiljø og sikkerhed. Det har været en god proces, som har givet meget stof til eftertanke – både hos mig som virksomhedsleder og hos medarbejderne. Vi er blevet mere bevidste om, hvor vigtigt arbejdsmiljø og sikkerhed er, og at vi alle har et ansvar for, at forholdene er i orden, siger Lars Pedersen. Beredskabsplanen hjælper brandvæsenet ”Mit LandboNord” var med ved det næstsidste af projektets seks møder på Klovborg, og her handlede det om beredskabsplaner i tilfælde af brand og andre ulykker. På mødet deltog redningsleder Peder Mejlvang fra Falcks alarmcentral i Brønderslev. Han fortalte om, hvor stor forskel det gør for brandmændenes muligheder for at redde dyr og bygninger, at landmanden og hans medarbejdere på forhånd har gjort sig nogle tanker om, hvad man skal gøre i en nødsituation. - Moderne landbrug er store virksomheder, ofte med mange staldbygninger, derfor er det værdifuldt at have en opdateret tegning over bygningerne, hvor man kan se dyrenes placering, udgange, trykflasker, eltavler osv. Og det er vigtigt, at der står én parat til at tage imod brandvæsenet, når vi kommer, og fortæller præcis hvor det brænder, og hvordan vi kommer derhen, så vi hurtigst muligt kan komme i gang med slukningsarbejder, fortalte Peder Mejlvang. Men der er mange flere ting, der skal være tænkt på. Dyrene skal reddes ud – og hvad skal der så ske med dem? Der skal tilkaldes vognmænd, og der skal findes tomme stalde, De fleste gårdbrande opstår i de elektriske installationer. De er ofte udvidet og ændret mange gange, og måske bliver dele af installationen overbelastet. - Få dem tjekket regelmæssigt! Mit LandboNord 4 - 2009


galt? hvor dyrene kan genhuses. Dyrlægen skal tilkaldes, og forsikringsselskabet skal kontaktes, da det skal godkende – og betale for – den håndtering, der sker af dyrene efter branden. Alle disse ting bør også være beskrevet i beredskabsplanen sammen med telefonnumrene på de relevante personer – også hvor de kan træffes uden for arbejdstiden. Rådgiver-beredskab Selv med den bedste beredskabsplan kan det imidlertid være svært for landmanden at bevare overblikket i tilfælde af en brand, og her kommer rådgiverne fra LandboNord ind i billedet. Landboforeningen har etableret et samarbejde med Falck, der alarmerer LandboNord i tilfælde af brand på en besætningsejendom. I alt fem rådgivere, tre svinerådgivere og to kvægrådgivere, er parat til at rykke ud dag og nat. - Vores opgave er at hjælpe landmanden med alle de beslutninger, han skal tage under og efter redningsar- Mit LandboNord 4 - 2009 M I T L A N D B O N O R D bejdet. Vi kan hjælpe med at tilkalde vognmænd, dyrlæge og forsikringsagent. Vi har også kontakt til slagterierne, som evt. kan tage dyrene ind straks. Og så er vi klar til at støtte familien, som ofte er i chok, forklarer Poul Stendahl, der er en af de fem rådgivere, der rykker ud til brand. Arbejdet med en beredskabsplan indebærer også, at der er styr på brandsikkerheden i hele virksomheden, og derfor vil LandboNord gå i dialog med forsikringsselskaberne for om muligt at få nedsat præmien for de landbrug, der har en beredskabsplan. Beredskabsplaner indgår i LandboNords rådgivningsydelser sammen med APV (arbejdspladsvurdering) og øvrig rådgivning om arbejdsmiljø og sikkerhed. Redningsleder Peder Mejlvang instruerer i brandslukning hos Lars H. Pedersen, Klovborg. Projektleder Helle Birk Domino, Landscentret, måler gasudviklingen i fortanken til gyllebeholderen. 9


Få hjælp til lønbøvlet! 10 Få en lønserviceordning gennem LandboNord. Vi hjælper både landmænd, håndværkere, butikker og andre virksomheder med lønadministration. Med en lønserviceordning slipper du for besværet med: Beregning af løn Beregning af A-skat og AM-bidrag Beregning af feriepenge og -dage Udarbejdelse af løn- og oplysningssedler Indberetning af alle løndata til Skat Ring til vores LønService for yderligere oplysninger og hør hvordan vi kan gøre det lettere for dig på tlf. 9624 1854. Ruth Jacobsen Mona Nielsen Jan S. Svendsen Lone Tobberup Tlf. 9624 2424 www.landbonord.dk M I T L A N D B O N O R D Med hovedet unde eller det forkrome Udvidet besætning, byggeri af nye stalde og køb af to naboejendomme. Jacob Christensen ved Vrå syntes han kunne klare det hele og knoklede løs 20 timer i døgnet, indtil kroppen sagde stop. Et lederkursus har vendt op og ned på familiens og medarbejdernes hverdag. Af Hans Sejlund II to omgange havde Jacob Christensen bygget nye stalde til Østergård i Ådalen nord for Vrå. Det havde været en travl tid. Han havde også købt to naboejendomme, så det samlede jordtilliggende nåede op på 300 ha. De tre medarbejdere og faderen, der stadig hjælper til på gården, havde rigeligt at se til, og man var netop ved at køre de nye stalde ind. Så sagde fodermesteren op. Jacob Christensen overtog selv malkningen og troede, at han kunne arbejde sig ud af problemerne. En periode holdt han til 20 timers arbejdsdage, men smerterne i arme og ben tvang ham til sidst til at tage hele situationen op til overvejelse. Det stod klart for ham, at han brugte sin tid forkert, og at det var uholdbart. Jacob Christensen søgte råd hos ledelsesrådgiver Merete Lehmann Andersen, LandboNord. Sammen fik de lagt en plan for, hvad der skulle ske. Jacob Christensen i samtale med traktorfører Jens Andersen, der primært tager sig af maskinstationsarbejdet. Mit LandboNord 4 - 2009


r armen de overblik Flere hænder og mere viden - Jeg fik ansat en ukrainer til malkning og ansatte yderligere min svoger til at stå for værksted og vedligeholdelse af maskinparken – vi driver nemlig også maskinstation. Samtidig sendte Merete mig på lederkursus. Øget bemanding og ny viden om ledelse og planlægning vendte gradvist skuden, så jeg fik overblik i stedet for at løbe omkring med hovedet under armen, siger Jacob Christensen. Kurset fandt sted på Sabroe Kro ved Århus, og det sværeste var næsten at forlade bedriften i to dage ad gangen. Det var en overvindelse, men Jacob Christensen opdagede, at tingene jo fungerede derhjemme alligevel. Der var 10 landmænd på kurset, der havde vidt forskellige bedrifter, men arbejdsmæssigt var deres situation meget sammenfaldende. Det gav et godt grundlag for at udveksle erfa- Mit LandboNord 4 - 2009 M I T L A N D B O N O R D ringer, og de har aftalt et opfølgningskursus til december. - Det var meget lærerigt, og kurset har ført til mange ændringer her på gården. Der er lavet arbejdsplaner for hver enkelt medarbejder, vi holder et ugentligt personalemøde, opfølgningsmøde med rådgivere hver anden eller tredje måned og en årlig medarbejdersamtale. Endvidere er der en nøje beskrevet uddannelsesplan for eleven, og ved nyansættelser sørger vi for at få afstemt vores forventninger, siger Jacob Christensen og fortsætter: Ændringerne har givet mig overblik Nu bruger jeg tiden på at lede virksomheden i stedet for at knokle løs med skyklapper på. Det har også givet et bedre og mere organiseret arbejdsliv for mine medarbejdere, som jeg nu kan se har været spændt Jacob Christensen har atter tid til at passe kontoret og være virksomhedsleder. hårdt for. Vi er fem om det samme arbejde, som vi før var fire om, men driftsresultatet er ikke dårligere. Nu gør vi de rigtige ting og har en fornuftig arbejdstid. Jeg har tid til at træne fodbold med drengene, og måske fordobler vi ferien i år til to uger, siger Jacob Christensen. Kurset, Jacob Christensen deltog i, var et lederkursus for ejere af landbrugsvirksomheder. Kurset, der strækker sig over 5 dage fordelt på tre gange, udbydes igen til efteråret. Interesserede kan henvende sig til Merete Lehmann Andersen, Landbo- Nord. Christian Lykkegaard Pedersen står for at vaske malkestalden. Alle medarbejdere har en klar arbejdsbeskrivelse – det giver overblik for alle. 11


12 M I T L A N D B O N O R D Hjørring Dyrskue 2009 Af dyrskueansvarlig Karin Møller Larsen HHjørring Dyrskue er stedet hvor land og by mødes, og nu nærmer det sig hastigt. Antallet af tilmeldinger tegner rigtig fint, og det kan bl.a. nævnes at der i år er tilmeldt 147 heste, mod 101 i 2008 og 132 i 2007. Opgørelsen på øvrige dyr er endnu ikke helt på plads, men følg med på vores nye hjemmeside: www.hjorringdyrskue.dk - Her vil nyheder blive lagt ud, lige så snart vi har dem. Vi har i år også inviteret skolerne i Vendsyssel til at besøge dyrskuet fredag formiddag, og der er i år tilmeldt 4400 elever og lærere. 0. til 3. klasses eleverne har mulighed for at komme rundt på skuet via skattejagten, mens de ældre klasser kan få en guidet tur rundt på skuet med et tema, der falder ind under vores dyrskuetema, som er: Vedvarende energi - Landbruget som leverandør Ud over temaet har vi i år flere nyheder, bl.a. er der en fremstilling af forskellige repræsentanter for de ”gamle husdyrracer”, bl.a. Jysk kvæg, Gammel gråbroget kvæg, Sortbrogede svin, får, frederiksborgerheste, jyder, knabstruppere, forskellige hønse- og duerracer og Broholmerhunde. Disse gamle husdyr kan mødes i stald 1, ligesom de vil blive præsenteret af Børge Holst i ring 1 lørdag kl. 12.05. En anden nyhed er, at det i år er lykkedes at samle forskellige producen- ter fra landdistrikterne, altså en udstilling af de muligheder, der er for at starte en produktion op på landet, som ikke er landbrug og heller ikke fødevareproduktion, men noget helt andet. Denne udstilling findes i det telt, der i forvejen huser Det Grønne Hjørne og Husflid. 4H-dyrskuet starter fredag eftermiddag og kører med aktiviteter hele lørdagen. Fredag aften afvikles et flot hesteshow med bl.a. westernridning, cirkusopvisning, spring og dressur. Før hesteshowet har Kødkvægsudvalget igen salg af grillede oksebøffer m. tilbehør. (grill-billetterne sælges i tombolaen). Programmet er bredt sammensat og kan ses på næste side. Der vil være fri buskørsel mellem Hjørring banegård og dyrskuepladsen under hele skuet. Dyrskueledelsen Mit LandboNord 4 - 2009


Fredagens program: Kl. 6 - 8.30 Dyrene møder. Kl. 9.00 Dyrskuets officielle åbning ved borgmester Finn Olesen og LandboNord’s formand Niels Vestergaard Salling Kl. 9.30 Bedømmelsen af dyrene starter og skal være afsluttet kl. 11.45 i Ring 1 og 13.00 i de øvrige ringe. Kl. 9.30 Tombolaen åbner. Udstillinger og aktiviteter åbner. Kl. 9.45 Præsentation af gårdens dyr v. svinerådgiver Lars Winther Kl. 10.00 Klipning af får v. Thorkild Nielsen Kl. 10.30 Debatmøde: Vedvarende Energi - Landbruget som leverandør. Mødet indledes af nyvalgt formandskab i Dansk Landbrug. Kl. 10.30 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening Kl. 10.45 Præsentation af gårdens dyr v. svinerådgiver Lars Winther Kl. 11.15 Tærskning med plejl Kl. 11.45 Præsentation af gårdens dyr v. svinerådgiver Lars Winther Kl. 12.00 Underholdning v. Madbazar Kl. 12.30 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening Kl. 12.15 Veteranmaskiner i ringen v. landsformand Peter Thomsen, Jerslev Kl. 12.35 Cirkusopvisning med heste v. Suzanne Berdino Kl. 12.55 Udpegning af modeldyr hos alle malkekvægracer og får. Kl. 13.00 Tærskning med plejl Kl. 13.30 Opvisning med Belgierheste v. Hot Girls on Cold Horses Kl. 13.35 Bedømmelse af besætningsgrupper: SDM, RDM, DRH, Jersey og kødkvæg Kl. 14.00 Karakteristik af får v. Harald Jepsen Kl. 14.30 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening Kl. 14.15 Udpegning af skuets bedste heste (Føl, 2 års hoppe, 3 års hoppe, følhoppe, goldhoppe, skuets bedste hoppe og bedste samling) v. Jørgen Konge Kl. 15.00 Udpegning af de bedste kaniner og fjerkræ Kl. 15.15 Karakteristik af større heste v. landskonsulent Jørgen Finderup Kl. 15.30 Klipning af får v. Thorkild Nielsen Kl. 15.40 Karakteristik af ponyer og mindre heste v. landskonsulent Jørgen Finderup Kl. 16.00 Workshop i træning af cirkusheste v. Suzanne Berdino Kl. 16.00 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening Kl. 16.45-18.30 Servering af Grillmad (Billetter sælges for 70 kr. i tombolaen) Mit LandboNord 4 - 2009 M I T L A N D B O N O R D Lørdagens program: Kl. 9.00 Dyrskuet åbner. Kl. 9.00 Mønstringskonkurrence, kvæg og 4H-kalve Kl. 9.00 Mønstringskonkurrence, heste Kl. 9.45 Udpegning af bedste fremtidsdyr hos SDM og kødkvæg Jersey Superko konkurrence Kl. 10.00 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening Kl. 10.25 Hestenes parade og uddeling af Hesteavlsforeningen ”Nordbaggens” vandrepokal v. Landskonsulent Jørgen Finderup Kl. 10.30 Fårenes og gedernes parade v. Asger Elbæk Kl. 11.00 Opvisning v. Schæferhundeklubben kreds 10 Kl. 11.00 Klipning af får v. Thorkild Nielsen Kl. 11.00 Præsentation af gårdens dyr v. svinerådgiver Lars Winther Kl. 11.10 Udpegning af modeldyr, bedste par kødkvæg v. forsknings- og udviklingschef Søren Borchersen og kvægavlskonsulent Morten Ege Kl. 11.30 Rideopvisning v. Vittrup Efterskole Kl. 11.30 Præsentation af kaniner Kl. 11.30 Tærskning med plejl Kl. 11.35 Udpegning af smukkeste malkeko og bedste yver og Interbreed i besætningskonkurrence v. forsknings- og udviklingschef Søren Borchersen Kl. 12.00 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening Kl. 12.05 Præsentation af Gamle husdyrracer v. Børge Holst, Hjørring Kl. 12.25 Veteranmaskiner i ringen v. landsformand Peter Thomsen, Jerslev Kl. 12.15 Squaredans v. Lendum Squaredanserforening Kl. 12.30 Agility for hunde, får, kalve og heste v/4H Kl. 12.45 Sjippeopvisning - Verdensmestrene fra Gug Rope Skipping Team Kl. 13.00 Tærskning med plejl Kl. 13.00 Opvisning m. Belgierheste v. Hot Girls on Cold Horses Kl. 13.15 Hestevognskørsel v. Vendsyssel Køreforening Kl. 13.30 Rideopvisning v. Vittrup Efterskole Kl. 13.35 Gymnastikopvisning v. Tårs Seniormix Kl. 14.00 Kaninhop v. Vendsyssel Kaninavlerforening Kl. 14.10 Oldenborg Kvadrille v. Dansk Oldenborgforenings Aktivitetsudvalg Nord. Kl. 14.00 Opvisning v. Schæferhundeklubben kreds 10 Kl. 14.30 4H præmieuddeling Kl. 14.30 Tærskning med plejl Kl. 14.30 Opvisning med Shetlænderponyer v. Gruppe 98 Kl. 15.15 Ærespræmieuddeling Vindere af skattejagten Uddeling af heste-mønstringspræmier Bedste lille og store stand Udtrækning af tombolaens fem hovedgevinster Afslutning Kl. 16.30 Dyrene må forlade pladsen Stort Hesteshow · Fredag den 19. juni kl. 19.00 præsenteret af Jørgen Konge Åbningsparade med præsentation af skuets heste og de udstillede samlinger Springopvisning Connemarashow Dressur i damesaddel Opvisning i westernridning Kørsel med 6-spand Cirkusopvisning Islænderopvisning Dressuropvisning Garrocha y Flaminco Afsluttes ca. kl. 21.00 Se mere på: www.hjorringdyrskue.dk Ret til ændringer forbeholdes. 13


M I T L A N D B O N O R D Den Kongelige Belønningsmedalje RRevisorassistent Jytte Juul Jensen er blevet tildelt Den Kongelige Belønningsmedalje, og fik overrakt medaljen på sin 62 års fødselsdag den 13. maj. LandboNord har søgt medaljen til Jytte i anledning af, at Jytte med udgangen af juni måned går på efterløn efter næsten 46 års ansættelse. I indstillingen står der endvidere: Jytte Juul Jensen blev, 16 år gammel, ansat hos økonomikonsulent Ebbe Pedersen i Agersted. Arbejdet blev udført fra privaten, indtil i 1968 hvor ”Landbogården” i Flauenskjold blev bygget. Her var Jytte indtil Landbo- Nord flyttede sammen i 2006 i det nye center i Brønderslev, hvor vi holder til i dag. Gennem alle årene har Jytte været en dygtig og stabil medarbejder, der også har formået at følge udviklingen. Jytte har en godt forhold til både kunder og kolleger, hun har glimt i øjet, og en behagelig optræden gør hende afholdt af alle. Vejen til k Hvordan kan jeg som el-f Og er el-regningen uovers Af svinerådgiver Heidi Lærke Sørensen VVælg selv din el-leverandør. El-leverandørerne køber el på børsen (Nordpool) og sender det direkte ud i din stikkontakt. Der er frit valg mellem de forskellige udbydere af el på markedet. På www.elpristavlen.dk kan du få et overblik over eludbydernes produkter og priser. Hvis ikke du aktivt skifter el-leverandør modtager du el fra den elleverandør, som har forsyningspligt i dit område. Forsyningsselskabet er du gift med I modsætning til el-leverandøren kan du ikke vælge at skifte netselskab, da det er geografisk bestemt, hvilket forsyningsselskab man tilhører. Netselskabet ejer og vedligeholder elnettet, derfor er man bundet til et bestemt selskab. Prisen for el Elregningen kan virke uoverskuelig, da den består af mange del-beløb. En del af beløbet går til el-leverandøren, mens den anden del kanaliseres til netselskabet. I hosstående er vist et eksempel på el-prisen for en kunde bosiddende i Brønderslev-området, som ikke 14 Mit LandboNord 4 - 2009


ontakten orbruger optimere el-prisen? kuelig? aktivt har skiftet leverandør. Energi Nord har forsyningspligten i området, så de leverer energien til denne kunde. Netselskabet er ESV. Denne kunde giver i alt 158,50 øre/kWh. I eksemplet er vist, hvordan prisen er sammensat. Til Energi Nord betales 39,75 øre/kWh, hvoraf 31,70 øre er prisen for el på Nordpool. Nordpol El-leverandør/ el-handelsselskab Forsyningsselskab/ Netselskab M I T L A N D B O N O R D Betaling til El-leverandør ................................................................................. 39,75 øre/kWh Betaling for el...................................................................................................... 31,70 øre/kWh Abonnement....................................................................................................... 0,10 øre/kWh Moms ................................................................................................................. 7,95 øre/kWh Betaling til Netselskab ESV .............................................................................. 33,13 øre/kWh Transport............................................................................................................. 5,00 øre/kWh Transport............................................................................................................. 6,80 øre/kWh Offentlige forpligtelser (PSO) ............................................................................... 14,00 øre/kWh Abonnement....................................................................................................... 0,70 øre/kWh Moms ................................................................................................................. 6,63 øre/kWh Afgifter - afregnes via netselskab ................................................................... 85,63 øre/kWh El-afgift ............................................................................................................... 55,00 øre/kWh El-distributionsafgift ............................................................................................ 4,00 øre/kWh Elsparebidrag....................................................................................................... 0,60 øre/kWh CO2-afgift........................................................................................................... 8,90 øre/kWh Moms.................................................................................................................. 17,13 øre/kWh Total..................................................................................................................158,50 øre/kWh Til ESV betales 33,13 øre/kWh til bl.a. transport og PSO. PSO er tilskud til vindenergi. Diverse afgifter på el betales via ESV. De andrager 85,63 øre/kWh. Af eksemplet kan det ses, at afgifter udgør ca. 54 procent af den samlede el-pris for almindelige husholdninger. For erhvervsdrivende vil tallet være anderledes, da momsen kan trækkes fra ligesom el-afgiften. Hvis du ønsker at optimere el-prisen, er det således kun prisen i den øverste kasse, som du kan påvirke. Det skyldes, at du kun kan skifte el-leverandøren og ikke netselskabet. Prisforskelle På www.elpristavlen.dk kan du få et overblik over priserne hos de forskellige leverandører. I eksemplet, hvor kunden ikke selv har fortaget et valg, er leveringsperioden løbende med en bindingsperiode på 1 måned. På elpristavlens hjemmeside varierer denne type af produkt (løbende leveringsperiode med en bindingsperiode på 1 måned) fra 158,35 til 162,89 øre/kWh. Hvis kunden ønsker at købe el til spotpris vælges produktet med løbende leveringsperiode med en bindingsperiode på 0 måneder. Prisen vil da ligge mellem 156,48 og 164,01 øre/kWh. Til sammenligning vil fastprisen for el de næste 12 måneder ligge mellem 164,71 og 176,37 øre/kWh. Mit LandboNord 4 - 2009 15


SKATTEHJØRNET SKATTEHJØRNET Af specialkonsulent - skat Michael Lund Personers tab på aktier, garantbeviser mv. ved konkurs På grund af finanskrisen har vi set, M I T L A N D B O N O R D SKATTEHJØRNET SKATTEHJØR Nyt fra Skattekonsulenten Genanbringelse Som tidligere nævnt kommer der stramninger af genanbringelsesreglerne, men der var længe tvivl om hvornår de skulle gælde fra, denne tvivl er nu væk. Reglerne er strammet fra den 22. april 2009. De nye regler kommer til at gælde for: Ejendomme solgt efter den 22. april 2009. Ejendomme købt efter den 22. april 2009 som man ønsker, at genanbringe i. Aftaler om ombygning, nybygning eller tilbygning indgået efter den 22. april 2009. Stramningerne Stramningerne betyder, at der ikke kan ske genanbringelse i ejendomme som er bortforpagtet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. at flere banker og sparekasser ikke har været i stand til at fortsætte driften. Dette rejser spørgsmålet: Kan jeg få fradrag for tabet på aktierne eller på garantbeviserne? Tab på garantbeviser Her må vi desværre konstatere, at der ikke er fradrag for tabet. Og dette gælder uanset om det er et garantbevis eller en anden form for garantiindskud. Tab på børsnoterede aktier Aktierne i Roskilde Bank, EBH Bank Nyt fra Folketinget Der kan endvidere heller ikke ske genanbringelse i ejendomme beliggende uden for EU/EØS*. På grund af at Liechtenstein ikke udveksler skatteoplysninger kan der ikke genanbringes i ejendomme beliggende der. Bortforpagtning Det ser ud til, at der kan gives tilladelse til genanbringelse i en bortforpagtet ejendom, når bare forpagtningen er ophørt inden fristen for indsendelse af rettidig selvangivelse i anskaffelsesåret. I/S, A/S og ApS Stramningerne vil ikke have indflydelse på ejendomme i interessentskab (I/S) og udlejning af denne til interessenterne. Landbrugsejendomme der udlejes til et selskab (ApS A/S) vil ikke blive ramt, hvis ejeren af ejendommen eller dennes ægte- osv. anses først for tabt, når selskaberne slettes i Erhvervs- & Selskabsstyrelsen. Dette er mig bekendt endnu ikke sket for nogen af dem. Hvis nogle af disse selskaber skulle vælge at ophøre ved en likvidation, godkendes der normalt fradrag for tabet i det år, hvor generalforsamlingen træffer endelig beslutning om udlodning af likvidationsprovenu. Det bemærkes, at fradrag på tab på børsnoterede aktier alene kan foretages i gevinster på børsnoterede aktier. fælle, har bestemmende indflydelse over selskabet. *EØS landende er: Norge, Island og Liechtenstein. Tab på aktier Jeg har flere gange nævnt, at regeringen har fremlagt forslag om, at man skulle kunne fratrække skatteværdien af tabet på børsnoterede aktier i andre skatter. I forbindelse med fremlæggelse af skattereformen har skatteministeren oplyst at dette forslag er definitivt trukket tilbage. Længere kredit for a-skat og moms resten af året Regeringen har udskudt betaling af a-skat og moms med 6 mdr. for at lette likviditetspresset på virksomhederne. Nu er der fremsat forslag om, at ordningen skal forlænges ved at indføre en lempelig overgang til de normale kredittider. 16 Mit LandboNord 4 - 2009


M I T L A N D B O N O R D NET SKAT Nyt fra Skat Hobbylandbrug!! En frygtelig overskrift men det er den betegnelse som SKAT benytter, når de er af den opfattelse, at et landbrug ikke er drevet erhvervsmæssigt dvs. med det formål at opnå et overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger men før renter. Det er os bekendt, at SKAT vil iværksætte en kontrolaktion over for landbrug, som efter deres opfattelse ikke lever op til ovenstående definition. Kontrolaktionen skal efter vores oplysninger starte på Sjælland og hvis SKAT mener, at erfaringerne her fra er gode, vil den sandsynligvis blive udbredt til hele landet. Konsekvensen af, at et landbrug bliver betragtet som et ”hobbylandbrug”, er typisk den, at der bliver nægtet fradrag for de sidste 3 års underskud!! Skal man bare sidde og vente på, at Skat banker på? NEJ hvis man mener, at der er en risiko for, at man kan blive omfattet af ovenstående. Så er det vigtigt at få en snak med sin konsulent for at få truffet de rette beslutninger, så man ikke ender med en stor restskat. Effektiv stalddesinfektion LandboNord SvineRådgivning tilbyder en meget effektiv desinfektion af tomme stalde til konkurrencedygtige priser. Der anvendes varmtågedesinfektion med glutaraldehyd. Dette middel er virksomt helt ned til +5° C og er særdeles effektiv overfor både bakterier, svampe, sporer og virus. Desinfektionsformen egner sig især ved »alt ind alt ud« drift, i forbindelse med sanering samt i nye staldanlæg inden der indsættes dyr. Bemærk: Vi kommer også gerne i pelserier, kyllingehuse og kartoffelhuse m.m. Ring og hør nærmere. Knud-Erik Nielsen · Tlf. 9624 1890 mobil 4095 4495 LandboNord SvineRådgivning Mit LandboNord 4 - 2009 17


Af Hans Sejlund DDer var rekord i tilmeldingen af dyr, og der blev sat ny rekord i mennesker med et publikumstal på 2300, så arrangørerne var ovenud tilfredse efter lørdagens dyrskue i Fjerritslev. Også det faglige niveau var helt i top - ikke færre end fem dyr opnåede maksimum-point, 24: To heste, en RDM-ko, en charolais-ko samt en limousine-ko. M I T L A N D B O N O R D Rekordernes dyrskue i Fjerr Vask i morgensol. Kvægavlsforeningen Vikings vaskehold, der hjælper udstillerne inden dagens konkurrencer. Fotograf Palle Larsen Nyt tiltag i Fjerritslev. Kødkvæget bliver vejet og vægten blev offentliggjort på dyrets tavle som information til publikum Bedste hest blev sportsponyen Pandora ejet af Conni Lynge, Løgstør. Bedste RDM-ko blev katalog nr. 41 fra Jens Jacob Nissen Larsen, Kettrup. Bedste RDM-yver havde katalog nr. 43 fra samme besætning. Bedste jerseyko blev katalog nr. 99 fra Chr. Peter Holme, Kettrup. Bedste ældre SDM-ko blev igen i år katalog nr. 59 fra I/S Tømmerby Fjord. Bedste yngre SDM-ko blev katalog nr. 91 fra Morten Kloster, Holmegaard. Endelig havde katalog nr. 51 fra Niels Hansen, Brovst det bedste SDM-yver. Dyrskuet blev traditionen tro åbnet med flaghejsning og fællessang anført af tidligere borgmester Johan Svaneborg, hvorefter der var korte taler af borgmester Mogens Gade og LandboNord-formand Niels Vestergaard Salling. Mogens Gade glædede sig over, at LandboNord og Fjerritslev by holder liv i dyrskuetraditionen. Endda i en sådan grad, at der flere år i træk har været tilskuerrekord. ”Dyrskuet er et arrangement, der er værd at bevare, for det knytter by og land sammen,” sagde han. Der var i år mødt 14 jerseykøer, så konkurrencen var hård. Brian Kirk med bedste kødkvægdyr på skuet. 18 Mit LandboNord 4 - 2009


itslev Niels Vestergaard Salling kunne berolige borgmesteren og publikum med, at der vil blive holdt dyrskue i Fjerritslev i mange år fremover. LandboNord er nemlig ved at købe dyr-skuepladsen, og en tilfredshedsanalyse blandt foreningens medlemmer har vist, at netop dyrskuerne er det, landmændene er allermest tilfredse med. De betragter dyrskuerne som et meget værdifuldt udstillingsvindue, hvor de kan komme i dialog med resten af samfundet. Bedste RDM-dyr. Tv.: Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-ko Midt: Hardy Larsen - næstbedste RDM Th.: Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-yver. M I T L A N D B O N O R D Også årets dyrskuetaler, folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge fra Løgstør, satte pris på et arrangement som dyrskuet i Fjerritslev. Hun syntes, det var dejligt med et lokalt arran-gement, der kan samle generationer. ”Det er den slags længerevarende fællesskaber vi savner så hårdt i vores hektiske og individualistiske tid. Der er for få lejligheder til, at børn, forældre og bedsteforældre kan have en fælles oplevelse, men dyrskuet er en af dem,” sagde hun i sin tale. En af nyskabelserne på dette års dyrskue var fælles frokost med grillstegt gris og tilbehør. De grillede grise var sponseret af slagteriet Tican i Thisted, og samtlige 350 portioner blev solgt. Ærespræmiemodtagere på rad og række. Alle modeldyr hos malkekvæget. Fra venstre: Chr. Peter Holme - Bedste Jersey Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-yver Jens Jacob Larsen - Bedste RDM-ko Hardy Larsen - næstbedste RDM Morten Kloster - Skuets bedste yngre SDM-ko I/S Tømmerbyfjord - Skuets bedste ældre SDM-ko Niels Hansen - Skuets bedste SDM-yver. Mit LandboNord 4 - 2009 19


Af skov- og landskabsingeniør Marianne Kjeldstrøm-Fisker IInvasive planter og dyr er arter, der via mennesker er flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker naturens mangfoldighed i negativ retning. Derfor er det korrekte navn også ’ikke hjemmehørende invasive arter’, men det bliver i daglig tale til ’invasive arter’. Man bruger også ofte betegnelsen landskabsukrudt. Sortliste Der findes en række planter, der er problematiske og som man skal holde øje med og bekæmpe. Disse planter er kommet på en sortliste. M I T L A N D B O N O R D Problem-planter i naturen Rynket rose (Rosa rugosa) også kendt som hybenrose. Hybenrose er et problem især langs kysterne, hvor store arealer ved sommerhusområder fuldstændig er dækket af arten. Arten udkonkurrerer naturligt hjemmehørende arter som f.eks. Klitrosen. På Læsø er Rynket rose et stort problem som invasiv art. Den har invaderet store dele af de fredede strandenge og ses endvidere i de yderste klitter og på klitheden. Rød hestehov med sin rød violette blomsterstand ses i det tidlige forår. Senere dannes dens kæmpeblade, som de fleste kender under navnet skræppe. Rød hestehov kan ligesom Kæmpebjørneklo være et problem ved vandløb og søer. Når planten visner ned om efteråret, bliver jorden fritlagt. Når Rød hestehov vokser langs vandløb, kan denne blotlægning af jorden skabe erosion langs vandløbene om vinteren. Dette skyldes at der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden. Rød hestehov kan bekæmpes ved slåning og græsning. På sortlisten er bl.a.: Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum), Rynket rose (rosa rugosa), Rød Hestehov (Petasites hybridus), Bjergfyr (Pinus mugo spp. dog ikke fransk bjergfyr (P. mugo var. rostrata eller P. uncinata)), Canadisk bakkestjerne (Conyza canadensis), Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og sildig gyldenris (Solidago gigantea), Glansbladet Hæg (Prunus serotina), Japansk pileurt (Fallopia japonica) og Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis), Klitfyr eller Contortafyr (Pinus contorta), Kæmpe-balsamin (Impatiens glandulifera), Pastinak (Pastinaca sativa). Se den fyldestgørende liste på Skov og naturstyrelsens hjemmeside: www.sns.dk under invasive arter. Kæmpebjørneklo er indført til Danmark som haveplante sidst i 1800-tallet. Siden har planten spredt sig massivt og udgør nu det væsentligste landskabsukrudt i Danmark. Problemet med landskabsukrudt som kæmpebjørneklo er, at det udkonkurrerer oprindelige danske planter. Kæmpebjørneklo har særligt spredt sig langs vandløb, veje og jernbaner, men findes også i hegn og remiser, på brakmarker og i bebyggede områder. 20.000 frø. Kæmpebjørneklo er en fler-årig plante, men blomstrer kun én gang og dør, når den har sat frø. Kæmpebjørneklo blomstrer i juni og juli, og frøene spredes fra august til oktober. Planten formerer sig kun ved spredning af frø. Hver plante sætter ca. 20.000 frø. Det betyder, at blot en enkelt plante, der sætter frø, kan give rigtig mange planter året efter. Nyere forskning viser, at langt Blomsterskærme af Kæmpebjørneklo. 20 Mit LandboNord 4 - 2009


størstedelen af plantens frø spirer inden for de første 2-3 år. Erfaringen viser dog, at det kan tage flere år at udrydde kæmpebjørneklo. Indsatsplaner Der er siden 2006 udarbejdet kommunale indsatsplaner for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo og den bekæmpes nu de fleste steder i Danmark. F.eks. har man i både Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring kommune besluttet at indsatsområdet er hele kommunens geografiske område. Hermed er kommunen og alle grundejere i kommunen forpligtet til at bekæmpe Kæmpebjørneklo på egne arealer. I Frederikshavns kommune er der lavet to afgrænsede indsatsplaner for oplandet til Elling Å og oplandet til Voer Å. I Aalborg Kommune er der indsatsplaner for Lindenborg Å og Østerådalen. Generelt ønsker alle kommunerne dog at der bekæmpes på alle områder, der kan dog kun pålægges påbud om bekæmpelse indenfor indsatsområderne. Landmænd skal være opmærksomme på at fra i år er bekæmpelse af kæmpebjørneklo en del af krydsoverensstemmelseskontrollen. Dette betyder, at manglende bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan betyde reduktion i landbrugsstøtten. På LandboNord anbefaler vi, at du tager kontakt til din kommunes Natur- og Miljøafdeling for nærmere information. Sådan kender du kæmpebjørneklo Kæmpebjørneklo er med sine 2-5 meter høje stængler den største skærmplante i vores natur. Planten er let at kende på sine store og udbredte skærme og store fligede grundblade (op til 1,5 meter lange). M I T L A N D B O N O R D Stængelen er hul med spredte stive hår og røde pletter. Kun strandkvan når næsten samme højde som kæmpebjørneklo, men har mindre skærme og blade. Kæmpebjørneklo trives overalt på fugtig og næringsrig jord, mens strandkvan typisk findes på strandvolde og strandenge langs kysten. Strandkvan danner heller ikke så massive bestande som kæmpebjørneklo. Enkelte andre skærmplanter kan forveksles med kæmpebjørneklo. Her tænkes på almindelig bjørneklo, grønblomstret bjørneklo og angelik. Sikkerhedsforanstaltninger På grund af risikoen for stænk af kæmpebjørnekloens giftige saft bør enhver, der bekæmper tage visse sikkerhedsmæssige forholdsregler. Alle dele af kroppen bør være dækket af beskyttende tøj. Syntetiske, vandafvisende materialer er bedst. Bomuld og lærredstøj kan opsuge plantesaften, og plantens hår kan gennembore disse materialer. Herudover bør lange handsker og beskyttelsesbriller eller visir, der kan beskytte øjnene bæres. Bekæmpelsesmetoder Der findes forskellige metoder til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Hvilken metode der vælges vil ofte være afhængig af antallet af planter, de fysiske forhold på stedet, f.eks. jordbundstype, terrænforhold og voksestedets tilgængelighed. ”Grønne” bekæmpelsesmetoder: rodstikning/opgravning, slåning og græsning. Herudover kan planten bekæmpes med pesticider. Vær i øvrigt opmærksom på, hvilket stadie de bekæmpede planter er på. Har kæmpebjørnekloen dannet sin store hvide blomsterskærm, skæres denne af Rodstikning af Kæmpe-bjørneklo med speciel spade til formålet stænglen og tages med i affaldssækken. Derved undgår man, at planten når at danne frø. Frødannelse kan ske fra opgravede stængler, som f.eks. ligger hen i fugtigt vejr eller falder ned i nærliggende vandløb. Dyr Invasive arter kan også være dyr. Et rovdyr som amerikansk mink kan f.eks. æde æg og unger af alle vandfugle der yngler ved en sø. Dette gør mink til en invasiv dyreart. Dump ikke haveaffald i naturen Lad være med at smide haveaffald i naturen. Haveaffaldet kan indeholde både planter, dyr og mikroorganismer, der ikke er hjemmehørende i den danske natur. Det er ulovligt at dumpe haveaffald i naturen. Rådgivning Hvis du finder Kæmpe-bjørneklo eller andre invasive planter på din ejendom, bedes du henvende dig til kommunen og indberette det. Ønsker du vejledning til bekæmpelse af invasive arter kan du kontakte LandboNords naturkonsulenter for nærmere information. Mit LandboNord 4 - 2009 21


Af miljø- og naturkonsulent Kim Lemminger DDer har i nogle tilfælde været tvivl om hvordan reglerne er for flydelag, og kommunale kontrolbesøg har resulteret i både træk i støtten og bøder pga. manglende flydelag på gylletanke. Derfor følger her en kort beskrivelse af gældende regler på området. For at kunne godkendes til opbevaring af flydende husdyrgødning skal beholdere i dag opfylde en række krav som kontrolleres af kommunen de ligger i. I Husdyrgødningsbekendtgørelsens §16 ses det at et af disse krav er fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende. Denne faste overdækning kan erstattes af et naturligt flydelag, såfremt ejendommen fører logbog over dette. Kravet stilles for at minimere ammoniakfordampningen til den omkringliggende natur. Flydelag under arbejde i forbindelse med gylletanken Det er klart, at et flydelag ikke kan bevares i perioder med udkørsel af gylle eller tømning af tanken. Der accepteres derfor en periode uden M I T L A N D B O N O R D Flydelag på gylletanken og kommunale miljøbesøg flydelag efter udbringning og omrøring på 7 dage efter seneste omrøring eller konstateret manglende overdækning. Dvs. at man ikke behøver at have flydelag på sin gylletank, hvis man er i gang med at køre gylle ud og i den forbindelse rører i tanken. Flydelaget skal dog genetableres, når udkørslen er færdig, og man har herefter 7 dage til at etablere et nyt lag, efter at man er holdt op med at røre i tanken. I forbindelse med tømning af tanken, er fristen endnu længere. Her accepteres en periode på 2 uger. Alt dette kan man også læse i vejledningen, der følger med logbogen til beholdere til flydende husdyrgødning. Vejledningen kan rekvireres gennem Skov- og Naturstyrelsen eller hentes på internettet på adressen: www.sns.dk/Landbrug/vejledninger. Kommunale miljøbesøg Det er altså ikke muligt for kommunen i en tilsynssituation at tage et ”øjebliksbillede” af gylletanken og give påbud for manglende overdækning. Hvis tilsynet er sammenfaldende med et af de to ovenfor beskrevne eksempler, er det helt legalt ikke at have et flydelag på sin gylletank. Kommunen kan altså ikke uddele bøde eller andre påbud i en sådan situation. Hverken ved uanmeldte eller meldte kontrolbesøg. Hvad mange heller ikke ved er, at det er fuldt legalt at afslå et anmeldt kontrolbesøg, hvis det passer en dårligt. Har man en masse arbejde på bedriften, og kommunen melder sin ankomst i den periode, er det altså helt i orden at afslå denne dag og bede kommunen finde en anden dag. 22 Mit LandboNord 4 - 2009


NORD M I T L A N D B O N O R D www.landbogruppen.dk Køb, salg og vurdering af landbrugsejendomme Hos LandboGruppen arbejder vi med køb, salg og vurdering af alle former for produktions-, deltids- og hobbylandbrug samt nedlagte landbrugsejendomme. Vi er 3 lokale og veluddannede medarbejdere, vi er medlem af Dansk ejendomsmæglerforening, og vi er en del af Dansk Landbrug - din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik - og ikke mindst økonomisk tryghed. Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler. Vores kvalifikationer og erfaringer gør os til en seriøs samarbejdspartner for dig, der ønsker at købe eller sælge landbrugsejendom. Endelig har vi en meget synlig beliggenhed, idet vi er samlet i ét hus med ca. 200 medarbejdere, som alle har daglig kontakt til de nordjyske landmænd. Alt i alt har vi alle muligheder for - og vilje til - at opnå det ønskede resultat. Hvis du påtænker at købe eller sælge ejendom, står vi meget gerne til rådighed. Hvis du påtænker at købe eller sælge ejendom, står vi meget gerne til rådighed. Din professionelle landbrugsmægler Erhvervsparken 1 · 9700 Brønderslev Tlf.: 9624 2440 Hans W. Henriksen Statsaut. Ejendomsmægler & Agrarøkonom hwh@landbogruppen.dk Lynge Nielsen Statsaut. Ejendomsmægler & Valuar lni@landbogruppen.dk Stella Toftelund Larsen Statsaut. Ejendomsmægler & Sekretær stl@landbogruppen.dk Mit LandboNord 4 - 2009 23


Af Heidi Lærke Sørensen, svinerådgiver, hls@landbonord.dk DDet er nemt at være bagklog og sige, hvornår vi burde have købt eller solgt råvarer. Svære bliver det, når vi skal kigge ud af forruden og komme med et kvalificeret bud på, hvornår vi skal købe og sælge for at afdække den risiko, der er grundet udsving i råvarepriserne. Nøgleordene er strategi, disciplin og futures. I bakspejlets ulidelige klare lys Det er nemt nok at kigge i bakspejlet og se, hvad vi skulle have gjort. I høsten 2007 skulle kontrakten have været lang, da kornpriserne efterfølgende steg, mens det modsatte var gældende året efter i høsten 2008, nemlig at prisen faldt, hvorfor kontrakterne skulle have været korte. Hvad gør vi for ikke at havne i en lignende situation igen, at vi det ene år får smæk for ikke at lave en lang kontrakt og året efter får endnu et slag, fordi vi nu har lavet en lang kontrakt? M I T L A N D B O N O R D Futures for fremtiden Skal jeg lave en årskontrakt? Købe til dagspris? Eller 3-6 måneders kontrakter? Spørgsmålene er mange….. Prisudsving i kornprisen fra 1999 og frem til 2009. Den sorte kurve er priskurven. Strategien er vigtig At agere i et marked med store prisudsving kan være vanskeligt. Det svarer til at køre en tur i bilen uden GPS i et område, hvor man ikke er kendt. Hvor er jeg? Hvor er jeg på vej hen? Hvordan kommer jeg fra det ene sted til det andet? Specielt er det svært at finde ud af, om det er bedst at købe foder på en kort eller en lang kontrakt. Det er derfor vigtigt at have en handelsstrategi og at følge den lagte strategi ellers er risikoen at zappe mellem tabene på de forskellige strategier. De store prisudsving, som vi har oplevet på råvarerne de seneste år, bevirker, at risikoafdækning er blevet et hot emne. Det er blevet vigtigt at minimere de risici, der er på bedriften. Afregningsprisen på vores produkter har vi ingen indflydelse på, så vi har ikke mulighed for at øge salgsprisen, når råvarerne stiger i pris. Det vil sige, at en af de knapper, som vi kan skrue på er at afdække den risiko, der er på udsving i råvarepriserne. Et af vores værktøjer til risikoafdækning er handelsstrategien. Det er en god idé at have en strategi for, hvornår og hvor meget vi handler. Udover strategien er det væsentligt, at vi også følger strategien – det hjælper jo ikke noget at udarbejde en handelsstrategi, som så bare ligger i skuffen. Disciplinen er afgørende Hvis vi har en strategi, der siger, at vi skal købe foder på korte kontrakter, er det vigtigt ikke at ændre den, selvom den slår fejl. Købte vi foder på korte kontrakter i 2007 skal vi fortsætte i 2008, selvom vi i 2007 fik noget dyrt foder. Gevinsten ville vi 24 Mit LandboNord 4 - 2009


så have fået i 2008, hvor prisen på korn faldt. Problemet med at skifte strategi undervejs er, at vi risikerer at zappe mellem tabene for de forskellige strategier. Futures giver muligheder Futures er et instrument, som kan hjælpe os i forbindelse med risikoafdækning. Som for eksempel i høsten 2008, hvor vi har lavet en årskontrakt på foder i forventning om, at priserne stiger. Så sker det, at priserne falder. Vi står nu med et årsforbrug af foder til en alt for høj pris. Hvad gør vi nu? Vi kan selvfølgelig ringe til foderstoffen og få kontrakten annulleret – det er da en mulighed, men næppe med en særlig stor chance for gevinst. Her er det, at vi kan gøre brug af disse futures. Handel med futures En future kan betragtes som en aktie. Dvs. at korn, sojaskrå og rapsfrø kan købes og sælges på papiret. Hvis vi har indgået en årskontrakt på foder, og kornpriserne begynder at falde, sælger vi futures svarende til kornmængden i kontrakten (dvs. at vi sælger kornet, når det er dyrt). Når trenden så vender igen, og kornprisen begynder at stige, tilbagekøber vi vores futures (dvs. vi køber billigt). Når vi køber billigt og sælger dyrt, giver det en gevinst. Denne gevinst skal vi bruge til at betale vores alt for dyre foder. Med futures har vi altså en mulighed for at rette op på en lang kontrakt, hvis prisen falder. Når den lange kontrakt indgås, er det med en for- M I T L A N D B O N O R D ventning om, at prisen stiger. Henover året ændres trendene, så det er hensigtsmæssigt, at vi kan korrigere undervejs. På vejen er der også sjældent sigtbarhed mange kilometre frem, så her kan vi også få brug for at køre både frem og tilbage. AgroMarkets giver anbefalingerne På AgroMarkets hjemmeside (www.agromarkets.dk) skrives dagligt anbefalinger om køb og salg af korn, sojaskrå, rapsfrø mv. Dvs. hvornår skal vi købe og sælge samt, hvor langt frem skal vi købe eller sælge. AgroMarkets er ejet i fællesskab af de danske landboforeninger. Ligesom et landkort giver et overblik over vejene, giver AgroMarkets et overblik over mulighederne i forbindelse med køb og salg. Ring og hør om mulighederne hos Heidi Lærke Sørensen, 96241880 eller 29294713. FREMTIDENS LANDBRUGS BYGGERI Vi har mere end 30-års erfaring i kvalitetsbyggeri til landbrug og industri, samt beskæftiger ca. 180 professionelle medarbejdere til at varetage alle former for byggeprojekter Påtænker du landbrugsbyggeri nu, eller senere er du velkommen til at kontakte Projektleder Per Nielsen BYGGEFIRMA Ndr. Ringvej 7-9 · 9760 Vrå · Tlf. 98981964 · info@arne-andersen.dk Mit LandboNord 4 - 2009 25


M I T L A N D B O N O R D Grøn Vækst og Landbrugsloven Af Lone Raunbak, ejendomskonsulent RRegeringen har en vision om at skabe en ny grøn vækstøkonomi, ligesom regeringen vil have et mere selvbærende landbrugserhverv, som har bedre vækstmuligheder under hensyntagen til miljøet og naturen. Derfor har regeringen den 30. april 2009 fremlagt en plan for Grøn Vækst. Udspillet vil på en række områder have betydning for landbrugets rammer og såfremt regeringens vision skal realiseres vil det kræve en del tilpasninger af Landbrugsloven. Landbrugsloven er statistisk set blev ændret hvert 5 år og en modernisering heraf er ønskeligt. Følgende fremgår bl.a. af udspillet: Ophævelse af grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift (nuværende krav er 950 DE pr. bedrift under visse forudsætninger) Ophævelse af grænsen for, hvor mange hektar jord en landmand maksimalt må eje (nuværende krav er 400 ha eller 4 ejendomme) Om kravet om 4 ejendomme fastholdes vides endnu ikke. Afskaffelse af kravet om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom - ejerkrav - bedre mulighed for selskaber til at erhverve landbrugsejendomme (nuværende krav er bl.a. at selskabet skal ejes af landmanden og dennes familie samt at landmanden skal opfylde de almindelige krav for personlig erhvervelse af landbrugsejendomme). Uddannelseskravet vil dog fortsat være gældende. Afskaffelse af kravet om, at 25-30% af jorden skal ejes indenfor husdyrbedriften - arealkravet (nuværende krav 0-120 DE skal 25% arealkrav og derover 30%). Men harmoniarealet skal fortsat være gældende. Det vil være nok med gylleaftaler. Mulighed for at have husdyrproduktion på jordløse ejendomme (nuværende krav er at man ikke må nedbringe en landbrugsejendom til under 2 ha, hvis der fortsat skal være erhvervsmæssig husdyrproduktion på ejendommen - dog overgangsbestemmelser for husdyrproduktioner som var lovligt etableret inden den 7. august 1999). Overordnet ligger udspillet op til, at en række øvre grænser i Landbrugsloven og tilhørende bekendtgørelser ophæves. Man forventer, at der herefter vil blive fremsat lovforslag, der således ændrer den eksisterende lov samt dertilhørende bekendtgørelser. Ejendomskontoret vil løbende følgende op herpå. Nyt fra pl PDA’en, planteavlerens nye værktøj! Er du træt af papir, gule huskesedler m.v. er en PDA’er måske et værktøj du skulle anskaffe! PDA’ere kan bruges både i stalden og i marken, her vil vi koncentrere os om marken. Af planteavlskonsulent Søren L. Simonsen FFor at demonstrere den praktiske brug af en PDA’er har vi besøgt Johannes Elsnab, Øster Hassing. Johannes driver et planteavlsbrug på ca. 220 ha, her dyrkes 100 ha mel-kartofler og 120 ha korn samt lidt spisekartofler. Løbende registreringer Den lovbefalede registrering af sprøjtninger samt interessen for hurtigt at kunne sammenligne forskellige behandlingers effekt på udbyttet, førte til at Johannes købte sin PDA. Han var træt af de mange gule sedler der ikke altid var lette at finde, så hvad ville der ske hvis kontrollen pludselig stod der en dag og nogle oplysninger var væk? Desuden var det svært at vurdere hvorfor to marker med samme afgrøde gav forskelligt udbytte, var det pga. forskelle i ud-sædsmængde, tidspunktet for gyllekørsel eller forfrugtsværdien? Med 26 Mit LandboNord 4 - 2009


M I T L A N D B O N O R D anteavlskontoret en PDA’er i hånden har Johannes nu fået adgang til alle relevante oplysninger i marken og han kan gå tilbage i tiden og se hvordan han gjorde sidste år. Oplysninger der kan bruges til at optimere udbyttet og som giver ro i sjælen når kontrollanten aflægger besøg! Ping-pong med planteavlskonsulenten Henrik Krogh er planteavlskonsulent for Johannes Elsnab. Henrik fremhæver den store fordel i hele tiden at kunne være opdateret, en ændring i sprøjteplanen eller i kvælstofindholdet i gyllen kan rettes med det samme, uden brug af papirer og postvæsen, Der er altså betydelig bedre mulighed for en effektiv sparring mellem landmand og konsulent! Minusser ved PDA’en Johannes Elsnab ser næsten kun plusser ved PDA’en, enkelte minusser findes der dog også! Prisen for PDA’en var 1.900,- en rimelig pris synes Johannes, men abonnementet på samlet kr. 2.500,- pr år for ”Mark Online” og ”Lommebedrift” synes vel dyrt! PDA’en er heller ikke så robust, at den tåler en tur ned på gulvet eller i gyllekanalen! Johannes har derfor PDA’en liggende på kontoret det meste af tiden. Mistes PDA’en i marken eller går den i stykker kan data stort set altid fremskaffes igen fra ”Dansk Markdatabase” eller fra planteavlskontoret! Husk i øvrigt at man sagtens kan nøjes med ”Mark Online”, så taster man oplysningerne ind på sin pc’er, man har så bare ikke oplysningerne på sig ude i marken! Hvad kan PDA’en også bruges til? Billedfiler med f.eks. kim-planter og vækststadier kan lægges ind og ”huskesedler” kan skrives i notesblokken. PDA’en kan også bruges som kalender, noget der kan være praktisk når man sidder på traktoren og ikke lige kan huske hvornår ungerne skal køres til fodbold! Spørgsmål til PDA og Mark Online Har du spørgsmål eller bare interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte planteavlskonsulent Henrik Krogh på tlf.: 9624 2593 / 4015 4837 eller mail: hkr@landbonord.dk. Mark Online på landmandens PC Dansk Markdatabase Skejby, Århus PDA Med markdata LandboNord Planteavlskonsulenten Ovenstående diagram viser opbygningen i den elektroniske data-overførsel. Alle oplysninger er lagrede hos Dansk Markdatabase på Landcentret i Skejby. Både planteavlskonsulenten og landmanden kan trække oplysningerne ud og ændre i dem. Man kan også fravælge PDA’en og nøjes med at taste oplysningerne ind på PC’’en via ”Mark Online”! Johannes Elsnab og Henrik Krogh tjekker virkningerne af behandlingerne. I hånden holder Johannes PDA’en, og han har således alle data til rådighed ude i marken. Mit LandboNord 4 - 2009 27


28 M I T L A N D B O N O R D ord Qvinder i LandboNord Qvinder i Land Madbazaren - større end nogensinde før! Af Kirsten Mouritsen QQvinder har gjort det igen: Madbazaren er vokset. Igen i år har vi samlet en lang række producenter af nordjyske fødevarer, der præsenteres på årets dyrskue i Hjørring. I år kan vi byde velkommen til en ægte nordjysk vinbonde: Mogens Damsgaard Nielsen fra Hjallerup! Sammen med de andre producenter vil han vise, hvad nordjyske fødevarer kan byde på. Det er også lykkedes os, at ”udlicitere” cafédriften til Vrå Højskole, som stiller med mandskab til driften og samtidig leverer utraditionelle honningkager, der sælges sammen med øl, vand og sandwiches. Ligesom tidligere leveres øllet fra henholdsvis bryggeriet Vendia og Søgaards Bryghus i Aalborg. Og så har vi to andre nyheder at byde på: Sporingsprogrammet fra NFN, Nordjysk Fødevarenetværk, og stevia planten. Sporingsprogrammet giver forbrugeren mulighed for at følge en given fødevare fra bord tilbage til jord. F.eks. kan programmet vise, på hvilken fiskekutter silden i glasset på frokostbordet blev fanget. Hardy Jensen fra NFN viser systemet og forklare dens virkemåde til alle interesserede. Stevia planten er desværre ret ukendt i Danmark. Der har været enkelte indslag i radioen om denne spændende plante fra Sydamerika og enkelte forskere arbejder på, at få planten godkendt som fødevare. Det specielle ved stevia er, at den kan Liv på landet - en ny attraktion til dyrskuet i Hjørring Af Thessa Jensen SSammen med deltidsudvalget har Qvinder i år taget initiativ til at udvikle en ny attraktion til dyrskuet i Hjørring: Liv på landet. Titlen dækker over en række mindre producenter, der har åbnet en gårdbutik i landområdet. I modsætning til producenterne i Madbazaren, arbejder producenterne i Liv på landet ikke med fødevarer. Derimod kan vi byde på bl.a. uldforarbejdning, keramik og syning. Det er meningen, at denne afdeling med tiden skal dække over forskellige tiltag til at skabe liv i landdistrikterne. Deltidsudvalget vil også være at finde i denne afdeling, hvor de bl.a. vil rådgive om, hvad tomme bygninger kan bruges til. Desuden vil de erstatte sukker. Antagelig er sukker udvundet af stevia planten op til 300 gange sødere end vores almindelige sukker. Samtidig kan stevia bruges af diabetikere, fordi planten ikke har de samme bivirkninger på kroppen som almindelig sukker har. Planten bruges allerede i dag i Sydamerika som sødestof, men er som sagt endnu ikke godkendt i EU. Vi præsenterer planten, som ”Den grønne vogn” i Lønstrup, har været så venlig at dyrke for os. Afslutningsvis skal det røbes, at Qvinder også har fået lov til at lave et lille show i Den Store Ring på dyrskuepladsen - både fredag og lørdag ved 12-tiden. Det kan I også allerede glæde jer til! besøgende kunne få mere at vide om diverse kørekort til dyr, som Dansk Landbrug har udviklet. Endelig vil besøgende kunne tage en individuel samtale om andre muligheder for hjælp og rådgivning til lige netop deres behov og situation. Mit LandboNord 4 - 2009


M I T L A N D B O N O R D Særlige krav til landbrugsselskabets vedtægter! Af jurist Linda Giessing DDrives landbruget gennem et landbrugsselskab, dvs. et selskab oprettet i overensstemmelse med landbrugslovens §§ 20 og 21, er det vigtigt at være opmærksom på, at selskabets vedtægter skal indeholde særlige bestemmelser i henhold til landbrugsloven. Dette blev særligt præciseret i den bekendtgørelse, der kom i oktober måned 2008, men dette fremgik tillige af den tidligere bekendtgørelse. Desværre ses det, at mange vedtægter ikke er i overensstemmelse med disse bestemmelser, og det opfordres derfor til, at der foretages en ændring af vedtægterne, idet FødevareErhverv påser om vedtægterne opfylder landbrugslovens bestemmelser, hvilket især sker i forbindelse med erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme, hvilket forsinker processen i forbindelse med erhvervelsen - betragteligt. Det fremgår af bekendtgørelsen, at det som udgangspunkt af vedtægterne skal fremgå: at det er landmanden i selskabet, der skal varetage den daglige ledelse af selskabet, herunder ejendommens drift, og at det er landmanden, der træffer beslutninger om sædvanlige dispositioner at selskabet ikke kan tegnes udenom landmanden i selskabet, at landmanden i selskabet skal være medlem af såvel bestyrelse som direktion, vel og mærket kun, hvis der nedsættes sådanne organer, at landmanden skal være sikret et opsigelsesvarsel på mindst 12 måneder såvel ved opsigelse som ved eventuelle forkøbsrettigheder fra andre anpartshavere/aktionærer. L A N D I N S P E K T Ø R N O R D Nørresundby Fjerritslev Pandrup Brønderslev Landinspektørerne Jesper Lauridsen, Peter Zacho og Carsten Overgaard Sørensen Nordre Havnegade 3 9400 Nørresundby Tlf. 98 29 67 20 Tværgade 1 9690 Fjerritslev Tlf. 98 21 16 44 Lundbakvej 1 9490 Pandrup Tlf. 98 24 75 11 Bredgade 206 9700 Brønderslev Tlf. 98 82 15 44 www.landnord.dk Såfremt landmanden i selskabet er eneanpartshaver/aktionær i selskabet er det dog ikke en betingelse at vedtægterne opfylder ovenstående betingelser. Det er især det sidste punkt, hvor der kræves opsigelsesvarsel på 12 måneder, som FødevareErhverv er særlig opmærksom på. Har du behov for at få selskabets vedtægter gennemgået og ændret således, at de bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i landbrugsloven, er du velkommen til at kontakte mig for en nærmere drøftelse. Mit LandboNord 4 - 2009 29


Af koordinator Lene Due, tlf. 9931 3126/mobil 2520 3126 ldu-aeh@aalborg.dk DDet er med kontakt som med ilt, vi kan ikke leve uden - men mange mennesker med en sindslidelse har et meget spinkelt netværk, og ingen eller ringe kontakt til pårørende og/eller venner. Aalborg Kommunes Socialpsykiatri har derfor et tilbud til sindslidende medborgere om hjælp til at finde en netværksfamilie, hvor den sindslidende kan få gode oplevelser og blive mødt og set på som et ”almindeligt menneske”. At komme i en ganske almindelig familie kan give nyt indhold i livet og muligheden for at bryde ud af rollen som psykisk syg. De kan få muligheden for at opleve omsorg og kærlighed, og det at have kontakt til andre mennesker og have et tilhørssted, er vigtigt for at komme sig. Der er to typer netværksfamilier: Frivillig kontaktfamilie: Er en frivillig familie eller enlig voksen person, der får besøg i hjemmet 1-2 gange om måneden á nogle timers varighed - og altid efter aftale. Støttefamilie: Er en familie eller enlig voksen person, der får besøg efter faste aftaler. Målgruppen til denne ordning har et større behov for støtte og omsorg og dermed kræver det en større grad af forpligtelse for familierne, hvorfor der ydes honorar. Familierne, vi gerne vil i kontakt med, forventes ikke at have nogen indsigt i eller viden om psykiske syg- 30 M I T L A N D B O N O R D Har I et netværk med plads til en mere? domme. Det vigtige er, at familierne har lyst, tid og hjerterum til at involvere sig i et andet menneskes liv og modtage dem i deres hjem. Tilbuddet er et supplement, og ikke en erstatning for øvrige tilbud. Kernen og omdrejningspunktet i et vellykket kontaktforløb er en grundig matchning mellem familien og den sindslidende. Koordinatoren besøger derfor først familierne i deres hjem og ansøgeren til en netværksfamilie i dennes hjem og afklarer ønsker, behov, interesser, ressourcer og evt. begrænsninger. Når koordinatoren ser, der er grundlag for et godt match aflægges igen besøg hos familien sammen med brugeren og vedkommendes kontaktperson - og her ”ser man hinanden an” og snakker ønsker og behov, inden der træffes endelig aftale om kontaktforløbet. Netværksfamilierne vil til enhver tid herefter kunne kontakte koordinatoren, som også arrangerer netværksmøder 1-2 gange årligt for alle familierne. Her udveksles ideer og erfaringer, og der kan være faglige input. Møder - som familierne sætter stor pris på. Der er utrolig mange positive tilkendegivelser fra familierne, som f.eks.: ”Vi oplever det givende at dele en dag med et menneske, der har brug for at komme i et hjem, hvor en familie bor og lever” ”Grænsen mellem at give og modtage slettes under besøgene” ”Vi har fået en ven” ”Opdragende for vore børn, at verden ser forskellig ud for forskellige mennesker” ”Vi har lyst til det og er stolte over at være kontaktfamilie - og får ophævet nogle fordomme” Fordomme - er sikkert det, der gør det så vanskeligt at finde netværksfamilier - men samtlige af ”mine” igangværende familier har meget gode erfaringer og er parate til at være mentorer for nye familier og kan kontaktes, hvis man er usikker på, hvorvidt man vil melde sig som netværksfamilie? De familier, jeg allerede har kontakt med spænder vidt - fra by til land og aldersmæssigt fra børnefamilier til en enlig folkepensionist. Hvis I kunne overveje at blive netværksfamilie, kommer jeg meget gerne hjem til jer til en helt uforpligtende snak og uddybning af ”arbejdet” og jeg har flere artikler, som kan sendes pr. mail, med henholdsvis frivillige kontaktfamilier og med en kvinde, der fortæller, hvad det har betydet for hende at få en ”familie” Tilbuddet startede op i et landsdækkende 3-årigt projekt under Videnscenter for Socialpsykiatri med ét projektsted i hver region i DK og med tilhørende forskning. www.socialpsykiatri.dk. Projektperioden blev afsluttet 31.12.2008, og tilbuddet er fortsat i Aalborg Kommune - og fremdeles tilknyttet forskning. Man kan læse mere om tilbuddet i Aalborg Kommune på www.aalborgkommune.dk Der henvises også til www.tv2regionerne.dk/reg2005/, hvor jeg den 15. april 2009 medvirkede i Middagsmagasinet omkring netværksfamilier. Vil I være med til noget spændende og til at gøre en forskel for et andet menneske, og efter en tid kunne sige ”vi troede ikke, det kunne være så berigende?” Mit LandboNord 4 - 2009


Af Steve Møller Madsen og Arne Winther, DLBR Forsikringsmægler A/S, tlf. 9634 5240, mobil 2434 3400 / 2089 2963 FForsikring er for specialister. Det er svært at gennemskue, hvad forsikringspolicen dækker. Endnu sværere er det at sammenligne tilbud på forsikringer fra flere forsikringsselskaber. Når først skaden er sket, hvordan ved man så, om man har fået den erstatning, man som kunde har krav på? Forsikring - og specielt for virksomheder - er for fagfolk. Vil landmanden sikre sig en rådgivning, der varetager hans interesser, skal han kontakte en forsikringsmægler. Særlige krav til forsikringsmæglere Der stilles helt specifikke krav til en forsikringsmægler. Mægleren skal være veluddannet indenfor forsikring samt have en videregående uddannelse som mægler. Desuden skal forsikringsmægleren dokumentere, at arbejdet udføres på en måde, der sikrer fuldstændig uafhængighed af forsikrings-selskaberne og endelig skal forsikringsmægleren være dækket af en forsikring, der yder erstatning til kunden, hvis mægleren begår fejl i sin rådgivning og derved påfører kunden et tab. Det er Finanstilsynet, der godkender M I T L A N D B O N O R D Forsikringsmægleren er kundens mand og fører tilsyn med forsikringsmæglerne og forsikrings-mægleren honoreres af kunden. Forsikringsmægleren sikrer den rigtig dækning til laveste præmie Ofte sker den første kontakt med forsikringsmægleren i forbindelse med et udbud af forsikringer. Når den flerårige forsikringsaftale er ved at udløbe, er der god økonomi i at indhente alternative forsikringstilbud. Det er tidskrævende og uoverskueligt for landmanden og det der betales for at overlade alt arbejdet til en forsikringsmægler, kommer oftest hjem igen som følge af bedre dækning og lavere præmie. Forsikringsmægleren sikrer med et udbudsprospekt, at der gives tilbud på ens forudsætninger. Når tilbuddene er modtaget, gennemgås de struktureret og detaljeret. De tilrettes så de passer med prospektet og der laves en analyserapport, som gennemgås med kunden. På baggrund af denne vælger kunden, hvor forsikringerne skal tegnes. Når der kommer nye forsikringspolicer kontrollerer forsikringsmægleren, at de svarer til det aftalte. Forsikringsmægleren er kundens kontakt til selskabet Kunden kan vælge enten at fortsætte med assurandørbetjening og ”koble” mægleren fra eller at lade forsik- ringsmægleren stå for betjeningen af kunden. Vælger kunden at lade sig betjene af forsikringsmægleren, går al korrespondance mellem forsikringsselskab og kunde gennem forsikringsmægleren. Mægleren kontrollerer, at dækninger og priser er optimale for kunden og servicerer i øvrigt kunden – hele tiden alene med kundens interesser for øje. Forsikringsselskabet giver til gengæld en præmiereduktion, fordi de sparer en del på administrationen. Fakta om DLBR Forsikringsmægler A/S DLBR Forsikringsmægler A/S er et nyt forsikrings-mæglerselskab, der er specialiseret i landbrugets forhold. Selskabet har købt aktiviteterne i tre tidligere selskaber: Quit Risk Forsikringsmægler i Vordingborg, Forsikringsmægling Landbrug ApS i Aalborg og Agro Assurance ApS i Holstebro. Alle medarbejdere er fulgt med over i det nye selskab. Firmaet har hjemsted i Vordingborg og har desuden kontorer i Holstebro og Vojens samt i Aalborg, hvor forsikringsmæglerne Steve Møller Madsen og Arne Winther stadig hører hjemme på Agri Nord og kan træffes på telefon 9634 5240. Mit LandboNord 4 - 2009 31


32 M I T L A N D B O N O R D Indtryk fra indskolingseleve på LandboNords Vækstfors Af miljø- og naturkonsulent Jette Vestergaard LLandboNords Vækstforsøg på Aalborgvej dannede tirsdag den 12. maj rammen om en spændende temadag for elever fra Øster Brønderslev Centralskole. Skolen havde indlagt en temauge om landbrug i undervisningen. De knap 100 elever fra 0 - 2 klasse (6 - 9 år) havde meldt sig på et af følgende hold:” Køer”, ”Grise” eller ”Korn, Pil og Kartofler”. ”Korn, Pil og Kartofler” var på besøg hvor Marianne Kjeldstrøm-Fisker og jeg viste rundt. 30 veloplagte børn Vi snakker om dyre- og planteliv i læhegn og brakmarker ankom med bus fra morgenstunden, og de startede alle med at styrte op i tårnet for ligesom at få et overblik over situationen. Da den værste krudt var brændt af, delte vi eleverne i to hold. Hold 1 gik til vandhullet, hvor Marianne fortalte om livet i vandet. Der blev fisket med net fra kanten, og fangsten blev studeret i små bakker. Der blev fanget mange spændende ting bl.a. vårfluelarver, vandkalv og en stor fed igle. Efter fiskeriet gik turen til billebanken. Der er ikke så meget at se endnu, men her blev jorden studeret, og Marianne fortalte, hvorledes billebanken kan danne hjem for mange insekter og fugle. Det andet hold fulgtes med mig, og vi startede ved planchen med historikken over læhegnsplantning. Her læste de store elever højt for de mindre, og vi bevægede os langsomt ned langs hegnet, der skifter karakter efterhånden som beplantningen i hegnet ændrer sig. På vores vej fandt Marianne fortæller om livet i vandet og der bliver nettet fra kanten. vi burresnerre, og det gav anledning til en snak om hvordan planter formerer sig ved selvsåning, enten ved at blive hægtet på dyr eller som troldheksen, der danner små ”faldskærme” og således sender sine frø af sted. Vi fandt spor af råvildt. Det var spændende, og sporet førte os over til pilen, som er en yndet spise for råvildt. Et af emnerne for dagen var landbruget som leverandør af energi. Så her i pilemarken var det nærliggende at snakke energipil, og hvordan pil dyrkes og høstes, for at ende på kraftvarmeværket og blive til el og varme. Interessen for pilen var stor, specielt synes eleverne, at det var spændende, at en plante kan vokse så hurtigt og blive så tyk på bare 2 år for derefter at blive høstet i en ombygget majssnitter og blive til det fineste flis. Mit LandboNord 4 - 2009


rs besøg øg Efter pilen gik vi til de små marker med forskellige afgrøder. Der var ikke kommet så meget op endnu, men vi kunne kende ærterne, og resten kunne børnene læse på plancherne. Det blev tid til at skifte hold, og vi gik turen forfra. Efter en god time spiste vi frugt, og så var der fri leg, hvor børnene kunne fordybe sig i det, de nu fandt mest interessant. Mange søgte til vandhullet igen, andre spillede bold, og de sidste fulgtes med mig rundt og kiggede lidt mere på planter. Efter 2 timer på Vækstforsøget hentede bussen os og vi kørte til Mejlby Agro hvor vi fik lov til at kigge på store maskiner. Efter dette spændende besøg gik turen til Krogenskær Biogas, hvor vi skulle snakke mere energi. Vi startede med at blive vejet på den store vægt, der anvendes, når tankbilerne kommer med bl.a. gylle til biogassen. Jan Ulrich viste rundt og fortalte at biogas-anlægget, der på Jan Ulrich fortæller om driften på et biogasanlæg. M I T L A N D B O N O R D 1 døgn kan producere varme og el, der svarer til 3 parcelhuses årsforbrug. Vi var inde forbi motorrummet, hvor der var så meget larm, at vi måtte holde os for ørerne, men så var vi også sikre på at, der ikke blev pillet ved noget. Derefter gik vi til ”hoppepuden” med ”prutgas”, et helt maskinhus fyldt med en stor ballon gas, der var lavet af gylle. Lidt i 12 blev vi afhentet af bussen, og det var tid at køre tilbage til skolen og spise madpakker. Onsdag morgen havde jeg en aftale med ”Korn, Pil og Kartofler” om, at flette pil og snakke videre om landbrug, energi og de oplevelser de havde haft om tirsdagen. Jeg startede dagen med at uddele den folder, der er lavet i forbindelse med projektet på Vækstforsøget og det gav et god udgangspunkt til at snakke om den foregående dags oplevelser. Fokus var som ventet meget på vandhullet og maskinerne, men da disse emner ligesom var snakket af, kom der rigtig mange gode ting omkring pilen Det første skib er sat i søen, og vi forventer flere spændende arrangementer fremover på Vækstforsøget. og gyllen, der kan blive til varme og det lidt ”ulækre” i, at grise- og ko-lort på en måde ender i vores radiatorer og stikkontakter. Men heri ligger også forundringen og refleksionen over, at ting ligesom kan genbruges. Vi sluttede formiddagen med at bygge/flette skibe, hvor vi brugte energipil til skrog og flette-pil til sejl, der efterfølgende blev dekoreret med papir og stof. Konklusionen på emnedagen må bestemt være, at skibet er sat i søen, og med lidt justeringer, sejler det fint. Det er vores forventning, at der fremover kommer flere lignende besøg på LandboNords Vækstforsøg. Mit LandboNord 4 - 2009 33


Af Mogens Rasmussen, Åbent Landbrug LLandbruget indtager Aalborg midtby fredag og lørdag, den 12. – 13. juni. Hovedudstillingen er på Toldbod Plads, men arrangørerne lægger ud på C.W. Obels plads, hvor Qvinder i LandboNord serverer et let og sundt morgenmåltid til indbudte elever fra 4. til 6. klasse fra skoler i Aalborg. 25 klasser med 50 lærere har takket ja til invitationen, og til hver klasse knyttes der en af de deltagende landmænd. Desuden får alle børn en gave i form af Mejeriforeningens opskriftsbog ”Start Smart”. Dermed bliver børnene de første til at få glæde af udstillingens hovedformål, at fortælle forbrugerne gennem ople- 34 M I T L A N D B O N O R D 550 skolebørn og lærere starter smart i Aalborg ”Landbruget kommer til Aalborg” og lægger ud med morgenmad til 25 skoleklasser. Børn i byen er ikke blege for at prøve at malke selv, og oplevelsen gør et stort og varigt indtryk. Man kan næste ikke komme tættere på landbruget, når man mærker tremmegulve, komadrasser, sand, halm, kartofler eller gulerødder med de bare fødder. velser og dialog, hvor de sunde nordjyske råvarer kommer fra. Oplevelse for sanserne På Toldbod Plads opstilles en sansesti, der er inddelt i ”Mælkevejen”, ”Markvejen” og ”Svinestien”. Her kan børn og voksne i sammenhæng mærke, se og høre elementer af kostalde, svinestier og marker. Her får de en række indtryk af, hvordan grise og køer lever deres liv i et moderne landbrug. Der vil desuden være nogle få køer, som kan håndmalkes af børnene, der er kalve og små grise, der kan kløes bag øret samt diverse udstillinger af afgrøder og produkter fra landbruget. Dyrene kommer elever fra jordbrugsuddannelsen Agri College med. Flot og bredt samarbejde Familie og Samfund under Agri Nord står bag ”Fuldkornskampagnen” på udstillingen og serverer en række brødprodukter og mælkeprodukter for publikum. 4H bager pandekager over bål på pladsen. DAGROVA leverer små gulerødder i poser til at gemme i den korncontainer, der opstilles i forbindelse med ”Markvejen”. Biavlerforeningen deltager med deres produkter. Søgaards Bryghus på C.W. Obels plads lægger køkken til morgenmadsprojektet og serverer deres eget maltbrød. Aurion i Hjørring leverer grød til morgenmaden. Holtet Hyben giver marmeladen til morgenmaden. Forhandleren af landbrugsmaskiner, S. D. Kjærsgaard i Frejlev udstiller en række maskiner på Toldbod Plads, hvor der til hele udstillingen er opstillet tre telte. Behøver man skrive noget til sådan et foto? Mit LandboNord 4 - 2009


M I T L A N D B O N O R D ...står altid klar med faglig og kvalificeret rådgivning • Skødeskrivning • Generationsskifte • Aftaleret • Kontrakter Ejendomskontoret www.landbonord.dk • Dødsbobehandling • Landboret • Selskabsret • Familiejura mv. Dorte Möller Lone Raunbak Linda Giessing Helle Højer Lisbet Larsen Tlf. 9624 2445 Tlf. 9624 2447 Tlf. 9624 2446 Tlf. 9624 2444 Tlf. 9624 2449 Mobil 2448 6206 Mobil 2928 8714 dmo@landbonord.dk lra@landbonord lgi@landbonord.dk heh@landbonord.dk lkl@landbonord.dk Erhvervsparken 1 · 9700 Brønderslev · Tlf. 9624 2424 Mit LandboNord 4 - 2009 35


36 M I T L A N D B O N O R D IT·Rådgivning med faglig indsigt! Er din PC blevet ”træt” og langsom, er den begyndt at larme, eller opfører den sig på anden måde underligt, så er det måske en idé at få lavet et sundheds-check. Et Sundheds-check består af: Scanning og fjernelse af: Adware, spyware, malware, virus, orme og trojanske heste. Opdatering af: Styresystemet, virus-definitioner, Firewall, Office og eventuelt fagprogrammer (Bedriftsløsning, Agrosoft, Acrobat Reader mv.). Check for fysiske fejl på selve Pc’en. Defragmentering, overfladescanning af harddisken for fysiske fejl. Fjernelse af ”farlige” programmer. Bearshare, Kazaa, Limewire og lignende ondsindede programmer. Rengøring af computeren indvendig (støv). Du får en liste, der fortæller hvad vi har lavet, og eventuelt et tilbud på en ny PC, hvis du ønsker det. For at kunne yde fuld service er det vigtigt, at du medbringer originale CD’er til styresystemet og programmerne. PC’en indleveres på et af centrene. Alt dette får du for 895 kr. ekskl. moms Tilbudet gælder indtil d. 31-07-2009. Ring og få en snak om IT og netværks-løsninger på tlf. 9624 2497 eller send en mail på: support@landbonord.dk Carsten Pinderup Finn W. Wammen Postkasseservice til LandboNords medlemmer Til de af vore kunder, som ikke bor i Brønderslev eller nærmeste omegn, har vi oprettet en “Postkasse-service”. Ordningen går helt enkelt ud på, at en del af LandboNords medarbejdere får opsat en ekstra postkasse på privatadressen - se adresseliste herunder. Her kan du aflevere bilag og andet materiale til LandboNord. Har du hasteforsendelser, er det en god ide at tage kontakt til medarbejderen hvor postkassen er opsat. Medarbejdere med LandboNord postkasser: Mona Nielsen, Margrethevej 15, Hjallerup John Vognsen, Møllevej 11, Lyngså, Sæby Jytte Engsig, Solsbækvej 60, Sæby Bente Christensen, Voergårdsvej 37, Dronninglund Karin Petersen, Stenstrupsgade 2 b, Frederikshavn Gunnar Trudslev, Rørgræsvej 9, Hjørring Susanne Nielsen, Øster Hedevej 100, Hjørring Jette Henriksen, Løkkensvej 723, Gølstrup, 9480 Løkken Hans Henriksen, Vesterskovvej 39, Tårs Lynge Nielsen, Højlundsvej 67, Østervrå Inger Marie Thomsen, Kastanievej 16, Mosbjerg, Sindal Ejvind Jensen, Bettebyvej 6, Sindal Annika Hvims Jørgensen, Aagaardsvej 4, Bindslev Mit LandboNord 4 - 2009


Af sognepræst Kirsten Munkholt, Taars CCarl hedder hovedpersonen i Kirsten Thorups bog med ovenstående titel. Carl er over 90, afasiramt og konfus og nu anbragt på et plejehjem. Han kan ikke mere klare sig hjemme. Hans kone Marta er død, og hans to gode børn, som lever moderne liv, har jo ikke plads til at rumme en pasningskrævende, frihedselskende til tider aggressiv 94-årig far. I bogen får vi historien om Carl og hans plejehjemsvirkelighed, en rørende historie, som vi alle burde læse, for det handler også om dit og mit liv. ”Den er god,” skrev en anmelder om bogen, ”men jeg ville nok alligevel ønske, at jeg ikke havde læst den.” Der er lige udkommet her i 2009 en bog, der også hedder ”Ingenmandsland”. Det er moderen Anna Kløvedals bog om datteren Emilie. Emilie fik som 14-årig konstateret kræft og døde et årstid senere. Det er en frygtelig, men givende bog om afmagten og kærligheden og ensomheden, der findes i den gråzone, som sygdom M I T L A N D B O N O R D Fra præstegårdens vindue: Ingenmandsland og død og sorg pludselig kan kaste enhver af os ind i. Det er en fortælling om det ingenmandsland, hvori ingen ord, ikke tusinder af tårer eller et skrig kan råbes så højt, at det bare tilnærmelsesvis beskriver livet der. Det ligger snublende nært i dag at tale om lykke, om et let liv, om en velfærd, vi alle har ret til. Men sandheden er - velfærden til trods -, at ingen af os i livet heller undgår at gæste ingenmandslandet. Som præst færdes man vel nok mere der end så mange andre. Man kaldes til af fortvivlede og magtesløse børn og ægtefæller, venner og naboer. De ringer og siger: ”Du vil vel ikke besøge far, mor, Søren, Lise, Peter, Astrid osv. ?” Og jeg har altid syntes, at et sådan tilkald var en gave, jeg fik. Men det er også noget, jeg har skullet lære at turde. Det kræver mod at være ved en sygeseng og tie stille. At snakke er jo en måde, man beskytter sig selv på, og den syge orker det ikke. Men bare det at holde i hånd er godt for begge parter. Da der sidste år blev skrevet meget om skolernes morgensang, og om et Fadervor med børnene er på sin plads der, tænkte jeg på, hvordan jeg har set mange syge og døende mennesker i mine 30 præsteår - og det ikke bare gamle mennesker - der syntes langt borte og uimodtagelige for ord og nærvær, og jeg sagde: ”Skal vi ikke bede Fadervor sammen?” Så famlede afmægtige hænder pludselig hen over dynen og blev foldet, og ord fra Fadervor kom over læber, som ellers var holdt op med at tale, fordi der ikke var mere at sige. ”Fadervor er,” siger H.C. Andersen, ”alt hvad et menneske har at bede om. Bønnen Fadervor er en nådens dråbe. Den er en trøstens perle fra Gud. Den lægges som en gave på barnets vugge, lægges ved barnets hjerte. Barnlille, gem den vel! Tab den aldrig, i hvor stor du vokser, og du er ej forladt på de vekslende veje. Den lyser ind i dig, og du er ikke fortabt.” Som H.C. Andersen tror og ved jeg, og det måske især fra den tid, jeg har tilbragt i ingenmandslandet, at ”Med et Fadervor i pagt - skal du aldrig gyse.” Mit LandboNord 4 - 2009 37


38 M I T L A N D B O N O R D Nyt fra Vikarservice Vendsyssel Af Grete Kæhlershøj og Connie Stokbro Sommerferie Feriesæsonen nærmer sig. Skal du selv eller din medarbejder på ferie, er det på tide at bestille vikar. Højsæsonen starter allerede i uge 26 og fortsætter frem til starten af august måned. Da vikarerne også ønsker ferie sammen med deres familie i sommerferieperioden, er det meget vigtigt, at vi snarest får et overblik over, hvor mange afløsninger der kan udføres. Alle har brug for at komme lidt væk fra hverdagens rutiner og få nye oplevelser sammen med den øvrige familie. Hjørring Dyrskue Igen i år er vi at finde på Hjørring Dyrskue. Vores stand findes blandt maskinhandlerne. Kig ind - og få en snak med os, og deltag i vores konkurrence. Kalkning, oprydning og græsslåning Vi tilbyder pasning af græsarealer og havearbejde - både store og små områder - hos såvel private som erhverv. Skal du ha´ malet eller kalket dine bygninger eller trænger du til at få ryddet lidt op omkring ejendommen, udfører vi også dette. Ring med det samme og få et godt tilbud, så kommer vi og slår til! Vor havemand medbringer alt i nyt materiel. Står du og mangler hjælp - så kontakt os allerede nu! Vi er en vikarvirksomhed som står til rådighed med kvalificeret arbejdskraft 24 timer i døgnet - både for landbrug og andre erhverv. Nyheder, priser m.m. er løbende opdateret på vores hjemmeside…. VIKARSERVICE VENDSYSSEL Håndværkervej 1 · Brønderslev ·Tlf. 9886 4046 (døgnvagt) www.vikarservicevendsyssel.dk Kontortid: Mandag - torsdag fra 8.00-13.00 og fredag fra 8.00-12.00 Uden for kontortiden henvises til vagttelefon. Gør hverdagen nemmere - brug Vikarservice Vendsyssel Nyansættelser i LandboNord Pr. 28. april 2009 er Lene Bach ansat som sektionsleder i LandboNord. Lene kommer fra en stilling som Senior Consultant hos Ernest og Young, og der før var Lene hos Sam Headhunting, hvor hun blandt andet har arbejdet for LandboNord. Oprindelig er Lene uddannet sygeplejerske, har flere års erfaring som afdelingssygeplejerske, og har været med til en succesfuld fusion af to neurokirurgiske intensivafdelinger. Som sektionsleder skal Lene arbejde på tværs i de faglige afdelinger: Kvæg, Svin, Miljø og Planter og skal blandt meget andet forstå medarbejderudviklingssamtaler. Lene er 45 år og bosiddende i Aalborg. Hvilket liv? Der er chancer for et trist liv. Hvis du ikke er kreativ, eller viser initiativ. Er der ikke nogen ideer at få, så giv opgaven til den der er innovativ. Det kan give indhold i dit liv. Sterup den 14. april 2009 Kai Ahlmann Mit LandboNord 4 - 2009


M I T L A N D B O N O R D Mit LandboNord 4 - 2009 39


Familiejura Af jurist Linda Giessing, EjendomsKontoret HHvordan hæfter vi for hinandens gæld! - I en tid, hvor flere og flere kreditorer fører en aggressiv politik for at få tilgodehavender dækket ind, er det vigtigt at være opmærksom på, hvem kreditorerne kan gøre deres krav gældende overfor. Udgangspunktet er, at den person der stifter gælden også er den person, der hæfter for gælden. Det gælder, uanset om I er samlevende eller ægtefæller. Som samlevende eller som ægtefælle hæfter man ikke automatisk for hinandens gæld. Kreditorerne kan ikke automatisk forlange et tilgodehaven- Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord, Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev - Tlf. 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk Ansvarshavende redaktør: Søren H. Hertel Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse. 40 M I T L A N D B O N O R D de indfriet hos en person, der ikke har underskrevet eller kautioneret for gældsforholdet. Gældsforholdet kan være penge, der skyldes i banken, men kan også være simple kreditorer, der har leveret foder, maskiner eller lignende. Der er mange, der har fået den opfattelse, at fordi vi er gift, hæfter vi for hinandens gæld, og det er ikke korrekt. Der er dog en vigtig undtagelse til dette udgangspunkt, som er vigtig at være bekendt med. For ægtefæller forholder det sig nemlig således, at man hæfter for hinanden skattegæld. I dag følger skattereglerne i vidt omfang ægtefællernes formueforhold. Udgangspunktet er dog, at hver ægtefælle beskattes af egen lønindkomst, renteindtægter m.v.. Udgangspunktet er derfor, at hver ægtefælle skal betale skat af egen indkomst. Der er dog visse undtagelser, herunder særligt, hvis den ene ægtefælle driver den anden ægtefælles virksomhed. Her er det ikke ejeren af Fagredaktører: Karin Møller Larsen (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Søren L. Simonsen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Fotos: Finn Folsted m.fl. Produktion: ASSIST Kommunikation Tryk: Scanprint, Århus virksomheden, der skal udrede skatten, men den ægtefælle, der driver virksomheden. Dog forholder det sig således, at den anden ægtefælle hæfter for skatten, hvis den ægtefælle, der driver virksomheden ikke kan betale den. Det er altså en undtagelse til hovedreglen om, at hver ægtefælle hæfter for – og kun for - egen gæld. Det er i den forbindelse uden betydning, om der i ægteskabet er etableret særeje mellem ægtefællerne eller om der er formuefællesskab. Skatteretten er her et helt særegent område, og følger ikke de almindelige principper om, at hvis du holder kuglepennen væk fra papiret, kommer du ikke til at hæfte. Men i forhold til øvrige kreditorer kan disse altså ikke gøre krav gældende hos en part, der ikke har skrevet under. Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ejendomskontorets jurist Linda Giessing. Annoncespørgsmål rettes til ASSIST Kommunikation, tlf. 9882 3722 e-mail: assist@assist-reklame.dk Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Fredag den 7. august 2009 Mit LandboNord 4 - 2009


M I T L A N D B O N O R D Vi sælger de jyske landbrug Vores erfaring og et stort salg gennem mange år giver dig sikkerhed for en ordentlig handel. Gustav P. Winther Svenstrup 4045 9963 Statsaut. ejendomsmægler og Agrarøkonom. stort kendskab til lokalområdet stor indsigt i generationsskifte uvildighed uforpligtende vurdering effektivt og seriøst salgsarbejde Berg Risager Sct. Olai Plads 6, 9800 Hjør ring . tlf. 9892 3322 Himmerland v/Berg Risager Markedsvej 6, Aars . tlf. 9862 6170 www.Ny bo lig.dk Mail: 9801@nybolig.dk Landbrug Års 98 62 61 70 Vores store styrke er: Nybolig Landbrug Landbrug Hjørring 98 92 33 22 Berg Risager Vodskov, aftentlf. 9654 1212 4020 9322 Statsaut. ejendomsmægler. Gårdejer, 15 års erfaring med landbrugshandel og vurdering. Kristian Høj Kristensen 4041 5022 Landbrugskonsulent og Civiløkonom. professionel og seriøs rådgivning stort køberkartotek med seriøse danske og hollandske købere stor kontaktflade Mit LandboNord 4 - 2009 41


Af Lene Mellemgaard, Modtagestation Vendsyssel I/S HHar du en lille eller mindrelandbrugsproduktion? - Modtagestation Vendsyssel har udviklet en ny ordning specielt til dig, der ikke har så store mængder miljøfarligt affald, men alligevel har brug for at kunne dokumentere overfor myndighederne, at affaldet er afleveret til korrekt behandling. ■ Du skal bare tilmelde dig hos Modtagestation Vendsyssel på tlf. 9623 6680 ■ Så får du leveret en beholder samt en vejledning om, hvad der må komme i ■ Beholderen bliver hentet to gange om året ■ Ved afhentning får du en ny beholder ■ Du kan aflevere op til 50 kg usorteret, miljøfarligt affald om året ■ Du betaler en fast pris på 300 kr. om året Har du en stor landbrugsproduktion? Hvis ja - så er du sikkert allerede kunde hos os. Så ved du også, at du bare ringer til os og fortæller, hvilken type affald du har. Vi ordner alt papirarbejdet og kommer og henter dit affald. Affaldet bliver vejet, du får dokumentationen på, at dit affald er korrekt afleveret, og vi sørger selvfølgelig for en miljørigtig behandling afhængigt af, hvilken type affald det er. 42 M I T L A N D B O N O R D Det er nemt at aflevere sit miljøfarlige affald Besøg vores stand på Hjørring Dyrskue Kom og besøg os på Hjørring Dyrskue, der finder sted i dagene 19.-20. juni. Så kan vi få en snak om, hvad du måtte have af miljøfarligt affald i din produktion. Du kan se de forskellige emballager til opbevaring og transport af farligt affald. Du kan også tilmelde dig vores nye ordning for afhentning af miljøfarligt affald. Eller deltage i en af vores konkurrencer om spændende præmier. Miljøfarligt affald er: Kanyler Medicinrester Spraydåser, alle typer Sprøjtemidler Kemikalier Lysstofrør Batterier - alle typer Spildolie Oliefiltre Akkumulatorer Holdet bag Modtagestation Vendsyssel består af seks faste medarbejdere, der alle (på skift) deltager på Hjørring Dyrskue. Mit LandboNord 4 - 2009


M I T L A N D B O N O R D Nyt fra LandboUngdom Super arrangement på Nordjyllandsværket Af regionsformand René Rendbæk AAabybro/Brovst LU havde arrangeret rundvisning på Nordjyllandsværket ”Vattenfall” den 7. april. Der var ca. 15- 20 fremmødte, så det var super-godt. Vi fik en rundvisning og en masse facts om kraftværket, som blev bygget i 1967 og har udviklet sig meget siden. Værket Kommende arrangementer i Aalborg LU: Østhimmerland Traktortræk. Lørdag d. 20. juni Østhimmerlands LU afholder det årlige traktortræk. Stævnet bliver afholdt det samme sted som sidst ved Egensevej og tæt på Mou. Arealet vi har til rådighed er udlånt af Jens Chr. Kaasing, Mou. Vi starter op kl. 9.00 med vejning, og trækket starter kl. 12.00. Tilmelding af trækkere kan ske til Jimmy Jensen på tlf. 6170 4963. - Håber vi ses til en kanon dag. Nibe Paint Ball Torsdag den 25. juni Skyd på bestyrelsen! - Vi besøger den gamle grusgrav ved Ellidshøj. Så hvis der er en indre soldat gemt i dig, så mød op denne aften til en ”skyttegravskrig”. Hyggeaften med ”rundbold” Fredag den 10. juli Rundbold på Lundbæks grønne arealer. Vi lægger op til en hyggelig aften med lidt motion og hyggeligt samvær, hvor vi slutter af med en øl og pølser på grillen. ligger nordøst for Aalborg, og leverer strøm til hele Nordjylland samt fjernvarme til Aalborg og mindre omegnsbyer. Værket består af 2 individuelle anlæg, med kulmøller, som maler kullet finere end mel, kedel til afbrænding af kullet, dampanlæg til fordampningsprocessen og strømgenerator til at lave strømmen. Det er rigtig store enheder og det var utroligt spændende at se. Blok 3, som vi så, producerer primært el og fjernvarme. Denne blok blev sat i drift i 1998. Blok 2 anvendes kun, når der er brug for det. Blok 3 er en af de nyeste kulfyrede blokke i Danmark, og når den kører på maks. ydelse bruger den 110 tons kul i timen. Udnyttelsesprocenten af kullet er 91%, og det er verdens højeste udnyttelsesprocent. Samtidig er værket meget miljøvenligt og udleder kun meget lidt CO 2, samtidig med at den renser dampen for svovl. Værket er faktisk et af verdens mest miljøvenlige kulfyrede værker. Vi var hele vejen rundt på værket, og det indebar en tur på taget af blok 3, som er 92 m høj. Her var udsigten rigtig god, og vi kunne se vidt omkring. Ellers så vi hele processen fra kullet blev formalet, til strømmen blev sendt på el-nettet. Vi siger rigtig mange tak til Vattenfall for en fremragende rundvisning. Kommende arrangementer i Vendsyssel LU: Brønderslev og Hjørring Rappelling Søndag den 14. juni Ved Vrå Andel det starter kl. 13.30. Pris 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for ikke medlemmer. Tilmelding på tlf. 3179 0109. Han Herred Lørdag den 5. september Han Herred LU afholder øve-pløjedag (konkurrencepløjning). Nærmere info kommer i næste blad. Evt. spørgsmål, kontakt Martin Nørmølle på tlf. 2873 3300. Dronninglund Fredag den 26. juni Holder vi åben vindmølle hos Per Christian Nielsen på Gretterholtvej ved Try Dronninglund. Der vil blive taget entre, men serveret pølser og drikke. Vi starter kl. 18.00. Der er tilmelding til Jonas på tlf. 2681 8257 Der er Amts mesterskab i Traktortræk lørdag d. 18. juli på Hjallerup-banen. Trækket starter kl. 10.00. Mit LandboNord 4 - 2009 43


Markvandring og fremvisning af forsøg Onsdag den 10. juni kl. 19.00 hos Martin Andreasen, ”Møllegård”, Holtetvej 145, Brønderslev Kreds 4 og PlanteRådgivningen Før-dyrskue-aften - Malkekvæg Mandag den 15. juni kl. 19.30 hos I/S Vestergaard, Ingstrupvej 10, Løkken Avlsforeningerne og LandboNord Nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns Temaaften om vildtpleje og biotopplaner Torsdag den 18. juni kl. 19.00 på Landbo- Nords Vækstforsøg, Brønderslev Natur- og PlanteRådgivningen Hjørring Dyrskue Fredag den 19. og lørdag d. 20. juni Se programmet her i bladet, i dyrskueavisen eller på www.hjorringdyrskue.dk. Vil du blive en bedre chef? - Medarbejderpleje flytter bjerge! Onsdag den 24. juni kl. 9.30-14.15 på LandboNord, Brønderslev LandboNord KvægRådgivningen og SvineRådgivningen Læs mere i »Plakaten« og på vores hjemmeside: www.landbonord.dk Tlf. 9624 2424 Fodermøde Onsdag den 24. juni 2009 kl. 19.00 på LandboNord, Brønderslev www.landbonord.dk Svinerådgivningen Grillaften - Kødkvæg Onsdag den 8. juli kl. 18.30 hos Gunnar Søndergaard, Amagervej 59, Kvissel, Frederikshavn Kødkvægsudvalget Sommerbesøg for hele familien på »Nørre Fuglsang« Lørdag den 11. juli fra kl. 13.00 hos Bodil & Hardy Larsen, Fulgsangsvej 34, Aggersund, Løgstør Landbruget kommer til Brovst Lørdag den 18. juli kl. 9.00-13.00 Husk - Årets Høstfest Lørdag den 31. oktober kl. 18.30 på Nordjyllands Idrætshøjskole Parkvej 61, Brønderslev Kreds 3 Kreds 3 LandboNord

More magazines by this user
Similar magazines